DTU: Fri bil til Rektor - FORSKERforum

forskerforum.dk
  • No tags were found...

DTU: Fri bil til Rektor - FORSKERforum

FORSKNINGSPOLITIKFinanslov:Milliarder til forskningRegeringen lover ekstra penge til forsknngen. Men de ekstra penge skal alene gå til Højteknologifond.Og regeringen kan få bøvl med forligspartneren, Dansk FolkepartiRegeringens forslag til finanslov blev offentliggjortd. 26. august, men regeringensatte allerede midt i august mediemaskineni gang for at få positiv omtale ved atlække udvalgte dele: En milliard ekstratil forskningen allerede næste år, lød positivnyhedeni dagbladet BØRSEN.Pengene skal især bruges på en Højteknologifond.Ifølge regeringens lækskal pengene ikke tages fra andre poster,men skal findes ved salg af statslige selskabersom fx Dong og Post Danmark.Og selv om Socialdemokraterne gerne serflere penge til forskningen, så protesteredepartiet:”Fremgangsmåden er løsagtig. Regeringenlover flere penge til forskningeni 2005, og så bindes det op på et seneresalg af ’arvesølv’ uden at man har overvejet,om det er strategisk rigtigt at sælgestatsinstitutionerne. Da politikerne varenige om salg af Tele-Danmark skyldtesdet, at selskabet havde hårdt brug forstrategiske partnere og økonomi”, sigerS’ forskningspolitiske ordfører Lene Jensen,der undrede sig over, at regeringenikke har lagt finansieringen frem til åbendrøftelse.Af BØRSEN fremgår indirekte, at milliarderneprimært skal gå til strategiskeområder til gavn for industrien. Socialdemokraterneventer spændt på, hvadregeringen vil prioritere:”Vi vil gerne støtte forskning, der erfremtidssikret, mens vi ikke er megetfor indirekte industristøtte. Skatteinstrumentersom store forskningsfradrag harvi ingen fidus til. Det er at lave en skattemæssiggråzone, og så er det at kastepenge i nakken på dem, som alligevelville have brugt penge på forskning”,slutter Lene Jensen.Bag finansieringen lurer et parlamentariskproblem for regeringen. Dansk Folkepartimeldte nemlig ud efter Børsenhistorien,at regeringen godt kan glemmemilliarden til højteknologifonden.Finansordfører Thulesen Dahl ville ikkekæde det sammen med slag af DONG,PostDanmark m.m. Salg af statens aktiverskal gå til nedbringelse af gælden, menerDF.Lovforslag om Højteknologi-fondRegeringens højteknologiske forskningsfondså dagens lys i et grumset forligmellem regeringen og Dansk Folkeparti.Det var regeringens første plan, at denskulle finansieres af Nordsø-oliepenge,en det er ændret til, at pengene skal skaffesvia privatisering af statsvirksomhedersom PostDanmark og DONG.Som planerne foreligger, vil fondskapitalenblive 2-3 mia. kroner i 2005, dvs.at der bliver 150-200 mio. kroner til uddelingårligt.Dansk Folkeparti indgik forliget forbl.a. at isolere Socialdemokraterne, somikke ville være med. Men DF markerermed mellemrum, at forliget ikke er sånagelfast. Men nu er fonden præsenteretmed under så stor mediebevågenhed, atdet vil være en stor bet for regeringen,hvis den ikke bliver realiseret. Og videnskabsministerSander har lagt pres på alleFolketingets partier ved at erklære, at nårDF er med i regeringens fremragendeplan vil det være vanskeligt for Folketingetsmidterpartier – fx Socialdemokraterne– at stå udenfor en aftale, som erafgørende for Danmarks fremtid.Når fondens bestyrelse udpeges senerepå efteråret skal den finde frem til,hvilke forskningsområder, der skal satsespå. Men det står efter en storstilet forskningskonference(”topmødet” i midtenaf august, se reportagen på næste side)klokkeklart, at der skal satses fokuseret iet tæt samarbejde mellem erhvervslivetpå den ene side og universiteter /andreforskningsinstitutioner på den anden side.DM: Brug pengenepå forskningsrådeneRegeringen har allerede udpeget satsningsområdernei Højteknologifonden tilat være nono-teknologi, biotek samt IKT(informations- og kommunikationsteknologi).Lovforslaget blev sendt til høring ijuli med høringsfrist d. 23. august. DanskMagisterforening påpeger i sit høringssvar,at lovforslaget bryder med en langtradition for, at offentlige forskningsmidlerikke alene skal have et snævert erhvervssigte,men også bero på et brederesamfundsmæssigt sigte og perspektiv.Højteknologifonden er samtidig udtrykfor en kortsigtet strategi, hvis reelle effektder ikke er vished om, fordi manskal konkurrere med andre lande, derogså satser på præcis de samme områder.Dansk Magisterforening peger i stedet påen anden strategi, hvor de afsatte midleroverflyttes til forskningsrådssystemet iligelig fordeling mellem det frie og strategiskeforskningsråd.jøSe de næste sider...Det strategiske Forskningsråd- håber på flere pengeDet strategiske Forskningsråd kræverflere penge i kassen til at opfylde deresmål. Rådet modtog godt nok en pulje på280 mio. kroner, men alle disse penge erpå forhånd bundet til bestemte formål:125 mio. kroner til fordeling via de seksfaglige forskningsråd, mens de sidste 155mio. kroner skulle fordeles via de nyeprogramkomiteer.Rådet har således ikke egne midler,som for eksempel kan bruges til bredetværfaglige projekter. Der er nedsat 4programkomiteer. Og så her var der enfordelingsnøgle med bindinger til formål:45 mio. til vedvarende energi, 25 mio. tilfødevarer, 30 mio. til nanoteknologi, 40mio. til IKT og endelig 15 mio. kroner tilforskning i faren ved mobiltelefoni.”Politikerne har på forhånd bundetpengene til bestemte formål, så får ikkemulighed for lige nu at nedsætte tværvidenskabeligekomiteer. Men selv omdet strategiske råd ikke har garanti forat disponere over egne midler, så håberrådet på at få det de kommende finanslovsforhandlinger”,siger rådets formand,direktør Peter Elvekjær fra Grundfos.jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 3


FORSKNINGSPOLITIK“Danmark som teknologiskhøjdespringerEfter at regeringen har skærpet styringen af universiteterne og lavet mere strategisk styring i forskningssystemet,melder Statsministeren nu dagsordenen ud: Skærpet strategisk forskning i industriens interesse- Konference i Industriens Hus d. 17.8.”I stedet for at smøre forskningspengebredt ud over mange områder, så skal visøge større udbytte ved at satse målrettetpå danske styrkeområder. Derforlovgiver regeringen hurtigst muligt omen højteknologifond, som kan starte 1.januar. Og for at understrege, at der satsespå elitemiljøer og på at det skal væreen støtte til erhvervslivet, så skal seksaf ni bestyrelsesmedlemmer stamme fraerhvervslivet”.Statsminister Anders Fogh Rasmussenpræsenterede midten af august planernefor regeringens forskningspolitik.Dels blev det annonceret, at man vil øgeforskningsbevillingerne med 700 mio.kroner og antallet af ph.d.-studerendeskal øges fra 1000 til 1500, men den storesatsning er opbygningen af en højteknologiskfond. Hertil indskydes i 2005 etpar mia. kroner om året og i 2012 skalder være 16 mia. i fonden. Og statsministerenudelukkede ikke, at der kan spisesaf grundkapitalen i de første år for at løbesagen i gang.Statsministeren kom dog ikke nærmereind på, at afkastet af denne fond vilgive peanuts i det store spil. Afkastet af2-3. mia. kroner i 2005 beløber sig nemligkun til 150 mio. kroner...Men det mest markante i præsentationenvar den usminkede udmelding, atregeringen satser stærkere på erhvervsorientering.Først afskaffede man universiteternesselvstyre og erstattede det medansatte ledere og bestyrelser med eksternt(bruger-) flertal. Så opdelte man forskningsrådssystemet,så den vigtigste strenger den strategiske rådssystem. Og nuoprettes så en højteknologisk fond, hvoroffentlige forskningspenge skal bringesdirekte i spil til fordel for industrien.TOPMØDE. Industriens og regeringens topfolk flokkedes om Statsministeren, da han en sjælden gang deltogi et møde om forskning. Nærmest er det Finansminister Thor Petersen og DI-direktør Ole Krog.Fogh: Staten skal ydeindustristøtte til forskningStatsministerens erklærede, at han nokhar revideret sine tidligere superliberalesynspunkter (om ”minimalstaten”), omat politikerne udelukkende skal skabe debedste rammebetingelser for erhvervslivetog iøvrigt afholde sig fra mere erhvervspolitiskeordninger, der er målrettetmod specifikke erhverv og brancher.I dag må man se i øjnene, at i en globalvidensøkonomi er det nødvendigt atstaten – og EU som helhed – går ind meddirekte støtte til de nationale industrier.”Det er perspektivrigt, at regeringenviser mod til at melde ud med, hvilkeforskningsområder, der skal prioriteres,og at man har mod til at fremhæve nødvendighedenaf at styrke eliten”, kvitteredeflere erhvervsledere.Mange erhvervsledere udtryktebegejstring over, at Danmark nu skal”kickstarte” som teknologisk højdespringer,som det så poetisk blev udtrykt.Brancheforeninger kom på banen: ”Deter det skarpeste og kraftigste signal, jegkan huske fra nogen dansk regering. Vier vidne til en omkalfatring af alt, hvadvi har været vidne til hidtil, sagde JacobLyngsø, IT-brancheforeningen. Og nogleaf dem benyttede også lejligheden til atsparke lidt til universiteterne, fordi de eralt for dårlige til at omstille forskning oguddannelse til industriens krav..Og en af de yngre erhvervsledere varendnu mere kontant:”Der er stort behov for, at erhvervslivetfår indflydelse på, hvad man beskæftigersig med på universiteterne, og atkontakten fortsat bliver styrket” (Berlingske18.8).Det var en direkte støtte til, hvadvidenskabsminister Sander sagde i sinvelkomst på konferencen: ”Valg betyderogså fravalg. Der skal fokuseres, satsesog prioriteres. Det er mere nødvendigtend nogensinde at opbygge og pleje enforskningselite. Vi bliver nødt til at acceptere,at elite ikke længere er et fyord.Tværtimod”.Ikke et ord om den frie forskningStatsministerens præsentation var stilsikkerog overbevisende, hvis man accepteredehans politiske præmisser, fx om atoffentlige forskningspenge skal bruges tildirekte eller indirekte støtte til erhvervslivet,at forskningsstøtte, at forskningsstøtteskal fokuseres og af finansieringsmåden.Og ikke mindst hvis man for etøjeblik glemte, at fondens bidrag på 150mio. kroner er peanuts.Men alle disse mellemregninger forstyrredeikke konference-deltagerne. Vedudsigten til det forskningspolitiske satsningi erhvervslivets interesse og opstemtaf talen om de mange milliarder kronervar stemningen nærmest euforisk blandtde tilstedeværende erhvervsfolk.Kritikere - der kunne undre sig over,hvorfor statsministeren overhovedet ikkemed et ord nævnte den frie forskning,samfundsvidenskab eller humaniora– hørte man ikke. Også universiteternesrektorer var til stede, og heller ikke herfrahørte man kritiske toner. KU-rektorLinda Nielsen: ”Regeringen markerer,at der skal ske en klar udbygning af denstrategiske indsats på udvalgte områder.Jeg forstår det sådan, at regeringen villægge penge ovenpå den nuværende indsats,dvs. at man i hvert fald bibeholderdet nuværende niveau i universiteternesog forskningsrådenes bevillinger og ikkeskærer i den frie forskning eller grundforskningen.Samlet er det den strategiskesatsning altså udtryk for en samlet opprioriteringaf forskningen”.Formanden for det humanistiskeforskningsråd, Poul Holm, erklærede, athan følte sig rigtig godt tilpas ved konferencen:”Der er mange talenter indenfor humaniora og samfundsvidenskab,som gerne bidrager til, at Danmark kankonkurrere i en global videns-økonomiog hvordan vi holder de gode jobs her iDanmark. Jeg savner dog en udmeldingom en teknologiplatform”.jø4 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


Småpenge til forskningen,men erhvervslivet klappedeRegeringen havde sat alle sejl til, da man præsenterede sin forskningspolitik på “topmøde” op til finanslovensoffentliggørelse d. 26. august. FORSKERforum var med på en lytterRegeringens præsentation af de næste årsforskningspolitik skete ved et stort opsat”topmøde” med 250 deltagere. Der varusædvanligt mange ministre til stede forat bakke statsministeren op: Finansministeren,indenrigsministeren, forsvarsministerenog selvfølgelig videnskabsministeren.Toppen af erhvervslivet var der medDanfoss-direktør Jørgen Mads Clausen,Danisco-direktør Leif Kjærgaard, Grundfoss-direktørenInteresseorganisationernevar der med bl.a. Dansk Industris formandJohan Schrøder og formændenefor Dansk Arbejdsgiverforening og forLandbrugsrådet.Der var en del ledere fra forskelligeoffentlige eller halv-offentlige institutioner.Og rundt omkring sad også de nyeformænd for universitetsbestyrelserne ogderes universitetsrektorerne og lyttedeopmærksomt. Og så var der tilmed flerehundrede interesserede, som Videnskabsministeriethavde måttet afvise.Professionel iscenesættelseSelve seancen var professionelt iscenesat.Præsentationen foregik i samarbejde medden regeringsvenlige avis BerlingskeTidende, som dermed sikrede intenspressedækning. Det var da også sigende,at den fik stor omtale i såvel Berlingskesom i Jyllands-Posten – vel at mærke påerhvervssiderne.Konferencen foregik i Dansk Industrisbygning og DI-direktøren kvitterede daogså med en bemærkning om, at det varet klart signal om hvilken vej regeringensforskningssatsning skal gå.Efter statsministerens og Jan Leschlysoplæg var der korte spørgsmål fra etudvalgt panel og dernæst spørgsmåleller kommentarer fra salen. Det førtetil enkelte spørgsmål, men især til aterhvervsrepræsentanter rejste sig op påstribe for at rose højteknologifonden ogat interesserepræsentanter markerede sigved at rose og understreg lige deres interesseområde.Og da seancen især var til for, at brugernekunne markere sig havde disse førsteret,markerede den effektive ordstyrer,videnskabsminister Helge Sander. Derforblev der desværre ikke tid til spørgsmålfra pressens repræsentanter. Og måskederfor blev der slet ikke stillet kritiskespørgsmål fra salen.Leschly:Forskningens supermanagerUd over statsministeren holdt ogsåJan Leschly, der har gjort karriere iden amerikanske medicinalindustri, etoplæg. Han blev præsenteret som enguru – en forskningens supermanager.I sit powerpoint-show fortalte han om,hvordan samarbejdet fungerer mellemuniversiteter og medicinalindustrien iUSA. Her er universiteter og industri fællesom forskningen, så overtages det afspinn-off-selskaber for til sidst at overgåtil egentlig produktion. Og samarbejdetmellem universiteter og industri fungererupåklageligt, fordi universitetsforskernehar tilskyndelser og incitamenter (”incentives”)i form af patenter og licensrettighederog kan blive millionærer påderes forskning, hvis deres forskningfalder heldigt ud.Leschlys liberale kodeord var ”incentives”,og han lagde ikke skjul på, at hanideologisk ligger meget tæt på regeringens.Han var dog heller ikke mere superliberalistog tilhænger af minimalstaten,end at han lige ud støttede, at statens børyde direkte industristøtte: ”Hvis mangiver industrien muligheder for at få offentligeforskningsmidler, så er jeg ikkei tvivl om, at industrien vil tage dem ogat Danmark på enkelte udvalgte områderkan blive førende, men at man samtidigmå droppe forsøget på at være med påalle områder.Leschly den største kritikerLeschlys indlæg kom ironisk nok til atvære dagens største kritik af regeringensfine planer.Dels fremhævede han, at den danskeerhvervsstruktur med mange små- ogmellemstore virksomheder er et struktureltproblem. Og problemet udstilles, når97 pct. af disse virksomheder frejdigt fortæller,at de ikke har planer om at arbejdemed forskning og udvikling. Han blevspurgt, hvordan dette problem overvindes,men havde ikke noget svar.Andre i forsamlingen foreslog somløsning en udvidelse af isbryderordninger,erhvervs-ph.d.-ordninger o.lign.,hvor det offentligt yder støtte til at yngreforskere kommer ud i industrien.Og dels understregede Leschlys tal, atde danske forskningsbevillinger er alt forsmå, og er småpenge i sammenligningmed de svimlende beløb, enkelte medicinalfirmaeri USA bruger på forskning.USA bruger totalt 600 mia. kroner mereom året på forskning end Europa.Han sagde, at det haster med storebevillinger, hvis Danmark vil melde sig idet globale kapløb. Regeringens peanutspå 150 mio. kroner årligt til højteknologiforskningenfremstod lettere komisk, hvisman bragte det i sammenhæng med Leschlyskrav om, at bare et enkelt projektskal støttes med 50-100 mio. kroner for atkunne blive en succes.Han var endelig også skeptisk overfor om regeringen lever op til sine egneplaner, da han sagde, at han tvivlede på,at Danmark opfylder Barcelona-målet(bruge 3 pct. af BNP på forskning i2010).Højteknologifondmed usikker fremtidRegeringens højteknologiske forskningsfondså dagens lys i et grumset forligi marts mellem regeringen og DanskFolkeparti. Det var regeringens førsteplan, at den skulle finansieres af Nordsøoliepenge,en det er ændret til, at pengeneskal skaffes via privatisering af statsvirksomhedersom PostDanmark og DONG.Dansk Folkeparti indgik forliget forbl.a. at isolere Socialdemokraterne, somikke ville være med. Men DF markerermed mellemrum, at forliget ikke er så nagelfast.På topmødet præsenterede Foghimidlertid den sag som sikker-og-vist, ogmed den Og videnskabsminister Sandersagde, at med regeringens fremragendeplan ville det da være vanskeligt for Folketingetsmidterpartier – fx Socialdemokraterne– at stå udenfor en aftale, som erafgørende for Danmarks fremtid.Regeringen har allerede udpeget satsningsområdernetil at være nono-teknologi,biotek samt IKT (informations- ogkommunikationsteknologi). Når fondensbestyrelse udpeges senere på efteråretskal den finde frem til, hvilke forskningsområder,der skal satses på. Men det stårefter topmødet klokkeklart, at der skalsatses fokuseret i et tæt samarbejde mellemerhvervslivet på den ene side og universiteter/andre forskningsinstitutionerpå den anden side.Erhvervsfokus’et fremgår også af, at6 ud af 9 medlemmer i fondsbestyrelsenskal stamme fra erhvervslivet. Og alt erlagt til rette, så Jan Leschly bliver bestyrelsesformand.Se Faglig kommentar næste side...jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 5


FORSKNINGSPOLITIKHøjteknologifonden:forskning eller erhvervsstøtteFAGLIG KOMMENTARAf lektor LEIF SØNDERGAARD,fmd. f. DMs universitetslærereHøringsrunden om Højteknologifondener netop slut. Politisk følger den heltregeringens krav om mere strategiskforskning. Ideerne bag lovforslaget – ogideologien bag regeringens forskningspolitik– blev præsenteret af Anders FoghRasmussen på en konference i IndustriensHus, et passende sted, for Statsministerensudmelding viste at Højteknologifondenbliver slet skjult erhvervsstøtte.Erhvervsstøtte kan man jo teoretiskikke have noget imod - hvis man ikkelige er EU jurist- for Fonden skal angiveligtvære med til at skabe arbejdspladseri Danmark. Det danske erhvervsliv er daogså fulde af begejstring over Fonden.Og det forstår man jo godt; afkastetaf 16 milliarder giver jo dejlig mangeerhvervsstøttekroner. Og samtidig kommererhvervslivet via fondsbestyrelsentil suverænt at afgøre, hvad pengene skalbruges til.Liberalister jo sige, at ”hvad der ergodt for erhvervslivet er godt for samfundet!”Men som almindelig skatteyder erjeg alligevel bekymret. Et af de formålFogh forestiller sig fonden skal støtte erIT-teknologi. Men samtidig kunne manlæse i avisen, at en af de store aktører pådette område, CSC, er amerikansk ejet,ligesom jeg også læste at Mærsk Dataer solgt til IMB. De væsentligste aktørerpå dette område er altså på udenlandskehænder. Betyder det at mine surt betalteskattekroner risikerer at gå til projekteri udenlandske firmaer og skal skabearbejdspladser i USA eller fjernøsten?Til glæde for de amerikanske aktieejere?Hvordan vil Fogh sikre, at mine skattekronervirkelig giver flere job og størreindtjening i det danske samfund?Også som universitetsforsker er jeg bekymret.Fonden kobler på en uhyggeligraffineret måde universiteterne op påerhvervsforskning, idet midlerne skalbruges til udviklings- og forskningsprojekter,hvor en af parterne er et universitet.Det ville jo være direkte uansvarligt,hvis ikke erhvervslivets repræsentanteri bestyrelserne på de økonomisk trængteuniversiteter krævede, at universiteternelægger billet ind på disse erhvervsprojekter!At det netop er det, Fonden skalbruges til efter erhvervslivets mening,fremgår klart af udtalelser fra virksomhedsledere.Jens Rostrup, Haldor Topsøe,siger til Berlingske om universitetsforskning:”Man skal lave mekanismen ….sådet er erhvervslivet, der sætte dagsordenen”.Og til samme avis siger MikkelDaugaard Heur, Hummel A/S: ”Der eret stort behov for, at erhvervslivet fårindflydelse på, hvad man beskæftiger sigmed på universitetet”. Så kan det vistikke siges tydeligere, universiteterne skalvære sektorforskningsinstitutioner forerhvervslivet!Den offentlige forskningsstøtte skalaltså rettes mod industrien, og forpligtelsernehviler på universiteterne!Fra samme konference blev erhvervsikonetJan Leschly citeret for at sammenlignede danske universiteter med deamerikanske Yale og Harvard, hvis samarbejdemed erhvervslivet med hans øjneer forbilledligt. Det lyder jo besnærende,men betingelserne kan slet ikke sammenlignes.Yale og Harvard er universitetermed milliard-fonde i ryggen, som defrit disponerer over, og de har såledesfriheden til dels at satse på fri forskningog til dels at være lige partner, der kanstille deres egne betingelser, når de samarbejdermed industrien. Og Leschlyseksempel var fra medicinalbranchen, hvisbetingelser i USA er så atypiske, at detikke kan bruges som eksempel på almindeligindustriel produktudvikling, ikke engang i USA. Medicinalprofitterne i USAer enorme, for halvdelen af alle verdenspiller sælges faktisk på det amerikanskemarked!Endelig nævnte Leschly som et stortdansk problem, at 97 pct. af de små ogmellemstore danske virksomheder sletikke satser på forskning - uden at egentligførte til selvransagelse fra den privatesektors side. Det betyder nemlig at denprivate industris forskning i virkelighedenbliver gjort til det offentliges oguniversiteternes problem.Jeg er bekymret som universitetsforsker,fordi jeg ved, hvor svært det er, og hvorlang tid det tager at opbygge et forskningsfeltsamtidig med, at jeg kan sedet ene grundforskningsprojekt efter detandet dø ud på grund af pengemangel.Jeg er bekymret for det danske samfund.Hvad skal vi leve af når alle mulighederfor anvendelse af bioteknologi, nanoteknologiog IKT er udtømte herhjemme,fordi industrierne er flyttet til det fjerneøsten?Jeg er bekymret som universitetsforsker,fordi regeringens eensidige satsningpå strategisk forskning, risikerer en langsomudsultning af den frie forskning oggrundforskningen, som er fundamentetfor opretholdelsen af videnssamfundet.Højteknologifonden risikere at undergraveuniversiteternes forskningsfrihed,herunder retten til selv at prioritere forskningsområder,som videnskabsministerHelge Sander har skrevet ind i universitetsloven.Jeg håber, at Anders Fogh Rasmusseni regeringens finanslovsforslaghar en dobbeltstrategi, så de pæne ord ipraksis betyder, at der ikke bare sættespenge af til den strategiske forskning,men også til den frie. Men Statsministerensklare udmelding om styrkelse af denstrategiske og erhvervsrettede forskninggør mig ikke optimistisk.6 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


...fortsat fra forsidenRektorens frynsegodeEt kreativt arrangement med mange dunkle elementer og aktører, da Pallesen fik DTU-fondtil at købe hans luksusbilDTU gik der i 2002 rygter og detskabte forargelse, at Rektor ville brydemed traditionen for det ulønnede bestyrelsesarbejdei IPU. Og forargelsen vilutvivlsomt vokse, når det nu afsløres,at Rektor fik bevilget sig selv fri bil ogdermed et frynsegode i 100.000 kronersklassen. Spørgsmålet vil lyde, hvorforfri bil skulle være en nødvendighed forrektor for at bevæge sig fra sit kontor tilde mødelokaler, som IPU benytter noglegange om året.Afsløringen af den kreative ordningfortæller om et driftigt ledelsesmiljø, sommere opfatter det statslige universitetDTU som et privat firma end en offentliginstitution. I den gråzone står der mangeubesvarede spørgsmål tilbage, fx ombeslutningsmiljøet omkring en megetmagtfuld rektor..Professor: Usædvanligt frynsegodeRektor Pallesen har gennem sin informationschefmeddelt til FORSKERforum, athan ikke opfatter den frie bil som et frynsegode,men som ”en honorarordning”.Uden at ville udtale sig om detaljernei den konkrete sag, siger professor i virksomhedsøkonomiOle ØhlenschlægerMadsen fra Århus Universitet, at han”principielt” ikke ser noget forkert i, atbestyrelsesmedlemmer i selskaber ydeset beskedent honorar. Honoraret skalstå i relation til bestyrelsens ansvar ogopgaver samt den formue, man skal administrere.Han sidder selv i bestyrelsenfor Århus Universitets Forskningsfond,som har en balance i omegnen af 2.000mia. hvor IPUs balance er 60 mio. kroner.Hvor Pallesens bilordning altså kostede100.000 kroner årligt, så er Øhlenschlægersårlige honorar i Århusfonden til sammenligningca. 25.000 kr.Mens professoren ikke vil kommenteredenne ubalance, så kalder detgenerelt ”meget usædvanligt” at honorerebestyrelsesarbejde gennem andre ydelser,for eksempel at stille bil til rådighed. Hankalder det et frynsegode:”Generelt er det da usædvanligt, at derstilles bil til rådighed i en sådan selskabskonstruktion,som må betragtessom mere eller mindre integreret i DTUsvirksomhed. Og så er det generelt sådan,at hvis fx et aktieselskab stiller en bil tilrådighed, så opfattes det for den ansattesom et frynsegode; som en del af lønnen,som man bliver beskattet af.”IPU-bestyrelsesmedlemmerer Pallesens underordnedeIPU-bestyrelsen godkendte, at bestyrelsesformandenskulle have fri bil, enanskaffelse som i regnskabet lakoniskblev indføjet under ”Andre anlæg, driftsmaterielog inventar”.Det har ikke været muligt at få oplystIPU-bestyrelsens beslutningsproces, fxhvilken rolle Rektor selv spillede heri.Det er også uklart, hvad der var bestyrelsensbegrundelse for at bevilge bilordningen.IPUs aktiviteter og regnskabfra 2001-2002 indikerede ikke de storeændringer i formandens opgaver.Forvaltningsmæssigt er det bemærkelsesværdigt,at alle de øvrige bestyrelsesmedlemmer,som var med til at bevilgeordningen i 2002, er rektor Pallesensunderordnede i det daglige på DTU. Dethar begrænset deres lyst til eventuelt atprotestere mod arrangementet.Men bilordningen blev også konstrueret,så bestyrelsesmedlemmerneikke kunne vide, hvor meget bilen villekomme til at koste IPU. De fik ikke atvide, at IPU blev ejer af Pallesens luksusbil,og de besluttede heller ikke et maksimumbeløbtil den årlige drift. Bestyrelsesmedlemmernesagde således god foren elastisk bilordning. Og de kunne ikkeuden at risikere at bringe sig på kant medbestyrelsesformanden få at vide, hvadbilordningen kostede, fordi beløbene varskjult under flere poster i årsregnskabet(driftsmateriel og administrationsomkostninger).DTU-bestyrelsesformandenaccepterede det skjulte lønløftDet tog kun Videnskabsministeriet todage at konstatere, at rektor Pallesen ikkekunne hæve ekstra honorar som bestyrelsesformand.Det fremgår ikke, om DTUsadministration i 2002 undersøgte legaliteteni ordningen, eller om Rektor udenvidere regnede bilordninger som en del afuniversitetslovens ”nye frihedsgrader”.Videnskabsministeriet begrænsede sigtil at kalde honorering ulovlig, men harikke varslet tjenstlige konsekvenser. Detskal man heller ikke forvente af DTUbestyrelsesformandMogens Bundgaard-Nielsen, som ifølge Rektor skulle havegodkendt det kreative arrangement. Omdet skete i 2002 eller fornylig er uklart.Det er imidlertid bemærkelsesværdigt,at Bundgaard som fhv. departementschefikke kender de offentlige honorarregler,men forklaringen kan være den simple,at Bundgaard opfatter DTU som et privatfirma mere end en offentlig institution.Bundgaard kan ikke undskylde sigmed, at han ikke kender Pallesens lønforhold.Med den nye universitetslov er rektorersløn-tillæg nemlig bestemt af de nyebestyrelser og ikke af Finansministeriet.DTU’s bestyrelsesformand Mogens Bundgaard-Nielsen har et stort ord at skulle have sagt, nårDTU-rektorens løntillæg skal fastlægges. Og hanbevilgede angiveligt et skjult løntillæg på 100.000kroner oveni ...Og dermed er det netop Bundgaard, somforhandler Pallesens løn – som menes atligge omkring millionen – men Bundgaardhar åbenbart været enig i, at det varfor lidt.Og det skjulte lønløft i 100.000 kr.’sklassen er åbenbart en personlig sag mellemBundgaard og Pallesen, for Bundgaardhar aldrig oplyst DTUs bestyrelse ombil-ordningen, fortæller et bestyrelsesmedlem...HovedreparationDet ser også ud til, at IPU købte bilentil overpris. IPU købte bilen for 210.000kr. i 2002. Salgsprisen skulle angiveligtvære fastsat ud fra en ekstern vurderingaf en uafhængig bilforhandler. Men degennemsnitlige brugtvognspriser for AlfaRomeo 2,5 fra 1998 var nærmere 175.000kr., så Pallesens eksemplar må haveværet ualmindelig velholdt. Sådan var detimidlertid ikke helt, for driftsudgifternetyder på, at IPU straks efter overtagelsenbekostede 30.000-40.000 kroner på emhovedreparation.DTUs rektor har efter FORSKERforumsafsløring af bilordningen skyndt sigat meddele, ”at forholdet vil blive bragttil ophør”. Det er ikke oplyst, om det betyder,at Pallesen skal købe bilen tilbagem.m.jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 7


FAGLIG KOMMENTARUndervisnings- ogvejlederkompetencetil sektorforskereFrygt forfødevareforDanmarks Fødevare- og Veterinærforskblevet flyttet over i Henriette Kjærs forbFor DFVF skal samtidig spare 20 mio. kr.Af seniorforsker og tillidsrepræsentant Niels Erik Poulsen, GEUSSektorforskerne står overfor nye udfordringerindenfor undervisning på universiteterne.Den nye sektorforskningslovhar forpligtet sektorforskningsinstitutternetil at deltage i uddannelsesaktiviteter,som er omfattet af universitetsloven.Det skal ske på de områder, hvor debesidder en særlig viden, der ikke findesandre steder. Men omfanget af sektorforskernesfremtidige inddragelse i universiteternesundervisning er ukendt og vilafhænge af universiteternes fremtidigeundervisningsplaner. Ligeledes er detikke afklaret, hvilke krav der skal stillestil sektorforskernes pædagogiske kvalifikationeri forhold til undervisning pådanske universiteter.Sektorforskerne har længe før de nyelove blev vedtaget, bidraget betydeligtmed både med undervisning, vejledningaf speciale- og ph.d.-studerende og somcensorer. Sektorforskningsinstitutionernehar også mange ph.d.-studerende ansatvia deres basismidler, fondsmidler ogandre eksterne midler.Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse(GEUS) har netop afsluttet etkompetenceudviklingsprojekt med detmål at skabe en systematisk kompetenceopbygningfor sektorforskere indenforuniversitetsundervisning og vejledning afstuderende. Projektet blev støttet af Statenscenter for Kvalitets- og Kompetenceudvikling(SCKK) via ELU-fonden oggennemført sammen med DME (DanskMagisterforening Efteruddannelse). 12sektorforskere fra GEUS deltog i projektet.Projektet har på GEUS skabt størregenerel bevidsthed og synlighed omundervisning og formidling. Projektetsdeltagere har fået en række brugbareværktøjer i forbindelse med læreprocesser,undervisningsteknik og struktureretformidling. Deltagerne har prøvet deresnye færdigheder af i konkrete undervisningssituationeraf universitetsstuderendehos GEUS’ to samarbejdspartnere i Geocentret,Geologisk Institut og GeografiskInstitut.Projektet har også sat fokus på vejledningaf studerende, problemstillinger,spørgeteknik, personlig stil, overblik ogbedre analyse af problemer. Indenforsektorforskningen er der et ikke mindstbehov for, at vejledningen tager hensyntil deadlines og økonomiske rammer.Ofte er speciale- og ph.d.-projekter delprojekterindenfor større projekter. Udover universiteternes krav til projektgennemførelse,står sektorforskningen medyderligere krav om samarbejde omkringet projekt, herunder at projektet har endeadline, som ikke tager hensyn til evt.speciale- el. ph.d.-projekter. Vejledningaf et speciale- el. ph.d.-projekt, som eren del af et større projekt, skal leve optil projektets krav, dvs. studerende skallevere kvalitet til tiden.Efteruddannelse af hoved- el. medvejledereforegår ikke systematisk i dag. Derforegår diverse initiativer på universiteternefx endagskurser, tiltag i forskerskolerne,vejledereftermiddag, seminarer,udveksling af erfaringer. Der er en voksendeforståelse for, at et af de sårbareled i forskeruddannelsen er vejledningen.Det stammer bl.a. fra kravet om bedreog hurtigere gennemførelse på uddannelserne,fra fejlslagne projekter, og udfra en erkendelse af, at vejledningen er enundervisningsmetode.Dette er ikke en arbejdsfelt i krise. Derfindes stor kompetence. Men det handlerom en tavs kundskab, som ikke er beskreveti generelle termer. Derfor har den hellerikke kunnet vokse systematisk (JitkaLindén, Lunds Universitet).Den øgede viden om og erkendelse afvejledningens betydning, bør udnyttes tilfortsat udvikling af efteruddannelsen afvejledere, så den kommer til at omfattebåde hoved- og medvejledere. Vejlederefra universiteterne og sektorforskningenkan med fordel efteruddannes sammenfor at skabe en fælles forståelse af vejledning.Speciale- og ph.d.-studenternehar ligeledes behov for at forstå, hvadvejledningsprocessen er. De bør derforindrages i vejlederkurser og -seminarer.Det vil medvirke til at skabe mere effektivvejledning for den enkelte studerendeog dermed hurtigere gennemførelse ogmed mindre frafald.Læs mere om projektet på www.geus.dk > Arbejdsområder > Databanker ogformidling > Danmark > RapporterMinisterrokader i august medførte mangekritiske avisartikler om, at kogalskabm.m. pludselig var flyttet fra Fødevareministeriettil et nyt Familie- og Forbrugerministerium.Der blev spurgt til,om forskningen nu ville komme i andenrække?Men oveni skal sektorinstitutionenDFVF også tage stilling til en besparelsepå 20 mio. kr. på finansloven. Beløbet erikke endeligt, men hvis det bliver fastholdt,vil besparelsen få store konsekvenseri form af fyringer.”20 mio. svarer til mange stillinger,og der er grænser for, hvor meget der erat skære i, så det vil selvfølgelig få noglekonsekvenser for forskningen. DFVFlaver jo både forskning og rådgivning forFødevaredirektoratet,” siger Gitte Gross,der er bestyrelsesmedlem i DFVF og fødevarepolitiskmedarbejder i Forbrugerrådet.Besparelsen skyldes blandt andetudløbne bevillinger og ikke flytningen fraFødevare- til Forbrugerministeriet.Andre prioriteringerFlytningen betyder, at primærsektorenindenfor fødevarer ligger i Fødevareministeriet,mens forskningen (inden for veterinær– og fødevaresikkerhedsmæssigespørgsmål) ligger i Forbrugerministeriet.I alt er 2700 medarbejdere blevet flyttetfra Fødevareministeriet til Forbrugerministeriet(1900 stammer fra Fødevaredirektoratetog 800 fra DFVF). Ingen ved,8 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


skningenning er presset efter at værerugerministerium.hvad flytningen kommer til at betyde forforskningen, men Susanne Knøchel,professor i mikrobiologisk fødevaresikkerhedpå KVL frygter, at Forbrugerministerietvil have andre prioriteringer indenfor fødevaresikkerhed end Fødevareministeriet:”Netop fordi landbruget er så stortet eksporterhverv, har man i Fødevareministerietværet levende optaget affødevaresikkerhed. Og støttet det meget- både moralsk og økonomisk. Hvordanden vægtning bliver, når dagsordenenskal sættes af et helt andet ministerium,er lidt svært at regne ud. Hvem er det, derskal finde ud af, hvordan forskningsprogrammerskal se ud? Det er ikke sikkert,der opstår interessekonflikter, men deter mere sandsynligt nu,” siger SusanneKnøchel, der også er bekymret for, omForbrugerministeriet kommer til at brugefor mange penge på store mediesager.”Et Forbrugerministerium skal formentlighandle hurtigt på mediesagerom GMO, mærkning etc. Og man skalhave meget solid rådgivning, hvis ikkeman skal falde i en grøft, hvor midler, deregentlig skulle sikre fødevaresikkerhedenbliver allokeret over i hovsa-sager,” slutterSusanne Knøchel.nbcKulegravning afCVU’ernes økonomiI mere end et år spurgte SF’eren MortenHomann til, hvad CVU’erne faktiskhavde brugt en særbevilling på 12 mio.kroner til. Havde de købt forskningsvidenpå universiteterne eller havde de stille ogroligt sivet pengene ud på interne småprojekter?Først lovede Undervisningsministereni forsommeren 2003, at der var igangsaten undersøgelse. Senere så det ud til, atministeriet havde ”glemt sagen. Og dader så blev spurgt om sagen, benægtedeUndervisningsministeren, at der var lovetnogetsomhelst – og at der iøvrigt slet ikkekunne stilles krav om, at pengenes vejblev oplyst.Men nu ser det ud til, at der kankomme en slags svar. Formanden forstatsrevisorerne, Peder Larsen (SF) vilnemlig kræve en tilbundsgående undersøgelseaf landets 23 Centre for VideregåendeUddannelse. Det sker efter at Politikeni juni afslørede, at 5 af 23 CVU’erekom ud af 2003 med millionunderskud.Udgifterne til investeringer i nye bygninger,ansættelse af nyt personale og køb afIT havde været store, mens indtægter fraefter- og videreuddannelse ikke levede optil forventningerne. Statsrevisior-formandenvil derfor – når rigsrevisorerne mødesi september – foreslå en undersøgelse aføkonomien og dermed af, om Undervisningsministeriethar styr på økonomieneller om CVU’erne har disponeret forkreativt.I maj 2003 afgav Rigsrevsionenen delvis kritisk beretning om bl.a.CVU’erne. Etableringen var sket på et”rimeligt økonomisk grundlag”, men detblev bemærket, at der ikke var lavet analyseraf områdets muligheder for at bliveøkonomisk selvbærende.jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 9


Universitetsblade under presLandbohøjskolens Mosaik, Århus’ Information & Debat og DTU’s Sletten er under forandring.Nye kommunikationsstrategier fra universiteterne sætter bladene og den fri debat under presDTU’s SLETTEN lukker efter 33 år, Århus’ Information og Debat omlægges. Der er grøde i universitetsaviserneDe fleste universiteters interne aviser erikke været kendetegnet ved den frie ogkritiske journalistik. Nogle af dem haråbenlyst svært ved at finde deres rolleog er derfor blandingsprodukter, derorienterer fra ledelsen eller leverer positiv-nyhederom universitets aktiviteter.Og det kan blive endnu mere udprægeti fremtiden, siger en række kilder, somFORSKERforum har talt med. Universitetsbladeneskal nemlig at finde deres benmidt i nye kommunikationsstrategier ogdiverse brandingprocesser. Flere bladeer under omlægning i øjeblikket, blandtandet fordi ledelsen ønsker at styre debattenpå en mere direkte måde.Andreas Friis Pedersen, der erformand for Polyteknisk Forening påDTU, er een af de få, som tør udtrykkebekymring for den frie debat. Foreningenpå DTU mister nemlig sit debatforumSLETTEN. Frem for at have en uafhængigredaktion, skal et nyt blad nu produceresaf DTU-ansatte og være underlagtledelsen.Universitetet skal tage sig godt ud”DTUs ledelse vil gerne have at DTUtager sig godt ud – og kritik skal ikke udtil offentligheden. Kommunikation udadtilskal kun ske fra ledelsen. Tidligere vardet de studerende, der rejste debatten ogkritikken, men jeg har ikke særligt storeforventninger til, at der vil blive megetdebat om de styrende organer i det nyeblad. DTU kører en kommunikationsstrategi,der sømmer sig for et privat firma ogikke for en samfundsbærende institutioni et demokratisk samfund,” siger AndreasFriis Pedersen.De studerende tror ikke, at de fremoverkan få debatindlæg med deresusmykkede version af sandheden i DTUsnye blad (der endnu ikke har fået navn).Derfor opererer de med i stedet at haveelektroniske debatfora, der ikke er redigeretaf DTUs ledelse. Alternativt vil degå til Ingeniøren eller dagbladene, hvisen historie skal offentliggøres.KVL-redaktør forventerikke mere politisk styringMen debat bør ikke undertrykkes, menerCharlotte Aabo, redaktør af Landbohøjskolensblad Mosaik. Hun understreger,at en levende og åben debat er vigtig i etuniversitetsmiljø. Forsøger man at læggelåg på, kan det udvikle sig til dét, der erværre. Landbohøjskolens blad gennemgårogså en ændring i forlængelsen af enendnu ikke vedtaget kommunikationsstrategi.”Vi lægger klart vægt på, at bladetogså fremover skal været et centralt debatforumfor studerende og ansatte. Deter smartere af ledelsen at skabe et stedfor debat, for hvis ikke der er et forum,hvor ansatte og studerende kan ytre sig,så opstår debatten alligevel andre stederpå en – måske – mere ond måde,” sigerhun og fortæller, at det selvfølgelig er etdilemma at producere et universitetsblad.”Vi kan ikke tillade os at svine ledelsentil, men vi sidder heller ikke påskødet af den. Vi er ikke interesserede i atødelægge institutionen, og derfor opsøgervi heller ikke ligefrem de dårlige historier.Men bladet skal være et forum fordebat, og ledelsen skal ikke have mereindflydelse på redaktionen end en forskereller studerende,” mener hun, der ikkeforventer mere politisk styring efter omlægningenaf bladet, der blandt andet gårned fra 15 til otte udgivelser om året.”Jeg har selvfølgelig spekuleret over,om det ville blive tilfældet, men der erikke blevet sagt eller gjort noget, der hargjort mig direkte nervøs,” siger CharlotteAabo.Tankefrihedens dilemmaProblemet med den nye ”virksomhedskulturog –management” er, at universiteternei stigende grad er optaget af at tage siggodt ud udadtil, men samtidig skal de væretankefrihedens højborg, siger Richard Bisgaard,der er redaktør af KUs Universitetsavisen.Avisen er ikke under omlægning,men Richard Bisgaard føler presset.10 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


”I og med der kommer selveje oguniversiteterne bliver underlagt markedskrav,så stiger kravene til, at universiteternebegynder at opføre sig som envirksomhed. Hvis man har kritiske røster,der råber op om det ene og det andet, såsmitter det måske af på de politikere, derbevilger pengene. På den anden side erder den interne legitimitet: Når man haråndsfrihed, tankefrihed og en fri diskussionskultur,så skal det jo også gerne gåigen i institutionens opfattelse af kommunikationog presse,” siger han ogfortsætter:”Dilemmaet er, at universitetsfolk erumulige at styre, de er individualisterog det er en del af deres væsen at skydemed skarpt og gå efter sandheden. Er dernoget at kritisere, vil de selvfølgelig havemulighed for at gøre det,” siger han.Han påpeger ligesom Charlotte Aaboat avisen er en ventil for utilfredshed isystemet og en kanal mellem top og bundi institutionen. Derfor skal ledelsen ogsåvære varsom med at afskære sig mulighedenfor at finde ud af, hvad der foregår ibunden: ”For man kan aldrig undertrykkekritik. Hvis ikke det står i universitetetsblad, så står det på forsiden af aviserne.”Strategier og branding - og uafhængigjournalistikMen det bliver sværere at finde balancensom bladredaktør. For selv om man godtved, at det giver ballade, så skal man beskæftigesig med de kritiske aspekter.”Det er jo en kamp, hvor vi skal hiveos op ved hårene, fordi der er et stærktpres på os, vi ved godt hvor brudfladerneligger. Hidtil har det ikke afholdt os fraat skrive noget, der er vigtigt for universitetsfolket,men det giver ballade. Detytrer sig ved, at der er surhed og at folkikke taler til én,” siger Bisgaard, der selvfølgeligogså har sine overvejelser om,hvad KUs fremtidige kommunikationsstrategiog brandingproces indebærer forUniversitetsavisen. Avisen skal i princippettilhøre alle, og dermed ingen.”Men det reelle magtforum liggerstadig i rektoratet og hos dekanerne. Ogman skal jo passe på med ikke at bideden hånd, der fodrer én,” siger han. ”Mansnakker meget om branding, og nogleuniversiteter går ind for en meget firkantetbranding, der går ud på, at der ikke stånoget kritisk om institutionen. Det er minholdning, at brandet for KU skal være,at vi er det kritiske universitet – og at detså også afspejler sig i den avis, man har.Men jeg fornemmer, at situationen eruafklaret på”.nbcDygtige i medierne- men udygtige samfundsforskere, sagde SSF-formand om kolleger.Men han mener sig upræcist citeret – uden dog at kræve korrektionDet faldt nogle samfundsforskere forbrystet, da de i juni kunne læse i IN-FORMATION, at formanden for StatensSamfundsvidenskabelige Forskningsråd,professor Erik Albæk, mistænkeliggjordenogle unavngivne kolleger:”Man burde kunne kræve af defleste samfundsforskere, at de kunneskrive en artikel til Samvirke. Men detville være forfærdeligt, hvis det enestesucceskriterium var at komme i medierne.For vi ved jo godt, at nogle ermeget dygtige til at komme i medierne,men faktisk ikke kan forske” .Først indgik citatet i en artikel omforskeres formidling. Ti dage senere blevcitatet genbrugt i en leder i avisen.Albæk: Upræcist citeretMener Erik Albæk – der selv har lavetudredninger for Magtudredningen omforskere og formidling – at der siddersamfundsforskere, der ikke kan forske?”Det var sådan set ikke præcist det, jegsagde. Pointen er, at der er forskere, somer - og du får ikke navne - meget dygtigeformidlere. Det er ikke alle forskere, derkan gøre sig i elektroniske medier, mender er nogle, der er meget dygtige. Detbehøver ikke være deres egen forskning,de formidler, men de kan bruge deresforskningsbaggrund til at kommentereting. Min pointe var, at de bedste formidlereikke nødvendigvis er dem, der harlavet store internationale publikationereller ligger i toppen forskningsmæssigt,”siger Erik Albæk.SSF’s formand Erik Albæk (arkivfoto)Så du har ikke sagt, at der er nogen,der faktisk ikke kan forske?”Altså, det jeg mente med det var, atder er nogen, der er fantastisk dygtige tilat formidle, men det er ikke nødvendigvisdem, der ligger i spidsen med internationaleartikler.”Så det betyder altså ikke, at der er forskere,der ikke forsker, men som udelukkendetager telefonen, når journalisterneringer?”Nej, nej, nej, det var ikke det, jegmente med det.”På trods af at Albæk bagefter siger, athans citat var strammet og på trods af, atcitatet faktisk blev gengivet to gange ogindgik i argumentationen i INFORMA-TIONS leder, så oplyser Information, atAlbæk ikke bad om en korrektion af detkontroversielle udsagn, som det ellersville være presseetisk mest korrekt.jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 11


INTERVIEW: HUMANIORASamfundsnyttenRegeringen erklærede ’værdikamp’ og ’kulturkamp’, men den er ikke interesseret i at kvalificere debatten.Derfor er den frie humanistiske forskning under pres, og derfor lukkede Danmarks humanistiskeForskningscenter, siger eks-centerleder Birgitte Possing i dette afskedsinterview - der også handler omdobbelttungede politikere og embedsmænd, københavneriets nødvendighed, forskningens internerivalisering, anti-intellektualisme og en grim tidsåndDanmarks Humanistiske Forskningscenterlukkede d. 31. August. Efter enbesværlig fødsel blev centret blev søsati sommeren 2000 af daværende forskningsministerBirte Weiss. Og selv om enevaluering kaldte centret ”stimulerendeog tiltrækkende” og et sted, der gav”tværfaglig og metafaglig udvikling”,som ikke leveres af de eksisterende humanistiskeforskningsmiljøer, så lukkederegeringen for finanslovsbevillingen tilstedet. Det skete på trods af, at de centralepolitiske partier nærmest omklamredecentret i velvilje:”Da lukningstruslen først dukkede opblev jeg forbløffet, for lukning stod jo imodsætning til den positive evalueringog den velvilje, som politikerne udtrykte.Og når du spørger om den faglige og sagligeforklaring på, hvorfor centret lukkerog hvem der lukker det, så findes der ikkeen begrundelse. Hvis nogle i systemetkan forklare det, så siger de det ikke. Deter umuligt at forklare. Nogle har sagt etog gjort noget andet. Man kan såledesikke placere ansvaret hos bestemte politikereeller hos embedsmænd, der måskehar anbefalet en lukning. Alle vaskerderes hænder. Det er politisk genialt atafvikle på den måde. Dygtigt politiskarbejde”, konstaterer eks-centerlederBirgitte Possing.Lukning et led iregeringens oprydningEfter endeløse redningsforsøg i det senestehalve år og en tænkepause i sommerferienhar Possing imidlertid fået et andetblik på begivenhederne:”Min forbløffelse er gået over i eniskold forståelse af den klare logik i lukningen.Det handler ikke om økonomi.Det er regeringens oprydningskampagnei forhold til den tidligere regering, til”eksperter og smagsdommere”, tilkøbenhavneriet, til en større nytteorienteringog erhvervsretning af forskningog uddannelse m.m. Og måske er det enoprydning, som passivt støttes af det absoluttefolketingsflertal, for jeg er i tvivlom, hvorvidt Socialdemokraterne villehave gjort det så meget anderledes, nårdet kommer til stykket …”For Possing er lukningen en logiskfølge af den nuværende forskningspolitik.”Årsagen til lukningen er ikke økonomisk,for det handler blot om 15 mio.kroner årligt, og det er peanuts i det storespil. Nej, det handler om principper. Forklaringenskal findes i oprydningskampagnen,i tidsånden og i de ideologiskeopgør, som udkæmpes i disse år”.Possing er som historiker interessereti at afkode ideologien bag samfundsudviklingen:”Og her findes der et voldsomtparadoks i regeringens politik. Vi harnogle forestillinger om den nuværenderegering som aktører i en ’værdikamp’ ogen ’kulturkamp’, som regeringen i øvrigtselv har erklæret. Så skulle man forvente,at regeringen selv var interesseret i enåben og kvalificeret værdidebat. Mensådan er det ikke, for mange initiativer– herunder lukningen – vidner jo om, atman ikke vil kvalificere debatten”.Anti-intellektualismeMen bortset fra paradokset læser hunlukningen af centret som en del af denkulturkamp, der i disse år kører omkringeksperter og ikke mindst om humaniora.”Centret stod ved at dyrke den intellektuelleelite, men det blev ikke modtagetgodt alle steder. Der er i tidsåndenen voldsom anti-intellektualisme, når fxstatsministeren lægger afstand til eksperterog smagsdommere. Det var Foghsraid mod de intellektuelle – som ikke varenige med ham selv. Sådan bliver detsuspekt at være særlig klog på noget, foralmindelige menneskers forestillingerer lige så gode. Jeg vil gerne forsvareeliten og de intellektuelle som nogle, derkan og skal bidrage til vores civilisation.Men også her er der et paradoks eller endobbeltmelding fra regeringen, når manpå den ene side lægger afstand til eksperterneog på den anden side hævder, atliberalisme, konkurrence og eliten skalhave bedre vilkår”.”Der er i tidsånden en voldsomanti-intellektualisme,når fx statsministeren læggerafstand til eksperterog smagsdommere. Sådanbliver det suspekt at væresærlig klog på noget, for almindeligemenneskers forestillingerer lige så gode. Jegvil gerne forsvare eliten ogde intellektuelle som nogle,der kan og skal bidrage tilvores civilisation. Men ogsåher er der et paradoks elleren dobbeltmelding fra regeringen...Og humaniora er udsat for en hetz,som giver sig udtryk i, at humaniora skalretfærdiggøre sig ud fra en økonomisknytte-kalkule.Endelig ligger der i lukningen også enoprydning i ”københavneriet”. Regeringenstartede for tre år siden med et programom at flytte institutioner ud fra København,men måtte som bekendt trækkeRigsarkivets flytning tilbage: ”Der harda også været folk i provinsen, som harstillet spørgsmål ved, hvorfor centret ikkekunne ligge i Århus eller Odense. Menhertil er mit svar, at den mest hensigtsmæssigeplacering i forhold til kulturarvsamlinger,arkiver og biblioteker og detnemmeste sted at trække udenlandskekapaciteter til er altså København. Så deter en forkert måde at føre regionalpolitikpå”, siger Possing.Rivaliseringeni forskningsverdenenHun lægger heller ikke skjul på, at lukningendelvis kan være fremskyndet afkonkurrenters – dekaners, forskningsrådseller institutters – kamp om territorium.Oprettelsen af centret i 2000 kunne forståssom en kritik af forskningsråds-systemetog de eksisterende institutioner:”Du kan fortolke det som en kritik iden forstand, at der åbenbart var brug foren fri grundforsknings-institution, hvornogle af de bedste forskere får mulighedfor at stå af deres normale forpligtelser,for at få deres tankemåder i spil på andremåder og i et tværfagligt samarbejde,hvor andre inden for disciplinen ikke barebekræfter een. De skal fordybe sig, ikkeadministrere, undervise eller søge penge!Sådan et sted giver mulighed for at diskutereen imaginær faglighed, befriet forandre dagsordener”, siger Possing.”Der er rivalisering, kamp om de småbevillinger, regeringen vil have strategiskstyring, og nogle har ment, at det var lidtaf en luksus med et sådant frit center.Nogle har ment, at den opgave kunnede også løse osv. I den forstand er vi damildt sagt mødt med skepsis i dele af denhumanistiske verden”, siger hun og svarerskeptikerne:”Hvorfor ser de ikke positivt påcentret. De burde se det som en gave ogglæde sig over, at de kan få inspirationherfra, fx ved at en af deres fastansattehar været inde og vende og fået nyevinkler og energi til at fortsætte i sit vanteforskningsmiljø”.Måske har problemet for centretværet, at det ikke har været synligt nok, atman ikke har retfærdiggjort sig?12 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


og den unyttige humanioraBirgitte Possing i de sidste dage i chefstolen på centret før lukningen den 1. september. Efter at have sloges forgæves for centrets overlevelse måtte hun se i øjnene,at kampen blev tabt. Personligt har hun valgt nyt lederjob blandt flere tilbud”Du rammer mig ikke på et blødtpunkt der. Jeg er stolt af at stort set alle57 medarbejdere i instituttets historie hardeltaget i den offentlige debat på et ellerandet plan. En enkelte medarbejder er tilmedhøjprofileret – terroreksperten LarsErslev Andersen. Og de har alle væretforpligtet til at levere en offentlig forelæsningom deres speciale eller nørdedeforskningstema - hvilket ikke er lige nemtfor alle, skulle jeg hilse og sige”, svarerPossing. ”Og også i opfyldelsen af rollensom samfundskritikere har centrets ansatteværet på banen som frie og kritiskeintellektuelle – selv om det er min personligeopfattelse, at universiteterne harforsømt at oplære de seneste generationeraf forskere i denne rolle”.Dobbeltsynet:Strategier og fri forskningNogle erklærer, at humaniora er i krise:”Men det passer ikke. Humaniora haraldrig været fyldt med mere overskud,indsigt og specialiseret, kvalificeret rigdomend i dag”.Men der skal dog også ydes selvkritikinternt i forskningsverdenen: ”Hvis duspørger dem, der forvalter systemet, så erdet min fornemmelse, at det er illegitimtat tale om hierarkier, at nogen forskninger bedre end anden, at nogle forskere erbedre end andre. I den forstand er dermåske en uvilje mod at indrette forskningslandskabet,så det svarer til de opgaver,der skal løses og til de kompetencer,som er bedst. Man forsvarer en uddannelses-og forskningstradition som ikkelængere er up-to-date”.Det lyder teknokratisk, som en billigelseaf den strategiske målretning?”Der er omvendt nogle i forskningsrådssystemet,som tror, at når jeg holderden frie forsknings fane høj, så er detfordi jeg er imod strategisk eller styretforskning. Det er jeg slet ikke. Det ernødvendigt at målrette nogen forskningmod bestemte opgaver eller emner. Mendet skal ske som del af et dobbeltblik,hvor der også er afsat en klar rammetil den frie forskning. Sådan er det bareikke, for rummet og bevillingerne til denfrie forskning bliver mindre og mindre”,svarer hun, der opfordrer til nuancering:”Der er stigende krav om strategiskstyring af forskningen og den frie forskningsrammer indskrænkes. Fri forskningsom ikke fører direkte til resultater ogsom sand grundforskning måske ender ien blindgyde, prioriteres lavt. Denne strategiskestyring betyder, at mange parter- politikere, embedsværk, myndighedersamt forsknings- og institutionsledere- skal have indflydelse på udviklingen ogprioriteringen. Og der er strategiske opgaver,som skal løses”, siger Possing.”Men samtidig med at parterne retmæssigtkræver deres strategiske interesser,så presser de den frie (grund-) forskning.Men hvis vi accepterer en trimningaf opgaverne, så vil vi med større retkunne kræve plads til den frie forskning.Jeg forstår i det hele taget ikke, at manpolitisk ikke bare beslutter et dobbeltblik– hvor der er plads til både den strategiskeog den frie forskning – og så indrettersystemerne derefter”.Hun efterlyser en stor åben debat om,hvordan forskningen skal indrettes: “Skalvi som forskere acceptere, at vi heletiden skal stille os spørgsmålet: Hvadkan forskningen bruges til, hvilken nytteskal den gøre? Skal det virkelig væresådan, at staten kun skal sætte ting i gang,som man har indholdsmæssigt kontrolover og som er nytteorienteret. Sådanføles det lidt i praksis. Men politikere ogembedsmænd siger det ikke. Tværtimodhenviser man programmatisk til universitetslovensparagraf 2, hvor der talesom det vigtige i at bevare forskningensfrihed. Men hvorfor tager man ikke iåbenhed diskussionen om, hvordan detgøres i praksis, i åbenhed. i stedet for atliste udenom den varme grød?”Svært at være ikulturkritikerens rollePossing – der har valgt nyt job blandtflere jobtilbud - mener ikke, at det ernemt at stille sig i kulturkritikerens rolle.”Igennem de sidste 20-30 år er folkblevet mere bange for deres skind. Jegoplever resignation og tilbageholdenhed.Og det har da en årsag. Det kosterat være kritisk og gå ud i den offentligedebat. Man hører jo om folk, som bliverindkaldt til kammeratlige samtaler, blivermødt med indirekte sanktioner eller bliverstigmatiseret. Men forskerne har ikkedesto mindre et ansvar for at deltage idebatten. Det kan være farligt og give blåmærker, men det er god træning....” sigerhun og slutter:”Jeg er udmærket klar ovre, at althvad jeg siger her, vil blive brugt imodmig, selv om det ikke er rettet mod bestemtepersoner eller institutioner. Derer da også ting, jeg hverken kan eller vilsige, for hvem har interesse i at brændealle broer? Men alligevel mener jeg godtat kunne gå ud i offentligheden medanalyser, som taler nogle af magthaverneimod ...”jøFORSKERforum Nr. 176 september 2004 13


DEBAT: HUMANIORAReplik: Kaare Nielsens glashus- eller hvordan humaniora modernisererLÆSERBREVSjældent har nogen kastet så mange steni så skrøbeligt et glashus, som da HenrikKaare Nielsen (HKN) havde gang i sitlystige køkken i FORSKERforums juninummer.Det starter ellers godt nok. Om minene kronik og to klummer skriver HKN,at jeg som fast kommentator i dagbladetInformation kæmper “en brav og vedholdendekamp for en nyorientering afhumaniora”. Tak!Men så kommer stenene i glashuset.HKN påstår, at min vinkel er “kontraproduktivmed hensyn til såvel debatformsom analyse.” Hvordan ser det ud medHKN’s egne debatkvaliteter? Ikke godt.For det første tillægger HKN mig synspunkter,jeg ikke har og ikke har givetudtryk for. For eksempel påstår han, atjeg inddeler humaniora i to blokke, hvorder på den ene side står en flok entydigehelteskikkelser, mens der på den andenside befinder sig “en kompakt blok afindolente vanedyr og forandringsforskrækkedetryghedsnarkomaner.” Lyt tilsætningen. Den minder om Mogens Glistrupi hans storhedstid. Men jeg har aldrigtalt om “indolente vanedyr” eller om“forandringsforskrækkede tryghedsnarkomaner.”Så når HKN beskylder mig forat tegne et “karikeret, generaliserendebillede af en postuleret modpart” må mansige, at glashuset er truet.Han påstår også, at jeg “illuderer” atden igangværende samfundsudviklinger entydig. Det har jeg aldrig gjort. Jeghar tværtimod hele tiden sagt det, somHKN nu gør til sit standpunkt, nemlig atudviklingen ikke er entydig, men konfliktuel.Det er just det, der er udfordringen:At humaniora både skal orientere sigmod civilsamfundet og mod det privatearbejdsmarked.Men HKN er åbenbart mindre interessereti, hvad jeg har skrevet, end i hvad denLars Qvortrup, som han selv konstruerer,mener. Og ifølge sidstnævnte, HKN’skarikatur af en modpart, er det “det privateerhvervslivs behov, der skal væredet nye orienteringspunkt”. Skal, spørgerhan retorisk (og man kan næsten se denædle Don Quixote slås med vejrmøllerne)- “Skal humanistisk faglighed fremovertænkes som uperspektiveret serviceorganfor erhvervslivsbehov”? Skal brutalemandspersoner æde små børn, HKN? Jeghar naturligvis aldrig, blot antydningsvist,fremført sådanne synspunkter.Så det er altså det ene: HKN opstiller etkarikeret billede af sin modpart, samtidigmed at han beskylder denne modpart forat gøre det samme.Det andet er, at HKN offentliggør sit“synspunkt” i et blad, hvis læsere ikkekan forventes at have læst min kronik ogmine to klummer i Information. Nogleaf disse sagesløse læsere kunne jo tro, athans referat af mine synspunkter var blotantydningsvist sande. En mulighed villehave været, at bladet havde bragt delemine kommentarer. Det kunne vi sagtenshave fundet ud af. Men det ville jo haveforudsat, at HKN eller bladets redaktørhavde kontaktet mig før feberfantasierneblev offentliggjort. Men intet har jeg hørt,hverken fra HKN eller fra redaktionssekretærJørgen Øllgaard. Endnu engang:Debatform, mine herrer.Men hvad er det så, jeg har skrevet? Detstartede i februar 2004 med en kronik,hvor jeg brugte min dengang nyuddannededatter som eksempel. Hun blev iseptember 2003 uddannet som humanistmed overbygning i IT og kunne trodsflotte karakterer ikke få arbejde. Hvadkunne årsagen være? Jeg gennemgiki kronikken følgende muligheder: “Eruddannelsen ikke relevant? Fungerer uddannelsessystemetikke? Er det arbejdsgiverneder mangler visioner? Er det denborgerlige regering der er skurken? Ellerer min datter - ja måske jeg selv - forsløv?”Altså: Er de nye humanistiske medieogIT-uddannelser gode nok? Vi der haransvaret for disse uddannelser, er nødt tilhele tiden at vurdere det, vi gør, selvkritisk.Og vi har ikke, som den gymnasialtorienterede del af humaniora, 100 årstraditioner og et stabilt arbejdsmarked ibagagen.Fungerer uddannelsessystemet?Jeg anførte allerede den gang, at det eruhensigtsmæssigt, at finansieringen afuniversiteterne for en stor dels vedkommendeafhænger af det antal kandidater,vi producerer. Det kan nemlig føre til,at vi fristes til at producere mange kandidaterpå populære uddannelser (foreksempel medie- og IT-relaterede uddannelser),selv om der ikke er et tilsvarendearbejdsmarked. Denne problemstilling ersom bekendt senere taget op til indgåendedebat.Er det arbejdsgiverne der manglervisioner? Mit udgangspunkt var, at undersøgelserhar vist, at der i små og mellemstorevirksomheder synes at herskeen akademikerforskrækkelse, som f.eks.Håndværksrådet efterfølgende har erklæretikke er hensigtsmæssig. Der er medandre ord fordomme, som vi fra humaniorabør bearbejde.Er det den borgerlige regering, der erskurken? Der kan næppe være tvivl om,at tilgangen til det offentlige arbejdsmarkeder blevet mindre gennem de senestetre år, og at det har ramt en del nyuddannedehumanistiske kandidater.Og endelig det med min datters ellermin egen sløvhed: Mange opfordrede isituationen til, at vi greb til utraditionellejobsøgningsformer: Netværk og godeforbindelser. Dertil lød mit svar, at jegafviste et “forbindelsernes samfund. Despidse albuers og rundsavenes samfund.”Se, det var min indledende analyse. HarHKN forholdt sig til sagen? Mig bekendtikke. Har han refereret analysen blot antydningsvistkorrekt. Nej!I en efterfølgende klumme fra marts 2004gik jeg nærmere ind på det ansvar, somvi som ansvarlige for de nye humanistuddannelserhar. Jeg refererede den undersøgelseaf humanister i erhvervslivet,som er blevet foretaget med SyddanskUniversitet, Aarhus Universitet, DanskIndustri, Dansk Handel & Service ogFolketinget i styregruppen. Det fremgårblandt andet, at over 50 procent af dem,der bliver færdige med en humanistiskuddannelse, skal have job i det privateerhvervsliv.Derefter refererede jeg nogle af de nyeinitiativer, som er blevet taget på humaniora.Og jeg tilføjede - og nu må jeg hellerefor prins Knud og HKN citere ordret- at det er afgørende, at man “ikke i disseinitiativer forråder de basale humanistiskekompetencer i retning af at kunnegå bag overfladen, gennemskue en tekst,være kritisk og anskue fænomener i dereshelhed. Dette er stadig udgangspunktet.Men der skal mere til. Ellers forråder vivores studerende, os der jo har vores pådet tørre og ikke skal ud at søge job.”Heller ikke ved denne lejlighed hørte jegfra HKN i den offentlige debat. Hellerikke her er hans referat korrekt.Endelig skrev jeg - nu er vi fremmei maj 2004 - en klumme om fænomenetalmendannelse. Min påstand var, at almendannelsenhar været et styringsinstrumentfor samspillet mellem humanioraog de gymnasiale uddannelser, et “kommunikativttrick”, som jeg kaldte det. Jegtilføjede, at i forhold til det nye arbejdsmarkedfor humanister er dette styringsinstrumentikke tilstrækkeligt. “ŠI daggår flertallet af humanistiske kandidaterikke længere ud i gymnasieskolen. Etflertal ryger ud i det private erhvervsliv.Samtidig anfægtes nationalstaten somsemantisk selvfølgelighed. Af disse togrunde trues den almene dannelse somhumanioras centralperspektiv”, skrev jeg14 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


Engelsk kan gå ud overDanske forskere taler og skriver ikke så godt engelsk, som de tror. Alligevel bliver det mere ogmere almindeligt at formidle på engelsk, konstaterer to sprogforskere, der er meget uenige omkonsekvenserneDer er ikke enighed om, hvorvidt dansker ved at miste fodfæste som et ”totaltfunktionelt”sprog. Påstanden om, at detekniske og naturvidenskabelige forskerestort set ikke kan udtrykke sig på dansk,kalder RUC professor Bent Preisler”stærkt overdrevet,” mens formandenfor Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen mener, det er et faktum i og med,at en dansk terminologi praktisk tagetmangler.Men én ting er der enighed om: Danskeforskere tror de taler bedre engelsk,end de egentlig gør, og det giver bådetroværdighedsproblemer og problemermed forskningskvaliteten. Og den storeivrighed efter at skrive på engelsk kanogså give problemer med formidlingentil et dansk, almindeligt publikum på langsigt.Meritering på engelskForskerne oplever, at det er en voksendenødvendighed at publicere på engelsk.Mens stipendiaterne på tek-nat områdetlænge har skrevet 80-90 procent afph.d’erne på engelsk, så er der sket enstor stigning i engelsksprogede ph.d’erindenfor samfundsvidenskaberne og humaniora.På samfundsvidenskab skrev 33procent i 1994 deres ph.d på udenlandsk(primært engelsk), mens tallet i 2001 var63 procent. På humaniora steg tallet fra17 til 28 procent. At forskerne i stigendegrad indgår i internationale forskningsnetværkerer én årsag. Meritering enanden. Prestige og håbet om at blive udgivet,er en anden.”Årsagen er, at man håber på at ensprodukt engang bliver udgivet, og manvil selvfølgelig gerne have det udgivettil en så stor målgruppe som muligt. Ogskriver man på dansk har man på forhåndindsnævret feltet. Men i sidste instansburde man kun skrive på engelsk, hvisens målgruppe ikke taler dansk. For derryger jo noget, når man skriver på etfremmedsprog, man bringer kvaliteteni fare,” siger Bent Preisler, professor påInstitut for Sprog og Kultur på RUC.ParallelsproglighedDilemmaet mellem om man skal forfattepå engelsk eller dansk, er åbenlyst, sigerNiels Davidsen-Nielsen, der også er professorpå CBS.”Nøgleordet er parallelsproglighed,man skal ikke satse ensidigt på hverkenengelsk eller dansk. Satser man ensidigtpå dansk har man indlysende problemermed at komme ud med sine resultater,satser man ensidigt på engelsk risikererman dels, at dansk går ned som videnskabssprog,dels at det går ud over videnskabenselv. Videnskab skal jo skrivesned på et tidspunkt, og dér skulle mangerne være godt sprogligt udrustet. Nårman er inde i en kompliceret tankerække,skulle man nødigt være i knæ sprogligt,men kunne trække på sprogets fulde ressourcer,”siger han, der også mener, atikke bare fagligheden, men også troværdighedenryger sig en tur, hvis sproget erupræcist eller har mange fejl. Han menerikke, danske forskere er så gode til engelsk,som de går og forestiller sig.”Jeg tror, der er mange videnskabsfolk,der overvurderer deres egne evnerpå engelsk. Og så kan der blive et kvalitetsproblem,fordi man ofte skriver det,man kan, i stedet for det, man vil.”Løsning:Professionelle oversættereNiels Davidsen-Nielsen er i stedet tilhængeraf en større grad af fagligt kvalificeredeoversættere, så videnskaben kanblive forfattet på det sprog, skribenten erbedst til, og alligevel nå ud til de engelsksprogedekollegaer og medier.”Alt for dyrt,” mener Bent Preisler.”De penge skal bruges på forskning, ikkepå oversættelse. Forskningen repræsenterernytænkningen, og derfor er der en helmasse begreber, der opfindes i forskningen– som en oversætter ikke kan klare.”Bent Preisler vurderer, at danskeforskere er inde i en overgangsperiode iøjeblikket, og at de om en generation vilkunne skrive engelsk uden at det går udover kvaliteten. Men at det er vigtigt, atde stadig kan formidle deres forskning pådansk, både nedad i uddannelsessystemettil skoler og seminarier, indad til danskekolleger i den tværfaglige formidling ogudad til den brede, danske offentlighed.Davidsen-Nielsen:Engelsk et demokratisk problemSpørgsmålet er, om udviklingen vil undermineredansk som et kulturbærendesprog, forstået sådan at sproget skalkunne udtrykke alt, selv de mest komplicerede,naturvidenskabelige termer. NielsDavidsen-Nielsen er ikke i tvivl om, atdansk allerede er agterudsejlet indenforteknik og natur.”Det ville være løgn at hævde, atdansk er funktionelt indenfor de tekniskeog naturvidenskabelige fag, der erjo næsten ingen terminologi, og det eraltså et problem. Vi er faktisk derhenne,hvor dialog med offentligheden knapnok er mulig,” siger han. At en stor delaf kommunikationen indenfor de felterforegår på engelsk giver et demokratiskproblem, mener han, fordi forskeres evnetil at kommunikere til journalister, holdepopulærvidenskabelige foredrag og gøresig forståeligt overfor elever i gymnasierog folkeskoler, bliver dårligere i takt medat engelsk fylder mere. Derfor skal derudvikles en parallelsproglighed, så demder er dårlige til engelsk, bliver bedre– og dem der er dårlige til dansk, ogsåbliver bedre.”Vi skal blive gode til både engelskog dansk, for det vil give fem fordele:For det første vil internationaliseringenkomme på plads, vi skal blive bedre tilengelsk, end vi er. For det andet vil indlæringenblive bedre, hvis man i højeregrad kommunikerede og læste også påmodersmålet. For det tredje vil et godtdansk fagsprog skabe større forståelse fornatur og teknik i offentligheden. For detfjerde vil forskere få bedre mulighederfor at deltage i samfundsdebatten ogendelig vil det give bedre muligheder forat udnytte forskningsresultater i samfundet.”Preisler:Nej, sproget regulerer sig selvBent Preisler mener imidlertid ikke, at detstår så galt til, for der bliver lavet langtmere populærvidenskabelig formidlingpå dansk, end en optælling af sprogvalg iph.d’er indikerer.”Dansk videnskab har i flere hundredeår lånt gloserne i andre sprog – det betødtidligere mange latinske og tyske gloser– nu kommer gloserne så ind via engelsk,men blandingen ender stadig som et uniktdansk produkt,” siger han.Han mener ikke, at truslen mod detdanske sprog ligger i forskernes publikationer:Sprogvalget må regulere sig selvog afhænge af, hvem der sidder i denpågældende forskers netværk og læserkreds.Uddannelsessproget i fareTil gengæld ser han en stor fare i atengelsk med raketfart vinder indpassom undervisningssprog på de højereuddannelser. Universiteter som CBS ogAAU får flere og flere engelsksprogedeuddannelser, blandt andet for at tiltrækkeudenlandske studerende og for at gøreuddannelserne mere attraktive for danskestuderende, der ønsker en internationaluddannelse. På KVL er ambitionen, at det16 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


kvalitetenDanske forskeres tekster burde oversættes af professionelle, så pointer ikke går tabt i sproglig ubehjælpsomhed, foreslår en forsker.Det er økonomisk urealistisk og iøvrigt unødvendigt, svarer en andenprimære sprog på kandidatuddannelserneskal være engelsk i 2010.”Der er ikke ret mange områder isamfundet, hvor dansk egentlig taber domæne,det er stærkt overdrevet, men derer ét område, hvor det kan ske, hvis ikkepolitikerne gør noget, og det er på undervisningenpå de højere uddannelser,”mener Bent Preisler.”Men hvis hele tendensen med rationalisering,økonomi, taxameterpengeog markedshalløj fortsætter, så er deringen tvivl om, at dansk ryger ud af denhøjere uddannelse, for at kunne tiltrækkeudenlandske studerende. Hvis vi skalsikre, at dansk ikke bliver trængt ud somundervisningssprog, skal der udbydesundervisning både på dansk og engelsk,og det betyder dobbeltudbud. Og hvisman vil betale for det, så er der ikke sporproblemer for det danske sprog. Men dettror jeg ikke, politikerne er villige til, også bliver det op til institutionerne selv atfinde løsningen,” siger han og påpeger, atder også er brug for penge til efteruddannelseaf de folk, der skal til at undervisepå engelsk.Regeringens sprogpolitikblev besparetRegeringen lavede i begyndelsen af åreten regulær sprogpolitik, som prøver atfokusere på at bevare en rolle til dansk ividenskaben. ”Dansk skal styrkes, udenat engelsk nedprioriteres,” hedder det,hvilket i sig selv rummer et dilemma.Regeringens redegørelse anbefaler også,at afhandlinger på engelsk fremover ledsagesaf udførlige sammenfatninger pådansk. Flere penge til regulære oversættelserer det dog ikke blevet til.”Dansk Sprognævn foreslog, at derskulle afsættes midler til oversættelser,eller i hvert fald til sproglig revision. Jeger godt tilfreds med regeringens sprogpolitik,men det er ingen hemmelighedat der røg nogle anbefalinger i svinget,og ikke overraskende nogle af dem, derville blive dyre,” siger Niels Davidsen-Nielsen.SHF har dog nogle midler, der støtteroversættelse eller sproglig revision. Sidsteår fik seks projekter i alt 331.925 kr.(Fundatsen findes på (www.forsk.dk/shf/opslag/SHF_opslag2_maj_04.pdf.))nbcFORSKERforum Nr. 176 september 2004 17


Ansættelser:Nepotisme og indavlMedlemmer af bestyrelsen i Danmarks Naturvidenskabelige Akademi kræver ændring af ansættelsesbekendtgørelsenfra 2000. Der er eksempler på, at dekaner eller institutledere giver ikke-fagligehensyn overvægt”Videnskabsministeriet lukker øjnenefor, at ansættelsesbekendtgørelsen fra2000 opfordrer til ansættelse af interneansøgere, og det fremmer indavl ognepotisme. Hvis et universitet, indenman laver et stillingsopslag, ikke harafsat penge til et nyt professorat, fordiman satser på forfremmelse af en internlektor, så findes der grelle eksempler på,at ledelsen tilsidesætter det fagkyndigeudvalgs bedømmelse af selv en exceptionelkvalificeret ansøger. I sådanne sagerer det fagkyndige udvalg og de eksterneansøgere til grin”, siger dr. scient. HansUlrik Riisgaard fra SDU’s MarinbiologiskForskningscenter (Syddansk Universitet).Han reagerer på vicedirektør ReneBugge Bertramsen, der i FORSKERforum175 fortalte at ministeriet er imodoprykning til professor efter bedømmelse(”Professorabel men uden titel”. Vicedirektørensagde, at “den professorkvalificeredeskal have dokumenteret evnertil at videreudvikle fagområdet og til atkunne varetage forskningsledelse m.m.”,men selv om en lektor er kendt professorabeler der “ingen garanti for, at lektorenlever op til disse særlige krav”.”Ministeriet mener åbenbart, at universitetetsledelse er bedst til at vurdereom en ansøger besidder de særlige evnertil ledelse og videreudvikling af fagområdet.Men det er slet ikke hovedproblemet,siger Riisgaard.Lokale ellerfagchauvinistiske hensynRiisgaard er medlem af Danmarks NaturvidenskabeligeAkademi, hvis formander DTU-professor Vagn LundsgaardHansen. I akademiets seneste årsrapportkritiseres ansættelsesbekendtgørelsen,der siger, at et bedømmelsesudvalg blotskal vurdere, om en ansøger er kvalificeretog ikke hvem der er mest kvalificeret,hvorefter det er dekanens eller institutlederensopgave at udvælge blandt dekvalificerede.”Fagligheden sættes ikke længerehøjest. I det nye system kan en middelmådigkvalificeret ansøgere udenvidere indsigelse blive foretrukket fremfor en ekceptionelt kvalificeret ansøger,som i det nye system endda er fratagetmuligheden for at klage. Det fagkyndigeudvalg bør naturligvis - som før indførelsenaf de nye regler - deltage i heleansættelsesprocessen, idet udvalget børforetage en prioritering blandt gruppen afsærligt kvalificerede. Bedømmelsesudvalgetskal samtidig have mulighed forat følge ansættelsen helt til dørs – fx medmulighed for indsigelse - så det sikres,at det faglige stadig er i højsædet”, sigerLundsgaard.”Jeg var egentlig positiv overfor dennye ansættelsesbekendtgørelse, fordi jegtidligere så eksempler på uheldige ansættelseaf folk, som var fuldstændigt umuligeundervisere eller som socialt set ikkekunne fungere i miljøer. En overgang togman slet ikke hensyn til, om folk kunneundervise! Jeg fandt det hensigtsmæssigt,at ledelsen fik et medansvar og at der indgikflere hensyn ved vurdering af, hvemman ville ansætte. Men jeg har siden2000 set eksempler på, at bekendtgørelsenmisbruges til at fremme hensyn somer ikke er faglige, men lokale eller fagchauvinistiske.Det er blevet lidt for let atkomme af med en fagligt højt kvalificeretkonkurrent. Derfor bør bekendtgørelsenhurtigst muligt ændres”.Professoroprykning kun efterstreng og uvildig bedømmelseLundsgaard Hansen har personligt enblandet holdning til professor-oprykningefter kvalifikationer, dvs. at hvis en lektorer bedømt professorkvalificeret, så erdenne også berettiget til at titlen og lønnen:”Groft sagt kan man frygte, at hvisder åbnes op for en sådan professoroprykning,så går der inflation i titlen ogefter få år vil alle være professorer. Detkan blive det samme som at afskaffetitlen, hvilket vil være uheldigt, hvis manønsker, at titlen signalerer faglig ledelseog ekstraordinær kompetence”, siger han.Der har nemlig været et blødt punkt i bedømmelsessituationen:”Der er da situationer, hvor man afvenlighed har erklæret ansøgere professorable,fordi man vidste, at det sketeder ikke noget ved, fordi en anden villefå professoratet. Derfor er nogle bleveterklæret professorable, selv om de ikkeer faglige ledere eller ikke leverer fagligoriginalitet osv. Hvis man anslår at 900ud af de 3600 lektorer i landet er bleveterklæret professorable på et eller andettidspunkt, så vil jeg hævde, at nogle afdem er blevet det af venlighed og konfliktskyhed”Men er det ikke bare en nem udtalelsefra en professor, som har fået titlen ogsom gerne vil forbeholde den for de få?“Der er da lektorer, som absolut erprofessorkvalificerede og som burdehave mulighed for at få titlen, jo. Men detskal være særdeles svært at blive personligtoprykket til professor, for i modsatfald vil mobiliteten på professorniveau gåhelt tabt, idet meget få professorstillingervil blive opslået i åben konkurrence. Hvisder skal indføres en ’norsk’ ordning, hvorman får titlen efter bedømmelse, så skalden ikke tildeles automatisk, men efteransøgning og vurdering i et centralt professor-nævn.Og det nævn skal være heltuvildigt og strengt”, siger Lundsgaard,der tilføjer:”Men det er svært at håndhæve i enkonfliktsky dansk kultur. Vi er altsåikke særligt gode til at sige at nogle erbedre end andre. Det er et træls, at vi erså elendige til samtale og diskussion oguenighed”.jøOprykning af adjunkterUniversiteterne får nu mulighedfor at give deres adjunktermere anstændige karrerievilkår.Lige før sommerferien blev dermellem Videnskabsministerietog fagforeningerne indgået enaftale om revision af universiteternesstillingsstruktur. Den nuværendemodel betyder, at adjunkteransættes i tre år og derefterskal søge en lektorstillingi åbent opslag. Denne gamlemodel er fortsat en valgmulighedfor universiteterne, mendet nye er, at universiteterne istedet kan vælge en sidestilletmodel, hvorefter adjunkter kanoprykkes til en lektorstilling efteren positiv bedømmelse. Detbetyder, at de ikke skal ud i konkurrencemed andre om ”deresstilling”.”Det er absolut en forbedring,fordi universiteternes ledelsernu får et redskab til at forbedreadjunkternes vilkår. Om det såsker afhænger af, om ledelsernefaktisk vil bruge den nye mulighed?Vi havde hellere set, atder ikke var frit valg mellem dengamle og den nye model. Deter urimeligt, at en adjunkt, somhar fået en positiv bedømmelse,ikke er sikret en fortsat karrieresom lektor”, siger konsulent iDM, Jens Vraa-Jensen.Der er ca. 350 igangværendeadjunkturer. Det er endnu ikkefastlagt, om ændringen træderi kraft pr. 1. september eller senere.18 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


ESSAYRyd dog op!Når jeg vender tilbage fra ferie i august, tager jeg en rulle affaldssække og kasserer papirer, siger SusanBassnett: Du har brug for dit kontor som et sted, hvor du skal kunne tænke klart. Det gør du bedst vedikke at være omgivet af rodHvert år når de studerende er taget hjemog eksamensarbejdet er overstået, tagerjeg stilling til, hvordan mit kontor egentlighar det. Så langt henne på studieåretflyder det med papirer, som de fleste afos ikke har fundet tid til at arkivere ordentligt,endsige læse. Lige nu ligger derbunker af bøger, overfyldte papirbakker,en voksende dynge af værdiløse farvetryksager,hvis tilblivelse jeg går ud fraskatteborgerne har bekostet, samt diverseting og sager, jeg for længst har glemt,hvor stammer fra.Men det er faktisk ikke så slemt i år,som det har været. De bøger, der før varstablet faretruende henne over skrivebordeter væk, og der er endnu en del pladspå hylderne til nogle af de bøger, jeghar liggende på gulvet. Når jeg vendertilbage fra ferie i august, tager jeg fat iden rulle af affaldssække, jeg har lagt påskrivebordet, og så kyler jeg tryksagerne,størsteparten af indholdet i brevbakkernesamt et anseeligt antal papirer i arkivskabetud.Men jeg kender dem, der aldrig kunnedrømme om at smide noget ud. Folk,der køber bøger, som var det en besættelse,og som stabler dem op derhjemmeeller på kontoret, mens de venter på, atde måske på et tidspunkt får tid til at gåi gang med at læse i dem. Den store italienskeromanforfatter Italo Calvino haropstillet kategorier af bøger, som straksvil kunne genkendes af enhver akademiker:bøger, jeg købte, fordi jeg mente,jeg burde læse dem; bøger, jeg bruger imin undervisning; bøger, jeg har fået forærende;bøger, jeg ikke gider læse, mensom jeg pga. dedikationen ikke nænnerat smide ud; bøger skrevet af venner ellertidligere studerende; bøger skrevet påsprog, jeg ikke forstår; bøger, jeg har fåettilsendt af ubekendte; bøger, jeg måskefår brug for en dag; bøger, som jeg fikbrug for engang for 25 år siden, og somjeg ikke har åbnet siden; og bøger, somjeg ved, jeg aldrig nogensinde kommertil at læse.Har man stabler af bøger, der falder indunder samme eller lignende kategorier, erdet på tide at se virkeligheden i øjnene ogacceptere, at du aldrig får brug for demalle sammen. Prøv så at overveje, om derer andre, der kan få glæde af dem. Kommerman i tanke om nogen, der godt vilkunne bruge dem, så se at få dem pakketind og afleveret til vedkommende person,skole, hospital el. lign.Hvis du ikke kan komme i tanke omnogen, så prøv med en anden strategi.Ud fra princippet om, at én kvindes containeraffalder en andens fund, begyndtejeg for nogle år siden at afholde afhentningsdage,hvor jeg stabler de bøger, jegikke vil have, i instituttets mødelokaleog orienterer de studerende om, at debare kan komme og tage, hvad de vilhave. Det virker rigtigt godt, og de ledigepladser, jeg har på hylden i denne uge, erdet synlige resultat af en afhentningsdagi slutningen af sidste semester. Lad digikke afskrække af tanken om, at du ernødt til at gemme på dine bøger for dettilfælde, du får brug for dem. Det er renindbildning – for det gør du ikke.Hvad papirerne angår, skal man værebenhård. Vil du vide, hvor slemt detkan blive, så find en kollega, der er tætpå pensionsalderen, og så spørge, hvadvedkommende har tænkt sig at gøre medindholdet i sine arkivskabe, når han ellerhun snart er færdig med at undervise. Detgiver som regel anledning til stor bekymringhos den, der ikke regelmæssigt harfået luget ud gennem årene. Højst hverandet eller tredje år skal man gennemgåsine papirer og smide dem ud, som manved, man ikke får brug for. Vær ærligover for dig selv. Har du stadig brug fordine studienoter fra dengang, du selv studerede?Behøver du gemme på kladdernetil det manuskript, du fik publiceret foralle de år siden? Har du brug for alle degamle skrivelser, og overtræder du databeskyttelseslovenved at gemme på dem?Får du brug for de gamle mødereferater?Hvornår fik du sidst brug for alle de papireregentlig?Det vigtige, man skal huske, er, atlivet er for kort til alle de gamle bøger ogpapirer. Gør som i tv-programmet, hvoret oprydningshold besøger folk, der ikkeaner, hvordan de kommer i gang medat rydde op. Du har brug for dit kontorsom et sted, hvor du skal kunne tænkeklart. Det gør du bedst ved ikke at væreomgivet af rod. Det kan være, du enddabegynder at glæde dig, når du møder ommorgenen.Susan Bassnett er professor ved Centrefor Translation and Comparative CulturalStudies, Warwick University, England.Kilde: Uddrag fra THES 6. august2004 i Martin Aitkens oversættelseFORSKERforum Nr. 176 september 2004 19


LÆSERBREVESkævøjede akademikereeller skarpsynedefordomme?I essayet om danske universiteter I Forskerforumjuni 2004 ”Skævøjede akademikere”får dansk universitetskultur etordentligt los i røven. Med udgangspunkti egne oplevelser karakteriserer BrianMoeran, professor ved Institut for InterkulturelKommunikation og Ledelse,vores kultur som værende præget afnepotisme, manglende intellektuelle ambitioner,indavl, konformisme. ligemageriog hygge-trang. Jeg er glad for at kunnepåvise forholdsvis enkelt, at det ikke errigtigt.Det er ikke rigtigt som en generelkarakteristik, at det danske system skillersig ud ved at være uambitiøst ogindadvendt. For det første er der overalttendenser i den retning. Bare en lille turi David Lodge’s romaner viser, at nogleaf de beskrevne mekanismer simpelt hener indbygget i den globale universitetskultursom dens besværlige side. Er deren speciel tendens til at være meget opmærksompå arbejdsklimaet i Danmarkog foretrække danske ansatte, er der enrationel grund: det lille danske universitetsarbejdsmarkednødvendiggør ensamarbejdsorienteret linje, og danske universiteterer faktisk nødt til at servicereden danske offentlighed.De studerende opleverikke dansk universitetskulturpå CBS som enuambitiøs pølsefabrik.En undersøgelse af destuderendes oplevelseaf universitetskultur i godt 25lande, som jeg er ved at lave i samarbejdemed lektor Simon U. Kragh, ser ud til atvise, at de studerende som hovedregeloplever det danske system som værenderelativt krævende! Man forventes faktiskat arbejde i løbet af semesteret og ikkebare til eksamen, noget, som mange ikkeer vant til. Og undervisningen er målrettet– man bliver sat til at arbejde med delskritiske, dels virkelighedsnære ting ogskal ikke hverken bukke for professoreneller lære hans lærebøger udenad.For det andet er karakteristikken fuldstændigforkert hvad angår vores fællesinstitut: Vi har 26 faste stillinger, hvorafkun tre er besat med forskere som harderes kandidatgrad fra Handelshøjskoleni København. Ud over disse tre er deryderligere tre, hvis PhD-grad er fra CBS.En del af os har grader fra andre danskeuniversiteter – men faktisk er 7 af os udlændinge,deraf to af vore kun fire professorer.Samtligeinstitutledere i instituttets levetidhar været danskere, men det har ikkeført til national selvbeskyttelse. Institutledernehar også været mænd og alligeveler 3 ud af fire professorer kvinder.Egentlig fri og nådesløs konkurrencepå det akademiske arbejdsmarked findesnæsten kun på et lille antal amerikanskeeliteuniversiteter. Vi andre kan ikke føreen så barsk politik, fordi vi ikke har deressourcer som kan gøre os tiltrækkendepå trods af et så svært arbejdsklima, somen sådan politik giver. Men vi kan, underde givne vilkår, arbejde på at finde debedste indenfor vort område og prøve attiltrække og fastholde dem. Somme tiderlykkes det.Institutleder SVEN BISLEV, IKL, CBSBemærkning fra redaktionen:P.g.a. en kommunikationsbrist medundertegnede fremstod nogle af BrianMoerans indledende overvejelser om dendanske kultur i en form, så de utilsigtetkom til at skærpe de efterfølgende påstandeom universitetssystemet.Jørgen ØllgaardSvar fra BRIAN MOERAN:FORSKERforum asked me to write acritical essay on the Danish educationsystem and this I did, in the hope andexpectation that what I had to say as aforeigner might provoke discussion and– who knows – action leading to someoverall improvements in academics’ lives(and, as we all know, they could so easilybe improved!).There has been quite a lot of feedback– both positive and negative – on what Iwrote and I’d like to thank all those concernedfor their input. What I would liketo stress here is that my commentswere not intended to be personal, ordirected at any one department, facultyor institution in particular. Rather, theyoutlined what I still perceive to be systemicfailures in the Danish educationsystem, based on my experiences in threeuniversities and two research instituteslocated here in Denmark. Moreover, I didnot wish to suggest that Denmark is theonly country with such systemic problemsin its education system – as anyone who,like myself, has worked in institutions ofeducation in Europe and elsewhere willknow.20 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


Orientering tilFORSKERforumsabonnenter:5000 abonnenter modtog som sædvanligdet seneste blad (175) via deres privatadresser,fordi der ikke ville være nogen besparelsei at uddele det ad andre kanaler.Men dele af oplaget blev forsøgsvist sendtud på en ny måde. For at spare portoudgifter fik noglesendt deres eksemplar i sampakninger via deres arbejdspladser. Mereend 3000 eksemplarer blev sendt ud på denne måde. Nogle modtog dereseksemplar, men mange gjorde ikke, og redaktionen fik sågar nogleretur. Det skyldtes,- at abonnenterne ikke havde fået revideret deres arbejdsadresser hosfagforeningen,- at bladet ikke ramte den rigtige modtager,- at deltidslærere på nogle universiteter ikke har en postkasse el.lign.FORSKERforum har rettet nogle af problemerne ved udsendelsen afdette nummer. De abonnenter, som fortsat er plaget af leveringsproblemer,kan meddele deres problem pr. email til gtl@magister.dkmærket “FOFO-problem”.Redaktionen er opmærksom på, at den nye forsendelsesform kan indebæreen betydelig serviceforringelse for abonnenterne, og vil i løbet afefteråret vurdere, om vi skal gå tilbage til den gamle forsendelsesformvia privatadresserne.Red.Læs iøvrigt flere nyheder påwww.forskeren.dkFORSKERforum Nr. 176 september 2004 21


INTERVIEWLad tankerne snurreP. Ole Fanger har med ti æresdoktorater sat rekord blandt danske forskere. Hemmeligheden bag den succesrigekarriere er at uddelegere administrativt arbejde og i stedet bruge fantasien til at finde nye idéer.Man finder ikke nogen computer på OleFangers kontor. Bunker af papir og rapporterhober sig naturligvis op på DTUseniorprofessorens kontor, og væggeneer plastret til fra nederst til øverst meddiplomer og hædersbevisninger. Mennogen computer er der ikke. Til gengældhar P. Ole Fanger (P’et står for Povl, mendet bruger han ikke) tre sekretærer, somklarer de administrative byrder.”Det er ikke fordi, jeg ikke kan betjeneen computer, men jeg har jo tredygtige, hårdtarbejdende sekretærer, dersorterer og besvarer de mange e-mailsJeg har været så privilegeret, at jeg konsekventhar kunnet delegere det mere administrativeog rutinemæssige ud for at fåmest muligt tid til forskning sammen medkolleger og studenter,” siger Ole Fanger.ÆresdoktoraterOle Fanger er netop fyldt 70 og er overgåetfra at være leder af DTUs InternationaleCenter for Indeklima og Energi tilat være seniorprofessor. Men ellers er detbusiness as usual for den hæderkronedeprofessor, der fortsætter med sit arbejde.I øjeblikket går en stor del af energien tilat rejse verden rundt og indkassere æresdoktorater;det første kom i 2001 og sidenhar han fået flere hvert år. Denne sommermodtog han under en rejse til Asien æresdoktoraterfra både Japans ældste universitet,Hokkaido og Kinas topuniversitetTsinghua. Blot for at komme hjem ogkonstatere, at Universitetet i Sofia ogsåhavde udnævnt ham til æresdoktor. Ioktober bliver han æresdoktor på det hæderkronede,gamle, katolske universitet iLeuven i Belgien. Med ti æresdoktoraterpå kun tre år sætter Fanger rekord blandtnulevende danske forskere, og de mangeærestitler er uden sidestykke i DTU’s175-årige historige.Æren kommer ikke af ingenting. I dager DTU’s Center for Indeklima og Energiet af landets få internationale centre, hvisforskning anerkendes på højde med det,der foregår på MIT og Harvard.Tæt på lukningFanger skrev sin doktordisputats i 1970og han var en af de første, der for alvorbeskæftigede sig med indeklima. På dettidspunkt var der stor fokus på miljøproblemerudenfor, men 90 procent af tidenopholder folk i den vestlige verden sig joindenfor.”På det tidspunkt var der kun enmeget begrænset og primitiv viden omindeklimaproblemer og ventilation. Mender var meget dårligt byggeri og masseraf klager. Jeg mente, at man skullevende fokus helt, og tage udgangspunkti mennesket. Bygninger, biler og fly skaltilpasse sig mennesket i stedet for detmodsatte. Derfor inddrog jeg også andrediscipliner, medicin, psykologi, fysiologiog kemi i vores forskning,” siger han.Disputatsen blev et reelt internationaltgennembrud med 13.000 solgte eksemplarerog blev oversat til flere sprog.Men selv om Fanger også senereopnåede en række bemærkelsesværdigeforskningsresultater og havde en mindre– men internationalt respekteret - forskergruppepå DTU, var denne gruppe tæt påat forsvinde. I midten af 1990erne villehans daværende DTU institut nemlig udfaseog nedlægge forskergruppen, da hanmistede nogle medarbejdere ved naturligafgang.”Det interdisciplinære fattede de sletikke, det faldt udenfor traditionel ’maskiningeniørforskning.’Vi lavede nogetmystisk, så vi skulle udfases. Men sågreb daværende rektor Hans Peter Jensenind med fast hånd og sikrede voresoverlevelse ved at bevilge de nødvendigenye stillinger. Han kunne se, at voresforskning var vigtig for DTUs fremtidsperspektiver,og han vidste, at vi alleredepå det tidspunkt vandt stribevis afudenlandske hædersbevisninger til DTU.Men dette afgørende indgreb vakte en visfurore på instituttet,” siger Fanger.Begivenheden er et af de store vendepunkteri hans karriere, for hvis hans forskergruppedengang var blevet nedlagt,havde han aldrig haft mulighed for atforfatte en ansøgning til Statens TekniskVidenskabeligeForskningsråd (STVF).Få år efter, i 1998, fik Ole Fanger en afde helt store bevillinger, 60 mio. kr. overti år fra STVF til at starte det ingeniørvidenskabeligeCenter for Indeklima ogEnergi. Og DTU har kontraktligt forpligtetsig til at ”indlejre” centret, altså overtagefinansieringen, når STVF’s bevillinggradvist udløber.Sammensatte et drømmeholdBevillingen satte Ole Fanger i stand til atsammensætte sit helt eget drømmeholdved at headhunte forskere i verdensklassetil DTU, og kort tid efter begyndte resultaterneat indløbe. Centret var blandtandet først til at påvise, at middelmådigindeluftkvalitet har en negativ effekt påmenneskers produktivitet, og at computereog andre elektroniske apparater tit eren væsentlig kilde til forurening. For fåuger siden kunne centeret også offentliggøre,at dårlig luftkvalitet i boliger forurenetaf phthalater (plasticblødgørere)f.eks. fra vinyl og gulvtæpper medføreren drastisk øget risiko for, at børn udviklerastma og allergi.Det er resultater, der vakte opsigt i udlandet.Ifølge Mandag Morgens undersøgelseaf danske forskere i internationalemedier, er P. Ole Fanger en af de mestciterede danske forskere i internationale,ikke-videnskabelige medier. Og kombinationenaf resultater og penge betyder, atbygning 402 på DTU rummer nogle af destærkeste forskere og bedste studerendefra hele verden indenfor indeklima. Ud af55 forskere, ph.d.- og masterstuderende,er trefjerdedele fra udlandet.”Det er håndplukkede folk, både forskereog studenter. Man opnår sjældentverdensklasse ved kun at operere medlokale folk. Ligesom i fodbold er det vigtigtat supplere med udenlandske stjerneri verdensklasse. Altså, quality attractsquality, hvis man har et internationalttophold er det lettere at tiltrække andrehøjt kvalificerede forskere. Det er déngode cirkel, man er kommet ind i i nogleforskergrupper på eliteuniversiteternei USA, og jeg har så det privilegium atvære i samme situation. Så selvom deter mig som kaptajn, der har modtagetmange af vore medaljer, er det holdetsindsats som helhed, der har gjort, at vihar kunnet vinde de mange æresbevisninger,”siger Ole Fanger.Forskningens indeklimaAt det Internationale Center for Indeklimaog Energi kun skulle være megetciteret i udenlandske medier, fordi indeklimavedrører alle på en meget direktemåde, og derfor er nemt at formidle ogforklare, giver Ole Fanger ikke meget for.”Det er rigtigt, at mange menneskerhar et forhold til vores forskning og gernevil vide mere om det. Men det gælderogså for mange andre fagområder. Menvi føler, at det har en vis betydning fordansk forskning at få formidlet resultaterne- ikke blot i lokale danske mediermen også til den udenlandske presse.”Der er brugt utrolig opmærksomhedpå at mindske ventilationen og tætnebygninger de sidste 20-30 år af hensyn tilenergibesparelse. Luftskiftet og ventilationenbliver derfor mindre, og samtidiger der indført mange nye materialer ogelektroniske apparater, der er med til atforurene luften indenfor. Så mens udeluftener blevet bedre de seneste 20 år erindeklimaet blevet dårligere.”På centret arbejder vi på at udvikle nyteknologi, der kan forbedre indeluften ogsamtidig spare energi. Vores ambition er,at indeluften skal være acceptabel - selvfor de mest følsomme. Næste paradigme-22 FORSKERforum Nr. 176 september 2004


skifte er, at indeluften bliver lige så godsom udeluften, når den er bedst, f.eks.i de norske fjelde. Eller måske endnubedre ….,” siger seniorprofessoren.Nøglen til succes?Men hvad er så nøglen til succes? Idéer,nytænkning og fantasi, siger han. Manskal hele tiden tænke videre. Selv får OleFanger nogle af sine bedste idéer, når hanikke er på kontoret.”Som Einstein sagde: Viden er godt,men fantasi er vigtigere. Evnen til at setingene fra nye vinkler, være original,er utrolig vigtigt. Personligt får jegmine bedste idéer, når jeg tager en timeskarbad hver morgen. 41 grader, japanskstil. Så er jeg fuldstændig afslappet også kører tankerne rundt på alle muligemåder,” siger Ole Fanger, der også løbertre timer om ugen og har løbet ni maratonløbbåde i Europa og USA.”Jeg undlader aldrig at løbe, ligegyldigtom jeg er i Japan eller Kina. Hvisman bare krampagtigt sidder foran skrivebordetog siger; jeg skal løse dennegåde eller få en ny idé, giver det sjældentresultat. Man skal vænne sig til at stimulerefantasien på andre måder,” anbefalerhan.Mange af centrets master- og ph.d.-studerende er fra Asien, typisk Japan ogKina. Op mod halvdelen af verdens byggeriforegår i øjeblikket i Kina, og derforer kineserne naturligvis opsatte på atprøve at undgå de byggerier, der for eksempelgiver beboerne astma- og allergi.Men de unge asiatiske studerende skalogså vænnes til at tænke kreativt.”I Asien er der en stor og dyb respektfor to ting: Scholars, lærde, det går jo1000 år tilbage. Og der er stor respekt forseniorer, så hvis man som jeg både er seniorog scholar, så hersker der en enormrespekt. Noget af det første, vi gør medsuperstudenterne fra Japan og Kina, er atfå dem til at være kritiske, udvikle deresegne tanker og ikke kun gøre, som professorensiger. Jeg siger til dem, ’hvad erdit forslag? Jeg vil gerne have din løsningi morgen tidlig!’ Men det tager lidt tid atskubbe i gang, fordi de er så vant til dengamle, konfucianske tankegang,” fortællerOle Fanger.P. Ole Fanger efter sin audiens hos Dronningen i august (foto: Berlingske)Også andre interesserend forskningFanger plejer at holde sin arbejdsuge på50, somme tider 60 timer. Bortset fra atvære forsker driver han også et familiegodspå Djursland, Sostrup Gods. Mindsten lang weekend om måneden er han iJylland, hvor han sammen med godsforvalterenlægger planerne for landbrug ogskovdrift på gården. På godset er der ogsåen bolig, men normalt bor han på Frederiksbergsammen med sin kone. Deres todøtre er henholdsvis læge og arkitekt.”Man skal jo ikke glemme at leve inuet og have andre interesser end arbejdet.Men selvfølgelig er forskningen altidmed på en eller anden måde. Det liggeri baghovedet. De kreative faser kommerjo meget tæt på kunstnerisk virksomhed.Men for at få nye vinkler og andre indgangeer det jo også vigtigt, at være åbenoverfor alt muligt andet. Idéerne kan jokomme, mens man ser eller læser noget,der slet ikke har med faget at gøre.”Han har ikke overvejet af stoppe, nuhan nu fyldt 70?”Næh, der bliver ikke noget stop. Deter jo alt for spændende til at holde op.På eliteuniversiteterne i Kina og USAfortsætter professorer ofte til de dør - derer ingen aldersgrænse for de supergode,”siger den nye seniorprofessor.nbcFORSKERforum Nr. 176 september 2004 23


ID-nr. 42026FORSKERforumPeter Bangsvej 322000 Frederiksberg CMaskinel magasinpostHumanioras forsøgpå at retfærdiggøre sigTidsånden kræver ’samfundsnytte’, også af humaniora. Men det er også intellektuelle humanisters opgave somkritikere at reflektere over svar på spørgsmål, der aldrig bliver stillet. Vi skal være som kulturkritikere,fx stille spørgsmål ved den almindelige befolknings livsformer. Men alt for få tør ...Possing:“Jeg opfatter min rolle som intellektuel fra humaniora at sætte spørgsmålstegn ved en ’tidsånd’, hvor måske hovedparten af befolkningen har en opfattelse af, at stigendeøkonomisk forbrugsevne, konsum og maksimal privat udfoldelse er udtryk for livskvalitet, mens fremtidens livsformer og kultur ikke opfattes som et fælles anliggende.(Foto: PolFoto)Politikerne styrker den styrede og strategiskeforskning. Der oprettes højteknologifonde tilforskning, der direkte skal støtte industrien.Og samtidig er humaniora er udsat for envoldsom hetz. Det underforståede spørgsmållyder om samfundet, dvs. især erhvervslivet,egentlig har brug for humaniora? Gør humanioranytte? Er studierne erhvervsrettede nok?Sådan ser ’tidsåndens’ dagsorden ud,hvis historikeren Birgitte Possing skalsætte nogle centrale overskrifter. Hun blevi slutningen af august blev gjort til eks-centerleder,da Danmarks humanistiske Forskningscenterlukkede.Defensive humanisterHun ser med misbilligelse på, hvordanforskningen i højere og højere grad skal legitimeresig ud fra økonomiske nytteargumenter.Og hun vil gerne modsige de humanister,som prøver at finde ind i tidsåndens jargon:”Desværre er en del ledende humanister– herunder kollegerne i SHF – gået så megeti defensiven, at de indretter sig på politikeresog myndigheder sprog og lydigt besvarerkrav om ’samfundsaktuel forskning og uddannelse’.De retfærdiggør humaniora udfra markedsterminologi og accept af denherskende nytterationalitet. De erklærer, athumaniora er en nødvendighed for samfundetsøkonomiske vækst osv.”, siger Possing,der imidlertid ser anderledes på den sag:”Det er måske rigtigt, hvad angår nogleområder, fx kommunikationsteknologi somogså er standard-eksemplet. Men sagener, at megen humanistisk forskning ikkeudgør nogen som helst nødvendighed forfremtidens økonomiske vækst. Den er ennødvendighed for udviklingen af et civiliseretsamfund, uanset om den målrettes eftermyndighedernes eller forskernes ønsker.Den trænger med andre ord mere til at civiliseresend at erhvervsrettes”.Den intellektuelles rolle:Vidensopsamler og kritikerIntellektuelle har to opgaver, sagde humanistenEdward Said: Som eksperter at levereny viden og som kritikere at reflektere oversvar på spørgsmål, der aldrig bliver stillet.”Intellektuelle skal fungere som detciviliserede samfunds kritiske bevidsthed.Humanioras rolle er jo netop at bidrage medomtanke og viden. Humaniora skal bidragemed viden og må gerne stille spørgsmål omvores livsform, være kulturkritiker. Jeg trorfaktisk at befolkningen har lyst til at få atvide, at der er andre måder at leve på”.”Humaniora skal også fungere som kulturkritiker.Ellers kan ’systemet’ da lige sågodt pakke alle de fine ord om fri forskningned. For eksempel vil jeg tillade mig at sættespørgsmålstegn ved en ’tidsånd’, hvor måskehovedparten af befolkningen har en opfattelseaf, at stigende økonomisk forbrugsevne,konsum og maksimal privat udfoldelseer udtryk for livskvalitet, hvor fremtidenslivsformer og kultur mm. ikke opfattes somet fælles anliggende. Som historiker vil jegogså stille spørgsmål ved manglen på historiskbevidsthed; ved en tidsånd, hvor der erselvforståelsen, at vi lever i den højeste formfor civilisation, hvor man har glemt kineserne,inkaerne, ægypterne osv”.Men hvordan vil humaniora retfærdiggøresig ved at anfægte folks livsformer, nårpolitikeres populisme siger dem, at ’almindeligemennesker’ altid har ret?”Det er netop humanioras rolle at trodsepopulismen, og gid flere gjorde det! Så villeman bidrage til at kvalificere vores samfund.Hvis nemlig humaniora i større udstrækningbidrog til centrale debatter – om demokrati,værdier, folkekirke osv. – så ville offentlighedenfå øje for humanioras relevans.Mange ville så føle deres livsformer anfægtet,og nogle ville afvise dette, men andreville få åbnet øjnene ...”jøSe interview ”Samfundsnytte ogden unyttige humaniora s. 12 samtlæserdebat s. 14.

More magazines by this user
Similar magazines