Visuelle vurderinger

www2.sns.dk
  • No tags were found...

Visuelle vurderinger

Eksempler på


Eksempler på visuelle vurderingeri forbindelse med planlovensbestemmelser om planlægning ogadministration af kystområderne


ForordDe danske kyster er enestående i europæisk sammenhæng.Derfor skal kysterne planlægges med største omhu.Den seneste ændring af planloven skal sikre, at de åbne kyster friholdes forbebyggelse og anlæg, og skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling i kystområderne,hvor udvikling og fornyelse kan foregå.Derfor skal der i redegørelsen tillokalplanforslag i kystnærhedszonen oplysesom byggemulighedernes visuelle påvirkning af omgivelserne. Tilsvarendegælder i byzone, når der er en reel påvirkning af kysten.Til inspiration for det videre arbejde har Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingensamlet en række eksempler på forskellige metoder til illustrationaf den visuelle påvirkning af omgivelserne, som hermed udsendes.Med venlig hilsenNiels 0stergård3


IIIIII


Indhold1. Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 72. Oplysning om den visuelle påvirkning ...................... " 83. Illustrationsteknikker ved visuelle oplysninger .................. 11· Plantegninger, diagrammer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 12· Snit, opstalter, profiler mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 13· Perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 15· Fotomontage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 18· Modeller ........................................... 21· Luftperspektiver ...................................... 22· Edb-illustrationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 23· Andre oplysningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 285


IIIIII


1. FormålDenne eksempelsamling retter sig først og fremmest mod planlæggere i landetskommuner.I planlovens § 16, stk. 3 fastlægges, at der i forbindelse med lokalpl.anforslag forbebyggelser og anlæg i kystnærhedszonen skal oplyses om den visuelle påvirkningaf omgivelserne. Baggrunden for bestemmelsen er, at kystlandskabet ofte på grundaf den åbne karakter er sårbart. Formålet med bestemmelsen er at skabe et bedrebeslutningsgrundlag for politikkerne og forbedre befolkningens mulighed for ioffentlighedsfasen at debattere forslagets påvirkning af omgivelserne.I de kystnære dele af byzonen skal der ifølge planlovens § 16, stk. 4 ligeledes iforbindelse med lokalplanforslag, hvor bebyggelse og anlæg vil påvirke kystenvisuelt, gøres rede for påvirkningen.I dette hæfte vises en række eksempler fra den hidtidige planlægning mv., som kananvendes til at oplyse om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Eksemplerneer tænkt som inspiration for det videre arbejde med lokalplaner i kystområderne.7


2. Oplysning om denvisuelle påvirkningKravet om oplysning om den visuelle påvirkning gælder for alle lokalplanforslagi kystnærhedszonen.Oplysninger om de visuelle påvirkninger skal muliggøre en vurdering af:Hvordan bebyggelsesudvikling og anlæg påvirker omgivelserne.Hvordan evt. bygningshøjder større end 8,5 m vil påvirke omgivelserne.Det er ikke alene bebyggelser og anlæg tæt ved vandet, eller som direkte kan sesfra kysten eller vandet, der skal vurderes. Også ved lokalplanforslag, hvor kystlandskabetfx er præget af store, åbne landskabsformer, dalstrøg mv, der strækkersig ind i baglandet, bagvedliggende højdedrag, som giver vide udsigter osv., vilbehovet for en visualisering også være tilstede i den indre del af kystnærhedszonen.I eksisterende byzoner skal der kun gøres rede for påvirkningen i de kystnære deleaf byzonen, når bebyggelse og anlæg faktisk vil påvirke kysten visuelt.Oplysninger om de visuelle påvirkninger skal muliggøre en vurdering af:Hvordan bebyggelse og anlæg tæt ved kysten, eller bebyggelse og anlæg, derpå grund af større højde eller volumen end den eksisterende bebyggelse iområdet, vil påvirke kysten.Oplysninger om de visuelle påvirkninger omfatter både lokalplanforslag der udarbejdesi forbindelse med et konkret projekt, og lokalplaner, der anviser generellebyggemuligheder. Formen og karakteren af oplysningerne vil afhænge af lokaliseringenaf lokalplanområdet, områdets karakter, omgivelserne, kystens karakter ogtilknytning til kysten, den kystlandskabelige helhed samt hvilket anlæg, der er taleom.For "projektlokalplanforslag" er redegørelsen forholdsvis enkel, idet der foreliggerfx tegninger eller modeller, der kan anvendes direkte eller indarbejdes i visualiseringen.For lokalplanforslag, der fastlægger generelle byggemuligheder, kan det ske vedat oplyse om de byggemuligheder lokalplanforslaget muliggør. Der kan redegøresfor bebyggelses placering, bebyggelseskarakter, højdeforhold, tagformer, materialermv., som har betydning for den visuelle påvirkning af omgivelserne.I en række tilfælde, hvor lokalplanforslaget ikke skønnes at have en visuel sammenhængmed kystlandskabet, og hvor bebyggelser og anlæg ikke i øvrigt anfægter,at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,kan oplysningerne om den visuelle påvirkning klares ved, at det af lokalplanforslagetsredegørelsesdel fremgår, at bebyggelsesanlægget ikke medfører en visuelpåvirkning af kysten.8


Fåborg . Et eksempel på et kystfandskab,hvor også den indre del af kystlIærhedszoneller ell vigtig del af kystlandskabetshelhed. !IIus/ratioll af de\ isuel/e påvirkninger skal ikke alellevise, hvordan el byggeri/anlæg ses frahavet/kystell, men også vise det i forholdtil baglallde/. (Gert Beck-Nielsell).- --. S,ktlinJer. holdes åpneO InUurnsområde rundt monumentalbY99..c:::::!j Rundskue. g,enbygges ilckeOslo. Et eksempel på en visuel analyseaf e/ "bylandskab" ved kysten, somfastlægger principper for 10kalplaJllæg­Ilingen . Bl.a. beskrives, hvordan nyebyggerier/anlæg skal indpasses. Planenkan samtidig bruges til at fastlægge,hvilke illleresser en visualisering skalbehandle (Oslo kommunepialI).9


.-.,Visualisering af lokalplaner. der anvisergenerelle byggemuligheder. skaloplyse om alle byggemuligheder. Hensynettil at indpasse bebyggelse oganlæg i kystområderne kan medføre, aten støn-e detaljering i "rammelokalplaner"bør overvejes (lokalplanindsigelse.DA LlMidt-jylland).10


3. Illustrationsteknikker ved visuelleoplysningerI det følgende er gennemgået en række illustrationsteknikker, som er og kan anvendestil at oplyse om lokalplanforslags visuelle påvirkning af omgivelserne. Inogle lokalplanforslag vil flere af de nævnte illustrationer med fordel kunneanvendes samtidig. HviJke illustrationsteknikker der anvendes må afhænge af denkonkrete lokalplan og dens sammenhæng med henholdsvis kystlandskabet ellerbykysten. Inden valget af illustrationsteknik viser hidtidige erfaringer, at der er enrække forhold, som det kan anbefales at være opmærksom på:RealismeDet er afgørende, at illustrationerne er realistiske. Størrelserne af de påtænktebebyggelser og anlæg - dvs. oplysninger om højde, beliggenhed mv. skal give enrealistisk fremstilling. Billedteksten kan oplyse om, hvordan illustrationerne erudført for at sikre dette. Ligeledes bør nye anlæg og bebyggelser ikke "skjules" afåbenlyst urealistiske, nye beplantninger, som ikke vil kunne gro det pågældendested eller som det vil tage årtier at få etableret. Ligeledes bør illustrationerne ikke"bruge" eksisterende beplantninger som camouflage, hvis det er indlysende, atdisse har en kort levetid eller ikke har den viste "dækning" (fx i vinterhalvåret).Evt. bør beplantningen - hvis den har betydning for sikringen af kystlandskabetved et anlæg eller byggeri - skildres umiddelbart efter etablering og som langsigtetmål.LæsevenlighedFor at illustrationerne skal være "læselige" - også for betragtere, som ikke ertrænet i fx at se på tegninger, bør disse have en høj grad af naturalisme medkonkrete oplysninger om placering, størrelsesforhold, overfladekarakter, farver,lyshed mv.Påvirkningen af omgivelserne forstås oftest bedst, når der lægges mest vægt påillustrationer "i terræn". Dvs. illustrationer der skildrer virkningen af bygninger oganlæg som de opleves, når man færdes i kystlandskabet. Både nær- og fjernvirkningbør vises.AmbitionsniveauVed valg af illustrationsteknik bør ressourceforbruget overvejes i relation til detbyggeri lokalplanen giver mulighed for og lokalplanens placering i kystområdet.Ved enkle lokalplanforslag i ukomplicerede områder vil det være tilstrækkeligtmed en simpel "før og efter" illustration med fx fotografier af området med indtegningaf byggemulighederne som ikke behøver være særlig ressourcekrævende.I mere sårbare eller komplicerede områder samt områder, hvor der løbende vilkomme lokalplanforslag, hvor der kræves mere af redegørelsen kan det være enfordel at investere ressourcer i udarbejdelse af EDB-modeller, evt. lægge et størreområde på en database, hvor der løbende kan udtegnes illustrationer fra.Reproduktion og farverIllustrationerne bør overvejes i relation til den ønskede reproduktionsteknik, såillustrationsteknikken er hensigtsmæssig i forhold til trykstandarden i et lokalplanforslag.Fotografier, tegneteknikker med stor nuancerigdom mv., bør kun bruges,hvis der er sikkerhed for en god trykkvalitet. Stregtegninger tåler bedst de almindeligereproduktionsformer. I takt med at farvekopiering billiggøres, kan anvendelsenheraf overvejes, fordi farveillustrationer også giver et indtryk af lyshed,farvekarakter mv.11


Plantegninger, diagrammer mv.Plantegninger, illustrationsplaner, diagrammer mv. er velegnede til at anskueliggøreoverordnede retningslinier for udviklingen i kystområderne (som den fx fastlæggesi kommune- og regionplanlægningen), og som kan være af betydning for envurdering af de visuelle oplysninger i et lokalplanforslag. Derimod er denne typeillustrationer ikke egnede til alene at skildre påvirkningerne af omgivelserne.På en plantegning kan anskueliggØres,hvilke sammenhænge der er mellem byog kyst. Sådanne illustrationer kan påen enkel måde klargøre grundlagetjorde visualiseringer, der indgår i et 10-kalplanjorslag (Byde/sat/as, Amager,MiljØministeriet).Et landskab kan beskrives på lignendemåde, her suppleret med markeringeraj og begrundelse jor de udvalgtevisualiseringseksempler i lokalplanjorslaget(Lokalplanjorslag jor en nylystbådehavn og losseplads, FrederiksværkKommune).J.:"f,·l:''')~;}·~Ny lystbådehavn \\ ",;',.. ..• Slaggemolen~~".;~."':V 11::::::. Billedvinkel med nummerangivelseStålvalseværket. Fremtidigtopfyldningsområde12


Snit, opstalter, profiler mv.Enkle illustrationer som snit, opstalter og profiler vil i mange tilfælde være tilstrækkeligetil at vise, hvordan omgivelserne påvirkes af et givent byggeri elleranlæg. Illustmtioner af denne art kan fx anskueliggøre, om påvirkningen af omgivelsernealene vil vedrøre et snævert lokalområde, eller om den bliver mere omfattende.Sidstnævnte er ofte tilfældet, hvis det er et højt beliggende anlæg i et åbentlandskab. Snit og opstalter bør altid suppleres med en plantegning, hvor de kanstedfæstes.Udsnit af Kort- og MatrikelstyreIsenskort med indramning af terrænmodellen,som er vist nedenfor.Kystlandskabets åbne karakter medfører,at byggerier og anlæg ofte kanses vidt omkring. Med digitaliseredeterrænoplysninger og oplysninger omstørre beplantninger, skove mv. er detmuligt på edb at analysere synlighedeni kystlandskabet. Her er vist en terrænmodelaf Kolding Fjord, med Skærbækværketsnye kedelhus, markeretmed sort pil og cirkel. Områder hvorfraværket vil kunne ses er vist medmørk raste. (Lektor arkitekt BrunoTournay, Kunstakademiets Arkitektskole).13


l MiljØministeriets kommuneatlas beskrivesog analyseres bl.a. de bevaringsværdigehelheder og deres sammenhængemed kystlandskabet. Plandiagrammet,som er vist til venstre,kan give en enkel og illustrativ beskrivelseaf sammenhængen mellem by,kyst og evt. ny bebyggelse. (Kommuneatlas,RØnne).~-- 111 ,V'J1/14


PerspektiverPerspektiver kan tegnes på grundlag af fotos af de eksisterende forhold, hvor detplanlagte nye byggeri og anlæg føjes ind.Perspektiver kræver nogen tegnefærdighed for at der opnås en tilstrækkelig kvalitet.Perspektiverne kan med fordel udføres som "før og efter" illustrationer, der viserde forandringer, som det påtænkte anlæg eller byggeri fører med sig.Perspektiver giver mulighed for at udvælge karakteristiske standpunkter/områder,hvorfra evt. påvirkninger illustreres. Det vil være naturligt at vælge udgangspunktethvor mange folk færdes, eller særlige interesser skal varetages. Valget må afhængeaf det konkrete lokalplanforslag. På et tilhørende kort kan det vises, hvorperspektiverne er set fra, med billedvinkel mv. Det giver mulighed for, at interesseredeved selvsyn kan kontrollere oplysningerne på stedet.For at give betragterne et realistisk indtryk af størrelsen af nye anlæg og byggeriervil det være en hjælp, at perspektiverne påføres oplysninger om bedste betragtningsafstand.Hensigten er, at betragteren ser tegningen med en synsvinkel, dersvarer til forholdet på stedet.De forholdsvis små illustrationer der kan indpasses i lokalplanredegørelser nødvendiggørofte, at der anvendes nedfotograferede tegninger, hvis oplysninger om fxhøjde mv. skal blive tilstrækkeligt præcise.15


Hammelev KirkeLOKALPLANOMRÅDET SET FRA STENSMARKSVEJ, EKSISTERENDE FORHOLDRenseanlæggets udstrækningRenseanlæggets bygningerIHammelev KirkeLOKALPLANOMRÅDET SET FRA STENSMARKSVEJ, FREMTIDIGE FORHOLD16Perspektiver kan bygges op på grundlagaf fotos taget på stedet. Det ervigtigt. at fotostandpunkt. billedvinkelog billedretning (fx kompasretning)kendes præcist. En perspektivisk konstruktionaf nye byggerier og anlæg ermulig. men den er krævende. Alternativtkan anvendes en forenklet teknik.hvor det nye byggeri eller anlæg teg-


Langager Langvang Moselund.•.•• -'-


FotomontageFotomontage giver i forhold til perspektivtegningen en mere naturali li k skildringaf karakteren af bygninger og anlæg i ammenhæng med kystlandskabel.Fotomontager sliller ikke de samme krav til tegnetekniske og kunstneriske færdighedersom perspektiver. De nye anlæg og byggerier kan indkopieres enten somtegninger eller som edb-konstruktioner.Anvendelse af fotomontage bØr nøje vurderes i forhold til den reproduktionskvalitet.der skal anvendes i lokalplanredegørelsen.Visualisering af enkle byggerier og anlægkan udføres uden større konstruktiollerblot ved al relatere nye anlægshøjdertil eksisterende bygninger.fIIustration en anskueliggør. hvordanudsigten i en f eriebebyggelse i kys/­landskabet pdvirkes. hvis den maksimalebebyggelseshøjde pd 8,5 m. øgesi f orbindelse med fx en ny tagetage pdet evt. f eriehotel (Blokhus. MiljØministeriet).18


Ved mere komplicerede bygnings/ormerkan bygningsperspektivet konstrueresenten nUllluelt eller med edb.Konstruktionstegningen kan evt. indgdsom dokwnentation af hØjderne. Enklereperspektiver kan konstrueres forholdsvishurtigt. l dette tilfælde er iIIus/rationenudføre i stor stØrrelse, i enbredde pd ca . 50 cm. for at sikre denfornØdne præcision. Der er anvendtfarvefotos. De store illustrationer kanudstilles i forbindelse med en evt.fremlæggelse af lokalplan/orslaget.(Museetfor moderne KUl/ SI, StrandparkelI, MiljØministeriet).19


20Med edb er det muligt at visualiserealternative lØsningsmuligheder, somkan medvirke til at udpege lØsninger,der bedst muligt tilgodeser en tilpas­IIilIg til kystlandskabet f.eks bevarelseaf udsigtskiler mv. Den øverste iIIustratiollviser "Nørreby" set fra øst.Læplalllllingem e mellem vejen i billedetsmidte og billedets baggrund erfjernet. Horisonten, Vesterhavet er vistmed en tynd linie. Mali kan se havetIle/f ra. På de nederste illustration erden nærmeste husgruppe flynet til enbeliggenhed langs skovbrynet til højre,som bedre sikrer udsigt. (F eriebebyggelse, Skallerup Klit, MiljØministeriet) .


ModellerModeller er generelt gode til at anskueliggøre omfanget af nye anlæg og byggerier.Til gengæld kan p~virkningerne i forhold til omgivel erne være vanskelige at bedømme.En model viser tydeligt omfanget af etnyt anlæg, men det er vanskeligere atfil indtryk af virkningen pil omgivelserne,hvis modellen ikke viser samspilletmed omgivelserne. En tilsyneladende"beskeden" ny tagetage som sespil modellen. kan indebære betydeligeforandringer oplevet i terrænet (F e­riehotel. BØnnerup Strand, NørreDjurs Kommulle).Skal modeller bruges til at f~ indtryk af, hvordan forandringerne vil blive set fraomgivelserne. forudsætter det, at det relevante omrMe af kystlandskabet er medtaget.Samtidig stiller det krav til optagevinkler ved modelfoto til lokalplanensredegørel e. Modeller kan være et godt upplement, men modelbygning er omkostningskrævende,og de kan i reglen ikke anvendes alene ved oplysninger om de visuellep~virkninger. Modeller er generelt mest egnede til at udstille i forbindelsemed fremlæggelse af et lokalplanforslag.21


LuftperspektiverLuftperspektiver har de samme begrænsninger og muligheder som modeller, mengiver - hvis de udføres med en god tegneteknik - bedre end modeller, karakterenaf de planlagte anlæg og byggerier i forhold til det omgivende landskab. I reglener højderne dog sværere at anskueliggøre sandfærdigt i luftperspektiver.Luftperspektiver er gode til at illustreredet nye, der skal indpasses. Medindramninger, raste mv. kan anlægsdele,der er vigtige for opfattelsen afdet nye evt. fremhæves. Det er enkeltat tilføje de nære omgivelser, men redegØrelsenfor fjernvirkninger kræversærskilte illustrationer. Perspektiverneshøjde i forhold til omgivelsernes højdeer svære at anskueliggØre. (MarselisborgHavneby, Ib Andersen & JuulMØller).22


Edb-illustrationerEdb-illustrationer muliggør, at påtænkte byggerier og anlæg kan illustreres framange forskellige synsvinkler. Endvidere er der en god sikkerhed for, at størrelsesforholdeneer sandfærdige. Edb-illustrationer forudsætter en betydelig arbejdsindsatsi forbindelse med indlæsning afforudsætningsmateriale, fx terrænoplysninger,eksisterende omliggende bebyggelser, beplantning mv.En Digital 3D-model af Helsingør ogen ny færgeterminal er opbygget i etCAD-system. Det giver lægmand mulighedforat vurdere projektets visuellekonsekvenser for Kronborg, byen ogkystlandskabet. Modellen er også eteksempel på, at edb kan gøres "interaktivt",dvs. at man selv kan bestemme,hvorfra man ønsker at se et projekt.Ved at pege på et bykort på skærmendannes der (på få sekunder) en perspektivaf de nuværende og de fremtidigeforhold. l princippet kan interesseredeafprøve forskellige standpunkter,som ikke er forudbestemt affagfolk(Digitalmodel og interaktivt system,lektor og arkitekt Bruno Tournay,Kunstakademiets Arkitektskole ogMiljøministeriet).Edb-tegninger kan udføres i en høj standard med naturalistiske overflader, skygninger,beplantning mv., men teknikken kræver endnu en betydelig arbejdsindsats.Det indebærer, at edb-tegninger foreløbig primært bruges som et værktøj til hjælpved tegningskonstruktion, der kan anvendes sammen med fx fotomontager ellersom underlagstegninger. Edb-illustrationer vil blive et lettere tilgængeligt arbejdsredskabi løbet affå år, og det vil kunne anvendes hensigtsmæssigt også af brugereuden "kunstneriske" færdigheder.I større kystkommuner med byområder e.l., hvor der er behov for jævnligt at viseindpasning af nye byggerier og anlæg i kystområderne kan grundkort, oplysningerom eksisterende bebyggelse mv. indlæses i en database. Her giver edb særligemuligheder for at vise de visuelle påvirkninger, og de kan fx anvendes i denoffentlige fremlæggelse af lokalplanforslag.Luftperspektiv af digitalmodellen forHelsingØr og den planlagte færgeterminal.23


24Helsil/gØr og færgeterminalel/ set fra"Trykkerdammel/", kysten syd for Iielsil/gØr,bræl/dvidde = JOa nun. (norma/t35 mm. kamera). Den øversteillustration viser færgeterminalen fØrombygl/il/g, den I/ ederste viser det nyeproj ekt.


Færgeterminalen i HelsingØr set f rabyens havnefront (ved indgangen tilToldkamrel) med sigt mod sydØst. Ved"I/ærbilleder" kan den forenklede gengivelseaf bebyggelsel/ i 3D-modellengØre illustrationern e sværere at opfalle. Den øverste illustration viserFærgeterminalen f ør ombygning, Dennederste viser det nye byggeri.2S


En edb-nwdel for et helt byområdemuliggør en stor frihed ved visualiseringaf nye projekter. Modellen erkrævende at etablere, men dbner formange visLlaliseringsmLlligheder, sombåde kan omfatte ILljtperspektiver,panoranwer fx set fra havet og gadebilleder.Modellens forenklede gengivelsegør en kombination med fotonWllfageog tegninger hensigtsmæssig.(Århus, div. projekter, Århus Kommune).26


Digital fotomontage til vurdering afvindmøller i landskabet. En særligmulighed ved de digitale fotomontagerer. at de elbner mulighed for fotoanimotioner(levendegØrelse). Det visteforslag til en ny vindmØllepark kananimeres i computeren. dvs. at vingernedrejer. Vingernes bevægelse pel billedetgiver et mere realistisk grundlagfor vurdering afvindmøllernes virkningfor landskabsoplevelsen. (LandskabsarkitektUffe WainØ og lektor arkitektBrullo Tournay. for Miljøministeriet).27


Andre oplysningsmulighederI helt specielle tilfælde kan nye byggerier og anlæg direkte anskueliggøres påstedet, hvor de ønskes placeret. Det kan ske ved at anvende midlertidigt opstilledekonstruktioner som fx en kran mv ... der på stedet viser, hvor stort et nyt anlæg vilblive. Dokumenteret med fotos mv. kan en midlertidig opstilling bruges til atudarbejde realistiske illustrationer af et påtænkt byggeri/anlæg.Tilsvarende kan nærliggende eksisterende kendte bygninger, skorstene ellerlignende udnyttes til at anskueliggøre størrelsesforhold på illustrationer.28

More magazines by this user
Similar magazines