1950096 Mærk venligst med ”gave” - Hjerneskadeforeningen

hjerneskadeforeningen.dk

1950096 Mærk venligst med ”gave” - Hjerneskadeforeningen

HovedcirklenHjerneskadeforeningenårgang 19 · nummer 4 · december 2008


3LEDERAf Niels-Anton Svendsen, landsformandJul, nytår - oggeneralforsamlingerFoto: Henning KaagNår du læser dette nummer af Hovedcirklenstår jul og nytår for døren – og i januarmåned afholdes generalforsamlinger rundtom i vores lokalforeninger. 2 måneder medmasser af aktivitet i familien og i voresforening.Det med julen vil jeg gemme til sidst og førstgøre lidt status over året, der er gået, oghvad jeg tror, bliver vores store udfordringeri det kommende år.2008 blev på mange måder et rigtig godt årfor vores forening. Allerede straks i startenaf januar 2008 var vi på TV, og det sketeflere gange i løbet af året. Også i radio ogugeblade har vi flere gange været fremme.Det giver os god mulighed for at få voresbudskaber ud til en større kreds og skabersynlighed – og dermed kendskab til Hjerneskadeforeningen.Vi oplever også i stigendegrad, at når relevante emner dukker op imedierne, er det os journalisterne kontaktermed henblik på en udtalelse.A pro pós kendskab til Hjerneskadeforeningenglæder det os meget, at så mange i åretsløb har valgt at blive venner med foreningenpå Facebook.Den del af vores arbejde er vigtigt i forholdtil vores ønsker om at få udviklet bedretilbud om rehabilitering og større forståelsei samfundet for følgevirkningerne af enerhvervet hjerneskade.Der bruges fortsat meget energi på at minimerede negative følgevirkninger af kommunalreformen.Vi ved, at HjerneskadecenterNordsjælland lukker med udgangen af året,fordi kommunerne ikke har brugt det kvalificeredetilbud. I den anledning sendte jeg etbrev til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmeri området og gjorde dem opmærksompå konsekvenserne af at lukke et sted,hvor der gennem mange år er opbygget entværfaglig ekspertise af høj standard.Hovedbestyrelsen har også truffet beslutningom, hvordan vi nu følger op på de svar,vi fik på vores åbne brev til bl.a. KommunernesLandsforening. I deres svar, som vimodtog for 1 år siden pegede de på 3 udfordringerfor kommunerne. Vi er enige i, atder mindst er de 3 udfordringer, men nu erder brev på vej fra vores lokalforeninger tilsamtlige landets kommuner, hvor vi spørgertil, hvordan det i de enkelte kommuner gårmed de 3 udfordringer. Det handler om at”holde gryden i kog”!I 2008 modtog vores forening endnu engangen stor donation fra Remmens Fond. I mintakketale kunne jeg ikke lade være med atbruge et citat fra vores lokalforening Nordsjælland’snyhedsbrev:”Venner er stille engle der løfter os op, nårvores vinger har svært ved at bære” medvenlig og taknemlig tanke på vores protektorKronprinsesse Mary og hr. og fru Remmen.Flere fonde, virksomheder og andre har i2008 støttet vores arbejde økonomisk, ogder skal lyde en stor og varm tak for bådemidlerne, men i høj grad også for den anerkendelsefor vores arbejde, donationerne eret udtryk for.Desværre blev 2008 også året, hvorbestræbelserne på at få sammenlagtHjerneskadeforeningen og HjerneSagenensidigt blev bragt til ophør af HjerneSagen,men det skrev jeg om i sidste nummer afbladet. Derimod kan vi glæde os over, atvores samarbejde med Hjerteforeningen erintensiveret.Internt i vores forening har der rundt omi landet været god aktivitet i 2008 medmange medlemstilbud, som præsenteresbåde her i bladet og i de lokale Nyhedsbreve.Medlemsmøder og samvær med andrei samme situation betyder rigtig meget, oger med til at give vores forening en indredynamik.I 2009 skal vi i gang med en revision afSundhedsstyrelsens redegørelse om traumatiskehjerneskader og tilgrænsende lidelserfra 1997. Anbefalinger i redegørelsen erbaseret på, at vi har amter, og de blev jonedlagt med kommunalreformen. I forbindelsemed det arbejde, vil vi få lejlighed til atdrøfte den nuværende situation indgåendemed både Danske Regioner og KommunernesLandsforening.Af andre spændende opgaver i det nye år –blandt mange – bliver også etableringen afHovedHuset som en selvstændig juridiskenhed, samt udbygningen af det økonomiskefundament for HjerneskadeFonden tilgavn for dennes støtte til hjerneskadeforskningen.Januar er traditionen tro generalforsamlingernestid! – Jeg skal her på det kraftigsteopfordre alle medlemmer til at møde opog deltage i debatten på generalforsamlingen.Det er her grundlaget for foreningensarbejde bliver lagt – det er her, du har mulighedfor at præge foreningens udvikling. Deter også vigtigt at alle, der har kræfter til det,stiller sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet.Til slut skal der lyde en stor tak til alle vorestillidsfolk rundt om i landet og til vores ansattefor vel udført arbejde i 2008 – og alleønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringendenytår!PS! Hvis du synes, at din forening laveret godt stykke arbejde lokalt og/eller pålandsplan så husk, at du altid er megetvelkommen til at give et bidrag.PSPS!! Mangler du en ide til julegavekunne et medlemskab af Hjerneskadeforeningenmåske være en idé. Tænk hvis allemedlemmer skaffede ét nyt medlem hver,ja så var vi pludselig dobbelt så mange!!PSPSPS!!! Hvis du har lyst til at blive enmoderne aktivist og få tusindvis af onlinebutikker til at støtte Hjerneskadeforeningen– helt gratis for dig – så se hvordanpå side 15. Det er meget, meget nemt! Påforhånd stor tak!DIREKTØRSvend-Erik AndreasenTlf: 2232 1644sea@hjerneskadeforeningen.dkHOVEDBESTYRELSEN:Formand:Niels-Anton SvendsenTlf: 2637 3777Niels-anton@tdcadsl.dkNæstformand:Elmer S. GadeTlf: 9712 5461elmer@gade.mail.dkMogens BomgaardTlf: 4448 4065mogens@bomgaard.comLisbeth HolmgaardTlf: 2044 6578sydkajen@mail.dkLonnie MalmbergTlf: 2020 4080lonniemalmberg@hobby-art.dkBerit NybroeTlf. 7567 3646bnybroe@mail.dkOle StøvringTlf: 2174 5150olestoevring@live.dk


4Det sociale hjørneAf Eva HollænderPersonlig og praktisk hjælpI dette nummer vil vi se lidt nærmerepå reglerne i Servicelovens § 83, somhandler om personlig og praktisk hjælp,dvs. hjemmepleje og hjemmehjælp, oftesamlet under begrebet hjemmehjælp.Hvad står der i loven?Kommunen har pligt til at yde• personlig hjælp og pleje• hjælp eller støtte til nødvendige praktiskeopgaver i hjemmetHjælpen skal ydes til ældre og menneskermed handicap. Og hjælpen skalmedvirke til, at disse personer kan fungerebedst muligt i deres aktuelle bolig,idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpevæsentlig følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Personlig og praktisk hjælp gives hovedsageligti dag- og aftentimerne, menkommunen skal sørge for, at der kangives hjælp hele døgnet. Og kommunenkan ikke stille krav om, at en borger skaltage ophold i en anden boligform, hvishjælpen overstiger et vist niveau. (Heletankegangen omkring hjemmehjælpbygger netop på, at den enkelte så vidtmuligt kan blive boende i deres hidtidigebolig, hvis de ønsker det. Det blev beskrevet,da man indførte Serviceloven)Fordi hjælpen er tiltænkt ældre borgereog mennesker med handicap, skal kommuneni forbindelse med vurdering afbehovet for hjemmehjælp også tage stillingtil, om der skal ydes andre formerfor hjælp end hjemmepleje og hjemmehjælp.Det gælder i forbindelse medansøgningen: søges hjemmehjælp, skalkommunen overveje bredt, om der erbehov for anden hjælp også. Det gælderogså, når hjemmehjælpen ”kører”. Opdagerdet udførende personale ændringeri behovet, skal dette indberettes tilkommunen.Udmåles der 20 timers hjælp eller mereom ugen, kan man vælge at få udbetaltet kontant beløb og selv ansætte sinehjemmehjælpere.Det er vigtigt at være klar over, atServiceloven er en såkaldt rammelov.Den beskriver de kommunale pligterud fra hensigter og formål. Men denindeholder ikke nogen facitliste, når detdrejer sig om mængden af hjælp - mankan altså ikke læse i Serviceloven, atman har krav på så og så mange timerom ugen. Hjælpen skal ydes efterbehov. Og samtidigt skal der være taleom nødvendig hjælp. Derfor er enhveransøgning til en kommune en slagsforhandlingsoplæg.Hvordan er processen?Det er opholdskommunen, der skal vurdere,om man kan få hjemmepleje oghjemmehjælp. Det er også kommunen,der tager stilling til, hvor meget hjælp,man kan få. Kommunen skal foretageen konkret og individuel vurdering afbehovet.Derfor kommer der en kommunalvisitator på besøg ved en ansøgningom hjemmehjælp. Visitatoren skal haveoplysninger om de helbredsmæssigeforhold, hvad det betyder for evnen tilat klare hverdagen, de sociale omstændigheder(er der f.eks. familiemedlemmer,som skal varetage en del af depraktiske opgaver) etc. På denne baggrundvurderer visitatoren, om man kanfå hjemmehjælp og hvor meget hjælpman kan få.Det er muligt at have en bisidder medved denne samtale, f.eks et familiemedlem.Alle, som ønsker det, har ret til, aten anden person medvirker som støtte.Og kommunen skal sikre, at borgeren erklar over denne mulighed.Som sagt er der ikke nogen facitliste iServiceloven, når der er tale om omfangetaf den hjæp, der skal ydes. Det erderfor klogt at være forberedt, dvs haveovervejet situationen, hvad der kan klaresselv, og hvad der er brug for hjælptil. Også af den grund kan det være engod ide at have et familiemedlem el. lignmed ved samtalen med visitator.Hvis der tildeles hjælp, skal der udarbejdesen skriftlig aftale. Her skalstå, hvilke opgaver, hjælpen omfatter,formålet med hjælpen og for hvilkenperiode, hjælpen gives. Kommunenskal begrunde sine beslutninger, fordiborgerne skal have information om,hvilke forhold, der har indgået i overvejelserneog afgørelserne om hjælp. Derskal endvidere være oplysninger omklagemuligheder på området.Hvad kan der ydes hjælp til?Både hjemmepleje og hjemmehjælp erknyttet til hjemmet og kan principieltikke benyttes til aktiviteter ud af hjemmet.Hjemmepleje kan ydes til personlighygiejne, af- og påklædning, hjælp tilspisning mv.Den praktiske hjælp kan dreje sig omhjælp til rengøring, madservice, tøjvasko.lign. Der kan ikke ydes hjemmehjælptil vinduespudsning, havearbejde, snerydning,malerarbejde eller andre størrehåndsrækninger. Hvis man modtagerhjælp til merudgifter jfr. Servicelovens§ 100, kan disse opgaver medregnes i


5de merudgifter, der danner grundlag forudmålingen.Ankestyrelsen har endvidere truffet etpar afgørelser, som siger, at handicappedeforældre efter en konkret vurderingkan være berettiget til at modtagehjemmehjælp til at klare opgaver iforhold til deres børn, f.eks til at hjælpemed at give børnene mad, hjælpe medbørnenes morgentoilette og påklædningsamt hjælp til at aflevere børnenei børnehave. I de konkrete sager drejerdet sig om ret små børn.Hvem udfører hjælpen?Borgere, der modtager hjemmehjælpkan vælge mellem de leverandører, somkommunen har kontrakt med. Kommunenskal derfor udarbejde en listeover de leverandører, der kan vælgesmellem, og hvilke ydelser, den enkelteleverandør kan tilbyde.Afsluttende kommentarerDet har politisk været et stor ønske atgive borgerne et frit valg. Personlig ogpraktisk hjælp i hjemmet kommer indi den private sfære, så man har fundetdet vigtigt med muligheden for valg, såkemien mellem borger og hjælper er iorden.Det frie valg fører til, at der i lovgivningenlagt op til at skille bestillere (visitatorer)fra udførere (hjemmehjælpere).Udgangspunktet er en forretningsmæssigog økonomisk tankegang, hvor manforestiller sig, at et for tæt samspilmellem bestillere og udførere kan føretil uhensigtsmæssige - læs uøkonomiske- beslutninger.Det frie valg ændrer dog ikke ved, atdet er kommunen, der suverænt afgør,hvor meget hjælp man kan få - og tilhvad. Og en for skarp adskillelse mellembestillere og udførere kan føre til, atvisitatorerne får for få tilbagemeldingerfra de udførende folk - dem, der kommerhos borgerne. Samtidigt kan detopleves ret bureaukratisk at kommeigennem en visitationsproces - også nårdet drejer sig om ændringer i alleredetildelte ydelser. Men det frie valg betyder,at man har indflydelse på, hvem deryder hjælpen.Især den praktiske hjælp er også udsatfor hyppig kommunalpolitisk styringaf omfanget af hjælp: hvor ofte skalder gøres rent, skal indkøb ordnes viatelefon eller internet i bestemte butikkeretc. Kommunerne har - og skal have- standarder på gængse hjemmehjælpsområder.Dem kan man se på kommunenshjemmeside.Disse standarder er udarbejdet påældreområdet. Der er stadigt behovfor at udvikle standarder til yngre, somofte bor i større boliger end ældre/handicapboliger, har børn, hunde, katte,et andet aktivitetsniveau etc og derforbehov for andre ydelser end de gængse.Mange kommuner er derfor i gangmed at udvikle dette, fordi de jo efterkommunalreformen også har opgavernemed yngre.OBS!Opfordring til alle medlemmerOBS!Af Eva HollænderFor at kunne dokumentere, hvordangenoptræning og rehabiliteringudmøntes konkret efter kommunalreformen– til brug for Hjerneskadeforeningensinteressepolitiskearbejde – har vi brug for følgendeoplysninger fra vore hjerneskadedemedlemmer:1. Enten kopi af den genoptræningsplan,som du fik i forbindelse medudskrivning fra sygehus2. Eller information om, at du er udskrevetuden genoptræningsplanBaggrunden for denne opfordring er, atdet er genoptræningsplanen, som skabergrundlaget for den genoptræning ogrehabilitering, som tilbydes ved udskrivningfra sygehus. Genoptræningsplanener en lægelig henvisning, som skalbeskrive, på hvilke områder den enkeltehar behov for genoptræning. Og engenoptræningsplan forpligter kommunen.Dermed er det genoptræningsplanen,der skal sikre, at den enkelte fårtræning på alle relevante områder.Venligst send dit materiale påfølgende måde:1. Kopi af genoptræningsplan sendesmed post til Hjerneskadeforeningen,Brøndby Møllevej 8, 2605Brøndby, mærket socialrådgiveren2. Information om manglende genoptræningsplansendes pr. mail tileva@hjerneskadeforeningen.dkYderligere oplysningerHvis du vil vide mere om formålet, erdu velkommen til at henvende dig tildin lokalafdelingsformand, hovedbestyrelseneller hovedkontoret.NB! Al brug af disse oplysninger vilnaturligvis ske i anonymiseret form.


6En hjerneskadetpatientambassadør fortæller!Lise ChristiansenFormand for Lokalforeningen Fyn og Patientambassadørfor Dansk selskab for PatientsikkerhedKunne du tænke dig at blivepatient-ambassadør?I 2007 blev jeg formand for hjerneskadeforeningenslokalforening Fyn og iapril 2007 blev jeg udnævnt af DanskSelskab for patientsikkerhed sompatientambassadør, som en del af etverdensomspændende netværk underWHO. Med min artikel i Hovedcirklenønsker jeg at fokusere på, hvad vi sompatienter og pårørende kan gøre for, atsundhedsvæsnet bliver et mere sikkertog bedre sted for os brugere af det.Som patientambassadør kan man gøreen forskel og jeg håber via min historieat få en eller flere af foreningen medlemmertil at melde sig som patientambassadørkollegatil mig. Med 60.000hjerneskaderamte familier i Danmark,bør vi være repræsenteret med mereend en ambassadør og i foråret 2009vil Dansk Selskab for Patientsikkerhedudnævne og uddanne nye patientambassadører.Mit mirakelMin historie er kort den, at jeg i 2001blev indlagt op Odense Universitetshospitalmed diagnosen 3 små blodpropperi hjernen og samme år melder jeg migind i Hjerneskadeforeningen. Jeg havdetydeligvis både fysiske og kognitivefølger heraf og efter et på alle mådertilfredsstillende rehabiliteringsforløb,blev jeg et år efter som 46-årig førtidspensionistog måtte forlade det, som jegi min afskedsreception kaldte ”verdensbedste job”.For mig, som for mange andre hjerneskadede,viser der sig et langt størreudviklingspotentiale, når der først erkommet ro på tilværelsen og jeg begyndersnart via forskelligt frivilligt arbejdeat finde ud af, at jeg stadig kan rigtigmeget af netop det, som jeg var god tilsom arbejdsmiljøkonsulent i Odensekommune. Samtidig begynder både minfamilie og mine venner at se mere ogmere af den ”gamle Lise” og selv havdejeg snart også svært ved at se forskellenfra før jeg blev hjerneskadet, når jegarbejdede med mine forskellige tillidshvervsom frivillig.En foruroligende udvikling sker dogi årene efter blodproppen. Jeg bliverdårligere og dårligere fysisk. Min spasticitetbliver værre og værre og fra kun atvære ramt i højre side af kroppen brederden sig også til venstre side - Ja faktiskhele kroppen bliver ramt.I 2005 bliver jeg så henvist til en fornyetudredning på Neurologisk afdeling påOdense Universitet. Forinden har jegfået lavet en ny MR-scanning hos enprivatpraktiserende neurolog. Denneviste desværre, at jeg havde fået flerehvide ”pletter” (blodpropper) i hjernenog på den baggrund stillede OdenseUniversitetshospital diagnosen ”småkarssygdom”.En sygdom som på korteller lang sigt med stor sandsynlighedville udvikle sig til demens.Overlægen interesserede sig ikke formine fysiske symptomer og undersøgtemig aldrig. Hun lyttede heller ikke tilmine pårørende eller til det brev, somjeg sendte til hende om, at min farhavde haft tilsvarende symptomer og tilat jeg havde haft et ”mystisk” ben sidenbarndommen. Jeg betalte selv en neuropsykologisktest, som viste fremgangfra 2001, men heller ikke det, fik hendetil at ændre diagnosespor.Jeg blev afsluttet fra Odense Universitetshospitali foråret 2006 uden håb forfremtiden og Odense kommune bevilgedemig derfor en elstol, ombyggedemit køkken og jeg fik en invalideknallert.Heldigvis ville jeg ikke give op og jegbad om en second opinion og den 3.juli 2007 skete så det store mirakel. PåRigshospitalet stillede man den rigtigediagnose i løbet af en time. Jeg lider afen sjælden arvelig hjernesygdom DopaResponsiv Dystoni og tager jeg en pillemed dopamin 4 gange i døgnet, forsvinderalle mine fysiske symptomer.Det mirakel! ændrede alt i mit liv ogefter i nogle uger at havde været vildtoppe at køre af glæde, blandede signu en vrede og følelse af svigt over, atOdense Universitetshospital ikke havdelyttet til hverken mig eller min familie.Jeg blev patientambassadør i 2007I forbindelse med at jeg i 2003 fik udskiftetmit højre knæ og et efterfølgendemeget utilfredsstillende genoptræningsforløb,hvor der bestemt ikke blev tagethensyn til min neurologiske problemer,havde jeg kørt en patientforsikringssagmod Odense Universitetshospital. Denvandt jeg i 2006 og det var i den forbindelse,at jeg blev kontaktet af DanskSelskab for Patientsikkerhed. Jeg havdemed tanke på min ”snigende demenssygdom”store betænkeligheder ved atsige ja til hvervet som patientambassadør,men gode venner overtalte migog det har jeg bestemt ikke fortrudt etøjeblik.Vi er i dag 14 patientambassadører


7afhængig af tid og kræfter i den politiskedebat på lands-, regional- og lokalt plan.Vi udtaler os gerne i medierne både pålandsplan og lokalt og vi har en stand,som vi kører rundt med i hele landet tilkonferencer og messer, hvor vi fortællerom patientsikkerhed og uddeler detomfattende materiale, som er lavet omos og om patientsikkerhed generelt.fordelt over hele Danmark og vi harenten som patient eller pårørende haften oplevelse af svigt og fejl i forbindelsemed vores behandling. Vi ønsker etsundhedsvæsen, hvor patienter ikkebliver skadet i kontakten med systemetog hvor man lærer af de fejl og mangler,som sker. Hver 9. patient opleveri dag, at der sker fejl i behandlingen ogikke mindre end 5.000 mennesker dørsom følge heraf. Vi vil fokusere på isamarbejde med sundhedsvæsnet, detspersonale og patientorganisationerne,at der gøres mere for at forebygge oglære af fejlene.Fejl vil der altid opstå og det er menneskeligtat fejle, men når de sker, så erdet vigtigt, at systemet, dets personaleer parate til at tage ansvaret herfor ogkomme os i møde med en undskyldningog ikke med den afgrundsdybe tavshed,som vi møder alt for tit i dag. Først nårman er parat til at tage ansvar for fejlen,kan systemet og dels personale lære afdem. Men lige så vigtigt er det her athøre på, hvordan vi som patienter ogpårørende har oplevet fejlen.Der er ny lovgivning på vej som vilstyrke patienten/pårørende ret til atblive hørt og hele den af regeringen såhøjt værdsatte Kvalitetsreform sætterborgerindflydelse og borgerrettighederi centrum. Der er således masser af arbejdeat se frem til for os ambassadører.Hvad laver en patientambassadør?En patientambassadør tager med udgangspunkti sin egen historie/oplevelseud og underviser og holde foredragom, hvad vi mener, som kan forbedresundhedsvæsnet og skabe en bedredialog mellem ansatte og patient/pårørende.Vi tror på, at et tæt samarbejdeomkring sygdommen, kan forbedreslutresultatet. Et samarbejde, hvor deansatte anerkender den ”ekspertise”,som den pårørende/patienten har, somden der er med hele vejen.Det sker på konferencer/temadage,personalemøder, fyraftensmøder, uddannelsesstederfor personale beskæftigeti sundhedsvæsnet.Vi tager også ud til konferencer ogtemadage for politikere og vi blander osKunne du se dig selv sompatientambassadør?Ikke mindst min oplevelser i forbindelsemed min fejldiagnose har betydet, atjeg med stort engagement er gået indi patientsikkerhedsarbejdet. I min dagligdagsom formand for lokalforeningenkontaktes jeg af flere og flere pårørendetil senhjerneskadede, som kan fortælleom fejl og svigt i forbindelse med detsygdoms- og rehabiliteringsforløb, somfølger med en pludselig opstået hjerneskade.Jeg håber derfor, at der sidder en ellerflere hjerneskadede eller pårørende etsted i landet, som har lyst til eller som iførste omgang bare vil overveje at bliveambassadørkollega med mig.Vi mødes i netværket ca. 6 gange omåret og Dansk Selskab for Patientsikkerhedholder et weekendseminar foros årligt. Vi bliver bakket op på alleleder og kanter af Dansk Selskab forPatientsikkerhed og har det rigtig godtsammen i netværket. Vores forskelligheder netop vores styrke og vi læggervores indsats, der hvor vi hver i sær harvores stærke sider. Du bliver såledesikke pålagt opgaver, som du ikke har lysttil og antallet af opgaver er selvfølgeligvarierende fra ambassadør til ambassadør,fordi der jo er tale om frivilligtarbejde. Du får selvfølgelig dine udgifterbetalt til eksempelvis transport, menellers er det ulønnet.Du kan læse meget mere om patientsikkerhedog om os ambassadører påwww.patientsikkerhed.dk eller du kankontakte mig på tlf. 6593 0755 eller pr.mail på Lise.Christiansen@pc.dk.


9MilliondonationDonationsoverrækkelse i højt humør.Tirsdag den 23. september 2008 var engod dag for arbejdet med hjerneskadededanskere.HKH Kronprinsesse Mary modtog 1million kroner fra Remmens Fond påvegne af Hjerneskadeforeningen – ogdet gav nye kræfter til foreningen ogdets arbejdstræningsprojekt, Hoved-Huset, på Frederiksberg.Arrangementet var særdeles vellykket– ikke mindst pga. HKH KronprinsesseMary’s tilstedeværelse, bla. fordiKronprinsessen som altid var megetveloplagt, velforberedt, interesseret ogfokuseret.Hjerneskadeforeningen er dybt taknemmeligfor Remmen Fondens millionstøtte,som giver foreningen nyemuligheder for at leve op til sit motto:LIV DER REDDES – SKAL OGSÅLEVES.


10Den 3-årige ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov– et tilbud til unge hjerneskaderamte!?Af landsformand for Hovedtropperne Ida-Kristine Appelquist og landsformand forHjerneskadeforeningen Niels-Anton SvendsenFra bladet Fokus nr. 4Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelsefor unge med særligebehov (lov nr. 564 af 6. juni 2007) ikraft.Banebrydende er, at unge med særligebehov, der ikke vil kunne gennemføreen almindelig ungdomsuddannelse medspecialpædagogisk støtte, nu har fået etretskrav på at få en 3-årig ungdomsuddannelsetilrettelagt individuelt ud fraden unges kvalifikationer, modenhed oginteresser. En ungdomsuddannelse somkommunerne skal finansiere 100%.Det fremgår af bemærkningernetil loven at blandt andet unge mederhvervet hjerneskade er en potentielmålgruppe.Med dette indlæg i Fokus ønsker vi athenlede opmærksomheden på dennemulighed!En svær fødsel!Desværre har implementeringen afloven budt på adskillige vanskeligheder.Vanskeligheder der dog ikke kan fjerneretskravet!Problemerne har primært handlet omkommunernes udgifter i forbindelse medungdomsuddannelsen og de unges forsørgelsesgrundlagunder uddannelsen.Kommunerne har på baggrund af detøkonomiske problem generelt værettilbageholdende med at informere omuddannelsen på trods af at de forpligtettil det. De takster Undervisningsministerieti første omgang havde udmeldtkunne ikke holde. Undervisningsministerenhar da også efterfølgende klartgivet udtryk for, at denne problemstillingikke må stille sig hindrende i vejenfor de unge menneskers uddannelseefter denne lov, men må klares gennemforhandlinger mellem staten og kommunerne.Forsørgelsesproblematikken rummermange aspekter. De unge, der er over18 år, har krav på forsørgelse, men efterhvilke regler?Det har vist sig, at forsørgelsesgrundlagetfor de unge der i dag er i gang meduddannelsen spænder fra kontanthjælptil førtidspension. Her er der brug foren afklaring – også således at den ungesuddannelse ikke udskydes unødigt for atfå afklaret forsørgelsesgrundlaget.Det fremgår af den evaluering Undervisningsministeriethar foretagetvedrørende perioden 1. august 2007til februar 2008 at kun 790 unge er igang med uddannelsen, mens der ifølgeUndervisningsministeriets egne beregningerskulle være 4.100 unge i gang!Samme evaluering viser også, at enfjerdedel af kommunerne ikke havde éneneste ung, der havde påbegyndt denneuddannelse!Formålet med ungdomsuddannelsenOverordnet handler det om at skabe såhøj grad af lige muligheder til at få enegentlig ungdomsuddannelse, som alleandre unge har adgang til, men perspektivetfor målgruppen vil ofte væreanderledes end for andre unge.Formålet med ungdomsuddannelsen er,at unge med særlige behov – herunderunge med en erhvervet hjerneskade- opnår personlige, sociale og fagligekompetencer til en så selvstændig ogaktiv deltagelse i voksenlivet som muligtog eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse.Ungdomsuddannelsen er ikke bloten videreførelse af undervisningen ifolkeskolen, men udgør et springbrættil voksentilværelsen, hvor den ungeudvikles til en så selvstændig voksentilværelsesom mulig. Ungdomsuddannelsenindeholder derfor både elementeraf almen dannelse, udvikling af særligeevner og interesser samt møder medden praktiske virkelighed. Der læggesmeget vægt på, at den skal foregå i etungdomsmiljø.Ungdomsuddannelsen udgør en nystart i den unges liv, hvor muligheder ogfærdigheder afprøves. Samtidig giverungdomsuddannelsen den unge tilknytningtil et ungdomsmiljø, hvor der kangøres nye sociale erfaringer.Ungdomsuddannelsens indholdDer skal udarbejdes individuelle uddannelsesplanerbaseret på den ungeskvalifikation, modenhed og interesser –og uddannelsen skal indeholde praktikperioder.Uddannelsen starter altid med etafklaringsforløb på op til 12 uger. Påbaggrund af afklaringsforløbet skal derudarbejdes en egentlig uddannelsesplan.Der skal i den forbindelse lægges betydeligvægt på den unges ønsker – ogevt. forældrenes ønsker.Uddannelsen består af• En almendannende del, der er rettetmod den unges personlige og socialeudvikling


11• En specifik, målrettet del, der skalstøtte udviklingen af den enkelteunges interesser, evner og særligefærdigheder• Praktik, hvor den unges mulighederuden for det undervisningsmæssigemiljø bliver udviklet og afprøvet• VejledningUddannelsen kan sammensættes afelementer leveret af specialundervisningsskoler,erhvervsskoler, produktionsskoler,efterskoler, husholdningsskoler,håndarbejdsskoler, folkehøjskoler,værksteder og andre institutioner m.v.Hvordan kommer man i gang meddenne ungdomsuddannelse?Indgangen er Ungdommens Uddannelsesvejledning.Vurderer man her, at denunge falder indenfor målgruppen til densærligt tilrettelagte ungdomsuddannelseudarbejder man en indstilling til kommunen,der har den endelige afgørelse.Finder kommunen at den unge ikke erberettiget til den særligt tilrettelagteungdomsuddannelse skal man væreopmærksom på, at afslag fra kommunenkan indankes for Klagenævnet forvidtgående specialundervisning, detsamme gælder afgørelser om indholdetaf uddannelsesplanen.Undervisningsministeriets evalueringSom nævnt har Undervisningsministerietlavet en første evaluering afungdomsuddannelsen. Evalueringensresultater vil formentlig snart væretilgængelige på Undervisningsministerietshjemmeside www.uvm.dk, menrejser på nuværende tidspunkt flerespørgsmål end den giver svar. Det erfastsat, at loven skal løbende evalueresmed henblik på en eventuel lovrevision ifolketingsåret 2011/12.Det tankevækkende for os er, at vi intetsted i evalueringsmaterialet kan se, atunge med erhvervet hjerneskade erpåbegyndt denne ungdomsuddannelse!– det fører til...Nogle spørgsmål –og nogle forslag til handlingEr det fordi der ikke er unge hjerneskaderamteunder 25 år, der vil kunne havegavn og glæde af dette tilbud? – Derdet fordi de ikke er specifikt nævnt i detstatistiske materiale, men ”gemmer”sig under ”andre”? - Er det resultatetaf en manglende opsøgende indsats frakommunerne? – Er det fordi, at der ikkep.t. findes et relevant tilbud om særligtilrettelagt ungdomsuddannelse til ungehjerneskaderamte? - Er det fordi ungehjerneskaderamte ikke er interesseret idette tilbud?Der er sikkert flere forklaringer, mendet korte og det lange er, at dette tilbuder for godt til ikke at blive brugt!Hovedtropperne og Hjerneskadeforeningenvil derfor opfordre Videnscentrettil at nedsætte en analysegruppemed det formål at analysere denaktuelle situation og fremkomme medforslag til initiativer, der vil give voresmålgruppe – unge med erhvervet hjerneskadeunder 25 år - mulighed for at fåglæde af den nye ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov og dermedforhåbentlig skabe bedre muligheder fordet forestående voksenliv.Hovedtropperne og Hjerneskadeforeningendeltager gerne i det arbejde!


13Merudgifter tilbage på sporetEt nyt lovforslag fra velfærdsministerKaren Jespersen skal rette oppå den urimelige praksis, der harudviklet sig, siden Ankestyrelsen i2007 traf en katastrofal afgørelseom, hvem der kan få dækket handicapbetingedemerudgifter ved dendaglige livsførelse.Af Kirsten Plambech,socialpolitisk konsulent iDanske HandicaporganisationerAnkestyrelsens afgørelse har haftalvorlige konsekvenser for mange personer.Nogle har mistet deres tilskud tilmerudgifter – andre har fået afslag. Stikimod intentionerne med bestemmelsenom merudgifter efter servicelovens §100, og stik imod de handicappolitiskeprincipper om kompensation.Kort fortalt vurderede Ankestyrelseni en konkret sag, at funktionsniveauetikke havde så indgribende konsekvenseri det daglige, at personen var omfattetaf målgruppen for hjælp til merudgifter.Årsagen var, at personen i overvejendegrad kunne varetage den personligepleje, deltage i indkøb og i et vist omfangdeltage i opgaver, hvor personenkunne sidde ned.På trods af, at personen både havdehjælpeforanstaltninger i form af støttetil køb af bil, fleksjob og kørestol – såmente Ankestyrelsen ikke, at vedkommendevar tilstrækkelig handicappet, såat sige.Formålet med ministerens lovforslag erat bringe den kommunale praksis tilbagetil tiden før sommeren 2007 og denfatale afgørelse. Det fremgår bl.a. afbemærkningerne til lovforslaget, at derer behov for at præcisere personkredsenfor merudgiftsydelsen, således atpersonkredsen bringes i overensstemmelsemed det overordnede kompensationsprincippå handicapområdet.Det er Velfærdsministeriets opfattelse,at der siden sommeren 2007 harudviklet sig en praksis således, at der istigende grad er stillet krav om flere ogstørre hjælpeforanstaltninger. Denneudvikling har ikke været intentionenmed merudgiftsydelsen. DH, DanskeHandicaporganisationer kan kunerklære sig enig.Sagsbehandling inden årsskiftetLoven skal have virkning fra 1. januar2009. Ministeren har i forbindelse medlovforslagets behandling tilkendegivet,at kommunerne vil være forpligtedetil at informere om og inddrage deændringer, som lovforslaget medfører.Både over for de, der henvender sig omhjælp, og over for borgere, der tidligerehar fået frakendt merudgiftsydelsensom følge af Ankestyrelsens praksisafgørelse.Vær opmærksom på, at kommunen skalbehandle spørgsmål om hjælp hurtigstmuligt. Det er Velfærdsministeriets opfattelse,at en kommune hurtigst muligtefter lovens ikrafttræden skal træffeafgørelse om, hvorvidt en borger harret til merudgiftsydelse. Derfor menerministeriet, at kommunerne, så snartloven er vedtaget, har pligt til inden 1.januar 2009 at påbegynde sagsbehandlingen.Det fremgår direkte af et svar pået af de mange stillede spørgsmål i forbindelsemed lovforslagets behandling.Hvis du er en af dem, der har fåetfrakendt ydelsen, eller har fået afslagpå ydelsen med henvisning til dennævnte praksis fra Ankestyrelsen, tøvda ikke med at rette henvendelse tilkommunen allerede nu.AldersgrænsenUd over denne ændring på kort sigt, erder andre spørgsmål i spil i forhold tilmerudgifter. Et tidligere fremsat lovforslag(L 132) om retten til at bevarehjælpen til merudgifter ved overgangtil folkepension, er således henvist tilevaluering af førtidspensionsreformen.Forligspartierne bag førtidspensionsreformenhavde møde den 31. oktober2008, hvor DH’s formand Stig Langvadhavde lejlighed til at fremføre en rækkeaf DH’s synspunkter i forhold til merudgifterne.Stig Langvad lagde bl.a. vægtpå, at nogle grupper bliver snydt, at derer en diskriminerende aldersbegrænsning,og at der er et enormt bureaukratii forbindelse med forvaltning af reglerne.Desværre er evalueringen af førtidspensionsreformensat i ventepositionindtil Arbejdsmarkedskommissionen tilforåret 2009 kommer med sit udspil. Etpolitisk udspil i forhold til merudgifterneer derfor tilsvarende udsat til dettetidspunkt.


15Støt Hjerneskadeforeningengratis når du handler på nettetBliv en moderne aktivist og få tusindvis af online butikkertil at støtte Hjerneskadeforeningen - uden at det koster digekstra!Det eneste, du skal gøre, er at hente det lille program Aid-Maker ned på din computer. AidMaker gør dig i stand til athandle i tusindvis af online butikker. For hver ting, du køberi disse butikker, giver butikken en donation til Hjerneskadeforeningen.Så nemt er det:1. Download AidMaker – det er gratis og anonymt.2. Shop på nettet og du støtter automatisk Hjerneskadeforeningen’sarbejde.Tusindvis af mennesker har allerede programmet, men vihar også brug for din hjælp. Så hent programmet nu - påforhånd tak for din støtte.Du kan nemmest downloade programmet fra foreningenshjemmeside: www.hjerneskadeforeningen.dkEllers kan du også downloade programmet fra dette link:http://www.engodsag.dk/aidmakerdownload?countryid=dk&organisationid=102&campaignid=431&os=winAidMaker er udviklet i samarbejde medhttp://www.engodsag.dkDonationfra LionsAf Svend-Erik AndreasenLørdag den 15. november 2008 modtogHjerneskadeforeningen en donation på25.000 kr. fra Lions i forbindelse medLions’ årlige midtvejsmøde i Ringsted,hvor hjerneskadeproblematik var sat påprogrammet.Arrangementet blev meget vellykket –ikke mindst takket være Lone Hertz,som deltog med et fremragende debatindlægom den manglende integration afhandicappede i samfundet. Lone Hertztog i den forbindelse udgangspunkt isine egne erfaringer gennem en længereårrække underlagt forsorg sammen medsin hjerneskadede søn.Lone Hertz modtog donation fra Lions på vegne af Hjerneskadeforeningen.Fra venstre Svend-Erik Andreasen, Niels-Erik Kjær(Vice Distric Govenor), Lone Hertz og Torben Lynggaard(Distric Govenor)Hjerneskadeforeningen er megettaknemmelig for donationen og for atLions valgte at sætte fokus på hjerneskadeproblematikkenved dette arrangement.Det er vort håb, at Lions ogHjerneskadeforeningen fremover vilkunne finde sammen om andre lignendearrangementer – relateret til handicapog hjerneskadeproblematik.Endvidere er Hjerneskadeforeningenmeget taknemmelig for, at Lone Hertz iforbindelse med sin deltagelse, som bla.var stærkt medvirkende til det megetstore fremmøde, tydeligt fik markeretsin støtte til Hjerneskadeforeningenshumanitære arbejde.


16At finde vejTonny Lau er senhjerneskadet. Sammen med sin kone, Julie Lindegaard, og deres to småbørn, har han erfaret, at senhjerneskade er en svær, og til tider næsten uoverkommeligfunktionsnedsættelse at kompensere for. »teknologi & handicap har besøgt familien på Tåsinge,hvor de fortæller om deres udfordringer i dagligdagen, og om hvor svært det er at fåvejledning og hjælp i systemet.


17Birgitte Dalgård Johansen, kommunikationsmedarbejder,HjælpemiddelinstituttetDengang for 6 år siden havde TonnyLau og Julie Lindegaard kendt hinandeni 2 år, og med et stod de foran dereslivs kamp, efter at Tonny var faldet ompå fodboldbanen. Julie fortæller omden første tid – Tonny bliver genoplivet,og det viser sig, at han har fåeten hjerneskade, som har ødelagt hanshukommelse. Han skal lære alt igen.Han har glemt at gå, stå, tale og spise.Træningen begynder allerede, mens haner i respirator. Fysioterapeuter tagerham op at sidde på sengekanten. Tonnybegynder at vågne mere op. Han kan gåog spise, men vi kan stadig ikke forståde ord, der kommer ud af hans mund,og han kan ikke kende os. Han harglemt os alle. Mig, forældre, søskende,venner – alle. Når jeg giver ham en sko,putter han den i munden. Han ved ikke,hvad ende af tandbørsten, der skal ind imunden, og han kan ikke huske sin egenfødselsdato.Kortsigtet strategiI kontakten med behandler- og bevillingssystemethar hjælpemidler stortset ikke været på tale, og for Julie hardet været noget af et detektivarbejde atfinde frem til hjælpemidler, der måskekunne gøre livet lettere for dem. Efterhåndenhar hun givet op og fokuserernu mest på, at det skal fungere her ognu. Men hun kan godt se, at det noker en lidt kortsigtet strategi, for pålængere sigt ville det være en bedreinvestering for Tonny at blive mereselvhjulpen. For eksempel hvis han selvkunne sende sms eller læse sms på sinmobil og bruge sin telefon som kalender.Sommetider glemmer han den, fx nårhan er ude at løbe alene. – Det kunnevære smart med et hjælpemiddel, derer så integreret, at Tonny umiddelbartkan bruge det og husker at få det medsig, påpeger Julie.For nogle år siden afprøvede de enGPS, men den krævede for megen indføring,og siden har de ikke forsøgt sigmed en ny. De kommentarer, Julie harfået, når hun har foreslået et hjælpemiddeltil kommunens sagsbehandlere,har været ”dem plejer vi ikke at bruge”,”dem kender vi ikke så meget til” eller”vi tror ikke, de vil virke”. De sagsbehandlere,de har mødt, har aldrig påeget initiativ nævnt hjælpemidler.Mayland-kalendersom hjælpemiddelFamilien har derfor ingen hjælpemidlertil Tonny bortset fra en Mayland-kalender,som er blevet hans uundværligestøtte i dagligdagen samt en køkkentavle.Tidligere benyttede han ogsået træningsur, der huskede ham på atåbne kalenderen, men nu er kalenderenblevet så integreret i Tonnys hverdag,at han ikke behøver uret mere. Familienhar fået hverdagen til at fungere,men Julie er ikke i tvivl om, at det kangøres bedre. Meget har udelukkendeværet hængt op på Julies initiativ ogressourcer, og hun har ganske enkeltikke magtet at sætte sig mere grundigtind i, hvilke hjælpemidler der kan hjælpeTonny. Der har heller ikke været energitil at strukturere hverdagen fx med småsedler på køkkenskabene, billeder af enkop og andre småting, der kunne gøreTonny mere selvhjulpen. Tonny er derforhelt afhængig af Julie, deres nærefamilie og den bostøtte, de har 4 timerom ugen. Bostøtten hjælper Tonny medhans ugentlige maddag og med at tagei svømmehallen med deres ældste søn.Familien har haft nogle rigtig dygtigebostøtter og er meget glade for ord-


19Fodbolden har været omdrejningspunkteti Tonnys liv, ligesom Julie i høj grader blevet det efter hans hjerneskade.ningen, for meningen er, at de skal bosammen, fordi de er mand og kone. Deter ikke Julie, som skal have ansvaret forat planlægge Tonnys liv. – Tonny er nødttil at have sit eget liv, og vi er nødt tilat få hjælp til de ting, han ikke kan selv,ellers er det ikke et ligeværdigt forhold,pointerer Julie. – Det handler om, atTonny kan leve så tæt på et normalt livsom muligt, og alle, vi har mødt, bakkerop om det. Hvis vi ingen hjælp havdefået, var vi blevet slidt op.Ekspert og sagsbehandlerbør kobles sammenTonny har ingen synlige funktionsnedsættelser.– Folk har kigget på os udefra– ikke af ond vilje – og har ikke kunnetse, at der er noget i vejen med ham,beretter Julie og fortsætter: - De harset, at Tonny ingen fysiske problemerhar, og derfor har han heller ikke behovfor hjælpemidler. Jeg tror, at det er enstor del af fagfolks bevidsthed omkringhjælpemidler, at de skal afhjælpe fysiskehandicap.Julie har dog kun positive ting at sigeom systemet: - Jeg ved godt, at derer mange, som synes systemet er detonde, men vi fået sådan en god hjælp,og folk har støttet op om os og voresbehov. Men der er ingen, der harforæret os noget på forhånd. Vi harskullet finde ud af alt selv – fuldstændigselv – og det er en kæmpe svaghed.Heldigvis har vi et stærkt netværk, ogjeg selv har, qua mit job, værktøjernetil at researche mig frem til oplysningeromkring opbygningen af systemet. Somudgangspunkt har vi oplevet, at manikke får nogen hjælp, men er nødt til atvide alt på forhånd. Hvilke rettighederman har. Hvilke paragraffer, man skalhenvise til. Hvilket behov og hvilkenslags hjælp, man har brug for. Det erden største fare ved det.Hun påpeger, at der i høj grad manglerkommunikation og synlighed påområdet, og at producenterne burdeinformere om hjælpemidler ud fraborgernes behov. – Der mangler folk,som ved noget om kognitive hjælpemidler,og som kan tage ud og vejlede. Dermangler tilbud, man kan få øje på og letfå adgang til, ligesom der mangler enkoordinator eller en patientvejleder, derkan hjælpe patienten igennem sygehusvæsenet.Denne koordinator skal koblespå ude i kommunen også, for sagsbehandlernesidder jo hver især med rigtigmange sager, og de kan jo ikke vide altom hjerneskade. Jeg tror, det er det, dearbejder med i forhold til VISO, men jegved ikke om tilbuddet kommer helt ud ihjemmene, afslutter Julie.Læs mereLæs andre historier fortalt af pårørendetil hjerneskadede påwww.hjerneskadet.dkWebstedet er forum for pårørende tilhjerneskadede. Der er også planerom at skabe et lukket forum for hjerneskadede.Lindegaard J. Livet med en hjerneskadet– ti beretninger om at værepårørende, 2004. Turbineforlaget,www.turbineforlaget.dkHøeg M. & Jensen L. Hjælpemidlertil mennesker med demens, 2004,Hjælpemiddelinstituttets forlag,www.hmi.dk/forlagHøeg M. & Jensen L. Hjælpemidlertil mennesker med udviklingshæmning2005, Hjælpemiddelinstituttetsforlag, www.hmi.dk/forlag


21LedsagerkortDanske Handicaporganisationers Brugerservice(DHB) hed tidligere InvalideorganisationernesBrugerservice (IBS).DH’s Brugerservice udfører en rækkeserviceopgaver for mennesker medhandicap.På vegne af Rigspolitichefen tildelerDHB parkeringskort (tidligere de blåinvalidevognsskilte), der giver ret til par-kering på særlige vilkår - herunder på desærligt reserverede parkeringspladser,forbeholdt invalidebilister.DHB formidler Falck-abonnementertil reduceret pris for invalidebilister ogkørestolsbrugere.DHB udsteder ledsagerkort til DSB.De giver ret til at medtage en ledsagerpå rejsen gratis, eller til selv at rejse tilhalv pris. Kortet giver desuden mulighedfor at medtage ledsagere gratis påen række kulturinstitutioner samt atflyve indenrigsflyvning med ledsager tilnedsat pris. Er man under 10 år kan ikkefå DSB-ledsagerkort. I stedet kan manfå en børneledsagerkort.FilmanmeldelseAf Svend-Erik AndreasenFilmen ” Så himmelsk anderledes” er enhelt nyproduceret dokumentar film også vidt vides den eneste eksisterendefilm om børn som pårørende.Filmens fokus: ”Jeg elsker ham præcist,som han er, men jeg hader, at voresfamilie er så himmelsk anderledes”.Sådan begrunder 12-årige Rebecka,hvorfor hendes svært handicappedelillebror Jonathan ikke skal med, nårfamilien skal være sammen med andremennesker. Filmen sætter fokus påden sårbare situation, hvor børn bliverpårørende, fordi en person i familien erramt af et handicap. En situation somfor de raske børn rejser en række fællesdilemmaer og problemer. Og selvomingen familiesituation er ens og der erforskel på omstændigheder, diagnose ogforløb – så giver filmen en følelsesmæssigtstærk og dokumentarisk indsigt iden vanskelige og smertelige livssituation,som disse børn ofte står i.”De glemte børn” – Børn som udsættesfor særlige belastninger: Søskendetil handicappede og psykisk syge børnog unge er ofte en overset gruppe. Bådei samfundet og i de nære omgivelser - jaendda ofte i familien selv. Familiensindsats i forhold til det handicappedebarn er ofte så stor, at ingen knapt opdagerden krise, hele familien befindersig i. Og i skyggen kan angst og skyldfølelserlet slå rod hos det ”normale”barn.Baggrund: ”Så himmelsk anderledes”er blevet til i et samarbejde mellem toforældre, som begge har oplevet, hvorsvært det har været for deres børn atvokse op i en familie, der er ramt af ethandicap. Begge hold forældre har oplevetafmagten og problemerne i forholdtil de øvrige søskende. De har erfaret, atdette problemfelt er et overset områdeog at der bla. overhovedet ikke findesvisuelt materiale om emnet.Anvendelse: Da film er et meget stærktmedie, fordi det som intet andet mediegår ind og påvirker alle vores sansersamtidig, vil netop denne dokumentarfilmom en handicapramt familieog dens ømtålelige og følelsesladedesituation være oplagt som anledning tilsamtaler i handicapramte familier ogsom oplæg til debat for fagfolk.Distribution: Filmen, som har envarighed på 45 minutter, foreligger påDVD og kan købes via www.nordstjernefilm.dk eller via Stjernefi lm@mail.tele.dk. Fra den 1. februar 2009 kan fi lmenogså ses via abonnement på www.fi lmstriben.dkUndervisningsmateriale: Et undervisningsmateriale,som er et fællesskandinavisk initiativ vedrørende børni handicapramte familier, vil i løbet afforåret 2009 blive lagt ud på www.nordstjernen.dkInstruktion: René Bo Hansen –Manus: René Bo Hansen & KatarinaBoberg - Foto: Thomas Frantzén – Klip:Leif Kristiansson – Musik: ChristianRønn – Producent: Pimento Film 2008.– Medvirkende: Familien Boberg -Støttet af bl.a: Det danske Filminstitut,Det svenske Filminstitut, Svensk TV1,Jascha Fonden.


23HOVEDTROPPERNEAf Ida-Kristine Appelquist · Landsformand HovedtropperneHovedtropperneHER FINDER DUHOVEDTROPPERNEHOVEDTROPPERNELANDSBESTYRELSE:Landsformand Ida-Kristine AppelquistTlf. 2617 7880ida-kristine@hovedtropperne.dkHovedtropperne startede som etprojekt under Hjerneskadeforeningen i1999 og har fungeret som en ungdomsafdelingaf Hjerneskadeforeningen indtil2007, hvor Hovedtropperne blev enselvstændig foreningen. Foreningenhar medlemskaber ad Hjerneskadeforeningenog Sammenslutningen af UngeMed HandicapForeningen henvender sig til personermellem 16 og 35 år med en erhvervethjerneskade.Tidligere medlemmer af Hovedtropperneog andre, der vil støtte organisationensarbejde, kan bliv støttemedlemmer.Du kan læse mere om foreningen,aktuelle aktiviteter, og hvordan manbliver medlem på hjemmesiden: www.hovedtropperne.dkNæstformand Dorthe ChristensenTlf. 2248 5635dorthe@hovedtropperne.dkBESTYRELSESMEDLEMMER:Camilla Krag LarsenJennifer NielsenRina KrøyerCamilla OverbeckUNGDOMSAFDELINGER:KØBENHAVN/ROSKILDE/FREDERIKSBORG:Lars Klarskov Jensen . Tlf. 4448 1807VESTSJÆLLAND:Ida-Kristine Appelquist . Tlf. 2617 7880STORSTRØM:Helle Jensen . Tlf. 5482 2015ÅRHUS:Tlf. 8949 1717NORDJYLLAND:Anne Juhl Andersen . tlf. 2714 4009FYN:Camilla Krag Larsen . Tlf. 2588 8154Hovedtropperne er en foreningen underHjerneskadeforeningen.www.hovedtropperne.dkLegaterTakket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningenmulighed for at uddele legater til voremedlemmer.Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling,der er omkostningskrævende enten som følge af selvebehandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendigehjælpemidler.Vejledende retningslinier for ansøgninger:• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningensmedlemmer til gode som overhovedet muligt,vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end togange fra fonden.• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktivite-ter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søgeskommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen.(Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks.”dårlig økonomi”).• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kanikke søges til kost, lommepenge og lignende).• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydestilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fraZangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end defaktiske merudgifter.Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokaleafdeling man tilhører.Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Detbetyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.


25Hjerneskadeforeningen afholderrepræsentantskabsmøde 17. - 19. april 2009Lokalforeningernes generalforsamlinger 2009Tid og sted oplyses ved henvendelse til lokalafdelingenRegion Hovedstaden 23. januar Egedal29. januar Halsnæs13. januar Furesø12. januar Frederikssund15. januar Helsingør20. januar Nordsjælland2. februar Storkøbenhavn25. januar RødovreRegion Sjælland 28. januar Køge Bugt14. januar Sydsjælland, Møn og Lolland8. januar VestsjællandRegion Nord 29. januar Nordjylland14. januar Thisted-MorsRegion Midt 27. januar Silkeborg31. januar Hedensted - Horsens31. januar Århus / Østjylland20. januar Midt-/Vestjylland27. januar Viborg - Skive28. januar RandersRegion Syd 13.januar Fyn11. januar Sydfyn17. januar Sønderjylland24. januar Vejle, Fredericia, Kolding


Hjerneskadeforeningen:27EGEDALVi ønsker alle en rigtig god Jul og et lykkebringende Nytår.Vi ser frem til et glædeligt gensyn 9. januar kl. 18.00 tilNytårsfest på Toftehøjgård i Ølstykke. Nærmere informationsendes ud.Husk!! Den 23. januar kl. 19.00 afholder vi Generalforsamlingpå Toftehøjgård.Egedals medlemsmøder afholdes;Fra torsdag 5. februar mødes vi igen hver 1. torsdag i månedenkl. 10 – 12.30 til hygge, på Toftehøjgård i Ølstykke.20. marts fra kl. 18.00 afholder vi fælles Musikalsk aften påGræstedgård i Ølstykke over Otto Brandenburg ved IvanLiljebæk i lighed med vores vellykkede arrangement over JohnMogensen. ( nærmere oplysninger bliver udsendt senere menhusk at sætte kryds i kalenderen ).v/Sanny FreundFra torsdag d. 16. april mødes vi igen hver 3. torsdag i månedenfra kl. 10 – 12.30 til Petanquespil på Petanquebanen vedGræstedgård i Ølstykke.Ved alle møder tilbyder Lokalforeningen kaffe og en bid brødfor 15,- kr.Onsdagsklubben:Vi mødes hver onsdag fra 12 – 14.30 på Elværket i Frederikssund.Aktivitetskalenderen finder du på vores hjemmeside.Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du altid velkommen tilat ringe til Sanny på 4818 4031.FREDERIKSSUNDLørdag den 6. september deltog Frederikssund afdelingen iSynlighedsdagen som var arrangeret af DH Frederikssundafdeling. Alle organisationer under DH var inviteret men desværrevar der kun ca. halvdelen der var til stede. Der var foredragaf formanden for Handicaprådet, formanden for Socialog Ældre udvalget, Janus Tarp fra DHF fortalte om handicapkonventionen. En medarbejder fra Jobcentret sluttede rækkenaf indlæg med at fortælle om Handicappedes mulighederpå arbejdsmarkedet. Der skal lyde en tak til arrangørerne somhavde formået at samle en række virksomheder, lokale såvelsom landsdækkende som var med til at trække besøgendetil. Byens handlende donerede en masse gaver som der blevtrukket lod om. Tak til Jette, Frank og Leif som var med til atsynliggøre Hjerneskadeforeningen denne dag.ForedragDen 17. oktober var der arrangeret en foredragsaften medtidligere borgmester Knud B Christoffersen som fortalte og vistebilleder fra det gamle Frederikssund. 18 tilhørere sluttededenne spændende aften aff med et lettere traktementv/ Frede SchulzVi giver ikke opDesværre måtte arrangørerne af årets sommerudflugttil Høør Djurpark i Skåne aflyse arrangementet – der varsimpelthen for få tilmeldinger til at turen kunne bære sig selvøkonomisk. Næste år arrangerer vi, traditionen tro, den fællesudflugt for alle afdelinger i Region Hovedstaden.Samværskurset hvordan kommer vi videreTo afdelinger i Region Hovedstaden har haft travlt med atarrangere dette kursus som du har læst om i forrige nr. af Hovedcirklen.Vi håber at se medlemmer fra hele landet denneweekend.God jul og godt nytårJeg vil på Frederikssund afdelingens bestyrelses vegne ønskealle medlemmer, samarbejdspartnere og donorer en god julsamt et lykkebringende nytår.


29FURESØÅret rinder ud og vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt etgodt nytår.SolhusetVores samlingssted er åben hver tirsdag fra kl. 10 til 13 for alleskadede. Kom op og hils på os, vi glæder os til at se netop dig.Ca. 1 gang om måneden tager vi på en tur. Vi går også en tur iskoven, når vejret indbyder til dette.v/ Helle BomgaardVi mødes på Langkærgård, Højeloft Vænge 4 i Værløse.Vi holder juleferie fra d. 17. december til 2. januar 2009.Kommende arrangementerGeneralforsamling tirsdag 13. januar 2009 kl. 19. Indkaldelsevil blive sendt direkte.FYNLørdag den 20. september kl. 10.00 mødte 35 veloplagtemedlemmer og pårørende op på Odense Banegårdsplads.Alle havde store forventninger til den heldagstur vi skullepå til Danfoss Universe på Als. Vejret var med os, og vi blevmodtaget af en meget frisk og veloplagt chauffør fra HandyBus. Efter en lang, men meget hyggelig bustur med megetsnak på kryds og tværs, nåede vi til oplevelsesparken ved middagstid.Besøget gav os alle gode oplevelser, for der var nogetfor enhver smag, hvad enten det var museumsbesøg, fysiskeaktiviteter og lege eller naturoplevelser, som man gik efter. Vimåtte derfor også udskyde vores hjemtur med en time. Så detv/Lise Christiansenvar en flok meget trætte men mættede personer, som kørteind på banegårdspladsen kl. 21.00 om aftenen.Desværre viste turen også, at en del af medlemmerne ikkehavde anskaffet sig et Ledsagerkort og det betød en ikkeforudset merudgift for foreningen.I en årrække har der i den gamle amtskreds været traditionfor at afholde den årlige generalforsamling sammen med etjulebankospil i december måned. På grund af et skuffendefremmøde sidste år, vælger bestyrelsen i år først at holdegeneralforsamlingen tirsdag den 13. januar 2009. Afsæt derforallerede nu aftenen.HALSNÆSBestyrelsen vil herigennem ønske Lokalforeningens uundværligesponsorer og alle medlemmer og deres familie en glædeligjul og et godt nytår.Formand John Mortensen kan kontaktes for tilmeldinger ellermere information på tlf. 4774 5157 eller e-mail: vito.obo@mail.dkForeningens mødested ”Huset”, Syrenvej 41, 3300 Frederiksværk.Medlemskomsammen i ”Huset” anden og sidste torsdag ihver måned kl. 16-19. Mød op og hyg dig med ligestillede ogvær medbestemmende om, hvad foreningen arrangerer afaktiviteter.Badminton i Melbyhallen. Vi spiller hver tirsdag kl. 14.45– 16. Mød op hvis du har lyst til at spille badminton og væresammen med andre til en god gang motion. Her er plads tilalle uanset om du er en øvet badmintonspiller eller blot viludfordre denne sport. Vi har ketcher og bolde til låns. Deltagerpris:kr. 100 for sæsonen sept. 2008-april 2009.v/John MortensenGymnastik i Nordsalen v/Halsnæs Rådhus. Vi tilbyder gymnastikm/musik og instruktør hver tirsdag kl. 10:30 – 11:30.Deltagerpris: kr. 100 for efteråret 2008.Generalforsamling torsdag, d. 29. januar 2009 kl. 17.00 i”Huset”Salgsboden støt Lokalforening Halsnæs. HjerneskadeforeningensLokalforeninger kan købe med rabat, så de kan tjene påvideresalg. Vi sælger klistermærker, strygemærket, T-shirt,pinznål, balloner, alt med Hjerneskadeforeningens logo. Kanses under materialer på hjemmesiden.Halsnæs Kommunes værested ”Huset”. Et tilbud til personermed erhvervet hjerneskade. Åbent man-, ons- og fredagkl. 9.30-14.30.Lyspunktet - En forening for selvhjulpne hjerneskadede. Aktiviteterneforegår i Hillerød. Formand Lars Larsen kan kontaktesfor mere information på e-mail: tirsdallarsen@kabelmail.dkHjemmeside Klik ind på: www.hjerneskadeforeningen.dk oglæs hvad der arrangeres i foreningen.➬


30Region Hovedstaden fællesarrangementer,som Lokalforening Halsnæs arrangerer:Badminton søndag, d. 18. januar 2009 kl. 10-14 i Melbyhallen.Deltagerpris incl. en lille anretning kr. 50. Tilmelding tilBirgitte & John Mortensen tlf. 4774 5157.Bowling søndag, d. 28. februar 2009 kl. 12-16 i Slots BowlHillerød. Deltagerpris incl. en lille frokost-buffet kr. 150. Tilmeldingtil Birgitte og John Mortensen, tlf. 4774 5157.HEDENSTED - HORSENSafholder generalforsamling d. 31. januar2009 kl. 14.00 på FogedvængetErik W. Pedersen, indehaver af 8 verdensrekorder i mc- ogbilstunts kommer og holder et indlæg til vores generalforsamling.v/Berit Nybroe”Livet på grænsen har givet mig mange fantastiske oplevelser,knubs og erfaringer. En kombination af mod, hård fysisk træningog ekstrem selvdisciplin, har gang på gang givet mig en brugbarsynergi effekt til at nå mine drømmes mål”.Erik W. Pedersen arbejder nu på Vejlefjord.HELSINGØRv/Kirsten FazioLokalafdelingen af Hjerneskadeforeningen i Helsingør vilgerne takke for den støtte vi har modtaget i 2008. En særligtak til Helsingør kommune for støtte og ikke mindst for omgørelsenaf beslutningen om besparelse på genoptræningsområdetaf hjerneskadede personer i kommunen, tak for det.Tak til de mange medlemmer der flittigt møder op til medlemsmøderne:Tirsdagscafeen d. 1. tirsdag i måneden (kl.10.00-12.00) ogligeledes d.3. onsdag i måneden (kl.14.00-16.30) i ”Mødestedet”,også en stor tak til jer alle for den store opbakning/fremmødetil alle arrangementerne i årets løb, det har været heltfantastisk.Lokalforeningen planlægger en række spændende arrangementeri 2009, (udover vores ugentlige gymnastik/- ogbowlingtilbud), arrangementer som forhåbentlig vil vækkemedlemmernes interesse, der kan læses mere om disse i voreslokalforenings ”Nyhedsbrev”, der udkommer ca. en gang ikvartalet, eller under lokalforeninger på www.hjerneskadeforeningen.dkGeneralforsamling i Hjerneskadeforeningeni Helsingør lokalforening 2009 afholdes:Den 15. januar, kl. 19.00 i ”Fællessalen”, Fiolgade 17A, 3000Helsingør.Dagsorden til generalforsamlingen vil blive udsendt i god tid.Kom og vær med.KØGE BUGTVore månedlige café-møder kører fortsat, nemlig den førsteonsdag i hver måned kl. 15.45 til 17.45, hvor vi byder på kaffem. brød og mulighed for en hyggelig snak med ligesindede ognogle fra bestyrelsen.v/Willy AndersenVi mødes i et meget velegnet og let tilgængeligt mødelokale,Lyngbo, i Ølby Center 86, lige overfor Netto, med både bus,S-tog og regionaltog ”lige til døren”, og tilmelding er ikkenødvendig, bare mød op!!NORDJYLLANDv/Hanne FrandsenDer indkaldes hermed til Hjerneskadeforeningenslokalafdeling Nordjyllands generalforsamling!Generalforsamlingen afholdes den 29. januar 2009 kl. 19.30på Taleinstituttet,.Borgmester Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg.Vi ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt nytår.


31NORDSJÆLLANDOnsdagscafe for hjerneskaderamtei lokalafdeling NordsjællandMed stor velvillighed fra Gribskov kommunes frivillighedscenter,er Lokalafdeling Nordsjælland så heldige, at vores hjerneskaderamtemedlemmer nu har fået mulighed for at benyttelokaler hos Frivilligcenter Græsted i den gamle stationsbygningpå ”Græsted Syd”, Holtvej 8, 3230 Græsted.Siden cafeen startede den 1. oktober må man sige det harværet en succes.Hvad cafeen på sigt vil udvikle sig til er op til brugerne, menvi forestiller os at det kan blive et godt netværk/værested forhjerneskadede og deres familier.Onsdagscafeen har åbent hver den 1. og 3. onsdag i månedenfra kl. 15.00 til 17.00Vil du høre mere om Onsdagscafeen – så kontakt René ellerInger Lise Bøgeskov på tlf. 4871 7984.Generalforsamling:Lokalafdelingens generalforsamling vil blive afholdt netop iv/Lisbeth HolmgaardOnsdagscafeens lokaler den 20. januar 2009 – indkaldelse tilgeneralforsamlingen vil blive udsendt senere”Lyspunktet”Du kan naturligvis også fremover benytte dig af de aktivitetersom ”Lyspunktet” i Hillerød tilbyder.”Lyspunktet” er en brugerstyret forening, som har til formål,at samle personer, der har pådraget sig en hjerneskade(f.eks. trafikuheld, blodpropper, hjerneblødning, arbejdet medopløsningsmidler, epilepsi, afasi, sclerose og lignende) til fællesglæde og adspredelse i hverdagen.Alle selvhjulpne senhjerneskadede i Nordsjælland kan deltage.Aktiviteterne spænder vidt, f.eks. gå og cykelture i naturen,EDB, teaterture og museumsbesøg, sport m.m.Vil du vide mere så kontakt Lars Larsen på tlf. 2145 9405.Til slut vil bestyrelsen benytte lejligheden til at ønske Jer alleen rigtig god jul og et godt nytår.RANDERSVi flytter igen, først skulle vi være nede i Mediehuset, menpga. brandsikkerheden, har vi nu fået lokaler i Dytmærsken 8,1. sal (ovenpå fiskehandler Møllers forretning).I efteråret er der nye udflugter for både skadede og pårørendesøndag d. 28. september Hvidsten Kro, søndag d. 16. novemberGlasmuseet i Ebeltoft.Vi har sat 7 nye kurser i gang i august. Har du lyst er der måskeogså plads til dig. Vi tilbyder undervisning i: Dansk/EDB,Patchwork, Glasværksted, Akvarel, Lær din mobil bedre atRØDOVREDen årlige generalforsamling afholdesSøndag den 25. januar 2009 kl. 14i Brohuset, Slotsherrens Vænge 2 AHvis du har brug for at blive kørt til og fra generalforsamlin-STORKØBENHAVNLokalforeningen Storkøbenhavn afholder fortsat medlemsarrangementerhver den første mandag i månederne.Møderne finder sted på Lyshøjgårdsvej 43, 2500 Valby.Lokalerne ligger ca. 100 m fra Valby station og du kan kommev/Ole Støvringkende, svømning og ridning. Undervisningen er kun tiltænktog tilrettet for skadede medlemmer.I kan stadig nå at tilmelde jer til udflugter og kurser ved henvendelsetil undertegnede på tlf. 2174 5150.Pårørende er altid velkommen til at kontakte enten Lis Jensentlf. 8641 1280 eller Gerda Knudsen tlf. 8643 3737.Samværdsgruppen mødes hver torsdag kl. 15.00 – 16.30 i delige uger til kaffe/te og frugt/kage, Dytmærsken 8.v/Lørna Hejlgen, vil det være muligt. Yderligere information fremsendesi begyndelse af det nye år. Mød op – og gør din indflydelsegældende! Vi ser frem til at se ALLE vores medlemmer!De bedste julehilsner til alle!v/Lene Juuldertil med bus: 4A, 16E, 18, 132, 133 eller med S-tog. Lyshøjgårdsvejløber parallelt med banegraven.Disse mandage åbner vi dørene allerede kl. 15.30, for at hyggeog være sammen og få tips fra kokkene der står for mad-➬


33lavningen. Vi spiser kl. ca. 18. Efter spisningen har vi så etarrangement der vil vare til ca. 21.Det koster 35 kr. at deltage i spisningen og du må tilmelde digsenest inden kl. 12 på selve dagen.Tilmelding kan ske hos Søren på tlf. 2618 9935 eller hos Lenepå tlf. 2229 2201.Set og sketEfter sommerferien i aug. var vi en tur på bakken. Miriam,som er musikterapeut, kom mandag den 1. sept. og var med tilat skabe en fornøjelig aften med klaver og mange spørgsmål.Det var en kæmpe inspiration at have haft besøg af Miriam, såvi prøvede en sangaften i oktober. Vi sang med Kim Larsen ogShubidua, på cd’er vel at mærke, med printede tekster. Sanger vist ved at blive en integreret del i vore arrangementer, thiinden Ester begyndte at fortælle lidt om, hvad hun har gjortfor at nå så langt, måtte vi lige synge lidt sammen. Det var inovember.De kommende måneder: Den 7. januar 2009 kommer Sørenog fortæller om togtet med Brainstorm, den 2. februar skalalle være velkomne til generalforsamling.Udflugter og arrangementer hvor alle er velkomne kan dulæse om i Nyhedsbrevet eller på www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalforeninger - hovedstadsregionen.Bemærk, at på Lyshøjgårdsvej har også Hovedtropperne deresgang. Hovedtropperne er for unge med hjerneskade. Hveronsdag fra kl. 17 – 21 har de fællesspisning, hygge, foredrag oghvad man ellers finder på. Derudover arrangeres forskelligeture. Hovedtropperne kan du finde på www.hjerneskadeforeningen.dkLad os igen slutte med et citat fra Peter Plys : ”Plys, lov, at duikke vil glemme mig, selv ikke, når jeg bliver hundrede år gammel?”Plys tænkte sig om et øjeblik. ”Hvor gammel er jeg så?””Nioghalvfems” Plys nikkede. ”Jeg lover det”, sagde han.SYDFYNVi afholder generalforsamling søndag den 11. januar2009 kl. 10 i Tømmergården i Faaborg.SØNDERJYLLANDGeneralforsamling afholdeslørdag den 17. januar 2009 kl. 14.00i Møllemærsks Cafeteria, Møllemærsk 24, Aabenraav/Lonnie Malmbergv/Alite Karoline PetersenDagsorden vil blive fremsendt direkte til medlemmerne.THISTED - MORSVi har kontortid på Sundhedscentret i Nykøbing 2. torsdagi hver måned fra kl. 13.00 til kl. 15.00. Her vil der være 2fra bestyrelsen til stede, hvor vi vil være til rådighed for evt.spørgsmål eller andet.I samarbejde med Hjernesagen starter vi en selvhjælpsgruppeop for afasiramte og deres pårørende. Vi starter torsdag den22. januar 2009 kl. 14.00 i Paraplyen på Mors. Derefter har viplanlagt at gruppen mødes 2. og 4. torsdag i februar og martsmåned. Derefter vil det blive en gang i måneden. Det er arrangeretsåledes, at der er booket 2 møderum, hvor de afasiramteskal være i et lokale og de pårørende i et andet lokale. Tilmeldingtil Anne Marie Lodahl på tlf. 9792 6013 eller 2814 7641.v/Anne Marie H. LodahlPå vores ønskeseddel står en selvhjælpsgruppe for børn og enfor unge hvor en af forældrene har fået en senhjerneskade. Viarbejder hårdt på at samle materiale og midler til at starte op.Hvis I syntes det er en god ide vil bestyrelsen meget gernehøre fra Jer. Måske det kunne være en måde at få sat mereskred i tingene.Vi afholder generalforsamling onsdag den 14. januar 2009 kl.18.00 i Kommunikationscentrets kantine Kr. Koldsgade 3 iThisted. Vel mødt.Bestyrelsen vil ønske alle en rigtig god jul og et godt og lykkebringendenytår. Vi mødes friske og veloplagte i det nye år.


35VEJLE, FREDERICIA OG KOLDINGEfterårsnyt fra bestyrelsen:Vores arrangement lørdag den 4 oktober i Taulov Bibliotekmåtte desværre aflyses i sidste øjeblik, da der natten til lørdagenhavde været indbrud på biblioteket.Trist når folk ikke kan finde ud af hvad der er dit og mit!Men der var desværre også kun mødt tre medlemmer op tilarrangementet.Lørdag den 1. november var vi igen sammen i Taulov Bibliotek,hvor vi havde besøg af filosof John Engelbrecht.Vi startede kl. 13 med vores medbragte mad – og herefterv/Niels Henry Andersenet par rigtig sjove timers foredrag, hvor vi fik rørt lattermusklerneoptimalt. Fantastisk sjovt, hyggeligt og underholdende.En rigtig god eftermiddag!Men, beklageligvis var der kun mødt 14 medlemmer op tildette arrangement – og det er meget ærgerligt. Ærgerligt atlave arrangementer når vores medlemmer ikke dukker op!Så derfor: HUSK!Vi afholder generalforsamling lørdag den 24. januar 2009 kl.13 – så sæt et stort X i kalenderen. Program følger senere!Vel mødt!VESTSJÆLLANDJanuar:Torsdag 8. januar kl. 17.00 i Slagelse: Generalforsamling påCSU-Slagelse Sverigesvej 15 4200 Slagelse kl. 17.00 Tilmeldingnødvendigt.Mandag 26. januar kl. 17.00 i Sorø: Spisning og social hygge.Februar:Fredag 6. februar kl. 18.00 til ca. 24.00 Nytårstaffel, tilmeldingnødvendigt, holdes på Kultur og fritidscenter i Sorø prismm. Læs mere i Nyhedsbrevet.Mandag 23. februar kl. 17.00 i Sorø: Spisning og social hygge.Foredrag (se Nyhedsbrevet).Marts:Torsdag 5. marts kl. 17.00 i Slagelse: Spise på kineseren i Slagelse,se nærmere i Nyhedsbrevet.VIBORG- SKIVE”Den Åbne Café””Den Åbne Café” på CKU i Viborg, Rosenstræde 6, 8800Viborg har som vanligt åbent:mandage kl. 10 – 12torsdage kl. 14 – 16.Kaffe/the samt brød med div. oste eller marmelade kan købesfor 15,- kr.”Café Lydhør””Café Lydhør” på CKU i Skive, Arvikavej 1, 7800 Skive harsom vanligt åbent:Torsdage i lige uger kl. 14 - 16v/Lise NielsenMandag 30. marts kl. 17.00 i Sorø: Spisning og social hygge ogforedrag (se Nyhedsbrevet).Husk tilmelding EN UGE før til bestyrelsen, er der ingentilmeldinger bliver arrangementet aflyst.Forbehold for ændringer.Husk sæt X i kalenderen, Nytårstaffel fredag den 6. febr. ’09.Sorø:Sorø kultur og fritidscenter, Frederiksvej 27 , 4180 SorøSlagelse: CSU-Slagelse, Sverigesvej 15, 4200 SlagelseTilmelding til bestyrelsen:Lise Nielsen, tlf. 5783 3120 / 2299 3972 mail: alise@info.dkKari Didriksen, tlf. 5783 1925 / 2141 4076 mail: kari@nypost.dkGuthe van der Watt, tlf. 5835 1831 / 5126 2250 mail: guthe@cafeer.dkv/Fritz BundgaardKaffe/the samt brød med div. oste eller marmelade kan købesfor 15,- kr.Pårørendearbejde ASP (Akut Støtte til Pårørende)Vi har i løbet af efteråret arbejdet med at få nogle tilbud opstå for de mange pårørende. Arbejdet har mundet ud i enaftale med CKU, om at CKU afholder ca. 2 pårørendekurserom året.I forbindelse med disse kurser bliver der naturligt dannet nogleforskellige grupperinger af pårørende. Disse grupper har, nårkurset er slut, ingen faste rammer.Her kommer Hjerneskadeforeningen Viborg – Skive på➬


37banen. Når de pårørende har været igennem kurserne, villokalforeningen støtte op om de vigtige arbejde, der foregår idisse grupper.Vi vil derfor først i 2009 kunne tilbyde følgende til de pårørende:• Støtte omkring pårørendegrupper• Opfølgning• En café kun for pårørendePårørende caféen vil komme til at ligge i aftentimerne påhverdage. Hvor og hvornår er ikke fastlagt endnu.Støtte til pårørende grupperne kunne f.eks. være af rent praktiskart f.eks. hjælp til at arrangere en udflugt for gruppen.Endvidere kunne man forestille sig en decideret ”tovholder”rolle i gruppen.Er du pårørende og vil vide mere, da kontakt:Lisbeth Nielsen, Gillebakken 21, Løvel, 8830 Tjele, tlf. 86699296, mail: gillebakken21@mail.dkPia Busk, Salvievej 10, 8800 Viborg, tlf. 2889 3999,mail: pia@piabusk.dkÅRHUS - ØSTJYLLANDÅbent Kontor:MarselisborgCentret byg.3, 2.salP.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C - Tlf. 8949 1717v/ Jette SlothPå grund af sygdom træffes formanden Jette Sloth ikke i dennærmeste fremtid, men næstformanden Karen Yde træffespå kontoret i Århus onsdag formiddag eller på tlf. 2067 0467.Sommeren er gået, og der har været mange aktiviteter iforeningen, bl.a. har vi haft 20 års jubilæum i Århus - Østjylland,som blev afholdt den 29. august 2008 med reception omeftermiddagen og festmiddag med musik og dans om aftenen– en meget vellykket dag. Det er lavet et jubilæumsnummerfra dagen. Du kan downloade det fra afdelingens hjemmeside.www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelingerMidtjylland/Århus. Eller få det tilsendt ved henvendelse tilÅrhuskontoret.Af arrangementer kan vi nævne, at vores samarbejde medAbildhus, Aktivitetscentret Region Midtjylland og NeurofysiskHandicapcenter i Århus Kommune om tilbud til alle borgerei vores område, har været en succes. Senest har vi haften oplevelsesrig aften med neuropsykolog Grethe Pedersen,hvor emnet om børn og unge som pårørende til en hjerneskaderamtvar temaet for aftenens oplæg og efterfølgende debat.Formanden: Jette SlothNæstformand: Karen Yde træffes personligt på kontoret:Onsdag kl. 9.00 – 12.30 på tlf. 8949 1717 – ellers privat på tlf.2067 0467.Øvrige åbningstider: Mandag kl. 10.00 – 12.00. Tirsdag (doguden rådgivningsfunktion) kl. 9.00 – 12.00.Mailadresse: Indtil videre bedes henvendelser på mail ske til:ydelundbye@mail.dkPersonlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan IÅrhus KommuneEller hvis hjælpen ikke fungerer!Socialrådgiver Birthe RasmussenKan træffes på tlf. 8949 1717 - Onsdag og torsdag kl. 9.00-12.30


Afs.:HovedcirklenBrøndby Møllevej 82605 Brøndby(A)MagasinpostID 11733BArv er et værdifuldt redskab i bestræbelserne for atforbedre de hjerneskaderamte og de pårørendes livsvilkårI Hjerneskadeforeningen arbejder vi for at forbedre dehjerneskaderamte og de pårørendes livsvilkår.Det er et langt sejt træk og det bliver ikke i morgen, atdisse vilkår vil være markant forbedret, men hver dag skerder små fremskridt, som gør en forskel for mennesker, derhar hjerneskadeproblematikken inde på livet.En del af vore udgifter bliver finansieret af staten. Restenkommer fra private og erhvervslivet.Men navnlig den støtte, som vi ville kunne modtage somarvebidrag, kan blive af helt afgørende og fundamentalbetydning for vores indsats. Derfor:Den sidste vilje er vigtigFørst når man får skrevet et testamente, er det én selv,der bestemmer, hvordan ens arv skal fordeles - ellers er detarveloven.Hvis du overvejer at støtte arbejdet for at forbedre livsvilkårenefor de hjerneskaderamte og deres pårørende, så gørdu det bedst ved at betænke Hjerneskadeforeningen.Og du skal vide, at uanset hvilket bidrag, du ønsker at betænkeHjerneskadeforeningen med, vil det blive modtagetmed taknemmelighed.Måske er du slet ikke afklaret med hensyn til arveforhold.Men du er altid velkommen til at kontakte hovedkontoretfor at få råd og vejledning.Hjerneskadeforeningenmodtager med glæde alle gaver - store som småGaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.Almindeligt fradrag 2008De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave tilforeningen 500 kr., kan du i 2008 fratrække op til 14.000 kr.Eksempel 1: Betaler du i 2008 14.500 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.000 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke bliveindbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.NB: Fra 2008 skal gavegivere oplyse deres CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt.Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096Mærk venligst med ”gave”

More magazines by this user
Similar magazines