kort nyt - Region Midtjylland

#14/2012TEMA Grøn eksportRegion MidtjyllandMagasin for Regional UdviklingMade in Denmarkhvor ellers? / 10Fremtiden er fuld af blå mænd /6Eksport for begyndere /8Palmer bliver det store sus /12

4812141618TEMAIndholdEksporten er i fin formCleantechvirksomheder er særligtgode til at knække eksportkoden, menmange flere kunne være med, sigerøkonomiprofessor.Eksport for begyndereEksport giver indtægter til hele samfundet,og derfor hjælper Region Midtjyllandgerne flere virksomheder ud i verden.Blandt andet gennem programmetGLOBALmidt.Palmer bliver det store susMassiv forurening i Sydøstasien gavEnviDan i Silkeborg en god ide – nemligat sælge biogasanlæg til palmeolieproducenter.Vinderup styrer lyset iAbu DhabiStålvirksomheden Alfred Priessi Vinderup har udviklet en klimavenligsolcellemast, og rygtet omden har nået Abu Dhabi, Seoul ogQuatar.Til kamp mod UngarnsaffaldsbjergeRegion Midtjylland indgår i et strategisksamarbejde med store perspektiverfor midtjyske kommuner og virksomheder.Når bare det løber rundtGrøn forretningsudvikling er vejenfrem og vil give danske virksomhederen større bid af kagen på eksportmarkederne,mener Thorbjørn Machholmfra Grundfos.Direktør Lars H. Andersen, Elfac i Silkeborg,bruge aldrig ordet ufaglært, for han finder det”voldsomt nedsættende om mennesker, somhar samlet op til 25 års erfaring”.Foto: Niels Åge SkovboGrøn eksportUdgives af: Regional Udvikling,Region MidtjyllandAnsvarshavende redaktør: Lars HanssonRedaktør: Marianne Harbomarianne.harbo@ru.rm.dkGrafisk Produktion: Grafisk ServiceFotos: Niels Åge SkovboKalender22. august 2012Aarhus9:00 – 17:00Jurybesøg i forbindelse med Aarhus’ kandidaturtil titlen som Europæisk Kulturhovedstad i2017. To danske og to internationale medlemmeraf juryen besøger Aarhus i forbindelsemed afgørelsen på den nationale konkurrenceom titlen. Den 24. august afgøres det på etmøde i Kulturministeriet, om det er Aarhus isamarbejde med regionen eller Sønderborg isamarbejde med Sønderjylland-Schleswig, derrepræsenterer Danmark som Europæisk Kulturhovedstadi 2017.Info: www.aarhus2017.dk23.-24. august 2012Kibæk, Hotel Skarrildhus9:00 – 15:00MEA-modul: Lær dine personlige virkemidlerbedre at kendeArrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings-AkademiInfo om MEA’s efterårsprogram og tilmeldingpå www.meamidt.dk28. august 2012Viborg, Regionshuset10:00 – 15:00Projektværksted for projekter, som søger midlerfra den regionale uddannelsespulje.Denne dato er temaet talent – se også uge 45og 48.Kommende arrangementer i 2012Se mere på www.rm.dk – søg UdviklingspuljeInfo: pia.fabrin@ru.rm.dk3. september 201212:00 Ansøgningsfrist for kommunale projekterunder ordningerne ”Natur- og Miljøprojekter”og ”Attraktive Levevilkår” under kommunernesog regionens Grøn Vækst program for Midtjylland.Programgruppen vil gerne, at programmetsrestmidler til ordningerne fra EU på i alt6,6 mio. kroner bliver ansøgt af kommunernevia store tværkommunale ansøgninger medfokus på jobskabelse og vækst i relation til turismeog oplevelser:Info: www.rm.dk/via4790.html6. – 9. september 2012Aarhus, TangkrogenFood Festival – Danmarks nye madfestival ogden største af slagsen i Norden. Store og smådanske virksomheder, kokke, forskere og offentligeinstitutioner vil vise deres tanker, deleviden, søge inspiration og skabe ny interessefor bedre smagsoplevelser.Arrangør: Food Organisation Of Denmark(FOOD) i samarbejde med en række privateog offentlige virksomheder, herunder RegionMidtjyllandInfo: http://foodfestival.dk/21. – 22. september 2012Bjerringbro, Nørgaards HøjskoleBilledkunstkongres ”Ind med kunsten” - udviklingaf regional billedkunststrategi. Deltagernekommer fra hele landet og er et bredt udsnit afkunstnere, kunstformidlere og andre aktører.De skal forholde sig til emnerne Center/periferi,Synlighed og Publikum.Arrangør: Region MidtjyllandInfo: inger.hoerup@ru.rm.dk8. november 2012Viborg, Regionshuset10:00 – 15:00Projektværksted for projekter, som søger midlerfra den regionale uddannelsespulje.Denne dato er temaet internationalisering – seogså uge 48.Se mere på www.rm.dk – søg UdviklingspuljeInfo: pia.fabrin@ru.rm.dk13. november 2012Viborg, Regionsrådssalen18:00-22:00Direkte tv-transmission med indbudte borgereog regionale politikere. Diskussionen tagerudgangspunkt i otte tv-udsendelser, der henover efteråret bliver vist på TV2 MidtVest ogTV2 Østjylland. Udsendelsernes temaer er indsatsområdernei den regionale udviklingsplan,nemlig klimatilpasning, miljø og energi, uddannelse,byer og landskab, mobilitet, erhverv,turisme, kultur og sundhed.Arrangør: Mediehus AarhusInfo: dorthe.selmer@ru.rm.dk29. november 2012Viborg, Regionshuset10:00 – 15:00Projektværksted for projekter, som søger midlerfra den regionale uddannelsespulje.Denne dato er temaet digitalisering.Se mere på www.rm.dk – søg UdviklingspuljeInfo: pia.fabrin@ru.rm.dk#14

Forord”…vi holder øjne og ører åbne, for vi vil gerne blive endnu dygtigeretil at understøtte fremtidens store og små eksportsucceser. ”Fremtid i det grønneHvad skal vi leve af i fremtiden? Det spørger mange sig selv om i krisetider. Heldigvishar vi i Midtjylland svar på det spørgsmål: Eksport af grønne produkter og viden, der på éngang kan øge vores velstand og sikre rent miljø og ressourcer til fremtidige generationer.I Region Midtjylland vil vi være globalt konkurrencedygtige, og vi vil være dygtigere end defleste andre regioner til at gøre det, vi er bedst til. Men vi vil samtidig sikre, at vi belastermiljøet mindst muligt og bruger ressourcerne bæredygtigt.Vi er foran, når det handler om at omdanne behovene for nye energiteknologiske løsninger tileksportsucceser – altså på cleantech-området. Her kender vi alle sammen det midtjyske vindeventyrog vindmølleindustriens store betydning for beskæftigelse og eksport i vores region.Derimod er vi knap så bevidste om alle de underleverandører, der gør det muligt – og om at viogså er blandt de førende inden for biogasanlæg, pumpesystemer samt solcelle- og rensningsanlæg.Cleantechvirksomheder er meget mere succesfulde, når det kommer til eksport, end andrevirksomheder. Sandsynligheden for, at en virksomhed eksporterer, er dobbelt så stor, nårproduktet er cleantech. Og disse virksomheder er dygtigere til at presse sig ind på nogle af devanskelige markeder, der ligger uden for Europa.Det er vigtigt, for det er i høj grad eksport, vi skal leve af i fremtiden – og især den til de fjernemarkeder.Vi ved, at produktionsvirksomhederne er under pres, og at vi ikke kan konkurrere på laveomkostninger. Vi skal sælge produkter og service fyldt med viden og innovation, så vi kanfastholde produktionsvirksomhederne i Region Midtjylland. Her er cleantechvirksomhederneforan, og vi kan lære meget af dem.Læs i bladet mere om vores nye satsning på at skabe flere eksportvirksomheder– programmet GLOBALmidt, og om virksomheder, som eksporterer grønne produkter.I Regionsrådet og i Vækstforum mener vi, at vi har fremragende tilbud til iværksættere ogvirksomheder, som har grønne produkter eller viden samt eksportpotentiale. Men vi holderøjne og ører åbne, for vi vil gerne blive endnu dygtigere til at understøtte fremtidens store ogsmå eksportsucceser.Det er jo dem, vi skal leve af.God læselyst.BENT HANSENdialog tema: Grøn eksport 3

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOEksportener i fin formfaktamBRIK(S)– en efterhånden ti år gammelbetegnelse for vækstøkonomiernei Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Senere er Sydafrika føjet til gruppen.Next 11– de nye potentielle vækstmarkeder,der omfatter Tyrkiet, Bangladesh,Egypten, Indonesien, Iran,Mexico, Nigeria, Pakistan,Filippinerne, Sydkorea og Vietnam.4 dialog tema:grøn eksportCleantechvirksomheder er gode til at knækkeeksportkoden, men der er stadig langt mellem danskevirksomheder på fjerne vækstmarkeder. Få de rettemedarbejdere til at bane vejen derud, råder professor.

Professor Philipp Schröderopfordrer virksomheder til atansætte medarbejdere med derette kompetencer, hvis deønsker at eksporterer mereeller til nye markeder.Foto: Lars Kruse/AarhusUniversitet.Danmark er god til at handle med omverdenen.Vores eksport er allerede på samme niveau somfør krisen, og over halvdelen af vores BNP opståri samhandlen med andre lande. Det bringer os direktei eksportens superliga ifølge professor i økonomi vedAarhus Universitet, Philipp Schröder.Men næsten tre fjerdedele af vores eksport er til EU-lande.Selv om vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien,Kina og også Sydafrika for længst er udråbt som de mestperspektivrige eksportmarkeder, er det stadig Tyskland, visælger mest til.Eksportrådet under Udenrigsministeriet opfordrer derforerhvervslivet til at vove sig uden for EU, for hvis danske virksomhederkobler sig på vækstlokomotiverne i bl.a. Asien, kande få del i en større vækst. Men stadig er der flere svenske ogtyske forretningsfolk end danske på de fjerne markeder.”Vi famler lidt i blinde, når vi diskuterer, om Danmark ergodt nok repræsenteret i BRIK(S)-landene. Faktisk ved vimeget lidt om det, fordi vi kun er i stand til at måle vores direkteeksport”, siger Philipp Schröder.Tal kan snydeNår et dansk datterselskab i Kina sælger møbler til USA, vildet ikke tælle som dansk eksport. Heller ikke selv om bådesalg og markedsføring er styret fra Herning. Og når danskekomponenter indgår i svenske produkter, som bliver solgt iRusland, tæller de også kun som eksport inden for EU.Danmark kan derfor meget vel være bedre repræsentereti BRIK(S)-landene, end statistikken viser. I øvrigt stolerPhilipp Schröder på, at danske virksomheder selv ved bedst,hvilke markeder der gavner deres forretning.”Jeg køber ikke påstanden om, at det er sløvhed, der gør,at mange danske virksomheder ikke kommer længere end tilTyskland. Vilkårene er barske i øjeblikket, og der bliver løbetmeget hurtigt i mange virksomheder for bare at hænge på”,siger han og tilføjer:”Hvis en virksomhed har begrænsede ressourcer og kunhar råd til en enkelt flybillet, så forstår jeg godt, at den satserpå at hente profitten hjem i Stuttgart frem for Beijing”.Cleantech knækker kodenNogle brancher ser dog ud til at have mere eksporttækkeend andre. Philipp Schröder og hans team af forskere harobserveret en eksportstyrke ved danske virksomheder, derarbejder med energiteknologiske løsninger – også kaldetcleantech.Sandsynligheden for, at en virksomhed eksporterer, erdobbelt så stor, når produktet er cleantech, og desuden ercleantechvirksomheder dygtigere til at presse sig ind påvanskelige markeder som bl.a. det amerikanske, viser forskningen.”De ser helt klart ud til at være bedre til at knække eksportkoden”,siger Philipp Schröder, der sammen med et teamaf forskere har fulgt cleantechvirksomheders eksport gennemti år.Når eksportkoden skal knækkes, kan flere barriererkomme i vejen. Professoren peger på forhindringer sommanglende sprogkundskaber eller angsten for kopiprodukter.Det kan også være svært at gennemskue juridiske vilkårog kulturelle forskelle.En række eksportfremmeinitiativer forsøger at hjælpevirksomheder forbi den type forhindringer via adgang tilkompetent hjælp og rådgivning. F.eks. har Udenrigsministeriet,Eksportrådet udstationeret medarbejdere i væksthuse iJylland, da jyske virksomheder trækker en stor del af danskeksport.Kun 10 procent af landets eksportvirksomheder står for90 procent af Danmarks samlede eksport, så potentialet serlovende ud.En ledelsesbeslutning”Men uanset hvor gode rammebetingelser vi skaber, er det isidste ende op til den enkelte virksomhedsledelse, om virksomhedenvil satse på et eksportmarked eller ej. Det er enledelsesbeslutning”, siger Philipp Schröder.Han opfordrer virksomheder, der ønsker at eksporteremere, til at se nøje på medarbejdernes kompetencer. Har dedet, der skal til? Kan de styre international accounting? Harde kendskab til markederne? Til sprog eller internationaljura?”Der er eksempler på virksomheder, der alene ved atansætte medarbejdere med eksporterfaring har skaffet sigkontakter og ekspertise til at komme ind på selv vanskeligeeksportmarkeder”, fortæller Philipp Schröder.Next 11De rette medarbejdere baner altså vejen til nye markeder. Foreksempel Tyrkiet. Tyrkiet er af den amerikanske investeringsbankGoldman Sachs udnævnt som et Next 11-land med enøkonomi, der står på spring.”På mange måder er Next 11-landene mere relevante endBRIK(S)-landene, fordi vi endnu ikke træder hinanden overtæerne her. Nogle af markederne er også geografisk tætterepå os”, siger Philipp Schröder.Af de vanskeligt tilgængelige frugter kalder PhilippSchröder Tyrkiet for den mest lavthængende set med danskeøjne.”Tyrkiets ønske om at blive optaget i EU får landet til atanstrenge sig for at opfylde internationale standarder ogkrav. Det gør det lettere at eksportere til Tyrkiet end f.eks.Kina eller Brasilien”, forklarer han.dialog tema: Grøn eksport 5

Fremtiden er fuld afblå mændTEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOProduktionsarbejdspladser er absolutnødvendige, hvis vi skal finansiere velfærdssamfundet,mener professor John Johansen fraAalborg Universitet. Han tror på en fremtid fordanske virksomheder som produktionslaboratoriumfor førende internationale producenter.6 dialog tema: Infrastruktur

Viden er gud. Det har været holdningen herhjemme.Samtidig er produktionsarbejdspladserne blevetunderkendt, selv om de skovler penge hjem til Danmarkpå eksportmarkederne.I den forbindelse har mænd og kvinder i blåt arbejdstøjværet en truet race. Men hvis vi gør det rigtigt, er der stadigbrug for dem, for produktion er lig med innovation, menerprofessor John Johansen fra Center for Industriel Produktionpå Aalborg Universitet, der bl.a. forsker i outsourcing.”I nogle år har det været god tone at tro, at vi i Danmarkkan leve af de kloge hoveder. Men det kan vi ikke, med mindrede er koblet til det praktiske arbejde i produktionsvirksomhederne.Forsvinder produktionen, mister vi også enstor del af vores innovation”.John Johansen understreger, at det ikke er hensigtsmæssigtmed lang afstand mellem produktion og viden.Virksomheder, der outsourcer, har oplevet, at når den fysiskeproduktion først flytter til Kina, Korea eller Indien, følgervidenarbejderne efter.Derfor er det afgørende at fastholde produktionsvirksomhedersviden og innovationsevne her i landet. Det er ogsåbudskabet i en publikation ”Produktion 2025” om fremtidensproduktionsvirksomheder, som han er medforfatter til.En kilde til innovation”Vi har i høj grad brug for produktion i Danmark, men vi kanikke blive ved at fastholde den type produktion, vi har i dag.Vi skal indse, at vi ikke kan konkurrere på lave omkostninger”,siger John Johansen.Derimod mener professoren, at vi i Danmark skal producereunder helt nye former, hvor produktion opfattes som enkilde til innovation.”Vi skal udvikle produkter og serviceydelser, som kan sælgestil en pris, der kan finansiere velfærdsstaten. Produktionbør betragtes som en videncontainer, der bidrager til innovationog udvikling af nye forretninger”.Når produktionsfolk arbejder tæt på for eksempel ingeniørerne,og produktet udvikles i tæt dialog undervejs iprocessen, er der ifølge John Johansen basis for at udvikleintelligente produkter.Overpris på produkterHan fremhæver, at Danmark allerede opnår overpris påprodukter, fordi virksomhederne evner hurtig omstilling ogkan få øje på nye behov og få dem dækket.”Herhjemme skal vi udvikle nicheprodukter, som på ettidspunkt bliver til masseprodukter, og på det tidspunkt kanvi skyde dem af til udlandet og få dem produceret billigere.Men i Danmark skal vi være på banen i den fase af produktetslivscyklus, hvor der er brug for udvikling af produktet,og hvor indtjeningen er størst”.Danske produktionsvirksomheder har en fremtid somproduktionslaboratorium for førende internationale virksomhedersom John Deere og Lucky Martin. Ved at specialiseresig i mere krævende produkter kan de blive førendeinden for innovation, udviklingshastighed, fleksibilitet,avanceret teknologi og tværfagligt samarbejde, mener JohnJohansen.Et nyt mindsetMen det kræver en kæmpe omstilling. En omstilling, der erlige så omfattende som det danske landbrugs udvikling fremmod andelsbevægelsen, understreger han.Til gengæld gøder sådan en omstilling jorden for udenlandskeinvesteringer og nye arbejdspladser, lyder hans vurdering.”Vi kan løfte opgaven og sørge for danske arbejdspladsermed en ordentlig indtjening til alle og et ordentligt beskatningsgrundlag,der kan finansiere supersygehuse og andrevelfærdsgoder”, siger John Johansen og fortsætter:”Men det kræver, at vi står sammen. At politikerne siger,vi vil det her, og at universiteterne bidrager med den nyesteviden og forskning til gavn for virksomheder og lønmodtagere.Og det er ikke engang nok. Det handler om et helt nytmindset ude på virksomhederne. Ikke ændringer i rammebetingelser”.Det engagement, som får software-udviklere til at brændefor jobbet og blive på arbejdspladsen, indtil opgaven erløst, bør også brænde hos faglærte og ufaglærte i produktionsvirksomhederne.”De skal også være specialister og fortsætte, til de erfærdige, i stedet for at gå hjem kl. 16. Hvis vi kan få dem til atarbejde 70 timer om ugen af og til, så kan vi flytte bjerge. Deter den vej, vi skal. Og det kan lade sig gøre, men det haster”,påpeger John Johansen.dialog tema: Grøn eksport 7

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOEKSPORTfor begyndereEksport giver indtægter til helesamfundet, og derfor hjælperRegion Midtjylland gerne flerevirksomheder ud i verden. Blandt andetgennem programmet GLOBALmidt.faktamGLOBALmidtGLOBALmidt skal i løbet af tre år øge 600 midtjyske virksomheders eksportmed 20 procent, mens 600 andre virksomheder gerne skal kaste sig ud i ateksportere for første gang. Vækstforums strategiske mål er, at den midtjyskeeksport vokser med 15 procent eller 20 mia. kroner over en 3-årig periode.Niels Dahl:”Eksport er ikke noget, manbare lige går i gang med.Ofte har virksomhedernebrug for ny viden– og måske et venligt puf”.Læs mere på globalmidt.dkCleanTEKmidtMed CleanTEKmidt kan små og mellemstore virksomheder få et økonomisktilskud til ekstern konsulentbistand til udvikling af teknologiske produkterinden for energi- og miljøområdet.Indtil nu har programmet været i kontakt med 1.300 midtjyske virksomheder.36 har fået en potentiel afklaring, 14 har udarbejdet udviklingsplaner, og seksvirksomheder har modtaget bevillinger.Programmet afløser det tidligere EnergiTEKmidt program, hvor 31 virksomhederhar fået støtte til at bringe deres produkter ud på markedet.CleanTEKmidt løber over tre år til og med 2013.Læs mere på cleantekmidt.dk»»kort nytMange gymnasieelever fik ønskerne opfyldtDer har igen i år været stor søgning til det almene gymnasiumog de 2-årige hf-kurser i Region Midtjylland. Mere end 9000ansøgere har valgt at starte på de 2 uddannelsesretninger i detkommende skoleår, og det er i stort omfang lykkedes RegionMidtjylland og skolerne at fordele pladserne, så de stemmer medelevernes ønsker.8 dialog tema: Grøn eksportSkolerne er i år underlagt nye regler om et gennemsnitligtklasseloft på 28 elever pr. klasse, men på trods af dette har detogså i år været muligt at holde antallet af elever, der ikke harfået deres 1. prioritet opfyldt, på et minimum ved at udvidekapaciteten på skolerne. Det har været nødvendigt at flytte 370elever svarende til ca. 4 pct., hvoraf hovedparten har fået entenderes 2. eller 3. prioritet opfyldt.Info: simon.frost@ru.rm.dk

Mange små og mellemstore virksomheder i regionenhar potentiale til at hente flere indtægterhjem på udenlandske markeder. Det vurdererRegion Midtjylland, som netop har lanceretGLOBALmidt – en ordning, der skal gøre flere virksomhedereksportparate.”Selvom mere end 6.000 midtjyske virksomheder eksporterer,og Region Midtjylland er en stærk eksportregion, erdet stadig især de store virksomheder, der sælger i udlandet.Vi ved, at 10 procent af eksportørerne bærer 90 procent afeksporten. Det vil vi gøre noget ved”, siger Niels Dahl, specialkonsulenti Region Midtjylland.Vækstpotentialet er stort, og øget eksport vil gavne økonomienbåde lokalt og nationalt. GLOBALmidt er derfor ettilbud til alle små og mellemstore virksomheder, der kun haren beskeden eller slet ingen erfaring med eksport.Individuel eksporthjælpVirksomhederne kan blandt andet deltage i eksportfremstød,få individuel hjælp til eksportstart, få kontakt til udenlandskesamarbejdspartnere og deltage i kompetenceudviklingom internationalisering.”Det behøver jo ikke at være fjerne markeder i Østen, somer første mål. Man kan også starte med de muligheder derligger lige for på nærmarkeder som Norge, Sverige og Tyskland”,siger Niels Dahl og tilføjer:”Eksport er ikke noget, man bare lige går i gang med. Oftehar virksomhederne brug for ny viden - og måske et venligtpuf”.GLOBALmidt løber til og med 2014 og har i alt 174 millionerkroner at gøre godt med. Men det er langt fra det enesteregionale tilbud til virksomheder, som gerne vil arbejde internationalt.Region Midtjylland har netop forlænget det tidligereEnergiTEKmidt-program, der understøtter produktudvik-ling inden for energi- og miljøteknologi, under det nye navnCleanTEKmidt med yderligere tre år.Ned med ressourceforbruget”Grønne produkter rummer et godt eksportpotentiale, og derforsatser vi på at udvikle nye, grønne energiteknologier i CleanTEKmidt”,fortæller Niels Dahl og understreger, at RegionMidtjylland har styrker inden for netop grøn eksport. Bl.a.vindmøller, biogasanlæg, pumpesystemer, biobrændsel ogrensningsanlæg.”Hvis vi både kan øge eksporten og samtidig bidrage til atnedbringe verdens ressourceforbrug gennem grønne løsninger,så er vi nået langt”, siger Niels Dahl.Dertil kommer de øvrige erhvervsfremmeordninger, somVæksthus Midtjylland er operatør for på regionens vegne.F.eks. programmet VÆKSTmidt Accelerator, der giver innovativevirksomheder tilskud til specialiseret rådgivning ogkompetenceudvikling for at geare dem til hurtig vækst påinternationale markeder.”Siden 2008 har Væksthus Midtjylland haft i alt over 2.000forløb med midtjyske virksomheder, og heraf har flere end100 handlet om øget afsætning og eksport”, fortæller NielsDahl.Ekspertise tæt påI 2008 inviterede Region Midtjylland desuden Eksportrådetunder Udenrigsministeriet til at udstationere en medarbejderi Væksthus Midtjylland. Det har været en stor succesat få ekspertisen tættere på virksomhederne.”Til dato har Eksportrådets medarbejder haft over 600møder med midtjyske virksomheder, og det har samtidig førttil et markant hop i virksomhedernes efterspørgsel på Eksportrådetsekspertise”, siger Niels Dahl.Succesen er så overbevisende, at flere andre regioner nuogså har fået ekspertisen fra Udenrigsministeriet, Eksportrådetudstationeret i deres væksthuse.OECD: Regioner har nøglerolle for vækstenEfter godt et års arbejde med at gennemgå det midtjyske og detsyddanske innovationssystem er OECD ikke i tvivl: De regionalevækstfora spiller en nøglerolle, når det gælder om at fremmeinnovation og konkurrenceevne – både på regionalt og pånationalt plan.Regionerne er endda bedre rustet end staten til at udnyttesynergien imellem innovation og løsning af samfundsmæssigeudfordringer i bestræbelserne på at skabe vækst. Her kan statenså understøtte de regionale strategier med sin erhvervspolitik,hedder det i OECDs rapport.Info: ina.drejer@ru.rm.dkdialog tema: Grøn eksport 9

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOMade in Denmark– hvor ellers?Outsourcing er valgt fra hosElfac. De ansatte i produktionener virksomhedens kerne, ogdirektøren nægter at kalde demufaglærte. De er kompetente ogkreative procesmedarbejdere.Selvom Elfac har fravalgt outsourcing, er bundlinjen positivpå 25. år. ”Vi producerer små serier med høj kompleksitetmed kompetente, kreative og fleksible medarbejdere”,siger direktør Lars H. Andersen og pointerer, at Danmarkikke kan undvære produktionsvirksomheder. Samtidig genererde masser af jobs til andre faggrupper.»»kort nytPris for mangfoldighedRegion Midtjylland har fået årets MIAPRIS for store offentligevirksomheder. MIA står for Mangfoldighed I Arbejdslivet,og den uddeles af Institut for Menneskerettigheder. RegionMidtjylland har, siden regionen blev oprettet i 2007, haft enmangfoldighedspolitik, som har båret frugt.Dommerkomiteen har lagt særlig vægt på Region Midtjyllandsarbejde for at gøre arbejdspladsen tilgængelig for folk medfysiske handicap. Og på den systematiske opfølgning medevalueringer og målinger for at sikre en positiv udvikling imangfoldighedsarbejdet.info: anders.kristensen@stab.rm.dk10 dialog tema: Grøn eksport

Lige inden for døren i Elfacs arkitekttegnede domicilrisler vandet beroligende i en skulptur af granit.Bag det store glasparti er de 66 ansatte i produktioneni fuld gang denne mandag formiddag.De producerer mere end 1.000 forskellige kabler. Og tromleri alle størrelser ses overalt. Mere end en meter høje tilmeget tykke ledninger. Og nogle, der er så små, at det er nødvendigtat kvalitetstjekke kablerne i mikroskop.Virksomheden er underleverandør til en række storedanske virksomheder. De største kunder findes inden formedico- og vindmølleindustrien, og mange af produkternehavner i Kina, USA, Italien og Spanien.Ufaglært er et fy-ordDet er ikke tilfældigt, at produktionshallen er det første, manser hos Elfac. Og at alle benytter samme indgang, uanset omde kommer for at holde møde med direktøren eller har etærinde i produktionen.På virksomheden har de stor respekt for produktionen.Ufaglært er et ord, direktøren ikke bryder sig om.”Det er voldsomt nedsættende om mennesker, som harsamlet op til 25 års erfaring”, siger Lars H. Andersen.På Elfac opfatter de indkøbere, værkførere, planlæggereog økonomifolk som støttefunktioner for produktionen, derer det primære.”Jo mere viden vi tilfører vores procesmedarbejdere, jobedre, for så kører produktionen på skinner af sig selv. Detbetyder, at funktionærstaben har overskud til at se fremad,og det styrker vores evne til at konkurrere”, siger Lars H.Andersen.Kvalitet for pengene”Vi har hammer, hammer travlt lige nu, og med lidt heldfortsætter det året ud”, siger direktøren. I 2011 var der 67ansatte på Elfac. I dag er tallet vokset til 87.Gennem alle virksomhedens 25 år har Elfac fravalgt atoutsource opgaver, men søgt dybere ind i sin niche. Til deopgaver får virksomheden langt mere kvalitet for pengenehos danske medarbejdere, og det er muligt at skræddersykonkurrencedygtig produktion her i landet, er holdningen.”Elfac burde ikke kunne eksistere i Danmark, men det gårfint. Efter finanskrisen i 2008 var opfattelsen nærmest, atdet ikke kan svare sig at producere i Danmark mere. Men tilden type af opgaver, vi løser, kan vores ansatte meget mereend dem i Kina og andre steder. De er fleksible, kompetenteog kreative”, understreger Lars H. Andersen.Grobund for optimismeNogle har spået, at outsourcing var begyndelsen til endenfor dansk industriproduktion.”Men nu begynder vi at se, at strømmen fra store danskevirksomheder også kan gå den modsatte vej, og det givergrobund for optimisme”, fremhæver Lars H. Andersen.Elfac har løbende specialiseret medarbejderne, lavetLEAN-projekter og samarbejdet med forskellige universiteter.Da der i 2011 var dyk i ordrerne, blev 35 ansatte i produktionenpå skift sendt på skolebænken for at blive bedretil dansk, matematik, engelsk og it. Med fuld løn.Signalet til medarbejdere i produktionen er, at de blivernødt til at udvikle sig. Og det gør de gerne. Ellers holder deikke længe på virksomheden.Tænk anderledes”Siden 2005 har vi målrettet arbejdet på at skærpe voreskonkurrenceevne ved at træffe de nødvendige beslutningeri gode tider. Vi har smøget ærmerne op og tænkt anderledesfor at bringe omkostningerne ned og levere bedre løsningertil vores kunder”, påpeger Lars H. Andersen.Som eksempel på, hvad kunderne får hos Elfac frem for iØsten, nævner han et kraftigt kabel, som skal gå fra toppenaf en vindmølle og ned til bunden. Elfac har udviklet en løsning,hvor det er let at spole kablet af. Det sparer megen tidog dermed mange penge for kunden.”Den viden og kompetence, der resulterer i at foreslåkunden en anden løsning, får de ikke i Kina. Kundens totalomkostningerer vigtigere, end at det koster lidt mindre atproducere”, understreger Lars H. Andersen.Elfac har også en forretning ud af at teste, om produkter,som kunder får produceret i Kina, holder kvaliteten.”De ønsker ikke at sende produkterne direkte ud på markedet,før vi har testet dem”, siger Lars H. Andersen med et smil.Skybrud – hvor?Region Midtjylland er ved at få udarbejdet et skybrudskort tilbrug i forbindelse med handlingsplaner for klimatilpasning.Grundlaget stilles gratis til rådighed for kommunerne. Dermedgives et detaljeret overblik over, hvor vand vil samles vedskybrudshændelser og videre et grundlag for planlægning afforskellige tiltag. Det er særligt værd at bemærke, at kortetdækker hele regionen og giver et grundlag for planlægning påtværs af kommunegrænser. Kortet vil være tilgængeligt i løbetaf september måned. Få direkte besked, når det er klar, ved attilmelde dig nyhedsbrevet på regudv@ru.rm.dk og skriv ’Nyhedklima’ i emnefeltet. I øvrigt har Region Midtjylland igangsat enrække aktiviteter relateret udfordringerne fra vand. Se merepå www.rup2012.rm.dk under ’Projekt klimatilpasning’.dialog tema: Grøn eksport 11

PALMERbliver detstore susMassiv forurening i Sydøstasiengiver god idé i Silkeborg, og nu vilEnvidan sælge biogasanlæg tilpalmeolieproducenter i Malaysia.TEKST: LOTTE WINKLERFOTO: NIELS ÅGE SKOVBOEnviDan er specialist i bl.a. spildevandsrensning oghar i flere år eksporteret rensningsanlæg til landesom Kina og Malaysia. Nu har de store miljøproblemeri Sydøstasien givet den silkeborgensiske virksomheden idé til ny grøn eksport til det fjerne østen.Flere af EnviDans kunder i Malaysia er store palmeolieproducenter,og de er årsag til en stor del af regionensmiljøproblemer. Hovedparten af producenternes 400 palmeoliemøllerleder store mængder koncentreret og stærktforurenende biomasse direkte fra produktionen og ud ivandløb.Konsekvenserne for miljøet er så alvorlige, at den malaysiskeregering nu har sagt stop. Producenterne må ikkelængere hælde biomassen ud i vandmiljøet. I stedet harmalaysierne forsøgt at omdanne biomassen til biogas, menhidtil uden succes.Enkel teknologiPalmeolieproducenterne står derfor med et problem, somgør det muligt for EnviDan at udvide sit eksporteventyr iAsien med danske biogas-anlæg.”Vi tror på, at vi kan få det til at fungere. Vi har udvikleten enkel teknologi med lave omkostninger og en høj effektivitet,som vi er sikre på kan afhjælpe miljøproblemet.Samtidig med at vi skaber energi”, siger Jens BaadsgaardEnviDan, der eksporterer rensningsanlæg til bl.a.Malaysia og Kina, kan meget snart også blive eksportøraf biogasanlæg til palmeolieproducenter. ”Vi danskere erkreative og gode til at finde løsninger på problemer”,mener bestyrelsesformand Jens Baadsgaard Pedersen.faktamPalmeoliePalmeolie anvendes i hverdagsprodukter som chokolade, kiks,margarine, babymad, chips, is og vaskepulver. I dag anvendes 50millioner ton palmeolie på årsbasis, og i 2050 forventes tallet atnå 77 millioner ton. (Kilde: WWF)Stort energi-potentialeEn palmeoliefabrik udleder i gennemsnit 36.000 kg organisk affaldmed sit spildevand om dagen. Det svarer til spildevand fra275.000 personer.Et biogasanlæg kan omsætte det organiske affald fra en enkeltfabrik til 16 mio kWh pr. år. Det er, hvad 4150 danske husstandebruger af strøm årligt. Samtidig kan anlægget reducere CO 2-udledningen med 160 tons pr. dag. (Kilde: EnviDan)»»kort nytDen regionale udviklingsplan er vedtagetDen 20. juni 2012 vedtog regionsrådet den regionaleudviklingsplan (RUP’en) endeligt. RUP’en er regionens og de 19kommuners fælles vision for Region Midtjylland. RUP’en er eninvitation til samarbejde.Alle, der vil være med, er velkomne.Sammen skal vi opnå, at i år 2030 er Region Midtjylland eninternational vækstregion i et sammenhængende Danmark.Se mere på www.rup2012.rm.dk12 dialog tema: Grøn eksport

Pedersen, der er bestyrelsesformand i EnviDan InternationalA/S og chefkonsulent i EnviDan Water A/S.Med støtte fra det regionale erhvervsfremmeprogramVÆKSTmidt Accelerator og i samarbejde med en andenmidtjysk ingeniørvirksomhed, Grue+Hornstrup, har EnviDanudarbejdet en forretningsmodel, der rummer storepotentialer på det malaysiske marked.Nu søger virksomheden efter risikovillige investorer –danske eller udenlandske - som vil være med til at udvikledet nye forretningsområde.”Det er ikke så let at finde investorer for tiden, mendet ser ud til, at vi er ved at få hul igennem i Malaysia. Dethandler om et samarbejde med verdens største palmeolieproducent,Sime Darby, som ønsker at opstille de første fembiogasanlæg”, fortæller Jens Baadsgaard Pedersen.Danske problemløsereNår først EnviDan har bevist, at det er muligt at producerebiogas af rester fra palmeolieindustrien, ser Jens BaadsgaardPedersen et stort marked åbne sig. Malaysia er sammenmed Indonesien verdens centrum for produktion af palmeoliemed ca. 800 palmeoliefabrikker.”Det er lige præcis det, vi danskere er gode til: Når vi ser etproblem, løser vi det. Vi analyserer og tænker innovativt. Vikonkluderer ikke fra A til B, men har hele alfabetet med i voresberegninger, og det er nødvendigt, for de fleste miljøproblemerer komplekse”, forklarer Jens Baadsgaard Pedersen.36.000 kg organisk affald hælder en gennemsnitlig palmeoliefabrikud i vandløb om dagen til stor gene for naturen. Hvis derblev bygget et biogasanlæg for enden af spildevandsrøret, kunnefabrikken både producere palmeolie og strøm til 4.150 husstandeom året. Og nedbringe forureningen væsentligt.(Foto: EnviDan)International strategiFor år tilbage besluttede EnviDan sig for en internationalstrategi. Den har bragt virksomheden til Kina, Vietnam,Indien og også snart Rusland. Undervejs har EnviDan gjortflittigt brug af Udenrigsministeriets tilbud om rådgivning.Bl.a. via Danida og Eksportrådet.I forbindelse med udviklingen af biogas som nyt forretningskoncepti Malaysia har støtten fra VÆKSTmidt Acceleratorværet afgørende.”Vores nærmarkeder er stadig de vigtigste for EnviDan,men konkurrencen her er også hård. Hvis vi virkelig skalvokse, skal vi ud på de markeder, hvor behovet for vores videnstadig er enorm”, siger Jens Baadsgaard Pedersen.Flere nye markederDe høje kvalitetskrav på det danske marked har været medtil at finudvikle EnviDans teknologier, og det er en styrke påde fjerne markeder. Men EnviDan er også en udviklingsorienteretvirksomhed, som bevidst investerer i at finde nyeteknologiske løsninger.”Også derfor er det vigtigt for os at komme ud på størreog flere markeder end kun det danske, så vi kan dække voresudviklingsomkostninger”, forklarer Jens BaadsgaardPedersen.EnviDan vil gerne samarbejde med andre danske virksomhederom øget eksport. Derfor er virksomheden aktivtgået ind i det regionale initiativ ”VAND: Fra global udfordringtil regional vækst”, som Ferskvandscentret i Silkeborger operatør på.Sammen med Ferskvandscentret arbejder EnviDannu målbevidst på at opbygge konsortier inden for vandområdet,hvor danske virksomheder sammen udvikler nyeløsninger og produkter og i fællesskab forsøger at finde fodfæstepå nye markeder.”Vi har tidligere indgået i konsortier i forbindelse medeksport, og det har lært os rigtig meget. Bl.a. i de baltiskelande. Det er en fantastisk måde at nå nye markeder på”,siger Jens Baadsgaard Pedersen.faktamOm EnviDanEnviDan A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden forspildevand, afløb og vandforsyning.Virksomheden har hovedkontor i Silkeborg og afdelinger i København,Aarhus og Aalborg. Det samlede antal medarbejdereer 140.Envidan International A/S er et selskab under Envidan Gruppenog styrer virksomhedens internationale aktiviteter.Læs mere på www.envidan.dkPlanlægning kan føre til øget eksportMed omtanke og samarbejde kan vi øge eksporten fra RegionMidtjylland til resten af landet og udlandet. Det er tankegangenbag den indsats, som Region Midtjylland har igangsat omkringklimatilpasning. Den regionale udviklingsplan har en visionom, at i 2030 er klimaændringerne offensivt varetaget, ogvi har omsat udfordringer til nye forretningsmuligheder ogsamfundsmæssige forbedringer. I den forbindelse har RegionMidtjylland igangsat et forløb, hvor regionen sammen medrelevante parter tilvejebringer nye gode planlægningsredskaber,udbreder større kendskab til udfordringer og muligheder ogskaber nye organisationsformer. Se mere på www.rup2012.rm.dk under ’Projekt klimatilpasning’.dialog tema: Grøn eksport 13

Til kamp modUngarns affaldsbjergeTEKST: LOTTE WINKLERGrøn energi, eksport og ny viden vokserud af et affaldsbjerg i Ungarn.Region Midtjylland indgår i etstrategisk samarbejde medstore perspektiver for midtjyskekommuner og virksomheder.»»kort nytSamarbejde om grundvandsbeskyttelseKommunerne, staten og regionen bidrager til sikring affremtidens drikkevandsressourcer. Repræsentanter for alleparter i Region Midtjylland vil nu skabe et samarbejdsforum,hvor koordinering af beskyttelse af grundvandet står øverstpå dagsordenen. Foreløbig er der nedsat en styregruppe, sommødes i september.Info: jes.pedersen@ru.rm.dk16 dialog tema: Grøn eksport

Et voksende bjerg af affald i Bács-Kiskun Amt i Ungarnrummer store perspektiver for Region Midtjylland.For mens affaldsdeponiet hvert år vokser med40.000 ton affald og vælter ud over et større og størreareal, vokser ungarernes interesse for, hvordan midtjyskekommuner forbrænder affald. Og tilmed får energi ud af det.Bács-Kiskun Amt i det sydlige Ungarn har gennem flere årværet Region Midtjyllands samarbejdsamt. Siden foråret harregionens repræsentant i landet, Max Madsen, samarbejdetmed borgmestre og amtsborgmester om, hvordan de kanspringe direkte fra nulte til 2. generation af moderne affaldssorteringog forbrænding.”Region Midtjylland fungerer i den forbindelse som facilitator.Vi hjælper ungarerne med at få del i den store fagligeviden, som kommunerne i Region Midtjylland har om affaldshåndteringog energiudvinding, fordi vi også selv ser spændendemuligheder i opgaven”, siger Max Madsen.Vi er troværdigeEksporten af grøn viden rummer store perspektiver forbegge parter. Ungarerne får løst et presserende problem ogkan blive energiteknologisk opgraderet, og de midtjyske kommunerindgår i et samarbejde, hvor fagmedarbejderes ekspertiseog viden indgår i et internationalt projekt med alle desideeffekter, det kaster af sig af i form af læring, udvikling ognye kompetencer.”Ungarerne kunne sagtens gå ud og købe sig et fikst og færdigtanlæg, men det gør de ikke. De vil hellere rådføre sig medos, fordi vi er en offentlig myndighed, som ikke er interessereti at sælge dem noget. Det gør os mere troværdige”, siger MaxMadsen.Alligevel kan der også vise sig gode muligheder for grøn eksportfor midtjyske virksomheder, når forbrændingsanlægget tilomkring en milliard kroner skal bygges. Fagfolk i de midtjyskekommuner vil hjælpe ungarerne med at udarbejde selve udliciteringenog kan dermed sikre høje kvalitetskrav, der matcherdanske produkters standarder.Det ungarske deponi vokser hvert år med 40.000 ton affald,svarende til to gange Grenaas årlige mængde af affald.På skraldebilen står der bl.a.: ”Hvis du selv komposterer ditgrønne affald, kan du bruge komposten i haven. Sammen for etrent miljø”. Budskabet er tilsyneladende faldet på stengrund,hvis man skal dømme ud fra det affald, som læsses af.(Indsat foto) Samarbejdet med det ungarske amt om affaldshåndteringog vedvarende energi kan blive indgangen til etstort, østeuropæisk marked for danske virksomheder, menerRegion Midtjyllands repræsentant i Ungarn, Max Madsen.”Vi kan mærke, at ungarerne frygter det omstændeligearbejde med at skrive et udbudsmateriale, så der kan vihjælpe dem”, siger Max Madsen.Samsø i UngarnMeget tyder på, at mulighederne for grøn eksport kan bliveendnu større end blot et enkelt forbrændingsanlæg. For efteren studietur i foråret til bl.a. Favrskov, Viborg og Samsøkommuner samt Måbjergværket ved Holstebro er ungarernevirkelig tændt.De vil ikke længere nøjes med kun at løse problemet medet voksende deponi af affald, men vil også forsøge sig medvedvarende energi i endnu større skala. De ønsker at blive etdemonstratorium for vedvarende energi i Ungarn – og gøresig uafhængige af energiimport fra Rusland.”De vil være et Samsø nummer to”, siger Max Madsen.Den ambition åbner for et bredere og endnu mere perspektivrigtsamarbejde. Ungarerne har luftet en idé om atetablere et industripartnerskab om grønne løsninger, hvordanske energiteknologiske virksomheder og videninstitutionertester energiløsninger i Ungarn mod til gengæld atplacere en del af produktionen i landet.Legeplads for dansk videnFysisk har ungarerne afsat et større landareal, som kan blivelegeplads for de involverede parter og rumme forsøg med atudvikle bl.a. solenergi.”Et partnerskab kan give kæmpe eksportmuligheder fordanske virksomheder, for der er stort set ikke konkurrenterpå dette felt i Ungarn og heller ikke i nabolandene. Det herkan være indgangen til et meget stort marked”, forklarerMax Madsen.Ud over at hjælpe med planlægningen af et forbrændingsanlæghar Region Midtjylland derfor indgået et samarbejdemed Bács-Kiskun Amt om at hjælpe med at udarbejdeen regional udviklingsplan, hvori energiforsyning fra vedvarendeenergikilder er en vigtig del.”Man må ikke glemme, at Ungarn kun har godt 20 års erfaringmed demokrati, og derfor er de også interesserede i athøre, hvordan vi udarbejder en regional plan, og hvordan viinddrager borgere i beslutningerne”, fortæller Max Madsen.I efteråret kommer den ungarske amtsborgmester, GabórBányai, igen til Midtjylland for at besøge midtjyske kommunerog finpudse aftaler om dels forbrændingsanlægget ogdels den regionale plan for vedvarende energi. Måske vil hanogså besøge midtjyske virksomheder.”Der kan komme gode ordrer til danske virksomheder udaf det her samarbejde. Og viden. Både vi og ungarerne kanblive meget klogere på vedvarende energi gennem dette udviklingsprojekt”,konkluderer Max Madsen.Teknologiudvikling ved Høfde 42I forbindelse med EU projektet NorthPestClean tester RegionMidtjylland hen over sommeren og efteråret metoder, som kanfremme kontakt mellem tilsat lud og forurening i giftdepotetved Høfde 42 på Harboøre Tange. Forsøgene foregår iafgrænsede testceller på ca. 100 kvadratmeter. Metoderne, sombl.a. omfatter vibration af jorden, skal bidrage til en korteretidshorisont for nedbrydning af forureningen.Info: morten.bondgaard@ru.rm.dkdialog tema: Grøn eksport 17

enighed om en definition, men ideen i cirkulær økonomi er atforebygge affald allerede i designfasen.Cirkulær økonomi handler om at redesigne produkter, såmindst muligt går til spilde. At genbruge for eksempel byggematerialer,møbler, elektronik og biler og dermed lette pressetpå jordens begrænsede ressourcer, som resulterer i tårnhøjeoliepriser og at priserne på andre råvarer og sjældne jordarterstryger til vejrs.Midtjyske mulighederVirksomheder, som opfinder nye teknologier og produkter, dersparer på ressourcerne, spås et stort forretningsmæssigt potentiale.Både i Danmark og på eksportmarkederne.Den øgede fokus på cirkulær økonomi skaber også mulighederfor mange virksomheder i Region Midtjylland, hvor bådestore som Grundfos og små og mellemstore har kompetencerinden for energieffektive løsninger og vand.”Vi skal blive endnu bedre til at producere intelligente løsningerfor at få en stor bid af det voksende globale marked.Men hvis det store potentiale for alvor skal løftes, er det nødvendigt,at hjemmemarkedet går forrest. Og ikke kun i politiskeskåltaler”, fastslår Thorbjørn Machholm og fortsætter:”Når det offentlige opfører supersygehuse og skoler, bør devære så bæredygtige som muligt, for det vil give Danmark etudstillingsvindue over for resten af verden. Danmark kan bliveførende på det her felt. Samtidig er det en investering, der betalersig i form af lavere driftsudgifter på langt sigt”.Grundfos er i øjeblikket involveret i opførelsen af et nyt kollegiumi Aarhus, som er bygget efter de strenge lavenergiklasse2015 krav. Kollegiet vil fungere som et levende laboratoriumfor vand- og energieffektive løsninger med direkte inddragelseaf beboerne i udvikling af nye og innovative løsninger.”Vi viser politikere og kunder, at bæredygtighed er vejenfrem, og at det kan lade sig gøre. Vi lever vores vision. Det sammekunne Danmark gøre som foregangsland, hvis politikerneville. Hvis de turde tage mere radikale skridt”.Mindre CO 2Den bæredygtige tankegang på Grundfos fik i 2008 virksomhedentil at slå en streg i sandet og sætte sig et mål: At stoppemed at øge CO 2-udledningen på fabrikkerne i Danmark. Måleter aldrig at udlede mere CO 2end niveauet i 2008 – trods en stigningi produktionen. I Danmark er CO 2-udledningen reduceretmed 10,5 procent i forhold til 2008, selv om omsætningen erøget med 11 procent.Thorbjørn Machholm understreger, at Grundfos tager sinegen medicin.faktamGrundfos er involveret i opførelsen afet nyt kollegium i Aarhus, som vil fungeresom et levende laboratorium forvand- og energieffektive løsninger.Projektet kan følges på websitethttp://grundfoskollegiet.dk.Vækst med vind, bredbånd og uddannelseVækstforum Midtjylland og regeringen har indgået en aftaleom et styrket samarbejde om vækstindsatsen de kommendeår. Hovedoverskrifterne er uddannelse, vindenergi og enbedre mobildækning til gavn for regionens virksomheder.”Jeg er meget tilfreds med, at vi med aftalen sætter rammenfor et fortsat stærkt samarbejde om grøn omstilling og de nyeerhvervs- og vækstmuligheder, der følger heraf. Det gælder ikkemindst på vindområdet, hvor vi sammen med vindindustrienvil belyse, hvordan vi samlet set bedst kan fastholde og udvikleDanmarks position”, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohnom aftalen.Info: pia.fabrin@ru.rm.dkdialog tema: Grøn eksport 19

Magasinpost UMMid-nr. 42717»»kort nytSamarbejde udløser kulturtilskudDet kan betale sig at samarbejde – også, når man bejler til Region Midtjyllandskulturpulje. Mange af de projekter, der senest har fået tilskud fra puljen, handler omnetværk og samarbejde – inden for så forskellige områder som musik, betonkunst,naturoplevelser og social inklusion. 11 kulturprojekter har opnået en samlet støtte på1,4 mio. kroner. De 11 projekter er udvalgt blandt de 78 ansøgninger.Info: tine.mogensen@ru.rm.dkHusk nummeret, når du tager til strandenI år har en stor del af de danske badestrande fået numre, og resten følger efter i løbetaf i år og næste år. Numrene skal hjælp politi og redningsvæsen med at finde det rigtigested, hvis ulykken er ude. Region Midtjylland, politiet, Tryg Fonden, kommunerne ogmange flere har bidraget til den nationale nummerering. Kun vestkyststrandene i detidligere jyske amter har hidtil haft numre, men nu gøres ordningen landsdækkende. Denye strandnumre står på grønne skilte på selve stranden eller ved nedkørsler eller stiertil stranden eller ved redningsposter og informationstavler.Info: sh.brandstrup@ru.rm.dkPengeregn over RøddingRødding i Salling modtog i maj Region Midtjyllands landsbypris 2012. Det foregik ved enfestlighed i Spøttrup Kulturhus, hvor regionsrådsformand Bent Hansen roste de flereend 300 fremmødte Røddingborgere for deres store indsats for en levedygtig landsby, oghan medbragte et kæmpe æble fyldt med pengesedler.Det er fjerde år i træk, at regionen uddeler et diplom og 150.000 kroner til en midtjysklandsby, der har gjort noget særligt for at holde liv i lokalsamfundet og dermed væretil inspiration for andre. Tidligere modtagere af prisen er Idom-Råsted i HolstebroKommune, Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune og Endelave By i Horsens Kommune.Info: anna-lise.vesterby@ru.rm.dkNÆSTE NUMMERaf Dialog udkommer 1. november og handler om, hvordanandre ser på Region Midtjylland, herunder OECD, udenlandskeinvestorer, forskere, medarbejdere og studerende.