NICOLINE - grundstødning og forlis den 9. juli 1999 - Søfartsstyrelsen

sofartsstyrelsen.dk
  • No tags were found...

NICOLINE - grundstødning og forlis den 9. juli 1999 - Søfartsstyrelsen

Skibet fortsatte til Bergen, hvor det ankom kl. ca. 13.00. I Bergen fik man is om bord og derblev bunkret brændstof. Ved afgang kl. 18.00 var skibets dybgang ca. 4,50 meter. Der varca. 44.000 liter brændstof og 12 tons is om bord.Føreren havde haft frivagt mellem kl. 16.00 og 22.00 den 8. juli. Han var derefter på broenunder sejladsen til Dalsneset og videre under sejladsen til Bergen.Fra Bergen og indtil grundstødningen indtraf var føreren alene på broen.Ved afgang var det stille vejr og sigtbarheden var god, men under udsejlingen blev det tættåge med sigtbarhed på et par hundrede meter, måske mindre.Skibet blev sejlet med selvstyrer. Farten var ca. 9 knob.Det var første gang føreren benyttede den sydlige udsejling gennem Korsfjorden fra Bergen.Til navigationen benyttede han DGPS, radar og ekkolod samt søkort.Ved mundingen af Korsfjorden, hvor skibet befandt sig 5 – 10 minutter før grundstødningen,udsatte han sidste gang en position i søkortet. Positionen blev bestemt ved DGPS. Kursen tilfangstpladsen ”Rottehullet” blev bestemt til 252° og selvstyreren blev sat til at styre dennekurs. På denne kurs ville skibet passere tæt nordvest af ”Marsteinsboen” og ikke få under 55meters vanddybde.Den sidst udsatte position blev af føreren markeret med spidsen af passeren i søkortet. Positionenog kursen 252° blev ikke indtegnet med blyant.Føreren vidste ikke, at ”Marsteinsboen” var et skvalpeskær – dvs. skær i niveau med kortdatum- og læste i søkortet vanddybden over ”Marsteinsboen” som værende 13 meter. Afdenne grund lagde han ikke kursen, så skibet ville passere i klar afstand fra ”Marsteinsboen”.Føreren mener, at NICOLINE blev lidt forsat af strømmen, og at dette var årsagen til, at skibetramte ”Marsteinsboen” i stedet for at passere på den nordvestlige side af denne, som forudsatved den indstillede kurs på 252°.Under sejladsen fra sidst udsatte position var føreren derfor ikke klar over, at der var fare forgrundstødning. Han opdagede først, at der var noget galt, da skibet ramte grunden, hvilketskete kl. ca. 21.00. Skibet gik helt op på grunden, og stod og vippede ca. midtskibs.Ved grundstødningen slog føreren skruen fra. Maskinrummet blev undersøgt, men der blevumiddelbart efter grundstødningen ikke konstateret lækage.Besætningen, der havde frivagt, kom straks på broen. Med disse som vidner overførte førerenpositionen 60°07’71 N - 004°59’12 Ø fra DGPS til søkortet. Positionen udsat i søkortetviste, at der skulle være 55 meters vanddybde på dette sted.ForlisetDet norske redningsvæsen blev kontaktet kl. 21.08 via Bergen radio og føreren anmodedeom assistance. Han vurderede ikke situationen som kritisk, og overvejede ikke at forladeskibet.Skibets forsikringsselskab blev kontaktet. Det blev ifølge føreren, aftalt med forsikringsselskabet,at man skulle forsøge at trække skibet fri af grunden.NICOLINE lå med ca. 20° slagside til bagbord ca. på kurs 215°. Skibet stod og slog modgrunden, fordi strømforholdene ved ”Marsteinsboen” gør, at vandet presses op over grunden.Dette kaldes ”dragsug” på norsk. Det var stadigvæk stille vejr uden synlig sø og dønningsamt tæt tåge.Politibåden SKARV ankom først til havaristen. Denne afventede K/V GARSØY, der ankom22.15 og R/S ODD FELLOW II, der ankom kl. 22.25.R/S ODD FELLOW II forsøgte at trække NICOLINE fri af grunden, hvilket ikke lykkedes.Redningsskibet tilkaldte derefter slæbebåden M/S BESS.


Efter forsøget på at trække NICOLINE fri, lå R/S ODD FELLOW II med slæk slæbewire iskibet. Slæbet blev sluppet kl. 23.50, da man på dette tidspunkt var sikre på, at skibet ikkeville glide af grunden.Ca. to timer efter grundstødningen stod vandet i maskinrummet næsten op til lufttankene ibagbord side. Føreren slog sikringerne fra alt elektrisk udstyr, der ikke skulle bruges. Denelektriske lænsepumpe kunne ikke anvendes, da den var under vand. I stedet blev der lænsetmed nødbrandpumpen. Der var også trængt noget vand ind i lukafet agter. Vandet her vartrængt ind gennem afløb fra lukafet til maskinrummet.Kl. 23.20 satte K/V GARSØY en pumpe over i NICOLINE og kl. 24.00 satte R/S ODDFELLOW II yderligere to pumper over. Med disse pumper blev maskinrummet lænset helt.Vandet kunne herefter holdes ude af maskinrummet alene med en pumpe.Skibets hovedmotor blev stoppet, og overbordventiler og søventiler blev lukket. Det blevkonstateret, at der var en lækage under frontgearet i maskinrummet. I lastrummet, der liggerop til maskinrummet, lå is og fiskekasser rodet sammen og det kunne ses, at der havde væretvand. Føreren antog derfor, at der måtte være en lækage i skottet mellem maskinrummet oglastrummet.Der blev også rigget en pumpe til for at lænse fra lastrummet. Pumpen tog ikke vand. Denblev derfor stoppet og stod standby.Føreren oplyste til kystvagtskibet K/V GARSØY, at skibet antagelig havde lækage i en ellerbegge bundtanke.R/S ODD FELLOW II oplyste til føreren, at slæbebåden først ville være fremme kl. 03.00.Ifølge rapport fra R/S ODD FELLOW II lækkede NICOLINE små mængder let diselolie,som fordampede.Kl. ca. 01.30 ankom K/V NORDSJØBAS til havaristen.Kl. 02.40 ankom slæbebåden M/S BESS til havaristen. Fra slæbebåden fik NICOLINE tostore elektriske dykpumper over. Disse kunne imidlertid ikke tilsluttes strømforsyningen påNICOLINE. I stedet blev der rigget kabler til, så de var klar til at få strøm fra bugserbåden,når skibet var blevet trukket fri.Føreren mente, at det var nødvendigt at trække NICOLINE fri af grunden, da skibet ellersville blive smadret, idet det stod og slog på klipperne.En slæbewire fra slæbebåden blev fastgjort til en david og en pullert agter i bagbord side.Alle besætningsmedlemmer tog herefter overlevelsesdragter på. Besætningen fik besked på,at opholde sig på dækket i skibets forende, når der blev trukket i skibet. Slæbebåden forsøgtederefter at trække NICOLINE agterover og fri af grunden, men wiren sprang og daviden oglønningen blev rykket i stykker. Man gjorde yderligere to forsøg, hvor wiren blev sat fast istyrbord side agter, men wiren blev begge gange skåret over af skarpe kanter.Besætningen måtte have overlevelsesdragterne af, hver gang wiren skulle sættes fast, daman ikke kunne arbejde i dragterne, men dragterne blev taget på hver gang inden slæbebådenbegyndte at trække.Under de foregående forsøg bevægede NICOLINE sig lidt og tog lidt mere vand ind, somdog kunne holdes ude med pumperne.Ved fjerde forsøg benyttede man en dobbelt 50 mm (36 mm ifølge M/V BESS) wire, derblev sat fast tre steder agter.Fra K/V ÅLESUND kom der kl. ca. 05.15 tre mand over med presseninger til at trække underskibet som tætning, hvis der var behov for dette, når skibet blev trukket fri. De medbragteogså yderligere to pumper. Der var nu i alt 7 lænsepumper bragt om bord påNICOLINE. Døren til maskinrummet var åben pga. lænseslangerne fra pumperne.Havarilederen fra K/S ÅLESUND, der nu var om bord i NICOLINE, konstaterede, at dervar vand i lastrummet, og han mente opdriften var for ringe til at trække skibet fri af grunden.Dette blev meddelt til føreren af slæbebåden BESS. Føreren af NICOLINE oplyste til


havarilederen, at maskinrummet var tømt for vand, og at dette var nok til, at skibet ville flyde.Føreren af NICOLINE har imidlertid oplyst til Opklaringsenheden, at han kort før sidste forsøgpå at trække skibet fri inspicerede lastrummet. Is og fiskekasser lå fortsat rodet sammen,men han så kun lidt vand.Ifølge politirapporten meddelte føreren af NICOLINE nu til slæbebåden, at skibet tog temmeligmeget vand ind. De besluttede alligevel, at forsøge at trække skibet fri, fordi dragsugetnu var så stærkt, at der var fare for, at skibet kunne brække i to dele. Det var planen at slæbebådenBESS efter skibet var trukket fri af grunden, hurtigt skulle gå på siden afNICOLINE for at levere elektricitet til de to dykpumper. De vurderede på samme tid, at situationenikke var så farlig, at nogen burde gå fra borde.Der var kommet lidt sø og dønning på dette tidspunkt og tågen var lettet.Slæbebåden begyndte kl. ca. 05.15 forsigtigt at trække fra side til side med en maksimaltrækkraft på ca. 30 tons. Kl. 05.50 blev NICOLINE med ét rykket fri og gled agterover.Agterenden sank umiddelbart efter skibet var fri af grunden.Føreren råbte, at alle skulle løbe ud for, da han kunne se det ville gå galt. De fleste af folkenevar allerede tidligere beordret ud for. Herfra gled de ned af skibssiden og ud i vandet. Devar alle samlet op efter kun ca. 1 minut af tre rescue-både fra kystvagtskibene og redningsskibet,der lå klar ved skibet.Kl. 05.53 var NICOLINE sunket.K/V ÅLESUND og NORDSJØBAS blev i området og opsamlede i alt 9.000 liter olieemultion.4. Supplerende undersøgelserVejrforholdStille, ingen sø eller dønning og tæt tåge.TidevandLaveste vandstand kl. 02.32.BesætningenFøreren er fiskeskipper af 3. grad. Han har 20 års erfaring som fiskeskipper, heraf de sidste7-8 år på NICOLINE.Et besætningsmedlem har 23 års erfaring som fisker. Han har sejlet 2 år med NICOLINE.Et besætningsmedlem har 12 års erfaring som fisker. Han har sejlet 2-3 år med NICOLINE.SkibetSkibet blev synet af Søfartsstyrelsen i april 1999. Der har ikke været foretaget ændringer ellerombygninger af skibet, som har påvirket stabiliteten.Maskinen manøvreres fra broen og har vendbar skrue.Skibet har følgende tanke til brændstof: 2 bundtanke på hver ca. 12.000 liter, to tanke agterpå hver ca. 7.000 liter, to tanke for på hver ca. 2.000 liter samt en dagtank på ca. 3.000 litertil brændstof.Skibet har et stort lastrum, hvor der i forreste halvdel er indrettet en fryselast. Fryselasten eradskilt fra resten af lastrummet med et tværskibs skot, der ikke er vandtæt.


Navigationsudstyr og søkortDer fandtes en Furuno og en Decca Bridgemaster radar om bord. Kun Decca-radaren blevbrugt den pågældende dag.Der fandtes 3 ekkolod, som alle var i brug.Der fandtes 2 Shipmate DGPS, som begge var i brug.Skibet blev styret med en Robertson selvstyrer, der var tilsluttet gyrokompas.Der var ikke konstateret fejl ved nogen instrumenter.Norsk søkort nr. 21, ”Fra Stolmen til Bergen” blev anvendt. Kortet var købt i februar/marts1999 af et redningsskib stationeret i samme område.RedningsmidlerDa skibet sank, blev begge redningsflåder frigjort af de hydrostatiske udløsere og kom op tiloverfladen, hvor de blev blæst op. Den ene flåde lå med bunden op. Redningsflåderne blevikke anvendt, idet alle ombordværende blev samlet op af gummibådene.Føreren har forklaret, at han så, at taget på den ene flåde ikke var blæst helt op. Han har ligeledesforklaret, at han kun så flåderne i kort tid, mens han lå i vandet og at han koncentreredesig om skibet, der var ved at synke.Et besætningsmedlem har forklaret, at han så redningsflåderne, da han blev sejlet væk igummibåden. Den ene lå med bunden op, og den anden var blæst helt op.Et andet besætningsmedlem har forklaret, at han så begge redningsflåder, da han lå i vandetbagbord for skibet. Den ene flåde havde vistnok bunden op.Fra K/V ÅLESUND har Opklaringsenheden modtaget følgende information:Ved forliset kom begge flåder op til overfladen. Den ene lå med taget ned i vandet. Denneblev vendt af kystvagtens personel og taget om bord i K/V NORDSJØBAS. Taget på beggeflåderne var opblæst, og der kunne ikke konstateres noget unormalt ved flåderne.AlkoholDer var ikke alkohol om bord på NICOLINE og ingen af besætningen havde drukket alkohol.Føreren blev alkoholtestet af det norske politi.5. Opklaringsenhedens bemærkningerGrundstødningenDa føreren ved mundingen af Korsfjorden skulle udstikke kursen til fangstpladsen, lagdehan denne tæt nordvest om ”Marsteinsboen”. I søkortet læste han dybden over ”Marsteinsboen”som værende 13 meter. Han betragtede derfor ikke ”Marsteinsboen” som en fare forsejladsen, da skibets dybgang kun var ca. 4,50 meter.Statens kartverk, Sjökartverket i Norge har oplyst, at tallet 13 ved ”Marsteinsboen” i kort 21refererer til dybden over den grund, der er markeret lige ved siden af skvalpeskæret. Se bilag1, søkortudsnit af kort 21. ”Marsteinsboen” er korrekt markeret i søkortet med symbolet foret skvalpeskær. Symbolet er forklaret i kortet øverst til højre.”Marsteinsboen” ligger i de røde fyrvinkler fra Teksle og Marstein fyr, hvilket er markeret ikortet. Det har på tidspunktet for grundstødningen ikke været muligt at observere de rødefyrvinkler visuelt pga. tågen.Position 60°07’71 N - 004°59’12 Ø fremgår af skadesrapporten til forsikringsselskabet. Deter denne position besætningen aflæste på skibets DPGS umiddelbart efter grundstødningen,og som udsat i kortet viste, at der var 55 meters vanddybde på stedet. Hvis positionen korrigeresefter anvisningerne i det norske søkort nr. 21 fra WGS 84 til det norske gradnet, viser


den korrigerede position, at NICOLINE stod på skvalpeskæret ved ”Marsteinsboen”. Denkorrigerede position ligger ca. 150 meter sydøst af den aflæste position på DGPS.At NICOLINE grundstødte på ”Marsteinsboen” og ikke passerede tæt nordvest af denne,skyldes efter Opklaringsenhedens opfattelse, at skibet er blevet sat lidt af strømmen og at derikke blev taget hensyn til ovennævnte korrigering til gradnettet i det norske søkort.Det væsentlige ved hændelsesforløbet var, efter Opklaringsenhedens opfattelse, at førerenikke var klar over, at ”Marsteinsboen” var et skvalpeskær, og derfor ikke ved sejladsplanlægningenog den efterfølgende sejlads i farvandet traf forholdsregler til at passere ”Marsteinsboen”i sikker afstand.Efter Opklaringsenhedens opfattelse, burde føreren derfor have orienteret sig mere grundigti søkortet, før han udstak kursen.Føreren havde været på broen siden dagen før forliset kl. 22.00, kun afbrudt af opholdet iDalsneset, hvor fangsten blev landet og opholdet i Bergen fra kl. 13.00 til 18.00, hvor skibetfik is og brændstof. Det kan, efter Opklaringsenhedens opfattelse, ikke udelukkes, at træthedhar medvirket til, at føreren i søkortet overså, at ”Marsteinsboen” var markeret som etskvalpeskær.ForlisetNICOLINE er efterfølgende blevet hævet. Ved grundstødningen var der kommet en revnelangs kølen på nogle få centimeters bredde, hvorigennem der har været åbent til den enebundtank og til maskinrummet. Lækage til lastrummet har ikke med sikkerhed kunnet konstaterespå nuværende tidspunkt og er i givet fald af meget lille udstrækning.På en videooptagelse (med meget dårlig billedkvalitet), der viser skibet blive trukket fri afgrunden og synke, er der på intet tidspunkt noget tegn på flydeevne i agterskibet. Dette kunneindikere, at der er trængt mere vand ind i maskinrummet efter føreren sidste gang var nedeog inspicere. En årsag kunne være, at slæbebåden den sidste halve time trak fra side tilside. Under disse manøvrer kan skibet have flyttet sig på skæret, hvorved vandet er trængthurtigere ind.RedningsflåderneFørerens udsagn om, at tagbuen på den ene redningsflåde ikke var blæst helt op, gav anledningtil at undersøge om flåderne havde fungeret som de skulle, uanset disse ikke blev benyttetved redningsaktionen.Tagbuen er normalt det sidste af flåden, der blæses op. I nogle tilfælde ligger tagbuen nede iflåden, mens den blæses op og rejser sig med et hurtigt ryk når trykket i kammeret er tilstrækkeligtstort.Føreren så kun flåden i kort tid, mens han lå i vandet. Kystvagtens personel og et besætningsmedlemså den ene flåde med tagbuen blæst op og den anden flåde med bunden i vejret.Da flåderne blev bjerget af kystvagtens skibe var tagbuerne på begge flåder blæst op.Der er Opklaringsenhedens opfattelse, at føreren har set den ene flåde, mens den var ved atblive blæst op eller at han har opfattet den flåde, der havde bunden i vejret, som en flåde,hvor tagbuen ikke var blæst op. Opklaringsenheden mener ikke der har været fejl ved flåderne.6. KonklusionOpklaringsenheden er af den opfattelse, at NICOLINE’s grundstødning skyldes, at førerenved sejladsplanlægningen og under den efterfølgende sejlads mod fangstpladsen i søkortetoverså, at ”Marsteinsboen” var makeret som et skvalpeskær.

More magazines by this user
Similar magazines