Skovdyrkeren Østjylland - Nr. 18 - Marts 2013 - Skovdyrkerforeningen

skovdyrkerne.dk

Skovdyrkeren Østjylland - Nr. 18 - Marts 2013 - Skovdyrkerforeningen

Derudover opdrættes genetisk værdifulde individer ifangenskab, som derefter udsættes i fri natur. Man eraltså nødt til i høj grad at manipulere bestanden for atsikre dens vitalitet.På det politiske plan har svenskerne det problem, atmens regeringen mener, at bestanden med en målrettetjagt kan holdes genetisk sund på et acceptabelt niveaupå 180 stk., så mener EU, at der skal være væsentligtflere ulve og har derfor nedlagt forbud mod ulvejagt iSverige. I skrivende stund synes uenigheden at endeved EU–domstolen.Kan man leve med ulve i naturen?Er der problemer for ulvene selv, er der så sandelig ogsåproblemer for den del af befolkningen, der skal dele tilværelsenmed disse store rovdyr. Selv om ulve ikke erfarlige for mennesker, skal man ikke underkende denfrygt, mange mennesker vil føle ved tanken om på enskovtur at blive konfronteret med en ulv.Fra 1998 til og med 2012 har ulve dræbt 258 hunde iSverige og Norge. Problemet er så stort, at man mangesteder i Mellemsverige ikke længere tør slippe hunde løspå jagt. Der er eksempler på, at ulve har forsøgt at tagehunde så tæt på jægere, at disse har skudt ulven i enslags nødværge for at redde hunden.De danske biologer, der hilser en ulvebestand velkommen,peger på, at ulven overvejende vil leve af hjortevildt.At det er tilfældet i Mellemsverige, hvor andremuligheder ikke findes, betyder ikke, at det samme vilvære tilfældet i landbrugslandet Danmark.Hvordan vil det gå i Danmark?Ulven er som alle rovdyr opportunist og vil sikre sig fødenmed mindst muligt besvær. Det vil – i ukendt omfang– gå ud over får, frilandsgrise og nysatte kalve, medmindre disse er ekstremt sikkert hegnede.til erstatninger til landmænd – på ca. 10 mio. nkr. pr.foryngelse pr. år!Selv om risikoen for at ulven tager et husdyr eller enhund er lille, er den reel, og frygten vil plage ejeren.For skovejere med ulvebestand vil problemet ikke såmeget være det hjortevildt, der bliver taget, som denskræmmeeffekt ulvene har. En garvet ulvekender fraVärmland har fortalt mig, at selv om ulvene tager ganskefå elge på hans ejendom, kan alene kortvarigt opholdaf ulve bevirke, at elgene forsvinder i ugevis.Det har selvsagt betydning for jagtlejens størrelse, og iSydsverige skønnes etablering af et ulverevir at bevirkeen samlet nedgang i jagtleje på 4 mill. skr. Med størrevildttæthed og større jagtleje i Danmark vil dette beløbsikkert være langt højere.Det er altså ikke problem- eller omkostningsfrit at forvalteen ulvebestand i Danmark.Et forslag: Prøv i Nordsjælland førstFor at det ikke kun skal være landbefolkningen i detyderste og mørkeste Jylland, der skal velsignes meddette nye faunaelement – i tillæg til kæmpevindmøllerog manglende mobildækning – vil jeg foreslå, at der udsættesen genetisk værdifuld ulvefamilie i Nordsjælland,hvor skovene er ejet af staten, og hvor der i Grib Skov eren formidabel hjortevildtbestand, som ulvene vil kunneleve af.Biologer og beslutningstagere kan så her på tættestehold høste værdifulde erfaringer med hensyn til forvaltningaf en fremtidig ulvebestand i det tætbefolkedeDanmark.I Norge, der ikke er medlem af EU, er det besluttet, atman kun vil have tre ulveforyngelser (ulvefamilier), deralle skal ligge i de øde områder mellem Glommen ogsvenskegrænsen. Der regnes med udgifter – fortrinsvis4 Skovdyrkeren 182013


Jættebarkbiller i sitkagranerDer er observeret jættebarkbiller (Dendroctonus micans) på en del vestjyske lokaliteter i efteråret.De kan være ganske ubehagelige. Vi opfordrer til, at man indrapporterer forekomster.Af Katrine Bang Hauberg (kbh@skovdyrkerne.dk)Er der grund til bekymring?Jættebarkbillen har med årtiers mellemrum forårsagetstore angreb på især sitkagran i det vest- og nordjyskeområde. Tidligere opformeringer af jættebarkbiller harvist sig at hænge sammen med en forudgående kombinationaf hård vinterfrost og efterfølgende sommertørke.Sommeren 2012 var imidlertid usædvanlig kold og våd,så efterårets fund af jættebarkbiller vækker bekymring.Harpikstragte er tegn på angrebAngreb af jættebarkbiller kan ikke forveksles med andreinsektangreb, da aktiviteten resulterer i et kraftigt harpiksflåd.Harpikstragtene ses typisk ved foden af træetog på overjordiske trærødder.Er harpikstragtene lige dele frisk harpiks og boresmuld,er det tegn på et igangværende angreb. Hvis barkenderimod er tør og uden larver, er der tale om et gammeltangreb, og du kan lade træet stå til næste tynding.Der findes ingen godkendte kemiske bekæmpelsesmidler,så jættebarkbiller kan kun bekæmpes ved sanitetshugst,hvor de angrebne træer fjernes fra skoven. Støddeneskal også gerne afbarkes, hvis muligt.Den svækkelse, som træer på let jord udsættes for i tørkeår,har også andre negative konsekvenser, bl.a. forekomstaf sitkalus. Lusene og jættebarkbillen kan i foreningtage livet af hele bevoksninger.Billen kan også angribe andre nåletræarter som rødgranog douglasgran, men dette ses langt sjældnere end angrebenepå sitkagran. Generelt gælder, at træarternesproveniens er vigtig. Der bør plantes provenienser, sompå en gang tåler stærk vinterkulde og sommertørke.Indsend de biller du finderSkov og Landskab, under Københavns Universitet, er ifærd med at undersøge jættebarkbillens udbredelse. Formåleter at få et overblik over populationsdynamikken,hvorefter man kan lægge en strategi for bekæmpelse.Du kan hjælpe forskerne til at blive klogere på jættebarkbillerneved at indsende fundne eksemplarer – ellerbare meddelelse om fund – til seniorforsker HansPeter Ravn, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C,med angivelse af findested og dato.Forebyggende foranstaltningerEn af årsagerne til problemet er, at en del sitkagranerer sat på for tør og for let jord, og på helt flade arealer.Sitkagraner bør kun plantes, hvor der er et vist lerindholdi jorden, og gerne en god vandbevægelse, som ofteforekommer på kuperede arealer.Jættebarkbillen (foto tv.) bliver 7-9 mm lang og yngler underbarken på levende sitkagraner. Rovbillen, Rhizophagus grandis(foto th.) kan imidlertid holde jættebarkbillen i skak.Foto: Martin ViborgSkovdyrkeren 182013 5


”At stable brænde er en hobby, der ligner et arbejde” citat af Frank Jæger og foto er hentet fra Lars Myttings bog ”Brænde”BrændeAnmeldelse: Der er kommet en spændende og praktisk bog om brændefyring. Den eroprindelig norsk, men Søren Ryge Petersen og Peter Friis Møller har haft en finger medi spillet ved den danske udgave. I Norge har den på kort tid solgt 150.000 eksemplarer,hvilket er helt uhørt for en fagbog.Af Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)Det påstås, at brænde dækker 13% af landets energiforbrugtil rumopvarmning. Om det er rigtigt, ved ingen.Det er nemlig ikke registreret. Energistyrelsen og skattevæsenetforsøger forgæves at finde ud af, hvor megetbrænde, der bruges – nu, hvor de vil lægge afgift på.Måske er de 13% overdrevet. Men når man kører rundtad de små veje i det ganske land, får man indtryk af, atder er tale om ganske meget. Hvor det alt sammen kommerfra, er der heller ingen, der ved. En betydelig deler naturligvis fra skovene, men meget kommer også frahaver, alléer, hegn og remiser.6 Skovdyrkeren 182013


Kan Iran redde de danskeaskeskove?Spørgsmålet lyder langt ude i skoven, men bag det skjuler sig en interessant historie om istidernesindflydelse på de danske skoves tilpasningsevne, og om muligheden for at hente forbedretgenetisk materiale i Iran. Og med en sidehistorie om, hvorfor ædelgran fra Syditaliensbjerge trives bedre i Danmark end ædelgran fra de nærmere skove i Tyskland eller Tjekkiet.To iranske skovforskere ved gammel eg i blandet løvskov syd for Det Kaspiske Hav. Foto: Khosro Sagheb-TalebiAf Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)For nylig holdt en iransk skovbrugsforsker, Khosro Sagheb-Talebi,foredrag i København. Han var kommet forat fortælle om de 1,8 million hektar store, frodige løvskove,som findes i Elbruz bjergkæden i det nordlige Iranlangs Det Kaspiske Hav. Skove, som blandt andet beståraf eg, bøg, ask, lind, elm, el, tarmvridrøn, buxbom m.fl.Det vil sige skove, der stedvis har en sammensætningmeget lig mange danske skove, blot mere artsrig.8 Skovdyrkeren 182013


GP fremmer salget af dinejuletræer på det europæiskemarkedSkovdyrkernes eksportselskab Green Product deltog i uge 4 på verdens førende messeinden for den grønne sektor – IPM-messen i Tyskland.Af Brian Boeberg, eksportchef i Green Product A/SSom de fleste medlemmer sikkert ved, så har Skovdyrkerneorganiseret eksporten af juletræer og grønt i etfælles aktieselskab, Green Product. Det giver en styrkeog et markedskendskab, som ingen af vores syv foreningerkunne have alene. I den netop overståede sæsonsolgte GP således juletræer og grønt for 139 millioner kr.til 150 grossister i 15 lande.Formålet med virksomheden er at kunne give Skovdyrkernesmedlemmer den bedste pris for deres træer.Den førende messe for juletræer og grøntFor at cementere og yderligere udbygge sin markedspositiondeltager GP i en række relevante messer på destørste markeder. Den vigtigste af disse er IPM-messen.Den besøges af tæt på 60.000 professionelle aktørerinden for branchen, herunder indkøbere fra detailkæder,juletræsgrossister og havecentre – altså lige præcisGreen Products primære målgrupper.Green Product ser derfor deltagelsen i IPM-messen somen vigtigt del af virksomhedens strategi, og forventerogså at deltage i 2014. Fra GP deltog Brian Boeberg ogfra Skovdyrkerne deltog skovfogederne Henning Post,Peter Schroll Petersen og Anders Tønsberg fra foreningernei Østjylland, Fyn og Sjælland.Skovdyrkernes eksportselskab Green Product deltager i IPMmesseni Essen, hvor de første ordrer til den kommende sæsonallerede blev afgivet. Foto: Peter Schroll PetersenDe første ordrer til næste sæson er afgivetEn række af Green Products eksisterende kunder varforbi standen og benyttede lejligheden til at takke foren god sæson i 2012. Der blev udtrykt en generel tilfredshedmed kvaliteten af både vores træer og pyntegrønt,og ikke mindst med den professionelle afviklingaf sæsonen. De første ordrer til den kommende sæsonblev allerede afgivet på messen.Med mange hundrede gæster på standen og tæt på 100interessante henvendelser har GP og vores skovfogederallerede nu fået et godt afsæt for den kommende sæson.10 Skovdyrkeren 182013


Gl. Kidbæk og StentoftMedlem af SkovdyrkerneBeliggenhed:Ejer:Ejendommens størrelse:Driftsformål:Medlem:Bruger Skovdyrkerne til:Er medlem fordi:Skov- og landbrugsejendom ned til Vegen Å, 5 km syd for Holstebro.Kuperet terræn, let sandjord og godt med forårsnattefrost.Jørn Ulrich Bertelsen, områdechef i Tryg Forsikring.90 ha fordelt på ca. en tredjedel juletræer, en tredjedel landbrugog den sidste tredjedel med plantage, eng og lidt egekrat.Det primære driftsformål er at udvikle ejendommens herlighedsværdier,samt have en produktion på arealerne, der er i harmonimed disse. Dette muliggøres af indtægterne fra en intensivjuletræsdrift på godt 30 ha, hvorfra der til efteråret forventessolgt omkring 15.000 juletræer, samt ca. 30 ton pyntegrønt tillokale kirker.Siden år 2000, hvor man købte ejendommen. I bestyrelsen forSkovdyrkerne Vestjylland siden 2007, næstformand siden 2009.Rådgivning og sparring omkring driften, herunder udarbejdelsenaf naturplan. Bruger desuden foreningen til afsætning afjuletræer, nobilis, tømmer og flis. Og endelig til alle entreprenøropgaverbortset fra arbejdet med juletræerne. Til dette arbejdeer der ansat en fast mand på ejendommen.»Jeg kunne ikke sælge træerne bedre selv – og så er der sikkerhedfor betalingen. Entreprenørarbejdet på ejendommen vil jeggodt have gjort ordentligt, og det er Skovdyrkerne en garantifor. Og hvis der endelig skulle være problemer, så er der nogenat gå tilbage til, så der bliver taget hånd om situationen«Gl. Kidbæk og Stentoft. Medlem afSkovdyrkerne Vestjylland siden 2000.Forrygende frøblandingerVidste du, at Skovdyrkernes engblanding også kan bruges i randzoner?Læs mere i det vedlagte frøblandingskatalog eller påwww.skovdyrkerne.dk.Alle frøblandinger kan købes på www.skovdyrkershop.dkSkovdyrkeren 182013 11


Bakteriekræft i hestekastanjeElmen er næsten væk på grund af elmesygen. Asken er på vej væk på grund af askens toptørre.Nu er vores hestekastanjer også sygdomsramte – får det ingen ende?Af Jens Venø Kjellerup (jvk@skovdyrkerne.dk)I Skovdyrkerforeningen Syd har man i de senere år konstateret,at hestekastanjerne i området mistrives, og aten sygdom tilsyneladende truer med at tage livet af dem.De fleste har sikkert bemærket, at hestekastanjer i deseneste år har været plaget af minérmøl. Disse angrebhar dog ikke dræbt, men svækket træerne, således atmange allétræer og enkeltræer i haver og parker har mistetvitalitet og modstandskraft.Den ”nye” sygdom kaldes ”Horse Chestnut BleedingDisease” eller ”Bleeding Canker of Horse Chestnut”. IDanmark kalder vi sygdommen for ’hestekastanjensbakteriekræft’. Den blev først iagttaget og beskreveti Frankrig og Storbritannien, men er også observeret iNorge, Tyskland, Holland og Belgien.I Danmark er sygdommen ikke officielt registreret, hvilketskyldes, at ingen har villet betale de nødvendige laboratorieundersøgelser.Sygdomsbilledet er som i de øvrigelande, og udenlandske eksperter har afsagt dommen.Stamme med slimflåd. Foto: Iben M. ThomsenSymptomer på bakteriekræftDet karakteristiske forløb er, at træerne først rammes afslimflåd, dvs. mørke, fugtige pletter i barken. Slimflåder et symptom på, at træet kan være angrebet af bakteriekræft.Der kan dog også være tale om andre årsager.Typisk vil træet langsomt blive dårligere, hvilket ses itoppen, hvor blade og kviste dør, og træet får et usundtudseende. Senere kan der komme frugtlegemer af vednedbrydendesvampe fra stammen, især i grenkløfter ogved skader forårsaget af påkørsel eller lignende.3-5 år efter angrebet vil store grene og dele af toppentypisk begynde at knække ned. På dette tidspunkt skalman begynde at være på vagt.Stor gren brækket af. Foto: Jens Venø KjellerupSvampene er ikke nødvendigvis et problem i sig selv,men de viser, at træet er svækket og at der kan væretale om indre råd. Hvorvidt træet skal fældes, afgøres af12 Skovdyrkeren 182013


en helhedsbedømmelse, hvor træets udseende og generellesundhedstilstand indgår.Skovdyrkerne anbefaler følgende:Vær realistisk. Slimflådangreb er ikke ensbetydendemed, at træet eller alléen skal fældes nu og her. Mennår egentlige svampelegemer kan ses, og større greneknækker ned, kan fældning være tilrådelig.Bemærk, at grundejeren er ansvarlig, hvis personer derfærdes på veje og stier kommer til skade som følge afnedfaldne grene. Visse steder står kastanjer helt op adbygninger – her er også et behov for påpasselighed.Hvis man fliser sygdomsramte træer, må flisen ikke brugestil dækflis under andre hestekastanjer. Hvor syge træerikke er til fare for omgivelserne, kan man evt. lade demstå til naturligt forfald – til glæde for insekter og svampe.Er du i tvivl vedrørende dine træer, kan din lokale skovfogedhjælpe dig med at vurdere tilstanden.Få din egen skovhjemmesideDansk Skovforening har sammen med et softwarefirma udviklet et tilbud til skovejere, somønsker at få en hjemmeside til en relativ lav pris. Også Skovdyrkerforeningernes medlemmerhar mulighed for at benytte sig af dette tilbud.En professionel hjemmeside til små pengeEn skovhjemmeside gør skovejeren i stand til at informereomverdenen om f.eks. salg af skovens produkter(brænde, træ, pyntegrønt, naturoplevelser m.m.) ellerudlejning af beboelse og maskinel. Man kan fortælle omskovens historie, oplevelsesmuligheder og arrangementer– og det er også muligt at udsende nyhedsbreve.Det er nemt selv at redigere hjemmesiden, også selv omman intet kender til programmering. Der medfølger enhjælpefunktion, der forklarer, hvordan systemet virker.Der kan også købes et klippekort til support.Design, funktion og prisEn skovhjemmeside indeholder designs, som man fritkan vælge og skifte imellem. De forskellige designs fungerersom skabeloner for de enkelte sider og sikrer, athjemmesiden fremstår professionelt. En skovhjemmesidekan købes fra 1.599 kr. som startomkostning og medet månedligt abonnementsgebyr på 199 kr.Mere informationDu kan læse mere om muligheder og vilkår på www.skovforeningen.dk, søge på `skovhjemmeside´ ellerkontakte Alex Møllbach for yderligere oplysninger påtlf.: 33 78 52 05 eller på mail: am@skovforeningen.dk.Skovdyrkeren 182013 13


Flere medlemmer hosSkovdyrkerneDen daglige ledelse og størstedelen af Skovdyrkernes bestyrelsesmedlemmer fik ny inspirationog nye målsætninger på stort seminar i Odense. Hovedfokus var hvervningen af nyemedlemmer til foreningerne.Af Svend J. Christensen (sjc@skovdyrkerne.dk)Vi synes, at vi har det bedste koncept for skovpasning iDanmark. Vi synes, at vi står på ejernes side både i rådgivningog i forbindelse med arbejdsudførelse.Men vi må erkende, at der stadig er skovejere og juletræsproducenter,der ikke har opdaget eller indset dette.Vi vil derfor sætte gang i et systematisk arbejde for atoplyse om vores virksomhed og vores tilbud i hele landet– og for at forbedre disse til gavn både for eksisterendeog kommende medlemmer.Det var konklusionen på det såkaldte ’halvårsmøde’,som Skovdyrkerne afholdt for nylig i Odense.Mødet indeholdt en rundvisning på Danmarks størsteblomstergartneri, PKM, hvor ejeren Kristian Madsen bidrogmed dynamik og fokus på innovation. Han fortalteom, hvordan det ved hjælp af professionel ledelse, enlangsigtet strategi, og stor vægt på produktudvikling ogmarkedsføring var muligt at overleve i en benhård branchesom gartneribranchen.På det interne møde analyserede man de meget forskelligebehov, som vores forskellige kundegrupper har. Skovejernesmålsætninger og deres ønsker til skovdriftenspænder meget vidt.Lige fra den glade naturelsker eller jæger, til den forretningsorienterede,professionelt indstillede skovejer, derhar fokus på den økonomiske bundlinje. Med mellemformersom de kommunale skove og aktieplantagerne.Og med juletræsdyrkerne som en særlig variant.Skovdyrkerne skal kunne betjene og matche alle dissegrupper, og i rådgivningen møde hver og en af de forskelligeejere på dennes egen banehalvdel.Ejeren Kristian Madsen viser rundt på Danmarks største blomstergartneri,PKM, som inspirerende indledning til SkovdyrkernesHalvårsmøde 2013. Foto: Per HilbertDe forsamlede mere end 50 personer repræsenteredealle ejerkategorier, og der fremkom mange forslag tilfremtidige tiltag. Der arbejdes videre med disse forslagpå et seminar som Hovedbestyrelsen afholder i april månedsammen med skovriderne og direktørerne for Skovdyrkernesto aktieselskaber.14 Skovdyrkeren 182013


3 x 25 års JubilæumsreceptionMagasinpost MMPID- nr. 42856Fredag den 24. maj kl. 14-17Tre af foreningens medarbejdere har indenfor kort tid 25 års jubilæum.Det er skovrider Henrik Buhl (1. november2012), administrativ medarbejderBirgitte Virlev (1. februar 2013)og skovfoged Bent W. Nielsen (1. juni2013).I den anledning afholder SkovdyrkerneØstjylland en fælles jubilæumsreceptionfredag den 24. maj kl. 14.00 til 17.00på Landbocentret i Ry.Alle nuværende og tidligere medlemmer,kolleger og samarbejdspartnere ervelkomne på dagen. Mere informationfølger i næste nummer af Skovdyrkeren.Skovdyrkerforeningen ØstjyllandMedarbejdereSkovrider Henrik Buhlmobil 20 30 73 80hbu@skovdyrkerne.dkSkovfoged Kai Boisenmobil 40 34 34 66kai@skovdyrkerne.dkSkovfoged Mikkel Gandrupmobil 40 35 92 96mig@skovdyrkerne.dkSkovfoged Dan Overgaardmobil 21 70 78 83dan@skovdyrkerne.dkSkovfoged Peter Sejrmobil 23 48 35 45pse@skovdyrkerne.dkForstass. Kristian Løkke Kristensenmobil 61 67 68 91klk@skovdyrkerne.dkSkovfoged Lars Hedegaardmobil 40 32 20 14fax 86 84 84 21lhe@skovdyrkerne.dkSkovfoged Klaus Lindhardtsenmobil 20 20 61 30fax 75 62 61 32kld@skovdyrkerne.dkSkovfoged Bent W. Nielsentlf 75 75 20 36mobil 20 30 73 60bwn@skovdyrkerne.dkSkovfoged Henning Postmobil 20 29 07 77fax 76 87 07 00hpo@skovdyrkerne.dkUdgiver: De Danske SkovdyrkerforeningerAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf. 33 24 42 66 — tnp@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dkISSN 2245-0947AdministrationBirgitte Virlevbvi@skovdyrkerne.dkSonja Thomsensth@skovdyrkerne.dkCharlotte Schoucsc@skovdyrkerne.dkKontorSkovdyrkerforeningen ØstjyllandParallelvej 9 A, 8680 Rytlf 86 89 32 22 - fax 86 89 18 44soj@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dk/ostjyllandAnsvarshavende redaktør: Per HilbertRedaktion: Tine Nordentoft PetersenForsideillustration: Charlotte PardiTryk: Zeuner Grafisk A/S

More magazines by this user
Similar magazines