Aktuelle udfordringer for ledelse af ... - For Studerende

Workshop 14. september kl. 10.00-16.00: Introduktion og polyfoniUndervisere:Hanne Knudsen, Camilla SløkSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XX.Tid: 10.00-16.00. (Kaffe og the fra kl. 9.30)Mål:Efter den første dag har den studerende dannet sig et overblik over uddannelsens og modulets målsamt fået indblik i medstuderendes organisationer og ledelseserfaringer.Den studerende har desuden fået et begreb, polyfoni, som kan bruges til at formulere og præcisereen af den moderne organisations grundlæggende ledelsesudfordringer: At håndtere sameksistensenaf forskellige hensyn.Indhold:Om formiddagen bydes de studerende velkomne på uddannelsen / modulet, ligesom de præsenterersig selv og præsenteres for underviserne og hinanden.Om eftermiddagen holder Hanne Knudsen og Camilla Sløk oplæg om polyfoni. Organisationer er idag ikke begrænset til at kunne holde sig til én logik. Hvor uddannelsesinstitutioner tidligere havdepædagogikken som det uantastede omdrejningspunkt og bundlinje, ses de i dag som løsninger på enrække andre problemstillinger som fx integration, sundhed, økonomi. Selvom den fremherskendelogik i uddannelsesinstitutioner fortsat er pædagogisk, kan man således ikke gå ud fra, at det er deteneste hensyn, der kan lægges til grund for beslutninger i uddannelsesinstitutioner, og et bliver enledelsesopgave at se og afveje pædagogiske, økonomiske, politiske, juridiske, kriminalitetsforebyggende,integrationsmæssige, sociale m.fl. hensyn, når der skal træffes beslutninger.Litteratur:Niels Åkerstrøm Andersen (2002): Polyfone organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4 (2), s.25-51. KCamilla Sløk, Karen Balle, Mathilde Hjerrild Carlsen, Niels Erik Hulgård Larsen (2011): Hvad skalbarnet hedde? Rapport om ledelse af inklusion. Center for Skoleledelse, CBS. KForberedelse:Læs teksterne til dagen. Overvej om din organisation har en eller flere ”bundlinjer”. Hvis I for eksempelarbejder med inklusion – hvilke hensyn kan man da argumentere med i den sammenhæng?Er der ét grundlæggende – eller flere (uforenelige) hensyn i spil?5

Onsdag den 5. september, kl. 9.00-15.00: SelvindmeldelseUndervisere:Niels Åkerstrøm Andersen, Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XXTid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 9.30)Mål:Målet med undervisningsdagen er, at de studerende optræner kompetence i at anvende begreber,som kan begribe og præcisere en af den moderne organisations grundlæggende ledelsesudfordringer:Hvordan kan vi som organisation tage ansvar for, at medarbejderne selv tager ansvar for atskabe og udvikle sig selv i organisationens billede? Målet er endvidere, at de studerende får begrebertil at diskutere dilemmaer og paradokser i denne ledelsesudfordring.Indhold:Det største krav til den moderne organisation er, at den skal være under konstant forandring. I ensådan organisation kan man ikke lede ved hjælp af faste medarbejderroller. Organisationens grundlæggendeledelsesudfordring er derfor blevet, hvordan man kan lede medarbejdere, der selv skalskabe og udvikle sig selv. For tiden er svaret tre strategier: Pædagogisering, intimisering og leg. Destuderende inviteres til at reflektere over egne forståelser og praksis.Litteratur:Niels Åkerstrøm Andersen (2008): Legende magt. Kapitel 1: Iagttagelse af anden orden. KNiels Åkerstrøm Andersen (2012): Flygtige forhold. Hans Reitzels Forlag. Særligt kapitel 2 og 3.Bogen anbefales købt.Forberedelse:Læs teksterne til dagen. Kapitlet fra ”Legende magt” er teoretisk, mens ’dagens diagnose’ er at findei bogen ”Flygtige forhold”. Overvej hvilke forventninger, der stilles til ’den gode medarbejder’på din arbejdsplads. Se for eksempel på koncepter for medarbejderudviklingssamtaler: Hvad blivermedarbejderen bedt om at forholde sig til, hvordan inviteres medarbejderen til at se på sig selv? Erder forskellige beskrivelser af ’den gode medarbejder’? For eksempel fra forvaltningen og fra denlokale ledelse?6

Torsdag den 6. september, kl. 9.00-15.00: Modulets mål, problemformuleringUndervisere:Camilla Sløk, Justine Grønbæk Pors, Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XXTid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 9.30)Mål:Efter dagen ved den studerende, hvad det er for en særlig form for forskning, som ligger bag moduletsundervisning, samt hvilke typer af kompetence, de studerende kan forvente at få med sig.Desuden har de studerende fået ideer til, hvilke typer af projekter, de kan skrive på modulet, herunderhvordan man kan arbejde med problemformulering og empiri.Endelig er de studerende kommet i en studiegruppe.Indhold:Underviserne holder oplæg om modulets vidensformer, ambitioner og kritikbegreb. De præsentererdesuden eksempler på opgaver fra tidligere studerende og lægger op til debat og refleksion blandtde studerende om, hvad de vil med modulet. De studerende inviteres til at overveje, hvilke typer afempiri og hvilke typer af problemformuleringer, de kunne have lyst til at arbejde med i løbet af modulet.Litteratur:Undervisningsplanen for modulet: Der læses på tværs for de gennemgående diagnoser.Niels Åkerstrøm Andersen: Velfærdsledelse, diagnoser og udfordringer. 1. kapitel i bogen ”Velfærdsledelse”.(Grundbog)Eksempler på modul 1 opgaver fra tidligere studerende. Lægges på blackboard.Forberedelse:Læs litteraturen. Overvej hvad du selv håber at få ud af modulet. Overvej om der er noget, du harbrug for at få afklaret.Tag noget materiale med fra din arbejdsplads, som du kunne have lyst til at analysere. Det kan væreet dokument, en situation du syntes var vanskelig/mærkelig, et koncept for fx nogle særlige samtaler.7

Fredag den 7. september kl. 9.30 – 13.30: Fællesforelæsning for alle masterstuderendepå DPU9.30-10.00: Kaffe10.00-12.30: Forelæsning12.30-13.30: FrokostAnne-Marie Eggert Olsen, ph.d., lektor i filosofi, Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, AarhusUniversitet: Skriftlighed og mundtlighed i filosofisk perspektivMål:Foredraget har som mål at give en filosofisk rundvisning i overvejelser over skriftens historie, statusog betydning og at relatere dem til aktuelle overvejelser over læsning og skrivning, akademisk dannelseog skriftlighed i professionerne.Indhold:Skriftlighed - eller rettere 'literacy' - er en fællesnævner i akademisk uddannelse og videnskabelighed.'Akademisering' er stort set lig med et tilskud af skriftlighed. Uden skriftlighed ingen videnskab.Men hvad er skriftlighed overhovedet i modsætning til mundtlighed, hvor kommer den frahistorisk, og hvad gør den ved vores viden? Og er der ikke også en særlig akademisk mundtlighed?Sekundær litteratur:Walter J. Ong (2002) Orality and Literacy, London/New York: Taylor & Frances, 2. revideredeudgave.8

Tirsdag den 2. oktober kl. 9.00-15.00:Samtidige styringsrationaler i ledelse af uddannelsesledelse - og polyfoniUndervisere:Dorthe Pedersen, Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XX.Tid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)Mål:Målet for formiddagens undervisning er, at de studerende opnår overblik over aktuelle reformtiltag iden offentlige sektor. De studerende tilegner sig begreber, som sætter dem i stand til at analysereaktuelle reformprocesser og deres effekter for styring og ledelse i uddannelsesinstitutioner.Målet for eftermiddagens undervisning er, at de studerende får begrebet om polyfoni bedre ind underhuden. Dette begreb blev præsenteret på modulets første undervisningsdag.Indhold:Denne formiddag giver Dorthe Pedersen bud på nogle af de vigtigste aktuelle tendenser i den danskeoffentlige forvaltningspolitik med særlig vægt på uddannelsesområdet. De aktuelle styringsparadokser,der gør sig gældende på uddannelsesområdet – som præsenteret i den foregående dagsundervisning – sættes ind i en bredere sammenhæng. Det gøres ved at tage afsæt i centrale historiskeforandringer af velfærdsstatens styring og organisering og hvordan denne udvikling har skabtrelationer mellem politik og forvaltning, forvaltning og velfærdsinstitution.Om eftermiddagen holder Hanne Knudsen oplæg om begrebet polyfoni og giver et eksempel fra sinegen forskning på polyfone tendenser i uddannelsessammenhæng.Litteratur, formiddag:Dorthe Pedersen (2008): ”Strukturreformens styringspolitik – en overskridende dynamik” i Pedersen,Greve og Højlund (red.): Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag, pp 23-50. KDorthe Pedersen og Camilla Sløk (2011) “Reformpres og genopfindelsen af gymnasieskolen” –ledelse på potentialer i et postbureukratisk styringsregime”. I Knudsen et al.: (red): Ledelse afuddannelse. Samfundslitteratur. (Grundbog)Jon Stokes and Stewart Clegg (2002): ”Once upon a Time in the Bureaucracy: Power and PublicSector Management, in Organization, vol. 9 (2), Sage Social Science Collection, pp. 225-247. KLitteratur, eftermiddag:Knudsen, Hanne (2009): Familieklassen – et magtfuldt både-og. I Tetler og Langager (red.): Specialpædagogiki skolen. Gyldendals Lærerbibliotek. K10

Niels Åkerstrøm Andersen (2002): Polyfone organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4 (2), s.25-51. K (var på til den første undervisningsdag).Forberedelse, formiddag:Læs teksten om strukturreformens styringspolitik m.h.p at skabe dig overblik over reformtendenseri den offentlige sektor. Forsøg at identificere styringsmæssige spændinger og paradokser i den styringsvirkelighed,som du selv arbejder i til daglig. Og overvej hvordan du, ledelse og medarbejderei praksis håndterer at lede i denne styringsvirkelighed. Hvad er frigørende og hvad er begrænsendepotentialer ved styringens ubestemthed?Forberedelse, eftermiddag:Genlæs teksten ”Polyfone organisationer” som var på som tekst til den første undervisningsdag.Læs også teksten om familieklassen. Overvej om din organisation har en eller flere ”bundlinjer”.Hvis I for eksempel har været ude for at skulle skære ned, fyre, opprioritere el.l. – hvilke hensynkunne man da argumentere med i den sammenhæng? Var der ét grundlæggende – eller var der uforeneligehensyn i spil? Overvej om du har eksempler på aktiviteter, enheder el.a. som er genkendeligepå forskellig vis for forskellige aktører – ligesom familieklassen er det?11

Onsdag den 3. oktober kl. 9.00-15.00: Professionsforståelser under forandringUndervisere:John Benedicto Krejsler, Camilla Sløk.Sted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XXTid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)Mål:Det er målet med denne undervisningsgang, at de studerende optræner kompetencer til at forståforholdet mellem professionsfaglighed og ledelsesfaglighed, og hvordan hidtidige professionsforståelserer udfordret af nye forestillinger om organisation, vidensproduktion og ledelse, herundermange nye styringsteknologier, som trækker på New Public Management/Governance.Indhold:Lærere, pædagoger og sygeplejersker skal professionaliseres. Det peges der politisk og lovgivningsmæssigtpå, og det synes de professionelle i høj grad også selv at ønske. Eksisterende professionsforståelser,som bygger på forestillingen om et fagligt fællesskab, autonomi m.m., udfordres afen virkelighed, hvor den ansatte i højere grad må placere sin loyalitet i den lokale organisation, sommed decentraliseringsbestræbelser tilsyneladende er blevet mere selvstyrende. Dette er i høj gradogså en udfordring for ledelse, fordi New Public Management/Governance fører til krav til ledelsenom at få alle i organisationen til fortsat at omstille sig. Reformer er kommet for at blive. Det betyder,at professionsbegrebet på den ene side udvides, men på den anden side samtidig er under farefor opløsning i sin sædvanlige forstand: Den professionelle skal, set i lyset af NPM/G nu håndtereforventninger til organisationens samlede præstation på andre vilkår, som skal tage flere eksterneinteressenter i ed, end den ’traditionelle’ professionsstyrede institution lagde op til. Det betyder mereledelse af selvledelse, og selvledelse bliver her noget andet end autonomi og selvbestemmelse.For lederen af de fagprofessionelle betyder det også en forandring af lederidentiteten, hvor lederen ifagkulturer, hvor man vælger sine egne som ledere, bliver en hybrid imellem ledelsesfaglighed ogprofessionsfaglighed. Hybridlederen skal både kunne a) professionen og b) tænke som ledelse i forholdtil beslutninger. Det er ikke bare multitasking. Det er også et spørgsmål om strategisk refleksionover, hvornår man spiller hvilken rolle, og trækker enten lederkortet eller lærerkortet i en givensituation. Vi vil i workshoppen gerne trække deltagernes erfaringer med dette sociale spil mellemprofession og ledelse frem og tale om, hvordan man som leder kan håndtere dette.For at kunne se det nye, der sker i relation til de omtalte erhvervsgruppers vilkår, foreslår vi to distinktioneri forhold til professionsbegrebet:1: En distinktion mellem professioner og professionalisering overfor kompetencenomader.2: En distinktion mellem den professionelle som autonom i traditionel professionssociologisk forstandoverfor den professionelle, der skal ledes i en organisation.- Diskussioner: Hvilke selvforståelser gør sig gældende i blandt fagprofessionelle?12

- Hvilke selvforståelser gør sig gældende i blandt fagprofessionelle i forhold til selvledelse?- Hvordan optræder fagprofessionelle forskelligt i et organisationsledelsesperspektiv og i etinternt fagprofessionsperspektiv? Hvordan konstruerer forskellige begreber om professionogså forskellige ledelsesbegreber?Litteratur:Camilla Sløk (2008): Selvledelse i folkekirken. 3. kapitel i Velfærdsledelse (Grundbog).Camilla Sløk (2012): To be or not to be a headteacher: The need of hybrids as deparadoxicificaionmachines. In Hybrid forms of governance, (eds. Inger-Johanne Sand, Niels Andersen), Palgrave KGilles Deleuze (2006): Forhandlinger, kapitel 17: Postskriptum om kontrolsamfundet. Det lille forlag.KJohn B. Krejsler (2011): Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer – Om nye vilkårfor skole og læring. I: Læringens perspektiv – Udfordringer til ledelse og undervisning. Red. BirgitRyberg. København: Akademisk Forlag (s. 42-58) K.John B. Krejsler (2011): Om professionaliseringsom legitimering – fire argumenter til en konstruktiv’professions’-forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M. B. Johansen &S.G. Olsen. Aarhus: VIA-Systime (s.226-242) KHenry Mintzberg: The Professional Bureaucratic (i: Structure in Fives. Designing effective Organizations,s. 189-213 og s. 1-13: Foundations of Organizations Design.) KSupplerende litteratur (ikke i kompendiet)Eriksen, T. R., & Jørgensen, A. M. (Eds.). (2005). Professionsidentitet i forandring. København:Akademisk Forlag.Hjort, K. (2008). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.Hjort, K. (Ed.). (2004). De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelse. Frederiksberg:Roskilde Universitets Forlag.Krejsler, J. B., & Moos, L. (Eds.). (2008). Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og politik.Frederikshavn: Dafolo.Moos, L., Krejsler, J., & Fibæk Laursen, P. (Eds.). (2004). Relationsprofessioner (1. udgave, 1. oplaged.): Danmarks Pædagogiske Universitet.Forberedelse:På baggrund af teksterne bedes du overveje:- Hvorvidt giver det mening at tale om professioner i dag, når det arbejde erhvervet udfører istigende omfang organiseres i selvstyrende organisationer med egen virksomhedskultur? ….Når lederen i den offentlige organisation i stigende grad defineres gennem et loyalitetskrydspresmellem forvaltning opadtil og ’professions’-kolleger nedadtil?- Hvad betyder selvledelse, autonomi og profession under nye styringsformer, som er udvikletsammen med New Public Management? Overvej desuden hvordan selvledelse udfolder sig ien ny professionskultur. Hvordan kan man forstå selvledelse på nye måder?13

Workshop 3Tirsdag den 30. oktober kl. 10.00-16.00: Nye læringsrum og nye kategoriseringerUndervisere:Malou Juelskjær, Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XX.Tid: 10.00-16.00 (kaffe og the fra kl. 9.30)Mål:Arkitektur og interiør gøres til genstand for ledelse, møbler og rum bruges i stigende grad aktivt iforhold til at skabe forskellige læringssituationer.De nye måder at bruge rummet aktivt i undervisningen skaber nye elev-kategorier og nye ledelsesstrategier.Målene med dagens undervisning er 1) at give anledning til refleksioner over hvordanarkitektur og interiør er med til at skabe ledelses- og hverdagslivsbetingelser i uddannelseskontekster2) at den studerende kvalificeres til at forholde sig refleksivt og etisk til kategoriseringsprocesseraf eleverne.Indhold:Gennem de sidste år er en række skoler og uddannelsesinstitutioner blevet bygget om. Klasseværelset,læreren bag katederet, elever på rækker bag hinanden, tavlen, kortene som kan trækkes ned,anskuelsestavler, døren med glughullet som inspektøren eller rektoren kan inspicere igennem høreri de aktuelle diskussioner fortiden til. I stedet indføres store lokaler, hjemområder, puder osv. somskal fremme individuelt tilrettelagt læring og den selvansvarlige elev. Klasseværelset er ikke givetsom ramme for undervisning. Arkitektur og interiør gøres til genstand for ledelse, møbler og rumbruges aktivt.Denne ”spatialitetsledelse” eller ”rumlig ledelse” sættes i undervisningen i forbindelse med etmangfoldighedsledelses perspektiv for at etablere et fokus på om og hvordan, spatialitet/rum, interiør,pædagogisk praksis og ledelse er med til at sætte betingelser for, hvilke sociale (og faglige) kategorier,som betydningssættes på hvilke måder, med hvilke effekter. Denne undervisningsgangrejser derfor diskussioner om, hvilken slags elev forskellige børn får mulighed for (ikke) at blivemed de nye læringsrum, forventninger og differentieringer.Litteratur:Raffnsøe, Gudmand-Høyer og Thaning (2008): Foucault. Kapitel 9: Samfundet som forbedringshus.Samfundslitteratur. KJuelskjær, Malou (2010).Tilblivelser i/mellem gammel og ny skolearkitektur. Dansk PædagogiskTidsskrift, Vol. 58, No. 1, 2010, p. 82-92. K14

Onsdag den 31. oktober kl. 9.00-15.00: Magt og ansvarUndervisere:Hanne Knudsen, Justine PorsSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XX.Tid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)Mål:Målet med undervisningen er at give de studerende begreber til at analysere de paradokser, somopstår, når man som underviser og/eller leder både forventes at disciplinere og ansvarliggøre.Indhold:De aktuelle idealer om ansvar for egen læring, den motiverede elev/studerende og den ansvarstagendefamilie indeholder nogle paradokser, som det bliver underviseren og lederens opgave athåndtere. På denne undervisningsgang præsenteres de studerende for begreber, som sætter dem istand til at analysere forskellig ledelsesadfærd, italesættelser og rutiner som magt. De præsenteresendvidere for et begreb om personligt ansvar og inviteres til at diskutere:- Kan man både styre på adfærd (gør som jeg siger) og skabe personligt ansvar, vilje og motivation(du skal ville)?- Hvad bliver ledelse og autoritet, når ledelse bliver til selvledelse?- Hvordan kan man som professionel i en uddannelsesinstitution forholde sig til på én gang atvære "produceret" af magtrelationer - og at have ambition om at lede dem?Litteratur:Helle Bjerg og Hanne Knudsen (2008): Uden straf, ingen skole. Brud og kontinuitet i skolens magtformer.I: Staunæs, D. og Kofoed, J. (red.): Magtballader. DPUs forlag. KNiels Åkerstrøm Andersen og Hanne Knudsen (forthcoming): Playful responsibility. K.Supplerende litteratur:Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer (2008): Magtens former. Hans Reitzels forlag. Kap. 2.Kaspar Villadsen og Karlsen: Hvor skal talen komme fra? I: Velfærdsledelse (Grundbog).Hanne Knudsen: Spillet om ansvar. I Ledelse af Uddannelse (Grundbog)Forberedelse:Læs den litteratur, som er knyttet til undervisningen. Overvej, om I på din arbejdsplads arbejdermed at regulere på adfærd, som vurderes som forkert (vold, forstyrrelse, illoyalitet el.a.). I så faldhvordan? (fx sanktioner, samtaler, påtaler el.a.). Overvej, om I på din arbejdsplads arbejder med atregulere på personligt ansvar, vilje, motivation, engagement el.a. I så fald hvordan? (fx samtaler,planer, kontrakter, spil el.a.).15

Fredag d. 9.11.2012: Fællesforelæsning9.30-10.00: Kaffe10.00-12.30: Forelæsning12.30-13.30: FrokostNing de Coninck-Smith, Professor m.s.o., Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aarhus Universitet:Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 årMål:Målet med forelæsningen er at give de studerende et indblik i omfanget og karakteren af byggeri tilbørn gennem 300 år. Forelæsningen vil præsentere dem for forskellige typologier fra skoler til daginstitutioner,fra hospitaler til legepladser, ligesom der vil blive lagt vægt på at vise og diskutere demetodologiske greb, som ligger til grund for arbejdet.Indhold:I ord og billeder gennemgås en række forskellige rumtyper, som er opført af voksne til børn. Derlægges vægt på overblik og lange linjer, men også på at give de studerende indsigt i den del afbarndommens kulturhistorie, som materialiserer sig i de enkelte bygninger fra skoler til hospitaler,fra legepladser til asyler, fra børnehaver til legepladser. Husenes plads i arkitektur- og kulturhistorienbehandles, ligesom de forskellige greb, der ligger bag arbejdet med deres kulturhistorie gennemgåsog diskuteres. Der foretages afslutningsvist et udblik til den internationale barndomsforskning,hvor den såkaldte materielle vending har manifesteret sig stærkt i de seneste år, og de studerendeorienteres om relevante udgivelser, bibliografier og tidsskrifter.Litteratur: Ning de Coninck-Smith (2005). Ej blot til lyst. Refleksioner over offentligt byggeri til børngennem 250 år i Kristian Larsen (red.): Arkitektur, krop og læring, Hans Reitzels forlag,2005, s. 69-87 Ning de Coninck-Smith (1990). Where Should Children Play? City Planning Seen FromKnee-Height. Copenhagen 1870 to 1920, Journal of Children’s Environment Quarterly 7 (4),1990, 54-61 Ning de Coninck-Smith (2010). Danish and British architects at work: a micro-study of architecturalencounters after the Second World War, History of Education, Vol. 39, no. 6,November 2010, 713-730 Ning de Coninck-Smith (2004). Healthy Souls in Healthy Environments. The Open-AirSchool Movement in Copenhagen 1905-1938, Medicina et Storia, IV, n. 7, 2004, 121-136Sekundær litteratur: Ning de Coninck-Smith (2011). Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300år, Klim 2011 Marta Gutman and Ning de Coninck-Smith (eds.)(2008): Designing Modern Childhoods,Rutgers University Press, 2008 Juliet Kinchin et al. (eds.) (2012). Century of the Child. Growing by Design, MOMA, NewYork, 2012.16

Mandag den 12. November kl. 10.00-16.00: InklusionUndervisere:Helene Ratner og Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XXTid: 10.00-16.00. (Kaffe og the fra kl. 9.30)Mål:Målet med undervisningsdagen er at præsentere de studerende for et nyt paradigme – inklusion –der i stadig større grad sætter den skolepolitiske dagsorden. Målet er at de studerende får blik for ogkan reflektere over, hvordan professionsidentiteten sættes på spil med inklusionsparadigmet, samthvilke præmisser dette skift skaber for ledelse af professioner: Hvordan lede, når ledelsesgenstandener medarbejderes selvrefleksion og relationelle arbejde? Målet er endvidere, at de studerendefår begreber (handleformer og sandhedsformer) til at analysere nye professionsidentiteter frem gennemarbejde med dagens tekster.Indhold:Tidligere forventedes det, at individet skulle tilpasse sig fællesskabet, og der blev talt om integrationog deltagelse. Med idealet om inklusion sættes fællesskabet ikke som det, der forpligter den enkelte.Det bliver derimod institutionens ansvar at tilpasse sig den enkelte, så inklusion bliver mulig.En række relationer kommer i spil, ikke mindst relationen mellem underviser og elev og mellemleder og underviser. Inklusionsparadigmet stiller krav om, at professioner som lærere og pædagogerkan spørge ind til deres egen praksis og gentænke deres kategorier for ”normalitet” og ”fællesskab”.Inklusion er således en god case på, hvad der sker når professionsidentiteten betinges af evnen til atarbejde relationelt og refleksivt. De studerende inviteres til at reflektere over egne forståelser ogpraksis med at arbejde med ”refleksion” og ”relationer”.Litteratur:Dahlager, Lisa (2001): ”I forebyggelsens magt” i Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheory:2:3, 91-102 (K)Hansen, Janne Hedegaard(2010): ”Relationer og rummelighed - kernen i socialpædagogisk faglighed”i Tidsskrift for Socialpædagogik: 13:1, 3-10 (K)Forberedelse:Læs litteraturen. Overvej hvordan I på din arbejdsplads arbejder med refleksion og relationer. I kanf.eks. overveje arbejdet i refleksive teams eller udviklingsdage: Hvad bliver medarbejderen bedt omat forholde sig til, og hvordan inviteres medarbejderen til at arbejde med deres relationer til brugerenog/eller andre medarbejdere? Hvilke sandhedsformer og handleformer kan I identificere i jeresorganisation? Hvordan former disse den professionelle identitet?17

Tirsdag den 13. november kl. 9.00-15.00: Opsamling på modulets diagnoserUndervisere:Hanne Knudsen, Justine Grønbæk PorsSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XXTid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)Mål:Efter denne dag har den studerende fået et overblik over modulets diagnoser og sat dem i relation tilegne problemstillinger.De studerende har desuden fået lejlighed til at finde sammen med medstuderende med samme interesser– til at skrive eller diskutere med.Indhold:De studerende samler – i samarbejde med underviserne - op på modulets tværgående diagnoser. Destuderende inspireres og inspirerer hinanden til hvilke(n) diagnose, de vil tage afsæt i i eksamensprojektet.De studerende får inspiration og lejlighed til at overveje, hvordan deres problemstillingformuleres mest hensigtsmæssigt.Denne dag evalueres modulet.Forberedelse:Læs undervisningsplanen igen. Læs dine noter fra modulets undervisning og overvej følgendespørgsmål:- Hvilke diagnoser (mere overordnede beskrivelser af udfordringer) er du blevet præsenteretfor i undervisningen?- Hvad diagnosticeres og hvilke problemstillinger åbnes i de enkelte diagnoser?- Hvilke særlige udfordringer produceres ledelsesmæssigt, hvis diagnosen er rigtig?- Hvilke spørgsmål kunne man undersøge videre med afsæt i diagnosen?- Er der en af diagnoserne, du synes, det kunne være spændende at tage afsæt i i dit projekt?18

Onsdag den 14. november: Individuel vejledning i grupperUndervisere:Justine Grønbæk Pors, Hanne KnudsenSted:DPU, Tuborgvej 164, lokale XX.Tid: 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30)Mål:Målet med dagen er, at de studerende får talt deres projekt igennem med hjælp fra vejleder og medstuderende.Målet er, at de får blik for muligheder i deres projekt samt at de får præciseret deresproblemstilling, så de kan arbejde videre med afsæt i den.Indhold og form:Der er tale om ”individuel vejledning i grupper”, hvor den enkelte studerende får vejledning fra sinfaglige vejleder. De øvrige studerende har lejlighed til at lytte med og byde ind. Studerende somarbejder sammen i grupper, vejledes sammen.Forberedelse:En foreløbig skitse til projektdisposition uploades senest en uge inden på blackbord. Den bør indeholdefølgende elementer: problemformulering (hvad vil du undersøge?), formål (hvorfor vil duundersøge det?), empiri (hvilket materiale vil du analysere?), analytiske begreber, teorier, metoder(hvilke begreber vil du bruge i analysen?), fremgangsmåde (hvordan vil du gøre mere praktisk?).Brug gerne pentagonen, som præsenteres på det akademiske skrivecenters workshops og kan findespå deres hjemmeside: http://www.dpu.dk/uddannelse/akademiskskrivecenter/19