Kroppen som det aktive aktiv - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Kroppen som det aktive aktiv - Folkeskolen

Sansling og læringKroppen somdet aktive aktivAF THERESA SCHILHABIngen tvivl om at vi vinder en masse ny viden og får mængderaf nye oplevelser, når vi svømmer af sted på en bølge afbevidsthed, skabt i et kødligt samarbejde med computere.Men går der også noget tabt, når vi kobler os på den virtuelleverden? Der åbenbarer sig en verden af muligheder, som erinteressant på sine egne præmisser. Vi får adgang til stimuleringer,som vi ikke troede mulige. Vi bliver perceptuelt udfordret,fordi grænsen for vores sansninger pludselig eksploderer.Lidt på samme måde som med bevidsthedsudvidende stoffer.En blomst behøver ikke bare være en blomst, som vi normaltkender den. Den kan pludselig flyve og være to steder på éngang. Der kan opstå usædvanlige kunstværker i kølvandet påden slags oplevelser. Vi vinder nyt bevidsthedsterræn, mens vi’bare’ sidder helt stille i vores komfortable lænestol.Men der er også sket noget andet. Vores sansninger er pludseligkoblet på en anden måde til kroppen. Hvor kroppen iverden, som vi kender den, er første station for sansninger,er den langt mere passiv i den virtuelle verden. Spørgsmåleter, hvad sker der, når kroppen mere eller mindre udelades afvores oplevelser.Den stillesiddende livsstilDet bliver ekstra interessant i en tid, hvor vi på mange måderi længere intervaller allerede har koblet kroppen fra. Og detgør os muligvis bedre rustet til at besvare spørgsmålet. For vikender konturerne af et samfund, der kollektivt slår kropsligeaktiviteter fra. For eksempel. lader vi os i videre udstrækningtransportere passivt i bil og vi mailer til hinanden over netteteller sms’er på mobiltelefonen i stedet for at gå vejen nedtil postkassen, med et brev, som vi i øvrigt forinden harklistret et frimærke fast på.Den stillesiddende livsstil er kommet for at blive. Det erlænge siden, at det blev dagligdag for børn i Danmarkat sidde på skolebænken og modtage lærdom. Så det erikke et ukendt fænomen.Påstanden, om at kroppen er koblet ud, kræver derfor ogsåuddybning. For er det ikke panikmageri? Kroppen leverer stadigblod og ilt til vores i øvrigt også meget kropslige hjerne,hvis processer ikke er mindre kødlige end dem, der foregår iresten af kroppen. Den er grundlaget for at vi eksisterer, så påhvilken måde er den koblet ud?tale. Selvom det er vigtigt nok. For her er svaret åbenlyst. Nårvi ikke bevæger os, fordi vores liv i stigende omfang bliver passivt,så bliver vi fede og har forøget risiko for at dø af kredsløbssygdomme.Spørgsmålet drejer sig i stedet om hvordanog hvad der går tabt, når vi kobler kroppen ud.Kroppen betyder noget for læringenIndenfor kognitionsforskningen er det i de senere år blevetmere og mere tydeligt, at kroppen spiller en aktiv rollei læring og senere for hukommelsen om læringen. Det gælderfor eksempel vores brug af begreber. Undersøgelser harblandt andet vist, at vi under afkodningen af en sætning, derhandler om retninger, sætter os kropsligt i overensstemmelsemed betydningen af sætningen. Undersøgelsen er bygget op,så forsøgspersonen med en knap skal angive om en sætninggiver mening eller ej. Knappens placering veksler, hvorvedhåndbevægelsen, der skal til for at svare, enten kan være indmod eller væk fra kroppen. Hvis sætningen handler om atåbne et skab, og trykket på knappen er modsat den retning,sætningen indirekte angiver (her retning ind mod kroppen) vildet forsøge svarhastigheden markant. Forskerne bag undersøgelsentolker det som udtryk for, at afkodningen af sætningerom retninger er associeret til kroppens bevægelser i denvirkelige verden. Når vi forstår meningen med en sætning,har vi samtidig genkaldt os en situation, der kunne involverebetydningen af sætningen.Kroppen samler erfaringAndre undersøgelser, af for eksempel. tavs viden, viser at vimedlærer regulariteter eller mønstre i omgivelserne, som viikke er os bevidst. Når vi udsættes for bestemte omgivelser vilvi lære meget om disse omgivelser, som aldrig bliver italesat,og som vi ikke kan fremkalde bevidst. Ikke desto mindre vilden tavse viden alligevel manifestere sig. Et velkendt eksempeler det sociale kodeks med mængder af uskrevne regler,som kun langsomt erhverves, og det sker primært gennemkropslig erfaring. Hvor tæt går man på et andet menneske,hvis man er det venligt stemt? Hvor lang tid kigger man etfremmed menneske i øjnene, hvis man ikke vil virke uhøflig?Hvad sker der med den type læring, når kroppen mere ellermindre udelades af vores oplevelser?August 2008-2025Folkeskolen.dkDet er ikke kroppen i sin egenskab af nødvendig forudsætningfor eksistens, der gør spørgsmålet interessant. Med andre ord,det er ikke kroppens rolle som redskab for motion, der er påI tilfældet med simuleringen af virkelige situationer, ser detud til, at kropslige erfaringer spiller en rolle for afkodningen afsætningers betydning. Jo mindre vi engagerer kroppen i den


’virkelige’ verden, jo mindre kan den indgå som en del af deterfaringsgrundlag, som vi trækker på, når vi for eksempel. forstårbetydningen af et begreb eller en sætning. Sat på spidsenantyder den slags undersøgelser, at hvis man lever et stillesiddendeliv, hvor kroppen ikke fysisk er i spil, mens vi lærer,så deltager kroppen heller ikke, når vi skal huske eller forstå.I bedste fald er det ’præstationshæmmende’, i værste fald erdet ødelæggende for vores evne til at skabe betydning.Der er dog flere problemer med at forudsige konsekvensen afet tilsyneladende ikke-kropsligt liv. For det første er kroppensom sagt aldrig helt sat ud, når vi lærer. Det er fysisk umuligt.Den adelige, der havde påklæderske og derfor ikke selv behøvedeat knappe knappen eller binde snøren skulle alligevelagere kropsligt, selvom hun forholdt sig mere passivt til denspecifikke handling. Når hun stemte kroppen imod for at blivesnøret stramt i livet, lagrede kroppen alligevel en hukommelseom handlingen, selvom den ikke svarede til påklæderskenseller andre, der kan snøre snører. For det andet er dertemmelig mange begreber og sætninger, der har et ikke-realtindhold, og som vi dog bruger uden problemer. Tænk bare påden trekantede cirkel eller den ugifte enke. Når sætninger kanvære meningsfyldte, selvom der slet ikke kan være kropsligeerfaringer forbundet med det, de udtaler sig om, kan specifikkekropslige erfaringer ikke altid være nødvendige forudsætningerfor, at man kan anvende og forstå begreber.Kan vi så konkludere, at kropslige erfaringer ingen betydninghar?usandsynligt, at man ved at koble sig til en computeranimeretverden vil kunne simulere den virkelige verden på enmåde, der gør den virkelige verdens regulariteter overflødig.For hvordan får konstruktøren adgang til alle de sansninger,som vi udsættes for til daglig, hvis de forbliver tavse også forham? Han kan ikke modellere regulariteter, som han ikke selver bevidst om findes.Hvilken cykel-animator ville mon være den bedste til at computermodellereen cykel, så den opførte sig i overensstemmelsemed virkeligheden? Ham, der har den kropslige erfaringmed det at cykle i en virkelig verden, eller ham der aldrig harsiddet på en cykel?Vores krop udgør det instrument som vi lærer og husker igennem.Den anslår en grundtone.Når vi kobler kroppen fra ved at negligere den, mister viadgangen til vigtig information om verden. Information, somvi kun kan få med en krop, der er aktiv.Theresa Schilhab er lektor, ph.d. og forskningsleder ved LearningLap Denmarkwww.folkeskolen.dkSvaret er nej. Det skyldes blandt andet, at de kropslige erfaringerkan være et godt redskab til at huske med. Altså, at vi fårflere muligheder for at komme til at huske, hvis vores hukommelseogså bliver understøttet af kropslige erindringer.Vi lærer i og om konteksten - og husker denNår vi forstår begrebet jordbær, trækker vi også sanseerfaringernemed jordbærret ind i afkodningen af betydningen,såsom smagen, lugten, den karakteristiske overfladestruktur,og oplevelsen af sommer i Danmark. Alle disse erindringssporer veje, der kan føre os til at forstå betydningen af begrebetjordbær. Hukommelsen om en genstand er derfor kraftigerelagret, hvis vi har en virkelig erfaring med genstanden. Så hviset begreb peger på en virkelig genstand, vil vi alt andet ligevære bedre til at huske begrebet, hvis vi også har været i fysiskkontakt med genstanden.Det skyldes imidlertid også, at erfaringer med virkelige genstanderummer mere, end det vi umiddelbart kan gøre osbevidste om. Vi lærer meget om konteksten som genstandeoptræder i, selvom vi på ingen måde har opmærksomhedenrettet mod den. Det gælder de ’love’ som fysiske genstandefølger, men også mange af vores sociale omgangsformer harden karakter. Det er ’regler’ som aldrig rigtig omtales, mensom folk alligevel føler, hver gang de bliver overtrådt. Denne’medlæring’ er uvurderlig for vores evne til at håndtere denvirkelige verden.Medlæringen er tavsMedlæringen er tavs, og derfor kan det også forekomme

More magazines by this user
Similar magazines