Hent juni nummeret som pdf - Center for Ungdomsforskning

cefu.dk
  • No tags were found...

Hent juni nummeret som pdf - Center for Ungdomsforskning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ungdomsforskningDet ubærlige - når unge rammes af sorgÅrg. 3, nr. 2 - juni 2004Citat på forsideUlla Pierri Enevoldsens,Universitetspræst, Roskilde Universitetscenterartikel side 10, ”Den uvelkomne sorg”UdgiverCenter for UngdomsforskningAnsvarhavendeBirgitte SimonsenRedaktørNiels-Henrik M. Hansennhmh@ruc.dkRedaktionssekretærLiselotte KlintLayoutLiselotte KlintAbonnement for 20044 numre: Kr. 100,-Løssalg1 nummer: Kr. 30,-Bestilling af abonnement og løssalgungdomsforskning@ruc.dkISSN 1602-0324TrykGlumsø Bogtrykkeri A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001CopyrightCenter for Ungdomsforskning


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4


REDAKTØREN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Det ubærligeDenne gang sætter Ungdomsforskning fokus på unge og sorg. Et umage emne kunne manfristes til at sige – hvad har ungdom og sorg umiddelbart tilfælles? Er ungdomslivet netop ikkekendetegnet ved fraværet af sorg – det sorgløse liv er vel på mange måder det billede man haraf ungdommen?Læser man artiklerne i dette nummer, er svaret nej. Mange unge vil opleve sorg igennem deresopvækst. Sorg, her i en snæver forstand hvor det betegner den ubærlige sorg, som man oplevernår en nærtstående person dør. Når livet ændres grundlæggende og definitivt. Måske fordien af ens forældre dør eller fordi en bror eller søster omkommer i en ulykke.Her kommer den unge i en svær situation, der rækker udover den umiddelbare sorg. Som deforskellige artikler beskriver det, kan det være vanskeligt at håndtere en sorg, i en verden dermåske ikke levner meget plads til sorg – måske ikke evner at forholde sig til den unges sorg.Samtidig går den unge igennem en livsfase, hvor man skal bruge kræfter på at lære at stå påegne ben. En proces der ofte sker i relation til forældrene – hvordan gør man det, hvis den eneforælder er væk?Artiklerne i dette nummer betoner, at det er vigtigt at give plads til den unges sorg – uden dogat det indebærer, at den unge isoleres og må bearbejde sorgen alene.Dette nummer af Ungdomsforskning indeholder også en bogomtale af Rashmi Singlas nye bogom psykosociale problemer blandt unge indvandrere og unge i al almindelighed, samt en beskrivelseaf et aktuelt forskningsprojekt – denne gang en undersøgelse af Gentofte Kommunesunge.God læselyst!Niels-Henrik M. HansenRedaktør Ungdomsforskningungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 5


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Når unge rammes af sorgAf Niels-Henrik M. HansenUmiddelbart er det noget af en modsætning,Ungdomsforskning tager fatpå i dette nummer. Når man tænkerpå unge og ungdommen generelt, så er detmåske ikke lige det tema, der virker mestnærliggende. Men selvfølgelig er sorg en delaf unges liv, også selvom man måske ikkebryder sig om det.Ungdomslivet skulle jo ideelt set være etliv uden alvorlige sorger og bekymringer. Detskulle være en livsfase, hvor den unge lærerat stå på egne ben – frigør sig fra forældrenestrygge favn – og sætter kursen for det kommendevoksenliv. Men hvad sker da, hvis enaf forældrene rammes af alvorlig sygdom ogmåske dør? Er der plads i nutidens samfundtil sådan noget som sorg? Og så i en livsfasehvor man forventes at nyde livet og være glad.Spørgsmålet er her også, om det modernesamfund overhovedet levner plads til ungessorg? Et samfund hvor f.eks. døden nok erallestedsnærværende, i kraft af underholdningsindustrienog massemedierne, men samtidiggemt væk. Det er ikke noget man talerom og det er noget, som f.eks. sygehusvæsenet,gør deres bedste for at skjule og gemmevæk. Døden er med andre ord tabubelagt. Etemne der bedst lader sig diskutere indirekteog metaforisk.Nu er det ikke kun et spørgsmål om denenkelte unges sorg, som bliver diskuteret idette nummer – et mindst lige så væsentligtog nært relateret spørgsmål, er hvordanomgivelserne håndterer og møder den ungessorg. Som flere af artiklerne peger på i dettenummer, er det ingen selvfølge, at f.eks.6


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .skoler og uddannelsesinstitutioner er i standtil at kapere unges sorg – og det er på trodsaf, at de unge tilbringer meget af deres liv ligenetop der. Skolen er måske det eneste tryggeholdepunkt den unge har, hvis en af forældrenedør, men det er ikke sikkert, at den erklædt på til at håndtere den unges sorg.Hvis sorg anskues i en bredere sammenhæng,så behøver sorgen ikke at være knyttettil sygdom og død alene. Sorg kan også værekærestesorger, sorg over at føle sig utilstrækkelig,for fed osv. Godtages denne brede forståelseaf sorg, er det klart at den modernehverdag kan rumme meget sorg og at derikke er nogen modsætning mellem unge ogsorg, som antydet i indledningen. Paradoksetligger snarere i, at sorgen ikke levnes megenplads og nærmest anses som unaturlig, påtrods af dens allesteds nærvær. UniversitetspræstUlla Pierri Enevoldsen formulerer detmeget præcist, som det forhold at sorg i dag,ikke længere anses som en uafvendelig del afden menneskelige tilværelse (se artikel i dettenummer af Ungdomsforskning). Sorgen blivernoget, der på linie med andre ting, skalkontrolleres, beherskes og allerhelst gemmesbedst muligt af vejen.KonsekvenserEt centralt element, når der tales om unge ogsorg, er hvorledes samfundet generelt forholdersig til sorg – hvilke muligheder og rumder gives til mennesker i sorg. Det er alleredeblevet antydet, at det moderne samfund har detvanskeligt med sorg. Hvorfor er det egentligsådan? En årsag kan være, at et menneskessorg sætter sig på tværs af forventningerne tildet enkelte menneske, som et effektivt og velfungerendeindivid der kan tage vare på sigselv. Forventningerne rystes, når en personpludselig bryder ud i gråd, fordi der var enting, der mindede vedkommende om en nyligafdød person. En pinlig tavshed nedfældersig – hvad skal man gøre? Måske synes mandet er fjollet, uforståeligt, især hvis der er gåetnoget tid, og man vælger den letteste løsning– tavsheden – holder facaden og lader somom intet er hændt.Et yderligere element i dette er, at udviklingenhar medført, at der er blevet udskiltsærlig rum, hvor det forventes at man sørger.Kirkegården er det arketypiske eksempel, særligesorggrupper, for f.eks. unge, er et andet.Disse særlige rum har måske nok eksisteretlænge, men det særlige er, at sorgen konfirmerestil disse rum alene. De fungerer som enslags alibi – en måde at kontrollere, og ikkemindst skjule, sorgen på.Hvad er det sorgen minder os om? Døden,det uventede, det uretfærdige kunne væresvaret og dermed er det også sagt, at sorgenderigennem bliver symbol på disse ting og nogetman gør sig umage for at undgå – hvilketde unge der rammes af sorg oplever. Omgivelsernevil helst ikke konfronteres med livetsiboende skrøbelighed og risiko.Unge og sorgSå unge oplever sorg, men hvad adskiller demfra resten af befolkningen? For det førstekan der peges på, at unge endnu ikke har desamme værktøjer, som en voksen har. Deter måske indlysende, at unge ikke har densamme livserfaring som voksne, men det ervæsentligt at erindre, at unge vokser op i etsamfund, hvor sorg på mange måder søgeskontrolleret og camoufleret. De har derforikke nogen værktøjer, til selv at håndtere sorg– hverken når det rammer dem selv eller andre.Et andet perspektiv på unges forhold til sorg,er det generelle billede af ungdommen somet ideal. Her er tale om et samfundsmæssigtsyn på det at være ung, hvor kernen er, at somung bør man være glad, lykkelig og tilfreds.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 7


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hele ungdomstilværelsen forbindes, af deunge selv og af omgivelserne, med en rækkepositive forestillinger. Nielsen, Højholdt ogSimonsen (2004) beskriver disse som værendefrihed, lethed, uforpligtethed, romantik oglykke, og tilføjer at det moderne samfund påalle mulige måder forherliger ungdommenog forsøger at fastholde denne livsfase længstmuligt. Kernen i dette er, at dette ideal ogsåindoptages af de unge og bliver til en forestillingom, at deres ungdom bør og skal væresådan. I et sådan livsbillede er der ikke pladstil sorg – man skal jo være lykkelig – det forventerbåde omgivelserne og den unge selv.I dette er der også det, at disse forestillingermå vige, hvis den unge oplever f.eks.at forældrene bliver alvorligt syge eller dør.Men forestillingerne er der stadigvæk og detkan give problemer. Som Annette Jarmerskriver i hendes artikel i dette nummer, såkan alvorlig sygdom eller død fylde så megeti den unges liv, at der ikke er plads til andreting som f.eks. kærestesorger eller andreproblemer. Disse kan måske virke banale iforhold til sygdom og død, men de forsvinderdesto mindre ikke af den grund, og det kangive problemer for den unge, som rækkerudover den umiddelbare sorg. Jarmer pegerpå, at udover savnet af den syge eller døde,kan disse oversete problemer give identitetsproblemer,dårlig eller manglende evne til intimitet,dårligt selvværd. Alt sammen nogetder kan resultere i, at den unge får svært vedat finde sig til rette i voksenlivet.Artikler i dette nummerUniversitetspræst Ulla Pierri Enevoldsen beskriveri artiklen ”Den uvelkomne sorg”, hvorledeshun møder og oplever unges sorg. Hendes centralepointe er, at unge i dag har vanskeligtved at gennemleve en sorg, fordi sorg ikkelængere accepteres som en uomgængelig delaf det moderne individs tilværelse. Samtidiger sorgen blevet privatiseret, i den forstand atde unge, i kraft af individualiseringen, er blevetmere sårbare. De forventes selv at træffebeslutninger om deres eget liv, vise sig somkompetente personer, og skal i det hele tagetselv være dommere over deres eget liv.Marie Louise Widding tager fat i helt andetaspekt af unges sorg. Hun spørger om ungdommensmyte om udødelighed, er en del afde unges forhold til sorg eller om der er taleom et modsætningsforhold. Hun ser ogsåpå tabuiseringen af døden og hvordan denpåvirker unges forhold til sorg. Widding diskutererogså, hvorledes det moderne individforsøger at kapere sorg, ved at reducere sorgtil nogle bestemte sociale arenaer og derigennemkontrollere sorgen.I artiklen ”Når unge sørger” sætter AnnetteJarmer, som er leder af Unge & SorgRådgivningen, fokus på, hvilke følger sorg kanhave for unge. Artiklen pointerer, at sorgen kanskygge for andre problemer i den unges liv– problemer det også er vigtigt at tage fat på.De tre efterfølgende artikler kredser omdet samme emne – nemlig hvorledes skolerog uddannelsesinstitutioner, kan og børtage hånd om elevers sorg. I artiklen ”Børnssorg – skolens opgave” fortæller projektlederPer Bøge fra Kræftens Bekæmpelse, om sitarbejde med at få skoler til at lave handlingsplaner,for elever der udsættes for sorg.Han beskriver også, hvorledes unge opleveromgivelsernes reaktion på deres sorg. I denefterfølgende artikel beretter Frank Christensen,som er rektor på Marie Kruses Skolei Farum, om skolens arbejde med at laveen handlingsplan, i tilfælde af en situationhvor en forælder er død eller lider under enlivstruende sygdom. I den tredje artikel ”Ikkeovermenneske – men medmenneske” sættes derfokus på lærernes holdning til elevernes sorg.Her er det Peter K. Olesens pointe, at lærere8


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .må, hvis de skal leve op til folkeskolens formålsparagraf,tage hånd om elevens sorg. Detværste de kan gøre er, at ignorere og fortie denunges sorg – men det er netop den holdning,som forfatteren ofte har mødt i sit arbejde.LitteraturlisteNielsen, Jens Christian, Højholdt, Andy og Simonsen,Birgitte, 2004: Ungdom og foreningsliv. Demokrati– fællesskab – læreprocesser. Roskilde: RoskildeUniversitetsforlagungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 9


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Universitetspræst Ulla Pierri Enevoldsens centrale pointe er, at sorg i dag ikkelængere ses og accepteres som en naturlig del af den menneskelige eksistens.Artiklen tager også fat i den mere diffuse sorg – sorg, som f.eks. skyldes de livsvilkårde unge oplever i dag.Den uvelkomne sorgAf Ulla Pierri EnevoldsenKan og skal man sige noget om andressorg? En af mine præstekollegerudbrød, da jeg fortalte hende, at jegskulle skrive om unge og sorg: ”En af præstenskvalifikationer er ikke at fortælle omandres sorg; for den kan de kun selv udtalesig om.”Med andre ord: Den, der sørger eller erked af det, ved selv bedst, hvad det drejer sigom.Det kan og skal ”eksperter” ikke nødvendigvissige noget kvalificeret om. Med farefor at sidde min kloge kollegas råd overhørig,begiver jeg mig alligevel ud i en overvejelseover temaet, på baggrund af den indsigt jegselv har fået i kraft af mit arbejde – og i kraftaf mit kendskab til (unge) mennesker i dethele taget.Sorg er fraværendeJeg synes det er vigtigt, at forsøge at sigenoget om sorg, på trods af risikoen for”bedreviden” og fejlbedømmelser, fordi sorgefter min opfattelse, ikke accepteres som enuomgængelig del af den menneskelige tilværelse.Ikke nogen tvivl om, at institutioner,arbejdspladser og skoler generelt er blevetgode til og bevidste om, vigtigheden i at haveen handlingsplan, et beredskab i krisesituationer.I en sådan situation står der generelt ethold af samtalepartnere (psykologer, præster,rådgivninger, pårørendegrupper) parat. Deter et uvurderligt fremskridt, at det er blevetet selvfølgeligt tilbud de fleste steder. Dentabuisering, der tidligere herskede (i 60’erne,70’erne og 80’erne), omkring konsekvenserneaf tab/kriser, er brudt. I dag er det blevet10


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .legalt at tale om tingene, når et menneskerammes af det ubærlige.Unges sorgMen hvad med andre former for sorg? Gammeleller kronisk sorg, diffus sorg, uartikuleret sorg.Den sorg som er knyttet til selve det, at væreet menneske: At være et begrænset og sårbartindivid, der kan og uvægerligt vil miste.Og hvordan ser det ud, når man befinder sigblandt gruppen: ”Unge”?Det vil jeg i det følgende, forsøge at sige ensmule om. Jeg går i artiklen ikke meget ind ide specifikke samtaler jeg har, men forsøgerat uddrage generelle tendenser, så konfidenternesanonymitet bevares.”Unge”Selvom unge er unge, er de jo ikke faldet nedfra en fremmed planet og deres verdener erikke usammenlignelige med ”vores”, der ikkelængere kan hæfte ung-betegnelsen på os.Der er tendenser i samfundet, som nok sættersig igennem blandt unge i en ufortyndet, ekstremudgave; men ungdomskultur må sigesat omfatte eller appellere til en bred gruppe,eftersom vi i dag dyrker ungdom som aldrigfør. Den norske psykiater og psykoanalytikerFinn Skårderud siger det på denne måde:”Moderne kultur er et historisksærtilfælde. Det er en kultur somhenter sine idealer og kollektive billederfra noget, som ikke findes: frafremtiden. Essensen af det moderneer at bryde med traditioner, og istedet sætte forandring og omsætning.Nutiden er ikke noget stedat opholde sig i. (…) Vi bekenderos til udviklingen, og det er derforlogisk at den ufærdige ungdom erden livsfase vi mytologiserer.” (p. 18,Skårderud 2000).Dét jeg gerne vil gøre opmærksom på medcitatet er, at det som gælder blandt unge, sjældenter fuldstændigt fraværende i den øvrigedel af befolkningen. Jeg er imidlertid klar over,at disse forbehold ikke skal fjerne fokus fra”undersøgelsesobjektet”: De unge!Så selvom jeg ikke er meget for at generaliserepå baggrund af mærkatet ”ung”, så er alderenen fællesnævner, der i en eller anden forstandfarver de erfaringer og tolkninger, man gør sig.De unge, jeg taler med, er typisk mellem20 og 30 år.De sække, vi bærerHvad tales der om i de samtaler, jeg har?Faktisk er sorg en ganske rammende samlebetegnelsefor dét, der er på dagsordenen isamtalerne. Ikke overraskende, måske.Den sorg jeg møder blandt unge, er oftediffus, utydelig, uartikuleret. Det er sjældentde pludselige dødsfald, som berøres i samtalernehos mig; det tager den lokale sognepræsteller psykologen sig formentlig af.Derimod er det typisk en sorg, som berørerstørre og mere omfattende dele af den enkeltestilværelse - både tidsmæssigt og tematisk.Jeg tænker tit på en ung konfident, såvelsom på ethvert andet menneske, som en personder kommer bærende på en sæk. En sæk,der kan være mere eller mindre tung.Vi forestiller os måske, at vi møder et temmeligafgrænset individ, som vi bare lige skal læreat kende. Vi har ikke altid blik for, at personenbærer sin historie med sig. I mødet med andremennesker, åbnes sækken og ud springermor, far og søskende; skilsmisser, dødsfald, tab,tragedier, overgreb, svigt – brudstykker fra denenkeltes historie – sorg og smerte fra forskelligeperioder. Den udenforstående opdager kunungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 11


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .langsomt det store puslespil, der imidlertid aldrigholder op med at overraske. Det er ikke muligt,at lære et andet menneske at kende fuldstændigt,dertil er vi alt for komplekse væsener.Vores historier, vores sække, påvirker hvertøjeblik vores liv og vores tolkninger.Men også den samfundsmæssige tendenshar utrolig meget at skulle have sagt, i forholdtil den måde hvorpå vi håndterer den sorg, derer en del af de fleste menneskers liv, uanset alder.Der opstår i enhver tid, i ethvert årti, noglekarakteristiske perspektiver og tolkningsmodeller,som vi læser os selv og andre med.Den uvelkomne sorgOfte kan jeg spore en uvilje, en mangel på acceptaf sorgens tilstedeværelse. Derfor opstårder tit et misforhold mellem ens egne idealer,om hvordan man burde tackle det - og så denfaktiske følelse af sorg. Idealet synes at være, atman ikke skal blive hængende for længe i dét,der gør ondt. Som en konfident sagde til mig:”Jeg må tage mig sammen og blive lidt mere positiv.”Ikke nogen atypisk kommentar. Det skalordnes hurtigt, ud af verden, sådan at en mereeller mindre sorgløs tilstand kan etableres.Man siger, at det er blevet mere legalt athave det dårligt, men spørgsmålet er: Hvorlænge, og hvordan?Igen har Finn Skårderud fingeren på pulsen:”Vi lever i en kultur, som næsten forenhver pris ønsker at fjerne ubehaget.En kultur som så ihærdigtsøger smertelindring, ødelæggerogså kompetencen til at håndteresmerte.” (p. 448 Skårderud) Men -siger Skårderud: ”At kende smertener identisk med at blive menneske.”(p. 448 ibid.)Jeg er enig med Skårderud i, at der er en samfundsmæssigtendens til at smerte og ubehagskal undgås, den slags følelser må hurtigstmuligt elimineres. Vi skal alle fremstå og virkesom positive, glade, kompetente og arbejdsdygtigeindivider, der altid er parate til atomstille os til nye situationer, nye menneskerog nye opgaver. Frem og videre må og skal vi.Men sorg passer ikke ind her – at forholdesig til og bearbejde sorg, indebærer langsommelighed,tid, bevidsthed, nærvær. Sorg er oftestillestående, lammende. Og derfor står tilstandeni modsætning til den samfundsmæssigetendens, der nødvendigvis må opfattesorg som besværlig, tidskrævende og uønsket.Præstation og kærlighedI samtalerne skinner samfundskravet omoptimisme og succes igennem i næsten hverteneste møde, jeg har med en konfident. Ogat skulle præstere på alle niveauer, resultererofte i en diffus sorg, fordi livet bliver en kamp,der kommer til at gå ud på, at skulle leve optil de på én gang utydelige og massive krav.Krav, som tilsyneladende er blevet internalisereti den enkelte, sådan at samfundstendensen(optimisme, succes) er blevet denmålestok, som man uden videre også målerog vejer sig selv i forhold til.Så vidt jeg kan vurdere, handlede detfor 50 år siden mere om at leve op til de rettydelige krav, der blev stillet af de samfundsmæssigeautoriteter, der dengang satte dagsordenen:Få en uddannelse, få et arbejde, blivgift, find din plads. I dag er fokus flyttet, frade tydelige autoriteter, til den enkeltes egenevne til at virkeliggøre kravene om succes ogoptimisme, som gennemstrømmer samfundetpå mange planer. Vi skal i princippet detsamme i dag, dog skal vi ikke nødvendigvisblive i samme job, nøjes med én uddannelseeller med en og samme partner. En blivendeplads skal vi ikke finde, for så er vi gået i stå.12


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jagten på selvværdDertil kommer andre krav, som stilles til detsenmoderne individ, for der skal mere til. Endominerende retorik fylder de unges verdensbillede,en retorik, der drejer sig om selvværdeller mangel på samme: Vind spillet, vær ”på”,vær sej, vær smuk, uanfægtet. I næsten hverteneste ungdomsblad kan man finde vejledningeri hvordan man taber sig, omformer sinkrop, ændrer sin hud. Opskrifter, der fortælleros, hvordan vi skal tænke mere positivt,hvordan vi får den perfekte partner, de rigtigevenner, det perfekte liv.Det er klichéagtigt, men ikke mindre sandtfor det: Dét at vi ikke bare omgiver os medvarer, men at vi også selv kan opfatte os somsådan: Varer der kan forbedres og omskabes,det har en enorm betydning. Når en sådanselvopfattelse internaliseres, udløser det sorg.For derved kommer menneskeværd til, athandle om det at kunne præstere. Kærlighed(er jeg noget værd? Er jeg god nok?) og præstationkommer til at hænge sammen. Det er enfejlopfattelse, der har smertelige konsekvenser.Det midlertidigeFor nogen tid siden læste jeg følgende overskrifti en avis: ”Nicole Kidman er for tidenkæreste med Lenny Kravitz.” Jeg spurgte etpar tilfældige yngre mennesker, om de fandtnoget besynderligt i den overskrift. Det gjordede ikke (måske bortset fra overraskelsen over,at netop disse to danner par!).Det jeg selv studsede over, var ordet ”fortiden”. Med denne lille sætning indikeres det,at skribenten går ud fra, at der er tale om enmidlertidig tilstand. De to personer er sammeni øjeblikket, men det er forventeligt, atder ikke er bestandighed i det.Det interessante er, at det efter minopfattelse sætter ord på en tendens, somogså kommer til udtryk i de samtaler, jeg har.Lige nu har jeg et liv sammen med ham ellerhende, men der er ingen garanti for, at denene eller den anden part ikke gør det forbi imorgen. Det ligger mere eller mindre som enuartikuleret præmis ved det moderne forhold.En midlertidig pagt er indgået, men hver afparterne kan afslutte det når som helst, hvisdet skulle blive opportunt.Ungdom, forandring og eksperimenterenhænger sammen, nu som før. Alligevel er nogetanderledes. Den før citerede Skårderud mener,at intimitet er blevet erstattet af intensitet.Er det uforpligtende blevet en forpligtendenorm, kunne man fristes til at spørge?Men midlertidighed står i modsætningtil tryghed, intimitet og hengivelse. Kulturendyrker med andre ord det overfladiske ogkonsekvensløse, men tilsyneladende er denkonsekvensfri indstilling dog trods alt, ikkeuden konsekvenser. Det gør stadig ondt, sorgefter brudte relationer er ikke forsvundet,selvom der er en forventning om, at det ernoget man burde klare og komme sig rimeligthurtigt over. I samtalerne fremgår det, atmange unge studerende opfatter det som lidtaf en falliterklæring, hvis de er slået ud forlænge efter et brudt forhold.Autonomi, selvstændighed og det dybefald: EnsomhedenDer findes en udbredt forestilling om, at viskal være selvstændige, autonome individer.Vi skal være uafhængige.Men hvor ligger grænsen mellem uafhængighed- den højt besungne autonomi -og så en potentiel ensomhed? Hvis ikke mantør hengive sig og indrømme svaghed ogafhængighed, er der en risiko for forarmelse.Men i indrømmelsen af afhængighed, liggerogså en kæmpe risiko, for det er jo muligtat blive afvist, når man åbner sig. Uden tvivler indrømmelsen af åbenhed og sårbarhedungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 13


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .noget af det, der indebærer den største fare,fordi kærlighed og omsorg er det mest basalei ethvert menneskes liv. Afvisninger og fraværaf kærlighed, vil derfor typisk fremkalde ogaktualisere de gamle sorger. Når man er ung,er følelserne ofte mere kaotiske og rodede- uartikulerede, dels fordi mange følelser ernye, dels fordi følelserne udleves eller opstår iandre fora end det, som gjaldt tidligere.Ensomhed er udbredtDen enkelte unge er, som allerede nævnt,tit sin egen værste dommer, og i den optiker der dybt at falde, hvis ikke man føler, atman kan begå sig – i forhold til kæresten, idet sociale rum, blandt vennerne. Der er nokikke noget der føles mere skamfuldt, enddét at føle sig ensom. En stor fortabthedsfølelseog fortvivlelse er forbundet med det.I mange tilfælde kan det være noget af detmest sorgfulde overhovedet, for her har manikke nødvendigvis mistet den, eller dem, manholdt af. For måske var og er der, ingen atholde af. Ensomhed er udbredt, også dét atføle sig ensom blandt de andre, men samtidiger det uhyre tabuiseret, fordi den enkelteopfatter det, som noget der ikke må eksistere,og derfor kan det heller ikke udtales ogtematiseres, hvorved ensomhedsfølelsen ogsorgen tiltager.Myten om autonomiTeologen K.E. Løgstrup beskrev allerede mytenom autonomi i 1956 således:”… vi (har) en mærkelig og ubevidstforestilling om, at den verden,hvori et menneske har sit liv, hørervi andre i egentlig forstand ikkemed til (..) vi andre er udenfor den(den andens verden) og kun fratid til anden tangerer den. Bestårmødet mellem mennesker normaltderfor kun i, at deres verdener berørerhinanden for derefter intakteat fortsætte deres løb, kan det heleikke betyde så meget.” (p. 25: K. E.Løgstrup)Men Løgstrup godtager ikke ræsonnementet:”Vi er hinandens verden og hinandensskæbne. At vi som regel ser bort derfra er dergrunde nok til.” (p. 26, ibid.)I 1998 siger Skårderud noget tilsvarende:”Der er brug for mod til at erkendevores afhængigheder og høre opmed at benægte dem. Vor psykologiskeforståelse af udvikling er oftebare en halv historie. Den vier sigtil den del af livslængslen som er atvære autonom. Den vier sig mindretil den del af livslængslen, som erat være forpligtet og inkluderet.Kærlighed er fængslende og jeg trorikke på det absolut frie menneske.”(p. 455, Skårderud) ”Vi bliver menneskergennem andre, der findesintet menneskeligt, som ikke erforhold.” (ibid. p. 453)Skårderud og Løgstrup har et fælles ærinde,selvom 40 år adskiller de to udgivelser. Detgiver mig grund til at antage, at vi har at gøremed menneskelige vilkår, som ikke er blevetlettere at tackle – heller ikke for unge. Ikkeoverraskende, eftersom det berører det mestgrundlæggende i den menneskelige tilværelse.Forskellen mellem at kunne tale om tingeneog ”psykolekt”Er unge blevet bedre til at tale om, tackle ogbearbejde sorg af den art, som jeg her temati-14


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .serer? Det er svært at sige. Både og, måske.Woody Allens film kan på mange måderanskueliggøre det dilemma, som jeg fornemmerblandt unge i dag: Nemlig det at ”psykologiskretorik på forskellig vis kan anvendesmod indsigt og fordybelse.” (p. 452, Skårderud)I USA har man et udtryk, der hedderpsychobabble. Skårderud kalder det psykolekt (p.183). Man kan næsten sige sig selv, at det er ensnakken-der-ud-af, med alle de rigtige ord i denpsykologiserende sprogbrug, der er blevet moderne.Det er ikke længere tabu, at gå til psykologeller at forholde sig til sig selv og andre,med et psykologiserende perspektiv. Tværtimod– det vidner om en umiddelbar evne til fordybelse,men skinnet kan bedrage. Der er risikofor, at det kan blive endnu et sprogspil, der ikkenødvendigvis nedbryder barrierer og skabersand kontakt. Snarere kan der ske det, at vibliver optrædende og tilskuere i hinandens liv.De unge (og vi andre) siger en masse ”rigtigeord”, men distancen og ensomheden imellemos, kan sagtens bevares. Vi kan sige tingenedybt personligt og upersonligt på samme tid.Det er derfor ikke nødvendigvis, de rigtige ordder skal til, for at sorg kan bearbejdes og deles.Vigtigere er det, at et andet menneske er tilstede, nærværende, lyttende.Den, som har, skal mere givesMen hvad var svaret? Er de unge så bedre tilat tackle sorg i dag end før?Jeg tror det, men som der står i en velkendtbog (Det nye Testamente; Lukas-evangeliet):”Den, der har, til ham skal dergives; og den, der ikke har, fra hamskal selv det tages, som han har.”Det er et ret grusomt udsagn, der desværreofte synes at have noget på sig. Har denenkelte unge allerede menneskelige ressourcerog mod, så vil han eller hun i højeregrad kunne bearbejde sorgen - i enrum ogsammen med andre. Er det ikke tilfældet, vilsorgbearbejdelse være et vanskeligere projekt.Det hænger efter min opfattelse kun lidtsammen med alder, langt mere med hvemman i øvrigt er som person.Har den enkelte det mod, der skal til, behøversorg ikke kun at være tilintetgørende,men kan netop være med til at modne detenkelte unge menneske.Alle ting har sin foranderlig lykke,alle kan finde sin sorrig i barm.Tit er et bryst under dyrebart smykkeopfyldt af sorrig og hemmelig harm.Sådan udtrykte Kingo sig om sorgen somet almentmenneskeligt vilkår i 1681. 300 årsenere har vi fortsat enorme problemer med,at forholde os til sorgen. Mærkeligt er detikke, for sorgen hænger sammen med tabtkærlighed. Hvis det var let, ville der førstvære grund til at bekymre sig, for så ville vikun betyde lidt for hinanden.Ulla Pierri Enevoldsen er universitetspræst vedRoskilde UniversitetscenterLitteratur:Finn Skårderud: Uro. En rejse ind i det moderneselv. Tiderne Skifter, 2000K.E. Løgstrup: Den Etiske Fordring. Gyldendal,1956/ 1991Thomas Kingo: Sorrig og glæde de vandre til hobe.DDS, 2001, salme nr. 46ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 15


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvad er sorg, set sociologisk? Er der tilsvarende noget, der særligt kendetegnerunges sorg? Disse spørgsmål arbejder Marie Louise Widding med i hendes artikel,hvor hun tager afsæt i unges forhold til døden og deres egen dødelighed.Hvad kendetegner ungessorg?Af Marie Louise WiddingJeg hører P1 om morgenen mandag den29. marts 2004; en af hovedoverskrifterneer, at en stadig større del af dem derkommer til skade eller dræbes i trafikken, erunge. Hvorfor? Man stiller uundgåeligt sigselv spørgsmålet om, at det at være ung i dager lig med at være tykhovedet og fyldt medhormoner, at man handler fuldstændig udennogen som helst fornemmelse for, at enshandlinger altid indebærer en risiko? En risikofor at i værste fald, at miste livet eller forat skade andre. Med andre ord, at livet somen indbygget mulighed altid har døden?Spørgsmålet om unge og risikoadfærd itrafikken, har Center for Ungdomsforskning(CeFU) fokuseret på i 2002, hvor det konkluderesi forhold til de unges opfattelse afmulige konsekvenserne af at køre for hurtigt:”… F.eks. virker det som om ulykkesrisikoog risiko for efterfølgendemen er helt fraværende i de ungesrefleksioner over konsekvenserne.Måske hænger det sammen med deunges usårlighedsfølelse. Når detkommer til stykket, så siger nogleaf de unge at det ikke er det værste,hvis de selv kommer til skade, menhvis de kommer til at skade andre”(Mogensen & Simonsen 2002:49).Samme konklusion peger Susanne Kuhn på,når hun skriver:”… Samtidig er der en fascinationaf døden, som opleves som fiktionog noget, der rammer andre” (Kuhn2002:120).16


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Pointen er her, at de unge lever ud fra enmyte om ungdommens usårlighed – udødelighed.Denne myte er opstået i det modernesamfund, p.g.a. en bestemt tabuisering ogritualisering af døden og sorgen. En tabuisering,der på grund af samfundsudviklingeni dag, fremstår som modsatrettet: Der talesbåde højt og længe om døden, samtidig medat døden også er ’noget’, man ikke taler om.Med udgangspunkt i dette, vil artiklen give etsociologisk bud på, hvorledes man kan se ungesgenerelle forhold til sorg, som en konsekvensaf deres [og det almene] forhold til døden.At være i sorgNår et menneske udtrykker, at vedkommendeer i sorg, forholder vedkommende sig til døden påen helt bestemt måde: Døden er nærværendeog intens for vedkommende på en markantanderledes måde, end døden ellers er for os ivores hverdag. Til daglig er døden ikke noget,som vi tænker meget og tit over. Men når ennærtstående, en ven eller en bekendt dør,rykker døden tættere ind i vores hverdagsliv.Hvor tæt døden kommer ind i vores liv oghvor stor smerte den forårsager, har antropologenCecilie Rubow undersøgt (1993).Rubow kommer frem til, at man analytiskkan skelne mellem forskellige ”afstande”, detenkelte menneske kan have til døden.Den første ”afstand” er egendøden, sommennesket – af gode grunde - ikke har kendskabtil, så længe han/hun er i live. Den anden”afstand” kaldes for det konkrete tab, hvor etmenneske, der står en meget nær, dør. Mennesketoplever her døden på tætteste holdog føler et stort smerteligt tab. Den tredje”afstand” kalder Rubow for dødelighed. Herkan mennesket erkende sin egen dødelighed,som noget uundgåeligt og som en modsætningtil livet. Dog vil denne erkendelse være glemti lange perioder i livet. Den fjerde ”afstand”er den fjerne død, som man får kendskab tilvia medierne. På dette plan identificerer mansig på ingen måde med de døde og deres liv.Den sidste kategori er døden som underholdning.På dette plan er identifikation ogsåfraværende, derimod dyrker man f.eks. gennemTV og film virkelighedens og fiktionensdødsfald, for pirringens skyld.Erkendelsen af dødelighedHvad fortæller denne opdeling, om det atvære i sorg? Først og fremmest – og måskebanalt nok - at døden er en del af vores liv, menpå forskellige niveauer eller med forskellige afstandeog dernæst, at døden og sorgen oplevessom en tidsbegrænset periode i vores liv. Enperiode, der kan komme igen et ubegrænsetantal af gange, men som har den egenskabat være tidsbegrænset. At være sørgende, ermed andre ord en tidsbegrænset identitet.Dette forhold indikerer også, at døden ikke eret forhold, der tales om i hverdagen og somRubow påpeger, er erkendelsen af vores egendødelighed et forhold, som er glemt i lange perioderi livet. Denne ”forglemmelse” af døden, eren moderne opfindelse, da forholdet til dødenhistorisk set blev tabuiseret, ved fremkomstenaf det moderne samfund. Tabuiseringener derfor i særlig grad – som en konsekvensaf dens uomgængelighed - definerende forvores forhold til døden.Et rum til sorgenDøden og sorgen udgør således en skillelinie,der viser os og andre omkring os, at derer sket ’noget’, der gør, at tingene er blevetanderledes. Dernæst betyder tabuiseringen,at døden er ’noget’, man ikke taler om. Manudfører forskellige handlinger, for derved atundgå at komme tæt på døden, f.eks. fortælleren sygeplejerske på et hospice, at folksungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 17


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .reaktion på hendes arbejdssted er, at de ikkeønsker at tale om det. For som hun siger:”… Man taler meget mere om døden,men måske ikke… kun når det er påafstand. Når det kommer tættere på,så… så bliver det ubehageligt” (citat fraWidding 1998, bilag).Derfor bevirker tabuiseringen af døden, atman overskrider en skillelinie, når man er i sorg.Når denne skillelinie er overtrådt, kommer manind i et ”rum” eller hen til et sted, hvor det er tilladtat sørge. Et sådant sted er kirkegården.Et eksempel på hvorledes de unge brugerkirkegården som et rum for deres sorg, kan sespå Assistens Kirkegården i København, hvor enung mand ligger begravet. Ved hans gravstenligger der postkort med hilsner fra hans venner,og der ligger også en fodboldtrøje. På den mådemindes hans venner ham, ved at forholde sigtil hans død, gennem ritualerne med at læggepostkort, fodboldtrøje o.a. på hans gravsted.RitualerDet centrale med disse rum er, at kirkegårdensom sted er omgærdet af nogle kollektiveritualer, som vi alle kender til og anerkender.Ritualerne betyder, at når man går ind på enkirkegård, opfører man sig efter bestemteregler, men disse regler har kun betydning,når man er på kirkegården.Problemet er imidlertid for de unge, deroplever sorg, at deres identitet udsættes forpres. Tingene er ikke længere som de var, ogsorgen lader sig måske ikke ”begrænse” tilkirkegården og det rum det giver, til at håndteresorgen i. De skal håndtere deres sorg i etsamfund, hvor døden er tabubelagt, hvorforomgivelserne har svært ved at håndtere ogforholde sig til de unges sorg.For de unge spiller den tabuisering afdøden, som foregår i vores samfund, dog enstærkere rolle, idet de unge på grund af dereskortere livsforløb, i forhold til ældre aldersgrupper,ofte ikke har haft et møde med døden– endnu. De unge har måske endnu ikkeoplevet et dødsfald i familien, eller har måskeikke været med til bedsteforældrenes død ogbegravelser, idet tabuiseringen af døden gør, atden gemmes væk så meget og så længe sommuligt. De unge oplever således et ”naturligt”slip og oplever måske først døden i voksenlivet,eksempelvis ved forældrenes død.Ungdommens udødelighedsfølelse IIDøden og sorgen er således to ambivalentestørrelser for de unge (og for os menneskergenerelt set). På den samme dag kan de ungevære tætte på døden, hvis de f.eks. besøgeren nærtståendes eller en vens gravsted påkirkegården, og derefter fortoner deres erkendelseaf deres egen dødelighed langsomt,efter de er taget fra kirkegården igen.Herved har de unge bevæget sig mellemden anden og tredje ”afstand” til døden,som Rubow har opstillet. Men for de unge– ligesom alle andre mennesker – gælder det,at den tredje kategori overordnet set, er denafstand de har til døden i deres hverdag. Deunge er ikke uoplyste eller ”dumme” – de ved,at døden eksisterer og også involverer dem,men samtidig er denne viden meget tit glemteller måske gemt under mængder af andrelivsindtryk, der er en del af de unges liv.Hermed er det ikke sagt, at døden som et fænomener gemt helt væk for de unge. Tværtimodudpensles døden og de frygtbetonede følelser,der i den vestlige kultur forbindes til døden, somf.eks. spøgelser eller onde ånder, for åben skærmi ordets bogstaveligste betydning.Leg med dødenSom Zygmunt Bauman (1996) har påpeget,er det karakteristisk for vores samfund, at18


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .tabuiseringen af døden betyder, at vi så atsige leger med den. Forstået på den måde,at vores fornægtelse af, at døden hele tidener en tilstedeværende del af vores liv, kommertil udtryk ved, at vi gennem medier, somf.eks. fjernsyn, videooptagelser og lignende,fokuserer meget på døden. Pointen er, at nårvi ser eller hører en afdød gennem et medie,er der en lille snert af os selv, der fortæller os,at vedkommende jo ikke ’rigtigt’ er død – ihvert fald ikke i det øjeblik vi ser/hører vedkommende.Igennem medierne leger vi så atsige, med den forjættende tanke om (voresegen) udødelighed.Ved således at se på og høre om dødengennem medierne, skaber og opretholder viafstanden til døden. Vi rykker således helt udi Rubows fjerde og femte ”afstand” i forholdtil døden; døden dyrkes for pirringens skyld,og ikke fordi man ønsker at ophæve tabuiseringen.Det er med denne form for afstandtil døden, de unge bilister kan fortælle, atde mest er bange for at gøre skade på andreend på dem selv (se Mogensen og Simonsen2002). Denne afstand til døden levner ikkerum for døden, men derimod for troen på ensegen udødelighed.Hermed er det ikke sagt, at afstanden tilog tabuiseringen af døden nødvendigvis kunskal ses som en negativ del af vores samfund.De unges tro på deres egen udødelighed, erogså medvirkende til, at skabe en følelse afgrundlæggende tryghed ved livet. Den slagstryghed, som man ikke tænker over, mensom er grundlaget for, at vi som menneskerkan være en del af samfundet og i det heletaget tør leve livet (Giddens 1996). Forholdettil døden og sorgen er således ambivalent, ogskal ikke kun forsøges at forstås ud fra denene eller den anden vinkel. Tabuiseringen afdøden skaber på samme tid rum for sorgen,da kun et tabu kan opstille skillelinerne,samtidig med at tabuiseringen også er enhindring for, at der kommer flere rum til atudtrykke sorgen i.Livet starter ved 150 km/t - noget skalman jo dø afMen er oplevelsen af sin egen udødelighed, sået specifikt kendetegn ved unges sorg? Ja, i denforstand, at sorg skal ses som en tidsbegrænsetdel af de unges identitet og som en del, derkan komme igen flere gange, også i forhold tildet samme dødsfald. Oplevelsen af sin egenudødelighed, er således flettet ind i hverdagen,imellem mulige ’tætte’ møder med døden.Samtidig er det dog også værd at bidemærke i, at det tilsyneladende paradoks vedde unges manglende fornemmelse for risikoenved livet, som f.eks. at køre for stærkt,ikke kun er et kendetegn ved ungdommen.Afstanden til døden, eller dødens tabuisering,kan hos de unge få et konkret udtryk,i deres umiddelbare opfattelse af dem selvsom udødelige, mens det eksempelvis hosældre, kan få et konkret udtryk i sætningen:”Noget skal man jo dø af!” Det er karakteristisk,at denne sætning oftest optræder, hvisman spiser lidt for godt og måske lidt for fedt,hvis man ryger eller hvis man ikke dyrkerden motion, som man jo inderst inde godtved, er det bedste både nu og på længeresigt. Hos de ældre er den forjættende tankeom udødelighed, afløst af en anden form forafstandstagen, hvor deres mere uskyldige ertrådt i baggrunden for det mere kyniske.AfrundingAfrundingsvist er det dog vigtigt at bidemærke i, at tabuiseringen af døden har denkonsekvens for de unge, at der mangler’rum’, hvor de kan forholde sig til deres sorg.Et andet eksempel på et sådan rum, udoverkirkegården, kunne være de sorggrupper somungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 19


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .blandt andre Kræftens Bekæmpelse medvirkertil oprettelsen af, for børn og unge dermister en forælder eller søskende. Behovetfor disse mener jeg, indirekte er en konsekvensaf samfundets generelle angst, overat tale om og forholde sig til sorg og i sidsteende døden. Omgivelserne er på grund afdødens tabuisering, ikke parate til at rummeden unges sorg, og den unge fortrænger oftesorgen af hensyn til omgivelserne. Det ermed andre ord nødvendigt, i de tilfælde hvorden unge møder døden og sorgen, at skabeet særligt rum til de unge, hvor de kan taleom deres sorg.Marie Louise Widding er sociolog og arbejder hosRådgivende Sociologer A/S.LitteraturlisteBauman, Zygmunt 1996: Mortality, Immortalityand Other Life Strategies. Cambridge: Polity PressGiddens, Anthony 1996. Modernitet og selvidentitet.København: Hans Reitzels ForlagKuhn, Susanne 2002: ”En sociologisk analyse omunges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse.”Unge trafikanter. Delrapport 3. AKFMogensen, Kevin 2002. Livet begynder ved150 km/t. En ungdomssociologisk og – kulturelundersøgelse af unges motivation for at foretagerisikohandlinger i trafikken. Unge trafikanter.Delrapport 4. AKF.Rubow, Cecilie 1993: At sige ordentligt farvel. Frederiksberg:Forlaget AnisWidding, Marie Louise Hartvig, 1998: Døden, Tabuog Hospice – en sociologisk analyse af hospice somen ny dødskultur. Bacheloropgave, SociologiskInstitut, Københavns Universitet20


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I artiklen tager Annette Jarmer fat i hvad der sker, når unge sørger. Hun pegerbl.a. på at unge, der oplever sorg i forbindelse med alvorlig sygdom eller død hosforældrene, ofte har problemer udover den umiddelbare sorg. Problemer, derkan vise sig i form af problemer med identiteten, problemer med intimitet osv.Jarmer beskriver også det arbejde som Rådgivningscentret Unge & Sorg gør, forat hjælpe disse unge.Når unge sørgerAf Annette JarmerBaggrunden for denne artikel bygger påde erfaringer Rådgivningscentret Unge& Sorg, har fået gennem sit arbejdemed unge sørgende. Rådgivningscentret rettersin hjælp mod unge mellem 16 og 28 år,hvis forældre er livstruende syge, eller hvordisse er døde efter langvarig sygdom ellerpludseligt efter ulykker og selvmord. Artiklenvil lægge vægt på den betydning, det kanhave for en ung, at have oplevet alvorlig sygdomog død hos en forælder, på netop dettetidspunkt af den unges livArtiklen beskriver nogle af de typiskeproblemstillinger, vi møder hos de ungeder henvender sig til Rådgivningscentretog hvilke faktorer der påvirker, hvordan enung mestrer, at en forælder bliver alvorligtsyg eller dør. Desuden vil det blive beskrevethvordan Rådgivningscentret Unge &Sorg, hjælper de berørte unge. Artiklenslutter af med uddrag fra et afskedsbrev, enung skrev til sin terapigruppe, da hun sluttedeefter ca. 1 år.BaggrundCa. 45.000 unge mellem 16 og 28 år mister eneller begge forældre i puberteten eller deres1tidlige voksenliv. Endnu flere lever med alvorligtsyge forældre. Mange sørgende unge1Opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 31.12.2000ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 21


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .behøver ikke professionel hjælp, men fårtilstrækkelig støtte fra familie og venner. Mende mange der behøver en anden slags hjælp,under en forælders sygdom eller efter etdødsfald, har svært ved at få denne. Dervedrisikerer de at få et problemfyldt voksenliv.Sygdom i familienNår en livstruende sygdom rammer enforælder, rammes hele familien. Den ungeregistrerer, hvordan den syge forandrer sigfysisk og psykisk, og konfronteres med atdenne kan dø, selvom den unge ofte søger atskubbe den barske virkelighed i baggrundenog først efter dødsfaldet erkender, hvad derskete undervejs. En siger: ”Jeg er ked af, atjeg var så naiv, at jeg troede min mor villeoverleve. Selvom hun så meget syg ud, troedejeg ikke, at hun kunne dø.”Er der tale om langvarig sygdom, sommåske strækker sin over hele den ungesopvækst, vil stemningen i hjemmet ofteveksle mellem håb og angst, sorg og vrede.Dette påvirker naturligvis børn og unge, derofte har traumatiske oplevelser fra forældressygdomsforløb.at der i hver udviklingsfase grundlægges enindstilling hos mennesket, som er afgørendefor dets muligheder for at orientere sig senerei livet. Gennemgås hver udviklingsfase, udenat blive forstyrret af belastende forhold, harunge mennesker ved udgangen af pubertetenudviklet en stabil identitetsfølelse.For de fleste unge med alvorligt syge forældre,er det meget vanskeligt at gennemleveungdomsperioden, uden de udviklingsmæssigebegrænsninger som sygdommen skaber.De mærker, at egne behov må vige for denopmærksomhed, som sygdommen og densyge kræver. En pige siger: ”Det ondeste erkræft, så hvad kan hamle op med det? I hvertfald ikke mine kærestesorger.” Det kan blivemeget svært, at sætte sig op imod forældreneog især den syge, der kan være svækket afsygdom og behandling, og gør de unge detalligevel, kan det give voldsom skyldfølelse,at være årsag til konflikter. Selvstændighedenog frigørelsen fuldføres ikke, eller kun delvist,og det at blive voksen, at tage ansvar for sigselv og sørge for det man har brug for, opnåsmåske ikke. Efter et dødsfald er den unge sånødt til at klare sig selv, uden at have forudsætningernei orden.Sygdom og frigørelse går ikke hånd ihåndPuberteten er en periode, hvor den ungepå den ene side er afhængig af forældrene,og på den anden side søger at frigøre sigfra dem, for derved at realisere en voksendeselvstændighed. Her er det vigtigt, at de harmulighed for at diskutere, sætte sig op imodog afvise forældrene, for at de kan adskille sig2fra dem. Erik H. Erikson er af den opfattelse,Rollefordelingen ændresFor de fleste unge vil det være svært at skullefrigøre sig fra en alvorlig syg forælder medsmerter, som der skal tages særlige hensyntil. I et sådant sygdomsforløb træder unge imange familier til som praktisk og emotionelstøtte. Især har pigerne for mange pligter iforhold til deres alder og modenhed, bådeunder sygdommen og efter dødsfaldet. Rollefordelingenændres, når sygdom eller død2Erik H. Erikson: Identitet, ungdom og kriser.22


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .rammer familien. Der er unge, der har skulletfortælle yngre søskende, at far eller mor snartdør, medens andre i udstrakt grad har ståetfor plejen af den døende.Især er det belastende, når unge ogsåbliver hele familiens emotionelle støtteperson,som den syge og de øvrige familiemedlemmersøger trøst hos. De får gennem detteansvar indblik i livets grundvilkår, som beskrevetaf I. D. Yalom. Men unge har ofte ikke3udviklet forsvarsmekanismer, som kan sættedem i stand til at forholde sig balanceret tildisse grundvilkår, fx: at bære ensomhed udenat overvældes af forladthed, eller erkende sindødelighed uden at lammes af dødsangst. Deskræmmes af viden om den syges lidelser ogdødsangst, og overvældes af hjælpeløshedover ikke at kunne stille noget op, og bliverbange og ulykkelige. ”Det var kun mig, dervar hjemme, når min mor lå syg og svag efterkemoterapi. Jeg var bange og blev på mitværelse med musikken på fuld drøn.”Unges sorg, når forældre dørEfter et forældredødsfald er mange unge fyldtaf belastende oplevelser fra lange sygdomsforløb,eller traumatiske oplevelser fra pludseligedødsfald som fx selvmord eller trafikulykker.De føler sig ensomme og forladte afforældrene, på et tidspunkt i deres liv hvor defortsat behøver disses støtte og opbakning.De tror ikke, det er muligt at klare sig udende døde forældre, og at glæden er borte foraltid. De påvirkes meget af den anden forælderssorg og fortvivlelse, og bekymrer sigom hvordan livet vil blive for yngre søskende.”Jeg savner min far så umådelig meget, menhvad med min lillebror, han er en lille drenguden en far.” Deres tanker kredser meget omdøden og også om egen død, men kun få haregentlige selvmordstanker. Savnet efter dendøde forælder kan vokse sig større og større,og få livet til at synes meningsløst. Det er idenne situation, at de skal kunne fungeresom ansvarlige voksne, kunne etablere varigevenskaber og parforhold og både kunne vælgeog gennemføre en uddannelse og få sig et arbejde.Det er selvsagt meget svært for mange.Råbet om hjælpNår de unge henvender sig til Unge & Sorg,er mange i stor nød. Nogle kommer kort efter,at det er sket. Andre har gået i lang tid, jamåske flere år, medens livet er blevet mere ogmere kompliceret. De kan være triste, angsteog isolerede. Vennegruppen er skrumpet ind,studierne er gået i stå og kæresteforhold kanikke etableres eller fastholdes.Andre klarer fortsat dagligdagen, men deføler sig anderledes end andre unge og udenfor gruppen. De er fyldt af savn efter dendøde far eller mor, men synes det er svært atsnakke med familie eller venner, især når derer gået noget tid. De oplever andres tavshedsom manglende interesse og lukker selv af.Alle har i lang tid svært ved at forestillesig, at livet kan blive godt igen, når den dødeforælder ikke er der mere. De oplever ikkelængere verden som et trygt sted at være:”Når ens mor kan dø, kan alt jo ske.” Mangehar eksistentielle tanker, der kredser omdøden, som de ikke kan dele med jævnaldrende,der er optagede af helt andre ting, somde finder overfladiske og barnlige. De gliderud af gruppen, som i ungdomsårene spiller såstor en rolle.3Irvin D. Yalom: Eksistentiel psykoterapi. Yalom betragter livet udfra 4 grundvilkår: 1. Vi skal alle dø. 2. Vi er eksistentieltisolerede. 3. Tilværelsen er meningsløs. 4. Vi er ansvarlige for vort eget liv.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 23


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Problematiske kærestesorgerKæresteproblemerne får en særlig karakter,som knytter sig til, at de har mistet forældre.En siger: ”Jeg har mistet tilliden til andremennesker, da min mor døde, og ingen kanoverbevise mig om, at nogen bliver.” Noglesatser på de helt korte forhold. Som en pigesiger: ”Her møder man dem og siger farvel.Så kender man vilkårene og har kontrol overdet.” Frygten for endnu et tab, man ikke erherre over, sidder dybt i dem.Andre har kærester, som de stiller storekrav til, fordi disse skal opfylde udækkedebehov for kærlighed, omsorg og opmærksomhed.Behov de afdøde forældre før varmed til at dække. ”Nu har jeg kun min kæreste,og ham må jeg aldrig, aldrig miste. Det erkun ham, der forstår mig, og han kendte ogsåmin mor.”På grund af de unges tunge erfaringermed sygdom eller død, og de begrænsningerdet har lagt på deres udvikling, kommer depå samme tid til at virke meget voksne ogumodne.At få hjælp udefraDa Rådgivningscentret Unge & Sorg blevetableret i år 2000, stod det klart for os, atsørgende unges behov for støtte i en svær tid,måtte imødekommes med et bredt spektrumaf tilbud. Disse skulle være hjælp til de unge,der ikke ønskede og ikke behøvede assistancefra professionelle behandlere, og til deunge der behøvede en mindre håndsrækningfra professionelle. Der skulle også være hjælptil de unge, der havde så komplicerede livefter et dødsfald, at de var på vej mod detpsykiatriske system med depressioner ogselvmordstanker. Der skulle være mulighedfor den individuelle samtale og tilbud til demange, der behøvede hjælp i en gruppe medligestillede. Endelig skulle der også væretilbud til dem, der søgte en mere anonymrådgivning via telefonen eller internettet.Rådgivningscentret er derfor bemandetmed professionelle behandlere, der samarbejdermed et antal unge frivillige, deralle har personlige erfaringer med at misteforældre, og som er kommet videre i livet påen god måde. Ved at kombinere det professionellearbejde med den frivillige indsats,opnår vi at de unge sørgende får en optimalog relevant hjælp, på et tidspunkt i deres liv,hvor de har det særlig svært.Målsætninger for Unge & SorgUnge & Sorgs målsætninger er:• At støtte unge mennesker, der vokser opmed livstruende syge forældre, så de kanbalancere mellem omsorgen for de sygeforældre og egne udviklingsbehov• At støtte unge mennesker gennemsorgen over at miste en far eller mor, pået tidspunkt i deres liv, hvor forældrenesnærvær stadig er af stor betydning• At støtte unge menneskers mulighederfor fortsat udvikling til at blive voksneselvstændige mennesker, på trods afforældrenes sygdom eller tidlige dødUnge mellem 16 og 28 år vil ofte have forældrei 50’erne, og deres død griber dybt indi de unges liv. De unge er som regel underuddannelse. Mange fungerer med besværudadtil, medens de holder deres ensomhed,tristhed og rodløshed for sig selv.Der skal modenhed eller store sorger til,før unge ringer til fremmede for at få hjælp.Men vi ser, at også helt unge 16 -18-årigekontakter Unge & Sorg og fortæller om, hvorsvært deres liv er blevet. De føler sig ander-24


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ledes end kammeraterne og synes ikke, dehar jævnaldrende eller voksne at tale med.For unge i begyndelsen af 20’erne, der ofteer flyttet hjemmefra for at begynde egne selvstændigeliv, får forældredødsfald mange tilat føle, ”at de mister deres rødder, inden deselv har slået rod.”Efter telefonisk førstegangskontakt med enprofessionel, følges denne op med en personlig,uddybende samtale ligeledes med en professionel,der sammen med den unge vurderer,hvilken hjælp der er brug for. Det er voreserfaring, at den bedste hjælp ofte er at mødeligestillede i en gruppe. Her mindskes følelsenaf at være anderledes, og det bliver nemmereat dele alt det svære med ligestillede.Professionelle behandlere og ungefrivilligeUnge med særligt komplicerede tab og traumer,tilbydes professionel hjælp. Den givessom individuelle samtaler, når den ungesproblemer, ud over tab af en forælder, haren særlig karakter eller et omfang, der ikkegenkendes af de andre unge. Men den hyppigsteprofessionelle hjælp gives i terapigrupper.Unges sorgproces efter forældredødsfalder forskellig fra voksnes, og har den særligekarakter, at de ikke skal nå frem til en adskillelsefra de døde i følelsesmæssig forstand.Tværtimod skal de stadig kunne dele sorgerog glæder med disse. Terapien fokuserer påsorg og savn, på vanskeligheder fra sygdomsperiodenog på den unges aktuellelivsomstændigheder. Gruppeformen, medterapeuter og jævnaldrende unge, balancerernetop mellem at give nødvendig hjælpfra voksne, samtidig med at den unge ikkeføler sig invaderet og opslugt, som det kanske ved individuel terapi. Hjælpen kan værekortvarig eller strække sig over mere end etår. Omfanget afhænger af, hvornår den ungebliver i stand til at tage hånd om sit eget livog få troen på, at der igen er noget godt at sefrem til.SamtalegrupperDe mange andre unge, der hovedsagelig efterspørgererfaringsudveksling med en gruppeligestillede, tilbydes plads i samtalegrupperledet af unge frivillige, der alle har personligeerfaringer med at miste en eller beggeforældre. Det frivillige arbejde i Unge & Sorgbygger på viden om, at det er hjælpsomt foren sørgende ung at møde en anden ung, derselv har mistet en forælder, og som alligeveler kommet videre i livet og har det godt. Detgiver meget håb og tro på egne muligheder.Derfor skal de frivillige have dennebaggrund. Men det kræver samtidigt, at deløbende modtager professionel støtte i formaf supervision og vejledning, idet det frivilligearbejde netop rammer ind i det mest sårbarepunkt i de frivilliges eget følelsesliv. ”Defrivillige har en helt særlig personlig klangbundsom forudsætning for deres frivilligearbejde, hvilket kan gøre det frivillige arbejde4belastende.””Ordentlige voksne”5I evalueringen af vores arbejde har det vistsig, at de unge sørgende sætter samværet ien samtalegruppe med de frivillige megethøjt. Mange ser det som et mål i sig selv, atman kan få det så godt, at man har styrke og4Evalueringsrapport 15Evalueringsrapport 2ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 25


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .overskud til at hjælpe andre unge. Derudoverefterlyser de unge sørgende hjælp fra deprofessionelle behandlere, fra det de kalder”ordentlige voksne, der kan holde fast og gå i6dybden i det, der gør mest ondt.”For at imødekomme dette ønske, tilrettelæggessamtalegrupperne således, at de professionelletilbyder afgrænset, men intensiv,gruppeterapi over 2 dage midt i et gruppeforløbover ca. 4 måneder. Derved kombineresden frivillige indsats med professionel hjælp.Andre tilbudDe unge frivillige tilbyder også samtalerpå tomandshånd, både ”face to face” og påtelefonlinien Unge & Sorg. Her kan ungesørgende dele tanker og oplevelser med enligestillet, der engang var i samme situation.For mange er det lettere på denne måde atudtrykke savn og længsel, angst og vrede. Telefonsamtalernegiver samtidig den unge enanonymitet, som for nogle er nødvendig forat turde dele disse personlige forhold. Dissesamtaler, og brevene fra den elektroniskebrevkasse i Unge & Sorg, viser hvor mangesvære tanker og følelser unge i sorg har. Ogsåher er den professionelle støtte og opbakningaf de frivillige i høj grad nødvendig.I Rådgivningscentrets evaluering i 2002,hvor fokus bl.a. blev lagt på samarbejdetmellem det ansatte personale og de ungefrivillige, var konklusionen, at: ”Samspilletmellem de frivillige og de professionelle gørUnge & Sorg til noget helt unikt, som forenerdet bedste ved det frivillige arbejde med det7bedste i det professionelle.”Afskedens betydningDe unge kommer i Unge & Sorg i en belastet,men afgrænset, periode af deres liv. Målet forRådgivningscentrets støtte er, at skabe ellergenskabe de unges tro på, at livet godt kangå videre, selvom en elsket far eller mor ikkeer her mere. At de atter får øje på, og lyst til,at bruge de muligheder, som livet byder på,og mærker lettelsen ved at have klaret detsværeste i deres liv. At der nu er flest af degode dage og at de kan takle de dårlige, derkommer, uden at blive slået omkuld.Når de unge afslutter et behandlingsforløbi en terapigruppe, tager de afskedmed gruppen og terapeuterne, som over enlængere periode har været deres væsentligsteholdepunkt. De skriver et afskedsbrev tilgruppen, og jeg vil slutte af med et uddrag af8et brev, en ung har skrevet:”Nu er dagen kommet, hvor det ermin tur til at sige farvel til gruppenog terapeuterne. Den dag, som jeglænge troede aldrig ville komme.Det er blevet min tur til at rejse migog vise mig selv den tiltro, at jeg nuer blevet så livsduelig, at jeg kanklare de udfordringer, jeg vil få påmin vej. Det er skønt at være kommethertil og også skræmmende.Jeg vil aldrig glemme de fantastiskeskæbner jeg har mødt her. Det harværet hårdt at være vidne til såmange sorger, men det har ogsåværet utroligt livsbekræftende at se,som alle har kæmpet.Før jeg startede her, troede jeg, at6 Evalueringsrapport 27 Evalueringsrapport 18 Brev fra en ung, der har givet sin tilladelse til gengivelsen af dette.26


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .man i sådan en gruppe ville siddeog græde og have ondt af hinanden,men virkeligheden var en anden.For midt i al fortvivlelsen, tristhedenog forladtheden så jeg, at der ogsåvar glæde, latter og håb. At midti mørket var der lys, opmuntringog omsorg. At man efter at havesiddet og tudet i to timer kunneblande saftevand, tænde stearinlysog snakke om kærester, studier ogfritidsliv. At vi udover at have mistetfar eller mor, også var unge menneskersom alle andre.Jeg har fundet ud af, hvor megetsammenhold og fællesskab der ogsåkan findes i at miste. Her i gruppenhar jeg oplevet en varme og ensolidaritet, som jeg ikke kendte, ogsom vil præge mig resten af mit liv. Idenne gruppe har jeg indset, at minfar er død, og at jeg skal leve udenhans kærlighed og støtte. Jeg savnerham stadig men har samtidig et liv,hvor jeg efterhånden står ganskegodt plantet og tør agere udenfrygt. Jeg har lært vigtigheden afat kunne sige rigtigt farvel og tageafsked både med de døde og medde levende og nu også med jer. Dethar været en hård men uundværliglæreproces. Det lærte ligger nu imin rygsæk, og jeg vil bruge det påmin vej igennem livet. Tak fordi Ihar ledsaget mig på denne rejse. Takfor jeres støtte til, at jeg gennemførteden.Farvel til jer alleLone.Annette Jarmer er centerleder ved RådgivningscentretUnge & Sorgungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 27


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .”Har man valgt at arbejde med børn, så ejer man problemet,” slår Per Bøge fast.Problemet er børn der er ramt af sorg, fordi en forælder, en klassekammerateller en anden nærtstående er alvorligt syg eller død. Per Bøge, der er projektlederog pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse, er ikke et øjeblik i tvivl:Pædagoger og skolelærere har utrolig stor betydning for, hvordan børn og ungekommer igennem sorgen, og det er en opgave de ikke kan overlade til familien,psykologen eller præsten.Børns sorg – skolens opgaveAf Michael VossSiden 1995 har Per Bøge arbejdet for, at fålandets skoler til at udarbejde handleplaner,så de har en forståelse, en grundvidenog et beredskab parat, når der brug for det.Kræftens Bekæmpelse kalder det OmSorgshandleplaner.I dette interview fortæller Per Bøge ombørn og unges sorg, og om erfaringerne medOmsorgs-handleplaner.”Det var indignationen, som fik mig igang med dette arbejde. Indignationen over,at uddannelsessystemet slet ikke er rustettil disse situationer. Som lærer oplevede jeg,hvor svær en situation man kommer i, når enelev oplever et alvorligt tab: Far er alvorligtsyg, mor der er død, eller en skilsmisse forden sags skyld. Så har barnet brug for hjælptil at få styr på sine følelser, og det er denenkelte lærer ofte ikke parat til.”Da Per Bøge i 1995 blev ansat i KræftensBekæmpelse, havde organisationen mangeinitiativer over for voksne pårørende til kræftsyge,og til patienter der var døde af kræft,men intet i forhold til børn.”Dem forventede man at familien tog sigaf. Men lige netop i den situation magter dennærmeste familie, f.eks. en efterladt far, ikkeat være alene om at tage sig af sit barns sorg,over at have mistet sin mor.””Jeg syntes, at Kræftens Bekæmpelsehavde en opgave her, Vi havde også et godtudgangspunkt i form af en tæt kontakt tilskolerne, hvor omkring ¾ abonnerer på organisationenspublikationer. I samarbejde medJes Dige fra Aalborg, startede jeg arbejdetmed OmSorgs-handleplaner fra et meget28


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .praktisk udgangspunkt. Vi ville lave nogle undervisningsmaterialer,der gjorde en forskel iskolernes hverdag.”Pludselig er alt anderledes”Alt er pludselig anderledes for et barn ellerung, som har mistet sin mor eller far, og tilværelsenbliver utrolig svær at få hold på, forklarerPer Bøge.””Når alt udenom er anderledes, føler børnog unge at de er anderledes. Og næste skridter ofte, at de tror de ikke duer til noget. Detrækker sig ud af alle sociale sammenhænge.””Samtidig oplever de, at de voksne opførersig anderledes. I den bedste og kærligstemening eller måske i afmagt, undgår mangevoksne at tale om sygdommen, døden ogtabet. Men det får børnene til at tænke: Nårde voksne opfører sig så mærkeligt over formig, må det være fordi der er noget i vejenmed mig. Måske er det min skyld, at far ellermor er død.””Hvis der er tavshed om dødsfaldet ogsorgen, udvikler børn utroligt nemt dissefantasier om hvad der er sket, og om at det erderes skyld. Og skyldfølelsen bliver til ønsketom, at sone. Så er det vi ser børn, der kastersig ud i aktiviteter, fordi ”sådan gjorde mor”,eller ”sådan havde mor forventet, at jeg villegøre.” De kæmper sig f.eks. igennem første åri gymnasiet, selv om de ikke har lyst og ikkemagter det. ”Jeg skal!” Men det holder ikke,og i 2.g. er de parate til at droppe ud, og jegfår et opkald fra studievejlederen…”Per Bøge skynder sig at understrege, atsådan behøver det ikke at forløbe. Pædagogerog lærere kan gøre meget for at forhindre, atdet går så galt.”Børn og unge tilbringer utrolig megettid i børnehave, skole eller andre institutioner.Derfor forventer de noget af de voksnei institutionerne. Og hvis man har valgt atarbejde med børn, så har man et ansvar.”også i den situation. Så ejer man problemet.Alene af den grund, at det går ud overbarnets undervisning og læring hvis det er isorg, eller hvis eleven er blevet traumatiseretaf en sorgoplevelse, som hun ikke har fåethjælp til at bearbejde.”Tale er guldHvad er så Per Bøges råd til skolelæreren, derstår med et barn i sorg?”Først og fremmest må vi gøre op medden gamle talemåde om, at tavshed er guld.Tavshed er ikke guld, tværtimod: Tale erguld,” understreger Per Bøge.”Det vigtigste er, at de voksne reagerer,at vi er nysgerrige og spørger, og at vi lyttertil, hvad barnet eller den unge fortæller. Deter helt afgørende, at barnet får sat ord påsine følelser, og at barnet får sagt det højt.Hvis ikke barnet får talt med voksne om sinetanker og følelser, opstår disse ideer om, at”det er nok mig, der er noget galt med.” Ogdet nytter ikke noget, at de voksne venter,indtil barnet selv begynder at tale om det. Etbarn, der er ramt af sorg, har i den grad brugfor tilbud om hjælp.””For at kunne gå ind i denne samtale medbarnet, må læreren have så mange informationersom muligt. Om sygdomsforløbet, ellerom hvordan ulykken fandt sted, og om hvordansituationen er i familien. Derfor må manopsøge familien og tale med dem. Og lærerenmå viderebringe oplysningerne til de kolleger,der møder barnet.””I sådan en situation kan det være nærliggendeat tro, at man skåner barnet ved atomskrive forløbet omkring sygdommen ogdødsfaldet. Men hvis barnet ikke får en god ogsand forklaring, vil det udvikle sine egne fantasierom, hvad der er sket. Også fantasier, hvorbarnet påtager sig selv skylden. Sandheden kanungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 29


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .være barsk, men fantasierne er altid værre.””Det er den første snak med familien ogbarnet, der er vigtig. Det kan være hårdt, mendet er her, at læreren signaler: ”Jeg er her, ogjeg vil godt hjælpe.””Børn og voksne reagerer på og håndterer sorgforskelligt. Især lægger Per Bøge vægt på, atbørn kan ”tage pauser” fra sorgen.”Det snyder ofte de voksne. De glemmerproblemet. Men tabet og sorgen dukker opigen, og børnene kan ikke selv styre hvornår.Det kan være en tilfældig bemærkning fraen lærer om, at eleverne skal have en seddelmed hjem til far og mor, og så tænker barnet”… men jeg har jo ingen far.”””Eller det kan være konfirmationen, somnærmer sig. Pigerne går i byen med deresmødre for at købe konfirmationskjoler, menfor hende, hvis mor døde for tre år siden, bliverdet en brutal påmindelse om, at hun ikkehar en mor. Og så pjækker hun måske, ellerbryder sammen midt i matematikprøven. Såer det utrolig vigtigt, at læreren ved hvad deter, det måske handler om.”Hele skolens opgaveAt tage hånd om et barn i sorg, kan virkesom en meget stor og krævende opgave, atpålægge en skolelærer. For Per Bøge er detda også vigtigt at slå fast, at ansvaret ikke måhvile på den enkelte – nærmeste – lærer.”Mit budskab er ikke, at klasselæreren,eller den første lærer der mærker problemet,nødvendigvis skal være den, som taler medbarnet eller som opsøger familien,” siger han.”For nogle lærere eller i bestemte situationer,kan opgaven være for stor. Når envoksen skal hjælpe et barn med sorg ellerandre følelser, bliver han eller hun konfronteretmed sine egne følelser. En lærer ellerpædagog kan selv have et tæt forhold til densyge eller den afdøde. Eller dødsfaldet kankalde begivenheder og følelser fra lærernesegen tilværelse op igen. Står man over foret barn, der har mistet en far eller mor, kanman nemt blive følelsesoversvømmet, og såer man måske ikke den bedste til at hjælpebarnet.””Derfor skal det være i orden for en lærer,at sige: ”Jeg magter det ikke selv. Hvem vilhjælpe mig med det her?”””I stedet for at lægge hele opgaven ogbyrden på en enkelt lærer, må man se det somhele skolens opgave. Det er dette fælles ansvar,som handleplanerne skal skabe forståelsefor. Gennem handleplanerne forpligter alle påskolen sig til, at tage hånd om opgaven, nårbehovet opstår.””Og det er netop skolen – eller børnehaven,fritidsinstitutionen – som kan gøre enforskel. Tidligere ville mange lærere måsketænke, at det er en opgave for skolepsykologen.Men et barn i sorg, har brug for hjælpi de rammer, det kender. I hjemmet er heleden vante normalitetstilstand brudt sammen.Så er det de andre voksne som de kender, ogde fællesskaber hvor de føler en vis tryghed,som kan hjælpe dem igennem situationenbedst muligt. Det nytter ikke, at rykke barnetover i fremmede omgivelser, for at tale meden skolepsykolog han aldrig har mødt før.”Beredskab og ritualerSkolelærere har ofte en fornemmelse af, at debliver bombarderet med forslag til kampagnerog ekstra-temaer. Men det har Per Bøgeikke oplevet som en hæmsko for arbejdet.”Ideen om handleplaner, er blevet utroliggodt modtaget i skolerne. Lærerne vil megetgerne være bedre rustede til, at tage sig afdisse problemer. Vi har tydelig kunnet mærke,at vi ramte ned i et tomrum.”Arbejdet med en OmSorgs-handleplan,begynder ofte med en temadag for alle ansatte30


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .på skolen. Her introducerer Per Bøge eller JesDige problemstillingerne, og personalet udvekslererfaringer og diskuterer, hvordan manhar håndteret sorgsituationer tidligere.På baggrund af diskussionerne udarbejdesder en handleplan, der indeholder anvisningerpå, hvordan man håndterer akutte situationer,f.eks. hvem der skal informeres, hvordan detskal foregå og hvem der har ansvaret for, atdet sker. Handleplanen kan også indeholdeskabeloner til breve, der kan sendes ud tilforældrene i klassen, hvor et barn har misteten far eller mor.Der kan være bestemte ritualer, somklassen eller hele skolen kan gennemføre;tænde stearinlys, mødes i aulaen eller deltagei begravelsen. Ofte vil der være forskellige”opskrifter”, alt efter om det er ulykkestilfældeeller langvarig sygdom, om barnet går i2. klasse eller 8.På mange skoler nedsættes en ressourcegruppe,hvis opgave er at følge med i nyematerialer og ideer om emnet, og som ogsåkan være back-up for lærere, der har sværtved at tackle situationen.”Men det er ikke en færdigtrykt handleplan,vi tager ud på skolerne med,” understregerPer Bøge.”Processen med at udvikle handleplanernepå den enkelte skole, efter lokale forhold ogud fra egne erfaringer er vigtig. Det er gennemdette arbejde, at man virkelig får funderetforståelsen for, at det er et fælles anliggendefor hele personalegruppen.”Ikke kun skolenEn handleplan kan også indeholde ideer til,hvordan skolen i hverdagen arbejder medtemaer som tab, sorg og død. Kræftens Bekæmpelsehar udarbejdet en mængde materiale,som skolen kan bruge både i hverdagenog i akutte situationer. Der er undervisningsmaterialetil tre forskellige aldersgrupper. Dehar udgivet en samling noveller om sorg afskandinaviske forfattere, og en digtsamlingskrevet af børn og unge ud fra egne oplevelser.På listen er også en tegnefilm for de småog en radiomontage, hvor tre børn fortællerderes historier om at miste.”Vi ved, at disse materialer bliver brugtflittigt på skolerne, og vi får mange bestillingerfra andre typer institutioner, fra pårørendeog fra børnene selv,” fortæller Per Bøge.”Ikke mindst børnehaver har vist storinteresse for, at arbejde med dette tema. Tilgengæld er det sværere at få institutionerneinden for ungdomsuddannelserne til, atpåtage sig opgaven. Der er en tradition for, atde unges private og sociale liv ikke kommerlærerne ved i gymnasier og tekniske skoler.Men det gør det. Det slår i hvert fald lynhurtigtigennem og ødelægger elevens evne til atlære noget, hvis han eller hun bærer rundt påen ubearbejdet sorg.””Men det bør ikke standse i uddannelsesinstitutionerne.For mig at se, kan det ligeså vel være en opgave for ledere i sportsorganisationer,spejderforeninger, fritidshjemat tage sig af et barn, der har mistet et nærtfamiliemedlem.”OmSorgs-handleplaner fokuserer på alvorligsygdom og død. Men Per Bøge er overbevistom, at de kan få langt bredere betydning.”De redskaber, som skolerne får i arbejdetmed OmSorgs-handleplaner, kan også brugesi andre situationer: Hvor børn har væretudsat for incest, hvor forældre har et alvorligtmisbrug, i forbindelse med mobning ellerskilsmisse, som barnet også kan opfatte somet meget alvorligt tab.”Det går fremadSiden Per Bøge og Jes Dige begyndte arbejdetmed børns sorg i 1995, er det gået stærkt. Iungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 31


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .november 1997 var det kun 4 % af landetsskoler, der havde en nedskrevet OmSorgshandleplan.Året efter var tallet oppe på 14%, og i dag har 86 % af skolerne sådan enhandleplan.Kræftens Bekæmpelse har ikke gennemførtnogen overordnet status over arbejdetmed OmSorgs-handleplaner, men for to årsiden blev der gennemført en evaluering afarbejdet i Aalborg, hvor kommunen pålagdesamtlige skoler at udarbejde handleplaner.Lærerne udtrykte generel tilfredshed med denviden og de redskaber, de havde fået i forbindelsemed udarbejdelsen af handleplanerne,og selv om undersøgelsen blev gennemførtallerede et halvt år efter, at handleplanernevar udarbejdede, svarede over halvdelen aflærerne, at planerne havde været anvendt ipraksis.”Mere generelt kan jeg mærke, at det eren anden type henvendelser jeg får fra lærere.For fem år siden ringede de og sagde stortset ikke andet end Hjælp! I dag siger de: Vihar gjort sådan og sådan, hvad mere kan vigøre?”En mørk sky ser Per Bøge dog skyggeover de gode resultater og hans almindeligeoptimisme for arbejdet:”De politiske vinde blæser ikke i voresretning lige nu. Den nuværende regeringprioriterer den snævre faglighed, over arbejdetmed de sociale rammer og psykologiskeforhold. Efter min mening er det en misforståetmodsætning at stille op, fordi det er enforudsætning for at lære noget, at barnet hardet godt socialt og følelsesmæssigt.”Michael Voss er freelancejournalist og skriverjævnligt i Ungdomsforskning32


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .”Før i tiden kunne vi godt tænke: Kan vi tillade os at ringe til hjemmet og spørge.Jeg tror oven i købet, vi kunne have fundet på at sende børnene hjem efter etdødsfald. Nu ved vi, at det er vores opgave at tage os af børnene, og vi ved at vinæppe kan gøre for meget,” fortæller Frank Christensen, som er rektor på MarieKruses Skole i Farum.Før sendte vi børnene hjem…Af Michael VossMarie Kruses Skole, der er en privatskole,har over 1.000 børn spredtfra børnehaveklasse til 3.G. I femår har skolen arbejdet med OmSorgs-handleplan,og i dette interview fortæller FrankChristensen, om skolens erfaringer.”Det er omkring fem år siden, at en afvores lærere formulerede behovet for at videmere om, hvad børnene har brug for i ensituation, hvor en forælder er død eller liderunder en livstruende sygdom. Hun havdestået i situationen, og hun ville godt værebedre forberedt næste gang. Med 1.000 eleverog dermed 2.000 forældre, ved vi det vil skeigen,” siger Frank Christensen.”Den pågældende lærer tog på et kursus,hvor hun mødte Per Bøge fra KræftensBekæmpelse og samarbejdspartner Jes Dige,og det blev hun meget inspireret af. Det førtetil, at vi afholdt en temadag – faktisk varededet mere end én dag - på skolen, hvor alleansatte deltog; lærere, pædagoger, pedeller,kontoransatte – uden undtagelse.””Vi fik udviklet skolens egen sorgpolitik,og vi fik nedsat en ressourcegruppe til atarbejde videre med området. Resultatet er idag, at vi alle har bedre forudsætninger for, athjælpe eleverne gennem sådan en situation.”Omgærdet af tavshedHvordan reagerede lærerne på Marie KrusesSkole, på alvorlig sygdom og dødsfald blandtbørnene og deres forældre – før skolen havdeen egentlig politik på området?”Reaktionen var nok præget af en visungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 33


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .rådvildhed, og meget var overladt til denenkelte lærer; hvad vurderer jeg, hvad magterjeg,” fortæller Frank Christensen.”Vi var meget i tvivl: Kan vi være bekendt,at tage emnet op uopfordret. Kan vi tilladeos, at kontakte hjemmet? Fra min egenskolegang husker jeg, at en klassekammeratsfar døde. Det talte vi aldrig om. Også her påskolen har sygdom, alvorlige ulykker og dødværet omgærdet af tavshed, og jeg vil ikkeudelukke, at lærere fuldkommen har fortietdet - af hensyn til barnet og i den bedstemening.””Jeg tror oven i købet, at der har væretsituationer, hvor vi sendte børnene hjem pga.af et dødsfald.””Nu ved vi, at det er den stik modsattevej man skal gå. Vi kan ikke være udfarendenok, og vi skal ikke ”sende problemet væk”,hverken hjem eller til skolepsykologen. Viskal tage os af det, selvfølgelig i samarbejdemed familien og gerne med skolepsykologensbistand.”Rationel handlingPå Marie Kruses Skole har man for alvortaget budskabet fra Kræftens Bekæmpelse(se interview med Per Bøge i dette nummer)til sig:”I dag er vores udgangspunkt, at vi hellereskal snakke for meget med barnet end forlidt. Det skal ikke være omklamrende ellerutidigt føleri. Men vi skal være til rådighed,og barnet skal vide det. Det skal siges ligeud og direkte, så eleven får lejlighed til atfortælle.””Det første vi gør, er at tage kontakt medden nærmeste familie, for at få så mangeoplysninger som muligt og for at finde ud af,hvad familien ønsker. F.eks., om de synes, deter en god ide, at klassen deltager i begravelsen.Eller det kan være andre ritualer. Og vihar endnu ikke været ude for, at nogle familiemedlemmersynes vi har været for nærgående.Tværtimod har nogle givet udtryk foren dyb taknemmelighed.”På Marie Kruses Skole er det ikke nødvendigvisklasselæreren, som har hovedansvaret.”Vi havde sidste år en forfærdelig situationi en 3.G. I løbet af ét skoleår døde fireforældre til elever i klassen af kræft. Her varder virkelig noget at samle op på. Men detviste sig, at klasselærerens forældre selv vardøde af kræft. Det gjorde naturligvis situationenekstra svær for hende. Hun følte ikke, athun magtede opgaven alene. Men fordi vi hararbejdet med spørgsmålet og udviklet nogleretningslinjer, var der på skolen en forståelsefor, at det var et fælles ansvar, og andrekunne tage over.””På den anden side har dette arbejde ogsåvist, at lærerne har langt flere ressourcer tilat arbejde med disse spørgsmål, end mangemåske umiddelbart ville have forventet.”Frank Christensen tager et ringbind fremfra reolen og forklarer:”Helt konkret har vi denne mappe, hvorvores handleplan er nedfældet. Den står herog den står også hjemme ved min telefon.Den kan jeg støtte mig til, hvis en far ringeren aften og fortæller, at hans kone er død.Hverken jeg eller mine kolleger kan undgå atblive følelsesmæssigt påvirket i den situation,og så er sådan et sæt nedskrevne retningslinjeren hjælp til at handle rationelt.”Marie Kruses Skole har i de seneste år,heldigvis, været forskånet for dødsfald blandteleverne og blandt de ansatte.”Men handleplanerne dækker også desituationer. De ligger parat, hvis der bliverbrug for det.”Gymnasieelevers trivselSom skoleleder modtager Frank Christensen34


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .mange materialer og ideer til undervisningen,som bliver til nye belastende ekstra-opgaverfor lærerne, der skal finde plads til dem iundervisningsforløbet.”Men personalets modtagelse af dette,adskiller sig markant fra andre tema- ogkampagnematerialer,” fortæller han.”På en måde er dette noget helt anderledesvitalt. Der har været utrolig storopbakning, bag arbejdet med sorgpolitikken.Det skyldes også det store arbejde og deninspiration, vi har nydt godt af fra Per Bøgeog Jes Dige. Uden deres bidrag var vi aldrignået så langt.”I modsætning til de fleste andre gymnasier,dækker Marie Kruses Skoles OmSorgshandleplanerogså gymnasieklasserne.”Jeg bliver indimellem – godmodigt– drillet af andre gymnasierektorer, fordi viogså på denne måde beskæftiger os med elevernestrivsel,” fortæller Frank Christensen.”Det er selvfølgelig lettere og merenærliggende for os, fordi vi har grundskoleog gymnasium sammen, men jeg har i hvertfald ikke mødt nogen modstand fra gymnasielærernesside. Lærerne ved, hvordan detpåvirker undervisningen, når en elev har detdårligt.””Faktisk har vores arbejde vakt opmærksomhedi lokalområdet, hvor vi bliverkontaktet ikke bare af andre skoler, men ogsåvirksomheder. Og hvorfor skulle OmSorgshandleplanerikke være en del af personalepolitikkenpå en arbejdsplads?”Til gengæld arbejder skolen ikke medtemaet i den daglige undervisning, og FrankChristensen er slet ikke bekendt med KræftensBekæmpelses undervisningsmaterialer.”Jeg tror man skal være forsigtig med, atinddrage alverdens mulige ulykker i hverdagen.”Aldrig afsluttetMed ringbindet på plads i reolen og lærernemotiverede og ansvarlige, kunne man forestillesig, at opmærksomheden nu blev vendtmod nye emner:”Nej, det holder ikke. Arbejdet medOmSorgs-handleplaner er nok aldrig helt afsluttet.Nu er det fem år siden, vi formuleredevores sorgpolitik. Og vi har netop for nyligtalt om, at der er kommet mange nye ansattetil skolen siden. De kan ganske vist læse,hvad vi har skrevet ned. Men de har ikkeværet med i diskussionerne og formuleringenaf retningslinjerne.””Derfor overvejer vi nu at genstarteprocessen, så vi på én gang kan give de nyeansatte det samme fundament, og samtidigvidereudvikle vores handleplan. Selvfølgeligkan den blive bedre. F.eks. har vi nok ikke itilstrækkelig grad, sat videreformidlingen afde nødvendige oplysninger til andre lærereom elever, der har mistet en forælder elleren søskende, i system. Og vi er måske hellerikke gode nok til, at følge op på arbejdet efterden første akutte fase. For selvfølgelig dukkerfølelserne i forbindelse med tabet, op igenmange gange senere. Det skal vi også væreopmærksomme på, så vi kan hjælpe elevernepå det tidspunkt.”Michael Voss er freelancejournalist og skriverjævnligt i Ungdomsforskningungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 35


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvad gør man, når man møder unge i sorg i folkeskolen? I artiklen argumentererPeter K. Olesen for, at det værste man kan gøre, er ikke at gøre noget. Han pegerpå, at det drejer sig om at være et medfølende medmenneske, som forholdersig til den unges sorg. Artiklen ser også på sorgens betydning for den ungesudvikling og sætter spot på den generelle berøringsangst over for andres sorg.Ikke overmenneske – menmedmenneskeAf Peter K. OlesenIdenne artikel vil jeg beskæftige mig medproblemstillingen, om læreres berøringsangstnår de møder elever i sorg og plæderefor nødvendigheden af, at man kommerdenne berøringsangst til live. Sker det ikke,vil folkeskolens mål om at udvikle det helemenneske mislykkes på fatal vis, samtidigmed at det vil få store konsekvenser, for deunge der rammes af en sorg. Jeg vil også sepå, hvilken betydning sorg har for den ungesudvikling.BerøringsangstDe fleste har nok oplevet hvor svært det kanvære, at skulle forholde sig til folk som harværet ude for en traumatisk krise og er i sorg.Det nemmeste er, at vende dem ryggen oglade som om intet er hændt. Måske er berøringsangstdet rigtige ord. Det er i hvert faldden erfaring jeg har gjort mig, i kraft af mitarbejde som underviser og formidler i skolerog på seminarier, med fokus på problemstillingen:”Lærerens rolle når elever er i sorg ogkrise.” Her møder jeg, som oftest, tilhøreremed korslagte arme og et ligegyldigt blik iøjnene. Med denne attitude signaleres der, atde er betalt – og har ansvaret for at proppenoget lærdom i hovederne på eleverne; deter ikke deres rolle, at agere ”pædagog” eller”grædekone”.Pligt til at hjælpeI Folkeskolens formålsparagraf står der imidlertid,at det er folkeskolens pligt, at bidrage til36


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .elevernes alsidige udvikling. Normalt forbindesdette med en vekselvirkning af faglighed ogkreativitet, således at elevernes forskellige intelligensertilgodeses. Men formålsparagraffensord kan hurtigt få en anden betydning,når man som lærer stifter bekendtskab medDennis i 8. klasse, der konstant er urolig ogukoncentreret i timerne, og hvis faglige præstationerer dalende: i frikvartererne er hanaggressiv og utilnærmelig. Her er faglighedenmeget svær at få gennemført, hvis man ikkeformår at gå ind og genskabe det fundament,som brutalt blev revet i stykker, da morendøde for et par måneder siden.Læringens dimensionerLæringens socialt - samfundsfaglige dimensionopfatter læringsprocessen som et samspilmellem individ og omgivelserne. Det er impulsernefra denne proces, der sætter læringeni gang og giver den indhold. Læringsprocessener afhængig af den kontekst, den findersted i. Ud fra et psykodynamisk læringssyn vildet være elevernes motivation, engagementog følelser, som er afgørende for udviklingssituationen.Det er ikke en sjældenhed, at unge der er- eller har været - i sorg, fortæller om lærere,som end ikke så til deres side, end ikkespurgte hvordan det gik, eller i det hele tagetvirkede underligt fraværende eller ligeglade.Det er vigtigt, at man som lærer har et begrebom, hvordan man skal tage vare på den elev,der er i sorg. For den der mister, har brugfor opmærksomhed og omsorg for at brydeensomheden og komme igennem sorgen.Mur af tavshedI kraft af samfundets institutionalisering er vinået til den situation, at lærere og pædagoger idet hele taget er meget mere sammen med deunge, end deres nærmeste voksne relationer.Derfor anser jeg det som meget problematisk,at unge i sorg, som higer efter opmærksomhedog accept, oplever en mur af tavshed franogle af de personer, de har tættest på.Christian der mistede sin mor, beskriverdet at komme tilbage til skolen og kammeraternesåledes:”I skolen havde alle ondt af mig,men forsøgte at undgå mig. Det ersvært at forstå. Det føltes som om atstå alene i en cirkel, mens alle stodog kiggede på mig.” (2)Når man som lærer står overfor et ungtmenneske i sorg, vil man næsten automatiskføle sig utilstrækkelig. Det kan føles energikrævendeog angstprovokerende, at skullebeskæftige sig med, hvordan man kommerdet i møde. Samtidig er klassen som oftestogså berørt af situationen, og i nogle tilfældevil flere af klassekammeraternes følelse afsorg blive reaktiveret.At være medmenneskeNår man trøster, sker det ofte ved at aflededen andens tanker fra det sørgelige. Det kanhjælpe her og nu, men på længere sigt er detsundere at føle sorgen og smerten. Derfor skallærere ikke prøve at opmuntre den sørgende,ved f.eks. at sige ”græd ikke, det skal nok gåover”. Det handler i stedet om, at turde rummesorgen og dens følelser. Derfor er det langtbedre at vise eleven, at det er tilladt at have detsvært. Hold om ham eller hende og sig f.eks.”det gør mig meget ondt, at din mor er død”.Eleven finder selv ud af at aflede sine tanker,når han eller hun er klar til at skifte emne.Kræftens Bekæmpelse har i flere år gåetforan i kampen, for at øge kendskabet til sorgog dermed forholdt sig til den berøringsangst,ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 37


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .den medfører. De har opfordret folkeskolernetil at oprette et sorgberedskab, så man harklare retningslinier for, hvordan sorg og kriseskal tackles. Ved at kende til dette, er det muligtat få førnævnte Christian ud af cirkelen og dermedopløse den paria – tilstand han befindersig i, og få gjort ham til ligeværdig.At støtte i sorgenAt støtte et barn i sorg kræver, som det står iKræftens Bekæmpelses materiale, ikke at duer ”overmenneske”, blot at du er ”medmenneske”.(1)Det handler først og fremmest omat nå til en erkendelse af, at sorgarbejdet eren normal og nødvendig proces. Det vigtigsteer, at signalere vilje til nærvær, forståelse ogaccept af det sørgende barn. Samtidig er detvigtigt gennem hele skoleforløbet, at beskæftigesig med forebyggende sorgarbejde, attale med eleverne om at miste og om sorg.Der findes en mængde relevante redskaberog metoder, hvor det er muligt at kommerundt om netop de forbudte følelser, tagestilling til og få viden om børn og sorg. Det,at man som lærer har indblik i og bevidsthedom den teoretiske viden – sorgens faser,børns udvikling - giver et overblik og dermedogså mulighed for at støtte og hjælpe densørgende elev. Ikke to sorgsituationer er ens,derfor er medmenneskelighed, empati ogintuition utroligt vigtige.Livets store spørgsmålI det hele taget er det vigtigt, at tale medeleverne om livets store spørgsmål – hvorkommer vi fra?, hvad sker der, når vi dør?Læreren kan forsøge at styrke evnen tilsamtale om den eksistentielle dimension, vedat gøre klassefællesskabet til et rum hvor åndelige,religiøse, ideologiske og eksistentiellespørgsmål kan få plads og bliver verbaliseretgennem fortællingen. Samtidig kan man iklassen arbejde med den filosofiske dialog,hvor børns samtale kan danne basis for forståelseaf eksistentielle spørgsmål. Dette kanske, dels ved at opmuntre til at bygge viderepå egne ideer, dels ved i fællesskab at forfølgede logiske konsekvenser af disse. Som lærerhar man ikke altid et svar, men diskussionenog refleksionen er vigtige i elevernes dannelsesproces.Hvis man på forhånd i sin undervisninghar legaliseret sorgen og dens følelsersom en naturlig del af livet, og dermed skabtet understøttende klima, vil man opleve, atklassen står bedre rustet til mødet med sorgen,når den indtræffer.Det sociale miljø omkring barnet kanhave stor betydning for, hvorledes det klarersig igennem sorgen. Involveringspædagogikkengiver et bud på, hvordan man i klassenskaber et bedre pædagogisk og socialt miljø,gennem et forløb med socialt problemløsendemøder, hvor lærere og elever i fællesskabfår løst klassens problemer med en ikke– dømmende, personlig og varm holdning,konsekvens og gensidig ansvarlighed.Hvert tredje barn berørtDen gængse opfattelse af ungdommen somsorgløshedens og vitalitetens domæne,står sjældent mål med virkeligheden. Enstor gruppe af teenagere har svært ved atgenkende sig selv og deres tilværelse somlykkelig, uforpligtende og fri. Ifølge KræftensBekæmpelse mister mindst 4000 børn hvertår en af deres forældre. Desuden dør omkring700 børn under 18 og deres søskende opleveret lignende tab. Og af Danmarks 1.1 millionbørn lever 300.000 adskilt fra den ene ellerbegge forældre, typisk på grund af skilsmisse.Alt i alt er mindst hver tredje danske barn, påden ene eller den anden måde, berørt af tabog deraf følgende sorg (1).38


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .KonsekvenserPsykolog Anne Jakobsen sammenlignersorgen med en byld. Tømmes den ikke, bliverden ved med at volde problemer og gøreondt. Jo længere tid der går, før der prikkeshul på bylden, så væsken kan strømme ud,jo tykkere bliver huden omkring væsken ogjo sværere bliver den at få hul på. Dette kanresultere i langvarige problemer, der griberdybt ind i det sørgende menneskes liv. (1)Dette vil typisk give sig udslag i psykosomatiskesymptomer og undgåelse af sociale kontakter,og i værste fald en decideret psykisklidelse.Sorg i sorgenAf de fleste opfattes omgivelsernes manglendeopmærksomhed og forståelse af densorg - ramtes situation, som en ekstra sorg isorgen. Louise Marie Gormsen mistede sinmor som 15-årig. I bogen ”32 børn om morog fars død” konstaterer hun:”Alle mine omgivelser lukkede affor mig. Ingen spørger, hvordan jeghar det – eller prøver at forstå, hvordandet er, når man mister en mor ien så tidlig alder.” (2)Dette kan skyldes, at sorgen ikke er en ”legal”og naturlig del af livet; den er tabubelagt, hvorforden gemmes af vejen: Vi vil være lykkelige,vi søger og søger efter det gode og ubesværedeliv, fyldt med glæder og plads til endeløsbegejstring. I dette fremstår sorgen, med densalvor og reaktionsmønstre, bestemt ikke særligattraktiv og interessant.Den krævende teenagertidVores samfunds kulturelle traditioner ognormer er udslagsgivende for, at vi ikke ervant til at vise så stærke og dybe følelser ogdet bevirker, at det kan være svært for deunge at vide, hvordan de skal forholde sig tilderes sorg.Sorg burde ikke være et barn eller ungtmenneske forundt. Naturligvis eksisterer derikke optimale tidspunkter for børn eller unge,at skulle konfronteres med de følelser en sorgindebærer. Mange anskuer imidlertid teenagerårene,som det værst tænkelige tidspunktat opleve sorgen.Det er nemlig på dette tidspunkt, at verdenbegynder at ligge åben:” Teenagertiden er (som altid)et krævende og finurligt stykkeeksistentiel ingeniørkunst, en tidhvor der eksperimenteres, sværmes,drømmes, tænkes, føles, længes,sonderes, iscenesættes, tilegnes,skabes nærvær, lægges afstand oggås på opdagelse”, siger ChristianGraugaard (3 )De unge er samtidig i eget tempo, i færd meden frigørelse fra hjemmet. Når far eller moreksempelvis dør, er det den voksne der ”giverslip”, i stedet for den unge. Den unge misterkontrollen, føler sig svigtet og magtesløs.Reaktionen herpå kan være vrede, raseri ellermelankoli.Teenagere befinder sig i en livsfase, hvorde skal udvikle evnen til abstrakt tænkningog til at forholde sig til konsekvenserne vedet dødsfald. Konsekvenserne af oplevelsenaf et dødsfald i denne alder kan være, at deunge ikke kan håndtere kendsgerningen af,hvad døden på længere sigt har forvoldt,at den afdøde ikke kommer til at tage del ideres videre liv og opleve, når de tager eksameneller får en kæreste. Hvis krisen ikkegennemleves tilfredsstillende, vil den ungeopleve en identitetsforvirring som følge afungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 39


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .mistillid til omverdenen. Der vil være fare for,at den almene udvikling går i stå.Sorgens udtrykUnges måde at udtrykke deres sorg på, kanofte være svær at forstå for voksne. Noglespiller høj musik eller går ekstra meget udmed kammeraterne. Samtidig er det megetalmindeligt for dem, at fornægte sorgen ogde smertefulde følelser. Dette gør det vanskeligtfor dem, at bearbejde sorgen. Samtidigbetyder det, at de unges ensomhed ofte bliveroverset, fordi omverdenen tror, de klarer sigselv.Mange teenagere føler, at sorgen og denalvor et tab bevirker, forhindrer dem i at leveog more sig som deres jævnaldrende. Udenstørre skrammer fortsætter hverdagen for dejævnaldrende, en hverdag hvor alt synes atkomme let til dem; hvor de kampe de skalkæmpe virker ubetydelige, og hvor de ikkemindst befinder sig på et stadie af livet, hvoressentielle førstegangserfaringer udforskesog opleves.Unge i sorg gennemlever således enpludselig modning, og mange oplever deresvenner som barnlige og optaget af bagateller.Som Stine på 15 år, der efter sin mors dødgengiver en episode fra frikvarteret:”De sagde, at hvis de var blevet uvennermed en, så kunne de ligeså godt begåselvmord. Det er sådan noget, jeg kanblive vred over. De skal ikke sige, atder ikke er nogle, der bliver kede afdet, når de ikke ved, hvordan det er atblive forladt.” (2)Store krav til nutidens lærereKravene til nutidens lærere er blevet høje.De har mange roller at skulle varetage. Medregeringens tiltag til en øget faglighed, tvingeslærerne endnu mere til at fokusere på elevernesfaglige færdigheder. I kraft dermed formindskeslærernes muligheder for at have opmærksomhedenpå elevernes sociale mistrivsel, hvilketselvfølgelig er uhensigtsmæssigt.Peter K. Olesen er underviser, vejleder og formidleri Børn i sorg og krise.Litteraturliste1) ”Den forsømte sorg.” Af Nina Ørum, Kronik iPolitikken, tirsdag den 22. Maj 20012)” 32 Børn om far og mors død.” Af Peter Olesenog Signe Rølmer, Kroghs Forlag, 20003) Pornokøbing t/r, side 21. af Christian Graugaardfra ”Patter, pik og penge” af Monica Krog– Meyer, Rosinante, 200240


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .”Man skal ikke lægge sorgen bag sig. Man skal tage det mistede familiemedlemmed videre i tilværelsen, både alle de gode oplevelser og savnet, og leve med det.”Er det den følelse og forståelse, som børn og unge kommer ud af Børns Vilkårssorggrupper med, så er Dorte Korshøj tilfreds.Tag sorgen med digAf Michael VossDorte Korshøj er uddannet socialpædagogog familieterapeut. Hun erfaglig leder af Børns Vilkårs arbejdemed sorg og sorggrupper. Foreningen driveri øjeblikket 9 sorggrupper med omkring 10børn i hver gruppe, og har for nylig indledten større kampagne for at skaffe privatesponsorer, der kan finansiere flere grupper. Idette interview fortæller Dorte Korshøj, omforeningens arbejde med sorggrupper forbørn og unge.Det var en tv-udsendelse med pionereninden for sorggrupper, Jes Dige, som fikforeningen Børns Vilkår til at kaste sig ind idette arbejde.”Samtidig fik vi henvendelse fra noglelærere, som på eget initiativ havde etablereten gruppe for børn, der havde mistet et nærtfamiliemedlem. De ville gerne have deres arbejdeind i det mere professionelle regi, somBørns Vilkår kunne tilbyde,” fortæller DorteKorshøj.Børns Vilkår er en privat organisation somblev stiftet i 1977, med henblik på afskaffelseaf revselsesretten. Børnetelefonen med8.000 årlige opkald og Forældretelefonenmed 3.000 henvendelser om året, er nogle aforganisationens kendteste aktiviteter.Samtidig har Børns Vilkår været markantei den offentlige børnepolitiske debat, isærsom fortaler for børn der lider af omsorgssvigt,eller på anden måde er i klemme.En livslang proces”Vores opfattelse af børn og unges sorg, byg-ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 41


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ger især på den norske børnepsykolog AtleDyregrov, som har udviklet forståelsen for,at børns sorg er anderledes end voksnes, ogat vi ikke kan tage udgangspunkt i de megetanvendte fire faser i – de voksnes – sorg;chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasenog nyorienteringfasen.””Børn og unges sorg er meget mere kompliceretog langstrakt. For dem der har misteten forælder eller en søskende i barndommen,er sorgen en livslang proces. I hvert nytudviklingstrin får sorgen en ny betydning,”forklarer Dorte Korshøj.”Børn og unge har ikke de samme redskabersom de voksne. De kan f.eks. ikke handleog arbejde sig ud af det. Derfor føler de sigmagtesløse og ensomme. Ofte tror de, de erde eneste i verden, der har det sådan. Det eren følelse af, at være helt anderledes end alleandre. Hvis der ikke er nogen voksne, somtager fat i dem og taler med dem, bliver deoverbeviste om, at ”den er helt gal med mig”,og så lukker de sig endnu mere inde.””Det er også karakteristisk, at børneneføler sig meget ansvarlige over for den tilbageværendeforælder. Piger, hvis mor er død,overtager en stor del af det ansvar i familien,som moren havde. Børnene tager også såmange hensyn til deres forældre, ikke mindstved søskendetab. Forældrene har det forfærdeligt,de tilbageværende børn bliver skubbettil side, men børnene ”tager sig sammen”og fortrænger deres egen sorg, af hensyn tilforældrene.”Traumatiserede ungeHvordan sorgen rammer børnene, afhængerogså af hvor gamle de er.”De helt små forstår det slet ikke. Dekan sidde og tale om, at mor er død, gå udog lege en halv time og komme tilbage ogspørge, hvornår mor kommer igen. Faktisker det først i 9-10 års alderen, at børn virkeligforstår det uigenkaldelige i døden.””I den alder spekulerer de meget over årsag,virkning og skyld. De fokuserer på skænderier,de har haft med den afdøde forælder,om de har sagt ”dumme mor”, og skyld spilleren stor rolle,” siger Dorte Korshøj.”Men det er de unge, som har det allersværest.De er meget mere bevidste om, hvadde har mistet, hvad de aldrig kommer til atopleve, de tabte muligheder. Samtidig er deinde i en fase, hvor de skal skabe deres egenidentitet, og hvor de savner en rollemodel.Især drengene i denne aldersgruppe savnerutroligt at have en far, men det gælder ogsåpiger der har mistet deres mor.””Unge i teenage-årene der mister enforælder, kan blive traumatiserede og få depressivetendenser, i nogle tilfælde selvmordstanker.Især reagerer de unge kraftigt, hvisdødsfaldet har været voldsomt, dvs. ulykker,selvmord eller mord.”Dorte Korshøj understreger igen, detlangstrakte i børn og unges sorg:”Vi oplever ofte, at de der har mistet enfar eller mor som små, får et nyt kraftigt dyk,når de kommer i 15, 16, 17 års alderen.”KønsforskelleneSom for alle andre der arbejder med børnog unges sorg, er udgangspunktet for BørnsVilkår, at der skal sættes ord på sorgen. Devoksne i børnenes nærhed skal markere, atde er til stede og til rådighed og godt vil taleom tabet og sorgen.”Men vi er blevet mere opmærksommepå, at drenge og piger reagerer forskelligt.Det er en kendt sag, at drenge ikke i sammegrad giver udtryk for deres følelser som piger.Sådan er det også, når det gælder sorg,” sigerDorte Korshøj.”Drengene trækker sig tilbage og har brug42


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .for deres eget rum. Mange drenge i gruppernevil ikke græde, når andre er til stede. Mende græder når de er alene, og i sorggrupperneåbner de sig og vil gerne fortælle om det.””Det er vigtigt, at respektere drengenesmåde at håndtere sorgen på. At tilkendegive:Det er i orden, hvis du ikke vil snakke om detnu. Det er i orden, hvis du kun vil tale om deti fem minutter og så tale om noget andet.””Pigerne dvæler mere i sorgen. De brugermange ord og taler længe om det. De ”bliver”i følelserne og analyserer dem.”Genkendelse og forståelseGenkendelse og forståelse er kodeord i sorggrupperne.”I sorggrupperne møder børnene ligestillede.Selv om de har rigtig gode venner, såkan ingen som ikke har prøvet det, forstå,hvad det vil sige at have mistet en far ellermor. Men hos de andre børn i gruppen,genkender de deres egne følelser og møderforståelse. De spejler sig i hinanden.””Derfor tør de også bedre sætte ord påderes følelser. Og så lærer de af hinanden,”tilføjer Dorte Korshøj.”Nogle børn er nået lidt længere end deandre, og det giver håb at se, at man kankomme ud på den anden side af den værstesorg.”Hver sorggruppe under Børns Vilkår, har enlønnet gruppeleder og to frivillige. De har alleen relevant uddannelse som lærere, pædagoger,læger eller psykologer, og de fleste harogså en terapeutisk uddannelse. Men DorteKorshøj understreger, at sorggrupperne ikketilbyder egentlig behandling eller terapi, ogde erstatter ikke børnenes naturlige netværk.”Derfor har vi også lagt os fast på 10 møderog så slut. Men vi er selvfølgelig ude for,at nogle har det så dårligt, at vi må henvisedem til behandling.””Vi prøver at give dem redskaber til atfå styr på deres følelser. De lærer at bedeom hjælp. De får små tricks, som at lytte tilbestemt musik eller andre symbolske handlinger,der kan få tankerne et andet sted hen.Mange har stor glæde af at skrive dagbog.””Særlig vigtigt er det, at hjælpe dem medat genetablere tilknytningen til den afdøde.De skal ikke, som mange ellers tror, sigefarvel til deres far eller mor. De skal ikkelægge det bag sig, og så se at komme videre.Børnene og de unge skal have den mistedeforælder eller søskende med videre i tilværelsen.De skal fastholde hvad den afdødebetød, alle de gode og dejlige ting.”Et godt liv på trodsBørns Vilkår får mange positive tilbagemeldingerfra børnene selv og fra forældre.”De fortæller at de har fået et håb, at dehar lært at deres savn er OK, og at de kan fået godt liv på trods.””Det giver dem også mod til igen, atknytte sig til andre, kærester eller veninder.Mange voksne, der har mistet som børn, kanellers berette om, hvor svært de har haft detmed at etablere længerevarende forhold;hvordan de aldrig har turdet give slip ogknytte sig følelsesmæssigt til andre – af frygtfor igen at miste.”En psykolog-praktikant er ved at gennemføreen evaluering af sorggrupperne iBørns Vilkår. Hun har interviewet børn, forældreog gruppeledere i fire sorggrupper.”Den er lige på trapperne og den konkluderer,at grupperne har en stor positiv effektog en betydelig forebyggende virkning,”fortæller Dorte Korshøj.”Og den understreger, at jo tidligerebørnene kommer med, jo bedre. Det er ogsåderfor, vi så gerne vil etablere flere sorggrupper.Nogle steder i landet er der ventetid påungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 43


DET UBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .op til to år. Det sker, at de unge i mellemtidenhar fået det så slemt, at vi må afvise dem oghenvise dem til egentlig behandling.”FinansieringHver dag mister over 10 børn deres far ellermor i Danmark. Det er knap 4.000 om året.Men Børns Vilkår er i dag kun i stand til, atdrive 9 sorggrupper ad gangen. Med 10 børni hver og to forløb i hver gruppe, kan op til180 børn hjælpes.Børns Vilkår har fra starten arbejdet på, atinddrage kommunerne i sorggruppe-arbejdetog i finansieringen.”Der er lidt fremskridt nu, men det ergået meget trægt. På et tidspunkt diskuteredeFolketinget en bevilling til sorgarbejdet medbørn og unge, men socialminister HenrietteKjær afviste det. Hun mener, at området erdækket ind af Serviceloven, men sådan fungererdet ikke i kommunerne.”På baggrund af det store behov og problemetmed at opnå finansiering fra det offentlige,indledte Børns Vilkår i april måned i år enkampagne, for at få private virksomheder tilat tegne sponsorater på 5.000 kr. eller mere.”5.000 kr. er, hvad det cirka koster attilbyde et barn plads i en sorggruppe. Det erendnu for tidligt at gøre resultatet op, menvores erfaringer dels med TDC som storsponsorog dels med bidrag fra foreninger, logerog fonde, gør os optimistiske,” siger DorteKorshøj og tilføjer:”I vores arbejde med sponsorer, læggervi også vægt på det bredere perspektiv ivores arbejde. Vi vil gerne bruge omtalen afsorggrupperne, til at skabe større medmenneskelighed.Det skal medvirke til, at brydetabuerne omkring død og sorg.””Vi vil slå et slag for næstekærligheden, oginspirere mennesker til ikke at være bange forat tilkendegive medfølelse. Især over for børn,som vi alle har et særligt ansvar overfor.”Michael Voss er freelancejournalist og skriverjævnligt i Ungdomsforskning44


BOGOMTALE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rashmi Singla M.sc. (Delhis Universitet), cand.psych. og ph.d. (Københavns Universitet)har skrevet en forfriskende bog om hvordan unge forholder sig til familie,til andre unge - og til dét at være af anden etnisk oprindelse. Hun dokumentererbl.a. hvordan unge oplever og tackler at blive racediskrimineret, og belyserdermed den dobbelte udfordring de står overfor – at være både unge og ungeaf anden etnisk herkomst.Define or be definedAf Maja SkrownyBogens fokus er rettet mod de forskelligerelationer unge indgår i. Men især er detcentralt, at det først og fremmest er ungedet handler om. Dvs. både velfungerende ungeog dårligt fungerende unge. Det handler ometniske minoritetsunge og etniske danske unge.Desuden betyder det psykologisk analytiskesnit også, at Singla kommer udenom denfælde, der kan ligge i, at man (læs: majoriteten)bliver ved med at tage udgangspunkt i etniskeminoritetsunge, som en særlig gruppe der måstuderes og forskes i. Formålet, skriver Singla, erat belyse ungdomsalderens udfordringer, medsærlig vægt på ungdomsrelationer og etnicitet.At gøre sig endnu mere umage”At gøre sig endnu mere umage” er én afde strategier, som de unge benytter over forracediskrimination, pointerer Singla. Detteaktive modtræk bidrager til en vellykkethåndtering af den dobbelte udfordring, bådeat være ung og af anden etnisk oprindelse.Begreberne tager fejlEn af bogens pointer er, at bryde med forenklingerog snævre deterministiske begrebersom f.eks. ”individuelle” og ”kollektivistiske”livsformer. Den samme unge kan nemlig rummebegge livsformer på tværs af geografisk kontekst.Det er komplekse og dynamiske kulturellesammensmeltningsformer, som bidrager positivttil den unges funktionalitet. Disse aspekter kan,ifølge Singla, ikke begribes fyldestgørende medovenstående reduktionistiske begreberungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 45


DET BOGOMTALEUBÆRLIGE - NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bogens opbygningYouth Relationships and Ethnicity er blevettil på baggrund af et forskningsprojekt omunge og etnicitet og består af tre dele. Førstedel er en teoretisk del, der inddrager ungdomfra Indien, Storbritannien, USA og Danmark.Anden del bygger på empiriske studier afunge i Danmark, og sidste del kaster lys overpsykosocial intervention, med fokus på evalueringog praktiske forslag fra de unge selv.Et ”andet” perspektivSingla skriver til sidst i sit danske resumé: ”Dettestudie har bestræbt sig på at definere fænomenernefra et ’andet’ perspektiv, med afvisningaf den fremherskende diskurs om problemerog umyndiggørelse og offerroller – måske medprovokation og forstyrrelse af status quo somkonsekvens? De etniske minoritetsunge har idenne afhandling, via en etnisk minoritetsforsker,bestræbt sig på at definere sig selv på enmåde, der næppe korresponderer til de gængsediskurs- og stereotyper.”Når alt kommer til alt:”In the animal kingdom, the rule isto eat or to be eaten;in the human kingdom, define or bedefined”[Thomas Szasz in Nandy, 1983]Der mener jeg, at Singlas bog giver et forfriskendebud på, hvorledes man kan begrebsliggøreog perspektivere en række velkendteproblemstillinger indenfor ungdoms- ogetnicitetsforskningen på en anden måde.Maja Skrowny er cand. mag i religionssociologiog engelsk. Forskningsassistent på Center forUngdomsforskning.Singla, Rashmi: Youth Relationships and Ethnicity. A SocialPsychological Study & Implications for Psychosocial Intervention.2004.385 sider incl. dansk resumé. Pris 349,- plus forsendelse.Bestilling: E-mail: ttt@tttdanmark.dkFax+ 45 35 37 85 93 Adr. TTT, Nørre Voldgade 6, III st, 1358Copenhagen K, DK.46


AKTUEL FORSKNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ung i Whisky-bæltetAf Niels-Henrik M. HansenCenter for Ungdomsforskning har isamarbejde med Gentofte Kommune,gennemført en undersøgelse af hvadde unge i Gentofte Kommune har gang i.Undersøgelsen ”Hvad har de gang i” indgårsom en central del, af formuleringen af enny ungdomspolitik i Gentofte Kommune,og giver samtidig et spændende indblik i deunges liv og overvejelser på en række forskelligeområder.ProfilenDet centrale spørgsmål fra Gentofte Kommunesside var: Hvad har de gang i? Og medudgangspunkt i det spørgsmål, er der blevettegnet en profil af kommunens unge. En profil,der med andre ord, aftegner de forskelligefacetter og problemstillinger, en ung i Gentofteoplever lige nu. Profilens datamæssigegrundlag udgøres, af to sideløbende undersøgelser– dels en større spørgeskemaundersøgelse,hvor alle kommunens unge mellem13 og 19 år havde mulighed for at deltage,og dels en mindre undersøgelse hvor enrække udsatte unge blev interviewet. Tankenbag denne konstruktion, med to distinktedatakilder, var at åbne mulighed for at ladede udsatte unge – de unge der er marginalisereteller truet i en eller anden udstrækning– komme til orde.Et krævende livOverordnet set viser undersøgelsen, at deunge i Gentofte har gang i en masse. De pas-ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 47


DET AKTUEL UBÆRLIGE FORSKNING- NÅR UNGE RAMMES AF SORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ser skole, er sammen med deres venner, passerfritidsjob for nogles vedkommende, laveraktiviteter med familien og de dyrker ogsåforskellige fritidsaktiviteter. De afspejler påmange planer et moderne voksenliv, hvor deri løbet af en almindelig uge, skal findes tid ogressourcer til mange forskellige aktiviteter.Det indebærer for nogles vedkommendeogså, at de kan føle sig stressede, men det erlangt fra flertallet. De fleste er langt hen advejen tilfredse og glade for deres tilværelse.En generel tilfredshed som også viser sig, nårde unge vurderer deres liv og mulighedernesom ung i Gentofte Kommune.Det personlige planPå et personligt plan tegner undersøgelsenogså et gennemgående positivt billede.Majoriteten af de unge føler sig godt tilpas,har masser af selvtillid og venner. Forholdettil forældrene er også gennemgående ganskegodt, om end mange af de unge føler sigmest knyttet til deres venner.Forholdet til forældrene er som nævntganske godt. De unge føler i vid udstrækning,at forældrene har tid til at tale med dem omf.eks. personlige problemer. Omvendt følerde også, at de kan tale med forældrene omalvorlige emner.Sundhedsmæssigt er billedet ogsåpositivt. De fleste bedømmer deres almenesundhedstilstand som god. Pigerne er dogoftere syge end drengene, og vurderer ogsåderes sundhedstilstand som værende mindregod – uden dog, at der er tale om væsentligeforskelle.ProblemfelterUndersøgelsen peger dog også på nogle problemfelterblandt de unge i Gentofte. Blandtdisse kan nævnes mobning, rusmidler samtrelationen til forældrene.For at tage det sidste problemfelt først,viser undersøgelsen, at det er kendetegnendefor de unge, der i en eller anden udstrækninghar nogle problemer, at de som oftest har etdårligt forhold til forældrene. Det er vanskeligtat pege på, om det er problemerne, der har givetanledning til dårlige forhold til forældreneeller omvendt, men det er et gennemgåendetræk, at dem der har et dårligt forhold til deresforældre, typisk også er dem, der f.eks. følersig ensomme eller har overvejet selvmord.Forholdet til forældrene er væsentligt for denunges velbefindende, og er der knas i forholdet,kan det samtidig være en indikator på,at den unge på en række områder udviser enrisikoadfærd.MobningMobning er en anden faktor, som harvæsentlig indflydelse på den unges velbefindende.Der er en pæn del af de unge, derenten er blevet udsat for mobning, eller somhar været med til at mobbe andre. Blandt de19-årige har over halvdelen været udsat formobning, og også blandt de overvægtige harover halvdelen været udsat for mobning. Ogmobningen har ganske alvorlige konsekvenser,viser undersøgelsen. Dem der er blevetmobbet, har generelt et lavere selvværd, haren væsentligt lavere selvtillid og er mere ensomme;så der er ganske vægtige argumenterfor, at det er et område, hvor en indsats kangøre en forskel for mange unge.RusmidlerEndelig er der spørgsmålet om rusmidler.De unges forbrug af rusmidler i Gentofte– legale som illegale – afviger ikke voldsomtfra det billede, andre undersøgelser har vistom unges forbrug. Mange af de unge har et48


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .væsentligt alkoholforbrug. De drikker hyppigtog meget, og nogle har et forbrug, somoverskrider Sundhedsstyrelsens anbefalingerfor voksne. Med hensyn til forbruget afillegale rusmidler, tegner undersøgelsen etbillede af, at mange af de unge i kommunenstifter bekendtskab med disse. For hovedpartensvedkommende, er der tale om hash.Forbruget af illegale stoffer er, for de flestesvedkommende, ganske lille. Mange prøverdet en enkelt gang, eller bruger det megetsjældent – måske et par gange om året.PerspektiverDer er mange perspektiver i denne typeundersøgelse. For det første giver det rekvirenten– i dette tilfælde Gentofte Kommune – etindblik i de unges hverdag – og en beskrivelseaf forskellige tendenser blandt de unge.Omvendt giver det også de unge mulighedfor, at få indflydelse på kommunens ungdomspolitik.For det andet giver det Centerfor Ungdomsforskning adgang til et uniktmateriale om unge. Et materiale der er unikt,fordi det er geografisk afgrænset – det er deunges vilkår i en bestemt lokalitet, der er ifokus – og som rummer mange facetter af deunges liv.Og for det tredje rummer materialetmulighed for, at lave sammenligninger.Hidtil har CeFU gennemført to af denne typeundersøgelser, og det giver mulighed for, atanalysere hvad der er partikulært ved at væreunge i whiskybæltet, og hvad der er et genereltlivsvilkår for unge i dag.Center for Ungdomsforskning har gennemført to undersøgelser af unges vilkår,i henholdsvis Holbæk og Gentofte kommuner. Disse ungdomsprofiler er beggesteder gennemført i et tæt samarbejde med de respektive kommuner, og indgårsom en central del i kommunernes formulering af en samlet indsats på ungdomsområdet.I udarbejdelsen af en ungdomsprofil, indgår der som regel både en større spørgeskemaundersøgelseog en mindre kvalitativ undersøgelse. I begge kommunerhavde alle kommunens unge i den udvalgte aldersgruppe, mulighed for atdeltage i undersøgelsen.Center for Ungdomsforskning har udarbejdet en særlig hjemmeside, der detaljeretbeskriver mulighederne og indholdet i en ungdomsprofil. Hjemmesiden kanfindes på www.cefu.dk/ungdomsprofiler. Her er det også muligt, at hente enkopi af undersøgelsesrapporterne fra både Gentofte og Holbæk kommuner.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 2 - juni 2004 49


Ungdom og foreningslivDemokrati - fællesskab - læreprocesserForfattere: Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt & Birgitte SimonsenDet hævdes ofte, at nutidens unge vender ryggen til det hæderkronede danske foreningsliv.Men gør de nu også det? Og i det omfang de gør det, hvad skal der så til for at modvirkedet?Gennem to år har engagerede forskere fra Center for Ungdomsforskning fulgt med i dagligliveti 10 meget forskellige danske foreninger fra Brøndby IF til Råstof Roskilde og fra KRUM-K ien midtjysk stationsby til Vesterbro Rulleskøjteklub. Der er lavet hundredvis af interviews,samtaler og spørgeskemaermed unge ledereog deltagere, og detbelyses for første gangindefra, hvordan denenkelte unge orienterersig i foreningslivet.Hovedkonklusionen, er atrigtig mange unge gernevil deltage i foreningslivet,at de har brug fordet og får en masse ud afdet. Men konklusionen erogså, at der skal ryddesud i gamle traditioner, ogder skal være plads til, atde unge får mere indflydelseog ansvar. Bogener fuld af inspiration til,hvordan det kan gøres.212 sider - 225,00 kr. inkl.moms (eks. forsendelse)Bogen kan købes hos dinboghandler eller bestillesved Samfundslitteratur påwww.samfundslitteratur.dkeller tlf. 3815 3895.


FLYTTEMEDDELESECenter for Ungdomsforskning - som udgiver dette tidsskrift – tilknyttes fra1. juli 2004 Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet.Hidtil har centret været tilknyttet Roskilde Universitetscenter. Center forUngdomsforskning er det samme som hidtil, hvilket vil sige at bemandingener den samme og at vi fortsætter med de opgaver vi har, ligesom vi somaltid gerne påtager os nye og relevante udfordringer.Efter knap 5 gode år på RUC har vi i samråd med den forening der stårbag Centret fundet, at det er en god ide at tilknytte os Learning Lab Denmark.Her forventer vi at få de bedst tænkelige vilkår for den nyskabende ogeksperimenterende vidensudvikling og informationsvirksomhed som erbærende i vores arbejde.Vores nye adresse bliver:Center for UngdomsforskningLearning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske UniversitetEmdrupvej 1012400 København NVTel +45 3955 9933Vores hjemmeside vil fortsat være www.cefu.dkMed venlig hilsenCenter for Ungdomsforskning


Rapporter udgivet i 2004Hvad har de gang i? -en profilanalyseaf Gentoftes unge 2004, marts 2004Hvad går de unge og laver? Spiller de computer?Går de i byen? Bruger de illegale rusmidler?Hvad har de gang i? er det centralespørgsmål denne rapport stiller til unge iGentofte Kommune på en række forskelligeområder – fra seksualitet til sociale relationer.Rapporten opstiller en statistisk profil af 13-19-årige unges livsvilkår i Gentofte Kommune.Ude i Virkeligheden - Læringsrum i touddannelsers praktikforløb, februar 2004Ude i virkeligheden er den afsluttende rapportfra en forskningsprojekt, der er blevet tili samarbejde mellem CeFU og KommunernesLandsforening, Forbundet af OffentligtAnsatte og Dansk Socialrådgiverforening.Forskningsprojektet belyser gennem et stortinterviewmateriale de formelle og informellelæringsrum, som findes i hhv. sosuhjælperuddannelsensog socialrådgiveruddannelsenspraktikforløb.Vejledning på tværs, februar 2004Projektet ”Vejledning på tværs” er en del afUndervisningsministeriet og KommunernesLandsforenings overordnede projekt om”Kvalitet i Ungdomsvejledningen”. Det harfundet sted i løbet af året 2003. ”Vejledningpå tværs” har sat fokus på samarbejdet ogstyrkelsen af det lokale vejledernetværk i dennordlige del af Roskilde Amt. Formålet harblandt andet været at medvirke til at antalletaf unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelsereduceres.Rekruttering af kvinder til politi og forsvar,januar 2004Som en konsekvens af Forsvarets og Rigspolitietsønsker om at fremme ligestilling harCenter for Ungdomsforskning i samarbejdemed Forsvarets Værnepligt & Rekruttering ogRigspolitiet gennemført en undersøgelse afunge kvinder mellem 18 og 29 som målgruppefor rekruttering til arbejde i forsvaret ogpolitiet. Rapporten afdækker centrale faktoreri forhold til rekruttering og fastholdelse afkvinder og lægger dermed op til mulige nyeveje i rekrutteringsarbejdet.Center for Ungdomsforskning udgiver løbende rapporter, derdokumenterer den forskning vi foretager. Rapporterne bygger på forskningsprojekter af forskelligvarighed, og er søgt formidlet i et tilgængeligt sprog og i en overkommelig længde.Rapporterne er gratis, og fremsendes mod et ekspeditionsgebyr på 40,00 kronerså længe lager haves. Du kan bestille rapporterne på cefu@ruc.dk eller tlf. 4674 2300.Alternativt kan du download rapporterne fra Center for Ungdomsforsknings hjemmesidewww.cefu.dk/publikationer/rapporter, hvor du også kan finde rapporter fra tidligere år.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jeg bestiller abonnement(er) på UngdomsforskningAbonnement pr. år, 4 numre i 2004: 100,- kr. (inkl. moms og forsendelse)Jeg bestiller eksemplar(er) af:Unge og ungdomsuddannelser, årg. 1, nr. 1 - marts 2002Unge og sex, årg. 1, nr. 2 - juni 2002Unge og risiko, årg. 1, nr. 3 - oktober 2002Unge og forbrug, årg. 1, nr. 4 - december 2002Unge og kriminalitet, årg. 2, nr. 1 - marts 2003Unge i periferien, årg. 2, nr. 2 - juli 2003Unge og miljø, årg. 2, nr. 3 - sept. 2003Unge og rusmidler, årg. 2, nr. 4 - dec. 2003UNG-TIL-UNG: Virker det?, årg. 3, nr. 1 - marts 2004Det ubærlige - når unge rammes af sorg, årg. 3, nr. 2 - juni 2004Nye tider - nye foreningsformer?, særnummer april 2003Pris 30,- kr. pr. stk. (inkl. moms og forsendelse)Pris 27,- kr. pr. stk. ved bestilling af mere end 5 eksemplarerJeg bestiller årg. 1, 2002 og årg. 2, 2003Samlet pris 200,- kr. (inkl. moms og forsendelse)Center for UngdomsforskningRoskilde UniversitetscenterUniversitetsvej 1, P10+++0847+++DK-4000 RoskildeFirma:Navn:Adresse:Postnr.: By:Tidsskriftet kan eventuelt bestilles på ungdomsforskning@ruc.dkeller tlf. 46 74 23 00


UNGDOMSFORSKNING- et tidsskriftder udgives af Center forUngdomsforskning ved RoskildeUniversitetscenter og udkommerfire gange om året. Henvendersig til alle, der beskæftiger sig medunge.Hvert nummer sætter fokus på etbestemt emne. Siden tidsskriftet blevsøsat i marts 2002, er en rækkeforskellige emner blevet belyst:ungdomsuddannelser, sex, risiko, forbrug,kriminalitet, unge i periferien,miljø, rusmidler, samt ung-til-ungsom metode.Artiklerne skrives af forskere,praktikere og politikere indenforområdet.Du kan bestille tidsskriftet påungdomsforskning@ruc.dk og findeyderligere oplysning om tidsskriftetog Center for Ungdomsforskning påwww.cefu.dk.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Center for Ungdomsforskning (CeFU) er en forskningsenhed på RoskildeUniversitetscenter. Centrets formål er at analysere forhold omkring ungesdeltagelse i samfundet og koordinere viden og faktuelle oplysninger omunge. Centret tager forskningsmæssigt udgangspunkt i de unges livsstilog de brydninger der præger hverdagen i uddannelsesinstitutioner, demokratiskeorganisationer og på arbejdsmarkedet.Center for Ungdomsforskning er udviklet som en ny konstruktion indenforuniversitetsverdenen. Centret er tæt knyttet til en forening med medlemmerfra forskellige centrale institutioner, organisationer og virksomhederi Danmark.Center for Ungdomsforskning modtager gerne henvendelser fra alle, derinteresserer sig for ungdomsforskning. CeFU hjælper også gerne med henvisningerog rådgivninger. Hvis det passer ind i vores profil og almene interesser,kan vi igangsætte både smalle målrettede undersøgelser og størreundersøgelser. Der er også mulighed for at samarbejde med CeFU gennemsamfinansierede ph.d. stipendier eller søge om medlemskab af foreningenbag CeFU. Endelig laver vi også foredrags- og konsulentvirksomhed i begrænsetog priorieteret omfang.Foreningen Center for Ungdomsforskning’s medlemmer er: Beskæftigelsesministeriet- BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk) - Center forUngdomspædagogik - Danmarks Idræts-Forbund - Dansk Industri - DanskMetal - Dansk Ungdoms Fællesråd - Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger- Forsvarets Værnepligt & Rekruttering - Frie Kostskolers Fællesråd -Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - GODA (ForeningenGode Alkoholdninger) - Gymnasieskolernes Lærerforening - HK-Danmark- Minsteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - Novo Nordisk A/S- Recommended Denmark - Rigspolitiet - Socialministeriet - Specialarbejderforbundeti Danmark- Undervisningsministeriet.


RedaktørDet ubærligeAf Niels-Henrik M. HansenDet ubærlige - når unge rammes af sorgNår unge rammes af sorgAf Niels-Henrik M. HansenDen uvelkomne sorgAf Ulla Pierri EnevoldsenHvad kendetegner unges sorgAf Marie Louise WiddingNår unge sørgerAf Annette JarmerBørns sorg - skolens opgaver, interview med Per BøgeAf Michael VossFør sendte vi børnene hjem - interview med Frank ChristensenAf Michael VossIkke overmenneske - men medmenneskeAf Peter K. OlesenBogomtaleDefine or be definedAf Maja SkrownyAktuel forskningUng i Whisky-bæltetAf Niels-Henrik M. HansenCENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGIndtil 30 juni 2004:Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1, P10 DK-4000 RoskildeTel +45 4674 2300 Fax +45 4674 3070 email cefu@ruc.dk www.cefu.dkEfter 1 juli 2004:Learning Lab Denmark,Danmarks Pædagogiske UniversitetEmdrupvej 101 DK-2400 København NV Tel +45 3955 9933

More magazines by this user
Similar magazines