Landinspektøren - Kjeld Hansen - BæreDygtighed

dettabteland.dk

Landinspektøren - Kjeld Hansen - BæreDygtighed

BOGANMELDELSE · Tekst: Esben Munk Sørensen, Aalborg UniversitetLodsejerne med jord i den tidligere afvandede sø har rejst en mindesten med teksten ”Slivsø – tørlagt 1958.Genskabt 2001. Tak for lån”. I al stilfærdighed udtrykker denne tekst, at man lokalt har accepteret at give ”detlånte” tilbage til naturen. Foto: Mogens L. LindevedFolk & Fortællinger fra Det Tabte Land. Bind 1: Jylland.Forlaget BæreDygtighed, december 2011.832 sider. 499 kr.Folk og fortællinger – omafvanding og landvindingi det danske landskab”Historien bør ikke skrives som en hyldest til de afdøde, mensom inspiration for de levende til at skabe en lysere fremtid”– fra bogens kolofonolk & Fortællinger fra Det TabteLand” er journalist og forfatterKjeld Hansens kæmpeværk om,hvordan landvindingsarbejdet siden1700-tallet og afvandingen af danskesøer øgede landbrugsarealet helt fremtil midten af sidste århundrede.Det var en epoke i dansk landskabsforvaltning,der med to landbrugsreformer– udflytningen, opmålingen og opdyrkningeni 1700-1800-tallet, og udstykningsperiodenfra 1900-tallet og frem til 1960– forandrede det danske landskab. Beggereformperioder var præget af politisk fokuspå at effektivisere og øge landbrugs-produktionen som det primære formålmed arealanvendelsen uden for byerne.I det nu udgivne første bind gennemgårKjeld Hansen alle tørlagte søer medet vandareal på over 10 hektar og alleinddæmninger fra de sidste 400 år. Desudenpræsenteres de genskabte eller heltnyskabte søer, som er kommet til de sidste40 år i Jylland. Næste bind vil medsamme stramme udvælgelsesmetodegennemgå gennemførte landvindingsogafvandingsprojekter på Fyn, Sjællandog øerne.Kjeld Hansen har udført omfattende ogmangeårig research for at kunne skrivedisse bøger. Der er anvendt arkiver fraStatens Landvindingsudvalg, Hedeselskabet,fredningskendelser, lokalhistorisketidsskrifter samt datamateriale fraDansk Ornitologisk Forening. Forfatterenhar besøgt alle lokaliteterne og samletkort og billeder, gamle og nye og andetudvalgt tilgængeligt materiale.Gå på opdagelse i bog og landskabMed et lækkert layout og en flot indbindinger der skabt et værk, der fortjenerstatus som kanon om dansk landskabshistorie.Det er et værk, som inviterer til atgå på opdagelse i selve bogen, fordi den2 · 2012LANDINSPEKTØREN25


BoganmeldelseGrynderup Sø i Skive Kommune – før (til venstre) og efter etablering (til højre). Søen er genskabt i efteråret 2011 og mere end 500 ha er blevet omlagt i jordfordelingerne.Landinspektørfirmaet Geopartner var i tæt samarbejde med Naturstøttekontoret og Naturstyrelsen og foretog en række matrikulære ændringer i lokalområdet, herundermatrikulær berigtigelse af jordfordelingen. Det var et dyrt projekt på grund af høje jordpriser. Nu hvor jordpriserne er faldet – og efter alt at dømme vil falde mere – blivernaturgenopretningen sikkert nemmere. På samme måde som først i 1980’erne vil det blive nemmere at få ”puljejord” i jordfordelingssagerne. Før-foto: Kjeld Hansen ogefter-foto Geopartner.er godt skrevet. Der er stof til mange timersaltopslugende læsning, særlig fordiman overalt i bogen mærker et engagementog en ildhu i beskrivelserne af delokale områder og fortællingerne omderes forandring.Men værket inviterer også til at gå påopdagelse i landskabet og ved selvsyn betragteforandringerne. Der opfordres tilselv at tage ud og se såvel skaderne ogødelæggelserne som mulighederne. Forbogen rummer også et positivt budskabom, at der ved gennemtænkt indsats kanskabes ”en lysere fremtid” for den pressedenatur i det danske landskab gennemnaturgenopretning og -forbedring.I bogen gennemgår Kjeld Hansen 183eksempler i Jylland, hvor vandet forsvandtfra landskabet. Med dagens øjnekan man se, at mange af projekterne –måske alle – ikke burde have været gennemført.Generelt forsvandt meget af detvand i landskabet, som er afgørende forde lokale landskabers værdi som biotoperog dermed for biodiversitet. Men mangeprojekter førte ikke til landbrugsjorder,der kunne dyrkes rentabelt.Der er fokus på de folk, der var involvereti de lokale landskabers forandringer.Der er fortællinger om konflikter,om lodsejere – store og små – om vandetog livsbetingelserne for den vilde floraog fauna, som forsvandt ud af landskabet.Der fortælles om magtkampe og intriger,om det mægtige Landbrugsministeriumog om den rolle som StatensLandvindingslag og Hedeselskabet harhaft.Der vil givetvis være mange af de lokalemedvirkende i fortællingerne, derser anderledes på forløbet. Med andreværdier og perspektiver husker de anderledes,end der fortælles her. Sådan erdet altid med virkeligheden. Men detændrer ikke ved styrken i dette værk,som i kraft af en stram metode og strukturi de enkelte beretninger om folk ilandskaberne kommer gennem alle 183eksempler, og når rundt i denne kolossalelandskabshistorie.Set gennem landinspektørbrillerNår vi betragter disse fortællinger omlandskabsforandringer gennem ”landinspektørbriller”er det jo velkendte processer.Landinspektørernes bidrag til denneudvikling har været at ”skubbe ejendomsgrænserpå plads” for at hele denne landvindingog afvanding kunne finde sted.Ud af natur, der i en vis forstand varsamfundseje, blev der skabt ”ren” individuelejet (landbrugs-)ejendom. Dennetransformation og intensivering af landskabsudnyttelsenvar politisk ønsket ogøkonomisk subsidieret af staten.Ejendomsændringerne og de matrikulæreprocesser, der muliggjorde denneintensiverede afvanding af landskabet,er landinspektørfagets historiske kernekompetence.I ganske få fortællingeroptræder da også landinspektørfirmaersom meget aktive parter i afvandingsprojekternesfremme, men der er ogsånævnt eksempler på landinspektører,som fagligt foreslog mindre og anderledesløsninger. Flere af dem kom til kortoverfor Hedeselskabets ofte større ogmere gennemgribende projekter.Generelt rummer fortællingernes metodedog ikke en omtale af det bidragsom landinspektørerne leverede i heledenne udvikling. Det er måske megetgodt i en tid, hvor det samfundsmæssigesyn på disse landvindings- og afvandingsprojekterhar ændret sig. Men de matrikulæreændringer var en integreret delaf det ”kulturtekniske arbejde” somfjernelsen af vandet i landskabet blevbenævnt.I dag landvindes ikke til landbrug påbekostning af naturværdier og yderligereafvanding af vådområder er ogsåhelt stoppet. Perspektivet er et ganskeandet. Siden slutningen af 1980’erne erder politisk blevet sat ind med naturforvaltningog -genopretning. Her kommerlandinspektørfagets kernekompetenceogså i spil.Den lysere fremtidI bogens tre oversigter – Nordjylland,Midtjylland og Sydjylland – over de 18326 LANDINSPEKTØREN 2 · 2012


fortællinger er alle nævnt med deresstednavn. 38 af disse stednavne er fortællingerom, hvordan en sø er naturgenoprettetog ført tilbage til en tilstand,der svarer til situationen før landvindingeneller afvandingen. 14 af fortællingerneer nyetablerede søer i forbindelsemed enten Vandmiljøplan II-projekteri vandløb eller ved særlige forhold sominddæmning uden afvanding.Fortællingerne om disse 52 gen- ellernyetablerede søer fra de sidste 40 år kanlæses som bidrag til den ”lysere fremtid”.Metoden til at sikre gennemførelsen afdisse projekter har været den samme– ejendomsudformning – som ved afvandingsprojekterne.Metoden er ”landredistribution” – at omfordele ejerskabog bringe de lokale ejerforhold, rettighederog restriktioner samt ejendomsgrænserpå plads så det passede til denplanlægningsmæssigt ønskede udviklingog anvendelse af areal og naturressourceri det lokale område. Nu har formåletbare været miljøforbedring, naturgenopretningog søetablering.Jordfordeling har i mange tilfældeværet med til at gen- eller nyetablere dissesøer - 37 ud af 52 projekter ifølge minenotater. I de resterende 15 projekter harprojektjorden været i offentligt eje ellerhaft eneejere uden interesse for erstatningsjord.Kjeld Hansen nævner i nogle af sagerne,at jordfordeling har været anvendtog særlig meget omtale har jordfordelingernei Vildsted Sø fået, fordi der erudgivet en bog herom. Men i enkelte projekternævner Kjeld Hansen slet ikke, atder har været anvendt jordfordeling tilat ”løse den gordiske knude” og skabegrundlaget for lodsejernes frivillige medvirkentil søens etablering.DEN LYSERE FREMTID52 gode eksempler i Kjeld Hansens fortællinger om etablering af søer de sidste 40år – kommenteret af Esben Munk Sørensen om ejendomsændringerne.Forklaring af ejendomsforhold i forbindelse med gennemførelse:• gennemført med involvering af jordfordeling• kun én ejer eller særlige forholdKursiv: Nyetablerede søer i forbindelse med Vandmiljøplan II-projekter i vandløbeller ved særlige forhold som inddæmning uden afvandingFed: Genetablering af søer som tidligere har været afvandet.Nordjylland - 12 søer• Halkær Sø• Lille Sø• Tofte Sø• Sem Sø• Legind Sø• Gravlev Sø• Juelstrup Sø• Agger Tange Sø• Sundby Sø• Lovns Sø• Sønder Sø• Vildsted SøMidtjylland - 19 søer• Bjerre Engsø• Fuglsang Sø• Geddal Enge• Bølling Sø• Ejstrup Sø• Hals Sø• Vorup Engsø• Væth Enge• Skjern Å-søerne• Tim Enge• Vest Stadil Fjord• Brokholm Sø• Grynderup Sø• Spøttrup Sø• Følle Bund• Sønder Sø• Rødding Sø• Ege Engsø• Årslev EngsøSydjylland – 21 søer• Tinglev Sø• Munke Sø• Sneum Digesø• Ejsbøl Sø• Hindemade• Eltang Vig• Slivsø• Solkær Enge• Ødis Sø• Hellig Sø• Mjels Sø• Oldenor• Gl. Hviding Digesø• Nørre Sø• Saltvandssøen• Filsø• Karlsgårde Sø• Tane Sø-Nørrekær• Gamst Sø• Knapperup Sø• Kongens KærPerspektivetSigtet med Kjeld Hansens bog er at fortællede mange historier om vandet, somforsvandt fra landskabet og den omfattendeskade, der skete på naturen. Værketkommer rettidigt. Der er politisk fokuspå emnet i almindelighed og der ermange særlig interesserede aktører. Udgivelsenrummer et opråb om at merenatur bør tilbage til det danske landskab– og at det kan lade sig gøre ved også atinddrage de gode eksempler fra praksis– den lyse fremtid.Bogen argumenterer ikke selvstændigtog offensivt for, at metoderne fra de 52”gode fortællinger” bør bruges brederei den danske landskabsforvaltning, nårnaturen skal have mere plads. Men vedmin læsning af bogen blev det klart, atKjeld Hansens imponerende materiale idette bind 1 bliver en stærk dokumentationaf, at jordfordeling som metode kananvendes, når der ønskes mere natur.Det er muligt i virkelighedens verdenat skabe plads til mere natur, hvis manhar det rigtige værktøj, en klar beslutning,de rigtige planlæggere og møderdem, der bor i og lever af landskabet iden øjenhøjde som jordfordelingsmetodentilsiger.På www.dettabteland.dk kan man følgefremdriften i projektet med de to bind.2 · 2012LANDINSPEKTØREN27

More magazines by this user
Similar magazines