miljø og sundhed nr. 2, september 2013 - Sundhedsstyrelsens ...

miljoogsundhed.sst.dk
  • No tags were found...

miljø og sundhed nr. 2, september 2013 - Sundhedsstyrelsens ...

1miljø og sundhedSundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr. 2, september 2013Læs omprænatal eksponering for perfluorerede stofferPFOA/S og kolesterolniveauResultater fra ny dansk pollenforskningSe ogsåAktuelle rapporterKalender 2013-14


IndholdSammenhæng mellem prænataleksponering for perfluorerede stofferog sædkvalitet og kønshormonniveaueri en kohorte af unge danske mænd ........... 3Sammenhæng mellem PFOA/S i blodetog kolesterol-niveau hos danskerne. ...... 11Stor variation i græspollen er enudfordring i vejledningen tilallergikere - resultater fra ny danskpollenforskning ...................................... 19Kalender 2013-2014 ............................... 31Miljø og sundhedBladet henvender sig primært til forskere,beslutningstagere og administratorer, derbeskæftiger sig med miljø og sundhed.Udgives af:Sundhedsstyrelsens Rådgivende VidenskabeligeUdvalg for Miljø og SundhedRedaktion:Jens Peter Bonde (ansv)Steffen LoftTina Kold JensenUlla VogelHilde Balling19. årgang, nr.2, september 2013.Eftertryk mod kildeangivelse.ISSN elektronisk 1601-4146http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/ms1302.pdfLederDanske biobanker viser deres styrke som kildertil gode miljøepidemiologiske studier i de toartikler om perfluorerede stoffer i dette nummer.Efter analyser af de opbevarede prøver kan derfindes sammenhæng mellem henholdsvis prænataleksponering og sædkvalitet hos ungedanske mænd i fødselskohorte fra Århus fra1988-89 og PFOS/A i blodet og kolesterolværdierhos voksne danske fra Kost Kræft ogHelbred kohorten fra slutningen af 1990erne.Også studier på prøver fra biobanken i BedreSundhed Mor Barn kohorten har bidraget medevidens for nedsat fertilitet målt ved længeretime to pregnancy hos højt PFOS og PFOA eksponeredekvinder (1). Studier af brystcancerpatienteri Grønland viste en sammenhæng medhøjt indhold af perfluorerede stoffer i blodet (2)og tidligere på året kunne vi læse om nedsatimmunforsvar efter vaccination hos færøske børnmed høj eksponering for PFOS (3). Der er derforal grund til at minimere udsættelsen for PFC,herunder PFOS, der pt. er den eneste, der er klassificeretsom mistænkt for at være kræftfremkaldende(Carc2), kan skade det ufødte barn(Repr 1B) og kan skade børn, der ammes (Lact).I oktober afholdes 5th International Workshopon Per- and Polyfluorinated Alkyl Substances -PFAS i Helsingør, hvor såvel epidemiologiskevidens som analysemetoder og biomoniteringsamt regulering er på programmet.Lisbeth E. Knudsen1. Fei C, McLaughlin JK, Lipworth L, Olsen J.Maternal levels of perfluorinated chemicals andsubfecundity. Hum Reprod 2009;24(5):1200-5.2. Bonefeld-Jorgensen EC, Long M, Bossi R,Ayotte P, Asmund G, Kruger T, Ghisari M,Mulvad G, Kern P, Nzulumiki, P, Eric Dewailly E.Perfluorinated compounds are related to breastcancer risk in Greenlandic Inuit: A case controlstudy." Environ Health 2011;10:88.3. Grandjean P, Anderson EW, Budtz-Jorgensen E,Nielsen F, Molbak K, Weihe P, Heilmann H. SerumVaccine Antibody Concentrations in ChildrenExposed to Perfluorinated Compounds. JAMA2012;307(4): 391-7.


Sammenhæng mellem prænatal eksponering forperfluorerede stoffer og sædkvalitet og kønshormonniveaueri en kohorte af unge danske mændAf Anne Vested 1 , Cecilia Høst Ramlau-Hansen 1,2 , Sjurdur Frodi Olsen 3 , Jens Peter Bonde 4 , SusanneLund Kristensen 1 , Thorhallur Ingi Halldorsson 3,5 , Georg Becher 6 , Line Småstuen Haug 6 , Emil HagenErnst 7 , Gunnar Toft 1ResuméPerfluorerede stoffer er langsomt nedbrydeligestoffer med vand-, olie- og smudsafvisendeegenskaber. Desuden mistænkesde for at være hormonforstyrrende.1To af de hyppigst forekommende perfluoreredestoffer i vores miljø er perfluoroctansyre(PFOA) og perfluoroctanesulfonat(PFOS). Stofferne kan måles i menneskersblod overalt på jorden, og de er i stand til atkrydse placenta, hvilket betyder, at fostereteksponeres via moderen under graviditeten.I dette studie undersøgte vi, hvorvidt prænataleksponering for PFOA og PFOS harlangsigtede konsekvenser for sædkvalitet ogkønshormonniveauer i en kohorte af 169unge danske mænd, hvis mødre undergraviditeten indgik i en graviditetskohorte iAarhus i 1988-89. Der var 38 % af deadspurgte sønner, der ønskede at deltage i1 Dansk Ramazzini Center, Arbejdsmedicinsk Klinik,Aarhus Universitetshospital, Danmark2Institut for Folkesundhed, Afdeling forEpidemiologi, Aarhus Universitet, Danmark3Centre for Fetal Programming, Statens SerumInstitut, Denmark4Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BispebjergHospital, Danmark5Faculty of Food Science and Nutrition, Universityof Iceland, Reykjavik, Iceland6Division of Environmental Medicine, NorwegianInstitute of Public Health, Oslo, Norway7Reproduktionslaboratoriet, Anatomisk Institut,Aarhus Universitet, Danmarkfollow-up studiet i 2008-2009, der bl.a. omfattedeaflevering af sædprøve, blodprøvesamt selvmåling af testikelvolumen. Sædprøverneblev analyseret for sædkoncentration,det totale antal sædceller, sædvolumen,sædcellemotilitet og -morfologi, mens blodprøverneblev brugt til måling af kønshormonerne.Som udtryk for den prænataleeksponering brugte vi PFOA og PFOS målti serum fra mødrene taget i 30. graviditetsuge.Resultater fra multipel regressionsanalyseindikerede, at prænatal eksponering forPFOA var associeret med lavere sædkoncentrationog total mængde sædceller og højereniveauer af kønshormonerne follikel stimulerendehormon (FSH) og luteiniserendehormon (LH), mens PFOS ikke var associeretmed nogle af de undersøgte udfald.Resultaterne tyder således på, at eksponeringfor PFOA i fosterlivet kan påvirkesædkvalitet og kønshormonniveauer senere ilivet.BaggrundPerfluorerede stoffer er en klasse af kemikaliermed unikke vand-, smuds- og olieafvisendeegenskaber. Stofferne har lange halveringstiderog er svært nedbrydelige på grund af deresstærke kulstof-fluor bindinger (C-F). Stoffernebioakkumulerer i fødekæden og ophobes imennesker. Mange af dem bruges som overfladeaktivestoffer i industrielle processer og iforbrugsvarer så som fødevareemballage ogtekstilimprægnering (1). Selvom der stadig ermiljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 3


uklarhed om, hvorledes vi mennesker eksponeresfor stofferne, mener man, at den generellebefolkning i høj grad eksponeres gennemfødevarer. Endvidere mener man, at drikkevandog støv er væsentlige eksponeringskilder(2-6). To af de perfluorerede stoffer, der findesi højeste koncentrationer i mennesker, er perfluoroctansyre(PFOA) og perfluoroctanesulfonat(PFOS). Halveringstiderne for disse tostoffer i blod er henholdsvis 3,8 og 5,4 år imennesker (7).Studier af kønsmodne rotter og mus har indikeret,at eksponering for disse stoffer påvirkerkønshormonniveauerne og sædcelleantal. Hosmennesker har man sammenholdt voksnemænds serumkoncentrationer af stofferne medderes reproduktive helbred og fundet inverseassociationer mellem PFOS eller kombineretPFOA og PFOS og andelen af morfologisknormale sædceller (8-11). Desuden er der ogsåset sammenhænge mellem eksponering forstofferne i voksenlivet og ændringer i testosteronniveau(12,13).Da perfluorerede stoffer er i stand til at krydseplacenta, er prænatal eksponering uundgåeligt.Dette er bekymrende, da man mener, at eksponeringfor miljøfremmede stoffer i fosterlivetpotentielt kan forstyrre den føtale udvikling afreproduktionsorganerne og forårsage langsigtedekonsekvenser for reproduktionskapacitetensenere i livet (14,15).Dette studies prospektive design gav os mulighedenfor at undersøge hypotesen; at eksponeringfor PFOA og PFOS i fosterstadiet er associerettil nedsat sædkvalitet og testikelstørrelsesamt ændrede kønshormonniveauer i voksenlivet.Materialer og metoderI 1988-1989 deltog 965 aarhusianske kvinder ien graviditetsundersøgelse. Kvinderne blevrekrutteret ved en rutineundersøgelse hos enjordemoderpraksis i Aarhus i 30. graviditetsuge,hvor de blandt andet svarede på etomfattende spørgeskema om kost og livsstilsvaner.Der blev taget en blodprøve, som sidener blevet opbevaret i biobank (16,17). I 2008blev de sønner, som kvinderne ventede i 1988-1989, inviteret til at besvare et internetbaseretspørgeskema, der omfattede spørgsmål om deunge mænds kost-, motions- og livsstilsvaner. I2008-2009 blev de efterfølgende inviteret til atdeltage i en opfølgningsundersøgelse, hvor deblandt andet skulle aflevere sædprøve, havetaget blodprøve og måle testikelstørrelse. Af deoprindelige 468, der var blevet bedt om atudfylde internetspørgeskemaet, var der 176unge mænd, der valgte at deltage i opfølgningsstudiet(deltagerprocent på 38 %). Sønnerne,der deltog i studiet, var mellem 19 og 21år gamle på undersøgelsestidspunktet (18).Sædcellekoncentration, det totale antal sædceller,sædvolumen og sædcellemotilitet blevanalyseret vha. manuel tælling samt vha.computer-assisteret sædanalyse (CASA)(CRISMAS Clinical software version 4.6) vedbrug af WHOs kriterier fra 1999 (18,19).Desuden blev sædcellernes morfologi undersøgtved brug af Strikte kriterier (20).Sønnerne målte volumen af begge testikler vedbrug af et orchidometer, og blodprøver fra deltagerneblev analyseret for koncentrationer afkønshormonerne testosteron, østradiol, inhibinB, seksualhormonbindende globulin (SHBG),luteiniserende hormon (LH), og follikelstimulerendehormon (FSH). Mødrenes serumkoncentrationeraf PFOA og PFOS i 30. graviditetsugemålt i blodprøverne fra 1988-1989blev brugt som udtryk for sønnernes prænataleeksponering for stofferne. De unge mænd blevinddelt i tertiler baseret på deres mødres PFOAog PFOS koncentrationer, og forskelle i sædkvalitet,testikelstørrelse og kønshormonniveauermellem de tre grupper blev estimeretvha. nonparametriske tests i de ujusteredeanalyser (Wilcoxon rank-sum test) og multipelregressionsanalyse i de justerede analyser.Spearman’s rank korrelationstest (ujusterededata) og multipel regressionsanalyse (justerededata) blev benyttet til tests for trends på kontinuerteeksponeringsdata.Til regressionsanalyserne blev udfaldsvariablernetransformeret med den naturlige logaritme,og resultaterne fremstillet som procent-4 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 5


vise forskelle mellem de tre eksponeringstertilermed laveste tertil som referencegruppe.Resultaterne fra de multiple regressionsanalyserblev justeret for a priori udvalgte potentielleconfoundere: Sygdomme i reproduktionsorganerne,body mass index (BMI), sønnernesrygning, mødrenes rygning under graviditetenog mødrenes socioøkonomiske status undergraviditeten. Derudover blev sædkoncentration,det totale antal sædceller, sædcellemotilitetog testikelvolumen justeret for abstinenstid,sædkoncentration blev justeret for spildved opsamling af sædprøven, motilitet for antalminutter fra ejakulation til sædanalyse ogresultaterne for kønshormonerne blev justeretfor tidspunktet for blodprøvetagning. Deltagere,der oplyste at have spildt noget af sædprøvenunder opsamlingen blev ekskluderet fraanalyser af det totale antal sædceller og sædvolumen.Alle analyser blev udført ved brug afStata 11,2 software, og p-værdier under 0,05blev anset for statistisk signifikante.ResultaterMødrenes mediane serumkoncentration afPFOA var 3,8 ng/mL mens medianen forPFOS var 21,2 ng/mL.Justerede, men ikke ujusterede trendanalyser afassociationen mellem PFOA (på kontinuertskala) og sædkoncentration og det totale antalsædceller indikerede, at højere prænatal eksponeringfor PFOA var associeret med laveresædkoncentration og det totale antal sædceller.Analyserne af de procentvise forskelle mellemde tre PFOA-eksponeringsgrupper viste ikkestatistisksignifikante tendenser, der støttedeovenstående resultater fra trendanalysen. Vifandt en forskel på 34 % i både sædkoncentration(95 % CI: -5 – 58 %) og totalt antal sædceller(95 % CI: -12 – 62 %) mellem de højesteksponerede og referencegruppen (se tabel 1).CASA-resultaterne viste samme associationmellem PFOA-eksponering i fosterlivet ogsædkoncentration og totalsædcelleantal somfor resultaterne fra den manuelle analyse (dataikke vist).Resultaterne fra den ujusterede analyse af sammenhængenmellem PFOA og sædcellemotilitetviste, at de unge mænd i den mellemstePFOA-eksponeringstertil havde statistisk signifikantlavere antal progressive sædceller endreferencegruppen. Denne sammenhæng forsvandti de justerede analyser, men i analyserneaf progressive sædceller estimeret vedhjælp af CASA var højere prænatal PFOA eksponeringassocieret med lavere antal CASAprogressive sædceller og sønnerne, der varblevet eksponeret for de højeste PFOA-koncentrationeri fosterlivet, havde 13 % (95 %CI: 2 - 23 %) færre progressive sædceller endreferencegruppen.Der var ingen sammenhæng mellem prænataleksponering for PFOA og sædcellernes morfologi,sædvolumen eller testikelvolumen.Ujusterede analyser af sammenhængen mellemFSH og PFOA indikerede, at højere PFOAeksponeringvar associeret med højere FSHniveau.Denne association forblev statistisksignifikant i de justerede analyser, hvor sønnernei den højeste PFOA-tertil havde 31 %(95 % CI: 5 - 64 %) højere FSH-niveau end deunge mænd i referencegruppen. For LH så vien statistisk signifikant trend i de justeredeanalyser, hvilket indikerer, at højere prænataleksponering for PFOA er associeret medhøjere LH i voksenlivet. Ligesom for FSHhavde sønnerne i den højeste PFOA-tertilstatistisk signifikant højere LH-niveauer sammenlignetmed sønnerne i den laveste PFOAtertil.Der var ingen statistisk signifikante sammenhængemellem de øvrige kønshormoner ogPFOA og ingen statistisk signifikante associationermellem PFOS og de undersøgte udfald(se tabel 2).DiskussionSå vidt vi ved, er dette det første studie, hvorder er observeret sammenhæng mellem prænataleksponering for PFOA og sædkvalitet ogkønshormonniveau i voksenlivet. Vi fandt, athøjere PFOA-niveauer i fosterlivet var associeretmed lavere sædkoncentration og totaltantal sædceller, samt højere niveauer af kønshormonerneLH og FSH. Eksponering forPFOS i fosterudviklingen var ikke associeretmed nogle af de undersøgte udfald.6 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 7


Studiets største styrke er dets longitudinelledesign, hvilket har gjort det muligt for os atundersøge, hvorvidt eksponering for PFOA ogPFOS under fosterudviklingen af reproduktionsorganernekan forårsage langsigtedeskadelige effekter på mandligt reproduktivthelbred.Det er yderligere en stor styrke, at eksponeringener målt i mødrenes blod fra graviditeten.Andre studier har vist korrelationer mellemmors indhold af PFOA og PFOS under graviditetenog koncentrationer af stofferne i navlestrengsblod(r>0,82 for PFOA og r>0,72 forPFOS) (21,22) og at der er høj korrelation mellemkoncentrationsmålinger i forskellige trimestre(r>0,88 for PFOA og 0,87 for PFOS)(21). Derfor mener vi, at vores mål for prænataleksponering estimeret fra mødrenes blod i30. graviditetsuge er et godt mål for den prænataleeksponering.Deltagerprocenten i studiet var 38 %, og vi kanderfor ikke udelukke forekomsten af selektionsbias.Studiedeltagerne havde intet kendskabtil deres mødres PFOA- eller PFOSkoncentrationi blodet under graviditeten, ogmødrenes PFOA-koncentrationer var næstenidentiske for de forskellige grupper af sønner(de sønner der ikke deltog i follow-up, kunbesvarede spørgeskema og deltagere i denkliniske undersøgelse). Det er tidligere vist, atpersoner med fertilitetsproblemer er merevillige til at deltage i reproduktionsstudier.Eftersom deltagerne i studiet var unge (19-21år) og derfor, for hovedpartens vedkommende,intet kendskab havde til deres reproduktivehelbred, vurderer vi ikke, at der er grund tilbekymring angående oversampling af personermed fertilitetsproblemer (23).To tværsnitsstudier har vist, at henholdsviskombineret høj PFOA- og PFOS-eksponeringog høj PFOS alene er associeret med færremorfologisk normale sædceller (10,11), hvorimodvi i vores studie ikke fandt nogen sammenhængmellem sædcellernes morfologi ogprænatal eksponering for hverken PFOA ellerPFOS. En mulig forklaring på dette kunnevære at eksponering på forskellige tidspunkteraf livet (prænatalt/postnatalt/voksenlivet)resulterer i forskellige effekter på reproduktivfunktion, således at morfologi påvirkes mestved den eksponering, man er udsat for menssædcellerne dannes i voksenlivet, og at sædproduktionprimært påvirkes af eksponeringerunder udviklingen af kønsorganerne i fosterlivet.Association mellem PFOA og sædkoncentrationidentificeret i dette studie tyder på eneffekt af PFOA på Sertolicelleudviklingen, daSertolicelledelingen i fosterlivet er en determinantfor sædcelleantal senere i livet (24).Mekanismen bag denne formodede effekt erdog uklar.Associationen mellem højere PFOA eksponeringunder fosterudviklingen og højere LH ogFSH i voksenlivet understøtter yderligere sammenhængen,der sås mellem PFOA ogsædkoncentration og det totale antal sædceller,da højt gonadotropinniveau ofte er associeretmed lav sædkoncentration og det totale antalsædceller (25-28).Vi fandt en invers sammenhæng mellem sædcellernesmotilitet og PFOA, især for motilitetsresultaterneestimeret vha. CASA. Vi hartidligere publiceret et studie, der viste signifikanteforskelle mellem sædanalyseresultaterneanalyseret ved manuel tælling og CASA (18),hvilket kan forklare, hvorfor vi ikke får sammeresultater mht. sammenhængen mellem PFOAog sædcellemotilitet for hhv. manuel tælling ogCASA-estimeret motilitet.Kun få studier har undersøgt mulige effekter afprænatal eksponering for miljøfremmede stofferpå mandlig reproduktionsevne. Et italienskstudie undersøgte sammenhængen mellemprænatal eksponering for dioxin og mandligreproduktiv funktion. Studiet viste, at ungemænd, der var eksponeret både prænatalt ogefter fødslen via amning, havde nedsat sædkvalitetsammenlignet med ikke-eksponeredekontroller (29).Ligesom dioxin overføres de perfluoreredestoffer fra mor til barn ved amning, hvilketresulterer i postnatal eksponering, som i høj8 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


grad vil være korreleret til den prænatale eksponering(5). Derfor kan vi ikke udelukke, atden observerede sammenhæng i nærværendestudie til dels skyldes postnatal eksponeringfrem for prænatal eksponering.I den vestlige verden er baggrundseksponeringsniveauernefor PFOA og PFOS faldetmellem år 2000 og 2010, men de niveauer, vimålte i blodprøverne fra de gravide kvinder fra1988-1989 (median på 3,8 ng/mL for PFOA og21,2 ng/mL for PFOS), var lavere end medianniveaueri prøver målt i Danmark og USA i2003-2004 (10). Eksponeringsniveauerne i dettestudie er altså sammenlignelige eller lavereend eksponeringsniveauer målt 15 år senere.Dette studie tyder på, at det føtale mandligereproduktionssystem er sensitivt overfor baggrundsniveaueraf PFOA, men resultaterne skalunderstøttes af andre studier, før vi kan udtaleos endeligt om, hvorvidt PFOA kan værebidragende til nedsat sædkvalitet hos voksnemænd.Artiklen er oprindeligt publiceret i tidsskriftet”Environmental Health Perspectives”. Med tilladelsefra tidsskriftet er denne artikel gengiveti forkortet version og oversat til dansk ud fraartiklen ”Associations of in utero exposure toperfluorinated alkyl acids with human semenquality and reproductive hormones in adultmen. Vested A, Ramlau-Hansen CH, Olsen SF,Bonde JP, Kristensen SL, Halldorsson TI,Becher G, Haug LS, Ernst EH, Toft G. EnvironHealth Perspect. 2013 Apr;121(4):453-8”.FondeStudiet blev støttet af Det Frie Forskningsråd(271-05-0296, 09-073028 og 09-065631), DetStrategiske Forskningsråd (09-067124 (Centerfor Føtal Programmering), 09-063072 og 2101-06-0005), Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske Forskningsfond (7-302-02-6/3), Den sundhedsvidenskabelige Forskningsfond,Aarhus Universitets Forskningsfond ogFrimodt-Heineke Fonden.Yderligere information:Anne Vested: anneveed@rm.dkReferencer1. Kissa E. Fluorinated compounds andrepellants. 2nd ed. New York: Marcel Dekker;2001.2. Tittlemier SA, Pepper K, Edwards L. Concentrationsof perfluorooctanesulfonamides inCanadian total diet study composite foodsamples collected between 1992 and 2004. JAgric Food Chem 2006;54(21):8385-9.3. Tittlemier SA, Pepper K, Seymour C, MoiseyJ, Bronson R, Cao XL, et al. Dietary exposureof Canadians to perfluorinated carboxylatesand perfluorooctane sulfonate via consumptionof meat, fish, fast foods, and food itemsprepared in their packaging. J Agric FoodChem 2007;55(8):3203-10.4. Emmett EA, Shofer FS, Zhang H, Freeman D,Desai C, Shaw LM. Community exposure toperfluorooctanoate: relationships betweenserum concentrations and exposure sources. JOccup Environ Med 2006;48(8):759-70.5. Haug LS, Huber S, Becher G, Thomsen C.Characterisation of human exposure pathwaysto perfluorinated compounds--comparing exposureestimates with biomarkers of exposure.Environ Int 2011;37(4):687-93.6. Shoeib M, Harner T, M Webster G, Lee SC.Indoor Sources of Poly- and PerfluorinatedCompounds (PFCS) in Vancouver, Canada:Implications for Human Exposure. Environ SciTechnol 2011 Feb 18.7. Olsen GW, Burris JM, Ehresman DJ, FroehlichJW, Seacat AM, Butenhoff JL, et al. Half-lifeof serum elimination of perfluorooctanesulfonate,perfluorohexanesulfonate, andperfluorooctanoate in retired fluorochemicalproduction workers. Environ Health Perspect2007;115(9):1298-1305.8. Wan HT, Zhao YG, Wong MH, Lee KF,Yeung WS, Giesy JP, et al. Testicularsignaling is the potential target of perfluorooctanesulfonate-mediatedsubfertility in malemice. Biol Reprod 2011;84(5):1016-23.9. Lau C, Anitole K, Hodes C, Lai D, Pfahles-Hutchens A, Seed J. Perfluoroalkyl acids: areview of monitoring and toxicologicalfindings. Toxicol Sci 2007;99(2):366-94.miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 9


10. Joensen UN, Bossi R, Leffers H, Jensen AA,Skakkebaek NE, Jorgensen N. Do perfluoroalkylcompounds impair human semen quality?Environ Health Perspect 2009;117(6):923-7.11. Toft G, Jonsson BA, Lindh CH, Giwercman A,Spano M, Heederik D, et al. Exposure toperfluorinated compounds and human semenquality in arctic and European populations.Hum Reprod 2012 May 30.12. Raymer JH, Michael LC, Studabaker WB,Olsen GW, Sloan CS, Wilcosky T, et al.Concentrations of perfluorooctane sulfonate(PFOS) and perfluorooctanoate (PFOA) andtheir associations with human semen qualitymeasurements. Reprod Toxicol 2011 Jun 29.13. Joensen UN, Veyrand B, Antignac JP,Blomberg Jensen M, Petersen JH, Marchand P,et al. PFOS (perfluorooctanesulfonate) inserum is negatively associated with testosteronelevels, but not with semen quality, inhealthy men. Hum Reprod 2013;28(3):599-608.14. Jensen MS, Rebordosa C, Thulstrup AM, ToftG, Sorensen HT, Bonde JP, et al. Maternal useof acetaminophen, ibuprofen, and acetylsalicylicacid during pregnancy and risk of cryptorchidism.Epidemiology 2010;21(6):779-85.15. Palmer JR, Herbst AL, Noller KL, Boggs DA,Troisi R, Titus-Ernstoff L, et al. Urogenitalabnormalities in men exposed to diethylstilbestrolin utero: a cohort study. Environ Health2009;18;8:37.16. Olsen SF, Hansen HS, Sandstrom B, Jensen B.Erythrocyte levels compared with reporteddietary intake of marine n-3 fatty acids inpregnant women. Br J Nutr 1995;73(3):387-95.17. Olsen SF, Hansen HS, Secher NJ, Jensen B,Sandstrom B. Gestation length and birthweight in relation to intake of marine n-3 fattyacids. Br J Nutr 1995;73(3):397-404.18. Vested A, Ramlau-Hansen CH, Bonde JP,Thulstrup AM, Kristensen SL, Toft G. Acomparison of conventional and computerassistedsemen analysis (CRISMAS software)using samples from 166 young Danish men.Asian J Androl 2011;13(3):453-8.19. World Health Organization. WHO LaboratoryManual for the Examination of Human Semenand Sperm-Cervical Mucus interaction. 4thed.: Cambridge University Press; 1999.20. Menkveld R, Stander FS, Kotze TJ, Kruger TF,van Zyl JA. The evaluation of morphologicalcharacteristics of human spermatozoaaccording to stricter criteria. Hum Reprod1990;5(5):586-92.21. Fei C, McLaughlin JK, Tarone RE, Olsen J.Perfluorinated chemicals and fetal growth: astudy within the Danish National Birth Cohort.Environ Health Perspect 2007;115(11):1677-82.22. Gutzkow KB, Haug LS, Thomsen C,Sabaredzovic A, Becher G, Brunborg G.Placental transfer of perfluorinated compoundsis selective - A Norwegian Mother and Childsub-cohort study. Int J Hyg Environ Health2011 Sep 19.23. Bonde JP, Giwercman A, Ernst E. Identifyingenvironmental risk to male reproductivefunction by occupational sperm studies:logistics and design options. Occup EnvironMed 1996;53(8):511-9.24. Sharpe RM, McKinnell C, Kivlin C, Fisher JS.Proliferation and functional maturation ofSertoli cells, and their relevance to disorders oftestis function in adulthood. Reproduction2003;125(6):769-84.25. Appasamy M, Muttukrishna S, Pizzey AR,Ozturk O, Groome NP, Serhal P, et al.Relationship between male reproductivehormones, sperm DNA damage and markers ofoxidative stress in infertility. Reprod BiomedOnline 2007;14(2):159-65.26. de Kretser DM. Endocrinology of maleinfertility. Br Med Bull 1979;35(2):187-92.27. de Kretser DM, McLachlan RI, Robertson DM,Burger HG. Serum inhibin levels in normalmen and men with testicular disorders. JEndocrinol 1989;120(3):517-23.28. Gordetsky J, van Wijngaarden E, O'Brien J.Redefining abnormal follicle-stimulatinghormone in the male infertility population. BJUInt 2011 Dec 16.29. Mocarelli P, Gerthoux PM, Needham LL,Patterson DG,Jr, Limonta G, Falbo R, et al.Perinatal exposure to low doses of dioxin canpermanently impair human semen quality.Environ Health Perspect 2011;119(5):713-8.10 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Sammenhæng mellem PFOA/S i blodet og kolesterolniveauhos danskerneAf Kirsten Thorup Eriksen, Center for Kræftforskning, Kræftens BekæmpelseResuméDe syntetisk fremstillede fluorstoffer PFOAog PFOS (PFOA/S) anvendes i en bred vifteaf forbrugerprodukter, er svært nedbrydeligeog er påvist i menneskets blod verdenover. Nye undersøgelser fra højt eksponeredebefolkningsgrupper indikerer, atPFOA/S kan påvirke kolesterol-niveauet iblodet. Formålet med dette studie var atundersøge sammenhængen mellem PFOA/Sniveauet i blodet og total kolesterol-niveau ien lavt eksponeret dansk befolkningsgruppe.Studiegruppen i denne undersøgelsekom fra den danske Kost, Kræft og Helbredkohorte. Associationen mellem (PFOA/S)blodplasma-niveauer og total kolesterolniveaublev analyseret ved hjælp af lineæreregressionsmodeller. Sammenfattende visteundersøgelsen signifikante positive associationermellem PFOA/S og total kolesterol.Hvorvidt de observerede resultater afspejleren årsagssammenhæng er endnu ikke klarlagt.Peer-reviewed publikation:Eriksen KT, Raaschou-Nielsen O, McLaughlinJK, Lipworth L, Tjønneland A, Overvad K andSørensen M. Association between PlasmaPFOA and PFOS Levels and Total Cholesterolin a Middle-Aged Danish Population. PLoSOne (February 2013|Volume 8 | Issue 2 |e56969).BaggrundPFOA og PFOS (PFOA/S) er syntetisk fremstilledefluorstoffer (figur 1), kendt for deressmudsafvisende egenskaber. De har forskelligeanvendelsesmuligheder, såsom ”non-stick”belægninger på køkkengrej, vandtætte og åndbaretekstiler samt beskyttende belægninger påpapir, mademballage og gulvtæpper (1,2).PFOA/S er svært nedbrydelige i såvel miljøetsom i kroppen. De er bioakkumulerende ogkan spores i menneskets blod verden over (3-6).PFOA/S er i nogle videnskabelige studierblevet positivt associeret med serumlipidniveauer,herunder kolesterol, som øger risikoenfor hjerte-kar-sygdomme. De studier, dertil dato har undersøgt sammenhængen mellemPFOA/S og kolesterol, er primært udført ipopulationer med høje fluorstofniveauer iblodet, det vil sige erhverv-eksponerede ellerhøjt eksponerede befolkningsgrupper (7). Sammenhængenmellem PFOA og kolesterol hosarbejdere udsat for PFOA/S i arbejdsmiljøet erundersøgt i seks studier (8-13), og disse rapporteredealle positive associationer. Positivesammenhænge er ligeledes bekrevet i to studieraf højt eksponerede befolkningsgrupper(14,15), mens et tredje lignende studie ingensammenhæng fandt (16). En ny amerikanskundersøgelse, baseret på en lav-eksponeretbefolkningsgruppe, fandt positive sammenhængemellem PFOA/S og total kolesterol ogikke-HDL (LDL og VLDL)-kolesterol. Imodsætning hertil fandt de en negativsammenhæng med det mindre undersøgteflourstof PFHxS (17).Ovenstående indikationer på en positiv associationmellem PFOA/S og kolesterol i mennesketer ikke i overensstemmelse med, hvad derer set i dyreforsøg. Her har PFOA niveauet ennegativ association med kolesterolniveauet ignavere og ingen association med kolesterol iaber, mens PFOS har vist en negativ sammenhængmed kolesterol i både gnavere og aber(18).miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 11


FFFFFFFOFFFFFFFFFOHFFF F F F F FOHFFF FF FF FOSOA. B.Figur 1. Kemisk struktur af A: PFOA og B: PFOS.FormålFormålet med vores studie var at undersøgesammenhængen mellem PFOA/S niveauermålt i blodplasma og total kolesterolniveau ien lavt eksponeret midaldrende dansk befolkning.Materialer og metoderStudiegruppeMellem 1993 og 1997 blev 57.053 danskfødtepersoner (27.178 mænd og 29.875 kvinder) ialderen 50-65 år indskrevet i den danske Kost,Kræft og Helbred kohorte (KKH kohorten)(19). Oplysninger om livsstilsfaktorer, herunderkost-, alkohol- og rygevaner samt medicinskeog reproduktive forhold blev indhentetfor hver person. Blodprøver blev taget fra hverdeltager og nedfrosset til -150°C. I vores tidligerestudie (20) blev PFOA/S plasmaniveauermålt på 1.240 personer, diagnosticeretmed prostata-, blære-, bugspytkirtel- ellerleverkræft efter indskrivning samt på en tilfældigudvalgt sammenligningsgruppe på 772personer. Dette studie er baseret på denne sammenligningsgruppe,hvor vi efterfølgende ekskluderededem, som tog medicin for forhøjetkolesterol og dem, som manglede måleresultaterpå totalt kolesterol. Vi opnåede enstudiegruppe på 753 personer (663 mænd og90 kvinder).Måling af totalt kolesterol og PFOA/SI dette studie benyttede vi PFOA/S målingernefra vores tidligere studie (20) og vi benyttededet totale kolesterol-niveau, der blev målt påindskrivningsdagen.PFOA/S niveauerne i blodplasma blev bestemtved hjælp af en tidligere beskrevet HPLCmetode (21). Den nedre grænse for kvantificering(L) var 1,0 ng/mL for begge fluorstoffer. Ivores analyse blev alle PFOS prøver målt til atvære over L, mens to PFOA værdier lå under Log disse blev tildelt værdien 0,71 ng/mL ud fraformlen L/√2 til erstatning af ikke-påviseligeværdier (22). Som kvalitetskontrol blev 50blindede prøver udvalgt til parallel analyse afPFOA/S niveauerne for at sikre nøjagtighedenog pålideligheden af data. Vi opnåede lavevariationskoefficienter (5,9 % for PFOA og 1,8% for PFOS).Ikke-fastende totalt kolesterol-niveau (mmol/L)blev målt i blodprøverne med en Lipotrend® Cenhed ved hjælp af teststrimler (BoehringerMannheim). Lipotrend® C er et fotometer tilbestemmelse af total kolesterol i området 100-500 mg/dL (2,6-13,0 mmol/L). Blodprøvenblev påført teststrimlen ved hjælp af et plastikkapillærrør. Kolesterolbestemmelsen blevautomatisk påbegyndt ved korrekt isætning afteststrimlen i instrumentet. Det optiske systemmåler farveintensiteten af teststrimlen på toforskellige tidspunkter, og forskellen omdannestil kolesterol-niveau ved hjælp af Lipotrend® C software. Til dette studie blev SI-enhed(mmol/l) omregnet til mg/dL.12 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Tabel 1. Forskel i totalt kolesterol-niveau (mg/dL) per kvartilafstand (interquartile range, IQR) af PFOA/Splasma-niveauer baseret på 753 midaldrende danskere.Forskel i kolesterol-niveau (mg/dL) (95 % CI) perkvartilafstand i fluorstof-niveau ap værdiPFOA 4,4 (1,1-7,8) 0,01PFOS 4,6 (0,8-8,5) 0,02aJusteret for køn, alder, uddannelse og livsstils-variablene: BMI, rygestatus, dagligt indtag af alkohol, æg og animalsk fedtsamt fysisk aktivitet.Statistiske analyserSammenhængen mellem PFOA/S plasmaniveauerog total kolesterol-niveau blev analyseretved hjælp af lineære regressionsmodeller.Hovedanalyserne blev udført med PFOA/Sniveauerne som kontinuerte variable. Til visualiseringaf associationerne undersøgte vi kolesterol-niveaui forhold til otte PFOA/S eksponeringsniveauermed cirka 100 personer i hvergruppe. Vi benyttede de laveste PFOA/S eksponeringsniveauersom reference. Regressionsanalyserblev udført med justering for køn ogfuldt justerede regressionsanalyser blev udførtmed justering for køn, alder, antal års skolegang,BMI, rygestatus, dagligt indtag af alkohol,æg og animalsk fedt samt fysisk aktivitet.Flere af justeringsfaktorerne blev valgt på baggrundaf, hvad vi tidligere fandt var associeretmed PFOA/S niveauer i denne population (23).Risikofaktorer for højt kolesterol-niveau inkludererkost med højt indhold af mættet fedt samtlav fysisk aktivitet, derfor blev disse faktorerogså taget i betragtning i analyserne. Derudoverundersøgte vi om køn, BMI og diabetespåvirkede sammenhængen mellem PFOA/S ogkolesterol.ResultaterPFOA/S og kolesterol-målingerDe 753 deltagere havde et gennemsnitligt totaltkolesterol-niveau på 232 mg/dL. Kvinderhavde signifikant højere niveau af kolesterolend mænd med en forskel på 18,5 mg/dL (95% CI: 9,6-27,3). Fordelingerne af PFOA/Splasma-niveauer fremgår af figur 2. De gennemsnitligePFOA/S niveauer var henholdsvis7,1 ng/mL og 36,1 ng/mL. Mænd havde signifikanthøjere niveauer med en forskel på 1,5ng/ml (95 % CI: 0,9-2,2) for PFOA og enforskel på 6,1 ng/mL (95 % CI: 3,0-9,2) forPFOS.Sammenhæng mellem PFOA/S ogkolesterolVi fandt statistisk signifikante positive associationermellem begge fluorstoffer og totalkolesterol-niveau (tabel 1). Der var kun moderateforskelle i resultaterne for modellernejusteret for køn alene og de fuldt justeredemodeller (kun resultater fra de fuldt justeredemodeller er præsenteret).Figur 3 illustrerer forskelle i totalt kolesterolniveaui forhold til otte eksponeringsgrupper afPFOA og PFOS, hvor laveste eksponeringsniveauer referencegruppe. Niveauet af totaltkolesterol var højere med højere eksponeringsgrupperaf PFOA med grænse-signifikant p-værdi for trend. Lignende tendens vargældende for PFOS, dog synes associationen atudjævnes omkring de 40 ng PFOS/mL.Vi fandt, at associationen mellem PFOA ogkolesterol var stærkere for kvinder end formænd og at associationen mellem PFOS ogkolesterol var stærkere for diabetikere end forikke-diabetikere (resultater ikke taget med idenne artikel).miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 13


Figur 2. Fordeling af PFOA plasma-niveau (figur 2A) og fordeling af PFOS plasma-niveau (figur 2B) for denundersøgte studiegruppe.14 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Figur 3. Forskelle i totalt kolesterol-niveau i forhold til otte PFOA eksponeringsgrupper (Figur 3A) og ottePFOS eksponeringsgrupper (Figur 3B). Den laveste eksponeringsgruppe er anvendt som reference (hvid prik påx-aksen). Prikkerne er placeret ved medianen for de otte eksponeringsniveauer. Modellerne er justerede (køn,alder, antal års skolegang, BMI, rygestatus, indtag af alkohol, æg og animalsk fedt samt fysisk aktivitet).miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 15


DiskussionRisikofaktorer for højt kolesterol-niveau inkludereret højt indhold af animalsk fedt i kostensamt lav fysisk aktivitet, men derudover tydermere og mere på, at kemiske stoffer i miljøetogså kan spille ind. I denne undersøgelse fandtvi positive associationer mellem PFOA/S ogtotal kolesterol i en midaldrende dansk befolkning.Den mekanisme, hvormed fluorstoffer er relaterettil kolesterol i mennesket er endnu ikkeklarlagt, men den positive sammenhæng erikke, hvad man umiddelbart ville forvente udfra dyreforsøgsresultater. Fluorstoffer ersåkaldte ”peroxisom proliferatorer” i leveren,og denne proliferation har vist sig at ændrelipidmetabolismen med et fald, og ikke enstigning, i serumlipider (24). Peroxisom proliferationer langt mindre udtalt i mennesker(25), hvilket kan forklare hvorfor sammenhængenmellem fluorstoffer og kolesterol erforskellig for mennesker og dyr.Når fluorstoffer kommer ind i kroppen, ophobesdisse i blodet (bundet til serumproteiner),samt i nyren og leveren (24). Kolesterol produceresprimært i leveren, hvor fluorstoffer vilkunne inducere kolesterolproduktionen. Kolesteroludskilles fra leveren via galden til fordøjelseskanalenog en vis andel resorberes iblodbanen. Da vores undersøgelse er et tværsnitsstudie,kan vi ikke afgøre nogen tidsmæssigsammenhæng mellem PFOA/S og totalkolesterol. Den observerede positive sammenhængkunne dog også skyldes, at vores studiegruppehar været udsat for udefinerede eksponeringer,som korrelerer med både kolesterolniveauog med tilbageholdelse af PFOA/S iblodet. Vi fandt i dette studie, at diabetes (somvides at kunne stimulere kolesterol-syntesen)og køn modificerede sammenhængen mellemPFOA/S og kolesterol, hvilket tyder på forskellei følsomhed overfor disse stoffer.I vores undersøgelse kan non-differentiel misklassifikationikke udelukkes: Vores analyserer baseret på én enkelt måling af PFOA ogPFOS per deltager. Dette afspejler muligvisikke fuldstændig niveauerne på andre tidspunkter.Imidlertid er halveringstiderne forPFOA og PFOS estimeret til henholdsvis 4 årog 5 år (26), og derfor kan den ene målingbetragtes som en relativt stabil intern dosis ogPFOA/S plasmamålinger anses da også for atvære en pålidelig eksponerings-biomarkør (1).En anden eventuel begrænsning ved studietomfatter tværsnitsdesignet, hvorved vi ikkekan konkludere, om de observerede positiveresultater afspejler en årsagssammenhæng ellerej, samt at vi kun havde en enkelt måling aftotalt kolesterol tilgængelig per person. Ydermerehavde vi ikke oplysninger om serumniveaueraf LDL-kolesterol, som er den formder er relevant i forhold til at vurdere individuellerisici for kardiovaskulære sygdomme.Men eftersom der er en høj korrelation mellemtotalt kolesterol og LDL-kolesterol, og daLDL-kolesterol udgør ca. 70 % af totalkolesterol, kan det totale kolesterolniveauanvendes som en fin indikator for LDL-kolesterolog dermed risiko for hjerte-kar-sygdomme.Vores studie er et af de første til at påvise enpositiv, signifikant sammenhæng mellemPFOA/S plasmaniveauer og total kolesterolniveaui en lavt eksponeret befolkning. Voresresultater understøttes af tidligere undersøgelser,der hovedsagelig har fokuseret på højeksponeredebefolkningsgrupper (8-17,27).Det er det dog stadig ikke klarlagt, om disserelativt små forskelle i total kolesterol alenehar betydning set fra et sundhedsmæssigt perspektiv.KonklusionDette studie viser moderat positive, signifikanteassociationer mellem PFOA/S og totalkolesterol i en midaldrende, dansk befolkning.Yderligere informationKirsten Thorup Eriksenkirsthor@cancer.dk16 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Referencer1. Butenhoff JL, Olsen GW, Pfahles-Hutchens A.The applicability of biomonitoring data forperfluorooctanesulfonate to the environmentalpublic health continuum. Environ HealthPerspect 2006;114:1776-82.2. U.S. Environmental Protection Agency. PerfluorooctanoicAcid (PFOA) - Basic Information.http://www.epa.gov/oppt/pfoa/pubs/pfoainfo.htmlSenest tilgået 1. august, 2013.3. Calafat AM, Kuklenyik Z, Caudill SP, ReidyJA, Needham LL. Perfluorochemicals inpooled serum samples from United Statesresidents in 2001 and 2002. Environ SciTechnol 2006;40:2128-34.4. Calafat AM, Needham LL, Kuklenyik Z, ReidyJA, Tully JS, et al. Perfluorinated chemicals inselected residents of the American continent.Chemosphere 2006;63:490-6.5. Kannan K, Corsolini S, Falandysz J, FillmannG, Kumar KS, et al. Perfluorooctanesulfonateand related fluorochemicals in human bloodfrom several countries. Environ Sci Technol2004;38:4489-95.6. Midasch O, Schettgen T, Angerer J. Pilot studyon the perfluorooctanesulfonate and perfluorooctanoateexposure of the German generalpopulation. Int J Hyg Environ Health 2006;209:489-96.7. Steenland K, Fletcher T, Savitz DA.Epidemiologic evidence on the health effects ofperfluorooctanoic acid (PFOA). EnvironHealth Perspect 2010;118:1100-08.8. Costa G, Sartori S, Consonni D. Thirty years ofmedical surveillance in perfluooctanoic acidproduction workers. J Occup Environ Med2009;51:364-72.9. Olsen GW, Burris JM, Burlew MM, MandelJH. Plasma cholecystokinin and hepaticenzymes, cholesterol and lipoproteins inammonium perfluorooctanoate productionworkers. Drug Chem Toxicol 2000;23:603-20.10. Olsen GW, Burris JM, Burlew MM, MandelJH. Epidemiologic assessment of worker serumperfluorooctanesulfonate (PFOS) and perfluorooctanoate(PFOA) concentrations andmedical surveillance examinations. J OccupEnviron Med 2003;45:260-70.11. Olsen GW, Zobel LR. Assessment of lipid,hepatic, and thyroid parameters with serumperfluorooctanoate (PFOA) concentrations influorochemical production workers. Int ArchOccup Environ Health 2007;81:231-46.12. Sakr CJ, Leonard RC, Kreckmann KH, SladeMD, Cullen MR. Longitudinal study of serumlipids and liver enzymes in workers with occupationalexposure to ammonium perfluorooctanoate.J Occup Environ Med 2007;49:872-9.13. Sakr CJ, Kreckmann KH, Green JW, GilliesPJ, Reynolds JL, et al. Cross-sectional study oflipids and liver enzymes related to a serumbiomarker of exposure (ammonium perfluorooctanoateor APFO) as part of a generalhealth survey in a cohort of occupationallyexposed workers. J Occup Environ Med 2007;49:1086-96.14. Frisbee SJ, Shankar A, Knox SS, Steenland K,Savitz DA, et al. Perfluorooctanoic acid,perfluorooctanesulfonate, and serum lipids inchildren and adolescents: results from the C8Health Project. Arch Pediatr Adolesc Med2010;164:860-9.15. Steenland K, Tinker S, Frisbee S, Ducatman A,Vaccarino V. Association of perfluorooctanoicacid and perfluorooctane sulfonate with serumlipids among adults living near a chemicalplant. Am J Epidemiol 2009;170:1268-78.16. Emmett EA, Zhang H, Shofer FS, Freeman D,Rodway NV, et al. Community exposure toperfluorooctanoate: relationships betweenserum levels and certain health parameters. JOccup Environ Med 2006;48: 771-9.17. Nelson JW, Hatch EE, Webster TF. Exposureto polyfluoroalkyl chemicals and cholesterol,body weight, and insulin resistance in thegeneral U.S. population. Environ HealthPerspect 2010;118:197-202.miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 17


18. Lau C, Anitole K, Hodes C, Lai D, Pfahles-Hutchens A, et al. Perfluoroalkyl acids: areview of monitoring and toxicologicalfindings. Toxicol Sci 2007;99:366-94.19. Tjonneland A, Olsen A, Boll K, Stripp C,Christensen J, et al. Study design, exposurevariables, and socioeconomic determinants ofparticipation in Diet, Cancer and Health: apopulation-based prospective cohort study of57,053 men and women in Denmark. Scand JPublic Health 2007;35:432-41.20. Eriksen KT, Sorensen M, McLaughlin JK,Lipworth L, Tjonneland A, et al. Perfluorooctanoateand perfluorooctanesulfonateplasma levels and risk of cancer in the generalDanish population. J Natl Cancer Inst 2009;101:605-09.26. Olsen GW, Burris JM, Ehresman DJ, FroehlichJW, Seacat AM, et al. Half-life of serumelimination of perfluorooctanesulfonate, perfluorohexanesulfonate,and perfluorooctanoatein retired fluorochemical production workers.Environ Health Perspect 2007;115:1298-1305.27. Chateau-Degat ML, Pereg D, Dallaire R,Ayotte P, Dery S, et al. Effects ofperfluorooctanesulfonate exposure on plasmalipid levels in the Inuit population of Nunavik(Northern Quebec). Environ Res 2010;110:710-7.21. Ehresman DJ, Froehlich JW, Olsen GW,Chang SC, Butenhoff JL. Comparison ofhuman whole blood, plasma, and serummatrices for the determination of perfluorooctanesulfonate(PFOS), perfluorooctanoate(PFOA), and other fluorochemicals. EnvironRes 2007;103:176-84.22. Hornung RW, Reed LD. Estimation of averageconcentration in the presence of nondetectablevalues. Appl Occup Environ Hyg 1990;5:46-51.23. Eriksen KT, Sorensen M, McLaughlin JK,Tjonneland A, Overvad K, et al. Determinantsof plasma PFOA and PFOS levels among 652Danish men. Environ Sci Technol 2011;45:8137-43.24. Kennedy GL Jr, Butenhoff JL, Olsen GW,O’Connor JC, Seacat AM, et al. The toxicologyof perfluorooctanoate. Crit Rev Toxicol 2004;34:351-84.25. Palmer CN, Hsu MH, Griffin KJ, Raucy JL,Johnson EF. Peroxisome proliferator activatedreceptor-alpha expression in human liver. MolPharmacol 1998;53:14–22.18 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningentil allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskningAf P.V. Ørby 1 , R.G. Peel 3 , C.A. Skjøth 2 , J. Sommer 4 , J. Oteros 5 , J.H. Bønløkke 1 , V. Schlünssen 1 , O.Hertel 3SammenfatningPollenallergi rammer op mod en femtedel afDanmarks befolkning og forringer deres hverdagog livskvalitet. Et af de vigtigste værktøjer,en pollenallergiker har, er informationom, hvornår der er pollen i luften. Denne informationanvender allergikere til at planlæggeindtag af medicin og tilrettelæggelse af hverdagen.Således kan de begrænse deres symptomerså meget som muligt. En primær kilde tilinformation er pollenmålinger fra Viborg ogKøbenhavn. Ny forskning fra AarhusUniversitet (AU) og Astma Allergi Danmarkafdækker, at der er væsentlige lokale forskelle imængden af græspollen. Denne variationgælder især for dage med høje pollental.Resultaterne indikerer, at særligt på dage medhøje pollental for græs er nærheden til lokalekilder meget vigtig. På samme tid er de lokalekoncentrationer ikke nødvendigvis korreleretmed pollenmålinger fra de nationale målestationeri Viborg og København.1Information om døgnvariationen i pollen ervigtig for pollenallergikerne. De nye studierindikerer store forskelle fra dag til dag, iforhold til hvornår de højeste koncentrationerforekommer, og at dette billede ændrer sigover pollensæsonen. Viden om døgnvariation,og hvad der styrer den, er endnu langt frafyldestgørende i forhold til at kunne formidledenne information til pollenallergikere. Vores1 Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.2 Institut for Videnskab og Miljø, WorcesterUniversitet.3 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.4 Astma Allergi Danmark.5 Institut for Botanik, Økologi og Plantefysiology,Cordoba Universitet.Figur 1. Græspollen ses her tydeligt omkring enDactylis glomerata (alm. hundegræs) i fuld blomst.Græspollensæsonen strækker sig typisk fra uge 21-35 i Vestdanmark og uge 20-34 i Østdanmark (1).studier peger i retning af, at de højeste koncentrationeraf græspollen hyppigst forekommertidligt på aftenen, men at de kan forekommepå alle tider af døgnet.BaggrundGræsallergi er den mest udbredte pollenallergii Europa, hvor helt op til 26 % af befolkningener sensibiliseret for græs (Schweitz) (2). IDanmark lider op mod en million danskere afpollenallergi og Statens Institut forFolkesundhed regner med, at der i år 2020 vilvære 800.000 flere danskere med allergi (3,4).Ny forskning af overlæge og forsker AllanLinneberg viser, at hver tredje luftvejsallergikerikke aner, at han eller hun lider af høfeber,og at fire ud af ti allergikere ikke bliverbehandlet for deres allergi (5).Pollen er ikke klassificeret som luftforurening,men en del af disse biologiske partikler udgørikke desto mindre en kilde til udbredte helbredseffekter.I Danmark drejer det sig især ommiljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 19


StøvknapperFigur 2. Daclylis glomerata i blomst, samt nærbilledeaf blomsten med de tre støvdragere, derindeholder flere tusind pollenkorn hver. Der findes218 forskellige græsarter i Danmark (6).pollen fra træerne hassel, el, elm og birk samtpollen fra græs og grå-bynke.En række internationale studier har vist, atudsættelse for pollen kan medføre udvikling afhøfeber. Samtidig er der meget, der tyder på, athøfeber er direkte koblet til astma - en sygdommed forskellige udslag (7,8). Personer, som ersensibiliseret overfor pollen, har således storrisiko for at udvikle høfeber og/eller astma (9).Pollenmåling i DanmarkI Danmark måles pollenkoncentrationen iluften i København og i Viborg (10). AstmaAllergi Danmark udsender Dagens Pollentalsamt Dagens Pollenvarsling. Sidstnævnte er enforudsigelse af det kommende døgns pollenmængdepå de to lokaliteter og angives i treniveauer. For græs er niveauerne; høj >50pollen/m 3 , middel 10-50pollen/m 3 og lav < 10pollen/m 3 (www.astma-allergi.dk).Græspollensæsonen i Danmark varer i gennemsnitfra d. 27. maj til d. 28. august (hhv.2,5 % og 97,5 % fraktil) (11). Sæsonen starterog slutter typisk en uge tidligere i den østligedel af landet end i den vestlige (1).Der foreligger endnu ikke videnskabeligtdokumenterede modeller, der operationelt ogmed god præcision kan forudsige eksponeringfor græspollen, og som også inkluderer variationenover døgnet i pollenmængderne.Hvorfor er variationen over døgnetinteressant?Andelen af allergikere, der oplever symptomer,samt graden af disse symptomer, er stærkt korreleretmed mængden af pollen i luften (12,13).For at mindske generne af pollen behandlesallergi derfor ofte ved at dosere mængden afmedicin efter det forventede pollenniveau ogallergikerens symptomer. Dertil kommer forskelligepraktiske råd til at minimere kontaktmed pollen i hverdagen, f.eks. at allergikerelufter godt ud i boligen, dog ikke timerne midtpå dagen, hvor der almindeligvis er flest polleni luften. Det tilrådes desuden at motionereenten tidligt eller sent på dagen, hvor der forventesfærrest pollen i luften. For at give allergikerneden bedst mulige rådgivning i hverdagen,er viden om, hvornår på døgnet dehøjeste koncentrationer forekommer derforessentiel.Langt de fleste studier af døgnvariationen igræspollenniveauer angiver en gennemsnitligkurve for hele sæsonen eller f.eks. blot for højsæsonen(17-24).Lidt om pollenallergi……..• Pollenallergi blev først beskrevet af lægenJohn Bostock i 1819, som en påvirkning aføjne, næse og lunger i sommerperioden (9).• Pollen spredes enten med vinden eller afinsekter. De pollen, der spredes med vindener ofte mindre og lettere, og disse planterproducerer større mængder pollen. De flesteallergifremkaldende pollen er vindspredteog af de 12 vigtigste europæiske arter er ca.6 naturligt til stede i Danmark i tilstrækkeligtstore mængder (14)• Mellem 20 og 30 % af de mennesker, derhar høfeber, har eller udvikler senere astma(15).• Pollenallergi koster 7.500 kr. om året perallergiplaget dansker i gennemsnit. Undersøgelsenmedregner udgift til medicin,lægebesøg, vagtlæge, hospitalsindlæg. ogsygedage fra arbejde (16).20 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Pollenmåling i tagniveauPollenmåleprogrammerne i Europa, herunderDanmark, er designet til at give et overordnetbillede af pollenkoncentrationerne og pollensæsonensudvikling. Målinger i indåndingshøjdevil kun give en estimering af det heltlokale niveau. Derfor er anbefalingen, at målestationerneskal placeres i tagniveau, altså ca.10-20 meters højde. Det antages, at målestationenderved giver et passende billede af pollentrykketi 20 meters højde samt sæsonensudvikling i en radius af ca. 30 km (32). Selvomder kan være store forskelle på tag og gadeniveau,er koncentrationerne i mange tilfældevelkorrelerede (33).Figur 3. Græspollen (venstre) er ca. 20-40 µm (25).Ved at tilsætte et farvestof bliver pollenkornenepink, og ses derfor lettere i et mikroskop. Højre –Hirst pollenfælde. Denne type fælde er anvendtsiden 1950´erne.Kun få studier har fokuseret på forskelle idøgnvariationen (26,18) på trods af, at der kanvære meget store forskelle fra dag til dag.Variationen i pollenkoncentration er påvirketaf en række faktorer, som har indflydelse påhvornår græsserne frigiver pollen til luften,eller på den efterfølgende spredning og transporti atmosfæren.Meteorologiske variable (f.eks. regn, temperaturog vind) og mikroklimatiske forhold kanpåvirke både udvikling, emission og transportaf pollen.Dertil kommer, at de mange arter af græsblomstrer på forskellige tidspunkter i løbet afsæsonen og døgnet (27-31). Den lokale sammensætningaf blomstrende græsser kan derforogså have betydning for pollenmængden, bådehen over døgnet og fra dag til dag oversæsonen.Med to pollenmålestationer i Danmark er tæthedenaf målestationer meget lig den manfinder i resten af Europa (14). Resultater forbirkepollen viser dog, at to målestationer ikkeer nok til at give et repræsentativt billede afden mængde birkepollen, der findes i luften iresten af landet (34). Græspollen er større endbirk og frigives i lavere højde. Det betyder, atmængden af pollen kan være væsentligt højerei hovedhøjde, end det der måles på toppen afen høj bygning, såfremt der er lokale kilder(figur 4). I de fleste områder er der mangekilder til græspollen, og når en emissionskildeer lokal, vil koncentrationsniveauet i høj gradvære domineret af den enkelte kilde.Derfor vil der være risiko for store lokalevariationer i græspollenkoncentrationen - især ihovedhøjde (35).Forskningssamarbejdet mellem AarhusUniversitet og Astma Allergi Danmark tagerudgangspunkt i netop disse usikkerheder. Erder store lokale forskelle i græspollenmængderne,og er der forskelle i døgnvariationenover sæsonen? Et ”ja” til disse spørgsmål, vilføre til nye udfordringer i vejledningen tilallergikerne.I det følgende beskrives disse undersøgelser,og deres resultater.Lokale kilder bidrager mest på dage medhøje koncentrationerForskerne ved AU ønskede at undersøge, omlokale kilder medfører en betydelig og oversetlokal variation i græspollenkoncentrationen.Hvis der er stor variation, kan det give usikkerhedi prognoserne baseret på kun to stationer itaghøjde i Danmark. Et projekt blev derforigangsat for at fremskaffe mere detaljerededata om græspollenkilder og lokale variationeri pollenforekomsten. For at undersøge demiljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 21


Udslip af 1 mio pollen fra typiske pollenkilder i det danske landskabved at antage gaussisk spredning under almindelige vejrforholdPollenkoncentration ved overfladen (i centret forpollenskyen) [pollen/m 3 ]1000010001001010.10.010.0010.0001Udslip fra 1 m højde (urter, græsser) Udslip fra 20 m højde (træer)0 100 200 300 400 500Afstand fra kilden[m]Figur 4. Koncentrationsprofiler af pollen tæt på jordoverfladen, hvis man frigiver 1 million pollen fra træer i ca.20´s højde (rød)eller fra græsser/urter i ca. 1m´s højde (sort). Nær ved kilden er der store forskelle i andel afpollen, der når overfladen.lokale variationer i pollenmængderne, blev deropsat tre pollen målestationer i Aarhus by iperioden 2009-2011 med ca. 8 km´s indbyrdesafstand. Målestationerne bestod af en Burkardpollenfælde (36) placeret i tagniveau påRundhøjskolen, på Teknik og Miljø i Aarhuscentrum, og på taget af TV2 Østjylland. Denoperationelle pollenfælde i Viborg er ca. 60 kmvæk fra Aarhus.For at undersøge lokale variationer i pollenkilderneblev området omkring Aarhus byundersøgt. De potentielle græspollenkilderblev kortlagt ved hjælp af satellitbilleder,information om afgrøder på markarealernesamt information fra Aarhus kommune omklipningsfrekvensen af græsarealerne i byen(udsnit af kildekort i figur 5) (35).Både i og omkring Aarhus findes mangepotentielle græspollenkilder i form af f.eks.uklippede græsrabatter (ses som lange grønnearealer i figur 5) og parkarealer samt braklagteog permanente græsningsmarker udenfor byen.Kildekortet blev sammenholdt med pollenkoncentrationernemålt på de tre lokaliteter iAarhus. Det viste en sammenhæng mellem dehøjeste pollenkoncentrationer og de højestefrekvenser af lokale potentielle græspollenkilder.En analyse af vindretninger viste desuden,at på dage med høje græspollenkoncentrationervar det hyppigst, at vinden kom fraretninger med mange kilder (figur 5). Det erdog ikke kun lokale kilder, der er afgørende forpollenmængderne, da der også forekommerhøje koncentrationer på dage med vinde fraretninger uden umiddelbare lokale kilder. Detkan skyldes langtransport (over 200 km, sedefinition i (35)) fra fjerne kildeområder, menen serie studier har vist, at den slags transporttypisk kun sker få gange hvert år, så fokus børvære på nærområdet (32).22 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


60Frekvensfordeling af vindretninger, dage medhøje pollenkoncentrationer (%)50403020100350-45 45-90 90-135 135-180 180-225 225-270 270-315 315-360Vindretning (grader)Frekvensfordeling af vindretninger, dage medhøje pollenkoncentrationer (%)3025201510500-45 45-90 90-135 135-180 180-225 225-270 270-315 315-360Vindretning (graderFigur 5. Kortudsnit af områderne omkring to af de tre pollenmålestationer i Aarhus, samt frekvensfordelinger afvindretningerne på dage, hvor der er målt høje pollenkoncentrationer. Grøn: Området omkring TV2 Øst (øverst –grøn cirkel) har mange potentielle pollenkilder (rød markering) mod nordvest, hvilket også ses ved at vindenkommer fra denne retning over halvdelen af dagene med høje pollenkoncentrationer. Blå: Der er ikke noglestørre potentielle pollenkilder i området omkring Rundhøjskolen. Her ses en væsentlig anderledes fordeling afvindretningerne på dage med mange pollen.Korrelationen mellem pollendøgntallet 1 målt ide tre fælder i Aarhus og fælden i Viborg varhøj for hele sæsonen (R2 = 0,6-0,8) og fordage med koncentrationer under 50 (0,7-0,9),men for dage med høje pollental over 50 varder ingen korrelation mellem de to byer (-0,35-0,15).Årsagen kan være, at netop de lokale kilderbidrager mest på dage på høje pollenkoncentrationer.Resultatet indikerer, at for en overordnetvurdering af sæsonen giver målingerne iViborg en god estimering af niveauet i Aarhus,men for dage med høje koncentrationer er de1 Gennemsnitligt indhold af pollen i 1m 3 luft over etdøgn fra 00-24.lokale kilder meget vigtige for pollenkoncentrationerne.Variation i tidspunkt på dagen for dehøjeste pollenkoncentrationerVariation i døgnprofilet for græspollen analyseresved brug af 2-times pollendata fra de treovenstående beskrevne pollenfælder i Aarhus.Kun dage med døgntal over 20 er inkluderet ianalysen, da lave pollenregistreringer vil givestore usikkerheder på data.Døgnvariationen er angivet ud fra pollentællingerfor hver 2. time, men pga. målemetodeog instrument, er det usikkert præcist hvornården højeste koncentration forekommer indenmiljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 23


Figur 6. Frekvens fordeling af tidspunktet for maksimal pollenkoncentration i starten (a), i midten (b) og islutningen (c) af pollensæsonen.for et interval af tre timer. Dette er standardeninden for pollenmåling. Derfor vil en maksimalkoncentration, registreret til f.eks. kl. 19,dække over at den højeste koncentration erforekommet mellem kl. 17:30 og kl. 20:30.Dage med regn er desuden ekskluderet pga.udvaskningseffekten (37), der dermed villepåvirke døgnvariationen. Det resulterer i etdatasæt på 154 døgn fra de tre pollenfælder iAarhus, indsamlet over 69 dage.Døgnprofilerne for de enkelte dage er evalueret,og tidspunktet for den maksimale pollenkoncentrationidentificeres som den højesteværdi over 50 pollen m -3 , således at nul, et ellerto maksima i løbet at et døgn kan forekomme.Døgnprofilerne blev efterfølgende standardiseretfor udelukkende at se på døgnmønsteret ogikke mængden af pollen den enkelte dag.Døgnprofilerne for Aarhus viste, at den maksimalekoncentration (over 50 pollen m -3 ) kanforekomme på alle tider af døgnet. Der var dogen tendens til at én profiltype dominerede istarten, en anden i midten og en tredje i slutningenaf sæsonen.Der er fundet statistisk signifikant forskel idøgnvariationen af frekvensen af maksimalkoncentrationenfor de tre perioder. Figur 6viser fordelingen, hvor det ses, at tidspunktetfor de højeste koncentrationer ser ud til at forekommeomkring kl. 11 og kl. 17 i starten afsæsonen, omkring kl. 19 i højsæsonen ogomkring kl. 13 i slutningen af sæsonen.Årsagen kan være, at forskellige græsserbidrager til den overordnede døgnprofil i løbetaf sæsonen og dermed giver variationer i døgnprofilernehen over græspollensæsonen.Vi fandt ikke umiddelbart noget tydeligt mønstermellem pollenniveauer og meteorologiskeparametre. Formentlig er relationen mellemforskellige døgnmønstre i pollenmængde ogmeteorologiske parametre meget kompleks.Det er derfor nødvendigt med yderligere forskningfor at klarlægge disse sammenhænge.Variationen i tidspunktet for den højestepollenkoncentration kan sammenholdes med,hvornår flest mennesker opholder sig udendørs(38). Det giver en indikator for hvilke tidspunkterpå døgnet flest mennesker vil væreudsat for de, på dette tidspunkt af sæsonen,højeste koncentrationer (figur 7).Analysen viser, at flest borgere opholder sigudendørs midt på dagen, hvilket falder sammenmed tidspunktet for dagens højeste pollenkoncentrationeri slutningen af pollensæsonen.Der er derfor her en forholdsvis høj standardiseretbefolkningseksponering. Selvom andelenaf befolkningen, der opholder sig udendørs,ikke er på sit højeste tidligt på aftenen (gråkurve i figur 7), hvor den højeste koncentrationaf græspollen forekommer i højsæsonen, så erdette alligevel et tidsrum, hvor mange vil opholdesig kortvarigt udenfor. Dage med sol ogvarme giver gunstige forhold for mange polleni luften. På disse dage er der også stor sandsynlighedfor, at mange danskere vil opholde24 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Figur 7. Døgnvariation i standardiseret befolkningseksponering (stiplede linjer) og standardiseret pollenkoncentrationer(optrukne linjer) for tre perioder af sæsonen; P1, P2 og P3. Andelen af befolkningen, der kanformodes at være udendørs, er udledt af Klepeis et al. (2001) (markeret med grå).sig udendørs efter arbejde. Derfor er det relevantviden for allergikerne, at der her ses dehyppigst forekommende maksimale pollenmængder.Tre typiske døgnvariationer i KøbenhavnEn anden metode til at afdække om der findestypiske variationer i døgnprofilet af græspollen,er at anvende cluster-analyse, hvordage med lignende profiler grupperes. Metodenblev anvendt på 259 døgnprofiler af 2timers tællingerne fra kl. 01-23. Pollendata erfra pollenfælden i København fra 2001-2010for dage uden regn og med pollental over 20.Data er standardiseret for at analysere mønstereti døgnvariationen og ikke pollenmængden.Cluster analyse er velegnet til at afdække forskelligenaturlige grupperinger af døgnprofiler,og vi identificerede tre forskellige grupper.Meget atypiske døgnprofiler er frasorteret(afstand til cluster centrum >2) da målet var atafdække typiske døgnmønstre. Dette reducerededata fra 259 til 190 døgnprofiler.Kruskal-Wallis statistiske test blev anvendt påpollendata for både 2-time og døgnværdier forat afdække, om de fundne variationer af døgnmønstretvar korreleret med meteorologiskefaktorer som temperatur, luftfugtighed og vindhastighed.Det hyppigste mønster er cluster 1 (rød kurve ifigur 8), hvor pollenmængden topper kl. 19(109 døgn/57 %). Næst hyppigst er cluster 3(sort) med døgn, hvor de højeste koncentrationerforekommer omkring kl. 11, og med enmindre stigning kl. 17 (57 døgn/30 %). I densidste gruppe, cluster 2 (blå) forekommer dehøjeste koncentrationer omkring kl. 02 omnatten (24 døgn/13 %), med en mindre stigningkl. 17. Ingen af de tre grupper havde statistiskesignifikante forskelle mellem en række meteorologiskeparametre.De fundne mønstre kan forekomme på forskelligedage af sæsonen. En umiddelbar sammenhængmed tidspunkt på sæsonen er dog endnuikke fuldstændigt afdækket, da græsserne ikkeblomstrer på samme dato hvert år.Yderligere analyser er undervejs for at afdækkedette.miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 25


Figur 8. Standardiserede døgnprofiler for tre grupper af græspollendata fra pollenfælden i København, grupperetved cluster analyse (x-akse: Tid på dagen). Rød=cluster 1, blå = cluster 2 og sort = cluster 3. Cluster 1 udgør denstørste gruppe af profiler, og er dermed det hyppigst forekommende døgnprofil.Resultater kan bruges i fremtidenspollenvarslingResultaterne viser, at der ikke findes én døgnvariationi græspollenniveauet, men derimod atder er store forskelle i, hvornår på døgnet dehøjeste koncentrationer forekommer. Forskelleder er relateret til tidspunkt på sæsonen, og tilmeteorologiske forhold, som endnu ikke erfuldt afdækket.På trods af stor variation i døgnmønsteret, erder sammenfald mellem den hyppigst forekommendedøgnvariation for pollentællingerfra København og højsæsonmønsteret iAarhus, hvor de højeste koncentrationer forekommertidligt på aftenen (røde kurver i figur7 og figur 8).Selvom der er ligheder mellem døgnvariationeni Aarhus og København, er det også forventet,at vi vil finde forskelle i pollenmængderog døgnvariationer. Studiet af fordelingenaf pollenkilder i Aarhus afdækker netophvor vigtig de lokale forhold er for variationeni pollenmængder. Især på dage, hvor der måleshøje koncentrationer. Det er ny viden, som påsigt kan anvendes til bedre pollenvarsling.De store lokale variationer i pollenmængderneog variationen i hvornår på døgnet pollenkoncentrationtopper repræsenterer to store udfordringerfor rådgivning til allergikere, og forfremtidens pollen varslingssystemer.Yderligere analyser er stadig påkrævet for atøge vores forståelse af de mange faktorer, derhar indflydelse på mængderne af græspollen iluften. Den viden er essentiel i udviklingen afen personlig pollenvarsling.Den nuværende viden om pollen og allergiindikerer, at fremtidens pollenvarslingssystembør baseres på allergikerens aktuelle placering,nærhed til pollenkilder, meteorologiskeforhold, både lokale og regionale, og samspilletmed luftforurening, samt på allergikerensegne tærskler for udvikling af symptomer.Viden om lokale variationer og døgnvariationeni pollenmængden er blot enkeltebrikker i det store puslespil, der i fremtiden vilforbedre polleninformationen og dermedlivskvaliteten for mange allergikere.AnerkendelserPollendata anvendt i disse studier er indsamletaf Institut for Folkesundhed, Aarhus26 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Universitet og Astma Allergi Danmark.Målinger i 2009-10 er finansieret af AarhusUniversitets Forskningsfond, og i 2011 afForskningsfonden, Astma Allergi Forbundet.Indkøb af pollenfælder er finansieret af TuborgFonden.Tak til Professor Torben Sigsgaard for hansstore arbejde i forbindelse med at fremme deomtalte pollenforskningsprojekter og arbejdetmed at opsætte målestationer i Aarhus by.Tak til Aarhus kommune i forbindelse medfremskaffelse af satellitdata og data til analysenaf klipningsfrekvenser for græsarealernei Aarhus by.Tak til Michael Salomonsen og TV2 Øst,Aarhus kommune og til Rundhøjskolen fortilladelse til opsætning samt assistance medpollenfælderne.Yderligere information:Pia Ørbypiv@dmu.dkReferencer1. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet (2010).Komplet pollenkalender Danmark øst +Komplet pollenkalender Danmark vest.2. Bousquet PJ, Chinn S, Janson C, Kogevinas M,Burney P, Jarvis D. Geographical variation inthe prevalence of positive skin tests toenvironmental aeroallergens in the EuropeanCommunity Respiratory Health Survey I.Allergy 2007;62(3):301-9.3. Linneberg A, Jørgensen T, Nielsen NH,Madsen F, Frølund L, Dirksen A. Theprevalence of skintest positive allergic rhinitisin Danish adults: two cross sectional surveys 8years apart. The Copenhagen Allergy Study.Allergy 2000;55(8):767-72.4. Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U,Eriksen L, Christensen AI, Grønbæk M.Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingensiden 1987. Syddansk Universitet.Statens Institut for Folkesundhed, 2007.5. Grønhøj Larsen C, Gyldenløe M, Linneberg A.Allergic rhinitis is often undiagnosed anduntreated: results from a general populationstudy of Danish adults. Clin Resp J, 2013.6. Schou JC, Wind P, Lægaard S. Danmarksgræsser.7. Grossman J. (1997). One airway, one disease.CHEST Journal 1997;111(2_Supplement):11S-16S.8. Bachert C, Vignola AM, Gevaert P, LeynaertB, Van Cauwenberge P, Bousquet J. Allergicrhinitis, rhinosinusitis, and asthma: one airwaydisease. Immunol Allergy Clin North Am2004;24(1):19-43.9. Cecchi L. Introduction. In: Allergenic pollen: areview of the production, release, distributionand health impacts. Springer 2013;1-7.10. Sommer J, Rasmussen A. Pollen & sporemålingeri Danmark, sæsonen 2011.11. Sommer J, Rasmussen A. Pollen & sporemålingeri Danmark, sæsonen 2012.12. Hajat S, Haines A, Atkinson RW, Bremner SA,Anderson HR, Emberlin J. Association betweenair pollution and daily consultations withgeneral practitioners for allergic rhinitis inLondon, United Kingdom. Am J Epidemiol2001;153(7):704-14.13. de Weger L, Beerthuizen T, Gast-Strookman J,van der Plas D, Terreehorst I, Hiemstra P, SontJ. Difference in symptom severity betweenearly and late grass pollen season in patientswith seasonal allergic rhinitis. Clin TranslAllergy 2011;1(1):1-11.14. Skjøth CA, Jäger S, Šikoparija B, EAN-Network. Pollen sources. In: Allergenic pollen:a review of the production, release, distributionand health impacts. Springer 2013a:9-28.15. Wang ET, Durham S, Fokkens W, Lau S,Leynaert B, Wickman M, Salapatas M,Burney10 P. Does rhinitis lead to asthma?Rhinology 2007;45:112-21.16. Petersen KD. Undersøgelse af sammenhængmellem behov, efterspørgsel og socio-økonomiskefaktorer. Syddansk Universitet. DetSundhedsvidenskabelige Fakultet, 2009.miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 27


17. Emberlin J, Norris-Hill J. Spatial variation ofpollen deposition in North London. Grana1991;30(1):190-5.18. Mullins J, White J, Davies BH. Circadianperiodicity of grass pollen. Ann Allergy1986;57(5):371.19. Galan C, Cuevas J, Infante F, Dominguez E.Seasonal and diurnal variation of pollen fromGramineae in the atmosphere of CordobaSpain. Allergologia et Immunopathologia1989;17(5):245.20. Galan C, Tormo R, Cuevas J, Infante F,Dominguez E. Theoretical daily variationpatterns of airborne pollen in the southwest ofSpain. Grana 1991;30(1):201-9.21. Trigo M d M, Recio M, Toro FJ, Cabezudo B.Intradiurnal fluctuations in airborne pollen inMalaga (S. Spain): A quantitative method.Grana 1997;36(1):39-43.22. Rantio-Lehtimäki A, Helander M, Pessi AM.Circadian periodicity of airborne pollen andspores; significance of sampling height.Aerobiologia 1991;7(2):129-35.23. Kosisky SE, Marks MS, Nelson MR.Fluctuations in Airborne Grass Pollen LevelsAs Determined in Three-Hour Intervals Duringa 24-Hour Period (2007-2009). AB16, 2010.24. Gassmann MI, Pérez CF, Gardiol JM. Sea-landbreeze in a coastal city and its effect on pollentransport. Int J Biometeorol 2002;46(3):118-25.25. Brown H, Irving KR. The size and weight ofcommon allergenic pollens. Morrow BlackwellPublishing Ltd 1973; vol 28 - issue 2:132-7.26. Norris-Hill J. The diurnal variation of Poaceaepollen concentrations in a rural area. Grana1999;38(5):301-5.27. Jones, M. D. (1952). "Time of day of pollenshedding of some hay fever plants." J Allergy,23(3), 247-258.28. EMECZ TI. The effect of meteorologicalconditions on anthesis in agricultural grasses.Annals of Botany 1962;26(2):159-72.29. Ogden EC, Hayes JV. Diurnal patterns ofpollen emission in Ambrosia, Phleum, Zea, andRicinus. Am J Botany 1969:16-21.30. Beddows AR. Seed-setting and flowering invarious grasses. Rep. No. Series H No. 12,Welsh Plant Breeding Station Bulletin, 1931.31. Smart IJ, Knox RB. Aerobiology of GrassPollen in the City Atmosphere of Melbourne:Quantitative Analysis of Seasonal and DiurnalChanges. Aust J Bot 1979;27(3):317-31.32. Skjøth CA, Sommer J, Frederiksen L,Gosewinkel Karlson U. Crop harvest inDenmark and Central Europe contributes tothe local load of airborne Alternaria sporeconcentrations in Copenhagen. Atmos ChemPhys 2012;12(22):11107-23.33. Alcázar P, Galán C, Cariñanos P, Domíguez-Vilches E. Effects of sampling height andclimatic conditions in aerobiological studies. JInvestig Allergol Clin Immunol 1999;9(4):253-61.34. Skjoth CA, Sommer J, Brandt J, Hvidberg M,Geels C, Hansen KM, Hertel O, Frohn LM,Christensen JH. Copenhagen - a significantsource of birch (Betula) pollen? Int JBiometeorol 2008;52(6):453-62.35. Skjøth CA, Ørby PV, Becker T, Geels C,Schlünssen V, Sigsgaard T, Bønløkke JH,Sommer J, Søgaard P, Hertel O. Identifyingurban sources as cause of elevated grasspollen concentrations using GIS and remotesensing. Biogeosciences 2013b;10(1): 541-54.36. Hirst JM. An automatic volumetric spore trap.Ann Appl Biol 1952;39(2):257-65.37. McDonald JE. Collection and washout ofairborne pollens and spores by raindrops.Science 1962;135(3502):435-7.38. Klepeis NE, Nelson WC, Ott WR, RobinsonJP, Tsang AM, Switzer P, Behar JV, Hern SC,Engelmann WH. The National Human ActivityPattern Survey (NHAPS): a resource forassessing exposure to environmental pollutants.J Expo Anal Environ Epidemiol 2001;11(3):231-52..28 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Set på internetRapporterArbejdsmiljøArbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 - resumé og resultater, Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, juni 2013.http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/boeger-og-rapporter/boeger-og-rapporter?publicationId=658IndemiljøFugt i bygninger.SBi-anvisning 224, Statens Byggeforskningsinstitut 2013.http://sbi.dk/byggeteknik/bygningsfysik/fugt/fugt-i-bygningerRenovering af bygninger med PCB.SBi anvisning 242, Statens Byggeforskningsinstitut, juni 2013.http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Renovering-af-bygninger-med-PCB.aspxUndersøgelse og vurdering af PCB i bygninger.SBi anvisning 241, Statens Byggeforskningsinstitut, juni 2013.http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Undersoegelse-og-vurdering-af-pcb-i-bygninger.aspxKemiske stofferChemical contaminants 2004-2011, DTU Fødevareinstituttet, 2013.http://www.food.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Report-on-Chemical-Contaminants-2004-2011.ashxFtalat strategi, Miljøprojekt nr. 1488, Miljøstyrelsen, juli 2013.http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2013/Juli/978-87-93026-23-0.htmGifter och Miljö 2013. Om påverkan på yttre miljö och människor, Naturvårdsverket, 2013.http://www.naturvardsverket.se/978-91-620-6569-0Per and polyfluorinated substances in the Nordic Countries. Use, occurence and toxicology, Norden,juni 2013.http://www.norden.org/en/publications/publikationer/2013-542Pharmaceuticals and additives in personal care products as environmental pollutants - Faroe Island,Iceland and Greenland, TemaNord 2013:541.http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2013-541Risk Assessment of Endocrine Disrupting Compounds, Ph.d. afhandling, IMM, Karolinska Instituttet,maj 2013.http://ki.se/ki/jsp/polopoly.jsp?d=38309&a=164780&l=svLuftforureningEffect of Air Pollution Control on Mortality and Hospital Admissions in Ireland.Research Report, The Health Effects Institute, juli 2013.http://pubs.healtheffects.org/view.php?id=409miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 29


Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København.DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.http://dce2.au.dk/pub/SR57.pdfReview of evidence on health aspects of air pollution - REVIHAAP Project: Final technical report,WHOEurope 2013.http://www.euro.who.int/en/what-we-do/health-topics/environment-and-health/air-quality/publications/2013/review-of-evidence-on-health-aspects-of-air-pollution-revihaap-project-final-technical-reportSundhedseffekter og relaterede eksterne omkostninger af luftforurening i København, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi 2013.http://dce2.au.dk/pub/SR64.pdfNanomaterialerNanosafety in Europe 2015 - 2025: Towards Safe and Sustainable Nanomaterials and NanotechnologyInnovations, Finnish Institute of Occupational Health and members of the European NanosafetyCluster, 2013.http://www.ttl.fi/en/publications/electronic_publications/nanosafety_in_europe_2015-2025/pages/default.aspxNyhedsbreveEU INFORMATION nr. 3, juli 2013.http://fivu.dk/publikationer/2013/eu-information-nr-3-juli-2013Det Strategiske Forskningsråds nyhedsbrev, august 2013.http://fivu.dk/aktuelt/nyheder/2013/det-strategiske-forskningsrads-nyhedsbrev-august-2013StøjNational kortlægning af boliger belastet af vejstøj i 2012. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 5,august 2013.http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2013/September/978-87-93026-45-2.htmZoonoserAnnual report on Zoonoses in Denmark 2012, DTU Fødevareinstituttet 2013.http://www.food.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Annual_report_on_zoonoses_2012_v2.ashxAndreClimate change and health: a tool to estimate health and adaptation costs, WHOEurope 2013.http://www.euro.who.int/en/what-we-publish/abstracts/climate-change-and-health-a-tool-to-estimate-health-and-adaptation-costsContribution to risk of chronic disease by epigenetic programming, RIVM Report 340013001, 2013.http://www.rivm.nl/dsresource?objectid=rivmp:215735&type=org&disposition=inline&ns_nc=130 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Kalender 2013Der kan linkes til møder og konferencer viaadressen:http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.htmlOktober3.-4. oktober: Science for the Environmentconference, Aarhus, Danmark.13.-16. oktober: NIVA: Work - a Risk Factor orTrainer for Cardiovascular Health? Focus onPrevention and Workability, Hanasaari, Espoo,Finland.15.-18. oktober: IAQ 2013 - Environmental Healthin Low Energy Buildings, Vancouver, Canada.29.-31. oktober: 6th International Symposium onNanotechnology: Occupational and EnvironmentalHealth, Nagoya, Japan.27.-29. oktober: 5th International Workshop on PerandPolyfluorinated Alkyl Substances - PFAS:Fluorinated compounds in materials, theenvironment – current knowledge and scientificgaps, Helsingør.29. oktober - 1. november: The 8th InternationalConference on Legionella, Melbourne, Australien.November3.-8. november: 11th International Conference onEnvironmental Mutagens, Foz Do Iguacu,Brasilien.20.-22. november: The 7th InternationalConference on children´s Health, Environment andSafety, Jerusalem, Israel.December8. december: Nano Risk Analysis (II): What CanWe Learn from Big Data Sets about the Managementof Nanoscale Materials? Baltimore, MD.10.-11. december: BfR/DTU/ANSES ScientificConference - Chemical exposure and cumulativeeffects, Paris, Frankrig.Kalender 20144.-5. januar: 3rd International Conference onClimate Change and Humanity-ICCCH 2014,Melbourne, Australien.20.-24. januar: 1st International Symposium onNanoparticles and Nanomaterials and Applications,Costa de Caparica, Portugal.26.-28. februar: 49th AiCARR InternationalConference of 2014, Rom, Italien.10.-13. marts: Analyzing Risk: Principles,Concepts, and Applications, Boston, MA, USA.20.-21. marts: Risk, Perception, and ResponseConference, Boston, MA, USA.24.-28. marts: Air Quality 2014, Garmisch-Partenkirchen.31. marts - 4. april: NIVA: Indoor Climate andHealth, Uppsala, Sverige.5.-9. maj: NIVA Occupational Skin Diseases,Bergen, Norge.12.-16. maj: 4th iLEAPS Science Conference“Terrestrial ecosystems, atmosphere, and people inthe Earth system”, Nanjing, Kina.14.-16. maj: Environmental Impact 2014, Ancona,Italien.16.-28. maj: Water Pollution 2014, Algarve,Portugal.19.-21. maj: Effective Risk CommunicationTheory, Tools, and Practical Skills forCommunicating about Risk 2014, Boston, MA,USA.19.-22. maj: NIVA: Occupational Hygiene, Porvoo,Finland.28.-30. maj: Urban Transport 2014, Algarve,Portugal.4.-6. Juni: 9th International Conference on RiskAnalysis and Hazard Mitigation, New Forest, UK.14.-15. juni: Gordon Research Seminar ”NobleMetal Nanoparticles” South Hadley, MA, USA.miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013 31


15.-19. juni: AIRMON 2014: Symposium on AirMonitoring and Biomonitoring, Marseille, Frankrig.15.-20. juni: Gordon Research Conference ”NobleMetal Nanoparticles”, South Hadley, MA, USA.25.-28. juni: 12th Congress of the European Societyof Contact Dermatitis, Barcelona, Spanien.7.-9. juli: Air Pollution 2014, Rijeka, Kroatien.7.-12. juli: Indoor Air 2014, Hong Kong.13.-18. juli: 17th World Congress of basic andclinical Toxicology, Capetown, Sydafrika.25.-28. juli: 12th Congress of the European Societyof Contact Dermatitis, Barcelona, Spanien.24.-27. august: XX World Congress on Safety andHealth at Work, Frankfurt/Main, Tyskland.24.-28. august: 26th Conference of the InternationalSociety for Environmental Epidemiology,Seattle/Washington, USA.31. august - 5. september: International AerosolConference 2014, Busan, Republic of Korea.7.-10. september: EUROTOX 2014, Edinburgh,Skotland.14-19. september: 30th Symposia of the CollegiumInternationale Allergologicum, Petersberg,Tyskland.30. september - 3.oktober: 7th Working on SafetyConference, Skotland.5.-9. oktober Occupational Respiratory Diseases,Gøteborg, Sverige.19.-22. oktober: 7th International Symposium:Safety and Health in Agricultural and RuralPopulations: Global Perspectives (SHARP),Saskatoon, Saskatchewan, Canada.10.-12. november: The World Mycotoxin Forum -8th conference, Wien, Østrig.11.-12. november: NIVA: Safety and risk ofengineered nanomaterials, København.NB! Bidrag til kalenderen modtages gerne,hib@sst.dk32 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail til:Hilde BallingSundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 12300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://miljoogsundhed.sst.dkogså hvis du bare har en god idé!2 miljø og sundhed 19. årgang, nr. 2, september 2013

More magazines by this user
Similar magazines