Download som PDF-fil - FOA

applikationer.foa.dk

Download som PDF-fil - FOA

Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja HonoréForsidefoto baggrund: Mike KollöffelForsidefoto collage: Axel SurlandLayout indhold: Teknik- og ServicesektorOplag: 250 eksemplarerTryk: FOAs trykkeri, oktober 2008


Mundtlig beretningIndledning......................................................................................4Folketingsvalget ..............................................................................5Kvalitetsreform uden kvalitet ............................................................6Nye reformer på vej? .......................................................................7Overenskomstforhandlingerne...........................................................8Lokale lønforhandlinger ..................................................................11PenSam .......................................................................................12Udbud af Ambulancekørsel..............................................................13Vi skal være flere ..........................................................................14Afslutning – en ny epoke?...............................................................153


IndledningDer er sket mangt og meget, siden vi sidst mødtes til sektorårsmøde i2007.I 2007 begyndte vi således at mærke virkningerne af den nye strukturreform.Nu kan jeg konstatere, at virkningerne er slået helt igennem. Det erikke ligefrem nogen fornøjelse, skal jeg hilse og sige.Jeg spåede sidste år, at vi endvidere ville komme til at stå overfor enrække udfordringer i det kommende år.Det er kommet til at holde stik, vil jeg mene.Det skal jeg vende tilbage til i min beretning.Det er sidste gang jeg skal aflægge beretning på sektorens årsmøde. Jegskal nok afstå fra et gøre det som en form for fagligt testamente, for deter jo ingenlunde sikkert, at mine arvinger, hvis de ellers befinder sig her isalen, vil vedgå arv og gæld. Det er måske nok også bedst sådan.Man må selv gøre sig sine erfaringer og lære heraf.Jeg spåede for 1 år siden i min beretning, at vi ville komme til at ståoverfor et folketingsvalg, og at vi ville ryge ud i en større konflikt på detoffentlige arbejdsmarked, når overenskomsterne skulle genforhandlesmed de offentlige arbejdsgivere.Begge mine spådomme er gået i opfyldelse.4


FolketingsvalgetDer gik ikke særlig lang tid efter sektorårsmødet førend statsministerenudskrev folketingsvalg.Det endte som bekendt med, at statsministeren fortsat hedder AndersFogh, mens personen på bukken med et fast greb om seletøjet stadig erPia Kjærsgård.Det var dog kun med nød og næppe, at regeringen og Dansk Folkepartitilsammen fastholdt flertallet.Hele foråret havde Ny Alliance haft rasende fremgang i meningsmålingerne.Der var ingen tvivl om, at et opbrud blandt vælgerne var på vej pådet tidspunkt.Gitte Seeberg – en af stifterne af Ny Alliance – som selv var tidligere konservativ,formulerede det på den måde, at ”Nok var nok” set i forhold tilregeringens udlændingepolitik, og sådanne holdninger var der åbenbartklangbund for blandt vælgerne, skulle man tro meningsmålingerne.Spørgsmålet var blot, om tidevandsbølgen ville skylle ind over de gamle,etablerede partier, eller om den ville flade ud endnu inden tid var.Der skete det sidste, godt hjulpet på vej af det nystiftede parti, som blafredei øst og vest, når det gjaldt svaret på en række fundamentalespørgsmål.Sejrherren var ubetinget Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, som endnuen gang kan diktere den førte politik.Det har Pia Kjærsgaard så forsøgt at gøre lige siden5


Nu drejer det sig så om finansloven for 2009, hvor Dansk Folkeparti læggerop til, at skal regeringen have finansloven i hus, så skal vi på detnærmeste meldes ud af EU, fordi EF-domstolen i et par kendelser harværet så formastelig indirekte at underkende Danmarks udlændingelovgivning.Den lovgivning som hindrer danske statsborgere i at gifte sigmed udlændinge, og efterfølgende lovligt at slå sig ned her i landet.Kvalitetsreform uden kvalitetDa regeringen i foråret 2007 fremlagde sin såkaldte kvalitetsreform, skrevjeg i en faglig kommentar:Det bliver spændende at se, hvad der vejer tungest i regeringens vægtskål.Er det kvaliteten - skoleeleverne og de ansattes sundhed og trivsel?Eller er det skattestoppet? Én ting er givet: Kvalitet koster penge.Den sidste måneds debat har vist givet svaret. Næppe nogensinde har defysiske rammer i skolerne fyldt så meget som nu. Og det er da også rystendeforhold der kommer for dagen. Den dårlige standard der nu findesmeget dokumentation for, kan ganske enkelt ikke være sundt. Hverkenfor elever eller personale.Og i forrige uge kom så resultatet af en undersøgelse af idrætshaller ogsvømmehaller. Det var også en ren gyser. Råd, svamp og nedslidte lokalerpræger også dette område. Ifølge rapporten vil det koste mindst 5,5milliarder kroner at renovere de danske idræts- og svømmehaller.Jeg vil opfordre de medlemmer der arbejder under så ringe forhold tilogså at deltage i debatten. På baggrund af de eksempler der har været6


fremme i pressen, vil jeg ikke udelukke, at der er skoler eller idrætshallerder ville blive lukket, hvis Arbejdstilsynet kom på besøg – det var måskeen overvejelse værd.Nye reformer på vej?Perioden siden sidste kongres har været præget af reformer. Udover kvalitetsreformenhar vi set strukturreform, politireform, velfærdsreform ogretsreform. Og der lægges op til nye reformer.Recepten er hver gang den samme.Man skynder sig at nedsætte en kommission eller et udvalg, som så skalkomme med et udspil. I disse udvalg eller kommissioner sætter man enrække eksperter, som man så overlader at komme med forslag til problemernesløsning.Arbejdsmarkedskommissionen er et godt eksempel herpå. Kommissionenhar fået defineret 3 overordnede temaer, som den skal se nærmere på iforhold til at øge den samlede mængde af arbejde.Det er:ArbejdstidStrukturel beskæftigelse og ledighed, ogStørre arbejdsstyrkeSet i forhold til, at vi så åbenbart er på vej ind i en større recession medarbejdsløshed til følge, er det ganske morsomt, at regeringen nedsætteren sådan kommission. Man burde i stedet se på, hvordan man forebyggeren stigende arbejdsløshed som følge af tilbageslaget i økonomien. Men7


de to forløb vi har været igennem, i denne periode, viser, at sådan behøverdet ikke at være.Jeg skal ikke her bruge meget tid på forhandlingerne i 2005 – det er jolænge siden. Dog synes jeg, at jeg vil nævne, at vi dengang for førstegang forhandlede efter det der blev kaldt ”den omvendte model”. Genereltset var det en fordel for medlemmerne, da modellen gjorde det muligt,at gå målrettet efter de forbedringer de enkelte faggrupper har ønsketat ændre i de enkelte overenskomster og ikke være bundet af, atresultaterne skulle være ens for alle. Vi fik også væsentligt flere penge tilden enkelte overenskomst end ved tidligere forhandlinger. Derfor var detmuligt at sætte ind med forbedringer, der hvor medlemmerne efterlystedem.Overordnet kan man sige, at overenskomstforhandlingerne i 2005 forløbstille og fredeligt – og at medlemmerne tilsyneladende var tilfredse medresultatet. Når jeg siger tilsyneladende skyldes det, at godt nok var derover 90 % ja-stemmer ved urafstemningen. Men stemmeprocenten var tilgengæld kun på 38 %. I vores sektor var stemmeprocenten dog oppe på44 % - og ja-procenten lidt under 90 %. Så tilfredsheden med forliget varlidt mindre blandt Teknik- og servicesektorens medlemmer.I år har situationen været helt anderledes. Vi har i statusrapporten beskrevetforløbet og resultatet, så der er ingen grund til at gentage dether.Derimod vil jeg godt knytte nogle kommentarer til sektorens anbefaling afat stemme nej ved urafstemningen.Når vi i Teknik og servicesektoren anbefalede et nej, skyldes det, at degrupper, som vi repræsenterer, ikke fik noget ud af konflikten. Nogle vil9


måske kalde det usolidarisk. Det synes jeg ikke er korrekt. Vi gik med tilat bidrage til en skævdeling, så der blev afgivet 0,75 % af lønsummen tiludligning. Men vi havde til gengæld en forventning om, at strejken reeltogså handlede om at få indhentet efterslæbet på de 1,5 %.Havde vi kunnet forudse resultatet af strejken, er der to ting, som vi skullehave gjort anderledes.For det første skulle vi have afvist at bidrage til skævdelingen. Konsekvensenaf, at vi gjorde det blev, at efterslæbet nu er endnu større. Deter ganske enkelt urimeligt.For det andet skulle vore faggrupper ikke have deltaget – eller det skullehave været klart fra starten, at strejken alene var en solidarisk handlingoverfor kvindegrupperne.Jeg er enig i, at der skal gøres noget ved problemet med lønnen i kvindefagene.Men det er et samfundsproblem, som skal løses ad politisk vej –ikke gennem overenskomsterne. Ellers kan vi risikere, at efterslæbet forvisse grupper vil blive øget de næste mange år.Som det sidste har Hovedbestyrelsen behandlet en foreløbig evaluering afOK 2008. Og i den forbindelse taget hul på diskussionen om overenskomstforhandlingernei 2011. Der lægges op til, at der skal sættes fokuspå uligeløn og lavtlønnede. Det kan betyde, at grupperne i Teknik og servicesektoren lander mellem to stole og derfor er det vigtigt, at vi fårpræget diskussionen, så vores grupper bliver tilgodeset på alle de områder,hvor det er åbenlyst nødvendigt.Overenskomstresultatet har skabt stor utilfredshed blandt en række afsektorens faggrupper. Forståelig utilfredshed. Men når nogle nu – i både10


tale og skrift - giver udtryk for, at løsningen er at overgå til et andet forbunder der al mulig grund til at råbe vagt i gevær.Dels er det vanskeligt at forestille sig, at vi bare overdrager forhandlingskompetencentil andre forbund. Og dels er det vanskeligt at forestille sig,at de kommunale arbejdsgivere vil sprænge lønrammerne for disse grupper,blot fordi det er andre end os, der sidder med ved bordet.Løsningen er derfor ikke, at begynde at surfe – som det hedder i voredage – mellem de faglige organisationer.Lokale lønforhandlingerEn mere realistisk løsning er at sætte fokus på de lokale lønforhandlinger.Det er her vi skal hente det ind, som vi ikke fik ved de centrale overenskomstforhandlinger.Set over én kam ligger vi jo i Teknik- og servicesektoren nogenlunde lunti svinget på dette område. Men gennemsnit er jo en taknemmelig størrelse,som dækker over store forskelle mellem de enkelte faggrupper og deenkelte kommuner.Derfor skal vi også have skabt en kultur, hvor vi ikke lader os spise afmed det første og bedste tilbud fra arbejdsgiverne, men bruge de mulighederder er, for at bringe sagerne på et højere niveau. Vi har aldrig fåetmindre ved en niveau 2 forhandling, end det der blev tilbudt ved niveau 1forhandlingen.Det sidste eksempel er fra Sejrø-færgen, hvor vi hentede 3-4 løntrin til defleste. Langt mere end der var tilbudt ved den lokale forhandling.11


Derfor vil jeg – igen og igen – opfordre til at bringe sagerne videre. Ellerskan vi jo kun opfatte det således, at vores medlemmer er fuldt ud tilfredsemed det de får.I november gennemfører sektoren i samarbejde med TR-afdelingen etkursus om løn og lønstrategier. Jeg vil opfordre til, at I reklamerer forkurset blandt jeres tillidsfolk.PenSamOg så til noget som altid kan bringe sindene i kog, når teknik og servicefolk er samlet – ja, jeg ved næsten ikke om jeg tør sige ordet – men herkommer det: PenSam.Indledningsvis vil jeg nævne, at 18 medlemmer har benyttet sig af tilbuddetom at vælge en anden sammensætning af pensionen, end den deallerede havde. Det svarer til ca. 11 % af dem, der fik tilbuddet.Kritikken af PenSam har fyldt meget – ikke mindst på de debatfora der erpå vores hjemmeside. Som nævnt i statusrapporten har sektoren rettethenvendelse til PenSam tilbage i januar. Og tilsyneladende er man nu vedat få øjnene op for, at der er store problemer.Derfor er man nu gået i gang med at undersøge forskellige muligheder. Iførste omgang med en opdeling i forskellige risikogrupper og en analyseaf. hvor stor risiko er der for, at denne eller hin begivenhed rammer hosvore forskellige faggrupper. Hvad det endelige resultat bliver, er ikke til atsige på nuværende tidspunkt – men jeg vil ikke udelukke muligheden for,12


at det bliver en pensionsordning for grupperne i Teknik- og servicesektoren.En række medlemmer betaler dog også for ydelser, som de ikke har brugfor. Det kan skyldes, at de breve PenSam sender ud, ofte er skrevet isprog, som ikke er så lette at forstå. Derfor får medlemmerne heller ikkeforetaget de rigtige valg eller fravalg. Der ligger således en opgave i bådeat give en forklaring der er til at forstå. Og at gøre medlemmerne opmærksommepå, at de roligt kan kontakte PenSam eller deres fagforeninghvis de er i tvivl om hvad de skal – hellere en gang for meget end engang for lidt.Udbud af AmbulancekørselLandets 5 regioner er i fuldt sving med at udbyde ambulancekørsel ogsygetransport. Man kan næsten få det indtryk at det er første gang detsker. Men fakta er jo, at hovedparten af området altid har været udbudtaf amterne, men at der bare ikke har været tale om nogen form for konkurrence.Falck har jo reelt haft monopol på området, når vi ser bort frader, hvor vores overenskomst er i brug.Nu er der – i meget beskedent omfang må man sige – kommet lidt konkurrencepå området og jeg skal da love for at det har sat sindene i kog.Falck har sat alle sejl, for at miskreditere et lille svensk selskab der ser udtil at vinde i region Sjælland. Det svenske selskab har budt en pris påkørslen som stort set er identisk med den pris Falck kører for i dag. Falcker ca. 100 millioner dyrere, vel at mærket pr. år.Under forløbet købte Falck en anden svensk konkurrent – Ulfab – som viumiddelbart inden havde lavet en tiltrædelsesoverenskomst med. Denne13


tiltrædelsesoverenskomst bliver nok aldrig brugt til noget. Men Falck fikafskaffet en konkurrent under forløbet. Måske viser det sig nu at det vardet forkerte svenske selskab Falck købte!Der er desværre en meget kedelig stemning blandt nogle medlemmer iKøbenhavns brandvæsen. Nogle har gjort det til deres fornemste opgaveat nedgøre FOA og åbenlyst opfordre til at man bør overgå til 3F.Vi mener at der siges meget usandt om de vilkår vore medlemmer arbejderunder og at folk stikkes blår i øjnene. På vores overenskomst kanman højest arbejde 87 døgnvagter om året hvor man på Falck overenskomstenaltså har 103 døgnvagter. Sammenligner vi den nøgne grundlønså er timelønnen på vores overenskomst stadigvæk bedre. At sammenligneløn uden at sammenligne antal arbejdstimer giver ingen mening.Vi håber meget der snart kan falde ro over sagen og vi igen kan begyndeat have fokus på løsning af problemer i stedet for at skabe nye.Vi skal være flereVi skal senere i dag behandle et forslag til indsatsområder i de kommendeår. Et af punkterne her er medlemsorganisering. Og der er al mulig grundtil, at vi gør noget ved problemet med det faldende medlemstal i sektoren.I den skriftlige statusrapport kan man godt nok se, at medlemstalleter steget i perioden fra oktober 2007 og frem til april 2008. Desværreviser de nyeste tal, at vi i udgangen af august havde 7 medlemmer færreend i oktober sidste år. Så fremgangen er altså sat over styr.14


Derfor en opfordring til, at I alle tager del i den kampagneuge der gennemføresi uge 46. Der er i år lagt op til, at der skal tages særlige initiativeroverfor faggrupperne i de to små sektorer – det er blandt andet os.Det mener jeg, er en god anledning til at få sat vores faggrupper pådagsordenen ude i afdelingerne. Nogle steder er det tiltrængt. Men detsker nok ikke af sig selv – derfor håber jeg, at vi kan give hinanden håndslagpå at give den en skalle i kampagneugen.Afslutning – en ny epoke?Efter mange år med uafbrudt fremgang i den økonomiske aktivitet ogstore gevinster på bolig- og aktiemarkedet, er store dele af verden nuramt af en såkaldt finansiel krise. Krisen fylder meget i medierne ogrammer nok os alle før eller siden. Efter 7 fede år kommer der som bekendt7 magre.At der er blevet uddelt endog meget rundhånede beløb til direktører ogandet godtfolk i form af løn, bonusser, optioner og hvad det ellers hedder,har vi løbende kunne læse om. Og at banker og forsikringsselskaber harhaft det ene milliardoverskud efter det andet ved vi også godt. At politikernehar slækket på kontrollen – sikkert for at stimulere vækst som erså vigtigt i vore dage – er der nok næppe heller nogen tvivl om.Men hvorfor lande som sådan, skal spænde et sikkerhedsnet ud under enbranche der har tjent så gigantiske beløb, må da godt nok undre i dissetider med udsalg af alt arvesølv og markedsgørelse af store dele af denoffentlige velfærd.15


Det virker da lidt uretfærdigt at alle over skatten skal betale for en forfejletpolitik og en grådighed der ikke er set magen.Vi skal ikke gøre os til økonomiske specialister. Men det virker nu som omat ingen rigtig kan bryste sig af at være det for tiden. For det eneste sikrebudskab vi hører er vel at ingen rigtig kan overskue hvad der sker.Skal skatten være redningsplanken for en skrantende sektor, skal os derbetaler skatten – samfundet – vel have en rimelig andel i kommendeoverskud i samme sektor. Ellers er det vel en foræring til de der i forvejenhar tjent mest på de 7 fede år.Når fødevarer, varme, vand og el stiger mere end løn, dagpenge og kontanthjælp,hører vi da sjældent nogle tale om hjælpepakker og at spændeet sikkerhedsnet ud under de svageste i samfundet.Det kan godt være at mange er enige med Anders Fogh i at klassekampener slut, men kampen for større retfærdighed og lige muligheder foralle er da i hvert fald ikke overstået. Den er så langt fra ikke vundet og vimå sikre at den heller ikke er tabt!Og så vil jeg ønske jer en god debat og god kamp fremover.16


Staunings Plads 1-31790 København VTlf.: 46 97 26 26www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines