SPILDEVANDSPLAN AALBORG KOMMUNE KLOAKFORSYNINGEN

forsyning.dk

SPILDEVANDSPLAN AALBORG KOMMUNE KLOAKFORSYNINGEN

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse ................................................................................................................................................... 1Sammenfatning og fokusområder ................................................................................................................................. 5Klimaændringer og ”Vision 2100”.............................................................................................................................. 5Centralisering af spildevandsrensningen .................................................................................................................. 8Separatkloakering ................................................................................................................................................... 11Sanering og optimering ........................................................................................................................................... 11Vandrammedirektiv/Miljømålslov............................................................................................................................. 12Forbedret spildevandsrensning i det åbne land ...................................................................................................... 15Tømningsordning for bundfældningstanke.............................................................................................................. 16Recipienterne .......................................................................................................................................................... 171. Indledning................................................................................................................................................................ 221.1 Baggrund for revisionen af spildevandsplanen ................................................................................................. 221.2 Omfang af revisionen af spildevandsplanen ..................................................................................................... 221.3 Procedure og tidsplan for planens vedtagelse .................................................................................................. 231.4 Planens opbygning............................................................................................................................................ 231.5 Planens lovgivningsmæssige grundlag............................................................................................................. 242. Det offentlige spildevandsanlæg ............................................................................................................................. 272.1 Omfang af det offentlige spildevandsanlæg...................................................................................................... 272.2 Visioner for det offentlige spildevandsanlæg..................................................................................................... 282.3 Kloakforsyningens ansvar ................................................................................................................................. 293. Administrative forhold – regler og praksis ............................................................................................................... 303.1 Det offentlige spildevandsanlæg – kloakeringsprincipper ................................................................................. 303.2 Tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg................................................................................................... 30Inden for kloakeret område................................................................................................................................. 30Uden for kloakeret område ................................................................................................................................. 313.3 Private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg.............................. 31Fællesprivate spildevandsanlæg........................................................................................................................ 31Stormatrikler ....................................................................................................................................................... 323.4 Områder, hvor der gives mulighed for, at ejendommes tilslutningspligt og tilslutningsret for overfladevandophæves.................................................................................................................................................................. 323.5 Forbrugerens/grundejerens/vejejerens opgaver og pligter i forhold til egne installationer................................ 333.6 Øvrige administrative regler og praksis............................................................................................................. 34Afgrænsning af det offentlige kloaksystem mod det åbne land .......................................................................... 34Afledning af spildevand fra kolonihaver.............................................................................................................. 34Tilledning af vand til det offentlige kloaksystem fra områder, der ligger uden for spildevandsplanens kloakeredeområder .............................................................................................................................................................. 34- 1 -


4. Fælleskloakerede områder, der planlægges separatkloakeret ............................................................................... 354.1 Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Aalborg Kommunes Spildevandsplan 2005.......................... 354.2 Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Hals Kommunes Spildevandsplan 2002-2013...................... 364.3 Separatkloakering inden en fastlagt dato.......................................................................................................... 364.4 Planlagt separatkloakering i perioden 2012-2016............................................................................................. 364.5 Planlagt separatkloakering ved lejlighed........................................................................................................... 374.6 Generelt............................................................................................................................................................. 375. Recipientområdet .................................................................................................................................................... 395.1 Indledning.......................................................................................................................................................... 39Generelt.............................................................................................................................................................. 39Kystområderne ................................................................................................................................................... 40De ferske vande (vandløb og søer) .................................................................................................................... 415.2 Status ................................................................................................................................................................ 41Kattegats tilstand ................................................................................................................................................ 41Limfjordens tilstand............................................................................................................................................. 42Vandløbenes tilstand .......................................................................................................................................... 43Søernes tilstand.................................................................................................................................................. 445.3 Igangværende og planlagte tiltag...................................................................................................................... 446. Spildevandsrensning............................................................................................................................................... 476.1 Renseanlæg mv. - status .................................................................................................................................. 476.2 Renseanlæg mv. - plan og perspektiver............................................................................................................ 517. Kloakering, sanering og optimering......................................................................................................................... 557.1 Kloakering – status............................................................................................................................................ 557.2 Kloakering – plan............................................................................................................................................... 587.3 Sanering og optimering - status ........................................................................................................................ 587.4 Sanering og optimering - plan ........................................................................................................................... 60Planlagt saneringsindsats (2008-11) .................................................................................................................. 60Planlagt saneringsindsats (2011-) ...................................................................................................................... 617.5 Saneringsindsats generelt................................................................................................................................. 617.6 Optimeringsindsats generelt.............................................................................................................................. 628. Spildevandsbortskaffelse i det åbne land................................................................................................................ 638.1 Indledning.......................................................................................................................................................... 63Afledningsmuligheder og administrationsgrundlag............................................................................................. 658.2 Status og plan på forbedret spildevandsrensning ............................................................................................. 68Oplande, hvor forbedret spildevandsrensning er gennemført............................................................................ 69Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt ejendomme ................................................ 70Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt til nogle ejendomme, men afløbsforhold ikkeundersøgt på alle ejendomme............................................................................................................................ 70Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning endnu ikke er meddelt, og hvor afløbsforhold ikke erundersøgt på alle ejendomme............................................................................................................................ 71Administrative forhold ......................................................................................................................................... 728.3 Tømningsordning for bundfældningstanke........................................................................................................ 738.4 Status og plan for områder med nedsivning...................................................................................................... 74- 2 -


Økonomiske konsekvenser for det nye Aalborg Kommune................................................................................ 9211. Bilagsbeskrivelse................................................................................................................................................... 9511.1 Bilag 1 – Skemaer ........................................................................................................................................... 95Samlede udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg (Skema 1) ............................................................... 95Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet offentlig kloak (Skema 2) ...................................................................... 9511.2 Kortmateriale................................................................................................................................................... 95Oversigtskort ...................................................................................................................................................... 96Bydelsplaner for områder omfattet af det offentlige spildevandsanlæg.............................................................. 96Områder i det åbne land, hvor der planlægges en forbedret spildevandsrensning............................................ 9911.3 Bilag 2 – Miljøvurdering................................................................................................................................. 100- 4 -


Sammenfatning og fokusområderDenne spildevandsplan for Aalborg Kommune, ”Spildevandsplan 2008-19”, erstatter de hidtil gældende spildevandsplanerfor de tidligere Aalborg, Hals, Sejlflod og Nibe kommuner.Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i AalborgKommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og deøkonomiske konsekvenser for Kloakforsyningen.Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både lokalt og regionalt.Spildevandsplanen er Aalborg Kommunes retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme tildet offentlige kloaksystem.Spildevandsplanen beskriver de opgaver, der udføres i Kloakforsyningens regi, det vil sige for takstfinansieredemidler.Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgereog virksomheder.Spildevandsplanens helt centrale mål er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldesi højere grad, end det er tilfældet i dag.Det er Kloakforsyningens mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen tilbefolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom.I Spildevandsplan 2008-19 er der opstillet 8 fokusområder, der påkalder sig særlig opmærksomhed i forbindelsemed spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune.De 8 fokusområder er: Klimaændringer og ”Vision 2100” Centralisering af spildevandsrensningen Separatkloakering Sanering og optimering Vandrammedirektiv/Miljømålslov Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Tømningsordning RecipienterneKlimaændringer og ”Vision 2100”En af de store udfordringer her og nu og i årene fremover er håndteringen af konsekvensen af klimaændringerne.Vandstanden i Limfjorden og vandløbene bliver højere, grundvandsstanden stiger, nedbørsmængderne stiger, derbliver flere ekstreme regnhændelser og vejrsituationer i det hele taget.- 5 -


Klimaændringerne vil resultere i, at det eksisterende kloaksystem oftere overbelastes. Det betyder, at der vil værestørre sandsynlighed for oversvømmede kloakker med terrænoversvømmelser og vand i kældrene. For at formindskeantallet af oversvømmelser skal kloakkerne enten opdimensioneres, eller byområder skal separatkloakeres,hvorefter overfladevandet bortskaffes decentralt ved bortledning, nedsivning eller andet.Klimaændringerne betyder endvidere, at de lavest liggende arealer oftere oversvømmes, og at flere lavtliggendearealer kun kan kloakeres ved etablering af kostbare pumpeløsninger.Det er vigtigt, at vi er meget opmærksomme på at minimere konsekvensen af klimaændringerne i forbindelse medbyudviklingen, herunder udlægning af nye boligområder til bebyggelse og ændringer i eksisterende områder samtudnyttelsen af de lavest liggende arealer.Aalborg Kommune vil i nærværende spildevandsplans planperiode igangsætte undersøgelser, der skal klarlæggenødvendigheden af tilpasningstiltag, som er rettet mod konsekvenserne af fremtidens øgede nedbørsmængder, ekstremregnog vandstandsstigninger. Her skal bl.a. også fokuseres på løsninger, der medfører, at mængden af overfladevand,der skal bortledes via kloaksystemet, nedbringes, d. v. s. etablering af mindst mulig befæstelse, etableringaf permeabel befæstelse, nedsivning af overfladevand, m.v. på egen grund.Klimaændringerne stiller store og ændrede krav til fremtidens kloaksystemer og renseanlæg.Det kloaksystem, som vi etablerer i dag, skal stadigvæk fungere om 100 år. Derfor skal de løsninger, vi vælger, værerobuste. De løsninger, som vi finder frem til i dag, skal også kunne være til gavn for de mennesker, der lever om100 år. Det vil sige, at vi skal være på forkant med udviklingen i klimaet og en række andre samfundsvilkår, somgælder til den tid.Af såvel miljømæssige som økonomiske grunde har spildevandshåndteringen fra omkring 1970 fulgt en planlagt udviklingi retning af centralisering af spildevandsrensning og separatkloakering af byområder.For at stå bedst muligt rustet til at håndtere de fremtidige udfordringer har Kloakforsyningen kigget mere end 100 årtilbage i tiden på klima, miljø- og samfundsforhold og har tilsvarende, ved hjælp af prognoser, kigget 100 år frem itiden.Dette arbejde har resulteret i publikationen ”Vision 2100 – samt udviklingsplan frem til 2020”.Publikationen kan ses her:www.forsyning.dk/Kloak/BrochurerI ”Vision 2100” er der taget udgangspunkt i DMI’s middelscenarie, som vil medføre følgende klimaforhold i 2100:Temperaturstigning + 3-5 0 CSommernedbør - 10-25 %Ekstremnedbør + 10-20 %Vinternedbør + 20-40 %Vinternedbør som sne - 70-90 %Vandstandsstigning + 0,50 mStormaktivitetModerat stigning(Citat fra Miljøstyrelsens pjece: Miljø-tema nr. 28, 2004 - Tilpasning til fremtidens klima)- 6 -


I ”Vision 2100 og udviklingsplan 2020” er der på baggrund af det foretagne analysearbejde fremkommet nogle vigtigestrategier og principper, som danner grundlag for Kloakforsyningens fortsatte arbejde med centralisering af spildevandsrensningenog separatkloakering.Omdrejningspunktet for de strategier, som skal sikre, at ”Vision 2100” realiseres, er således bygget op om de tokendte principper:Central håndtering af spildevandDecentral håndtering af regnvand”Vision 2100” danner grundlaget for den retning, som Kloakforsyningen arbejder hen imod for at sikre miljøet, herundervore boliger/byer, i relation til spildevand og regnvand.Kloakforsyningens ”Vision 2100” er:Vi bidrager til badevandskvalitet overalt i Limfjorden, søer og vandløb - og medvirker dermed til at sikre et rentvandmiljøVi har ingen drikkevands- og jordforureninger som følge af spildevand fra utætte hovedkloakrør – og sikrer dermeddrikkevandet mod forurening af udsivende spildevandVi har et kloaksystem og renseanlæg, der er uafhængig af klimaændringer og ydre påvirkninger - og sikrer dermedhøj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlægVi vælger robuste og effektive løsninger – og sikrer dermed den bedst mulige samlede økonomi”Vision 2100” danner endvidere grundlaget for ”Udviklingsplan 2020” og kommende ”delvisioner” for at nå målene iår 2100.Kloakforsyningens ”Udviklingsplan 2020” indeholder konkrete og målbare mål: Rense for min. 85 % kvælstof og 90 % fosfor Den separatkloakerede andel øges fra 53 % til 56 % (*) De aflastede vandmængder reduceres med 40 % Reducere antal overløbsbygværker med 14 % Reduktion fra 9 til 2 renseanlæg (Jf. analyse af fremtidig renseanlægsstruktur. April 2007)(*): Procentsatserne gælder for tidligere Aalborg Kommune.- 7 -


”Udviklingsplan 2020” er illustreret på nedenstående skitse:Læs mere om ”Udviklingsplan 2020” i publikationen ”Vision 2100 – samt udviklingsplan frem til 2020”.Centralisering af spildevandsrensningenKloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, hvor spildevandsrensningen centraliseres på de 2 store renseanlægved Aalborg, henholdsvis Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Dette medfører, at de mindre renseanlægnedlægges.Herved opnås en robust og fremtidssikker rensestruktur, hvor spildevandet renses på de mest udbyggede og avancerederenseanlæg, og udledningen af renset spildevand kun sker til Limfjorden. De afskærende kloakledninger frade eksisterende mindre renseanlæg dimensioneres således, at mulighederne for by- og erhvervsudvikling i disseområder bliver bedre end i dag. Store virksomheder med særlige krav til spildevandsbehandling, der ønsker at etableresig i Aalborg Kommune, skal dog fortsat placeres i erhvervsområdet i Aalborg Øst i nærheden af RenseanlægØst i overensstemmelse med den overordnede planlægning for Aalborg Kommune.Central håndtering af spildevandet er et bærende princip i ”Vision 2100” og dermed i KloakforsyningensspildevandshåndteringI 2007 er der udført et omfattende analysearbejde vedrørende renseanlægsstrukturen i Aalborg Kommune: ”FremtidigRenseanlægsstruktur, Aalborg Kommune, april 2007”. Analysearbejdet viser, at samtlige 7 mindre renseanlæg aføkonomiske og miljømæssige årsager bør nedlægges, og spildevandet ledes til de 2 centrale renseanlæg ved Aalborg.Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst kan behandle de ekstra spildevandsmængder uden forøgelse af de gældendeudledningstilladelser, og uden at de to renseanlæg udbygges.- 8 -


Afskæringen planlægges at ske senest 2012 for at sikre koordinering med vandplanens miljømålI 2007 er Vadum Renseanlæg nedlagt. Spildevandet ledes i stedet til rensning på Renseanlæg Øst.I perioden 2008–12 forventes nedlæggelse af: Kongerslev Renseanlæg (2008) Mou Renseanlæg (2009) Hals Renseanlæg og Egense Renseanlæg (2010) Nibe Renseanlæg og Halkær Renseanlæg (2011) Dokkedal Renseanlæg (2012)Herefter vil kun Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst være i drift.Når ovennævnte mindre renseanlæg er nedlagt i 2012, vil det netto medføre en årlig driftsbesparelse på ca. 8 mio.kr.Samarbejdsaftalen med Rebild Kommune indebærer, at der også kan nedlægges mindre renseanlæg i Rebild Kommune,således at spildevandet afskæres til Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Dette kan ligeledes ske inden forde gældende udledningstilladelser, og uden at de to renseanlæg udbygges.I perioden fra 1994 til 2007 er der nedlagt 13 mindre renseanlæg i tidligere Aalborg Kommune, og spildevandet erafskåret til de 2 store renseanlæg i AalborgÅrstal Renseanlæg Afskåret til1994 Nørholm Renseanlæg Vest1994 Ajstrup Kirkeby Renseanlæg Øst1995 Klitgård Renseanlæg Vest1997 Ajstrup Renseanlæg Øst1997 Hvorupgård Nord Hvorupgård Syd1999 Vejlen Vadum Renseanlæg2001 Håls Renseanlæg Øst2001 Uggerhalne Renseanlæg Øst2002 Grindsted Renseanlæg Øst2005 Haldager Renseanlæg Øst2005 Hvorupgård Syd Renseanlæg Øst2006 Torpet Renseanlæg Øst2007 Vadum Renseanlæg Øst- 9 -


Vandrammedirektivet og Vandmiljøplan III kan medføre behov for yderligere tiltag på renseanlæggene.Aalborg Renseanlæg Vest, luftfoto 2006Aalborg Renseanlæg Øst, luftfoto 2006- 10 -


SeparatkloakeringKloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernesfra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere, således at regnvandet udledes decentralt. Denne strategi blevindledt i slutningen af 1960’erne. Anvendelse af separatkloakering søges fremmet mest muligt. Ved nye byggemodningerkræves det, at der etableres separatkloakering, og ved alt øvrigt nybyggeri samt i forbindelse med større ombygningeri fælleskloakerede områder anbefales det bygherren at separatkloakere kloakken på grunden. I dag er ca.60 % af kommunen separatkloakeret. Indsatsen skal således rettes mod de sidste ca. 40 %.Separatkloakering er et bærende princip i ”Vision 2100” og dermed i Kloakforsyningens spildevandshåndteringMiljøstyrelsens Miljøprojekter Nr. 1187 og 1188 fra juni 2007 behandler denne problemstilling med spildevandssystemernei Aalborg og Roskilde som cases. Beregninger i rapporterne viser for Aalborgs vedkommende, at såfremtseparatkloakering gennemføres samtidigt med, at der alligevel er behov for at renovere det gamle kloaksystem, blivermerudgiften beskeden. De gennemsnitlige årlige reinvesteringsudgifter i kloaksystemet vil stige med ca. 4 mio.kr. fra ca. 148 mio. kr. til ca. 152 mio. kr. Til gengæld vil driftsudgifterne falde med ca. 27 mio. kr. pr. år, når separatkloakeringener gennemført.Udbredelsen af separatkloakering som kloakeringsprincip vil gradvist medføre, at renseanlæggene tilføres merekoncentreret spildevand, hvorved mulighederne for at rense spildevandet forbedres, samt at recipienterne ikke belastesmed urenset spildevand fra overløb fra kloaksystemet. Sammenlagt vil dette medføre, at belastningen af recipienternemed kvælstof, fosfor og organisk stof reduceres med 40 % i forhold til i dag.Sanering og optimeringOver en 15-årig periode, fra 1994 til 2009, skal ”efterslæbet” inden for kloaksaneringen indhentes, jf. aftaler i1991 og i 1994 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet. Kloaksanering omfatter både afskærendeledninger, detailkloakker, stikledninger, pumpestationer, bygværker og brønde. Aftalen omfatter en reduktionaf ind- og udsivning. Kloakforsyningen arbejder dog på et bredere grundlag for også at forbedre hydrauliskeforhold, vandkvalitet i recipienter m.m. Tidligere Aalborg Kommune har levet op til denne aftale. Da Aalborgsbefolkningstal udgør ca. 3 % af Danmarks befolkning (dette nøgletal er brugt i mange andre økonomiskesammenhænge), skal investeringen i kommunen i perioden 1994-2008 udgøre 540 mio. kr. Der er i perioden1993-2006 allerede investeret 750 mio. kr. – altså mere end svarende til aftalen.Efter 2009 skal kloaksaneringen over en årrække bringes op på en gennemsnitlig årlig reinvesteringstakt på ca.19 km hovedledning, inkl. stik og brønde. Dette er ca. en fordobling af den nuværende reinvesteringstaktFunktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker, pumpestationer mv. skal optimeres, såmålsætningerne for vandområderne i ”Regionplan 2005” bedre kan opfyldes. ”Udviklingsplan 2020” har somkonkret mål, at antallet af overløbsbygværker skal reduceres med 14 %, mens de aflastede vandmængder skalreduceres med 40 %. Ved anvendelsen af forskellige koncepter for renovering af pumpestationer optimeresendvidere energiforbruget, ligesom driftsvenligheden fremmesNordjyllands Amt godkendte i 2005 Forsyningsvirksomhedernes fremsendte handlingsplan for begrænsning afforurening fra regnbetingede udledninger. Handlingsplanen er, med undtagelse af 3 endnu ikke udførte tiltag,- 11 -


ealiseret ved udgangen af 2007. I perioden 2005-07 er der hermed foretaget bygningsmæssige forbedringer afoverløbsbygværker og udbedringer af private fejlkoblinger i kloaksystemet ved 30-35 regnbetingede udledninger.De resterende 3 tiltag er planlagt udført i 2007-08. Samarbejdet med recipientmyndigheden om bl.a. overløbsbygværkernesfunktion set i forhold til vandløbenes kvalitet, æstetik, hygiejne osv. fortsætter i årene fremoverKloaksystemet skal optimeres af miljømæssige og økonomiske grunde. Ledningerne skal have en simpel struktur,og antallet af overløbsbygværker og bassiner til opspædt spildevand skal begrænses til et minimumDet opsøgende arbejde med lokalisering af uvedkommende vand prioriteres højt, og ledningsstrækninger medstor indsivning/udsivning vil blive udskiftet eller strømpeforet. Indsivning af grundvand øger miljøbelastningen afrecipienterne ved at optage noget af den kapacitet, der ellers udnyttes til at føre spildevandet til renseanlæggenefrem for til aflastning via overløbsbygværker under større regnskyl. Endvidere medfører indsivningen, at renseanlæggeneudleder større stofmængder til recipienterne, end det ellers ville have været tilfældet. Den stigendegrundvandsstand medfører stigende mængder af uvedkommende vand. Ved udsivning fra kloakker gennemområder med vigtige grundvandsinteresser er der risiko for forurening af vores fremtidige drikkevandOmråder med mange opstuvninger af kloakvand til terræn og i kældre vil blive prioriteret højt i fornyelsen af afløbssystemetTætte kloakker begrænser rotters mulighed for at finde føde og bygge rede. Rotteangreb på kloakker kan medføreen underminering af vejarealer mv.Vandrammedirektiv/MiljømålslovEU’s vandrammedirektivs bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven fra 2003.MålVandrammedirektivets overordnede mål er, at al vand skal have ”god tilstand” i år 2015.Målet om ”god tilstand” betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelserfor dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunnefinde ved uberørte forhold.Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet om ”god tilstand”i både overfladevand og grundvand.Det helt centrale ”instrument” til at nå miljømålene er vandplanerneVandplanerne skal udarbejdes af staten som vanddistriktsmyndighed. Miljøministeriets Miljøcenter Aalborg har ansvaretfor udarbejdelse af en vandplan for det område, som Aalborg Kommune er en del af.Vandplanerne skal foreligge endeligt vedtaget den 22. december 2009, og de skal omfatte en periode på 6 år.- 12 -


Vandplanlægningen består af følgende elementer:1. Udarbejdelse af basisanalyse (udført i 2004)2. Udpegning af særlige beskyttelsesområder (udført i ”Regionplan 2005”)3. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelsefor høringsprocessen (udført i 2007)4. Idéfasen. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private med 6 månedershøringsfrist (udført i perioden 22.06.-22.12.2007)5. Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigtensendes i offentlig høring i 6 måneder (udført i perioden 22.06.-22.12.2007)6. Udarbejdelse af udkast til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høringi 6 måneder, senest fra 22.12.2008 til 22.06.20097. Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer senest 22.12.2009Efter vedtagelsen af vandplanen udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanenog indsatsprogrammerne inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del afvanddistriktet.Vandplanen skal bl.a. indeholde:En sammenfatning af basisanalysenOplysning om beliggenhed af de beskyttede områderEn udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områdermed begrænsede drikkevandsinteresserKort over oprettede overvågningsnetKort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttedeområderMiljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områderEt indsatsprogram for, hvordan målene skal nåsEn redegørelse for, hvordan offentligheden har været inddraget i arbejdet, og hvilke resultater dette har givet,herunder ændringer i planenIndsatsprogrammet er en integreret del af vandplanen. Programmet skal indeholde de foranstaltninger, der skal gennemføresfor at nå miljømålene. I den forbindelse skal det bl.a. også oplyses, på hvilket grundlag prioriteringen afmålene er foretaget.- 13 -


Indsatsprogrammet skal herudover indeholde retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser med betydning forbeskyttelsen af vand, der kan meddeles. Målet hermed er at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster,samt at beskytte og forbedre de såkaldte ”kunstige og stærkt modificerede overfladevandsområder”.Indsatsprogrammet skal endelig indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektivekombination af foranstaltninger.Den første vandplan skal foreligge i endelig form senest den 22. december 2009. Sideløbende med vandplanarbejdetskal der også udarbejdes naturplaner. Vand- og naturplanlægningen skal koordineres i størstmulig omfang. Planerne vil indeholde bindende mål for vand- og naturkvaliteten og sætte rammerne forkommunens fremtidige indsats.Aalborg Kommune skal, når vandplanen foreligger, udarbejde en handlingsplan for, hvordan kommunen vilrealisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område på land og for denkystnære del af vanddistriktet.Et forslag til handlingsplan for Aalborg Kommune skal offentliggøres senest et halvt år efter vandplanensoffentliggørelse. Der skal samtidig fastsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser modforslaget.Byrådet skal vedtage handlingsplanen endeligt senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse, dvs. senest22. december 2010. Denne frist kan dog forlænges i op til 3 måneder, hvis der, efter forslaget har været i offentlighøring, foretages så omfattende ændringer af planen, at der reelt foreligger et nyt forslag til handlingsplan,og en ny høringsrunde derfor skal gennemføres.Udarbejdelsen af kommunens handlingsplan, der skal sikre, at de fastsatte mål for kommunens vandområdernås, skal ske i et samarbejde mellem de relevante kommunale myndigheder på miljø-, natur- og planområdet.For Kloakforsyningens vedkommende må det påregnes, at vandplanens indsatsprogrammer kommer til atindeholde elementer, som har direkte indflydelse på Kloakforsyningens virke, herunder bl.a. regulering afudledning af forurenende stoffer og vandmængder fra kommunale renseanlæg og regnbetingede udløb.I forbindelse med den næste generelle revision af spildevandsplanen, der er planlagt til 2010-11, vil disseforhold blive indarbejdet i planen.- 14 -


Samlet tidsplan for arbejdet med vandplanerneOpgaver Tid HøringsfristerBasisanalyser Senest 22.12.2004Arbejdsprogram og tidsplan for processenmed udarbejdelse af vandplanerneOffentliggøres senest 22.12.20066 månederIdéfasen indledes Materiale offentliggøres senest 22.06.2007 6 månederOversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssigeopgaverOffentliggøres senest 22.06.20076 månederForslag til vandplaner Offentliggøres senest 22.12.2008 6 månederEndelige vandplaner offentliggøres Senest 22.12.2009Forslag til kommunale handlingsplaner Offentliggøres senest 22.06.2010 8 ugerEndelige kommunale handlingsplaner Offentliggøres senest 22.12.2010(+ evt. 3 måneder)Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammerneSenest 22.12.2012Opfyldelse af miljømål 22.12.2015Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter2 x 6 år fristforlængelse22.12.2027Forbedret spildevandsrensning i det åbne landI Aalborg Kommune er der, jf. Regionplan 2005 (der er ophøjet til landsplandirektiv), i alt udpeget 31 områder i detåbne land, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning.I de 31 områder er der i alt ca. 1017 ejendomme. Ca. 390 af disse ejendomme har udledning til vandløb og skal derforopfylde kravet om forbedret spildevandsrensning.Spildevandet fra ejendommene i 30 af de 31 udpegede områder skal som minimum renses svarende til renseklasseO. Ved renseklasse O sikres en reduktion af organisk stof med 90 %. I et område (Skørbæk i tidligere Nibe Kommune)skal spildevandet fra ejendommene som minimum renses til renseklasse OP. Ved renseklasse OP sikres en reduktionaf både organisk stof og fosfor med 90 %.Den forbedrede spildevandsrensning skal ske i henhold til Miljøministerens udmelding af 6. maj 2002 om at få ”mestmiljø for pengene”. Det vil sige, at der som udgangspunkt skal anvendes billige decentrale løsninger, som f.eks.nedsivning.- 15 -


Tidsplanen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land er i nærværende spildevandsplan ændret i forhold tiltidsplanerne i de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Aalborg, Hals, Sejlflod og Nibe kommuner.Det videre arbejde med gennemførelse af den forbedrede spildevandsrensning i Aalborg Kommune er planlagt udførtefter følgende tidsplan:Tidsplan2008-2009 Undersøgelser og registrering af ejendommes afløbsforhold2009-2010 Varsling af krav samt påbud til berørte ejendomme2009-2012 Frist til opfyldelse af påbudIfølge tidsplanen skal den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land således være etableret inden udgangenaf 2012. Herved sikres, at rensningen er etableret så betids, at der er god overensstemmelse medvandrammedirektivets overordnede mål om, at al vand skal have ”god tilstand” i år 2015.Tømningsordning for bundfældningstankeEn af de væsentligste forudsætninger for, at renseanlæggene på de enkelte ejendomme uden for kloakerede områderfungerer tilfredsstillende er, at der sker en regelmæssig tømning af bundfældningsstanken.Som et led i den generelle indsats med at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land og dermed beskyttevandløb og grundvand mod spildevandsforurening blev der i 2004 i den tidligere Aalborg Kommune besluttet at indføreen obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder.Tømningsordningen omfatter fra og med 2007 årlig tømning for ca. 3.100 ejendomme med privat afledning af spildevandtil nedsivningsanlæg eller vandløb. Heraf er ca. 700 ejendomme beliggende i tidligere Sejlflod Kommune,hvor der siden 1985 har været tømningsordning for især sommerhuse.Med vedtagelsen af nærværende spildevandsplan er det besluttet, at tømningsordningen skal udvides til hele AalborgKommune og dermed omfatte årlig tømning af bundfældningstanke på i alt ca. 9.300 ejendomme, heraf udgørsommerhuse ca. 4.700 ejendomme.Ejendommene inddrages i ordningen etapevis - Etaperne fastlægges således, idet etape 1 og 2 er realiseret:Etape 1 (2006)Etape 2 (2007)Etape 3 (2008)Etape 4 (2009)Etape 5 (2010)Ca. 700 bundfældningstanke (del af tidligere Aalborg Kommune)Ca. 2.400 bundfældningstanke (rest af tidligere Aalborg Kommune og del af tidligere Sejlflod Kommune)Ca. 1.700 bundfældningstanke (rest af tidligere Sejlflod Kommune og hele tidligere Nibe Kommune)Ca. 3.600 bundfældningstanke (del af tidligere Hals Kommune omfattende alle sommerhuse)Ca. 900 bundfældningstanke (rest af tidligere Hals Kommune)- 16 -


Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden forkloakerede områder i Aalborg Kommune vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på at opnåmålopfyldelse i vandløbene i 2015.RecipienterneAalborg Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 3 områder, jf. nedenstående kort, Et stort område omkring Limfjorden, der har afstrømning til Limfjorden Et mindre område nord for Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat Et mindre område syd for Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat.Kommunens kyststrækning strækker sig fra Kattegatområdet til lavvandsområderne Nibe, Gjøl og Halkær bredningervidere til kysten ud for Nørre Kær. Den samlede kyststrækning er på over 160 km.Der er ca. 830 km målsatte vandløb og 8 målsatte søer i kommunen. Ud over disse er der mindst lige så mange kilometerikke særskilt målsatte vandløb og over 1.000 søer, der ikke er særskilt målsatte.For de fleste vandområder gælder det, at den målsætning, der er fastsat i den gældende regionplan (Regionplan2005, der er ophøjet til landsplandirektiv), ikke er opfyldt.I fjord- og havområderne er næringssaltbelastningen (fosfor og kvælstof) afgørende for tilstanden. For meget næringgiver kraftig algevækst, der skygger for ålegræs og anden bundvegetation. Denne vegetation er vigtige levestederfor smådyr og fisk. Endvidere udgør algerne senere en risiko, når de dør og falder ned på bunden. Her nedbry-- 17 -


des de under forbrug af ilten i vandet. Iltforbruget kan blive så stort, at der opstår iltsvind på bunden, og de bundlevendedyr kan dø. Bliver iltsvindet længerevarende, kan der også udvikles svovlbrinte, der er meget giftigt, og somikke kun påvirker bundforholdene.Aalborg bugt er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde, og målsætningen for vandområdet er derforskærpet. I Regionplan 2005 er miljøtilstanden i det sydlige Kattegat vurderet til ikke at leve op til målsætningen.Bundfaunaen er her langt fra i en stabil balance blandt andet pga. periodevis dårlige iltforhold ved bunden. Målingerviser dog generelt forbedringer i miljøtilstanden i Kattegat. Næringssaltkoncentrationerne er faldende, sigtdybdenstigende og bundfaunaen vurderes i Aalborg Bugt til at være inde i en svag positiv udvikling.I Regionplan 2005 angives det, at miljøtilstanden i Limfjorden er kritisk som følge af for stor næringssaltbelastning. Ipjecen ”Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden” udgivet i december 2006 af de fire Limfjords amter, angivesden samlede årlige tilførsel i perioden 1999-2003 at være 18.350 tons N/år. I samme pjece vurderes det, at densamlede tilførsel skal reduceres til 8.000-12.000 tons om året, hvis regionplanernes mål skal opnås. Der er i dennevurdering ikke taget hensyn til klimaændringer, der vil medføre forøget udvaskning og mindre opløst ilt i vandet.I ovennævnte pjece er den samlede fosfortilførsel til Limfjorden i 2004 opgjort til ca. 370 tons. Målet er en reduktiontil 225-250 tons/år.I regionplanen vurderes Vandmiljøplan III’s reduktionsmål ikke at være tilstrækkelige, hvis det varmere klima skaltages i betragtning. Størstedelen af belastningen stammer fra landbrugserhvervet. De enkelte kilders bidrag fremgåraf nedenstående figur fra pjecen ”Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden”, december 2006.Samlet set er udviklingen i fjordens tilstand positiv, men forbedringerne går langsomt, og fjorden er meget følsomoverfor klimatiske variationer.Halkær Bredning er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og har skærpet målsætning. Bredningen erlavvandet med ringe vandskifte, og næringssaltkoncentrationerne er betydelig højere end i den øvrige del af Limfjorden.Overvågningen gennem årene har vist, at iltsvind med få års mellemrum dræber en betydelig del af bunddyrene.Målsætningen er ikke overholdt.- 18 -


Nibe og Gjøl Bredninger samt området nord og vest for Egholm er ligeledes udpeget til internationale beskyttelsesområdermed skærpede målsætninger. De høje næringssaltkoncentrationer medfører stor algevækst og ringe sigtedybde.Målsætningen er ikke overholdt.Langerak er udlagt med basismålsætning. Undersøgelser indikerer, at bundfaunaen er fattig på dybt vand (i sejlrenden).Der er aldrig registreret iltsvind i Langerak. Overvågningen har derimod vist høje koncentrationer af det miljøfarligestof TriButylTin, TBT. Stoffet stammer hovedsageligt fra antibegroningsmidler fra handelsskibe. De fundnekoncentrationer samt den massive udbredelse af hormonforstyrrelser hos snegle gør, at målsætningen ikke er overholdt.I vandløb er iltkoncentrationen betydende for tilstanden. Her er det først og fremmest udledning af let nedbrydeligeorganiske stoffer, der er kritisk. Næringssalte betyder ikke så meget, fordi algevæksten ikke er stor i vandløb.Der har været en markant fremgang i kvaliteten i vandløbene, men der er dog kun ca. halvdelen af vandløbene, deropfylder målsætningen. Årsagen til den manglende målopfyldelse skyldes de fire nedenstående forhold, fordelt medca. 25 % til hver:Regnvandsbetingede udledninger fra offentligt kloakerede områderUdledning af spildevand fra spredt bebyggelse (det åbne land)Øvrige forhold, som vandløbsvedligeholdelse, udledninger fra virksomheder og/eller landbrug eller forureningfra opstrømsliggende kilderUkendte forholdSøer er, som for fjorde - og havområder, følsomme overfor høje næringssaltkoncentrationer, men også overfor udledningeraf organisk stof.Kun 3 af de 8 målsatte søer opfylder målsætningen. Årsagerne til den dårlige tilstand er forskellig fra sø til sø og erdesværre dårligt undersøgt, men der er typisk tale om nuværende eller tidligere udledninger af spildevand og tilstrømningaf næringsstoffer fra dyrkede arealer. Afstrømning af gødning under regn fra marker, specielt på skrånendeterræn, giver også anledning til forureninger.Aalborg Kommune arbejder med og har planlagt flere forskellige indsatser på spildevandsområdet, der skal medføreen forbedring af tilstanden i vandområderne:Begrænsning af forurening fra regnbetingede udledninger fra kloaksystemetPå baggrund af resultatet af Nordjyllands Amts tilsyn med recipienternes tilstand og påvirkninger fra kloaksystemetsregnbetingede udledninger, som blev afrapporteret til kommunerne i perioden 2004-06, har Kloakforsyningeni 2005 udarbejdet en handlingsplan for begrænsning af forurening fra regnbetingede udledninger tilrecipienterne. Handlingsplanen er, med undtagelse af 3 endnu ikke udførte tiltag, realiseret ved udgangen af2007. I perioden 2005-07 er der foretaget bygningsmæssige forbedringer af overløbsbygværker og udbedringeraf fejlkoblinger i kloaksystemet ved 30-35 regnbetingede udledninger. De resterende 3 tiltag er planlagt udført i2007-08. Endvidere samarbejder Kloakforsyningen og recipientmyndigheden om bl.a. overløbsbygværkernesfunktion set i forhold til vandløbenes kvalitet, æstetik, hygiejne osv. Dette samarbejde fortsætter fremover.Kloakforsyningens ”Udviklingsplan 2020” har som konkret mål, at antallet af overløbsbygværker skalreduceres med 14 %, mens de aflastede vandmængder skal reduceres med 40 %. Kloakforsyningen vilfortsat arbejde på at optimere funktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker, pumpestationermv., så målsætningerne for vandområderne bedre kan opfyldes- 19 -


Centraliseringen af spildevandsrensningen vurderes at medføre en generel forbedring af forureningstilstandeni recipienterne. Især vil tilstanden i de følsomme recipienter forbedres, og der vil være bedremulighed for at opfylde målsætningerneVed centralisering af spildevandsrensningen opnås der endvidere en mere robust og sikker drift afrensningen, også i forhold til eventuelle fremtidige skærpede rensekrav Kloakforsyningens ”Udviklingsplan 2020” har som konkret mål, at spildevandet renses for minimum 85% kvælstof og 90 % fosforDen igangværende indsats med forbedret spildevandsrensning på ejendomme i udpegede områder i detåbne landIndførelsen af obligatorisk tømningsordning for alle bundfældningstanke i Aalborg KommuneDet igangværende arbejde fortsættes usvækket frem til 2010, hvorefter det forventes, at indsatsen primært vil blivestyret af den handlingsplan, kommunen udarbejder på baggrund af vandplanen.Her vil der ud over de ovenstående virkemidler også kunne udpeges nye områder til forbedret rensning, restaureringeraf vandløbsstrækninger og søer samt mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb.”Godtfredsen udvalget”(tværministerielt nedsat udvalg) har i juni 2007 i en rapport vurderet virkemidlerne for at nåmålsætningerne. Spildevandets påvirkning stammer først og fremmest fra ejendomme i det åbne land, mens udledningernefra det offentlige kloaksystem generelt kun har mindre betydning. Lokalt kan det dog betyde mere.I forbindelse med den administrative sagsbehandling af udledninger til vandområder arbejder Aalborg Kommuneendvidere på at begrænse belastningen på vandløbene mest muligt, såvel forureningsmæssigt som hydraulisk, jf.nedenstående retningslinier:RetningslinierSpildevandsudledninger, herunder regnvandsbetingede udledninger, skal begrænses, så de ikke hindrer opfyldelseaf målsætningerne for vandløb og søer.Regnbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en hydraulisk belastning,som nødvendiggør en regulering af vandløbet. Nye eller forøgede udledninger større end 1 l/sek./ha. tillades ikkeuden dokumentation for, at de ikke forårsager hydraulisk belastning, som nødvendiggør en regulering.Regionplan 2005, retningslinie 6.2.8 – Begrænsning af udledning af spildevandAlle nye udledninger eller forøgelser af eksisterende udledninger fra bebyggede og befæstede områder, veje ogtage fra kloakerede områder, der har direkte udledning til vandløb, skal reduceres til naturlig afstrømning svarendetil 1 l/sek./ha. Bassiner skal dimensioneres, så de ikke overbelastes hyppigere end hvert 5. år. Dette kan dog fravigesi tilfælde af meget små oplande, eller hvis ansøger kan dokumentere, at udledningen ikke giver anledning tilhydrauliske problemer, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år.Regionplan 2005, uddrag af tekst, afsnit 6.2.De mange indsatser, der gennem årene er udført på spildevandsområdet til forbedring af vandkvaliteten i recipienterne,har medført en målbar forbedring af tilstanden. Indsatserne fortsætter, som nævnt ovenfor, i årene fremoverog vil givet medføre en yderligere forbedring af tilstanden.- 20 -


Når vandplanerne er udarbejdet i december 2009, vil målene for den tilstand, der skal nås inden udgangen af 2015i de forskellige vandområder, være fastlagt. Meget tyder på, at staten overtager de nuværende vejledende kvalitetsmåli Regionplan 2005 og gør dem bindende i vandplanen.I forbindelse med udarbejdelse af vandplaner og kommunale handlingsplaner vil årsagerne til den manglendemålopfyldelse for vandområderne blive klarlagt, og der kan udføres en målrettet indsats for at nå målene.Resultaterne af kommunens handlingsplanarbejde indarbejdes i spildevandsplanen i forbindelse med den næstegenerelle revision af spildevandsplanen, der er planlagt udført i 2010-11.- 21 -


1. IndledningDenne spildevandsplan for Aalborg Kommune (Spildevandsplan 2008-19) erstatter de hidtil gældende spildevandsplanerfor de tidligere Aalborg, Hals, Sejlflod og Nibe kommuner.Nærværende spildevandsplan erstatter:Spildevandsplan 2005-16 fra tidligere Aalborg Kommune, der blev godkendt af Aalborg Byråd den 14. februar 2005Spildevandsplan 2002-13 fra tidligere Hals Kommune, der blev godkendt af Hals Byråd den 28. november 2001Spildevandsplan 2002-13 fra Sejlflod Kommune, der blev godkendt af Sejlflod Kommunalbestyrelse den 6. marts2002Spildevandsplan 2002-05 fra Nibe Kommune, der blev godkendt af Nibe Byråd den 20. august 2003Samt en række tillæg til ovennævnte spildevandsplaner1.1 Baggrund for revisionen af spildevandsplanenMed Spildevandsplan 2008-19 tilvejebringes et fælles grundlag for administrationen af spildevandsforhold i den nysammenlagte kommune.Nærværende spildevandsplan skaber en fælles platform med fælles målsætning og gyldighedsperiode for administrationenaf spildevandsforhold i Aalborg Kommune.Spildevandsplanen vil fremover følge den samme proces som de øvrige planer på forsyningsområdet, hvor der foretagesen hovedrevision hvert 4. år.Ifølge lovgivningen på området skal spildevandsplanen ajourføres, når der sker væsentlige ændringer i et spildevandsanlægeller de forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget. Denne ajourføring sker via delplaner, somløbende udarbejdes og vedtages inden for 4-års perioden mellem hver hovedrevision.1.2 Omfang af revisionen af spildevandsplanenSpildevandsplan 2008-19 er en generel revision af hele Aalborg Kommunes spildevandsplan. Hermed foretages enkomplet ajourføring af spildevandsplanen i sin helhed, således at de delplaner, der er vedtaget siden godkendelsenaf de hidtil gældende spildevandsplaner for de respektive kommuner, nu er indarbejdet i én samlet plan.Delplanerne er udarbejdet i forbindelse med nye lokalplaner/kommuneplantillæg eller i forbindelse med den løbendesanerings- og optimeringsplanlægning for det offentlige kloaksystem.- 22 -


1.3 Procedure og tidsplan for planens vedtagelseEt forslag til Spildevandsplan 2008-19 forelægges Byrådet, inden det fremlægges offentligt i 8 uger. I offentlighedsfasenafholdes der et orienteringsmøde for interesserede borgere. Indtil offentlighedsfasens udløb vil der være adgangtil at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget.Byrådet vedtager på baggrund af de indkomne kommentarer det endelige indhold af Spildevandsplan 2008-19. Byrådetsvedtagelse kan ikke ankes til anden administrativ myndighed.Vedtagelsen af Spildevandsplan 2008-19 offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold vil kunne læses viaAalborg Kommunes hjemmeside.1.4 Planens opbygningSpildevandsplan 2008-19 består af:En tekstdelSkemaerKortmaterialeTekstdelSpildevandsplanens tekstdel udgøres af nærværende rapport.SkemabilagSpildevandsplanens skemadel (Bilag 1) består af:Udledningsskemaer for renset spildevand, overfladevand og opspædt spildvand samt tilladelser til nødoverløbaf urenset spildevandOversigt over enkeltbeliggende ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloaksystemIndholdet i de enkelte skemaer er nærmere beskrevet i afsnit 11.KortmaterialeSpildevandsplanens kortmateriale omfatter:OversigtskortBydelsplaner (kloakeret opland)Planer over landområder med krav om forbedret spildevandsrensningKortbilagenes opdeling og indhold er nærmere beskrevet i afsnit 11.- 23 -


1.5 Planens lovgivningsmæssige grundlagNedenstående skema viser sammenhængen mellem spildevandsplanen, lovgivningen og øvrige planer.Myndighed Titel Indhold KommentarEUVandrammedirektivetFælles retningslinier for grundvandog overfladevand.Implementeret i dansk lovgivningmed MiljømålslovenFolketingetMiljøbeskyttelseslovenPålægger kommunerne at udarbejdeen spildevandsplanKrav til indhold af en spildevandsplaner defineret 1) .Tilhørende bekendtgørelse samt vejledningfra Miljøstyrelsen foreligger.Lov om miljømålSenest 22.12.2009 skal Miljøministeriet(Miljøcenter Aalborg)ifølge lov om miljømål vedtageen endelig vandplan med indsatsprogrammer.En vandplan fastlægger rammernefor beskyttelsen af overfladevand oggrundvand samt for planlægning indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder.Vandmiljøplan IIIFastlægger krav til udledning afnæringsstoffer til vandmiljøet.Kan måske få konsekvens for Kloakforsyningen(via nedsat arbejdsgruppeunder Folketinget).Lov om betalingsreglerfor spildevandsanlægRegler for udformning af betalingsreglerfor opkrævning afbidrag til spildevandsanlæg.Aalborg Kommunes betalingsvedtægter ajourført i forhold til de senestelovændringer på området.TidligereNordjyllandsAmtRegionplan 2005.Regionplan 2005 ersom følge af strukturreformengældendesom landsplandirektivfra ogmed 2007.Regionplan 2005bliver erstattet afKommuneplan09,der er under udarbejdelse.Fastlægger målsætningen forvandkvaliteten i Limfjorden, Kattegat,søerne og vandløbene.Udpeger områder i det åbneland, hvor der skal ske forbedretspildevandsrensning.Udpeger regionale områdermed særlige drikkevandsinteressersamt kildepladszoner ogegentlige oplande til vandindvinding.De fremtidige mål for overfladevandetstilstand indarbejdes i envandplan efter miljømålsloven, senestpr. 22.12.2009. Udledninger omfattetaf spildevandsplanen må ikkevære til hinder for, at målsætningernekan opfyldes.Spildevandsplanens angivelse afrenseforanstaltninger er baseret påregionplanens udpegning af disseområder.Bortskaffelsen af spildevand i kommunenskal tage hensyn til, om derfor disse områder er fastlagt begrænsningerfor udsprøjtning af spildevandpå jord eller afledning vianedsivningsanlæg.- 24 -


Aalborg kommunePlanstrategiKommuneplanFastlægger hovedstrukturen forhele kommunen, blandt andetde overordnede mål for udviklingenog arealanvendelsen.Spildevandsplanen skal generelt værei overensstemmelse med kommuneplanen2) .I forbindelse med kommuneplanlægningener det vigtigt, atkoordinere byudvikling, miljøbeskyttelseog teknisk forsyningfor at sikre en bæredygtig udvikling.Jf. Kommuneplanens hovedstrukturer det gældendeprincip i forbindelse med kloakering,at der ikke udføres kommune-og lokalplanlægninguden for spildevandsplanensopland, før det er sikret, at kloakeringaf det pågældende områdekan gennemføres på enøkonomisk og miljømæssig forsvarligmåde.LokalplanerBeskriver et lokalt område, hvadangår bebyggelsens karakter ogudstrækning, herunder hvordankloakering og spildevandsafledningenskal foregå.I forbindelse med vedtagelse af lokalplanerskal der sikres overensstemmelsemellem byggemodning ogetablering af spildevandsanlæg.VandforsyningsplanBeskriver den nuværende ogplanlagte forsyningsstruktur fordrikkevand i Aalborg Kommune,herunder om de enkelte ejendommeer forsynet via et almentvandforsyningsanlæg, eller omde har egen boring til indvindingaf drikkevand.Bortskaffelsen af spildevand i kommunen,herunder renseforanstaltningeri det åbne land, skal fastlæggesunder hensyntagen til relevante beskyttelseszoneromkring vandforsyningsanlæg.SpildevandsplanSamlet oversigt over den eksisterendeog planlagte spildevandshåndteringi kommunen.Spildevandsplanen har følgendebestanddele:TekstdelSpildevandsplanen udgør Kloakforsyningensadministrationsgrundlag.Belyser desuden:De miljømæssige konsekvenseraf spildevandshåndteringen ikommunenSkemaerTegningerDe økonomiske konsekvenserfor KloakforsyningenUdgør det retlige grundlag for:- 25 -


Tilslutning af ejendomme til offentligkloakPåbud om separering af fælleskloakeredeejendommePåbud om forbedret spildevandsrensningved spredt bebyggelse(det åbne land)Ekspropriation i forbindelse medetablering af nye spildevandsanlægIndeholder grundlag for udledningstilladelservedr.:RenseanlægUdledninger af opspædt spildevandsamt separat overfladevand.Nødoverløb (pumpestationer)1Miljøbeskyttelsesloven fastlægger, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om: Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger Områder, hvor kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve ejendommenes tilslutningsret og –pligt Den eksisterende tilstand af kloakanlæggene og planlagte fornyelser af disse Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden forkloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau,og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemtrenseniveau Hvilke anlæg, der etableres ved kommunal henholdsvis privat foranstaltning Efter hvilken tidsfølgeplan projekterne forudsættes udarbejdet og anlæggene udført2I randområder forekommer det i enkelte tilfælde, at ejendomme uden for kommuneplanens ramme er tilsluttet offentligkloak. Tilsvarende forekommer det, at ejendomme – eller dele af ejendomme – inden for kommuneplanensrammer ikke er tilsluttet offentlig kloak- 26 -


2. Det offentlige spildevandsanlægEt spildevandsanlæg er offentligt, når én eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/ellervedligeholdelse (undtaget herfra er anlæg til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, som altid er private). Alleøvrige spildevandsanlæg er private.2.1 Omfang af det offentlige spildevandsanlægDet offentlige spildevandsanlæg i Aalborg Kommune omfatter i 2007 de bestanddele, der er sammenfattet i nedenståendeoversigt.Bestanddel Antal FunktionRenseanlæg2 centrale anlæg7 mindre, lokale anlægRenser spildevandet, før det udledestil recipienterne.De 2 centrale anlæg og 2 af de mindreanlæg udleder direkte til Limfjorden.De 5 øvrige anlæg udledertil mindre recipienter.Slamtørringsanlæg 1 anlæg Øger tørstofindholdet i overskudsslamog sikrer en hygiejnisering, såoverskudsslammet bedst lader siggenanvende.Pumpestationer Ca. 216 stk. Løfter spildevandet, når det ikke kanafledes via gravitation.BassinerCa. 109 stk.(103 åbne og 6 lukkede)Begrænser den hydrauliske belastningaf kloaksystem og/eller recipienterunder regn.Overløbsbygværker Ca. 152 stk. Begrænser vandmængderne, derledes til renseanlæg under regn, ogudleder de overskydende vandmængdertil recipienter.UdløbKloakledningsnetCa. 370 stk.(separat overfladevand)Ca. 152 stk.(opspædet spildevand)Ca. 2.380 km ledning(inkl. offentlige stikledninger)Ca. 39.118 brønde mv.Selve punktet, hvorfra der underregn udledes til recipienterne. (Derer meddelt tilladelse til hver enkeltudledning).Transporterer spildevand til renseanlægog overfladevand til udledningi recipienter.Kloakforsyningen ejer, driver og vedligeholder det offentlige spildevandsanlæg.- 27 -


2.2 Visioner for det offentlige spildevandsanlægKloakforsyningen har opstillet følgende mission og visioner for Kloakforsyningens virke via det offentlige spildevandsanlæg:Mission: At bidrage til, at borgerne i Aalborg og omegn er sunde og raske samtidig med, at de ikke skal kunne seog lugte det spildevand, som Kloakforsyningen vil medvirke til at behandle bæredygtigt. (Kloakforsyningens”Udviklingsplan 2020)Visioner: Opnå et rent vandmiljø i kommunens vandløb og søer samt i Limfjorden gennem opsamling, transportog rensning af spildevandPåvirkning fra kloaksystem og renseanlæg på vandløb, søer og fjorden skal være så lille som muligt, så dyreogplanteliv samt rekreative formål tilgodeses. Velfungerende kloaksystem og renseanlæg medvirker til dette.Sikre drikkevandet mod udsivning fra kloaksystemetDrikkevandet må ikke forurenes af udsivende spildevand fra de kommunale kloaksystemer. Derfor saneresutætte ledninger, hvor der er risiko for forurening.Sikre en høj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlægKloaksystemet skal drives og vedligeholdes, så der forekommer så få terræn- og kælderoversvømmelser sommuligt. Levevilkårene for rotter skal forringes gennem en systematisk vedligeholdelse af kloaksystemet. Derskal på sigt saneres ca. 19 km hovedkloak i gennemsnit pr. år. Renseanlæggene skal drives og vedligeholdes,så gældende miljøkrav som minimum overholdes. Der vælges fremtidssikrede, robuste løsninger med bedstmulig teknologi inden for de kendte økonomiske grænser.Anvende løsninger, hvor et godt og sikkert arbejdsmiljø er prioriteret højtPåvirkninger af arbejdsmiljø søges begrænset ved indførelse af renere teknologi og forebyggelse i det hele taget.Der fokuseres både på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så den menneskelige trivsel samtidig er i fokus.Der tilstræbes en adfærd og holdning, hvor miljø og arbejdsmiljø indgår som en naturlig del af arbejdet.Sikkerhed og hygiejniske forhold er væsentlige i den videre udvikling inden for drift, anlæg og vedligehold afsåvel kloaksystem som renseanlæg. Den direkte berøring af spildevand søges reduceret.Opnå den bedst mulige samlede økonomiMiljø, teknik, serviceniveau og økonomi skal ses i sammenhæng for at opnå optimale løsninger og mindst muligesamlede udgifter til anlæg og drift. Denne sammenhæng skal gælde både for Kloakforsyningen og i samarbejdemed andre myndigheder, forvaltninger og ledningsejere.Visionerne er opstillet med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, der er inden for planlægning, projektering, anlæg,drift og vedligeholdelse af kloak- og renseanlæg (herunder energioptimering) samt i sammenhæng med recipientbeskyttelsen.Det er endvidere Kloakforsyningens mål, at leve op til den aftale, der i 1994 blev indgået mellem KL og Miljøministerenom en fremrykning af renoveringen af de offentlige kloakker. De investeringer, der var planlagt over 20 år, skal istedet afholdes over 15 år - dvs. afsluttes inden 2009.Aftalen omfatter en reduktion af ind- og udsivning, men Kloakforsyningen arbejder på et bredere grundlag for også atforbedre kloaksystemets kapacitet, arbejdsmiljøet, anvendelsen af ressourcer og genanvendelsen af restprodukterfra spildevandsrensningen.- 28 -


I bestræbelserne på at realisere visionerne og nå målene anvender Kloakforsyningen helhedsløsninger, der giverstørst sikkerhed af investeringerne i forhold til fremtidige lovændringer (såsom skærpelser af kravene til udledningeraf renset spildevand) og desuden medvirker til driftsmæssige besparelser. Der tages endvidere højde for både denuværende og eventuelle fremtidige krav, som samfundet stiller i teknisk, økonomisk samt miljø- og energimæssighenseende.2.3 Kloakforsyningens ansvarKloakforsyningen er ansvarlig for at anlægge, drive og vedligeholde offentlige renseanlæg, kloakledninger, brønde,pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker i henhold til Kloakforsyningens overordnede målsætninger. Detteindebærer, at Kloakforsyningen arbejder for, atSikre tætte kloakanlæg med tilstrækkelig kapacitet (kloaksystemet dimensioneres efter Spildevandskomiteensskrift nr. 27, der bygger på en EU-norm)Overholde udledningstilladelser for renset spildevand, overfladevand samt opspædt spildevandBortskaffe slam i henhold til de nationale retningslinier for affald; det vil sige at begrænse restproduktmængdensamt at fremme genanvendelsen mest muligt i stedet for forbrænding og deponiSikre et godt og rent arbejdsmiljøUdbygge forsyningsområdet i overensstemmelse med kommuneplanenVaretage samarbejde med Rebild Kommune om rensning af spildevand.- 29 -


3. Administrative forhold – regler og praksis3.1 Det offentlige spildevandsanlæg – kloakeringsprincipperDet offentlige spildevandsanlæg, der opsamler og afleder spildevandet og overfladevandet, kan være udført som etfælleskloakeret spildevandsanlæg eller som et separatkloakeret spildevandsanlæg. Ved spildevand forstås sanitærtspildevand og processpildevand, og ved overfladevand forstås regnvand fra tagarealer samt befæstede arealer.Et fælleskloakeret spildevandsanlæg er et enstrenget kloaksystem, hvor spildevandet og overfladevandet afledesi samme ledningssystem. I fælleskloakerede områder er det tilladt at aflede drænvand fra omfangsdræn til det offentligespildevandanlæg.Et separatkloakeret spildevandsanlæg kan være et tostrenget kloaksystem, hvor spildevandet og overfladevandetafledes i hvert sit ledningssystem, dvs. via henholdsvis en ”spildevandsledning” og en ”regnvandsledning”, eller detkan være et enstrenget kloaksystem (benævnt spildevandskloak), hvor kun spildevandet afledes via en ”spildevandsledning”.I separatkloakerede områder med tostrenget kloaksystem må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitærtspildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Drænvand fra eventuelle omfangsdræn skal afledes til”regnvandsledningen”.I separatkloakerede områder med enstrenget kloaksystem må der fra de tilsluttede ejendomme kun ledes sanitærtspildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstedearealer) og drænvand (vand fra omfangsdræn m.v.) skal afledes på anden vis.3.2 Tilslutning til det offentlige spildevandsanlægInden for kloakeret områdeInden for kloakeret område anviser Kloakforsyningen tilslutningspunkt til offentlig kloak.Kloakforsyningen er ansvarlig for, at ejendomme beliggende inden for et offentligt kloakeret område får anvist et tilslutningspunkt(stikledning), der i normale tilfælde er ført frem til grundgrænsen (skel) for den pågældende ejendom.Stikledninger, der forbinder de tilsluttede ejendomme til den offentlige hovedkloak, er opdelt i en offentlig og en privatdel. Med enkelte undtagelser er stikledninger offentlige frem til skel ved de tilsluttede ejendomme. Fra skel ogind til selve huset er stikledningen privat. Kloakforsyningen ejer, driver og vedligeholder den offentlige del af stikledningen;den øvrige del er husejerens ansvar. På spildevandsførende stikledninger tilstræbes det at få adskilt denoffentlige og private del via en rensebrønd.Der gælder følgende administrative praksis for henholdsvis eksisterende og nye tilslutninger:Eksisterende tilledninger (fra allerede kloakerede grunde). Belastningen af det offentlige kloaksystem fra denenkelte grund under dimensionsgivende regn må ikke øges i forhold til det nuværende niveau. Der skal såledeskompenseres for udvidelser og/eller ændringer af bebyggelse og befæstede arealer, som forøger afledningenaf overfladevand til den offentlige kloak, via lokal forsinkelse. Alternativt kan overfladevand bortskaffes lokalt påegen grund efter gældende retningslinier.- 30 -


Nye tilledninger (fra hidtil ikke kloakerede områder). Disse tilledninger fra bebyggede og befæstede områder,herunder veje, til det offentlige kloaksystem, skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1 l/sek./ha. Dennebegrænsning er nødvendig for, at Kloakforsyningen kan overholde de krav, der er fastsat i de tilladelser,som tilladelsesmyndigheden har meddelt til udledningerne fra det offentlige kloaksystem.Nye tilslutninger. Tilslutningspunktet (kote og geografisk placering) skal sikre, at en grundejer kan aflede sitspildevand fra stueplan – og kun fra stueplan – via gravitation. Hvis grundejeren ønsker at aflede sit spildevandfra et lavere plan, er det grundejeren selv, der må foranledige, anlægge, vedligeholde og bekoste foranstaltningerhertil. Dette fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2001 ”Betalingsregler for spildevandsanlæg”.Det offentlige kloaksystem i Aalborg Kommune dimensioneres efter Spildevandskomiteens skrift nr. 27 ”Funktionspraksisfor afløbssystemer under regn”, som bygger på en EU-norm. Det offentlige kloaksystem har således ennormfastsat begrænset kapacitet. Det er derfor vigtigt, at tilledning af overfladevand fra befæstede arealer til det offentligekloaksystem begrænses mest muligt. Aalborg Kommune vil i forbindelse med byggeprojekter (nybyggeri/udvidelser/ændringer)vejlede og rådgive omkring begrænsning af tilledning af overfladevand til det offentlige kloaksystem,ved at der etableres mindst mulig befæstelse, ved at der etableres permeabel befæstelse, nedsivning afoverfladevand, m.v. på egen grund.Klimaændringerne medfører stadig større mængder af regnvand, der skal bortledes. Der vil derfor blive igangsat undersøgelseraf muligheder for at begrænse bortledning – f.eks. ved maksimale befæstelsesgrader, lokal nedsivningm.v.Uden for kloakeret områdeUden for kloakeret område kan Kloakforsyningen i særlige tilfælde og efter særskilt aftale give tilladelse til, at ejendommetilsluttes offentlig kloak.Fra disse ejendomme må der kun afledes separat spildevand til det offentlige system. Grundejeren etablerer, ejer,driver og vedligeholder selv ledningen frem til den afskærende ledning eller til en spildevandsførende detailledning idet nærmeste kloakopland.I bilag 1, skema 2 er angivet alle enkeltbeliggende ejendomme, der er tilsluttet offentlig kloak. De af ejendommene,der er beliggende inden for de områder, som er omfattet af bydelsplaner, er angivet med en særskilt signatur på disseplaner.3.3 Private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlægFællesprivate spildevandsanlægInden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg har nogle områder status som fællesprivate spildevandsanlæg.Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der afleder til det offentligespildevandsanlæg. Der kan være tale om separatkloak, spildevandskloak eller fælleskloak.Ved fremtidig etablering af et fællesprivat spildevandsanlæg skal de berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug,der varetager anlæggets etablering og drift. Laugets vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme.Kommunen skal i forbindelse med tilslutningen til det offentlige spildevandsanlæg meddele spildevandslauget entilslutningstilladelse.- 31 -


Områder med fællesprivate spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen til et offentligt kloakeret opland er angivetmed særskilt signatur på bydelsplanerne. Der anvendes forskellige signaturer. Der skelnes mellem henholdsvis separatkloak,spildevandskloak og fælleskloak. Planlagt ændring af kloakeringsform (typisk fra fælleskloak til separatkloak,jf. afsnit 4) angives således analogt til de offentligt kloakerede områder. Angivelsen af fællesprivate spildevandsanlægpå bydelsplanerne kan indeholde mangler. Specielt i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod kommunermangler der endnu undersøgelser, der kan afdække dette forhold.StormatriklerInden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg har nogle områder præg af offentlig kloakering, menområderne er reelt privat kloakerede. Det er for eksempel tilfældet ved andelsboliger, hvor der kan være mangeadresser på samme matrikel. Områder med mange adresser på samme matrikel benævnes stormatrikler. Kloakanlæggetvaretages typisk via en ejerforening.For at reducere tvivlen om afgrænsningen af det offentlige kloaksystem er stormatrikler inden for oplandsgrænsen tilet offentligt kloakeret opland afgrænset med særskilt signatur på bydelsplanerne. Kloakeringsformen angives medsamme signatur som for de offentligt kloakerede områder.Dette forhold har primært betydning i driftsmæssig henseende.3.4 Områder, hvor der gives mulighed for, at ejendommes tilslutningspligt og tilslutningsretfor overfladevand ophævesI visse fælleskloakerede oplande vil det være en miljømæssig og driftsmæssig fordel, hvis ejendommene ophørermed at aflede overfladevand til fælleskloaksystemet og i stedet bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund. Ibaggrunden herfor indgår typisk følgende aspekter – med varierende vægt fra opland til opland:Det fælleskloakerede område afleder til et kloaksystem med kapacitetsproblemer. Hvis overfladevandsmængdenreduceres, kan det undgås at omlægge dele af det offentlige kloaksystem til en større dimension.Det fælleskloakerede område afleder til et lille overløbsbygværk med en lav belastning. Mindre overløbsbygværkerfungerer teknisk og miljømæssigt dårligt. Hvis overfladevandsmængden reduceres, kan overløbsbygværketsløjfes, hvorved udledningen af opspædt spildevand til vandløbet ophører.Spildevand (samt overfladevand der eventuelt stadig måtte være tilkoblet), ledes direkte til afskærende ledningog renseanlæg.Det fælleskloakerede område afleder både spildevand og overfladevand direkte til afskærende ledning og renseanlæg.Enhver reduktion i tilledt overfladevand vil reducere belastningen på ledninger, pumpestationer ogrenseanlæg med deraf følgende driftsfordele.Det fælleskloakerede område består af spredt bebyggelse, hvor det er uforholdsmæssigt dyrt at etablere et tostrengetseparatsystem.På bydelsplanerne er ejendomme, hvor der gives mulighed for ophævelse af tilslutningspligten for overfladevand,angivet med en særlig signatur bestående af en lodret lyseblå skravering (planlagt spildevandskloakering) med enrød farveflade som baggrund (fælleskloakeret i status).- 32 -


Rammerne for ophævelse af tilslutninger er fastlagt i ”Miljøbeskyttelsesloven” og ”Lov om Betalingsregler for Spildevandsanlæg”.Processen for ophævelse af tilslutninger for overfladevand er:1. Byrådet udpeger i spildevandsplanen områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutning2. Den enkelte grundejer tager inden for en given tidsfrist, der fastsættes administrativt af Kloakforsyningen (eksempelvis2 år), stilling til, om man er indstillet på at ophæve tilslutningen. Tilslutningen kan således kun ophæves,hvis der er enighed mellem grundejeren og Kloakforsyningen herom3. Før tilslutningen ophæves, skal grundejeren hos kommunen have søgt og fået tilladelse til alternativ bortskaffelseaf overfladevandet – fx ved etablering af faskine4. Når den alternative bortskaffelse er etableret og udførelsen godkendt af kommunen, tilbagebetales 40 % af dettilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, hvis der blev gennemførttilslutning af både overfladevand og spildevand5. Spildevandsplanen korrigeres for overfladevand, der er frakobletSåfremt der ikke kan opnås enighed om at frakoble tilstrækkelige mængder overfladevand, kan der alternativt blivetale om at foretage separatkloakering.3.5 Forbrugerens/grundejerens/vejejerens opgaver og pligter i forhold til egneinstallationerDet påhviler forbrugere/grundejere/vejere, herunder såvel private som offentlige, en række opgaver og pligter i forholdtil brugen og driften af egne installationer:Overholde tilslutningsret og –pligt svarende til kloakeringsprincippet i spildevandsplanenBetale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægtVedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovligeSikre tætte ledninger på egen grundSikre mod tilbageløb i kældre fra kloaksystemet under skybrudUndgå at etablere bygninger mv. oven på offentlige kloakledninger på privat grundForebygge mod rottegener (afbryde ubenyttede ledninger)Selv aflede spildevand til offentlig kloak fra lavere niveauer end stuegulvsniveauSelv aflede drænvand til afløb, der ikke må være tilsluttet offentlig kloak; omfangsdræn kan tilsluttes offentligkloak, dog aldrig separat spildevandsledningSelv lade autoriseret kloakmester foretage separatkloakering af intern kloak og sikre arbejdet afsluttet i overensstemmelsemed spildevandsplanens angivelse af tidsfrister- 33 -


3.6 Øvrige administrative regler og praksisAfgrænsning af det offentlige kloaksystem mod det åbne landVed vurderingen af om ejendomme, der er beliggende i randområdet til eksisterende ejendomme, der er offentligtkloakeret, skal/kan inddrages i det kloakerede område, er det Kloakforsyningens administrative praksis, at den pågældendeejendom inddrages i det kloakerede område, såfremt kloakeringen kan udføres for en anlægsudgift påunder 100.000 kr. (prisniveau 2007).Afledning af spildevand fra kolonihaverJf. Aalborg Kommunes ”Almindelige bestemmelser for kolonihaver” er der ikke mulighed for tilslutning til offentligekloakanlæg, og der må ikke etableres nedsivningsanlæg. Det er tilladt efter forudgående tilladelse, der meddeles afTeknik & Miljøforvaltningen, at etablere samletanke for spildevand.Tilledning af vand til det offentlige kloaksystem fra områder, der ligger uden for spildevandsplanenskloakerede områderDer må ikke ledes overfladevand/spildevand til det offentlige kloaksystem fra områder, der ligger uden for de områder,der i spildevandsplanen er vist som kloakeret – dvs. vand fra rekreative områder, marker, vandløb, Limfjorden,mv. Undtaget fra dette princip er dog visse enkeltbeliggende ejendomme, der har opnået tilladelse til at aflede separatspildevand til den offentlige kloak, se afsnittet herom- 34 -


4. Fælleskloakerede områder, der planlæggesseparatkloakeretKloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernesfra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere de yderste områder i kloaksystemet, således at regnvandet udledesdecentralt. Anvendelse af separatkloakering søges fremmet mest muligt. Ved nye byggemodninger krævesdet, at der etableres separatkloakering, og ved alt øvrigt nybyggeri samt i forbindelse med større ombygninger i fælleskloakeredeområder anbefales det bygherren at separatkloakere kloakken på grunden.Udbredelsen af separatkloakering som kloakeringsprincip vil gradvist medføre, at renseanlæggene tilføres merekoncentreret spildevand, hvorved mulighederne for at rense spildevandet forbedres, samt at recipienterne ikke belastesmed urenset spildevand fra overløb fra kloaksystemet.Kloakeringsformen er for nogle kloakoplande (eller dele heraf) planlagt ændret fra fælleskloak til separatkloak. I baggrundenherfor indgår typisk følgende tre aspekter – med varierende vægt fra opland til opland:Separatkloakering muliggør sløjfning af overløbsbygværker og dermed reduktion af spildevandsbelastningen påen lokal recipient med høj målsætning og/eller stor æstetisk værdiSeparatkloakering indgår i en optimering af det overordnede kloaknet. Ved at udlede alt regnvand direkte til denlokale recipient reduceres den mængde opspædt spildevand, der under regn belaster afskærende ledninger ogpumpestationer samt renseanlæggeneSeparatkloakering indgår i saneringen af det lokale kloaksystem. I forbindelse med den generelle registrering afkloaksystemets tilstand, der foretages i disse år, viser det sig, at mange ledninger er i fysisk ringe stand ellerhar for lille kapacitet, og at en stor del af områdets ledningsnet derfor skal udskiftesPå bydelsplanerne er disse kloakoplande (eller dele heraf) angivet med en særlig signatur bestående af en lodretgrøn skravering (planlagt separatkloakering) med en rød farveflade som baggrund (fælleskloakeret i status).Når der gennemføres separatkloakering i et opland, anlægger Kloakforsyningen et tostrenget system frem til hverenkelt grund. Grundejeren skal for egen regning få udført separeringen af sit eget afløbssystem. Hvis der inden foroplandet er et fællesprivat spildevandsanlæg, se afsnit 3.3, er det de berørte ejere, der i fællesskab bekoster separeringenaf dette.4.1 Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Aalborg Kommunes Spildevandsplan2005Siden Byrådet i tidligere Aalborg Kommune vedtog Spildevandsplan 2005, er separatkloakeringer afsluttet i områderneangivet nedenfor (dato angiver, hvornår separatkloakeringen skulle være gennemført). Hvis separatkloakeringenp.t. ikke er gennemført på enkelte grunde, er de pågældende ejendomme særskilt angivet på bydelsplanerne: Del af Lindholm, Anders Mørchs Vej/Voerbjergvej (31.12.2006) Nordvestlige del af Frejlev, Frejlev Skolevej m.fl. (31.12.2006) Drastrup (31.12.2006)- 35 -


4.2 Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Hals Kommunes Spildevandsplan2002-2013 Separatkloakering af Vester Hassing var planlagt tilendebragt med udgangen af 2005.Separatkloakering på de enkelte grunde er afsluttet i efteråret 2007.4.3 Separatkloakering inden en fastlagt datoByrådet i tidligere Aalborg Kommune har tidligere besluttet, at en del områder skal separeres. Dette er sket pågrundlag af en konkret indstilling for hvert enkelt opland. Der er for hvert opland givet en tidsfrist på ca. 5 år fra sagensstart. Separatkloakeringen af både den offentlige og de private kloakker skal være afsluttet inden den fastsattedato, som fremgår af bydelsplanerne og følgende oversigt: Torpet og Hvorupgård (31.12.2007) Del af Aalborg Midtby, Eternitfabrikken (31.12.2008) Del af Aalborg Midtby, Distriktskontor Centrum (31.12.2008) Del af Nr. Uttrup, Kaserneområdet (31.12.2008) Del af Hadsundvej, KMD m.fl. (31.12.2008) Sydvestlig del af Godthåb, Volstrupvej og Birkagervænget (31.12.2008) Del af Sygehus Syd og Forchhammersvej (31.12.2011) Davids Allé, Kærby (31.12.2011)Jf. tidligere Sejlflod Kommunes Spildevandsplan 2002-2013 skal separatkloakering af Kongerslev være afsluttet iperioden 2006-2013. Komdrup er indstillet til separatkloakering på Forsyningsudvalgets møde den 24.10.2007 (31.12.2012)4.4 Planlagt separatkloakering i perioden 2012-2016I Spildevandsplan 2008-2019 er der udpeget en række områder, hvor det forventes, at Byrådet i perioden 2008-2011vil få forelagt forslag om, at separatkloakeringen skal afsluttes i perioden 2012-2016. Der er fortrinsvis tale om oplandelangs højt målsatte recipienter samt områder ud mod Limfjorden:Aalborg Østby, Gasværksvej, del af Teknisk SkoleSkydebanevejDel af Skalborg, Nibevej, Hobrovej og Thit Jensens VejVestlige del af FrejlevFerslev (enkelte ejendomme)Sydlige del af Sulsted, Sulsted Engvej m.fl.Del af område ved Larsensvej.Sydlige del af Vadum, del af Ellehammersvej samt Bryggervænget m.fl.Lucernevej, KlarupResterende del af Sygehus SydOmråder i Aalborg langs Limfjorden- 36 -


4.5 Planlagt separatkloakering ved lejlighedByrådet har tidligere besluttet, at en del områder skal separatkloakeres ved lejlighed:Del af Lindholm, Arkildsdal og Vangen m.fl.Nr. Uttrup, Hjørringvej og SundsholmenGasværksvej samt Østerport (udvalgte ejendomme)Del af Hasseris, Bygaden, Skrædergyden m.fl.Del af Hasseris, JordbærvejSkalborg, del af Digtervejen samt Letvadvej og SofiendalsvejDel af Skalborg, etaper dels vest for Hobrovej, dels øst for HobrovejDel af Gug (Sønder Tranders Vej inkl. Gug Skole)VedbækNordøstlige del af Godthåb, Påskevej og PinsevejCentrale del af Godthåb, Sportvænget, Lille Volstrupvej m.fl.Sydøstlige del af Ferslev, Ferslev Byvej, Hoppevænget m.fl.Nordlige del af Nøvling, Nøvlingvej og DiamantvejDel af Sulsted (Elkærvej)Enkelte særskilt beliggende ejendomme med særlige forhold (berørt af for eksempel lokalplaner mv.) i AalborgMidtby, Hobrovejskvarteret, Frejlev, Vestbjerg, Vodskov, Klarup og Godthåb.Området ved Østre Allé Skole, Skøjtehallen ved Østre Allé mv. samt vejarealerFjelleradOmrådet ved Karolinelundsvej, Fyensgade og del af ØsterbroØstlige del af TylstrupDel af KærbyOmråde vest for Hobrovej, der afgrænses af Hobrovej, Mølleparkvej, Zoologisk Have (hører med til området) ogVestre Alle, samt et område ved Søndre SkovvejGrundlaget for denne beslutning er især de systembeskrivelser for kloakanlægget, der er udført på baggrund af TVundersøgelserog hydrauliske beregninger. Planlægningen og specielt den økonomiske prioritering er imidlertid endnuikke så langt fremme, at tidspunktet for separatkloakeringens afslutning kan fastlægges.Ved i spildevandsplanen at fastlægge, at et område skal separatkloakeres ved lejlighed, sikres det, at nyeoffentlige kloakker i området udføres som separatkloak, og at der i forbindelse med byggetilladelser til nybyggeriog større ændringer pålægges bygherren at udføre den private kloak som separatsystem.Når planlægningen for området er så langt fremme, at tidspunktet for separatkloakeringens afslutning kan fastlægges,fremsendes der indstilling herom til Byrådets beslutning.4.6 GenereltDer er ingen hjemmel i Planloven til, at Aalborg Kommune i fælleskloakerede områder generelt kan pålægge en bygherreved nybyggeri eller større ændringer at udføre den private kloak som separatsystem, men det anbefales underalle omstændigheder en given bygherre at følge denne praksis. Såfremt ejendommen har kælder, anbefales detendvidere at installere højvandslukke på spildevandsledningen.- 37 -


Påbud om separatkloakering i fælleskloakerede områder har hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 30, som blandtandet omhandler Aalborg Kommunes virkemidler over for spildevandsanlæg, der ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt.Ovennævnte to forhold har som konsekvens, at der i forbindelse med behandling af lokalplanforslag, som har relevansfor det offentlige spildevandsanlæg, sideløbende udarbejdes en delplan for det offentlige spildevandsanlæg(tillæg til spildevandsplanen).- 38 -


5. Recipientområdet5.1 IndledningGenereltAalborg Kommune er beliggende i vanddistrikt 80, Nordjylland.Statens Miljøcenter Aalborg er vandmyndighed for vanddistrikt 80 og har ansvaret for, at der udarbejdes en vandplanfor grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havområdet for distriktet. Vandplanen skal være færdig22.12.2009. Det overordnede mål med vandplanlægningen er, at al vand skal have ”god tilstand” i år 2015.Aalborg Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 3 områder, jf. nedenstående kort:Et stort område omkring Limfjorden, der har afstrømning til LimfjordenEt mindre område nord for Limfjorden, der har afstrømning til KattegatEt mindre område syd for Limfjorden, der har afstrømning til KattegatNår vandplanerne er udarbejdet, vil målene for den tilstand, der skal nås inden udgangen af 2015 i de forskelligevandområder, være fastlagt. Meget tyder på, at staten overtager de nuværende vejledende kvalitetsmål i Regionplan2005 (landsplandirektiv) og gør dem bindende i vandplanen.- 39 -


Problemstillinger vedrørende vandområders målopfyldelse kan deles op efter hvilke forurenede stoffer, de er følsommeoverfor.Således er det for fjord- og havområder næringssaltbelastningen (fosfor og kvælstof), der er afgørende for disse områderstilstand. For meget næring giver kraftig algevækst, der skygger for ålegræs og anden bundvegetation. Dennevegetation er vigtige levesteder for smådyr og fisk.Endvidere udgør algerne senere en risiko, når de dør og falder ned på bunden. Her nedbrydes de under forbrug afilten i vandet. Iltforbruget kan blive så stort, at der opstår iltsvind på bunden, og de bundlevende dyr kan dø. Bliveriltsvindet længerevarende, kan der også udvikles svovlbrinte, der er meget giftigt, og som ikke kun påvirker bundforholdene.For vandløb er iltkoncentrationen betydende for hvilket dyreliv, der udvikler sig. Iltrige vandløb skaber en baggrundfor et rigt dyreliv. Her er det først og fremmest udledning af let nedbrydelige organiske stoffer, der er kritisk. Næringssaltebetyder ikke så meget, fordi algevæksten ikke er stor i vandløb.Søer opfører sig lige som fjord- og havområder og er derfor følsomme for høje næringssaltkoncentrationer, men ogsåfor udledninger af organisk stof.For alle vandområder er miljøfarlige stoffer uønskede. Især de svært nedbrydelige, fordi de vil være i miljøet i langtid, og kan dermed forårsage større skade.KystområderneAalborg Kommune har en kyststrækning på over 160 km, som strækker sig fra Kattegatområdet til lavvandsområderneNibe, Gjøl og Halkær bredninger videre til kysten ud for Nørre Kær. I Regionplan 2005 er kystvandene målsatmed henholdsvis skærpet, basis og lempet målsætning.Den generelle basismålsætning for kystvandene skal sikre en vandkvalitet, der medfører, at dyre- og plantelivet kuni begrænset omfang er påvirket af menneskelig aktivitet, og at vandkvaliteten gør området anvendeligt til badning ogalsidigt fiskeri.Den skærpede målsætning gælder for vandområder af særlig stor biologisk interesse (internationale beskyttelsesområder),hvor der er et følsomt vandområde på grund af ringe vandskifte, eller hvor rekreativ interesse er udlagt.Rekreativ interesse kan være særlige badeområder, der har karakter af regionale badeområder, eller som er udlagttil badeformål i kommune- eller regionplan.I disse områder kan eksempelvis fremtidige spildevandsudledninger blive mødt med skærpede krav til spildevandsrensningen.Det skal bemærkes, at den skærpede målsætning gælder i alle kystområder fra strandkant til 3 meters dybde.I visse begrænsede områder kan kravene til basismålsætningen ikke forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet.Disse områder udlægges derfor med målsætning med lempede krav.- 40 -


De ferske vande (vandløb og søer)I Aalborg Kommune er der ca. 830 km målsatte vandløb og 8 målsatte søer. Ud over disse er der mindst lige såmange kilometer ikke særskilt målsatte vandløb og over 1.000 søer, der ikke er særskilt målsatte.Regionplan 2005 fastlægger en målsætning for de enkelte vandløbsstrækninger og søer. Målsætningerne for vandløbeneer udtrykt som for eksempel ”Opholdsvand og opvækstvand for ørred”, ”Karpefiskevand” mv. med tilhørendekrav til vandkvaliteten. For søerne er målsætningerne udtrykt som A ”skærpet målsætning”, B ”basismålsætning” ogC ”lempet målsætning”. Tilhørende krav til disse målsætninger knytter sig først og fremmest til sigtedybden i søerne.5.2 StatusKattegats tilstandAalborg bugt er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde, og målsætningen for vandområdet er derforskærpet. I Regionplan 2005 er miljøtilstanden i det sydlige Kattegat vurderet til ikke at leve op til målsætningen.Bundfaunaen er her langt fra i en stabil balance blandt andet pga. periodevis dårlige iltforhold ved bunden. Målingerviser dog generelt forbedringer i miljøtilstanden i Kattegat. Næringssaltkoncentrationerne er faldende, sigtdybdenstigende og bundfaunaen vurderes i Aalborg Bugt til at være inde i en svag positiv udvikling.- 41 -


Limfjordens tilstandI Regionplan 2005 angives det, at miljøtilstanden i Limfjorden er kritisk som følge af for stor næringssaltbelastning. Ipjecen ” Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden” udgivet i december 2006 af de fire Limfjords amter, angivesden samlede årlige tilførsel i perioden 1999-2003 at være 18.350 tons N/år. I samme pjece vurderes det, at densamlede tilførsel skal reduceres til 8.000-12.000 tons om året, hvis regionplanernes mål skal opnås. Der er i dennevurdering ikke taget hensyn til klimaændringer, der vil medføre forøget udvaskning og mindre opløst ilt i vandet.I ovennævnte pjece er den samlede fosfortilførsel til Limfjorden i 2004 opgjort til ca. 370 tons. Målet er en reduktiontil 225-250 tons/år.I regionplanen vurderes vandmiljøplan III’s reduktionsmål ikke at være tilstrækkelige, hvis det varmere klima skaltages i betragtning. Størstedelen af belastningen stammer fra landbrugserhvervet. De enkelte kilders bidrag fremgåraf nedenstående figur fra pjecen ”Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden”, december 2006.Samlet set er udviklingen i fjordens tilstand positiv, men forbedringerne går langsomt, og fjorden er meget følsomoverfor klimatiske variationer.Halkær Bredning er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og har skærpet målsætning.Bredningen er lavvandet med ringe vandskifte og næringssaltkoncentrationerne er betydelig højere end i den øvrigedel af Limfjorden. Overvågningen gennem årene har vist, at iltsvind med få års mellemrum dræber en betydelig delaf bunddyrene. Ofte som følge af nedbrydning af store mængder søsalat eller planteplankton. Målsætningen er ikkeoverholdt.Nibe og Gjøl bredninger samt området nord og vest for Egholm er ligeledes udpeget til internationale beskyttelsesområdermed skærpede målsætninger. Der er krav om en sommersigtedybde over 4 meter samt en udbredelseaf ålegræs til over 3 meters dybde. De høje næringssaltkoncentrationer medfører stor alge-vækst og ringe sigtedybde.Algerne skygger for ålegræsset, som derved begrænses i udbredelsen. Målsætningen er ikke overholdt.- 42 -


Langerak er udlagt med basismålsætning. Undersøgelser indikerer, at bundfaunaen er fattig på dybt vand (i sejlrenden).Der er aldrig registreret iltsvind i Langerak. Overvågningen har derimod vist høje koncentrationer af det miljøfarligestof TriButylTin, TBT. Stoffet stammer hovedsageligt fra antibegroningsmidler fra handelsskibe. De fundnekoncentrationer samt den massive udbredelsen af hormonforstyrrelser hos snegle gør, at målsætningen ikke eroverholdt.Vandløbenes tilstandDer har været en markant fremgang i kvaliteten i vandløbene, men der er dog kun ca. halvdelen af vandløbene, deropfylder målsætningen.Det tidligere Nordjyllands Amt skønnede på baggrund af vandløbstilsyn i 2002-03, at årsagen til den manglendemålopfyldelse skyldes de fire nedenstående forhold med en ligelig fordeling (25 % til hver):Regnvandsbetingede udledninger fra offentligt kloakerede områderUdledning af spildevand fra spredt bebyggelse (det åbne land)Øvrige forhold, som vandløbsvedligeholdelse, udledninger fra virksomheder og/eller landbrug eller forureningfra opstrømsliggende kilderUkendte forhold- 43 -


Der er efter 2003 udført adskillige tiltag, som det fremgår af afsnit 5.3, hvorfor fordelingen mellem de 4 forhold i dagkan være noget anderledes.”Godtfredsen udvalget” (tværministerielt nedsat udvalg) har i en rapport fra juni 2007 vurderet virkemidlerne for atnå målsætningerne. Jf. denne rapport tyder det på, at spildevandets betydning for den manglende målopfyldelse ermindre end anført ovenfor. Lokalt kan det dog betyde mere.Søernes tilstandDer er registreret ca. 1.500 søer i Aalborg Kommune og kun 8 er målsatte. Der er en stor variation i størrelsen afsøerne og kun naturlige søer over 100 m 2 er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (må ikke foretages ændring itilstanden). 1.450 af de registrerede søer er over 100 m 2 , men ikke alle er naturlige.Amtets registreringer viser, at kun 3 af de målsatte søer opfylder målsætningen. Det generelle billede i tidligereNordjyllands Amt var, at der i totrediedele af søerne var kraftig algevækst som følge af et stort indhold af næringsstoffer,og at målsætningen ikke er opfyldt. Årsagerne til den dårlige tilstand er forskellige fra sø til sø, og det er desværredårligt undersøgt. Der er typisk tale om nuværende eller tidligere udledninger af spildevand og tilstrømning afnæringsstoffer fra dyrkede arealer. Afstrømning af gødning under regn fra marker, specielt på skrånende terræn, giverogså anledning til forureninger.5.3 Igangværende og planlagte tiltagAnalysen af renseanlægsstrukturen efter kommunesammenlægningen viser, at samtlige 7 mindre renseanlæg børnedlægges, og spildevandet ledes til de to centrale renseanlæg i Aalborg af miljømæssige og økonomiske årsager.Afskæringen bør ske senest i 2012 for at sikre koordinering med vandplanens miljømål. Centraliseringen af spildevandsrensningenvurderes at medføre en generel forbedring af forureningstilstanden i recipienterne. Samtidig opnåsder en mere robust og sikker drift af rensningen, også i forhold til eventuelle fremtidige skærpede rensekrav.Halkær og Nibe bredninger vurderes at være mere følsomme end Limfjordens hovedløb. Således må en flytning afspildevandsudledninger fra disse lokaliteter (Halkær og Nibe renseanlæg) til Renseanlæg Vest betragtes som gunstigfor de følsomme områder.Hals Renseanlægs udledning sker til Limfjorden. Flytning af udledningen fra Hals Renseanlæg til Renseanlæg Øst,som udleder til Limfjordens hovedløb, vurderes som neutral, idet Limfjorden betragtes som en helhed.Den eksisterende udledning fra Mou Renseanlæg til et mindre vandløb er en af hovedårsagerne til, at målsætningenfor det lokale vandløb ikke er opfyldt. Nedlæggelse af Mou Renseanlæg og afskæring af spildevandet til RenseanlægØst vil derfor medføre både en forbedring af vandløbets forureningstilstand og en bedre rensning af spildevandet.Kloakforsyningens ”Udviklingsplan 2020” har som konkret mål, at spildevandet renses for minimum 85 % kvælstofog 90 % fosfor.Der kan vise sig behov for at foretage en ændring i renseprocesser som følge af ændret spildevandssammensætningsamt større hydraulisk belastning – fra større nedbørsmængder eller som følge af rensekrav for miljøfarligestoffer, østrogenlignende stoffer og/eller bakterier fra renseanlæggenes udløb. Miljøstyrelsen har p.t. en rapport underudarbejdelse vedrørende sygehusspildevand.- 44 -


Vandmiljøplan III (VMP III) lægger op til at begrænse udledningen af næringsstoffer til et niveau, der sikrer vandmiljøet.Især ønskes udledning af fosfor begrænset. Der er indgået politisk forlig om VMP III. Umiddelbart berører VMPIII ikke Kloakforsyningen, men der er, jf. det politiske forlig om VMP III, udarbejdet en teknisk rapport om mulighedernefor at stille yderligere fosfor- og kvælstofkrav til bl.a. renseanlæg. Rapporten er fremlagt for Folketingets MiljøogPlanudvalg i februar 2007.Nordjyllands Amt godkendte i 2005 Forsyningsvirksomhedernes fremsendte handlingsplan for begrænsning af forureningfra regnvandsbetingede udledninger. Handlingsplanen er, med undtagelse af 3 endnu ikke afsluttede tiltag,realiseret ved udgangen af 2007. I perioden 2005-07 er der hermed foretaget bygningsmæssige forbedringer afoverløbsbygværker og udbedringer af fejlkoblinger i kloaksystemet ved 30-35 regnbetingede udledninger. De resterende3 tiltag er planlagt udført i 2007-08. Samarbejdet med recipientmyndigheden om bl.a. overløbsbygværkernesfunktion set i forhold til vandløbenes kvalitet, æstetik, hygiejne osv. fortsætter i årene fremover.Kloakforsyningen vil fortsat arbejde på at optimere funktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker,pumpestationer mv., så målsætningerne for vandområderne i Regionplan 2005 bedre kan opfyldes. Kloakforsyningens”Udviklingsplan 2020” har som konkrete mål, at antallet af overløbsbygværker skal reduceres med 14 %,mens de aflastede vandmængder skal reduceres med 40 %.Aalborg Kommunes arbejde med at forbedre tilstanden i vandområderne fortsættes usvækket frem til 2010, hvorefterindsatsen primært vil blive styret af kommunens handlingsplan.Den nuværende indsats frem til 2010 bygger i vid udstrækning på Nordjyllands Amts tilsyn med recipienternes tilstandog påvirkninger fra kloaksystemets regnbetingede udledninger. Tilsynene er afrapporteret i perioden 2004-06.Den igangværende indsats med forbedret spildevandsrensning på ejendomme i udpegede områder, indførelsen afobligatorisk tømningsordning af alle bundfældningstanke i Aalborg Kommune og en indsats med nedbringelse af påvirkningerfra regnvandsbetingede udledninger vil medføre forbedringer af vandkvaliteten i en række vandløb.Brugen af TBT skal være udfaset i 2008, således at ingen skibe udleder stoffet mere. Hermed skulle problemet aftage.Det kan dog tage tid, inden man ser markante resultater af dette, da TBT har en halveringstid på flere år i sedimentet.Estimerer man halveringstiden ud fra dybdeprofiler i sedimentkerner, ligger den fra 2 til 15 år.”Godtfredsen udvalget”(tværministerielt nedsat udvalg) har i juni 2007 i en rapport vurderet virkemidlerne for at nåmålsætningerne. Spildevandets påvirkning stammer først og fremmest fra ejendomme i det åbne land, mens udledningernefra det offentlige kloaksystem generelt kun har mindre betydning. Lokalt kan det dog betyde mere.I forbindelse med administrationen af udledninger til vandløb arbejder Aalborg Kommune på at begrænse belastningenpå vandløbene mest muligt, såvel forureningsmæssigt som hydraulisk, jf. retningslinierne angivet i oversigtenvist på følgende side.Arbejdet med miljømålsloven og udarbejdelse af vandplaner og kommunale handlingsplaner vil klarlægge årsager tilmanglende målopfyldelse, således der kan gøres en målrettet indsats for at forbedre vand- og vandløbskvaliteten.Her vil der ud over de ovenstående virkemidler også kunne udpeges nye områder til forbedret rensning, restaureringeraf vandløbsstrækninger og søer samt mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb.Resultaterne af kommunens handlingsplanarbejde indarbejdes i spildevandsplanen i forbindelse med den næstegenerelle revision af spildevandsplanen, der er planlagt udført i 2010-11.- 45 -


Retningslinier for begrænsning af belastningen af vandløb fra udledninger fra det offentlige kloaksystemSpildevandsudledninger, herunder regnvandsbetingede udledninger, skal begrænses, så de ikke hindrer opfyldelseaf målsætningerne for vandløb og søer.Regnbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en hydraulisk belastning,som nødvendiggør en regulering af vandløbet. Nye eller forøgede udledninger større end 1 l/sek./ha. tillades ikkeuden dokumentation for, at de ikke forårsager hydraulisk belastning, som nødvendiggør en regulering.Regionplan 2005, retningslinie 6.2.8 – Begrænsning af udledning af spildevandAlle nye udledninger eller forøgelser af eksisterende udledninger fra bebyggede og befæstede områder, veje ogtage fra kloakerede områder, der har direkte udledning til vandløb, skal reduceres til naturlig afstrømning svarendetil 1 l/sek./ha. Bassiner skal dimensioneres, så de ikke overbelastes hyppigere end hvert 5. år. Dette kan dog fravigesi tilfælde af meget små oplande, eller hvis ansøger kan dokumentere, at udledningen ikke giver anledning tilhydrauliske problemer, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år.Regionplan 2005, uddrag af tekst, afsnit 6.2.Aalborg Kommune er i forbindelse med spildevandsplanarbejdet blevet opmærksom på, at der nogle steder i kommunener vandløbs-/kloakstrækninger, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt strækningernes reelle status er vandløbeller kloak. I nærværende spildevandsplans planperiode vil forholdene omkring disse strækninger blive undersøgtnærmere med henblik på, at der efterfølgende foretages eventuelle nødvendige ændringer af status.De pågældende strækninger er:Tidligere Aalborg Kommune: Rørlagt strækning gennem Tines Vej-kvarteret i Vestbjerg. Rørlagt strækning gennem Store Tingbakkekvarteret i Vodskov.Tidligere Hals Kommune: Skiveren – gennem Hals by. Grøfter langs Teglværksvej ved Gandrup Grøfter rundt om Håndværkervej ved Ulsted Grøfter langs Houvej/ved Ulstedparken i Ulsted Vandløb langs Houvej i Hou Mejerigrøften i Hou, nordlig del af byenTidligere Nibe Kommune: Tyvedalsgrøften gennem Nibe Grøft til Hobrovej fra Lundevej i Nibe Grøft til Parkvej fra Nøragervej i Nibe Flere rørlagte strækninger i St. Ajstrup Vandløb/grøft gennem StaunTidligere Sejlflod Kommune: Strækning mellem Margrethevej og Justavej i Storvorde Grøft ved Komdrupvej 1 i Sdr. Kongerslev Vejlbæk gennem Egense- 46 -


6. Spildevandsrensning6.1 Renseanlæg mv. - statusI Aalborg Kommune er der efter kommunesammenlægningen 9 renseanlæg, som renser spildevandet fra det offentligekloaksystem, inden det ledes ud i recipienterne. De 9 renseanlæg er de 2 store centrale renseanlæg ved Aalborg,Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst samt 7 mindre renseanlæg i kommunens yderområder.I den sydlige del af kommunen modtager Aalborg Kommunes kloaknet spildevand fra Rebild Kommune. Ved at ledespildevandet til Aalborg Kommunes kloaknet og dermed til rensning på Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest beskyttesvæsentlige og højt målsatte vandløb, for eksempel Lindenborg Å, mod forurening. Rebild Kommune betalerfor afledning og rensning af spildevandet afhængig af mængde og forureningsindhold i henhold til indgået overenskomstmellem Aalborg og Rebild Kommune.På nedenstående kort er renseanlægsstrukturen i Aalborg Kommune illustreret. Grøn farve viser kloakeret område,der afleder til Renseanlæg Vest, rød farve viser kloakeret område, der afleder til Renseanlæg Øst, og gul farve viserkloakeret område, der afleder til de 7 mindre renseanlæg i kommunens yderområder.Som det ses, renses hovedparten af spildevandet på de to store centrale renseanlæg, Renseanlæg Vest og RenseanlægØst, mens der på 7 mindre renseanlæg lokalt renses spildevand fra mindre bysamfund. Alle renseanlæggeneejes og drives af Kloakforsyningen.- 47 -


Renseanlæg Renseniveau DimensioneretkapacitetGodkendtkapacitetBelastningRecipientRenseanlægVestRenseanlægØstMBNDK 330.000 PE (*) 235.000 PE 200.000 PE (***) LimfjordenMBNDK 100.000 PE (*) 65.000 PE 50.000 PE (***) LimfjordenHals MBNDK 20.000 PE (**) 15.315 PE 9.000 PE (**) LimfjordenEgenseDokkedalMBRodzoneanlægMBSandfilteranlæg275 PE (**) 260 PE 140 PE (**) Vejbækken (grøft tilKattegat)300 PE (**) 280 PE 150 PE (**) Strebækken (grøft tilKattegat)Mou MBNDK 1.400 PE (**) 2.093 PE 1.500 PE (**) Skuebæk (grøft tilLimfjorden)Kongerslev MBL 2.500 PE (**) 2.300 PE 2.100 PE (**) Refbjerggrøften (grøfttil Haslevgård å)Nibe MBNDK 50.000 PE (**) 13.337 PE 22.500 PE (**) LimfjordenHalkær M 215 PE (**) 215 PE 20 PE (**) Halkær å (til Limfjorden)M: Mekanisk rensning / B: Biologisk rensning / N: Nitrifikation / D: Denitrifikation / K: Kemisk rensning / L: LagunerPE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BOD 5)(*): 85 % fraktil(**): 60 % fraktil(***): 85 % fraktil (set over 5 år, fra 2002-06)I de fire tidligere kommuner har dispositionerne inden for spildevandsområdet været baseret på centraliseringsstrategier:Aalborg KommuneAntallet af renseanlæg er reduceret fra 15 til 2 i perioden fra 1990 til 2007. Inden for de seneste to år er renseanlæggenei Haldager, Torpet, Hvorupgaard og Vadum nedlagt, og spildevandet ledes til Renseanlæg Øst.Hals KommuneHar i længere tid (siden 1989) kun haft ét centralt renseanlæg. I den foregående periode er der udført omkloakeringaf alle fælleskloakerede områder til separatkloakerede områder.Nibe KommuneHar i medfør af Spildevandsplan 2002-2005 nedlagt Vår og Barmer Renseanlæg, som er afskåret til Nibe Renseanlæg.Tilsvarende er Halkær Renseanlæg planlagt afskåret til Nibe Renseanlæg inden for perioden 2006-2009.- 48 -


Sejlflod KommuneProjektering af nedlæggelsen af Sdr. Kongerslev Renseanlæg og afskæring til Aalborg Renseanlæg Øst erigangsat. Tilsvarende er der i kommunens Spildevandsplan 2002-2013 planlagt nedlæggelse af renseanlæggeti Mou.Der er ikke planlagt ændringer af renseanlæggene i Egense og Dokkedal; dog er den afskærende trykledningfra Egense Skanse til Mou dimensioneret til at kunne modtage spildevandet ved en eventuel nedlæggelse afrenseanlægget i Egense.Driftsforhold på de 7 små renseanlægDer kan knyttes følgende særlige bemærkninger til de eksisterende driftsforhold:Hals Renseanlæg er et aktiv slamanlæg med god kvælstof- og fosforfjernelse.Nibe Renseanlæg er et aktiv slamanlæg med god kvælstof- og fosforfjernelse. Halkær Renseanlæg er et mekaniskrenseanlæg, der fungerer dårligt.Dokkedal Renseanlæg er et sandfilteranlæg, og Egense Renseanlæg er et rodzoneanlæg - anlæggene renserikke for kvælstof og fosfor. Mou Renseanlæg er et aktiv slamanlæg - anlægget er overbelastet.Der er gennemført eller pågår levetidsforlængende tiltag vedr. de 3 renseanlæg. Anlæggene ved Dokkedal ogEgense er i rapporten ”Reservekapacitet på Renseanlæg Øst og Vest, 2007” vurderet som saneringsmodne ogbetragtes derfor som anlæg uden restlevetid, der enten må afskæres eller erstattes af nye og tidssvarende anlæginden for en kortere tidshorisont.Hvad angår renseanlægget i Mou udtaler Nordjyllands Amt (brev ”Vandløbstilsyn ved Mou Renseanlæg 2006”dateret 10. november 2006), at ”de nuværende udledninger fra Mou Renseanlæg og overløb til Skuebæk ikkeer forenelig med målsætningen. Amtet skriver endvidere: ”Nordjyllands Amt finder det vigtigt, at Mou Renseanlægindgår som 1. prioritet, når budgettet for Aalborg Kommune for 2007-2010 vurderes mht. nedlæggelse afrenseanlæg”.Endvidere har Miljøcenter Aalborg i juni 2007 meddelt Aalborg Kommune (brev ”Kontrol med udledningen frarenseanlæggene i Aalborg Kommune i 2006” dateret 22. juni 2007), at miljøcentret har foretaget en gennemgangaf tilsynsresultaterne fra kontrolperioden 1. januar-31. december 2006 og konstateret, at Mou Renseanlægikke har overholdt det bindende udlederkrav for total kvælstof. Miljøcenter Aalborg har på baggrund herafindskærpet, at udledningstilladelsen skal overholdes, og anmodet Aalborg Kommune om en redegørelse for,hvordan det sikres, at Mou Renseanlæg overholder udledningstilladelsen, og hvornår afskæringen af renseanlæggetsker.Aalborg Kommune har i august 2007 fremsendt redegørelse til Miljøcenter Aalborg (brev ”Kloakforsyningen –Overskridelse af krav for udledningen af kvælstof fra Mou Renseanlæg i 2006” dateret 14. august 2007) om deprocesmæssige tiltag, som Aalborg Kommune, Kloakforsyningen har lavet på Mou Renseanlæg, samt de fremtidigetiltag, herunder at Mou Renseanlæg er planlagt nedlagt i 2009, jf. nærværende spildevandsplan.Driftsudgifterne er relativt lave for de helt små og lavteknologiske renseanlæg Egense og Dokkedal – men tilgengæld relativt store for renseanlæggene i Nibe og Hals. Konkret er driftsudgifterne for anlæggene følgende:Nibe: 4.020.000 kr.; Hals: 3.620.000 kr.; Mou: 1.945.000 kr. Dokkedal, Egense og Halkær: 200.000 kr. (detskønnes at fordele sig med 40.000 kr. til Halkær, 80.000 kr. til Egense samt 80.000 kr. til Dokkedal.) samt Kongerslev:468.000 kr. Den samlede driftsudgift udgør således ca. 10 mio. kr.Arbejdsmiljøforholdene omkring de mindste renseanlæg er ikke optimale.- 49 -


Driftsforhold på Renseanlæg Vest og Renseanlæg ØstRenseanlæg Vest og Øst har kapacitet til at rense alt det indkomne spildevand mekanisk. Langt hovedparten rensesogså biologisk og kemisk. Kapaciteten til at rense spildevandet biologisk og kemisk er forøget væsentligt, idet densamlet er steget fra 7.000 m 3 /time i 1990 til 14.300 m 3 /time i 2001. Dette er sket ved driftsoptimering og etablering afonline styring på Renseanlæg Vest og Øst samt ved udbygning af Renseanlæg Vest med 6 efterklaringstanke i1997. Udbygningens formål er udover at øge den hydrauliske kapacitet også at sikre næringssaltfjernelse i vinterhalvåret.På renseanlæg Vest og Øst foregår der en effektiv rensning af organisk stof (COD og BI 5), kvælstof (N) og fosfor (P).COD er et udtryk for alt organisk stof, mens BI 5 er et udtryk for den letomsættelige del af det organiske stof. Rensegraderer et udtryk for effektiviteten af rensningen. Rensegraderne er bl.a. afhængige af nedbørsforholdene. Rensegraderfor de angivne stoffer samt årsnedbør er vist på nedenstående figur.1001000909008080070700Rensegrader [%]605040600500400Nedbør [mm/år]30300202001010001993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005Total-P, Øst Tot-N, Øst Tot-P, Vest Tot-N.Vest Nedbør0I 2006 var årsnedbørsmængden i Nordjylland på 888 mm, hvilket var højere end gennemsnittet for 1961 – 1990.Dette bidrog til en forholdsvis høj hydraulisk belastning af renseanlæggene. Der blev i alt renset 28,9 mio. m 3 , herafblev 27,7 mio. m 3 renset biologisk – svarende til, at 4,1 % blev aflastet efter den primære rensning.Renseanlæggene overholdt udledningstilladelserne og har samlet set fjernet 83 % af den tilledte kvælstofmængdeog 89 % af den tilledte fosformængde.En større magasinering af regn- og spildevand i kloaksystemet for at nedbringe aflastningerne af opspædet spildevandtil vandløbene er medvirkende til en øget belastning af renseanlæggene i længere perioder efter en regnhændelse.Driften af renseanlæggene optimeres løbende i forhold til eventuelle ændringer i belastningen – som f.eks. virksomhedslukningermedfører. De tilledte vand- og stofmængder til renseanlæggene søges fortsat renset mest muligt.Bl.a. pågår ændring af en del af renseprocessen for at øge den biologiske rensning ved faldende tilledning af organiskstof (lukning af virksomheder har reduceret tilledningen af bl.a. organisk stof til Renseanlæg Vest).- 50 -


På Renseanlæg Vest gennemføres et hydrolyseprojekt. Formålet med hydrolyseprojektet er at reducere kemikalieforbrugetog forøge den hydrauliske kapacitet ved at forbedre forholdene for den biologiske fosforfjernelse og slambundfældningsegenskaberne.Hydrolyseprojektet går ud på at ombygge anaerobtankene til hydrolysetanke. Det skal så vidt muligt sikres, at alt detindkomne spildevand kan ledes igennem den biologiske rensning for at reducere aflastning af delvist renset spildevand.I løsningen medtages overdækning af tankene for at reducere risiko for lugtgener. Første etape er gennemført.Ombygningen afsluttes i 2007/08.Kloakforsyningen har reduceret den årlige slammængde fra 30.000 ton til 4.000 ton pr. år gennem flere trin af udbygningerog ombygninger på henholdsvis Renseanlæg Vest og Øst.Slamstrategien blev påbegyndt i 1998 med udbygning og omstilling af biogasanlægget på Renseanlæg Vest til thermofildrift. I 1999 blev et nyetableret biogasanlæg på Renseanlæg Øst idriftsat, og primo 2000 blev et fælles slamtørringsanlægidriftsat på Renseanlæg Øst. Det tørrede, hygiejniserede slam nyttiggøres i industrien.Overskudsvarmen fra henholdsvis slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst og fra elproduktionen ved hjælp afbiogas på Renseanlæg Vest udnyttes til proces- og rumvarme på anlæggene samt til afsætning til fjernvarmesystemet.Restprodukterne fra spildevandsrensningen søges i videst muligt omfang reduceret og genanvendt. Det tørrede, hygiejniseredeslam anvendes industrielt. Ristestoffet afsættes til forbrænding i stedet for den tidligere deponering.Fornyelsen af ristestofbehandlingen pågår af hensyn til dels ophobning af ristestof i renseanlæggene og dels reduktionaf indholdet af organisk stof og vand.Slutafvandingen på Renseanlæg Vest er blevet fornyet i 2004-2006 som følge af nedslidt materiel. Herved er arbejdsmiljøetforbedret, og vandmængden er reduceret i det afvandede slam. Samtidig er enkelte lugtkilder i relationtil slutafvandingen blevet samlet og renset i kulfilter.Slamlagerkapaciteten i forhold til driften af slamtørringsanlægget blev forøget i 2006. Herved kan slammet oplagres,når slamtørringsanlægget eller aftageren af granulatet har kortvarende driftsstop.I 2006 blev der, som et led i indførelsen af den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke på ejendommei det åbne land, etableret modtagestation til septisk slam på Renseanlæg Øst.Forbruget af drikkevand på Renseanlæg Vest og Øst er reduceret væsentligt som følge af vandbesparelser og substitutionmed renset spildevand.6.2 Renseanlæg mv. - plan og perspektiverAf de pr. 1. januar 2007 eksisterende 9 renseanlæg i Aalborg Kommune er der i de 4 gældende spildevandsplanerdisponeret nedlæggelse af 3 renseanlæg, nemlig renseanlæggene i henholdsvis Sdr. Kongerslev, Mou og Halkær.Centraliseringsstrategien, som de 4 tidligere kommuner hidtil har baseret deres dispositioner efter, fortsættes medvedtagelsen af nærværende spildevandsplan.I 2007 er der udført et omfattende analysearbejde vedrørende renseanlægsstrukturen i Aalborg Kommune: ”FremtidigRenseanlægsstruktur. Aalborg Kommune. April 2007”. Analysearbejdet viser, at samtlige 7 mindre renseanlægaf økonomiske og miljømæssige årsager bør nedlægges, og spildevandet ledes til de 2 centrale renseanlæg vedAalborg.- 51 -


De 7 renseanlæg forventes nedlagt i perioden 2008-12: Kongerslev Renseanlæg i 2008 Mou Renseanlæg (2009) Hals Renseanlæg og Egense Renseanlæg (2010) Nibe Renseanlæg og Halkær Renseanlæg (2011) Dokkedal Renseanlæg (2012)Nedlæggelsen af renseanlæggene og afskæringen af spildevandet til de 2 store renseanlæg ved Aalborg er planlagttil at være udført senest 2012 for at sikre koordinering med vandplanens miljømål.Efter 2012 vil således kun de 2 store centrale renseanlæg - Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst - være i drift.Herved opnås en robust og fremtidssikker rensestruktur, hvor spildevandet renses på de mest udbyggede og avancerederenseanlæg, og udledningen af renset spildevand kun sker til Limfjorden.Når ovennævnte 7 mindre renseanlæg er nedlagt i 2008-2012, vil det netto medføre en årlig driftsbesparelse på ca.8 mio. kr.Aalborg Renseanlæg Vest, luftfoto 2006- 52 -


Aalborg Renseanlæg Øst, luftfoto 2006Optimering af spildevandsrensning pågår løbende – herunder optimering af den biologiske fosforfjernelse og kvælstoffjernelseunder hensyntagen til ressourceforbruget og miljøet.Vedligeholdelse og opretning af tilstanden af bygninger og maskinel på de to centrale renseanlæg skal øges somfølge af, at anlæggenes ældste etaper er 20-36 år gamle. Undersøgelser viser, at det langsigtede reinvesteringsbehovfor Renseanlæg Vest og Øst fremover vil andrage ca. 40 mio. kr. pr. år.Bl.a. skal ventilationssystemet renoveres og opgraderes, bygværker renoveres og komponenter renoveres eller fornyesfor at forbedre og opretholde tilstanden i forhold til det indre og ydre miljø.Rådnetanke på renseanlæggene skal formodentlig tømmes, tilses og eventuelt renoveres inden for nogle år. Sandm.m. kan ophobe sig i rådnetankene og reducere kapaciteten, og der kan forekomme korrosion af betonen inden itankene.Finriste og ristegodspresse skal etableres på Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest i 2007-2008 til reduktion af ristestofi renseanlægget (ristestof giver øget slitage og forekommer i udledning til Limfjorden).Forafvandingen af slammet på renseanlæggene skal fornyes inden for de nærmeste år.Gennemgang af Renseanlæg Vest og Øst ultimo 2005 i relation til EU- direktiv om eksplosionsfare (ATEX) viser behovfor mindre tiltag omkring bl.a. gasinstallationer i perioden 2006-2008.Slamtørringsanlægget er 7 år gammelt, hvorved vedligeholdelsesbehovet må forventes at blive øget i de kommendeår.En større udnyttelse af slammet til biogasproduktion på Renseanlæg Øst kan medføre behov for en større kapacitettil udnyttelse af biogas.- 53 -


Der kan vise sig behov for en øget indsats vedrørende lugt og støjmålinger på Renseanlæg Vest. Generelt søgestiltag til reduktion af lugt og støj indarbejdet i de forskellige fornyelsesprojekter på renseanlæggene. Der skal sikreskonsekvenszoner omkring de aktuelle renseanlæg, eventuelt ved opkøb af arealer omkring renseanlæggene.Måling af østrogenlignende stoffer og bakterier fra renseanlæggenes udløb vil måske være i fokus i fremtiden efterdebat om fiskenes ændring af køn, og der kan vise sig behov for en øget indsats på dette felt.Slamudlægningsarealerne søges opretholdt som sikkerhed ved bortskaffelse af restprodukterne sand og slam.På de mindre renseanlæg skal der bl.a. foretages ATEX-gennemgang, opkobling af SRO-systemer, optimering afarbejdsprocesser og tiltag til sikring af udløbskvaliteten. Tiltagene skal ses i relation til, at driften skal opretholdes,indtil de mindre renseanlæg nedlægges.- 54 -


7. Kloakering, sanering og optimering7.1 Kloakering – statusEfter kommunesammenlægningen består det offentlige kloaksystem i Aalborg Kommune af:KloaksystemetAntalTotal ledningslængde (km) *1.900Offentlige stikledninger (km) 480Knudepunkter (brønde mv.) 39.118Pumpestationer 216Overløbsbygværker 152Bassiner 109* Omfatter: 530 km fælleskloak, 1.057 km separatkloak og 313 km afskærende ledning.Kloaksystemet er vidt forgrenet. Spildevandet fra beboelser og virksomheder transporteres via detailkloaksystemerog afskærende ledninger til rensning på Renseanlæg Vest, Renseanlæg Øst, Hals Renseanlæg og Nibe Renseanlæg.Derved beskyttes en række højt målsatte vandløb mod forurening.I de mindre bysamfund Halkær, Mou, Egense og Dokkedal transporterer detailkloaksystemer spildevandet til det lokalerenseanlæg.- 55 -


De kloakerede områder kan opdeles i hovedoplande, jf. ovenstående kort:Grønt opland, hvorfra spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest.Den største del af oplandet til Renseanlæg Vest er fælleskloakeret, hvilket var det almindelige kloakeringsprincipindtil omkring 1970.I den sydlige del af kommunen modtager Aalborg Kommunes kloaknet spildevand fra Rebild Kommune.Rødt opland, hvorfra spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Øst.Den største del af oplandet til Renseanlæg Øst er separatkloakeret.I den sydlige del af kommunen modtager Aalborg Kommunes kloaknet spildevand fra Rebild Kommune.Gult opland viser kloaksystemerne, hvorfra spildevand ledes til rensning på de centrale renseanlæg i Hals ogNibe og de 4 lokale renseanlæg.Hele oplandet til Hals Renseanlæg er separatkloakeret.Nibe midtby er fælleskloakeret, mens stort set resten af oplandet til Nibe Renseanlæg er separatkloakeret.Oplandene til renseanlæggene i Halkær, Egense og Mou er alle separatkloakerede.Størstedelen af oplandet til Dokkedal Renseanlæg er fælleskloakeret.I separatkloakerede oplande afledes spildevand og overfladevand i hvert sit ledningssystem. Overfladevandet udledesdirekte til Limfjorden eller et vandløb, eventuelt efter forsinkelse i et bassin. Spildevandet ledes til renseanlægget.- 56 -


I fælleskloakerede oplande afledes overfladevand og spildevand i samme ledningssystem. Under regn sker der enopblanding af spildevandet med regnvand. Når belastningen under kraftig regn overstiger kloakkens kapacitet, ledesdet opblandede spildevand gennem overløbsbygværker direkte ud i recipienterne. Spildevandet er således fortyndet,men ikke decideret renset. Overløbsbygværkerne er forsynet med riste mv., der tilbageholder de dele af spildevandet,som ellers ville forårsage synlig forurening af recipienten.Tilladelsesmyndigheden følger løbende vandkvaliteten i recipienterne – blandt andet for at overvåge om udledningerfra det offentlige spildevandsanlæg giver anledning til uacceptabel æstetisk eller hygiejnisk påvirkning. Tilladelsesmyndighedenhar godkendt udledningerne med det generelle forbehold, at udledningerne ikke må give anledning til,at målsætningen for recipienten ikke kan opfyldes.På grundlag af vandrammedirektivet udarbejdede det tidligere Nordjyllands Amt i 2004 første del af basisanalysenfor vandområder inden for amtet. Det forventes, at vandrammedirektivet skærper kravene til udledning fra overløbsbygværkeraf opspædt spildevand til vandløbene.Det offentlige kloaksystem i Aalborg Kommune dimensioneres efter Spildevandskomiteens skrift nr. 27 ”Funktionspraksisfor afløbssystemer under regn”, som bygger på en EU-norm.Det offentlige kloaksystem har kapacitet til at transportere store mængder spildevand. Visse steder i kloaksystemet,hvor det ikke lader sig gøre teknisk og økonomisk at aflede spildevandet via gravitation, indskydes der pumpestationer,der ”løfter” spildevandet, så det kan ledes frem til rensning på renseanlæggene.Ca. halvdelen af Aalborg Kommunes detailkloaksystem er etableret i perioden 1880-1970 og er derfor af meget varierendekvalitet.Den ældste del af detailkloaksystemet er fælleskloakken i Aalborgs centrale bydel. I dette område er der i de senereår gennemført fornyelse af detailkloaksystemet, primært i offentlige vejarealer – som oftest i samarbejde med øvrigeledningsejere og vejvæsenet. Den nyere del af detailkloaksystemet er separatkloak. I de senere år er byudviklingenprimært foregået i Aalborg Øst/AAU-området, Skalborg (City Syd), Gug og Nørresundby samt i bysamfundene Nibe,Gandrup, Hals, Gistrup, Svenstrup, Frejlev, Klarup og Vestbjerg.De afskærende ledninger, der forbinder byområder og oplandsbyer, er etableret inden for de seneste 35-40 år. De ersom helhed af en rimelig god standard. De afskærende ledninger fører spildevandet og mindre mængder overfladevandfra fælleskloakerede områder til rensning på renseanlæggene.De 480 km offentlige stikledninger beliggende uden for privat grundskel er formodentlig i samme stand som detailkloaksystemet.Kloakforsyningen overtog ved en lovændring i 1993 drift og vedligeholdelse af stikledningerne udenkvalitets- og funktionskrav og uden økonomisk kompensation. Kloakforsyningens væsentligste driftsindsats gennemføresi stikledninger, hvilket bl.a. skyldes mangelfuld selvrensning og hyppigere rotteangreb end i hovedledningerne.Der er registreret et større fald i anmeldelse om rotter i takt med et øget antal reparationer af stikledninger.Hovedkloaksystemet er fuldt udbygget. Kloakforsyningen kan derfor betjene byudviklingen overalt inden for kommuneplanensrammer. Der er foretaget mindre afvigelser fra rammerne bl.a. i forbindelse med revision af spildevandsplanen.Typisk er rekreative arealer ikke medtaget i spildevandsplanen, selv om de er omfattet af kommuneplanrammerne.Spildevandsplanens kortmateriale er for visse dele af kommunens yderområder endnu ikke helt i overensstemmelsemed kommuneplanens kort vedrørende byudvikling, byafgrænsning og perspektivområder. Detteskyldes, at områdernes afledningsforhold (bassiner, pumpestationer m.v.) endnu ikke er helt afklaret. Efterhåndensom dette sker, vil der ske tilpasning, således at der bliver bedre overensstemmelse mellem spildevandsplanenskortmateriale og kommuneplanens kortmateriale.- 57 -


7.2 Kloakering – planDet eksisterende hovedkloaksystem vil generelt være i stand til at modtage og aflede spildevandet fra både de eksisterendebyområder og de i kommuneplanen planlagte fremtidige byområder. Nogle steder vil der dog blive behovfor etablering af større detailledninger samt bassiner og/eller pumpestationer, før et planlagt område kan kloakeres.Det er teknisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt bedst, at den fremtidige udbygning sker umiddelbart i forlængelseaf det eksisterende kloaksystem, og at bebyggelse ikke opføres inden for konsekvenszonen af eksisterendehovedpumpestationer eller renseanlæg. Store virksomheder med særlige krav til spildevandsbehandling, der ønskerat etablere sig i Aalborg Kommune, skal derfor fortsat placeres i erhvervsområdet i Aalborg Øst i nærheden af RenseanlægØst i overensstemmelse med den overordnede planlægning for Aalborg Kommune.I tidligere Nibe Kommune var det, jf. spildevandsplanen, planlagt at spildevandskloakere Skørbæk by og landsbyenssydlige opland. I nærværende spildevandsplan er den sydlige del af oplandet taget ud af det planlagte kloakopland,således at kun ejendommene omkring søen planlægges spildevandskloakeret. De ejendomme, der herefter liggeruden for kloakoplandsgrænsen, og som skal etablere forbedret spildvandsrensning, vil hver især blive orienteret omændringerne. Tilsvarende vil de ejendomme, der ligger uden for kloakoplandsgrænsen, og som ikke er omfattet afkravet om forbedret spildevandsrensning blive orienteret om ændringerne.Enkelte ejendomme syd for Kølby og sydvest for Djørup vil blive orienteret om tilsvarende ændringer i forhold til spildevandsplanenfor tidligere Nibe Kommune. De pågældende ejendomme er taget ud af det planlagte kloakopland,men ligger inden for de områder, hvor der skal etableres forbedret spildevandsrensning.Ved fortsat centralisering af spildevandsrensningen i oplandet til henholdsvis Renseanlæg Vest og Renseanlæg Østudbygges det afskærende ledningssystem som erstatning for lokale renseanlæg. Det afskærende ledningssystemplanlægges udbygget i forbindelse med afskæring af følgende renseanlæg: Vadum i 2007, Kongerslev i 2008, Mou i2009, Hals og Egense i 2010, Nibe og Halkær i 2011 samt Dokkedal i 2012.Detailkloaksystemet udvides tilsvarende ved byggemodning af de i kommuneplanen udlagte fremtidige byområder.7.3 Sanering og optimering - statusKloakforsyningen har de seneste 15-20 år arbejdet på at planlægge og udføre en gennemgribende kloaksanering iAalborg Kommune. Det samlede fornyelsesbehov (efterslæb) for den fælleskloakerede del af kloaksystemet er tidligereskønnet til 30-35 %.I alt er der siden 1989/1990 saneret ca. 150 km fælleskloak, og tillagt de udførte NoDig renoveringer udgør detteden væsentligste del af det skønnede ”efterslæb”. Herudover skal separatkloakker, afskærende ledninger, pumpestationer,overløbsbygværker og bassiner fornyes.Kloaksaneringen er primært gennemført med henblik på at forbedre de fysiske og hydrauliske forhold. De fysisk dårligeledninger kan være årsag til ud- og indsivning, underminering af vejarealer, rotteforekomster samt forskelligedriftsgener. De hydraulisk betingede kloaksaneringer hænger nøje sammen med frekvensen af kælderoversvømmelseri de pågældende områder.Kloakforsyningen arbejder for en god og robust funktionalitet i driften. Fysisk dårlige ledninger forsøges forbedretved vedligehold. Større ledninger har højest prioritet.- 58 -


Sanering af kloakledninger sker overvejende ved at lægge nye rør, men kan, når særlige forudsætninger er opfyldt,også ske ved at indlægge en strømpeforing i de eksisterende rør uden at opgrave rørene.I nedenstående tabel er anført de seneste års udførte TV-inspektion som grundlag for registrering/saneringsplanlægningsamt etablering af nye kloakker i tidligere Aalborg Kommune.Årstal TV-inspiceret kloak (km) Omlagt kloak (km) Nyanlæg (km)1995 87,4 9,8 NB1996 66,8 8,3 NB1997 68,4 9,6 NB1998 104,6 11,0 NB1999 76,4 7,9 NB2000 74,5 7,6 NB2001 77,0 11,4 NB2002 80,0 7,3 9,42003 78,0 8,0 6,22004 78,3 9,2 5,12005 97,0 6,8 7,72006 82,5 4,7 (+ 2,3) 1) 5,0NB: Nyanlæg (ekskl. byggemodninger) indgår i opgørelsen over omlagt kloak.1): 2,3 km strømpeforing.Sammenlægningskommunerne har udført nedenstående opmåling af kloaksystemet ud af det samlede antal brøndepå ca. 39.000.Aalborg: Ca. 29.250 brønde svarende til 100 % af kloaksystemetNibe: Ca. 1.700 brønde svarende til 43 % af kloaksystemetHals: Ca. 600 brønde svarende til 20 % af kloaksystemetSejlflod: Ca. 900 brønde svarende til 32 % af kloaksystemetDer er ikke foretaget konsekvent brøndrapportering i de tidligere Nibe, Hals og Sejlflod Kommuner, som det er tilfældeti den tidligere Aalborg Kommune.Kloakdataene er registreret digitalt og indlagt i et geografisk informationssystem (GIS). Datagrundlaget for GIS ajourføresløbende i takt med, at nyanlæg og kloaksaneringer udføres. Der skal afsættes betydelige økonomiske ressourcertil at fuldende opmålingen og brøndrapporteringen af de øvrige sammenlægningskommunernes kloaksystemer,så registreringen kommer på samme kvalitetsniveau i den nye Aalborg Kommune.- 59 -


De offentlige stikledninger er aktuelt ikke registreret digitalt og kan derfor ikke vises via GIS, men et pilotprojekt medstikregistrering er igangsat i 2005, og denne aktivitet forsætter i budgetperioden samt i de følgende år.Optimeringsindsatsen har det helt overordnede formål at sikre det mest optimale samspil mellem kloaksystem, renseanlægog recipient, så der sikres den bedst mulige rensning af spildevandet og mindst mulige forurening af miljøet.Dette gælder også arbejdsmiljøforhold for driftspersonalet på renseanlæg samt ved kloakbygværker.Optimeringstiltagene fastlægges via opstillede edb-modeller for det afskærende ledningssystem kombineret medden etablerede overvågning på alle overløbsbygværker samt på udvalgte bassiner.Endvidere er der nedsat faste arbejdsgrupper, som varetager indsatsen omkring reduktion af uvedkommende vand,svovlbrintedannelse samt påvirkning af recipienterne via regnbetingede udledninger. Der udarbejdes årlige staderapporter,som beskriver effekten af den gennemførte optimering.7.4 Sanering og optimering - planOver en 15-årig periode (regnet fra 1994) skal ”efterslæbet” inden for kloaksaneringen indhentes, jf. aftaler i 1991 ogi 1994 mellem KL og Miljøministeriet. Kloaksanering omfatter afskærende ledninger, detailkloakker, stikledninger,pumpestationer, bygværker og brønde. Aftalen omhandler primært en reduktion af ind- og udsivning. Kloakforsyningenarbejder dog på et bredere grundlag for også at forbedre hydrauliske forhold, vandkvalitet i recipienter m.m.Da ”efterslæbet” i forhold til fornyelsesbehovet for den fælleskloakerede del af kloaksystemet i hovedsagen er indhentet,kan indsatsen fremover fokusere på det langsigtede reinvesteringsbehov. Reinvesteringerne vil blive foretageti overensstemmelse med ”Vision 2100”. På sigt ændres fælleskloakerede områder til separatkloakerede for atøge serviceniveauet for borgerne, forbedre miljøet og øge kloaksystemets robusthed over for klimaændringer mv.Kloaksaneringsindsatsen skal over en årrække bringes op på en gennemsnitlig årlig reinvesteringstakt på ca. 19 kmhovedledning, inkl. stik og brønde. Dette er ca. en fordobling af den nuværende reinvesteringstakt.Planlagt saneringsindsats (2008-11)I den næste 4 års periode planlægges saneringen primært at ske i følgende områder:Nørresundby og LindholmAalborg Midtby, Hobrovejskvarteret, Kærby (separatkloakering)Aalborg, Østbyen – Sohngårdsholmsvej (separatkloakering)Vejgaard (separatkloakering) – Hadsundvej ved KMD og GasværksvejAalborg, Vestbyen (separatkloakering)VodskovVadum (separatkloakering)Frejlev (separatkloakering)Klarup (separatkloakering)Kongerslev (separatkloakering)Komdrup (separatkloakering)Samt muligvis: Nr. Uttrup Svenstrup Godthåb (separatkloakering)- 60 -


Det skal anføres, at 4-års planerne løbende ajourføres og derfor kun må tages til udtryk for det øjeblikkelige stadefor planlægningen.Planlagt saneringsindsats (2011-)I den efterfølgende periode sættes større fokus på den indsats, som har mere langsigtede formål. Den kommunalehandlingsplan, der skal foreligge senest 22.12.10, til opfyldelse af vandplanen kan medføre behov for saneringsindsatsog påvirke tiltagenes rækkefølge. Der foreligger allerede nu overvejelser om sanering i følgende områder:Tylstrup (separatkloakering)SvenstrupNibeGudum (separatkloakering)Denne oversigt vil løbende blive udbygget i takt med, at der udføres tilstandsvurdering (systembeskrivelser) for denresterende del af kloakoplandene.7.5 Saneringsindsats genereltDet opsøgende arbejde med lokalisering af uvedkommende vand prioriteres højt, og ledningsstrækninger med storindsivning/udsivning vil blive udskiftet eller strømpeforet af hensyn til:Indsivning af grundvand øger miljøbelastningen af recipienterne ved at optage noget af den kapacitet, der ellersudnyttes til at føre spildevandet til renseanlæggene frem for til aflastning via overløbsbygværker under størreregnskyl.Endvidere medfører indsivningen, at renseanlæggene udleder større stofmængder til recipienterne, end det ellersville have været tilfældet.Ved udsivning fra kloakker gennem områder med vigtige grundvandsinteresser er der risiko for forurening afvores fremtidige drikkevand.Områder med mange opstuvninger af kloakvand til terræn og i kældre vil blive prioriteret højt i fornyelsen af afløbssystemet.Tætte kloakker begrænser rotters mulighed for at finde føde og bygge rede. Rotteangreb på kloakker kan medføreen underminering af vejarealer mv.Planlagte graveaktiviteter i byområderne søges koordineret med vej, fjernvarme, vand, el, gas samt en række privatekabelejere for at opnå, at borgerne ikke generes med flere gravearbejder end højst nødvendigt. Ved denne koordineringopnås desuden en besparelse på udgifterne til belægningsarbejderne.Anlægsudgifterne til fornyelse af afløbssystemer er stigende. Denne stigning er en konsekvens af stigende udgiftertil håndtering og deponering af opgravet fyld og større udgifter til asfaltretableringer bl.a. som følge af dårlige eksisterendebelægninger.- 61 -


7.6 Optimeringsindsats genereltFunktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker, pumpestationer m.v. skal optimeres, så målsætningernefor vandområderne i Regionplan 2005 bedre kan opfyldes. ”Udviklingsplan 2020” har som konkretemål, at antallet af overløbsbygværker skal reduceres med 14 %, mens de aflastede vandmængder skal reduceresmed 40 %. Ved anvendelsen af forskellige koncepter for renovering af pumpestationer optimeres endvidere energiforbruget,ligesom driftsvenligheden fremmes.Kloaksystemet skal optimeres af miljømæssige og økonomiske grunde. Ledningerne skal have en simpel struktur,og antallet af overløbsbygværker og bassiner skal begrænses til et minimum.Pumpestationer fornyes med baggrund i et fastlagt koncept. Dette koncept tilgodeser bl.a. arbejdsmiljø og energioptimering.I budgetperioden sættes fokus på pumpestationerne i sammenlægningskommunerne, hvor der afsættesbetydelige økonomiske ressourcer på at installere edb-baseret styring, regulering og overvågning (SRO).Der er et behov for gennemgribende fornyelse af en del af de større pumpestationer. Herudover renoveres en rækkemindre pumpestationer. Der lægges vægt på et godt design af pumpestationer beliggende i byområder.I budgetperioden sættes større fokus på funktion og vedligeholdelse af bassiner. I henhold til det gældende konceptetableres bassiner som lukkede eller åbne bassiner efter en konkret vurdering. Som følge af krav fra recipientmyndighedernetil recipientbeskyttelse vil der blive etableret bassiner til separat regnvand i en del nye byggemodninger.Alle nye udløb og forøgelse af eksisterende skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen som tilladelsesmyndighed,mens det er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med, om tilladelserne overholdes.Både ved meddelelse af nye og forøgelse af eksisterende udledningstilladelser til overløbsbygværker og separateoverfladevandsudløb med udledning til vandløb gælder et generelt vilkår om nedbringelse af den hydrauliske belastningtil 1 l/s pr. ha oplandsareal med en overskridelseshyppighed på én gang hvert 5. år. Der er mulighed for at fravigedet generelle vilkår, hvis det kan dokumenteres, at en større udledning ikke giver anledning til oversvømmelselangs vandløbet hyppigere end hvert 5. år. Ved udløb til marine områder stilles ikke særskilte krav til reduktion afden hydrauliske belastning.I gravitationsledninger efter trykledninger konstateres oftere end tidligere svovlbrinte (svovlbrinte nedbryder kloakrør,brønde og installationer). Dette skyldes bl.a. faldende vandforbrug. Eksisterende og akut opståede svovlbrinteforekomsterreduceres gennem f.eks. regelmæssig rensning af trykledning eller tilsætning af luft eller nitrat. Ved fornyelsestiltagi kloaksystemet vurderes risiko for ny svovlbrintedannelse. Risikoen søges begrænset ved bl.a. etableringaf korte trykledninger med passende små dimensioner i forhold til det forventede vandflow. Efter kommunesammenlægningenskal der skabes et totalt overblik over omfanget af svovlbrinteforekomst i kloaksystemet og kloaksystemetstilstand som følge heraf – med henblik på iværksættelse af eventuelle tiltag til forebyggelse af svovlbrintedannelse.- 62 -


8. Spildevandsbortskaffelse i det åbne land8.1 IndledningAfledning og rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem,reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regler. I Aalborg Kommune administreres disse regler af Teknik- og Miljøforvaltningen.De eksisterende metoder for rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land omfatter bundfældning i septiktanke,minibiologiske renseanlæg, biologiske sandfiltre, pilerenseanlæg, samt nedsivning og samletanke.Spildevandsbortskaffelsen i det åbne land har stor indflydelse på vandløbenes og søernes forureningstilstand. Derhar været en markant fremgang i kvaliteten i vandløbene, men det er fortsat kun ca. halvdelen af vandløbene og entredjedel af søerne, der opfylder regionplanens målsætninger.I Regionplan 2005 (som er ophøjet til landsplandirektiv) er der udpeget en række forureningsfølsomme vandløb ogsøer med tilhørende oplande. I disse oplande gælder det, at ejendomme med udløb til de udpegede vandløbsstrækningerog søer som minimum skal rense spildevandet svarende til en bestemt renseklasse (renseklassen angiverdet højst tilladelige forureningsniveau). Herved sikres en bedre vandkvalitet i recipienten.I Aalborg Kommune er der, jf. regionplanen, udpeget 31 områder i det åbne land, hvor der er krav om forbedret spildevandsrensning.Spildevandet fra ejendommene i 30 af de 31 udpegede områder skal som minimum renses svarende til renseklasseO. Ved renseklasse O sikres en reduktion af organisk stof med 90 %. I et område (Skørbæk i tidligere Nibe Kommune)skal spildevandet fra ejendommene som minimum renses til renseklasse OP. Ved renseklasse OP sikres en reduktionaf både organisk stof og fosfor med 90 %.Der er ud over de 31 udpegede områder udpeget yderligere 2 områder. Disse områder er 2. prioritetsoplande. Detvil sige, at samtlige ejendomme, der udleder spildevand inden for disse oplande, skal rense spildevandet til den angivnerenseklasse, såfremt igangsatte tiltag ikke medfører en tilstrækkelig bedring af vandløbskvaliteten. Der vil førstblive taget endelig beslutning om krav om forbedret spildevandsrensning i 2. prioritetsoplandene i forbindelse medvedtagelse af vandplanen i december 2009.- 63 -


De udpegede områders geografiske placering i kommunen fremgår af nedenstående kort.Den angivne oplandsgrænse for de enkelte områder svarer til det topografiske opland. Oplandsgrænsen er derforvejledende og kan justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Justering afoplandsgrænsen kan f. eks. forekomme, hvis det viser sig, at ejendomme uden for grænsen via drænsystemer ellerlignende, afleder spildevand til en udpeget vandløbsstrækning - eller det modsatte, at en ejendoms spildevand afledestil et andet vandløbsopland end det udpegede.I Aalborg Kommune gennemføres den forbedrede spildevandsrensning i henhold til Miljøministerens udmelding af 6.maj 2002 om at få mest miljø for pengene. Det indebærer, jf. Miljøministerens udmelding, at kommunerne ikke ukritiskskal udvide de egentlige kloakerede oplande, men i stedet anvende decentrale og mere prisbillige renseløsninger.Miljøstyrelsen anbefaler, at kommunerne anvender nedsivning som den primære tekniske løsning til rensning af spildevandetfra enkeltejendomme i områder med forureningsfølsomme vandløb.- 64 -


Afledningsmuligheder og administrationsgrundlagI nedenstående tabel er angivet, hvilke typer renseanlæg der kan leve op til henholdsvis renseklasse O og renseklasseOP:TyperNedsivningBiologisk minirenseanlæg (kræver typegodkendelse)SandfilterRodzoneanlægRenseklasseO - OPO - OPOONedsivning af spildevand har hidtil været og betragtes fortsat som en god måde at bortskaffe spildevand på i det åbneland. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt nedsivningen af spildevandet kan have miljømæssige konsekvenser forgrundvandet som følge af spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer. Miljøfremmede stoffer er en betegnelsefor en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer, som ikke forekommernaturligt. Eksempler på miljøfremmede stoffer er pesticider, detergenter, hormonstoffer, lægemidler, opløsningsmidler,mv.Teknik- og Miljøforvaltningen, der administrerer miljøbeskyttelseslovens regler vedrørende afledning af spildevand idet åbne land, herunder reglerne vedrørende nedsivningsanlæg, har vedtaget nedenstående kvalitetsmål for sagsbehandlingenaf nedsivningssager:”Vi vil via vores sagsbehandling søge at undgå, at der etableres nedsivningsanlæg i OSD-områder (områder medsærlig drikkevandsinteresser) med henblik på at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer, jf. instruks ombeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af miljøfremmede stoffer.”Det skal i den forbindelse præciseres, at der indtil videre ikke er lovhjemmel til at forhindre nedsivningsanlæg udenfor kildepladszonerne.- 65 -


Nedenstående kort viser OSD-områder og oplande, der er udpeget til forbedret spildevandsrensning i Aalborg Kommune.Muligheden for at etablere nedsivningsanlæg på den enkelte grund beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering,jf. reglerne herom i gældende lovgivning.Administrationen af reglerne sker bl.a. under hensyntagen til Regionplan 2005, Retningslinie 6.1.10, Etablering afnedsivningsanlæg:Regionplan 2005, Retningslinie 6.1.10, Etablering af nedsivningsanlæg”Der må ikke etableres anlæg til nedsivning af spildevand inden for de hygiejniske beskyttelseszoner eller kildepladszoneromkring indvindingsboringer til almene vandværker.Uden for disse zoner bør der i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværkersom udgangspunkt ikke etableres nedsivningsanlæg med en større kapacitet end 30 PE (personækvivalenter)”.Kildepladszonerne er ikke udpeget i regionplanen, men indarbejdes i indvindingstilladelser og indsatsplaner.Kildepladszonen omkring vandforsyningsboringer har til formål at beskytte indvindingen mod forurening fra de nærmesteomgivelser. Størrelsen af kildepladszonen er mindst 300 meter svarende til størrelsen af den hygiejniske sik-- 66 -


kerhedszone, som amtet har udpeget efter miljøbeskyttelseslovens § 22, jf. Retningslinie 6.1.10. Afstanden fra nedsivningsanlægtil vandindvindingsboring, hvortil der stilles drikkevandskrav, skal således være mindst 300 meter (hygiejnisk300 meterzone) efter lovbestemte krav i spildevandsbekendtgørelsen. På baggrund af denne kan der normaltikke tillades nedsivning af spildevand i disse områder. Dog er det således, at hvis indvindingen forsyner mindreend 10 husstande, kan afstandskravet nedsættes til 75 meter, såfremt de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, atnedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af drikkevandsboringen. Tilsvarende er der for vandindvindingsanlæguden krav til drikkevandskvalitet (f. eks. markvandingsboring) et krav om, at der skal være mindst 150meter. Afstandskravet kan dog på samme vis nedsættes til 75 meter, såfremt det kan sandsynliggøres, at nedsivningenvil kunne ske uden risiko for forurening af boringen.Reglerne er fastsat for at beskytte indvindingen mod forurening med bakterier og virus.Den forbedrede spildevandsrensning i Aalborg Kommune skal som udgangspunkt ske på to forskellige måder afhængigaf de lokale forhold. De to måder, der er beskrevet nedenfor, er fastlagt ud fra økonomiske, tekniske og miljømæssigevurderinger.1. I langt de fleste områder kan rensekravet overholdes ved nedsivning eller forbedret rensning og efterfølgendeudledning til recipient2. Enkelte ejendomme ligger inden for en beskyttelseszone for et vandindvindingsanlæg. Her må rensekravet ikkeoverholdes ved nedsivning, men kun ved forbedret rensning og udledning til recipient eller kloakeringAf spildevandsplanens kortbilag (L-planer) fremgår det, hvilken kategori den enkelte ejendom hører under. Inden forkildepladszonen omkring vandindvindingsboringer, som er angivet på kortbilaget, må der ikke etableres nedsivningsanlæg.Kloakforsyningens normale forsyningsområde er det område, der ligger inden for kommuneplanens ramme.I randområder forekommer det i enkelte tilfælde, at ejendomme uden for kommuneplanens ramme er tilsluttet offentligkloak. Tilsvarende forekommer det, at ejendomme – eller dele af ejendomme – inden for kommuneplanens rammerikke er tilsluttet offentlig kloak.I tilfælde, hvor offentlig kloakering kan være en løsning på kravet om forbedret spildevandsrensning, lægges derblandt andet en økonomisk vurdering til grund for valg af løsning.Efter den administrative praksis i Aalborg Kommune anses offentlig kloakering kun for en mulig økonomisk fordelagtigløsning, såfremt kloakeringen kan udføres for den pågældende ejendom for en anlægsudgift på under 100.000kr. (prisniveau 2007).Ansøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg/udledning til recipient skal behandles af Teknik- og Miljøforvaltningen.I områder, hvor der ikke er krav om forbedret spildevandsrensning, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen ejendommenesafløbsforhold i forbindelse med ombygninger eller afløbstekniske ændringer. Her vil der som minimum blivestillet krav om, at bundfældningstanken overholder Dansk Standards (DS 440) normkrav til størrelse og udformning,og at bundfældningstanken drives efter de til enhver tid gældende normer og retningslinier herom. Jf. disse bestemmelserskal en bundfældningstank som minimum have 2 kamre og et volumen svarende til, at der kan tilbageholdesden mængde bundslam og flydeslam, som antallet af beboere i ejendommen producerer på et år. Det krævedevolumen for 1-5 personer er 2.000 liter og for 6-10 personer 4.000 liter.- 67 -


Det gælder generelt, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, at såfremt recipienter påvirkes af spildevandsudledningerfra enkeltejendomme, så målsætninger ikke opfyldes, eller at det giver anledning til uhygiejniske forhold, kanTeknik- og Miljøforvaltningen meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 til forbedring af forholdene.Sådanne forhold vil kunne konstateres i forbindelse med Teknik- og Miljøforvaltningens tilsyn med forureningsforholdi det åbne land.8.2 Status og plan på forbedret spildevandsrensningTidsplanen i de tidligere kommuners spildevandsplaner har varieret, og strategien for løsninger har været forskellig. Iforbindelse med sammenlægningen af kommunerne har det været nødvendigt at fastlægge en ny fælles tidsplan forden nye storkommune. Udgangspunktet er, at spildevandsrensningen på alle ejendomme i de udpegede forureningsfølsommeoplande, opfylder rensekravet fastsat i Regionplan 2005 ved udgangen af 2012.I de udpegede forureningsfølsomme oplande er der i alt ca. 1.017 ejendomme. Ca. 390 af disse ejendomme har udledningtil vandløb og skal derfor opfylde kravet om forbedret spildevandsrensning.I tidligere Aalborg Kommune var oplandene delt op i Gruppe 1, der omfatter de højt målsatte vandløb, der karakteriseressom ”Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk” eller ”Ophold- og opvækstvand for laksefisk”, og i Gruppe 2,der omfatter de dele af vandløbene, der karakteriseres som ”Karpefiskevand”. Den forbedrede spildevandsrensninger gennemført for ejendomme i gruppe 1 og vil blive gennemført for gruppe 2 i 2008.I tidligere Hals Kommune har en stor del af ejendommene i de udpegede oplande ligeledes opfyldt kravet om forbedretspildevandsrensning.I tidligere Nibe og Sejlflod kommuner var det planlagt, at den forbedrede spildevandsrensning skulle være gennemførti løbet af 2009. Endvidere er det planlagt at kloakere nogle områder.I tidligere Nibe Kommune var det, jf. spildevandsplanen, planlagt at spildevandskloakere Skørbæk by og landsbyenssydlige opland. I nærværende spildevandsplan er den sydlige del af oplandet taget ud af det planlagte kloakopland,således at kun ejendommene omkring søen planlægges spildevandskloakeret. De ejendomme, der herefter liggeruden for kloakoplandsgrænsen, og som skal etablere forbedret spildvandsrensning, vil hver især blive orienteret omændringerne. Tilsvarende vil de ejendomme, der ligger uden for kloakoplandsgrænsen, og som ikke er omfattet afkravet om forbedret spildevandsrensning blive orienteret om ændringerne.Enkelte ejendomme syd for Kølby og sydvest for Djørup vil blive orienteret om tilsvarende ændringer i forhold til spildevandsplanenfor tidligere Nibe Kommune. De pågældende ejendomme er taget ud af det planlagte kloakopland,men ligger inden for de områder, hvor der skal etableres forbedret spildevandsrensning.Der er endnu ikke stillet krav om forbedret spildevandsrensning til de berørte ejendomme i Nibe og Sejlflod kommuneog heller ikke stillet krav om, at ejendommene skal tilslutte sig kloaksystemet.Afløbsforholdene på en del ejendomme beliggende inden for de oplande, der er udpeget, er endnu ikke undersøgt.Afløbsforholdene skal undersøges, før end der evt. kan rejses krav om forbedret spildevandsrensning.Det videre arbejde med gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i Aalborg Kommune er planlagt udført efterfølgende tidsplan:- 68 -


Tidsplan2008-2009 Undersøgelser og registrering af ejendommes afløbsforhold2009-2010 Varsling af krav samt påbud til berørte ejendomme2009-2012 Frist til opfyldelse af påbudI nedenstående skemaer er det angivet, henholdsvis i hvilke oplande den forbedrede spildevandsrensning er gennemført,i hvilke oplande der er meddelt krav til den enkelte ejendom om forbedret spildevandsrensning, samt i hvilkeoplande afløbsforholdene endnu ikke er undersøgt på alle ejendomme.Oplande, hvor forbedret spildevandsrensning er gennemførtForbedret rensning gennemførtVandløbHovedvandløbLokalitetOplandet beliggendemellem:I altAntal ejendommeMed udledningtil vandløbKortbilagUrmosegrøftenBlødens GrøftStae BækUggerhalne/Langholt/Vodskov41 8 L1VesterladenGrøft, EngvasegrøftenStae BækLangholt/Nordjyllandsværket31 14 L2MunkbækMunkbækNørholm/Sønderholm/Bjerrelund17 9 L3Nyrupgrøften III Binderup Å Nyrup/Nibe 3 1 L3Tostrup-RestrupÅHasseris ÅGodthåb/Tostrup/Øster Hornum13 1 L4- 69 -


Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt ejendommeKrav om forbedret rensning meddeltVandløbHovedvandløbLokalitetOplandet beliggendemellemI altAntal ejendommeMed udledningtil vandløbKortbilagHaldager BækLerbækkenHaldager BækVadum/Haldager/Vejlen31 22 L5LandvasegrøftenLindholm ÅTylstrup/Brønderslev/Pandrup16 11 L6GrisbogrøftenStidsholtgrøftenLindholm ÅGrindsted/Ajstrup/Ørum19 10 L7Vesterenggrøften,MosegrøftenLindholm ÅGrindsted/Ajstrup/Ørum35 22 L7MøgelkærgrøftenGeråGrindsted/Ajstrup/Ørum20 9 L7HelledisgrøftenBedestedgrøftenHelledisgrøftenVodskov/Vestbjerg/Bouet84 29 L8HasserisgrøftenHasserisgrøftenRestrup Enge/Gl. Hasseris16 15 L9Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt til nogle ejendomme, menafløbsforhold ikke undersøgt på alle ejendommeKrav om forbedret rensning meddelt til nogle ejendomme – afløbsforhold endnu ikke undersøgt på alle ejendommeVandløbHovedvandløbLokalitetOplandet beliggendemellemI altAntal ejendommeMed udledningtil vandløbKortbilagVadetVadetGåser Engvej og SønderSkovvej20 9 L11SkovåenØster ÅUlsted by, Ulsted Kærog Rimmervej99 14 L10Gåser ÅGåser ÅUlsted, Øster Hassing,Gåser120 33 L10/L11- 70 -


Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning endnu ikke er meddelt, og hvor afløbsforholdikke er undersøgt på alle ejendommeKrav om forbedret rensning ikke meddelt, og afløbsforhold ikke undersøgt på alle ejendommeVandløbHovedvandløbLokalitetOplandet beliggendemellemI altAntal ejendommeMed udledningtil vandløbKortbilagHovedgrøften iNr. Kongerslev/BudadgrøftenNørre å/LindenborgåBugdalsvej og Kærvej 32 12 L16Skelkanalenm.fl.Skelbæk Kærsholm og Skellet 76 23 L17Gl. Starsig GrøftFlansbækSkovridervej ogPetershøjvej22 5 L18Stærsig grøftFlansbækMou Kær og Vesterskov8 3 L18BredsigVestre HyldebrosbækOmråde syd for Mou 9 5 L19Dokkedal NordreMosegrøftDokkedal NordreMosegrøftVest for HøstemarkSkov og Voldbjerge22 7 L20StrebækStrebækOmråde nord, vest ogsyd for Dokkedal26 7 L21Hovedkanalenm.fl.Hovedkanalenm.fl.Møllesø, Dokkedal ogHedestederne26 20 L21Brøndum Kanal Dybvad å Kølby og Krastrup 17 10 L15Skørbæk SøSkørbæk SøSkørbæk og SkørbækHedehuse28 14 L14Vøvel Bæk /Djørup bækDjørup bæk Holmager og Djørup 58 20 L13Tyvedalsgrøften Tyvedalsgrøften Klæstruplund og Nibe 23 9 L12Måholt bækMåholt bækÅlebæk og Hals Sønderskov57 23 L11Aslunds SkelgrøftGerå Øster Aslund 6 2 L10- 71 -


Krav om forbedret rensning ikke meddelt, og afløbsforhold ikke undersøgt på alle ejendommeVandløbHovedvandløbLokalitetOplandet beliggendemellemI altAntal ejendommeMed udledningtil vandløbKortbilagAslunds SkelgrøftGerå Nejsigvej og Hølundvej 14 8 L10Gåser ÅGåser ÅØster Hassing ogSkindbjergvej28 15 L11Da oplandsgrænserne er vejledende er antallet af ejendomme usikkert, idet lokale forhold kan gøre oplandet henholdsvisstørre eller mindre.I den allerede udførte gennemgang af afløbsforholdene på ejendommene har der været forskellig fremgangsmåde ide tidligere kommuner. Der er derfor ejendomme inden for udpegede oplande, hvor kommunen endnu ikke har registreretafløbsforholdene ud over de indberettede BBR oplysninger. Disse ejendomme vil blive undersøgt i løbet af2008-2009.Administrative forholdDe ejendomme, der udleder spildevand til vandløb inden for de relevante oplande, vil få påbud om, at spildevandetsom minimum skal renses til klasse O eller OP.Forudsætningen for at give et påbud er, at ejendommens eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigtforsvarligt.I forbindelse med udstedelse af påbud er der 3 konkrete dokumentationskrav, som skal være opfyldt:1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af recipienten, hvortil der udledes. Ejendommens udledningskal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrøms liggende vandområde. Det er ikke afgørende for meddelelseaf påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlede recipient er stort eller lille,idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbudet kan såledesikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger elleranalyser.3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang, der gør, at den ikke opfylder denfor vandområdet vedtagne målsætning. Forurening af recipienten skal være dokumenteret ved en bedømmelseaf miljøkvaliteten og en vurdering i relation til den aktuelle målsætning for vandområdet.Disse dokumentationskrav er opfyldt gennem amtets regionplanlægning og kommunens kortlægning af spildevandsudledningernei oplandene.I forbindelse med påbud om forbedret rensning til et bestemt renseniveau skal ejere af helårsboliger, der alene aflederhusspildevand, gives et tilbud om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen. Medlemskab af Kloakforsyningener frivilligt.- 72 -


Ejeren af en helårsbolig har 3 muligheder i forbindelse med tilbud om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen:Ejeren ønsker at modtage tilbuddetKloakforsyningen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den valgte renseløsning. Ejeren betaler kloaktilslutningsbidragog vandafledningsbidragEjeren ønsker ikke at modtage tilbuddetEjeren skal selv sørge for at etablere en renseløsning, der overholder det i påbudet fastsatte krav om renseniveau.Ejeren ønsker at modtage tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg (end det Kloakforsyningen tilbyderat etablere), der rensemæssigt lever op til spildevandsplanens kravKloakforsyningen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler kloaktilslutningsbidrag,vandafledningsbidrag og eventuel forskel mellem den tilbudte og den ønskede spildevandsløsning.Ved kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen skal ejeren, uanset valg af renseløsning, betale tilslutningsbidrag,der i 2007 udgør 23.880 kr. excl. moms, og efterfølgende vandafledningsbidrag, der i 2007 er på 17,50 kr. pr. m 3excl. moms. De gældende bidragsstørrelser fremgår af takstbladet i Aalborg Kommunes betalingsvedtægt for spildevandsanlæg.Selv om der vælges medlemskab af Kloakforsyningen, har ejeren visse forpligtelser:1. Ejeren skal selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand, da dette ikke er omfattet af et kontraktligt medlemskabaf Kloakforsyningen, og2. Ejeren har selv ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger samt udskiftning af bundfældningstank. Ejerenforestår vedligeholdelse af ledningsanlæg og bundfældningstank. Kloakforsyningen forestår tømning afbundfældningstanken.Tilbudet kan kun gives til helårsboliger, men ikke til sommerhuse, erhvervsejendomme eller helårsboliger, der etablererfællesprivate spildevandsanlæg.Konstateres der ulovlige udledninger, som for eksempel udledninger til vejgrøft eller udledninger på jordoverfladen,vil der tilsvarende ikke blive givet tilbud om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen.8.3 Tømningsordning for bundfældningstankeEn af de væsentligste forudsætninger for, at renseanlæggene på de enkelte ejendomme uden for kloakerede områderfungerer tilfredsstillende, er, at der sker en regelmæssig tømning af bundfældningsstanken.Som et led i den generelle indsats med at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land og dermed beskyttevandløb og grundvand mod spildevandsforurening blev der i 2004 i den tidligere Aalborg Kommune besluttet at indføreen obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder.Ordningen blev påbegyndt i 2006. Ved den første tømning af ca. 700 bundfældningstanke i 2006 konstateredes det,at ca. 75 % af tankene ikke havde været tømt i mange år – måske aldrig – dvs., at der blev udledt urenset spildevandfra 75 % af tankene.- 73 -


Den obligatoriske tømningsordning omfatter fra og med 2007 årlig tømning for ca. 3.100 ejendomme med privat afledningaf spildevand til nedsivningsanlæg eller vandløb. Heraf er ca. 700 ejendomme beliggende i tidligere SejlflodKommune, hvor der siden 1985 har været tømningsordning for især sommerhuse.Med vedtagelsen af nærværende spildevandsplan er det besluttet, at tømningsordningen skal udvides til hele AalborgKommune og dermed omfatte årlig tømning af bundfældningstanke på i alt ca. 9.300 ejendomme, heraf udgørsommerhuse ca. 4.700 ejendomme.Ejendommene inddrages etapevis. Etaperne fastlægges således, idet etape 1 og 2 er realiseret: Etape 1 (2006): Ca. 700 bundfældningstanke (del af tidligere Aalborg Kommune) Etape 2 (2007): Ca. 2.400 bundfældningstanke (rest af tidligere Aalborg og del af tidligere Sejlflod Kommune) Etape 3 (2008): Ca. 1.700 bundfældningstanke (rest af tidligere Sejlflod Kommune og hele tidligere Nibe Kommune) Etape 4 (2009) Ca. 3.600 bundfældningstanke (del af tidligere Hals Kommune omfattende alle sommerhuse) Etape 5 (2010) Ca. 900 bundfældningstanke (rest af tidligere Hals Kommune)Der er i 2006 etableret modtagestation på Renseanlæg Øst til det septiske slam fra bundfældningstankene.Tømningsordningen skal økonomisk hvile i sig selv.Obligatorisk tømningsordningIndførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakeredeområder i Aalborg Kommune vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på at opnå målopfyldelsei vandløbene i 2015.8.4 Status og plan for områder med nedsivningNuværende områder, hvor der sker nedsivning af spildevand, fremgår med særskilt signatur af oversigtsplanen ogde relevante bydelsplaner, selvom der ikke er tale om egentlige kloakeringer. De pågældende områder er sommerhusområdero. lign.Der er i spildevandsplanen ikke udpeget områder uden for kloakerede områder, hvor det er planlagt, at afledning afspildevand skal ske ved nedsivning.Mange af kommunens sommerhusområder er lavtliggende, ved kyststrækninger og lignende. Disse områder er særligtudsatte, når vandstanden (herunder også grundvandsstanden) stiger i de kommende år som følge af klimaændringerne.Stigende vandstand vil medføre risiko for oversvømmelser og ringere mulighed for en effektiv og hygiejniskafledning af spildevandet fra ejendommene i disse områder.Aalborg Kommune vil i nærværende spildevandsplans planperiode igangsætte undersøgelser, der skal klarlæggebehov og muligheder for at etablere bedre løsninger for spildevandsafledningen i disse områder. Der tænkes herisær på en egentlig kloakering. Den kloakeringsform, der primært tænkes anvendt i sommerhusområderne, er enkloakeringsform med et enstrenget kloaksystem, hvor kun spildevandet (det sanitære spildevand) afledes via enspildevandsledning. Ved separatkloakering med enstrenget kloaksystem skal regnvandet nedsives eller udledes tildræn og vandløb. I områder, hvor der er problemer med høj grundvandsstand og dårlige afledningsforhold for overfladevand,f.eks. p. g. a. fjernede/rørlagte vandløb/afvandingsgrøfter m.v., forventes problemerne at kunne løses ved- 74 -


privat foranstaltning, f.eks. grundejerforening/drænlaug. Ændring af disse forhold kræver medvirken af vandløbsmyndigheden.Praksis viser, at ved et enstrenget kloaksystem (hvortil der kun må ledes sanitært spildevand) er der stor risiko for,at grundejere leder uvedkommende vand (overfladevand og drænvand) til ledningen. Det er derfor en forudsætningfor etablering af et enstrenget spildevandsafledningssystem, at der etableres andre løsninger for bortskaffelse afuvedkommende vand.Det første område, der fokuseres på er kommunens største sommerhusområde ved Kattegatkysten mellem Hals ogHou, hvor der er ca. 3.600 sommerhuse. De nødvendige forundersøgelser for en hensigtsmæssig område- og etapeinddelingpåbegyndes snarest efter spildevandsplanens vedtagelse, således at plangrundlaget for en eventuelbeslutning om kloakering kan foreligge i foråret 2009. I givet fald forventes det, at det vil være muligt at påbegyndeen spildevandskloakering i efteråret 2009. En kloakering vil skulle udføres områdevis - i etaper.Fremgangsmåden tænkes efterfølgende anvendt ved gennemførelse af bedre løsninger for spildevandsafledningsforholdenei kommunens øvrige sommerhusområder over en årrække i det omfang, det er nødvendigt.En eventuel kloakering af sommerhusområder forudsætter, at der forinden er udarbejdet og godkendt et tillæg tilspildevandsplanen.8.5 Status for større private renseanlæg/udledningerEn række private renseanlæg og udledninger ligger uden for Kloakforsyningens regi. Driften af disse renseanlæg ogudledninger varetages af ejerne.Udledning af spildevand kræver tilladelse. I tilladelserne stilles der krav, der skal sikre, at målsætningen for områdetkan overholdes. Tilsyn og kontrol med disse spildevandsanlæg ligger for en del anlægs vedkommende hos AalborgKommune, Teknik og Miljøforvaltningen og de øvrige hos Miljøcenter Aalborg.I Aalborg Kommune findes følgende større private renseanlæg/udledninger:Kølevandsudledninger Kartoffelmelsfabrikken AKV Langholt, udledning til Gerå Kommune Data Aalborg, udledning til Limfjorden Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge, udledning til Limfjorden Akafa, Arla mejeri, udledning til Guldbæk Nordjyllandsværket, udledning til LimfjordenNedsivningsanlæg over 30 Person Ækvivalenter (PE) Staun Hede Spejderlejr Øksendal Spejderlejr Skørbæk – Ejdrup friskole Vaarst Boligforening Frydenstrand Camping Dokkedal Camping Gulerodsvaskeri Storvorde Lille Vildmose Centret- 75 -


Private renseanlæg/udledningerDanyard, udledning til LimfjordenUniscrap, udledning til LimfjordenH. J. Hansen, udledning til LimfjordenAalborg Havn, udledning til LimfjordenReno Nord, udledning til LimfjordenFlyvestation Aalborg, udledning til LimfjordenLuneborg Kro, fordampningsanlæg/pileanlægRestaurant Kronborg, Egholm, udledning til LimfjordenNordjyllandsværket, udledning til LimfjordenKlæstruplund ved Huulmøllevej, udledning til Binderup åUdsprøjtning af processpildevand på jord Kartoffelmelsfabrikken AKV LangholtOkkerrenseanlæg Vejdirektoratet, udledning til Lindholm åDambrug Udledning til Binderup å: Binderup Mølle, Gelstrup, Rostrup, Snorup, Pandum Udledning til Dybvad å: Erkildstrup, Lundby, Mølgård, Dybvadbro, Bruså Udledning til Lindenborg å: Trindbakhus, Råkilde Udledning til Øster å: Bonderup Udledning til Vidkær å: VidkærFilterskyllevand fra vandværker Bislev Vandværk, udledning til Nørrevads bæk Vadum Vandværk, udledning til Gammel å Ulsted-Aalebæk Vandværk, udledning til SkovåenVejafvandingEn række af disse udledninger er i miljøbeskyttelseslovens forstand at betragte som spildevand, selv om det vand,der udledes, ikke er forurenet i gængs forstand. Således betragtes eksempelvis regnvand, der lander på veje (befæstedearealer), som spildevand. I en stor del af byområderne afledes vejvandet til Kloakforsyningens ledninger. Udledningener herved detaljeret beskrevet i spildevandsplanen.I landområderne og mindre dele af byområderne foregår vejafvanding og udledning ved vejsektorens egen foranstaltning.- 76 -


9. Sammenfatning af miljøvurderingen9.1 BaggrundI henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der foretaget en miljøvurdering af Aalborg Kommunesforslag til Spildevandsplan 2008-2019.Forud for den egentlige miljøvurdering er gennemført en såkaldt scoping fase. Formålet med scoping fasen er at afgrænseog målrette miljøvurderingen til de væsentlige miljøpåvirkninger der følger af planforslaget og relevante alternativertil forslaget.Scoping fasen blev gennemført ved tre møder mellem Kloakforsyningen og COWI. Ved det sidste møde deltog ogsåAalborg kommunes afdelinger for Miljø, Park, Natur og Råstoffer. Resultatet af scoping fasen 2 er efterfølgende sendti høring hos Miljøcenter Aalborg, Region Nordjylland og Aalborg Kommune, Teknik & Miljøforvaltningen. Kommentarerneherfra er indarbejdet i miljøvurderingen.I scoping fasen er der peget på, at scenarierne i tabel 1 skal indgå i miljøvurderingen.Tabel 1: Scenarier, der miljøvurderes0-alternativetI 0-alternativet videreføres de eksisterende renseanlæg i ny Aalborg Kommune, dvs. renseanlæggene ved Kongerslev,Mou, Egense, Dokkedal, Halkær, Nibe, Hals samt Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest i Aalborg, hvilket svarertil 0-alternativet i EnviDan´s analyse af den fremtidige renseanlægsstruktur i Aalborg Kommune 3 .Øvrige tiltag i 0-alternativet følger forslaget til Spildevandsplan 2008-2019. 0-alternativet adskiller sig kun fra planforslagetog 1-alternativet ved renseanlægsstrukturen.PlanforslagetPlanforslaget omfatter centralisering af renseanlægsstrukturen ved nedlæggelse af renseanlæggene Mou, Egense,Dokkedal, Halkær, Nibe og Hals.Renseanlæggene ved Halkær og Nibe afskæres til Renseanlæg Vest og de resterende anlæg afskæres til RenseanlægØst1-alternativet1-alternativet omfatter centralisering af renseanlægsstrukturen ved nedlæggelse af renseanlæggene Mou, Egense,Dokkedal, Halkær, Nibe, men bibeholdelse af renseanlægget ved Hals.Renseanlæggene ved Halkær og Nibe afskæres til Renseanlæg Vest og de resterende anlæg - på nær Hals - afskærestil Renseanlæg Øst.I scoping fasen er omfanget af miljøvurderingen afgrænset til de overordnede miljøeffekter, der er beskrevet i tabel2.1 Lov nr. 316 af 5. maj 2007.2 Aalborg Kommune, forsyningsvirksomhederne: Spildevandsplan 2008-2019, Scoping notat, 9. august 2007 rev. 33 Aalborg Kommune, Kloakforsyningen: Fremtidig renseanlægsstruktur, Aalborg Kommune, april 2007- 77 -


Tabel 2: Miljøeffekter der indgår i miljøvurderingenVandmiljø:Renseeffektivitet og -kapacitetForureningstilstand i recipienterHydraulisk belastning af recipienterSundhed mv.:Spredning af sygdomsfremkaldende bakterierBadevandskvalitetHygiejne og æstetik ved udløbKælder- og terrænoversvømmelserRessourceforbrug og affald:KemikalieforbrugEnergiforbrug"Fysiske rammer":Konsekvenser for lokale arealværdierKonsekvenser af anlægsaktiviteterSlamhåndtering og slutdisponeringBiogas til energiudnyttelse9.2 VandmiljøRenseeffektivitet og -kapacitetUdledningerne fra renseanlæg ligger i statussituationen i 2006 væsentligt under de tilladte mængder (fig. 1). Der vil iplanforslaget og alternativerne ske en yderligere reduktion af udledningen. Der er ikke væsentlig forskel på densamlede udledning i planforslaget og alternativerne.Totalt udledte mængder2500225920001500Tilladte mængderTons/år1000952,2842,1842,6843,1Status0-alternativPlanforslag1-alternativ5004520180,5180,5179,1180,3240143,0133,2128,8129,13018,816,2BOD COD N P16,316,1Fig. 1 Totalt udledte mængder fra renseanlæg inkl. reducerede overløb i planforslag og alternativerI opgørelsen (fig. 1) er der i planforslaget og alternativerne indregnet den forventede effekt af at reducere mængdenaf aflastet spildevand med ca. 40 % ved separatkloakering og opdimensionering af ledningsnettet.Hydraulisk belastning af vandløbVed afskæring af de små renseanlæg til henholdsvis Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst mindskes den hydrauliskebelastning af vandløbene, da spildevandstilledningen ophører. For så vidt angår de større vandløbsrecipienter -- 78 -


henholdsvis Halkær Å (Halkær renseanlæg) og Haslevgård Å (Kongerslev Renseanlæg), vurderes ændringen af udledningenat være uden betydning for de hydrauliske forhold i recipienten.Ved de mindre vandløbsrecipienter (Egense, Dokkedal og Mou) kan de mulige hydrauliske konsekvenser for recipienterneikke umiddelbart vurderes.Centralisering af renseanlægsstrukturen forventes ikke at øge de regnbetingede udledninger til vandløb, og dermedheller ikke den hydrauliske belastning af vandløb under regn.Forureningstilstand i vandløbVed centralisering af renseanlægsstrukturen forventes ikke en forøgelse af de regnbetingede udledninger fra oplandeneved Egense, Dokkedal, Mou og Kongerslev, der alle har vandløb som primær recipient. Ved centraliseringenophører udledningerne fra renseanlæggene, og særligt ved Mou vil dette resultere i en forbedring af miljøtilstanden iden lokale recipient.I planforslaget og alternativer etableres obligatorisk tømningsordning for 9.300 ejendomme i det åbne land, samt forbedretspildevandsrensning for yderligere 390 ejendomme. I forhold til statussituationen vurderes dette at medføreen betydelig forbedring af miljøtilstanden for de berørte vandløbsstrækninger.Regnbetingede udledninger til LimfjordenSom tidligere anført er det målsætningen for planforslaget og alternativer at reducere aflastningerne med opspædtspildevand i Aalborg Kommune med 40 % inden 2020. Set i forhold til statussituationen mere end overvejer effektenfor N- og P-udledningerne ved den reducerede aflastning den øgede udledning fra Renseanlæg Vest og RenseanlægØst foranlediget af centraliseringen af renseanlægsstrukturen.Hertil kommer den positive hygiejniske effekt af den væsentligt reducerede udledning af urenset spildevand til Limfjordenved Aalborg.Forureningstilstand i Halkær, Nibe og Gjøl bredningerI 0-alternativet bevares både Halkær og Nibe Renseanlæg, og dermed spildevandsudledningerne til Halkær og Nibebredninger.Halkær er med en belastning på pt. 20 PE et meget lille anlæg. Anlægget er dårligt fungerende, men trods alt en beskedenkilde til næringssaltbelastningen i Halkær Bredning. Nedlæggelse af anlægget vil dog give en mindre lokalforbedring af miljøtilstanden i Halkær Bredning.Nibe Renseanlæg er et relativt stort renseanlæg (belastning på 22.500 PE), og der forventes en ret betydelig befolkningstilvæksti Nibe frem til 2016 4 . Afskæringen af anlægget til Renseanlæg Vest vil for kloakforsyningens vedkommendebidrage optimalt til forbedring af miljøtilstanden i Nibe Bredning.I både Halkær og Nibe Bredning vil der dog fortsat være en væsentlig tilførsel af næringssalte fra fladekilder (landbrugs-og naturbidrag).4 Tidligere Nibe Kommunes kommuneplan 2004-2016.- 79 -


Opgørelser over udledningerne af kvælstof (N) og fosfor (P) i status, planforslag og alternativer fremgår af fig. 2 og3. I opgørelserne er der i planforslaget og alternativerne indregnet den forventede effekt af at reducere mængden afaflastet spildevand med ca. 40 % ved separatkloakering og opdimensionering af ledningsnettet.Kvælstof120,0100,0104,699,7102,529,1102,580,0N, tons/år60,0Status0-alternativPlanforslag1-alternativ40,024,126,323,520,00,0Limfjorden vest forAalborg, RAV0,00,00,00,02,62,60,00,06,86,80,03,2Langerak, RAØ Halkær Bredning Nibe Bredning Aalborg bugtFig. 2 N-udledning i status, planforslag og alternativerfosfor18,016,014,015,514,214,614,612,0P, tons/år10,08,0Status0-alternativPlanforslag1-alternativ6,04,02,62,01,31,71,40,0Limfjorden vest forAalborg, RAV0,00,00,00,00,30,30,00,00,30,30,00,1Langerak, RAØ Halkær Bredning Nibe Bredning Aalborg bugtFig. 3 P-udledning i status, planforslag og alternativerVed nedlæggelse af Nibe og Halkær Renseanlæg og overflytning af udledningen til Renseanlæg Vest forventes det,at udledning af N og P fra Renseanlæg Vest kun vil øges marginalt.Renseanlæg Vest udleder til Limfjorden vest for Aalborg, nærmere bestemt til strømrenden syd for Egholm. Recipientener her udlagt med basismålsætning. Vest for udledningen fra Renseanlæg Vest ligger de internationale beskyttelsesområdeHalkær, Nibe og Gjøl bredninger, hvor sidstnævnte er det nærmest beliggende beskyttelsesområde.En øget udledning af næringsstoffer ved Renseanlæg Vest kunne medføre øget belastning af det sårbare vandområdeved Gjøl Bredning.- 80 -


Miljøcenter Aalborg og det tidligere Nordjyllands Amt har i en årrække beregnet vand- og stoftransporten i Limfjordeni forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVA/NOVANA. Beregningerne viser, at transporten vedHals er mod øst og Kattegat i omkring 90 % af tiden. Dette indikerer, at transporten også i strømrenden syd for Egholmer mod øst og altså væk fra det internationale naturbeskyttelsesområde i størstedelen af tiden. Hydrauliskemodelleringer af forholdene i området omkring Egholm i forbindelse med udregningen omkring 3 viser desuden, atGjøl Bredning kun i meget begrænset omfang påvirkes af udledninger i strømrenden syd for Egholm 5 .En flytning af spildevandsudledninger fra Nibe og Halkær bredninger til strømrenden syd for Egholm vil derfor væreen samlet gevinst for miljøtilstanden i Limfjorden.Forureningstilstand i Aalborg BugtDet er vurderet, at ca. 90 % af udledningen fra Hals Renseanlæg ender i Aalborg Bugt, der er udlagt som internationaltbeskyttelsesområde med skærpet målsætning.Ved en videreførelse af anlægget må forventes en udledning til Aalborg Bugt af samme niveau som i status ellereventuelt en mindre forøgelse af udledningen som en følge af befolkningstilvækst.Forureningstilstand i Limfjorden ved AalborgUdledningen til Limfjorden ved Aalborg af organisk stof samt de vigtige næringssalte N og P vil teoretisk forøgesmarginalt i planforslaget, hvor alle de decentrale renseanlæg afskæres til henholdsvis Renseanlæg Vest og RenseanlægØst.Der er dog tale om så små forøgelser, at de let kan opvejes af det stadigt reducerede vandforbrug og variationer iindustriens tilledninger. Yderligere vil centraliseringen af renseanlægsstrukturen samlet set være en gevinst for miljøtilstandeni Limfjorden, idet de direkte udledninger til de meget forureningsfølsomme beskyttelsesområder ophører.Ved centralisering af spildevandsrensningen opnås der en mere robust og sikker drift af rensningen, også i forhold tileventuelle fremtidige skærpede rensekrav.9.3 Ressourceforbrug og affaldKemikalieforbrugI planforslaget reduceres kemikalieforbruget, idet fosforfjernelse sker biologisk på Renseanlæg Vest og RenseanlægØst, i stedet for udelukkende kemisk som på de mindre renseanlæg.I 0-alternativet bevares de små renseanlæg og dermed beholdes kemikalieforbrug til P-fældning på disse anlæg. I 1-alternativet bevares Hals renseanlæg og P-fældning med kemikalier på dette anlæg.5 Nordjylland Amt, 2006: 3. Limfjordsforbindelse - hydraulisk modellering (teknisk notat udarbejdet af COWI for Nordjyllandsamt).- 81 -


Energiforbrug og biogas til energiudnyttelseElforbruget til spildevandsbehandlingen (fig. 4) falder i planforslaget med ca. 1 mio. kWh/år set i forhold til status og0-alternativet. Faldet i elforbruget skyldes, at Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst er mere energieffektive end demindre anlæg. Hertil kommer en ekstra biogasproduktion, der på Renseanlæg Vest kan omformes til min. 0,6 mio.kWh/år via gasmotorsystemet. I planforslaget er den samlede effekt for elforbruget altså en besparelse på ca. 1,6mio. kWh/år, svarende til ca. 11 %, set i forhold til status og 0-alternativet.I 1-alternativet falder elforbruget med ca. 0,4 mio. kWh/år set i forhold til status og 0-alternativet. Biogasproduktionenpå Renseanlæg Vest er uændret i forhold til planforslaget, og kan fortsat omformes til min. 0,6 mio. kWh/år viagasmotorsystemet. I 1-alternativet er den samlede effekt for elforbruget en besparelse på ca. 1 mio. kWh/år, svarendetil ca. 7 %, set i forhold til status og 0-alternativet.16.000.00014.000.00012.000.00014.769.994 14.769.99412.911.431 12.911.43111.779.93413.825.52712.410.80714.342.85310.000.000Kwh/år8.000.0006.000.000RenseanlægPumpestatinonerTotal4.000.0002.000.0001.858.563 1.858.563 2.045.593 1.932.0460Status 0-alternativ Planforslag 1-alternativFig. 4 Energiforbrug i status og ved planforslag og alternativerSlamhåndtering og slutdisponeringVed både planforslaget og 1-alternativet forventes en reduceret slammængde sammenlignet med 0-alternativet. Denstørste slamreduktion opnås ved planforslaget, idet fosforfjernelse sker biologisk frem for ved fældning med kemikalier.Endvidere vil udnyttelse af slam til biogasproduktion på Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst og en bedreslamafvanding reducere slammængden.9.4 Sundhed mv.Spredning af sygdomsfremkaldende bakterier, badevandskvalitet samt hygiejne og æstetikved udløbI planforslaget og alternativer sker en 40 % reduktion af udledningen af aflastet, delvist opspædt spildevand. Målsætningenvil alt overvejende blive nået ved omlægninger i tidligere Aalborg Kommune.- 82 -


Desuden vil den obligatoriske tømningsordning for 9.300 ejendomme i det åbne land samt forbedret spildevandsrensningfor 390 ejendomme, reducere udledningerne af urenset eller dårligt renset spildevand til vandløb.Generelt vil alle disse tiltag reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier i recipienterne og forbedre hygiejne/æstetikomkring udløbene i forhold til statussituationen.Reduktionen i aflastede vandmængder til Limfjorden ved Aalborg, herunder en reduceret aflastningshyppighed, vilgivetvis forlænge perioderne, hvor kystvandene ved Aalborg by opfylder kravene til badevandskvalitet.Kælder- og terrænoversvømmelserI planforslaget og alternativer gennemføres en øget separatkloakering og opdimensionering af ledninger. Områdermed mange opstuvninger af spildevand til terræn eller kældre vil blive prioriteret højt ved fornyelsen af afløbssystemerne.I alle tre situationer reduceres hyppigheden af terræn- og kælderoversvømmelser derfor i forhold til statussituationen.Lugt og støjI planforslaget nedlægges alle de små renseanlæg med de støj- og lugtgener, de eventuelt har medført i lokalmiljøet.I 1- alternativet bevares Hals renseanlæg med de påvirkninger, det giver lokalområdet i Hals.Den øgede tilledning af spildevand til Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst vurderes ikke at medføre øgede støjoglugtgener, da nye anlæg ikke er påkrævede. Desuden foreskriver planforslaget etablering af konsekvenszoneromkring renseanlæggene.Alt andet lige vurderes centraliseringen af renseanlægsstrukturen at være gunstig med hensyn til begrænsning aflugt- og støjgener fra renseanlæg.9.5 Fysiske rammerLokale arealværdierNedlæggelsen af de decentrale renseanlæg vil fjerne eventuelle lugt- og støjgener fra lokalmiljøet, hvilket kan haveen positiv effekt på ejendomsværdierne omkring anlæggene. Hertil kommer værdien af den "psykologiske" effekt,som fjernelsen af anlæggene givetvis vil have i nærmiljøet.Tilsvarende vil en forbedret vandkvalitet i recipienterne, især fra fjernelse af urenset spildevand fra aflastninger, giveforøgede muligheder for rekreative anvendelser, der kan smitte af på ejendomsværdierne ved recipienterne.AnlægsaktiviteterAnlægsaktiviteterne i planforslaget og alternativer kan omfatte nyanlæg af transportledninger i det åbne land, renoveringaf det eksisterende ledningsnet, herunder evt. nedlæggelse af eksisterende overløbsbygværker, samt nedlæggelseaf decentrale renseanlæg.- 83 -


Ledningsarbejder vil som sådan ikke afstedkomme varige ændringer i landskabet, og betydningen for landskabsmæssigeforhold vil derfor være ringe. Nedlæggelse af de decentrale renseanlæg kan i et vist omfang - og helt lokalt- genskabe landskabelige værdier.Anlæggenes karakter taget i betragtning vurderes risikoen for betydelige interessekonflikter mellem påtænkte anlægog eventuelle fortidsminder og arkæologiske fundsteder at være ringe.9.6 Sammenfatning af miljøvurderingMiljøvurderingen er sammenfattet i en miljøvurderingsmatrice jfr. tabel 3 på følgende side. I matricen er miljøpåvirkningernevurderet efter en skala bestående af karaktererne:++, +, 0, ÷, ÷÷for henholdsvis positive miljøeffekter (to gradueringer), neutral effekt og negative miljøeffekter (to gradueringer).- 84 -


Tabel 3 MiljøvurderingsmatriceKvalitativ miljøvurdering 0-alternativet Planforslaget 1-alternativetVandmiljøRenseeffektivitet og -kapacitet 0 0 0Hydraulisk belastning af vandløb 0 ? ?Forureningstilstand i vandløb ++ ++ ++Regnbetingede udledninger til Limfjorden + + +Forureningstilstand i Halkær Bredning 0 + +Forureningstilstand i Nibe Bredning ÷ ++ ++Forureningstilstand i Gjøl Bredning 0 0 0Forureningstilstand i Aalborg bugt 0 + 0Forureningstilstand i Limfjorden ved Aalborg 0 0 0Ressourceforbrug og affaldKemikalieforbrug 0 ++ +Energiforbrug og biogas til energiudnyttelse 0 ++ +Slamhåndtering og slutdisponering 0 ++ +Sundhed mv.Spredning af sygdomsfremkaldende bakterier + ++ +Badevandskvalitet + ++ +Hygiejne og æstetik ved udløb + ++ +Kælder- og terrænoversvømmelser + + +Lugt og støj 0 ++ +"Fysiske rammer"Lokale arealværdier 0 + +Anlægsaktiviteter 0 0 0- 85 -


9.7 Anbefalinger og afværgeforanstaltningerValg mellem planforslag og 1-alternativDer er generelt ikke store forskelle mellem planforslaget og 1-alternativet, hvor Hals renseanlæg bevares. Det anbefalesdog, at planforslaget fastholdes frem for 1-alternativet ud fra følgende begrundelser:• Udledningen fra Hals renseanlæg ender alt overvejende i Aalborg Bugt, der er udlagt som internationalt beskyttelsesområdemed skærpet målsætning. Ved planforslaget flyttes denne udledning til Renseanlæg Øst, der udledertil Langerak, der er udlagt med basismålsætning (dog på nær kyststrækningen ud til 3 m vanddybde, derhar skærpet målsætning)• I forhold til statussituationen mere en opvejer effekten af separatkloakering mv. i Aalborg den øgede udledningfra Renseanlæg Øst foranlediget af afskæringen af Hals renseanlæg• Mht. besparelser i energiforbrug opnås den største miljømæssige gevinst ved afskæring af Hals renseanlæg tilRenseanlæg Øst• Ved at basere rensningen på få anlæg vil fremtidige krav til yderligere rensning af spildevandet, der kræver nyetiltag, lettere og billigere kunne gennemføres end på mange små anlæg• Ved at samle rensningen på få anlæg opnås større robusthed og fleksibilitet ved udvidelse og nyetablering afvirksomhederUdledning fra Renseanlæg Vest og Renseanlæg ØstNår vandplanens målsætninger for recipienterne er kendte, og der skal laves en kommunal handleplan på basis heraf,tages der stilling til evt. behov for at gennemføre yderligere reduktioner af udledningen af næringsstoffer fra RenseanlægVest og Renseanlæg Øst.De kommunale handleplaner vil være bestemmende for indsatsen, og påvirke tiltagenes rækkefølge. Tiltagene vilblive indarbejdet ved næste revision af spildevandsplanen i 2010-11. I den forbindelse bør der tages hensyn til, at N-og P-udledningen fra Aalborg Kommunes renseanlæg kun udgør ca. 1 % og ca. 5 % af de samlede N- og P-udledninger til Limfjorden.Yderligere reduktion af regnbetingede udledningerEnviDan har gennemført en vurdering af den samlede effekt af 100 % separatkloakering.EnviDan vurderer, at gennemførelsen af 100 % separatkloakering som minimum vil medføre en reduktion i stofudledningenaf størrelsesordenen 30-40 % set i forhold til statussituationen, såfremt stofbidraget fra udledningen afuvedkommende vand gennem separatsystemet ignoreres. En fortsat øget separatkloakering i Aalborg vil altså i sigselv kunne bidrage væsentligt til en fremtidig reduktion af de udledte stofmængder til Limfjorden.- 86 -


10. Tids- og økonomiplan10.1 TidsplanMiljøbeskyttelsesloven fastlægger, at spildevandsplanen skal angive ”efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættesat være udarbejdet og anlæggene udført”. Ligeledes skal der angives de ”udgifter, der forventes at måtte afholdesved etablering og drift af de offentlige spildevandsanlæg”.RenseanlægRenseanlæg Øst og Renseanlæg Vest er udbygget og opfylder rensekravene. Der foregår løbende vedligeholdelseaf anlæggenes bygninger, mekaniske dele mv. samt optimering af renseprocesserne.De mindre lokale renseanlæg er planlagt nedlagt efter nedenstående tidsplan, hvorefter spildevandet ledes til de 2centrale renseanlæg ved Aalborg: Vadum (2007) Kongerslev Renseanlæg (2008) Mou Renseanlæg (2009) Hals Renseanlæg og Egense Renseanlæg (2010) Nibe Renseanlæg og Halkær Renseanlæg (2011) Dokkedal Renseanlæg (2012)Kloakker og pumpestationerAlle eksisterende byområder i Aalborg Kommune er i dag kloakerede og tilsluttet et renseanlæg.Udbygning af kloaksystemet finder derfor primært sted i forbindelse med byggemodning og byudvikling samt i forbindelsemed nedlæggelsen af de mindre renseanlæg.Sanering og optimeringØkonomiske overslag vedr. de sanerings- og optimeringsbehov, som afdækkes via systembeskrivelser, helhedsplanerfor vandløb mv., er sammenfattet i Kloakforsyningens 4-års anlægsbudget (med tilhørende noter for de enkelteprojekter). Denne ret detaljerede oversigt ajourføres løbende, i takt med at der udarbejdes nye systembeskrivelserfor de kloakerede områder.Den aktuelle tidsfølgeplan for sanerings- og optimeringsindsatsen inden for det offentlige kloaksystem er anskueliggjorti afsnit 7. Her er angivet de byer og byområder, hvor der er planlagt gennemført kloakarbejder i perioden 2008-2011 henholdsvis efter 2011.- 87 -


Spildevandsrensning i det åbne landTidsfølgeplanen og indsatsen i forbindelse med forbedret rensning i det åbne land er detaljeret beskrevet i afsnit 8.10.2 ØkonomiKloakforsyningens planlagte indtægter og udgifter fremgår af kommunens budget. Et ekstrakt af budget 2008-2011fremgår af nedenstående skemaer. Budget 2008-11 blev godkendt politisk den 11.10.2007.DriftsudgifterDriftsudgifter (beløb i 1.000 kr.– prisniveau 2008)2007 2008 2009 2010 2011Rensningsanlæg inkl.hoved- og detailkloakker104.637 108.450 107.931 105.986 102.416Tømningsordning 2.185 3.127 4.949 5.107 4.607I alt 106.822 111.577 112.880 111.093 107.023AnlægsudgifterAnlægsudgifter (beløb i 1.000 kr.– prisniveau 2008)2007 2008 2009 2010 2011Rensningsanlæg inkl.hoved- og detailkloakker115.180 130.180 135.600 142.800 146.000I alt 115.180 130.180 135.600 142.800 146.000- 88 -


DriftsindtægterDriftsindtægter (beløb i 1.000 kr.– prisniveau 2008)2007 2008 2009 2010 2011Rensningsanlæg inkl.hoved- og detailkloakker209.455 248.243 246.393 246.785 247.265Tømningsordning 1.654 2.788 4.859 5.376 5.376I alt 211.109 251.031 251.252 252.161 252.641AnlægsindtægterAnlægsindtægter (beløb i 1.000 kr.– prisniveau 2008)2007 2008 2009 2010 2011Rensningsanlæg inkl.hoved- og detailkloakker7.000 7.000 7.000 7.000 7.000I alt 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000Hidtidig udvikling i udgifter til kloakrenovering i tidligere Aalborg KommuneRegeringen og Kommunernes Landsforening har af to omgange indgået aftale om kommunernes fremtidige behovfor investeringer i kloaksanering, senest i 1994, hvor det blev pointeret, at aftalen fra 1991 skulle strammes op, såkommunerne skulle fremskynde kloaksaneringen og investere 20 mia. kr. inden for en periode på 15 år i stedet forsom oprindeligt over en 20-årig periode.Aftalen omhandler en tætning af det eksisterende kloaksystem (ledningerne), men omtaler ikke en opgradering af dehydrauliske problemområder, ligesom recipienttiltag og det åbne land heller ikke er nævnt i aftalen mellem regeringenog KL.Tidligere Aalborg Kommune har levet op til denne aftale. Da Aalborgs befolkningstal udgør ca. 3 % af Danmarks befolkning(dette nøgletal er brugt i mange andre økonomiske sammenhænge), skal investeringen i kommunen i perioden1994-2008 udgøre 540 mio. kr. Der er i perioden 1993-2006 allerede investeret 750 mio. kr. – altså mere endsvarende til aftalen.Når Kloakforsyningens investering i fornyelse af kommunens kloakanlæg er større end svarende til aftalen, skyldesdet forskellige faktorer, som lokalt adskiller sig fra landsgennemsnittet:- 89 -


atatatkloaksystemet i Aalborg er ældre end gennemsnittet i Danmarkvi forbedrer kloaksystemets funktion på steder med for små rør, hvor kvaliteten af rørene udmærket kan være iorden. F. eks. var de kloakker i Vejgaard, der er udskiftet i den forgangne periode, kun ca. 50 år gamle. De varfysisk set i orden, men for små til de store regnhændelser. Dette medførte oversvømmelser af kældre og terrænhele kloaksystemet opgraderes - ikke kun hovedledningerne - men også stik, brønde, overløbsbygværker,pumpestationer osv. til nutidig standard. Opgraderingen af ledningsnettet vil primært ske i form af en separatkloakering,hvilket samtidig øger serviceniveauet for kunderne, reducerer belastningen på både vandløbene ogrenseanlæggene samt bedst muligt forbereder kloaksystemet på at kunne håndtere konsekvensen af klimaændringer.Reinvesteringsbehov i kloaksystemet i det nye Aalborg KommuneDer foregår til stadighed en løbende nedslidning af kloaksystemet, der som konsekvens heraf bør vedligeholdesog/eller udskiftes i takt med, at afskrivningstiden for de enkelte bestanddele overskrides. Det betyder, at kloaksaneringaldrig er et afsluttet kapitel, men at der løbende skal reinvesteres i spildevandsanlægget for at vedligeholde anlæggetsværdi.Overordnet betragtet kan den gennemsnitlige levetid for nye kloakledninger (anlagt efter 1980) anslås til ca. 100 år,mens levetiden for ledninger anlagt før 1980 skønnes til ca. 75 år. Levetiden for bygværker forventes af størrelsesorden50 år, mens mekaniske komponenter samt el og SRO generelt må påregnes nedslidt inden for 10-25 år.Opgjort som nedskrevne historiske anskaffelsespriser har Kloakforsyningens fysiske aktiver en værdi af 1.806 mio.kr. primo 2007 (jf. regnskab 2006).I det nye Aalborg Kommune må der forventes et behov for reinvestering i renseanlæg, kloakker mv. på gennemsnitligtca. 192 mio. kr./år (prisniveau 2006). I nedenstående tabel er der mere detaljeret redegjort herfor.- 90 -


Reinvesteringsbehov i renseanlæg, kloakker mv.Bestanddel af spildevandsanlægMængdeNyværdi Restværdi Levetid Reinvesteringmio. kr andel i % mio. kr. år mio./år andel i %Fælleskloak 530 kmSeparatkloak 1.057 kmOffentlige stikledninger 480 km 9.155 81,8 5.076 75-100 124,3 64,8Afskærende gravitationsledninger159 kmAfskærende trykledninger 154 km 154 1,4 77 50 3,1 1,6Ledningsanlæg 2.380 km 9.309 83,2 5.153 127,4 66,4Større pumpestationer 28 stk. 183 1,6 57 30 6,1 3,2Mindre pumpestationer 188 stk. 113 1,0 11 20 5,7 3,0Lukkede bassiner (6 stk.) 7.730 m 3 37 0,3 9 50 0,7 0,4Åbne bassiner (103 stk.) 180.245 m 3 326 2,9 171 50 6,5 3,4Øvrige bygværker(overløb, spjæld mv.)180 stk. 102 0,9 43 50 2,0 1,1Recipientudløb 500 stk. 6 0,1 3 50 0,1 0,1Bygværker / Udløb 1.005 stk. 767 6,9 294 21,2 11,0Renseanlæg Vest 1 stk. 796 7,1 253 20-50 29,9 15,6Renseanlæg Øst 1 stk. 241 2,2 92 20-50 9,0 4,7Slamtørringsanlæg 1 stk. 73 0,7 53 20-50 3,3 1,7Renseanlæg + slamanlæg 3 stk. 1.111 9,9 399 42,2 22,0Køretøjer 13 stk. 2,9 0,0 0,5 5 0,6 0,3SRO-anlæg 1,2 0,0 0,0 10 0,1 0,1Arbejdspladser 1,6 0,0 0,4 - 0,4 0,2Øvrigt 6 0,1 1 1,1 0,6Total (Benchmarkingenhedspriser)11.193 100 5.846 191,9 100Alle beløb i ovenstående tabel er i prisniveau 2006, jf. enhedspriser anbefalet af DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening). Hermed kander umiddelbart ske en beregning af reinvesteringsbehovet pr. m 3 afregnet vand set i forhold til den fastlagte takst pr. m 3 afregnet vand. Nyanlægsværdiener opgjort til 11.193 mio. kr. i 2006-priser. Restværdien er opgjort til 5.846 mio. kr. i 2006-priser. I regnskab 2006 er restværdienopgjort til 1.806 mio. kr. i historiske priser.- 91 -


Økonomiske konsekvenser for det nye Aalborg KommuneKloakforsyningens indtægter skal på lang sigt kunne dække driftsudgifter + reinvesteringer + nyinvesteringer.Udgifter og investeringerDriftsudgifterne i budget 2007105 mio. kr.- effektivisering 2008-2012 - 10 mio. kr.ReinvesteringerNyinvesteringer (netto)I alt192 mio. kr.20 mio. kr.307 mio. kr.En mindre del af udgiften dækkes ind ved særbidrag, vejbidrag mv.Den største del af Kloakforsyningens indtægtsgrundlag hidrører fra vandafledningsbidrag, der betales efter vandforbruget.Lovgivningen giver mulighed for at opkræve en fast afgift pr. spildevandsførende stikledning. I henhold til loven kander opkræves en fast afgift på indtil 30 gange taksten dog maksimalt 500 kr. (prisniveau 2001), inkl. moms pr. år pr.spildevandsførende stik. Ved prisniveau 2007 svarer dette til ca. 625 kr. pr. spildevandsførende stik, inkl. moms pr.år. Den tidligere Sejlflod Kommune opkrævede en fast afgift på 500 kr., inkl. moms pr. spildevandsførende stikledning,mens den tidligere Nibe Kommune opkrævede en fast afgift på 0 kr. pr. spildevandsførende stikledning.Aalborg Byråd har med vedtagelse af budget 2008 den 11.10.2007 indført, at der opkræves 200 kr. (ekskl. moms) ifast afgift pr. spildevandsførende stik. Den faste afgift vil i 2008 indbringe 10 mio. kr. Estimeres vandforbruget i 2008til 10,9 mio. m 3 , kan den variable langsigtede takst beregnes til 27 kr./ m 3 . Taksten i 2008 er fastsat til 20,50 kr./m 3 .Den afledte vandmængde (forbruget af vandværksvand) i den tidligere Aalborg Kommune har gennem en årrækkeværet faldende. I 1985 udgjorde den afledte vandmængde 15,7 mio. m 3 . I 2006 var den faldet til 9,7 mio. m 3 . Denafledte vandmængde er således reduceret med 6,0 mio. m 3 i den tidligere Aalborg Kommune, svarende til et fald påca. 40 % over ca. 20 år, jf. nedenstående figur.- 92 -


Afledt vandmængde161412mio. kbm. vand10864201987198919911993199519971999200020012002200320042005ÅrstalI det nye Aalborg Kommune udgør den afledte vandmængde ca. 11,0 mio. m 3 i 2007. Den afledte vandmængde forventesat falde fra 11,0 mio. m 3 til 10,8 mio. m 3 i budget 2008-2011, jf. nedenstående tabel (faldet i vandmængdenhidrører bl.a. fra lukning af farveriet på virksomheden Gabriel).Afledt vandmængdeR2006 B2007 2008 2009 2010 2011Afledt vandmængde i mio. m 3 11,0 11,0 10,9 10,8 10,8 10,8De enkelte husstande betaler vandafledningsbidrag for den forbrugte mængde drikkevand. Kloakforsyningens indtægtsgrundlagafhænger derfor af det samlede vandforbrug. Vandbesparelser i husholdninger og erhverv vil alt andetlige medføre takststigning i vandafledningsbidrag, hvorimod et stigende vandforbrug alt andet lige vil medføre ennedsættelse af taksten i vandafledningsbidrag for boliger og erhverv.Udgifterne er stort set uændrede, selv om vandforbruget falder. Kloaksanering m.v. bliver ikke billigere, og mængdenaf regnvand og slam er også uafhængig af drikkevandsforbruget. Kloakforsyningens økonomi er derfor megetfølsom over for svingende vandforbrug. For at reducere denne afhængighed indføres der i 2008 en fast afgift pr.spildevandsførende stik.Der betales ikke for regnvand.De offentlige stikledninger er aktuelt ikke registreret digitalt og kan derfor ikke vises via GIS, men stikregistrering erigangsat i 2005, og denne aktivitet forsætter i budgetperioden samt i de følgende år.- 93 -


Rebild Kommune tilleder en del af deres spildevand til rensning på de centrale renseanlæg. Betalingsprincippet i byportaftalener baseret på, at der hvert år foretages en fordeling af de faktiske udgifter til anlæg, drift, vedligehold ogadministration af hovedsystemet i Aalborg Kommune. Fordelingen foretages ud fra de faktiske vandmængder, dertransporteres og behandles på Aalborg Kommunes renseanlæg.Som følge af de foreslåede drifts- og anlægsbudgetter vil gennemsnitsprisen for Rebild Kommune formodentligt liggepå ca. 3,00 kr./m 3 i budgetperioden. Samarbejdsaftalen er revideret i januar 2007.Der skal – jf. § 2, stk. 8 i Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. – betales særbidrag,når en virksomhed tilleder spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand, og når tilledningengiver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering ogdrift.Formlen for beregning af særbidrag er fastlagt i ”Betalingsvedtægten for spildevandsanlæg”.Det er ca. 20 virksomheder, der er omfattet af særbidragsreglerne.Vejejerne – stat og kommune – betaler for afledning af vejvand til det offentlige spildevandsanlæg. Kommunens bidragdækker også betaling for de private fællesveje.- 94 -


11. Bilagsbeskrivelse11.1 Bilag 1 – SkemaerI dette afsnit gives en kort omtale af indholdet i – og anvendelsen af – de enkelte skemaer, der indgår i Bilag 1.Samlede udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg (Skema 1)Skema 1.1Skema 1.2Skema 1.3Udledninger fra RenseanlægRegnbetingede udledninger fra K-områder (WinRis-format)Udledningstilladelser til nødoverløb af urenset spildevand.I ovennævnte skemaer er udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg til recipienterne detaljeret beskrevet. Skema1.2 omfatter både eksisterende og planlagte udledninger af henholdsvis opspædt spildevand og separat overfladevand.Skemaerne revideres løbende i forbindelse med for eksempel nedlæggelse af renseanlæg, sanering og optimeringaf kloaksystemet samt udbygning af nye byområder. Skemaerne er det juridiske grundlag for, at Kloakforsyningenkan ansøge om tilladelse til de pågældende udledninger.Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet offentlig kloak (Skema 2)En række enkeltbeliggende ejendomme, beliggende uden for de områder der er dækket af den offentlige kloak, harfået tilladelse til at aflede separat spildevand til den offentlige kloak.Skemaet over disse ejendomme ajourføres i forbindelse med nye tilslutninger. Skemaet er det juridiske og administrativegrundlag for opkrævning af tilslutnings- og vandafledningsbidrag, samt for at Kloakforsyningen må modtagespildevandet.11.2 KortmaterialeSpildevandsplanen omfatter følgende kortbilag: Oversigtskort (1:50.000) Bydelsplaner for områder omfattet af det offentlige spildevandsanlæg (1:4.000) Oplandsplaner for områder i det åbne land (1:8.000 – 1:10.000).Spildevandsplanens kortmateriale er for visse dele af kommunens yderområder endnu ikke helt i overensstemmelsemed kommuneplanens kort vedrørende byudvikling, byafgrænsning og perspektivområder. Dette skyldes, at områdernesafledningsforhold (bassiner, pumpestationer m.v.) endnu ikke er helt afklaret. Efterhånden som dette sker, vil- 95 -


der ske tilpasning, således at der bliver bedre overensstemmelse mellem spildevandsplanens kortmateriale og kommuneplanenskortmateriale.OversigtskortDer er udarbejdet et oversigtskort i 1:50.000 for hele kommunen. På oversigtskortet er der følgende angivelser:RenseanlægAfskærende ledningerKloakerede områder, herunder angivelse af, hvilke områder der afleder (eller planlægges at skulle aflede)spildevand til Renseanlæg Vest (grønt område), Renseanlæg Øst (rødt område) samt lokale renseanlæg(gult område)Områder i det åbne land, hvor der planlægges eller er gennemført forbedret spildevandsrensning.Bydelsplaner for områder omfattet af det offentlige spildevandsanlægDer foreligger følgende bydelsplaner (1:4.000):For Grønt område (opland til Renseanlæg Vest):G01 NørresundbyG02 LindholmG03 LufthavnsvejG04 Nørre UttrupG05 BouetG06 VejgårdG07 Rørdal og SølystG08 GrønlænderkvarteretG09 Gug Vest og VedbækG10 Kærby og HobrovejskvarteretG11 Aalborg, Midt- og VestbyenG12 MølholmG13 HasserisG14 Skalborg og SofiendalG15 Drastrup og City SydG16 FrejlevG17 St. RestrupG18 Nørholm Skov og Enge samt Restrup EngeG19 Nørholm ByG20 SønderholmG21 NyrupG22 Klitgård og BjerrelundG23 Dall Villaby og DallG24 Svenstrup NordG25 Svenstrup SydG26 GodthåbG27 FerslevG28 EllidshøjG29 MjelsG30 Volsted- 96 -


For Rødt område (opland til Renseanlæg Øst – eksisterende og planlagte):R01 NordjyllandsværketR02 LangholtR03 UggerhalneR04 GrindstedR05 VodskovR06 VestbjergR07 HvorupgårdR08 TorpetR09 VadumR10 Vester Halne og VejlenR11 HaldagerR12 SulstedR13 AjstrupR14 TylstrupR15 HennedalR16 ØsthavnenR17 Nørre Tranders, Øster Sundby, Øster Uttrup og SmedegårdR18 Sønder Tranders, Tornhøj og UniversitetsområdetR19 Klarup og RomdrupR20 GistrupR21 Gug ØstR22 Visse og LundegårdeR23 NøvlingR24 Lundby, Skovstrup og TorderupR25 Oppelstrup og GunderupR26 VårstR27 Fjellerad og HålsR28 StorvordeR29 SejlflodR30 GudumholmR31 GudumlundR32 LillevordeR33 GudumR34 KærsholmR35 KongerslevR36 Nr. KongerslevR37 KomdrupFor Gult område (oplande til lokale renseanlæg):Y01 StaeY02 Vester HassingY03 GandrupY04 Øster HassingY05 UlstedY06 HoltetY07 HalsY08 HouY09 Hou/Hals SommerhusområdeY10 MouY11 Egense- 97 -


Y12 Egense SkanseY13 DokkedalY14 Storvorde Østre EngeY15 SkelletY16 Dokkedal (Sommerhus)Y17 Nibe og SkalhuseY18 VokslevY19 LundbækY20 BislevY21 HalkærY22 St. AjstrupY23 SebbersundY24 ValstedY25 BarmerY26 StaunY27 FarstrupY28 KølbyY29 LundbyY30 SkørbækY31 DjørupAf bydelsplanerne fremgår blandt andet følgende oplysninger for de omfattedeejendomme:Ejendommens nuværende kloakeringsprincip (fælleskloakeret, separatkloakeret, spildevandskloakeretetc.). Angives med en farveflade.Ejendommens planlagte kloakeringsprincip. Angives med en lodret skravering. I områder uden skraveringer der ingen planlagte ændringer af det eksisterende kloakeringsprincip.Ved planlagt separatkloakering af fælleskloakerede områder angives en dato for separeringens afslutning,såfremt Byrådet har truffet beslutning herom. I øvrige tilfælde er kortene grundlaget for, at By & Miljø, TekniskForvaltning, kan give grundejere påbud om separatkloakering i forbindelse med nybyggeri eller størreombygninger.I dette skema er nævnt samtlige ejendomme, hvor det er besluttet, at ejerne skal have mulighed for selv atvaretage bortskaffelse af overfladevand. Skemaet revideres, når byrådet beslutter, at en (gruppe) ejendom(me)skal tilbydes denne mulighed.Oplysningerne revideres i forbindelse med fremtidige byrådsbeslutninger samt i takt med, at ændringerneer gennemført, eller når tidsfristen for ændringerne er udløbet.Hvilket kloakopland (K-område) de enkelte ejendomme tilhører, dvs. til hvilken recipient overfladevand fraden pågældende ejendom udledes.Man skal være opmærksom på, at K-områderne afgrænser de ejendomme, hvor overfladevandet udledestil recipient via samme udløb. For nogle ejendomme afledes separat spildevand på tværs af oplandsgrænsentil et andet K-område.Om ejendommen er omfattet af et fællesprivat spildevandsanlæg med fælles afledning til det offentlige kloakanlæg,herunder kloakeringsprincippet.- 98 -


Til disse anlæg er Kloakforsyningen kun forpligtet til at etablere én stiktilslutningsmulighed, som de pågældendeejendomme er fælles om.Om ejendommen betragtes som en ”stormatrikel” (et område, der har præg af offentlig kloakering, mensom er privat kloakeret – fx områder med andelsboliger og lignende).Stormatrikler er defineret ved en grundstørrelse over 0,2 ha (2.000 m 2 ) og minimum 2 adresser.Bydelsplanerne indeholder desuden en lang række oplysninger om det nuværende og planlagte offentlige kloaksystem:Forløbet af de afskærende ledninger og detailkloaksystemet.Funktion af ledninger – transportform (gravitation eller trykledninger) samt typen af tilledning (spildevand,overfladevand osv.).Placering af eksisterende og planlagte pumpestationer, overløbsbygværker, bassiner og udløb.Udløbsnummer (henviser til udledningsskemaer) og udløbstype (renset spildevand, overfladevand eller opspædtspildevand) for offentlige udledninger.Private udledninger til recipient fra eksempelvis oplande, der kun er offentligt spildevandskloakerede, er ikkeomfattet af Kloakforsyningen og fremgår kun af bydelsplanerne, såfremt Kloakforsyningen har kendskabtil dem.Renseanlæg, placering, renseprincip, belastning, kapacitet osv.Enkelte steder er der desuden vist private pumpestationer og stikledninger, hvor dette har været nødvendigt for forståelsenaf afløbsforholdene. Andre steder har det været nødvendigt at anføre en kort tekst på planen.På bydelsplanerne er anført offentlige vandløb. Desuden er der angivet private vandløb og grøfter, der har betydningfor kloaksystemet, for eksempel hvis der sker udledning hertil.Bydelsplanerne vil blive ajourført løbende. Nogle revisioner vil være af administrativ karakter, for eksempel rettelseaf fejl konstateret i forbindelse med registreringen af systemet. Andre skal forelægges byrådet, for eksempel beslutningom separatkloakering af et område, der i dag er fælleskloakeret.Områder i det åbne land, hvor der planlægges en forbedret spildevandsrensningDer foreligger følgende oplandsplaner (1:8.000 – 1:10.000):L01 Opland til Urmosegrøften og Blødens GrøftL02 Opland til Vesterladens Grøft og EngvasegrøftenL03 Opland til Munkbæk og Nyrupgrøften IIIL04 Opland til Tostrup-Restrup ÅL05 Opland til Haldager Bæk og LerbækkenL06 Opland til Landvasegrøften og LunegrøftenL07 Opland til Grisbogrøften og Stidsholtgrøften, Vesterenggrøften og Mosegrøften samt MøgelkærgrøftenL08 Opland til Helledisgrøften og BedestedsgrøftenL09 Opland til HasserisgrøftenL10 Aslunds Skelgrøft, Gåser Å (Nord) samt Skovåen/Øster Å (Nord)L11 Vadet, Måholt Bæk, Gåser Å (Syd) samt Skovåen/Øster Å (Syd)L12 Tyvedalsgrøften- 99 -


L13 Vøvel BækL14 Skørbæk SøL15 Brøndum KanalL16 Hovedgrøften i Nr. Kongerslev / BudasgrøftenL17 Skelkanalen m.fl. samt Unavngiven GrøftL18 Gl. Starsig Grøft m.fl.L19 BredsigL20 Dokkedal Nordre MosegrøftL21 Strebækken og Hovedkanalen m.fl.Af oplandsplanerne fremgår blandt andet følgende oplysninger:Afgrænsningen af de i regionplanlægningen fastlagte oplande, hvor der skal ske forbedret rensningOffentlige og private vandløb og grøfterOffentlige og private afløbsledningerVandindvindingsanlæg med beskyttelseszoneStatus og plan for renseforanstaltningerne på de enkelte ejendomme inden for oplandet (grundlag for påbudtil de pågældende ejendomme om forbedret rensning).Oplandsplanerne vil blive ajourført, såfremt der fremkommer korrigerede oplysninger om f. eks. afløbsforholdene påde enkelte ejendomme.11.3 Bilag 2 – MiljøvurderingDette bilag indeholder den komplette miljøvurdering af Spildevandsplan 2008-2019. Miljøvurderingens hovedlinier erbeskrevet i tekstdelens kapitel 9.- 100 -

More magazines by this user
Similar magazines