Dialogen 2-2007_dk.indd - Astra Tech

dentsplyih.com
  • No tags were found...

Dialogen 2-2007_dk.indd - Astra Tech

VinjettET SKANDINAVISK TIDSSKRIFT FRA ASTRA TECH A/SdialogenMødestedet for dig som anvender ellerarbejder med LoFric katetre fra Astra TechNr 2.2007Værsgo!Tag diteget bladSelvstændigerebørn efter RIK-kursusForskning medfokus på livskvalitetTema: MSKrista Smedeland:”Jeg planlægger mitliv som alle andre”


VI MÅIKKE MISTEKONTAKTENIVORT NYE SKANDINAVISKE kundemagasinDialogen vil lederen fremoverblive skrevet af de respektive salgscheferinden for urologien, ligesom en delaf bladet vil indeholde lokale artiklerog materiale. Derfor vil du opleve,at bladet fremstår som et mix af lidtskandinavisk og rent dansk. Vort førstenummer, der udkom i januar 2007, erblevet meget fint modtaget, og vi harfået mange positive tilkendegivelserbåde med hensyn til indhold og selvedesignet.VI HAR VALGT AT sætte fokus på sclerose(MS) og vandladningsproblemer i dettenummer, og det sker som led i vores arbejdemed oplysning og undervisningpå landets sygehuse. Som en udløberaf dette, afholder Astra Tech et stortskandinavisk symposium om emnether i juni måned, hvor der vil deltage100 læger og sygeplejersker med specialeinden for MS. Vi afholder desudenlokale sygehusmøder, hvor sclerosepatienterne,der er tilknyttet ambulatoriet,inviteres til et fagligt fyraftensmøde.10 PROCENT AF SCLEROSEPATIENTERNE harvandladningsproblemer som førstesymptom, men vandladningsproblemerkan opstå i hele sygdomsforløbetog fortsætter livet igennem i mereeller mindre udtalt grad, hvorfor detteproblem bør have en central plads ibehandlingen. Alle vandladningsproblemerkan afhjælpes og dermed væremed til at højne livskvalitetenfor den enkelte.Vi er i urologigruppenmeget glade for at kunnebyde Anne Textorvelkommen tilbagesom vores markedsassistent.Anne harværet udlånt til voresdentalgruppei en årrække, mener nu igen en del afteamet.På urologigruppensvegne vil jeg gerne ønskealle en rigtig dejligsommer og på gensyntil efteråret. ■LENE KRUSESalgschef DanmarkINDHOLD 2.2007DE DRIVERUDVIKLINGEN FREMAD8På Astra Techs Forsknings- og Udviklingsafdeling arbejder ca. 70 mennesker med konstantat udvikle firmaets produkter. Vi forsøger ved nytænkning og innovation at fremstille produkter,som forenkler hverdagen for den enkelte og dermed øger livskvaliteten.TEMA: MSHÅB FOR FREMTIDENAT RAMMES AF MS ændrer hele din tilværelse. KristaSmedeland, 37 år, har levet med sygdommen i mere end10 år, i såvel med- som modgang. På trods af vanskeligeperioder ser hun dog positivt på fremtiden. Side 46 SEX & SAMLIVKombinationen MS og sex er ikke altid enkel,men der findes tips og hjælpemidler at bruge tilat holde lysten i live.12 OM BØRNFor børn med rygmarvsbrok er det vigtigt atlære RIK så tidligt som muligt. Øget selvstændighedgiver øget livskvalitet. Et skridt på vejener Astra Techs højt værdsatte motivationskursusfor børn.14 PORTRÆTTETForhenværende køkkenchef Thore Thorbjörnssonblev født med rygmarvsbrok og har leveten stor del af livet med besværlige problemerfra urinvejene. Da han begyndte at RIKke sigi slutningen af 1980’erne, blev hans hverdagradikalt forbedret.10 PATIENTHISTORIERNatascha, 25 år, fik sin MS diagnose i 2002efter at have fået pludselige symptomer – bl.a.lammelser i benene, gangbesvær, føleforstyrrelser.Læs hendes egen beretning om sygdommenog om hvordan hun mødte sin storeTema: MSDer er behov for mereURINVEJSRELATEREDE PROBLEMER ER nogleaf de mest almindelige symptomerhos patienter med MS. Mellem 50 og 100procent af MS-patienterne får på et tidspunktproblemer med urinvejene. Det kanhandle om vandladningstrang, inkontinens,tømningsbesvær og infektioner. Tilstandesom har en negativ indvirkning påbåde liv og livskvalitet.– Det er desuden sådan, at personermed MS kan rammes af såkaldte pseudoattakkeri forbindelse med urinvejsinfektioner,siger Jan Lexell. Disse symptomerkan også medføre hospitalsindlæggelse.Det er derfor meget vigtigt at få spredtkendskabet til, at urinvejsproblemer er såalmindeligt forekommende.JAN LEXELL UNDERSTREGER betydningen af atinformere både patienter og de professionelle.– Det er så let at fokusere på de øvrigeaspekter ved MS og dermed overse dennetype problemer. Men det kan også være ettegn i sig selv under de indledende faser afsygdommen, hvilket det er i cirka 10 procentaf tilfældene. Det sker også, at patienternesynes, at de har så mange andre problemer,og derfor ikke vil ”besvære” os med detogså. I stedet forsøger de at leve med det oglider i stilhed, fortæller Jan Lexell.Foruden de rent kropslige risici man løber,hvis det ikke behandles, så bliver detofte også et psykologisk handicap, sombevirker, at man isolerer sig socialt. Der erdog mange muligheder for hjælp, og medenkle midler som for eksempel LoFrickatetre kan livskvaliteten øges betydeligt.– Jeg vil gerne understrege vigtighedenaf så hurtigt som muligt at få kontakt tilet REHAB-team, som så også kan anlæggeen overordnet betragtning. Det handler joofte om hjælp til basal og enkel egenpleje,konstaterer Jan Lexell.– For dem, der kan hjælpes med et kateter,betyder det, at MS-patienten enkeltkan tømme sig selv. Han eller hun kanleve et mere ”almindeligt” liv. Gå i biografen,rejse mv. Endvidere kan muskelspændingerreduceres, man sover bedre medderaf følgende mindre træthed.URINVEJSPROBLEMER HAR OGSÅ indvirkningpå samlivet, eftersom det kan medføreseksuelle forstyrrelser af psykologisk arthos både mænd og kvinder.– Vanskeligheder med at tømme sig ellermed inkontinens kan bevirke, at manskammer sig og resultere i manglende lyst.Hos mænd med urinvejsrelaterede problemerser man desuden ofte impotens, ogdet kan også behandles, siger Jan Lexell.– Alt dette taler for, at vi skal være opmærksommepå problemerne, og patienterneskal ikke vige tilbage for at tale om dem.Der kræves ingen højt specialiseret sygepleje,og livskvaliteten øges betydeligt. Indsatsenudføres dog bedst i samarbejde med etREHAB-team, afslutter Jan Lexell. ■TEKST TORBJÖRN COLLING FOTO EVA LIEfokus på urinvejene ved MSUrinvejsrelaterede symptomer er meget almindelige hos MS-patienter,men der er gode muligheder for hjælp. Der er dog behov for mereinformation om dette, både til patienterne og til dem, der i deres professionmøder patienterne, mener Jan Lexell, professor og overlæge.KORTE FAKTA OM MS➥ Cirka 2.500.000 mennesker på verdensplan lideraf MS.➥ Cirka 7.300 personer i Danmark lider af MS.➥ Sygdommen er dobbelt så hyppig hos kvinder somhos mænd.➥ Diagnosen stilles som regel i alderen 20–40 år.➥ Der er ingen lægemidler, som kan kurere MS,men der findes behandlinger, som kan modificeresygdomsforløbet samt lindre symptomerne.➥ Rehabilitering kan modvirke konsekvenserne afMS og bevirke, at man kan leve et godt liv trodssygdommen.Læs mere!Læs mere på www.lofric.se eller www.lofric.noJAN LEXELL ER PROFESSOR og overlæge. Han ertilknyttet Rehabcentrum Lund-Orup, Universitetssjukhuseti Lund, Orupssjukhuset, Höör samtInstitutionen för Kliniska vetenskaper, Lund vedLunds Universitet og Institutionen för Hälsovetenskapved Luleå tekniska universitet. Han er en af forfatternetil bogen Fokus på urinvägarna vid Multipel Skleros.MULTIPEL SCLEROSE (MS)MS er en af de mest almindelige sygdomme af sin art. Den rammer centralnervesystemet (CNS– hjernen og rygmarven). Ved MS angribes myelinet i kroppen af patientens eget immunforsvar.Det sker attakvist i små udbrud, hvor der opstår inflammationer, som i alvorlige tilfælde kan ødelæggemyelinet. Afhængigt af hvor i CNS inflammationen opstår, kan man få varierende symptomer.Ofte taler man om, at symptomerne kommer i attakker af en varighed fra en dag til flere måneder.Derefter går de i sig selv, men som regel ikke helt. I perioder kan man have attakker lige efterhinanden, og andre gange kan der være ”ro” i flere år.Symptomerne er meget forskellige, men nogle eksempler er føleforstyrrelser, muskelsvaghed,balanceproblemer, træthed, synspåvirkninger, men også indvirkning på hukommelsen. Blandt demest almindelige symptomer er også urinvejsrelaterede problemer.kærlighed i livet – Sonny.2 | Dialogen 2.07 Dialogen 2.07 | 3


Tema: MSKRISTA SMEDELAND, 37:PositivrealistKrista Smedeland ligner en hvilken som helst 37-årig kvinde, da hun møder os i døren til sinlejlighed i Tuve, Göteborg. Hun gør et frisk og positivt indtryk. Men skinnet bedrager delvist. For etpar måneder siden blev Krista ramt af et nyt MS-attak, og tiden derefter har været ganske barsk.SELVFØLGELIG HAR JEG DET DÅRLIGT iforbindelse med attakket, men påen eller anden måde vænner mansig til det. Livet går trods alt videre. Detsværeste er at tilpasse sig til de nye begrænsninger.Det er så let at overskridesine grænser for, hvad kroppen orker, ogdet hævner sig altid, siger hun, og giveret eksempel.– I fredags følte jeg mig for eksempelganske frisk og lavede en masse ting i løbetaf dagen. Om aftenen fik jeg den idé, atjeg ville køre hen og vaske bilen, men detKRISTA SMEDELANDALDER: 37 FAMILIE: Datteren Nadia, 15 ogkæresten Niklas STILLING: WEB AdministratorFRITIDSINTERESSER: At tegne, hunde. SENESTLÆSTE BOG: ”När jorden rämnar” af ReggieNadelson EN AF MINE STÆRKE SIDER: Jeg errealistisk samtidig med at jeg har et positivt livssyn.EN AF MINE SVAGE SIDER: Ind i mellemirritabel.skulle jeg ikke have gjort. Bilvasken blevdråben, der fik bægeret til at flyde over, såjeg måtte ligge i sengen hele weekenden.KRISTA SMEDELAND FIK SIN MS-diagnose forti år siden, efter i mange år at have søgthjælp hos flere forskellige læger for diffusesymptomer som synsforstyrrelser,underlige fornemmelser, føleforstyrrelserog kløe. Problemer, som ikke blev sat iforbindelse med hinanden, hverken af lægerneeller af Krista selv. Det var først, dareflekserne i den ene hånd forsvandt, atKrista kom i kontakt med en neurolog, derefterhånden gav hende diagnosen MS.– Den dag, hvor jeg skulle have mindiagnose, var jeg klar. I forbindelse medundersøgelserne skulle jeg have en lumbalpunktur,og eftersom jeg ikke vidste,hvad det indebar, slog jeg det op og forstod,at undersøgelsen kunne bruges tilat diagnosticere MS. Så læste jeg videreom MS, hvorefter alle brikkerne faldt påplads. Da jeg senere fik min diagnose, varmin første reaktion næsten triumf. Det føltessom en lettelse, at jeg ikke havde bildtmig noget ind gennem alle årene, konstatererhun.Tiden efter diagnosen blev dog hård.Allerede efter et halvt år fik Kristasymptomer i benene i form af smerterog lammelse. Finmotorikken i håndenblev dårlig, og derefter fulgte en vanskeligperiode med fem store attakker, somkrævede hospitalsindlæggelse, i løbet af13 måneder. På det tidspunkt havde hunnetop mødt sin nuværende samleverNiklas, og datteren Nadia var fem år.– Heldigvis tog alle sygdommen medTEKST INGRID HELLGREN FOTO SOFIA SABELfatning. Nadia blev ganske vist skræmt afhospitalsmiljøet i starten, men eftersomhun havde levet med mine symptomer ihele sit liv, var hun ikke specielt urolig.Uden hjælp fra min mor var det imidlertidikke gået; hun har altid støttet og hjulpetmig utrolig godt.EFTER DE SVÆRE ATTAKKER fra 1997 til 1998havde Krista nogle gode år med mindreattakker, som delvist kunne holdes i skakved hjælp af kortisonbehandlinger. Restitueringenefter de mindre attakker er dogblevet dårligere, og mange af symptomerneer nu permanente. Foruden at Kristastøtter sig til en albuestok, når hun færdesuden døre, benytter hun undertiden kørestol,når hun skal bevæge sig over størreafstande. På altanen står også en trehjuletelknallert parkeret i en minigarage, enuvurderlig følgesvend da Nadia var yngreog skulle følges i skole.I de sidste halvandet år har Krista arbejdethos Volvo Business Services. I øjeblikketarbejder hun på nedsat tid, som hunkan fordele efter eget ønske, afhængigt af”Jeg selv vil ikke blive raskere, men hvisman kan standse sygdommen der, hvorden er i dag, så ville det være fantastisk.”hvordan hun har det. Arbejdsopgavernebestår blandt andet i opdateringer afVolvos interne uddannelseskatalog samtudarbejdelse af forskellige typer informationsmateriale.– På mine tidligere arbejdspladser harjeg mest tænkt på pengene, men nu følerjeg mere og mere, at jobbet betyder,at jeg har noget at tage mig til, og at jegindgår i et fællesskab med mine kolleger.Jeg værdsætter også, at min chef er forstående,og at jeg har en backup, hvis jeg ikkekan gennemføre alle opgaverne.MS kræver megen medicinering, bådeforebyggende og i forbindelse med attakker.Krista tager jævnligt epilepsimedicinmod neurogene smerter, medicin modoveraktiv blære og opkvikkende præparaterefter behov. Desuden er hun i slutfasenaf en cellegiftbehandling, som har stået påi to år.For at håndtere den voldsomme vandladningstrangbenytter Krista også LoFrictre gange om dagen. Ved at tømme sigreducerer hun antallet af toiletbesøg væsentligt.– I starten syntes jeg, det var svært atbenytte kateteret, men efterhånden lærtejeg at ”ramme i plet”, og nu fungerer detfint.Et af Kristas mange arrangementerer at stille op som LoFric profilFOTO PATRIK HAGBORGHVIS MAN HAR SØGT information om MSpå internettet, er man måske stødt på et afKristas hobbyprojekter, hendes egen hjemmesidewww.omms.se. Websiden giver etgodt billede af sygdommen samt glimt afKristas eget liv. Hjemmesiden er megetpopulær og har givet anledning til mangenye kontakter for Kristas vedkommende.Krista bruger en hel del tid på at holdesig selv og hjemmesiden opdateret omde seneste forskningsresultater inden forMS. Takket være sin gode indsigt i emnethar hun også været tilknyttet NeurologiskHandikappedes Riksförbund (NHR) somvidenressource i flere forskellige projekter.– Jeg håber og tror, at forskningen snartvil finde en mere effektivt hæmmendemedicin, som kan hjælpe unge mennesker,der endnu ikke er blevet så syge. Jegselv vil ikke blive raskere, men hvis mankan standse sygdommen der, hvor den eri dag, så ville det være fantastisk.Selv om MS er en alvorlig sygdom, serKrista positivt på fremtiden. Hun har planerfor sit liv ligesom de fleste andre. Forskellener måske, at hun er mere forberedt på, at planernekan ændre sig. Næste punkt på programmeter en rejse med moderen til familieni Finland, og til efteråret venter en rejsepå tomandshånd med Niklas til Tenerife. ■4 | Dialogen 2.07 Dialogen 2.07 | 5


Sex & samlivMS og sex– ikke altid så letMANGE MS-PATIENTER rammes af seksuelleproblemer i forbindelse med sygdommen,problemer som ofte har flere årsager. Delsgiver MS i sig selv anledning til symptomer, derpåvirker hele kroppen inklusive sexlivet, eksempelvismuskelsvaghed, føleforstyrrelser og periodermed stærk træthed. Men der er også specifikkefaktorer, som er mere direkte forbundet med denseksuelle lyst og evne.– De mest almindelige problemer blandtkvindelige MS-patienter er nedsat lubrikation, dvs.vanskeligheder med at blive tilstrækkelig våd vedophidselse. Nedsat føleevne med reduceret evnetil at opnå orgasme samt føleforstyrrelser, der kangøre berøring smertefuld, er andre almindeligeproblemområder, siger Carina Thorén, uroterapeutpå Karolinska Sjukhuset i Stockholm.I sit arbejde på neurologisk afdeling møder hunmange MS-patienter, der fortæller om problemermed sexlivet. Nogle af problemerne kan dog begrænsesved hjælp af en række relativt simple trick.– Jeg plejer at anbefale pigerne at bruge glidecreme,meget og ofte. Det er et effektivt hjælpemiddelved tørhed i skeden. Har man problemermed nedsat føleevne, må man forsøge at værelidt kreativ. Men det kan også være nødvendigtmed lidt ekstra hjælp i form af en klitorisstimulatoreller dildo, som kan give stimulansen et ekstra løft,siger hun. Undertiden kan det være nødvendigt atkigge kritisk på sine vaner. Er man meget træt omaftenen, skulle man måske forsøge at finde andretidspunkter på døgnet, hvor man har mere energiog lyst til sex.MS-PATIENTER, SOM HAR problemer med inkontinenseller hyppig vandladningstrang, anbefales attømme både blære og tarm før sex for at undgåubehagelige overraskelser. Det er også godt attømme blæren bagefter for at mindske risikoen forurinvejsinfektioner.– Når man taler om MS og seksuelle problemer,bør man tænke på, at sygdommen ofteudvikler sig i attakker med gode og dårlige perioder.Den seksuelle lyst og evne følger med i dissesvingninger. Man må derfor være indstillet på,at følelserne kan blive påvirket med tiden, menogså være bevidst om, at nedsat lyst ikke altid ersygdommens skyld. Interessen for sex svinger hosalle mennesker.– Men seksualitet avler seksualitet, og derforer det værdifuldt at holde sit samliv i gang, selvom man har haft en periode med problemer. Kanman tale åbent med sin partner om, hvordan manhar det, så bliver emnet ikke så tabubelagt. Manskal også huske på, at sex handler om mere ogandet end penetration, siger Carina Thorén. ■Fodnote: Ovenstående artikelhandler primært om kvindeligeMS-patienters forhold til sex.Fodnote: På internettet er der flere seriøsenetbutikker, hvor man kan bestille sexhjælpemidler.www.rfsu.com og www.cupido.dk er to gode eksempler. I mange storeindkøbscentre findes der i dag seriøsebutikker, hvor der ligeledes kan købessexhjælpemidler.TEKST INGRID HELLGREN ILLUSTRATION THOMAS VALLESEXSAMLIV&JEG HEDDER NINA LJUNGBERGog er socionomsamt sexologiuddannet. Hardu spørgsmål omkring sex ogsamliv, så svarer jeg gerne pådem. Send en mail tilinfo@astratech.com. Du kanogså sende et brev; mærkkuverten ”Dialogen”. Adressen finder du påsidste side. Jeg glæder mig til at høre fra dig.Hej Nina! Kan en mand fåudløsning, uden at der kommernoget ud? Det påstår min kæreste.Den undrendeJeg går ud fra, at spørgsmålet gælder,om manden kan opleve en orgasme,uden at der kommer noget ejakulat/sæd, og herer svaret JA. Franskmændene har til og med etsmukt udtryk for det: amour sec/tør kærlighed.Det sker også, at sædvæske en gang imellemender i urinblæren i stedet for at komme ud; detkaldes for retrograd ejakulation. Mvh NinaJeg rammes ofte af urinvejsinfektioner,når jeg har haft samleje.Er der nogle enkle fiduser til, hvadman kan gøre for at undgå det? J.A.Sørg for at ”tisse af” inden sex, og tis/tømdig for urin bagefter. Drik meget vand,gerne med citron eller tranebærsaft, som er medtil at uddrive bakterier, og tøm blæren regelmæssigtog ofte. Lad ikke bakterier fra de analeregioner komme i kontakt med kønsorganer ogsørg for god hygiejne. Prøv om brug af kondomkan få problemerne til at forsvinde. Hvis der erden mindste risiko for, at du kan være smittet medklamydia, så lad dig teste. Det er en lumsk sygdom,som kan skjule sig i kroppen længe uden atgive andre symptomer end dem, der netop ligneren urinvejsinfektion. Held og lykke, NinaFor mig er det slet ikke detsamme med kondom. Er derikke noget alternativ, som beskyttermod kønssygdomme? B.Kondomet er, ud over seksuel afholdenhed,den eneste beskyttelse mod bådekønssygdomme og graviditet. Har du en fastseksualpartner, kan I begge blive testet for kønssygdommeog derefter overholde fuldstændigtroskab, men husk at graviditetsrisikoen stadigeksisterer. Hvis ingen af de alternativer lydergodt, så vil jeg råde dig til at prøve andrekondommærker. Tynde kondomer giver en merenaturlig fornemmelse, og kondomer kan oplevesforskelligt afhængigt af typen. Giv ikke op!Læs mere!Mere om sex og samliv på www.lofric.dkLæsernes sideIndsend dit bidrag til Læsernes side ved hjælp af svarkuponen i magasinet eller via e-post til bladder.se@astratech.comSEX.Det eneste, somforhindrer dig i at fåopfyldt dine drømme,er angsten for fiasko.TimSex er en vigtig del af livet. Efter enrygmarvsskade sker der store omvæltninger.Kroppen er forandret, men behovetfor fysisk kontakt det samme – SEX – enguide for rygmarvsskadede og derespartner. Bogen kan bestilles påwww.ryk.dk og koster 40 kr.Den, der farer vild,finder nye veje. JanGuld og grønne skove betyder intetuden et godt helbred. Men trøst dig,gør som jeg, tænk på alle dine godeminder.ÅkeLoFric Hydro-Kit II– alt hvad du behøver!EN SIDSTE NYE GENERATION afDkatetre er kommet. Det er lille,fleksibelt og diskret og frem for altenkelt at tage med sig. Det har egetvand med i emballagen, så man behøverikke bekymre sig om adgang tileller kvaliteten på vandet. Desuden erdet udstyret med et indføringshåndtag,som giver et stabilt greb, uden at manbehøver tage på katetret.Takket være indføringshåndtaget erder ingen problemer med at kateteriseresig, selv om man ikke har haftmulighed for at vaske hænder.Desuden behøver man ikke enganget toilet. Opsamlingsposen kananvendes hvor som helst. Det erkun diskretionen, der sætter grænser.Det kan anvendes under bilkørsel,på bjergvandring eller om man vili hjemmet.Hjernen ser, hvadhjertet føler! SusanneDer findes ingenforhindringer– kun muligheder.BEDSTE TIP! For så diskret som muligt at kunne lægge detbrugte kateter med emballage i papirkurven (specielt på offentligetoiletter eller som gæst hos andre), så lægger jeg det hele i en lillesort plastpose. Man kan sagtens bruge almindelige ”hundeposer”.De er billige og fås i de fleste supermarkeder.MonicaGunnarJeg er blevet fri forurinvejsinfektioner,efter at jeg erbegyndt at tagetranebærtabletterregelmæssigt.MargarethaAt kunne tømmeblæren er ikke alleforundt – LoFric er detbedste alternativ. IreneGODT AT VIDE FRA ASTRA TECHVarmt vand på katetret gør det mere bøjeligt (blødt), og koldt vand gør det mere stift.NYmarkedsassistent!ANNE TEXTORMarkedsassistent6 | Dialogen 2.07 Dialogen 2.07 | 7


Forskning & udviklingTEKST JAN-OLOF EKELUND FOTO MARTIN GOODWINOmdrejningspunktet i Astra Techs forskningsarbejde er laboratorietmed dets avancerede udstyr. Fra venstre Louise Nyberg, nestor JanUtas, Emma Tryggesson og Axel Engström.Forskning og udvikling på højt niveau består af en lang rækketester og eksperimenter. Emma Tryggesson og Louise Nyberg idiskussionsfasen.KONSTANT JAGT PÅforbedringerIFORRIGE NUMMER AF DIALOGEN fik redaktionenmulighed for at besøge AstraTechs produktionsanlæg i Mölndal, etpar kilometer syd for Göteborg. I sammebygning finder vi endvidere Astra Techsforsknings- og udviklingsafdeling (FoU)med godt 70 medarbejdere. Det kan godtvære, at produktionen af katetre indeholderen række forretningshemmeligheder,men FoU er i mindst lige så høj grad omgærdetaf hemmelighedskræmmeri. Somdu sikkert ved, er konkurrencen i denmedicotekniske branche knivskarp, ogdet arbejde, som investeres i udvikling afprodukterne, er helt afgørende for virksomhedenskonkurrenceevne. De virksomheder,som ikke satser på forskning,er hurtigt ude af spillet.– Forenkling er et overordnet mål foros. Det gælder både, hvordan vore kunder/brugerekan anvende produkterne ogforenkling af selve produktionen, forklarerEmma Tryggesson, som bruger en stor del afsin arbejdstid på at udvikle LoFric Primo.VI MØDER EMMA SAMMEN med kollegerneLouise Nyberg, Axel Engström og chefenfor FoU på forretningsområdet Urologi,Jan Utas. Sidstnævnte Utas kan se tilbagepå en 25 år lang professionel karriere hosAstra Tech, og han er en af de forskere,som var med til at udvikle det førsteLoFric kateter.– Det er faktisk næsten lige så sjovt ogspændende at gå på arbejde i dag som for25 år siden. Den primære årsag er voressøgen efter forbedringer og udviklingaf nye produkter. For mit eget vedkommendeer det desuden tilfredsstillendeat kunne dele ud af mine erfaringer til dedygtige og videbegærlige medarbejdere,vi har i FoU-afdelingen, konstaterer han.At medarbejdernes arbejde gør en forskelog bidrager til at højne livskvalitetenfor mange mennesker, er helt tydeligt. Ennylig gennemført spørgeundersøgelse viste,at 97 procent af personalet på afdelingenvar stolte af at arbejde for Astra Tech.– Også i mit job som administrator følesdet godt og betydningsfuldt, at voresarbejde resulterer i, at andre menneskerfår en lettere hverdag, bekræfter LouiseNyberg, der varetager en række administrativeopgaver for FoU.EN AF FORKLARINGERNE PÅ LoFrics succes erdet overfladelag, der sammen med vandgiver en lav friktion ved kateteriseringen.Axel Engström, som er Teknisk Produktionschef(TDM) for LoFric, bruger en stordel af sin arbejdstid netop på at udvikleoverfladelaget.– Selv om jeg ikke kan røbe, hvilke produkterog processer mit og andres arbejderesulterer i, så er drivkraften for vore udviklingsprojekterat forbedre brugerenslivskvalitet, vore fremstillingsprocesserog hensynet til miljøet.– Miljø i den forstand at både produkterog fremstillingsmetoder skal have mindstmulig indvirkning på miljøet. Eftersom vibåde er kvalitets- og miljøcertificerede, erdokumentation af arbejdsmåde og resultaterutrolig centralt. Betydningen af forbedretlivskvalitet for vore kunder har viallerede belyst, men det kan være værd atgentage, konstaterer Axel Engström.YDERLIGERE EN MÅLESTOK for succes er, hvormange patenter afdelingens arbejde resultereri. Ikke mindst inden for den medicotekniskebranche er beskyttelsen af opfindelserfantastisk vigtig for at kunne haveråd til at investere i forskning og udvikling.Ofte tager det mange år, før en virksomhedhar tjent sin investering hjem.– Vi har som målsætning, at vores arbejdeskal resultere i en række nye patenterhvert år, og det har vi kunnet leveop til. Patenterne omfatter for eksempelfremstillingsprocessen, emballagekomponentereller dele af konstruktionen og ikkehele produktet, som mange fejlagtigt tror,forklarer Jan Utas.Da vi forlader afdelingen for FoU indenfor urologi (de to andre forretningsområderer dental og kirurgi), er det ikke lykkedesos at opsnuse en eneste hemmelighed.Men vi har mødt nogle af de forskere, somstår bag dagens LoFric-serie og de nyeprodukter, som vil komme ud på markedeti en ikke alt for fjern fremtid. ■Opgaven er klar, men ikke enkel.Forskere og produktudviklere hos Astra Tech arbejderkonstant på at videreudvikle og forbedre vort LoFric sortiment,og efterhånden vil helt nye produkter blive lanceret.HISTORIEN OM LOFRICModet til at tænke nyt og anderledes er enaf de vigtigste forklaringer på, at tapningskatetretLoFric kunne lanceres i 1983. Dahavde et intensivt forskningsarbejde stået påi flere år parallelt med omfattende studier ogdokumentation.Frem til lanceringen af LoFric havde permanentekatetre (KAD) været den mest almindeligebehandlingsform. Med LoFric blev begrebetRen Intermitterende Kateterisering (RIK)en realitet og en alternativ behandlingsform.Nu blev det også muligt for mennesker medomfattende funktionshandicap at kateteriseresig selv på en nemmere måde og samtidigminimere risikoen for urinvejsinfektioner.Udviklingsarbejdet med LoFric blevintensiveret, og i 1985 lancerede man etnyt overfladelag for at forbedre glideevnen.To år senere påbegyndtes uddannelsen afuroterapeuter i Sverige.I 1997 kom LoFric Hydro-Kit, som havdeen emballage med sterilt vand og opsamlingspose.I 1999 var der premiere på detgrønne og miljøvenlige PVC-frie kateter LoFricPlus, og i 2001 lanceredes LoFric H 2 O, etkatetersæt med vand.LoFric Primo blev lanceret i 2005 og er dennye generation af katetre, hvor vandet liggerseparat. Fordelen ved det er, at kateteremballagenforbliver blød, elastisk og bøjelig.Da man begyndte at producere LoFric forknap 25 år siden, var det i første omgang tildet svenske og nordiske marked. Men eksportentog hurtig fart, og i dag findes LoFricpå alle kontinenter.8 | Dialogen 2.07


PatienthistorierNatascha, 25:”I dag fungerermin hverdag”MIT NAVN ER NATASCHA, jeg er enung kvinde på 25 år, som fikdiagnosen MS i oktober 2002.Jeg bor i en handicapbolig i Risskov nordfor Århus sammen med min kæreste. Vihar boet sammen i næsten 5 år, og minkæreste Sonny har siden februar 2005været min fuldtidshjælper. Det fungererfantastisk fint for os, og han er det bedste,der er sket for mig i mit liv. Han er en vidunderligstøtte i hverdagen.Det hele startede en aften, hvor en nærveninde og jeg holdt en lille fest. På dettidspunkt gik jeg på det, der i dag hedderHHX, og min hverdag var helt almindeligfor en ung studerende med fester og masseraf aktiviteter.Vi kom til at spise flødeboller i massevis,og vi fik en ide om, at det kunne væresjovt at kaste dem rundt i lejligheden, ogfaktisk endte vi ude på gangen, hvor Sonnyboede lige overfor. Det blev et værresvineri, og jeg var den, der blev sendt overfor at banke på døren og sige undskyld,og at vi nok skulle rydde op. Han åbnededøren, vi så på hinanden – det var kærlighedved første blik. Vi har været sammenlige siden!DIAGNOSENMin indgang til MS startede helt pludseligt.Vi var begge uforberedte og vidsteikke meget om sygdommen. Jeg fik lammelseri benene, deraf gangbesvær, føleforstyrrelser,og jeg var svimmel og utilpasi lange perioder.Vi kontaktede vagtlægen en dag, hvordet var særlig slemt, og jeg blev indlagt tilnærmere udredning. Her gennemgik jegutallige undersøgelser, som jeg ikke havdehørt om før, og jeg var på sygehuset i14 dage. Det eneste lyspunkt var, at personaletvar helt utrolig flinke og tålmodigemed os.Jeg blev udskrevet med tider til en MRogCT-scanning og med en fornemmelseaf, at lægerne troede, jeg havde fået enBorrelia infektion!Efter scanningerne blev vi indkaldt tilen samtale på sygehuset, og vi huskerbegge to tydeligt, hvordan vi sad i venteværelset,kiggede på alle billederne ogtidsskrifterne rundt omkring os – af personeri kørestole og med krykker. Overdet hele stod der informationsfoldere omsclerose. Det var meget svært at forholdeNataschas indgang til MS startede helt pludseligt.”Jeg fik lammelser i benene, derafgangbesvær, føleforstyrrelser, og jeg varsvimmel og utilpas i lange perioder.”sig til, og vi forestillede os det værste!Vi kom ind til lægen, som fortalte omscanningsbillederne, og jeg så et billede afmig selv, hvor jeg lagde mærke til, at jeghavde nogle vældig store flyveører… detgrinede jeg meget af. Jeg hørte godt, at lægensagde, at jeg havde Multipel Sclerose,men det kunne ikke rigtig trænge ind, deteneste, jeg tænkte på, var mine flyveører!Her – bagefter – kan vi begge to præcisthuske omgivelserne og stemningen påstedet. Sonny husker især, at han tænktemed lettelse – endelig har vi fået klarhedfor, hvad hun fejler, nu kan der nok gøresnoget ved det!Men han tænkte også – hvorfor lige os,mig? Hvad skal vi nu gøre?Jeg brugte lang tid til eftertanke i dageneog ugerne derefter, og vi søgte rådog vejledning bl.a. på Internettet for atfå mere viden om denne sygdom, som viikke kendte særlig meget til.Familien tog det efter omstændighedernepænt og var til stor hjælp og støtte itiden efter diagnosen. Desværre skete derdet, at de fleste af veninderne og vennerneefterhånden faldt fra – stille og roligt; mennu har vi fået andre dejlige venner, somkender mig og os, som vi er i dag.MS UNGE-GRUPPENMin mor kendte en mand, der var formandfor unge sclerose klubben (MSU) iÅrhus Amt på det tidspunkt, og hun kontaktedeham ret hurtigt. Han tilbød, at vikunne komme forbi og få en snak, og dettog vi imod allerede 3 dage efter, at diagnosenvar blevet stillet. Den forrige formand(Karsten) var en fantastisk støtte ogkammerat for Sonny og mig. Jeg ringedeofte til ham, når der var noget, jeg var itvivl om.Jeg blev herigennem også introduceretfor klubben og mødte en del andre ungemed MS. Jeg blev valgt ind i bestyrelsenog således endte det også med, at jeg blevvalgt til formand for MSU i 2006. Desværrehar vi kun et møde tilbage, så slutterepoken, og vi lægges ind under voksenafdelingen.Sonny har gennem det sidste år fungeretsom kasserer, og vi har derfor haft endel fælles foreningsarbejde at koncentrereos om, og det har bundet os yderligeresammen.VORES HVERDAG I DAGI dag fungerer vores hverdag stort set fint.Vi har fået mange hjælpemidler, og vi erikke længere novicer angående viden omsygdommen. Vi har lært, hvordan man”Jeg bruger LoFric 5–6 gange dagligt, dethar gjort min situation meget lettere,” sigerNatascha.begår sig i kørestol og el-kørestol blandtandre mennesker, og vi har det dejligt ogmeget travlt i hverdagen med mange venner/familieog masser af møder og fritidsaktivitetersom ridning, fysioterapi m.m.Vi er på udkig efter en anden bolig. Vidrømmer om et dejligt hus og leder medlys og lygte i Århus området.Jeg kom i februar 2006 i kontakt medAstra Tech og fandt ud af, at jeg kunnehjælpes med vandladningen, som jeg havdehaft lidt problemer med. Jeg kontaktedesygehuset og fik herigennem LoFricPrimo, som jeg nu bruger hver dag 5–6gange dagligt. Det har gjort min situationmeget lettere, og jeg kan også sove igennemom natten nu.Det har været en god oplevelse at kunnetale helt åbent med andre om vandladnings-problematikkenog høre, at jeg ikkeer den eneste, der har de problemer ogsamtidig finde ud af, hvor let og smertefritdet at RIKke sig selv er. OK – i startenvar det godt nok Sonny, der måtte læredet, men nu klarer jeg det fint selv.Hvis du har fået lyst til at høre nærmereeller har kommentarer til denne artikel, erdu meget velkommen til at lægge vejenforbi min hjemmeside, som er:www.sclerosenogmig.webbyen.dk ■Nyttige adresser på hjemmesider:Med venlig hilsenNatascha og SonnyÅrhuswww.sclerose.info og www.scleroseforeningen.dkBOTOX– det er ligesagen for mig!I14 ÅR HAR JEG LEVET med diagnosen sclerose.Sygdommen ramte mig, da jeg var25 år gammel – et tidspunkt i de flestemenneskers liv, hvor livet er fuld af aktivitetog muligheder. Ting, som før var givne,blev til udfordringer, som skulle forceres,bl.a. det at holde på vandet blev fra denene dag til den anden et uoverskueligtproblem.Jeg har lært to begreber, som er vigtigefor min trivsel og livskvalitet: RIK ogBotox – og oveni dem begrebet ”fremadsyn”,som gør, at jeg i dag kan leve detgode liv, jeg lever.”EFTER AT SYGDOMMEN VAR blevet konstateret,blev min blærefunktion meget hurtigtpåvirket. Jeg var ikke i stand til at tømmemin blære ordentligt og blev derfor oplærti RIK. Det var en helt fantastisk tilstand,jeg nu befandt mig i. Jeg fik styr på minblære og kunne leve en del af det aktiveliv, som jeg før havde levet uden at skulleorientere mig om stedets nærmeste toilet.JEG HAVDE HØRT OM behandlingen i blærenmed Botox, og i samråd med mit fasteteam af neurologer og urologer blev dennebehandling startet. Virkningen viste sighurtigt, og jeg blev nu i stand til at holdemig. Før Botox-behandlingen skulle jegRIKke mig op til 10 gange dagligt for atundgå inkontinens, nu RIKker jeg mig,når jeg føler, at blæren er fyldt og skaltømmes. For mig har Botox-behandlingengivet en ekstra gevinst. Jeg synes, atbehandlingerne har en gavnlig virkningpå spasmerne i mine ben, men som jegselv siger: ”Det må vist stå for min egenregning!”.Den megen aktivitet er naturligvis aftaget,og i stedet har jeg kastet mig overhandicappolitik og deltagelse i Scleroseforeningensaktiviteter.Inden min sygdom brød ud, blev jegopfordret af mine daværende kollegertil at indgå en pensionsordning. I dag erjeg utrolig glad og taknemmelig for, atjeg blev ”lokket” til det, for uden denneøkonomiske sikkerhed, ville det ikke væremuligt for mig at leve det gode liv, som jeglever i dag. ■Jacob10 | Dialogen 2.07Dialogen 2.07 | 11


260320_UG_children DK-illu-txt.qxd 8/18/06 12:13 PM Page 1Om børnTEKST MORTEN LARSEN ILLUSTRATION PIA JOHANSSONKursus som motivererBørn med rygmarvsbrok bør lære ren intermitterende kateterisering (RIK) så tidligt sommuligt. Øget livskvalitet er resultatet, når børn lærer selvstændighed i hverdagen. Derlægges vægt på barnets egne ressourcer i arbejdet med at opnå en normal blærefunktion.UROTERAPI ER EN BEHANDLING, sombidrager til en normalisering afblærefunktionen gennem et aktivtsamarbejde med barnet. På selvstændighedskursusfår barnet viden om at styreblæren i forhold til korrekt funktion.Siri Harket er sygeplejerske og uroterapeutog har oparbejdet stor anerkendelsesom leder af de mestrings-og selvstændighedskurser,hun harafholdt i en årrække.Hun har været i AstraTech siden 1994 og harspecielt beskæftiget sigmed børn og unge, derlider af rygmarvsbrokog vandladningsproblemer.Hun påpeger,Siri Harketat Astra Techs kursus er et supplement tilsundhedsvæsnet, ikke en erstatning.– Astra Tech har lang erfaring med børn ogrygmarvsbrok, fortæller hun til Dialogen.Er der mange, som fødes medrygmarvsbrok?– Rygmarvsbrok udvikles fra 3. til 4.svangerskabsuge. Hvert år fødes der ca.20 børn med rygmarvsbrok i Norge, og90–95% har forstyrrelser i urinvejene ellertarmfunktionen. Forstyrrelserne kanvariere fra urininkontinens til manglendefølelse af, hvornår det er på tide at tømmeblæren, fortæller Siri Harket.– Nogle kan godt tømme blæren vedegen hjælp, men ofte ser vi, at blæren ikkebliver tømt fuldstændigt. Den resturin,12 | Dialogen 2.07 2.07som bliver liggende i blæren, udgør engod grobund for bakterier, og urinvejsinfektionerfører som regel til, at det er nødvendigtat benytte kateter, fortæller SiriHarket.Hun fortæller, at kurset også beskæftigersig med temaet blufærdighed.– Tidligere var det ofte sådan, at patientermed rygmarvsbrok var vant til, at underlivetblev håndteret af så mange andre,at de totalt manglede hæmninger. Derforlægger vi vægt på, at kateterisering i videstmulig udstrækning skal udføres afdem selv i skærmede, private omgivelser.Derfor er det vigtigt at tage kontakt tilskolen i god tid, gerne et par år før skolestart,sådan at de har tid til at forberedesig på, at eleven skal starte der.Siri Harket påpeger, at det er bedst medeget toilet på skolen, fordi mange af dissebørn er afhængige af kørestol, og med allede hjælpemidler, som de skal have indenfor rækkevidde, er det vanskeligt, hvis andreogså skal bruge toilettet.– Det er vigtigt at fokusere på, at det erbarnet, der er på kursus, ikke forældrene.De holder sig passivt i baggrunden. Træningeni RIK bør starte tidligt, men samtidigmå de ikke være for unge. Den bedstealder at påbegynde oplæringen er eftermin mening ved skolestarten.Siri Harket fortæller, at ældre børn harstor gavn af at fungere som en slags vejlederefor de mindre børn.– Det ryster kursusdeltagerne sammenpå en fin måde og bevirker, at de ældreSAGT EFTER KURSET I ØSTERLIDE I STAVANGER:”Som far og deltager på motivationsdagen synes jeg, at det var virkelig nyttigtog en super dag. I det daglige synes jeg, at det er temmelig vanskeligt atmotivere (da jeg mener, at modenhed/lyst skal være til stede, før man ”presserpå”), og her mener jeg, at den slags motivationsdage, som vi deltog i påØsterlide med ekstern(e) fagperson(er) ”krydrer” hverdagen, så både ungerneog forældrene kan holde dampen oppe. Det, at der er flere børn/unge/forældremed, mener jeg også kan være en bidragende faktor (erfaringer) tilat ”komme i gang” for børn/unge/forældre. Allerede samme aften så jegresultatet: ”Far, nu skal vi huske at gøre, ligesom vi lærte på kurset”. Med denoplevelse vil jeg opfordre alle, som har mulighed for at deltage på sådan endag, om at tilmelde sig.”Hilsen, Svein G. SangoltHEJ MOR OG FAR !Børn, der lærer at RIKke sig, bliver mereselvstændige og kan f.eks. sove hoskammerater og tage med på skolerejser.børn også lærer mere. Jeg synes, det er enfordel med en blandet gruppe, og deltagernefår ofte en høj grad af delagtighedi kurset og bidrager aktivt i RIK-oplæringen.Som gruppe møder de desuden andrei samme situation.– Udfordringen er at undgå, at de gårfra nederlag til nederlag; jeg må hele tidenfokusere på de ting, de har mulighed forat klare. Første punkt på dagsordnen er atlære dem at vaske hænder og forberedeudstyret. Giver man eleverne den nødvendigetillid, viser det sig, at flere endman skulle tro lykkes med kateteriseringen.Nogle bliver så dygtige, at de kun harbrug for hjælp til af- og påklædning.Siri Harket spørger altid på kurset, omder er temaer, kursusdeltagerne og forældreneselv ønsker taget op. Det kan væreskolesituationen, puberteten, hygiejnemv. Det er altså ikke kun kateterisering,der er det aktuelle tema på kurset.Træning i RIK hjemme mener Siri Harketbør finde sted i weekenderne. Der erforældrene ikke så stressede, og sammenkan de bruge lidt mere tid på øvelserne.Det er rehabiliteringsafdelingen i denaktuelle kommune, som arrangerer kurset.Astra Tech stiller med Siri Harketsom kursusleder og byder på pizza.– Det er rigtig stort at opleve børn ogunge med rygmarvsbrok få udvidet dereshorisont; pludselig kan de kommemed på skoleudflugter eller overnattehos venner, uden at mor eller far er med.Det er en vigtig motivationsfaktor.– Nogle synes, det er stort at opleve,at de kan sidde på et toiletsæde som andrebørn i den alder. For dem alle er detvigtigt at finde frem til de rigtige hjælpemidler,så de bliver i stand til at klare sigbedst muligt selv.– Skolen kan og bør bidrage til øvelserne.Oplæring af børnehavepædagogeri RIK for børn med rygmarvsbrok hørermed til tilbuddet. Imidlertid har børnehavernegivet udtryk for, at det er en belastning,og det er synd.Får børnene opfølgningskurser?– Ja, kundskaberne bør repeteres, og detgøres ofte af de lokale rehabiliteteringsafdelinger.De afgør, om jeg skal deltage, ognår eleverne mødes igen for anden gang,spørger de altid hinanden: ”Hvor langt erdu kommet?”, afslutter Siri Harket. ■SCLEROSE OGVANDLADNINGSPROBLEMERAstra Tech har i samarbejde med skandinaviskelæger udarbejdet en håndbog for sundhedspersonalet,der beskæftiger sig med MS. Bogenfokuserer, på en let og overskuelig måde, på hvilkeproblemer, der kan opstå, hvordan disse udredesog behandles. Bogen er udleveret til de neurologiskeafdelinger på sygehusene.MY-ELINS MOR HAR MSDenne bog fortæller forbørn, hvad MS er, oghvordan sygdommen kanytre sig. Den fortæller også,hvad lægerne kan gøre for,at My-Elins mor alligevelkan have det så godt som muligt. Bogen kan gratisrekvireres ved henvendelse til Serono Nordic påtelefon 3525 3550EN OBJUDEN GÄSTNår et nærtstående menneskefår stillet diagnosenMS, er det ofte lige såstor en omvæltning for denpårørende som for den, derrammes. Ligeledes en lille bog som gratis kan rekvireresfra Serono Nordic på telefon 3525 3550BENJAMIN – MIN MORER HELT SPECIELBogen Benjamin giverforældre og børn mulighed forsammen at læse og diskutere.Bogen fortæller, hvordan deter at leve med en mor, somhar MS, og tager de mangeuforudsigelige sider af sygdommen op. Bogenforklarer på en enkel måde, hvad der sker medmoderen, og bogen støtter drengen Benjaminfølelsesmæssigt. Det skaber indsigt og tryghed forBenjamin og gør ham stolt over, hvordan hans morovervinder de problemer, hun udsættes for. Bogenkan gratis rekvireres ved henvendelse til ScheringA/S på telefon 4329 0999FELIX & JULIA – IKKE NOGETPROBLEM BARE ANDERLEDESDette hæfte er skrevet tilbørn og unge, der skali gang med at lære attømme blæren med eténgangskateter. Hæftetindeholder fine illustrationerog er holdt i et lettilgængeligt sprog.Hæftet kan gratis rekvireresved henvendelsetil Astra Tech på telefon4371 3377En objuden gäst av Barbro ErnemoEn objuden gäst- IKKE NOGET PROBLEM. BARE ANDERLEDES.HVORDAN GØR MAN?HVORDAN GØR MAN DET I SKOLEN?SPIL OG AKTIVITETERSPØRGSMÅLOG SVARDialogen 2.07 | 13


Portrættet TEKSTOG FOTO ELISABETH ÖHMAN HovedbrudTORE THORBJÖRNSSONFØDT: 1936 i Helsingborg. FAMILIE:Hustru Gunnel og sønnen Pär, tobørnebørn. BOLIG: I Partille uden forGöteborg. HAR BENYTTET RIK SIDEN:1989. ANTAL RIK-DAGE SIDEN DA:4.244. ANTAL RIK-KATETERISERIN-GER SIDEN DA: 24.976. YNDLINGS-MAD: Kartofler i alle afskygninger.STOLTESTE MADMINDE: Samarbejdetmed Brita Sixtensson (FiberBrita) ogRia Wägner, som insisterede på, atTore skulle starte Sveriges første kartoffelrestaurant,Restaurang Alströmer iAlingsås (hvilket senere indbragte Toreet gastronomisk stipendium).FIND FEM FEJL!Hjemme i huset i Partille trives Tore blandt vennen Jan Warnaars kunstværker. Jan, der kom fra Hollandi sine unge år, var opvasker på restaurant Fars Hatt i Kungälv, da Tore var fiskekok der. Venskabet harholdt gennem alle årene, og snart flyver Tore og Gunnel til ”Tulipanernes land” for at besøge ham.Se flere hovedbrud for børn på www.lofric.dkSe løsningen på næste side.”LoFric forandrede mit liv”For skåningen Tore Thorbjörnsson har madinteressen altid værelivseliksiren (næst efter hustruen Gunnel naturligvis), og det er ikraft af sine kulinariske færdigheder, at han har givet udtryk forlyst, kreativitet og fantasi.MED SIN MEDFØDTE RYGMARVSBROKhar Tore nemlig haft en besværligrejse gennem livet med mangebarske behandlinger. Men da Tore eftermange, vanskelige år med permanentkateter endelig begyndte at anvende RIK,blev livskvaliteten betydeligt højere.Tore voksede op sammen med sin mor,der var besjælet af den ægte skånske madglæde.– Mor var altid i gang med at lave mad.Gennem hende lærte jeg grundtrinene indenfor madlavning, og de har fulgt miggennem årene. Men at være barn med rygmarvsbrokvar ikke let dengang; jeg huskerisær de besværlige rygmarvsprøver,da jeg som elleveårig havde hjernehindebetændelse,siger Tore.DER GIK MANGE ÅR, før Tore fik sat skik påhverdagslivet. Han led af konstante urinvejsinfektioner,og det var ikke før i halvfjerdserne,at det blev lettere, takket være kontaktentil læge Karl-Henrik Leissner, der havde enmistanke om, at blæreproblemerne skyldtesrygmarvsbrokken. Siden da har Leissnerværet en stor støtte og hjælp for Tore.– I 1993 fik jeg balanceproblemer og endtei kørestol. En MR-skanning viste forstørredeventrikler, det vil sige ”vand i hovedet”. Jeghavde lidt af det i mange år, uden at nogenhavde forstået, hvad det var. For godt to årsiden fik jeg indopereret en shunt i kraniet,og siden den dag har jeg følt mig langt friskereog raskere, samtidig med at intelligensog kreativitet steg med fyrre procent.DA TORE VAR 16 år gammel, startede hansom kokkeelev. Han steg langsomt i gradernetil udlært kok, køkkenchef og tilsidst restaurantchef på blandt andet NK iGöteborg, Ferdinand Valv, Esso Motorhotellog Stadshotellet i Alingsås.I jobbet indgik også mange rejser blandtandet i forbindelse med produktudviklinghos Findus og Abba. I den periode havdeTore et permanent kateter, hvilket ofte drilledemed en masse praktiske besværlighedertil følge. Han gennemgik cystoskopier,operationer og udblokning af urinrøretmv. Trods disse indgreb var der problemermed resturin, inkontinens og tilbagevendendeurinvejsinfektioner.– Jeg var så småt begyndt at overveje atbruge RIK, da Gunnel og jeg var i USA i1989 og boede på det traditionsrige hotelWaldorf Astoria i New York. Jeg besluttedemig for at fjerne kateteret selv. Naturligvisvar det nok lidt dumdristigt at gøredet selv i et fremmed land, men jeg havdeforberedt mig grundigt. Dr. Leissner havdegivet mig instruktionsbog og engangskatetremed. Det fungerede godt, og fraden dag har jeg kateteriseret mig selv. Deter langt tryggere, mere hygiejnisk og praktiskmed engangskatetre. ■Byttede kaffe med katetreDa Tore og hustruen Gunnel skulle påudflugt i deres nye bil, havde han glemt atpakke engangskatetre i handskerummet. Ettoiletbesøg uden katetre er ingen god idé,og nød bryder alle love. Så Tore gik ind iden nærmeste ICA-butik, købte et halvt kilokaffe og spurgte om vej til det nærmesteplejehjem. Her forelagde han sagen forpersonalet – og selvfølgelig kunne han byttekaffen til engangskatetre!Konkurrence!Vind enlommelygteSÅDANGØR DU:Deltag i konkurrencenom en flotlommelygte. Vedat løse den letteog den mellemsværesudoku kandu lave to ord afbogstaverne, etfra hver sudoku.Ordene dannertilsammen enrebus. Skriv derigtige ord på densvarkupon, somfølger med magasinet,og indsenddit svar senest den15. august 2007.SUDOKU – SÅDAN GØR DU:• Hver række (lodret og vandret) skal indeholde tallene 1–9.• Hver boks på 3 x 3 felter skal indeholde tallene 1–9.• Intet tal må forekomme mere end én gang i hver række eller boks.7 8 59 8 4 3 735 6 7 24 7 1 53 2 1 463 4 2 8 9Let8 7Lav et ord med syv bogstaver. Bogstavernefindes ved hjælp af cifrene i de farvede felter1=O, 2=A, 3=T, 4=E, 5=R, 6=E, 7=K,8=T, 9=V4 3 28 5 96 1 89 6 58 31 4 23 9 24 2 72 9 4Middel7 8 6 584 2 85 77 2 9 3 46 24 6 361 2 8 7Lav er ord med seks bogstaver. Bogstavernefindes ved hjælp af cifrene i de farvede felter.1=T, 2=R, 3=S, 4=A, 5=Å, 6=E, 7=I,8=K, 9=DLøsningen på Sudokuen fra 1.2007 er:LOFRICPRIMO.Vinderne blev:• Erik fra Slangerup • Trine fra Rønne • Povl fra Solrød• Peter fra Borup • Ulla fra SkagenVinderne har fået direkte besked.SVÆR:Den svære sudoku er ikke med i konkurrencen,men er en opgave for sig selv.14 | Dialogen 2.07 Dialogen 2.07 | 15


DistriktsinformationHvis du har brug for direkte kontakttil en af vore distriktschefer, er distrikterne fordelt således:REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND VARETAGES AFLoFric ® blev lanceret i 1983og er et svensk originalprodukt,som er udviklet afforskere hos Astra Tech AB.Inden for LoFric sortimentet er der forskelligetyper af LoFric katetre. LoFric ® Primo TM ogLoFric ® Hydro-Kit TM II er pakket med vand og erderfor lette at have med sig på rejser.Dialogen er mødested for dem der anvender ellerarbejder med LoFric katetre. Udgiver er:Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 TaastrupTEL: 4371 3377FAX: 4371 7865E-POST: info.dk@astratech.comURL: www.astratech.dkJETTE VILSTRUPMOBIL: 2968 7916E-POST: jette.vilstrup@astratech.comANNE-METTE LANGEMOBIL: 2968 7902E-POST: anne-mette.lange@astratech.comREGION SYDDANMARK – REGION MIDTJYLLAND– REGION NORDJYLLAND VARETAGES AFANSVARSHAVENDE REDAKTØRNiels H Rein, Astra Tech ABREDAKTIONMaria Orrebrant, Jan-Olof Ekelund, Ingrid Hellgren,Una Holth, Lene Kruse, Sabina Dahlström, ElisabethÖhmanPROJEKTLEDERMaria Orrebrant, Astra Tech ABADM/KUNDEKONTAKTSabina DahlströmREDAKTIONEL OG GRAFISK PRODUKTIONRubrik AB, www.rubrik.seTRYKKERIGrafiska PunktenVi forbeholder os retten til at redigere i indsendtmateriale. Citér os gerne med kildeangivelse.JETTE JUHL CHRISTENSENMOBIL: 2968 7933E-POST: jette.j.christensen@astratech.comHar du forslag til hvordan vi kan gøre tidsskriftetendnu bedre, er du meget velkommen til at kontakteos. Skriv gerne til info.dk@astratech.comLøsningen på Find Fem Fejl fra foregående side.INFORMATION:Ring til LoFric-linjen.Vil du vide mere om vores produkter?Ring til LoFric-linjen på tlf.: 4371 5444LOFRIC PÅ NETTETDu er velkommen til at besøgewww.lofric.dk. Du kan også gå indpå adressen www.astratech.dk.Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup. TEL: 4371 3377. URL: www.astratech.dk

More magazines by this user
Similar magazines