Tema 2004 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

cfk.rm.dk

Tema 2004 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

32004Århus AmtSundhedsfremme og forebyggelseHvordan har du det?TemaSociale netværk og sundhed


3I de sidste årtier har opmærksomhedenom de socialenetværks betydning forsundhed og sygdom væretstigende. Egentlig er det engammel tanke, men i dag erder også dokumentation forden: stærke sociale netværkfremmer sundheden. Hvorforer det sådan? Og hvordanudnyttes denne viden i detpraktiske sundhedsarbejde?Det handler artiklerne i dettenummer af om. Nummeretindledes med en oversigtover den nuværende videnom sociale netværk ogsundhed. Herefter følger enartikel med resultater fraÅrhus Amts sundheds- og sygelighedsundersøgelseHvordanhar du det? Den viser,at der er en sammenhængmellem stærke sociale netværkog gode sundhedsvanerblandt den voksne befolkningi amtet.Hvad ved vi omsociale netværk og sundhed? .. 4Hvordan har du det?Stærke sociale netværk- bedre sundhedsvaner .............. 8IndholdSundhedsfremme blandt20 ...................... kvinder i ghettoenNår netværket fortyndes24 ...................................... af alkoholBlandt de øvrige emner kannævnes: Styrkelse af indvandrerkvinderssundhed og trivselgennem netværksarbejde.Rehabilitering af alkoholikere,hvis sociale netværk er “fortyndet”af alkohol. Inddragelseaf det familiære netværkved pleje og genoptræningaf patienter, der skalhave ny hofte eller knæ.Svage sociale netværk er ikkealene årsag til dårligt helbred,men også en konsekvensaf sygdom. Det handleren artikel om sociale relationerog helbred hos gamlemennesker om. En anden artikelbeskriver, hvad der skermed menneskers sociale netværk,når de får stillet diagnosenkræft.Sociale relationer og helbredhos gamle mennesker ................ 14Kræft i sociale netværk ............ 16Socialt netværk som intervention27 ................................ på sygehusetFrivillige sygehusbesøgsvenner31 .................. fra Dansk Røde KorsSundhedsplanarbejdet34 ................................ i Århus AmtIndhold32004


4Hvad ved vi omsociale netværk■ Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, Afdelingen for Folkesundhed,Sundhedsfremmeenheden i Århus AmtStærke sociale netværkmindsker dødelighedog sygelighed,fremmerpatienters efterlevelseaf den ordineredebehandlingog virker befordrendepå godesundhedsvanerDe sociale relationers indflydelsepå sundhed og sygeligheder et forholdsvis nytforskningsområde, og mangespørgsmål er stadig ubesvarede.På trods af den begrænsedeviden, er det vigtigtat være opmærksom påbetydningen af de socialenetværk i både behandling,rehabilitering, sundhedsfremmeog forebyggelse. Erfaringerviser imidlertid, atdet ikke er så enkelt at brugedenne viden i det praktiskesundhedsarbejde.Den første solide dokumentationfor sammenhængen mellemsociale netværk og dødelighedvar en undersøgelse fra AlamedaCounty i Californien,der kom i 1979. 5.000 menneskeri alderen 30 til 69 år havdebesvaret spørgsmål om deres• ægteskabelige stilling •kontakter til nære venner ogfamiliemedlemmer • medlemskabaf kirkesamfund •medlemskab af foreninger.Svarpersonerne inddeltes i firegrupper efter styrken af deressociale netværk. Efter 9 årvar dødeligheden for de mestisolerede dobbelt så høj formænd, og næsten tre gange såhøj for kvinder, sammenlignetmed personer med de stærkestenetværk. Der var korrigeretfor forskelle i rygevaner,alkoholforbrug, fedme, fysiskaktivitet og brug af forebyggendesundhedsydelser.Undersøgelsen viste også, atsvage sociale netværk varmest udbredt blandt personermed lav social status. Alt i altgav Alamedaundersøgelsenstærk støtte til antagelsen om,at de sociale relationer påvirkerhelbredet. Undersøgelsenvakte opsigt blandt epidemiologerverden over.Siden er der kommet resultaterfra en række andre storeforløbsundersøgelser gennemførti forskellige lande. Enforskningsoversigt fra 2000gennemgår 13 undersøgelser,der alle peger i samme retning.(1) Dødeligheden hos socialtisolerede er 2-5 gangestørre end hos personer medstærke netværk. Helbredsrisikoenved social isolation er afsamme størrelsesorden somrisikoen ved rygning, forhøjetblodtryk og fedme.Sociale vitaminerAndre undersøgelser har visten sammenhæng mellem socialenetværk og • forekomstog prognose af en række sygdomme• efterlevelse af medicinskbehandling • sundhedsvaner(kost, motion, rygning,alkohol). Blodprop ihjertet forekommer hyppigerehos mennesker, der er socialtisolerede, og de har større risikofor at dø af deres sygdom.Socialt aktive ældre udviklerikke så ofte demenssom socialt passive ældre.Mennesker med mange socialekontakter bliver ikke så letforkølede. HIV-smittede meden fast partner har et stærkereimmunforsvar end patienter,der er alene.Positive relationer til andremennesker virker tilsyneladendesom “sociale vitaminer”,der fremmer sundheden,mens negative relationerkan have den modsatte effekt.Det er nærliggende at brugedenne viden i det praktiskesundhedsarbejde.Social støtte påsundhedsområdetI de seneste 25 år er der indhøsteterfaringer med socialstøtte i forbindelse med behandling,rehabilitering, forebyggelseog sundhedsfremme.Der er erfaringer medindsatser i forhold til enkeltpersonerog grupper, udførtaf såvel professionelle somlægfolk. Resultaterne harværet både positive og negative.I den hidtil mest omfattendegennemgang af erfaringer32004Tema


5og sundhed?med brug af social støtte påsundhedsområdet (Social SupportMeasurement and Intervention)påpeges det, at brugen afsocial støtte i det praktiskesundhedsarbejde bør byggepå de teorier, der findes omsammenhængen mellem socialerelationer og sundhed. (2)Man bør ved tilrettelæggelseaf indsatsen være bevidst om,hvad det er for sammenhænge,man søger at påvirke. Felteter meget komplekst, ogder findes ingen lette svar på,hvordan man gør.Social støtte tilkroniske patienter- kræftpatienterI begyndelsen af 1980’ernevakte et canadisk forsøg medstøttegrupper for kvindermed brystkræft stor opsigt.Kvinder med brystkræft i etfremskredet stadium blev vedlodtrækning fordelt til entenat deltage i en professionel ledetstøttegruppe, eller til atfølge standardbehandlingen.Deltagerne i støttegruppernelevede i gennemsnit 18 månederlængere end kontrolgruppen.Forsøget skabte stor optimismemed hensyn til brug afpsykosocial støtte til at forbedreoverlevelsen hos kræftpatienter.Senere undersøgelserhar imidlertid ikke dokumenteretnogen klar sammenhængmellem psykosocialstøtte og overlevelse hos patientermed fremskreden kræft,mens der endnu kun er lavetfå undersøgelser med patientermed kræft i et tidligtstadium. Til gengæld viserflere undersøgelser,at psykosocial støttefremmer patienternes livskvalitet.- hjertepatienterOgså i forhold til hjertepatienterhar forsøg med psykosocialintervention vist blandederesultater. Patienter med blodpropi hjertet, der er deprimerede,eller oplever at de harringe social støtte fra omgivelserne,har en betydeligoverdødelighed. Det er derfornærliggende at prøve at påvirkedisse faktorer i positivretning. Det hidtil mest ambitiøseforsøg på at bedre deprimeredeog socialt isoleredepatienters prognose gennempsykosocial intervention erdet amerikanske ENRICHDstudie med 2.500 patienter.Interventionsgruppen blevtilbudt kognitiv terapi individueltog i gruppe. Efter 29måneder var der ingen forskeli dødeligheden eller forekomstenaf en ny blodprop i hjertetmellem interventions- ogkontrolgruppen. Patienterne iinterventionsgruppen følte sigmindre deprimerede og socialtisolerede end patienterne ikontrolgruppen, men forskellenvar lille.HVIS social støtte skal brugessom “lægemiddel” i forholdtil sygdomme som kræft ogblodprop i hjertet kræver deten mere præcis forståelse af,hvordan sociale forholdpåvirker selve sygdomsprocessen,end man hari dag. Der har været størresucces med at bruge socialstøtte til at fremme kroniskepatienters trivsel.NetværksinterventionI en norsk undersøgelse afkvindelige leddegigtpatienterblev der anvendt netværksinterventionfor at fremme patienternestrivsel og sundhed. (3)Netværksinterventionen bestodaf to dele: et planlægningsmødemed patienten,hvor hendes sygdomssituationog psykosociale funktion(det sociale netværk og socialeaktivitetsniveau) blev kortlagt,og et netværksmøde medpatienten og de vigtigste personerfra hendes private netværk(familie, venner, naboer,kolleger) og udvalgte personerfra det professionelle netværk(læge, hjemmehjælper,sygeplejerske). Mødet var enanledning til at snakke åbentom sygdommen og kommefrem til bedre måder at mestredagligdagen på. Både patientenog netværket kunnekomme med deres opfattelseraf situationen, og man kunnediskutere, hvordan man kunneændre det, som ikke fungerede.Patienterne havde genereltgavn af interventionen.Men størst gavn havde de patienter,der var alene. Her sketeder en markant forbedring ibåde størrelse og kvalitet afdet sociale netværk, den soci-Tema32004


6 Hvad ved vi omsociale netværkale funktionsevne og det selvvurderedehelbred.Støtte til rygeophørDer er gode erfaringer medbrug af social støtte ved ændringaf sundhedsvaner. Støttetil rygeophør fra en uddannetrygestopinstruktør harvist sig at være effektivt. Individuelvejledning fra en uddannetrygestopinstruktørøger sandsynligheden for atvære røgfri efter et halvt årmed mere end 60 pct i forholdtil, hvis man kun anvenderselvhjælpsmaterialer. Rygeafvænningmed rygestopinstruktøri grupper fordoblersandsynligheden for at værerøgfri efter et halvt år ellermere. Det viser to Cochranemetaanalyser, som sammenfatterresultaterne af en rækkekontrollerede forsøg med rygeafvænning.Kernen i bådeindividuel rygeafvænning ogrygeafvænning i grupper erden personlige kontakt. Vedrygeafvænning i grupper kandet sociale pres og de gensidigeforventninger desudenhjælpe med til at opnå detfælles mål: at blive røgfri.Metaanalyser af forsøg med forebyggende hjemmebesøgi forskellige lande viser, at hjemmebesøg mindskerdødeligheden, og giver færre hospitalsindlæggelserog indflytninger på plejehjem.ForebyggendehjemmebesøgDer er ligeledes positive erfaringermed social støtte i forholdtil svage grupper. Formange ældre tynder kontaktenmed andre mennesker ud,når de mister deres ægtefælleeller selv bliver alvorligt syge.På ældreområdet har forebyggendeindsatser med personligkontakt som en væsentligdel af interventionen vist sigat være effektiv både i forholdtil overlevelse og funktionsniveau.I begyndelsen af 1980’ernevakte forsøget med forebyggendehjemmebesøg i Rødovreinternational opmærksomhed.600 personer på 75 år ogderover blev ved lodtrækningfordelt mellem en gruppe,som modtog besøg af entenen sygeplejerske eller en lægefire gange om året i tre år.Kontrolgruppen modtog etbesøg ved projektets afslutning.Besøgene havde enoverbevisende effekt på dødelighedog sygelighed i de efterfølgendeår. Der var 25 pctfærre dødsfald, 19 pct færresygehusindlæggelser, 31 pctfærre indflytninger på plejehjem,og 50 pct færre vagtlægebesøgi interventionsgruppensammenlignet medkontrolgruppen.I Danmark blev forebyggendehjemmebesøg for ældre indførtved lov i 1998. Kommunerneskal tilbyde hjemmebesøgmindst to gange årligt til alleborgere på 75 år og derover.Formålet med besøgene er atopprioritere den forebyggendeog sundhedsfremmendeindsats overfor ældre borgereved at skabe tryghed og trivsel,samt yde råd og vejledningom aktiviteter og støttemuligheder.Der mangler imidlertid videnom, hvad der skal til, for atbesøgene får størst muligvirkning. Et dansk forsøg, derblev gennemført i 1999-2001med deltagelse af 3.500 ældreog 34 kommuner afprøvede,om et systematisk uddannelsesprogramfor kommunernesbesøgspersoner øgede de ældresudbytte af hjemmebesøgene.Ved forsøgets afslutninghavde kvinderne i interventionsgruppenbedre funktionsevneend kvinderne ikontrolgruppen, mens der ikkevar nogen forskel hosmændene. Der kan ikkeumiddelbart gives nogen forklaringpå kønsforskellen,men der synes at være behovfor forskellige arbejdsmetoderi forhold til kvinder ogmænd. (4) De omtalte eksemplerviser, at vores viden om sammenhængenmellem socialenetværk og sundhed for alvorskal omsættes i det praktiskesundhedsarbejde, er der brugfor målrettet forskning og forsøgs-og udviklingsarbejde. Potentialeter der, men vi vedendnu ikke, hvordan det kanudnyttes.32004Tema


7og sundhed?Teorier om sociale netværk og sundhedPå trods af den overbevisendedokumentation for sammenhængenmellem sociale netværkog sundhed er det stadigtuklart, hvordan de socialerelationer mere præcist virkerind på kroppen som biologisksystem. De to mest udbredteteorier om, hvordan desociale netværk påvirker helbredet,er teorien om den direkteeffekt og bufferteorien.Teorien om dendirekte effektTeorien antager, at de socialenetværk har en direkte effektpå helbredet. For detførste har sociale kontaktergennemgående en positivindflydelse på sundhedsadfærden.Mennesker, der ergodt integreret i det omgivendesamfund, bliver ihøjere grad påvirket af samfundetsnormer om sund levevis.For det andet er de ogsåi højere grad udsat for deresmedmenneskers socialekontrol. Det gør det vanskeligereat skeje ud i et overdreventalkoholforbrug ellerandre former for afvigendeadfærd, der kan påvirke helbredetnegativt.Mennesker med stærke netværker i kraft af et størreselvværd og en bedre trivsel,også mere motiverede for oghar større overskud til at tagevare på deres eget helbredend personer, der er socialtisolerede. Samværet med andremennesker har ligeledesen gunstig virkning på denpsykiske sundhed, og harmuligvis også en positiv effektpå den hormonellestressreaktion og immunforsvaret.BufferteorienTeorien antager, at det socialenetværks beskyttendevirkning først gør sig gældende,når mennesker udsættesfor belastninger. Detantages, at beskyttelsen virkerpå flere niveauer. For detførste kan den positive forventningom, at man kanhente hjælp og støtte hosomgivelserne i sig selv gøreen stress-situation mindretruende, og derfor lettere atklare. For det andet kan hjælpog støtte til at klare enstress-situation mindske dennegative psykiske reaktionog dermed risikoen for, atman handler på en måde,der bringer ens eget helbredi fare.Komplementære teorierIfølge teorien om den direkteeffekt fremmer socialenetværk sundheden fordi defremmer den sociale integration.Ifølge bufferteorien beskyttersociale netværk helbredet,fordi sociale netværkgiver adgang til social støtte.Den foreliggende forskningtyder på, at både social integrationog social støtte ervigtige for menneskerssundhed. De to teorier kanderfor betragtes som komplementære.Selskab ogsamvær øger menneskerstrivsel i dagligdagen, menssocial støtte især er vigtig ikrisesituationer. Social støttehjælper mennesker til atgenfinde balancen, når enstressende hændelse harbragt dem ud af ligevægt.Social støtte får personen tilat vende tilbage til sin psykiske“grundtilstand”, menløfter ham ikke op over dennetilstand. Selskab og samværøger derimod den enkeltestrivsel i forhold til udgangspunktet.Samvær medfamilie, venner og bekendtegiver mening og indhold itilværelsen, mens manglenpå socialt samvær gør tilværelsenkedelig - i værstefald i en grad, som gør livetuudholdeligt.Det daglige samvær medandre mennesker og mulighedenfor at hente hjælp ogstøtte i krisesituationer synessåledes på hver deresmåde at bidrage til menneskerssundhed.Litteratur1) LF Berkman, T Glass.“Social networks, socialsupport, and Health” iLF Berkman, I Kawachi(eds.) Social epidemiology.OUP 2000, 137-173.2) S Cohen, LG Underwood,BH Gottlieb.Social support measurementand intervention.A guide for health andsocial scientists. OUP2000.3) L Fyrand. Rheumatoidarthritis, socialnetworks and socialsupport. Faculty ofMedicine, University ofOslo 2003.4) M Vass m.fl. “Structuredhome visits toolder people. Are theyonly of benefit for women?A randomisedcontrolled trial”. ScandinavianJournal of PrimaryHealth Care 2004;2,106-111.Tema32004


8 Hvordan harStærke sociale netværk■ Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, Afdelingen for FolkesundhedSundhedsfremmeenheden i Århus AmtSOCIALE ROLLERI målet for rollediversitet indgår følgende 8 sociale roller:1. PartnerHar ægtefælle/samlever2. Far/morHar børn3. VenHar kontakt med venner mindst hver måned4. FamiliemedlemHar kontakt med familie mindst hver måned5. KollegaEr i arbejde6. LederHar et lederjob7. BestyrelsesmedlemEr med i bestyrelse i forening, daginstitution, skole m.v.8. FrivilligUdfører frivilligt arbejde som træner, spejderleder, besøgsven el.lign.SOCIAL STØTTEMålet for social støtte bygger på følgende spørgsmål:Hvordan har dudet? viser, at derer en sammenhængmellem socialenetværk ogsundhedsvaner iden voksne befolkningi Århus amt.Det gælder rygevaner,fysisk aktivitet,fedme og alkoholvanerStærke sociale netværk ergodt for helbredet. Det er efterhåndendokumenteret gennemtalrige undersøgelser.Hvorfor det forholder sigsådan, er derimod stadiguklart. De sociale relationerkan komme “under huden”på flere forskellige måder. Enaf måderne er ved at påvirke1. Har du nogen, du kan tale med om dine helt personlige bekymringer?2. Hvis du bliver syg, er der så nogen, der kan hjælpe dig med dine dagligegøremål?3. Har du nogen, du kan spørge til råds om, hvordan du skal klare problemer,der opstår i familien?4. Hvis du skal være væk i nogle få uger, kender du så nogen, der kan seefter dit hus eller din lejlighed?vores sundhedsvaner i positivretning. Tankegangen er følgende:Social integrationGennem de sociale netværkbliver vi en del af det omgivendesamfund. Samværetmed andre mennesker tilfredsstillerbasale behov, skabermening i tilværelsen ogfremmer selvværd og trivsel.Det giver øget ansvarlighed iforhold til eget liv og helbred- man passer bedre på sigselv. At være en del af et forgrenetnetværk giver også adgangtil viden om sund levevis.Som en del af et socialtfællesskab er man desudenunderlagt social kontrol, hvilketkan påvirke sundhedsvanerne.Beruselse er f.eks. uacceptabelti mange socialesammenhænge. Det gælderefterhånden også rygning.Fastholdelse af nye sundhedsvanerfremmes til gengæld,32004Tema


du det?- bedre sundhedsvaner9Tabel 1. Sammenhængen mellem sundhedsvaner, sociale roller og social støtte- samt baggrundsvariableHvordan har du det?Rygning Fysisk Fedme Kost- Genstands- Beruselseaktivitet mønster grænseSociale netværksvariableSociale roller ●●● ●●● ❍❍❍ ❍❍❍ ●●❍ ●●●Social støtte ❍❍❍ ●●● ●❍❍ ●❍❍ ❍❍❍ ❍❍❍BaggrundsvariableKøn ●●❍ ❍❍❍ ❍❍❍ ●●● ●●❍ ●●●Alder ●●● ●❍❍ ❍❍❍ ●●● ●●● ●●●Uddannelsesniveau ●●● ●●● ●●● ●●● ●●● ●●❍Indkomst ❍❍❍ ●❍❍ ●❍❍ ❍❍❍ ❍❍❍ ❍❍❍Stærk sammenhæng Forholdsvis stærk Moderat sammen- Ingen sammenhæng(p ≤ 0.001) sammenhæng (p ≤ 0.01) hæng (p ≤ 0.05) (p > 0.05)●●● ●●❍ ●❍❍ ❍❍❍Note: Der er lavet en logistisk regressionsanalyse for hver af de seks sundhedsvaner med sociale roller, social støtte, køn, alder, uddannelsesniveauog indkomst som uafhængige variable.når de støttes af venner, familieeller andre personer i denærmeste omgivelser. Socialintegration kan på den mådefremme gode og hæmmedårlige sundhedsvaner.Social støtteDet samme kan social støtte fraomgivelserne. Det sociale netværker ikke bare en kilde tilsocial identitet og forankring.Gennem vores kontakter tilfamilie, venner og naboer, kanvi hente hjælp og støtte i pressedesituationer. Det påvirkerogså sundhedsadfærden.Hjælp og støtte fra omgivelsernesænker stressniveauet idagligdagen. Der bliver mindrebehov for at dæmpe stressgennem rygning, indtagelseaf alkohol, trøstespisning ellerpassivt TV-kiggeri. Når manbefinder sig i en stress-situation,er tilskyndelsen til at ryge,drikke alkohol mv. for at klarepresset antagelig også mindre,jo mere hjælp og støtteman kan hente hos omgivelserne.Rollediversitetog social støtteAntallet af sociale roller, somden enkelte udfylder (rollediversiteten),bruges her sommål for social integration.Som mål for social støtte brugessummen af følelsesmæssigstøtte, praktisk rådgivningog praktisk hjælp, som svarpersonenkan få fra omgivelserne.I analysen indgår desudenkøn, alder, uddannelsesniveauog egen indkomst. Detbillede, der tegner sig, er følgende(se tabel 1):Rygning 32 pct af den voksnebefolkning i Århus amt rygerdagligt. Der er en stærk sammenhængmellem sociale rollerog rygning. 56 pct mændog 43 pct kvinder med færrestroller (0-2 roller) ryger dagligt,mod 27 pct mænd og 25kvinder med flest roller (6-8roller). Sammenhængen er ligeså stærk som ved uddannelsesniveauog alder. Tilgengæld er der kun en svagsammenhæng mellem socialstøtte og rygning, og forskellener ikke statistisk signifikant.Tema32004


10Ryger dagligtN= 3.6385040302010060 Pct 6-8KvinderMændHvordan har du det?0,2Sociale roller345SvagSocial støtteMiddelStærkFysisk inaktiv807060PctN= 3.517KvinderMænd504030201000,2Sociale roller345Pct6-8SvagSocial støtteMiddelStærkFedme (BMI 30+)2015PctN= 3.584KvinderMænd10500,2Sociale roller3456-8SvagSocial støtteMiddelStærk32004Tema


Usundt kostmønster605040PctN= 3.610KvinderMænd1130201000,2Sociale roller3456-8SvagSocial støtteMiddelStærkDrikker mere end 14/21 genstande pr. uge2015PctN= 3.130KvinderMænd10500,2Sociale roller3456-8SvagSocial støtteMiddelStærkBeruset hver uge2015PctN= 3.178KvinderMænd10500,2Sociale roller3 456-8SvagSocial støtteMiddelStærkNote:I alle figurer er der korrigeretfor forskelle i alder,køn og uddannelsesniveauved hjælp af logistiskregression.Tema32004


12 Hvordan harStærke sociale netværkFysisk aktivitet 52 pct af denvoksne befolkning er fysiskinaktive efter det kriteriumfor fysisk aktivitet, som benyttesi undersøgelsen. Bådemotion i fritiden, til og fra arbejdeog på arbejde medregnes.Der er en stærk sammenhængmellem fysisk aktivitetog sociale roller for befolkningenunder ét. Der er imidlertidvæsentlige forskelle medhensyn til køn. 65 pct mændmed få sociale roller er fysiskinaktive, mod 38 pct mændmed mange sociale roller. Hoskvinder er der ingen sammenhængmellem fysisk aktivitetog sociale roller.Sammenhængen mellem socialstøtte og fysisk aktivitet erogså stærkere for mænd endfor kvinder, men den er dogsignifikant for kvindernesvedkommende. 62 pct mændmed svag social støtte er fysiskinaktive, mod 45 pctmænd med stærk social støtte.Hos kvinder er det henholdsvis52 pct og 43 pct. Setfor befolkningen under ét ersammenhængen mellem socialeroller, social støtte og fysiskaktivitet stærkere endved alder og indkomst - og ligeså stærk som ved uddannelsesniveau.Fedme 11 pct af den voksnebefolkning lider af fedme (BodyMass Index på 30 eller mere).Der er ingen sammenhængmellem sociale roller ogfedme. Der er en moderatsammenhæng mellem socialstøtte og fedme for befolkningenunder ét. Sammenhængener imidlertid stærkest forkvinder. 14 pct mænd og 16pct kvinder med svag socialstøtte lider af fedme, mod 12pct mænd og 8 pct kvindermed stærk social støtte. Sammenhængener lige så stærksom mellem indkomst og fedme.Den stærkeste sammenhængfinder man mellem uddannelsesniveauog fedme,idet andelen med svær overvægtstiger med faldende uddannelsesniveau.Kostmønster I undersøgelsenanvendes tre indikatorer forsund kost: et stort dagligt indtagaf frugt og grønt, fisk tildagens varme måltid mindsten gang om ugen, og minimalt/ingenbrug af fedtstofpå brødet. 29 pct af hele denvoksne befolkning opfylderingen af de tre kriterier, ogderes kostmønster betegnesher som usundt.Der er ingen sammenhængmellem sociale roller og kostmønster.Der er en moderatsammenhæng mellem socialstøtte og kostmønster for befolkningenunder ét. Det dækkerimidlertid over en væsentligforskel mellem mændog kvinder, idet sammenhængenfor kvinder er betydeligtstærkere end for mænd. 41pct mænd og 25 pct kvindermed svag social støtte har etusundt kostmønster, mod 37pct mænd og 16 pct kvindermed stærk social støtte.De stærkeste sammenhængemed kostmønster findes vedkøn, alder og uddannelsesniveau,idet færre kvinder, ældreog højtuddannede har etusundt kostmønster end mænd,unge og lavtuddannede.Alkoholforbrug 7 pct af denvoksne befolkning har et alkoholforbrug,der ligger overSundhedsstyrelsens genstandsgrænserpå 14 genstandefor kvinder og 21 genstandefor mænd pr. uge.Der er en forholdsvis stærksammenhæng mellem socialeroller og overskridelse af genstandsgrænsernefor befolkningensom helhed. Sammenhængeneksisterer imidlertidkun hos mænd. 15 pct mændmed få sociale roller drikkermere end 21 genstande pr.uge, mod 7 pct mænd medmange sociale roller. For kvindernesvedkommende er dethenholdsvis 6 pct og 4 pct, derdrikker mere end 14 genstandepr. uge, og forskellen er ikkestatistisk signifikant. Der erdesuden en stærk sammenhængmellem overskridelse afgenstandsgrænserne og køn,alder og uddannelsesniveau.Flere ældre end yngre overskridergenstandsgrænserne,og det samme gælder bogligtuddannede, sammenholdtmed faglærte og ufaglærte.32004Tema


du det?- bedre sundhedsvaner13Beruselse 5 pct af den voksnebefolkning drikker sig berusethver uge. Der er en stærksammenhæng mellem socialeroller og beruselse. 16 pctmænd med få sociale roller erberuset hver uge, mod 3 pctmænd med mange sociale roller.For kvindernes vedkommendeer det henholdsvis 5pct og 1 pct. Der er ingensammenhæng mellem socialstøtte og beruselse. Der er,som det fremgår, en stærksammenhæng mellem køn ogberuselse. Den allerstærkestesammenhæng finder man dogmellem alder og beruselse,idet langt flere unge end ældredrikker sig beruset hveruge. Her er sammenhængenaltså den omvendte i forholdtil genstandsgrænserne. Derer ligeledes en forholdsvisstærk sammenhæng med uddannelse,idet flere bogligtuddannede drikker sig berusethver uge, end faglærte ogufaglærte.KonklusionDer er en betydelig sammenhængmellem socialt netværkog sundhedsvaner blandt denvoksne befolkning i Århusamt. Undersøgelsen støtterantagelsen om, at alsidige socialerelationer fremmer godesundhedsvaner. Det gælderisær for rygning, fysisk aktivitetog alkohol.Det kan ses som et resultat af,at de senere årtiers sundhedsoplysninghar bundfældet sigi de sociale arenaer, vi færdesi til daglig, i form af viden,holdninger og normer. Familie,vennekreds, arbejdspladsog foreningsliv fungerer somformidlere af de officiellesundhedsbudskaber. Menneskermed alsidige sociale relationermøder budskabernemange steder i deres dagligdagog bliver i højere gradpåvirket heraf, end personermed få sociale kontakter. Dengifte ryger X med børn og arbejde,bliver måske kritiseretfor sin rygning af børnene, efterat de i skolen har hørt om,hvor farligt det er at ryge. ægtefællengiver udtryk for sinbekymring for X’s helbred, ogpå arbejdspladsen er det blevetbesværligere at ryge, fordirygereglerne er blevet skærpet.Den ugifte ryger Y udenbørn og arbejde, modtager ikkei samme grad signaler fraomgivelserne, der anfægterhans rygevaner.I relation til forebyggelse erder to vigtige pointer:For det første, at det er vigtigtat arbejde med miljøer og ikkebare med individer. Rygestoptilbudvirker bedre, hvisde understøttes af rygeregler.Råd om sund kost får størreeffekt, hvis kantinen serverersund mad. Og så fremdeles.Det sociale miljø, menneskerfærdes i til daglig, kan i højgrad være med til at fremmemålsætninger i det forebyggendearbejde.For det andet er det vigtigt, atvære opmærksom på, at menneskermed svage sociale netværkikke i samme grad dragernytte af netværkseffekten.Man bør derfor ved tilrettelæggelseaf arbejdet gøre sigovervejelser om, hvordanman når disse grupper.Hvordan har du det? viser også,at fysisk inaktivitet, dårligekostvaner og fedme er mereudbredt blandt personermed svag social støtte, endhos personer med stærk socialstøtte. Det gælder uanset, omder er tale om personer medalsidige sociale relationer ellerej. Mangel på social støtte kanses som en barriere for at opnåbedre sundhedsvaner pådisse områder. Det er vigtigtat være opmærksom på, bådei arbejdet med individer oggrupper. I nogle tilfælde kandet være hensigtsmæssigtmed et differentieret tilbud tilpersoner med svag social støtteog svage netværk.Artiklen bygger på data fra Hvordanhar du det? - Århus Amts sundheds-sygelighedsundersøgelse,derblev gennemført i 2001 blandt et repræsentativtudsnit af borgere i alderen25-74 år. Det er en postbesørgetspørgeskemaundersøgelse med 4000deltagere. Senere på året offentligtgøresden fjerde rapport fra undersøgelsenmed titlen “Sociale netværkog sundhed”. Her vil man kunne findeyderligere oplysninger om artiklensemne.Tema32004


14Sociale relationerog helbred hos gamle■ Adjunkt Rikke Lund & lektor Kirsten Avlund, Afdeling for Social MedicinInstitut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetEksisterende studierunderstreger betydningenaf godesociale relationerfor at opretholdeet godt helbred -også i alderdommen.Det anbefalesderfor at være opmærksompå desociale relationer idet forebyggendearbejdeDet er efterhånden velkendt,at stærke sociale relationer erbeskyttende for helbredet.Gennem de sidste 20 år er derdukket forbavsende konsistenteresultater op om, at socialerelationer har en gavnlig virkningi forhold til forskelligehelbredsudfald: overlevelse,sygelighed, overlevelse medalvorlig sygdom, bedring efterperioder med sygdom ogfunktionsevnetab, depression,demens og generel livstilfredshed.(1)Sociale relationerSociale relationer er en overordnetbetegnelse for vorekontakter med andre mennesker.Sociale relationer beskrivesved deres struktur ogfunktion. Strukturen udgøresaf de mennesker, vi har personligeforbindelser med, bådeformelle kontakter (fx kolleger,ledere, praktiserende læge) ogmere personlige nære kontakter,ofte benævnt som ‘det socialenetværk’ (familie, venner,bekendte). Funktionen defineressom det, man får ud af sinesociale relationer, først ogfremmest social støtte, menogså det modsatte: bekymringerog belastning.Nye studierI denne artikel vil vi gøre redefor vore egne nyere studier afdisse forhold, som har fokuspå delområder, der indtil nuikke har været meget videnom. I studierne har vi bl.a.haft fokus på betydningen afsamlivsstatus, kontaktfrekvens(dvs. hvor ofte, manhar kontakt med sine socialerelationer) og bredden af netværket(dvs. hvor mange typeraf sociale relationer manregelmæssigt har kontaktmed, fx børn, venner, bekendte,slægtninge, naboer).- dødEn del udenlandske undersøgelserhar vist, at enligemennesker er i større risikofor at blive syge og/eller atdø tidligt. Vi ønskede at forfølgedisse resultater medanalyser på danske data - ogmed særligt fokus på muligekønsforskelle. I en undersøgelsebaseret på Glostruppopulationenundersøgte vi,om forskellige aspekter af de70-årige deltageres sociale relationervar relateret til død ide nærmest følgende 11 år. (2)Den multivariate analyse visteen overdødelighed formennesker, der boede alene.I en undersøgelse baseret på50-, 60- og 70-årige danskemænd og kvinder undersøgteRikke Lund et al. (3) sammenhængenmellem samlivsstatusog dødelighed. Vi fandt, atbåde mænd og kvinder - i alletre aldersgrupper - var i størrerisiko for at dø i løbet af denæste 8 år, hvis de boede aleneend hvis de var samboende.I begge undersøgelser varsammenhængen stærkest hosmændene.- ændring og stabilitetDet er velkendt, at sociale relationerkan ændre sig overtid. Især hos gamle menneskerses en indskrænkning imængde og frekvens af socialekontakter, simpelthen, fordimange jævnaldrende dør. (4)Det er derfor sandsynligt, atman får mere præcise oplysningerom sammenhængenmellem sociale relationer oghelbred, hvis man undersøger,hvordan ændring ellerstabilitet i de sociale relationerover en periode påvirkerhelbredet i den efterfølgendeperiode.I en undersøgelse baseret på70-95-årige har Rikke Lund etal. (5) undersøgt effekten afændring og stabilitet i socialerelationer fra 1986-1990 pådødeligheden fra 1990-1994.Her fandt vi, at 70-74-årigekvinder, som udviklede lavkontaktfrekvens eller som fiket mindre bredt netværk, havdesignifikant forhøjet døde-32004Tema


mennesker15lighed. Det samme sås hoskvinder, som havde uændretlav kontaktfrekvens eller vedvarendelille netværksbredde.Disse sammenhænge sås ikkehos de ældste kvinder - ogheller ikke hos mændene.Tværtimod var der en højeredødelighed hos mænd, der fikstørre kontaktfrekvens ellersom fik bredere sammensatnetværk.- funktionsevnetabNår det drejer sig om gamlemennesker, kan det være relevantat have speciel fokus påfunktionsevnen som et målfor helbred. Dette skyldes, atfunktionsevnen beskriverkonsekvenserne af psykologiskog biologisk aldring samtaf eventuelle sygdomme, ogderfor er særdeles velegnetsom et samlet mål for helbredi denne aldersgruppe.I en undersøgelse baseret pådata fra Glostrup i Danmarkog Jyväskylä i Finland (6) undersøgtevi, om forskelligeaspekter af sociale relationerved 75-års-alderen var relaterettil funktionsevnetab overde næste fem år.Det viste sig, at gamle mændog kvinder, som talte regelmæssigti telefon med vennerog familie havde større sandsynlighedfor at klare sig meduændret god funktionsevne.Derudover viste det sig, atlangt flere aspekter af de socialerelationer var relateret tilfunktionsevnetab hos kvinderneend hos mændene: det drejedesig om social participation,deltagelse i sociale aktiviteterog det at yde hjælp til andre.Vore studier viste altså, atdet er helbredsmæssigt ‘farligere’for mænd at bo aleneend det er for kvinder; menogså, at kvinder har etstørre netværk end mænd,og at flere aspekter vedrørendede sociale relationerer relateret til helbredstabhos kvinder end hos mænd.Dette kan skyldes, at kvindergenerelt er mere involveredei netværket endmænd, og at mændene isærstøtter sig til ægtefællensom fortrolig i højere gradend kvinder gør. Dette betyderførst og fremmest, atkvinder har større mulighederfor støtte, råd og vejledningfra netværket endmænd har, og de derfor erlidt mindre sårbare, når demister ægtefællen.Påvirker helbredet desociale relationer?Selv om enkelte studier harvist, at et dårligt helbred kanhave både psykologiske ogsociale konsekvenser for denenkelte, er der få studier, somhar haft fokus på betydningenaf et dårligt helbred for de socialerelationer.I en undersøgelse af 70-95-årigedanskere undersøgte RikkeLund et al (7) , om der var ensammenhæng mellem ændringi selvvurderet helbredover fire år og sociale relationerved 4- og 8-års opfølgning.Resultaterne viste, atpersoner som havde uændretdårligt selvvurderet helbredog personer, som fik et dårligtselvvurderet helbred over fireår, generelt havde færre socialerelationer i den efterfølgendeperiode end dem med vedvarende/stabiltgodt selvvurderethelbred. Konsekvenserneaf det dårlige helbred varen større risiko for lav kontaktfrekvens,lille netværksbreddeog lav tilfredshed mednetværket både ved 4- og 8-års opfølgning.I en nordisk undersøgelse undersøgtevi sammenhængenmellem funktionsevne ved 75-års-alderen og ændring i desociale relationer i løbet af denæste fem år (4) . Vi fandt, atkvinder som følte sig trætte,når de udførte deres dagligeaktiviteter, var i større risikofor at have vedvarende lillekontakt med børnene, og forat have uændret lille netværksbredde.Endvidere fandt vi, at bådemænd og kvinder som ikkekunne klare sig uden hjælp tilde daglige aktiviteter, var istørre risiko for at have en lillenetværksbredde sammenlignetmed personer, som varuafhængige af hjælp.På basis af disse studier mener vi, at det er vigtigt at være opmærksompå, at sammenhængen mellem sociale relationer og helbredkan gå begge veje. Dette antyder, at der kan blive tale om en ondcirkel, således, at et dårligt helbred medfører en svækkelse af desociale relationer, hvilket igen påvirker helbredet negativt.Litteratur1. Seeman TE. Healthpromoting effects offriends and family onhealth outcomes inolder adults. Am JHealth Promot2000;14:362-70.2. Avlund K, DamsgaardMT, Holstein BE.Social relations and mortality.An eleven year follow-upstudy of 70-yearoldmen and women inDenmark. Soc Sci Med1998;47:635-43.3. Lund R, Due P, ModvigJ, Holstein BE, DamsgaardMT, Andersen PK. Cohabitationstatus and maritalstatus as predictors ofmortality - an eight yearfollow-up study. Soc SciMed 2002;55:673-79.4. Avlund K, Due P, HolsteinBE, Heikkinen RL,Berg S. Changes in socialrelations in old age: Arethey influenced by functionalability. Aging ClinExp Res 2002;14S:56-64.5. Lund R, Modvig J, DueP, Holstein BE. Stabilityand change in structuralsocial relations as predictorof mortality among elderlywomen and men.Eur J Epidemiol2000;16:1087-97.6. Avlund K, Lund R, HolsteinBE, Due P, Sakari-RantalaR, Heikkinen R-L. Theimpact of structural andfunctional characteristicsof social relations as determinantsof functional decline.J Gerontol: Soc Sci2004;59 44-517. Lund R, Avlund K,Modvig J, Due P, HolsteinBE. Development in selfratedhealth among olderpeople as determinant ofsocial relations. Scand JPublic Health. In press.Tema32004


18Kræft i socialeDenne intense netværksaktivitethar stadfæstet kvindernesforventninger til sig selv,såvel som andres forventningertil dem. -Jeg har jo altidværet den, der klarede tingene ifamilien, som en kvinde sagde.“Jeg har omsorgfuldebørn, men de ser ikke,når der trænger til atblive gjort rent. Menaltså, folk har jo væretder, ringet og sådan,men jeg har nok ikkekunnet finde ud af atbede om hjælp, hvis jeghavde brug for det.“Denne særlige kvindepositionog disse forventnings-, omsorgs-,og udvekslingsrelationerbliver udfordret, når kroppenrammes af kræft, og mærkesog svækkes af behandlingen.Et vigtigt gøremål i kvindernesrehabiliteringsprojektbliver derfor at justere egne ogandres forventninger, finde enny position og justere de socialerelationer. Jeg har ofte hørtde kvindelige kursister på Dallundnå frem til, at de nu somen rehabiliterende gerning villetænke mere på sig selv. -Nuvil jeg være egoistisk, som ensagde. Men den øvelse ersvær.Kursisterne skal altså lære atmelde ud til deres sociale relationer,og for eksempel bedeom hjælp eller frabede sigspørgsmål og gode råd. Forestillingerom køn spiller med idenne nødvendige ompositioneringi og af det sociale netværk.Reaktioner fra netværketOmgivelserne og netværketreagerer også forskelligt påkræftdiagnosen, og det harkonsekvenser for, hvordanden kræftramte oplever sitsygdoms- og rehabiliteringsforløb.Mange har oplevet, at nærevenner og familiemedlemmerikke kontaktede dem efter atderes sygdom var blevetkendt, og har følt sig skuffedeog svigtede, fordi dette var etbrud på de forventninger, derer indskrevet i specifikke socialerelationer. Men der er ogsådem, der oplever at modtagestøtte og opbakning fra menneskeri det sociale netværk,de egentlig ikke havde regnetså meget med. Nogle føler, atandres interesse for deres sygdomkan blive for meget, ogat det mere er “en snagen isygdom” end en egentlig interessefor deres velbefindende.Mange overvejelser gårtillige på, hvem i det socialeman skal fortælle om sin sygdom,hvordan og med hvilkekonsekvenser.Slid på netværketMange vælger fra starten atvære åbne om deres sygdom,men kan også blive nødt tilmed tiden at begrænse kræftsnakken,fordi det bliver forbelastende konstant at skullesvare på spørgsmål. Relativtfå udvælger og kontrollerer,hvem i netværket de skal fortælleom deres sygdom, forderved at beskytte sig modmængden af velmenende telefonopkaldog gode råd. Medtiden fornemmer nogle, at deleaf deres netværk bliverslidt op af den megen kræftsnak.Som en kvinde sagde:-Altså nu har det været et lidtlangt forløb, ikke. Fra 2000 og såtil sidste sommer. Det er halvandetår, hvor jeg har været rigtigsyg. Og de kan blive trætte afdet, og det kan jeg jo mærke, ogdet er både ens børn og venner.Man kan mærke det på dem. Såderfor er der noget, jeg ikke sigertil dem.Familiens potentialerog begrænsningerDer findes ikke så meget empiriskviden om, hvorledes etkræftsygdomsforløb påvirkerog påvirkes af de nære familierelationer,selv om familiemedlemmerofte er, eller forventesat være, de primærepsykiske og sociale støtter.Men der er undersøgelser, derviser, at nære familiemedlemmerfølelsesmæssigt og psykiskkan have det værre endderes kræftramte familiemedlem.Et ægtepar, hvor mandenhavde en kræftdiagnose,præsenterede sig sådan: VI -har kræft. De få pårørende, jeghar talt med i forbindelsemed min forskning, har ikkelagt skjult på, at de også har32004Tema


netværk19Når man altid har været den, derhjælper de andre, så er det svært atvære syg. Jeg er ikke den, der ringerog siger, at nu må du komme.““været i krise, og at de har savnetstøtte og opbakning samtviden om, hvordan de skullehåndtere deres situation.Der er generelt stærke kultureltbetingede forventningertil familien. Familien er - ideeltset - det sted, hvor man kanvære sig selv; familien harman altid haft, den vil altidvære der og bakke op og støtte.Der knytter sig tillige specifikkeforventninger til, hvordanen partner, far, mor, ellervoksne børn bør agere. I voressamfund er der udbredt forventningom, at familiemedlemmerikke har hemmelighederfor hinanden (hvis de har,bliver de helt sikkert afsløretpå et tidspunkt), men ogsåhar krav på at blive informeretom hinandens ve og vel.Nogle af disse forhold sættespå en særlig måde på spidsen,hvis kræftformen er arvelig,og flere må igennem sværeovervejelser om, hvorvidt devil lade sig teste, og hvad devil stille op med viden om, atderes kræftform er arvelig.De stærke forventninger til familienetværketsstøtte, styrkeog bærekraft gør det samtidigmeget skrøbeligt. For det ersjældent muligt at leve op tilfamilieidealet, når en i familienrammes af kræft. Selv omfamilien på nogle områderudgør den primære støtte, erdet ikke givet, at den kanstøtte på alle områder og heletiden. -Jeg har jo også en samlever,som jeg har boet med i 20 år,men han forsvinder, når der ernoget. Han har slet ikke villetdeltage i det. Det er ligesom, atsygdommen, det er mit problem.Mange kvinder giver udtrykfor, at deres mænd har støttetdem og “været der”, men degiver samtidig udtryk for, atde har manglet nærhed ognærvær fra deres mænd, og atdet har været svært at talemed deres ægtefælle om følelser,tanker og bekymringer. Inogle tilfælde beror det på, atægtefællen, som ovenfor, harsøgt at undgå denne snak, ellerfordi, og det sker hyppigt,den kræftramte selv forsøgerat skåne og tage hensyn tilnære slægtninge - især forældre,ægtefæller og børn. Noglemå søge støtte uden for familienog de nære venner, foreksempel hos psykologer ellerandre, som man ikke, som enyngre kvinde påpegede, -...erfedtet ind i som familie, som manikke skal tage hensyn til, og somikke kender en.Blandt ligestilledeDet er veldokumenteret, atmange mennesker, der erramt af en specifik sygdom,føler, de har gavn af at mødeandre i samme situation somdem selv. Det er en erfaring,der blandt andet knytter sigtil fremkomsten af selvhjælpsgrupperog patientforeninger,og som også indgår som etelement i forskellige rehabiliteringstilbud.Samværet ogerfaringsudvekslingen med ligestilledeer et tema, som kursisternepå Dallund ofte fremhæver- både undervejs i opholdetog længe efter. At udveksleerfaringer med andregiver mulighed for at spejlesin egen historie i andres, ogkan give den enkelte inspirationtil at håndtere sin personligesituation på nye og anderledesmåder.At mødes med andre i en tilsvarendesituation kan ogsågive en form for lindring oglettelse, fordi den enkelte opdager,at han eller hun ikke eralene med sine oplevelser afkræftens forskelligartede oglangsigtede eftervirkninger,men snarere er “normal” -den ualmindelige situation tiltrods.Selv de mest forstående personeri det sociale netværkkan sjældent forstå, fordi deikke selv har prøvet at havekræft, lyder det. Selv et stortog omsorgsfuldt netværk kanikke fjerne den helt grundlæggendefølelse af ‘alenehed’,som mødet med kræftenbevirker.LitteraturPernille Due, Bjørn Holstein, RikkeLund, Jens Modvig og Kirsten Avlund.Social relations: network, support andrelational strain. Social Science & Medicine1999:48:661-673.Tema32004


20Sundhedsfremme blandt- fra uddannelse■ Projektkoordinator Inge Wittrup, Afdelingen for Folkesundhed,Sundhedsfremmeenheden i Århus AmtVi har fået vennerog besøger nu hinandenhjemme. Tilaugust har vi aftaltat mødes påskift hos hinanden,siger Selma tilÅrhus Stiftstidendeden 25. juli 2004Med denne udtalelse bekræfteren af deltagerne i projektSundhed, arbejde og familie påforbilledlig vis de konklusionerog anbefalinger, der dragesi evalueringen af projektet,der har undertitlen“Sundhedsfremme, anerkendelseog skabelse af sammenhæng- netværkets betydningfor sundhed og trivsel blandtetniske minoritetskvinder iBispehaven”. Der er såledesgod overensstemmelse mellemsamtlige projektets parter:boligforeningen, det kommunalearbejdsmarkedscenter,den amtslige afdeling forfolkesundhed - og altså borgeren.Enigheden består i, ifællesskab at have skabt enmeningsfuld ramme om arbejdetmed sundhed og trivselblandt etniske minoritetskvinderi boligområdet Bispehaveni Århus Vest. I centrumhar stået udviklingen af etflerkulturelt netværk medomdrejningspunkt i viden omsundhed.Sundhedsfremme, arbejde og familie er et metodeafprøvende pilotprojekt, somgennem et tre måneders kursus for en gruppe på tretten kvinder i alderen fra 30-55 år - af forskellig etnisk oprindelse og med mange helbredsklager - arbejdedemed netværksdannelse som en metode til fremme af sundhed og trivsel.Sammenhængen mellemdårlige socioøkonomiske forholdog folks generelle sundhedstilstander efterhåndengodt dokumenteret og beskrevet.Boligområderne i detnordvestlige Århus er nogleaf de områder med lave tal,når det gælder socioøkonomiskeforhold. Man finder heren tydelig ophobning af problemersom eksempelvisdårlig boligstandard, lav uddannelse,lave indtægter, højarbejdsløshed og en relativhøj sygelighed.HandlekompetenceArbejdet med at reducere socialulighed i sundhed kræverudvikling af nye tilgange, nyemetoder og nye samarbejdsformerfor at lykkes. Det erikke tilstrækkeligt at spredesundhedsbudskaber via stadigflere kampagner og detaljeretviden. Den viden omsundhed, der fremkommer istadig større mængder, må forat skabe forandringer i menneskerssundhedsmæssige adfærd,både rumme og knyttean til de former for viden ogerfaringer, der i forvejen gørsig gældende blandt de menneskerder ønskes kontakt til.Væsentligst bør den knytte antil en viden om, hvad derfremmer og styrker individerssundhed, robusthed og livskvalitet.Et arbejde med sundhedsfremmeer derfor ikkekun et spørgsmål om information,men om hvorvidt dentilegnes af den enkelte personsom refleksiv viden. Informationerbliver først interessantemed praktiske implikationer,når de tilegnes og personliggøressom viden. Én af måderne,hvorpå vi som sundhedsprofessionellekan befordreden proces, er ved at skabeet refleksivt rum, hvor derskal en aktiv indsats til for atomsætte informationer tilhandlekompetence.Med udgangspunkt i dissetanker og overvejelser omsundhedsfremme og empowerment,har vi i projektet afprøvet,hvorvidt dannelsen afet netværk kunne være ensådan meningsfuld og reflektoriskramme for en flerkulturelgruppe af 30-50 årige kvindermed det til fælles, at dehar hyppige helbredsklagermed mange smerter, træthedog anden utilpashed.Vi har forsøgt at sammenfattekvindernes sundhedstilstandud fra forskellige sygdomsopfattelser:32004Tema


kvinder i ghettoentil socialt netværk21ILLNESS(lidelse)I både social- og sundhedsvæseneter den venstre side aftrekanten efterhånden erkendt:en stor del af kvindernebefinder sig midt imellemde to sygdomsopfattelser; deføler sig ofte syge uden at fåstillet en diagnose. Hertilkommer trekantens højre side,som vi har identificeret somDISEASE(sygdom)DEFEAT(nederlag, sammenbrud)manglende sammenhæng itilværelsen med store konsekvenserfor den enkeltes integritetog selvværdsfølelse.Tilstanden er, udover at værehæmmende for kvindernespersonlige og familiemæssigesituation, efterhånden ogsåsynlig i sundhedsvæsenet vedhyppige kontakter til egenlæge; i socialvæsenet medmanglende jobmotivering, ogi lokalområdet med store socialeproblemer. Det er ophobningenaf dårligdomme, derskal afværges ved interventioneraf utraditionel karaktersom samarbejde på tværs afsektorer og fagligheder - velat mærke hele tiden med deltagernesom fuldgyldige samarbejdspartnere.NetværkOrdet socialt netværk er i løbetaf de sidste år gået så eftertrykkeligtind i daglig sprogbrug,at de fleste vil forbindenoget bestemt med det. Heltaktuelt er det kodeordet indenformegen moderne ma-Foto: Jan ChristensenArtiklen “Kvinder fandt styrke ved at mødes. Pilotprojekt: Selma Aziz og 12 andre kvinder i Bispehaven fandt egne og fælleskræfter” (Århus Stiftstidende 25. juli 2004), kan rekvireres hos redaktionen.Tema32004


22 Sundhedsfremme blandtnagementteori. Som begrebtilhører det det sociale felt ogkan bruges på to måder. Entenkan det bruges netop idagligsproget, som et selvcentreretsæt af relationer. Ellerdet kan bruges som et sæt afrelationer, som er aktiveretmed henblik på et bestemtformål. Det er i sidstnævntebetydning, vi har arbejdetmed netværket.Flere undersøgelser peger på,at manglende netværk er enselvstændig risikofaktor, ogomvendt kan et godt netværkfremme trivsel og forebyggesygdom. De sociale netværksdirekte effekt kan betyde, atmennesker, der er godt integrereti det sociale liv, dels haren bedre sundhedsadfærd -fordi de er udsat for socialepåvirkninger/kontroller oghar adgang til flere ressourcerog informationer - og dels harstørre selvværd og psykiskvelbefindende, som dæmperbåde den fysiologiske stressresponsog den psykiske belastning.Netværket som ritualVores netværk havde somnævnt et formål: at skabe etreflektorisk rum for viden omog erfaringer med sundhed,symbolsk udtrykt i, at kvinderneskulle træde ud af venteværelsetog ind i handleværelset.Vi startede ikke på helt barbund, fordi der i forvejen laveset rigtig godt stykke integrationsarbejdei boligområdet.Vi gik ind og understøttededette arbejde ved at give helekursusforløbet og hvert enestemøde karakter af ritual:• Vi brugte rummet som enmultifunktionel ramme,der kunne laves om eftervore behov. Ved hvertmøde blev der serveretfrisk frugt, vand og kaffe/te.En flipover blev voreskollektive logbog.• Tolkning/kommunikationskete i gruppen med sikringaf et minimum affælles forståelse og deltagelse,fremme af ansvarsfølelseog fremelskning afressourcepersoner og rollemodeller.• Runden fokuserede initialtpå den enkelte, men udvikledesig gennem processentil at være den bådeorganisatoriske ogidentitetsskabende kerne.• Endelig anvendtes gruppearbejdebevidst som netværksskaber,samtidigmed at væsentlige temaerblev diskuteret.Ved hvert møde foregik dersåledes et arbejde med at skabenetværket gennem de forskelligeritualer, samtidigmed at der blev reflekteretover den viden og de erfaringer,der var forløbets indhold.Hver gang en bevægelse vækfra venteværelset og hen modhandleværelset.At kropsliggøreDen viden, vi i sundhedsvæsenethar om sundhed, kanbruges som motor i en transformationaf svage grupperssundhedsadfærd. For at detkan ske må viden gøres kropslig,det vil sige, den skal givemening i det erfaringsrum,hvori kvinderne lever, tænkerog handler. Vi havde fire områdervi gerne ville have belyst:1) fysisk aktivitet, 2) kost,3) mødet med sundhedsvæsenetog 4) mental sundhed. Tilat slå hvert tema an, havde viinviteret en ekspert, og i forlængelseheraf givet plads tilrefleksion, erfaringsudvekslingog diskussion.Et eksempelJeg bruger her eksemplet fysiskaktivitet, som havde vores højesteprioritet. Hver gang vimødtes, lavede vi som projektmagerelette øvelser, som blev32004Tema


kvinder ...23fulgt op af en afspændingspædagog,der flere gange i forløbetbåde fik pulsen op og lavedeafspændingsøvelser.Kvinderne var meget begejstrede,og for os blev det tydeligt,at de har enormt brug fordet. Eksemplet illustrerer megetgodt, hvad jeg mener medkropslig erfaring: for kvindernegiver talen om vigtighedenaf fysisk aktivitet først meningog bliver forståelig, når de rentfaktisk bevæger sig, mærkerefter og erfarer sammenhængenmellem de fysiske udfoldelserog de smerter, træthedereller andre utilpasheder, somdagligdagen er præget af.Samtidig giver det os somsundhedsarbejdere den vigtigeviden og erfaring, at kvinderneer i dårlig kondition, har ensvagt udviklet muskulatur ogringe koordinationsevne. Menat de begejstredes, er den kropsligefølelse, der skal bære forandringigennem. Det er denerfaring, som både vi og kvindernekan arbejde videre med.Her bliver fysisk aktivitet bådeforståelig og dybt meningsfuld.Hertil skal siges, at kvindernei forløbet faktisk ogsåforsøgte at håndtere deres glædeved at arbejde på at arrangereet gymnastikforløb i boligområdet.PerspektiveringDannelse af netværk som metodetil fremme af sundhed ogtrivsel har i projekt Sundhed,arbejde og familie vist styrke påflere områder:• At samle kvinderne påbaggrund af deres fælleserfaringer, giver dels mulighedfor udveksling,samtidig med at der skabestryghed til også atdrøfte ellers tabubelagteemner, som eksempelvisfølelsen af mangel påsammenhæng i tilværelsen.• Vidensformidling oversættestil vejledning medfokus på kompetenceudviklingog ansvarsfølelse- i respekt for et forskelligtsyn på sundhed.• Netværket har potentialebåde til at udvikle denenkelte kvindes sundhedog trivsel, samt til at bliveen dynamisk kraft i lokalsamfundet.Netværket kan i første omgangnæppe stå alene, menmå basere sig på det nødvendigesamarbejde mellem detoffentlige social- og sundhedsvæsen,den private boligforeningsamt selvfølgelig deltagerne.De langtidsholdbareperspektiver for og detegentlige ejerskab til denslags interventioner, er netværketsmedvirken til at skabemedborgerskab. Det kannetop først blive en realitet,når integrations- og identitetsprocessergår hånd ihånd. Her må det offentligepå ansvarlig vis sikre bådemægtiggørelse og myndiggørelseaf svage grupper.Selma, citeret indledningsvis,får det sidste ord:Det er en god idé, så man kanhjælpe hinanden. Men man skalhave et program for at komme igang. Og så er det vigtigt, at detikke er noget man presser nogentil. Man skal komme stille og roligtog invitere dem, og de første to-tregange skal det kun være hyggeligtog sjovt. Derefter kommer de af sigselv.““Rapporten Sundhed, arbejdeog familie er udarbejdetaf Inge Wittrup, Afdelingenfor Folkesundhed, i samarbejdemed Lisbeth Hertel,Arbejdsmarkedscenter Vest,Brabrand (2004). Kan bestillesvia telefon/e-mail: 87397550 / ian@ag.aaa.dk (priskr. 50, incl. forsendelse).LitteraturAndersen, Jørgen Østergård (2002). Angst, depression, afhængighedog somatisering. Arbejdspapir, Center for Kulturforskning,ÅU.Cohen, Sheldon (2002). Psychosocial Stress, Social Networks,and Susceptibility to Infection. I: Koenig H.G. and Cohen H. J.(eds.) The Link between Religion and Health. New York.Kristensen, Jens Erik (2004). Forebyggelse og sundhedsfremme ividenssamfundet. Om grænser for evidensbaseret forebyggelse.I: Viden og evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen. Kbh.Schwartz, Jonathan (2002). Medborgerskabets mange stemmer,Århus Universitetsforlag. Århus.Aambø, Arild (2000). Erfaringer med selvhjælpsgrupper ved Primærmedicinskværksted. I: Forebyggelsespolitisk Råds Beretning,1998-2000. Kbh.Tema32004


24Når netværket fortyndesErfaringer med leverpatienter i■ Projektsygeplejerske, MPH-studerende Palle Bager, Medicinsk Afdeling V,Århus SygehusKan man dø af ensomhed eller mangel på kærlighed?(Bjørn Holstein) Spørgsmålet kan nok ikke besvares entydigt,skønt meget tyder på at man er mere sårbar, hvis man haret svagt socialt netværkDet er også erfaringen på MedicinskAfdeling V, Århus Sygehus.I kraft af at være specialafdelingfor patienter medleversygdomme, ser vi mangepatienter med et massivt alkoholforbrug,der har ført tilskrumpelever og som følgederaf ofte åreknuder på spiserøret.Sidstnævnte tilstandkan være dødelig, hvisåreknuderne springer og enkraftig blødning opstår i spiserøret.Blodets evne til at koagulereer ydermere ofte nedsathos patienter med dårligleverfunktion. På trods af effektivog hurtig behandling,dør der jævnligt patientersom følge af denne komplikation.- Så alkoholisk skrumpeleverkan man absolut dø af.Hvis det ikke er som følge afblødning, kan det være somfølge af leversvigt og deraffølgende svigt af andre organsystemer.Svage netværkPå afdelingen ser vi mangepatienter med et langvarigtog massivt alkoholforbrug.Mange har oplevet en socialderoute og har ofte svage socialenetværk. Hvorvidt alkoholforbrugetskyldes svagt socialtnetværk, eller det svagenetværk opstår som følge afalkoholforbruget, kan væresvært at afgøre. Måske er derbagvedliggende årsager tilbegge dele. Måske handler detom, at patienterne har begrænsethandlekompetence,reduceret handlerum ellersvage sociale kompetencer.(Gen)etableringaf kontaktHvordan kan patienter medet svagt socialt netværk styrkederes netværk? Ligger hindringenprimært i omgivelserneeller hos den enkelte? Deter vores erfaring, at det nok eren kombination af begge dele.En væsentlig faktor er den enkeltesselvværd. Mange afdisse patienter har et selvbillededer gør, at de ikke tror, dekan tilføre andre noget godtog værdifuldt. Vi oplever, atstort set alle patienter gernevil tale om deres alkoholoverforbrugog om deres liv iøvrigt, når vi sætter os ned oglytter til, hvad patienten selvfinder vigtigt.HVIS man kan styrke den enkeltesselvværd og tro på, atde betyder noget, så de tørindgå i relationer, hvor det ikkeer drikkeriet, der er omdrejningspunktet,er megetvundet. Det kan være vanskeligt,idet drikkeriet og den socialeomgang det medfører,har/har haft en central plads ide flestes liv i mange år. Detkræver, at den enkeltes opfattelseaf egen identitet skal tagesop til revision, hvilket kanvære en smertefuld proces.HVIS det samtidig lykkes, atgenetablere kontakten til patientensfamilie, kan stærke ressourcerhos patienten blivemobiliseret. Følelsen af at haveen værdi i forhold til ensnærmeste kan være en enormdrivkraft, når det gælder motivationenfor at ændre adfærdi forhold til drikkeriet.Ofte har vores patienter satsikker kurs mod en tidligdød, hvis deres drikkemønsterbibeholdes. Men truslenom død er ikke nødvendigvistilstrækkelig til at få patiententil at lægge drikkeriet på hyldenog søge hjælp til at kommepå en sundere kurs. Hvorimodet øget selvværd, og følelsenaf at have værdi og betydenoget for andre, kanvære et langt kraftigere motivationselement.Fastholdelse afmotivationMange af vores patienter opleveri løbet af en indlæggelse,at “vågne af rusen” efterlængere tids “bedøvelse”.Nogle af patienterne har32004Tema


af alkoholrelation til sociale netværk25ydermere fået sig en ordentligforskrækkelse. Nogle har kastetblod op og har været langtude i tovene, andre har måskeligget i koma i flere dage.På den måde er en indlæggelsedet rette tidspunkt at forsøgeat hjælpe patienternemed at tænke og handle på enmere hensigtsmæssig måde.De fleste patienter tilkendegiverda også, at de er motiveredefor forandringer i deresliv og en revision af måden,de forvalter livet på. Vi haroplevet flere problemer, derkan vanskeliggøre mulighedenfor at udnytte denne gunstigesituation til patientensbedste:DELS kan vi mærke, at pressetpå afdelingen er vokset.Det skal tilstræbes, at indlæggelsestidenbliver så kortsom mulig, hvilket i praksisbetyder, at så snart patienterneer medicinsk færdigbehandlede,skal de udskrives.Ofte når vi ikke at etablere enstabil kontakt til primærsektorenog/eller til Århus AmtsAlkoholrådgivning. Det betyder,at patienterne udskrivestil de rammer, de kom fra,hvilket gør det overordentligtvanskeligt for patienterne atopretholde de gode vaner ogintentioner, der blev etableretunder indlæggelsen.DELS kan vi mærke, at der erskåret ned i pladserne til det,vi kalder omsorgsinstitutioner.På omsorgsinstitutioner harpatienterne mulighed for atopbygge sig selv efter en indlæggelse,før de er klar til etegentlig behandlingstilbud.Her kan de få opfyldt elementærebehov som personlig hygiejne,tøjvask, varm mad ogikke mindst medmenneskeligkontakt, der ikke bygger pådrikkeri.DESUDEN har der været ventetidtil forsamtaler på Alkoholrådgivningen.Igen er detvores opfattelse, at de patienter,der beskrives her, harsvært ved at fastholde de godevaner og intentioner, dehar opbygget under indlæggelsen,hvis de skal ventenogle uger før en forsamtalekan etableres. Det er simpelthenfor svært og deprimerendeat komme hjem og vente,hvis hjemmet er svinet og rodetefter en længere tids drikkeperiode,og hvis de mennesker,patienten møder, forbinderén med drikkeri og måskeselv drikker. Hvis husleje ogandre regninger ikke er betalt,og postkassen er fyldt medrykkerbreve.På baggrund af ovenstående,har vi på afdelingen taget initiativtil et projekt med fokuspå disse patienter og de problemer,der rejser sig i forholdtil denne gruppe.Århus UniversitetshospitalÅRHUS SYGEHUSMedicinsk afdeling VÅrhus SygehusNørrebrogade 44,Bygning 78000 Århus CEn intern medicinsk afdeling med speciale i leversygdomme (hepatologi) ogmavetarmsygdomme (gastroenterologi). Afdelingen har landsdelsfunktionerinden for grenspecialerne og basisfunktioner i forhold til de alment medicinskepatienter.Tema32004


26 ...alkoholProjekt omrehabiliteringaf patienter medalkoholproblemerPå Medicinsk Afdeling V gennemførervi et tværfagligtprojekt med fokus på rehabiliteringaf patienter med et skadeligtforbrug af alkohol.Projektets mål er at måle effektenaf individuelt og strukturerederehabiliteringstilbudtil patienter indlagt med etskadeligt forbrug af alkohol.Projektet retter sig overvejendemod patienter, der har etmoderat til svært alkoholforbrug,og som ofte har et megetudtyndet socialt netværk,som følge af det skadelige alkoholforbrug.Det er ofte patienter,der efter endt indlæggelseikke har tilstrækkeligepersonlige og sociale ressourcertil at påbegynde ellerfuldføre et behandlingstilbudrettet mod deres alkoholforbrug.Projektets hypotese er, at dissepatienter vil kunne drage nytteaf en “tretrinsraket”. I førstetrin skal patienterne afruses ogafklares rent medicinsk. Andettrin skal bruges til at opbyggepatienternes ressourcer på alleplaner. Det kan dreje sig ombasale ting som rent tøj, brusebadog varm mad, men ogsåom social kontakt og styrkelseaf den enkeltes selvværd.Tredje trin er en regulær behandlingaf patienternes alkoholmisbrug.Fokus for projektet er andettrin. Dels er der fokus på,hvordan den enkelte patientmatches til det rette rehabiliteringstilbud,herunder overgangenmellem de forskellige“trin” og samarbejdet mellemde forskellige aktører omkringpatienten. Dels er derfokus på, om en sådan matchningoverhovedet har effekt,og om en eventuel effektvariationkan spores tilbage til etbestemt drikkemønster ogmotivationsgrad hos patienten.Med et redskab til at afdækkepatienternes drikkemønsterog motivationsprofilvil det være muligt generelt atplanlægge en fremtidig rehabiliteringsstrategi,så ressourcerneanvendes mest hensigtsmæssigt,og flest muligtholder op med at drikke.Projektet gennemføres som etkontrolleret, randomiseretstudie, hvor patienterne entenrandomiseres til det rehabiliteringstilbud,der matcher patienten,eller randomiseres tilbehandling som eksisterendepraksis, dvs. patienten udskrivesefter endt medicinsk behandling.8 uger efter udskrivelsenvurderes patienterneigen med henblik på om dedrikker.Foreløbige resultaterAf de 14 patienter, vi har opgjortdata på, er der kun trepatienter, der har ønsket kontakttil Århus Amts Alkoholrådgivningmed henblik på etbehandlingstilbud. Alle trekom til forsamtale, men tilsyneladendedøde kontakten udherefter.Det er overraskende for os, atså mange patienter afviser tilbudetom kontakt til Alkoholrådgivningen,der er indgangsportentil et behandlingstilbud.Samtidig er detoverraskende, at de fleste afpatienterne tilkendegiver, atde selv har redskaber at trækkepå, når det gælder alkoholabstinens.Endelig kom det som en overraskelse,at 13 ud af 14 patienterformåede at holde sigfuldstændig alkoholabstinentei den 8 ugers opfølgningsperiode.Uanset, om de blevfulgt med henblik på særligrehabiliteringsindsats ellerblot blev set efter 8 uger.Link til alkoholprojektbeskrivelse:www.auh.dk/akh/diverse/gen-info/sygepleje/forskning/pdf/afd_v_alkoholprojekt.pdfLitteraturBager, P. (2001): Ensomhed og ulighedi sundhed - forslag til en forståelsesramme.I: Klinisk Sygepleje nr. 5, Oktober2001, s. 279-284.32004Tema


Socialt netværksom interventionpå sygehuset27■ Fysioterapeut stud. scient. san. Annette Ingeman, sygeplejerske stud. scient. san.Karen Vestergård Andersen & afdelingssygeplejerske Else Blokager,Ortopædkirurgisk afdeling på Vejle SygehusHjælpepersoner,indlæggelsesforløbi grupper, ansvarfor egen genoptræningog et højtinformationsniveaubetyder kortereindlæggelsestid forpatienter, der harfået isat ny hofteellerknæprotesepå Vejle SygehusI 2002 fik ledelsen for alloplastiksektorenpå Ortopædkirurgiskafdeling, Vejle Sygehus, tilopgave at indføre accelereredepatientforløb for hofte- ogknæalloplastik(protese)patienter.Målet var at nedbringe antalletaf sengedage uden at forringekvaliteten af de sundhedsfagligekerneydelser ogpatienttilfredsheden.Joint Care modellenDet nye behandlingsprogramaf patienter med knæ- og hoftealloplastikkerpå Vejle Sygehustager udgangspunkt i JointCare modellen. På baggrundaf litteratur- og informationssøgningvalgte man at afprøvedette tværfaglige behandlingskoncept.(1)Programmet er et accelereretpatientforløb, hvor såvel denperioperative, som den tilhørendeambulante funktion,samt alle involverede faggrupperog deres funktioner for etoptimalt forløb, er beskrevet.FaktaDer udføres globalt 1,3 millioner totale primære alloplastikker pr. år, heraf ca.900.000 på hofter, og ca. 300.000 på knæ.Den hyppigste indikation for hofte- og knæalloplastik er slidgigt (primær arthrose),idet henholdsvis 77% af Total Knæalloplastik og 78% af Total Hoftealloplastikudføres på den baggrund.I Danmark blev der i 2001/2002 foretaget 2084 primære Total Knæalloplastikog 6296 primære Total Hoftealloplastik, samt 178 og 987 revisioner af henholdsvisknæ- og hofteproteser.Aldersgruppen over 60 år udgjorde 78-79% af det totale antal Total Hoftealloplastikog Total Knæalloplastik.Behovet for Total Hoftealloplastik og Total Knæalloplastik forventes at stige påbaggrund af demografiske ændringer i den danske befolkning, hvor antallet afældre øges.Konceptet er udviklet i USAog siden anvendt i Europa,hovedsageligt i Holland. ForudenVejle Sygehus, benytterbl.a. Odense Universitetshospitalog Silkeborg CentralsygehusJoint Care modellen irehabilitering og genoptræningaf patienter, behandletmed hofte- og knæalloplastikker.Fokus påmedinddragelseGennem de senere år har derværet en stigende interessefor at inddrage patientperspektivetmere konsekvent isundhedsvæsnets arbejde. Patienternesforventninger omat blive involveret i behandlingsforløbethar også ændretsig gennem de senere år, hvoren større andel end tidligereønsker at blive inddraget i behandlingog pleje. Medinddragelsekan betragtes som en delaf sikring af kvaliteten, idetinddragelse af patienten kanbetragtes som et middel til atevaluere patienttilfredsheden- for efterfølgende at sikrekvaliteten på baggrund af ønskerog udtalelser.Desuden kan en øget inddragelsevære med til at sikre, atpatientens individualitet respekteres,og at patienten haren oplevelse af at have indflydelseog mere kontrol over sinsituation.Ved indførelse af Joint Caremodellen på Vejle Sygehusblev det muligt i større gradat inddrage patienter, behandletmed knæ- og hoftealloplastikker,som samarbejdspart-Tema32004


28Socialt netværk...Foto: Vejle Sygehushun mangler viden og støttetil selv at træffe beslutninger iindlæggelsesforløbet, kræveset stort informativt arbejde afde involverede personalegrupper.Patienter, der deltageri Joint Care programmet,modtager en langt størremængde information præoperativtend patienter i den traditionellebehandling. I modsætningtil patienterne i dentraditionelle behandling, harpatienterne i Joint Care programmetogså haft en pårørendemed til alle informationsmøder.Det giver dem enmulighed for at dele, diskutereog repetere såvel denskriftlige som den mundtligeinformation.Et ‘dagligstue’ miljø erstatter den traditionelle sengestue.nere i hele forløbet. Underindlæggelsen forventes patienterne,der deltager i JointCare programmet, at være aktivei egen genoptræning, ogde skal delvist administreresmertebehandlingen. Dettefordrer dog et vist fysisk ogmentalt overskud hos de nyopereredepatienter, hvorforikke alle patienter bliver tilbudtdenne behandlingsform.Det har vist sig, at de patienter,der involveres i kliniskebeslutninger, er mere tilfredse,overholder behandlingerbedre og oplever bedre behandlingsresultaterend patienter,der i mindre grad erblevet inddraget i forløbet.Denne tendens ses også påVejle Sygehus.For ikke at bringe patienten ien situation, hvor der givesret til at vælge, men han ellerPatientkontakt i ‘dagligstuen‘.Indlæggelsestiden for patienter derindlægges efter Joint Care modellener, sammenlignet med den traditionellebehandlingsform, reduceretmed 7 dage - fra 14 til 5 indlæggelsesdage.Foto: Vejle Sygehus32004Tema


29på sygehusetGrundelementer i Joint Caremodellen er:Etablering afet raskt miljøPatienten er kun iført hospitalstøjpå operationsdagen og omnatten, resten af tiden har hanprivat tøj på. Når patienten ikketræner, opholder han sig i endagligstue med særlige hvilestole.Sengestuen er kun til at overnattei.Standardisering af pleje- og behandlingsforløbJoint Care programmet er beskreveti en patientforløbsbeskrivelse,der indeholder beskrivelseaf det præoperative ambulanteforløb, indlæggelsesforløbet(operation, anæstesi og det postoperativeforløb) samt det ambulanteefterforløb.PatientuddannelseBestår af et præ- og et postoperativtforløb. Det præoperativeforløb indeholder en indledendesamtale med ambulatoriesygeplejerskenved forundersøgelsen,et tværfagligt informationsmødeog en fysioterapeutiskinstruktion. Det postoperativeforløb indeholder opfølgende informationog træning, både underindlæggelsen og i det ambulanteefterforløb.Ansvarliggørelseaf patientenGennem patientuddannelsegøres patienten til en aktiv ogansvarlig partner i forløbet. Deter f.eks. patientens eget ansvarat følge de fastlagte dagsprogrammer,som bl.a. indeholder etselvstændigt øvelsesprogram.Behandling afpatienter i gruppermed parallelle forløbPatienterne samles i hold på 4-6personer, bestående af bådemænd og kvinder og blandedeknæ- og hoftepatienter. Holdetmødes første gang ved detpræoperative informationsmøde,og igen ved præinstruktionenmed fysioterapeuten. Patienterneindlægges alle om mandagen,opereres om tirsdagen, og følgesad i såvel det postoperative somdet ambulante efterforløb.Inddragelse afhjælpepersonPatienten opfordres til at medbringeen hjælper. Hjælpepersonenkan være en ægtefælle elleren god bekendt, som under indlæggelsenog i efterforløbethjælper patienten med optræningog omsorg.Socialt netværksom interventionBehandlingskonceptet “JointCare Program” adskiller sigfra andre accelererede patientforløbved, at der er tilført ensocial dimension. Det anbefalespatienterne at have enhjælpeperson, som kan bistådem under hele indlæggelsesforløbet,gældende såvel præogpostoperative informationsmøderog kontrolbesøg,som under selve indlæggelsen.For at kunne følge patientengennem hele forløbet, måhjælpepersonen være indstilletpå at investere en størremængde tid, energi og transportend under et traditioneltbehandlingsforløb. Detteaspekt stiller derfor store kravtil patientens netværk - oglangt fra alle patienter vil værei stand til at imødekomme dette,og mangler derfor støtte ideres rehabilitering. De har alligevelmulighed for at deltagei Joint Care programmet.Patienterne, som deltager i JointCare programmet inddelesi grupper, optimalt beståendeaf 4-6 patienter. (1) 3-4 grupperad gangen deltager i et fællesinformationsmøde før indlæggelsen,og i en fysioterapeutiskpræinstruktion. Patienternei de enkelte grupperopereres samme dag. I detpostoperative forløb opholdergruppen sig i et fælles opholdsrumog sover på sammestue om natten. (1)Tema32004


30Socialt netværk...Da patienterne opereres sammedag, og derfor samtidigtvil møde mange af de sammeproblemstillinger i efterforløbet,forventes det, at dermellem holdmedlemmerneopstår et socialt fællesskab, somvurderes til at være en væsentligstimulerende og motiverendefaktor i det postoperativerehabiliteringsforløb.Sammensætningen af grupperneer essentiel i forhold tilopnåelse af et stimulerendesocialt fællesskab, da hver enkeltindgår i gruppen medforskellige normer, holdninger,værdier og adfærdsmønstre,som skal kunne fungeresammen.Hvem deltager i JointCare programmet?Deltagelse i Joint Care programmeter et tilbud til patienternepå Vejle Sygehus, daden almindelige behandling iindividuelle indlæggelsesforløbstadig eksisterer. Spørgsmåleter, om det er et tilbudder er alment gældende, ellerkun for de udvalgte?Inden patienterne tilbydes enplads i Joint Care programmetvurderes det af operatøren underforundersøgelsen, om denpågældende patient kan tilbydesdeltagelse i programmet.Programmets effektivitet er inogen grad afhængig af, omman er i stand til at aktiverede patienter, indsatsen er rettetmod, og at de er i stand til atfastholde et mål.Et af kriterierne for at kunneblive tilbudt deltagelse i JointCare programmet er, at patientenvurderes compliant. (1)Compliance kan opfattes sompatienternes efterlevelse af degivne råd og vejledninger.“De måske egnede”Der stilles mange krav til deltagerne:• compliance• netværk• større informationsmængde• krav om samarbejde ogstørre ansvar for egen genoptræning,og• evne til at indgå i en gruppeDisse krav stiller spørgsmålstegnved, om det ikke kun eret tilbud, der er gældende forde ressourcestærke patienter?Det kan ikke udelukkes, atressourcesvage patienter ikkevil være i stand til at honorerede krav, der stilles i programmet.Spørgsmålet må da være,om mindre ressourcestærkepatienter ikke er i stand til atfå udbytte af behandlingstilbuddet?Men er det ikke netopdisse patienter, der har detstørste behov for information,stimulerende og motiverendesamvær? Eller måske bør detsundhedsfaglige personale ihøjere grad danne netværkfor denne patientgruppe?Når det har vist sig, at patienterder deltager i Joint Careprogrammet kommer sig hurtigere,kunne det til dels skyldes,at det er et bedre behandlingstilbud,men det kunneogså dække over, at man harkonstrueret et A og B hold.Tidligere er indlæggelsestiderfor de stærke og de svage patienteropgjort samlet. Ved atopgøre indlæggelsestiden forJoint Care patienter og patienteri det konventionelle forløbhver for sig, ses en forskel.Forskellen kan skyldes, at tilbudeneer forskellige. Denkan imidlertid også skyldesden skæve rekruttering til detudvidede tilbud.Litteratur1. Kristensen P, Gudmundson H, BlokagerE. “Joint Care Program” ved hofteogknæalloplastik. Et kvalitetsudviklingsprojekt.2002. Vejle, Sektor for hofte-og knæalloplastik, Ortopædkirurgiskafdeling, Vejle Sygehus. Rapport.2. Mainz H, Ingeman A, ChristensenDL, Andersen KV. Medicinsk Teknologivurdering.Anvendelse af Joint CareProgram ved hofte- og knæalloplastikpatienterpå Vejle Sygehus. MTV-rapport.Aarhus Universitet, 2003.(En komplet referenceliste kan fås vedhenvendelse til redaktionen)Denne artikel er skrevet på baggrundaf MTV-rapport udført ved Den SundhedsfagligeKandidatuddannelse vedAarhus Universitet, december 2003.Projektet blev udført af Hanne Mainz,Annette Ingeman, Dorthe Leth Christensen,og Karen Vestergaard Andersen.32004Tema


Frivillige sygehusbesøgsvennerfra Dansk Røde Kors31- kan de være en del af hospitalsindlagtes sociale netværk?■ Karin Frommelt, projektleder for Sygehusbesøgstjenesten Røde KorsUmiddelbart kan spørgsmåletbesvares med et ja, da der alleredeeksisterer et projekt,hvor frivillige sygehusbesøgsvennerflere gange ugentligtbesøger de indlagte på et hospitalsafsnit.Projektet har været i gang sidenseptember 2003 på GeriatriskAfdeling, Afsnit G4,Århus Sygehus, MarselisborgCentret.Sygehusbesøgsvennertilbyder deres hjælp ogtilstedeværelse med det formål,at være en del af de indlagtessociale netværk. Måleter at forebygge ensomhed hosde indlagte. En projektlederer tilknyttet projektet, somløber frem til februar 2005,hvorefter det evalueres. Sygehusbesøgstjenestenfinansieresvia Århus Kommunes§115-midler.Sygehusbesøgstjenesten- dengang og nuIdéen til Dansk Røde Kors’sygehusbesøgstjeneste går tilbagetil første verdenskrig,hvor “The grey ladies” hosAmerikansk Røde Kors udførtefrivilligt omsorgsarbejdepå militære hospitaler i USA,en idé som via Norsk RødeKors nåede til Skandinavienefter anden verdenskrig.I 1965 blev de første 45 patientvenneruddannet af DanskRøde Kors. I begyndelsen af1970’erne bredte aktivitetensig til lokalafdelingerne, og tilogså at omfatte besøg i privatehjem. I løbet af 1970’erneblev det til Dansk Røde Kors’besøgstjeneste - og besøgeneforegik nu udelukkende i privatehjem.Interessen for at genoprettesygehusbesøgstjenesten togform i efteråret 2002, via enhenvendelse fra Amtsrådsforeningentil Dansk Røde Kors.Efterfølgende blev det besluttetat igangsætte pilotprojekter,og mange Røde Kors afdelingerog enkelte sygehuseviste interesse for den nye aktivitet.I efteråret 2003 blev deto første pilotprojekter etableretpå Århus Amtssygehus,nu Århus Sygehus, og HillerødSygehus.Sygehusbesøgstjenesteni ÅrhusDer er frivillige sygehusbesøgsvennerpå Afsnit G4 tregange om ugen: tirsdage kl.14-17, onsdage kl. 19-21 oglørdage kl. 9-12.Sygehusbesøgsvenner har bådebetydning for Afsnit G4 ogfor de enkelte patienter, somkaldes kursister, fordi de erlægeligt færdigbehandlede.Sygehusbesøgsvennerne kantilføre afsnittet et friskt pustudefra, fordi de kommer medforskellige oplevelser ogidéer, som de gerne vil delemed kursisterne, ligesom deogså gerne taler fortroligtmed den enkelte, hvis det erbehovet.I Sygehusbesøgstjenesten er derønske om en høj grad af åbenhedog nysgerrighed. De frivilligehar lov til at undre sig,og stille ‘dumme’ spørgsmål.Bemærker de noget, de ikkehavde forventet, kan de spørge.Det kan måske få de ansattetil at stoppe op og reflektereover, hvorfor de gør,som de gør. Dermed kan defrivillige sygehusbesøgsvennerbidrage til en udviklingsproces.Frem for alt har sygehusbesøgsvennergod tid, hvilketkan være en mangelvare idag. De frivilliges indsats eret ekstra tilbud til kursisterne,og erstatter derfor aldrigdet professionelle personalesopgaver. Sygehusbesøgsvennernesopgaver har udelukkendesocial, praktisk ogmedmenneskelig karakter.Tema32004


32Frivillige sygehusbesøgsvennerfra Dansk Røde Kors- kan de være en del af hospitalsindlagtes sociale netværk?På det individuelle plan tilbyderde at indgå i sociale ogmedmenneskelige relationersom:• Samtale - lytte• Højtlæsning af bøger/aviser• Spil• Brevskrivning• GåtureOg på gruppeniveau tilbydes:• Samvær og samtale i opholdsstuen• Musiske oplevelser ellerkreative aktiviteter• Ture til fx torvet på IngerslevBoulevard, ellernærbutikkerneDet vigtigste er altid at tageudgangspunkt i her-og-nu situationen,og de ønsker ogbehov den enkelte kursist, ellergruppen af kursister, har.På den anden side kan derogså være behov for at sikreen vis kontinuitet fra det enehold sygehusbesøgsvenner tildet næste. Derfor har vi påAfsnit G4 en bog, hvor vimeddeler os til hinanden, enbog som er sygehusbesøgsvennernes‘fælles hukommelse’.FrivilligesygehusbesøgsvennerHidtil har det overvejendeværet kvinder, som har vistinteresse for at være sygehusbesøgsven.De er i gang meden uddannelse eller er gået påefterløn og har et personligtoverskud, som de gerne vilanvende i social og humanitærsammenhæng. Sygehusbesøgsvennernehar alle deltageti en individuel samtaleog et efterfølgende introduktionsforløbtil både Afsnit G4og Dansk Røde Kors.Introduktionforløbet omfatter tomoduler, hvor der på detførste modul tales om holdningerog værdier, og det atvære frivillig på det offentligesdomæne. Desuden bliverDansk Røde Kors’ frivilligpolitikog principper gennemgåettillige med en huskeliste,der er udarbejdet for Sygehusbesøgstjenesten,og somomfatter regler for adfærd.På det andet modul bliver sygehusbesøgsvennerneintroducerettil Afsnit G4, hvor demøder kursister, ledelse ogmedarbejdere, således at defrivillige er godt rustede tilopgaven.Først efter et par besøg på AfsnitG4 træffes der endelig beslutningom, hvorvidt en frivilligfortsætter som sygehusbesøgsven.Svarede opgaventil den frivilliges forventninger,og vurderer jeg som projektleder,at den frivillige bliveren god sygehusbesøgsvenog et godt gruppemedlem ivort team?At blive sygehusbesøgsven erikke kun et spørgsmål ompersonlige interesser, overskudog introduktionskurser,men også om personligeegenskaber - herunder evnetil kontakt og til at lytte, nærvær,omsorg og meget andet.32004Tema


33Styrkelse afet socialt netværkFormålet med projektet er atforebygge ensomhed gennemetablering af et socialt netværkfor kursisterne. Det erderfor vigtigt, at Dansk RødeKors og sygehusbesøgsvennernefremstår, som nogetkursisterne kan have tillid til.Måske er det første gang enældre stifter bekendtskabmed det at have en sygehusbesøgsven,og det skal gernevære en god oplevelse. Et afsucceskriterierne er nemlig atetablere en kontakt til RødeKors’ besøgstjeneste, såfremtden ældre har interesse og behovfor at få sin egen besøgsveni hjemmet. Det kan væremed til yderligere at styrkedet sociale netværk og dermedforebygge risikoen forensomhed - også efter opholdetpå G4.Flere oplysninger ogeventuelt henvendelseØnsker du yderligere oplysningerom Dansk Røde Kors,Sygehusbesøgstjenesten ellerGeriatrisk Afdeling, AfsnitG4, kan du besøge hjemmesidenhos Dansk Røde Kors,Aarhus afdeling på følgendeadresse: www.drk.dk/aarhusDa der i gruppen af sygehusbesøgsvennersker udskiftning,er jeg som projektledermeget interesseret i henvendelserfra evt. kommende sygehusbesøgsvenner.Afsnit G4 har 15 døgnpladser og 5-6 dagpladser til genoptræningaf borgere, der har vanskeligt ved at klare sig i eget hjem.Formålet er at øge de indlagtes evne til at klare sig i dagligdagen,så de kan forblive i egen bolig, og genoptræningen skerpå det fysiske, det psykiske og det sociale område. Patienternepå Afsnit G4 skal være lægefagligt færdigbehandlede ogkaldes derfor “kursister”. De indlagte opholder sig typisk i17 dage på afsnittet, mens dagkursisterne deltager i genoptræningi tre uger. I den periode bliver de fx tilbudt:• Træning i daglige færdigheder• Fysisk træning• Kostvejledning• Sociale aktiviteter• Kontinenstræning• Træning i selvmedicinering• Træning i at acceptere sin situationog få det bedst mulige ud af tilværelsenÅrhus UniversitetshospitalÅRHUS SYGEHUSÅrhus Sygehus,Geriatrisk Afdeling G,Afsnit G4P.P. Ørumsgade 11(bygning 14+14A),8000 Århus CTræningen foregår desuden i et tæt samarbejde med “kursistens”lokalcenter og eventuelle pårørende.Afsnit G4 er et treårigt samarbejdsprojekt mellem ÅrhusAmt og Århus Kommune, som evalueres i slutningen af 2005med henblik på beslutning om permanentgørelse.En Røde Kors-frivillig er en person, som yder ulønnet ogkompetent indsats efter eget valg til gavn for sine medmennesker.Frivillige arbejder på grundlag af Røde Kors principperne:Medmenneskelighed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed,Frivillig Tjeneste, Enhed, Almengyldighed.Tema32004


34Sundhedsplanarbejdeti Århus AmtBorgermøde i Randers- om sundhedsfremmeog forebyggelseHvem skal tage vansvar for din sundhed?Som en slags sundhedsvæsenets“grundlov” rummerSundhedsplanen de overordnedepolitikker og strategier forsygehuse, forebyggelse, genoptræningog meget mere.Seneste udgave blev vedtaget iseptember 2001, og lige nu eret udkast til ny plan til høringhos amtets samarbejdspartnere- for eksempel kommuner, sygehuse,læger samt eksternesamarbejdspartnere i andreamter, ministerier og Sundhedsstyrelsen.Borgerne i Århus amt har her iefteråret haft mulighed for atgive deres besyv med. På treborgermøder i september ogoktober har der været sat fokuspå sundhedsfremme, ondt iryggen og kronisk sygdom.Ved redaktionens deadline harvi modtaget nedenanførte omtaleraf de to førstafvikledeborgermøder.Den 8. september var der borgermødeom sundhedsfremme og forebyggelsei forbindelse medhøringen af Århus Amts Sundhedsplan- politikker, planer og strategierfor sundhedsvæsenet i Århus amt.Ca. 45 deltagere havde fundet vejtil Randers.Sundhedskonsulent Finn BreinholtLarsen, Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen for Folkesundhedi Århus Amt, indledte borgermødetmed en god gennemgangaf sundhedstilstanden i Århusamt generelt, og specifikt i forholdtil den nordlige del af amtetog Djurslandsområdet. Det vækkerisær bekymring, at der er fleremed en langvarig sygdom påDjursland end i resten af amtet.Der er ligeledes flere, der lider afsvær overvægt i Randers- ogDjurslandområdet.Kjeld Møller Pedersen, professorpå Syddansk Universitet, vurderedeudfordringerne i Sundhedsplanen,og temaet sundhedsfremmeog forebyggelse. Den enesteudfordring han savnede omtale afi Sundhedsplanen var: Strukturreformen.Kjeld Møller Pedersenfrygter, at de sundhedsfremmeogforebyggelsesopgaver, som nulægges ud i kommunerne, ikke vilblive løftet på trods af et økonomiskincitament. Han påpegede,at en del kommuner starter ‘franul’. Det vil tage år, at få opbyggetet fagligt miljø, der gør detmuligt at løfte opgaverne. Hervar det vigtigt, at bruge amtetsekspertise.Herefter var der debat med defem amtspolitikere: Carl JohanRasmussen, Bent Mikkelsen,Hans Kargaard Thomsen, AnnamarieSparre og Benny Jensen,samt Erik Hoberg, kommunalpolitikerfra Grenaa Kommune.DebatDebatten blev indledt af politikerne,som fremhævede følgende temaer:eget ansvar i forhold tilsundhed, ulighed i sundhed, behovetfor sammenhængende strategipå forebyggelsen, befolkningensforventninger til sundhedsvæsenetbåde i forhold til specialiseringog nærhed, afklaring af begrebetsyg/sund, behovet for attage politisk ansvar, en kommunalbekymring for sundhedsfremme-og forebyggelsesopgaverne ien ny struktur. Fra salen kom følgendetemaer i spil: vigtigt attænke pårørende og frivillige ind,støj, behov for sundhedspolitik påkommunalt niveau og alternativmedicin.Referat ved Merete BechMTV-enheden, Afdelingen forFolkesundhed i Århus Amt32004Sundhedsplan


35Borgermøde i Silkeborg- det sammenhængendesundhedsvæsenOndt i ryggen?Den 21. september. Ialt 45 deltagerehavde fundet vej til Medborgerhuseti Silkeborg 21. septemberkl. 19.30. Borgermødet havdeoverskriften “Det sammenhængendesundhedsvæsen med fokuspå ondt i ryggen”.Socialoverlæge Claus VintherNielsen, Socialmedicinsk enhed,Afdelingen for Folkesundhed iÅrhus Amt, holdt et indlæg om“udfordringer for væsenet”. Hanindledte bl.a. med at spørge forsamlingen,om de havde et budpå, hvor mange voksne danskere,der har en kronisk sygdom. Ingenfra salen kunne gætte, at tallet er41,8% af den voksne befolkning -eller ca. 1,8 mio. mennesker.50% af alle sygemeldinger skyldessygemeldinger pga. smerter ibevægeapparatet.Heldigvis er det en meget lille andel,hvor smerterne skyldes en alvorligsygdom, som ikke kan behandles.Det blev også slået fast,at det ikke er sygdommen alene,der har betydning for hvor mangesmerter, man oplever, og hvormeget man overkommer. En rækkepersonlige og omgivelsesmæssigefaktorer spiller også ind.Claus Vinther Nielsen sluttede afmed at præcisere de nye dogmer,der er gældende for behandling af“ondt i ryggen”:- patienten skal have meget information- patienten skal forblive aktiv (ikkevære sengeliggende)- der skal være ingen eller kort sygemelding- der skal arbejdes på gradvisøget aktivitet på arbejdspladsen- der skal være en tværfaglig indsatsPraktiserende læge Lene Agersnap,Ry, holdt et oplæg, hvorhun præsenterede to konstrueredepatientcases - hhv. en patientcase,hvor patienten havde mangeressourcer og en case, hvor patientenhavde få ressourcer. LeneAger-snap gav herefter bud på,hvor den praktiserende læge kangøre en forskel, og hvad patientenselv kan gøre.Direktør Henrik Brundsø fraAkva Waterbeds i Ry, holdt et oplægom hvordan virksomhederneogså kan tage et medansvar og seholistisk på opgaven. Det er muligtat skabe forskellige jobs medforskelligt indhold og forskelligttimetal, hvis virksomheden er villigtil det. Budskabet var også, atde fleste virksomheder gerne viltage et socialt ansvar - men at deikke vil betale for det.Formand for FTF, Thor Jensen,holdt et oplæg, hvor han bl.a. rosteÅrhus Amt for at have merefokus på sundhedsfremme, forebyggelseog rehabilitering i udkasttil sundhedsplan. Han fremhævedevinklen med social ulighedi sundhed. Arbejdsmiljøområdetblev også nævnt - og ThorJensen pointerede det dilemma: atsundhedsvæsenet selv er storleverandøreraf personer med nedslidningssymptomer.Han spurgtei salen, om ikke sundhedsvæsenetbør gå forrest som rollemodel?Forebyggelse af nedslidningssymptomerkan bl.a. bruges somrekrutterings- og fastholdelsesparameter.Socialchef Helle Rasmussen,Hammel Kommune, holdt oplægmed vægten på forebyggelse ogsundhedsfremme, og hvordan dermåske kan skabes sammenhæng isundhedsvæsenet i den nyestruktur. Helle Rasmussen fremhævedesærligt etablering afsundhedscentre i kommunerne,som et vigtigt element heri.DebatDer var en god debat og mangespørgsmål til oplægsholderne ogtil de tre medlemmer af sundhedsudvalget:Carl JohanRasmussen, Hans KargaardThomsen og Benny Jensen.Referat ved Hanne LinnemannSundhedsstaben, Afd. for Sundhedsøkunomiog Planlægning i ÅrhusAmtSundhedsplan32004


Returneres ved varig adresseændringBAFDELINGEN FOR FOLKESUNDHEDOlof Palmes Allé 17, 8200 Århus NHvordan har du det?Der foreligger nu tre rapporter fra befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? - en undersøgelse af trivsel, sundhed ogsygdom blandt voksne i Århus amt gennemført i 2001. Knap 4.000 personer mellem 25 og 74 år deltog i undersøgelsen.Formålet med rapporterne er at styrke det lokale vidensgrundlag til brug for prioritering og tilrettelæggelse af indsatser.Kontaktperson: sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt, tlf. 8739 7587,e-mail: fbl@ag.aaa.dkRapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3Rygevaner og rygeophør Selvvurderet helbred Kost, motion og(sept. 2002) og ulighed i sundhed fedme(juli 2003) (nov. 2003)Rapport nr. 4-6 publiceres i løbet af 2005 med følgende temaer:• Alkoholvaner• Sociale netværk og sundhed• Helbred og tilknytning til arbejdsmarkedetPapirversion: kontakt Sundhedsfremmeenheden, tlf. 8739 7590, eller e-mail: pbs@ag.aaa.dkOnlineversion: www.aaa.dk/sundhedsfremme (vælg: publikationer)Sundhedsudvalgets pulje under strategienKrop, mad og bevægelseSom led i Århus Amts strategi Krop, mad og bevægelse harÅrhus Amts sundhedsudvalg i perioden 2004-07 årligt afsat enpulje på 200.000 kr.Puljen har til formål at støtte lokale initiativer, der arbejder medsundhedsfremme og forebyggelse for at fremme fysisk aktivitetog sunde kostvaner og forebygge fedme.Enkeltpersoner, grupper, institutioner, organisationer og kommuneri Århus amt kan søge om midler fra puljen.I 2004 er ansøgningsfristen 11. november. Fra 2005 er der to årligeansøgningsfrister i henholdsvis april og oktober.Yderligere oplysninger om ansøgningskriterier samt ansøgningsskemafindes på www.kropmadbevaegelse.dkNoter

More magazines by this user
Similar magazines