Gasteknik nr. 3, juni 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk
  • No tags were found...

Gasteknik nr. 3, juni 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

GasteknikTidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 3 • 2013Vind og gas -det perfekte match


I n d h o l dL e d e rÅrets gaskonference 2013Danmarks fremtidsom gaslandDansk Gas Forening inviterer til åretsmest spændende gaskonference meddebat om Danmarks fremtid som gasland.Martin Lidegaard indleder med en statuspå energiforliget.Mød bl.a.Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsministerJérôme Ferrier, President of International Gas UnionMorten H. Buchgreitz, koncerndirektør, DONG EnergyHenrik Nicolaisen, Senior Coordinator, Total E&P DenmarkSusanne Juhl, adm. direktør, HMN NaturgasTorben Brabo, divisionsdirektør, Energinet.dkBruno Courme, Managing Director, Total Shale Gas EuropeAdam Elbæk, sektionschef, Energinet.dkPoul Erik Morthorst, professor, DTULæs mere om Årets gaskonference 2013på www.gasteknik.dk14.-15. november 2013Hotel Scandic SydhavnenKøbenhavnKonferencen byder herefter på en rækkeindlæg til belysning af gassens fremtidi Danmark. De energipolitiske ordførerevil drøfte, hvordan vi skal forholde os tilmasser af billig europæisk gas.Gasteknik nr. 3juni 2013 • 102. årgang3456781012141618212224262728Fællesbarnet bliver 25Stort fald ienergiforbrug i 2012Danmarks smukkestebiogasanlæg?Derfor steg gasprisenStørre prisudsving pådansk og tysk gasIndtryk fra VVS’13Ellund-Egtved klarfra 1. oktoberTest af mikrokraftvarmei private hjemØkonomi vedPower2GasFokus på vækstog grøn gasEnzymforbedret opgraderingaf biogasEU-udbud på gaskompressorerInjektion af biogasi naturgasnettetOpgradering af biogastil naturgaskvalitetNu kan gasbiler tankedøgnet rundtGashistorien inye rammerDanske offshorefirmaerspeeddatedeAf Ole Albæk Pedersen,formand for Dansk Gas ForeningFællesbarnet bliver 25Efter at de danske gasselskaber gennem nogle år havde haft ”fælles” økonomimed tilhørende konflikter blev der med 4. juni aftalen i 1987 indgåeten aftale, hvor økonomien og kompetencen i gasprojektet blev opdelt.En del af denne aftale var, at der skulle oprettes et fælles gasteknisk centermed ligevægt til DONG og de regionale selskaber. Det blev Dansk GastekniskCenter, som blev stiftet den 3. juni 1988. Naturgas Syd var ikke medfra starten, og senere kom Københavns Belysningsvæsen også med.Jo, gasverdenen så meget anderledes ud dengang. Det var i de glademono poldage, hvor gasselskaber lokalt og internationalt var kolleger ogikke konkurrenter, og hvor alle de store gasselskaber havde store forskningsorganisationer,som blev finansieret af driften. Ikke bare selskabsstrukturenvar anderledes dengang, men hele markedssituationen ogenergi- og miljøopfattelsen var fundamentalt forskellig fra i dag. Naturgassenvar meget grøn og miljøvenlig. Hovedudfordringerne var økonomi,markedsopbygning, sunde teknologiske løsninger og sikkerhed.For et lille gasland som Danmark var det rigtigt at samle ekspertisen i etnationalt center, der også kunne agere brohoved i den nødvendige videnudvekslingmed den internationale gasverden. Det var en klog politiskbeslutning, som ikke nødvendigvis vakte begejstring i selskabernes tekniskefunktioner. De så de opgaver, der blev lagt over i DGC, som nogle, dekunne håndtere i takt med indskrænkningerne efter anlægsfasen.DGC har gennem de 25 år bevist, at det var en rigtig beslutning. DGC harsikret Danmark en plads på verdenskortet for gasforskning. Det er vigtigereend nogensinde. I den kommercialiserede internationale gasindustri erviden en konkurrenceparameter, og det er afgørende for at kunne deltagei den internationale udveksling af viden, at vi selv har noget at bytte med.DGC med sine 25 år og DGF med sine 101 år er tæt forbundne. DGF harnetop igen afsluttet de Gastekniske Dage med stor succes. Det er en succes,som vi langt hen ad vejen kan takke DGC for.Der er i dag bred enighed om, at naturgasprojektet har udviklet sig til enbragende succes. Siden 1984 har naturgassen samlet reduceret DanmarksCO 2-emission med 100 mio. tons og givet os en valutagevinst i størrelsesordenen150 mia. kr.Vores hovedudfordring i dag er at sikre en fornuftig placering af gasnettetog naturgassen i Danmarks grønnere energifremtid. DGC har gennem alleårene bidraget til, at vi i dag har et sikkert og velfungerende gassystem. Jeger sikker på, at DGC også kan bidrage til realiseringen af ”Gassystem 2.0”.Vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde. Tillykke til DGC med de 25år, som fejres ved en reception den 13. juni kl. 15.30 hos DGC i Hørsholm.Sponsorer for Gasteknik:Forsidefoto:Gassystemet er nærmest en forudsætningfor den planlagte udbygningaf vindkraften, fremgik det afGastekniske Dage i Middelfart.Gasteknik nr. 3 • 20133


K o r t n y tKh oe rat d enry t31 interesseret i licens i NordsøenDe seneste år er der gjort så godeolie- og gasfund i Nordsøen, at hele31 internationale selskaber i startenaf maj var rejst til København for athøre om mulighederne i den syvendeudbudsrunde af danske olielicenser,som sættes i gang senere på året, skriverBerlingskes business.dk.Alt tyder på, at der er meget mere olieog gas tilbage i Nordsøen de steder,hvor man ikke tidligere har ledt, og atnye teknologier har gjort det muligtat løfte succesraten i efterforskningenmarkant. Forhåndsinteressen for licenserneer dobbelt så stor som forud forden sjette licensrunde i 2005.Anerkendt miljøpris til DONGDONG Energy fik på Energy Europemessen i BellaCenter i København 23.maj tildelt årets ENERGY GLOBE-prisfor selskabets REnescience-teknologi,der ved hjælp af enzymer kan omdanneorganisk materiale i husholdningsaffaldtil brug i produktion af biogas.DONG hæver gasdistributionsprisEnergitilsynet har givet DONG Energylov til at hæve prisen for distributionaf naturgas med 7 % for at fremskyndeafviklingen af gælden i sit distributionsneti Sydjylland og på Vestsjælland.Gælden udgør ca. 3 mia. kr. ogventes med de nye priser at være afvikletto år tidligere - i 2024. Forhøjelsenvil koste privatkunder 50-70 kr. årligt.DONG havde selv ønsket at hæve prisenmed 27 %, men det blev afvist.Jutland søger licens i SønderjyllandSelskabet Jutland Petroleum GmbH harifølge Energistyrelsen søgt om tilladelsetil efterforskning og indvinding af olieog gas i et område af Sønderjylland.Her har DUC tilbage i starten af 80’ernefundet små mængder olie i en boringved Løgumkloster. Men dels var olienmeget svovlholdig, og dels var mængderneså små, at fundet dengang ikkeblev anset for kommercielt interessant.Selskabet Jutland Petroleum GmbH erregistreret i Heidelberg den 10. april2013. Et selskab med navnet JutlandPetroleum Consultants Ltd. er stiftet20. januar 1998 og har adresse iAberdeen i Skotland. Direktør for detteselskab er Jørgen Dall Hansen.Stort fald i energiforbrug i 2012Det faktiske energiforbrug i Danmarkfaldt i 2012 med 4,5 % til756 PJ, oplyser Energistyrelsen.Udviklingen dækker over etfald i forbruget af olie på 4,3 %,mens forbruget af naturgas ogkul faldt henholdsvist 6,5 % og23,4 %. Samtidig voksede forbrugetaf vedvarende energi 3,1 %.Udviklingen i energiforbrugetskal ses på baggrund af, at nettoimportenaf elektricitet udgjorde19 PJ i 2012 - det højesteniveau siden 1990. Samtidig vardet lidt koldere i 2012 sammenlignetmed 2011. Hertil kommeren stigning i elproduktionen fravindkraft, som bidrog til et faldi brændselsforbruget af især kulpå de centrale kraftvarmeværker.Udviklingen i energiforbrugetskal desuden ses i lyset af, at denøkonomiske aktivitet målt vedbruttonationalproduktet (BNP)faldt ca. 0,6 % fra 2011 til 2012.Korrigeret for klimaudsving(graddage) og udenrigshandelmed elektricitet faldt bruttoenergiforbrugeti 2012 med 3,3 % til781 PJ. Siden 1990 er det korrigeredebruttoenergiforbrug faldetmed 4,7 %. I samme periode erBNP vokset 38,0 %.Større anvendelse af VEVedvarende energis andel afbrændselsforbruget er fortsatstigende. Andelen voksede i 2012til 22,9 % fra 21,8 % i 2011.Det er primært øget anvendelseaf biodiesel, træpiller ogvindenergi, der bærer stigningen.Hertil kommer en markantstigning på ca. 450 % fra 2011 til2012 i kapaciteten af solceller.Den faktiske CO 2-udledningfra energiforbrug faldt i 2012med 10,3 %. Korrigeret for udenrigshandelmed el og klimaudsvingfaldt CO 2-udledningen i2012 med 4,4 % Siden 1990 erden korrigerede CO 2-udledningfra energiforbrug faldet 28,3 %.Fald i energiproduktionenDen samlede danske produktionaf primær energi faldt 6,5 % i2012 til 830 PJ.Produktionen af råolie ognaturgas faldt henholdsvis 7,7 %og 9,0 %, mens produktionen afvedvarende energi voksede med1,9 % i 2012 i forhold til 2011.Selvforsyningsgraden i 2012var 106 %. Det betyder, at dendanske energiproduktion i 2012var 6 % højere end det danskeenergiforbrug. I 2011 var selvforsyningsgraden110 %.Råolieprisen målt i danskekroner steg i gennemsnit fra 596DKK/tønde i 2011 til 663 DKK/tønde i 2012 svarende til 11,3 %.Overskuddet på handelsbalancenved handel med energi steg i2012 til 5,1 mia. kr. mod 4,3 mia.kr. i 2011.DUC investerer massivt i Thyra-SydøstEn ubemandet boreplatform og12 nye brønde skal sikre udvindingaf olie og gas fra Thyra-Sydøstfeltet de næste 30 år.Licensen tilhører A. P. MøllerMærsk, som sammen med deandre partnere i DUC investereri alt 4,6 mia. kr. i udbygningen.Det er DUC’s største investeringsiden udbygnignen af Halfdan.»Den danske del af Nordsøenindeholder stadig betydelige olieoggasressourcer. Imidlertid bliverde stadigt sværere at udvinde ogkræver effektiv bearbejdning, nyeteknologier og fortsatte, storeinvesteringer,« oplyser Mark Wallace,adm. direktør i Mærsk Oil ien pressemeddelelse fra selskabet.Platformen skal producerebåde olie og gas. I alt forventerDansk Undergrunds Consortiumen produktion på 20 mio. tønderolie og ca. 36 mia. Nm 3 naturgasover de kommende 30 år.Øvrige parter i DUC er Shell,Chevron og Nordsøfonden.Den første olie fra brøndeneforventes pumpet op i begyndelsenaf 2015.Projektforslaget til Biogas Korskro fremhæves for sit udseende.Danmarks smukkeste biogasanlæg?Danmarks måske smukkeste biogasanlægkommer til at ligge vedKorskro nær Esbjerg. Anlægget ernemlig et af syv, som er udvalgttil at deltage i RealDania og Naturstyrelsensprojekt ”Biogasanlæg– arkitektur og landskab”.Projektet skal vise, hvordanbiogasanlæg, arkitektur og landskabkan tænkes sammen, så derved anlæggets opførelse læggesvægt på udseende og harmonimed landskabet. GasCon harfor Bionaturgas Korskro foreståetforprojektering, og har samtidigtogså koordineret arkitektmedvirkenomkring anlægget. Projektethar været udstillet på Dansk ArkitekturCenter i april og maj.Bionaturgas Korskro er et datterselskabtil Bionaturgas DanmarkA/S og er fælleseje mellemBionaturgas Danmark og de 60gylleleverandører i SydvestjyskBiogas Amba. Placeringen i Sydvestjyllandgør, at anlægget erplaceret i en af de mest husdyrintensiveegne af landet. Det skaberet stabilt leverandørgrundlag ogde bedste betingelser for en godog bæredygtig bionaturgasproduktion.”Som rådgiver har vores opgaveværet at bidrage til idégrundlagetog samtidig være medtil at gøre idé til virkelighed, nårrammerne for projektet er sat.Derfor har vi lavet forprojektet,og har endvidere stået for udarbejdelseaf VVM-redegørelser ogmiljøgodkendelser som grundlagfor den egentlige projektering.Endelig har vi lavet et budgetog en business case som beslutningsgrundlagfor anlæggetsejerkreds”, oplyser GasCon.Med tilsagn om støtte på 40mio. kr. fra den eftertragtedebiogaspulje forventes anlægget atvære en realitet allerede i 2014.Anlægget skal årligt producere10 mio. m 3 metan. Biogassen fraanlægget vil blive opgraderet tilnaturgaskvalitet og sendt ud tilforbrugerne via det etableredenaturgasnet.EU-støtte til energicampus i EsbjergOver 50 virksomheder, institutionerog organisationer skal i etprojekt ledet af Aalborg Universitetsamarbejde om at etablere et”Energi Campus Esbjerg”.- Region Syddanmark stårover for store udfordringer medat skabe fortsat vækst i denklynge af energivirksomheder,som kendetegner regionen. Detgælder de kendte områder somoffshore, olie, gas og vindenergi,der forventes at vokse betydeligt,men også helt nye områder, somvil komme til, forklarer energiforskerJens Bo Holm-Nielsen fraAalborg Universitet Esbjerg.Energi Campus Esbjerg har etbudget på 4,6 mio. kr., hvorafhalvdelen er støtte fra EU.SEAS-NVE klar til flere DONG-aktierDet sjællandske energiselskab SEAS-NVE melder sig klar klar til at købe flereaktier i DONG Energy, skriver Børsen.SEAS-NVE sidder i dag med 10 % af aktiernei DONG, men den andel risikererat blive udvandet i DONG Energys jagtpå ny kapital. Det vil ske, hvis DONGEnergy vælger at udstede nye aktier.”Det er vigtigt for os at holde os over10 % af aktierne i DONG Energy. Deter en magisk grænse, for så længe vi liggerder, er det skattefrit udbytte for os,”siger Jesper Hjulmand, adm. direktør iSEAS-NVE til Børsen.DONG genforhandler gasaftalerEfter sidste års store underskud på 4mia. kr. er DONG Energy tvunget tilgenforhandle en række tabsgivendekontrakter på indkøb af gas, fortællerBerlingske Business.»Vi har otte kontrakter i alt, som skalgenforhandles, og langt størstedelen afdem er i fremdrift. To af dem er lukketnu. Vi har altså seks tilbage, hvoraf fembliver genforhandlet i øjeblikket, ogden sjette kan åbnes til efteråret,« fortællerDONGs topchef, Henrik Poulsen.Russiske Gazprom har allerede acceptereten lavere pris. Den største udfordringventes at blive en genforhandlingaf kontrakten med DUC.Nord Stream vil fordoble kapacitetKonsortiet bag de to Nord Stream-gasledningergennem Østersøen har planerom at bygge yderligere én eller to nyerørledninger på hver 1.250 km.De nye rørledninger får hver en kapacitetpå 27,5 mia. kubikmeter gas omåret. Dermed vil Nord Stream, hvisbegge nye rørledninger etableres, årligtkunne levere 110 mia. kubikmeter gas.Det svarer til ca. 20 % af forbruget i EU.Kalkulationsrenten ventes sænketInden sommerferien ventes Finansministerietifølge dagbladet Politiken atsænke den såkaldte kalkulationsrentepå grønne projekter. Denne rentesatshar igennem en årrække været fastsattil 5 % som mindstekrav til, at projekterkan betegnes som samfundsøkonomiskforsvarlige. Den højere kalkulationsrentei Danmark har betydet, atmange projekter med konvertering franaturgas er blevet forkastet.4 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. nr. 3 • 320132013 5 5


G a s m a r k e dG a s m a r k e dAf Julie Frost Szpilman,Energinet.dkFyldningsgrad i de danske gaslagreAf Ulrik Frøhlke,DONG EnergyDerfor steggaspriseni foråretI takt med at de europæiskemarkeder bliver integreret,kommer gasprisudviklingeni Danmark til at følge restenaf Nordvesteuropa.Igennem det meste af vinterenhar der været et opadgående prespå prisen i regionen, fordi forsyningssituationeni forhold tilefterspørgslen har været presset.Vinteren i Nordeuropa harværet ganske kold og lang, og dethar givet en øget efterspørgsel.Samtidig fortsætter Nordeuropamed at være i hård konkurrenceom at få LNG, da højprisområdeti Asien tiltrækker LNG-skibene.Dette har resulteret i, at aftagetfra lagrene i regionen har væretstørre og den tilbageværendegas i lagrene tilsvarende mindre,sammenlignet med tidligere år.Når der desuden har væreten række nedbrud på centraleproduktionsanlæg i Nordsøen, ogder skal påregnes et vedvarendeprispres fra Europa, før LNGskibenevil komme til regionen,har dette været med til at gøremarkedet nervøs for forsyningssikkerheden.Presset markedDa vi kom ind i marts måned,var det derfor et temmelig pressetnordeuropæisk gasmarked.Derfor reagerede det nordeuropæiskemarkeder kraftigt, daNordeuropa i marts blev ramt afet længerevarende koldt vejr.Det var dog kun i Danmark,at vi så længerevarende ekstremthøje gaspriser, da vi så flaskehalsproblemermellem Tyskland ogDanmark, og at flowet fra Nordsøentil Danmark var langsom tilat stige.Det engelske marked var presset,fordi forsyningerne blevreduceret fra den norske del afNordsøen, og lagrene allerede vartæt på tømte, samtidig med atefterspørgslen steg.Derfor steg den engelske gaspris,og det bevirkede, at eksportenfra Kontinentet til Englandsteg, men også at prisen steg påKontinentet og dermed også iDanmark.Dansk gas til HollandHeller ikke i Danmark kom derde forventede forsyninger fraNordsøen. I stedet blev de sendttil Holland, samtidig med at detsamlede lagerniveau i Danmarknærmede sig et minimum.Energinet.dk har løbende fulgtsituationen, og midt i marts besluttedevi at advare markedet ogfå dage senere udsende en earlywarning-meddelelse.Dette medførte, at prisen påNordpool Gas steg kraftigt. Dergik dog yderligere tre dage, førleverancerne fra Nordsøen tilDanmark voksede.I mellemtiden nåede NPG oppå en rekordhøj luk-pris på 78,64EUR/MWh. Samtidig lå de andrenordeuropæiske gasbørspriserpå cirka 34 EUR/MWh. Overpåsken steg temperaturerne, ogefterspørgslen faldt, hvilket fikNPG til at falde tilbage til sammeniveau som de andre børspriser iNordeuropa.I slutningen af april måtteEnerginet.dk igen erklære EarlyWarning, da produktionen fraNordsøen blev stoppet pga.uventet vedligehold på Tyrafeltet.Desuden havde Stenlille Lagerogså uventet vedligehold.Markedet var presset, da lagreneogså var tæt på at være tømte.Prisen på NPG steg, men slet ikkelige så kraftigt som i marts.Gasmarked i vakuumGenerelt er det nordeuropæiskegasmarked i et vakuum; påden ene side er forsyningernefra Nordsøen for nedadgående,samtidig med at børsprisen ikkeer høj nok til at tiltrække LNG fraAsien, hvor man er villig til at betaledobbelt så meget for gassensom i Europa. Russisk gas liggerogså over børsprisniveauet. Dettegiver en presset udbudssituation.På den anden side er deneuropæiske efterspørgsel svag, daden økonomiske vækst er lav, ogkulforbruget i øjeblikket dominereri elsektoren med deraf følgendelav udnyttelse af gasfyredekraftværker.Derfor ligger gasprisen fortiden i et vakuum, hvor den hverkenkan stimulere en forbedretforsyning eller et øget forbrug.De næste par år bliver infrastrukturenforbedret, så det danskemarked kan modtage mere gas fraTyskland. Forhåbentlig vil lignendesituationer derfor ikke mere opstå.Større prisudsvingpå NordPool Gas endtysk gasbørsEn kold, dansk vinter harsammen med begrænsedeforbindelser til Tyskland betydet,at den nordiske gasbørs,Nord Pool Gas, har haftsvært ved at hamle op medden tyske gasbørs, NCG.Den nordiske gasbørs udgør etbegrænset marked, og derfor ergode forbindelser, interconnectorer,både mellem de nordiskelande og til Tyskland vigtige.Det har i perioder gjort denmarkant dyrere end den tyskegasbørs Net Connect Germany(NCG). I perioden maj 2012-april2013 har et mellemstort kraftvarmeværk(årsforbrug på ca.2,2 mio. m³) således sparet ca.230.000 kroner ved at købe singas via NCG.”Risikoen ved at købe gas påen børs med begrænset kapaciteter, at spotprisen har større udsving,end hvis man er del af etstørre marked, hvor flere faktorerkan udjævne prisen. Gasprisenpå Nord Pool kan udmærket værelavere i en periode, men somkunde er man mere udsat forudsving og højere gaspris,” sigerLars Bentzen, Head of Products &Pricing i DONG Energy.Rammer spotforbrugerneDe store udsving oplever manikke, hvis man køber gas via etaf energiselskabernes fastprisprodukter.Men flere af de store energiforbrugendevirksomheder benytterspotprodukterne i jagten på denmest optimale pris, og her er mansom forbruger mere udsat.”For disse virksomheder kandet betyde mange tusinde kroner,at prisen på gas stiger så meget,som det har været tilfældet. Såfor os er det vigtigt at fremhæve,at der kan være markant størreprisudsving, når man knyttersit dagsprodukt til Nord Poolsammenlignet med den tyskegasbørs, NCG,” forklarer LarsBentzen.Igennem en længere periodevar prisen på den danske børs20-140 % højere end prisernepå den tyske gasbørs. Samlet setendte dagspriserne for marts pået niveau, der var 20 % højere iDanmark end i Tyskland.Efter en periode med stort setsamme prisniveau på børserneoplevede det danske marked igenstigende priser på den danskegasbørs, der blandt andet skyldtesmindre produktion fra Nordsøfelterneend forventet.Fakta om prisforskelle på gasI perioden 14. april til 13. maj2013 har NCG-prisen i gennemsnitligget 17,4 øre/m³ underNPG-prisenFra januar 2010-medio majKilde:DONG Energy2013 har NCG-prisen i gennemsnitligget 6,8 øre/m³ underNPG-prisen.I de seneste 12 måneder (maj2012 – april 2013) har NCGpriseni gennemsnit ligget 7 øre/m³ under NPG-prisen (jf. figurenovenfor).Prisforskelle for kunderneMed udgangspunkt i dagsprisernei perioden maj 2012-april 2013ville gasprisen på den nordiskegasbørs have ført til følgendemerudgifter for de viste kundeeksempleri nedenstående tabel.Forskellen i gasprisen for detre kundeeksempler – og dermedmerudgiften – skyldes, at forbrugeter forskelligt fordelt overperioden.Et kraftvarmeværk og enprivatkunde bruger typisk gas tilopvarmning og har derfor størstforbrug i de dyrere vintermåneder.For industrikunder er der oftetale om procesgas, hvor forbrugetikke afhænger af vejret.Kundetype Årsforbrug Merudgift Merudgift (øre/m³)Kraftvarmeværk Ca. 2,2 mio. m³ 230.000 kr. 10,5Industrikunde Ca. 2,2 mio. m³ 150.000 kr. 6,8Privatkunde Ca. 2.000 m³ 230 kr. 11,56 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 7


V v s - m e s s e nV v s - m e s s e nAf Karsten V. Frederiksen,Dansk Gasteknisk Center a/sFagmessen VVS’13 samlede mereend 8.000 fagfolk over tre dage iOdense Congress CenterIndtryk fra VVS’13Messen samlede over 8.000 fagfolk i Odense 17.-19. april. Artiklenbeskriver en række produktnyheder med relation til gasanvendelse.VVS’13 er Danmarks største messefor fagfolk inden for varme- ogvarmtvandsinstallationer. Ifølgearrangørerne deltog i år over8.000 fagfolk fra hele landet,fordelt over de tre dage.Artiklen præsenterer af godgrund kun et udsnit af de nyheder,der kan være relevante forlæserne af Gasteknik. Derfor henvisesder også til messens hjemmeside,www.vvs13.dk, hvor dukan finde yderligere informationog en oversigt over udstillere.Gas og StirlingI forbindelse med messen var deretableret et Energiens Torv, hvorudvalgte udstillere præsenteredederes nyeste produkter og testresultater.I forhold til gassen skal Stirlingmotoreni villastørrelse fra HSTarm (Baxi) fremhæves, idet derifølge salgschef Stig Hansens præsentationkan opnås en besparelsepå 26 % i primær energi. Erfaringermed installation og drift afdet første testanlæg i Danmarkpræsenterede Stig Hansen også.Anlægget er nemlig installerethos en gaskunde på Viborgegneni et hus opført i 1971 med et areali stueplan på 145 m 2 og med 70m 2 kælder. Der er gennemførtmålinger i perioden 15. marts til15. april 2013, hvor gasforbrugethar været 415 m 3 . Stirlingmotorenhar været i gang i 450 timer,og backupkedlen har kørt i 41timer.Det første anlæg er således nui drift i Danmark, og det bliverPræsentation på Energiens Torv af Stirlingmotor fra HS Tarm (Baxi)spændende at følge HS Tarmserfaringer, når anlægget har kørt ilængere tid.Gas- og hybridløsningerPå Energiens Torv præsenteredePeter Aller Vaillants nye hybridløsning.Her kombineres deresvillagaskedler med en 3 kW varmepumpetil enten brine/vandeller luft/vand.Det unikke ved hybridløsningener, at varmepumpen kun køreri de perioder, hvor den har engod COP-værdi. Når COP-værdienfalder og ikke er rentabel, dvs.når det er meget koldt udenfor,vil gaskedlen overtage.Automatikken overvåger systemethvert 10. minut og sikrerdermed, at der leveres varme medden bedste økonomi. Ved forbrugaf varmt vand ved relativt højtemperatur er det altid gaskedlen,der forsyner. Alt i alt kan forbrugernehermed få en bedre samletdriftsøkonomi.Hertil kommer, at den slagsløsninger kan indgå i samspilmed elnettet, hvor der i perioderbåde i dag og fremover er behovhos de balanceansvarlige for atafsætte meget vindstrøm.I forbindelse med besøgenehos flere af produktleverandørernevar der da også store forventningertil, at disse løsninger skalindgå i udskiftningsmarkedet.Viessmann er således på vejmed Vitocaldens 222-S hybridvarmepumpe,hvor det er muligt attilvælge en ventilationsløsning,når kunden også ønsker optimaltluftskifte i boligen. Dette produktkommer ifølge Jan Svendsen påmarkedet til årsskiftet 2013/2014.Gastech-Energis løsning betegnerMichael Westergaard som etadd-on-system, der kan kobles påeksisterende gaskedelinstallationerog er forberedt til at modtageelprissignaler fra den balanceansvarlige.Dermed kan driftentilpasses, når vindmøllerne producerer,”som vinden blæser”.Gas og smart styringDiverse app-løsninger til smartphone,iPad eller bare til denbærbare PC er også udviklet tilmarkedet for små gasfyrede varmeinstallationer.Således gav Jan Svendsen fraViessmann en gennemgang afderes løsning, hvor brugeren medfå klik på sin mobil kan overvågeog fjernstyre sit varmeanlæg. Harman eksempelvis glemt at sættevarmeanlægget i ferietilstand,inden man tager hjemmefra, kandette gøres via smartphonen.AftrækPå aftræksområdet er der fortsatfokus på tætte løsninger, der overaftrækkets levetid kan transportererøggasserne til det fri.Derudover har der også væretbehov for løsninger, hvor risikoenfor ekstern/ekstern brandudviklingfra det ene rum til detandet undgås. I den forbindelseog som muligt alternativ til enskaktløsning har Kierulff udvikleten løsning, som Michael Strømfremviste på messen.Gas i transportsektorenGasselskaberne HMN Gassalg A/Sog Naturgas Fyn udstillede ogsåpå messen. Her var der stort fokuspå at præsentere de energi- ogmiljømæssige fordele ved brug afgas, specielt i transportsektoren.Hybridgasbilerne findes påmarkedet, teknikken fungerergodt, og udbygningen af gastankstationeri Danmark er sat i gang.Foreløbigt er der sat gastankstationerop hos Naturgas Fyn ogi Skive, hvor nogle af de kommunalebiler kører på naturgas. Derer i øvrigt flere gastankstationerplanlagt og under opbygning.Kedler til de grønne gasserOptimal drift af gaskedler afhængeri høj grad af gaskvaliteten.Det har vi siden 2010 erfareti Danmark, hvor der i perioderhar været flow af naturgas fraTyskland op til de sønderjyskegaskunder. Mange nye gaskedlerhar indbygget diverse systemer tilat fastholde en optimal forbrændingmed lav CO og NO x, uansetnaturgaskvaliteten.ATAG/Caldo er gået skridtetvidere, og på udstillingen havdede en ny villakedeltype med, somtilsyneladende kan fungere påalle gaskvaliteter. Ifølge QuidoStöteler fra moderselskabet i Hollandviser erfaringer fra Holland,at kedelstyring kan optimere forbrændingen,uanset om kedlenforsynes med naturgas, biogas,LPG eller en blanding af disse.Den skifter således mellem deforskellige gasser uden konverteringeller indregulering.Michael Westergaardfremviser Gastech-Energisadd-on hybridløsning8 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 2013 9


G a s f o r s y n i n gG a s f o r s y n i n gAf Stig Richard Hansen,Energinet.dkKompressorstationen kan bådesuge og blæse gas i fire retningerog dermed sikre gasforsyningen ibåde Danmark og Sverige.(Foto: Energinet.dk/Bent Sørensen, Medvind)Ellund-Egtved – fleksibilitet og udfordringerEnerginet.dk’s anlægsprojekt til 1,5 mia. kr. vil fra 1. oktober sikreen transportkapacitet på 700.000 Nm 3 naturgas i timen fra Tyskland.For at sikre forsyningen til Danmarkog det af Danmark 100 %afhængige Sverige er der behovfor tysk gas. Dette har længeværet tydeligt for Energinet.dk,og i 2009 efterspurgte markedsaktørernesåledes ny tysk importkapacitet– og gerne fra 2012.Den eksisterende kapacitet isystemet har været optimeretsiden oktober 2010, så Danmarkog Sverige har kunnet importereen mindre mængde tysk gas.Dette har sikret europæiskegasmarkedspriser og afhjulpetegentlige forsyningskriser indtilnu, om end Energinet.dk i dettidlige forår her i 2013 har måtteterklære såkaldt early warning pågrund af et meget koldt forår ogkortvarige produktionsnedbrud iNordsøen.Udover at optimere på det eksisterendesystem har Energinet.dk derfor investeret i et nyt udbygningsprojektmod Tyskland,som modsvares af trinvise tyskeudbygninger i 2013-2015.Projektets omfangDet samlede projekt kaldes i dagligtale Ellund-Egtved projektet.Det består af• et 30” rør fra Frøslev til Egtvedparallelt med det eksisterende24” rør• en kompressorstation i Egtved• et par mindre IT-projekter.Det nye rør skal sammen meddet eksisterende sikre en kapaciteti transmissionssystemet på700.000 Nm 3 /h fra Tyskland. Detnye rør omfatter ca. halvdelen afprojektets samlede budget.Kompressorstationen skal sikreen trykstigning fra de 60 bar,som gassen leveres med ved dendansk-tyske grænse, til det tryk,der er nødvendigt, for at gassenkan føres hele vejen til Gøteborg.Den nye kompressorstation erplaceret på Energinet.dk’s områdei Egtved. Med placeringen iEgtved opnås den bedste løsningmed stor fleksibilitet, herunder atkompressorstationen er placeretmidt i krydset i det danske naturgastransmissionssystem.I praksisbetyder det, at kompressorstationenkan anvendes til at ”suge ogblæse i alle retninger”.Budgettet for det samledeprojekt er 1,5 mia. kr. Projektet ersamfinansieret af EU, det europæiskegenopretningsprogramfor energiområdet; op til 50 %finansieres af EU.Et projekt til tidenFor et stort og kompliceret projektsom Ellund-Egtved projektet,der involverer rigtig mangeeksterne og interne interessenter,indeholder meget ny teknik, ogsom gør transmissionssystemetbåde mere fleksibelt, men ogsåmeget mere komplekst, vil dervære en stor risiko for, at budgetog tidsplan skrider.Indtil nu har projektet kørt ihenhold til tidsplan og budget,og de store bygge- og anlægsopgaveri projektet er helt gennemført.Projektet skal være fuldtfærdigt og i drift den 1. oktober2013, og den tidsplan holder. Detgælder både landledning, kompressorstationog IT-projekter.Der er endda tid til at få gennemførten prøvedriftsperiode på2-3 måneder, hvor Energinet.dk’steknikere og ikke mindst KontrolcenterGas får mulighed for atprøvekøre anlægget. Formålet erat få lært anlægget at kende, førdet sættes i operationel drift.At Energinet.dk når i mål tiltid, budget og specifikation,betyder dog ikke, at der ikke harværet udfordringer undervejs.Udfordringer med totalentrepriseKompressorprojektet er udførtsom en totalentreprise.Totalentrepriser er en fordel,hvis man er i stand til, utvetydigtog uden risiko for misforståelser,at beskrive, hvad man ønsker,systemet skal kunne. Det er utopiat forestille sig, at det kan ladesig gøre, når det er den førstekompressorstation i transmissionssystemeti Danmark, og nårtransmissionssystemet med kompressorstationengøres væsentligtmere komplekst. Det har derforværet vigtigt at sikre Energinet.dkstor indflydelse og indsigt i designetaf kompressorstationen.Detailprojektet er udarbejdet iMünchen. Dette har givet noglelogistiske, sproglige og kulturelleudfordringer. Men fra starten afprojektet blev der opnået en fællesforståelse med leverandørenaf projektet. Det er opnået vedat prioritere tæt samarbejde medleverandøren meget højt helt frastarten af projektet, bl.a. ved atafholde regelmæssige projekteringsmøder,hvor alle tekniskespørgsmål, der var værd at drøfte,blev drøftet; møder, der kunlykkes, hvis alle deltagere mødervelforberedte op.Og jo, det kræver en massemandetimer. Men pga. de mangemøder er det lykkedes at få designet,opført og nu næsten idriftsaten kompleks kompressorstation,hvor den ønskede funktionalitetog kvalitet er opnået.Samarbejdet meddriftsorganisationenEn anden stor udfordring er samarbejdetmellem projektorganisationenog driftsorganisationen.Projektets egne folk bruger alderes tid på projektet; driftsorganisationenhar den daglige driftat passe og skal prioritere dette.Helt fra starten af projektet harder været sat fokus på samarbejdet,og der har været rigtigmange medarbejdere i gasdivisionen,som har haft en rolle iprojektet.Målet har været helt klart: atnår vi fik nøglerne til det nyeanlæg, skulle det være lige såvelkendt for de personer, der harderes daglige arbejde med anlægget,at færdes i det som at gå ind isin egen stue.Nej, der er ikke sat sofaer op ikompressorstationen, og det skalder heller ikke. Men det er lykkedesgennem prioritering, uddannelseog målrettet samarbejdemellem både ingeniører, teknikereog kontrolcenterpersonale atsikre, at vi kommer i mål.Nu bestemmer trykket,fremover bestemmer viHidtil har gassens vej i transmissionssystemetværet bestemt aftrykket. Vi har fået gassen ind fraNordsøen ved Nybro ved 78 bar.Så er der tryk nok på systemet tilde behov, der har været. Skullegassen komme fra Tyskland, ertrykket i hele systemet blevetsænket. Stadig har gassen fundetsin vej, styret af trykket og flydtderhen, hvor trykket var lavest.Når kompressorstationen kommeri drift, kan vi bestemme overgassens vej.Kontrolcentret kan vælge –hvis markedets aktører ønskerdet – at suge gassen fra Tysklanduden at reducere trykket i restenaf systemet. Kontrolcentret kanvælge at kombinere gassen fraTyskland med gas fra Nordsøeneller fra gaslagrene. Eller vælgeblot at lade gassen flyde fra Nordsøenuden nogen trykforøgelse.Mulighederne er der.I forhold til projektet er udfordringernebl.a. at sikre:• at Gas Scada-systemet er tilpasset,så det er muligt at udføredisse scenarieskift, uden atmiste overblikket over det samledetransmissionssystem• at det ikke giver risici for personereller anlæg, hvis teknikkensvigter• at brugerne har de nødvendigeværktøjer til rådighed til atbeslutte, hvor gassen skal sugesfra og til.Overdragelse til driftOm et par måneder er det muligtat styre gassen, og det giver nyemuligheder og giver en størreforsyningssikkerhed i det danskegastransmissionssystem.Den 1. oktober 2013 aflevererprojektorganisationen – efterca. fire års hårdt arbejde og 1,5mia. kr. – deres hjertebarn til dendaglige drift.Om forfatterenStig Richard Hansen er seniorprojektlederi anlægsprojekteri Gasdivisionen i Energinet.dk.Stig er den ene af to projektlederepå kompressorprojektet og harbl.a. i hele Ellund-Egtved projektetansvar for koordinering medinterne interessenter i projektet.Stig har mange års erfaring iEnerginet.dk med modtagelse afprojekter i driftsorganisationen.Forfatteren har det fulde ansvar for denneartikel. Den Europæiske Union fralægger sigethvert ansvar for brugen af oplysningerne ipublikationen.Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet10 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 11


M i k r o k r a f t v a r m eM i k r o k r a f t v a r m eAf Allan Nikolaj Jørgensen,DONG EnergyBilledet viser en af de 20 installationeri Varde-området, hvor mikrokraftvarmeanlæggeter koblet sammenmed en traditionel gaskedel,der fungerer som backup og somsupplerende varmekilde.Test af mikrokraftvarme i stor skala i private hjem125.000 driftstimer med anlæg til naturgas har har reduceret hver afde 20 husstandes CO 2-udledning med mere end 1,5 ton.20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg,baseret på brændselsceller,der producerer el og varmetil private husstande, har sidenfebruar 2012 været i drift hosforbrugere i Varde-området.De 20 installationer har sammenlagtkørt over 125.000 timer,svarende til mere end en fyringssæsonfor hvert anlæg. Driftserfaringerneer meget positive – bådefor forbrugere og producenter.Brændselscellesystemerneforbruger naturgas og producererel (0,9 kW) og varme (1,6 kW).Systemerne har gennemsnitligtproduceret 5.000 kWh el og10.000 kWh varme, svarende tilhhv. 120 % og 54 % af det årligeforbrug i et gennemsnitshus. Denresterende varme er produceretpå husstandens eksisterendenaturgaskedel, som er bibeholdt itestperioden. Overskydende el ereksporteret til nettet.Afprøvningen af anlæg hosværterne i Varde er som planlagtafsluttet 1. maj 2013.Stor effekt – stor tilfredshedAnlæggene har haft en stor effektpå husstandenes energiforsyning.Samlet har anlæggene produceretmere end 100.000 kWh el og200.000 kWh varme.Beregninger fra Dansk GastekniskCenter viser, at husstandensCO 2-udledning i gennemsnit erreduceret med mere end 1,5 ton,svarende til ca. 25 % af husstandensårlige udledning til el,varme, transport mv.Anlæggene er installeret somled i demonstrationsprojektetDansk Mikrokraftvarme, hvor etkonsortium udvikler og tester mikrokraftvarmeanlæghos privateforbrugere på Lolland og i Varde.Der har blandt anlægsværternei Varde været udbredt tilfredshedmed at have deltaget i projektetog en rundspørge blandt dem hargivet gode tilbagemeldinger.Langt størstedelen af testværterne(94 %) angiver, at dehar været glade for at deltage iprojektet. De fleste (75 %) harløbende delt deres oplevelser iprojektet med venner og kollegaer.53 % har fremvist systemeti deres hjem til mere end 20 privategæster. Langt størstedelen aftestværterne (94 %) ville deltage ien lignende demonstration.Det er således både positive ogkonstruktive tilbagemeldinger fraværterne til virksomhederne bagafprøvningen i Varde, nemlig SE,DONG Energy, Dansk GastekniskCenter og Dantherm Power.Testanlæggene i Varde er nudemonteret og sendt til analysehos Dantherm Power. Testværternefår teknikrum og evt. tag- ogmurgennemføringer retableret.Brug for bedre designDer er dog behov for at lægge enindsats i at udvikle designet afanlægget for at overbevise fremtidigekøbere, idet kun halvdelenaf værterne (56 %) fandt designetaf anlægget acceptabelt for etkommercielt produkt.”Tilbagemeldingerne omkringdet nuværende design var dogforventet, da fokus i denne omgangprimært har været på at fåudviklet og afprøvet de tekniskeaspekter af systemerne” udtalerprojektleder ved Dantherm Power,Mads Møller Melchiors.At afprøve ny teknologi iprivate husstande har været enlærerig proces for alle involveredei Dansk Mikrokraftvarme. ForDantherm Power har det fagligeudbytte bl.a. især været inden forintegration af systemerne i husstandenescentralvarmesystem.Det har givet værdifulde erfaringerat arbejde med systemerne isammenhæng med husstandensøvrige elementer og bl.a. bidragettil at forbedre styringen afsystemerne, særligt i situationer,som ligger langt fra, hvad mankan forvente i et velkontrolleretlaboratoriemiljø.God effektivitetFra september til april har systemernei gennemsnit kørt 85 %af tiden. Et par enkelte systemer,hvor der enten var specielt mangeudfordringer med integrationen ihusstandens centralvarmesystem,eller hvor en inverter måtte sendestil reparation, trækker kraftigtned i statistikken.El-effektiviteten i drift har igennemsnit været 33 % LHV overperioden. Den totale virkningsgradvar i gennemsnit 96 % LHV.Flere af systemerne har deltageti test af et virtuelt kraftværk gennemDONGs Power Hub-løsning,hvor systemet styres gennem deneksisterende internetforbindelseuden ekstra hardware. Potentialetfor de virtuelle kraftværker at være med til at balancereelnettet, så gasproduceret el kanunderstøtte en højere andel afvindkraft ved at sikre produktionen,når det ikke blæser.Jesper Themsen, adm. dir. vedDantherm Power udtaler:”De erfaringer, vi har fået fraafprøvninger af anlæg i regi afDansk Mikrokraftvarme, vil nublive integreret i næste generationaf mikrokraftvarmeanlæg.Sammen med en optimeringaf omkostninger skal de dannegrundlag for det næste demonstrationsprojekt,DanthermPower er en del af. Det er etfælleseuropæisk projekt benævntEne.field. Her er Dantherm Powerløbende i forhandlinger med interesseredeenergiselskaber om atstille mere end 100 prototyper ophos private forbrugere ved udgangenaf 2014”.Den fremadrettede udviklingBlandt mere tekniske opgaver erat reducere serviceintervallet (p.t.to gange årligt) og at forbedre systemetsoppetid og moduleringsevnevæsentligt, oplyser projektlederved Dantherm Power, MadsMøller Melchiors.Styringen af moduleringen skali første omgang optimeres til atfølge husstandens elforbrug påtimebasis og efterfølgende, så derer mulighed for at deltage i etvirtuelt kraftværk.På installationssiden harDantherm Power fået gode inputfra de involverede installatørerom, hvordan installation ogforsendelse af systemerne kanhåndteres mere hensigtsmæssigt.Del af national afprøvningMikrokraftvarmeanlæg i de enkeltehusstande i områder udenfjernvarmeforsyning er medDansk Mikrokraftvarme undernational afprøvning.Et brændselscellebaseret mikrokraftvarmeanlægkan indgå i husstandensom erstatning for gasogoliefyr og forventes fremtidigtat blive solgt som miljøvenligindividuel el- og varmeforsyning.Erfaringer med installation ogdrift af anlæggene er derfor vigtigviden i forbindelse med den udfordring,der nu ligger i at udbredeanlæggene til forbrugerne.Projektet Dansk Mikrokraftvarmeer baseret på en finanslovsbevillingpå 50 mio. kr. fra 2007 ogforventes afsluttet i 2014. Projektetadministreres i dag af Klima-,Energi- og Bygningsministerietsenergiforskningsprogram EUDP.Konsortiet bag projektet bestårbl.a. af en række producenter afbrændselscellekomponenter og-systemer samt elselskaber.Udenlandske perspektiverAksel Hauge Pedersen, konsulentved DONG Energy Innovationscenter,udtaler:”Brændselscellerne har væretlænge undervejs, men flere lyspunkterkan ses i horisonten fremmod et kommercielt gennembrud.Teknologien har demonstreretsin duelighed”.I Japan findes i dag mere end20.000 husstande med installeredebrændselsceller.”Det tyske Callux-projekt med800 demonstrationsanlæg og vorteget danske demoprojekt medgodt 50 anlæg har vist resultater,der fuldstændigt har levet op tilde stillede mål f.s.v.a. teknologi.Omkostningerne er de seneste5-6 år reduceret overordentligtmeget, men skal fortsat halveres,før de fuldstædigt kan konkurreremed de mere traditionelle formerfor energiforsyning af parcelhuse”,siger Aksel Hauge Pedersen.Dantherm Power, DTU ogDONG Energy er med i det næsteeuropæiske fremstød frem modkommercialitet, nemlig Ene.Field -projektet. I dette projekt vileuropæiske fabrikanter sammenenergiselskaber o.a. demonstrere1000 brændselscelleanlæg i EUlandeindenfor de næste par år.Et forhold, der ikke tidligerehar været fokus på, er brændselscellernesrolle i forbindelse med”smart grid”-begrebet. Der skalske nye tiltag for at balancere dentiltagende mængde fluktuerendefornybar energi, og her kommer”smart grid” på tale.Brændselsceller kan her yde etvæsentligt bidrag, ved i tilfældeaf el-behov at kunne produceretil det offentlige elnet.Mere information om projektet kanfindes på http://www.dmkv.dk.12 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 2013 13


V E - t e k n o l o g iV E - t e k n o l o g iAf Aksel Hauge Pedersen,konsulentFig. Energistrømme forvindkraft til metan.Økonomi ved Power2GasKraftig reduktion i anlægspriser og ikke mindst politiskvelvilje er forudsætningen for kommerciel drift.Man møder ofte spørgsmålet, omder virkelig kan være økonomi iat konvertere vindkraft til gas?Der betales i forvejen en ”merpris”for vindkraft. Skal man nuogså til økonomisk at understøttekonvertereingen til gas i form afbrint - eller i form af metan (naturgas)eller flydende kulbrintertil transportsektoren?Set i det perspektiv er svaretklart nej, men der er flere faktorer,der alligevel taler for, atPower2Gas-konverteringen skaltages seriøst.I en fremtid, hvor vores elproduktionhovedsagelig vil væredækket af vindkraft, vil der delsvære behov for en overkapacitetaf vind, og dels et bedre matchmellem produktion og forbrug(som ”smart grid”-begrebet måskekan løse).Der vil derfor ofte forekommeperioder, hvor vi får overproduktionaf vindkraft. Et forhold,der i dag som hovedregel kanhåndteres via vore udlandsforbindelserog reduceret produktionpå centrale kraftværker, men i enfremtid med udbygget vindkrafti de lande, vi omgiver os med, viludlandsforbindelser forventeligtikke kunne løse problemet.Hertil kommer, at der nedlæggesflere og flere af de centralekraftværker.Andre løsninger batter ikkeDer vil være mange nye løsningertil at absorbere overskydendeel, f.eks. eldrevne varmepumperog elbiler. Men det er ikke tiltag,Life time 20 yearsInvestment 1500 €/kWInterest rate 9%Power price x cent/kWhFeed-in tariff 0,0545 €/kWh (115 kr/GJ)Spot market gas 0,0272 €/kWhO&M 3% of investment/yearEfficiency P2G 60%Running hours/year 4000 hoursHeat production (> 200 °C) 12% % of power inputSales price heat 0,05 €/kWhCost for CO 255 €/1000m 3(30 €/ton CO 2)Use of CO 21,5 m 3 CH 4per m 3 CO 2CO 2per kWh CH 40,0033 €/kWh CH 4Heating value CH 410 kWh/m 3Ancillary services 0,006 € per kW per hour (50 kr/MW/time)Tabel: Basisdata for Power2Gas-simuleringsom rækker ud over få timer medoverskud af el i systemet, for sletikke at tale om de perioder, hvorvindstille virkelig vil stille ”smartgrid”-tanken under pres.Power2Gas synes derfor enmeget realistisk metode til at løsede fremtidige problemer medelbalancering. Gassystemet er derallerede og kan rumme overskudsproduktionaf vindkraft iflere måneder.Power2Gas kan dog ogsåkonverteres videre til flydendebrændsler, hvor der heller ikkebliver et deponeringsproblem,men denne teknologi medtagesikke i nærværende artikel.ØkonomienØkonomien for Power2Gas afhængeraf mange forhold, mende to primære er elprisen oganlægsinvestering.En række andre faktorer someffektivitet, drift og vedligehold,levetid, kalkulationsrente oghvad, man kan få for slutproduktet(feed-in tarif hvis der er taleom injicering i gassystemet) spillerselvfølgelig også en væsentligrolle.Bl.a. i forbindelse med deneuropæiske energilagringsforeningEASE (www.ease-storage.eu) og det EUDP-støttede projekt”Green Natural Gas” (2011-2014)er udført mange modeller forøkonomien ved Power2Gas.For et 10 MW anlæg underdanske forhold – og de i tabellenovenfor angivne forudsætninger– som, hvad angår investering ielektrolyse, synes at dække perio-den frem til 2020, bliver konklusionen:- at elprisen skal være lavereend 3 øre/kWh (i 4000 timer/år),for at der er økonomi for produktionaf methan.Den gennemsnitlige markedsprisfor el ligger i dag på 30-40øre/kWh.Udføres en lignende beregning,hvor slutproduktet er brint, nårman tilsvarende frem til, at blotelprisen i halvdelen af årets timerer under 12 øre/kWh, så vil dervære økonomi i systemet.De angivne markedspriserfor el på hhv. 3 og 12 øre/kWhi halvdelen af årets timer vilnæppe nogensinde forekomme.Vejen frem er derfor i stedet atbilliggøre og effektivisere Power-2Gas-systemet.Lang vej igenMed andre ord – der er stadig etstykke vej, før der er økonomi iPower2Gas ud fra dagens markedspriser.Hovedbudskabet til producenteraf elektrolysører og andetudstyr, der kan konvertere el tilgas, er omkostningsreduktion ogmere effektive processer.Anvendes Energistyrelsensfremskrivning af elpriser frem til2030 (40 øre/kWh i 2030), syneskriterierne for økonomisk drift8000 tiner/år at være en investeringlavere end 1300 €/kW for enelektrolysør med en årsnyttevirkningpå 80 %.For produktion af metan skalinvesteringen tilsvarende (ielektrolysør + metanisering) blivelavere end 1000 €/kW.Jf. fabrikanterne synes beggemål mulige at indfri. Tilbage står,at elpriser opfører sig som forventetaf Energistyrelsen, og at øvrigeforhold (se nedenfor omtale afnødvendig politisk medvind)også falder ud til fordel for Power2Gas.Behov for politisk medvindTyskland er globalt førende indenforPower2Gas. I 2013 igangsættessåledes +10 demoanlægmed elbaseret brint og/eller metanproduktion,heraf flere størreanlæg i MW-klassen.I Danmark eksisterer et mindreantal Power2Gas-projekter, hvorDuotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorerDuotec tilbyDer instrumenter og service af høj kvalitetDuotec har 30 års erfaring i branchenDUOTEC A/S • Herstedøstervej 19 • GlostrupTlf: 43 45 91 88 • www.duotec.dkresultatet vil foreligge indenforde kommende par år. Der ersåledes god gang i projekter, hvorovenfor anførte betragtninger omøkonomien kan blive verificeret.Uanset alt dette er der ingenfremtid for Power2Gas uden politiskmedvind, som vil spile denhelt afgørende rolle.Der er i ovennævnte inkluderetdagens tilskud til produktionog injicering af biogas i naturgasnettet,delvis udnyttelse afoverskudsvarme til fjernvarmeog – ikke mindst – set bort fratransmissionspriser og afgifter forden forbrugte elektricitet.Disse forhold skal – politisk set– nødvendigvis falde ud til fordelfor Power2Gas, før man kan taleom kommercialitet.Mere om emnetOvenstående artikel er baseret påAksel Hauge Pedersens indlæg omemnet på Gastekniske Dage 2013i Middelfart. Hans præsentationkan findes på www.gasteknik.dk.14 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 2013 15


G a s t e k n i s k e D a g eG a s t e k n i s k e D a g eAf Jens Utoft,GasteknikGastekniske Dage var i år rykket tilHotel Comwell i Middelfart.Fokus på vækst og grøn gasGasbranchen har langt fra udspillet sin rolle, fremgik det afGastekniske Dage 2013 i Middelfart, som samlede 150 deltagere.Det danske gassystem står foranudvikling - ikke afvikling.Det var hovedbudskabet til deknap 150 deltagere i GastekniskeDage 2013 den 13.-14. maj iMiddelfart, hvor en række indlægfremhævede gassektorens vækstpotentiale.Teknisk direktør i HMN NaturgasI/S, Søren Hylleberg Sørensen,slog allerede i sin indledning fast,at HMN i 2012 har tilsluttet flerekunder, end der er afleveret tilfjernvarmen, og at HMN sælgerstadig mere gas. Toppen er ikkenået endnu, mente han.”De seneste to år har budt påmange nye tekniske udfordringer,herunder integration af biogasi naturgasnettet og variationer igaskvaliteten. Dertil kommer, atvi skal arbejde med komprimeringaf gas til transport”, sagdeSøren Hylleberg Sørensen.Gassystemets centrale rolleGassystemet vil spille en centralrolle i den grønne omstillingog opfyldelsen af den politiskemålsætning om 50 % vindenergii 2020. Det skyldes gassystemetsenorme lagerkapacitet, som giverstor fleksibilitet og dermed mulighedfor at skabe balance i en fluktuerendevindkraftproduktion.”Allerede nu er 45 % af elproduktioneni Danmark baseretpå VE, og målet er, at både el ogvarme skal være 100 % baseret påVE”, fastslog Energinet.dk’s forskningschef,Kim Behnke.”Det betyder, at de gasfyredekraftvarmeværker skal omstilles.Mange supplerer allerede numed solvarme. Men det er ikkeensbetydende med, at vi ikke skalbruge gas. Måltallene er årsværdier.Der er behov for udligningaf den fluktuerende produktion.Kunsten bliver at lave overskydendevindkraft om til gas, derkan bruges på de dage, hvor detikke blæser. Gassystemet er denallerbedste metode til at gemmeenergi.Biogassen fylder meget i Energiforligetog skal sammen medsyngas erstatte den fossile gas.Faktisk tror jeg, at gasforbrugetvil stige”, sagde Kim Behnke.Biogas er som teknologi udviklet,men med termisk forgasninger der behov for større demonstrationsprojekter.Elektrolyseer endnu for dyrt med klassiskteknologi. Her er der behov forudvikling.Billige CO 2-besparelser med gasGassystemet kan levere hurtigeog billige CO 2-besparelser, bl.a.ved konvertering af olie til naturgas.For samme energimængdeudleder naturgas således 25-30 %mindre CO 2end olie.”Konvertering af kulfyredekraftværker til gas vil årligt spare4,3 mio. tons CO 2, og konverteringaf 50 % af oliekunderne tilnaturgas vil årligt spare 60.000tons CO 2. Tilsvarende vil konverteringaf 75 % af procesenergienårligt spare 800.000 tons CO 2”,sagde Susanne Juhl, administrerendedirektør i HMN.”I den brede offentlighed erdet ofte et overset faktum, atgasprisen nu er afkoblet fra olieprisen.Udover en CO 2-besparelseer der som regel en betydeligøkonomisk besparelse ved atudskifte sit gamle oliefyr med etnaturgasfyr”.Susanne Juhl udtrykte dogen vis bekymring for, om det ermuligt at holde liv i gassystemet,indtil der er grøn gas nok til attage over – bl.a. fordi støtten tildecentral kraftvarme falder væk i2018. Det kan betyde, at mangegasfyrede kraftvarmeværker lukker.Fjernvarmen satser meget påafgiftsfri biomasse, men det giveringen elproduktion. Derfor er detvigtigt at se energiforsyningeni en sammenhæng, der sikrerforsyningssikkerheden. Her givergaskraftvarme større fleksibilitet.Meget mere grøn gasEn særlig fordel ved naturgaser, at den på sigt kan erstattes afCO 2-neutral gas, hvilket Energiaftalensforbedrede tilskudsordninghar til formål at bidrage til.Målet er at øge den årlige produktionaf biogas i 2020 til 17 PJ,mod nu 4 PJ.Den afsatte anlægsstøtte tilnye biogasanlæg blev alleredebrugt i 2012, men endnu afventerudbetaling af støtten den endeligegodkendelse fra EU, oplystekontorchef Bodil Harder, projektlederfor Energistyrelsens BiogasTaskforce.Hun forventrede ikke en afklaringpå denne side af sommerferien,men dog inden jul.Energiforliget indeholder ogsåstøtte til anvendelse af VE til proces,enten i form af støtte til anlægeller som støtte til drift, derafhænger af prisen på naturgas.Mere biogas fra MaabjergDanmarks hidtil største biogasanlæg,Maabjerg Biogas, blev sidsteår indviet nord for Holstebro.Anlægget behandler årligt450.000 tons gylle og biologiskaffald fra lokale fødevareindustriertil produktion af 18,6 mio.m 3 biogas.Planen er nu at udbyggebiogasproduktionen til 100 mio.m 3 som led i etableringen af enbioetanolfabrik, kaldet MaabjergEnergy Concept. Det er baseret påden teknologi, der er udviklet afDONG Energy, og vil årligt anvende400.000 tons halm til produktion73 mio. liter bioetanol.Chefkonsulent Poul Lyhne,Vestforsyning, orienterede omprojektet, der netop er blevet miljøgodkendt.Men der er endnuikke truffet beslutning om at gennemføreinvesteringen, som ventesat beløbe sig til over 3 mia. kr.Foreløbigt er målet, at anlæggetskal stå klart i 2016.Det kræver en ombygning afDONG Energys nuværende affaldsfyredeforbrændingsanlæg,der skal levere damp til omdannelseaf halmen til henholdsvis,bioetanol, lignin og melasse.Melassen bruges til at øge biogasproduktionen,mens fiberfraktionenbruges i forbrændingsanlægget.Tyske forsøg med Power2GasDr. Peter Shley fra energikoncernenE.ON orienterede om tyskeforsøgsprojekter med anvendelseaf biogas og brint i naturgasnettet.I Tyskland er der aktuelt ca.100 biogasanlæg med en samletårlig produktion på ca. 600 mio.m 3 biogas, der primært anvendestil elproduktion.Den del, der afsættes til naturgasnettet,tilsættes i stort omfangpropan.E.ON vil i 3. kvartal i år væreklar med et forsøgsanlæg, der kanproducere 360 m 3 brint i timen.Det skal ledes ind på det lokale16 bars gasnet, hvor der eftertyske regler maksimalt må væreet brintindhold på 10 %.Til gasturbiner må indholdetdog kun være 1-5 % og til CNGtil gasbiler maks. 2 %.Da forbruget af gas varierer,er det derfor afgørende at kendegaskvaliteten – også af hensyn tilafregning af slutkunder.Til det formål har E.ON udvikletet simuleringsværktøj, derifølge Peter Shley snart skal testesi Danmark af DGC i samarbejdemed et distributionsselskab.Mere olie og gas i NordsøenMen selv om fokus i øjeblikket erpå de grønne gasser, i takt med atproduktionen fra den danske delaf Nordsøen daler, er der stadigstore mængder af fossile brændstofferi den danske undergrund.Det fastslog Oliver VindexNielsen, senior commercialadvisor i Nordsøfonden, somvaretager statens andel på 20 % iDUC og i alle nye licenser i danskområde.Nordsøfonden blev etableret i2005 og har siden 1. juni væretDanmarks tredjestørste producentaf olie og gas efter Shell ogA.P. Møller Mærsk.Nordsøfonden omsætter for7-8 mia. kr. årligt og investererårligt 1,2-1,6 mia. kr.”Potentialet for nye fund ogfor øget udvinding fra eksisterendefelter er fortsat stort”, menteOliver Vindex Nielsen.Af de seneste 10 boringer iNordsøen har de 9 vist et positivtresultat. Der er ikke tale om kæmpefund,men nogle af dem vilsikkert kunne levere olie og gasved at udnytte den eksisterendeinfrastruktur.Der ser også ud til at væremeget store mængder olie og gasi dybere geologiske lag underkalken – i ca. 4.000 meters dybde.Potentialet vurderes til 1.000 mia.tdr. olie, som måske kan produceresom 20 år. De hidtidige felterrummer ca. 11 mia. tdr. olie,hvoraf der foreløbigt er produceret3 mia. tønder.Præsentationer fra alle indlæggenepå Gastekniske Dage 2013kan findes på www.gasteknik.dk.16Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 2013 17


B i o g a sB i o g a sAf Henrik Rousing,HMN Gashandel A/SEnzymforbedret opgradering af biogasHMN Gashandel A/S står bag ansøgning om EUDP-støtte tildemonstration af enzymbaseret opgradering af biogas.Figur 1 viser resultatet fra et aflaboratorieforsøg med kulsyreanhydrase.Som det fremgår afgrafen, opretholder de i polymerfilmbeskyttedeenzymer (Biocatalystdelivery system) deres evne tilat omsætte CO 2langt bedre endenzymer uden denne beskyttelse(soluble enzyme). Bemærk, at testanlæggeter designet til at fjerne75-80 % af CO 2’en, idet testenshovedformål har været levetid ogydelse på enzymerne. Til biogasopgraderingskal designet fjerne > 95% af CO 2’en.Et af de politiske mål i Energiforligeter bl.a. at øge udnyttelse afgylle og affaldsprodukter til biogasproduktionog på den mådenedbringe CO 2-udledningen.Biogassen kan anvendes bådedirekte på kraftvarmeværker tilkombineret el- og varmeproduktion,og efter Energiforligetdistribueres den til slutkunder (irenset udgave) via naturgasnettet.Det har affødt nye fokusområderfor gasbranchen.I skrivende stund afventer enrække biogasprojekter i Danmark,at EU notificerer Energiforligetstilskudsregler. Vi forventer, at notifikationenvil være startskuddet,som igangsætter projekter 1) .OpgraderingBiogas består typisk af en tredjedelCO 2og to tredjedele CH 4(metan) og skal renses til minimum97,3 % CH 4, inden det kansendes ind i naturgasnettet.Denne rensning foregår i et opgraderingsanlæg.I Danmark harvi p.t. kun et anlæg i drift 2) , ogdet er placeret i Fredericia. Ikkealle kan få lov til at se anlægget,men i udlandet findes ca. 150 opgraderingsanlæg,så vi må trækkepå erfaringer herfra. Fortvivl ikke,for både leverandører og biogasproducenteri udlandet viser1) I denne sammenhæng ses bortfra projekternes generelle udfordringmed hensyn til finansiering.2) Som renser gas forudset til naturgasnettet.3) www.iea-biogas.net4) Se også faktaboks side 20stolte deres anlæg frem.CO 2’en kan fjernes fra biogassenved forskellige teknikker. Dekan opdeles i tre: skrubbere, membranerog adsorption. De to sidstehar et forholdsvis stort metantab iprocessen, men er prismæssigt attraktive,så de anvendes fortrinsvistil små biogasanlæg.Skrubberne er baseret påCO 2’ens evne til at reagere med etandet stof (absorption), og de kanigen opdeles i tre typer: vandskrubning,organisk skrubning(med glykoler) og kemisk skrubning(med aminer).IEA Bioenergy, Task 37 – Energyfrom biogas and landfill gas– har udgivet en rapport, ”Biogasupgradingtechnologies – developmentsand innovations” 3) ,som giver et ganske godt overblikover biogassernes sammensætning,og hvilke tiltag der skalgøres for at rense gassen.Rapporten kan anbefales somlæsning for den, som ønsker etoverblik over teknikker til rensningog opgradering uden atende i rene doktorafhandlinger.Enzymer til opgraderingRapporten ser også på udviklingeri opgraderingsteknologien, herunderen metode, der anvenderenzymer til biogasopgradering.Et enzym, kaldet kulsyreanhydrase,har været kendt somaccelerator for CO 2-absorption oghar været studeret i årtier. Kulsyreanhydraseer et af de hurtigsteenzymer kendt i naturen og er tilstede i alle levende ting.En af enzymets funktioner ertransport af CO 2ind og ud afkropsvæv som lunger og muskler.Enzymets manglende evne til atforblive aktivt i længere perioderi industrielle processer, hvor derbl.a. forekommer høje temperaturer,ændrede pH-værdier ogurenheder, har indtil nu forhindretenzymets kommercielleanvendelse.Det amerikanske firma Akerminhar løst problemet medenzymets levedygtighed i industrielleprocesser ved at indkapsledem i en unikt beskyttende polymerfilm,der sikrer enzymerneforlænget levetid i hårde industriellemiljøer.Stort potentialePotentialet er stort, især når vitaler om opgradering af biogas.Enzymet virker som en katalysator,der accelererer den selektiveabsorption af CO 2i flydendeopløsninger. Det er så effektivt, atdet reagerer med opløst kuldioxidover 100 gange hurtigere end denhurtigste aminopløsning.Enzymet kan arbejde sammenmed mange typer opløsninger,herunder den billige kaliumkarbonat-(og saltvand)opløsning. Imodsætning til vandskrubbere ogorganiske skrubbere, der arbejderved 10 bar tryk, kan opgraderingenske trykløst.Der er et besparelsespotentialealene ved ikke at skulle komprimereCO 2-andelen af biogassen.Og i forhold til kemiske skrubbere(som også er trykløse) ervarmebehovet heller ikke så storti regenereringsfasen, i særdeles-hed, hvis den kemiske skrubningogså omfatter svovlbrinten ibiogassen.Derudover har kaliumkarbonatlavere håndteringsomkostninger,idet den kan sendes og lagressom et tørt produkt. Kaliumkarbonatnedbrydes til uskadeligeprodukter, som ikke kræver særligbortskaffelse.Akermin Inc.Akermin er en bioteknologivirksomhed,placeret i St. Louis, Missouri,USA, som er fokuseret påat udvikle økonomiske ”Carbonmanagement-teknologier.”At de taler om carbon management,skyldes at Akermin ikke erensidigt fokuseret på biogasopgradering,men også på fjernelseaf CO 2i mange andre processer,fx røggasrensning (CCS), behandlingaf skifergas og gas, forudsettil produktion af LNG, ammoniakproduktionog til raffinaderiapplikationer.Akermin har lavet omfattendelaboratorieforsøg gennem deseneste år (se Figur 1) og er nuved at skifte fra laboratorieforsøgtil fuldskalademonstration påforskellige markeder.Senest har Akermin installeretet industrielt relevant pilotanlægtil fjernelse af CO 2fra røggas påNational Carbon Capture Center,som ligger i forbindelse med etkraftværk i Wilsonville, Alabama.Etableringen af referencedata harkørt et par måneder med succes,og den egentlige test af den enzymbaseredeteknologi vil starteinden for kort tid.Enzymerne, Akermin anvender,kommer – man fristes nærmesttil at sige selvfølgelig – fraNovozymes.NovozymesDanske Novozymes er verdens førendeinden for bioinnovation ogsælger mere end 700 forskelligeprodukter i 130 lande. Velkendteeksempler er enzymer til vaskemidlerog fremstilling af andengenerationsbioethanol.Novozymes og Akermin hardrøftet mulighederne for at etablereet testanlæg i Europa.Via vores netværk med Novozymesblev HMN opmærksomherpå, og kontakten til Akerminblev skabt.ProjektetMed HMN som projektleder harvi i samarbejde med DGC søgt tilskudfra EUDP-midlerne til et fuldskalaanlæg,der skal demonstrereopgraderingsteknikken på biogasunder markedsmæssige forhold.Akermin vil være leverandøraf forbrugsstoffer til projektet (depolymerfilmbeskyttede enzymer)samt udvikle og designe opgraderingsanlægget.Novozymes vilsom underleverandør til Akerminlevere enzym, ligesom Akerminvil bruge en lokal underleverandør,som har erfaring medpetrokemiske anlæg og opgraderingsanlæg,til at konstruere ogfabrikere anlægget.Projektets tidsplan, med tilsagnfra EUDP-midlerne, er meddesign og bygning af anlæg iførste halvår 2014, igangsætningsommeren 2014 og afsluttendefunktionstest august 2014, hvorefterden egentlige driftsperiodebegynder.Projektet har brug for enanlægsvært, og vi har løbendehaft kontakter til Avedøre Spildevandscenter,som har et potentialefor yderligere biogasproduktion.Avedøre SpildevandscenterSom anlægsvært har AvedøreSpildevandscenter (AVSC) enrække fordele.AVSC har en igangværendeproduktion af biogas (ca. 2 mio.m 3 CH 4), som anvendes i en gasmotortil el- og varmeproduktion.I sommerhalvåret kan AVSC ikkeudnytte hele spildvarmen og harset på muligheder for at sendebiogas ud på naturgasnettet.Med et gasmotoranlæg sombackup til opgraderingen vilAVSC ikke være så hårdt ramt> > >18 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 2013 19


B i o g a sB i o g a sEnzymforbedretopgraderingaf biogas ...på økonomien, hvis der i indkøringsfasenvil være nedbrud ellerstop på grund af ændringer påanlægget, som hvis anlægsværtener en biogasleverandør, hvoreneste mulighed er afsætning tilnaturgasnettet.Samtidig har AVSC mulighedfor at øge sin gasproduktion vedtilførsel af industrielt affald, somkan speede gasproduktionen op.SucceskriterierProjektet er sikkert i mål, når viefter projektets afslutning kandokumentere, at denne teknikkan anvendes til opgraderingmed færre omkostninger pr.opgraderet m 3 biogas end andrekendte teknikker.Der er langt endnu, og derforer projektet afhængigt af tilskudfra EUDP-midlerne, for teknikkener stadig for dyr i forhold til konventionelleopgraderingstekniker.Delmål for projektet er øgetviden om opgraderingsprocessen,så det efter projektet bliver muligtat konstruere opgraderingskolonneri det optimale forhold mellempris og effekt. Et andet delmål erat bekræfte teorien om, at enzymerneog indpakningen heraf- forsyning i systemSonWin -sætter din naturgas i systemCHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DKbliver billigere ved at ”industrialisere”fremstillingsprocessen.HMN NaturgasJeg er flere gange blevet spurgt,hvorfor HMN Naturgas går ind isådan et projekt.Svaret er egentlig ganske simpelt:Vi vil gerne vil have biogasind i naturgasnettet. Og alt, hvadder kan tilføre mere økonomi tilbiogasproducenterne, successivereducere deres omkostninger vednettilslutning og opgradering,vil alt andet lige øge tilgangen afbiogas til naturgasnettet. Så vi ogbiogasproducenterne har sammeinteresse, og biogasproducenternebliver mere vores partnere påvej til det fossilfrie samfund endet forretningsområde.Og så er det jo lidt sjovt atkunne være med til at præge udviklingenpå biogasopgradering.Vi glæder os til at vise anlæggetfrem for alle, som har en interessei opgradering af biogas.Installationen af kolonnerne tilrøggasrensning på National CarbonCapture Center, Wilsonville, Alabamai USA.Fakta om enzymerEnzymer er biomolekyler, der katalyserer(dvs. forøger hastigheden af)kemiske reaktioner. Enzymer virker,ligesom alle andre katalysatorer, vedat sænke aktiveringsenergien for enreaktion (E aeller ∆G‡). Dette forøgerreaktionshas tig heden dramatisk, såden i de fleste tilfælde er flere millionergange hurtigere end hastighedenfor sammenlignelige ikke-katalyseredereaktioner.Ligesom andre katalysatorer bliverenzymer ikke forbrugt i den reaktion,de katalyserer, og ej heller forandrerde reaktionens kemiske ligevægt.Enzymer adskiller sig dog fra andrekatalysatorer ved at være langt merespecifikke og er kendt for at katalysereomkring 4.000 biokemiskereaktioner.Kulsyreanhydrase (også kaldet carboanhydraseeller karbonatdehydratase)danner en familie af enzymer, derkatalyserer den hurtige omdannelseaf kuldioxid til bikarbonat ogprotoner, en reaktion, der forløberrelativt langsomt uden katalysator.De fleste kulsyreanhydrasers aktivesite indeholder en zinkion, hvormedde klassificeres som metalloenzymer.Flere former af kulsyreanhydraseforekommer i naturen.Det bedst studerede eksempel er∂-kulsyreanhydrase, der er til stede idyr. Den primære funktion for enzymeti dyr er at omdanne kuldioxid ogbikarbonat i henhold til at opretholdesyre-base-balancen i blod ogkropsvæv og muliggøre transportenaf disse stoffer. (Fra Wikipedia.dk)Af Carsten Rudmose,HMN Naturgas I/SEU-udbud på gaskompressorerHMN Naturgas I/S har indgået rammeaftale med italienskleverandør om kompressorstationer til opgraderet biogas.HMN har hen over vinteren gennemførtet EU-udbud på gaskompressorertil opgraderet biogas.Grunden hertil er, at HMNforventer, at nogle af de planlagteog eksisterende biogasanlægvælger at afsætte biogassen pånaturgasnettet i fremtiden.Da HMN er pålagt at etablereog drive de nødvendige tilslutningsfaciliteteromfattende bl.a.gaskompressorer, har det væretnødvendigt at finde en kompetentleverandør af gaskompressorer.EU-lovgivningen påbyder offentligevirksomheder at udbydeleverancer i EU-udbud, nårværdien af ydelserne/leverancenoverskrider en værdi på 400.000Euro.Udbud via EU-portalI december 2012 startede processenved en offentliggørelse afudbuddet via en udbudsbekendtgørelsepå EU-portalen TED (TenderElectronic Daily). Den valgteudbudsform var udbud medmulighed for forhandling efterprækvalifikation af de bydende.Ved fristens udløb havde HMNmodtaget henvendelse fra feminteresserede kompressorleverandører.På baggrund af nogleveldefinerede krav til leverandørerneudvalgte HMN fire leverandører,som blev bedt om at afgivetilbud. Feltet bestod af en italienskog tre tyske leverandører.Rammeaftale om 10 anlægDen 28. januar 2013 modtagHMN tilbuddene, og HMN gennemførtei løbet af marts månedi samarbejde med vores rådgiverGrontmij forhandlingsrunden,hvor uklarheder m.m. i tilbuddeneblev drøftet med de respektiveleverandører.De reviderede tilbud indløbden 8. april 2013, og HMN valgteFornovogas SLR fra Italien somfremtidig leverandør.Den indgåede aftale er en rammeaftalefor levering af op til 10kompressorstationer indenfor 3år med option på levering af etikke fastsat antal kompressorstationerindenfor yderligere 2 år.Solid premiere på energimesse i Bella CenterKlar til bionaturgasi naturgasnettetSiden 1. maj har biogasproducenterhaft adgang til at sendebiogas, opgraderet til bionaturgasud i både distributions- og transmissionsnettetfor naturgas ogdermed sælge gassen på sammevilkår som almindelig naturgas.Det har samtidig åbnet for detudenlandske gasmarked.»Vi har nu et fælles regelsæt, dergør det muligt at handle biogaspå lige fod med naturgas. Biogasproducenternefår hermed mulighedfor at sælge deres biogas pådet internationalt forbundne gasmarkedog opnå den til enhvertid gældende gaspris,« siger SørenJuel Hansen, forretningsstøttehos Energinet.dk til Ingeniøren.Ud over fortjenesten på at sælgegassen kan distributionsselskaberneopnå PSO-støtte, ligesom defår mulighed for at sælge grønnecertifikater til de forbrugere ogvirksomheder, der ønsker et bevispå, at de vælger grøn naturgas.Ved opgradering, hvor det mesteaf CO 2-indholdet fjernes, får biogassende samme brandtekniskeegenskaber som naturgas.Energinet.dk og distributionsselskabernearbejder for, at regelsættetogså skal gælde blandt andetforgasningsgas fra træaffald ogsyntesegas fra eksempelvis vindmøllersoverskudsvind.Foreløbigt er det kun DONGEnergys opgraderingsanlæg i Fredericia,der er tilsluttet naturgasnettet,men flere anlæg er lige påtrapperne.Med besøgende fra 42 forskellige lande, flere end 40nationale og internationale partnere, tilfredse udstillereog en paneldebat med EU’s klimakommissærConnie Hedegaard og klima-, energi-, og bygningsministerMartin Lidegaard fiok Bella Centers nyeenergimesse, Energy Europe, en solid start.Jacob Schmidt, salgs- og marketingdirektør i BellaCenter, er godt tilfreds med den første messe:”Vi er kommet så godt fra start og har fået skabtfundamentet for et nationalt og internationalt udstillingsvinduefor den vedvarende energiindustri.Samtidig har vi fået vist nødvendigheden af et arrangementaf denne karakter, selv i en industri dernetop nu gennemgår en turbulent tid. Derfor håbervi også, at det politiske klima omkring industrien ermere afklaret næste år, så der er arbejdsro og overskudtil vidensdeling og godt købmandsskab.”Energy Europe holdes næste gang den 22.-24.maj 2014 i Bella Center.Se mere på www.energy-europe.dk.20 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 21


G a s d i s t r i b u t i o nG a s d i s t r i b u t i o nAf John Bo Siemonsen,HMN Naturgas I/SInjektion af biogas i gasnettet giver nyeopgaver for distributionsselskaberneBehov for ændring af nuværende håndtering af brændværdi og omregningaf drift m 3 til normal m 3 (Nm 3 ).Hidtil har gaskunderne været tilknytteten Energinet.dk måler- ogregulatorstation (M/R).Fra de enkelte M/R-stationerhar vi fået oplysninger omgassammensætningen og månedsbrændværdierne(valide forafregning).For kunder med bælggasmålereer omregningen til normal m 3(Nm 3 ) foretaget centralt.For kunder med konverteringsudstyrforetages omregningenfra drift m 3 til normal m 3 ud framålt tryk og temperatur samt denindkodede gassammensætning påstedet.Med baggrund i oplysningerfra Energinet.dk om gassammensætningenfor de enkeltestationer har DGC på vegne afgasselskaberne overvåget, at omregningenfra drift m 3 til Nm 3 , setpå årsbasis, har ligget inden for ±0,25 %.De syv sæt gasdataSåfremt beregningerne viser, atgrænsen ikke længere kan overholdes,er gassammensætningenskiftet i konverteringsudstyret ihenhold til ”Naturgasselskaberneskontrolmanual for kontrol ogopdatering af gasdata i konverteringsudstyr”.Der er, når der harværet behov, fastlagt nye gasdata.Vi har pt. syv sæt gasdata, benævntgasdata 1 – gasdata 7, derbenyttes på Nordsøgas.Kundernes gasforbrug korrigeresfor månedsbrændværdi formånedskunder. Ved årsafregnedekunder omregnes årsforbrugettil månedsforbrug. Omregningenforetages ud fra oplysningerom, hvorvidt kundens forbrug ergraddageafhængigt eller konstant.Brændværdi og omregningDet nye, der sker, hvis der injiceresbiogas i distributionsnettet, erat distributionsselskaberne selvskal tilvejebringe data for delsomregning af drift m 3 til Nm 3 ,dels data for opgørelse af månedsvalidbrændværdi til afregning.Der skal således foretages enregistrering af det løbende forbrugsamt af kvaliteten af den gas, dertilføres de enkelte energidistrikter.Ligeledes bliver oplysningerom kundernes forbrugsmønster,der tidligere har haft begrænsetbetydning, mere aktuelt på grundaf den store forskel i energiindholdetmellem den injiceredebiogas og Nordsøgas (gasdata1–7). Energiindholdet fremgår aftabellen nederst på siden.Figuren øverst på næste sideviser brændværdi for gasdata 1–7,der har været anvendt i konverteringsudstyrog brændværdifor biogas. Det fremgår også, atder har været små variationer påbrændværdi for gasdata 1–7 set iforhold til biogas.Da gasforbruget er væsentligtstørre om vinteren end om sommeren,og at produktionen afbiogas må forventes næsten konstant,vil det betyde, at indholdetaf biogas er væsentlig større omsommeren. Det er derfor ikkelængere ligegyldigt, hvornår denenkelte kunde anvender gas.Nye opgaver ved afregning• Foretage grundig analyse afforbruget på det pågældendeledningsnet for at kunne fastlægge,hvorledes biogassen vilstrømme.• På baggrund heraf, opdelesledningsnettet i energidistrikter,der afspejler udbredelsen afbiogassen.• Etablere måleudstyr, der løbenderegistrerer mængder oggassammensætning. Registreringenanvendes til at beregneden flowvægtede brændværditil månedsafregning. Dettegælder for hvert energidistrikt.Det indebærer typisk, at derskal etableres et gasmålesystemog udstyr til bestemmelse afgassammensætningen.• Opbygge oplysninger om kunder,der forbrugsmæssigt falderuden for de tidligere nævntekategorier. I den forbindelsekan det komme på tale at flyttekunder fra årsaflæste til månedsaflæste.Fjernaflæsning afde pågældende kunder vil ogsåEnergiindhold Biogas Nordsøgas Forskel i %Øvre brændværdi kWh/m 3 n10,76* 12,146** 11,4*Biogas der netop overholder krav til Wobbetal på 14,1 kWh/Nm 3** Gennmsnit for 2012, Egtvedforbedre mulighederne for korrektafregning. Hvis der ikkeforetages denne opdeling vilen årsafregnet kunde, der kunbruger gas i en mindre periodeom sommeren, modtage tynderegas, men vil blive afregnetfor en væsentlig federe gas.Omvendt vil forbrugere, derkun benytter gas som spidslast,når det er koldt, blive afregnetfor en gas, der er tyndere endden gas, der faktisk er leveret.• Levere data om gassens kemiskesammensætning til konverteringsudstyrhos kunder medet tryk, der er større end 4 bar.Det skal sikre, at der ikke påføresvæsentlige fejl i forbindelsemed konverteringen fra driftm 3 til Nm 3 .Risiko for fejlSåfremt der er indkodet Nordsøgas(gasdata 1 - 7) i konverteringsudstyret,men der i stedetstrømmer biogas, påføres en fejl.Fejlen, der er trykafhængig, fremgåraf nedenstående figur.Udover at gennemføre ovenståendepunkter skal man væreopmærksom på, at der skalopbygges rutiner, der fangerløbende ændringer i kundernesforbrug.Kommer der en ny lidt størrekunde på nettet, skal forudsætningernegenvurderes og måskekorrigeres. Ligeledes vil en virksomhedslukningkunne gøre detnødvendigt at ændre på energidistrikterne.Overvågning af gaskvalitetenUdover opgaver, der knytter sigtil afregning, skal der udføres enrække målinger, der knytter sig tilden leverede biogas.Der skal etableres et måleudstyr,der registrerer mængder ogkvalitet af den leverede biogas.Der skal etableres et afspærringssystem,så biogas, der ikkeopfylder kvalitetskravene, fastlagti gasreglement C12, bliver afvist.I C12 er der krav til kontinuerligmåling af:a. Wobbeindeks (øvre),b. vanddugpunkt, ogc. svovlbrinte (H 2S).og til periodevis måling af:a. Brændværdi (øvre),b. densitet,c. ilt (O 2),d. kuldioxid (CO 2),e. ammoniak (NH 3),f. siloxaner, samtg. odorantkoncentration ihenhold til ”Retningslinjer forodoranttilsætning og kontrol afodorantindholdet”, feb. 2004.FremtidssikretSTRÅLE-VARME- på gas eller vand• Kvalitetspaneler• Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!VEST 7568 8033 ØST 4585 361122 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 23


B i o g a sB i o g a sAf Torben Kvist,Dansk Gasteknisk Center a/sFigur 2. De specifikke investeringsomkostningersom funktion afanlægsstørrelsen. Enheden er pr.normalkubikmeter rå biogas.(Fra SGC Rapport 2013:270).Opgradering af biogas til naturgaskvalitetSvensk undersøgelse gennemgår fordele og ulemper ved anvendelse afforskellige teknologier fra mere end 200 anlæg.Dansk Gasteknisk Center a/s hardeltaget i en referencegruppe foret svensk udviklingsprojekt, derhavde til formål at undersøge ogbeskrive kommercielt tilgængeligeteknologier til opgradering afbiogas til en kvalitet, så den kanafsættes via naturgasnettet elleranvendes til køretøjer.Det vil i praksis sige, at biogassensCO 2-indhold reduceres,så den opgraderede biogas haret metanindhold på 98 % ellerhøjere. Denne artikel giver et kortresumé af det udførte projekt.Hvad er biogasopgradering?For at biogassen kan afsættes tilf.eks. naturgasnettet, skal denhave egenskaber svarende til kravenetil naturgas.Disse krav varierer en smule fraland til land. De danske krav erbeskrevet i Gasreglementets afsnitC12. Her er der ikke beskrevet etspecifikt krav til metanindholdet,men det er beskrevet indirekte iform af en nedre grænse for wobbetalpå 50,8 MJ/Nm 3 . Det svarertil et metanindhold på minimumca. 97,3 %.Der stilles en række andre kravtil biometan, som den opgraderedebiogas kaldes, bl.a. tilladesmaksimalt 5 mg/m 3 n svovlbrinteog at gassen er tørret, så der ikkeer risiko for kondensation.Opgraderingsteknologierne,der er beskrevet i det følgende, vilkunne leve op til disse krav.Status for opgraderingOpgradering af biogas er langt frany teknologi. Der er i dag mereend 220 anlæg rundt om i verden.De to store foregangslandeer Tyskland og Sverige med hhv.96 og 55 anlæg.Det fremgår af Figur 1, at derfindes en række forskellige teknologiertil opgradering af biogas,men der er tre teknologier, derdominerer markedet. Det er hhv.vandskrubbere, PSA (pressureswing adsorption) og kemiskeskrubbere. Der er desuden enrække forskellige leverandører påmarkedet.Rapporten nævner i alt 18forskellige leverandør af disse treopgraderingsteknologier. Forudende nævnte findes der en danskleverandør af kemiske skrubbere,nemlig Ammongas, der p.t. erved at idriftsætte et opgraderingsanlægi Norge.Foruden de tre mest almindeligeteknologier findes der isærto, som også anvendes kommercielttil opgradering af biogas. Detdrejer sig primært om membrananlægog fysiske skrubbere, der erbaseret på et organisk opløsningsmiddeli stedet for vand som ivandskrubbere.Membrananlæg har tidligereprimært været anvendt, hvorkravet til metanindholdet erlavere, end det er i Danmark. Idag findes der dog anlæg i drift,der leverer gas med kvalitet, somogså tilfredsstiller de danske krav.EnergiforbrugDe forskellige opgraderingsteknologierhar hver deres fordele ogulemper.Figur 1. Udviklingen i antallet af opgraderingsanlægsamt den anvendteteknologi. Kun anlæg, der er i drift,der er medtaget.(Fra SGC Rapport 2013:270).Elforbruget for aminskrubberer kun ca. halvdelen af de øvrigeviste teknologier. Til gengæld haraminskrubbere et forholdsvisthøjt varmeforbrug til regenereringaf skrubbermediet.En betydelig del af dennevarme kan dog genindvindes oganvendes, hvor der måtte være etvarmebehov, f.eks. til opretholdelseaf den ønskede temperatur ireaktoren, hvor biogassen produceres.Fra de øvrige opgraderingsteknologiervil det ofte også væremuligt at genindvinde en del afelforbruget i form af varme fraisær kompressoranlæg.Selve processen for aminskrubberkører oftest ved atmosfæretryk.I det elforbrug, der er angiveti Figur 2 for aminskrubbere,er elforbrug til komprimering til5 bar(a) inkluderet. Ved dette trykvil gassen kunne afsættes via naturgassystemetsdistributionsnet.Dette er medtaget for at kunnelave en nogenlunde fair sammenligningaf elforbruget.InvesteringerAnlægsinvesteringen er megetafhængig af anlægsstørrelsen.Det fremgår af Figur 2, derviser de specifikke investeringsomkostningersom funktion afanlægsstørrelsen. For store anlæger investeringen stort set densamme for de forskellige teknologier.Der er desuden en tendenstil, at membrananlæg er mestattraktiv for de mindre anlæg.I rapporten understreges det, atder er tale om budgetpriser, og atman bør indhente priser for hvertenkelt projekt.Af figuren kan man aflæse, atden specifikke investeringsprisfor et anlæg med kapacitet på1.000 kubikmeter biogas pr. timeer omkring 2.000 € / m 3 /h. Dvs.investeringen er 2 mio. € eller 15mio. kr. Det ses dog også, at derer en betydelig spredning afhængigaf teknologi.Sammenligning af teknologierneFælles for de undersøgte teknologerer, at de alle, under normaleomstændigheder, er i stand til atopnå en metankoncentration, derer tilfredsstillende for det danskegassystem.Det kan dog være en udfordring,hvis ilt og kvælstofindholdeti den rå biogas er for højt. Detskyldes, at ingen af teknologierneer i stand til at separere disse stofferfra metanen i betydelig grad.Ilt har en ødelæggende virkningpå aminer, og det bør genereltundgås, at der introduceresluft til biogassen.Metantabet er forholdsvist højtfor PSA-anlæg – typisk omkring1,8 - 2 %. Tabet for vandskrubberanlæger omkring 1 % for nyeanlæg, mens det for aminanlæger mindre end 0,1 %. Metantabetrepræsenterer en mistet potentielindtjening, men udgør også enemission af drivhusgas i form afmetanemission.Klimaeffekten kan elimimeresved at fjerne metan i CO 2-fraktionen. Det sker typisk ved,at metanen oxideres til CO 2. Etsådant oxidationsanlæg vil væreoverflødigt på aminbaseredeopgraderingsanlæg pga. det lavemetanslip.Hvorvidt man skal vælge denene eller den anden teknologieller leverandør bør vurderes forhvert enkelt projekt. Én faktor,der dog vil være af stor betydninger, i hvilken grad der er en lokalafsætningsmulighed for varmenfra opgraderingsprocessen.NettilslutningForuden selve opgraderingen erder også omkostninger forbundetmed selve nettilslutningen, nårbiogas skal afsættes via naturgasnettet.Dette indebærer stikledninger,måling og kontrol afgaskvalitet samt eventuel komprimeringaf biometanen, hvis detikke kan afsættes i distributionsnet.Dette har dog ikke været endel af det gennemførte projekt.Hele rapporten ”Biogas upgrading– Review of commercialtechnologies” (SGC Rapport2013: 270), kan downloades fraSGC’s hjemmeside, www.sgc.se.Rapporten er skrevet af FredricBauer, Christian Hulteberg, TobiasPersson og Daniel Tamm. Rapportengiver en god beskrivelse affysikken og kemien, der udnyttesi de forskellige teknologier.24 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 25


G a s t i l t r a n s p o r tG a s h i s t o r i eHMN’s adm. direktør Susanne Juhlhavde medbragt saksen i en specialdesignettaske, da trafikministerHenrik Dam Kristensen (S) skulleklippe snoren til HMN’s gasfyldestationi Skive - den første døgnåbne iDanmark.Nu kan gasbilertanke naturgasdøgnet rundtTrafikministeren åbnedeHMN’s nye gasfyldestationi Skive. Flere ventes at følgeefter i løbet af året.Af Jens Utoft, GasteknikSkive Kommunes beslutning omat satse på biogasbiler til bl.a.hjemmeplejen er baggrunden for,at trafikminister Henrik Dam Kristensen(S) mandag den 22. aprilåbnede landets første døgnåbnegasfyldestation i byen.Tankanlægget er etableret afHMN Gassalg A/S, og kundernekan benytte alle gængse kreditkorttil at betale for gassen.Prisen er fastsat til 10 kr. pr.Nm 3 - det samme, som hos NaturgasFyn i Odense, der dog kunhar åbent i dagtimer på hverdage.En gasbil, der kører på naturgas,udleder ca. 20 % mindre CO 2enden tilsvarende benzinbil. Med bionaturgas,som snart kommer udpå nettet, er den CO 2-neutral.30 % billigere end benzinMens en liter benzin p.t. kosterca. 12,50 kr., koster en tilsvarendeenergimængde naturgas ca.8,50 kr. – en besparelse på ca. 30%. Besparelsen kræver dog en delkilometer for at opveje merudgiftentil anskaffelse af en gasbil.Derfor opfordrede HMNformandJens Grønlund i sinvelkomst ministeren til at hjælpemed at nedsætte registreringsafgiftenpå de miljøvenlige gasbiler.Det fik han dog ikke nogetsvar på, men ministeren glædedesig over det samarbejde, der eretableret mellem Skive Kommuneog HMN om at sætte gang i meremiljørigtige energiformer tiltransportsektoren.”Naturgas til køretøjer som enovergang til anvendelse af biogaskan være et vigtigt brohoved påvejen frem mod et CO 2-neutraltsamfund, hvilket skal være enrealitet i 2050. Netop transportsektorener nemlig et af de storeområder, hvor vi kan gøre enmarkant forskel i forhold til klimaet”,sagde ministeren.Et led i Skives energipolitikSkives borgmester FlemmingEskilden (V) glædede sig oversamarbejdet med HMN Naturgas.”Dette er endnu et skridt henmod vores mål om at gøre SkiveKommune CO 2-neutral i 2029.Vi vil gerne gå forrest, og derforhar vi som den første kommune iDanmark anskaffet os gasbiler – ialt otte styk. Vores Park og Vejafdeling får Danmarks første gaslastbil,socialafdelingen har købten gasminibus til handicapkørsel,og yderligere seks gasminibusserer i udbud og forventes at rulle påvejene i Skive Kommune i 2013”,sagde Skive-borgmesteren.I de kommende år vil der kommeflere døgnåbne gasfyldestationerrundt om i Danmark. Dennæste opføres i Fredericia i juni afNaturgas Fyn. Der er planer omyderligere mindst 10 i løbet af iår, heraf flere i København, hvorE.ON etablerer gasfyldestationeri samarbejde med kommunen,som også satser på biogas.HMN bygger flere stationerAdm. direktør i HMN NaturgasI/S, Susanne Juhl, gav tilsagn omat medvirke til en landsækkendeudbygning af gasfyldestationer:”Det siger sig selv, at en enkeltdøgnåben tankstation ikkeer nok, hvis man vil have fleregasbiler i Danmark. Men manskal jo starte et sted, og i løbet afde kommende år vil vi opføre enstribe tilsvarende stationer, hvorenhver kan tanke døgnet rundt.På langt sigt kan man sagtensforestille sig tankstationer rigtigmange steder i landet, da vijo allerede har et vidtforgrenetnaturgasnet, hvorfra gassen kanpumpes direkte ud til stationerne.”Fyldestationen i Skive er etableretuden offenlige tilskud, menmed det primære mål at indhøsteerfaringer med etablering af tilsvarendeanlæg rundt i landet.I Energiforliget er der afsat 20mio. kr. til bl.a. fyldestationer tilanvendelse af gas til transport.Adm. direktør for HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, holdt den officielleindvielsestale. Her flankeres hun af GASmuseets direktør Hanne Thomsen ogbestyrelsesformand Bent Kornbek. (Foto: John Thorn)Gashistorien i nye rammerIndgangen er mørk og skummelog med mærkelige lyde, somman ikke kan se, hvor kommerfra. Som dengang, da byens gaderkun var svagt oplyst af tællelys.Men så fik vi gaslyset, somgjorde det muligt at færdes meresikkert på gader og stræder - og iøvrigt udvide arbejdstiden.Sådan oplever besøgende nuden nye udstilling på GASmuseeti Hobro - fra Chaos til GAS.Over 100 var mødt frem, damuseet fredag den 3. maj markeredefærdiggørelsen af 1. etape afen stor ombygning og en markantfornyelse af sine udstillinger.Godt 15 mio. kr. er det lykkedesGASmusset at samle tilfinansiering af projektet fra bl.a.gasselskaberne, kommunen, RegionNordjylland og fra EU.Susanne Juhl, adm. direktør forHMN Naturgas I/S glædede sig isin indvielsestale over at kunnebyde indenfor i et GASmuseum,der favner både historien, nutidenog fremtiden.”Ikke bare er energien bragt upto date. Det er formidlingen også.Udstillingerne er lagt an på atlære os noget på en indbydendeog tilgængelig måde. Derfor erder særlig grund til at pege påde nye digitale muligheder, somgiver elever og studerende mulighedfor at suge til sig, lave øvelserog selv formidle videre”.GASmuseet blev på initiativ afGashistorisk Selskab etableret i1998 i det tidligere Hobro Gasværk,som kommunen stilledetil rådighed og har siden startenhaft Hanne Thomsen som leder.Primus motor fra starten vardaværende næstformand for NaturgasMidt-Nord, Bent Kornbek,som siden starten har været formandfor GASmuseets bestyrelse.Han glædede sig over denudvikling, museet har gennemgåetog takkede for den støtteog brede opbakning, museet haroplevet gennem årene.”Gas vil også fremover være envigtig del af energiforsyningen”,sagde Bent Kornbek. ut-Besøgende på GASmuseet kan låneen iPad, som undervejs i udstillingengiver supplerende oplysninger.For 25 år sidenPluk fra Gasteknik juni 1988Reception i NGCMed virkning fra 1. april 1988 blevcivilingeniør Aksel Hauge Pedersenudnævnt til direktør for Nordisk GastekniskCenter, men først den 17. majkunne han rykke ind i egne kontorerpå Dr. Neergaards Vej i Hørsholmi umiddelbar nærhed af sin gamlearbejdsplads, Dansk Naturgas.I den anledning var der den 17. majarrangeret en reception hos DONG.Mange ville gerne hilse på den nyudnævntedirektør og samtidig udtalegode ønsker for det kommende arbejdei NGC, så der var stor tilstrømningog mange lykønskningstaler.Aksel Hauge Pedersen vil fortsat beklædeposten som sekretær for DanskGasteknisk Forening, ligesom hanssekretær Britta Juel Jonathanson er flyttetmed til NGC, hvad der vil glædeDGF’s medlemmer.Fusion mellem gasforeningerPå generalforsamlingen i ForeningenDansk Gas 10. maj i København opfordredeformanden, Oberst Frits G.Tillisch, foreningens medlemmer tilat give bestyrelsen mandat til at videreførearbejdet med sammenlægningaf foreningen med Dansk GastekniskForening og Dansk Gas Brancheforeningunder det fælles navn DanskGas Forening.Brancheforening fejrede 50 årDansk Gas Brancheforening markeredepå sin generalforsamling 10. maji København foreningens 50 års jubilæum.Den egentlige jubilæumsdager den 15. juni, men på denne dag ermange medlemmer endnu ikke kommethjem fra Verdens konferencen iWashington. For adskillige månedersiden fastlagde man derfor datoen,lidet anende, at der netop denne dagskulle være folketingsvalg.I sin beretning beklagede formandenErik F. Hyldal, at foreningens ønskertil etableringen af et Dansk GastekniskCenter ikke var blevet fulgt, oglå dermed i sine betragtninger tæt opad formanden for Foreningen DanskGas, Frits G. Tillisch.26 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 32 • 2013 2012 27


B r a n c h e n y tB r a n c h e n y t / N a v n eNaturgas Fyns resultat over budgetNaturgas Fyn koncernen kunne for regnskabsåret2012 notere et overskud efterskat på 46 mio. kr., hvilket var markantover budgettet og til trods for en rækkebesluttede prisnedsættelser på bl.a. distributionstariffenog forsyningspligtprisen.i 2011 var resultatet 60 mio. kr. Resultatethar medført en yderligere nedsættelseaf distributionstarifferne med 10 % pr.1. april 2013. Desuden vil Naturgas Fynfortsætte investeringerne i udvikling ogproduktion af grønne gasser til naturgasnettetog af markedet for gas til transport.Blandt de allerede offentliggjorte projekterer Danmarks største bionaturgasanlægved Korskro samt åbningen af landetsførste kommercielle gastankstation i Fredericiadenne sommer. Desuden forventessåvel anlæg ved Holsted som Brande, derbegge har opnået anlægstilskud fra regeringensbiogaspulje, påbegyndt i 2013.HMN tjente 132 mio. kronerDanmarks største gasselskab, HMN-koncernen,der ejes af 57 kommuner, komud af 2012 med et overskud efter skat på132 mio. kr. Forventningerne til resultatetfor 2013 er på samme niveau.Trods flere prisnedsættelser og øget konkurrencegasselskaberne imellem samti forhold til andre brændsler, har HMNnedbragt sin gæld med 500 mio. kr. – fra1,2 mia. kr. til 707 mio. kr.”Vi har sænket distributionstariffernemed gennemsnitligt 22 % per 1. januari år, og vi ved, at gaspriserne får et hugnedad per 1. maj. Alligevel har vi en forventningom også i år at kunne skabe etgodt resultat ,” siger bestyrelsesformandfor HMN Naturgas I/S, Jens Grønlund.DONG fik god start på åretDONG Energy fik i 1. kvartal 2013et driftsresultat (EBITDA) på 4,6 mia.kr. mod 3,6 mia. kr. i 1. kvartal 2012.Stigningen skyldtes primært en højereindtjening fra vindaktiviteterne, højereolieproduktion og lavere omkostninger.Resultat efter skat blev 0,5 mia. kr., hvilketvar 1,8 mia. kr. lavere end 1. kvartal2012, hvor der blev indregnet avanceved salg af virksomheder på 2,0 mia. kr.efter skat, primært vedr. Oil Terminals.Nettoinvesteringer udgjorde 5,2 mia. kr. i1. kvartal 2013 mod 2,0 mia. kr. i sammeperiode året før, hvor der var frasalg for2,8 mia. kr., oplyser selskabet.Danske offshorefirmaer speeddatedeKnapt 200 repræsentanter frahele offshoreindustriens forsyningskæde– fra små leverandørerog specialister til operatørerneMaersk Oil og Hess samt detstatslige olieselskab i Angola,Sonangol – har i dagene 15.-16.maj deltaget i den anden udgaveaf olie- og gasindustriens storespeeddating-arrangement, Oil &Gas International Business2BusinessEvent 2013 (OGIB) i Esbjerg.OGIB byder på mulighed for atmøde potentielle kunder, leverandørerog partnere ved personligemøder a 15 minutters varighed.Deltagerne har på forhåndhaft mulighed for at sammensætteet individuelt mødeprogrammed op til 17 møder på en dag.”Mit indtryk fra samtaler medBioraffinaderi i Vestjylland godkendten række af deltagerne er, at derer skabt et stort antal direkte ogpersonlige kontakter mellemvirksomheder i branchen, somkan udmønte sig i senere kontrakterog partnerskaber. I sit andetår er OGIB desuden blevet mereinternational, idet andelen afudenlandske deltagere fra i alt 13lande er steget fra 16 til 22 %”,siger direktør for Oil & Gas i Offshoreenergy.dk,Peter Blach.Succesen med OGIB i Danmarksførende offshoreby,Esbjerg, medfører, at Offshoreenergy.dker ved at udbrede deteffektive business-to-businesskoncepttil vækstmarkeder udenfor Danmark. I februar samlede ettilsvarende arrangement i Nuuk,Grønland 120 deltagere.Miljøstyrelsen og HolstebroKommune har godkendt miljøogenergiprojektet ”MaabjergEnergy Concept” ved Holstebro,oplyser DR Midt&Vest.Anlægget skal omdanne halmtil bioethanol, der kan blandesi bilbrændstof. Projektet vilmedføre investeringer i milliardklassenog kan skabe 4.000 jobsunder anlægsfasen og dereftercirka 2.200 varige arbejdspladser,når anlægget er færdigt.Maabjerg Energy Concepthandler om at bygge verdens førstefuldskala 2. generations bioethanolanlæg,baseret på halm,og at anvende restprodukternei DONG Energys eksisterendekraftvarmeværk og et eksisterendebiogasanlæg, der samtidigtudbygges til et af verdens største.Miljøstyrelsens godkendelsebetyder blandt andet, at MaabjergEnergy Concept kan nå atansøge EU om medfinansiering.Bag projektet står de lokaleforsyningsselskaber og DONGEnergy, der dog endnu ikke hargodkendt investeringen.Peter I. Hinstrup 25-års jubilæumPeter I. Hinstrup- tegnet af Jens Hage.Dansk Gasteknisk Centers 25-årsjubilæum 13. juni er samtidig PeterI. Hinstrups personlige 25-årsjubilæum som direktør i DGC.Som første medarbejder ogdirektør har Peter sat kursen forDGC’s faglige og forretningsmæssigeudvikling, og løbendetilpasninger af DGC’s strategi harsikret, at virksomhedens fagligeprofil har udviklet sig i takt medenergipolitikken og ejernes behov.Etableringen af Testcenter forGrønne Gasser i 2012 er et godteksempel på dette.Gennem adskillige år har Petersom sekretær for DGF’s bestyrelseserviceret DGF og væretdrivkraften i DGF’s sekretariatog foreningens årsmøder, som ide senere år har udviklet sig tilteknopolitiske gaskonferencer.Via DGC’s medlemskab afMarcogaz og GERG og via DGF’smedlemskab af IGU har Peterarbejdet ihærdigt i disse organisationersbestyrelser og sørget foraktiv dansk deltagelse i relevanteeuropæiske og internationaleudvalg og projekter, for dervedat trække gasteknisk viden hjemtil Danmark. Også World EnergyCouncils danske afdeling har imange år haft Peter som sekretær.Formidling af gasteknisk vidensamt oplysning om gassystemetsvigtighed i energiforsyningenhar altid været en vigtig aktivitet,ligesom Peter gennem mangeår har deltaget i planlægningenaf gasbranchens internationalekonferencer, herunder især WGCi 1997, Egatec i 2011 og senestIGRC 2014, som alle afholdes iDanmark.Efter 25 år på posten har PeterI. Hinstrup valgt at træde tilbagefra sin stilling som direktør forDGC i løbet af september 2013.Han fylder 65 år den 11. juli.Peter vil dog forsat arbejde forDGC, indtil IGRC er afholdt iseptember 2014.JKJDONG Energy samler forretningsområderDen 46-årige koncerndirektør iDONG Energy, Morten HultbergBuchgreitz har fra 1. maj overtagetansvaret for Customers &Markets ved en sammenlægningaf de to forretningsområder EnergyMarkets (handel med energi)og Sales & Distribution (kunderelationer).Han får dermedansvar for 1600 medarbejdere ogmere end halvdelen af DONGEnergys samlede omsætning.Udnævnelsen har samtidigbetydet et farvel til Lars Clausen,der har været direktør forDONGs salgsafdeling gennemseks år efter en tidligere karrierei topledelsen hosShell i London.Morten HultbergBuchgreitz er uddannetpå CBS iKøbenhavn og komtil DONG i 2002fra en stilling somkonsulent hos KPMG. Før da varhan analytiker hos Nordea. SidenAnders Eldrups exit i foråret 2012har Morten Hultberg Buchgreitzogså været stedfortrædende koncerndirektøri Wind Power.I øvrigt forlader de sidsteDONG-medarbejdere det gamlehovedsæde i Hørsholm 1. juli.Birnbaum er fratrådt i HOFOREn organisationsændring har betydet, atAstrid Birnbaum 6. maj fratrådte sin stillingsom forsyningsdirektør for Varme & Bygasi HOFOR A/S, som i januar blev dannetved en fusion mellem Københavns Energiog en række andre forsyningsselskaber ihovedstadsområdet. HOFOR vil fremoverkun have én teknisk direktør, Per Jacobsen,der hidtil har været forsyningsdirektør forvand, spildevand og vedvarende energi.Astrid Birnbaum blev i 1983 ansat i det, derindtil 1999 hed Københavns Belysningsvæsen.Siden 2006 har Astrid Birnbaum væreten del af virksomhedsledelsen. 1. januar2008 blev hun forsyningsdirektør for Varme& Bygas og fik dermed ansvar for 160.000bygaskunder. Samme år blev hun valgt sommedlem af Dansk Gas Forenings bestyrelse.Ny teknisk direktør i Naturgas FynHenrik Mygind Søndergaard er fra 1. april2013 ansat som ny teknisk direktør i NaturgasFyn, hvor han med reference til bestyrelsenfår ansvaret for at styrke og videreudviklekoncernens distributionsaktiviteterpå såvel privat- som erhvervsmarkedet ogeffektivt skabe større synlighed omkringgassens rolle generelt. Henrik MygindSøndergaard har en fortid hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han siden 1992 har bestridtflere lederposter; siden 2003 i en rolle somGenerel Manager og fra 2006 som Directori Maersk Drilling. Han afløser Gert Nielsen,der er fratrådt fra samme dato.Ny leder af energirådgivning på FynNaturgas Fyn har fra 1. maj ansat MetteSmedegaard Hansen som leder af afdelingenEnergirådgivning, hvor hun vil få ansvaretfor at videreudvikle Naturgas Fyns indsatspå området for energibesparelser med rådgivningtil såvel privatkunder som erhvervog kommuner. Mette Smedegaard Hansenhar senest været ansat som afdelingslederhos Dansk Fjernvarme, hvor hun primærthar beskæftiget sig med energirådgivning.Ny i Bionaturgas Danmarks bestyrelseJens Møller Nielsen, Vice President GlobalProduction, Novozymes, er nyt medlem afbestyrelsen i Bionaturgas Danmark A/S, derhar tidligere formand for Dansk Landbrugog præsident for Landbrugsraadet, PeterGæmelke, i formandsstolen. BionaturgasDanmark A/S er et helejet datterselskab iNaturgas Fyn-koncernen og er en nøgleaktøri den danske biogasudbygning.28 Gasteknik nr. 3 • 2013 Gasteknik nr. 3 • 2013 29


N y t f r a I G UD a n s k G a s F o r e n i n gAf Peter K. Storm,fhv. generalsekretær i IGUSort uheld, men succes!De amerikanske værter for LNG 17 i Houston havdeudvidet programmet med flere relevante emner.Jeres klummeskriver har ikke væretalt for heldig med de senereLNG konferencer.Da LNG 16 skulle finde stedi Algier strandede jeg og mangeandre i Frankfurt på grund af denislandske askesky. Konferencenblev gennemført men kun medknap halvdelen af de tilmeldte.Dagen før afrejsen til LNG 17 iHouston i sidste måned måtte jegaflyse på grund af sygdom, somikke gav mulighed for at rejse.Sjovt nok blev LNG 17 alligevelen succes, og som jeg skrevi januar blev alting stort, somamerikanerne havde lovet.Som tidligere omtalt skulleman tro, at det efterhåndenvelkendte skifergas eventyr i USAville tage vinden ud af interessenfor LNG, men tværtimod.Der var stor tilstrømning afbåde delegerede og udstillere ogikke mindst betydningsfulde foredragsholderefra nær og fjern.Programmet udvidetAt man som noget nyt havdeudvidet programmet til også atindeholde andet end teknik oghandel, såsom blandt andet LNGi transportsektoren samt finansielle,lovmæssige og kontraktmæssigeforhold i LNG industrien,var åbenbart også vellykketog er kommet for at blive.På det sociale område var detindendørs rodeo i det kæmpestoreudstillingscenter noget retenestående og typisk amerikanskfor dem, der var tilbage ved USA’sfarewell party, for mange vartilsyneladende rejst inden afslutningenpå LNG 17.De amerikanske arrangører ogmine kolleger i styrekomiteen fordisse konferencer har udtrykt stortilfredshed med resultatet. Detvar vel at forvente. Men også defå delegerede, som jeg har været ikontakt med, har udtrykt begejstringfor arrangementet.LNG X konferencerne blivertilsyneladende ved med at vokseog overgår efterhånden WGCkonferencerne.Kina valgt som værtsland i 2019LNG 18 finder sted i Perth,Australien i april 2016 og somtidligere nævnt skulle styrekomiteenpå et møde i Houston vælgeværtslandet for LNG 19 i foråret2019. Valget stod mellem Kina,Korea og Malysia.Kina blev valgt, og det var eftermin mening et rigtig godt valg.Dels fordi LNG-importen til Kinastiger og stiger, og dels fordi Kinai modsætning til Korea og Malaysiaaldrig før har været vært foren LNG X konference.LNG sikrer fremtidenTjaa, som bekendt har det danskeeventyr med LNG hidtil ikkeværet den store succes på grundaf kolapset af det europæiskegasmarked.Men jeg tror på, at naturgassenhar en fremtid som det enestefossile brændstof, der vil indgåi en grøn fremtid, og LNG hargjort gassen til en vare på linjemed olie, så naturgas ikke merebehøver at være afhængig aflange og dyre pipelines, som dettidligere var tilfældet.DIXIPeter K StormBestyrelseFormand:Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/STlf.: 3954 7000oap@naturgas.dkSekretær:Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2016 9600pih@dgc.dkNæstformand:Peter A. HodalEnerginet.dkØvrige medlemmer:Anders ZeebergVaillant A/SHenrik RosenbergMogens Balslev A/SAstrid BirnbaumFlemming JensenDONG EnergyBjarke PålssonNaturgas FynPer LangkildeGastech-Energi A/SSekretariatc/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 1199csh@dgc.dkKassererMette JohansenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 9759mjo@dgc.dkGasteknikRedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formandSøren H. Sørensen, HMN NaturgasBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiGastekniske DageFaglig ansvarlig:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 3746mla@dgc.dkJette D. GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s,Tlf.: 2146 6256jdg@dgc.dk.Forslag eller ideer til andre fagligearrangementer er velkomne.Kommende konferencerDGF årsmøde 2013 /Gaskonference 201314.-15. november 2013Hotel Scandic, Sydhavnen, KøbenhavnDGF på internettetwww.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af GasteknikNye medlemmerMichael GrønCommercial ManagerCemtec FondenSmedevej 12 A, 9440 AabybroJesper DalsgaardIngeniør,HMN Naturgas I/SByvolden 10, 2740 SkovlundeJeppe DanøMarkedsdirektør,Energinet.dkGrønnevang 27, 2970 HørsholmTina Drejer EegMåleingeniør,Energinet.dkSøagerbakken 105, 2765 SmørumRedaktion og layoutJens Utoft, redaktørProfi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595redaktion@gasteknik.dkAnnoncesalgRosendahls MediaserviceBent Nielsen - tlf. 7610 1146salg@gasteknik.dkAbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. momsTryk: Rosendahls, EsbjergOplag: Distribueret 3.550Distribution: Post DanmarkISSN 0106-4355Fødselsdage50 år27. juni 2013Lars OrioFrederiksberg Forsyning A/SNiels Ebbesens Vej 291911 Frederiksberg C11. juli 2013Dorte Gren KristiansenEnerginet.dkBobakken 11, 3140 Ålsgårde9. september 2013Ole SassMax Weishaupt A/SByhøjen 29, 3600 Frederikssund60 år26. juni 2013Jess Bernt JensenEnerginet.dkEskemosegaards Allé 38, 3460 Birkerød29. juni 2013Holger Toftegaard FrandsenHMN Naturgas I/SVestermarksvej 1, 8450 Hammel3. juli 2013Henrik IskovDansk Gasteknisk Center a/sFuglehavevej 104, 2750 Ballerup5. august 2013Susanne WesthDONG Energy Oil & Gas A/SGøngehusvej 4, 2950 Vedbæk28. august 2013Per OffersenKosan Gas A/SEngvangen 6A, 8732 Hovedgård70 år17. juni 2013Lars JacobsenSkovmarken 27, 3450 AllerødAlle runde fødselsdage for foreningensmedlemmer bringes iGasteknik, baseret på oplysninger iforeningens medlems kartotek.Udgives 6 gange årligt:1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -1/11 og 15/12Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 36 - 2013.Materiale til redaktioneninden mandag den 19.august 2013.Redaktionen af dette nummerafsluttet 27. maj 2013.30 Gasteknik nr. 3 • 2013Gasteknik nr. 3 • 201331


Efter36%bESpARElSERenovering med gevinstWeishaupt har renoveret en række naturgasfyredekedelcentraler.Eksempler på anlæg, som Weishaupthar renoveret. Dokumenteret graddagekorrigeretbesparelse:FørVirklund Skole.......................... 31%Virklund Hallen......................... 36%Toftevang Plejecenter.............. 31%Lysbro Voksenskole................ 36%Mariager Fjord Gymnasium.... 25%De gamle centraler er nøje blevet studeret, ogpå basis af disse data, er der med omhu valgten ny anlægsopbygning og foretaget komponentvalg.GasproSA er brugt til at beregneden forventede besparelse. Efter et år i drifter de nye forbrug blevet graddagekorrigeretog sammenholdt med de gamle. Alle har delevet op til de beregnede besparelser og lidttil, hvilket har resulteret i en markant lettelsepå såvel miljøbelastning, som varmebudget.EfterMax Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 | www.weishaupt.dkFørGasteknikNr. 3 • juni 2013Returadresse: Dr. Neer gaardsVej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines