Bind 1 - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Bind 1 - Vordingborg Kommune

PLAN 21Kommuneplan forVordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer


IndholdsfortegnelseForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61.1 Om kommuneplanen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71.2 Landsplanredegørelsen 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81.3 Den Regionale Udviklingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81.4 Hovedstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82. Vision og overordnede mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92.2 Klima. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103. Vordingborg Kommune og regionale sammenhænge . . . . . . . . . . . . 113.1 Regional udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114. Bymønster og byudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175. Offentlig og privat service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215.1 Arbejdsmarked. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215.2 Integration og medborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225.3 Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235.4 Børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265.5 Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285.6 Social – Ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325.7 Handicap. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335.8 Arealer til offentlig og privat service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345.9 Detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356. Byvækst og byomdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 396.1 Byvækst og boligudbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446.2 Byomdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477. Landsbyerne og det åbne land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 487.1 Landsbyer og det åbne land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 487.2 Kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 518. Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 558.1 Arealer til erhvervsformål, herunder til særligt forurenende virksomheder . . . 569. Turisme og fritidsformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 599.1 Turisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 599.2 Ferie og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619.3 Friluftsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619.4 Besøgscentre og større anlæg til udendørs sport . . . . . . . . . . . . . . 639.5 Sommerhusområder og kolonihaveområder . . . . . . . . . . . . . . . . . 659.6 Hoteller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 679.7 Campingpladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 689.8 Fritidshavne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7010. Trafik og transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7110.1 Det kommunale vejnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7210.2 Cykelstier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7510.3 Kollektiv trafi k og kommunal kørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7610.4 Erhvervs- og fi skerihavne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7810.5 Fiskerihavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7910.6 Flyvepladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7911. Tekniske anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8011.1 Affaldsbehandling og deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8011.2 Anvendelse og udlæg af jord (uforurenet) i landskabet . . . . . . . . . . . 8211.3 Havbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8311.4 Telemaster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8411.5 Forsvarets anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8411.6 Energiforsning, kraftvarmeværker, elforsyning og naturgas . . . . . . . . . 8511.7 Vindmølleplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88


12. Areal og naturinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9312.1 Jordbrugsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9312.2 Jordbrugs- og beskyttelsesområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9512.3 Skovrejsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9712.4 Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der er potentielle vådområder . . . 10012.5 Råstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10112.6 Regionale naturbeskyttelsesområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10312.7 Regionale friluftsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10312.8 Internationale naturbeskyttelsesområder . . . . . . . . . . . . . . . . . 10512.9 Økologiske forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10612.10 Regionale Naturparker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10612.11 Kulturmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10812.12 Kirkeomgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11112.13 Geologiske interesseområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11212.14 Større uforstyrrede landskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11412.15 Naturnetværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11513. Vandmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11613.1 Vandløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11713.2 Søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11913.3 Kystvande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12014. Grundvand, vandindvinding og vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . 12114.1 Beskyttelse af grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12114.2 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . 12514.3 Vandindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12714.4 Vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12915. Miljøbeskyttelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13115.1 Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13115.2 Forurenet jord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13415.3 Nyttiggørelse af slagger og lettere forurenet jord . . . . . . . . . . . . . 13415.4 Områdeklassifi cering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13615.5 Byggeri på forurenede grunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13615.6 Oprydning af jordforurening efter spild af olie og kemiske stoffer . . . . . 13715.7 Renere Teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13815.8 VVM anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13815.9 Beskyttelse mod støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13915.10 Miljøvagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14016. Lokal Agenda 21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14116.1 Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14317. Strategisk Miljø Vurdering – SMV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144BILAG - Miljørapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145


ForordForordKommuneplanen er den samlede, overordnede plan for Vordingborg Kommunesudvikling, anvendelse af arealer og servicetilbud. Kommuneplanen beskriver Kommunalbestyrelsensvision, mål og strategi for de kommunale aktiviteter i de kommende år.Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2007 denne overordnede vision for den fremtidigeudvikling:Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunensker i tæt dialog borgerne gennem bæredygtige løsninger.Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratietsvugge.I Vordingborg Kommune står vi for:• Det hele liv• Sundhed og trivsel• Udvikling og dynamik• Smuk natur med skov, kyst og vand• Spændende kulturPlanen er blevet til i en proces, hvor der har været lagt stor vægt på folkelig involveringog politisk ejerskab. Udarbejdelsen af kommuneplanforslaget er sket i dialog medpolitikere og borgere. Dette er sket ved 17 offentlige dialogmøder og 17 offentligeworkshops med lokalråd og borgere fra de enkelte lokalområder.Vi har været meget glade for den interesse fra borgere og lokalråd, der er vist i forbindelsemed kommuneplanarbejdet. Kun gennem dialogen kan der skabes det folkeligeejerskab til planen, der er så afgørende, hvis planen skal blive til virkelighed.Kommuneplanen er vedtaget endeligt af kommunalbestyrelsen den 29.10.2009.På vegne af kommunalbestyrelsenMed venlig hilsenHenrik HolmerBorgmester i Vordingborg Kommune5


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer1. IndledningVordingborg Kommunes kommuneplan2009-2021, Plan21, udgør detførste samlede plangrundlag for dennye kommune.Kommunalbestyrelsen vedtog i april2007 en overordnet vision for denfremtidige udvikling i kommunen. Imarts 2008 vedtog kommunalbestyrelsenplanstrategien Plan 21.Vordingborg kommune er inddelt i 17lokalområder med 17 lokalråd. Kommuneplanenindeholder som udgangspunktfor planlægningen 17 områdebeskrivelser.På dialogmøder gennemførti 2007 på baggrund af planstrategiPlan21 er der for hvert lokalområdeudpeget ønsker til områdets forbedring,hvoraf fl ere ønsker er relevante forkommuneplanen og medtaget i områdebeskrivelserne.Et oplæg til dissebeskrivelser har været præsenteret ogdrøftet med lokalråd og borgere påmøder i hvert at de 17 områder. Lokalrådenesbemærkninger og anbefalingerer efterfølgende indarbejdet i områdebeskrivelsernei den udstrækning, dethar været foreneligt med planstrategienog kommuneplanens overordnedehensyn og retningslinjer.Lokalrådene har i december 2008 fåetforslag til hovedstruktur tilsendt forudfor et stormøde med alle lokalråd 5.januar 2009.Strategien sætter fokus på de temaer,som kommunalbestyrelsen mener, harstor betydning for udviklingen i kommuneni de kommende år. Det er detemaer, der har dannet baggrund fordette forslag til kommuneplan.Planstrategien er blevet til i en proces,med stor folkelig involvering ogpolitisk ejerskab. Ved udarbejdelsenaf kommuneplanen har der væretlagt stor vægt på at fortsætte dennedialog. Det er sket ved 17 offentligedialogmøder og 17 offentlige workshopsmed lokalråd og borgere fra deenkelte lokalområder.Proces for borgerinddragelse i kommuneplanprocessenVisionPlanstrategiOmrådebeskrivelserdel afkommuneplanForslag tilKommuneplanBorgermøde med13 workshops ogstormøde med lokalråd17 dialogmøder17 workshopssamt høringaf lokalrådOffentlighedsfaseEndeligPlan6


1. IndledningKommuneplanen er inddelt i to bind,bind 1, der indeholder hovedstrukturog retningslinjer og bind 2, der indeholderbeskrivelse af kulturmiljøerneog rammer for lokalplanlægningen i 17lokalområder.De enkelte afsnit i hovedstrukturen eropdelt i følgende afsnit:• Mål fra planstrategien Plan21• Retningslinjer• Redegørelse med baggrund oganalyser samt kort, grafer og billederVed udarbejdelsen af planen er dertaget udgangspunkt i følgende:• Planlovens krav til retningslinjer ogredegørelse• Oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen-2009• Regionplan 2005-2017 for Storstrømsamt• Planstrategien Plan21 med redegørelse• Den regionale udviklingsstrategi• Ønsker og henvendelser om dennye kommuneplan• Top 10 lister fra de 17 borgermøder• De eksisterende 4 kommuneplaner• Analyser og områdebeskrivelserfor de 17 lokalområder (COWI forår2008)• Div. rapporter fra Sjælland Sydsamarbejdet• Idékonkurrence om helhedsplan forVordingborg by• Detailhandelsprojekt og analyse(Plan09-projekt med ICP)• Kulturmiljøregistrering og udpegning• Div. andre analyserI forbindelse med udarbejdelse ogvedtagelse af kommuneplanen harVordingborg Kommune udarbejdet enmiljøvurdering af planen. Forud for miljøvurderingener berørte myndighederblevet hørt om hvilke elementer, derskal indgå i miljøvurderingen af planen.På baggrund af høringssvarene er derudarbejdet miljøvurdering af planen.Miljøvurderingen er udarbejdet på udvalgtenye tiltag og nye udlæg af arealeri kommuneplanen. Miljøvurderingengennemgår lovens miljøparametre ogidentifi cerer, hvilke nye tiltag i kommuneplanender har positiv, neutral ognegativ påvirkning af miljøet. Vurderingenindgår i ét sammenfattende afsnitsidst i bind 1. Miljørapporten fi ndes ibilag 1 til kommuneplanen bagerst idette hæfte.1.1 Om kommuneplanenI følge planloven skal hver kommuneopretholde og vedligeholde sin kommuneplan.For en periode på 12 år fastlæggerkommuneplanen de overordnede målog retningslinjer for den enkelte kommunesudvikling, såvel i byerne som idet åbne land.Kommuneplanen har en rolle som denbærende og afgørende oversigtligeplan, hvor borgere, virksomheder,interesseorganisationer mv. kanorientere sig om mål og regler forarealanvendelsen i deres kommune oglokalområde. Kommuneplanen dækkerhele kommunens areal.I planlovens formålsparagraf (§ 1)står, at loven skal sikre, at den sammenfattendeplanlægning forener desamfundsmæssige interesser i arealanvendelsenog medvirker til at værnelandets natur og miljø, så samfundsudviklingenkan ske på et bæredygtigtgrundlag i respekt for mennesketslivsvilkår og for bevarelse af dyre- ogplantelivet. Loven skal særligt sikre:• at der sker en hensigtsmæssig udviklingi hele landet og i de enkelteregioner og kommuner• at der skabes og bevares værdifuldebebyggelser, bymiljøer oglandskaber• at de åbne kyster fortsat skaludgøre en væsentlig natur- og landskabsressource• at forurening af luft, vand og jordsamt støjulemper forebygges, og• at offentligheden i videst muligtomfang inddrages i planlægningsarbejdetKommuneplanlægningen er et centraltled i at opfylde lovens formål.Samspillet med landsplanlægningen,de regionale udviklingsplaner og nabokommunernesplanlægning er medtil at sikre, at kommunens planlægningsker i overensstemmelse med overordnedeinteresser i arealanvendelsen.Kommuneplanen viser kommunalbestyrelsensbeslutninger om arealanvendelseni kommunen – baseret påafvejninger af forskellige hensyn – ogde rammer for lokalplanlægningen,som i den forbindelse er fastlagt. Hvorder foretages afvejning af væsentlige,modstridende interesser, er det forklaretog begrundet i redegørelsen.Samtidig udgør kommuneplanen detnødvendige bindeled mellem på denene side landsplanlægningen og denregionale udviklingsplan, og på denanden side de bestemmelser om anvendelsemv. af den enkelte ejendom,der fastlægges i lokalplaner og vedenkeltafgørelser efter bl.a. plan-, natur-miljø-, bygge og vejlovgivningen.Planlægningen af det åbne land er nuen integreret del af kommuneplanen.Kommunalbestyrelsen har derfor integreretnatur- og miljøbeskyttelseshensynmed de øvrige planmæssige hensyni den samlede arealanvendelse.Det gælder ikke mindst i forbindelsemed kommunens administration afplanlovens landzonebestemmelser oghusdyrgodkendelsesloven.Kommuneplanens retningslinjer udgørdesuden et grundlag for kommunensadministration af en række beføjelserefter sektorlovgivningen.Sideløbende med udarbejdelsen afkommuneplanen udarbejdes statsligevand- og naturplaner efter miljømålsloven.Disse planer vil indeholde bindendemål og indsatsprogrammer, derhar retsvirkning for kommuneplanlægningen.Det samme gælder råstofplanerne,der udarbejdes af regionsrådet.7


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer1.2 Landsplanredegørelsen 2006I Landsplanredegørelsen opfordreskommuner, regioner m.v. til at satsepå kvalitet i planlægningen – både ibyen, på landet og i landskabet. Godeog velfungerende byer at arbejde ogleve i, åbne landskaber og sammenhængendenaturområder, som mankan færdes og udfolde sig i. Redegørelsenbehandler således aktuelleudviklingstendenser og problemer irelation til bl.a. bolig- og erhvervsudvikling,by- og bosætningspolitik, turismeområdetm.v.Fem pejlemærker for den fysiskeplanlægningFor at sikre sammenhæng mellem dendecentrale og den centrale planlægningpeger Landsplanredegørelsen påfem pejlemærker, som skal gælde forden fysiske planlægning i hele landet.• Fastholde adskillelsen mellem landog by• Udviklingen skal komme hele landettil gode• Planlægningen skal basere sig pårespekt for byernes identitet, naturen,miljøet og landskabet• Fysisk planlægning og investeringeri infrastruktur skal spille tæt sammen• Den fysiske planlægning skal værehelhedsorienteret – bl.a. sikre dynamikmellem by og land og funktionaliteteni den enkelte byKommunalbestyrelsen har især hæftetsig ved punkt 4 og forventer at statenbidrager med de nødvendige infrastrukturinvesteringerfor at fremkommelighedentil København forbedres.Region Hovedstaden og Region Sjællandudgør ét arbejdsmarked. Deter derfor vigtigt, at alle kan bevægesig nemt og hurtigt rundt og dermedsikre et optimalt arbejdsmarked. Ikkemindst i forbindelse med Femern Bæltforbindelsen er det vigtigt at de fordeleden nye forbindelse giver udnyttes,og at det prioriteres at investere i enny højhastighedsbane mellem Københavnog Rødby med direkte, lynhurtigeforbindelser mellem Skandinavienog Hamburg, som vil komme helelandet til gode.1.3 Den Regionale UdviklingsplanRegional Udvikling er fællesbetegnelsenfor indsatsen for at initiere ogunderstøtte udvikling på en rækkecentrale områder i regionen.På det regionale udviklingsområdeafspejles Region Sjællands vision’Brobyggeren’ i ønsket om, i et tætsamarbejde med kommune, borgere,brugere og erhvervsliv, at skabe godeudfoldelsesmuligheder for borgernesamt gode betingelser for erhvervslivet.Regionsrådet har vedtaget en visionfor Region Sjælland:»Region Sjælland vil i kraft af sin særligeplacering og gennem dialog ogvidensdeling skabe de bedste rammerfor bæredygtig vækst og for borgerneslivskvalitet.«Visionen er udbygget med seks hovedmålsætninger.Heraf er der to, der i særlig gradhandler om regional udvikling.»Region Sjælland vil igennem et tætsamarbejde med kommunerne, borgerneog erhvervslivet stile imod:• Vækst gennem et bredt kompetenceløftog øget samspil mellem uddannelses-,forsknings-, og vidensinstitutionerog virksomhederne• Arbejde for en høj sammenhængindenfor regionen og udadtil vedbedre transport og kommunikationsmuligheder1.4 HovedstrukturKommuneplanens hovedstruktur erden overordnede, strategiske og sammenfattendefysiske plan for VordingborgKommune. Kommunalbestyrelsenønsker med kommuneplanen atbevare og styrke de potentialer der liggeri den fysiske struktur i kommunen.Hovedstrukturen fastlægger de overordnedemål for udviklingen indenforde enkelte sektorer, for hele kommunenog for de enkelte områder.Den fastlægger bl.a. bymønstret ogfordelingen af boliger, erhverv, trafi k-betjening og serviceydelser mellem deforskellige bysamfund.Helt overordnet kan hovedstrukturensammenfattes i følgende karakteristik:Købstæderne Vordingborg, Stege ogPræstø udgør tilsammen et velfungerendekommunecenter, hvor Vordingborger hovedbyen med regionalecenterfunktioner. De tre byer udgørhjørnestenene for service og handel ikommunen. Herudover sikrer et net aflokalcenterbyer den daglige service ilanddistrikterne. Lundby har som enestestationsby ud over Vordingborgsærlig potentiale i forhold til byvækst.Centermønsteret er knyttet sammenaf et velfungerende trafi knet, der erknyttet op på motorvej og jernbanemed forbindelse til hovedstadsområdetmod nord og de internationaleforbindelser mod syd.Vordingborg er den kommune i Danmarkmed den længste kyststrækning.Hertil hører unikke naturområderØstmøn med Møns Klint og Nyord,Avnø Fjord og Knudshoved Odde,Grønsund, Ulvsund, Bøgestrømmen,Stege Bugt samt Præstø Fjord. Hertilkommer store natur- og skovområderknyttet til højdedragene og de militæreområder.Bymønsteret, naturen og infrastrukturengiver kommunen særlige mulighederfor fortsat udvikling med nybosætning og erhverv. Kommunen vilfremover bl.a. med sine to fyrtårne,Møns Klint med det tilhørende Geo-Center og Borgcentret i Vordingborgby, fremstå som en spændendeturistdestination, der værner om sineunikke værdier, beskytter sine kulturmiljøerog satser på kvalitet og lokalsæregenhed.8


2. Vision og overordnede mål2. Vision og overordnede målKommunalbestyrelsen har den 26.april 2007 vedtaget følgende overordnedevision for den fremtidige udviklingi kommunen:Vordingborg Kommune er levendebyer og liv på landet.Udviklingen af kommunen sker i tætdialog med borgerne gennem bæredygtigeløsninger.Vi bygger på en spændende historiesom hjemsted for Danmarks fødsel ogdemokratiets vugge.I Vordingborg Kommune står vi for:• Det hele liv• Sundhed og trivsel• Udvikling og dynamik• Smuk natur med skov, kyst ogvand• Spændende kulturUddybning af visionVordingborg Kommune er en attraktivbosætningskommune med dejlignatur, righoldigt kulturliv samt velfungerendebyer og lokalsamfund medsundhed og trivsel for den enkelte. Viønsker at skabe gode muligheder forforskellige livs-, bo- og arbejdsformer,så levevilkårene bliver optimale forbefolkningen.Det vil vi arbejde forLevende byer med rigt handelsliv,erhvervs og skole- og uddannelsesmuligheder,attraktive boligområder,højt kvalifi ceret offentlig service, atvære ”knudepunkt” for kollektiv trafi kog gode oplevelsesmuligheder.Vordingborg Kommune er på en gangomdrejningspunktet for fremtiden ogudviklingen og link´et til det historiskeDanmarks fundament i form af unikkekøbstæder, landsbyer, herregårde,borge samt en spændende historiesom hjemsted for demokratiets vuggeog markant geologisk udvikling.Service til borgere og virksomhederpå højde med de bedste. Og sammenmed en spændende historie, natur ogkultur trækker det nye borgere og medarbejderesamt nye kompetencer til.Liv på landet med attraktive boliger forden enkelte, nærhed til naturoplevelser,muligheder for kultur- og friluftsliv,aktivt foreningsliv, rimelig nærhed tiloffentlig service, busforbindelser tillokal- og kommunecentre.Vordingborg Kommune er blandtde førende kommuner mht. borgernessundhed og trivsel. Vi skaber etfundament for børn og unge og helederes familie, der bygger på sundhed,tryghed, udvikling, oplevelser ogansvar for eget liv. Sundhed og trivselbidrager til et højt uddannelsesniveauog kompetenceudvikling.Vordingborg Kommune har det hele:Danmarks bedste og mest centraleadgang til strand og skov – højt tilloftet, frisk luft og masser af plads ogmuligheder, et varieret og spændendekultur- og fritidsliv båret af lokale kræfter– og med storbyernes tilbud indenfor rækkevidde.Udviklingen af kommunen sker i tætdialog med borgerne og gennembæredygtige og helhedsorienteredestrategier, planer og handlinger. Initiativer,der ikke bakkes op af lokalbefolkningen,er ikke bæredygtige på langsigt og omvendt vil lokale initiativer ogønsker, der ikke støttes politisk havesvære kår.En balanceret udvikling i byerne og pålandet under hensyntagen til byernesog landområdernes indbyrdes rolle,hvor en bevidst prioritering af udviklingsinitiativerog serviceniveau er heltcentralt i en bæredygtig og helhedsorienteretstrategi.2.1 Lokal Agenda 21Kommunalbestyrelsen vil arbejdefor at• mindske miljøbelastning og ressourceforbrug• fremme bæredygtig byudviklingog byomdannelse• fremme biologisk mangfoldighed• inddrage befolkningen• styrke samarbejdet på tværs9


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer2.2 KlimaKlimaforandringer er en af de størsteudfordringer for naturen og miljøet.Derfor må der sættes ind overforden globale opvarmning, hvis vi skalbeskytte den natur vi holder af i kommunen.Der vil derfor i de kommendeår blive gjort en særlig planindsats.FN står i spidsen for forhandlingerneom en ny global klimaaftale efter2012, som gerne skal underskrivesi København i 2009 ved FN’s klimatopmøde.EU har lavet en klima- ogenergipakke.Regeringen har indgået en bredenergiaftale og givet deres bud påen klimatilpasningsstrategi. Ogsåerhvervslivet har taget klimaudfordringenop og har dannet CopenhagenClimate Council.Klimaet vedrører i allerhøjeste gradogså kommunerne. Det er kommunerne,som er tættest på borgerne,og som står i skudlinjen, når kældreeller haver oversvømmes. Det er ogsåkommunerne, der som myndighedkan påvirke både virksomheder ogborgere i en mere CO2 positiv retning.Vi har som kommune derfor et ansvarfor lokalt at fi nde en måde at håndtereklimaforandringerne på.Men vi må også kigge indad. Kommunensom virksomhed har også et ansvar.Vi har mange bygninger, mangeinstitutioner og er ejere af fl ere forsyningsvirksomheder.Derfor har vi ogsået ansvar for at gå forrest og feje foregen dør. For Vordingborg kommuneer problemstillingerne ikke ukendte. Vihar i lang tid i regi af Agenda 21 arbejdetmed problemerne i det små. Mennu skal vi puste nyt liv i arbejdet.Vi skal beslutte, hvordan vi lokaltbedst kan planlægge vores byer, så vikan håndtere de stigende mængderregn og de negative konsekvenser aftransporten. Vi skal gøre grøn energitil en væsentlig del af kommunernesenergiforsyning, og vi skal beslutte,hvordan vi bedst lokalt kan reducereenergiforbruget i såvel de kommunalesom private bygninger. Vores åbneland vil ændre sig.Sommeren vil blive mere varm og tør,og efteråret vil blive mere vådt. Detvil give problemer med vandet bådesommer og efterår, og det vil føre til,at vi vil se nye arter brede sig i naturenmens andre forsvinder. Det skal viogså forholde os til.Kommunen vil derfor arbejde med enklimastrategi jfr. afsnit 16.1 om klima.Visionen om Slotstorvet10


3. Vordingborg Kommune og regionale sammenhænge3. Vordingborg Kommune ogregionale sammenhænge3.1 Regional udviklingMål• Vi skal i samarbejde med de øvrige kommuner i Sjælland Syd og Lolland Falsterstyrke området som regionalt kraftcenter og vækstområde i Øresundsregionensåvel som Femernregionen• Vi skal vende udviklingen i befolkningssammensætningen og tiltrække fl ereveluddannede, kreative, innovative borgere til kommunen gennem markedsføring,netværk og udviklingsprojekter i relation til universiteter og højere uddannelsessteder• Vi skal fastholde og tiltrække regionale og nationale funktioner samt uddannelsesinstitutionerog andre institutioner til Vordingborg by• Vi skal udvikle og igangsætte konkrete tværkommunale udviklingsprojekterinden for især erhverv og turisme samt på infrastrukturområdet• Vi skal arbejde for at sikre størst mulige erhvervsmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigtudbytte af Femern Bælt forbindelsen i anlægsfasen såvel som efter• Vi skal arbejde for, at regeringens infrastrukturløsninger og infrastrukturinvesteringersikrer optimale vækstmuligheder for Vordingborg Kommune ogregionen generelt, samtidig med, at de er fremtidssikrede i forhold til det europæiskemarked og sammenhængen til den europæiske infrastruktur• Vi skal i den regionale planlægning tage størst mulig hensyn til miljø og begrænsningaf klimaeffekter• Vi skal styrke samarbejdet i regionen om strategiske elementer såsom byudviklingog erhvervslokalisering• Vi skal via samarbejde med de øvrige kommuner i Region Sjælland og viablandt andet Kommunekontaktrådet (KKR) sikre størst mulig indfl ydelse påanliggender, som har et regionalt og nationalt perspektiv og som har stor lokalbetydning for Vordingborg Kommune• Vi skal via relevante fora (Vækstforum, Femern Bælt Forum, Sjælland Sydog 9+samarbejde) sikre os størst mulig indfl ydelse for herigennem at styrkekonkurrenceevnen og væksten i Vordingborg KommuneRetningslinjer1. Der skal fortsat være mulighed for at placere regionale funktioner iVordingborg således at Vordingborg fortsat kan fungere som et regionaltvækstcenter.FaktaVordingborg Kommune er en mellemstorkommune med omkring 46.300indbyggere og som arealmæssigtdækker et område på 621 km². Kommunen,der omfatter den sydligste delaf Sjælland samt Møn, er naturskøntbeliggende med en samlet kystlinjepå 385 km inkl. øer og med storenaturområder af regional eller nationalbetydning, der i stor udstrækningknytter sig til netop kystlandskabet.Det drejer sig bl.a. om KnudshovedOdde, Møns Klint, Præstø Fjord, Kulsbjerg.Desuden skovområder fordeltover hele kommunen.Kommunen har tre større handelsbyer,Vordingborg, Præstø og Stege. Allemed attraktive, velbevarede købstadsmiljøerog med gode handelsmulighedersamt en række andre regionalefunktioner.Vordingborg Kommune er i høj graden bosætningskommune med stor variationi boligmulighederne, hvad entenman vil bo i en større eller mindreby eller på landet. Dette karakterisererogså bosætningsmønsteret, hvor 65% bor i bymæssig bebyggelse (herunderlandsbyer). Ser man på andelen,der bor i en af de tre ovennævntekøbstæder, er denne på omkring 36% af den samlede befolkning.11


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRedegørelseUdviklingen i de seneste 10 år tegneren kommune, der har nydt godt afvæksten i hovedstadsområdet, meden rimelig befolkningstilvækst sammenlignetmed resten af regionen oglandet som helhed. Befolkningstilvækstendækker dog over store geografi -ske forskellige afhængig af afstandenog tilgængeligheden til København.Kort 3.1.1PræstøFælles for hele Vordingborg Kommunegælder, at vi kan tilbyde billigere, attraktiveboliger samt store smukke ogalsidige naturomgivelser med plads,fred og ro – indenfor en kort afstandtil København. Hertil kommer, at derer gode forbindelser via jernbaner ogmotorvej til og fra området, om endder er forskellige kapacitetsproblemeri myldretiden.VordingborgKort over Vordingborg KommuneStegeBefolkningssammensætning ogudviklingDisse forhold er dog ikke nok i sig selvtil at sikre en fremtidig udvikling af VordingborgKommune. Sammenlignetmed kommunerne i Region Sjællandog landet som helhed forventes detifølge Danmarks Statistik, at VordingborgKommune de kommende år vilhave mindre befolkningstilvækst endregionen og landet som helhed, mendog stadig en tilvækst.Væsentligt bedre ser det ud for NæstvedKommune, som forventes enbetydelig befolkningstilvækst, mensGuldborgsund Kommune forventes enlavere befolkningstilvækst end VordingborgKommune. Der er behov foryderligere tilfl ytning, hvis VordingborgKommune skal følge med landsudviklingen,hvilket det allerede planlagtenybyggeri også i en vis udstrækninggiver mulighed for. Ifølge befolkningsprognosenfor Vordingborg Kommunefor 2008, hvor forventet nybyggeriindgår i beregningerne, vil VordingborgKommune kunne følge med landsudviklingeni næsten hele perioden –forudsat at der ikke sker udvikling pålandsplan.Indeks1,10001,09001,08001,07001,06001,05001,04001,03001,02001,01001,0000Befolkningstilvækst2008 2015 2021Vordingborg Guldborgsund Næstved Region Sjælland Hele landetFigur 3.1.1: Befolkningstilvækst for Vordingborg, Guldborgsund, Næstved kommuner samt RegionSjælland og landet som helhed (Danmarks Statistik, 2008).University College Sjælland12


3. Vordingborg Kommune og regionale sammenhængeBefolkningstilvæksten dækker ogsåover store spredninger på aldersklasser.Der forventes således færre unge(15-24 årige) og erhvervsaktive (25-64årige), men betydeligt fl ere ældre over65 år. Befolkningen i VordingborgKommune forventes samlet set overperioden at blive ældre. Dette er entendens, der tegner sig over hele landet,men er mere udtalt i nogle kommuner,herunder bl.a. Vordingborg.UddannelsesniveauUddannelsesniveauet hos befolkningeni Vordingborg Kommune liggerunder landsgennemsnittet. Grundskolensom eneste uddannelse udgørsammen med erhvervsuddannelserde største grupper, hvor VordingborgKommune er overrepræsenteret afpersoner med grundskole som enesteuddannelse set både i forhold tillandsgennemsnittet og i forhold til regionen.Andelen af personer med erhvervsuddannelserer også større endlandsgennemsnittet, men dog mindreend regionen. Kun 3% af befolkningeni Vordingborg Kommune har en langvideregående uddannelse, hvilket erunder både landsgennemsnittet ogregionen.Uddannelsesniveauet har stor betydningfor Vordingborg Kommunes udviklingi en situation, hvor samfundsudviklingeni stigende grad bygger påviden og innovation som den væsentligsteressource for økonomisk vækst.Hvis Vordingborg Kommune skal sikresig andel i den økonomiske vækster det nødvendigt at øge andelen afhøjtuddannede og også gerne øgeantallet af kreative og vidensbaseredearbejdspladser.Uddannelsesniveauet afspejler sigogså i befolkningens indkomstniveau,hvor Vordingborg Kommune har etvæsentligt lavere beskatningsgrundlagend både regionen og hele landet.100%80%60%40%20%0%Befolkningssammensætning og -udvikling2008 2015 2021 2008 2015 2021 2008 2015 2021 2008 2015 2021 2008 2015 2021Vordingborg Guldborgsund Næstved Region Sjælland Hele landet0 - 14 år 15 - 24 år 25 - 44 år 45 - 64 år 65+ årFigur 3.1.2: Befolkningssammensætningen og –udviklingen i Vordingborg, Guldborgsund, Næstvedkommuner samt Region Sjælland og landet som helhed (Danmarks Statistik, 2008).454035302520151050GrundskoleGymnasielle uddannelserErhvervsuddannelserKorte og mellemlange uddannelserLange videregående uddannelserHele landet Region Sjælland Vordingborg KommuneFigur 3.1.3: Uddannelsesniveau i Vordingborg Kommune, Region Sjælland og på landsgennemsnitfor 2007. (Danmarks Statistik, 2007).145000140000135000130000125000120000Kommuner iRegion SjællandVordingborgHele landet1150002005 2006 2007Figur 3.1.4: Beskatningsgrundlag for Vordingborg Kommune, Region Sjælland og på landsgennemsnitfor 2007. (Nøgletal.dk, 2007).13


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerVordingborg Kommune er karakteriseretved at være bosætningskommune.Der er fl ere beskæftigede personermed bopæl i kommunen end der erarbejdspladser i kommunen. I 2007var der 22.141 beskæftigede personermed bopæl i kommunen og 18.991arbejdspladser i kommunen. De offentligearbejdspladser udgør langtstørstedelen.Offentligservice39%Øvrige oguoplyst1%Privat service17%Landbrug,fiskeri olign5%Industri12%Bygge oganlæg10%Handel16%Figur 3.1.5: Beskæftigelsestyper i VordingborgKommune i 2007. (Danmarks Statistik, 2007)Uanset om vi kan tiltrække fl ere virksomhederog dermed arbejdspladser,er tilgængeligheden til Hovedstadsområdethelt afgørende for VordingborgKommunes udviklingsmuligheder.Langt størstedelen af VordingborgKommunes borgere pendler ud afkommunen, hvilket afspejles i pendlingsmønsteret.Der er størst balance mellem ind- ogudpendlingen i området omkringVordingborg by, mens de øvrigeområder har væsentligt større ud endindpendling. I 2005 dominerede 3 afde 4 gamle kommuner, der nu udgørVordingborg Kommune, top 10 hvadangår gennemsnitlige pendlingsafstande:Langebæk lå på en 1. plads(med 32,6 km), mens Præstø og Mønlå på hhv. 4. og 5. plads (30,3 km forbegge).Vordingborg Kommune er sammenmed den øvrige region arbejdskraftoplandfor hovedstadsområdet, hvoren meget stor andel af VordingborgKommunes borgere pendler til.Vi kan ikke sikre udvikling i VordingborgKommune uden at tænkeuddannelse, erhvervsudvikling,infrastruktur og bosætning i en sammenhæng.For at sikre en fortsatudvikling, er vi derfor nødt til at satsepå en fi re-strenget strategi:• Øge tilfl ytning af borgere i denerhvervsaktive alder, herunder isæryngre, veluddannede og kreativeborgere• Øge uddannelsesniveauet i kommunenog tiltrækning af uddannelsesinstitutioneri kommunen ogregionen• Flere arbejdspladser, herundertiltrækning af vidensbaserede ogvækstorienterede virksomheder• Effektiv og hensigtsmæssig infrastruktur,der sikrer mobilitet ogtilgængelighed for mennesker,virksomheder og varer internt iregionen, til hovedstaden og ud tilomverdenenDette kan Vordingborg Kommune ikkegøre alene! Vi må arbejde sammenmed de øvrige kommuner i regionenog med Region Sjælland og statensamt relevante parter på den svenskeog tyske side, der kan bidrage til atstyrke udviklingen i regionen såvelsom i Vordingborg Kommune.Regionale samarbejderVordingborg Kommune har historiskset haft en stærk tradition for samarbejdei forskellige sammenhænge– politisk såvel som administrativt ogindgår i dag i en lang række af samarbejdsrelationer,der har betydning forVordingborg Kommunes og regionensudvikling, som angivet nedenfor:Vordingborg Kommune arbejder tætsammen med Næstved og Faxe kommuneri Sjælland Syd samarbejdetmed fokus på den strategiske indsatspå fi re vækststrategier: Bosætningsstrategien,erhvervsudviklingsstrategien,uddannelsesstrategien og infrastrukturstrategien.Derudover indgårVordingborg Kommune i KKR Sjællandder er et af de fem kommunekontaktråd(KKR), der er etableret som detregionale led i KL’s organisation. I KKRSjælland mødes borgmestrene ogandre politikere fra de 17 kommuner iRegion Sjælland for at drøfte, fastsættefælles linjer og koordinere kommunernesregionalpolitiske indsats.Bosætning og byudviklingSjælland Syd har de senere år arbejdetmålrettet for øget tilfl ytningaf borgere fra hovedstadsområdet.Sydsjælland oplever i dag den størstenettotilfl ytning fra hovedstadsområdetblandt de sjællandske regioner, ogdenne tendens er stigende. Det generellebudskab om at vi i Sydsjællandhar billige boliger, god adgang til naturenog gode faciliteter for børnefamilierer trængt igennem hos beboerne iHovedstadsområdet.Udfordringen består i at øge tilfl ytningenaf ressourcestærke, kreative, veluddannedeog udviklingsorienteredeborgere og derigennem medvirke til athøjne arbejdsstyrkens uddannelsesniveau,skabe grobund for øget vækstiværksætteri,samt forbedre betingelsernefor innovation og anvendelseaf viden i eksisterende og nystartedevirksomheder.Vordingborg Kommune indgår i etregionalt projekt om den fremtidigebyudvikling i regionen i samspil medHovedstadsområdet. Projektet har tilformål at skabe en bæredygtig og levenderegion med høj tilgængelighed,gode vækstbetingelser og levendebyer. Dette skal gøres gennem etsamarbejde om den fysiske planlægningog den trafi kale infrastruktur, hvorder ved lokalisering af trafi kskabendefunktioner såsom boliger, erhverv oginstitutioner sker en sammentænkningmed mulighederne for kollektivtrafi kbetjening. Projektet, der betegnesSjællandsprojektet, udvikles oggennemføres i samarbejde med kommunernei regionen, Region Sjællandog staten.Et styrket samarbejde mellem regionensbyer vil være med til at sættefokus på de fælles opgaver, der skalløses for at opnå en balanceret ud-14


3. Vordingborg Kommune og regionale sammenhængevikling på Sjælland og øerne i overensstemmelsemed Den regionaleUdviklingsplan.Uddannelse og sundhedVordingborg Kommune samarbejdermed relevante aktører omkring kulturinstitutioner,sygehusstrukturen og uddannelsesinstitutioner,som er vigtigefaktorer for Vordingborg Kommunesog regionens strukturelle udvikling.Det er væsentligt for bosætningen ikommunen, at der fi ndes nødvendigeog højtkvalifi cerede sundheds- ogsygehusfunktioner og tilbud inden foren rimelig afstand – dels for at skabetryghed for befolkningen og dels forat forbedre befolkningens sundhedstilstand.Region Sjælland har ansvaret forsygehusområdet, og såvel kommunesom region har ansvaret for sundhedsområdet.Regionen har placeretskadeklinik, jordemodercenter, røntgenog laboratorium i såvel Stege somVordingborg. Derudover ligger psykiatrihospitaletpå Oringe i Vordingborg.I Vordingborg og Nykøbing F. harUniversity College Sjælland (UCSJ)placeret Campus Storstrøm. Uddannelsernetil lærer og pædagogsamt CFU-virksomhed er placeret iVordingborg. Uddannelserne i LeisureManagement, socialrådgiver og pædagogi Nykøbing F. samt uddannelsentil sygeplejerske i tilknytning til ogi samarbejde med Campus Næstved.Det er væsentligt for VordingborgKommune at Campusmiløet i Vordingborgfastholdes og styrkes. Vordingborghar unikke forudsætninger forat skabe et enestående Campusmiljøi byen og vil arbejde for gode rammebetingelserfor Campusen blandtandet via et øget samarbejde mellemVordingborg Kommune, uddannelsesinstitutionerne,de studerende ogboligorganisationerne.InfrastrukturVordingborg Kommune er centralt placereti Øresundsregionen og den nyFemernregion som vigtig transportkorridormellem Skandinavien og Europavia Gedser og via Femern Bælt. Detgælder både på bane og vej og medperson- og godstransport, som pådenne korridor øges væsentligt somfølge af den kommende Femern Bæltforbindelse.Kommunerne i Region Sjælland eren del af Øresundsregionens bosætningsområdeog er et væsentligtarbejdskraftopland for hovedstadsregionen.Således komplementererRegionen Sjælland og Hovedstadenhinanden og er indbyrdes afhængigeaf hinanden. Øresundsregionens – ogdermed Vordingborg Kommunes –fortsatte vækst og udviklingspotentialerer afhængig af en effektiv oghensigtsmæssig infrastruktur, dersikrer mobilitet og tilgængelighed formennesker, virksomheder og varerinternt i regionen, til hovedstadsområdetog ud til omverdenen.Vordingborg Kommune arbejderaktivt på at forbedre den eksisterendeinfrastrukturelle tilgængelighed, samtpå at fremme infrastrukturelle projekter,der vil gavne regionen. I SjællandSyd regi gennemfører vi en analyse afden infrastrukturelle tilgængelighed påSydsjælland og mellem Sydsjællandog vore naboregioner med henblikpå at tilvejebringe prioriterings- ogargumentationsværkstøjer i forhold tilstatslige og kommunale infrastrukturelleinvesteringer. Vordingborg Kommunedeltager også aktivt i FemernBælt Forum for at sikre det størstmulige udviklingspotentiale af FemernBælt forbindelsen, herunder hensigtsmæssigetrafi ksystemer og infrastrukturinvesteringer.Vordingborg Kommune deltager i9+samarbejdet – Lolland, Guldborgsund,Vordingborg, Næstved, Faxe,Sorø, Slagelse, Ringsted, Stevns ogKøge kommuner – om regionale trafikinvesteringer. Kommunerne har bl.a.samarbejdet om indspil til regeringensinvesteringsplan, herunder specieltomkring anbefalinger af en ny togforbindelsemellem København og Ringstedvia Køge – fordi det er en forudsætningfor fortsat vækst i regionen,at rejsetiden til Hovedstaden begrænsesog at kapacitetsproblemerne påDanmarks mest belastede strækningløses. Men det er vigtigt at påpege, atekstra kapacitet på København ikkekan gøre det alene. Der skal ske engenerel opgradering af hele sydbanen– både af togmateriel og bane.Vordingborg Kommune har særligtfokus på de vækstmuligheder somFemern Bælt forbindelsen skaber forregionen. For at få optimal udbytteaf broen er det nødvendigt at kombinereselve broen med en ny højhastighedsbanemellem Københavnog Rødby med direkte, lynhurtigeforbindelser mellem Skandinavien ogHamburg. En højhastighedsbane, derkobler Danmark op på det europæiskehøjhastighedsbanenet, vil værefundamentet i en ny superregion, hvorVordingborg Kommune kan få en heltcentral placering og rolle. Derfor er viogså en aktiv deltager i det regionalesamarbejde Femern Bælt Forum hvisformål er, at koordinere det regionale,strategiske og praktiske udviklingsarbejdevedrørende en fast forbindelseover Femern Bælt.Fast forbindelse over Femern BæltMed beslutningen om etablering afen fast Femern Bælt forbindelse erder opnået nye muligheder for VordingborgKommune. VordingborgKommune skal for at opnå den fuldegevinst fra Femern Bælt forbindelsentænke helhedsorienteret.Det gælder både i forhold til, hvordanjernbanen skal tage sig ud i fremtiden,samt hvilke muligheder en fast FemernBælt forbindelse giver jernbanen –herunder muligheder for elektrifi ceringsamt udvidelse af sporerne.Et anlægsprojekt som Femern Bæltforbindelsen medfører blandt andetbehov for servicerelaterede arbejdspladseri anlægsfasen, og kan forventesgenerelt at have en afsmittendepositiv effekt for beskæftigelsen iVordingborg Kommune. Det gælderogså de erhvervsmæssige mulighederen fast forbindelse giver i forhold15


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjertil udnyttelsen af erhvervsarealer ogVordingborg Havn. Det gælder ligeledesi forhold til de uddannelsesmæssige,kulturelle samt turismemæssigemuligheder en fastforbindelse giver.Vordingborg Kommune vil i de kommendeår, i særligt omfang, rette fokuspå at sikre, at Vordingborg Kommunefår udnyttet dette potentiale effektivt.En fast Femern forbindelse vil skabenye muligheder og påvirke trafi kmønstereti hele regionen. Sammen medden forventede udvikling i pendlingenover Øresund vil der blive øget pres påvej og bane. Det er derfor afgørende atsikre en sammenhængende overordnetplanlægning af den fremtidige såvelperson- som godstrafi k. Derfor indgårVordingborg Kommune sammen med29 andre partnere fra både Danmarkog Sverige i IBU-projektet (Infrastrukturog Byudvikling) som blandt andetomfatter analyser af, hvordan manskaber et bæredygtigt transportsystemog realiserer en bæredygtig byudviklingi Øresundsregionen. Fokus er blandtandet på hvorledes en højhastighedsbanepasser ind i dette billede. Samletset er der tale om et projekt til 29 millionerkroner, og midlerne kommer fra30 parter i de tre regioner samt EU’sInterreg IVA program for Øresund.Erhvervs- og turismeudviklingUdviklingen i beskæftigelsen hargenerelt været positiv i Sjælland Syd –dog ikke indenfor højt specialiseredeog vidensstunge erhverv. De sydsjællandskevirksomheder er genereltmindre end landsgennemsnittet ogmindre vækstorienterede, hvilket kanvære problematisk, da det betydermindre innovation, mindre efteruddannelseog mindre anvendelse af højtuddannet arbejdskraft.Vidensservice er den sektor, der pålandsplan skaber fl est nye iværksættervirksomhederog arbejdspladser.Sjælland Syd halter lidt bagefter pådette vigtige område.Den regionale erhvervsudviklingfastlægges overordnet af VækstforumSjælland, der har udarbejdet enerhvervsudviklingsstrategi for 2007-2010. Erhvervsudviklingsstrategienudmøntes gennem 1-årige handlingsplaner,som prioriterer erhvervsudviklingsstrategienstemaer for et år adgangen. Vordingborg Kommune errepræsenteret i Det brede sekretariatfor Vækstforum Sjælland. Oplysningsniveauetog indfl ydelsen på arbejdeti Vækstforum Sjælland er derfor højt,hvilket er vigtigt for det fremtidigearbejde med at formulere den regionaleerhvervsudviklingsstrategi og detefterfølgende arbejde med at realiseredenne gennem projektarbejde iregionen.Vordingborg Kommune vil fortsatprioritere det regionalt strategiskesamarbejde for at sikre en bæredygtigog levende region, der udnytter lokaleog regionale vækst- og udviklingspotentialerfuldt ud. Visit Denmarkhar primo 2009 godkendt en fællesturismestrategi for Dansk turisme fremmod 2015. Vordingborg Kommuneer overordnet enig i strategien. Vi erspecielt enige i at man ved at samleaktørerne om et fælles mål for 2015kan styrke Dansk turisme i den øgedeinternationale konkurrence og skabestørre vækst. Vordingborg Kommunearbejder derfor sammen medrelevante aktører inden for turismen.Det drejer sig først og fremmest omØst Dansk Turisme samt VordingborgUdviklingsselskab.Vordingborg Kommune er i samarbejdemed Østdansk turisme samtfl ere af kommunerne i Region Sjællandved at gennemføre projektet ”KØB-STADEN – EN MODERNE BY MEDSJÆL”. Kommunen deltager medStege, Præstø samt Vordingborg by.Projektet vil afdække og udnytte deoplevelsesøkonomiske muligheder ibyerne ved at genoplive og udnyttekøbstadsbegrebet og den storytellingog de oplevelsesprodukter, det givermulighed for. Projektet medfører blandtandet udvikling af nye produkter ogmarkedsføring og afsætning over forrelevante målgrupper og markeder.Vordingborg Kommune er i samarbejdemed Lolland og GuldborgsundKommuner i gang med at gennemføreprojektet ”Vækstmuligheder i yderområderne”.Projektets overordnedeformål er, at skabe vækst og udviklingi yderområderne gennem øgetanvendelse af ny teknologi i turismebranchensamt nye kampagner medprofi lering af mangfoldigheden og delokale fødevares historie. Projektet viløge kendskabet til kommunen med etturistmæssigt formål.Vordingborg Kommune indgår i TurismenetværketSjælland/Møn sammenmed Stevns, Faxe, Næstved, Ringstedog Slagelse Kommuner samtturistorganisationer og turisterhvervet.Netværket udvikler og vedligeholderturismeprodukter, som øger områdetsattraktionsværdi og kvaliteter sombesøgsmål for turisterne. Formåleter videre at styrke og koordinere denregionale markedsføring, så områdetpræsenterer sig positivt for (potentielle)turister som turistmål og atstyrke turistvirksomhedernes mulighederfor at indgå i samarbejder, derkan medvirke til at øge omsætning,indtjening og jobskabelse i turisterhvervet.Netværket styrker samarbejdetmellem de lokale turismeaktører(virksomheder, turistorganisationer ogkommuner) med henblik på optimalressourceudnyttelse og opnåelse afsynergieffekter.16


4. Offentlig og privat service4. Bymønster og byudviklingMål• Bymønsteret skal bidrage til at skabe balanceret udvikling i byerne og pålandet ud fra en klar centerstruktur med en indbyrdes rollefordeling byerneimellem• Bymønsteret skal sikre at byerne skal være levende med et rigt handelsliv,erhvervs-, skole- og uddannelsesmuligheder, attraktive boligområder, højtkvalifi ceret service og gode oplevelsesmuligheder med en let tilgængelighedgennem en udbygget infrastruktur og som knudepunkt for kollektiv trafi k• Vordingborg by skal styrke sin position som regionalt kraftcenter og er lokomotiveti den fremtidige udvikling på uddannelses- og erhvervs- og infrastrukturområdet• Præstø, Stege og Vordingborg skal styrke deres position som kommunenstre hjørnesten for handel, oplevelser og service samt byvækst og byudvikling.• Vordingborg by skal styrkes som egns- og kommunecenter, som uddannelsesby,forsknings- og vidensby og som regionalt oplevelses- og handelscentrum• Præstø skal styrkes som bycenter, som kreativ og livstilsorienteret erhvervsoghandelsby• Stege skal styrkes som bycenter, som kreativ og turistorienteret handelsby• Lundby skal som kommunens anden stationsby i særlig grad styrkes sombosætningsby gennem byvækst, byomdannelse og byforskønnelse• Bårse og Stensved skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst ogbyomdannelseRetningslinjerBymønsteret fastlægges efter nedenstående retningslinjer og i henhold tilcenterstrukturen i redegørelsen.1. Vordingborg by udpeges som egnscenter og kommunecenter, hvor regionaleog lokale funktioner og handel- og service placeres og udvikles.2. I Vordingborg sker udvikling af bosætning og erhverv primært indenforeksisterende rammer ved byomdannelse og fortætning. Handelen udviklesgennem byomdannelse og fortætning inden for bymidten jf. afsnit5.9 om detailhandel.3. Stege og Præstø udpeges som bycentre, hvor lokale funktioner og handel-og service placeres og udvikles ud fra lokale potentialer.17


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer4. Udvikling af Stege sker ved ny byvækst samt byomdannelse og fortætning.Handelen udvikles gennem byomdannelse og fortætning inden forbymidten jf. afsnit 5.9 om detailhandel.5. Udvikling af Præstø sker ved ny byvækst samt byomdannelse og fortætning.Handelen udvikles gennem byomdannelse og fortætning inden forbymidten jf. afsnit 5.9 om detailhandel.6. Steges serviceniveau skal opretholdes og udvikles for at styrke byensturistmæssige handels- og oplevelsesværdi.7. Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-NederVindinge, Stensved og Bogø udpeges som lokalcentre. I lokalcentrenekan placeres lokale servicefunktioner og der skal sikres gode kollektivetrafi kforbindelser til de to større bycentre og til kommunecentret.8. I lokalcentrene Lundby, Bårse og Stensved kan planlægges for yderligerebyvækst i tilknytning til byen i overensstemmelse med den på kort6.0.2, 6.0.1 og 6.0.8 viste byvækstretning. Konkrete områder udlæggesog overføres til byzone ved lokalplanlægning.9. Borre/Hjertebjerg/Klintholm Havn og Damme/Askeby udpeges somsamarbejdende lokalcentre, hvor der kan placeres lokale servicefunktionerog planlægges for yderligere byvækst.10. Kommunecenter, bycentre, lokalcentre og samarbejdende lokalcentre ervist på kort 4.0.1.RedegørelseVordingborg Kommune er primært enbosætningskommune, og tiltrækningaf skatteborger er grundlaget for kommunensøkonomi. Rollefordelingenmellem byerne samt mellem by ogland er i fokus i forhold til tiltrækningaf nye borgere til kommunen. Bosætninger vigtig for at øge velfærden ogdermed udviklingen, og det er derforvæsentligt at sikre de grundlæggendeforudsætninger for øget bosætning,herunder udlægning af nye byvækstarealerog sikring af offentlig og privatservice. For at sikre en bæredygtigudvikling handler det om at fi nde balancenmellem en styrkelse af kommunensstore centre i konkurrence medregionens andre store byer på den eneside, og en vis styrkelse af lokalcentrenei konkurrence med kommunenstre store byer på den anden side.Befolkningsudvikling og -spredningVordingborg Kommune har et samletindbyggertal på omkring 46.600,hvoraf 36 % af Vordingborg Kommunesindbyggere bor i de 3 største byerVordingborg, Præstø og Stege, 29 %bor i lokalcentrene, mens de resterende35 % bor i landdistrikterne, dvs.i landsbyerne og i det åbne land.I fi gur 4.0.1 ses indbyggertal for de 3store byer og i de enkelte lokalområderopgjort pr. 1.1.08.Indbyggertallet forventes ifølge befolkningsprognosefra 2008 at stige medknap 1.000 indbyggere i 2021, hvilketsvarer til en tilvækst på omkring 2%– dog med stor variation over kommunenslokalområder. Befolkningsprognosenbygger på Danmarks Statistikbefolkningsprognose suppleret medVordingborg Kommunes planlagtefremtidige boligbyggeri. Befolkningsprognosener opgjort på lokalområdeniveauog viser, at der med detplanlagte boligbyggeri forventes størstbefolkningstilvækst i Ørslev, Kastrup/Neder Vindinge, Nyråd og Stensvedog et fald i befolkningstilvækst iJungshoved, Skibinge/Allerslev, Bogø,Østmøn, Midtmøn og Vestmøn.Det er kommunens største byerVordingborg, Præstø og Stege, derhar fl est butikker samt mest offentligog privat service. Det er også her, vifi nder størstedelen af de servicefunktioner,vi bruger dagligt eller jævnligt.Lokalområde(lokalcenterby)I de øvrige byer, som er lokalcentre,fi ndes beskedne men dog for hverdagslivetmeget væsentlige servicefunktionersom fx skole og daginstitution,dagligvarehandel til lokalforsyning mv.2008 2021 Tilvækst/faldBogø (Bogø) (289) 1.204 (301) 1.054 (13) -200Bårse / Beldringe (Bårse) (706) 1.330 (752) 1.338 (46) 38Jungshoved 968 783 -185Kalvehave (Kalvehave) (1.223) 2.165 1.245) 2.058 (22) -117Kastrup / Ndr. Vindinge. (2150) 2.613 (2592) 2.995 (442) 382Lundby (Lundby) (831) 4.100 (1.099) 4.144 (268) 44Mern (Mern) (995) 2.046 (1.016) 1.935 (21) -111Midtmøn 1.470 1.305 -165Vestmøn 2.468 2.316 -152Østmøn 2.299 2.079 -220Nyråd (Nyråd) (2.230) 2.844 (2.583) 3.115 (252) 271Præstø 3.866 3.847 -19Skibinge / Allerslev 1.553 1.379 -174Stege og Lendemark 3.898 4.087 185Stensved (Stensved) (1.418) 2.227 (1.674) 2.405 (256) 176Vordingborg 9.476 9.949 473Ørslev (Ørslev) (1.805) 2.074 (2.489) 2.750 (684) 676I alt Vordingborg Kommune 46.600 47.539 939Tabel 4.0.1: Indbyggertal og befolkningsudvikling for Vordingborg Kommune samlet og kommunenslokalområder opgjort i 2008 og 2021. Tallene i parentes angiver indbyggertallet i de respektive lokalområderslokalcenterbyer ifølge befolkningsprognose 2008. Lokalområderne Vordingborg, Præstø ogStege er identisk med byerne for samme område.18


4. Offentlig og privat serviceCenterstrukturCenterstrukturen beskriver bymønsteretmed byernes rolle og indbyrdessamspil som kommunalbestyrelsenønsker at arbejde frem mod.I det følgende ses, hvilke servicefunktionerde enkelte kategorier af centreer tiltænkt. Denne fordeling er styret afhvor stort et opland/kundegrundlag, derer nødvendigt for de enkelte servicefunktioner.Et overordnet center hardesuden samme status og forventes atindeholde de samme funktioner, der ernævnt under de øvrige centerkategorier.Egnscenter og kommunecenterEt egns- og kommunecenter skalvære et service- og handelsmæssigtregionalt kraftcenter og indeholdefølgende servicefunktioner:• Sundhedscenter og/eller skadeklinik• Statslige og regionale kontorer• Ungdomsuddannelser• Dagblade og andre medier• Større regionale kulturelle institutionerog –arrangementer, f.eks.koncert-, teater-, udstillings ogforeningslokaler og bibliotek afregional og kommunal betydning• Stor og varieret udvalgsvarehandelog anden privat service af regional,kommunal og lokal betydning• Kommunens centraladministration• Central placering i forhold til denoverordnede regionale infrastrukturi form af motorvej, hovedveje,jernbaner og kollektiv trafi k og medgode forbindelse til og fra alle egneaf kommunenVordingborg by opfylder ovennævnteog kan styrkes i forhold til placering afyderligere regionale funktioner.BycentreBycentre er byer, der har en stor andelog variation i offentlige og privateinstitutioner, der kræver store dele afeller hele kommunen som opland forat kunne opretholdes på kommunaltniveau. Det gælder funktioner som:• Sundhedscenter og/eller skadeklinik• Kulturhus i form af f.eks. forsamlings-koncert-, teater- eller udstillingslokaler• Skole med overbygning• Kommunal borgerservice• Bibliotek• Pengeinstitut• Varieret udbud af liberale erhverv• Varieret udbud af butikker til dagligvarerog udvalgsvarer af kommunalbetydning• Kollektiv trafi kknudepunkt for kommunaleruter og med forbindelse tilregionale centre og togforbindelser• Gode overordnede trafi kforbindelsermellem kommunecenter ogbycentrePræstø og Stege foruden Vordingborgopfylder ovennævnte krav til indholdaf funktioner og kan styrkes i forholdtil placering af yderligere kommunaltorienterede funktioner.Lokalcentre og samarbejdendelokalcentreLokalcentre og samarbejdende lokalcentrefungerer som nærcentre forlokalområder og indeholder funktioner,der dækker befolkningens dagligebehov.Lokalcentrene bør som hovedregelindeholde følgende servicefunktioner:• Skole• Daginstitution• Forsamlingshus• Dagligvarehandel i form af købmand,brugsforening eller lignende• En vis offentlig service f.eks. biblioteksfilial eller bogbusbetjening,ældrecenter• Visse offentlige og private funktionerf.eks. håndkøbsudsalg, postfunktion• Busforbindelse til de større bycentreog kommunecenteretLundby, Bårse, Mern, Kastrup/NederVindinge, Ørslev, Nyråd, Stensved,Kalvehave og Bogø byer opfylderovervejende ovennævnte krav tilfunktioner og kan styrkes på udvalgtefunktioner ud fra lokale styrkerog forudsætninger. Byerne Borre,Hjertebjerg og Klintholm Havn samtDamme og Askeby kan i samarbejdeopfylde ovennævnte krav til indhold affunktioner.Samarbejde om byroller og byfunktionerCenterstrukturen er bestemmendefor, hvad Kommunalbestyrelsen vilmed Vordingborg Kommune. Ved enfastholdelse af eksisterende funktionerog placering af nye funktioner fordelesrollerne mellem byerne og landet omkringdem, og de kan derfor styrkeseller svækkes. Lukning af en skole kansåledes i værste tilfælde betyde enafvikling af en landsby og landområdetomkring. Med en begrænset mængdeaf funktioner er det ikke realistisk, atalle kan få alt, og det gælder derforom at fordele rollerne mellem byerneinternt samt mellem byerne og landetud fra, hvad de hver især er bedst tilog så styrke dette.Centerstrukturen er et udtryk for denfremtidige bosætningsindsats vedprioritering og udvikling af de rammebetingelser,der er nødvendige iforhold til at øge tilfl ytningen af yngre,veluddannede og kreative borgere.Målet er ikke, at byerne i det overordnedebymønster alle skal have detsamme indhold. Det er derimod måletat satse på de områder, hvor de enkeltebyer har deres fortrin og er ressourcemæssigtstærke. Set i dennesammenhæng vil det være hensigtsmæssigt,at de udpegede centerbyerog lokalråd etablerer et samarbejdemed hensyn til udbuddet af forskelligeformer for service. Et samarbejde, derkan betegnes som en form for netværkmellem byer.Opfordringen til etablering af bynetværkændrer ikke ved, at funktionermed regional og kommunal betydningsom udgangspunkt skal lokaliseres ihhv. Vordingborg, Præstø og Stege.Vordingborg Bys rolle som egnsogregionscenter, og dermed somlokomotiv for kommunen, skal understøttesog styrkes ved at fastholdeeksisterende regionale funktioner. Derskal satses på, at nye regionale funktionerplaceres her, såsom nye storedetailhandelsbutikker, uddannelsesinstitutionerog større arbejdspladser.19


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKommunen kan aktivt styre boligtyperneog udviklingen gennem lokalplanlægning,opkøb af jord, et bredtudbud af bomuligheder både i byenog på landet og ved at udvise en vissmidighed overfor borgere, der ønskeralternative boformer. Efterspørgslenpå ledige byggegrunde har væretstærkt stigende i de seneste år, og dervil i fremtiden være behov for udpegningaf nye byvækst-arealer, dog imere moderat omfang end tidligere.Infrastruktur og kollektiv trafi k er afgørendefaktorer for bosætningen ogudviklingen af Vordingborg Kommune.Kort 4.0.1Kommunen kan gennem investeringerpå infrastrukturområdet og vedtilrettelæggelsen af den kollektivetrafi k skabe gode vilkår for bosætningog hverdagslivet, men dette er ogsåforbundet med store omkostninger forkommunen, der skal opvejes i forholdtil den øvrige service.Kommunalbestyrelsen vil i vid udstrækningi de regionale og kommunalesamarbejder, kommunen deltageri søge at påvirke statens prioriteringerog investeringer på infrastrukturområdet,herunder især på denkollektive trafi k og motorvejsnettet,så det kommer regionens og dermedVordingborg Kommunes bosætning tilgode. Kommunen kan dog også selvunderstøtte – og dermed påvirke – infrastrukturudviklingenved at planlæggeudvikling af og understøtte de byer,der knytter sig til den overordnedeinfrastruktur, fx Lundby og Vordingborgsom stationsbyer og Stensved,Nyråd og Bårse som beliggende op tilmotorvejsnettet.KommunecenterBycentreLokalcentreSamarbejdende lokalcentrePræstøVordingborgStegeCenterstruktur20


5. Offentlig og privat service5. Offentlig og privat service5.1 ArbejdsmarkedMålAt have et arbejde er vigtigt for oplevelsen af at være en aktiv medspiller i samfundet.Vordingborg Kommune forstår betydningen af et godt erhvervsliv med etsundt arbejdsmarked: Et arbejdsmarked, hvor alle borgere har ens mulighederfor et godt arbejdsliv trods forskellige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, atVordingborg Kommune skaber de bedst mulige rammer for, at alle får en pladspå arbejdsmarkedet. Disse rammer vil blive udvidet med den enstrengedebeskæftigelsesindsats som etableres pr. 1.8.2009, hvorefter kommunen har detfulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, også for de forsikrede ledige.Det overordnede mål er at få – ledige job, uddannelsesforløb, udsatte ledige ogsygemeldte til at møde et resultat, hvor borgeren kan opnå og fastholde et job.Opgaven skal fortsat løses gennem:• Hurtig og effektiv individuel indgriben• Samarbejde i og på tværs af teams med virksomheder og eksterne aktører• Videndeling og uddannelse for de ansatte• Decentral vejledning i Jobcenter og satellitter – møde kunderne hvor de erpersonligt og geografi sk• Deltagelse i udviklende projekterRetningslinjer1. Arbejdsmarkedsforvaltningen sker på baggrund af Vordingborg KommunesArbejdsmarkedspolitk samt de årlige Beskæftigelsesplaner og reguleresaf Lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats,Lov om aktiv social politik, Lov om sygedagpenge, Lov om socialservice, Lov om social pension, Lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område og Lov om specialundervisning for voksne. Derudoverreguleres indsatsen efter overordnede udmeldte indsatsområder.Fakta• Der bliver stadig fl ere ældre ogsamtidig stadig færre i de mest erhvervsaktivealdersgrupper. Dennealdersfordeling medfører delsgenerel mangel på arbejdskraftdels et øget behov for at rekrutterearbejdskraft til det offentlige.• Et højt antal borgere på sygedagpengeog anden overførselsindkomst.• Unge springer fra deres uddannelser.Manglende uddannelse svækkerden unges evne til at opnåvarig beskæftigelse og dermedtilknytning til arbejdsmarkedet.• Borgere med nedsat funktionsevneog borgere med anden etniskbaggrund har fortsat svært ved atfå en plads på arbejdsmarkedet.Dette indebærer risiko for, at dissegrupper bliver marginalt placeredeblandt gruppen af ledige medøgede problemer for at få og fastholdejob på arbejdsmarkedet.21


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRedegørelseVordingborg Kommune skal i samarbejdemed virksomhederne og uddannelsesinstitutionernevære med tilat løfte den opgave det er at sikre, atvirksomhederne får den kvalifi ceredearbejdskraft, de efterspørger nu og ifremtiden.Vordingborg Kommune ønsker heletiden at blive endnu bedre til at løsefællesskabets opgaver tættest muligtpå borgerne. Derfor arbejder Jobcentereti geografi sk satellitter og tværregionalt.Jobcenteret skal blive vedmed at være den samarbejdspartner,som virksomhederne og borgernekommer til for at få råd og vejledningom arbejdsmarkedet, hvad enten deer i arbejde, er sygemeldte eller ledige– Jobcenteret er for alle.Vordingborg kommune lægger vægtpå den forebyggende og målrettedeindsats. Viden, åbenhed, engagementsamt viljestyrke er forudsætningenfor, at både virksomheder og borgereoplever venlig, effektiv og målrettetbetjening i mødet med kommunensmedarbejdere. Kommunens medarbejdereskal således løbende opkvalificeres, så de hele tiden er på forkantmed udviklingen og dermed i stand tilat yde en kvalifi ceret Indsats gennemen samarbejdende, afklarende,motiverende og nærværende tilgangtil opgaven baseret på den relevanteviden på området.Hvis man er så uheldig at blive længerevarendesyg, er det et anliggende forkommunen. Jobcenteret hjælper ogsåvirksomhederne med råd og vejledning,når de har en medarbejder, derer sygemeldt.Jobcenteret har fokus på at fastholdeden sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedetbl.a. gennem delvissygemelding som en af mulighedernefor at hjælpe pågældende hurtigstmuligt tilbage i job, da vi ved, hvormeget det gode arbejdsliv betyder forden enkeltes oplevelse af livskvalitet.Bliver man ledig, er det ligeledes enopgave for jobcenteret. Gennem enaktiv og målrettet indsats hjælpes denenkelte til at fi nde et nyt job. Han ellerhun får den fornødne uddannelse elleropkvalifi cering, der skal til, for at få etjob og fastholde det. Den kommunaleindsats lægger således vægt på, atden ledige gennem beskæftigelseoplever glæden og tilfredsheden vedat være en vigtig og nødvendig del afsamfundet.Ydelseskontoret sørger for at udbetaleden ydelse, borgeren har ret til,og sideløbende hjælper Jobcenteretsmedarbejdere borgeren med at blivei stand til at blive selvforsørgende.Kommunen udvikler og tilrettelæggerderfor løbende udviklende projekterfor borgerne. Den kommunale indsatsskal altid tage udgangspunkt i denenkelte borgers egne ressourcer ogvære med til at sikre, at den enkelteborger tager ansvar for sin egen tilværelse.Omsorg og tryghed går således håndi hånd med kravet til, at den enkelteyder sit bedste og tager ansvar. Fordet er den god vilje, den fælles indsatsog det styrkede samarbejde, der skalsikre succes.5.2 Integration og medborgerskabKommunalbestyrelsen ønsker, at kommunenskal være et godt sted at levei. Alle borgere i kommunen skal opleve,at de er ligeværdige borgere meddertil hørende rettigheder, pligter ogsocialt fællesskab. Kommunens politikfor integration og medborgerskab skalses som rammen for integrationsindsatsenog gælder for borgere i kommunen,og den er dermed også detredskab, der skal vejlede alle ansatte ikommunen.Vision• Muligheder for uddannelse, job, fritidsaktiviteterog socialt fællesskabskal være til stede for alle borgere• Mangfoldighed ses som ressource ifællesskabet• Medansvar og ligeværdighed ergrundstenene i vores integrationsogmedborgerskabspolitikIndsatsområder• Nye medborgere – fokus på informationsmaterialepå fl ere sprog omVordingborg Kommune, demokrati,medborgerskab og socialt fællesskab• Børn, dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse– fokus på trivselog udvikling via tidlig sprogtilegnelse,modersmålsundervisning,trivsel i skolen, forældresamarbejde,ungdomsuddannelse og mentorordning• Arbejde & voksenuddannelse – fokuspå selvforsørgelse via individuelleforløb, sprog, uddannelse, voksenlærlinge,mentorordninger ogpraktikordninger. Det skal tilstræbesat ansatte i kommunen afspejlersammensætningen af befolkningengenerelt• Kultur & fritid – fokus på informationom fritidstilbud i samarbejdemed fx fritids- og ungdomsklubber,idrætsorganisationer, musikskolen,spejderbevægelsen, oplysningsforbundog frivillige organisationer• Ælde – fokus på tryghed i hverdagenvia lige muligheder for alleældre, information og tilbud målrettetde ældre borgere• Sundhed – fokus på tæt samarbejdemed Sundhedscentret, praktiserendelæger og sundhedsplejerskerog den kommunale tandpleje.• Bosætning – fokus på informationom bosætning og beboerdemokratii samarbejde med boligselskaberog boligforeningerLegepladser22


5. Offentlig og privat service5.3 Kultur og fritidVisionVi vil være kendt som kommunenmed mange kultur- og fritidstilbud, ogønsker at borgere og besøgende kanfå unikke oplevelser.Mangfoldighed skal præge kommunen,med forskellige muligheder forskelligesteder i kommunen – et bredtkulturliv både for den snævre interesseog det brede og folkelige.Borgerne og mange gæster deltager iog har stort udbytte af unikke oplevelser.Fødekæden fra ildsjæle og foreningertil de mange og forskelligartedeoplevelser fungerer bedre end nogensinde– endnu fl ere fyrtårne, markantearrangementer og centre eller festivaler– og stimuleres af dygtige ogprofessionelle kunstnere, ledere ogformidlere.MålFritidslivet skal præges af gode mulighederbåde for den snævre interesse,for bredde og folkelighed, for detelitære på udvalgte områder, for foreningsaktivitetersåvel som for andenform for frivillige aktiviteter. Gennemfritidspolitikken styrkes opmærksomhedenpå, at kommunen både er enland- og en bykommune. Politiskeprioriteringer indenfor fritidspolitikkenskal derfor sikre aktiviteter både i byog på land.Kulturlivet skal præges af mod til atagere utraditionelt, blandt andet fordinye målgrupper vil efterspørge nyemuligheder. Oplevelsesøkonomiener en væsentlig del af kommunensudviklingsperspektiv.Kulturtilbud og – aktiviteter kan bidragetil at samle og integrere den nyekommune. Kulturpolitikken skal bevaredet, der fungerer godt og udvikle der,hvor der er potentiale.Retningslinjer1. Der skal skabes rammer forfritidstilbud til børn og unge ide 17 lokalområder, herunderisær bevægelsesbetonedefritidstilbud.2. Der skal sikres fællesområderog mødesteder.3. Der skal sikres fysiske rammeri byområder, der fremmertrafi ksikre, trygge ogoplevelsesrige forbindelsermellem bolig og fritidstilbud ogfritidsområder.RedegørelseKommunens kultur og fritidstilbud er ihøj grad med til at tegne kommunenog har stor betydning for, om kommunener et godt sted at leve. Faktorersom udbuddet, variationen ogden geografi ske spredning er også afbetydning for målgrupperne.Vordingborg Kommune rummer enbred vifte af kultur- og fritidstilbud.Tilbuddene fordeler sig ud over helekommunen. De 3 største byer rummernaturligt nok de mere kulturprægedetilbud, mens områderne udenfor de3 største byer har en jævn fordelingaf tilbud indenfor forenings- ogfritidsaktiviteter, særligt er sportsforeningerneaktive i landområderne. Enstor del af foreningslivet er lokaliseretomkring idrætsanlæg og boldbaner,som fi ndes i alle centerbyer undtagenBorre. Boldbaner fi ndes i enkelte af deafgrænsede landsbyer. VordingborgBy rummer, som den største by i dennye kommune, fl ere kulturtilbud endde øvrige byer.Udover de herunder nævnte tilbudog arrangementer fi ndes der i de 3handelsbyer også arrangementer somSommerdage i Præstø, Kulturnattenog Festugen i Vordingborg og Markedsdagei Stege. Disse arrangementertiltrækker mange mennesker.Stars – rytmisk spillested i Vordingborg23


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKultur/fritidstilbudPræstø By Vordingborg By Stege By Lokalcentre ØvrigeBiblioteker og fi lialer 1 1 1 • Lundby• BårseBogbus 1 1 1 1Museer• ThorvaldsensSamling• Røde LedPottemageri• Museerne.dk(VordingborgMuseum)• Museerne.dk(Møns Museum)• Museerne.dk(Køng Museerne)• Liselund Slot• GrundtvigsMindestuerMuseerne.dk(Museumsgården)Lokalarkiver 1 1 1 1 3Musikskoler 1 1 1Spillesteder, teatre,kunstudstillinger• KulturhusetBernhard• Stege Bio• Stars• Vordingborg Teater• Masnedøfortet• KulturarkadenBiografer 1 1 1Størretilbagevendendearrangementer• Kamæleonkoncert1• Wavesteaterfestival• Vilde vulkaner• Festuge• VordingborgBørneteater• Kamæleonkoncert4• VUMF (VordingborgUngdomsMusik Festival)• Verdenslitteraturpå Rødkilde• Kamæleonkoncert1• SydsjællandsKulturteater• Den gule stald• Dragefestival• Musikfestival iDamsholte• Liselund sommerarrangement• LangebækgaardOprea/ballet• Oremands-gaardKammermusikfestivalKulturhuse 2 2 2 2Forsamlingshuse 1 1 8 10Svømmehaller 1 1 1Idrætshaller 1 3 2 8 1Boldanlæg 1 1 1 10 2-3Søsports-faciliteter 1 1 1 2+ SydsjællandsVandski CenterTabel 5.3.1.KulturSpillestedet STARS er et regionaltspillested, hvor der gives musiktilbudaf en sådan kvalitet, at det henvendersig til hele Storstrømsområdet. VildeVulkaner Festival er Danmarks størstebørnerock- og legefestival, som samler6.800 børn fra det meste af Danmark.Waves festivalerne sætter i ulige årVordingborg på landkortet, hvor teatergrupperog dansekompagnier indtagerbyens rum, så borgere og besøgendefår uventede og unikke kunstoplevelser– arrangør: Cantabile 2.Gutter Island – Garagerock festival derafholdes hvert lige år på Masnedøfortet.Festivalen er den eneste genrerenegaragerock event der repræsentererden mere ”skramlende” del afrocken, og tiltrækker bands, artisterog publikum fra hele verden.Sydsjællands Kulturteater afholderamatørteater, typisk én forestilling omåret. På Møn er der et særligt kultureltmiljø som følge af, at en rækkekunsthåndværkere og kunstnere harslået sig ned på øen, for eksempelfi ndes der mange gallerier og kunsthåndværkere.Opblomstringen af etkunstnerisk miljø på Møn skal ses isammenhæng med turismen på Møn,som er med til at understøtte lokaleværksteder og gallerier, og omvendt.På Møn fi ndes, udover de størretilbagevendende arrangementer, ogsåmange caféer med levende musik,hvilket desuden kan opleves i denmeget aktive, lokale biograf i Stege.Kulturhuset Bernhard – Biograf ogKulturhus i Præstø giver et bredtudbud af arrangementer. Biograffi lmfi nder relativt hurtigt vej til Præstø,Der er teatertilbud og levende musik.Bernhard er kommunalt støttet ogstyret af en lokal bestyrelse.Også for børnene er der kulturtilbud.I Vordingborg By arrangeres jævnligtbørneteater af den lokale børneteaterforening,og på STARS holdes jævnligtde såkaldte Kamelæon-koncerter for24


5. Offentlig og privat servicebørn som siden 2006 er udbyggetmed koncerter også i Stege Biografog BioBernhard – arrangeret af Stars,Vordingborg Musikskole, VordingborgBørnebibliotek samt fagsekretariatetfor Kultur- og Fritid. Hertil kommer enrække sommerferieaktiviteter.Kort 5.3.1Kulturinstitutionerne Stars, Museerne.dk, Vordingborg Bibliotekerne, Musikskolen,Vilde Vulkaner Festival samtCantabile 2 har dannet fællesskabet”Kulturparaplyen” hvor de arbejdermed fælles markedsføring af deresaktiviteter i kommunen.Masnedøfortet har fra 1997 væretanvendt til kunstudstillinger i sommerhalvåret.Fortet ønskes, som enmeget velbevaret kystbefæstning meden unik beliggenhed, fortsat udvikletsom et tværfagligt kunstkulturnatur ogmaritimt historisk fyrtårn.Museerne.dk arbejder på at udvikleborgruinen i Vordingborg til et nyt moderneoplevelsesmuseum – DanmarksBorgcenter, hvor der hvert år påregnesat komme omkring 50-75.000 besøgendeog hvor den nyeste forskningomkring borge i Europa vil foregå.Bibliotek. Vordingborg Bibliotekernebestår af hovedbibliotek i Vordingborgsamt 3 områdebiblioteker i Stege,Præstø og Lundby. Hertil kommer enbogsamling drevet på frivillig basis iBårse samt 2 bogbusser, der betjenerden øvrige del af kommunen. På denmåde søges opretholdt en betjeningtæt på borgerne.Musikskolen. Vordingborg Musikskolehar hovedsæde i Vordingborg.Desuden drives musikskoleaktiviteteri Stege, Præstø samt på kommunensfolkeskoler.FritidslivVordingborg Kommunes forenings- ogfritidsliv præges i høj grad af de ca.170 frivillige folkeoplysende foreninger,der tilbyder en bred vifte af idræt,spejder og andre aktiviteter herunderaftenskoletilbud, der fordeler sig jævnti hele kommunen, som det fremgår påRids over kommunens fritidstilbudkortet nedenfor, hvor haller, svømmehallerog søsportsfaciliteter er vist.Også andre foreninger knytter sigtil specifi kke lokalområder. Listen afforeninger er lang og vidner om et rigtforenings- og fritidsliv i kommunen.FritidFritidslivet skal præges af gode mulighederbåde for den snævre interesse,og for bredde og folkelighed, for detelitære på udvalgte områder, for foreningsaktivitetersåvel som for andenform for frivillige aktiviteter.Gennem Kultur- og fritidspolitikkenstyrkes opmærksomheden på, atkommunen både er en land- og enbykommune. Politiske prioriteringer indenforfritidspolitikken skal derfor sikreaktiviteter både i by og på land.Bredde er en forudsætning forelite, og elite er en forudsætningfor en aktiv bredde.KulturKulturlivet skal præges af mod tilat agere utraditionelt, blandt andetfordi nye målgrupper vil efterspørgenye muligheder. Oplevelsesøkonomiener en væsentlig del af kommunensudviklingsperspektiv.Kulturtilbud og – aktiviteter kan bidragetil at samle og integrere dennye kommune.Kultur- og Fritidspolitikken blev vedtagetforåret 2008, og kort efter nedsatteKultur- og Fritidsudvalget en rækkearbejdsgrupper, som har arbejdetvidere med at kortlægge de enkelteinteresseområder, beskrive problemstillingerog foreslå handleplaner. Dissearbejdsgruppers notater og rapporterer i 2009 samlet til en handleplan somdanner grundlag for de fremtidigeprincipielle beslutninger indenfor kulturog fritid i Vordingborg Kommune.Fra 1. januar 2008 frem til udgangenaf 2011 indgår Vordingborg Kommunei et forpligtende kultursamarbejde medKulturministeriet og kommunerne Lolland,Guldborgsund, Næstved, Faxeog – på museumsområdet – Stevns.Kulturaftalens formandskab varetagesaf formanden for Kultur- og Fritidsudvalgeti Vordingborg Kommune. De6 kommunernes kultursamarbejdeudgør således Kulturregion Storstrøm.Sekretariatsfunktionen for kulturregionenvaretages af Vordingborg Kommune.25


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer5.4 Børn og ungeVisionVordingborg Kommune ønsker, atbarndommen og ungdommen skalvære en værdifuld periode i sig selv,hvor alle børn og unge får en tryg,sund og udviklende opvækst, og hvorbarnets selvværd styrkes.Alle børn skal have ens muligheder foret godt liv trods forskellige forudsætninger.Det primære ansvar for børnenesudvikling og trivsel er forældrenes, ogder skal derfor være fokus på barnets,familiens og nærmiljøets ressourcer.Den kommunale indsats skal tage udgangspunkti barnets og forældrenesegne ressourcer gennem tilbud omlokale aktiviteter, der støtter omsorg,opdragelse og lyst til at lære, for dervedat bidrage til social ansvarlighed ien demokratisk kultur.Vordingborg Kommune ønsker at udvikleen organisation, der har styrke,kræfter og viden til at løse fællesskabetsopgaver tættest muligt påborgerne.Kommunens generelle tilbud – herunderbørnepasning i dagpleje, institutionersamt skolemiljø – rummer allebørn. Al indsats er rettet mod at semuligheder i stedet for begrænsninger.MålTilbud til børn og unge skal være prægetaf et højt pædagogisk og fagligtniveau, således at børn og unge forberedesbedst muligt til livslang læringog på et godt liv.Der skal skabes sammenhæng i børnenesliv, så alle overgange, herunderovergangen fra en institution til en anden,opleves gnidningsfrit og positivt.Institutionerne skal udvikle børnenesidentitet og lære dem at omgåshinanden med respekt for forskellighed.Dette ses som udgangspunkt foropbygningen af sociale relationer, dergiver børn og unge de bedste forudsætningerfor at blive voksne ansvarsbevidsteborgere i et demokratisksamfund.Alle børn og unge skal sikres en godog stabil voksenkontakt og de skalopleve gensidig respekt og samarbejdemellem vigtige personer i deres liv,herunder forældre og medarbejdere.Børn og unge skal sikres medindfl y-delse på anliggender, der vedrørerderes egen situation.Retningslinjer1. Arbejdet med børn og ungeorganiseres i 6 lokalområder.2. Daginstitutioner og skoler skalsikres fysiske rammer, dersikrer et højt pædagogisk ogfagligt læringsmiljø.3. Behovet for udbygning påskole- og børnepasningsområdetvil blive vurderet iforbindelse med boligstrategiog boligudbygning generelt.Kort 5.4.1RedegørelseBørn- og Ungeområdet er en vigtigparameter i kommunens bestræbelserpå at blive et godt sted at leve og bo.Den service, der fi ndes på børn- ogungeområdet, har direkte betydning forhvordan familiernes hverdag fungerer.Arbejdet med børn og unge skalsikre at evt. problemer håndteres ogløses i den enkeltes nærmiljø medlokale og tværfaglige netværk. Derforer Vordingborg Kommune inddelt i 6lokalområder.Alle aktører omkring områdets børnetablerer sig i et tværfagligt team meddet formål at overveje kvalitet, omfangog udvikling af indsatserne i lokalområdet.Inddelingen i lokalområder ervist på kort.De kommunale tilbud til børn og ungehar en nogenlunde jævn fordeling udover kommunen men med enkelteområder som Østmøn og Svinø, hvorder er lidt længere til tilbuddene. Områdetomkring Vordingborg, Kastrup-Neder Vindinge, Ørslev, Nyråd ogStensved er særlig godt forsynet medkommunale tilbud. Dette skyldes atlokalcentrene ligger tæt i dette område,og at der her således er et størrebefolkningsgrundlag.Omsorg, tryghed og trivsel skal oplevesaf både børn og forældre, og derskal skabes bedre vilkår for fremme afsunde kost- og motionsvaner.Børnepolitikkens 6 lokalområder med vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, skoler, SFO.26


5. Offentlig og privat serviceFordeling af skoler og pasningstilbuder vist på kortet samt i nedenståendeskema.Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Område 6 I alt1.028 børn 1.700 børn 1.919 børn 1.475 børn 1.596 børn 2.270 børn 9.988 børn1 skole 2 skoler 4 skoler 1 skole 2 skoler 3 skoler 13 skoler• Svend Gønge • Abildhøj• Klosternakken• Langebæks• Kastrup• Iselingeskolen •Ørslev skole• 10 klasse center• Marienbergskole• Vintersbølleskole• Fanefjord skole• Stege skole• Hjertebjergskole2 børnehaver 5 børnehaver 5 børnehaver 5 børnehaver 5 børnehaver 7 børnehaver 29 børnehaver• Bøgebjerg• Æblehaven, Kø.Tabel 5.4.1.• Egely børnehave• Agernbo• Nøddebo• Bårse børnehave• ÆblehavenPræ.• Troldehaven •Bifrost• Prins Jørgensgården• Slotsparken• Mejemarken• Troldehøj• Kalvehavebørnehave• Langebækbørnehave• Solstrålen• Mern Børnehave• Vordingborgvuggestue• Vordingborgbørnehave• Skovhuset• De Fire Årstider• Parkhaven• Hjertehaven• Stege Børnehave• Gammelsøbørnehave• Lendemarkbørnehave• Lærkereden• Elverhøjen• FanehavenUdbudet og den geografi ske fordelingaf pasningstilbud samt skole- og fritidstilbudspiller en væsentlig rolle for,hvordan lokalområderne og byernefungerer og for det liv, der kan leves.Skolerne sikrer et fælles samlingspunktomkring selve skolen og dannerrammen om fritids- og foreningslivetfor børn og unge såvel som forvoksne.Udover skoler, SFO’er og institutionerspiller også foreningslivet og fritidsogkulturtilbud en væsentlig rolle forbørnelivet. Dette behandles nærmere iafsnittene Kultur & Fritid samt Landdistrikter.Der er i foreningslivet, som for eksempeli de lokale idrætsforeninger,mange borgere som gør et stort frivilligtarbejde i bestyrelser og som trænere.Uden disse lokale ildsjæle villemeget foreningsarbejde – og dermedmange af børn- og ungetilbuddene –forsvinde.Kommunen spiller også en aktiv rollefor børn og unge med musikskoler,ungdomsskoler m.m.Vurdering af udviklingenJf. befolkningsfremskrivningen vilbørnetallet være stabilt i de kommendeår. Med den relative kraftigeboligudbygning der sker i disse år,med tiltrækning af børnefamilier, vilder være behov for løbende vurderingaf udviklingen i børnetallet. Derfor erboligudbygning og skolestruktur tætforbundet og centrale parametre ikommuneplanlægningen.Vordingborg Kommune er i høj graden pendlingskommune. Når mor og farfår lange arbejdsdage, fordi der ogsåer en transporttid at tage i betragtning,er det væsentligt at der er kvalitet i detilbud, der er til børnene og de unge.Kommunen kan gøre en indsats forat sikre god kvalitet i skoler og institutioner.God kvalitet kan også væremere fl eksible åbningstider. En sådanindsats kan være betydende for såvelPR overfor kommende borgere somfor fastholdelse af nuværende borgere.En fl ok glade børn27


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer5.5 SundhedVisionI 2015 er borgerne i Vordingborg kommuneblandt de førende i Danmarkmed hensyn til sundhed og trivsel.Mål• Sunde borgere i hele livsforløbet erhjertet i Vordingborg Kommune• Sundhed er et fælles ansvar, hvorbåde individet, familien, netværk,arbejdsplads og kommunen forpligtersig til at fremme og udviklesundheden hos det enkelte menneskeog i fællesskabet• Vordingborg Kommune støtter ogudvikler sunde miljøer, gode levevanerog livskvalitet for hver enesteborger gennem forebyggelse ogsundhedsfremmeVordingborg Kommunes sundhedspolitikskal etablere forudsætninger for,at den enkelte borger kan være sundgennem hele livet.Borgernes sundhed og trivsel afhængeraf en lang række faktorer, somf.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse,sundhedsvæsenets kvalitet oggenerelle socioøkonomiske og miljømæssigeforhold i samfundet. Mangeaf disse faktorer kan kommunenpåvirke ved at fokusere på sundhedi alle kommunens tiltag, på tværs afforvaltningerne og sektorerne og i deenkelte kommunale institutioner.Vordingborg Kommunes sundhedspolitikskal inspirere borgeren til enaktiv realisering af de livsmuligheder,der fører til sundhed. Forandring moden sund livsstil kræver altid en egenindsats.Det er vigtigt at indtænke og implementerede sundhedsfremmendeaktiviteter i hverdagslivet.Kommuneplanen skal skabe fysiskerammer, der:• Sikrer plads til udfoldelsesmuligheder• Skaber tilgængelighed til kultur- ogfritidstilbud og naturoplevelserFolkesundhedspladsen.• Med udgangspunkt i sikkerhed,tryghed, kreativitet i planlægningog indretning af grønne områder,pladser og stisystemer motiverer tilmotion og bevægelseHvad er sundhedsfremme og forebyggelse?I sundhedsfremmende arbejde vendesopmærksomheden væk fra sygdomog over mod sundhed. Der fokuserespå, hvad der holder folk raske i stedetfor, hvad der gør dem syge.I forebyggelse er formålet at undgåeller fjerne sygdom. I forebyggendearbejde udøves aktiviteter, der forhindrer,at sygdomme opstår.Forebyggelse og sundhedsfremmefor borgere og patienter er et nytudfordrende og ressourcekrævendekommunalt ansvarsområde. Opgavenangår såvel borgerrettet forebyggelse,der skal forhindre, at sygdom opstår,som patientrettet forebyggelse, derskal hindre yderligere udvikling af ellerkomplikationer til sygdom.Begge indsatser har fokus på kost,rygning, alkohol og motion (KRAMfaktorerne).Herudover er VordingborgKommune forpligtet til at etablere enrække patientuddannelses- og rehabiliteringstilbudrettet mod borgere medkronisk sygdom, gennem sundhedsaftalenmed Region Sjælland.FaktaDe livsstilsrelaterede risikofaktorer, derhar betydning for sundheden, er bl.a.tobak, alkohol, overvægt, fysisk inaktivitet,lavt indtag af frugt og grønt.Undersøgelser viser, at mange borgeremener, at det er særdeles vigtigtselv at gøre noget for at bevare ellerforbedre helbredet. Det gælder for66% af mændene og 73% af kvindernei Vordingborg Kommune.Sundhed handler både om fysisk,psykisk og socialt velvære og ogsåom at have ressourcer til at leve detliv, man har lyst til.Sundhed er mere end fravær af sygdomog svækkelse.Sundhed• Grundlægges i børneårene og kanudvikles hele livet• Understøttes, når man interesserersig for hinanden og er omsorgsfuldover for andre og overfor sig selv• Blomstrer, når man er medbestemmendeover egne livsvilkår• Øges, når man oplever en meningsfuldtilværelse og kan forståog håndtere de udfordringer, manmøder28


5. Offentlig og privat serviceBorgertilbud/Aktivitet Sted for aktiviteten Kort beskrivelse af tilbuddeneSundhedspleje til:Spæd/små-børn og skolebørnDen Kommunale Tandpleje• Hjemmene• Mødregrupper• Institutioner• Skoler• Kommunale tandklinikker• Forebyggelse på alle skolerog ældrecentre• Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn.• Der tilbydes hjemmebesøg og åbent hus arrangementer.• På skolerne tilbyder sundhedsplejerskerne undersøgelserog undervisning af skolebørn.• Sundhedsplejen er opdelt i 3 distrikter: Vordingborg,Præstø/Langebæk og Møn-Bogø.Børn og unge 0-17 år samt borgere der bliver visiteret tilomsorgspleje har mulighed for vederlagsfri tandeftersyn ogtandbehandling på 6 klinikker fordelt i kommunen.TræningsenhedenTilbud til borgeremed kronisk sygdomKost-og diætvejledning.Rygestoptilbud• Træningsstationer fordelt i kommunen• Undervisnings- og træningslokalerfordelt i kommunen• Skoler• Institutioner• Foredrag i egnede lokaler• Apoteker• Egnede lokaler i nærområder• Arbejdspladser• Institutioner• SkolerHvis borgeren ønsker at gå til tandlæge hos en privatpraktiserendetandlæge, der har aftale med kommunen, skalborgeren selv betale 35% af den af kommunen godkendtebehandling. De 16-17 årige går gratis til tandlæge.Tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning til borgere,der på grund af sygdom eller ulykke oplever et nedsatfunktionsniveau.Vordingborg Kommune udbyder løbende en række tilbud tilborgere, der har kronisk sygdom.Tilbuddene dækker bl.a.:• Patientuddannelse- lær at leve med kronisk sygdom.Borgerne lærer at håndtere deres sygdom og lærer, hvordanden påvirker deres liv og følelser. Hvert kursus varer 6 ugermed 2½ times undervisning af frivillige med kronisk sygdom.Kursusstedet går på skift fra kursus til kursus (Vordingborg,Stege, Præstø)• Patientskoler til borgere med diagnoser som KOL, DM 2,kræft og hjerte/kar sygdom. Borgeren skal henvises til skolen.Hver skole varer 7 uger og består af 2 x 1½ times træning og1 times undervisning/debat.Kursusstedet går på skift fra patientskole til patientskole.Kostvejlederne kan formidle viden og give rådgivning til skolerog institutioner.Kostvejlederne tilbyder at arrangere kostforedrag omhandlende:• Sund mad til borgerne med forskellige folkesygdomme,eksempelvis for højt blodtryk/kolesterol• Sund kost til travle børnefamilier• Sund mad der kan forebygge overvægtForedragene afholdes forskellige centrale steder i kommunen.Rygestopinstruktør tilrettelægger og afholder orienteringsmøderom rygestopkurser og rygestopkurser på arbejdspladseri kommunen.Borgerne tilbydes rygestopkurser i egnede lokaler i nærområderneUddannelsesinstitutioner kontaktes og tilbydes orienteringsmøder/rygestopeventfor elever.29


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerBorgertilbud/Aktivitet Sted for aktiviteten Kort beskrivelse af tilbuddeneAlkohol og stofmisbrug• Alkoholmisbrugscenter – Sankelmarksvej,Vordingborg• Stofmisbrugscenter – Valdemarstorvet,VordingborgPå misbrugscentrene tilbydes hjælp til borgere, der har etmisbrugsproblem og som ønsker forandring. På misbrugscentreneer der stor faglig viden og mange års erfaring medmisbrugsbehandling.Der tilbydes:• Råd og vejledning• Ambulant behandling – herunder, motivation, terapeutiskesamtaler og omsorgssamtaler, evt. med psykolog• Medicinsk behandling incl. lægesamtale• Henvisning og visitation til døgnbehandling• Hjælp til pårørende• Anonymitet gælder IKKE for stofmisbrugerne• Forebyggelsestilbud til unge, deres forældre og uddannelsesinstitutionerMotions-aktiviteter • Folkesundhedspladser Der er 6 udendørs motionspladser fordelt i kommunen.Pladserne er til fri afbenyttelse for alle borgere. Pladserne haråbent døgnet rundt hele året.Åben Psykologisk rådgivningProjekt ”Kommunens planmod overvægt”Projekt”Lighed i Sundhed”• Gå-ture for ældre der ellers ikkeville komme ud og gå en tur• Turene tager udgangspunkt fraborgerens eget hjem• Naturvejleder• ”Luft Livet ture” på VordingborgKommunes eller Statens arealer• Motion i håndkøb• Tilbud til raske borgere over 18år der er motiveret for at forøgederes daglige fysiske aktivitetsniveau• Motionskampagner• Gang i Vordingborg• Store cykeldag• Store stavgangsdag• GetMoving• Andre centrale kampagnerVordingborg Sundhedscenter ogSundhedscenter StegeTirsdage kl. 17 – 19• FitKid efter skoletid til børn i 1.-3. klasse med overvægt eller lavtaktivitetsniveau• Familievægtskolen til familiermed børn og unge i alderen 12 –16 år med overvægtProjekt ”Grib chancen” tilbyder:Løsningsfokuserede samtaler,motion og kost for familier tilknyttetJobcenteret.Frivillige stiller sig til rådighed som Gå-tur venner for ældre,der ellers ikke ville være kommet ud og gå en tur. Ordningerer organiseret i frivilligt regi.Vordingborg Kommune har tilknyttet natur- og sundhedsvejleder.Naturvejlederen arrangerer løbende oplevelser i naturenfor både børn og voksne.Tilbud til borgere der mangler motivationen til at få dyrketmotion i hverdagen.Tilbuddet består af:• Motivationssamtale• Praktiske aktiviteter hvor der evt. vil være brugerbetalingDer tilrettelægges, organiseres og annonceres om periodensaktiviteterÅben psykologisk rådgivning er åben for alle borgere i VordingborgKommune. Psykologen har tavshedspligt og førerikke journalI FitKid-projektet tilbydes daglige aktiviteter efter skoletid.Sjove aktiviteter, motorikøvelser, motion med høj intensitet oggode sunde vaner er i fokus.Familievægtskolen tilbyder 4 årlige familievægtskoledage tilfamilier med børn og unge i alderen 12 – 16 år med overvægt.Med samtaler, motion, kost og sundhedsprofi l hjælpesog inspireres familien til livsstilsforandringer.Vordingborg Kommune er af Sundhedsstyrelsen blevetudvalgt som 1 af 6 kommuner på landsplan, der skal udviklemetoder til at mindske ulighed i sundhed. Vordingborg Kommunearbejder med at udvikle tilbud til familier, hvor mindst enforælder et tilmeldt Det Kommunale Jobcenter. Erfaringernefra Vordingborg Kommune vil indgå i den anbefaling, somSundhedsstyrelsen udsender i forbindelse med projektetsafslutning i 2009.Tabel 5.5.130


5. Offentlig og privat serviceHvor sunde er vi?I forhold til resten af befolkningen iDanmark halter folkesundheden genereltbagefter i Region Sjælland.Tabel 5.5.2Fagsekretariat SundhedTræning Tandpleje SundhedsplejeMisbrugSundheds-CenterSundhedstilstanden i VordingborgKommune er delvist belyst i rapportom sundhedsforhold i VordingborgKommune. Rapporten er baseret påen repræsentativ befolkningsundersøgelse,der fandt sted i Vordingborgi august-september 2007. Rapportener udarbejdet af Synovate Denmarkfor Vordingborg Kommune og SundhedsbroenFemern som del af detEU-fi nancierede projekt ”SundhedsbroenFemern – Vordingborg Kommune”.Rapporten viser en tendenstil, at Vordingborg Kommune samletset ligger på det samme niveau somRegion Sjælland indenfor fl ere af deundersøgte områder. For eksempelsvarer antallet af rygere og antalletaf borgere med overvægt til RegionSjællands niveau.Undersøgelser viser, at 69% af borgernei Vordingborg mener, at deresegen indsats er vigtig for helbredet.Sammen med tobaksrygning udgørfysisk inaktivitet store trusler modfolkesundheden.I forbindelse med afklaringen af Fagsekretariatfor Sundheds mål og visionhar vi valgt at samle alle kræfter ogressourcer i veldefi nerede indsatsområder– og har i selv samme procesnødvendigvis også måttet vælge områderfra. Vi kalder det for ”at skydemed riffel i stedet for at skyde medhaglbøsse”. Kun ved en målrettet ogfokuseret indsats på højt kvalitetsniveaukan vi dokumentere effekten afvores indsats. Og dokumentation erafgørende for forankring af aktiviteternepå længere sigt.De overordnede indsatsområder er:• At styrke de fem enheders organisering(Træning, Tandpleje,Sundhedspleje, Misbrug og Sundhedscenter)gennem værdibaseretledelse• Understøtte og koordinere funktionerfor aftaleenhederne• Forebyggelse og sundhedsfremmefor borgere og patienter.• Lighed i Sundhed• Overvægt hos børnFagsekretariat for Sundheds vision er:”Sund livsstil er en naturlig del af borgerneshverdag”.Der er sat følgende mål for at nåvisionen:• Vordingborg Kommunes sundhedstilbuder synlige, lokalt forankrede,evidensbaserede, efterspurgte ogaf højeste kvalitet• Der er ressourcer til at implementerede projekter, der er evidens forat implementere• Der er stærke og klare samarbejdsrelationermed eksterne samarbejdspartnere• Vordingborg kommune er modelkommunepå indsatsområdetbørneovervægt inden 2012Vurdering af udviklingenPå sundhedsområdet har VordingborgKommune overtaget fi re nye storeopgaver fra Storstrøms Amt:• Genoptræning efter indlæggelse• Forebyggelse og sundhedsfremme• Tandpleje for udviklingshæmmede,sindslidende og andre særligegrupper• Lægelig behandling af alkohol- ogstofmisbrugereVordingborg Kommune er nu med tilat fi nansiere udgifterne til sygehusindlæggelser,ambulante behandlinger ogsygesikringen. Dette er et incitamenttil at udbygge lokale sundhedstilbud,som kan forbedre borgernes sundhedstilstandog forhindre, at borgernebliver indlagt.Sundhed i Vordingborg Kommune harstore folkesundhedsmæssige udfordringer.Der er økonomiske incitamenterfor en forbedring af sundheden.Vordingborg Kommune står overforudfordringer, som ikke bliver mindreaf, at behovet for sundhedsydelseralene på grund af befolkningensalderssammensætning forventes atstige. Befolkningsprognosen viser, atantallet af 65+ årige vil stige med 25%i løbet af de næste 10 år.En rask cykeltur er godt for sundheden31


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer5.6 Social – ÆldreVisionVordingborg Kommune er blandt debedste til at imødekomme de nye udfordringersom fremtidens nye ældrevil efterspørge.Ældre skal opleve en værdig alderdom,hvor livskvalitet, trivsel og tryghedprioriteres højt.De kommunale servicetilbud skalrespektere, understøtte og udvikleældres muligheder og valg.Kommunens ældre har lige mulighederfor at blive behandlet forskelligt.Ved reducering i ældres fysiske, psykiskeog sociale færdigheder skal derydes kompenserende hjælp og støtte.Der skal være et tilstrækkeligt ogvarieret udbud af egnede boliger tilplejekrævende ældre.MålMed afsæt i den enkelte ældres situationog individuelle livsværdier skal derydes en sammenhængende helhedsorienteretindsats.Andre får brug for mere hjælp ogkommunens indsats skal målrettes deværdier, som ældre føler og opleversom værdige.Svage eller udsatte grupper har behovfor særlig opmærksomhed og dermedogså mere specialiserede tilbud. Detgælder eksempelvis demente borgereog ældre med anden etnisk baggrund.Det centrale i ældrepolitikken er, atborgerne skal støttes i at klare sig selvlængst muligt. Når der bliver behovfor hjælp til selvhjælp, skal der læggesvægt på tryghed og tillid, værdighed,fl eksibilitet samt høj faglighed og kompetencehos medarbejderne.Retningslinjer1. Prioritering af boligtyper forældre og placering af dissei forhold til kollektiv trafi k,indkøbsmuligheder, kultur- ogfritidstilbud og sundhedsfaciliteterm.v.2. Vurdering af behov for nyeældreboliger og variation aftyper og boformer.AggerhusRedegørelseDen kommunale service til de ældreherunder de botilbud, der er til rådighed,har stor betydning for om kommunenopleves som et godt sted atleve – hele livet – for alle aldre. Godelevevilkår for de ældre kendetegnerogså en attraktiv bosætningskommune.Andelen af ældre er stigendede kommende år, hvilket betyder nyeudfordringer på ældreområdet forVordingborg Kommune. Der er mangefritids- og aktivitetsmuligheder for deældre i Vordingborg Kommune.Der fi ndes bl.a. en række forskelligeidræts- og sportsforeninger, kunstogkulturforeninger. Endvidere er derældre, som fi nder sammen i forskelligetyper af bofællesskaber.Med afsæt i det politisk fastsatte serviceniveauskal der ydes en hjælp ogstøtte af høj kvalitet.Med udgangspunkt i sundhedsfremmendeog forebyggende foranstaltningerskal ældre støttes i at mestrederes eget liv.Vordingborg Kommunes ældrepolitiktager udgangspunkt i, at man somældre har behov for at opretholde sinidentitet og individualitet.Der er store forskelle i ældres ønsker,behov og forventninger til et godtældreliv.Ældre har alderen til fælles, men erellers lige så forskellige som resten afbefolkningen.Mange ældre kan klare sig langt op iårene, hvis de har de rigtige rammer.Plejeboliger/ældrecentre)Ældreboliger(antal centreeller lign.)Dagcenter(visiteret)AktivitetshuseTabel 5.6.1Præstø By• Fjordgården• Østerbro• FjordgårdenVordingborgBy• Rosenvang• Vintersbølle• Solvang• Solvang• Elme Alle• Brænderigården• Haminavej• Prins JørgensAlle• Rosenvang• Vintersbølle• BrænderigårdenStege• Ulvsund• Ny Ørnebjergvej/Ørnehaven• UlvsundØvrige• Aggerhus• Solhøj• Skovbo• Klintholm• Fanefjord• Søndervej• Ørslevvej/Søndervej• Gl. Vordingborgvej• Vægtervej• Skovvangen• Sildemarken• FanefjordHaven• Grønsundvej• Østerbro• Aggerhus• Skovbo• Klintholm• Fanefjord• Skovbo32


5. Offentlig og privat serviceVurdering af udviklingenSom det fremgår af befolkningsprognosen2008– 2021 for VordingborgKommune, vil andelen af ældre værestigende de kommende år. Dettekan betyde et øget plejebehov fornogle ældregrupper inden for en nærfremtid.Omvendt er sundhedstilstanden forde ældre i samfundet generelt blevetbedre, ligesom andelen af aktiveældre er stigende. Hovedparten afkommunens ældre er da også sundeog aktive.Et forventet øget plejebehov for nogleældregrupper kan modvirkes af enaktiv sundhedsfremmende indsats.En sundhedsfremmende indsatsmed tilgængelige og attraktive tilbud,således at den enkelte kan bevareden sunde og aktive livsstil uansetfunktionstab.Tilgængelighed skal ses i relation til detrafi kale forhold, samt mulighedernefor at bevæge sig sikkert i lokalområdetop til fl ere gange ugentligt.5.7 HandicapVisionVordingborg Kommune vil være kendtfor i praksis at efterleve FNs Handicapkonventionog principperne forkompensation, sektoransvar, solidaritetog ligebehandling, der giverborgere med funktionsnedsættelselige muligheder for at deltage aktivt ialle dele af samfundslivet.MålFamilieliv og integritetBorgere med funktionsnedsættelseskal, i et samspil med andre, havemulighed for at leve et godt og indholdsrigtliv med vægt på respekt ogpersonlig integritet, på lige fod medandre.Undervisning og uddannelseBorgere med funktionsnedsættelseskal have samme muligheder somalle andre for at få undervisning og uddannelseefter individuelle ønsker ogbehov.Arbejdsliv – indkomst og social sikringBorgere med funktionsnedsættelseskal have mulighed for at deltage iarbejdslivet gennem ordinær beskæftigelseeller, hvis dette ikke er muligt, enbeskæftigelseslignende aktivitet.Samfunds- og fritidslivBorgere med funktionsnedsættelsesikres mulighed for at deltage i alledele af samfundslivet.TilgængelighedSkabe tilgængelighed til det offentligerum og til offentlig information, så alleborgere har lige mulighed for at kunnefærdes og deltage i aktiviteter på ligefod med andre.RetningslinjerDer skal indtænkes tilgængelighedi den kommunale planlægning påen hel række punkter som:• i naturen• til butikker• i institutioner• kommunale administrationsbygningerog lignende offentligebygninger• ved kommunalt nybyggeri samt• ved udarbejdelse af marsterplaner,helhedsplaner• og anden overordnet strategiskog/eller fysisk planlægningAntal pladser 2009 HandicaprådetVirksomhed Antal pladser Bemærkninger til budget 2009Bo og Naboskab Præstø 18 Drives som ældre/handicapboligerRødegårdsvej 142, PræstøBo og Naboskab Møn31 Drives som ældre/handicapboligerTopasvænget 8, StegeBo og Naboskab Vordingborg 20 Drives som ældre/handicapboligerSankelmarksvej (pr. 1.5 2009)Dyssevej 10, Ørslev 5 Drives efter gl. regler (institution)Ialt 25Socialpsykiatrien VordingborgKastaniehusetFærgegårdsvej 15, Vordingborg5Drives efter gl. regler (institution)Bøgehuset5 Drives efter gl. regler (institution)Færgegårdsvej 15, VordingborgIalt 10Tabel 5.7.1. Botilbud længerevarende ophold §108.33


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer5.8 Arealer til offentlig og privatserviceMålAlle borgere i kommunen skal sikresden bedst mulige service ved at placereoffentlige institutioner i centerbyerneog skabe grundlag for og støtteop om et godt veludbygget handelsogserviceerhverv.Højt specialiserede servicefunktionerplaceres i Vordingborg for at opretholdefl est mulige tilbud i kommunenog denne del af regionen.Der skal også sikres attraktive tilbudom uddannelse til alle. Uddannelsesinstitutionerneplaceres i Vordingborgfor dels at sikre levedygtige institutionerog dels at sikre den højest muligegrad af tilgængelighed.Retningslinjer1. Offentlige institutioner oganlæg, som skal betjene helekommunen, skal så vidt muligtplaceres i Vordingborg. Vedudvælgelse af arealer bør dertages hensyn til disses tilgængelighed,især med kollektivtrafi k og cykel. Overvejelserom cykeladgang skal ogsåindgå ved nyetableringer ogforbedringer af offentlige institutioner.2. Offentlige institutioner og lignende,der ikke nødvendigviskræver placering i Vordingborg,bør placeres således, atde områder, der er dårligt stilledemed hensyn til arbejdspladser,befolkningstilvækstm.v. først og fremmest blivertilgodeset.3. Regionale, kommunale oglokale funktioner skal placeresså de understøtter bymønsteret/centerstrukturen.RedegørelseStørre offentlige institutioner er i dennesammenhæng funktioner, der har betydningfor mere end kommunen, ogsom dermed er regional eller national.Kommunalbestyrelsen forventer, atstaten vil følge sin udmeldte politikog bevare og placere statslige institutionerog dermed arbejdspladser ikommunen.SygehuseDer fi ndes et psykiatrisk sygehus ikommunen på halvøen Oringe i Vordingborg.Med vedtagelsen i 2008 afden nye psykiatriplan for Region Sjællandvil kommunalbestyrelsen arbejdefor, at det psykiatriske sengeafsnit påOringe kan bestå, og gives de nødvendigerammer for en hensigtsmæssigudvikling i overensstemmelse medden overordnede regionale udviklingsplan.SkadeklinikkerRegionen har placeret skadeklinik,jordmoder, røntgen og laboratoriumi såvel Stege som Vordingborg. Enskadeklinik er et akut beredskab bemandetmed en sygeplejerske, der påbaggrund af erfaring og uddannelseselv kan færdigbehandle patientermed mindre skader og lidelser efternærmere fastlagte rutiner.UddannelsesinstitutionerVordingborg har gymnasium og HFog videregående uddannelser herunderen afdeling af University CollegeSjælland (UCSJ) og HandelsskolenSjælland Syd.I Vordingborg og Nykøbing F. harUCSJ placeret Campus Storstrøm.Uddannelserne til lærer og pædagogsamt CFU-virksomhed er placeret iVordingborg. Uddannelserne i LeisureManagement, og til socialrådgiver ogpædagog i Nykøbing F. samt uddannelsentil sygeplejerske i tilknytning tilog i samarbejde med Campus Næstved.Det er væsentligt for VordingborgKommune, at Campusmiløet iVordingborg fastholdes og styrkes.Vordingborg har unikke forudsætningerfor at skabe et eneståendeCampusmiljø i byen og vil arbejde forgode rammebetingelser for Campusenblandt andet via et øget samarbejde.Der satses på udbygning med fl ereuddannelser til en egentlig campus påarealerne omkring UCSJ, hvor udvidelsesmulighederneer gode, samt andreungdomsuddannelsesinstitutioner.SkolerDe kommunale tilbud til børn og ungehar en nogenlunde jævn fordeling udover kommunen men med enkelte områdersom Østmøn og Svinø, hvor derer lidt længere til tilbuddene. Områdetomkring Vordingborg, Kastrup-NederVindinge, Ørslev, Nyråd og Stensved ersærlig godt forsynet med kommunaletilbud. Dette skyldes at lokalcentreneligger tæt i dette område og at der herveder et større befolkningsgrundlag.BørneinstitutionerSFO’ere og børneinstitutioner har medbaggrund i befolkningskoncentrationerneen nogenlunde geografi sk jævnfordeling i kommunenKulturinstitutionerPå kulturområdet er der i Vordingborgselvejende kulturinstitutioner medregional rækkevidde, der drives medstøtte fra stat og kommuner. Kulturinstitutionerneer placeret i Vordingborgmed repræsentationer i Stegeog Præstø. Der er tale om følgendeinstitutioner:Museerne.dk i Vordingborg med afdelingeri Stege, Præstø og Køng.Det rytmiske spillested STARS.Egnsteatret Cantabile 2.Desuden bidrager kommunen medstøtte til etablerede, årlige eller biennalestørre kulturbegivenheder:• Teaterfestivalen WAVES i Vordingborg• Sommerudstillingen på Masnedøfortetved Vordingborg• Vilde Vulkaner i Vordingborg –Danmarks største børnerock- oglegefestival• Verdenslitteratur på Møn• Dragefestival Høje Møn• Kammerkoncerter Oremansgård• Biblioteker• Musikskoler34


5. Offentlig og privat service5.9 DetailhandelMålVordingborg Kommune vil• Styrke et attraktivt og varierethandelsliv i bymidten og søger at tiltrækkestørre dagligvarebutikker ogregionale funktioner med henblik påat styrke Vordingborg bys positionsom handelscenter for hele kommunen• Styrker et attraktivt og varieret handelslivi Stege og Præstø bymidter,så det sikres, at det er attraktivt atbosætte sig i hele kommunen.• Samarbejde med erhvervsliv, handelsstandsforeningerog kulturinstitutionerom udvikling af kvaliteten afbyens fysiske, kulturelle og socialerammer, service og tilbud• Samarbejde med erhvervsliv, handelsstandsforeningerom koordineringaf eksisterende og udviklingaf nye initiativer inden for handel,kultur og events• Understøtte grundlaget for dagligvarehandeli lokalcenterbyerneLundby, Bårse, Mern, Ørslev, Nyråd,Stensved og KalvehaveRetningslinjer1. I Vordingborg, Stege og Præstø afgrænses bymidter med områder tilbutikker.2. I Madsnedsund i Vordingborg er udlagt område til butikker (detailhandelsområde).3. I lokalcentrene Lundby, Bårse, Mern, Ørslev, Nyråd, Stensved, Kalvehaveog Kastrup-Neder Vindinge udlægges områder til butikker (detailhandelsområder).4. Uden for Vordingborg, Stege og Præstø bymidter kan udlægges arealertil butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.5. Uden for områderne nævnt under retningslinje 1-3 kan placeres enkeltståendebutikker på maksimalt 1000 m² bruttoetageareal, der alenebetjener lokalområdets daglige forsyning.6. I Vordingborg, Stege og Præstø bymidter må planlægges for dagligvarebutikkerpå op til 3.500 m² bruttoetageareal og for udvalgsvarebutikkerop til 2.000 m² bruttoetageareal for hver enkelt butik.7. I lokalcentrene beskrevet i retningslinje 3 må planlægges for butikker iafgrænsede detailhandelsområder på maksimal samlet bruttoetagearealpå 3.000 m², herunder maksimalt på 1.000 m² bruttoetageareal for hverenkelt butik.8. I Vordingborg Kommune kan planlægges for en samlet ramme forbruttoetageareal udlagt til butikker på 32.000 m², fordelt på 13.000 m 2i Vordingborg bymidte, 5.000 m² i Stege bymidte, 4.000 m 2 i Præstøbymidte samt i alt 11.800 m 2 til udvalgte lokalcentre jf. nedenståendeTabel 5.9.1 samt placeres enkeltstående butikker, der alene betjenerlokalområdets daglige forsyning for øvrige lokalcentre og kommunen iøvrigt på samlet 3.000 m 2 .9. Arealer til butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan primærtudlægges nordvest for Vordingborg by i forbindelse med eksisterendeerhvervsområde samt i mindre grad i Stege og Præstø i forbindelse medeksisterende erhvervsområder og byomdannelsesområder, hvor der ergode trafi kale trafi kforbindelser.10. Der kan udlægges arealer til nye butikker for særligt pladskrævendevaregrupper for en samlet ramme på 12.000 m 2 .11. Afgrænsning af bymidter i Vordingborg, Stege og Præstø er vist på kort5.9.1, 5.9.2 og 5.9.3.12. Afgrænsning af bymidter i Vordingborg, Stege og Præstø og detailhandelsområderfor de enkelte lokalcentre samt rammebestemmelser forområderne er fastsat for de enkelte områder i kommuneplan del 2.Algade i VordingborgRedegørelseDetailhandelsplanlægningens overordnedeformål er jf. detailhandelsbestemmelseri planloven, at fremmeet varieret butiksudbud i mindre ogmellemstore byer i en bæredygtigdetailhandelsstruktur, hvor transportafstandei forbindelse med indkøb erbegrænsede og hvor arealer udlægges,hvor der er god tilgængelighedfor alle trafi k-arter, herunder især dengående, cyklende og kollektive trafi k.Kommuneplanen skal indeholdebestemmelser for detailhandelen ikommunen, herunder retningslinjer ogrammer for detailhandelsstrukturen ihenhold til kapitel 2d og 5 i planloven.Bestemmelserne for detailhandelsplanlægningener ændret i 2007 iforbindelse med en planlovsrevision,som betyder, at kommunerne skalafgrænse følgende områder til butikker:Bymidter og bydelscentre(sidstnævnte kun for byer med over40.000 indbyggere) og lokalcentresamt områder til butikker med særligtpladskrævende varegrupper. Lovenindeholder bestemmelser om maksimalebutiksstørrelser, og kommunen35


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerResultaterne af detailhandelsanalysener nærmere beskrevet i bilag til kommuneplanen,detailhandelsanalyse,der indeholder kortlægning af detailhandeleni Vordingborg Kommune(Areal og omsætning), kortlægning aføvrige servicefunktioner i kommunen(offentlig, private service, kulturtilbudmv.), herunder specielt i de tre byer,resultater af kundeinterviews, vurdeskalfastlægge rammer for udviklingenaf områderne, der fastslår hvormaksimale butiksarealer inden forde enkelte områder, og hvor stor deenkelte butikker må være. Planlovsændringener blevet fulgt op med en”Bekendtgørelse om afgrænsning afbymidter og bydelscentre”, der fastsætternærmere regler for afgrænsningaf bymidter og bydelscentre efteren statistisk metode. Den statistiskemetode bygger på en kortlægning afeksisterende butikker og byfunktioner,hvoromkring der lægges en cirkel påen diameter på 25 m omkring hverbutik eller byfunktion og igen en 100m’s grænse omkring alle butikker ogbyfonktioner, der med 25 m’s-cirklenoverlapper hinanden. Derved fåsbymidteafgrænsningen. For nærmeredetaljer henvises til detailhandelsrapport,der danner baggrund for detailhandelsplanlægningen.Detailhandelsbestemmelserne byggerpå resultaterne af en analyse af detail-handelen og detailhandelsstruktureni Vordingborg Kommune gennemførti samarbejde med analysefi rmaetICP i 2008. Detailhandelsanalysenhar udover selve analysen af butikkersbruttoetageareal, omsætningog fordeling i kommunen registrereterhverv, offentlig og privat servicesamt kulturtilbud i kommunen, og harpå den baggrund set på sammenhængenmellem detailhandelen ogøvrige byfunktioners betydning for detre købstæder Vordingborg, Stege ogPræstøs attraktioner som handels- ogoplevelsesbyer.ring af byernes attraktion som handelsbyersamt analyse og vurdering afkommunens handelsbalance i forholdtil omkringliggende regionale centre.Resultaterne af detailhandelsanalysenog detailhandelsudviklingen viser overordnet,at kommunens tre handelsbyerer af en rimelig kvalitet og med etrimeligt butiks- og vareudbud – set udfra de adspurgte kunders synspunkt.De adspurgte kunder udtrykker generelttilfredshed med byerne og dereshandelstilbud – byernes størrelsetaget i betragtning. Men byerne er allekarakteriseret ved at have et relativtlokalt kundesegment, der især handlerdagligvarer, mens udvalgsvarer i højeregrad handles uden for kommunen.Således er handelsbalancen samletfor både dagligvarehandel og udvalgsvarehandelunder 100%, hvilket er etudtryk for, at borgerne i VordingborgKommune i højere grad handler udenfor end inden for kommunen – og deter en tendens, der er blevet tydeligereLokalområdeBruttoetageareal forbutikkerLokalcenter/bymidteUdvidelsesramme til nyebutikker og omdannelseLundby 2.900 m² Lokalcenter Lundby 1.000 m²Bårse 2.100 m² Lokalcenter Bårse 500 m2Allerslev-Skibinge 800 m² -Jungshoved 400 m² -Kastrup/Neder Vindinge 200 m² Lokalcenter Kastrup/Neder Vindinge -Ørslev 2.000 m² Lokalcenter Ørslev 1.000 m²Mern 400 m² Lokalcenter Mern -Nyråd 900 m² Lokalcenter Nyråd 1.000 m²Stensved 1.500 m² Lokalcenter Stensved 1.000 m²Kalvehave 800 m² Lokalcenter Kalvehave -Bogø 600 m² Lokalcenter Bogø -Vestmøn 900 m² -Midtmøn 100 m² -Østmøn 2.800 m² -Vordingborg 44.300 m² Vordingborg bymidte 13.000 m²Stege 15.300 m² Stege bymidte 5.000 m²Præstø 12.300 m² Præstø bymidte 4.000 m²Kommunen i øvrigt2.000 m2I alt 88.300 m² 28.500 m²Særligt pladskrævendevaregrupper47.600 m² 12.000 m2Tabel 5.9.1. Bruttoetageareal eksisterende butikker opgjort 2008 og udvidelsesramme for nye butikker (ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål).Bruttoetageareal gælder dækker for lokalområder, mens udvidelsesramme gælder for detailhandelsområder i udvalgte lokalcentre i lokalområdernejf. centerstrukturen. Der fastlægges derudover en udvidelsesramme på 2.000 m² til øvrige områder i kommunen.36


5. Offentlig og privat serviceover en 10-årig periode. VordingborgKommune har tabt terræn siden 1997– især til Næstved samt københavnsområdet.Vordingborg by, der er kommunensstørste, betegnes i analysensom et ”svagt regionalt center”.Den tendens, der er set i VordingborgKommune skal holdes sammen med,at der på landsplan ses en tendensmod større og stærkere centre.En fortsat fastholdelse og styrkelse afVordingborg by som regionalt centerog Præstø og Stege som lokalehandelsbyer af en vis kapacitet nødvendiggør,at Vordingborg Kommuneskaber det tilstrækkelige grundlag forudvikling af byerne, herunder handeleni byerne. Redskaberne hertil er enklar centerstruktur/bymønster medmål og retningslinjer, der fastlæggerrollefordeling mellem byerne og sikrerudviklingsmuligheder i overensstemmelsehermed.Nedenfor er beskrevet hvilke overvejelser,der ligger til grund for mål ogretningslinjer for detailhandelen og iafsnit om byvækst og byomdannelseredegøres for baggrunden for mål ogretningslinjer for byernes udviklingsmuligheder.Tidligere regionplan 2005 – nu landsplandirektiv– indeholder retningslinjerfor detailhandelen og i tidligere Vordingborgog Langebæk Kommuneskommuneplaner er fastlagt rammer forområder til butiksformål.Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkti den overordnede visionog strategi og på baggrund af detailhandelsanalysenvalgt at nydefi nerekommunens detailhandelsstruktur ogbyernes indbyrdes rolle. Særligt skal detnævnes, at bymidteafgrænsningen forVordingborg, Stege og Præstø hovedsageligtbygger på summen af eksisterenderammer og de udvidelser denstatistiske metode giver mulighed for.enten har haft en større vækst overde senere år eller som forventes /ønskes en fremtidig vækst i den kommendeplanperiode. Derfor fastlæggesramme til nye butikker i byerne Bårse,Lundby, Stensved, Nyråd og Ørslev.Derudover er der afsat en ramme tilnye butikker til lokal forsyning i øvrigebyer og områder. Men hovedmålet er,at butikkerne primært skal placeres ide tre store centerbyer.I Vordingborg sker der en mindre udvidelseaf bymidteafgrænsningen. Denstatistiske metode giver mulighed forat udvide bymidten længere mod øst(øst for Slotstorvet). Kommunalbestyrelsenhar valgt ikke at inddrage detteområde som en del af bymidten, selvom der ligger butikker i dag, hvilketbegrundes i, at en sådan udvidelsevil skabe et uhensigtsmæssigt langthandelsstrøg, som ikke vil understøttehandelen i selve Algade, som i dagudgør den centrale del af bymidten.Kommunalbestyrelsen ønsker i stedetat skabe en større bredde på bymidtenved at fortsætte de senere årsplanlægning for udvikling af områdetnord for Algade til butiks- og centerformål.Der er gennem de senere årsket en koncentration af dagligvarebutikkeri området langs Valdemarsgade.Kort 5.9.1Det gælder butikker, der er fl yttet tilbyen, og butikker, der er fl yttet framere centrale dele af bymidten tildette område. Kommunalbestyrelsenvil understøtte denne udviklingved fortætning og byomdannelse afområdet nord for Algade omkringVoldgade/Prins Jørgens Allé/Falunvejtil centerformål, hvor der i tilknytning tilde eksisterende dagligvarebutikker ogvarehuset Kvickly med dertil hørendeP-pladser skabes plads til nye butikkermed lignende krav til P-plads. Dervedkan området udgøre udgangspunktfor handelen i byen samtidig med,at der skabes bedre visuel og fysiskkontakt til ”handels- og strøggaden,Algade. Afgrænsningen af bymidtenudvides med et mindre område ioverensstemmelse med byomdannelsesområdet.Idéen med byomdannelsesområdeter nærmere beskreveti kommuneplan bind 2 og fastlæggesved en helhedsplan for området.For at understøtte centerstrukturener det nødvendigt at skabe grundlagfor fl ere butikker i udvalgte byer, somBymidteafgrænsning og byomdanelsesområder i Vordingborg37


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerI Stege kan der jf. den statistiskemetode ske en mindre udvidelse afbymidteafgrænsningen omkring Storegadei selve Stege. Den eksisterendebymidteafgræsning omfatter imidlertidogså et større område i Lendemarkepå den anden side af broen, hvorder er også er placeret fl ere butikker.Broen udgør i sig selv en barriere for,at den statistiske metode kan omfattede eksisterende butikker og centerfunktioneri Lendemarke. I Lendemarkearbejder Vordingborg Kommunemed et byomdannelsesprojekt på dentidligere Stege sukkerfabrik – dels tilboligformål og dels til centerformålmed bl.a. fl ere butikker, hvoraf fl ereer etablerede i dag. Kommunalbestyrelsenønsker at skabe et sammenhængendecenterområder omfattendeStoregade-området og den centraledel af Lendemark samt den del afbyomdannelsesområdet, der udlæggestil centerformål. Det betyder, atselve havneområdet mellem de tobydele udlægges til centerformål medbutiks, café og torvemiljø.I Præstø er bymidteafgrænsningenuændret, idet den statistiske metodetil bymidteafgrænsning ikke givermulighed for udvidelser. Med kommuneplanenfastlægges en rammefor nye butikker inden for bymidten på4.000 m 2 . Denne ramme giver mulighedfor både ny dagligvarebutikkerog udvalgsvarebutikker. Præstø byvurderes i dag – af kunderne – somen attraktiv handelsby med tilfredsstillendebutiks- og vareudbud samtet attraktivt og velfungerende bymiljømed gode adgangs- og parkeringsforhold.Præstø er også attraktiv forbutikkerne, som – lige som kommunen– ser et udviklingspotentialefor Præstø, idet kommunen jævnligtfår henvendelser fra interesseredebutikskæder om etablering af dagligvarebutikkeri Præstø. Samtidig erder igangværende planlægning for etstørre byvækstareal til nye boligområdervest for Præstø, som vil skabeet yderligere kundegrundlag for byen.Den fysiske rummelighed vil dog indenfor kort tid blive en begrænsning fornye dagligvarebutikker, især pga. detKort 5.9.2Bymidteafgrænsning og byomdanelsesområder i StegeKort 5.9.3Bymidteafgrænsning og byomdanelsesområder i Præstønødvendige areal til parkeringspladserinden for bymidten. Derfor ønskerKommunalbestyrelsen at skabe etplanlægningsmæssigt grundlag forenkelte butikker uden for bymidten,der kan supplere de øvrige butikkeri bymidten, men som har et lokaltkundegrundlag, nemlig i den vestligedel af byen i forbindelse med et byomdannelsesområdeved Ny Esbjergvej.Den eksisterende rummelighed indenfor bymidten er dermed primært tiludvalgsvarebutikker, der ikke vil giveøgede parkeringsbehov, og somPræstø har brug for at tiltrække, for atforbedre handelsbalancen på udvalgsvareområdet.38


6. Byvækst og byomdannelse6. Byvækst og byomdannelseMålDer skal være gode og velbeliggende arealer til rådighed ved kommunenscenterbyer, så de sikres mulighed for bolig- og erhvervsudvikling. Det samledearealforbrug til byvækst må dog ikke være større end nødvendigt, og byvækstenskal ske under hensyn til de erhvervs- og beskyttelsesinteresser, der er knyttet tildet åbne land.Det er målet gennem en strategi for fortætning at skabe alternative udbygningsmulighederog attraktive bynære boliger. Ved at udpege mindre benyttede ellermindre attraktive steder i centrum, kan man skabe mulighed for intens byudvikling.Højere bebyggelsesprocent giver fl ere mennesker mulighed for at bo centraltog tæt på offentlige transportmuligheder. Strategien kan minimere behovetfor egen bil, da indkøb og institutioner er inden for gå- og cykelafstand.Ny bebyggelse bør følge en fortætningsstrategi, der tager udgangspunkt i middelalderbyerneskarakter med høj tæthed, intime rum med stræder, små pladsdannelser,snoede gadeforløb med korte kig og mange forskellige perspektiver,der skaber varierende og oplevelsesrige rum. Placeringen af ny bebyggelse skaltilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, kulturmiljøer,natur og udsigtspunkter.RetningslinjerBymønsteret fastlægges efter nedenstående retningslinjer og i henhold tilcenterstrukturen i redegørelsen.1. Udlæg af nye arealer til byvækst og byomdannelse skal understøttecenterstrukturen / bymønsteret og primært udlægges i centerbyerne(kommunecenter, bycentre og lokalcentre) i byzone eller direkte i tilknytninghertil.2. Byvæksten skal som udgangspunkt ske indefra den eksisterende by ogud.3. I Vordingborg by sker byvækst og byudvikling som udgangspunkt vedfortætning og udlæg af en række områder til byomdannelsesformålinden for byzonen, herunder område til boligformål (Sydhavnen), områdetil fritidsformål (langs Marienbergvej), område til centerformål (områdenord for Algade omkring Voldgade og Prins Jørgens Allé/Falunvej).39


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer4. I Stege sker byvækst og byudvikling ved udlæg af mindre byvækstarealøst for byen samt ved udlæg af område til byomdannelse til hhv. boligformålog centerformål på tidligere Stege Sukkerfabrik samt på havnefronteninden for byzonen.5. I Præstø sker byvækst og byudvikling ved udlæg af nyt byvækstarealtil boliger vest for Præstø på Antoniehøjen samt ved fortætning indenfor byzonen samt ved byomdannelse af område ved Ny Esbjergvej tilerhvervsformål samt ved fortætning inden for eksisterende erhvervsområder.6. Udover byvækstmuligheder i Vordingborg, Stege og Præstø kan derplanlægges for ny byvækst i lokalcentrene Lundby, Bårse og Stensved.7. Arealer til byvækst udlægges i overensstemmelse med kort 6.0.1 til6.0.9 og fremgår af kommuneplan bind 2. Arealerne er udlagt efterkriterierne i redegørelsen. Områder til byomdannelse udlægges i overensstemmelsemed kort 5.9.1, 5.9.2 og 5.9.3 (stiplede afgrænsninger)under afsnit om detailhandel og fremgår af kommuneplan bind 2.8. Udover de udlagte byvækstområder skal byvæksten hovedsageligt skeved fortætning i byernes byomdannelsesområder for bl.a. at sikre eneffektiv udnyttelse af den bestående infrastruktur.9. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone ogplanlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssigeller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.10. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der fi ndes i eksisterendeudlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye arealer inddragestil byvækst.11. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzonelokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterendebebyggelse.12. Ved nye boligområder skal lokalplanlægningen sikre tilstrækkeligearealer til parkering og grønne fælles områder samt sikre tilstrækkeligeafvandingsforhold.13. Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne land skalplanlægges på en sådan måde, at landskabelige værdier påvirkesmindst muligt.14. Byernes afgrænsning mod det åbne land skal nøje fastlægges i lokalplanlægningenfor at opnå klare grænser mellem by og åbent land, hvorbåde de særlige landskabsinteresser og hensynet til byernes funktionalitetskal iagttages.15. Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal de mindre naturområderog kulturhistoriske anlæg m.v., der er omfattet af generellebeskyttelsesbestemmelser, bevares som landskabsmæssige værdier forborgerne og som levesteder for det vilde dyre og planteliv.16. Byudvikling langs sydmotorvejen og dennes tilslutningsanlæg, hovedlandevejeog landeveje skal ske på en sådan måde, at yderligere lokal trafi kpå langs og på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås.Specielt skal den lette trafi k tilgodeses.17. Ved byvækst langs motorvejen og dennes tilslutningsanlæg, hovedlandevejeog landeveje skal der efter aftale med vejbestyrelsen fastlæggesbestemmelser om bredden af et afskærmende beplantningsbælte udmod den overordnede vej. Ved nye boligbebyggelser bør der som minimumvære et plantebælte mod motorvejen og dennes tilslutningsanlæg,hovedlandeveje og landeveje, der har en bredde, som svarer til afstandenfra vejskel til tinglyst vejbyggeliniebegrænsning på privat ejendom.RedegørelseNye byvækstarealer og byomdannelsesarealerer blevet vurderet ud fraarealernes beliggenhed og beskaffenhedi forhold til nedenstående kriterier.For at vurdere arealerne i forhold tilden 12-årige planhorisont er rummelighedeni eksisterende planer belyst.Disse oplysninger er sammenholdtmed byggeprognoser for planperiodenog med befolkningsudviklingen.BeliggenhedenFølgende kriterier er brugt ved placeringenaf byvæksten og byomdannelsen:• Hensyn til landskabelige, jordbrugsmæssige,natur- og kulturhistoriskeinteresser• Hensyn til vandindvindings- ogråstofi nteresser• Muligheden for forebyggelse afforurening og støj• Hensyn til genanvendelse og revitaliseringaf ældre byområder.• Hensyn til trafi ksikkerhed og fornuftigafvikling af trafi kken• Bedst mulige betingelser for denkollektive trafi kbetjening• En hensigtsmæssig varme-, energiogvandforsyning samt spildevandsbortskaffelsetil sikring af enbæredygtig udviklingI kystnærhedszonen gælder en særligtilbageholdenhed for byudvikling.Byudvikling i kystnærhedszonen skalsom hovedregel drejes væk fra kystenfor at sikre så lange åbne strækningerlangs kysten, som muligt. Nye byzonearealeri centerbyerne og anlæg ilandzone er lokaliseret i størst muligafstand fra kystlinien og fortrinsvis bageksisterende bebyggelse med størstmulig hensyntagen til bestemmelsernefor kystnærhedszonen.40


6. Byvækst og byomdannelseKort over nye byvækstområder og områder der tages ud i forhold til eksisterende kommuneplan.Kort 6.0.1Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNyt byvækstområde i BårseKort 6.0.2Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNyt byvækstområde i Kalvehave og område der er med i regionplan, men som ikke tages med ikommuneplanenKort 6.0.3Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNyt byvæksområde i Lundby41


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKort 6.0.4Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenOmråde der tages ud MasnedøKort 6.0.5Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNyt byvækstområde og område der tages ud i PræstøKort 6.0.6Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenOmråde der tages ud Store Damme42


6. Byvækst og byomdannelseKort 6.0.7Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNyt byvækstområde StegeKort 6.0.8Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenNye byvækstområder Stensved og område der tages ud samt område fra regionplan, der ikke tages medKort 6.0.9Nyt byvækstområdeOmråde der tages udOmråde fra Regionplan, derudelades i KommuneplanenOmråde der tages ud Ørslev43


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer6.1 Byvækst og boligudbygningRummeligheden i eksisterende, planlagtearealer til boliger i kommunenfremgår af nedenstående:Rummeligheden i de allerede udlagtearealer skønnes at være tilstrækkeligtil at dække behovet i planperioden.Placeringen af de enkelte udlagte boligområderunderstøtter imidlertid ikkei tilstrækkeligt omfang den ønskedeudvikling, der i særlig grad skal havefokus på byomdannelse, som kanrumme et større antal boliger.Kommunen vil i næste planperiodeoverveje om der fortsat er behov forden store rummelighed, der rækkerud over planperioden.Ovenstående tabel viser behovet forboliger i den 12-årige planperiode2009 – 2021. Tallene er beregnet påbaggrund af boligbyggeprogrammet.Der er regnet med hhv.10 boliger pr. haved åben/lav og 15 boliger ved tæt/lavboligbebyggelse samt 25 ved etagebebyggelse.Tallene har været vejledendefor at vurdere behovet for nyudlæg.Lundby, Bårse og Stensved spillerdog en særlig rolle i forhold til deøvrige byer, på grund af deres hensigtsmæssigebeliggenhed i forholdtil tilgængelighed til den overordnedeinfrastruktur. Derfor skal denne kommuneplansikre grundlag for yderligerebyvækst i disse byer.Byområde Rummelighed Forventet behov BemærkningerStensved 200 90 Arealudlæg skal sikre enmotorvejsnær byudviklingKalvehave 90 90Bogø 25 20Damme/Askeby 55 50Stege 240 220Hjertebjerg 65 40Præstø 270 210Bårse 150 20 Arealudlæg skal sikre enmotorvejsnær byudviklingVordingborg 260 250Kastrup 260 50Lundby 50 40 Arealudlæg skal sikrestationsnær byudviklingØrslev 260 220Nyråd 180 160I alt 2.225 1.460Tabel 6.1.1. Forventet boligbyggeri og rummelighed i nuværende arealudlæg i region- og kommuneplaner.Kilde: befolkningsprognose og boligbyggeprogram 2008-2021.Kommunen gennemskæres af motorvejsforbindelsen,som er en helt centraleuropæisk trafi kkorridor. Derfor erdet vigtigt også at skabe grundlag forudvikling i de byer, der har tæt adgangtil motorvejsnettet, herunder specieltBårse og Stensved. Nyråd ligger ogsåmed tæt tilknytning til motorvejsnetettet,men har gennem de senere år haften omfattende boligudbygning. Byenhar mere brug for sammenhæng ogintegration af de nye boligområder fremfor yderligere udbygning. Der satsesderfor ikke på yderligere vækst i Nyråd.et nyt byvækstareal på ca. 9,4 hacentralt placeret i Stege by til boligformål.Arealet fremgår af kort 6.0.7 ikommuneplanens hovedstruktur medtilhørende ramme i rammeplan (B15.20). Arealet er nyt i forhold til gældendekommuneplan (Kommuneplan2000-2012 for Møn Kommune), mener udlagt som byvækstareal i ”Regionplan2005”.Arealet er beliggende i den nordøstkant af Stege by i direkte tilknytning tileksisterende boligområder.Lundby er en by, der gennem de senereår har undergået en stor forvandlingtil at blive en by i udvikling medprivate investeringer i forskønnelse afden centrale by. Lokalbefolkningenhar vist viljen til udvikling gennem enlang række af initiativer, herunder bl.a.etableret medborgerhus. Samtidiginvesteres der på statsligt niveau påstationen og de stationsnære omgivelser.Derfor er det vigtigt, at kommunenunderstøtter grundlaget for Lundbysbys fremtidige status og potentialersom stationsby og sammen med Vordingborgby understøtter og styrkerden kollektive trafi k og derved bidragertil en bæredygtig udvikling.De fl este nye børneinstitutioneropføres integreret i de nye boligområder.Det er en af grundene til, atder udlægges arealer til boligformålmed en rimelig margin i forhold til detberegnede behov.Ved Antonihøj vest for Præstø udlæggeset ny område syd for det eksisterende,der har vist sig ikke at kunneudnyttes fuldt ud på grund af en eksisterendevirksomhed samt områdetstopografi .Særlig planlægningsmæssig begrundelsefor byvækst i StegeVordingborg Kommune har udlagtDen særlige planlægningsmæssigebegrundelse er, at Stege er enaf kommunens tre købstæder, somVordingborg Kommune satser på forat sikre fortsat udvikling i kommunenbåde befolkningsmæssigt og servicemæssigt.Stege by – og i øvrigt de toøvrige købstæder – er beliggende ikystnærhedszonen, omgivet af vandpå fl ere sider. Vordingborg Kommuneplanlægger udvikling af Stege by påto fronter. Dels ved by-omdannelseaf den gamle sukkerfabrik til blandetbolig- og centerformål, hvor boligområdeter udlagt til blandet tæt-lav ogetagebebyggelse og dels ved udlægaf et nyt boligområde med mulighed44


6. Byvækst og byomdannelsefor tæt-lav og åben-lav bebyggelsefor at skabe mulighed for varierendebebyggelsestyper. Placering af nytboligområde det pågældende steder det mest hensigtsmæssige sted iforhold til at beskytte kystlandskabetog indsynet fra vandsiden, da det nyeboligområder ligger ”på bagsiden afbyen”, bagved eksisterende bebyggelseog således ikke medfører yderligerebebyggelse på selve kyststrækningen.En alternativ udbygning af boliger iStege ville have havet på nordsiden afbyen ud mod Stege bugt.Særlig planlægningsmæssig begrundelsefor byvækst i PræstøVordingborg Kommune har udlagt etnyt byvækstareal på ca. 14,5 ha i denvestlige udkant af Præstø til boligformål.Arealet fremgår af kort 6.0.5 ikommuneplanens hovedstruktur medtilhørende ramme i rammeplan (B16.15). Arealet er nyt i forhold til gældendekommuneplan (Præstø Kommuneplan2000-2010) og udgør densydlige del af et større nyt boligområde,Antonihøjen, hvor den nordligedel blev udlagt i kommuneplantillægnr. 20 til Præstø Kommuneplan. Enmindre del, 4 ha, af rammeområdet B16.15 blev i Regionplan 2005 udlagttil byvækstareal.Den særlige planlægningsmæssigebegrundelse er, at Præstø er en afkommunens tre købstæder, udlagtsom bycenter og attraktiv bosætningsby,med en politisk målsætningom at fastholde og styrke byen. Dahele byen og nærområdet er omfattetaf kystnærhedszonen, vil en boligudbygningnødvendigvis ske i kystnærhedszonen.Byvækstarealet har medsin placering vest for byen en nærhedtil bymidten, således at der opnås enharmonisk udbygning af byen, hvorbyens centrale funktioner er i rimeligafstand til byvækstarealet. Samtidiger arealet placeret tæt ved trafi kalehovedårer, således at trafi kforsyningenaf området kan foregå uden at belasteeksisterende boligveje.Nødvendigheden af at udlægge etbyvækstareal af denne størrelse, iDispostionsplan for Antonihøjen – planen omfatter det eksisterende nordlige boligområde og det nyebyvækstområde.tilknytning til et ikke udbygget område(den nordlige del) skal ses i forholdtil de faktiske forhold på de nordligearealer. Lokalplanlægningen af detnord for liggende område, har vist,at områdets topografi gør det vanskeligtat bygge tæt på dette område.Derudover er en stor del af detnordlige område belastet af støj fra envirksomhed, hvilket gør det vanskeligtat anvende det pågældende areal tilstøjfølsom anvendelse som boliger. Ien dispositionsplan udarbejdet for detsamlede boligområde på Antonihøjen,er der derfor lagt op til en høj grad afgrønne ubebyggede områder i dennordlige del af området.Byvækstarealet er ligeledes omfattetaf 2 arealudpegninger, som specifi ktbelyses herunder:• Den østlige del af byvækstområdeter udpeget til regionalt geologiskinteresseområde, som forudsætterat der tages særlige hensyn tilgeologien. Byggeri og anlægsarbejder,tekniske anlæg, beplantningm.v. som kan sløre landskabetsdannelsesformer, skal søges udførtpå en anden lokalitet og kan kunfi nde sted, hvis der ikke kan fi ndeset alternativ.Det vurderes, at bebyggelsesplanentager hensyn til geologien/landskabet.Det højeste område påAntonihøjen friholdes fra bebyggelseog der foretages ikke større terrænreguleringeri området.• Hovedparten af området er udpegettil jordbrugs- og beskyttelsesområde.Der må generelt ikkeetableres anlæg eller foretagesindgreb, der kan forringe områdetslandskabs- og naturmæssigeværdier eller spredningsmulighederfor plante- og dyreliv. Udlæg afarealer til bolig- eller erhvervsformålsamt etablering af større rekreativeeller tekniske anlæg må genereltikke fi nde sted. Landskabs- ognaturværdier i Jordbrugs- ogbeskyttelsesområder skal sikresog forbedres gennem naturpleje,naturgenopretning, fredning og arealopkøb.Eksisterende værdier ogindsatsen for at bevare og forbedredisse skal løbende formidles gennemnaturvejledning.Det vurderes, at området med boligernord for Næstvedvej tager hensyn tilområdets naturmæssige værdier ogat der er spredningsmuligheder forplante- og dyreliv, da der etableres45


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerstørre sammenhængende beplantningsbælterved området.Vordingborg Kommune har udlagt etca. 4,0 ha stort areal til erhvervsformålsyd for Næstvedvej.Arealet beliggenhed skal ses i sammenhængmed et tidligere udlagt,men uudnyttet boligområde ved Antoniehøjen,samt et boligområde derudlægges i forbindelse med dennekommuneplan. Erhvervsområdet vilsåledes ligge bag disse boligområder.Det udlagte område er beliggende pået areal der er opstået mellem 3 veje,henholdsvis Mønvej, gl. Mønvej samtNæstvedvej. Mønvej er adgangsvejentil Præstø mod syd og fortsætter i NyEsbjergvej, hvor der er lokaliseret fl ereerhvervsvirksomheder.Det udlagte område har en naturligsammenhæng med bolig- ogerhvervsområdet mod nord og erbindeled mod landsbyerne mod syd.Området er endvidere beliggendeumiddelbart op til en rundkørsel ogomfartsvej hvor det er naturligt atlokalisere virksomheder der ønskeradgang til overordnede veje.Med det udlagte erhvervsområdeønskes det, at åbne mulighed for udflytning af eksisterende autoforhandlereog tankstationer i byens centrum.En udfl ytning af disse virksomhedervil åbne mulighed for en udbygningaf centerfunktionerne i Præstø by. Enudfl ytning af disse funktioner forudsætterimidlertid, at der kan anvisesanden attraktiv placering til dissevirksomheder.En placering nord for omfartsvejenvurderes ikke at være mulig. En placeringmod Ny Esbjergvej vil medføremiljømæssige problemer for den planlagteboligbebyggelse og en placeringi erhvervsområdet mod øst vurderesikke at være en attraktiv placering.Særlig planlægningsmæssig begrundelsefor byvækst i KalvehaveVordingborg Kommune har udlagt etnyt byvækstareal på ca. 6,3 ha til boligformålcentralt i Kalvehave. Arealetfremgår af kort 6.0.2 i kommuneplanenshovedstruktur med tilhørenderamme i rammeplan (B 10.18). Arealeter nyt i forhold til gældende kommuneplan(Kommuneplan 2000-2012for Langebæk Kommune), fremgåraf regionplan 2005. Området blevoprindeligt udlagt som byvækstareali ”Tillæg nr. 11 til Regionplan 2001-2013” og efterfølgende inddraget – ogudvidet med ca. 9,5 ha - i regionplan2005 som ”nyt areal til byformål”. Detsamlede areal, der i regionplan 2005dermed er udlagt som ”nyt areal tilbyformål” i Kalvehave er dermed på15,9 ha.Den nordligste del af arealet, som kommed i regionplan 2005, har VordingborgKommune valgt at udelade ikommuneplanen, hvorved kun ca. 7ha (den sydlige del) medtages i kommuneplanensom byvækstareal.Området er beliggende centralt iKalvehave by, omgrænset af bebyggelsepå tre sider: Syd og vest for afeksisterende byzone og bebyggelseog øst for af et sommerhusområde.Området støder på nordsiden op tilområder, der er udpeget som jordbrugs-og beskyttelsesområder. Områdetkan således ikke ses fra kysten,hvorfor kystlandskabet ikke forventespåvirket i negativ retning af byudviklingdet pågældende sted.Den særlige planlægningsmæssigebegrundelse er, at Kalvehave er udlagtsom lokalcenter i kommuneplanenscenterstruktur og er dermed en delaf de byer, hvor der ønskes udvikling.Kalvehave by er en attraktivt beliggendehavneby omgivet af kystlandskabpå 2 sider. Sammen medafstanden til København og nærhedentil overordnede veje gør det Kalvehavetil et eftertragtet bosætningsområde.Kalvehave indgår derfor i VordingborgKommunes samlede strategi forudviklingen af kommunen. Samtidig erdet nye byvækstareal placeret så dethar mindst mulig påvirkning af kystlandskabet,idet arealet ligger omgivetaf det eksisterende byområde samtsommerhusområde vest for. Endvidereer der nord for området reserveretet areal til fremtidig campingplads.Boligudbygning på det pågældendested vil derudover medføre en hensigtsmæssigafrunding af og skabesammenhæng i byen.Der er ikke fl ere ledige byggegrunde iområdet, så udvikling af byen forudsætter,at nye arealer tages i brug.Denne placering bag, men i direkte tilknytningtil eksisterende bolig-bebyggelse,er den mest hensigtsmæssigeplacering, der giver den bedst muligebeskyttelse af kystlandskabet.Med det udlagte erhvervsareal udtageset eksisterende og uudnytteterhvervsområde på 4,5 ha syd forJungshovedvej.46


6. Byvækst og byomdannelse6.2 ByomdannelseErhvervsstrukturen er under ændring.Dele af virksomhedernes produktioner eller bliver fl yttet og/eller bliver meremekaniseret.Strukturændringerne sætter sig spori byudviklingen. Nogle virksomhederfl ytter til nye erhvervsområder medbedre plads, mens andre nedlægges.I fl ere ældre erhvervs- og havneområderer der således nye mulighederfor byudvikling. Det drejer sig i detvæsentlige om områder i de tre storebyer. Herunder særligt områderne omkringStege Sukkerfabrik og erhvervsområderneomkring Prins Jørgens Alleog Ny Esbjergvej i hhv. Vordingborgog Præstø og i bydelen Masnedsundsamt i dele af byernes havneområder.Nogle områder er under omdannelse,mens andre vil kunne blive omdannetinden for planperioden.En voksende andel af virksomhedernemedfører ikke de miljømæssigeproblemer, som tidligere var baggrundenfor byernes opdeling i boligkvartererog erhvervsområder. Det givermuligheder for, at de erhvervs- oghavneområder, som er under omdannelse,kan anvendes til en blanding afboliger, rekreative og kulturelle anlægsamt ikke miljøbelastende erhverv.Genanvendelsen og nogle stederfortætning af de ældre byområder vilvære med til at spare på udlægget afnye byarealer. Det kan begrænse stigningeni byernes samlede transportarbejdeog fremme mulighederne forkollektiv, gående og cyklende transportsamt give en bedre udnyttelse afden bestående infrastruktur.Det væsentligste i en sådan byudviklingstrategier imidlertid, at der skeren revitalisering af bydele, som ellersgradvis ville gå i forfald og medvirke tilat give byerne et dårligt image.Rummeligheden i byomdannelsesområdernekan vanskeligt opgøres, dader ofte vil være tale om en blandetanvendelse til boliger og erhverv, ogfordi dette vil bero på en detaljeretplanlægning i de enkelte områder.47


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer7. Landsbyerne og det åbne land7.1 Landsbyer og det åbne landMålVordingborg Kommune ønsker levende byer og liv på landet, og ser byerne somomdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. I landsbyerne og det åbne landskal eksisterende kulturmiljøer og landskabelige værdier bevares og sikres somet væsentligt potentiale for udviklingen i landdistrikterne. Landzoneadministrationenskal sikre, at der er en klar afgrænsning mellem land og by og hindre uplanlagtbebyggelse i det åbne land samt sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor deri kommuneplan og lokalplan åbnes op for det.Vordingborg Kommune vil søge at fremme alternative erhvervs- og jordbrugsformersåsom mikrovirksomheder og virksomhedsnetværk samt økologisk landbrug,gårdbutikker og landboturisme, så der skabes en lokal produktion, hvorforarbejdning og afsætning hænger sammen og transporten bliver så kort sommuligt.Retningslinjer1. I kommunens afgrænsede landsbyer, som fremgår af rammerne (bind 2),er der med 2 kategorier af rammebestemmelser, taget stilling til landsbyensudviklingsmulighed, herunder mulighed for at opføre et mindre antalboliger.2. Lokalplaner for landsbyer skal tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresseri landsbyen, til det omgivende landskab og til mulighederne forrekreativ udfoldelse.3. Landzonetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold,hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger ogbevaringsværdier sammenfattes i forhold til en overordnet politik for detåbne land og udvikling i landdistrikter. For at sikre en ensartet administrationaf ejendomme i landzone, skal afgørelser træffes med baggrundi Vordingborg Kommunes ”LANDZONEPRAKSIS”.4. Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri eller ændret anvendelseaf bygninger eller arealer i landzone, hvis det ansøgte vurderes atvære i strid med kommuneplanens retningslinier.5. Anlæg, bebyggelse, belysning, beplantning eller tilgroning må ikkeforringe kvaliteten af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber ogværdifulde landskabselementer.48


7. Landsbyerne og åbne land6.7.8.9.Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivningskal der tages hensyn til de lokale interesser, der knytter sig til områdeudpegningen”hotspots” i de enkelte lokalområder jf. bind 2.Det åbne land skal friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigtbyggeri og anlæg, herunder byggeri og anlæg til landbrug, fi skeri,råstofudvinding, skovbrug og gartneri.Byggeri og anlæg skal tilpasses landskabet – i forhold til placering iterrænet, bygningshøjde, bygningsmateriale, belysning og arkitektoniskudtryk – for at undgå langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.Der henvises til afsnit om Jordbrugs- og beskyttelsesinteresserog Naturnetværket.I landsbyer kan tillades begrænset boligbyggeri ved hul-udfyldning og/eller hensigtsmæssig afrunding af en by, og kun hvis det passer sammenmed planmæssige hensyn, natur- og kulturhistoriske interessersamt nabohensyn.RedegørelseVordingborg Kommune har valgt atdefi nere landdistrikter som de områder,der ligger udenfor kommune-,by- og lokalcentre. Dermed omfatterlanddistrikterne kommunens 64 landsbyerog det åbne land, forstået somdet areal der ligger udenfor såvel byersom landsbyer. Landdistrikterne omfatterarealmæssigt langt hovedpartenaf Vordingborg Kommune, og omkring1/3 af kommunens befolkning bor ilanddistrikterne.Det er et landspolitisk ønske atbremse den generelle affolkning aflanddistrikterne, og fl ere og fl ere borgerehar da også fået øjnene op forlanddistrikternes bosætningspotentialemed nærhed til naturen, god plads,aktivt foreningsliv og mere overskueligemiljøer. Bosætning medfører øgetaktivitet og forventelig større behovfor byggeri i form af garager m.v. hertilkommer en efterspørgsel på såvelfritidsanlæg som naturarealer.Udviklingen inden for bolig- og erhvervsbyggerimedfører behov fortekniske anlæg som veje, masteanlæg,vindmøller og lignende. Udviklingen ilandbrugserhvervet mod færre og størreproduktionsenheder, der skal efterlevetidens miljøkrav, resulterer i stor efterspørgselpå landbrugsjord. Mere spredtbebyggelse i det åbne land vil ydermerekunne virke begrænsende for husdyrbrug,da der gælder afstandskravtil beboelse. Dertil kommer en rækkeinternationale krav om vand- og naturbeskyttelse,som Danmark er forpligtetaf. Det åbne land står således overforkamp om arealerne og en udvikling,som hastigt forandrer landskabet.Samtidig opleves der i dele af kommunen,at der langt fra er efterspørgselpå selve bygningerne. Befolkningsprognosenpeger på et befolkningsfaldpå ca. 500 mennesker på Møn iperioden frem til 2021. Resultatet afdenne befolkningsudvikling sammenholdtmed landbrugets strukturudviklinggør, at der kan ses frem til et øgetantal overfl ødiggjorte landbrugs- ogbeboelsesbygninger.Planloven skal sikre, at udviklingen idet åbne land sker ud fra en planmæssigog samfundsøkonomisk helhedsvurdering,hvor værdifulde bebyggelser,bymiljøer og landskaber skabes ogbevares, hvor de åbne kyster fortsatudgør en væsentlig natur- og landskabsressource,hvor forurening af luft,vand og jord forebygges, støjgenerundgås og hvor offentligheden i videstStavrebymuligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.Naturbeskyttelseslovenrummer desuden en række beskyttelsesbestemmelser,som er af afgørendebetydning for det åbne land.Retningslinierne, i dette og fl ere afkommuneplanens afsnit, omhandlerudviklingen i det åbne land og forsøgerat balancere de mange og ofte modsatrettedeinteresser. Der fi ndes endvidereen række landskabsfredninger,der skal respekteres i planlægningen.En egentlig landskabsanalyse, derdækker hele kommunen, skal man helttilbage til 1976 for at fi nde. Dengangblev der blev udarbejdet en samletlandskabsanalyse for Storstrøms Amt.Miljøministeriet anbefaler i dag, at derudarbejdes en såkaldt landskabskarakterkortlægning.Ved landskabskarakterforstås det særlige samspilmellem et områdes naturgrundlag, denkulturhistorisk betingede arealanvendelseog de særlige rumlige og visuelleforhold, der kendetegner et område.Vordingborg Kommune rummer landskabeligekvaliteter, som vil kunne sikresyderligere ved en egentlig udpegningpå baggrund af en kortlægning.Der er i forbindelse med forarbejde tilen eventuel Nationalpark Møn lavetlandskabskarakterkortlægning i dennedel af kommunen i 2006. I områdetomkring Præstø Fjord arbejdes medlandskabskarakterkortlægning for atafprøve denne metode i et konkretområde. Vordingborg kommune harherudover som del af denne kommuneplangennemført en del analyseaf landskaberne i de 17 lokalområder,der er bilag til denne kommuneplan.49


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerAnvendelsen af boliger i det åbnelandDer ligger en udfordring i at imødegåførnævnte problematik om tommebeboelsesbygninger i det åbne land.Det er en uheldig situation hvis huseneblot står tomme året rundt og forfalder.Kommunen får mange forespørgslermed ønsker om at udnyttehelårshuse til weekend- og feriebrug.Visse huse udenfor landsbyafgrænsningerne,som efter VordingborgKommunes vurdering er utidssvarende,kan efter en konkret plan- ogbygningsmæssig vurdering givesfritidshusstatus. I det åbne landudenfor landsbyafgrænsningerne vilkommunen, under hensyntagen tilboligreguleringsloven, give tilladelse tilweekendbrug af boliger. Herved givesen mulighed for at bevare og stadighave et vist liv i gamle huse.Selvom en ejendom bliver godkendttil weekendbrug eller ændrer statustil fritidshus, vil den ikke få samme rekreativestatus som et sommerhus i etsommerhusområde, hvor der gældersærlige regler om støj- og lugtgener.JordbrugsparcellerMed denne kommuneplan udgårmuligheden for at udlægge areal tilnye jordbrugsparceller, som er mindrehobbylandbrug, der tidligere har væretmulighed for at etablere i tilknytningtil visse landsbyer. Allerede lokalplanlagtemuligheder for jordbrugsparcellerfastholdes. Det vurderes at landbrugetsstrukturudvikling mod fl ere ogfl ere overfl ødiggjorte landbrugsbygninger,samt andre tomme bygningeri det åbne land, giver tilstrækkeligemuligheder for at etablere hobbylandbrug.Etablering af fl ere nye ejendommeog bygninger til denne anvendelse,vil blot reducere efterspørgslen påeksisterende ejendomme, og såledesmedvirke til en uønsket udvikling.Grænsen mellem byerne og detåbne landGrænser mellem byerne og det åbneland er af betydning for oplevelsen aflandskabet. Nogle steder vil det værehensigtsmæssigt at afskærme nyebyvækstarealer mod det åbne landmed beplantning, mens det andresteder kan være hensigtsmæssigtat lade byrandens bygninger udgøregrænsen mellem by og land. Se ogsåretningslinje 14 i afsnittet ”Byvækst ogbyomdannelse”.Langt hovedparten af kommunenslandsbyer har hidtil været afgrænsedei kommuneplanerne, hvor afgrænsningenangav hvor henholdsvis kommunalbestyrelsenog amtet var landzonemyndighed.Landsbyafgrænsningerne er videreførti denne kommuneplan, og skalnu opfattes som en grænse mellemlandsbyen og det åbne land. Inden forlandsbyafgrænsningen kan der givestilladelse til begrænset boligbyggeri,ved en såkaldt huludfyldning, hvis detpasser sammen med planlægningsmæssigehensyn, natur- og kulturhistoriskeinteresser samt nabohensyn.I rammebestemmelserne i bind 2 erangivet hvad der kan forventes tilladelsetil indenfor de enkelte landsbyafgrænsninger.Der gives somudgangspunkt ikke tilladelser ligeuden for landsbyafgrænsningen, fordidet vil udviske den ønskede – og heri planen udmeldte – grænse mellemlandsby og landskab.LandzonesagerArealanvendelsen i landzone administreresaf kommunalbestyrelsen påbaggrund af planlovens bestemmelser,tilhørende vejledning, kommuneplanen,Naturklagenævnets afgørelsersamt Vordingborg Kommunes ”LAND-ZONEPRAKSIS”.Hovedreglen for landzoneadministrationer, at der i landzone ikke måudstykkes, bebygges eller foretagesændring i anvendelsen af bygningereller arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.På den baggrundhar kommunalbestyrelsen ved defl este ændringer i det åbne land,mulighed for at påvirke udviklingen.Visse ændringer i landzone, blandtandet byggeri, der er nødvendigt forlandbrugsdriften, er undtaget kravetom landzonetilladelse. Undtagelser frakravet om landzonetilladelse fremgåraf planlovens §36.Administrationen af landzonebestemmelserneskal ske ud fra planlovensoverordnede formål som nævnttidligere. Ved den enkelte ansøgningByggeri i det åbne land50


7. Landsbyerne og åbne landom landzonetilladelse skal kommunalbestyrelsenforetage en vurderingog afvejning af en række forskelligehensyn. Det kan være:• Planlægningsmæssige hensyn• Hensyn til jordbrugserhvervet• Landskabelige hensyn• Naturbeskyttelsesmæssige hensyn• Rekreative hensyn• Miljøbeskyttelsesmæssige hensyn• Hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne• Trafi kale hensyn• Hensyn til udbuddet af servicefunktioner• Kulturhistoriske hensyn• Sociale eller menneskelige hensynMed en aktiv landzonepolitik kan detbygningsmæssige potentiale af eksisterendeoverfl ødige driftsbygningerudnyttes ved etablering af en ekstrabolig, ferielejligheder, indretning af erhverv,gårdbutikker, åbne arbejdendeværksteder, bo- og arbejdsfælleskaberm.m. Tiltag der er med til at skabeudvikling i landområderne.Det betyder:• At der i det åbne land kun opføresbygninger og etableres nye boliger,der har relation til landbruget.• At eksisterende nedslidte boliger ilandzone kan erstattes af nye tidssvarendeboliger dog under hensyntagentil kulturmiljø, bevaringsinteresserm.v• At der i landsbyer kun opføres nyeboliger, når det på baggrund afen konkret vurdering vurderes, atvære en naturlig huludfyldning i enhusrække• At nye større udstykninger sker ibyzone, lokalcentre eller byer, hvormuligheden for en rationel infrastrukturer til stede• At det i forbindelse med opførelseaf nye bygninger sikres, at bygningenopføres i harmoni med ogrespekt for eksisterende kulturmiljøog landskabelige værdierFakta• Planlovens bestemmelser§§ 35, 36, 37, 38• Naturbeskyttelsesloven• Vejledning om landzoneadministration,Landsplanafdelingen,Miljøministeriet 2002• Vordingborg Kommunes”LANDZONEPRAKSIS”7.2 KystnærhedszonenMålKysternes benyttelse og beskyttelsesikres gennem en helhedsorienteretplanlægning af de enkelte kystområder.Kommunens kystområder skalsøges friholdt for bebyggelse oganlæg, der ikke er afhængig af enkystnær placering.Bevaringsværdige kulturmiljøer ikystnærhedszonen skal søges bevaretgennem en helhedsorienteret og bæredygtigplanlægning, der kan medvirketil at sikre tilgængeligheden oggrundlaget for bevaring af det enkeltekulturmiljø.Kyststrækning ved SvinøRetningslinier1. I kystnærhedszonen, der er vist på kort 7.2.1 og på hovedstrukturkortet,kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealeri landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionelbegrundelse for kystnær lokalisering.2. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der fi ndes i eksisterendeudlagte arealer til byvækst udnyttes, før nye arealer inddragestil byvækst.3. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzonelokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterendebebyggelse.RedegørelseI det følgende opridses strategier forplanlægningen af kysterne i Vordingborgkommune. Strategier for benyttelseog beskyttelse er konkretiseret for 4delområder af kysten, der er afgrænsetefter kystens overfl adekarakter.Strategierne skal ses i sammenhængmed de mere specifi kke retningslinjeri afsnittene om ferie- og fritidsanlæg,friluftsliv, kulturmiljøer, tekniske anlæg,arealudlæg til byudviklingsformål samtnatur og vandmiljø.Arealanvendelsen og beskyttelseshensynfremgår af hovedstrukturkortet.Arealudlæg på land:• Nye anlæg/arealer skal lokaliseres itilknytning til eksisterende by- ellerferieområder• Ved nye arealudlæg skal der tagesafgørende hensyn til natur- og miljøinteresserneog til offentlighedensmulighed for adgang til kysterne.Forholdene skal så vidt muligtforbedres• Der udlægges generelt ikke arealertil mere end 12 års byudvikling.Men af hensyn til udviklingen i deerhvervssvage dele af kommunenbibeholdes en valgmulighed i udlægaf arealer til turistformål51


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerTuristudvikling og friluftsliv:• Muligheder for nye turistanlægopretholdes ved de naturmæssigtmest robuste kyststrækninger• Ved de naturmæssigt mere følsommekyster foretages kun udvidelseri forbindelse med eksisterendebebyggelse/havne og under hensyntil de kulturmæssige kvaliteter i deeksisterende miljøer• Der fremmes turistprojekter, somkan forbedre udnyttelsen af deeksisterende anlæg, herunderforlænge sæsonen samt give ægteoplevelser af natur, miljø og kultur• Offentlighedens adgang søgesforbedret gennem cykel- og vandrerutersamt gangstier, fugle- ogudsigtstårne m.v. samt formidlingaf naturområderne og de maritimeområder. Dermed gives der størreoplevelsesmuligheder samtidigmed, at færdslen ledes uden for defølsomme områderNaturen:• Naturen ved kysten og vandmiljøetsøges forbedret gennem aktiv plejeog projekter omkring genopretningaf tidligere vådområder. Det er måletat forbedre naturens mangfoldighedog forøge oplevelsesværdien• Indsatsen foregår især indenforNATURA 2000 områderne• Der fastholdes større uforstyrredenaturområder, hvor der ikkefremover må etableres forstyrrendeanlæg• Der søges angivet områder, hvorden naturlige kystudvikling kanholdes upåvirket af menneskeligindgribenLiv i landområderne:Turisme bidrager også til liv i kystområderne.Der søges fremmet miljørigtigevirksomheder og virksomhedermed et oplevelsesmæssigt aspekt,herunder produktion af lokale kvalitetsfødevarer,for at gavne miljøet ogbidrage til større turistmæssig attraktion.Benyttelse/beskyttelse af de enkeltekystområderPå kort 7.2.1 ses en områdeopdelingaf kysterne i Vordingborg Kommune.Opdelingen er først og fremmestforetaget på baggrund af landskabetsoverfl adekarakter og kystlinjen, somden er blevet formet af havets påvirkninger.Geologiske, biologiske og kulturgeografiske forhold ligger i nogen gradbag opdelingen.Områderne på kort 7.2.1 er:1. Sydsjællands vestkyst2. Storstrømmen, Grønsund,Bøgestrømmen3. Kysten øst om Møn4. Præstø FjordKysterne opdeles ud fra disse kriterieri følgende typer:Fjordkyst: Præstø Fjord.Kysttypen er skabt af istidslandskabetsoversvømmede tunnel- ogsmeltevandsdale. Havets påvirkningerhar generelt været begrænset. Det betyder,at der i dag er bevaret et megetsammensat kystlandskab.Israndskysten: Kysten øst om Møn.Det er en kysttype, der er karakteriseretaf store bakkepartier, der liggerhelt ud til kystlinjen. Der ligger de i dagsom fremskudte forbjerge. Imellemdem er der opstået lange sammenhængendekystlinjer med badestrandeaf høj kvalitet.Øhavet: Sydsjællands Vestkyst,Storstrømmen, Grønsund og Bøgestrømmen.Øhavet er et eneståendedansk kystlandskab som er prægetaf et stort antal bugte, vige og øer.Kysten omkring øhavet er tidligt blevetpræget af landbrug, skovbrug, fi skeriog småbyer, der er vokset op omkringde mange naturhavne.Bjergene: Få steder på de danskekyster giver bakker og højdedrag etdramatisk og anderledes kystlandskab.Østmøn er eksempel herpå.Ore strand52


7. Landsbyerne og åbne landStrategier for benyttelse/beskyttelseaf de enkelte kyststrækninger1. Sydsjællands vestkyst• Mulighed for mindre afrundingeromkring nogle af byerne. Derudoverudlægges ikke arealer ikystområderne• Udviklingsperspektiver for grønneøer• Udbygning inden for nærmerefastsatte rammer til lystbåde/ nyelystbådehavne i området Vordingborg/ Masnedø/Orehoved• Forbedringer/mindre udvidelser afeksisterende turistanlæg og fremmeaf netværkssamarbejder• Mindre anlæg for det almene ferieogfriluftsliv• Fremme af cykel- og vandremulighederog Blå turisme• Hensynet til nærrekreative arealerskal tilgodeses• Pleje af naturen og genopretning afvådområder2. Storstrømmen, Grønsund og Bøgestrømmen• Mindre afrundinger af byområderne• Muligheder for supplering med nyecampingpladser i områder, der idag er uden tilbud. Kystområdetfriholdes for nye større anlæg. Derer alene mulighed for mindre anlægtil det almene frilufts og ferieliv• Projekt for brakvandsfi skeri i StegeNor3. Kysten rundt om Møn• Mulighed for supplering medcampingpladser ved eksisterendeferieområder• Mindre udbygninger landværts afsommerhusområderne Ulvshale,Oddermosen og Hårbølle• Mulighed for nyt feriecenter indpassetunder hensyn til natur- oglandskabsinteresser i Hjelm Bugtområdet• Mulighed for fritids- og friluftsområdemed ferielejligheder ved HårbølleStrand• Afklaring af de fremtidige forhold forfritidsbebyggelse uden for sommerhusområder• De øvrige kystområder friholdesfor nye større anlæg. Der er alenemulighed for mindre anlæg til detalmene ferie og fritidsliv. Øen erinde i udvikling af naturbaseredeturistaktiviteter• Udviklingen skal støttes, men skalselvfølgelig afvejes i forhold til naturinteresserne• Fremme af cykel- og vandremuligheder• Indsats for naturen og formidlingenheraf• Mulighed for naturgenopretning aftidligere vådområder4. Præstø Fjord• Muligheder for forbedringer/mindreudvidelser af havnen i Præstø medrespekt af områdets kulturmiljøværdier.Byudvikling i øvrigt landværtsden nuværende bebyggelse• Den øvrige kyst friholdes for størrenye anlæg. Mindre anlæg og aktiviteterfor ferie og fritidslivet skalreguleres i forhold til beskyttelsesinteresserne• Eksempelprojekt for miljøvenlig driftog naturgenoprettelse gennemført iTubæk å området• Helhedsindsats for afvejet udviklingaf natur- og kulturturismeGennem planlægningen skal det sikres,at de kystlandskabelige helhederbevares. By- og turistudvikling oganlæg skal afgrænses mod kysten ogdet åbne land. De arealer, der alleredeer taget hul på i kystområderne, skalforvandles eller genbruges, og dennødvendige udvikling skal drejes ind ilandet.I 1995 blev der udarbejdet udviklingsperspektivfor Det Syddanske Øhav.Udviklingsperspektivet indeholder enstrategi for en bæredygtig udviklingaf kystområderne samt handlingsplanerfor at realisere strategien. Tilhandlingsplanerne er knyttet aktuelleprojekter, hvoraf fl ere er realiseret.I forbindelse med projektet er der laveten rapportserie, hvor der foreslås, atudviklingen i kystområderne følgesmed indikatorer indenfor følgendeområder:Arealanvendelse:• Inddragelse af arealer til by- ogturistudvikling, genbrug af arealerved byomdannelse• Miljøtilstand i kystvande• Udvikling i den biologiske diversitet.• Omfanget af naturområder beskyttetved lov• Udvikling i tilgængeligheden afkystområderne, herunder cykel- ogvandreruter• Omfang af rekreative kystområderne,der kan nås i cykel- ellergåafstand fra byerne• Antal turister og antal overnatningerKysterne i kommunen kan groft opdelesi to kategorier.I de lavvandede, beskyttede områderdanner kyst, øer og hav visuelle landskabsrumog særlige naturmulighederi samspillet mellem land og hav.Det er et fugleeldorado, hvor ålegræssetpå havbunden og strandengenepå kystlandet giver læ og gode fødemuligheder.Havvandet går fl ere stederover i brakvand, der giver livsvilkår forspecielle fi skearter.Ud mod Østersøen giver sandafl ejringerfi ne badestrande.Ved Møns Klint stikker kalk- og kridtundergrundenfrem. Den rejser sigud mod havet, der med sine kræfternedbryder og til stadighed blotterklinterne.Sårbarheden af kystområderne varierermeget. Den største sårbarhed fi n-des i de lukkede og beskyttede kystogfarvandsområder, hvor fuglene kanfi nde fred til at yngle, til at raste undertrækket og til at overvintre.I Vordingborg kommune fi ndesnaturtyper, kyst- og havområder afinternational betydning. Det er delavvandede beskyttede havområdermed lavt saltindhold og de tilknyttedestrandengsområder ved kysterne. Naturtypengiver muligheder for rastendeog ynglende fugle samt meget storevinterkolonier af fugle.53


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerEn stor del af kommunens kyster erudpeget som NATURA 2000 områder(Ramsar områder, EF fuglebeskyttelsesområderog habitatområder).Kort 7.2.1Kommunen har landets længste kyststrækningpå 385 km. Samtidig medat Vordingborg kommune har landetslængste kyststrækninger, har kommunenogså den største andel af uberørtkyst. Forklaringen på den lille anvendelseaf kysterne til by- og turistmæssigeformål ligger historisk i byernesrelative sparsomme vækst, afstandentil hovedstadsområdet i forhold tiludbygningen med sommerhusområderog de relativt besværlige og dyretransportforhold fra Tyskland til strandområderne(transport med færge)I de sidste par årtier er kysten imidlertidnogle steder blevet præget af storeanlæg. Medvirkende hertil har væretopførsel af feriehoteller (herundervandlande) i tidligere udlagte sommerhusområder,udbygning af motorvejsnettetover Farø samt ikke mindstopsætning af vindmøller som enkeltståendevindmøller, vindmølleklyngerog store vindmølleparker.1.4.PræstøVordingborgKystområderKystnærhedszonenOmrådeopdeling af de enkelte kyster1.Kyster med primære opholdsarealerNummeropdeling af de enkelte kyster2.Stege3.Næsten hele Møn er omfattet af Kystnærhedszonen54


8. Erhverv8. ErhvervVisionVordingborg Kommune vil være det gode alternativ til hovedstaden ved attilbyde optimale betingelser for iværksætteri, innovation, turisme, bosætning ogudvikling af regionale kompetence- og styrkepositioner. Vi vil være kendt somen spændende erhvervs- og bosætningskommune med hovedvægten lagt påen veludviklet oplevelsesøkonomi med muligheden for at leve et aktivt liv tæt pånaturen og hovedstaden.MålVordingborg Kommune vil være kendt som et dynamisk og innovativt erhvervsogturistområde med fokus på at fremme og udvikle virksomhedernes omstillingsevnegennem satsning på uddannelse, innovation og kreativitet.Globalisering og innovationVordingborg Kommune søger at give de lokale virksomheder gode rammer til atkunne håndtere globaliseringen i omstillingen fra industrisamfund til videns- ogoplevelsessamfund.Gennem samarbejde søger kommunen at fremme de lokale virksomheders lysttil at være innovative og konkurrere på viden.KompetenceudviklingI samarbejde med relevante samarbejdspartnere sker et uddannelses- ogkompetenceløft af arbejdsstyrken i Vordingborg egnen. Gennem uddannelse ogmarkedsføring vil vi sikre kvalifi ceret arbejdskraft til den private og kommunalesektor.Virksomheder og iværksættereVordingborg Kommune vil være den oplagte mulighed i forbindelse med attiltrække, opstarte og udvikle nye virksomheder.Vordingborg Kommune vil sikrer en fortsat udvikling af nye og gamle erhvervsområder.Vordingborg Kommune søger at udbygge og styrke infostrukturen, så der ihøjere grad er mulighed for etablering af mindre arbejdspladser, hjemmearbejdspladser,fjernundervisning mv.Vi søger samarbejde om etablering af netværk mellem etablerede mikrovirksomhederog potentielle iværksættere med henblik på yderligere virksomhedsetablering,styrkelse og udvidelse af eksisterende virksomheder samt produktudvikling.55


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKommunen udgør den primæreramme for udviklingen i landdistrikter.Derfor vil vi tilbyde en sammenhængendeerhvervs- og turismeservice afhøj kvalitet, der er baseret på nærhedog regelmæssig kontakt og sparringmed det lokale erhvervsliv.ErhvervsfremmeVordingborg Kommunes erhvervsfremmeindsatsinvolverer mangedele af kommunens virksomhed ogforpligter Vordingborg Kommune tilat tage en ledende rolle i erhvervsfremmeindsatsen,så arbejdet mederhvervsservice, erhvervsfremme ogerhvervslivets udvikling og rammebetingelserbliver helhedsorienteret ogsammenhængende og sikrer samarbejdeog synergi imellem de forskelligeindsatser og aktører på området.Vordingborg Kommune vil i samarbejdemed relevante aktører udarbejdeen sammenhængende strategi forerhvervsområdet.En strategi der koordinerer og involvererkompetencer og aktører, sikrer eneffektiv og enstrenget erhvervsservice,og skaber de bedste rammebetingelserfor vækst og udvikling i kommunenserhvervsliv. Arbejdspladseri Vordingborg betyder, at vi får enkomplet kommune, hvor man bådelever og bor. Vordingborg Kommuneskal være et sted, hvor man handler,nyder livet og kan fi nde et spændendearbejde.ErhvervsserviceI forbindelse med kommunalreformenhar Vordingborg Kommune i henholdtil Lov om erhvervsfremme, overtagetansvaret for erhvervsservice pr. 1. januar2007. Erhvervsservicen er opdelti en specialiseret- og en lokal service.Den specialiserede service henvendersig til iværksættere og virksomhedermed vækstambitioner med særligevejledningsbehov. Den specialiseredeservice giver Vordingborg Kommunevia Væksthus Sjælland i Vordingborg.Væksthuset er også indgangsdørentil en række organisationer, rådgivere,venture kapital, uddannelsesinstitutionerog netværk, som alle kan væremed til at hjælpe vækstvirksomhederog vækstiværksættere med at realiseredet fulde potentiale.Den lokale erhvervsservice omfatterblandt andet iværksætterkurser,som omfatter alt om start af fi rma,regnskab, jura, idéudvikling, markedsføring,salg osv., og varetages afVordingborg Udviklingsselskab.Den gamle sukkerfabrik i Stege8.1 Arealer til erhvervsformål,herunder til særligt forurenendevirksomhederMålMulighederne for beskæftigelse i kommunenskal øges. Det forudsætter, atder skabes fl ere arbejdspladser. Kommunenvil derfor yde en aktiv indsatsfor at øge beskæftigelsesmulighederne.Disse bestræbelser skal støttesbl.a. ved hjælp af velplanlagte arealertil erhvervsformål, ved forbedring afinfrastrukturen, gennem udnyttelsenaf erhvervsprogrammer samt igennemarbejdet med projekter der støttererhvervsudviklingen.Vordingborg Kommune ønsker, bl.a.ved arealudlæg til erhvervsformål, atskabes grundlag for placering af denødvendige arbejdspladser i de enkeltebysamfund. Samtidig skal væsentligegener fra erhvervsområder for detøvrige bysamfund undgås. Endviderebør arealerne placeres således, attilgængeligheden fra boligområdernebliver bedst mulig, specielt med kollektivtransport.RetningslinjerOverordnet gælder følgende retningslinjer for arealudlæg til erhvervsformål:1. Erhvervsarealer skal normalt placeres i overensstemmelse med denregionale centerstruktur dvs. primært i regions-, egns eller kommunecentrene,sekundært i lokalcentrene.2. Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og havnearealeri byerne bør undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service-og videnvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i byerne– og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder.3. Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelseaf virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse,og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealernei byerne.4. Placering af særligt forurenende virksomheder, som påvirker miljøet ivæsentlig grad, kan kun ske ved tillæg til kommuneplanen. Tilsvarendegælder beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der måantages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor der i forbindelsemed udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal laves en VVM-redegørelse.5. Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertilegnede erhvervsarealer, kan udvides eller omlægges, hvis det i kommune-og lokalplanlægningen godtgøres og sikres, at udvidelsen ikkestrider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen, ogikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne.56


8. Erhverv6.7.8.Hvor eksisterende erhvervsarealer er placeret uheldigt i forhold til kommuneplanensmålsætning, kan der udlægges nye arealer til erstatningfor de uheldigt placerede arealer. Samtidig skal de uheldigt placeredearealer overgå til andet formål, eventuelt udskydes til senere anvendelse.Vest for Stensved udlægges et erhvervsområde til virksomheder, derhar et særligt transportbehov, og som vil være til gavn for den samledeerhvervsudvikling i kommunen. Lokalplanen for området skal indeholdeen helhedsplan for områdets udbygning og erhvervsudvikling.Sydvest for Præstø (mellem Næstvedvej og Mønvej) udlægges et arealpå ca. 4 ha til særligt pladskrævende erhverv. Ved udnyttelsen af arealetskal der tages et særligt hensyn til Tubæk Ådal.FaktaKommuneplanen skal indeholderetningslinjer for beliggenheden afvirksomheden m.v., hvortil der afhensyn til forebyggelse af forureningmå stilles særlige beliggenhedskrav.RedegørelseErhvervsstrukturen ændres i retningmod færre produktionsvirksomhederog til fl ere servicevirksomheder,som i højere grad kan integreres ieksisterende byområder. Samtidigrummer tomme landbrugsbygningerog ændrede landzonebestemmelserstore muligheder for erhverv uden forplanlagte erhvervsområder. Der erderfor kun medtaget enkelte nye erhvervsområderi forhold til de tidligerekommuneplaner.Dels udlægges et erhvervsområdemellem afkørsel 41 og Stensved påca. 24,8 ha. Arealet indgår i regionplanen,men afgrænsningen er justeret,så arealet nærmest motorvejen udgår.I stedet indgår området syd for Kalvehavevejmellem den eksisterendevejplads og det udlagte erhvervsområdeved Stensved. Denne justeringhar til formål at skabe et mere sammenhængendeerhvervsområde idirekte tilknytning til det eksisterendeerhvervsområde, der i dag ligger bådenord og syd for Kalvehavevej.Derudover udlægges et areal til særligtpladskrævende virksomhed påca. 4 ha. Med arealudlægget skabesmulighed for udfl ytning af en eksisterendevirksomhed, der i dag liggeruhensigtsmæssigt centralt i bymidtenog op til et nyt udlagt boligområde, ogsom udgør en miljøkonfl ikt i forhold tilboligområdets anvendelse.Samtidig udtages et eksisterende,men uudnyttet erhvervsområde påca. 4,5 syd for Jungshovedvej samtet eksisterende erhvervsareal vedDamme-Askeby på ca. 1 ha og en delaf et erhvervsområde på Madsnedsø.Nye udlæg til erhvervsformål samt eksisterendeerhvervsarealer, der udgår,kan ses på kort i kapitel om byvækstog byomdannelse.Vordingborg Kommune har i daget rigeligt udbud at forskellige typererhvervsområder spredt ud over helekommunen. De største ledige arealerfi ndes i Ørslev, Vordingborg By, Stege,Præstø og Stensved. Af skemaetneden for fremgår restrummelighedenokt. 2008.By Primær anvendelse RummelighedVordingborg (7 områder) Fremstilling og service 10 haØrslev Fremstilling og service 28 haØrslev Nordlige del Fremstilling og service/perspektivareal (44 ha)Lundby Fremstilling og service 3 haStege – Lendemarke(2 områder)Fremstilling og service3 haBogø Håndværk og lettere industri 1 haDamme-Askeby Erhvervsområde 2 haPræstø Erhvervsformål 4,5 haBårse – øst Industriformål 3 haMern Lettere erhverv 0 haViemose Lettere industri 0 haStensved Til ikke generende erhvervsvirksomheder 25 haStensved afkørsel 41 Virksomheder med særligt transportbehov 25 haVordingborg KommuneTabel 8.1.1.I alt 104,5 ha57


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerDe tidligere fi re kommuner Møn,Præstø, Langebæk og Vordingborggennemførte forud for den sidste regionplanen større analyse af behovetfor nye erhvervsområder. Analysendannede baggrund for udlæg af et nyterhvervsområde ved afkørsel 41 vestfor Stensved. Dette areal er udlagt tilvirksomheder, der har et særligt transportbehov,og som vil være til gavn forden samlede erhvervsudvikling i dennye kommune. Samtidig er der et kravom, at lokalplanen for området skalindeholde en helhedsplan for områdetsudbygning og erhvervsudvikling.Det skal sikre, at området forbeholdesvirksomheder, der har en klar fordelaf den motorvejsnære lokalisering, ogsom på afgørende vis kan medvirke tilerhvervsudviklingen på Sydsjælland.Arealet ligger knapt 3 km fra kysten,og er derfor omfattet af kystnærhedszonen.Det er i regionplanen vurderet,at erhvervsområdet ikke vil påvirkekystlandskabet væsentligt, dels pga.afstanden til kysten dels pga. terrænogbebyggelsesforhold på stedet.Området udlægges ikke fordi detfordrer en kystnær placering, menfordi placeringen ligger som naturligforlængelse af byudviklingen mederhvervsarealer i den vestlige ende afStensved og muliggør en lokaliseringtæt på motorvejen.I Vordingborg Kommune er der ikkemangel på attraktive erhvervsarealer,men for at kunne iværksætte enmarkedsføring, der skal tiltrækkefl ere virksomheder, skal der udarbejdesoverordnet erhvervsstruktur, derskal omfatte tilbud om lokalisering imoderne erhvervsområder af de typer,der skal til for at ramme potentiellevækst- og tilfl yttervirksomheders forskelligebehov.Kommunen har i sommeren 2008udarbejdet en projektbeskrivelsefor, hvordan arbejdet med at udvikledet for kommunen så markante ogvæsentlige erhvervsområde ved motorvejsafkørsel41 ved Stensved kanforløbe.Kort 8.1.1Erhvervsarealer med restrummelighedSidst men ikke mindst satses der påmikrovirksomheder især i forbindelsemed produktion og forarbejdning aflokalt producerede højkvalitetsfødevarerbl.a. som en del af landdistriktsudviklingenog turismeaspektet, menogså med henblik på indfrielse af detaf befolkningen fremsatte ønske om atkunne leve, handle og arbejde lokalt.Virksomheder med særligebeliggenhedskrav og VVM-pligtigevirksomhederI Miljøministeriets ”Håndbog om Miljøog Planlægning” er der i virksomhedsbeskrivelserneangivet, hvorvidten virksomhedstype bør lokaliseresi områder forbeholdt virksomhedermed særlige beliggenhedskrav. Retningslinjernefastlægger kriterierne forlokalisering af de særligt forurenendevirksomheder. Der er ikke i forbindelsemed udarbejdelsen af kommuneplanenforetaget nye arealudlæg til dennetype virksomheder.Retningslinjerne for de VVM-pligtigeanlæg udformes først, når kommunenhar kendskab til konkrete anlægsplaner.Retningslinjer for et sådant anlægvil derfor typisk blive fastlagt i et tillægtil kommuneplanen, der alene omhandlerdet pågældende anlæg.Udviklingen i begrænsningen af forureningenhar bevæget sig fra strategieromkring vand, jord og luft – ogsåkaldet ”fortyndingsprincippet” – modstrategier rettet mod forebyggelse –”Renere teknologi”. Denne ændring iopfattelse og muligheder blev indarbejdetsom det bærende princip imiljøbeskyttelsesloven. I forhold til denfysiske planlægning vil gennemførelsenaf renere teknologi-strategien medderaf følgende forureningsforebyggelsereducere behovet for områder tilsærligt forurenende virksomheder.58


9. Turisme og fritidsformål9. Turisme og fritidsformålMålVordingborg Kommune ønsker:• At bidrage til markedsføringen af købstædernes og landdistrikternes turistmæssigeattraktioner, særpræg og muligheder i forbindelse med erhverv,turisme og bosætning• At fremme adgangen til naturen og den maritime turisme f.eks. gennem sejladsmellem købstæderne• At fremme etableringen af hotel- og kursusfaciliteter• At bidrage til, at Geocenter Møn og Danmarks Borgcenter udvikler sig tilerhvervs- og turismefyrtårne• At sikre en sammenhæng og fælles indsats mellem Erhvervspolitikken, KulturogFritidspolitikken, Miljøpolitikken og Naturpolitikken• At arbejde for at supplere det eksisterende net af golfbaner med en bane vedRosenfeldt Gods9.1 TurismeTurismeerhvervet er et af Vordingborg Kommunes stærkeste potentialer. Turismener allerede i dag et stærkt erhverv, især på Møn, hvor det anslås, at mellem70 og 80 % af kommunens turisme er koncentreret både hvad angår antalovernatninger, omsætning og jobtal.Turisme er en væsentlig vækstdriver i Vordingborg Kommune og dens økonomiskebetydning er væsentlig. En vigtig aktør for Vordingborg Kommune erVordingborg Udviklingsselskab AS som driver turistbureauerne i VordingborgKommune. Udviklingsselskabet har udpeget 3 indsatsområder som er væsentligefor udviklingen og væksten de kommende år. Det drejer sig om Det maritime,Made in samt Natur og Kulturarv. Hvor førstnævnte relaterer sig til de potentialersom ligger i Danmarks længste kyststrækning, relaterer Made in sig til de lokaleprodukter, som bliver produceret i Vordingborg Kommune og udgør et særligtpotentiale. Indsatsen Natur og Kulturarv relaterer sig til Vordingborg Kommunespotentialer i forhold til en unik kulturarv samt en enestående natur. VordingborgKommune støtter op om disse aktiviteter.Turismen og oplevelsesøkonomien har udviklet sig støt og roligt over det senestetiår. Kommunen kan tilbyde en hel række af overnatningsmuligheder såsomcampingpladser med og uden feriehytter, hoteller, vandrehjem, pensionater, B&B ogikke mindre end 9 lystbådehavne. Men feriehusene er stadig langt den foretrukne59


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerovernatningsform og i modsætning tilfl ere andre feriehusdestinationer rundtom i landet, så har Vordingborg Kommuneformået at opretholde antallet aftyske turister.Der har i den seneste tiårs periodeværet arbejdet efter en målsætningom at udvikle bæredygtig turismeaf høj kvalitet. Denne bestræbelsefortsætter i den nye, fælles turistforeningfor hele den nye storkommune.Der er allerede mange eksempler på,at denne strategi er lykkedes, og medden fortsatte, målrettede indsats vilVordingborg Kommune fremover iendnu højere grad – bl.a. med sine tofyrtårne: Møns Klint og det tilhørendeGeocenter samt det kommende Borgcenterinde i selve Vordingborg by –fremstå som en spændende turistdestination,der værner om sine unikkeværdier, beskytter sine kulturmiljøer ogsatser på kvalitet og lokal særegenhed.Og her er Møn et af kommunenstrumfkort.Møn er en af landets ældste turistdestinationermed en mere end 200-årigturismehistorie. Grunden hertil skalfi ndes i øens enestående natur ogkulturarv med Møns Klint som detmarkante fyrtårn.Møn er efter danske forhold enmellemstor turistdestination med etårligt overnatningstal på 5-600.000.Turismen på Møn skaber en årligomsætning på 300-350 mio.kr. ogskaber 4-500 jobs – primært i overnatningsvirksomheder,på spisestederog i detailhandelen.Vordingborg Kommune har alle typerovernatninger med mere end ca.650.000 turistovernatninger pr. år,hvoraf omkring 500.000 af dem erplaceret på Møn alene, samt spisesteder,detailhandel og service, somer sporet ind på turisternes behov.Feriehusene er vigtigste overnatningsformpå Møn, men hoteller, camping,lystbådehavne, vandrerhjem og B&Bstår også for væsentlige dele af overnatningstallet.Feriehusejernes egen brug af husenenår formentlig op på mere end200.000 overnatninger pr. år. Økonomiskløber den turismeafl edte omsætningi lokalsamfundet op i mere end300 mio. kr.! Heraf falder ca. 130 mio.på overnatningsstederne, omkring 90mio. i detailhandlen, 40-50 mio. påreparationer og langvarige forbrugsgoder,og resten fordeler sig på attraktioner,spisesteder og – ikke mindst– benzinstationer.P.t. udgør turismens andel af delokale arbejdspladser kun mellem 10og 15%, så der er bestemt plads tilekspansion – også uden at turismenbliver altdominerende.Sommerhusene er en vigtig overnatningsform– men langt fra den eneste.Der er pt. omkring 3980 sommerhusei Vordingborg Kommune, hvoraf deca. 1.900 er beliggende på Møn ogBogø. Feriehusene er som nævnt denvigtigste overnatningsform på Møn.De står for mere end halvdelen af deårlige turistovernatninger på Møn.Liselund slotFørste turistdestination med kvalitetsstempelfor bæredygtighedVordingborg Kommune satser på etbæredygtigt samfund i bred forstandog Møn har siden 1996 haft en målsætningom at udvikle bæredygtigturisme. Dvs. en turisme, som er ibalance med naturen og lokalsamfundet,og som sikrer størst mulig lokaltudbytte af turismeomsætningen.Denne målsætning har siden 1996udtrykt sig i en lang række projekterindenfor bæredygtig turisme på Møn.I de to største projekter, Grøn Nøglefor Feriehuse og Destination 21, erder arbejdet dels med miljømærkningaf feriehuse, dels med kvalitetscertificering af hele turistdestinationen. Vikan således dokumentere, at vi i enårrække har arbejdet med miljøsikringog kvalitetsudvikling af netop den art,som loven om de 8.000 nye sommerhusgrundeopfordrer til.HelårsturismeVordingborg Kommune arbejder heletiden for at forbedre rammebetingelsernefor helårsturisme med internationalattraktionskraft. Helårsturisme kommerikke af sig selv – men kræver innovation.En af tendenserne i efterspørgslener ønsket om at få autentiske oplevelser,der netop kun fås det ene stedi verden. Vordingborg Kommune erderfor blandt andet med i projektet”KØBSTADEN – EN MODERNE BYMED SJÆL”. Vordingborg Kommunedeltager med Stege, Præst samtVordingborg byer. Projektet fokusererblandt andet på at udvikle oplevelsesprodukter,der udnytter hver enkeltdeltagende bys unikke historie ogressourcer og i sammenhæng hermedfå skabt den fortælling om byerne, dertaler til hjertet hos de potentielle turister– sådan at de vælger VordingborgKommune som deres næste rejsemål.At udvikle kommunen i forhold tilhelårsturisme kan kun ske i tætsamarbejde mellem aktørerne og detvil i betydelig udstrækning bidragetil bedre udnyttelse af den samledekapacitet i turismen. Der er masser afvilje til samarbejde på tværs af produkter,oplevelser, aktører og de administrativegrænser, som vores gæsterer ligeglade med, og VordingborgKommune vil arbejde for at styrkedette samarbejde og dermed forbedrevilkårene for helårsturismen.60


9. Turisme og fritidsformål9.2 Ferie og fritidMålDer skal være fl ere og bedre mulighederfor ophold og udfoldelser i ferieog fritid i kommunen. Udviklingen skalske i balance med værdier i natur, miljøog kulturmiljøer, og udviklingen skalafvejes i forhold til de lokale samfund.Der henvises i øvrigt til turismepolitikkentidligere i kapitel 9.Kommunens ferie og fritidsfaciliteterog tilbud, der knytter sig til skov, kystog vand skal styrkes, forbedres ogsynliggøres under hensyntagen tilnatur, miljø og landskab.RedegørelseUdbygningen for turisme og indsatsenfor friluftslivet har på mange områdergået hånd i hånd. I forbindelse medudbygningen af sommerhusområdernei 60’erne og 70’erne blev der i stor udstrækningsikret offentlige adgangsveje,opholdsmuligheder og parkeringsmulighederved strandene.De største ferieområder ligger vedde bedste strandområder. De størstekoncentrationer fi ndes på Møn. Iplanperioden laves en undersøgelseover mulighederne for strandpark/badestrandei kommunen, herunder bl.a.i Stege. En ny campingplads kan ifølgeden gældende regionplan etableresved Klintholm Havn. På den eksisterendeplads ved Klinteskoven er dersket forbedringer og mindre udvidelser,Retningslinjer – fælles for hele kapitel 91. Etablering af anlæg og områder til ferie og fritid skal foregå på baggrundaf en helhedsorienteret planlægning, hvor naturgrundlaget samtidigsøges forbedret.2. Udbygningen for turismen skal ske uden at offentlighedens adgangs- ogopholdsmuligheder til kystområder og andre naturområder forringes.Tværtimod skal mulighederne søges udbygget, når nye projekter gennemføres.3. Ved kystområderne må eksisterende og udlagte parkeringsmulighederikke forringes. Parkerings- kapaciteten skal søges udbygget, så den pålængere sigt står i forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af detopland, hvorfra de besøgende kommer.bl.a. er der opført hytter. Gennem desidste par år er der i det hele tagetregistreret en yderligere aktivitet påferieområdet, også omkring opførsel afnye sommerhuse indenfor de alleredeudlagte sommerhusområder. Behovetfor pladser til lystbåde er tilgodesetinden for de eksisterende havne og vedmindre udvidelser. Gennem netværkssamarbejderpå Sydsjælland, Møn ogLolland-Falster udnyttes fordelene vedfælles markedsføring og tiltag for at forbedrekvalitet og oplevelsesmuligheder.Overnatningerne i kommunen harigennem fl ere år ligget stabilt ellermed mindre stigninger. Stigningernei overnatninger er især på feriehusudlejningenog i feriecentre. Det erisær danske og nordiske turister, derkommer fl ere af, mens besøgene fraTyskland er let vigende. Det sidste århar der dog i kommunen tilsvarendede fl este øvrige kommuner i Østdanmarkværet en nedgang i antallet afovernatninger på ca. 5%.Ved Hjelm Bugt på Møn angivesarealet for placering af et nyt feriecenter.Muligheden har ligget i regionplanernesiden 1985, men det er førsti Regionplan 2005, at det konkreteareal er udpeget. Gennem landsplandirektiverer der åbnet mulighed forudbygning af sommerhusområdernebag eksisterende områder. Det skalfortrinsvis være i landets yderområder.Miljøministeriet har i den forbindelsedefi neret Møn som yderområde.Der lægges vægt på hensynenetil naturen, offentlig adgang og denlokale økonomi. Kommunens initiativeromkring friluftsliv har fulgtønskerne fra både turisterne og denlokale befolkning om fl ere natur – ogkulturbaserede aktivitetsmuligheder.9.3 FriluftslivMål• Mulighederne for at dyrke friluftslivi kommunen skal styrkes, ogbefolkningens fysiske og mentalesundhed skal fremmesFriluftsområder ved Ore strand• Antallet af bynære rekreative arealerøges, f.eks. ved etablering af nyeskove• Jordveje og stier i det åbne landbevares og udbygges• Færdselsmulighederne for fodgængere,cyklister, ridende og sejlereforbedres• Befolkningen i alle egne af kommunenskal have mulighed for rekreativudfoldelse, så vidt det overhovedeter muligt under hensyn til de naturgivnebetingelser• Friluftsområder skal kunne nåsinden for en rimelig afstand frabysamfundene• Befolkningens adgang til informationom natur og kulturspor skalforbedres• Hensigtsmæssig planlægning forfriluftsaktiviteter skal fremmes, såindbyrdes konfl ikter mellem forskelligeformer for aktiviteter kanafværges• Mulighed for fritidsliv langs kyst ogpå vand udvikles61


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRetningslinjer1. Fremme af friluftslivet må ikkemedføre, at hensynet til naturentilsidesættes. Oplysningskal fremme forståelsen fornaturen. På baggrund af sårbarhedsanalyserkan det værenødvendig at friholde dele afnaturen for aktivitet.2. Offentlighedens adgang til naturenog specielt til kysten skalsikres og udbygges gennemplanlægning og administrationaf den arealregulerendelovgivning samt naturbeskyttelseslovenskapitel 4.3. Der kan som hidtil fastlæggesbestemmelser for forsvaretsøvelsesarealer og omkringskydebaner, der begrænseralmenhedens færdsel.RedegørelseVordingborg Kommune har mangeherlighedsværdier at byde på, når dertænkes på natur og kulturseværdigheder.Kommunen har den længstekyststrækning i Danmark. Dissesærpræg er et stort aktiv i forhold til atfastholde og tiltrække nye indbyggereog turister.Naturoplevelser og rekreation i skove,på strande og langs kyster fremmesgennem formidling og tilgængelighed,gennem foldere, hjemmeside, informationstavler,samt fremkommelighedvia stier, P-pladser, kort o.l.Færdsel gennem de følsommenaturområder, skal styres gennemtiltag som stier, udsigtspunkter, tårne,formidling m.v.Der samarbejdes om etablering af nyeregionale, nationale og internationaleruter.Kommunen indgår samarbejde medlokale borgergrupper om initiativerinden for givne økonomiske rammer.Strukturudviklingen i landbruget medstørre brug og marker i kombinationmed, at befolkningen er blevet meremotoriseret betyder, at mange jordvejeog stier er blevet nedlagt.For at sikre disse sårbare stier, f.eks.kirke- og skolestier, er det kommunensønske, at det eksisterende rutenettilknyttes disse, ligesom stierneogså kan optages i de kommunalevej- og stifortegnelser, så de gennemen registrering er mere beskyttet forfremtiden.Naturbeskyttelsesloven søger at tagehånd om problemet i forhold til offentlighedensadgang til naturen. I lovens§ 26a er der regel om, at gennemgåendestier og veje, eller stier og veje,der fører til strande, skove, udyrkedearealer, udsigtspunkter, kulturminderog lignende, ikke umiddelbart må nedlægges.Kommunen har 4 uger til atreagere i og 6 måneder til at foretageen vurdering. Hvis kommunen ikkereagerer, kan stien/vejen nedlægges.I kommunen er udlagt afmærkedevandre- cykel- og riderutenet, se kort9.3.1.Etablering af den regionale vandrerutelangs med Vordingborg Kommuneskyststrækning giver turister og lokalemulighed for at benytte kystnæreområder.Der vil være behov for at etableremindre, kystnære P-pladser til lystfi -skere, badende o.a. Disse P-pladserkan også være vigtige for dem, derforetrækker at bruge kortere strækningeraf diverse rutenet.I tilknytning til det regionale rutenet erder overnatningsmuligheder inden foren gåafstand af max. 3 km, i form afcampingpladser, vandrehjem, hoteller,primitive lejrpladser eller shelters.Det er kommunens ønske at dennekvalitet indarbejdes i fremtidige regionalevandreruter.Naturcentre er vigtige, hvor der i tilfældeaf arrangerede ture er behov forat komme i ly og få adgang til toilet.Samtidig giver det en ekstraordinærmulighed for information i form afudstillinger, som kan berige udbyttetaf et besøg. Naturcentrene er ogsåvigtige støttepunkter på vandre- ogcykelruter.Formidling bidrager til at vedligeholdeog skabe en interesse hos befolkningenfor at beskytte de mange naturogkulturværdier og miljøet.Kommunen har netværkssamarbejdemed Skov- og Naturstyrelsen, RegionSjælland og andre kommuner for atfastholde og fremme initiativer påfriluftsområdet.62


9. Turisme og fritidsformålDer fi ndes i kommunen 5 naturcentre,som drives af Skov- og Naturstyrelseneller i samarbejde med kommunen.Det er kommunens ønske, at deretableres mindre naturcentre, gerne ieksisterende ældre, bevaringsværdigebygninger, der på den måde kan fånyt indhold og sikres for eftertiden.Det er vigtigt, at de indpasses i detlokale miljø, så de ikke i sig selv udgøren belastning for den natur og detkulturmiljø, som de har til opgave atformidle og give lettere adgang til.Med tilgang af ny målgruppe, rytteretil hest, er der i kommunen etableretlokale kombinerede vandre- ogrideruter. Kommunen vil etablere nyeKort 9.3.1rutesystemer af denne type i områder,der er egnet til denne færdsel.Cykelrutenettet i Vordingborg Kommunebliver benyttet af både lokale ogturister. Ruterne forløber ad småveje,skov-, mark- og digeveje samt nyanlagtestier. Kommunen arbejder medskiltning af cykelruterne samt forbedringaf deres forløb og standard indenfor de givne økonomiske rammer. Dertilstræbes en kobling til de naturstier,der fi ndes i kommunen.Da der fortsat forventes stigendeinteresse for cykelturismen, er det etønske at udbygge cykelrutenettet. Seogså afsnit 10.2 om cykelstier langsdet overordnede vejnet.FaktaVandreruterNortrail projektet er et net af kystnærevandreruter omkring Nordsøen. Stisystemethar en sjællandsk afl ægger”Sjællandsleden”, der går gennemkommunen. Ud af de ca. 600 km går350 km gennem Vordingborg Kommune.CykelruterDet nationale og regionale cykelrutenetblev påbegyndt i amtet 1990.Det følger stier i eget tracé, cykelstierlangs trafi kveje, mindre befærdedekommuneveje uden stier, digekroner,samt skov- og markveje.RideruterRideruter på Vestmøn – 2 lokale ruterblev indviet i juli 2008.De følger stier i eget tracé, mindrebefærdede kommuneveje, samt skovogmarkveje.De har et forløb på henholdsvis 12 og15 km.Vandre- og rideruter etableret påprivat initiativ• Køng Sogns Venner, vandre- ogrideruter på Svinø/Køng, ca. 60 km• Fjord til Fjord, vandre- og riderutefra Avnø til Præstø, ca. 40 km• Spor i Landskabet projekterRide-, vandre- og cykelruter63


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer9.4 Besøgscentre og størreanlæg til udendørs sportMålFor at forøge tilbuddet af udfl ugts- ogaktivitetsmuligheder kan der – eftersærlig vurdering af hvert enkelt projekt– etableres større besøgscentre,golfbaner samt områder for støjendefriluftsaktiviteter.RedegørelseFor at give bredspektrede mulighederfor udendørs aktiviteter åbnes der fortsatmulighed for placering af besøgscentreog golfbaner. Aktiviteterne kanmedvirke til at tiltrække fl ere turistertil kommunen og kan have en positivindvirkning på at forlænge den korteturistsæson. Kort 9.4.1 viser eksisterendeog nye besøgscentre og eksisterendegolfbaner og lystbådehavne.Der fi ndes nu én golfbane på Mønmed 18 huller, og der er lokalplanlagtfor anlæg af en ny bane nordøst forØrslev.Udpegning af lokalitet til ny golfbaneved Rosenfeldt Gods, Vordingborg,vurderes at forbedre mulighederne forbynært friluftsliv for såvel turister somlokalbefolkning. Videre planlægningaf golfbanen forudsætter et kommuneplantillæg,som skal indeholde ensærlig planlægningsmæssig begrundelse.Retningslinierne giver ikke konkreteplaceringer for nye anlæg, men opridseren række hensyn, der skal tagesved valg af placering og under etableringen.Det skal i hvert enkelt tilfældevurderes, om de konkrete projekterskal behandles i overensstemmelsemed reglerne for VVM, og om der skaludarbejdes kommuneplantillæg.I den tidligere Bårse grusgrav blev deri Regionplan 2001 udlagt mulighed forplacering af fortrinsvis støjende friluftsaktivitetersåsom vandskisport m.v.eller put & take fi skeri. I lokalplanlægningener der sørget for inddragelseaf alle relevante parter, og en VVMscreeninghar vist, at aktiviteternekan indpasses uden at tilsidesættevæsentlige beskyttelses- og lokaleRetningslinjer1. Etablering af besøgscentre skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterendesommerhusområder eller byzone efter afvejning af alle relevanteinteresser herunder natur- og landskabsinteresser.2. Ved placeringen skal der tages hensyn til jordbrugs-, natur- og miljøinteresserjf. retningslinjerne 6-7. Der skal desuden tages hensyn til godtrafi kal adgang for såvel individuel som kollektiv trafi k.3. I lokalplaner for større besøgscentre skal det sikres, at de omgives af entilstrækkelig afskærmende beplantning, at billetkøer kan afvikles udenfor det offentlige vejnet samt, at parkernes drift ikke medfører væsentligemiljøgener for de omkringliggende områder. Parkområderne skal forblivei landzone.4. Udover de nævnte større besøgscentre kan der placeres mindre legeparker,dyreparker og lignende med en lokal brugerkreds.5. Ved anlæg af golfbaner må områdernes natur-, kultur- og miljøinteresserikke forringes. Det anbefales, at drive banerne på en økologisk hensynsfuldmåde. I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet ogoffentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det skal tilstræbes, atarealer til golfbaner også kan anvendes til andre former for friluftsliv, derer forenelige med golfspillet. Det kan være vandring, cykling, stavgang,skiløb eller dragefl yvning.6. Golfbaner skal søges placeret i tilknytning til by- eller ferieområder oghelst med god betjening af kollektiv transport. Det skal tilstræbes, atbanerne anlægges på jorder, der er mindre egnede til landbrugsformål.7. De regionale naturbeskyttelsesområder skal som udgangspunkt friholdesfor anlæg af golfbaner.8. Ved Store Klint på Møn er udlagt areal til et besøgscenter i forbindelsemed formidling af områdets geologi og natur. Centret er i størrelse ogudformning indordnet de store nationale naturinteresser i området.9. I råstofgraveområdet ved Bårse er udlagt et større område til udendørsvandsportscenter og rekreativt område eventuelt også af støjendekarakter.10. Ved Hårbølle Strand kan der udlægges et mindre besøgsanlæg for industrikulturog forsvarsanlæg.11. Ved Kalvehave Labyrintpark kan der udlægges et mindre besøgsanlæg iforbindelse med labyrintparken.interesser. Med denne mulighed fornye aktiviteter er det samtidig sikret, atfriluftsområder til stille aktiviteter andresteder ikke bliver belastede.Områder til vandaktiviteter vil bliveindarbejdet i handleplanen for Kulturog fritidsområdet i Vordingborg Kommuneunder hensyn til kystlandskaberog naturbeskyttelse.Kalvehave Labyrintpark64


9. Turisme og fritidsformålKort 9.4.1>Vordingborg>>>>>Bs>>>>Præstø>>>>> >> >> >B> > > Stege>> Bs>BEksisterende golfbanersPlanlagt golfbaner> Lystbådehavn < 50 både> Lystbådehavn > 50 bådeBEksisterende og nye besøgscentreBesøgscentre, golfbaner og lystbådehavne.Ved Hårbølle Strand er industrivirksomhedenDanefl int A/S ved at afvikleindvinding, forarbejdning og distributionaf fl intmateriale. Desuden fi ndes deri området et skanseanlæg, der ejesaf Vordingborg kommune. Områdeter i Kulturarvsatlas for Møn udpegetsom et bevaringsværdigt kulturmiljø fraindustrikulturen med markante industri-,lager- og funktionærbygninger.I lokalplanlægningen skal der sørgesfor, at områdets bevaringsværdier kansikres under iagttagelse af de særligenaturbeskyttelsesinteresser. Offentlighedenskal sikres adgang til området,der bør indgå på linie med de øvrigeturistattraktioner på Møn. Endviderebør lokalplanlægningen åbne mulighedfor en genanvendelse af de bevaringsværdigeindustribygninger og herunderskal det nærmere undersøges om ogi hvilket omfang bygningerne kan tilladesanvendt til ferie- og fritidsformål ogherunder indretning af ferieboliger.Kalvehave Labyrintpark åbnede foråret2006, og har vist sig at have en betydeliginteresse som turist- og besøgsmål.Kommuneplanen åbner mulighedfor at området kan udvikles til et størreforlystelsessted efter samme koncept,der ikke medfører støj, parkering ellerbebyggelse og anlæg, som virkerskæmmende på det omgivende landskabog miljø.9.5 Sommerhusområder ogkolonihaveområderMålDer skal sikres fortsatte og langsigtedemuligheder for nye sommerhuse.Udbygningen skal stå i forhold tilkysternes og strandenes kapacitetog bæreevne. Naturinteresserne skalrespekteres, og naturindholdet søgesforbedret. De eksisterende sommerhusområderfastholdes.Det er et landspolitisk ønske at sommerhusområderbevarer deres særligepræg af sommerhusområde og ikkeudvikler sig i retning af parcelhusområder,og at eksisterende større sommerhusområderforbedres af hensyntil både turismen og friluftslivet. Dethandler blandt andet om at give områderneet kvalitetsløft i form af fællesanlæg,grønne stier, naturgenopretning,cykelruter og rekreative tilbud. Kolonihaveområderses som en væsentligdel af bybefolkningens muligheder forrekreation og beskæftigelse i fritiden.Det er desuden et statsligt mål at sikregode adgangsmuligheder fra bådebyer og sommerhusområder til deforskellige naturområder, ligesom derogså skal være gode forbindelser mellemde forskellige natur- og rekreativeområder. Den offentlig adgang tilskove, søer, vandløb og kyster skalfremmes til gavn for både lokalbefolkningenog turismen, herunder denvoksende oplevelsesturisme, uden atnatur- og landskabsinteresser tilsidesættes.Kolonihave idyl65


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRetningslinjer1. De eksisterende sommerhusområder er, i det omfang de tidligere ergodkendt, vist på rammekort i bind 2.2. Kommune- og lokalplanlægningen for de nye områder skal tage hensyntil de forhold omkring blandt andet natur, miljø og kulturmiljø, der ernævnt i landsplandirektivet. Desuden skal respekteres retningslinjerne idenne kommuneplan for beskyttelseshensyn og andre interesser. Områderneskal fastholdes som sommerhusområder.3. Ved Vordingborg, Præstø og Stege skal der være udlagt bynære arealertil kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelsemed bebyggelsesforholdene.RedegørelseSommerhuseI planloven er det givet, at nye sommerhusområderikke må udlæggesi kystnærhedszonen – beliggende 3km fra kysten – og de eksisterendesommerhusområder skal fastholdes tilferieformål.Vordingborg Kommune rummer ca.3700 sommerhuse fordelt på 18områder. Særlig stor koncentrationaf sommerhusgrunde fi ndes på Møn,hvor der er ca. 1750 sommerhuse.Store sommerhusområder fi ndes ligeledespå Ore med 300 sommerhuse,i Bakkebølle med 350 sommerhusesamt i Næs-Skaverup med 400 sommerhuse.Hertil kommer endnu ubebyggedesommerhusgrunde og endnuikke udstykkede sommerhusområder,som vil kunne rumme samlet set ca.900 sommerhusgrunde. Sædvanligvisrummer planloven ikke mulighed for atudvide sommerhusområder i kystnærhedszonen,men et kommendelandsplandirektiv vil give ekstraordinærmulighed for udlæg af sommerhusområder.Vordingborg Kommune søger iden forbindelse om at udvide RåbylilleStrand med 25 grunde og HårbølleStrand med ca. 75 grunde.Der fi ndes enkelte sommerhusbebyggelseri landzone, som ikke formelt erudlagt som sommerhusområder. PåMøn er udlagt 4 såkaldte aftaleområder,nemlig Sandvejen/Ulvshaleveji Ulvshale, Mågenakken i Ulvshale,Søvangsvej på Bogø og Hjulsporet iRåbylille. I den øvrige del af kommunenfi ndes i Stavreby Strand og ved Lydehøjvejmellem Mern og Ugledige et parsommerhusbebyggelser i landzone. Ipraksis fungerer områderne stort setsom sommerhusområder, men enhverform for byggeri eller ændret anvendelsekræver landzonetilladelse. Deter almindelig praksis, at ansøgningerom landzonetilladelser behandlesefter praksis svarende til de regler, dergælder for sommerhuse i sommerhusområder,hvilket sikrer at karakterenaf feriebebyggelse fastholdes i områderne.Områderne har i denne kommuneplansrammer alle fået en særskiltafgrænsning. En oversigt over samtligesommerhusområder inden for hvertlokalområde fi ndes i rammeplanen.Kommunen administrerer planlovensbestemmelser om helårsbeboelse isommerhuse i sommerhusområder.Som udgangspunkt må sommerhusekun anvendes til overnatning i periodenfra 1. april til 1. oktober samtkortvarige ferieophold. Derudover kankommunalbestyrelsen give dispensationtil helårsbeboelse i særlige tilfælde.KolonihaverVed et kolonihaveområde forstås ensamling af havelodder (kolonihaver),med en gennemsnitlig størrelse påmaksimalt 400 m 2 . Kolonihaver måindeholde bebyggelse til dag- ognatophold, men må ikke anvendes tilhelårsbeboelse. Kommunens kolonihaveområderer koncentreret omkringPræstø, Stege og Vordingborg.Ved Vordingborg ligger to kolonihaveområderved Trellemarken, dels etkommunalt ejet område (ca. 30 stk.)dels et privatejet område (ca. 45 stk.),bynært ligger også det kommunaltejede kolonihaveområde Fremtiden(ca. 30 stk.), mens den privatejedeHaveforening Kløverbladet (ca. 90stk.) ligger lidt udenfor Vordingborgved Ornebjerg.I Præstø er kolonihaveforeningenFremtiden (ca. 30 stk.) beliggende vedSkolevej, arealet er privatejet.I Stege fi ndes 3 kommunalt ejedekolonihaveområder, to områder i Lendemarke,dels ved Thorsvangs Allé (8stk.) dels ved Strandvejen (13 stk.), etområde ved Nymarksvej som forpagtestil kolonihaveforeningen Blegdammen(ca. 40 stk.). Derudover er etkommunalt ejet kolonihaveområde iBorre (19 stk.).Kolonihaver administreres efter kolonihaveloven,som bl.a. fastlægger atsåkaldt varige kolonihaveområder ikkemå nedlægges helt eller delvis udentilladelse fra kommunalbestyrelsen.Tilladelse til nedlæggelse må kunmeddeles hvis væsentlige samfundsmæssigehensyn gør det nødvendigtat disponere over arealet til et formål,der ikke kan tilgodeses et andet sted ikommunen, og inden området ryddes,skal der tilvejebringes et nyt kolonihaveområde,som kan erstatte detområde, der nedlægges.Udover de eksisterende kolonihaveområderer der udlagt areal til kolonihaveri Kastrup-Neder Vindinge, som kankomme i anvendelse såfremt kolonihaveri Trellemarken nedlægges i forbindelsemed andre allerede lokalplanlagteaktiviteter på dette område. VordingborgKommune vil, såfremt kolonihaverne iTrellemarken nedlægges, tilvejebringe eterstatningsareal, som er byggemodnetog parat til brug. Haverne i Trellemarkener registreret som ikke varige, og er ikkeomfattet af kolonihaveloven, men skalhåndteres efter de almindelige forvaltningsretligeregler.Fakta• Planlovens sommerhusbestemmelser• Kolonihaveloven66


9. Turisme og fritidsformål9.6 HotellerMålDer skal fortsat gives mulighed for udviklingaf hotelsektoren i VordingborgKommune. Udviklingen skal støttes afsæsonforlængende tiltag.Ud fra målsætning om udvikling i mindrebyer og landdistrikter, åbnes dermuligheder for indpasning af mindrehoteller i eksisterende bebyggelse og ieksisterende byområder.For at kommunen kan tilbyde konferencer,kurser og lignende størrearrangementer vil Vordingborg Kommunearbejde for, at der åbnesmulighed for, at der kan etableres etmotorvejsnært kursus- og konferencehotelved afkørsel 41. Herudover vilkommunen give mulighed for placeringaf et byhotel i Sydhavnen.For at fastholde spredningen i overnatningstilbudeneog sikre udviklingindenfor turisterhvervet på længeresigt, skal hoteller fastholdes til hotelformål.RedegørelseHotelkapaciteten i kommunen er ikkeændret væsentligt i de seneste år. VedHjelm Bugt har der gennem fl ere årværet mulighed for placering af et nytferiecenter. Hele Møn ligger i kystnærhedszonen,og det vurderes atkyststrækningen kan bære et feriecenter.Muligheden er nu arealmæssigtplaceret under hensyn til landskabsognaturinteresserne.Behovet for et hotel med en nærbeliggenhed til motorvejsnettet synesat være til stede. En funktion der udover at tilbyde overnatningsmulighedfor de vejfarende samtidigt skal kunnefungere som et kursus- og konferencecenter.Der bør gives mulighed foren placering i tilknytning til afkørsel 41,som et led i en samlet disposition forområdet, der også skal kunne rummeerhvervsvirksomheder med særligetransportbehov.Retningslinjer1. Byhoteller betragtes som en del af den private service. De skal placeresi byzone under hensyn til centerstrukturen. Byhoteller betragtes somhotelvirksomheder kun med værelser, varieret udlejningsperiode og højtserviceniveau. Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller delvistbestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning på ugebasis.2. Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres i centerbyerne elleri sommerhusområderne. Det forudsætter, at hotellerne indpasses gennemen lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at placeringen ikke medførergener for omkringliggende beboelse, og at offentlighedens mulighederfor adgang til og ophold ved kystområderne ikke forringes, ligesom derskal tages hensyn til naturinteresserne.3. Placering af feriehoteller i byzone kan ske i byomdannelsesområdernepå Stege Sukkerfabrik og Vordingborg Sydhavn.4. Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende kan tillades udvidet/supplereti begrænset omfang. Ligeledes kan der gives tilladelsetil indretning af hotelvirksomhed m.v. på op til 10 lejligheder/værelser ieksisterende bebyggelser i de større landsbyer samt i egnet bebyggelsei det åbne land. I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der givestilladelse til op til 60 sengepladser, når det ikke strider mod natur- ogkulturhistoriske interesser.5. Der er mulighed for placering af et større hotel/feriehotel ved Hjelm Bugtog ved afkørsel 41. Der er nu udpeget en konkret placering som er vistpå rammeområde R 13.05 i bind 2.6. Feriehoteller skal opføres som tæt-lav bebyggelse og med en maksimalstørrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocentenfor områderne må normalt ikke overstige 15 %.7. For områder, der er udlagt til feriehoteller eller feriecentre, skal anvendelsenfastlægges udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederneskal drives efter lov om hotel- og restaurationsvirksomhed.8. Dog kan der for hoteller i byzone tillades en funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre,således at værelseskapaciteten helt eller delvis kanomdannes til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller udstykkestil ferielejligheder.Der sikres mindre udvidelsesmulighederfor eksisterende virksomhedersamt nogle udviklingsmuligheder ilanddistrikterne.Det præciseres i retningslinjerne, atspecielt hoteller udenfor byzone skalfastholdes til hoteldrift.Miljøcentret vurderer at udstykning iejerlejligheder uden pålæg af drift afferiecenteret/hotellet under lov omhotel og restaurationsvirksomhedbetyder reel udlæg af nyt sommerhusområdei landzone. Et sådant udlæger ikke muligt i henhold til planloven.Frederiksminde i Præstø67


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer9.7 CampingpladserMålNettet af campingpladser og primitivelejrpladser skal fastholdes og udbygges.Pladserne skal være åbne for alleog indbyde til anvendelse af cyklisterog vandrende. På pladser, hvor detkan forenes med naturinteresserne,ser kommunen gerne supplering medhytter opført efter campingreglementetsbestemmelser.RedegørelseI Vordingborg Kommune er der 8campingpladser: Camping Vestmøn,Ore Strand Camping, CampingMønbroen, Camping Ulvshale Strand,Keldby Camping Møn, Møns KlintCamping, Præstø Camping og StegeCamping. De 2 sidstnævnte er kommunaltejede.Campingpladserne suppleres af kommunensøvrige overnatningstilbud,som omfatter sommerhuse, ferielejligheder,hoteller, overnatning i lystbåde,Bed & Breakfast samt vandrehjemplaceret i Vordingborg og Borre.Campingpladserne har en samletkapacitet på ca. 1000 campingenheder(1 campingenhed svarer til encampingvogn). Campingpladsernestår for en væsentlig del af turisternesovernatninger i kommunen, i 2007stod campingpladserne i kommunenfor godt 100.000 overnatninger ifølgeCampingrådets campinganalyse2007. Antallet af overnatninger påcampingpladser i kommunen er dogfaldet med ca. 20% siden 1998, entendens der også gør sig gældendefor overnatninger på vandrehjem,hoteller og feriecentre i perioden, ogen tendens der ikke er udtryk for engenerel tendens i regionen eller landetsom helhed.Retningslinjer1. Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i begrænset omfang,såfremt de konkrete forhold på stedet, herunder hensynet til natur- oglandskabsforhold og til offentlighedens adgangs og opholdsmulighederved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser skal afskærmesmod det åbne land og eksisterende bebyggelse med en afskærmendebeplantning.2. Nye campingpladser kan tillades udlagt følgende steder efter en lokalplanlægning,der bl.a. tilgodeser de hensyn, der er nævnt ovenfor:a. Mindre campingpladser kan efter en nærmere afvejning placeresindenfor eksisterende sommerhusområder og byzoner.b. Uden for disse områder kan der placeres campingpladser, som udgangspunktpå minimum 100 campingenheder, ved de på kort 9.7.1angivne lokaliteter.c. Campingpladsen ved Hårbølle Havn kan udvides til maks. 350 pladser,såfremt den eksisterende plads rykkes 100 m tilbage fra kysten.Udvidelsen forudsætter en VVM-screening og lokalplanlægning.d. Camping Møns Klint kan – under hensyntagen til områdets naturkvaliteter,beliggenhed i og ved Natura 2000 område 171 i Klinteskoven– udvides syd for Klintevejen. Udvidelsen forudsætter en VVM-screeningog samlet lokalplanlægning for campingpladsen. Udvidelsesarealeti rammerne (bind 2) kan ikke nødvendigvis udnyttes fuldt ud, denendelige afgrænsning vil afhænge af den videre planlægning.3. I forbindelse med cykelruter i kommunen eller i forbindelse med vandreruterf.eks. gennem skovene kan det eksisterende net af egentligecampingpladser suppleres med nogle mindre og primitive teltpladser tilbrug for kun cyklister og vandrere. Det forudsættes, at pladserne kanindpasses uden gener for lokalområdet, og at hensynene til naturinteresserneikke tilsidesættes.4. For at sikre et varieret net af billige overnatningsmuligheder, hvori derogså indgår muligheder for ikke bilister, kan der indrettes vandrerhjemi nødvendigt omfang. De bør placeres ved bysamfund eller ved størreferieområder med et udbud af turistfaciliteter og med kollektive trafi kforbindelser.Enkelte mindre vandrehjem kan være tilknyttet udfl ugtsområder,og må da placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller isommerhusområder.De to kommunale campingpladser haren unik placering i henholdsvis Præstøog Stege, og ligger begge på deninternationale cykelrute København– Berlin. Med henholdsvis 55 campingenhederi Præstø og 27 campingenhederi Stege er pladserne små ogudvidelsesmulighederne er begrænsede.Samtidig vurderes pladserneikke at opfylde moderne børnefamilierskrav til bl.a. legeplads og komfort.Pladsen i Præstø er desuden i risikofor oversvømmelse. Præstø Campingsbegrænsede størrelse resulterer i aten del af cykelturisterne tvinges udaf kommunen til en nærliggende ogmere moderne campingplads på Feddeteller til at cykle videre til campingpladserpå Møn eller i Vordingborg.For pladsen i Stege vurderes problemetat være mindre, da der på Mønfi ndes yderligere 5 campingpladser, etklart udtryk for at turismen står stærktpå Møn.Campingpladsen i Præstø risikererat lukke på baggrund af de fysiskeforhold. Jævnfør retningslinje 2a kanmindre campingpladser efter nærmereafvejning placeres indenfor eksisterendebyzoner. Der kan således undersøgesfor en placering indenfor byzonentil en eventuel ny plads.Shelterplads ved Farøbroen68


9. Turisme og fritidsformålDer er udpeget 7 muligheder for atplacere nye større campingpladser.Disse kan placeres ved Ore, Bårse,Kalvehave, Bogø, Ulvshale, Klintholmog Råbylille. Det er vigtig at sikre, atbåde de eksisterende campingpladserog muligheden for nye campingpladserfastholdes til egentligt campingformål.Campingpladser anses for etvigtigt tilbud for det almene ferie- ogfriluftsliv. Hytteopstilling og øvriganvendelse af campingpladserne reguleresvia lokalplaner eller campingreglementet.Det er ikke ønskeligt, atder spredt i landskabet etableres småcampingpladser, der er derfor sat etkrav om at nye campingpladser skalhave minimum 100 campingenheder.Kort 9.7.1Vordingborg#Præstø# ##Stege#"#Ore Strand Camping i Vordingborgby har 125 campingenheder. Campingpladsenhar ikke muligheder forudvidelse inden for den eksisterendecampingplads. Hidtil har VordingborgKommune haft mulighed for at suppleremed yderligere en campingpladspå Ore, men endnu er der ikke tagetstilling til et konkret areal i kommuneplanen.Med denne kommuneplanvidereføres muligheden for etableringaf campingplads. Den videre procesomfatter lokalplanlægning og udlægaf konkret areal i et kommuneplantillæg.Som nævnt i tidligere afsnit vilkommunen arbejde for at muliggøreetablering af golfbane ved Ore – totiltag som kan supplere hinanden.Møns Klint Camping tæller i dag 400campingenheder, og har udtrykt ønskeom en udvidelse af pladsen, somled i en imødekommelse af den internationalemarkedsudvikling og –trendsindenfor campingpladser i samspilCampingpladser, feriehotel m.m." Lokalitet hvor der kan placeres ny ferieby feriehotel# Lokalitet hvor der kan placeres ny campingpladsKyster med primære opholdsarealerKystnærhedszonemed naturen. Campingpladsen liggernær ved GeoCenter Møn og fokusereri sine aktiviteter meget på naturen.Udvidelsesønskerne er i overensstemmelsemed en udvikling på landsplan,hvor der de seneste år er investeretstore summer i udviklingen af de danskecampingpladser. Generelt sker deri disse år en specialisering, hvor noglepladser udvikler sig i retning af egentligeressorter med mange aktiviteterog avancerede faciliteter, mens andrepladser modsat satser på at fastholderoen og den intime oplevelse. Investeringerneer samtidig et udtryk for, atder stilles stadig større krav til faciliteterog komfort.En udvidelse af Møns Klint Campinger i overensstemmelse med VordingborgKommunes målsætning omat fastholde og udbygge nettet afcampingpladser. Campingpladsensplacering tæt ved Møns Klint, medtilhørende Geoocenter, vurderes atmedvirke til den videre udvikling afstedet som et af kommunens turismefyrtårne.Beliggenheden af Møns Klint camping vedKlinteskovenCamping Møns Klint hører med sinnuværende størrelse til blandt landetsstore campingpladser. Virkeliggørelseaf den ønskede udvidelse vil forudsætteudarbejdelse af VVM-screening,som med baggrund i områdetsnaturkvaliteter, forventes at udløseen egentlig VVM-redegørelse. HvisVVM-redegørelsen viser, at udvidelsenvil være uforenelig med de beskyt-69


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjertelseshensyn, der ligger til grund forudpegningen af Natura 2000-området,kan redegørelsen ikke vedtagesendeligt. Også andre af de forholdVVM-redegørelsen belyser, kan betydeat redegørelsen ikke vedtages endeligt.Primitive lejrpladser kan være et vigtigtislæt i mere naturbaserede friluftsaktiviteter,og kommunen rummer enrække lejrpladser. Særligt i forbindelsemed de kystnære vandreruter Sydsjællandsledenog Møn Rundt er deretableret primitive overnatningspladsermed passende afstande i forhold tildagsetaper.Autocampere er et voksende turistsegmentsom, ikke mindst grundetmotorvejens forløb gennem kommunen,forventes at kunne være et udviklingspotentiale.Kommunen rummerikke motorvejsnære campingpladser,som kunne være attraktive for autocamperem. fl ., men kommuneplanengiver mulighed for motorvejsnæretablering af ny campingplads i Bårse,ligesom også etablering af campingpladspå Bogø er en mulighed, somkunne være attraktiv for både turisterpå gennemfart og den, der har lyst atblive lidt længere.FaktaDanske campingpladser er reguleretvia Campingreglementet, som sidstblev revideret i år 2007.Campingreglementet omfatter allecampingpladser, offentlige somprivate. Reglementet gælder kun forarealanvendelse, som enten er erhvervsmæssigeller som foregår overen længere periode end 6 uger årligt.Reglementet regulerer bl.a. antallet ogden maksimale størrelse af campinghytterpå den enkelte plads.9.8 FritidshavneMålAt udvikle og bevare et varieret net affritidshavne, med en tilstrækkelig kapacitettil Vordingborg Kommunes befolkning,samt tilstrækkelig kapacitettil at betjene gæstesejlere. Havneneses også som knudepunkter for andrerekreative aktiviteter med tilknytning tilland og vand.RedegørelseDelmålet om at udvikle og bevare etvarieret net af fritidshavne er opstilletfor at tilgodese mange forskelligebehov, og for at kvaliteterne i kulturmiljøetså vidt muligt fastholdes.Fritidshavnene ses på kort 9.4.1.Delmålene forventes opfyldt ved, atder sker en individuel vurdering af denenkelte havns udviklingsmuligheder,således at fritidshavnene udbyder etvarieret udbud af faciliteter til brugerne.Udviklingen af den blå turisme, eret udviklingsområde, der satses påi Vordingborg Kommune. Havneneses som et støttepunkt for turisterneog friluftsaktiviteter både til søs og tillands.Retningslinjer1. Efter en lokalplanlægning, der især tilgodeser forhold omkring internationalenaturbeskyttelsesområder, hensynet til besejlingsforhold, kystbeskyttelsem.v., kan der foretages en udbygning af eksisterende havnemed pladser til fritidsbåde. Der er mulighed for renoveringer og udvidelseraf lystbådehavnene i Vordingborg Kommune.2. Det bør tilstræbes, at alle havnene forsynes med faciliteter og landarealersvarende til deres størrelse og anvendelse. Der må herunder udlæggestilstrækkelig parkeringsplads ikke blot med henblik på bådejere, menogså på offentlighedens adgang til havnene. Der bør under hensyntagentil det omgivende miljø udlægges arealer til vinteropbevaring af fritidsbådene.Der skal arbejdes med en god formidling af områdernes natur- ogkulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og på land.3. Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så der opnås færrestmulige anlæg med mindst mulig visuel indvirkning på kysten og medhensyntagen til det eksisterende kulturmiljø.Ved udbygningsplaner skal der vedprojekternes placering og ved deresomfang tages hensyn til bevarelseaf natur og miljøværdier samt tilkysternes benyttelse til andre rekreativeformål. Under fastlæggelsen afkapaciteten for både og angivelse afsejladsmulighederne må der tageshensyn til såvel projektets umiddelbareomgivelser, herunder et attraktivt bagland,som til eventuelt sårbare vandarealersamt fuglebeskyttelsesområder,der kan berøres af øget sejlads.Udvidelse og etablering af fritidshavnekræver tilladelse fra Kystdirektoratet.Kalvehave havnTilladelser til mindre bådebroer samtbadebroer søges som enkelttilladelseri henhold til bekendtgørelse ombade- og bådebroer. I de regionalenaturbeskyttelsesområder vil der kunundtagelsesvis kunne meddeles tilladelsetil anlæg for småbåde. Der kanherudover fastsættes begrænsningeri sejladsen i visse farvandsområder afhensyn til fuglelivet.70


10. Trafi k og transport10. Trafi k og transportVisionVordingborg Kommune vil arbejde for følgende visioner:• At den overordnede infrastruktur bringer Vordingborg Kommune i en stærkposition. De europæiske centre forbindes med det lokale og det globale• At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektivetrafi k• At kommunens centrale placering på hovedtransportåren mellem Skandinavienog Kontinentet udnyttes maximalt, blandt andet i forbindelse med bosætningog erhvervs- og turismeudvikling• At hele kommunens befolkning sikres de bedst mulige trafi kforbindelser medsåvel offentlig som individuel transport, herunder gang- og cykeltrafi k, til bådeden daglige og den mere sjældne transport, til arbejdspladser, samt til rekreativeområder og anlæg• At skabe tilgængelighed til det offentlige rum, så alle borgere har lige mulighedfor at kunne færdes og deltage i aktiviteterRetningslinjer – fælles for hele afsnittet om trafik og transport1. Nye trafi kanlæg skal placeres således, at der tages hensyn til det omgivendemiljø.2. Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterendeanlæg så vidt muligt er udnyttet. Det kan dog i nogle situationer værenødvendigt, at ombygge eller udvide en vej, selvom kapaciteten ikke erfuldt udnyttet, for eksempel på grund af mange uheld eller dårlig linieføring.3. Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal der tages hensyn tilnaturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier ogkulturmiljøer.RedegørelseDet kommunale vejnetAfsnit 10.1 omhandler det kommunale vejnet. Der redegøres for kapacitet, trafiksikkerhed og tilgængelighed.Cykelstier og cykelruterAfsnit 10.2 omhandler cykelstier og cykelruter. Der er en del strækninger udencykelstifaciliteter, hvor cyklister er henvist til at benytte kørebanen sammen medbilerne eller alternativt, at benytte veje parallelt med det overordnede vejnet. Derforventes fortsat stigende interesse for cykelturismen.FaktaKommuneplanen skal indeholderetningslinjer for beliggenheden afde større trafi kanlæg og andre størretekniske anlæg.71


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKollektiv trafi k og kommunal kørselAfsnit 10.3 omhandler den kollektivetrafi k med bus og tog. Der redegøresfor drift og udvikling af kollektiv trafi kog kommunal kørsel.Erhvervshavne og fi skerihavneAfsnit 10.4 og 10.5 er ajourført medden seneste udvikling. Retningslinjernevedrørende havne er uændrede, men iredegørelsen nævnes planerne for enudvidelse af Vordingborg Vesthavn.10.1 Det kommunale vejnetMålDe kommunale veje skal være i enstand, som trafi kkens art og størrelsekræver.Kort 10.1.1Trafi ksikkerhedAntallet af trafi kuheld skal nedsættes iplanperioden, og trygheden forbedresfor alle trafi kanter.PræstøMiljøVej- og trafi kforholdene skal udvikleshen mod miljømæssig større bæredygtighedfor især det lokale og regionalemiljø og samfund samt underhensyn til mål og indsatser i øvrigt pålandsplan.VordingborgStegeDet overordnede vejnetStatsvej (motorvej)Statsvej (gennemfartsvej)Kommunal gennemfartsvejRetningslinjerVejklasser1. Vordingborg Kommune fastlægger vejklasserne. Vejklasseopdelingen forventes at blive afsluttet i planperioden.Opdelingen forventes at følge anbefalingerne fra SAMKOM (landsdækkende samarbejdsforum mellem kommunerog staten inden for vej- og trafi kområdet), således at vejene opdeles i følgende klasser:Trafi kveje, som opdeles i følgende:• Gennemfartsveje• FordelingsvejeLokalveje, som opdeles i følgende:• Primærveje• Sekundærveje• Tertiærveje2. Det overordnede vejnet skal fastholdes og løbende udbygges som veje med høj fremkommelighed og stor trafi k-sikkerhed.3. I byer, hvor overordnende veje opretholdes gennem byen, skal, der normalt etableres miljøvenlig trafi ksanering.4. For veje i det overordnede vejnet har fremkommelighed høj prioritet. Adgangsbegrænsede strækninger i disse vejklasserskal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterendeoverkørsler fjernes.5. I det åbne land tilstræbes normalt afstande på minimum 1-2 km, mellem vejtilslutninger på det overordnede vejnet.Gennem byområder tilstræbes afstande på minimum 500 meter mellem vejtilslutninger til det overordnede vejnet.6. Der bør etableres afskærmende beplantning ud mod eksisterende veje, planlagte veje og byggelinjesikrede vejeved etablering af nye bolig- eller erhvervsudstykninger.7. Langs de tidligere amtsveje er der tinglyst vejbyggelinjer fra 15 til 25 m målt fra midten af vejen mod tilgrænsendeejendomme. Byggelinjer er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til en større bredde. På arealerne foranbyggelinjen må der ikke opføres bebyggelse m.v. uden dispensation fra Vordingborg Kommune.72


10. Trafi k og transportFremkommelighedVejnettet skal udformes så alle trafi -kantgrupper opnår god fremkommelighedunder hensyn til de trafi kale ogmiljømæssige forhold samt til vejenestrafi kale funktion.VejtilstandVejenes tilstand skal af hensyn tilsamfundsinteresserne vedligeholdesog udvikles på en måde, som sikrer, atvejene er i god stand, og at den samledekapital, som er investeret i vejene,ikke forfalder. Der indgås langsigtedefunktionskontrakter, som sikrer at vejtilstandenbevares i planperioden.ServiceServiceniveauet på vejene skal tilpassesvejenes funktion og trafi kkensstørrelse, så trafi kanter sikres godeforhold med hensyn til information ogkomfort.TilgængelighedDet overordnede vejnet bør sikrealle borgere og transporter en godtilgængelighed. Vejnettet skal desudensikre god tilgængelighed til kollektivtrafi k, herunder tog og samkørsel. Allenye veje, fortove, pladser, stier medvidere skal være tilgængelige, og følgeDansk Standard 3028 ”Tilgængelighedfor alle”.medfører at det eksisterende vejnetudbygges. Der bør i forbindelse medudbygning af anlæg, som medførervæsentlige ændringer i de trafi kaleforhold, foretages de fornødne trafi kanalyser,som belyser konsekvensernei knudepunkter med begyndendekapacitetsproblemer.Der forventes i planperioden en stigningi trafi kken på 2-4 % om året.Ved anlæg af nye veje og udbygningaf eksisterende veje vil VordingborgKommune prioritere tilpasning tillandskabs-interesser, herunder de særligenaturbeskyttelsesområder og dekulturhistoriske beskyttelsesområder.Der udføres i planperioden forsøgmed modulvogntog. Forsøgsstrækningener på det kommunale vejnet fraafkørsel 41 på E47/E55 motorvejentil Vordingborg Vesthavn. Hvis dennuværende godsmængde transporteresmed færre og større lastbiler,forbedres kapaciteten af det nuværendevejnet. Det skønnes, at selv ommodulvogntogene er større end denuværende lastbiler, vil de færre lastbileri trafi kken medfører, at den samledepåvirkning på trafi ksikkerhedener neutral. Ved forsøgets afslutningbør eventuelle kapacitetsproblemer,som følge af større godsmængder,der transporteres med modulvogntogklarlægges.TrafiksikkerhedVordingborg Kommune har udarbejdeten trafi ksikkerhedsplan med entilhørende handleplan for perioden2009-2012.Der udarbejdes uheldsanalyser til beskrivelseaf udviklingen i uheld, bådematerielskadeuheld og personskadeuheld.Målsætningerne fastsættes som engenerel reduktion i antallet af tilskadekomne.Der udarbejdes overslag overinvesteringsbehovet for at opfyldemålsætningerne.Vordingborg Kommune arbejder påbaggrund af uheldsanalysen med følgendeindsatområder i planperioden:• Adfærdsregulering (kampagner)• Systematisk uheldsbekæmpelse(eksempelvis bump)• Planlægningsmæssige tiltag (eksempelvishastighedsplan)På baggrund af Politiets indberetningaf uheld, er der i fi g. 10.1.1 vist udviklingenaf uheld på de kommunale vejei perioden fra 2003 til 2008.RedegørelseVejkapacitetDer er på strækningen mellem motorvejenE47/E55 og Næstved kapacitetsproblemer.Der er derfor, indenfor en kortere årrække, behov for enudbygning af vejen mellem Bårseog Næstved, således at kapacitetenforbedres. Anlægsmyndigheden erVejdirektoratet.Antal uheld2502001501005002003 2004 2005 2006 2007 2008Figur 10.1.1: Antal uheld på kommunale veje ÅrGenerelt er der ikke større kapacitetsproblemerpå det resterende kommunalevejnet. Langt hovedpartenaf trafi kken på de kommunale vejeafvikles tilfredsstillende.Der er konstateret begyndende kapacitetsproblemerved Stege og Vordingborg.Der kan i planperioden ikkeforventes kapacitetsproblemer, derAntal uheld90807060504030201002003 2004 2005 2006 2007 2008Figur 10.1.2: Uheldstyper på kommunale vejeÅUheld m. personskadeUheld m. svær mat erielskadeUheld m. let mat erielskadebuler73


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerAntal personer60504030201002003 2004 2005 2006 2007 2008ÅrFigur 10.1.3: Tilskadekomne personer på kommunale veje3530Tallene for 2008 er baseret på et skøn,på baggrund af de foreløbige uheldsdata.Figur10.1.2 viser fordeling afuheldstyper.På fi gur 10.1.3 viser en stigning iantallet af tilskadekomne i 2007, menmed en svagt faldende tendens overperioden. Figur 10.1.4 viser de tilskadekomnesfordeling på skadetyper.Figur 10.1.5 viser at antallet af personskaderi byen gennemsnitligt erstørre end antallet af personskader pålandet.25201510502003 2004 2005 2006 2007 2008ÅrFigur 10.1.4: Antal tilskadekomne på kommunale vejeAntal personerAntal personer40353025201510502003 2004 2005 2006 2007 2008ÅrFigur 10.1.5: Fordeling af personskader ml. land – byDræbtAlvorlig personskadeLet personskadeBy - personskadeLand - personskadeTilgængelighedVordingborg Kommune har i 2008,vedtaget en handicappolitik, der har tilformål at forbedre tilgængeligheden.Der er i forhold til visionerne og måli handicappolitikken blevet udarbejdetog vedtaget en handicappolitiskhandleplan med konkrete initiativer tilforbedring af tilgængeligheden.Handleplanen udarbejdes i samarbejdemed Vordingborg Handicapråd.Handleplanen revideres og evalueresmindst en gang årligt i samarbejdemed Vordingborg Handicapråd.Med Handicappolitikken og handleplanenhar Vordingborg Kommunepåbegyndt en fortløbende proces, derfremover vil medføre, at tilgængelighedenforbedres i tæt dialog med deberørte borgere.25Antal personer201510By dræbtBy alvorlig personskadeBy let personskadeLand dræbtLand alvorlig personskadeLand let personskadeFakta• Der administreres efter Lov om offentligeveje.• Kommunen administrerer i alt cirka970 km. offentlige kommunale veje.502003 2004 2005 2006 2007 2008UheldstypeFigur 10.1.6: Fordeling af personskader ml. land – by74


10. Trafi k og transport10.2 CykelstierMålVordingborg Kommune vil arbejdefor, at en voksende del af trafi kkenkommer til at foregå på cykel. Baggrundenfor dette er de miljømæssigeog sundhedsmæssige fordele ved atvælge cyklen som transportmiddel.Der er en del strækninger på detoverordnede vejnet, hvor der manglercykelstier. Derfor er cyklisterne henvisttil at benytte kørebanen sammen medbilerne eller alternativt at benytte vejeparallelt med den overordnede vej.Der er et særligt behov for cykelstiermellem hjem og arbejde, ved trafi kfarligeskoleveje, langs stærkt trafi keredeveje og langs vejstrækninger, somaf andre årsager er trafi kfarlige. Vedanlæg af cykelstier, fortove eller fællesstierforbedres trafi ksikkerheden,trygheden og komforten til gavn for debløde trafi kanter.Der skal ved udbygning af stierskabes et sammenhængende stinet iVordingborg Kommune.Retningslinjer1. Cykelstinettet langs med detoverordnede vejnet, samtdet nationale og regionalecykelrutenet ønskes løbendeforbedret og udbygget. Derskal sikres en sammenhængmellem de regionale trafi kstierog det lokale cykelrute- /stinet.Tilsvarende skal der sikressammenhæng mellem de nationaleog regionale cykelruter.RedegørelseCykelstier har stor betydning for sundheden.Når der anlægges cykelstierlangs de strækninger af vejene, hvorbørn færdes, øges trafi ksikkerheden.Der er som følge af de foregående årsarbejde med at forbedre uheldsbelastedekryds og strækninger sket færreulykker.Etablering af cykelstier er et af midlernetil at fremme cykeltrafi kken ogCykelstierdermed regeringens mål om reduktionaf transportsektorens CO2-udledning.Indsatsen kan i fremtiden målrettesyderligere gennem supplerende initiativer,som tilskynder til øget daglig brugaf cyklen.Bogø-Stubbekøbing overfarten er envæsentlig del af cykelruteforbindelsernei regionen, og bør derfor opretholdes.Overfartens betydning hargrundlag i at Møn er særdeles velegnettil cykelturisme. Cykelturismen eren bæredygtig ferieform, som belastermiljøet mindre end de fl este øvrigeturismer. Møn har mange cykelturisteri dag, alligevel er der potentiale til enforøgelse af cykelturismen. Infrastrukturenfor cyklister på Møn og naboøerneNyord og Bogø, bør forbedressåledes, at turisterne tilbydes tidssvarendeog sikre forhold.Der er lavet en helhedsplan forudbygning af cykelstier på Møn ogBogø. Planens overordnede sigte er atskabe grundlaget for en forbedring affaciliteterne for cykelturister og lokalecyklister på Møn. Dette indebærerudarbejdelse af en samlet udviklingsplanfor cykelstier og cykelruter medfølgende indhold:• Vurdering af behov og udbygningsmuligheder.• Opstilling af forslag• Implementering, herunder forslag tiltidsplan, budget- og fi nansieringsforslagInternationale, nationale og regionalecykelruterDanmark har 4 internationale cykelruter,hvoraf de 2 går igennem VordingborgKommune. Det er følgendecykelruter:• København – Berlin. En rute på 630km• Østersøruten – en rute på cirka800 km rundt i primært det sydligeDanmarkVordingborg Kommune har 3 nationalecykelruter• Rute 7 fra Odden til Rødbyhavn• Rute 8 fra Rømø til Møns Klint(Sydhavsruten)• Rute 9 fra Helsingør til Gedser (Øresundsruten)Regionale cykelruter i VordingborgKommune:• Rute 54 fra Næstved til Præstø• Rute 55 fra Vordingborg til Kalvehave• Rute 56 fra Vordingborg til Køge• Rute 58 Møn rundtRuterne udgør et sammenhængenderutenet for både cyklende og gående.Cykelruterne er som hovedregel stieri eget tracé, cykelstier langs trafi kveje,mindre befærdede kommunevejeuden stier samt skov- og markveje.Cykelruterne er oprettet på baggrundaf tidligere amtslige stiplaner og kommuneplaner.De nærmere ruteforløber fastlagt efter vurdering af forhold75


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjeromkring oplevelser langs ruterne, trafiksikkerhed og -tryghed, belægningsstandardog vejrettighed.Kort 10.2.1De nationale cykelruter og størstedelenaf de regionale ruter er afmærketmed skilte efter den landsdækkendestandard. Vordingborg Kommuneplanlægger fortsat at arbejde medskiltning af cykelruterne samt at forbedreruternes forløb og standard indenfor de givne økonomiske rammer.Det forventes at ruterne kommer påVordingborgs Kommunes hjemmesidei planperioden.7Vordingborg54Præstø56559Stege588Der forventes fortsat en stigende interessefor at benytte cykelruterne. Denstigende biltrafi k på veje uden stierbetyder, at de sikkerhedsmæssigeforhold på cykelruterne kan blive forringetog dermed kræve ny vurdering.Nationale og regionale cykelruter.Nationale cykelruterRegionale cykelruter10.3 Kollektiv trafik ogkommunal kørselDelmål• At sikre en god kollektiv trafi k ogkommunal kørsel, som kan medvirketil udvikling af kommunen• At sikre en rationel og økonomiskkørsel i by- og landområderne.• At sikre et ensartet serviceniveaufor specialkørsler• Den kollektive trafi k skal målrettesmod de ruter og tidspunkter, hvorder er størst behov• Den kollektive og den individuelletransport skal hænge sammen ogsupplere hinandenRetningslinjer vedrørende jernbaner1. I forbindelse med den på kort 10.3.1 viste banestrækning udlægges enreservationszone, som skal sikre en fortsat anvendelse til person- og/ellergodsbefordring. Arealreservationen skal endvidere sikre mulighedernefor en elektrifi cering og udbygning af hele strækningen fra Vordingborgtil Rødby til dobbeltspor. Der arbejdes på elektrifi cering og etablering afdobbeltspor i forbindelse med etableringen af en fast forbindelse overFemern Bælt.2. I forbindelse med udbygning af strækninger, udvidelse af driften på eksisterendestrækninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsenaf terminalanlæg i tilknytning til banerne, skal der tages de nødvendigestøjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme områder.3. Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg skalske under hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde.4. For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem tog og bus skal dettilstræbes at placere rutebilstationer i tilknytning til jernbanestationer.5. For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil og tog skalder ved stationer sikres parkerings-muligheder for såvel cykler sombiler.6. Der bør ikke ske nedlæggelser af stationer og/eller anlæg uden detsikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages.Busstation i Præstø76


10. Trafi k og transportRedegørelseDen kollektive trafi k i Region Sjællandvaretages af Trafi kselskabet Movia ogDSB.Vordingborg Kommune har fremlagtet forslag til en handlingsplan for denkollektive trafi k, som har til formål atharmonisere serviceniveauet for denkollektive trafi k på tværs af de gamlekommunegrænser gennem omlægningaf den nuværende kollektivetrafi kbetjening.Omlægningen skal sikre at rutertilrettelægges, så brugerne gennemhøjfrekvente ruter hurtigt transporteresmellem kommunens købstædersamtidig med at det skal sikres, atborgerne i mere tyndt befolkedeområder transporteres med telebus tilnærmeste købstad.Movia/busdriftMovia er et fælleskommunalt og regionaltselskab, der ejes af 45 kommunerog 2 regioner. Ud over administrationenaf driften af al buskørsel har Moviaindgået takstaftaler med DSB, såledesat størstedelen af den kollektive trafi ki regionen er dækket af et sammenhængendetakst og billetsystem ogkoordinerede køreplaner.Den ordinære rutekørsel med busserer opdelt i regional og lokalruter, samtbybusser; herunder tele(bus)-ruter.De regionale ruter dækker fortrinsvistransportbehovet mellem egnscenterog kommunecenter. Lokalruternedækker fortrinsvis behovet mellemkommunecentre og lokalcentre.Færgen Ida sejler mellem Bogø og StubbekøbingVordingborg tog og bus stationUd over den indbyrdes koordineringmellem busruterne baseres køreplanlægningenpå institutionelle forhold,togforbindelser og færgeforbindelsenmellem Bogø og Stubbekøbing.Der undersøges mulighederne for atetablere direkte busser mellem destørre byer i regionen og København.Det forventes, såfremt kundegrundlageter tilfredsstillende, at følgenderuter kan etableres i planperioden:• Nykøbing F. – Nørre Alslev –Vordingborg – Rønnede – Køge –København• Stege – Præstø – Rønnede – Køge– KøbenhavnRegion Sjælland er hovedsageligtpræget af tyndtbefolkede områder.I disse områder er det ressourcekrævendeat opretholde et kollektivttrafi ksystem. Samtidig transportererbefolkningen i landdistrikterne gernesig selv, hvilket gør, at den kollektivetrafi k i landdistrikterne bliver benytteti begrænset omfang. Den kollektivetrafi k kan derimod på enkeltståendeafgange have kapacitetsproblemerpå de mest belastede transportruter imyldretiden.Movia har forsat de udviklingsarbejderog projekter, som STS påbegyndte ibegyndelsen af 1990’erne. Der tilstræbesnye kørselsformer, som kan øgefl eksibiliteten for lokaltrafi kken i landdistrikterne.Disse kørselsformer er”skræddersyede” kørselssystemer, hvorder kan anvendes mindre busser ogtaxi. Udviklingsarbejdet skal i overensstemmelsemed regeringens miljøhandlingsplansamtidig søge at indgå i desamlede bestræbelser på at reducereenergiforbrug og emissioner af skadeligestoffer til det omgivende miljø.Der foretages en løbende optimeringog undersøgelse af Movia’s ruteøkonomi.På baggrund af indstilling fraMovia’s bestyrelse har Regionsrådetforetaget tilpasninger af det regionalerutenet.Vejsekretariatet og kørselskontoretVordingborg Kommunes Vejsekretariatsikrer, at opgaver og visioner inden forden kollektive trafi k og kørsel drivesog udvikles i henhold til de politiskebeslutninger.Sekretariatet og Kørselskontoret tilrettelæggerkørslen ud fra retningslinierog beslutninger vedtaget af kommunalbestyrelsen.77


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerVejsekretariatet og kørselskontoret koordinererog tilrettelægger kørsel indenfor følgende områder i VordingborgKommune:• Kollektiv transport (herunder ansøgningom individuel handicapkørsel)• Skolebørn til skole/skolebuskort/svømmekørsel/kørsel af syge elever• Transport til specialklasser• Transport af handicappede børn tilskole/børnehaver• Transport af ældre til genoptræning/vedligeholdelsestræningpådagcentre• Transport af ældre til genoptræningpå sundhedscentrene i Vordingborgog Stege• Transport til læge og speciallægeKort 10.3.1VordingborgHT#LundbyPræstø##H# Stege## #í # ##Jernbaner – Havne (trafi k-, special- og færgehavne.í# FiskerihavnTFærgehavnKommunal trafikhavnPrivat erhvervshavn (specialhavne)HJernbanestrækning enkeltsporetJernbanestrækning dobbeltsporetStandsningssted10.4 Erhvervs- og fiskerihavneMålDet eksisterende net af havne skalsøges opretholdt.RedegørelseVordingborg Kommune har taget konsekvensenaf, at boligbyggeri ikke erforeneligt med en erhvervshavn i Sydhavnen.Derfor er havneaktiviteternefl yttet til Masnedø, Vesthavnen, hvorkommunen nu har samlet erhvervshavneaktiviteterne,og dermed fortsatsatser på havnedrift.Vordingborg VesthavnKommunen har planer om at udvidehavnearealerne ved opfyld på søterritoriet.Projektet går ud på at skabe enregional erhvervshavn, samtidig medat transportopgaverne hos Den internationaleBrigade og hos DANILOGfortsat vil kunne løses i Vordingborg.Udviklingen i Vordingborg Havn,erhvervshavnen Vesthavnen, viseren stigning i godsomsætning. Detbetyder, at der i dag er en størreudnyttelse af havnenes kapacitet,Retningslinjer1. De eksisterende havne er vist på kort 10.3.1.2. Landarealer i tilknytning til havnene, der ønskes opretholdt som erhvervshavne,bør i kommuneplanen planlægges under hensyntagen tilden erhvervsmæssige udnyttelse af havnene. Der kan i kommuneplanenunder hensyn til natur- og miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdtvirksomheder med særlig havnetilknytning. I Klintholm Fiskerihavn skalder tages særlige hensyn til bevaring af kulturmiljøværdier.når det handler om godsbetjening.Godsomsætningen forventes de kommendeår at stige, og blive yderligerekoncentreret i få store havneregioner,medmindre øget trafi kalt pres på deeuropæiske motorveje eller udviklingenomkring Østersøen medførermarkante skift i håndteringen af gods.Den igangværende udvikling samlergods i Kalundborg, Køge, Nakskov ogVordingborg. Det kan forventes, at derfremover bliver en øget konkurrencemellem havnene om godsmængderne.Vordingborg Kommune ønsker atstyrke skibsfart og dermed anvendelsenaf havnene som transportmiddelfor gods og passagerer. Af hensyn tilmiljøinteresserne vil det også væreen fordel, hvis en større del af godstransportarbejdetsker ved søtransportfrem for vejtransport.Det forventes at Vordingborg Vesthavn,på baggrund af de planlagteudvidelser, sammenholdt med en placeringnær den internationale T-rute(Storebælt, Hamburg, Baltikum), harpotentiale til yderlige vækst.Der reserveres arealer ved Vesthavnentil industrivirksomheder, der benytterhavnens faciliteter. Dermed opnås enmiljømæssig gevinst ved at minimeretransportafstanden mellem virksomhedenog havnen. Arealet bør reserveresindustrivirksomheder, hvor der kan op-78


10. Trafi k og transportnås en synergieffekt mellem industrivirksomhedenog havnen, således atdet fulde vækstpotentiale for havnenudnyttes.Vordingborg Vesthavn er i 2008 bleveten del af det landsdækkende modulvogntogsforsøg. Vesthavnen er valgtfor den nære forbindelse til motorvejenafkørsel 41 og på grund af at vogntogeneprimært færdes på det overordnedevejnet.Anlæg af ny havn, væsentlige udvidelsereller ombygninger af eksisterendehavneanlæg over en vis kapacitet eromfattet af VVM-reglerne.Bogø-Stubbekøbing overfartenBogø–Stubbekøbing overfarten er envigtig del af den internationale cykelrutemellem Tyskland, Danmark ogSverige. Overfarten har stor turistmæssigbetydning for både Lolland,Falster, Møn og Sydsjælland.Ruten ejes i fællesskab af Vordingborgog Guldborgsund Kommuner.Vordingborg Kommune har rederiforpligtelsenpå overfarten, og driftenvaretages af Vordingborg Kommune.Ruten drives med færgen Ida, der erhjemmehørende på Bogø.Vordingborg Kommune og GuldborgsundKommune har igangsat etudviklingsprojekt og en renovering affærgen Ida. Ruten drives i nært samarbejdemed foreningen Idas Venner.Målet er at opretholde og fremtidssikreoverfarten.Færgen Ida.10.5 FiskerihavnMålAt drive, udvikle og bevare Klintholm Fiskerihavn,sørge for en tilstrækkelig kapacitettil at kunne betjene egne fi skereog tiltrække fremmede fi skere. Havnenskal forene andre rekreative aktivitetermed tilknytning til land og vand.RedegørelseMålet om at drive, udvikle og bevareKlintholm Fiskerihavn som fi skerihavn,opnås ved at udvikle service for fi skereog turisme i havneområdet, at bevareforskellige maritime behov, samt atkvaliteter i kulturmiljøet så vidt muligtfastholdes. Fiskerihavnen ses på kort10.3.1.Retningslinjer1. Efter en lokalplanlægning, der tilgodeser forhold omkring servicering affi skeriet, turisme og naturbeskyttelse, samt hensynet til besejlingsforhold,kystbeskyttelse o.l. kan der ske en udvikling af aktiviteterne.2. Det tilstræbes, at havnen har faciliteter og landarealer svarende til havnensanvendelse. Der bør udlægges parkeringspladser ikke blot medhenblik på fi skere, men også på offentlighedens adgang til havnen. Derskal arbejdes med en god formidling af områdernes turist-, natur- ogkulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og på land.Det er ikke lykkedes at fastholde måletvedrørende fi skeriet, dette skyldes dengenerelle afmatning i fi skerierhvervet.Vordingborg Kommune satser på udviklingenaf den blå turisme. Havnenses som et støttepunkt for fi skeri,turisterne og friluftsaktiviteter både tilsøs og til lands.10.6 FlyvepladserDer fi ndes ikke offentlige fl yvepladseri Vordingborg Kommune. Der er hellerikke planer om anlæggelse af fl yvepladseri planperioden.Opstår ønsker om nye fl yvepladser iplanperioden skal projektet behandlesefter plan og miljølovgivningens regler.Mønbroen og Kalvehave havn set fra luften79


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer11. Tekniske anlæg11.1 Affaldsbehandling og deponeringMålVordingborg Kommune vil:• Medvirke til at affaldsmængderne begrænses mest muligt• Øge kvaliteten i affaldshåndteringen, så genbruget øges og miljøbelastningenreduceres• Sikre at affaldsbortskaffelse sker på en miljømæssig forsvarlig, økonomisk ogeffektiv måde• Sikre at der løbende er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affaldRetningslinjer1. Der udlægges ikke arealer til nye deponeringsanlæg eller forbrændingsanlæg.Der fi ndes ikke større affaldsanlæg i Vordingborg Kommune.2. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder med væsentligenatur-, miljø- og planlægningsinteresser jf. kommuneplanen,med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor:a. Deponeringsanlægb. Anlæg til biologisk behandling af organisk affaldc. Nedknusningsanlæg (dog ikke mobile anlæg til nedknusning af bygningsaffaldi forbindelse med nedrivningsprojekter), sorteringsanlæg,omlastestationer og lignende affaldsanlæg.3. Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsomarealanvendelse og nedenstående affaldsbehandlingsanlægbliver mindre end nedenfor anført, med mindre det ved undersøgelser ergodtgjort, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.4. Restprodukter, som ikke reguleres ved anden lovgivning, må kun udlæggeseller indbygges i bygge- og anlægsarbejder i overensstemmelsemed retningslinierne for grundvandsbeskyttelsen.RedegørelseOverordnet set skal kommunen sikre, at der kan fastholdes og/eller etableresden nødvendige kapacitet til behandling af de affaldsmængder, der fremover vilblive produceret i kommunen.Kapacitetsproblematikken skal vurderes i et større samarbejde mellem kommunerog affaldsselskaber. Placering af de fl este affaldsbehandlingsanlæg giverofte konfl ikter i forhold til andre interesser, såsom bosætning, grundvandsfor-DeponeringsanlægBiogasanlægStørre komposteringsanlægfor husholdningsaffald(åbne anlæg)Stationære nedknusningsanlægAndre større komposteringsanlæg(incl. slamkompostering,grenkomposteringm.m.)Affaldsforbrændingsanlægog øvrige slambehandlingsanlægTabel 11.1.1.AffaldsbehandlingsanlægAfstandskrav500 meter500 meter500 meter500 meter300 meter150 meter80


11. Tekniske anlæghold og naturinteresser, hvorfor der erfastlagt en række afstandskrav mellemforureningsfølsom arealanvendelse ogforskellige affaldsbehandlingsanlæg.Med virkning fra 2010, skal der vedtagesen ny kommunal affaldsplan,der dækker perioden 2010-2012. Iaffaldsplanen vurderes bl.a. det fremtidigekapacitetsbehov for affaldsbehandling.Regeringen offentliggørnormalt en Affaldsstrategi, som udstikkernationale retningslinjer, og som erkommunernes udgangspunkt for dekommunale affaldsplaner. Der er endnuikke udarbejdet en affaldsstrategi,hvorfor udarbejdelsen af affaldsplanener opstartet uden en national affaldsstrategi.Affaldsplanen udarbejdes iet samarbejde mellem FASAN og deøvrige interessentkommuner.1. januar 2009 trådte en ny renovationsordningi kraft, hvor der indsamlesrestaffald, papiraffald, storskrald ogbatterier fra alle husstande. Glas ogfl asker indsamles fra opstillede kuber,mens øvrigt husholdningsaffald indsamlespå kommunens 4 genbrugsstationer.I den nye ordning er der lagtvægt på at tilbyde fl eksible ordninger,der tilpasses den enkelte husstand.Eksempelvis er det muligt at vælgeindividuelle ordninger for indsamlingsfrekvensog beholderstørrelse tilrestaffald. Der arbejdes for løbendeat forbedre indsamlingsordningernefor at øge udsorteringen til genanvendelseog mindske affaldsmængderne.Det forventes at affaldsmængdernetil behandlingsanlæg for restaffald oghaveaffald vil være faldende i den nyeordning i og med, der tilbydes ordningfor hjemmekompostering i lukkedebeholdere til alle husstande.Vordingborg Kommunes 4 genbrugsstationerdrives af I/S FASAN. Derbliver kontinuerligt arbejdet på atforbedre kvalitet og service på deenkelte stationer, bl.a. i form af øgedeåbningstider, bedre indretning ogøget udsortering af genanvendeligtaffald. Den nuværende genbrugsstationi Vordingborg by skal lukkes. Detforventes, at en ny genbrugsstation iVordingborg området er etableret ogkan tages i brug i slutningen af 2009.Brugerne skal informeres om detilbudte affaldsordninger. Informationer en vigtig del af arbejdet med affald.For at sikre et godt kendskab tilkommunens indsamlingsordninger,genbrugsstationerne samt om arbejdetmed at øge genanvendelsen, erdet vigtigt at gennemføre løbendeinformationsindsatser. Nye ordningerog tiltag vil altid blive suppleret medspecifi kke informationstiltag, entenvia lokale medier, husstandsomdeltmateriale eller lign. Generelle informationskampagnergennemføres oftesti et samarbejde mellem FASAN oginteressentkommunerne.Vordingborg Kommune vil, via sitmedejerskab af affaldsselskabet I/SFASAN påvirke affaldsselskabet tilløbende at sikre at affaldsbortskaffelsensker på en miljømæssig forsvarlig,økonomisk og effektiv måde.Herunder at sikre den bedst muligeenergiudnyttelse og at affaldet, underhensyn til miljø og økonomi, behandlesi henhold til affaldshierarkiet.Forhold til Regionplanen 2005Relevante retningslinjer er overførtdirekte fra Regionplanen redigeret iforhold til kommunen.LovgrundlagRetningslinjer for affaldsbehandlingsanlæger fastsat i planlovens §§ 11a,stk. 1, nr. 5 og 6.Affaldsplanlægningen gennemføresindenfor rammerne af miljøbeskyttelseslovens§ 47, samt affaldsbekendtgørelsenmed tilhørende cirkulærer.Affaldsområdet reguleres primært påbaggrund af følgende lovgivning:• Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6• AffaldsbekendtgørelsenAdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetager deponeringaf havneslam efter følgendeadministrationsgrundlag. Er administrationsgrundlageti strid med envedtaget vandplan eller handleplan,bortfalder de enkelte modstridendepunkter.• Forurenet sediment fra havne ogsejlrender (havneslam) skal bortskaffesved deponering i dertil godkendteanlæg så tæt ved oprensningsområdetsom muligt.• Der kan kystnært placeres enkeltestørre fællesanlæg eller mindreanlæg til deponering af havneslam.Anlæggene skal godkendes efterlovgivningen.Fakta• Der indsamles husholdningsaffaldfra ca. 27.000 husstande og 500erhverv• Der indsamles årligt ca. 37.000 tonaffald på kommunens genbrugsstationer• Vordingborg Kommune får årligtbehandlet ca. 42.000 ton affald påFASAN’s anlæg til genanvendelse,forbrænding og deponering• Den årlige omsætning på affaldsområdeter ca. 50 mio. kr.81


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer11.2 Anvendelse og udlæg afjord (uforurenet) i landskabetMålMængden af overskudsjord fra byggeoganlægsarbejder skal søges begrænsetved at indtænke jordbalance iprojekterne.Udlægning og anvendelse af jord bør:• ikke udviske karakteristiske landskabstræk• ske så tæt på anlægsarbejdet sommuligtRedegørelseDer er fl ere problemstillinger omkringmanglende placeringsmuligheder afren overskudsjord. I første omgang vildet blive et problem for de større bygherrer,entreprenører og vognmænd,men det vil på længere sigt også bliveet samfundsproblem og et problemfor landskabet og naturen.Opfyldning med jord i lavninger i etnaturligt, kuperet terræn udjævnerterrænforskellene og slører de landskabsformer,der fortæller om landskabetsoprindelse og geologiskehistorie. Det mindsker variationen ilandskabet. Opfyldning af våde lavninger,engarealer, vandhuller, mergelgraveog småsøer er uheldig, fordi detforringer forholdene for de vilde dyrog planter, herunder bilag IV arterne.I de fl este tilfælde er det ulovligt ifølgeNaturbeskyttelseslovens § 3.Støjvolde vil ikke blive tilladt større endabsolut nødvendigt for at mindske påvirkningenaf det omgivende landskab.Udlægning af jord i grusgrave forudsættertilladelse efter jordforureningsloven.Retningslinjer:1. Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der ikke sker en egentligændret anvendelse af arealet, og hvis jorden er ren. Forurenet jord eromhandlet i afsnit 15.2 og 15.3, da forurenet jord skal behandles eftermiljøbeskyttelsesloven.2. Der gives som hovedregel ikke tilladelse efter den arealregulerendelovgivning til udlægning af jord i mængder, som vil udviske oprindelige,geomorfologiske landskabstræk, forringe levevilkårene for de arter, derer opført på habitatdirektivets bilag IV, eller som kan forringe områderneslandskabs- og naturmæssige værdier. Det gælder særligt indenfor:a. regionale naturbeskyttelsesområder,b. internationale naturbeskyttelsesområder,c. arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via Naturbeskyttelseslovens§ 3,d. fredede arealer, når det strider mod fredningens formål.3. Jord – i mængder der kræver landzonetilladelse – må som hovedregelikke udlægges i følgende områder:e. lavbundsarealer,f. vådområder,g. regionale naturbeskyttelsesområder,h. internationale naturbeskyttelsesområder,i. økologiske forbindelser.4. Støjvolde kan tillades på baggrund af en dokumentation for nødvendighedenaf den valgte placering og dimension.en relativ stor terrænændring. Udlægningaf forurenet jord på denne mådeer desuden omfattet af miljøbeskyttelseslovensbestemmelser, og vilsædvanligvis ikke tillades (se afsnit15.2 og 15.3).Generelt må det tilstræbes, at der ialt bygge- og anlægsarbejde opnåsjordbalance. For at undgå at oprindeligegeomorfologiske landskabstrækudviskes, bør det nøje vurderes omjordudlægning bør landzonebehandlesfor at undgå utilsigtede ændringer ilandskabet.Større mængder jord kan anbringessom jordskulpturer i bymæssigeområder, som støjvolde langs størreveje eller som afdækningsjord pålossepladser. Ren overskudsjord kanogså anvendes til kælkebakker vedbolig-områder, eller til andre rekreativefaciliteter. For anvendelse af forurenetjord til sådanne anlægsarbejder, seafsnit 15.2 og 15.3.Udlægning af jord i landzone kræverlandzonetilladelse, hvis der sker enændret anvendelse af det pågældendeareal, eller hvis udlægningen afjorden vil medføre væsentlige ændringeri det bestående miljø. Udlægningaf mindre mængder jord (mængderder ikke kræver lokalplan) på f.eks.landbrugsjord er ikke nødvendigvisomfattet af planlovens bestemmelser,også selv om jordudlægningen skeraf fl ere omgange, og dermed bevirker82


11. Tekniske anlæg11.3 HavbrugMålMålet er at begrænse havbrugenespåvirkning af havmiljøet mest muligt.AnbefalingerHavbrugene skal fremme anvendelsenaf bedst tilgængelige teknologi. Dettekan f.eks. ske ved anvendelse af foderder minimerer foderspild samt begrænseranvendelsen af hjælpestoffer,herunder medicin.RedegørelseDer er et havbrug i VordingborgKommune: Kongsnæs Havbrug iGrønsund vest for Bogø Havn. Havbrugstilladelsener oprindelig meddeltaf Storstrøms Amt. Den revideredetilladelse af 6. april 2006 er påklaget tilNaturklagenævnet. September 2008er naturklagenævnets afgørelse endnuikke truffet. Vordingborg Kommune erjfr. listebekendtgørelsen godkendelseogtilsynsmyndighed for havbrug pr. 1.januar 2007.Alle havbrugsområder var i StorstrømsAmts regionplan tildelt lempetmålsætning, da udledningerne frahavbrugene vurderes at medføre enmere eller mindre kronisk påvirkning afbundforholdene inden for havbrugsområdet.Der fastsættes nye miljømålfor vandområdet i statens vandplan2009. I den handleplan kommunenifølge miljømålsloven, skal udarbejdei 2010, skal havbrugets påvirkningaf vandområdet vurderes i forhold tilde fastsatte miljømål. Havbrug skalplaceres i robuste vandområder og ioverensstemmelse med retningslinie1-3, således at påvirkningerne fra havbrugetminimeres. Af Storstrøms Amtsbasisanalyse og statens opgørelse afvæsentlige vandforvaltningsmæssigeopgaver fremgår det, at kystvandsområdetikke lever op til regionplanensmålsætning samt, at der er stor riskofor at området ikke kan opfylde miljømåli 2015. De væsentligste påvirkningeraf kystvandsområdet angivestil at stamme fra næringssalte samtmiljøfremmede stoffer.Såfremt der skal ske fl ytning eller nyanlægaf havbrug inden for rammerne,der fremgår af retningslinierne, vilplacering og regulering ske i overensstemmelsemed gældende regler forhavbrugsgodkendelse, der fremgår affaktaboks.Havbrugstilladelser meddelt af StorstrømsAmt er givet ud fra en samletramme på 116,5 tons kvælstof, derkunne udledes fra samtlige havbrugi Storstrøms Amt (jfr. Regionplan2005–2017). Rammen der fremgåraf havbrugstilladelsen for KongsnæsHavbrug er på 17,0 tons kvælstof.Kongsnæs Havbrug må udlede 1,89tons fosfor pr. år, jfr. havbrugstilladelsen.Rammerne for næringssaltbelastningfra havbruget fremgår afretningslinje 5.AdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagerhavbrug efter følgende administrationsgrundlag.Er administrationsgrundlageti strid med en vedtaget vandplaneller handleplan, bortfalder de enkeltemodstridende punkter.Havbrug må normalt ikke ligge i Ramsareller Natura 2000 beskyttelsesområdereller andre sårbare områder,men det beror dog altid på en konkretvurdering af, om et havbrug eruforenelig med hensynet til områdetssårbarhed og kvalitet.• Havbrug skal placeres i åbne kystvandemed et godt vandskifte.• Der skal være mindst 2 meter fritvand under netburene. Netbureneskal placeres i områder, hvor vanddybdener på mindst 9 meter, oghvor der samtidigt ikke er længerevarendelagdeling af vandmasserne(springlag).• Havbrug må ikke væsentligt påvirkelivsbetingelserne for vilde fi sk ogbundfaunaen i havbrugsområderne.• Den samlede årlige udledning frakommunens havbrug må ikke overstige17,0 tons kvælstof og 1,89tons fosfor.• Netburene skal tages på land udenfordriftsperioden.FaktaTilladelse til havbrug gives eftermiljøbeskyttelseslovens kap. 5 ogbekendtgørelse nr. 1640 af 13.december 2006 om godkendelseaf listevirksomhed – punkt I 203(listebekendtgørelsen). Nye havbrugog udvidelse af eksisterende havbrugskal VVM-vurderes. Anvendelse ogudledning af medicin og andre hjælpestofferreguleres efter bekendtgørelsenr. 1669 af 14. december 2006om miljøkvalitetskrav for vandområderog krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet.Miljøstyrelsen har 31. marts 2006udsendt vejledning om godkendelseaf saltvandsbaseret fi skeopdræt. Afvejledningens bilag 1 fremgår hvilkeområder, der er velegnet for havbrugsdrift.83


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer11.4 TelemasterMålVordingborg Kommune vil arbejde for,at der gives god mulig for at befolkningenhar adgang til at kunne betjene sigmed elektronisk kommunikation. Herunderat der kan opstilles de nødvendigeantenne- og sendeanlæg, der såvidt muligt skal placeres på beståendemaster og bygningsanlæg. Antallet afnye master begrænses mest muligt.RedegørelseMaster er en vigtig del af infrastruktureni telenettet, idet de blandt andetbenyttes til opsætning af antennesystemertil brug for mobiltelefonkommunikation,til radio og tv m.m.Der fi ndes en lov om etablering ogfællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformålm.v., dersærligt retter sig mod teleoperatørerog kommunen som myndighed.Som et led i det landsdækkende TV-2sendenet er der opstillet en sendestationnordsøst for Ørslev. Desuden erder opstillet en række mindre antennemastersærligt til mobiltelefoni ogfællesantenneanlæg spredt ud i kommunen.Desuden er mange antenneranbragt på høje bygninger o. l.Retningslinjer1. Placeringen af større antennemaster/sendeanlæg fremgår af hovedstrukturkortet.2. Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt placeres i bymæssigbebyggelse på skorstene, siloer o.l. i industriområder eller påeksisterende master der evt. udbygges.3. Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig, bør nye antenne/sendeanlæg placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelseunder hensyntagen til især kulturmiljøværdier og til luftfartenssikkerhed.4. Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i områder med væsentligelandskab- og naturinteresser, større uforstyrrede landskaber samt ikystnærhedszonen. Ligeledes bør opstilling indenfor fredede områderundgås, og der skal tages landskabelige hensyn ved opstilling i nærhedenaf kirker, fredede bygninger og kulturhistoriske anlæg.5. Ved landskabelig skæmmende masteplacering skal ansøger godtgøre –om nødvendigt ved uvildig dokumentation, at det ikke er muligt at opnåtilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmendeplacering.6. Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/sendeanlæg,bør der stilles vilkår om:a. at anlægget stilles til rådighed for andre antenneformål og operatørermod rimelig betaling.b. at anlægget skal kunne anvendes til at etablere og drive et offentligtmobilkommunikationsnet i Danmark.c. at teknikcontainere m.m. placeret på jorden, afskærmes af beplantningmed hjemmehørende arter.d. at anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter endt brug tildet formål, der er givet tilladelse til.11.5 Forsvarets anlægMålMålet er at sikre, at der ikke udlæggesstøjfølsomme arealer indenforstøjkonsekvenszonen for forsvaretsøvelsesarealer.Retningslinjer1. Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonenfor forsvarets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterrænsamt skydebaneanlæg, før det ved undersøgelse er godtgjort, atder ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed.2. Omkring Vordingborg Øvelsesplads og Kulsbjerge Øvelsesplads er derberegnet en støjkonsekvenszone, som er gengivet på kort 11.5.1 og11.5.2. Indenfor den beregnede støjkonsekvenszone p LC DEN 55dBkan der ikke udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse.3. Skydebaner der anvendes til skarpskydningsøvelser med håndvåben:a. Kulsbjerge Skydebaner.b. Kraneled og Marienborg.4. Kasernera. Stensved kaserneb. Vordingborg kaserne5. Der kan som hidtil fastlægges bestemmelser for forsvarets øvelsesarealerog omkring skydebaner, der begrænser almenhedens færdsel.Forsvarets arealer på Kulsbjerg84


11. Tekniske anlægRedegørelseStøjkonsekvensområdet forholder sigtil aktiviteten på den enkelte lokalitet,og vil fremgå af aktivitetens miljøgodkendelse.Forsvarets øvelsespladsersamt skyde- og øvelsesterræn er ikkegodkendelsespligtige, men beregnedestøjkonsekvenszoner er udarbejdeti h.t. Miljøstyrelsens vejledningnr.8/1997 om beregning af støjkonsekvensområderfor forsvarets øvelsespladser.Forsvarets aktiviteter er væsentligestøjkilder i landzonen. De arealer, derfi ndes i kommunen, er kategoriseretsom type 1, der omfatter alle øvelsespladser,hvor der kan forekomme støjfra bl.a. håndvåben samt trafi kstøj frahelikpotere, lette fl y og køretøjer.Kort 11.5.1Støjkonsekvenszone ved Stensved kaserneKort 11.5.2Desuden er Kulsbjerge Skydebanerpå Kulsbjerg Øvelsesplads og skydebanerneKraneled og Marienborg påMøn omfattet.Støjkonsekvenszone ved Vordingborg kaserne11.6 Energiforsning,kraftvarmeværker, elforsyningog naturgasMålDer skal sikres en stor grad af forsyningssikkerhed.Kommunalbestyrelsenønsker generelt at ledningsanlæggeneføres i nedgravede tracéer frem forsom overjordiske anlæg. I forbindelsemed omlægninger og fremtidige udbygningeraf ledningsnettene bør derderfor indgå miljømæssige og økonomiskeundersøgelser og vurderinger,der nærmere belyser mulighederne foren fremføring under jordoverfl aden.Der skal fortsat planlægges for en optimaludnyttelse af de lokale energiressourcerherunder vedvarende energi.De lokale energiressourcers anvendelsebør vurderes ud fra økonomiske,energimæssige samt natur- ogmiljømæssige forhold.Kraftvarmeværk i Stege85


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRetningslinjer1. Et af landets primære kraftværker er placeret i kommunen, nemligMasnedøværket. De af Dong A/S ejede arealer anses for tilstrækkeligetil nødvendige udvidelser. Det bør undersøges om dele af arealernekan overgå til havnerelaterede erhvervsformål knyttet til anvendelse afVesthavnen.2. Energiforsyningsanlæg og kraftvarmeværker skal placeres i centerbyerneserhvervsområder eller i direkte tilknytning hertil.3. Små lokale anlæg kan placeres i lokalcenterbyerne, når anlægget aleneforsyner et lokalområde og under hensyn til natur-, miljø-, og landskabsforholdene.4. Eksisterende 132 kV højspændingsanlæg samt 400 kV Kontek-forbindelsefremgår af kort 11.6.1. Der er p.t. ikke planlagt udbygninger og/eller ombygninger i perioden. Tracéerne kan anvendes til andre ledningsnetefter godkendelse hos den ansvarlige for elsystemet.5. Staten har i Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at de nye 132 kV-forbindelsersom hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganskesærlige tilfælde – f.eks. som første trin i en senere 400/132 kV kombiledningog eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på132 kV-niveauet over større afstande – bør luftledninger overvejes. Vedden forudgående VVM proces skal landskabsinteresserne i videst muligtomfang sikres.6. Langs reservationszonen gennem kommunen til KONTEK-forbindelsen(4oo kV) er der fastlagt et 100 m bredt bælte for den på kort 11.6.1 fastlagtelinjeføring til et kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen. De reserveredearealer er forbeholdt de omhandlede kabelnet og tekniske anlæg.Arealerne må således ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformåleller andre foranstaltninger, herunder rekreative anlæg, der kan hindrehøjspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparation.7. Ved højspændingsanlæg fastlægges konsekvensområder inden forhvilke byggeri ikke må forekomme, og hvor beplantning skal holdesinden for en maksimal højde.8. I kommunens område på Sjælland kan der planlægges for en naturgasforsyningtil mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbneland.9. Der skal reserveres areal til en hovedtransmissionsledning for naturgasjf. Miljøministeriets cirkulære af 2. august 1979. Arealet omfatter et bæltepå 50 m – på enkelte nærmere angivne strækninger indskrænket til 25m – omkring den på kort 11.6.2. Angivne linjeføring. Arealet må ikkeudnyttes til bolig- eller erhvervsformål eller rekreative anlæg.10. Reservationszonen vil i den udstrækning det er foreneligt med hovedformåletogså kunne benyttes til andre trafi k- og ledningsformål. En sådananvendelse skal dog i hvert enkelt tilfælde forhandles med Energinet.dkog kommunen.11. I forbindelse med reservationszonen reserveres der arealer til måler-,regulator-, og scraperstationer, samt arealer til andre anlæg, der er nødvendigefor transmissionen af naturgas.RedegørelseVordingborg kommune forsynes medenergi fra et net af små og mindrekraftvarmeværker samt et stort anlægpå Masnedø.Masnedøværket vil blive bevaret somkraftværksplads, men i den udstrækningdet er foreneligt med denlangsigtede udnyttelse, vil arealernemidlertidigt kunne anvendes til andreformål til støtte for en hensigtsmæssigenergi- og varmeudnyttelse.Området kan også tillades anvendttil havneformål og havnerelateredeerhverv. Der bør dog fortsat sikres enudbygningsmulighed til kraftværksformål,når og hvis dette skulle blivenødvendigt.De langsigtede mål for kommunensenergiforsyning skal formuleres i envarme forsyningsplanlægning, somkommunalbestyrelsen vil igangsættefor at fremme den mest samfundsøkonomiskeanvendelse af energi, derdels skal ske ved at mindske energiforbrugetog dels ved at fremme enøget selvforsyningsgrad bl.a. gennemen større anvendelse af vedvarendeenergikilder og biomasse.Højspændingsmaster og ledningsanlæger en del af de større tekniskeanlæg, der skal være retningslinjer fori kommuneplanen. Vordingborg Kommuneforetager interesseafvejning,hvor den samlede landskabspåvirkningvurderes i forhold til den øvrigefysiske planlægning. Ved en senereVVM-proces fastlægges traceer til nyelinjeføringer og saneringer af beståendei samarbejde med staten ogforsyningsselskaberne.Energinet.dk er ansvarlig for el-systemeti Østdanmark. Selskabet planlæggervedligeholdelse og udbygningaf elnettet i samarbejde med netselskaberne.De administrative rammerfor Energinet.dk er fastsat i love, bekendtgørelserm.v., der afspejles i dendanske og europæiske energipolitik.Tilstanden af 132 kV luftledningerne erpræget af den relative høje alder.86


11. Tekniske anlægDer sker derfor en løbende vedligeholdelse.I planlægningen af detfremtidige transmissionsnet skal dertages udgangspunkt i ”Principper foretablering og sanering af højspændingsanlæg”,som bl.a. indeholderretningslinjer for reducering af luftledningsanlægover 100 kV.Kort 11.6.1PræstøUdbygningstakten vil være afhængigaf beslutninger om kraftværks- ogvindmølleparkudbygningen samt detfremtidige behov for forstærkningaf elforsyningen i regionen. Det erkommunens holdning, at det vil væreuheldigt hvis udbygningen medførernye store luftledninger.Vordingborg!StegeHvis Energinet.dk skal udnytte reservationszonenjr. retningslinie nr. 9 vilarealerne efter forhandling blive pålagtservitutter vedrørende beplantning ogvedligeholdelse m.v., og ejendommenevil blive pålagt de nødvendigedeklarationer om indskrænket rådighed.Almindelig landbrugsdrift vilfortsat være mulig.El-ledningsnet og transformatoranlægEksisterende 132kV højspændingsledning / jordkabel400 kV jævnstrømsjord- / søkabel! Eksisterende 132kV transformatorstationKort 11.6.2HHPræstøHVordingborgHHHHStegeNaturgasledningsnetHHReservationszone til hovedtransmissionsledning med måler- og regulatorstation for naturgasAnlagt fordelingsledning med måler- og regulatorstation for naturgas87


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer11.7 VindmølleplanMålVordingborg kommune vil bidrage til atreducere CO2 udledningen fra elproduktionenved opstilling af vindmølleanlæg, hvor placeringen af anlæg ikkestrider mod andre hensyn.RedegørelseStatens langsigtede mål er, at Danmarkskal være uafhængig af fossilebrændsler.I 2025 skal andelen af vedvarendeenergi udgøre mindst 30 % af detsamlede energiforbrug.Det er i klima- og energipolitikkenforudsat, at en del af udbygningenaf vedvarende energi skal ske medvindmøller.Udviklingen i retning af stadig størreog mere effektive vindmøller harmedført stigende krav til valget afplaceringsmulighederne. En fortsatudbygning af vindmøller på landnødvendiggør derfor, at der udoverhensynet til vindressourcen tagesomfattende hensyn til såvel den landskabeligepåvirkning som til de øvrigeinteresser i det åbne land, herundernabointeresser.Energiaftalen 2008, pålægger kommunerneat reservere arealer i kommuneplanentil nye vindmøller på i alt150 MW i perioden frem til og med2011. Energiaftalen indebærer atkommunerne samlet set skal reserverearealer til nye vindmøller på i alt 75MW i hvert af årene 2010 og 2011.I forlængelse af aftalen er det fastsat,at delmålet for kommunerne i RegionSjælland, er 10 pct. af det nationalemål på 150 MW.Aftalen betyder således, at de 17kommuner i Region Sjælland, samletskal bidrage med 15 MW.7,5 MW i 2010 og 7,5 MW i 2011.Det betyder således, at en eller fl ere afkommunerne i region Sjælland alenekan opfylde energiaftalen.RetningslinjerRetningslinjer for opsætning af vindmøller i Vordingborg Kommune skal sikreat vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerneopstilles i harmoni med landskabet. Retningslinjerne skal endvideresikre, at områderne til vindmøller udnyttes bedst muligt, således at opførelseaf den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for efterfølgendevindmøller. Retningslinier 1-14 er ikke gældende for husstands- ogminivindmøller.1. Vindmøller, bortset fra husstandsmøller og minivindmøller, kan kun opstillesi de områder der i kommuneplanen er udlagt til formålet.2. Opstilling af nye vindmøller, i ikke allerede lokalplanlagte områder, forudsætterat der udarbejdes lokalplan, som skal fastlægge størrelse samtplacering af vindmøllerne.3. Eksisterende vindmøller kan repareres men ikke udskiftes uden lokalplan.4. Vindmøller skal opstilles i grupper med totalhøjde på max. 150 meter.Enkeltstående vindmøller kan kun opføres i forbindelse med større tekniskeanlæg.5. Forud for forøgelsen af højden i et eksisterende vindmølleområde ellerfastsættelse af højden i nye vindmølleområder skal der foretages envisuel vurdering af indvirkningen på landskab, natur og bebyggelse.6. Ved opførelse af mere end 3 vindmøller, eller vindmøller med en totalhøjdeover 80 meter skal der udarbejdes en VVM-redegørelse medtilhørende kommuneplantillæg.7. Der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelseend 4 gange vindmøllens totalhøjde.8. Vindmøller skal placeres med en mindsteafstand på fi re gange vindmøllernestotalhøjde i forhold til overordnede og vigtige veje.9. Vindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end 100 meter.10. Støjen ved nabobebyggelse skal overholde Miljøministeriets bekendtgørelseom støj fra vindmøller.11. Ved opsætning af vindmøller skal det sikres at nabobeboelser ikke påføresskyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.12. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens og opstilles i en geometrisk fi gurmed samme indbyrdes afstand og sådan, at møllernes nav skal ligge pålinje, så vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Rotordiameterenog navhøjden skal være i forholdet 1:1,1 og 1:1,35.13. Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggenehver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet. Etafsluttet vindmølleanlæg i landskabet er et anlæg, hvor der er mindst 4,5km til et eksisterende eller planlage grupper af vindmøller og til enkeltståendevindmøller.14. Arealer der udlægges til opstilling af vindmøller skal have en middelvindhastighedpå mindst 5,5 m/s i 100 meters højde.15. Af hensyn til varetagelsen af naturinteresserne kan der ikke gives tilladelsetil opførelse af vindmøller i zone 1 områder. De omfatter bl.a. områder,der er fredet efter naturbeskyttelsesloven, internationale naturbeskyttelsesområder,større uforstyrrede landskaber, samt i jordbrugs- ogbeskyttelsesområder. I jordbrugs- og beskyttelsesområder kan der dogefter en konkret vurdering ud fra en særlig planmæssig og funktionelvurdering planlægges for vindmøller.16. Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen,uden at der foreligger en særlig planmæssig begrundelse.17. Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering, hvor der skal tagesvæsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, økologiskeforbindelser, regionale naturparker eller inden for lavbundsarealer.88


11. Tekniske anlæg89Husstandsmøller og minivindmøller18. Husstandsmøller kan ikke placeres inden for en afstand på:a. 1000 meter fra byzoneb. 500 meter fra landsbyafgrænsning19. Minivindmøller, det vil sige vindmøller med en totalhøjde på maksimalt8,5 meter og rotordiameter på maksimalt 2,0 meter, kan normalt opstillesi landzone, hvis der foreligger en type og støjgodkendelse.Minivindmøller kan dog ikke placeres inden for en afstand på:c. 300 meter fra byzoneafgrænsningd. 150 meter fra landsbyafgrænsningSkrotningsordningenRegeringen indgik den 29. marts 2004en bred energipolitisk aftale, som bl.a.omfatter en skrotningsordning foreksisterende vindmøller og udbygningmed nye vindmøller på land.Ordningen går ud på, at skrotte gamlelandbaserede vindmøller op til 450 kWog erstatte dem med nye større møller.Regeringen har skønnet, at der pålandsplan bliver mulighed for at nedtage900 gamle møller og opstille 150nye møller. Målt i samlet effekt vil derkunne nedtages 175 MW og etableresnye vindmøller med en kapacitet påop til 350 MW.I den forbindelse udarbejdede StorstrømsAmt tillæg nr. 11 til Regionplan2005-2017 ”Sanering og udskiftningaf vindmøller i Storstrøms Amt”.Vordingborg Kommune med de 4gamle kommuner, Præstø, Langebæk,Møn og Vordingborg foreslog 2 områdersom mulige områder for opstillingaf nye store vindmøller. De 2 foreslåedeområder var Køng Mose samt i Barmosenbegge nord for Vordingborg by.I forbindelse med offentliggørelsen afforslag til regionplantillæg nr. 11 indkomder væsentlige indsigelser mod disse2 foreslåede områder. 122 personergjorde indsigelse mod nye vindmøller iBarmosen og 547 personer har væretimod projektet i Køng Mose. Hertilkommer at Skov og Naturstyrelsen harudtrykt bekymring mht. disse projekter.På baggrund heraf er der ikke i forbindelsemed regionplantillæg nr. 11 udpegetområder til opstilling af nye storevindmøller i Vordingborg Kommune.Vindmøller i landskabet!!! !!!!! !!!!! ! !! ! !!!!!! ! !!! ! !! !!!! !! !!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!! !!!!!!!! !!!!!! ! ! ! !! !! ! ! !! !! !!!!!!!!!!!! ! !! ! ! !!!! !!!! ! !!!!! !!!!!! !!!!!!!! ! ! !! ! !!!! !! !!!!!! ! !!!!!!! ! !!!!!!! !! ! !!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!! ! !! !!!! !!! !!!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!! !!!!!! ! !!!!! !!!!!!!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!! !!! !! !!!!!!!!!! !! !! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!! !!!!! !! !!! !!!! !!!!!!!!!!!!!! !! !!!!!!! !!!! ! ! !!!!!! !!!!!!! !!!!!!! !!! ! ! !!!!!!!! !!!!! !!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!!! !!!!! !!!!!! !!!!! !!!! !!!!!!!!! !!!! ! ! !!!!!!!! !! !!!!!! ! !!!! !!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!! !!!!!!!!!!!!! ! !!!!!!!!! ! ! !!! !!!!!! !! ! !! ! !!!!! ! ! !!!! ! !! !! !!!! ! ! ! !!!!!!!!!!! !!!! !!! !!!! ! !!!! !!!!!! !!! !!! !!! !!! !!!! !!!!!!!!! ! ! !!!!!!! !! !! ! !! ! !!!!!!!!!!!!!! !!!! ! !!! !!! !!!! !!!!! !! !! ! ! !!!!!!! !!! !! ! !!! !!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! ! !! !!!!!! !!!!!! !!! !! ! !!!!! !! ! ! ! ! !!! ! !!! ! !! ! !!! ! ! !!!!!! ! !! ! !! !!!!!!! !!!!! !!!! !! ! !! !!!!!!!! ! !!! !!!!!!! !! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!! !!! !!! ! !!!!! !!!!! !!!!!!! !!!!!!! ! !!!!!!!! !!!!! !!!!!! !!!!!!!!! !! ! ! !! !! !! !!! !! !!! !!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!! !!!! ! !!!! !!!!!!!!!!!! !! !!!! !!!!!!! !!! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!! !!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !! !!! !!!! !! ! !!! !!!!! ! !! !!!! ! ! ! ! ! !! !!!!!! !!! ! ! !!!! !!! !!!! !! !!! !!!!!!!!! ! ! !!!!! !! ! !!!!! !!!!!!!!!! !!!! ! !!!! ! !!! ! !! !!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !! !! ! !! !! !!! !!!!!! !!! ! ! ! !!!! ! !!!!!!!!!!!!! ! ! !! !!! !!!!!!!!! !!! !!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!! ! ! !! !!!!!!!!!!!!! !!! !! !!!!!!!! !!!!!!! !!!!! !!!! !!!!! !! !!!!!!!!!!!! ! !!!!! ! ! !!!! ! !!!! !! ! !!!! ! ! ! !!!! ! !!! ! !!!!! ! ! !!! !!! !!! !!!! ! !! ! !!!! !!! !!!! ! !! !!!!! ! !! !!! !!!! ! ! ! !!!!!!!!!!!!!! ! !!!! !! ! !!! !! ! !!!!!!!! !! !!!!!!!!!!!!!! !!! !!! ! ! !!!! !! !! !!!! !!! !!!! !!! !!!!!! !!!! ! !! !! ! !!! ! !!!!! !! !! !!! ! !!!!!! !!!!! ! ! !!!!!!!!!! !!! !!!! ! ! ! !!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ! !!!!!!! !!! !!! ! !!!!! !! !!! ! !! !!!! !!!! ! !! !! !!!!!!!!!!! ! ! !! !!!!! !!! ! !!!!!! ! !!!!!!!!! !!!!!!!! ! !! !! !! !!!!!!!! ! !! ! !!! !! ! ! ! !!!!! !!!!!!! !!! !!!!!! !!! ! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! !! ! ! ! !! !!!!!! !!!! !!!! !! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!! !! !!! !!!!! !!!!!!!!!!!!!! !!! !! !! !!!!! !!!!! !!!! !!! ! !!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!!!!!!! ! !!! !!! !!! ! !!!! !!!! !! ! !!!!!! ! !! !!!!! ! !!!! !!! !!!! !!!!!!!!!!!! !! !!! ! ! !!!!!! !!! ! ! !!!!!!!!! !! !!! !!!!!!!! !! !!!! !! !!! ! !!!!! !!!!!!!!! !!!! !! !!!!!!!!!!!!!!! !! !! !!!! ! !!!!!!!!!! !!! !!! !! !!!!!!!!!!!!! !!!!!! !!!!! !!!!! !!!!!!!!! !!!!!!!! !!! !! !! !!!! ! !! ! ! !!!!!! !! !!!!!! !!! ! !!!! !! ! !! ! !!! !! ! ! !!!! ! !!!! ! !! !!! !!!! !!! !!! !!!!! !!! ! !! !!! !! ! !!! ! ! ! ! !!! !! !!!!!! !! !! ! !! !!!!! ! !!! !! !!! ! ! !!!!!!!! ! ! !! !!! !!!!!! ! !!!! !!!!! !!!! !!!!!!!!!!!!! ! !!!! ! !!!! !!! !!!!!!!! ! !!!!! !!!!!!!!! ! !!! !!!!!!!!!!!!!!! ! !!!!!! ! !! ! ! ! !!!! ! !!! ! !! !! !!!!!!!!!!!!!!! !! ! !!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!! !!! ! ! ! !!! ! !!!!!!!!!!!!!!! ! !!!! !! !!!!!!!!!!!!!!! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! !!! ! !! !! !!!!! !!!!!!! !!! !!!! ! !!! !! !! !! !!! ! ! !!!! ! ! ! ! ! ! !!!!!!!!! !!!! !! !! !!!!!! !!! ! !!! !! ! !!!! !! !! ! !!! !!!! ! !! !!!!!! !!!! !!! !!!!! ! ! ! !! !!!!! !! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !! ! !!! ! !!!!!!!!!!! !!!! !!!! ! !! !!! ! !!!! ! !!! !! !!!! !! ! ! !! !!!! !!! !!!!!! !! !!!!!!!!! !! !!! !!!! !! ! !! !! !!!!!! ! ! !!!!!!!! !! !! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!! ! !!!! ! ! !!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!! !! !!!!! !!!! !!!!!!! !!!!!!!! !! !!! !!! !!!!!!!!!!! ! !! ! !!!!!!!!! !!! !!!!!!!!!!!!! !! !!!! ! !!!!!! !! !! !! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! ! !!!!!!!!!!!! !!! !!!!!!!! !!!!!! !! ! ! !!!!! !! ! !!!!!!! !!!! !!!!!!! !!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!! !! ! !!! !!!! !!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!! !! !!!! !!!!!!!! !! ! !!!!!!!!!!!!!!!!! !! ! !! ! !!!!! !!!!!!!!!!! !!!!!!!! !!!!!! !!!! ! !! ! !!! !! !!!!!!!! ! !! ! !! !! !! !! !!!!!!!! ! !!!!!!!! !!! !!!!!!!! !!!!!!! !!! !!!!!! ! !!!!!!!!!!! !!! ! ! !!!!! !! ! ! ! !!!!! !!!!! !!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!! !!! !!! !! !!! ! !! ! !!!!!! ! ! ! !! ! !! ! !! !!!! !!!!!! !!!! !!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!! !!!!!! ! !! !! !! !!!!! !! ! !!!!!! !!!!!!!! ! !!! !!! ! ! !! ! !!!!! ! ! !!!!!!!! ! !!!!!! ! ! !! !!! !! !!!! !!!! ! ! !! !!!!!!! !!!!! ! ! ! !! !!! ! ! !! !! ! ! !!! !!!!! !! ! !!!!!!!!!! ! ! ! ! !!!!!!!! ! ! ! !!!! !! !!!!!!! !!!!!!!! !!!!!!!!!! !!!! !! !!! ! ! !! !! !!!!! ! ! ! !!!!!! ! !!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!! !! !!! !!! ! !!!!!! ! ! !!!!!!! ! ! !! ! !!! ! ! ! !! !!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!! !!! !!!!!! !! ! !!!!!! !!! !!! !!!!! ! !!!!!! !!!!!! !! ! !! !! !!!! ! !!!! ! !! ! !! !! !!!! ! ! !! ! !!!! ! !!!!! ! !! !! !!!! ! !!! !!!!!!! !!!!! !!!!!!!!!!! !!!!!!!! ! !!!!!!! !!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!! ! !! !!!!! !! !!!!!!!!! !! !! !! !!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ! !! !!!!!!!!! !!!!!!! !! ! !! !! !! !!!!!! !!! !!!!!! !!! !!!!!!!!! ! !! ! !!!!!!! ! ! !! !! !! !!!! !! !!!!!!!! !! ! !!!!!! ! ! !!!! !!!! !!! !!!!!!! ! !! !!!!!!!! ! ! !! !!!!!!! !!!!!! ! ! !! !! ! !!! ! ! !!!!!! ! ! ! ! !! !!! ! !! !! !!!!! !!!!! !!! ! !!!!! ! !! !!! !! ! !!!!!!!!!!! !!! !!!! !!!! !!!!!! !!! ! !! ! !!!!! !! !! !!! ! !!!! ! ! !!!!! ! !!! !!!!!!! !!!!!! ! !!!!! !!!!!!!! !!!!!! ! !! ! ! !!!! !!!! !!!! !! !!!! !! ! !!! !! !!!! !!! ! ! ! !!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!!!!!!! !! ! !!!! ! !!! !!!! ! !! !!!!!! !!!!!!!!! ! !! ! !! !! ! !!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!! !!!!!! ! ! ! ! !! ! !!!!!! !! !!! !!!!! !!! !!! ! !! !! !!!!!! !!!!! !!!!!!! !! ! ! !! ! !! !!!! !!!!!!!!!!!! !!! !!! !!!! !! !!!!! ! !! !!! !! !!! !!!! ! ! ! !!!!!!!!!! ! ! ! ! !!! !!! ! !!!!!! !!! ! ! !!! ! !!!!!!!!!!!! !! ! !!!! !!!! ! ! ! !! !!!! !!! ! !!! !!! !! !!!!! !!! !!! !!!! ! !!!!! !!!!!!!!! ! ! ! ! !!! !!!!!!!!!!!!! !! ! !!! !!!!!!! ! !! ! ! !!!!!!! !!!! !! !!!!! !! !!!!!!!!!!!!!!! ! ! !!!!! ! !!!!! ! ! ! !!!!!!!!!!!!!! ! !! ! !!!!!! !! ! !!!!!!!!! ! !!!!! !! ! ! !!! !! !!!!!!!!! ! ! !!!!!! ! !!! !!!!!!!!!!!!! ! ! !!! ! !!!!!!!!!!!!! ! !!! ! ! ! !!!! !!!!!!!!!! ! !!!!!! ! !! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!! ! ! !!!! ! !!!!!!!! !!!! ! !! ! !!!!! !!! !!! ! !! !! ! !! ! !! !!!!! !!! ! ! !!!!!! !!!!!! ! !! !!!!!!! !!!!!!!! ! !!!!! !!! !! !! !! !!!!! ! ! !! ! ! !! !!!!!!!! !! ! !! !!!!!!! !!!!!!!! ! !! !! !! !!!!! ! !! !! !!! !! !!!!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!! !! ! ! ! ! !! ! !! !! ! !!!!!!!!!!! !!!! !! !!! !!!!!! !!! ! !!!!!!! !! ! !! !! ! !! !!!! ! !! !!! ! !!!! ! !!!! !!!!! !!!!! ! ! !!!!!!!! ! !!!! ! ! !!!! !!! !!!!!!!!!!! !!!!!! ! !!! !! !!! ! !!!! !!!! ! !!!! ! !! ! !!! ! !!!! ! !!!!!!!!!! !!! !!!!!!!!!!!! !!!! ! !!!!!!!! ! ! !!!!!! !!! !!!!! !! ! !! ! !!!!!! ! !!!!! !! !! ! ! !!!!! !! ! !!!! !!!!! !!! !!!!! !!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!! !! !!!!!!!! !!!!! !!!!!!!!! !! !! !!!!! !!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!! !! !!! !!! !!!!!!! !!!! !! !!!! !! !!! !!! ! !!!!! ! !! !!!! ! ! ! !!!!!!!! ! ! !! !! !!!!!!!! ! !!! ! !! !!!!!! ! !!! ! !!!!!!!!!!! !!!! !!!!! !! !!!!!!!!!!!! !!! !!! !!!!!!!!!!!! ! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!! !! !!!!!! !!!!!!!! ! ! !!!! ! !!!! ! !!!! ! ! !!! !!!!! !! !!!!!! !!!! ! !!! !! ! !!!!!!!!! !! !!! !!! !!! ! !!!!!! !!! !! !! !!!!! ! !!!! !!! ! ! ! !!!!! !! !!!!!!! ! !!!!!!!!!! ! !! ! !! !!!!!! ! !! ! !! !!!!!! ! ! ! ! !! !! ! !!!!!! ! !!!! ! ! !!!! !!!!!!!! ! !!!! ! !!! ! ! !!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !! !!! !! !!!! !!! ! !! !! !! ! !!!! ! !!!!!!!!!!!!!!! ! !! ! !! ! ! !!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!! !!! !!!!!!!!!!! !! !!!!!!!!!!! !!!!! ! ! !!!!! ! !!!! !!! !! !! ! ! !!! !! ! !!! !! ! ! ! !! !! ! !! !!!!!!!!!!! !!! !!!!!!!!!!! !!!! ! !!!!! !!!!! !!!!! !!! !! ! ! !!!!!!!!!! ! !! !!!! !! !! !!!! !! ! ! !!!!! !!! !!!!!!!!! ! !!! ! !!!!!!!!! ! !!!!!! ! ! !!! ! !!! !!!!!!!!!!!!!! ! ! ! ! !! ! ! !! !!! !!!!!!!!!! !! !!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!! !!!! !!! ! !!!!!! !!! !!!!!!! ! !!!!!!!!!! !!! !!!!! !!!!!!!!!! !! ! !!! ! ! !!! ! ! ! !!! !!! !!!! !! !!! !! ! !!! !!!! !!!!!!!!!!!!!!! !! !! !!!!! ! !! !!!!!!!!!!!!!!!!!! ! ! !!!!! !! !! ! !!!! !!! !!!!!!! !! ! !!!!!!!!!!! ! !! ! ! !!! !!!!!! !!!!!!!! !!!!!! !!!! !!!!!!!!!! ! !!!!!! !! ! ! ! !! !!!!!! !! !! ! !!!! ! !!!! ! ! !! !! ! !! ! !!!!!!!!! ! !!!! !!! !!!!!!!!!!! !!! !!!! !!! !! !!!!! !! !!!!!!!!!!!!! !!! !!!! ! !!! !!!!!!!!!!! !! !!!!! !!! !! !!!!!!!!! ! ! !!!!!!!! !!!!!!!!!!! !!! !!!!! !!!!!!! !!!!!!!!!! !!!!!!!! !! !!!!!!!!! !!! !!!! ! ! !! !!! ! ! !! !! !!!!!! !!!!!!! !!!!!!!!!!! !!!! ! ! ! !!!!!!!!!!!! ! !! ! !! !!! ! ! ! !!!! ! !! ! !! !!!!! ! ! ! ! ! !! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!!! !!!!!!!!!!!!!!!! !! !!!!!!!!!!!! !! !!!! !!!!!! !! !! !! !!!!! ! !!!!!! !!!!!! ! !!!!!! !!! ! !!!!! !! ! ! ! ! !!!!! ! !!!! !!!!!!! !!! ! !! ! ! !! ! !!!! ! !!!! !!!! ! !!!!!!!! ! !!!!!! !!!!!! !!!! !!!!!!!! !!!!! !! !!! !!!! ! !!! !!!! ! !!!!!! ! !!! ! !!! !! ! !!!!!!!!!!!! !! !! ! ! ! !!!!!!!! !!!!!!! !!!! !!!!! !! ! !!!!!!!!!! !! ! ! !!!!! !!!!!!!!!!!! ! !!!!! !!!!!!! !!! !!!!!!!!!!! !!!! !!!!!! !!!!! !!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!! !!!!!! !!! !! !!!!!!!! !!!!!!!!!!! !!!!!! !!! ! !!!! !!!!!!!! ! ! ! !!!! !! !! !!!! !! !!!!! !!!! !!! !!!!!!! !! !!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !! !!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!! ! !!!!!! ! ! !! !! !!!!! !!!!!!!! ! !!!!!!!!!!!! !!!!! !!!! ! !!!!!!!! !! ! !! ! !!!!!!! !!!! ! !!!! !!!!!! !!!! !!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!! !! !!!! !!!! ! !!!!!!!!!!! !!!!!!! ! !!!!!!!!!! ! !! !! !!!! ! !!!!!!!!! ! !!!!!!! ! !VordingborgPræstøStegeVindmølleplanlægning.Zone 1. Omfatter internationale naturbeskyttelsesområder, regionale naturbeskyttelsesområder,Jordbrugs- og beskyttelsesområder, større uforstyrrede landskaber, fredede områder,strand- (300m) og fortidsmindebeskyttelseslinje (100m) og arealer disponeret til fremtidig byudviklingSkoveVindmøller eksisterende områderPotentiel mulighed for opstilling af vindmøller på mellem 125 og 150m.Områder er beliggende udenfor kystnærhedszonen.Efterfølgende har Storstrøms Amtudarbejdet regionplantillæg nr. 3 somåbner mulighed for opstilling af énvindmølle på Masnedø med en samlettotalhøjde på 150 meter, forudsat ateksisterende 5 vindmøller nedtages.Dette projekt er en del af skrotningsordningeni Vordingborg Kommune.Kort 11.7.1


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerEksisterende udlagte områderI Regionplan 2005-2017 er der udlagt 9 vindmølleområderNord for Stege, Hovedskov, Møn.Syd for Bissinge, Møn.Keldby, Møn.Syd for Tåstrup, Møn.Syd for Præstø by.Nord/vest for MernSyd for MernSyd for KøngMasnedøTabel 11.7.1.Ud over vindmøller i ovennævnte områderer der en række enkeltståendevindmøller. Typisk mindre vindmøller.Disse vindmøller vil kunne repareresmen ikke udskiftes.Nye vindmøller skal opsættes i udpegedevindmølleområder, og vil somudgangspunkt kræve at der udarbejdesen lokalplan.Som det fremgår af kort 11.7.1, hvorder anvises områder med potentielmulighed for opstilling af nye storevindmøller, er det kun muligt at opsættenye større vindmøller i følgendeallerede udlagte områder; Køng Mose,områderne nord og syd for Mern samtområdet syd for Præstø.Da disse områder er helt eller delvistudbyggede, vil det dog forudsættenedtagning af eksisterende vindmøller.I øvrige områder vil det ikke væremuligt at opsætte nye store vindmøllerpå mellem 125 og 150 meter.Området på Masnedø fastholdes sombestemt i lokalplan E-5.1 til opsætningaf vindmøller med en navhøjde påmaksimalt 50 meter. Regionplantillægnr. 3, som åbner mulighed for opsætningaf én vindmølle på 150 meter,indarbejdes dermed ikke i kommuneplanenjf. kommunalbestyrelsensbeslutning august 2008.Opsat 2 stk. a 600 kwOpsat 3 stk. af 600 kwOpsat 3 stk. a 750 kwIkke udnyttetOpsat 3 stk. a 550 kwOpsat 3 stk a 600 kwOpsat 3 stk. af 660 kwOpsat 10 stk. a 400 kwOpsat 5 stk. a 750 kwØnsker i forbindelse med tilvejebringelseaf forslag til kommuneplanI forbindelse med tilvejebringelseaf forslag til kommuneplan er derfremkommet ønsker til udlæg af nyevindmølleområder følgende steder:• Ved Marienborg Gods på Møn• Område ved Kostervig• Område ved Bogø• Kindvig HovedVurdering af disse områder forudsætteren nærmere analyse, bl.a.det forhold at fl ere af områderne erbeliggende i kystnærhedszonen, hvorder som hovedregel ikke må placeresvindmøller, uden at der foreligger ensærlig planmæssig begrundelse.Potentielle nye vindmølleområderAfgrænsningen og udpegningen afpotentielle vindmølleområder har tagetudgangspunkt i at der skal være fi regange en vindmølles totalhøjde tilnabobebyggelse. I denne udpegninger der 500 meter til nabobebyggelse,hvilke giver mulighed for opsætning afvindmøller på op til 125 meter. Det ervindmøller mellem 125 og 150 meter,der er tidstypiske i dag.Udpegning af potentielle vindmølleområderbygger alene på Miljøministerietsdatabase over beboelsesejendommeog kan ikke danne udgangspunktfor en egentlig udpegning, men skalalene ses som mulige områder, somVordingborg Kommune i forbindelsemed en mere detaljeret planlægningskal vurdere egnetheden af.Kort 11.9.1 viser områder, hvor derteoretisk set kan opstilles nye vindmøllerpå 125 og 150 meter, udelukkendepå baggrund af Miljøministerietsdatabase.Kriterier for udpegning:• 4 gange afstanden til nabobebyggelse• Områder beliggende uden for zone1 (internationale naturbeskyttelsesområder,regionale naturbeskyttelsesområder,jordbrugs- og beskyttelsesområder,større uforstyrredelandskaber, fredede områder,strand- og fortidsmindebeskyttelseslinjen,og arealer disponeret tilbyudvikling• Områder beliggende uden for kystnærhedszonensvarende til 3 km frakysten jf. Statslige krav til kommuneplanlægningenSom det fremgår af kort 11.7.1 er derrelativt mange områder, som opfylderovennævnte kriterier. Det skal dog bemærkesat der for fl ere af områderneer tale om meget små områder, hvordet ikke vil være muligt at opstille engruppe af vindmøller på fx 3 stk.Screeningen peger på 2 større områder,nemlig et område ved Barmosensamt det eksisterende område vedKøng. For at overholde afstandskravetpå 4,5 km til eksisterende eller planlagtevindmølleområder, kan det værenødvendigt at nedrive eksisterendevindmøller.På Møn og Bogø vil det fx ikke væremuligt at opføre vindmøller med enhøjde på mellem 125 -150 meter. Delspå grund af afstanden til nabobebyggelsedels fordi områderne er beliggendeinden for kystnærhedszonen.Ved en vurdering af de potentielleområder skal der indgå en lang rækkevurderinger bl.a. opstillingsmønster,herunder muligheden for opsætning90


11. Tekniske anlægi grupper, vurdering af største totalhøjde,afstand til nabobebyggelse,forebyggelse af støjgener, skyggekastm.v. Herudover indgår såvel landskabeligesom kulturhistoriske interesser.VVM pligtIfølge planloven skal der for projektermed møller højere end 80 m til vingespidseller med mereend 3 møller udarbejdes en redegørelsefor Vurdering af Virkning på Miljøet– en VVM-redegørelse.Formålet er at undersøge og vurderealle miljøkonsekvenser for omgivelserneog forbedre beslutningsgrundlaget.VVM-redegørelsen kan udarbejdes afansøger efter kommunens anvisninger.Kommunalbestyrelsen skal desudentage stilling til om andre, mindremølleprojekter også påvirker miljøet ien sådan grad, at der skal udarbejdesen VVM-redegørelse.En ansøgning om forøgelse af vindmøllerneshøjde over 80 m vil væreVVM-pligtig.Særlige hensynI områder hvor der er overordnederadiokædeforbindelser, eller hvormaritime radioanlæg er placeret, viltilladelse til opstilling af vindmøller beropå en konkret vurdering af, om møllernekan forstyrre forbindelsen.optræde uheldige optiske virkningerfor trafi kanterne, hvorfor vindmøllersom minimum bør placeres fi re gangemøllens totale højde fra den overordnedevej. Af landskabsæstetiske ogtrafi ksikkerhedsmæssige grunde børvindmøller ikke placeres, så de sesi vejens sigtelinjer, da det kan fjernetrafi kanternes opmærksom fra vejen.Mellem jernbanens grænse og nærmestevindmølle skal der være enafstand på mindst 100 m.Der kan placeres husstandsmøller itilknytning til fritliggende landejendommeseksisterende bebyggelsesarealerog uden for zone 1. Husstandsmøllermå maksimalt have en navhøjde på 18m. Afstandskravet på 4,5 km gælderikke for husstandsmøller.Der skal foretages en konkret landskabeligvurdering før der meddeleslandzonetilladelse til husstandsmøller.Minivindmøller er vindmøller med entotalhøjde på maksimalt 8,5 meter ogen rotordiameter på maximalt 2 m. Dekan opsættes på fritliggende landejendommeinden for zone 1. Opsætningaf minivindmøller i landzone forudsætteren landzonetilladelse.LokalplanlægningOpstilling af vindmøller forudsætternæsten altid lokalplanlægning. Enlokalplan for et vindmølleområde skalindeholde bestemmelser om denpræcise placering af møllerne, antalletaf møller, effekten, totalhøjden ogudseendet. Vindmøllerne skal i øvrigtfremstå ens inden for samme vindmølleområde.Der skal desuden være enbestemmelse om, at grupper af møllerskal stå i et geometrisk mønster, ogat møllernes nav skal ligge i samme(vandrette eller skrå) plan over terræn.Forholdet til andre vindmøller i sammelandskabsrum skal bl.a. overholdeafstandskravet på 4,5 km.I følge bekendtgørelsen om støj fravindmøller kan vindmøller opstilles, nårdet kan dokumenteres, at nabobebyggelseri det åbne land ikke belastesmed støj på mere end 45dB(A) påudendørs opholdsarealer. Endvideremå vindmøller ikke påføre samledeboligområder eller områder med andenstøjfølsom arealanvendelse mereend 40 dB(A). Der henvises til cirkulæreom vindmøller.Af hensyn til trafi ksikkerheden og regularitetenpå overordnede og vigtigevejforbindelser skal der ved placeringaf vindmøller tages hensyn til, at derikke må ske eksempelvis nedblæsningeller udslyngning af isdannelser,vingespidser og lignende, ellerVindmøller ved Stavreby91


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerSammenfatning• Vindmølleområdet på Masnedøfastsættes til en totalhøjde på max.75 meter• Øvrige tilladte højder i eksisterendevindmølleområder fastholdes• Der igangsættes en vindmølleplanlægning,der skal undersøgemuligheden for at udlægge nyeområder jfr. ovenstående retningslinjerog kriterier, hvor det er muligtat opsætte nye vindmøller med entotalhøjde på mellem 125 og 150meterFaktaPlanlægning for vindmøller skal ske i henhold til Cirkulære om planlægning for oglandzonetilladelse til opstilling af vindmøller samt Vejledning om planlægning for oglandzonetilladelse til opstilling af vindmøller: ( Udkast af den 12. juni 2008).• Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. Vindmøller opstillet i grupper skalopstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster.• Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter ogderover. Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids når denne er højest overterræn.• Der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere end beboelse endfi re gange møllens totalhøjde.• Ved planlægning for vindmøller nærmere end 4,5 km fra eksisterende eller planlagtevindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggets påvirkningaf landskabet, herunder hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.• Der må i kommuneplanen kun tilvejebringes rammer for lokalplanlægning for vindmøllerinden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer forarealanvendelsen.• Vindmøller med en totalhøjde over 80 m og grupper med mere end 3 vindmøllerer altid VVM pligtig.Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009:Det statslige mål vedrørende vindmøller er:• At der fi ndes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller.• At områder med særlige naturbeskyttelses-og bevaringsinteresser samt landskabeligeog kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegningen af vindmølleområder,og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.• Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafi kken og trafi ksikkerheden på overordnedeog vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje,hvis det vurderes at kunne fjerne trafi kanternes opmærksomhed fra vejen.92


12. Areal og naturinteresser12. Areal og naturinteresser12.1 JordbrugsområderMål• Der sikres tilstrækkelige arealer til et bæredygtigt jordbrug der udover fødevareproduktionenm.v. giver mulighed for arbejdspladser og bosætning ilanddistrikterne• Nye husdyrbrug skal lokaliseres således, at der opstår færrest mulige konfl ikteri forhold til naboer, miljøet, natur- og landskabsværdierne• Der sikres udviklingsmuligheder for et fortsat bæredygtigt jordbrug, der kanbidrage til bevaring af natur- og landskabsværdierneRetningslinjer1. Jordbrugsområder er udpeget og angivet på kort 12.2.1. Områderne erprimært forbeholdt jordbrugserhvervene. Det er dog også i disse områderhvor anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvisskal søges placeret.2. Når der inddrages jordbrugsarealer til andre formål end jordbrugsmæssiganvendelse skal:a. arealforbruget begrænses mest muligt,b. eventuelle alternative placeringsmuligheder undersøges med henblikpå at opnå den for jordbruget mindst belastende løsning,c. velarronderede ejendomme, ejendomme med gode bygninger,væksthuse, ejendomme med frugtplantager, skove m.v. samt læbælteromkring frugtplantager så vidt muligt bevares,d. nødvendige indgreb skal ske under størst mulig hensyntagen til deberørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold og deforetagne bygnings- og kulturtekniske investeringer.3. Eventuelle miljøkonfl ikter mellem bestående jordbrugsbedrifter og nyebebyggelser og anlæg skal forsøges undgået. Ved nye bebyggelser oganlæg forstås såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse som forurenendeindustri og lossepladser m.v.4. Anlæg til intensiv husdyravl der kræver miljøgodkendelse, og som vil medførevæsentlige påvirkninger af omgivelserne, kan ikke placeres i følgendeområder, når anlægget er i konfl ikt med udpegningsgrundlaget i området:a. Regionale og internationale naturbeskyttelsesområder.b. Nitratfølsomme indvindingsområder for drikkevand.c. Oplande til kystvande, hvor målsætningen ikke er opfyldt.93


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRedegørelseKommuneplanen skal varetage dejordbrugsmæssige interesser ved bl.a.at udpege og sikre særligt værdifuldelandbrugsområder. Siden 1986 er deri regionplanen udpeget områder medjordbrugsinteresser på baggrund afjordbrugsanalysen, jordens bonitet,dyrkningssikkerheden samt afvejningeni forhold til fredningsinteresserne i detåbne land. Denne udpegning videreføresuændret i denne kommuneplan.Landzonen er som udgangspunkt forbeholdtjordbrugsmæssig anvendelse,dvs. landbrug, skovbrug og gartneri.Kommunen skal dog tillige varetagelandskabs-, natur- og miljøinteressernei det åbne land. Interesserne skalafvejes mod hinanden, og alle interesserskal varetages, når der behandlessager om bolig- og erhvervsbyggerieller byggeri og anlæg til turisme,friluftsliv mm.Selv om en ejendom ligger i et jordbrugsområde,kan der være lovmæssigebegrænsninger i jordbrugetsudøvelse. Det gælder bl.a. for naturbeskyttelseslovensbeskyttede naturtyper(§ 3) og beskyttelseslinjer samt iforhold til husdyrlovens bestemmelser.Det har i forbindelse med denne planværet på tale af hensyn til unikke landskaberat friholde bestemte områderfor større industriel husdyrproduktion.Dette er imidlertid fraveget, da man iplanperioden vil arbejde for, at der udarbejdesen landskabskarakteranalyseaf hele kommunen. Når analysen foreligger,vil den være et godt arbejdsredskabtil en evt. zonering. Den nyehusdyrlov åbner imidlertid mulighedfor, at der kan stilles krav til udformningenog placeringen af landbrugsbyggeri.Der vil derfor i forbindelse medansøgninger om miljøgodkendelse afhusdyrbrug blive foretaget en landskabeligvurdering herunder stillet krav tillandbrugsbyggeriet.bufferzone 1 (300 m) må der ikkeetableres nye anlæg til husdyr ellerhusdyrgødning, mens der indenforbufferzone 2 (300-1000 m) ikke måplaceres anlæg som øger ammoniakafdampningeni området.I forbindelse med strukturreformenblev lovgivningen for landbrug mederhvervsmæssigt dyrehold ændretmarkant. En miljøgodkendelse af ethusdyrbrug indeholder nu alle de elementer,som tidligere var omfattet afmiljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovenskap. 5, Landzonetilladelsei henhold til planloven samt VVMreglerne.Alle landbrug på mere end 75 dyreenhederskal miljøgodkendes, hvisdyreholdet ønskes udvidet, eller derpå andre måder sker ændringer påejendommen. Dette gælder også defl este bygningsmæssige ændringersom kan relateres til dyreholdet. Somnoget nyt skal landbrug, der modtagergylle fra et miljøgodkendt landbrughave arealerne godkendt, hvis der ertale om sårbare arealer.Landbrug på mere end 250 DE skaldesuden redegøre for BAT (bedst anvendeligteknologi). Landmanden skalaltså drive sin virksomhed så miljørigtigtsom muligt. Det kan ske ved valgaf staldtype, maskiner, foderstrategiermv. Yderligere tiltag som gyllekølingmv. vil typisk blive anvendt, hvor derer problemer med ammoniakfordampningi forhold til naturområder. Der måikke vælges en teknologi, som har ensideeffekt, der kan give anledning tilandre miljømæssige problemer.I forbindelse med strukturreformenblev der også lavet om på forskelligestøtteordninger på landbrugsområdet.MVJ- ordningerne udfasesefterhånden, som de udløber. Der erindgået aftaler til og med år 2006 påhenholdsvis 5, 10 og 20 år. De sidsteaftaler udløber i år 2023.Der ydes fortsat tilskud via landdistriktprogrammerne(de såkaldte LAGmidler)til pleje af græs- og naturarealer,hvis arealerne ligger i områder somer udpeget til særligt følsomme landbrugsarealer.(SFL-områder) Aftalerneindgås for 5 år, og de første trådte ikraft pr 1. september 2008.I husdyrloven er der tillige udpegetnogle særlige sårbare naturområdersom: overdrev, heder og højmoser,som udløser 2 bufferzoner. Indenfor94


12. Areal og naturinteresserDesuden er der mulighed for tilskudtil anlæg af vådområder. Ejer/ forpagtervil kunne opnå et tilskud i 20 år.Tilskuddet fastsættes ud fra arealetstidligere anvendelse. Der ydes ogsåtilskud til braklægning af randzonerlangs søer og vandløb for at mindsketilledningen af fosfor. Tilskuddet er pt.1200 kr. pr ha.JordbrugsanalysenDen jordbrugsanalyse der ligger tilgrund for udpegningen af jordbrugsområderi Regionplan 2005-2017,ligger også til grund for denne kommuneplan.FaktaLandbrug i Vordingborg KommuneVordingborg Kommune dækker et areal på 62.200 ha. Kommunens samlede landbrugsarealer på 42.590 ha, og udgør dermed ca. 68 % af det totale areal.Den gennemsnitlige bedrift i kommunen er på 53,98 ha, hvilket er ca. 25 % større enden gennemsnitlige bedrift i Region Sjælland og 0,6 % større end landsgennemsnittet.Dyretætheden i kommunen målt som dyreenheder (DE) pr ha markareal er mindreend 0,5. Enkelte steder i kommunen er dyretætheden dog oppe på mellem 0,7-1,0 DE pr. ha, hvilket dog stadig er en meget lav dyretæthed i forhold til resten afDanmark.I Vordingborg Kommune fordeler landbrugene med husdyr sig på følgende mådemed hensyn til husdyrtype og antal dyreenheder (DE) pr. besætning (2008):3-15 DE 15-75 DE 75-250 DE > 250 DE I altSvin 19 31 10 9 69Kvæg 45 28 21 2 96Svin og kvæg 0 1 0 1 2Andet 29 10 1 0 40Tabel 12.1.1. * Andet omfatter høns, får, heste, hunde og minkKøer på et jordbrugsområde4,5 % af kommunens befolkning er ansat ved landbrug, skovbrug eller gartneri.12.2 Jordbrugs- ogbeskyttelsesområderMålDe særlige natur- og kulturhistoriske,rekreative og landskabelige værdier,der fi ndes i jordbrugs- og beskyttelsesområderne,skal bevares og forbedres.RedegørelseJordbrugs- og beskyttelsesområderer den del af det åbne land, der erkarakteriseret ved særlige landskabsognaturværdier og som følge herafogså særlige muligheder for friluftslivet.Den største del af områderne erlandbrugsarealer i almindelig drift, oger som landzonen generelt forbeholdtjordbrugserhvervet. Dog med de begrænsningerder ligger i ovennævnteretningslinjer.De landskabselementer, der knyttersig til jordbrugs- og beskyttelsesområder,kan kort karakteriseres således:• Kommunens lange og landskabeligtmeget varierede kyst, inklusive lavvandedemarine områderRetningslinjer1. Jordbrugs- og beskyttelsesområder er udpeget og angivet på kort12.2.1. ”Jordbrugs- og beskyttelsesområder” indeholder tre afgrænsninger,der dels afvejer hensynene til benyttelse og beskyttelse og delsafspejler, hvor der er særlige internationale forpligtelser:a. Regionale naturbeskyttelsesområder (afsnit 12.6)b. Regionale friluftsområder (afsnit 12.7) ogc. Internationale naturbeskyttelsesområder (afsnit 12.8).2. Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kanforringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmulighederfor plante- og dyrelivet.3. Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt etablering af størrerekreative eller tekniske anlæg må generelt ikke fi nde sted.4. Kun råstofi ndvinding der efter en uddybende undersøgelse viser sig atvære af afgørende samfundsmæssig betydning, kan fi nde sted og kun,hvis området efterbehandles, så områdets landskabelige-, natur- ogkulturhistoriske værdier samt muligheden for friluftsliv tilgodeses.5. Fritliggende og driftsmæssigt nødvendige anlæg i relation til jordbrugserhvervetskal tilpasses beskyttelseshensynene mest muligt. Samfundsmæssigtnødvendige anlæg i øvrigt kan kun tillades under hensyntagentil landskabs- og naturinteresserne og så vidt muligt efter kompenserendeforanstaltninger.6. Landskabs- og naturværdier i jordbrugs- og beskyttelsesområder skalsikres og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning, fredning ogarealopkøb. Eksisterende værdier og indsatsen for at bevare og forbedredisse skal løbende formidles gennem naturvejledning.95


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer• Skovene og randzoner omkringskovene der oplevelsesmæssigthænger sammen• Ådale, sø- og lavbundsområder derudgør landskabelige helheder ogder rummer relativt store andele afnaturområder• Markante morænelandskaber,f.eks. landskaber præget af dødis,åse eller lignendeKort 12.2.1PræstøDe naturelementer der knytter sig tiljordbrugs- og beskyttelsesområder er:• Vigtige enkeltforekomster eller koncentrationeraf arealer med beskyttetnatur i henhold til naturbeskyttelsesloven.Det er vandløb, moser,ferske enge, overdrev, heder ogstrandenge• Områder hvor der vurderes at væreet stort potentiale for naturgenopretningherunder områder dergrænser op til og forbinder arealermed beskyttet naturAfgrænsning af beskyttelsesværdiernehar udgangspunkt i Landskabsanalysefor Storstrøms Amt fra 1976 og i fredningsplanlægningen1985 til 1990.Afgrænsning af jordbrugs- og beskyttelsesområderer videreført uændretforhold til Regionplan 2005-2017.Udpegningen af jordbrugs- og beskyttelsesområdersupplerer i planlægningog administration den beskyttelse aflandskab og natur, der er gennemførtved fredning. De fredede arealersamt hovedparten af de beskyttedenaturtyper (naturbeskyttelseslovens §3) fi ndes i jordbrugs- og beskyttelsesområderne.En gennemgang og vurdering afstatus for den beskyttede natur fi ndesi “Naturredegørelse – 2004, Bilag tilStorstrøms Amts regionplan 2005– 2017”. Der er i forbindelse medpilotprojekt Nationalpark Møn (2004)udarbejdet naturplanlægningsmaterialefor det østlige Møn – desudenlandskabskarakter- og naturkvalitetskortlægning for område ved PræstøFjord (2009).VordingborgJordbrugs- og beskyttelsesområderJordbrugs- og beskyttelsesområderJordbrugsområderRegionale naturbeskyttelsesområderSkovByområder samt ferie- / sommerhusområderMidlerne til at fremme det opstilledemål for jordbrugs- og beskyttelsesområderer:• Planlægning og administration afden arealregulerende lovgivning påbaggrund af retningslinjerne• Kanalisering af særlige tilskudsmuligheder,f.eks. ved udlæg af SærligtFølsomme Landbrugsområder(SFL-områder), anvendelse af kommunalenaturforvaltningsmidler• Formidling af særlige værdier ogmuligheder, der er knyttet til disseområderVed administration af husdyrloven skalman være opmærksom på at de særligenaturkvaliteter i jordbrugs- og beskyttelsesområder.Det gælder f.eks.i forhold til næringsstofpåvirkning,særligt ammoniaknedfald i naturtyper,hvis naturlige tålegrænse allerede erlangt overskredet.StegeDen del af de landskabelige beskyttelsesinteresser,der vedrører geologiskeforhold, er behandlet nærmere i afsnit12.13 (geologiske interesseområder).Kulturhistoriske beskyttelsesinteresserer beskrevet i afsnittene 12.12 (Kirkeomgivelser)og 12.11 (Kulturmiljø).FaktaJordbrugs- og beskyttelsesområderomfatter 39.767 ha eller 64 %af kommunens landareal. 6,8% afkommunens landareal er registreretsom lysåbne naturtyper, der erbeskyttet af naturbeskyttelseslovens§3. På landsplan er tallet 9,3%. Til debeskyttede lysåbne naturtyper regnesstrandenge, ferske enge, heder,moser, overdrev og søer. Heraf udgørstrandenge 3,2%.96


12. Areal og naturinteresser12.3 SkovrejsningMålSkovrejsningsplanen skal bidrage til,• Et sammenhængende kommunaltnetværk af naturområder• Beskyttelse af grundvandsressourcen• Mere bynær skovRetningslinjer1. Skovrejsningsområder (plusområder)og områder hvor nyskovtilplantning er uønsket(minusområder), er udpegetog vist på kort 12.3.5. Øvrigearealer er områder, hvor skovrejsninger mulig.2. Alle råstof (grave- og interesseområder)er minusområder,indtil råstofi ndvindingen erafsluttet.3. Arealer reserveret til byudviklingeller infrastrukturformål erminusområder.RedegørelseSkovrejsningsområderUdpegningen af skovrejsningsområderne(plusområder) skal dannegrundlag for såvel statens egne nyeskovtilplantninger som for statens tilskudtil privat skovrejsning. Områdernesafgrænsning danner ikke grundlagfor administration af anden lovgivning.Der er i kommunen udlagt plusområderpå i alt 1915 ha svarende til 3,1% af arealet. Inden for områderne kander forekomme enkelte arealer, der eromfattet af naturbeskyttelseslovensgenerelle beskyttelsesbestemmelser,som bl.a. hindrer beplantning. Sådannearealer må derfor ikke tilplantes, medmindreder meddeles dispensation.Områder, hvor skovtilplantning eruønsketUdpegningen af områder, hvor skovrejsninger uønsket (minusområder),er direkte bindende for de enkeltegrundejere. Der må således ikke efterFødevareministeriets bekendtgørelsenr. 460 af 13/06/2005 plantes skov idisse områder. Bekendtgørelsen giverdog amtsrådet (bliver formodentligkommunalbestyrelsen) mulighed for isærlige tilfælde at meddele tilladelse tilskovtilplantning i disse områder.Forbudet mod skovtilplantning gælderikke for beplantninger, der ikke ansesfor ”skov” som f.eks. læbælter, dyrkningaf juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.Der er i kommunen udpeget i alt14298 ha, hvor ny skovtilplantninger uønsket. Det svarer til ca. 23 % afkommunens samlede areal.Øvrige områder hvor skovrejsninger muligDen største del af kommunens areal(ca. 74 %) udgør en ”gråzone”, hvorskovrejsning er mulig med statsligttilskud, om end det efter gældenderegler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne.Der kan være arealer uden for minusområderne,der også skal friholdes forskovtilplantning, fordi de er omfattet afen fredning, naturbeskyttelseslovensgenerelle beskyttelsesbestemmelsereller andre bestemmelser, der forhindrertræplantning.Nye udpegninger/ændringer afskovrejsningsområderI følge ”Overblik over statslige interesseri kommuneplanlægningen – 2009” skaleksisterende skovrejsningsområder,der er udpeget til sikring af væsentligegrundvandsinteresser fastholdes,indtil de statslige vandplaner foreliggeri 2009. Derefter kan det overvejes,om det er hensigtsmæssigt at ændredenne udpegning. For at tilgodese denstatslige målsætning om fordobling afskovarealet skal kommunen se på mulighedenfor at udvide plusområderne.Efter ønske fra grundejere er derudpeget 3 nye arealer, som kan tilføjeskommuneplanen som nye skovrejsningsområder.De nye arealer, dermedtages, er vist på kortene 12.3.1,12.3.3 og 12.3.4. De ligger:• Nord for Stavreby (matr.nr 42aStavreby By, Jungshoved)• Sydøst for Bårse (matr.nr. 24aBårse By, Bårse)• Syd for Køng (matr.nr. 7e, 9a, 70gKøng By, Køng)Lokalrådet for Mern har foreslået 4nye skovrejsningsområder. Af landskabeligeog kulturhistoriske grunde medtageskun det ene område. Det nyeområde ligger nord for og grænser optil Mern. Det er vist på kort 12.3.2. Derkan i kommuneplanperioden udarbejdeskommuneplantillæg, ifald der er ettilstrækkeligt antal ønsker fra lodsejereom at blive udpeget som skovrejsningsområde.Nye udpegninger/ændringer af områderhvor skovrejsning er uønsketI følge ”Overblik over statslige interesseri kommuneplanlægningen – 2009” skal,• Den eksisterende udpegning somudgangspunkt fastholdes• Fuglebeskyttelsesområder der erudpeget pga. forekomst af gæs,svaner og vadefugle, udpeges somminusområder• Områder med natur-/landskabs-/kulturhistoriske værdier, herunderkirkeomgivelser, udpeges somminusområder• Råstof (grave- og interesseområder)samt arealer reserveret til byudviklingeller infrastrukturformål udpegessom minusområderDer er foretaget ændringer af deudpegede minusområder, idet råstof(grave- og interesseområder) samt dearealer, der er reserveret til byudviklingeller infrastrukturformål, nu er inddrageti områdeudpegningen.FaktaKommunen har 7415,3 ha skov svarendetil 11,9 % af arealet. Landsgennemsnitteter på 11,3 %. Hvis allede udpegede skovrejsningsområderbliver tilplantet i planperioden vil kommunennå et skovareal på 15 %. Destatslige mål er:• At øge landets skovareal til 20-25%af landets areal i løbet af en trægeneration,som er 80 – 100 år, dvs.det vil være opfyldt i år 2070 – 2090.• At der rejses skov på 20.000 –25.000 ha frem til 2015.• At sikring af grundvandsressourcener et vigtigt sigte med skovrejsning.• At fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse.97


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKort 12.3.1Skovrejsning JungshovedKort 12.3.2Skovrejsning MernKort 12.3.3Skovrejsning Bårse98


12. Areal og naturinteresserKort 12.3.4Skovrejsning KøngKort 12.3.5PræstøVordingborgStegeSkovrejsningsområderSkovrejsningsområdeOmråder hvor ny skovtilplantning er uønsketEksisterende skov99


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer12.4 Lavbundsarealer oglavbundsarealer, der erpotentielle vådområderMålLavbundsarealerne skal bidrage til:• Sikring af væsentlige naturmæssige,landskabelige og kulturhistoriskeværdier• Et sammenhængende kommunaltnetværk af naturområder,• Gennemførelse af kravene i vandognatura 2000 planerne• Etablering af vådområder tilmindskning af udledningen af kvælstoftil vandmiljøetRetningslinier1. Ved planlægning og administration af areallovgivningen for byggeri oganlæg der berører lavbundsarealer, skal muligheden for en fremtidig naturgenopretningvurderes, bl.a. med henblik på at sikre nye økologiskespredningskorridorer. Lavbundsarealerne kan ses på kort 12.4.1.2. Hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri eller anlæg på lavbundsarealer,skal der tages hensyn til lavbundsarealet gennem udformningenaf byggeriet eller anlægget. F.eks. ved terrænregulering eller vedat anlægge veje på broer.3. I de udpegede, potentielle vådområder som er vist på kort 12.4.1, skalkommunen sikre, at der kan etableres vådområder, som kan bidrage tilat reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.4. I de udpegede potentielle vådområder må der ikke efter planlovens §35, stk. 1 meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre,at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.RedegørelseLavbundsarealer er kunstigt afvandedeeller drænede arealer, som tidligerevar enge, moser, lavvandede søer ogfjorde. 6879 ha (11%) af kommunensareal er registreret som lavbundsarealer.Kommuneplanens udpegedelavbundsarealer var allerede klassificerede som lavbundsarealer vedforrige århundredskifte. Størstepartenaf lavbundsarealerne er i dag afvandede.Lavbundsarealer inden for byogsommerhusområder indgår ikke idenne udpegning.Udpegningen af lavbundsarealerindebærer ingen begrænsninger for enfortsat landbrugsdrift.En del af lavbundsarealerne er udpegetsom potentielle vådområder. Det eren konsekvens af aftalen om VandmiljøplanII, hvor målet er at mindskekvælstofudledningen til vandmiljøet. Enaf metoderne i planen er baseret påde bakterier, som på våde lavbundsarealeromdanner nitrat-kvælstof til fritkvælstof, der i luftform stiger til vejrs.De lavbundsarealer, som er velegnedetil formålet, var tidligere våde områder,som er blevet tørlagt ved afvanding iform af dræning og/eller udpumpning.veje, som berører lavbundsarealer,sker en vurdering af muligheden fornaturgenopretning. En stor del aflavbundsarealerne drives i dag somlandbrugsområder.I de tilfælde hvor det ikke vil væremuligt at undgå at placere byggerieller anlæg på lavbundsarealer, måder tages hensyn til lavbundsarealetgennem udformningen af byggerieteller anlægget. Der kan tages hensynved terrænregulering eller ved atanlægge veje på broer. Herved kandet sikres, at man ikke ved et byggerieller anlæg, som kun berører en mindredel af et lavbundsareal, forhindrermulighederne for en eventuel fremtidignaturgenopretning på hele lavbundsarealet.Ligeledes kan det hindre, aten lokal grundvandssænkning skaderkulturhistoriske og naturmæssigeinteresser i et langt større område enddet areal, som anlægget umiddelbartbeslaglægger.Byggeri og anlæg, der ikke må tilladesi et potentielt vådområde, omfatteropførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse,som ikke er erhvervsmæssigtnødvendigt for jordbruget. Det gælderogså beboelses- og driftsbygningeruden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse,samt væsentligeombygninger af overfl ødiggjorte driftsbygningertil ikke-jordbrugsmæssigeformål. Endelig omfatter retningslinjenopstilling af vindmøller, antennemasterog lignende. Retningslinjen omfatterderimod ikke udstykning i forbindelsemed magelæg og arrondering m.v. aflandbrugsejendomme.Det er kommunens opgave at medvirketil sikring af kulturhistorie ognaturbeskyttelsesinteresser i det åbneland. Det betyder, at det skal sikres,at der ved planlægning af byggeri oganlæg, af f.eks. vindmøller og størreLavbund – Ugledige-Lekkende sø100


12. Areal og naturinteresserKommunen vurderer, i de aktuelletilfælde, om konkrete bygge- og anlægsarbejdervil kunne forhindre, atdet naturlige vandstandsniveau kangenskabes og dermed er omfattet afretningslinjen.Lavbundsarealer rummer mulighederfor at udvikle sig til områder, der er afstor værdi for naturen. Ved ekstensivlandbrugsdrift kan arealerne overgå tilvådområder eller vedvarende afgræssedeengarealer. Fugtige enge ogvådområder giver mulighed for, at etnaturligt plante- og dyreliv igen kanindfi nde sig. Lavbundsarealerne erderfor vigtige i sikring af et sammenhængendenetværk af naturområder,enten som et større område i sig selveller som del af de økologiske spredningskorridorer,der skal binde naturområdernesammen.Ofte er der store kulturhistoriskeinteresser på lavbundsarealerne, dader her fi ndes en stor koncentrationaf fortidsminder f.eks. forhistoriskebopladser.Kort 12.4.1PræstøFakta6879 ha (11%) af kommunens areal erregistreret som lavbundsarealer. Kunstigtafvandede eller drænede arealer.14 områder er udlagt som VandmiljøplanII -vådområder. Dvs. områder,der er potentielt egnede til naturgenopretningprimært med henblik pånæringsstoffjernelse.VordingborgStegeMiljø- og Energiministeriets cirkulærenr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægningog landzoneadministration forlavbundsarealer, der er potentielt egnedesom vådområder, er gældendefor kommuneplanlægningen.Lavbunds- og vandmiljøplan II områderVMP II områder (potentielle vådområder)LavbundsarealerUdpegning af lavbundsarealer, derkan genoprettes til vådområder medtilhørende retningslinier i regionplan2005, skal opretholdes til målet mednaturgenopretning under vandmiljøplanIII er nået.12.5 RåstofferMålDet er Vordingborg Kommunes mål at:• Der ved råstofi ndvindingen ogefterbehandlingen tages vidtgåendehensyn til drikkevandsressourcen• Omgivelserne til råstofgrave skalgennem vilkår i indvindingstilladelserne,i videst muligt omfangbeskyttes mod gener, eksempelvisstøv og støj, fra råstofi ndvindingenog trafi k til og fra råstofgrave• Efterbehandlingen af råstofgraveefter endt indvinding skal sikre enintegrering af den omgivne naturog miljøet, og skal virke som enberigelse af disseRetningslinier1. Graveområder – nye indvindingerSand, sten, grus og ler skal primært graves indenfor udlagte graveområder.Graveområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggørsenere råstofi ndvinding.Vordingborg Kommune giver som udgangspunkt kun indvindingstilladelsetil råstofi ndvinding inden for de i Råstofplan 2008 udlagte graveområder.2. InteresseområderArealerne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse.Inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, skal det førstundersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes.Udlagte graveområder og interesseområder kan ses på kort 12.5.1.Region Sjælland udpeger områderne, og retningslinjerne administreresefter den nyeste udpegning.101


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer3.4.5.6.7.Grundvandshensyn.Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden og andregrundvandsinteresser væsentligt.Efterbehandling.Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealerefterbehandles til naturformål, rekreative formål, ekstensiv landbrugsdrifteller ekstensiv skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles tilnatur eller rekreativ anvendelse.Ressourceudnyttelse.Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt såvel over som undergrundvandspejlet i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse tilindvinding under grundvandsspejl kan gives på baggrund af en konkretvurdering.Oparbejdning af råstoffer.Nedknusning af genbrugsmaterialer og anlæg til stenknusning kan ivisse særlige tilfælde etableres i forbindelse med en råstofgrav.Deponi af jord.Det er Region Sjælland der skal give dispensation fra forbuddet moddeponering af jord i råstofgrave.RedegørelseRåstofplan 2008Region Sjælland har i henhold til råstoflovens § 5a udarbejdet en råstofplan.Planen blev vedtaget den 25.september 2008.Kommuneplanen må ikke være i stridmed råstofplanen.formål, der på længere sigt vil kunneforhindre råstofudnyttelse, medmindredet gennem undersøgelser og afvejningerer godtgjort, at der ikke forefi n-des råstoffer af så stor interesse, at deskal udnyttes først”.Råstofområdet er reguleret ved”Bekendtgørelse af lov om råstoffer”FaktaEksisterende indvindingerI Vordingborg Kommune er der i 2008syv aktive råstofgrave med indvindingaf hovedsageligt grus samt i begrænsetomfang ler. Der er tilladelser, derudløber inden for de nærmeste år.Nye indvindingerDer er pt. indgivet 2 ansøgninger ieksisterende graveområder, begge erunder VVM-behandling.Kommunens opgaver indenfor råstofadministration• Udsteder tilladelser til erhvervsmæssigindvinding af råstoffer.• Stiller vilkår til anmeldelser af ikkeerhvervsmæssigeindvindinger over200 m 3 årligt.• Stiller vilkår til anmeldelser af størreprøvegravninger• Fører tilsyn med råstofi ndvindingermed hensyn til overholdelse afvilkår.LBK nr. 1025 af 20. oktober 2008 ogadministreres i henhold til Miljøministerietsvejledning i ”Administration afråstofl oven” fra juni 2007.Kommunalbestyrelsen har afvist atgodkende VVM-redegørelse vedrørenderåstofgravning ved Stuby Næs.Kort 12.5.1I Vordingborg Kommune er der i Råstofplan2008 ny-udpeget et råstofgraveområdeved Busemarke på Møn.Området ligger nord for, og i umiddelbarforlængelse af, Busemarkegrusgrav og har en størrelse på ca 1hektar. Desuden har et område nordfor Risby Å ændret status fra interesseområdetil graveområde. Områdetligger mellem to i forvejen udlagtegraveområder, og bringer dermedsammenhæng i udlægningen.VordingborgPræstøStegeDer er ny-udpeget 4 råstofi nteresseområder,hvor der er en stærkvarierende sandsynlighed for at fi ndeforekomster, der kan udnyttes. Disseområder ”må ikke gennem andenplanlægning båndlægges til andreRåstofRåstofinteresseområderRåstofgraveområder102


12. Areal og naturinteresser12.6 RegionalenaturbeskyttelsesområderMålAt bevare og forbedre områder medsærligt sårbare og sjældne naturtyper,dyre- og plantearter, uforstyrrede landskaberog kulturhistoriske værdier.RedegørelseRegionale naturbeskyttelsesområderudgør kerneområder i jordbrugs- ogbeskyttelsesområderne, hvor de allervigtigstenatur- og landskabsinteresserer koncentreret. Naturen er præget afmenneskelig aktivitet gennem århundreder,og meget væsentlige kulturmiljøinteresserer derfor også repræsenteret.Beskyttelsesretningslinjerneer generelt en skærpelse af dem, dergælder for jordbrugs- og beskyttelsesområder.Retningslinjer1. Regionale naturbeskyttelsesområder er udpeget og vist på kort 12.2.1der viser Jordbrugs- og beskyttelsesområder.2. I ”Regionale naturbeskyttelsesområder” gælder retningslinjerne for jordbrugs-og beskyttelsesområder med følgende skærpelser:3. Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer afeksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus.Kan anlægget eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang udennogen form for gene for området, skal der henvises til områder udensærlige beskyttelseshensyn.4. Der må ikke etableres større rekreative anlæg og aktiviteter. Eksisterendeaktiviteter kan ikke udvides. Mindre støttepunkter for det almeneuorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det kan ske uden attilsidesætte beskyttelseshensynet.5. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold skal det førstvurderes, om et projekt medfører øget næringsstofpåvirkning af naturtyperog arter, hvis tålegrænse er overskredet. Er tålegrænsen overskredetskal det vurderes, om der er mulighed for en tilpasning af projektet for atundgå øget næringsstofpåvirkning. (Se retningslinje 4 i afsnit Jordbrugsområder).Naturarealerne i de regionale naturbeskyttelsesområderer som hovedregelbeskyttet gennem naturbeskyttelseslovens§ 3. Mange er desuden beskyttetaf tinglyste naturfredninger, ogsamtlige landarealer i de internationalenaturbeskyttelsesområder (se afsnitInternationale naturbeskyttelsesområder)er medtaget i områdetypen. Formåletmed udpegningen af de regionalenaturbeskyttelsesområder er atsikre, at planlægning og administrationaf den arealregulerende lovgivningsbestemmelser i det åbne land sikrerde beskyttelses- og bevaringsinteresser,der knytter sig til disse områder.Udover eksisterende bevaringsværdieri de regionale naturbeskyttelsesområderer der også store potentiellenaturværdier i områderne. Dette udviklingsperspektivskal inddrages i denfremtidige planlægning og administration.Afgrænsningen af de regionale naturbeskyttelsesområderer uændret iforhold til Regionplan 2005-2017.FaktaDe regionale naturbeskyttelsesområderomfatter 31.536 ha. En storprocentdel heraf er kystvande.12.7 Regionale friluftsområderMålI regionale friluftsområder skal der skeen udvikling af befolkningens mulighederfor friluftsliv uden at områdernesnaturværdier forringes.Retningslinjer1. Regionale friluftsområder er udpeget og angivet på kort 12.7.1.2. Nye rekreative anlæg eller aktiviteter kan kun ske i det omfang, de ikkeforringer områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlaget forområdernes rekreative værdi.3. Ved ændring eller placering af nye anlæg eller aktiviteter i områderneskal det sikres, at befolkningens naturbaserede rekreative interesser ikkeforringes.Naturområde på MønRedegørelseDe regionale friluftsområder er udpegeti forbindelse med fredningsplanlægningeni 1980’erne. Udpegningentager udgangspunkt i områder, hvorlandskab og natur rummer store oplevelsesværdierog ikke er for sårbaroverfor rekreativ udnyttelse.Det gælder f.eks. en stor del af kommunensskovområder og de badeegnedekyststrækninger. Der hvor sommerhusområderligger i tilknytning tilregionale friluftsområder, er de afgrænsetsom en del af friluftsområderne forat understrege den sammenhæng, derer med hensyn til rekreativ udnyttelse.103


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKort 12.7.1PræstøAfgrænsningen af de regionale friluftsområdervil blive justeret i kommendeplaner i forhold til den nyesteviden om karakteren af kommunensnaturkvaliteter. Dette vil i særlig gradblive aktuelt i forbindelse med Natura2000-planlægningen.Afgrænsning af regionale friluftsområderer videreført uændret forhold tilRegionplan 2005-2017.VordingborgStegeFaktaRegionale friluftsområder udgør ca.14000 ha, hvoraf en stor del er vandområder.Regionale friluftsområderJordbrugs- og beskyttelsesområderJordbrugsområderRegionale friluftsområderSkovByområder samt ferie- / sommerhusområder12.8 InternationalenaturbeskyttelsesområderMålDer skal sikres og genoprettes en gunstigbevaringsstatus for de naturtyperog arter, som de internationale naturbeskyttelsesområderer udpeget for.RedegørelseEF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområderneudgør tilsammen deinternationale naturbeskyttelsesområder,der også kaldes for Natura 2000områder. Den sidste betegnelse dækkerogså de i 1977 udpegede Ramsarområder,der havde beskyttelse afvandfugle som sit vigtigste formål.Ramsarområderne er helt indeholdt ifuglebeskyttelsesområderne.De internationale naturbeskyttelsesområderer for landarealernes vedkommendeindeholdt i de ”Regionalenaturbeskyttelsesområder”.Den overordnede målsætning for deinternationale naturbeskyttelsesområderer at sikre og genoprette en“gunstig bevaringsstatus” for de arterog naturtyper, som områderne erRetningslinjer1. Internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget og vist på kort12.8.1.2. I de internationale naturbeskyttelsesområder gælder retningslinjerne forjordbrugs- og beskyttelsesområder med de skærpelser, der fremgår afretningslinje 3 a – e.3. I de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke:a. udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde,b. planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer,materialepladser og lign.,c. planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafi kanlæg,tekniske anlæg og lignende, f.eks. fl yvepladser, jernbaner, havne,opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og-parker, lossepladser og anlæg for deponering,d. udlægges nye områder til råstofi ndvinding på land, ellere. træffes afgørelser i henhold til planloven, naturbeskyttelsesloven,råstofl oven, husdyrloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven ogvandforsyningsloven, der kan indebære forringelser af områdernes naturtypereller levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, derhar betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for.4. I de internationale naturbeskyttelsesområder kan der planlægges for foranstaltninger,der vil medføre forbedringer af naturforholdene i området. Planforslag,som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirkeet internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes.Ved tilladelser, dispensation eller godkendelser, der vil kunne påvirkeet internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå afafgørelsen, at det ansøgte eller planlagte ikke indebærer forringelse af naturtyperog levesteder for arterne i området eller medfører forstyrrelser, derhar betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.104


12. Areal og naturinteresser5.Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold skal det førstvurderes, om et projekt medfører øget næringsstofpåvirkning af naturtyperog arter, hvis tålegrænse er overskredet. Herefter skal det vurderes,om der vil være behov for en tilpasning af projektet for at undgå øget næringsstofpåvirkning.(Se retningslinje 4 i afsnit 12.1 Jordbrugsområder).Kort 12.8.1148180VordingborgPræstø151147Stege179150207udpeget for. Det betyder i praksis, atudbredelsesområder og bestandsstørrelser,skal være stabile eller ifremgang.Målsætningen skal nås gennem enNatura 2000-planlægning, som statenlaver. Den første Natura 2000-plan skalendeligt vedtages i december 2009og skal revideres hvert 6. år. Handleplanen,der skal gennemføre Natura2000-planen, udarbejdes af de enkeltekommuner. Den vil bestå af virkemidlerså som pleje, ekstensivering af drift ognaturgenopretning. Handleplanen kanogså omfatte arealer uden for Natura2000 områderne, i det omfang det ernødvendigt for at opfylde målsætningenfor disse.208192De naturtyper og arter som er udpegningsgrundlagfor habitatområderne,er opført på direktivets bilag I og II.Internationale naturbeskyttelsesområderInternationaltnaturbeskyttelsesområdeRamsarområdeFuglebeskyttelsesområdeHabitatområde168 Ulvsund og Grønsund F84 H147Præstø Fjord, Ulvshale,R22 F89 F89Nyord og Jungshoved Nor169Havet og kysten mellemKarrebæk Fjord og KnudshovedOddeR20 F81 H148170Kirkegrund (marint områdevest for Dybsø Fjord)H149171 Klinteskoven F90 H150Klinteskov Kalkgrund(marint område ud forMøns Klint)H207172 Lekkende Dyrehave H151180 Stege Nor H179181 Oreby Skov H180183280Ef fuglebeskyttelsesområdeEf habitatområde, numre på kortetBusemarke Mose og RåbySøBøchers Grund (marintområde syd for Møn)H192H208Derudover indeholder direktivet kravom streng beskyttelse af en rækkearter både i og uden for de internationalenaturbeskyttelsesområder, bilagIV. Eksempelvis er der forbud mod atbeskadige eller ødelægge arternesyngle- og rasteområder. Det betyder,at den planlæggende myndighed, ellerden myndighed, der giver tilladelse,dispensation eller godkendelse, erforpligtet til at varetage et generelthensyn til disse arter indenfor deresnaturlige udbredelsesområde.Danmark er som medlem af EU omfattetaf 2 direktiver, der har til formål atbevare europæisk natur, og som skalbidrage til, at EU efterlever internationalenaturbeskyttelsesaftaler (Bernkonventionenog Rio-konventionen).FaktaI Vordingborg Kommune er der udpeget4 EF- fuglebeskyttelsesområder,og 10 EF- habitatområder. For beggeområdeudpegninger gælder det, athovedparten af arealet ligger på søterritoriet.Tabel 12.8..1. Internationale naturbeskyttelsesområder i Vordingborg Kommune105


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer12.9 Økologiske forbindelserMål• Forbedring af muligheden for dyreogplantearters spredning mellemjordbrugs- og beskyttelsesområdervia økologiske forbindelser• Naturandelen af arealet i de økologiskeforbindelser skal øges• Et sammenhængende kommunaltnetværk af naturområder• Gennemførelse af kravene i vandognatura 2000 planerneRetningslinier1. Økologiske forbindelser er udpegetog vist på kort 12.15.12. Ved planlægning og administrationaf areallovgivningeni de økologiske forbindelserskal større tekniske anlægundgås eller placeres såspredningsmulighederne ikkeforringes. Hvor trafi kforbindelserud fra samlede samfundsmæssigeafvejninger anlægges,så de krydser økologiskeforbindelser, skal der indbyggesafværgeforanstaltninger iform af faunapassager.3. Kvaliteten af de økologiskeforbindelser skal forbedres ioverensstemmelse med målsætningengennem naturpleje,naturgenopretning og tilskudtil miljøvenlig drift.Økologiske korridorer – Risby ÅRedegørelseEt af de forhold der har stor betydningfor at bevare og fremme naturkvaliteteni det åbne land, er graden af sammenhængmellem de enkeltvis ofte retsmå naturområder og dermed spredningsmulighedenfor planter og dyr.Dette er årsagen til, at regionplanernepå statsligt initiativ siden 1997 harmedtaget økologiske korridorer ellerforbindelser. De økologiske forbindelserer derfor af afgørende betydningfor sikringen af naturnetværket.Økologiske forbindelser er linjeformedeudpegninger, der følger ådale ogandre topografi sk naturlige ledelinjer.De fremtræder på hovedstrukturkortetsom rastede bånd med samme farvesom jordbrugs- og beskyttelsesområder.Den rastede signatur henviser til,at de økologiske forbindelser ikke erkonkret udpegede i bredden. Det måi den enkelte sag vurderes, hvor breden korridor der skal håndhæves for atindfri formålet med udpegningen.I de økologiske forbindelser er detsærligt betydningsfuldt, at det eksisterendemønster af grøfter, levendehegn og diger bevares og udbygges.Tilsvarende har udlæg af ekstensivtdrevne arealer, sprøjtefri randzoner,brakarealer m.v. betydning.Målene for de økologiske forbindelserskal fremmes ved restriktiv efterlevelseaf ovenstående retningslinjer samtved at fremme naturandelen i forbindelserneog fjerne fysiske barrierer fornaturtypernes og arternes spredning.De økologiske forbindelser rummerhovedsagelig, men ikke udelukkende,potentiel natur.Fakta3515 ha (5,7%) af kommunens arealer udlagt til ”Økologiske forbindelser”,der skal sikre forbindelse mellem destørre naturområder.12.10 Regionale NaturparkerMål• De regionale naturparker skalbidrage til:• Sikring og forbedring af natur-,kultur- og landskabsværdier samtsikre mulighederne for undervisningog friluftsliv• Udvikling i kommunen og lokalområdet,herunder øge interessen forfriluftsliv som en del af det sundhedsfremmendearbejde• Et sammenhængende kommunaltnetværk af naturområder,• Gennemførelse af kravene i vandognatura 2000 planerneRetningslinier1. Søgeområder for regionale naturparker er angivet på kort 12.10.1.2. Etablering af en samlet udviklingsplan for en regional naturpark med enspecifi ceret målsætning for området skal ske i form af et kommuneplantillæg.RedegørelseI Vordingborg Kommune fi ndes enrække større sammenhængende områdermed meget væsentlige natur-,kultur- og landskabsværdier. Det erområder med egnskarakteristiskeog uforstyrrede landskaber, med enkoncentration af sjældne og sårbaredyre- og plantearter, med mangebevaringsværdige kulturmiljøer ogmed et stort potentiale for friluftsliv,herunder turisme. Områderne rummerstore arealer i almindelig landbrugsogskovbrugsmæssig drift, dvs. at derogså er væsentlige interesser knyttettil primærerhverv i områderne.Der er i disse områder investeret enbetydelig del af de midler, der deseneste 15 år har været til rådighed forovervågning af fl ora og fauna, natur-106


12. Areal og naturinteressergenopretning, naturpleje, naturformidlingog projekter omkring friluftsliv. Degrønne organisationer i kommunen haret tilsvarende fokus på områderne, ogi de seneste år er der taget væsentligeinitiativer for benyttelse og beskyttelseaf områderne blandt lodsejere, støttetaf landboorganisationerne. Mestiøjnefaldende er det prisbelønnedeprojekt på Sydsjælland ”LandbrugetsNaturplan for Køng Sogn”.Jo fl ere interesser der kommer tiludtryk og jo fl ere midler, der investeresi et givet område, desto større bliverbehovet for koordinering og planlægning.Dette behov forstærkes med deforestående vand- og natura 2000planer og af at fl ere af områderne erbeliggende i grænseområder i forholdtil nabokommunerne.I Regionplan 2005 introduceredesRegionale Naturparker som en modelfor det fremtidige arbejde. Etableringaf en regional naturpark har som nøgleforudsætning,at der udarbejdes ensamlet plan for forvaltning af områdetseksisterende og potentielle værdiermed afbalancering af benyttelse ogNaturpark – Havørn – Evensølundbeskyttelse, så vidt muligt i form af etkommuneplantillæg. Processen erderudover kendetegnet ved:• Lokal medvirken og frivilligt samarbejdemellem lodsejere, brugergrupper,berørte kommuner,interesseorganisationer m.v• Tilknytning af en naturvejleder/-vejledningsfunktion• Udbygning af faciliteter til friluftslivog formidling, f.eks. et naturcenterDe foreslåede regionale naturparkerhar i første omgang ikke en fast afgrænsning.Der arbejdes med “søgeområder”indenfor hvilke, der eventueltkan være et eller fl ere kerneområdermed hensyn til bevaringsinteresser.Koordinering af den samlede plejeindsatsi områderne er et af felterne, hvornatur- og landbrugsinteresser spillersammen. Målsætningen kan f.eks.være at forbinde små og spredtenaturområder. Reducerede bestandeaf dyr og planter i opdelte naturområderer mere udsatte for at uddø pga.tilfældige hændelser eller indavl, ogsmå naturområder er mere udsatte forpåvirkning med næringsstoffer, sprøjtemidlereller andet fra omgivelserne.Helhedsplanlægning for regionalenaturparker vil samtidig være en vigtigforudsætning for at skaffe økonomiskemidler gennem projektstøtteordningerm.v.Kort 12.10.1PræstøPræstø FjordFaktaDer er udpeget to søgeområder fornaturparker i kommunen: PræstøFjord og Dybsø Avnø Fjorde. Desudener det østlige Møn udpeget somsøgeområde for en Nationalpark ellersom søgeområde for naturpark(er).Dybsø og Avnø FjordeVordingborgStegeStorstrøms Amt har arbejdet med enmodel for regionale naturparker siden1991, hvor der blev udgivet en 10-årig bevaringsplan for “Den regionalenaturpark Maribosøerne”.Nationalpark MønSøgeområder for Regionale naturparkerSøgeområder for Regionale naturparkerog Nationalpark Møn107


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer12.11 KulturmiljøMål• Landskabet i kommunen skal bådeindeholde klassiske kulturhistoriskemonumenter og mere ydmygekulturhistoriske spor• De kulturhistoriske spor skal bevaresi deres geografi ske eller funktionellehelhed• Kirkerne skal bevares som værdifuldekulturhistoriske monumenterog markante kendingsmærker ilandskabet• Vordingborg kommune vil udnyttesin mulighed som Kulturarvskommune• Vordingborg Kommune vil i planperiodenudarbejde et kommuneplantillægmed en opdateret listeover fredede og bevaringsværdigebygninger i bevaringskategorierne1-3 efter SAVE metodenRedegørelseBåde byerne og det åbne land, herunderbebyggelsernes placering i det åbneland, rummer en righoldig kulturhistoriskarv, der vidner om menneskets påvirkningaf omgivelserne fra forhistorisk tidtil nutiden. Et kulturmiljø kan f.eks. væreen jernbanestrækning med stationer,et industrimiljø eller en landsby medtilknyttede ejerlavsgrænser.Det statslige ønske om sikring af værdifuldekulturmiljøer er en konsekvensaf Miljøministerens ”Redegørelse omkulturmiljøet” og en folketingsdebat ijanuar 1996, hvor der var bred enighedom, at kulturmiljøet skulle væreden tredje dimension i dansk miljøpolitik,på linje med forureningsbekæmpelseog naturbeskyttelse.Retningslinier1. De registrede kulturmiljøer beskrevet i bind 2 skal danne grundlag forbeskyttelsen af kulturmiljøet gennem landzone- og byggelovsadministrationenog lokalplanlægningen m.v.2. Indtil der foreligger en tilsvarende registrering for hele kommunen, skalder inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb,der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriskeværdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgrebvil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser.3. De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevaresog i nødvendigt omfang plejes. Inden der iværksættes byggeri, anlæg,vandindvending, større skovrejsninger, ændringer i vandløb, fjernelse afgamle skelændringer, levende hegn samt andre forhold, der ændrer kultursporenestilstand skal der foretages en konkret kulturmiljøvurdering.4. Museerne skal inddrages mest muligt som høringsparter og til fagligsparring.5. Kulturmiljøregistreringer i kulturarvsatlas, kommuneatlas, bygningsregistranterm.v. samt registre over bevaringsværdige bygninger skal ligge tilgrund for landzone- og byggelovsadministrationen og lokalplanlægningenm.v.6. Bevaringsværdige bymiljøer og landsbyer, mindre havne og lignendekomplekse kulturmiljøer skal sikres ved bevarende lokalplaner, der tagerhensyn til traditionelle byggeformer og lokal byggeskik, opretholdelse afældgamle planmønstre samt opretholdelse af sammenhængen mellemkulturmiljø og landskab.7. I landsbyer bør byfortætning undgås. Huludfyldning bør kun foretages,hvor særlige forhold ikke taler imod en sådan.8. De gamle landsbykerners afgrænsning mod det åbne land bør fastholdes.Udstykning af landbrugsejendomme og udlægning af jordbrugsparcellerbør undgås, hvor dette er i modstrid med væsentlige kulturhistoriskeinteresser.9. For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt markveje bør afviklingenaf landskabets ældste infrastruktur ophøre. Kommuneveje kannedklassifi ceres på betingelse af, at vejtracéet bevares og fortsat holdesåbent for rekreativ færdsel.10. Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø,og bør ikke privatiseres.11. Der er en særlig forpligtelse overfor en række kulturmiljøer, der i særliggrad kendetegner kommunen. Hovedgårde og godslandskaber, bygningerog bebyggelse opført efter en særlig lokal tradition, industrianlægm.m. knyttet til roer, glas, kridt- og fl int m.m. Samme forpligtelse gælderenkelte kulturmiljøer af national betydning.Der var stor tiltro til den folkelige interessefor at bevare værdifulde kulturmiljøersom grundlag for både nationalog regional identitet. Bevarelse af kulturmiljøernevil i tilgift holde liv i gamlehåndværkerkompetencer og være afstor betydning for turisterhvervene.Man ønskede ikke ”museumslandskaber”,men miljøer hvor gammelt og nytbefrugter hinanden. Den statslige udmeldingrummede følgende defi nition:”Et kulturmiljø er et geografi sk afgrænsetområde, der ved sin fremtrædenafspejler væsentlige træk af den samfundsmæssigeudvikling.”Møn Kulturarvsatlas, der bl.a. udpegerbevaringsværdige kulturmiljøer påMøn blev afsluttet ultimo 2006.I november 2005 udkom bogen ”24kulturmiljøer i Storstrøms Amt”, derfortæller om 4 udvalgte kulturmiljø ikommunen. Eksempelsamlingen erikke en parade af de bedste kulturmiljøer,men skal ved udvalget isærkonkretisere og vise bredden i kulturmiljøbegrebet.Bogen skal medvirke tilat fastholde en bred offentlig interessefor kulturmiljøerne og samtidig virkesom inspiration for planlægningen ogadministrationen.I 2006 gennemførte Storstrøms Amten digital registrering af kulturmiljøer108


12. Areal og naturinteresseri kommunen. Registreringsmetoden,der er udviklet af Syddansk Universitet,er beskrevet nærmere i bogen ”24kulturmiljøer i Storstrøms Amt”. Dendigitale registrering danner baggrundfor udpegningen af de særligt bevaringsværdigekulturmiljøer, før dissekan indgå i et fremtidigt plangrundlagpå samme måde som kulturmiljøerne,der indgår i denne kommuneplan.Indførelse af kulturmiljøretningslinjer forplanlægning og administration byggerpå den opfattelse, at ødelæggelse ogforringelse af et kulturmiljø ikke kanopvejes af erstatninger. Den historiskeværdi kan ikke genskabes.Større ændringer af landskabets tilstandkræver som regel konkrete tilladelsereller accept fra kommunen, ogsådanne tilladelser vil som hovedregelkun blive givet, hvis områdets kulturhistoriskeværdi ikke forringes. Dader endnu ikke foreligger en egentligkulturmiljøregistrering for hele kommunen,er der i det følgende pegetpå nogle forhold, som kræver særligopmærksomhed i forbindelse med administrationog planlægning.Synlige og usynlige fortidsminderDysser, jættestuer og gravhøje er detalrigeste af oldtidens synlige kulturspor.Hertil kommer et mindre antalbautasten, runesten og forsvarsanlægfra jernalder til nutid. De er, ligesom deøvrige synlige fortidsminder fredet efterbestemmelserne i museumsloven.Med ganske få undtagelser er der en100 meter beskyttelseslinje omkringdisse fortidsminder.Fredede fortidsminder og bygningerbetragtes ofte som sikrede for evigheden.Det er de ikke. Enhver generationhar en forpligtelse til vedligehold, plejeog tilsyn, om end der ofte manglermidler til vedligeholdelsen.Sandvig KohaveUd over de synlige fortidsminder fi ndesder utallige kulturspor som f.eks.bopladser og gravpladser der ikkeumiddelbart er synlige i terrænet, ogsom derfor trues af bygge- og anlægsvirksomhed,råstofi ndvinding, landbrug,skovrejsning og naturgenopretning.Denne sårbare del af kulturarventrues desuden af en række ændringeraf det fysiske miljø, idet kemiske ogfysiske ændringer medfører en negativændring af bevaringsforholdene.Staten har sammen med de arkæologiskansvarlige museer i perioden 2003til 2005 foretaget en registrering af såkaldtekulturarvsarealer. Det er arealer,hvor der er vished eller formodning omforekomst af værdifulde, men skjulteforhistoriske levn af national eller regionalbetydning. Samt bevarede deleaf middelalderlige bykerner. Arealerneer ikke fredede, men udpeget meddet formål at give bygherrer og planmyndighedermulighed for at foretageanlæg udenom arkæologisk følsommeområder. Ikke-kulturarvsarealer kannaturligvis også rumme arkæologiskeværdier, og de kulturhistoriske museerbør altid inddrages i forbindelse medkonkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens§§ 25 – 27.Landsbyer og landbrugslandFor to hundrede år siden opløstelandboreformerne de fl este landsbyer.Senere har landsbyerne i takt medændringerne i landbrugets strukturskiftet karakter. Typisk er en halv snesgårde i løbet af en generation reducerettil et par stykker. Resultatet er, atmeget få landsbyer har bevaret deresoprindelige præg.På samme måde er den traditionellefi rlængede bondegård blevet enmuseumsgenstand, hvor især udlængerneer truet, f.eks. i de tilfælde hvoropgivne landsbygårde sælges udenden smule jord, der kunne gøre ethobbylandbrug attraktivt.Gadehusene er lettere at overkommefor private ejere, der ønsker at indrettede gamle huse til tidssvarende boliger.Det åbne landbrugsland er prægetaf husmandskolonier og fritliggendegårde i et udparcelleret landskab, hvordriften af jorden er koncentreret på fåhænder. Dette misforhold er i sig selven trussel mod udskiftningslandskabet,hvor kun de fredede sten- og jorddigernyder beskyttelse. Det vil derforvære en indlysende opgave at knyttefremtidig naturgenopretningsindsatsog kulturmiljøinteresserne sammen forat opretholde det historiske kulturlandskabomkring landsbyer med særligebevaringsinteresser. Der kræves ikkelandzonetilladelse til opførelse af erhvervsmæssigtnødvendige bygningerfor landbrug, skovbrug og fi skeri hvisdisse placeres i tilknytning til ejendommenshidtidige bebyggelsesarealer. Erhvervsmæssigtnødvendige bygningerer således ikke omfattet af en række afkommunens generelle anbefalinger.Hovedgårde og godslandskaberBetegnelsen hovedgård omfatter deprivilegerede gårde, der engang varfritaget for skatter til krone og kirke.Det nyere, romantiske begreb herregårdhar desværre haft den effekt, atbevaringsbestræbelserne i alt for højgrad har været rettet mod at bevareherregården (= hovedbygningen),mens resten af det ofte vidtstraktebygnings- og landskabskomplekslades ude af betragtning.109


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerNår det gælder hovedbygninger,parkanlæg, voldgrave og alléer ersituationen nogenlunde under kontrol,om end der ofte mangler midler til dennødvendige vedligeholdelse, men deter vigtigt at hovedbygningerne ikkeender som løsrevne palæer. Derforbør der drages omsorg for, at sammenhængenmed den øvrige del afstordriftsmiljøet sikres.Hovedgårdene er i mindre grad enddet øvrige landbrug truet af strukturudviklingen,da de altid har væretindrettet på stordriftens præmisser.Det største problem er bevaringen afavlsbygninger og funktionærboliger ogsammenhængen mellem hovedgårdsstrukturog godslandskab.Inddæmninger og landvindingsanlægDer fi ndes i kommunen gamle landvindinger.Først og fremmest inddæmninger,men også tørlægning af store moseområderog omfattende reguleringeraf vandløb. Som en naturlig reaktionmod landvindingernes naturødelæggelsergennemføres i disse år enrække naturgenopretninger.Det sker især på de sidst opdyrkedearealer, hvor tilstanden let kan ændresved at stoppe pumper, afbryde drænog fjerne dæmninger. Ønsket om atgenskabe noget, der ligner oprindelignatur, er i en række tilfælde bådeønskelig og forståelig. I andre tilfældeville det imidlertid være ønskeligt atbevare landvindingens kulturmiljø ogbegrænse naturgenopretningen til engenskabelse af et ekstensivt udnyttetkulturlandskab, sådan som det varinden områdets endelige tørlægning.Industri- og råstofmiljøerFør 1900 husede landdistrikterne fl ertalletaf de virksomheder, der benyttedemekanisk kraft. Det var kendetegnende,at det overvejende var småvirksomheder, først og fremmest møllerog mejerier. Kommunens tilbageværendemøller er i stærkt varierendebevaringsstand. Ud over manglendevedligeholdelse er den væsentligstetrussel nedrivning af møllegårde ogmøllerhuse samt opførelse af dominerendeanlæg tæt på møllerne.De nyere industrimiljøer er ofte store ogkomplicerede anlæg, der gør en bevaringvanskeligere, end det er tilfældetmed 1700- og 1800-tallets små industrimiljøer.Derfor vil det være nødvendigtat anlægge en konkret bevaringsvurderingaf hvert enkelt industrimiljø. Ide tilfælde, hvor det er muligt at give etindustrimiljø et nyt funktionsindhold, vilen bevaring være mulig.Der fi ndes en række virksomheder afsærlig regional og national betydning,som påkalder sig en særlig bevaringsinteresse.Ud over fabriksbygninger vilsådanne virksomheder ofte omfattefunktionærboliger, serviceinstitutionerog infrastruktur. Desuden vil industrimiljøerneofte indbefatte dele af detomgivende landskab. Tilsvarende kande landlige industrimiljøer i en rækketilfælde være en integreret del af etstørre kulturmiljø, f.eks. en hovedgård.Energi-råstoffet tørv og de råstoffer,der blev benyttet til bygningsmaterialer:ler, kalk, sten og grus, har spilleten fremtrædende rolle i den industrielleudvikling.Råstofmiljøerne er generelt sårbare,fordi de fra naturfredningens begyndelseer blevet betragtet som skæmmendeindgreb i landskabet. Der erdog en voksende forståelse for aterkende råstofmiljøernes bevaringsværdier,både som selvstændige miljøerog som en del af mere kompleksekulturmiljøer – og som geologiskeseværdigheder.Veje og anden infrastrukturVejene binder landskabet sammen,forstærker terrænformerne og synliggørafstandene. Samtidig er detlandskabet, der har givet mange afvore veje deres særpræg, fordi detindtil slutningen af 1700-tallet var terrænet,der bestemte vejenes forløb.Ikke som rette linjer, men i buer udenom mosedrag og vandløb. Endnu erder bevaret årtusindgamle vejforløb.I modsætning til mange andre kulturminderkan de fortsat bruges til deresoprindelige formål. Andre vejforløb errettet ud og gravet gennem bakkernetil jævne stigninger.Landbrugets ændrede struktur hardesværre medført, at mange stier ogmarkveje er sløjfet til ugunst for lokalsamfundog turisme. I modsætning tilandre kulturminder bliver infrastrukturensøvrige anlæg (jernbaner, kanaler,havne, telekommunikation, offentlige,forsyningsnet m.m.) sjældent bevaret ilandskabet, fordi de oftest erstattes afnye, tidssvarende anlæg. Har det nyeog det gamle anlæg samme placering,vil det som regel kun være muligt atbevare enkeltelementer af det gamleanlæg. I de tilfælde, hvor tiden helt erløbet fra infrastrukturelle anlæg, vil derofte være mulighed for at give demen fornyet anvendelse som rekreativeanlæg, men desværre nedlægges/ændres infrastrukturelle anlæg oftestuden forudgående mulighed for endebat om bevaringsværdier.KystlandskabKystlandskabet er et landskab understærk forvandling. Fra at være enudkantzone præget af fi skeri, strandjagtog badegæster har søfartens ogfi skeriets tilbagegang og turismensfremmarch medført voldsomme forandringeraf kystens kulturlandskab.Fiskerlejer, fi skerihavne, færgesteder,ladepladser og skipperbyer præges istørre eller mindre grad af en forvandlingmod turist- og lystsejlermiljøer. Med300-meter strandbeskyttelseslinjen måder forventes en forøget interesse forrekreative opkøb af gamle bygningermed en attraktiv beliggenhed.Denne udvikling vil let kunne truegamle, endnu fungerende kulturmiljøer.Ud over fi skeriets og søfartens bebyggelseog anlæg rummer kystlandskabeten række markante anlægsom fyrtårne, kystudkigsstationer ogsømærker, men også mere ydmygeanlæg som badehuse, strandpavilloner,badeanstalter, ophalepladserog barkgryder. Alle disse anlæg eropsparede rekreative ressourcer, derbør forvaltes med yderste omtanke.110


12. Areal og naturinteresserByer (Købstæder, stationsbyer oganden bymæssig bebyggelse)I de tidligere kommuner Vordingborgog Præstø foreligger der kommuneatlasover bevaringsværdige bygninger,og for Møn er der udarbejdet etKulturarvsatlas. Der fi ndes desudenbygningsregistranter for Stege ogPræstø by, der beskriver byernesbevaringsværdige bygninger. Enkeltebygninger kan være sikret gennemfredning, ligesom større byområder ersikret gennem bevarende lokalplaner.De helt ydmyge kulturmiljøer, eksempelvistræskure og transformatorstationer,er stærkt truede. Byernes havnemiljøerbør så vidt muligt bevaressom maritime miljøer.KulturarvskommuneVordingborg Kommune er af Kulturarvsstyrelsenog Realdania fonden valg tilat være en af fi re danske kulturarvskommuner.Der er et stort potentialei at inddrage kulturarven som et aktivi kommunens planlægning og udvikling.Kommunen vil gennem projektetundersøge, hvordan man kan bevarede kulturhistoriske særpræg i landsbyerog købstæder samtidig med, at byerneudvikler sig. Kommunen er i gang medfå kortlagt, hvilke kvaliteter det er vigtigtat understøtte i lokalcentre og landsbyer.Stationsbyen Lundby er valgt som eteksempel og skal danne grundlag forudpegning af generelle anbefalinger tilefterfølgende indarbejdelse i kommuneplanen.Projektet kan følges på hjemmesidenwww.kulturarv.vordingborg.dk .12.12 KirkeomgivelserMålKirkernes samspil med landskabet ogde nære omgivelser skal bevares.Retningslinier1. Kirkeomgivelser er udpeget ogangivet på kort.2. Inden der plantes skov,opføres bygninger, placerestekniske anlæg mm. indenfor kirkeomgivelserne skaldet vurderes, om kirkernessamspil med landskabet ellerlandsbymiljøet visuelt sløreseller forringes.3. Ved væsentlige om- ellertilbygninger af eksisterendebygninger, tekniske anlægo.l., bør det sikres, at kirkensbetydning for landskabet ellerlandsbymiljøet fastholdes.for 25 kirker i komunen. Registreringenomfatter samtlige kirker i kommunenmed undtagelse af bykirker udenvisuel betydning for det omgivendelandskab. “Fjernvirkningen” betegnerden del af landskabet, hvorfra kirkenopleves som et markant element, oghvorfra kirken har betydning for detsamlede landskabsbillede.“Nærvirkningen” betegner den del afkirkernes næromgivelser i landsbyen,hvor kirken opleves som et dominerendeelement.Kort 12.12.1Registreringsmetoden er beskrevetnærmere på kommunens hjemmeside,hvor der for hver enkelt kirke sesen fotoserie, som illustrerer samspilletmellem kirke, landsby og landskab,og som supplerer beskrivelsen af fjernhenholdsvis nærvirkning.Registreringen af kirkeomgivelser ogbeskyttelsen af disse ved hjælp afkommuneplanretningslinjer supplererden eksisterende beskyttelse i formaf de såkaldte Exner-fredninger. Iårene 1949-1951 blev der på initiativaf provst Exner tinglyst fredninger afde umiddelbare omgivelser omkringhovedparten af middelalderkirkerne.Exner-fredningerne har haft storbetydning, men er i dag for små til atsikre miljøet omkring kirkerne.RedegørelseKirkerne har betydning som kulturhistoriskemonumenter og som markantekendingsmærker i landskabet. Oftester der tale om middelalderlige bygninger,der er en karakteristisk del afkulturlandskabet. Det gælder både nårde er integreret i landsbyens silhuet, ognår de ligger i det åbne landskab.••••• Præstø••••Vordingborg••• •••!!•Stege•!•• ••Storstrøms Amt har i 2003 foretageten registrering af de visuelle værdier,der knytter sig til kirkerne som en delaf landsby- og landskabsbilledet. Vedregistreringen, der blev tilrettelagt i etsamarbejde med Roskilde Stifter, erfjernvirkning og nærvirkning beskrevetKirkeomgivelser – FjernvirkningKirkeomgivelser - fjernvirkning• Kirkens placering•111


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer12.13 GeologiskeinteresseområderMålDer skal tages hensyn til de geologiskeinteresser.Geologiske lokaliteter skal bevares tilbrug for forskning og formidling.Det skal tilstræbes, at værdifuldegeologiske profi ler bliver tilgængeligefor offentligheden.RedegørelseLandskaber med varierende geologiskeformationer har stor betydningfor vores oplevelse af og forståelsefor, hvordan landskabet oprindeligter blevet dannet. Mange geologiskelandskabsdannelser er samtidig megetiøjnefaldende, har stor landskabeligværdi og er ofte også interessantenaturområder.Retningslinjer1. Inden for de arealer som er udpeget til Nationale Geologiske Interesseområdereller Regionale Geologiske Interesseområder og vist på kort12.13.1, skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder,tekniske anlæg, beplantning m.v., som kan sløre landskabetsdannelsesformer, skal søges udført på andre lokaliteter og kan kun fi ndested, hvis der ikke kan fi ndes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske,hvis det ikke ødelægger de geologiske interesser.2. Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profi ler som særligttydeligt viser landskabets opbygning, skal søges bevaret og beskyttet.Der kan være tale om åse, dale, bakker, sletter, kystområder og deressammenhænge.3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med geologiske interesserskal der tages særlige hensyn til geologien. Geologiske profi ler, sombliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det ermuligt. Det skal om muligt sikres, at profi lerne bliver vedligeholdt efterendt råstofgravning.4. Områder, som rummer geologiske værdier, der ikke er forenelige medskovrejsning, skal friholdes for skovrejsning.Presset på de geologiske interesseområderer stadigt stigende i forbindelsemed byudvikling, etableringaf større vejanlæg, skovtilplantning,råstofi ndvinding, kystsikring mv.Kystsikring bør f.eks. undgås, hvor etNationalt Geologisk Interesseområdebestår af et kystprofi l. De geologiskeinteresser er lige som andre landskabsinteressersårbare over for råstofindvinding, opførelse af bygninger,vindmøller, master, skovrejsning osv.På samme måde som adgangentil kystområder, naturområder ogkulturværdier sikres, skal adgangen tilde geologiske værdier sikres. Tilgængelighedenøger den rekreative værdi,der også knytter sig til de geologiskeinteresseområder.Møns klint112


12. Areal og naturinteresserInteresseområderne er geologiskeområder, der har fundamental betydningfor forståelsen af Danmarksgeologiske udvikling. Det vil sige, atde har særlig betydning for forskningog undervisning. For adskillige afområderne gælder, at det ikke kun ernationale interesser, der er tale om,men at områderne også har betydningfor den internationale forskning ogundervisning jf. UNESCO’s initiativ omglobal udpegning af særligt værdifuldegeologiske lokaliteter.Lokaliteterne ”Høje Møn” og ”KnudshovedOdde” har særlig stor værdi forforståelsen af hele Danmarks geologi.De er indeholdt i den statslige udpegningfra 1984, ”Nationale GeologiskeInteresseområder”, NGI. Nogle områderer endda unikke på verdensplan,og har derfor international betydning.Et af dem er Møns Klint.Lokaliteter der er vigtige for beskrivelsenaf landskabets dannelse i VordingborgKommune , og som ikke eromfattet af den statslige udpegning,er udpeget til Regionale GeologiskeInteresseområder, RGI. Det vil væremuligt at fi nde tilsvarende geologiskeGeocenteret ved Møns klintinformationer andre steder i Danmark,hvorfor områderne ikke er eneståendepå samme måde som NGI. Ikke destomindre har RGI stor geologisk værdi,da de er med til at øge forståelsen fordet landskab, som danner de fysiskerammer for Vordingborg Kommune.Præstebjerg ved St. Damme på Møner udpeget som Regionalt GeologiskInteresseområde. Præstebjerg er eteksempel på samspillet mellem geologi,historie og engagement i lokalområdet.I løbet af de første år eftergrusgravningen standsede, begyndteskrænterne at skride ned og gro til. I2002 er det nedskredne materiale blevetbortgravet. Nu kan man igen se delodretstående lag, der er et særkendefor den hatformede bakke. Arbejdeter sket i samarbejde med den lokaleamatørgeologiske forening og ØstsjællandsMuseum.I 2003 har Møns AmatørgeologiskeForening ved hjælp af naturforvaltningsmidlerudarbejdet en folder, derfortæller den komplicerede historieom dannelsen af en hatformet bakke.Møns Amatørgeologiske Foreningtilser Præstebjerg Grusgrav bl.a. for atvurdere plejebehovet.Kort 12.13.1PræstøFaktaTo større områder i kommunen ”HøjeMøn” og ”Knudshoved Odde” erudpeget som National GeologiskeInteresseområder og en del mindreområder, er desuden udpeget somRegional Geologiske Interesseområder.VordingborgStegeGeologiske interesserNationale geologiske interesseområderRegionale geologiske interesseområder113


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer12.14 Større uforstyrredelandskaberMålStørre sammenhængende landskaberi kommunen skal friholdes for tekniskeanlæg, der visuelt og støjmæssigtpåvirker oplevelsen af landskabet.RedegørelseDen teknologiske udvikling har sat sigspor i landskabet i en grad, så vi i daghar svært ved at fi nde større sammenhængendeområder, der er relativtupåvirkede rent fysisk, støjmæssigteller visuelt. Staten har tidligereopfordret amterne til at udpege størreuforstyrrede landskaber. Det er stadigi statens interesse at opretholde ogbevare disse udpegede områder.Retningslinjer1. Større uforstyrrede landskaber er udpeget og vist på kort 12.14.1.2. Etablering af større tekniske anlæg må ikke fi nde sted i områderne.Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis tillades, hvis de ikkemed rimelighed kan henvises til en placering uden for områderne og dakun under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser.3. Udtjente, større tekniske anlæg skal ikke tillades genetableret inden forområderne.4. Områderne med en bufferzone på 4 km udlægges som vindmøllezone I(se afsnit Vindmølleplan, retningslinje 15).Kort 12.14.1Større uforstyrrede landskaber defi neressom områder på mindst 100 km²,der er upåvirkede af større tekniskeanlæg med nationale eller regionalefunktioner. Det kan være motorveje,jernbaner, større byer/feriebyer, campingpladserpå over 350 enheder, lufthavne,marinaer med plads til mindst350 både, vindmølleparker, størreenkeltstående vindmøller, store telemasterog el-ledninger, forlystelsesparker,idrætsanlæg, større råstofgrave o.l.VordingborgPræstøStegeI Vordingborg Kommune er der udpegetet større uforstyrret landskab, derer en del af en samlet udpegning medarealer i Lolland Kommune, GuldborgsundKommune og VordingborgKommune.Større uforstyrrede landskaberStørre uforstyrrede landskaberFaktaDen vestligste del af kommunen erudpeget som ”større uforstyrredelandskaber”.Uforstyrrede landskaber – Knudshoved Odde114


12. Areal og naturinteresser12.15 NaturnetværketMål• Et samlet naturnetværk beståendeaf eksisterende og potentiellenaturområder, naturparker, kyster,vandløb, søer, skove, parker ogandre grønne områder• Sikring og forbedring af natur-,kultur- og landskabsværdier samtmulighederne for undervisning,friluftsliv og sundhedsfremme• Gennemførelse af kravene i VandogNatura 2000 planerneKort 12.15.1VordingborgPræstøStegeRetningslinier1. Naturnetværkets retningslinierer de samme som for ”Arealog naturinteresser”.2. Naturnetværkets hovedakserfremgår af kort 12.15.1.RedegørelseIfølge den statslige udmelding skalnaturbeskyttelsesområderne udgøreet naturnetværk. Der skal fastlæggesen række retningslinier, der sikrer atdet samlede naturnetværk beskyttesmod indgreb i form af byvækst, veje,andre tekniske anlæg mv., der kanforringe den biologiske mangfoldighedog spredningsmulighederne for devilde planter og dyr.Retningslinierne knyttet til ”Areal og naturinteresser”sikrer denne beskyttelse,og er derfor også gældende for naturnetværket.For så vidt angår retningslinjerneder skal beskytte og forbedreforholdene i forhold til vandløb, søer,kystvande og grundvand, så fastlæggesdisse i de statslige vandplaner.Naturnetværkets hovedelementerbestår af jordbrugs- og beskyttelsesområderog de økologiske korridorer.Disse nuanceres af internationalenaturbeskyttelsesområder, regionalenaturbeskyttelsesområder og de sammenbindendeelementer søer og vandløb,lysåbne (beskyttede) naturtyper,skove, parker og levende hegn o.l.Vordingborg Kommune har valgt atsikre og forbedre naturbeskyttelsen ogspredningsmulighederne for de vildeNaturnetværkets HovedakserGrønt netværkMålsatte vandløbNaturnetværket – Paddehul Knudshovedplanter og dyr ved at inddrage parker,grønne områder og bynære arealer idet kommunale naturnetværk.Hovedakserne er alene en markeringog ikke en afgrænset udpegning. Hovedakserneangiver de ”hovedveje”,der skal gøre det muligt for arter atsprede sig mellem naturarealer i helekommunens udstrækning og på tværsaf kommunegrænser.Vordingborg kommune vil i planlægning,myndighedsudøvelse og vedkonkrete tiltag sikre at hovedakserneogså rent funktionelt kan fungere somspredningskorridorer, og at der ikkeskabes ny barriere.Vordingborg Kommune skal/er i gangmed en naturkvalitetsplanlægning, enlandskabsanalyse samt en ny registreringaf de beskyttede naturtyper (§ 3registrering). Sammen med vand- ogØkologiske forbindelserJordbrugs- og beskyttelsesområderNatura 2000 planerne vil disse naturdatadanne grundlag for justeringeraf naturnetværkets elementer, såsomudpegning af nye økologiske spredningskorridorerm.v.FaktaDen regionale udviklingsplan harsom Mål”Sammenhængende natur, hvor derer adgang til attraktive og bæredygtigenaturområder som supplement tilde statslige nationalparker”.Den statslige udmelding”Der skal fastlægges retningslinier,som sikrer, at det samlede naturnetværkbeskyttes mod indgreb i form afbyvækst, veje, andre tekniske anlægmv., der kan forringe den biologiskemangfoldighed og spredningsmulighedernefor de vilde planter og dyr.”115


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer13. VandmiljøMålVordingborg Kommunes åbne vandområder skal:• Rumme et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, således at søer, vandløbog kystvande kan opfylde de i Regionplanen og de efterfølgende Vandplanerfastsatte miljømål• Indgå i et sammenhængende kommunalt grønt netværk af naturområder• Indgå i kommunens muligheder for friluftsliv og derved være en del af kommunenssundhedsfremmende aktiverRedegørelseAlle større vandløb, søer og kystvande er i overensstemmelse med diversevejledninger blevet målsat i Regionplanen (nu Landsplandirektiv – se Faktabox).Storstrøms Amt (regionplanmyndighed) vurderede ud fra områdernes fysisketilstand, hvilken kvalitet det var realistisk at opnå i det enkelte vandområde. Tilmålsætningerne hører konkrete krav, som vandområderne skal kunne leve optil, for at målsætningerne er opfyldt. Kommunen skal arbejde for realisering afmålsætningerne, og Kommuneplanen må ikke stride mod anvendelsesbestemmelserog målsætningerne i Regionplanen.FaktaRegionplanen med bilag (StorstrømsAmts Regionplan 2005-2017) erophævet til landsplandirektiv og målsætninger,retningslinjer for kvalitetenog anvendelsen af vandløb, søer ogkystvande er gældende indtil statensvandplaner foreligger.De fremtidige vandplaner og indsatsprogrammersom udarbejdes i medføraf lov om miljømål, er bindende forkommunens administration af udledningstilladelser,vandløbsregulativerm.v. og for kommunernes spildevandsplanlægning.Ifølge Regionplanen er alle Vordingborg Kommunes kystvande (kyststrækning385 km)og stort set alle vandløb målsat (389 km), mens det kun er 21 ud afkommunens ca. 1500 søer over 100 m², som er målsat.Alle vandsystemer er direkte eller indirekte påvirkede af menneskelige aktiviteter.Der er behov for en fortsat stor indsats for at nå målsætningerne. Det er ikke allerelevante regulerende parametre kommunen har indfl ydelse på. I kystvandeneer klaptilladelser (tilladelse til deponering af bundmaterialer fra havne) såledesovergået til staten.Enkelte målsætninger kan virke urealistiske i forhold til de faktiske forhold, ogbør måske derfor søges justeret i forbindelse med udarbejdelsen af de nyevandplaner.Udpegede vandløb og alle søer over 100 m² er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelsesloven.Nogle vande ligger desuden i områder, der er udpegede i henholdtil nationale eller internationale aftaler og lovgivning. Eksempelvis fredninger,EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. I disse områder kan der væresærlige krav til anden planlægning og/eller arealanvendelse.116


13. VandmiljøEU’s Vandrammedirektiv er vedtageti september 2000, og er indarbejdet idansk lovgivning ved vedtagelse af lovom miljømål (nr. 1150 af 17. december2003). I henhold til lov om miljømålskal de statslige Miljøcentre senest22. december 2009 have udarbejdetvandplaner, som indeholder bindendemiljømål for vandområderne. Vandplanernevil for så vidt angår administrationog målsætning af vandområderne,afl øse regionplanen.I henhold til lov om miljømål skal altoverfl adevand senest d. 22. december2015 have opnået en god tilstand.Ved god tilstand for overfl adevandforstås den tilstand, et overfl adevandområdehar nået, når det både hargod økologisk tilstand og god kemisktilstand.I forbindelse med vandplanen fastlæggesnye miljømål for blandt andetvandløb, søer og kystvande.De statslige udmeldte vandplaner skaldanne grundlag for udarbejdelse afkommunale handleplaner for forbedringaf vandmiljøet. Handleplanerneskal ligge klar senest den. 22. december2010.Senest den 22. december 2012 skalforanstaltningerne efter de kommunalehandleplaner være iværksat. Dennetidsfrist er medvirkende til at miljømålenefastsat i vandplanen opfyldes i2015, da miljøforbedringerne hermedfår passende tid til at opnå deres fuldeeffekt.13.1 VandløbMålVandløbene i Vordingborg skal:• Være et vigtigt landskabselementsom rummer et naturligt og alsidigtplante- og dyreliv• Som minimum kunne leve op til dei regionplanen (landsplandirektivet)fastsatte målsætninger og fra 2009de nye statslige vandplaner• Kunne afl ede vand under hensyntagentil de i regionplanen fastsattemålsætninger og fra 2009 de nyestatslige vandplaner• Indgå som vigtig del af et sammenhængendekommunalt netværk afnaturområderRedegørelseVandløbene i Vordingborg Kommuneer meget forskellige. De varierer frasmå bække til større åer og afvandingskanaler.De naturgivne forholdi kommunen er også meget forskellige.Kommunen har mange bakkedeområder, som giver de fl este vandløbet godt fald og iltrigt vand. Elementersom underbygger et højt biologisk potentialeunder forudsætning af, at defysiske forhold er tilfredsstillende. I denvestlige del af kommunen og på deleaf Møn er landskabet mere fl adt og foren dels vedkommende inddæmmedeområder. Vandløbene i disse områderhar oftest et mindre fald, har væretudsat for store reguleringer, og en stordel ender i kanaler som pumpes ud ihavet.Skærpet målsætningGenerelle målsætningerLempede målsætningerTabel 13.1.1.Vandløbene kan imidlertid godt opnågod økologisk og kemisk tilstand,men dette stiller store krav til skånsomvandløbsvedligeholdelse, fysiskeforbedringer/restaureringer og effektivspildevandsrensning.Ved fastsættelsen af målsætningeri regionplanen er der foretaget enafvejning af de forskellige og oftemodstridende interesser, der er i forbindelsemed vandløbene. Afgørendefor målsætningsfastsættelsen er delivsbetingelser, som de nuværendeeller mulige fremtidige fysiske rammerbyder vandløbenes dyre- og planteliv.Til opfyldelse af de enkelte målsætningerer der i Bilag 1 til Regionplanenfastsat konkrete krav, som er gældendeindtil de kommende vandplanerforeligger.Når vandrammedirektivets vandplanerforeligger, vil det med de pt. forventedekrav til målsætningen betyde,at kun 7 % af kommunens vandløbsstrækningeri deres nuværendetilstand kan leve op til de kommendeA – særligt naturvidenskabeligt interesseområdeB1 – gyde- og yngelopvækstområde for laksefi skB2 – laksefi skevandB3 – karpefi skevandC – afl edning af vandkvalitetskrav. Det forventes at kvalitetskravenetil vandløbene i førstevandplansperiode, alene kommer til atgælde sammensætningen af vandløbsdyr.Kvalitetskrav gældende forfi sk, planter, vandkemi m.v. forventesat blive udarbejdet senere.Den helt dominerende faktor der erbestemmende for, hvilke smådyr derkan leve i vandløbene, er belastningenmed organisk stof og deraf følgendeiltforbrug i vandløbene. Organisk stoftilføres hovedsageligt via udledning afutilstrækkeligt renset spildevand. Derudoverkan der også komme organiskstof fra jordbrugsdrift.En anden faktor med stor betydningfor dyrelivets sammensætning ivandløbene er den fysiske variationi bund og vandløbsforløb. Det erderfor vigtigt, at der ud over rensningaf spildevand arbejdes på at øgevariationen i vandløbenes fysik, delsgennem en skånsom vedligeholdelse,dels gennem genetablering af envarieret bund bl.a. ved udlægningaf grus og sten. Et vigtigt element i117


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerskånsom vedligeholdelse er plantningaf skyggegivende trævegetation, hvordet landskabsmæssigt passer ind.Træer begrænser grødevæksten ivandløbet, og kan mindske eller fjernebehovet for vandløbsvedligeholdelse,som altid er en uheldig forstyrrelse aflivet i vandløbene. Træernes rødderkan samtidig medvirke til forøgelse afvariationen i vandløbet.Kort 13.1.1PræstøVandløbene i Vordingborg Kommuneer underlagt en voldsom årstidsafhængigsvingning i vandføringen. Defremtidige klimaforandringer vil kunøge disse svingninger. For at mindskeden ødelæggende effekt somstore hydrauliske afstrømninger kanmedføre, bør især pulsafstrømningerfra befæstede arealer m.v. undgås.Tilbageholdelse af vand i moseområderog forsinkelsesbassiner til senerevil kunne mindske risikoen for sommerudtørringi vandløbene.Helt eller delvist rørlagte vandløbsstrækningerbør så vidt muligt genåbnes,da de på ingen måde vil værei stand til at opfylde vandplanernesmålsætning. Rørlagte strækninger vildesuden kunne hindre målopfyldelsepå de åbne vandløbsstrækninger vedat fungere som spærringer for vandrendesmådyr og fi sk.VordingborgMålsatte søer og vandløbMålsatte søerMålsatte vandløbStegeFaktaKommunen har 389 km vandløb somer målsat i Regionplanen. Heraf har1,8 km en A-målsætning, 64 km enB1-målsætning, 13 km en B2-målsætning,105 km en B3-målsætningog 205 km en C-målsætning. 71 kmaf de målsatte vandløb er rørlagteheraf er 64 km C-målsatte.Vandløbsvedligeholdelse118


13. Vandmiljø13.2 SøerMålVordingborg Kommunes søer skal:• Være et vigtigt landskabselementsom rummer et naturligt og alsidigtplante- og dyreliv• Som minimum kunne leve op til dei regionplanen (landsplandirektivet)fastsatte målsætninger og fra 2009de nye statslige vandplaner• Indgå i et sammenhængende kommunaltgrønt netværk af naturområder• Indgå i kommunens muligheder forfriluftsliv og derved være en del afkommunens sundhedsfremmendeaktiverRedegørelseI Vordingborg Kommune er der 1500registrerede søer, hvoraf 21 er målsati regionplanen (nu Landsplandirektiv).Fokus har tidligere i høj grad være påde målsatte søer, som i hovedreglener kommunens større søer. Selvomkun 21 søer er målsat, foreskriver Regionplanenat vandkvaliteten i alle søergenerelt søges fastholdt eller forbedretud fra det hovedprincip, at alle søer erbevaringsværdige.I Regionplanens målsætning af søerarbejdes der med et tredelt målsætningssystem:Generel målsætning,lempet målsætning og skærpet målsætning.Flertallet af de målsatte søer er tildeltgenerel målsætning. For alle tre målsætningergælder, at søerne skal haveet naturligt og alsidigt plante- og dyreliv,og at de ikke eller kun i ringe gradmå påvirkes af spildevandsudledningog anden menneskelig aktivitet. Tilopfyldelse af de enkelte målsætningerer der i Bilag 2 til Regionplanen fastsatkonkrete krav for de enkelte søer,som er gældende indtil de kommendevandplaner foreligger.Når vandrammedirektivets vandplanerpr. 22.december 2009 foreligger,vil det med de pt. forventede krav tilmålsætningen betyde, at kun 6 af dei Regionplanen 21 målsatte søer kanleve op til de kommende kvalitetskrav.Noget tilsvarende må forventesat gælde for kommunens øvrige ca.1500 søer. Det forventes at kvalitetskravenetil søerne i første vandplansperiodealene kommer til at gælde forsøernes fosfor- og chlorophyllkoncentration(mål for søens algemængde).Kvalitetskrav gældende for fi sk,vandinsekter, planter m.v. kan forventesat blive udarbejdet senere.Manglende målopfyldelse for søerskyldes oftest en for kraftig tilførsel afnæringsstoffer fortrinsvis fosfor. I noglesøer skyldes den manglende målopfyldelsefosforfrigivelse fra søbunden fratidligere tiders udledninger. Er søensfosforniveau tilpas lavt, kan en skævfi skesammensætning fremkaldt aftidligere tiders høje fosforbelastningmedvirke til at fastholde søen i en tilstand,hvor der ikke er målopfyldelse.Udsætning af visse fi skearter (kan kunske i henhold til Fiskerilovens § 63)f.eks. karper, har også en dårlig indvirkningpå vandkvaliteten. Tilsvarendegælder hvis vandstanden sænkes,hvorimod en vandstandshævning oftevil forbedre vandkvaliteten. Endeligkan det nævnes, at den udsætningog fodring af ænder som er sket i fl eresøer, har forringet vandkvaliteten pågrund af den øgede næringsstofbelastning.Det er nødvendigt fremover at begrænsefosfortilførslen til kommunenssøer gennem fjernelse af spildevandtilledningerog andre diffuse fosforkilder.Fodring af ænder vil altid være enfosforkilde og bør tilstræbes aleneat foregå i dertil gravede vandhulleruden afl øb. Fodret placeres mindst5 m fra vandkanten for at undgå atfoderet forurener søen. Andehold i enstørrelsesorden, der ændrer søenstilstand, er ikke lovligt i henhold til § 3i Naturbeskyttelsesloven. I forbindelsemed udsætning af ænder henvises iøvrigt til § 12 stk. 3 i bekendtgørelseom udsætning af vildt, jagtmåder ogjagtredskaber.Selv om fosfortilledninger til søernefjernes/begrænses til det niveau engod økologisk tilstand foreskriver, kandet pga. søens interne fosforpulje,ikke forventes at god økologisk tilstandindfi nder sig før efter en længereårrække. Andre mulige supplerendetiltag til at fremme processenkan derfor blive aktuelle: f.eks. kemiskfældning af søens interne fosforpulje;øgning af søens vandvolumen; øgerandzoner langs søen; biomanipulationaf søens fi skebestand (fjernelseaf fredsfi sk); fredning af rovfi sk; skabeadgangmuligheder for brakvandsaborre.Sø ved NyrådFaktaDer er registreret ca. 1500 søer over100 m² med et samlet areal på 365ha, heraf er 21 af de største målsatte iRegionplanen. Det forventes, at samtligeaf kommunens 1500 søer vil blivemålsat i de kommende vandplaner.119


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer13.3 KystvandeMålVordingborg Kommunes kystvandskal:• Rumme et naturligt og alsidigtplante og dyreliv således at kystvandeneopfylder de i Regionplanenog de efterfølgende Vandplanerfastsatte miljømål• Indgå i et sammenhængende kommunaltgrønt netværk af naturområder• Indgå i kommunens muligheder forfriluftsliv og derved være en del afkommunens sundhedsfremmendeaktiverRedegørelseKvælstofbelastning er afgørende forvandkvaliteten i kommunens åbnekystvande. I de mere lukkede fjordeog nor med langt mindre vandudskiftningkan det i varierende udstrækningvære mængden af fosfor, som harbetydning for miljøtilstanden. Hovedpartenaf den kvælstofmængde, dertilføres kommunens kystvande skyldestab fra landbrugsarealer. Dette søgesnedbragt gennem landspolitiske handlingsplaner.Alle større byer i kommunenhar i dag biologiske spildevandsanlægmed næringssaltfjernelse.Tilbage er spildevandsudledningen fraspredt bebyggelse og mindre bysamfundi det åbne land. Denne udledningvil mindskes betydeligt eller heltforsvinder med gennemførelse af denkommende spildevandsplan. Næringssaltbidragetherfra har kun ringebetydning for målsætningsopfyldelsenfor kommunens åbne kystvande. Ide mere lukkede områder som f.eks.Stege Nor og Præstø Fjord er øgetspildevandsrensning i det åbne landi samarbejde med øvrige næringsstofbegrænsendetiltag sandsynligvisen forudsætning for, at de fremtidigemålsætninger kan opfyldes.I forhold til kommunens vandløb ogsøer skiller kystvande sig ud ved, atmulige tiltag alene ligger i oplandet iform af begrænsning af tilførsel af næringsstoffer.Der er således ikke umiddelbartnogle mulige restaureringstiltagi kystvandene som kan fremmeBorre kanalprocessen frem mod målopfyldelse.Generelt må forbedringer af kystvandenestilstand afvente realiseringenaf regeringens vandmiljøplaner ogVandrammedirektivet.Selv når tiltag efter disse planer eropfyldt, vil den fulde effekt på kommunenskystvande først vise sig,når ophobede næringssalte bl.a. ihavbunden er neutraliseret eller medvandskiftet fjernet fra områderne.Regionplanen opererer med et tredeltmålsætningssystem for kystvande:Generel målsætning, lempet målsætningog skærpet målsætning. Et kravtil opfyldelse af generel målsætninger bl.a. tilstedeværelsen af et alsidigtdyre- og planteliv og en god hygiejniskvandkvalitet svarende til badevandskvalitet.For områder med lempetmålsætning er de miljømæssige kravlempede, mens der for områder medskærpet målsætning vil kunne stillessærlige krav til f.eks. spildevandsudledningaf hensyn til særinteresser iområderne. Målsætningerne for deenkelte kystvande fremgår af RegionplanensBilag 3.Vurderingen af om målsætningerneer opfyldt, bygger for Præstø Fjord,Dybsø Fjord og Smålandsfarvandetisær på amtets tidligere målinger fradet Nationale Overvågningsprogramaf Vandmiljøet og Naturen (NOVANA2004), mens øvrige områder overvejendevurderes ud fra amtets regionale”Fjord & Bugt”- tilsyn.Ved vurderingen af dyre- og plantelivetstilstand er der for ”Fjord &Bugt”- tilsynets udvalgte områderintroduceret operationelle krav. Detkan eksempelvis være dybdegrænsenfor ålegræs eller dækningsgraden aftrådalger (se Regionplanens bilag 3).Kravene er afpasset individuelt efterde respektive områders tilstand ogbelastning.De fremtidige krav som skal opfyldesfor, at det kan afgøres, om kommunenskystvande lever op til Vandrammedirektivet,er p.t. ikke fastlagt menkommer til at fremgå af de kommendevandplaner.Godkendelse og administration afklappladser er i dag placeret i destatslige miljøcentre mens placeringenaf administrationen af havdambrug iskrivende stund ikke er afklaret.FaktaKommunen har en samlet kyststrækningpå 385 km. Hovedparten af kommunenskystvande indgår i Natura2000 områder.120


14. Grundvand, vandindvinding og vandforsyning14. Grundvand, vandindvindingog vandforsyningVisionVordingborg Kommune ønsker at sikre rene og tilstrækkelige grundvandsressourcer,så befolkningen kan få godt drikkevand med mindst mulig rensning ogsamtidig sikre at naturen kan opretholde en god tilstand.Afgørende for udviklingen er befolkningens bevidsthed om betydning af et godtmiljø.IndledningVed vedtagelse af vandplanen i 2009 fastsættes de overordnede retningslinierfor grundvandsressourcens kvalitet og beskyttelse.Vordingborg Kommune fastsætter retningslinier til opfyldelse af kommunensvision og mål, som samtidig er kommunens administrationsgrundlag til udmøntningaf målene.Vordingborg Kommune har valgt at beskrive retningslinier for de områder, somkommunen er myndighed for.14.1 Beskyttelse af grundvandMålGrundvandsressourcerne i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandetil almene vandværker uden for disse områder skal beskyttes,så der sikres tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende grundvand til atdække kommunens fremtidige vandbehov.Grundvandet skal beskyttes i et omfang, så der kun kræves simpel vandbehandlingfor at opnå tilfredsstillende drikkevandskvalitet.I de nitratfølsomme indvindingsområder skal udvaskningen af nitrat til grundvandetså vidt muligt begrænses.FaktaLov om Vandforsyning samt Lov omMiljømål indeholder krav om at:• Kommunen udarbejder indsatsplanerfor den fremtidige beskyttelseaf vandressourcerne.• Indsatsplanen udarbejdes påbaggrund af en kortlægning afgrundvandsforekomsterne.• Miljøcentrene gennemfører en kortlægningaf grundvandsforekomsterneog deres beskyttelse.• Planlægningen sker i samarbejdemellem miljøcentrene og kommunen.Efter en ændring af vandforsyningsloveni 1998 har amtet udpegetnitratfølsomme indvindingsområder ogfremlagt dem i regionplanen. Fra 2007er det Miljøcentrene der udpegernitratfølsomme indvindingsområder,som fremlægges i Vandplanen 2010.121


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerRedegørelseI Regionplan 1997 udpegede amterneområder med særlige drikkevandsinteresser.Størrelsen afdisse blev bestemt af kravet om, atdet fremtidige behov for drikkevandskulle kunne dækkes ved indvinding idisse områder. Områder med særligedrikkevandsinteresser udgør derfordet væsentligste grundlag for denfremtidige vandforsyning i Danmark,og det er derfor meget vigtigt at beskyttegrundvandsressourcerne i disseområder. Der blev desuden udpegetområder med drikkevandsinteresserog områder med begrænsede drikkevandsinteresser.Efter udpegningen er der foretageten række ændringer af Vandforsyningsloven,Miljøbeskyttelsesloven ogPlanloven, som styrker indsatsen forat beskytte grundvandet. I 2003 blevEU’s Vandrammedirektiv implementereti dansk lovgivning ved Lov omMiljømål, som stiller krav om udarbejdelseaf en Vandplan. Vandplanener under udarbejdelse og kommer ihøring i 2009.Ifølge Lov om Miljømål skal der udpegesdrikkevandsforekomster. Somdrikkevandsforekomster skal udpegesforekomster af vand, der anvendestil indvinding af drikkevand, og somdet er hensigten at anvende dertil.Drikkevandsforekomsten skal gennemsnitligtfrembringe mere end 10m3 om dagen (dvs. 3.650 m3/år) ellerlevere vand til mere end 50 personer.Drikkevandsforekomsterne er ikkeendeligt udpeget endnu, men ifølgedefi nitionen vil en stor del af VordingborgKommune sandsynligvis bliveudpeget.Spildevand fra den almindeligehusholdning indeholder – udovernæringssalte og organisk stof – enlang række miljøfremmede stoffer. Deter ikke dokumenteret, at miljøfremmedestoffer, medicinrester, vira ogsygdomsfremkaldende stoffer nedbrydesi et nedsivningsanlæg. For atvi i fremtiden skal kunne holde spildevandadskilt fra drikkevand, er detnødvendigt, at alternativer til nedsivningsanlæggeneforetrækkes i OSDog indvindingsoplande til vandværkeruden for OSD.På grund af spildevandsslams indholdaf vandopløselige, mobile, miljøfremmedestoffer, herunder detergentersamt indhold af vira og medicinrester,bør udspredning ikke fi nde sted i 300m. beskyttelsesområdet omkring aktivevandværksboringer eller i nitratfølsommeindvindingsområder.Ubenyttede boringer og brønde børkortlægges og sløjfes. Det gælderbåde ejendomme, der er tilsluttet fællesvandforsyning og ejendomme medprivat vandforsyning. Især boringermedfører stor risiko for transport afoverfl adeforurening til dybere grundvandsmagasiner.Jordvarmeanlæg må efter lovgivningenikke placeres nærmere end 300meter fra vandindvindingsboringer. Detbevirker, at jordvarmeanlæg optagerstore arealer i beskyttelsesområderne,hvor indvinding ikke kan tillades. Denteknologiske udvikling med anvendelseaf mindre miljøfarlige stoffer ogheraf følgende revurdering af lovgivningenvil sandsynligvis medføre, at afstandskravenefra jordvarmeanlæg tilvandindvindingsboringer vil mindskesvæsentligt.Nedgravede olietanke kan i særligetilfælde og ved særlige beliggenhedervære en trussel mod grundvandet, ogkan reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens§ 50 til sikring af grundvandsressourcen.Faskiner til nedsivning af regnvandfremmer grundvandsdannelsen. VordingborgKommune ønsker at fremmeanvendelsen af faskiner, dog skal detsikres, at regnvandet ikke er forurenet,f.eks. fra slagge udlæg.AdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagerbeskyttelsen af grundvandet efterfølgende administrationsgrundlag. Eradministrationsgrundlaget i strid meden vedtaget vandplan eller handleplan,bortfalder de enkelte modstridendepunkter.• Administrationsgrundlaget for denaktuelle sagsbehandling vil væreMiljøcentrets nyeste udpegninger afdrikkevandsinteresseområder og isærlige tilfælde resultaterne fra denlovpligtige detailkortlægning. Drikkevandsinteresseområderneses påkort 14.1.1.Områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) og indvindingsoplandetil almene vandforsyningeruden for OSD.• I OSD og i indvindingsoplande tilalmene vandværker uden for OSDmå arealanvendelsen normalt ikkeændres til en mere grundvandstruendeart. I undtagelsestilfældeskal der stilles skærpede krav tilvirksomheder og andre anlægsindretning, overvågning og drift,som sikrer, at grundvandet ikke forurenes.Før arealerne inddrages tilsådanne formål, skal der foretageshydrogeologiske undersøgelser ogvurderinger for at sikre, at eksisterendeog fremtidige indvindingsinteresserikke berøres. Tiltag derøger grundvandsbeskyttelsen, skalfremmes.• Gennem kommune- og lokalplanlægningensamt arealadministrationeni øvrigt skal grundvandsressourcensikres mod forurening. Vedbyudvikling skal der tages nødvendigthensyn til grundvandsbeskyttelsenog vandindvindingsanlæg.I kommune- og lokalplanerne skalder derfor redegøres for de overvejelserog nødvendige tiltag, somsikrer grundvandsbeskyttelsen ogvandressourcerne. F.eks. skal deti lokalplanlægningen gøres tydeligtfor borgerne, at de bor i et områdemed særlig drikkevandsinteresser,hvor grundvandsbeskyttelsen harhøj prioritet.• Kommunen vil som udgangspunktikke meddele tilladelser tilnedsivning af spildevand i OSDog indvindingsoplande til aktivevandværksboringer uden for OSD.Undtagelsesvis vil tilladelse kunne122


14. Grundvand, vandindvinding og vandforsyningmeddeles i særlige tilfælde efter enkonkret vurdering af forureningsrisici,hydrogeologiske forhold ogindvindingsforhold.Områder med drikkevandsinteresser(OD)• Ved placering og indretning afanlæg samt ved udlæg af arealer tilformål der kan indebære en risikofor grundvandsforurening, skalder tages hensyn til beskyttelse afgrundvandsressourcen. Før arealerneinddrages til sådanne formål,skal der foretages hydrogeologiskeundersøgelser og vurderinger for atsikre, at eksisterende og fremtidigeindvindingsinteresser ikke berøres.• I områder med drikkevandsinteresser(OD) bør planlægning af spildevandsnedsivningbaseres på enkonkret vurdering af de geologiskeforhold og forureningsrisici i forholdtil eksisterende og fremtidig grundvandsindvinding.• Byvækst, tilkomst af særligt vandforbrugendeindustri, vandingskrævendejordbrug samt øget råstofindvindingskal indrettes, så dertages hensyn til grundvandsbeskyttelsenog mulighederne for vandindvinding.Ved planlægningen skalKort 14.1.1der redegøres for de overvejelserog tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsenog vandressourcen.Områder med begrænsede drikkevandsinteresser(OBD)• Nye, særlig grundvandstruendevirksomheder skal så vidt muligtplaceres i områder med begrænsededrikkevandsinteresser, hvorgrundvandsressourcerne ikke eranvendelige til almen vandforsyning.Placering af nye deponeringsanlægbør kun ske i områder medbegrænsede drikkevandsinteresser(se også afsnit om affald ).• I områder med begrænsede drikkevandsinteresserkan nedsivning afspildevand anbefales under hensyntagentil den private vandindvinding,der kan fi nde sted i disseområder.• Kommunen vil som udgangspunktikke meddele nye indvindingstilladelsertil almen vandforsyning iOBD. I særlige tilfælde hvor derallerede eksisterer indvindingstilladelser,vil tilladelse dog kunnefornyes efter en konkret vurderingaf forureningsrisici, grundvandskvalitet,hydrogeologiske forhold ogindvindingsforhold.Nitratfølsomme områder• Hvis det vurderes, at et projekt iet nitratfølsomt område, jf. kort nr.14.1.2 og 14.1.3 medfører en øgetudvaskning af nitrat, skal der tagesstilling til, om der er behov for entilpasning af projektet for at undgåforurening af grundvandet, eller omansøgningen skal indstilles til VVM(Vurdering af Virkninger på Miljøet).Generelt• Ubenyttede brønde og boringerskal sløjfes. Når en ejendom tilsluttesvandværk, skal den ubenyttedebrønd/boring sløjfes umiddelbart efter.For ubenyttede brønde/boringerder endnu ikke er sløjfet, foretagerVordingborg Kommune en vurderingom sløjfning ud fra følgendeprioritering:1. Boringer/brønde i indsatsområde2. Beskyttelsesområde (300 m)fra boringer til vandværker3. Indvindingsoplande for boringertil vandværker4. Øvrige drikkevandsboringer/brønde i OSD-område5. Øvrige drikkevandsboringer/brønde i OD-område6. Øvrige drikkevandsboringer/brønde i OBD-område• Udspredning af spildevandsslammå som udgangspunkt ikke fi ndested i 300 meters beskyttelsesområdetomkring aktive vandværksboringereller i nitratfølsomme indvindingsområder.VordingborgPræstøStegeUdpegning af drikkevandsområderMiljøstyrelsen udsendte i 1995 envejledning til amterne med en detaljeretbeskrivelse af fremgangsmåden forudpegningen af de tre områdetyper:• Områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD)• Områder med drikkevandsinteresser(OD)• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser(OBD)Områder med særlige drikkevandsinteresserOmråder med almindelige drikkevandsinteresserDrikkevandsområderOmråder med begrænsede drikkevandsinteresser123


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerKort 14.1.2dele tilladelse til nedsivningsanlæg forhusspildevand større end 30 PE ogandre typer spildevand f.eks. fra industrivirksomheder.Denne kompetenceligger nu i kommunen.I henhold til bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsenkan kommunengenerelt ikke meddele nedsivningstilladelseri OSD, som omfatteranvendelig grundvandsressourcer ogdanner grundlag for den nuværendeog fremtidige drikkevandsforsyning.Nitratfølsomt indvindingsområde BorreKort 14.1.3Områder med drikkevandsinteresser(OD)Den generelle beskyttelse af grundvandetskal naturligvis opretholdesi områder med drikkevandsinteresser,og der vil også fremover kunneetableres nye boringer til vandværker,industri og vanding i disse områder.Der fi ndes dog ingen reserveområdermed væsentlig betydning for denfremtidige regionale vandressourceplanlægning.Områder med begrænsede drikkevandsinteresser(OBD)OBD er karakteriseret ved, at grundvandetsom følge af geologiske,vandkvalitetsmæssige eller forureningsmæssigeforhold generelt ikke eranvendeligt til almen vandforsyning.Nitratfølsomt indvindingsområde MaglebyOmråder med særlige drikkevandsinteresser(OSD)Disse områder skal med en rimeligsikkerhedsmargin sikre en tilstrækkeliguforurenet og velbeskyttet vandressourcetil dækning af det fremtidigebehov for grundvand til vandværkerog erhvervsvirksomheder med kravom drikkevandskvalitet.De udpegede områder er sammenhængendearealer omkring de storehovedgrundvandsskel, og samtidiger afgrænsningen af områdernesket under hensyntagen til de størrevandværkers indvindingsoplande. IVordingborg Kommune har OSD etsamlet areal på ca. 2367 ha.Principielt er der ikke udpeget OSDgrundvandsmæssigt nedstrøms ODog OBD.Fra 1. januar 2007 har Region Sjællandværet myndighed på jordforureningsområdet.Blandt de påvistejordforureninger er en del af demgrundvandstruende, og ligger indenforOSD. Regionen prioriterer indsatsenfor oprensning af forurenede grunde.Før kommunesammenlægningenhavde amtet kompetencen til at med-Blandt andet er en del byområdermedtaget i OBD, hvor tætheden afforureningskilder, som f.eks. gamleindustrigrunde, utætte kloakledninger,gamle tankanlæg og almindelig arealbelastninger så stor, at indvinding afdrikkevand på længere sigt vil væreproblematisk.Langs kystlinjen er der udpeget en300 m bred zone som OBD. Dog ikkehvor eksisterende vandværksboringerligger i denne zone eller tæt på.Hvor vandværksboringer ligger tætpå kysten, er der udtaget et områdeaf 300 m kystzonen. Der fi ndes derforikke vandværksboringer til almenevandværker i OBD, men indvindingtil enkeltejendomme fra brønde ellerboringer vil kunne forekomme.124


14. Grundvand, vandindvinding og vandforsyningNitratfølsomme områderDet fremgår af Miljøstyrelsens vejledningom zonering, at udpegningen afnitratfølsomme indvindingsområder fi n-der sted i områder med særlige drikkevandsinteresserog indvindingsoplandeuden for disse. Ifølge vejledningen hargrundvandet forhøjet sårbarhed overfor påvirkning fra nitrat, når mindst et affølgende kriterier er opfyldt:• nitratkoncentrationer over 25 mg/li en eller fl ere indvindingsboringereller i grundvandsmagasinet• nitratkoncentrationer over 5 mg/lmed stigende tendens over en årrækkei en eller fl ere indvindingsboringereller i grundvandsmagasinet,ringe geologisk beskyttelse over fornitratUdpegede nitratfølsomme områderStorstrøms Amt udpegede på denbaggrund oprindeligt 2 små områderpå Møn, som er medtaget i Regionplanen2005. I forbindelse meddetailkortlægningen til indsatsplanenfor Møn 2005-2008 er der lavet detaljeredeundersøgelser omkring de toområder. Når kortlægningen er afsluttetvil Miljøcentret tage stilling til, omudpegningen af nitratfølsomt områdeskal ændres.14.2 Indsatsområder forgrundvandsbeskyttelseMålAt skabe en helhedsorienteret beskyttelseaf grundvandet så der også ifremtiden er tilstrækkeligt med rentdrikkevand til rådighed.RedegørelseI Vordingborg Kommune er OSD inddelti følgende 6 indsatsområder:IndsatsområdeKortlægningIndsatsplanfærdig/opfølgningBogø Afsluttet 2003/2008Vordingborg Afsluttet 2005/2008Møn Afsluttes 2008 2009Forslag tilindsatsplanLangebæk 2009-2013 2012-2016Præstø 2009-2013 2012-2016Lundby 2009-2013 2012-2016Tabel 14.2.1. IndsatsområderMiljøcenter Nykøbing F. prioritererkortlægninger i hele Region Sjælland,derfor er forslag til indsatsplan afhængigaf denne prioritering.Afgrænsningen af indsatsområder erprimært sket ud fra 3 kriterier: Størrevandværkers indvindingsoplande,kommunegrænser og at områdernehar en overskuelig størrelse.Den samlede indsatsplan for et ind-satsområde skal være helhedsorienteretog koordineret med indsatsen påjordforureningsområdet og andre relevanteaktiviteter. Hvis det er relevantmed foranstaltninger rettet mod denenkelte ejer som led i beskyttelsen afgrundvandet, skal der ligge et udkast,der beskriver dette senest ét år efter,at kortlægningen er afsluttet.Ifølge Vandforsyningsloven og Miljømålslovenskal udgifterne til detailkortlægningenog udarbejdelse af indsatsplanerdækkes ved opkrævning afet gebyr hos vandværker og virksomhedermed vandindvindingstilladelser.Det er kommunen som har overtagetamtets opgave med opkrævning afgebyr. Det skal pointeres, at gennemførelsenaf indsatsplanerne ikkedækkes af det gebyr, som kommunenopkræver.Efter vandforsyningsloven skal kommunenoprette et koordinationsforum(Grundvandsråd), som bistår med atudarbejde og realisere indsatsplanernefor grundvandsbeskyttelse. Koordinationsforumer oprettet i 2007, ogbestår af repræsentanter for DANVA v.125


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerVordingborg Forsyning, Foreningen afvandværker i Danmark v. Vandrådet,Region Sjælland, Miljøcenter NykøbingF., Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening,Dansk Industri,Dansk Skovforening, SydøstsjællandsLandboforening og Vordingborg KommunesMiljøsekretariat.AdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagerindsatsområder for grundvandsbeskyttelseefter følgende administrationsgrundlag.Er administrationsgrundlageti strid med en vedtaget vandplaneller handleplan, bortfalder de enkeltemodstridende punkter.• Udarbejdelsen af indsatsplaner skermed vægt på samarbejde med delokale parter i området (vandværker,kommune, landbrug, lokal industriog interesseorganisationer).• I forbindelse med kildepladser afvital betydning for vandforsyningenkan det være nødvendigt at sikredisse ved en udlægning af arealer,hvor der ikke må anvendes sprøjtemidlereller nitratholdig gødning.Udarbejdelse af indsatsplanerI samarbejde med kommunen udarbejderMiljøcentrene en resumérapport,som kort beskriver resultatet afden hydrogeologiske detailkortlægningensamt kortlægningen af arealanvendelsen.Kommunen får dermed etgrundlag, som kan danne basis for envurdering af behovet for grundvandsbeskyttelse.Herefter udarbejder kommunenindsatsplanen i samarbejdemed lokale parter (vandværker, kommune,landbruget mv.) med bistand afkoordinationsforumet.Undersøgelse af grundvandsressourcenKommunernes og vandværkernesopgaverUdover den aktive deltagelse i samarbejdethar kommunen en rækkeplanlægnings- og tilsynsopgaver,hvor der bør tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen.Her kan nævnesudarbejdelse og revision af kommuneplan,lokalplaner, vandforsyningsplanog spildevandsplan. Kommunernehar også efter vandforsyningslovenmulighed for at udarbejde egne indsatsplanerog bidrage økonomisk tilrealisering af disse f.eks. ved betalingaf erstatninger i forbindelse med aftalerom arealrestriktioner. Kommunenhar tillige ansvar for tilsyn og indgribenoverfor aktiviteter, der kan forurenejord og grundvand.Vandværkerne har til opgave at beskytte,indvinde og kontrollere grundvandetog levere drikkevand med godkvalitet til husholdninger, institutionerog virksomheder. Hvis det blivernødvendigt at indgå aftaler med lokalelodsejere om, hvordan jorden skaldyrkes, så man undgår nedsivning afnitrat og pesticider til grundvandet isærligt grundvandsdannende og dårligtbeskyttede dele af vandværkernesindvindingsområder, vil det også væreen opgave for vandværkerne. Betalingaf erstatning ved indgåelse af sådannedyrkningsaftaler kan også være enopgave for vandværkerne. Ubenyttedebrønde/boringer er en væsentligkilde til forurening af grundvandsressourcen.Derfor er sløjfning af disse envæsentlig del af indsatsplanerne. Seafsnit om grundvandsbeskyttelse.FaktaVandforsyningsloven, miljømålslovensamt indsatsbekendtgørelsen indeholderkrav om udpegning af indsatsområderinden for OSD og udarbejdelseaf indsatsplaner til grundvandsbeskyttelsefor disse områder på basis af engrundig hydrogeologisk kortlægning.Miljøcentrene har overtaget amtetsopgave med udpegningen og prioriteringenaf indsatsområderne samtkortlægningsopgaven. Kommunenhar overtaget amtets opgave medudarbejdelse af indsatsplaner. Gennemførelseaf indsatsplaner foretagesaf vandværker og kommunen.126


14. Grundvand, vandindvinding og vandforsyning14.3 VandindvindingMålVordingborg Kommune vil sikre:• At drikkevandsressourcen beskyttesog anvendes på en samfundsmæssigforsvarlig måde• At borgerne får drikkevand af godkvalitet• At drikkevand er baseret på rentgrundvand, som gennemgår simpelvandbehandling• At der ikke indvindes mere grundvandend nødvendigt f.eks. vedvandbesparelser• At vandindvindingen er i balancemed grundvandsdannelsen• At vandindvindingen foregår spredtaf hensyn til naturinteresser oggrundvandskvaliteten• At grundvandet ikke trues af forureningersom f.eks. jordforureningerog overfl ødige brønde og boringer.• At arealer med grundvand, som hardrikkevandsinteresser, ikke udsættesfor væsentlig risiko ved forurenendeaktiviteterRedegørelsePrioritering af vandressourcenVordingborg Kommune er efter kommunesammenlægningenblevet myndighedfor indvindingen af grundvandefter nedlæggelsen af StorstrømsAmt.Generelt er grundvandsdannelsen ikommunen lille og langsom, da grundvandsmagasinerneer dækket af tykkeog svært gennemtrængelige morænelersaflejringer, med uregelmæssigebrud, sprækker og sandlommer. Denlille grundvandsdannelse giver genereltsmå sommervandføringer i vandløbenei Vordingborg Kommune. Derudoverer grundvandet i hovedindvindingsmagasinerne(som i VordingborgKommune er kalkundergrunden) vandsom er meget gammelt og derfor ofteindeholder svovlbrinte, metan, fl uoridog chlorid, hvilket gør det mindreegnet til drikkevand.Derfor er det nødvendigt at prioritereanvendelsen af grundvandsressourcen.VandindvindingVordingborg Kommune er sommyndighed for anvendelsen af grundvandsressourcenansvarlig for at sikretilstrækkeligt og godt grundvand tilvandforsyning. I Vordingborg Kommuneer der givet tilladelser til vandindvindingerpå ca. 5,6 mil. m3 pr. år.Vandforbruget har været faldende siden1980. Forbruget er faldet væsentligtpå grund af en aktiv indsats forvandbesparelser, indførelse af målingaf den enkeltes forbrug, samt grønneafgifter på vandforbruget.Indvindingen af grundvand kan medføreen reduktion af vandføringen ivandløbene, vandstanden i søer oggrundvandsstanden moser og enge.Vandføringen i et vandløb er typisksammensat af et bidrag fra nedbør,overfl adevand og dræn samt et bidragfra tilstrømning af grundvand.I længerevarende tørre og varmeperioder om sommeren kan grundvandsbidragetudgøre hovedparten afvandføringen i kommunens vandløb.Indvinding af grundvand især tæt påvandløb, kan reducere grundvandsbidragettil vandføringen og specielt omsommeren medvirke til at målsætningenikke kan opretholdes.Faldet i forbruget af grundvandtil vandforsyning af befolkningen,industrien og landbruget, som omtaltovenfor, må forventes at have haft enpositiv effekt på vandløbenes sommervandføring.Der er dog fortsateksempler på sommerudtørring afvisse vandløb.Kommunen vil som udgangspunktved nye vandindvindingstilladelseranvende de nyeste principper i forbindelsemed fastlæggelse af oplande tilindvindingsboringer, idet disse viser demere faktiske vandindvindingsoplandetil boringer. Principperne er fastsat iMiljøstyrelsens vejledning om boringsnærebeskyttelseszoner.Mange nuværende indvindingstilladelserer på langt større vandmængderend der reelt benyttes.Dette giver konfl ikter i forhold til denpotentielle påvirkning af vandområderne,som beskrevet i Vandplanen, hvorder vurderes ud fra givne tilladelser. Deter derfor ønsket at give tilladelse til denvandmængde, der reelt er brug for.AdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagervandindvindingen efter følgende administrationsgrundlag.Er administrationsgrundlageti strid med en vedtagetvandplan eller handleplan, bortfalderde enkelte modstridende punkter.Prioritering af vandressourcen• Anvendelsen af vandressourcenskal ske efter følgende prioritering:1. prioritet: Indvinding af vandtil befolkningens almindeligevandforsyning, d.v.s. husholdning,almindeligt landbrug (dyrehold og rengøring), institutionerog mindre vandforbrugendeerhverv, som typisk ertilsluttet et vandværk.2. prioritet: Opretholdelse afden vandføring i vandløbeneog den vandstand i søer ogvådområder, der er nødvendigfor at sikre vandområderneskarakter og øvrige anvendelse.I særlige tilfælde kan miljø- ogfredningshensyn medføre,at nogle områder friholdesfor indvinding, så længe dersamlet set er mulighed forat indvinde tilstrækkeligevandmængder andre steder inærheden.3. prioritet: Indvinding til vandforbrugendeindustri, vandingsformål,grundvandssænkningtil råstofgravning m.v. prioriteresefter en samfundsmæssighelhedsvurdering.Vandindvinding• Indvinding af grundvand.Medianminimumsvandføringen ivandløb med skærpet målsætning(A) må ikke reduceres som følgeaf ny grundvandsindvinding. Nygrundvandsindvinding må ikkemedføre, at den samlede påvirkningaf medianminimum i vandløb med127


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjergenerel målsætning B1, B2 eller B3resulterer i, at målsætningen ikkekan opretholdes. Ved nye grundvandsindvindingerskal boringerplaceres i så stor afstand fra vandløbsom muligt, og der skal evt.sikres mulighed for kompenserendeforanstaltninger, så målsætningen ipåvirkede vandløb med målsætningA, B1, B2 og B3 kan opretholdes.De kompenserende foranstaltningerkan eksempelvis indebæreudpumpning af kvalitetsmæssigttilfredsstillende grundvand til påvirkedevandløb på de mest kritisketidspunkter om sommeren.Ved grundvandsindvinding skalder tages hensyn til vandstandsforholdenei de potentielle vådområder(lavbundsarealer) inden fordet påvirkede område. I regionalenaturbeskyttelsesområder skalgrundvandsindvinding foretagespå en sådan måde og i et sådantomfang, at forholdene i vådområderneikke forringes på grundaf et sænket vandstandsniveau,dog under hensyntagen til den iretningslinje 1 nævnte prioritering.Fremtidige vandindvindingsprojekterskal vurderes med vægt påat sikre de vigtigste vådområdersvandstandsforhold.• Indvinding af overfl adevand.For vandløb gælder, at indvindingaf overfl adevand kun tillades tilsærlige formål og kun såfremt detkan godtgøres, at indvindingenikke hindrer opfyldelsen af vandløbsmålsætningen.Det betyder, atindvinding overvejende kun tilladesfra nedre afsnit af pumpekanaler, afløbskanalermed afl øb til kystvandeog nedre afsnit af vandløb, hvorvandspejlsforholdene er afhængigeaf havets vandstand. Gældendetilladelser, der ikke kan leve op tildenne retningslinje, kan ikke fornys.For søer gælder, at indvinding afoverfl adevand generelt kun tilladestil vanding af specialafgrøder ellerandre specielle vandkrævende aktiviteter.Vandindvindingen kan skefra søer, hvor vandspejlsforholdene ividt omfang er afhængige af havetsvandstand. Andre steder skal detgodtgøres, at indvindingen ikke væsentligtpåvirker størrelsen af naturligevandstandsvariationer, mindstesommervandstand, iltbalance samteventuelle krav til afl øbets kvalitetog vandføring. Gældende tilladelser,der ikke kan leve op til denneretningslinje, kan ikke fornys.• Ved tilladelser til nye vandindvindingerudpeges indvindingsoplandemed udgangspunkt i principperne ivejledning om boringsnære beskyttelsesområder.• Ved tildeling af indvindingstilladelserkan der stilles særlige krav medhensyn til placering af indvindingensom følge af forureningsforhold ogproblematisk grundvandskvalitet.Der skal udvises særlig forsigtighedved placering af boringer i nærhedenaf forurenede lokaliteter medgrundvandstruende forurening.Som hovedregel kan boringer ikkeplaceres nærmere end 500 mgrundvandsmæssigt nedstrømsdisse lokaliteter.• Indvindingstilladelser gives ogfornys kun til et reelt vandforbrug,idet vandspild skal minimeres. Indvindingstilladelsertil erhverv vil kunblive fornyet, såfremt virksomhederkan dokumentere et vandbehov.• Ved fordelingen af den grundvandsressource,som er til rådighed forindvinding i områder med varierendegrundvandskvalitet, bør grundvandsressourceruden væsentligekvalitetsproblemer reserveres tildrikkevandsforsyning.• For at sikre det ferske grundvandmod saltvandsindtrængning måoverudnyttelse af grundvandsressourcenikke forekomme.• Vandbehov der ikke kræver vandaf drikkevandskvalitet, skal i videstmuligt omfang dækkes ved indvindingaf vand, der er uegnet til drikkevand,f.eks. fra byområder og andreforureningsbelastede lokaliteter.• Vandindvindingstilladelser til markvandinggives som udgangspunktkun til vanding af specialafgrøder.• Nyttiggørelse af oppumpet, forurenetgrundvand skal fremmes, f.eks.i forbindelse med afværgepumpninger.• Bassiner uden membran til opmagasineringaf vand fra regnvandsbetingetudledning af spildevandmå ikke etableres tættere end 300meter fra indvindingsanlæg til drikkevand,eller tættere end 150 meterfra øvrige indvindingsanlæg.Iltning af vand udendørs på vandværkFaktaKommuneplanen skal for grundvandsforholdvære i overensstemmelse medVandplanen, som vedtages i december2009. Vordingborg kommune skalefter Vandforsyningslovens formålsikre, at udnyttelsen og den dertilknyttede beskyttelse af vandforekomstersker efter en samlet planlægningog efter en samlet vurdering. Herundervandforekomsternes omfang,befolkningens og erhvervslivets behovfor en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigttilfredsstillende vandforsyning,miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse,herunder bevarelse af omgivelserneskvalitet, og anvendelse af råstofforekomster.128


14. Grundvand, vandindvinding og vandforsyning14.4 VandforsyningMål• Det enkelte vandværk skal leveregodt drikkevand, der som minimumoverholder gældende kvalitetskravtil drikkevand• Den decentrale vandforsyningsstrukturopretholdes og baseres påvelfungerende større eller mindrevandværker• Der skal være en høj forsyningssikkerhed• Det skal tilstræbes, at der ikke indvindesog forbruges mere vand endnødvendigt.Kort 14.4.1VordingborgPræstøStegeRedegørelseRetningslinierne i afsnit ”vandforsyning”sætter rammen for kommunensarbejde for en god og tilstrækkeligvandforsyning. De udfylder målene forkommunens vandforsyning.Vordingborg Kommune ønsker atvandværkerne skal have høj forsyningssikkerhedog god drikkevandskvalitet.Dette sikres ved, at kommunenfører tilsyn med vandværkerneog har tæt kontakt til disse. Moderneforbrugere accepterer ikke svigtendevandforsyning og de stiller krav omvand, der er sundt og godt. Et vigtigtmiddel til forsyningssikkerhed ernødforsyningsledninger til et eller fl erenabovandværker, så man kan hjælpehinanden, hvis der opstår problemer.Der er i kommunen en udprægetdecentral vandforsyningsstruktur –denne ønskes bevaret, dog såledesat kun veldrevne almene vandværkerkan påregne at fortsætte deres drift.Dårligt vedligeholdte vandværker ellervandværker med dårlig grundvandskvalitetvil det samfundsmæssigt ikkevære formålstjenligt at opretholde.Vandværkernes økonomi skal hvile isig selv og dække både drift, afskrivningog vedligeholdelse samt sikre enrealistisk vandpris og tilslutningsafgift.Der skal være en passende økonomiskreserve til opretholdelse afforsyningssikkerheden. Den økonomiskereserve har til hensigt at sikre enDrikkevandsforsyningsområderDrikkevandsforsyningsområder• Aktive private brønde og boringergod kvalitet af drikkevandet, modvirkerisiko for grundvandsforurening samtsikre en hensigtsmæssig udnyttelseaf investeringerne i vandforsyningen.Retningslinjerne fremmer almen vandforsyningi byområder og i samledebebyggelser.Almene vandforsyninger er underlagtoffentlig kontrol og teknisk-hygiejnisktilsyn på både boringer og vandværkm.m. samt tilsyn med deres egenkontrol.Egenkontrollen skal udføres afakkrediterede laboratorier og efter engodkendt prøveplan. Almene vandforsyningersboringer er som oftest godtvedligeholdte og har dermed mindrerisiko for at kunne være spredningsvejfor forureninger.Ikke almene vandforsyninger og privateenkeltforsyninger er også underlagtoffentlig kontrol – men både tilsyn ogegenkontrol er langt mindre omfattende– og forbrugernes forsyningssikkerheddermed tilsvarende ringere.I udlagte erhvervsområder er derinvesteret i udbygning af vandforsyningen.For at sikre en hensigtsmæssigudnyttelse af disse investeringer skalvirksomhedernes vandbehov dækkesherfra, dog jfr. gældende regulativ.Uden for udlagte erhvervsområder kanvirksomheder og større husdyrbrugforsynes fra det almene vandværk idet omfang, vandværket har kapacitettil dette eller er villig til at udbyggetilsvarende. Alternativt må der søgestilladelse til egen indvinding.Retningslinjerne har til hensigt at sikremod sundhedsfarligt drikkevand. Retningslinjerneunderstøtter et nationaltprincip om at drikkevand producerespå grundlag af uforurenet drikkevand.Princippet knytter sig især til rensningfor miljøfremmede stoffer som f.eks.pesticider og opløsningsmidler. Eksisterenderensemetoder er avanceredeog kræver nøje tilsyn af særligt kyndigtpersonale – dette kan medføre risicifor drikkevandskvaliteten.I Vordingborg Kommune vægtes sikkerhedeni drikkevandsforsyningenmeget højt. Derfor vil det kun i megetsærlige tilfælde være muligt at opnåtilladelse til etablering af avanceretvandbehandling. Grundvand af forrin-129


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerget vandkvalitet og forurenet grundvandvil derfor ikke kunne anvendes tildrikkevandsforsyning.Vordingborg Kommune ønsker atfremme genbrug af vand, brug af sekundavandog vandsparende teknologi.Det gælder dog kun, hvor det ikkegiver anledning til gener eller risici forhverken forbrugeren eller omgivelserne.Store erhvervsmæssige vandbehov,hvor der ikke kræves vand af drikkevandskvalitet,søges dækket med sekundavand.Ved sekundavand forståsrenset spildevand, regnvand, forurenetgrundvand, vand fra grundvandssænkningerog ”dårligt” grundvand(f.eks. med forhøjet indhold af NVOC,salt eller fl uorid).Hvis der anvendes opsamlet regnvandtil f.eks. toiletskyl i boliger tilsluttetkommunalt renseanlæg, kræver VordingborgKommune at der skal monteresmåler på vandledningerne, tilbrug ved betaling for afl edning af vandettil renseanlægget. Det er ligeledeset krav, at tilhørende ledninger tydeligtskal mærkes ”ikke drikkevand”.AdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagervandforsyningen efter følgende administrationsgrundlag.Er administrationsgrundlageti strid med en vedtagetvandplan eller handleplan, bortfalderde enkelte modstridende punkter.• Ved placering og indretning afvandværker skal der tages de fornødnehensyn til omgivelserne forat undgå gener fra afblæsningsanlægog skyllevandsudledning.• Vandværkerne skal igennem deresøkonomi sikre den fremtidige vandværksdriftog drikkevandskvalitet.Grundvands boring• Samlede bebyggelser skal somhovedregel forsynes med vand fraalmene vandværker• Vandbehov af drikkevandskvalitettil industri beliggende i udlagteerhvervsområder skal som hovedregeldækkes af det almenevandværk, der har forsyningspligteni området• Nye virksomheder, som ønskerat placere sig uden for de udlagteerhvervsområder eller større husdyrbrug,kan ikke forvente at få dækketderes vandbehov fra det almenevandværk, der har forsyningspligten iområdet.• Vandforsyningen skal baseres påuforurenet grundvand, der efterden simplest mulige og miljømæssigtmest skånsomme behandlingudpumpes til forbrugerne.• Ved overskridelser af drikkevandskvalitetskravfor stoffer, som ikkekan fjernes ved normal vandtekniskbehandling, skal problemerne søgesløst ved etablering af ny boring.Hvis det ikke er muligt, skal kvalitetsproblemetenten løses ved opblandingaf drikkevand fra et andetvandværk eller ved, at forsyningenovertages af et andet vandværk.Kun i særlige tilfælde kan der skeavanceret vandbehandling.• Som hovedregel gives ikke tilladelsetil avanceret vandbehandlingsom f.eks. rensning for organiskeforureninger (f.eks. pesticider ogopløsningsmidler), NVOC (organiskstof) eller fl uorid. Der kan dog i særligetilfælde gives kortvarig tilladelsetil UV-belysning, med henblik på atminimere gener fra en bakteriologiskforurening i den periode, hvorforureningskilden fi ndes og fjernes.• Ved godkendelse af virksomhederefter Miljøbeskyttelsesloven vurderesvirksomhedens vandforbrug.Som hovedregel opstilles for virksomhedermed forbrug over 15.000m³ årligt et max. tilladeligt vandforbrugpå baggrund af en vurderingaf muligheder for vandbesparendeforanstaltninger. For særligt vandforbrugendevirksomheder skal derså vidt muligt anvendes sekundavandog/eller etableres recirkuleringaf vand.• Genbrug af vand, brug af sekundavandog vandsparende teknologiskal fremmes, hvor det ikke medførervæsentlige gener eller risici.FaktaVandforsyningen fastlægges i vandforsyningsplanensom udarbejdes afkommunen.I kommunen er der:• 77 almene vandværker (>10 husstande)• 28 ikke almene vandværker (3-9husstande) og• ca. 456 ejendomme med enkeltforsyning(1-2 husstande)Der er 7 kommunalt ejede almenevandværker. Disse drives af VordingborgVand A/S og omfatter KastrupVandværk, Mørkeskov Vandværk,Nyråd Vandværk, Bakkebølle Vandværk,Stege Vandværk, FrenderupVandværk og Præstø Vandværk.Der er 70 private almene vandværker.Disse ejes hovedsagelig af forbrugernei I/S- eller AmbA-selskaber, enkelteer dog ejet af en privatperson.De 28 ikke almene vandforsyningerer ejet af forbrugerne eller en privatperson.De 456 private enkeltforsyninger erboringer og brønde der forsyner 1-2husstande. Nogle steder bliver vandetiltet og fi ltreret på samme måde sompå et vandværk – andre steder er deringen vandbehandling.130


15. Miljøbeskyttelse15. Miljøbeskyttelse15.1 SpildevandMål• Vordingborg kommune vil beskytte vandmiljøet i vandløb, søer og havet gennemen aktiv spildevandsplanlægning og spildevandshåndtering• Udledning af spildevand skal ske på en sådan måde, at det ikke medføreruacceptable miljøforringelser eller helbredsrisici for mennesker og dyr• Anlæg til behandling af spildevand skal placeres hensigtsmæssigt i landskabet,så man opnår den bedst mulige rensning inden udledning til vandmiljøetRedegørelseIngen har principielt lov til at forurene i mindre eller større grad, men man harret til at komme af med sit spildevand. Det er kommunens opgave at sikre, atdette sker på den mest miljømæssigt forsvarlige måde, under hensyntagen til etrimeligt udgiftsniveau for den enkelte borger.SpildevandsplanKommunen udarbejder en spildevandsplan til administration af lovgivningen.Planen skal indeholdende de lokalpolitiske intentioner på spildevandsområdet.Den er det planmæssige redskab til at sikre den bedst mulige rensning for atopnå at de fastsatte målsætninger for grundvand og recipienter overholdes.Disse målsætninger, samt forslag til rensegrader for spildevandet i de enkelteområder, er indeholdt i den af staten udarbejdede Vandplan.Spildevandsplanen skal også ses som en forhåndsorientering til borgerne om detiltag der bliver foretaget i deres lokalområde inden for dette område.Planen vil indeholde en registrering af afl øbsforholdene i det åbne land, der sammenmed de fastsatte målsætninger for recipienter, kan give grundlag for eventuellepåbud om forbedret rensning for ejendomme i det åbne land.Udledning af spildevandAlle de større byer, plus en hel del mindre bysamfund i kommunen, er alleredeblevet offentlig kloakeret. Den offentlige kloak blev fra 2007 udskilt til én del af detselvstændige aktieselskab, Vordingborg Forsyning A/S der varetager offentligekloakprojekter, økonomi og tømningsordning. De miljø- og lovmæssige aspekterligger stadig i den kommunale administration.131


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerDe kommunal renseanlæg skal overholdede fastsatte udlederkrav, somfor fremtiden fastsættes af kommunenselv, til sikring af målsætningeni de vandområder, der modtager detrensede spildevand og til overholdelseaf badekvaliteten. Dette vil kræveen gennemgang af de nuværendeanlæg, og en vurdering af, om deer tilsvarende i henseende til denmiljøteknologiske udvikling og nye,alternative rensemetoder. Kommunalerenseanlæg bør som minimum rensespildevandet biologisk, før det udledes.I planlægningen af placeringenaf nye renseanlæg bør man udlæggeområder i en vis afstand fra bebyggelse,så færrest muligt bliver generetaf lugtgener, og det bør sikres at detudlagte areal er stort nok til en evt.udbygning af anlægget. De anbefaledeafstandskrav fra spildevandsanlæger: 100 m til beboelse; 300 m tilvandværkers luftindtag (luftbårne virafra åbne spildevandsanlæg); 150 m tilboringer (almen vandforsyning).Et alternativ til nye renseanlæg erafskærende ledninger, der pumperspildevandet ind til centrale anlæg.Der bør her altid foretages en miljømæssigog økonomisk vurdering,før der træffes et valg mellem de toløsningsmuligheder.Udover at prioritere kloakering afresterende småsamfund, skal derkigges på enkeltudledere, d.v.s.mindre mekaniske anlæg og isærenkeltejendomme i det åbne land,som værende de væsentlige bidragyderetil spildevandsbelastningen afvandløb og søer. Hovedårsagen tilat målsætningen i vandløb og noglekystnære områder ikke kan overholdes,er belastningen af organisk stofi spildevandet, som primært kommerfra enkeltudledere i det åbne land. Deejendomme, der udleder til recipient,renser for langt de fl estes tilfælde, kunmekanisk i en bundfældningstank. Detbør sikres, at disse mekaniske anlægkommer til at leve op til tidssvarenderegler og normer. Skal man se enforøget forbedring af tilstanden i disserecipienter, især med fokus på de højtmålsatte vandløb, er det nødvendig atsikre en bedre rensning af spildevandeti det åbne land, enten ved offentligkloakering eller ved rensning på denenkelte ejendom.Det gamle Storstrøms Amt udpegedeområder med renseklasser, der beskrivertil hvilken grad, der skal renses påden enkelte ejendom i det åbne landfor at kunne opretholde målsætningeni de omkringliggende recipienter.Søer bør generelt friholdes for spildevandsbelastning,da forureningen medfosfor herfra er en væsentlig faktor foriltsvind. Kan en tilledning ikke undgås,bør spildevandet før tilledningenrenses for fosfor (fosforfældes).Der fi ndes i dag en lang række metoder,både velgennemprøvede ognyere, til rensning af spildevand fraenkeltejendomme: biologisk anlæg,rodzone anlæg, beplantede fi ltre,sandfi ltre osv. (nedsivning behandlessenere). Økonomisk ligger disseløsninger på linie med de udgifter, derer forbundet med en tilslutning til denoffentlige kloak.Der skal lægges større vægt på separeringaf regnvand og husspildevand ide fælleskloakerede områder, da der,højst sandsynligt, vil ske en forøgelseaf regnmængderne i de kommendeår p.g.a. global opvarmning. Denneløsning er dyr i større byer, og manmå bestræbe sig på, at det kan ske iBeluftningstank, Præstø Renseanlægforbindelse med andre større arbejderher. Det samme gælder renoveringaf det ældre ledningsnet. Indsivenderegn/grundvand i utættet ledningerforøger belastningen på de kommunalespildevandsanlæg.Er et byområde kloaksepareret, kande regnbetingede forureninger undgås.Regnvandsbassiner med tilstrækkeligvolumen, etableret fornuftigt,nedsivning af regnvand, samt kravtil hvor meget vand, der må udledespr. sekund fra befæstede arealer, kanholde den hydrauliske belastning afvores vandløb nede. Der bør reserveresarealer til disse bassiner og andrerenseforanstaltninger.Der kan ske en yderligere sikring vedetablering af veldimensionerede sandfangog olieudskillere. Kyststrækningermed badevandsinteresser friholdes forregnbetingede udledninger fra fælleskloakeredeområder.Tilførslen af farlige stoffer og kemikalierfra industrivirksomheder skalbegrænses, primært hos forureneren,i det omfang det er teknisk muligt.De største og mest forurenendevirksomheder ligger i større byer, ogtilleder derfor deres spildevand til dekommunale anlæg. Der kan sætteskvalitetskrav til et konkret vandområde,så man begrænser forureningenaf specifi kke stoffer/kemikalier i vand,sediment og fl ora/fauna. Miljøkvalitetskravtil få specifi kke områder fi ndes ibilag 4 til regionplanen. Kommunen vilom nødvendigt foretage kildeopsporingfor at kortlægge tilførslen af farligestoffer til de kommunale renseanlægfor at nedbringe tilførslen hertil. Detgøres ved at stille krav i virksomhedernestilslutningstilladelser. Herudoveranbefales industrien selv at kortlæggeforekomsten af farlige stoffer i produktionensamt at søge at nedbringe forureningenmed disse stoffer gennemspildevandet.Renovering af eksisterende ledningsnetbør prioriteres, da udsivning afspildevand fra gamle utætte ledningerer en potentiel fare for grundvandet.132


15. MiljøbeskyttelseAdministrationsgrundlagVordingborg kommune varetagerudledningen af spildevand efterfølgende administrationsgrundlag. Eradministrationsgrundlaget i strid meden vedtaget vandplan eller handleplan,bortfalder de enkelte modstridendepunkter.Udledning af spildevand• Spildevand der udledes til vandløb,skal renses så godt, at vandløbetsmålsætning og målsætninger foreventuelle vandløb, søer og kystvande,der ligger nedstrøms spildevandsudledningen,kan opfyldes.Dette skal ske med mindst muligressourceforbrug.• Det skal desuden sikres, at der vedudledning, især af tag- og overfl a-devand, ikke sker overbelastning afvandløbets hydrauliske kapacitet.• Tilførslen af farlige stoffer/kemikaliertil vandmiljøet skal begrænses mestmuligt, bl.a. ved at anvende renereteknologi.• Udledt spildevand må ikke giveanledning til uæstetiske forhold ivandområderne.• Søer skal i videst mulig omfangfriholdes for spildevand.• Spildevand, der udledes direkte ellervia vandløb til kystnære områder,skal renses så godt, at badevandskvalitetenog nærområdernesvandkvalitet overholdes.• Spildevand, der udledes til kystvande,må ikke påvirke vandkvalitetenuden for de spildevandsnærområder,derer udpeget iVandplanen.• Der skal ske mest mulig separeringaf spildevand.• Regnbetingede udledninger måikke:1. hindre vandområdets målsætningi at blive opfyldt ellermedføre uæstetiske forhold iudledningsområdet.2. give anledning til erosion afbrinker og bunde i vandløb.• Før etableringen af nye regnbetingedeudledninger, skal derforetages en beregning af af dehydrauliske belastninger og af udledtemængder af organisk stof ognæringssalte. Beregningerne skaldanne grundlag for valg af eventuellerenseforanstaltninger.• Alle væsentlige regnbetingede udledningerfra separate regnvandskloakeringerskal forsynes medrenseforanstaltninger, der sikrer, atregnvandet løbende renses for olieprodukterog partikulært materiale,samt tjener som opsamlingskapacietetfor spild i tilfælde af uheld.• Nye regnbetingede udledninger frafælleskloakerede områder etableressom minimum med rist og skumbræt,og det skal være muligt atregistrere tidspunkt og varighed afafl astningshændelser på regnbetingedeafl øb af væsentlig størrelse.• Bassiner til opbevaring af spildevanduden membran må ikkeetableres tættere end 300 m fraindvindingsanlæg til drikkevand,eller tættere end 150 m fra øvrigeindvindingsanlæg.Nedsivning af spildevand• Se administrationsgrundlag omgrundvandsbeskyttelse.Fakta• Hydraulisk belastning: Selve vandet påvirkninger af vandløbets sider og bund,især ved store, hurtigt strømmende mængder• Partikulært materiale: Små partikler, her især sand, jord og småsten• Nedsivning af spildevand: Tilførsel af mekanisk renset spildevand til sivestrengeeller faskine• Separatkloakeret: Regnvand og husspildevand løber i hver sin ledning.• Fælleskloakeret: Regnvand og husspildevand løber i samme ledning.• Recipient: Vandområde(vandløb, dræn, sø eller hav) der modtager spildevand• Regnbetingede udledninger: Overløb fra kloak ved kraftig regnvejr direkte til recipientSpildevandsområdet reguleres primært af følgende lovgivning:• Miljøbeskyttelseslovens §3 og §4. (LBK. nr 1757 af 22/12/2006)• Bek. om spildevandstilladelser. (Bek. nr 1448 af 11/12/2007)Andre relevante bekendtgørelse, vejledninger mv.:• Bek. om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg. (Bek. nr. 1444 af11/12/2007)• Bek. om miljøkvalitetskrav for vandområder. (Bek. nr. 1669 af 14/12/2006)• Bek. af lov om afgift af spildevand. (LBK nr. 636 af 21/08/1998)Bek. af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. (LBK nr. 281 af22/03/2007)• Erfaringer med nedsivningsanlæg. (Rørcenter-anvisning 013/Tek. Inst. Jan. 2007)Kommunen har overtaget amtets kompetence på udledning- og nedsivningstilladelser.133


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer15.2 Forurenet jordVordingborg Kommune administrererhåndteringen af forurenet jord,herunder:• Nyttiggørelse af slagger og forurenetjord• Områdeklassifi cering• Byggeri på forurenede grunde• Oprydning af jordforurening efterspild af olie og andre forurenendestofferJordforurening15.3 Nyttiggørelse af slagger oglettere forurenet jordMålHvor det er miljø- og sundhedsmæssigtforsvarligt og teknisk muligt, skalder i byggeprojekter genanvendesslagger og lettere forurenet jord somerstatning for råstoffer.Det er kommunens mål at sikre, atforurenet jord og slagger anvendespå en sådan måde, at det ikke udgøren risiko for forurening af grundvand,vandløb, søer og havet eller udgør ensundhedsrisiko for mennesker.Retningslinje1. Lettere forurenet jord kan medkommunens tilladelse nyttiggøresi bygge- og anlægsprojekter.Det kræver, at kommunenhar vurderet, at det erforsvarligt i forhold til landskabog naturen og i forhold til miljøetog menneskers sundhed.Det skal ligeledes godtgøres,at jorden anvendes somerstatning for andre materialer,idet der ikke må være tale ombortskaffelse af forurenet jord.RedegørelseMan kan søge kommunen om tilladelseefter Miljøbeskyttelsesloven tilat anvende lettere forurenet jord somerstatning for rene materialer i byggeoganlægsprojekter. Lettere forurenetjord kan f.eks. anvendes i støjvolde,som opfyldning under veje og pladser,til terrænregulering eller til landvindingpå søterritoriet. Jorden, der ønskesanvendt, kan f.eks. være overskudsjordfra byggeri, eller det kan værerenset jord fra et jordrenseanlæg.Ansøgeren skal redegøre for, at der ertale om nyttiggørelse af den forurenedejord. Når kommunen skal vurdere,om hovedformålet ved et bygge- elleranlægsprojekt med forurenet jord eren reel nyttiggørelse af jorden, eller omder snarere er tale om bortskaffelseaf forurenet jord, bruges følgende testspørgsmål:• Tjener projektet et formål? Er deten støjvold, skal der for eksempelredegøres for, at netop den planlagtehøjde, bredde og længde ernødvendig for at opnå den ønskede,støjreducerende effekt• Er materialet egnet til det pågældendeformål?• Erstattes primære råstoffer?• Vil projektet blive udført alligevel,selv om der ikke gives tilladelse tilat bruge den pågældende jord?• Sker tilførslen af jorden over envæsentlig længere periode, endhvis der skulle være brugt primæreråstoffer? Hvis den gør, indikererdet, at der kan være tale om deponeringaf affaldKommunen foretager i hver enkeltsag et konkret skøn, men det gælderfor alle projekter, at de skal værevelbegrundede. For eksempel skal derredegøres for, at støjvolde rent faktiskhar den ønskede støjdæmpendeeffekt. Kommunen accepterer hellerikke, at anlæg er større end nødvendigt,da der så er tale om bortskaffelseaf jorden.Udvaskning af forurenende stofferRegnvand, der siver ned gennemforurenet jord, vil udvaske forurenendestoffer fra jorden. Når kommunen behandleransøgninger om nyttiggørelse aflettere forurenet jord, lægges vægt på,at det gennemsivende vand ikke medføreren uacceptabel forurening af jord,grundvand, vandløb, søer eller havet.Udvaskning af forurenende stoffer kanforhindres ved f.eks. at overdækkeden lettere forurenede jord med entæt belægning eller ved at lede vandetvæk, f.eks. via dræn.Her skal der tages særligt hensynHvis lettere forurenet jord anvendestæt på et vandløb, en sø eller havet,kan det gennemsivende vand forurenevandløbet, søen eller havet. Det er vigtigt,at vand, der siver ud i et vandløb,en sø eller havet, kan overholde degældende kvalitetskrav for udledningaf visse farlige stoffer.Det er også vigtigt at der foretagesgrundige vurderinger i de områder,hvor grundvandsressourcen er af særligbetydning for den fremtidige drikkevandsforsyningi kommunen. Disse”Områder med Særlige Drikkevandsinteresser”udpeges af miljøcentrene.Kommunen vil ligeledes tage hensyntil naturmæssige forhold. Forurenetjord kan som regel ikke anvendes ieller tæt på beskyttede naturtypersom f.eks. søer, moser og enge, hvisanvendelsen vil betyde en ændring itilstanden af disse naturtyper. Se afsnit134


15. Miljøbeskyttelse12.6. Regionale naturbeskyttelsesområder.Opførelse af eksempelvis enstøjvold i landzonen vil som regel kræverlandzonetilladelse fra kommunen.SundhedsrisikoNår lettere forurenet jord anvendesi bygge- og anlægsarbejder, er detvigtigt, at jorden ikke udgør en risikofor menneskers sundhed. Lettereforurenet jord fra f.eks. byområderer ofte forurenet med PAH’er, ogsåkaldet tjærestoffer. Flere af disse stofferer kræftfremkaldende. Derfor ertilladelser til at anvende forurenet jordofte betinget af, at jorden overdækkesmed eksempelvis ren jord, sådan atmennesker ikke kan komme i kontaktmed den forurenede jord.Anvendelse af slaggerSlagger fra forbrænding af kul og affaldmå efter anmeldelse og vurderingi kommunen anvendes til bygge- oganlægsarbejder. Reglerne står i Bekendtgørelseom genanvendelse afrestprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder(bekendtgørelse nr. 1480af 12. december 2007). Slagger, somanvendes til bygge- og anlægsprojekter,skal opfylde visse kvalitetskravmed hensyn til hvor meget tungmetalog salte, der udvaskes fra slaggen. Jomere der kan vaskes ud af slaggerne,jo mere forurenende er slaggerne, ogjo strengere er reglerne for anvendelse.Slaggerne kategoriseres i kategori 1-3,efter hvor meget de forurener.Slagger fra kulforbrænding er denrest, der er tilbage fra forbrænding afkul i kulfyrede anlæg. Kulslagger har etlavt indhold af tungmetaller og andreforurenende stoffer, og er derfor somregel i kategori 1. Der er derfor ikke såstrenge regler for, hvad kulslagger måanvendes til. Man må f.eks. anvendekulslagger til støjvolde, ramper, veje,stier, pladser og terrænregulering, ogder er ikke krav om, at de skal overdækkesmed et andet materiale.Slagger fra affaldsforbrænding er denrest, der er tilbage, når husholdningsogerhvervsaffald er brændt af påaffaldsforbrændingsanlæg.JordforureningSlaggerne indeholder mange forskelligestoffer, idet husholdnings- og byggeaffalder en blanding af forskelligematerialer, eksempelvis metal, plastic,elektriske apparater, trykimprægnerettræ og batterier. Indholdet af metallersom bly, cadmium og kobber i slaggerneer betydeligt højere i forhold tileksempelvis kulslagger, grus og renjord. Udvaskning af stoffer fra slaggernekan være en trussel mod grundvand,vandløb og søer. Specielt ansesbly, cadmium, kviksølv, kobber, selen,chlorid og sulfat at udgøre en trusselmod grundvand og overfl adevand.Langt de fl este slagger fra affaldsforbrændinger kategori 3 slagger.Slagger i kategori 3 må kun anvendestil veje, stier, ledningsgrave og somfundamenter i bygninger. Der er i alletilfælde krav om, at slaggerne overdækkessådan, at mennesker ikkekan komme i kontakt med slaggerne.KortlægningEfter reglerne i jordforureningsloven(Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22.marts 2007) kan arealer, hvor der eranvendt slagger fra affaldsforbrændingeller forurenet jord, blive kortlagt somforurenede. Det vil sige, at RegionSjælland registrerer placeringen af affaldsforbrændingsslaggerog forurenetjord, og videresender oplysningerne tilKort- og Matrikelstyrelsen. Oplysningernelægges ind i et landsdækkenderegister, som der er offentlig adgangtil. Det skal bemærkes, at kommunenved sin accept af anvendelsen harvurderet, at den er miljø- og sundhedsmæssigforsvarlig. Arealernekortlægges for at undgå, at forurenetjord og slagger ved en evt. fremtidigændring af anvendelsen af arealerne,eller ved fl ytning af jorden/slaggerne tilet andet sted, kan udgøre en forurenings-eller sundhedsrisiko.FaktaDer administreres efter:• Jordforureningsloven• Bekendtgørelse om genanvendelseaf restprodukter og jord til byggeoganlægsarbejder• Miljøbeskyttelseslovens § 19 og§ 33• Jordfl ytningsbekendtgørelsen135


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer15.4 OmrådeklassificeringMålDer er Vordingborg Kommunens målindenfor denne planperiode at beslutte,hvilke områder der skal inddragesaf områdeklassifi ceringen og hvilkeområder, der kan udtages.Retningslinje1. Til vurdering af inddragelseaf områder i og udtagelse afområder fra områdeklassifi ceringenanvendes det eksisterendekendskab i kommunentil byernes udviklingshistorieog forureningsforhold.RedegørelseDen 1. januar 2008 blev byzonerklassifi ceret som lettere forurenedeområder. Det kaldes områdeklassifi -cering. Årsagen til at man har valgt atområdeklassifi cere byzoner, er, at jordeni byerne ofte er lettere forurenet.Forureningen er opbygget gennemmange år, og stammer bl.a. fra trafi k-ken og industriens udledninger af røgog støv. Områdeklassifi ceringen betyder,at man nu har mere styr på, hvorlettere forurenet jord placeres, hvis detgraves op og fl yttes. For at sikre atlettere forurenet jord ikke bliver spredttil uforurenede arealer, skal den derfl ytter jord fra områdeklassifi ceredeområder anmelde det til kommunen.Kommunerne har ifølge jordforureningslovenmulighed for at udtagestørre sammenhængende arealerindenfor byzone fra områdeklassificeringen. Kommunen kan ogsåinddrage områder uden for byzoner iområdeklassifi ceringen. Arbejdet medat udtage og inddrage områder i områdeklassificeringen kræver en megetgrundig gennemgang af alle oplysningerom områderne, og er meget ressourcekrævende.Der vil derfor gå enårrække inden kommunen er færdigmed arbejdet.Inden kommunen endeligt beslutterhvilke områder, der skal udtages ogmedtages i områdeklassifi ceringen,skal kommunen inddrage borgerne.Borgerne får mulighed for at kommemed kommentarer, som kommunenvurderer, inden den endelige beslutningtræffes. Kommunen skal derefterudarbejde regulativer, hvori det vilfremgå, hvilke områder der er områdeklassificeret, og hvilke oplysningerog vurderinger der ligger til grund forområdeklassifi ceringen. Regulativernevil blive offentliggjort i aviser og påkommunens hjemmeside.FaktaDer administreres efter:• Jordforureningsloven• Jordfl ytningsbekendtgørelsen• Vejledning om områdeklassifi cering,Vejledning fra MiljøstyrelsenNr. 3 2007• Orientering til kommunerne omny jordfl ytningsbekendtgørelse, 8.oktober 200715.5 Byggeri på forurenedegrundeMålVed bygge- og anlægsarbejde påforurenede grunde skal det sikres, atforureningen ikke truer menneskerssundhed eller grundvandet.RetningslinjerI sager hvor jordforureningen kanudgøre en trussel mod menneskerssundhed, prioriterer kommunenefter følgende principper:1. Opfølgning på eksisterendetilladelser til byggeri på forurenedegrunde, hvor vilkåreneikke er overholdt, og hvor kommunenvurderer, at der er risikofor menneskers sundhed. Oprydningpå forurenede grunde,hvor ejer ønsker at foretage enoprydning for egne midler.2. Ansøgninger om bygge- oganlægsarbejde på kortlagtegrunde, hvor der endnu ikkebor mennesker.RedegørelseMan skal søge kommunen om tilladelseefter Jordforureningsloven,hvis man f.eks. ønsker at bygge bolig,børneinstitution eller sommerhus påarealer, der er kortlagte som forurenede.Andre typer bygge- og anlægsarbejderpå kortlagte arealer kræveri nogle tilfælde også tilladelse. Etareal kortlægges som forurenet, hvisder er konstateret en jordforurening,eller hvis der er kendskab til, at derhar forgået aktiviteter, som kan haveforurenet jorden.En tilladelse til bygge- eller anlægsarbejdeefter jordforureningslovenkræver som regel, at der er et nøjekendskab til forureningens art, omfangog udbredelse. Dette skyldes, at kommunenskal vurdere om forureningenvil udgøre en risiko for menneskerssundhed, f.eks. hvis de kan kommei kontakt med den forurenede jord,eller hvis giftige stoffer fra jorden kanafdampe til indeluften i en bolig. Detskal også indgå i vurderingen, ombyggeriet vil betyde, at en eventuelsenere oprensning af forureningen pådet offentliges regning vil blive væsentligtdyrere end ellers. Endelig skaldet indgå i vurderingen, om bygge- elleranlægsarbejdet vil betyde en øgetrisiko for forurening af grundvand, derindvindes og bruges til drikkevandsforsyning.Hvis der ikke allerede er fortaget engrundig undersøgelse af jordforureningen,vil kommunen stille krav om,at der udføres en undersøgelse, indender udarbejdes en tilladelse til projektet.I de fl este tilfælde vil det kræve, atbygherre hyrer en professionel miljørådgivertil at foretage undersøgelsenog vurdere resultaterne.For at sikre menneskers sundhed ogmiljøet i forbindelse med byggeprojekterpå forurenede grunde, er derknyttet er række vilkår til en tilladelseefter jordforureningsloven. Det kan eksempelvisvære vilkår om, at forurenetjord overdækkes med ren jord, eller at136


15. Miljøbeskyttelseder i fundamentet indbygges luftkanaler,så dampe med giftige stoffer frajorden ikke kommer ind i bygningen.Der vil som regel også stilles krav om,at de foranstaltninger, der laves, vedligeholdesså menneskers sundhed tilstadighed er sikret.Da kommunesammenlægningernetrådte i kraft den 1. januar 2007,var der allerede en del byggerier påforurenede grunde i Ny VordingborgKommune, som det tidligere StorstrømsAmts havde givet tilladelse til.Nogle byggerier var i gang og andrevar allerede færdige, da VordingborgKommune blev til. I forbindelse medkommunens opfølgning på dissetilladelser, blev det i fl ere tilfælde konstateretat vilkår i tilladelserne, der varstillet for at sikre menneskers sundhed,ikke var opfyldt. Disse eksisterendetilladelser til opførelse af boliger,hvor der allerede bor mennesker, oghvor vilkårene i tilladelserne ikke er opfyldt,vil blive prioriteret højere end nyeansøgninger om bygge- og anlægsarbejdepå forurenede grunde.Ligesom nyopførelse af boliger påforureningskortlagte grunde krævertilladelse efter jordforureningsloven,kræver det også tilladelse at gravepå kortlagte grunde med bolig. Detbetyder, at det kræver tilladelse atfjerne en forurening på en grund medbolig. Hvis boligejere ikke vil vente desædvanligvis mange år på, at RegionSjælland helt eller delvis fjerneren forurening, og derfor selv ønskerat bekoste en oprensning på deresgrund, vil en tilladelse til dette ogsåprioriteres højt i kommunen.Olieforurening fra olietankFaktaDer administreres efter:• Jordforureningsloven15.6 Oprydning af jordforureningefter spild af olie og kemiskestofferMålNår spild af forurenende stoffer harforurenet jorden, skal det sikres, atspredningen af forureningen mindskesmest muligt, og at der så vidt muligtgenoprettes til hidtidige tilstand.Retningslinje1. Kommunen vil hurtigt efterspildet meddele påbud til forurenerenom undersøgelse ogevt. oprydning af forureningen.RedegørelseDet sker, at olie eller andre forurenendestoffer spildes på jorden og dervedgiver anledning til jordforurening.Mange huse og landejendommen iVordingborg Kommune har et oliefyrog en olietank. Olietanke kan ved uheldbryde læk, eller der kan ske spild iforbindelse med påfyldning af olie. Derkan også ske spild af olie og andreforurenende stoffer på virksomheder.For at begrænse skaderne på miljøetog mindske risikoen for menneskerssundhed mest muligt er det vigtigt, atoprydning efter et spild hurtigt sættesi værk. Jo hurtigere der gribes ind, jomindre er omkostningerne forbundetmed en oprydning. Derfor prioritererkommunen sager, hvor der er sketspild af olie eller andre forurenendestoffer, højere end alle andre opgavermed jordforurening.Når der er sket et spild har kommunenifølge jordforureningslovenmulighed for at meddele et påbud omat forureningens omfang skal undersøges.Kommunen har også mulighedfor at meddele påbud om, at jordforureningenskal fjernes. Påbud omundersøgelse og oprydning gives tilden person eller virksomhed, der haransvaret for, at forureningen er sket.Hvis det drejer sig om en lovlig installeretvillaolietank, hvor påfyldning afolie sker fra et af de olieselskaber, derer medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation,er både forureningsundersøgelsenog en evt. oprensningefter et spild dækket af den lovpligtigeforsikring, som alle ejere af en lovligvillaolietank automatisk har. Det forudsætterdog, at spildet ikke er sketmed vilje.Man skal være opmærksom på, atforsikringsdækningen ophører et halvtår efter at den lovlige olietank oginstallation, er taget ud af drift.Selv om kommunen som udgangspunktstiller krav om, at alt forurenetjord fjernes, sker det, at dette ikke erpraktisk muligt, selv om der brugesmange penge på oprydningen. Hvisen lille mængde efterladt forureningi jorden ikke medfører en risiko formenneskers sundhed eller for miljøet,accepterer kommunen i nogle tilfælde,at der efterlades en forurening. Forureningkan blive kortlagt som forurenetefter jordforureningsloven. Det erRegion Sjælland, der vurderer om enefterladt forurening skal kortlægges.FaktaDer administreres efter:• Jordforureningsloven137


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer15.7 Renere TeknologiDelmålMed udgangspunkt i miljølovgivningener det kommunens mål at medvirke tilsikring af en miljømæssig bæredygtigudvikling, herunder at begrænsemiljøbelastningen fra kommunensvirksomheder ved en forebyggendemiljøindsats. Det gør vi bl.a. ved atmedvirke til indføring af miljøstyring ogrenere teknologi på virksomhederne.RedegørelseMiljøgodkendelse af virksomhederer i miljøbeskyttelsesloven i høj gradbaseret på princippet om anvendelseaf renere teknologi. Der er såledesi miljøbeskyttelsesloven krav om, atsåvel virksomheder som den godkendendemyndighed forholder sig tilmulighederne for anvendelse af renereRetningslinjerGennem miljøgodkendelser ogtilsyn skal kommunen:1. Fremme renere teknologi/produktion,2. Stimulere virksomhederne tilat arbejde systematisk medderes miljøforhold,3. Yde vejledning og service overfor kommunens brugere.teknologi i forbindelse med miljøgodkendelseaf virksomheder.Renere teknologi er et helhedsprincipsom bl.a. indebærer, at forureningeni forbindelse med en virksomhedsproduktion, f.eks. affaldsmængderne,begrænses ved kilden.FaktaRetningslinjerne har hjemmel/baggrundi Miljøbeskyttelsesloven ogBekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed.15.8 VVM anlægDelmålVordingborg Kommune vil sikre atanlæg og projekter på land, der måantages at kunne påvirke miljøet væsentligt,placeres og udformes miljømæssigtrigtigt.Retningslinier1. Placering af særligt forurenendevirksomheder, sompåvirker miljøet i væsentliggrad, kan kun ske ved tillæg tilkommuneplanen. Tilsvarendegælder for beliggenhedenog udformningen af størreenkeltanlæg, der må antagesat påvirke miljøet i væsentliggrad, og hvor der i forbindelsemed udarbejdelsen af kommuneplantillæg,skal laves enVVM-redegørelse.RedegørelseInden realisering af en række størreanlæg, der antages at påvirke miljøet,skal der gennemføres en Vurdering afVirkning på Miljøet (VVM).VVM-redegørelser udarbejdes for anlægog projekter, der er opført i bilagtil Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1336 af 6. december 2006. I bekendtgørelsenkan man se de anlæg ogprojekter, der skal udarbejdes VVMredegørelserfor (VVM-bilag 1) samtde anlæg, der kan være omfattet afbekendtgørelsen (VVM-bilag 2). Detfremgår også hvad VVM-redegørelsenskal indeholde.Der vil eksempelvis altid kræves VVMredegørelsefor større, regionale anlægi form af kraftværker, større vindmøller,råstofgrave, vejanlæg, ferieanlæg ogbutikscentre.Husdyrbrug bliver efter ikrafttrædelseaf lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug VVM behandlet efterdenne lov.Eksempler på anlæg, som kan væreomfattet af VVM-reglerne, er mindrevarmeværker, butikscentre, veje, campingpladserog andre anlæg til affaldsbortskaffelse.En konkret vurderingaf projektets størrelse, udformning,placering og potentielle miljøpåvirkning– en såkaldt screening – afgør, om etprojekt er omfattet af VVM-reglerne.Der er en række krav til indholdet afen VVM-redegørelse. Redegørelsenskal belyse samtlige miljømæssigekonsekvenser af et anlæg. Alternativeudformninger og/eller placeringer skalligeledes belyses. Der skal beskrivesmulige løsningsforslag, som kan reducereanlæggets virkninger på miljøet.Ansøgeren skal levere alle nødvendigeoplysninger om projektet til enmiljøvurdering. Kommunen skal sikre,at konsekvenserne er tilstrækkeligtbelyst. På baggrund af VVM-redegørelsenudarbejder kommunen et tillægtil kommuneplanen. Dette tillæg skalsammen med VVM-redegørelsen vedtagesaf Kommunalbestyrelsen, indenprojektet kan sættes i gang.Kommuneplanen indeholder en rækkeforeløbige reservationer til anlæg, derer omfattet af VVM-bestemmelserne.Arealreservationerne skal følges opaf kommuneplantillæg med VVMredegørelse,inden projekterne kangennemføres.VVM afgørelser i VordingborgKommuneForslag til tillæg nr. 33 til VordingborgKommunes kommuneplan. Råstofi ndvindingved Stuby og Næs.138


15. Miljøbeskyttelse15.9 Beskyttelse mod støjDelmålDer skal sikres plads til støjende aktiviteterunder hensyntagen til støjfølsommeaktiviteter og behovet for stilleområder.RedegørelseKommuneplanen skal forebygge støjgenerved at sikre passende afstandmellem støjende og støjfølsomme aktiviteterog undgå støj i områder, der erudpeget som stille områder. Store deleaf Vordingborg Kommune er stille områder– nogle er jordbrugsområder ogandre er områder med stor rekreativværdi. I jordbrugsområder forekommerder lejlighedsvist en del maskinstøj nårder arbejdes i marken, men ellers erder ofte stille. Aktiviteter såsom stalde,tørreanlæg og mindre virksomhederkan give lokale støjgener.Retningslinjer1. Arealanvendelsen i landzonen skal fastlægges på en sådan måde, at generfra støj forebygges bedst muligt. NYT: I forbindelse med landzonetilladelsertil støjende aktiviteter i områder uden andre betydende støjkilderskal der tages hensyn til behovet for stille områder.2. I forbindelse med landzonetilladelser og lokalplaner må der ikke udlæggesarealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. rekreative områder, boligområder,plejehjem, vuggestuer og sygehuse) i nærheden af støjendeaktiviteter såsom vindmølleparker, virksomheder, trafi kårer, fl yvepladser,motorbaner og skydebaner, før det er sikret, at der ikke er miljømæssigegener forbundet hermed.3. I forbindelse med landzonetilladelser og lokalplaner må der ikke udlæggesarealer til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen forforsvarets øvelsespladser (type 1-områder) før det ved undersøgelser ergodtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed.4. Nye fl yvepladser kan etableres på baggrund af en kommuneplanlægning,som skal sikre, at støjmæssige hensyn på et tidligt tidspunkt inddragesi overvejelserne. Natur og landskabshensyn skal også indgå vedplacering af nye fl yvepladser.Større vindmøller, skydebaner ogmotorsportsbaner er eksempler påaktiviteter, hvor der ikke bør etableresstøjfølsomme aktiviteter i et større ellermindre område omkring aktiviteten.Området for støjende fritidsaktiviteteri Barmosen begrænser eksempelvismuligheden for udlægning af arealertil støjfølsom anvendelse i et størreområde. I kommunen er der ingen fl y-vepladser, som medfører en væsentligstøjmæssig belastning.Der er udpeget støjkonsekvensområderfor de militære øvelsesområder:Vordingborg Øvelsesplads og KulsbjergeØvelsesplads. Støjkonsekvenszonernefor de to områder er gengivetpå kort 11.5.1 og 11.5.2 og afgrænserdet område, hvor støjen er kraftigereend LC DEN 55dB. Begge områderanvendes til uddannelsesvirksomhedfor håndvåben og der kan ogsåforekomme støj fra helikoptere, lette fl yog køretøjer (Områdetype 1), jævnførbekendtgørelse nr 468 af 13. juni2002 om støjkortlægning af forsvaretsøvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.I kommunen fi ndes ikke områderfor uddannelse i brug af tungerevåben, hvor der også kan forekommestøj fra kampfl y (områdetype 2 og 3).Vordingborg Kommune er ikke omfattetaf pligten til at kortlægge eksternstøj og lave støjhandlingsplaner efterbek. 717 af 13. juni 2006, som gælderfor større sammenhængende byområder.Støj og behovet for stilhedkommer mere og mere i fokus ogkommunen vil skabe bedre overblikover støjbelastede områder og stilleområder i kommunen, så folk eksempelvisfår lettere adgang til stilleområder.I boligområder og områder med blandetbolig- og erhverv forekommer deri stigende grad støjgener fra ventilatorer,kompressorer, varmepumper,kølebiler og lignende. Kommuneplanenindeholder ikke retningslinjer fordisse mindre støjkilder, men støjgenerbør også forebygges her.FaktaVed støjgener mellem private og frade fl este virksomheder er kommunenmyndighed og administrerer efterMiljøstyrelsens vejledninger.139


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer15.10 MiljøvagtMålDet er Vordingborg Kommunes mål at:• beskytte menneskers sundhed ogmiljøet/naturens tilstand• yde en hurtig akut indsats på miljøområdetud fra devisen: ”Hurtighjælp er dobbelt hjælp”• der uanset tidspunkt på døgnet ogåret, altid kan ydes en kvalifi ceretakut indsats og velfunderet fagligmiljørådgivning ved miljøuheld ogkatastroferRedegørelseForureninger kan opstå på alle tideraf døgnet, og en akut indsats er oftenødvendig både for at sikre menneskerssundhed og naturens/miljøetstilstand. Hurtig indsats er god samfundsøkonomi.Skaden bliver stoppetog begrænset. Efterspillet blivermindre og billigere.Redningsberedskabet er kommunensførste led i den akutte indsats overforforureninger. Til at støtte redningsberedskabetog styrke den akutteindsats på miljøsiden har VordingborgKommune indgået et samarbejde medNæstved, Guldborgsund og LollandKommuner om at drive en Miljøvagtordning.RetningslinjerAlarmeringMiljøvagten alarmeres enten direkte af Politiet/alarmcentralen eller via indsatsleder.Der kan dog også komme anmeldelser via kommunale medarbejderei de 4 kommuner. Når dette er tilfældet informere Miljøvagten indsatslederog Politiet.KompetenceVed alarmering uden for de respektive kommuners åbningstid er Miljøvagtenkommunens repræsentant og myndighed. Hver Miljøvagt har et tillæg til sitansættelsesbrev, der gælder for hver af Guldborgsund, Lolland, Næstvedog Vordingborg kommuner, og vagten er således direkte ansat i den skadelidtekommune under udkald.Ved alarmering inden for normal arbejdstid forsøges sagen først videregivettil relevant medarbejder i den respektive kommune. Hvis dette ikke ermuligt tager Miljøvagten aktion og fungerer som myndighed indtil sagen kanoverdrages.Overdragelse af sagerSager overdrages til den respektive kommune ved førstkommende arbejdsdagsbegyndelse.KommissoriumMiljøvagtens opgaver er at:1. Opspore forureningskilder,2. Stoppe eller mindske et uhelds omfang,3. Rådgive beredskabet,4. Være miljømyndighed på stedet5. Indsamle dokumentationsmateriale,6. Sikre opfølgning af sagen,7. Synliggøre kommunen som en aktiv miljømyndighed8. Opbygge og udnytte viden og ressourcer optimaltMiljøvagten har til formål at beskyttemiljøet bedst muligt, ved at yde enprofessionel indsats som rådgiver forberedskabet, indsamle dokumentationpå uheldsstedet, opspore forureningskilderog være miljømyndighed påstedet.Fakta• Miljøvagten er oprettet af Lolland,Guldborgsund, Næstved og VordingborgKommuner i 2007• Miljøvagten består af 6 vagter frade 4 kommuner, der på skift – enuge af gangen – varetager Miljøvagtenfor alle 4 kommuner.• Miljøvagterne har alle deres dagligearbejde i de 4 kommunernesNatur- og miljøafdelinger og harderigennem kontakt til hele naturogmiljøadministrationen.• Miljøvagten er fra 1. januar 2009åben døgnet rundt, året rundt.• Miljøvagten alarmeres via 112 ellerPolitietMiljøvagtbil140


16. Lokal Agenda 2116. Lokal Agenda 21MålVordingborg Kommune udarbejder tværgående handlingsplaner for målene forden lokale Agenda 21 indsats inden for de 5 punkter:• Samspil og samarbejde på tværs om planlægning og nye tiltag• Alle fagsekretariater engageres i arbejdet med gennemførelsen af lokalAgenda 21• Sundhed og trivsel integreres i planlægningen fx ved planlægning af attraktivestier og sammenhængende stisystemer, der fremmer borgernes mulighedfor at cykle/gå/rulle og ved at forskønne torve og pladser, der skaber åbne,trygge og attraktive samlingssteder for lokalbefolkningen• Landdistriktsudviklingen skal være helhedsorienteret, bæredygtig og tværsektoriel• Vi vil skabe en sundheds- og uddannelsesmæssig beskæftigelsesindsats, derbygger på forebyggelse og helhedsorientering gennem en samarbejdende,afklarende, motiverende og nærværende indstilling• Vi skal skabe et fagligt bæredygtigt miljø i arbejdsmarkedscentret gennemfokus på større viden, hurtig og effektiv individuel indgriben, decentral vejledningi de enkelte jobcentre og satelitter, møde kunderne hvor de er – geografisk og personligt, deltagelse i udviklende projekter• Videndeling og uddannelse for de ansatte og endelig samarbejde i og påtværs af teams, med eksterne aktører og virksomheder• Kultur- og fritidspolitikken knyttes tæt sammen med naturpolitikken.• Sundhed og trivsel skal indgå som et element i og på tværs af alle forvaltningsområderInddragelse af befolkningen i det lokale Agenda 21 arbejde• Øget borgerinvolvering via lokalråd så tidligt som muligt i planlægningsprocesserne,så interessenterne opnår mulighed for reel indfl ydelse på spørgsmålaf betydning for deres dagligdag• Kommunens 17 lokalråd med tilhørende lokalområder inddrages i tilrettelæggelsenaf Agenda 21-arbejdet ved at tilrettelægge lokale indsatser for bæredygtigudvikling med 17 lokalråd• Dialogmøder mellem dialogudvalg og lokalråd skal bidrage til at tænke helhedsorienteretog tværsektorielt• Vi vil løbende informere kommunens borgere om resultater og sammenhængei indsatsen på området for by- og landdistriktsudvikling• Vi skal signalere åbenhed, engagement samt viljestyrke, så både virksomhederog borgere oplever venlig, effektiv og målrettet betjening141


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer• Vi vil arbejde for, at også borgeremed funktionsnedsættelse får mulighedfor at tage del i kultur- ogfritidstilbud samt deltage i dendemokratiske proces• Børn og unge arbejder med lokalAgenda 21, herunder om bæredygtigudvikling, sundhed og sundekostvaner i undervisningen påskolerne og i SFO’er og daginstitutioner• Vi vil arbejde for, at ældre med reduceredefysiske, fysiske og socialefærdigheder oplever en sammenhængendekommunal indsats derunderstøtter: Kontinuiteten i denenkeltes tilværelse, den enkeltesselvbestemmelse, brugen af egneressourcer og indfl ydelse på egneforholdMindskelse af miljøbelastningen• Vi vil – når vi lokalplanlægger, byggerog sælger jord – fremme miljøvenligtbyggeri, der begrænser ressourceforbrugog forurening, somfx 0-energi-huse og minusenergihuse– altså huse der producereret overskud af energi – og brug afvedvarende energikilder, som fxjordvarme, vand- og vindenergi ogendelig brug af alternative, miljøskånsommeisoleringsmaterialer• Vi vil ved ny boligbebyggelsearbejde for tilslutning til fællestekniske anlæg såsom kloakering,fjernvarme eller alternativt sikre, atder etableres alternative ressourcebesparendeog miljøafl astendeløsninger• Vi vil arbejde for at fremme virksomhedernesog borgernes forståelseaf nødvendigheden af og mulighederfor genbrug af affald, sikring afdrikkevandet og råstofressourcernesamt minimering af miljøgener.• Vi vil – som den største virksomhedi kommunen – gå foran og udarbejdeen intern miljø- og energipolitikfor virksomheden; ”VordingborgKommune”• Vi vil arbejde for, at øge andelen afmiljøvenlige transportmidler som kollektivtrafi k, cykel mv. ved at forbedrestisystemer og trafi ksikkerhed ogved at forbedre den kollektive trafi k• Vi vil arbejde for at en større delaf godstransportarbejdet sker vedsøtransport frem for vejtransport• Skoler, SFO og daginstitutionerarbejder med lokal Agenda 21,herunder om bæredygtig udvikling,i undervisningen og gennemdeltagelse i Jordens Dag og andreaktiviteter, der fremmer forståelseog interesser for begrænsning afressourceforbrug og forurening.Lokale løsninger fi ndes ved tværfagligesamarbejderBæredygtig byudvikling og byomdannelse• Vi vil ved ny byudvikling, byforskønnelseog fastlæggelse af centerstruktursikre en passende balancemellem byfortætning og grønnearealer i byerne og ved at styrkebysamfund med kollektiv trafi k.• Kultur- og fritidspolitikken samtmiljøhensyn synliggøres og tænkesind i lokalplanlægning, byforskønnelsesprojekterm.v• Vi arbejder for at skabe balancemellem erhverv og bosætning, såder er kortest mulig afstand mellembolig og arbejdsplads (kortere køretid,mindre belastning af infrastrukturen– mulighed for at bo, leve ogarbejde lokalt)• Trafi ksikkerhed prioriteres højt vedombygning og nyanlæg. Vi deltager itrafi ksikkerhedskampagner sammenmed andre kommuner og politiet.• Vi søger at udbygge og styrkeinfostrukturen, så der i højere grader mulighed for etablering af mindrearbejdspladser, hjemmearbejdspladser,fjernundervisning m.vFremme af biologisk mangfoldighed• Vi iværksætter tiltag til bekæmpelseaf Kæmpebjørneklo• Vi udarbejder pesticidhandlingsplanfor afvikling af brug af pesticider påoffentlige arealer• Vi vil sikre at udviklingen af landdistrikternegår hånd i hånd meden rig natur og et rent miljø medvarierede landskaber, så der opståbalance mellem benyttelse ogbeskyttelseSocial og ældreÆldre borgere skal inddrages i håndteringaf egen livssituation.RedegørelseAgenda 21 er det populære navn foren handlingsplan for det 21. århundrede,som blev formuleret på FN’sklimakonference i Rio de Janeiro i1992. Målsætningen er, at sikre etbæredygtigt, globalt miljø. Det bærendeprincip bag Agenda 21 er, at destore mål skal nås gennem handlingpå det lokale niveau. Lokale myndighederverden over skal derfor udarbejdederes egen handlingsplan: LokalAgenda 21.Den lokale Agenda 21 indsats er istrategien integreret i alle strategienstemaer ved at beskrive hvad kommunenvil gøre inden for nedenstående 5punkter:• Mindskelse af miljøbelastningen• Fremme af bæredygtig byudviklingog byomdannelse• Fremme af biologisk mangfoldighed• Inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet i det lokale Agenda 21arbejde• Fremme af samspil mellem beslutningernevedrørende miljømæssige,trafi kale, erhvervsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonomiske forholdLokal Agenda 21 er meget mereend miljøBæredygtighed handler om at prioritereud fra et hensyn til de økologisk/miljømæssige, sociale/kulturelle ogøkonomiske konsekvenser, der pålangt sigt er resultat af en handling.Bæredygtig udvikling kan ses som 3dimensioner, der skal spille sammen.Bæredygtighed handler derfor ogsåom at skabe gode levevilkår, styrkesamarbejdet og udvikle demokratiet.I kommuneplanen er målene opstilletefter de 5 punkter for at synliggøreindsatsen og fordelingen på de 5indsatsområder samt synliggøre dettværfaglige fokus.142


16. Lokal Agenda 2116.1 KlimaMålInden udgangen af 2010 skal derudarbejdes en klimastrategi, som skalimplementeres i alle fremtidige planerog projekter i administrations- ogdriftsorganisationen.Kort 16.1.1RedegørelseKlimaforandringerne er en realitet oguundgåelige. Ifølge den seneste rapportfra Det Internationale Klimapanel(IPCC) er den gennemsnitlige globaletemperatur steget med næsten 1oC i løbet af det seneste århundrede.Uanset hvad der gøres for at begrænseudslippet af drivhusgasser, viltemperaturen stige på grund af denmængde drivhusgasser, der alleredefi ndes i atmosfæren.Selv om Danmark ligger i et klimaområde,hvor ændringerne forventesat blive mindst, vil klimaet ændre sig,det bliver varmere og der kommerfl ere ekstremsituationer. De omfatterbl.a. kraftige regnskyl, hyppigereog længere tørkesituationer, fl ere ogkraftigere storme. Derudover vil havvandstandenstige.Principielt er der to måder at mødeklimaforandringerne på ved begrænsningog med tilpasning.Begrænsning handler om at medvirketil at nedsætte udslippet af drivhusgasser.Det kan i byerne f.eks. skegennem modernisering af bygningsmassen,reduktion af energiforbrug,udskiftning af energikilderne til vedvarendeenergi og nedsætte behovet forbiltrafi k i byerne.Lokalplanerne skal stille krav til denlavest mulige energiklasse og givemulighed for alternative bygge- ogenergiformer.Områder, som er i farezonen ved den forventede vandstandsstigning og stigningen i grundvandsstandenfrem til 2100, samt de øgede regnvandsmængders påvirkning af afl øbsløse lavninger.Tilpasning handler om at kunne håndterekonsekvenserne af et foranderligtklima. Det kan f.eks. ske gennemændret arealanvendelse, hvor truedearealer friholdes for boliger og offentligebygninger med vitale funktioner. Eksisterendebebyggelser sikres med digerog andre oversvømmelsessikringer.Kloakanlægget kan dimensioneres tilat kunne klare afstrømningen til et vistniveau, mens overskydende overfl a-devand ledes til udvalgte vådområder,som integreres i byernes grønnestruktur.For at kunne udarbejde en effektivklimatilpasningsstrategi er det nødvendigtat have et godt videngrundlag ogat der i håndteringen af en specifi k risikoudvælges de rette måleredskaberog handlemuligheder. Udarbejdelse afen brugbar strategi kræver, at man:• Identifi cerer klimafølsomme områder• Foretager risikovurderinger• Identifi cerer mulige tilpasningsmuligheder• Træffer beslutning om tilpasningsmål• Træffer beslutning om implementeringaf strategien• Foretager løbende overvågning ogjustering af målsætningenRetningslinjerOmråder, som risikerer oversvømmelserved vandstandsstigningenog stigningen i grundvandetlokaliseres og søges friholdt forbyggeri.FaktaVirkemidler ved klimatilpasningBegrænsningBegrænsning handler om at medvirketil at nedsætte udslippet af drivhusgasser.TilpasningTilpasning handler om at kunne håndterekonsekvenserne af et foranderligtklima.143


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjer17. Strategisk Miljø Vurdering– SMVKommuneplanen skal efter lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemgåen miljøvurdering.Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretagesmiljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning påmiljøet. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planens sandsynlige væsentligeindvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen,menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materiellegoder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektoniskeog arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.Miljøvurderingen af en plan skal gennemføres før den planlæggende myndighedsvedtagelse af planen, idet den planlæggende myndighed skal tage hensyntil miljøvurderingen.Den planlæggende myndighed skal som led i miljøvurderingen udarbejde enmiljørapport. Miljørapporten kan enten være en selvstændig rapport eller en delaf redegørelsen for planforslaget. Miljørapporten skal fastlægge, beskrive ogvurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelsesamt rimelige alternativer under hensyntagen til planens mål og geografi skeanvendelsesområde. Miljørapportens nøjagtige og fulde indhold er beskrevet ibilag til loven.Arbejdet med miljøvurdering af kommuneplanen har indeholdt følgende faser:• Høring af relevante myndigheder af skitse til kommuneplan med opfordring tilideer til emner til vurdering• vurdering af væsentlige miljø faktorer ved interessekonfl ikt gennemgang• revidering af planudkast til minimering af miljøpåvirkninger• udarbejdelse af miljørapportMiljørapporten fi ndes i bilag 1 til Kommuneplanen.144


BilagMiljøvurdering – SMVaf forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021, Plan 21MiljørapportResuméLov om miljøvurdering af planer ogprogrammer fastlægger at der skalforetages en miljøvurdering af nyetiltag i offentlige planer herunder kommuneplaner.Derfor er der udarbejdeten miljøvurdering af dele af kommuneplanforslagetfor Vordingborg Kommune2009-2021.Miljøvurderingen er foretaget på nytiltagi kommuneplanen og omfatter:• Byvækst og byomdannelse• Besøgscentre og større anlæg tiludendørssport• Detailhandel• Campingpladser• Vindmøller• Naturnetværk• KlimaMiljøvurderingen skal afdækkeproblemstillinger i forhold til mangemiljøfaktorer, som er fastsat i loven. Afde mere traditionelle miljøforhold skalplanens betydning for den biologiskemangfoldighed, fl ora og fauna, samtforureningsforholdene herunder luftvand og jord tages i betragtning. Menogså mindre traditionelle forhold somlandskabelige forhold, kulturinteresser,herunder kirkeomgivelser, kulturarv,arkitektonisk arv og arkæologisk arv.Som benævnes ”det brede miljøperspektiv”skal der også tages miljøfaktorerind som befolkningen, menneskerssundhed og materielle goder.Emnerne er vurderet ud fra dissefaktorer.I forhold til planlægningens detaljeringsgrader der foretaget mere ellermindre konkrete miljøvurderinger afplanindholdet. Omkring detailhandel,vindmøller, naturnetværk og klimastrategihar planlægningen ikke udlagtfaktiske arealer, og miljøvurderingenbeskriver de generelle problemstillinger,der skal tages hensyn til i forbindelsemed den senere lokalplanlægning.I forhold til byvækst og byomdannelse,besøgscentre og campingpladserer der fastlagt arealer hvor det harværet muligt at foretage en interessekonflikt analyse. I den forbindelse erde forskellige udlæg blevet bearbejdeti forhold til interesserne på de pågældendearealer og en række konfl ikterer klarlagt.I forbindelse med de udlagte arealerer der identifi ceret konfl ikter med ligefra EU beskyttede naturområder medsærligt beskyttede dyre og plantearterover konfl ikter i forhold til regionale oglokale naturområder til konfl ikter medgrundvandsressourcerne, vandløbsogsøkvaliteterne, konfl ikter mednaturbeskyttelseslovens beskyttelseslinierog fl ere planlægnings zoner, somkystnærhedszone og lavbundsarealer.Miljøvurderingen synliggør de problemstillinger,der skal tages stillingtil i forhold til konkrete udlægningerog har bidraget til minimering afkonfl ikterne mellem interesserne påarealerne og giver ideer og oplæg tilindhold af lokalplaner og tilladelser tilde planlagte aktiviteter.IndledningIfølge lov om miljøvurdering af planerog programmer skal VordingborgKommune foretage en Strategisk MiljøVurdering – SMV – af kommuneplaneninden den endelige vedtagelse.Miljøvurderingen skal omfatte planenssandsynlige væsentlige virkning påmiljøet, herunder:Den biologiske mangfoldighed,befolkningen, menneskers sundhed,fauna, fl ora, jordbund, vand, luft,klimatiske faktorer, materielle goder,landskab, kulturarv, herunder kirker ogderes omgivelser samt arkitektoniskog arkæologisk arv, og det indbyrdesforhold mellem samtlige disse faktorer.Det er således et bredt miljøbegrebsom skal inddrages i miljøvurderingen.Nogle planer kan nøjes med at gennemgåen screening jf. lovens § 3stk. 2, dersom planen kun omfatteret mindre område på lokalt plan elleralene mindre ændringer, som ikkehar en væsentlig virkning på miljøet.Vordingborg Kommune har vurderetat forslaget til Kommuneplan 2009-2021 indeholder større områder ogvæsentlige ændringer, hvorfor der skalforetages en miljøvurdering af ændringernei kommuneplanen.I forbindelse med miljøvurderingenskal der ifølge loven udarbejdes enmiljørapport indeholdende følgende:a. En skitsering af planens eller programmetsindhold, hovedformål ogforbindelser med andre relevanteplaner.b. De relevante aspekter af den nuværendemiljøstatus og dens sandsynligeudvikling, hvis planen ikkegennemføres.c. Miljøforholdene i områder, der kanblive væsentligt berørt.d. Ethvert eksisterende miljøproblem,som er relevant for planen eller programmet,herunder navnlig problemerpå områder af særlig betydningfor miljøet som f.eks. de områder,der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF.e. De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagtpå internationalt plan, fællesskabsplaneller medlemsstatsplan, og som errelevante for planen eller programmet,og hvordan der under udarbejdelsenaf den/det er taget hensyn til disse målog andre miljøhensyn.145


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerf. Den sandsynlige væsentligeindvirkning på miljøet, herunderpå spørgsmål som den biologiskemangfoldighed, befolkningen,menneskers sundhed, fauna, fl ora,jordbund, vand, luft, klimatiskefaktorer, materielle goder, landskab,kulturarv, herunder kirker og deresomgivelser, samt arkitektonisk ogarkæologisk arv og det indbyrdesforhold mellem ovenståendefaktorer.g. Planlagte foranstaltninger for atundgå, begrænse og så vidt muligtopveje enhver eventuel væsentlignegativ indvirkning på miljøet afplanens eller programmets gennemførelse.h. En kort skitsering af grunden til atvælge de alternativer, der har væretbehandlet, og en beskrivelse af,hvorledes vurderingen er gennemført,herunder eventuelle vanskeligheder(som f.eks. tekniske manglereller mangel på knowhow), der eropstået under indsamlingen af dekrævede oplysninger.i. En beskrivelse af de påtænkte for-anstaltninger vedrørende overvågning,jfr. § 9, stk. 2, og § 11.j. Et ikke-teknisk resumé af de oplys-ninger, der blev givet under ovennævntepunkter.Miljørapporten skal dog kun indeholdede oplysninger, som med rimelighedkan forlanges med hensyntagen tilden aktuelle viden og gængse vurderingsmetodersamt til, hvor detaljeretplanen er, hvad den indeholder, ogpå hvilket trin i planhierarkiet planenbefi nder sig.Udkast til kommuneplan for VordingborgKommune for 2009-2021 harværet i høring hos berørte myndigheder,som beskrevet i lovens § 7 stk. 4,i perioden den 18. november til den2. december 2008. Her har der væretmulighed for at fremsende ønsker tilemner, som de berørte myndighederønsker skal indgå i miljøvurderingen afkommuneplanen. Der er ikke indkommetønsker fra de berørte myndigheder.a. En skitsering af planens eller programmetsindhold, hovedformål ogforbindelser med andre relevanteplaner.Kommuneplanen indeholder denoverordnede plan for kommunensudvikling inden for offentlig og privatservice, bymønstre og byvækst, erhverv,turisme, trafi k, tekniske anlæg,areal interesser, vandmiljø, grundvandog miljøbeskyttelse m.m.Kommuneplanen fastlægger de overordnedemål for udviklingen inden forde enkelte emner og har på mangeområder nærmere arealafgrænsningerfor anvendelse af kommunens areal, imere eller mindre fastsatte rammer.Kommuneplanen er udarbejdet medudgangspunkt i planstrategien udarbejdeti foråret 2008 og derudoversammenskrevet af de fi re tidligerekommuneplaner fra de gamle kommunerog regionplanen, som formelt harfungeret som landsplandirektiv sidenkommunesammenlægningen.Kommuneplanen indgår i planhierarkietog må derfor ikke være i strid medlandsplandirektiver, regionens planerherunder udviklingsplan og f.eks. råstofplan,samt statens vand- og naturplaner.Derudover fastlægger kommuneplanenrammerne for underliggendeog mere detaljerede planer som f.eks.lokalplaner og andre sektorplaner somaffaldsplan, spildevandsplan o.s.v.b. De relevante aspekter af den nuværendemiljøstatus og dens sandsynligeudvikling, hvis planen ikkegennemføres.Kommuneplanen indeholder efterkommunesammenlægningen en langrække tidligere og nye miljøhensyn.Kommuneplanerne omfattede såledestidligere rammerne for udviklingen forbefolkningen, menneskers sundhedog materielle goder i form af rammerfor byudvikling, erhverv, detailhandel,offentlig service m.m., som i de nuværenderammer har sikret udviklingenmed udgangspunkt i situationen vedsidste kommuneplanrevision. Kommuneplanenhar været det primæreredskab til sikring af forholdene for denævnte miljøparametre.Kommuneplanen har ved sammenlægningenogså fået et stort indholdaf traditionelle miljøforhold, somtidligere har været sikret i amtet. Detdrejer sig især om arealinteresser,hvor der indgår jordbrug, naturbeskyttelse,skovrejsning, råstoffer,kulturmiljøer, geologiske interesser,landskaber, kirkeomgivelser, vandløb,søer og kystvande, beskyttelse afgrundvandet, vandindvinding, forurenetjord, beskyttelse mod støj ogandet. Forholdene har været ønsketsikret i den tidligere regionplan og harindgået i den tidligere administrationi stor udstrækning. Der er ikke i dennuværende plan ønsker om størreændringer af beskyttelsespraksis, somprimært er en overførsel af eksisterendebeskyttelsesniveauer fra dentidligere administration.Kommuneplanrevisionen er et middeltil opdatering af ny viden og udviklingi samfundet. Den tidligere kommuneplanvil kunne dække miljøhensyn i enstor udstrækning, men vil ikke kunnedække problemstillinger i nyudviklingen.Som konkret eksempel på den nuværendestatus er fastlæggelsen afnaturkorridorer, som ved en manglendeopdatering ikke i tilstrækkelig gradvil sikre muligheder som spredning affl ora og fauna under den almindeligesamfundsudvikling.c. Miljøforholdene i områder, der kanblive væsentligt berørt.Følgende nyudlægninger og tiltag erudvalgte emner, som gennemgår enkonkret miljøvurdering:Byvækst og byomdannelse• Byomdannelse og fortætning i Vordingborg,Præstø og Stege.• Nyt byvækstområde i Bårse• Nyt byvækstområde i Kalvehave• Nyt byvækstområde i Lundby146


Bilag• Nyt byvækstområde i Præstø• Nyt byvækstområde i Stege• Nyt byvækstområde i Stensved• Område der udtages på Masnedø• Område der udtages ved Præstø• Område der udtages i StoreDamme• Område der udtages ved ØrslevDetailhandel• Uden for Vordingborg, Stege ogPræstø bymidter samt bydelscenteretMasnedsund kan udlæggesarealer til butikker, der forhandlersærligt pladskrævende varegrupper.• Der udlægges arealer for butikkerder forhandler særligt pladskrævendevaregrupper i Vordingborg, Stegeog Præstø (uden for bymidten)i nærheden af de centrale områderaf byen eller i et erhvervsområdemed god trafi kal tilgængelighed foralle trafi kformer, hvis butikken ikkekan indpasses i de centrale områderaf byen.Besøgscentre og større anlæg tiludendørssport• Golfbane ved Rosenfeldt• Besøgscenter ved Hårbølle Strand• Besøgscenter ved Kalvehave LabyrintparkCampingpladser• Udvidelse af tidligere planlagtepladser på mindst 100 enheder• Camping Hårbølle udvides til max.350 pladser• Camping Møn Klint udvides syd forKlintevejenVindmøller• Nye udlægsmuligheder for vindmøllerNaturnetværk• Udlæg af naturnetværkslinierKlima• Udarbejdelse af klimastrategiEmnerne er i skemaet vist i forhold tilderes indvirkning på miljøvurderingensparametre.Skemaet viser de enkelte emnerspositive og negative indvirkninger påmiljøforholdene som er omfattet afmiljøvurderingens rammer. Opdelt ineutral virkning, hvor der ikke er relevanteproblemstillinger, samt positiveog negative virkninger i større ellermindre grad.De enkelte emners miljøpåvirkningerbeskrives og vurderes i afsnit f)d. Ethvert eksisterende miljøproblem,som er relevant for planen ellerprogrammet, herunder navnligproblemer på områder af særligbetydning for miljøet som f.eks. deområder, der er udpeget efter direktiv79/409/EØF og 92/43/EØF.Der fi ndes eksisterende miljøproblematikkeri forhold til de nyudlægninger ogtiltag som foreslås i kommuneplanen.Byomdannelse og fortætning i Vordingborg,Præstø og Stege.Vordingborg, Stege og Præstø harstore kulturhistoriske, arkitektoniskeog arkæologiske værdier, som er trueti forhold til den eksisterende byanvendelse.Derudover fi ndes der ogsåproblemer i forhold til jordforureninger,som i de ”gamle” byer ofte kan væremassive og meget svære at fjernep.g.a. det tætte byggeri og den megeninfrastruktur som fi ndes i byerne.Udlæg og inddragelse af bolig- ogerhvervsområder.I forbindelse med gennemgangenaf bolig- og erhvervsområder er derforeslået nyudlæg og udtagning afområder i en samlet vurdering.I forbindelse med nogle eksisterendeerhvervsområder er der problemermed placeringer i forhold til støj- oglugtfølsomme områder herunderboligområder, placeringer i forhold tildrikkevandsinteresser, samt placeringi forhold til transportnet og lokalområdetsfunktioner.Udlæg af arealer til pladskrævendebutikkerI forbindelse med udlægning af pladskrævendebutikker fi ndes problemer aftrafi kmæssige forhold og landskabeligeforhold.Besøgscentre, større anlæg til udendørssport og campingpladser.Større anlæg i det åbne land har ofteproblemer i forhold til arealinteresser idet åbne land, naturbeskyttelsesinteresser,landskabelige interesser, støj interesser,adgang i det åbne land m.m.VindmøllerVindmøller har klassiske miljøproblemer,både landskabeliget og støjmæssigt, samt i enkelte tilfælde ogsåproblemer med refl ekser, vibrationerog lav frekventstøj.NaturnetværkNaturtiltag er normalt primært miljøfremmendei den traditionelle opfattelse.Men i det brede miljøbegreb sommiljøvurderingen omfatter, kan dervære miljøproblemer ved naturtiltag.Problemer i naturnetværk er, at de kanpåvirke landskaber, kulturmiljøer, arkæologiskeog geologiske interesser.KlimaKlimastrategien, som er på et megetindledende stade, kan have følgeproblemeri forhold til miljøparametrene imiljøvurderingen. Her vil det ofte blivebefolkningen og materielle goder, somkan blive berørt ved fl ytninger og yderligerematerielle tiltag, som kan blivekonsekvensen af en klimastrategi.Derudover kan der også blive naturmæssigekonsekvenser med væsentligeændringer af naturlokaliteter, ensom følge af klimaforandringer.Vand- og NaturplanerStatens vand- og naturplaner erendnu ikke udarbejdet og det er derforikke muligt at fastlægge, om der erdirekte problemstillinger i forhold til deudvalgte emner i kommuneplanforslaget.Dog er det klart at vandplanernekræver en stor indsats for at opfyldede eksisterende og kommende miljøkvalitetskravbåde for overfl adevandog grundvand. På samme mådekræver naturplanerne for Natura 2000områderne en stor indsats til sikring afnaturinteresserne i områderne.147


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerDet er således vigtigt at også kommuneplanentager relevante hensyn tilsikring af vand- og naturplanens krav.e. De miljøbeskyttelsesmål, der erfastlagt på internationalt plan,fællesskabsplan eller medlemsstatsplan,og som er relevante for planeneller programmet, og hvordander under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål ogandre miljøhensyn.Grundlæggende er lovgivningen hovedgrundsteneni mange miljøhensynsom kommuneplanlægningen skalfølge. Derudover er der en lang rækkemiljømål som er fastsat i den tidligereregionplan, som nu er overtaget afden foreliggende kommuneplan.Samtidig fi ndes forskellige miljøplanersom klimaplan som politisk vedtagescentralt og som udmøntes ved hjælpaf lovgivning, tilskudsordninger og andrevirkemidler, og som også gennemmiljøvurderingssystemet giver virkningpå mere lokale planer som kommuneplanenm.m.De statslige vand- og naturplaner,som er under udarbejdelse, læggervia de bagvedliggende EU-direktiverogså mål for miljøbeskyttelsen, sominddrages i miljøvurderingen.f. Den sandsynlige væsentligeindvirkning på miljøet, herunderpå spørgsmål som den biologiskemangfoldighed, befolkningen,menneskers sundhed, fauna, fl ora,jordbund, vand, luft, klimatiskefaktorer, materielle goder, landskab,kulturarv, herunder kirker og deresomgivelser, samt arkitektonisk ogarkæologisk arv og det indbyrdesforhold mellem ovenståendefaktorer.Med baggrund i identifi kationen afmiljøproblemer som ses på skema1, kan der ses nogle gennemgåendetendenser i problemstillingerne.Kommuneplanens udviklingspunkterer som udgangspunkt fremmende forbefolkningen og de materielle goder,hvilket er formålet med planlægningen.Derimod har udviklingspunkterne varierendenegativ og ofte neutral indvirkningpå miljøfaktorerne.Neden for gennemgås de væsentligemiljøpåvirkninger fra de foreslåedetiltag, som er udvalgt til miljøvurdering:Byomdannelse og fortætningSom det ses i skemaet vil byomdannelseog fortætning give miljøpåvirkningeri forhold til jordbund, luft,klimatiske faktorer, kulturarv, kirkeomgivelse,arkitektonisk arv og arkæologiskarv. Modsat vil fortætningen værefremmende for befolkningen, materiellegoder, befolkningens sundhed oglandskabet.Da det ikke er fastlagt i planen,hvor de faktiske byfortætninger vilkomme til at ligge, kan der ikke lavesen konkret miljøvurdering af miljøpåvirkningerne.Den vil komme nårder foretages den mere detaljeredelokalplanlægning når selve byomdannelses-og fortætningsprojekterneforeligger.Dog kan der foretages mere overordnedeovervejelser om påvirkningenaf omdannelsen og fortætningen. Affordelene kan fremhæves den positivevirkning for befolkningen og dematerielle goder, i form af bedre ogmere attraktive boliger, bedre adgangtil offentlig og privat service, sombutikker, offentlig trafi k, sundhedscentre,uddannelse m.m., som fremmesved byomdannelse og -fortætning.I mindre grad har byomdannelse og-fortætning fremmende virkning påbefolkningens sundhed og landskabetved en større tilgængelighed tilsundhedssystemet og at presset påbosætning i landområderne mindskesog dermed nedsætter presset på delandskabelige værdier, samt sikrertydeliggørelsen af grænsen mellem byog land.De væsentlige miljøpåvirkninger frabyomdannelse og –fortætning vedrørerprimært de mange arkitektoniske,kulturhistoriske og arkæologiske interessersom Vordingborg kommuneskøbstæder indeholder. Både Præstø,Stege og Vordingborg indeholder i bycentrene,meget store interesser, somfl ere steder er af national betydning.Derudover indeholder bycentreneofte forureninger af jorden, som kanvære begrænsende og fordyrende foranvendelsen af arealer i byområderne.Ofte er der i forbindelse med jordforureningeni byområderne problemermed teknisk at foretage oprensningpå grund af den tætte bebyggelse,kloakledninger, elkabler, vandledninger,befæstede arealer m.m.De klimatiske faktorer er beskrevetsom en mindre miljøpåvirkning medden tilgang, at øget befolkning vil giveøget energi- og ressourceforbrug.Men tiltag til sikring af energirigtigadfærd eller energi-neutralt byggeri ogforholdet at omdannelse og fortætninger medvirkende til mere effektiv udnyttelseat den eksisterende infrastruktur,kan lige så godt være en positivmiljøpåvirkning.Udlæg og inddragelse af bolig ogerhvervsområderUdlægning af boligområder ogerhvervsområder har positiv indvirkningpå befolkningen og de materiellegoder. Hovedårsagen er igen – somved byfortætningen – befolkningensmulighed for bedre boliger, bedretilgængelighed til uddannelse, indkøbsmuligheder,sundhedsvæsenet,offentlig trafi k, børneinstitutioner m.m.Sundhedsperspektivet er betegnetsom neutralt, da der ikke er tagetsærlige hensyn til sundhedsperspektiveti forbindelse med udlægningenaf arealerne. Der er dog mulighed forfremme af den almene sundhed vedat udlægning af grønne arealer i forbindelsemed udstykninger og indretningog størrelser af boliger tilpassestil de befolkningsgrupper, som vil blivede kommende brugere af arealerne.De mere traditionelle miljøpåvirkningerhar en noget mere blandet grad af påvirkningeri forhold til udlægningerneog inddragelserne. Generelt er de fl e-ste forhold neutrale, det vil sige, at der148


Bilagikke er påvirkninger af de foreslåedeudlægninger. Ser man mere specifi ktpå de enkelte parametre, kan det sesat forholdene omkring den biologiskemangfoldighed, fl ora og fauna defl este steder er neutral.Udlægget i Præstø og Stensved midtog øst berører dog både lavbundsarealer,beskyttet natur, sø- og åbeskyttelseslinier,SFL områder og enddabeskyttede arter, som kræver særligopmærksomhed ved lokalplanlægningenaf de udlagte arealer.Udlægningen ved Præstø ogStensved midt berører geologiskeinteresseområde. I forbindelse medvandpåvirkninger skal hensynet tagestil overfl adevand – vandløb og søerm.m. – og grundvand. Alle udlægningerneforventes spildevandskloakeretog udledning af overfl adevand tillokale vandløb, som ved opsamlingsbassinerkan sikres, så de ikkepåvirker vandløbene i væsentlig grad,men endda sikrer, at vand ikke ledesvæk fra vandløbsoplandene i størreudstrækning. Dette minimerer risikoenfor sommerudtørring af vandløbene.I forhold til grundvandet er udlægningeraf beboelse og især erhverv iindvindingsoplande til vandværker ogOSD områder (områder med særligedrikkevandsinteresser) at betragtesom en forøget risiko for grundvandetog drikkevandsreserverne. Udlægningerneer markeret med en mindremiljøpåvirkning af denne grund.Forholdet til landskabet er genereltbetragtet som en negativ indvirkning,men ved udlægningen i Stegeog Stensved øst berøres skovrejsningsområdeog skovbyggelinie ogspecielt ved Stensved vest (Afkørsel41) og Præstø (Antoniebakken) erder særlige landskabelige kvaliteter.Omkring de historiske emner er der engenerel risiko for at ødelægge (ukendt)arkæologisk arv og Lundby, Præstøog Stensved øst berører udlægningenbeskyttede diger. I forbindelse med deklimatiske faktorer er der generelt saten lille negativ påvirkning på grund afenergi- og transportforbrug ved nyeudlægninger, uden at der i udlægningerneer taget hensyn til klimaforholdene.Dette behandles dog i denkommende klimastrategi.Udtrækningen af erhvervsområderog et boligområde ved Præstø er iforhold til befolkningen, menneskerssundhed og materielle goder neutralt,da områderne ikke er udbygget, dogvil der ved udtagning af erhvervsområdei Ørslev, hvor der er eksisterendevirksomhed, blive en nedgangi mulighederne for beskæftigelse ogproduktion af varer, når virksomhedenmå lukke. I forhold til de biologiskeparametre vil det være en fordel atudtage arealer ved Masnedø og StoreDamme, da områderne er beliggendei områder med beskyttet natur, da denderfor ikke vil blive påvirket af udlægningaf erhverv. Omkring forureningsparametrenemed jord, luft og klimatiskefaktorer vil udtagning være enpositiv virkning på grund af fjernelse afrisikoen for forurening, dog er der konstatereten jordforurening på arealetpå Masnedø. Landskabeligt er det enfjernelse af trussel af den landskabeligeværdi som f.eks. byggeri i det åbneland. Omkring kulturpåvirkningerneer der ikke påvirkninger, da der ikkefi ndes emner i området, dog er udtagningenpå Masnedø positivt overforden delvise berøring af kulturhistoriskeværdier på stedet.Besøgscentre og større anlæg tiludendørssportDe særligt udlagte besøgscentre oganlæg til udendørs sport er placeringaf en golfbane ved Rosenfeldt,besøgscenter ved Hårbølle Strand ogKalvehave Labyrintpark.Aktiviteterne, der udlægges arealer til,er af stor betydning for befolkningenog dens sundhed. Aktiviteterne givermulighed for oplevelser og friluftsaktiviteter,som er fremmende for den almenesundhed og attraktiv for befolkningen.I forhold til de materielle goderhar aktiviteterne ikke indfl ydelse.I forhold til de traditionelle miljøparametrehar aktiviteterne en megetforskellig indvirkning afhængigt afplaceringen. Den biologiske mangfoldighed,fauna og fl ora er i mindre ellerstørre grad påvirket negativt. KalvehaveLabyrintpark ligger i jordbrugs- ogbeskyttelsesområde med den mindstefølsomhed. Området ved Rosenfeldtligger delvis i beskyttet naturområde,og området omkring Hårbølle Strandligger i EU-naturområder, som har destørste beskyttelseskrav.Udformningen af besøgscentrene ibeskyttede natur- og jordbrugsinteresseområderkan fremme naturbeskyttelsenved den rigtige udformning,hvorimod beskyttelsesinteressernei EU-områderne kan være megetbegrænsende for anvendelsen tilbesøgscentre. Besøgscentrene harikke risiko for indfl ydelse på grundvandsforholdene,da de ligger udenfordrikkevandsressourcerne, dog liggerKalvehave Labyrintpark i særligt drikkevandsområde.Landskabeligt vil alle aktiviteternekunne have en væsentlig betydning,da aktiviteterne berører kystnærhedszonen,strandbeskyttelseslinien ogskovbyggelinier og ligger i områdermed store landskabelige værdier.Aktiviteterne er neutrale overfor kulturarv,kirkeomgivelser, arkitektoniskog arkæologisk arv. Dog berørerområdet ved Rosenfeldt beskyttedediger og muligheden for arkæologiskarv. Besøgscenteret ved Hårbøllekan være fremmende for kulturarvenved at anvende den som grundlagi besøgscenteret, ellers vil det væreen trussel mod kulturarven. Luft ogklimatiske faktorer har besøgscentreikke indvirkning på, da de ikke frembringersærlig luftforurening eller harstort energiforbrug.DetailhandelPlacering af detailhandel til pladskrævendevaregrupper er fastlagt tilerhvervsområder eller i nærheden afcentrale byområder. Udlægningen harpositiv virkning på befolkningen og dematerielle goder, da områderne vil givebedre mulighed for handel, arbejdspladserog gode adgangsmuligheder.Placering på erhvervsarealer vil give en149


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjersikring af miljøpåvirkninger i forhold tilbiologisk mangfoldighed, fl ora, fauna,luft, kulturarv, kirkeomgivelser, arkitektoniskog arkæologisk arv, da erhvervsarealerneer indplaceret med mindstmuligt miljøpåvirkning af disse forhold.Derimod vil der ved placering afpladskrævende butikker i nærheden afbycentrene kunne opstå miljøkonfl ikteri forhold til biologisk mangfoldighed,fl ora, fauna, luft, kulturarv, kirkeomgivelser,arkitektonisk og arkæologiskarv. I forhold til luft og klimatiskefaktorer, vil den transportkrævendeplacering af butikkerne give et forhøjettransport og energiforbrug, som er ennegativ miljøpåvirkning. Udlægningenhar ikke miljøpåvirkning af menneskerssundhed, jordbund eller vand.CampingpladserKommuneplanen giver mulighed forat lave campingpladser i forskelligestørrelser. Lige fra de mindste primitiveteltpladser til mindre campingpladseri sommerhusområder eller byzonertil udlægning af pladser over 100enheder på seks nævnte steder ikommunen, samt udvidelse af to storecampingpladser ved Hårbølle Strandog Møns Klint.Miljøvurderingen af disse udlægningerkan foretages mere konkret for Hårbølleog Møns Klint ved konfl iktsøgning,men ikke for de mere genereltplacerede seks områder i kommunen.I forhold til befolkningen og menneskerssundhed har udlægningenen stor positiv påvirkning i form afoplevelses- og feriemuligheder ogfremmer også sundheden ved fremmeaf udendørsaktiviteter.Til de generelle placeringer i kommunenkan udlægning af campingpladsergive miljøpåvirkninger i forhold tilden biologiske mangfoldighed, fl ora,fauna, vand, kulturarv, kirkeomgivelserog arkæologisk arv afhængigtaf, hvor pladserne konkret placeres.Spildevandsforhold kan i landområdernevære problematisk. Især delandskabelige forhold vil sandsynligvisblive påvirket væsentligt af placering afcampingpladser. Forhold som normaltikke berøres ved campingpladser erjordbund, luft, klimatiske faktorer, materiellegoder og arkitektonisk arv.Udvidelserne af campingpladserneved Hårbølle og Møns Klint har gennemgåeten konfl iktsøgning. Dissecampingpladser vil have de sammepositive påvirkninger af befolkningenog menneskers sundhed, som deøvrige campingpladser. Men der er påde valgte placeringer miljøpåvirkningeraf biologisk mangfoldighed, fauna,fl ora, jordbund, vand, landskab ogkulturarv. Områderne ligger i beskyttet,regional og EU- naturområder,som har en høj beskyttelsesgrad.Desuden ligger områderne i geologiskinteresseområde, ved målsatte vandløbmed kvalitetsproblemer, i kystnærhedszone,strandbeskyttelseslinie,skovebyggelinie, sø- og åbeskyttelsesliniesamt fortidsmindebeskyttelseslinie.Placeringerne er som deøvrige campingpladser neutrale overfor luft, klimatiske faktorer, materiellegoder, kirkeomgivelser, arkitektoniskog arkæologisk arv.VindmøllerKommuneplanen fastlægger mulighedernefor placering af vindmølleri kommunen. Der overføres eksisterendearealer fra de tidligere kommuneplaner,samt udpeges mulige, menikke afgrænsede arealer til nyudlægningerpå baggrund af en undersøgelseaf arealinteresser. Der foreslåssåledes 16 mulige vindmølle placeringerpå det sydlige Sjælland. Derudovergives der mulighed for placeringaf husstandsmøller og minivindmøller.Vindmøller har en positiv virkning påmenneskers sundhed og de klimatiskefaktorer, ved at minimere luftforureningfra kraftværker og minimere råstofforbrugetaf kul og gas, samt en mindrepositiv virkning på de materielle goderved forbedret infrastruktur og energiforsyning.Vindmøllerne har dog ogsåmange negative miljøpåvirkninger.Størst betydning har nok påvirkningenmed støj af nabobeboelse og påvirkningaf landskabet, herunder kirkeomgivelser.Derudover påvirker vindmøllerogså i mindre grad den biologiskemangfoldighed, herunder fauna ogfl ora, kulturarv og arkæologisk arv,afhængigt af den faktiske placeringaf vindmøllearealerne. Større vindmølleanlægskal gennemgå en VVMprocedure med konkret miljøvurderingaf det enkelte projekt. Vindmøller harikke (neutral) indvirkning på befolkningen,jordbund, vand, luft og arkitektoniskarv, da vindmøller generelt ikkepåvirker disse faktorer.Kommuneplanen tager store hensyntil de ovennævnte miljøfaktorer i deforeslåede retningslinier til sikring modmulige miljøproblemer fra vindmøller.Således må vindmøller ikke placeresuden lokalplanlægning, og der skalforetages visuel vurdering af indvirkningpå landskab, natur og bebyggelse,placeres med hensyntagentil afstand til nabobeboelse, veje,jernbaner, støj påvirkning af naboer,skyggekast, afstand mellem grupper,effektiv vindplacering, kystnærhedszone,kirkeomgivelser, økologiskeforbindelser, regionale naturparker oglavbundsarealer.Placering af mindre vindmøller, husstandsmøllerog minivindmøller erpålagt hensyntagen i forhold til etmindre sæt af påvirkningsparametre,kaldet zone1 i planen, som svarer tilinternationale- og regionale beskyttelsesområder,jordbrugs- og beskyttelsesområder,større uforstyrredelandskaber, fredede områder, strandogfortidsmindebeskyttelseslinier ogarealer disponeret til byudvikling, samtafstand til byzone og landsbyer. Placeringenaf små vindmøller kan givede samme påvirkninger som de storevindmøller.NaturnetværkNaturnetværket er udlægning af ikkeafgrænsede arealer til sikring og forbedringaf natur-, kultur og landskabsværdier,samt muligheder for undervisning,friluftsliv og sundhedsfremme.Naturnetværket har en stor positivindvirkning på den biologiske mang-150


Bilagfoldighed, fauna og fl ora, som erhovedformålet med udlægningen.Netværket har også positiv virkning påbefolkningen, menneskers sundhed,kulturarv, vand og landskab som indgåri målsætningen for udlægningen.Netværket er medvirkende til sikringaf vandløb og søer og til dels beskyttelsenaf grundvandet. Netværkethar negativ indvirkning på materiellegoder på grund af mindre mulighedfor infrastruktur, som veje, tekniskeanlæg og byudvikling og i mindre gradmulig påvirkning af kirkeomgivelser,hvis netværket ikke udmøntes medhensyntagen til disse.Netværket er neutralt overfor jordbund,luft, klimatiske faktorer, kulturarv, arkitektoniskarv og arkæologisk arv.KlimaKommuneplanen fastlægger at VordingborgKommune vil udarbejde enklimastrategi, som implementeres ifremtidige planer og projekter i kommunensom administrator af lovgivningenog driftsorganisation for kommunenstørste virksomhed – os selv.Klimastrategien har to hovedindgange– at nedbringe årsagen til klimaændringerved at mindske CO2 udledningenog at sikre mod effekterne afet ændret klima, som øget nedbørog forhøjet vandstand. Strategien erikke fastlagt endnu og kan derfor ikkemiljøvurders i detaljer.Dog vil klimastrategien vil have enpositiv virkning på befolkningen, luftog klimatiske faktorer, da strategien vilsikre befolkningen mod effekterne afklimaændringerne og luften mod forøgetCO2 forurening og hermed ogsåandre forureningskomponenter. Deklimatiske faktorer er hovedformåletmed strategien. Strategien vil have enpositiv virkning på menneskers sundhedsom konsekvens af en renere luft.De øvrige parametre kan få negativekonsekvenser af en klimastrategi.Størst konsekvens vil de få for dematerielle goder. Der skal investeresi mange infrastrukturprojekter somdigebygning, vejomlægninger, muligvisfjernelse af beboelser, måske helebydele. Store økonomiske midler vilgå til klimastrategiinvesteringer, somikke kan investeres i andre materiellegoder. Landbrugsarealer vil gå tabt.Ændring af vandstanden kan få storekonsekvenser for mange lavtliggendenaturområder, fl ora og fauna vil ændresig i de områder, som skifter karakterfra strandenge til oversvømmedearealer og nye arealer vil opstå somsøer og enge. Afstrømningen i vandløbvil blive større og grundvandet vilfå større nedsivning fra forurenedeoverfl ade lag. Landskabet, kirkeomgivelser,arkitektonisk og arkæologiskarv, vil være truet af øget vandpåvirkningog investeringer i CO2neutraleanlæg, som vindmøller, solanlægm.m., samt større krav til beboelse tilenergibesparelser og effektivitet.På den anden side giver de klimatisketiltag også mulighed for at inddrage depåvirkede faktorer i planlægningen af klimatiltageneog fremme de pågældendeinteresser, som f.eks. udvikling af nyenaturlokaliteter, restaurering af kulturhistoriskebygninger i forbindelse medenergi besparende investeringer m.m.Påvirkningerne er sat som ”mindre negative”da risikoen for at tabe mangeeksisterende natur- og kulturværdierer stor.g. Planlagte foranstaltninger for atundgå, begrænse og så vidt muligtopveje enhver eventuel væsentlignegativ indvirkning på miljøet afplanens eller programmets gennemførelse.De væsentligste planlagte foranstaltningertil imødegåelse af negativepåvirkninger fra planforslaget er iudarbejdelsen af planen, hvor der istor udstrækning er foretaget interessekonfliktafvejninger ved udarbejdelsenaf planen. Planen indeholder såmange interesseområder, at det ikkekonsekvent har været muligt at afvejealle interesser mod hinanden og minimeremiljøpåvirkningerne under udarbejdelsenaf planen eller identifi kationaf spørgsmål, hvor det ikke har væretmuligt at tilgodese alle interesser vedplanlægningen og opstille emner, hvorder skal træffes beslutninger mellemmodstridende interesser.Helt faktisk er der i planlægningenforetaget interessekonfl iktanalyserpå konkrete forslag til identifi kation afproblemstillinger og mindske miljøpåvirkningaf de planlagte arealudlæg.I forbindelse med byvækst og byomdannelseer der foretaget en samletvurdering af interesser, der berøres afde eksisterende og nyudlagte arealer.Processen har været foretaget delvisi en koordinering af kommuneplanensmange interesser, men har ikkekunnet foretages konsekvent for allearealer og interesser.Besøgscentrene er udvalgt efterønske om gode placeringer i forholdtil turismen og medfører også i nogletilfælde store interessekonfl ikter medmiljøinteresser. Interessekonfl ikternevil blive imødegået i forbindelse medlokalplanlægningen af områderne.For Detailhandel er placering af størrepladskrævende butikker ikke fastlagtog interessekonfl ikterne vil blive imødegåeti forbindelse med lokalplanlægningen.Campingpladser er udlagt tidligereog placeringerne er fastholdt. Udvidelserneaf eksisterende campinger også fastlagt. Miljøpåvirkningernevil blive imødegået i forbindelse medlokalplanlægningen og udarbejdelse aftilladelser til de faktiske projekter. I forbindelsemed udvidelse af Møns KlintCamping vil der skulle udarbejdesmiljøvurdering af lokalplanen, og der vilsandsynligvis også skulle udarbejdesmiljøvurdering ved anlæg og udvidelseaf andre pladser.Der er i vindmølleplanlægningen indarbejdetstore miljøsikrende retningslinier,som skal iagttages inden udlægningaf arealer til vindmøller, og de enkeltearealer skal lokalplanlægges og forstore anlæg også VVM vurderes.151


Plan 21 – Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021Bind 1 – Hovedstruktur og retningslinjerNaturnetværk er vurderet ud fra deeksisterende naturforhold og de negativevirkninger (udbygning af tekniskeanlæg, veje m.m.) vil blive vurderet iforbindelse med de enkelte tilladelser.Klimastrategien er i et så tidligtstadium, at afvejningerne interessekonflikterne vil blive foretaget underudarbejdelse af strategien.h. En kort skitsering af grunden til atvælge de alternativer, der har væretbehandlet, og en beskrivelse af,hvorledes vurderingen er gennemført,herunder eventuelle vanskeligheder(som f.eks. tekniske manglereller mangel på knowhow), der eropstået under indsamlingen af dekrævede oplysninger.Byvækst og byomdannelse er alternativervurderet ud fra en samlet vurderingaf alle de eksisterende udlagtearealer og ønsker til nyudlægninger.Her er uheldigt placerede arealerudtaget og velplacerede nye arealerinddraget, med hensyn til de interessersom indgår i udlægningen af byvækstarealer,herunder som et megetvæsentligt element for befolkningen,materielle goder og befolkningenssundhed.Der er ikke foretaget overvejelser omalternative placeringer i forbindelsemed besøgscentre og campingpladser.Interessekonfl ikterne vil blive varetageti forbindelse med udformningenaf de enkelte projekter.I forbindelse med detailhandel, vindmøller,naturnetværk og klimastrategiener der endnu ikke udvalgt berørtearealer og mulige alternativer vil bliveafvejet i forbindelse med den nærmereplanlægning af emnerne.i. En beskrivelse af de påtænkte for-anstaltninger vedrørende overvågning,jfr. § 9, stk. 2, og § 11.Overvågningen af planens miljøvurderingsindsatsvil foregå i forbindelsemed overholdelsen af lokalplanerne,overholdelse af byggetilladelser ogopfyldelse af vilkår i forbindelse medtilladelser til aktiviteter.j. Et ikke-teknisk resumé af de oplys-ninger, der blev givet under ovennævntepunkter.Lov om miljøvurdering af planer ogprogrammer fastlægger, at der skalforetages en miljøvurdering af nyetiltag i offentlige planer herunder kommuneplaner.Derfor er der udarbejdeten miljøvurdering af dele af kommuneplanforslagetfor Vordingborg Kommune2009-2021.Miljøvurderingen er foretaget på nytiltagi kommuneplanen og omfatter:• Byvækst og byomdannelse• Besøgscentre og større anlæg tiludendørssport• Detailhandel• Campingpladser• Vindmøller• Naturnetværk• KlimaMiljøvurderingen skal afdækkeproblemstillinger i forhold til mangemiljøfaktorer, som er fastsat i loven. Afde mere traditionelle miljøforhold skalplanens betydning for den biologiskemangfoldighed, fl ora og fauna, samtforureningsforholdene herunder luftvand og jord tages i betragtning. Menogså mindre traditionelle forhold somlandskabelige forhold, kulturinteresser,herunder kirkeomgivelser, kulturarv,arkitektonisk arv og arkæologisk arv,som benævnes ”det brede miljøperspektiv”skal der også tages miljøfaktorerind som befolkningen, menneskerssundhed og materielle goder.Emnerne er vurderet ud fra dissefaktorer.I forhold til planlægningens detaljeringsgrader der foretaget mere ellermindre konkrete miljøvurderinger afplanindholdet. Omkring detailhandel,vindmøller, naturnetværk og klimastrategihar planlægningen ikke udlagt faktiskearealer, og miljøvurderingen beskriverde generelle problemstillinger,der skal tages hensyn til i forbindelsemed den senere lokalplanlægning.I forhold til byvækst og byomdannelse,besøgscentre og campingpladser, erder fastlagt arealer hvor det har væretmuligt at foretage en interessekonfl iktanalyse. I den forbindelse er de forskelligeudlæg blevet bearbejdet i forhold tilinteresserne på de pågældende arealerog en række konfl ikter er klarlagt.I forbindelse med de udlagte arealerer der identifi ceret konfl ikter med ligefra EU beskyttede naturområder medsærligt beskyttede dyre og plantearterover konfl ikter i forhold til regionale oglokale naturområder til konfl ikter medgrundvandsressourcerne, vandløbsogsøkvaliteterne, konfl ikter mednaturbeskyttelseslovens beskyttelseslinierog fl ere planlægnings zoner, somkystnærhedszone og lavbundsarealer.Miljøvurderingen synliggør de problemstillinger,der skal tages stillingtil i forhold til konkrete udlægningerog har bidraget til minimering afkonfl ikterne mellem interesserne påarealerne og giver ideer og oplæg tilindhold af lokalplaner og tilladelser tilde planlagte aktiviteter.152


BilagAfslutningMiljørapporten skal sammen med forslagettil kommuneplan offentliggøresi 8 uger og være offentlig tilgængeligt.Miljørapporten skal sammen medforslaget til kommuneplan sendes tilandre myndigheder, hvis område berøresaf planforslaget. Offentlighedenog de berørte myndigheder har i 8ugers perioden mulighed for at fremsættebemærkninger til planforslagetog miljørapporten.Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanenskal kommunalbestyrelsentage hensyn til miljørapporten,herunder også til miljøpåvirkninger,som ikke i øvrigt varetages efter denlovgivning, hvorefter planen tilvejebringes,samt udtalelser fra andre myndighederog offentligheden.Inden den endelige vedtagelse afkommuneplanen skal der udarbejdesen sammenfattende redegørelse for:• Hvordan miljøhensyn er integreret iplanen, og hvordan miljørapportenog de udtalelser, der er indkommetfra offentligheden, er taget ibetragtning• Hvorfor den vedtagne plan er valgtpå baggrund af de rimelige alternativer,der også har været behandlet,og• Hvorledes Vordingborg Kommunevil overvåge de væsentlige miljøpåvirkningeraf planenDen endeligt vedtagne plan skaloffentliggøres sammen med densammenfattende redegørelse, og skalsendes til de berørte myndigheder,samt være offentlig tilgængelig.153


154


155


156

More magazines by this user
Similar magazines