Mathilde Fibiger - Clara Raphael

samples.pubhub.dk
  • No tags were found...

Mathilde Fibiger - Clara Raphael

Mathilde Fibiger -Clara Raphael


Tine Andersen Lise Busk- JensenMathilde Fibiger -Clara RaphaelKvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark1830-1870Medusa


Tine Andersen og Lise Busk-JensenMathilde Fibiger - Clara Raphael.Kvindekamp og kvindebevidsthedi Danmark I830-I870.(D Forlaget Medusa og fgrfatterneKebenhavn 1979, l. udg.ISBN 87-7332-041-2Sats: js-sats, BrenshejTryk: Special-Trykkeriet ViborgOmslagsillustration:Almuelærerindehold fra 1871


IndholdsfortegnelseForord / 71. Indledning / 92. Teoretiske forudsztninger / 131. Marx/ 142. Habermas / 213. Freud / 323. En analyse af Clara Raphael / 481. Referat af Clara Raphael / 502. Kvindekamp som borgerlig klassekamp / 563. Kvindekamp og kvindefrig~relse / 664. Konklusion / 734. Mathilde Fibigers livsforl~b / 791. Barndom og ungdom / 802. Kampen for en selvstzndig eksistens 1849-63 / 863. I Den danske Statstelegrafs tjeneste 1863-72 / 944. En Skizze efter det virkelige Liv og Minona / 965. Det borgerligt-kapitalistiske samfunds udvikling frem til1850 / 1071. De okonomiske zndringer og produktionen af nyeklasser / 1081.1 Landbruget efter 1830 /l 101.2 Handvzrk, industri og handel / 1122. Den politiske kamp mod enevzlden / 1153. Den borgerlige offentlighed / 1223.1 Kampen for den borgerlige moral / 1233.2 Guldaldertidens tragiske helte og uskyldsreneheltinder / 1273.3 Offentligheden 1830-50 / 1293.4 Generelt om den litterzre offentligheds udvikling1830-50 / 132


6. Den borgerlige familie / 1371. Familien i historisk perspektiv / 1372. Familien under kapitalismen / 1452.1 Den borgerlige families funktioner / 1483. Den borgerlige familie - et kvindeunivers / 1584. Kvindelighedens udgrznsning / 1657. Kvinden i den litterzre offentlighed / 1661. Skonlitteraturens og forfatternes situation 1820-50 / 1682. Poul Martin Moller: Qvindelighed (1823) / 1733. Thomasine Gyllembourg: En Hverdagshistorie(1828) / 1804. H.C. Andersen: Improvisatoren (1835) / 1895. Frederik Paludan-Muller: Adam Homo (1841-48) / 2016. Soren Kierkegaard: In vino veritas (1845) / 2127. Christian Winther: Paa Landet (1851) / 2198. Konklusion / 2238. Clara Raphael - fejden / 2251. Anmeldelser i Fadrelandet og Knbenhavnsposten/ 2292. Pauline, Fanny og Athalie / 2313. De ovrige fejdedeltagere / 2394. Hvad er Emancipation? og Et Besng / 2469. Kvindebevzegelsen 1850-1900 / 25 11. Tiden 1850-70 / 2522. Dansk Kvindesamfund dannes 1871 / 2533. Kvindelig Fremskridtsforening 1885 / 2574. Kvindevalgretsforeningen 1889 / 2625. Forsog pA etablering af en materialistisk teori omkvindeundertrykkelsen / 26510. Konklusion / 274Litteraturliste / 28 1


ForordHensigten med denne bog har været den dobbelte, dels at skriveMathilde Fibigers og hendes forfatterskabs historie og at analyserehendes hovedværk, Clara Raphael, dels at give den brede redeg~relsefor kvindernes sociale og bevidstmæssige forhold omk.1850, som historieb~gerne og litteraturhistorierne indtil nu gernehar fors~mt.Materialet til bogen er oprindeligt samlet og bearbejdet somspecialeopgave ved Institut for litteraturvidenskab, K~benhavnsUniversitet. I sin foreliggende form er den imidlertid et resultat afen grundig omarbejdning, som f~rst og fremmest har haft til hensigtat g~re fremstillingen m.ere pædagogisk og dermed tilgængeligfor flere læsere. Det mest synlige resultat er, at de direkte teoretiskeanalyser og diskussioner nu er samlet i et særskilt afsnit, somdet vil være muligt og rimeligt at springe over for de læsere, somhovedsageligt er interesserede i det historiske og/eller litterærestof.Bogen er som helhed resultat af en fælles arbejdsproces. Vedden endelige udarbejdelse har vi dog delt afsnittene imellem os,saledes at Tine Andersen har skrevet afsnit 2.1 samt kapitlerne 4,5, 8 og 9, mens Lise Busk-Jensen har skrevet afsnittene 2.2 og 2.3samt kapitlerne 3,6 og 7.Maj 1978. Forfatterne.


1. IndledningDet foreliggende arbejde er ferst og fremmest tænkt som et bidragtil oparbejdelsen af historisk og teoretisk viden om kvinders forhold.Clara Raphael er en lille brevroman, som udkom i Kebenhavn idecember 1850 og er skrevet af Mathilde Fibiger (1830-72). Medden bog forsegte en kvinde for farste gang selv at undersege sitkens situation - kvindens placering i sociale og emotionelle relationer- i en litterær form og dermed gere den tilgængelig for offentligdiskussion. Hvor kvinden tidligere udelukkende havde væretobjekt for offentligheden, der træder hun nu frem som subjekti den litterære offentlighed. Mathilde Fibigers bog er en kritik afog en protest mod kvindens livsvilkar. Hun er den farste i Danmark,der skriver ud fra den grundlæggende opfattelse, at kvinderog mænd i princippet er ligeværdige samfundsmedlemmer, hvorforhun kan sætte problemet om kvindernes stilling som problemetom deres undertrykkelse.Clara Raphael er ikke noget hverken filosofisk eller kunstneriskmesterværk. Man kan i romanens ejensynlige mangler let findearsager til ikke at beskæftige sig med den. Den rummer kun et lilleudsnit af virkeligheden, sA meget som man kan fA eje pA som huslærerindei en landsby pA Lolland, og dertil er den fyldt med enung, naiv piges forestillinger om tilværelsen, summen af megenromanlæsning og fa sociale erfaringer. Hverken romanen ellerdens forfatterinde nævnes da heller i vor nyeste og mest autoritativelitteraturhistorie fra Politikens forlag, og vi har ikke hart MathildeFibiger omtale i faglige sammenhænge pA vores institut.Den interesse, der i de sidste Ar er blevet Clara Raphael til del,og som bl.a. viser sig ved, at romanen er blevet genoptrykt i 1976,og i Lise Serensens bog Den n~dvendige nedtur (1977), er ikkekommet fra litteraturhistorikerne, men fra kvinder der mener atkunne bruge Mathilde Fibigers ideer og politiske budskab til noget.Det gælder ogsA for os, at det er vores engagement i den nye


kvindebev~gelse, der er udgangspunktet for vores interesse fordennes historiske radder.Den glemsel, der i lange tider har ramt Mathilde Fibiger oghendes forfatterskab, er ikke us~dvanlig. Meget anden litteratur,der ikke ejer fremragende kvaliteter i sig selv eller bidrager til beskrivelsenaf szrlig v~sentlige og typiske samfundsmzssige ellerindividuelle erfaringer, har faet den samme skzbne. Alligevelstudsede vi, farste gang vi lagde mzrke til, at Politikens litteraturhistoriekun omtaler en forfatterinde i sidste Arhundrede, og det erThomasine Gyllembourg. Selv om Clara Raphael ikke er nogetmesterv~rk, sA er den vel ikke ringere end f.eks. Ernesto Dalgasbager, der behandles over tre sider i bd. 3 (p.448-50). Det hedderom Dalgas, at hans digtning er »et interessant nyt vidnesbyrd ombuddhismens betydning i Danmark i halvfemserne« (op. cit.,p.450). Vi mA konstatere, at alle - selv de mest eksotiske - facetteraf det af mzndene producerede Andsliv har vmet vigtigere for litteraturhistorien~forfattere end Mathilde Fibigers arbejder.Fortrzngningen af kvindelige forfatteres produktion fra dentraditionelle litteraturhistorie har imidlertid ikke kun med manglendeinteresse at gare. Fru Gyllenbourg kommer med, fordi hendesbager ikke gAr pA tvms - ideologisk set - af borgerskabetssamfunds- og selvbevidsthed. Men hun er utypisk. De fleste skrivendekvinder omk. 1850 og senere var utilfredse med deres samfundsmzssigemuligheder, og de kritiserede den familie, som borgerskabetsatte sA hajt. Derfor har man foretrukket at glemmedem.Vi har ikke kun taget Clara Raphael frem, fordi vi synes, at romanener for god til at blive glemt; vi har gjort det i erkendelse af,at vi kvinder har brug for at vide noget om vores egen historie, ogat det er op til os selv at opdyrke de omrader, som forskningenhidtil af forskellige kans- og klassemzssige Arsager har ladet ligge.Interessen for kvindelitteratur skal ikke blot manifestere sig ien generel forstAelse for, at kvinders arbejde i almindelighed harvmet underkendt i urimelig grad. Denne forstAelse kan man i dagmade i enhver progressiv forsamling af begge kan, nu hvor dennye kvindebev~gelse har faet nogle Ar pA bagen. Interessen skalogsA fare til konkret arbejde med kvindelige forfattere, med kvindespecifikkeforhold i den historiske udvikling og med den teori,der er nadvendig hertil. Vi mener med denne bog at yde et bidrag


til dette arbejde.Bortset fra kapitel 2, som rummer vores vigtigste teoretiske forudsætninger,er fremstillingen historisk. I kapitel 3 analyseresClara Raphael som Mathilde Fibigers subjektive udtryk for den situation,hun samfundsmæssigt var stillet i. Malet med analysenhar ikke været at vise, at kvinden dengang var undertrykt, menhvordan denne undertrykkelse gav sig udslag; teksten ses som enreaktion mod patriarkatet. Kapitel 4 fortæller Mathildes livshistorieog analyserer den som et resultat af hendes individuelle oprarmod en generel situation. PA en række punkter var hun stilletpræcist som den ret store gruppe mellemlagskvinder, der netop iden periode kom i klemme mellem deres manglende mulighederfor at klare sig pA arbejdsmarkedet (de fik ingen uddannelse, ogsamfundet var ikke indstillet pA at lade kvinder fA adgang til merekrævende job) og familiens indskrænkning og svigtende produktivebetydning.I kapitlerne 5,6,7 og 8 undersager vi det samfund, Mathilde Fibigerog hendes roman var en del af. Synsvinklen er bade politakonomiskog kulturel/bevidsthedsmæssig, og sigtet med undersagelsener bestandig at forsage at fA aje pA, hvor de patriarkalskestrukturer sætter sig igennem og fastholder kvinden i den passives,objektgjortes rolle. Hvis vi i dag skal gare op med kvindeundertrykkelsen,er det nadvendigt at se den som historisk produceret.Den daterer sig ganske vist ikke fra Mathilde Fibigers tid, mendet gar den danske kapitalisme derimod, sA vi kan omkring ClaraRaphael se, hvilken udformning undertrykkelsen far med overgangentil kapitalismen og dermed til den type samfund, som viendnu i dag trækkes med.Det sidste kapitel handler om kvindebevægelsen i Danmark iperioden efter 1850 og op til Arhundredskiftet, idet vi opfatter detsom særlig vigtigt at undersage forudsætningerne for og karakterenaf den kvindebevægelse, som endelig var en kendsgerning tyveAr efter, at Clara Raphael blev skrevet. En række af de problemer,som romanen rejser, f.eks. om kvindernes manglende mulighederfor akonomisk at klare sig selv, ligger bagved de mAlsætninger,som Dansk Kvindesamfund opstillede. Men Mathilde Fibiger gikikke selv ind i den nye organisation, endskant hun stærkt blev opfordrettil det. Arsagen var dels, at hun var syg og træt og ikkehavde kræfter til offentlig aktivitet, men ogsA at en »bevægelse«,


som den Dansk Kvindesamfund kunne organisere, ikke dzekkedede mere radikale afvisninger af det eksisterende samfund, somClara Raphael indeholder. Romanen indeholder en fuldstzendignegation af det k~nsdominansforhold, som patriarkatet er, bade idets Bkonomiske, i dets offentlige og iszer i dets familizere form.Den overskrider forestillinger, som blot og bart gar pa, at kvinderneskal have den samme placering i det kapitalistiske samfundsom mzendene, og derved peger den pa en langt mere omfattendefrigarelse af kvinderne, end den der var indeholdt i Dansk Kvindesamfundsparoler. Vi kan i dag se, at en sadan frig~relser ulmeligtforbundet med overgangen til det socialistiske samfund. Narvi som kvinder siger, at kvindekamp og klassekamp er sammenhzengendestnrrelser, sA betyder det bl.a., at socialismen skal g ~reen ende pi3 herre/slave-forholdet mellem mennesker. Mathilde Fibigerkendte ikke noget til socialismen, men hendes ideer la stedvisikke si3 langt fra dens visioner.


Teoretiske f orudsze tningerVores hensigt med bogen er som nævnt historisk: Vi vil præsentereog analysere det f~rste danskforfattede, kvindepolitiske skrift,romanen Clara Raphael, i dets historiske sammenhæng. Det betyder,at vi hovedsageligt vil beskæftige os med konkrete forholdved den bestemte periode, som romanen tilh~rer, altsA ved Danmarki perioden 1830-50; periodens ~konomiske og politiske historiegennemgas, den borgerlige offentlighed beskrives pA forskelligefelter i tiden fra 1750 til 1850, og der gores rede for periodensforskellige familieformer. Endvidere vil vi selvsagt fortælleom forfatteren Mathilde Fibigers egen baggrund.Fremstillingen af et historisk stof finder imidlertid ikke sted ud iden bla luft. I forbindelse med vores tilgang til den historiske udvikling,en tilgang der bygger pA den materialistiske historieopfattelse,har vi koncentreret os om bestemte aspekter af det historiskelivs udvikling. De teoretiske overvejelser, der ligger bag denne udvælgelse,har vi af hensyn til læseligheden og kontinuiteten i denhistoriske fremstilling ikke ment at kunne anbringe de steder i teksten,hvor de rent faktisk spiller deres rolle. PA den anden side harvi i erkendelse af deres indflydelse pA bogen heller ikke ment atkunne holde dem uden for og blot lade dem optræde implicit underteksten. De læsere, der ~nsker at fordybe sig i indholdet, ville isit fald blive ladt i stikken.Vi har derfor valgt at samle vores teoretiske forudsætninger idette kapitel, saledes at vi senere i bogen kan n~jes med at henvisetil allerede citerede passager fra teorierne.Hos Marx har vi hentet hele grundlaget for analysen af det tidligt-kapitalistiskesamfund.Habermas udbygger Marx med beskrivelsen af fænomenet»den borgerlige offentlighed«, som netop i vores periode - borgerskabetsopgangs- og etableringsfase - spiller en betydelig rolle.Freuds psykoanalyse er baggrunden for vores forstaelse af denkvindelige karakterstruktur.


Vi har selvfalgelig i labet af vores arbejde inddraget en langrække andre væsentlige teorier, bl.a. har en række kvindelige teoretikerespillet en rolle i vores analyse af den borgerlige familie,men disse bidrag har vi valgt at omtale i de respektive afsnit, daabstraktionsniveauet ikke er i for stor modstrid med vores konkretehistoriske fremstilling.MarxMed dette afsnit om Marx' teorier om det borgerlige samfund,kan vi selvsagt ikke give en samlet og tilbundsgaende fremstillingaf Marx' kapitalanalyse. En siidan fremstilling har Marx selvbrugt tusindvis af sider pil, hvilket vi hverken har tid eller kræftertil at gare ham efter. Vi vil nedenfor i kort form opridse de omrAderaf samfundsanalysen, der har været relevante i vores arbejde,og det vil nærmere bestemt sige Marx' revolutionsteori i forbindelsemed overgangen mellem feudalisme og kapitalisme, teorierneom det borgerlige kapitalistiske samfunds væsentligste skonomkkeog politiske karakteristika og teorien om reproduktionsfærens(dvs. familiens) samfundsmæssigt relevante karakter. Ensammenh~ngende forstilelse af det kapitalistiske samfunds lovmæssighederkan man kun fA ved selv at læse Kapitalens 3 bind, iden forbindelse hjælper selv detaljerede introduktioner ikke meget.Som nævnt bygger hele vores tilgang til beskrivelsen af Danmarkomkring 1850 og Mathilde Fibigers livsforlab pA den materialistiskehistorieopfattelses grund. I Forord til Bidrag til Kritikkenaf den politiske skonomi (1859) siger Marx om den opfattelseaf historien, der har tjent som »ledetriid« for hans studier:»I den samfundsmæssige produktion af deres liv træder menneskeneind i bestemte, nadvendige af deres vilje uafhængige relationer,produktionsrelationer, som svarer til et bestemt udviklingstrinaf deres materielle produktivkræfter. . . . Den made, somdet materielle liv produceres pil, betinger den sociale, politiske ogAndelige livsproces overhovedet«. (Marx 1970 p. 164-65).Dermed far Marx slAet fast, at det er produktionsmaden, derbestemmer et givet samfunds »Andelige livsproces« dvs. bevidsthedsformer.Med produktionsrelationer mener Marx de former


og forhold, hvorunder en given materiel produktion finder sted.F.eks. er den feudale produktionsmade karakteriseret ved, at smlselvstændige producenter, der selv ejer deres produktionsmidlerog deres produkter, udveksler deres produkter med hinanden plmarkedet. Under den kapitalistiske produktionsmlde derimod erden fremherskende produktionsrelation interaktionen mellem enlille gruppe af privatejendomsbesiddere, der besidder ejendomsrettentil produktionsmidlerne og en stor masse af ejendomslase,der er tvunget til at sælge deres arbejdskraft til produktionsmiddelejerne.Drivkraften i samfundets udvikling ligger i forholdet mellemden fremherskende produktionsrelation og de givne produktivkræfter,og forholdet mellem disse to elementer giver ogsl baggrundenfor de sociale revolutioner, der optræder i historien medjævne mellemrum:»PA et bestemt trin i deres udvikling kommer samfundets materielleproduktivkræfter i modstrid med de forhandenværende produktionsrelationer,eller, hvad der kun er et juridisk udtryk fordet samme, med de ejendomsforhold, inden for hvilke de hidtilhar bevæget sig. Fra at være produktivkræfternes udviklingsformer,slar disse relationer om til at blive lænker for dem. Der indtræderda en epoke med social revolution«. (op.cit. p. 165).Smlproducenternes simple vareproduktion i det farkapitalistiskesamfund kan dermed forstas som en drivkraft, der meget Iængefremmer udviklingen af produktivkræfterne (forbedring af jorderiog arbejdsredskaber), men samtidig bliver den (den simple vareproduktion)pl et givet tidspunkt til en hæmsko for den videreudvikling af produktivkræfterne. Med indfarelse af maskinproduktionog stordrift bliver bnndernes binding til godsejerne og tiljorden og handværkernes organisering i lukkede laug til en klarbremse for udviklingen.Denne udvikling er imidlertid ikke, som ovenstaende citat kunnegive anledning til at tro, selvbevægende og uafhængig af demennesker, der eksisterer i en given historisk epoke. I den 3. Feuerbach-tesei Teser om Feuerbach (1845) siger Marx om ændringerneaf de samfundsmæssige omstændigheder:»Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederneog opdragelsen, at forandrede mennesker altsa erprodukter af andre omstændigheder og ændret opdragelse, glem-

More magazines by this user
Similar magazines