Tibet 81-5 (DSTK) - Dansk Selskab for Tibetansk Kultur

TIBETNr. 81, årg. 28, Nov. 2012Dansk Selskab forTibetansk KulturTibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 1

På vej til Dergefra Dzogchen.betegnes som Tibets helligste, så findesder i Lhagang klostret også en JowoBuddha statue og velsignelsen ved at seden er, efter sigende ligeså stor som at seJowo statuen i Lhasa.Fra Lhagang fortsætter vi tilGarthar og derefter over endnu et pasNedreheka La (4115 m) på vej til Tawu.Tawu dalen er et af de smukkeste områderi Tibet. Den er frodig på trods af enhøjde på 3125 m og husene er nydeligtbygget med flade tage, hvide vægge ogrødmalet tømmer. Her ligger et nyrenoveretGelukpa kloster kaldet Nyitso Gonpa,som på et tidspunkt husede 400 munke.Næste stop er Drango (3475 m), hvilketbetyder klippehovede. Byen liggerstrategisk overhængende to floders sammenløb.Her ligger gelukpaklostret Drangogonpa som daterer fra det syttendeårhundrede og som i sin storhedstid varbeboet af 1000 munke. Fra Drango kørervi til Trewo (3612 m) et tidligere mongolskkongerige og derefter ses Joro søenog ruinerne af Joro Gonpa, et gelukpakloster etableret i 1642, hvor der på ettidspunkt boede 300 munke. Vejen fortsætteropad gennem nomadelandskabover Latseka passet (3962 m) og derfragår det nedad til Kandze (kin.: Garze)(3581) som er hovedstad for kommunenaf samme navn.Kandze er en ret stor by og klostrether blev bygget afKosot mongolerne i 1642på en bjergtop. Dette klostervar på et tidspunkt detstørste i Kham med 1500munke. Der er en pilgrimsstirundt om klostret påknap otte km.Hundrede af munketil indvielse i Dzogchen.Dzogchen klosterbyi baggrunden.4 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

Vi overnatter i Kandze og mødernogle venner som også skal til Dzogchenklostret. Det er de første vesterlændige viser siden Chengdu. Næste dag fortsætterturen med en bus sent fra Dzogchen forat hente os. Fra Kandze kommer vi tilBeri som var hovedstaden i et vigtigtBonpo kongerige af samme navn. Beribetegnes som Khams kulturelle centerindtil det syttende århundrede. I 1639-41bliver kongen af Beri overmandet afGushri Khans tropper hvilket fører tiladskillige mongolske kongeriger i området.Ved samme lejlighed bliver Bon potemplet omskabt til et gelukpa klostermed omkring 100 munke. I dag er klostretrenoveret og huser mere end 200munke. Vi fortsætter på vores vej ogkommer til Dargye klostret, et stort gelukpakloster som i lighed med de andre13 såkaldte mongolske klostre blev etablereti 1642 i forbindelse med GushriKhans sejre i området.Efter Dargye klostret kommer vitil Ronpatsa, hvor den første Karmapa Deshin Shekpa blev født i 1110. På den andenside af floden ligger den tidligereKalu Rinpoches fødested (1905-1989)markeret af en stupa.Det næste vi ser er en berømt Manimur kaldet Pak-tse Mani.. En manimur er en mur som er skabt ved at utalligesmå sten, hver især med mantraet OmMa Ni Pe Me Hung udhugget, bliversamlet. Det siges at den manden, SonamNamgyal, som skabte denne Mani murikke efterlod noget legeme ved sin død i1952. Hans død repræsenterer et tilfældeØverst: Dzogchen landsby .Nederst: Detnyligt genopbyggede Shechen kloster etpar timers kørsel fra Dzogchen.af såkaldt regnbuelegeme. Dette beskriverTrungpa Rinpoche i sin kendte bog.Født i Tibet. Fra vejen kan vi se tilbagetrækningshytter højt oppe i bjergene. Deer afdelinger af Dzogchen klostret.Endelig når vi frem til Manigango,den sidste by før vi når til Dzogchen. Byenligger som et knudepunkt med Derge110 km mod sydvest, Kandze 84 km modsydøst og Jyekundo 430 km mod nordvest..Ovenover byen ligger Yazer Gonsom er en afdeling af Dzogchen klostret.Trungpa Rinpoche gjorde holdt i Manigangopå sin flugt fra Tibet og mødteved den lejlighed Sonam Namgyals søn.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 5

”Meditation”En kort introduktion med reference til: “Unity in Duality”af Lene Handberg, Semrig Thablam RabjamGrundlægger af Unity in Duality: Tarab Tulku XI, Lharampa Geshe/Phd.IndledningUnity in Duality (Enhed i Dualitet) erTarab Tulku’s frie oversættelse af det tibetanskebegreb tendrel, som er en af devigtigste grundteser i Buddhismen, klarlæggelsenaf hvilket Buddha Sakyamuniblev specielt hyldet af Nagarjuna 1 ogTsongkhapa 2 . Tendrel refererer til detfænomen, at alting eksisterer i indbyrdesafhængighed, implicit at intet eksistererselvstændigt 3 men kun relationelt.Tarab Tulku præsenterer tre parrelationer i ’UD’ på baggrund af hvilkehan mente, at det er muligt at forstå ogerkende hvordan vi selv og alle øvrigefænomener eksisterer, og hvordan vi kantransformere os selv.Disse 3 grundpiller i Unity in Dualityer henholdsvis relationen mellem:1. Subjekt (bevidsthed) og Objekt(virkelighedsoplevelsen og/ellerdet som eksisterer derudover),2. Krop (sansekroppen) og Bevidsthed,3. Materie (stof/substans) og Energi(det potentielle felt).Det er således en erfaring, grundlæggendefor den buddhistiske tradition, at denmåde virkeligheden fremtræder for os påikke eksisterer uafhængigt af vores bevidsthedersåledes, som vi umiddelbartoplever. Dette er ikke ensbetydende med,at der ikke eksisterer noget udenfor osselv eller udover vores oplevelser (sidstnævnteer ifølge Tarab Tulku en almindeligfejlfortolkning af Buddhismen).Det betyder at den måde vi oplever virkelighedenpå altid er afhængig af detbevidsthedsniveau vi erfarer med i mødetmed verden (den referentielle virkelighed)og former vores oplevelse af denne.Dette forhold fandt Niels Bohr udaf allerede i 1920’erne med hans atomareforsøg, gennem hvilke det stod hamklart, at måleinstrumentet, som han brugtetil sine undersøgelser af virkeligheden,påvirkede måleresultaterne i en sådangrad, at det kunne frembringe modsatrettederesultater (lys som værende af bølgeeller partikel natur) alt afhængig af måleopstillingenog måleinstrumenterne samtden bagvedliggende intention. Det sammesom de tidlige buddhistiske forskere(geshes/khenpos/yogis) fandt frem til –de sidstnævnte udtalte sig ikke kun omdet atomare niveau, men erfarede at dennerelationelle gensidighed gjaldt på alleniveauer af virkeligheden – ligegyldigthvad vi gør, kan vi kun erfare virkelighedengennem relationer – al viden og erfaringer relationel.Da vore forskellige bevidsthedstyperer vore umiddelbare ’måleinstrumenter’.Da vi ikke har mulighed for at erfareuden at benytte de givne menneskeligemåleinstrumenter (de 5 sansebevidsthederog de øvrige bevidsthedstyper), kanvi rent faktisk ikke udtrykke noget objektivtsandt om virkeligheden som sådan,men kun om, hvad der fremstår som virkeligti de forskellige relationer.Fundamentet foren MeditationstilstandI denne artikel vil jeg prøve at tilnærmemig hvad en meditationstilstand oprindeligtrefererede til (ifølge Tarab Tulku,Tsongkhapa o.a.), samt præsentere hvilkekrop og bevidstheds redskaber vi kanbruge, for at opnå en sådan tilstand – altsammen på baggrund af Unity in Duality.Det er vigtigt først at forstå, at deforskellige meditationstilstande er speciellekrops og bevidstheds tilstande, sommuliggør en dybere tilgang til virkelighedenend den normale, dybere for hvertmeditations niveau. Vi kan sammenlignemed nutidig fysik, som hovedsagelig beskæftigersig med at kortlægge de meresubtile niveauer af den stoflige virkelighed(energi niveauer, kvanteniveauer, detpotentielle felt og nulpunktsfeltet osv.).Forskellen på vores nutidige videnskab,som fysikken, og den indre østligeer, at fysikken bruger ydre redskaberi udforskningen af virkeligheden, hvorman i den østlige indre videnskab brugerindre redskaber – bevidsthedsredskaberpå baggrund af mere og mere subtilekrops- og bevidsthedstilstande. Beggetilgange søger at udforske virkeligheden,men med forskellig intentioner: I fysikkenfor at kortlægge virkeligheden og forat udvikle og nyttiggøre materien/stoffet;hvor man i den østlige indre videnskab,har indset, at krop, bevidsthed og virkeligheder gensidigt relaterede og på denbaggrund kortlagt virkeligheden for atfinde metoder til at transformere denneog ens egen tilstand: Det vil sige, at trancendereden almindelige tilstand og deltagei en mere og mere subtil væren ogvirkelighed.8 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

lærde, med tilknytning til Nalanda Universitetet,understreger i deres analyser afsprogvirkeligheden, at denne er baseretpå abstraktion og generalisering, og kundet, som vi løbende udvælger og benævnerbliver del af denne virkelighed. Dvs.at sprogvirkeligheden ifølge sin naturikke omfatter det, vi ikke benævner.Det betyder, at sprogbevidsthedensudvælgelsesproces er aldeles følsomoverfor kulturel, social og følelsesmæssigindflydelse, og at sprogvirkelighedenderfor ikke er en fællesmenneskelig virkelighed,selvom vi deler visse kulturelle,sociale og uddannelsesmæssige sprogvirkelighedermed vores fæller.Da den kulturelle, sociale etc. ogden følelsesmæssige indflydelse normalter ubevidst, vil det sige, at vi ubevidstvælger til og derved også fra i henhold tildet vi benævner. Fx den følelse jeg har afmig selv – selv-følelsen i dette øjeblik(følende mig godt tilpas eller dårligt tilpas)betinger i høj grad den måde jeg tilvælger/ fra-vælger hvad jeg benævner,og kun det bliver løbende del af minsprogvirkelighed.Min sprogvirkelighed, som er dendominerende virkelighed vi modernemennesker har, ændrer sig således altafhængig af hvordan jeg føler mig tilpas,hvad jeg har oplevet i mit liv, hvilkenuddannelse jeg har, hvilken kultur jeg eropvokset i osv. Som følge af vores fællessociale forhold, sprog, uddannelse ogkultur har vi som sagt mange sprogligevirkeligheder fælles med andre – hvilketgør at vi trods alt kan kommunikere. Detteforhold gør også, at vi normalt ikkereflekterer over, om den sprogvirkelighed,vi erfarer, rent faktisk eksisterersom sådan udenfor os selv, eftersom andremed samme kultur, sprog og andenfælles baggrund tilsyneladende erfarerden samme virkelighed og derved understøttervores egen virkelighed og at deneksisterer som sådan udenfor os selv.”Billedbevidsthed”Bevidsthed som oplever i synsellerlydbilleder, opfattenderumlig virkelighed ogafstande mellem objekterVores mentale billedbevidsthed er dendel af vores visuelle og auditive bevidsthed,som ikke stammer fra sansebe-Tarab Tulku XI (1935-2004), GesheLharampa, tidligere forskningsbibliotekarved Det kongelige Bibliotek og lektorved Københavns Universitet, udvikledeUnity in Duality konceptet og uddannelsen,som indbefatter studier i: ”Videnskabenom Bevidstheden og Fænomenerne”,”Personlig Udvikling”, “Art of Relating”samt ”Psykoterapeutisk Anvendelse”og ”Spirituel Anvendelse”. Nogleaf Tarab Tulkus artikler kan downloadesfra vores webside – se under U.D. Newsletters.vidsthed, som ikke stammer fra sansebevidsthederne.Med den mentale billedbevidsthedoplever vi den: (1) almindeligemental billedvirkelighed (2) hallucination;(3) imagination og dagdrøm, (4)drøm og (5) visualisering.(1) Når vi er under stærk indflydelseaf vores sprogbevidsthed kan denalmindelige mentale billeddannelse megetnemt dominere over vores sansevirkelighed– vi ser og hører sjældent direkte,i stedet fortæller vi os selv, hvad vi ser.Vi lærer faktisk at ’se’ og ’høre’ på enbestemt måde kulturelt, socialt… sprogligtbetinget. Dvs. at det vi ’ser’ og’hører’ bliver farvet af det, vi beskriver.Normalt kan vi ikke skelne derene fysiske sanseindtryk fra vores personligementale tilføjelser - det vi mentalt’ser’ og ’hører’ - og spørger derfor ikkeom det oplevede faktisk også tilsvarer detfælles menneskelige sansevirkelighed.Eksempelvis ved enhver politimandat vidneforklaringer sjældent erens, selv om vi rent faktisk har set oghørt det samme. Særligt når vi er emotionelleuddrager vi noget ganske specifikt ioverensstemmelse med den dominerendefølelse og vores ’virkelighed’ kan bliveså personlig, at vi mister forbindelsen tilden fælles virkelighed.De øvrige billedbevidsthedstyper(hallucination, imagination / dagdrøm,drøm og visualisering) er nemmere atskelne fra sanseoplevelsen, men er ikkedesto mindre lige så gyldige i den sammenhængde fremkommer i.Tarab Tulku gør specielt opmærksompå hvor vigtig billedoplevelsen erfor at opleve noget som virkeligt. Når vikan se eller høre noget, bliver det virkeligt.Dette er gyldigt i vores normale virkelighed(med vores fysiske krop somgrundlag); i drømme (med drømmekroppensom grundlag), eller i en meditationstilstand(med en ‘energi-krop’ somgrundlag).Den billedmæssige tilgang til virkelighedenanses for at være en direkteerfaringsmåde, da den ikke benyttersprog.”Følebevidstheden”Bevidstheden som oplever på enmåde hvorved følebevidsthedenog dens objekt/ virkelighedikke er adskiltFølebevidstheden er en meget sammensatbevidsthedstype med mange aspekter:1) Emotionelle følelser understøttet ogforstærket af sprogbevidstheden.2) Vores selv-følelser, som i høj grad betingersprogbevidsthedens udvælgelseaf, hvad vi beskriver, og derved, hvad der bliver del af sprogvirkeligheden.3) Subtilere og mere raffinerede følebevidsthederog oplevelser, som giveradgang til en mere subtil tilgang til virkeligheden (ophav tilen tilsvarende forfinet billedmæssigsom sproglig tilgang).Se nedenfor under meditationstilstand.4) Den mest subtile enhedsfølebevidsthed/virkelighed,som kun er tilgængelig i specielle situationer10 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

som i dyb drømmeløs søvn og dødsprocessensslutstade (ubevidste værens tilstande),samt i forbindelse med det 3.meditations niveau (bevidst værens tilstand)– se nedenfor under meditationstilstand.Følebevidstheden bruger ikke abstraherendeog generaliserende redskaberfor at erfare og anses for at give en direkteerfaring (uden sprog) på samme mådesom det også gælder for billedbevidsthedenog de forskellige sansebevidstheder.Meditationstilstandog meditationspraksis.Med denne fælles referenceramme kan vitilnærme os, hvad man forstår ved meditationstilstandenog meditationspraksis.Jeg vil starte med at lave en differentieringimellem en meditationstilstand ogmeditationspraksis – en differentieringsom jeg fortsætter med, da disse to begreberofte er blandet sammen og giver grobundfor mange misforståelser.En meditationstilstand referererher til en mere subtil krops-bevidsthedsværens-form,som giver en mindre begrænsetvirkelighedsoplevelse i forholdtil tid og sted end normalt, når vores oplevelserer baseret på den fysiske krop. Ide østlige meditationsskrifter omtalesadskillige mere og mere subtile kropsværens-tilstandesom drømmekroppen,illusionskroppen (flere niveauer) og regnbuekroppen.Samtidig er adskillelsen mellemværen og virkelighed mindsket i forholdtil den normale oplevelse heraf. Denne’værende ikke adskilt’, er et udtryk for, atder hersker et tættere forenende forholdmellem bevidstheden og kroppen sommellem subjekt (bevidstheden) og detsobjekt (oplevelsen og reference objektet).På denne baggrund vil jeg redegørenærmere for hvad en meditationstilstandi den østlige forståelse står for.Meditationspraksis derimod er enpraksis, som kan hjælpe os til at udvikleos i retning af en meditationstilstand – iretning mod at bringe krop og bevidsthedi forening med den universelle enhedsnatur.Med baggrund i det overfor skitseredevil jeg hermed forsøge at uddybe,hvad begreberne ”meditationstilstand” 4og ”meditationspraksis” refererer til, vedat diskutere hvilken slags krop og bevidsthedder henholdsvis er tale om.Kan vi bruge vores Sansebevidsthedertil at opnåen meditationstilstand og / ellertil meditationspraksis?Meditationstilstand: I en meditationstilstandkan vi ikke bruge den fysiske kropssanser. Ifølge Tarab Tulku er alle retningerindenfor Buddhismen, såvel som indenforandre østlige, spirituelle retninger(Hinduismen, Jainisme etc.) enige om, atvi i stedet må bruge sansebevidsthederne,der fremkommer i forbindelse med én afde mere subtile kroppe.Når vi drømmer bruger vi naturligten subtil krop, og vi udvikler brugen afen subtil krop, når vi visualiserer. I forbindelsemed de “Seks Yogaer” 5 tales om“illusions-kroppen”, der er en videreudviklingaf drømmekroppen, som yogienudvikler brugen af også i vågentilstanden.Endvidere refereres til “regnbuelegemet”(som fordrer at mestre elementkræfterne6 ). Denne form for krop er enendnu mere forfinet kropsform der korresponderermed det 3. meditationsniveau,som kun de mest avancerede yogier mestrer.Meditationspraksis: Men da vi i voresmoderne samfundskultur, i det meste afvores vågne liv, er i en langt mere dualistiskværens tilstand end den fysisk sansemæssige,er den fysiske krop og tilhørendesansebevidstheder meget vigtigefor meditationspraksis, som udgangspunktfor at opøve den direkte oplevelseog tage del i en lidt mere subtil tilstand/oplevelse og derved mindske afstandenmellem bevidsthed, krop og virkelighed.Så bare det at komme tilbage til sanserneer allerede et stort skridt på vejen mod enmeditationstilstand og slet ikke så nemtendda, da den sproglige bevidsthed, medsine kommentarer og mentale associationer,hele tiden bryder den direkte sanseoplevelse,og bringer os ud af direktekontakt - ud af os selv.Vores indsigt i betydningen af atkomme tilbage til sanserne og den stærktstigende erfaring om virkningen heraf, erhøjst sandsynligt forklaringen på denstore udbredelse af ”mindfulness” praksis7 , som en helbredende metode for psykosomatiskeog mentale problemer. Detsamme gælder for løb, yoga eller de forskelligekampsports – som alle pointererkropsfølesansen og den dybere kropssansning– se nedenfor.Kropsfølesansen er specielt velegnettil at bringe os tilbage til os selv. Dener så at sige beholderen for de andre sanser.Når vi er i kropsfølelsen, giver denos en grundlæggende stabil værens følelse,et sted at være, der umiddelbart bevirkerat ængstelse og frygt formindskes.Samtidig er der, ifølge Abhidharmakosa 8 ,to niveauer af kropsfølelse: 1) den almindelige,med hvilken vi føler varme, kulde,sult, irritation, smerte o. lign., og 2)en mere subtil kropsfølelse. Den meresubtile kropsfølelse giver adgang til enlangt stærkere værens følelse og derformindre angst og frygt, og samtidig er denen forudsætning for enhver meditationspraksis.Kan vi bruge voresSprogbevidsthedi en meditations tilstandog / eller til meditationspraksis?Meditationstilstand: Indenfor alle østlige,spirituelle skoler er der enighed om,at man ikke kan bruge den almindeligesproglige bevidsthed til at meditere med,da den ved sin abstraktion og generaliseringsamt ydre beskrivende form umiddelbartbringer os i en stærkt dualistisktilstand (dvs. forårsager størst mulig afstandmellem subjekt – objekt og krop –bevidsthed og derved trækker os i modsatretning af meditationstilstandens formål –enhed med objektet og erkendelse).Sprogbevidstheden kan dog udviklesvidere, på et mere forfinet krops/be-Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 11

vidstheds grundlag, (Sanskrit) shamata 9 ,til en sprogbevidsthed som benyttes i(Sanskrit) vipassana 10 meditation. Foreningenaf shamata og vipassana påførste niveau er ifølge alle østlige traditionergrundlaget for at opnå en meditationstilstand.Men om og hvordan sprogbevidsthedensrolle er i en meditationstilstandhar løbende været til diskussion– en diskussion, som det bliver for omfattendeat komme ind på i denne sammenhæng11 .Meditationspraksis: I forbindelse medmeditationspraksis er det nødvendigt 12 ,at analysere og forstå hvad en meditationstilstander; hvad virkeligheden er, oghvordan den udfolder sig i samspil medos selv; og hvilken kropstype og bevidsthedstypevi kan bruge for at opnåen meditationstilstand. Til dette formåler den sproglige bevidsthed et nødvendigtredskab.Også hvis vi taler om analytiskmeditationspraksis, er det nødvendigt atbruge en form for sproglig bevidsthed.Ifølge Tarab Tulku bruger vi her ikkeden normale sprogbevidsthed, men enmere subtil og raffineret sprogbevidsthed,som er basis for shamata (senedenfor). For at der er tale om analytiskmeditationspraksis, skal man være i direkteforbindelse med det, som begreberne/sprogetrefererer til. Dvs. at sprogbevidsthedenbliver et beskrivende redskabfor en direkte oplevet følelses-/intuitivogbilled-virkelighed, hvilket er en ganskeanden måde at bruge sprogbevidsthedenpå, end den vi normalt benytter.Sidstnævnte er karakteriseret ved, atvi forbliver i et abstraherende og generaliserendedistanceret forhold til ’dendirekte erfarne virkelighed’ og ikke opretholderden direkte oplevelse.Kan vi bruge vores billedbevidsthedi meditationstilstandenog / eller til meditationspraksis?Meditationstilstand: Angående brugenaf billedbevidstheden til meditation harjeg allerede omtalt, at for at noget blivervirkeligt for os, skal vi normalt kunne‘se’ og ‘høre’ det. Dette gælder også denenergimæssige virkelighed, som vi kanerfare med ‘energikroppen’ (og i voresvidenskaber med forskellige udviklederedskaber).For at vi kan visualisere, skal visåledes udvikle evnen til at bruge vores‘energi-krop’/mentale sanser (ikke blotde fysiske). Da de fleste af os ikke harudviklet brugen af disse i vågentilstanden,men kun i drømme, er det ikke sånemt for os at visualisere og dermedvirkeliggøre den ‘energimæssige’ virkelighed.Vi kan herved forstå, at visualiseringer en metode til at etablere vores‘energi-krops-væren’ i ‘energivirkeligheden’.Den ’energi-krops’ basserede billedbevidsthed/ virkelighed er meget vigtigfor den videre udvikling af de forskelligemeditations tilstande. Først i den3. meditations tilstand gør vi ikke længerebrug af hverken sprog- eller billedbevidstheden,her bruger vi kun følebevidsthedentil den egentlige forening afsubjekt – objekt, krop – bevidsthed ogmaterie/stof – ‘energi’.Meditationspraksis: Når vi taler ommeditationspraksis, dvs. at træne voresmeditative færdigheder for at tilnærmeos en meditationstilstand, skal vi overvejebrugen af alle de fire billedbevidsthedstyperog tilhørende virkelighederfor at se hvilke, der kan være behjælpelige:1) almindelig mental billeddannelse;2) hallucination; 3) imagination-/dagdrøm-/fantasi;4) drømme 5) visualisering.(1) Vores almindelige mentalt betingedebilledvirkelighed, som vi normaltantager for sansevirkeligheden,kan i visse tilfælde bruges i forbindelse med transformation 13 afsårbare selv-følelser, hvis vi erkender deres gensidige relation tilbilledbevidstheden.(2) Hallucinationen er ikke nem at bruge. Men(3) imagination-/dagdrøm-/fantasitilstanden(4) drømmetilstanden er meget vigtige for træning af shamata, både medhenblik på at træne at ’se’ virkeligheden og ’føle sin ’energikrops-væren’,som er nødvendig for at opnå en meditationstilstand.Samtidig kan man bruge imaginations-/dagdrømme-/fantasitilstanden til at trænesin krop-og bevidsthedsværen i en meresubtil tilstand end den fysiske (på vejmod ’energikroppen’), og samtidig til attransformere sårbare selv-følelser – senedenfor.Kan vi bruge vores følebevidsthedi meditationstilstandenog / eller til meditationspraksis?Meditationstilstand: Foreningen afshamata og vipassana er ifølge alle østligemeditationstraditioner fundamentetfor en meditationstilstand. Ifølge TarabTulku, med reference til både Gelug,Kagyu og Sakya traditionerne, er shamatabasis for at mestre ‘energikroppens’sansebevidsthed, samt for at mestre atholde bevidstheden fokuseret, så længeman ønsker, på det visualiserede objekt/virkelighed. Denne bevidsthedskvalitetudgør en forening af den meget forfinedementale følebevidsthed samt af billedbevidstheden– begge på grundlag af ‘energi-krops-væren’.Vipassana, som kunkan opnås på grundlag af shamata (alleredeomtalt ovenfor) kan betegnes somen bevidsthedstilstand, som benytter enforfinet sproglig-analytisk bevidstheduden at miste shamatas ’energi’-kropsværen14 . Det vil sige, at vi således umiddelbartkan bruge de to mest subtile følebevidsthedstyper(den 3. og 4. følebevidsthedstypeomtalt ovenfor) i forbindelsemed meditationstilstanden.Meditationspraksis: Angående meditationspraksiskan vi imidlertid også bruge:1) de emotionelle følelser, hvis viformår at formindske dominansen af densproglige bevidsthed – virkelighed. Detsamme gælder for 2) vores selv-følelser,som er grundlæggende også for voreemotionelle følelsestilstande. Men hvordankan disse bruges? Pga. artikelformener der desværre kun plads til antydninger:Generelt for at træne entydighed,dvs. at holde opmærksomheden stabil pået objekt, kan vi bruge enhver form forfølelse, blot vi ikke beskriver den. Og dafølebevidstheden og følelsen er nærtforbundne, nærmest uadskillelige, kandisse bruges til at træne en semi shamatatilstand 15 .12 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

Tarab Tulku (21. aug. 1993).Da meditationspraksis grundlæggendedrejer sig om at udvikle sig i retning af enmindre dualistisk tilstand, kan den aktuelleselv-følelse også bruges til at træneforening med objektet. Normalt bringerden sårbare jeg-følelse mig “ud af migselv” i forbindelse med mit forsvar. Menhvis vi bliver i følelsen, kan den bringeos i modsat retning – til en foreningstilstandog samtidig til en transformation afden forstyrrende selv-følelse: vi trænerfokusering og entydighed, at være i enforeningstilstand, og begynder at mestrede ellers forstyrrende selv-følelser ogsamtidig udvikle en semi shamata tilstand.For at mestre os selv og voresvirkelighed foreslår Tarab Tulku bådedualistiske samt forenende transformationsmåder,som du kan læse mere omunder UD (webside: tarab-institute.org).Som det fremgår af artiklen ermeditation ikke så simpel at redegøre forendsige at praktisere. Det har man væretmeget bevidst om i den østlige tradition,der derfor altid har understreget det essentiellei, at den der ønsker at mestremeditation, må finde en kvalificeret lærer.Jeg har været så usigelig heldig athavde mødt og kendt Tarab Tulku, somselv var en kompromisløst søgende. Hanvoksede op i en kultur, der var rettet modspirituel udvikling som det mest essentiellei livet. Tarab Tulku fandt det dogselv i det gamle Tibet svært at få svar påalle sine mange spørgsmål, og de udfordringerhan stillede sig selv. Han var derfori nogen grad overladt til sig selv ogsin egen personlige forskning for at kommetil de konklusioner, som fremgår afdenne artikel. Igennem sine studier, praksisog forskning har Tarab Tulku uddragetde mest essentielle aspekter fra denBuddhistiske filosofiske og meditativetradition og sammensat et uddannelsesforløbi ’Unity in Duality’ regi. Selv omTarab Tulku er gået bort, er det mit håb,at der med denne uddannelse, som nu eretableret i adskillige europæiske landesamt i Indien – og som måske en dag kanblive tilgængelig også i Danmark – kanvideregives noget af Tarab Tulkus erkendelseog hjælpe den enkelte til en bedre fremtid –og dermed os alle.■Fredag, 12. april 2013, kl: 19-21holder Lene Handberg foredrag om“MeditationensKringlede Veje og Afkroge”.Sted: Faber Advisors,Fredereciagade 10, st,1310 København K.Foredraget er arrangeret af DanskSelskab for Tibetansk Kultur.Pris: 75 kr for medlemmer og90 kr for ikke-medlemmer.Weekend kursus samme sted:Lørdag 13. april 2013,kl 10-18Søndag, 14april 2013, kl 10-17Emne: ”Meditation i den OprindeligeØstlige Tradition (UD)”Arrangør: Tarab Institute DenmarkKursusafgift: 1.300 kr .1.200 kr for medlemmer afTarab Institute Denmark.Der serveres kaffe/the i pauserne.Måltider er ikke inkluderet i prisen.Tilmelding hos KJirsten Losang,Tlf.: 2618 7614 eller email:kirsten@losang.dkBindende tilmelding samt forudbetalingfor kurset senest 12 marts 2013.Indbetaling til Danske Bank1551 12450133skriv ’Lene Handberg Kursus april2013’ på indbetalingenFodnoter:(1) Nagarjuna (omkring 150-250),også kaldet den 2. Buddha. Nargajunaer antaget som ophavsmand tilMadhyamaka Inner Science of Mindand Phenomena.(2) Tsongkhapa (1357-1419), grundlæggeraf Gelug traditionen, dentibetansk buddhistiske tradition, sombåde Dalai Lama og Tarab Rinpocheer blevet skolet.(3) Dagme (Phon. Tib.) ofte misvisendeoversat til “self-lessness” påengelsk og “negation af et selv” eller“negation af selvet” på dansk.(4) I denne sammenhæng behandles”meditationstilstandene” under et,selvom Tarab Tulku differentierer i 3meditationstilstande, og andre traditionerdifferentierer i endnu flere.(5) De 6 yogaer refererer til NaropasSix Yogas, Negumas Six Yogare ellerSugghasiddhis six Yogaer.(6) Elementkræfterne består at denstrukturerende kraft (jord-elementet),den forbindende kraft (vandelementet),den udviklende kraft (ildelementet),den bevægende kraft (luft-elementet), potentialitet af disseuniverselle kræfter (rum-elementet).(7) Her er der hovedsagelig tale om”mindfulness” i forhold til den fysiskekrop og ens følelser – de første 2ud af 4 ”mindfulness” praksis’er, somrefereret til i Abhidharmakosa.(8) Abbidharmaskosa --(9) Tib. phon. shine .(10) Tib. phon. lhagtong .(11) Denne diskussion blev også førti Tibet, hvilket kan ses i sammenhængmed Samye debatten. SeTarab Tulku’s bog Tarab TulkuRinpoche: ‘Tendrel’ Science of Mindand Phenomena (Tib. Nang-don rigpa'igzhung-las byung-ba'i sems-kyitshan-rig rten-'drel snang-ba'i gzibyin).Norbulinka, India, 2006. Denudkommer snart på Engelsk og kanbestilles gennem Tarab InstituttetDanmark, Hörsholm Kongevej 40,2970 Hörsholm, DK – Den bliverannonceret på vores webside:www.tarab-institute.org(12) Indenfor praksis som Mahamudraog Dzogchen er det ikke umiddelbartindlysende, at vi analyserer,men ifølge Tarab Tulku er det mereet spørgsmål om definition. Hansiger, at vi altid bruger sprogbevidstheden,som en ”opmærksomhedom” . Uden den ville vi ikke kunneguide os selv, ikke vide hvad vi gør,og ikke erkende hvad vi havde oplevetog bruge indsigten. Sprogbevidsthedener i denne forbindelseselvsagt af meget speciel art (vi harmange forskellige mentale funktioner(semjung) også sproglige) og brugeskun på basis af energi-krops-væren.(13) Det bliver for omfattende atomtale ”transformation” i dennesammenhæng. Men du er velkommentil at læse mere herom på vores webside:www.tarab-institute.org fx iforbindelse med det 2. U.D. Newsletter.(14) Der findes dog forskellige udlægninger– specielt Chan, den senereZen Buddhisme, har en anden udlægningaf vipassana end den her fremstillede.(15) ”Semi” refererer her til, at vi erbaseret på den værens følelse, somdet 2. niveau af den fysiske kropsfølesans giver, i stedet for at værebaseret på ‘energikroppen’ som ishamata).Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 13

Danskernes synpå tibetanernei gamle dage (2)af Kunchok TenzinUnder slogaet “Det er Richs’s,der driks” reklamerede kaffeerstatningenRichs i 1930'ernefor deres produkt. Folk blandededenne erstatning (et surrogataf cikorie og ristet rug) isin dyre kaffe for at få kaffentil at vare længere, eller blotbrugte Richs, fordi man sletikke kunne få kaffe. Den gangvar det før fjernsyn og internet,så det var en god måde atfange folks opmærksomhedved at lægge samlebilleder isine varer.14 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

I 1937 udgav Richs et album - Jorden Rundt medRichs - til at samle billeder fra hele verden. Manfik kendte forskere til at skrive teksten. 5 af billedernehandler om tibetanerne.De enkelte billeder i serierne blev i starten trykt iop mod 1 mill. eksemplarer, men der blev ogsådrukket meget kaffeerstatning i Danmark.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 15

Med danskeren Arthur Bollerup Sørensenad ukendte veje gennem Centralasienaf Bent RosenkildeForeningen Dansk Samvirke bragte denne artikel i sit medlemsblad “Danmarksposten”,november-december 1943 (24. Årg. Nr 11-12:1-8).Tibet, eller som det også kaldes Bedjul,der betyder “stærkt land”, har med retteaf europæere fået betegnelsen: “VerdensTag”, thi højsletten når ingen steder under12.000 fod [red: 3766 meter] overhavfladen. Takket være disse højder,landets hårde og ugæstfrie klima og deca. 2 millioner indbyggeres religiøsefanatisme, har Tibet igennem tiderne kunværet besøgt af meget få europæiske rejsende.De første, der nåede frem til Tibetscentrum, - den hellige by Lhasa,hvor Dalai Lama, tibetanernes konge oggud residerer, - var en britisk ekspeditioni august 1904. Af senere bekendte rejsendetræffer vi: Svenskeren SvenHedin, den russiske general Prechevalski,amerikaneren W. W. Rockhill,franskmændene Dutreil og des Rhins,den tyske Filchner ekspedition, englænderengeneral George Pereira, den berømtefranske opdagelsesrejsende madameAlexandra David-Neel, samt danskerenArthur Bollerup Sørensen. (HenningHaslund-Christensens forskningsrejserharalle været henlagt til Nord Tibet,Ladakh, Turkestan, Mongoliet ogManchuriet). - Da Bollerup Sørensensekspedition gennem Tibet aldrig tidligerehar været offentliggjort, skal vi her - pågrundlag af denne ukendte, men dristige,danske forskningsrejsendes dagbøger, -skildre hans rejser over det tibetanskehøjland for at trænge frem til Lhasa.Fjernt fra det land, hvoraf hansforfædre var runden, - i Singapore, - fødtesArthur Bollerup Sørensen den 8deDen fuldt optrukne røde streg er BollerupSørensens rejserute. Kortet er frahans bog (se sidst i artiklen).december 1880, som søn af en skibskaptajnSørensen, der førte pilgrimme fraSingapore til Mekka- og Medinas havnebyHodeida. Længe fik den unge Sørensenimidklertid ikke lov at opholde sigpå Malakka-halvøen; han blev sendt tilfaderens fødeby Sæby [red: Nordjylland]og kom her til at gå i skole, til han havdetaget sin præliminær-eksamen.Som livsstilling valgt BollerupSørensen telegrafistens, og han blev antagetpå prøve i Store Nordiske Telegrafselskabsafdeling i Newcastle i 1897. Toår efter er han i Libau, og 1901 kom BollerupSørensen for første gang til Østasi16 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

BS: Tibetanske præster med bedekrans.en og fik ansættelse i selskabets afdelingi Shanghai, hvorfra han senere forflyttedestil Hongkong, Amoy, Peking, Chefooog Tientsin i Kina. I 1912 avancerede hantil overtelegrafist.Allerede i 1909, da Bollerup Sørensenfik orlov med fuld gage, foretoghan en længere rejse gennem Centralasieni stedet for at rejse komfortabelt meddamper, via Suez, til Europa.Han drog først gennem det mesteaf Gobi Ørken, en anstrængende færd,som han foretog alene i selskab med enmongol, som førte en tohjulet kærre,trukket af en kamel, og efter denne retenestående vandretur gik rejsen videregennem mongolernes hellige by Urga[red: Ulaanbaatar] til Kiachta, der liggerpå grænsen af Mongoliet og Sibirien. FraKiachta kørte vor landsmand i trojka[red: russisk køretøj trukket af 3 heste] tilVerkhne Udinsk i Sibirien og videre tilEuropa med den transsibiriske jernbane.Efter at have passet sit arbejdesom telegrafist i Chefoo, Shanghai,Hongkong og Tientsin modtog BollerupSørensen atter permission i 1915 og ville,i denne ferietid på 9måneder, drage gennemTibet og nå frem til Lhasa.Fra Peking gik rejsen i slutningenaf april med jernbane til Taiyuanfu iShansi provinsen og herfra videre til fodseller på æselryg over Sianfu -[red: Xian;-fu betyder by] i Shensi provinsen til Lanchoufui Kansu provinsen, hvortil manankom i midten af juni. Her udrustedeBollerup Sørensen en lille ekspedition forat drage fra Tankar til Koko Nor, og derframod syd ind i Tibet. Først drog ekspeditionentil Hochou og Hsunhua, der ermuhamedanernes [red: mon ikke der ertale om buddhister] hovedkvarter iKansu, og her besøgtes det berømte klosterLabrang, hvor de hellige lamaer gavde besøgende en alt andet end blid modtagelse.De hellige fædre pryglede eskortenog undså sig endda ikke for at smidesten efter Bollerup Sørensen og gøre naraf ham. Til trods for disse fremmedfjendtligedemonstrationer og rygter om,svære opstande og røverbander, fortsatteekspeditionen sin påbegyndte færd tilHsiningfu (red: Xining), hvor man fik atvide, at der var udbrudt så alvorligegrænsestridigheder mellem tibetanere ogkinesere, at det ville være umuligt attrænge ind i Tibet. I stedet for at følgeden planlagte rejserute, måtte ekspeditionennu foretage en langt besværligererejse mod nord over de mægtige Nanshanbjerge, ad ukendte veje til Kanchou ogderfra gennem Turkestans ørkner, på dengamle centralasiatiske karavanevej overbyerne Suchou, Ansichou Tunhuang ogHami, og derfra videre af vejen, der løbernord for T’ienshan kæden til Urumchi,Tarbagatai og Semipalatinsk i Sydsibirien,hvortil man nåede i oktober måned.[red: Derfra med tog gennem Rusland tilDanmark].ABS: Wong (tv) og Sung med kronometreneog distancemålerhjulet.BS: En af Bollerup Sørensens karavaneføreremed et tibetansk bedehjul, fotografereti den evige sne’s højder.Den store rejse gennem TibetEfter endt ferie i Danmark havde ArthurBollerup Sørensen genoptaget sin post iKina, og efter at have været Stationeret iforskellige byer, fik han igen orlov i april1921, - en ferie på i alt 15 måneder,- somhan benyttede helt til at udføre den størsteog længste rejse i sit liv, en forskningsfærd,som med rette gjorde hansnavn og hans land ære.I det efterladte manuskript: “MidlertidigBeretning over en rejse fra Shanghaitil egnene nord for Lhasa og tilbageigen”, - der er på 480 maskinskrevnesider - indleder Bollerup Sørensen:Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 17tibgørTibtinmeudsegnkæ

BS: En af Bollerup Sørensens tibetanskekaravanemænd forklarer et eller andetmed talende håndbevægelser.- Efter i 1915 at have sat mig ind iforholdene på den kinesisk—tibetanskegrænse i Kansu provinsen, besluttede jegmig i året 1921 til at gøre et forsøg på atkrydse og udforske det meget lidet kendtenordøstlige Tibet og derfra fortsætte tilLhasa. Min hensigt var at gå til byenSungpanting i den nordvestlige del afSzechuen provinsen for om muligt der atkomme med en af de årlige handels- ogsmugler-karavaner, som fra denne byudsendes gennem de mest utilgængeligeegne i det nordøstlige Tibet, til egnenesyd for Koko Nor, omkring Tsaidan Nor,Oring Nor,Baian Kara kæden og til Tsaidan.Disse karavaner opsøger for en stordel nomadestammer, som grundet på dårligopførsel, - røveri og plyndring, - officieltikke tilstedes adgang til de grænsebyer,som kineserne har åbnet for handelmed tibetanerne, og som derfor er henvisttil at få, hvad de behøver, bragt tilsig. I overensstemmelse med denne planforlod jeg Shanghai i midten af april oggik med en floddamper op ad Yangtzekiangtil Hankow og derfra videre medjernbane, via Chingchowfu i Honnanprovinsen, til byen Kwangyentang i dennordvestlige del af Honnan. Denne byvar på det pågældende tidspunkt det vestligstepunkt for banelinjen, og det var derfor nødvendigt herfra at arrangere muldyrtransportfor vidererejsen. Mit førstemål var det meget vigtige knudepunktTungkwan i provinsen Shensi; - det er enforholdsvis lille by, men af meget storstrategisk betydning, - idet den urgamlekaravanevej fra Honan provinsen og dermedfra en stor del af det østlige Kina tilShensi, Kansu og Turkestan fører overdenne stad og faktisk er den eneste vej,der kan befærdes med vogne, - hovedsageligtohjulede kærrer. -Om befolkningen i de egne, karavanendrager igennem, skrives:- Jeg har med få undtagelser kunlovord for den kinesiske landbefolkningog for den type kinesere, man møder pålandevejene. De er altid høflige og venlige,og behandler man dem på rette måde,er der ingen ende på, hvad man kan fådem til at gøre for sig. Gang på gang harjeg set kinesere rykke ud af et værelse ogsove i deres vogne for at give plads formig, hændelser man næppe ville blivevidne til, hvis det gjaldt en kineser i Europa,der befandt sig i samme situation.Jeg skal dog villigt indrømme, at kineserne,og da navnlig kinesiske børn, kanvære meget trættende og sætte ens tålmodighedpå en endogså meget hård prøve.Men tænker man sig lidt om, går detsnart op for en, at børnene antagelig erlangt artigere end f. eks. børn i Danmarkville være, hvis en enlig neger eller kineserpludselig lod sig se i en landsby der.Kinesiske børn kalder endnu den dag idag ofte hvide mand: “Yang Kwei-Tzu” (“Fremmede Djævle”) [red: Detgælder også i 2012], men de mener i defleste tilfælde ikke noget med det, - dehar simpelthen ikke noget andet ord fordem.I Tungkwan, - der er forsynet meden formidabel bymur,- blev jeg unådigtmodtaget og endogså i højeste grad uforskammetbehandlet, og dette simpelthenfordi militærguvernøren for Shensi provinsen,- en tidligere bandithøvding, -havde sat sig i hovedet, at han ikke ønskedebesøg af nysgerrige fremmede i sinprovins, hvor der unægtelig også varmere end tilstrækkelig at kritisere. Endeligefter fire dages ventetid blev jegkendt værdig til at ånde luften i Shensi,og ekspeditionen fortsatte straks ad Sianfutil - hovedstaden i Shensi provinsen.Jo længere man kommer vest pådes talrigere bliver Hwei-Hwei befolkningen,der er, hvad man i daglig talekalder muhamedanske kinesere, menhvis virkelige herkomst der stadig herskeruenighed om. De er muhamedanereom en hals og bliver mere og mere fanatiskejo længere man kommer mod vestad Kansu provinsen og Turkestan til.BS: Tibetanere fra Kweiteh distriktetmed morsomme tophatte og gammeldagslange forladere, der sikkert er farligerefor dem selv end det vildt, de jager.18 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

Kineserne hader muhamedanerne af etgodt hjerte, og muhamedanerne returnererkomplimenten tifold, således at de distrikter,hvor de to folkeslag i retning afantal er nogenlunde jævnbyrdige, er ogantagelig langt ind i fremtiden vil vedbliveat være vulkaner, som man til enhvertid kan vente at komme til udbrud.Vi ankom til Sianfu og blev, tiltrods for den i Tungkwan indhentedetilladelse til at passere Shensi provinsen,behandlet på den mest udsøgte uforskammedemåde, jeg nogensinde har væretudsat for i Kina. Tilstrækkeligt for folk,som kender Kina, vil det være at fortælle,at man, da jeg stillede til en forud aftaltaudiens i “The Bureau of Foreign Affairs”,fik lov til at vente i lang tid, og derderpå blev meddelt, at jeg var kommetfor sent, hvilket med et mildt udtryk ikkevar sandt; man vidste, at jeg var ’betweenthe devil and the deep sea’ (’Mellem djævelenog det dybe hav’) og benyttede sigaf lejligheden i fuldeste mål. Enden pådet hele blev, at jeg fik et pas gældendefor hele Shensi provinsen, dog med detforbehold, at jeg holdt mig borte fraFengsianfu, hvor man på det tidspunktsloges med nogle oprørere.Når man rejser i det indre Kina,skal man være endogså meget heldig forat slippe for at blive bebyrdet med eneskorte, som man kun har meget lidtnytte af, men som koster en ikke så lidt iunderhold og drikkepenge. Under almindeligeomstændigheder plejer eskorten atbestå af et par yamen-folk bevæbnedemed et pas, men er man bleven særligfine venner med myndighederne, ønskerdisse af lutter elskværdighed at give en såmeget “ansigt” som muligt med det resultat,at man bliver udstyret med en hordepå op til en halv snes lazaronsoldater,som i mange tilfælde gør en upopulærblandt befolkningen ved at rekvirere tinguden at betale for dem.Jeg erindrer specielt en eskorte afnogle soldater, der var bevæbnede medslagsværd fra Harald Blåtands Tid, somde bandt tværs over ryggen ved hjælp atet stykke almindeligt sejlgarn. De varikke skønne at skue, men gav en masse“ansigt” eller prestige ...Sianfu er en ældgammel by, omgivetaf mægtige bymure med meget højeog imponerende porttårne. Den ligger påen stor højslette, der begrænses af denmægtige Ching Ling klæde, og havde enaf sine store glansperioder under Tang-Dynastiet (620-907 efter Chr.). Dettedynastis grave ligger en god dagrejse vestfor byen på en skrænt; jeg passerede dennegravplads på vejen til Turkestan i1915 og igen på tilbagevejen fra Tibet i1922, og begge gange slog det mig, athvis skrænten af højene havde væretlyngklædte, ville landskabet have haft enslående lighed med visse landskaber iJylland, hvor kæmpehøjene er anbragt påakkurat samme måde.Jeg blev i Sianfu nogle dage oghavde her en del ulejlighed og ærgrelser iforbindelse med at skaffe transport tilvidererejsen til Hanchufu i det sydligeABS: Min karavane passerer den delvistilfrosne Tsark Chu.Shensi. Jeg ønskede at leje pakmuldyr,men efter flere dages venten meddelteman mig, at der ingen var at få, eller retteresagt, at ingen havde mod på den turmed deres dyr. Enden blev så, at jeg måttehyre nogle og tyve bærekulier.En glæde var det dog, at jeg i Sianfublev modtaget med åbne arme afmine gamle venner fra 1915 i “The ScandinavianAlliance Mission”, svensknorsk-dansk-amerikanskemissionærer,som jeg skylder tak for venlighed ogoverstrømmende gæstfrihed. I særdeleshedstår jeg i stor gæld til pastorerne Jensen,Andersen og nu afdøde Hagquist.Ekspeditionen forlod Sianfu den18de maj og passerede Ching-Ling kæden.Der var masser af små landsbyer,omgivet af træer og herlige hvedemarker,men nægtes kan det ikke, at der ogsåfandtes adskillige marker med opiumsvalmuer.Disse marker tog sig henrivendeud, da blomsterne stod frodigt som i enhave og var af flere forskellige farver.ABS: Min tibetanske eskorte mellemLabrang og Rin An Gompa.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 19

stukket ind i lampen, men så snart jegkom ind, blev han hjulpet op i en siddendestilling. Det viste sig at være en ungmand på næppe mere end 30 år, men sågennemsyret af opium, at han lignede etfuldstændigt vrag. Tien, min boy, forklaredeham, hvem jeg var, og bad hammedgive os en eskorte på et par mand,således at vi kunne slippe for videre besværligheder.Til dette var han uden tvivlstraks villig og overlod mig kort efter sitvisitkort, som han sagde ville være tilstrækkeligsom pas.Efter at adjudanten havde fåetordre til at sende to mand med os, varaudiensen forbi, og glad var jeg: mandenhavde været fuldstændig korrekt, menpåvirket af opium, så han var ude afstand til at følge mig til døren. Eskortenvar ganske unge folk, som mine kulierhurtigt blev gode venner med.TibetanereVi var nu inde i de kinesisk-tibetanskegrænsedistrikter, hvor de to folkeslag iårhundrede har ligget i strid med hinandenog hvor der, - som følge deraf, -overalt findes spor af gamle mure, småfæstningerog vagttårne, som i sin tidtjente kineserne som forsvar mod tibetanerne,hvis lande de havde røvet.Ekspeditionen nåede frem tilSungpanting, der ligger i en snæver dalmed bjerge til alle sider og på bredderneaf en flod. Den er omgivet af mure og erbeboet af kinesere og Hwei-Hwei, somlevet af agerbrug og handel med de omboendetibetanske stammer. Byen er entypisk grænseby og har gennem tiderneføret en ret bevæget tilværelse. Tibetanernebringer huder, skind, uld, salt, rabarberrod,moskus, og får til gengæld,hvad de behøver i retning af te, byg metalvarer,rifler, sadler og tøj, som de ikkeselv kan fremstille.Gaderne sværmer af selvsikretibetanere, som er kommen til bys for athandle. Det er et stolt og overlegent folkefærd,som med dyb foragt ser ned påden kinesiske købmand og kræmmer ogpå byfolket i det hele taget.Kineserne ser med endnu dybereforagt ned på tibetanerne, som de regnerfor en barbar og et dyr, som kun er tilstede på denne klode for at kunne handlesmed og bliv snydt.Jeg modtog her den ubehageligeefterretning, at der ikke ville afgå nogenASB: Lejrslagning ved lejr nr. XIX(11.045 fod o.h. [red: 3.500 moh], hvorfraindmarchen til den tibertanske højsletteforetoges. Udsigt mod syd KukuNor Bjergene.til det nordøstlige Tibet i denne sommereller i efteråret, da den kinesiske generalMa Chi over Kansu provinsen havde setsig nødsaget til at sende en straffeekspeditionmod de halvvilde Golok stammerog forholdene derfor var usikre.På alle tænkelige og utænkeligemåder søgte myndighederne at spærrevejen for Bollerup Sørensen og forhindreham i at trænge ind i de af banditterusikre egne, hvor de oprørske tibetanerstammer opholdt sig.Men vor landsmand ville ikkegive op, og endelig lykkedes det for hamat komme i forbindelse med en muhamedaner,hvis næringsvej det var at sælgekedler og andet kram til nomaderne, ogefter for tredje gang, - at have underskreveten erklæring om, at han drog viderepå egen regning og risiko og uden nogenABS: Tibetansk telt i Nagachuk med læmuraf kokaser.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 21

[red: Gyldendal udgav bogen i 2 bind i1951 med titlen “Ad Asiens ukendteveje. En beretning om en rejse fraShanghai til egnene nord for Lhasa ogtilbage igen”, i 2 bind, i alt 512 sider, ogmed Arthur Bollerup Sørensen som forfatter19 år efter hans død.]eskorte, - drog ekspeditionen den 16. juliaf sted fra Sungpanting.- Min karavanemand var en ungHwei-Hwei (muhamedaner) på ca. 30 år.Han levede som sagt, af at rejse rundtblandt nomader stammerne og sælgekedler, og blev i den anledning døbt “tinmanden”.Næstkommanderende var ogsåHwei-Hwei, gammel, rolig og energisk,som havde tilbragt det meste af sit livblandt nomaderne, og som derfor kendtedisses vaner, sæder og skikke ud og ind.Foruden disse to, og mine egne to kinesere,var der yakdriverne, som alle var varbevæbnede på tibetansk vis med storeslagsværd - og desuden en Hwei-Hwei,som trak mit distancehjul. Imellem oshavde vi 30 lastyaks, et par rideyaks oget halvt dusin rideheste. -Over “Jordens Tag”I de næste 3 uger rejste ekspeditionenigennem øde og barske egne, - hen over“Jordens Tag”, - som aldrig tidligerehavde været besøgt af nogen hvid mand:- Vi var nu så højt oppe, at selvvore yakokser ikke holdt af alt for storeanstrengelser. De pustede og stønnedesom blæsebælge under opstigningen,Arthur BollerupSørensensom faktisk også var ret vanskelig, daselve passet, vi passerede, “Ga Ri La”,havde en højde af 12.405 fod [red: 3910meter] over havet. Ved lejr 6 havde vibesøg af nogle meget skummelt udseendetibetanere, blandt hvilket fandtes enlama (tibetansk munk), men ellers varlandet fuldkommet folketomt. Vildt så vi,- med undtagelse af en stor flok småbjerggeder, - heller ikke noget af. Vejret idisse højtliggende egne skifter hyppigtog som oftest ganske pludseligt. Det eneøjeblik skinner solen, og i det næste farerder en voldsom tordenbyge med storm,hagl og regn og andre ubehagelighederhen over landet. Det kan være herligtselv 11.000 fod [red: 3500 meter] oppe iluften, når solen skinner, men når detregner og stormer tillige er tilværelsenmindre behagelig i disse høje regioner.For sikkerhedens skyld, af selskabeligårsag og for mange andre årsager,har nomaderne fra tidernes morgen sluttetsig sammen i stammer, som står underet overhoved, hvilket overhoved medandre overhoveder, - for tibetanernesvedkommende, - står under en eller andenfyrste eller et eller andet kloster, ogdisse fyrster og klostre står muligvis itributforhold til endnu højere ståendegejstlige institutioner eller personer. Hverstamme har sine love og skikke og sinebestemte græsgange; og Gud nåde dennomade, som ses mere end en gang på enanden stammes græsgange.Disse græsgange er i tætbefolkedeegne imidlertid ofte så små, så at nomadernekun får luft under vingerne, når degår på røvertogt; men det gør de fleste,der bor i det nordvestlige Tibet og langsden Gule Flod [red: mon det skal værenordøst?]. Hvor der findes nomader, vilder også før eller senere vise sig tyve ogrøvere.Tibetanerne er et urenligt folkefærd,som kun ved meget højtideligelejligheder kommer i berøring med vandtil vask, og i disse sjældne tilfælde vaskerde kun ansigtet og hænderne. Men i detbarske klima med kulde og stærke stormeforbyder vasken sig selv, Jeg var i denretning et fæ og måtte dyrt betale for mindårskab. Jeg insisterede på at vaske mighver morgen, selv midt i højtibets vinter,men resultatet var også, at jeg fik blodigesår i ansigtet, medens mine følgesvende,- som ikke gav sig af med den slags dårskab,- beholdt deres hud uden sår. [red:I et barsk og koldt klima skal man ikkebort vaske det beskyttende fedtlag, hudenlaver, så udsættes den for solstråler ellersandkorn i vinden].I to dage opholdt vi os hos Tsa Restammen, de var nogle vilde herrer, ogfor dem gælder det samme, - som forandre stammer i det nordvestlige Tibet, -at man, så længe man lever iblandt dem,lever som på en vulkan. Det ene øjebliksynes alt rosenrødt, men i det næste erman indviklet i alle slags ubehageligheder.Overalt til Kweitheting, som vinåede den 20de august, var det overaltdet samme. Den ene stamme lå i strid22 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

med den anden, det ene kloster med detandet og alle i større og mindre stridighedermed kineserne.-Bollerup Sørensen nåede med“Tinmanden”s karavane frem til det berømtekloster i Labrang, hvor de helligelamaer beredte ham en al anden end helligmodtagelse:- At de højtstående og virkeligtænkende lamaer ikke havde noget tilovers for europæerne kan man ikke fortænkedem i, thi den sandhed, at den hvidemand er en fare, ikke alene for deresreligion, men også for deres over alt elskedesæder og skikke, er for mange,mange år siden gået op for dem, hvilketer et faktum, man ikke må glemme, menmå fremføre som en undskyldning fordem, når de også til tider går over stregen.Både Labrang og Kumbum, - somer de to største og vigtigste klostre i Tibetudenfor Lhasa, - er berømte over hele denlamaistiske verden og besøges stærktikke alene af de omboende nomadestammerog af de agerdyrkende tibetanere,men også af pilgrimme fra indre Tibet,fra Mongoliet, fra Sibirien, fra Volgasbredder, fra Turkestan og Dzungariet.I Labrang findes der vigtige teologiske ogmedicinske fakulteter, hvilke sidste dogikke må give det indtryk, at tibetanernestår højt på lægevidenskabens område,eller at et sådan fakultet i det hele tagetkan sammenlignes med lignende institutionerhos os. På den anden side må mandog heller ikke, - når man hører, at enlama, når han ingen medicin har, skriveret eller andet navn på et stykke papir oglader patienten sluge papiret som et erstatningsmiddel,- tro, at alt, hvad de haraf lægevidenskab er fuldstændig hen ivejret. Sandheden er, at man i århundredersløb har lært at kende nytten af mangeplanter, og har adopteret en stor del afkinesernes mere eller mindre gode pharmacopia,og til dette tillagt allehåndeovertro og hokuspokus. -Fra Labrang gik ekspeditionenvidere gennem vildt og meget lidt kendtnomadeland til Kueiting, og den 22deaugust forsattes til Siningfu [red: Xining]:- Den engelske missionær Mr.Ridley, - der havde tilbragt 30 år i Siningfu,- fortalte mig, at jeg var den førsteeuropæer, man havde set i byen, sidenjeg var der sidste gang i 1915, så megenvariation er der ikke i denne egn. -I Siningfu og senere i Tankar gjordeBollerup Sørensen de sidste forberedelsertil det endelige, men besværligefremstød mod Lhasa. Vejen kom til at gåsyd om søen Koko Nor, tværs over SydKoko Nor bjergene, langs søen Tsa ChaNor, øst om Syrche Nor og derfra videretil Baron, hvor han ombyttede sine yakoksermed kameler og hvervede nogleflere kulier til færden over det ubeboedetibetanske plateau.Så snart ekspeditionen havde forladtBaron den 28de oktober, lod hansamtidig alle menneskelige boliger bagsig, og ikke førend et par dagsrejser nordfor Tangla kæden, - den 4. December, -traf han atter på mennesker.Det blev en ualmindelig anstrengenderejse i de høje regioner, hvor manbestandig måtte forcere høje, stejle bjergkædereller møjsommeligt bane sig vejgennem ørkener med sandstorme, hvordyrene sank i til knæene. Desuden bedkulden navnlig under de stærke storme.- Længe varede det ikke før blækketfrøs på pennen i løbet af det øjeblikdet tog at føre den fra den opvarmedeblækflaske til papiret.Den 10. november var vi nået op ien højde af 15.315 fod [red: 4824 meter]over havoverfladen og var nu på det virkelige,tibetanske højplateau, og underden følgende march nåede vi kun på femsteder ned under en højde af 15.000 fod[red: 4725 meter], dog aldrig under14.400 fod [red: 4536 meter]. To dageefter stak to af vore mongolførere af inattens mulm og mørke, medbringende 5ABS: Tibetanske kvinder i Nagachuk.heste samt forråd af smør. Jeg sendtestraks to mand efter flygtningene, mendet var håbløst, da deres heste var friskereend vore. Det var en meget kedelighistorie, men en trøst var det, at det kunnehave været meget værre.Den 17. november nåede vi toppenaf Koko Shili kæden (16.470 fod[red: 5188 meter], over hvilken der førteen snæver sti, der ikke syntes at haveværet benyttet i mange herrens tider. Termometeretviste minus 18 grader. Landskabetvar i begyndelsen fladt, øde oguhyre trist, men da det var let at befærde,ville alt have været idel glæde, hvis derikke pludselig var kommet en brandstorm,som satte himmel og jord i ét fygendesandhav, hvor sandet piskede os iansigterne så det smertede.-Afvist af Tibets hersker,Dalai LamaEndelig den 22de december nåede BollerupSørensen med sin ekspedition frem tilden tibetanske landsby Nagchukha:- Alene det at se huse var så fremmedartet,at det forekom os, at vi stod pånippet til at gå ind i en helt ny verden.Det var første gang vi var i hus siden 14.september. Ponboen (den tibetanskemyndighed), meddelte mig, at han alleredehavde afsendt en kurer til Lhasa, dernu kun lå seks dagsrejser borte, men atjeg dog måtte forblive i Nagchukha, tilsvaret indløb. Da svaret endelig kom ogbrevet højtideligt blev åbnet, meddeltedet, at Hans Hellighed i Lhasa, DalaiLama, ikke ønskede min nærværelse. -Jeg havde desværre ingen tid til overs tilTibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 23

ABS: Mine 3 adoptivdøtre fra lejr nr.CXXII. De fulgte os i en halv snes dage.Overs til at forsøge på at blødgøre Hellighedeni Lhasa, så der var nu ikke andetfor mig at, end at forhandle med myndighederneom en så interessant retur-rutesom muligt og derpå pakke sammen ogkomme af sted. Jeg var på det tidspunktdybt skuffet, men derved var der intet atgøre. Instruktionerne fra Lhasa lød i øvrigtpå, at jeg skulle behandles høfligt ogvenligt, og jeg endvidere skulle forsynesmed alt, hvad jeg behøvede af proviant.Vi tilbragte julen og nytår i Nagchukhaog forlod byen den 9de januar 1922. -Ad nye og ukendte vejepå tilbagerejsenAf alle de europæiske rejsende, der ertrængt ind i Tibet, er det kun lykkedesmeget få, - som Sven Hedin og MadameAlexandra David-Neel, - at komme ind iden forbudte og hellige by Lhasa. SvenHedin havde Bollerup Sørensen truffet iKina, og den store svenske forsker udtaltesig overordentlig anerkendende omdanskerens store Tibet-rejse. David-Neelmødte Bollerup Sørensen på tilbagerejsen;hun var da netop på vej til Lhasa,som hun også nåede.Forbudet mod fremmedes indtrængeni Tibet var, - på den tid BollerupSørensen rejste, - gjort strengere end dettidligere havde været, idet det nu forudeneuropæere også gjaldt pilgrimme fraMongoliet, med hvilket sidste mentespilgrimme fra alle de lande, som varkommet i berøring med Sovjetrusland.Tilbagerejsen var mindst lige såvanskelig og utilgængelig som udrejsenhavde været, og Bollerup Sørensen komatter, som den første europæer, ad veje,ingen tidligere hvid mand havde passeret.- Vi passerede flere bjergkæder,og den 20. januar et pas “Pa La” (16.199fod [red: 5100 meter]). Nedturen fra dettetil dalen nord for denne kæde var nogetaf det ubehageligste, jeg har væretudsat for i Tibet. Først 750 fod [red: 240meter] ned ad meget stejle skrænter og såigen lidt op og ned. Efter dette 300 fod[red: 95 meter] op og 725 fod [red: 228meter] ned. Jeg troede at nu var vi nede,men fandt, at vi igen skulle 250 fod [red:79 meter] op igen og derpå nedad en næstenlodret klippevæg. Yakokserne havdeingen vanskeligheder, men med kamelernevar det noget andet, de var trætte ogudslidte og havde megen besvær med atstyre deres ben. For menneskene var detogså en stroppetur af rang, idet man måerindre, at al denne gåen op og ned blevforetaget i højder mellem, 15 og 16 tusindfod [red: 4725 og 5040 meter].“Pa Chin Churku” forlod vi den23. januar, og det blev os fortalt, at viikke ville få fast tag over hovedet, før viom en månedstid nåede Juekundu. Detteslog til, og i tilgift fik vi på denne del afturen det koldeste vejr, vi endnu havdehaft. Den 20de stod termometeret på under35 grader.-Tibetanske rejsefællerPå et stykke af tilbagerejsen fik ekspeditionenfølgeskab:- Vi havde fået tre, søde tibetanerindersom rejsefæller, men da de nu endag under en rest benyttede lejlighedentil at gøre toilette og smykke sig lidt,lyskede plejedøtrene hinanden efter tur;et syn som for mit vedkommende tog lidtaf forgyldningen af Sankt Gertrud, mensom ikke afficerede hverken mine tibetanskeeller kinesiske rejsefæller, somsikkert alle var fulde af disse små, modbydeligedyr. De var i øvrigt kun tre små,snavsede og forpjuskede evadøtre, da destødte til os, men før der var gået mangetimer, havde disse tre væsener udvikletsig til at blive tre små dronninger, somkunne vikle store, stærke mænd rundt omderes små, snavsede lillefingre. -Og efter at have sagt farvel tiltibetanerinderne kom Bollerup Sørensenefter 16 dagsmarcher til Juekundu, hvorhan traf Alexandra David-Neel. Røveropstandeherskede i de distrikter, man nuskulle passere, så ekspeditionen måtteforandre sin rute og gik nordpå til dettibetanske kloster “Drüp Djü Gomba” ogderfra over “Bayan Kara bjergkæden” til”Ma Chu” (tibetanernes navn for DenGule Flod), langs dennes kildesøer, Tsaringog Orling Nor og videre gennem ødelandskaber, kun sparsomt beboet af tibetanskenomader, til Tankar, hvor BollerupSørensen traf den allerede omtalteengelske opdagelsesrejsende, general GeorgePereira. Fra Tankar tog ekspeditionenvejen til Siningfu, hvor den opløstes,og Bollerup Sørensen rejste videre, passeredegrænsen mellem Tibet og Kina ogkom over Lanchoufu, Sianfu og Chengchoutilbage til Shanghaiu den 21. juni1922.Rejsens resultaterog hjemkomst til DanmarkResultaterne af denne lange rejse, - derfaktisk er den eneste, danske ekspeditionind i Tibet, - nedskrev Bollerup Sørenseni syv tykke bind, som nu opbevares i detkongelige, danske geografiske selskabsarkiv. Af dagbogsbladene findes det alleredeomtalte manuskript, på hvilke denneartikel er bygget, og desuden medbragteBollerup Sørernsen ca. 1400 fotografier,af hvilke de, - der illustrerer denne arti-24 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

kel, - aldrig tidligere har været offentliggjorte.At vor landsmand selv forstod denbetydning hans forskningsrejse havde forgeografien, forstår man, når man hører, athan, - da hans moder rådede ham til atblive britisk statsborger, - med en egenstolthed og glæde kunne svare: “Jeg vilforblive dansk, for at Danmark kan høsteæren af min rejse og mine opmålinger iTibet.”Efter hjemkommen til Shanghaipassede Arthur Bollerup Sørensen sindont i Store Nordiske til han i oktober1931 måtte søge sin afsked [red: i en alderaf 51 år]. Med sin russiskfødte hustrurejste han til Danmark og bosatte sig iLyngby, hvor en alt for tidlig død indhentedeham den 5te maj 1932, - inden hanhavde fået udgivet sit manuskript og høstetanerkendelse for sin indsats, - kendskabettil en af de mindst kendte og udforskedeegne på jorden - Tibet eller Bedjul.ABS: Min værts datterdatter, min specielleyndling i Nagachuk.Nederst:ABS: Lhasa-familie bosat i Nagachuk.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 25

Boganmeldelseaf Birgitte Kolby JensenPenpa Andersen & Heidi Korsgaard(2012): Frie Hjerter. Tretibetanske kvinders kamp for frihed.304 sider. (København: Lindhardtog Ringhof). Pris 299,95 kr.ISBN: 978-87-11-40239-9.”Frie hjerter” er historien om Penpasfamilie med fokus på tre generationer afukuelige og modige kvinder: moderenPema, datteren Penpa og barnebarnetPema. Det er spændende læsning, nærmestet eventyr, hvor heltinderne overvinderutrolige forhindringer og farer ogtil sidst opnår at få deres drømme opfyldt.Fortællingen begynder i en nomadefamiliei Østtibet og slutter med atPenpa er havnet i Danmark med et megetdansk efternavn. Nu hedder hun fru Andersenog bor på Frederiksberg. Hun talerflydende dansk og arbejder i en børnehave.Drivkraften i historien er moderenPemas brændende ønske om at lære atlæse og skrive, men det kan hun ikke fålov til, og hun bliver straffet, da hun gørforsøg på det. Det var vilkårene for enpige i den nomadefamilie i Kham i detøstlige Tibet, hvor hun vokser op. Og deter drivkraften og kræfterne til at holde udda familien må flygte fra deres hjemegn iårene omkring den kinesiske besættelseaf Tibet i 1959.De var velstillede nomader, og devar meget religiøse. I1950’erne opleverde en stigende kinesisk indflydelse, dergør livet vanskeligt for dem. Fordi de ervelstillede og religiøse, er de i farezonen,så da nyheden om Dalai Lamas flugt nårfrem til dem, beslutter de at bryde op ogflygte i hemmelighed.Flugten gennem Tibet varer omkringto år og den slutter, da familienkrydser grænsen til Nepal, hvor RødeKors hjælper med videre transport afflygtningene til Delhi. Her bliver dersørget for, at børnene bliver sendt af stedtil forskellige kostskoler i Nordindien.Penpa opfylder sin mors brændende ønskeom at lære at læse og skrive, menhun bliver skilt fra både fra sin mor og deandre børn fra hendes familie, som kommeraf sted til en anden skole sammen,mens Penpa bliver sendt til en skole iKalimpong under et andet navn, så hendesfamilie kan ikke finde hende.Først fire år senere tager Penpasmor af sted med toget tværs over Nordindientil Kalimpong, fordi hun er overbevistom, at Penpa stadig lever, og at hunopholder sig der. Hun har ingen penge ogtaler ikke sproget, men hun får hjælp afvenlige mennesker, og hun får lov til atrejse med toget uden at betale, fordi hunsom tibetaner bliver omfattet af den velvilje,som Dalai Lama nyder i Indien. Oghun finder på mirakuløs vis datteren påkostskolen i Kalimpong. Penpa har et ar ipanden, som overbeviser moderen om, atdet er den rigtige pige, selvom hun har etandet navn. ”Penpas ar” er også titlen påen fjernsynsudsendelse, som blev lavetom Penpas liv for nogle år siden. Penpatilbringer resten af sin barndom og ungdomi flygtningelejre i Nordindien plagetaf konstant sult og fattigdom.Penpa bliver gift med en tibetanskmand, som hendes familie har valgt. Hunmøder en dansk mand, der arbejder somfrivillig blandt de tibetanske flygtninge.Hun bliver skilt, de bliver gift, og hunflytter med ham til Danmark. Hun harialt fire børn: 3 sønner og en datter, Pema.De har alle har gennemført langeuddannelser i Danmark..Det er Penpa og hendes mor, derfortæller historien hele vejen igennem.Den er nem at læse med masser af dialogog mange præcise og konkrete iagttagelserfra dagliglivet i en tibetansk familie.Det gør den meget levende, og den erogså fyldt af Penpas livslyst, selv når hunhar det svært, et typisk udtryk er ”Jegslubrede livet i mig”.Bogen er Penpas hyldest til moderenPema for den opofrelse, ukuelighedog det mod hun har haft, når hun kæmpedefor at hendes børn og børnebørn især,Pema, skulle have mulighed for at få enuddannelse, der kan sætte dem i stand tilat hjælpe andre mennesker.NekrologAf Grethe SørvigIb HørlyckDet er med stor sorg, at vi må meddele,at Selskabets web-master og tidligeremedlem af Selskabets bestyrelse, Ib Hørlyck,pludseligt og uventet faldt om ogdøde under en løbetur på stranden den31.august 2012.Vi havde, kun 14 dag for inden,aftalt med Ib, at han skulle blive medlemaf bestyrelsen igen ved næste generalforsamling,og var begyndt at glæde os tildet fremtidige samarbejde, og til at brugehans ekspertise, bl.a. indenfor IT og layout.Vi savner ham, og er meget taknemmeligefor hans store arbejde forSelskabet!Æret være hans minde.26 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

Har du husket at betale din kontingent?187 medlemmer har ikke betalt kontingent for 2012Er du en af dem? - Vær venlig at bringe din gæld i orden!2 3 4 6 20 22 23 34 37 40 41 4748 51 52 56 58 59 63 65 78 87 90 100103 104 106 107 111 112 114 117 118 124 129 131142 145 150 164 177 183 185 201 234 259 261 262270 282 298 300 310 316 327 338 341 345 348 353377 379 391 393 410 413 415 423 427 438 451 452460 471 477 496 498 499 512 517 518 534 537 540546 562 600 616 625 634 636 642 652 655 662 673684 694 705 716 724 734 758 768 778 795 797 808812 813 818 840 842 844 849 853 854 877 879 885903 928 957 966 985 1003 1017 1035 1036 1039 1057 10641074 1091 1100 1101 1107 1114 1115 1121 1122 1128 1133 11561176 1177 1190 1192 1193 1215 1217 1221 1228 1231 1239 12401253 1256 1268 1271 1280 1281 1290 1296 1299 1301 1302 13031309 1310 1316 1331 1339 1342 1352 1356 1361 1362 1363 13641365 1366 1367 1368 1369 1370 1377Se her om du har betalt dit kontingentfor året 2011 og 2012. Dinkontingent-indbetaling er en vigtigforudsætning for Selskabets eksistens.Uden det kan medlemmerikke få det interessante medlemsbladeller deltage i Selskabets aktiviteter.Hvis dit medlemsnummer figurererpå listen her ved siden af,har du ikke betalt dit medlemskontingentfor 2012. Tjek også listenfor 2011.Dit medlemsnummer står på bagsidenaf dit medlemsblad.Du kan betale din kontingent tilreg.nr.: 1551, kontio.nr: 342 8788.Ønsker du ikke længere at være medlem, er detikke nok at undlade at betale kontingent, du skaludmelde dig skriftlig. Det kan ske pådstk.info@gmail.dk eller med brev til DanskSelskab fore Tibetansk KulturTibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 27

Tsomos historie — en typisk historie fra Children of ShambalaAf Jan Terje Voilaas, stifter af Children of ShambalaTsomo er en 8 år gammel tibetansk nomade-pigefra Tibets højland. Hun bor iet lille lerhus i 3600 meter højde, sammenmed sin 13 år gamle bror, GengtarJie, hendes 88-årige mormor, og hendespsykisk syge mor på 42 år.Tsomos familie ejer to yak, ogderes årlige indkomst var i 2009 på 800RMB (120 USD eller 697,00 d.kr. Red.),som de fik i kontanthjælp fra staten. Denmaksimale årlige indkomst for dennefamilie bør dog egentlig være på minimum7200 RMB (1150 USD eller 6676d.kr. Red.) pr. år. Rektor på Tsomos folkeskolefortalte os om denne fattige famile,og vi tog derfor ud og besøgte dem ibegyndelsen af februar 2010.Det syn der mødte os var megetforfærdende. Der var minus 22 graderudenfor da vi ankom, og Tsomo, der varholdt op på skolen nogle måneder forinden, var tynd og svag og alvorligt syg.Familien havde ingen penge, og næsteningen mad. Det var mildt sagt en megettrist oplevelse.Vi gik til handling med det samme:vi hentede mad til familien, og overtalteTsomo til at rejse med os til Xining(en provins-hovedstad), hvor hun kunnekomme under medicinsk behandling.Tsomo havde aldrig kørt i bil før, havdealdrig set to- og tre-etages bygninger,aldrig gået i en trappe eller benyttet etdørhåndtag eller et wc før, og havde aldrigværet i bad. Hun var en vandrendeluserede, hvilket hun generøst delte medos andre. Tsomo var rede til at tage ud påsit livs rejse!For at gøre en lang historie kort,så får familien nu nok mad, børnene harvarmt tøj, og skolen (hos Children ofShamabala. Red.) giver dem alt de ellershar behov for. Tsomo er stadigvæk tynd,men går nu langsomt op i vægt. Hun ertilbage på skolen, noget hun er megetglad for, og Gengtar Jie arbejder nu hårdtpå at overholde sin del af vores ”aftale”med ham: han vil begynde på sit sidste årpå mellemstadiet i august 2011, og et årsenere har han mulighed for at blive optagetpå højstadiet. Han er meget motiveret,og har mange talenter, men udenhjælp vil højstadiet kun forblive en drømfor ham.Children of Shambala har sålangt (frem til slutningen af 2011, hvorovenstående blev skrevet. Red.)) brugt5000 RMB (ca. 4650,00 dkr.) på familien,hvilket ikke er så meget, fordelt over24 måneder, men det har været nok til atfå familien op igen, hvilket forhåbentligvil resultere i, at familien kommer helt udaf deres fattigdom. Gengtar Jie og Tsomokan lykkes hvis de får hjælp, motiveresog får en chance.■28 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

I november 2012 skriverJan TerjeVoilaas, at Tsomonu er en rask og aktivskolepige. Hun bor i et etværelsesmur-hus sammenmed sin mormor, storebrorog mor. Tsomos storebror,Gengtar Jie, har nu gennemførtgrundskolen, ogmå nu betale værdien afnæsten en hel yak for at gåpå erhvervs-skolen. BUVbetaler skolen for ham, såhan kan fortsætte sin uddannelse,og familien fårbeholde sine 6 yak, for såledesat komme sig igennemvinteren.Denne historie endtegodt, som alle andrehistorier om børnene påChildren of Shamabala.At give børn mulighedfor uddannelse og etværdigt liv er essentielthvad Children of Shamabaladrejer sig om.Hvis du ønsker at støtteChildren of Shamabalakan du indbetale dit bidragpå reg. nr.: 1551, kontonummer:3 42 87 88. Huskat angive dit navn og kodeordetCoS på din indbetaling.Hvis du ønsker attrække beløbet fra i skat,skal du også opgive ditcpr.nr.NYT OM PROJEKTERDansk Selskab for Tibetansk Kultur formidlerhumanitær støtte til udvalgte projekter elleretablerede institutioner blandt tibetanere bosatpå det tibetanske plateau og eksiltibetanere iIndien og Nepal. Vores overordnede formålmed at yde humanitær støtte til tibetanere er atbidrage til:* at tibetanerne kan bibeholde og udvikle deressæregne kultur.* at tibetanerne som befolkningsgruppe kanopnå de ressourcer og kompetencer, som gør,at de kan opretholde et værdigt liv, uden sultog fattigdom.Vores strategi er at yde finansiel støtte indenforde følgende områder:* Uddannelse, generelt.* Uddannelse med fokus på kvinder.* Sundhedsfremmende projekter.* Kulturbevarelse.Dansk Selskab for Tibetansk Kultur har besluttetat støtte følgende projekter i 2012:* Children of Sambala (kodeord: COS): Childrenof Shambala er en upolitisk og ikkereligiøshumanitær organisation der blevgrundlagt af nordmanden Jan Terje Voilaas i2006. Det er en paraplyorganisation med mereend 115 udviklingsprojekter i Qinghaiprovinseni det nord vestlige Tibet.Organisationens vigtigste og størsteprojekt er ’Børnehjem Uden Vægge’, der er etlangsigtet projekt, der inkluderer plejefamilier,uddannelse og sundhedsfremmende projekter,hvor man søger at støtte og hjælpe de fattigsteog mest sårbare forældreløse børn, så de kanvokse op i en stabil familiesituation, mens defår en uddannelse.Børnehjem Uden Vægge giver både denlokale plejefamilie og barnet direkte finansielog menneskelig støtte, samtidigt som barnetgår i skole på en af Children of Shambalas skoleri området. Barnet og plejefamilien er heletiden i kontakt med en lokal NGO eller medarbejder,der er uddannet til dette arbejde påChildren of Shambala.Plejefamilierne får 1000 kinesiske yuan– ca. 1000 d.kr. - pr. måned for at have børneneboende, og de får også hjælp med at starte egenforretning, hvis de ønsker og har overskud tildette. Dette for også at hjælpe plejefamilierneud af fattigdom.I slutningen af 2011 fik således 600forældreløse børn og 2500 plejefamiliemedlemmerhjælp fra Children of Shambala. Dukan læse mere om Children of Shambala på dereshjemmeside, www.childrenofshambala.orgog i deres norske blad, BUV-posten, på vorhjemmeside:af Grethe Sørvighttp://www.dstk.dk/BUV-Posten%201-1.pdf -- Hvis du har lyst til at støtte Children ofShambala, skriver du kodeordet COS på indbetalingsblanketten.* Tibet Times (kodeord: TT): er en tibetansksproget avis, der udkommer i Dharamsala, Indien.Den formidler relevante artikler og indlægom tibetansk kultur, og om aktuel samfundsproblematiki eksilsamfundet og i Tibet.Dansk Selskab for Tibetansk Kultur giver hvertår Tibet Times et beløb tilsvarende en årslønfor en journalist i Indien, dvs. 11.950,00 kr. Viønsker at fortsætte med at støtte avisen, ogbidrag er velkomne. Hvis du ønsker at støttedette projekt, skriver du kodeordet TT på indbetalingsblanketten.* Mahindra United World College (kodeord:MUWC): er en international gymnasieskolebeliggende i Indien. Hvert år tilbydes en eksiltibetaneren friplads til et toårigt skoleforløb,med en afsluttende eksamen som er adgangsgivendetil en videregående uddannelse. Voresbidrag dækker udgifter til lommepenge og projekter.I 2011 sendte vi 9000 kr. til dette projekt,hvilket er nok til at dække udgifter til enstuderende i to år. Vi vil således først sendestøttebidrag til dette projekt i 2013. Du kanlæse mere om Mahindra United World Collegepå: http://www.uwcmahindracollege.orgHvis du ønsker at støtte dette projekt,skriver du kodeordet MUWC på indbetalingsblanketten.Department of Education (kodeord:DOE): er uddannelsesministeriet i den tibetanskeeksilregering. De distribuerer sponsorbidragvidere til skoler for tibetanske børn ogvoksne flygtninge i eksilsamfundet i Indien.Du kan læse mere om Department of Educationpå: http://tibet,net/education. Hvis du ønskerat støtte dette projekt, skriver du kodeordetDOE på indbetalingsblanketten.* Department of Religion and Culture(kodeord: DRC): er den tibetanske eksilregeringskulturministerium. De distribuerer sponsorbidragvidere til tibetanske nonne- og munkeklostre,samt til organisationer, der arbejderfor at bevare og udvikle den tibetanske religionog kultur. Du kan læse mere om Department ofReligion and Culture på:http://tibet.net/religion.Hvis du ønsker at støtte dette projekt,skriver du kodeordet DRC på indbetalingsblanketten.Vedrørende betaling til projekterne,se næste side.Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 29

Betaling til projekter:Bidrag til vores projekter kanindbetales til DSTKs konto: Reg.nr.: 1551 – Kontonummer: 3 4287 88. Du kan betale via netbank,i din bank eller på postkontoret.Vi gør opmærksom på, at det bliverbilligere for dig, hvis du betalervia netbank. Hvis du alligevelvil betale via postgiro, kan dubenytte postkontorets giroindbetalingskort,og betale til giro nummer:+01< 3428788.Ved indbetaling skal du huske:* at tydeligt angive projektetskodeord eller fulde navn, samt ditnavn og adresse.* at oplyse dit CPR-nummer hvisdu ønsker at trække beløbet fra iskat. DSTK er forpligtet til atoplyse alle indbetalinger til skattevæsenet,men det kræver, at vimodtager dit CPR-nummer.* det vil være en god hjælp for oshvis du giver os om dit telefonnummerog eventuelle e-mailadresse,og hvis du informerer osved eventuel adresse-ændring.Aktivitets-kalenderChristianias JulemarkedIgen i år har vi en bod på Christianias Julemarked i Den Grå Hal, fra den 7/12 – 13/122012 (begge dage inkl.).Åbningstider: hverdage kl. 14:00 til 20:00,weekend: 12:00 – 20:00Vi har fået mange nye varer fra Nepal og Indien, inkl. ringe og armbånd med mantraer ,koraller og turkiser, og ditto halskæder og øreringe, og m.m. Vi har også mange bøger ogvideoer om tibetansk kultur og religion, cd’er med tibetansk kloster-chant, pujas og folkemusik,tibetansk røgelse, punger, tasker, skrivebøger, stickers, bedeflag, tibetanske syngeskåle,postkort, batiksjal i silke, pasmina-sjal og meget andet.VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!Selskabet søgeren ny redaktørDa vor layouter, Rolf Gilberg,desværre holder op, søger vi nuen person, der kan lave layout påvores medlemsblad, Tibet, ogsom har godt kendskab til InDesign,Photoshop eller Publisher.Hvis dette beskriver dig, og dukunne tænke dig at arbejde somfrivillig redaktør for os, vil vivære meget glade for at høre fradig! Kontakt venligst Grethe Sørvig,telefon: 20 30 38 18, ellerskriv til os pådstk.info@gmail.comVi søger frivillige tilChristianias JulemarkedVi søger medlemmer, der kan tage korte og lange vagter i voresbod på Christianias Julemarked fra den 7/12 – 13/12 2012. Arbejdstider:hverdage fra kl. 14:00 – 20:00, weekend: kl. 12:00 –20:00.Hvis du har lyst til at hjælpe os, kontakt venligst GretheSørvig, telefon: 20 30 38 18 eller send os en mail for nærmereinformation på dstk.info@gmail.com .30 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)

Aktivitets-kalenderLosarFredag, 15. februar 2013Kl. 18:00Dansk Selskab for Tibetansk kultur inviterertil Losar – tibetansk Nytårsfest – påRestaurant Himalaya. Pris kr. 195, -. Priseninkluderer en velkomstdrink, en seksrettersmenu med både kød og vegetariske retter,samt kaffe og te. Sodavand, øl og vin kankøbes i baren. Hver af os vil desuden fåserveret en tibetansk Nytårssuppe, med etsymbol i en dejbolle. Det symbol man fårindikerer hvordan det kommende år vilblive for den enkelte.Program:Tibetanske lamaer vil lave en nytårspuja,for at velsigne os i det nye år, den berømtetibetanske multi-instrumentalist, sanger ogdanser, Tenzin Gønpo, vil underholde medtibetansk sang og dans og Grethe Sørvig vilfortælle om det nye år i Vand Slangenstegn. Der er plads til maksimum 40 personer,så jo før du forhåndstilmelder dig, destomere sikker er du og din familie på at fåen plads. Det er først-til-mølle-princippet,der gælder.Du tilmelder dig ved at indbetale 195,-kr. på: Reg.nr. 1551, konto-nr.: 967 8788. Tilmelding er nødvendig.Husk at skrive dit navn og ”Losar” påindbetalingsblanketten. Kvitteringen fraindbetalingen er din indgangsbillet til festen,så husk at tage den med.Alle er velkommen!Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012) 31

IndholdAktiviteterMedlemsbladet 2Pilgrimsrejse i Østtibet 3af Anne Burchardi ogBjørn B. Henriksen”Meditation” 8En kort introduktion medreference til: ”Unity in Duality”af Lene HandbergDanskernes syd på tibetanerne 14I gamledage (2)Ved Kunchok TenzinMed Danskeren 16Arthur BollerupSørensenAd ukendte veje gennemCentralasien.af Bent RosenkildeFlere oplysningerinde i bladetside 30-31.7-13 December 2012, kl 14-20Christianias Julemarked15. Februar 2013, kl. 18Losar—Tibetansk NytårBoganmeldelse 26Vaf Birgitte Kolby JensenNekrolog: Ib Hørlyck 26af Grethe SørvigDansk Selskab for Tibetansk KulturKontingent 27Tsomos historie 28Children of Shambalaaf Jan Terje VoilaasNyt om projekter 29af Grethe SørvigDSTKs aktiviteterChristianias Julemarked 30annoncer 30Losar 31Dansk Selskab for Tibetansk Kultur’Store Søhøj’, Hørsholm Kongevej 402970 HørsholmDstk.info@gmail.dk - www.dstk.dkISSN 1397-924832 Tibet, nr. 81, årg. 28 (2012)