Metodekatalog - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk
  • No tags were found...

Metodekatalog - Socialstyrelsen

Metodekatalog– Inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter tilyngre personer med demens© 2007 ServicestyrelsenISBN:trykt 978-87-92031-30-3elektronisk 978-87-92031-28-0Udarbejdet af:Oxford Research aps for ServicestyrelsenUdgivet af:ServicestyrelsenSkibshusvej 52B, 3.5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00aeldre@servicestyrelsen.dkPublikationen kan frit citeres med tydeligangivelse af kilden.


Metodekatalog– Inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngre personer med demensForordDette metodekatalog er tænkt som inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngrepersoner med demens. Kataloget er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra en række projeker,som har modtaget tilskud fra en pulje til udvikling af dag- og aktivitetstilbud til yngrepersoner med demens.Som det fremgår af kataloget, har puljen resulteret i mange, meget forskelligartede tilbudog aktiviteter. Yngre demente er en gruppe, som man ikke altid er opmærksom på, når mantaler om demens. Da yngre demente samtidig ofte har helt andre behov og referencerammer,blandt andet fordi de måske stadig er erhvervsaktive og har hjemmeboende børn, er der behovfor særlige tilbud til dem.Vi håber, at erfaringerne og inspirationen fra de mange gode projekter og initiativer, sombeskrives i metodekataloget, kan være til gavn i det videre arbejde med et udvikle eksisterendeog nye tilbud til de yngre demente.God læselyst!Oktober 2007Servicestyrelsen


Indledning – hvorfor et metodekatalog?metodekatalogMange vil uvilkårligt tænke på ældre mennesker,når de hører om demens. Men sygdommenkan ramme yngre personer heltned til 30 års alderen. Denne yngre gruppeaf personer med demens har der eksisteretsparsom viden om, ligesom der har væretfå dag- og aktiveringstilbud målrettet yngrepersoner med demens.Dette var baggrunden for, at Regeringen ogDansk Folkeparti i sommeren 2003 indgiken aftale om at etablere ’Puljen til dag- ogaktiveringstilbud til yngre personer meddemens’. Der blev afsat 13 millioner kr. tiludvikling og etablering af dag- og aktiveringstilbudtil yngre demente i aldersgruppen45-65 år. 22 projekter fordelt over helelandet fik efterfølgende bevilliget støtte tilblandt andet at gennemføre aktiviteter ogoprette væresteder for yngre personer meddemens i perioden 2005-2006.Målet med puljen har været, at:Forhindre social isolation hos yngredemensramte personerSkabe meningsfyldte aktiviteter formålgruppenSkabe tilbud og aktiviteter, der erfleksible både indholdsmæssigt og overdøgnetMedvirke til at pårørende aflastesDe fleste af projekterne er nu afsluttet, og iforbindelse med den afsluttende evalueringhar de 22 projekter bidraget med deres erfaringerog gode råd. Det er dem, der videregivesi dette katalog, og som fremadrettet kananvendes som inspiration i arbejdet med atetablere og udvikle tilbud og aktiviteter foryngre personer med demens.Udover metodekataloget er der udarbejdeten samlet evaluering af puljen og de 22projekter. I rapporten gås der i dybden medresultaterne og effekterne af at igangsætte22 projekter målrettet yngre personer meddemens. Evalueringsrapporten kan hentes påhjemmesiden: www. servicestyrelsen.dk/demens


Sådan bruges metodekatalogetDette katalog henvender sig både til kommunalemyndigheder, herunder politikere ogembedsmænd samt projektledere og medarbejdere,som overvejer at starte tilbud op foryngre personer med demens eller at udvideeksisterende tilbud.Fokus er ikke kun yngrepersoner med demensSelvom rammen omkring projekterne ogpuljen har været yngre personer med demensviser evaluering, at en tredjedel af brugerneaf de udviklede tilbud har været udenfor denoprindeligt fastsatte målgruppe. Med andreord har en del af brugere været ældre end de45–65 år, der i vejledningen til puljen blevfastsat som målgruppe. Dette betyder, attilbudene reelt er udviklet til og brugt af enbredere målgruppe. En vigtig konklusion fraevalueringen er ligeledes, at brugernes alderikke afgørende for udbyttet af aktivitetermed derimod funktionsniveauet og det fleksibleog individuelt tilrettelagte tilbud. Derforkan erfaringerne og gode råd som dettemetodekatalog bygger på også anvendes i enbredere sammenhæng og ligeledes rummeen bredere og ældre målgruppe. Når begrebetyngre personer med demens fortsat omtalesi metodekataloget skyldes det, at dettehar været fokus for puljen og evalueringen.Ikke én men flere løsningerDe 22 projekter er meget forskellige. Nogleprojekter har erfaringer med at etablere væresteder,mens andre har arbejdet med livsbøger,reminiscens eller forskning. Fælleser, at der ikke findes én særligt god mådeat gøre tingene på – der er ingen enkel opskriftpå det gode tilbud/aktivitetsforløb foryngre personer med demens. Tanken bagmetodekataloget er derimod, at der er forskelligemetoder og redskaber, som kommendetilbud og aktiviteter kan anvende oglade sig inspirere af. Hverken evalueringeneller metodekataloget sigter på at vurdere deenkelte metoders egnethed i forhold til demensindsatsen.Ingen metoder eller tilgangevægtes eller fremhæves frem for andre, menerfaringer og gode råd med enkelte metodervidereformidles. Dermed er det læserensForløbskæde for dag- og aktivitetsprojekter for yngre personer med demens1 2 3 4 5projektopstart samarbejde personaleog frivillige98rekrutteringog formidling7visitationforankring pårørende brugere aktiviteter6Kilde: Oxford Research, 2006


agvedliggende overvejelser, der er afgørende,frem for én bestemt løsningsmodel ellermetodik.metodekatalogDe gode råd, metoder og erfaringer er i katalogetbeskrevet, så de følger en forløbskædeog dermed de forskellige faser etableringenaf et tilbud/projekt gennemgår – fra opstart– til overvejelser om personale, rekrutteringm.m. og – til slut forankring.Sådan læses metodekatalogetKatalogets afsnit følger de ni hovedtemaer.Læseren har mulighed for at startelæsningen, der hvor det er relevant og behøverikke starte ved punkt 1 og læse alleafsnit. Det er muligt at ”stige af og på”, afhængigtaf, hvem læseren er, hvor læserenbefinder sig i processen og arbejdet medaktiviteter og tilbud til yngre personer meddemens.Indholdet i samtlige afsnit baserer sig på erfaringerog resultater fra puljen. Katalogetindeholder gode råd til, hvordan projekterog aktiviteter for blandt andre yngre personermed demens kan etableres, udvikles,drives og forankres. Kataloget har fokus påat formidle konkret viden og erfaring om,”hvad der virker” i arbejdet med yngre personermed demens. Metodekataloget givermed andre ord læseren gode råd og indsigti de faktorer, fokuspunkter og problematikker,der præger etablering, udvikling og forankringaf dag- og aktivitetstilbud til personermed demens. Denne viden kan anvendessom konkret inspiration til at udvikle/forbedreegne praksisser på området.Hvis læseren er interesseret i yderlige læsningeller flere detaljer, er der mulighed forat læse den samlede evaluering, der findespå www.servicestyrelsen.dk En liste overde 22 projekter findes bagerst i kataloget.Sådan gennemføres en behovsanalyseEn behovsanalyse handler overordnet om atetablere kontakt til de personer, der har kendskabog viden om de behov yngre personermed demens har.Her er to grupper centrale:Professionelle: Tag kontakt til eksempelvispraktiserende læger, neurologiske afdelinger,udredningscentre, demenskoordinatorer, hjemmesygeplejersker.Har de et bud på omfangetaf yngre personer med demens, som destøder på i deres arbejde? Hvilken vejledningtilbyder de professionelle og hvilke tilbud harde mulighed for at henvise målgruppen til?Henviser de til tilbud i kommunen eller udenfor kommunener det tilbud der både har yngreog ældre som målgruppe?Målgruppen: Tag kontakt til yngre personermed demens og deres pårørende. Hvilketkendskab har målgruppen til deres mulighederfor hjælp og støtte i kommune. Hvilke behovhar de, og hvad er de hidtil blevet tilbudt/haranvendt.Der er efterfølgende muligt at pege på:Hvad de professionelles bud på omfangetaf målgruppen er.Hvilke reelle muligheder for kommunaletilbud der er i kommunen, og i hvilkenudstrækning de professionelle og målgruppenhar kendskab til disse.Hvorfor tilbudene anvendes/fravælges


Behov, rammer og rekrutteringsnetværk– tre betingelser for opstartHvor mange demente er der i din kommune?Dette spørgsmål er det de færreste, der vilkunne give et præcist svar på. Dette skyldes,at der ikke findes en landsdækkende ellersystematiseret registrering af personer meddemens. Dette understreger vigtigheden ogbehovet for at danne sig et overblik, inden etprojekt eller en aktivitet for målgruppen afpersoner med demens sættes i gang.1. Behovsanalyse giver overblikEn indledende behovsanalyse vurderes afflere projektledere som en effektiv og anvendeligmetode til at danne overblik overmålgruppens behov og omfang.En behovsanalyse kan:Danne overblik over målgruppens omfang– hvor mange yngre personer meddemens er der i kommunen/ regionen.Kan det være en fordel at indgå et flerkommunaltsamarbejde om aktiviteterfor yngre personer med demens.Synliggøre de yngre personer med demensog eventuelle pårørendes ønskerog behov til en kommende indsats,aktivitet.Formålet med behovsanalysen i opstartsfasener todelt. For det første kan den potentieltset fungere som det redskab, der kanvære med til at skabe opbakning blandt beslutningstagerneog samtidig identificere engiven indsats overfor målgruppen. Behovsanalysenkan synliggøre et givet behov ogdermed være input til beslutningsgrundlaget.For det andet giver behovsanalysen etoverblik over målgruppens omfang, behov,og ønsker. Disse informationer er afgørendefor at starte projekter op fra bunden, da deblandt andet giver indblik i, hvor mange ressourcer,der skal anvendes, og hvilke aktiviteter/tilbudder efterspørges.2. ”Institutionaliserede” rammer?Når tilbud og aktiviteter skal igangsættes,har det vist sig af have betydning, hvordande fysiske rammer udformes, og hvor tilbudeneetableres. Yngre personer med demensønsker ofte ikke at blive forbundet med sygdom,alderdom og brugere af tilbud, der haret ”kommunalt” præg. Det kan derfor væreen fordel at overveje, hvilke muligheder derer for at etablere en aktivitet/ tilbud udenforeksempelvis et dagcenter eller plejecentereller skabe nogle fysiske rammer, der afspejlerbrugernes ønsker. En mulighed er at ladebrugerne selv indrette eksempelvis et værested/café, hvilket ”Hostruphus” i AalborgKommune har gode erfaringer med (se eksempel1). Herigennem får brugerne mulighedfor selv at sætte deres præg på omgivelserne,hvilket er med til at sikre at brugernekan identificere sig med deres sted.De ansattes behov skal også overvejes, nårder tages stilling til, hvor et værested elleren aktivitet placeres. For projekter, der harfå ansatte kan det være en ulempe i forholdtil adgangen til faglig sparring og vidensudvekslingikke at være under samme tag somøvrige kollegaer. Projekter og aktiviteter, derer løsrevet fra eksempelvis dagcenter og denøvrige demens-/ældreindsat, kan derfor med


fordel indtænke muligheden for at samarbejdepå tværs og udveksle erfaringer med kollegaeri det organisatoriske ”set–up”. Et muligtbud er at etablere et fagligt rum og metodefællesskabf.eks. på tværs af afdelinger, derarbejder med demens (se eksempel 2).Muligheden for faglig sparring øger engagementet,motivationen og kvaliteten iindsatsen. Grundlaget for demensindsatsenforbedres/ kvalificeres ligeledes ved, at medarbejderneaktiverer viden, erfaringer og ressourcerpå tværs.metodekatalogEksempel 1: Istandsættelse giver ejerskabI Aalborg Kommune er der etableret etværested ”Hostruphus” til yngre demente.”Hostruphus” er et husmandssted brugerneselv har været med til at indrette. Huset erblevet malet, der er blevet sat billeder op ogetableret en nyttehave. Det samme gælder forværestedet ”Huset” i Københavns Kommune.Involveringen i istandsættelsen og mulighedenfor selv at sætte præg på værestedernefremhæver brugerne som positivt. Det giverejerskab til stedet at være involveret og fåmuligheden for at sætte præg på stedet.Kilde: Interview med projekt 4 & 14 , Oxford Research, 2006.Eksempel 2: Tæt på faglig viden og kollegaer”Viften” i Haderslev er ligesom ”Huset” og”Hostruphus” et værested for yngre personermed demens. Værestedet er indrettet i etlokale på et af byens plejecentre. I regi afprojektet har plejehjemmet uddannet et ressourceholdmed særlig viden om demens hosblandt andet yngre personer med demens.Medarbejderne har på tværs af afdelingerne,der arbejder med demens oprettet et netværk,hvor medarbejderne mødes og udveksler erfaringer.Dette giver en direkte adgang til fagligsparring, som er central i det daglige arbejde.Kilde: Interview med projekt 12 , Oxford Research, 2006.3. Etablering afrekrutteringsnetværkBrugerne er det centrale omdrejningspunkt,når aktiviteter og tilbud skal etableres. Yngrepersoner med demens er en målgruppe, dergenerelt er vanskelig at rekruttere, blandt andetfordi de ofte bor hjemme og ikke selv eropsøgende i forhold til tilbud og aktiviteter(læs også side 13 om rekruttering). Det erderfor helt centralt allerede i opstartsfase atgøre sig overvejelser om rekrutteringen afbrugere og afsætte ressourcer til denne opgave.Der er ikke én men mange indgange til atrekruttere de yngre personer med demens,hvorfor det i rekrutteringsøjemed og i projekternesopstartsfase er nødvendigt at involvereog forpligtige et bredere spektrumaf aktører. Erfaringerne viser, at erfaringsudvekslingmed lignende projekter og etableringaf samarbejde med de centrale aktøreri demensindsatsen kan få en positivt betydningfor projekternes mulighed for at kommegodt på vej og skaffe sig en indgang tilbrugerne.Det er derfor vigtigt at sikre sig et overblikover og en opbakning blandt de aktører, derhar kontakten til de yngre personer med demens.Det kan være en fordel at etablere etrekrutteringsnetværk af de fagpersoner, derkommer i kontakt med yngre personer meddemens. Dette dækker primært over de sammeaktører som kontaktes, når der foretagesen behovsanalyse.


Rekrutteringsnetværket kan bestå af:Praktiserende læger, neurologiskeafdelinger, demensklinikker, hjemmesygeplejersker,alzheimersforeninger,demenskoordinatorer, hjemmesygeplejerskerm.m.Rekrutteringsnetværket kan udbrede kendskabtil aktiviteten/tilbudet ved at forpligtesig til at informere og henvise potentiellebrugere til projektet, hvilket kan sikre et fundamentfor rekrutteringen af brugere.Mundtlig og opsøgende kontakt skaberopbakningDet har en afgørende betydning, at de aktørerder indgår i rekrutteringsnetværket orienteresgrundigt om tilbudet/aktiviteten, deresformål og indhold – og ikke blot tilsendes enskriftlig folder om aktiviteten. Denne blivernemlig ofte stillet på hylden og hurtigt glemtigen. En mundtlig præsentation giver et øgetindblik i projekterne og skaber ”commitment”og interesse for at udbrede kendskabet tilprojekterne.Samarbejdemed hvem, om hvad og hvordan?Samarbejde er et nøgleord i demensindsatsen,idet indsatsen involverer et bredt spektrumaf aktører fra en række forskellige sektorerog faggrupper. De praktiserende læger,demensudredningsenheder, demenskoordinatorer,den kommunale hjemmepleje og sygehusafdelingerer alle eksempler på centraleaktører, der er involveret i demensindsatsen.Samarbejde med disse aktører har flere fordele:Præcisering af opgave – og ansvarsfordelingmellem aktørerne sikrer en koordineringog sammenhæng i indsatsenoverfor den enkelte brugerMulighed for viden- og erfaringsudvekslingstyrker fagligheden og kvaliteteni indsatsenKendskabet til hinanden øger gennemsigtighedenog indsigten i tilbud ogmulighederForskellige typer af samarbejde:Den enkelte bruger – råd og vejledningom konkrete problemstillinger eksempelvisi relation til brugere med udagreagerendeadfærdKoordinering – sikre at tilbud/aktiviteterindgår som en koordineret del af denøvrige indsats og tilbud til brugerneInspiration, erfarings- og metodeudveksling– lære og lade sig inspirereaf andre ved at udveksle erfaringer fralignede tilbudKonkrete aktiviteter – oprette, tilrettelæggeog igangsætte aktiviteter med demensi dialog med eksempelvis forskelligefaglærerForskning – lade en aktivitet/ tilbud blivesat ind i en større sammenhæng medfokus på læring og udvikling


metodekatalogAmter og kommuner før kommunalreformentrådte i kraft valgte at indrette sig forskelligtpå demensområdet. Størstedelen af amternehavde implementeret en ”Samarbejdsmodelfor en koordineret indsats på demensområdetheriblandt Frederiksborg Amt (kun 2amter før kommunalreformen havde ikkeimplementeret den) (se tekstboks side 9)”.Andre kommuner og amter havde et mereuformaliseret samarbejde eller har indførtelementer af samarbejdsmodellen tilpasseten lokal kontekst. I dag arbejder man med attilpasse modellerne til de nye kommuner ogtil regions- og sygehusstrukturerne, og dettearbejde er ikke afsluttet i skrivende stund.Dette giver kommunerne forskellige betingelserfor at samarbejde med og på tværs afandre aktører. Uafhængigt af, hvordan demensindsatsener indrettet, er der tre centralespørgsmål:Hvem er det centralt atsamarbejde med?Det første skridt i at etablere et samarbejdebestår i at danne et overblik over, hvem samarbejdetskal omfatte, og hvilke samarbejdspartnere,”der kan hvad”. I nedenståendefigur præsenteres et udsnit af de samarbejdsaktørerdet kunne være relevant at samarbejdemed:Spørgsmål1 2Hvem er det centralt atsamarbejde med?Hvad skal der samarbejdesom?3Hvordan skal dersamarbedes?Opgave:Kortlægning afsamarbejdsaktørerOpgave:Præcisering afsamarbejdsopgaverOpgave:Opstilling afsamarbejdsmodeller/formerMulige samarbejdspartnereDemenskoordinatorerPraktiserende lægerHjemmesygeplejsker/HjemmehjælpereUdredningsenhederAlzheimersforeningenSamarbejdspartnerdemensindsatsenÆldre/handicaprådDemensklinikkerSagsbehandlereNeurologiske afdelingerDagcentre/plejehjem


Hvad skal der samarbejdes om oghvordan?Når samarbejdspartnerne er valgt, er næsteskridt at præcisere, hvad der skal samarbejdesom og hvordan? De projekter der harmodtaget tilskud fra Puljen har typisk hafterfaringer med to former for samarbejde:Det formelle samarbejdeDet formelle samarbejde er karakteriseretved en systematisk tilgang til samarbejdet. Enfast gruppe af samarbejdspartnere og brugenaf dagsorden og referater er elementer, der ermed til at skabe systematik i samarbejdet.Det formelle samarbejde handler ofte om atskabe sammenhæng, koordinering og erfaringsudvekslingmellem de centrale aktøreri demensindsatsen. Målet er at se hinandensom medspiller og som en fælles del af problem-og opgaveløsningen.Fordele: Involvering af et bredtspektrum af aktører, mulighed for klaransvars- og rollefordeling i samarbejdsregi,brug af skriftlighed og klarekommunikationsgange.Ulemper: Tids- og energikrævende,tager tid fra brugerrettede initiativer,intet synligt/håndgribeligt output afsamarbejdet.Det uformelle samarbejdeBrugen og kontakten med de valgte samarbejdspartnerefølger i det uformelle samarbejdeikke en fast struktur. Samarbejdet er adhoc præget og samarbejdspartnere inddragesefter behov. I modsætning til det formellesamarbejde benyttes muligheden for at sammensættealle samarbejdspartnere til fællesdrøftelser sjældent.Det uformelle samarbejde handler ofte om”Koordineret samspil”Servicestyrelsen har gennemført et forsøg i 10kommuner, som har resulteret i ODA-modellen(Organisering af Dag- og Aflastningstilbudfor demente borgere og pårørende). Modellenindeholder konkrete redskaber til samspilletmellem myndigheder, leverandører og firvilligeorgnisationer. Modellen viser, at dialog oginforamtionsudveksling mellem aktørerne ernøgleord, når indsatsen overfor personer meddemens skal tilrettelægges.Læs mere på: www.servicestyrelsen.dk/odaløsning af konkrete problemer eller erfaringsudveksling.Hvis et problem opstår, erløsningen ofte telefonisk at kontakte en samarbejdspartner.Fordele: Tid til brugerrettede aktiviteter,håndgribeligt output, fokus påkonkrete resultater.Ulemper: Brug af enkelte/faste samarbejdspartnere,uklare rolle- og ansvarsfordeling,personafhængigt samarbejde,lav grad af skriftlighed, tavs viden.Valget af samarbejdsform er ikke nødvendigviset ”enten eller” – men kan også væreet ”både og”. Flere projekter har gode erfaringermed at veksle mellem de to former forsamarbejde. I starten af et projekt/aktivitetsforløber samarbejdet typisk formelt og intensivt,men afløses efterhånden af et mindreformel og tidskrævende samarbejde.Valget af samarbejdsform afhænger også af,om der er tale om etablering af samarbejdsrelationereller udbygning og vedligeholdelseaf samarbejdsrelationer. En nyetableret indsatskræver ekstra ressourcer, og at partnernehver især opnår indsigt i hinandens roller,synspunkter og virke i demensindsatsen.


10metodekatalogFordele ved at benytte samarbejdsmodelleni det daværende FrederiksborgAmtI 1999 iværksatte Socialministeriet et flerårigtudviklingsprojekt på demensområdeti Frederiksborg Amt. Projektets formål varat beskrive en generel samarbejdsmodel foret tværsektorelt og tværfagligt samarbejdemellem amtskommune, primærkommune ogpraktiserende læger/speciallæger i forbindelsemed udredning af demens, opfølgning samtpleje og behandling af demente. Yderligere11 amter samt H:S har modtaget penge tiletablering af en samarbejdsmodel, der senestskal være implementeret i 2007.på at skabe gennemsigtighed og koordineringmellem de centrale aktører. Derer større indsigt i hinandens arbejde ogadgang til viden i de forskellige sektorer,hvilket skaber et bedre informationsgrundlag,når borgerne skal henvises til muligetilbud i amtet.Kilde: Socialministeriet:” Model for en koordineret indsats pådemensområdet”, 2001, Frederiksborg Amt:” Samarbejdsmodelpå demensområdet”, 2003 & Interview med projekt 11.Vil du læse mere, kan du hente rapporten, ”Generel samarbejdsmodelpå demensområdet” på www.social.dkEtableringen af værestedet ”Demenskontakten”er organiseret med udgangspunkt i denetablerede samarbejdsmodel på demensområdetmellem amtskommune, primær kommuneog praktiserende læger/speciallæger.Projektet har bidraget med følgende erfaringeri forbindelse med anvendelse af Samarbejdsmodellen:Samarbejdsmodellen har for det første ifølgeprojektets medarbejdere haft betydningfor etableringen af projektet. Samarbejdsmodellenhar været med til at synliggøre,at indsatsen i relation til yngre personermed demens ikke har været prioriteret. Påden måde bidrager samarbejdsmodellen tilat legitimere projektet.I driften og rekrutteringsfasen har samarbejdsmodellenfor det andet synliggjort,hvem der er nøglepersoner på demensområdet,og hvem der er relevante atkontakte i forbindelse med etableringenaf projektet. Dette giver bedre betingelserfor at samarbejde med de centrale ogrelevante aktører.Samarbejdsmodellen og en klar ansvarsogrollefordeling sikrer for det tredje enbred opbakning til projektet. Der er fokus


Personale & frivillige”Vi vil ikke sygeliggøres”, ”Vi vil ikke blotparkeres, men udfordres” er eksempler påudtagelser, der går igen, når yngre personermed demens skal sætte ord på deres ønskertil de ansattes kompetencer. En central del afat etablere og igangsætte tilbud og aktiviteterfor yngre personer med demens er at ansættepersonale til at stå for igangsættelsenog gennemførslen.Tværfaglighed og fokus påbrugernes ressourcerI de igangsatte projekter har både det fastepersonale og de frivillige primært haft en uddannelseeller erhvervsmæssige erfaringerfra social- og sundhedssektoren . Erfaringernefra projekterne viser, at der med fordelkan tænkes tværfagligt, når personalet skalrekrutteres.Tværfagligheden består i at sammensættemedarbejdere, der på den ene side har indsigtog viden i demenssygdommen og densfølger. På den anden side medarbejdere, deri mindre grad har fokus på sygdommen, menpå personen og derigennem har fokus på atudfordre og sætte de personlige ressourceri spil.I nedenstående figur ses eksempler på medarbejdernestværfaglige kompetencer:Overordnet er det en fordel at satse på atdække det brede spektrum af kompetencer,og lade dem afspejles i medarbejdernes sammensætning.Når der i personalesammensætningen tagesudgangspunkt i en bredt sammensat gruppeog aktivt satses på tværfaglighed, opnås enny tilgang til arbejdet med de yngre personermed demens. Den traditionelle ”omsorgstilgang”fraviges, og der kommer i stigendegrad fokus på at udfordre målgruppen oganvende deres ressourcer frem for blot atpleje/passe dem.Tværfaglige kompetencerSundhedsfaglig tilgangBred faglig indsigt i demenssygdomenErfaring med at takle og omgåspersoner med demensIndgang til viden, råd og vejledningom ’livet med demens’Kendskab til tilbud og mulighederSocialpædagogisk tilgangFokus på at udfordre og stille krav tilbrugerneDirekte dialog om problemer og det’der er svært’Sydom og sårbarhed træder ibaggrundenFokus på hvad brugerne kan frem forikke kan1SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, demenskoordinatorer, pædagoger eller socialrådgivere.


12metodekatalogErfaringen fra værestedet Viften i HaderslevKommune viser desuden, at tværfaglighedenøger det samlende personales faglighed,idet personalegruppen får flere diskussioneraf, hvad de gør, og en øget bevidsthed om,hvorfor ”de gør som de gør”. Dette styrkerfagligheden og stimulerer diskussioner afmetoder og tilgange til målgruppen.Brug af frivillige medarbejdereBrugen af frivillige medarbejdere har vundetstor udbredelse inden for den socialesektor. Dette skyldes, at de frivillige er enekstra ressource og eksempelvis kan bidragetil en realisering af praktiske aktiviteter.Dette er eksempelvis tilfældet i NørrebrosErindringscenter, hvor et projekt om ”Erindringsgrupperpå Nørrebro”, efter projektetsophør fortsættes af én frivillig. På dennemåde kan det blive afgørende for driften ogden efterfølgende forankring, at de frivilligestøtter op om forskellige aktiviteter.Pårørende og brugere som frivilligeI projekt ”Sport & trivsel” er et udsnit af de frivilligttilknyttede pårørende til yngre personermed demens.De frivillige lægger vægt på, at denne sammensætningaf frivillige medfører, at personaletindgår på lige fod i projekterne. Dette medførerifølge de frivillige, at alle betragtes somligestillede, og ingen fastlåses i en bestemtrolle. Brugerne skal både have hjælp af andre,men kan samtidig også selv hjælpe andre.Ligeledes sikrer denne sammensætning affrivillige, at både brugere og pårørende i højgrad inddrages og involveres i planlægningenog gennemførslen af aktiviteter.Kilde: Interview med projekt 8, Oxford Research, 2006.Inden beslutningen om at anvende frivilligemedarbejdere tages, er der forskellige opmærksomhedspunkter:Rekruttering af yngre frivillige. Hovedpartenaf frivillige er personer over60 år. Den typiske frivillige er kvinde,er på efterløn og har tidligere arbejdetindenfor social- og omsorgssektoren.Det kan være en fordel at være opmærksompå at opnå en spredning påalder og evt. køn.Adgang og mulighed for supervisionog kurser. For at sikre sig at de frivilligehar de rette kompetencer og indsigti at arbejde med målgruppen, kandet være nødvendigt, at de har adgangtil kurser eller supervision. Her kanflere kommunerne gå sammen evt. medforeninger om at tilbyde f.eks. kurser ibetydningen af at leve med en demenssygdom.Frivilliges kompetencer. Menneskeligeressourcer og egenskaber vejer tungt,når de frivillige rekrutteres. På lige fodmed disse egenskaber er det erfaringen,at de frivilliges evne til at skabeplads til de yngre dementes ressourcerfrem for at overtage og hjælpe ligeledesbør spille en rolle.Frivillige som stabil arbejdskraft. Brugaf frivillige kan være forundet med envis usikkerhed for kommunen. For atsikre kontinuitet overfor brugerne erder eksempel på projekter, der opererermed faste dage, hvor de frivilligekommer. Det aftales eksempelvis, at enfrivillig fast kommer om torsdagen i etgivent tidsrum.Rekruttering af frivillige. Rekrutteringenaf frivillige er geografisk betinget,hvilket afspejles i, at de mindre(land)kommuner ofte har problemermed at rekruttere frivillige. Det er derforen god ide at være ude i god tid ogbenytte flere forskellige rekrutterings-


kanaler (se tekstboks).Bevidst fravalg. En mulighed er ikkeat anvende frivillige i arbejdet medde yngre personer med demens. Dettekan for det første skyldes, at udviklingaf nye metoder eller en nyindsatskan være en hæmsko for at inddragefrivillige. Et ønske om sikkerhed ogkontinuitet i indsatsen kan være enforudsætning for, at frivillige inddrages,hvorfor enkelte projektermed fokus på udvikling/forskningfravælger at benytte frivillige. For detandet kan et fravalg skyldes, at brugenaf frivillige i mindre lokalsamfundkan opleves som problematisk. Flereyngre personer med demens er sårbareog udtrykker et ønske om, at så fåpersoner som muligt får kendskab tilderes sygdom.Hvor rekrutteres frivillige– annoncering i (lokal)aviser, dagblade– ophæng på biblioteker, medborgerhuse m.m.– annoncering på www.frivillig.dk– annoncering på www.frivilligjob.dk


Rekruttering, formidling & visitation14metodekatalogDer findes ingen landsdækkende eller systematiseretregistrering af personer meddemens, endsige af yngre personer med demens.Eksisterende og kommende tilbud ogaktiviteter for yngre personer med demensstår derfor overfor en udfordring, når derskal skabes kontakt til brugergruppen.målgruppen ikke at forbinde sig selv medkommunale tilbud eller med institutionaliseringmere bredt. Det kan skyldes, at sådannetilbud eksempelvis forbindes med personer,hvis sygdom er langt mere fremskreden, ellertilbud, som ældre med demens tilbydespå dagscentre.Der kan overvejende peges på to årsager til,at målgruppen er vanskelig at rekruttere:For det første kan det være vanskeligt at tiltrækkenetop de yngre. Myndighederne harofte ikke direkte kontakt til målgruppen, dade er hjemmeboende. Det er ofte deres ægtefælle,der varetager et eventuelt plejebehovfrem for en hjemmesygeplejerske/hjælper,hvorfor yngre personer med demens ofteikke er i kontakt med kommunen.Et godt projektdesign er derfor ikke alene engarant for deltagelse. Det er derfor vigtig atbruge kræfter og ressourcer på at overvejebrugen af rekrutterings- og formidlingsredskaber,der kan fremme brugernes deltagelse.De centrale spørgsmål er:Hvordan og gennem hvilke kanaler,skal der formidles?Hvem er målgruppen for rekrutteringsogformidlingsindsatsen?For det andet er det karakteristisk, at yngrepersoner med demens ikke selv er opsøgendei forhold til tilbud og aktiviteter. Dels kan devære meget påvirkede og chokerede over athave fået stillet diagnosen og kan have sværtved at anerkende diagnosen. Dels ønskerHvordan og gennem hvilke kanalerskal der formidles?Erfaringer fra de 22 projekter viser, at dermed fordel kan satses bredt på formidling ogdermed gøre:Antallet af yngre personer med demensDer skønnes på landsplan at være mellem2000 og 5000 yngre borgere i aldersgruppen45–65 år med en demenssygdom.Den samlende målgruppe for Puljens projekterhar været 207 brugere.Servicestyrelsen: ”Vejledning til pulje til dag- og aktiveringstilbudtil yngre demente, 2004.Brug af både formelle og uformelleformidlingskanalerBrug af både skriftlig og mundtligkommunikationHer følger nogle bud på, hvordan de 22 projekterhar forsøgt at rekruttere brugere:Formelle kanaler. Information adformelle kanaler foretages eksempelvisved at udsende skriftligt informationsmaterialetil hospitaler, kommuner og


læger og/eller oprette hjemmesider.Den skriftlige kommunikation kan medfordel suppleres med mundtligt information.Frem for at nøjes med at sendeen folder kan en medarbejder møde ophos eksempelvis lægerne/hjemmesygeplejerskerneog fortælle mere indgåendeom deres projektet/tilbud. Dethar vist sig, at den personlige kontaktog muligheden for dialog er med til atsikre opbakningen blandt de aktører,der har en indgang til brugerne.Uformelle kanaler. Kendskab tilbrugergruppen giver mulighed for atbenytte mere uformelle rekrutteringskanalersom eksempelvis ”mund tilmund” metoden og direkte kontakt tilpotentielle brugere. ”Mund til mund”metoden fungerer ved, at eksempelvisbrugere, pårørende eller medarbejderefortæller hinanden om tilbudet. Endviderehar medarbejdere mulighed fordirekte at kontakte de potentielle brugere,når de er kendte i forvejen. Der ermulighed for at sende materiale direktetil brugerne, invitere brugerne til etinformationsmøde eller foretage hjemmebesøg,hvor tilbudet præsenteres.Den tætte og nære kontakt til brugerne,der etableres gennem medarbejdere,demenskoordinatorerne, hjemmesygeplejerskerm.m. har en vigtig betydningfor rekrutteringen – og dermed antalletaf brugere (se tekstboks).Hvem er målgruppen forrekrutterings- ogformidlingsindsatsen?Når et tilbud eller en aktivitet igangsættes, erdet typisk brugerne, der er fokus på i forbindelsemed rekrutterings- og formidlingsaktiviteter.Det har vist sig, at tilbud og aktivitetermed fordel kan udvides, så målgruppenHvordan kommer brugerne over dørtærsklen…”Først var jeg mildest talt ikke vildt begejstret…”.Sådan beskriver en bruger sinførste reaktion efter at have hørt om et afprojekternes tilbud. Denne udtalelse er ikkeenestående. Flere af de interviewede brugerefremhæver, at de som udgangspunkt var skeptiskeoverfor tilbudene.Når brugerne husker tilbage på, hvad der varafgørende for, at de blev opmærksomme påmuligheden for at deltage og efterfølgendesagde ”ja” til at deltage, er det den personligekontakt, de fremhæver. Det har således haftbetydning, at de har fået ”sat ansigt” på depersoner, der har stået for projekterne/tilbudene.Lysten til deltage styrkes ifølge brugerneendvidere, når først de er ”kommer overdørtærsklen” og reelt oplever, hvad tilbudetrummer og får muligheden for at vurdere,hvorvidt de kan identificere sig med de øvrigedeltagere. Følgende formidlings- og rekrutteringsredskaberer afgørende for brugernesbeslutning om at deltage:Besøgsdag, hvor der har været mulighedenfor at besøge stedet/tilbudet, snakkemed de ansatte og brugerneHjemmebesøg, hvor medarbejdere ermødt op i hjemmet hos brugerne og harpræsenteret tilbudet og både brugere ogpårørende har fået mulighed for at stillespørgsmålOpbakning fra de pårørende er central.Viser de pårørende interesse og opbakningtil et tilbud smitter det positivt af påbrugerneKilde: Interview med brugere, Oxford Research, 2006.ikke blot omfatter brugere, men også pårørendeog samarbejdspartnere.De pårørende er en gruppe, der spiller en


16metodekatalogcentral rolle i rekrutteringen af brugere, dadet er dem, der er tættest på brugerne. Pårørendeer med til at motivere de yngre personermed demens til selv at undersøge tilbudetog i sidste ende deltage.Erfaringerne fra projekterne viser, at samarbejdspartnereligeledes spiller en afgørenderolle for rekrutteringen af brugere. Ligesomde pårørende er de en central og indirekteindgang til brugerne (se side 5). Hvis måleter at nå bredt ud til så mange brugere så muligt,bør målgruppe for formidlingsindsatsenderfor både omfatte brugere, pårørende ogsamarbejdspartnere.Visitation somrekrutteringsredskab?”Få fejlvisiteringer og styrket mulighed forplanlægning og koordinering” ”Institutionaliseredetilbud skræmmer potentielle brugerevæk” er to vidt forskellige udsagn, dertegner et billede af brugen af visitation.Der er ikke noget formelt krav om at anvendevisitationsprocedurer, når yngre personermed demens henvises til et tilbud/aktivitet.Erfaringen fra de 22 projekter viser, at derbåde er fordele og ulemper forbundet medvisitation.Visitation – for og imodFORDer er forskellige fordele ved at knytte enformel visitationsprocedure til projekterne.Fordelen ved visitation er, at en formel ogsystematiseret vurdering sikrer, at der reeltforeligger en demensdiagnose, hvilket er eneffektiv metode til at sikre, at projektet/tilbudettiltrækker de brugere, det er tiltænkt.Visitationen har ligeledes vist sig at have enbetydning for, hvorvidt projekterne har formåetat tiltrække de tiltænkte yngre brugere.Brugerprofilen blandt projekter/tilbud, derforetager visitation, er yngre end blandt projekter,der ikke foretager visitation.Vurderingen af brugernes funktionsniveauer endvidere med til at sikre, at den samledebrugergruppe kan fungere sammen, ogat målgruppen reelt kan profitere af tilbudetuden at opleve nederlag som følge af at værefejlvisiteret. Desuden sikrer en formel visitationen ensartet service overfor brugerne.Økonomi og aktiviteter er nemmere at planlægge,når der visiteres til tilbudet, da medarbejdernehar kendskab til hvor ofte og hvormange brugere, der deltager i aktiviteterne.Muligheden for koordinering og planlægningtaler ligeledes for brugen af visitation.Visitation åbner i denne sammenhæng opfor, at brugernes anvendelse af andre tilbudkan koordineres, og at eksempelvis kommunalttilskud til transport frem og tilbage tilaktiviteter kan sikres.IMODDer er forskellige ulemper ved at benytte enformel visitationspraksis, når målgruppenomfatter yngre personer med demens. Målgruppenaf yngre mennesker med demenshar et ønske om ikke at blive ”institutionaliseret”.Derfor er det afgørende i forsøget påat tiltrække den yngre målgruppe, at tilbudeneer så lidt ”kommunale” som muligt. I denforbindelse er det oplagt ikke at anvende enformel visitationsprocedure, men at lade detvære op til brugerne om de ønsker at deltagei tilbud og aktiviteter. Projekter og tilbud, derikke benytter visitation, lægger vægt på fordelenved den fleksibilitet, der opnås, når derikke opereres med faste timer og faste behov.Hvis brugeren én dag ikke har lyst ellerbehov for at møde op til pågældende aktivitet/tilbud,kan vedkommende vælge at blivehjemme. Denne frihed er der flere brugere,


der sætter stor pris på. Det vurderes derforsom positivt for brugernes motivation, at deselv kan vælge til og fra, og ikke er visiterettil et fast antal timer eller aktiviteter.Eksempel 1: Visitation sikrer de ”rette”brugereProjekt 4 ”Færdighed og mestring i livet meddemens” har benyttet visitation. Visitationenforetages i kommunalt regi.Visitationen foretages med henblik på atsikre, at projektet modtager de brugere, derer tiltænt. Ligeledes sikrer visitationen at de”nyankommende” brugere passer ind i deneksisterende brugergruppe.Visitationen følger forskellige fastsatte vurderingskriterier:• Der skal foreligge en demensudredning• Der skal foretages en vurdering af funktionsniveauog behovDerudover tager projektlederen på hjemmebesøg,og potentielle brugere besøgerprojektet/tilbudet og møder den eksisterendebrugergruppe. På baggrund af dette vurderes,hvorvidt brugere reelt kan få noget ud aftilbudet.Denne fremgangsmåde sikrer, at målgruppenreelt kan profitere af tilbudet og ikke blotplaceres eller opbevares i de tilbud, der harledige pladser/ressourcer.Kilde: Interview med projekt 4 ”Færdig og mestring i livetmed demens”, Oxford Research, 2006.Eksempel 2: Tilvalg skaber motivationI projekt 2 ”Min livsbog (Demenscafeén)” erder ikke en formel visitationsprocedure. Detteer et bevidst valg fra projektledelsens side.Det er medarbejdernes erfaring, at det harbetydning for brugernes deltagelse, at de selvkan beslutte at deltage. Det øger motivationenog tiltrækker de brugere, der ikke ønsker atblive sat i forbindelse med et ”institutionaliseret”tilbud, der har fokus på diagnoser ogvisitation.Kilde: Interview med projekt 2 ”Min Livsbog”, Oxford Research,2006


Aktiviteter– fleksibilitet og mangfoldighed18metodekatalogUdover at være yngre med en demensdiagnoseer der mange ting, yngre personer meddemens ikke har tilfælles. Et ønske der gårigen blandt brugerne er fokus på ”hvad dekan” og de personlige succeser. Derfor erfleksibilitet og mangfoldighed et nøgleord itilrettelæggelsen og gennemførslen af aktivitetertil yngre personer med demens.Følgende fem retningslinier er centrale forplanlægningen og gennemførslen af aktiviteter:Funktionsniveau og interesse er afgørendefrem for alderEt sted at være med ligesindede vægterpå linie med ”meningsfyldte aktiviteter”Fokus på hvad brugerne kan frem forhvad de ikke kanDet er bedre at udfordre end at understimulereFleksibilitet og mangfoldighed sikrermulighed for justering og tilpasningBarrierer kan overvindesFunktionsniveau og interesse erafgørende frem for alderHvor stor en betydning har alder, og dermedsamværet med yngre personer med demens?Fokus og betydningen af alder er ikke en entydigfaktor, når brugerne bliver bedt om atvurdere udbudte aktiviteter. Blandt brugerneer det en udbredt opfattelse, at alderen ikkeer afgørende for deres udbytte af aktiviteter,samværet og lysten til at deltage i aktiviteter.Derimod fremhæver brugerne det som afgørende,at brugergruppen er ”mentalt frisk”,og at der ikke er for store udsving i, hvilkeaktiviteter brugerne kan gennemføre. Medandre ord vægter funktionsniveau mere end,at brugerne har samme alder.Modsat er alder en faktor, pårørende vægterGenerel høj alder blandt brugerehøjt. De pårørende understreger, at det haren Hovedparten betydning, (52%) at der af satses brugerne på en af yngre de 22 profil.En projekter yngre sammensætning har været mellem af 56–65 brugere år. Brugernede selv har og derfor brugerne været ældre bedre end kan forventet identificerebetyder,atsig (45–65år) med de og udbudte tilbud og aktiviteter. ikke Desuden kun rettet harde mod pårørende yngre en målgruppe. fælles referenceramme.Dette medfører, atde tilbud, aktiviteter og erfaringer projekternehar erhvervet sig kan anvendes i demensindsatsengenerelt.Alder uden stor betydningFlere af de støttede projekter har arbejdetmed reminiscens som metode. Her mødesbrugerne for at mindes deres barndom, skoletid,arbejdsliv m.m., hvilket er med til at trænehukommelsen.I lighed med de andre aktivitetsformer vurdererbrugerne, at alder ikke har en afgørendebetydning. Det er derimod vigtigt, at man kanhuske og ikke, hvad man kan huske. Brugerenfremhæver derimod, at det er interessant atkunne forskellige historier og synsvinkler på etårti – enten som barn eller ung.Det samme gælder tilbud med fokus på fritidsaktiviteter.Her er der ældre personer meddemens i 70´erne, der kan læse sangtekster,binde blomster m.m., mens der vil være yngrepersoner med demens i 50´erne, der ikke længerevil kunne gennemføre disse aktiviteter.Kilde: Interview med brugere, Oxford Research, 2006.


Et sted at være med ligesindedeAktiviteter, der ikke er skemalagte og handlerom samvær, er i høj kurs. Interviewenemed brugerne viser, at socialt samvær medligestillede er helt centralt, og at dette vægtesi lige så høj grad som ”meningsfyldteaktiviteter”. Hvor de planlagte aktiviteterstimulerer brugernes interesser, har samværeten anden funktion. Det sociale samværmed personer i samme situation er centralt,da det skaber en større accept af sygdommenat tale og være sammen med andre brugereog pårørende, der er i samme situation. Flerebrugere fremhæver det positive i at have et”fristed” eller et ”værested”, hvor der tageshånd om hinanden. Det er således afgørendefor udbyttet af samværet, at brugerne er pånogenlunde samme niveau i sygdommen.Bedre at udfordre end atunderstimulereMeningsfyldte aktiviteter, udfordring, fokuspå ressourcer, mulighed for sejre og styrketTo brugergrupperProjekt 4 ”Færdighed og mestring i livet meddemens” stødte undervejs i projektperiodenpå en barriere i forhold til gennemførslen afaktiviteter. Det blev tydeligt, at der var forskelpå, hvad brugere kunne. Enkelte brugerekunne magte at gå lange ture i skoven. Fremfor at aflyse eller erstatte denne aktivitet meden anden valgte projektet at opdele brugergruppei to.Dette medførte, at aktiviteten har kunnetgennemføres som ønsket. I denne forbindelsehar det været afgørende, at der har væretressourcer til at foretage denne opdeling.Interview med projekt 4, Oxford Research, 2006oplevelse af at kunne noget, er elementer,der går igen, når brugerne spørges til deresønsker i relation til de gennemførte aktiviteter.De yngre personer med demens ønsker typiskat ”gå til noget”, der kan forbindes medderes interesser og ikke med deres sygdom.Udover at være yngre med en demensdiagnoseer der mange ting, brugerne af projekterikke har tilfælles. Fællesnævneren er derformangfoldighed i udbudet af aktiviteter samtet ønske om, at aktiviteterne er ”meningsfyldte”.Dette dækker over, at aktiviteternekan være med til at styrke brugernes selvfølelse,og at deres ressourcer tages i brug.Med andre ord skal der være fokus på, hvadbrugere kan frem for, hvad de ikke kan. Etbud på at imødekomme dette er, så vidt deter muligt for brugerne, at inddrage dem bådei planlægning og gennemførsel af aktiviteterne.Dette beskrives yderligere side 20.Fleksibilitet og mangfoldighedYngre personer med demens er en heterogengruppe med forskellige behov. Desudenflytter de yngre personer med demens sig isygdommen og i forhold til de tilbudte aktiviteter.I takt med, at tilstanden forværres,ændres behov og ønsker. Af den grund er detcentralt, at der eksisterer målrettede tilbud,der tilgodeser de individuelle og skiftendebehov. Dette fordrer en generel fleksibiliteti tilrettelæggelsen af aktiviteter for yngrepersoner med demens, der skal kunne tilpassesbrugernes mangfoldighed ved at ændreudbudte aktiviteter eller opdele/ ændre sammensætningeni brugergrupperne (se tekstboks).Dette gælder også fleksibilitet i forholdåbningstider. Hvorvidt der er behov forudvidede åbningstider, så væresteder eksempelvisholder åbent i weekend og aftener, afhængerligeledes af lyst og behov.


20metodekatalogBarrierer for deltagelse kanovervindesFor mere end halvdelen af de brugere, derhar deltaget i Puljens projekter, har der væreten eller anden barriere for deres deltagelse,der har vanskeliggjort eller forhindret deltagelsei projekternes aktiviteter.En ”top 3” over de oftest anførte barriererser sådan ud:1. Vanskeligheder med at huske atkomme af sted til planlagte aktiviteter2. Transportproblemer, der medførervanskeligheder ved at komme til og fraaktiviteter3. Ingen/manglende lyst til at deltage i deudbudte aktiviteter.De tre hyppigste barrierer er alle forholdsviskonkrete. Dette understreger, at de er til atovervinde. En aktiv indsats og et øget fokuspå barriererne fra flere parters side vil til delskunne overvinde de beskrevne barrierer. Inedenstående afsnit uddybes de tre barrierersamt hvilke metoder, der kan anvendes for atimødekomme barriererne.Vanskeligheder med at huske. Et symptompå demenssygdommen er blandt andet, atkorttidshukommelsen svækkes. Flere brugereoplever derfor ”vanskeligheder med athuske at komme af sted til planlagte aktiviteter”.De 22 projekter har været opmærksommepå denne barriere og har afprøvetforskellige metoder for at imødekommedette problem.En metode er at udarbejde skriftlig information,hvor tidspunkter og aftalerbeskrives. Flere brugere hænger detskriftlige materiale, der fungerer som”huskeseddel”, op derhjemme, eksempelvispå køleskabet. De pårørende harsåledes ligeledes mulighed for at huskebrugeren på pågældende aftale.En anden metode er at etablere en fastprocedure med at ringe brugerne ellerde pårørende op og minde dem omtidspunktet for pågældende aktivitet.Dette vanskeliggøres dog i nogle tilfældeaf, at de yngre pårørende stadigvæker på arbejdsmarkedet og derfor ikke erhjemme til at ”sende brugeren ud af døren”.I andre tilfælde frabeder brugernesig, at de pårørende bliver ringet op iforbindelse med deres deltagelse, dabrugerne selv vil styre deres deltagelsei pågældende aktiviteter.Transportproblemer, omfatter vanskelighederved at komme til og fra de aktiviteterder udbydes. En større del af brugernekommer ingen steder uden hjælp fra andenperson, hvorfor de er afhængige af hjælp tiltransport.Transporten kan være en barriere, der hindrerfremmødet blandt brugere. Dette skyldesfor det første, at kommunerne i fleretilfælde ikke har bevilliget transport, og atbevillingen hænger sammen med visitation(se side 16). Dette har projekterne forsøgtat imødekomme ved at koordinere kørselblandt brugerne eller ved, at projektlederneog de frivillige selv har hentet og bragt pågældendebrugere.For det andet består transportproblemernei, at de yngre personer med demens bliverudmattede af selv at tage offentlig transport.Dette medfører, at brugerne i ringere gradkan deltage i pågældende aktiviteter, da de erfokuseret på at klare hjemtransporten fremfor dagens aktivitet. Det kan modsat væreet mål i sig selv, at brugerne selv kan tagetransportmidler, hvorfor transport betragtessom en selvstændig aktivitet.


”Når jeg ikke kan køre bil længere……får jeg problemer”. Denne udtalelse afspejleren udbredt bevidsthed blandt brugere om énaf de barriere, der kan spænde ben for deresdeltagelse i aktiviteter.Brugerne udtrykker ærgrelse over at skullebekymre sig om transporten og ligeledes bliveafhængige af, at deres pårørende kører demtil og fra aktiviteter. Denne afhængighed vilde gerne være foruden og efterlyser derforkommunale transportordninger, fælles kørselsordningereller lignede for at imødekommetransportbarrieren.Kilde: Brugerinterview, Oxford Research, 2006.Ingen/manglende lyst. Et kendetegn hosnogle personer med demens er, at demenssymptomernefører til indelukkethed ogmanglende lyst til at deltage i aktiviteterog sociale sammenhænge. Det betyder, atbrugerne i forskellige grader skal opfordresog motiveres til at deltage, eksempelvis afmedarbejdere eller af pårørende. Det er ikkemuligt at gengive et entydigt billede af, hvadder kan stimulere lysten til at deltage blandtde yngre personer med demens. Brugerne ogde pårørende fremhæver, at sygdomsforløbeter karakteriseret ved op- og nedture. Det,der kan være afgørende, er, at projektlederneeksempelvis forsøger at bevare kontakten tilbrugerne ved at sende invitationer til arrangementer/aktivitetereller minde den enkelteom, at ”døren altid står åben”.


Brugere og pårørende22metodekatalogBåde de yngre personer med demens og derespårørende bliver påvirket, når en diagnosepå demenssygdommen foreligger. Beggeparter har behov for at være sammen medandre i samme situation, udveksle erfaringerog modtage professionelle råd og vejledning.Der er med andre ord i indsatsen for de yngrepersoner med demens tale om en ”dobbeltmålgruppe”.Brugerne og de pårørende er løbende i dettemetodekatalog kommet til orde, da deresvurderinger og synspunkter er indarbejdet ide enkelte afsnit og temaer. Som overskriftenindikerer, rettes fokus nu særligt på brugereog pårørende, og hvordan både brugereog pårørende skal i fokus, når der skal igangsætteset projekt eller en aktivitet.Regler for brugerinddragelseServiceloven: I servicelovens § 1, stk. 3. fastslås,at hjælpen skal tilrettelægges ud fra denenkelte persons behov og forudsætninger og isamarbejde med den enkelte.Retssikkerhedsloven: Retssikkerhedsloven§ 4 lovfæster princippet om, at den somskal have hjælp, skal have mulighed for atmedvirke ved behandlingen af sagen, og atkommunen derfor skal tilrettelægge arbejdetpå en sådan måde, at borgeren får mulighedfor det.Kilde: Socialministeriet:”Regler for brugerinddragelse”, 2006Dette forudsætter indflydelse og handlemulighederfor den enkelte, hvorfor brugerinddragelseer et centralt redskab.Følgende to fokuspunkter er centrale:Mulighed for inddragelse af brugere ogpårørendeFokus på brugernes og de pårørendesudbytte af tilbud/aktiviteterTre former for brugerinddragelseBrugerinddragelse er et centralt og grundlæggendeprincip i den sociale indsats. Iforbindelse med reformen af de sociale lovei 1998 er dette princip blevet indarbejdet iblandt andet Serviceloven (se tekstboks).Formålet med brugerinddragelse er at sikre,at mennesker kan tage ansvar for eget liv– også, når de har brug for en social indsats.Brugerinddragelse kan ikke altid have sammeform, ligesom brugerne ikke altid harsamme muligheder for inddragelse. Detteer igangsættere og planlæggere af tilbud ogaktiviteter for yngre personer med demensnødt til at være opmærksomme på.Yngre personer med demens er en målgruppe,der er heterogen. Dette afspejles blandtandet ved, at brugernes funktionsniveau ogbehov er meget varierende. Det skal der medandre ord tages hensyn til, når brugerne givesmedbestemmelse og inddrages i planlægningenaf projekternes aktiviteter.De 22 projekter har erfaringer med tre forskelligeformer for brugerinddragelse:


1. Brugere som initiativtagere og igangsættereaf aktiviteter2. Brugerinddragelse gennem behovsanalyse,oplysningsmøder m.m.3. Brugerinddragelse i den daglige gennemførselaf aktiviteterDet højeste niveau af medbestemmelseer, når brugerne eller de pårørendeselv er initiativtagere til projektet/aktivitetereller fungerer som frivilligemedarbejdere på projekterne. På dennemåde er brugere/pårørende involveret iselve udformningen og gennemførslenaf aktiviteter.En anden form for brugerinddragelseer en systematisk inddragelse afbrugernes synspunkter og vurderingergennem iværksættelse af behovsanalyserog opstarts- oplysningsmøderm.m.. Brugernes behov afdækkesgennem interview/møder med demog deres pårørende, hvor de kan givederes mening til kende og komme medkonkrete forslag. På denne måde er demed at bestemme, hvilke aktiviteterder skal igangsættes.Endelig kan en tredje type af medbestemmelsedefineres som det niveau,hvor brugerne kun bliver inddragetomkring deres praktiske deltagelse i dekonkrete aktiviteter. Der er her tale om”ad hoc” inddragelse, hvor brugerneeksempelvis tager stilling til, hvilkeaktivitet de vil deltage i en given dag.Svær balance forbrugerinddragelsenI overensstemmelse med principperne forbrugerinddragelse giver brugerne ofte udtrykfor, at de ikke bare vil ”aktiveres”. Påden anden side skal der tages højde for, atdemenssygdommen ofte resulterer i, at personenmed demens mister initiativet og ikkekan håndtere for mange beslutninger. Projekternemå derfor finde den vanskelige balance,hvor brugerens begrænsninger respekteres,men uden at vedkommende umyndiggøreseller fratages sit initiativ.Indflydelse uden praktisk ansvarI et af projekterne har man en fast regel forbrugerinddragelse. Grænsen for brugernesinddragelse defineres ved, at de ikke blivergjort ansvarlige for aktiviteterne. Det betyder,at brugerne har stor indflydelse på indholdeti aktiviteterne og i planlægningen, men atde aldrig forpligtes i forhold til den praktiskeudførelse.Kilde: Interview med projekt Sport og Fritid, Oxford Research,2006.Det er derfor vigtigt at tilpasse brugerinddragelsentil den enkelte brugers funktionsevneog begrænsninger og eksempelvis givemulighed for forskellige former for brugerinddragelse.I et projekt har disse overvejelserresulteret i klare regler for, hvad der måoverlades til brugerne – som det ses i tekstboksentil vestre.Inddragelse af pårørende - detbevidste fravalgBåde brugere og deres pårørende opleverprojekternes aktiviteter som en mulighed forat komme lidt væk og få oplevelser på egenhånd. Når de pårørende i flere tilfælde vælgerikke at deltage, skyldes det, at de pårørendehar brug for et ”pusterum” eller ”frirum” tilat foretage ting på egen hånd. Omvendt erder også et behov blandt de yngre dementefor at foretage sig noget på egen hånd. Brugerneudtrykker derfor ofte et ønske om,at deres pårørende ikke altid deltager i ak-


24metodekatalogtiviteter. Dette er med til at give hverdagenindhold og give brugerne oplevelser vækfra hjemmet. Dette er særligt vigtigt for denyngre målgruppe, hvis pårørende ofte stadighar et aktivt fritids- og arbejdsliv. At deltageuden de pårørende, kan være med til at givede yngre demente en øget selvfølelse, idet desom følge af sygdommen har måtte opgivemeget undervejs.Pårørendegrupper og fællesspisning enstor succesDe pårørende, der deltager i projekternesaktiviteter og tilbud, fremhæver blandt andetmuligheden for at møde andre pårørende/par isamme situation som en årsag til, at de deltager.I flere projekter er der på de pårørendesopfordring således taget initiativ til at oprette”pårørendegrupper”. Deltagelsen i projekternesaktiviteter og tilbud giver mulighed for,at de pårørende kan udveksle erfaringer ogdanne netværk på tværs. Fællesspisning fremhævesligeledes som en udbytterig aktivitet.Her får brugerne og de pårørende mulighedfor sammen at møde andre i samme situationog være sammen om positive oplevelser.Referater til gælde for brugere ogpårørendeI flere projekter har de gode erfaringer med atudforme mindre referater af, hvad dagen harbestået i. Hvilke aktiviteter er blevet gennemført,og hvad de enkelte har brugere lavet ereksempler på ting, der beskrives i referaterne.Både brugerne og de pårørende sætter storpris på disse referater, der er med til at skaberamme om en efterfølgende dialog, om hvadder er sket i løbet af dagen.Kilde: Interview med brugere og pårørende, Oxford Research,2006.Formulering af et konkret udbytteNår man lader brugerne og de pårørende selvsætte ord på deres behov og ønsker kan detvære en fordel også at konkretisere, hvilketudbytte et tilbud eller aktivitet skal give.Når der opstilles klare mål med en aktivitet,øges gennemsigtigheden og det bliver klartfor alle, hvad formålet er. Samtidig fungererde opstillede mål som et redskab til at vurdere,hvorvidt udbyttet reelt er opnået.Brugerne og pårørendes udbytte kan omhandle:Succesoplevelser –hver for sig.Mange yngre personer med demens harførst fået stillet diagnosen efter nogleår med sygdommen. Som følge herafhar de ofte oplevet mange nederlag iforskellige sammenhænge, og dissenegative erfaringer kan resultere idårligt selvværd. Personlige succeser,eksempelvis med igangsatte aktiviteterog initiativer, kan genoprette selvtillidenog følelsen af at ”kunne noget”.Succesoplevelser – sammen. Depårørende skal tage mere ansvar endtidligere og samværet ændrer sig. Defælles projektaktiviteter som eksempelvisfællesspisning, foredrag, gåturem.m., hvor de pårørende kan deltagesammen med brugerne, kan været medtil at danne rammen om gode oplevelserog en fælles referenceramme.Genopdagelse kompetencer. Mangeaf brugere føler, at de mister en delaf deres identitet, når arbejdslivet måindstilles på grund af sygdommen.Gennem etablering af dag- og aktivitetstilbudkan brugeren enten genopdagesine kompetencer i en ny funktion,eller opdyrke kompetencer, der ikketidligere er blevet brugt.


Dannelse af netværk. Samværet medandre brugere kan være en målsætning.Privat kan netværket typisk forsvinde,fordi mange yngre personer med demenshar svært ved at fastholde forbindelsentil familie, venner og arbejdskollegaer.Deltagelsen i aktiviteter kangive et nyt netværk. Dette gælder ogsåpårørende. Særligt fremhæves mulighedenfor at deltage i pårørendegrupperfor pårørende til yngre personermed demens. Det har betydning forde pårørende til yngre personer meddemens, at de har mulighed for at deleerfaringer med andre ligestillede, derkender til de problematikker, pårørendetil en yngre person med demenskan stå overfor. Netværket holdestypisk indenfor projekternes rammerog benyttes ikke privat.Øget erkendelse og accept. For yngrepersoner med demens kan det væresvært at erkende sygdommen. Deltagelseni tilbud/aktiviteter kan fremmeen accept af situationen, der gør detnemmere at leve med demens ogkomme ”videre med livet”.Beredskab til håndtering af sygdommen.Brugerne og deres pårørendemangler ofte svar på mange praktiskespørgsmål omkring livet med demens.Flere oplever, at sundhedsvæsenet ogde lokale myndigheder svigter, når detgælder vejledning til nyudredte personermed demens. Den viden, de får ieksempelvis projektregi, kan lærer demselv at takle sygdommen samtidig med,at det også bliver nemmere at håndtereomgivelserne, når de kan forklare”spillereglerne” for andre mennesker.Endvidere kan de opnå øget viden omstøtte- og aflastningsmuligheder og øgetviden om sygdommen gennem deres/brugerens deltagelse i tilbud/aktiviteter.Aflastning – lidt tid for sig selv.Aktiviteter og tilbud til yngre personermed demens er med til at skabe et”frirum”, der betyder, at de pårørendehar tid og mulighed for at foretage sigting på egen hånd. Dette ”frirum” erder flere pårørende, der anvender til atbesøge og vedligeholde kontakten medvenner og familie. På denne måde kanaflastning understøtte de pårørendesmulighed for at dyrke sociale kontakteri større omfang end brugerne magter.Samtidig kan det bevirke at, de pårørendehar mere overskud og kræfter tilat tage sig af brugerne, hvilket dannergrundlag for flere positive oplevelser.Selvhjulpenhed/ mindre behov forhjælp. Deltagelsen i tilbud/aktiviteterkan reducere brugerens behov for hjælppå to måder. For det første har brugerneikke brug for pasning eller hjælp ihjemmet, mens de deltager i aktiviteten.For det andet kan deltagelsen giveet mentalt overskud og øge brugerenspersonlige ressourcer, hvilket genereltgør det lettere at klare hverdagen.


Forankring26metodekatalogHvor lang tid skal et tilbud eller en aktivitetfor yngre personer med demens fortsætte?Det er sikkert ingen, der præcist kan svarepå. Dette skyldes, at der er forskellige indstillingertil, hvor lang tid en aktivitet skalfortsætte ligesom flere personer er involvereti denne beslutning. For at sikre, at vigtigeerfaringer og resultater ikke tabes visererfaringen fra de 22 projekter, at mulighedenfor forankring bør indtænkes allerede i aktiviteternesopstartsfase.Det er muligt at pege på tre overordnede faktorer,der har betydning for den fremtidigeforankring af aktiviteter, erfaringer og resultater:Aktivitets og projekttype: Ny ellereksisterende indsatsInvolvering af det administrative ogpolitiske niveauBrug af dokumentationProjekttype afgørende forforankringNogle projekter og aktiviteter omhandleroprettelse af væresteder, mens andre omhandlerforskning eller behovsanalyse. Dissekarakteristika har betydning for projekternesforankring, hvorfor der er afgørende at sættefokus på, hvad der skal forankres?I projekter, der omhandler behovsanalyseog forskning, er det relevant, atviden og resultater forankres – mensselve analysen og forskningen ikkenødvendigvis behøver at fortsætte.I projekter, der har etableret værestedereller konkrete aktiviteter, er detForankring for få midlerVærestedet ”Viften” fortsætter efter projektperiodensophør. Selvom der ikke har væretmange midler, er forankringen alligevel sikret.Viften vil fremover blive drevet videre afen frivillig, en fast medarbejder og med enfleksjobansættelse, der ligeledes er tilknyttetet plejecenter i kommunen.Kilde: Interview med project 12, Oxford Research, 2006.Forankring af viden og resultaterDet er politisk besluttet at videreføre projektet”Færdighed og mestring i livet med demenspå Hostruphus” i Aalborg Kommune medsamme normering og antal brugere. Denneforankring er ligeledes suppleret ved, at projektethar gode erfaringer med, at projektlederenvidereformidler erfaringer og viden fraprojektet til den øvrige demensindsat i kommunen.Projektlederen tilbyder undervisning tilledergruppen og hjemmehjælperne tilknyttetkommunens plejehjem. Dette giver et videnløfti hele kommunens demensenhed samtidigmed, at erfaringerne fra projektet forankres.Kilde: Interview med project 4, Oxford Research, 2006.derimod ofte afgørende om bevillingenfortsætter, så værestedet og aktiviteternekan fortsætte.Det kan have en betydning for forankringen,hvorvidt projekterne er en del af eneksisterende eller ny indsats. Der ses entendens til, at projekter og aktiviteter, der er


en del af en eksisterende indsats, er mindresårbare i forhold til forankring. Hvis en bevillingikke forlænges, har de ofte mulighedfor at ”rykke rundt på nogle ressourcer” ogdermed fortsætte en given aktivitet. Ligeledeser aktiviteter og projekter tilknyttetflere medarbejdere, når de er en del af eneksisterende indsats. Dette giver adgang tilog mulighed for sparring og videndelingmellem medarbejdere, hvilket sikrer en mulighedfor, at viden forankres i pågældendeorganisation.Disse muligheder har de nyetablerede indsatsersjældent, hvorfor forankring er mereusikker. Det kan derfor være nødvendigt atetablere fora for erfaringsudveksling og tagenogle af nedenstående redskaber i brug.Involvering af forvaltning og politikere skaberopbakning – og måske forankringDet er politikerne, der besidder beslutningskompetencenog i sidste ende afgør, hvorvidtforskellige initiativer og aktiviteter kan fort-Besøgsdag skaber interesseFlere af projekterne har inviteret deres lokalepolitikere eller de medarbejdere i forvaltningen(f.eks. socialdirektøren), der arbejder i relationtil demensindsatsen på besøg.Både projektlederen og forvaltningsrepræsentanternefremhæver dette besøg som positivt.Det har ifølge begge parter afgørendebetydning, at forvaltningen viser interesse forprojektet og har et indtryk af og kendskab til,hvad projekterne laver.Kilde: Interview, Oxford Research, 2006.


28metodekatalogsætte. En manglende involvering og dialogmed forvaltningen og det politiske niveaukan betyde, at projekternes mulige forankringsvækkes. Det kan derfor afgørende, atprojekterne i deres organisering tildeler forvaltningen/politikerneen rolle og sikrer, atde har adgang til viden og dokumentation afprojektets/aktivitetens resultater og effekter.Dette kan gøre ved:Oprette styregrupper, hvor politikere/forvaltningen/ældrerådet tildeles enrolle og følger projekternes/aktiviteternesudviklingDokumentere resultater og effekter vedat udarbejde statusrapporter, midtvejsnotaterm.m. der præsenteres forpolitikerne/forvaltningenSikre at projekternes resultater fremlæggespå møder i SocialudvalgetHave en fast kontaktperson i eksempelvisforvaltningen, der mundtligteller skriftligt orienteres om projektets/aktivitetenAfholde en besøgsdag hvor politikere/forvaltningeninviteres til at beseprojektet/aktivitetenInvolveringen og orienteringen kan både skead hoc eller gennem en systematiseret tilgangtil at involvere og orientere forvaltningen/detpolitiske niveau i de resultater, derudvikles i regi af projekterne.Hvorvidt aktiviteterne/projekterne med fordelkan etablere en systematiseret praksis irelation til inddragelsen og involveringen afforvaltningen/det politiske niveau, afhængeraf forskellige forhold.Som beskrevet på side 9 anvender noglekommuner en samarbejdsmodel (eller deleaf en) i demensindsatsen, hvilket skaber rammernefor en systematisk tilgang.Forskellene skyldes til dels også om projekterneer en del af en eksisterende eller ennyetableret indsats. Projekter, der er del afen eksisterende indsats har ofte i større gradend de nyetablerede indsatser har en fastprocedure for involvering af eksempelvisforvaltningen. Endelig afhænger forvaltningensinvolvering af interessen og prioriteringenaf demensindsatsen i pågældende kommuneeller region.Der er således ikke ét redskab, der alene kanunderstøtte og sikre et udgangspunkt forforankring. Alle kan dog drage fordel af atindtænke forvaltningen og politikerne i detorganisatoriske ”set–up” for at sikre mulighedenfor dialog og involvering. Ligeledeskan løbende dokumentation af resultater ogeffekter med fordel være en ledetråd.


De 22 projekterProjekt 1AktiviteterMin Livsbog (Århus Kommune)De demensramte har i samarbejde med en projektmedarbejderudarbejdet en personliglivsbog. Det var væsentligt, at det var brugeren selv, der skrev livshistorien,så der var tale om en førstehåndsberetning. Livshistoriernes form afhænger af denenkeltes færdighed og varierer fra nedskrevne erindringer til kortere fortællinger.Aktiviteten foregik i en demenscafé, der var etableret i forvejen. Deltagerne harhaft mulighed for at komme i demenscaféen tre dage om ugen og arbejde medlivsbogen. Der er både arbejdet i grupper og individuelt.Baggrunden for projektet var, at Århus Kommune har en politik om, at alle dementeskal have skrevet deres livshistorie 6 uger efter diagnosen er stillet. Projektetsformål var at støtte op om dette arbejde, så de demensramte i det tidlige stadiefår udarbejdet deres egen personlige livsbog. Arbejdet kan blandt andet støtte ogvedligeholde hukommelsen for den enkelte person. Efterfølgende kan livsbogenbruges som et ”plejetestamente”.Målgruppe Målgruppen er personer med demens i det tidlige stadie.Projektperiode December 2004 – november 2005Kontakt:Århus Kommune, Marselisborg Centeret www.aarhuskommune.dk/demenscafeProjekt 2 Forskningsprojektet ”Min Livsbog” (Århus Kommune)Aktiviteter Forskningsprojektet ”Min Livsbog” er et kombineret aktivitets- og forskningsprojekt,som er en ”udvidelse” af projektet ”Min Livsbog” i Århus Kommune. En forsker harværet ansat til at indsamle erfaringer og ny viden om anvendelse af ”Livsbog” sommetode i arbejdet med demente. Forskningsprojektet har givet tre yngre brugeremed Alzheimers demens mulighed for meningsfuld aktivitet ved at:• Fortælle deres livshistorie i dybtgående interviews• Samle materiale til deres personlige ”livsbog”, nedskrevne fortællinger, fotos,videooptagelser, genstande og andet materiale, der er betydningsfuldtfor dem• At fortælle om deres oplevelser og erfaringer i forhold til arbejdet med”livsbogen”• Gennem disse aktiviteter at medvirke til forskning til gavn for det fremtidigearbejde med livshistorien for yngre dementeMålgruppe Tre yngre demente med Alzheimers demens deltager i forskningsprojektetProjektperiode Februar 2005 – januar 2006Kontakt:Århus Kommune, Marselisborg Centeret www.aarhuskommune.dk/demenscafe


30metodekatalogProjekt 3 Udvikling af reminiscensaktiviteter for personer mellem50 og 65 år med demens(Nørrebro Erindringscenter, selvejende institution i København)Aktiviteter Et etårigt projekt, der undersøger, hvilke emner og aktivitetsformer demensramtemellem 50 og 65 år ønsker at beskæftige sig med ud fra deres livshistorie. Der ertaget udgangspunkt i Nørrebro Erindringscenters samling af genstande fra 50”erneog 60”erne, ligesom der er etableret et permanent ”hands–on”–museum om deto årtier. Arbejdet har været organiseret i to grupper: Tirsdagsgruppen har 3 deltagere,som alle var relativt friske og torsdagsgruppen med 7 deltagere, der allevar længere i sygdomsforløbet. Arbejdsmetoderne var tilpasset brugernes behovog muligheder i de to grupper. Eksempelvis havde tirsdagsgruppen lettere ved athuske og lettere ved at skrive/formidle deres livshistorie. I torsdagsgruppen var deri højere grad tale om samtaler og samvær, fordi flere af deltagerne havde vanskeligtved at nedskrive erindringerne.Målgruppe Yngre demente i alderen 50 – 65 årProjektperiode August 2004 – juni 2005Kontakt:Nørrebro Erindringscenter- Dansk Center for Reminiscens, www.reminiscens.dkProjekt 4AktiviteterFærdighed og mestring i livet med demens(Aalborg Kommune)Aktiviteterne har været led i en metodeudvikling, hvor der fokuseres på de enkeltebrugeres færdigheder og mestringsevne. Aktiviteterne er tilrettelagt ud fra pædagogiskehandleplaner for den enkelte. Brugergrupperne har været delt op på forskelligedage, afhængigt af hvor mange krav og ressourcer dagsaktiviteten stilledetil den enkelte person. Af konkrete aktiviteter kan nævnes:• Samvær og aktiviteter i en spejderhytte, som er tilknyttet projektet.• Naturudflugter en gang om ugen, hvor brugerne får lov til at gå for sigselv og inddrages i de forskellige tilknyttede aktiviteter• Samarbejde med en specialskole omkring undervisning af de demente• Dyrkning af grøntsager og frugtbuske• Aftenarrangementer for pårørende og brugere 3–4 gange årligt. Emnerneer underholdning, foredrag, undervisning eller evt. sommerudflugt• Pårørendegrupper i dagtimer – uden brugereMålgruppeProjektperiodeKontakt:Yngre demente i Aalborg kommune.Maj 2004 – April 2005 (evt. lidt længere)Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen


Projekt 5Aktiviteter”Højstruphuset” (Odense Kommune)Projektet har indeholdt to forskellige elementer: 1) Aktiviteter i ”Højstruphuset”,der er et værested for demente (Huset var etableret i forvejen) og 2) En hjemmestøtteordning.1) Aktiviteter i Højstruphuset:– Indendørs aktiviteter, gruppebaserede eller individuelle tilbud fx håndarbejde,hobbyaktiviteter, computerlæring, madlavning, blomsterbinding eller akvarelmaling– Udendørs aktiviteter har omfattet: fisketure, byture, skovture, besøg på rådgivningscenterm.v. og livshistorie forløb. Desuden; bowling, stavgang og styrketræning.2) Hjemmestøtteordningens aktiviteter:En projektmedarbejder var ansat alene til dette projekt. Som forsøg har projektmedarbejderenfungeret som hjemmestøtteperson for de yngre demente. Forudfor dette har medarbejderen taget rundt på besøg hos brugerne, hvor behoveneafdækkes og de konkrete opgaver nærmere aftales.Målgruppe Den primære målgruppen har været borgere i Odense Kommune i alderen 45–70år. Målgruppen har skulle have en diagnosticeret demenssygdom i let til moderatgrad og haft brug for særlig støtte til aktiviteter og daglig livsførelse.Projektperiode August 2004 – august 2005KontaktProjekt 6AktiviteterMålgruppeProjektperiodeKontakt:Højstruphuset, Odense Kommunale Ældrepleje, Aktivitet og TræningDaghjemstilbud til yngre demente(Ringkøbing-Skjern Kommune)Hvidebæk Kommune (før kommunalreformen) har stillet et hus til rådighed, hvorider blev etableret et dagcentertilbud.Tilbuddet har haft til formål at skabe en så naturlig hverdag som muligt, idet husetskal ”passe sig selv” med de daglige gøremål. Derved gives de yngre demente enmulighed for at være længst muligt i eget hjem, samtidigt med, at de så længe,som det er muligt, bevarer deres sociale relationer. Eksempelvis ved at deltage i defritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter, som de har været vant til.Samtidig har tilbuddet givet støtte til ægtefæller via rådgivning og vejledning. Iforbindelse med etableringen af tilbuddet vil man desuden forsøge at oprette netværk/selvhjælpsgrupperfor yngre demente og deres pårørende. Evt. i samarbejdemed de omkringliggende kommuner.Metodisk arbejdes der blandt andet med reminiscens.Målgruppen er yngre hjemmeboende demente. Visitation til tilbudet ernødvendigt.Juni 2004 – maj 2005 (evt. lidt længere)Ringkøbing-Skjern Kommune, Ældrecentret Enggården


32metodekatalogProjekt 7AktiviteterMålgruppeHuskeriet(AOF Vordingborg/Langebæk Aftenskole, Vordingborg)Huskeriet er et værested, som danner udgangspunkt for aktiviteter for yngre dementesamt støtte og vejledning til de pårørende. Aktiviteterne er aftalt med udgangspunkti brugernes ønsker. Formålet er, gennem træning og vedligeholdelseaf den dementes kompetencer, at reducere og udskyde behovet for yderligerehjælp fra kommunen til at klare daglige fornødenheder.Aktiviteterne er eksempelvis: Boccia – Gåture (eksempelvis ud til en skov eller enhavn for at gå en tur i anderledes omgivelser)– Museumsture (evt. til Arken medægtefæller eller ture til små museer på egnen, lokale gallerier m.v.)Huskeriet har åbent onsdag og fredag fra 10–14.Målgruppen er yngre demente i det tidlige sygdomsforløb, der er fysisk velfungerende.Brugerne kan komme fra hele amtet, dog ikke længere væk end Nykøbing F, daden geografiske afstand i sig selv kan være en naturlig grænse.Projektperiode November 2004 – oktober 2005KontaktProjekt 8AktiviteterMålgruppeAOF Vordingborg/Langebæk Aftensskole”Sport og Trivsel”(Etableret af Rådgivnings- og kontaktcenter for demensramteog pårørende, der er en selvejende institution iOdense)Tilbuddene omfatter forskellige muligheder for fysisk og musisk udfoldelse og tagerudgangspunkt i deltagernes fritid før demenssygdommen, så det ”kendte”samvær udbygges. Der lægges meget vægt på, at aktivitetstilbuddene er af enhvis standard og kvalitet.Aktiviteterne omfatter blandt andet: Svømning/vandgymnastik, badminton, akvarelmaling(både demensramte og pårørende), blomsterbinding (kvindehold), kormed både demensramte, pårørende og frivillige (Der afholdes koncerter i samarbejdemed en gadepræst) samt bowling og studiekredsBåde ægtefæller, venner og familie har mulighed for at deltage i aktiviteterne.Målgruppen er personer med enten Alzheimers eller Parkinson. Brugerne er genereltmeget velfungerende og varierer meget i alderen (35–80 år).Projektperiode Oktober 2004 – september 2005Kontakt:Rådgivnings- og kontaktcenteret for demensramte og pårørende, Kallerupvej


Projekt 9AktiviteterMålgruppeEt ”murstensløst” dag/aftentilbud for tidligt demensramte(Etableret af Rådgivnings- og kontaktcenter for demensramteog pårørende, der er en selvejende institutioni Odense)Projektet indebærer et tilbud om at hente, bringe og deltage sammen med tidligdemensramte både om dagen og om aftenen – særligt de personer, der er aleneog har problemer med orientering, tid og pengegenkendelse.Det kan også være et tilbud om at give demensramte familier et tilbud om besøg.Projektet har eksempelvis følgende konkrete aktiviteter:– Ud i byen eller ud i det blå (teaterbesøg, fodboldkampe, musikarrangementeretc.)– På Centret (demensskole, sangkor, styrketræning (kun mænd), svømning etc.)– I hjemmet (besøg med kaffe/kage til demensramte, der er alene hjemme, samletil kortspil, komme samlet til en fødselsdag, blive samlet op til besøg hos hinandenetc.)Projektperiode 01.10.04 – 30.09.05Kontakt:Projekt 10AktiviteterMålgruppeAd hoc mobilitet (hjemmebesøg, hjælp til selvhjælp, studiekredse etc.)Aktiviteterne kan falde på forskellige dage, og nogle af dem foregår kun hver 14.dag. Andre aktiviteter foregår eks. hver tirsdag morgen. Centeret er netop startetMålgruppen er alle tidligt demensramte uanset alder og deres pårørende.Rådgivnings- og kontaktcenteret for demensramte og pårørende, KallerupvejYngre demente og hverdagsaktiviteter(Fredericia Kommune)Projektet arbejder med at udvikle og afprøve et koncept for caféaktiviteter for yngredemente. Konkret arbejdes der med afholdelse af studiekredse, og herigennemafprøves og udvikles metoder til brugerinddragelse i planlægning, tilrettelæggelseog gennemførelse af tilbud til yngre demente. Studiekredsene afholdes i ”Huset”,som tilbudet kaldes, og har åbent 2 dage om ugen.Projektet har desuden gennemført en omfattende informationskampagne for atinformere relevante fagfolk og potentielle brugere om tilbudet. Udover formidlingpå rådhus, i aviser og radio er der eksempelvis blevet afholdt Åbent hus arrangement,hvor gerontopsykiatrisk overlæge i amtet kom og fortalte om sygdommen/symptomer mv. Der er blandt andet også gennemført en interviewrunde til lokaleneurologer og det lokale lægehus for at informere om initiativet og for at høre, omde havde potentielle brugere.Yngre demente. Der er tale om en sammensat brugergruppe, der eksempelvisbåde indeholder personer med alkoholrelateret demens, alzheimer, blodpropdemensm.v.Projektperiode September 2004 – august 2005KontaktFredericia Kommune, Social og Sundhed


34metodekatalogProjekt 11AktiviteterMålgruppeEtablering af et fælles rådgivnings-, vejlednings og værestedfor yngre demente (det tidligere Frederiksborg Amt)Målet med projektet er at skabe et aktivt mødested for personer med demens ogderes familie. Et mødested, hvor man også kan hente råd, vejledning og støtte, nårbehovet opstår. Endvidere er det målet at oprette fritids- og aktivitetstilbud forskelligesteder rundt i amtet.Som udgangspunkt er der blevet gennemført en behovsundersøgelse. Projektlederenhar i den forbindelse talt med mere end ti yngre demensramte og pårørende.Der er endvidere blevet gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på initiativetgennem medierne. Og der er eksempelvis oprettet hjemmeside, hvor man finderlandets første chat–room for demente og deres pårørende (se link under kontaktoplysninger).Konkretforventes et fast tilbud at blive etableret i Frederiksværkførst, da der her findes en relativ stor målgruppe.Let til moderat dementeProjektperiode November 2004 – oktober 2005KontaktProjekt 12AktiviteterMålgruppeRegion HovedstadenDagtilbud til yngre demente, opbygning af et ressourceholdog hjælp til frivilligt netværkHovedaktiviteten er at indrette og drive et særligt værested for yngre demente vedÅbenråvejens plejecenter. Værestedet skal desuden medvirke til at opbygge og forankreen gruppe kommunalt ansatte sundhedsmedarbejderes indsigt i og viden omde forskellige demens sygdommes forløb samt til at fungere som ressourcegruppefor pårørende og frivillige, der ønsker at yde en særlig indsats og hjælp til yngredemente og deres nærmeste pårørende. Værestedets aktiviteter er målrettet bådeikke-demente og demente. Til de ikke-demente tilbydes de professionelle medarbejdereundervisning i at blive ressourcepersoner for det øvrige personale samtundervisning for de frivillige hjælpere og pårørende til yngre demente.Undervisningsforløbet løber over flere temadage og indeholder blandt andet karakteristikaf de yngre dementes livssituation, deres og de pårørendes behov samtundervisning om gerontopsykologi, socialpsykologi, ergoterapi m.v. Personalet, defrivillige og de pårørende indgår alle i undervisningen enten via samspil eller somdiskussion af roller.De demente kan derudover deltage i en række aktiviteter, blandt andet interessegrupper,motionshold og byture.Målgruppen er yngre demente i den tidligere fase af demenssygdommen.Projektperiode Juni 2004 – maj 2005Kontaktwww.demenskontakten.dk


Projekt 13AktiviteterBehovsanalyse og udarbejdelse af forslag til aktiviteter oghandleplan for indsatsen overfor yngre demente (AabenraaKommune)Projektet består af følgende aktiviteter:1) Undersøge det lokale behov for aktivitetstilbud til yngre demente i kommunen,2) vurdere behovet på baggrund af eksisterende tilbud, 3) udarbejde forslag tiletablering af aktivitetstilbud til yngre demente, 4) udarbejde forslag til den samledekommunale demensindsats, 5) inddrage Ældrerådet i dette arbejde med udgangspunkti Ældrerådets nye forslag til demenspolitik, 6) undersøge muligheden forsamarbejde med nabokommunerne i Grænseregion Syd om etablering af aktivitetstilbud,7) tage kontakt til yngre demente og deres pårørende, 8) udarbejdebeslutningsgrundlag til politisk behandling af forslag til etablering af tilbud.I øjeblikket er projektet i gang med at udarbejde en handleplan for hele demensområdet.I handleplanen indgår blandt andet et korps af ressourcepersoner, frivillige,livshistorier og information til brugere.Målgruppe Den indledende analyse viste, at kommunen ikke har registrede tilfælde af yngredemens.Indsatsen overvejes derfor at rette sig mod de alkoholdemente, da denne gruppeofte er meget isoleret, især hvis personen bor på plejehjem.Projektperiode Januar 2005 – december 2005KontaktAabenraa Kommune, Voksen- og Omsorgsforvaltningen


Projekt 14Fleksible dag- og aktivitetstilbud på borgernes præmisser(Københavns Kommune)36metodekatalogAktiviteter På baggrund af blandt andet fokusgruppeinterview med brugere, pårørende ogfrivillige medarbejdere er det afdækket hvilke ønsker, der er til fleksible tilbud, derkan øge livskvaliteten hos yngre, hjemmeboende tidligt demensramte menneskerog deres pårørende.I foråret 2005 har der været planlægning og indflytning i egne lokaler med åbningstid10–16 på alle hverdage.Ud fra de fremkomne ønsker, er der for de 22 brugere etableret:• Hjælp til indøvning af gang-, cykel- eller busrute til HUSET eller eventueltafhentning i HUSETs bus.• Daglig fælles spisning med mulighed for at deltage i madlavningen/madlavningskursus.• Samtalegrupper for henholdsvis brugere og ægtefæller• Billard-, cykel-, svømme- og malegrupper• Havearbejde og udendørs spil• Ugentlige udflugter til kulturelle aktiviteter m.v.• FerietureDet er et ønske at etablere reminiscensgrupper, weekendophold for brugere ca.hver 4. uge, aftenåbent én gang ugentligt, samtalegrupper for børn samt samarbejdsaftalemed frivillige medarbejdere.Målgruppe Målgruppen er hjemmeboende yngre, tidligt demente mennesker, der har en diagnosticeret,progredierende demenssygdom samt deres pårørende.Projektperiode November 2004 – januar 2006KontaktKøbenhavns Kommune, SundhedsforvaltningenProjekt 15 Aktivitetsudvidelse i Café Kilen (Struer Kommune)Aktiviteter Aktiviteterne er en udvidelse af de tilbud Café Kilen i forvejen har til demente. I forholdtil den konkrete udformning og drift af tilbuddet vil brugerrepræsentanter ogderes pårørende i størst mulig udstrækning blive inddraget. Brugerne kan kommetil aktiviteterne, som de har lyst til.Aktiviteterne omhandler blandt andet undervisning, som tager udgangspunkt i formidlingaf viden om demenssygdommen. Der arrangeres også ture, blomsterbindingskursereller filmforevisninger. Derudover arbejdes der med livshistorier.Caféen har åbent 2 eftermiddage om ugen og er et tilbud for både demensramte,pårørende og frivillige.Målgruppe Tilbuddet er for alle tidligt demensramte og er uafhængig af alder. Ingen udelukkespå forhånd.Projektperiode April 2005 – januar 2006KontaktStruer Kommune, Bestillerenheden for Ældreservice


Projekt 16AktiviteterMålgruppeDaghjemstilbud til demente borgere over 40 år(Hedensted Kommune)Projektet ønsker at oprette et tilbud i forlængelse af et eksisterende daghjem, derkan opfylde de særlige behov hos yngre demente og hos de særligt skrøbeligeældre med demens. Det supplerende tilbud vil forsøge at skabe en så naturlig oggenkendelig hverdag som muligt, idet daghjemmet skal ”passe sig selv” med dedaglige gøremål.Aktiviteterne vil være meget fleksible og åbne over for, hvad brugerne har lyst til.Der vil primært være tale om udadrettede aktiviteter for de yngre demente, hvilketskal være med til at sikre deres mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og bevareeller skabe deres kontakt til et socialt netværk.Aktiviteter for de yngre demente vil blandt andet være: Studiekredsaktiviteter, netværksgruppeom det at være yngre med demens, film eller video med efterfølgendediskussioner og socialt samvær samt pårørendegrupper (både sammen medde demente og hver for sig).Lokalerne til projektet kan derudover bruges til støtte – og kontaktcenter for borgeremed demens og deres pårørende. Derudover vil det tilstræbes, at der ogsåetableres en aflastningsstue, som et alternativ til aflastning i eget hjem ved et korpsaf frivillige.Daghjemmet vil have åbent alle hverdage mellem kl.10–17Målgruppen er hjemmeboende yngre demente over 40 år samt ældre demente,som er særlig skrøbelige og som har behov, der ikke kan tilgodeses i det eksisterendeDaghjemmet i Huset.Tilbuddet kan således også rumme de meget svært demente og udadreagerende.Projektperiode September 2005 – august 2006KontaktProjekt 17AktiviteterMålgruppeHedensted Kommune, ÆldreområdetInfo-samværs Café for hjemmeboende borgere med hukommelsesbesvær,demenssygdomme i tidlig stadie (SyddjursKommune)Projektet er ment som et samlingssted, hvor de hjemmeboende tidligt dementekan møde ligesindede, få støtte og vejledning, udveksle erfaringer eller få godeoplevelser. Ægtefæller, kærester og børn vil også indgå i aktiviteterne.Følgende aktiviteter er foreslået: Studiekredse, samværsgrupper, basisgrupper, ægtepargrupper, pårørendegrupper samt andre aktiviteter som eksempelvis boldspil.Målgruppen er alle hjemmeboende demente i et tidligt demens-stadie bosiddendepå Djursland.Det er en forudsætningen, at brugerne kan klare sig selv.Projektperiode Oktober 2004 – oktober 2005KontaktSyddjurs Kommune, Dag og genoptræningscentret


38metodekatalogProjekt 18AktiviteterMålgruppe”Det egentlige liv” – Udvikling af et tilbud om opsøgendekontaktperson til yngre borgere med demens (AalborgKommune)Projektet søger at støtte den enkelte borger med demens umiddelbart efter udredningog diagnosticering, hvor der endnu ikke er etableret formel kontakt til andrekommunale tilbud. (Tilbudet etableres efter SEL §73). Tilbuddet tager udgangspunkti at hjælpe den demensramte med at få styr på og vedligeholde hverdagensamt til at styrke gammelt netværk og bakke op om nyt.Konkret består tilbuddet af, at en projektmedarbejder (efter aftale) kommer ud ogbesøger den demensramte, hvorefter de i fællesskab udarbejder en meningsfuldplan for hverdagen og dens gøremål.Målgruppen er netop diagnosticerede demente og kan rumme alle former for demenssygdomme.Projektperiode Marts 2005 – februar 2006KontaktProjekt 19AktiviteterMålgruppeAalborg Kommune, Ældre- HandicapforvaltningenSystematik for yngre demente med Down SyndromProjektet er et forskningsprojekt, som skal indsamle viden om, hvorvidt og hvordansystematik kan påvirke livskvaliteten hos personer med Down Syndrom ogdemens.Som led i denne metodeudvikling omfatter aktiviteterne dagbogsnotater (dagsobservation)og videooptagelser. Derudover udarbejder alle medarbejdere med observationstjeklisteri forhold til den demente, der systematiserer rækkefølgen i forholdtil daglig dags gøremål.Projektet foregår i et bofællesskab for 6 beboere med Down Syndrom, hvoraf denene har begyndende demens (Alzheimer). Aktiviteterne er kun rettet mod denneene person.Målgruppen er personer med Down Syndrom, der er påbegyndt en livsfase medprogredierende demens.Projektperiode Juni 2005 – maj 2006KontaktBo-, Beskæftigelses, og fritidstilbudet i Aalestrup og Møldrup


Projekt 20AktiviteterMålgruppeEtablering af café for yngre demensramte (Holstebro Kommune)Caféen er et åbent værested med en speciel indretning for de demensramte ogderes pårørende. I caféen kan man søge vejledning og praktisk hjælp samt deltagei forskellige interessegrupper. Caféens aktiviteter er forbeholdt yngre demente ogbestår af rådgivning (for alle), undervisning og foredrag samt en række øvrigetilbud (eks. billard). I forlængelse heraf er der etableret en madgruppe, hvor dedemente kan deltage efter eget ønske. Målet er, at madgruppen efter en periodeskal køre på frivillig basis med støtte fra et demenskorps.Caféen har åbent alle hverdage.Målgruppen er yngre demensramte i det tidlige forløb af sygdommen som bor iHolstebro kommune. På sigt vil projektet også forsøge at rumme de svært demensramte.Projektperiode Juni 2005 – maj 2006KontaktProjekt 21AktiviteterMålgruppeHolstebro Kommune, HelseafdelingenFrivilligt kontakt- og ledsager tilbud til tidligt demensramte– frivillige kontaktvenner (Etableret af Rådgivnings- ogkontaktcenter for demensramte og pårørende, der er enselvejende institution i Odense)Projektet skal skabe og synliggøre et frivilligt kontakt- og ledsage tilbud til tidligtdemensramte. Den konkrete aktivitet (besøg, ledsagelse m.v.) tilrettelægges sammenmed den enkelte bruger og den frivillige.Tidligt demensramteProjektperiode April 2005 – marts 2006KontaktProjekt 22AktiviteterMålgruppeRådgivnings- og kontaktcenteret for demensramte og pårørende, KallerupvejDaghjem, dagtilbud til demente (Gladsaxe kommune)Formålet med projektet er at afdække specielt de yngre dementes og deres pårørendespsykologiske og sociale behov og tage højde for disse i forbindelse med indretningaf et kommende daghjem samt ved ansættelse og uddannelse af personale.Gruppen af yngre demente i kommunen er ikke kendt i sit fulde omfang. Det eressentielt i projektet, at gruppen opspores vha. relevante samarbejdspartnere, enpjece om projektet og annoncering i lokalblade, lokalradio, kommunens hjemmesidemm. med henblik på personlige interviews.Det langsigtede mål er, at tilbuddet kan rumme borgere med forskellig type demensog forskellige aldersgrupper. Dette gøres ved at tilbyde et fleksibelt aktivitetstilbud,der kan matche den aktuelle gruppe daghjemsgæster og ved at etablere pårørendegrupper.Projektperiode Marts 2005 – december 2005KontaktGladsaxe Kommune, Social- og omsorgsforvaltningen, Pleje- og omsorgsafdelingen


40metodekatalog

More magazines by this user
Similar magazines