Juni 2013 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

mormon.dk
  • No tags were found...

Juni 2013 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • JUNI 2013Ni måder, hvorpådu kan styrke dinfamilie, s. 26Målbevidst bøn: Ske ikkemin vilje, men hans,s. 38, 48Dilemmaet omdårlige film, s. 60Jeg var nervøs forat skulle døbes, s. 66


»Ægteskabetbringer størremulighed forlykke endnoget andetforhold mellemmennesker.«Ældste Russell M. Nelsonfra De Tolv ApostelsKvorum, »At næreægteskabet«, Liahona,maj 2006, s. 36.


JUNI 2013, ÅRGANG 162, NR. 6LIAHONA 10786 110Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges tidsskrift på dansk.Det Første Præsidentskab: Thomas S. Monson,Henry B. Eyring og Dieter F. UchtdorfDe Tolv Apostles Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard,Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland,David A. Bednar, Quentin L. Cook, D. Todd Christofferson,Neil L. AndersenRedaktør: Craig A. CardonVejledere: Shayne M. Bowen, Bradley D. Foster,Christoffel Golden jun., Anthony D. PerkinsAdm. direktør: David T. WarnerLeder af familie- og medlemsstøtte: Vincent A. VaughnLeder af Kirkens Tidsskrifter: Allan R. LoyborgForretningsfører: Garff CannonChefredaktør: R. Val JohnsonVicechefredaktør: Ryan Carr, LaRene Porter GauntUdgivelsesassistent: Melissa ZentenoRedaktion: Sue Barrett, David Dickson,David A. Edwards, Matthew D. Flitton, Mindy Raye Friedman,Lori Fuller, Garry H. Garff, Jennifer Grace Jones, Hikari Loftus,Michael R. Morris, Richard M. Romney, Paul VanDenBerghe,Julia WoodburyLedende Art Director: J. Scott KnudsenArt Director: Tadd R. PetersonDesignmedarbejdere: Jeanette Andrews, Fay P. Andrus,C. Kimball Bott, Thomas Child, Kerry Lynn C. Herrin,Colleen Hinckley, Eric P. Johnsen, Scott M. Mooy, Brad TeareKoordinator af intellektuel ejendomsret:Collette Nebeker AuneProduktionsleder: Jane Ann PetersProduktionsmedarbejdere: Connie BowthorpeBridge, Howard G. Brown, Julie Burdett, Bryan W. Gygi,Kathleen Howard, Denise Kirby, Ginny J. Nilson, Ty Pilcher,Gayle Tate RaffertyPrepress: Jeff L. MartinTrykchef: Craig K. SedgwickDistributionschef: Evan LarsenLiahona:Redaktør: Svend Aage AndersenRedaktionens adresse: Translation Division,Borups Allé 128, 1. th, DK-2000 Frederiksberg.Tlf. 38 11 18 50Kirkenyt: Finn LykkegaardDistributionJesu Kristi Kyrka av Sista Dagars Heliga, MOS, Sveagatan 8 A,441 32 Alingsås, SverigeAbonnementoplysningerTegning af abonnement eller adresseændring kan ske vedhenvendelse til kundeservice på tlf. 0046-8 500 655 20.E-mail: rcstockholm@ldschurch.orgAbonnementspris: DKK 55 pr. år (Grønland DKK 27,50).Betaling: Online: store.lds.org; eller girokonto: 653-2136.Indsendelse af manuskripter og spørgsmål sker onlinepå liahona.lds.org; med post til Liahona, Rm. 2420, 50 EastNorth Temple, Salt Lake City, UT 84150-0024, USA; eller mede-mail til liahona@ldschurch.orgLiahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas« eller»vejviser«) udgives på albansk, armensk, bislama, bulgarsk,cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, fransk,græsk, haitiansk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk,japansk, kinesisk, kinesisk (forenklet), kiribati, koreansk,kroatisk, lettisk, litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk,norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk,slovensk, spansk, svensk, swahili, tagalog, tahitiansk, thai,tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, ungarsk, urdu og vietnamesisk.(Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog).© 2013 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.Printed in the United States of America.Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til lejlighedsvis,ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. Billedmateriale måikke kopieres, hvis der i kunstværkets kildeangivelse stårrestriktioner. Spørgsmål skal rettes til Intellectual PropertyOffice, 50 East North Temple Street, Salt Lake City, UT 84150,USA; e-mail: cor-intellectualproperty@ldschurch.orgFor readers in the United States and Canada:June 2013 Vol. 162 No. 6. LIAHONA (USPS 311)Danish (ISSN 522-9165) is published monthly by The Churchof Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North Temple,Salt Lake City, UT 84150. USA subscription price is $10.00per year; Canada, $12.00 plus applicable taxes. PeriodicalsPostage Paid at Salt Lake City, Utah. Sixty days’ notice requiredfor change of address. Include address label from a recentissue; old and new address must be included. Send USAand Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Centerat address below. Subscription help line: 1-800-537-5971.Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) maybe taken by phone. (Canada Poste Information: PublicationAgreement #40017431)POSTMASTER: Send all UAA to CFS (see DMM 707.4.12.5).NONPOSTAL AND MILITARY FACILITIES: Send address changesto Distribution Services, Church Magazines, P.O. Box 26368,Salt Lake City, UT 84126-0368, USA.FOTOILLUSTRATION: CODY BELL © IRIForslag til familieaftenDette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften.Her følger nogle eksempler.»En gave til bedstemor«, s. 58: Overvejat læse om Kimberlys gave til sin bedstemor.I kan bruge følgende spørgsmåltil drøftelse af beretningen: Hvorfor trorI, at hendes brev betød så meget forbedstemor? Hvordan føles det, når nogentakker dig for noget? Hvordan tror I, atvor himmelske Fader har det med taknemlighed?I kan læse om taknemlighed iTil styrke for de unge på s. 18. Overvej atfortælle beretningen om Jesus Kristus, derhelbredte de 10 spedalske i Luk 17:11-19og drøft, hvad denne beretning lærer osom taknemlighed. Som aktivitet kan hvertfamiliemedlem skrive et takkekort, somkan foræres væk i løbet af ugen.PÅ DIT EGET SPROGLiahona og andre kirkematerialer er tilgængelige på mange sprog på languages.lds.org.EMNER I DETTE NUMMERTallene angiver artiklens første side.Bøn, 34, 36, 38, 63Dåb, 64, 66Familien, 8, 14, 22, 26, 42,51, 58, 68Fester, 35Frelsesplanen, 51Generalkonference, 4Gudstjenester, 10Handicap, 13Helligånden, 64Jesus Kristus, 8, 70Kirkekaldelser, 13Kirkens historie, 44Kærlighed, 14, 62Lydighed, 54Medier, 60Modgang, 8, 51Opretholdelse, 54Pornografi, 42Præstedømmet, 54»En dåbsvelsignelse«, s. 66: Begyndjeres familieaften med at synge »Nefismod« (Børnenes sangbog, s. 64). Læsderefter beretningen om Trevor, der skulleovervinde sin vandskræk, og overvej følgendespørgsmål: Har I nogensinde væretbange for at gøre noget? Hvad hjalp jertil ikke at være bange? Bed familien omat fortælle om noget, som de skal gøre,og som de er bekymret for. Drøft somfamilie, hvordan I kan hjælpe hinandenmed at udvikle mod. Som aktivitet kanI lave en forhindringsbane i stuen. Given i familien bind for øjnene. Hjælp hameller hende med at udøve tillid ved at gåsikkert gennem forhindringsbanen ved atlytte til instrukser. I kan drøfte, hvorledesÅnden vejleder og trøster os i situationer,hvor vi er bange.Skrifterne, 4Slægtshistorie, 7, 37Smith, Joseph, 48Standarder, 35, 60Taknemlighed, 56, 58Tempeltjeneste, 7Tilgivelse, 42Tjeneste, 13, 36Tro, 10, 66, 80Vidnesbyrd, 48, 80Juni 2013 3


FOTO © THINKSTOCK/ISTOCKPHOTOeller anderledes. Tænk et øjeblik påbudskaberne fra den seneste generalkonference.Mange opfordrede ostil at styrke vores familie og forbedrevores ægteskab. Dette nummer afLiahona har også fokus på disseevige værdier og kommer med mangepraktiske forslag, der kan velsignevores liv.Bemærker og anvender vi disseværdifulde råd? Genkender vi, ogstræber vi mod disse faktiske og værdifuldelandmærker?Modgiften mod ustadighedÅndelige landmærker er uundværlige,når vi skal holde os på den ligeog snævre sti. De angiver tydeligt denretning, vi må følge – men kun hvis vigenkender dem og går mod dem.Hvis vi nægter at lade os ledeaf disse landmærker, bliver debetydningsløse, dekorative størrelser,der ikke har andet formål endat bryde med den flade horisont.Det er ikke nok kun at gå eftervore instinkter.Det er ikke nok at have de bedsteintentioner.Det holder ikke at sætte sin lid tilvore naturlige sanser.Selv når vi tror, at vi følger den lige,UNDERVISNING UD FRA DETTE BUDSKABNår du forbereder dig på at undervise ud fra dette budskab, kan du søgeskriften for eksempler på mennesker, der blev ledt af åndelige landmærkereller på mennesker, der gik i ring. Dit studium kunne begynde med dissevers: 4 Mos 14:26-33; 1 Ne 16:28-29; Alma 37:38-47. Hvis du føler dig tilskyndetdertil, kan du dele indsigt fra disse eksempler med dem, som du underviser.Spørg dem, hvad vi kan lære ud fra disse beretninger.åndelige kurs, har vi uden Åndensvejledning – uden sande, vejledendelandmærker – en tendens til at flakkeomkring.Lad os derfor åbne vore øjne og sede landmærker, som vor godgørendeGud har skænket sine børn. Lad oslæse, høre og anvende Guds ord. Lados oprigtigt bede og lytte til – og følgeÅndens tilskyndelser. Når vi først hargenkendt de himmelske landmærker,som vor himmelske Fader skænkeros, bør vi sætte kurs efter dem. Vi børogså regelmæssigt sikre os, at vi er pårette kurs, når vi orienterer os modåndelige landmærker.På denne måde går vi ikke i ring,men vil med tiltro og sikkerhed gåmod den store himmelske velsignelse,som er en fødselsret, der knytter sig tilalle, der går på den lige og snævre stisom Kristi discipel. ◼NOTER1. Se Jan L. Souman og andre, »Walking Straightinto Circles«, Current Biology, vol. 19,29. sep. 2009, s. 1538–1542.2. Se fx Robert Krulwich, »A Mystery: WhyCan’t We Walk Straight?« npr.org/blogs/krulwich/2011/06/01/131050832/a-mysterywhy-can-t-we-walk-straight.Juni 2013 5


BESØGSBUDSKABETGennemgå bønsomt dette materiale og drøft det med de søstre, I besøger. Anvend spørgsmålenesom en hjælp til at styrke jeres søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af jeres liv.Få yderligere information ved at besøge reliefsociety.lds.org.Tro, Familie,TjenesteGlæde vedslægtshistorieÆldste Russell M. Nelson fra DeTolv Apostles Kvorum har forklaret,at Elias’ ånd er »en tilkendegivelsefra Helligånden, som vidner omfamiliens guddommelige natur.« 1Som medlemmer af Kristi genoprettedekirke har vi det pagtsansvarat søge vore forfædre og sørge for,at de får evangeliets frelsende ordinancer.Uden os kan de ikke »nåmålet« (Hebr 11:40), og »ej heller kanvi blive gjort fuldkomne uden voredøde« (L&P 128:15).Slægtshistorisk arbejde forberederos på det evige livs velsignelser oghjælper os med at øge vores tro ogpersonlige retskaffenhed. Slægtshistorieer en afgørende del af Kirkensmission og gør det muligt at udvirkealles frelse og ophøjelse.Præsident Boyd K. Packer, præsidentfor De Tolv Apostles Kvorum harsagt: »Når vi forsker i vores egen slægt,bliver vi interesseret i mere end barenavne … Vores interesse vender voreshjerte til vore fædre – vi stræber efterat finde dem og lære dem at kende ogtjene dem.« 2Fra skrifterneMal 4:5-6; 1 Kor 15:29; L&P 124:28-36;128:15NOTER1. Russell M. Nelson, »En ny høsttid«, Stjernen,juli 1998, s. 35.2. Boyd K. Packer, »Din slægtshistorie: Sådankommer du i gang«, Liahona, aug. 2003,s. 17.3. Kirkens præsidenters lærdomme:Joseph Smith, 2007, s. 470.4. Se Døtre i mit rige: Hjælpeforeningenshistorie og virke, 2011, s. 21.Fra vores historieProfeten Joseph Smith harsagt: »Det største ansvar, somGud har pålagt os i denne verden,er at finde frem til voredøde.« 3 Vi kan tjene som stedfortræderei templet for voreafdøde slægtninge og udførenødvendige ordinancer for dem.Sally Randall fra Nauvoo i Illinois,hvis 14-årige søn døde, fandtstor trøst i løftet om evige familier.Efter hendes mand var blevetdøbt på vegne af deres søn, skrevhun til sin familie: »Hvor er detherligt, at vi … kan blive døbtfor alle vore døde slægtninge ogfrelse dem så langt tilbage, som vioverhovedet kan få kendskab tildem.« Så bad hun sin familie omat sende oplysninger om deresforfædre til hende med ordene:»Jeg agter at gøre, hvad jeg kanfor at frelse vores familie.« 4FOTOILLUSTRATIONER: CRAIG DIMOND OG CODY BELL © IRIHVAD KAN JEG GØRE?1. Hvordan kan jeg hjælpe de søstre,som jeg har ansvar for, med at laveslægtsarbejde?2. Fører jeg optegnelse over minegen personlige historie?Juni 2013 7


EVANGELISKE KLASSIKEREPræsidentSpencer W. Kimball(1895-1985)Kirkens tolvtepræsidentTILBED DENSANDE OGLEVENDE GUDHvad skal vi frygte, når Herren er med os?Vi lærer fra skrifterne, at fordiudøvelse af tro altid har forekommetvanskeligere end det at stole påting, der ligger lige for hånden, hardet kødelige menneske været tilbøjeligttil at overføre sin tro på Gudtil materielle ting. Når menneskerderfor i alle tidsaldre er bukket underfor Satans magt og har mistet troen,har de i stedet rettet deres håb mod»armen af kød« og mod »guderne afsølv, guld, kobber, jern, træ og sten,som hverken kan se, høre eller forstå«(Dan 5:23) – hvilket er falske guder.Dette er et fremherskende emne i DetGamle Testamente. Det, som et menneskesætter al sin lid til, bliver hansgud; og hvis hans gud viser sig ikke atvære Israels sande og levende Gud, sådyrker denne mand afguder.Det er min faste overbevisning,at når vi læser skrifterne og prøverpå at »anvend[e] dem på [os] selv«(1 Ne 19:24), som Nefi foreslog, vil viopdage mange paralleller mellem dengamle tilbedelse af udskårne billederog vore egne adfærdsmønstre.Herren har velsignet os … De ressourcer,der er faldet i vore hænder, ergode og nødvendige for vores gerningher på jorden. Men jeg er bangefor, at mange af os … er begyndt attilbede dem som falske guder, og dehar fået magt over os. Har vi flere afdisse guder, end vores tro kan holdetil? Mange mennesker bruger detmeste af deres tid med at arbejde påat skabe et image og omdømme, derindbefatter tilstrækkeligt med penge,pantebreve, aktier, investeringsfonde,ejendomme, kreditkort, møbler, automobilerog lignende for at garanterejordisk sikkerhed …Vores opgaveGlemt er den kendsgerning, at det ervores opgave at bruge de mange ressourceri vores familie og kvorummerpå at opbygge Guds rige – at fremmemissionering samt tempeltjenesteog slægtsforskning; at opdrage vorebørn til at blive nyttige tjenere for Herren;at velsigne andre på alle måder,så de også kan bære frugt. I stedet foranvender vi disse velsignelser på attilfredsstille vore egne ønsker, og somMoroni sagde: »Smykker I jer med det,som ikke har noget liv, og så alligevellader de sultne og de trængende ogde nøgne og de syge og de plagedegå forbi jer uden at ænse dem« (Morm8:39).Herren selv har i vore dage sagt:»… de søger ikke Herren for at grundfæstehans retfærdighed, men enhvervandrer på sin egen vej og efter billedetaf sin egen gud, hvis billede er iverdens lighed, og hvis væsen er somen afguds, som bliver gammel og skalomkomme i Babylon, ja, Babylon denstore, der skal falde« (L&P 1:16, fremhævelsetilføjet).Et dårligt bytteEn mand, som jeg kender, blevkaldet til en stilling i Kirken, men hanfølte, at han ikke kunne sige ja, fordihans investeringer krævede mere …tid, end han kunne skænke Herrensværk. Han forlod Herrens tjenestefor at søge mammon, og i dag er hanmillionær.Men for nylig fandt jeg ud af nogetinteressant. Hvis en mand ejer guld tilen værdi af en million dollars … så ejerhan ca. 1/27 milliarddel af alt det guld,som findes i den tynde jordskorpe. Deter en så lille del, at den menneskeligeforstand ikke kan fatte det. Men det erikke alt: Herren, som skabte jorden oghar magt over den, skabte også mangeandre verdener, ja »utallige verdener«(Moses 1:33); og da Moses modtog den10 Liahona


ed og pagt, som hører præstedømmettil (se L&P 84:33-44), fik han løfte fraHerren om »alt det, som min Fader har«(L&P 84:38). At tilsidesætte alle dissestore løfter til fordel for en kiste medguld og en følelse af verdslig sikkerhed,er en fejlbedømmelse, som kan fåkolossale følger. Det er sandelig sørgeligtog ynkværdigt at tænke sig, at hanville nøjes med så lidt; sjæle er dog aflangt større værdi.En ung mand, som blev kaldettil at tage på mission, svarede, athan ikke havde meget talent forden slags. Han var god til at holdesin flotte nye bil i tip-top stand …Hans far havde hele tiden værettilfreds med at sige: »Han kan lideat bruge sine hænder. Det er godtnok for ham.«Godt nok for Guds søn? Denneunge mand forstod ikke, at den kraft,som var i hans bil er så uendelig lillesammenlignet med havets eller solenskraft; og der er mange sole, som allekontrolleres af loven og af præstedømmeti sidste instans – en præstedømmekraft,som han kunne haveudviklet ved at tjene Herren. Han togtil takke med en ynkværdig gud, ensammensætning af stål og gummi ogskinnende krom.Et ældre ægtepar holdt op med atarbejde og trak sig samtidig tilbage fraKirken. De købte en campingvogn og… tog ud for at se verden … De havdeikke tid til templet eller til at gøregenealogisk arbejde eller til at udføreen mission. Han mistede forbindelsentil højpræsternes kvorum og var ikkenok hjemme til at skrive sin personligehistorie. Grenen havde hårdt brug forderes erfaring og lederskab, men destillede sig ikke til rådighed …Hvis vi insisterer på at bruge al vortid og alle vore midler på at bygge oset verdsligt rige, så er det nøjagtigtdet, vi får.Opgiv verdens tingTil trods for den glæde vi finderi at betragte os selv som modernemennesker tillige med vores tendenstil at tro, at menneskeheden aldrigHvis vi insisterer på at brugeal vor tid og alle vore midler på atbygge os et verdsligt rige, så erdet nøjagtigt det, vi får.ILLUSTRATIONER: J. BETH JEPSONJuni 2013 11


Når en person begynder atse noget af evigheden i detsande perspektiv, så begyndervelsignelserne i rigt mål atopveje prisen ved at lægge»verden« bag sig.før har været så kultiveret, som vi er,er vi i det store og hele et afgudsdyrkendefolk – en tilstand, som eryderst afskyelig i Herrens øjne.Vi … lader os let distrahere i voresforberedelse til Herrens komme …Vi glemmer, at hvis vi er retfærdige,vil Herren enten ikke lade vore fjenderkomme over os … eller han vilkæmpe vore kampe for os (se 2 Mos14:14; L&P 98:37, for blot at nævne toud af mange henvisninger) …Hvad har vi at frygte, når Herren ermed os? Kan vi ikke stole på Herrensord og vise en smule tro på ham?Vi har en positiv opgave: At forsageverdslige ting som er et mål i sig selv;at holde os fra afgudsdyrkelse og gåfremad i tro; at bringe evangeliet tilvore fjender, så de ikke længere vilvære vore fjender.Udøv større troVi må holde op med at tilbedevore dages afguder og ikke stole påen »arms styrke«, for Herren har sagttil hele verden i dag: »Jeg vil ikkeskåne nogen, der forbliver i Babylon«(L&P 64:24) … Vi tror på, at måden,hvorpå hvert enkelt menneske oghver familie kan forberede sig, somHerren har pålagt, er ved at begyndeat udøve større tro, omvende sig ogdeltage i arbejdet for hans rige påjorden, og dette er Jesu Kristi Kirkeaf Sidste Dages Hellige. Det kanmåske ved første øjekast syneslidt vanskeligt, men når en personbegynder at få den rette forståelseaf det sande værk, begynder han atse noget af evigheden i det sandeperspektiv, og så begynder velsignelsernei rigt mål at opveje prisen vedat lægge »verden« bag sig.Heri ligger den eneste sande lykke,og derfor opfordrer vi alle menneskeri verden til at tage del i dette arbejde.For de, der er fast besluttede på attjene Herren for enhver pris, er dettevejen til evigt liv. Alt andet er et middel,ikke et mål. ◼Undertitler tilføjet.Uddrag fra »De falske guder, som vi tilbeder«,Den danske stjerne, aug. 1977, s. 1-4.12 Liahona


TJENESTE I KIRKENILLUSTRERET AF BETH M. WHITTAKERHJÆLPDEM MEDHANDICAPBecky Young FawcettKirkens handicaptjenesteDa Lynn Parsons blev kaldet somhandicapspecialist i Hurst Stavi Texas, havde hun et ønske om atudfylde sin kaldelse på en måde, derkunne velsigne medlemmerne i hendesstav, især medlemmer med handicapog deres familier.En af de første ting, som Lynngjorde, var at gennemgå informationeromkring sin kaldelse på LDS.org (lds.org/callings/disability-specialist), oghun brugte Håndbog 2: Forvaltningaf Kirken til at sætte sig ind i Kirkensofficielle retningslinjer omkring personermed handicap. The DisabilityResources website (Kirkens hjemmesidemed information om og formedlemmer med handicap) (lds.org/disability) var også en hjælp.Den hjalp hende med at få forståelsefor forskellige handicap ogtjente som en ressource, hun deltemed medlemmerne i sin stav.I Håndbog 2 står der:»Biskoprådet eller stavspræsidentskabetkan kaldeen handicapspecialist imenigheden eller i staventil at hjælpe enkeltpersonerog familier.« 1LDS.org giver yderligereinformation om dennekaldelse og forklarer, at»handicapspecialistens rolle er at letteog øge deltagelse – indbefattet kirkemedlemmermed handicap.« 2Med denne forståelse fortællerLynn, at hun gerne ville »hjælpelederne med at opfylde deres kaldelseved at finde de redskaber, de behøvedefor at kunne tjene medlemmermed handicap.«Lynn fandt også informationerfra forskellige samfundskilder på nettetog fra medlemmer i menighedenog i staven, der havde en baggrundmed at hjælpe mennesker med handicap.Lynn bruger disse kilder, nårhun skal finde en løsning på nogleaf de udfordringer, som ledere ogfamilier i hendes stav møder. Hunved ikke altid, hvor hun skal ledeefter information eller hjælp, »menhvis man virkelig søger svar gennembøn,« siger hun, »bliver man inspirerettil at lede de steder, hvorman kan finde svar.«Forståelse for behovLynn prøver også på at få enforståelse for de handicaprelateredebehov, som ledernei hendes område har. For at kunnegøre dette, bad hun sine stavsledereom at sende et brev til biskopperne,hvori de blev informeret om hendeskaldelse, og om at hendes hjælp vartil rådighed. Hun mødtes også medstavens primarypræsidentskab for atfå kendskab til deres udfordringer,og planlagde møder med andre grupperaf ledere. »Jeg ville gerne spredeordet,« siger hun. »Jeg ville gerne have,at folk ved, hvor de kan finde hjælp.«Ved at lade stavens medlemmervide, at hun var klar til at tjene, fikLynn hurtigt mulighed for at hjælpeledere. Kun få måneder efter atvære blevet kaldet som handicapspecialist,blev hun indbudt til at taletil et menighedsråd om kendetegneneved et bestemt handicap. Huntjente på andre måder, såsom athjælpe en lærer med at forstå, hvordanman underviser et autistiskbarn og foreslog, at man kaldteen assisterende primarylærer, så etbarn med et handicap kunne deltagei klassen.Lynn planlægger fremadrettetat hjælpe ledere med at opfyldederes kaldelse. Idet hun gørdette, hjælper hun medlemmernei sin stav medat følge Kristi eksempelpå at elske ogrække ud til andre,deriblandt dem medhandicap. ◼NOTER1. Håndbog 2: Forvaltning afKirken, 2010, 21.1.26.2. »Disability Specialist«, www.lds.org/callings/disabilityspecialist.Juni 2013 13


PræsidentJames E. Faust(1920-2007)Andenrådgiveri Det FørstePræsidentskabHyrden hosfårene vågerDETALJE FRA DETALJE FRA DEN FORTABTE SØN, AF WILSON ONG, MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM.Til de sorgbetyngede forældre, somhar været retfærdige, flittige og bønsomme iundervisningen af deres ulydige børn, siger vi:Den gode Hyrde våger over dem.Præsident James E. Faust blev opretholdt som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab den 12. marts 1995og tjente i den kaldelse indtil sin død den 10. august 2007. Denne tale, som blev holdt ved generalkonferenceni april 2003, er med i dette nummer som en af flere artikler om at styrke familien.Kære søskende og venner, hensigten med mit budskab denne formiddag erat opmuntre og trøste sorgfulde forældre, som har gjort deres bedste for atopdrage deres børn i retfærdighed, med kærlighed og hengivenhed, mensom er fortvivlede, fordi deres barn har gjort oprør eller er blevet ført på afveje ogfølger det ondes og ødelæggelsens vej. Når jeg tænker på jeres store kvaler, mindesjeg Jeremias’ ord: »I Rama høres klageråb … Rakel græder over sine børn, hun ladersig ikke trøste.« Til dette udtrykte Herren denne kærkomne trøst: »Græd ikke mere… For du får løn for din møje … de skal vende tilbage fra fjendens land.« 1Jeg må begynde med at vidne om, at Herrens ord til forældre i denne kirke ståri Lære og Pagter 68 i dette bemærkelsesværdige påbud: »Og videre, for så vidt somforældre, der har børn i Zion eller i nogen af hendes stave, som er organiseret, ikkelærer dem at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn,Juni 2013 15


De, der farer vild, »må lide for deres synder og blivermåske nødt til at vandre ad en tornestrøet sti, men hvisdenne sti, ligesom tilfældet var med den fortabte søn,leder dem til en tilgivende fars hjerte og hjem, har densmertefulde oplevelse ikke været forgæves«.og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse,når de er otte år gamle, skal syndenhvile på forældrenes hoved.« 2 Forældrenebliver pålagt, at »lære deres børn at bede ogat vandre retskaffent for Herren«. 3 Som far,bedstefar og oldefar anerkender jeg dettesom Herrens ord, og som Jesu Kristi tjenerbeder jeg indtrængende forældre om at følgedette råd så samvittighedsfuldt, som de kan.Hvem er gode forældre? Det er de, somkærligt, bønligt og oprigtigt har bestræbt sigpå ved eksempel og forskrift at undervisederes børn i at »bede og at vandre retskaffentfor Herren«. 4 Dette gælder også, selv omnogle af deres børn er ulydige eller verdslige.Børn kommer til verden med deresegen særegne ånd og personlighed. Noglebørn »vil udfordre hvilke som helst forældre,under hvilke som helst forhold … På sammemåde er der måske andre, som vil være tilvelsignelse og glæde for næsten enhver fareller mor«. 5 Vellykkede forældre er de, somhar ofret og kæmpet for at gøre deres bedsteunder de forhold, der er i deres familie.Man kan ikke måle dybden af den kærlighed,som forældre har til deres børn. Derer intet andet forhold, som svarer til det. Detovergår selv frygten for døden. En fars ellermors kærlighed til et barn hører ikke op, menvarer ved gennem hjertesorg og skuffelse.Alle forældre håber og beder til, at deresbørn træffer kloge beslutninger. De børn,som er lydige og ansvarsbevidste, gør deresforældre uendeligt stolte og lykkelige.Men hvad hvis de børn, som er blevetundervist af trofaste, kærlige forældre, gøroprør eller bliver ledt på afveje? Findes dernoget håb? Den far eller mor, som sørgerover et egensindigt barn, er næsten utrøstelig.DEN FORTABTE SØN, AF WILSON ONG, MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM; FOTOILLUSTRATION: CODY BELL


Kong Davids tredje søn, Absalom, slog enaf sine brødre ihjel og var også anfører foret oprør mod sin far. Absalom blev slået ihjelaf Joab. Da kong David hørte om Absalomsdød, græd han og sagde: »Min søn, Absalom,min søn, min søn, Absalom! Gid det var migog ikke dig, der var død! Absalom, min søn,min søn!« 6Denne kærlighed, som forældre nærer,kommer også til udtryk i lignelsen om denfortabte søn. Da den oprørske søn komhjem efter at have ødslet sin arv bort pået løssluppent levned, slagtede faderenfedekalven og fejrede, at hans fortabte sønvar kommet hjem. Til sin lydige, men ogsåvrede, søn sagde han: »Men nu burde vifeste og være glade, for din bror her vardød, men er blevet levende igen, han varfortabt, men er blevet fundet.« 7Jeg tror på og anerkender de trøstendeord, som ældste Orson F. Whitney (1855-1931) sagde:»Profeten Joseph Smith har sagt – og hanhar aldrig undervist i en mere fortrøstningsfuldlære – at forældrenes evige besegling ogde guddommelige løfter, der gives dem fortapper tjeneste i sandhedens sag, ikke alenefrelser dem selv, men også deres efterkommere.Skønt nogle af fårene måske farer vild,så holder Hyrden øje med dem, og før ellersiden føler de det guddommelige forsynsarme rækker ud efter dem og trækker demtilbage i folden. De vender tilbage, enten idette liv eller i det tilkommende liv. De måbetale deres gæld til retfærdigheden, de målide for deres synder og bliver måske nødttil at vandre ad en tornestrøet sti, men hvisdenne sti, ligesom tilfældet var med denEn fars eller mors kærlighedtil et barn hørerikke op, men varer vedgennem hjertesorg ogskuffelse. Alle forældrehåber og beder til, atderes børn træfferkloge beslutninger.Juni 2013 17


Den fortabte søn blev budt velkommen tilbage ifamilien, men hans arv var spildt. Barmhjertighedenberøver ikke retfærdigheden, og den magt, hvorved etegensindigt barn er beseglet til sine forældre, kan kunfordre barnet på betingelse af omvendelse og ved Kristiforsoning.fortabte søn, leder dem til en tilgivende farshjerte og hjem, har den smertefulde oplevelseikke været forgæves. Bed for jeres letsindigeog ulydige børn; hold fast ved dem med jerestro. Bliv ved med at håbe, bliv ved med attro, indtil I ser Guds frelse.« 8Et princip i denne udtalelse, som oftebliver overset, er, at de må omvende sig fuldstændigtog »lide for deres synder« og »betalederes gæld til retfærdigheden«. Jeg ved, at deter nu, det er tid til at »berede sig til at mødeGud«. 9 Hvis de vildfarne børn ikke omvendersig i dette liv, er beseglingens bånd da stadigstærke nok til, at børnene kan udvirke deresomvendelse? I Lære og Pagter får vi at vide:»De døde, der omvender sig, bliver forløstved lydighed mod Guds hus’ ordinancerog skal, efter at de har lidt straffen forderes overtrædelser og er blevet tvættet rene,modtage en belønning i forhold til deres gerninger,for de er arvinger til frelse.« 10Vi husker, at den fortabte søn bortødsledesin arv, og da alle pengene var brugt op,vendte han hjem til sin fars hus. Der blev hanbudt velkommen tilbage i familien, men hansarv var spildt. 11 Barmhjertigheden berøverikke retfærdigheden, og den magt, hvorvedet egensindigt barn er beseglet til sine forældre,kan kun fordre barnet på betingelseaf omvendelse og ved Kristi forsoning. Vildfarnebørn, som omvender sig, opnår frelseog alle de velsignelser, som følger med, menophøjelse er meget mere end det. Den måman gøre sig fuldt ud fortjent til. Spørgsmåletom, hvem der bliver ophøjet, må overlades tilHerren og hans barmhjertighed.Der er meget få, hvis oprør og misgerningerer så alvorlige, at de har »bortsyndetkraften til omvendelse«. 12 Denne afgørelseDEN FORTABTE SØN, AF CLARK KELLEY PRICE © 1989 IRI; FOTOILLUSTRATION: CODY BELL


må også overlades til Herren. Han siger: »Jeg,Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men afjer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.« 13Måske forstår vi ikke i dette liv fuldt ud,hvor stærke de bånd er, som retfærdige forældreer beseglet til deres børn med. Det kanmeget vel være, at der er flere hjælpsommekræfter på spil, end vi aner. 14 Jeg tror, at derøves en stærk indflydelse fra slægten, nårvore kære forfædre fortsætter med at påvirkeos fra den anden side af sløret.Præsident Howard W. Hunter (1907-1995)har sagt, at »omvendelse blot er sjælenshjemve, og at en forælders vedvarende ogomhyggelige omsorg er det smukkeste, jordiskeeksempel på Guds usvigelige tilgivelse«.Er familien ikke det bedste forbillede, somFrelserens mission forsøgte at fremstille? 15Vi lærer meget af vore egne forældre omforældrerollen. Min kærlighed til min far blevmeget dybere, når han var venlig, tålmodigog forstående. Da jeg kørte galt i familiensbil, var han mild og tilgivende. Men hans sønnerkunne forvente at blive irettesat skarpt,hvis vi omgik sandheden eller blev ved medat bryde reglerne, men især hvis vi ikke visterespekt over for vores mor. Min far har væretdød i næsten et halvt århundrede, men jegsavner stadig at kunne bede ham om et klogtog kærligt råd. Jeg indrømmer, at jeg til tidertvivlede på hans råd, men jeg tvivlede aldrigpå hans kærlighed til mig. Jeg ville aldrigskuffe ham.En vigtig del af det at gøre det bedste,vi kan som forældre, er at disciplinere vorebørn på en kærlig, men fast måde. Hvis viikke disciplinerer vore børn, bliver samfundetmåske nødt til det på en måde, somhverken vi eller vore børn bryder sig om. Endel af børns opdragelse er at lære dem atarbejde. Præsident Gordon B. Hinckley(1910- 2008) har sagt: »En af de størsteværdier … er ærligt arbejde. Viden udenarbejde er ingen nytte til. Viden sammenmed arbejde er genialitet.« 16Der bliver stadig flere af Satans snarer,og på grund af dette bliver det sværere atopdrage børn. Derfor må forældre gørederes allerbedste og gøre brug af den hjælp,som tjeneste og aktivitet i Kirken kan være.Hvis forældre opfører sig forkert og blotfor en tid kommer på afveje, kan nogle afderes børn være tilbøjelige til at følge dereseksempel.Sagen har en anden side, som også skalnævnes. Jeg bønfalder de børn, som harfjernet sig fra deres forældre, om at rækkedem hånden, også selv om forældrene ikkehar været, som de burde. De børn, som erkritiske over for deres forældre, gør vel i athuske på det kloge råd, som Moroni gav, dahan sagde: »Fordøm mig ikke på grund afmin ufuldkommenhed, ej heller min far pågrund af hans ufuldkommenhed, ej hellerdem, som har skrevet før ham; men giv hellereGud tak for, at han har tilkendegivet voreGode forældre er dem,som kærligt, bønligt ogoprigtigt har bestræbtsig på ved eksempel ogforskrift at undervisederes børn i at »bede ogat vandre retskaffent forHerren«. Dette gælderogså, selv om nogle afderes børn er ulydigeeller verdslige.Juni 2013 19


Jeg bønfalder de børn, som har fjernet sig fra deresforældre, om at række dem hånden ... Jeg håber,at alle børn til sidst vil vende deres hjerte til deresfædre og ligeså til deres mødre.ufuldkommenheder for jer, så I kan lære atvære mere vise, end vi har været.« 17Da Moroni kom til den unge profet JosephSmith i 1823, citerede han følgende versangående profeten Elias’ mission: »Og hanskal i børnenes hjerte plante de løfter, derblev givet til fædrene, og børnenes hjerte skalvende sig til deres fædre.« 18 Jeg håber, at allebørn til sidst vil vende deres hjerte til deresfædre og ligeså til deres mødre.Et dejligt ægtepar, jeg kendte i min ungdom,havde en søn, som var oprørsk oghavde stødt familien fra sig. Men da de blevældre, blev de forsonet, og han var den mestomsorgsfulde og hjælpsomme af alle deresbørn. Efterhånden som vi bliver ældre, bliverpåvirkningen fra vore forældre og bedsteforældrepå den anden side af sløret stærkere.Det er en dejlig oplevelse, når de besøgeros i vore drømme.Det er meget urimeligt og uvenligt atdømme samvittighedsfulde og trofaste forældre,fordi nogle af deres børn gør oprør ellerafviger fra deres forældres undervisning ogkærlighed. Lykkelige er de forældre, der harbørn og børnebørn, som bringer dem trøst ogglæde. Vi må vise hensyn over for disse værdige,retskafne forældre, som lider og kæmpermed ulydige børn. En af mine vennerplejede at sige: »Hvis du aldrig har haft nogenproblemer med dine børn, så bare vent.«Ingen kan med nogen grad af sikkerhedsige, hvad deres egne børn vil gøre underbestemte forhold. Da min kloge svigermor såandre børn optræde upassende, plejede hunat sige: »Jeg siger aldrig, at det kunne minebørn ikke finde på, for hvem ved, om de ikkeer i færd med det lige nu, mens jeg sidder ogtaler!« Når visse forældre sørger over deresILLUSTRERET AF PAUL MANN; FOTOILLUSTRATION: MATTHEW REIER


ulydige og egensindige børn, må vi medbarmhjertighed forbyde, at nogen »kaster denførste sten«. 19Et anonymt medlem af Kirken skrevog fortalte om den hjertesorg, hendes brorvoldte hendes forældre. Han begyndte attage stoffer. Han modsatte sig alle bestræbelserpå at genvinde kontrol og disciplin.Han var lusket og trodsig. I modsætning tilden fortabte søn kom denne vildfarne sønikke hjem af egen fri vilje. I stedet blev hanfanget af politiet og blev tvunget til at ståansigt til ansigt med følgerne af sine handlinger.I to år støttede forældrene Bill, menshan var på afvænning. »Kort sagt,« sagdeBills søster, »synes jeg, mine forældre erenestående. De nærede en urokkelig kærlighedtil Bill, selv om de ikke brød sig om ogendog hadede det, han gjorde mod sig selvog mod deres familieliv. Men de holdt tilstrækkeligaf deres familie til at støtte Bill påenhver nødvendig måde for at hjælpe hamgennem den vanskelige tid og på fode igen.De efterlevede Kristi dybere, mere følsommeog omfattende evangelium ved at elske en,som var faret vild.« 20Vi må ikke være hovmodige, men snarereydmygt taknemlige, hvis vore børn erlydige og ærbødige over for vores undervisningi Herrens veje. Til de sorgbetyngedeforældre, som har været retfærdige, flittigeog bønsomme i undervisningen af deresulydige børn, siger vi: Den gode Hyrdevåger over dem. Gud kender og forstår jeresdybe sorg. Der er håb. Find trøst i Jeremias’ord: »For du får løn for din møje,« og dinebørn kan »vende tilbage fra fjendens land«. 21Det vidner og beder jeg om. I Jesu Kristinavn. Amen. ◼NOTER1. Jer 31:15-16.2. L&P 68:25.3. L&P 68:28.4. L&P 68:28.5. Howard W. Hunter, »Forældres omsorg for deresbørn«, Den danske Stjerne, apr. 1984, s. 113.6. 2 Sam 19:1.7. Luk 15:328. Orson F. Whitney, i Conference Report,apr. 1929, s. 110.9. Alma 34:32.10. L&P 138:58-59.11. Se Luk 15:11-32.12. Alonzo A. Hinckley, i Conference Report,okt. 1919, s. 161.13. L&P 64:10.14. Se John K. Carmack, »Når vore børn kommer påafveje«, Liahona, mar. 1999, s. 28-37.15. The Teachings of Howard W. Hunter, red. Clyde J.Williams, 1997, s. 32.16. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 704.17. Morm 9:31.18. JS-H 1:39.19. Harold B. Lee, Decisions for Successful Living,1973, s. 58.20. »With Love – from the Prodigal’s Sister«, Ensign,juni 1991, s. 19.21. Jer 31:16.Lykkelige er de forældre,der har børn ogbørnebørn, som bringerdem trøst og glæde. Vimå vise hensyn over fordisse værdige, retskafneforældre, som lider ogkæmper med ulydigebørn.Juni 2013 21


VERDENS-OMSPÆNDENDELEDERSKABS-MØDESTYRKfamilienog KirkenGENNEM PRÆSTEDØMMETForældre, familier og enkeltpersoner bliver velsignet,når de studerer og drøfter disse inspirerede budskaber.Richard M. RomneyKirkens TidsskrifterKan I huske disse løfter? I har sikkert hørt dem påvideoklip, der blev vist til et rådsmøde, et mødepå en femte søndag eller til en lektion i Hjælpeforeningeneller i præstedømmekvorummet. Eller måske harI drøftet dem til en familieaften. Løfterne er:• Ægteskabet vil blive styrket.• Fædre og mødre vil udvise større åndeligt lederskabi deres familie.• Unge vil blive forberedt til at indgå og holde helligepagter og til at tjene Herren som fuldtidsmissionærerog resten af livet.• Enlige medlemmer vil få støtte, modtage præstedømmevelsignelseri deres hjem og være fuldt ud engagereti at opbygge Guds rige.• Kvorummer og råd vil samarbejde om at betjene vorhimmelske Faders børn.• Kirken vil blive styrket.Disse løftet blev givet i marts, da Det Første Præsidentskabog De Tolv Apostles Kvorum lancerede budskaberpå en dvd med titlen Styrk familien og Kirkengennem præstedømmet. Samtidig blev menigheds- ogstavsråd opfordret til at gennemgå budskaberne ogderpå sammen drøfte, hvordan de kunne bruge dem.Familier blev også opfordret til at se videoerne onlinepå http://wwlt.lds.org og mindre klip, når de bliver klar.Ledere og undervisere blev opfordret til at skabe mulighederved møder og i klasser for medlemmerne til at sevideoklip og fortælle om deres egne indtryk, erfaringerog vidnesbyrd, som de bliver tilskyndet til af Ånden.Forældre blev opfordret til at gøre det samme i hjemmetsammen med deres familie.»Helligånden vil undervise medlemmer i, hvordan dekan blive styrket af præstedømmets kraft i deres egneroller og ansvar,« siges der i afsnittet »Sådan bruges denneundervisning«.FOTOILLUSTRATION: CODY BELL OG CRAIG DIMOND22 Liahona


HVOR FINDERMAN VIDEOEROG MATERIALERDynamiske drøftelserSelv om budskaberne blev frigivet fortre måneder siden, fortsætter studiet ogdrøftelserne – og de ledsagende velsignelser– i dag, og denne metode skaber en nydimension for oplæring i Kirken. Til forskelfra tidligere oplæring, der primært bestod afen engangstransmission for menigheds- ogstavsledere, er det hensigten med denneoplæring, at den er vedvarende. Det erårsagen til, at videoerne findes online påwwlt.lds.org. En tilsvarende hjemmeside,leadershiplibrary.lds.org, har link til videoerneog til mange andre ressourcer, der kanhjælpe familier, enkeltpersoner, kvorummer,klasser og råd til at uddybe deres forståelseog anvende det, de lærer.Hver video fokuserer på forskelligeaspekter ved præstedømmet. Medlemmeraf Det Første Præsidentskab og De TolvApostles Kvorum kommer sammen medandre generalautoriteter og øvrige præsiderendeledere i Kirken med inspireretinstruktion i:Videoerne og materialetfindes på http://wwlt.lds.org. Når man hentervideoer fra internetteti en kirkebygning,opfordres lederne tilat downloade demførst og afspille dempå en computer fremfor at være afhængigaf kirkebygningensinternetforbindelse.


• Hvordan familier kan finde styrke og fred gennempræstedømmets kraft.• Hvordan man hjælper hver familie med at oplevepræstedømmets velsignelser.• Hvordan de, der bærer præstedømmenøgler, styrkerhjem og familie.• Hvordan man betjener på kristuslignende måder.• Hvordan man opdrager børn i lys og sandhed.Mange af de evangeliske principper, der fremgår af Styrkfamilien og Kirken gennem præstedømmet, fremgår ogsåi Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, så gennemgang afoplysningerne i håndbogen kan være gavnlig under studietog drøftelserne. En gennemgang af »Familien: En proklamationtil verden« kan også være nyttig.Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det FørstePræsidentskab, forklarer, at budskaberne i Styrk familien ogKirken gennem præstedømmet »har til formål at hjælpe os tilgennem Helligåndens magt at lære, hvordan vor himmelskeFader ønsker, at vi tjener, især i familien.« Det er den vigtigstedel af oplæringen – ikke så meget det, der bliver sagt iet videoafsnit, men det, som Helligånden lærer os, mens viovervejer og drøfter de principper, der undervises i.Hvor kan det brugesAlle ledere, medlemmer og familier bør få mulighed forat høre og drøfte budskaberne i Styrk familien og Kirkengennem præstedømmet, enten på dvd eller online.Budskaberne velsigner familier, når de bruger dem tilfamilieaftener og i andre situationer i familien. Ægtemændog hustruer er trods alt ligeværdige partnere i ledelsen afderes børn. »Der kan være situationer, hvor forældre skalundervise i et princip, og de kan bruge denne hjælpekilde,når de forsøger at hjælpe en søn eller datter hen ad vejen,«forklarer ældste M. Russell Ballard fra De Tolv ApostlesKvorum i videoen med titlen »Dette er Herrens værk«.Og ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorumgør opmærksom på, at »uanset hvor betydningsfuld enPROFETISKE PRINCIPPER FRA OPLÆRINGENVideoerne der er en del af Styrk familien og Kirkengennem præstedømmet er mættet med uforglemmeligundervisning. Her er nogle få fra medlemmerne af DeTolv Apostles Kvorum:Ældste L. Tom Perry leder en drøftelse om præstedømmenøglerog bærer vidnesbyrd om, at det er Frelserenskirke, vi tilhører. Det er ham, der leder, vejleder og visersin profet vej her på jorden. Der er ingen tvivl i mit sindom, at han står i spidsen for Jesu Kristi Kirke af SidsteDages Hellige.«Ældste Russell M. Nelson underviser os i, at »intet ervigtigere for kommende missionærer end at føle præstedømmetsretfærdige indflydelse i deres hjem og at oplevedets velsignelser i deres liv.«Ældste Dallin H. Oaks rådgav os, at »præstedømmetskraft afhænger af personlig retskaffenhed,« og at velsignelserneved præstedømmets kraft er »tilgængelige forbåde mænd og kvinder.« Han fortæller, at familier er »billedetpå og forløberen til ophøjelse i det celestiale rige.«Og ældste M. Russell Ballard vidner om, at »præstedømmetsmyndighed kan binde familier sammen ved de beseglendeordinancer i Herrens hus.« Han rådede også om, at»de brødre, der leder i menigheder og stave, er nødt tilat trække meget på den styrke, som Kirkens kvinder kanbringe til opbygningen af Guds rige.«24 Liahona


Det budskab vi lærer om i Styrk familien og Kirken gennem præstedømmet kan bruges i forskellige sammenhængesom fx stavs- og menighedsråd.FOTOILLUSTRATION: WELDEN C. ANDERSENvejleders undervisning i præstedømmet eller i Unge Pigerer i Kirken – og vi håber, den er virkelig god – kan denumuligt være lige så god som en mors eller fars eksempel.«I Kirken kan budskaberne bruges til møder i stavspræsidentskabetog biskoprådet, stavs- og menighedsrådsmøder,møder i præstedømmets udøvende komité, lederskabsmøderi stavens organisationer, præsidentskabsmøder (herunderkvorumspræsidentskaber i Det Aronske Præstedømmeog klassepræsidentskaber i Unge Piger), fællesmøder forpræstedømmet og Hjælpeforeningen på en femte søndag,kvorums- og organisationsmøder om søndagen, mødertil stavs- eller distriktskonferencer (dog ikke søndagenshovedmøde) samt menigheds- og grenskonferencer (dogikke til nadvermødet).Drøftelserne kan omfatte, hvordan man styrker de ungeog de unge voksne. Lederne kan komme med opgaverbaseret på disse drøftelser og regelmæssigt følge op påopgaverne ved rådsmøder.Formålet med at studere og drøfte disse budskaber er athjælpe enkeltpersoner og familier med at styrke deres tro,opbygge deres vidnesbyrd og styrke deres omvendelse tilJesu Kristi evangelium.»Vores sikkerhed og fremgang kræver blot, at vi rettervores hensigt og hjerte efter Guds ønsker, og ligesådanmed hans magt,« sagde præsident Eyring. Disse budskaberer »en vejledning og opmuntring til at foretage denne tilpasningog til at tage andre med os.«Videoen »Ministering« viser overbevisende eksemplerpå præstedømmeledere, der besøger enkeltpersoner ogfamilier, og viser, hvordan sådanne besøg kan bidrage tilat redde mindre aktive medlemmer.»Når vi tænker over vores befaling om at bistå de svage,opløfte de nedhængende hænder og styrke de matte knæ,kan vi faktisk ikke gøre det på nogen bedre måde, endnår vi personligt står i en persons hjem og virker på dennemåde efter det mønster, som Jesus brugte,« udtalte denpræsiderende biskop Gary E. Stevenson i videoen »Detteer Herrens værk«. »Jeg tror, at den virkelige gavn kommer,når vi drøfter og lærer og så går ud og gør det,« sagde han.Styrke og fredNår denne oplæring fortsætter over hele Kirken, modtagermedlemmerne velsignelser, når de anvender de evangeliskeprincipper, der undervises i. »Alle Guds sønner ogdøtre vil blive velsignet, hvis de følger lærdommene ogeksemplerne i disse præsentationer,« siger ældste Ballard.Ægtefæller, fædre og mødre, unge, ugifte medlemmer,kvorummer og råd betjener andre gennem præstedømmetog finder inspiration, når de følger Jesu Kristi eksempel.Når de fortsætter dermed, bliver løfterne, der fremgår afStyrk familien og Kirken gennem præstedømmet realiseret.Medlemmerne vil se opfyldelsen af præsident Eyringsløfte fra den sidste video: Selv i vanskelige tider kan »voresfamilie . . . være stærk og fredfyldt.« ◼Juni 2013 25


principperTIL ET VELLYKKET ÆGTESKAB OGEN VELLYKKET FAMILIEJennifer Grace JonesKirkens TidsskrifterFOTOILLUSTRATIONER: CRAIG DIMOND OG CODY BELL © IRIAmy Adams fra Washington i USA forsøgteat beslutte, hvilke aktiviteter derville være til størst gavn for hendes tresmå børn, da en samtale med hendes mor fikhende til at ændre mening. »Hvad, hvis du nugav dine børn noget, som var bedre end ensportsgren eller dans?« spurgte Amys mor. »Hvadnu, hvis de lærte at føle Ånden mere ved at blivehjemme?« Så mindede hendes mor hende om det,som præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiveri Det Første Præsidentskab, havde sagt omkraften ved at fokusere på livets grundlæggendeforhold (se fx »Det, der betyder mest«, Liahona,nov. 2010, s. 19-22).Amy og hendes mand, Brett, bad om det oggrundede over dette råd og følte begge, at detville være en god idé for deres familie at brugemere tid sammen i hjemmet. I et år gav de afkaldpå dans og sportsgrene; i stedet forberedte demåltider, lærte primarysange, tog på museer oglegede udenfor. »Vore børn blev i stand til at føleÅnden … fordi vi tog os tid til at stoppe op oglytte,« fortæller Amy. Vores børn bliver måskeikke de bedste til sport eller dans, siger hun,»men de har et vidnesbyrd om Frelseren.«Amy og Brett bad om at vide, hvordan depersonligt skulle følge vejledningen fra nutidigeprofeter, og dette gjorde dem i stand til at modtageinspiration for deres familie. Amy fortæller,at denne inspiration ledte hende til »hendesstolteste øjeblikke som mor.«I »Familien: En proklamation til verden« harnutidige profeter opridset ni grundlæggendeprincipper til styrkelse af familier, der er centreretomkring evangeliet: »Vellykkede ægteskaberog familier bygges på og fastholdes ved tro,bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed,barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser«(Liahona, nov. 2010, s. 129). Gennem følgendelærdomme fra Kirkens ledere, eksemplerfra Jesu Kristi liv samt billeder, ser vi nærmerepå disse ni principper og på de måder, hvorpå vikan anvende dem.Juni 2013 27


TRO»Tro [er] den tillid tilJesus Kristus, somfår et menneske tilat adlyde ham.«Guide til Skrifterne, »Tro«,på scriptures.lds.org/da.Fra Kirkens ledereom forældre har vi fået en»Sbefaling om at lære vore børn ›atforstå læren om … tro på Kristus, denlevende Guds Søn‹ (L&P 68:25) …Der er intet andet, som vi kan værefuldstændigt sikre på. Der er intetandet fundament i livet, der på sammemåde kan bringe fred, glæde og håb.I usikre og svære tider er tro virkeligen åndelig gave, som er vores ydersteindsats værd. Vi kan give vore børnuddannelse, undervisning, sport, kunstog materielle goder, men hvis vi ikkegiver dem tro på Kristus, har vi givetmeget lidt.«Ældste Kevin W. Pearson fra De Halvfjerds’, »Tropå Herren Jesus Kristus«, Liahona, maj 2009, s. 38.OMVENDELSE»Når et menneskeomvender sig,vender det sig fradet onde og bringersit hjerte ogsin vilje i harmonimed Gud.«Guide til Skrifterne,»Omvendelse«, påscriptures.lds.org/da.Fra Kirkens lederedag er altid en bedre dag at omvende sig end en hvilken som helst»I i morgen … Selv om vi skulle opnå tilgivelse på et senere tidspunkt, kanHerren ikke genskabe den gode påvirkning, som vores omvendelse i dagkunne have haft på dem, vi elsker og skal tjene. Dette er især af særlig betydningfor forældre til små børn. I de spæde år gives der muligheder for at formeog opmuntre ånder, muligheder, der måske aldrig kommer igen. Men selv denbedstefar, der måske har forpasset sådanne muligheder med sine egne børn,kan måske ved at vælge at omvende sig i dag gøre det for sine børnebørn, somhan engang kunne have gjort for deres forældre.«Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab »Udsæt ikke din omvendelse«,Liahona, jan. 2000, s. 40.28 Liahona


FRA VENSTRE: FOTOILLUSTRATIONER: CRAIG DIMOND, CODY BELL, CHRISTINA SMITH © IRI; HERREN JESUS KRISTUS AF DEL PARSON © IRIFra Jesu Kristi livDa Frelseren afsluttede den førstedag af sin tjenestegerningBØNhos nefitterne, så han på folketsansigter og så, at »de var rørt tiltårer og så vedholdende på ham,som om de ville bede ham om atblive lidt længere hos sig.« Hanblev fyldt af medfølelse og sagde:»Har I nogen blandt jer, som er»Bøn er handlingen,syge? … Bring dem herhen, og jeggennem hvilken Faderensog barnets viljevil helbrede dem.«Mængden kom frem med deresbringes i overensstemmelse.Formåletsyge, og Jesus helbredte dem hverog en. Og de knælede alle – 2500 med bøn er ikke at fåmænd, kvinder og børn – ned for Gud til at ændre sindelag,men at sikre osJesu fødder og tilbad ham.selv og andre menneskerde velsignelser,Frelseren befalede dem, at desmå børn skulle bringes til hamsom Gud i forvejen erog befalede, at mængden skullevillig til at skænke os,knæle. Han knælede ned blandt men som vi må bedebørnene og begyndte at bede. Folketblev overvældet af glæde efter Guide til Skrifterne, »Bøn«.om at få del i.«at have hørt hans bøn, og de bardette vidnesbyrd: »Aldrig før harøjet set, ej heller har øret hørt så store og vidunderlige ting,som vi så og hørte Jesus sige til Faderen« (se 3 Ne 17:1-17).Juni 2013 29


TILGIVELSE»Tilgivelse har … somregel én af to betydninger:(1) Når Gudtilgiver et menneske,annullerer ellerfrafalder han denstraf, som mennesketer hjemfalden til pågrund af synden …(2) Når menneskertilgiver hinanden,behandler de hinandenmed Kristuslignendekærlighed.«Guide til Skrifterne, »Tilgivelse«,på scriptures.lds.org/da.Fra Jesu Kristi livEn farisæer ved navn Simonindbød Frelseren til middag.Mens de spiste, kom en kvinde,som var kendt i byen som ensynder, hen til Jesus og stod i nærhedenog græd. Hun knælede vedFrelserens fødder og vaskede demmed sine tårer, tørrede dem medsit hår og salvede dem med olie.Simon så på kvinden og tænkte:»Hvis denne mand var profet, villehan vide, hvad det er for en slagskvinde, der rører ved ham.«Frelseren vendte sig så modSimon og fortalte ham en lignelse:»En pengeudlåner havde toskyldnere. Den ene skyldte femhundrede denarer, den andenhalvtreds.Da de ikke havde noget atbetale med, eftergav han dembegge deres gæld.«Så spurgte Jesus Simon: »Hvemaf [skyldnerne] vil så elske [pengeudlåneren]mest?« Simon svarede, at det nok var skyldneren,der blev eftergivet den største gæld. Jesus vendte sigså mod kvinden og sagde til Simon: »Ser du denne kvinde?… Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsketmeget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Sålovede han kvinden: »Dine synder er tilgivet … din tro harfrelst dig. Gå med fred!« (se Luk 7:36-50).Fra Kirkens ledere»Husk, at himlen er fyldt med dem, der har dette til fælles:De er blevet tilgivet. Og de tilgiver.«Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab,»De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 77.FRA VENSTRE: FOTOILLUSTRATIONER: STEVE BUNDERSON, DAVID WINTERS OG MATTHEW REIER, MÅ IKKE KOPIERES; DETALJE FRA JESUS VASKER APOSTLENES FØDDER, AF DEL PARSON © IRI30 Liahona


Fra Jesu Kristi livAftenen før sin korsfæstelseog timer før smerten i Getsemane,fejrede Jesus Kristus ensidste påske med sine apostle.De havde spist, »og Jesus vidste,at hans time var kommet, da hanskulle gå bort fra denne verdentil Faderen … og han elskededem indtil det sidste.« Frelserenrejste sig fra middagen og bandtet klæde om sig. Han fyldte et fadmed vand og vaskede sine disciplesfødder. Da han var færdig, gavhan dem en ny befaling:»Som jeg har elsket jer, skalI også elske hinanden …Deraf kan alle vide, at I er minedisciple« (se Joh 13:1-5, 34-35).KÆRLIGHED»Dyb og inderlig hengivenhedog ømhed… Det største eksempelpå Guds kærlighedtil sine børn sesi Jesu Kristi altomfattendeforsoning.«Guide til Skrifterne, »Kærlighed«,på scriptures.lds.org/da.»Det at manvurderer nogenhøjt.«Merriam-Webster’sCollegiate Dictionary,11. udg., 2003,»respect«.Fra Kirkens ledereår vi har prøvet meget og har vandret vidt omkring og har set, hvor flygtig»Nog til tider hvor overfladisk meget af verden er, så vokser vores taknemlighedfor privilegiet ved at tilhøre noget, vi kan regne med – hjemmet, familien ogloyalitet hos vore kære. Vi erfarer, hvad det betyder at være knyttet sammen afpligt, respekt og tilhørsforhold. Vi lærer, at intet fuldt ud kan erstatte de velsignedebånd i familien …Brødre, lad os behandle vores hustru værdigt og respektfuldt. Hun er voresevige partner. Søstre, ær jeres mand. Han har brug for at høre venlige ord. Han harbrug for et venligt smil. Han har brug for et varmt udtryk for sand kærlighed.«Præsident Thomas S. Monson, »Et kærligt hjem – vejledning fra vores profet«, Liahona, aug. 2011, s. 4.RESPEKTJuni 2013 31


MEDFØLELSE»Bogstaveligt talt ›atlide med.‹ At havemedfølelse er atudvise sympati, medynkog barmhjertighedover for andre.«Guide til Skrifterne, »Medfølelse«,på scriptures.lds.org/da.Fra Jesu Kristi livSkrifterne indeholder utalligebegivenheder, hvor Frelserenudviste medfølelse over for andre.Da han blev rørt af medfølelse,gav han to blinde mænd synet(se Matt 20:30-34), han gjorde enspedalsk ren (se Mark 1:40-41),og han helbredte alle de sygeblandt en mængde af nefitter(se 3 Ne 17:6-9).Ved en særlig rørende lejlighed,nærmede Jesus sig byen Nain,hvor han så en begravelseskortegefor en ung mand – »somvar sin mors eneste søn, og hunvar enke.« Da Frelseren så, hvormange mennesker fra byen, dervar sammen med kvinden, og hvor dybt hun sørgede,»ynkedes han over hende.« Han rørte ved båren, hvor denunge mand lå og sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs digop!« Straks satte den unge mand sig op og begyndte at tale,og Frelseren gav ham til hans lidende mor (se Luk 7:11-15).ADSPREDELSESunde, dydigeaktiviteter, derfornyer styrkenog ånden hos deinvolverede.Fra Kirkens ledereigesom ærligt slid giver hvilen sødme, er sunde fritidsbeskæftigelser»Larbejdets sikre ledsager og ven. Musik, litteratur, kunst, dans, drama, sport– alt dette kan sørge for underholdning, der beriger vores liv og fremmer detsindvielse. På samme tid er det næppe nødvendigt at sige, at meget af det, dergår for at være underholdning i dag, er råt, nedværdigende, voldeligt, sindssløvendeog spild af tid. Ironisk nok kræver det til tider hårdt arbejde at findesunde fritidsbeskæftigelser. Når underholdning går fra dyd til last, ødelæggerdet et indviet liv.«Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Betragtninger over et liv viet til Gud«,Liahona, nov. 2010, s. 17.32 Liahona


FRA VENSTRE: FOTOILLUSTRATIONER: CRAIG DIMOND, CODY BELL OG DAVID STOKER © IRI; JEG VIL TRO, AF LIZ LEMON SWINDLE, MÅ IKKE KOPIERESFra Kirkens lederet lære børn glæden ved»Aærligt arbejde er en af destørste gaver, som vi kan givebørn. Jeg er overbevist om, aten af årsagerne til så mangeskilsmisser i dag er forældrenesundladelse af at undervise ogoplære deres sønner i dissesansvar for at sørge for deres familierog at nyde den udfordring,som dette ansvar bringer. Det erheller ikke lykkedes for mangeaf os at bibringe vore døtreønsket om at bringe skønhed ogorden ind i deres hjem gennemhjemkundskab …Min far indgød mig glæde og taknemlighed for ærligtarbejde og forberedte mig til den tid, hvor jeg ville fåansvar for at sørge for en familie. De principper som minvise far underviste mig i om ærligt arbejde, ikke at ladenoget gå til spilde, disciplin, og at sørge for, at opgavenblev gennemført, var grundlæggende for min succes.« ◼Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, »Glæden ved ærligtarbejde«, Stjernen, jan. 1987, s. 52, 54.ARBEJDE»En aktivitet, hvoren fysisk eller mentalindsats bruges til atopnå et resultat.«Merriam-Webster’s CollegiateDictionary, 11. udg., 2003,»work«.Juni 2013 33


SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTERVI HAR BRUG FOR AT BEDE – NU!Vores familie var på vej hjem fraen weekendtur til Peace River iAlberta i Canada, som lå fem timerskøretur mod nord fra vores hjem iEdmonton. Mørket havde lagt sig overdet nordlige landskab, og selvomvinden blæste sneen vildt omkring ospå vejen, syntes alt fredeligt og roligtinde i vores bil.Pludselig viste der sig et advarselslyspå instrumentbrættet. Jeg havde kunset det en gang før, for mange år siden,og nu frygtede jeg, hvad der ventedeos. Jeg skyndte mig at slukke for alunødvendig strøm, men motoren gavhurtig op. Jeg vidste, at vi havde passeretden sidste by for mange kilometersiden, og der var mange flere kilometertil vi nåede den næste by. Jeg kunneikke engang huske, hvornår vi sidsthavde set en bil i nogen af retningerne.Mens vi desperat overvejede voremuligheder, sagde vores 11-årige søn,Casson: »Vi har brug for at bede – nu!«For mindre end tre måneder sidenhavde Casson været knust over tabetaf sin lillebror, der døde af kræft. Hvormange bønner havde Casson sendt tilhimlen i sin kamp for at forstå, hvorforhan havde mistet sin eneste bror?Min hustru og jeg var ikke sikrepå, hvor godt han forstod voresforklaring på, at vore bønner børvære forenelige med vor himmelskeFaders vilje og ikke nødvendigvismed vore ønsker. Her sad han dogog viste os, at vi måtte vende os tilvor himmelske Fader og fortsathave tro på ham.Kort tid efter at vi havde bedt,kunne vi se lygterne i vores bakspejlfra en bil, der nærmede sig. Inden forfå sekunder stoppede en lang ladvognforan os, der skulle til Edmonton.Da chaufføren og jeg nærmedeos hinanden, spurgte han med tykfransk-canadisk accent: »Har I nogenbørn i bilen?« Da jeg svarede ja, sagdehan, at han havde passeret en andenbil flere kilometer tilbage, der varstandset, men han standsede ikkepå grund af det dårlige vejr. Da hannærmede sig os, fik han et tydeligtindtryk af, at vi havde børn, derhavde brug for hans hjælp. Derforstandsede han.Inden for få minutter havde hanhejst vores bil op på ladet, og vi varpå vej mod Edmonton. Det var enkold tur hjem, men vi varmede os vedden kærlige bekræftelse på, at vorhimmelske Fader virkelig hører bønner.Sommetider kommer svarene påmåder, vi slet ikke kunne have ventet,og sommetider er svarene stærkereog mere direkte end vi kunne haveforestillet os. Vi skal blot have tro påog tillid til Herren. ◼Jeffery R. McMahon, Alberta, CanadaILLUSTRATIONER: JOSEPH ALLEMANKort tid efter atvi havde bedten bøn, kunne vise lygterne i voresbakspejl fra en bil,der nærmede sig.


JEG TAGER ALDRIG MED TIL FEST MEREvores forstad til Chicago i IllinoisI i USA går der færre end 20 sidstedages hellige unge på et gymnasiummed ca. 4.400 elever fordelt på tolokaliteter. Vi har været tilfredse medden uddannelse vores søn har fået,og der bor mange familier med højestandarder i vores område.I vores søns næstsidste år i gymnasietblev han inviteret med tilgymnasiefest om foråret. Hans datebar en smuk, sømmelig kjole, ogvi var spændt på at høre, hvordanaftenen var gået. Da han kom hjem,sagde han: »Jeg tager aldrig til festpå gymnasiet mere!« Han fortalte, ateleverne var begyndt at danse megetvovet, hvilket lærerne ikke stoppede.Jeg var rystet.Jeg er deltidsansat ved dette skoledistrikt,og et par dage efter festenfik jeg fat i en vicerektor. Han var enretskaffen mand, og jeg følte, at hanville lytte til min bekymring. Hananbefalede mig at skrive til gymnasietsrektor.Jeg overvejede bønsomt, hvadjeg skulle sige og besluttede at fortælledem, at jeg var skuffet over denvovede dans, der ikke blev gjort nogetfor at stoppe. Der var sat en høj standardfor det akademiske niveau, såhvorfor ikke for alle andre aktiviteter?Der gik flere måneder, og jegmente, at mit brev måtte have lydtfor døve ører. Men en dag underregistreringen til det nye skoleår,spurgte en vicerektor mig: »Er dumoderen, der skrev et brev angåendegymnasiefesten?«»Ja, det er jeg,« svarede jeg.»Jeg kan fortælle dig, at dit brev harvakt stort postyr!« sagde han.Jeg fandt ud af, at en af skolelederneikke var overbevist om, at derskulle foretages nogen ændringer,indtil han bad nogle af eleverne omderes mening. De havde alle sammesvar: »Vi tager aldrig til en gymnasiefestigen! De er alt for klamme!«Ledelsen implementerede så nogleregler for danse-etikette, som villetræde i kraft til den kommende gymnasiefest.Rektor informerede eleverneom, at de ville blive bedt om at forladefesten, hvis de så bort fra reglerne.Jeg ventede spændt på, at minsøn skulle komme hjem fra gymnasiefesten.Da han kom hjem, fortaltehan, at de elever, der havde forsøgt atEfter ledelsen havde implementeretdansereglerne, ventedejeg spændt på, at min søn skullekomme hjem fra festen.danse på samme måde igen, blev bedtom at forlade festen. Han fortalte, atdet var den bedste fest, han nogensindehavde været med til.Jeg skrev til ledelsen og takkededem for at have gjort festen til en af debedste, der længe havde været. Denvicerektor, som jeg kendte, svarede:»Tak fordi du fik gang i drøftelsensidste forår. Uden dig, havde vi næppeudviklet os på dette område.«Jeg har siden fundet ud af, at de flesteaf skolerne i vores område har tagetdisse nye danseregler til sig, så tusindvisaf elever nu kan nyde skolefesterne.Jeg beder til, at Herren vil velsigneos med mod til at tale og forsvare det,som vi tror på. Jeg lærte, at én personkan gøre en forskel. ◼Wendy Van Noy, Illinois, USAJuni 2013 35


JEG BAD FOR DIGFor nyligt kom jeg for sent i kirke ogskyndte mig ind under åbningssalmen.Da jeg trådte ind i kirkesalen, såjeg, at der var flere mennesker end normalt.Da jeg så rundt på de forskelligegæster, indså jeg to ting: Det var Primary,der havde nadvermødeprogrammet,og min faste plads var optaget.Jeg skyndte mig at sætte mig påen af de første, overfyldte rækker,da jeg så en ung mor komme medsin toårige søn og sin datter på seksmåneder på armen. Jeg så ikke hendesmand følge med hende. Da jeg sårundt i kirkesalen, fandt jeg ham vedklaveret – han spillede for Primary.Fordi jeg er enlig, sidder jeg normaltmed en bestemt ven. Menden dag var min ven udenbys. Jegtænkte, at det ville være rart at siddemed den unge mor og hendes børni stedet, så jeg spurgte, om jeg måttesidde ved siden af dem. Moderensagde ja. Under hele mødet nød jeg athjælpe til med den lille dreng og lyttetil primarybørnene.Ved slutningen af nadvermødet,lænede moderen sig frem og sagde, athun havde bedt en bøn for mig denmorgen. Jeg ventede på, at hun skulleuddybe det. Hun sagde, at hun havdebedt om, at jeg ville være i kirke, ogat jeg ville sidde hos hende og hjælpehende. Hun kunne ikke forestille sig atklare sig gennem nadvermødet alene.Jeg var overvældet over, at jeghavde besvaret hendes enkle bøn, derblev bedt den morgen.Jeg ved, at Herren elsker os dybereend vi overhovedet kan forstå. Atvære vidne til et svar på en enkel bøn,lærte mig en stærk lektie, og jeg ersikker på denne oplevelse også lærtemoderen noget. Da jeg spurgte, omjeg måtte sidde med denne søster,tænkte jeg ikke på at være svar påen bøn – jeg gjorde bare det, jeg villeønske nogen ville gøre for mig, hvisjeg var i samme situation.Vor himmelske Fader hører ogbesvarer virkelig vore bønner, selvdem, der synes små. ◼Ami Hranac Johnson,Idaho, USAUnder hele mødet nødjeg at hjælpe til medden lille dreng og lytte tilprimarybørnene.


DU FJERNEDE MIN SORGet stykke tid var jeg aktiv med slægtsforskningog tempeltjeneste. Da jeg Ivar kommet langt med min søgen,vidste jeg dog, at jeg ville få problemermed at finde oplysninger om en person– min bedstefar på min mors side.Min mor var ikke vokset op sammenmed sin far og havde mistet kontaktentil både ham, sine søskende og allesin fars slægtninge. Hun havde intet,der kunne bekræfte hans fødselsdatoeller fødested, og hun var ikke sikkerpå, hvor eller hvornår han var død. Jegundrede mig over, om jeg nogensindeville finde de nødvendige oplysninger.En dag, da jeg kiggede igennemmin mors dagbog, lagde jeg mærke tilet foto af min bedstefar. Da jeg vendtedet om, så jeg, at han havde underskrevetdet, dateret fotoet og indikeret,hvor gammel han var på det tidspunkt.Nu havde jeg hans anslåede fødselsdato!Jeg søgte spændt på hans navnog på datoerne på FamilySearch. Tilmin store overraskelse, så jeg, at derallerede var udført ordinancer for ham.Hvem kunne have udført ordinancernefor min bedstefar i templet?Jeg fandt hurtigt ud af, at det varen af mine »forsvundne« onkler påmin mors side, der havde udført ordinancerfor ham. Jeg søgte efter hanskontaktinformationer og fandt til sidstfrem til hans telefonnummer.Jeg var nervøs for at ringe til ham,for han havde mødt mig 30 år tidligere– da jeg var et år. Jeg vidste ikke,hvordan han ville reagere.Jeg besluttede mig dog for at ringe.Da han svarede, forklarede jeg, hvordanjeg havde fundet frem til oplysningerneom min bedstefar – hans far – og jegfortalte ham, at jeg var hans niece.Jeg vil for altid huske hans svar:»Du kan ikke forestille dig, hvorbedrøvet jeg har været over at havemistet kontakten med din mor. Nu hardu fjernet den sorg fra mig!«Vi fandt ud af, at begge vore familierpå trods af separationen var blevetdøbt og bekræftet som medlemmer afJesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helligeomkring det samme tidspunkt, ogbegge familier var stærke i evangeliet.En dag, da jeg kiggedeigennem minmors dagbog, lagdejeg mærke til et foto afmin bedstefar.Det var et glædeligt, følelsesladetøjeblik for os.Jeg havde længe forstået, at slægtshistorieog tempeltjeneste kan knytteos til vore afdøde slægtninge, menjeg havde aldrig troet, at det ligeledesville knytte os til vore levende slægtninge.Jeg er taknemlig for, at jeg vari stand til at være med til at forenevores familie gennem slægtshistorie –ikke kun i åndeverdenen, men ogsåi livet på jorden. ◼Kissy Riquelme Rojas,Chile37


DE TALTE TIL OSÆldsteKevin W. PearsonDe HalvfjerdsGØRDINEpersonligebønnerBEDREHvad ville det at lytte til dinepersonlige bønner afsløre omdig og dit forhold til dinhimmelske Fader?Den guddommelige opfordring om at bede til Fadereni Jesu Kristi navn er den oftest nævnte befaling i alleskrifter, og det er den mest enkle form for personligtilbedelse. Mange af os kæmper dog i vores forsøg på at gørepersonlig bøn meningsfyldt og åben for åbenbaring.Jeg er overbevist om, at personlig bøn er en af de mestbetydelige udfordringer, som medlemmer af Kirken møder,især unge og unge voksne. Og fordi de kæmper med bøn,kæmper de åndeligt.Vore personlige bønner er et barometer for vores åndeligestyrke og en indikator for vores åndelige velbefindende. Jeghar som far, præstedømmeleder og missionspræsident lært,at det at lytte opmærksomt til en andens bønner kan afsløremeget om hans eller hendes forhold til Gud.Hvad ville det at lytte til dine personlige bønner afsløreom dig og dit forhold til din himmelske Fader?Princippet om personlig bønAt bede er at tale med Gud, den evige Fader til vores ånd –ikke til ham, men med ham. Han elsker os hver især fuldkommentog er fuld af nåde og forståelse. Han ved alt om os. Hanved, hvad vi har brug for, selv når vi kun kan se, hvad vi vilFOTOILLUSTRATIONER: LES NILSSON38 Liahona


Bøn er et stærkt ogtungtvejende bevispå, at Gud den evigeFader virkelig lever.Personlig bøn eruundværlig, når manskal forstå Gud ogvores guddommeligeidentitet.have. Han har uendelig magt og evne tilat støtte og vejlede os. Han er altid villigtil at tilgive os og hjælpe os i alle ting.Vi kan tale højt med vor himmelskeFader eller tale gennem tanker og ytringeri vores sind og hjerte. Personlige bønnerbør være alvorsfulde, hellige ytringer afhæder og taknemlighed; oprigtige anmodningerom specifikke behov og ønsker;ydmyge, angerfulde bekendelser oganmodninger om rensende tilgivelse; tryglenom trøst, vejledning og åbenbaring.Disse ytringer får os ofte til at udøse voressjæl til vor kærlige himmelske Fader.Bøn er ofte kort kommunikation, menden kan også være en åben og vedvarendedialog, der varer den ganske dagog nat (se Alma 34:27).Personlig bøn er altafgørendeI vor himmelske Faders guddommeligeplan er en fysisk og åndelig separationfra hans nærvær nødvendig. Bøn er enaltafgørende og åndelig forbindelse mellemGud og mennesket. Uden bøn er deringen mulig tilbagevenden til Faderen.Uden bøn er tilstrækkelig tro til at forståog holde befalingerne umulig. Uden bønville den nødvendige åndelige kraft til atundgå fristelse, overvinde prøvelser ogmodgang være utilgængelig. Uden bønville omvendelse, tilgivelse og forsoningensrensende kraft være uopnåelig. Medden personlige bøns kraft er alt muligt.Bøn gør det muligt at modtage åbenbaringog åndelige gaver gennem Helligånden.Det er den åndelige kanal, der ergjort tilgængelig for alle Guds børn, dergiver os konstant adgang til vor evigeFader, hans elskede Søn og Helligånden.Bøn er et stærkt og tungtvejende bevispå, at Gud den evige Fader virkeliglever. Personlig bøn er uundværlig, nårman skal forstå Gud og vores guddommeligeidentitet.Gør dine bønner bedreForbered dig på bønOfte finder vore personlige bønnersted som noget af det første om morgenen,før vi er rigtig vågne og opmærksomme,eller sent om aftenen, når vi erfor trætte til at bede effektivt. Vores fysiske,mentale og følelsesmæssige udmattelsekan hindre os fra meningsfyldt bøn.Bøn er åndeligt arbejde, der går forudfor mental og åndelig forberedelse. Hvisvi ikke tager os tiden, er ydmyge ogopmærksomt overvejer, at vi er ved atpåkalde Gud den evige Fader i JesuKristi navn, går vi glip af selve essensenved det guddommelige mønster, der erskabt til at velsigne os.Afsæt tilstrækkelig tid til omhyggeligtog ydmygt at kommunikere dit hjertesinderste ønsker med vor himmelskeFader. Indbyd Helligånden til at hjælpedig med at vide, hvad du skal bede om.At bede højt hjælper mig til at holdefokus i mine bønner og lytte til mig selvuden at lade tankerne flyve.Jeg foreslår, at man finder et tidspunktog et sted, hvor man omhyggeligt kangrunde over sit liv og sine behov. Reflektérover din guddommelige identitet ogdit forhold til Gud. Bestræb dig på atdanne et billede af vor himmelske Fader,når du forbereder dig på at tale med ham.Tænk på Frelseren, i hvis navn du beder.Dette vil hjælpe dig til at holde fokusUNGE VOKSNEJuni 2013 39


og forberede dig på at bede med etydmygt og taknemligt hjerte.Lev værdigtVi kan ikke føle os selvsikre i voreshimmelske Faders nærhed, hvis viikke er moralsk rene. Pornografi,seksuelle overtrædelser og underholdningaf enhver slags, der spotter dydeller ønsker at fremme umoral, kanødelægge vores selvsikkerhed i bønog hindre os i at modtage åndeligetilskyndelser. Husk dog, at Satan erden eneste, der vil fortælle dig, at duikke kan eller ikke bør bede. Helligåndenopmuntrer os altid til at bede,selv hvis vi kæmper med lydighedog personlig værdighed.Bed med meningBøn er en vigtig del af åbenbaringsprocessen.Inspirerede spørgsmålgiver større fokus, mening ogbetydning til vore bønner. Hvis dugerne vil modtage mere personligåbenbaring gennem dine bønner,så prøv at tænke over, hvilke spørgsmåldu stiller. Åbenbaring kommergenerelt som svar på et spørgsmål.Åbenbaringsprocessen kræver, at visøger skrifterne, grunder over dem oganvender dem i vores liv. Når vi gørdette, vil Helligånden hjælpe os til atstille inspirerede spørgsmål.Afstem din vilje med FaderensFrelseren befalede gentagne gange,at vi »altid [skal] bede til Faderen i[Herrens] navn« (3 Ne 18:19). Når vibeder i Jesu Kristi navn, betyder det,at »vore ønsker er i overensstemmelsemed Kristi ønsker … vi beder daom det, som er … muligt for Gud atskænke os. Nogle bønner forbliverubesvaret, fordi de på ingen måde erudtryk for Kristi ønsker, men i stedetudspringer af menneskets selviskhed«(Guide til Skrifterne, »Bøn«). Bønner,der følger dette mønster repræsentereret tomt håb, ikke tro.Bøn er ikke en forhandlingsproces.Det er en tilpasningsproces. Vi fremsætterikke forslag til Gud med hensyntil vores synspunkt. Bøn handlermindre om at ændre vore omstændigheder,og mere om at ændre os selv.Det handler om at søge hans vilje ogbede om hans hjælp til at gøre det,vi bør gøre. Når vi afstemmer voresvilje med vor himmelske Faders vilje,vil svar og åndelig kraft flyde merefrit. Ved at følge dette mønster kanvi bede med tro.Hørte vor himmelske Fadermine bønner?For næsten 20 år siden blev voresfemte søn, Benjamin, født. Min hustrufornemmede, at der var noget galtmed Benjamins øjne. Vi talte med ennær ven og nethindespecialist i voresmenighed, som bekræftede voresbekymring og diagnosticerede Benjaminstilstand som retina blastoma, ensjælden form for kræft i øjet. Det varfrygtelige nyheder.Et par uger senere skulle Benjaminhave den første af mange kirurgiskeoperationer. Forud for operationenhavde vi et møde med kirurgen ogfortalte ham, at vi troede på, at hanville erfare at Benjamins øje kunneheles og ikke behøvede at bliveBøn handler mindreom at ændre voreomstændigheder, ogmere om at ændre osselv. Det handler omat søge hans vilje ogbede om hans hjælptil at kunne gøre det,som vi bør gøre.40 Liahona


fjernet. Hele vores familie og mangemedlemmer fra menigheden fastede ogbad for vores søn, og vi havde stor tro på,at Benjamin ville blive helbredt.En time senere vendte kirurgen tilbageog fortalte, at Benjamins øje varblevet ødelagt af tumorceller, og at hansandet øje også havde adskillelige alvorligetumorer, der krævede øjeblikkeligoperation. Jeg var stum. Fuldstændigovermandet af sorg og vantro, forlod jeghospitalet og gik ud i den fugtige morgeni San Francisco og begyndte at gå, mensjeg græd bitterligt.Jeg havde gjort alt, hvad jeg havdelært, jeg burde gøre. Vi havde bedt ogmodtaget en kraftig indskydelse til atvælge denne læge. Vi havde fastet ogbedt og følt os sikre på, at vores lille sønville blive helbredt gennem tro og gennempræstedømmets kraft. Og dog havdeHerren ikke grebet ind. Det virkede til, atvores tro ikke havde været mere end blottomt håb. Jeg begyndte at stille spørgsmålved alt det, som jeg havde troet på. Mensjeg gik, følte jeg mig forrådt og vred. Jegblev overmandet af smerte.Jeg er ikke stolt af den samtale, jeghavde med min himmelske Fader, mensjeg gik og græd den morgen. Efter etstykke tid fik jeg styr på mine følelser. Jegkan huske, at jeg kom i tanke om tekstenfra en primarysang. »Himmelske Fader, erdu virk’lig der? Hører du og besvarer hveren bøn jeg be’r?« For du har åbenbartikke hørt mine, eller også er du måskeligeglad med mig og min søn (»Barnetsbøn«, Børnenes sangbog, s. 6).I det øjeblik kom en mild barmhjertighed.I mit sind og hjerte følte jeg disseord: »Kevin, han er også min søn.« Det varikke til at tage fejl af tilskyndelsens klarhed.I det øjeblik indså jeg, at jeg overhovedetikke havde forstået meningenmed bøn. Jeg havde antaget, at blot fordijeg havde en retfærdig årsag, kunne jegbruge præstedømmet og faste og bøn tilat ændre Guds vilje.For første gang i mit liv indså jeg tilfulde, at jeg ikke bestemte. Jeg vidste, atjeg måtte indordne mig under vor himmelskeFaders vilje. Jeg kunne ikke fådet, jeg ønskede, når og hvor jeg ønskededet, blot fordi jeg holdt befalingerne.Meningen med bøn var ikke at fortællemin himmelske Fader, hvad han skullegøre, men snarere finde frem til, hvadhan ønskede, at jeg skulle gøre og lære.Jeg måtte afpasse min vilje med hans.Vi skulle igennem endnu 6 års alvorligeudfordringer, mens vi kæmpede for,at vores lille søn måtte kunne redde sitandet øje og sit liv. Men jeg vidste, atmin himmelske Fader var opmærksompå os, og at han bestemte. Og uanset,hvordan det ville ende, så havde hanhørt og besvaret min bøn. I dag tjenervores mirakel af en søn på fuldtidsmissioni Spanien.Jeg har ud fra mit eget liv erfaret, atGud er vores kærlige himmelske Fader,og at han virkelig hører og besvarer vorebønner. Når du fortsat lærer og forstården personlige bøns guddommeligeprincip, som Frelseren underviste i, vilbøn blive en kilde til stor åndelig kraftog åbenbaring i dit liv. ◼Fra en tale holdt på Brigham Young University-Hawaiiden 17. maj 2011. Hele den engelske tekst findes pådevotional.byu.edu.UNGE VOKSNEJuni 2013 41


SPØRGSMÅL OG SVAR»Min bror har et problem medpornografi. Han arbejder på detmed vores biskop, så jeg vil gernestøtte ham, men det har haftindflydelse på min tillid til ham.Hvordan håndterer jeg det?«Det er godt, at du ønsker at støtte din bror. Han fårbrug for din opmuntring. Eftersom din bror har gjortdig bekendt med denne udfordring i hans liv, ogsiden du ved, at han flittigt forsøger at komme ud afdet, har han allerede taget et stort skridt for at vindedin tillid. At overvinde hemmeligholdelsen og bedraget, der såofte er forbundet med denne udfordring, er bevis på stort fremskridt.Dette kan hjælpe dig til at begynde at stole mere på ham.Det vil tage tid, før den tillid modnes fuldstændigt. Men det betyderikke, at du ikke stadig kan elske ham. Du kan bede for ham,være et godt eksempel for ham og gøre andet for at hjælpe ham.Prøv ikke at dømme ham. Hvis han føler sig fordømt, vil hansikkert have det værre i sin kamp, og det vil gøre det vanskeligerefor ham at ændre sig. Alle har svagheder; det er årsagen til,at Frelseren gav os forsoningen. Stol på Herren og på, at din brorkan ændre sig og blive tilgivet gennem omvendelse.Eftersom du ved, at din bror arbejder på denne udfordringmed sin biskop, kunne du tale med din biskop om situationen.Han og dine forældre kan hjælpe dig med at vide, hvad du kangøre. Som familie kan I sammen arbejde på at hjælpe din bror.I kunne faste sammen som familie for at hjælpe ham (se Matt17:21), hvilket vil være et værn mod fristelse.Bemærk: Mange unge kvinder kæmper også med afhængighed af pornografi.Samme råd kan anvendes i forhold til søstre.Udtryk sorg, men ikke afvisningPornografi er ikke en lille ting, og det kan væresårende at finde ud af, at nogen, du holder af, harproblemer med det. Forsøg at tilgive ham, uanset,hvor lang tid det tager. Husk også at tilgivelse ogtillid er to adskilte ting. Din bror kan vinde dintillid tilbage gennem sine handlinger.Udtryk sorg, men aldrig afvisning.Han har brug for at føle, at han ikkeer alene, og han skal holdes ansvarligfor sine handlinger. Når du elskerham trods afhængigheden, vil han følehåb og finde styrken til at overvindeproblemet.Bethany A., 18 år, Arizona, USAOpmuntr hamJeg ved, at det er sværtnår man har investeretså meget tillid til én oghan så svigter den. Somdet første ville jeg bedevor himmelske Fader om styrke til attale med din bror. Du kan tale medham ugentligt om, hvordan det gårsamt finde skriftsteder i dit personligestudium, der vil opmuntre ham til at fåhjælp. Det er vigtigt at støtte ham,selvom han har mistet din tillid. Ladham vide, at Herren elsker ham og viltilgive ham. Mind ham om salme nr.111, »Han elsked’ os, vor Fader stor.«Lad ham vide, at Jesus Kristus sonedefor vore synder, og hvis vi omvenderos, kan vi dag for dag blive lidt bedre.Naomi B., 16 år, Minnesota, USAMist ikke håbetMist ikke troen på din bror, for det erpå dette tidspunkt, at han har allermestbrug for sin familie. Det er sværtnok for ham at skulle overvinde etproblem med pornografi uden ogsåat skulle bekymre sig om sin familiestillid til ham. Jeg har haft samme problem,og jeg arbejder på at omvendemig og blive værdig til at tage til42 LiahonaSvarene er ment som hjælp og vejledning, men er ikke officielle udtalelser om Kirkens lære.


tem plet og blive beseglet til minfamilie. Jeg var altid bange for, hvadmine forældre ville sige, eller hvordande ville behandle mig. Jeg blevoverrasket over, hvor støttende de varog, hvor ivrige de var efter at tilbydeløsninger, der kunne hjælpe mig tilat blive bedre. Hvis din bror rådførersig med biskoppen og gør en ærligindsats, gør han fremskridt.Ung mand fra Alaska, USAStøt hamVis ham, at du elsker ham uansethans valg. Støt ham i hvert skridt påvejen og lad ham vide, hvor glad duer for, at han arbejder på det. Tillidenkommer ikke fluks tilbage på én gang,men han prøver at vinde den tilbage.Han er på rette spor, og efterhåndensom han lærer, hvordan han kan blivebedre, kan du lære at have tillid tilham igen.Kirstin M., 17 år, North Carolina, USAVær tilgivendeHvis din bror anvender forsoningenskraft, kan den hjælpe ham med styrketil at omvende sig. Forsoningen kanhelbrede dem, der er blevet såret,såvel som dem, der har truffet sårendevalg. Vær altid tilgivende og kærlig istedet for at give efter for vrede.Seth B., 18 år, Missouri, USABed om vejledningKnæl ned og bed om vejledning fravor himmelske Fader og tal med dinbror og bed med ham. Når vi ydmygeros for vor himmelske Fader, vil han»ikke tillade, at I fristes over evne, menvil sammen med fristelsen også skabeudvej, så I ikke bukker under« (1 Kor10:13). Han vil hjælpe din bror til atvære stærk over for fristelse og medaltid at vælge det rette.Alejandra B., 22 år, Californien, USAStol på HerrenForsoningen er ikke kunfor vore synder, menogså for vores trængslerog kampe. Jesus Kristusved præcis, hvordan duhar det – han har følt det før. Ræk udtil ham, og du vil finde hans hånd,der er rede til at løfte dig op. Bed omhans hjælp og om forsoningens helbredendekraft. Fortæl vor himmelskeFader om alle dine problemer,bekymringer og håb vedrørendesituationen. Og vigtigere endnu, ventikke blot på at miraklet skal ske – gørnoget. Studér skrifterne, søg visdom,der kan hjælpe dig, og hav tro på, atalt vil falde på plads.Megan A., 19 år, Arizona, USANÆSTE SPØRGSMÅL»Hvad bør jeg tænke påunder nadveren?«EN MÅDEAT FORETAGEÆNDRINGERPÅ»Vor himmelskeFader vidste, før vikom til denne jordisketilværelse, at negative kræfter villefriste os til at afvige fra vores kurs, ›foralle har syndet og har mistet herlighedenfra Gud‹ (Rom 3:23). Det er derfor,at Herren beredte en vej for os, så vikunne foretage ændringer. Gennem dennådefulde proces ved sand omvendelseog Jesu Kristi forsoning kan vore synderblive tilgivet, så vi ›ikke skal fortabes,men have evigt liv‹ (Joh 3:16).«Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiveri Det Første Præsidentskab, »Et spørgsmålom nogle få grader«, Liahona, maj 2008,s. 60.Indsend dit svar inden den 15. juli på liahona.lds.org, mede-mail til liahona@ldschurch.org, eller med post til:Liahona, Questions & Answers 7/1350 E. North Temple St., Rm. 2420Salt Lake City, UT 84150-0024, USAUNGESvarene kan redigeres med hensyn til længde og tydelighed.Følgende informationer og tilladelser skal vedlæggesdin e-mail eller dit brev: (1) Fulde navn, (2) fødselsdato,(3) menighed eller gren, (4) stav, (5) din skriftlige tilladelse,og hvis du er under 18 år, dine forældres skriftlige tilladelse(e-mail kan bruges) til at trykke dit svar og foto.


ÆldsteSteven E. SnowKirkehistorikerog medlem afDe Halvfjerds’Kirkens historie erovervældende positivog trosfremmende.I dens fulde kontekster den absolutinspirerende.Jeg holder af at læse historiskeberetninger fra nogle af Kirkenstidlige medlemmer, som efterlodderes hjem og med stort offer sluttedesig til de hellige. Jeg finder dereshistorier betagende, og jeg drager storstyrke af at lære, hvad de gik igennemfor at leve efter og udvise derestro ved at følge profeterne og udføresvære opgaver. Når man læser, hvadde gjorde, så synes ens lod i livet ikkenær så svært.Jeg holder meget af Kirkens historie.Jeg læser mere af den nu endnogensinde før, og jeg finder denfascinerende og trosfremmende. Foreksempel er det helt utroligt, hvad detidlige missionærer opnåede, da deikke havde andre ressourcer end enbrændende tro og vidnesbyrd, dergjorde dem i stand til at gøre bemærkelsesværdigeting. Disse eksemplerhjælper mig til at forstå, at jeg kan gøresvære ting, hvis jeg fortsat nærer mintro og mit vidnesbyrd. Gang på gangstyrkes mit vidnesbyrd, når jeg ser,hvad der er sket med dette store værkefterhånden som det er gået fremad.Fortiden set fra nutidenHistorien er en fantastisk inspirationskildetil at forberede sig selvåndeligt. Gennem historien ser videm, der forberedte sig åndeligt ogsejrede, og dem, der faldt fra, fordide ikke var åndeligt beredte på det,KIRKENS HISTORIEOG AT HOLDEBALANCEN44 Liahona


UNGEFOTOILLUSTRATION: CODY BELLder kom. Vi kan lære, at begejstringfor evangeliet, bøn og vidnesbyrdkan hjælpe os til at udføre store ting,og at vi skal bruge tid på at udviklevores åndelige side, ellers må vibetale prisen.Personerne i vores historie var heltalmindelige mennesker som os, ogmange af dem udførte ekstraordinæreting. Selvom de alle søgte fuldkommenhed,var de ikke fuldkomne.Disse tidlige medlemmer af Kirkenhavde deres vanskeligheder og kæmpedemed ting, lige som vi gør i dag.Men jeg finder styrke i at vide, at deudfordringer, den stræben efter fuldkommenhed,har eksisteret i megetlang tid.Som med alt muligt andet, bør man gribeKirkens historie an med en vis balance.Juni 2013 45


BESVARELSE AFSPØRGSMÅLHvordan svarer jeg minevenner, som siger, at deleaf vores historie, såsomengle og begravede guldplader,er svært at tro på?Hvis vores historie falder udenfor det, som mennesker synesmuligt, er det almindeligt, at debliver skeptiske. Vi kan ganskeenkelt påpege, at det er i tråd medandre mirakuløse begivenhederi Guds omgang med mennesket itidernes løb, og vi kan bære voresvidnesbyrd for dem og bede demselv studere det. Vi kan derpåopfordre dem til at grunde overdet og bede til vor himmelskeFader »af et oprigtigt hjerte, medoprigtig hensigt, idet [man] hartro på Kristus« (Moro 10:4).Hvis de er villige til at afprøvedette »eksperiment« og »udøveden mindste smule tro« (Alma32:27) og spørge Gud, vil Helligåndenafsløre sandheden for dem.Verden har helt sikkert ændret sigi løbet af den sidste generation ellerto. På internettet lægges al slags informationud – god, dårlig, sand, usand– heriblandt information om Kirkenshistorie. Man kan læse en stor del omvores historie, men det er vigtigt atlæse om den og forstå den i dens kontekst.Udfordringen med noget af deninformation, man finder på nettet, er,at den er taget ud af kontekst, og manser ikke det overordnede billede.Den information, der forsøger atsætte Kirken i dårligt lys, er genereltmeget subjektiv og uretfærdig. Vi børsøge information, der mere objektivtbeskriver vore overbevisninger ogvores historie. Nogle hjemmesider ermeget ondsindede og kanvære sensationelle i måden,de præsenterer informationenpå. Se efterkilder med anerkendte og respekteredehistorikere, uanset om de ermedlemmer af Kirken eller ej.Nogle unge bliver meget overraskedeog chokerede over det antimormonskemateriale, der findes påinternettet, fordi de ikke har hærdetsig imod det. De har måske ikke brugtnok tid på den åndelige side ved atberede og hærde sig over for det, dermåtte komme. Når livserfaringer slårbenene væk under dem, er det vigtigt,at de gør de grundlæggende ting,som vi altid taler om: Bliver ved medat studere skriften og bede meningsfuldebønner til vor himmelske Fader.Disse grundlæggende ting forberedermennesker på al slags modgang, deriblandtanti-mormonske artikler, somman kan læse på nettet.Behovet for balanceSom med alt muligtandet, bør du gribeKirkens historie anmed en vis balance. DenHvis man vælger at bruge meget tid på kunat studere de kontroversielle dele af voreshistorie, vil man kun kunne se nogle fåtråde og går glip af hele tæppets motiv.46 Liahona


UNGEsande kirke har altid været en minoritet,og det kan virke, som om vialtid har haft en skydeskive på ryggen.Vi har altid mødt modgang, ogdet kan vi lige så godt vænne os til.Den bedste måde at håndtere det påer ved at sikre os, at vi er personligtværdige og har et stærkt vidnesbyrd.Hvis man bruger tid på hjemmesider,der kritiserer Kirken og dens historie,men ikke bruger tid på skrifterne, såkommer man ud af balance, og denegative ting kan have en overdreven,stærk effekt på en. Hvis man har engod balance, sker det ikke.I mine teenageår forstod jeg ikkehelt vigtigheden af at udvikle sigåndeligt. Jeg var sikkert mere interessereti at blive en god football-spillerend at blive god til at studere MormonsBog. Det var ikke, før jeg nåedemissionsmarken, at jeg som mangeunge mænd undergik en forandringog forstod, hvad glæde virkelig beståraf. Det er glæden og freden, derkommer ved at tjene Herren, ved atstudere og bede og ved at holde afog tjene andre. Jeg har fundet ud af,at hvis jeg ignorerer disse aspekter imit liv, så går tingene ikke lige så godtsom de kunne. Hvis jeg gør de ting, såsynes alt at være mere i balance.Når jeg holder mit liv i balance, kanjeg se objektivt på historien og forstå,at selvom vi kan beundre mange afvore forfædre, så var de mennesker ogbegik fejl. Der er sørgelige og forvirrendeepisoder i vores historie, somvi søger at forstå bedre, men mangeaf de spørgsmål bliver måske ikkebesvaret på denne side af sløret. Ogdet er i orden.Hvis en ven stillede mig et ærligtspørgsmål om et kontroversielt emnefra Kirkens historie, ville jeg gøre mitbedste for at besvare det. Og hvis jegopdagede, at han brugte meget tid pådet emne, ville mit første spørgsmål tilham være: »Læser du Mormons Bog?Beder du dine bønner? Holder du ditliv i balance, så du kan beskytte digmod livets storme?«Kirkens historie er overvældendepositiv og trosfremmende. Hvis manvælger at bruge meget tid på kunat studere de kontroversielle dele ivores historie, vil man kun kunnese nogle få tråde og går glip af heletæppets motiv. Og man er nødt tilat forstå det store billede ved voreshistorie. I dens fulde kontekst er denabsolut inspirerende.For eksempel var Joseph Smithen enestående person. Var han fuldkommen?Nej. Vi er alle menneskelige.Men at læse Mormons Bog ogåbenbaringerne i Lære og Pagter ogse, hvad han gjorde for at genopretteKirken på så kort tid, er et eneståendevidnesbyrd. Alle profeter har udfordringerog vanskeligheder, og det børikke overraske os, at Joseph Smithmødte modgang og fornærmedenogle få mennesker. Men han vartydeligvis Guds profet.Der er ingen tid som nuJeg kan ikke forestille mig en bedretid at være medlem af Kirken på. Damin hustru og jeg blev gift, havdeKirken 13 templer, og vi havde et målom at besøge hver eneste af dem.Nu er der omkring 140 templer, og vikommer aldrig til at besøge dem alle.Alle genoprettelsens frugter – profeterog apostle, templer, præstedømmet,Mormons Bog, åbenbaringerne – er enstor velsignelse for os. Og det hele blevgjort muligt ved Frelseren, ved hansevangelium og ved vor Faders plan.Jeg er måske en jævn fyr på mangeområder, men jeg er klog nok til atvide, at min himmelske Fader elskermig. Han elsker os alle sammen. Vier virkelig hans sønner og døtre. Hanønsker virkelig, at vi skal vende tilbagetil ham. Han styrer ikke voresliv i detaljer. Det er en del af voresudviklingsproces. Han ønsker, at viskal lære og udøve handlefrihed ogklare modgang. Men jeg kan virkeligse hans hånd i mit og min familiesliv. Og jeg er taknemlig for, at vi hardenne jordiske oplevelse, fordi jegelsker livet. Der er meget, der går galt,men der er også mange vidunderligeting ved livet. Og jeg er taknemlig for,at vi som åndelige væsener har mulighedfor at komme til jorden og modtageet legeme og lære ting, som vilhjælpe os gennem evighederne.Historien kan velsigne vores tilværelse,fordi den giver os en mulighedfor at se tilbage. Sommetider er detsvært at se tilbage på vores liv, mengennem historien kan vi se tilbage påandres liv og lære om det, der har velsignetdem. Og vi kan hjælpe os selvved at undgå fejltagelser og gøre deting, der har velsignet vore forfædre. ◼Juni 2013 47


Ældste D. ToddChristoffersonDe Tolv ApostlesKvorumÅNDENSSTÆRKEEnhver person kanmodtage et vidnesbyrd,uanset hvorhan eller hun måttebefinde sig, idet vorhimmelske Fader ogHelligånden kenderhver eneste af ospersonligt.Søger et svar i den hellige lundSom ung havde jeg en sommeraftenmulighed for at værei Palmyra i New York. Jegbefandt mig alene i den hellige lund.Jeg knælede ned og bad min himmelskeFader om at give mig en formfor manifestation eller indikering af,at det, som jeg allerede vidste, havdefundet sted på dette hellige sted. Jegbad med stor oprigtighed i lang tid ien ærbødig ånd. Men jeg modtog intetsvar eller tilskyndelse fra Helligånden.Der kom intet. Til sidst gav jeg op ogtog skuffet af sted, mens jeg undredemig: »Hvad gjorde jeg forkert? Hvorfor?Hvad kunne jeg ellers have gjort?« Formig virkede det ikke som om, at derkunne have været et bedre sted atmodtage et svar på en sådan bøn.Jeg lærte af den oplevelse, at viikke kan kræve ting af Gud. Vi kanikke sige: »Du skal svare mig pådenne måde i dette øjeblik.« Hanbeslutter, hvordan, hvornår, og hvadhan vil kommunikere til os. Voresansvar er altid at være i stand til atmodtage tilskyndelser eller hvisken,åbenbaring og inspiration fra Ånden.Men han beslutter, hvordan oghvornår.Modtog et svar derhjemmeDet, som jeg på det tidspunkt søgte– og som ikke kom på det tidspunkt –kom faktisk til mig fem eller seks ugersenere. Jeg sad derhjemme og læstei Mormons Bog. Og uden at spørge,kom der en stærk tilskyndelse til mig,en følelse og kommunikation gennemILLUSTRATIONER: DAN BURR48 Liahona


UNGETILSKYNDELSERHelligånden, der bekræftede min troog mit vidnesbyrd.Det var så stærk en kommunikation,at jeg begyndte at græde. Detvar også en så ren kommunikation,at der ikke var behov for ord. Åndenbegrænser sig ikke til ord, han kankommunikere Ånd til ånd på et sprog,der ikke kan misforstås, fordi det ikkehar ord. Det er en kommunikationaf ren kundskab og intelligens fraÅnden, og jeg har fundet ud af, at detvirkelig er den bedste måde at opnåkundskab på. Det er stærkere og merelangvarigt end berøring eller syn; vikan betvivle de fysiske sanser, menvi kan ikke betvivle, når Ånden talertil os. Den er det sikreste vidne. Pågrund af dette, er det en utilgiveligsynd at fornægte Helligånden elleret vidnesbyrd fra Helligånden.Føl Guds kærlighed og forståelseJeg har det virkelig fint med, atHerren ikke gav mig et svar i den helligelund, fordi jeg kunne have troet,at man skal foretage en pilgrimsrejsetil Palmyra for at blive i stand til atmodtage et vidnesbyrd om profetenJoseph Smith. Nu ved jeg, at mankan modtage det et hvilket som helststed. Man skal ikke til Jerusalem forJuni 2013 49


at modtage et vidnesbyrd om HerrenJesus Kristus. Det vidnesbyrd kankomme til enhver person, uanset hvorhan eller hun måtte befinde sig, fordivor himmelske Fader og Helligåndenkender hver eneste af os personligt.De ved, hvor vi er, og hvordan deskal finde os. Og de har ikke brugfor visum. Faktisk er de bekendt medhele verden! De ved det allerede.Jeg lover jer, unge mennesker, athvis I fortsat vil være trofaste og spørgeHerren, vil han give jer samme svar,samme vidnesbyrd, samme bekræftelse,som han gav mig, fordi jeg ved,at han elsker jer alle lige så meget,som han elsker mig eller præsidentThomas S. Monson eller enhver anden.Guds kærlighed er for alle, og dener uendelig. Han ved, hvordan hanskal kommunikere med hver enkelt.Han ved, hvor I er, og hvordan hankan nå jeres hjerte og ånd gennemHelligånden. Hold ikke op med atbede. Hold ikke op med at spørge.Hold ikke op med at adlyde befalingerne.Tiden vil komme, hvis denikke allerede er, hvor I vil modtagedette stærke vidnesbyrd. Og det vilikke blot være én gang. Men gennemHerrens nåde vil den komme igen ogigen hele livet igennem.Fortsat modtagelse afet vidnesbyrdSådan skete det for mig. Da jegvar på mission i Tucumán i Argentina,underviste jeg en familie og bar vidnesbyrdom profeten Joseph Smithsførste åbenbaring. Familien troedeikke på det. Men i det øjeblik jeg barmit vidnesbyrd, modtog jeg endnu enbekræftelse på mit vidnesbyrd. Åndensagde: »Dit vidnesbyrd er sandt.« Åndenvidnede for mig om mit vidnesbyrd.I løbet af jeres liv vil I gentagnegange modtage bekræftelser på, atGud er der, at han er vor himmelskeFader, at han lever, at han kaldteprofeten Joseph Smith til at tjene somgenoprettelsens profet, at hans Sønlever, og at hans nåde er tilstrækkeligtil at frelse os, rense os og tilgive osalle. Det vidnesbyrd kommer igen ogigen i løbet af vores liv.Jeg ved disse ting. Jeg er et særligtvidne om dem. Jeg ved, at vor Herrelever, at han virkelig er et opstandetvæsen, at han leder og er denne Kirkesoverhoved, som bærer hans navn,at den er hans, og at I er hans får. ◼Fra en tale holdt for de unge i Salta i Argentinai november 2011.50 Liahona


O, HVOR STORER IKKE VOR GUDS PLAN!UNGEPå et tidspunkt, da der var megen smerte og ensomhed i mit hjerte,gav min viden om evangeliet mig selvtillid til at gå fremad.Amarsanaa E.ILLUSTRATIONER: CYNTHIA CLARKJeg voksede op et sted, hvor Kirkenikke var særlig kendt – enby, der nu hedder Berkh i detnordlige Mongoliet. Jeg er det midterstebarn af tre drenge, og mens vivoksede op, var vi altid sammen. Damin ældre bror tog til byen for at gåi skole, savnede jeg ham meget. Toår senere kom han hjem på sommerferie.Den sommer tog vores familiepå jagt i bjergene i tre måneder. Detvar en af de bedste sommerferieri mit liv.Min bror begyndte at fortælle migom en kirke, som han havde tilsluttetsig, som hed Jesu Kristi Kirke af SidsteDages Hellige. På det tidspunkt kunnejeg ikke lide kristne kirker, så jeg varikke særlig opmærksom på det, somhan fortalte mig.Da vi en efterårsdag kom hjem frajagt, så vi nogle besøgende fra byen.De var fra den kirke, som min brorhavde talt om. Han vendte tilbage tilbyen med dem den aften. Vi fandtsenere ud af, hvorfor han var tagetaf sted: Han havde fået en missionskaldelse.Han havde ikke engang fortaltos, at han havde sendt sine papirerind! Min storebror tog kort tid efteraf sted på mission til USA.Omvendt til evangelietDa jeg det følgende år afsluttedegymnasiet, tog jeg til byen for at gå pået universitet. Den familie, jeg boedehos, viste sig at være medlemmer afKirken. En søndag morgen inviteredede mig med i kirke. Eftersom jegJuni 2013 51


SELV DE HÅRDESTETIDER KAN VÆREEN VELSIGNELSE»Hvis vi har tro på Jesus Kristus,kan såvel de sværeste som denemmeste tidspunkter i livetvære en velsignelse. Under alleomstændigheder kan vi vælgedet rette med Åndens vejledning.Vi har Jesu Kristi evangeliumtil at forme og vejlede osi vores liv, hvis vi vælger det. Ogmed profeter, der har åbenbaretvores plads i frelsesplanen, kanvi leve med et fuldkomment håbog med en følelse af fred.«Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiveri Det Første Præsidentskab,»Bjerge at bestige«, Liahona,maj 2012, s. 26.havde hørt en del om denne kirke,besluttede jeg mig for at prøve deten enkelt gang.Det endte med, at jeg tog med ikirke mange gange. Jeg kunne ikkeundgå at føle fred hver gang. Menneskenevar flinke og gav mig altidhånden. Kirken var anderledes endjeg havde troet. Jeg begyndte snartat modtage lektionerne fra missionærerne.Jeg mødtes med missionærernei næsten to år.Jeg vidste, at jeg gerne ville døbes,men min dåb måtte udskydes pågrund af min kamp med visdomsordet.Det var svært for mig, men tilsidst var jeg parat til dåb. Jeg var såheldig at blive døbt af min ældre bror,som var vendt hjem fra sin missionblot få måneder tidligere. Når jeg tiltider mindes det øjeblik, græder jegaf glæde. Det var det lykkeligste øjebliki mit liv.Efter jeg havde tilsluttet mig Kirken,talte min bror om missionering næstenhver eneste dag. Han opmuntredemig altid til at tage på mission.Med hans hjælpudfyldte jeg missionspapirerne. Jeg vilaldrig glemme, hvor glad min bror ogjeg var på det tidspunkt.En skræmmende oplevelseEn aften ringede min bror til migog bad mig mødes med ham efterarbejde. Han ville gerne tale med migom nogle ting angående min mission.Vi aftalte at mødes på hovedtorvet.På det tidspunkt fandt det parlamentariskevalg sted i Mongoliet. Davi mødtes på hovedtorvet, var derdemonstration på grund af valget.Politiet var til stede, men demonstrationenblev voldelig og skræmmendeog udviklede sig til optøjer. En storbygning og adskillelige biler stodi flammer, og folk skreg. Det varskræmmende.Min bror og jeg var mødtes langtfra demonstrationen, men han varstadig bekymret. Han gav mig pengetil en taxa og sagde, at jeg skulletage direkte hjem. Han fortalte mig,at jeg ville se ham den næste dag.Han ville tage hjem til sig selv, somlå tæt på hans arbejde. Taxaen kom,52 Liahona


UNGEog vi sagde hurtigt farvel, inden jegkørte væk.Jeg fandt hurtigt ud af, at poli ti ethavde lukket alle veje på grund afoptøjer. Da jeg ikke kunne kommehjem, for jeg boede i udkanten afbyen, tilbragte jeg i stedet nattenpå arbejdet. Der var kampvogne ogbevæbnede soldater overalt. Kampenblev værre, og den nat blev dererklæret undtagelsestilstand. Denvarede i fire dage.Da undtagelsestilstanden sluttede,hentede min svoger mig. Vi tog hjemtil ham, hvor alle vore slægtningeventede. De græd alle sammen. Jegfandt ud af, at min storebror var blevetskudt på vej hjem.Det føltes som om mit hjerte skullesprænges. Min bror døde, da han var24 år på grund af demonstrationen.Dagene efter min brors død var blandtde værste i mit liv.Det var i denne svære tid, at jegmodtog min missionskaldelse. Efter athave været igennem min omvendelse,dåb og udfyldelse af missionspapirermed min bror, måtte jeg åbne minmissionskaldelse alene. Til min overraskelseblev jeg kaldet til at tjene imit eget land.Eftersom jeg var alene, knæledejeg ned, hvor jeg stod, og takkedemin himmelske Fader i bøn. Og jegbad for min bror. Jeg græd og græd,mens jeg bad. På det tidspunkt medså megen sorg og ensomhed i mithjerte, følte jeg Ånden vidne dyberefor mig om frelsesplanen, og min troblev styrket.Et vidnesbyrd om hans planSelvom min bror ikke var til stedetil at åbne min missionskaldelse medmig, vil jeg altid være taknemlig forham. Jeg er også meget taknemligfor, at Gud har givet os frelsesplanengennem Jesu Kristi forsoning. Deter den mest storslåede plan. Hvis vifølger denne plan, vil vi føle fred ivores hjerte.I skrifterne står der: »O, hvor storer ikke vor Guds plan! For … Gudsparadis frigive[r] de retfærdiges ånder,og graven frigive[r] de retfærdigeslegemer, og ånden og legemet bliverbragt tilbage til hinanden igen, ogalle mennesker bliver uforgængeligeog udødelige, og de er levende sjæle«(2 Ne 9:13).Jeg ved, at min bror er i live i åndeverdenen.Denne viden giver mig dentillid, som jeg har brug for til at gøredet godt på min mission. Jeg ved, athan vil være med mig i vanskeligetider – og det vil Herren også. ◼Fra venstre mod højre: Amarsanaa og hans brødre,Dorjsuren og AmarsaikhanJuni 2013 53


Fem forslag til, hvordan du kanfølge præstedømmelederes rådHerren talte til sine disciple og belærte menneskene på sin tid.Det gør han fortsat i dag.DU KAN OPRETHOLDE LOKALELEDERE VED AT -• tage imod kaldelsen til at tjene.• hjælpe, når du bliver spurgt.• forberede dig på lektionerne vedat læse dem i god tid.• bede for dine ledere.• tage del i klassen.Selvom Frelseren ikke er fysiskiblandt os, har han kaldet medlemmeraf sin kirke til at ledeog vejlede os, og han beder os følgederes råd, som de modtager gennemHelligånden.Hvem kan modtage åbenbaring,der vedrører mig?Du kan personligt modtage åbenbaringgennem Ånden, og den kanogså komme gennem præstedømmeledere,der er indsat til specifikke kaldelserfor at hjælpe dem til at modtagevejledning for de mennesker, de erblevet betroet.Profeten modtager åbenbaring forhele Kirken; dit områdepræsidentskabmodtager den for dit område;din stavspræsident for din stav ogdin biskop for din menighed. Åbenbaringkommer til disse personer ideres kaldelser, men det kommer altsammen fra samme kilde: Vor himmelskeFader.Hvad vil det sige at opretholdevore ledere?Når vi viser en oprakt højre hånd,er det en fysisk tilkendegivelse af, atvi opretholder personer og lover atære, respektere og støtte dem, idet desøger at højne deres kaldelse. At følgevore lederes råd er en måde at opretholdedem på. Ledere har visdom ogperspektiv, og deres råd er ment somen hjælp til at efterleve evangeliet. Vivil få større tro og styrke vores vidnesbyrd,når vi er lydige mod deres råd.Her er fem forslag til, hvordandu kan følge dine præstedømmelederesråd:1. Deltag i general-, stavs-, ogmenighedskonferencer. Du kanmedbringe pen og papir til attage noter. Alt imens du lytter tildine præstedømmeledere, kandu nedskrive alle de indskydelser,du får, ting, som du bør gøre,eller ændringer, du bør foretagei dit liv. Tag også noter, når detaler til dig ved andre kirkemødereller interview.2. Bed for at modtage et vidnesbyrdom de råd, de giver. Helligåndenkan vidne for dig, at de råd, derbliver givet, er vor himmelskeFaders vilje.3. Læg specifikke planer for, hvordandu vil indarbejde rådet i dit54 Liahona


UNGESØNDAGSLEKTIONERliv. Profeterne har for eksempelrådført Kirkens medlemmer tilat få en uddannelse. Hvad erdine planer? Vil du på gymnasieteller på erhvervsskole? Hvadvil du studere? Hvornår vil dubegynde? Hvad gør du nu forat forberede dig på at kunneblive optaget på den ønskedeuddannelse?4. Hold dig informeret. Sæt digind i de seneste råd fra Kirkensledere ved at læse kirkematerialer.Til styrke for de unge er engod kilde. Liahona indeholderprofeternes og apostlenes ord.Hvis din menighed eller grenhar et nyhedsbrev, læs da ethvertbudskab fra dine lokale præstedømmeledere.Vigtigere endnu,gennemgå ledernes taler franylige generalkonferencer.5. Begynd med det samme. Noglegange fristes vi til at udskyde atfølge vore lederes råd. Når duhar lagt specifikke planer for atindarbejde rådet, så omsæt detomgående til handling. ◼Denne måneds emne:Præstedømmet ogpræstedømmenøglerDELTAG ISAMTALENTIL VENSTRE: FOTOILLUSTRATIONER: STEVE BUNDERSON, MÅ IKKE KOPIERES; LÆNGST TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: ELDON LINSCHOTENJEG TOG IMOD BISKOPRÅDETSUDFORDRINGDa jeg nåede slutningen af syvende klasse, havde jegdet som om, at der manglede noget. Jeg bad hveraften og tog del i Kirken, men det var ligesom ikke nok.Jeg havde tænkt på at læse Mormons Bog for at finde ud af, om Kirken virkeligvar sand, men jeg var bange for at træde ud af min tryghedszone.Mit biskopråd udfordrede vores gruppe af unge til på egen hånd at læse skrifterneregelmæssigt. Det var min hensigt, men jeg følte ikke rigtig, at jeg havdetiden til det.Så fik jeg en meget stærk følelse af, at jeg måtte læse Mormons Bog og findeud af, om den var sand. Jeg følte ikke, at jeg kunne få fred, før jeg gjorde det.Jeg begyndte at læse, og jeg var knap nok nået halvvejs gennem det førstekapitel, da jeg følte Ånden så stærkt, som jeg aldrig før har følt den. Det var såfredfyldt, og jeg ønskede at følelsen skulle være hos mig for evigt.Jeg er taknemlig for mine ledere, som blev inspireret til at udfordre os til atlæse Mormons Bog. De er altid parat til at hjælpe, når jeg har et åndeligt problem.Jeg ved, at evangeliet er sandt, for det har virkelig velsignet mig.Camryn G., Utah, USAHele juni måned skal I læse ompræstedømmet i jeres klasser iSøndagsskolen, i Unge Piger og i jerespræstedømmekvorummer. Overvej,hvilke spørgsmål du har vedrørendepræstedømmet, hvordan det påvirker ditliv, og hvordan du kan støtte præstedømmeledere.Stil dine spørgsmål tildine forældre eller ungdomsledere, så dekan hjælpe dig til bedre at forstå lærenom præstedømmet, som I gennemgårunder jeres lektioner denne måned. Dukan også tænke på hændelser, hvorpræstedømmet har velsignet dit liv. Skrivdine følelser ned, og overvej at fortælleandre om dem derhjemme, i kirken ellerpå et socialt medie.Juni 2013 55


TIL STYRKE FOR DE UNGEDavid L. BeckUnge MændshovedpræsidentTAKNEMLIGHEDVi vil hver især være lykkeligere, hvis vi er fulde af taknemlighed.Isommeren 2011 havde jeg det privilegiumat mødes med Josh Larsonpå Philmont Scout Ranch i NewMexico i USA. Et par måneder senerevar Josh i gang med at hjælpe sin farmed at rydde ud på et lager. Ud af detblå knækkede en kæde, der holdt påen 670 kg tung bjælke, som faldt nedover Josh og maste ham fra halsenhals og ned. På mirakuløs måde lykkedesdet Joshs far at fjerne bjælkenfra sin søns krop. Han gav hjertemassageindtil der kom en ambulance, dertog Josh, som stadig ikke trak vejret,med på hospitalet.I et par dage befandt Josh sig i enkritisk tilstand. Lægerne arbejdedeintenst på at redde hans skadedekranium, knuste bihuler og andrealvorlige skader. Efter adskillelige operationerblev Joshs tilstand stabiliseret.Han begyndte på en lang, tung vejmod helbredelse.I dag oplever Josh stadig mangefølgevirkninger af sin ulykke. Hanhar et skadet øje, er delvist døv pådet ene øre og har en metalplade ihovedet. Dog vælger han at se på sinprøvelse som en velsignelse. Han ved,at det er takket være vor himmelskeFader og støtten fra dem omkringsig, at han har livet i behold og eri bedring. Hans hjerte er fyldt medtaknemlighed.Taknemlighed under modgangVed en nylig ungdomskonferencetalte Josh om de bønner og den faste,der blev afholdt af familie, venner,naboer og ledere fra menigheden ogstaven: »Jeg tæller mine velsignelser.Bønner er blevet besvaret. Jeg synes,at det har været mere af en velsignelseend en prøvelse. Jeg elsker jer allesammen.«Joshs helbredelse harværet lang og tung. Hanoplever stadig mangefølgevirkninger af hansulykke, men anser ulykkensom en større velsignelseend en prøvelse.56 Liahona


UNGENØGLEBEGREBEROM TAKNEMLIGHED»Herren ønsker, at du udviser entaknemlig ånd i alt, hvad du gør ogsiger …I dine bønner udøser du dit hjerte tilvor himmelske Fader i taknemlighed forde velsignelser, du har modtaget …Udtryk din taknemlighed for andrefor de mange måder, hvorpå de velsignerdin tilværelse.«Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 18.FOTOS VENLIGST STILLET TIL RÅDIGHED AF VICKI LARSON OG KIRKENS FORLAGJosh er et eksempel på læren fra Tilstyrke for de unge: »Lev med en ånd aftaksigelse, og du vil opnå større lykkeog tilfredshed i livet … selv når deter allermest vanskeligt, kan du findemeget at være taknemlig for.« 1Taknemlighed kan vende prøvelser,selv alvorlige som den Josh mødte, tilvelsignelser. Det kræver en indsats atudøve taknemlighed og have en positivtilgang til livet. Dog velsigner Herrenos virkelig, og hans milde barmhjertighedbør ikke gå ubemærket ellerupåskønnet hen. Profeten Moroni fraMormons Bog minder os om vigtighedenaf taknemlighed og opfordrer os tilat »[huske] på, hvor barmhjertig Herrenhar været mod menneskenes børn fraAdams skabelse helt op til den tid, daI modtager dette, og grunder over deti hjertet« (Moro 10:3).Helligåndens hjælpI vores travle tilværelse kan det ivores daglige gøren være let at overseog glemme vor himmelske Faders vejledning.Helligånden hjælper os medat huske på, at vi har meget at væretaknemlige for. Præsident Henry B.Eyring, førsterådgiver i Det FørstePræsidentskab har sagt: »Det er Helligånden,der hjælper os med at se, hvadGud har gjort for os.« Han opfordreros »til at finde måder at anerkende oghuske Guds godhed på.« 2Følelser af taknemlighedvil inspirere os til at følgeHerren og leve et liv itjeneste.Idet vi lader Helligånden mindeos om Guds godhed og kærlighedtil os, vil vi fyldes med følelser aftaknemlighed. Disse følelser vil ledeos til at takke vor Fader i himlen. Tromod sandheden siger: »Tak din himmelskeFader for hans godhed overfor dig. Du kan udtrykke din taknemlighedtil Gud ved at anerkendehans hånd i alt og takke ham for altdet, som han giver dig, holde hansbefalinger og tjene andre … Arbejdpå at være taknemlig. Du vil opdage,at det giver vidunderlige resultater.« 3Når vi anerkender vore velsignelser,vil vore vidnesbyrd øges. Jo bedrevi er i stand til at anerkende Herrensånd i vores liv, jo tættere kommer viham. En af de bedste måder, hvorpåvi kan vise vores taknemlighed overfor vor Fader i himlen, er ved atudtrykke vores tak over for ham ogover for andre for de måder, som develsigner vores tilværelse på. 4Disse følelser af taknemlighed vilinspirere os til at følge Herren ogleve et liv i tjeneste – et liv, der inspirererdem omkring os og fremelskeren positiv forandring. ◼NOTER1. Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 18.2. Henry B. Eyring, »O, husk, husk«, Liahona,nov. 2007, s. 67-68.3. Tro mod sandheden: Et evangeliskopslagsværk, 2004, s. 145-146.4. Se Til styrke for de unge, s. 18.Juni 2013 57


EN GAVEUNGETIL BEDSTEMORKimberly Sabin PlumbEt enkelt takkebrev betød rigtig meget for min bedstemor.ILLUSTRATION: ROGER MOTZKUSDa jeg var ung, holdt min bedstemorofte sammenkomsterfor mine fætre, kusiner og mig.Vi var omkring 14 stykker, og vi varaltid begejstrede, når bedstemor inviteredeos til middage, overnatninger,spilleaftner og ferier. Bedstemors hjemvar bare stedet at være!Alle aktiviteterne hos bedstemorvar sjove. Men jeg tænkte aldrig overal den tid og alt det arbejde, der lå bagaktiviteterne. Jeg tænkte bare, at detvar noget bedstemødre gjorde, og jegelskede det!Efter mange års sjove minder omfætre og kusiner hos bedstemor,flyttede vores familie væk. Min bedstemorkom senere og tilbragte ensærlig dag med os i vores nye hjem.Min familie tænkte længe og megetover at finde den perfekte gave tilhende. Hun har flere ting end nogenanden, jeg kender. Hvad kunne vigive til bedstemoderen, der har alt?Jeg bad min far om forslag, og hangav mig samme svar, som han gavhvert år. »Hvorfor skriver du ikke etpænt brev til hende?« Jeg var løbet tørfor ideer, så tidligt næste morgen, førde andre stod op, satte jeg mig vedkøkkenbordet med mine fødder pådet kolde flisegulv og skrev et særligtbrev til min bedstemor.Til at begynde med tænkte jeg over,hvad jeg kunne skrive udover: »Du erså vidunderlig. Tak for alt.« Mens jegså ud af køkkenvinduet på palmetræerneog himlen, tænkte jeg på demange ting, som bedstemor havdegjort for os i årenes løb. Jeg kom itanke om, at jeg aldrig havde fortaltmin bedstemor, hvor meget den tidsammen som familie betød for mig.I mit brev fortalte jeg bedstemor,at jeg elskede hende, og jeg takkedehende for alle de vidunderlige minder.Jeg fortalte hende, hvor vigtige destadig var for mig, selv flere år efter. Sålagde jeg brevet i en konvolut, bandt etrødt bånd om den og gik tilbage til mitvarme værelse med tæppe på gulvet.Da tiden kom til, at vi skulle forærebedstemor hendes gaver, fandt jegUDTRYKKÆRLIGHEDI ORD OGGERNING»Med taknemlighedi vores hjerte,kan vi fylde voredage – så meget som vi kan – med det,der betyder mest. Må vi værdsætte dem,vi holder af, og udtrykke vores kærlighedtil dem i ord og i gerning.«Præsident Thomas S. Monson, »Find glædenpå rejsen«, Liahona, nov. 2008, s. 87.langsomt mit brev frem. Jeg vidsteikke helt, hvordan jeg havde det medmin gave til hende.Hun så overrasket ud, da jeg gavhende konvolutten. Jeg holdt nøje øje,da hun forsigtigt åbnede konvoluttenog trak det smalle, lyserøde brev ud.Da hun læste det, begyndte hun atsmile og tårer fyldte hendes øjne. Jeghavde aldrig set min bedstemor grædefør. Hun så langsomt op og vendtesine varme, brune øjne mod mig. Hunhviskede: »Tak, tak. Jeg troede ikke, atder var nogen, der huskede det.«Bedstemor, der havde gjort såmeget for at opbygge stærke familiebånd,havde ingen idé om, at jeg bådekunne huske og var taknemlig for demange stunder sammen. Hun tørredesine øjne og sagde: »Tak, Kimberly.Det var den bedste gave, nogenkunne give mig.«Jeg gav bedstemor et kæmpe kramog kunne mærke hendes bløde hudmod min kind og kunne dufte hendes»bedstemor-duft«, der var en blandingaf babypudder og moskus. Jeg er såtaknemlig for min fars forslag om atskrive et brev til hende. Jeg vidsteikke, at taknemlige og kærlige ordkunne betyde mere for min bedstemorend alt det nips, parfume og frugtkage,der kunne købes for penge. ◼Forfatteren bor i Californien, USA.Juni 2013 59


BØRN»For at kunne hjælpe andre har vi selv brugfor åndelig og moralsk styrke til at modstådet onde, som vi ser overalt.«Præsident Thomas S. Monson, »Tre vejledendemål til dig«, Liahona, nov. 2007, s. 119.den dårlige følelse hele dagen. »Jegville ønske, at jeg faktisk blev syg,«tænkte hun. »Så behøver jeg ikke gåi skole i morgen.«Evelyn hev sin prøve frem fraskoletasken og så på den, menshun klemte den i sine hænder.»Det var meningen, at filmen skullevære en belønning, ikke en straf!«tænkte hun, mens hun vredt krølledeprøven sammen og proppededen ind under sin seng. Tårernevældede frem i hendes øjne.Hun knælede ned ved sengen ogbegyndte at græde. Så begyndtehun at bede. Hun hulkede et par fåsammenfiltrede sætninger og badvor himmelske Fader om at fjerneproblemet, men efter et stykke tidforandrede hendes bøn sig. »Hjælpmig til at gøre det her bedre. Jeg vilikke se en film, der gør mig dårligtilpas, og jeg håber, at mine vennerog lærer vil forstå.«Evelyn afsluttede sin bøn. Denurolige, dårlige følelse var forsvundet.Hun følte sig ikke engangbange mere.Evelyn sprang op og løb ud forat finde mor. Hun havde en idé.Den næste dag gik Evelyn ind iklassen. I den ene hånd havde hunen seddel fra mor, der forklarede, atEvelyn ikke havde det godt med atse den film. Og i den anden håndhavde hun tre af sine yndlingsfilm.Evelyn gav fru Taylor sedlen og såpå hende, mens hun læste den.»Tak fordi du fortalte mig, hvordandu har det,« sagde fru Taylor.»Min mor siger, at det er i orden,hvis jeg sidder i en anden klasse,mens filmen bliver vist,« sagdeEvelyn. »Men jeg har også tagetnogle andre film med, hvis nu allede andre gerne vil se en af dem istedet for.«Fru Taylor smilte og rakte ud efterfilmene. »En film er ikke rigtig enbelønning, hvis vi ikke alle kan nydeden,« sagde hun.Fru Taylor skrev de nye titler påtavlen. »Klasse, jeg vil gerne bedejer om at stemme endnu engang pådagens film. Jeg har nogle nye valgmulighedertil jer.«Evelyn gik ned og satte sig ved sitbord, glad fordi hun ikke behøvedegå glip af klassens belønning. Menden allerbedste belønning var atvide, at vor himmelske Fader havdefjernet hendes frygt og havde givethende mod til at gøre det rigtige. ◼Juni 2013 61


SÆRLIGE VIDNERÆldste Quentin L. CookDe Tolv Apostles KvorumMedlemmerne i De Tolv Apostles Kvorumer særlige vidner om Jesus Kristus.Elskervor himmelskeFader Kirkensmedlemmermere, end hanelsker andremennesker?Gud elsker allesine børn.Han ønsker, atde alle vendertilbage til ham.Vi bør også elskeog respekterealle mennesker.Vi kan hjælpedem, der endnuikke ved, at Gudelsker dem.Så kan de fåstor glæde!ILLUSTRATION: SEAN SULLIVAN62 LiahonaTilpasset ud fra »I harmoni med troens musik«, Liahona, maj 2012, s. 41-44.


Ældste José L. AlonsoDe HalvfjerdsBØRNEn tålmodig bønILLUSTRATION: DAN BURRJeg voksede op i Mexico sammenmed mine søskende, minmor og min bedstemor. Hverdag, når jeg havde lavet lektier ogudført mine pligter, spillede jegfodbold. Jeg elskede fodbold! Jegforestillede mig, at mit højre ben vardet ene hold, og at mit venstre benvar det andet hold.En dag, mens jeg spillede fodbold,kunne jeg pludselig ikketrækket vejret så godt. Jeg hviledemig et par minutter, men jeg havdestadig problemer med at trækkevejret. Jeg blev så syg, at jeg måttepå hospitalet.På hospitalsstuen var der mangeandre børn, men jeg savnede minfamilie og følte mig meget alene.Selvom jeg ikke var medlem afKirken endnu, troede jeg på Gud.Hver dag bad jeg om at blive helbredt,men jeg fik det i stedet værreog værre. Lægerne mente ikke, atjeg ville overleve.Lægerne sendte mig endelighjem fra hospitalet, men det næsteår skulle jeg tilbringe i sengen. Jegtog mange piller og skulle haveto indsprøjtninger hver enestedag. Og jeg havde stadig en bøn imit sind og hjerte. Jeg fortalte vorhimmelske Fader, at hvis jeg fik detbedre, så ville jeg tjene ham restenaf mit liv.Så en dag, mens jeg lå i sengenog læste, tabte jeg min bog pågulvet. Da jeg lænede mig ned efterden, opdagede jeg, at jeg trak vejretnormalt. Jeg tabte bogen igen. Ogigen kunne jeg samle den op udenproblemer!Jeg stod ud af sengen. Til atbegynde med var jeg svimmel, fordet var lang tid siden jeg havde gåetuden hjælp. Jeg så mig i spejlet også, at jeg smilte. Jeg vidste, at jeghavde modtaget et svar fra vor himmelskeFader.Siden den dag har jeg forsøgt atgøre noget for at udtrykke min taknemlighedtil vor himmelske Fader.Da jeg blev voksen, blev jeg lægefor at hjælpe med at besvare andrebørns bønner. Og nu prøver jeg attjene vor himmelske Fader gennemmin kaldelse i Kirken.Svar på bønner kommer ikke altidså nemt, og de kommer ikke altidlige med det samme. Men jeg ved, atvor himmelske Fader besvarer vorebønner. Han kender vore behov, oghan ved, hvad der er bedst. ◼Juni 2013 63


FÅ PRIMARY HJEMJeg vil følge vorhimmelske Faders plan ved atblive døbt og bekræftetDu kan bruge denne lektion og aktivitet til atlære mere om denne måneds primarytema.Mormons Bog fortællerom en gruppe mennesker,der samlede sig ien skov, der hed Mormon. De villegerne høre Alma undervise omJesu Kristi evangelium. Da Almahavde undervist dem i mangedage, spurgte han dem, om de villeindgå en pagt om at tjene Gud ogholde hans befalinger. Han fortaltedem. at hvis de blev døbt, villeHelligånden altid være hos dem(se Mosi 18:7-10).Da de hørte det, blev folket såglade, at de »klappede … i dereshænder af glæde« (Mosi 18:11).Alma døbte omkring 200 menneskeri Mormons vande. Disse menneskersyntes, at Mormons skov varet smukt sted, for det var her, at dehavde lært om Frelseren og var blevetdøbt (se Mosi 18:30).Ligesom Almas folk, kan vi føleglæde, når vi ser frem til at blivedøbt eller mindes den dag, da viblev døbt. Ligesom dette folk, indgårvi en pagt med Gud, når vibliver døbt. Vi lover, at holde hansbefalinger og tjene ham. Vi påtageros Jesu Kristi navn og bliver medlemmeraf hans kirke. Når vi bliverbekræftet, modtager vi sammevidunderlige løfte som Almas folkmodtog: At Helligånden altid vilvære hos os, hvis vi holder Gudsbefalinger. ◼ILLUSTRATION: DANI JONES64 Liahona


LYT TIL DEN STILLE, SAGTE RØSTBed en af dine forældre eller en anden voksen om at hjælpe dig med at klippe billederneud fra denne side og lægge dem i en pose. I kan skiftes til at tage et billede ud af posen.Find den sætning og det skriftsted, der passer til hvert billede, og læs dem højt.STOPHelligånden hjælper os med at følevor himmelske Faders kærlighed ogandre gode følelser, som glæde, mildhedog venlighed. Han taler ofte tilvores hjerte og sind gennem en stille,sagte røst (se Gal 5:22-23).LAD OS TALESAMMENBed en eller anden, der er blevet døbtog bekræftet, om at beskrive hanseller hendes følelser om den særligedag. Hvis du allerede er blevet døbt,så fortæl en anden om de følelser, duhavde, da du blev døbt og bekræftet.BØRNHelligånden advarer os mod farer oghjælper os med at vide, når vi skalvære forsigtige (se L&P 9:9).Helligånden er en lærermester. Hanlærer os om Jesus Kristus og hjælperos med at huske alt det, som vi alleredehar lært af vores forældre, lærereog skrifterne (se Joh 14:26).Helligånden vejleder os og hjælperos med at se klart, så vi kan træffede valg, der fører os tilbage til vorhimmelske Fader (se 2 Ne 32:5).ILLUSTRATIONER: THOMAS S. CHILDNogle gange kaldes Helligånden forTrøster. Som et blødt tæppe, får hanos til at føle os trygge og fredfyldte(se Joh 14:16, 27).SKRIFTSTEDOG SANG• Mosiah 18:8-11• »Når jeg skal døbes«(Børnenes sangbog, s. 53)Juni 2013 65


En dåbsvelsignelseAt komme under vandetgjorde altid Trevor nervøs.Hvordan kunne han såblive døbt?Kasey EyreTrevor satte sig i sofaenog lagde hagen i hænderne.Hans brødrelegede med bedstefar. Han villeønske, at han også kunne havedet sjovt, men han kunne ikkelade være med at bekymre sigom sin dåb.Mor satte sig ned ved siden afham og purrede op i hans hår.»Hvad er der galt?« spurgte hun.»Har du ikke lyst til at lege?«Trevor rystede på hovedet ogrynkede panden.Mor så på ham et øjeblik og lagdeså armen om ham. »Er du stadigbange for at komme under vandet?«Trevor nikkede.ILLUSTRATIONER: KEVIN KEELE66 Liahona


BØRNTanken om at være undervand havde altid skræmt Trevor.Da han var tre år, faldthan i en svømmepøl. Han villealdrig glemme, hvor bangehan havde været, da han sankdybere og dybere ned undervandet, indtil der var en, derhev ham op. Lige siden havdehan været bange for vand.»Hvorfor er der ikke noget,der hjælper?« spurgte Trevor.»Vi har bedt, og vi har enddaset dåbsbassinet. Intet har virket!«Trevor sprang op af sofaen ogløb ind på sit værelse.Trevor smækkede døren bag sigog kastede sig ned på sengen. Lidtefter hørte han, at det bankede blidtpå døren.Trevor så, at hans far satte sig nedved siden af ham. »Mor har fortaltmig, at du stadig er nervøs for atblive døbt,« sagde far.Trevor nikkede. »Jeg bliver vedmed at bede, men den bange følelsevil ikke gå væk.«Far tænkte sig om et øjeblik.»Nogle gange, når vi beder om noget,så kommer det ikke lige med detsamme. Du føler dig måske bangenu, men i morgen har du det måskebedre.«Trevor rystede på hovedet, menkom så i tanke om, da han var nervøsfor at begynde i skole sidsteår. Far havde givet ham en velsignelse.Måske kunne en velsignelseogså hjælpe ham til at blivedøbt. Han så på far. »Tror du, at duog bedstefar kunne give mig envelsignelse?«Far nikkede. »Det synes jeg er englimrende idé.«Lidt efter satte Trevor sig ned i enstol i stuen. Far og bedstefar lagdederes hænder på hans hoved. Farvelsignede ham og sagde, at hvis hanhavde tro, ville vor himmelske Faderhjælpe ham med at føle ro og fred.Den næste dag, da han sad til sindåb i sit hvide tøj, var Trevor stadignervøs. Han var glad for at havefået en velsignelse, men hvad nu,hvis han stadig var bange? Hvordankunne han så blive døbt?Efter at have hørt en tale om dåb,lænede far sig frem. »Nu er det tidtil at gå hen til dåbsbassinet,« sagdehan. Trevor nikkede og fulgte medfar hen til bassinet. Far gik først ned.Så var det Trevors tur. Hantøvede, men huskede så på sinvelsignelse. »Himmelske Fader,hjælp mig til at have tro,« badhan stille for sig selv.Trevor satte langsomt enfod i vandet. Det var dejligtog varmt. Trevor tog endnuet skridt.For hvert skridt kunne hanføle sin bekymring og frygtforsvinde. Far tog ham vedarmen og smilte. »Er du klar?«Trevor følte ro og fred. Detvar det, som himmelske Faderhavde lovet ham. Han nikkede.»Jeg er klar.«Far hævede sin højre arm og baddåbsbønnen. Da far lagde Trevorunder vandet, var han ikke bange.Han kunne kun føle roen og fredenblive stærkere.Trevor kom smilende op ad vandet.Han vidste, at hans tro havdehjulpet ham med at overvinde sinfrygt, så han kunne blive døbt. Hanvidste, at vor himmelske Fader altidville hjælpe ham, når han prøvedeat vælge det rette. ◼Forfatteren bor i Nevada i USA.»Når vi vælger at følgeKristus i tro snarere endat følge en anden vejpå grund af frygt, velsignesvi.«Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv ApostlesKvorum, »Lev ved tro og ikke ved frygt« Liahona,nov. 2007, s. 73.Juni 2013 67


Hej! Jeg hedderEnkhjin A.og er fra Mongoliet.Hvad holder du mestaf at lave med dinfamilie? Enkhjin A., 8 år,fra Mongoliet holdermeget af at tage på landetmed sin familie ogplukke vilde bær ogjordbær.Jeg har ingen kæledyr, selvom jeg rigtig gerne vilhave en hvalp. Nogle gange tager vi på landet, hvorjeg ser køer, får, kameler, heste og geder. Om vinterenkan jeg også lide at bygge snemænd. Her erjeg sammen med min bror og ven ved Skildpaddeklippeni Terelj Nationalpark.Jeg er glad, når vi er sammensom familie. Vi kan godtlide at holde familieaftenog komme i kirke hver uge.Vi læser også sammen iMormons Bog og beder sammenhver dag. De her tinghjælper min familie med atvære stærk.


BØRNJeg bor sammen med min mor, farog to brødre i Ulaanbaatar, som erhovedstaden i Mongoliet. Der bor enmillion mennesker i vores by! Vi borpå 12. etage i et lejlighedskompleks.FOTOS VENLIGST STILLET TIL RÅDIGHED AF ENKHJINS FAMILIE; ILLUSTRATION:BRAD TEAREPå det her billede læser jeg en historie formin bror. Jeg kan rigtig godt lide at læse.Jeg går i tredje klasse. Jeg kan også lidematematik og tegning. Jeg fortalte en afmine klassekammerater, der ikke er medlemaf Kirken, om visdomsordet og sagde, athun skulle drikke mælk i stedet for kaffeeller te. Jeg lærte hende også, hvordanman beder til vor himmelske Fader, for detvidste hun ikke, hvordan man gjorde. Jeginviterede hende også med til familieaftenhjemme hos os.ENKHJINSYNDLINGSTING:Mad – pizza og kartoffelmosSkriftsted – 1 Nefi 3:7Sang – »Barn Jesus i krybben«,»Mormons Bog fortæller«Juni 2013 69


TIL MINDRE BØRNHyrden ogdet mistede fårMargo Mae, Utah, USAJesus underviste mennesker ved at fortælle dem historier. En dagfortalte han en historie om en hyrde, der havde 100 får. Hyrdenvar god og kærlig. Han beskyttede fårene fra vilde dyr. Hanvågede over dem om natten.ILLUSTRATIONER: DAVID HABBEN70 Liahona


BØRNEn dag fór et af fårene vild. Hyrdenefterlod sine 99 får et sikkert sted, ogtog ud for at lede efter det mistedefår. Han ledte højt oppe i bjergeneog langt inde i ødemarken.Da han endelig fandt sit får, frydedehyrden sig. Han lagde fåret påskuldrene og bar det hjem.Juni 2013 71


Hyrden kaldte sine venner sammen ogfortalte dem om, hvordan han havdefundet sit får. De fejrede det sammen.Jesus Kristus er ligesom hyrden i historien, og vi er ligesom fåret.Jesus våger over os og hjælper med at beskytte os fra farer. Hanopgiver os ikke, når vi begår fejl. Og han fryder sig, når vi omvenderos og vender tilbage til hans evangelium. Det er derfor, at skrifternekalder ham den gode hyrde. ◼72 LiahonaFra Mattæus 18:12-14 og Lukas 15:3-7.


MALEBOGSSIDEBØRNILLUSTRATION: JARED BECKSTRANDJESUS UNDERVISER I LIGNELSEN OM DET MISTEDE FÅR»Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de ni oghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finderdet?« (Luk 15:4).Juni 2013 73


KIRKENYTSe flere nyheder og begivenheder i Kirken ved at besøge news.lds.org.Kirken har undergået historiske forandringeri løbet af præsident Monsons virkeløbet af de sidste fem år under præsidentThomas S. Monsons ledelse harIKirken undergået historiske forandringer,der har påvirket medlemmer overhele verden. Kirkens 16. præsidentsdybe fingeraftryk er sat på en bredvifte af vigtige bekendtgørelser ogiværksættelse af nye retningslinjer,som strækker sig fra missionering ogoplæring af præstedømmeledere til etproduktivt tempelbyggeri.Mange af de retningslinjer ogbekendtgørelser, præsident Monsonsforvaltning er kommet med, har en globalrækkevidde – og dog har de i bundog grund til formål at tjene og haveomsorg for den enkelte. Hans livslangeomsorg for den enkelte er tydelig ihvert historiske tiltag.Her følger et par højdepunkterfra de første fem år under præsidentThomas S. Monsons ledelse:• Som et tiltag for at udvide mulighedernefor Kirkens unge medlemmertil at tage på fuldtidsmissionbekendtgjorde præsident Monsonden 6. oktober 2012, at mænd kanbegynde at tjene, når de er 18 år,og kvinder, når de er 19 år. Hanbekendtgjorde det ved åbningsmødetved Kirkens halvårligegeneralkonference og satte gangi begejstringen for missionering.Siden bekendtgørelsen har Kirkensmissionsafdeling modtaget ethistorisk stort antal ansøgninger frabåde unge mænd og unge kvinder,der er ivrige efter at tjene.• I et brev, der også er underskrevetaf rådgiverne i Det FørstePræsidentskab – præsidentHenry B. Eyring og præsidentDieter F. Uchtdorf – bekendtgjordepræsident Monson iværksættelsenaf et nyt undervisningsmateriale forde unge med henblik på »at styrkeog opbygge tro, omvendelse ogvidnesbyrd« hos Kirkens unge. Detnye materiale giver mulighed formere interaktiv undervisning i klassernei Det Aronske Præstedømme,Unge Piger og Søndagsskolen ogfølger det mønster, som Frelserenanvendte under sin jordiske tjenestegerning.Ugentlige klasserbruger mange af de internetkilder iKirken, som findes i vor tid, hvilketgiver de unge mulighed for at fågavn af at deltage og blive inddragetmere end nogensinde.• Under ledelse af præsidentMonson og Det Første Præsidentskabtilbyder Kirken fortsatverdensomspændende oplæringsmøderfor ledere for at bistå præstedømme-og organisationslederesamt familier i deres bestræbelserpå at tjene medlemmerne og tilat omvende sig mere inderligt.Oplæringen giver lokale lederemulighed for at få vejledning framedlemmer af Det Første Præsidentskab,De Tolv Apostles Kvorumog andre generalautoriteterog organisationsledere. Den verdensomspændendeoplæring harindeholdt instruktion om brug afde nye administrative håndbøger(indført i 2010), oplæring om effektivledelse af menighedsrådsmøderog at styrke familien og Kirkengennem præstedømmet.• I 2010 begyndte Det FørstePræsidentskab at udpege demedlemmer af De Tolv ApostlesKvorum, der skulle lede to nyeslags internationale møder – konferencerom præstedømmeledelseog områdegennemsyn. Til hverkonference for præstedømmeledelsemødes stavspræsidenter,biskopper og grenspræsidenterinden for et bestemt kirkeområdetil oplæring. Ved hvert områdegennemsyngår lederne også74 Liahona


FOTO: AUGUST MILLER, DESERET NEWSPræsident Thomas S. Monson taler til medierne mandag den 4. februar 2008 ved bekendtgørelsen af Det nyeFørste Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.dybere ned i, hvad der sker medKirken i et givent kirkeområde oggennemgår sådanne emner somnødhjælpsarbejde, velfærdsbehov,missionering, slægtsforskning ogtempeltjeneste.• Under præsident Monsons ledelseer 31 nye templer blevet bekendtgjortrundt om i verden. 16 erblevet indviet og fem andre erblevet genindviet efter omfattenderenoveringer. Præsident Monsonhar selv præsideret ved indvielsenaf templerne i Calgary i Alberta iCanada, Cebu City i Filippinerne,Curitiba i Brasilien, Kyiv i Ukraine,Panama City i Panama, Vancouveri British Columbia i Canada såvelsom Draper i Utah, Kansas City iMissouri, Rexburg i Idaho, SouthJordan i Utah, Gila Valley i Arizonaog Twin Falls i Idaho i USA.Derudover ved genindvielsen aftemplerne i Mexico City i Mexico,Atlanta i Georgia, Boise i Idaho ogLaie i Hawaii, alle i USA.• Præsident Monson har i en periodeogså præsideret over en ikke tidligereset internetadgang til Kirkenshjælpekilder ved at tilbyde profeternesord og kirkeprogrammer tilomkring 14 millioner medlemmerverden over. Værd at nævne ominternettets indhold er mange forskelligekirkeproducerede videoer,herunder den række film, der skildrervigtige situationer i Det NyeTestamente.• Under ledelse af Det Første Præsidentskabblev der skrevet en nybog i Kirken med titlen Døtre i mitrige: Hjælpeforeningens historieog virke. Bogen er tiltænkt somen hjælpekilde til den enkelte ogfamilien for at styrke kvinder i deresansvar.• Under præsident Monsons ledelsehar Kirken reageret på katastroferover hele verden ved at række udog hjælpe de trængende. Noglestørre nødhjælpsopgaver de senestefem år omfatter bestræbelser på athjælpe efter et jordskælv i Haiti, etjordskælv og en tsunami i Japanog en oversvømmelse i Thailand.Kirken bidrog også ved en alvorligfødevarekrise i det østlige Afrika,hjalp med at vaccinere børn i mangelande og har forsynet mange fjerntliggendelandsbyer med rent vand.Desuden indviede Kirken en ny53.000 m 2 stor bygning til velfærdi Salt Lake City i Utah i USA. ◼Juni 2013 75


Kirkeledere taler om »fremskyndelsen af værket«Sarah Jane WeaverKirkenytMidt i forandringer, der kræver, at sidste dageshellige teenagere spiller en større rolle i missionsforberedelser,slægtsforskning og tempeltjenestesamt i undervisningen om søndagen, siger ledere,at Kirkens unge er blevet »kaldet til handling« ogbliver bedt om at »rejs[e sig], og lad[e deres] lysskinne« (L&P 115:5).Ændringerne gør én ting klart: »Herren harnoget, han ønsker at gøre,« siger ældste Paul B.Pieper fra De Halvfjerds.Ældste Pieper, fungerende leder for afdelingenfor præstedømmet, har for nylig deltaget ien rundbordssamtale hos Kirkenyt angående deændringer, der vil påvirke de unge på mangeområder. Ydermere deltog ældste Allan F. Packerfra De Halvfjerds og leder for slægtshistorisk afdeling,ældste William R. Walker fra De Halvfjerdsog leder for tempelafdelingen, ældste W. CraigZwick fra De Halvfjerds og assisterende leder formissionsafdelingen, ældste Paul V. Johnson fra DeHalvfjerds og kommissær for uddannelse i Kirken,ældste Dennis C. Brimhall, områdehalvfjerdser ogleder for slægtshistorisk afdeling, samt Linda K.Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident.Med henvisning til den lavere alder, hvor ungemænd og unge kvinder kan påbegynde deresmission, de nye undervisningsmaterialer for deunge og brevet fra Det Første Præsidentskab,der beder de unge om at engagere sig i slægtsforskningog tage familienavne med til templet,sagde ældste Pieper, at han ikke så »de tre emneri forening« før konferencen. »Jeg husker, at jegtog til konference … og spurgte mig selv: ›Hvordankunne alt dette sættes i forbindelse medhinanden?‹ Det var tydeligt, at Herrens hånd varmed i det.«Ældste Zwick sagde, at Herrens ord er tydelige:»Jeg vil fremskynde mit værk, når tiden erinde« (L&P 88:73). »Herren selv tager teten her,«tilføjede han. »Jeg tror ikke, der er en generationaf unge, der nogensinde er blevet så forberedttil undervisningsmaterialet, som de unge er deti dag. Jeg tror ikke, der nogensinde har væreten gruppe unge, der har udført så mange dåbeller flere ordinancer for de afdøde … eller derhar været så tæt på tempeltjeneste og alle densfacetter, som denne gruppe. Alt dette forberederdem så afgjort til en mission og lægger en sikkergrundvold for yderligere ansvarsopgaver i åreneefter deres mission.«Det er et meget betydningsfuldt budskab,Gud har betroet sine unge, sagde ældste Brimhall.»Når Herren gør noget, falder alt på plads tilrette tid, og det er det, der sker her,« sagde ældsteJohnson og bemærkede, at de, der arbejder på detnye materiale til de unge, ikke vidste, at der villekomme en ændring i alderen for, hvornår missionærerkan begynde at tjene.Ældste Walker talte om brevet fra Det FørstePræsidentskab, der opmuntrede de unge til atudføre deres slægtsforskning og tage disse navnemed til templet. »Det, at de unge har mulighed forderes egen tempelanbefaling til begrænset brug… har virkelig været vidunderligt,« sagde han.»De unge er ivrigt engagerede i at udføre værketi templet og forstå læren … Det hjælper demvirkelig til at forberede sig åndeligt på alle dissepragtfulde oplevelser, der venter dem forude.«FOTO MED TILLADELSE FRA KIRKENYT76 Liahona


Ældste Packer sagde, at han for nylig havdehørt om en ung pige, der stod og bar sit vidnesbyrdom slægtsforskning. »Det er meget sjovereend det, de ældre mennesker sagde, det villeblive,« sagde hun.»Det er profeten Elias’ ånd,« sagde ældsteWalker. »Det er at vende børnenes hjerte tilfædrene og fædrene til børnene.«Kirkeledere er enige om, at Herren fremskyndersit værk, og at Kirkens unge er blevet kaldet tilhandling.Ældste Packer tilføjede, at slægtsforskningen vilændre den måde, hvorpå de unge træffer beslutninger,og hvordan de har det med udfordringer. Hansagde, at de måske tænker: »Hvis bedstefar gjordedet her, så kan jeg også.«Han forklarede, at en tempelpræsident havdefortalt, at da de unge var stedfortrædere i dåben foret tilfældigt navn, kom de smilende op, men »da degjorde det for en forfader, havde de tårer i øjnene.De følte noget dybere. De følte noget mere.«At hjælpe de unge til at få et perspektiv er etaf målene med de nye undervisningsmaterialer– hvor hjælpekilder til læring erstatter lektionshæfter,sagde ældste Pieper. Undervisningsmaterialetgiver de unges undervisere mulighed for atafgøre, hvad de skal medtage i hver søndagslektionfor at forberede de unge til templet, slægtsforskningog mission.»Den nye missionærskole er i hjemmet,« sagdeældste Packer. »Det nye slægtshistoriske center eri hjemmet. De nye undervisningsmaterialer skalhjælpe både de unge og forældrene i den opgave.«Budskabet til forældrene er, at »kirkeledernestoler på jer som forældre og stoler på disse ungemænd og unge piger, der opfostres i jeres hjem,«sagde ældste Zwick.Alle forandringerne flytter »Kirken derhen, hvorden skal være, hvor det er profeteret, den skalvære,« sagde ældste Johnson. »Herren ved, hvadfremtiden bringer, og … dette er blot en af demange ting, han gør for at fremme riget, for at fådet til at rulle frem.«Ældste Pieper sagde, at når han tænker over altdet, der skete under generalkonferencen i oktober,ser han »en profet med nøgler, der åbner dørenepå vid gab og siger: ›Værsgo.‹ Vi opfordrer jer tilat komme og engagere jer i dette værk. Nu er detHerrens tid. Det ved vi alle. Vi mærkede det alle.Kirken mærker det. Selvfølgelig vil det virke.« ◼Juni 2013 77


Ældste Christofferson rådermedlemmerne i CentralamerikaDon L. SearleBidragyder til KirkenytKirkens værk i dag er at forberedeet folk, der vil være rede til at modtageog tjene Herren, når han kommer,fortalte ældste D. Todd Christoffersonfra De Tolv Apostles Kvorum til medlemmernei Arraiján Panama Stav den20. januar 2013.Det var et emne, som ældsteChristoffersen lod lyde adskillige gangeunder en rundrejse i Mellemamerikafra den 11.-20. januar, hvor han talte tilÆldste D. Todd Christofferson hilserpå en ung kvinde efter et møde i januari Panama.FOTO: JAMES DALRYMPLE © IRIforsamlinger af unge, unge voksne,missionærer, lokale ledere og medlemmerved stavskonferencer.Ældste Christofferson blevledsaget af sin hustru, KathyChristofferson, og ældste Richard J.Maynes fra De Halvfjerds’ Præsidiumog hans hustru, Nancy Maynes.Under sin rejse først til Costa Rica,derpå Guatemala og til sidst Panamablev han forskellige steder mødt afmedlemmer fra områdepræsidentskabet:Ældste James B. Martino,præsident, ældste Carlos H. Amado,førsterådgiver og ældste Kevin R.Duncan, andenrådgiver.Ældste Maynes rejste også tilHonduras og Belize for at tale medledere og medlemmer der.Ældste Christofferson talte til hundredvisaf unge forsamlet til konferencerom Til styrke for de unge i CostaRica og Panama, til missionærgrupperi San José i Costa Rica, GuatemalaCity og Panama City, til store grupperunge voksne i de tre lande og til forsamlingeraf præstedømme- og organisationsledere.Han mødtes også med præsidenternei Costa Rica og Guatemala forat befæste vigtige bånd med disseregeringer.I Costa Rica tilskyndede ældsteChristofferson de unge og ungevoksne til at adlyde befalingerne,huske at vor himmelske Fader kenderog elsker dem og at læse skrifternehver dag og stræbe efter at få alt det,Ånden vil give dem, mens de læser.Han bar et stærkt vidnesbyrdom profeten Joseph Smith og JesusKristus. »Jeg skænker jer den velsignelse,at I må få det samme vidnesbyrd,som jeg udtrykker,« sagdehan og tilføjede: »Jesus Kristus findesvirkelig. Jeg nedkalder denne aftenhans velsignelser over jer.«I Guatemala fremhævede hanbetydningen af familien.»Når vi stifter familie, opfyldervi vores største formål på jorden,«sagde han.Han talte til de unge i Panama ogvidnede: »Lederen af denne kirke ervor Herre Jesus Kristus. Han er enmeget engageret leder og er personligtaktiv i ledelsen af sin kirke.«En konference for præstedømmelederefremhævede ikke at fokusere påopgaver og at have travlt, men på resultatetaf præstedømmetjeneste, hovedsageligden enkeltes omvendelse.Ældste Maynes præsiderede ogsåover flere forskellige møder, herundermøder med unge voksne og missionæreri Belize og Honduras, og gav rådog åndelig vejledning til hundredvisi disse mellemamerikanske lande. ◼Jason Swensen har bidragettil denne rapport.78 Liahona


RUNDT OM I KIRKEN© IRIKOMMENTARER FRALÆSERNEEt af Kirkens gymnasier i Mexicobliver en ny missionærskoleDen 29. januar kom en bekendtgørelseom, at det kirkeejede gymnasiumBenemérito de las Américas i MexicoCity i Mexico bliver omdannet til enmissionærskole.Ældste Russell M. Nelson og ældsteJeffrey R. Holland, begge fra DeTolv Apostles Kvorum, præsiderede ogtalte ved møderne den 29. januar påBenemérito-området, hvor planernefor den fremtidige missionærskole blevbekendtgjort. Ændringen fra gymnasiumtil missionærskole forventes at finde stedefter afslutning af skoleåret på Beneméritoskoleni juni 2013. I over fire årtier harBenemérito de las Américas’ faciliteterfungeret som et kollegium – så sovesaleog anden nødvendig indretning til missionærskolener allerede på plads.Den nye missionærskole skal underviseældster, søstre og par, der skal tjene ikkekun i Mexico, men også i andre landei Nord-, Mellem- og Sydamerika. Ogsåmissionærer fra USA, der er blevet kaldettil spansktalende opgaver i deres egetland, kan undervises i Mexico City. Missionærskoleni Provo i Utah vil fortsat tilbydespansksproget undervisning til mangemissionærer.Tabernakelkoret opnår succesfor lydoptagelser og visningerpå nettetDen seneste udgave af Billboard medårets tilbageblik, et tidsskrift der udgives afindustrien for lydoptagelse, bringer årsstatistikkernefor 2012. I en af disse statistikkerblev koret sammen med orkestret vedTemple Square udnævnt til nr. 1 i KunstnerMormontabernakelkoret og orkestretved Temple Square står højt placereti årsstatistikkerne i tidsskriftetBillboard og havde over tre millionernumre på deres YouTube-kanal vedudgangen af 2012.inden for traditionelle klassiske albummer.Alt i alt figurerede koret og orkestret påfem af årets lister og to gange på en listeover albummer. Det fik en 3. og 9. pladsinden for Traditionelle klassiske albummer(for albummerne henholdsvis Glory!Music of Rejoicing og This Is the Christ ),en 4. plads på Traditional Classical AlbumsImprint, en 5. plads på Traditional ClassicalAlbums Label og en 12. plads på ClassicalCrossover Albums (for albummet GladChristmas Tidings med David Archuletasom gæstesolist).Udover succesen inden for lydoptagelsenåede koret den 17. januar op over enmillion visninger på den YouTube-kanal,det lancerede for under tre månedersiden, den 30. oktober 2012. Kanalenhavde cirka 3,23 millioner minutter, sombrugere havde set i slutningen af 2012. Sewww.YouTube.com/user/MormonTabChoirfor adgang til kanalen.Næret af ordetAt høre udgivelserne af Liahonahar været en yderst opbyggendeoplevelse for mig. Jeg har fåethentet lydfilen til et medlem, derhar problemer med synet, en derer chauffør og andre venner medlæsevanskeligheder.Jeg er for øjeblikket ved at tageen universitetsklasse 200 km fra mithjem, og det at lytte til tidsskriftethar gjort busturen hurtigere og merebehagelig. Da jeg hørte et generalkonferenceemne,følte jeg det, somom jeg levede på Jakobs tid ved atfå »næring ved Guds gode ord heledagen lang« (Jakob 6:7).Francisco Flavio Dias Carneiro, BrasilienInspirerer, motivererog styrkerJeg elsker Liahona! Det inspirererog motiverer mig til at blive på denrette sti. Det hjælper mig også i minkaldelse i Unge Mænd. Når det helebliver noget vanskeligt, og jeg følermig nedtrykt, tyr jeg til MormonsBog og Liahona. De styrker mit vidnesbyrdom, at vor himmelske Faderog Jesus Kristus elsker og bekymrersig for os hver især.James Aaron S. Perez, Cebu, FilippinerneJuni 2013 79


TIL VI SESØBOERNES TROJoshua J. PerkeyKirkens TidsskrifterPå en nylig rejse fra USA til Marshalløerneog Tonga blev jeg forundret over den renetro hos de mennesker, jeg mødte. I det storeog hele virkede det på mig som om, at derestro ikke var spoleret af den vestlige verdensevigt skiftende definition på moral og sandhed.Øboernes tro er dyb, som beskrevet af tidligeremissionspræsident på Tonga, ældste John H.Groberg (fra De Halvfjerds’, 1976-2005). Dener rodfæstet i forsoningen og frelsesplanen. Ensådan tro stiller ikke spørgsmål ved det, som erblevet undervist af Ånden.På visse punkter har livet på Stillehavsøerneen tendens til at bevæge sig i et milderetempo end det, jeg var vant til. Selvomøboerne har adgang til biler og fjernsyn, filmog internet, sportsgrene og mange andrelignende aktiviteter, virker disse ting mindrepåtrængende end i så mange andre kulturer,heriblandt USA.Selvfølgelig har øboerne deres udfordringer.Ligesom jeg, må de finde måder, hvorpå dekan sørge for kost og logi såvel som at væreopmærksomme på at beskytte deres vidnesbyrd.Alligevel var jeg gang på gang vidne tiltroen hos dem, der ikke vaklede under prøvelsernespres eller blev afledt af travlhed ellerforstyrrelser. I stedet er de opmærksomme påHerrens hånd i deres liv. Som ældste David S.Baxter fra De Halvfjerds’ (og tidligere områdepræsidentfor Stillehavsområdet) forklarede:Øboerne, som jegmødte, acceptererdet, som de veder sandt, og ladertvivlen forsvinde.»De tror på mirakler, de forventer at modtagedem, og det gør de.«Da jeg vendte hjem fra min oplevelse i detsydlige Stillehav, grundede jeg over adskilleligespørgsmål: Hvorfor forbliver nogle menneskerfaste i deres tro, mens andre lader spørgsmåleller tvivl forstyrre deres tanker? Når man engang har opnået et vidnesbyrd, hvorfor er derså nogle, der lader det blive svagt eller sårbart?Hvorfor bliver nogle overraskede, når de ervidner til Herrens hånd i deres liv?Måske ligger svaret i, hvor solidt en personshjerte bliver lagt på Herrens alter. For de øboere,som jeg mødte, er beslutningen ikke én,de synes at træffe og gentræffer jævnligt. Fordide har grundlagt deres tro på deres Forløsersklippe, det sikre fundament, holder mangeop med at stille spørgsmål; de nægter at ladederes vidnesbyrd blive rystet. De acceptererdet, de ved, er sandt og lader tvivlen forsvinde.Det er en egenskab, som jeg ønsker atudvikle. Når min tro bliver udfordret, vil jeggerne være i stand til at gøre det, som Herrenbad Oliver Cowdery om at gøre: »Læg dig dennat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte, forat du kunne få sandheden om dette at vide.Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen?Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fraGud?« (L&P 6:22-23). En sådan påmindelsefører til urokkelig tro.Denne type tro er ren og fri for forstyrrelser.Den er hengiven og godkendt. Den stadfæster:»Dette ved jeg. Jeg behøver ikke at stille spørgsmålved det igen.«Udøvelse af denne type tro på vor himmelskeFader og hans plan, lader hans kraft væreaktiv i vores tilværelse. Den giver ikke efterfor angreb på vores overbevisning, for træthedeller for det ukendte. Den lader os sige: »Hanlever!« Og det er tilstrækkeligt for mig. ◼FOTO: JOSHUA J. PERKEY80 Liahona


ILLUSTRATION: ROBERT T. BARRETTLORENZO SNOWLorenzo Snow rejste verden rundt for at sprede evangeliet. Da han var på vejtil Hawaii, fik en storm hans båd til at tippe over. Lorenzo stolede på Herrenog blev reddet fra at drukne. Mens han talte i tabernaklet i St. George i 1899,følte præsident Lorenzo Snow sig inspireret til at undervise om vigtigheden afat betale en ærlig tiende. Efterhånden som flere medlemmer begyndte at betaletiende, begyndte Kirkens økonomi at vokse sig mere stabil. De hellige betaltemed penge, når de havde dem, og med produkter såsom æg, mælk og kvæg,når de ikke havde penge.


»Familien er af afgørende betydning i Skaberensplan for sine børns evige skæbne,« skrev Det FørstePræsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum i»Familien: En proklamation til verden«. Proklamationenangiver ni principper til styrkelse af ægteskabet og familien:»Tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed,barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«Se artiklen på s. 26 for mere indsigt i disse ni principper.

More magazines by this user
Similar magazines