2015-02

kpnetdk

2015-02

Nr. 2feb -marts201519. årg.De kvindelige kurdiske krigere i Kobane kæmpede heltemodigt. foto:pukcc.netTEMA: EU’s KRISE -EURO - GRÆKENLAND - UKRAINEOK2015: Giv mindstelønnen et løftFor mangfoldighed - mod fremmedhad og racismeKobane befriet for is! Tak til de kurdiske frihedskæmpere!Slet PKK fra terrorlisterne!


Side Arbejdere i alle lande, forén jer!Lyspunkter i en formørket tidDet er en mørk tid, vi gennemlever - midt i det andet årti idet tredje årtusinde. En formørket tid med imperialistiskekrige, med reaktionære borgerkrige, og igen med truslenom en ny verdenskrig. En dyster tid, hvor fanatisk religiøsfundamentalisme blomstrer op igen i alle de store religionermed krav om en tilbagevenden til middelalderen – en tvillingtil den fremvoksende højrereaktion og fascismen. Enrådden tid med økonomisk krise, som betales af almindeligearbejdende over hele verden, mens milliardærer og mangemillionærerbare skovler guld ind efter love og regler, deselv har fastlagt. En ond tid med kapitalismens brutale kramper,der peger hen mod en frygtelig dødskamp.Men der er også lyspunkter i mørket. Det er alene folkeneskampe og deres fremgang - selvom sejrenekan blive tyvstjålet eller undergravet af magthaverne,af kapitalen.Et sådant lyspunkt er Kobane, den belejredenordsyriske by, som heroiske kurdiske kæmperehar forsvaret mod den barbariske islamisk fundamentalistisketerrormilits IS, indtil middelalderkrigernemed de hypermoderne våben og sletskjult støtte fra Tyrkiet, Saudi-Arabien m.fl. måtte opgivebelejringen og trække sig tilbage.De stod over for langt dårlige udrustede kurdiske partisaner,der til gengæld var udstyret med en stærk moral oggennemsyret af en demokratisk og revolutionær ånd. Deforsvarede de demokratiske fremskridt, opnået i det selvstyrendeRojava, som Kobane indgår i. Mænd og kvinder isamme kamp. De kvindelige partisaners mod og kampviljehar gjort et stærkt indtryk i verden. De satte ansigter og kønpå kampen mod den sociale og åndelige formørkelse, somkun udbytterne har interesse i.De kurdiske kæmpere har igen bevist den gamle sandhed, atnår folkets mobiliseres for en retfærdig sag og alle deltageri kampen (og får lov til at deltage), så kan selv den mestbarbariske aggressor slås tilbage. Og de har vist, at det ikkeer kurderne og deres illegale kamporganisation PKK, som erterroristerne. Kriminaliseringen af PKK må væk!.Kobane er ødelagt – men kampviljen og sejrsviljen hosdet kurdiske folk, der støttes af alle progressive kræfter, erstyrket.Et lyspunkt var også det græske valg. Et markant flertalsatte EU-regeringen og EU-partierne på porten. Grækernevil ikke længere acceptere nedskæringspolitikken, der harkastet et flertal af dem ud i fattigdom, og mange i stor nød.De vil ikke acceptere trojkaens diktater. Det er et signal ogsåtil andre af EU’s lande og folk om at rejse sig mod sparepolitikkenog den uendelige gældsætning til de tyske banker ogEU-monopolerne. Og om at de må støtte de græske arbejdereog det græske folk i deres kamp for at smide trojkaen ud, fåændret gældsbyrden og rullet de asociale reformer tilbage.Det står pinligt klart, at europrojektet er en fiasko,og at nedskæringspolitikken ikke har skabtvækst eller overvundet krisen. Nu prøver manmed en gigantisk devaluering ved at lade euroudstedelsengaloppere. Det har pludseligt udløst etspekulativt pres på kronen for at ophæve bindingentil den vaklende euro. En absurd situation,som vil blive afløst af nye absurde udviklinger.Det ville være herligt, om situationen i Ukraine kunne tællesom et lyspunkt. Kiev-regimets krig mod dens modstandere iDonbas-regionen hører til de aller sorteste kapitler i Europashistorie efter 2. verdenskrig. Slagterierne med måske 50.000dræbte, mere end en million flygtninge, og ødelæggelsen afdet industrielle centrum i landet er uhyrlige; det er kriminelt,fascisme, krigsforbrydelse, som kupregimet i Kiev og detsstøtter i USA og EU – fra Obama til Merkel, Hollande ogThorning – har ansvaret for. De vil også blive præsenteretfor en regning. Lyspunktet er, at Kiev-regeringens brutalekrig er blevet bremset af oprørerne, der nu har initiativet påslagmarken, hvad der har hensat EU-politikerne i panik. Deter oprørerne, folket i østukraine og ukrainerne i almindelighed,der siger fra over for den morderiske Kiev-regeringskrig mod landsmænd – blandt andet ved at flygte fra militærtjeneste– der må støttes.Det er folkets kampe, som skaber lyspunkterne. Demalene.Redaktionen 10. februar 2016KOMMUNISTISKPOLITIK- Hver måned -Centralorgan forKommunistisk Politikc/o Oktober ForlagVesterfælledvej 1B1750 København V.mail: kompol@apk2000.dkArbejderpartiet KommunisterneSkibhusvej 1005000 Odense CTlf: 66 14 89 83e-mail: apk@apk2000.dkAnsvarshavende redaktør:Klaus RiisKP’s hjemmeside/Netavisen:www.kpnet.dkFacebook: KPnetavisenAPK’s hjemmeside:www.apk2000.dkISSN: 1398-3741Abonnementspriser 2015Halvår (6 nr.) 250 kr.År (12 nr.) 450 kr.Institutioner1 år 600 kr.Betales tilForeningen Oktober ForlagGiro 1-663-4271Næste nummer udkommer13. marts 2015Deadline næste nr. 06.03.15


Side EU er ikke centrum i universetEt farvel til eurobindingen vil være til gavnDet er fuldt ud økonomisk forsvarligtat skippe Danmarks rigide binding tileuroen og beslutte at tage selvstændigpolitisk kontrol over valutakursen.I den internationale valutahandel eralt relativt, der findes ikke et bestemtobjektivt målepunkt eller en bestemtvekselkurs til virkeligheden, som allelandes nationalbanker forpligter sig tilat følge.I perioder har man forsøgt sig med etinternationalt aftalt system, hvor prisenpå guld var bestemmende, men sidstdet led skibbrud, var i halvfjerdserne.Så hvad er pengesedlerne værd, hvisder ikke findes et fast holdepunkt?Der findes enkelte lande i verden, derhar opretholdt et forbud mod internationalvalutahandel og dermed forbudmod international spekulation. De landekan så ikke handle internationalt iegen valuta.Al eksport og import må så ordnesmed byttehandler eller i dollar eller iandre internationalt anerkendte valutaer.(I krigszoner eller i ulande betyderdet ofte, at der udvikler sig et dobbeltvalutasystem, hvor dollar eller andreinternationale valutaer indgår på ligefod med den lokale valuta).Alternativet til et selvstændigt valutaområdeer, efter den internationale fastkursaftalebrød sammen, tilsyneladendekun total åbenhed og fri spekulation.Enkelte lande har ladet kursen flydestort set frit, så det kun er de ”frie markedskræfter”,der bestemmer kursen iforhold til omverdenen. Men i realitetener det kun de store imperialistiskeøkonomier, der har den politik. Og dethar de kun på skrømt, fordi også de indbyrdesforsøger at kontrollere, at derikke er alt for store udsving.Eller de spekulerer imod hinanden,hvis der er konflikt. Alle andre mindrelande der har opgivet en selvstændigvalutakurs forsøger at balancere deresværdi i forhold til stormagternes.Ad flere gange er der indgået regionalevalutaaftaler, hvor f.eks. lande iEF forsøgte at holde en indbyrdes fastkurs.Det brød dog sammen den enegang efter den anden, indtil den fysiskemøntenhed euroen blev indført.Danmark havde en periode holdt enfastkurs i forhold til Tyskland og valgteat fortsætte med at holde en fastkursover for euroen. Det betyder konkret,at nationalbanken må kontraspekulerei valutamarkedet hele tiden. Nationalbankenkan selv købe og sælge kronerog euro og kompensere over for spekulanterskøb og salg af danske kroner påmarkedet og holde en fastkurs i forholdtil euro.Det ville være meget godt, hvis euroenselv havde en fastkurs i forhold til eteller andet, f.eks. verdens andre storevalutaer, men det har den ikke.Krone og euroSå den såkaldte fastkurspolitik er josom at tro, at EU er centrum i universet.Det, fastkursen i virkeligheden betyder,er, at den danske krone har relativt storeudsving i forhold til f.eks. dollar ognordiske handelspartnere.Alternativet er oplagt at stoppe medat koste penge i den rigide binding. Også tage diskussionen i folketinget om,hvad man vil måle valutakursen opimod, som f.eks. en svensk model, hvorde har en vægtet kurs i forhold til destørste handelspartnere.Et skift i valutapolitikken vil indebæreen risiko for dem, der har lån i internationalvaluta, men generelt vil enselvstændig valutapolitik være et godeog mindske risikoen, som Danmark iøjeblikket løber ved at være bundet tilat opkøbe masser af euro og føre enrentepolitik, der ikke er afstemt efterDanmarks økonomiske situation, menefter ECB.Ved at hjemtage valutapolitikken fraEU åbner man altså for en større økonomiskværktøjskasse, og igen – risikoener betydeligt større ved at blive iden nuværende ”fastkurs”, end det er atskifte til at bestemme selv.Det egentlige problem består i, at kapitalismenspengesystemer har mistetjordforbindelsen, og med indførelsenaf uafhængige nationalbanker også sinpolitiske overbygning.Nyheder hvor derkæmpesFølg medkpnet.dkKommunistisk Politik på nettet -hver dagKPnetTVReportager fra gaden på youtubeKPnetavisen Facebook forumTwitter @kpnetdkTegn abonnement påmånedsbladetKommunistisk PolitikDeltag på kpnet.dk/blogsLyt til Oktober Radio på spreakerkontakt: kompol@apk2000.dk


Side Lavtlønnen skal løftesI den forløbne overenskomst-periode erlavtlønnen yderligere sakket bagud.Denne gang skal der hentes et reeltlavtlønsløft. Det har FOA, der omfattergrupperne af lavtlønnede kvinderinden for ældrepleje, børneområdet ogservice, på forhånd meldt ud.Og Epinion har lavet en undersøgelse,der viser, at 69 % af danskerne er enigei, at det er de lavtlønnede, der skal løftesved forårets overenskomstforhandlinger.Efter de sidste mange års minus-overenskomsterog krisepolitik er reallønnenstadig faldende. Og de lavtlønnedehar et stort lønefterslæb.Da lavtlønsområder samtidig er kvindelønsområder,er der et voksende uligeløns-spørgsmåloveni.De voksende lønforskelle mellemhøjt- og lavtlønnede i de forskelligekommunale og regionale sektorer ervokset endnu hurtigere efter de sidsteoverenskomster, fremhæver FOA.Økonomen og juristen har i snit fået3.130 kroner mere i løn de sidste tre årpå det offentlige arbejdsmarked. Imenshar en social- og sundhedshjælper fået1.245 kroner – beløb, der er før skat ogskattelettelser til de højestlønnede.Overenskomst 2015FOA peger på to indlysende årsager til,at de lavtlønnede har fået så lidt. Lønstigningerneer ikke i kroner og øre,men i procenter af en henholdsvis højog lav løn, hvilket yderligere øger lønforskellen.Ved overenskomsten 2013blev lokallønnen skruet sammen på ensådan måde, at de lavtlønnede nu betalerfor, at de højtlønnede kan få mere,gennem den såkaldte reguleringsordning.Hvorvidt afskaffelse af de to kravkommer gennem Forhandlingsfællesskabetsfrasorteringsmaskine, er nokmindre indlysende. For slet ikke at taleom kravet om et reelt lønløft til de lavtlønnede.Det er nødvendigt at bryde dengængse klassesamarbejdsforestillingom, at der kun findes den sum penge,som de offentlige arbejdsgivere oglockout-nedskæringsminister BjarneCorydon afsætter, og som de offentligtansatte så kan slås med hinanden om.Der skal langt større beløb til at sikremod faldende real- og lavtløn, og lønrammenskal brydes.Kvindeuligeløn på 30 pct. i forhold til uddannelse– og lavtlønnen falderAf Dorte GrenaaHvis kvinders løn kun blev bestemt afderes uddannelse, erhvervskompetencerog præstation, ville den være højereend mænds løn i lande som Danmarkog Sverige.Det viser analyser fra den internationalelønsammenligning (Global WageRapport) fra ILO – FN’s InternationaleArbejdsorganisation.Kvinderne er generelt bedre uddannet,har flere kompetencer og må yde enstørre indsats end mænd i samme job.I lande som Danmark og Sverige, Brasilien,Rusland og Litauen skulle lønforskellentil kvindernes fordel derforkomme op på over ti pct.Det ville svare til en lønstigning på30 pct.For virkeligheden er, at kvinderne uligeløner på 20 pct. mindre i løn. Virkelighedeni Danmark er, at uligelønnenfortsat er voksende. At offentligtansatte mænd i 2012 tjente 40 kr. merei timen, at kommunalt ansattemænd tjente 26 kr. mere, og regionaltansatte mænd tjente 72kr. mere i timen end kvindernei samme sektor.I årevis har arbejdsgiverne, politikerneog fagbosserne forsøgtat bilde kvinder ind, at hvis debare strammede sig lidt mere anpå netop disse områder, kunnede selv eliminere kvinde-uligelønnen.Højere uddannelse villegive kvinderne mere ligeløn.I dag er de yngre kvinder bedreuddannet end de yngre mænd.Men uligelønnen vokser.Det er således helt klart, at flertalletaf kvinder ikke får en løn,der svarer til de officielle kriterier,eller til hvad deres arbejdeer værd.Det er der ingen arbejdere,der gør under den kapitalistiskeFrihed–lighedsocialismeOktoberBogcaféogAPKKøbenhavninviterertilfejringafKvindernesInternationaleKampdagLørdagden7.martskl.19Oplægkvinderneskampidag–DorteGrenaaMusikLizetteLassen,LindaOlsenm.fl.OktoberBogcaféVesterfælledvej11750KøbenhavnVFrihed–lighed–socialisme


Side På trods af at præcis samme udviklingses i øvrige EU-lande, ikke mindstTyskland, har ILO ikke denne gruppemed, når de skal analysere lavtløn.Også den danske socialdemokratisketænketank CEVEA lukker øjneneog advarer om, at dette kan blive konsekvensen,hvis blå blok vinder næstevalg. Det er allerede sådan i dag underden nuværende regerings nyliberale reformer.økonomi. Lønnen udgør kun en lilledel af arbejdets værdi – det meste afarbejdets værdi går til øvrige produktionsomkostninger,alt inklusive, og tilfortjeneste og profit til virksomhedsejerne,bankerne og arbejdsgiverne.Forklarer det uforklarligeILO kalder størstedelen af kvindernesuligeløn i EU-landene for ”uforklarlig”.Ikke mindst Clara Zetkin har tidligeremed marxismen forklaret detteikke særligt uforklarlige fænomen: jolavere løn, jo større produktivitet, jomere profit. Kvinderne blev en af kapitalismensstore billige lavtlønsgrupper,Fra storkonflikten i 2008Overenskomst 2015der skal trykke lønnen generelt. Og deter kvinderne stadig, i dag både som destore lavtlønsgrupper på det officiellearbejdsmarked og som hovedpartenaf den totalt underbetalte gruppe påtvangsarbejde til en løn, der svarer tiloffentlige sociale ydelser eller understøttelse.Det sidste er en manøvre, der skalpresse lavtlønnen yderligere ned. Arbejdergivernepresser lønnen ned, derhvor arbejderne står mest alene og måklare sig selv.Lavtlønnen falderFor samtlige lavtlønnede – både mændog kvinder – gælder det, at lavtlønneni de vestlige industrilande som EU ogUSA falder og for millioner til underfattigdomsgrænsen. Det er de arbejdendefattige i konkurrence-markedsøkonomienshellige navn.Samtidig sker det, at lønningerne ide nye vækst-økonomier som Indienog Kina generelt stiger. Det viser tallenefra ILO.EU’s lønstrategi har været og er fortsat,at lønnen skal helt ned på niveaumed eller under konkurrenternes.Måske den skæve udvikling ikke er så’uforklarlig’ igen!Nej til EU’s Bankunion – Nogle argumenterAf Lisbet BondeLisbet Bonde ermedlem af APKog af Folkebevægelsenmod EUBankunionen, somblev færdigforhandleti EU i april 2014, erpåtvunget de lande,der er med i euroen.Lande som Danmarkog Sverige, derikke er med i valutasamarbejdet,kan godttilslutte sig Bankunionen.Sverige har sagtklart nej til dette.I Danmark derimod tyder alt på, at regeringen– både den ene og den anden– vil melde Danmark ind. Der talesimidlertid slet ikke om det.Lige nu ligger spørgsmålet til juridiskvurdering i Justitsministeriet, menalle forventer, at vurderingen vil givegrønt lys til Folketinget om at tilsluttesig Bankunionen UDEN en folkeafstemning.Det vil i givet fald være et meget alvorligtanti-demokratisk skridt og et brudpå Grundloven.Det vil være en stor suverænitetsafgivelse.Det vil være en ganske alvorlig ogrisikabel affære for befolkningen.Det vil være endnu en stor mur i opbygningenaf Europa-staten, som i dennetid har taget fart i retning af mere ogmere EU, mindre og mindre Danmark.Selvom hele spørgsmålet er dysset totaltned fra politikernes side, og stortset også fra mediernes side, er der dogheldigvis mange, som ytrer sig entenmeget skeptisk, meget bekymret ellerdecideret imod dansk tilslutning til enBankunion.Mens andre – også inden for finansverdenen– giver udtryk for, at Danmarkminimum skal vente nogle år ogvurdere, hvordan Bankunionen kommertil at fungere.Sagen er nemlig: Er du inde, såsmækker døren i, og du kan ikke kommefri. Holder du dig ude, står dørenåben – de vil hellere end gerne tageimod flere lande.


Side 1.Bankunionen betyder den største suverænitetsafgivelsei mange år.Thomas Barnebeck Andersen, professori økonomi ved Syddansk Universitet,skrev i Berlingske den 12.12.14:”Deltagelse i Bankunionen er i bundog grund en politisk (ikke en økonomisk)beslutning, eftersom den bådeindebærer dansk suverænitetsafgivelseog yderligere europæisk integration.Den indebærer suverænitetsafgivelse,idet Danmark vil skulle overdrageen stor del af kontrollen med den finansiellesektor til EU – ikke mindst beslutningenom redning af store banker itilfælde af en krise.Peter Spiegel fra Financial Times harsåledes kaldt Bankunionen den størstesuverænitetsafgivelse siden euroen.”Professor Barnebeck Andersen sigervidere:”Den finansielle sektor er af fundamentalsamfundsinteresse i alle lande,så det er ikke nogen ubetydelig beslutningat tilslutte sig Bankunionen.”Finn Østrup, professor, dr.merc. vedCBS, skriver i Berlingske 4. maj 2014:”Deltagelse i Bankunionen vil væreen af de vigtigste beslutninger om suverænitetsafgivelse,som Danmark harstået over for i årtier.”Tænker man tilbage på lukningen afAmagerbanken, blev der efterfølgenderejst stor kritik, fordi banken kunnehave været reddet, og mange kunnehave undgået tab af pensionsopsparingerog andet.Professor Finn Østrup skriver videre5. maj 2014:”For det tredje kan det få katastrofalefølger for dansk økonomi, hvisECB og den fælles euro-myndighed tilhåndtering af kriser skulle beslutte, atf.eks. Danske Bank, Nykredit eller JyskeBank skulle lukkes.” Samt:Ikke mere union!3.Taberne bliver skatteyderne og bankkunderne.Den bankredningsfond, som ifølgeaftalen skal opbygges gennem otte årgennem indskud fra bankerne selv, vil,som det er aftalt, være alt for lille til atredde noget i virkeligheden.Professor Finn Østrup skrev i førnævntekronik:”En anden grund til ikke at gå meder, at lande gennem deltagelse i Bankunionenkan blive tvunget til fremoverat støtte banker i andre deltagerlande.Der er herved en risiko for, at danskeskatteydere og/eller danske bankkunderfremover kan komme til at bidragetil at løse bankkriser i andre lande.”Han skriver videre:”Det er dog mest sandsynligt, atde fælles bankunions-midler vil bliveanvendt til at støtte de banker, som ervigtigst på europæisk niveau, dvs. destørste banker i de største lande.”Jeppe Christiansen, adm. direktør iMaj Invest, skrev i Berlingske 18. maj2014:”Når de sydeuropæiske banker kommerind i en bankunion med solidariskhæftelse, betyder det, at Bankunionensmedlemslande dermed reelt hæfter forde sydeuropæiske landes statsgæld.”2.Et afgørende element i Bankunionener, at det enkelte land overdrager beslutningsrettenvedrørende eventuellukning af en bank til en euro-myndighed.Håndteringen af en nødlidende bankvil ikke længere være regeringens ansvar,men skal besluttes af en EU-gruppeudpeget af Den Europæiske Centralbanksamt af landene i Bankunionen.Om en bank lukkes eller overleverved fusion eller ved frasalg af dele afbanken m.v., betyder en del for kunderog småaktionærer.Der kan også blive tale om en nedskrivningaf bankens gæld, hvilketmedfører en nedskrivning af kundernesindskud i banken.Det vil denne EU-gruppe være dommerover.”Det er i øvrigt betænkeligt, at deltagerlandei Bankunionen vil have egeninteressei at løse kriser i andre landesbanker med en lukning, hvorved mankan fremme konkurrencemulighedernefor sine egne banker.Sat på spidsen: En lukning af DanskeBank eller Jyske Bank vil givegode ekspansionsmuligheder f.eks. forDeutsche Bank.”Almindelige borgere og bankkunderkan være ligeglade med deres banksstoraktionærer.Men vi kan ikke være tjent medmere og mere monopolisering, mereog mere centralisering, mere EU-stat.Mere magt til de største imperialiststateri EU.4.Der er ingen fordele ved et overnationaltbanktilsyn.Jeppe Christiansen skriver:”De store europæiske banker ermindst 50 gange større end de mellemstoredanske SIFI-banker. Men ien bankunion skal de under sammefinansielle tilsyn, og kravet om harmoniserederegler for banker vil påtvingecentralisme, bureaukrati ogstore omkostninger. Den dynamik ogevne til fornyelse, som er nødvendig iden globale konkurrence, vil forsvinde,og danske banker blive styret efter debehov, som ECB har for at kontrollereeuropæiske megabanker.”Vi har rigeligt af gribbe i Danmark– der er ingen grund til at sætte endnustørre gribbe til at vogte for os.


Side Når priserne falderDen økonomiske krise i nye klæderDen europæiske centralbank har skiftetkurs og står klar til at sende penge iomløb. Nu skal der gang i inflationen,så der kan komme gang i væksten. Regningenfor krisen sendes igen ned tilverdens fattigste .Det samlede prisindeks faldt statistiskset en smule i slutningen af 2014, og ijanuar 2015 med 0,6 procent, ifølge talfra Eurostat. Årsagen er en kombinationaf krisen og den økonomiske sparepolitik,der er dikteret, og et meget stortfald i olieprisen.TEMA: EU’s krise -EuroenDet er ikke udtryk for deflation, altså atdet er pengene som sådan, der er blevetmere værd, eller at folk generelt oplever,at købekraften stiger. Der er ikke etfald i hverken de store udgifter til boligeller fødevarer.Den væsentligste grund til den dårligestatistik er, at arbejdsløsheden iflere EU lande er astronomisk høj oglønningerne generelt har været underpres. Også i Danmark har de sidste årbudt på faldende realløn til store grupperi arbejde og ikke mindst for mangepå overførselsindkomster og dem, derer blevet sparket helt ud af systemet.Samlet set er arbejderklassens købekraftaltså faldet markant, og det harforudsigeligt forlænget og forværretden økonomiske depression. Den relativeoverproduktionskrise vil først nåsit lavpunkt, når kapaciteten er bragt ibalance med efterspørgslen.Det særlige ved denne krise er, at denoffentlige sektor næsten 100 procentbliver styret efter samme kapitalistiskeprincipper som private virksomheder:Massefyringer og løndumping er blevetuniversalmidlet på underskud. Resultateter naturligt nok, at ”der holdesigen” i de små husholdninger, de kanikke andet. Altså, kapitalistisk krisepolitiklogikdikterer et hurtigere fald i efterspørgslenend fald i produktionen.Men prisen på arbejdskraften stårikke alene, også faktorer som høj gældsætninggør, at der ikke er penge til nyeinvesteringer. Renteudgifterne sugerdet hele, gælden efter boligboblen ogjordprisboblen og de andre spekulationseventyr,som stortrivedes frem tilkollapset i 2008.Og dertil er det særlige bondefangertilbud,som kaldes 30-årige afdragsfrielån, der i virkeligheden betyder ti år,hvor man ”bare” skal betale renteudgiften,og derefter en spændetrøje på 20 årtil at betale lånet af. Rigtig mange boligejerevil opleve, at de vil få mindre idisponibel indkomst, efterhånden somgældsposter skal afdrages.Krige, tørke, krise og oprørPrisen på energi har været en anden megetbetydelig enkeltfaktor. Ved krisensbegyndelse tog prisen på olie nogle gevaldigeudsving, men har siden 2009holdt en høj kurs. Også prisen på fødevarerhar været ramt af spekulation.Det er en blanding af krige og tørkeog den økonomiske krise, der har væretmed til at gøre energimarkedet ogfødevarer til et lukrativt spekulationsmarked.Over hele verden har man setman hungerrevolter og strejker for højereløn. Det var den samme blanding,der i december 2010 udløste et oprør iTunesien.I efteråret 2014 fik Danmark den førstelille indikator på, at tiden med højeoliepriser var ved at være forbi, da OWBunker gik konkurs. Og det er i sammeomgang historien om, at ingen har lærtdet mindste.Den 28. marts 2014 bliver OW Bunkerbørsnoteret med skønmalede regnskaber,og den tidligere ejer, den svenskekapitalfond Altor, kan stryge en kæmpegevinst. Et halvt år senere går firmaetkonkurs, og det viser sig, at der er investeretog tabt milliarder af gode pensionspenge.Det viser, at selv de største stadig gårmed skyklapper, når der øjnes en gevinst;ikke én tænker på, at det er idiotiskat kaste penge efter fossil energi;ikke én tænker på, at det er idiotisk atsende penge efter spekulation og salg istedet for udvikling og produktion; ikkeén tænker på at kigge efter i regnskaberne;og ikke mindst så tænker ingenpå, at olieprisen nok vil falde tilbage pået tidspunkt.Tværtimod er historien nærmestnøjagtig som med huspriserne, at derer tegn på en evighedsmaskine. Idiotirimer på kapitalisme.Spekulation i lave oliepriserOlieprisen er af flere grunde ramt nu.Først og fremmest er der brug for mindreolie, men samtidig bliver der produceretmere.Der er brug for mindre, fordi vedvarendeenergikilder er begyndt at slå igennem,og fordi de store økonomier somKina ikke længere vokser med sammetempo som forventet. Den slags udsvingi efterspørgsel og produktion ernormale, og på et tidspunkt, når prisener lav nok, vil OPEC-landene intervenereog reducere i deres daglige produktion,så prisen stabiliseres.At det ikke allerede er sket, skyldesen række omstændigheder, der gør, atOPEC har interesse i at få prisen på oliened:En faktor er, at en høj oliepris harfået gang i udviklingen af en række


Side mere omkostningstunge udvindingsformersåsom fracking, og det har øget detumiddelbare udbud, men det har også– og lige så vigtigt – øget de såkaldteenergireserver og udskudt olieproduktionsmængdenstipping point med adskilligeårtier.Resultatet af lav pris er, at de store oliefirmaerhar indstillet efterforskning ivanskelige geografiske områder indtilvidere.Men en anden vigtig faktor er konfliktenmellem Rusland på den eneside og EU og USA og flere af de reaktionæreolieproducerende regimer iMellemøsten på den anden. Ruslandseksport af olie og gas har været en aflandets væsentligste indtægtskilder deseneste år og medvirkende til, at landeter ved at komme sig økonomiskog også i militær styrke. En høj olieprisvurderes som en forhindring for deimperialistiske ambitioner om at splitteIrak og Syrien.Og det er kun en bonus, at lande somIran og Venezuela og andre sydamerikanskelande med en selvstændighedstrangogså bliver ramt af en faldendeoliepris. Og at grønne elektrificeringsprojektersom den danske togfond bliverudskudt i årtier, gør heller ikke nogetset fra kapitalens side.Den faldende pris på energi vil få enafsmittende effekt på omkostningerne iproduktionen og burde give sig udslagi et let prisfald på stort set alle andrevarer. Men som i andre tilfælde, hvorprisen på brød går med op sammenmed internationale udsving i kornpriser,så er det ikke altid, at priserne faldermed ned igen, og de facto er også etlille prisfald udtryk for inflation. Sagener, at inflation er en af metoderne til atudhule lønningerne. Arbejderklassenkræver aldrig, at varerne skal blive dyrere,tværtimod.ValutabåndetDe historiske omstændigheder, somden nye valuta euro har skabt, skal ogsånævnes. Den fælles møntfod er konstrueretsom et udviklingsprojekt, i førsteomgang uden politisk overbygning;i stedet er den en traktat, der har ét fastmål, nemlig inflation på to procent, ogét redskab, nemlig rentepolitik.Euro-zonens krise har betydet storeudsving i andre valutaer, som f.eks.schweizerfrancen. Det fik tilbage i 2011nationalbanken i Schweiz til at fastsætteen midlertidig krisepolitik, der angaven fast kurs mod euroen, en politik, derminder en smule om den danske.I midten af januar havde denne bindingbetydet, at schweizerfrancen havde tabtbetydelig værdi i forhold til den amerikanskedollar, og Schweiz besluttedeuden varsel at stoppe sin binding påeurokursen. Kursen har siden taget etpar gevaldige udsving, og flere danskekommuner med lån i schweizerfranchar måttet igennem et par søvnløseuger af frygt for at have mistet mangemillioner kr. på deres spekulation i billigerenter.Ugen efter den schweiziske ”chokmelding”indførte den europæiskecentralbank en såkaldt ”pengebombe”,en opkøbsplan til 8.482 milliarder kronerfrem til 2016. Om ECB-opkøbetvil virke efter hensigten, altså om deter nok til at få inflationen op på måletigen, eller om det vil virke i forholdtil at få gang i væksten i eurozonen, erganske usikkert.Selvom opkøb af statsobligationervil betyde, at medlemslande med behovfor at låne er garanteret en lavererente end den, de kunne få på det åbnemarked, så har ECB’s penge indtil nuværet fulgt af ublu krav om at dikterehele den økonomiske politik.Én procent ejer halvdelen afverdenECB kom med deres pengebombe,samtidig med at World Economic Forumblev beværtet i Davos. Verdensrige og magtfuldkomne elite mødtesmed presse og regeringsledere og lod,som om de er bekymrede over klima ogfattigdom. Men igen må de konstatere,at uligheden er vokset til deres fordel.Verdens rigeste har simpelthen ragetmere til sig – de er blevet rigere, mensde fattigste er blevet fattigere og endnumere gældsatte.Oxfam udgav i januar en prognose,der angiver, at den ene procent rigestei 2016 vil eje halvdelen af verden. Menallerede nu skal der kun de omkring100 rigeste mennesker til, så ejer dedet samme som den fattigste halvdelaf jordens befolkning – altså omkring3,5 mia. mennesker. Heller ikke på klimaspørgsmål,fred, sundhed eller påarbejdstagerrettigheder kan der sporesfremskridt.De rigeste og største virksomhederbruger til gengæld flere og flere pengepå politik. Deres direkte støtte til valgkampeog til lobbyisme beløber sig iUSA og EU til mange hundrede millionerdollars årligt. Betydeligt mereend der bruges af offentlige penge påfolkeoplysning og bekæmpelse af skattesnyd,svindel, spekulation og bestikkelse.For mange penge i dendanske statskasse?I ugen efter Davos, da ECB kom medsin pengebombe, justerede den danskenationalbank renten ned tre gangeog gik til sidst til finansministeren ogaftalte et totalt stop for salg af danskestatsobligationer. Der er tilsyneladendefor mange penge i kassen. Så ingen behovfor yderligere finansiering resten afåret.I virkeligheden var det ønsket om atholde kursen over for euroen, der dikterededet overraskende skridt.”Det er Nationalbankens forventning,at stop for salg af statsobligationervil bidrage til at reducere de længererentespænd og dermed begrænsevalutaindstrømningen,” skriver Nationalbankeni en pressemeddelelse.Nationalbanken har købt udenlandskvaluta for 100 mia. kr. i den seneste tid.Og den samlede beholdning af euro ivalutareserven er vokset til flere hundredemilliarder. Det har fået LaveBroch fra Folkebevægelsen mod EUtil at kræve gennemsigtighed og stopfor flere euro i valutareserven. Det atbinde så mange penge til en usikker


Side 10valuta betyder en øget risiko. Og kani realiteten være med til, at presset påden danske krone vokser.Det er oplagt, at Schweiz havde fåeten besked på forkant og valgte at hoppeaf toget, inden der blev tabt yderligerei forhold til dollarkursen. Uanset at detud fra de første uger er svært at se, omdet var en god ide, er det en klar antagelsefra schweizisk side, at de harminimeret deres risiko, ved at de ikkelængere er nødt til at fylde kælderen opmed euro, hvis værdi på kort og mellemlangtsigt er ganske vanskelig at bedømmepositivt.Usikkerheden omkring euroen vil beståaf den simple årsag, at EU’s fællesmøntenhed ikke kan eller vil kompenserefor den uens udvikling i de forskelligelande, der er gået med. Det viltilbagevendende skabe situationer, somman ser i forhold til Grækenland, hvorder i flere år er usikkerhed, om landetkan fortsætte eller træder ud.Derfor burde Danmark stille sigsamme spørgsmål som Schweiz: Hvornårbliver det for dyrt at være inviteretind i det gode euroselskab?QE, euro og systemkriseAf Klaus RiisI den årlige præsidenttale om nationenstilstand erklærede den nuværendeindehaver af embedet med vanligdemagogi, at USA er ude af den økonomiskekrise: ’Krisens skygger ervæk, og unionens tilstand er stærk,’erklærede Obama, som tegnede etrosenrødt billede af den amerikanskeøkonomi og af en global supermagtså stærk som nogensinde.’Middelklasseøkonomien virker,’sagde Obama. I hans præsidentperiodeer flere amerikanere end nogensindefør blevet proletariseredeog stødt ud af den selvsamme ’middelklasse’af funktionærer, småborgereog faglærte arbejdere, som begge deamerikanske partier erklærer at byggepå og forsvare.På globalt plan har forskellene mellemrige og fattige aldrig været større: 1 pct.superrige ejer mere end halvdelen afverdens hårdt arbejdende, ludfattige oggældsatte befolkning tilsammen.Obamas ’middelklasseøkonomi’ eksistererikke. USA er ikke ude af sinegen økonomiske krise eller af densskygger. Den økonomiske verdenskriseer fortsat en realitet, der forbinder sigmed kapitalismens øvrige systemkriser.USA har i kraft af sin supermagtspositionog dollarens internationalestilling som global reservevaluta kunnettage en række skridt til kortsigtetstyrkelse af sin egen økonomi – på allesine konkurrenters og de fattige og afhængigelandes bekostning.Først og fremmest har man ladet seddelpressernerulle – devalueret dollarenog værdien af konkurrenternesdollarbeholdninger og dermed styrketden amerikanske produktion og eksport,samtidig med at den medfølgendeinflation er blevet bremset og opsugetgennem finanspolitiske og spekulativemanøvrer.EurokriseAt øge papirpengemængden – ellerrettere den elektronisk opgjorte pengemængde– på denne måde kaldes QE(Quantitative Easing). Det er en garantifor inflation og er dermed et af de spekulativeredskaber, Den EuropæiskeCentralbank ECB fra sin start i 1999bandlyste. Men efter USA, UK og Japanhar grebet til at øge pengemængden– det middel mod de kapitalistiskeøkonomiske kriser, Tyskland havde såbitre erfaringer med i 1920’erne – harECB skiftet politik.Mindst 500 milliarder nye euro skalover de næste år pumpes ind i eurozonensskrantende økonomi. Den har iårevis været stagnerende, i depression,og balanceret på randen af nyerecessioner. De har periodisk ramtnogle af landene siden den store krisesudbrud i 2008. Indbefattet Danmark,som har bundet sin økonomiskeskæbne til et fastkursforhold tileuroen og er på vej ind i Bankunionen.ECB griber til QE som et sidstehalmstrå, efter at de øvrige pengeogfinanspolitiske virkemidler erslået fejl. Selvom EU-politikere somHelle Thorning-Schmidt ustandseligthar erklæret krisen for næsten overvundet,er fortsat lavvækst en realitet. Forførste gang i mands og kvindes mindeer eurozonen ramt af deflation, et sikkerttegn på depression. Investeringerneog de lovede arbejdspladser udebliver.Det er ikke, fordi pengene ikke er der.Men bankerne låner ikke ud til risikofyldteproduktive investeringer. Desætter dem hellere i andre papirinvesteringermed relativt høje afkast såsomstatsobligationer. Siden det dybe kriseår2009 er bankernes udlån til virksomhederog producenter i EU faldetmed 4.500 milliarder kroner – nogenlundedet beløb, der nu skal pumpes indi økonomien. 85 pct. af erhvervslivetskapital kommer fra bankerne.Ved at opkøbe statsobligationer frabanker og private investorer for mindst500 milliarder nye euro, skabt ud afden blå luft, håber ECB og unionspolitikerneat kanalisere midlerne overi udlån til mere produktive formål.Samtidig skal euroen svækkes over for


Side 11Og befolkningen burde stille sig detsamme spørgsmål som grækerne: Hvorlænge vil man bære rundt på en gæld,som man ikke har lod eller del i?Et opgør med krisen kræver et opgørmed EU’s krisepolitik, der begunstigerde rigeste og holder hånden over skatteunddragerne,mens de fattigste betaler.dollaren og andre valutaer til gavn foreksporten fra EU. En sidegevinst vilifølge beregningerne være, at rentenpå statsobligationerne falder, idet debliver mindre værd og dermed billigerefor de stærkt gældsplagede EU-lande,især i Sydeuropa (minus Grækenland,som får en særlig reformbehandling afEU, ECB og IMF).QE er med andre ord et nødtvungentsidste middel og udvej til at redde detfejlslagne og truede europrojekt, somECB’s bankdirektør Mario Draghi ’vilgøre alt for’. Problemet er at ingen ved,om QE vil virke, og i særdeleshed foreurozonen, hvor en række andre forholdi økonomien end i USA og Japangør sig gældende.Realiteten er, at konkurrencen mellemde globale økonomier bliver lige så intenssom i 20’erne og 30’erne i sidsteårhundrede, nu på et større plan endmellem de datidige nationalstater, ogi form af kamp mellem blokkene. Forat undgå en tilspidset kamp mellem EUog USA og afbøde dens virkninger erpolitikerne på begge sider af Atlantenvildt forhippede på at få gennemførtden planlagte handelstraktat TTIP.Og realiteten er, at man bruger sammemetode, som alle lærebøger i, hvordanman skal få den kapitalistiske økonomitil at virke på optimal måde, har frarådet:ved at lade seddelpressen rulle, vedat øge pengemængden i gigantisk omfang.Blokprotektionisme og inflationsskabelsepå én gang.’Nu sker der endelig noget,’ sukkerThorning-Schmidt og Lars Løkke lettede.’Krisens skygger er ved at forsvinde.OmsorgsinfluenzaFredag eftermiddag bag rattet og medørene i trafikradioen åbenbarer P4 etnyt begreb for mig: ’omsorgsinfluenza’.Jeg har siden forsøgt at googleordet, men uden held.Ordet er vist opfundet af personen,som gjorde brug af det. Vedkommendeled tilsyneladende af den besynderligeinfluenza, men var ifølge egetudsagn i bedring. Betydningen af sygdommenskulle tilsyneladende værebesiddelse af et så stort omsorgsgen,at man pålægger sig selv ansvaret forandres ulykke – og drages mod at ’påføre’dem lykken!Det er da i sandhed en mentallidelse af dimensioner. I mithoved forslår betegnelsen ’influenza’ikke helt omfanget aflidelsen. Nuvel; den findes velsagtensi forskellige varianter og størrelser.Da trafikken gav mig lov, fandtmine tanker frem til, at jeg faktisk haren omsorgsinfluenza-ramt meget tætinde på livet: Jeg er de facto gift medhende. Min kone Lillian råder i dengrad over et omsorgsgen, hvis størrelseligger mellem omfanget af 3.verdenskrig og universet.Det er naturligvis et menneskeligttræk, som jeg drager stor fordelaf: Jeg bliver nurset og puslet til denstore guldmedalje. Mine venner ogbekendte vil i læsende stund nikkebekræftende til beskrivelsen. Det skalretfærdigvis tilkendegives, at Lillianefter 13 års skærsild i vores parforholddog også har været gennem enhelbredende fase, idet mine sær- ogurimeligheder helt naturligt – og iselvforsvar – nødvendigvis trækkernogle grænser for omsorgen.Lillian har heldigvis også en heltnaturlig overlevelsesdrift, der er trådti karakter, når hendes fornemmelse afansvaret for min lykkefølelse er blevetfor overvældende.Nu er det hverken værre eller, endat Lillian bestrider et job som ungdomspædagogpå et bosted for udsatteunge – heriblandt omsorgssvigtede.Så tager det ikke mange splitsekunderat udregne, at Lillians lidelse er populærtblandt beboerne. Lillians mægtigehjerte fyldes med de unge og helederes verden. Hun er så at sige kastetfor løverne hver dag, og det slider.I den situation er det en basal nødvendighed,at hun også er i stand tilat tilegne sig de unges solstråleoplevelserog positive udviklinger. Udendenne næring tør jeg ikke gætte påarbejdets udfald.Med de skiftende ’røde’ og blå regeringerer pensionsalderen blevet satop, hvilket for Lillians tilfælde betyder,at hun har mere end 17 år tilbagepå arbejdsmarkedet. Det er lang tid,når man allerede føler sig ellerrettere er nedslidt.Samme fredag afleverer voressøde, røde postbud Lilliansfagblad fra FOA, hvor minkone kan vise mig, at hendesfagforeningskammerater frygter for,at de ikke klarer arbejdslivet med helbredeti behold:”Vi holder ikke til 70,” fastslårLinda og Lisa, og fagbladet noterer,at det forlængede arbejdsliv er et problemfor mange FOA-medlemmer.Man behøver ikke lide af en specielafart af influenza for at frygte for, atens otium befinder sig på den andenside af muren.På min egen daglige dont, hvor jegfærdes mellem aktivitetscentre forældre og handicappede, modtager jegmasser af indtryk fra ansatte, der erhårdt ramt, hvilket for manges vedkommendehar fået den konsekvens,at de har mistet gløden for deres arbejde.Centrene er på det nærmeste blevetsuget tørre for arbejdskraft i rationalitetensmedfør. Hver anden gang deansatte ser ryggen af en kollega, derforlader arbejdspladsen, finder derikke en erstatning sted.Det er et sejt træk, hvor det forekommertotalt uoverskueligt for denæste generationer. Her gælder ingenindividuelle løsninger; men Lillianspøgte med en lille drilsk tanke:– Jeg kunne jo melde mig syg imorgen med begrundelsen omsorgsinfluenza.Så kan ledelsen slå den op iKraks.Reno


Side 12 Side 13For mangfoldighed mod fremmedhad og racismeGå til kamp mod de rigtige problemerAf Emil Olsen, formand for 3F UngdomI hele landet har tusinder i løbet af januar været på gaden imod rascisme og fremmedhad.Tale ved Aarhus for Mangfoldigheds demonstrationd. 26. januar 2015Jeg vil sådan set godt starte med at sige,jeg faktisk er lidt ked af at skulle tale tilsådan en demonstration som den, vi erher for i dag.Jeg synes, det er ærgerligt, at vi menneskerikke har lært af historien. Jeg synesdet er ærgerligt, at vi i 2015 ikke er blevetklogere. Ikke mindst synes jeg, det erærgerligt, det der med at udpege nogenbefolkningsgrupper for så at give demskylden på alverdens af de ulyksaligheder,vi bliver ramt af helt andre årsager.Når det er sagt, så vil jeg til enhver tidstille mig til rådighed for at markere, atvi altså ikke accepterer det menneskesyn,som de her bevægelser som Pegida ogandre lignende står for.Det er en meget farlig tendens, vi opleveri disse dage, ikke bare i Danmark, menfaktisk i hele Europa. Man siger gerne, athistorien ikke vil gentage sig, men kærevenner, det, vi oplever i disse dage, lignerutrolig meget det, som skete i selv sammeregion i 20’erne og 30’erne.Vi ser racistiske og fascistiske partiervokse i hele Europa. Vi ser en union somEU økonomisk støtte et fascistisk kup iUkraine. Vi ser hver dag, hvordan fjernsynet,aviser ... ja, hver gang jeg åbnermin Facebook, bliver man overdyngetmed racistiske statusopdateringer, somkun hælder benzin på det bål, som de hermennesker sidder rundt om!Ja, selv partierne på Christiansborg serud til at have en konkurrence om, hvemsom kan komme med de hårdeste udtalelser,når det handler om vores vennerog kollegaer med udenlandsk herkomst.Det står altså ret så skidt til, og vi har enforpligtelse for at stoppe det. Det gør vibl.a. ved at møde så talstærkt op i dag.Men vi skal altså også kigge indad. Vihar som fagbevægelse en helt særlig forpligtelse.Jeg mener, at fagbevægelsen er en af devigtigste repræsentanter for arbejderklassen,og vi skal blive bedre til at lede fru-strationen, som er helt berettiget, hen påde rigtige problemer. Kun sådan kan vikomme fremmedhad og disse organisationertil livs!Jeg kan godt forstå, at folk er bange ogmange lever i frygt for, hvordan fremtidenden kommer til at se ud. I generationerhar vi født vores børn vel videndeom, at deres liv og tilværelse vil blive enlille smule bedre end den, som forældrenehavde.I dag, når vi føder vores børn, ser deresliv og tilværelse ud til, at i morgen bliverværre end i går! Folk bliver presset, oghele den højredrejning, vi oplever, skyldesutryghed, som vores kollegaer harpå arbejdspladserne af frygt for at blivefyret. Har, når man er arbejdsløs, har, nårman som ung ikke kan finde sig en lærerplads,har for at komme i gang med enuddannelse, eller man har som mor for atkunne sikre sine børn en god opvækst.Lige præcis her skal vi altså blive klare ivores udmeldinger. For det er altså ikkedem af vores venner, som interesserersig for islam, der har smidt over 50.000mennesker ud af dagpengesystemet.Det er ikke muslimer, der er årsagen til,at vores arbejdspladser er fyldt med billigudenlandsk arbejdskraft. Det er ligepræcis det, som er kernen i den farligeudvikling, vi står midt i. Det er det politiskesystem, som baner vejen for dissegrupper og når vi som arbejdere føler osEmil Olsen, formand for 3F Ungdom talerved demonstration i Aarhusforrådte af dem, som vi har sat vores lidtil i folketinget, de traditionelle arbejderpartier,ja, så har historien lært os, at folkhar nemt ved at hoppe over i den modsattegrøft.Vi må og skal vinde tilliden tilbage vedat gå til kamp mod de rigtige problemer.Vi skal lede arbejderklassen ud af dennepolitiske blindhed!


Side 14Modstanden mod trojkaen og EU’s nedskæringsreformergav Syriza valgsejren i GrækenlandVenstrefløjspartiet Syriza er den klarevinder af søndagens parlamentsvalg iGrækenland, der sendte den hidtidigeregeringskoalition ud i mørket. Den varindsat af EU og fulgte føjeligt den forhadtetrojkas – EU’s, ECB’s og IMF’s– diktater om nedskæringsreformer, derhar forarmet den brede græske befolkningog bragt millioner af de fattigstepå sultegrænsen, mens andre millioner,især unge, er drevet i emigration.Denne politik har sikret enorme summertil de tyske og andre banker, hvorGrækenland har optaget lån, men betalingernehar dårligt dækket renterne.Den samlede græske gæld for gamle ognye lån er vokset. Løfterne om fornyetvækst som følge af sparekuren er tilgengæld ikke blevet indfriet.Af Kommunistisk PolitikDet er protesten mod trojkaen, EU ogsparepolitikken, der nu har fjernet EUregeringenmed en konservativ premierminister,som var støttet af det stærktreducerede socialdemokrati Pasok, deri årtier har været det bærende græskeregeringsparti.Det er samme protest, der har givet enoverbevisende valgsejr til venstrefløjspartietSyriza, der er en ledende kraft iEuropæisk Venstreparti – en sammenslutningaf venstrefløjspartier i EU iog omkring EU-parlamentet, som ogsåEnhedslisten er medlem af.Syriza er en alliance af venstrefløjspartierog organisationer, men har fulgt enanden politik end Enhedslisten. I stedetfor at indgå en alliance med euro-socialdemokraternehar partiet udviklet etalternativ til både de åbent borgerligeEU-partier og socialdemokraterne oger selv gået efter regeringsmagten.Partiet har vundet valget på dets erklæringerom at rulle EU-sparereformernetilbage og fremtvinge en eftergivelseaf store dele af Grækenlands gæld. Dethar til gengæld erklæret ikke at villetrække Grækenland ud af euroen elleraf EU.Dets karismatiske leder Alexis Tsiprasoptrådte tilmed som Europæisk Venstrepartiskandidat til posten som EUpræsidentved EU-parlamentsvalget imaj 2014.Ud med trojkaen!EU-spidserne og EU-regeringerne– med Tyskland og Merkel i spidsen– har i en grov indblanding i valgkampenadvaret grækerne mod at stemmeSyriza til magten. Det har ikke hjulpet.Snarere tværtimod. Kansler Merkel erfor grækerne både Tysklands og EU’sforhadte personificering.- Dette ligner en historisk sejr, et budskab,som ikke kun angår det græskefolk, det vil lyde over hele Europa ogbringe lettelse, sagde Syrizas talsmandPanos Skourletis i en kommentar, førdet endelige valgresultat var opgjort.Der er ingen tvivl om, at Syrizas valgsejrvil styrke kravene om et opgørmed nedskæringspolitikken og de reaktionærereformer og samtidig givevenstrefløjen i EU nyt håb og ny fremgang.Den brede opbakning til Syrizai kravet om at rulle reformerne tilbageog stoppe den EU- og trojka-dikteredekapitalistiske nedskæringspolitik er etudtryk for et nyt niveau i den folkeligemodstand. Den fortjener al mulig støttefra de progressive og revolutionærekræfter.Men nu står Syrizas politik og Tsiprasogså over for at møde realiteterne i EU.Deres forestilling om, at EU kan bringestil at føre en progressiv politik tilgavn for den brede befolkning og kantvinges til at opgive sit traktatfæstedenyliberale grundlag, er ikke andet enden dagdrøm.Chancerne for, at EU kapitulerer, ermindre, end de er for, at Tsipras og Syrizakapitulerer over for EU.Men lige nu er der grund til at lykønskeSyriza med resultatet og bidrage til, atdet bliver et generelt signal til at øgeden folkelige modstand mod de asocialeEU-reformer og den nyliberalepolitik, der forarmer befolkningerne ogforgylder de rige i alle EU-lande.


Side 15Trojkaens GrækenlandDen økonomiske krise i Grækenland erblevet mangefold forværret siden 2009,hvor krisen brød igennem. Særlig hårdtramt er ungdommen, hvilket har resultereti masseflugt ud af landet og tårnhøjungdomsarbejdsløshed på over 50procent.Ingen af EU’s forudsigelser om økonomiskvækst eller blot stabilitet har holdtstik. Tværtimod har alt udviklet sig frakatastrofe til bankerot, men svaret fratrojkaen har blot været nye og strammeresparekrav. Det sker, mens grækernemærker et økonomiske kollaps, derhar sat landet 40 år tilbage. Hele dendemokratiske periode efter militærjuntaenmed relativ økonomisk fremganger endt i et kollaps.Den græske marxistisk-leninistiskeorganisation Anasintaxi opsummeredesituationen op til valget sådan:1. Dyb afhængighed af imperialistiskestormagter økonomisk og militært,samtidig kvælende international kontrolmed regeringens økonomiske politiki årtier frem.2. Enorm gældsætning af staten medvoksende udlandsgæld, der er en løkkeom halsen for landet og kommende generationer.3. Faldende produktion, masselukningaf virksomheder, faldende eksport etc.4. Næsten to millioner arbejdsløse,langt over halvdelen unge. Hundredtusindviser migreret permanent, en hidtiluset åreladning.5. Mange af arbejderklassens overenskomstforbedringerog små sejreer udslettet. Dertil en stor reduktioni lønninger og pensioner. Hidtil usetenedskæringer på de sociale områder(sundhed, uddannelse etc.) og stigningeri skatter og priser m.v. En stor delaf arbejderklassen er sunket ned i absolutfattigdom.6. Restriktioner på de demokratiskefrihedsrettigheder og farlig stigning inazistiske og fascistiske kræfter (”GyldentDaggry”, LAOS etc.).På trods af at situationen i Grækenlandhænger nøje sammen med medlemskabetaf EU, både igennem deltagelse ieuroen og gennem EU’s diktater til denøkonomiske politik, er der ingen af deopstillede partier, der har et program,der kræver selvstændighed. Eller blotat man skal forlade Eurozonen.Et af de vigtigste spørgsmål for dengræske befolkning kom dermed sletikke til orde i valgkampen. Derfor anbefaledeAnasintaxi heller ikke at stemmepå nogen.Syriza, Enhedslisten og KKEAf Klaus RiisFor et øjeblik gled den økonomiskekrise, bankunionen og devalueringsmanøvrerne,den islamistiske terror oghøjrekræfternes opmarch og den fortrængtekatastrofale borgerkrig i Ukraine,der bærer EU’s og NATOs stempel,i baggrunden.Fokus i Den Europæiske Union rettedesig mod Grækenland og den samlingaf venstrefløjspartier og -organisationerved navn Syriza, der vandt enjordskredssejr ved parlamentsvalget påen politik, der vil gøre op med trojkaensnedskæringskrav og de nyliberaleasociale EU-reformer, der har bragtGrækenland til tiggerstaven.TEMA: EU’s krise -GrækenlandEfter de første optællinger mangledeSyriza et eller to mandater for at kunneregere med et absolut flertal. Dem råderdet det revisionistiske ’kommunistparti’KKE over.For at den parlamentariske sejr ikkeskulle glide venstrekræfterne af hændeallerede i første omgang burde KKE opgivesin rodfæstede uvilje mod at støtteen Syriza-regering og de konkrete kravtil EU om gældseftergivelse og tilbagerulningaf nedskæringsreformerne.Disse krav har fået et stærkt folkeligtmandat, og udgør den stærkesteparlamentariske udfordring til EU’sreaktionære nyliberale politik siden detdanske nej til Maastricht-traktaten ogdet franske og hollandske nej til Lissabon-traktaten.Men det sekteriske KKE betragter nærmestSyriza som hovedfjenden. Resultatetvar, at Syriza allerede dagen eftervalget indgik en aftale med det lillehøjre-nationalistiske parti ‘Uafhængigegrækere’ og dermed sikrede sig etflertal og Grækenland en regering, dererklærer, at trojkaen og nedskæringspolitikkener fortid i Grækenland.Pudsigt nok bejler de tre danske revisionistiskeorganisationer KP, KPiDog DKP alle til KKE og kappes om detsgunst. Dagbladet Arbejderen og KP,der ikke kunne få hænderne ned i jubelover Thorning Schmidt-regeringensvalgsejr i 2011 og med sin støtte tilEnhedslisten ’garanterede’ danskerneen ny og anden politik, har været bådetavs og forbeholden over for Syriza ogen Syriza-regering.


Side 16Syriza er en venstrereformistisk partikoalition,og har illusioner om at kunneændre Unionen til noget progressivt.Det er dømt til at slå fejl. Men der eral mulig grund for venstrekræfterne ogEU-modstanden overalt i Unionen tilat støtte kravene om at sætte trojkaenpå porten, om tilbagerulning af dennyliberale reformpolitik, og ikke kuni Grækenland, og om græsk gældseftergivelse.Og til at skabe den stærkestmulige folkelige mobilisering omkringdem, også fra Folkebevægelsen modEU i Danmark.Der er lagt op til en styrkeprøve mellemEU og EU-modstanden, og ikkekun i Grækenland.Syriza er en ledende kraft i EU-partietEuropæisk Venstreparti, som ogsåEnhedslisten er medlem af, og Enhedslistenhar kraftigt støttet Syrizas valgkamp.Desværre ser det ud til, at Enhedslistenikke vil lære af Syrizas politik, hvor dener progressiv og peger fremad: nemlig idets brud med de græske EU-partier ogEU-regeringerne, og her først og fremmestdet gamle socialdemokratiske regeringspartiPasok, der er reduceret tilen skygge af sig selv. Enhedslisten vilfortsætte sin støtte til Thornings EUnedskæringsreformregeringog ikkedeltage i opbygningen af et bredt folkeligtalternativ, som Syriza har gjort iGrækenland.Til gengæld er Enhedslistens ledelseparat til at gentage Syrizas fejl, først ogfremmest dets illusioner om mulighedenaf et progressivt EU og dets afvisningaf at ville forlade EU og euroen.Syrizas valgsejr vil blive brugt som etargument for, at Enhedslisten skal opstilleselvstændigt ved EU-valg, og forat svække Folkebevægelsen mod EU,den brede folkelige samling, der harudtræden af Unionen som sit hovedmål.Det er hverken klogt, progressivt eller’socialistisk’.Uanset hvad må Syrizas valgsejr ogden kommende konfrontation med EUog hele apparatet bruges til at støtte detgræske folks modstand mod trojkaenog EU.Ukraine: Krig, udsultning ogøkonomisk chokterapiMens krigen raser i det østlige Ukraine,gennemfører EU og IMF en økonomiskchokterapi i stil med den, Rusland blevudsat for efter Murens fald. Befolkningeni Donbass og Lugansk får sat tommelskruernepå i form af stop for allesociale ydelser, indefrysning af bankkontiog blokade for indførsel af nødhjælpog medicin. Danmark er direktemedskyldig i disse morderiske handlingergennem sin opslutning om EU’s ogNATO’s økonomiske og militære rolle iUkraine.EU-præsidenten Donald Tusk har udsendten erklæring, der lægger ansvaretfor krigens ofre i Ukraine på Rusland,på trods af at den bevidste indgriben fraUSA’s og EU’s side skridt for skridt harført frem til den nuværende situation iUkraine, et land i krig og i stor socialnød.Rusland på sin side forsvarer styretsimperialistiske interesser mod den vestligeoffensiv. Alt i alt er det en skærpetsituation, der er ødelæggende for Ukraineog farlig for verdensfreden.USA er nu gået direkte ind i krigen i detøstlige Ukraine for at slå separatistbevægelsenned.Talsmanden for den amerikanskehær i Europa har bekræftet, at USA tilforåret sender træningstropper til byenL’viv 40 km fra den polske grænse forat ”assistere Nationalgarden i genoprettelseaf ro og orden”. NATO har desudenopmarcheret tropper tæt på Ukrainei Polen og de baltiske lande.Andre kilder mener at vide, at amerikanskesoldater allerede deltager i kampenei Ukraine som hyrede lejesoldatergennem private sikkerhedsfirmaer.Der skal ikke herske nogen tvivlom USA’s engagement. D. 22. januaruddelte repræsentanten for den amerikanskehær i Europa æresmedaljer tilsårede ukrainske regeringssoldater.Økonomisk chokterapiSom det skete i det tidligere Sovjetunionenefter Murens fald, hvor vestligekapitalinteresser stod bag først Gorbatjovog senere Jeltsins kup og deraffølgende chokliberaliseringer af økonomien,så gennemfører EU og USAnu en lignende plan i Ukraine.I Ukraine poster Vesten nu milliarderind i landet gennem IMF med dertilhørende yderst krasse betingelser a lasparekravene til Sydeuropa, mens detilknytter landet til EU med krav omændring af lovgivningen, så landet liggeråbent for investeringer – uden arbejderbeskyttelseog miljøkrav.Ukraine er både i krig og i økonomiskdepression. Denne situation udnyttes tilfulde.IMF har bevilget Ukraine en lånepakkepå 91 milliarder kr. IMF’s medfølgendekrav til regeringen er bl.a., atde sociale ydelser skæres ned, at støttentil husholdningernes energiforbrugfjernes, og at pensionerne beskæres. Deoffentlige lønninger er allerede sænket,og mindstelønnen er fastfrosset.IMF-lån går direkte til privateinvesteringsselskaberJens Malling beskriver i en artikel i Information,hvordan investeringsselskabernu investerer i Ukraine helt udenegen risiko for tab.Under urolighederne i Ukraine i2013 spekulerede investeringsselskabetFranklin Templeton i en kommendevestlig overtagelse af økonomien oginvesterede 40 milliarder kr. i billigeukrainske statsobligationer.I IMF’s ’hjælpepakker’ er det enudtalt forudsætning, at landet skaloverholde ’dets finansielle forpligtelserover for dets kreditorer’, altså deinvesteringsselskaber, der har opkøbtlandets gæld billigt.


Side 17’Hjælpepakkerne’ vil således ikkegå til opbygning af landet, men førstog fremmest direkte ned i kapitalselskaberneslommer, mens befolkningen– og særligt de fattigste – betaler prisengennem de kraftige nedskæringer af levevilkårene.Prisen deles med befolkningerne i Vesten,Kina og Japan, der gennem skatterhar leveret pengene til IMF’s kapitalbeholdning.I Ukraine kan det ikke undgå at giveen reaktion vendt imod ’vennerne’ iVesten, når det viser sig, at de ’demokratiskeværdier’ i EU i virkelighedenbetyder øget fattigdom for flertallet afbefolkningen.Befolkningen i Østukrainesultes udPå brutaleste vis udsultes hele befolkningeni republikkerne Donetsk ogLugansk nu. De får sat tommelskruerpå over en bred kam (Information d.28. januar).”De har jo selv valgt at blive i området,”udtalte Semjon Semensjenko,chef for Donbass Bataljon af frivilligeog ukrainsk parlamentsmedlem, i december,da han skulle forklare, hvorforbataljonen blokerede for nødhjælp tilregionen.I de oprørskontrollerede områder harKiev-regeringen nu lukket for medicinog humanitær bistand.TEMA: EU’s krise -UkraineDer er indført et særligt pas, der kræves,hvis man skal bevæge sig mellemde ukrainsk kontrollerede områder ogregionerne Donetsk og Lugansk. Ansøgningom passet går gennem soldaternepå de ukrainske checkpoints, ogbehandlingen af ansøgningen er megetlangsom.Den 26. januar 2015 blev der indførtundtagelsestilstand i Østukraine. Al udbetalingaf sociale ydelser er desudenstoppet. På brutaleste vis forsøger mangennem en række tiltag at sulte befolkningenihjel i de områder, hvor folkenten er pro-russiske eller blot ønskeren anden politik end Kiev-regeringens.Bankkonti er indefrosset, og sult ognød breder sig.Indførsel af medicin og lægehjælp erstoppet, selv til mennesker med livstruendesygdomme som HIV og diabetes.Reelt overlades disse patienter til at dø,hvis der ikke skaffes hjælp på andenvis.Internationale Røde Kors mangler kunen underskrift på et dokument for atkomme ind i landet med medicin ogudstyr, men dette nægtes af Kiev-regeringen.Pavlo Skala fra ngo’en HIV Alliancei Kiev oplyser, at mere end 300 narkomanerpå metadon i december underskrevet brev til præsident Porosjenkoog sundhedsminister Aleksandr Kvitasjviliog bønfaldt dem om at åbne forindførslen af medicin. De skrev, at deseriøst ville overveje selvmord hellereend at vende tilbage til et narkogangsterlivpå gaden.Svaret, de har fået, er regeringens totalelukning for medicin og nødhjælp.Danmark er med sin opbakning tilstyret i Kiev, og til EU’s og NATO’søkonomiske og militære planer, direktemedskyldig i den fascistiske vold modden ukrainske befolkning.NATO-planer og amerikanske trusler i EuropaFarlige krigsforberedelserUSA truer med at sende våbenhjælp tilUkraines regering, så krigen mod selvstyreområdernei øst kan vindes. Samtidigopruster NATO gennem opstillingenaf den forstærkede indsatsstyrke ide østlige medlemslande.Det er en stadigt eskalerende og stadigtfarligere situation for freden generelti Europa – og for verdensfreden.Der kan ikke herske tvivl om, at USAog EU har været drivkraften i det kup,der ved hjælp af fascistiske kræfterafsatte landets regering. Hvor langtman vil gå i den nuværende situation,og hvilke metoder man vil tage i brug,venter endnu på en afgørelse.Det er USA’s mål at opnå en fuldovertagelse af Ukraine, både politiskog økonomisk, så landets store ressourcerkan blive udnyttet, og grænsen modRusland rykkes endnu en tak og denimperialistiske rival inddæmmes.Fremgang for’separatisterne’ i denbeskidte krigPå baggrund af ’separatisternes’ fremgangover for regeringen i Kiev forsøgerbåde USA og EU sig i øjeblikketmed forskellige strategier: Mens detruer med at give våbenhjælp til Ukrainesregering og udstationerer en stærktforøget udrykningsstyrke i områderneop mod Rusland, rejser EU-repræsentantertil Rusland og forhandler våbenstilstandsaftale.Danmark lægger sig som sædvanligi slipstrømmen af de imperialistiskestormagter. Martin Lidegaard afviserprincipielt set at sende våben til Ukraine,men holder en dør åben, for ’manved jo aldrig’:”Vil jeg udelukke det i al fremtid? I politikog i den her krise skal man aldrigudelukke noget,” udtalte Lidegaard omen eventuel våbenhjælp.I følge Ukraines NATO-ambassadør,Ihor Dolhov, gives der dog allerede våbentil Ukraines regering fra ikke-navngivnelande. Han udtalte på NATO-mødet:”Vi har spurgt alle NATO-medlemmer.Nogle har reageret negativt, noglehar lavet foreløbige beslutninger, ognogle har leveret noget.”EU er i øjeblikket kraftig fortaler foren våbenhvile i Ukraine, hvor styret ertrængt af modstanden i de østlige områ-


Side 18der. EU’s udenrigschef, Federica Mogherini,udsendte en pressemeddelelsemed en appel til de kæmpende parter iområdet om at lægge våbnene i mindsttre dage, ”så det bliver muligt for civileat komme på afstand af kampene”.Hun lagde naturligvis skylden på voldenhos ’separatisternes provokationer’.Der er fredag blevet aftalt en syv timersvåbenhvile, og samme dag tagerMerkel og Hollande på besøg hos denrussiske præsident, Vladimir Putin forat tale for en våbenhvile. Den ukrainskepræsident Petro Porosjenko støtterplanen.Når de taler om fredforbereder de krigenI kulissen lige bag ved disse forhandlingerog truslen om den direkte våbenhjælpvendt mod Østukraine er NATOi fuld gang med en optrappet og farligoprustning i Europa i direkte konfrontationmed Rusland. På mødet for forsvarsministrenei NATO d. 5. februarblev planerne sat på skinner.Allerede på NATO-topmødet i Walesi 2014 lagde NATO de overordnede retningslinjerfor deres ’Readiness ActionPlan’. Nu bliver den så konkretiseret ogført ud i livet.Så for SørenNu er den gal med Pinden igenHan vil sende våben til UkraineJeg husker han for tre år siden villesende våben til de syriske oprøreHvor er det let at have sit på det tørreog agere koldkrigerNår der kommer en nyttig idiot rendendemed en mikrofon og bederom en udtalelseSøren Pind er i sine egne øjne frihedskæmperPå den økonomiske front har den vestligekapital fået godt greb om Ukrainegennem kuppet og ved brug af lån medbarske betingelser fra Den InternationaleValutafond. Betingelserne beståri krav til privatisering og sociale nedskæringerfuldstændig som i Grækenlandog andre sydeuropæiske lande.I det østlige Ukraine sultes befolkningenud gennem regeringens stop forudbetaling af sociale ydelser, lønudbetalinger,elforsyning samt medicin ognødhjælp.Krigsplan UkraineNATO’s forsvarsministre besluttede påderes møde d. 5. februar at gå videremed oprustningsplanen i Europa.Der skal opbygges en hurtigere og størrereaktionsstyrke, og viljen til at brugeden er tydeligvis øget. Den nuværende’NATO Responce Force’ er i dag på13.000 mand. Fremover skal styrkenråde over 30.000 mand, og som det nyetiltag skal der dannes en særlig spydspids,’Very High Readiness Joint TaskForce’, hvor en multinational brigadepå 5.000 mand skal danne rygraden.Udrykningsstyrken skal være udstationereti de baltiske lande og i Rumænien,Polen og Bulgarien. Her oprettesnye kommandocentre, og den skalvære klar til at rykke ud med 48 timersvarsel.Den danske krigsminister Nicolai Wammenhar på torsdagens møde indgået enMEDIELUDERHan får det til at lyde dejligt nemtFor hvert nyt våben er der en to ellertre børn som bliver forældreløseDet er frihedens prisDen er han villig til at betalesamarbejdsaftale med de tre baltiskelande Estland, Letland og Litauen.Derudover har ministeren underskreveten aftale med Polen og Tyskland omat styrke deres multinationale korpshovedkvarteri den polske by Szczecin.Det betyder blandt andet, at det danskebidrag i korpshovedkvarteret bliverfordoblet.Wammen meldte ikke ud på mødet,om Danmark sender soldater til NA-TO’s nye hurtige reaktionsstyrke, mensFrankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanienog Storbritannien har meldt sigklar.Ud over planerne om den forstærkedeudrykningsstyrke presser NATO påfor, at medlemslandene igen skal øgederes bidrag til NATO op til de to procentaf bruttonationalproduktet.Påskuddet for hele den intense oprustningog krigsforberedelse er derussiske reaktioner, som NATO og EUhelt bevidst har kalkuleret med og provokeretfrem gennem den aggressiveovertagelse af Ukraine gennem kuppeti 2014.NATO beskriver modsætningen tilRusland som værende i en helt ny fase.Gennem beskyldningerne mod Ruslandgiver de sig selv tilladelse til ubegrænsedereaktioner. Hvor NATO’s udrykningsstyrketidligere blev beskrevetsom en styrke til brug på NATO-landeneseget territorium, er der nu i princippetingen begrænsninger for, hvor dekan sættes ind.Det er en yderst farlig situation forEuropa.Det er jo heller ikke ham det går udoverHvad han ikke siger for at komme imedierne næste dagKunne han ikke bare få sit eget tvprogramHvor han kunne lade munden løbeover med letkøbt retorikSå ville jeg have en undskyldning forat smide mit tv udAf Tomas Dalgaard


Side 19Nye dokumenter fra de lukkede forhandlingerom TTIP er for nylig blevetlækket. De angår det såkaldte RegulerendeRåd, der – hvis handels- og investeringsaftalenTTIP ikke bliver stoppet– vil komme til at have det sidste ordi al lovgivning i EU-landene og i USAinden for dette område. Med industriensstemme som den altafgørende oghelt uden for parlamentarisk kontrol.TTIP: Overnationalt råd skalregulere lovgivning i USA og EUHandels- og investeringsaftalerne er forvigtige til, at indholdet må være kendt!Sådan skrev avisen The Guardian. Alt,hvad vi konkret ved, er da også kommettil offentlighedens kendskab gennemWikileaks’ læk, der har afsløretretning og formål for aftalerne.Hele idéen med TTIP er at fjernehindringer for de multinationale firmaerssalg af varer for maksimalprofitpå et stort, ensartet transatlantisk marked.På nogle områder har EU-landenede stærkeste reguleringer, på andre erdet USA. Det generelle princip er, atbeskyttelse af miljø, ovre grænser forgiftige kemikalier, GMO, beskyttelseaf privatlivets fred, arbejderbeskyttelse,retten til at holde velfærdsområderuden for profitjagt, begrænsninger forfinansspekulation osv. betragtes somhandelshindringer.Som det også tidligere er kommetfrem, skal al lovgivning, der kan berøreaftalens område, kontrolleres i et særligtråd nedsat af forhandlingsparternei EU og USA.Vi taler her om den særlige reguleringsmekanisme,der nu går undernavnet Regulatory Cooperation Body(RCB), Det Regulerende Råd. De førsteoplysninger om dette blev lækket i2013. Nu er beskrivelsen uddybet og erkommet i en juridisk form. De lækkededokumenter er vel at mærke EU-kommissionensudspil, så der er ikke taleom, at det specielt er USA, der læggerpres på.Selve idéen og den oprindelige formuleringer en næsten direkte afskriftfra et forslag fra 2012 fra lobbyorganisationerneBusiness Europe og USChamber of Commerce.50.000 demonstrerede d. 17. januar 2015 i Berlin mod TTIP.For et landbrug uden dyrefabrikker, sprøjtegift og genmanipulation.Hvis TTIP bliver til virkelighed, er detlogisk, at man ikke stopper forhandlingerneved aftalens indgåelse; de vilfortsætte løbende – bag lukkede døre– om den videre regulering af det nyetransatlantiske marked. Det vil ikkevære gjort med én gang for alle at vedtagefælles standarder.Stop TTIP!Der skal fastsættes nye normer indenfor eksisterende lovgivning, kommendelove skal tilpasses, og til den brugvil Det Regulerende Råd blive nedsat,bestående af repræsentanter for EUkommissionenog for USA’s regering.USA vil bl.a. blive repræsenteret afOIRA (Office of Information and RegulatoryAffairs).OIRA er et agentur under den amerikanskeregerings budgetkontor, og detsopgave er at føre vedtagne reguleringerud i livet i form af konkret lovgivning.OIRA er berygtet for som en stat i statenat forhale lovgivning, der læggerbegrænsninger på industrien.Enhver lov, der kommer op til vedtagelseog kan have betydning for markedeti hele det transatlantiske område– dvs. også dansk lovgivning – skal iprincippet forhåndsgodkendes i ellerforeslås fra dette råd!Rådet skal høres om enhverlovI det dokument, der blev lækket i december,kunne lovgivning helt ned pålokalt plan i kommunerne blive inddraget,men dette er i taget ud i den nyesteudgave.Ifølge embedsfolk i EU-systemet ernye aftaler og reguleringer i EU, dersætter miljømæssige begrænsninger,allerede lagt på is, mens man ’venterpå TTIP’ – ingen grund til at lave nyeregler, der bare skal laves om igen.Efter TTIP kommer der et endnu højereog endnu mindre gennemskueligtniveau ind i beslutningsprocesserne iEU. Overnationalt og under kapitalensfulde kontrol og uden nogen form forrepræsentation fra de lande, hvor denye regler og love skal gælde.Rådet skal arbejde både som klageinstansog som forslagsstiller til ny lovgivningog regulering.Rådet kan gribe ind, hvis:- en virksomhed finder en lov i et landinden for EU/USA snærende fordens udfoldelse.- et EU-land, EU eller USA finder, at


Side 20ny lovgivning, der er på vej hos denanden part, vil være en hindring forindustriens udfoldelse.Inden f.eks. EU-kommissionen læggeret nyt lovforslag frem, skal rådet høres:Vil denne lov være acceptabel for industrien?Eller kan den betragtes som enhandelshindring?EU-kommissionen har givet udtrykfor, at der under det overordnede RegulerendeRåd kan laves regionale arbejdsgrupper,hvor industrier inden forde forskellige grene kan få direkte adgangtil beslutningstagerne. Det fremgåraf et svar til Business Europe.Som en meget konkret trussel har destørste firmaer også muligheden forsagsanlæg mod staternes lovgivning,hvis de mener, der lægges begrænsningerfor profitten. Denne mulighedkan benyttes, hvis ISDS-mekanismenkommer med i aftalen, men den vilogså være mulig uden og bruges alleredei stor stil i dag af firmaer, derlægger sag an mod regeringer og stater.Man forsøger at give rådet et svagtskin af rimelighed ved at sige, at ’interessenter’skal høres af rådet. Hvor deri det første udkast stod, at der skulle’sikres en balanceret repræsentationaf erhvervsliv, forbrugere, fagforbund,miljøgrupper osv.’, så er ordet ’balanceret’pillet ud i den nyeste udgave. Såhar man da ikke lovet for meget!Men uanset hvor mange fagforeningerog miljøgrupper der måtte givederes mening til kende, er der ingengaranti for, at deres synspunkt vil blivetaget under overvejelse i en organisme,der i sin grundvold er skabt som kapitalensredskab.Monopolkapitalen bliverøverste myndighedIndførelsen af Det Regulerende Råd vilbetyde et helt nyt niveau for beslutningeri en kæmpe transatlantisk union. Etniveau med magtbeføjelser, der givermulighed for at sætte alle parlamentariskespilleregler ud af kraft. Monopolkapitalensættes ind som højeste myndighedfor vores samfund på afgørendeområder i det, der også er kaldt ’detøkonomiske NATO’.EU, der er sat i verden for gradvist atskabe en unionsstat i Europa uden reeltdemokrati til fordel for de største kapitaler,bruges her som trædesten til atlade en overnational styring på et endnumere overordnet plan tage over. Dettevil gøre sig gældende på grundlæggendeområder, alt hvad der kan henregnesunder ’handel’. Dette område vil væreomfattende og med stor indflydelse påhele samfundets indretning.Der er stor modvilje og også stor organiseretmodstand mange steder moddet angreb, der i bred forstand rettesmod vores rettigheder både i EU-landeneog i USA. Det gælder først ogfremmest i befolkningerne, men også inogle af de nationale parlamenter og iEU-parlamentet.På den baggrund har EU’s forhandleregivet udtryk for, at de vil forsvare allestandarder og forsigtighedsprincippeti miljøvurderinger m.m., og de loverhøjt og helligt, at de aldrig vil tillade, atTTIP forringer vores sundhed og miljø.De vil aldrig gøre det lovligt at sælgegenmodificerede fødevarer, klorkyllingereller oksekød med hormoner i EU.Disse løfter er naturligvis tomme ogløgnagtige, eftersom hele aftalen gårud på at harmonisere vores standarderinden for alle områder, og inden formiljø og sundhed står det endnu værretil i USA end i EU.Det står klart, at det ikke er den danskeregering, der vil stille nogen formfor hindringer i vejen for TTIP. Alledanske ministre har som papegøjergentaget det reklamemateriale, de harmodtaget fra EU’s propagandakontor:’TTIP vil skabe arbejdspladser ogvækst – og nej, vi er ikke bekymredefor noget.’Handels- og udviklingsminister MogensJensen udtaler d. 31. januar til Information:”Frihandelsaftalen er i Danmarksinteresse. Og ikke mindst i ganske almindeligelønmodtageres interesse,fordi en sådan aftale vil betyde flerejobs i Danmark, og den også på mangeområder vil betyde en reallønsforbedringi forhold til produkter, der bliverbilligere.... Jeg vil aldrig kunne acceptere enaftale, hvor man underminerer de enkeltelandes ret til at regulere og lavede miljøstandarder, man vil. Men deter også min påstand, at en sådan aftalealdrig vil blive vedtaget – hverken iEuropa-Parlamentet eller for den sagsskyld i Danmark. Danmark vil ikkekunne acceptere sådan en aftale.”EU-kommissionen får ingen problemermed den danske regering, deraldrig vil sige USA eller EU-elitenimod. Men hensynet til de modsætninger,der i øvrigt måtte være mellemUSA og lande i EU, og først ogfremmest den udbredte modstand ogskepsis i befolkningerne, kan få forhandlernetil at vælge en taktik, hvoraftalen i første omgang bliver mindrevidtgående og med en vis hensyntagentil de gældende lovgivninger, især påde områder, hvor der er stor opmærksomhed.Men er aftalen først indgået, er deten glidebane, og der kan ikke væretvivl om, at der bliver spekuleret i dennefremgangsmåde.Som det er sket med den sideløbendeforhandling om TISA, hvor nogle afde mest provokerende områder i førsteomgang er trukket ud, såsom privatiseringaf vandforsyning og sundhedsvæsenet,vil det højst sandsynligt ogsåblive forsøgt med TTIP i et forsøg påat gøre denne uhyrlige aftale ’acceptabel’.Er aftalen først godkendt, er der intet,der i princippet stopper udviklingen– ud over den mobilisering, der kanskabes imod systemet og alle de konkreteudtryk, aftalen vil få.Det vil dog være langt det bedsteat få den mobilisering, inden aftalenbliver indgået, og få sat en stopper forTTIP.


Side 21Retfærdighed for Gustavo Delgado– mexicansk revolutionær aktivist myrdet af myndighederneDen velkendte mexicanske politiskeaktivist Gustavo Salgado Delgado blevden 4. februar funder myrdet i statenMorelos. Hans hænder og hoved varafskåret, og liget udviste tegn på tortur.Kammerat Gustavo var medlem af FPR– den revolutionære folkefront – og afMexicos Kommunistiske Parti (marxister-leninister).PCM(m-l) er APK’s søsterparti,medlem af Den internationalekonference af marxistisk-leninistiskepartier og organisationer.Gustavo Salgado var en hovedfigur ikampen for retfærdighed for de 43 forsvundneog dræbte lærerstuderende idelstaten Guerro og arrangerede adskilligedemonstrationer i den forbindelse.FPR og PCM(m-l) anklager myndighedernei delstaten Morelos og på forbundsplanfor at være ansvarlige for atgøre en kritisk stemme tavs. De mexicanskemyndigheder derimod beskylderorganiserede kriminelle for at ståbag.Progressive bevægelser, organisationerog partier opfordres til at protesterei forbindelse med mordet på kammeratGustavo og til at forstærke kampen forat vælte det rådne og reaktionære mexicanskeregime.I en fællesudtalelse fra FPR og PCM(ml)den 4. februar hedder det:- I går forsvandt vores kammerat GustavoSalgado Delgado, medlem afDen revolutionære Folkefront, og hanblev i dag fundet myrdet. Ansvarligeer delstatsregeringen i Morelos og denmexicanske stat i almindelighed. Denneforbrydelse er den del af den terrorpolitik,som staten gennemfører forat skræmme den folkelige bevægelse ialmindelighed og vores organisation isærdeleshed.- Denne forbrydelse smerter alle medlemmeraf FPR, men giver os anledningtil at stramme op på vores strukturer ogfremme kampen mod dette regime afsult og elendighed, udbytning og død,og sikre dets fald.- Vi vil ikke formindske vores deltagelsei de folkelige protester; vi viltværtimod fortsat deltage i og fremmekampen for en national folkekongres,en grundlovgivende forsamling og enpolitik for politisk generalstrejke. Vived, at vi står ved et vendepunkt i dettelands historie, hvor vi må organisere osog samle alle i en enhedsproces for atvælte borgerskabet og dets stat; ellersvil fascismen åbent blive installeret ivores land.- For at trække det klart op er det, viforeslår, en revolution, der tilintetgørdette rådne politiske, økonomiske ogsociale system, som ikke levner nogetsted for disse udbyttere og deres repræsentanter,og som gør regnskabet op forhver eneste af folket, som er dræbt, forsvundet,tortureret og forfulgt.- Ligesom vi fører kampen videre forGustavo, Gegoria Alfonso, Lauro Juárez,Manuel Gonzalez, Gil Ramirez ogStatsterror i Mexicoandre kammerater, der er faldet i kampen,udtrykker vi sammen med voresjævnaldrende på tværs af sociale bevægelservores sorg og vrede gennemstadig mere omfattende kampformer ogorganisation for at nå vores historiskemål.Enhed i hele folket forarbejderklassens frigørelse!Arbejdere i alle lande, forén jer!Centralkomiteen – Denrevolutionære Folkefront FPRCentralkomiteen – MexicosKommunistiske Parti (Marxister-Leninister)


Side 22Grænsekontrol i Sydhavnen?Øjeblikke efter at det blev afsløret aten skrothandler i Sydhavn handler medDSB-kabler, er Messerschmidt ude ogkræve grænsekontrol ‘nu’ .Som beboer i Sydhavn vil jeg påpege,at det altså ikke er os allesammen herude,der handler med DSBs kobber :-)Faktisk bor her en hel masse forskelligemennesker. Nogle går på arbejde, andresuger bajere på Mozarts plads, der er endel småhandlende osv.Den økonomiske krise har selvfølgeligikke gjort livet nemmere i Sydhavn,og forskellige stramninger i systemetkan mærkes for en del.Det kan nogle gange være lidt svært foros, herude i 2450, at acceptere arbejdsløshedog deslige som en konsekvensaf taljongleringer og aktie-spekulationerder foregår i et helt andet postnummer,men vi prøver at klare os så godtvi kan.En grænsekontrol mellem Sydhavn ogresten af landet ville også lægge et øgetøkonomisk pres på lokalrådets budget!Det officielle Danmark har det nemliglidt svært med grænser, og har i 14-15år haft tendens til at krydse sådan noglemed tanks og jagerfly. Sydhavns økonomirisikerer at kollapse under presset,og i værste fald skal der skæresendnu mere ned herude, for at dækkemilitærudgifterne. (I forvejen kunne vigodt bruge lidt flere midler tilkulturlivet herude.)Det virker altså som en megetgeneraliserende overreaktion, ogdet virker da også lidt absurd attro at man kan løse Sydhavn ellerKbh’s problemer, bare ved atlave en grænsekontrol mellemdem :DKonkluderende ser jeg daglig enmasse problemer, som ikke løsesved populistiske udmeldinger.Disclaimer: Jeg tager toget til hverdag,og jeg synes det er irriterende, når derer problemer, så jeg synes det er ekstrairriterende,når politikkerne slår plat pådet.Af Kristian DalgaardDeltag i debattenpå kpnet.dk/blogsBankoverskud- jo større des bedre, - intet er forsmåt -, og aktionærernes udbytte erigen i voldsom vækst, - jo, de harkæmpet hårdt for sagen -, og igen kande øge aktiebesiddelsen, for igen at sehen mod,- ja, igen- øgetbankoverskud.Men sandelig, - banken er storaktør iegen butik,- den køber egne aktier op,for overskuddet herfra skal ogsågavne ud i fremtiden, hvor nyeoverskud venter med nye opkøb, - ognu må vi ikke glemme direktør ogbestyrelse, - de får også pænt udbytteaf overskuddet ved kraftigelønforhøjelser, så de igen kaninvestere i aktiekøb eller andenværdiforøgelse, - og hver isærbidrager de med at holde liv i denkunstigt sammensatteA/S KAPITALISMEN.B.


Side 23Nu oprustes kampen for freden:Stormanifestation 6. april 2015 (2. påskedag)En bredt anlagt demonstration i påskenog deltagelse i en landsdækkende kampagnemod de planlagte køb af kampflyvar blandt beslutningerne på en velbesøgtog idé-sprudlende konferencei Folkets Hus i Stengade, København,lørdag den 7. februar.Netværket ”Tid til fred – aktiv modkrig” havde indkaldt til konferencemed overskriften ”Sæt freden på dagsordenen”.Og det blev den – gennemoplæg, debat og ikke mindst en rækkefremadrettede workshops.Krig, tortur, terrorlovgivning og socialenedskæringer er blevet dagens politiskeorden, og her var det konferencensidé at samle demokratiske kræfter afforskellig observans til at sige stop fordenne udvikling og i stedet sætte fredenpå dagsordenen på en stærk og tydeligmåde.Konferencen var fremadrettet og bobledeaf kreative idéer, da knap et halvthundrede folk fra især københavnskeantikrigs-, menneskerettigheds-, klimaogmiljøgrupper og andre satte sig sammen.Det første konkrete fælles skridt, konferencenbesluttede at tage, er planlægningenaf en stor manifestation i København2. påskedag.Tid til fred-konferencen tilsluttedesig desuden idéen om, at aktiviteternemod Danmarks køb af nye kampfly formilliarder bør styrkes og koordineres ien fælles kampagne under overskriften”Nej tak til nye kampfly!”Sæt kryds ikalenderenRevolutionært sommertræfved VadehavetFire spændende dage medpolitik og kammeratskab.Fra torsdag den 30. juli- søndag den 2. august 2015TID TIL FRED– aktiv mod krigPå høje tid, at freden sættespå dagsordenenUdtalelse fra konferencen’Sæt fred på dagsordenen’København 7. februar 2015Danmark har været uafbrudt i krig, sidenvores land blev inddraget i USA’sterrorkrig – først i Afghanistan, så iIrak, i Libyen, og nu igen i Irak. Forblot at nævne nogle af de lande, hvorden danske krigsmaskine har opereret.Danmark er blevet en spydspids i NA-TO’s og EU’s oprustning og ekspansioni Europa.De skiftende regeringer og folketingsflertalleti dette årtusinde har opgiveten fredelig udenrigspolitik og erstattetden med en kostbar og katastrofal oprustnings-og krigspolitik. Den betydermilitarisering af samfundslivet, acceptaf tortur, terrorlove og overvågning,der undergraver demokratiet og borgerrettighederne.Den tegner konturerne afen politistat.Det er en politik, der ikke har støtte fraet flertal i befolkningen. Krigene snigesog manipuleres igennem. Det er tydeligt,at krigene og invasionerne ikke harført til stop for terrorisme, til fred ellertil demokrati i de krigshærgede lande,men ført til ufattelige lidelser og ødelæggelser.De har kun skadet de krigsførendenationer og deres brede befolkninger,der betaler for dem.Konferencen ’Sæt fred på dagsordenen’samler demokratiske kræfter afforskellig observans imod krig, terrorog politistat – og forlanger et kursskiftei dansk politik NU.Kravene vil blive understreget gennemen bredt anlagt manifestation i Københavnden 6. april, som henvender sig tilalle, som er enige i, atDet er tid til fred! Stop krigene!Stop dansk krigsdeltagelse!Der er tid til fred!Stop indkøbene af de nye krigsfly!Det er tid til fred!Brug pengene på velstand!Krig forurener kloden!Stop spild af liv og naturressourcer!Oktober BogbutikKøbenhavnVesterfælledvej 1B1750 København Vtlf: 91 86 28 82Åbningstid:alle hverdage 14-18Oktober Bogbutik FynSkibhusvej 1005000 Odense C66 14 89 83Åbningstid:Man-, ons- og fredag12 - 17.00Oktober - ÅrhusNy Munkegade 88 kld.8000 Århus CÅbningstid:fredag 14 - 17.00


Erdogan-regeringen forbyder metalarbejdere at strejkeDet tyrkiske ministerråd har nedlagtforbud mod de 15.000 metalarbejderesstrejke. Strejkeretten iTyrkiet eksisterer kun på papiret,ikke i virkeligheden.Et regeringsdekret underskrevetaf Tyrkiets præsident Recep Erdoganforbød metalarbejdernesstrejke ud fra en tyrkisk lov, dergiver mulighed for at suspendereen strejke ud fra ”hensynet til dennationale sikkerhed”.Det samme skete i 2003, 2004og 2005 i gummi- og glasindustrien,og Erdogan-regeringen fiki 2014 en stor glasarbejder-strejkekendt ulovlig. Formelt set skerdet i form af en udsættelse af strejken i60 dage, hvad der er ensbetydende medet forbud.”Afvis regeringens strejkeforbud,”skriver Tyrkiets Arbejderparti (EMEP).Hverken et stop i produktion af glaseller biler, som størstedelen af metalarbejderneer beskæftiget med, kan pånogen måde true landets sikkerhed. Derer tale om ren terror mod strejkendearbejdere til hjælp for arbejdsgiverne.Strejkeretten er reelt fjernet i Tyrkiet– trods det at den er sikret i forfatningen.Den tyrkiske regering frygter arbejderklassen,som en af de strejkendeskriver på Facebook.Tyrkiets Arbejderparti (EMEP) opfordreralle arbejdere og demokratiskekræfter til at gøre sig til en del af dennestrejke og kampen mod strejkeforbuddet.I Kocaeli-provinsen i det nordvestligeTyrkiet har det lokale provinsrådf.eks. holdt en pressekonference i protestmod strejkeforbuddet med overskriftenJa til klassesolidaritet– træk strejkeforbuddet tilbage!De strejkende metalarbejderesfagforening siger i en udtalelse:Med strejkeforbuddet er vi gåetind i en ny fase i kampen. Vi fastholderarbejderklassens ret til atstrejke og kræver, at regeringenoverholder republikken Tyrkietsforfatning. Forbuddet giver arbejdsgiverneret til at diktere slavelignendetilstande på arbejdsmarkedet.Vi strejker for en anstændig lønog anstændige arbejdsforhold ogkræver fri forhandlingsret.Vi vil aldrig overgive os!Vi vil aldrig lade os skræmme!Vi vil vinde! Vi kæmper for vores børn!Vi bygger på sammenhold og vedholdenhed!LÆNGE LEVEARBEJDERNES ENHED!LÆNGE LEVEBİRLEŞİK METAL-İŞ!Kommunistisk PolitikIndhold nr. 2 - 2015Verden ifølge LatuffTEMA: EU’s KRISE – EURO,GRÆKENLAND UKRAINELyspunkter i formørket tid s. 2Farvel til eurobindingen s. 3OK2015 og lavtlønnen s. 4Nej til bankunion s. 6Eurokrise: Deflation og QE s.8Omsorgsinfluenza s. 11For mangfoldighed s. 12Syriza og det græske valg s. 14Ukraine: Farlige signaler s. 16TTIP: Overnationalt råd s. 19Mexico:En dræbt kammerat s. 21Stålarbejdere i strejke i Tyrkiet

More magazines by this user
Similar magazines