GL-overenskomsten 2011 - Gymnasieskolernes Lærerforening

gl.org

GL-overenskomsten 2011 - Gymnasieskolernes Lærerforening

OVERENSKOMSTFor lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.– med GL’s bemærkninger2011


GL’s bemærkninger til Overenskomst for lærere ogpædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.Overenskomsten, der er udsendt den 21. februar 2012, gælder generelt fra1. april 2011. Der er dog en række bestemmelser, der først er gældende fraoverenskomstens udsendelse og andre, der træder i kraft 1. august 2012.Dette vil være anført ved de enkelte paragraffer.Nedenfor giver GL nogle bemærkninger til en række nye eller ændrede bestemmelseri overenskomsten.LønreguleringDer er på statens område aftalt en generel lønregulering pr. 1. april 2012,som er på 1,304 pct.Desuden udløser GL-overenskomsten nogle lønstigninger pr. 1. august2012. På www.gl.org vil der blive lagt nye løntabeller på disse tidspunkter.Procentreguleringen var pr. 1. april 2010 nået op på 31,0660 pct.Ved OK11 aftalte parterne derfor at nulstille reguleringsprocenten og foretageen omlægning af grundbeløbsniveauet fra 1. oktober 1997 til 31. marts2012, så der er bedre overensstemmelse mellem grundbeløb og de aktuellesatser. Der er derfor anført nye grundbeløb i overenskomsten, og der er samtidigsket en række afrundinger.FraværParterne har udarbejdet et notat, der beskriver den fælles forståelse af bestemmelserneom fravær i § 24. Udgangspunktet for justeringen af regelsætteter, at hverken skoler eller lærere skal spekulere i tidsberegningen vedfravær. Notatet er optrykt efter selve overenskomstteksten.Inspektorer/pædagogiske ledereFra overenskomstens udsendelse ansættes der ikke længere inspektorer, menalene pædagogiske ledere. I forlængelse heraf er alle særlige bestemmelserom inspektorer overflyttet til et nyt bilag 8.


Bemærkninger til de enkelte paragraffer:§ 4 Tidsbegrænset ansættelseBestemmelsen er revideret, således at manglende pædagogikum ikke længereomtales som et objektivt forhold, der kan begrunde tidsbegrænsedeansættelser. Dette er en følge af den gældende pædagogikumordning.§ 6 BasislønBestemmelserne om trinforløbet er flyttet til § 12 Anciennitet.§ 8 Centralt aftalte funktionstillægDer indføres nye tillæg for undervisning i billedkunst, mediefag, drama ogmusik på C-niveau, samt biologi, fysik og kemi på A-, B- og C-niveau.Tillæggene er gældende fra 1. august 2012.§ 9 Centralt aftalte kvalifikationstillægUndervisningstillægget efter 2 års ansættelse stiger med ca. 900 kr. pr. år pr.1. august 2012.§ 16 PlanlægningBestemmelserne om planlægning er ændret og præciseret på en række områder:– Skolens ledelse og tillidsrepræsentanten drøfter overordnede principperfor bl.a. time-/fagfordeling, varsler og tilstedeværelse.– Tillidsrepræsentanten kan indbringe sagen for overenskomstparterne,hvis TR finder, at han ikke har haft tilstrækkelig indflydelse på deoverordnede principper.– Læreren planlægges med mellem 1530 og 1830 timer, med mindreandet aftales med den enkelte lærer.– Læreren skal have en arbejdsplan (forskudsopgørelse), der indeholderet realistisk skøn over lærerens planlagte opgaver i skoleåret,herunder tid til lærerens efteruddannelse.– Der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver ogden tid, der er til rådighed til at løse dem.


– Læreren skal i videst muligt omfang sikres en jævn arbejdsfordeling.– Nye regler vedr. tilstedeværelse.– Samarbejde mellem ledelse og den enkelte ansatte vedr. udformningenaf arbejdsplan/forskudsopgørelse, vedr. sikringen af en jævnarbejdsfordeling og mht. plan for tilstedeværelse.§ 18 Undervisning, forberedelse og øvrige opgaverFra 1. august 2012 fjernes bestemmelsen om yderligere centralt aftalt forberedelsestidtil lærere, der er fyldt 60 år. Den nye ordning vedr. timetillæg tillærere, der er fyldt 60 år, er beskrevet i § 23.Fra overenskomstens udsendelse bortfalder de centralt aftalte bestemmelservedr. timer til gennemførelsesvejledning. I stedet er vejledning/fastholdelseaf elever/kursister tilføjet til listen over eksempler på øvrige opgaver.Desuden er paragraffen konsekvensrettet i forhold til ændringerne vedr.planlægning og tilstedeværelse i § 16.§ 20 EksamenBortset fra ændringerne vedr. eksamen i eksamensprojekter på hf træderreglerne i kraft 1. august 2012. Nedsættelsen af grundtaksten for censorerog indregning af rejsetid for censorer gælder således først fra 1. august2012.Bestemmelsen er generelt redigeret, og reglerne om indregning af eksamen iårsopgørelsen er flyttet til § 24 om årsopgørelse.Grundtaksten for censur er fra 1. august 2012 8 timer pr. hold.Overenskomstens parter er enige om, at begrebet ”eksamensprojekter” i stk.4 omfatter eksamensprojektet på hf-enkeltfag og eksamensprojektet i kulturogsamfundsfagsgruppen på det 2-årige hf.Rejsetid i forbindelse med censur indregnes i censors arbejdstid efter reglerneom tjenesterejser.


De hidtidige bestemmelser om særlige vederlag ved eksamination af selvstuderendemv. samt ved eksamen i den ekstraordinære eksamensterminophører pr. 31. juli 2012.§ 21 OpgaveevalueringOverenskomstens parter er enige om, at begrebet ”eksamensprojekter” i stk.5 omfatter eksamensprojektet på hf-enkeltfag og eksamensprojektet i kulturogsamfundsfagsgruppen på det 2-årige hf.§ 22 Pædagogikumvejledning, tutorordning samt økonomi- ogkostinspektionDen tidligere bestemmelse om timer til gennemførelsesvejledning udgår vedoverenskomstens udsendelse.Bestemmelsen om timer for vejledning af pædagogikumkandidater er opdaterettil gældende regler og flyttet fra bestemmelsen om årsopgørelsen til§ 22.Der er ikke ændringer for så vidt angår timetillæg til tutorer og til økonomiogkostinspektion.§ 23 Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 årLærere, der er fyldt 60 år eller fylder 60 år i skoleåret, tillægges 175 timerårligt, hvis læreren anmoder om det inden skoleårets begyndelse. Timetalletnedsættes forholdsmæssigt, hvis læreren er på deltid.Parterne er enige om, at læreren kan til- og fravælge ordningen forud forhvert skoleår, men det er læreren, der skal fremsende en anmodning, hvisman ønsker en ændring af den eksisterende status.Ordningen gælder fra 1. august 2012 – og lærere, der er fyldt eller fylder 60i skoleåret 2012/13 skal således anmode om tillægget inden 1. august 2012.


§ 24 ÅrsopgørelsenBestemmelsen er gennemskrevet redaktionelt.Der er sket en justering af bestemmelserne vedr. beregning af arbejdstid vedfravær, og parterne har udarbejdet en fælles forståelse af bestemmelserneom fravær. Dette notat er optrykt efter selve overenskomstteksten.§ 25 OvertidsbetalingI stk. 3 præciseres, at evt. udbetaling af overtid sker i forbindelse med skoleåretsafslutning.Af stk. 6 fremgår det, at overarbejde kan afvikles som hele dage eller sammenhængendeperioder, hvis læreren ønsker det, og tjenesten tillader det.§ 39 UddannelsesplanEn række af de særlige bestemmelser vedr. pædagogikumkandidater, bl.a.om fravær og sygdom er udgået som følge af den ny pædagogikumordningfra 2009. Pædagogikumkandidater følger nu generelt de almindelige regleri overenskomsten. Kapitel 7 ”Særlige vilkår for pædagogikumkandidater”omhandler således alene uddannelsesplanen.


Bemærkninger til overenskomstens bilag:Bilag 7 Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse vedrektorledede institutioner for gymnasiale uddannelserPr. 1. august 2012 erstattes de tidligere basislønninger af basislønintervaller.Bilag 8 InspektorerBestemmelserne om vilkår for inspektorer er samlet i bilaget.Bilag 11 ApparatopstillingDet hidtidige bilag 8 er nu bilag 11. Bilaget gælder frem til 31. juli 2012.Bilag 9 i OK08 vedr. ansættelse og aflønning af pædagogikumkandidater erfjernet fra overenskomsten.


Cirkulære om overenskomst forLærere og pædagogiske ledere vedgymnasieskoler mv.2012Cirkulære af 2012PKAT nr. 0088, 0623J.nr. 10-330-68Perst. nr.


DataarkPKAT med specifikationNr. 0088 – Lærere ved GymnasieskolerNr. 0623 – Pædagogiske ledereForhandlingsberettigetorganisation(er)Gymnasieskolernes LærerforeningEmail: gl@gl.orgHjemmeside: www.gl.orgI tilfælde af afsked kontaktesPensionskasseGymnasieskolernes LærerforeningMP PensionATP-satsATP, sats EPr. 1. august 2012 ATP sats F2


IndholdsfortegnelseCirkulæreGenerelle bemærkninger ........................................................................................... 7Ikrafttræden ................................................................................................................. 8OverenskomstKapitel 1. Overenskomstens område mv. ............................................... 9§ 1. Dækningsområde ................................................................................................ 9§ 2. Ansættelse ..........................................................................................................10§ 3. Deltidsansættelse ...............................................................................................11§ 4. Tidsbegrænset ansættelse .................................................................................11Kapitel 2. Løn mv. ..................................................................................12§ 5. Løn mv. ..............................................................................................................12§ 6. Basisløn ..............................................................................................................12§ 7. Tillæg ...................................................................................................................13§ 8. Centralt aftalte funktionstillæg ........................................................................14§ 9. Centralt aftalte kvalifikationstillæg .................................................................16§ 10. Forhandlinger og indgåelse af aftaler ...........................................................16§ 11. Lønregulering ..................................................................................................16§ 12. Lønanciennitet ................................................................................................17§ 13. Pension .............................................................................................................19§ 14. Lønudbetaling, lønberegning mv. ................................................................21§ 15. Midlertidig tjeneste i højere stilling ..............................................................22Kapitel 3. Arbejdstid ............................................................................. 22§ 16. Planlægning ......................................................................................................22§ 17. Plustid ...............................................................................................................24§ 18. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver ..........................................25§ 19. Akkorder ..........................................................................................................27§ 20. Eksamen ...........................................................................................................28§ 21. Opgaveevaluering ...........................................................................................29§ 22. Pædagogikumvejledning, tutor-ordning samt økonomi- og kostinsp. ....30§ 23. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år .....................................................31§ 24. Årsopgørelsen .................................................................................................32§ 25. Overtidsbetaling ..............................................................................................33§ 26. Arbejdstidsbestemte tillæg .............................................................................343


Kapitel 4. Ferie og fravær ...................................................................... 35§ 27. Ferie mv. ..........................................................................................................35§ 28. Sygdom .............................................................................................................36§ 29. Militærtjeneste .................................................................................................36§ 30. Tjenestefrihed ..................................................................................................36§ 31. Barns 1. og 2. sygedag ....................................................................................37Kapitel 5. Opsigelse og afsked ............................................................. 38§ 32. Opsigelsesvarsler mv. .....................................................................................38§ 33. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse ....................................................39§ 34. Indbringelse for faglig voldgift .....................................................................40§ 35. Bortvisning ......................................................................................................42Kapitel 6. Øvrige bestemmelser ............................................................ 42§ 36. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste ................................................42§ 37. Godtgørelse ved ind- og udflytning af tjenestebolig .................................43§ 38. Efterindtægt .....................................................................................................44Kapitel 7. Særlige vilkår for pædagogikumkandidater ......................... 44§ 39. Uddannelsesplan .............................................................................................44Kapitel 8. Timelønnede ........................................................................ 44§ 40. Anvendelse af timeløn ...................................................................................44§ 41. Opsigelse ..........................................................................................................45§ 42. Øvrige vilkår ....................................................................................................45Kapitel 9. Forhandlingsregler mv. ........................................................ 45§ 43. Interessetvist – arbejdstid ..............................................................................45§ 44. Opsigelse af overenskomsten .......................................................................46Bilag 1. Generelle aftaler .........................................................................................47Bilag 2. Overenskomstens område ........................................................................49Bilag 3. Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelseefter overenskomstens § 1, stk. 1 og 2...................................................................51Bilag 4. Lønsystem og kompetenceudvikling ......................................................534


Bilag 5. Forhandlingssystemet (lønsystemet) .......................................................59Bilag 6. Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystempr. 1. april 2000 .........................................................................................................63Bilag 7. Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorlededeinstitutioner for gymnasiale uddannelser ..............................................................65Bilag 8. Inspektorer ..................................................................................................69Bilag 9. Protokollat om rekvireret undervisning .................................................71Bilag 10. Protokollat om godtgørelse for transporttid vedhf-enkeltfagskurser ...................................................................................................73Bilag 11. Apparatopstilling ......................................................................................755


Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiskeledere ved gymnasieskoler mv.Generelle bemærkninger1. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening har indgået vedlagteoverenskomst af 10. februar 2012 for lærere og pædagogiske ledere vedgymnasieskoler mv.2. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 er der blandt andet aftalt følgendeændringer til overenskomsten:a) Pr. 1. august 2012 udgår overenskomstens §§ 17, 18, 20, stk. 4 og 23, stk. 8og erstattes af en ny § 16.b) § 24, stk. 1 om gennemførelsesvejledning udgår af overenskomsten vedoverenskomstens udsendelse, og erstattes af et nyt litra h, i § 18, stk. 4, derlyder således: ”vejledning/fastholdelse af elever/kursister.”c) Med virkning fra 1. august 2012 er reglerne for planlagt fravær i forbindelsemed orlov mv. ændret i § 24, stk. 4. De øvrige ændringer i § 24, årsopgørelsen,er alene af redaktionel karakter.d) Til reglerne om overtidsbetaling i § 25 er der i stk. 3 tilføjet følgende sætning: ”Udbetalingaf overtidsbetaling foretages normalt med den sidste lønudbetaling i skoleåret/normperioden.” Derer indsat et nyt stk. 6, der lyder således: ”Overarbejdet afvikles som hele dage eller sammenhængendeperioder, hvis læreren ønsker det, og tjenesten tillader det.”e) Nyansættelse af ledere under rektorniveau kan med virkning fra overenskomstens udsendelsealene ske efter reglerne om pædagogiske lederstillinger i bilag 7.f) Pr. 1. august 2012 udgår bilag 11 om apparatopstilling af overenskomstenog erstattes af § 8, stk. 4.g) Pr. 1. august 2012 ændres 60-årsreglen og erstattes med § 23.Herudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer samt andre præciseringeraf overenskomstteksten.3. Overenskomsten afløser overenskomsten af 1. oktober 2008 mellem Finansministerietog Gymnasieskolernes Lærerforening.4. De ansatte er omfattet af en række aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dogikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellemde samme parter.7


5. Basisløn og tillæg mv. er i overenskomst og bilag anført i årlige grundbeløbpr. 31. marts 2012. Indtil 31. marts 2012 gælder de i Finansministeriets cirkulæreaf 1. oktober 2008 om overenskomst for lærere og pædagogiske ledereved gymnasieskoler mv. (Perst. nr. 062-08) anførte beløb i årlige grundbeløbpr. 1. oktober 1997.IkrafttrædenCirkulæret har virkning fra 1. april 2011. Samtidig ophæves Finansministerietscirkulære af 1. oktober 2008 om overenskomst for lærere og pædagogiske ledereved gymnasieskoler mv. (Perst. nr. 062-08).Finansministeriet, ModerniseringsstyrelsenDen 10. februar 2012P.M.V.E.B.Sofie Plesner8


Overenskomst for lærere og pædagogiske ledereved gymnasieskoler mv.Kapitel 1. Overenskomstens område mv.§ 1. DækningsområdeOverenskomsten omfatter magistre, der er ansat som adjunkter/lektorer samtledere ved statslige, selvejende og private gymnasieskoler, studenterkursersamt hf-kurser, herunder ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning,som ansættes til at varetage undervisning på gymnasialt niveau, og som har enaf de i bilag 2 nævnte uddannelser.Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:Andre ansatte, som varetager undervisning på gymnasialt niveau, er omfattet af bilag 3.Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt, kan ansættelse efter overenskomsten kun skeefter forudgående godkendelse af Finansministeriet.Der henvises i øvrigt til protokollatet i bilag 9 vedrørende rekvireret undervisning.Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser kan etableres i henhold til Rammeaftalemellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation af den 5. april 1978om kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere.Ansatte, der er overført som følge af kommunalreformen, er omfattet af de regler, der er aftaltmellem Finansministeriet og Centralorganisationerne i cirkulære af 16. januar 2006om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse medkommunalreformen.Gymnasielærere benævnes adjunkter. Lærere på sidste løntrin, og som har været ansat iminimum 1 år ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller hf-kursus, benævnes lektorer.Det er en forudsætning for fortsat ansættelse som adjunkt/lektor efter overenskomsten, atden pågældende har bestået pædagogikum eller er tillagt varig undervisningskompetence indenfor de tidsfrister, der er fastsat i de til enhver tid gældende regler om undervisningskompetenceved de gymnasiale uddannelser.9


Stk. 2. Overenskomsten omfatter pædagogiske lederstillinger under rektorniveauved rektorledede institutioner, hvor lederen har en af de i bilag 2 nævnteuddannelser, jf. i øvrigt bilag 7.Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspensionia) staten, folkeskolen og folkekirken,b) kommuner,c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner,d) statsfinansierede virksomheder,e) tilskudsområder,f) koncessionerede virksomheder,g) aktieselskaber,2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra deområder, der er nævnt i nr. 1.3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder,der er nævnt i nr. 1.4) personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning,som det offentlige har ydet tilskud til.Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 3:Betegnelsen "kommuner" i nr. 1, litra b - omfatter i denne sammenhæng også regioner,kommunale fællesskaber og statslig-kommunale fællesskaber mv.§ 2. AnsættelseDe ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministerietog Centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrettearbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1:Der henvises endvidere til Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om ansættelsesbrevefor overenskomstansatte i staten.10


Ved ansættelse efter denne overenskomst orienteres Gymnasieskolernes Lærerforening vedkopi af ansættelsesbrevet.§ 3. DeltidsansættelseDer kan ske ansættelse på deltid.Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 1:Der skal i videst muligt omfang oprettes fuldtidsstillinger. Opmærksomheden henledes påden til enhver tid gældende aftale om implementering af deltidsdirektivet, herunder direktivetsforbud mod forskelsbehandling, der alene er begrundet i deltidsarbejde.Stk. 2. Ansatte i fuld stilling kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning,såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænseteller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vendetilbage til en hel stilling.Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen.§ 4. Tidsbegrænset ansættelseTidsbegrænset ansættelse kan maksimalt ske for ét år ad gangen.Cirkulærebemærkninger til § 4:Der skal i videst muligt omfang oprettes tidsubegrænsede stillinger. Skolen/kurset skalkunne dokumentere, at den har sammenstykket det mulige antal tidsubegrænsede stillinger.Tidsbegrænset ansættelse kan være begrundet i barsel, sygdom, orlov, ferie, borgerligt ombudsamt tidsbegrænsede projekter og opgaver mv.Opmærksomheden henledes på:a) At almindelig usikkerhed om budget, elevtilgang, udbud af studieretninger, timerestermv. ikke kan begrunde tidsbegrænset ansættelse.b) Lov om tidsbegrænset ansættelse, herunder at der ikke alene på grund af tidsbegrænsetansættelse må ske forskelsbehandling.c) At tidsbegrænset ansættelse i flere på hinanden følgende ansættelsesperioder kan medføre,at ansættelsesforholdet ifølge funktionærretlig praksis alene kan bringes til ophør efter dealmindelige regler om opsigelse.11


Lærere, der er ansat for et helt skoleår (1. august til 31. juli), bør i god tid gives meddelelseom, hvorvidt ansættelsen forventes at fortsætte det følgende skoleår.Kapitel 2. Løn mv.§ 5. Løn mv.Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg,kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. §§ 8-10.Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 1:Der henvises til bilag 5 om forhandlingssystemet og bilag 4 om lønsystem og kompetenceudvikling,herunder beskrivelsen af funktionstillæg, kvalifikationstillæg, resultatløn og forhåndsaftaler.Stk. 2. De anførte lønninger forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til1924 timer årligt, inkl. ferie og fridage.Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.§ 6. BasislønDen ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse ogi forhold til sin anciennitet, jf. § 12.Basisløntrin for gymnasielærere:Løntrin Basisløn1 285.2402 285.2403 307.4174 327.6435 347.571Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 1:Der henvises i øvrigt til bilag 3 vedr. aflønning af ansatte, der ikke er omfattet af overenskomstensdækningsområde, jf. § 1, stk. 1.12


§ 7. TillægDer kan mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening aftalesfunktions- og kvalifikationstillæg for grupper af lærere, jf. §§ 8 og 9.Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner forvaretagelse af særlige funktioner.Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der lokalt kan anvendes som eventuellekriterier for aftaler om funktionstillæg, kan nævnes:a) Klasselærerb) Koordinatorc) Edbd) Specialfunktionere) Projekterf) Udviklingg) Sammensatte holdh) Undervisning på store holdi) Undervisning på fremmedsprogj) Undervisning på flere institutionerk) Supervisionl) Samarbejde med andre uddannelsesinstitutionerm) Lærerteamn) Pædagogisk koordinatoro) Temadagep) Stor eksamensbelastningq) PR-formandr) Studievejlednings) Forsøg.Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationermv. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling,kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarendestillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.13


Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 3:Eksempler på kriterier for ydelse af kvalifikationstillæg:a) Specialuddannelseb) Efteruddannelse, der har relation til jobbetc) Erfaringerd) Personlige egenskabere) Kompetenceudviklingf) Undervisningskompetence i flere fagg) Mobilitet.Stk. 4. Tillæg efter stk. 2-3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg ellerengangsvederlag.Stk. 5. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilkeder udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i detomfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.§ 8. Centralt aftalte funktionstillægTil lærere, der varetager nedenstående funktioner, ydes følgende ikkepensionsgivendetillæg:ØkonomiinspektionKostinspektionKostinspektion ved aften-/nattjeneste fra vagtværelse, udført aflærere uden tjenesteboligIB-koordinator35.000 kr.46.700 kr.8.800 kr.17.600 kr.Stk. 2. For tilsyn med samlinger ved gymnasier, studenterkurser og 2-årige hfkurserydes et ikke-pensionsgivende tillæg på:14


Elevantal Fysik/kemi Biologi/GeografiIndtil 200 18.200 kr. 12.500 kr.201 – 400 33.300 kr. 13.600 kr.401 – 600 44.000 kr. 18.200 kr.601 – 800 54.700 kr. 25.200 kr.Over 800 60.700 kr. 28.000 kr.I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige hf-kurser samt iGSK-klasser - det antal enkeltfagskursister, der benytter gymnasiets samlinger.Stk. 3. Til lærere ved VUC ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 9.800 kr. forden generelle forpligtelse til at undervise dag/aften.Tillægget ydes tillige til samtlige lærere ved følgende institutioner:1. Herning HF og VUC2. HF-centret ved Efterslægten3. VoksenUddannelsescenter Frederiksberg4. Aalborg StudenterkursusHerudover ydes tillægget til de lærere ved rektorledede institutioner, der udførerenkeltfagsundervisning.Stk. 4. For undervisning i følgende fag og på angivne niveauer ydes der medvirkning fra 1. august 2012 et pensionsgivende tillæg:Billedkunst, mediefag, drama og musik C 4.300 kr.Biologi, fysik og kemi 0 C 6.900 kr.Biologi, fysik og kemi C B 12.600 kr.Biologi, fysik og kemi B A 19.500 kr.Tillæg ydes pr. forløb pr. klasse/hold.Såfremt biologi, fysik eller kemi er et samlet forløb fra 0 B ydes der i forløbetet samlet tillæg på 6.900 kr.+ 12.600 kr. i alt 19.500 kr., der fordeles ligeligtover den samlede undervisningsperiode.15


Såfremt biologi, fysik eller kemi er et samlet forløb fra 0 A ydes der i forløbetet samlet tillæg på 6.900 kr.+ 12.600 kr.+ 19.500 kr. i alt 39.000 kr., derfordeles ligeligt over den samlede undervisningsperiode.Stk. 5. For vejledning ved pædagogikumuddannelsen ydes et pensionsgivendetillæg på 21.900 kr. pr. kandidat.Såfremt vejledning af en pædagogikumkandidat udføres af flere lærere, delestillægget forholdsmæssigt.§ 9. Centralt aftalte kvalifikationstillægTil lærere ydes følgende undervisningstillæg:Ved ansættelsen: 19.700 kr., som er pensionsgivende.Efter 2 års ansættelse med undervisning på gymnasialt eller højere niveau46.000 kr., hvoraf 19.700 kr. er pensionsgivende. Pr. 1. august 2012 udgør tillægget46.900 kr., hvoraf 19.700 kr. er pensionsgivende.Stk. 2. Ansatte, der den 31. marts 2005 oppebar det ikke-pensionsgivende 17-års tillæg på 15.100 kr., bevarer dette som en personlig ordning.§ 10. Forhandlinger og indgåelse af aftalerFor så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedurer og løsning aftvister samt opsigelse af lokale aftaler, henvises til bilag 5.Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 1:Et væsentligt element i det decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelseintegreres i den lokale personalepolitik. Det er en forudsætning for det decentrale lønsystem,at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.Finansministeriet bemyndiger hermed Ministeriet for Børn og Undervisning til at føre forhandlingerom og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegererdenne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, deralene vedrører tillæg til ansatte ved det pågældende gymnasium/hf-kursus mv., kan indgåsaf den lokale ledelse.16


Tilsvarende delegerer Gymnasieskolernes Lærerforening i videst muligt omfang kompetencentil det lokale niveau.§ 11. LønreguleringBasislønnen efter § 6, tillæg efter § 7, stk. 2, tillæg efter §§ 8-9 og øvrige tillægsamt lønnen i bilag 6 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centraltved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 7, stk. 3, medmindre andetaftales.§ 12. LønanciennitetVed ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis)løntrin 1 i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse.Cand.phil.’er og cand.interpret’er indplaceres på løntrin 1. Efter tre år oprykkerde til trin 3 og efter yderligere fire år til trin 5.Øvrige magistre indplaceres på løntrin 2 i basislønforløbet. Efter tre år oprykkerde til trin 4 og efter yderligere to år til trin 5.Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 1:Indplacering i basislønsystemet sker efter lønanciennitet:LønanciennitetMagistre Cand.phil.Generelt0 2 1 11 2 1 12 2 1 13 4 3 34 4 3 35 5 3 36 3 37 5 5Cand.Interpret17


Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har væretbeskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligstregnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuelværnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten.Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selv om denhidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Detforudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringerog kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 3:Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet,som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.Stk. 4. Ancienniteten for lærere, der har påbegyndt pædagogikum efter 1. april2009, medregnes fuldt ud efter stk. 1 og 2.Lønanciennitet for kandidater, der har påbegyndt uddannelsen før 1. april2009 medregnes som følger:Medregning i anciennitet2-årig uddannelsesstilling1-årig uddannelsesstillingKursus påbegyndt mellem 1. august 1983og 31. juli 2002Kursus efter 1998-ordningen påbegyndtefter 1. aug. 2002Kursus påbegyndt før 1. august 198312 månederAntal måneder med 100 pct. løn5 måneder5 måneder6 månederStk. 5. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således atden tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende harbestået eksamen.Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 5:18


En uddannelse anses for afsluttet fra den 1. i måneden efter, at samtlige karakterer er afgivet,og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring frauddannelsesinstitutionen.I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt,at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder ogcensor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen.Stk. 6. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelsepr. uge i gennemsnit.Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener deansatte halv lønanciennitet.Stk. 7. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentligetimetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.Stk. 8. Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 15 timer pr.uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den enkelteskole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 måneder.§ 13. PensionAnsættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 16,8 pct.,hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:a) basisløn, jf. § 6b) centralt aftalte tillæg, jf. §§ 8-9, i det omfang det fremgår, at tillægget erpensionsgivendec) varige, lokalt aftalte tillæg efter § 7, stk. 2 og stk. 3d) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 7, stk. 2 og stk.3, medmindre andeter aftalt i den konkrete tillægsaftalee) pensionsgivende løndele efter bilag 6 om overgangsbestemmelser.Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag på 16,8 pct. afengangsvederlag og resultatløn aftalt efter § 7, stk. 4 og stk. 5.19


Stk. 3. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansatafholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholderferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales såledespensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af løn til den deltidsansatte for tjenesteud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.Stk. 5. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periodetilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til MP Pension.Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendesaf overenskomstens parter.Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtrædenkan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 5.maj 2009 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordningeri staten mv. (Perst. nr. 053-09). For bidrag indbetalt før 1. april 1993 gælderde hidtidige regler.Stk. 8. Efter aftale mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforeningkan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kangodkendes af parterne, jf. stk. 6.Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret tilpension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etableredeovergangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikkeaf denne bestemmelse.Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældendepensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetaltpå en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til købaf frihed.Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragetikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en pensionsordningeller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efteret år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller20


anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.Ved udbetaling som løn gælder følgende:a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbetb) Beløbet er ikke-pensionsgivendec) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme reglersom for seniordage.Cirkulærebemærkninger til § 13:Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelseaf et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.Det henstilles til skolerne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforholdtil MP Pension. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør -om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov,samt ydelse af pensionsgivende tillæg.Aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg indgået før 1. april 2003 er ikke omfattet af stk. 1.Eksisterende tillæg efter §§ 9 og 10 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokalaftale.Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidraget.Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk.10, kandet ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningenskal opfylde bestemmelserne i den til enhver tid gældende aftale om generellekrav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionskasser optager medlemmer, der er fyldt70 år.21


§ 14. Lønudbetaling, lønberegning mv.Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvisbagud.Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver til gældende regler om tjenestemændslønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 omlønfradrag/lønberegning for tjenestemænd). De nævnte beregningsfaktorer iaftalens afsnit 1, pkt. 2.a.) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr.arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.Stk. 3. For tidsbegrænset ansatte beregnes beskæftigelsesgraden således:Beskæftigelsesgrad i ansættelsesperioden =Planlagt timetalFuldtidsarbejdsforpligtelsenTimer ud over fuldtidsarbejdsforpligtelsen (jf. stk. 4 og 5) honoreres somovertid, jf. § 25.Stk. 4. Ved tidsbegrænset ansættelse for et helt skoleår (1. august til 31. juli) erfuldtidsarbejdsforpligtelsen 1680 timer.Stk. 5. Ved tidsbegrænset ansættelse for mere end en måned, men mindre endet helt skoleår er fuldtidsarbejdsforpligtelsen = 7,4 timer x antal hverdage iansættelsesperioden.Stk. 6. I planlagt timetal efter stk. 3 indgår ikke ferie og søgnehelligdage.Hverdage efter stk. 5 omfatter ikke lørdage, feriedage og søgnehelligdage.§ 15. Midlertidig tjeneste i højere stillingEn ansat, der gør midlertidig tjeneste i højere stilling, er berettiget til betalingefter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler, under forudsætningaf, at pågældende overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højerestilling.22


Kapitel 3. Arbejdstid§ 16. PlanlægningFra 1. august 2012 gælder nedenstående § 16. Frem til 31. juli 2012 følges §§ 17 og 18 ioverenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. af 1. oktober 2008(Perst. nr. 062-08).Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Lærerens arbejdstid planlæggesmed mellem 1530 og 1830 timer årligt, med mindre andet aftales medden enkelte lærer.Stk. 2. Skolens ledelse og tillidsrepræsentanten drøfter de overordnede principperfor time-/fagfordeling, tilstedeværelse og varsler samt forventninger tillærernes kommunikation med elever og kollegaer uden for skoletiden.Stk. 3. Finder tillidsrepræsentanten, at vedkommende ikke har haft tilstrækkeligmulighed for at få indflydelse på de overordnede principper, kan sagenindbringes for overenskomstens parter, der vil søge at bilægge uenigheden.Stk. 4. På baggrund af de overordnede drøftelser sker den nærmere fastsættelseaf tid til opgaveløsningen i samarbejde mellem ledelsen og den enkelte lærer.Stk. 5. Der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver ogden tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.Stk. 6. Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med den enkelte lærer en arbejdsplan(forskudsopgørelse), normalt i forlængelse af time-/fagfordelingen.Forskudsopgørelsen skal indeholde et skøn over de opgaver, herunder tid tillærerens efteruddannelse, som den enkelte lærer forventes at udføre i løbet afskoleåret.Stk. 7. Læreren skal i videst mulig omfang sikres en jævn arbejdsfordeling.Hvis forskudsopgørelsen viser, at læreren vil være særligt belastet i bestemteperioder, og læreren ønsker det, drøfter skolens ledelse med læreren mulighedernefor flytning af arbejdsopgaver eller eventuelt mulighed for efterfølgende23


at planlægge med sammenhængende perioder, hvor læreren ikke er til rådighedfor skolen.Stk. 8. Alle arbejdsopgaver kan gøres til genstand for tilstedeværelse på skolen,forudsat det giver mening i forhold til arbejdsopgaverne, og de fysiske rammerer i orden.Den konkrete plan for lærerens/lærerteamets tilstedeværelse bliver til i dialogmellem skolens ledelse og lærer/lærerteam. Ledelsen kan i sidste ende fastlæggeplanen for tilstedeværelse.Stk. 9. Tilstedeværelse tilrettelægges på maximalt 209 dage, med mindre andetaftales.§ 17. PlustidFor at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse påarbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden ogden/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvisder for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalenmed den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholdeen opsigelsesbestemmelse.Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 1:Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i overenskomsten og skal derforikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om,at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads.Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningenkan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen,løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indholdindtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid,der er højere end den i § 16 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 2:24


Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger såledespå frivillighed.Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig42 timer om ugen.Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 4:Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn,eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløbeller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse,indbetaler ansættelsesmyndigheden sædvanligt pensionsbidrag af hele den forhøjedeløn.Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndighedenopsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af enmåned, med mindre andet aftales.Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 6:Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelseaf plustidsaftalen.Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset eteventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad,som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 7:Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteretinden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikringvil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derforpåvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.25


Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sintidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftaleindeholder et længere opsigelsesvarsel.§ 18. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaverFra 1. august 2012 gælder nedenstående § 18. Frem til 31. juli 2012 følges § 20 i overenskomstfor lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. af 1. oktober 2008(Perst. nr. 062-08).Undervisning, forberedelse til undervisning samt øvrige opgaver planlæggesog opgøres særskilt, medmindre der er aftalt akkord for den samlede opgaveløsning.Stk. 2. Det årlige undervisningstimetal a 60 minutter, som den enkelte lærerplanlægges med, med henblik på opfyldelse af stx- og hf-bekendtgørelserne,indregnes i lærerens arbejdstid.Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 2:I lærerens undervisningstimetal indgår den tid, læreren forestår undervisning med fagligt formål.Undervisningen forudsætter, at læreren alene eller i fællesskab med andre forbereder ogefterbehandler og evaluerer et hold elevers eller en klasses undervisning.I lærerens undervisningstimetal indgår undervisning organiseret som eksempelvis klasseundervisning,holdundervisning, undervisning på tværs af hold, klasser og årgange samt forelæsninger,herundera) undervisningstimer ved ekskursioner, introture og anden forlagt undervisning svarendetil elevernes uddannelsestidb) obligatorisk værkstedsundervisning ved hfc) ved virtuel undervisning timer svarende til holdets/klassens uddannelsestidd) undervisning ved temadage) frivillig undervisning og studiekredsef) brobygningskurser og tilsvarendeg) laboratoriekurser for selvstuderendeh) faglig og metodisk vejledning, der organiseres som undervisningi) eller lignende.Undervisningen i et fag eller undervisningsforløb kan varetages af en eller flere lærere.26


Stk. 3. Herudover indregnes tid til forberedelse. Forberedelsestiden fremkommerpå følgende måde:(Lærerens årlige undervisningstimetal 30 pct. af lærerens årlige undervisningstimetal)* 1,33 time.Forberedelsestiden til de 30 pct. af lærerens årlige undervisningstimetal aftaleslokalt, idet der tages hensyn til bl.a. undervisningsformer, lærerroller, erfaringmv. Procenten kan forhøjes ved lokal aftale.Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 3:Forberedelse til undervisning omfatter, at læreren og lærerteamet planlægger, forbereder, evaluererog efterbehandler undervisning og undervisningsforløb alene og sammen med andre.Stk. 4. Skolens ledelse fastlægger, efter drøftelse med den enkelte lærer, øvrigeopgaver, f.eks.:a) Pædagogiske-administrative opgaverb) Ekstra tid til særlig individuel og fælles forberedelse, f.eks. udvidet teamsamarbejdec) Særlige udviklingsopgaverd) Andre opgaver i tilknytning til undervisningene) Samlingspasningf) Pauserg) Eksamensvagt o.l.h) Vejledning/fastholdelse af elever/kursisterCirkulærebemærkninger til § 18, stk. 4:For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseresa) at pauserne fastlægges af skolens ledelse eller af de involverede lærere og elever/kursister,b) at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, medmindre andet eraftalt med skolens ledelse,c) at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, ogd) at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.Stk. 5. Tid til opgaveløsningen indregnes i arbejdsplanen (forskudsopgørelsen).Såfremt læreren skønner, at opgaverne ikke kan løses inden for den afsattetid, skal skolens ledelse så tidligt som muligt gøres opmærksom herpå,med henblik på at skolens ledelse kan tage stilling til, hvilke konsekvenser det27


har for opgaveløsningen. Tid til opgaveløsningen kan aftales som akkord, jf. §19.§ 19. AkkorderArbejdstiden kan for den enkelte lærer/lærerteam aftales som akkord.Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antalarbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave.Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen.Stk. 3. Aftale om akkord indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten.Stk. 4. Akkorder udløber senest med skoleårets udgang.Stk. 5. Hvis forudsætningerne for akkorden ændres væsentligt, kan dennedrøftes med henblik på at aftale eventuelle justeringer.Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 5:I forbindelse med indgåelse af aftaler om akkord kan det lokalt overvejes hvilke ændringer,der kan medføre fornyet drøftelse med henblik på at aftale eventuelle justeringer.Ved væsentlige ændringer af forudsætninger kan der ikke aftales justeringer af akkorder,som medfører, at der ikke udbetales løn under sygdom og barsel.§ 20. EksamenFra 1. august 2012 gælder nedenstående § 20. Frem til 31. juli 2012 følges § 22 i overenskomstfor lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. af 1. oktober 2008(perst. nr. 062-08). Dog gælder § 20, stk. 4 og 5 fra overenskomstens udsendelse.Hvert hold udløser en grundtakst på 9,5 timer, der tillægges eksaminator og 8timer, der tillægges censor, jf. dog stk. 2 og 4.Består holdet kun af 1 elev/kursist, udløses dog kun en grundtakst på 2 timer,der tillægges både eksaminator og censor.Cirkulærebemærkninger til stk. 1:Et hold defineres som en gruppe elever/kursister med samme undervisningsbeskrivelse i etfag på samme niveau. Et hold kan f.eks. bestå af en studieretningsklasse, et valghold, en hf-28


klasse eller en gruppe enkeltfagselever.Stk. 2For den flerfaglige mundtlige prøve for naturvidenskabelig faggruppe (hf) aftalesgrundtakst til eksaminator(er) og censor lokalt på eksamensskolen.Stk. 3Ud over grundtaksten, jf. stk. 1 og 2, tillægges eksaminator og censor for hverelev/kursist, der har gennemført mundtlig eksamen, 2 gange den samlede eksaminationstid.Cirkulærebemærkninger til § 22, stk. 3:Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig senere end 2 døgn før dennesafholdelse tillægges eksaminator og censor tid, som om eksaminationen var gennemført.Stk. 4Ved eksamination i eksamensprojekter (hf) og den mundtlige prøve i almenstudieforberedelse (stx) beregnes timer ikke efter stk. 1 til 3, men ved at eksaminatorog censor pr elev tildeles 3,3 gange den samlede eksaminationstid pr.elev.Stk. 5Ved eksamensformer, der ikke er fastlagt i de pr. 1. april 2011 gældende bekendtgørelserom eksamen på gymnasieområdet (stx og hf bekendtgørelserne)aftales grundtakst til eksaminator og censor lokalt på eksamensskolen, såfremtder ikke er indgået en aftale mellem overenskomstens parter.Stk. 6.Eventuel rejsetid indregnes i censors arbejdstid efter de til enhver tid gældenderegler for tjenesterejser.Stk. 7Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der tillægges eksaminator og /ellercensor ekstra timer.Stk 8.Årsprøver honoreres efter stk. 1-5.Stk. 9Bestemmelserne i stk. 1-8 kan fraviges ved lokal aftale.29


§ 21. OpgaveevalueringFra 1. august 2012 gælder nedenstående § 21. Frem til 31. juli 2012 følges § 23 i overenskomstfor lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. af 1. oktober 2008(Perst. nr. 062-08). Dog gælder § 21, stk. 5 fra overenskomstens udsendelse.Skolens ledelse fordeler elevtid til skriftligt arbejde.Stk. 2. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelsemed elevernes skriftlige arbejder.Stk. 3. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid.Stk. 4. For opgaveevaluering af større skriftlige opgaver samt vejledning i disseopgaver ydes der, i stedet for tid efter stk. 3, for hver elev 0,15 time pr. timeselevtid. Denne type opgaver omfatter eksempelvis studieretningsprojekt ogdansk/historieopgave samt større skriftlig opgave og eksamensprojekt i hf.Stk. 5. Uddannelsestid tila) studieretningsprojektetb) eksamensprojekter på hfc) større skriftlig opgave på hfd) termins- og årsprøverbetragtes som elevtidStk. 6. Ved gruppeopgaver ydes tid til opgaveevaluering som følger. Førsteelev tæller 100 pct. og efterfølgende elever tæller 1/3 heraf.Stk. 7. Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig opgave, forhøjes tiden tilopgaveevaluering med 50 pct. pr. lærer ud over én lærer og deles som hovedregelforholdsmæssigt mellem dem.Cirkulærebemærkninger til § 21, stk. 7:Stk. 7 anvendes pr. lærer og ikke pr. fag.Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig gruppeopgave, anvendes både stk. 6 og stk. 7,jf. nedenstående eksempel:Eksempel:30


Hvis en gruppe på tre elever skriver en vejledningskrævende opgave, jf. stk. 4, der er fastsattil 10 timers elevtid, og som skal rettes af to lærere, skal lærernes arbejdstid udregnes således:Elevtid (10 timer) * evalueringsnorm (0,15) * gruppefaktor (1+2*1/3) * lærerfaktor(1+1*0,5) = 10 * 0,15 * 1 2/3 * 1,5 = 3,75 arbejdstimer, der fordeles til de to lærere.I dette tilfælde vil de 3,75 arbejdstimer som hovedregel blive delt således, at der ydes 1,875arbejdstimer pr. lærer for gruppens opgave.Stk. 8, Stk. 3. og 4. kan fraviges ved lokal aftale§ 22. Pædagogikumvejledning, tutor-ordning samt økonomi- og kostinspektionFor vejledning ved pædagogikumuddannelsen tildeles 64 timer pr. kandidat.Stk. 2. Såfremt vejledning af en pædagogikumkandidat udføres af flere lærere,deles arbejdstiden forholdsmæssigt.Stk. 3. Til tutorer ved hf ydes nedenstående årlige timetillæg:2-årige hf-kurserEnkeltfagsundervisning5,7 timer pr. kursist1,6 timer pr. årskursistCirkulærebemærkninger til § 22, stk. 3:Tutorordningen på enkeltfags-hf etableres alene i forhold til de kursister, der gennemfører enfuld hf, og de kursister der tager en fagpakke, jf. bekendtgørelse nr. 746 af 1. juli 2008 omhf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen).Stk. 4. Stk. 3 kan fraviges ved lokal aftale.Stk. 5. For skoler med kostafdeling afsættes årligt:670 timer for hver økonomiinspektor og450 timer for hver kostinspektørTimernes fordeling på arbejdsopgaver for kostinspektører drøftes lokalt.Cirkulærebemærkninger til § 22, stk. 5:31


Økonomi- og kostinspektion indgår kun i skolens ledelse i det omfang, det bestemmes afskolens ledelse.§ 23. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 årFra 1. august 2012 gælder nedenstående § 23. Frem til 31. juli 2012 følges § 20, stk. 3,2. afsnit i overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Perst. nr.062-08).Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i sin arbejdstidsopgørelse efter anmodningherom tillægges 175 timer årligt, som læreren selv disponerer over.Anmodning skal fremsættes inden udgangen af skoleåret (normperioden) ogfår virkning fra begyndelsen af det følgende skoleår (normperiode), dog tidligstfra begyndelsen af det skoleår (normperiode), hvori læreren fylder 60 år.Stk. 2. Lærere, der tillægges timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling.Hvis det årlige timetal (årsnormen) overskrides, afspadseres de overskydendetimer i det efterfølgende skoleår (normperiode) i forholdet 1:1§ 24 ÅrsopgørelsenArbejdstiden opgøres ved en sammentælling af tid til arbejdsopgaver, jf. §§ 18– 23 samt bilag 8, § 4.Stk. 2. Herudover indregnes afspadsering, tilspadsering, timer vedr. kombinationsbeskæftigelse,pædagogikumaktiviteter, tillids- og arbejdsmiljørepræsentantarbejde,fagkonsulentarbejde mv.Endvidere kan der efter særlig aftale mellem skolens ledelse og den ansatteindregnes timer for arbejde udført for andre opdragsgivere, i det omfang tidenhertil ikke helt eller delvist vederlægges særskilt.Stk. 3. Timer til eksamen indregnes med det budgetterede antal timer og ikkemed det faktiske antal timer i opgørelsesperioden.Cirkulærebemærkninger til § 24, stk. 3:Det budgetterede antal timer er det faktiske antal timer til eksamensarbejde (årsprøver,vagter, eksamensafvikling og censur) i forrige opgørelsesperiode. Er en lærer fraværende i32


eksamensperioden pga. barselsorlov eller sygdom budgetteres eksamen i det følgende skoleårmed det samme timetal, som læreren var budgetteret med i det skoleår, hvor læreren var fraværende.For nyansatte på fuld tid budgetteres med 110 timer, dog 86 timer for nyansattesom ved tiltrædelsen starter i pædagogikum. Deltidsansatte budgetteresmed en forholdsmæssig del heraf.Fratræder læreren stillingen, medregnes i timeopgørelsen forskellen mellemdet faktisk forbrugte timetal ved den sidst afholdte eksamen og det tilhørendebudgetterede timetal til eksamensarbejde, såfremt den forbrugte tid overstigerden planlagte tid. Er det forbrugte timetal mindre end det budgetterede timetal,sker der ingen modregning.Stk. 4. Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom, omsorgsdageeller andet lovligt forfald, indgår i årsopgørelsen med den planlagtearbejdstid.Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid, indgår 7,4 timer pr. fraværsdag.For særlige feriedage indgår altid 7,4 timer.Stk. 5. Arbejdsdage, på hvilke læreren er planlagt fraværende på grund af barsels-,adoptions- eller fædreorlov, indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timerpr. dag.Stk. 6. Ved fravær på grund af godkendt efteruddannelse indgår den medgåedekursustid inklusive rejsetid i årsopgørelsen. Der kan dog højst medregnes7,4 timer pr. dag.Cirkulærebemærkninger til § 24, stk. 6:Skolen kan desuden støtte anden efter- og videreuddannelse ved helt eller delvist at tildele tidtil opgaven og/eller helt eller delvist dække udgifter hertil.Stk. 7. Hvis læreren til- eller fratræder i løbet af skoleåret eller i øvrigt kun harværet ansat i en del af skoleåret, sker der alene opgørelse af arbejdstiden forden del af året, hvor læreren har været beskæftiget. Ved opgørelse af timetalletfor lærerens beskæftigelse anvendes beregningen som fastsat i § 14, stk. 5 og 6.33


Stk. 8. § 24, stk. 3 kan fraviges ved lokal aftale.§ 25. OvertidsbetalingFrem til 31. juli 2012 gælder endvidere § 28, stk. 8. i overenskomst for lærere og pædagogiskeledere ved gymnasieskoler mv. (Perst. nr. 062-08).Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansattefastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overtidsbetaling eller afspadsering.Stk. 2. Ud fra en samlet vurdering af gymnasiets ressourcer afgør skolens ledelse,om overtid skal honoreres i form af overtidsbetaling eller afvikles vedafspadsering.Stk. 3. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstimemed 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (årsløn inkl. funktions- og kvalifikationstillægog inkl. eget pensionsbidrag) med tillæg på 50 pct. Udbetalingaf overtidsbetaling foretages normalt med juli/august lønnen.Stk. 4. Den enkelte lærer kan overføre indtil 225 overtimer (inkl. afspadseringstillægpå 50 pct.) til afvikling det følgende skoleår. Planlagt overarbejdeud over 150 timer årligt vederlægges løbende.Stk. 5. Den enkelte lærer kan overføre indtil 150 undertimer, der tilspadseresdet følgende skoleår. Timerne tilspadseres i forholdet 1:0,75.Cirkulærebemærkninger til § 25, stk. 5:Bestemmelsen gælder også for deltidsansatte.Stk. 6. Overarbejdet afvikles som hele dage eller sammenhængende perioder,hvis læreren ønsker det, og tjenesten tillader det.Fratræder en lærer sin stilling, afregnes timer, som ikke er blevet afspadseretmed den på fratrædelsestidspunktet gældende overtimesats.Stk. 7. Såfremt en lærer fratræder eller afskediges, uden at der har fundet tilspadseringaf undertimer sted, sker der ikke løntilbageholdelse for disse timer.34


Stk. 8. Herudover aftales de nærmere regler lokalt.Cirkulærebemærkninger til § 25, stk. 1-3 og 7- 8:Stk. 1-3 og 7- 8 kan ikke fraviges ved lokal aftale.§ 26. Arbejdstidsbestemte tillægFor tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales følgende tillæg pr. time (forskudttidstillæg):22,32 kr.Stk. 2. For tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandag indtil kl. 04.00,grundlovsdag og juleaftensdag ydes en ensartet weekendsats, hvor der betalesfølgende tillæg pr. time (weekendtillæg): 39,92 kr.Stk. 3. Afregning af betalingssatserne foretages i 1/2 timer.Stk. 4. Til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisningpå et aftenhold, ydes et ureguleret månedligt tillæg på 122,67 kr. pr.ugentlig time efter kl. 18.30.Cirkulærebemærkninger til § 26, stk.4:Timer, der påbegyndes før kl. 18.30 og afsluttes senere, regnes for en halv time.Den enkelte lærer kan højst oppebære tillæg for 12 ugentlige timer.Stk. 5. I stedet for det i stk. 4 nævnte tillæg kan der lokalt aftales et tillæg tilmagistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning påaftenhold.Stk. 6. Til lærere ved hf-enkeltfagskurser, hvis tjeneste er delt, ydes godtgørelsefor delt tjeneste efter bestemmelserne i aftale om natpenge mv. for tjenestemændi staten.Cirkulærebemærkninger til § 26, stk. 1-6:I ulempeberegningen indgår alene den arbejdstid, der er beordret eller godkendt, herunderpauser hvor læreren er forpligtet til at være på arbejdsstedet.Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion somkostinspektør.35


Kapitel 4. Ferie og fravær§ 27. Ferie mv.De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministerietog centralorganisationerne om ferie, herunder særlige feriedage (ferieaftalen).Cirkulærebemærkninger til § 27, stk. 1:Medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, anses 5 ugers feriefor afholdt i sammenhæng i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket, med 20 dageforud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli.Eventuel erstatningsferie for feriehindringer (fx barsel, sygdom) lægges i forlængelse af feriehindringen/denafholdte ferie, eller efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte,med mindre den kræves udbetalt i form af feriegodtgørelse, jf. ferieaftalen.Stk. 2. Afvikling af særlige feriedage sker i henhold til reglerne i ferieaftalen.Cirkulærebemærkninger til § 27, stk. 2:Såfremt der afholdes særlige feriedage på dage, hvor der er planlagt undervisning og/ellerandre opgaver, skal undervisningen og/eller opgaven flyttes til en anden dag efter skolensledelses anvisning, jf. bestemmelsen i § 24 om opgørelse af arbejdstiden.§ 28. SygdomDe ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerneom, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom,herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningenaf løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særligeydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.§ 29. MilitærtjenesteFunktionærlovens bestemmelser om militærtjeneste finder anvendelse. Funktionærlovens§ 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelsefor månedslønnede ikke-funktionærer.36


30. TjenestefrihedDe ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministerietsbekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemændtil tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede forhold, jf. Finansministerietscirkulære af 3. juli 1991.Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, nårdet ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel ellerdelvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne iFinansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministerietscirkulære af 8. marts 1990.Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til denpågældende, når tjenestefriheden ophører.Stk. 5. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening kan aftale, atansættelsesmyndigheden indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af sædvanlige pensionsbidragaf den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunnemedregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.Cirkulærebemærkninger til § 30:De ansatte er desuden omfattet af:1. Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23.juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.2. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortningfor ansatte i staten mv., der varetager ombud o. lign.§ 31. Barns 1. og 2. sygedagAnsættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed tilpasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, nåra) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,b) forholdene på tjenestestedet tillader det,c) barnet er under 18 år, ogd) barnet er hjemmeværende.37


Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som denansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i dissefraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige ydelser, jf. Finansministerietscirkulære af 1. december 2003.Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihedfor den enkelte ansatte.Cirkulærebemærkninger til § 31, stk. 1:Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uansetom det er en arbejdsdag eller en fridag.Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri påbarnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.Forældre kan dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1.dag, og den anden holder fri den 2. dag.Kapitel 5. Opsigelse og afsked§ 32. Opsigelsesvarsler mv.For månedslønnede gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelseog om fratrædelsesgodtgørelse.Cirkulærebemærkninger til § 32, stk. 1:Tidsbegrænset ansatte, der er ansat for mindre end et skoleår eller med mindre end fuld tid,er berettiget til at opsige arbejdsforholdet til øjeblikkelig fratræden, såfremt de pågældende påeget initiativ/via arbejdsformidlingen opnår beskæftigelse af større omfang.Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelse ydes også i tilfælde, hvor den ansatte ved fratrædenvil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatteskriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende harværet uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måne-38


der, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsentil Gymnasieskolernes Lærerforening.Cirkulærebemærkninger til § 32, stk. 4:Reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) finder ikkeanvendelse. Opsigelse skal derfor ske med almindeligt varsel.Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsatsfor at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige enansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndighedenafskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiskeforanstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Evt.opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 sygedage.Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skalgive til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndighedenfremsender kopi af bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, derfølger af lovgivningen, fx forvaltningsloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personligeforhold.Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til medlemsorganisationens hovedkontor. Manglendemeddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten.Moderniseringsstyrelsen henstiller til private selvejende institutioner, at der sker høring afden ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøringikke følger af andre bestemmelser.Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdetikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolenblive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at denpågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden forpågældendes faggruppe.§ 33. Forhandlingsprocedure ved afskedigelseKlager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk.2-5. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 35.39


Stk. 2. Klage over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt.Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening kræver, at afskedigelsen underkendes,er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligtkan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrigesager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter at opsigelsener afgivet.Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndighedeni mere end 5 måneder, og Gymnasieskolernes Lærerforeningskønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendeseller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Gymnasieskolernes Lærerforeningkræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned efter opsigelsens afgivelse.Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationenhar anmodet om den.Stk. 4. Bliver Gymnasieskolernes Lærerforening og ansættelsesmyndighedenikke enige, kan Gymnasieskolernes Lærerforening senest 1 måned efter forhandlingenskriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodetom det.Cirkulærebemærkninger til § 33, stk. 3-4:Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandlingfremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet fx den 27. i en måned,skal Gymnasieskolernes Lærerforening anmode om forhandling senest den 26. i følgendemåned.Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal GymnasieskolernesLærerforening afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at Gymnasieskolernes Lærerforening ikke kanvidereføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.40


Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.§ 34. Indbringelse for faglig voldgiftEn sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvisningbehandles efter reglerne i § 35.Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 33, kanGymnasieskolernes Lærerforening kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at Gymnasieskolernes Lærerforeningafgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftsrettensammensættes efter reglerne i hovedaftalen.Cirkulærebemærkninger til § 34, stk. 3-6:Der henvises til bemærkningerne til § 33, stk. 3-4 om opgørelse af frister.Stk. 4. Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i Lov omArbejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristernebør normalt ikke overstige 4 uger.Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikkeat fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterneundtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlighensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet ilovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder,der kan begrunde udsættelsen.Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejelovenom udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, atafskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses-41


myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbødevirkningerne af afskedigelsen.Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønskerat opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndighedenat betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsættergodtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendesanciennitet i staten mv.Cirkulærebemærkninger til § 34, stk. 10:Anciennitet i staten mv. omfatter forudgående ansættelse ved den (amts)kommunale institutionfor ansatte, der er overgået til staten i forbindelse med kommunalreformen.Stk. 11. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsrettenmed påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigedeefter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved sagens afgørelse.§ 35. BortvisningHvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndighedeni mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftligmeddelelse om bortvisningen til Gymnasieskolernes Lærerforening. Organisationenkan inden for en frist af 1 måned kræve, at berettigelsen af bortvisningenforhandles mellem overenskomstens parter.Cirkulærebemærkninger til § 35, stk. 1:Jf. bemærkningerne til § 32, stk. 3 om underretning samt til § 33, stk. 3-4 om opgørelse affrister.Stk. 2. Bliver overenskomstens parter ikke enige ved forhandlingen, kanGymnasieskolernes Lærerforening kræve bortvisningens berettigelse behandletved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 34 gælder også ved bortvisning.Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, atbortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålæggeansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.42


Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betaleden pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, ogsom skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes ancienniteti staten mv.Stk. 5. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsrettenmed påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efterlovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf,lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagensafgørelse.Kapitel 6. Øvrige bestemmelser§ 36. Frihedsopsparing ved aften- og nattjenesteFor hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt planer påbegyndt kl. 14.00 eller senere og strækker sig ud over kl. 17.00, ydes 3timers frihed.I stedet for afspadsering kan der, når arbejdssituationen tilsiger det, ydes ettillæg på 3/37 af timelønnen pr. times arbejde i aften-/natperioden. Dette skerunder fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Behovet forhonorering ved betaling kan drøftes lokalt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.Stk. 2. Afspadsering for tjeneste i aftenperioden afvikles time for time og indregnesi årsopgørelsen for det skoleår, som tjenesten omfatter.Cirkulærebemærkninger til § 36, stk. 2:Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion somkostinspektør.§ 37. Godtgørelse ved ind- og udflytning af tjenesteboligDer udbetales godtgørelse efter gældende regler om flyttegodtgørelse ved ansøgtforflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. kapitel 4 i den mellemFinansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftaleom flyttegodtgørelse til43


a) ansatte, der straks ved ansættelsen ved den pågældende skole overtagerhvervet med kostinspektion og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,b) ansatte, der fratræder hvervet med kostinspektion og som ansat ved denpågældende skole og fraflytter tjenesteboligen, jf. dog stk. 3.Stk. 2. Der udbetales godtgørelse efter den i stk. 1 nævnte aftales kapitel 2 omflyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse bortset fra §§ 15 – 19 tila) ansatte, der efter at være ansat ved den pågældende skole overtager hvervetmed kostinspektion og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,b) ansatte, der fratræder hvervet med kostinspektion og fraflytter tjenesteboligen,ogc) ansatte med hverv med kostinspektion, der pålægges at flytte fra én tjenesteboligtil en anden.Stk. 3. Til ansatte med hverv med kostinspektion, der fraflytter en tjenesteboligi forbindelse med afsked med pension, udbetales en godtgørelse svarendetil 35 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag. Samme godtgørelse udbetales tilen efterlevende ægtefælle, der fraflytter tjenesteboligen.§ 38. EfterindtægtDe ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Efterindtægtener lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilkendødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.Kapitel 7. Særlige vilkår for pædagogikumkandidater§ 39. UddannelsesplanDer skal udarbejdes en uddannelsesplan.Cirkulærebemærkninger til § 39, stk. 1:Uddannelsesplanen skal indeholde de elementer, der fremgår af bekendtgørelsen. Uddannelsesplanenskal være et dynamisk planlægningsværktøj, således at der kan foretages justeringeri forhold til pædagogikumkandidatens faktiske forløb. Herudover kan der foretages ændringerbegrundet i forhold, der ikke var kendt på planlægningstidspunktet, fx ændringersom følge af skolens planlægning, antallet af større skriftlige opgaver eller lignende.44


Stk. 2. Uddannelsesplanen skal udformes således, at pædagogikumforløbetselementer, tidsplan og sammensætning kan opfyldes.Stk. 3. For pædagogikumkandidater, der gennemfører pædagogikum delt på toskoler, skal det fremgå af uddannelsesplanen, hvor de enkelte dele gennemføres.Kapitel 8. Timelønnede§ 40. Anvendelse af timelønAnsatte, der er ansat til beskæftigelse i mindre end 1 måned, aflønnes medtimeløn pr. planlagt time.Stk. 2. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 6-9.Stk. 3. Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over 160 timermånedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres med overarbejdsbetaling, jf. § 24stk. 3.§ 41. OpsigelseOpsigelse fra den ansattes side og opsigelse fra arbejdsgivers side kan ske fradag til dag.§ 42. Øvrige vilkårTimelønnede er udover bestemmelserne i kapitel 8 omfattet af overenskomstens§ 1, §§ 10-12, §§ 18-22, § 26, § 27 og §§ 29-31.Kapitel 9. Forhandlingsregler mv.§ 43. Interessetvist – arbejdstidVed uenighed om indgåelse af en lokal aftale i henhold til § 18, stk. 3 føres derhurtigst muligt en forhandling mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentantenpå skolen med henblik på at bilægge tvisten.45


Stk. 2. Bilægges tvisten ikke kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønskerdet, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for børn ogundervisning og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdesinden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen,medmindre andet aftales.Stk. 3. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønskerdet, videreføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen afforhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.Cirkulærebemærkninger til § 43, stk. 3:Hvis tvisteløsningssystemet ikke virker efter hensigten, er parterne enige om at drøfte problematikkenmed henblik på at aftale de nødvendige ændringer.§ 44. Opsigelse af overenskomstenOverenskomsten med tilhørende bilag har - hvor intet andet er anført - virkningfra den 1. april 2011 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2013. Samtidig ophævesoverenskomst af 1. oktober 2008 (Perst. nr. 062-08).København, den 10. februar 2012Gymnasieskolernes LærerforeningGorm LeschlyEndre SzöcsFinansministerietP.M.V.E.B.Sofie Plesner46


Bilag 1Generelle aftalerDe ansatte er endvidere omfattet af følgende aftaler mellem Finansministerietog centralorganisationerne:Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 er indgået ny aftale eller aftalt ændringeri de aftaler, der er markeret med *.1. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordningeri staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelsemed jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05).2. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst.nr.064-99).3. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til fastetillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96).4. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tidenFmst. cirk. 18/7 2003 (Perst.nr. 055-03).5. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 057-00).6. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/6 2008 (Perst.nr.014-08).7. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01).8. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02).9. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008(Perst. 015-08).10. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 30/9 2008 (Perst.nr. 058-08).11. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997(Fmst.nr. 33/97).12. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/8 2011(Perst.nr. 043-11).13. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999(Fmst.nr. 051-99).14. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 8/62011 (Perst.nr. 024-11).15. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 8/6 2011 (Perst.nr. 025-11).16. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 8/6 2011 (Perst.nr. 022-11).47


17. Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner,for tiden Fmst. cirk. 7/6 2011 (Perst.nr. 021-11).18. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tidenFmst. 29/6 2005 (Perst.nr. 036-05).48


Bilag 2Overenskomstens områdeOverenskomsten omfatter følgende uddannelser, jf. § 1, stk. 1:cand.interpret.cand.ling.merc.cand.mag.cand.phil.cand.pæd.cand.scient.cand.stat.cand.theol.dr.phil.dr.scient.lic.phil.lic.scient.mag.art.mag.scient. samtcand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiskehovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.49


Bilag 3Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelsernefor ansættelse efter overenskomstens § 1, stk. 1og 21. Andre akademikere (herunder bachelorer) end de i § 1, jf. bilag 2 anførte,ansættes i henhold til overenskomsten med vedkommende faglige organisation,men der ydes tillæg og overtimebetaling efter reglerne i denneoverenskomst, ligesom reglerne i overenskomstens kap. 3 om arbejdstidsreglerfølges.For ledere følges dog bestemmelserne om løn- og arbejdstid i bilag 7.2. Efter ansættelsesmyndighedens beslutning kan lærere, der i skoleåret1989/90 og som forud herfor i en længere ansættelsesperiode har væretansat som timelærer B, bevare den hidtidige aflønning og øvrige ansættelsesvilkår.3. Kunstpædagoger aflønnes efter løntrin 2, jf. overenskomsten § 7.4. Akademikere, der er tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat -uden for gymnasieskoleområdet - efter lønramme 16/21/29/31 og 34,kan ved ansættelse som vikar i gymnasieskolen, studenterkursus eller hfkursusaflønnes efter denne lønramme. Som eksempler herpå kan nævnesseminarieadjunkter/-lektorer og præster i folkekirken.Tilsvarende gælder for studielektorer (løn-/skalatrin 49) og rektorer (løn-/skalatrin50 og 51), der læser vikartimer ved en anden skole end, hvor de har hovedstilling.5. Lærere, der alene ansættes til instrumentalundervisning af hf-elever, er ikkeomfattet af overenskomsten. Disse lærere ansættes efter Finansministerietscirkulære om timelønnet undervisning, med aflønning efter timesatsIII.6. For andre end de i nr. 1 - 5 nævnte lærere, der er ansat tidsbegrænset, udgørlønnen 80 pct. af trin 1 inkl. eget pensionsbidrag, jf. § 6. Der skal ikke51


indbetales/tilbageholdes pensionsbidrag for ansatte, der aflønnes efterdenne bestemmelse.For de i pkt. 3, 4 og 6 nævnte stillingskategorier gælder overenskomstens bestemmelsermed de anførte ændringer.52


Bilag 4Lønsystem og kompetenceudviklingLønsystemet samt strategisk og systematisk kompetenceudvikling har på gymnasie-og hf-området bl.a. til hensigt at understøtte den løbende kvalitetsudviklingaf skolerne. Den forudsatte udvikling i retning af nye lærerroller og nyeundervisningsformer stiller øgede krav til, at lærernes faglige og personligekvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles.Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behovfor, at den ansattes kompetencer vedligeholdes og udbygges.Det er et fælles anliggende for ledelse og lærere, at den enkelte løbende udviklerkompetencer, der sikrer såvel skolens behov for kvalitetsudvikling og effektivopgavevaretagelse som lærerens udvikling.Den løbende kompetenceudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelseog af kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspilmellem teori og praksis. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig til bådemedarbejdernes nuværende og fremtidige arbejdsliv.For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen kan der søges om støtte til udviklingsprojekterog indsatser i AC’s og Moderniseringsstyrelsens Udvalg(APU) (www.sckk.dk).Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvelspecifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personligudvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af metoder,herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennemlæring i jobbet, fx via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation ogfaglige netværk.Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte skoles personalepolitik.Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig udviklingsplan,der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten-53


ceudvikling på kortere og længere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nåmålene.Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbartefter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fravær,fx i forbindelse med barsel.Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres,således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling,og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen.Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden.Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgiveren.Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsensstrategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling1. fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsatsi institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden.2. drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudviklingog behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for allemedarbejdergrupper.3. fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsensindsats for kompetenceudviklingUd over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligtkompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt –som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse afkompetenceudvikling i forhold til akademikergruppen, fx hvilke specifikkebehov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante.Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forholdtil forskellige målgrupper, herunder fx seniorerne. For at fastholde seniorerne54


og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på dennegruppes muligheder for kompetenceudvikling.Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling, jf. bilag 1, pkt. 15.Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndannelseLønsystemet kan understøtte denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydelsen,undervisning, bl.a. ved, at tillægssystemet indeholder mulighed for at honoreresåvel lærernes kompetencer som faglige udvikling.Herudover kan lønsystemet fremme udviklingen af lærernes funktioner ogskabe en klarere sammenhæng mellem de funktioner, som lærerne varetager,og lønnen.Formålet med lønsystemet er endvidere både at skabe sammenhæng mellemjob og løn og at kunne tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft på gymnasie/hf-området.Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at løndannelsen, herunder etableringenaf sammenhæng mellem personale- og lønpolitik, skal ske lokalt på detenkelte gymnasium/hf mv. Skolens lønpolitik kan udformes i fællesskab afledelsen og tillidsrepræsentanterne eksempelvis i regi af et lønudvalg. I lønpolitikkenfastlægges de overordnede principper for anvendelse af lønsystemet,herunder de generelle kriterier for tildeling af tillæg.For at fungere efter hensigten bør lønpolitikken være bredt accepteret. Funktions-og kvalifikationstillæg bør anvendes gennemskueligt, forudsigeligt ogfleksibelt.Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen består af kvalifikationstillæg,funktionstillæg og resultatløn.For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vildet være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter,der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.55


FunktionstillægFunktionstillæg kan knyttes til varetagelse af særlige funktioner (arbejds- ogansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling, og som ligger ud over defunktioner, der forudsættes honoreret via basislønnen.Det kan eksempelvis være varetagelsen af konkrete pædagogiske, undervisningsmæssigeog administrative opgaver. Funktionstillæg kan anvendes til atunderstøtte udviklingen og det professionelle arbejde på skolen/kurset.KvalifikationstillægKvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupperaf medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker såledesalle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudviklingi relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.Aftaler om kvalifikationstillæg baseres fx på gennemførte uddannelsesforløb,eventuelle tidligere ansættelser, udviklingsarbejde og personlige kompetencer.Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand, herunder efter- ogvidereuddannelse, vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse afkvalifikationstillæg. Herudover kan ønsker om at rekruttere eller fastholde enansat udløse kvalifikationstillæg.Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillægtil enkeltpersoner kan, når konkrete omstændigheder begrunderdet, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan deraftales engangsvederlag.ResultatlønResultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg blivertildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitativeog kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentantindgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntessom engangsvederlag.Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, derbidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men derer også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiseredestillinger.56


ForhåndsaftalerLønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierneog formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntningpå det tidspunkt, hvor en eller flere opfylder de aftalte kriterier.Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen,ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.I aftaler om anvendelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatlønangives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtrædemed en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingenherfor.Der henvises i øvrigt til bilag 5.57


Bilag 5Forhandlingssystemet (lønsystemet)Lønsystemet er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillægtil særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele forsåvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel påarbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.I. Forhandlingsniveauer1. Centralt niveauAftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overenskomstens§§ 8-9, indgås mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.2. Lokalt niveauAftaler om funktions- og kvalifikationstillæg indgås mellem den lokale ledelseog tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening).Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvorefterder udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede -kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.II. Rammerne for de lokale forhandlingerDet forudsættes, at der på det enkelte gymnasium, studenter- eller hf-kursusaftales rammer fora) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger(mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)59


) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling,og den lokale lønpolitikc) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringerfastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk,når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.Hvis parterne er enige herom, kan der nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanterfor skolens/kursets ledelse samt lokale repræsentanter for GymnasieskolernesLærerforening med henblik på at fastlægge disse rammer.For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringersamt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelseaf relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tageudgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan fx være oplysning omlønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling,kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger,udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kaneventuelt indgå som et element i lønpolitikken.III. Rets- og interessetvisterA. RetstvisterBrud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretligeregler, jf. hovedaftalen.B. InteressetvisterForslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau,kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres meddeltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for børn og undervisning og Gym-60


nasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføresmellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen afforhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikkevidereføres.Ovennævnte ændrer ikke ved organisationens forhandlings- og aftaleret i forbindelsemed nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringerog arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændretstillingsindhold.IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillægA. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og GymnasieskolernesLærerforening, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse medreglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tilligeændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelteskoler/kurser og Gymnasieskolernes Lærerforening eller dennes repræsentanter,kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelteaftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kanopsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelseaf den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 7. Aftalerne kantillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med deregler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis derer enighed mellem parterne herom.D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse ellerændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansat-61


te, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personligeordninger.Tillæg ydet i henhold til aftaler, der er indgået før 1. april 2003 opretholdessom personlige ordninger, med mindre andet er aftalt.Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der erfastsat om tidsbegrænsningen.Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalenfremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion.Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være enafgørende del af selve stillingsindholdet, fx hvor funktionstillægget kan sidestilles medudnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kunbringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssigeforudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighedom, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses foropfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs.ved faglig voldgift.62


Overgangsbestemmelser i forbindelse med nytlønsystem pr. 1. april 2000Bilag 61. Indplacering i nyt lønsystem pr. 1. april 2000 tager udgangspunkt i ACbasislønsystemetog sker efter anciennitet pr. 31. marts 2000.2. Alle ansatte bevarer under forudsætning af bevarelse af hidtidig stilling medhidtidig beskæftigelsesgrad mv. deres nuværende samlede løn ved overgang tilnyt lønsystem.Cirkulærebemærkninger:Lønnen pr. 1. april 2000 sammensættes af basisløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg.I det omfang elementerne medfører en højere løn end hidtil, sker aflønningen efter den højereløn. I det omfang elementerne samlet medfører en lavere løn end hidtil, ydes et personligt tillægtil udligning af forskellen.Bevarelse af løn pr. 31. marts 2000 omfatter alle lønelementer, herunder aftaler om lokallønmv. Hvis der er tale om midlertidige ordninger for de ansatte, ophører de efter indholdet iden lokale aftale. Alle løndele, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleresfortsat.Løndele, som hidtil har været pensionsgivende, er fortsat pensionsgivende.Den personlige løngaranti og overgangsordningen beregnes forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesbrøkenved overgang fra nedsat til fuld tid og omvendt.3. Med virkning fra 1. april 2000 er der som overgangsordning givet årligepensionsgivende tillæg til ansatte:trin 10trin 11trin 12Årligt grundbeløb7.600 kr.17.800 kr.27.300 kr.63


trin 13trin 14trin 1527.300 kr.22.800 kr.13.900 kr.Til ansatte, der pr. 31. marts 2000 var på trin 16, med min. 21 års lønanciennitetog som oppebar tillæg i henhold til pkt. 4 (stort gymnasietillæg) i bilag 5, tiloverenskomsten af 18. januar 2000 udgør tillægget pr. 1. april 2003 2.490 kr.ekskl. pensionsbidrag.4. Der kan efter lokal aftale ske modregning i de aftalte overgangstillæg.64


Bilag 7Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelseved rektorledede institutioner for gymnasiale uddannelserProtokollatet supplerer og/eller fraviger overenskomst for lærere og pædagogiskeledere ved gymnasieskoler mv.§ 1. Dækningsområde mv.Protokollatet finder anvendelse for pædagogiske lederstillinger under rektorniveauved rektorledede gymnasieskoler mv.Stk. 2. Fra overenskomstens udsendelse kan gymnasieskolerne kun ansætteledere efter dette protokollat.Stk. 3. Besættelse af lederstillinger efter nærværende protokollat sker efter reglerneom offentligt opslag.§ 2. LedelsesstrukturLedelsesstrukturen for pædagogisk ledelse omfatter 2 stillingsgrupper. Skolenkan frit oprette og besætte stillinger i de 2 stillingsgrupper, idet indplacering istillingsgruppe foretages af skolen ud fra en samlet vurdering af stillingensindhold og placering i organisationen.Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1.:Protokollatet begrænser ikke mulighederne for at aftale funktionstillæg for lærere, der varetagerledelsesmæssige funktioner.Stk. 2. En lederstilling efter nærværende protokollat kan alene oprettes, hvisstillingsindholdet i overvejende grad omfatter pædagogiske, ledelsesmæssigefunktioner.65


§ 3. LønLønsystemet omfatter en basisløn og en tillægsdel.Stk. 2. Lønnen i de 2 stillingsgrupper udgør:Stillingsgruppe 1Stillingsgruppe 2niveau 31.03.2012Basisløn 484.944 kr.Basisløn 430.421 kr.Fra 1. august 2012 erstattes § 3, stk. 2 med følgende bestemmelse:”Basislønnen aftales efter forhandlingsreglerne i § 6 inden for nedennævnte intervaller (iårligt grundbeløb, niveau 31.marts 2012):Basisløninterval:Stillingsgruppe 1 kr. 485.345 – 511.173Stillingsgruppe 2 kr. 450.909 – 472.431Pædagogiske ledere i stillingsgruppe 1 og stillingsgruppe 2, der er ansat inden 1. august2012, overføres pr. 1. august 2012 til basislønintervallet på henholdsvis 485.345 kr. og450.909 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31.marts 2012).”§ 4. TillægUd over basislønnen efter § 3 kan der lokalt aftales midlertidige eller varigefunktions- og kvalifikationstillæg med henvisning til en stillingsindehaverskonkrete funktioner og/eller personlige kvalifikationer.§ 5. EngangsvederlagEngangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.Engangsvederlag kan fx ydes soma) Honorering af særlig indsatsb) Resultatlønc) Honorering af merarbejde.66


§ 6. Forhandlinger og aftaler om varige og midlertidige tillægAftaler om varige og midlertidige tillæg efter § 4 indgås på grundlag af en forhandlingmellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingenat lade sig bistå af sin faglige organisation.Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til Gymnasieskolernes Lærerforeningtil godkendelse.Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen(medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsenaf resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen.Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatetfor godkendt af organisationen.Stk. 4. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidigetillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse afaftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og GymnasieskolernesLærerforening.§ 7. ArbejdstidLønnen efter §§ 3 og 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig37 timer ugentlig.Stk. 2. Evt. merarbejde kan honoreres efter bestemmelsen i § 5.§ 8. LønreguleringLønnen efter §§ 3 og 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales vedoverenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.§ 9. PensionAnsættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag i henhold til overenskomstens§ 13 af basisløn, jf. § 3, varige tillæg efter § 4 samt midlertidige tillæg efter§ 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.67


§ 10. OvergangsordningVed overgang til en stillingsstruktur efter nærværende protokollat, indplaceresledende inspektor i stillingsgruppe 1 med bevarelse af hidtidig løn.Stk. 2. Opsigelse af hvervet som øvrig inspektor i forbindelse med skolensbeslutning om overgang til ny ledelsesstruktur kan – hvis det ikke jf. bilag 8 §2, stk. 2 sker med 4 måneders varsel til udgangen af juli – ske med det individuelleopsigelsesvarsel, jf. overenskomstens kapitel 5.§ 11. Fravigelse af overenskomstenFølgende bestemmelser i overenskomsten finder ikke anvendelse:Kapitel 2, §§ 5-12 og § 14 stk. 2-5Kapitel 3Kapitel 6, § 36Kapitel 7Kapitel 8Kapitel 9, § 44.§ 12. Ikrafttræden mv.Protokollatet træder i kraft 1. april 2011 og kan opsiges med 3 måneders varseltil udgangen af marts måned, dog tidligst 31. marts 2013.København, den 10. februar 2012Gymnasieskolernes LærerforeningGorm LeschlyEndre SzöcsFinansministerietP.M.V.E.B.Sofie Plesner68


Bilag 8Inspektorer§ 1. Ansættelse af inspektorerDer kan fra overenskomstens udsendelse ikke ansættes inspektorer.§ 2. Ledende inspektorLedende inspektor er stedfortræder for rektor. Opsigelse sker i overensstemmelsemed de sædvanlige regler, jf. overenskomstens kapitel 5.Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1:Titlerne ledende inspektor og inspektor kan ændres efter behov.Stk. 2. Hverv som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel tiludgangen af juli.Inspektorer skal have undervisningsopgaver som en del af deres arbejde.§ 3. Løn og tillægLedende inspektorer indplaceres på overenskomstens løntrin 5.Stk. 2. Til ledende inspektor ydes følgende pensionsgivende tillæg:Ved skoler med under 700 elever 131.590 kr.Ved skoler med 700 elever og derover 150.988 kr.Der kan ikke samtidig oppebæres tillæg efter overenskomstens § 9.§ 4. Tid til ledelsesopgaverTil stillingen som ledende inspektor anvendes mindst 1120 timer til ledelsesopgaver.69


Stk. 2. Til stillingen som ledende inspektor (ud over de 1120 timer) og tilhvervene som inspektor afsættes samlet mindst følgende årlige timetal pr. skole/kursus:Indtil 200 elever:3, 5 time pr. elev.201 elever og derover: 275 timer + 3,5 time pr. elevCirkulærebemærkninger til § 4, stk. 2:Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. den 1. september. Enkeltfagskursister omregnes tilfuldtidskursister og medregnes ved opgørelsen af elevtallet. Omregning sker ved at divideredet samlede elevtimetal med 925.Rektor fastlægger fordelingen af ledelsesopgaver mellem ledende inspektor og inspektorer.§ 5. OvertidFor ledende inspektor kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer.Afspadsering sker i forholdet 1:1. Som et alternativ eller i kombination medafspadsering kan der til ledende inspektor ydes engangsvederlag som honoreringaf særlig indsats eller honorering af merarbejde. Vederlaget fastsættes afledelsen efter drøftelse med den ledende inspektor.Stk. 2. Ledende inspektorer er ikke omfattet af seniorordningen i § 23.70


Bilag 9Protokollat om rekvireret undervisningDenne rammeaftale omfatter alle former for ekstern/sektoroverskridende undervisningog dermed såvel undervisning i henhold til Ministeriet for børn ogundervisnings bekendtgørelser om hf og gymnasiet som undervisning, der tilrettelæggeslokalt.For den rekvirerede undervisning fastsættes følgende:1. Undervisning i henhold til gældende bekendtgørelser honoreres ifølge bestemmelsernei overenskomsten.Der føres separat regnskab for disse timer.2. Til undervisning, der ikke finder sted i henhold til bekendtgørelse, fastsættestildelingen af tid ved lokal aftale.3. Øvrige forhold forhandles lokalt.4. Det aftales, hvorvidt timerne for den enkelte lærer indgår i årsopgørelsen,jf. overenskomstens § 24, stk. 1, eller om timerne honoreres særskilt.København, den 10. februar 2012Gymnasieskolernes LærerforeningGorm LeschlyEndre SzöcsFinansministerietP.M.V.E.B.Sofie Plesner71


Bilag 10Protokollat om godtgørelse for transporttid vedhf-enkeltfagskurserFor lærere, der som led i ansættelsesforholdet, har pligt til at udføre pålagt arbejdepå flere tjenestesteder samme dag, gælder følgende bestemmelser:I tilfælde, hvor transporttiden ikke indgår i arbejdstiden, ydes for de dage,hvor transporten mellem faste tjenestesteder sammenlagt er over 8 km godtgørelseefter stk. 2.Stk. 2. Udgør den samlede transport mellem 8 km og 30 km pr. dag, ydes engodtgørelse på 142 kr. pr. dag. For hver påbegyndt 30 km herudover, gives engodtgørelse på 71 kr. pr. dag.Den i stk. 2 nævnte godtgørelse er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012.København, den 10. februar 2012Gymnasieskolernes LærerforeningGorm LeschlyEndre SzöcsFinansministerietP.M.V.E.B.Sofie Plesner73


Bilag 11ApparatopstillingDette bilag gælder indtil 31. juli 2012. Pr. 1. august 2012 gælder overenskomstens§ 8, stk. 4.Apparatopstilling§ 1. For apparatopstilling ydes timetillæg efter stk. 2 - 4 pr. klasse/hold årligt ifølgende fag:Apparatopstilling§ 2. Gymnasieklasser.FagNiveauTimer pr. forløbpr. klasse/holdBiologi CB 37BA 74Fysik 0C 56CB 56BA 74Kemi CB 37BA 74Kunstnerisk Fag(billedkunst/mediefag/musik)0C 19§ 3. Hf-klasser.FagNiveauTimer pr. forløbpr. klasse/holdBiologi CB 37BA 7475


FagNiveauTimer pr. forløbpr. klasse/holdFysik 0C 56CB 56BA 74Kemi CB 37BA 74FagNiveauTimer pr. forløbpr. klasse/holdNaturvidenskabelig 0C 37ling lokalt 1faggruppe til forde-Billedkunst 0C 19Mediefag 0C 19Musik 0C 19§ 4. Studenterkursusklasser.FagNiveauTimer pr. forløbpr. klasse/holdBiologi CB 37BA 74Fysik 0C 37CB 37BA 74Kemi CB 37BA 741 På HF-enkeltfag fordeles 37 timer for hver 2 hold på kemi C og/eller biologi C.76


Parternes fælles forståelse af bestemmelser om fravær i § 2410. februar 2012Med overenskomsten 2011-2013 justeres bestemmelsen vedr. beregning af arbejdstidfor læreres fravær. Parterne er enige om, at formålet med justeringen er,at sikre at hverken skoler eller lærere spekulerer i tidsberegningen ved fravær.Bestemmelserne omkring fravær er gældende fra den 1. august 2012.Bestemmelserne i § 24, stk. 4 og 5 har følgende ordlyd:Stk. 4. Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom, omsorgsdage eller andetlovligt forfald, indgår i årsopgørelsen med den planlagte arbejdstid.Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid, indgår 7,4 timer pr. fraværsdag.For særlige feriedage indgår altid 7,4 timer.Stk. 5. Arbejdsdage, på hvilke læreren er planlagt fraværende på grund af barsels-, adoptionsellerfædreorlov, indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag.Reglerne i § 24 om medregning af fravær i arbejdstidsopgørelsen er delt op i todele: én del som omhandler sygdom, omsorgsdage mv. (stk. 4), og én del som omhandler barselsorlov mv. (stk. 5).Hovedprincippet i stk. 4 er, at arbejdsdage, på hvilke den ansatte er fraværende pågrund af sygdom, omsorgsdage eller andet lovligt forfald, indgår i årsopgørelsenmed den planlagte arbejdstid. Det betyder samtidigt, at dage, hvor den enkelte lærerer planlagt med nul timers undervisning og ingen andre aktiviteter på skolen(undervisningsfri dage), indgår i årsopgørelsen med nul timer.Der kan endvidere være tilfælde, hvor der for den enkelte lærer ikke er planlagtnogen arbejdstid. Sådanne dage skal i så fald indgå med 7,4 timer pr. dag i årsopgørelsen.For særlige feriedage indgår altid 7,4 timer pr. fraværsdag i årsopgørelsen.Det kan lokalt mellem skolens ledelse og TR aftales, at omsorgsdage indgår i årsopgørelsenmed 7,4 timer pr. afholdt omsorgsdag.Hovedprincippet i stk. 5 er, at hvis den ansatte er fraværende på grund af gravidi-


Side 2 af 3tets-, barsels-, fædre-, adoptions- og forældreorlov, skal der indgå 7,4 timer pr.fraværsdag i årsopgørelsen.Arbejdsdage i henhold til stk. 4 og 5 er mandag til fredag fraregnet eventuelle søgnehelligdage.Nettoarbejdsforpligtelsen på 1680 timer forudsætter afholdelse af 5 ugers ferie.Såfremt der holdes mindre end 5 ugers ferie i løbet af et skoleår (1. august – 31.juli), ex. på grund af en feriehindring (barsel, sygdom mv.), forøges nettoarbejdsforpligtelsenmed 7,4 timer for hver af de forudsatte 25 feriedage, som ikke afholdes.Eksempel på opgørelsesmetode af arbejdstid ved længerevarende fraværPrincippet for opgørelse af arbejdstiden efter stk. 5 håndteres i praksis på forskelligvis. I det følgende beskrives en måde, hvorpå opgørelsen af arbejdstid ved længerevarendefravær kan håndteres.1) For den del af skoleåret, hvor læreren har været på arbejde: Den faktiske arbejdstid, som læreren har præsteret opgøres. Hvis der er aftalten akkord for lærerens arbejde, der ikke er henført til en bestemt periode(fx akkord for teamledelse, hvor arbejdet forventes at strække sig overhele skoleåret), skal der indgå en forholdsmæssig andel af timerne i årsopgørelsen). Den faktiske arbejdstid sættes i forhold til arbejdstiden opgjort som 7,4timer pr. arbejdsdag, fratrukket ferie, særlige feriedage og søgnehelligdage,men ikke eventuelle undervisningsfri perioder (”beregnet arbejdstidsforpligtelse”). En eventuel difference udgør enten over- eller undertid og overføres ellerudbetales ved skoleåret afslutning efter reglerne i § 25 i overenskomsten.2) For den del af skoleåret, hvor læreren er fraværende: Perioden hvor læreren er fraværende indregnes ikke i årsopgørelsen, menlæreren får sin sædvanlige løn for den del af perioden, hvor læreren er berettigettil det.Timer til eksamen skal kun indgå i årsopgørelsen, hvis læreren arbejder i eksamensperioden.I modsat fald overføres de budgetterede timer til næste skoleår, jf.cirkulærebemærkninger til § 24, stk. 3 i overenskomsten.Nedenfor er en case, der illustrerer, hvordan en lærers arbejdstid i forbindelse medlængerevarende fravær, fx barselsorlov, kan opgøres:Case:Lærer A arbejder fra 1. august 2011 til og med 17. januar 2012, hvorefter lærer Agår på barselsorlov indtil 1. december 2012.


Side 3 af 3Opgørelse af arbejdstiden fra 1. august 2011 til 17. januar 2012 (perioden inden barselsorloven)Den 1. uge af august holder lærer A ferie i overensstemmelse med overenskomstens§ 30, og den periode skal derfor ikke indgå i beregningen af arbejdstidsforpligtelsen.Herudover er den 26. december en helligdag og falder på en hverdag,hvorfor den heller ikke skal indgå i beregningen af arbejdstidsforpligtelsen.Arbejdsdagene i perioden er derfor:August:SeptemberOktober:November:December:Januar:18 arbejdsdage22 arbejdsdage21 arbejdsdage22 arbejdsdage21 arbejdsdage12 arbejdsdage (fra 1. til og med 17. januar)i alt:116 arbejdsdage x 7,4 timer = 858,4 timer.Det betyder, at lærer A’s årsnorm i skoleåret 2011/2012 udgør 858,4 timer i stedetfor 1680 timer.Lærer A har i den pågældende periode imidlertid arbejdet 1000 timer. Det betyder,at lærer A ved skoleårets udløb skal have udbetalt eller overført 1,5 gange 141,6timer.Opgørelse af arbejdstiden efter tilbagevenden fra barselsorlovLærer A vender tilbage fra barselsorlov den 1. december 2012. På samme mådesom ovenfor skal arbejdsdagene fra 1. december til 31. juli optælles og ganges med7,4 timer, hvilket vil udgøre lærer A’s årsnorm i skoleåret 2012/2013. Eventueltover-/undertid udbetales eller overføres til næste skoleår ved skoleårets udløb.


Vesterbrogade 161620 København VTlf. +45 33 29 09 00Vesterbrogade 161620 København VTlf. +45 33 29 09 00E-mail gl@gl.orgwww.gl.orgE-mail gl@gl.orgwww.gl.org

More magazines by this user
Similar magazines