Forebyggelse, behandling og tværfagligt samarbejde - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk
  • No tags were found...

Forebyggelse, behandling og tværfagligt samarbejde - Socialstyrelsen

IndholdIndtroduktion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Kapitel 1: At være udviklingshæmmet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Kapitel 2: Drop vanetænkningen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Kapitel 3: Professionelt samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Kapitel 4: Risiko for medmisbrug.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Kapitel 5: Behandlingsmetoder og-tilgange.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Kapitel 6: Forebyggelse – ikke kontrol og forbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Mere information.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40


ForordI 2001 offentliggjorde UFC Handicap undersøgelsen”Misbrug uden behandling – udviklingshæmmedeog misbrug”. Undersøgelsendokumenterede, at op imod 6 pct. af alle udviklingshæmmedehar alvorlige misbrugsproblemer.Men undersøgelsen viste samtidigt,at stort set ingen af disse misbrugere modtogegentlig behandling inden for rammerne afdet almindelige misbrugsbehandlingssystem.Konklusionen var, at den manglende behandlingsindsatsreelt var udtryk for diskriminationaf udviklingshæmmede med misbrugsproblemer– og at der var behov for en indsats, derkunne understøtte, at diverse alkoholbehandlingstilbudlever op til det handicappolitiskeprincip om sektoransvar.Undersøgelsens resultater var baggrunden forigangsættelsen af et metodeudviklingsprojektmed fokus på behandling og forebyggelse afalkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede.Projektet fandt sted i perioden 2002 til 2005og involverede fagfolk fra både den misbrugsfagligesektor (misbrugscentre, alkoholambulatorierosv.) og den del af den socialfagligesektor, som yder socialpædagogisk støtte tiludviklingshæmmede (botilbud, støttecentre,hjemmevejlederteams osv.).Dette hæfte er et resultat af dette udviklingsprojekt.Hæftet henvender sig især til behandlere,forebyggelseskonsulenter og andre ansattei alkoholbehandlings- og forebyggelsestilbud.Hæftet giver gode råd til, hvordan misbrugblandt udviklingshæmmede kan tackles isamarbejde med pædagoger i den socialfagligesektor og andre medarbejdere i bo- og servicetilbudfor udviklingshæmmede. Sideløbendehermed udgives et hæfte, der primært henvendersig pædagoger.Udviklingsprojektet er gennemført med økonomiskstøtte fra Satspuljen, og denne støtte varen forudsætning. Men uden engagement, fagligdygtighed og udholdenhed fra de medvirkendefagfolk var der ikke opnået de mange, vigtigeog perspektivrige erfaringer og resultater.Derfor skal der ved udgivelsen af dette hæftelyde en særlig tak til projektets deltagere fraSønderjylland, København, Odense, Kalundborgog Sødisbakke.God læselyst!Jonna Andersen, projektlederThomas Gruber, konst. centerlederUFC Handicap, 2006


IntroduktionSom misbrugsbehandler møder man et bredtudsnit af den danske befolkning. Der er familiefarenmed et godt job i den kommunale forvaltning;der er den enlige kvinde med børneller efterlønneren, der har haft svært ved attackle overgangen fra et aktivt liv på arbejdsmarkedet.Og så er der en bred og mangfoldiggruppe af borgere, som går under betegnelsensærligt sårbare og socialt udsatte.Udviklingshæmmede er ikke hidtil blevet opfattetsom socialt udsatte – og heller ikke somnogle, der har risiko for at blive alkoholikere.Udviklingshæmmede er først og fremmestblevet set som handicappede. Hos de fleste afos skaber betegnelsen ’handicappede’ nogleindre billeder, som måske næsten er uforeneligemed billedet af alkoholikeren eller hashmisbrugeren.Mange har nok stadig den opfattelse, at dernok er ’nogle professionelle, som sørger for atholder styr på de udviklingshæmmede’ i institutionereller lignende. Men så enkel er virkelighedenikke længere. Udviklingshæmmede eri dag ikke anbragt i et parallelt system, der tagervare på alle dele af tilværelsen (totalinstitutioner).De er derimod borgere på lige fod medalle andre og har ret til at træffe deres egnevalg om, hvordan de vil forme deres tilværelse.Den gradvise proces med formel – og gradvistogså reel – ligestilling af udviklingshæmmedeer for langt de fleste en meget positiv historie.Men der er tilsyneladende også en bagside afmedaljen. Med ligestillingen og medborger-skabetfølger også en forøget risiko for at havnei alvorlige sociale vanskeligheder. Noget forenkletkan man sige, at med mere normale levevilkårfølger også en risiko for mere normalesociale – og sundhedsmæssige – problemer.Om dette hæfteDette hæfte henvender sig først og fremmesttil behandlere i diverse alkoholbehandlings- ogeller forebyggelsestilbud samt sundheds- ogforebyggelsesmedarbejdere i kommunerne.Målet med hæftet er at introducere til de muligheder,der er for at yde en indsats for udviklingshæmmedemed alkoholproblemer. Hæftetbygger på den viden og de erfaringer, som eropnået i forbindelse med et metodeudviklingsprojektom denne særlige målgruppe.I hæftet finder du bl.a. en generel introduktiontil, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet,hvilken udvikling der historisk har væreti udviklingshæmmedes livsbetingelser, og enbeskrivelse af misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede.


Hovedvægten i hæftet er dog lagt på erfaringernemed behandling og forebyggelse af alkoholmisbrugblandt udviklingshæmmede.Erfaringerne dækker et bredt spekter af tilgangeog metoder og er først og fremmesttænkt som en inspiration for den tilpasning afindsatsen, som for det meste er nødvendig,når der er tale om udviklingshæmmede medmisbrugsproblemer.Endelig indeholder hæftet en beskrivelse af deudfordringer, som er forbundet med etableringenaf et samarbejde mellem de pædagoger,som til daglig yder støtte og vejledning til udviklingshæmmedeog behandlere/konsulenteri alkoholbehandlingssystemet. Det samarbejdeer ofte en betingelse for at opnå positive resultater– både når det gælder behandling ogforebyggelse.I hæftet benyttes en del casebeskrivelser.Alle cases er anonymiserede og konstruerede,men de er udarbejdet på baggrund af et bredterfaringsgrundlag fra hhv. undersøgelsen”Misbrug uden behandling” fra 2001 og fraudviklingsprojektet.


Kapitel 1:At være udviklingshæmmetHvad vil det sige at være udviklingshæmmet? Hvilke vilkår har denne gruppe borgere?Og hvordan har disse vilkår ændret sig de seneste årtier?For de fleste af os giver betegnelsen ’udviklingshæmmede’nogle helt bestemte billeder.Mange tænker måske på smilende og imødekommendemongoler (Downs syndrom), somvi fx har mødt i det lokale supermarked. Andreser måske et menneske, som er helt hjælpeløst,sengeliggende og afhængig af sondemadosv. Et gennem- gående træk er nok, at vi ividt omfang mener at ’de udviklingshæmmede’umiddelbart er til at genkende i gadebilledet.Udviklingshæmmede ser anderledes ud endde fleste.Disse billeder er selvfølgelig ikke helt forkerteeller usande. Men som det altid er tilfældetmed den slags samlebetegnelser, så er der taleom meget stereotype forenklinger.Udviklingshæmmede er en meget bred samlebetegnelsefor mennesker med væsentligekognitive funktionsnedsættelser eller menneskermed fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.Ofte bruges også betegnelsen psykiskhandicappede. Betegnelsen ’væsentlige’betyder, at der er tale om funktionsnedsættelser,som gør, at den pågældende har brug forhjælp og støtte fra omgivelserne i sin dagligdag.En del udviklingshæmmede har svært vedat tilegne sig ny viden og nye færdigheder.Udviklingshæmmede kan sagtens lære noget– men i mange tilfælde tager det længere tid.Omfanget af funktionsnedsættelsen – gradenaf handicappet kan man sige – er meget forskelligt.Derfor er der også stor forskel på,hvor meget – og hvilken slags – støtte, udviklingshæmmedehar behov for. Nogle kanfx godt få en hverdag med egen lejlighed, jobog fritidsaktiviteter til at fungere uden særligmeget støtte. Andre har behov for meget støtte,nogle gange døgnet rundt.Forskellene i funktionsniveau afspejler sigogså i de boformer, som udviklingshæmmedelever i. Nogle bor i egen lejlighed, måske sammenmed en samlever/kæreste, andre bor ibofællesskaber, hvor der kun er personale ien del af dagtimerne. Atter andre bor i relativtstore institutioner med personale døgnetrundt.


Vilkår for udviklingshæmmede – historisk setFrem til 1960’erne levede de fleste udviklingshæmmede en tilværelse i meget store centralinstitutioner.Dagligdagen var præget af regler og rutiner, og der var ikke megen kontakt til det omgivendesamfund. I løbet af de seneste 40 år har man gradvist bevæget sig væk fra ’institutionen’ somrammen om udviklingshæmmedes tilværelse. Udviklingen har været styret af politiske målsætningerom integration og normalisering af livsvilkårene. Både for udviklingshæmmede og for menneskermed andre typer handicap. Der har i høj grad været tale om en gradvis proces, mender er sket mange fremskridt – både når det gælder de rent fysiske/materielle levevilkår, ognår det gælder magten over egen tilværelse.Principper og praksisPrincipperne i dansk handicappolitik kræver,at mennesker med handicap – herunder ogsåudviklingshæmmede – ligestilles med alle andreborgere. Og arbejdet hen imod normaliseringog integration har da også været et stort fremskridtfor langt de fleste udviklingshæmmede.Mange har fået bedre og mere individuelle boliger,og retten til selv at bestemme over sin egentilværelse er blevet tydeligere. Egentlige værgemålbruges relativt sjældent, og på papiret harstort set alle udviklingshæmmede de sammeborgerrettigheder som alle andre. Eksempelvisfuld råderet over deres egne penge.I praksis er det dog mere broget. Det er vanskeligt– og ofte også forbundet med dilemmaer– at sikre udviklingshæmmede de sammevilkår og den samme selvbestemmelse, somgælder for alle andre. Personalet i diverse boogstøttetilbud (pædagoger, hjemmevejledereosv.) spiller en helt afgørende rolle for forbedringenaf vilkårene, men det er der også andredele af samfundet, som gør.Hvis udviklingshæmmede med alkoholproblemereksempelvis ikke gives lige mulighederfor et kvalificeret behandlingstilbud, er alkoholbehandlingssektoreni realiteten medvirkendetil diskrimination. Den behandlingsgaranti, somblev indført i 2005, skal altså også gælde forudviklingshæmmede med alkoholproblemer.Og hvis de eksisterende behandlingstilgangeog -metoder ikke er anvendelige for dennesærlige gruppe borgere, så har det almindeligebehandlingssystem pligt til at tilpasse metodernebedst muligt.10


Udviklingshæmmede medalkoholproblemerGanske som i resten af befolkningen har defleste udviklingshæmmede et fornuftigt ogbalanceret forhold til alkohol. De nyder måskeet glas vin eller en øl til maden lørdag aften– og måske nogle flere genstande ved festerog andre særlige lejligheder. Men som i restenaf befolkningen er der nogle, som opbygger etfor stort forbrug – og der er nogle, som udviklerdeciderede misbrugsproblemer.Det er vigtigt at holde sig denne – ret indlysende– pointe for øje, når vi taler om enindsats mod alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede.Blot fordi nogle relativt få udviklingshæmmede(anslået 6 pct.) får alvorligeproblemer med øl, vin og spiritus, betyder detikke, at man skal begrænse alle udviklingshæmmedesadgang til alkohol. I en konkretsammenhæng ville det fx være helt urimeligt,hvis personalet i et bofællesskab for udviklingshæmmedebandlyste al vin og øl, blotfordi én af beboerne udviklede et alkoholmisbrug.de særlige livsvilkår for denne gruppe borgerespiller en vis rolle.En undersøgelse, som UFC Handicap offentliggjordei 2001, viser, at der er en mindst lige såstor andel misbrugere blandt udviklingshæmmedesom i resten af befolkningen – formentligen del større. De som har størst risiko for athavne i misbrugsproblemer, er tilsyneladendeudviklingshæmmede i egen lejlighed – men derfindes bestemt også alkoholmisbrugere blandtdem, som bor i bofællesskaber og lignende.Årsager til misbrugAlkoholproblemer blandt udviklingshæmmedeer ikke noget, som skyldes deres handicap. Derer ikke belæg for, at udviklingshæmmede, somfølge af deres funktionsnedsættelse, skullevære mere disponerede for at blive misbrugere.Derimod er der noget, som tyder på, at11


Mangelfuld behandlingUndersøgelsens vigtigste resultat var imidlertid,at stort set ingen udviklingshæmmedemed misbrugsproblemer modtog egentlig behandlingi fx et alkoholambulatorium eller etmisbrugscenter. Mange fik antabus via deresegen praktiserende læge, men ellers var denbehandlende og støttende indsats udelukkendeoverladt til pædagogerne i de pågældendesbo- eller støttetilbud.Gruber, Thomasog Andersen, Jonna(2001) Misbruguden Behandling.Udviklingshæmmedeog Misbrug.Undersøgelsen pegede på to årsager til denmangelfulde behandlingsindsats. For det førsteoplever en del udviklingshæmmede (og dereskontaktpædagog eller lignende), at de bliverafvist, når de henvender sig i alkoholbehandlingssystemet.Mange alkoholbehandlere ertilsyneladende skeptiske over for, om udviklingshæmmedekan drage nytte af behandlingen.For det andet pegede undersøgelsenpå en slags ’gør-det-selv-mentalitet’ blandtpædagoger i bo- og støttetilbud for udviklingshæmmede.I bogen ”Misbrug uden behandling – udviklingshæmmede og misbrug” (2001) fremlægges resultaterne afen undersøgelse om omfanget og karakteren af misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede. I bogener der desuden en mere detaljeret diskussion af de mulige årsager til misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede.Bogen kan bestilles på www.ufch.dk eller lånes på biblioteket.12


Kapitel 2:Drop vanetænkningen”Kan det virkelig være sandt, at udviklingshæmmede bliver alkoholikere? Er der ikke nogen, somholder øje med dem og sørger for, at det ikke sker?”Sådan kan man måske udlægge den umiddelbarereaktion, som mange har, når de hører omudviklingshæmmede med misbrugsproblemer.Men der er faktisk en del udviklingshæmmede,som udvikler alvorlige alkoholproblemer. Ogi modsætning til tiden, hvor udviklingshæmmedevar anbragt i store centralinstitutioner, erder ingen, som uden videre ’kan sørge for’, atde ikke bliver alkoholikere.Som beskrevet i et tidligere afsnit er udviklingshæmmedeborgere på linje med alle andre.Det pædagogiske personale – kontaktpædagoger,hjemmevejledere eller omsorgs-assistenter– har ikke til opgave at bestemme, hvordanden enkelte skal leve sin tilværelse. Pædagogerneskal motivere og give vejledning, mensom det er tilfældet for alle os andre, er det isidste ende en personlig beslutning, hvordanman vil leve sit liv. Også når det gælder forholdettil øl, vin og spiritus.Det er derfor, forebyggelseskonsulenter ogbehandlere i alkoholbehandlingssystemet eren uundværlig del af indsatsen for udviklingshæmmedemed alkoholproblemer. Det er her,ekspertisen og erfaringen med at motivere ogskabe forandring blandt alkoholikere findes.13


””Institutionsanbringelse er ikke en løsningHistorien om PoulPoul er 38 år og har sin egen toværelses lejlighedi centrum af en mellemstor købstad. Tregange om ugen kommer en af kommunenshjemmevejledere forbi i et par timer for at ydesocialpædagogisk bistand, hjælpe ham meddiverse praktiske gøremål, sørge for at gennemgåposten osv. For ca. to år siden begyndtePouls hjemmevejledere at observere en tydeligforandring i Pouls adfærd. Hans lejlighed sejler,og der ligger en masse ølflasker og flyderpå gulvet. Han er blevet bortvist fra det lokaleværested for udviklingshæmmede og har iperioder haft længere karantæne derfra.Hjemmevejlederen har bragt Pouls drikkeri opover for ham. Men hver gang er det endt i etskænderi, hvor Poul fastholder, at han ikke harnoget alkoholproblem. Hjemmevejlederen erfrustreret og har bragt emnet op i hjemmevejleder-teamet.Der har været forskellige løs-ningerpå banen – indtil videre er det besluttet atarbejde på at få Poul flyttet fra sin lejlighed tilen mere institutionslignende bolig for udviklingshæmmedemed døgndækning.””Historien om Poul er på flere måde illustrativfor situationen for en del udviklingshæmmedemed alkoholproblemer.Der går lang tid, før nogen tager en snak medPoul om hans øldrikkeri. Hjemmevejlederne ervoldsomt i tvivl om, hvordan de tackler misbruget,og der overvejes forskellige løsningsmuligheder.Men karakteristisk nok bliver deraldrig taget kontakt til alkoholambulatoriet.Hjemmevejlederne ved formentlig godt, at derfindes forskellige behandlingstilbud, men deregner på forhånd med, at Poul – fordi han erudviklingshæmmet – er udelukket fra at gå ibehandling sådan et sted.Og i mange tilfælde kan det faktisk godt være,at hjemmevejlederne har ret. En del alkoholbehandlingsstederer generelt skeptiske overfor mulighederne for at yde behandling til udviklingshæmmedemisbrugere. Argumenterneer typisk, at det kognitive niveau er for lavt,eller at kommunikationsevnen er for dårlig.Og så er der faktisk også nogle, som mener,at alkoholbehandling er en opgave for depædagoger og andet personale, som til dagligarbejder med udviklingshæmmede. Uansetom de er kvalificerede (uddannelse/erfaring)til opgaven eller ej.14


I eksemplet med Poul bliver personalets ’løsning’på misbrugsproblemerne at få flyttet Poulfra sin lejlighed til et botilbud med døgndækning.Pouls funktionsniveau er alt for højt tildette botilbud, men hjemmevejlederne ser detsom en måde at sikre, at der er nogle, som kanholde øje med Poul og hans drikkeri døgnetrundt.’Løsningen’ med at anbringe Poul i et institutionslignendebotilbud er uacceptabel – både forPoul og for hans nye medbeboere. Botilbud forudviklingshæmmede er ikke alkoholbehandlingsinstitutioner.Poul får ingen egentlig behandlingfor sit misbrug, og han anbringes irealiteten mod sin vilje. Oven i dette pålæggespersonalet i botilbuddet en behandlingsopgave,som de ikke er uddannet til, og bl.a. derforer der risiko for, at personalet udviklermedafhængighed.Den rigtige løsning på Pouls problem villesnarere være, at hjemmevejlederne og Poul ifællesskab forsøger at få et samarbejde i standmed det lokale misbrugscenter eller ambulatorium.Hjemmevejlederne skal understøttearbejdet med at stoppe Pouls misbrug, mendet er ikke dem, som skal varetage den egentligebehandlingsindsats.15


Behandling er muligHistorien om Poul illustrerer den vanetænkningog de barrierer, som ofte viser sig, når udviklingshæmmedefår alkoholproblemer. Men deter faktisk muligt at yde en ordentlig indsats forudviklingshæmmede med alkoholproblemer.Det kræver ofte et tæt og fordomsfrit samarbej-demellem hjemmevejledere/pædagoger ogalkoholbehandlere – men det kan lade sig gøre!Projektet Udviklingshæmmede og misbrughar vist, at udviklingshæmmede med alvorligealkoholproblemer faktisk kan have gavn af enbehandlingsindsats, hvor professionelle alkoholbehandleremedvirker. I forbindelse medprojektforløbet er der gennemført 9 behandlingsforløbmed udviklingshæmmede misbrugere,og selvom der ikke er tale om megetomfattende eller evidensbaseret viden, er konklusionenklar: Nogle udviklingshæmmedealkoholikere kan have stor gavn af at modtageprofessionel behandling. Udbyttet for denenkelte varierer, men dette er jo helt på linjemed de generelle erfaringer, når det gælderalkoholbehandling.Overordnet er det en gennemgående erfaring,at der skal ske tilpasninger af alkoholbehandlerensstandardkoncept. Udviklingshæmmedekan eksempelvis have vanskeligheder med atgennemgå en meget omfattende visitationsprocedure.Men projektet viser, at der ikke ergrundlag for generelt at dømme udviklingshæmmede’uegnede til behandling’. Tilpasningerneskal tage udgangspunkt i den enkeltesforudsætninger, og det er tit en god idé at indledeet samarbejde med den pågældendes kontaktpædagog,hjemmevejleder eller lignende.I de følgende afsnit gennemgås en række goderåd og konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsenfor udviklingshæmmede med misbrugsproblemerkan forbedres. Det er i sagens naturikke muligt at give én håndfast opskrift på,hvordan man yder effektiv alkoholbehandlingeller forebyggelse for udviklingshæmmede.Hertil er grundlaget trods alt for begrænset.Desuden er udviklingshæmmede som nævntikke én homogen gruppe – hverken hvad angårfunktionsniveau eller misbrugets karakter,årsager og udtryk.16


Kapitel 3:P rofessionelt samarbejdeDet professionelle samarbejde er afgørende forat opnå gode behandlingsresultater. Hvis dusom alkoholbehandler får en henvendelse fraudviklingshæmmet borger med misbrugsproblemer,er det vigtigt, at du undersøger behovetfor inddragelse af personale i det bo- ellerstøttetilbud, som vedkommende er tilknyttet.I de fleste tilfælde vil henvendelsen komme fraborgeren med misbrugsproblemer og pågæl-dendes kontaktperson/kontaktpædagog. Mendet kan også ske, at henvendelsen kun kommerfra fx kontaktpædagogen. Uanset hvordanhenvendelsen sker, er det selvfølgelig vigtigt,at den, det drejer sig om – den udviklingshæmmedemisbruger – er indforstået. Samarbejdetmå ikke ske hen over hovedet eller ’bag ryggen’på misbrugeren.Gode råd om samarbejdePædagoger/hjemmevejledere og alkoholbehandlerehar forskellig faglig baggrund og tilgang.Og denne forskellighed er det vigtigt atvære opmærksom på. Lidt forenklet kan mansige, at pædagoger i tilbud til udviklingshæmmedeer procesorienterede (fokus på menneskeligudvikling, handicapkompensation/støtte), mens alkoholbehandlere er mål- og resultatorienterede(ophør af misbruget). Denneforskel i det faglige fokus må anerkendes afbegge parter, hvis samarbejdet skal fungere.18


Skab et formaliseret grundlagDet professionelle samarbejde mellem pædagogenog alkoholbehandleren er også et samarbejdepå tværs af sektorer – den sociale sektorog sundhedssektoren. For at skabe det bedstegrundlag for det konkrete samarbejde er det engod idé at fastlægge nogle overordnede rammer,der beskriver roller og forventninger. Enformel og skriftlig samarbejdsaftale mellem fxsocialforvaltningen/handicapenheden og alkoholbehandlingsinstitutionenkan være en godløsning (se i øvrigt boks, på følgende side).Afklar indbyrdes forventningerDet er vigtigt at indlede samarbejdet med enomhyggelig afklaring af forventningerne forudfor et konkret behandlingsforløb. Hvilke forventningerhar pædagogen til alkoholbehandleren– og hvilke forventninger har alkoholbehandleren?Som behandler skal du insistere på,at din primære relation skal være til misbrugeren– kontaktpædagogen har først og fremmesten understøttende funktion, fx at muliggørekommunikationen (en slags tolkefunktion).Vær opmærksom på medmisbrugKontaktpædagogen og evt. også andet personale,som har med den udviklingshæmmedemisbruger at gøre i det daglige, har risiko forat udvikle ’medmisbrug’. Alkoholbehandlerenkan spille en vigtig rolle i forbindelse med synliggørelseaf medmisbrug – og give kontaktpædagogenredskaber til at håndtere misbrugetprofessionelt.Læs mere om medmisbrug i det efterfølgende afsnit.Formidling af viden om alkohol,misbrug og behandlingPædagoger i diverse tilbud til udviklingshæmmedehar som udgangspunkt ikke nogen nævneværdigviden om alkoholmisbrug. Som alkoholbehandlerkan du derfor med fordel tageinitiativ til en mere generel formidlingsindsats,som retter sig mod denne målgruppe. Formidlingenskal dels skabe større indsigt i misbrug,behandlingsmuligheder, forebyggelse osv., delsunderstøtte udviklingen af en fælles professionelholdning til alkohol. Formidlingen kan bl.a.ske ved mindre temadage eller lignende.Skab klarhed om mål og metoderDer skal være tydelighed om mål og metoder,inden en indsats igangsættes. Denne fællesklarhed skal både være til stede hos klienten,kontaktpædagogen og behandleren. Er sigtetmed indsatsen afholdenhed eller kontrolleretforbrug? Hvilke former for behandling/terapikan komme på tale? Hvor lang tid forventesindsatsen at vare, hvor mange samtaler osv.Formidling af viden omudviklingshæmmedePædagoger inden for handicapområdet er ofte ibesiddelse af stor specialviden om udviklingshæmmede.Både den specifikke borgergruppe,som de arbejder med til daglig, og mere generelt.Som en del af opstarten på et samarbejdekan pædagoger på en temadag formidle denneviden til alkoholbehandlere, forebyggelseskonsulenterosv.19


En formaliseret samarbejdsaftaleSom udløber af projektsamarbejdet har Odense kommune og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, ABC, indgåeten forpligtende og skriftlig samarbejdsaftale om behandling af mennesker med udviklingshæmning.Aftalen medfører, at der fremover kan gives behandlingstilbud og oplysende undervisningstilbud til udviklingshæmmede.Handicap- og psykiatriafdelingen i Odense kommune har udpeget en udviklingskonsulentsom kontaktperson og sparringspartner for alkoholkonsulenterne fra ABC.Hovedtræk i samarbejdsaftalenAftalen tydeliggør blandt andet, hvilke forventninger Handicap- og psykiatriafdelingen kan have til alkoholkonsulenteni ABC. Alkoholkonsulenten kan bidrage med følgende:Rådgivning/supervision til faggrupper•Generelt og i enkeltsager•Efter behov eller på faste møderUndervisning med udgangspunkt i alkoholrelaterede problemstillinger•Faktuel viden om alkohol og alkoholindtagelse•Motivationsskabende samtaler•Oplysende undervisning til udviklingshæmmedeAlkoholkonsulenten kan desuden•medvirke i behandlingsforløb i enkeltsager•forestå introduktion til alkoholpolitik på arbejdspladsen•medvirke ved forberedelse af samtale med en medarbejder der menes at have et overforbrug/misbrug•med medarbejdernes samtykke tage en afklarende samtale med vedkommendeAlkoholbehandleren har træffetid i kommunen nogle gange om måneden, hvor både udviklingshæmmede,pædagoger og andre kan henvende sig. Alkoholbehandlerne skal sikre, at pædagogerne (hjemmevejlederne)er informeret om aftaler, medicinering og om, hvordan de bedst kan støtte en udviklingshæmmet misbruger iabstinensfasen. For at fastholde fokus, udveksle erfaringer og udvikle samarbejdet mødes repræsentanter fraHandicap- og psykiatriafdelingen og fra ABC to gange årligt.20


Kapitel 4:Risiko for medmisbrugDe fleste udviklingshæmmede har dagligt – ellernæsten dagligt – kontakt til hjemmevejledere/pædagoger, som støtter dem i hverdagen. Derer naturligvis forskel på den måde, som støttengives, men ofte udvikles der relativt tætteog personlige bånd mellem hjemmevejlederenog den udviklingshæmmede. Især blandt udviklingshæmmedesom bor i diverse kollektive boformer(bofællesskaber, opgangsfællesskabereller mere institutionslignende botilbud), kanrelationerne til personalet være tætte og næstenfamilielignende.De tætte relationer er en af de vigtige grunde til,at det er nødvendigt at involvere en professionelalkoholbehandler. Ganske som i almindeligefamilier er der risiko for såkaldt ’medafhængighed’eller ’medmisbrug’. Erfaringer fra projektetviser, at personalet kan blive en del det kompleksepsykologiske drama, som ofte udspillersig i relation til alkoholikeren. Uden hjælp udefrakan det være vanskeligt at håndtere dettedrama professionelt.I skemaet til højre er der en forenklet illustrationaf, hvordan relationerne mellem en beboer medalkoholproblemer og personalet i botilbuddetkan udvikle sig. Skemaet skelner mellem storforbrugerenog misbrugeren, og man kan derforogså få et indtryk at den gradvise forandring frastorforbrug til misbrug.Kilde: Misbrugskonsulent Patricia Stenner >22


StorforbrugerenBeruser sig ofterePinlige/ubehagelige episoderTolerancen øgesOpmærksomhed på alkoholOpmærksomhed på festlig lejlighed = drikkeBagatelliserer sit forbrugBenægter/hævder at have kontrolLover at stoppe/nedsætte forbrugetPersonaletBekymrer sigManglende viden om alkohol – usikker påhvordan forholde sig til alkoholproblematik- håbløshed i forhold til professionelt planKontrol af misbrugeren. Skyldfølelse over forøvrige beboereSvært ved at slappe af. Fokus på alkoholPåtaler episoder med drukUsikker på egen vurderingUsikker på fagligt ansvar og øvrigepersonalers meningHåber på bedringMisbrugerenDrikker i smugProblemet gentager sigSvært ved at overholde aftalerUoplagt, sur, aggressiv, Dr. Jekyll/Mr. HydeProblemer med job, bofælle(r)Dårligt helbredKan ikke styre sin rusStopper med at drikke. Evt. antabus”Glemmer” alkoholproblemetHævder at kunne drikke kontrolleretPersonaletSkuffet, vred, ked af at indsatsen ikke hareffektDilemma i forhold til fagligt ansvarOplever håbløshed og føler magtesløshed(på det personlige plan)Angst, uforudsigelighedOvertager misbrugerens ansvarsområderNervøs for at misbrugeren kommer til skade/dørVekslende følelser for misbrugerenFøler lettelseSlår en streg over fortidenSvært at bevare gejsten ved at gå på arbejde23


Pårørende og medbeboere sommedmisbrugereHvis du som alkoholbehandler bidrager til enindsats, der skal forebygge medmisbrug blandtpersonalet, er det vigtigt også at være opmærksompå de øvrige beboere i botilbuddet.Sørg for at personalet i botilbuddet er opmærksommepå signaler blandt medbeboerne, somkunne tyde på medmisbrug. Man skal fx væreopmærksom på, om nogle beboere holder sigfor sig selv, er bange for misbrugeren, ikkedeltager i sociale sammenhænge, hvor misbrugerener til stede, dækker over misbrugerensdrikkeri, glatter ud over for personalet, lånermisbrugeren penge til alkohol, drikker sammenmed misbrugeren osv.Disse øvrige beboere kan også have behov foren indsats, der kan støtte dem i håndteringenaf relationerne til den af deres medbeboere,som har misbrugsproblemer. En af de metoder,som kan overvejes i den forbindelse, er etableringenaf mindre selvhjælpsgrupper.Den pågældende misbruger vil som regel ogsåhave egentlige pårørende – altså forældre,søskende eller en samlever/kæreste. Dennegruppe pårørende kan let blive overset, men dekan have det samme behov for støtte som allemulig andre pårørende til en alkoholiker.I rapporten Når afhængigheden tager over i detpædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighedhos voksne udviklingshæmmede (Van der Burgog Højer) kan man læse mere om medmisbrugblandt personalet i et botilbud for udviklingshæmmede.Rapporten rummer samtidigt etkonkret forslag til, hvordan medmisbrugetkan bekæmpes. Rapporten kan downloades påwww.ufch.dk/misbrug.24


Kapitel 5:Behandlingsmetoder og-tilgangeMotiverende samtalerNogle udviklingshæmmede vil kunne dragenytte af motiverende samtaler med en misbrugsbehandler.Der er flere vigtige fordele vedat inddrage misbrugsbehandleren i de motiverendesamtaler. For det første har behandlerenomfattende erfaring med sådanne samtaler. Fordet andet er misbrugsbehandleren ikke en delaf de daglige relationer og handlingsmønstremellem pædagogen og den udviklingshæmmede.Ganske som for andre er formålet at motivereog stimulere patienten til selv at overveje ogformulere dilemmaet mellem faktisk og ønsketadfærd. Derved skabes grundlag for, at misbrugerenselv træffer en beslutning om at gennemføreændringer af adfærd.”Historien om AnneAnne er en kvinde på 38, som bor i egen bolig,men modtager socialpædagogisk bistand frakommunens hjemmevejlederkorps. Anne harhaft et alkoholmisbrug igennem flere år meddaglig indtagelse af store mængder øl suppleretmed snaps og Gammel Dansk. Misbruget resulteredei, at samlivet med kæresten gennemmange år ophørte.Anne havde ca. et halvt år forud for behandlingenmodtaget antabus efter samråd med egenlæge. Hun ønskede at ophøre med antabusog få hjælp til at drikke kontrolleret og søgtederfor behandling på misbrugscentret.I første omgang blev Anne afvist i misbrugscentretpå grund af, at hun var udviklingshæmmet.Men hun ville gerne have hjælp og togderfor imod tilbuddet, da hun fik chancen viaudviklingsprojektet.Fortsætter >25


BehandlingsforløbetIndsatsen har bestået af samtaler i Anneshjem. Samtalerne har haft til formål at forebyggetilbagefald og har indeholdt afklaring,vejledning og støtte, samt opbygning ogfastholdelse af Annes motivation. I behandlingenhar der været arbejdet med mestringsstrategierog håndtering af situationer, hvorder er en høj risiko for, at Anne falder tilbage imisbrug.Annes hjemmevejleder deltog i behandlingsforløbetsammen med Anne. Hjemmevejlederenfungerede som tolk og formidler mellem Anneog alkoholbehandleren i de situationer, hvorder opstod usikkerhed i kommunikationen.Hjemmevejlederen gjorde undervejs alkoholbehandlerenopmærksom på, når hun gik forhurtigt frem eller stillede for mange valgmulighederop for Anne. Alkoholbehandleren fik vedhjælp af åbne spørgsmål Anne til at redegørefor sine overvejelser vedrørende alkoholforbruget.På baggrund heraf indgås der aftaler omalkoholindtagelsen, dvs. antal genstande derhøjst må drikkes om ugen: højst to genstande,ingen stærk spiritus osv.ResultaterEfter forløbet drikker Anne nu kontrolleretuden brug af antabus. Hun synes, at forløbethar hjulpet hende til, at hun nu kan styre sit alkoholforbrug,men er opmærksom på risikoenfor ’at falde i’. Hun drikker sig dog stadig beruseti ferier, men er totalt alkoholfri i en periodeherefter for at få styr på trangen igen.Inddragelsen af alkoholbehandleren har betydet,at hjemmevejlederen har kunnet koncentreresig om sin rolle som hjemmevejleder.Anne skal nu ikke stå til regnskab eller kontrolleresaf hjemmevejlederen.”Læs mere om den motiverende samtale iartikel af: Stenner, Patricia: Den motiverendesamtale. www.ufch./misbrug.26


KontraktbehandlingKontraktbehandling har været afprøvet medgode resultater i udviklingsprojektet. I kontraktbehandlingopstiller man i et samarbejdemellem patienten, alkoholbehandleren ogeventuelt pædagogen nogle klare mål. Manbeskriver den adfærd, der forventes af bådebehandleren og patienten. Misbrugeren er selvmed til at udforme og fastlægge behandlingen,ligesom han også er ansvarlig for, at det aftaltebehandlingsforløb bliver overholdt.Der udarbejdes en skriftlig kontrakt, som gørdet lettere at strukturere og fastholde behandlingsforløbet.Formålet er at skabe et godtsamarbejde, der involverer og virker selvmotiverende.Metoden kan tillige være en hjælpfor pædagogen til at fastholde fokus på denudviklingshæmmedes selvmotivering frem forpå kontrol.27


”Historien om ArneArne er midt i 30’erne og bor i bofællesskabsammen med 5 andre udviklingshæmmede.Arne kom i behandling på grund af et massivtalkoholmisbrug med drukture af op til ottemåneders varighed. Arne drak helt op til 30 øldagligt. Årsagen til, at Arne kom i behandling,var en indlæggelse på hospitalet med betændelsei bugspytkirtelen forårsaget af alkoholmisbruget.På hospitalet fik Arne at vide, athan ikke kunne tåle alkohol, og at et fortsatmisbrug kunne få fatale konsekvenser.På den baggrund var Arne på antabus i 7måneder uden alkoholindtagelse. Men da Arneønskede at kunne drikke kontrolleret, indvilligedehan i at lave en plan i samarbejde medpædagogerne i bofællesskabet og alkoholbehandleren.BehandlingsforløbetIndsatsen blev indledt med samtaler mellemalkoholbehandleren og Arne. Formålet var atmotivere Arne for behandling og skabe tillid ogkontakt mellem Arne og alkoholbehandleren.Arne blev desuden undervist i, hvilke skaderet stort alkoholforbrug kan give på krop ogpsyke. Som led i motivationen talte behandlerenmed Arne om, hvilke fordele og ulemperder efter hans opfattelse var forbundet medat drikke. Behandleren brugte de indledende28


samtaler til at tilpasse kommunikationen efterArnes kognitive niveau. Pædagoger fra bofællesskabetdeltog for at støtte Arne i behandlingsforløbet.Behandlingsformen var vedbegyndelsen støttende samtaler med udgangspunkti, hvad Arne selv gerne ville tale om. Detviste sig imidlertid snart, at han havde behovfor et mere struktureret forløb. Derefter gikman over til kontraktbehandling.Der blev indgået en skriftlig kontakt mellemArne og behandleren. I kontrakten blev detbeskrevet, hvornår Arne må indtage alkohol ogi hvilke mængder. Kontrakten blev fulgt op afsamtaler mellem Arne og alkoholbehandleren.Efterfølgende blev kontrakten understøttet afpædagogerne i Arnes bofællesskab.Det var Arnes mål selv at kunne styre sit alkoholforbrug,men dette viste sig ikke at værerealistisk. Omvendt var Arne ikke indstillet påat holde op med at drikke, selvom behandler ogpædagoger fandt det tilrådeligt. Da kontraktenblev indgået, var det nødvendigt at tagehensyn til, hvor langt Arne selv ønskede at gå.Ellers var der fare for, at Arne helt ville forladebehandlingen og begynde at drikke som hidtil.På den baggrund blev der indgået en aftale,hvor målet var at reducere Arnes misbrugmest muligt. Arnes forbrug blev begrænset tilen antabus-fri weekend ca. hver anden måned,hvor han så kan drikke 3-4 øl. Det fælles mål,som det var muligt at blive enig med Arne om,var således noget, som kan karakteriseres somskadesreduktion.ResultaterSelv om det ikke lykkedes for Arne at stoppemed at drikke, har behandlingsindsatsenmedvirket til, at han har opnået en erkendelseaf sit alkoholproblem. Arnes erkendelse gørdet lettere for pædagogerne at motivere tilbehandling og vejlede ham om hensigtsmæssigadfærd i sociale sammenhænge.Det er både blevet nemmere for Arne og forpædagogerne at håndtere alkoholmisbruget ikraft af samarbejdet med misbrugscentret ombehandlingen.”29


GruppebehandlingI gruppebehandling har den enkelte patientmulighed for at spejle sig i andres erfaringerog for at møde mennesker, som befinder sig isamme situation som dem selv. Gruppens medlemmerstøtter hinanden gensidigt, og alkoholbehandlerenunderstøtter dialogen i gruppen.Et vigtigt element i behandlingen er at fokusereog holde fast i de små fremskridt. Denenkelte deltager har mulighed for at byde indmed egne historier/episoder, som han vil delemed de andre. I tilknytning til udviklingsprojektetblev der eksperimenteret med gruppebehandlingblandt udviklingshæmmede medmisbrugsproblemer. Erfaringerne herfra ergennemgående, at en meget konkret tilganggør det nemmere at reflektere over misbrugetsfysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Nårgruppen undervises i alkoholens konsekvenser,fik deltageren fx mulighed for at måle blodtrykog puste i et alkometer for bedre at forstå,hvad alkoholen gør ved kroppen.Gruppebehandlingen blev gennemført i et tætsamarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagogeri det støttecenter, som til daglig ydedesocialpædagogisk bistand til gruppens medlemmer.Samarbejdet omfattende både tilrettelæggelsenog gennemførelsen af forløbet.Læs mere om udviklingshæmmede og gruppebehandlingi: Pedersen, Dorthe T. og Fly, Niels(2004): Gruppebehandling for udviklingshæmmedemed alkoholmisbrug. Minirapport omerfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejdemed RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken.www.ufch.dk/misbrug.30


”Historien om Ole, Hans, Bjarne og NielsOle, Hans, Bjarne og Niels bor i hver sin egenlejlighed med pædagogisk støtte. De har allehaft et flerårigt misbrug af alkohol. Både Oleog Niels kender til at have abstinenser. De haralle fire i perioder haft et forbrug af hash.Ole, Niels og Hans har alle tidligere prøvet atvære på antabus, med mere eller mindre godeffekt. De har alle et ønske om at kunne drikkeengang imellem (normalt).BehandlingsforløbetTil oprettelsen af gruppen blev der tilknyttet2 alkoholbehandlere fra misbrugscentret og 2pædagoger fra støttecentret. Gruppen mødesto timer hver anden uge. Mødet starter medkaffe og brød, mens der småsludres om løst ogfast. Alle fortæller hver især, hvordan det ergået siden sidst – dette gælder også behandlereog pædagoger. Der sættes fokus på det, der ergået godt – fx tilbagefald kun 1 dag og ikke 3dage – altså fokus på det positive. Tilgangener systematisk, og der tages afsæt i tilpassedemetoder fra det almindelige alkoholbehandlingstilbud.Det kendte er trygt, som fx skalaspørgsmålhvor gruppen bedes om på en skalafra 1 til 10 at bedømme, hvor de i øjeblikketbefinder sig i forhold til deres alkoholmisbrug.Dette anvendes hver gang i starten og til alle,altså noget kendt og noget alle kan forberedesig på. Der bliver arbejdet samtaleterapeutiskog sundhedsrelateret. Alkoholbehandlerne forestårog planlægger gruppemøderne. Mødernekan have et tema og bruger gruppens egnedilemmaer/historier.Der arbejdes med emner som fysiske og psykiskeskader forårsaget af alkohol, medicinskbehandling og hvad det indebærer – antabus,afrusning evt. antidepressiv medicin – kost,fordele og ulemper ved alkohol, økonomi,netværk (familie, relationer), tilbagefaldsstrategier,ændring af vaner.Der anvendes billedmateriale og overheads vedgruppens møder. Der tegnes og skrives samtanvendes udstyr som blodtryksmåler og alkometer.Samtalen støttes med mange billeder oghyppige gentagelser. Der laves løbende parallellertil den enkelte patients personlige historieog til emner, som tidligere har været oppe igruppen.ResultaterGruppen er lige så forskellig som enhver andengruppe. Under forløbet har Ole valgt ikke atvære på antabus og har i en periode på ethalvt år haft en planlagt fest, hvor man måttedrikke. Hans har været på antabus i en langperiode og har ikke haft tilbagefald. Niels harhaft hyppige tilbagefald og forsøgt antabus ien kort periode. Bjarne er ikke så langt henne iforløbet som de andre, men er nået frem til etønske om længere tids afholdenhed (ca. 2 mdr.)Et typisk billede, uanset om man er udviklingshæmmeteller ej, hvis man ønsker at ændrealkoholvaner.”31


AfrusningSom nævnt tidligere er der relativt mangeudviklingshæmmede med alkoholproblemer,som får antabus via egen praktiserende læge.Antabus bør imidlertid udgøre en støtte til enegentlig behandlingsindsats, og ikke det enesteelement i indsatsen.Det er vigtigt, at administrationen af antabusikke overlades til pågældendes kontaktpædagog.Hvis dette sker, er der risiko for, at manunderstøtter en negativ relation mellem pædagogenog misbrugeren præget af kontrol ogovervågning. Hvis antabus indgår som et ledi behandlingen, bør administrationen så vidtmuligt varetages af dig som alkoholbehandlereller anden mere ekstern part.Nada – øreakupunkturNada blev udviklet i begyndelsen af 1970’erneaf den amerikanske psykiater Michael Smithpå baggrund af erfaringer fra Hongkong, hvorman med succes havde behandlet narkomanermed akupunktur. I Danmark anvendes metodenisær inden for psykiatrien og i misbrugs-behandlingen.På botilbuddet Sødisbakke har man opnåetgode erfaringer i forbindelse med udtrapningaf udviklingshæmmede, der er medicinafhængige. Da øreakupunktur tilbydes i forbindelsemed afrusning til alkoholikere inden for deneksisterende alkoholbehandling, må man formode,at Nada også kan anvendes i forbindelsemed afrusning af udviklingshæmmede alkoholmisbrugere.Læs mere om Nada på: www.nada-danmark.dk.På Sødisbakke har man de sidste par år anvendt øreakupunktur til udtrapning af udviklingshæmmede,der er blevet afhængige af benzodiazepiner. Metoden har især vist sig anvendeligover for udviklingshæmmede, der er svære at nå pædagogisk eller har svært ved at indgå itætte relationer. Læs mere om Sødisbakkes erfaringer med Nada i: Øreakupunktur – et virksomtredskab. (Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Udviklingshæmmede og misbrug. Nyhedsbrev2004, nr.3: 8-11) på www.ufch.dk/misbrug.32


Kapitel 6:Forebyggelse - ikke kontrol og forbudLangt de fleste udviklingshæmmede har etnaturligt og harmløst forhold til alkohol. Somi resten af befolkningen er det store flertalslet ikke er i nærheden af noget, der ligner etalkoholmisbrug. Alligevel er der grund til atoverveje, om den nuværende forebyggelsesindsatser god nok. Blandt andet fordi nogetkunne tyde på, at udviklingshæmmede er mereudsatte end andre grupper.Den danske alkoholkultur – og ikke mindstden lette adgang til alkohol – fremmer behovetfor, at der udvikles forebyggende og sundhedsfremmendeoplysningsmateriale, somhenvender sig direkte til udviklingshæmmede.Oplysningsmaterialet skal være tilpasset bådeform- og indholdsmæssigt, og formidlingenskal tage højde for de særlige rammer, som gørsig gældende for mange udviklingshæmmede(den kollektive boform, den socialpædagogiskestøtte osv.).InformationMange udviklingshæmmede har aldrig fåetden generelle information om alkohol, som defleste andre danskere har modtaget gennemdiverse forebyggelsesindsatser – i folkeskolerog andre uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladserosv.Derfor er det oplagt, at du som alkoholbehandler,forebyggelseskonsulent eller lignende stillerdig til rådighed i forbindelse med konkreteforebyggelsesinitiativer med fokus på alkoholkulturog alkoholmisbrug i bo- og støttetilbudfor udviklingshæmmede. Initiativerne skalkommunikativt og formidlingsmæssigt væremålrettet udviklingshæmmede. Men derudoverskal fokus være på de generelle temaer som fxgode alkoholvaner, alkoholens skadevirkninger,risikoen for misbrug osv.Udviklingen af et tilpasset oplysningsmaterialehører naturligt hjemme i sundhedsmyndighederpå nationalt niveau, men den kan ikkegennemføres uden et samarbejde med professionellemed indsigt i og erfaring fra arbejdetmed udviklingshæmmede.33


Eksempler på forebyggelseI de følgende afsnit angives en række konkreteeksempler på, hvordan man forholdsvis let kanarbejde med forebyggelse af misbrug blandtudviklingshæmmede. Der er tale om forskelligetilgange, som alle har været afprøvet i forbindelsemed udviklingsprojektet. Fælles for demalle er, at de sigter på at give konkret videnom alkohol og misbrug – og på at igangsætteen dialog mellem beboere/brugere indbyrdesog med pædagogerne og alkoholbehandleren/forebyggelseskonsulenten.En del af forebyggelsesaktiviteterne er udelukkendegennemført af pædagoger i de bo- ellerstøttetilbud, som målgruppen bor i/benytter.Andre er gennemført i et samarbejde mellemen alkoholkonsulent eller -behandler og pædagogerne.Af flere grunde er det en rigtig godidé, at forebyggelsesarbejdet gennemføres iet samarbejde mellem pædagogerne og digsom alkoholkonsulent eller -behandler. For detførste er det dig, som har den faglige indsigt ialkohol og misbrug. Din viden er vigtig for atundgå en forebyggelse, som hviler på et tyndteller ligefrem forkert grundlag. For det andethar du en formidlingsmæssig fordel i forholdtil målgruppen, fx en gruppe udviklingshæmmedei et botilbud, et beskyttet værksted ellerlignende. Du er ikke en del af dagligdagen, ogbl.a. derfor er chancen for, at der bliver hørtefter, større. For de fleste udviklingshæmmedeer det mere spændende at komme i dialog medalkoholkonsulenten end at få budskaberne fra’de sædvanlige pædagoger’.34


Konkrete dialogspørgsmålI et botilbud har pædagogerne haft gode erfaringermed at tage udgangspunkt i enkle ogkonkrete spørgsmål, når de sætter alkohol ogalkoholvaner på dagsordenen. Spørgsmålenegør det ufarligt at tale om alkohol, da de bliverstillet til alle. Der er ikke tale om et intervieweller et forhør, men om nogle emner for en fællesdialog mellem personale og beboere – ogbeboerne i mellem.De spørgsmål, som med held er blevet brugt ien sådan dialog, er meget enkle:• Har du prøvet at drikke alkohol?• Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det?• Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det?• Hvad synes du er godt ved at drikke?• Hvad synes du er dårligt ved at drikke?• Hvad vil det sige at være alkoholiker?• Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen?• Ved du, hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer(drikker for meget) – eller kender nogen der har alkoholproblemer?En vigtig sidegevinst ved dialogen er, at pædagogerne og du som alkoholbehandler/-konsulentfår indtryk af, hvor meget beboerne ved om alkohol,hvor meget den fylder i den enkeltes hverdag. På den måde bliver detlettere at vurdere, på hvilke områder der er særlig brug for oplysning.For nogle udviklingshæmmede vil spørgsmålene være for abstrakte ogukonkrete. Her vil der være brug for, at spørgsmålene suppleres medbilleder og konkreter, hvilke pædagogerne almindeligvis vil have erfaringmed at anvende.35


Dialogspil (alkoholspil)En variation af ovenstående tilgang er at udarbejdeet dialogspil. Et dialog- eller alkoholspilgår ud på, at man ud fra oplæste kort medpåstande om alkohol og alkoholrelaterede problemstillingersætter en dialog i gang mellemudviklingshæmmede og pædagoger (og evt.også pårørende).Spillet medvirker til at få udviklingshæmmedesegne holdninger og meninger om alkohol frem,uden de bliver afbrudt. Spillet fremmer en åbendialog om alkohol mellem deltagerne uden irettesættelseog moralisering.Påstandene på kortene skal være tilrettet målgruppenskommunikationsniveau. Teksten skalformuleres enkelt og konkret, men må gernevære provokerende og overraskende. Man kanudvikle spillet yderligere ved at sætte billedereller symboler på kortene.Temadage om alkoholDet er ret almindeligt, at pædagoger i bo- ellerservicetilbud for udviklingshæmmede arrangereren temadag om vigtige emner i deres professionellevirke. En temadag for beboerne i etbofællesskab eller for brugerne af et værestedeller en café er imidlertid ikke nær så udbredt.Men sådan behøver det faktisk ikke være, ogalkoholkultur og -misbrug er et oplagt emnefor en temadag.Temadagen kan arrangeres i et tæt samarbejdemellem et par af beboerne/brugerne og pædagogernei tilbuddet samt dig som alkoholbehandler,konsulent fra kommunens sundhedsafdelingeller lignende. På den måde blivertemadagen præget af alkohol-/misbrugsfagligviden og erfaring.Sørg for at snakken tager udgangspunkt i deltagernesegne forestillinger eller selvoplevedeerfaringer med drikke eller beruselse. Tal omgode og dårlige bivirkninger, når man drikkeralkohol. Hvad der kan ske med ens opførsel ogkroppens reaktion, hvis man drikker for meget.For at gøre dialogen så konkret som mulig kanman fx sammenligne almindelige øl med juleølog ’sprutsodavand’ (Breezere). Promiller kanvirke lidt tekniske, men de kan være med til atvise, hvad der sker, når man drikker mange øl(eller sprutsodavand) på én gang – og at der erforskel på, hvor meget vi hver især kan tåle atdrikke.Erfaringen med denne form for formidling tiludviklingshæmmede er, at det giver en godog ligeværdig dialog. Den medvirker blandtandet til, at udviklingshæmmede selv kommerpå banen med egne historier og eksempler. Enmere generel erfaring er, at budskaberne skalgentages med korte tidsintervaller, og at de ernemmere at huske, hvis de relateres til egenhverdag.36


Alkoholpolitik eller ej?Pædagogerne i et botilbud kan ikke nedlæggeforbud mod alkohol eller beslutte en egentligalkoholpolitik. Botilbuddet er beboerneseget hjem, og derfor er det problematisk medegentlige politikker. Men det kan være relevantat igangsætte en proces i samarbejde med beboerne,hvor beboerne selv formulerer sig om’de fælles regler’, de mener, der bør være foralkohol i botilbuddet.I arbejdet med ’de fælles regler’ i et bofællesskab,et opgangsfællesskab eller andre formerfor botilbud er der nogle særlige hensyn, somman skal være opmærksom på. På den ene sideskal man hjælpe og beskytte beboere, somføler sig generet eller utrygge, hvis en af de andrebeboere ofte drikker sig fuld. På den andenside er det også vigtigt at sikre den enkeltesret til selvbestemmelse og privatliv i sit egethjem. Det kan være en vanskelig balancegang,hvor man også skal passe på ikke at komme tilat overreagere.Arbejde og alkoholpolitikEn alkoholpolitik på arbejdspladsen er nogetandet og langt mere enkelt. Nogle beskyttedeværksteder og andre arbejdspladser harallerede en alkoholpolitik, og her er linjen, atarbejde og alkohol ikke hører sammen. I klubberog lignende, hvor der kommer unge udviklingshæmmede,vil det også være naturligt, atman sammen med medlemmerne forholder sigtil alkohol og formulerer nogle fælles rammer.Det er vigtigt for ejerskabet til alkoholpolitikken,at de personer, der skal være omfattet afden, inddrages i selve tilblivelsesprocessen.På et stort beskyttet værksted blev alkoholpolitikkentil gennem en fælles arbejdsproces formedarbejdere og personale.Man startede med fyraftensmøder, hvor en misbrugsbehandlerfortalte om alkohol, misbrugmv. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppemed repræsentanter fra medarbejdere ogpersonale, der havde til opgave at udarbejdeet udkast til en alkoholpolitik. Arbejdsgruppensudkast blev drøftet i værkstedets forskelligegrupper, inden det blev endelig vedtaget iværkstedets brugerråd og samarbejdsudvalg.37


Alkoholpolitik for medarbejdere og personale pået beskyttet værkstedUdgangspunktet for vores alkoholpolitik er, at alkohol og arbejde kun blandes vedsærlige lejligheder. Derfor sælges der ikke alkohol i kantinen. Der skal altid kunne købesalkoholfri øl.•Man må ikke drikke på arbejdspladsen, undtagen ved særlige lejligheder•Man må ikke møde beruset på arbejdspladsenVed særlige lejligheder kan man nyde en enkelt genstand. Det gælder ved:•runde fødselsdage•jubilæerDerudover kan medarbejderne nyde alkohol med måde ved fester, udflugter og på ferier,som regel efter særligt fastsatte rammer for det enkelte arrangement.Der er dannet en konsulentgruppe for misbrug – misbrugsteamet – som man blandtandet kan henvende sig til, hvis man har et alkoholproblem eller frygter, at en kollega haret problem. Medlemmerne af misbrugsteamet ved, hvordan man kan komme videre medløsningen på sit problem. Medlemmerne af gruppen har tavshedspligt.Hvis en medarbejder har et misbrug og ønsker hjælp, vil der fra arbejdspladsen blive setmed velvilje på alle forhold omkring behandling.På værkstedet betegner ’personale’ de pædagoger, som er ansat til at yde støtte til medarbejdernepå værkstedet.38


Udviklingshæmmet-til-udviklingshæmmetNår man arbejder med forebyggelse af alkoholmisbrug,er relationen mellem personaleog beboere et helt centralt omdrejningspunkt.Hvis relationen tipper i retning af overvågning,kontrol kan man frygte, at den ligefrem virkermodsat intentionen. Man ønsker at forebyggealkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede,men overvågningen og kontrollen risikerer atvirke i den stik modsatte retning.Det kan være vanskeligt at etablere ligeværdigerelationer mellem pædagoger og udviklingshæmmede.Mange udviklingshæmmede opfatter– med rette eller urette – pædagoger somnogen, der kontrollerer og overvåger dem. Derkan være tale om gamle og indgroede mønstre,hvor begge parter er deltagere i et kompliceretspil. Og de mønstre kan være en hindring foret effektivt alkoholforebyggelsesarbejde.Formidling baseret på ’udviklingshæmmet-tiludviklingshæmmet’kan være en del af løsningenpå dette problem. ’Udviklingshæmmet-tiludviklingshæmmet’betyder, at man overladerformidlingsopgaven og etableringen af enligeværdig dialog til udviklingshæmmede selv.god formidling. Tankegangen er, at den bedsteformidling sker ved, at ligestillede formidler tilligestillede.(læs mere på ufch.dk/misbrug)Udviklingshæmmede, der med udgangspunkti egne erfaringer og ressourcer indgår som videns-og ressourcepersoner i det forebyggendeoplysningsarbejde, er et godt supplement tilden professionelle vejledning. Metoden er gennemafprøveti relation til temaerne forældreskabog selvbestemmelse.Styrken ved udviklingshæmmet-til-udviklingshæmmet-metodener•at formidlingen friholdes for magtrelationer,der ofte er kendetegnende i forholdet mellemden udviklingshæmmede og pædagogen.•at sprog- og forståelsesbarrierer minimeres,fordi der ikke skal bruges unødige kræfterpå at gøre sig forståelig. Livssituationen ergenkendelig.•at erfaringerne og formidlingen opfattesautentisk og har stor overførelsesværdi, idetman umiddelbart kan identificere sig medden anden.I forbindelse med udviklingsprojektet er otteudviklingshæmmede blevet rustet til at kunnerådgive andre udviklingshæmmede om alkoholog dens skadevirkninger. Gruppen gennemgiket uddannelsesforløb med fokus påkonkret viden om alkohol samt teknikker iI relation til temaerne ’Forældreskab’ og ’Selvbestemmelse’har UFC Handicap udviklet og forestået uddannelseaf udviklingshæmmede til brugervejledere.Brugervejlederne rådgiver ligestillede ud fra selvoplevedeerfaringer. Brugervejlederne kan rekvireres iULF. Se www.brugervejleder.dk39


Mere informationOm handicappolitikDe Forenede Nationer (1993)FN’s standardregler om lige muligheder forhandicappede.Center for ligebehandling af handicappede.www.clh.dkDet centrale Handicapråd (2005)Dansk Handicappolitiks GrundprincipperCenter for ligebehandling af handicappedewww.clh.dkCenter for ligebehandling (2003)Det gode møde - gode råd i kommunikationenmed handicappedewww.clh.dkKrogstrup, Hanne Katrine (1999)Det Handicappede Samfund – om brugerinddragelseog medborgerskab.SystimeOm udviklingshæmmedeog misbrugGruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001)Misbrug uden behandling. Udviklingshæmmedeog misbrug. Formidlingscenter Øst.www.ufch.dk/misbrugVan der Burg, Birgitte og Højer, LeneNår afhængigheden tager over i det pædagogiskearbejde. Misbrug/afhængighed hos voksneudviklingshæmmede, projektrapport. Sødisbakke.www.ufch.dk/misbrugAndersen, Jonna og Fritzon, Hanna (2004)Domfældte udviklingshæmmede og misbrug.Rapport fra 3 dialogmøder. UFC Handicap.www.ufch.dk/misbrugPedersen, Dorthe T. og Fly, Niels (2004)Gruppebehandling for udviklingshæmmedemed alkoholmisbrug. Minirapport om erfaringernefra et forsøgsarbejde i samarbejde medRC Kalundborg og Støttecentret Solsikken.Misbrugscentret Vestsjællands Amt. www.ufch.dk/misbrug40


Stenner, Patricia, Hansen-Funk, Lis og Hemmingsen,Mette (2005)Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlereog pædagoger.www.ufch.dk/misbrugOdense kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingenog Fyns Amts Alkoholbehandlingscenteri samarbejde med Hovedværkstedet (2004)Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Enhandlingsvejledning til personale. www.ufch.dk/misbrugNyhedsbrevSom en del af den løbende evaluerings- ogerfaringsopsamling af projekt udviklingshæmmedeog misbrug er der udgivet 4 nyhedsbreve.Nyhedsbrevene indeholder artikler medforskellige vinkler på alkoholmisbrug blandtudviklingshæmmede, samt nyt om erfaringernefra de regionale udviklingsprojekter.www.ufch.dk/misbrugOm Nada (øreakupunktur)Jensen, PernilleMere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri,juni 2001/3.Frydenlund, Jens og Wiinblad, LarsØreakupunktur ved abstinensbehandling. Sygeplejersken.1998,nr. 37: 26-34Van der Burg, Birgitte og Højer, LeneØreakupunktur – et virksomt redskab. Udviklingshæmmedeog misbrug. Nyhedsbrev 2004,nr.3: 8-11. www.ufch.dk/misbrugOm udviklingshæmmedeog psykofarmakaFritzon, Hanna (2003)Tvivlsom medicinering kræver nytænkning.Udviklingshæmmede og misbrug, Nyhedsbrevnr. 2.Van der Burg, Birgitte og Højer, LeneNår afhængigheden tager over i det pædagogiskearbejde. Misbrug/afhængighed hos voksneudviklingshæmmede, projektrapport. Sødisbakke.39:42. www.ufch.dk/misbrug41


Forebyggelse, behandlingog tværfagligt samarbejdeOp mod 6 % af alle udviklingshæmmede har alvorligemisbrugsproblemer – primært med alkohol.Men det er meget få der modtager egentlig behandlingindenfor rammerne af det almindelige misbrugsbehandlingssystem.I dette hæfte finder du viden og metoder, som kananvendes i forbindelse med en forebyggelses- ogbehandlingsindsats over for udviklingshæmmede derhar misbrugsproblemer. Hæftet indeholder en rækkeeksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelsestiltag,som kan anvendes. Og der gives gode rådtil, hvordan samarbejdet mellem alkoholbehandlere/konsulenter og pædagoger i tilbud for udviklingshæmmedekan tackles.Hæftet henvender sig især til behandlere, forebyggelseskonsulenterog andre ansatte i alkoholbehandlingsogforebyggelsestilbud. Sideløbende med dette hæfteer der således også udgivet et hæfte der primærthenvender sig til pædagoger der til dagligt yder støtteog vejledning til udviklingshæmmede.Baggrunden for hæftet er et længerevarende udviklingsprojekt,som fandt sted i perioden 2002 – 2005.I projektet medvirkede både pædagoger fra diversetilbud til udviklingshæmmede og alkoholbehandlere.

More magazines by this user
Similar magazines