Kap 4, Nybyggeri og konkurrence fra privatskolerne 1880-1899

NYBYGGERI OG KONKURRENCEFRA PRIVATSKOLERNE 1880-1899KAPITEL 4I 1880 fik overlærer Christen Frederich Skouboe embedet som reside¬rende kapellan for menigheden og garnisonen i Nyborg. Hans afløserblev den 28-årige bornholmer Peter Theodor Emil Siersted, der tidli¬gere havde været ansat på Efterslægtsselskabets Skole fra 1877-1880.Han var kongeligt udnævnt, da ministeriet efter 1877 havde fratagetbyrådene deres ret til at udtale sig ved besættelsen af overlærer- og sko¬leinspektørstillinger.GYMNASTIKHUSETBYGGESDet største problem i Siersteds første år var mangelen på et ordentligtgymnastiklokale. I en længere årrække havde kommuneskolernebenyttet Ridehuset på Staldgården til formålet, men i september 1880meddelte bygningsinspektør L. A. Winstrup, som var tilsynsførendemed Koldinghus og Staldgården, at skolerne ikke længere frit kunnebenytte Ridehuset. Skoleinspektør Siersted frarådede kommunen atleje det, og foreslog i stedet, at man arbejdede på, at skolerne fik et egetgymnastikhus tæt på skolerne. Skolekommissionen støttede ham, og imaj 1881 vedtog Byrådet at nedrive Skourups Gård ved nuværendeKatrinegade og bygge et gymnastikhus på grunden.Katrinegade med Gymnastikhuset, nu Katrinegadesalen,ca. 1900. Bygningen er tegnetaf arkitekt Johan Chr. Fussing, der varkommet til Kolding i 1880, så gymnastikhu¬set er et af hans første arbejder i byen. Stilener italiensk renæssance. Bygningen fik bådekakkelovn og gasbelysning.53

Pens. rangerformand I. S. Juhl skrev i 1943om sin skoletid på Borgerskolen i begyndelsenaf 1880erne:»En uheldig omstændighed var, at vi havdefælles skolegård og legeplads med Friskolensbørn, for der var stadig ufred imellem os. Desidstnævnte mente, at vi følte os finere enddem, og at vi overså dem. Det begyndte ger¬ne med: »Din Borgerlap«, og svaret komprompte: »Din Frilap« — og snart var slageti gang. Desværre kom det ofte til mange kedeligeepisoder, både i skolegården, hvor læ¬rerne dog i de fleste tilfælde satte en stopperfor uvæsenet, men også — og det var værre —på vejen hjem fra skolen. Det gik så vidt, atman om vinteren sloges med snebolde meden sten indeni for at give dem mere slagkraft.Det hændte, at man kom hjem fra skolenmed blodet flydende fra næse og mund.«Arkitekt Johan Chr. Fussing udarbejdede projektet, og det efter dati¬dens forhold store gymnastikhus opførtes 1881-82. Den 1. februar 1882åbnedes salen for gymnastikundervisningen. Skråt over for Gymna¬stikhuset opførtes i samme periode en privat pigeskole - Døtreskolen -tegnet af kongelig bygningsinspektør L. A. Winstrup.Skolegården i Betalings- og Friskolen var opdelt i 4 legepladser, dadrenge og piger ikke efter datidens moralkodeks kunne lege sammen.Pigerne i Betalingsskolen havde en ret lille legeplads, og den blev i1884 udvidet ved at nedrive en gammel bygning i Blæsbjerggade, derstødte op til legepladsen.ELEVTALLET BLIVER VED MED AT STIGEDa Siersted tiltrådte i 1880, havde Betalingsskolen 182 elever og Fri¬skolen 377 elever, altså i alt 559. Da han fratrådte i 1892, var elevtal¬let steget til det dobbelte. Da var der 334 elever i Betalingsskolen og756 i Friskolen. Meget af hans tid gik derfor med at finde plads og lære¬re til de mange elever. Siersted skriver i sin bog om de kommunale sko¬lers historie, at det var tilstrømningen fra landdistrikterne til købsta¬den, der var årsagen til den stærke vækst og til, at skolevæsenet måttebeslaglægge 1/3 af det kommunale budget. Befolkningstallet i Koldinglå i 1880 på 7141 og i 1890 på 9658 og steg endog til 12516 i 1901.Også tilflytningen fra Sønderjylland af især unge mennesker betødmeget for befolkningstilvæksten i grænsebyen Kolding.På Friskolen oprettedes flere forberedelsesklasser. På trods af detstore pres på skolevæsenet lykkedes det også Siersted i 1885 at få gen¬oprettet den 4. pigeklasse på Betalingsskolen, som var blevet sparetbort i 1865. Det muliggjordes ved, at der på Betalingsskolen oprette¬des en forberedelsesklasse, hvor piger og drenge gik sammen.Det lykkedes også Siersted at få reduceret sin ugentlige undervis¬ningstid fra 17 til 9 timer. Over for skolekommision og skoleudvalgargumenterede han med, at han havde fået så mange flere børn at tagesig af. I 1874, da skoleinspektørembedet var blevet oprettet, havde Kol¬dings kommunale skolevæsen haft 400 skoleelever fordelt på 15 klas¬ser, i 1886 var der tale om 900 børn og 29 klasser.Ludvig Thomsen fortæller, at Siersted var en høj kraftigt byggetmand med svært rødligt fuldskæg. Han og de andre elever havde storrespekt for ham og hans kræfter, »at stille til klø« hos ham var ikkemorsomt - han slog hårdt og længe. Han kunne tage en dreng i beggeører, løfte ham » i stive arme« og sætte ham på katedret. BorgmesterSchjørring fremhævede derimod hans elskværdighed!Da lærer H. Chr. Geill døde i 1884, 72 år gammel, blev hans lejlig¬hed på Borgerskolen inddraget og indrettet til to klasseværelser, somdelvis forsynedes med tomands-borde »efter nyeste og bedste model«.Her fik skolens 5. og 6. drengeklasser klasseværelser.Disse to klasser fik fra 1884 et nyt fag - engelsk - med seminarist ogtranslatør Jørgen Nicolai Juhl som underviser.De fire nye klasser, der oprettedes i 1886, gjorde det nødvendigt atindrette klasseværelser på Friskolens loft, i lærerværelset og i bibliote¬ket, der blev flyttet til et loftsværelse på Borgerskolen. Da elevtalletstadig steg, foreslog Skoleudvalget i marts 1887, at der opførtes en nyskolebygning syd for Friskolen, og de fik arkitekt J. C. Fussing til atfremkomme med tegning og overslag, men byrådets flertal var imod. I54

stedet måtte den sidste lærerbolig i Borgerskolen opgives og indrettestil klasseværelse, og et af de større klasseværelser på Borgerskolenmåtte deles. Siersted fik indføjet i byrådsprotokollen for mødet den 14.april 1887, at det var imod hans anbefaling.Da elevtallet igen steg i 1890, så der måtte oprettes tre klasser mere,fremsendte inspektøren igen en ansøgning til byrådet om en genopta¬gelse af byggeplanen fra 1887 med anbefaling fra Skoleudvalget og Sko¬lekommissionen. Byrådet gik nu i princippet ind for forslaget, menudsatte alligevel byggeriet. I 1891 måtte man inddrage konfirmand¬stuen i Præstegården, der dengang lå i Torvegade, til to 1. klasser.På trods af pladsmangelen blev undervisningen i håndarbejde påSkolekommissionens foranledning gjort obligatorisk i Friskolen fra1888 med 4-6 ugentlige timer. Fra 1889 udvidedes gymnastikunder¬visningen, så alle klasser bortset fra de yngste kunne undervises hverfor sig. Samme år døde gymnastiklærer og stabssergent ved Grænse¬gendarmeriet H. D. Hoffmann, og han efterfulgtes af en anden stabssergentPeter Petersen Møller. Også sangundervisningen kom op på depåbudte timer, således at kordegn Schmidt fik 15 timers undervisningtil Betalingsskolens elever, og lærer Niels Petersen Juhl fik sangunder¬visningen i Friskolen.Skolevæsenet i Kolding havde i mange år haft flere timelærere og-lærerinder ansat. Kommunen sparede penge ved det, men Kirke-ogUndervisningsministeriet ønskede det begrænset. I 1891 fik KoldingKommune pålæg om, at kun 36 timers undervisning måtte udføres aftimelærerinder, men her var på dette tidspunkt ansat 6 timelærerinderhver med 18 timers undervisning. Ministeriet gav dispensation for eks¬tra 36 timer i en periode, men i stedet for de to sidste ansattes en eksa¬mineret lærerinde.Lærerne ved Kolding Kommunale Skolevæ¬sen kort efter Siersteds tiltrædelse. Han ernr. 2 fra venstre i øverste række.55

KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNESiden slutningen af 1870erne havde Byrådet brugt store summer på atforbedre det kommunale skolevæsen. Interessen for at gøre noget forden opvoksende ungdoms dannelsesniveau blev understøttet af bådeVenstre og de mere konservative kræfter. Som Georg Bruun skrev iPeter Theodor Emil Siersted overlærer ogskoleinspektør i Kolding 1880-1892. Hanvar født 1852 på Bornholm og selv søn af enførstelærer. I 1877 blev han teologisk kandi¬dat og fik samme år ansættelse ved EfterslægtsselskabetsSkole. Han var 28 år og ung¬karl, da han kom til Kolding, men giftede sigi 1882 med Thora Frederikke Warburg, dat¬ter af købmand og senere bankdirektør JacobWarburg. Fra juli 1892 blev Siersted leder afdet kommunale skolevæsen i Odense medtitel af skoleinspektør. Foto fra 1899 i OdenseStadsarkiv, fotograferet af Hansen & Weller,København. Som skoleinspektør i Oden¬se blev han bebrejdet, at hans egne børn gik iprivatskole.Latinskolens årsskrift i 1900: »Den gode skolegang skaber bedre livs¬vilkår, lykkeligere familieliv, åndelige interesser, fortrænger drukken¬skab og anden råhed, jo flere og bedre skoler, des færre værtshuse, ogdes færre mænd og kvinder i fængsler og fattiggårde«.På trods af de store investeringer i det kommunale skolevæsen, ople¬vede kommuneskolerne og her især Borgerskolen i disse år en megetfølelig konkurrence fra privatskolerne, hvor især borgerskabets døtregik i skole. I 1888 lavede kommunen en undersøgelse over, hvor de1441 skolepligtige børn gik i skole. 633 gik på Friskolen, 290 på Bor¬gerskolen, 105 på Latinskolen og hele 355 på privatskoler. Heraf gik50 på Døtreskolen i Katrinegade, 63 på Frk. Wrigsteds skole på Kol¬dinghus Staldgård, 41 på Frk. Straarups Institut i Allegade (senereKonsul Graus gade) og 38 i Frk. Vestergaards Skole i Karolinegade. I1899 undervistes 1288 børn i kommuneskolerne, 247 i Latin- og Real¬skolen og 581 i 12 privatskoler, hvor de eksamensberettigede nu varDøtreskolen og den i 1890 etablerede Kolding Realskole, der havdeovertaget Frk. Straarups Institut.Grunden til, at privatskolerne blev valgt, var dels, at de mere vel¬stående forældre ville beskytte deres døtre mod det, de betragtede somden mere rå og »simple« omgangsform i det offentlige skolevæsen, delsgive dem det, de formodede var en bedre skoleundervisning. I de stør¬re private skoler, bl.a. Døtreskolen og Frk. Straarups Institut, kunnepigerne indstille sig til den såkaldte Forberedelseseksamen, der varstatsanerkendt, efter 8. klasse. I Borgerskolen var der ingen undervis¬ning for piger efter 5. klasse. Fra 1889 fik Døtreskolen tilladelse til atafholde Forberedelseseksamen på skolen. Desuden kunne Døtreskolenefter 1882, hvor den nye skolebygning i Katrinegade stod færdig, argu¬mentere med, at det var en hygiejnisk mønsterskole, hvor der var rige¬ligt med dagslys og plads til eleverne. Klassekvotienten var sat til 20-22elever. Rektor Sigurd Muller sad i Døtreskolens skoleråd, og der var ettæt samarbejde mellem Latinskolen og Døtreskolen.Fra 1891 kunne Betalingsskolens drengeafdeling indstille sig til ensåkaldt borgerskoleeksamen efter 6. klasse, og undervisningsplanen iKolding blev indrettet efter det. Denne eksamen var først og fremmesten adgang for drengene til Latinskolen, hvor de efter to års yderligereundervisning kunne tage Forberedelseseksamen. Dermed var etableretden første forbindelse mellem det kommunale folkeskolevæsen og denhøjere undervisning.Pigerne kunne endnu ikke få eksamen på Borgerskolen, men dehavde dog fået flere fag, bl.a. tysk og tegning. Skulle de videre var detfortsat på en privatskole.SIERSTED REKLAMERER FOR FOLKESKOLENSiersted havde forståelse for, at folkeskolen med et moderne ord skul¬le markedsføres. Derfor valgte han at gøre 100-årsjubilæet for DanskeKancellis godkendelse af en dansk skole i Kolding til en begivenhed.56

Faktisk havde der jo været en folkeskole før 1792. I anledning af jubi¬læet udgav Siersted bogen om skolernes historie, og festligheden faldti to dele. Byens borgere blev indbudt til et arrangement, hvor skole¬børnene sang en kantate under ledelse af kordegn Schmidt og Skolekommissionensformand, pastor Frederik Schjøtt holdt tale. Andenhalvdel af festen foregik i Industriforeningens sal, hvor lærere og lærer¬inder var byens gæster.Lærerne ved det kommunale skolevæsen i1880erne. Skoleinspektør Siersted er man¬den med den høje hat.I juli 1892 fik Siersted mulighed for at avancere til skoledirektør iOdense. Ved hans fratræden arrangeredes en afskedsfest, der viste, atoverlæreren ved det kommunale skolevæsen nu hørte til byens over¬klasse. Siersted havde gjort sit til det dels ved at have giftet sig ind ibyens bedre kredse med købmand, senere bankdirektør Jacob Warburgsdatter, dels ved at han havde brugt sin fritid på Teknisk Skole, påKunstforeningen, på Musikforeningen, på Historisk-Antikvarisk Sel¬skab, på Skøjteløberforeningen og på fisketure med vennerne.NIELS TRADSBORG NY SKOLEINSPEKTØRDen nye skoleinspektør hed Niels Pedersen Tradsborg. Han var født i1852 og blev i 1875 seminarist fra Ranum Seminarium. Efter at haveværet lærer nogle år, kom han på Det Monradske Kursus 1876-79, densenere Lærerhøjskole oprettet i 1856. Herefter blev han i 1886 skole¬inspektør på Mors og siden fulgte ansættelsen i Kolding.Tradsborg fortalte i et interview ved sit 25 års jubilæum, at han sletikke havde været indstillet til stillingen af Byrådet i Kolding. Venstrei Byrådet havde haft en teologisk kandidat fra Varde som deres favorit,Men det var en P. A. Holm, der var indstillet af Højre i Byrådet, derblev udnævnt. Da han trak sig, blev Tradsborg af Kirke-og Undervis-57

ningsministeriet bedt om at tage pladsen, og han gjorde det tøvende,for det var kendt, at der skulle være meget »spektakel« i Kolding.Ved biskop V. Gøtzches visitation (tilsyn) på skolerne i februar 1898fik de følgende bemærkning: »Skolerne have en dygtig forstander i sko¬leinspektør Tradsborg. Med skolernes tilstand var jeg meget tilfreds.«Ifølge de ældste kendte fagfordelingsplaner ( fra 1897) undervisteTradsborg selv i historie i 6. drengeklasse og i geografi i 5. pigeklasse.NY FRISKOLEBYGNING1898 - PIGESKOLENAllerede i 1887 havde man haft Fussings tegninger til en ny friskole¬bygning klar, men i 1897 var børnetallet steget så voldsomt, at der varbehov for 8 nye klasseværelser til Friskolen. Belært af de tidligere erfa¬ringer planlagde Byrådet nu en skolebygning, der skulle indeholde 12klasseværelser i en 2- eller 3- etages bygning. I kælderen ville man ind¬Skoleinspektør N. P. Tradsborg, fotografereti 1898 af A. Hoffgaard.rette en lejlighed for en pedel og gøre plads til et centralopvarmningsapparatog brusebade for skolebørnene, og herudover indrette etpar store rum til spisestuer, hvor friskolebørnene ved vintertid kunneblive bespist. Da man endte med at foretrække en bygning med 3 eta¬ger, blev der for lidt plads i kælderen, og Børnebespisningslokalet blevi stedet indrettet under den »gamle« Friskole fra 1879.Den røde Pigeskole blev opført i 1898 — somman stadig kan se på gavlen — og taget i brugden 1. februar 1899. Den var tegnet af Kol¬ding-arkitekten J. C. Fussing, der bl.a. ogsåhavde bygget Hotel Kolding i 1885. Skolenblev bygget i tidens historicistiske stil. Det var12 store klasseværelser, og i kælderen ind¬rettedes brusebade, hvor børnene hver 14.dag kunne få et bad. Det kunne friskolebør¬nene ikke få derhjemme. Bygningen var op¬ført til friskole, og friskolebørnene blev for¬delt således, at pigerne fik klasseværelser i dennye skole, mens drengene blev i den gamle fra1879.58

Svietorv, som det så ud før den røde Pigesko¬le blev bygget. Til venstre ses hjørnet af gym¬nastikhuset, over for den gamle Friskole, derefter 1879 blev ombygget til fattiggård, og bagved til venstre Latinskolen, og bag ved dénSct. Nicolai Kirke, som var blevet helt om¬bygget i 1885-86.Den nye friskolebygning stod færdig i slutningen af 1898. Den 31.januar 1899 indviedes den ved en lille højtidelighed, og den 1. februar1899 blev den taget i brug. Friskolens børn blev fordelt på den måde, atpigeklasserne fik den nye røde bygning, mens drengeklasserne blev iden gamle friskolebygning. Den nye skole var bygget i tidens histo¬ricistiske stil. Kolding havde med denne skolebygning fået en af demest moderne skoler i Danmark - og endda for de dårligst stillede piger.Den nye bygning blev forsynet med elektrisk lys, der så naturligvisret hurtigt efter afstedkom ønske om, at der også kom elektricitet i degamle skolebygninger.LATINSKOLENS VILKÅR I SLUTNINGEN AF1800-TALLETDa både folkeskole og gymnasium var kommunens ansvar, var sam¬menligning mellem udgifter til de to typer undervisning uundgåelig.I 1894 havde gymnasiet oparbejdet en gæld på 10.000 kr. på trods afet statstilskud på 3000 kr. årligt og et amtstilskud på 2000 kr. Under¬skuddet var kommunens hovedpine, og ved de efterfølgende budget¬forhandlinger krævede medlemmer af Byrådet kraftige besparelser pålatinskolen. Muligheden af at lade skolen overgå til privat drift blevogså overvejet. Økonomien kunne kun forbedres ved at skaffe flere ele¬ver til skolen, og det kunne bl.a. opnås ved at give piger adgang.Siden 1875 havde piger haft mulighed for at indstille sig til studen¬tereksamen, og i 1893 blev der på forsøgsbasis optaget to piger på Latin¬skolen i Kolding. I 1897 besluttede byrådet af økonomiske grunde atanbefale fællesundervisning i gymnasiet. Den senere borgmester Ed¬vard Lau var den eneste, der anbefalede forslaget af pædagogiskegrunde.Redaktør Enevold Sørensen var nærmest ved at anbefale nedlæg¬gelsen af Latinskolen. Det var alt for flot at lade skatteyderne betale5-6000 kr. om året for de drenge, der gik på skolen. »Tænk om vi an¬vendte denne sum til vort offentlige skolevæsens forbedring, til skolebade,friskolebørns bespisning om vinteren - da kom pengene til engod anvendelse og til anvendelse under kommunens område«. Det varunderforstået, at mange af Latinskolens elever var børn af proprietærerog gårdmænd fra omegnen. Han mente ikke, købstadkommunen59

kunne bære store ofre for bedre undervisning til velhavende forældresbørn. Kommunen havde jo ingen forpligtelse til at yde »lærd under¬visning«.Kolding Kommune bevilgede først fra 1896 et årligt tilskud til Latinskolenpå 2000 kr. Med dette og med beslutningen om indførelse affællesundervisningen i 1897 kom der ro om latinskolens fremtid, ogder blev ikke mere talt om skolens nedlæggelse. Byrådet vedtog i 1899hvert år at dække skolens driftsunderskud, og det voksede konstant ide følgende år.Elevtallet på Latinskolen var i 1880 124 elever. Det steg til 212 i1886, men faldt igen til 145 i 1895. Fællesundervisningen fik elevtallettil at stige til 188 i 1901 - heraf var 39 piger. Samme år indlemmedeman Karl Hansens Forberedelsesskole for de 6-9 årige, men den ned¬lagdes igen i 1917.På Latinskolen fik eleverne karakterer hver dag og karakterbog medhjem hver uge. I begyndelsen af 1880erne sad eleverne efter nummer iklassen. Dette nummersystem blev ophævet i 1898. Som straffe an¬vendtes anmærkninger, eftersidning og legemlig afstraffelse, som regellussinger, men det forbød rektor Sigurd Muller.LÆSVIDERE HER:Litteratur:Døtreskolen af 1881, Årsberetning 1889.Juhl, I. S.: Fra min bette tid - i Koldinghus, Medlemsblad for KoldingHjemstavns¬forening, 1943, nr. 4.Larsen, Joakim: Bidrag til Den danske Folkeskoles historie 1818-1898, 1899.Nellemann, Aksel H: Den danske skoles historie, 1966.Nielsen, Nikolaj: Små skoler i Kolding i Koldingbogen 1978.Nielsen, Nikolaj: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Kolding i det tyvende århundredetil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 2, 1979.Den offentlige Årsprøve i Kolding Kommunale Skoler 1897-1899.Realskolen 1890-1990, 1990.Siersted, Theodor: Kolding kommunale Skoler 1792-1892, Kolding 1892.Sviegade - nu Skolegade i Kolding - i Ludvig Thomsens spor, Koldingbogen1977.AviserSchmidt, August: Theodor Siersted, Kolding Folkeblad 27. 8. 1942.Kolding Kommunale Skole, Kolding Folkeblad 22. 4. 1892.Afskedsfest, Kolding Folkeblad 14. 7. 1892.Skoleinspektør Tradsborgs 25-års jubilæum i Venstrebladet 30.10.1917.Georg Bruun: Sagfører J. L. Hansens betydning for Kolding Bys Skolevæsen,Kolding Folkeblad 28. juli 1930.Arkivalier:Kolding StadsarkivA 500 SkoleudvalgetForhandlingsprotokol 1869-1919A 505 SkolekommissionenForhandlingsprotokol 1862-1934A 510 Kolding kommunale SkolerHovedprotokol 1880-1892Oversigt over børn i skolepligtig alder 1888.60