ÅRSRAPPORT 2012 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

fak.samf.aau.dk
  • No tags were found...

ÅRSRAPPORT 2012 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

FORORDINDHOLDVi er glade for at kunne præsentere Årsrapport 2012 for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole ved AalborgUniversitet (AAU). Rapporten indeholder status og oversigt over de væsentligste aktiviteter på ph.d.-sko len og de syv tilknyttede ph.d.-programmer. Et væsentligt led i arbejdet det forløbne år har været udarbejdelseog implementering af en strategisk handleplan for skolen samt en intensiveret indsats for at fremmein ternationalisering. Ph.d.-skolen har i 2012 indskrevet 50 ph.d.-studerende, hvilket betyder, at fakultetet nuhar den højeste andel af forskerstuderende på det samfundsvidenskabelige område i Danmark, når der relaterestil øvrigt videnskabeligt personale.Årsrapporten falder i to hoveddele. Den første del vedrører ph.d.-skolens generelle udvikling og aktiviteter.Her redegøres for de væsentligste indsatsområder; for nøgletal og benchmarks; for ph.d.-skolens netværk;internationalisering samt ph.d.-kurser. Den anden del består af beretninger fra de syv ph.d.-programmer,herunder en oversigt over igangværende ph.d.-studerende og færdiggjorte afhandlinger. Bagest i årsrapportener der en organisatorisk oversigt samt en præsentation af ph.d.-sekretariat, ph.d.-udvalg samt deph.d.-studerendes organisation Delphi.RAPPORT FRA PH.D.-SKOLE 4- Strategisk handleplan 2012–155- Status og udvikling- Netværk og tværinstitutionelle samarbejder- Internationalt forskeruddannelsessamarbejde71315- Oversigt over ph.d.-kurser i 201216RAPPORT FRA PH.D.-PROGRAMMER18Årsrapport for 2012 og 2013 vil indgå som et centralt grundlag for den internationale evaluering af ph.d.-skolen, som vil finde sted i 2014.Årsrapport 2012 er udarbejdet af ph.d.-skoleleder og ph.d.-sekretariat med bidrag fra ph.d.-programledere.- Sociologi og Socialt Arbejde- Statskundskab- Erhvervs- og Innovationsøkonomi- SPIRIT- Jura og Erhvervsjura1821242729Ann-Dorte ChristensenPh.d.-skolelederHanne Kathrine KrogstrupDekan- U d d a n n e l s e , L æ r i n g o g F i l o s o fi31DELPHI33OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLEN342 PH.D. - ÅRSRAPPORT 20123


RAPPORT FRA PH.D.-SKOLEStrategisk handleplan 2012-15Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skoles overordnedeformål er at sikre forskeruddannelse ken de tegnetaf kvalitet, effektivitet og høj intenatio nal standard indenfor de områder, hvor Det Sam funds videnskabeligeFakultet (SAMF AAU) har sine kerneaktiviteter i forholdtil forskning og under visning.Ph.d.-skolen er bygget op omkring syv ph.d.-programmer:• Sociologi og Socialt Arbejde• Statskundskab• Det innovationsøkonomiske program• Det erhvervsøkonomiske program• SPIRIT• Jura og Erhvervsjura• Uddannelse, Læring og FilosofiPh.d.-skolen skaber rammer for en aktiv national oginternational forskeruddannelse, hvor den ph.d.-studerendei dialog med vejleder og kollegaer gennemfører etselv stændigt videnskabeligt projekt, der munder ud i enph.d.-afhandling, ligesom der opbygges erfaring medun dervisning og anden form for videnformidling i relationtil projektet. Skolen lægger vægt på at skabe det bedstmu lige studiemiljø, som kan motivere og fremme, at deph.d.-studerende udvikler deres forsker-kompetencerså innovativt og kreativt som muligt. Et væsentligt ledheri er at have et bredt udvalg af forskeruddannelsesaktivitetersamt at støtte de ph.d.-studerendes mulighederfor udlandsophold og i det hele taget opbygge kendskabtil relevante samarbejdsparter både inden for oguden for akademia.Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole blev etablereti 2008 som et led i beslutningen om, at ansvaret forph.d.-uddannelserne skulle placeres på de enkelte institutioner(fakulteter) og ikke længere i tværinstitutionellenetværk. Skolen er organiseret med en ph.d.-skoleleder,et sekretariat og et ph.d.-udvalg bestående af ph.d.-programlederesamt to ph.d.-studerende. Ph.d.-udvalgetvaretager skolens fagpolitiske ledelse i et tæt samspilmed fakultetets forsknings- og internationaliseringsstrategier.Frem til 1. april 2012 har ph.d.-skoleleder væretprofessor Jørgen Gulddahl Rasmussen, hvorefter postener overdraget til professor Ann-Dorte Christensen.Gennem de sidste fem år har antallet af ph.d.-studerendeved ph.d.-skolen været støt stigende – fra 99 i2008 til 145 i 2012. Det stigende antal har været et resultataf regeringens målsætning om at fremme ph.d.-uddannelser, men også en forstærket indsats fra DetSamfundsvidenskabelige Fakultet om at øge antallet.Gennem de sidste to år har fakultetet således haft etmål om at indskrive 40 nye ph.d.-studerende årligt bl.a.gennem øget brug af samfinansierede stipendier.I august 2012 blev der vedtaget en fireårig strategiplanfor Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole. Planener udarbejdet med reference til fakultetets overordnedestrategiarbejde og består af nedenstående ni punkter.Disse kerneområder vurderes i det følgende i forhold til,hvad der er opnået og igangsat i 2012 med særlig vægtpå 2. halvår. Den samlede strategiplan indeholdendedelmål og monitorering er tilgængelig på ph.d.-skolenshjemmeside (http://www.fak.samf.aau.dk/phd).• Effektivisering og færdiggørelse af eksisteren -de og kommende ph.d.-forløbSom et led i at effektivisere og styrke fleksibilitet og færdiggørelsehar ph.d.-skolen udarbejdet retningslinjer forforskellige typer af ph.d.-afhandlin ger og afslutningsformer.Samtidig har der været en øget opmærksomhedpå omfanget af de ph.d.-stu derendes undervisnings- ogfor midlingsforpligtel se, og der er udarbejdet en oversigtover relevante former for anden videnformidling endun dervisning. Endelig er der fortsat fokus på indivi duelle trinvise evalueringer med særlig vægt på 12- og30-måneders samtaler.Forventninger til ph.d.-vejledningsrollen er præci seretog vil i 2013 blive fulgt op af ph.d.-vejlednings kurser,som på sigt gøres obligatoriske. Endelig er kriterier ogret ningslinjer for bedømmelse af ph.d.-afhandlingerpræ ciseret og under implementering.• Styrkelse af ph.d.-skolens internationale profilherunder udvikling af joint og double degre esPh.d.-skolen er dobbeltsproget, og alle relevante dokumenterer i løbet af 2012 blevet tilgængelige på bådedansk og engelsk. Der arbejdes på en øget internationaliseringgennem etablering af samarbejder med u -den landske universiteter, bl.a. gennem aftaler om jointog double degrees. Herud over styrkes internationaliseringenløbende gennem invitation af udenlandskekey notes til ph.d.-kurser samt gennem deltagelse i deteu ropæiske ph.d.-samarbejde i regi af European UniversityAssociation – Council for Doctoral Education(EUA-CDE). Uddybes senere.• Indlejring af tværinstitutionelle ph.d.-programmersamt udvikling af andre tværgående ph.d-samarbej -der i Danmark og på AAUI takt med udløb af de tværinstitutionelle forskerud dannelsesprogrammer er der sket forskellige former forkon solidering og indlejring af disse ofte vel e tab leredefor skeruddannelsessamarbejder, som fortsat udgør encen tral kerne i ph.d.-skolens arbej de, bl.a. i forhold til atud byde ph.d.-kurser.I forhold til det interne samarbejde på AAU har der væretafholdt flere møder i ph.d.-skolelederkred sen, og deter aftalt, at disse møder intensiveres og afholdes ca. togange i semestret. Uddybes senere.• Udvikling af ph.d.-kurserUdløb af de tværinstitutionelle ph.d.-programmer harbe tydet en intensivering af ph.d.-skolens kursusaktivitetergen nem udvikling af nye og indlej ring af etableredeforskeruddannelseskurser. Kurserne udbydes så tæt påde fag lige miljøer og ph.d.-programmer som muligt. Dertil bydes to ty per kurser: a) fagspecifikke kurser, der relaterersig til programmernes forskningsområder b) generiske kurser inden for videnskabsteori, metoder, pædagogikog formidling. Kurserne udbydes af ph.d.-skolenog ph.d.-programmerne. Kurserne offentliggøres i dennationale database for ph.d.-kurser i Danmark samtgennem de involverede forsk ningsmiljøers natio nale oginternationale netværk. Se senere for en samlet oversigtover ph.d.-kurser i 2012.4 PH.D. - ÅRSRAPPORT 20125


Strategisk handleplan 2012-15Status og udvikling• Sikring af optimale daglige rammer omkring forskeruddannelseGennem de sidste par år har ph.d.-skolen sat fokus påph.d.-vejledning, hvad angår både kvalitet og om fang.Det er endvidere blevet præciseret, at de ph.d.-studerendesundervisnings- og formid lings for pligtelse ikkekan overskrides, samt at dis se forpligtelser gøres såfleksible og relevante i forhold til indholdet i ph.d.-projektetsom muligt. Det øgede optag af ph.d.-studerendebetyder, at der er planlagt en intensivering af arbejdetmed ta lent- og karriereudvikling på området. Dettesker i samspil med nationale og europæiske initiativerpå det te område. Endelig vil de nye undersøgelser omph.d.-coaching og om stress og trivsel blandt ph.d.-studerendeblive inddraget i ph.d.-skolens ar bejde i 2013.• Støtte til ph.d.-studerendes organiseringer ognetværkPh.d.-skolen støtter Delphi, som er en organisering afalle ph.d.-studerende på samfundsvidenskab og humaniora.Herudover opfordrer skolen til etable ring af ph.d.-netværk i de enkelte programmer og har bl.a. støttet afholdelseaf procesorienterede og decentrale workshopsi disse netværk.• Fortsat fokus på administrativ effektiviseringPh.d.-skolen deltager i AAUs tværfakultære Erfasamarbejde mellem administrativt ansatte inden forph.d.-området. Der er sket en øget digitalisering ogadministrativ forenkling med henblik på hurtigere sagsbehandlingbåde ved indskrivning af ph.d.-studerendeog ved ph.d.-bedømmelser og -forsvar. Som et led iimplementeringen heraf sker der løbende opdateringaf procedurebeskrivelser og skabeloner på skolenshjemmeside, f.eks. mini-manual til alle ph.d.-vejledereog ph.d.-studerende. Endelig er IT-systemet PhD Managerimplementeret, og det anvendes på tværs af defire ph.d.-skoler på AAU. Fra Den SamfundsvidenskabeligePh.d.-skole indgår ph.d.-programmet Statskundskabsom testpilot i en videreudvikling af PhD Manager.Ph.d.-skolens hjemmeside indgår som et vigtigt redskabi forhold til administration og formidling, og med over20.000 sidevisninger i 2012 er hjemmesiden vel besøgt.• Årsrapporter og løbende statusopgørelse forudviklingUdover årsrapporter laves der en halvårlig status overudviklingen, hvor ph.d.-skolen sammenligner sig meddels de andre ph.d.-skoler på AAU og dels de andresamfundsvidenskabelige ph.d.-skoler i Danmark.• International evalueringDer gennemføres en international evaluering af ph.d.-skolen i 2014. I efteråret 2013 nedsættes et eksterntevalueringspanel. I foråret 2014 udarbej des en selvevalueringsrapport,og det forventes, at evalueringen kangennemføres medio 2014.I det følgende redegøres for væsentligste nøgletal og benchmarks for ph.d.-skolen. Ønskes der yderli ge re oplysninger,henvises der til notat om status og udvikling på ph.d.-skolens hjemmeside.PH.D.-BESTAND OGINDSKRIVNINGSFREKVENSDer er sket en markant stigning i ph.d.-bestand og antal let af indskrevne ph.d.-studerende. Ph.d.-bestanden er aktueltpå sit højeste niveau, og antal let af nyindskrevne ph.d.-studerende er steget med over 200% fra 2007 til 2012.Relateres der til antallet af videnskabelige medarbejdere, markerer SAMF-AAU sig som det samfundsvidenskabeli gefakultet i Danmark, der har den højeste andel for sker studerende.Ph.d.-skolens øgede volumen giver selvsagt en lang række positive muligheder i forhold til at rekruttere højt kvalificeredeforskere og undervisere. Det giver dog samtidig nogle udfordringer, ikke mindst en forpligtelse til fortsat at sikrebrede karriereveje gennem forskeruddannelse.50403020100UDVIKLINGEN I ANTAL INDSKREVNEPH.D.-STUDERENDE2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: AAUs PhD Manager-systemUDVIKLINGEN I PH.D.-INDSKRIVNINGER PÅ AAU2007 2008 2009 2010 2011 2012Samf. 16 17 20 26 39 50Hum. 10 20 21 32 39 37Sund 0 0 0 22 32 51TekNat 119 149 196 187 162 175Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab samt AAUs PhD Manager-system15010050UDVIKLINGEN I PH.D.-BESTANDENPÅ SAMF-AAU02005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: AAU’s PhD Manager-systemAnm: Ph.d.-bestand er opgjort på antallet af indskrevne ph.d.-studerendepr. 31.12 for hvert af de enkelte årAnm: I ph.d.-bestanden medregnes ph.d.-studerende på orlov samt ph.d.-studerende, der har afleveret, men afventer bedømmelse og/eller tildelingaf grad6 PH.D. - ÅRSRAPPORT 20127


Status og udviklingPH.D.-INDSKRIVNINGER PÅ SAMF-AAU, 2012Sociologi og Socialt Arbejde 12Statskundskab 10Innovations- og Erhvervsøkonomi 12SPIRIT 3Jura og Erhvervsjura 6Uddannelse, Læring og Filosofi 7Kilde: AAUs PhD Manager-systemUDVIKLINGEN I PH.D.-BESTANDEN PÅ AAU2007 2008 2009 2010 2011 2012Samf. 103 99 103 144 120 149Hum. 65 79 83 105 137 143Sund 0 0 0 51 84 126TekNat 461 459 520 472 619 637Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab samt AAUs PhD Manager-systemUDVIKLINGEN I ANTAL PH.D.-STUDERENDE PR. VIDENSKABELIGMEDARBEJDER PÅ SAMF.-FAKULTETER0,6UDVIKLING I TILDELTEPH.D.-GRADERAndelen af tildelte grader for2012 viser, at ph.d.-skolenhar nogle udfordringer i forholdtil at fremme færdig gørelse af ph.d.-afhandlin ger.De foreløbige prognoser for2013 - med 12 afhandlin -ger under bedømmelse pri -mo januar – tyder dog på,at der vil ske en markantstigning i tildelte grader i løbetaf 2013. Men under alleomstændigheder dokumenterer udviklingen det behovfor fokus på færdiggørelse– dvs. rammerne for forskeruddannelse, ph.d.-vejledningog effektivisering af be døm -mel ses arbejdet, som er plan -lagt for 2013.UDVIKLINGEN I TILDELTE PH.D.-GRADER PÅ AAU2007 2008 2009 2010 2011 2012Samf. 16 12 8 17 18 12Hum. 13 9 8 13 9 18Sund 0 0 0 17 17 17TekNat 68 105 104 67 92 122Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab samt AAUs PhD Manager-systemAnm: Tildelte grader registreres ifm. godkendelse i Akademisk RådAnm: Det lave antal for Samf. i 2012 skal ses i sammenhæng med, at derprimo januar 2013 er 12 afhandlinger under bedømmel se . I øvrigt må derforventes en vis variation i antallet, idet der er tale om relativt lave værdier.TILDELTE GRADER PÅ SAMF-AAU, 2012Sociologi og Socialt Arbejde 3Statskundskab 3Innovations- og Erhvervsøkonomi 4SPIRIT 2Jura og Erhvervsjura 0Uddannelse, Læring og Filosofi 0Kilde: AAUs PhD Manager-system0,50,40,30,20,1AAU Serie1AU Serie2KU Serie3RUC Serie4SDU Serie502007 2008 2009 2010 2011Kilde: Universiteternes Statistiske BeredskabAnm: Videnskabeligt personale er opgjort på hele årsværk for såvel deltids- og fuldtidsansatvidenskabeligt personaleAnm: Antal ph.d.-studerende er opgjort på antallet af indskrevne ph.d.-studerende pr. 31.12 forhvert af de enkelte år8 PH.D. - ÅRSRAPPORT 20129


Status og udviklingGENNEMSNITLIG STUDIETIDI løbet af de seneste fire år er den gennemsnitlige studietid for samfundsvidenskabelige ph.d.-studerende på AAUfaldet fra 5,6 år til 3,9 år, hvilket bringer SAMF-AAU på niveau med øvrige fakulteter i Danmark. Den positive udviklingforpligter dog også i forhold til fortsat fokus på de indsatsområder, der er nedfældet i ph.d.-skolens strate giske handleplanvedrørende effektivitet og færdiggørelse af eksisterende og kommende ph.d.-forløb.FINANSIERINGSFORMERAntallet af eksternt finansierede ph.d.-projekter kom for første gang i 2012 på niveau med antallet af fuldt finansieredeph.d.-projekter. Der har desuden været en markant stigning i samfinansierede projekter fra 1 i 2007 til 22 i 2012. Deniøjnefaldende stigning i eksterne finansieringsmidler giver anledning til at vurdere de særlige ansættelses- og forskningsbetingelser,der knytter sig til denne form for finansiering. Endvidere bør det også vurderes, hvilken betydningden ne udvik ling har på både dybde og bredde i den samlede forsknings- og forskeruddannelsesprofil.UDVIKLINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE STUDIETID PÅ SAMF.-FAKULTETER625UDVIKLINGEN I FINANSIERINGSFORMER5,554,54Serie1 AAUSerie2 AUSerie3 KUSerie4 RUC201510Serie1 FFSerie2 SFSerie3 EF3,5Serie5 SDU532007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering samt universiteternes statistiske beredskabAnm: Værdierne for de øvrige universiteter i 2010 er ikke tilgængelige i det statistiske datamateriale, hvorfor der igrafen er trukket en lige linje fra de kendte værdier i 2009 til de kendte værdier i 2011Anm: Studietiden er udtryk for tidsperioden fra indskrivning til Akademisk Råds tildeling af gradAnm: Orlovsperioder (barsel og sygdom) er fratrukket i statistikken02007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: Intern registrering i PhD Manager-systemAnm: FF = fuldt finansierede, SF = samfinansierede, EF = eksternt finansierede (ift. antal indskrivninger pr. år)Anm: Fuldt finansierede projekter dækker over projekter, hvor mindst 90 % af midlerne er interne, mens eksterntfinansierede projekter dækker over projekter, hvor mindst 90 % af midlerne er eksterne. De resteren deer her betegnet som samfinansierede projekter10 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201211


Status og udviklingNetværk og tværinstitutionelle samarbejderINTERNATIONALEPH.D.-STUDERENDEDer er kommet flere internationalestuderende, men deresan del af det samlede antalph.d.-studerende er stagnerende.Desuden er fordelingen af internationalestuderende ujævn påtværs af ph.d.-programmerne,hvor de økonomiske ph.d.-program mer samt SPIRIT harde markant største andele.UDVIKLINGEN I ANTAL INTERNATIONALEPH.D.-STUDERENDE PÅ SAMF-AAUÅr: 2007 2008 2009 2010 2011 2012Ph.d.-bestand 103 99 103 144 120 149International ph.d 12 13 15 26 25 34Andel i % 11,7 13,1 14,6 22,8 17,9 22,8Kilde: AAUs PhD Manager-systemAnm: Internationale ph.d.-studerende defineres som indskrevne ph.d.-studerende med statsborgerskab,der ikke er danskINTERNATIONALE PH.D.-STUD. SAMF-AAU, 2012Ph.d-program Int. ph.d Bestand Andel i %Sociologi og Socialt Arbejde 0 39 0Statskundskab 4 31 12,9Innovations- og Erhvervsøkonomi 18 36 50SPIRIT 7 13 53,9Jura og Erhvervsjura 0 11 0Uddannelse, Læring og Filosofi 5 19 26,3Kilde: AAUs PhD Manager-systemForskeruddannelse ved Den SamfundsvidenskabeligePh.d.-skole er i vid udstrækning blevet udviklet i et tætsamspil med de andre institutioner. Dette har både væretbaseret på de mange danske og internationale netværk,som de aktive forskningsmiljøer indgår i, men også på demere formaliserede forskeruddannelsessam arbejder,som tidligere lå i tværinstitutionelle ph.d.-skoler og netværk,inden det blev besluttet, at ph.d.-uddannel serneskulle forankres på de enkelte institutioner.Gennem de sidste par år er flere af disse tværinstituti o-nelle bevillinger udløbet, men der er på de fleste om rådersket en indlejring og videreførelse af samarbejdet. Idet følgende redegør vi for disse indlejringer og der medfor nogle af de væsentligste nationale samar bej der,som ph.d.-skolen har været og fortsat er involveret i.FiOLFiOL er et tværuniversitært forskerskoleprogram indenfor organisations- og ledelsesteori med deltagelse afAAU, RUC, SDU, AU. Støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i perioden 2005-2010 og herefter videreført med kontingentbidrag fra de deltagende institutioner.Programmet udbyder regelmæssigt såvelgenerelle som mere specifikke forskeruddannelseskurserinden for organisation og ledelse. Kurserne rettersig mod såvel danske som udenlandske forskerstuderende.Programmet administreres for øjeblikket fraAU. Fra AAU har Jørgen Gulddahl Rasmussen væretmedlem af bestyrelsen frem til august 2012, hvorefterpos ten er overdraget til Christian Richter Østergaard.Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole yder et årligtkontingent til FiOL på 30.000 kr. og bidrager herudovermed en række undervisere.JurForskDansk Juridisk Forskeruddannelsesprogram (JurForsk)er et samarbejde mellem KU, AU, SDU, AAU og CBS.Aktiviteterne blev påbegyndt i 2007 gennem 5-årig bevillingfra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Sidenden 1. januar 2012 er samarbejdet finansieret gennembidrag fra de deltagende institutioner, som er KU, AU,SDU, CBS og AAU. Programmet administreres af professorPalle Bo Madsen som daglig leder. John Klausenre præsenterer AAU i arbejdet. Formålet med JurForsker at sikre en juridisk forskeruddannelse af høj og ensartetkvalitet. Endvidere arbejder netværket med atud byg ge eksisterende internationale og nordiske samarbejderog netværk mellem ph.d.-studerende. DenSam fundsvidenskabelige Ph.d.-skole, AAU yder et årligtkontingent til JurForsk på 20.000 kr.Velfærdsstat og forskellighed(VOF)Dette programs indholdsmæssige fokus har været påvelfærdsforskning med inddragelse af forskellige fagligediscipliner (sociologi, politologi, økonomi, socialtar bejde, køns- og etnicitetsforskning mv.). Programmet,der var støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen2003-2012, har været forankret på RUC og AAU, menmed inddragelse af SDU og SFI. Der har gennem åreneværet en stigende aktivitet på programmet, og der harværet afholdt 56 ph.d.-kurser og inviteret 60 internationalekeynotes. Administrationen har været delt mellemAAU og RUC. I forlængelse af programmet er deretab leret et Doctoral Network: Welfare, Gender and12 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201213


Netværk og tværinstitutionelle samarbejderInternationalt forskeruddannelsessamarbejdeDiversity, som har til opgave at sikre, at der på tværsaf Ph.d.-skolen Samfund og Globalisering, RUC ogDen Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, AAU fortsatudbydes følgende to ph.d.-kurser årligt: KomparativeVelfærdsstatsstudier og Samfundsvidenskabeligkøns- og diversitetsforskning. Netværket koordineres afHanne Marlene Dahl, RUC og Ann-Dorte Christensen,AAU.PolForskDen politologiske forskerskole var støttet af Forsk ningsogInnovationsstyrelsen 2002-2012. Programmet vartværinstitutionelt og bygget op på tværs af KU, AU, SDU,RUC, AAU og DIIS. Programmet har gennem hele periodenværet administreret fra RUC med Eva Sørensensom daglig leder og Asbjørn Sonne Nørgaard som denseneste formand. Lars Torpe har repræsente ret AAU ibestyrelsen. Ph.d.-studerende fra AAU har del taget i enrække ph.d.-kurser i kvantitativ og kvalitativ metode udbudtaf AU og SDU, mens der kun i begræn set omfanghar været afholdt ph.d.-kurser i regi af PolForsk på AAU.Netværk omuddannelsesforskningPh.d.-programmet Uddannelse, Læring og Filosofi hartidligere været en del af den nationale ph.d.-skole Organisatorisk Læring (DocSol), som nu er ophørt. I dag erprogrammet tilknyttet et nationalt netværk inden for uddannelsesområdetsamt et skandinavisk netværk indenfor aktionsforskning.Netværk for Historie,Arkæologi og EtnologiHistorikerne fra forskeruddannelsesprogrammet SPI-RIT indgår i et forholdsvis nyetableret forskeruddannelsessamarbejdeom Historie, Arkæologi og Etnologi,som bl.a. er ansvarlig for en årlig workshop for ph.d.-studerende i forbindelse med årsmødet for Selskabetfor Samtidshistorisk Forskning.Som udmøntning af den strategiske handlingsplan ogmed reference til fakultetets internationaliseringsstrategiblev der i 2012 iværksat en række initiativer, der skalbi drage til en styrkelse af ph.d.-skolens internationaleprofil:• Regler, vejledninger og øvrige relevante informationerfra ph.d.-skolen tilgængelige på både dansk og engelsk• Over halvdelen af ph.d.-skolens kurser udbudt på engelsk• Øget fokus på ph.d.-studerendes udlandsophold• Styrket koordinering af og bedre formaliserede rammerfor internationalt forskeruddannelsessamarbejde,her under a) vedtagelse af politik og retningslinjer forind gåelse af internationale uddannelsessamarbejder;b) beskrivelse af procedurer for indgåelse af rammeaftalesamt individuelle aftaler om henholdsvis joint degreeforløb og double degree forløb; c) udarbejdelseaf af ta le skabeloner for indgåelse af rammeaftaler ogindividuelle aftaler om henholdsvis joint degree forløbog double degree forløb.I efteråret 2012 resulterede de reformerede organisatoriskerammer konkret i indgåelsen af ph.d.-skolensførste to bilaterale rammeaftaler for internationaltforsker uddannelsessamarbejde:1. The Faculty of Health Science, University of Mála -ga, SpainUnder rammeaftalen med University of Málaga er derindtil videre indgået en individuel aftale om double degreeforløb.2. Quilmes National University, ArgentinaUnder rammeaftalen med Quilmes National Universityer der indtil videre indgået en individuel aftale om jointdegree forløb.I slutningen af efteråret 2012 blev der i øvrigt taget initiativtil indgåelse af en rammeaftale med University ofGhent i Belgien. Denne forventes iværksat primo 2013med den første individuelle aftale om joint degree forløb.14 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201215


Ph.d.-kurser i 2012Samtidshistorie3.-4. februarUndervisere: Tor Egil Førland, Universitetet i Oslo, LarsErslev Andersen, DIIS, Poul Villaume, KU m.fl.Arrangører: Niels Arne Sørensen og Mogens Rüdiger14 deltagere(i samarbejde med Selskabet for SamtidshistoriskForskning)Implementering af kvalitetsforbedringer isundhedsvæsenet16.-17. februarUndervisere: Jacob Anhøj og Vibeke Riscel, DanskSelskab for Patientsikkerhed samt Jan Mainz, SDU ogAallborg Psykiatrisk SygehusArrangører: Lars Ehlers, AAU, Jan Mainz, SDU12 deltagereSocial Justice and the Good Life?Flere kurser: February - MayKeynotes: Birgit Pfau-Efinger, University of Hamburg;Björn Halleröd, University of GothenburgArrangør: Per H. Jensen9 deltagere(co-operation with the VoF-Research Programme)Challenges to the Welfare States? Immigration,Diversity and Populism1.-2. martsKeynote: Markus M. L. Crepaz, University of GeorgiaArrangør: Susi Meret and Martin Bak Jørgensen10 deltagereIntersectionality, belonging and Transnationalism14. martsKeynotes: Ann Phoenix, University of LondonNira Yuval-Davis, University of East LondonOrganisers: Birte Siim and Ann-Dorte Christensen9 deltagere(co-operation with the VoF-Research Programme)Why Do Social Research?A Personal Answer14. martsKeynote: Keith TesterArrangør: Anders Petersen and Michael Hviid Jacobsen5 deltagere(co-operation with the VoF Research Programme)Flowskrivning28. martsUnderviser: konsulent Bo SkjoldborgArrangør: Ann-Dorte Christensen17 deltagereFlowskrivning29. martsUnderviser: konsulent Bo SkjoldborgArrangør: Ann-Dorte Christensen18 deltagereSpace, Belonging and Contemporary Life26. aprilKeynote: Vince Miller, University of KentArrangører: Mia Arp Fallov og Anja Jørgensen5 deltagereInnovation and entrepreneurship16.-20. aprilKeynote: Hans Landström, Lund UniversityArrangør: Jesper Lindgaard Christensen16 deltagere(co-operation with FiOl Reseach Programme)Community and the Sea in the Age of Sail24.-25. majKeynote: Marcus Rediker, University of Pittsburg, USAArrangører: Torben K. Nielsen and Johan Heinsen31 deltagereResearch Frontiers in International Business29.-30. majUndervisere: Olav Jull Sørensen, John Kuada, HansGullestrup, Romeo Turcan, Svetla Marinova, ReimerIvang, Brian WæhrensArrangører: Olav Jull Sørensen, Svetla Marinova17 deltagerePHD Summer School: Qualitative ResearchMethods and Data Analysis22.-24. augustKeynote: Gary Alan Fine, Northwestern University,USA.Arrangører: Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen,Rasmus Antoft og Ann-Dorte Christensen21 deltagereQuantitative Research Methods1.-5. OktoberUnderviser og arrangør: Thomas Schøtt, SDU14 deltagere(co-operation with FiOL Reseach Progamme)Modern Sociological Theory2.-5. oktoberKeynote: Derek Layder, University of Leister, UKArrangører: Poul Poder and Antje Gimmler.16 deltagere(co-operation with Department of Sociology, CopenhagenUniversity)Academic Information Management11. oktoberUnderviser og arrangør: Bente Lope, AUB9 deltagereAnvendelse af videnskabsteori iph.d.-afhandlinger26. novemberUndervisere og arrangører: Antje Gimmler og AndersPeter senWorkshop: 6 deltagereSundhedsvæsenets organisation og ledelse30. novemberKeynotes: Rune Axelsson og Susanne BihariArrangør: Janne Seemann6 deltagereOversigten indeholder ph.d.-kurser, som er helt ellerdelvist finansieret af Den SamfundsvidenskabeligePh.d.-skole. I pro grammerne har der derudover væretafholdt en række de centrale ph.d.-aktiviteter og workshops,hvilket fremgår af de efterfølgende beretningerfra programmer. Nogle af disse ak tiviteter har været finansieretfra anden side. Dette gælder i sær for de totværfakultære programmer SPIRIT og Uddannelse,Læring og Filosofi.16 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201217


RAPPORT FRA PH.D.-PROGRAMMERSociologi og Socialt ArbejdeProgramleder:Fra 1. april 2012: Professor Annick PrieurFrem til 1. april 2012: Professor Ann-Dorte ChristensenProgramsekretærer:Marianne Morell og Johanne Kær BergProgramudvalg:Professor Annick PrieurProfessor Lisbeth KnudsenProfessor Lars UggerhøjProfessor Janne SeemanPh.d.-studerende Vibeke GravenPh.d.-studerende Mette RømerProgrammet ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejdehar en faglig profil, der knytter sig til instituttets kernefelter,som er sociologi, socialt arbejde samt arbejdslivog or ga nisation. Aktiviteterne var i mange år knyttet tildet tid ligere forskningsuddannelsessamarbejde mellemAal borg Universitet og Roskilde Universitet i forskeruddannelsesprogrammetVelfærdsstat og Forskellighed(VoF) (2003-2012), men er i dag organiseret underDen Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole. Ph.D-programmetSociologi og Socialt Arbejde har i 2012 væreti kraftig vækst, da antal ph.d.-studerende i løbet af åreter vokset fra 22 i januar 2012 til 37 i januar 2013. Deenkelte ph.d.-studerende er tilknyttet et af instituttetsforskningsmiljøer:• CASTOR - Center for sociologiske analyser af socialetransformationer (5 ph.d.-studerende)• SAGA – Sociologisk Analyse – Grund- og anvendt forsskning(3 ph.d.-studerende)• SocMaP - Forskningsgruppen for demografi, socialgeografiog sundhed (2 ph.d.-studerende)• FoSo – Forskning i Socialt Arbejde (18 ph.d.-stude rende)• LEO – Faggruppe for arbejdsmarked, uddannelse ogorganisation (1 ph.d.-studerende)• Org&Eva/ COMA – Center for Organization, Managementand Administration (i samarbejde med Institut forStatskundskab) (8 ph.d.-studerende)Som ph.d.-studerende har man sin hovedtilknytning tildet miljø, ens hovedvejleder tilhører, men man må gernedeltage i aktiviteter organiseret af andre miljøer. Deen kelte forskningsmiljøer har ansvar for at give ph.d.-studerende mulighed for at fremlægge og få diskuteretde res projekter på flere tidspunkter i løbet af indskrivningstiden.Instituttets ph.d.-studerende har dannet netværki Aalborg og i København: GISP og AHA.Der er i løbet af 2012 blevet etableret et samarbejdemed Sociologisk Institut ved Københavns Universitetom fælles kurser i sociologi. Det første kursus, der udspringeraf dette samarbejde, blev afholdt i efter året2012, mens det næste er programsat til foråret 2013.Inden for socialt arbejde udvikles kurser knyttet til et etableretnordisk-baltisk samarbejde om summer schools,der kører på skift mellem de forskellige deltagen delan de: Estland, Letland, Litauen, Norge, Sverige, Finlandog Danmark. Netværket blev etableret i 2008 oghar arrangeret ph.d.-kurser i socialt arbejde i perioden2009-2013, med støtte fra NORDFORSK. Inden for organisationsområdeter der et etableret samarbejde omkursusudvikling med Institut for statskundskab. Endeligindgår programmet i den indlejring, der er aftalt af forskeruddannelsesprogrammetVelfærdsstats og Forskellighed.AKTIVITETERSom det også fremgår af kursusoversigten af årsrapportensdel 1, afsnit 6, har programmet haft ansvar for atar ran gere fem ph.d.-kurser i 2012. I tillæg kommer medansvaretfor den Nordisk-Baltiske sommerskole i so cialtarbejde, som blev afholdt i Finland 6.-10. august 2012.Herudover er der blevet afholdt et fællesmøde medinstituttets ph.d.-vejledere, hvor en diskussion af forventningertil ph.d.-vejlederen var hovedtema. Der harværet afholdt tre fællesmøder med instituttets ph.d.-studerendemed henholdsvis afhandlingsarbejde, afhandlingsbedømmelseog håndtering af undervisningsforpligtelsesom tema. Der har været afholdt to møder iprogramudvalget, og endelig har ph.d.-programlederenhaft løbende kontakt og flere møder med institutleder ogph.d.-skoleleder.Indskrevne ph.d.-studerende i 2012Allan Stevn Bach:”Børn skal støttes ikke styres”Ane Grubb:”Nye deltagelsesmønstre og deltagelsesformer blandt unge ifrivillige sociale organisationer”Anette Skals:”Depression: beskæftigelse og behandling - socialarbejderenskoordinering af sundhedsfaglige og beskæf tigelsesfaglige indsatser”Anne-Kirstine Mølholt:”Anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv”Bodil Margrethe Nielsen:”Psykiatriens rolle i ambulante psykiatriske patienters helbredsmæssigelivsstil i et hverdagslivsperspektiv”Dorte Raaby Andersen:”Følelsesmæssige krav i arbejdet”Jannie Kristine Bang Christensen:”TeleCare Nord - organisatoriske udfordringer i det tværsektoriellesamarbejde”Jon Dag Rasmussen:”Hverdagsliv og livsvilkår for ældre mennesker med få ressourcer”Maria Bülow:”Udsatte børn og unge”Marie Nykjær Brejnrod:”Tidlig indsats i praksis i barnets tre første leveår - en undersøgelseaf børne- og undervisningsområdet”Mette Rømer:”Domfældte Udviklingshæmmede - Den socialpædagogiskeindsats betydning for voksne med udviklingshæmning meddom på botilbuddet Bakkebo”Sabine Jørgensen:”Samspil mellem forældre og sagsbehandlere i sags processerpå børneområdet - grænsedragninger mellem frivillighed ogtvang”18 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201219


Sociologi og Socialt ArbejdeStatskundskabTildelte grader i 2012Charlotte OvergaardCare closer to home - what does it offer? A study of sa fetyand quality of maternity care in free-standing midwifery unitsGrad tildelt: d. 27-08-2012Resumé: Afhandlingen er baseret på et multidiciplinært studieaf fødsler og fødetilbud, som inddrager begreber og me toderfra især sociologi, epidemiologi og jordemodervidenskab.Studiets primære formål har været at undersøge perinatalog maternel morbiditet, fødselskomplikationer og indgrebsamt kvinders fødselsoplevelse, tilfredshed og oplevelse afom sorgens kvalitet ved fødsel på henholdsvis to friståendefødeklinikker og to specialafdelinger i Nordjylland. Studiet blevdesignet som et kohortestudie med en matchet kontrolgrup pe.Af de 1678 lavrisikofødende, som deltog, udfyldte 375 desudenet spørgeskema 28 dage efter fødslen. Studiets resul taterindikerer, at valg af fødselsomsorg fra en fristående fødeklinikmedfører vigtige fordele for kvinderne i form af bedrefødselsoplevelse og større tilfredshed, men også lavere morbiditetuden at dette øgede risikoen for barnet. Effekten affødested er uafhængig af kvindernes sociale position, men resultaterneindikerer, at klinikomsorg potentielt kan være medtil at imødegå social ulighed ift fødselsoplevelse. Studiets resultaterstøtter op om en fødselspolitik, hvor lavrisikofødendetilbydes frit og informeret valg af fødested.Annette Quinto RomaniWhat causes childhood obesity and inactivity?Grad tildelt: d. 17-12-2012Resumé: Hovedformålet med afhandlingen var at belyse,hvilken betydning henholdsvis familie, skole og klassekammeraterhar for overvægt og inaktivitet blandt børn og unge. I undersøgelsenblev der anvendt randomiserede interventionsstudie,som fandt sted i Aalborg Kommune i efteråret 2008 og2010. Alle skoler blev tilfældigt fordelt til henholdsvis interventions-eller kontrolskole. Datasættet er en kombination af treforskellige datatyper: testdata, spørgeskemadata og register-data. Afhandlingen er baseret på fem empiriske undersøgelser,hvor dele af afhandlingen beskæftiger sig med, hvorledesforældrenes socioøkonomiske baggrund påvirker børns valgaf livsstil, mens andre dele beskæftiger sig med, om skolebaseredeinterventioner kan påvirke disse valg. Resultaternefra afhandlingen viser tydeligt, at den medicinske sociologiskemodel er for snæver, og at man bør inkludere de sociale strukturellefaktorer, hvis man ønsker at reducere den ulighed, derfindes i sundhed.Merete MonradCaring With Co-Workers: The Collegial Embeddedness ofEmotional LaborGrad tildelt: d. 17-12-2012Resumé: Afhandlingen omhandler betalt omsorgsarbejde, derudføres i en kollegial kontekst. Der fokuseres på pædagogiskarbejde i daginstitutioner og ældreomsorg på plejehjem. Afhandlingenbelyser sammenhænge mellem følelsesmæssigtarbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningenaf dette i forhold til omsorgsarbejdernes trivsel. Teoretisker afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra følelsessociologien,særligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolskinteraktionistiske tilgange, men den trækker også på teorierom gruppeprocesser og et governmentalitetsperspektiv. Afhandlingener baseret på spørgeskemadata og interviews. Iaf handlingen argumenteres der for, at følelsesmæssigt arbejdei omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret, og at denne indlejringpå afgørende vis påvirker det følelsesmæssige arbejdeog medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevetoverset i forskning om følelsesmæssigt arbejde, hvilket erproblematisk, da indlejringen af det følelsesmæssige arbej deer yderst vigtigt for arbejdslivet for dem, som udfører omsorgsarbejde.Programleder:Professor Anette BorchorstProgramsekretærer:Birthe Libergren & Ann Lindkvist JensenEt fælles tema i ph.d.-uddannelsen i Statskundskaber de forandringer, der finder sted i det økonomiske,politiske og administrative system og den offentligesektor samt i relationen mellem marked og stat. Deph.d.-studerende skal erhverve sig et solidt kendskab tilklas siske og moderne teorier, analysetilgange og begrebersamt de på området anvendte analysemetoder ogteknikker.Programmet knytter sig til følgende forskningsenheder:• Center for Velfærdsforskning (CCWS)• Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA)• Organisation og forvaltning• Center for IT ledelse (CIM)• Politisk Kommunikation, identitet og deltagelse• Center for Mobility Research (CMR)• ForskningsCenter for Evaluering (FCE)• Economics, Business and Politics• Global Refugee Studies (GRS)• Center for Opinion og Analyse (COPAN)• Center for Organization, Management and Administration(COMA)AKTIVITETERAktiviteterne i programmet i 2012 var præget af, atph.d.-gruppen (med start fra efteråret 2011) blev mereend fordoblet. Det har gjort det mere relevant at arrangerefælles aktiviteter, og det har skabt udfordringer,særligt i forhold til at sikre, at ph.d.-erne kan indfri deresun dervisningsforpligtelser. Endelig har det øget behovetfor at fokusere på karriereudsigter i bredere forstand,også uden for universiteterne.• I marts blev der holdt et møde om ph.d.-planer for ph.d.-ere og deres vejledere• I oktober blev der på det årlige institutseminar afholdten cafe om ph.d.-livet med tre sessioner. Her blev derfokuseret på udfordringerne i forhold til undervisningsforpligtelser,karriereplanlægning og internationalisering• I december blev der afholdt et fælles møde, Ph.d.-området:nye spilleregler – vigtige sigtepunkter, for institut tets seniorer i Aalborg og Sydhavnen (med video deltagelse). Her blev følgende temaer drøftet:ph.d. -skolens retningslinjer, arbejdsdelinger mellemin sti tutleder, programleder, forskningsledere og vejledere samt erfaringsopsamling i forhold til instituttetsph.d.-forløb.Ph.d.-gruppen har etableret en klub, der holder frokostmøderto gange om måneden. Programlederen deltagerca. to gange pr. halvår i disse møder, når der er nyeinformationer eller emner, der skal drøftes med ph.d.-gruppen. Der er etableret en mentorordning for ph.d.-erne, der er knyttet til de enkelte forskningsenheder.Der er indgået flere kontrakter med eksterne opdragsgivereog arbejdet med at præcisere og balancere krav tilph.d.-ere (formidling, afrapportering) med hel eller delvisekstern finansiering. Fagligt indgik instituttet i 2012 i to20 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201221


Statskundskabtværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer, Polforskog Velfærdsstat og forskellighed (VOF). En del afinstituttets fastansatte forskere organiserede og/ellerunderviste på kurser i disse programmer.I oktober blev der afholdt en forskningsdesign-workshopmed professor Ove Kaj Pedersen, der blev tilbudt allepro grammets ph.d.-ere. Desuden fremlagde ni ph.d.-ere i et fællesseminar mellem CARMA og CCWS.CCWS, der har den største gruppe ph.d.-ere (13 i alt),or ganiserede februar-maj 2012 et ph.d.-kursusforløb,Social Justice and the good life med senioroplæg ogph.d.-fremlæggelser.InternationaliseringProgrammet fik i 2012 fire ph.d.-ere med udenlandskbaggrund. Dette har øget internationaliseringen af programmet,og stort set al kommunikation foregår nu påen g elsk. Det har også stillet nye krav til introduktion afph.d.-ere til program og institut. Programmet indgår iThe Interdepartmental Centre for Research Training inEconomics and Management (CIFREM), University ofTrento, DARSIS - The Danish Research School for InformationSystems og via AAUs medlemskab af SCAN-COR (Scandinavian Consortium for Organisational Research)i et nordisk-amerikansk netværkssamarbejdemellem nordiske universiteter og Stanford University,USA. Indholdsmæssigt styrkes programmets internationalisering af, at der nu er to forskningsenheder, derfokuserer på internationale forhold.Flere ph.d.-studerende var på udlandsophold i 2012,bl.a. på:• Nordic Centre, Fudan University, Shanghai,• Hermann Paul School of Linguistics Basel-Freiburg Institute,Basel University• AStri Network, LeidenIndskrevne ph.d.-studerende i 2012Allan Overgaard Freiheit:”Digital Innovation”Anne Juul Pedersen:”Frivilligcentre – et knudepunkt i samarbejdet mellem det offentligeog den tredje sektor”Hanne Dahl:”Velfærdsstatens religiøse rødder”Hans Henrik Jørgensen:”Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen for ikke arbejdsmarkedsparateborgere?”Ismat Mahmuda:“Ensuring Food Security by the Social Safety Net programmes;A Study on the Rural Extreme Poor Households ofBangladesh”Makiko Morita:“Linking Everyday Life to Active Ageing Policy: Elderly Couplesin China and Denmark”Maria Louise Johansen:”Sammenhængende patientforløb”Mathias Herup Nielsen:”Forandringer af velfærdsstatens værdigrundlag”Troels Fage Hedegaard:”Holdninger til den nordiske velfærdsstat og dens ydelser, serviceog organisering”Yezer Yezer:“Social Policy at the Crossroad - Rethinking the nexus betweenEducation and Health in Bhutan”Tildelte grader i 2012Søren Stentoft HerpingJagten på den gode krisekommunikation - Et komparativtcase studie af krisekommunikation i danske kommuner?Grad tildelt: d. 27-08-2012Resumé: Afhandlingen sætter fokus på forholdet mellem organisation,beslutningstagning og krisekommunikation i kommunerne.Med afsæt i et komparativt, deduktivt case designun dersøges kausaliteten mellem de tre faktorer i tre cases,der samtidig giver mulighed for variation på krisetypen. Derfrem sættes således en teoretisk hypotese om, at gode organisatoriskeforhold (det organisatoriske set up) kan styrkerationaliteten i beslutninger om krisekommunikation. Afhandlingenbidrager med begrebet den krisekommunikative rationalitetog rejser spørgsmålet, hvordan der kan skabes enbedre krisekommunikation, der begrænser skaden på kommunensomdømme. Den empiriske undersøgelse understøtterdenne teoretiske tese. På den led er et væsentligt bidrag iafhandlingen, at kommuner, der kommunikerer i en krise, kankom me bedre gennem krisen ved at styrke det organisatoriskeset up. Afhandlingen bidrager således til det empiriskefelt, som den undersøger, ligesom emnet ikke tidligere er belysti en akademisk sammenhæng.Morten HjelholtDiscourse as a strategic resource. IS adoption processes betweennational and local levelsGrad tildelt: d. 24-09-2012Resumé: Afhandlingens udgangspunkt er de seneste 30 årsdiskursivering af “nye medier” i en dansk kontekst. Der læggessærlig vægt på, hvordan nogle “nye medier” på specifikke tidspunkterbliver bærere af løfter om uddannelse, demokrati ogvidendeling, mens lignende medier på andre tids punkter kommertil at indeholde løfter om effektivisering og service. Detundersøges konkret historisk, hvorledes meningen med “nyemedier” altid skabes i diskursive og kommunikative forhandlingeri organisationer. Derudover er det undersøgt, hvordannye “nye medier” introduceres i lokale offentlige institutioner.Her fremstilles disse som mulige valg for lokale ledere, derforventes at bruge/tage dette ledelsesrum. Hermed bliver “nyemedier” (og de informationsteknologiske redskaber) aktivt organiserendeog styrende redskaber. Ikke blot i selve brugenaf disse, men ligeledes gennem den diskursive produktion afde potentialer disse “nye medier” forventes at indeholde.Anne Mette HansenIS and Business Leaders’ Strategizing - An Investigation intoOrganizational Learning Practice and TheoryGrad tildelt: d. 5-11-2012Resumé: I dynamiske omgivelser, må IS og forretningslederekonstant udvikle og fastsætte nye IS strategiske mål, samtidigmed de skal indhente værdier ud af de nuværende ITinvesteringer og reducere omkostninger. I et organisatorisklæringsteoretisk perspektiv, relaterer denne proces sig til tolæringsprocesser: at udforske nye alternativer og udnytte,hvad man allerede har lært. På engelsk benævnes disse tolæ ringsprocesser: exploration og exploitation. Afhandlingenbidrager med ny viden på flere måder. For det første bidrageri forhold til eksisterende IS strategi litteratur ved at give endetaljeret og rig beskrivelse af IS og forretningsleders læringunder IS strategiplanlægning. For det andet til organisatorisklæringsteori gennem teoretisk indsigt til 4I modellen samtgen nem en udvidelse af den eksisterende viden om modellen.Endelig bidrager afhandlingen med ny viden til praksis delsved at give detaljeret indsigt i, hvordan læringsprocesserneud folder sig under strategilægning og dels ved at opstille enræk ke anbefalinger til, hvordan andre organisationer kan forbedrederes læringsprocesser, når de IS strategiske målsætningerskal tilpasses omskiftelige omgivelser.22 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201223


Erhvervs- og InnovationsøkonomiProgramleder:Lektor Christian Richter ØstergaardProgramsekretærer:Inger Vejrum og Nancy RaakjærBåde det erhvervsøkonomiske og det innovationsøkonomiskeph.d.-program hører til på Institut for Økonomi ogLedelse.Fokusfelter for det erhvervsøkonomiske ph.d.-programer international virksomhedsøkonomi, organisation, revisionsamt økonomistyring. Programmet blev etablereti 2008. Bag programmet står forskningsprogrammerne:• MAC (Management Accounting and Control)• IBE (International Business Education)• FIRM (Firms, Innovation, Relationship & Management)Ph.d.-programmet er tilknyttet det tværinstitutionellenetværk FIOL (Forskerskolen i Organisation og Ledelse),som også har RUC, SDU og AU som deltagere.Det innovationsøkonomiske ph.d.-program fokusererpå de centrale elementer i økonomisk udvikling, viden,innovation og entrepreneurship samt makroøkonomi,sundhedsøkonomi og kreativitet. Programmet har eksisteretsiden 1996 og gennemgik i 2008 nogle betydeligeændringer. Senere er der tilføjet nye faglige emner ommakroøkonomi, sundhedsøkonomi og kreativitet. Bagprogrammet står forskningsgrupperne:• IKE (Innovation, Knowledge and Economic dynamics)• EOB (Entrepreneurship and Organizational Behavior)• MaMTEP (Macroeconomic Methodology, Theory andEconomic Policy)• ORCA (Organizational Renewal Creativity Applied)• DCHI( Danish Center for Improvement in Health Care)Programmet er bl.a. tilknyttet det tværinstitutionellenet værk DRUID (Danish Research Unit in In-dustrialDynamics), hvor IKE-forskningsgruppen deltager i tætsamarbejde med forskere på CBS og SDU. DRUID arrangererhvert år en konference kun for ph.d.-studerendemed fokus på udviklingen af de studerendesfærdigheder og artikler. Konferencen omfatter ogsåpræsentationer af internationale topforskere. De ph.d.-studerende kommer hovedsageligt fra europæiske universiteter,men der er også deltagere fra Nordamerika,Sydamerika og flere asiatiske lande.AKTIVITETERDer blev indskrevet 11 nye ph.d.-studerende, hvorafseks er på det erhvervsøkonomiske ph.d.-program ogfem på det innovationsøkonomiske ph.d.-program. To afde nyindskrevne er ErhvervsPhD-studerende.De ph.d.-studerende har deltaget aktivt i en lang rækkenationale og internationale ph.d.-kurser og konferencersamt publiceret adskillelige artikler. Mange har ligeledesværet engageret i et tæt samarbejde med forskelligevirksomheder og offentlige organisationer.Den årlige DRUID Academy konference for ph.d.-studerendeinden for økonomi og entrepreneurship samt ledelseaf innovation, teknologi og organisationer blev ija nuar 2012 afholdt på The Moeller Centre i Cambridge iStorbritannien i samarbejde med UK~IRC, University ofCambridge og Imperial College, London. I konferencendeltog ca. 65 ph.d.-studerende, udvalgt på baggrund afca. 130 indsendte ansøgninger, og 25 seniorforskere.De ph.d.-studerende fra det innovationsøkonomiskeph.d.- program, som er involveret i DRUID netværket,afholdte en fælles ph.d.-dag med præsentationer af 15DRUID ph.d.-studerende fra AAU, CBS og SDU.InternationaliseringDe ph.d.-studerende deltager i stigende grad i internationalekonferencer og i udenlandske ph.d.- kurser. Derhar været flere gæste ph.d.-studerende på besøg hosIKE, MAC og IBE, og flere ph.d.- studerende har væretpå udlandsophold, bl.a. på Stanford i USA og The Sino-DanishCenter for Education and Research (SDC) iKina. Flere ph.d.-studerende har ligeledes været involvereti undervisningsaktiviteter i ”Innovation Management”uddannelsen på SDC i Kina.Det innovationsøkonomiske ph.d.-program har væretinvolveret i en Erasmus Mundus Action 1 ansøgning omfæl les ph.d.-program sammen med Friedrich SchillerUniversity, Jena, Tyskland, Universiteit Maastricht, Holland,SDU, Scuola Superiore Sant’Anna, Pisa, Italien,Université de Strasbourg, Frankrig, Charles University,Prag, Tjekkiet, Università degli Studi di Torino, Italien.Ansøgningen blev udvalgt sammen 12 andre ud af 133ansøgninger, men endte på en reserveliste sammenmed to andre.Indskrevne ph.d.-studerende i 2012Alexo Fomcenco:”Mergers and Acquisitions - counseling and choice of method”Anne Birgitte Søgaard Sørensen:”Konsoliderende regnskaber, koncernbegrebet”Daniel Stefan Hain:”The Economics of Innovation - Investments into Eco-Innovationin the Energy Area”Diana Valeria Suarez:”Innovative Strategies in unstable environments: the case ofArgentinean Firms”Flemming Witt Udsen:”TeleCare Nord: Implementering af telemedicin”Jonas Strømfeldt Eduardsen:”Marketing to Digital Natives - a study of consumer behaviourand its impact on marketing strategy development”Karina Hjørringgaard Jensen:”Creating Value Through Global Value Chain Positioning AndStrategic Management - The Case Of Royal Greenland”Kim Malmbak Møller:”Videnskabsteoretisk innovation”Mikael Randrup Byrialsen:”Finansiel ustabilitet”Mogens Sparre:”Forandring og Organisatorisk fornyelse”Roman Jurowetzki:”Systemic energy innovation for sustainable development - towardsan integrated understanding of the Danish energy innovationsystem in the context of the global energy transition”Rune Frøsig Osmundsen:”Træningsprogram for Nytænkning: Udvikling af nytænkendein divider gennem kontinuerlige træningsseancer. Individer,som i det daglige udviser innovativ adfærd i arbejdet, udfordredet eksisterende og handler herpå”Tildelte grader i 2012Hui YanStandard-setting in Innovation Policy and Industry´s CompetencyBuildingGrad tildelt: d. 16-01-2012Resumé: Denne afhandling omhandler den kinesisketelekom munikationsindustris udvikling fra dens begyndelse tili dag. Der lægges særlig vægt på, hvordan standardiseringog inno vationspolitik har formet udviklingen. Det empiriskegrundlag udgøres af diverse skriftlige kilder, ekspertinterviewssamt seminariediskussioner med eksperter og aktører. Detoverordnede forskningsspørgsmål er, hvordan standardiseringog innovationspolitik forholder sig til hinanden og til heleindustri ens udvikling og til enkeltvirksomheders konkurrenceevne.Undersøgelsen viser for det første, at man må se detkinesiske initiativ med at udvikle den TD-SCDMA som en integreretdel af den nationale videnskabs- og teknologipolitik. Fordet andet viser det sig noget overraskende, at virksomheder,som er blevet udviklet med mindre støtte fra staten har klaretsig bedre end nogle af dem som har modtaget mest støtte.Endelig for det tredje understreges det, at standardiseringen24 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201225


Erhvervs- og InnovationsøkonomiSPIRITog innovationspolitikken har været en succes i den forstand,at den lykkedes med at etablere en avanceret teknologiskplatform inden for et område, hvor Kina startede fra en megetlidt gun stig position. Men det kunne også konstateres, at forsøgpå at promovere en bestemt virksomhed (Datang) ikkegav det forventede resultat.Jacob Rubæk HolmAdaptive Evolution Through Selection: How Populations ofFirms Adopt to Changing EnvironmentsGrad tildelt: d. 12-03-2012Resumé: Afhandlingen er struktureret som en antologi, derbestår af seks kapitler. Fem af disser er selvstændige forskningsartiklerbaseret på forskning, som forfatterne har udførtunder ph.d.-studiet. Det tilbageværende kapitel (indledningen)opbygger en samlende teoretisk ramme. Set i denneram me bidrager artiklernes indhold til forståelse af, hvordanpo pulationer af virksomheder tilpasser sig til miljømæssigefor andringer. I det andet kapitel udvikles en teori for organisatorisklæring og tilpasning. Implikationen af teorien er, atorga nisatorisk heterogenitet på faktorer, som ellers anses foruønskede (inerti og uudnyttet kapacitet), er en konsekvens afdiversitet blandt rutiner for læring og tilpasning. De efterfølgendeto kapitler indeholder empiriske analyser af tilpasningpå populationsniveau, mens de sidste to kapitler diskuterera daptiv forandring i organisationer og populationer i relationtil ændringer i miljø.at blive iværksætter” ud fra en tværfaglig tilgang, hvor det indreog ydre miljø bringes sammen. Det indre miljø er i afhandlingensfire hovedkapitler defineret som personens tre kategorieraf ressourcer: Hvem de er (deres identitet), hvad de ved(deres vidensbase), og hvem de kender (deres netværk). Detyd re miljø er i afhandlingens første del defineret som iværksætter-miljøet,hvor de to forskningsspørgsmål er undersøgtfor henholdsvis (potentielle) førstegangs-iværksættere oggenstartere. I afhandlingens anden del, omhandlende (potentielle)førstegangs-iværksættere, er det ydre miljø defineretved branche-karakteristika og geografisk område.Pernille Gjerløv-JuelOrganizational disruptions and firm performance - a quantitativestudyGrad tildelt: d. 5-11-2012Programleder:Professor Mogens RüdigerProgramsekretær:Marianne HøgsbroProgram udvalg:Professor Mogens RüdigerProfessor Søren DosenrodeProfessor Ruth EmerekProfessor Li XingProfessor Birte SiimLektor Torben Kjersgaard NielsenLektor Bodil S. BlichfeldtPh.d.-studerende Betina VerwohltResumé: Afhandlingen undersøger det overordnede forskningsspørgsmål:“Hvad er effekterne af organisatoriske forstyrrelserSPIRIT er et tværvidenskabeligt forskeruddannelsespro-på virksomheders performance?”. Organisatoriskegram, der vil forske i kultur og globalisering, aktuelt så-for styrrelser er begivenheder, der påvirker og forandrer virksomhedensvel som historisk. SPIRITs ph.d.-studerende er bådeorganisatoriske rutiner eller væsentlige karakte-ud dannet inden for humaniora og samfundsvidenskab.ristika hos virksomhederne. Dette forstyrrer og ødelæggerin terne processer i virksomheden. Disse destruktiveDe forsker i kulturelle, politiske og socio-økonomiskeprocesser på lokalt, nationalt, transnationalt og globaltbegivenhe der bringer ubalance i den interne organisatoriskeniveau. SPIRITs ph.d.-projekter drejer sig om emner aforden ved at erstatte velkendte og stabile mønstrer og hie r-arkier med noget nyt. Selvom dette med tiden kan medføreafgørende betydning for at forstå historiske og igangværendeprocesser, og de beskæftiger sig med deresen positiv effekt på virksomhedens performance, og på trodsaf medarbejdernes eventuelle opbakning til den pågældendeoprindelse, kontekst, konflikter og konsekvenser. Forsk-Kristian Nielsenforandring, så kan overgangen fra en velkendt situati onnings temaerne spænder fra transnationale fænomenerBringing the Person and Environment together in Explaining til noget ukendt være en problematisk proces. Forskningsspørgsmåletog internationale forhold, interkulturelle og intraregiona-belyses gennem tre selvstændige artikler, derle spørgsmål til skiftende identiteter og hverdagslivser-Successful Entrepreneurship - A Multidisciplinary and QuantitativeStudyem pirisk undersøger tre forskellige typer af organisatoriskefaringer historisk og i dag.Grad tildelt: d. 30-01-2012for styrrelser og disses effekt på virksomheders performance.SPIRITs forskning falder inden for fire overordnedeDisse organisatoriske forstyrrelser er henholdsvis nøglemedarbejdere,der forlader virksomheden, toplederes uventedetemaer:Resumé: Iværksætteri er undersøgt inden for en bred vifte afforskellige forskningsområder, herunder psykologi, sociologi døds fald og høj beskæftigelsesvækst i nystartede virksomheder.Afhandlingen har sit primære teoretiske afsæt i ”organiliseringensog internationaliseringens karakter og ud-• Transnationale forandringer, hvor forståelsen af globa-og økonomi. De tre hovedspørgsmål er: Hvorfor de handler(årsager til iværksætteri), hvordan de handler (iværksætteradfærd)zational ecology” litteraturen. Afhandlingen konkluderer, atvikling er i fokus;og hvad sker der, når de handler (effekter af iværk-ra dikale organisatoriske forandringer og forstyrrelser generelt• Interregionale udviklinger og konflikter, fx integrationsætteri). Afhandlingen forfølger de brede forskningsspørgsmål er destruktive for organisationer og dermed skadelige for virksomhederneseller regionalisme, der blandt andet involverer gover-”Hvem bliver iværksætter” og ”Hvem foretager det rigtige valgefterfølgende performance.nance og udviklingsstrategier;• Identitet og globalisering, fx med fokus på konflikteromkring køn, nation, klasse og etniciteter i globaliseretverden;deltagere.• Interkulturel produktion og forbrug, hvor fx virksomhe-26 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201227ders håndtering af transnationale udfordringer, samtturisme og hverdagsliv udforskes.AKTIVITETERProgrammet SPIRIT har afholdt tre programudvalgsmøderi 2012, d. 15. februar, d. 25. april og d. 5.september.Vejlederseminar d. 2. februar 2012: Mogens Rüdigerstod for dette seminar for nye ph.d.-vejledere om vejlederfunktionenog med erfaringsudveksling.Metode refleksion seminar d. 1. juni 2012: Formåletmed dette seminar er at gøre deltagerne bevidste omindividuelle og eventuelle fælles problemer de måttehave ved at skrive en logisk og konsistent argumenterendestrukturel opbygning i afhandlingen. Martin BakJørgensen og Poul Duedahl stod for dette seminar. Otteph.d.-studerende deltog.Ph.d.-workshop 28. september 2012: Afholdt på CampusKøbenhavn. Formålet med work-shoppen var atstille en platform til rådighed for ph.d.-studerende, somfor sker i turisme og beslægtede forskningsområder forat diskutere, udvikle og styrke deres forskning. ProfessorJohn Tribe undersøgte forholdet mellem forskeren,forsk ningsområdet og måden forskningen bliver præsenteret på. Ti ph.d.-studerende deltog.Ph.d.-dag d. 12-13. juni 2012: Ann-Dorte Christensenlavede oplæg om ”How to do a PhD at Aalborg University”,og Julia Zhukova Klausen lavede oplæg om: “OntologicalFoundations that Span the Humanities andSo cial Sciences”. Deltagerne præsenterede endvideredem selv og deres projekter. 12 ph.d.-studerende deltog.FREIAs ph.d.-workshop d. 1. november 2012: To forskere fra FREIA præsenterede egne erfaringer fra deresph.d.-forløb. De ph.d.-studerende forberedte en kortpræ sentation med deres erfaringer indtil videre. Detteblev efterfulgt af en debat om ph.d-forløbet og forslagtil ændringer og forbedringer. Mundtlige præsentationeraf ph.d.-papers, kommentering og debat. Der var otte


SPIRITJura og ErhvervsjuraInternationaliseringGæste ph.d.-studerende• Ivett Sziva, Corvinus Universitet, Budapest, januarmåned 2012• Vanna Nordling, Lund Universitet, Sverige, 1. februar-15.april 2012Udlandsophold• Elijah Munyi, Tanzania/Nairobi, 27/4-12 – 3/6-12• Johan Lund Heinsen, UK, 30/09-12 – 10/11-12• Supriya Samanta, India, 1/10-12 – 29/10-12• Martin Ottovay Jørgensen, USA, 2/6-12 – 9/7-12SPIRIT deltager i EU-ansøgning vedr. opslaget Life longLear ning Programme: Erasmus Multilateral Projects.Lund Unidersitet er hovedansøger.Indskrevne ph.d.-studerende i 2012Ashley Kim Stewart:“China’s Aid and Trade in Africa: Attitudes and Actualities”Resumé: Afhandlingen har til formål at identificere nøgleindikatorernefor bivirkninger ved graviditet blandt 15-49 å rigekvinder, der bor i og omkring City of Pretoria, samt at bedømme i hvilket omfang kvinderne benytter sig af modernefa milieplanlægningsmetoder. Der er indsamlet forskel lige so -ci o-økonomiske, demografiske, sundheds- og fa mi lie planlægningsvariable blandt 8.497 udvalgte kvinder. Afhand lingenviser, at 41,7 procent af kvinderne bruger re gel mæssi gemoderne familieplanlægningsmetoder. Der er dog en be tydeligforskel i servicecentre og sundhedsdistrikter samt atdet er et stort behov for at promovere lokalt baserede familieplanlægningstilbudspecielt rettet mod fattige kvindermellem 15 og 49 år. Mens lokale klinikker er mest effektivei forhold til at fremme brug af moderne prævention og familieplanlægningsmetoder,så bliver klinikkerne ikke brugt noksammenlignet med hospitaler og private serviceudbydere.Helle Hjortnæs KristensenRegional Policy, Partnership and Institutional Change: exploringthe interactions between policy developments at the European,national and regional levels with particular focus on theorganisational principle of partnershipGrad tildelt: d. 27-08-2013Programleder:Lektor John KlausenProgramsekretær:Vibeke Lund DamkierForskeruddannelsesprogrammet er forankret i JuridiskInstituts tre forskningsgrupper, hvor den enkelte ph.d.-studerende er tilknyttet en af grupperne:Det offentlige - Denne forskergruppe arbejder medretsforholdet mellem det offentlige og borgeren.Sådanne områder er forvaltningsretten, skatte- og afgiftsretten,straf feretten og samspillet mellem dissefagområder. Denne gruppe inkluderer en undergruppe,der gennem en længere periode har arbejdet med socialretligeproblemstillinger.Erhvervslivets forhold - I denne forskergruppe arbejdesmed områder som klassisk formueret, såsom køberet og sikkerhedsret. Selskabsret indgår ligeledessam men med EU-ret. Flere medlemmer af dennegrup pe arbejder med de vigtigste juridiske spørgsmål iforbindelse med følgerne af moderne teknologi og påvirkningerne af moderne informationspolitik, hvor devigtigste forskningsområder er persondataret, medieret,IT-ret, kommunikations- og informationsret, IPR ogcybercrime.Den private borger - Arbejdet i denne gruppe omfatterretsområder som familie-, børne- og arveretten. Gennemde senere år er der her sket en relativ stor juridiskudvikling. I gruppen arbejdes ligeledes med menneskerettighedersamt udlændinges og flygtninges retsstil ling.Ph.d.-uddannelsesprogrammet i jura og erhvervsjuraom fatter juridisk forskning i bred forstand. Programmetdækker således offentlig ret og privatret, og omfat terbåde national og international ret. Formålet med ph.d.-pro grammet er, at det skal bidrage til at skabe rekrutteringtil et juridisk forskningsmiljø på internationalt niveau.Arbejdet i ph.d.-programmet skal i den sammenhængbåde være til gavn for det fremtidige forsk ningsmiljø påJuridisk Institut og det omkringliggende samfunds juridiskekompetencer. Til dette formål søges i øvrigt oparbejdetet tæt samarbejde med det private er hvervsliv ogoffentlige myndigheder.En af programmets ph.d.-studerende indgår eksempelvissom netværkskoordinator i det faglige netværkIPR Nord, et forum for forsknings-, viden- og erfaringsudveksling,hvor medarbejdere i erhvervslivet kankomme på forkant med den nyeste viden og forskninginden for Intellectual Property Rights (IPR). IPR Nordind går i BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK.Resumé: Afhandlingen tager udgangspunkt i de institutionelleHenrik Gjøde Nielsen:konsekvenser af kravene fra EUs partnerskabsprincip for”Folk og fæstning. Relationerne mellem befæstning, by og med lemslandenes regionalpolitiske institutioner. Endviderestatsmagt i renæssance og Enevælde - og tanker om deres a nalyseres den historiske udvikling af den danske regionalpolitiskemuseale formidling”institution med særlig vægt på de forandringer, somfor tolkning og implementering af de organisatoriske partnerskabskravMartin Ottovay Jørgensen:har skabt. Den historiske institutionalisme leverer“Peacekeeping in Gaza (1956-1967), Congo (1960-1964) and et teoretisk perspektiv til at analysere interaktionen mellemCyprus (1964-1992): Towards a global history of peacekee ping EU og den danske regionalpolitiske institution. Den første deland an understanding of the experiences of the ‘peacekept’ af afhandlingen omhandler en analyse af den institutionellebased on cases from Danish Peacekeeping Forces”ud vikling af den danske regionalpolitiske institution uafhængigtaf EF/EU pendanten. Den anden del går ned til typen affor andringer, som den danske fortolkning og implementeringTildelte grader i 2012af partnerskabsloven skabte. Endelig diskuterer afhandlingenbegrebet partnerskab og konkluderer, at relationerne mellemZeleke Bekele Workude formelle partnerskabsorganisationer og det uformelle partnerskabbegge fører til mere ’partnerskabelse’. Dette skyldesFactors that affect adverse outcomes of pregnancy amongwomen with ages 15 to 49 in Pretoria: New Findings and Contributionsand Recommendations for Policy Lessons for the in teresse i en beslutningstagning i det formelle partnerskab,bl.a., at alle parter også i det uformelle partnerskab har enrest of Africafor di beslutningerne vedrører deres geografiske område ogGrad tildelt: d. 27-08-2013or ganisation. Dette er med til at retfærdiggøre de formellepartnerskabsorganisationer samt legitimere det uformelle28 PH.D. - ÅRSRAPPORT 2012partnerskab.29


Jura og ErhvervsjuraUddannelse, Læring og FilosofiAKTIVITETERDe ph.d.-studerende har i vidt omfang deltaget i ph.d.-kurser udviklet og udbudt inden for rammerne af Jur-Forsk, herunder basiskurser og specialkurser m.v. Jur -Forsk har også i 2012 afholdt en fælles konference om,hvordan ph.d.-uddannelsen og JurForsk kan understøtteden enkeltes fremtidige karriere, og hvordan professionelnetworking kan indgå.Endvidere har der været deltagelse i fællesnordiskmøde om gensidigt udbud af forskeruddannelseskurserog samarbejde herom.InternationaliseringUd over forskningsophold i udlandet deltager de ph.d.-stu derende i stigende grad i internationale konferencer,bl.a. den årlige konference af ECFR om Koncernret– Luxembourg; Konference om barnemishandling ogomsorgssvigt, arrangeret af NFBO - Bergen, Norge;EU-ret og Europæisk privatret, EU-rettens horisontaleeffekt - Stockholm.Indskrevne ph.d.-studerende i 2012Helena Lybæk Guðmundsdóttir:”Cybercrime”Helene Maria Jensen:”Koncernret og corporate governance: moderselskabets ledelsesret-og pligt”Karina Hedegaard Hansen:”Naturalopfyldelse -hvor går offergrænsen? ”Malene Krogh-Hansen:”Unionsborgerskabet”Maria Flindt Pallesen Fonseca:”Afgørelse af konkurssager, straffesager, og familieretlige sagerinden en rimelig frist - menneskeretlige krav til sagsbehandlingen”Mette Mortensen:”Grænser for parters frie bevisførelse i den danske retspleje”Programleder:Professor Erik LaursenProgramsekretær:Dorthe RosenkildeProgramudvalg:Professor Erik LaursenProfessor Palle RasmussenProfessor Lars QvortrupLektor Eva PeterssonLektor Ulla ThøgersenPh.d.-studerende Pia FrederiksenPh.d.-studerende Line RevsbækForskeruddannelsesprogrammet Uddannelse, Læringand Filosofi, hører under Den Humanistiske og DenSamfundsvidenskabelige Ph.d.-skole på Aalborg Universitet,og det er organisatorisk placeret ved Institut forLæring og Filosofi. Programmet har et tæt samarbejdemed forskeruddannelsesprogrammet, ‘Technology andScience’, som er placeret ved samme institut, men underDen Teknisk- og Naturvidenskabelige Ph.d.-skole.Programmet blev etableret i 2000, og særligt i løbetaf de seneste to år har programmet været i markantvækst.Institut for Læring og Filosofi (http://www.learning.aau.dk) er et tværfakultært institut, repræsenteret på alle trecampi (Aalborg, København og Esbjerg).Forskningsaktiviteterne knytter sig til fem overordnedehovedområder:• Pædagogisk innovation og didaktik, herunder lærings -teori, læreprocesser og IT, universitetspædagogik ogPBL• Organisatorisk læring, herunder vidensprocesser i organisationer,kreativitet og innovation• Uddannelses- og evalueringsforskning, herunder pæ -da gogisk sociologi, interkulturel læring• Filosofi, etik, antropologi og innovation i et videns- oglæringsperspektiv• Naturvidenskabsdidaktik, herunder matematiklæring,metodologi og tværvidenskabelig didaktikForskningsaktiviteterne i instituttet er organiseret i tværdisciplinæreforskningsgrupper. Alle ph.d.-studerendeer medlem af mindst en af de overordnede forskningsgrupper.Disse forskningsgrupper danner med deresse niorforskere et godt miljø til at socialisere og integrerede ph.d.-studerende i akademiske og forskningsmæssigeaktiviteter. Samtidig yder de ph.d.-studerende substantieltbidrag til forskningsgruppernes aktiviteter.30 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201231


Uddannelse, Læring og FilosofiAKTIVITETERProgrammet har to typer af aktiviteter. Den ene består afworkshops rettet mod de ph.d.-studerende på programmet.Disse hel- eller halvdags arrangementer, hvor forskelligetemaer tages op til diskussion. Den anden erme re generelle ph.d.-kurser, der som regel strækker sigover to dage. Her er oplæg fra seniorer og mulighed forpræsentation af ph.d.-papers.Februar 2012: Workshop: Research question, design,results (Erik Laursen).Marts 2012: Workshop: The good PhD project (LarsQvortrup).April 2012: Workshop: Managing your PhD project(Palle Rasmussen).Maj 2012: Workshop: Publishing in international magazines.(Kathrin Otel-Cass)August 2012: PhD course: Criteria of quality in PhDwork (Paola Valero and Palle Rasmussen).September 2012: PhD course: Writing interpretativeresearch papers (Paola Valero).September 2012: Workshop: The different ways ofmaking a PhD project (Ann-Dorte Christensen)Oktober 2012: Workshop: The good PhD project (LarsQvortrup)November 2012: Workshop: Doing Action Research inyour PhD project (Søren Willert and Gitte Duus)December 2012: workshop: How to analyze qualitativedata from your PhD project (Ulla Højmark Jensen)Indskrevne ph.d.-studerende i 2012Karma Utha:“Formative assessment practices in Bhutanese schools andtheir impact on the quality of education”Peter Andersen:”Ledelse af undervisning(skommunikation)”Pia Susanne Frederiksen:”Dissonant læringsmiljø, elevmotiver og læringsadfærd”Thomas Thyrring Engsig:”Inkluderende Støtteforanstaltninger i Folkeskolens Almenundervisning- Mellem Individ og fællesskab - En Undersøgelseaf Støtteforanstaltningernes Betydning for EleversLæringsbytte og Deltagelsesmuligheder”Torben Næsby:”Fra Analyse til Handlestrategi og Praksis - Udvikling af PædagogiskeKompetencer”Torsten Conrad:”Hvordan omsættes forskningsbaseret viden til praksis i dendanske folkeskole? Med Hjørring Kommunes inklusionsprojektsom case”Vibeke Christensen:”Nettet Fanger: Multimodale Tekster, Feedback og Læring iDanskfaget i Udskolingen”DELPHIDelphi er et netværk og interesseorganisation for ph.d.-studerende og videnskabelige assistenter vedDet Samfundsvidenskabelige og Det Humani stiske Fakultet på AAU.Det primære mål for Delphi er at gøre forløbet som ph.d.-studerende eller videnskabelig assistentbed re – både fagligt og socialt.Delphi tager initiativ til aktiviteter, der har til formål at skabe sammenhold tværs af institutter.I 2012 har der fx været oplæg fra Matthew Johnson fra University of York om, hvad der fremmer etgodt ph.d.-forløb. Ligeledes har der været oplæg af Unni Fromm fra Aarhus Universitet, der sattefokus på skrivning i ph.d.-projektets forskellige faser; forskellige typer relationer til vejleder og forskelligetilgange til det at skrive. Der er etableret en buddy-ordning, hvor nogle af de mere erfarne ph.d.-studerende kan støtte nye ph.d.-studerende. Endelig er der påbegyndt et arbejde med at udarbejdeen ph.d.-håndbog rettet mod nye ph.d.-studerende.BESTYRELSEFormand:Makiko Morita (formand fra 1/12 2012)Lasse Blichfeldt Hansen (tidligere Delphi-formand)Medlemmer:• Louise Lund, Sociologi og Socialt Arbejde• Anne Juul Pedersen, Statskundskab• Eun Kyung Park, Erhvervs- og Innovationsøkonomi• Maren Lytje, SPIRIT• Mette Mortensen, Jura og Erhvervsjura• Stine Bylin Bundgaard, Uddannelse, Læring og Filosofi• Anne Mette Rasmussen, HCCI32 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201233


OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLENProfessor Ann-Dorte ChristensenLeder af Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skoleFormand for ph.d.-udvalgetProfessor Annick PrieurProgramleder, Sociologi og Socialt ArbejdeObservatør i ph.d.-udvalgetProfessor Erik LaursenProgramleder, Uddannelse, Læring og FilosofiMedlem af ph.d.-udvalgetPh.d.-studerende Lars OddershedeInnovations- og ErhvervsøkonomiMedlem af ph.d.-udvalgetProfessor Anette BorchorstProgramleder, StatskundskabMedlem af ph.d.-udvalgetLektor Christian Richter ØstergaardProgramleder, Erhvervs- og InnovationsøkonomiMedlem af ph.d.-udvalgetPh.d.-studerende Iben NørupStatskundskabMedlem af ph.d.-udvalgetHenrik Marcher LarsenSekretær for ph.d.-udvalgetProfessor Mogens RüdigerProgramleder, SPIRITMedlem af ph.d.-udvalgetLektor John KlausenProgramleder, Jura og ErhvervsjuraMedlem af ph.d.-udvalgetTove Hau JensenPh.d.-administratorLone CorfixenPh.d.-administrator34 PH.D. - ÅRSRAPPORT 201235


For mere information:www.fak.samf.aau.dkLayout: Julie Aaen KjelgaardForsidefoto: Rubjerg KnudeFotograf: Jan Brødslev Olsen

More magazines by this user
Similar magazines