4. Metodeovervejelser - University College Lillebælt

2det interessant at undersøge, hvilken læring de kliniske vejledere mente, der er hensigtsmæssig forat støtte de studerende i at udvikle professionsidentitet. Heggen skriver om professionskvalificeringud fra et identitetsperspektiv, at ”Den profesjonelle er sjølv ein vigtig resurs i møte med klienten,pasienten eller eleven. Kvalificering til slike yrke handlar ikke om eit smalt, intellektuelt fokus, meninvolverer heile personen og den konteksten, den professionelle står i” (Heggen 2008). Voresinteresse var at undersøge, hvordan de kliniske vejledere involverer sig som personer i relationenmed de studerende, for at de studerende kan identificere sig med deres fremtidige rolle somsygeplejersker. Idet denne viden ikke er formaliseret undervisning blandt de kliniske vejledere påvores uddannelse, fandt vi fokusgruppeinterviewet velegnet som undersøgelsesmetode. Halkierskriver, at ”Fokusgrupper rummer potentielt mulighed for, at deltagerne i deres interaktion medhinanden udtrykker sådanne ellers tavse og taget for givne repertoirer for betydningsdannelse(Halkier 2008). Med fokusgruppeinterviewet så vi en mulighed i, at de kliniske vejledere i samtalenkunne eksplicitere, hvilken viden de anvender, for at de studerende kan identificere sig med rollensom sygeplejerske og dermed udvikle professionsidentitet.Til fokusgruppeinterviewene med de kliniske vejledere udarbejdede vi en semistruktureretinterviewguide med undersøgelsesspørgsmål og interviewspørgsmål (Kvale 1997) (Bilag 1.). Vifunderede disse spørgsmål dels ud fra den tidligere nævnte analyse af teorier om dannelse afprofessionsidentitet. Og vi funderede disse spørgsmål dels ud fra den tidligere nævnte analyse afdanske empiriske undersøgelser om gennemførelse og frafald i sygeplejerskeuddannelsen. Voresformål med dette var at sikre os, at spørgsmålene dækkede vores vidensinteresse. De kliniskevejledere fik udleveret interviewspørgsmålene nogle dage inden fokusgruppeinterviewene blevforetaget, med henblik på at de kunne forberede sig herpå.Udvælgelse af informanter til fokusgruppeinterviewene er foregået på baggrund af henvendelse tiloversygeplejersker ved to af de tidligere nævnte sygehuse, og ved det tredje sygehus er der rettethenvendelse til klinisk sygeplejelærer. Årsagen til forskelligheden i henvendelserne skal ses påbaggrund af en forskellighed i de enkelte sygehuses organisering. Vores kriterie for udvælgelse afinformanter var, at vi ønskede hjælp til at udpege kliniske vejledere som var særligt engagerede i atde studerende fik en god klinisk uddannelse. Dette med henblik på, at vi hermed kunne sætte fokuspå ”den gode historie” og herudfra få viden om hvordan kliniske vejledere kan bidrage til at udviklede studerendes professionsidentitet. Henvendelsen er udarbejdet som en ansøgning til de kliniskeuddannelsessteder om tilladelse til at foretage fokusgruppeinterview og hjælp til at udpege 5-6

3kliniske vejledere for studerende, som er i begyndelsen af uddannelsen. I projektet har vi såledesrettet fokus mod de studerende, som er i begyndelsen af uddannelsen, idet undersøgelser foretagetpå University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle peger på, at det især er her, at destuderende frafalder uddannelsen (Petersen et al 2006). At informanterne kommer fra sammeafdeling eller fra få afdelinger er valgt, fordi det kan gøre det lettere for den enkelte at deltage isamtalen, fordi det er trygt med mennesker, som man kender og har en forestilling om, hvordan vilreagere (Halkier s. 29). Deltagere fra samme afdeling kan også uddybe hinandens perspektiver pågrund af delte erfaringer og oplevelser, og endelig kan der argumenteres for, at det sociale rum ifokusgruppen er genkendeligt eller sammenligneligt med informanternes hverdag (Halkier s. 30).Endelig skal udvælgelsen af informanter fra samme afdeling eller fra få afdelinger ses i lyset af, atdet kan styrke projektets implementeringsfase når de kliniske vejledere som har deltaget iundersøgelsen, kan stå for implementeringen af resultaterne. Henvendelse til de enkelte kliniskevejledere er foretaget på baggrund af skriftlig information om formålet med projektet herundersamtykkeerklæring. De kliniske vejledere som deltog i fokusgruppeinterviewene har minimum etårs erfaring som klinisk sygeplejerske samt seks ugers klinisk vejlederuddannelse.Fokusgruppeinterviewene er foretaget med etiske hensyn ud fra Etiske Retningslinjer forSygeplejeforskning i Norden (Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden 2003).Ved fokusgruppeinterviewene havde en fra projektgruppen rollen som moderator, hvor en anden fraprojektgruppen fungerede som hjælper med hensyn til diktafon, mm. Ifølge Halkier skal moderatorkunne få deltagerne til at tale sammen, samt håndtere de sociale dynamikker blandt deltagerne(Halkier 2008). De kliniske vejledere var meget engagerede i at samtale om emnet, udforskede ogudfordrede hinandens forforståelse ved at spørge ind til hinandens erfaringer, ideer, mm. Dog havdevi som moderator en vis form for involveringsgrad. Dels anvendte vi vores egen indsigt i klinisksygepleje til at få de kliniske vejledere til at sætte ord på det, der for dem var selvfølgeligheder ogunderforstået. Og dels bestræbte vi os på at sætte vores egen forforståelse i spil for at kunne stilleuddybende og afklarende spørgsmål.Fase 2 handler om analyse af data. De 3 fokusgruppeinterview blev optaget på MP 4 optager ogderefter fuldt ud transkriberet til i alt 63 sider. Dette materiale blev analyseret gennem kodning,kategorisering og begrebsliggørelse (Halkier 2008).Hvert projektgruppemedlem foretog kodning af hvert enkelt interview. Herefter gennemgikprojektgruppemedlemmerne samlet alle 3 interviews og kodninger med henblik på at få sat alle

4koderne i forhold til hinanden og på tværs af interviewene. Således blev koderne kategoriseret,primært i forhold til sammenhæng, og kategorierne er primært empiridrevet.Herved fremkom 7 kategorier: Velkomsten, Forventninger, Vejleder som rollemodel, Den nærepatientkontakt, Praksisfællesskabet, Den gode vejledning og Forholdet mellem det personlig og detprofessionelle.Disse kategorier er blevet præsenteret for interviewpersonerne. De har ved en fornyet samtale haftlejlighed til at kommentere, uddybe og give forslag til interventionsformer.Med udgangspunkt heri og gennem yderligere gennemlæsning af data og koder er kategoriernekondenseret yderligere, hvorved der fremkom 4 kategorier, som har dannet grundlag for etefterfølgende implementeringsarbejde. Disse 4 kategorier er:• Forventninger og afstemning af forudsætninger• Klinisk vejleder som rollemodel• Den gode vejledning• Praksisfællesskabet.Kategorierne er i analysen primært empiridrevet. Det vil sige at dataene i første omgang ikke eranalyseret på baggrund af teori, men primært ud fra interviewdeltagernes udsagn, selvominformanternes teoretiske forforståelse naturligvis ikke kan tilsidesættes helt. Herefter erkategorierne sat i relation til teori og andre empiriske undersøgelser i form af et diskussionsafsnit,hvorved der fremkommer en begrebsliggørelse, der bidrager til en validering og enproblematisering af data.Fase 3 handler om at planlægge og gennemføre et implementeringspilotprojekt, hvor forslag tilinterventionsmuligheder afprøves på baggrund af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen viste, atkategorien Praksisfællesskabet var særlig interessant set i forhold til projektets formål om atplanlægge og gennemføre dette implementeringspilotprojekt. Igennem analysen af de empiriskedata tilhørende kategorien Praksisfællesskabet tegnede der sig et mønster, der pegede på, atpraksisfællesskabet kunne inddeles i yderligere kategorier. Med udgangspunkt i disse kategorier,som omhandler Det fysiske fællesskab, Det social fællesskab, Det faglige fællesskab og Detpædagogiske fællesskab, er der i implementeringspilotprojektet sat fokus på, hvordan der kanskabes et pædagogisk fællesskab på en afdeling, som muliggør at den studerende kan integreres i detre førstnævnte fællesskaber.