12.07.2015 Views

Læs med børn, fra de er helt små - Viden om Læsning

Læs med børn, fra de er helt små - Viden om Læsning

Læs med børn, fra de er helt små - Viden om Læsning

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Læs <strong>med</strong> børn,<strong>fra</strong> <strong>de</strong> <strong>er</strong> <strong>helt</strong> småSmå børn elsk<strong>er</strong> at se ord blive til foran <strong>de</strong>res øjne. Det <strong>er</strong> b<strong>er</strong>igen<strong>de</strong> for bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>n voksne ogbarnet at læse sammen. Det giv<strong>er</strong> go<strong>de</strong> fælles oplevels<strong>er</strong> at tale sammen <strong>om</strong> <strong>de</strong>t sete oglæste - bå<strong>de</strong> bille<strong>de</strong>r og ord. Og <strong>de</strong>t giv<strong>er</strong> barnet en nøgle til skriftsproget.AF KJELD KJERTMANN OG THORKILD THEJSENDu læs<strong>er</strong> en bog sammen <strong>med</strong> dit barn: ”Det <strong>er</strong> en elefant”, sig<strong>er</strong> du ell<strong>er</strong> barnet måske, mens en afj<strong>er</strong> peg<strong>er</strong> på bille<strong>de</strong>t. Så fortsætt<strong>er</strong> du, mens du peg<strong>er</strong> på or<strong>de</strong>t: ”Dér står elefant”.Næste gang I læs<strong>er</strong> <strong>de</strong>n samme bog, spørg<strong>er</strong> barnet måske: ”Hvor står <strong>de</strong>r elefant?”Jo tidlig<strong>er</strong>e et barn kan skelne mellem, hvordan vi tal<strong>er</strong> <strong>om</strong> noget, og hvordan vi tal<strong>er</strong> <strong>om</strong> <strong>de</strong>tskrevne ord for <strong>de</strong>t samme, jo bedre.Når et barn lær<strong>er</strong>, hvordan skrift s<strong>er</strong> ud, bliv<strong>er</strong> grundlaget lagt for barnets egen udforskning afskriftsproget. Det får en sprognøgle til at spørge <strong>de</strong> voksne <strong>om</strong> skriften.”Det <strong>er</strong> en elefant”. ”Dér stårelefant”. ”Hvor står <strong>de</strong>r giraf?”Fra Mine første dyr. Carlsen,2010.


Læs for og <strong>med</strong> <strong>de</strong> mindsteNår barnet <strong>er</strong> mellem halvan<strong>de</strong>t og to-tre årD<strong>er</strong> fin<strong>de</strong>s mange små bøg<strong>er</strong> <strong>med</strong> bille<strong>de</strong> af en genstand ell<strong>er</strong> et dyr på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> og et enkelt ordpå <strong>de</strong>n modsatte si<strong>de</strong>. For eksempel bille<strong>de</strong>t af en elefant og or<strong>de</strong>t elefant.I sid<strong>de</strong>r sammen, så barnet let kan følge <strong>med</strong> i bogen, pege og spørge (<strong>med</strong>læsning).A: Den voksne peg<strong>er</strong> på bille<strong>de</strong>t på venstre si<strong>de</strong>:”Se, <strong>de</strong>r <strong>er</strong> et hus!”Peg<strong>er</strong> <strong>de</strong>reft<strong>er</strong> på or<strong>de</strong>t på højre si<strong>de</strong>:”Og se, <strong>de</strong>r står <strong>de</strong>r hus!”Det gentages for hv<strong>er</strong>t opslag, suppl<strong>er</strong>et <strong>med</strong> samtale <strong>om</strong> bille<strong>de</strong>rne.B: Vari<strong>er</strong>es <strong>med</strong> (når <strong>de</strong>r peges på bille<strong>de</strong>t af en hund):”Er dét en elefant?”Peg<strong>er</strong> på or<strong>de</strong>t ”hund”:”Står <strong>de</strong>r ’bil’?”C: På et sen<strong>er</strong>e tidspunkt kan <strong>de</strong>r skiftes til hvad- og hvor-spørgsmål:”Hvad <strong>er</strong> <strong>de</strong>t?” (peg<strong>er</strong> på bille<strong>de</strong>t)”Hvad står <strong>de</strong>r dér?” (peg<strong>er</strong> på or<strong>de</strong>t)Det <strong>er</strong> <strong>de</strong> to <strong>helt</strong> centrale spørgsmål, s<strong>om</strong> barnet selv skal lære at stille - og <strong>de</strong>rfor bør høre mangegange.D: Eft<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e gennemlæsning<strong>er</strong> kan du prøve at lukke bogen og spørge:”Hvor <strong>er</strong> <strong>de</strong>r en hund?”Barnet bla<strong>de</strong>r igennem og peg<strong>er</strong> formentlig på bille<strong>de</strong>t.”Ja, <strong>de</strong>t <strong>er</strong> en hund”.Du peg<strong>er</strong> nu på or<strong>de</strong>t og spørg<strong>er</strong>:”Hvad står <strong>de</strong>r dér?”H<strong>er</strong> vil barnet formentlig sige hund, og du svar<strong>er</strong> bekræften<strong>de</strong>:”Ja, <strong>de</strong>r står <strong>de</strong>r hund”.Hvis barnet ikke fin<strong>de</strong>r or<strong>de</strong>t, peg<strong>er</strong> du selv og sig<strong>er</strong>: ”D<strong>er</strong> står <strong>de</strong>r hund”.I læs<strong>er</strong> så blot vi<strong>de</strong>re. Lad en<strong>de</strong>lig være <strong>med</strong> at presse ell<strong>er</strong> belære unødigt. Det <strong>er</strong> vigtigt, at læseoplevelsen<strong>er</strong> god.E: S<strong>om</strong> et sidste skridt lukkes bogen, og du spørg<strong>er</strong> til bogens genstan<strong>de</strong> ell<strong>er</strong> dyr:”Hvor <strong>er</strong> <strong>de</strong>r en …?””Hvor står <strong>de</strong>r …? ”Barnet bla<strong>de</strong>r så frem og fin<strong>de</strong>r bille<strong>de</strong>t ell<strong>er</strong> or<strong>de</strong>t.(Hvis <strong>de</strong>t <strong>er</strong> for svært, kan <strong>de</strong> tidlig<strong>er</strong>e fremgangsmå<strong>de</strong>r gentages).D<strong>er</strong> kan også byttes roll<strong>er</strong>, så barnet slår op i bogen, peg<strong>er</strong> og spørg<strong>er</strong> dig:”Hvad <strong>er</strong> dét? [ae dét?]””Hvad står <strong>de</strong>r dér? [a dår dær?]”


G. Oplæsning. Ved oplæsning skal børn altid sid<strong>de</strong>, så <strong>de</strong> let kan følge <strong>med</strong> i bogen. Den må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>nvoksne tal<strong>er</strong> <strong>med</strong> barnet på <strong>om</strong> bogen, får betydning for barnets egen læsemå<strong>de</strong>. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> <strong>de</strong>tvigtigt, at barnet kan spørge og k<strong>om</strong>ment<strong>er</strong>e un<strong>de</strong>rvejs.H. Ved at inddrage barnet bliv<strong>er</strong> <strong>de</strong>t vant til at tage stilling til tekstens indhold og sprog, og dét kanvære <strong>med</strong> til at sikre, at barnet i sin fremtidige, selvstændige læsning forvent<strong>er</strong> at forstå indhol<strong>de</strong>tog ikke still<strong>er</strong> sig tilfreds <strong>med</strong> blot at sige <strong>de</strong> rigtige ord (funktionelle læseproblem<strong>er</strong>).I. Oplæsning skal være <strong>de</strong>n go<strong>de</strong> fælles oplevelse, hvor <strong>de</strong>r føres en afslappet samtale <strong>om</strong> indhold,bille<strong>de</strong>r og ord, og indimellem udpeges spæn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ord i teksten – ikke pligtlæsning <strong>med</strong> pligtspørgsmål.I sid<strong>de</strong>r, så børnene kan se si<strong>de</strong>rne,mens du læs<strong>er</strong> højt.”Hvor står <strong>de</strong>r rumskib?” spørg<strong>er</strong>Dennis. ”Dér”, sig<strong>er</strong> du,mens du før<strong>er</strong> fing<strong>er</strong>en <strong>fra</strong> venstremod højre un<strong>de</strong>r or<strong>de</strong>t.”Jordboen <strong>er</strong> en kat, <strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>rMiss<strong>er</strong>”, ly<strong>de</strong>r Emmas k<strong>om</strong>mentar.Hun ken<strong>de</strong>r historien.Fra Q Mops 5 af Nick Butt<strong>er</strong>worth,Sesam, 2000.


LæselegenFor tre-femårigeDen voksne læs<strong>er</strong> en højtlæsningsbog sammen <strong>med</strong> op til tre børn. D<strong>er</strong> lyttes, peges og k<strong>om</strong>ment<strong>er</strong>espå <strong>de</strong>n sædvanlige må<strong>de</strong>. Ikke kun bille<strong>de</strong>r, men også spæn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ord i teksten udpeges.Læselegen <strong>er</strong> egentlig tænkt for to-tre børn. Men <strong>de</strong>n <strong>er</strong> så værdifuld, at <strong>de</strong>n også kan leges <strong>med</strong> kunét barn. Det kan gøres, ved at <strong>de</strong>n voksne også vælg<strong>er</strong> ord:A. Eft<strong>er</strong> endt oplæsning spørg<strong>er</strong> <strong>de</strong>n voksne, <strong>om</strong> <strong>de</strong>r <strong>er</strong> nogle ord <strong>fra</strong> bogen, s<strong>om</strong> barnet/børnenekan tænke sig at få (hvis <strong>de</strong>r kun <strong>er</strong> ét barn, vælg<strong>er</strong> <strong>de</strong>n voksne også).B. Hv<strong>er</strong> gang et ord bliv<strong>er</strong> foreslået, skriv<strong>er</strong> <strong>de</strong>n voksne <strong>de</strong>t på et kort, udtal<strong>er</strong> <strong>de</strong>t og lægg<strong>er</strong> <strong>de</strong>t<strong>om</strong>vendt på bor<strong>de</strong>t.C. Når <strong>de</strong>r ligg<strong>er</strong> fem-seks kort på bor<strong>de</strong>t, vælg<strong>er</strong> børnene (barn/voksen) på skift et kort og ven<strong>de</strong>r<strong>de</strong>t <strong>om</strong>. Man skal så fin<strong>de</strong> en si<strong>de</strong> i bogen, hvor or<strong>de</strong>t står, og udpege <strong>de</strong>t.D. Bogen bla<strong>de</strong>s ivrigt igennem, og barnet (<strong>de</strong>n voksne) skimm<strong>er</strong> si<strong>de</strong>rne for at se, <strong>om</strong> or<strong>de</strong>t står<strong>de</strong>r.E. Hv<strong>er</strong> gang et ord bliv<strong>er</strong> udpeget og måske også udtalt, får barnet kortet til eje (selv <strong>om</strong> et ord måskeudpeges på fl<strong>er</strong>e si<strong>de</strong>r, giv<strong>er</strong> <strong>de</strong>t alligevel kun ét kort!)Grundlaget for <strong>de</strong>nne leg <strong>er</strong> <strong>de</strong>t lille barns <strong>helt</strong> elementære glæ<strong>de</strong> ved at genken<strong>de</strong>. Henrykkelsen, nårbarnet genken<strong>de</strong>r et ord i en ny bog, skal opleves.Hurtig ordgenken<strong>de</strong>lse <strong>er</strong> en nyttig strategi, når barnet skal læse på egen hånd!Læs også h<strong>er</strong> på folkeskolen.dk:Leg <strong>med</strong> skrift og sprog, lær <strong>med</strong> leg af Helle Bylan<strong>de</strong>r.Sådan kan du læse sammen <strong>med</strong> barnet af Caroline Sehested.


H<strong>er</strong> kan du læse m<strong>er</strong>e <strong>om</strong> læsning og skrivning <strong>med</strong> små børn:Ragnhild Sö<strong>de</strong>rb<strong>er</strong>gh (2011):Læse, skrive, tale - Barnet<strong>er</strong>obr<strong>er</strong> sproget. Aka<strong>de</strong>miskForlag.Børnesprogsforsk<strong>er</strong>en, professor Ragnhild Sö<strong>de</strong>rb<strong>er</strong>gh, giv<strong>er</strong> h<strong>er</strong> et fascin<strong>er</strong>en<strong>de</strong> indblik i <strong>de</strong>n grenaf int<strong>er</strong>national sprogforskning, s<strong>om</strong> hun selv har været føren<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n for <strong>med</strong> sine studi<strong>er</strong> af småbørns tidlige læse- og skriveudvikling. Hen<strong>de</strong>s teori<strong>er</strong> og resultat<strong>er</strong> har inspir<strong>er</strong>et til <strong>de</strong>t skriftpædagogiskearbej<strong>de</strong> i Öjaby förskola, s<strong>om</strong> <strong>er</strong> et forbille<strong>de</strong> for mange i Skandinavien. Et <strong>helt</strong> centraltværk.Kjeld Kj<strong>er</strong>tmann (2002): Læsetilegnelse– ikke kun en sagfor skolen. Alinea.I <strong>de</strong>nne bog har Kj<strong>er</strong>tmann samlet essensen af forskningsresultat<strong>er</strong> og skriftsprogspædagogiskeanbefaling<strong>er</strong> i teori og praksis. Kan læses s<strong>om</strong> en gen<strong>er</strong>el indføring i ”tidlig” læsning og skrivning.Anbefales læs<strong>er</strong>e, <strong>de</strong>r ønsk<strong>er</strong> at gå m<strong>er</strong>e i dyb<strong>de</strong>n <strong>med</strong> emnet.Bylan<strong>de</strong>r, Helle og Inge BennTh<strong>om</strong>sen (2008): Sprog ogleg (SOL-bogen). Specialpædagogiskforlag.Bogen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ov<strong>er</strong> 100 sproglege og idé<strong>er</strong> til lege <strong>med</strong> fokus på <strong>de</strong> sproglige forudsætning<strong>er</strong> forlæsning. Bogen kan anven<strong>de</strong>s s<strong>om</strong> inspiration og igangsætt<strong>er</strong> <strong>med</strong> bå<strong>de</strong> få og fl<strong>er</strong>e børn samlet.D<strong>er</strong> <strong>er</strong> legeforslag til børn i al<strong>de</strong>ren to til ni år <strong>med</strong> et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e sprog.Hv<strong>er</strong>t afsnit i bogen indle<strong>de</strong>s <strong>med</strong> en kort introduktion til afsnittenes sproglige fokus<strong>om</strong>rå<strong>de</strong>r.Bylan<strong>de</strong>r, Helle (2011): LilleSOL - Sprog og leg for <strong>de</strong>yngste – 0-3 år. Specialpædagogiskforlag.Lille Sol – Sprog og leg for <strong>de</strong> yngste – 0-3 år <strong>er</strong> tænkt s<strong>om</strong> en inspirationskil<strong>de</strong> til en lang række lege<strong>med</strong> sproglig fokus, s<strong>om</strong> børn og voksne kan udvikle og vi<strong>de</strong>reudvikle i fællesskab. Bogen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>rtip og idé<strong>er</strong> til sproglige aktivitet<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>dagen og et kort afsnit <strong>om</strong> sprogets tilegnelse ogbetydning <strong>fra</strong> teori til go<strong>de</strong> råd.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2012): Skrifteni barnehånd og børnehøj<strong>de</strong>. I:Friis, K. og Madsbj<strong>er</strong>g, S. (red.).Skrivelyst i børnehaven.Dansk Psykologisk Forlag.Hvis vi forstår at inddrage børnene tidligt i en meningsfuld og al<strong>de</strong>rstilpasset brug af skriften s<strong>om</strong>praksissprog, oplevelsessprog og udtryksmid<strong>de</strong>l, kan vi give børnene en fornuftig og blid læse- ogskrivestart, <strong>de</strong>r ikke un<strong>de</strong>rvur<strong>de</strong>r<strong>er</strong> <strong>de</strong>res nysg<strong>er</strong>righed og lærelyst, men bygg<strong>er</strong> på <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r,s<strong>om</strong> skriften gennem årtusin<strong>de</strong>r har givet menneskene.


Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2010): Skriftenformidlet s<strong>om</strong> sprog af barnetsnære voksne. I: Vi<strong>de</strong>n <strong>om</strong>Læsning nr. 8, si<strong>de</strong> 7-10.I <strong>de</strong>nne artikel skriv<strong>er</strong> jeg <strong>om</strong> tidlig skriftsprogstilegnelse s<strong>om</strong> en reel første læse- og skrivestartsammen <strong>med</strong> barnets nære voksne i familie og dagtilbud.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2009): Fåøje på sproget – <strong>med</strong> skrift for<strong>de</strong> små. I: Salling, L. (red.). Ibegyn<strong>de</strong>lsen <strong>er</strong> sproget –antologi <strong>om</strong> børns sprogudvikling.Dafolo.I kapitlet argument<strong>er</strong><strong>er</strong> Kj<strong>er</strong>tmann for, at <strong>de</strong>t <strong>er</strong> vigtigt, at barnet får lejlighed til, ustresset og gradvis,at vænne sig til <strong>de</strong> visuelle ken<strong>de</strong>tegn ved skriften i en meningsfuld og direkte brug af skriftsproget.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2007): Opgør<strong>med</strong> eksp<strong>er</strong>tvæl<strong>de</strong> kanfå børn til at læse.www.kj<strong>er</strong>tmann.dk/kjeld/artikl<strong>er</strong>/Opgo<strong>er</strong><strong>med</strong>eksp<strong>er</strong>tvael<strong>de</strong>kanfaabo<strong>er</strong>ntilatlaese.phpKronik <strong>fra</strong> dagbla<strong>de</strong>t Information <strong>de</strong>n 26. septemb<strong>er</strong> 2007. Kj<strong>er</strong>tmann opfordr<strong>er</strong> famili<strong>er</strong> og pædagog<strong>er</strong>til m<strong>er</strong>e aktivt at tage skriftsproget <strong>med</strong> ind i samværet <strong>med</strong> børnene. Det kræv<strong>er</strong> et opgør<strong>med</strong> eksp<strong>er</strong>tvæl<strong>de</strong>t, og at forældre og pædagog<strong>er</strong> får tillid til, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s andre må<strong>de</strong>r end skoleun<strong>de</strong>rvisningtil at hjælpe børnene ind i skriftsproget på.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2006): Læsetilegnelse– også en sagfor børn og forældre.www.kj<strong>er</strong>tmann.dk/kjeld/artikl<strong>er</strong>/LegeskolenLaesetilegnelseforedragsv<strong>er</strong>sion.phpIntroduktionsartikel til emnet skriftsproglig indkultur<strong>er</strong>ing. Den primære målgruppe <strong>er</strong> forældre,men <strong>de</strong>n kan også læses af lær<strong>er</strong>e og pædagog<strong>er</strong> <strong>fra</strong> en professionel synsvinkel.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2004a): Talesprogog skriftsprog i samspili børnehaven. I: Broström, S.(red.). Pædagogiske læreplan<strong>er</strong>– at arbej<strong>de</strong> <strong>med</strong>didaktik i børnehaven.Systime.www.kj<strong>er</strong>tmann.dk/kjeld/artikl<strong>er</strong>/Talesprogogskriftsprogisamspilibo<strong>er</strong>nehave4.v<strong>er</strong>sion.phpDet <strong>er</strong> Kj<strong>er</strong>tmanns sigte <strong>med</strong> kapitlet, at <strong>de</strong>t eft<strong>er</strong>la<strong>de</strong>r nogle klare bille<strong>de</strong>r hos læs<strong>er</strong>en af <strong>de</strong> mangemå<strong>de</strong>r, børnehavebørn kan <strong>er</strong>fare skriftsproget på s<strong>om</strong> et praktisk hjælpemid<strong>de</strong>l, et oplevelsessprogog udtryksmid<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r ikke grib<strong>er</strong> forstyrren<strong>de</strong> ind i <strong>de</strong>t enkelte barns harmoniske og alsidigeudvikling.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2004b): Taleog skrift i børnehaveklassen.To sanseindgange til sproget.I: Skolestart nr. 6/2004,si<strong>de</strong> 4-10.www.kj<strong>er</strong>tmann.dk/kjeld/artikl<strong>er</strong>/Taleogskriftibrnehaveklassen6.v<strong>er</strong>sion.phpI børnehaveklass<strong>er</strong>, hvor man måske har været lidt tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>med</strong> en målrettet sprogpædagogik,anbefales p<strong>er</strong>sonalet at reflekt<strong>er</strong>e bevidst ov<strong>er</strong>, hvordan <strong>de</strong> kan give børnene nyttige, praktiske<strong>er</strong>faring<strong>er</strong> <strong>med</strong> talesprog og skriftsprog i dagligdagen. Kj<strong>er</strong>tmann vis<strong>er</strong>, at <strong>de</strong>t nytt<strong>er</strong>.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (2002): Læsetilegnelse– ikke kun ensag for skolen. Alinea.Se <strong>om</strong>talen ovenfor.Kj<strong>er</strong>tmann, Kjeld (1999):Ordkortets teori og praksis. I:Skolestart nr. 5/1999, si<strong>de</strong>6-10.En indføring i ordkortets didaktik på basis af Kj<strong>er</strong>tmanns studi<strong>er</strong> ved <strong>de</strong>n integr<strong>er</strong>e<strong>de</strong> institutionÖjaby förskola i Växjö, Sv<strong>er</strong>ige, og hans ph.d.-projekt.I artiklen argument<strong>er</strong><strong>er</strong> Kj<strong>er</strong>tmann for, at en visuel og brugsorient<strong>er</strong>et tilgang til <strong>de</strong>n første læsningog skrivning bedre kan modvirke udviklingen af funktionelle læsevanskelighe<strong>de</strong>r end en pædagogik,<strong>de</strong>r fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> på bogstav<strong>er</strong> og ly<strong>de</strong>.


Sö<strong>de</strong>rb<strong>er</strong>gh, Ragnhild (2011):Læse, skrive, tale - Barnet<strong>er</strong>obr<strong>er</strong> sproget. Aka<strong>de</strong>miskForlag.Se <strong>om</strong>talen øv<strong>er</strong>st.Sehested, Caroline (2009):Pædagogens grundbog<strong>om</strong> børnelitt<strong>er</strong>atur. Høstog Søn.I <strong>de</strong>nne bog fortæll<strong>er</strong> Caroline Sehested <strong>om</strong>, hvordan pædagog<strong>er</strong> kan arbej<strong>de</strong> <strong>med</strong> børnelitt<strong>er</strong>aturog bruge arbej<strong>de</strong>t <strong>med</strong> børnelitt<strong>er</strong>atur til at udvikle børns p<strong>er</strong>sonlige, sociale, kulturelle og sprogligek<strong>om</strong>petenc<strong>er</strong>. Hun skriv<strong>er</strong> <strong>om</strong>, hvordan <strong>de</strong> kan indrette go<strong>de</strong> læsemiljø<strong>er</strong> i daginstitution<strong>er</strong>, ogk<strong>om</strong>m<strong>er</strong> <strong>med</strong> forslag til, hvilke børnebogsgenr<strong>er</strong> institutionens bogsamling bør in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>.Thorsjö, Assar (2006): Tidligskrive- og læseglæ<strong>de</strong>. I: Boelt,V. og Jørgensen, M. (red.).Læsning – teori og praksis.KvaN.En engag<strong>er</strong>et praksisbeskrivelse af skriftsprogspædagogikken i Öjaby förskola, s<strong>om</strong> giv<strong>er</strong> et leven<strong>de</strong>indtryk af skriftens betydning for børnenes sprogudvikling og af <strong>de</strong>n respekt og int<strong>er</strong>esse for <strong>de</strong>tenkelte barn, s<strong>om</strong> nok så meget ken<strong>de</strong>tegn<strong>er</strong> institutionen.Thorsjö, Assar (2000): Skriveoglæseglæ<strong>de</strong> – en sag forsmåbørn. I: Skolestart nr.4/2000, si<strong>de</strong> 16-20.Assar Thorsjö <strong>er</strong> <strong>de</strong>n praktisk-pædagogiske ildsjæl bag implement<strong>er</strong>ingen af Ragnhild Sö<strong>de</strong>rb<strong>er</strong>ghssprogpædagogiske i<strong>de</strong><strong>er</strong> i Öjaby förskola. Han har skrevet <strong>de</strong>nne indføring i, hvordan ”skrive- oglæseglæ<strong>de</strong> for småbørn” praktis<strong>er</strong>es i <strong>de</strong>t daglige arbej<strong>de</strong>. En nøgletekst til forståelse af <strong>de</strong>nnesprogpædagogik.Kjeld Kj<strong>er</strong>tmann, ph.d. og tidlig<strong>er</strong>e lektor i læsning og dansk sprog vedDanmarks Pædagogiske Univ<strong>er</strong>sitet. Læs m<strong>er</strong>e på kj<strong>er</strong>tmann.dkThorkild Thejsen <strong>er</strong> journalist, lær<strong>er</strong>, exam.pæd. og PD. Chefredaktør forfagbla<strong>de</strong>t Folkeskolen 1987-2010.Tv-s<strong>er</strong>ien Læsemagasinet vises på dk4 og ligg<strong>er</strong> p<strong>er</strong>manent påvi<strong>de</strong>n<strong>om</strong>laesning.dk og på folkeskolen.dkfolkeskolen.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!