Kvinder og kraftig menstruation - gynækolog christine felding

felding.dk

Kvinder og kraftig menstruation - gynækolog christine felding

Kraftige menstruationer erfolke sygdommen ingen taler omKarina er 41 år. Hun arbejder som projektmedarbejderog har en søn på otte år. Hunhar altid haft kraftige og uregelmæssigemenstruationer siden sin første menstruationsom 14-årig. Karina er endnu ikke ibehandling.Jeg er i høj grad påvirket af min kraftige menstruation,som gør mig mere eller mindresengeliggende de første to-tre dage. Den førstedag pga. voldsomme smerter, og de næstedage følger en kombination af smerter ogvoldsomme blødninger, der dræner mig forenergi. Jeg forsøger mig med smertestillendemedicin, men det tager kun toppen af isbjerget.Jeg har ellers aldrig villet acceptere minekraftige blødninger, som har fulgt mig helelivet. I en lang periode var det en stor hjælpat kunne tage p-piller, som gjorde blødningernemeget mindre. Efter jeg fødte min sønsom 33-årig, er mine menstruationer blevetendnu kraftigere. Og det er ikke blevet bedrenu, hvor min læge forbyder mig p-piller, dajeg nærmer mig overgangsalderen. Som alternativhar jeg fået tilbudt hormonspiral.Det har jeg dog sagt nej til. Jeg ikke har lysttil at have et fremmedlegeme i min krop.Når jeg har menstruation, fravælger jeg såvidt muligt sociale arrangementer og aktivitetersom sport, da jeg ingen energi har. Enting er, at det hæmmer mit sociale liv, mendet er mindst lige så svært at skulle forklaresin 8-årige dreng, hvorfor jeg nu igen liggeri sengen. For kan en dreng på 8 år forholdesig til menstruation, smerter og kraftig blødning?Kraftig menstruation er tabu. Jeg har heldigvisnogle nære veninder, der forstår mig. Jeger faktisk blevet overrasket over, hvor mangeder egentlig lider af det samme problem somjeg. Kraftig menstruation er jo faktisk enkvindelig folkesygdom. Men i modsætningtil fx høfeber, er det ikke noget man taler om.Høfeber fylder paradoksalt nok meget mere imedierne end kraftig menstruation.Jeg ville sådan ønske, at der var mere åbenhedom kraftig menstruation. Det ville giveen større forståelse for, hvordan vi har det.Jeg tror også, vi ville kunne hjælpe hinandenbedre med gode råd og information ombehandling.Gynækologens råd:Hormonspi ralen indeholder en megetlav dosis hor mon, som kun virker lokalti livmoderen. Og man kan ikke mærkehormonspiralen.


Gynækologens råd:Kobberspiral er et dårligt valg tilkvinder med kraftig menstruation,da den ofte gør menstruationerneendnu kraftigere. Til de kvinder,som ikke kan bruge p-piller, er hormonspiralenofte et godt valg, daden reducerer blødningerne ganskemarkant. I øvrigt skal man ikke værebange for at bede om en henvisningtil en gynækolog. De praktiserendelæger henviser gerne til nærmereudredning, hvilket også er nødvendigt,da de ofte ikke har udstyret,som f.eks. en ultralydsscanner.”Jeg er flov over at bede om enhenvisning til en gynækolog”Tina er 40 år og projektkoordinator. Hunhar en søn på 12 år. Selv om hun lider afkraftige blødninger med mange smerter,er hun endnu ikke i behandling for dette.Jeg lærte hurtigt at tilpasse mig min kraftigemenstruation. Som ung gik jeg med langetrøjer ned over rumpen, som sikkerhed forhvis det gik galt, og jeg blødte igennem. Jegfik p-piller som 18-årig, fordi min menstruationvar uregelmæssig, og fordi jeg døjedemed uren hud. Seks år efter, jeg havde fødtmin dreng holdt jeg op med p-pillerne. Detbetød, at min menstruation begyndte atblive meget kraftig. Ofte startede den stilleog roligt efterfulgt af tre dage med fuld trykpå. Min læge sagde, at det kunne skyldes enændret cyklus efter fødslen. Derfor gjordejeg ikke mere før fem år senere, hvor jeggerne ville have prævention igen. På grundaf min alder anbefalede lægen mig at få enkobberspiral eller sterilisation.Jeg valgte kobberspiralen. Desværre blevden starten på en ond tid. Jeg var stensikkerpå, at den sad forkert. Det gjorde så ondt,når jeg fik menstruation. Smerterne var såvoldsomme, at jeg sad helt sammenkrøbeti min sofa og bare græd. Det blødte lige såmeget som før. Da jeg endelig skulle til tremåneders kontrol, fik jeg at vide, at alt var,som det skulle være. Min spiral sad tilsyneladendehelt perfekt. Jeg fortalte min lægeom mine smerter. Hun forklarede, at det varhelt naturligt.Jeg er begyndt at frygte min menstruation ogde smerter, der følger med. Og så er der naturligvisangsten for at bløde igennem. Deter ikke rart at være pakket ind i tam poner,bind, boksershorts og håndklæde, når jeggår i seng. Nogle nætter sover jeg næstenikke. Jeg græder mig faktisk i søvn, fordi detgør så ondt. Om dagen kan jeg klare den påarbejdet, men det er da sket, at jeg har væretnødt til at ty til toilettet og fælde en tåre.Hvorfor har jeg fundet mig i det i to år udenat gøre noget? Måske fordi jeg hele tiden hardrømt om, at min læge ville finde en andenbehandling til mig. Jeg har faktisk følt, atjeg bryder vores fortrolighed og tillid vedat bede om en henvisning til en gynækolog.Men efter jeg har fortalt min historie, harjeg besluttet mig: Det er MIN krop, og det erMIG, der skal have det godt. Så nu har jeg bestilttid hos min læge for at få en henvisningtil en gynækolog.


”Det føles klaustrofobisk at skullehave menstruation de næste 30 år”Maria er 23 år. Hun er sygeplejestuderendeog har haft kraftig menstruation i ti år.Hun er endnu ikke i behandling.For mig var min kraftige menstruation normal.Jeg levede med det. For det gjorde alleandre. Troede jeg. Først på min efterskole i 9.klasse gik det op for mig, at andre piger ikkehar lige så kraftig menstruation som jeg. Desværreer der ikke meget information om det,så jeg har aldrig hørt om, at man kunne gørenoget ved det. Jeg har forsigtigt talt med minlæge om det, som gav mig p-piller. Men jegblev bange for at tage noget med hormonerefter at have hørt så meget dårligt om det. Jegvar bl.a. bange for at få en blodprop. Derforholdt jeg op.Nu er jeg så tilbage, hvor jeg startede. Såsnart min menstruation kommer, får jeg såvoldsomme smerter, at jeg må spise smertestillendepiller hver fjerde time. Jeg blivernødt til at melde mig syg fra arbejdet, fordijeg næsten ikke kan stå op. Det værste er, nårpillerne stopper med at virke om natten. Såbliver jeg nødt til at tage et varmt bad for atdulme smerterne, indtil de næste piller virker.Med natlige bade og smerter er jeg heltødelagt næste dag. Det bekymrer mig, dajeg lige er startet på mit drømmestudie somsygeplejerske. Og så er der også det med denhvide kittel. Hvidt er jo totalt udelukket medkraftige blødninger. Jeg går aldrig i nederdel,når jeg har menstruation, for jeg kan sagtensbløde igennem både tampon og bind. Det erbare så pinligt, når det sker. Jeg krummertæer bare ved tanken.Jeg bliver rigtig ked af det, når min menstruationkommer. Jeg synes ikke, jeg kan kendemig selv. Jeg bliver meget irriteret og ked afdet. Fornemmelsen af, at folk ikke forstårmig, fylder meget. De kvinder, der ikke hardet på samme måde, synes, man er enormtpylret.Jeg synes, at de praktiserende læger skulleindkalde unge kvinder til en årlig snak omderes menstruation. Så ville det være lettereat få problemet på bordet og få noget at videom behandlinger. Jeg får helt klaustrofobi afat tænke på min kraftige menstruation og denæste 30 år i hvid kittel. Jeg drømmer omden dag, hvor min menstruation ikke skalstyre mit liv.Gynækologens råd:Hos en almindelig rask pige der tager P-piller, er risikoenfor blodprop beskeden. Hvis man har nedarvet risiko forblodprop eller er over 35 år og ryger, er risikoen højere,og man bør vælge en anden form for prævention. P-pillerkan re ducere menstruationerne ganske markant.


”Vagtlægen troede, jeg havdesymptomer på meningitis”Hanne er 43 år. Hun har to sønner og arbejdersom marketingchef. Hun har haftkraftig menstruation, siden det startedesom 17-årig. Hanne er i behandling medhormonspiral.Jeg fik menstruation i en sen alder. Til gengældvar den kraftig og varede i op til ti dage.Jeg vænnede mig til det, selv om jeg syntes,det var irriterende. Med årene blev minmenstruation kun værre, hvilket passedeekstremt dårligt med mit liv. I mit studielivkunne jeg indrette mig efter min menstruation.Det ændrede sig, da jeg startede på arbejdsmarkedet.Møderne kunne maksimaltvare en time, ellers ville jeg bløde igennem.Jeg husker særligt en gang, det gik galt underet møde. Jeg var blødt igennem mit tøj ogud på kontorstolen. De andre kiggede megetmærkeligt på mig. Efter den episode blevmit liv kontrolleret. Alt blev planlagt nedtil mindste detalje i dagene med menstruation.Jeg skulle bare ikke komme i sådannesituationer igen. Samtidigt begyndte jeg atfå migræne og kastede op, når jeg fik minmenstruation. Jeg kan huske, jeg talte medmin læge, men vi kom ikke nærmere nogenløsning end de p-piller, jeg i forvejen tog.Efter jeg blev gift og fik børn, blev jeg opmærksompå, hvor meget tid jeg brugte påat have det skidt hver måned. Jeg prøvedezoneterapi, men det var ikke løsningen. Jegblev også henvist til neurolog for migrænen.En aften var det så slemt, at vagtlægen indlagdemig på mistanke om meningitis. Minebørn var rædselsslagne, og jeg glemmeraldrig deres ansigter, da de stod i døren også, jeg blev kørt ud på en båre af to ambulancefolk.Det var først, da jeg begyndte at tale med toaf mine kvindelige kollegaer om min kraftigemenstruation, at jeg blev bragt på sporetaf hormonspiralen. Efter nogen tid fik jeg enhenvisning til en gynækolog. Gynækologenog jeg fik talt de sidste mange år igennemog blev enige om, at jeg skulle prøve en hormonspiral.Her to år senere har jeg fået mit liv tilbage!Jeg bløder næsten ikke, når jeg har menstruation.Jeg har ingen migræne og kaster ikkeop. Det er slut med at værebange for at bløde igennem,og jeg har ingen sygedage pågrund af menstruation længere.Det er pludselig blevetmuligt for mig at løbetræne,og jeg kan være social på enhelt anden måde. Min mandog mine børn synes, det eren kæmpe forandring. Ogdet er det også for mig. Jegføler mig fri og kan være tilstede i mit eget liv – lige nuog her.Gynækologens råd:Det er ærgerligt, at så mange kvinderventer så længe med at søge hjælp. Derer flere enkle behandlingsmuligheder, ogresultatet kan være et helt nyt liv.


Spørgsmål & svarAf gynækolog Christine FeldingHvor mange kvinder lever i dag medkraftig menstruation?Omkring 10 % af alle kvinder i den fertile alderhar kraftig menstruation. Det betyder dog ikke,at det er et problem for alle disse kvinder. Menen del af dem bliver så påvirket, at de har sværtved at passe deres arbejde på grund af kraftigeblødninger, voldsomme smerter og kvalme.Er kraftig menstruation den hyppigsteårsag til, at kvinder søger gynækolog?Det er i al fald en af de hyppigste årsager til, atjeg får besøg. Mange kvinder bliver henvist afderes praktiserende læger for at blive undersøgtnærmere for træthed, som lægen ikke har kunnetfinde nogen direkte årsag til.Hvordan kan kvinder bedst håndtere atmiste store mængder blod hver måned?I dag har vi faktisk rigtig gode muligheder. Vedat spise varieret og jernholdig kost, kan kroppenklare sig ganske godt. Men er der tale om megetkraftige blødninger hver måned, bliver kroppensjerndepoter til slut tømt, og kvinderne vil få symptomersom træthed forårsaget af jernmangel.Hvornår skal man søge hjælp?Det skal man, når man synes, at blødningerne erfor kraftige. Særligt hvis de er kombineret medandre symptomer som f.eks. hovedpine ellerkvalme. Kvinder søger ofte hjælp for sent. De harmåske gået et halvt liv med kraftige blødninger itroen på, at det var normalt. Det er en skam. Fordet kan behandles.Er kraftig menstruation arvelig?Ja. Hvis en kvinde har kraftig menstruation, erder stor sandsynlighed for, at hendes datter ogsåfår det. Også hos de kvinder, hvor den kraftigemenstruation skyldes bagvedliggende årsagersom f.eks. fibromer eller blødersygdom, vil dissetilstande sandsynligvis gå i arv.Hvorfor er det vigtigt at udredekraftig menstruation, selv om maningen alvorlig sygdom har?Det er det, fordi kvinden med den rette behandlingkan få en bedre livskvalitet uden invaliderendemenstruationsblødninger. Udredningengiver også et billede af, hvilke behandlinger derer mulige, så man fx undgår unødige operationer.Hvordan bliver man udredt?Det første, vi ser på, er, hvor kraftig menstruationener: Bløder kvinden igennem om natten, skifterhun ofte bind/tamponer, og påvirkes hun socialtaf sin kraftige menstruation? Hvis det er tilfældet,tyder det på, at kvinden har kraftig menstruation.Efterfølgende tager vi en blodprøve, hvorvi måler blodprocenten og ser på jernindholdet.Til slut udelukker vi de mest kendte årsager, somkan give kraftig blødning. Herefter kan vi startebehandlingen.Hvilke behandlingsmuligheder er der,når man har kraftig menstruation?Der findes faktisk mange forskellige muligheder.Der findes både medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder.Medicinsk behandling kan værecyklokapron eller p-piller, men hormonspiral harogså vist sig at have effekt ved behandling af kraftigmenstruation. Kvinderne oplever, at de bløderlangt mindre og kortere. Vi tager udgangspunkt ikvindens livscyklus i forhold til fx overgangsalder,eller om hun ønsker fremtidige graviditeter.Hvad er en kirurgisk behandling, oghvornår anvender man den mulighed?Når medicinsk behandling ikke mindsker denkraftige menstruation tilstrækkeligt, eller hviskvinden får uacceptable bivirkninger, kan kirurgivære et alternativ. Det er dog udelukkende for dekvinder, som ikke ønsker at føde flere børn. Denmest benyttede kirurgiske metode er, under fuldbedøvelse, at fjerne livmoderslimhinden. I megetsjældne tilfælde fjernes hele livmoderen.Hvad gør man i dag for at udbredeviden om kraftig menstruation?Der gøres faktisk ikke særlig meget. Jeg synes, dersker alt for lidt. Nogle forskergrupper forsøger atsprede budskabet så godt som muligt via medierne.Det er godt, men der er behov for ordentlig informationog uddannelse af praktiserende læger,sundhedsplejersker på skoler og ikke mindstkvinderne selv.Er der nogen grund til systematiskat undersøge kvinder for kraftigmens truation?Det ville jo være skønt, hvis man kunne indføredet som normal praksis i de ældre klasser i folkeskolenog gymnasiet. Mange unge kvinder medkraftig menstruation ville blive opdaget langt tidligereend i dag, hvilket ville føre til, at mange flerekvinder ville få en bedre livskvalitet og ydeevnesenere i livet.


BlodmålingDet kan være rigtig svært at vide, hvornår man har forkraftig menstruation. Brug skemaet her til at teste dinegen menstruation.Pointberegning med bind1 point svarer til en lille mængde blod i bindet5 point svarer til, at bindet er mættet af blod og ikke kan suge mere20 point svarer til, at bindet er helt blodfyldt, og du bløder ved siden af1 Sæt en streg for hvert bind og, eller tampon,du skifter i løbet af et døgn. Du kan vælge mellemtre forskellige blødninger: lille, mellem eller storblødning i dit bind eller på din tampon.2 Sæt også en streg, hvis du kan se, at dinblødning er klumpet, eller hvis du har blødt heltigennem.Pointberegning med tamponer1 point svarer til en lille mængde blod5 point svarer til, at tamponen ikke kan suge mere10 point svarer til, at tamponen ikke kan suge mere, og du bløder igennemBløder du for meget?DatoEksempelTampon BindBlødningmedklumperlidt mellem meget lidt mellem megetGennemblødningMed hjælp fra dette blødningsskema kan du score din menstruation. Får du en totalsum på 100 point per menstruationscyklus, altså antal af dage du bløder, er derrisiko for, at du har kraftig menstruation. Du bør derfor tale med din gynækologeller privatpraktiserende læge.Dag 1Dag 2Dag 3Dag 4Dag 5Dag 6Dag 7Dag 8Fakta om blodprocent:Blodprocenten er én af de blodprøver,man ofte får taget, hvis lægenskal tjekke ens helbred. Blodmangel– eller lav blodprocent – hentyder tilantallet af røde blodlegemer i blodet.Kvinders hæmoglobinkoncentrationligger normalt mellem 7 og 10.Er blodprocenten for lav, har manblodmangel.Fakta om jernindhold:Til produktionen af blod skal derbruges blandt andet jern, vitamin B12og folinsyre. Mangler et eller flere afdisse stoffer, vil produktionen af rødeblodlegemer efterhånden blive berørt,og vi vil udvikle symptomer påblodmangel. Årsagen til jernmangelkan skyldes for lidt jernholdigt mad,som især vegetarer er i risiko for.Br J Obstet Gynaecol. 1990 Aug;97(8):734-9. • Assessment of menstrual blood loss using a pictorial chart. • Higham JM, O’Brien PM, Shaw RW.


Bayer A/SArne Jacobsens Allé 13,6.DK-2300 København STelefon +45 45 23 50 00www.bayer.dkUdgivet februar 2012L.DK.02.2012.0320

More magazines by this user
Similar magazines