Kommunalreform - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Kommunalreform - Socialstyrelsen

udvidet nummer:Kommunalreform81822Læs bl.a. om:Udsat eller overset?Sociale tilbud i en ny strukturTango på en ny sceneJobcentrene mellem beskæftigelses- og socialpolitikHjælpen til det syge træIndsatsen skal ske i nærmiljøet, mener LAPnummer 10 I 3. årgang I december 2006VIDENS- & FORMIDLINGSCENTER FOR SOCIALT UDSATTE


lederAnette NicolaisenCenterchef (KST)VFC Socialt UdsattefusionererForventningernes tidOm ganske kort tid sker det – julen kommer. En tilbagevendendebegivenhed, som vi kender så godt, og hvor traditionernehjælper os, hvis vi alligevel skulle komme i tvivl om noget.Når vi vågner nytårsmorgen, er den største strukturreformaf den offentlige sektor i nyere tid en realitet. Og ligesomnår det drejer sig om julen, forbliver ingen uberørt af begivenheden.Forskellen er, at her har vi ikke traditioner atholde fast i. Vi har alene troen på, at det nok skal lykkes, atdet ender med, at reformen bliver en reform til det bedre– eller angsten for, at det hele ender i ragnarok, med denlaveste fællesnævner som målestok.Gennem lang tid har debatten kørt, i pressen, i fagblade, iorganisationer, blandt fagfolk, politikere og borgere. Der erblevet udtrykt bekymring for, at opgaveomlægningen førertil discountløsninger, at der sker en udtynding af de offentligetilbud, og at de mest udsatte grupper bliver glemt. Mender er også blevet udtrykt forsigtig optimisme og forhåbningom, at netop reformens entydighed, når det kommertil myndighedsansvar og finansiering, vil medføre, at derskabes en større sammenhæng i den indsats, der tilbydes– også til de mest udsatte grupper.Dette udvidede nummer af Udsat sætter fokus på reformensbetydning for det sociale arbejde med de mest udsattegrupper. I artiklerne afdækkes problemfelter og bekymringer,men der peges også på nye veje og nye muligheder. Vihar for længst passeret »point of no return«, når det drejersig om ja eller nej til reformen. Men vi skylder os selv oghinanden at fastholde debatten om reformens konsekvenser,uanset om de er positive eller negative. Og at holde fast i, atingen grupper må blive glemt, når ideerne skal mødes medrealiteternes verden.Heller ikke VFC Socialt Udsatte kan undslå sig forandringensvinde. Fra 1. januar 2007 nedlægges vi som selvejendeinstitution og fortsætter arbejdet inden for rammerne afden nyoprettede »Styrelsen for Specialrådgivning og SocialService«. Fokus er stadig at indsamle, udvikle og formidleviden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper for herigennemat hjælpe og støtte både myndigheder og leverandøreri indsatsen over for disse grupper. Men det faglige fællesskabbliver større, og det ser vi frem til i positiv forventning.VFC Socialt Udsatte skal pr. 1. januar 2007 indgå i en ny styrelseunder Socialministeriet, Styrelsen for Specialrådgivning og SocialService. VFC Socialt Udsatte nedlægges derfor som selvejendeinstitution.Opgaverne i styrelsen vil blive organiseret i to nye centre.Det ene center, Center for Specialrådgivning, vil dække denye opgaver under VISO – den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation,der begynder sit arbejde ved årsskiftet. TilVISO knyttes en række amtslige og statslige videnscentre. Læsmere på projekthjemmesiden (viso.social.dk).Det andet center, Center for Social Service, vil dække de aktiviteter,der i dag varetages af:• Styrelsen for Social Service (www.servicestyrelsen.dk)• Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte(www.vfcudsatte.dk)• Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge(www.ufc-bu.dk)• Udviklings- og Formidlingscenter for Handicapområdet(www.ufc-handicap.dk)Formålet med fusionen er at sikre en samlet socialfaglig indsatsi en styrelse med gennemslagskraft, der kan matche de nye storkommuner.Den nye styrelse skal bl.a. bistå kommunerne medrådgivning og udredning i komplicerede enkeltsager og medmetode- og kvalitetsudvikling. Styrelsen skal endvidere følgeudviklingen i kommunerne og stille viden til rådighed for interesseredeaktører.Der etableres en ny fælles hjemmeside på www.spesoc.dkVFC Socialt Udsattes to postadresser i Esbjerg og Københavnændres ikke. Vores nuværende telefonnumre, mail- og webadresservil kunne bruges indtil videre.Se også lederen her på siden og kronikken s. 5.RettelseI UDSAT nr. 8 skrev vi i artiklen »Netværkets styrke«, atNetværk for voldsramte kvinder videreføres under LOKK;Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Redaktionener blevet bedt om at præcisere, at netværket siden 2003har været en selvstændig forening med egen bestyrelseog egne vedtægter.RedaktionenRigtig glædelig jul og godt nytår!3. årgang, nummer 10, december 2006 I Udsat udgives af Videns- og Formidlingscenter for SocialtUdsatte. Bladet bringer nyheds- og baggrundsstof om socialt arbejde med udsatte grupperI ©Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte og forfatterne. Teksterne kan frit citeres medtydelig kildeangivelse I Redaktionen modtager gerne forslag til indlæg til bladet, men forbeholdersig ret til at vurdere deres relevans I Synspunkter, der fremsættes i eksterne bidrag elleri interview o.l., er ikke nødvendigvis dækkende for centrets holdning I Der kan tegnes gratisabonnement ved henvendelse til centret I Bladet kan downloades fra centrets hjemmeside www.vfcudsatte.dk I Særredaktion for dette nummer: Konstitueret centerchef Anette Nicolaisen(ansvarshavende), Sanne Bertram (redaktør), Mette Højte Jensen, Majken Wiingaard I VFC SocialtUdsatte, Åbenrå 5, 1. sal, 1124 København K, tlf. 33 17 09 00, fax: 33 17 09 01, www.vfcudsatte.dk I Design: Aakjærs a/s, Vejle I Tryk: Datagraf Auning AS I Oplag: 9.500 I ISSN-nr.: 1603-8606I Redaktionen af dette nummer er afsluttet primo december 2006 I Forsidefoto: Getty Images


24181682833Indhold45De nye regioner og kommunerDanmarkskortet efter reformenKommunalreformen – en positivvisionKronik af departementschef ThomasBørner, Socialministeriet1618Reformens maskinrumDe store ændringer i den offentligeøkonomiTango på en ny sceneJobcentrene står klar til tangoen mellembeskæftigelses- og socialpolitik3033Bornholms pionererReformen kan betyde et serviceløft,lyder erfaringen fra BornholmRetssikkerhed efter reformenSystemernes evne til at tale sammen erafgørende for retssikkerheden881314Fem gamle damerLærerig bog om modeller i socialtarbejde. AnmeldelseUdsat eller overset?Sociale tilbud i en ny strukturKunsten at få kommunerne tilat danseKommunerne kan gribe de nyeopgaver. Eller presse niveauet ned.KommentarNår skiltene skiftes udNy Esbjerg: Ro på trods mange nyeopgaver. Interview22242628Hjælpen til det syge træHjælpen skal ske i nærmiljøet, menerLandsforeningen af Psykiatribrugere.InterviewStrategiske netværkVejen til udvikling på et oversetområdeBorger i en brydningstidKan indsatsen fastholdes midt iomstruktureringerne?(Ikke) mit bordFlere ydelser til udsatte skal ud i detoffentlige rum. Interview36373839bagsidenVolumen i alkoholbehandlingenBehandlingsenhederne bør bevare envis størrelse for at sikre fagligheden.InterviewMed kønsbriller påKønnets betydning for psykiske lidelser.AnmeldelseLitteratur og links til hele temaetCentrets publikationer sidensommerenBedre sundhed for socialtudsatteDen nye sundhedslov rummer umanerliggode muligheder. Kommentar


De nye regioner og kommunerKilde: Kort & Matrikelstyrelsen, www.kms.dk


Kommunalreformen – en positiv visionUDSATs redaktion har bedtSocialministeriets departementschefThomas Børner om en kronik omkommunalreformen og dens bærendeprincipper. Kronikken kan samtidiglæses som en introduktion tilelementer i reformen som rammeaftaler,tilbudsportal, VISO og regionaleudviklingsråd.Af departementschef Thomas Børner,SocialministerietRedaktionenDe grundlæggende trækFra 1. januar 2007 skal 98 nye ogstærkere kommuner samt fem regionerlevere service på en lang rækkeområder til borgerne. På det socialeområde giver reformen en klar ogentydig ansvarsfordeling samtidigmed, at opgaverne i højere grad vilkunne løses mere kvalificeret i nærmiljøet.Cliff Kaltoft, medlem af Rådet forSocialt Udsatte, har sagt det sådan:»I amtet er man bare et nummer,mens man i kommunen er et menneske«.Den amtskommunale udsatteindsatsskal på ingen måde kritiseres,men citatet rammer et bærendeelement i reformen, nemlig at dethandler om at skabe mere nærhedog klarhed mellem den enkelte borgerog systemet. Til gavn for socialtudsatte som fx hjemløse, brugere afvære- og opholdssteder, og sindslidende.Reformen indebærer, at myndighedsansvaretog forsyningsansvareti forhold til borgeren samles i kommunalbestyrelsen.Det samme gørfinansieringsansvaret for tilbud ogydelser efter serviceloven. Ved påden måde at fjerne gråzonerne mellemden kommunale og amtskommunaleindsats, får kommunalpolitikernede bedste betingelser, fordi demere frit kan prioritere mellem flereområder uden at skulle skele til,hvilken kasse pengene kommer fra.På den måde styrker og anerkendervi kommunalpolitikernes rolle i fastlæggelsenaf serviceniveau. Det er daogså blevet modtaget positivt i denkommunale verden.Øget kommunalt myndighedsansvarAt kommunalpolitikerne får øgetansvar på flere områder, følges opmed krav om inddragelse af relevantesociale organisationer for at skabedriftssikre og helhedsorienteredeløsninger.Partierne bag den politiske aftaleom kommunalreformen blev ogsåenige om at vedtage en bestemmelsei Lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område, derpålægger den enkelte kommune atoprette handicapråd med repræsentanterfra kommunens handicaporganisationer.Rådene skal biståkommunalbestyrelserne i handicappolitiskespørgsmål.De politiske parter lavede ikke entilsvarende bestemmelse i loven påudsatteområdet, men kommunalbestyrelsernesklare myndighedsansvargiver mulighed for frit at vedtage endecideret udsattepolitik med inddragelseaf diverse udsatteorganisationersom eksempelvis SAND, SIND,LAP, SVID eller Brugerforeningen.Samme hensigt genfindes i Det fællesansvar 2., regeringens andethandlingsprogram for de svagestegrupper, hvor en af anbefalingerneer, at der skal fastsættes lokale målsætningeri kommunerne. Der læggesop til, at kommunalbestyrelserneskal formulere og vedtage lokalemålsætninger, som beskriver denkommunale indsats på området forsocialt udsatte grupper og de ønskedeeffekter af indsatsen. Man vilaltså på den måde kunne se og måle,om kommunerne lever op til detserviceniveau, som de selv ønsker atlevere.Dette skal blandt andet ses iforhold til, at kommunerne medreformen får det fulde ansvar for deudsatte grupper. Enkelte kommunerhar så småt taget udfordringen op ogtaget kontakt til Socialministeriet forat høre om mulighederne for organiseringaf sociale forbrugerråd ellerudsatteråd. Henvendelserne vidnerom kommunalt ansvar og vilje til atforstærke indsatsen i tillæg med de ∆Thomas Børner. Uddannetcand.oecon. I 1976 ansat iSocialministeriet, hvor han også varministersekretær for Elsebeth Koch-Petersen og Mimi Jacobsen. Han varsenere kontorchef og afdelingschefsamme sted, inden han i 2004 tiltrådtestillingen som departementschef.Thomas Børner deltager i udvalgsarbejde,bestyrelses- og rådsarbejde.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006


VISOVISO – den statslige Videns- og Specialrådgivningsorganisation,skal biståkommuner og borgere i de mest specialiseredeog komplicerede enkeltsager.VISO-opgaverne vil blive varetaget iStyrelsen for Specialrådgivning og SocialService, der etableres pr. 1. januar 2007.Der vil blive oprettet en hjemmesidejanuar 2007 for den nye styrelse påwww.spesoc.dkDu kan læse mere om VISO på projektsidensocial.viso.dkInformationsmateriale til kommunalesagsbehandlere om VISO sendes udher i december 2006.I december udgives også informationsmaterialetil borgerne. Dettemateriale kan rekvireres hos påtelefon 65 48 40 00 (den nuværendeStyrelse for Social Service).Se også notitsen på s. 2.TilbudsportalenTilbudsportalen, den statslige databaseover tilbud og ydelser på socialoghandicapområdet, etableres pr. 1.januar. Der vil være indgang til portalenpå adressen www.spesoc.dkDu kan dog allerede nu læse om dennye landsdækkende database påwww.tilbudsportalen.dk. Her kan dufinde information om fx målgrupper,portalens område og indberetning tilportalen. Du kan også tilmelde dig etaf informationsmøderne, der afholdesløbende.almindelige tilbud, som etableres ijobcentre, forebyggelsescentre osv.Borgeren i centrumReformen sætter borgeren i centrum.For udsatte grupper, der ofte harflere forskellige sociale problemer,er det afgørende, at kommunen træfferkorrekte afgørelser i enkeltsagermed komplicerede problemstillinger.Selvom reformen styrker de fagligemiljøer i kommunerne, så forudsætterdet, at der i de mest kompliceredeog specielle sager er mulighedfor at få bistand fra eksperter udenfor kommunen.Til det formål kan kommunernesøge en sag udredt hos VISO, denstatslige Videns- og Specialrådgivningsorganisation,ligesom denenkelte borger kan rette henvendelseom rådgivning. VISO skal være enstærk støttefunktion for kommunerog borgere i de mest vanskeligeenkeltsager. VISO skal skabe tryghedfor borgerne og sagsbehandlere ogbidrage til en optimal udredning ogrådgivning.Fra det samlede sociale landskaber der stor interesse for VISO ogisær det decentralt placerede rådgivningsnetværkaf eksperter, der påkontraktbasis kan inddrages. Denneorganiseringsform er banebrydendepå det sociale område. Det sikrerVISO en høj grad af faglighed, fordide nationale eksperter hele tiden harfingeren på pulsen fra deres dagligevirke i kommuner og institutioner.Det var hovedårsagen til, at manvalgte den decentrale løsning fremfor en central løsning med samlingaf eksperter i en enhed. Endelig skaldet med, at VISO også får til opgaveat samle og koordinere den nyesteviden, så vi hele tiden sikrer, atkommunerne har et godt og vidensbaseretgrundlag for de konkreteafgørelser om indsatsen over for denenkelte borger.GennemsigtighedEt andet bærende element i kommunalreformener større gennemsigtighedi de sociale tilbud.Tilbudsportalen bliver en ny ogvigtig støttefunktion for kommunernesarbejde og borgernes overblik ogindsigt i de forskellige sociale tilbud.Tilbudsportalen skal fx omfatteaktivitets- og samværstilskud, døgntilbudog behandlingstilbud efterserviceloven over for stofmisbrugere.Gennem Tilbudsportalens detaljeredeoplysninger får den enkelte borgermulighed for selv at danne sigoverblik over, hvilke behandlingstilbudder kunne være mest hensigtsmæssige.Det styrker ikke baregennemsigtigheden, men forbedrertillige dialogen mellem borgeren ogsagsbehandleren i matchet mellemsociale problemer, udfordringer ogden bedst mulige indsats.Øget gennemsigtighed giver samtidigmulighed for at vurdere denenkelte institutions indsats i forholdtil beskrivelsen i Tilbudsportalen.Lever institutionen ikke op tilbeskrivelserne, kan den fjernes fraportalen. Inden for de områder, derdækkes af Tilbudsportalen, kankun de tilbud, der er registreret iportalen, indgå i kommunalbestyrelsensforsyningsforpligtigelse.Dermed er der i kommunerne skabtet incitament til at leve op til beskrivelserne.Dette er helt i tråd medreformens overordnede hensigt omfaglig udvikling og gennemsigtighed.Tilknyttet portalen er en tilsynsfunktion,der skal vurdere, i hvilken


grad tilbuddene lever op til beskrivelserne.Tilbudsportalen er en godmulighed for at styrke borgernes frievalg og giver også flere handlemulighedertil sagsbehandlerne i densociale indsats.Glidende decentraliseringKommunalreformen giver kommunerneret til at overtage regionaletilbud på bestemte vilkår, og dermedstyrkes hovedprincippet i kommunalreformenom, at de sociale opgaveri højere grad løses i nærmiljøet.I den forbindelse er rammeaftalernepå det sociale område etvigtigt værktøj. I rammeaftalernefastætter regionsrådet og regionenskommunalbestyrelser, hvilke tilbud,kommunerne selv står for og hvilkeområder, der skal varetages af regionsrådet.De netop (oktober 2006, red.) indgåederammeaftaler mellem regionsrådog kommunalbestyrelser viser,at der fortsat er vilje til at skabe engod udvikling af det sociale område.Dette gælder også indsatsen for desocialt mest udsatte.Det bliver naturligvis interessant atse, hvordan de kommende års rammeaftalervil komme til at se ud, nårbåde kommunalbestyrelser og regionsrådfår lidt flere erfaringer meddenne måde at løfte forsynings- ogudviklingsansvaret på.Vi kan se, at kommunerne i storstil har benyttet sig af retten til athjemtage amtskommunale tilbud. Påhele det sociale område viser det sig,at kommunerne overtager omkring80 procent af de amtslige tilbudinden for social- og psykiatriområdetog specialundervisningen. Selvomdenne decentralisering vel næppekan karakteriseres som glidende,men snarere eksplosiv, så er derfaktisk tale om fortsættelse af denudlægning, der har været i gang overen årrække, og det kan konstateres,at kommunerne har taget udfordringenmed decentralisering til sig.Kommunerne vil altså reformen.Netop med henblik på at sikre englidende implementering af kommunalreformenetableres der i hverregion et udviklingsråd, der i denkommende fireårs periode, 2007-2010, skal følge og drøfte udviklingenpå servicelovsområdet og i forholdtil specialundervisningen.Udviklingsrådenes drøftelser skerpå baggrund af årlige indberetningerfra kommunalbestyrelserne ogregionsrådet, og udviklingsrådeneafleverer årligt en redegørelse tilhenholdsvis Socialministeriet ogUndervisningsministeriet.Gennem disse udviklingsråd ogderes indberetninger får vi regionaltog på landsplan en vigtig informationom udviklingen – en information,der kan og vil blive brugt til at sikreen fortsat hensigtsmæssig udviklingog styrkelse af den sociale indsats.Hvor mange?81% af de nuværende amtsligeinstitutioner overtages den 1. januar2007 af de nye storkommuner.Overtagelsesgraden varierer fra 56%(Vejle) til 98% (Vestsjælland).Skal!Kommunerne skal overtage driftendels af specialundervisning,dels af døgninstitutioner for børnog unge, der er anbragt af socialeeller adfærdsmæssige grunde.Kommunerne overtager dog ikke desikrede institutioner.Kan…Kommunerne kan overtage driften afalle andre institutioner på socialområdet.Det gælder bl.a. kvindekrisecentre,tilbud inden for handicapområdet,boformer til hjemløse (forsorgshjem)og visse mere varige botilbudtil mennesker med sindslidelser.Desuden en række af de mere specialiseredetilbud på socialområdet.Kilder: Ugebrevet A4 nr. 39/2006 ogKommunalreformen – kort fortalt påwww.im.dkOm kommunalreformen på sundhedsområdet:Se artiklerne s. 28 og 36samt kommentaren på bagsiden.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006


anmeldelseFem gamle damerAf konsulent Flemming H. Pedersen, VFC Socialt UdsatteNorsk bog om modeller i socialt arbejde erlærerig og velskrevet. Men den har ikke fatom nutidens meget økonomiske måde attænke på.Under mottoet »Der er ingenting, der er så praktisksom en god teori« har nordmændene Hutchinson ogOltedal reduceret det sociale arbejdes mangfoldigeteori- og praksislandskab til fem overordnede modeller,nemlig de: psykodynamiske, interaktionistiske,læringsteoretiske, konfliktteoretiske og systemteoretiske.Det sker på håndterbar vis i bogen »Modelleri socialt arbejde«, der udkom første gang i 1996, ogsom forlaget Hans Reitzel nu har valgt at genudgive.I særskilte afsnit beskrives de teoretiske rødder ogeksempler på den praktiske anvendelse af hver afmodellerne. Det er lærerigt, velskrevet og megetoverskueligt – ikke mindst fordi hvert afsnit afsluttesmed en kortfattet opsummering, der endog medtagerde kritiske indvendinger, der kan rettes modmodellens måde at anskue socialt arbejde på.Bogen henvender sig både til socialrådgiverstuderendeog socialrådgivere. Der er ingen tvivl om, atbegge grupper kan hente faglig inspiration og lærdom,men især de studerende på grunduddannelsenmå forberede sig på et mindre kulturchok. I enalmindelig dansk socialforvaltning taler man fx sjældentom den amerikanske psykolog Brofenbrennersudviklingsøkologiske netværksteori og dens betydningfor indsatsen i forhold til langtidssygemeldteborgere. Det ville givet være en rigtig god idé atgøre det – men de faktiske forhold i store dele afsocialindustrien handler om lovgivningsbestemteressourceprofiler, dokumentation og effektmålinger.Forfatterne tager primært udgangspunkt i psykologiskeog sociologiske teoritraditioner, men de erikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på nutidensdominerende økonomisk inspirerede tænkemåder.Det virker, som om Hutchinson og Oltedals femmodeller vandrer rundt i en virkelighed, som de ikkekender. De fem gamle damer skal hilses mere endvelkomne – man bliver klogere af at tale med dem– men de bør klæde sig efter årstiden.Gunn Strand Hutchinson og SivOltedal: Modeller i socialt arbejde. 2.udgave. København: Hans ReitzelsForlag 2006, 320 sider, 325 kr.Udsat eller overset?Tilbud til udsatte: Kommunalreformen indebærer enrisiko for, at de udsatte grupper bliver glemt. Om detsker, afhænger af to ting: Den kommunale forståelsefor, hvilke funktioner kommunen nu overtager, ogde frivillige og professionelles overblik og initiativer.Af seniorforsker Kjeld Høgsbro, AKF (Amternes og KommunernesForskningsinstitut)I forbindelse med en strukturreform, hvor vigtigeansvarsområder flyttes fra en instans til en anden, opstårder altid den fare, at de udsatte grupper bliver glemt iforvirringen. Da ansvaret for de fattige overgik fra kirkentil staten, var staten mere interesseret i den katolske kirkesstore ejendomme end i dens sociale forpligtelser. Dadistriktspsykiatrien overtog de psykiatriske hospitalersansvar, var politikerne mere interesseret i, hvad mankunne spare på sengepladserne, end hvordan man skulleerstatte de funktioner, hospitalerne havde haft.Risiko og forandringMan kunne tænke, at det samme skete igen, nu hvorkommunerne – med enkelte undtagelser – overtageramternes forpligtelser. Egentlig har jeg stor sympati forden grundlæggende tanke i reformen, at ansvaret fremoverplaceres et og kun et sted: Hos kommunen. Jeg erofte stødt på det problem for brugerne, at det var sværtat overskue ansvarsfordelingen, og indimellem var denheller ikke klar for forvaltningerne. Jeg har oplevet amter,som havde avancerede og sympatiske principper for servicen,men hvor disse principper ikke blev fulgt i kommunerne,som muligvis fulgte snævrere økonomiske mål.Omvendt har jeg også oplevet kommuner, der skabte enavanceret sammenhæng i deres tilbud ved at udnytte etlokalt engagement og nogle lokale muligheder.Man kan således både håbe på, at reformen medfører enklarere ansvarsfordeling, og man kan frygte, at de udsattegrupper bliver glemt, fordi en del kommuner simpelthenikke ved, hvad de har fået ansvaret for.Men kommunerne er ligesom staten ikke et væsen, derkan tænke selv. Den kommunale forvaltning består afkommunale ledere, sagsbehandlere og praktikere i formaf pædagoger, plejepersonale og forskellige ildsjæle ogkoordinatorer, som tager initiativer, fastholder overblikketog sikrer nytænkning. Dertil kommer en mere ellermindre socialt bevidst vælgergruppe og en række frivilligeorganisationer, der dels engagerer sig i etablering afværesteder, dels lægger pres på politikerne og informerervælgerne om kommunernes serviceniveau eller mangelpå samme.


Når det drejer sig om tilbudene tilde udsatte grupper, er kommunalreformensresultat meget afhængigaf de forskellige gruppers informationsniveau,engagement og visioner.Under ét kunne man kalde det forden kommunale kultur inden forområdet.Den kommunale kulturDet er netop forskellen i kommunalkultur, der allerede i dag skaberstore forskelle mellem de forskelligekommuners indsats over forde udsatte grupper. Det var disseforskelle HMS-undersøgelsenbeskæftigede sig med, og vi måttedengang konstatere, at der i landetsom helhed fandtes kvalificerede ogavancerede tilbud på alle områder,men at de var meget ujævnt fordelt. Inogle områder var der en katastrofalmangel på selv de mest fundamentaletilbud, mens der i andre fandteshele paletten af tilbud – dog mest foren enkelt af målgrupperne.Vi kunne konkludere, at kommunernekunne lære meget af hinanden.Det nationale tilbud kunne forbedresbetydeligt, hvis man i højeregrad udvekslede erfaringer indbyrdes,og hvis man i højere grad havdedet overblik over det samlede tilbud,som enhver kommune bør have forat dække behovet.Desværre opdagede vi også, at johøjere man kommer op i hierarkietaf kommunale ledere, jo ringerevar forståelsen for målgrupperneog deres behov – og dermed denopgave, man stod over for. Det varofte blandt de menige medarbejdere,vi fandt ildsjælene med det storeengagement, den store forståelse formålgruppens problemer og det storeoverblik over den sammenhæng idet samlede tilbud, man søgte atskabe. Dette var selvfølgelig ikkeen regel uden undtagelser, mentendensen var bemærkelsesværdig.Det var derfor HMS-undersøgelsensvigtigste opgave at lave en analyse afde forskellige modeller kommunerne ∆udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006


havde for deres tilbud, og på dennebaggrund opstille en generel modelfor det samlede tilbud.Kjeld Høgsbro er seniorforskerved AKF, Amternes og KommunernesForskningsinstitut. Her varetager hanundersøgelser og evalueringer aftilbudene til særligt udsatte grupper,herunder især tilbud til menneskerder er hjemløse, har misbrugsproblemereller har alvorlige sindslidelser.Tre funktionerMan må allerførst gøre sig klart, atdet samlede tilbud skal opfylde trefunktioner:1. Hver enkelt bruger skal kunneskabe mening og sammenhængi sin hverdag. Det indebærer, atder skal være et sted, hvor mansover, spiser og kan være alene.Brugeren skal kunne være sammenmed andre mennesker hverdag og indgå i meningsfulde aktivitetersammen med andre. Derskal også være mulighed for atmærke, at man er uundværlig ivisse sociale sammenhænge og eri stand til at skabe både en dagsrytmeog en ugesrytme.2. Hver enkelt bruger skal kunnehave et personligt udviklingsperspektivforan sig. De offentlige tilbudskal indeholde en mulighedfor, at brugeren kan udvikle ogforbedre sin situation. Afstandenmellem de enkelte trin i en sådanproces må ikke være så store, atnogle giver op undervejs.3. Disse to krav skal være opfyldtfor samtlige brugere, for hvemkommunen har et særligt ansvar.Det sidste krav medfører, at kommunenjævnligt må gøre sig klart,hvordan målgruppen er sammensat,og hvilke forskellige individuellebehov der er tale om.Hvis hver enkelt kommune vedtog,at det samlede tilbud skulle tilfredsstilledisse tre krav og samlede sinemedarbejdere til en diskussion af,hvordan det kunne lade sig gøre,tror jeg, at mange problemer villevære løst. Filosofien bag en opstillingaf disse tre krav, er at kravenekan opfyldes på mange forskelligemåder. Man kan dog godt gå lidtlængere i udviklingen af nogle retningslinierfor det samlede tilbud,sådan som vi gjorde det i forbindelsemed HMS-undersøgelsen.Det samlede tilbudDet samlede tilbud indeholder somvist på figuren s. 11 et opsøgendearbejde, en række behandlingstilbud,en række botilbud, en række væresteder,en række uddannelsestilbudog en række beskæftigelsestilbud.Disse tilbud er tilstrækkelige til atskabe sammenhæng i tilværelsen,men problemet er ikke løst, blotman har et af hver. Brugerne stillerforskellige krav til tilbudene, og manmå derfor se på nogle forskelligedimensioner inden for hvert enkelttilbud.Opsøgende arbejdeNår det drejer sig om det opsøgendearbejde, kan man vælge mellem enrække forskellige former. Den opsøgendemedarbejder kan orienteresig om rygterne inden for fx misbrugsmiljøeteller gøre sig synlig ilokalsamfundet. Vedkommende kanfx deltage i fællesspisningen på énaf de åbne bespisninger, eller vedkommendekan arrangere udflugterfor den løst afgrænsede gruppe, derbruger stederne. Vedkommende kanogså lade sig hidkalde af pårørende,funktionærer eller andre professionelleinden for området. Hvilkenform, man vælger, bør afgøres afetiske overvejelser, kendskab til miljøetog af de kvalifikationer, netværkog kontakter, ens medarbejdere har.Nogle miljøer og enkeltpersoner eroverfølsomme over for offentligtsøgelys, og nogle kan miste tillidentil vigtige pårørende og rådgivere,hvis de opdager, at oplysninger blivevideregivet.Botilbud og værestederNår det drejer sig om botilbud, erder oftest tale om, at man gerneskal have en palet af bofællesskabermed en normering og en personalesammensætning,der svarer tilmennesker med forskellige graderaf behov for støtte og frihed. Manskal have selvstændige lejlighederi et miljø, hvor brugerne ikke følersig isoleret og ensomme. Og så detsærligt eftertragtede, som det ofte ersvært for kommunerne at etablere:Opgangsfællesskaber for menneskermed særlige problemer.HMS-undersøgelsen peger på, atbrugerne ønsker en vis balance mellemsamværet med ligestillede ogsamværet med almindelige mennesker.Men der er samtidig en tendens10


til en uønsket ghettoisering, hvorman isoleres i et miljø, der udelukkendebestår af andre brugere.Når det drejer sig om væresteder,skal disse vurderes på baggrund afderes synlighed i lokalsamfundet,muligheden for professionel støttetil brugernes aktiviteter, om værestedetoppebærer bestemte funktioner(service/produktion) i forholdtil lokalsamfundets øvrige beboereog graden af brugerinddragelse ogbrugerindflydelse. Mange steder erder alene mulighed for at få kaffemed de andre, der trofast møder op,værkstederne er dårligt indrettet, ogder mangler ansatte med professionelhåndværksmæssig viden. Mangeaf brugerne ønsker steder, der ersynlige og har en funktion i lokalsamfundet.Gallerier og cafeer, dertiltrækker almindelige mennesker, oghvor brugerne selv har en rolle somdem, der sikrer et lokalt attraktivttilbud. Der kan også være tale om enlokal produktion af staffelier ellerlejeredskaber, der udfylder konkretelokale behov, men som det kan værevanskeligt at finde ressourcer til.Bredden i udbuddet af værestederer ganske afgørende for brugernesmuligheder for at have et sted, hvorman kan være sammen, udvikle specifikkefærdigheder, få en position ilokalsamfundet og eventuelt føle signyttig, respekteret og uundværlig.Alle de ovennævnte tilbud findesforskellige steder i landet, hvor dehar været en succes for de brugere,der netop har haft et udækket behovfor sådanne tilbud, men i mangekommuner har man end ikke overvejet,at de kunne være nødvendige forbrugernes personlige udvikling.Uddannelse og beskæftigelseNår der drejer sig om uddannelsestilbudog beskæftigelsestilbud tiludsatte, er vores viden mere begrænset.HMS-undersøgelsen fokuserer påde grupper, der er på varige overførselsindkomsterog dermed allermestafhængig af det offentlige tilbud, ogder er tilsyneladende ikke nogenlignende systematiske undersøgelseraf kravene til beskæftigelsestilbud tilde udsatte grupper.Men det er værd at medtænke, atuddannelsestilbud ofte skal baserespå små hold og have varierede overgangemellem specielle uddannelsestilbudfor små holdstørrelser til særligegrupper og støtte til deltagelse på ∆Typer af tilbudOpsøgendefunktionBehandling (3 1)Botilbud (3 2)SKP-ordningCasemanagerHandleplanLivsverdenSagsbehandlerVærestedFrivilligeAktiveringUddannelseudsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 11


kommentarKunsten at få kommunerne til at danseKommunerne kan gribe det nye ansvar og de nye muligheder. Eller de kan presse niveauet ned og hjælpe dedyre borgere over kommunegrænsen. Valget er politisk.Af Henrik Egelund Nielsen, socialpolitisk koordinator i DanskSocialrådgiverforeningKommunalreformen rummer også en socialreform. LarsLøkke har aldrig sagt det, den blev ikke forberedt af enkommission, den har en tåget dagsorden, og den rummerikke ændringer af foranstaltningsparagrafferne. Menden er der, og den bliver med tiden omfattende og dybtgående.Reformen vokser ud af de nye vilkår og rammer fordet sociale område, og det konkrete udfald er i høj gradusikkert, fordi ændringerne er strukturelle og finansielle.Resultatet for de hjemløse, for børnene på døgninstitutioner,for udviklingshæmmede i bofællesskaber etc. kanblive meget forskelligt, afhængigt af, hvordan kommunernebygger socialpolitik på det fundament, Lars Løkkeog co. nu giver dem.De afgørende brikker i det nye fundament for socialpolitikken– socialreformens drivkræfter – er finansieringsreformen,som afskaffer den amtslige medfinansieringog flytter stort set hele udgiften over i kommunerne. Detvil få kommunerne til at ændre adfærd, fx når de i endyr anbringelsessag ikke længere skal betale 326.800 kr.(det hidtidige max), men 800.000 kr. Eller en millioneller mere. En anden brik er kommunernes overtagelseaf stort set hele området – specialiserede institutioner tilhandicappede, udsatte børn, sindslidende, voldsramtekvinder osv. En tredje er kommunernes øgede størrelseog kapacitet. Så er der jobcentrene – nye, selvstændigeenheder, der skiller beskæftigelsesindsats fra social indsats.Og sundhedsreformen, der omvendt måske koblersundhedsområdet til det sociale område, når kommunernefår store sundhedsopgaver. Nogle tværgående forvaltningsreformer– kontraktstyring, virksomhedsmodeller,brugen af »andre aktører« m.v. – og brugerinddragelse ide kommunale handicapråd fuldender billedet.I den socialreform er der både muligheder og åbenbarerisici.Kommunerne kan gribe det nye ansvar og de nyemuligheder og gøre indsatsen mere sammenhængende,fleksibel og kvalificeret end i det hidtidige, lidt usammenhængendesystem. Men de kan også lade være ogi stedet presse niveauet ned og hjælpe de dyre borgereover kommunegrænsen, fordi det nu en gang er billigereat bo langt, langt ude på landet, hvor luften i øvrigtogså er sundere. Valget er politisk.Henrik Egelund Nielsen ersocialpolitisk koordinator i DanskSocialrådgiverforening. Han hartidligere været beskæftiget iSocialpædagogernes Landsforbund.Henrik Egelund Nielsen er med i NoKS,et netværk mellem nogle organisationerom kommunalreformens konsekvenserfor det sociale område mv.I Dansk Socialrådgiverforening mener vi, at kommunerneskal gribe reformens gode og spændende muligheder. Deskal omstille og nytænke og få tingene til at hænge sammen.De skal forebygge og give borgerne kvalificeret hjælp,inden tingene går i hårdknude – det anstændige svar påfinansieringsreformen er ordentlig forebyggelse, det uanstændigeer social eksport. De skal skabe nye institutionsformer,der er fagligt kvalificerede, og som stadig kan giveborgerne en specialiseret hjælp. De skal finde nye måder atsikre specialviden i socialforvaltningerne. Og de skal skabeen langt bedre og bredere brugerindflydelse.Og først og sidst skal kommunerne sætte hele deresansvarsområde i spil. Skal de tænke indsats over for fxudsatte børn og unge, så skal de samtænke beskæftigelse,sundhed, bolig, skole, daginstitutioner og klubber, fritid,kulturtilbud, erhvervsuddannelse, revalidering, misbrugsbehandlingog alle de særlige indsatser efter servicelovenlangt mere forpligtende og visionært, end de hidtil harmagtet. Vi skal have nyskabelser og nye, forpligtende links,både i politik og praksis. Så kan kommunerne danse – også kan socialreformen i kommunalreformen blive et kvalitativtløft og ikke en klagesang om afspecialisering, institutionslukningerog i værste fald øget social eksport.Det er indlysende, at resultatet i høj grad vil afhænge afkommunernes økonomi i de kommende år. Økonomienkan blive afgørende for, om »socialreformen i kommunalreformen«folder sig ud med det potentiale, den har. Ellerom den bliver til de skrækscenarier, som man også kan sei den.NoKS udgav i juni 2006 statusrapporten På vej. Kommunalreformensbetydning for det særlige sociale område og specialundervisningen.Læs om NoKS og download rapporten på www.socialrdg.dkudsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 13


Når skiltene skiftes udINTERVIEW: I Esbjerg overtager man mange af de gamle amtstilbud ved årsskiftet, men det vil ikke umiddelbartbetyde den store forskel for borgerne, mener kommunens nye direktør for Social og Arbejdsmarked,Kirsten Kornum. I det lange perspektiv håber hun på en øget faglighed og større åbenhed.Af redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt Udsatte– Vi når det jo nok. Det hele kan ikke være fikst ogfærdigt 1. januar, men vi har ingen panik, siger KirstenKornum og viser til rette i det, der kaldes Socialensmødelokale.Vi befinder os på rådhuset i Esbjerg, men interviewetkunne lige så godt have fundet sted på Amtsgården iRibe. Kirsten Kornum er nemlig for tiden både afgåendedirektør fra Ribe Amt, hvor hun har taget sig af undervisnings-,kultur- og socialområdet, og kommende direktørfor Social og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, der pr.1. januar også omfatter de nuværende Bramming og RibeKommuner. Noget af en tjans, kunne man tænke, menKirsten Kornum tager øjensynligt hele situationen medstoisk ro. Det gælder også i forhold til den nye kommunesøkonomi.Mange kommuner er under pres fra den almindeligeborger, der er bekymret for serviceniveauet for fx hjemmehjælp,skoler og daginstitutioner. Levner det overhovedetplads til indsatsen for de udsatte grupper?– Der bliver nogle reduktioner, men vi er ikke hårdtramt her i Esbjerg. De fleste af besparelserne vil ligge pådet administrative område, og de kan fordeles over nogleår og i øvrigt klares ved naturlig afgang. Politisk har vifaktisk meget fokus på de udsatte borgere, og også organisatorisk.Vi skal fx have lagt en handle- og udviklingsplanfor hele handicapområdet, der hos os også omfattersocialt udsatte grupper. Det ser jeg meget frem til, for detKirsten Kornum. Cand. jur.Fuldmægtig i Ribe Kommuneog Ribe Amt 1975-79. Herefterviceamtsdirektør i Ribe Amt i enårrække og fra 1992 direktør i RibeAmt for Undervisning, Kultur ogSocialområdet. Direktør i den nyeEsbjerg Kommune for Social ogArbejdsmarked.vil betyde, at der politisk bliver en fælles målsætning forindsatsen, fortæller Kirsten Kornum.BUMI Esbjerg har man valgt at organisere sig efter det, KirstenKornum med et lille smil kalder BUM; Bestil- og Udfører-Model.– Ideen er, at vi skiller myndighedsdelen – den borgerrettededel, som sagsbehandleren repræsenterer – fratilbudsdelen. Så undgår vi at få tingene fedtet sammen ogsikrer brugeren en bredere indgang til de mange tilbud,der findes, i stedet for blot at henvise til vores egne pr.refleks, siger Kornum og refererer til Tilbudsportalen,den nye nationale database over offentlige tilbud på detsociale område. (Se også s. 6, red.). Et rigtigt godt redskab,mener hun, til at sammenligne pris og kvalitet oglade sig inspirere.– Vi skulle jo gerne være de bedste! Men vi må heletiden udvikle os selv og bruge Tilbudsportalen som enspore, også når det gælder om at skabe gode tilbud tilde små grupper. Vi må ikke kun have fokus på de bredetilbud. Men i øvrigt må det hele ikke ende i it og en slåenop og gøren ved. Jeg er overbevist om, at Tilbudsportalenvil være med til at lette sagsgangen, fordi den gør det sånemt at skaffe sig viden. Men der skal stadig være pladstil samtalen med borgeren, til dialogen, pointerer hun.RammeaftalerneI midten af oktober i år faldt de nye rammeaftaler på detsociale område endeligt på plads. Fem regioner og 98kommuner blev enige om deres indbyrdes samarbejdeom botilbud, krisecentre og øvrige sociale tilbud tiludsatte grupper, handicappede og børn og unge. I Esbjergbesluttede man sig tidligt i forhandlingerne for at læggebillet ind på rigtig mange af de sociale tilbud, der hidtilhar ligget i amtet.– Vi vil gerne gøre så meget som muligt, og så godt sommuligt. Det har også været gældende for de andre nyekommuner i området. Den eneste institution, der kommertil at ligge i regionen, bliver én for domsanbragte udviklingshæmmede.Vi har hele tiden sagt, at dét var for specialisereten opgave at lægge i en kommune, siger hun.Hvordan vurderer du rammeaftalerne som styringsredskab?Hvordan er processen foregået?– På en eller anden måde skal der jo være en styringpå det her, og jeg synes, rammeaftalerne har fungeret14


udmærket. Processen har væretmeget åben. Fra amtets side har visagt: Hvis en kommune vil overtageet tilbud, så skal de have mulighedfor det. Vi har da haft travlt, menproblemerne diskuterede vi forlænge siden, og spillereglerne kompå plads forholdsvis hurtigt. Måskehører det med i billedet, at vi harværet et lille amt her i Ribe, og vialtid har haft et knaldgodt samarbejdemed kommunerne.FaglighedenHvordan sikrer I den faglige bæredygtighedpå de nye områder, I overtagersom kommune?– På tilbudsdelen vil der ikkeher og nu ske de store ændringer.Fx har Esbjerg overtaget amtetsmisbrugscenter. Det har vi så her ikommunen, og så køber andre kommunersig ind. Så organiseringenbliver selvfølgelig anderledes, menindsatsen bliver den samme, og denvil også blive varetaget af de sammemennesker. De ændrer skiltet fraRibe Amt til Esbjerg Kommune, også er det dét, tror jeg..! Også krisecentre,forsorgshjem og de beskyttedeboliger kører videre som nu,tilføjer hun.– Nu har fokus i debatten jo megetdrejet sig om tilbudene, men jegsynes, det er mindst lige så vigtigtat se på myndighedsdelen. Det erjo der, hvor fundamentet lægges iforhold til den enkelte borger. Herhar vi haft et godt fagligt netværk,og det skal vi fortsat have, sigerKirsten Kornum og oplyser, at mani Esbjerg har en særlig afdeling forkompetenceudvikling til at sikre denfaglige udvikling. Der vil også blivelavet en kortlægning af behovet forkompetenceudvikling blandt medarbejderne,men den fase er man ikkehelt nået til endnu.Perspektiver og udfordringerEt af de store perspektiver ved reformener efter Kirsten Kornums vurdering,at det faglige niveau med tidenvil øges, fordi den specialiseredeviden, der hidtil har ligget i amterne,og den brede viden, der har væretkommunernes, nu kommer til atligge inden for én organisation. Detvil være meget frugtbart for beggeender af spektret, mener hun. Hunforestiller sig også, at reformen vilresultere i større åbenhed om valgmulighedernefor den enkelte borger.– Med Tilbudsportalen kan enhverbruger jo gå ind og se, hvilke mulighederder er, påpeger hun.Men vil socialt udsatte borgerehave ressourcer til det?– Måske ikke individuelt, men medstøtte fra brugerorganiseringerne,som jeg i øvrigt spår en større rollefremover, siger hun.At der også er udfordringer erKirsten Kornum dog ikke bleg for aterkende, og den største, mener hun,vil ligge i at holde og udvikle detfaglige niveau på den mest specialiserededel af indsatsen.– Det er jo også den diskussion,der har været – om kommunerne erstærke nok. Det må vi så vise, at vier! Men på nogle områder må manerkende, at selv de store kommunerer for små og købe sig til ekspertise.Sådan har det jo for den sags skyldogså altid været i amterne, bemærkerhun.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 15


Reformens maskinrumDen offentlige sektor er et skib, der for tiden er ved at blive ombygget, mens det sejler. Undervejs skerder også store ændringer i det maskinrum, der er drivkraften: Økonomien.Af Niels Jørgen Mau, chef for Kommunaløkonomisk kontor, Indenrigs- ogSundhedsministerietHvis den offentlige sektor er et stort skib med flere dækog mange kahytter – stat, regioner, kommuner og institutioner– samt en mængde passagerer – borgere – erskibet for tiden ved at blive bygget om og moderniseret.Det sker endda, mens det sejler. Vi hører som regel mestom det, der umiddelbart kan iagttages – de serviceydelser,der leveres til passagererne, og hvem der gør det,hvordan det styres osv. Men hvad sker der egentlig imaskinrummet? De økonomiske mekanismer for de nyekommuner og regioner er på en måde »maskinrummet«for, hvad der i øvrigt skal foregå i den offentlige sektor.Maskinrummet består af en række økonomiske sammenhængeog forudsætninger. De ændrer sig også på flerepunkter, når det nye skib sejler ind i 2007.RegionerneDe fem nye regioner skal fremover løse tre opgaver:sundhed, sociale institutioner og udviklingsopgaver,hvor sundheden med ca. 100.000 ansatte bliver langt denstørste. Men regionerne vil også beholde skønsmæssigt6.000-7.000 ansatte inden for det sociale område og specialundervisningen.Regionernes økonomi bliver grundlæggende ændretmed kommunalreformen, idet regionerne ikke mere vilhave egne indtægter – opkrævet direkte hos skatteyderen.Regionerne vil alene blive finansieret ved indtægterfra de andre niveauer i den offentlige sektor – staten ogkommunerne. Hovedparten – ca. 3/4 – vil komme fra detstatslige bloktilskud, men regionerne vil også modtagevæsentlige bidrag fra kommunerne på sundhedsområdetNiels Jørgen Mau. Chef forKommunaløkonomisk kontor iIndenrigs- og Sundhedsministeriet.Leder af ministeriets Finansieringsudvalg,som bl.a. har leveret detfaglige beslutningsgrundlag for dennetop gennemførte finansieringsreformi kommunerne. Ekstern lektorpå Københavns Universitet i denoffentlige sektors organisering.(et såkaldt grundbidrag og aktivitetsafhængige bidrag) ogpå udviklingsområdet (udviklingsbidrag).På det sociale område sker der noget helt nyt. Ansvaretfor området har hidtil været delt økonomisk mellemamterne og kommunerne, men fra 2007 overtager kommunerneansvaret for hele det sociale område. De nyeregioner skal dog stå for driften af en del af de tidligereamtslige institutioner, mens kommunerne overtagerresten. Regionernes udgifter vil nu – med en enkeltundtagelse – blive fuldt dækket af takstfinansiering frakommunerne. Undtagelsen er et administrationsbidragtil regionernes udarbejdelse af bl.a. rammeaftaler, somfinansieres ved bloktilskud fra staten.Netop rammeaftalerne fastlægger taksterne for socialeinstitutioner, både de regionalt og de kommunalt drevne.Princippet er fuld kommunal takstfinansiering, dvs. athver enkelt kommune betaler den fulde udgift for sineegne borgere, uanset hvilke sociale tilbud de modtager.Af rammeaftalen skal det fremgå, hvilke forudsætningerom pladser og belægningsprocent, som taksterne erberegnet på grundlag af. Betalingen sker som hovedregelefter kommunalt forbrug – altså antal benyttede pladsermv. Dog betales de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkendetilbud, som især varetages af regionerne,via såkaldt objektiv finansiering, dvs. en på forhånd fastsatfordelingsnøgle mellem kommunerne.KommunerneOgså for kommunerne sker der væsentlige ændringer iøkonomien. Kommunerne beholder deres indtægtskilderog får dem endog udvidet i og med, at de overtager endel af de tidligere amters beskatning af indkomster oggrundværdier. Til gengæld skal de overtage en række nyeopgaver og udgifter, bl.a. på det sociale område, og misterogså en række særtilskud (jf. senere). Hele regnestykketgår dog op for kommunerne som helhed via reguleringeri det kommunale bloktilskud. Kommunerne får altsåhverken flere eller færre penge at gøre godt med – bortsetfra hvad man måtte aftale i kommuneforhandlingerne.På det sociale område er allerede nævnt takstprincippet,som gælder mellem kommuner og regioner, menogså internt mellem kommunerne. Da kommunerneovertager langt størsteparten af de sociale institutioner,vil der fremover skulle ske en række afregninger mellemkommunerne, fordi den enkelte kommune i vidt omfangmå købe pladser i andre kommuner. Disse takster er ogsåomfattet af den omtalte rammeaftale.16


Et andet vigtigt forhold på det socialeområde er, at det fremover for langtstørstedelens vedkommende bliverkommunernes generelle, ikke-øremærkedeindtægter, som skal dækkeudgifterne, dvs. skatterne og bloktilskuddet.Undtagelsen er her de allerdyrestesager, som i 2007 refunderesfra staten med 25 pct. for den del afudgiften, der udgør mere end 400.000kr. (800.000 fra 2010) om året. ogmed 50 pct. for den del af udgifterne,der ligger over 800.000 kr. årligt (1,5mio. fra 2010).De særtilskud, som bliver afskaffetmed de nye kommuners finansieringssystem,vedrører faktisk ogsåprimært det sociale område. Det drejersig om ca. 8 mia. kr., som var enkorrektion til den grundtakstmodel,som blev indført mellem kommunerog amter i 2002. Særtilskuddeneskulle afbøde nogle økonomiske forskydningermellem kommunerne,som ville fremkomme, hvis manhavde ladet reformen slå fuldt igennemi 2002.Et vigtigt element i finansieringssystemeter endnu ikke nævnt, nemligudligningssystemet. Det er den del afdet økonomiske system for kommunerne,som bl.a. skal »samle op« påde øvrige virkninger af reformerne.Udligningssystemet skal såledessikre, at der bliver nogenlunde ensartedeøkonomiske vilkår mellem kommunerne.Denne udligning er blevetvæsentligt udbygget med udligningsreformen.Det sker bl.a. på baggrundaf de betydelige forskelle i socialtudgiftspres mellem kommuner ogafskaffelsen af de nævnte særtilskud.Til dette formål opererer udligningssystemetmed en udjævning afforskellene dels i kommunale skatteindtægter,dels i udgiftsbehov. I etlovforberedende analysearbejde fraIndenrigs- og SundhedsministerietsFinansieringsudvalg, hvor bl.a. KL ogSocialministeriet også har deltaget,har man således opstillet et grundlagfor måling af dette udgiftsbehov. Heriindgår bl.a. en måling af kommunensgenerelle sociale udgiftspres opgjortpå en række faktorer, jf. boksen. Deangivne vægte viser, med hvilkentyngde de enkelte kriterier indgår iudligningen.Socioøkonomiske kriterier, Vægtlandsudligning %20-59 årige uden beskæftigelse > 5% 18,025-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5Udlejede beboelseslejligheder 5,0Psykiatriske patienter 5,0Familier i visse boligtyper 15,0Børn i familier med lav uddannelse 15,0Enlige over 65 år 2,5Personer med lav indkomst 10,0Antal handicappede 5,0Indvandrere og efterkommere 2,5Beregnet antal tabte leveår 2,5Nedgang i befolkningstal 2,0I alt 100,0Disse faktorer er vedtaget afFolketinget i sommeren 2006. Detfremgår dog af bemærkninger tillovforslaget, at de skal vurderesigen i lyset af de første erfaringermed kommunalreformen. Partiernevil derfor i folketingsåret 2008-09vurdere behovet for eventuelleændringer i de socioøkonomiske kriterier.Det må antages bl.a. at vedrøreudligningen på det tunge socialeområde.De overordnede økonomiske rammerfor kommunerne bliver, fuldstændigsom hidtil, drøftet ved deårlige aftaleforhandlinger mellemKL og regeringen. Aftalerne handlerprimært om den generelle økonomi– de samlede udgifter og skatternesudvikling. Disse kommuneaftaler vilaltså ikke regulere økonomien forde mere specifikke forhold på detsociale område – men nok de samledeøkonomiske rammer.Hvad betyder det for borgerne?Når der bygges om i maskinrummet,skulle det gerne betyde en bedresejlads med skibet og dermed væreen fordel for passagererne. Selv ominstitutionerne som fysiske enhederumiddelbart fortsætter, kan der ogsåfremover ske ændringer i, hvordanopgaverne bliver varetaget. En vurderingheraf ligger dog uden fordenne artikels emne.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 17


Hvad skal de nye jobcentre?Som et led i kommunalreformen skal alle98 kommuner have deres eget jobcenter.Jobcentrene vil både være bemandedemed medarbejdere fra den nuværendeArbejdsformidling og med kommunale medarbejdere.Ideen er, at alle »typer« ledige borgereskal henvende sig det samme sted, ogkompetencerne fra AF og kommunerne samlesunder ét tag. Samtidig vil man opnå, atogså virksomheder, der mangler arbejdskraft,kun skal henvende sig ét sted.AnsvarsfordelingI de 14 pilotcentre, er det kommunen, der harledelsen. I alle de øvrige jobcentre er ledelsendelt og med en ansvarsfordeling, der svarertil den nuværende. Dvs. at kommunen haransvaret for beskæftigelsesindsatsen for deikke-forsikrede ledige, staten for de forsikrede.På medarbejderniveau kan der doggodt være tale om, at fx en statslig ansatskal hjælpe en kontanthjælpsmodtager og enkommunalt ansat en borger på dagpenge.AdskillelsenMed reformen bliver der i udgangspunktettale om en adskillelse af den sociale og denbeskæftigelsesrettede indsats. Det er især synligti forhold til de kommunale målgrupper:Beskæftigelsesindsatsen varetages for dem– som for alle – i jobcentret. Men den øvrigedel af indsatsen, herunder også beslutningerom borgernes forsørgelsesgrundlag, foretagesi en anden del af den kommunale forvaltning.Ideen er, at man i den situation, hvor manTango på en ny sceneTangoen mellem beskæftigelsespolitik og socialpolitik har i dansk sammenhæng været præget af de krav ogvilkår, som konjunktursvingningerne stiller. Det gælder også nu, hvor jobcentrene står klar til rollen som denye kommuners balsale.Af lektor Marco Goli, Den Sociale Højskole i København, og centerleder FrankEbsen, Center for forskning i socialt arbejdeJobcentrene slår dørene op landet over i det nye år. Scenener sat, rollerne fordelt, opgaven, metoderne, spillereglerneog succeskriterierne er defineret. Beskæftigelsesmæssigeog sociale problemer skal løses på én gang for, som beskæftigelsesministerensagde i år ved socialchefernes årsmøde,så »er arbejdet i sig selv en del af løsningen på sociale problemerhos de svageste«.Spørgsmålet er, om jobcentrene kan udføre den koordinerendeopgave, de pålægges, i forhold til den øvrige del afden kommunale forvaltning. Kan de sikre en sammenhængendeindsats? Har jobcentrene den fornødne kompetencetil at varetage denne funktion? (Se evt. faktaboks).Der skal to til en tangoTangoen mellem beskæftigelsespolitik og socialpolitik hari dansk sammenhæng været præget af de krav og vilkår,som konjunktursvingningerne stiller. Højkonjunktur sætterformidling af arbejde i centrum, ligesom lavkonjunkturbringer opkvalificering og det sociale sigte i centrum. Detvar situationen i slutningen af 1960’erne, da AF blev etableret,og det er situationen i dag, hvor jobcentrene bliverkørt i stilling. Grundtonen, stemningen og spotlightets retningi de senere år er således karakteriseret ved:• En stigende arbejdsmarkedsdrejning af socialpolitikken.• En udbredt opfattelse af, at den enkeltes indlemmelsei arbejdsfællesskabet er svaret på den sociale integration.Den kortest mulige vej mellem punkterne A og B,Arbejdsmarkedet og Borgeren, er den lige og den bedstevej; direkte til skranken og videre til arbejdsmarkedet.Ikke blot fulde, men også halve, kvarte eller halvkvartearbejdsevner skal anvendes.• Et øget fokus rettet dels mod sagsbehandlingen, delsmod processuelle regler. Processuelle regler beskrivesaf Idamarie Leth Svendsen (Den Sociale Højskole iKøbenhavn) som regler, der skal være gennemført for,at der kan træffes gyldige afgørelser. Eksempelvis retssikkerhedsloven,serviceloven, krav om ressourceprofil,revalidering, fleksjob, sygedagpengevarighed, dialogguidei beskæftigelsessager, aftaleskema i sager om merudgifterpga. nedsat funktionsevne, integrationskontrakterefter integrationsloven.• På den ene side: Opstillingen af en såkaldt »idealborger«,der er fri, vidende og selvstyrende, og som forholdersig rationelt til sin situation, understøttet af en forvaltning,der skal være standardiseret og gennemsigtig(starthjælp, kontanthjælpsloft, 300 timers-reglen m.v.)• På den anden side: En negligering af betydningen af deressourcer, der gør det muligt/umuligt for den enkelteeller grupper af borgere at udfylde rollen som den frieog autonome borger, altså de ressourcer som den franskefilosof Bourdieu inddeler i økonomiske, sociale, kulturelleog symbolske kapitaler.For nu at få et indtryk af, hvordan den aktuelle situationopfattes i praksis, har vi spurgt tre deltagere i denigangværende forandring. De giver deres indtryk fra forskelligepositioner, idet én er sagsbehandler, en anden er18


som medarbejder skal hjælpe en borger til atfå job, ikke skal have fokus på fx pengedelen,men netop på job. Det skulle gerne få flere iarbejde.TovholderfunktionMen det er også en pointe, at evt. socialeproblemer, der klart kræver en selvstændigindsats (fx problemer med vold i familien,bolig eller misbrug), skal kunne løses paralleltmed ledighedsproblemer. Også selv om man iudgangspunktet har skabt en organisatoriskadskillelse af indsatsformerne.For at opnå det mål, tildeles jobcentret entovholderfunktion. Dvs. at jobcentret skalhenvise til det relevante andet sted i denkommunale forvaltning og om nødvendigtkoordinere indsatsen. Jobcentret skal desudenudføre opfølgning – også i perioder, hvorborgeren får tilbud efter Serviceloven ellerlignende.Kilder:Notat. Arbejdsdeling mellem jobcentret ogden øvrige kommunale forvaltning. Se www.kl.dkBeskæftigelsesministerens taler ved hhv.Landsforeningens for Arbejdsmarkedsmedarbejderes 25 års jubilæum (2005) ogSocialchefernes årsmøde (2006). Se www.bm.dkRedaktionenprivat aktør og den sidste er udviklingschef i en Social- ogArbejdsmarkedsforvaltning.Med sol i øjnene– Helhedsprincippet, som er det grundlæggende i voresarbejde, vil blive svækket og svigtet, blandt andet fordider er en lang række uafklarede administrative samt koordinerings-og samspilsproblematikker. Det kan knibe medden »tunge« gruppes manglende ressourcer, som ikke kanforsvinde fra dag ét, fordi en ny sols stråler rammer énlige i øjet, siger Shokrollah Kamari, der er socialrådgiver iRoskilde Kommune.Han er først og fremmest bekymret for den såkaldt tungegruppe, som uanset ledighedskurvens retning har vedvarendebarrierer i forhold til integration på arbejdsmarkedet,og som udgør målgruppen for en fremadrettet og sammenhængendesocialpolitik.Kamari fremhæver, at man allerede kan spore frustrationerhos borgerne, blandt andet pga. for stor udskiftning afsagsbehandlere og deraf ustabile sagsforløb og manglendepersonaleressourcer, som forstærkes af et nyt ansættelsesstopi kommunen.– Jeg er alvorlig bange for, at nytårstalen herfra bliverpræget af kaos og forvirring. Det kan skyldes, at selv dekommunale job- og virksomhedskonsulenter ikke fuldtud mestrer de nye krav til arbejdsmarkedskendskab, sigerhan. Han er også skeptisk i forhold til markedsførelsen afsocialpolitiske anliggender:– Der er mange, der grundet naturlige og sociale ogpersonlige årsager ikke spiller hovedrollen i deres eget ∆udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 19


livs manuskript. Der skal forskelligeindsatser til for at få borgeren sat vedroret igen. Og vi ved, at det er markedetsnatur – og måske også berettigelse– at kategorisere folk i de egnede, deuegnede og de måske egnede. Og desvagest stillede er i sagens natur dem,som markedet i henhold til sin bærendelogik har skilt sig af med. Det burdevære indlysende, og det kan undre, atdet ikke er det, pointerer han.Når man har sagt A…Johs. Bertelsen er daglig leder afBeskæftigelseskonsortiet Settlementerne,der har kontrakt med KøbenhavnsKommune. Han tager i sin vurderingafsæt i Settlementernes mangeårigeerfaringer med at arbejde med denenkelte borgers særlige livssituation,tryghed og omsorg, altså borgerens faktiskeressourcer.– Den korteste vej mellem Arbejdsmarkedetog Borgeren er ikke nødvendigvisden bedste, siger han.Bertelsen er bange for, at den nyeorganisation får sin egen inerti og succeskriterier,og at leverandøren kommertil at skulle fokusere på den hurtigstevej. Det kan føre til, at betydningen afde lange og seje træk, der skal til, negligeres.– Vi kommer til at blive benchmarketpå markedsrelaterede kriterier, som kanstride imod vores grundlæggende erfaringsbaseredeviden om betydningen afde lange forløb. Fokus i fremtiden vilnok være mod de hurtige leverandører,som jo i højere grad kommer til at fåkarakter af »produkter«. Forløbene kanblive afkortet, og det vil resultere i, atde svageste borgere bliver kørt ud på etsidespor, siger han.De private udbydere, der traditionelthar prioriteret helhedsperspektivet, eri konkurrence med markedsbaseredeprivate udbydere, som, qua deres logik,bedre er i stand til at honorere de nyekrav til aktivering.– Det er vores specifikke profil, voreserfaringsgrundlag, vores metoder, voresfokus, og vores problemopfattelse ogperspektiv, der står på spil… Hertilkommer, at vi som udbydere er i denfølsomme situation, at vi ikke kanforlange noget. Vores rammeaftale indikererklart, at vi har ret til, men kommunenikke har pligt til, at visitere tilos. Vi har investeret og gjort os klar tilopgaven, men er nu fanget i en usikkerhedog utryghedsspiral, siger han.Sidstnævnte forhold skyldes blandtandet, vurderer Bertelsen, et tveæggetsværd:– Vi kender ikke medarbejderne i dag,og de kender ikke os. Jeg kender ikkerekrutteringsgrundlaget, men det vrimlerikke ligefrem med erfarne medarbejdere,og de nye kender jo ikke systemet.Forlader de gamle jobcentrene, kan manrisikere, at kvaliteten af servicen gårned. Vi har det problem i dag, at de nyeansatte i jobcentrene ikke kender os ogvores metoder, perspektiver og tilgang.Udviklingen går vel i retning af, at altskal på skema og tabeller, og det går udover den personlige kontakt, som ergrundlaget for det socialfaglige og tillidsbaseredearbejde, understreger han.Intet nyt…Ib Thieme, der i dag er udviklingschefved Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningeni Odense, har været medtil at skabe store succeser i Vollsmose,hvor arbejdsløshed, marginalisering ogsociale problemer havde skabt en negativspiral. Succesen i Vollsmose hvilerifølge Thieme på en aktiv udnyttelseaf lovens rammer, tilsat en god portionåbenhed over for det omgivende civilesamfunds organisationer og de løsningerpå sociale og beskæftigelsespolitiskeproblemer, der opfostres i dissemiljøer.Generelt finder Ib Thieme, at den nyeorganisering pr. 1. januar 2007 udfordrerde rigide faglige territorier. Han understreger,at den større integration mellemarbejdsmarkedspolitik og socialpolitikvil fordre til overvejelser om, hvordan dekommende socialrådgivere skal møde denye krav.– Organisationer er ikke bedre endde mennesker, der befolker dem. Omden nye struktur kan levere varen, er20


afhængig af vores evne til at udvikle kompetencer og kommunikereerfaringsbaseret viden. Der skal være, og derer, sammenhæng mellem alle matchgrupper. Vi fokusererpå matchgrupperne 1, 2, og 3 i første omgang. Dem har viplaceret i stueetagen, og matchgrupperne 4 og 5 og andregrupper på de øvrige etager, fortæller han.Thieme mener ikke, at det sociale perspektiv er skubbet ibaggrunden.– Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet er ikke revolutionerendenyt. Det har vi altid haft i kommunen. Vi harogså haft matchgrupperne, vi har altid kigget på rådighed,ressourceprofilen og arbejdsevnen. Den centrale forskeler nok, at vi i højere grad skal klæde os på til at opfyldelovens krav end at klage, siger han.I forhold til distinktionen mellem de svage og de stærkeborgere, der er på kontanthjælp, nærer Ib Thieme imidlertidfrygt for en utilsigtet underminering af det socialeaspekt, som kan blive konsekvensen af 300-timers reglen.– Det er lagt op til, at den enkelte borger i matchgruppe4 skal anskaffe sig 300 timers arbejde. Det kan blive svært,forudser han.Men Thiemes udgangspunkt er, at alle skal være med tilat bidrage til en forbedring af systemet ved en erfaringsudvekslingog identificering af utilsigtede socialpolitiskeskævheder.Vigtige udfordringerSet gennem socialrådgiverens og den private udbydersoptik vil ændringerne føre til en underminering af helhedsperspektivet.Konsekvensen vil være, at borgerenskubbes i baggrunden. Tendensen vil forstærkes af, at enrække af de hidtidige medarbejderes erfaringer og videnvil blive irrelevant. De vil søge væk, og det vil sandsynligvisblive endnu vanskeligere at arbejde med personer medlangvarige problemer.Ændringen i arbejdet med de svageste grupper kan ogsåkomme til udtryk ved, at der bliver mindre tid til at mødeborgerne. Sagsbehandleren peger på det øgede administrativearbejde. Hvis det holdes op mod en undersøgelse aftidsanvendelsen i tre kommuners arbejde med langvarigtarbejdsløse i 2000 (Ebsen, 2001), kan det blive meget lidt.I undersøgelsen oplyste sagsbehandlere, at der kun blevtalt med de arbejdsløse i gennemsnit 15-30 min. ca. hvertredje måned, og hver tredje gang mødte borgerne en nysagsbehandler. Hvis den tid bliver mindre, vil det antageligtisær ramme de dårligst stillede.Etageadskillelsen af matchgrupperne, som udviklingschefennævner, kan give en risiko for, at der ikke i praksisvil blive arbejdet med fx både et misbrugs- og et arbejdsmarkedsproblem.Sådan behøver det ikke at gå, kan manindvende. Men opdelingen understreger den vante skelnenmellem de stærke arbejdsløse, der ikke har andre problemerend ledighed, og de svage, der har. En skelnen, derkan blive forstærket af, at det formodentlig også er forskelligemedarbejdere, der er på de to etager.I første halvdel af 1990’erne var de fleste socialforvaltningeropdelt på samme måde med en beskæftigelsesafdelingog en bistandsafdeling, som tog sig af henholdsvis dearbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate.Der kunne beskæftigelsesafdelingen sikre sig de bedst kvalificeredetil deres succesfyldte arbejde, medens de øvrigeblev efterladt i bistandsafdelingen – og forblev der, mensman søgte at finde en løsning på deres sociale problemer.Man kan frygte, at noget tilsvarende kan ske inden for dennye struktur, selvom de formulerede hensigter går i denanden retning.Hvor repræsentative de udsagn er, som de tre forskelligeaktører her har tilkendegivet fra hver deres position, vedvi ikke. Men de peger – direkte eller indirekte – på noglepotentielle problemer, som det under alle omstændighederer værd at ofre opmærksomhed.Og så må man ellers sætte sin lid til, at det går, sombeskæftigelsesministeren spår:»Vi skal have et system, der bygger på viden og dokumentation.Hvis tingene ikke virker – hvis ledige ikkekommer i arbejde – skal det selvfølgelig laves om. Såenkelt er det…«Marco Goli er ph.d. i statskundskabog ansat som lektor ved DenSociale Højskole i København, hvorhan underviser i arbejdsmarkedspolitik.Han er også tilknyttet RoskildeUniversitetscenter. Marco Golisforskningsområder omfatter bl.a.arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstatenog marginalisering.Frank Ebsen er cand. merc. ogansat som centerleder for Centerfor Forskning i Socialt Arbejde, derer tilknyttet Den Sociale Højskole iKøbenhavn. Frank Ebsen har forsketi arbejdsmarkedsforhold, børnesager,metoder i socialt arbejde,socialforvaltning, m.v.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 21


Hjælpen til det syge træINTERVIEW: Hvis man skal køre 50 km midt om natten for at komme til et psykiatrisk tilbud, så ringerman i stedet til den lokale politimester for at få en snak. Hjælpen skal ske i nærmiljøet, mener man i LAP,Landsforeningen af Psykiatribrugere. Men nærhed kan også betyde mere kontrol.Af redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt Udsatte– Forestil dig et lille sygt træ i skoven, som man riverop med rødder og sætter ind på et træhospital. Det vilvære forfærdeligt, men det er ofte det, man gør i hospitalspsykiatrien,og hvor behandlingen sættes i gang langtfra, hvor folk bor. Alle forbindingslinier kappes. Detgiver tab og brudte relationer, siger Lise Jul, medlem afLandsledelsen i Landsforeningen af Psykiatribrugere(LAP).Med reformen får kommunerne det fulde myndigheds-,finansierings- og forsyningsansvar på det sociale område,ligesom kommunerne også overtager en række sundhedsopgaver.Selvom det, der normalt kaldes behandlingsellersygehuspsykiatrien, skal varetages af regionerne, vilreformen betyde, at kommunerne får et større ansvar ogsåpå det socialpsykiatriske område.Et håb, ikke en troOg det er langt hen ad vejen positivt, mener man i LAP.For, som det hedder i et tidligere høringssvar, »skal mansom psykosocialt udsat kunne se frem til et ordentligt,værdigt og fuldgyldigt liv som medborger her i landet, såmå ansvaret for den psykosociale forebyggelse, behandling,støtte og omsorg og for reel ligebehandling nødvendigvisforegå i nærmiljøet«. Eller anderledes udtrykt:Det syge træ skal hjælpes, hvor det er, og ikke omplantesgang på gang.Lise Jul er uddannet cand. mag.og arbejder til daglig på MediehusÅrhus som projektleder på projektetTossekassen. Hun har været aktiv ien lokal brugerforening af LAP siden1990 og medlem af Landsledelsensiden 2001.– Det er krævende at være bruger af alle sociale systemer,og hvis man er syg, har man jo typisk ikke de ressourcer.Hvis folk skal køre 50 km midt om natten for atkomme til et psykiatrisk tilbud, så ringer de i stedet tilden lokale politimester og får en snak med ham. For nårdu har det skidt, kan du ikke overskue at køre langt. Jegtror, at man i hovedstaden glemmer, at afstandene kanvære store i provinsen, siger Lise Jul.Tror I, at reformen kan betyde en forbedring for indsatsen,fordi den i højere grad forankres lokalt?– Det er et håb, ikke en tro! I en opbrudstid er der altidmulighed for at noget bliver bedre, og at noget bliverværre, siger Lise Jul og pointerer, at nærhed ikke er etubetinget gode.– Man kan være bange for, at hvis systemerne hængermeget tæt sammen, så kan det også blive for tæt. Det kanblive en trussel. Hvis kommunen fx siger: »Hvis du ikketager din medicin, eller siger ja til den og den behandling,så får du ingen revalidering«. Det kan blive megetklaustrofobisk, siger hun.Økonomisk benefitEn anden frygt er, at nogle af de tilbud, amterne har nu,enten bliver nedlagte, eller kommer til at køre videre påpræmisser, der ikke er optimale for brugerne, fordi kommunerneaf økonomiske hensyn lægger et lavere niveau.– I Nordsjælland er der et hus, hvor nogle gamledamer har boet det meste af deres liv. De flyttede ind i1940’erne og 1950’erne efter at fået en eller anden diagnose,som man dengang betragtede som uhelbredelig. Deer ikke egentligt syge mere, men de har været i systemethele deres liv, og de vil ikke kunne klare sig uden for.Det vil være forfærdeligt, hvis de pludselig skal på plejehjemi stedet, fordi det vil være billigere for kommunen,siger hun.Netop udsigten til at spare penge kan dog også være enpositiv faktor, vurderer Lise Jul.– At folk har det godt, har også en økonomisk side.Hvis kommunerne har ansvaret for det hele, så er dermåske større chance for, at de ser, at det kan give økonomiskbenefit at slippe kassetænkningen og anlæggeet helhedsperspektiv. Det, der gives ud på tilbud, sparesmåske i sygedagpenge, siger hun og giver et gansketankevækkende eksempel på en positiv, om end ganskeutilsigtet effekt af rationalisering.– I Randers var der på et tidspunkt to psykiatriske22


afdelinger, der blev lagt sammen på grund af besparelser.Det betød, at personalet på afdelingerne også blev førtsammen, og et af resultaterne var, at tvang blev mindreudbredt; i al fald for en tid. For det gjorde, at personaletmåtte se på deres egen praksis med nye øjne.Så besparelsen gik hen og førte noget positivt med sig?– Ikke besparelserne. Men ændringen. Fordi den betød,at medarbejderne måtte genoverveje, hvad de gjorde, forklarerLise Jul.At komme sigLAP anbefalede allerede for et par år siden, at manoprettede et statsligt, landsdækkende recoverycenter,der bl.a. kunne rådgive de nye kommuner. Indtil videreer der ikke noget, der tyder på, at LAPs forslag bliverrealiseret. Men Lise Jul kan til gengæld fortælle, at mani Århus Kommune allerede nu har ansat konsulentertil at implementere en recoveryorientering alle steder ikommunens tilbud, og det er noget, man glæder sig overi LAP, hvor man gerne så, at der blev indarbejdet enrecoveryorientering i hele den offentlige indsats over forpsykosocialt udsatte.Hvad er det særlige ved recovery? Hvorfor er det vigtigtat få den orientering i indsatsen?– Recovery er ikke en bestemt metode eller praksis.Recovery betyder at komme sig. Folk er normalt ikkepsykotiske hele livet. Nogle har perioder, hvor de ersyge, og perioder, hvor de har det godt eller forholdsvistgodt. Mange kommer sig helt. Men det er der alt formange, der ikke er klar over, også blandt professionelle– måske fordi det ofte er svært at skelne sygdommen isig selv fra det have marginaliseret i årevis. Men det ermeget vigtigt at vise, at man ikke behøver at være stempletfor hele livet, hvis man får en diagnose. Man skaljustere sine forventninger for en periode, men man erikke bare syg, og så er det dét. Derfor er det også vigtigt,at man udvikler nogle begreber om de vanskeligheder,den enkelte oplever.– Mange steder i landet har man haft noget, man kalderpsykoeducation, hvor fx pårørende har lært at se,hvornår folk er syge. Men det er mere frugtbart at se påderes ressourcer. Det kan også være spændende at se på,hvad det er, der gør, at folk får det bedre, hvad gør demglade? Fx har det vist sig, at når det gælder lette til middelsværedepressioner, så hjælper motion lige så godtsom medicin. Men først og fremmest så ligger det helbredendei at blive mødt og set, siger Lise Jul.Hun illustrerer sin pointe med en historie, hun harhørt den amerikanske forfatter Andrew Salomon fortælle.Salomon, der selv har været igennem flere alvorligedepressioner, har rejst vidt og bredt for at studere holdningentil sindslidelser i forskellige kulturer og herigennemsamle materiale til bogen Helvedes malmstrøm, derbåde er en faglig og en personlig beretning om depressionensvæsen.– Under en rejse i Senegal blev Salomon til sin overraskelsemidtpunkt i en stor ceremoni, hvor han i timevisvar centrum for en stammedans og til sidst blev overhældtmed gedeblod. Psykisk lidende blev altså ikkeudstødt, men modtog tværtimod hele lokalsamfundetsopmærksomhed. Og netop det, mente han, havde enhelende effekt.– Derfor er det også så vigtigt, at de nye kommuner,hvis de laver et tilbud, ikke skaber nogle små isoleredeenklaver. For så kan man som bruger forsætte med athoppe fra ø til ø uden kontakt til normalsamfundet ogblive mere og mere marginaliseret, advarer hun.Kontrol nedefraPåvist effekt er i dag mange steder et politisk krav, og herer LAP ingen undtagelse. Foreningen ser gerne, at dersenere iværksættes en brugerundersøgelse af reformenskonsekvenser, og at området i det hele taget følges tæt.– Vi må have en dokumentation af, hvad virkningerneaf den nye struktur bliver. Man kan håbe på forbedringerog frygte forværringer. Den har begge muligheder i sig,siger Lise Jul.Hvis du vil vide mere…Du kan læse mere om LAP, Landsforeningen af Psykiatribrugerepå hjemmesiden www.lap.dk.Her ligger også foreningens høringssvar i forbindelse medkommunalreformen.Andrew Salomons både personlige og faglige beretning omdepression, Helvedes malmstrøm, er kommet på dansk i 2006på Gyldendal (744 sider, 375 kr.). Læs Per Bondesens interviewmed ham på www.tossekassen.dkLAP og Landsforeningen Bedre Psykiatri har i fællesskabgennemført et stort projekt om recovery. Læs mere påwww.recovery-orientering.dkDer er efterhånden udkommet en del bøger herhjemme omrecovery, fx Recovery på dansk af Pernille Jensen m.fl. (Systimei 2004). Den svenske psykolog Alain Topor har skrevet flerebøger om emnet, herunder At komme sig og Vendepunkter.Begge er udgivet af Videnscenter for Socialpsykiatri i 2002 ogkan bestilles på www.socialpsykiatri.dk, hvor der også er andetstof om recovery.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 23


Strategiske netværkHvordan skaber man videndeling, inspiration og udvikling på et område, der sjældent får den store eksterneopmærksomhed? Udnyttelsen af strategiske netværk er et af svarene, lyder erfaringen fra landets boformer.Af forstander Jakob May, ForsorgshjemmetØstervang, Århus AmtOrdene »strategi« og »strategisk«kunne tidligere være lidt tvetydige.En biklang af dulgte dagsordnerfulgte med. I dag er udtrykkene påmode, og enhver institution medrespekt for sig selv har strategierfor både det ene og det andet for atsikre, at der mål og med i det, manforetager sig.Oprindeligt har begrebet, i militærsammenhæng, i korthed været defineretsom den måde, man manøvrererpå for at bestemme, hvor slagetskal slås – i modsætning til taktik,Jakob May har været forstander forForsorgshjemmet Østervang siden2000 og er formand for Lederkollegietfor forsorgshjem i Danmark. Hanhar tidligere været souschef på DenSociale Højskole i Esbjerg og er selvuddannet socialrådgiver.Forsorgshjemmet Østervang blevbygget i Tranbjerg i Århus syd i 1972og er en boform for hjemløse underServicelovens § 94. I forbindelse medkommunalreformen overgår forsorgshjemmetfra Århus Amt til ÅrhusKommune. Boformen har 126 pladser.som er den måde, man manøvrererpå for at vinde slaget.Denne definition kunne principieltgodt bruges i denne artikel, hvor jeger blevet bedt om at sige noget ombetydningen af strategiske netværkfor landets boformer i forbindelsemed kommunalreformen, hvor viovergår fra amter til regioner og kommuner.Jeg vil dog udvide begrebetlidt, således at en strategi i dennesammenhæng dels kan betyde dét,at noget forsøges beskrevet og styretmed henblik på at opnå nogetbestemt, en forud fastlagt proces henimod et givent mål, dels er noget, derkan udvikles mere emergent (se evt.boksen s. 21) og intuitivt, når manser, hvilke muligheder både omgivelserog organisation frembyder.Netværk er også moderne – og kanbetyde alt fra vennerne i håndboldklubbentil de tunge erhvervsfolksgode forbindelser. Men ofte menerman omtrent: Relationer på kryds ogtværs mellem nogenlunde sidestilledeparter. Et sådan netværk kan,også i professionel sammenhæng,være mere eller mindre organiseret.I denne sammenhæng forstår jeg netværksom et formaliseret fællesskab,hvor en række aktører er sammenom at kvalificere den opgaveløsning,de er ansat til at lave.Boformernes netværkDet er en del af boformernes juridiskegrundlag, at de er bådelandsdels- og landsdækkende.Staten finansierer halvdelen, og iSocialministeriet er man derfor ogsåmeget opmærksomme på, at vi ikkebliver for lokale. Disse præmisser– og ikke mindst den kendsgerning,at en del af vores beboere bevægersig mellem landsdelene – har betydet,at et landsdækkende netværkligger lige for.Organiseringen af dette netværkligger naturligt i Sammenslutningenaf Boformer for Hjemløse (SBH),der blev etableret samtidig medServiceloven i 1998. Ledelsen i SBHbestår af både ledelses- og medarbejderrepræsentanterfra de nyeregioner.Det er her vedtægtsbestemt, atman organiserer sig i de kommenderegioner, og at man i regionerne selvbeslutter, hvilket fokus ens arbejdeskal have, d.v.s selv bestemmerstrategiens indhold og den sammenhæng,strategien rulles ud i. SBHrepræsenterer således både boformerneslokale og nationale netværk.Også i dag er der organisering pålokalt plan, typisk centreret omkringboformerne i et amt.På landsplan findes der herudoveret netværk specielt for lederneaf boformerne, Lederkollegiet forForsorgshjem i Danmark. Det mødesfire gange om året og drøfter sager affælles interesse, også på strategiskniveau.Betydningen – nuNetværkene har en stor betydning.Der er geografisk set stor forskel pådækningsbidraget af forsorgshjemspladseri Danmark. Tæt befolkedeamter har typisk adskillige boformer,mens mere tyndt befolkede amterhar en enkelt eller to store boformertil at dække behovene. I ét amt liggeren stor boform, der er direkte påFinansloven.Alene den geografiske spredningbetyder, at der kan opstå en vis fagligensomhed samt et grundlæggendebehov for at få drøftet centrale problemstillinger.Det kan dreje sig om24


den retning, målgruppen udvikler sig i, og dermed ogsåden retning, boformerne bør udvikle sig i, fx mht. medarbejdernesuddannelse, antallet og arten af pladser ogboformernes profil i øvrigt. Det kan også dreje sig om denvirkelighed, hvori boformerne udfolder deres virke. Medandre ord den arena, vi er på, og som vi gerne vil påvirke.I begge sammenhænge kan der høj grad være brug forstrategisk tænkning.Udtryk for strategi konkret kan være en fælles interessei at få belyst et område, fx unge på forsorgshjem, for atfå et afsæt at udvikle indsatsen på. Et andet udtryk kanvære den mere emergente udvikling af forskellige støtteordningerpå entreprenørbasis, der har fundet sted iforhold til nogle kommuner, fx i Storstrøms Amt. Der harher vist sig et behov, en boform kvalificeret kan dække.Betydningen – fremoverFor de involverede på institutionerne er der ikkemegen tvivl om netværkenes betydning, også fremover.Drøftelser af faglig udvikling, uddannelse, »overvågning«af målgruppen i forhold til udvikling af nye pladstyperog kontakter til relevante myndigheder har godt af atblive udfoldet og prøvet af i et forum af ligesindede. Derer ikke grund til at tro, at de nye kommuner og regionerneikke har en interesse i, at ledere og medarbejderemødes i de formelle strategiske netværk. Tværtimod, forvia netværkene kan kommunerne let få adgang til videnom, hvad der på dette meget specifikke område sker iden øvrige del af landet. Ikke mindst i en overgangssituation,hvor kommunalreformens omorganisering afområdet skal vise sin duelighed, kan netværkene være enkilde til videndeling og sammenhæng.Det skal i den sammenhæng ikke glemmes, at forsorgsområdetikke er et område med store eksterne brugerinteresser.Beboerne på boformerne er godt i gang med atorganisere sig og gør det både kvalificeret og systematisk.Men der er ikke store interessegrupper af pårørende ellerandre, der med særlig ildhu interesserer sig for detteområde, endsige gør deres indflydelse gældende i de politiskemiljøer.Der er derfor også behov for, at boformerne med jævnemellemrum får afprøvet deres selvforståelse og opfattelseaf egen identitet med fokus på opgaveløsning. Og i forlængelseheraf, at vi sikrer os, at vi er i overensstemmelse medde krav, samfundet stiller til os. Når der ikke er det storeeksterne fokus på boformerne, er det ekstra vigtigt, at vikan bruge hinanden i netværkene som sparringspartnere.Det betyder, at netværkene medvirker direkte til, at videls kan lave en kvalificeret planlægning og udfoldelse afvores aktuelle strategier. Og dels får en fornemmelse af,hvad der rører sig på området generelt – og dermed fårinspiration til de strategier, det kan blive nødvendigt atudvikle på længere sigt.Hvis du vil vide mere…Emergent betyder omtrent »det, der dukker op«. Inden for virksomhedsteoritaler man om emergent strategi som moderneledelsesværktøj. Ideen er, at under turbulente omstændigheder,hvor omgivelserne er uforudsigelige, bliver problemerne komplekse.Derfor må almindelig rationel, strategisk planlægningsuppleres med en mere åben strategi, »hvor en iscenesat fleksibilitetsikrer hurtig respons og konstant tilstedeværelse af flerehandlingsalternativer«.Kilde: Frank Radich o.a: Emergent Strategisk Ledelse – vejenfrem? Handelshøjskolen i Århus. Arbejdspapir (uden årstal,2004 eller senere). Kan downloades fra handelshøjskolenshjemmeside www.asb.dkudsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 25


Borger i en brydningstidHvordan kan kommunerne sikre, at de udsatte grupper ikke tabes på gulvet midt i alle omstruktureringerneop til reformen? Det går fint, siger nogle, der har iværksat samarbejdsaftaler og føler sig rede. Det er svært,siger andre, der oplever, at de må prioritere benhårdt eller træde vande.Af journalist Alice Bonnichsen JensenDet bliver kaldt alt fra et ufrivilligt vadested til en spændendeudfordring.Vi taler om tiden op til den nye kommunalreformtræder i kraft. I nogle kommuner vokser sagsbunkernemedarbejderne over hovedet, mens andre kommuner forlængst har iværksat forskellige formaliserede samarbejderpå tværs af kommunegrænserne – og formår at holdesamme serviceniveau som altid.UDSAT har talt med en række medarbejdere i forskelligekommuner landet over om, hvordan de bærer sig admed at sikre indsatsen for de udsatte grupper midt i alleomstruktureringerne. Det er et broget billede, der tegnersig. Men det er et gennemgående træk, at de små hardet sværest. Især i de allermindste kommuner opleversagsbehandlerne, at de skal prioritere benhårdt i de nyesager, som kommer til deres bord. Dilemmaet er, at depå den ene side hverken kan eller ønsker at afvise borgere,der beder kommunen om hjælp. På den anden sideved sagsbehandlerne ikke, om en mulig handleplan, deriværksættes, vil blive fulgt op af den nye storkommune.Naturligvis er der ingen borgere, der går forgæves tilderes kommune for at få hjælp, understreger medarbejderne.Men kan sagsbehandlerne i de mindre kommuner ikkenå at færdigbehandle sagerne inden årsskiftet, er der storsandsynlighed for, at kommunerne træder vande indtil da.Nemmere er det øjensynligt for landets store og mellemstorekommuner, hvor mange lader til at have fundetderes ben.Overtager personalet– Jeg tror ikke, vores borgere kan mærke, at vi er midt ien kommunesammenlægning, siger Jørgen Olsen, støtteogkontaktperson på psykiatriområdet i Fakse Kommune.Det er Jørgen Olsens opgave at visitere gruppen afsindslidende, misbrugere og marginaliserede borgere,skabe en dialog og sende borgeren videre til kommunensstøtte- og kontaktcenter om nødvendigt.– Hver gang en svag borger henvender sig til os for atfå hjælp, ved vi, det er akut. De har brug for støtte oghjælp, og det er vores opgave sammen med borgeren selvat finde en løsning, fortæller Jørgen Olsen, der som opsøgendemedarbejder har opbygget et bredt netværk i oguden for kommunen.Fakse Kommune bliver slået sammen med nabokommunerneHaslev og Rønnede i ny Faxe Kommune. Faksehar godt 12.300 indbyggere, Haslev 14.500 og Rønnedeomkring 7.200.Den ny Faxe Kommune har besluttet at overtageStorstrøms Amts institutioner og tilbud inden for detsociale område. De første skridt i overdragelsen begyndteallerede så småt i sommeren 2006, hvor medarbejdernepå de to offentlige arbejdspladser fik standardiseretudformningen af dokumenter og handleplaner. Senereovertager den nye kommune også driften og personalet.– Vi ved, at personalet fortsætter, når de amtslige tilbudpå det sociale område overgår til kommunen. Det er rartat vide, at når jeg visiterer en borger til et videre forløb,ved jeg også, at det er en løsning, som fortsætter efter årsskiftet,siger Jørgen Olsen.Rådgivning og ny busruteDe tre kommuner har igennem længere tid kigget hinandenover skulderen, og bl.a. igennem forskellige rådfulgt med i, hvad der foregår i amtet og i hinandens kommuner.Fx har Rønnede Kommune oprettet en anonymrådgivning for pårørende til psykisk syge. Her sidder enpsykiater et par timer hver anden uge og besvarer spørgsmål,og det er ikke alene borgere fra Rønnede, men ogsåfra Haslev og Fakse, som benytter sig af tilbuddet.– I Fakse synes vi, det er en rigtig god idé, at de pårørendehar et sted at henvende sig med deres spørgsmålog bekymringer. Derfor har vi fået midler fra Frem-puljen,som vi bruger til at videreføre den anonyme rådgivning.Et andet eksempel på de tre kommuners frugtbaresamarbejde er busrute nr. 90: Fakse Ladeplads-Fakse-Rønnede-Haslev.– Bussen er et resultat af, at vi mener, at alle borgere skalhave mulighed for at komme rundt i deres kommune. Ogruten er især tænkt til de svageste borgere. Hvis vi laveren handleplan, hvor en borger skal aktiveres, eller det forventes,at borgeren møder op på et af vores væresteder, såer det også kun rimeligt, at det er muligt at komme dertilmed offentlige transportmidler, mener Jørgen Olsen.Selvom de tre kommuner allerede har en del snitflader,hvor samarbejdet fungerer, holder kommunerne økonomierneskarpt adskilt.– Kommunerne giver ikke ved dørene, men får jeg fxen henvendelse fra en borger fra Rønnede, som har brugfor en snak, jamen, så gør jeg det. Eller er der borgere franabokommunen, som kommer i vores værested, byder vi26


dem velkommen. Mere firkantede er viikke, siger Jørgen Olsen.Nye sagsbehandlereDanmarks indbyggermæssigt størstekommune – København – med godt501.600 borgere forbliver selvstændig,men mister sin særstatus som amtskommune.Kommunen bliver i stedeten del af Region Hovedstaden.Københavns Kommune har fra 1. september2006 omlagt sine tilbud til stofmisbrugeretil fire nye afhængighedscentrei København. Blandt andet hardet betydet, at et par medarbejdere ogomkring 20 stofmisbrugere skulle flyttefra et ambulatorium midt i byen tilBehandlingsenhed Indre på Nørrebro.– Vi havde som kriterium for flytningen,at alle brugerne skulle bibeholdede ordninger, de allerede havde. Demåtte altså ikke mærke en ændring iordineringen af deres medicin ellertidspunktet for udleveringen af medicinen.Og det er faktisk lykkedes foros at overholde kriteriet, fortællerPedro Michael, der i dag er rådgiverpå Behandlingsenhed Indre – i et af defire afhængighedscentre.For brugerne var der konkrete forandringerforbundet med at flytte fraambulatoriet til behandlingsenheden.– Mange af misbrugerne er kommetfire-fem år hos en fast sagsbehandler,og de var meget kede af at skulle skiftebehandler. Men både brugere og medarbejderegiver nu udtryk for, at det ergået godt, siger Pedro Michael.En anden forandring for brugerneer, at de ikke som tidligere får kaffeog morgenmad, når de kommer efterderes medicin.– Det er de meget kede af, fordi det ideres hektiske liv betyder meget at fåfem minutters ro til at drikke en kopvarm kaffe, siger Pedro Michael.Behandlingsenhed Indre har omkring525 brugere tilknyttet, heraf kommer150 ugentligt på centret for at hentemedicin. Centret tilbyder udover udleveringaf medicin også rådgivningomkring familie, sundhed, økonomi osv.– De første to måneder har vi fåetudleveringen af medicinen op at køreog lære brugerne og deres behov atkende. Og nu er vi klar til at tage hulpå behandlingsdelen, siger PedroMichael.Specialisering – ja tak300 kilometer stik vest for hovedstadenligger Esbjerg. Den ny EsbjergKommune er en sammenlægning af detre kommuner Bramming (ca. 13.600indbyggere), Esbjerg (ca. 82.400), Ribe(ca.18.100) og Grimstrup Sogn (ca.600). Sammenlægningsudvalgets 31medlemmer, der senere skal udgøredet nye byråd, er midt i beslutningerneom, hvordan den ny kommune skalfungere, og hvilken service, der skalgives borgerne.Birthe Paarup Andersen er kontorchefi Social i Esbjerg Kommune, oghun ser lyst på sin fremtidige arbejdsplads.– Vi starter på en frisk fra 2007. Menforinden har vi kigget på de tre kommunerseksisterende strukturer og forskelligearbejdsmetoder, og vi tager det bedstefra de forskellige områder med over iden nye kommune, fortæller hun.I Esbjerg Kommune har arbejdet medgruppen af socialt udsatte i to år væretsamlet hos tre medarbejdere, der deleret årsværk, ud fra et ønske om en specialiseringaf området.– Da vi samlede rådgivningen og sagsbehandlingenpå få hænder, fik vi etlangt bedre kendskab til de mulighederog tilbud, der er for gruppen af socialtudsatte. Sagsbehandlerne kender deenkelte sager til bunds, får en specialiseretviden og har fået et indgåendekendskab til de pågældende institutioner,vi samarbejder med, siger hun.Det er besluttet, at den nye EsbjergKommune samler opgaven med gruppenaf socialt udsatte hos bestemte medarbejdere,der både behandler ansøgninger,visiterer og laver handleplaner.– Det gør det lettere for borgerne, nårde ved, hvor de skal henvende sig, ognår de får samme sagsbehandler gennemhele forløbet, siger Birthe PaarupAndersen.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 27


(Ikke) mit bordINTERVIEW: Hvis sundhed skal fremmes i hjemmet, hvad gør vi så med de hjemløse? Støt dem i nærmiljøet,siger Hanne Thomsen, der er bestyrelsesformand for Mændenes Hjem. Flere ydelser til udsatte grupper skalud i det offentlige rum.Af redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt UdsatteMænd med korte uddannelser lever i snit syv år kortere endmænd med lang uddannelse. Samtidig kan de kortuddannedese frem til at være mere syge.Det fremgår af en undersøgelse, foretaget af Statens Institutfor Folkesundhed og baseret på 32.000 københavnere. Forde socialt udsatte grupper er både levealderen og antallet afraske år formodentlig betydeligt lavere. Danmark lider, somså mange andre lande, af social ulighed i sundhed. Elleranderledes udtrykt: Sociale vilkår og sundhed hænger sammen.Går det skævt på den ene front, går det ofte skidt påden anden.Det økonomiske incitamentMed kommunalreformen får kommunerne ikke blot entydigtansvaret på det sociale område, de overtager også flere sundhedsopgaver.Begge dele burde åbne nogle muligheder forat forbedre indsatsen for nogle af de mest udsatte grupper,mener bestyrelsesformanden for Mændenes Hjem, HanneThomsen – selvom hun også kan nære bekymring.– Man kan godt være nervøs for, om området vil forsvinde iforvaltningerne. Budgetterne ser ok ud, men vi ved ikke, omkommunerne vil være mere tilbageholdende med at anvisede dyre tilbud.– Men jeg vil vælge at være håbefuld! Jeg vil være så naivat tro, det bliver nemmere, når det bliver den samme instans,der skal bevilge fx hjemmepleje, bostøtte, rehabilitering ogmisbrugsbehandling. Hele den tænkning, der ligger i at sige»Det er ikke mit bord«, den burde vi kunne komme ud over,siger Hanne Thomsen og peger på, at kommunerne ikke blotovertager forebyggelses- og rehabiliteringsdelen af sundhedsarbejdet.De bliver også 20% medfinansierende på hospitalsindlæggelserog øvrige sundhedsudgifter. Det betyder,at kommunerne får et økonomisk incitament til at arbejdemed målrettet for at forebygge de dyre indlæggelser, både desomatiske og de psykiatriske.Hanne Thomsen. Uddannetsocialpædagog og til daglig generalsekretærfor Diakonissestiftelsen.Bestyrelsesformand på MændenesHjem og medlem af bestyrelsenfor Missionen blandt Hjemløse ogSocialpolitisk Forening. Har tidligerebl.a. været leder af Missionenblandt Hjemløse og lavet boligsocialtarbejde. Var medlem af KøbenhavnsBorgerrepræsentation (S) i 1994-96og af Valby Bydelsråd i 1996-2001.De svære overgange– Man kan håbe på, at nogle af de sværest stillede får etfredeligere og mere sammenhængende liv, når så mangeopgaver samles ét sted. Hvis jeg skal nævne én gruppe fremfor andre, så vil jeg pege på dem, der både er sindslidendeog har et misbrug af alkohol eller stoffer, de såkaldte dobbeltdiagnoser.De kommer i dag ofte i klemme i systemet.– Men mere generelt er det ikke mindst i overgangssituationer,at det ofte går skævt. Fx i forbindelse med indlæggelsepå hospital, udskrivning fra fængsler, udsættelse fra egenlejlighed, udslusning fra boformer og i andre situationer,hvor der kræves et tværgående samarbejde mellem forskelligeinstanser for, at borgeren ikke lander mellem to stole,siger Hanne Thomsen og nævner et konkret eksempel på28


overgangssituation, der kun ved ettilfælde ikke gik rent galt: En mandblev udskrevet til gaden fra et hospital– iført hospitalets undertøj, et par blåplastfutter og intet andet.Hvad kan man efter din mening gørefor at reducere den sociale ulighed isundhed blandt de dårligst stillede?Savnes der politisk fokus?– Politisk er der egentlig meget fokuspå, at man gerne vil gøre noget for denetop de allersvageste. Men jeg synesikke, det altid hænger sammen meden prioritering af, hvad der kunne hindre,at de svage bliver så svage – bådesocialt og sundhedsmæssigt. Heltoverordnet kommer de penge, der skalgavne de udsatte grupper, jo ofte frasatspuljemidlerne. Og de stammer sombekendt fra, at man hvert år hugger enbid af de ressourcer, der ellers skullevære gået til at regulere kontanthjælpenmed. Man tager altså fra »de næstsvageste«for at give til »de svageste«.– Men for nu at være meget konkretkunne man jo oprette nogle sundhedshuse,der rent faktisk kan bruges tilnoget, dvs. at de bl.a. skal indeholdefixerum. Og så er det afgørende, at deligger lokalt, de skal være åbne, tilgængeligeog nemme at bruge. Det durfx ikke med ambulatorier, hvor folkskal komme på bestemte tidspunkter.I stedet kan man oprette en form for»sundhedsbanker« i tilknytning tilværesteder, der fungerer i forvejen,eller man kan have boformer, der ogsåkan tilbyde sygepleje. Hvis jeg skullegive et råd til kommunerne, så ville detlyde: »Put flere ressourcer i de steder,hvor folk allerede kommer – og sørgfor, at tilbudene er kendte«.I nærmiljøetI de senere år er det opsøgende arbejdeblevet opprioriteret. Hvordan ser du pådet – det er jo netop en måde at sikreen lokal forankring?– Hvis man vælger at lave opsøgendearbejde, er det i al fald fantastisk vigtigt,at man har noget at byde på. Detbehøver ikke at være noget fysisk, detkan fx også være en invitation. Menman kan ikke bare komme hen til hampå bænken, der sidder med sin bajer ogsige: »Goddag, hvad er dit problem?«– Men i almindelighed tror jeg nokmere på den fremgangsmåde, hvorman ikke er direkte opsøgende, mensynligt til stede i nærmiljøet – og medtilbud, der er relevante, og som givespå folks egne præmisser. Man kankomme utrolig langt med at være tilstede der, hvor der er brug for én, sigerHanne Thomsen og fortæller om nogleaf erfaringerne fra Mændenes Hjem:– En gang måtte man ikke drikke påMændenes Hjem, fordi man fandt, atdet var at bidrage til beboernes misbrug.Den tankegang har vi for længstforladt. Men den omsorg, vi yder, iform af både nærvær og hel elementærpleje – fodbad, sårpleje, negleklipningmv. – den kan sommetider være enindgang til at tale om andre ting, fxmisbrugsproblemer. Vi også haft succesmed at have en række frivillige lægertilknyttet. De har bl.a. hjulpet os til atfå dem indlagt, der faktisk havde brugfor det.Sundhed i eget hjem?Nu er ét jo de udsatte, som manallerede har kontakt til, fx via netopMændenes Hjem eller andre institutioner.Men hvad kan man gøre i forholdtil alle de øvrige – som alternativ til detopsøgende arbejde?– Når man nu har en politisk strategi,hvor sundhed først og fremmester noget, der foregår i eget hjem, ellerved at komme på et ambulatorium,så har man jo en særlig udfordring iforhold til hjemløse. Både dem, der erhjemløse i streng forstand, og dem, dermåske har en lejlighed, men ikke kanholde ud at være i den – og som da sletikke har lyst til, at andre skal kommeder. Det stiller nogle krav til de nyekommuner.– Men jeg vil gerne pege på et forsøg,jeg selv har været med til. DaKøbenhavns Kommune lavede bydelsforsøg,var jeg med til at rykke hjemmesygeplejenud i Valby Medborgerhus. Pointen var, at den blev placeretved siden af folkekøkkenet, der ikke erså stigmatiserende at bruge. Jeg tror, athvis flere af de ydelser, der i dag givesi hjemmene, kunne lægges ud i detoffentlige rum, kunne det være med tilat normalisere hjælpen, siger HanneThomsen.En udgangsreplik?– Hvis jeg skulle være fræk, ville jegønske, at der også var kommunalmedfinansiering på fængslerne. I dagvaretages en stor del af omsorgen ogrehabiliteringen for dem, der for en tider gået i hundene, faktisk i fængslerne.Fx når folk kommer ind i 14 dage for atafsone en kort dom, fordi de har stjåletfor at skaffe penge til stoffer. Så modtagerde jo en basal pleje, får en rimeligernæring osv. – til dyre penge og medstore menneskelige omkostninger.Så hvis kommunerne fik et økonomiskansvar for fængslerne, så ville derogså på det område være et kontantincitament til øget forebyggelse?– Netop!Hvis du vil vide mere…Ny undersøgelseRådet for Socialt Udsatte planlæggersammen med Statens Institutfor Folkesundhed en kortlægningaf sundhedstilstanden hos de ca.2% svageste borgere. Hør mere afCliff Kaltoft, rådsmedlem og sekretariatslederpå Landforeningen afVæresteder, på tlf. 75 92 40 00.LitteraturLige adgang for alle, Mandat, september2006.H. Brønnum-Hansen, o.a.: Sociale forskellei københavnernes forventedelevetid med godt helbred. Ugeskriftfor Læger 2005; vol. 167.Esther Zimmermann o.a.: Arbejdsnotatom udviklingen i social ulighedi selvvurderet helbred og sundhedsadfærdi Danmark. Statens Institutfor Folkesundhed, december 2005.Se www.si-folkesundhed.dkudsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 29


Bornholms pionererKommunalreformen kan betyde et løft i service og en stærkere indsats i forhold til borgerne. Men det vil krævegrundlæggende organisatoriske ændringer og kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledelse. Det er denerfaring, man har gjort sig på Bornholm, der i 2003 tog forskud på reformen.Af forskningsleder Henrik Christoffersen, AKF (Amternes og KommunernesForskningsinstitut)Kommunernes vedtagelse af budgetterne for 2007 – denye kommuners første budgetter – viste sig at blive enHenrik Christoffersen er cand.polit. og har været forskningsleder iAKF siden 1983. Han beskæftiger sigmed offentlig økonomi og organisationsamt med regional udviklingog boligmarked. Fra 2003 til 2006har han ledet forskningsprojektetom kommunesammenlægningen påBornholm. De næste to år skal hanbl.a. arbejde med et projekt om denye regionsdannelser.usædvanlig vanskelig proces. For en stor del af personaleti kommuner og amter har kommunalreformen betydetusikkerhed og stort arbejdspres. Den politiske debat harydermere vist sig at blive hård og strategisk i en grad,så den har været ved at miste jordforbindelsen – prægetaf, at oppositionspartierne ikke kom med i den politiskeaftale om kommunalreformen i 2004 og derfor blev henvisttil rollen som negativ kraft i gennemførelsesfasen.I denne situation er det værd at fastholde et langsigtetperspektiv for reformen og altså også holde fast i denindsigt, at der er mening med galskaben. At alt besværetmed kommunesammenlægningerne og regionsdannelsernekan lede til nye kommuner og regioner, som kannoget andet og mere, end hvad man kunne i de gamlekommuner og amter.Blikket mod BornholmHer er det værd at vende blikket mod Bornholm, hvorfem kommuner sammen med Bornholms Amt i 2003 indgiki en frivillig kommunesammenlægning og dannedeBornholms Regionskommune. Netop fordi sammenlægningenher var frivillig, var kommunerne også forpligtet30


på en vision om en ny kommune,som kunne præstere bedre resultater.Ellers ville alt besværet jo være udenmening. Og Bornholmerne udvikledefaktisk en vision, som i afgørendehenseender nu afspejles i de overvejelser,som ligger til grund for kommunalreformen,og som ikke mindstfindes beskrevet i betænkningen fraStrukturkommissionen i 2004.Det, som var helt afgørende påBornholm, var at nå frem til enkommunal organisation, som er istand til at gennemføre et løft i servicekvalitetog værdi for borgerne.Og vejen til at nå sådan et løft erudvikling af kompetencer, organisationog ledelse på en sådan måde,at medarbejderne i produktionen afservice bliver i stand til at præstereen stærkere indsats netop der, hvorde møder beboerne, brugerne, eleverne,klienterne og alle de øvrigegrupper af borgere. Med andre order visionen, at vidensamfundet, somvi jo for længst har indset nødvendighedenaf i den private produktionssektor,nu også for alvor kommertil at holde indtog i den offentligeservicesektor.En radikal visionI virkeligheden er sådan en visionganske radikal. Direkte eller indirektehar vi hældt til den forståelse,at der i hovedsagen gælder en ligefremsammenhæng mellem antalletaf medarbejdere og servicekvalitetog værdi for borgerne. Vil vi haveen bedre folkeskole, så skal viansætte flere lærere, og vil vi havebedre pædagogiske institutioner,så skal vi ansætte flere pædagoger.Perspektivet i kommunalreformener at bryde med sådan en forståelse:At skabe de overordnede organisatoriskerammer for udviklingsprocesser,som kan resultere i bedreresultater leveret af medarbejdere,der har stærkere kompetencer indenfor deres opgaveområder, og som fårmulighed for at lade deres professionalismeslå igennem i indsatsen.På Bornholm var det en konsekvensaf ambitionen om at bevæge sig indi vidensamfundet, at den kommunaleorganisation blev grundlæggendefornyet. Alle udførende organisatoriskeenheder blev organisereti kontraktstyrede virksomheder,hvor relationen mellem den politiskeledelse og den professionelleproduktionsvirksomhed blev ordnetved årlige aftaler om økonomi, måletc. Herved samledes politikernesarbejde omkring fastlæggelse af mål,principper og værdier. Og de professionellemedarbejdere fik frihedtil at lade deres professionalismeslå igennem i den konkrete tilrettelæggelseaf produktionsopgaverne.En vidensektorEn undersøgelse, gennemført to årefter sammenlægningens ikrafttrædenblandt alle institutionslederepå Bornholm, har vist, at stort setalle den nye kommunes institutioner(eller virksomheder, som detbenævnes på øen) oplever et potentialefor løft i kvalitet og værdi ikraft af sammenlægningsreformen(se boks). Det er bemærkelsesværdigt,for det understreger, at derogså er realiteter i tankerne om denoffentlige servicesektor som vidensektor.Der tegnede sig desuden ettydeligt mønster, hvor det især varinstitutioner af en vis størrelse ogmed en leder kendetegnet ved athave en egentlig lederuddannelseog en professionel tilgang til ledelse,som kunne se et stort potentiale.De små daginstitutioner havde derimodeksempelvis vanskeligt ved atse et tilsvarende potentiale.Virksomhedslederne udpegedeogså de skridt, som skulle tages,hvis sammenlægningens potentialefor løft i kvalitet og værdi skulleindhentes. Her var vigtige tiltagmedarbejderuddannelse, lederudviklingog organisationsudvikling.Ligeledes blev der peget på, at småinstitutioner i forhold til vidensamfundetkan have begrænsedemuligheder, og at det her kan værenødvendigt at gennemføre organisatoriskeændringer, som ledertil større organisatoriske enheder,hvor eksempelvis uddybning afkompetencer ved specialiseringbliver lettere at gennemføre. Sidengennemførelsen af sammenlægningsreformenpå Bornholm harden nye kommune da også foretagetvæsentlige organisatoriske justeringer,herunder omlagt en del småinstitutioner ved nedlæggelser ellersammenlægninger.Den virkelige reformDen bornholmske historie er værdat trække frem her, hvor den danskekommunalreform lige straks stårved dag et. Det, vi kan lære, er, atdet er muligt at forbinde kommunalreformmed en vision om løft iresultater. Men vi kan også lære, atder fordres en udtrykkelig strategifor indhentning af et potentiale.Hvis alting går op i bekymring forat fastholde sikker drift, skal tingenenok forblive uændrede. Ogendelig kan vi lære, at den virkeligekommunalreform ikke består i atfjerne nogle kommunegrænser på etDanmarkskort. Den virkelige reformer de udviklingsprocesser, somleder til, at potentialet i de størreoverordnede organisatoriske rammerbliver udnyttet.Det er væsentligt at være opmærksompå, at sådan en reform stårforan gennemførelse i en situation,hvor vi kan konstatere, at uddannelsesniveauetblandt medarbejdernei kommuner og amter/region tilstadig øges – endda ganske markant(se boks). Det må være indlysendeat arbejde for, at denne stadig størrefond af uddannelsesmæssige kompetencerogså omsættes i stærkereløsninger, hvad kommunalreformenjo altså netop skaber nogle nyemuligheder for. Nødvendighedenheraf understreges også af denudsigt til rekrutteringsvanskelighederi velfærdssektoren, som bliver ∆udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 31


en konsekvens af det stadig strammere arbejdsmarkedog af udsigten til pensionering af store offentlige medarbejdergrupper.LaboratorierneNår kommunalreformen bliver anskuet på denne måde,så kan vi se frem til, at kommuner og regioner i de kommendeår kommer til at fungere som laboratorier. Detbliver politikerne, som skal afstikke de overordnede mål.Men det bliver de professionelle medarbejdere med deresstadig stærkere kompetencer på hver deres felter, som– i samspil med både brugerne og den politiske ledelse– bliver dynamoen, der i det konkrete skal udvikle denoffentlige velfærdsservice. Og det også bliver medarbejderne,som får det som en stadig mere vedkommendepræmis for deres arbejde at udvikle og fastholde viden,kompetencer og erfaringer og løfte resultaterne herved.Selv om vilkårene for at løse opgaverne varierer mellemde forskellige opgaveområder i kommunerne og regionerne,så understreger erfaringerne fra Bornholm, at vidensamfundetsperspektiver vedkommer alle områderne. Detgælder også velfærdssamfundets indsats i forhold til desocialt udsatte befolkningsgrupper. På dette område gørder sig også nogle præmisser gældende, som indebærersærlige udfordringer. Jeg vil pege på to problemstillinger,som kalder på opmærksomhed, når det skal overvejes,hvorledes viden og kompetencer kan løfte indsatsen.De udsatte grupperFor det første er der jo her tale om en opgave, hvor personligindsats og offentlige medarbejderes tilstedeværelseog tid aldrig kan overflødiggøres. Projektet om vidensamfundetog dermed afsøgningen af, hvorledes og hvor langtvi kan komme i retning af at løfte resultaterne af indsatsenved en bevidst anvendelse af stærkere kompetencer,må derfor få sin særlige form her, hvad der imidlertidikke gør projektet mindre relevant.For det andet har kommunalreformen i nogle henseenderfået en udformning, så der fordres særlige efterfølgendeorganisatoriske løsninger for at fastholde vidensamfundsperspektivetogså i forhold til indsatsen for de socialt udsattegrupper. Navnlig flytningen af opgaver fra amterne til denye kommuner har kaldt på sådanne supplerende organisatorisketiltag. I første omgang er etableringen af VISO (fra1.januar 2007 en del af Styrelsen for Specialrådgivning ogSocial Service. Se boksen s. 6, red.) en vigtig konsekvens.Det vil vise sig, hvor vellykket denne løsning bliver.Under alle omstændigheder er det imidlertid betydningsfuldtat være opmærksom på den bornholmskeerfaring, at en reformproces, som udtrykkeligt foregår udfra visionen at skabe et løft ved skærpelse af indsatsen afviden og kompetencer i opgaveløsningerne, også opfattessom vedkommende i de institutioner, som beskæftiger sigmed socialt udsatte befolkningsgrupper. Når disse institutionerbliver en del af det store projekt om vidensamfundi kommunen, så toner der også her en forståelse frem foret potentiale, som lader sig indhente, såfremt alle parterinvolverer sig åbent i udviklingsprocesser.Hvis du vil vide mere…Undersøgelsen Kommunesammenlægning – Professionaliseringaf politik og administration. En undersøgelse i BornholmsRegionskommune (akf forlaget, 2005) viser bl.a., at Bornholmsinstitutioner oplever et potentiale for kvalitetsløft i kraft afsammenlægningen. Undersøgelsen er lavet af artiklens forfatteri samarbejde med Kurt Klaudi Klausen og Svend Lundtorp.En samlet redegørelse for udviklingen i det offentlige personalesuddannelsesbaggrund gives i: Forbruget af uddannetarbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfundog kommunalreform, som er under udgivelse på akf forlaget.Det er artiklens forfatter, der har stået for redegørelsen sammenmed Bjarne Madsen og Jie Zang.Forskningsprojektet Kommunesammenlægningen på Bornholmblev igangsat i 2003 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I projektetfølges udviklingen på øen med henblik på at indkredsekonsekvenserne af strukturreformen. I projektet fokuseres på• de organisatoriske forandringer• det lokale demokrati• kommunaløkonomien• serviceforsyningen• den lokale samfundsudvikling.Læs mere på www.akf.dk under Projekter.32


Retssikkerhed efter reformenSocialt udsattes retssikkerhed hænger blandt andet sammen med systemernes evne til at talesammen. Spørgsmålet er, om barriererne forsvinder med reformen – eller om man måske skaltænke området på helt ny måde.Af konsulent Jette Nyboe og seniorkonsulent Ole Thomsen, begge VFCSocialt UdsatteI 2004 afsluttede Videns- og Formidlingscenter for SocialtUdsatte et projekt om retssikkerhed for de mest socialtudsatte borgere. Projektet mundede blandt andet ud ien række anbefalinger, som det i forbindelse med kommunalreformener interessant at se nærmere på. En afkonklusionerne var fx, at systemerne ofte har svært ved attale sammen og koordinere indsatsen. Med kommunalreformenovertager kommunerne hele ansvaret for det socialeområde. Spørgsmålet er, om barriererne for at samarbejdepå tværs af sektorer hermed er fjernet.Karakteristik af socialt udsatte borgereMen først kan det være nyttigt at indkredse, hvem de socialtudsatte borgere er. I virkeligheden er der her tale om endiskussion for sig, men i denne sammenhæng menes de borgere,som er hjemløse, har et misbrug, en sindslidelse eller erprostituerede, og som i større eller mindre omfang er udelukketfra samfundets fællesskaber. Det er mennesker, der harstore personlige og sundhedsmæssige problemer og socialevanskeligheder. Nogle af disse borgere kan klare sig medbegrænset støtte, mens andre har behov for længerevarendeindsats med omsorg og pleje i varierende grad resten af livet.Socialt udsatte borgere er typisk overrepræsenteret i destørre byer. Selv om de fleste mindre kommuner nu bliverslået sammen til større enheder, vil der også fremover væreforskel på koncentrationen af socialt udsatte borgere landetover. De forskellige kommuner vil derfor i vekslende gradhave erfaringer med denne målgruppe, og det sociale arbejdevil være forskelligt organiseret afhængig af, om kommunenrummer en af de større byer eller ej.Blandt paradokserne er, at socialt udsatte borgere har stortbehov for hjælp og støtte fra systemet, men ofte ringe elleringen kontakt med socialforvaltningen. Deres livssituationbesværliggør både adgangen til og kontakten med kommunen.Samtidig er socialt udsatte ofte brugere af mange forskelligetilbud, private som offentlige. Mange udsatte borgerekan eksempelvis være kendt af de lokale væresteder ogvarmestuer, men holde sig langt væk fra forvaltningen. Detgælder fx for mange af de dårligst stillede hjemløse. Eller dekan modtage kontanthjælp, men i øvrigt søge at holde sig friaf systemet og undlade at gøre opmærksom på deres problemer.Det sidste gælder fx i udstrakt grad for prostituerede.Organisatoriske forholdMange socialt udsatte mennesker har flere alvorlige problemerpå samme tid og har derfor behov for støtte fra tilbudfra forskellige sektorer, der hver især er eksperter på deresfelt. En hjemløs borger med en psykiatrisk diagnose og forskelligesomatiske problemer har fx brug for både en social,en sundhedsmæssig og en psykiatrisk indsats. Nogle afdisse tilbud har tidligere været kommunale, mens andre harværet amtskommunale eller private.I et velfungerende samarbejde mellem fagfolk fra forskel- ∆udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 33


lige sektorer akkumuleres der en fælles tværfaglig viden,der kan danne grundlag for en helhedsforståelse af borgerenslivssituation. I dette samarbejde må de professionellevære indstillet på at dele viden på tværs af faggrænser ogoverdrage deres fagspecifikke beslutnings- og handlekompetencetil den instans, der er udpeget som tovholder.Erfaringen viser imidlertid, at samarbejdet mellem forskelligetilbud og instanser ofte har givet anledning til problemer,og at etablering af en dialog på tværs har været vanskeligog ressourcekrævende.Med kommunalreformen får kommunerne det fulde myndighedsansvarpå det sociale område og overtager mangesteder hovedparten af de nuværende amtslige tilbud. Når såmange opgaver samles under én hat, skulle der altså væregode muligheder for at skabe en sammenhængende indsatsog også for at tilrettelægge den, så borgeren har mulighedfor at få indflydelse på sin egen sag.Om det vil ske eller ej, er det vel grundlæggende for tidligtat sige noget om. Men sikkert er det, at for at yde den nødvendigeindsats over for socialt udsatte borgere vil det stadigvære nødvendigt, at kommunen inddrager flere forskelligesektorer og faggrupper – fx distriktspsykiatri, sundhedscentre,misbrugsbehandling og botilbud. Det vil være forskelligt,hvor mange af »kan-opgaverne« kommunerne overtager,men hvad enten der skal koordineres på intern kommunalbasis, flere kommuner imellem eller mellem kommune ogregion, vil et godt samarbejde fortsat være afgørende.Der skal altså stadig tænkes på tværs, og det går ikke af sigselv. For at sikre, at samarbejdet har en høj prioritering, skaldet fremmes på ledelsesniveau, og samarbejdspartnerneskal involveres allerede i planlægningen af indsatserne.Der sker mange omlægninger af opgaver og ressortområder,og forvaltninger og sektorer lægges sammen. I denforbindelse kan man få den tanke, at koordinering af hjælpog støtte til socialt udsatte borgere ikke vil stå øverst pådagsordenen, men blive glemt og klemt i omlægningen.Det er en kompliceret indsats, og de udsatte grupper fylderantalsmæssigt ikke så meget i den enkelte kommune.Bekymringen kan derfor være, at nok burde det – alt andetlige – være nemmere fremover at etablere en sammenhængendeindsats, men at det samtidig kan vise sig, at deudsatte er for få i kommunal sammenhæng til være synligenok – og at de derfor ikke får den støtte og omsorg, de harbehov for og krav på.NærhedsprincippetEt af målene med reformen er, at de sociale opgaver i højeregrad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med almindeligetilbud. Med dette mål for øje kan kommuner, der overtagertilbud målrettet socialt udsatte, vælge at integrere disse tilbudi eksisterende tilbud, der har en bredere målgruppe.Socialt udsatte borgere har behov for støtte, omsorg ogbehandling, men samtidig har de vanskeligheder med atleve op til de krav, som mange sociale tilbud stiller til borgerne.Det kan dreje sig om at undlade bestemte ting somfx at spille høj musik, have hund med inden døre ellervære påvirket af stoffer eller alkohol. Eller det kan drejesig at udvise en bestemt adfærd, fx møde på bestemte tidspunkter,overholde visse aftaler og tage aktiv del i et giventfællesskab.Sådanne krav eller præmisser kan betyde, at mest udsattemennesker bliver udelukket fra eller selv fravælger tilbud,der ikke opleves som rummelige og tilgængelige. Man kanfrygte, at den faglighed og ekspertise, som over en årrækkeer oparbejdet i de mere specialiserede tilbud, udvandes ellerforsvinder, hvis der ikke føres ressourcer til opgaveløsningeninden for nærmiljøet og i de almindelige tilbud, så de reeltkan rumme borgere med komplekse sociale problemer.De kommunale målsætningerI »Det fælles ansvar II« forpligtes alle kommuner til at udarbejdemålsætninger, som beskriver den kommunale indsatspå området for socialt udsatte grupper. Det er positivt, atkommunerne skal udarbejde en politik for indsatsen forsocialt udsatte. Men hvor henter kommunalbestyrelser ogforvaltninger den viden, der skal ligge til grund for udarbejdelseaf målsætninger for området? Ifølge HMS-undersøgelsen(se boks) fra 2003 kommer de sociale forvaltningersvæsentligste kilde til viden om socialt udsatte fra mødermed ledere inden for området suppleret med statistikkerog egne besøg i institutioner. Kommer det også til at gældeudarbejdelsen af de kommunale målsætninger, levnes derikke megen plads til, at de socialt udsatte borgere selvindgår som en aktiv part. I så fald er der en risiko for, atder udvikles tilbud til socialt udsatte borgere, hvor det ihøjere grad er menneskene, der tilpasser sig tilbuddene endomvendt. En måde at imødegå denne problematik kan væreoprettelse af kommunale udsatteråd i lighed med de pligtigekommunale handicapråd.34


Beskæftigelse og aktiveringMed kommunalreformen bliver beskæftigelsesindsatsenforankret i kommunale jobcentre og kan om nødvendigt gåhånd i hånd med den sociale indsats med det mål at få flerei arbejde. Der vil fremover være krav om en høj prioriteringaf den lokale beskæftigelsesindsats, og kommunerne tilskyndestil at få flest muligt i arbejde.Det kan betyde, at sagsbehandlere skal balancere mellemet effektivitetskrav på beskæftigelsesområdet og et lovmæssigtkrav om individuel tilrettelæggelse af sagsbehandlingenog inddragelse af borgeren i behandling af egen sag.Erfaringerne fra projekt »Retssikkerhed for socialt udsatte«viser, at det kræver tid, tålmodighed og tilgængelighed atopbygge en tillidsfuld kontakt, som kan danne grundlag forinddragelse af socialt udsatte borgere i sagsbehandlingen.For at undgå, at det stærke fokus på beskæftigelsesindsatsenikke får negative konsekvenser for udsatte grupper, kan detanbefales, at der i de enkelte kommuner arbejdes for:• politisk opbakning til en indsats for socialt udsatte• inddragelse af de udsatte gruppers brugerorganisationer iplanlægningen af indsatsen• en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt iden enkelte borger.PerspektiveringI det forudgående har vi set på spørgsmålet om de udsattegruppers retssikkerhed efter kommunalreformen på baggrundaf de erfaringer, der findes på området inden for dennuværende struktur. En styrende vinkel har været, hvordanforudsætningerne kan formodes at være for at skabe densammenhængende indsats, som de særligt svært stilledeborgere i så udpræget grad har behov for.En anden måde at se problemstillingerne på er at tænke ogplanlægge i en egentlig model for øget sektoransvarlighed:Det er et gennemgående træk ved næsten alt socialt arbejde,at vi specialiserer. Der sker ud fra en tankegang om aten lang række grupper har særlige behov, og de tilgodesesbedst og mest fagligt ansvarligt gennem en palet af særligetilbud, fx i form af væresteder, botilbud og særlige institutioneraf forskellig art. Betragter vi derimod udsatte gruppersretssikkerhed ud fra et inklusionsperspektiv, vil detmåske være frugtbart også at tænke i, hvordan de forskelligesektorers almindelige tilbud i højere grad kan gøres så rummelige,at de tilgodeser de særlige behov. Gadefodbold i VMer storartet, men tænk, hvis vores »almindelige« idrætslivogså kunne rumme hjemløse, foreningslivet havde pladstil misbrugerne, og uddannelsessystemet kunne være forsindslidende? Hvis ethvert tilbud kunne strækkes så vidt, atdet kunne rumme enhver målgruppe?Risiciene ligger snublende nær, for det ville ikke være nokmed pæne ord. Den socialfaglige ekspertise skulle fastholdes,og der skulle være plads til differentiering inden fordet enkelte tilbuds rammer. Først og fremmest skulle detsikres, at perspektivet vitterlig var at inkludere de udsattegrupper mest muligt i normalsamfundet – og ikke at tilgodesefx det offentlige systems økonomi eller et trængtarbejdsmarkeds behov for flere hænder. Der skulle altsåvære tale om en opgave, den enkelte sektor havde som etdefineret ansvar og havde ressourcer til at løse forsvarligt,så det ikke blev den laveste fællesnævner, der sejrede.I så fald taler vi ikke om, hvorvidt kommuner, amter,regioner eller staten er bedst til at løse den ene eller denanden opgave, men om en helt anden måde at tænkeorganiseringen af det sociale arbejde på. Og det er foreløbigen anden historie.Hvis du vil vide mere…Rapporten Lov til et bedre liv: Retssikkerhed for socialt udsatteer en erfaringsopsamling fra fire modelprojekter. Projekternehar udviklet metoder til at sikre socialt udsatte borgeres retssikkerhedi mødet med det sociale system. Rapporten er lavet afJette Nyboe og Ditte Ehrenreich.Ditte Ehrenreich har også skrevet metodehæftet Når ret skalvære ret – om at sikre retssikkerheden for socialt udsatte.Hæftet henvender sig primært til kommunale medarbejdere,som gerne vil sætte fokus på retssikkerhed.Både rapporten og metodehæftet er udgivet af VFC SocialtUdsatte i 2004. Se www.vfcudsatte.dkHMS-undersøgelsen er titlen på en undersøgelse af det samledetilbud til mennesker med alvorlige sindslidelser, misbrug ellerhjemløshed som problem. Den blev udgivet i fire rapporter påAKF Forlaget i 2003. Se også artiklen s. 8.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 35


Volumen i alkoholbehandlingenDet kan blive for småt! En af landets markante talsmænd på området for alkoholbehandling, centerlederAnette Søgaard Nielsen, plæderer for, at behandlingsenhederne skal beholde en vis volumen og ikke splittesop i atomer, når kommunerne fra årsskiftet overtager ansvaret.Af journalist Alice Bonnichsen JensenHun har skrevet høringssvar, debatindlæg og råbt vagt igevær, når samtalen er faldet på strukturreformens greb omalkoholbehandlingen.Anette Søgaard Nielsen er centerleder for Fyns AmtsAlkoholbehandlingscenter og har sammen med sin kollegapå Alkoholenheden på Hvidovre Hospital, ledende overlægeUlrik Becker, været særdeles aktiv for at sikre den fortsattekvalitet i behandlingen af alkoholmisbrugere.Indtil nu har amterne stået for alkoholbehandlingen,men fra 1. januar 2007 overgår opgaven til kommunerne.Kommunerne får det fulde ansvar for området, men kanenten vælge selv at stå for behandlingen eller overdragedriften til en privat udbyder eller til regionen.Det var især i starten af strukturreformsdebatten, at AnetteSøgaard Nielsen hævede stemmen for at tale borgernes sag.Hun stillede spørgsmålet, om den nye struktur ville kunnesikre den nødvendige nærhed, kvalitet og specialisering forde cirka 200.000 danskere, som Sundhedsstyrelsen anslår,har et behandlingskrævende alkoholproblem.I dag stiller hun stadig samme spørgsmål. Men i takt med,at tiden for overdragelsen fra amt til kommune nærmer sig,har hun indstillet sig på de beslutninger, der er truffet.Anette Søgaard Nielsen ercenterleder på Alkoholbehandlingscentreti Fyns Amt samtseniorforsker (deltid) på StatensInstitut for Folkesundhed, Center forAlkoholforskning. Hun udgav i 2004bogen Mødet mellem to verdener.Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen,SyddanskUniversitetsforlag.– Jeg befinder mig i virkelighedens verden som alle andre.Høringsrunderne er overstået, og forhandlingerne på plads.Det er besluttet, hvordan ansvaret skal fordeles, og jeg går100 procent loyalt ind i arbejdet i den nye struktur. Det erdemokratiets spil, siger Anette Søgaard Nielsen.– Men jeg er ikke blind for de faremomenter, der ligger iden nye struktur for alkoholbehandlingen.Fleksibilitet i større enhederAnette Søgaard Nielsens bekymring er ganske enkelt, atbehandlingsenhederne kan blive for små, og at det kan haveen uheldig indvirkning på specialisering, forskning, kompetenceudvikling,efteruddannelse og kvalitetsudvikling.– Hvis der kun er to medarbejdere på en institution, er detikke muligt at allokere medarbejdernes tid til andet arbejdeend det helt basale. Det vil sige, der hverken er tid til kvalitetsudviklingeller efteruddannelse. Det kan på sigt gå udover behandlingen, som er langt mere end blot udleveringaf antabus og lidt rådgivning til alkoholmisbrugerne, fortællerhun.– Men hvis for eksempel flere mindre institutioner – medhver fem til ti ansatte – samarbejder i et organiseret fællesskab,kan man fortsat tilbyde specialiseret behandling ogtværfaglighed til borgerne. I sådan en fleksibel ordning kanman trække på hinandens kompetencer, og det er i sidsteende til gavn for borgerne.Derfor sørger Anette Søgaard Nielsen til stadighed for atfortælle kommunerne, at de skal slå sig sammen eller indgåi et tæt samarbejde omkring alkoholbehandlingen.I hendes eget område – Fyns Amt – fortsætter alkoholbehandlingeni store træk som hidtil. De 52 medarbejdereforbliver i de to alkoholbehandlingscentre i henholdsvisSvendborg og Odense, som også de øvrige kommuner påFyn har givet tilsagn om at benytte.– Vi har så stor volumen, at vi kan sikre det faglig niveauog tilbyde borgerne et specialiseret behandlingstilbud.Blandt andre har vi ansat psykiatere og en af vores medarbejderneskal kvalitetsudvikle vores tilbud, fortæller hun.Amterne har typisk opbygget misbrugsbehandlingen med36


større, regionale behandlingsenheder, og de går tilsyneladendeen ret forskelligartet fremtid i møde efter den kommunaleovertagelse.Ifølge Anette Søgaard Nielsen spreder fx Storstrøms Amtalkoholbehandlingen ud i små enheder i de enkelte kommuner,ligeledes i Ringkøbing og Vestsjællands amter.Esbjerg bliver centrum for behandlingen i Ribe Amt, og ihovedstadsområdet er det regionen, der kommer til at ståfor behandlingen.Struktur i stedet for alkoholNår kommunerne fra årsskiftet får ansvaret for at tilbydealkoholbehandling, står de over for endnu en udfordring.Der skal bygges bro mellem den kommunale socialsektorog alkoholbehandlingen for at lave helhedsorienteredeindsatser.– Ofte har borgeren ud over alkoholmisbruget også etsocialt problem, og i de tilfælde kan begge sektorer medfordel understøtte hinanden i arbejdet med at få borgerenud af misbruget. Dels skal borgeren behandles for sit alkoholmisbrug,og dels skal man sørge for at give borgeren enstruktureret hverdag, der kan sættes i stedet for alkoholen.Anette Søgaard Nielsen mener, at en del af løsningen kanvære at udarbejde kommunale alkoholpolitikker og sikre ensystematisk indsats over for alkoholmisbruget.– Indsatsen skal være en faglig opgave, som man er fællesom at løse i kommunen. Der skal aftales fælles normer for,hvornår et alkoholforbrug har et omfang, så der skal sættesind. Der skal alkoholkonsulenter med specialviden til atklæde forvaltningens sagsbehandlere på, så de kan tage ensamtale. Og ikke mindst skal der udføres et konsekvent ogsystematisk stykke arbejde, når der skal tages fat om alkoholproblemerne,siger Anette Søgaard Nielsen.faktaBehandling af alkoholmisbrug ligger under Sundhedsloven.Efter reformen får kommunerne det fulde ansvar for alkoholbehandlingen,dvs. både forsynings- og myndighedsansvaret.Kommunerne skal altså ikke alene stå for visiteringen, men ogsåsørge for relevante behandlingstilbud. De kan dog frit vælge atuddelegere selve driften til en privat udbyder eller regionen.anmeldelseMed kønsbriller påVæsentlig bog om kønnets betydning forpsykiske lidelserAf seniorkonsulent Nell Rasmussen»Mænd og kvinder skal have samme rettighederog samme pligter. Men samtidig ved vi godt, at vier forskellige, både i social, psykisk og biologiskhenseende.«Denne konstatering stammer fra forordet tilde psykiatriske overlæger Karin Garde og JesGerlachs bog om psykiske sygdomme og kønsforskelle.Karin Garde er kendt for sine eneståendebidrag i forskningen om bl.a. kvinder og psykiskesygdomme og om kvinders seksualitet. Athun i denne bog har allieret sig med kollegaenJes Gerlach for at mainstreame køn i forhold tilpsykiske sygdomme er positivt, da det bør væreet »must,« at begge køn er repræsenteret i alarbejde med kønsmainstreaming.Bogen belyser hyppigheden og kønsfordelingenaf psykiske sygdomme, biologiske og psykosocialeårsagsforklaringer, symptomer og kønsforskelle ifremtrædelsesformer og behandling af sygdommene.Nogle forskelle i forekomst af psykiskesygdomme kan (endnu?) ikke forklares. Men forde fleste sygdomme kan forskellene forklaresmed kønnenes forskellige psyke og ikke mindstforskelle i psykosociale opvækst- og livsvilkår.Blandt sociale sags- og andre behandlere erdet almindelig kendt, at kvinder oftere lider affx depression eller spiseforstyrrelser end mænd,og at mænd oftere er alkohol- og stofmisbrugereog begår flere selvmord end kvinder. Menat fx mænds udadageren måske ofte kan væretbegrundet i en (behandlelig) depression, kan letoverses uden »kønsbriller«.Kønsanalyser i forhold til sociale indsatser findes,men er ikke meget – endsige systematisk– dyrkede. Derfor er bogen efter min meningmeget væsentlig både ved planlægning af socialetilbud og sagsbehandleres indsats i forhold tilkvindelige og mandlige klienter med psykiskesygdomme.Behandling af stofmisbrug ligger under Serviceloven. Herfår kommunerne også myndighedsansvaret, mens det erregionerne, der i udgangspunktet får forsyningsansvaret.Kommunerne kan imidlertid vælge at overtage også detteansvar. Kommunerne kan ligeledes vælge selv at overtage driftenaf behandlingen eller bruge en privat udbyder.Karin Garde og Jes GerlachPsykiske sygdomme – forskellenmellem mænd og kvinder.Psykiatrifondens Forlag, 2006. 134sider, 120 kr.udsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 37


litteraturLitteratur og links til hele temaetOfficieltStrukturkommissionens betænkning, bind 1-3. Indenrigs- ogSundhedsministeriet 2003.Aftale om strukturreform: Indenrigs- og Sundhedsministeriet2004.Kommunalreformen – kort fortalt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Kan downloades fra www.im.dkMandag Morgen nr. 41/2006. (Særnummer om kommunalreformen.)Strukturreformen: En reform af kommunernes organisation ogledelse. Af Henrik Christoffersen. AKF-forlaget 2005.Socialområdet og velfærdsydelserStrukturdiskussionen og det specialiserede sociale område. AfAsbjørn Agerschou. In: Social Politik nr. 2/2004.En indgang for alle. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Juli 2005.Social Politik nr. 4/2004. (Tema om strukturreformen.)Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen – udviklingsmulighederog barrierer. Socialministeriet 2006.Kommunalreformen skaber nye problemer for regeringen.In: Mandag Morgen 3. oktober 2006.GenereltKommunalreformen 2007. Af Erik Vølund Mortensen (red.)Jurainformation 2005.Kommunernes opgaver – kommunalfuldmagten m.v. AfKarsten Revsbech. Jurist- og Økonomforbundets Forlag2005.På vej. Kommunalreformens betydning for det særlige socialeområde og specialundervisningen. En statusrapport fra NoKS– Netværk om konsekvenserne på social- og uddannelsesområdet.Juni 2006. Kan downloades fra bl.a. www.socialrdg.dkNår kommunerne tager over. Af Tina Juul Rasmussen ogBirgitte Rørdam. In: Hus Forbi nr. 54/2006Det nye Danmarkskort: En analyse af uhomogeniteter i kommunestrukturenfør og efter kommunesammenlægningerne.Af Henrik Christoffersen og Lars Ravn-Jonsen. AKF-forlaget2005.SundhedKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet: En idépå sandgrund? Af Kjeld Møller Pedersen. SyddanskUniversitetsforlag, 2005.Strukturreformen: Hvorfor, indhold og mulige konsekvenser.Af Kjeld Møller Pedersen. In: Månedsskrift for praktisklægegerning nr. 11/2006.Stof nr. 6/2005. (Tema om strukturreformen.)Demokrati, politik og ledelseKommunalreformens konsekvenser. Af Jens Blom-Hansen,Jørgen Elklit og Søren Serritzlew (red.). Academica 2006.LinksEn række organisationer og deres magasiner har særligtmeget stof om kommunalreformen. Artikler mv. er typisktilgængelige på nettet, enten i deres helhed eller i oversigtsform:• Amtsrådsforeningen: Se www.arf.dk/struktur.Amtsrådsforeningens magasin, Mandat:Se www.arf.dk/mandat• Kommunernes Landsforenings: Se www.kl.dk. KLs blad,Danske Kommuner: Se www.danskekommuner.dk• Dansk Socialrådgiverforening har et stort tema omreformen med særligt henblik på konsekvenserne formedlemmerne. Se www.socialrdg.dk Artikler fra DS’blad Socialrådgiveren er tilgængelige samme sted.• Socialpædagogisk Landsforening har meget forskelligtmateriale om reformen, herunder diversefakta, høringssvar, debatindlæg og artikler fra bladetSocialpædagogen. Se www.sl.dk og www.socialkortet.dkSe også Udsat nr. 1/2004 på www.vfcudsatte.dkSe også boksene til de enkelte artikler.38


VFC Socialt UdsatteÅbenrå 5, 1. sal1124 København Ktlf. 33 17 09 00fax 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkwww.vfcudsatte.dkVoksne med følger af seksuelle overgreb i barndommen– hvad er senfølgerne og hvordan kan man hjælpe?nye publikationerCentrets publikationer siden sommerenSKP til misbrugere og hjemløse.Metodehæfte om arbejdet med de nyemålgrupper for støtte- og kontaktpersonordningenAf Henriette Zeeberg og Karen RostrupBöyesen.67 sider. Gratis.Skift spor! Psykosocial indsats over forunge med psykiske lidelser på Skiftesporeti HerningAf Karl Bach Jensen.80 sider. 80 kr.Senfølger af overgrebSamværssager i voldsramte familier. Etpilotprojekt om at fremme et børneperspektivi samarbejdet mellem kommune ogstatsamt.Af Nell Rasmussen.72 sider.Senfølger af overgreb: Voksne med følgeraf seksuelle overgreb i barndommen – hvader senfølger og hvordan kan man hjælpe?Af Kristian Larsen. Redaktion:Flemming H. Pedersen.40 sider. Gratis.Slutrapport: Implementering af regeringenshandlingsplan til bekæmpelse af kvindehandelAf Ann Maskell, Annelise Pawlik ogFrederik Sigurd.71 sider + bilag.Kompendium over en række landes indsatsermod kvindehandel23 sider.Spørgsmål og svar om handel med kvinderog børnFakta-ark. 13 sider.Linksamling om kvindehandel26 sider.Slutevaluering af Psykiatriaftalen 2003-2006Af Lars Messell. 85 sider.When violence happens every day – a studyof men’s violence against women in theirintimate relationshipsAf Vibeke Lybecker Jensen og Sissel LeaNielsen.95 sider. Udg. i samarbejde medLOKK, Landsorganisationen afKvindekrisecentre.Fountain Houses i DanmarkAf Ole Thomsen.Ca. 60 sider. Gratis.Udg. i samarbejde med Fountain HouseFonden Danmark.Under udgivelse.Alle publikationerne findes i en elektronisk version. Nogle af dem foreligger også i trykte udgaver. Her er der i givet fald anført ordet ”gratis”eller en pris. Du kan læse mere om de enkelte udgivelser, downloade og bestille på www.vfcudsatte.dkudsat I nummer 10 I 3. årgang I december 2006 39


VFC Socialt UdsatteÅbenra 5, 1. sal1124 København KReturneres ved varigadresseændringkommentarBedre sundhed for socialt udsatteDen nye sundhedslov: Hvis de nye kommuner og regioners politikere og fagfolk virkelig vil forbedreindsatsen for de udsatte grupper, har de umanerlig god mulighed for at gøre det nu.Af Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt UdsatteGennem de sidste år er det blevet tydeligere, at densammenhæng, der er mellem social udsathed oghelbredsproblemer, oftest bliver overset, og at opgaverne,som skal udføres i forbindelse med disse dobbeltproblematikker,ikke bliver ordentligt varetaget.Sundhedsvæsenet er optaget af avanceret teknologiskbaseret behandling, og de sociale institutioner er tilbøjeligetil at fraskrive sig ansvar og indflydelse på sundhedsforholdhos den socialt udsatte borger.Kommunalreformen, med den klare definition af kommunernesmyndighedsansvar og en altovervejende delaf den sociale indsats samlet i kommunerne, må, eftermin mening, føre til en væsentlig forbedring af indsatsen.Samtidig bliver kommunerne store nok til på fagligansvarlig måde at påtage sig løsningen af de social-sundhedsmæssigeopgaver og til at kunne fungere som værdigog ansvarlig samarbejdspartner for sundhedsvæsenet.Er der så udsigt til, at det bliver virkeligt? Vil fx menneskermed både en psykisk lidelse og et misbrug havebedre chancer for at blive behandlet ordentligt efter 1.januar 2007?I 2002 konkluderede en ekspertgruppe i »Indsatsenfor de hårdest belastede stofmisbrugere«, at de psykisksyge stofmisbrugere er nogle af de dårligst stedte menneskeri det danske samfund. Det blev anbefalet, atansvaret for behandlingen skulle ligge i det psykiatriskesystem, og at der skulle etableres et formaliseret samarbejdemellem psykiatrien og de sociale stofmisbrugsinstitutioner.Den sociale problematik og den generellesundhed blev lidt glemt i denne sammenhæng til trodsfor, at vi ved, at netop mennesker med dobbeltdiagnosehar betydelig risiko for hjemløshed, vanskelig adgangtil såvel pensionering som til arbejdsmarkedet og ofteforskellige ubehandlede somatiske lidelser.Jo, jeg er sikker på, at der er grund til at nære forhåbningerom en langt bedre indsats fremover for sindslidendemed misbrug og andre med sammensatte socialeog sundhedsmæssige problemer.Den vigtigste forudsætning for et godt samarbejdemellem systemer, der grundlæggende har – og må have– forskelligt værdigrundlag, er, at systemerne kan og viltale sammen. Den nye sundhedslov har som et centraltpunkt et krav om samspil mellem regioner og kommuner.For at opnå dette samspil stilles der krav om, atregioner og kommuner nedsætter sundhedskoordinationsudvalgog indgår i sundhedsaftaler.Vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg ogsundhedsaftaler indeholder naturligvis også et afsnit om,hvad sundhedsaftalerne skal indeholde. Indsatsen påto områder, som særligt påkalder sig en koordineret ogsamarbejdende indsats, nemlig børne- og ungeområdetog mennesker med dobbeltdiagnose, er direkte nævnt.Loven kræver, at parterne skal sikre koordinering, ogat relevante informationer formidles til patienten ogøvrige samarbejdsparter. Det kræves, at parterne er tilgængeligefor videre dialog og spørgsmål fra patienten.Derudover stilles krav om, at der foretages en tværfagligog tværsektoriel vurdering, og det forventes, at dersikres henvendelsesmulighed uden for »almindeligåbningstid«, og at såvel den sindslidende som de pårørendeved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål.Man kan vælge at mene, at papir er taknemmeligt.Men min vurdering er, at hvis de regionale og kommunalepolitikere og fagfolk i begge systemer virkeligvil forbedre indsatsen for socialt udsatte, er der her enualmindelig god mulighed for virkelig at gøre det, medde metoder vejledningen beskriver.Og hvis så også de kommende store kommuner vilvære aktive i forhold til at sikre, at de sociale indsatservirker, gennem aktiv deltagelse i at få gennemført effektforskningi det sociale arbejde, vil vi være nået langt.Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri,dr.med. og daglig leder af»Projekt Udenfor«. Formand for Rådetfor Socialt Udsatte siden oprettelsen i2002. Læs mere på www.udsatte.dk

More magazines by this user
Similar magazines