Hold fast i Nydanske medlemmer.pdf - Ny i Danmark

sm.dk

Hold fast i Nydanske medlemmer.pdf - Ny i Danmark

Hold fast i nydanske medlemmer- En guide til frivillige foreninger og organisationerEr denne guide noget for dig?• Arbejder du med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund?• Vil du gerne sikre fastholdelse af de nydanskere, der kommer i foreningen?• Savner du inspiration til, hvordan I kan blive bedre til at rumme forskellighed?• Vil du være med til at sikre en velfungerende forening for alle?Kan du sige ja til det meste, så læs videre...1


Hold fast i nydanske medlemmer- En guide til frivillige foreninger ogorganisationerMaj 2011Udgiver:IntegrationsministerietHolbergsgade 61057 København KUdarbejdet af:LG InsightKongensgade 48, 1. sal5000 Odense CIndhold00. Fra rekruttering til fastholdelse01. Sørg for en god start og følg op02. Skab tilhørsforhold03. Skab rum for forskellighed04. Hold fast i indsatsen05. Hent hjælp til indsatsenogForeningen NydanskerSankt Peders Stræde 28C, 4. sal1453 København KLayout: Helle Thorbøl MøllerLæs mere på: www.nyidanmark.dk


00. Fra rekruttering til fastholdelseMange foreninger landet over harefterhånden fået flere medlemmer medetnisk minoritetsbaggrund. I kølvandetpå succesen med at få flere medlemmermelder sig ofte den næste udfordring:Hvordan fastholder vi de nye medlemmer?Der kan både være strukturelle ogkulturelle faktorer ved en forening, somkan virke hæmmende eller fremmendefor, om de nydanske medlemmer holderfast i medlemskabet.Guiden her er lavet til foreninger ogorganisationer, der har nydanske medlemmer,og som ønsker at gøre en særligindsats for at fastholde denne gruppe.Høst fordelene ved fastholdelseVed at gøre en indsats for at sikre pladstil forskellighed i jeres forening, kan Iblandt andet være med til at sikre at:• Nydanske medlemmer bliver fastholdtog øger kontingentindtægten• Nydanske medlemmer viser øgetinteresse for foreningen og lyst tilforeningsarbejdet• Færre frivillige oplever frustrationermed medlemmer, der forsvinder• Foreningen bliver velfungerende for alle• Flere nydanske medlemmer blivertiltrukket til foreningen• Foreningen bidrager til, at nydanskerefinder bedre fodfæste i det danskesamfundMange af de udfordringer, foreningerstøder på, når det handler om fastholdelseaf nydanske medlemmer, gælderogså i forhold til etnisk danske medlemmer.Flere af guidens råd vil derfor kunneanvendes til at skabe øget fastholdelse afmedlemmer generelt set.Få konkret inspiration og vejledningGuiden indeholder konkret inspirationtil, hvordan jeres forening kan sikre enbedre fastholdelse af jeres nydanskemedlemmer.Gode råd og praksiseksemplerguider jer til, hvordan I kansikre en bedre fastholdelse vedat skabe en god start, motiveretil øget deltagelse og sikre rumfor forskellighed, hvem I kansamarbejde med, og hvordan Ikan forankre indsatsen. I guidenfinder I tjeklister med de vigtigstepointer og links til relevantehjemmesider.Guiden er lavet på baggrund af input fraen lang række organisationer og foreninger,der har gjort en særlig indsats for atfastholde nydanske medlemmer. Herunderindgår erfaringer fra projekter, somer gennemført i perioden 2006-2010med støtte fra Integrationsministerietspulje: ”Det frivillige integrationsarbejdeog deltagelse i idræts- og foreningslivet”.God læselyst.”Fokus på fastholdelse er nødvendigti foreningerne for at skabekontinuitet, opretholde kontingentmidlerog undgå, at man hele tidenskal ud at rekruttere.”(Integration og Fritid i Københavns Kommune)3


01. Sørg for en god start og følg opGode førstegangsoplevelser og følelsenaf at være accepteret er vigtigt for allenye medlemmer i en forening, hvis deskal bevare lysten til at fortsætte – uansetetnisk baggrund. For nogle nydanskerekan det imidlertid kræve ekstramod at tage springet og melde sig ind iet dansk foreningsfællesskab.”Som ”fremmed” føles det ikke altid ligenemt at forsøge at blive en ligeværdigog anerkendt del af det eksisterendefællesskab.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Der findes ikke nogen nem løsning påønsket om at fastholde og øge nydanskemedlemmers deltagelse i foreninger.Ofte vil der være tale om en længerevarendeproces, men gode førstegangsoplevelser,personlige relationer ogaktiviteter med plads til forskellighedgiver ofte bonus.Byd velkommenHvis jeres forening sørger for en god velkomst,vil nye medlemmer hurtigere følesig på ”hjemmebane” og dermed havelyst til at komme i foreningen.Det er en fordel, hvis I opbygger nogleretningslinjer for eller rutiner omkring,hvordan I tager godt imod nye medlemmerog sikrer jer, at alle frivillige i klubbenføler sig forpligtede til at give en godvelkomst. Husk fx:• Hils på nye medlemmer, når de dukkerop og præsenter dig selv• Få lært barnets navn, og hvordan detudtales• Vis rundt i foreningen• Præsenter medlemmer for hinanden• Gør det klart, at det nye medlem altidkan komme til dig med spørgsmål omforeningen• Vær opsøgende på det personligeplan – særligt ved de første møder iforeningen• Indled tidligst muligt en dialog medforældrene – deres opbakning kanvære vigtig for, at den unge fortsætteri foreningenHent gode råd til forældreinddragelsei guiden: ”Få nydanske forældre på banen”,som du finder påwww.nyidanmark.dk.”En kort hilsen med efterfølgende aktivitetsstartkan godt opleves som ligegyldighed,hvilket især gælder mennesker,der måske er lidt usikre. Hvis den førsteforeningsoplevelse ikke opleves som imødekommende,er man hurtigt smuttet igen.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Modtagelse i fokus iHerning Fremad”Vi tager kontakt til alle nye medlemmer,der starter i klubben, fordiden første hilsen er alfa og omega:Spørg lidt til, om de har været herfør og fortæl om, hvad klubbenforventer. Hvis man skal skabe enfølelse af, at det her er en klub, jeggerne vil være en del af, så er mannødt til fra klubbens side at sige,at der skal være nogen, der kommerog hilser på dem. Alene det,at der er en person, der spørgerind til dem, gør, at flere bliver iklubben.”(Boldklubben Herning Fremad)Brug en buddy-ordningSom supplement til at træneren eller denfrivillige byder velkommen, kan I eventueltlave en ordning, hvor eksisterendemedlemmer tager sig af nye medlemmer.I kan eksempelvis oprette en buddy-ordning.En buddy-ordning indebærer, at etnyt medlem bliver sat sammen med et afde eksisterende medlemmer (buddyen) iet makkerpar.TJEKLISTE99Byd velkommen99Brug en buddy-ordning99Introducer foreningen99Tilbyd eventuelt enforeningsguide99Følg løbende op99Undersøg medlemmernestilfredshed99Tjek årsag til udmeldelser4


En buddy kan fx have til opgave at:• Introducere øvrige medlemmer iforeningen eller på holdet• Følges med det nye medlem til aktiviteteri den første tid• Følge op på, hvordan det nye medlemoplever at være i foreningen• Tage kontakt til det nye medlem, hvishan/hun ikke dukker op som aftaltFordelen ved en buddy-ordning er, atmedlemmerne som ligemænd hjælperhinanden, og at holdet eller teametbliver bedre til at udvise ansvarlighed ogåbenhed over for hinanden.Uanset om I laver en buddy-ordningeller det er frivillige i foreningen, derskal sørge for en god modtagelse, er detvigtigt at udpege en eller flere personer,der påtager sig opgaven, så den ikke”drukner” i andet arbejde eller på grundaf tvivl om, hvem der gør hvad.Introducer foreningenNogle nydanske børn og unge samt deresforældre mangler viden om, hvordanen forening fungerer – fx at trænerenikke får løn, men arbejder frivilligt. Denmanglende viden om foreningslivet kanvirke som en barriere for inklusion afnogle medlemmer. Forklar derfor gernelidt om foreningsliv og frivilligt arbejde– og hvad der gælder specifikt for jeresforening.”En del nydanskere har rødder i kulturer,hvor frivillige foreningsaktiviteter ikke eren del af hverdagen. Det betyder, at dekan være skeptiske og uvidende om aktiviteterne,og at de samtidig ikke kenderde mange uskrevne regler og normer i deenkelte foreninger.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)I kan fx sikre en god introduktion via:• Fælles introduktionsdage eller -møderfor nye medlemmer og eventueltforældre (fx en gang om måneden)• Velkomstfolder• Personlig rundvisning• Buddy-ordning• ForeningsguiderOplys fx om:• Hvem er vi• Hvilke aktiviteter tilbyder vi• Indmeldelsesprocedure• Kontingent – hvor meget er det, oghvad går pengene til• Hvad laver de frivillige, og hvad vil detsige at være frivillig• Hvilke fordele er der ved at være aktivi en forening som vores• Hvad forventer vi af medlemmer – ogeventuelt forældre• Hos os er der plads til forskellighed• Hvem kan du spørge• Hvor kan du finde yderligere informationVælger I at lave en velkomstfolder, harI måske mulighed for at udforme denpå forskellige sprog? Det vil bidrage tilat signalere, at foreningen er åben overfor en mangfoldig medlemsskare. Brugeventuelt nettjenesten www.mukufo.dk(MultiKulturel Foreningsformidling) til atfå gratis hjælp til oversættelse.Brug gerne billeder fra foreningensaktiviteter i formidlingen, men husk atindhente tilladelse fra medlemmerne tilat bruge dem.”Vi har lavet en velkomstpakke medinformation, nøglering og klistermærker,som skal få børnene og deres forældre tilat føle sig velkomne i klubben.”(Fodboldklubben Fremad Valby)5


Tilbyd eventuelt en foreningsguideOfte har en forening en række uskrevneregler eller uformelle ordninger, som kanvære svære at gennemskue – hermedkommer man nemt til at udelukke folk,der måske i forvejen føler sig udenfor.Overvej, om I vil tilbyde nye medlemmeren personlig ”foreningsguide”, der kanhjælpe med at formidle de forhold, derknytter sig til jeres forening. Ud over atfungere som ”vejviser” kan den introducerendeperson også fungere sombrobygger og isbryder for, at det nyemedlem føler sig tilpas i foreningen.”Når jeg skal introducere nye medlemmertil foreningen spørger jeg, hvad deved, og hvad de forventer. Vi fortæller omuskrevne regler over en kop kaffe ellersodavand. Nogle falder hurtigt ind, mensman skal følge lidt mere op på andre.”(Boldklubben Herning Fremad)Flere foreninger har gode erfaringer medat gøre brug af en form for foreningsguide,hvor børn og unge fx ledsagesaf frivillige til foreningsaktiviteter og”holdes i hånden” i den periode, derer nødvendig for at fastholde dem iforeningsaktiviteten. Personen kan bådevære en frivillig eller en ansat i foreningeneller kommunen.Foreningsguider sætter ord påuskrevne regler”Vores frivillige ForeningsGuiderfølger barnet og forældrene ud iforeningen de første par gangeog følger op efter to uger og vedsæsonafslutning for at høre, ombarnet og forældrene har brug foryderligere vejledning.Vi forklarer det, mange synes ergivet: At man betaler et kontingent,at man skal have gode skopå, hvis man skal spille fodbold,og at forældrene skal bakke opom det. Det er ting, der bunder ien masse traditioner, og hvis manikke er vokset op med dem, er detenormt svært at komme igennemden barriere.”Læs mere påwww.foreningsguiderne.dkFrivillige i foreningen – rekrutteret viaforeningen eller eksternt – spiller ofteen afgørende rolle i forhold til, om detlykkes at fastholde de nydanske medlemmer.Det skyldes først og fremmest, atden løbende kontakt til medlemmerne eryderst central. Det er derfor vigtigt at fokuserepå at hverve frivillige og trænere,der ikke alene besidder faglige kompetencer,men også sociale kompetencer.Vær opmærksom på mulige alternativerekrutteringskilder, hvis I søger efterfrivillige til at varetage denne typefunktion. Tjek om I kan knytte nye typeraf frivillige til foreningen via eksempelvisfrivillige sociale organisationer, et pædagog-eller lærerseminarium eller frivilligportalenwww.frivilligjob.dk.”Det hjælper på fastholdelsen, at deinstruktører, der er i foreningen, er godetil at holde sammen på børnene – at desørger for, at børn og unge har det sjovtog lærer hinanden at kende på kryds ogtværs.”(DGI Storkøbenhavn)Følg løbende opDet er en god idé løbende at følge op på,hvordan det går de unge i foreningen.Tag en snak, når medlemmerne dukkerop på stedet og send en SMS, hvis deikke dukker op.Opfølgning via SMS hjælper tilfastholdelse”Vi indsamler de unges mobilnumre,før de unge tager af stedpå efterskole – efterskoleopholder nemlig en hyppig årsag til, atde unge falder fra i foreningerne.Når vi ved, at efterskoleopholdeter ved at slutte, så sender vi enSMS til de unge for at høre, hvadderes planer er, og det er med tilat fastholde flere unge.”(Køge Boldklub)6


Er der nogle, som dukker op én eller togange og ikke kommer tilbage, kan detgodt betale sig at tage direkte kontakttil dem og høre, om de ikke har lyst tilat komme igen, og hvad der eventueltafholder dem fra at komme.Undersøg medlemmernes tilfredshedMedlemsfrafald kan skyldes, at medlemmerneikke har fået deres forventningerindfriet. Tilbagemelding fra medlemmernepå deres oplevelser af foreningensaktiviteter og tilbud er derfor vigtig.For at få indsigt i medlemmernes meningom jeres forening og aktiviteter, kan Ibenytte jer af forskellige metoder:• Spørg medlemmerne, når I møderdem i foreningen og få en finger påpulsen• Indkald til fælles møde eller tagspørgsmålet op i forbindelse med etaf jeres øvrige arrangementer• Lav en spørgeskemaundersøgelse.Vær her opmærksom på danskkundskaber,og at en personlig opfølgningofte vil være nødvendigSpørg fx:• Hvad synes du fungerer godt i foreningen?• Hvad synes du, at vi kan gøre bedre iforeningen?• Hvad ville du straks tage fat på, hvisdu bestemte?”Sæt medlemmerne i centrum, væropmærksom på klubbens aktiviteter ogvirksomhed i relation til medlemmernesbehov. Vejen til succes er konstant underombygning.”(Danmarks Idræts-Forbund)Tjek årsag til udmeldelserÅrsager til frafald kan være mange. HvisI får indsigt i dem, står I bedre rustet tilat imødegå frafald fremover. Spørg gernedirekte eller bed eventuelt frafaldnemedlemmer om at udfylde et spørgeskema,hvis I har mulighed for det, men væropmærksom på, om skriftlig feedback vilvære en udfordring for nogle medlemmer.Spørg fx:• Hvor længe har du været i foreningen?• Hvad kunne du bedst lide ved atkomme her?• Hvorfor er du holdt op med at kommeher?• Hvad skulle foreningen have gjort,hvis du skulle have fortsat her?Besvarelser kan være med til at påviseforhold eller ting, der ikke fungerer hensigtsmæssigti foreningen.Få eventuelt mere inspiration i hæftet fraDanmarks Idræts-Forbund: ”Medlemssucces– rekruttering og fastholdelse”.Hæftet giver eksempler på, hvordanjeres forening, gennem analyse af mål,idégrundlag, image, aktiviteter samtmedlemmernes forventninger og behov,kan mindske frafald og øge rekruttering.Læs mere på www.dif.dk.7


02. Skab tilhørsforholdMeget tyder på, at det er sociale relationer,der fastholder en person – mere endaktiviteterne. Følelsen af ”at høre til” ogvære en del af det sociale fællesskab ervigtig. Tiltag der skaber tilhørsforhold, ogaktiviteter der skaber sociale relationer,er derfor gode.”Mange bruger energi på rekruttering,men bagefter glemmer man lidt atvedligeholde de sociale relationer, der ervigtige for at fastholde medlemmer.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Styrk fællesskabsfølelsenDer er mange måder at styrke fællesskabsfølelsenpå og skabe et øget tilhørsforholdtil foreningen.”Klubånden skal fremelskes, synliggøres ogmedlemmerne skal have noget at sige.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Lad jer inspirere af konkrete forslag som fx:• Tag til stævner og på træningsture• Kår månedens medlem• Opret en Facebookgruppe• Udsend nyhedsmails og informer fxom nye medlemmer• Brug tid med børnene uden for banen– drik fx en sodavand efter træning• Indfør sociale tiltag i klubben – fxlektiehjælp, café eller onsdagshygge• Hyld forskellighed – fx ved at fejreramadanen• Afhold sociale arrangementer for heleklubben• Giv medlemmerne ansvar ved at uddelegereopgaverLav sociale arrangementerFor at fastholde medlemmer er det enrigtig god idé at holde arrangementerud over selve foreningsaktiviteten, dadet bidrager til at skabe vigtige socialerelationer.Idéer til nye sociale arrangementer kanfx være:Fokus på sociale relationer iSheZone giver bonus”I SheZone har vi valgt at skabesociale relationer ved blandt andetat nedsætte et eventudvalg, somskal sørge for at holde nogle arrangementeri løbet af året for at fåknyttet medlemmerne bedre til os.Vi har også brugt meget tid på atfå kommunikeret ud, at man er endel af en forening. Blandt andetgennem brug af vores logo ognyhedsbreve, hvor vi informererom aktiviteter og nye medlemmer.Vi sørger også for at få dem indvia vores hjemmeside i forbindelsemed tilmelding, så man også ser,hvad der er af aktiviteter. Vi tænkermeget i at skabe et tilhørsforhold.”(Foreningen SheZone)TJEKLISTE99Styrk fællesskabsfølelsen99Lav sociale arrangementer99Involver og engager99Giv plads til udvikling99Gør brug af rollemodeller• Uddel medlemskort• Udlån træningsdragt med foreningenslogo• Lad medlemmerne finde holdnavn tilderes eget hold• Tag et fælles holdbillede, som uddelestil medlemmerne• Biograftur med filmquiz og popcornsom optakt til filmen. Lad fx medlemmerneløse quizzen i mindre hold.• Fælles spisning, hvor medlemmerneselv bidrager. Bed fx medlemmer ogeventuelt forældre om at tage en retmed eller møde op og hjælpe medforberedelserne.• Idrætsaktiviteter, hvor medlemmernekan prøve en (ny) sportsgren. Måske mødesI om noget helt nyt som streetbasket,mavedans, atletik, zumba eller karate.8


kan fx være:• En mulighed for at komme på spændendekurser• Et større netværk• Flere kompetencer inden for fxkommunikation, konflikthåndtering,projektorganisering og økonomi• Det tæller positivt på CV’et og ved optagelsepå videregående uddannelser• Få et frivilligbevis for indsatsen viawww.projektfrivillig.dk, som kanvedlægges eksamenspapirer fra enungdomsuddannelsePå www.nyidanmark.dk kan I hente yderligereinspiration i udviklingsværktøjet”Fra medlem til frivillig”.”At inddrage de unge, fx til at hjælpemed træneropgaver eller hjælpe til veden koncert, gør, at de får et andet tilhørsforholdtil klubben. Et tilhørsforhold somer med til at fastholde dem.”(Boldklubben Herning Fremad)Giv plads til udviklingTilbyd gerne kurser for medlemmernefor at give plads til udvikling og motiveredem til at engagere sig yderligere i jeresforening som et led i fastholdelsesindsatsen.Tjek eventuelt kursustilbud fraorganisationer som:Opkvalificering af frivillige skaberengagement”Vi gør et kæmpe arbejde for atrekruttere de unge cricketspilleretidligt for at engagere demsom frivillige hjælpetrænere. Viudvælger unge under 15 år, sombliver involveret som hjælpetrænere,dommere og lignende efterdirekte henvendelse fra træneren.De samme unge deltager derefterpå trænerkurser, og særligt hos deunge med anden etnisk baggrundend dansk er det populært, daderes engagement og involveringgiver identitet og status. Ogsåover for de unges familie, som kendersporten.”(Dansk Cricket Forbund)• Dansk Ungdoms Fællesråd, www.duf.dk• Dansk Idræts-Forbund, www.dif.dk• Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,www.dgi.dk• Center for frivilligt socialt arbejde,www.frivillighed.dk”Vi tror, at en træner- eller lederuddannelseinden for idræt vil styrke de ungesmotivation til at fortsætte i foreningslivetpå længere sigt. Det er jo også som trænereller leder, de for alvor møder frivillighedskulturenog lærer den at kende.”(Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)Også i forhold til de almindelige medlemsaktiviteteri foreningen er det vigtigtat give plads til, at medlemmerne kanudvikle sig for at fastholde dem. Sørg for,at aktiviteterne bliver udviklet, så de heletiden afspejler medlemsgruppens behovog præferencer. Brug som tidligerenævnt medlemmernes løbende inputeller en tilfredshedsundersøgelse til atafdække i hvilken retning, I med fordelkan udvikle jeres aktiviteter og tilbud.”Vi oprettede et rytme- og et springholdfor de unge fra 7. klasse og op. Det varet hold med et højere niveau, og der varikke adgang for nybegyndere på sammealder. Det har gjort det nemmere atholde på medlemmerne.”(Pedersborg Gymnastik & IF)Generelt er det en god idé at sørge for,at aktiviteterne har en høj kvalitet, og atdet er sjovt at deltage.Gør brug af rollemodellerMange foreninger har gode erfaringermed at bruge frivillige med etnisk minoritetsbaggrundsom et led i fastholdelsesindsatsen,fordi de også fungerer somrollemodeller.Rollemodeller er gode, fordi:• Nydanske medlemmer kan identificeresig med dem• De signalerer, at foreningen er for alle10


• De er med til at skabe tryghed• De kender og kan bidrage til atidentificere målgruppens behov – ogforældrenes• De har viden om målgruppen og talermåske deres modersmål”Vi ansatte en træner med anden etniskbaggrund end dansk på deltid, hvilkethar skabt øget tilslutning. Træneren harhaft en central rolle både sprogligt ogkulturelt ved at fremstå som en rollemodelfor medlemmerne.”(Dansk Cricket Forbund)I møde de potentielle frivillige på deres”hjemmebane”.Rollemodeller kan også være andre endfrivillige. Skriv fx om succesfulde nydanskemedlemmer i jeres medlemsblad,inviter nydanske sportsstjerner til et arrangementi foreningen eller sørg for, atmangfoldigheden er repræsenteret, når Ibruger billeder i jeres materiale.Måske er der allerede nogle ressourcepersonerblandt de unge eller deres forældre,der vil kunne indgå som frivilligei jeres forening? Måske kræver det blotopmuntring, information om rollen ogopbakning i den første tid? Måske har Imulighed for at tilbyde det trænerkursus,der skal til for at være klædt på til rollensom frivillig?Alternativt kan I overveje mulighedenfor at knytte rollemodeller til foreningenved fx at rekruttere frivillige med minoritetsbaggrundvia de etniske minoritetsforeningereller lokalmiljøet. Mødgerne personligt op og præsenter jeresforening, og hvad man kan få ud af atvære medlem/frivillig. På den måde kan11


03. Skab rum for forskellighedEn rummelig forening med plads tilforskellighed vil have nemmere ved atfastholde nydanske medlemmer. Deter derfor en god idé at udvise åbenhedog være opmærksom på eventuelle nyeudfordringer, der fx vedrører madvaner,alkohol og kønsadskillelse. Mange afudfordringerne er af mere praktisk karakter,og foreningen kan derfor ofte findeenkelte løsninger på dem.Vis åbenhed for mangfoldighedHvis I som forening er åben og tydeligtviser denne åbenhed og rummelighedover for mangfoldigheden, har I en godplatform for fastholdelse af nydanskemedlemmer.”Foreningerne opfattes af nogle som”danskernes foreninger”. Signaler derforaktivt, at foreningen er åben, og at der erplads til forskellighed.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Det vil i de fleste foreninger væremuligt at igangsætte nogle initiativer,så I imødekommer flere medlemmersønsker, uden at det ændrer foreningensfundament og værdier. Det kan fx drejesig om madalternativer samt alternativebadeforhold. Det vigtigste er, at foreningensom udgangspunkt er forandringsvilligi forhold til at ændre på de ”normale”praksisformer.Overvej, hvordan I kan skabe en foreningmed plads til mangfoldighed. Brug eventueltudviklingsværktøjet ”Plads til forskellighed”til at kickstarte diskussionen.Det kan hentes via www.nyidanmark.dk.Julefrokost konverteret til nytårskur”Ved årsskiftet afholder vi ennytårskur for alle frivillige i foreningen.Nytårskuren er ligesomen julefrokost, men da flere afvores frivillige ikke fejrer jul, holdervi i stedet nytårskur. Formåleter at pleje de frivillige og styrkedet sociale samvær. Som oftester aftenen spækket med lege ogaktiviteter, og vi spiser noget godmad sammen.”(Foreningen SheZone)Undersøg behov for kønsopdelteaktiviteterFastholdelse af nydanske piger/kvinderkan være en særlig udfordring og krævenogle praktiske hensyn. For at fastholdemålgruppen viser erfaringer, at det inogle tilfælde er en god idé med fx:• Aktiviteter kun for piger/kvinder• Frivillige/trænere af samme køn• Arrangementer om eftermiddagenfrem for om aftenen• Badeforhæng i brusekabiner• Mulighed for at hele familien kandeltageValg af kvindelig træner varafgørende”Vi har erfaret, at der er behov foren kvindelig træner til holdet medtyrkiske kvinder i rideklubben. Klubbenoplevede, at kvinderne stoppedemed at komme, da vi indsatte enmandlig træner, og de kom tilbage,da man fandt en kvindelig.Det har ikke været nødvendigt atforetage materielle ændringer irideklubben, men fordi vi i klubbenkender lidt til islam og ved, atmandlige trænere ikke altid kanhave fysisk kontakt med de kvinder,der kommer i klubben – givehånd, hjælpe med stigbøjler nårman stiger op og så videre – letterdet indslusningen i klubben.”(Vejle Rideklub)TJEKLISTE99Vis åbenhed for mangfoldighed99Undersøg behov for kønsopdelteaktiviteter99Gå i dialog med forældrene99Vær opmærksom på mad ogalkohol99Tag hånd om konflikter99Oplys om kontingent99Tænk på beliggenheden12


Særligt tilbud for kvinder medplads til børn lokker gymnaster til”For cirka halvandet år sidenbesluttede vi at give Sønderborgsindvandrerkvinder et ugentligttilbud om gymnastiktræning. Vier nu ved at runde anden sæsonaf med et stabilt fremmøde affem-seks kvinder, der også harhaft mulighed for at tage deresbørn med den ene gang om ugen.Børnene har dog trænet i et lokaleved siden af gymnastiksalen. Denordning oplever vi som et godtskridt på vejen til at få dem involvereti foreningerne.”(Ulkebøl Idrætsforening)Et godt forældresamarbejde er også etvigtigt fundament for at sikre særligtpigernes deltagelsesmuligheder ogfastholdelse i foreningen. Flere foreningerkæmper med, at piger stopper iforeningen, når de når 12-13 års alderen.Med et styrket forældresamarbejdekan I skabe en tryghed, der gør, at flereforældre tør og ønsker, at deres piger fåret aktivt fritidsliv.Gå i dialog med forældrenePersonlig kontakt til og dialog med forældreneom foreningen og dens aktiviteterer centralt for at sikre den tillid ogopbakning, der ofte skal til for at flerenydanske børn og unge forbliver aktive iforeningen.Tag en snak med forældrene, når de dukkerop i foreningen eller inviter dem fxtil fællesarrangement i foreningen medImødegå bekymringer hos forældre”Nogle forældre er bange for atlade deres børn – især pigerne –træde ind i foreningslivet. Angstenog modviljen bunder ikke kun i uvidenhedmen ofte også i traditionerog normer i familie og bagland.Forældrene bekymrer sig blandtandet om alkohol i klubberne,samvær på tværs af køn, kropsligeudtryksformer ved idrætsudøvelsen,badeforhold og træningstidspunkter.Derfor er informationog dialog med forældrene supervigtigt.”(Sønderbro Fritid, Horsens)plads til både dialog og fællesspisning.Andre tips kan være at:• Vise billeder eller video for at visualisereog afmystificere, hvad derforegår i foreningen• Vise rundt i foreningen• Lade rollemodeller – medlemmer og/eller frivillige med minoritetsbaggrund– fortælle om deres erfaringermed foreningen• Lade forældrene se og måske selverfare, hvad der foregår i foreningenved at prøve at deltage i aktiviteter.God forældrekontakt skaber accept”Jeg kontakter ofte forældrenetelefonisk og orienterer omsedler fra spejderlederne eller enkommende spejdertur. Eller ogsåfortæller jeg om gode oplevelser,som barnet har været en del afeller været med til at skabe, såforældrene oplever ros til barnet.Denne kontakt virker og er med tilat fastholde forældrenes accept oginteresse for spejderarbejdet.For at holde kontakt med forældreneinviterer vi dem også til spisningen gang i mellem og læggervægt på, at det kun drejer sig omspisning. Ved de anledninger kanspejderlederen så fortælle mereuformelt om spejderture, kørseleller andre opgaver, samarbejdemed forældrene og vise billeder ogvideoer fra deres ture, så forældreneforstår vigtigheden af defrivilliges arbejde.”(Spejder Nørrebro)13


I guiden ”Få nydanske forældre på banen”kan I hente yderligere inspirationog værktøjer til, hvordan jeres foreningkan sikre en god kontakt til forældrene.Find guiden på www.nyidanmark.dk.Vær opmærksom på mad og alkoholNogle nydanske medlemmer er muslimerog afholder sig fra at spise svinekødog kød, der ikke er halalslagtet og fra atdrikke eller opholde sig steder, hvor derdrikkes alkohol.Hvis foreningens frivilligkultur er forbundetmed indtagelse af alkohol, er det engod idé at tage en snak om, hvordan Ikan sikre, at det ikke udelukker nogen fraat blive en del af frivilligkulturen.”Man kan fx lave enkle regler for, hvornårder må serveres eller drikkes alkohol.Eller man kan tage en åben snak om,hvorfor det fx er vigtigt, at de, der har lyst,kan drikke en øl efter et udvalgsmøde.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Når I laver sociale arrangementer medspisning eller hvis I har et cafeteria, erdet en god idé at sørge for, at det ermuligt at vælge vegetarmad, og at svinekødtilberedes og serveres adskilt fra deøvrige retter.Tag hånd om konflikterDet sker, at nogle medlemmer harsvært ved at begå sig i en forening. Somforening kan det derfor være et problemat rumme nogle medlemmer, men ofteer det muligt at forebygge eller bremsekonflikter, hvis I tager fat om dem, når deopstår.”Tag en åben dialog om problemer, derkan opstå. Tag dem op til træning, nårdet er nødvendigt. Lad være med atlægge låg på problemer, der er underopsejling.”(Boldklubben Herning Fremad)Har I brug for hjælp til konflikthåndtering,kan I gøre brug af udviklingsværktøjet”Tag konflikten”, som I finder påwww.nyidanmark.dk.Oplys om kontingentFor nogle nydanske medlemmer ogforældre er økonomien stram. Samtidiger der i nogle forældres hjemlandeikke tradition for formelt organiseredeforeninger, og de kan derfor have sværtved at forstå, hvorfor de skal brugepenge på kontingent. I flere af de landeindvandrerne og flygtningene i Danmarkkommer fra, er netværk mere uformeltorganiserede og ofte baseret på familierelationer.”De spørger mig om, hvad jeg skal medalle de penge, som jeg får af dem (kontingentet)– de tror, det er min klub.”(Bokseklubben SIK Fight)Manglende kontingentbetaling skyldesi høj grad manglende kendskab til,hvordan dansk foreningsliv er organiseret.Det er derfor en god idé at forklare,hvordan foreningens økonomi hængersammen, og hvad kontingentet går til.Nogle foreninger har med succes gjortbrug af egne indslusningsordninger, hvornye medlemmer ikke betaler kontingenti en opstartsperiode. Det giver mulighedfor, at nye medlemmer kan opleveforeningslivet og samtidig få informationom kontingentet og dets formål.Gratis prøveperiode som indslusningsmiddel”De unge kan snuse til forskelligetilbud i tre måneder udenkontingentbetaling. Samtidig fårfritidsvejlederen i kommuneninformation om de forældre, somikke betaler kontingent. Fritidsvejlederendrøfter muligheden for atbetale et lavere kontingent medforældrene. Vores erfaringer er, atordningen kan være vejen til at fåforældrene til at forstå vigtighedenaf sportsaktiviteten og fastholdede unge.”(”Grønt kort-ordningen” i SkiveKommune)14


Frivilligt arbejde som modydelse”For at fastholde børn af økonomiskvanskeligt stillede forældre ibasketklubberne, har vi opereretmed konceptet ”frivillighedsdollars”.Når den lokale basketklub har forsøgtat få forældrene til at betalekontingent, har de taget en dialogmed dem, og hvis betaling altsåikke er muligt, laver klubben enaftale med forældrene og barnetom, at de kan arbejde frivilligt iklubben – typisk ved stævner, hvorældre basketudøvere deltager.Barnet oplever det som en tillidserklæring,at de får lov at være enaktiv del af klubben og arrangementerne.Dansk Basketball Forbund harikke indført konceptet i en ”nogetfor-noget”tankegang, men ihøjere grad for at lade dem forståforeningstanken i praksis og det atvære med i et fællesskab – og påsigt fastholde den unge i klubben.”(Danmarks Basketball Forbund)Hvis økonomien er en hindring for kontingentbetaling– og dermed fastholdelseaf et medlem – sker det i nogle foreninger,at kontingentet kommer ind ved,at den unge hjælper til ved events ellerstår for noget arbejde i foreningen. Dertilbydes ikke løn for dette arbejde, mendet fratrækkes deres kontingent.Tænk på beliggenhedenDet er en fordel, hvis foreningensaktiviteter ligger i en så nær geografiskafstand, at medlemmerne har mulighedfor at dukke op uden at skulle bruge formeget tid og ressourcer på transport ellervære afhængig af bil. Foregår aktiviteternetæt på medlemmernes bopæl, vildet også give mulighed for, at forældrenekan få indsigt i dem og blive fortroligemed de frivillige.Nogle foreninger har bevidst opstartetsatellitklubber i fx udsatte boligområderfor at være tæt på brugerne, hvilket harvirket godt i forhold til såvel rekrutteringsom fastholdelse af medlemmer.”Rent praktisk ligger spejderhytten, vi anvender,et sted på Nørrebro ikke langt fraMjølnerparken. Det gør, at spejdergruppensaktiviteter er meget synlige og nærefor forældrene, som ofte kommer forbi, nårder holdes møder om søndagen.”(Spejder Nørrebro)Alternativt kan I måske være med til atkoordinere en transportordning og inddragebilløse forældre i andre hjælpeaktivitetersom fx tøjvask, kagebagning ellerandre praktiske opgaver.”Støt op om at arrangere transport ud tilklubben, da ikke alle forældre har kørekorteller bil.”(Vejle Rideklub)15


04. Hold fast i indsatsenEr det kun en enkelt ildsjæl, der løfteropgaven med at sikre fastholdelse afnydanske medlemmer, begrænser detomfanget og effekten af indsatsen.Samtidig risikerer I, at initiativer og aktiviteterløber ud i sandet, når ”ildsjælen”forlader foreningen.”Det er vigtigt at være opmærksom på,at der er stor udskiftning i foreningerne –få flere med til at løfte indsatsen.”(DGI Storkøbenhavn)For at forankre indsatsen er det vigtigt athave følgende råd i baghovedet:• Skab en fælles forståelse i foreningenfor, hvad øget fastholdelse kanbidrage til• Beslut, hvilke initiativer der skal fokus på• Skab opbakning og motiver til at løfteopgavenSkab fælles forståelse og opbakningFor at sikre at fastholdelsesindsatsenbliver en del af en vedvarende indsats,er det vigtigt at sikre bestyrelsens og defrivilliges opbakning.Indkald til fælles møde og diskuterspørgsmål som fx:• Hvorfor er fastholdelse af nydanskemedlemmer vigtig?• Hvad gør vi allerede nu? Hvad gør vigodt?• Hvilke udfordringer står vi overfor?• Hvordan får vi styrket indsatsen medat fastholde nydanske medlemmer?• Hvilke ressourcer kræver det?• Har vi de nødvendige ressourcer, ellerhvordan finder vi dem?• Hvad skal være vores mål fremover?Tænk gerne nyt og kreativt, når I laverjeres strategi for indsatsen. Hent inspirationog idéer til indsatsen hos både medlemmerog frivillige. Spørg fx udvalgtemedlemmer med minoritetsbaggrund ogfå deres bud på, hvad der kan gøres forat få flere til at blive i foreningen.På www.nyidanmark.dk kan I også henteudviklingsværktøjerne ”Hold fast i styrken”,”Plads til forskellighed” og ”Virkeligvelkommen” med øvelser til, hvordanjeres forening kan blive bedre til at tageimod og fastholde nydanske medlemmer.Brug fx øvelser herfra til at skyde debatteni gang på et fællesmøde og som hjælptil, hvordan I når fra ord til handling.Sørg for at følge op på indsatsen løbende.Det kan fx ske i regi af bestyrelseneller et underudvalg særligt nedsat tilformålet.Motiver og inspirer via formidlingFor at motivere de frivillige – og kommendefrivillige – til at tage del i indsatsener det en god idé at fremhæve, hvadøget fastholdelse af medlemmerne kanbidrage til, og hvordan den enkelte kanvære med til at gøre en forskel.Indkald fx til fællesmøder og lav eventueltmateriale med information om ”missionen”,der kan uddeles til nye frivillige.Guiden her kan også bruges til at give defrivillige inspiration til, hvordan indsatsenkonkret kan gribes an.Husk:• Hold nye frivillige orienterede ommålsætninger og mulige indsatser• Styrk motivationen for arbejdet medfastholdelse – fx ved at udbrede depositive historier• Synliggør aktiviteter for at inspirereandre”Gode fortællinger skaber motivation ogkan bruges positivt og fremadrettet.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Måske har I allerede opnået gode erfaringer,som med fordel kan videregives?For at motivere og inspirere til at flereTJEKLISTE99Skab fælles forståelse ogopbakning99Motiver og inspirer viaformidling99Sørg for vidensdeling99Tilbyd kompetenceudvikling16


løfter indsatsen i foreningen, er det engod idé at formidle positive historier,aktiviteter eller resultater omkring fastholdelseaf medlemmer.Tænk i forskellige formidlingskanaler som fx:• Fællesmøder• Opslagstavler• E-maillister• Nyhedsbrev• Hjemmeside• Den lokale presse”Det handler om at tage sine frivilligeseriøst og tro på, at de kan motiveres –fx via historier der fortæller om, hvordanman bidrager eller er sej. Det handler omat anerkende og engagere.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Ikke alle foreninger har ressourcer til atprioritere formidling af de gode indsatserog initiativer. Undersøg eventuelt, omnogle af de frivillige, medlemmerne ellerpårørende i jeres forening fx har kommunikationsfagligekompetencer, der kanbringes i spil.Spejderforening formidler omstort og småt”Vi har oprettet en hjemmesidewww.noerrebrospejder.dk, hvorvi løbende informerer om voresaktiviteter og beskriver voreslejrture og de søndagshytteture,vi har gennemført. Hjemmesidenopdateres jævnligt af foreningensegne medlemmer.For os er det vigtigt at synliggørevores aktiviter og resultater forat motivere de frivillige, så de fåranerkendelse og fortsætter deresindsats. At synliggøre vores tilbudom nye aktiviteter er også medtil at fastholde medlemmerne. Deunge elsker at se billeder med demselv, som de kan vise venner ogfamilie.”(Spejder Nørrebro)Sørg for vidensdelingVidensdeling er en vigtig del af forankringsprocessen.Byg derfor videre pågode erfaringer og hav følgende råd ibaghovedet:• Hvis der er flere om at løfte indsatsen,så sørg for, at de får mulighed forat udveksle erfaringer.• Bed den frivillige, der stopper, om atoverlevere sin viden om indsatsen ogerfaringer til andre, der kan tage over.• Videregiv så vidt muligt kontaktoplysningerpå relevante videnspersoner– det gælder fx også projektlederen,der er holdt op, men som måske vilstille sig til rådighed som ressourceperson.• Sørg for, at bestyrelsen løbende bliverinformeret om den viden og erfaring,der bliver opbygget på området.”Meget få ledere er ansvarlige i længeretid, og derfor er det svært at forankre videnog erfaringer. Mange organisationerstarter forfra igen og igen, men i stedetfor at fokusere på kortvarige projekter ogtidsfrister bør foreningerne i stedet flyttefokus hen på at forankre viden.”(Dansk Ungdoms Fælledsråd)Tilbyd kompetenceudviklingFor frivillige og ledere kan det kræve ensærlig indsats at få nye grupper af børnog unge til at indgå i foreningens fællesskab.Derfor er det et godt udgangspunktat have redskaber til at håndtere kulturmødetog sikre den gode velkomst.Efteruddannelse, løbende erfaringsudvekslingog inspirationsmøder kan rustede frivillige bedre til at tage udfordringenop med at inkludere alle medlemmer iforeningen.17


”Det kan være en god idé at sikre, at der eret forum, hvor trænerne kan dele og diskuterede udfordringer, de eventuelt møder.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Har I mulighed for det, så tilbyd opkvalificering,der kan ruste ledere og frivillige iforeningen til at tage imod en ny gruppemedlemmer og sikre en fastere tilknytningtil foreningen.Lav fx et fyraftensmøde med afsæt i detidligere nævnte udviklingsværktøjer (s.16), som er tilgængelige på www.nyidanmark.dk,eller tjek hvad din hovedorganisationhar på tapetet af opkvalificerendekurser.Center for frivilligt socialt arbejde iOdense udbyder også kurser for frivillige.Læs om kurserne på www.frivillighed.dk.I cirka halvdelen af landets kommunerligger der frivilligcentre, hvor det ogsåer muligt at deltage i forskellige kurser.Se en oversigt over frivilligcentrene påwww.frise.dk. Herudover tilbyder flerekommuner kurser med henblik på opkvalificeringaf frivillige.Kursustilbud: Interkulturel ledelse”Kurset henvender sig til ansatteog frivillige i organisationer, dermøder den kulturelle mangfoldighedi deres arbejde. Kurset errettet mod de personer, der harledelsesfunktion og/eller står foriværksættelse af aktiviteter ellerrekruttering af potentielle brugerefra flere kulturer og har brug for atkunne håndtere og drage nytte afden kulturelle mangfoldighed.Kurset har til formål at give deltagerneviden og værktøjer til atforstå, reflektere over og håndterekomplekse interkulturelle relationerog kommunikationsprocesser.”(Eksempel på kursus udbudt i2011 af Center for frivilligt socialtarbejde)18


05. Hent hjælp til indsatsenHar jeres forening lyst til at arbejdevidere med fastholdelse af nydanskemedlemmer og få mere information om,hvilke muligheder og erfaringer, der erpå området? I så fald er der hjælp athente flere forskellige steder.Brug erfaringer fra andre foreningerTag kontakt til andre foreninger, der hararbejdet med fastholdelse og hør omderes erfaringer. Det kan give jer øgetindsigt i, hvad der ofte virker og ikkevirker, hvis målet er at blive bedre til atrumme forskellighed i foreningen.I kan måske øge interessen for en indsatsblandt jeres frivillige ved at tage påbesøg hos en anden forening, som harigangsat initiativer på området eller vedat invitere dem til at holde oplæg ellerkurser om emnet.Søg hjælp i hovedorganisationerHos hovedorganisationer som fx DanmarksIdræts-Forbund (DIF), DanskeGymnastik- og idrætsforeninger (DGI) ogDansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er dermulighed for at få konsulentbistand ogsøge støtte. Læs mere på www.dgi.dk,www.dif.dk eller www.duf.dk.Træk på frivilligcentreFrivilligcentre, som findes i mange kommuner,har til formål at støtte og udvikleden lokale frivilligkultur. De tilbyderfx hjælp til at udforme ansøgninger tilfonde og puljer, lave informationsmateriale,skabe kontakt til andre foreningerog vejledning i at igangsætte forskelligeaktiviteter. Du finder en oversigt overfrivilligcentre på www.frise.dk.Få en allieret i kommunenI flere kommuner er der ansat fritidsvejledere,som blandt andet kan værebehjælpelige med formidling af fritidstilbudog forældrekontakt, som ofte er enforudsætning for, at barnet får et stabiltforeningsengagement. Undersøg eventuelt,om der findes en fritidsvejleder i dinkommune.Ved at samarbejde med en fritidsvejlederkan frivillige i jeres forening bruge tidenpå foreningsaktiviteter, mens I får hjælptil hvervning, forældrekontakt og opfølgendearbejde.”Fritidsvejledere – ofte lærere påskolerne, som bliver betalt via kommunenfor deres fritidsrolle – er opmærksommepå det enkelte barn, ledsagerbarnet til sport og har en meget tætkontakt også til familien. De følgerbarnet, så længe det er nødvendigt ogholder kontakt og opfølgning via SMSog telefonopkald.”(Skive Kommune)Fritidsvejlederne – nogle steder også kaldetforeningsguider – har ikke alene etgodt kendskab til foreningslivet, men harofte også opbygget en ekspertise i at talemed og forklare nydanske børn, unge ogderes forældre om foreningslivet og detsmuligheder.Nogle kommuner har også oprettetsærlige enheder, hvor det er muligt at fårådgivning og støtte. Det gælder eksempelvis’Integration og Fritid’ i KøbenhavnsKommune, som du finder via www.kk.dk/integrationogfritid. Kontakt kommunenog spørg, hvad de kan tilbyde jer.TJEKLISTE99Brug erfaringer fra andre foreninger99Søg hjælp i hovedorganisationer99Træk på frivilligcentre99Få en allieret i kommunen99Afdæk jeres ressourcer99Tjek støttemuligheder19


Afdæk jeres ressourcerEt øget fokus på fastholdelse af medlemmerer ressourcekrævende og kan i nogletilfælde være svært at rumme inden forde frivillige kræfter, der findes i foreningen.”Især i de socialt belastede områder erder mange foreninger, der har nok atgøre med at få driften til at fungere ihverdagen. Derfor er det svært for defrivillige at gøre en ekstra indsats, ogmange er heller ikke interesserede i det.Fodboldtræneren i Brønshøj er jo aktiv,fordi han gerne vil træne fodbold – ikkefordi han vil lege socialarbejder.”(Danmarks Idræts-Forbund)Hvis indsatsen ikke kan løftes af de frivilligei foreningen, kan det være en idé atsatse på ekstra ressourcer, fx i form afen eksternt tilknyttet frivillig fra en socialorganisation eller en aflastende medarbejder,der kan hjælpe med de mangeopgaver, som de frivillige har svært vedat magte. Det gælder både i det dagligeforeningsarbejde og det lange, seje trækmed at tiltrække og fastholde nydanskemedlemmer.Starthjælp til bæredygtighed”Vi ville have en bæredygtig klub,men behøvede noget starthjælp.Derfor valgte vi at søge penge tilat ansætte en ungdomskonsulent.En ansat kan håndtere det tungearbejde i klubben, som trænernerisikerer at køre sur i. Ungdomskonsulentenskulle derfor gøreklubben i stand til at tage imod enstor gruppe af børn og unge. Hanskulle få alle med i fællesskabet ogsikre, at der er et godt kammeratskabog masser af sjov og alvorligleg i den store ungdomsafdeling.Ungdomskonsulenten har på denmåde været både trouble shooterog pædagogisk bagstopper.Starthjælpen gjorde, at vores medlemstalog kontingentindtægterblev forøget, så vi i dag kan betalevores fastansatte medarbejder fraklubbens eget budget. Han er heltuundværlig og en væsentlig årsagtil, at vi i 2010 blev Københavnsstørste fodboldklub, hvor vi glæderos over at have omkring 25 procentmed indvandrerbaggrund.”(Boldklubben B93)Tjek støttemulighederMangler jeres forening ressourcer til atforankre fastholdelsesindsatsen, kan Isøge støtte fra forskellige steder. Det kanfx være til arrangementer, kontingentbetaling,oplysningsaktiviteter eller efteruddannelseaf frivillige.Pjecen ”Økonomisk støtte og praktiskhjælp”, som er udgivet af Center for frivilligtsocialt arbejde, henviser til nogle af demest centrale steder, hvorfra I kan søgemidler. Find den på www.frivillighed.dk.Tjek fx ordningen “Foreningsliv for alle”.Ordningen administreres af DanmarksIdræts-Forbund, Danske Gymnastik- ogidrætsforeninger og Dansk UngdomsFællesråd.Via ordningen kan I fx søge støtte til:• Hel eller delvis betaling af foreningskontingent• Oplysningsaktiviteter for at tiltrækkebørn og unge med vanskeligt stilledeforældre• Uddannelse af nye foreningslederemed anden etnisk baggrund end dansksamt efteruddannelse af frivilligeledere, der allerede er i foreningen• Forældrearrangementer i forbindelsemed aktiviteter i foreningen20


• Hel eller delvis dækning af transportomkostninger,forplejning og deltagergebyri forbindelse med afholdelseaf arrangementer, sommerlejre mv.• Indkøb af beklædning og udstyr tilforeninger og enkeltpersonerKontakt eventuelt jeres hovedorganisationog få mere information om støttemuligheder.21


22Baggrundsmateriale til guiden erindsamlet og formidlet af LG Insightog Foreningen Nydansker forIntegrationsministeriet.

More magazines by this user
Similar magazines