<strong>Samarbejde</strong> <strong>og</strong> dial<strong>og</strong> mellem pårørende <strong>og</strong> professionellesamarbejdet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en med de professionelle,men <strong>og</strong>så fortællinger om, hvad dergør, at samarbejdet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en n<strong>og</strong>le gangegår bedre. Fortællingerne i publikationenbærer præg af, at de negative hændelser isamarbejdet med de professionelle fyldermeget hos de pårørende – der skal ikkemange ”fejltrin” til, før end de negativehændelser helt overskygger de positive oplevelser,som <strong>og</strong>så næsten altid er til stede.Derfor synes vi, at det bliver særligt vigtigt,at man hele tiden forholder sig til, hvad derer det modsatte af en negativ oplevelse.F.eks. når en pårørende beretter om udelukkelsefra at deltage i rehabiliteringsarbejdetmed sin skadede pårørende - ja, så skal vilæse, at det for denne pårørende (<strong>og</strong> måskeandre) ville være en stor fordel at bliveinddraget mere i overvejelser <strong>og</strong> diskussionerom rehabiliteringen. I n<strong>og</strong>le af fortællingernekan der <strong>og</strong>så hentes inspiration til,hvordan vi praktisk skal gøre.Vi skal bruge de negative oplevelser til atfinde den positive pendant, hvis vi skalkunne anvende fortællingerne i et fremadrettetperspektiv. Ligeså vel som der erårsager til, at tingene ikke fungerer i samarbejdetmellem pårørende <strong>og</strong> professionelle,er der <strong>og</strong>så årsager til, at tingene fungerer.Hvad ønsker vi at lære af <strong>og</strong> blive kl<strong>og</strong>erepå de gange, hvor det mislykkedes eller degange, hvor det lykkedes? Det er et valg,som vi kan træffe. Vælger vi at lære afde gange, hvor samarbejdet ikke fungerer,kommer der hurtigt et skyldsspørgsmål indi billedet. Hvis skyld var det? - I hvert faldikke min - er det hurtige svar. Ved dennetilgang møder vi derfor ofte modstand,<strong>og</strong> vores evner til at finde de gode løsningerbegrænses. Spørger vi derimod til defaktorer, som skabte et godt samarbejde <strong>og</strong>dial<strong>og</strong>, <strong>og</strong> hvordan vi fremover kan få mereaf dette. Ja, så ønsker de fleste at deltage iat udarbejde løsninger – både pårørende <strong>og</strong>professionelle.Vores håb!Vi håber, at publikationen vil blive læst afandre pårørende, som derigennem kan bliveopmærksomme på n<strong>og</strong>le af de faktorer, derkan henholdsvis hæmme <strong>og</strong> fremme et godtsamarbejde <strong>og</strong> en konstruktiv dial<strong>og</strong> medde professionelle. Vi håber <strong>og</strong>så, at der ermange professionelle, der vil læse dennepublikation <strong>og</strong> reflektere over deres praksis<strong>og</strong> finde nye <strong>og</strong> kreative måder, hvorpåsamarbejdet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en med pårørende kanforbedres.Held <strong>og</strong> lykke med dial<strong>og</strong>en <strong>og</strong> samarbejdet!Brita Øhlenschlæger, SekretariatschefCand. psych. <strong>og</strong> neuropsykol<strong>og</strong>Videnscenter for HjerneskadeThomas Gedde Højland, ProjektlederCand. mag. <strong>og</strong> MAHjerneskadeforeningen5