Arbejdsmiljøhåndbog for vagter - BAR - service og tjenesteydelser.
Arbejdsmiljøhåndbog for vagter - BAR - service og tjenesteydelser.
Arbejdsmiljøhåndbog for vagter - BAR - service og tjenesteydelser.
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong> <strong>for</strong>v A G T E RARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 2012
indholds<strong>for</strong>tegnelseForord 1Indledning 2Sikring af det gode arbejdsmiljø 3Grundlæggende krav til en virksomhed 3Samarbejdet om sikkerhed <strong>og</strong> sundhed 5Arbejdspladsvurdering – APV 6Standarder <strong>og</strong> certificering 7Vagters uddannelse <strong>og</strong> personlige egenskaber 8De vigtigste påvirkninger <strong>og</strong> veje til gode løsninger 9Sikkerhed gennem kommunikationssystemer <strong>og</strong> sporingsudstyr 9Sikkerhed gennem effektiv kommunikation 10Sikkerhed gennem tekniske <strong>for</strong>anstaltninger 11Konflikt<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong> Konflikthåndtering 12Røveri <strong>og</strong> tyveri 13Krisehjælp 14At undgå stress 15Alenearbejde 16Arbejdstider 17Samarbejde, tillid <strong>og</strong> retfærdighed 18Forebyggelse <strong>og</strong> analyse af ulykker 19Anmeldelse af arbejdsskader 20Ergonomi 21Fysiske <strong>for</strong>hold 25Farlige stoffer <strong>og</strong> materialer 26Velfærds<strong>for</strong>anstaltninger 27Gravide 28Gode links <strong>og</strong> henvisninger 29
ForordDenne arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong> henvender sig til <strong>vagter</strong>,arbejdsgivere, arbejdsledere <strong>og</strong> arbejdsmiljøorganisationeni den del af vagtbranchen, der er omfattet af Lov omvagtvirksomhed.Arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en handler om at styrke arbejdsmiljøet,herunder sikkerheden <strong>og</strong> <strong>for</strong>ebygge psykiske<strong>og</strong> fysiske skader hos ansatte <strong>og</strong> ledere. De væsentligstearbejdsmiljøpåvirkninger gennemgås, <strong>og</strong> der gives<strong>for</strong>slag til gode løsninger.Arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet<strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> i samarbejdemed branchens parter.Branchens parter har i 2009-2011 deltaget i en arbejdsgruppenedsat af Justitsministeren <strong>og</strong> bidraget med <strong>for</strong> slagtil de nu vedtagne ændringer af Lov om vagt virksomhed<strong>og</strong> den tilhørende bekendtgørelse, der ligeledes styrkerarbejdsmiljøområdet.Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en til gennemsyn<strong>og</strong> finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdstilsynet har alene vurderetarbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en, som den <strong>for</strong>eligger <strong>og</strong> har ikketaget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner<strong>for</strong> det pågældende område.Arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en kan hentes på Branchearbejdsmiljørådetshjemmeside www.bar<strong>service</strong>.dk eller bestillespå hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20121
indledningVagtbranchen består af mange <strong>for</strong>skellige typer virksomheder.Den spænder fra mindre firmaer over storevagt selskaber til offentlige arbejdsgivere <strong>og</strong> store multinationalekoncerner.Vagters hovedopgave er at yde sikkerhed gennem beskyttelseaf personer <strong>og</strong> ejendom.En meget vigtig del af dette arbejde er at <strong>for</strong>ebygge skadereller tab ved ulykker, røveri, overfald, hærværk, brand,energispild mv.Vagtpersonale kan inddeles i ronderende <strong>vagter</strong>, alarmpatruljer,stationære <strong>vagter</strong>, <strong>vagter</strong> der udfører værdihåndtering<strong>og</strong> øvrige <strong>vagter</strong>.Selvom der er <strong>for</strong>skelle i arbejdsopgaverne, er mange arbejdsmiljøpåvirkningeraf fælles karakter. De følgende afsniter der<strong>for</strong> skrevet til alle vagttyper under et. Hvor der ertale om specielle <strong>for</strong>hold, er det angivet tydeligt i teksten.2
Sikring af det gode arbejdsmiljøEt godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads er afgørende <strong>for</strong>helbredet <strong>og</strong> den fysiske <strong>og</strong> psykiske trivsel. Trives medarbejderne,medfører dette f.eks. færre udgifter til sygefravær<strong>og</strong> personaleomsætning.Det er vigtigt <strong>for</strong> vagtbranchen at skabe et godt arbejdsmiljø<strong>for</strong> de ansatte, der <strong>for</strong>ebygger utryghed, vold <strong>og</strong>trusler.Andre fokusområder er at <strong>for</strong>ebygge skadelig stress,faldulykker, tunge løft <strong>og</strong> bæringer, dårlige arbejdsstillinger<strong>og</strong> påvirkninger fra varme, kulde, indeklima, støjsamt farlige stoffer <strong>og</strong> materialer.Såvel arbejdsgiverne, lederne, de ansatte <strong>og</strong> de firmaer,vagtvirksomhederne betjener, har et medansvar <strong>for</strong> atskabe det gode arbejdsmiljø.I de næste afsnit vil vi se på n<strong>og</strong>le vigtige <strong>for</strong>udsætninger<strong>for</strong> at få succes.Grundlæggende krav til en virksomhedEn virksomhed skal have styr på alle <strong>for</strong>hold vedrørendede ansattes sikkerhed <strong>og</strong> arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren,ledere <strong>og</strong> medarbejdere har sammen ansvaret <strong>for</strong> et godtarbejdsmiljø.Indsatsen skal ske i et samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen/deansatte.Pligter - Arbejdsgiveren:Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige <strong>for</strong>anstaltninger tilbeskyttelse af de ansattes sikkerhed <strong>og</strong> sundhed <strong>og</strong> til <strong>for</strong>ebyggelseaf sikkerheds- <strong>og</strong> sundhedsmæssige risici, herunderoplysning, instruktion <strong>og</strong> oplæring.Herudover skal arbejdsgiveren blandt andet sørge <strong>for</strong>, atarbejdsmiljørepræsentanter har den <strong>for</strong>nødne uddannelse <strong>og</strong>inddrages i ændringer, der har indflydelse påarbejdsmiljøet.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20123
Pligter - Medarbejdere:Enhver medarbejder har pligt til at følge de anvisninger, derer truffet af arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen/medarbejderne<strong>for</strong> at fremme sikre, gode <strong>og</strong>udviklende arbejdspladser.Hvis man opdager fejl eller mangler, der kan <strong>for</strong>ringe arbejdsmiljøet,skal man bringe det i orden. Hvis medarbejderen ikkeselv kan udbedre fejlen, skal det meddeles til arbejdsledereneller arbejdsmiljørepræsentanten.Gode redskaber til at få overblikket er:• Arbejdspladsvurderingen - APV (se neden<strong>for</strong>)• Den årlige arbejdsmiljødrøftelse• Arbejdsmiljørunderinger – f.eks. at arbejdsmiljøgrupper tagerrundt <strong>og</strong> observerer arbejdsmiljøet <strong>og</strong> taler med de ansatte• Personalemøder med arbejdsmiljø som fast punkt• Medarbejderudviklingssamtaler.For at få gode løsninger <strong>og</strong> tiltag til at virke er instruktion,oplæring <strong>og</strong> opfølgning/kontrol helt afgørende.Det vil sige, at arbejdsgiveren skal sørge <strong>for</strong>, at de ansatteklædes på til at kunne udføre deres arbejde sikkert <strong>og</strong><strong>for</strong>svarligt. Desuden skal ledelsen <strong>og</strong> gerne arbejdsmiljøorganisationensammen kontrollere, at de ansatte brugerdet indlærte under arbejdet.Alle nødvendige procedurer <strong>for</strong> at opretholde et sundt <strong>og</strong>sikkert arbejdsmiljø skal være kendte <strong>og</strong> anvendes. Enprocedure skal være skriftlig, når det vurderes, at mundtliginstruktion <strong>og</strong> opfølgning ikke er nok.En anden vigtig <strong>for</strong>udsætning er, at virksomheden rekruttererde rette personer til jobbet.Se mere herom i afsnittet: Vagters uddannelse <strong>og</strong>personlige egenskaber.4
Arbejdspladsvurdering - APVFormålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljø<strong>for</strong>holdene<strong>og</strong> løse de problemer, man finder.Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en APV,der er tilgængelig <strong>for</strong> alle i virksomheden.Gennem en APV skal de ansvarlige:• Identificere <strong>og</strong> kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø<strong>for</strong>hold• Vurdere de fundne arbejdsmiljøproblemer <strong>og</strong> deres årsager<strong>for</strong> at kunne igangsætte de nødvendige løsninger• Prioritere <strong>og</strong> opstille handlingsplaner til løsning af arbejdsmiljøproblemerne• Følge op på handlingsplanerne <strong>for</strong> at sikre, at de virker.• Vurdere om <strong>for</strong>hold i arbejdsmiljøet er medvirkende til sygefraværLæs mere om regler, krav <strong>og</strong> gode metoder til APV påBranchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’sAPV Portal (www.apvportalen.dk). Vælg indgangen:”Forsvar, politi, fængsel <strong>og</strong> vagt”.Her ligger et let tilgængeligt materiale om APV, <strong>for</strong>slag tilAPV-spørgeskemaer, faktaark om arbejdsmiljø <strong>og</strong> et elektroniskAPV-værktøj til fri afbenyttelse.APV’en er <strong>og</strong>så et rigtig godt redskab i dial<strong>og</strong>en mellemvirksomhedens ledelse, arbejdsmiljøorganisation <strong>og</strong>ansatte <strong>for</strong> et godt arbejdsmiljø.6
standarder <strong>og</strong> certificeringLov om vagtvirksomhed <strong>og</strong> den tilhørende bekendtgørelseindeholder en række krav, der er positive <strong>for</strong> deansattes arbejdsmiljø.Herudover findes der såkaldte standarder, der opstillerudvidede krav til arbejdsmiljøindsatsen <strong>og</strong> sikkerheden,som skal opfyldes. Ved at følge kravene i disse standardersikrer man en meget høj kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet tilgavn <strong>for</strong> alle i virksomheden!En af standarderne, DS/EN ISO 9001, findes i målrettet<strong>for</strong>m til vagtvirksomheder. Dele af kravene handler omarbejdsmiljø <strong>og</strong> sikkerhed. En anden standard, DS/ENOHSAS 18001, handler udelukkende om krav til styringaf arbejdsmiljøet.Man kan vælge at lade sig certificere efter en standardaf et certificeringsbureau. Bureauet tildeler certifikatet,når alle krav i standarden er opfyldt. Herefter kontrollererbureauet gennem jævnlige besøg, at kravene overholdes.Sikkerhedsbranchen, Tekniq, Vagt- <strong>og</strong> SikkerhedsIndustrien<strong>og</strong> Forsikring & Pension har udarbejdet ”Kravspecifikationer<strong>for</strong> certificering af vagtvirksomheder”, der bl.a.indeholder krav om en nedskrevet sikkerhedspolitik.Politikken skal beskrive, hvilke <strong>for</strong>anstaltninger <strong>og</strong> procedurervirksomheden har indført <strong>for</strong> at sikre medarbejdernespersonlige sikkerhed <strong>og</strong> arbejdsmiljø.Ud over at <strong>for</strong>bedre arbejdsmiljøet <strong>for</strong> de ansatte medvirkerkravene <strong>og</strong>så til at sikre <strong>og</strong> dokumentere kvaliteten ivagtydelsen til kunderne.Nationalbanken har i et samarbejde med bl.a. Rigspolitiet<strong>og</strong> vagtbranchen lavet en standard <strong>for</strong> værdihåndtering:DS 3999:2010 ”Sikkerhed <strong>for</strong> <strong>og</strong> sikring af kontanthåndteringscentre,transitstationer <strong>og</strong> transport af kontanter”.Tillæggene til standarden, der beskriver de nærmere procedurer,er ikke tilgængelige <strong>for</strong> offentligheden. Hermedsikres det, at kriminelle ikke kan få nærmere indsigt.Standarden <strong>for</strong>eskriver <strong>og</strong>så, at virksomhederne skal haveen sikkerhedschef, der skal koordinere risikovurdering,<strong>for</strong>ebyggelse, kommunikation <strong>og</strong> uddannelse af medarbejdere.Førsteprioriteten i standarden er medarbejdernes <strong>og</strong> øvrigepersoners sikkerhed.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20127
<strong>vagter</strong>s uddannelse <strong>og</strong> personlige egenskaberFor at vagten kan bestride sit arbejde <strong>for</strong>svarligt, skal hanhave en tilstrækkelig viden <strong>og</strong> gode personlige egenskaber.At være godt uddannet <strong>og</strong> introduceret til at udførejobbet er <strong>og</strong>så en afgørende <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> medarbejderensegen trivsel.Grunduddannelse <strong>og</strong> efteruddannelseLov om vagtvirksomhed <strong>og</strong> den tilhørende bekendtgørelseer p.t. under revision. Det <strong>for</strong>ventes, at den grundlæggendevagtuddannelse <strong>og</strong> efteruddannelsen styrkesvæsentligt.I dag har grunduddannelsen følgende opbygning:• Modul 1: Grundlæggende vagt (3 uger)• Modul 2: Vagtens praksis (4 uger)• Et specialkursus <strong>for</strong> de der skal arbejde med værdihåndtering(1 uge).Ud over de grundlæggende uddannelser er der mangemuligheder <strong>for</strong> efteruddannelseskurser målrettet til særligevagtopgaver. Der er f.eks. kurser i emner som konflikthåndtering,køreteknik mv.Vagternes personlige egenskaberEn anden vigtig <strong>for</strong>udsætning er, at virksomheden rekruttererde rette personer til jobbet.Vagten skal godkendes af Rigspolitiet, jf. Lov om vagtvirksomhed.De skal have et seriøst <strong>og</strong> realistisk billedeaf, hvad det vil sige at arbejde som vagt.En del vagtopgaver kræver en psykisk robusthed, dergør, at man f.eks. kan håndtere at arbejde alene <strong>og</strong> agerei tilspidsede situationer, hvor der <strong>for</strong>ekommer trusler <strong>og</strong>røveri.Der er ligeledes behov <strong>for</strong> en høj grad af loyalitet.Som grunduddannelse kan man <strong>og</strong>så vælge den 1½-årigeerhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt, der har længerevarendepraktik<strong>for</strong>løb.8
De vigtigstepåvirkninger <strong>og</strong> vejetil gode løsningerI de følgende afsnit vil vi under et se på væsentlige påvirkninger<strong>og</strong> belastninger i vagtbranchen, <strong>og</strong> hvordan dekan <strong>for</strong>ebygges.De nedenstående emner bør alle indgå i virksomhedensAPV. Et <strong>for</strong>slag til APV-spørgeskema <strong>for</strong> vagtbranchenkan ses på Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong><strong>tjenesteydelser</strong>’s APV Portal: www.apvportalen.dk underhovedområdet: ”Forsvar, politi,fængsel <strong>og</strong> vagt”.<strong>og</strong> således er væk fra det faste vagtlokale i kortere ellerlængere tid. Hvis signalet mistes, skal kontrolcentralenstraks kunne konstatere det <strong>og</strong> kontakte vagten <strong>for</strong> atsikre, at alt er velSikkerhed gennem kommunikationssystemer <strong>og</strong>spo rings udstyrN<strong>og</strong>le af de <strong>for</strong>ekommende påvirkninger <strong>for</strong> mange <strong>vagter</strong>er utryghed, chokerende hændelser, trusler <strong>og</strong> vold.Muligheden <strong>for</strong> til enhver tid under arbejdet at kunne kommunikeresikkert <strong>og</strong> få den nødvendige hjælp <strong>og</strong> assistance,er helt afgørende. Det er ligeledes vigtigt, at de, der kansørge <strong>for</strong> hjælp, nøjagtigt ved, hvor vagten befinder sig.En af <strong>for</strong>udsætningerne er et velfungerende kommunikationsudstyr.For især ronderende <strong>vagter</strong>, alarmpatruljer <strong>og</strong>værditransporter er sporingsudstyr <strong>og</strong>så afgørende.Arbejdsgiveren har ansvaret <strong>for</strong> at følge den teknol<strong>og</strong>iskeudvikling <strong>og</strong> sikre sine medarbejdere bedst muligt.• Værditransportører skal have en fast overfaldsalarmi bilen, hvor kontrolcentralen eventuelt kan lytte med,<strong>og</strong> et system til tovejs tale med en dedikeret linje tilkontrolcentralen. (Betjeningen må ikke gå ud over trafiksikkerheden)• Det personbårne udstyr skal være tilstrækkeligt til, at deraltid kan sendes en overfaldsalarmI branchen er der opnået enighed om at stille følgendekrav til faste <strong>og</strong> personbårne kommu nika tionssystemer:• Vagter, der er omfattet af Lov om vagtvirksomhed,skal altid kunne kommunikere med en af Rigspolitietgodkendt kontrolcentral med en direkte linje til politiet.For værditransportselskaber gælder særlige regler indtiludgangen af 2013• Den teknol<strong>og</strong>iske udvikling skal følges• Alle <strong>vagter</strong> <strong>og</strong> personalet i kontrolcentralen skal være uddannedei brugen af udstyret <strong>og</strong> kunne betjene det fejlfrit.Udstyret skal afprøves jævnligt.• Vagter i biler skal have et sporingsudstyr, således at kontrolcentralenhele tiden kan følge bilens position <strong>og</strong> rute• Når vagten bevæger sig længere væk fra bilen, skal etsporingsudstyr kunne tages med. Dette gælder <strong>og</strong>så <strong>for</strong>faste <strong>vagter</strong>, der gennemfører tilsyn med større områderARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20129
sikkerhed gennem tekniske <strong>for</strong>anstaltningerRøverier <strong>og</strong> overfald på værditransporter kan <strong>for</strong>ebyggesgennem godt udstyr <strong>og</strong> hensigtsmæssige procedurer.Det er udbredt, at pengesedler transporteres i kuffertermed blæksikring. Kufferten må ikke kunne åbnes af uden<strong>for</strong>stående,uden at sedlerne indfarves med farve, derikke umiddelbart kan fjernes.Sammen med kunden skal det sikres, at det er nemt <strong>og</strong>sikkert at komme til <strong>og</strong> fra de lokaler, hvor pengene skalafhentes eller bringes til. Lokaler hos kunden, hvor håndteringaf værdier finder sted, skal kunne aflåses, hvor deter muligt.Ekstra pansring af biler anses af mange som en tvivlsomløsning. Pansringen kan eventuelt medføre, at røvere <strong>for</strong>søgerat sprænge sig vej ind, hvilket udsætter vagtpersonalet<strong>for</strong> yderligere fare.Ruteplanlægning bør optimeres, således at der ikke <strong>for</strong>ekommerfaste rutiner, som overfaldsmænd kan udnytte.Vagterne må ikke <strong>for</strong>etage uautoriserede ærinder somf.eks. at anvende et ikke aftalt holdested, købe ind mv.Kontrol- <strong>og</strong> værdicentraler skal ligeledes sikres vedalarmanlæg i henhold til DS 3999 2010. Herudover skalder være en skarp adskillelse mellem afdelingerne i centralen<strong>og</strong> skrappe clearingskrav. Visse anlæg kan f.eks.indstilles til, at en ansat kun kan komme ind i bygningeninden<strong>for</strong> normal arbejdstid. Herved kan røvere ikke skaffesig adgang til centralen ved at tage den ansatte som gidseli hjemmet <strong>og</strong> tvinge denne til at åbne.Lad aldrigsikkerhed blive ”en vane!”ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201211
konflikt<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong> konflikthåndtering• Tro på, at enhver situation kan vendes <strong>og</strong> giv ikke op• Lad være med at se konflikten som en personlig magtkamp• Vær opmærksom, udvis respekt, lyt til det personen siger<strong>og</strong> lad vedkommende tale færdig• Hav et positivt kropsspr<strong>og</strong>: Nik med hovedet, hold armenei åben stilling, hold en god imødekommende øjenkontakt<strong>og</strong> stå i en armslængdes afstand• Tal roligt til modparten, men vær bestemt. Undgå at hævestemmen. Giv entydige budskaber• Undgå at <strong>for</strong>tælle de andre ”hvordan de er” – hold dig til sagenEn del ansatte i vagtbranchen udsættes <strong>for</strong> trusler <strong>og</strong> i endel tilfælde <strong>for</strong> direkte overfald <strong>og</strong> vold.Det er en alvorlig stressfaktor, som enhver vagtvirksomhedskal <strong>for</strong>ebygge. Efter udsættelse <strong>for</strong> vold <strong>og</strong> truslerskal virksomheden ligeledes kunne igangsætte krisehjælp(se neden<strong>for</strong>).Generelt opstår en aggression ikke øjeblikkeligt. Den kræversom regel et vist stykke tid <strong>for</strong> at udvikle sig. Der er flerefaktorer, der kan fremprovokere en aggression, herimellemkropsspr<strong>og</strong>, ord, <strong>for</strong>fængelighed, angst, omgivelser osv.N<strong>og</strong>le mennesker er mere påvirkelige end andre. Der kanf.eks. være tale om psykisk syge, stof- <strong>og</strong> alkoholmisbrugere,personer med sociale problemer eller situationer,hvor de kulturelle <strong>for</strong>skelle mellem brugeren <strong>og</strong> vagtenkan blive problematiske.Det er langt hen ad vejen muligt at <strong>for</strong>ebygge en konflikt.Udvikler den sig alligevel, er der veje til at nedtrappe den.I <strong>for</strong>bindelse med grunduddannelsen gennemgås teoriom konflikt<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong> håndtering. Det er en god idéat supplere med efteruddannelseskurser, der <strong>og</strong>så indeholderpraktiske øvelser <strong>og</strong> træning.Her følger n<strong>og</strong>le gode råd om, hvordan en konflikt kantrappes ned <strong>og</strong> håndteres:• Undgå selv at blive vred <strong>og</strong> aggressiv, men giv besked,når din grænse er nået• Kend dine egne stærke <strong>og</strong> svage sider• Giv ingen ordrer <strong>og</strong> giv modparten mulighed <strong>for</strong> atkomme ud af situationen med æren i behold• Etabler ingen fysisk kontakt med modparten• Hold en professionel distance• Det er din situation! Du kan være med til at trappekonflikten ned eller op.Husk: Vagten skal <strong>for</strong>sikre sig om, at episoden er anmeldt tilkontrolcentralen, <strong>og</strong> at der er bedt om hjælp, før der gribesind i en situation, der vil kunne bringe vagten selv i fare.En civil anholdelse må kun <strong>for</strong>etages, når den er nødvendig.Ansvaret <strong>for</strong> personen overgår til vagten, indtil politietankommer. En vagt har ikke en særlig retssikkerhed,hvis han f.eks. må anvende fysisk magt <strong>for</strong> at passivisereden anholdte. Kommer den anholdte til skade, er der flereeksempler på, at der er blevet anlagt civilt søgsmål, somblev tabt af vagten.Læs mere om at trappe konflikter ned på Branchearbejdsmiljørådet<strong>for</strong> Handel’s hjemmeside: www.trapned.dk<strong>og</strong> i Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong><strong>tjenesteydelser</strong>’s ”Værktøjskasse om konflikthåndtering”på www.bar-<strong>service</strong>.dk.12
øveri <strong>og</strong> tyveriFørst af alt:• Tilbagehold butikstyve diskretDet er ikke <strong>vagter</strong>sopgave at udføre ”politimæssige opgaver!”Personer, der <strong>for</strong>søger at røve en værditransport, begårindbrud eller stjæler i <strong>for</strong>retninger, vil ofte være anspændte<strong>og</strong> gøre u<strong>for</strong>udsete ting selv ved den mindste hindring.Der<strong>for</strong> er f.eks. følgende vigtigt:• Bevar roen• Aktiver om muligt overfaldsalarmen, når du kører værditransport,<strong>og</strong> hvis du f.eks. kommer i fare ved konfrontationmed tyve• Gør præcis, hvad der bliver sagt, <strong>og</strong> lad tyven få sitbytte, hvis du vurderer, at situationen kan udvikle sigfarligt <strong>for</strong> dig selv• Iagttag flugtvej <strong>og</strong> eventuelt køretøj.Anvend i øvrigt de gode råd om at trappe en situation nedfra <strong>for</strong>egående afsnit, hvis det er muligt.Når en vagt konstaterer eller <strong>for</strong>moder et igangværendeindbrud, skal operatøren kontaktes, <strong>for</strong> at vagten kanmelde ind, hvad han/hun agter at gøre. Vagten rådførersig med sin operatør, men træffer selv afgørelse. Vurderessituationen risikabel <strong>for</strong> egen sikkerhed rekvireres,assistance fra en anden vagt eller politiet. Observationer,situationens udvikling, antallet af uvedkommende personerpå stedet <strong>og</strong> andre <strong>for</strong>hold af betydning, angives i<strong>for</strong>bindelse hermed.Efter et røveri:• Alarmér kontrolcentralen• Forsøg at få eventuelle vidner til at blive, indtil politietkommer• Undgå at råbe op• Udfyld signalementsblanketten hurtigt derefter.• Undgå at provokereSørg <strong>for</strong> god instruktion i de procedurer virksomhedenhar vedtaget, træn procedurerne igennem <strong>og</strong> kontroller,at alle kan anvende dem.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201213
krisehjælpPå grund af de store psykiske <strong>og</strong> fysiske følger af vold<strong>og</strong> trusler kan have på en medarbejder, er det vigtigt, atarbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljøorganisationenudarbejder en skriftlig krisepolitik <strong>for</strong> virksomheden. Detskal være kendt, hvor denne politik befinder sig, såledesat alle har adgang til den.Krisehjælpen kan omfatte et arbejdspladsberedskab i<strong>for</strong>m af:• Kollegial psykisk førstehjælp• Professionel psykisk hjælp, f.eks. i <strong>for</strong>m af krisesamtalerhos en psykol<strong>og</strong>Når en medarbejder har været udsat <strong>for</strong> vold, en truendesituation eller en anden chokerende begivenhed, somdødsfald, terror mv., skal krisehjælp kunne igangsættes.Det er en god idé at have det som et krav, at medarbejderenskal modtage hjælpen. Det er både <strong>for</strong> hansegen trivsels skyld <strong>og</strong> <strong>for</strong> at <strong>for</strong>ebygge, at medarbejderenønsker at <strong>for</strong>lade jobbet.• Opbakning <strong>og</strong> støtte fra ledelsen til at få gennemført dennødvendige hjælp.Læs mere i Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’s”Værktøjskasse om voldsomme oplevelser<strong>og</strong> chokerende begivenheder” på www.bar-<strong>service</strong>.dk.14
undgå stressPsykiske belastninger på arbejdet kan <strong>for</strong>årsage stressmed symptomer som træthed, hovedpine, manglendeenergi, søvnbesvær, angst, manglende selvtillid mv. Hvisman udsættes <strong>for</strong> belastningerne over længere tid, kandet føre til kronisk stress, depression, mavesår <strong>og</strong> hjertekarlidelser.Det sker især, når arbejdet udføres under tidspres. Detsamme kan ske, hvis der stilles modsatrettede (konfliktfyldte)eller uklare krav til arbejdet. Det er heller ikke godt,hvis man ikke kan få;• hjælp <strong>og</strong> støtte fra kolleger <strong>og</strong> ledelse• tilstrækkelig in<strong>for</strong>mation om vigtige beslutninger <strong>og</strong>ændringer• tilstrækkelig indflydelse på eget arbejde.Det er vigtigt, at der er det rigtige <strong>for</strong>hold mellem de krav,der stilles til medarbejderne <strong>og</strong> den viden <strong>og</strong> kunnen,medarbejderne besidder. Sagt på en anden måde: Er derdet rigtige <strong>for</strong>hold mellem det, vi kan, <strong>og</strong> det vi skal?Der<strong>for</strong> skal man <strong>for</strong>ebygge, at arbejdet er psykisk belastende.Det kan f.eks. ske ved;• at man <strong>for</strong>søger at planlægge, så tidspres undgås• at man udarbejder præcise jobbeskrivelser, så opgaven erklart afgrænset• at arbejdet tilrettelægges, så der er mulighed <strong>for</strong> hjælp <strong>og</strong>støtte• at undgå uvished <strong>og</strong> usikkerhed ved, at alle ansatte får relevante<strong>og</strong> vigtige in<strong>for</strong>mationer på det rette tidspunkt• at man bliver hørt <strong>og</strong> medinddraget ved tilrettelæggelsenaf arbejdet.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201215
alenearbejdeAlenearbejde betyder, at man er alene på arbejdet. Detgælder <strong>for</strong> en del <strong>vagter</strong>, at de i hel b<strong>og</strong>stavelig <strong>for</strong>stander alene under deres arbejdsopgaver.Når der f.eks. køres til tyverialarmer eller i belastedeområder, skal der især tænkes på vagtens sikkerhed.Vagterne skal instrueres i, at de ikke må tage unødigechancer, men i stedet tilkalde hjælp i farlige situationer.N<strong>og</strong>le af de vigtigste tiltag <strong>for</strong> <strong>vagter</strong>nes sikkerheder beskrevet i afsnittene oven<strong>for</strong> om kommunikation <strong>og</strong>kommunikations udstyr.Bemandingen på vagtvirksomhedens <strong>for</strong>skellige opgaverskal vurderes. Vurderingen skal især <strong>for</strong>holde sig tilsikkerheden <strong>for</strong> den enkelte vagt. Er det nok at være én,eller skal man være flere?Arbejdsopgaven kan <strong>og</strong>så være tilrettelagt sådan, at maner isoleret på sit arbejde. Selv om man har kontakt medmennesker, har man måske sjældent kontakt med andrekolleger eller ledere på arbejdspladsen. Det er <strong>for</strong>skelligtfra person til person, om man oplever dette som enbelastning.For at <strong>for</strong>ebygge eventuelle helbredsmæssige konsekvenser,er det en god idé at arbejde med personalepolitisketiltag.Hvis arbejdet <strong>for</strong>egår, så man er socialt isoleret, er detvigtigt at give mulighed <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mation <strong>og</strong> samvær medkolleger <strong>og</strong> ledelse fra arbejdspladsen. Det kan bådevære i arbejdstiden, men f.eks. <strong>og</strong>så gennem socialearrangementer i fritiden.Hvor det er muligt, er det <strong>og</strong>så fint, hvis kolleger kan talesammen over mobilen i løbet af arbejdsdagen.16
arbejdstiderArbejde om nattenKroppens biol<strong>og</strong>iske døgnrytme <strong>for</strong>styrres, hvis manarbejder om natten. De fleste af kroppens biol<strong>og</strong>iske funktionerhar en bestemt døgnrytme. Det gælder f.eks. <strong>for</strong>puls, temperatur, blodtryk <strong>og</strong> adrenalinproduktion.Døgnrytmen betyder, at niveauet <strong>for</strong> den enkelte funktioner højest om dagen <strong>og</strong> som regel lavest om natten. Mangefår problemer ved natarbejde - især langtidseffekter. Deter d<strong>og</strong> ikke alle, der bliver syge af det. N<strong>og</strong>le kan vænnesig til det.Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sædvanligedøgnrytme brydes.Nat- <strong>og</strong> skifteholdsarbejdere klager ofte over søvnproblemer,<strong>og</strong> skifteholdsarbejdere på nattevagt sover ca. 2 timermindre end dagarbejdere. Søvnkvaliteten er ofte dårligeremed bl.a. hyppigere opvågninger. Følgen er bl.a.øget træthed.Følgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat- <strong>og</strong>skifteholdsarbejde:• Psykiske problemer, f.eks. stress, angst <strong>og</strong> nervøsitet• Psykiske reaktioner, f.eks. irritabilitet, rastløshed <strong>og</strong> tristhed• Mavetarmproblemer i <strong>for</strong>m af appetit<strong>for</strong>styrrelser, <strong>for</strong>stoppelse<strong>og</strong> løs mave• Forøget risiko <strong>for</strong> abort eller dødfødsel <strong>for</strong> gravidekvinder i fast natarbejde• Mindre risiko<strong>for</strong>øgelse <strong>for</strong> hjertekarsygdommeEn natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en lønmodtager,der normalt udfører mindst 3 timer af sin dagligearbejdstid i natperioden eller som en lønmodtager, derudfører natarbejde i mindst 300 timer inden <strong>for</strong> en periodepå 12 måneder.Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynderbeskæftigelse med natarbejde <strong>og</strong> derefter medregelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat pågrund af natarbejdet, bør arbejdstiden omlægges.Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have sværere ved atvænne sig til. Skiftearbejdere, der <strong>og</strong>så har natarbejde, haren øget risiko <strong>for</strong> hjertekarsygdomme <strong>og</strong> mavetarmsymptomeri <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>stoppelse, smerter i maven <strong>og</strong> mavesår.Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere itakt med alderen <strong>og</strong> i takt med, hvor længe personen harhaft skiftearbejde. Forringelse af helbredet slår kraftigereigennem, når medarbejderen er ca. 40 år <strong>og</strong> ældre.Hvis der <strong>for</strong>ekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skiftenetilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fradagvagt til aftenvagt til nattevagt.• Risiko <strong>for</strong> brystkræft <strong>for</strong> kvinder efter mange års regelmæssigtnatarbejde• Eventuelt <strong>for</strong>værring af eksisterende sygdomme, f.eks.sukkersygeHvileperiode <strong>og</strong> fridøgnVagternes længde skal tilrettelægges, så vagten får enhvileperiode på mindst 11 timer inden <strong>for</strong> hvert døgn. Inden<strong>for</strong> hver 7 døgns periode skal vagten have et fridøgni <strong>for</strong>længelse af en daglig hvileperiode.• N<strong>og</strong>le helbredsproblemer kan <strong>for</strong>værres ved arbejde i<strong>for</strong>ceret tempo eller med et højt præcisionskrav.Efter en periode med natskift bør man altid have fridøgn,så man kan sove ud. Formålet er at sikre, at vagten ertilstrækkeligt udhvilet til at udføre sit arbejde <strong>for</strong>svarligt.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201217
samarbejde, tillid <strong>og</strong> retfærdighedDer er n<strong>og</strong>le helt centrale <strong>for</strong>hold, der har en særlig betydning<strong>for</strong> det psykiske velbefindende.Det handler om, at ledelse <strong>og</strong> medarbejdere samarbejdergodt, <strong>og</strong> at dette samarbejde er baseret på en høj grad aftillid <strong>og</strong> retfærdighed.Forudsætningen <strong>for</strong> at udvikle et smidigt <strong>og</strong> godt samarbejdeer, at ledelse <strong>og</strong> medarbejdere enes om gensidige<strong>for</strong>pligtigelser. F.eks. kan man opnå enighed om at løseproblemer, så snart de opstår. Konkret kan det ske ved,at en arbejdsleder møder op, hvis der er opstået størreproblemer hos en kunde, <strong>og</strong> at man i samarbejde løserproblemet med det samme.Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har ansvar<strong>for</strong> hvad, <strong>og</strong> at opgaverne er klare <strong>og</strong> veldefinerede.Det vigtigste ledelse <strong>og</strong> medarbejdere kan gøre <strong>for</strong>at skabe tillid hos hinanden er at optræde troværdigt.Ledelse <strong>og</strong> medarbejdere må der<strong>for</strong> hele tiden arbejdemed at opbygge deres troværdighed <strong>for</strong> at opbygge tillid.Det kan f.eks. ske ved;Følgende kan øge oplevelsen af retfærdighed;• at man mener <strong>og</strong> gør, hvad man siger• at man tager andres synspunkter seriøst• at man ikke har skjulte dagsordener• at ledelsen stoler på, at medarbejderne udfører deresarbejde ordentligt• at medarbejderne stoler på ledelsens beslutninger <strong>og</strong>udmeldinger.• at alle behandles lige <strong>og</strong> ordentligt• at alle berørte bliver hørt, <strong>og</strong> at alle får tilstrækkelig in<strong>for</strong>mation• at beslutningsprocessen er gennemskuelig, anerkendteprocedurer følges, det går ”rigtigt til”• at det står klart, hvordan beslutninger bliver taget, <strong>og</strong>hvilke konsekvenser de fårFor at man kan have det godt på sin arbejdsplads, er det<strong>og</strong>så vigtigt, at man føler sig retfærdigt behandlet. Retfærdigheder et godt udtryk <strong>for</strong>, om man synes, tingene gårordentligt <strong>for</strong> sig.• at alle føler, at konflikter løses retfærdigt• at unfair <strong>og</strong> <strong>for</strong>kerte beslutninger kan ændres.18
<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong> analyse af ulykkerFaldulykker er ud over voldsulykker den oftest <strong>for</strong>ekommendeulykkestype blandt vagtpersonale. Hertil kommeri mindre omfang trafikulykker <strong>og</strong> sjældnere andre <strong>for</strong>mer<strong>for</strong> ulykker.Forebyggelse af voldsulykker er behandlet i tidligere afsnit.For bedst at <strong>for</strong>ebygge faldulykker er det vigtigt, at vagtvirksomhedensammen med kunder <strong>og</strong> i egen virksomhedlaver en APV-kortlægning, så det kan klarlægges;• om adgangsvejene er i <strong>for</strong>svarlig stand, herunder sikringaf adgangsveje om vinteren i <strong>for</strong>bindelse med sne <strong>og</strong> isom de områder, hvor <strong>vagter</strong>ne skal færdes, har en orden<strong>og</strong> ryddelighed der sikrer, at man ikke falder over, glideri eller støder imod n<strong>og</strong>et• om der er passage af farlige steder, f.eks. steder mednedstyrtningsfare• om belysnings<strong>for</strong>holdene eventuelt kræver ekstra belysningmedbragt (f.eks. når man skifter fra et oplyst rum tilen mørk kælder eller gård)• om man skal bære personlige værnemidler, som f.eks.godkendte hjelme eller sikkerhedsfodtøj, der yder tilstrækkeligbeskyttelse mod glid, gennemtrængning mv.Fundne problemer løses med en handlingsplan som endel af APV’en.Et godt tiltag <strong>for</strong> at <strong>for</strong>ebygge trafikulykker er at sende de,der kører bil, på kurser i køreteknik, herunder kørsel i glatføre. Kurserne bør indeholde tilstrækkelig praksis til, at denødvendige færdigheder når at blive indlært.Ulykker skal analyseres, årsagerne findes <strong>og</strong> en handlingsplanlaves, så hændelsen ikke gentager sig.Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationeni <strong>for</strong>bindelse med analysen <strong>og</strong> <strong>for</strong>anstaltningerne.Læs mere om, hvordan ulykker <strong>for</strong>ebygges på Branchearbejdsmiljørådet<strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’s hjemmesidewww.<strong>for</strong>ebygulykker.dk <strong>og</strong> i værktøjet, der er placeretunder EASY - det elektroniske anmeldesystem <strong>for</strong>arbejdsulykker på: https://easy.ask.dk/easy/.I <strong>for</strong>bindelse med visse særlige opgaver kan skud- ellerstiksikre veste <strong>for</strong>ebygge særligt alvorlige skader. Skudsikreveste til kvinder skal være designet til kvinder.Den erfaring, der opnås ved at analysere ulykker <strong>og</strong> tilløbtil ulykker, bør komme alle i virksomheden til gode. Hervedkan lignende hændelser nemmere undgås.Analyse af ulykkerSker ulykken alligevel, eller sker der en nærved-ulykke,hvor det var lige ved at gå galt, er det vigtigt at lære afhændelsen.Døgnrapporter, personalemøder, personaleblad <strong>og</strong> møderi arbejdsmiljøorganisationen er gode veje til at <strong>for</strong>midleden opnåede viden til gavn <strong>for</strong> alle.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201219
anmeldelse af arbejdsskaderI tilfælde hvor en medarbejder kommer ud <strong>for</strong> en arbejdsskade,en voldsom hændelse, vold eller trusler, skal detteindberettes til arbejdsgiveren.Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke tilArbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade,er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete.En arbejdsulykke skal anmeldes snarest <strong>og</strong> senest 9dage efter første fraværsdag.Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade.Arbejdsulykker anmeldes på internettet via EASY, der erArbejdsskadestyrelsens <strong>og</strong> Arbejdstilsynets system tilanmeldelse af arbejdsulykker - https://easy.ask.dk/easy/.20
ergonomiTunge løft <strong>og</strong> bæringerBelastende tunge løft <strong>og</strong> bæringer kan især være et problem<strong>for</strong> <strong>vagter</strong>, der arbejder med værdihåndtering. Nårder håndteres tunge containere, kufferter <strong>og</strong> beholderemed mønter, er der god grund til at passe på.Figuren viser, at løft af byrder på over 15 kg, der holdesi ¾ armsafstand, er meget problematiske, <strong>og</strong> at byrdermellem 3 – 15 kg kan være det. (Rødt område: Løfteneanses <strong>for</strong> sundhedsskadelige. Gult område: Løftene kanvære sundhedsskadelige.) I den øverste del af det guleområde er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres underoptimale <strong>for</strong>hold, det vil sige, ingen <strong>for</strong>værrende faktorer.Løft i det gule område skal vurderes som en samletvurdering af primært <strong>for</strong>værrende faktorer <strong>og</strong> frekvens <strong>og</strong>varighed.Belastningen på ryggen stiger jo flere af følgende<strong>for</strong>værrende faktorer, der indgår i løftet;• stor rækkeafstand (afstand mellem byrde <strong>og</strong> krop)• vrid <strong>og</strong> skæv belastning af ryggen• <strong>for</strong>overbøjning af ryggen• løft med løftede arme (især risiko ved løft over skulderhøjde)• løft med høj hastighed, løft med hurtigt ryk.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201221
Det er en god idé at lave en regel om, at byrder, der løftesmanuelt, højst må veje ca. 10-11 kg, <strong>og</strong> at tungere byrderskal løftes med et løftehjælpemiddel. Løftene skal udføresmed god arbejdsteknik. En byrde løftes sjældent tæt vedkroppen.På billedet ses et løfteøje på en container, der kan løftesmed løftegrej monteret i bilens varerum.BæringerHvis byrden skal bæres, sættes grænsen <strong>for</strong> maksimalvægt i gult område til følgende;• tæt ved kroppen ca. 20 kg• i underarms afstand ca. 12 kg• i ¾ arms afstand ca. 6 kg.Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20meter på plant underlag. Et almindeligt trappetrin påtransportvejen sidestilles med en bæreafstand på ca. 1meter.Anvend elevator, hvor det er muligt. Bemærk, at angivelsernegælder løft med 2 hænder, ved løft med 1 hånd børgrænserne halveres.Varerummet i bilen bør ligeledes have en lav læssehøjde<strong>og</strong> være indrettet, således at man ikke skal løfte tungeemner højere op end albuehøjden.Sørg <strong>for</strong> gode brede håndtag, på det der skal løftes.I værdicentralen kan tunge emner køres med palleløftere<strong>og</strong> stablere. Hvis de tilligemed er højtløftende, kan deropnås gode arbejdshøjder ved læsning <strong>og</strong> losning afbilerne.Transport af mønter udgør et særligt problem på grund afvægten. Det en god idé i et samarbejde med kunder at<strong>for</strong>søge at begrænse behovet <strong>for</strong> denne transport.En læsseplade på bilen er <strong>og</strong>så en god idé til at undgåhøje manuelle løft.22
Undgå at bære tunge byrder som en pengekuffert overlange afstande, men kør dem med hjælpemidler på hjul,som f.eks. trolleyen vist på billedet. Hjulene på trolleys,containere mv. skal vurderes i <strong>for</strong>hold til underlaget. Hjuldiameter,hjulbredde, faste eller luftfyldte dæk <strong>og</strong> mulighed<strong>for</strong> drejelige/retningsfastlåste hjul skal vurderes i<strong>for</strong>hold til underlag, plads<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> øvrige faktorer. Småhjul <strong>for</strong>udsætter et perfekt underlag. Hjul på rulleplader<strong>og</strong> –containere bør være mindst 10 cm i diameter.Stillesiddende <strong>og</strong> stående arbejdsstillingerFor mange faste <strong>vagter</strong>s vedkommende kan de stillesiddende<strong>og</strong> stående arbejdsstillinger medføre kredsløbs<strong>for</strong>styrrelseri benene <strong>og</strong> gener af især den nederste del afryggen.Forebyg gennem:• Aktive pauser, hvor man bevæger sig, strækker ud mv.• At stimulere venepumpen i benene (vip op <strong>og</strong> ned ifødderne)• At variere sidde- <strong>og</strong> arbejdsstillinger.Hvis der er tale om overvågningsarbejde via skærm,skal arbejdspladsen indrettes i overensstemmelse medBekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201223
Indretning af vagtkøretøjerVagtkøretøjer bør have en god indretning, der opfylderfølgende:• Let at stige ind <strong>og</strong> ud (f.eks. god plads <strong>og</strong> drejeanordningtil sædet)• At sæde <strong>og</strong> rat kan justeres i <strong>for</strong>hold til hinanden• At nakkestøtten kan stilles højt (flugte med issen) <strong>og</strong> tætpå baghovedet• At pedaler, betjeningsgreb, instrumenter <strong>og</strong> kommunikationsmidlerer placeret, så de kan betjenes i godearbejdsstillinger uden vrid• Fartpilot, så der lettere kan varieres mellem benenesstillinger• Varme i sæderne.Husk at placere bæltetasker <strong>og</strong> andre effekter i bæltetfremefter, således at de ikke trykker ind på lænden underkørsel. Trykket kan <strong>for</strong>årsage smerte <strong>og</strong> føle<strong>for</strong>styrrelser.Læs mere i Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’svejledning: ”God ergonomi i tjenestebiler”.Hvis hunde indgår i vagten, bør de placeres i en separatkabine med selvstændig ventilation.Godt fodtøjVagter, der har meget gående arbejde, bør anvende godtfodtøj, der sidder fast om foden, har god pas<strong>for</strong>m <strong>og</strong>stødabsorberende sålerDette vil aflaste ben, hofter <strong>og</strong> ryg.24
Fysiske <strong>for</strong>holdVarme, kulde <strong>og</strong> trækArbejdstøjet skal have gode termiske egenskaber, såvagten har god kom<strong>for</strong>t, både når det er varmt <strong>og</strong> koldt.Det er en god idé at benytte lag på lag princippet. Joflere lag, jo nemmere er det at tilpasse beklædningen tiltemperaturen.Ved stillesiddende eller stillestående arbejde indendørsskal temperaturen være mellem 18 <strong>og</strong> 25 °C, men denmest kom<strong>for</strong>table temperatur er 20-22 °C. Udføres derarbejde med begrænset legemlig anstrengelse, må temperaturenikke komme under 15 °C.Undgå træk, hvor en del af kroppen afkøles mere n<strong>og</strong>lesteder end andre. Træk kan blandt andet føre til stivhedeller spændinger i nakken, der kan give hovedpine. Derkan især være problemer ved indgangspartier, som kanløses ved yderdørssystemer med sluser.StøjStøj opleves især i <strong>for</strong>bindelse med alarmer <strong>og</strong> sirener.Støjen kan være så kraftig, at der er risiko <strong>for</strong> høreskade.Der<strong>for</strong> skal der anvendes høreværn, gerne i <strong>for</strong>m af earplugsmed en tilstrækkelig dæmpning af støjen.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201225
Farlige stoffer <strong>og</strong> materialerVagter, der kommer i virksomheder, hvor der er farligestoffer <strong>og</strong> materialer, skal kende til farerne, <strong>og</strong> hvordan de<strong>for</strong>ebygger mulige påvirkninger af f.eks. åndedrætsorganer,øjne <strong>og</strong> hud.Sammen med virksomheden/kunden skabes et overblikover faremærkede stoffer, der vil kunne udgøre en risiko<strong>for</strong> vagten ved udslip eller brand.I APV-handlingsplanen noteres, om vagten i det hele tagetmå bevæge sig ind i lokalerne/området <strong>og</strong> i fald, omder så skal anvendes personlige værnemidler.Værnemidlerne skal være let tilgængelige <strong>for</strong> <strong>vagter</strong>ne,<strong>og</strong> de skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren (vagtvirksomheden).Selv om vagtvirksomheden aftaler med devirksomheder, hvor der udføres vagt, at disse virksomhederstiller personlige værnemidler til rådighed, er detarbejdsgiveren, der er ansvarlig <strong>og</strong> skal fremskaffe værnemidler,såfremt aftalen ikke overholdes.Farerne kan f.eks. opstå ved udslip af kemikalier eller farligrøg fra brande. Vagterne skal her vide, om de må bevægesig ind i lokalerne/området, <strong>og</strong> om der skal anvendespersonlige værnemidler. Værnemidlerne skal være lettilgængelige <strong>for</strong> <strong>vagter</strong>ne.Hvis kontrolcentralen akut får kendskab til mulige farligepåvirkninger i en virksomhed, skal den sørge <strong>for</strong> at give<strong>vagter</strong>ne instruks, inden de går ind.BlækpatronerAnvend altid egnede handsker, når der håndteres sedlerindfarvet med blæk.Hvis blækket, der anvendes til indfarvning af pengesedler,er faremærket, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning.I almindelighed vil sikkerhedsdatablade, suppleret medoplysninger beregnet <strong>for</strong> arbejdssituationen, kunneanvendes direkte som arbejdspladsbrugsanvisning.Anvend f.eks. tillægsskemaet i At-vejledning C.0.11”Arbejdspladsbrugsanvisning <strong>for</strong> stoffer <strong>og</strong> materialer”.26
velfærds<strong>for</strong>anstaltningenI henhold til bekendtgørelsen om skiftende arbejdspladsersindretning skal arbejdsgiveren sørge <strong>for</strong>, at denansatte har adgang til:• Toilet• Passende spiseplads• Håndvask• Forsvarlig opbevaring af tøj <strong>og</strong> personlige ejendele(aflåseligt skab)• Adgang til omklædning, hvis der som følge af arbejdetsart <strong>for</strong>etages omklædning• Tørring af arbejdstøjet, hvis arbejdet medfører, at tøjetbliver vådt.Adgangen kan etableres gennem egne lokaler <strong>og</strong>skurv<strong>og</strong>ne, samlingssteder hos kunder, tankstationer mv.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201227
gravideNår en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat ergravid, skal han vurdere, om den ansatte er udsat <strong>for</strong> påvirkninger,der er farlige <strong>for</strong> graviditeten.• ved omplacering• eller som en sidste løsning; ved hjemsendelse.Hvis der konstateres farer, skal disse <strong>for</strong>ebygges. Det kanenten ske ved, at;• arbejdsopgaven ændres, således at faren fjernes ellermindskes tilstrækkeligtI vagtbranchen bør man være særlig opmærksom påfølgende <strong>for</strong>hold;• at den gravide ikke har <strong>for</strong> langvarigt stående <strong>og</strong> gåendearbejde (bør højst være 1-1½ time ad gangen fra 4.graviditetsmåned)• at den gravide får et tilstrækkeligt antal pauser til at hvile sig.Dette er særlig vigtigt i de sidste måneder af graviditeten• at den gravide ikke udfører tunge løft• at den gravide undgår skadelig stress, højt arbejds tempo,lange arbejdstider• at den gravide ikke kommer i kontakt med farlige kemikalier,røg mv.GraviditetspolitikI øvrigt skal der altid tages et særligt hensyn til gravide.Det er en god ide at udarbejde en graviditetspolitik, somsætter rammerne <strong>for</strong> f.eks. aflastning, omplacering <strong>og</strong>dial<strong>og</strong> mellem den gravide, lederen <strong>og</strong> arbejdsmiljørepræsentanten.Formålet med en graviditetspolitik er at give trygge arbejdsvilkår,<strong>og</strong> at den gravide kan <strong>for</strong>tsætte sit arbejdefrem til barselsperioden <strong>og</strong> genoptage det herefter.Læs mere om graviditetspolitik i Branchearbejdsmiljø rådet<strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’s ”Gravide i job”, hvor derbl.a. er et udkast til en politik, <strong>og</strong> på hjemmesidenwww.gravidmedjob.dk.28
gode links <strong>og</strong> henvisninger• Justitsministeriet: Lov om vagtvirksomhedAlle kan downloades via www.bar-<strong>service</strong>.dk• Justitsministeriet: Bekendtgørelse om vagtvirksomhed• Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’sAPV Portal: www.apvportalen.dk. Vælg brancheindgang:”Forsvar, politi, fængsel <strong>og</strong> vagt”• Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> Handel: Røveri, butikstyveri,ran <strong>og</strong> vold i butikker.Kan downloades via www.barhandel.dk• Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’sportal om <strong>for</strong>ebyggelse af ulykker: www.<strong>for</strong>ebygulykker.dk.Vælg indgang: ”Vagt <strong>og</strong> sikkerhed”• Branchearbejdsmiljørådet <strong>for</strong> sevice- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>’sudgivelser:- Værktøjskasse om voldsomme oplevelser <strong>og</strong> chokerendebegivenheder- Værktøjskasse om alenearbejde- God ergonomi i tjenestebiler- Mørke sider ved skiftetjeneste- Gravide i job.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201229
adresserFællessekretariatetHannemanns Allé 252300 København S.Tlf. 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70www.bar-<strong>service</strong>.dkArbejdsgiversekretariatetHannemanns Allé 252300 København STlf. 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70Sekretariatet <strong>for</strong> ledereVermlandsgade 652300 København STlf: 32 83 32 83Fax: 32 83 32 84ArbejdstagersekretariatetH. C. Andersens Boulevard 38, 2 sal1553 København VTlf: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79Andre adresser:ArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf.: 70 12 12 88Fax: 70 12 12 89www.at.dkVidencenter <strong>for</strong> ArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf.: 20 87 23 39www.arbejdsmiljobutikken.dkArbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en kan købesi Videncenter <strong>for</strong> Arbejdsmiljø ellerbestilles på hjemmesiden:www.arbejdsmiljobutikken.dkLayout: Søren Sørensens TegnestueTryk: PrintDivisionTryk: 1. udgave, 1. oplag 2012.ISBN 978-87-92754-09-7Vare nr.: 162132Arbejdsmiljøhåndb<strong>og</strong>en kan endvidere hentes på <strong>BAR</strong>´ens hjemmeside www.bar-<strong>service</strong>.dk