Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid, bind 3 - 1986 - Krim

ArbejdeUndervisningFritidBetænkning afgivet af det af justitsministerenden 4. oktober 1982nedsatte udvalg vedrørende beskæftigelsenaf de indsatte i kriminalforsorgen.BIND 3- BilagBetænkning nr. 1058 -1986

IndholdsfortegnelsesideUDVALGETS UNDERSØGELSER 5Bilag 1Bilag 2AKTIVITETSUNDERSØGELSEN I FÆNGSLERNEOKTOBER 1984 7I. Anstaltsklientellet 9II. De indsattes aktiviteter i anstalterne 19III. Fravær fra arbejde og undervisning 37IV. Døgnrytme og tidsanvendelse 47NOTAT OM SAGKYNDIG VURDERING AF KRIMINAL-FORSORGENS NUVÆRENDE BESKÆFTIGELSESAPPARAT 59Bilag 3 NOTAT OM INSTITUTIONSBESØG I DANMARK 69Bilag 4NOTAT OM DE SVENSKE FORSØG MED MARKEDS-MÆSSIG LØN TIL DE INDSATTE SAMTMAIK-KOMMITÉENS FORSLAG 77Bilag 5 NOTAT OM UDVALGETS STUDIEREJSE TIL SVERIGE 91Bilag 6 BILAG VEDRØRENDE INDSATTES GÆLD 97Bilag 7Bilag 8Bilag 9FORELØBIG REDEGØRELSE OG INDSTILLINGVEDRØRENDE DE INDSATTES VEDERLAGFOR ARBEJDE OG UNDERVISNING 99UNDERVISNINGSAKTIVITETER I ANSTALTERNEFORÅR 1985 147NOTAT VEDRØRENDE ANSTALTERNES RESSOURCERTIL UNDERVISNING OG FRITIDSBESKÆFTIGELSEAF DE INDSATTE 155Bilag 10 UDDRAG AF BUDGETVEJLEDNING 1985FRA FINANSMINISTERIET 161

Udvalgets overvejelser omkring arbejdsdrift,undervisning og fritidsanvendelsei anstalterne har i vidt omfang haftforholdende i det øvrige samfund som referenceramme.Grundene hertil er åbenbare.Før frihedsberøvelsen har de indsattelevet under de vilkår, som det frie samfundnu engang frembyder, og de skalvende tilbage til disse vilkår efter endt afsoning.Endvidere har man i det almindeligesamfund, ikke mindst under de senesteti års arbejdsløshedskrise, udviklet enrække foranstaltninger med sigte på atforbedre svagt stillede medborgeres mulighederfor at klare sig selv. Det drejer sigikke mindst om særligt tilrettelagte beskæftigelsesordningerog om undervisningi mere eller mindre nær tilknytninghertil for unge, der ikke er kommet ind ien ordnet arbejdstilværelse.Det er naturligt at overveje, om nogle afde ordninger, der har vist sig nyttige udenfor anstalterne, med fordel kunne praktiseresogså i anstaltsregie.Under overvejelserne herom må tages ibetragtning, at anstaltsmiljøet kan krævesærlige tilpasninger af det normale samfundsordninger. I en lillputverden, somden enkelte anstalt er, hvor mange af detnormale samfunds funktioner skal bringestil at virke i en atmosfære af ufrihedog under indtryk af en stadig strøm af klienterind og ud af anstalten, og hvor behovetfor samfundets rådgivning og støtteer ekstraordinært stort, rejser der siguundgåeligt praktiske problemer m.h.t. atfå selv de mest vellykkede ordninger fradet civile samfund til at virke.Udvalget har derfor som grundlag forsine overvejelser foretaget en række undersøgelserog tilvejebragt en række oplysninger,som der er redegjort for i bilagenetil betænkningen.Udvalgets undersøgelser.Udvalget har således i samarbejde medanstalterne foretaget en aktivitetsundersøgelsei ugen 8. - 14. oktober 1984. Undersøgelsenomfatter principielt samtligeaktiviteter, som de indsatte har haft i arbejdstidog fritid i den pågældende uge ogtidsforbruget i forbindelse hermed.Endvidere har repræsentanter for udvalgetbesøgt en række kommunale institutionerfor beskæftigelse af unge medmangelfuld tilknytning til arbejdsmarkedet.Man har herved gjort sig bekendtmed kommunale optræningsforanstaltninger,udslusningsforanstaltningertil det ordinære arbejdsmarked, integreredearbejds- og undervisningsprogrammerog med virksomheden for beskæftigelseog undervisning af personer medforskellige psykiske og sociale handicaps.Repræsentanter for udvalget har besøgtsvenske åbne og lukkede anstalter,herunder anstalter med forsøg med markedsmæssigløn, og en anstalt for indsattemed særligt store narkotikaproblemer.Sagkyndige udpeget af LO og Danskarbejdsgiverforening med indgåendekendskab til forholdene i almindeligeveldrevne erhvervsvirksomheder har foretageten vurdering af de danske anstaltersværksteder og maskinpark med henblikpå deres egnethed for den produktion, deer beregnet til.Direktoratet for kriminalforsorgen hartil brug for udvalget foretaget en mindrestikprøveundersøgelse vedrørende de indsattesgældsforhold.De nævnte undersøgelser m.v. bringes inærværende bind.Der bringes endvidere udvalgets »Foreløbigeredegørelse og indstilling vedrørendede indsattes vederlag for arbejde ogundervisning« afgivet i september 1983.5

AKTIVITETSUNDERSØGELSENI FÆNGSLERNE OKTOBER 1984.Bilag 1

I. ANSTALTSKLIENTELLET.1. INDLEDNING.Udvalget har i samarbejde med anstalterneforetaget en aktivitetsundersøgelse iugen 8. -14. oktober 1984. Undersøgelsenomfatter principielt samtlige aktiviteter,som indsatte har haft i arbejdstid og fritidi den pågældende uge og tidsforbruget iforbindelse hermed.Som et led i aktivitetsundersøgelsen erder foretaget en mere traditionel belægsundersøgelse,det vil sige en undersøgelseaf de indsattes personlige baggrund i enrække henseender. Denne del af undersøgelsenbringer ikke mange oplysninger,som ikke stort set er kendt fra kriminalforsorgensårsberetninger og andre publikationergennem de senere år. Belægsundersøgelsenhar imidlertid været nødvendiggjortaf det forhold, at en beskrivelseaf, hvilke aktiviteter, der fortrinsvis foretagesaf hvilke kategorier af indsatte hartil forudsætning, at aktivitetsoplysningerog belægsoplysninger har relation tilidentiske personer.Undersøgelsen har til formål at giveoplysninger til brug for vurderinger af deforskellige kategorier af indsattes mesthensigtsmæssige placering i arbejdsmæssigog undervisningsmæssig henseendeog for overvejelser om behovet for omlægningerinden for arbejdsdrift og undervisningm.h.t. tilrettelæggelse og indhold.Den metodemæssige tilrettelæggelse afundersøgelsen og databehandlingen i forbindelsemed analysearbejdet er udført afdatalog Niels Nielsen.2. BELÆGSOPLYSNINGERNE.Undersøgelsen omfattede kriminalforsorgensafsoningsanstalter med undtagelseaf statsfængslet i Gribskov og Skibsbylejren.I undersøgelsesugen var der1631 fængselsdømte i anstalterne, heraf1565 pr. 8. oktober 1984 og 66, der blevindsat i ugens løb, mens et lignende antalblev løsladt. Herudover var der 102 hæftefanger,hovedsagelig i Horserød og Sdr.Omme. De er ikke omfattet af undersøgelsen.»Belægsoplysningerne« om de indsatteomfatter: køn, alder, statsborgerskab,civilstand, eventuel anbringelse uden forhjemmet i børne- og ungdomsår, skoleuddannelse,erhvervsorienteret uddannelse,arbejdsstilling, indtægtskilde førindsættelsen, kriminalitetens art, tidligerekriminalitet, straffens længde, herafhidtil afsonet og forventet yderligere afsoningstid,eventuel prægning af alkoholog/eller stofmisbrug samt endelig denaktuelle arbejds-/undervisningsmæssigeplacering i anstalten og placeringen i såhenseende gennem det seneste år, altså iperioden oktober 1983 - oktober 1984.De indhentede aktivitetsoplysningervil blive omtalt senere.3. DE INDSATTE SAMMENHOLDTMED BEFOLKNINGEN IALMINDELIGHED.3.1. Køn, alder, indsættelseshyppighed.Hosstående oversigt belyser forskellemellem befolkning i almindelighed og anstaltsklientelletud fra en række kriterier.Mens halvdelen af befolkningen erkvinder, er så godt som alle strafafsonere9

mænd. Der var ud af de 1631 indsatte kunca. 5 % kvinder.Kun yderst få af de indsatte var over 50år, og den nedre aldersgrænse er 16 år.Man har derfor fundet det rimeligt, atsammenligningen mellem de indsatte ogbefolkningen alene omfatter den mandligebefolkning i aldersintervallet 16-49 år.Det fremgår af oversigten, at de indsatteudgjorde ca. 1,3 promille af den mandligebefolkning i det ovenanførte aldersinterval.Omkring 600 af de indsatte var 1.gangsindsatte, og da den gennemsnitligeopholdstid i anstalt for l.gangsafsonereer temmelig nøjagtig et halvt år, kan mansåledes forvente, at der årligt indsættesca. 1200 personer i anstalterne soml.gangsafsonere, hæftefanger ikke medregnet.På dette grundlag kan man skønne,at ca. 3 % af en fødselsårgang af denmandlige befolkning vil blive indsat ifængsel en eller flere gange og for kortereeller længere tid i løbet af deres levetid,såfremt det aktuelle kriminalitetsmønsterholder sig. Målt på en total fødselsårgang,både mænd og kvinder, drejer detsig således om ca. 1½ %.Af oversigten fremgår, at de 25 -34-årige er stærkere repræsenteret i anstalterneend de øvrige aldersgrupper.Foretager man en opdeling i 5-års aldersgrupper,får man et mere nuanceret billede,og det viser sig, at de 2o-24-årige erden talstærkeste 5-årsgruppe med 413 indsatteret tæt fulgt op af de to påfølgendealdersgrupper. Derimod er de helt ungeog de ældre aldersgrupper kun svagt repræsentereti anstalterne. Der var såledeskun 70 16 - 19 årige.3.2. Opvækstforhold, skolegang ogerhversuddannelse30% af de indsatte havde været anbragtuden for hjemmet i en kortere eller længereperiode af deres børne- og første ungdomsår.Det er 25 gange så høj en andelsom i den samlede befolkning og i det heletaget en meget stor andel af de indsatte.48 % af de 16-26-årige havde gået i skolei kortere tid, til dels meget kortere tid,end 9 år og havde således ikke fuldendtderes skolegang. Det er 6 gange så mangesom i den samlede befolkning. Det bemærkes,at når man har afgrænset sammenligningentil de 16-26-årige, skyldesdet, at disse årgange har gået i skole i tidenefter undervisningspligtens forlængelsetil 9 år. Af de indsatte over 26 år havde 65% gået i skole i kortere tid end 9 år.10

Tabel 1. Oversigtsmæssig sammenligningmellem de indsatte og den mandlige befolkning i alderen 16-49 år.16-49 årige Indsatte,mænd i total- 1631 personerbefolkningenAndel mænd 50% 95%Mænd i alderen 16-49 år.16-24-årige i o/oo af totalbf.1,26 o/oo25-34 årige i o/oo af totalbf. 1,73 o/oo35-49 årige i o/oo af totalbf. 0,85 o/ooOpvækst.Anbragt u.f. hjem i børne- og ungdomsår 1,2% 30%Uddannelse.Har ikke fuldført grundskolen* 8% 48%Har fuldført fagligeller videregående uddannelse 50-60% 23%A rbejdsstilling:ArbejderFunktionærSelvstændigAndetIndtægtskilde: * *Arbejds- og erhvervsindkomstA-understøttelseBistandshjælpAndet***45%35%14%6%80%9%8%ca. 3%73%6%8%13%38%13%40%9%*16-26 årige - **Forud for indsættelse i anstalt. - ***Pension/invalidepension, uddannelsesstøtte,ingen fast indtægtskilde.Også med hensyn til erhvervsuddannelseer de indsatte ugunstigt stillet. Forholdsvis3 gange så mange i totalbefolkningensom blandt de indsatte har erhver-vet et uddannelsesmæssigt grundlag forderes arbejdsmæssige tilværelse. Detfremgår mere detailleret af følgende:11

Tabel 2. Totalbefolkningens og de indsattes erhvervsorienterede uddannelse.Ikke faglærtIgangværende uddannelseGennemført lærlinge/EFG uddannelseGennemført videregående uddannelseTotalbefolkningen15-29 årige 30-39 årige% %38 4137 319 376 19100Indsatte16-45 år%73*4212100 100*Heraf deltaget i specialarbejderkursus: 7 %3.3. Arbejdsstilling og indtægtskilde.Det fremgår af oversigten, at der ermarkant forskel mellem fængselsklientelletog totalbefolkningen hvad angår arbejdsstillingog indtjeningskilder.Det springer især i øjnene, at 73% af deindsatte er arbejdere mod kun 45% i totalbefolkningen,og at kun 6% af de indsatteer funktionærer mod hele 35% i totalbefolkningen.Det skal bemærkes, atgruppen »andet« i oversigten især omfatterinvalidepensionister og herudover uddannelsessøgendeog personer, der aldrighar været i arbejde, og hvis arbejdsstillingderfor ikke er defineret.Hvad indtjeningsforholdene angår, såhavde kun halvt så mange af de indsattesom af totalbefolkningen en arbejds- ogerhvervsindkomst, nemlig 38% mod80%. Den helt store forskel ligger i andelenaf bistandsmodtagere. Heraf var derforholdsvis fem gange så mange blandt deindsatte som i totalbefolkningen, nemlig40% mod 8%.4. KLIENTELLET I LUKKEDE OGÅBNE ANSTALTER.Af de 1631 personer, som oktoberundersøgelsenomfatter, var 664 anbragt ilukkede og 967 i åbne anstalter. Begge dissegrupper af indsatte havde sammenlignetmed totalbefolkningen en megetugunstig baggrund i henseende til opvækstforhold,skole- og erhvervsuddannelseog tilknytning til arbejdsmarkedet,jfr. tabel 3.12

Tabel 3. Indikatorer vedrørende klientellet i lukkede og åbne anstalter.Antal Indsatte:Opvækst og uddannelse.Anbragt udenfor hjem i børne- og ungdomsår:Har gået i skole mindre end 9 år:Har ikke en fuldførtfaglig eller videregående uddannelse:Lukkede664%4564Åbne967%195585 74Indtjeningskilde *Arbejds- og erhvervsindkomst:A-understøttelse:Bistandshjælp:Andet:27952124515328Straflængde (»domdage«):Indtil 3 mdr.3 mdr. - 1 år1 år - 3 årOver 3 årI alt 99 100Recidiv.Tidligere kriminalitetTidligere indsat*Før indsættelsen.01435508069203634107155Som det ses, er der markant forskelmellem klientellet i de lukkede og åbneanstalter. Ved sammenligning med oversigteni tabel 1 vil det imidlertid ogsåfremgå, at klientellet i de åbne anstalteralligevel har større lighed med dem i delukkede anstalter end med totalbefolkningenhvad angår opvækstsforhold,skole- og erhvervsuddannelse og tilknytningtil arbejdsmarkedet.Man vil endvidere se, at det for beggeanstaltstyper gælder, at en trediedel af deindsatte er idømt straffe af 1 - 3 års varighed,men at forskellen bortset her fra erstor: halvdelen af de indsatte i lukkedefængsler har en dom på over 3 år, mensdette kun gælder for en tiendedel af klientelleti de åbne. Af disse har godt halvdelenen straf på mindre, til dels megetmindre end et år.Endelig fremgår det af oversigten, atder er nogen forskel på klientellet hvadangår tidligere kriminalitet og med hensyntil, i hvilken grad dette har medførtfrihedsstraf forud for den aktuelle. Deindsatte i de lukkede anstalter er også idisse henseender hårdest belastet.I forbindelse med oktoberundersøgelsenanmodede udvalget anstalterne om at13

give deres vurdering af de indsattes eventuellealkohol- og stofmisbrug.Udvalget definerer en »misbruger«som en indsat, hvis aktuelle totalsituationi væsentlig grad er negativt præget af etaktuelt eller tidligere misbrug af narkotika,alkohol eller lignende stoffer.Den aktuelle totalsituation omfattersåvel den indsattes forhold i anstalten,herunder navnlig beskæftigelsesmæssigt,som relationerne uden for anstalten (familie,job, O.S.V.).Tabel 4. Indsattes prægning af alkohol- og stofmisbrug.Antal indsatte:Ikke misbrugAlle anstalter1631%57Lukkede anstalter664%42Åbne anstalter967%68Misbrug af:AlkoholHashAndre euf. stofKombin. misbr.Andet, uoplystTotal1965934210024791525710016525432100Det fremgår, at langt over halvdelen afde indsatte i lukkede anstalter og en trediedeli de åbne anses for at være prægedemisbrug, og at alkohol er den største enkeltfaktor.Også her er billedet mindst ugunstigt ide åbne anstalter, men som helhed ikkedesto mindre foruroligende.Klientellet i de åbne anstalter er såledesklart mindre belastet end klienterne i delukkede. Særligt skal fremhæves de kortereafsoningstider, det mindre alkohol- ogstofmisbrug og den større tilknytning tilarbejdsmarkedet. Alligevel må forskellentil totalbefolkningen anses for betydelig.5. INDSATTE MED FORSKELLIGTILKNYTNING TIL ARBEJDS-MARKEDET.5.1. Gruppeopdeling.Udvalgets hovedopgave er at vurdereanstalternes arbejdsdrift og undervisningsvirksomhed.Det er derfor naturligtat foretage en opdeling af de indsatteefter deres uddannelsesmæssige og arbejdsmæssigeforudsætninger, såledessom de har manifesteret sig i deres forholdforud for fængslingen. Det bedstegnede summariske udtryk herfor er deindtjeningskilder, som de indsatte harhaft, idet dette indicerer deres tilknytningtil arbejdsmarkedet. Der er også forbindelsetil deres skole- og erhvervsuddannelse,der indgår i forudsætningerne for,hvordan de har kunnet klare sig på ar-14

ejdsmarkedet.De indsattes inddeles derfor nedenfor igrupper således:Gruppe I omfattende de indsatte, derfør indsættelsen i anstalt havde enarbejds- og erhvervsindkomst.Gruppe II omfattende indsatte, hvisindtægt bestod af offentlige ydelser. Idenne henseende har man dog begrænsetsig til ydelser i form af a-understøttelse ogbistandshjælp. De 10% af de indsatte, dermodtog andre former for offentlige ydelser:invalidepension, uddannelsesstøtteog lignende, er dels så få og dels så uhomogenen gruppe, at det ikke lønner sig atinddrage dem i analysen.Endelig har man af gruppe II udskilt enundergruppe HA. Den omfatter indsatte,hvis indtægt bestod af bistandshjælp, ogsom afsluttede deres skolegang tidligereend fuldført 9. klasse.Gruppe I, der er dem med den gunstigstebaggrund, udgjorde 38% af samtligeindsatte. Gruppe II udgjorde godt halvdelen,nemlig 52%, og undergruppenmed den ekstremt ugunstige baggrund,gruppe IIA, omfattede en fjerdedel afsamtlige indsatte.5.2. Sammenligning mellem de tre klientgrupper.I nedenstående oversigt har man for detre grupper fremhævet de oplysninger,som i særlig grad pådrager sig interesse.Tabel 5. Kriterier, der illustrerer væsentlige forskelle mellem tre grupper af indsatte.*Lukkede anstalterÅbne anstalterGruppeAntal indsatteI178%II403%IIA243%I439%II451%IIA181%Arb.-/erhvervsindkomst**A-understøttelse* *Bistandshjælp**Ikke fuldført 9. klasse10000550158569001001001000051032685600100100Er over 35 årHar været anbragt uden forhjemmetHar faglig uddannelse eller mereA rbejdsstilling:FunktionærSelvstændigDomdage: over 3 årHar tidligere været indsatPræget af alkohol eller stofmisbrug4524281724684737*Kriterierne anført i tabellens øverste afsnit indgår i definitionen af de tre grupper, jfr.teksten.**Ved indsættelsen.185411224078671764812348672351235817124422202617328613824359028724415

At gruppe I er den gunstigst stilledegruppe, fremgår allerede af, at forholdsvisfå er anbragt i lukket anstalt, nemlig30% af dem. Den anden yderlighed repræsentererGrupp 11 A, der er særprægetved at de fleste, nemlig 57% er i lukket anstalt.Ud fra gruppeafgrænsningen, hvorefterklientellet i gruppe I tilsyneladendehar rimelig god tilpasning til arbejdsmarkedetmed en regulær arbejds- eller erhvervsindkomsttil følge, kunne man forledestil at tro, at de, bortset fra kriminaliteten,ligner totalbefolkningen. De gørdet da også i højere grad end de to andreklientgrupper, men afvigelserne fra befolkningener alligevel markante. Sammenlignetmed denne har overordentligmange af gruppe Ferne været anbragtuden for hjemmet i opvækstårene. Overhalvdelen har ikke fuldført 9. klasse i skolen.Kun halvt så mange som i totalbefolkningenhar en erhvervsorienteret uddannelse.Der er forholdsvis få funktionærerog påfaldende mange, hvis arbejdsstillinger anført som »selvstændig«. Mantør endvidere tro, at befolkningen ikke erpræget af alkohol- og stofmisbrug i tilnærmelsesvisså stor udstrækning somgruppe Ferne.Samtidig med, at gruppen således afvigerafgørende fra totalbefolkningen, viseroversigten imidlertid, at den også adskillersig drastisk fra gruppe II og gruppeII A-klienterne. Disse er for det første yngre.Dernæst er de ugunstige baggrundsfaktorerendnu langt mere tungtvejende.Det gælder med hensyn til skole- og erhvervsuddannelse,fjernelse fra hjemmet iopvækstår, arbejdsstilling, prægning afalkohol- og stofmisbrug og (pr. definition)tilknytningen til arbejdsmarkedet.Det skal endvidere fremhæves, at påfaldendemange af gruppe I-klienterne ide lukkede anstalter er blevet idømt megetlange straffe.5.3. Strømmen af indsatte gennem anstalterne.I det foranstående har man belyst mønstretfor de indsatte, der befandt sig i anstalternei ugen 8. - 14. oktober 1984. Dethar imidlertid også interesse at iagttagemønstret for de frihedsdømte, der indsættesi anstalterne i løbet af en vis periode,f.eks. i løbet af et år. Tabel 6 indeholdernogle oplysninger i så henseende.

Tabel 6. Antal indsatte på en dato og antal frihedsdømte indsat i løbet af et år.Gruppeopdelt efter tilknytning til arbejdsmarkedet.Antal af indsattepr. 8. oktober 1984.% Obs.100 1.63138 61752 85426 42426 430GruppealleIIIII AII -H II ATidligereindsat%6050708062A n tal frihedsdøm teindsat i løbet af et årObs. %3.500 1001.553 441.657 47700 20957 27Note:Gruppe Lindsatte, der før indsættelsen havde en arbejds- eller erhvervsindkomst.Gruppe ILIndsatte, der før indsættelsen havde a-understøttelse ellerbistandshjælp.Gruppe IIA:Indsatte, der før indsættelsen havde bistandshjælp og somikke havde fuldført 9 års skolegang.Det fremgår at »denne svage gruppe«,d.v.s. gruppe IIA omfattende bistandsklienteruden færdiggjort skolegang, i særliggrad repræsenterede anstalternes fasteklientel.80 % af dem havde tidligere været indsati anstalt, mod væsentligt lavere procenterfor øvrige grupper (bortset fragruppe II, hvoraf gruppe II A er en bestanddel).Gruppe II A-klienterne har ogsågennemgående længere afsoningstiderend de øvrige grupper. Det fremgår af, atgruppen udgør 26 °7o af samtlige indsattepå en bestemt dato, men kun 20 °7o af deindsatte i løbet af et år.5.4. Sammenfatning.Det foran beskrevne indicerer væsentligeforskelle mellem grupperne med hensyntil såvel baggrundsbelastning somgruppernes formodede arbejdsmæssigeforudsætninger. Man skal især fremhæve,at gruppe I-klientellet må antagesat være i besiddelse af større arbejdsevneog bedre faglige og erfaringsmæssige forudsætningerfor deres arbejde og erhvervsudøvelseend gruppe Il-klienterne,der synes at være ret forudsætningsfattigei så henseende. Specielt gruppe II Askiller sig ud som en gruppe med særligeproblemer, der må påkalde særlig opmærksomhedi forbindelse med anstaltsdriften.Det skal understreges, at de iagttagelser,der er gjort om forskellene mellemklientgrupperne, går på tværs af sondringenmellem lukkede og åbne anstalter.17

II. De indsattes aktiviteter i anstalterne.1. AKTIVITETSUNDERSØGELSENl.l.Tilrettelæggelse og formål.Undersøgelsen omfattede også de indsattesaktiviteter i arbejdstiden og i fritiden.Aktivitetsundersøgelsen foregik vedregistrering af de enkelte klienters placeringpå arbejds- eller undervisningsområde.(Se herom nedenfor). Såfremt denindsatte ikke opholdt sig på det anvistearbejds- eller undervisningssted i arbejdstiden,blev det registreret, at han var fraværende.Det blev endvidere registreret ihvilket tidsrum, han var fraværende ogårsagen til fraværet. Registreringerne omfattedebåde totalt fravær, d.v.s. fraværhele arbejdsdagen, og afbrydelser i arbejdet/undervisningeni form af midlertidigtfravær i kortere eller længere tid af arbejdsdagen.Registreringerne er anvendt til at danneet billede af de indsattes aktiviteter i arbejstiden,herunder til at sammenlignehvordan forskellige kategorier af indsatteer arbejdsmæssigt/undervisningsmæssigtplaceret. Placeringen efter arbejdetsog undervisningens art er således det primæreudgangspunkt. Det er imidlertidfor forståelsen af anstaltstilværelsen ogarbejdsdriften også betydningsfuldt at fået billede af, i hvilket omfang arbejdet/undervisningenforstyrres af afbrydelser,der både hvad angår omfang og arter særprægede for fængslerne.Endvidere har anstalterne for hver afde indsatte anført hvilke arbejds- /uddannelsesplaceringer,de har haft i det foregåendeår, altså i perioden 8. oktober 1983 -8. oktober 1984. Oplysningerne er anvendttil at belyse »gennemtræksproblemet«,d.v.s. hvor mange gange i løbet af etår, de enkelte arbejds- /undervisningsområderskifter arbejdskraft eller elever.Endvidere er oplysningerne anvendt til atbeskrive »gennemløbsmønsteret«, d.v.s.mønsteret for fangernes jobskift.1.2. Aktiviteterne.Placeringsmulighederne omfatter 32positioner for arbejdsmæssig placeringog 11 positioner for undervisningsmæssigplacering. I de fleste sammenhænge harman i det følgende ordnet dem i noglehovedgrupper, nemlig økonomiarbejde,værkstedsdrift, jordbrug, en mindregruppe for »diverse arbejde« og endeligundervisning og terapi. Man har dogfremdraget detailområder, hvor det eftersammenhængen har været naturligt. Detgælder særligt for økonomiarbejde ogundervisning. Økonomiarbejdet, der omfatter9 positioner, er ofte opdelt i følgende4 grupper:1) Bygningsvedligeholdelse og tekniskeanlæg.2) Have/parkanlæg.3) Gangmand.4) Andet økonomiarbejde, herunder rengøringog forplejning, depot, transportog bibliotekstjeneste m.v.Det bemærkes, at gangmandens opgaverbl.a. består i at holde orden, herunder rengøringaf fælleslokaler, på den afdelinghan er tilknyttet og at modtage maden frakøkkenet, sørge for opvask o.l. Undervisningener ofte opdelt i erhvervsorienteretog ikke erhvervsorienteret undervisningog undertiden yderligere specificeret.Det er således et ganske bredt spekter afbeskæftigelses- og undervisningsarter,anstalterne administrerer. Det skal dog19

herved bemærkes, at ikke alle anstalterhar samtlige beskæftigelses- og undervisningstilbud.F.eks. er det kun de åbne anstalter,der har jordbrug. Endvidere erværkstedsfagene (14 positioner) kun repræsenteretmed et mindre antal på de enkelteanstalter, i de lukkede anstalter ogHorserød gennemgående med 5 brancherpr. anstalt og i de øvrige åbne anstaltermed 2-3 af brancherne.Økonomiarbejdet, der er et led i anstalternesdaglige drift som opholdssted ogbopæl for mange mennesker, omfattersom nævnt ni positioner, og de fleste er repræsenteretved alle anstalter.For undervisningens vedkommende erden almene undervisning repræsenteretpå alle anstalter men i forskellig grad medhensyn til specialundervisning, prøveforberedendeundervisning m.v. Egentlig erhvervsorienteretundervisning er kunsvagt repræsenteret i anstaltsregi, menforekommer især i forbindelse med frigångfra åbne anstalter, d.v.s. undervisningpå uddannelssteder udenfor fængslerne.Den lille diversegruppe omfatter marginalebeskæftigelser som cellearbejde,alternativ beskæftigelse, selv forskaffetarbejde og »andet arbejde«.Terapi, der er en form for arbejdstræningaf det tungeste klientel, forekommeralene ved Herstedvester, Nyborg og Horsens.Endelig skal det bemærkes, at »ikkearbejds-/undervisningsmæssigt placeret«markerer, at der er et antal nyligtindsatte, som endnu ikke er arbejds- /uddannelsesmæssigtplaceret, og at der ernogle, der står over for løsladelse, og somi den eller de sidste dage er friholdt forarbejdspligten. Hertil kommer et antal ikkearbejds- /undervisningsmæssigt placeredei Renbæk, hvor der ikke er arbejdspligtfor de indsatte.

2.2. Statsfængslet i Ringe og de øvrigelukkede anstalter.Det foran omtalte dækker over størreog mindre forskelligheder anstalterneimellem, ikke blot mellem lukkede og åbneanstalter men også mellem anstalterinden for hver af de to anstaltstyper. Idenne forbindelse indtager den lukkedeanstalt i Ringe en særstilling ved at afvigeså stærkt fra de øvrige lukkede anstaltermed hensyn til a/u-placering af de indsatte,at det påvirker helhedsbilledet. Detfremgår af nedenstående tabel, hvor mani første kolonne har anført a/u-placeringeni statsfængslet i Ringe og i mellemkolonnena/u - placeringen i de lukkede anstalterexcl. Ringe. I højre kolonne harman gentaget a/u-placeringen i de åbneanstalter, jfr. tabel 1.Tabel 2. a/u-placering af indsatte i Ringe, i øvrige lukkede anstalterog i de åbne anstalter den 8. oktober 1984.ØkonomiarbejdeVærkstedsdriftLandbrugsarbejdeDiverseAlmen undervisningErhvervsorienteret undervisningTerapiIkke a/u - placeretI altRinge Øvrige lukkede Åbneanstalter%10,466,2010,413,00Ü0100= 77%30,034,21,42,814,75,73,97,4100= 569( '/o32,719,419,52,011,59,205,9100= 917Sammenligner man først de åbne anstaltermed de lukkede excl. Ringe, vilman se, at forskellen med hensyn til arbejdsplaceringved økonomiarbejde erblevet væsentligt mindre end foran beskrevet.Til gengæld er der fremkommeten ret betydelig forskel med hensyn til placeringved værkstedsarbejde og jordbrug.I de åbne anstalter er 39 % af de indsattebeskæftiget hermed, men kun 35,6 % ilukkede (excl. Ringe).Grunden til disse forskydninger er densærprægede a/u-fordeling af de indsatte iRinge. Denne anstalt har kun 1/3 så mangei økonomiarbejdet som de øvrige lukkedeanstalter nemlig 10 % mod 30 °/o.Der er i Ringe hele 2/3 af de indsatte beskæftigeti værkstedsdriften mod kungodt 1/3 i de øvrige lukkede fængsler. Derer i Ringe hele 10 °/o beskæftiget med»diverse arbejde«, herunder projektarbejde.Til gengæld er der ingen placeret ierhvervsorienteret undervisning eller medterapi, og den almene undervisning er heltkoncentreret på »opfriskningskursus«.Til forklaring på Ringes særpræg, skal22

man anføre, at den har en speciel strukturf.eks. på det forplejningsmæssige område.De indsatte får udbetalt kostpenge ogtilbereder selv deres mad på afdelingerne.Afdelingerne er lukket i arbejdstiden. Derer bl.a. af den grund ikke placeret indsattepå en række af de sædvanlige økonomibeskæftigelserog kun en enkelt gangmandpå hver afdeling.Endvidere indgår anstalten i det fællesfynske bygningsværkmesterområde, d.v.s.samarbejdet mellem de fynske anstalter,hvorefter vedligeholdelsesarbejder også iRinge og Søbysøgård foretages af bygningsvæseneti Nyborg. Ringe har derforikke selv nogen egentlig beskæftigelseinden for bygningsvedligeholdelse o.l.Ringe er således i højere grad end andrefængsler en egentlig produktionsanstaltmed hovedvægten på møbelfabrikationog herudover som nævnt projektarbejdeder omfatter 6-9 indsatte med opgaver forlokale museer og naturpleje samt det såkaldte»bådprojekt«, der omfatter bygningaf en lystbåd og løsning af mangeforskellige opgaver i forbindelse hermed.2.3. Økonomiarbejde.A/u-placeringen i økonomiarbejdetkan opdeles som følger:Tabel 3. a/u-placering ved økonomiarbejde den 8. oktober 1984. ,Bygningsarbejde og tekniske anlægHave og parkanlægGangmandAndet økonomiarbejdeI altSøbysøgård har som nævnt ikke indsatteplaceret ved bygningsvedligeholdelse.Opgaverne med at passe have og parkanlægvarierer ifølge sagens natur fra anstalttil anstalt. Gangmandsfunktionenog »andet økonomiarbejde« omfatter bådei åbne og lukkede anstalter langt detLukkede anstalterexcl. Ringe%af samtlige indsatte6,32,39,112,330,0- 171Åbne anstalter%af samtlige indsatte8,34,420,032,7= 299overvejende antal a/u-placerede ved økonomiarbejde.Disse beskæftigelsesområderhar ikke mindst interesse derved, atmange indsatte foretrækker den slags arbejde,hvilket præger placeringsmønsterog omplaceringsmønstre for indsatte, jfr.senere.23

2.4. Arbejde med produktionsopgaverne.1 nedenstående tabel er værkstedsar-bejdet anført i rækkefølge efter antalletaf a/u-placerede pr. 8. oktober 1984.Tabel 4. a/u-placering ved værkstedsarbejde den 8. oktober 1984.SnedkeriSmåfagBogbinderi, konvolut fremstilling,børstenbinderi, sadelmageriMetalfagSkrædderi, syning, væveriVaskeriTrykkeriLaeerSamtligeanstalter*Antal indsatte1098886634928157445**I % af indsatte27,1***Incl. Ringe. - **Incl. hæftefanger. - ***Excl. hæftefanger.Branchen er repræsenteretved antal anstalter:Lukkede åbneantal antal3556412132122201Snedkeri er så afgjort det største enkeltområde,og dernæst kommer fremstillingaf metalprodukter. Småfagene, der foreksempel omfatter samling af klemmer,læderarbejde, småmonteringsarbejde,emballering og lignende, samt bogbinderim.v., der hver for sig er et konglomorataf produktionsområder, beskæftigertilsammen 174 indsatte og spiller såledesen betydelig rolle i arbejdsdriften.Nedenstående tal giver tilsvarende oplysningerom arbejdet ved jordbrug.GartneriSkovbrugGrundforbedringLandbrugTabel 5. a/u-placeringI alt1 % af samtlige indsatte: Incl. hæftefanger. - **Excl. hæftefanger.ved jordbrug den £SamtligeanstalterAntal indsatte8037684207*11,9*. oktober 1985.Branchenved antalLukkedeantal1001repræsenteretanstalter:Åbneantal631524

I ganske få tilfælde har indsatte frigångtil arbejde udenfor anstalten. Af de 611fængselsdømte, der var placeret vedværksted- og jordbrugsarbejde, var detkun 3, der var anbragt på denne måde.Hertil kommer dog et antal, udstationeredesom ikke indgår i nærværende redegørelse.Derimod var der 14, der havde tilladelsetil udgang til arbejde af anden karakter.2.5. Undervisning.Undervisningen i anstalterne er i nedenståendetabel specificeret og det er angivet,i hvilket omfang undervisningensker i forbindelse med frigång og altsåuden for anstalterne.De åbne anstalter har forholdsvis flereklienter placeret ved erhvervsorienteretundervisning end de lukkede anstalter.Disse har til gængæld forholdsvis flere påkurser svarende til folkeskolens afgangsklasserog HF-kursus.Man vil bemærke, at knap 3/4 af klienterneved erhvervsorienteret undervisningi de åbne anstalter modtager denne undervisningunder frigång. Frigång forekommerogså for klienter i lukkede anstalter,men kun i stærkt begrænset omfang.Tabel 6. a/u-placering ved undervisning, herunder frigång.Heraf undervisning med frig.Lukkede Åbne Lukkede Åbneanstalter* anstalter anstalter anstalterantal indsatte antal indsatte antal indsatte antal indsatteAlmen undervisning,specialundervisning ogopfriskningskursus: 329.-10. kl. 40HF 22Alm, undervisning i alt 94SelvstudiumSpecialarbejder- og fagliguddannelseAnden prøveforberedendeundervisningErhvervsundervisningi altTotal% af belæg*Incl. Ringe.151263312719,65934121052031338418920,605510152,311411269301958849,225

Hvad angår de enkelte anstalter skalnævnes, at 2 af anstalterne (Nyborg ogSøbysøgård) er indrettet som specialanstaltervedr. undervisning og har derforforholdsvis mange indsatte undervisningsplaceret.Som tidligere omtalt harRinge-anstalten ingen placeret i erhvervsorienteretundervisning. Det kan imidlertidikke tolkes derhen, at man på Fyn bevidsthar placeret indsatte med undervisningsbehovved de to førstnævnte anstalter.Også anstalten i Renbæk har kun få undervisningsplacerede,hvorimod Horserødi kraft af sin geografiske placering harforholdsvis mange undervisningssøgendemed frigång og i kraft af sit klientel forholdsvismange med selvstudier.3. »KLIENTOMSÆTNINGEN« PÅANSTALTERNES ARBEJDSPLAD-SER OG UNDERVISNINGSSTEDER.3.1. Principper for de indsattes placeringved arbejde og undervisning.Arbejdsdriften har til formål at vedligeholdeog forbedre de indsattes arbejdsevneog færdigheder og at søge fysisk ellerpsykisk arbejdshæmmede opøvet i arbejde(»revalideret«). Arbejdsdriften er ogsågrundlag for de indsattes indtjening underanstaltsophold. Styringen af arbejdsdriftensker på grundlag af den arbejdspligt,der påhviler de indsatte. Anstalterneskal imidlertid administrerearbejdspligten under hensyntagen til deindsattes rimelige ønsker om arbejdsplacering.Endvidere skal arbejdsdriften væreproduktiv og tilrettelægges, så den i videstmuligt omfang ligner det arbejde, derudføres i velordnede private virksomheder.Arbejdsdriften skal herudover indgå ivekselvirkning med andre behandlingsformer(pædagogiske, psykologiske ogpsykiatriske) i anstalternes regi.A/u-placeringerne påvirkes af de principper,der gælder for frihedsdømtes fordelingmellem anstalterne. Således harlukkede og åbne anstalter som omtalt ikkei alle henseender de samme a/u-tilbud.Praktiseringen af »nærhedsprincippet«ved fordelingen af indsatte mellem anstalternekan også krydse hensynet til denhensigtsmæssige a/u-placering af den enkelte.Hvad angår undervisningen i anstalterneer deltagelsen frivillig. I princippetskal der være samme tilbud som borgernehar i det øvrige samfund, og undervisningsforløbskal planlægges så hurtigt efterindsættelsen som muligt. Det er imidlertidofte vanskeligt at samordne kursusterminermed afsoningsforløb, og hvaderhvervsmæssig uddannelse angår, harden i det øvrige samfund nået et niveau ogen specialiseringsgrad, som kriminalforsorgenkun undtagelsesvis kan leve op til ieget regi. Indsatte, der ikke har adgang tilfrigång, er derfor i praksis normalt berøvetdisse uddannelsesmuligheder.Det kan være vanskeligt at forene alledisse hensyn der må tages ved a/uplacering,selv om det må erkendes, at anstalternehver især har et ret bredt spekteraf arbejdsopgaver og undervisningsarterat spille på.Den statistiske analyse kan belyse adskilligeaf vanskelighederne ved i anstaltsregiat gennemføre rationel produktion ilighed med den, der finder sted i velordnedeprivate virksomheder. Den kanogså påvise nogle mønstre med hensyn til,hvilke typer af indsatte, der fortrinsvis fårhvilke a/u-placeringer, og der kan tegnes26

et billede af den meget betydelige mobilitetaf indsatte mellem a/u-placeringerne.Analysen er således en del af grundlagetfor udvalgets generelle vurdering afarbejdsdriften og undervisningsvirksomhedeni anstalterne. Derimod kan den ikkebidrage til en vurdering af hensigtsmæssighedenaf den enkelte indsattesa/u-placering, der nødvendigvis må skepå et helt konkret grundlag.3.2. »Gennemtrækket« gennem anstalternesarbejds- og undervisningsområder.Der er en meget hastig cirkulation afindsatte gennem anstalternes arbejds- ogundervisningssteder. De allerfleste harkun været i anstalten i en del, til dels megetlille del, at året. Endvidere har de flestehaft to eller flere a/u-placeringer. Detfølger heraf, at anstalternes a/u-steder,hvor der normalt er beskæftiget ca. 1500fængselsdømte, nødvendigvis må bliveanvendt til adskillige hold af indsatte i løbetaf et år.3.2.1. Nogle metodeproblemer.Spørgsmålet vil blive behandlet i detfølgende. Vanskeligheden ved at belyseantallet af a/u-placeringer / løbet af et årbestår i, at de oplysninger, der er tilvejebragt,alene omfatter indsatte i anstalternepr. 8. oktober 1984. Disse indsattes placeringerkendes, og hyppigheden af omplaceringeraf dem i det seneste år kendesogså. Men dels har de allerfleste somnævnt kun været i anstalten en del af året,dels har der i årets løb fundet a/uplaceringersted af indsatte, der var løsladtinden den 8. oktober 1984, og som såledesikke er omfattet af undersøgelsen.For at finde et udtryk for antallet afa/u-placeringer i løbet af et år og dermedfor stabiliteten (eller ustabiliteten) af denarbejdskraft, der er til rådighed for deenkelte arbejdssteder, har man foretagetberegninger efter følgende principper.Metode A.I. De indsatte, der var a/u-placeretden 8. oktober 1984, og som havde væreti anstalten i mere end et år, er indgået i beregningenmed det antal omplaceringer,de har haft i årets løb. Af sådanne fangervar der 220. De havde ialt haft 650 a/uplaceringeri årets løb, og heraf var således650 -4- 220 = 430 omplaceringer.II. 1291 indsatte pr. 8. oktober 1984var blevet indsat i årets løb, o^ de havdei alt haft 2.617 placeringer. De havdepå opgørelsestidspunktet gennemsnitligtværet i pågældende anstalt i 101 dage. Udfra en forudsætning om, at a/uplaceringshyppighedenfor de aktueltindsatte svarer til placeringshyppighedenfor tidligere indsatte, har man opregnetde 2.617 placeringer til årsbasis, nemlig:2.617 x 365 : 101 = 9.457III. De under pkt. I og pkt. II angivneplaceringer giver i alt 9.457 + 430 =9.887 a/u-placeringer. I den videre teksthar man oprundet til 10.000 a/u-placeringerpå et år.Det skal bemærkes, at der er tale om etminimumstal. For det første er hæftefangerikke medregnet. For det andet er cellearbejdeikke regnet for a/u-placeringer.For det tredje kan der ved registrering afde indsattes placeringer i løbet af året oktober83 - oktober 84 være glemt nogleplaceringer, men der kan ikke være registreretplaceringer, der ikke har fundetsted.Opgørelsen af de pr. 8. oktober 1984indsattes antal placeringer i årets løb er27

sket ved simpel optælling, hvilket samtidighar givet oplysning om, hvor mange afde indsatte, der havde haft én a/uplacering,hvor mange der havde haft toa/u-placeringer o.s.v., og hvordan detteigen korresponderede med varigheden afde enkelte indsattes hidtidige ophold i anstalten.Opgørelsesmåden giver imidlertid ikkemulighed for at fordele de 10.000 placeringerpå områderne: økonomiarbejde,værkstedsarbejde, undervisning o.s.v.Metode B.Man har derfor foretaget en supplerendeberegning på et andet grundlag. Manhar med udgangspunkt i arbejds- og undervisningsstederneopgjort den hidtidigevarighed af de pr. 8. oktober 1984 aktuellea/u-placeringer. Idet man mener atkunne regne med, at placeringernes hidtidigevarighed på én bestemt opgørelsesdatogennemsnitligt vil svare til halvdelenaf placeringernes samlede varighed fraplaceringen finder sted og til den afsluttes,har man på dette grundlag beregnetantallet af a/u-placeringer og deres fordelingpå områder. Beregningen giver til resultat11.747 a/u-placeringer på et år.En forudsætning for beregningensholdbarhed er naturligvis, at de senestea/u-placeringer og deres hidtidige varigheder typiske for, hvad der sker året igennem.Da denne forudsætning kan siges atvære noget usikker, har man i det følgendeholdt sig til de 10.000 placeringer beregnetved metode A. Med hensyn til placeringernesfordeling på a/u-områder,har man imidlertid fundet det forsvarligtat anvende - forholdsmæssigt - de resultater,der er opnået ved metode B.3.2.2. Omsætningshastigheden og de indsatte.Hovedresultatet af de foran omtalte beregningerfremgår af følgende tabel:Tabel 7. Omsætningen af indsatte på a/u-stederne i lukkede og åbne anstalterog varigheden af de indsattes placering.Lukkede anstalterÅbne anstalterSamtlige anstalterGruppe I-klienter****Gruppe Il-klienter****Gruppe II A-klienter****1.Antal a/upladser.6348771 511***5677953922.Antal a/uplaceringerpå årsbasis.3.2356.66510.0003.3845.1092.8913. 4.Årligt antal Gennemsnitligplaceringer pr. varighed afa/u-plads* den enkelteindsattes a/uplacering.**5,17,672 dage48 dage6,65,96,47,455 dage61 dage57 dage49 dage28

* Kolonne 2 divideret med kolonne 1.** 365 divideret med kolonne 3.*** Antallet af a/u-pladser er sat lig med antallet af a/u-placerede den 8. oktober1984 (1469) plus et antal af de indsatte (42), der ikke var a/u-placeret på opgørelsesdagen,men som havde været det tidligere.**** Klientgruppe I er dem, der før indsættelsen havde en arbejds- ellererhvervs-indkomst. Klientgruppe II er dem, der havde haft a-understøttelse ellerbistandshjælp. Klientgruppe II A er dem, der alene havde haft bistandshjælp ogsom havde afsluttet skolen med mindre end 9 års skolegang.Det fremgår af kolonne 4, at de indsattegennemsnitligt er på samme arbejdspladseller undervisningssted i mindreend 2 måneder, nemlig i 55 dage. Der erstor forskel mellem lukkede og åbne anstalteri denne henseende. I de lukkede anstalterer de indsatte gennemsnitligt påsamme a/u-sted i 72 dage mod kun 48 dagei de åbne. Det hænger selvsagt sammenmed, at de indsatte i det hele taget opholdersig kortere tid i de åbne end i de lukkedeanstalter.Der er også forskel mellem forskelligekategorier af indsatte med hensyn til,hvor længe de er på samme arbejdspladseller undervisningssted. Indsatte, der førindsættelsen havde haft en arbejds- ellererhvervsindkomst, opholder sig gennemsnitligtpå samme a/u-plads i 61 dagemod kun 49 for den svagere gruppe, deromfatter dem, der før indsættelsen havdebistandshjælp, og som ikke havde gået 9år i skole. Det skal bemærkes, at gruppe IIA-klienterne opholder sig længere tid ianstalterne end de øvrige grupper. Denomstændighed, at de desuagtet skiftera/u-placering hyppigere end andre, erderfor bemærkelsesværdig og karakteriserendefor gruppen.3.2.3. Omsætningshastigheden og arbejds-og undervisningssteder ne. »Gennemtrækket«.Tabel 7 viser også, i kolonne 3, hvormange gange i løbet af et år, arbejds- ogundervisningsstederne udskifter deresklienter, altså deres arbejdskraft og dereselever. I de lukkede anstalter sker udskiftningen5,1 gange på et år, og i de åbne anstalter7,6 gange. Det er denne hastige udskiftning,der er kaldt »gennemtrækket«.Der er variationer mellem anstalterne.For de lukkede varierer udskiftningshastighedenfra godt 4 gange årligt i Vridsløselilleog Herstedvester til godt 6 gange iHorsens. I de åbne anstalter varierer udskiftningshyppighedenfra godt 6,5 i Horserød,Kærshovedgård og Kragskovhededl ca. 10 gange årligt i Nr. Snede og Sdr.Omme.I tabel 8 er gennemtrækket angivet forde forskellige hovedarter af placeringer:

Tabel 8. >>Gennemtrækket« fordelt på a/u-områder. Samtlige anstalter.Bygningsarbejder m.v.Have- og parkanlæg:Gangmand og »andet«økonomiarbejde:Produktionsområder:Almen undervisning:Erhvervsundervisning:Terapi:Antal a/upladserpr.8.10.84.16631265319911722Antal a/uplaceringerpå årsbasis.1.1391.6855.0591.035615187Antal placeringerpr. indsatpåårsbasis.6,75,47,75,25,38,3Gennemsnitligvarighed afden enkelteplacering.1.4691* 9.722 6,6 55* Heri er ikke medregnet 42 indsatte, der havde været a/u-placeret i årets løb, men somikke var det den 8. oktober 1984. Deres placeringsantal er heller ikke medtaget i tabellen.535847696944Man vil se, at bortset fra den talmæssigtubetydelige gruppe ved terapi, skerden hastigste udskiftning i produktionsområderne,nemlig 7,7 gange i løbet af etår. Det kan oplyses, at der ikke er forskelmellem værkstedsdrift og jordbrug i dennehenseende, når man iagttager samtligeanstalter under ét. Da jordbrug aleneforekommer ved åbne anstalter, hvor»gennemtrækket« gennemgående erstørst, er tilbøjeligheden til at skifte arbejdspladssåledes i realiteten mindre vedjordbrug end ved værkstedsdriften. Denlangsomste udskiftning sker på undervisningsområderneog for gangmænd og»andet økonomiarbejde«, nemlig knap5 Vi gange i løbet af et år.Det vil senere blive beskrevet, at dissesidstnævnte områder netop er dem, sommange af de indsatte foretrækker at bliveplaceret ved.Da ét af principperne for arbejdsdrifteni anstalterne bl.a. går ud på, at den såvidt muligt skal svare til driften af velordnedeprivate virksomheder i det friesamfund, kan det have interesse, at dengennemsnitlige opholdstid i virksomhederunder Dansk Arbejdsgiverforeninger 28 måneder for arbejdere og 76 - 125måneder for funktionærer i henholdsvishovedstadsområdet og provinsen. Forspecielt møbelindustrien, der stort setkun findes i provinsen, er den gennemsnitligeopholdstid for arbejdere 36 månederog for arbejderne i jernindustriener den 33 - 44 måneder i henholdsvis hovedstadsområdetog provinsen. Altså 22gange så lang som i anstalternes tilsvarendeproduktionsområder.En ting er, hvor længe de indsatte gennemsnitligbliver ved samme arbejde, frade placeres ved det, og til de fratræder.Noget andet er, hvor længe de har væretved det aktuelle arbejde eller den aktuelleundervisning, når man slår ned på en vilkårligdato og gør spørgsmålet op. Gennemsnitligtvil denne »hidtidige varighed«være halvt så lang som den før-30

nævnte samlede varighed.I nedenstående tabel er »den hidtidigevarighed« opgjort for hovedområderneog for henholdvis lukkede og åbne anstalter:Tabel 9. Gennemsnitlig »hidtidig varighed« af a/u-placeringeri lukkede og åbne anstalter pr. 8. oktober 1984.Lukkede anstalter Åbne anstalterantal dage antal dageBygningsarbejde. Have- og parkanlæg: 33 22Gangmand og »andet økonomiarbejde«: 43 28Produktionsområderne: 30 20Almen undervisning: 45 29Erhvervsundervisning: 43 28Terapi: 28 18I alt 36 24Tabel 9 beskriver den daglige virkelighed.Det vil på ethvert tidspunkt gælde, atværkmestrene og underviserne kun harhaft deres arbejdsstab og deres elever gennemsnitligti det antal dage, tabellen beskriver.I de lukkede anstalter er det gennemsnitligt36 dage og i de åbne anstalterer det gennemsnitligt 24 dage. Der er variationerområderne imellem. Kortest tidclerne, og længst tid har de væref i undervisningog økonomiarbejde.Der er som nævnt tale om gennemsnitlig»hidtidig varighed« af a/u-placeringerne.Det dækker over ganske betydeligevariationer mellem de indsatte indbyrdes.Dette er i summarisk form belyst i tabel 9,hvor man har gjort samtlige a/u-områderog lukkede og åbne anstalter op under ét.har de indsatte været i produktionsområ-Tabel 10. De indsatte i samtlige anstalterfordelt efter varigheden af den aktuelle a/u-placering pr. 8. oktober 1984.31

Man vil se, at arbejds- og undervisningsstedernemå regne med, at deres arbejdsstab/elevholdtil enhver tid består afpersoner, hvoraf næsten 1/4 har væretpå den aktuelle arbejdsplads/undervisningsstedi mindre end 2 uger. Godt halvdelenhar været der mellem 2 uger og 3måneder, og knapt 1/4 har været deri mereend 3 måneder.4. Placeringsmønstreog omplaceringsnrønstre.En kombination af oplysningerne omde indsattes a/u-placeringer på en bestemtdato med oplysningerne i kapitel Iom deres personlige baggrund med hensyntil alder, opvækstforhold, uddannelse,tilknytning til arbejdsmarkedet m.v.giver i de fleste henseender ikke klaremønstre af sammenhænge. Det kan dervære flere grunde til, herunder nogle afteknisk art. Således vil en opsplitning afdet statistiske materiale ofte resultere i såsmå del-grupper, at man må være tilbageholdendemed at drage konklusioner.Hertil kommer, at antallet af indsatte påen bestemt dato består af personer, derhar været lang tid, og personer der kunhar været kort tid i anstalten og hvis placeringer påvirket af disse forskellige omstændigheder.I løbet af et år passerer ca. 3.500 personergennem anstalterne, og der sker10.000 placeringer/omplaceringer. Underdisse omstændigheder må omplaceringernetildrage sig nok så megen opmærksomhedsom det mere eller mindre tilfældigebillede af sammenhængen mellembelægsoplysninger og placeringsoplysninger,der fremkommer ved iagttagelseaf forholdene på en bestemt opgørelsesdato.Det er naturligt at stille spørgsmålet:Hvorfor er der så mange omplaceringer?Skyldes det usikkerhed hos anstalternesledelse og anstaltspersonalet medhensyn til, hvad der er den bedste placeringaf den enkelte klient?Ligger der rent praktiske årsager bag?Anses selve omplaceringerne at have enpositiv »behandlingsværdi«?Er arbejdsdriftens tilrettelæggelse ogindhold ikke hensigtsmæssig set i relationtil det klientel, der er tale om, og må demange omplaceringer vurderes på dennebaggrund?Hvilken rolle med hensyn til placeringernespiller det forhold, at nogle opgavermedfører et nærmere samarbejde mellemindsatte og anstaltspersonale (f.eks. økonomiarbejde)?.Er klienternes personlige adfærdsmønster,eventuelt sammenhængende med dereskriminalitet eller prægning af alkohologstofmisbrug, en årsag til omplaceringer?Er placeringerne bl.a. et resultat af deindsattes ønsker om variation i en iøvrigtensformig tilværelse?.Giver arbejdspengesystemet anledningtil ønsker om placeringsskift, som ikke erbehandlingsmæssigt begrundet?.Disse væsentlige spørgsmål kan ikkebesvares på et statistisk grundlag, mennogle af spørgsmålene kan uddybes.I tabel 11 er i første kolonne anført depr. 8. oktober 1984 a/u-placeredes faktiskefordeling på hovedområder. Dennefordeling kan med en vis tilnærmelse tagessom udtryk for fordelingen af a/upladseri anstaltssystemet.I anden kolonne er anført førstegangsplaceringeraf de 1.284 klienter, der blevindsat i anstalterne i året oktober 83 - oktober84, og som stadig var i anstalternepå opgørelsesdagen.32

Tabel 11. a/u-pladser i anstaltssystemet og ind sattes 1.gangs-placeringer.a/u-plladserl.gangsplacering% %Økonomiarbejde 33 23Produktion 44 62Undervisning 22 12Terapi 1 2Økonomiarbejde.Produktion.Undervisning.I altpå grundlag1001.469100= 1.284Det fremgår med stor tydelighed, at derer tilbøjelighed til, at l.gangsplaceringernesker ved produktionsområderne.Man kan spørge, om det er fordi man anserdenne placering for bedst egnet i enperiode, hvor man vil se de nyindsatte klienteran. Det må dog herved erindres, atmange nyindsatte er gamle kendinge fratidligere anstaltsophold. Endvidere harde fleste opholdt sig i arresthus i kortereeller længere tid, således at »systemet«har haft tid til at få i hvert fald noget kendskabtil de pågældende.Der kan imidlertid være tale om rentpraktiske grunde. De interne rokeringeraf indsatte sker i ret høj grad/rø produktionsområdernetil økonomi- og undervisningsområderne.Det er altså i produktionsområderne,der hyppigt opstår vakancer,som praktisk kan fyldes ud mednyindsatte.De interne omplaceringer er opgjortfor de pr. 8. oktober 1984 indsatte. Dennepersongruppe, hvoraf nogle havde været ilængere tid og andre i kortere tid i fængsel,havde i alt haft 1.595 omplaceringer, iåret oktober 1983 - oktober 1984. Deres1.gangs-placeringer er således ikke medtageti nedenstående tabelmæssige oplysninger.Tabel 12. Omplacenngsmønstreaf de pr. 8. oktober 1984 indsattes omplacering.Indenforområdet.134316132582Antal omplaceringerMellemområderne.fra til294 405471 246248 3621.013 1.013Nettotilflytning.+ 111+• 225+ 114033

Det fremgå", at ca. 1/3 af omplaceringerne,582, foregår inden for de enkeltehovedområder. F.eks. fra metalværkstedtil snedkeri, fra gangmand til andre økonomibeskæftigelsero.s.v.Hvad angår omplaceringerne mellemhovedområderne, er tendensen klar. Derer en stor nettofraflytning fra produktionsfagenetil undervisnings- og økonomiarbejde.Billedet er dog ikke mere entydigt,end at der også kan konstateres flytningeri modsat retning omend kun i halvtså stort omfang.Mellem de to tilsyneladende foretrukneområder indbyrdes, nemlig undervisningog økonomiarbejde, sker der ogsåomplaceringer: Fra økonomiarbejde tilundervisning 166 og fra undervisning tiløkonomiarbejde 130.Det kan have sammenhæng med, at nogleundervisningsområder, særlig dem, derindebærer frigång til undervisningsstederuden for anstalterne, først tilbydes i slutningenaf anstaltsophold, således at fraflytningherfra sker til løsladelse.Det beskrevne omplaceringsmønsterafspejler sig i de indsattes a/u-placeringer,efter at de har været i anstalten gennemen længere periode. Dette forholdbelyses bedst for de lukkede anstaltersvedkommende, hvor fangerne befindersig i længere tid end i de åbne, og hvor »selektionsprocessen«derfor har bedre tidtil at slå igennem.Tabel 13. Indsattes a/u-placering efter forskellig opholdstid i anstalt.OpholdstidØkonomiarbejdeProduktionUndervisningTerapiI alt1. gangsplacering%2362122100= 1.284Lukkede anstalterHjst. 3mdr.°7o1952236100- 180Over 1 år%4437163100= 181Åbne anstalterHjst. 3mdr. Over 3 mdr.% %34 3753 3013 33- -100= 506100= 324Omplaceringerne bort fra produktionsområdernefremgår med stor tydelighedbåde for lukkede og åbne anstalter. Detbemærkes, at for de lukkede anstalter harman sammenlignet korttidsindsatte medindsatte, der har været i anstalten i mindst1 år. For de åbne anstalter har man sammenlignetkorttidsindsatte med indsatte,der har vasret i anstalten mellem 3 og 12måneder. Længeretidsindsatte er i de åbneanstalter så få, at de ikke har kunnetdanne grundlag for vurderinger.34

Man bemærker endvidere, at medens»flugten« fra produktionsfagene sker tiløkonomiarbejdet i de lukkede anstalter,sker den til undervisning i de åbne. Dettesidste kan have sammenhæng med dettidligere omtalte, at undervisningen underfrigång især forekommer i åbne anstalterog i slutningen af opholdene. Såledesvar der den 8. oktober 1984 84 i de åbneanstalter, der havde frigång tilundervisning, mod kun 15 i de lukkedeanstalter. Strømmen fra produktionsfagenetil økonomiarbejdet i de lukkede anstalterkan dels skyldes de indsattes ønsker,men dels også personalets tilskyndelser.Økonomiarbejde ved bygningsvedligeholdelseo.l. varetages såledesbedst af indsatte med håndværksmæssiguddannelse eller håndværksmæssig erfaring,og hvad angår forplejnings- oggangmandsfunktionerne, der til dels erbetroet arbejde, vil de indsattes personligeegenskaber kunne spille en rolle forpersonalets ønsker om, hvem der skal udpegestil at varetage dem.Det er vanskeligt at vurdere, hvilkenrolle arbejdspengeordningen spiller forde indsattes placeringsønsker. Ordningenadministreres forskelligt på anstalterne,jfr. udvalgets »Foreløbelige redegørelseog indstilling vedrørende de indsattesvederlag for arbejde og undervisning«,september 1983.Af redegørelsen fremgår, at de højestelønninger pr. arbejdstime udbetales tilIndsatte beskæftiget i produktionsfagene,hvor akkordløn forekommer, og at de lavesteaflønninger sker i undervisningsområderneog for den del af de indsatte vedøkonomiarbejde, som ikke har kvalifikationstillæg.En stor andel af de indsatte,der er beskæftiget som gangmænd ogmed forplejning og i landbruget, kanimidlertid have en 6-7 dages arbejdsugeog kan derved hæve deres indtjening ganskevæsentligt. Der ligger antagelig herien betydelig tilskyndelse til at søge placeringsærlig ved køkken- og gangmandstjenesten.En placeringsmæssig sammenligningmellem forskellige kategorier af indsattefremgår af nedenstående.ØkonomiarbejdeProduktionUndervisningTerapiTabel 14. Forskellig klientkategoriers a/u-placering i lukket anstaltefter ophold i anstalt af forskellig varighed.Under 3%204931-100= 35Gruppe I*mdr. over 1 år%553114-100= 64GruppeUnder 3 mdr.°7o1754218100= 29TJ**over 1 år.°/o3539196100= 79*Gruppe I: klienter, der før indsættelsen havde arbejds- eller erhvervsindkomst.**Gruppe II: klienter, der før indsættelsen havde a-understøttelse eller bistandshjælp.35

Det fremgår, at de 2 kategorier af indsatteer placeret nogenlunde ensartet i begyndelsenaf anstaltsopholdet, såfremtman betragter terapi som en slags undervisning.Efter et års forløb er der for beggekategorier sket omplaceringer, som erkraftigst for gruppe I. Over halvdelen afdem er nu placeret ved økonomiarbejde,og deltagelsen i undervisningen er halveret.For »den svage gruppe«, altså gruppeII gælder, at kun 1/3 har opnået beskæftigelseved økonomiarbejde, og at deltagelseni undervisning er usvækket. Det fremgårendvidere, at gruppe II modsat gruppeI i ikke ringe grad har terapiarbejde.Det kan oplyses, at i begyndelsen af anstaltsopholdetvar gruppe I og gruppe IInogenlunde ensartet placeret ved de forskelligeformer for undervisning. De vigtigsteforskelle var gruppe I's store deltagelsei HF-undervisning og gruppe II'sved terapi. Efter et års ophold i lukket anstalter undervisningsplaceringen blevetret forskelligartet for de to grupper. Detfremgår af følgende tabel.Tabel 15. Gruppe I- og gruppe Il-klienters placeringved undervisning i lukkede anstalter efter mindst 1 års anstaltsophold.Almen undervisningSelvstudiumSpecialarbejde o.a. erhvervsundervisningAnden prøveforberedende undervisningTerapiGruppe I%4,66,303,1-Gruppe II%15,1*2,51,3-6,3I alt* Heraf 6,3 % HF.14,025,2Man vil se, at almen undervisning bevarersin store betydning for gruppe II klienterne,og at mange af dem nu har HFundervisning.Man vil endvidere bemærke,at erhvervsorienteret undervisning i delukkede anstalter først og fremmest beståraf selvstudier og herudover af prøveforberedendeundervisning. Man vil endeligse, at terapi har vedvarende betydningfor den tungeste del af klientellet.Det skal tilføjes, at udlændinge indsat idanske anstalter er a/u-placeret stort setsom øvrige indsatte. Udlændinge, der ikkeer EF-borgere, og som er bosat i Danmark,er dog undervisningsplaceret i højeregrad end andre, nemlig ved specialundervisning,der omfatter dansk forudlændinge.36

III. Fravær fra arbejde og undervisning.1. MANGLENDE A/U PLACERING.FORSKELLIG PRAKSIS VEDANSTALTERNE.Anstalterne er rammen om de indsattessamlede tilværelse. Arbejde, undervisningog fritidssysler foregår hovedsageligi anstalterne. De servicemuligheder, somøvrige borgere opsøger vidt forskelligesteder, skal helst være til rådighed for deindsatte inden for fængselsmiljøets begrænsninger.Når man i det følgende koncentrererfremstillingen om tilstedeværelseved respektive fravær fra arbejds- ogundervisningsstederne i arbejdstiden, erdet ikke hermed hensigten at undervurderebetydningen af de øvrige funktioner,der varetages i anstalterne. Udvalget harimidlertid som hovedopgave at beskæftigesig med arbejdsdriften og undervisningeni kriminalforsorgens institutioner, ogi denne relation har de indsattes deltagelsei arbejde og undervisning naturligvisden største interesse.Der kan være mange årsager til mangelfulddeltagelse i arbejde og undervisning.En årsag har været fremdraget i detforegående: at den indsatte ikke er a/uplaceret.Det forekommer især i de allerførste dage efter indsættelsen og de allersidste dage før løsladelsen. Anstalternespraksis er imidlertid noget forskellige.I Renbæk, hvor der ikke er arbejdspligt,var 17 % af de indsatte ikke a/uplacereti undersøgelsesugen, og herafhavde de 12 % bedt sig fritaget fra arbejdei henhold til denne særlige ordning. Denanden yderlighed repræsenterer den lukkedeanstalt i Ringe, hvor samtlige indsatteer a/u-placeret. De ikke-placerede skalopholde sig på belægningsafdelingerne,og i Ringe er disse principielt lukketi dagtimerne.Også inden for de nævnte ydertilfældeer der variationer. Blandt de lukkede anstalterfra 4,4 % ikke-a/u-placerede iVridsløselille til 12,2 % i Nyborg ogblandt de åbne anstalter fra 1,1 % i Møgelkærtil 9,6 % i Nr. Snede og 7,5 % iHorserød.Der har således udviklet sig en ret forskelligpraksis ved anstalterne med hensyntil at friholde indsatte fra a/uplacering,bl.a. i forbindelse med forskelligpraksis for modtagelse af nye indsatteog deres introduktion i anstaltstilværelsen.2. A/U-PLACEREDES FRAVÆRI HELE ARBEJDSDAGE.Ligesom i det øvrige samfund kan indsattevære fraværende fra arbejdet af forskelligegrunde, hvoraf i det øvrige samfundsygdom er den vigtigste.For anstalternes vedkommende var situationenmandag den 8. oktober 1984 typiskfor hele undersøgelsesugen.Tabel 1. Fravær fra arbejde/undervisningden 8. oktober 1984. Samtlige anstalter.Antal indsatteSamtlige indsatte 1.565Ikke-a/u-placeredeAntal a/u-placeredeFraværende p.g.a.:Arbejdsvægring, disciplinæranbringelseo.l.Undveget ellerudeblevetSygdomFridag, orlovAndetMødt på arbejde ogtil undervisning371076466961.4691751.29437

Af samtlige indsatte var knap 83 °7o såledesi arbejde og undervisning. Af dea/u-placerede var det 88 °7o. Af de fraværende12 % var de 5 °7o syge og 3 °7o havdefridag eller orlov. For ca. 3 % var årsagernearbejdsvægring, undvigelse og andrefængselsbetingede årsager.Billedet var nogenlunde ens for åbne oglukkede anstalter med 2 undtagelser: Arbejdsvægringog disciplinæranbringelseforekom især i de lukkede anstalter, ogundvigelse og udeblivelse efter orlov forekomudelukkende ved de åbne.Det skal tilføjes, at om de 96 ikke-a/uplaceredegælder, at deres sygdomsfrekvensvar dobbelt så høj og deres disciplinæranbringelsesgrad3-4 gange så højsom for de øvrige indsatte.3. De indsattes tilstedeværelseved arbejde og undervisning.De indsatte, der har været tilstede påarbejdsplads eller undervisningssted, harværet det i forskellig grad. Det belyses inedenstående tabel. Man skal henlede opmærksomhedenpå, at tabellen belyserforholdene i en hel uge og ikke som i detforegående alene for mandagen.Tabel 2. De indsatte fordelt efter hvormange arbejdsdage de har hafti løbet af ugen 8. - 14. oktober.Antal arbejdsdage Antal indsatte0 1741 352 683 944 1695 8806 567 155I alt 1631Det skal til tabellen bemærkes: de 1631indsatte er det samlede antal, der indgår iundersøgelsen, som principielt omfatteralle, der har været indsat en eller flere dagei undersøgelsesugen. Som tidligerenævnt var der 66, som først blev indsat iugens løb og altså ikke var det om mandagen.Et lignende antal, som var indsat ommandagen, blev løsladt i ugens løb. Depågældende har ifølge sagens natur kunhaft et mindre antal arbejdsdage. Detsamme gælder dem, der ikke har væreta/u-placeret hele ugen igennem, men kunen del af den. Endelig er der som foranomtalt en del, der på grund af sygdom elleraf andre årsager har været fraværendefra arbejdet eller undervisningen en ellerflere "hele dage.Dette forklarer, at der er 174 personer,der slet ikke har været på arbejde, og atder er 366, der kun har været det i 1-4 dage.880, det vil sige godt halvdelen harhaft en normal arbejdsuge på 5 dage, oggodt 200 har haft 6 eller 7 arbejdsdage.Det er fortrinsvis indsatte beskæftiget vedlandbruget (husdyrhold) og ved økonomiarbejde(forplejning og gangmænd).I alt summer det sig op til 6.950 arbejdsdageudført af de 1.631 indsatte iugens løb.Der er ikke proportionalitet mellem deindsattes placering på beskæftigelses- ogundervisningsområderne på den ene sideog antallet af præsterede arbejdstimerinden for områderne på den anden. Dethænger sammen med følgende forhold:For det første forekommer sygdom, disciplinæranbringelse,arbejdsvægring ogudeblivelse relativt dobbelt så hyppigtblandt indsatte i produktionen somblandt indsatte i økonomiarbejde og undervisning.For det andet udføres køkken- og gang-38

mandstjenesten i alle årets dage, altså ialle ugens 7 dage, og hæver derved antalletaf arbejdstimer i økonomidriften ganskebetydeligt. Det klares ved overarbejdeog/eller ved at en anden indsat træder indi tilfælde af fridag eller orlov.For det tredie slår det almindelige undervisninssystemsårsrytme i nogen gradigennem inden for anstalternes undervisning,som således i de traditionelle skoleferierforegår med nedsat aktivitet.Målt med antallet af årlige arbejdstimerer økonomiarbejdet herefter klart detstørste beskæftigelsesområde for de indsatte,til trods for, at det er produktionsområderne,der har den største bemanding.I finansåret 1984 var der 1.252.000 timeri økonomidriften, 1.047.000 timer iproduktionen, incl. »eget arbejde«, og540.000 timer i undervisningen incl. terapi.Herudover var 198.000 timer repræsenteretaf syge og 455.000 timer repræsenteretaf andre, der ikke var i arbejde, herunderde ikke-a/u-placerede.4. Afbrydelseri arbejdet/undervisningen.I et omfang, som ikke forekommeruden for anstalterne, afbrydes arbejdet/undervisningen af aktiviteter, der er arbejdetog undervisningen uvedkommende.Det kan være fremstilling ved andreenheder i anstalten: inspektionskontor,opsynspersonale, undervisningskontoret,økonomikontoret, forsorgsmedarbejderen.Det kan være konsultation hos læge,tandlæge og sygeplejerske eller fremstillingi retten. Det kan være besøg udefra ellerudgang til konkrete formål, f.eks. indkøbaf personlige effekter eller udgang tilbesøg hos familie. Det kan være deltagelsei talsmandsmøde og det kan være registreredeforsinkelser til arbejdet, der medførerløntilbageholdelse. Det kan være arbejdsvægring,disciplinæranbringelse ogsygdom, der kun varer en del af dagen.Det fremgik af tabel 1., at det er ca.1.300 indsatte, der dagligt møder på arbejde.Afbrydelsernes antal skal såledesvurderes i forhold til et antal aktivt beskæftigetpå 1.300 personer. Det drejer sigom 2.386 afbrydelser i løbet af ugen, ogder har været involveret 941 indsatte i disseafbrydelser jfr. følgende tabel.Tabel 3. Indsatte med afbrydelser af arbejde/undervisningfordelt efter antallet af afbrydelser i ugen 8. -14 oktober 1984.IAntal afbrydelser.12345 eller flere.IIAntal indsattemed afbrydelser.36224113472132IIIAfbrydelsesmasse*362482402288852I alt 941** 2.386**Afbrydelsesmassen fremkommer ved multiplikation af kolonne I med kolonne II.**Omfatter bl.a. 138 afbrydelser af 50 indsatte placeret ved arbejde, men som jævnsideshermed går til undervisning. Der er således tale om »uægte afbrydelser«.39

Man vil se, at hovedparten af samtligeafbrydelser har relation til »gengangere«.Halvdelen af samtlige afbrydelser faldtsåledes på indsatte med mindst 4 afbrydelseri ugens løb. På den anden side varder 350 indsatte, som ingen afbrydelserhavde, skønt de var tilstede på arbejdet ellerved undervisningen og således potentieltkunne havde haft afbrydelser.5. Afbrydelsesårsageri lukkede og åbne anstalter.Der er forholdsvis flest afbrydelser i delukkede anstalter. For hver 100 a/uplaceredevar der i de lukkede anstalter172 afbrydelser i ugens løb mod 154 i deåbne. Det kan oplyses, at der er endnustørre forskel på afbrydelsesfrekvensenfor de forskellige »socialgrupper« af indsatte.:Tabel 4. Af brydelsesf rekvens for diverse grupper af indsatte i ugen 8. -14 oktober 1984.Afbrydelser pr.100 a/u-placerede.Indsatte med arbejds- eller erhvervsindkomst* 148Indsatte med a-understøttelse eller bistandshjælp* 167Indsatte med invalidepension, efterløn, uddannelsesstøtteeller ingen fast indkomstkilde* 194*Før indsættelsen.Der er endvidere stor forskel på, hvor stærkt de enkelte arter af afbrydelser vejer jfr.følgende tabel:Tabel 5. Antallet af afbrydelser af arbejde m.v. fordelt på afbrydelsesårsagi lukkede og åbne anstalter. Ugen 8. -14. oktober 1984.Forsinkelse, vægring,disciplinæranbringelserInspektion, opsyn, undervisningsogøkonomikontor.Sygdom, læge, tandlæge.Forsorgskontor.Besøg, udgang.Gårdtur, købmand.Tøjbytte.Depotforretning m.v.TalsmandsordningUndervisning*AndetLukket anstalt.Antalafbrydelser %561113131361345004115221705,310,629,913,012,74,803,91,42,116,3Aben anstalt.Antalafbrydelser %93112349198843511182211161356,98,426,114,86,32,68,36,11,68,710,21048 100 1336 100Ikke ægte afbrydelse jfr. fodnote ** til tabel 3.40

Man vil se, at den hyppigste årsag til afbrydelseaf arbejdet er lægekonsultation,herunder sygeplejerske. Det drejer sig om25-30 % af alle afbrydelser eller ialt 662afbrydelser som følge af lægekonsultation.Det skal tilføjes, at indsatte, der var iarbejde, herudover havde 335 lægekonsultationeri deres fritid, og at indsatte,der ikke var i arbejde, havde 470 lægekonsultationer.Ialt havde samtlige 1631 indsattesåledes 1467 lægekonsultationer iundersøgelsesugen. Dette overordentligtstore antal lægekonsultationer (incl. besøghos sygeplejerske) kan naturligviskun forstås på baggrund af anstaltsklientelletog anstaltsmiljøet.Det skal således nævnes, at der er etstort medicinbehov blandt indsatte, der ermisbrugere af alkohol og narkotika. Endviderekræver det lægens indforståelse atopnå dispensation fra anstalternes kostreglement.Det skal også nævnes, at lægeni hvert enkelt tilfælde skal tage stillingtil, om indsatte med rette påberåber sigsygdom eller utilpashed, når de med henvisninghertil ønsker at udeblive fra ellerforlade arbejdet.Næst hyppigste årsager er fremmødeved anstaltens forskellige kontrollerendeeller vejledende instanser: inspektion, opsyn,undervisningskontor og økonomikontorsamt forsorgskontor. I alt ca. 23 %af samtlige arbejdsafbrydelser skyldesdisse former for fremmøde.Lukkede og åbne anstalter er i lige højgrad berørt af de forannævnte årsager tilarbejdsafbrydelse.Næst i rækken af afbrydelsesårsager erbesøg udefra og § 31-udgang og anden udgang.I de lukkede anstalter er 13 % og iåbne godt 6 °7o af afbrydelserne forårsagetheraf. Det bemærkes, at det både forlukkede og for åbne anstalter er besøgudefra, der vejer tungest.Man vil se, at tøjbytte er en afbrydelsesårsag,der alene forekommer i åbne anstalter.Det har at gøre med den større adgangtil at bevæge sig uden for anstaltenf.eks. i forbindelse med frigång.Endelig bemærkes, at den »uægte« afbrydelsesårsag:at man går til undervisningjævnsidesmed at have arbejde, er betydeligvigtigere afbrydelsesårsag i åbneend i lukkede anstalter.For næsten alle afbrydelsesarter gælder,at de indsatte, der er involveret, i ca.75 % af tilfældende kun har haft den pågældendeafbrydelsesart én gang i ugensløb og i 15 - 20 % af tilfældende 2 gange.Man må her erindre, at et par hundrede afde indsatte, det her drejer sig om, har væretpå arbejde i 3 dage eller mindre i denpågældende uge, hvilket naturligvis begrænsermulighederne for at afbryde arbejdet.For så vidt angår lægekonsultationerog lignende er der dog 14 °/o af deinvolverede, der har haft denne afbrydelsesart3 eller flere gange i ugens løb, ogden uægte afbrydelse til undervisning erifølge sagens natur også forekommet forden enkelte person flere gange i løbet afugen.6. Afbrydelsernes varighed.Afbrydelserne er gennemgående aflængere varighed i de åbne end i de lukkedeanstalter. Gennemsnitligt varer en arbejdsafbrydelse1 time og 20 minutter iåbne anstalter mod knapt 1 time i de lukkede.Det har sammenhæng med, at deindsatte er spredt over større arealer i deåbne end i de lukkede anstalter, og at tidsforbrugetmellem arbejdssted og fremmødestedderfor er større. Det skyldesendvidere, at forholdsvis flere i de åbneend i de lukkede anstalter går til læge og41

forsorgskontor uden for anstalten, ogendvidere at forholdsvis flere i de åbneanstalter har »afbrydelse« til undervisning,der gerne strækker sig over flere timer.Omvendt er afbrydelserne: § 31-udgangog besøg udefra af længere varighed i delukkede anstalter end i de åbne.Tabel 6. Det samlede tidsforbrugi forbindelse med afbrydelserne i undersøgelsesugen 8. -14. oktober 1984.Antal minutter %Afbrydelser i alt 169.023Heraf til undervisning 27.332Ægte afbrydelserHeraf:Forsinkelse, disciplinær anbringelserInspektion, opsyn, undervisnings- og økon.kontorSygdom, læge, sygeplejerskeForsorgskontorBesøg, udgangGårdtur, købmandTøj bytteDepotforretningTalsmandsordningAndet141.69113.4694.12949.7178.17629.2691.6505.4921.9354.51523.339I alt ægte afbrydelser 141.691 100Svarende til 2.362 timer eller 59 arbejdsuger â 40 timer.1009,52,935,15,820,71,13,91,43,216,5Sammenholder man tabel 6 med tabel 7. DE ENKELTE ANSTALTER.5, vil man se, at mønstret for afbrydelsernesbetydning forskydes. Fremmøde til De vigtigste af afbrydelserne i arbejdetinspektion m.v., herunder forsorgskon- vedrører »aktiviteter«, som også foretor,udgjorde 23 °/o af afbrydelsernes an- kommer i de beskæftigedes fritid. Til betalmen kun 9 % af deres varighed. Syg- lysning af disse aktiviteters fordeling pådom og lægekonsultationer udgjorde 26 arbejdstid og fritid på arbejdsdage og på% af afbrydelsernes antal men 35 °7o af de enkelte anstalter er udarbejdet hosståderesvarighed. Besøg og udgang udgjor- ende tabel. Tabellen omfatter således ålede6,3 % af afbrydelsernes antal men 21 ne indsatte, der var i arbejde.% af deres varighed. Det skal bemærkes, at øvrige indsatteTilsammen er der tale om en varighed også havde aktiviteter af den omtalte art.af afbrydelserne på 2.362 timer svarendetil 59 arbejdsuger å 40 timer. Det svarer til4 % af de a/u-placeredes potentielle arbejdsindsats.42

Tabel 7. Indsatte i beskæftigelse. Deres fremstilling ved og henvendelse til diverse instanser samt besøg og udgangi arbejdstid og fritid på arbejdsdage i ugen 8. - 14. oktober 1984.*Inspektion, opsyn, undervisningskontor og økonomikontor.NOTE: A / arbejdstid. F / fritid på arbejdsdage.

Følgende oplysninger kan udledes aftabellen: De lukkede anstalter havde 1,8»aktiviteter« af den beskrevne art pr. beskæftigetindsat, mens de åbne anstalter»kun« havde 1,34. Herstedvester og Søbysøgårdligger højest med henholdsvis2,5 og 2,4 aktiviteter pr. beskæftiget.Klart lavest ligger Renbæk med kun 1,1aktivitet pr. beskæftiget.Endvidere er der betydelig uensartethedmellem anstalterne med hensyn til ihvilken grad »aktiviteterne« er henlagt tilarbejdstiden eller fritiden. Gennemgåendeer godt 60 % af aktiviteterne henlagt tilarbejdstiden. I Ringe er de imidlertid heltovervejende placeret i fritiden, og i Kragskovhede,Kærshovedgård og Søbysøgårder aktiviteterne ligelig fordelt mellemarbejdstid og fritid.8. DE INDSATTES FORBINDELSEMED OMVERDENEN I ARBEJDSTIDOG FRITID PÅ ARBEJDAGE.Spørgsmålet om omfanget og arten afde indsattes forbindelse med omverdenenhar overordentlig interesse. Der er giveten oversigt herom i nedenstående tabel.Det skal præsiceres, at tabellen angiverantallet af aktiviteter af den nævnte art,ikke antallet af personer, der er indvolveret,idet nogle af de indsatte har haft aktiviteternemere end en gang i ugens løb.Tabel 8. Indsattes forbindelse med omverdenen i arbejdstid og fritidpå arbejdsdage i ugen 8. - 14. oktober 1984. Indsatte, der er i arbejde.Antal aktiviteter.*Lukkede anstalter Åbne anstalter Samlede anstalterA. F. I. A. F. I. A. F. I.§31 udgang 13 11 24 25 18 43 38 29 67Besøgsudgang 6 14 20 4 11 15 10 25 35Besøg på anstalt udefra 115 111 226 55 104 159 170 215 385Orlov: familiebesøg** 0 40 40 0 180 180 0 220 220Antal indsatte i beskæftigelse 525 775 1300Note: A = arbejdstid. F = fritid på arbejdsdage. I == ialt.*Nogle indsatte har haft disse aktiviteter flere gange. Angående oplysninger om, hvormange personer (indsatte) der har haft aktiviteterne, henvises til hovedafsnit IV om deindsattes fritidsanvendelse.**Omtrentligt.Man vil se, at for de lukkede anstalterer »besøg udefra« den helt dominerendeform for forbindelsen med omverdenen.Især i Vridsløse, Herstedvester og i nogetmodificeret grad også i Horsens har mangeindsatte besøg udefra. Beliggenhedenfor de to førstnævnte anstalters vedkommendei hovedstadsregionen spiller noken rolle jfr. at også fangerne i den åbneanstalt Horserød har mange besøg udefra.Derimod har anstalten i Nyborg få oganstalten i Ringe meget få besøg udefra.I de åbne anstalter er weekend-udgangde indsattes vigtigste forbindelse udadtil.44

Når antallet af besøg udefra er relativtmindre end i de åbne anstalter, om end ingenlundeubetydeligt, har det selvsagtforbindelse med den videre adgang til udgang.Det skal tilføjes, at ca. 100 indsatte i deåbne anstalter har frigång til undervisningog arbejde udenfor anstalten, mensdette kun gælder ganske enkelte i de lukkedeanstalter.9. SAMMENFATNING.Det er et forvirrende billede, der tegnersig, når man iagttager forholdene på anstalternemed det formål at få et indtrykaf, hvordan arbejdsdriften og undervisningenfungerer.Produktionsområderne er, målt medantallet af indsatte, det største beskæftigelsesområdemed 40 % af de indsatte, ogøkonomidriften det næststørste med 30% af de indsatte. Målt med antallet af arbejdstimerforholder det sig nærmestomvendt.De indsatte skifter hurtigt fra placeringtil placering i arbejdsmæssig og undervisningsmæssighenseende. På hvert givettidspunkt vil de enkelte a/u-steder kunhave haft deres klientel i gennemsnitligca. 3 uger, og det vil sige, at adskillige afklienterne har været der i endnu korteretid. Der er en stærk tilbøjelighed hos deindsatte til at søge fra produktionsområdetog til økonomiområdet i lukkede ogtil undervisningsområdet i de åbne anstalter.De grupper af indsatte, der harden dårligste uddannelsesbaggrund oghar haft den svageste tilknytning til arbejdsmarkedetfør indsættelsen, er stærkererepræsenteret i produktionsområdetend de mere arbejdsvante indsatte.Udover egentlig sygdom som fraværsårssagfra arbejde og undervisning er deren række anstaltsbetingede fraværsårsager(vægring, disciplinæranbringelsem.v.).Selve arbejdstiden er præget af overordentligmange afbrydelser.Nærværende redegørelse burde afrundesmed en beskrivelse af, hvor effektivtarbejdet så er, når de indsatte befinder sigpå arbejdsstedet. Derom kan der ikkegives en tilsvarende detaljeret talmæssigredegørelse. Det er imidlertid en kendsgerning,at produktionsområderne knapog nap kan bære sig økonomisk til trodsfor, at der i de fremstillede produkterspris kun indkalkuleres en løn til de indsattepå ca. 6,00 kr. i timen. Det indicerer ensærdeles beskeden produktivitet. Lejlighedsvismangel på ordrer eller mangel påmaterialer kan undertiden være medvirkendeårsager til utilfredsstillende driftsresultater.Det skal imidlertid understreges, atganske vist er arbejdsdriftens formålblandt andet at medvirke til at skaffedækning for anstalternes driftsudgifter.Det er imidlertid ikke den eneste og hellerikke den vigtigste opgave. Arbejdsdriftog undervisning er vigtige instrumentertil at strukturere de indsattes tidsanvendelseog til at »holde dem i gang« og helstogså give dem en varigere påvirkning i arbejdsmæssigog undervisningsmæssigsamt social henseende, så deres mulighederefter løsladelsen kan forbedres.Beskrivelsen i det forgående skal tjenesom grundlag for overvejelser af, om disseopgaver kan gribes mere hensigtmæssigtan.45

IV. Døgnrytme og tidsanvendelse.1. UDEN FOR ANSTALTERNE.I 1975 foretog socialforskningsinstituteten undersøgelse af befolkningens tidsanvendelse.Til brug for udvalget har institutetforetaget nogle special-EDB-kørslerpå grundlag af dette materiale, såledesat der kan foretages visse summariskesammenligninger mellem anstaltsklientelog borgere i det almindelige samfund.I nedenstående tabel er gengivet tidsanvendelsenpå ugens 5 første dage for 2personkategorier. Den ene er mandligearbejdere i 15-44-årsalderen med dagligtarbejde i 7-9 timer. Den anden kategori erarbejdsløse mænd i samme aldersinterval,og det er ligeledes deres tidsanvendelsemandag - fredag, det drejer sig om.Der skelnes i det følgende mellem»bunden« og »ubunden« tid. Det førstnævntebegreb omfatter den tid, der brugestil arbejde og gøremål, der er nødvendigedels for at opfylde fundamentale fysiskeog psykiske behov, såsom spisning,søvn m.v., dels følger af ens livssituationsom f.eks. transport til arbejde, vedligeholdelseaf bolig, børnepasning o. lign.»Ubunden tid« omfatter den tid, der er tilrest, når de bundne aktiviteter er udført.Grænsen mellem de to typer af »tid« erselvsagt flydende.Tabel 1. Tidsanvendelsen mandag - fredag for mandlige arbejdere og arbejdsløsei alderen 15-44 år uden for anstalterne 1975.Søvn:Nødvendige gøremåli hjemmet:Nødvendige gøremåluden for hjemmet:Arbejde:I alt bunden tid:Ikke-bunden tid:Bunden tid:Ikke-bunden fritid:BeskæftigedearbejdereEnlige og gifteAntal minutter425155655101.15528519 timer 15 m.4 timer 45 m.ArbejdsløseEnligeGifteAntal minutter535480185010582561513 timer 45 m. 1510 timer 15 m. 833011015935505timer 35m.timer 25 m.Det bemærkes, at »nødvendige gøremåli hjemmet« omfatter morgen- og aftentoilette,spisning og husligt arbejde.»Nødvendige gøremål udenfor hjemmet«omfatter transport til og fra arbejde,afhentning af børn, indkøb og ærinder,besøg på offentlige kontorer og hoslæge.De anførte tidsmæssige oplysninger ergennemsnitstal, og der må formodes atvære ikke uvæsentlige variationer fraperson til person. Således kan det oply-47

ses, at gifte mænd har mindre tidsforbrugtil søvn og længere tidsforbrug tilnødvendige gøremål i hjemmet end ugifte.Når gruppen »arbejdsløse« er medtaget,hænger det sammen med, at overhalvdelen af de indsatte i anstalterne varuden beskæftigelse før indsættelsen, ogat mange af dem erfaringsmæssigt vilvende tilbage til samme situation efterløsladelsen. 2-300 af de 1565 indsatte,som af den ene eller den anden grund ikkearbejder eller møder til undervisning,kunne måske sammenholdes med gruppenarbejdsløse udenfor anstalterne.Imidlertid er de indsatte uden arbejdesammensat af en række smågrupper, forhvem dette ikke at være på arbejde er etmidlertidigt fænomen. Det drejer sig om17^o af de indsatte, hvoraf 6% ikke era/u-placeret. 5% er syge (procentsatsensvarer nogenlunde til sygefraværsprocentenfor mandlige arbejdere uden foranstalterne), og godt 2% er uden arbejdei forbindelse med vægringsmæssige elleriøvrigt diciplinære forhold. Det erderfor ikke særligt interessant at foretageen indgående analyse af specielt de ikkebeskæftigede indsattes døgnrytme og fritidsanvendelse.Det følgende vil derforblive koncentreret om de gennemsnitligt1300 indsatte, der var beskæftiget i undersøgelsesugen.Det fremgår af tabellen, at de beskæftigedei det almindelige samfund har godt19 timer af døgnet beslaglagt med erhvervsarbejdeog nødvendige gøremål ifritiden (såkaldt »bunden tid«). De harsåledes knap 5 timer til fri rådighed (»såkaldtubunden tid«).De arbejdsløse har en helt anden tidsanvendelse.For det første anvender demere tid til søvn og »nødvendige gøremål«,fordi de nu engang har mere end rigeligtmed fritid. Alligevel har de naturligvisbetydeligt længere »ubunden tid«,nemlig over 10 timer for de ugifte og 8 timefor de gifte.2. ARBEJDSDAGE OG FRIDAGEM.V. I ANSTALTERNE.De indsattes arbejdstid er 40 timerugentlig og i almindelighed fordelt på 5dage å 8 timer lige som i det øvrige samfund.Der er dog et antal indsatte beskæftigeti week-enden, fortrinsvis med forplejningsopgaverog som gangmændsamt med husdyrpasning i nogle af de åbneanstalter.Tilsvarende er fridage hovedsageligplaceret i weekenden, og udgang til hjemmebesøger ligeledes fortrinsvis placeretpå lørdage og søndage. Der er dog ogsåfridage henlagt til ugens almindeligehverdage.I nedenstående tabel er de indsatte fordeltefter deres placering i relation til arbejde,fridage, udgang, sygedage, disciplinæranbringelse m.v. på henholdsvis almindeligehverdage og på weekenddage.48

Tabel 2. De indsatte fordelt efter deres placering i relation til arbejde, fritid o.s.v.på hverdage og weekenddage.ArbejdsdageSygdomDisciplinært anbragt m.v.Udgang*Ikke-a/u-placeretFridagArbejdsdagSygdomDisciplinært anbragt m.v.Udgang*Ikke-a/u-placeretFridag* Udgang af hele arbejdsdagens varighed,holdsvis weekenddage.Man vil bemærke et par ejendommeligheder.For det første er der flere syge -d.v.s. hele dagen - på hverdage end påweekenddage. For det andet er der fleredisciplinært anbragte, undvegne m.v. påhverdage end i weekenden. Og endelig erder forholdsvis flere indsatte med arbejdei weekenden i de åbne end i de lukkedeanstalter. Det må i det væsentlige tilskrivesopgaver med husdyrspasning, som ikkeforekommer i de lukkede anstalter,samt den særlige forplejningsordning iden lukkede anstalt i Ringe, der medførermindre behov for indsats i forplejningsarbejdetbåde hverdage og weekenddage.I det følgende vil man beskrive tidsanvendelsenpå arbejdsdagene mandag -fredag for de indsatte, der er beskæftigetdisse dage. D.v.s. 522 indsatte i de luk-Lukkede anstalterHverdage** Weekenddage**522 6934 2041 280 3826 2326 469649779562512449Åbne anstalter647149211815630543925 917** Gennemsnit for ugens hverdage henkedeanstalter og 779 i de åbne.Senere vil man beskrive tidsanvendelsenpå weekenddage for indsatte, der harfri for arbejde disse dage. D.v.s. 469 indsattei de lukkede og 543 i de åbne anstalter.3. DE INDSATTES TIDS-ANVENDELSE PÅ HVERDAGE.3.1. Den bundne tid.De indsattes arbejdstid er på 8 timerdagligt. Skønsmæssigt 1 - IVi time anvendestil søvn. Tidsforbruget til måltiderog personlig hygiejne kan ansættes til2 timer dagligt. Hertil kommer yderligerenogle aktiviteter i fritiden, som i sammenligningmed beskæftigede arbejdere idet almindelige samfund må betegnes49

som »nødvendige gøremål«. Det drejer sig om følgende:Transport*Fremstilling:**Forsorgskontor:Læge, sygeplejerske:Gårdtur:Købmand:Diverse:Tabel 3. Nødvendige fritidsgøremål på de enkelte hverdage.Lukkede anstalterAntal Tidsforbrugaktiviteter minutterdaglig18654912214310353522daglig9671121126234.2373.5592889.898Åbne anstalterAntal Tidsforbrugaktiviteter minutterdaglig8622151805915215779daglig7.666414308683096453210.567Antal beskæftigede indsatte:Gennemsnitlig antal minutter forbeskæftigede indsatte: 19 14*Herunder transporttid til og fra arbejde**Fremstilling til inspektion, opsyn, undervisningskontor og økonomikontor.Man vil se, at de omhandlede nødvendigegøremål gennemsnitlig beslaglægger15 -20 minutter dagligt pr. indsat.Man vil endvidere bemærke karakteristiskeforskelle mellem lukkede og åbneanstalter, hvad fordelingen på aktiviteterangår. Transport, herunder til ogfra arbejde, spiller størst rolle i de åbneanstalter, hvor et antal af de indsattehar frigång og dermed langt til undervisningsstedog arbejdsplads. I de lukkedeanstalter spiller gårdtur en stor rolle, menforekommer ikke i de åbne. Besøg hoskøbmand er ligeledes hyppigere forekommendei de lukkede end i de åbne anstalter.I det billede, der er tegnet foran, er dernogle variationer. Nogle anstalter har såledeslængere arbejdstid end 8 timer på deførste 4 ugedage og til gengæld korterearbejdstid om fredagen. Det skal ogsånævnes, at indsatte, der går til undervisning,har 6 timer »i klassen«, idet manforudsætter, at de har to timers forberedelse.Herudover skal erindres om, at ianstalten i Ringe varetager de indsatteselv deres madlavning på afdelingerne ogindkøb i denne forbindelse. Det er et forhold,der præger fritidsanvendelsen (individueli stedet for kollektiv kostforplejning)og formentlig også tidsforbruget iforbindelse hermed.Sammenfattende kan man således medrimelig sikkerhed sætte de indsattesbundne tid på fridage til 17 Vi - 18 timer,hvilket er ca. 1 Vi time kortere end for beskæftigedearbejdere i det almindeligesamfund.For indsatte, der kommer fra normalbeskæftigelse før indsættelsen, vil allere-50

de dette medføre problemer med »at få tidentil at gå«. For indsatte, der kommerfra arbejdsløshed før indsættelsen, vilder derimod være tale om, at deres døgnrytmebliver mere »normal«.3.2. Aktiviteter i den »ubundne tid« påhverdage.3.2.1. Registrerede fritidsaktiviteter.I aktivitetsundersøgelsen har man registreretde indsattes fritidsaktiviteter påden måde at oplysninger herom er meddelt,når den indsatte forlod (fik lov til atforlade) sin afdeling. Det vil sige, ataktiviteter på afdelingerne ikke er registrerede.Det vil yderligere sige, at visseaktiviteter i de åbne anstalter nok ikke erblevet registreret fuldstændigt som følgeaf de indsattes større bevægelsesfrihed. Inedenstående tabel er anført de vigtigsteregistrerede aktiviteter i den »ubundnetid«. Oplysningerne skulle være nogenlundefuldstændige for de lukkede anstaltersvedkommende. For de åbne måaktiviteterne »besøg udefra, besøgsudgangog § 31 -udgang« og måske også »besøghos indsat på anden afdeling« ansesfor at være registreret nogenlunde fuldstændigt.Tabel 4. Registrerede aktiviteter i den »ubundne tid«på de enkelte hverdage i ugen 8. -14. oktober 1984.l.§ 31-udgang, besøgsudgang,besøg udefra2.Besøg hos indsatpå anden afdelingI alt 1 - 23.Bibliotek4.Fritidscenter5. SportI alt 3-5Total 1-5Antal beskæftigede indsatteAntal minutter pr. beskæftigede indsatteLukkedeAntalaktiviteterdaglig213051434351137188522anstalterTidsforbrugminutter2.9252.0234.9482.0423.5754.39310.01014.95829Åbne anstalterAntalaktiviteterdaglig203959106832110169779Tidsforbrugminutter3.4121.7525.1642455.3303.0358.61013.77418Man vil se, at der er registreret aktiviteteri samme niveau for lukkede og åbneanstalter. Da der er halvanden gang såmange indsatte i arbejde i de åbne somi de lukkede anstalter, er antal fritidsaktiviteterog tidsforbrug således relativtstørst i de lukkede anstalter. Som nævnter nogle af aktiviteterne næppe registreretfuldstændigt for de åbne anstaltersvedkommende, og man skal derfor ikkeoverbetone den konstaterede forskel itidsforbrug pr. indsat: ca. 30 minutter ide lukkede og ca. 20 minutter i de åbneanstalter daglig.51

Det skal bemærkes, at fritidscentreneførst og fremmest er rammen omkringhobbyvirksomhed, såsom træsløjd, metalsløjd,læderarbejde og keramikarbejdemen tillige om almindeligt samvær.løvrigt synes de mest markante forskelleat bestå i, at de indsatte i de lukkedeanstalter benytter anstaltens bibliotekmere flittigt end indsatte i de åbne anstalter.Det skal dog i denne forbindelsebemærkes, at den egentlige fritidsaktiviteter læsning af bøger, hvilket nok fortrinsvissker på afdelingerne. Endvidereer der jo andre kilder til at låne bøger ogtidsskrifter end anstaltsbiblioteket, isærfor indsatte på åbne anstalter.Endvidere bemærkes, at der tilsyneladendedrives mest sport i de lukkede anstalter,hvor der nok også er større behovfor planlagt kropsaktivitet, men at der iøvrigt i nogen grad drives ikke-registreretidrætsmæssig aktivitet.3.2.2. Fritidsanvendelsen på afdelingernepå hverdage.Efter den opgørelse af tidsanvendelsen,man således har kunnet foretage i detforegående, har de indsatte 5 Vi - 6 timersfritid på afdelingerne, jfr. følgende oversigt:Tabel 5. Sammenfatning af tidsanvendelsen for beskæftigedei anstalterne på hverdage. Samtlige anstalter.Tidsforbrug pr. indsat»Bunden tid«:17 Vi - 18 timerRegistrerede »ubundne« aktiviteter:0.timer 30 minutterFritid på afdelingen:5 Vi - 6 timerI altFritiden på afdelingerne er som nævntikke registreret i undersøgelsen, hvilketikke betyder, at man er uvidende om den.En stor del af tiden anvendes til TV og radiolytning, til sammenvær med medfanger,til forskellige spil (kort, bordtennis,bob, skak, billiard) og til læsning og vel24 timerføjes, at i de lukkede anstalter tilbringesen del af fritiden i aflukkede celler i tilknytningde sene aftentimer før sovetid.Udenfor anstalterne anvendte beskæftigedearbejdere ifølge socialforskningsinstitutteti 1975 deres »ubundne« fritidpå følgende måde på hverdage:også til bare »at slappe af«. Det skal til-Tabel 6. Den »ubundne« tidsanvendelse i det almindelige samfund.Beskæftigede arbejdere på hverdage.Læsning, radio, TV o.l.Besøg hjemme og udeSportAnden fritid i hjemmetAnden fritid udenfor hjemmetI altAntal minutter10675255525285= 4 timer 45 minutter52

Det vil fremgå, at uden for anstalternehar man ca. 1 Vi time kortere »ubundentid« end i anstalterne, nemlig 4 timer og 3kvarter mod ca. 6 - 6 Vi time i anstalterne.Det vil endvidere fremgå, at man udenfor anstalterne anvender en betydelig delaf fritiden til selskabelighed (besøg ihjemmet og ude) og til »andre fritidssysleri hjemmet«, nemlig ialt 2 timer og 10minutter.Disse muligheder har de indsatte / anstalterneikke, i hvert fald ikke i tilnærmelsesvistilsvarende grad. Det medførernaturligt, at TV- og radioaflytning, video,båndafspilning o.l. kommer til atspille en overdimensioneret rolle.4. Tidsanvendelsen i weekenden.Weekenddagene og helligdagene ernok de vanskeligste at komme igennemfor de indsatte, der ikke har weekendorlov.Otte timers arbejde og de nødvendigefritidsgøremål i denne forbindelsefalder væk, og de bliver langt fra kompenseretaf andre meningsfyldte aktiviteter.Registrerede aktiviteter på lørdage ogsøndage fremgår af følgende tabel:Tabel 7. Registrerede fritidsanvendelse hver af dagene, lørdage og søndage.'Samtlige anstalterBesøg udefra, besøgsudgangBesøg hos indsatte på anden afd.Læge, sygeplejerskeGudstjenesteGårdtur, KøbmandGåturSportBibliotekFritidscentreAndetIaltPr. indsat pr. weekenddag. 83 minutterAntal aktiviteterdaglig2075764221521172285747717= 1 time 23 minuttertidsforbrugi minutter55.6004.5016951.8455.5421.2755.3601.7453.7263.25083.539*Omfatter ikke indsatte i arbejde (ca. 225 hver af de to dage) og omfatter heller ikke 200- 225 indsatte, der havde orlov til weekendbesøg i hjemmet.Man vil se, at hvad tidsforbrug angår,var besøg ude fra m.v. den helt dominerenderegistrerede tidsanvendelse. Man vilendvidere bemærke, at antallet af aktiviteterhver af weekenddagene var mindreend antallet af indsatte (1012), der efterendt arbejdsuge tilbragte fridagene i anstalten.Det skal dog bemærkes,at det ikke nødvendigvis er de samme indsatte,der er uden besøg eller »oplevelser«både lørdag og søndag, selv om det nokgælder for ganske mange.De registrerede aktiviteter beslaglagdegennemsnitligt 1 time og 20 minutter pr.indsat hver af de to dage. D.v.s., at på lørdageog søndage tilbragte de indsattetypisk 12 af de vågne timer på afdelingeneller i umiddelbar tilknytning til den, her-53

under for de lukkede anstalters vedkommendeen del af de sene aftentimer i aflukketcelle.I nedenstående tabel er gjort et forsøgpå at drage sammenligning med weekendanvendelsenuden for anstalterne.Tabel 8. Tidsanvendelsen lørdage og søndagei det almindelige samfund og i anstalterne.*Arbejder i almindelig samfundTimer ogminutterSøvn9 t. 35 m.Andre nødvendige gøremål 3 t. 50 m.Gæster og besøg ude 4 t. 20 m.Sport o.l.AndetLæsning, radio, TV m.v.1 t. Om.2 t. 25 m.2 t. 50 m.Timer ogminutter10 t. 30 m.-1 t. Om.Ot. 12 m.Ot. 11 m.12 t. 07 m.I alt2AH. 00 m. 24 t. OOrn.*Socialforskningsinstituttets materiale fra 1975.**200 - 225 på orlov indgår ikke heri.Indsatte i anstaltSøvn, toilette, spisningBesøg, besøgsudgang, § 31udgang, besøg på anden afd.**Sport, gåtur, gårdtur, købm.AndetOphold på afd.5. Nogle sammenfattende oplysninger.I det foregående har man belyst antalletaf aktiviteter, deres formål eller art, ogderes karakter af at være afbrydelser afarbejde, gøremål i fritiden på arbejdsdageeller tidsanvendelse i weekenden. Manhar også belyst tidsforbruget i forbindelsemed aktiviteterne. Nedenfor skal man fornogle få vigtige aktiviteters vedkommendegive oplysning om, hvor mange af deindsatte, der har været involveret i demuanset i hvilken forbindelse.54

Tabel 9. Registrerede aktiviteter (bortset fra arbejde og undervisning) i ugen 8. -14. oktober 1984.Antal indsatte, der har været involveret i de anførte aktiviteter uanset om i arbejdstid eller fritid,og uanset om på hverdage eller i weekenden.AktiviteterLæge- ell. sygepl.besøg§ 31 udgangBesøgsudgangBesøg ude fra på anstaltFritidscenterSportAndet*Samlede antalaktiviteter1.459841307716806166.560Antal indsatte, der lar haftaktiviteten i ugens løb1 gang375601062911991572602 gange10815513377732173 eller fl.gange14912527480977I alt632761134763503101.454Antal indsatteder ikke har haftaktiviteten9991.5551.5181.1551.2811.321177Antal indsatte1.6311.6311.6311.6311.6311.6311.631*Her tæller fremstilling hos inspektion, opsyn, undervisningskontor, økonomikontor, forsorgsmedarbejder, gårdtur og købmandstærkt ind i de talmæssige oplysninger.

Man vil se, at af de 1631 indsatte havdenoget over en trediedel været hos læge/sygeplejerskei ugens løb, og at adskilligehavde været det flere gange. Man vil ogsåbemærke, at ganske mange, ca. en trediedel,havde haft forbindelse med omverdenen- først og fremmest i form af besøg påanstalten udefra - men også ved besøgsudgang.Det skal tilføjes, at mere end200 af de indsatte havde weekendudgangi undersøgelsesugen, og at 115 af de indsattehavde frigång til arbejde og undervisning,især det sidste.Der er således en ikke uanseelig kommunikationmellem de indsatte og »verdenudenfor«. Det kan naturligvis virkehumørødelæggende på den del af de indsatte,som sjældent eller aldrig har forbindelseudadtil.Endelig bemærker man, at ca. 1300 afde indsatte eller næsten 80 °/o af dem ikkebenytter fritidscentrene og ikke udøversport. Der skal dog erindres om, at registreringernetil undersøgelsen netop pådisse punkter kan være mangelfuld, og atlignende aktiviteter i stærkt begrænsetomfang kan foregå på afdelingerne.I tabel 10 er der draget sammenligningmellem dem, der før indsættelsen havdetilknytning til arbejdsmarkedet, og dem,der ikke havde det.Tabel 10. Sammenligning mellem grupper af indsatte i relationtil deres involvering i nogle aktiviteter.Liege- eller sygeplejerske konsultationer§ 31 udgangBesøgsudgangBesøg udefra på anstaltFritidscenterSportAndet***°7o vis andel af gruppen,der har deltaget i aktiviteterneGruppe I* Gruppe II A**%3461033231989'-'/o424429151989*Gruppe I omfatter indsatte, der før indsættelsen havde en arbejds- eller erhvervsindkomst.**Gruppe II A omfatter dem, der før indsættelse fik bistandshjælp, og som ikke havdefuldført 9 års skolegang.***Se fodnote til tabel 9.56

Gennemgående er forskellen mellem deto gruppers adfærdsmønstre i den foreliggenderelation nok mindre, end man kunnehave forventet. Den »svage gruppe«havde dog væsentligt flere læge-/sygeplejerskekonsultationerog noget mindrekontakt med omverdenen, end dem, derfør indsættelsen var placeret på arbejdsmarkedet.Endelig skal man på grundlag af registreringerforetaget af indsatte i undersøgelsesugenpå 2 lukkede og 3 åbne anstalterforsøge at give et indtryk af tidsanvendelsenpå afdelingerne.Af det tidligere omtalte vil fremgå, atde indsatte på hverdage gennemsnitligthavde ca. 5Vi-6 timers ophold på afdelingerneud over den tid, der medgår til nattesøvn.På hver af dagene lørdag og søndaghavde de gennemsnitligt 12 timer påafdelingerne. I alt altså ca. 50 timer i løbetaf en uge.Ifølge ovennævnte registreringer anvendtesdenne tid på følgende måde:Alment samværHyggespil(kortspil, billard, bordtennisTV, videoLytte til musik og læsningAndet, uoplystI altTabel 11. De indsattes anvendelse af den »ubundne« tidpå afdelingerne uden for celle.Lukkede anstalter.Timer ugentlig4m.v.)2,519520Åbne anstalter.Timer ugentlig571252150 50Selv om materialet er spinkelt og derformå tages med betydelige forbehold,giver tabellen - ikke mindst det høje ti-metal for »uoplyst« - måske alligevel etindtryk af et væsentligt element i anstaltstilværelsen.57

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 2Den 2. oktober 1985.Notat om sagkyndig vurdering afkriminalforsorgens nuværende beskæftigelsesapparat.Med det formål at få en uafhængig vurderingaf de mere betydende virksomhedsgreneinden for kriminalforsorgensbeskæftigelsesområde har udvalget anmodetDansk Arbejdsgiverforening ogLandsorganisationen i Danmark om atudpege sagkyndige til at gennemgå visseværksteder og derefter afgive en erklæring.Følgende sagkyndige fra det private erhvervslivudpeget af ovennævnte organisationerhar gennemgået følgende virksomhedsområder:Snedkeri:Møbelfabrikant Niels W. Christensen(Foreningen af Snedkermestre og Møbelproducenteri Danmark).Sekretær Johnny Skovengaard (SnedkerogTømrerforbundet i Danmark).Smede- og maskinværksted:Kontorchef Børge Danvad (Jernets Arbejdsgiverforening).Sekretær Rudolf Holm (Dansk Metalarbejderforbund).Grafiske fag:Fuldmægtig Flemming Jørgensen (GO-Grafiske Organisationer).Næstformand Ole Kidmose (DanskTypograf-Forbund).Vaskeri:Direktør Henning Quist Andersen (ErhvervsvaskeriernesArbejdsgiverforening).Forbundssekretær Herle Peters (KvindeligtArbejderforbund i Danmark),Beklædningsindustri:Direktør Bent Damgaard Jensen (BeklædningsindustriensSammenslutning).Konsulent Erik Lentz Nielsen (Specialarbejderforbundeti Danmark).Væveri:Direktør Torben Elming (Textilindustrien).Forbundssekretær Dorit Sveidal (DanskBeklædnings- og Textilarbej der forbund).De sagkyndiges værkstedsgennemganghar omfattet følgende af kriminalforsorgensanstalter:Statsfængslet i Vridsløselille (smede- ogmaskinværksted, beklædningsindustriog sadelmageri).Anstalten ved Herstedvester (grafiskefag).Statsfængslet ved Horserød (vaskeri ogbeklædningsindustri).Statsfængslet i Nyborg (grafiske fag).Statsfængslet i Ringe (snedkeri).Statsfængslet i Horsens (snedkeri og væveri).Statsfængslet Møgelkær (smede- og maskinværksted).Statsfængslet ved Sdr. Omme (snedkeri).Statsfængslet på Kragskovhede (vaskeri).De sagkyndiges gennemgang og vurderingaf de enkelte virksomhedsområderer efter udvalgets anmodning baseret på59

følgende temaer:1. Maskinparkens sammensætningog egnethed til den foreliggende produktion,dens egnethed til arbejdstræningsamt dens fleksibilitet i henseende tilfremstilling af andre produkter.2. Arbejdsledelsen, herunder omproduktionstilrettelæggelsen sker på fagligog økonomisk forsvarlig måde, også irelation til anvendelsen og udnyttelsen afråstoffer.3. Produktionens kvalitet.4. Vurdering af prisfastsættelsen forde fremstillede varer, herunder konkurrenceforholdenetil andre virksomheder.5. Værkstedslokalernes indretning ogudstyr.6. Sammenligneligheden mellem akkordfastsættelsernei kriminalforsorgenog tilsvarende produktionsområder i denprivate sektor samt en vurdering af, omakkordarbejde anvendes i samme omfang.7. Omsætningens størrelse, omkostningernesfordeling, antallet af beskæftigedeog uddannelsekrav til de beskæftigedei tilsvarende værksteder i den privatesektor.8. Fremtidige udviklinger og beskæftigelsesmulighederinden for de respektivefag.9. Mulighederne for nye produktionsområder.De sagkyndiges erklæringer kan sammenfattessåledes:Snedkeri.Ved gennemgangen på de 3 anstalterkan det konstateres, at maskinparkenssammensætning er ret bred og ligger på liniemed det, der findes på private snedkerierog møbelfabrikker. Bortset fra enkeltenye maskiner synes der ikke umiddelbartbehov for yderligere maskinelt udstyr.Anskaffelse af automatiserede ogmere avancerede maskiner må frarådes, i-det der derved vil ske ret store forskydningeri beskæftigelsesgraden af de indsattebåde på det uddannelsesmæssige og detproduktionsmæssige område. Det kanheller ikke forventes, at en serieproduktionvil nå en sådan størrelse, at anskaffelsernevil være økonomisk forsvarlige.På det sikkerhedsmæssige område vardet foreviste på et godt forsvarligt niveau.Der gives instruktion i sikkerhed, og desikkerhedsanordninger der findes på maskinerneer i overensstemmelse med lovensregler.Produktionstilrettelæggelsen sker påen faglig og økonomisk forsvarlig mådeog svarer til produktionstilrettelæggelsenpå private mellemstore virksomheder. Systemetmed at udføre serier i blokordremå anses for den bedste løsning i forholdtil arbejdskraften og dens kvalifikationer.Man opnår på den måde en form for rutinearbejde,der giver de indsatte arbejdstræningog indføring i arbejdslivets forhold.Værkmestrene på de enkelte anstalterudviser en god indsats over for de tilsynsmæssigeog arbejdsmæssige forhold.Den ved statsfængslet i Ringe gennemførterotation for enhedsfunktionærernegiver dog anledning til betænkelighed,idet man ikke finder ordningen hensigtsmæssig,da den virker belastende på detøvrige værkstedspersonale. Vedrørendede uddannelsesmæssige forhold forværkstedspersonalet anføres, at den oplysteuddannelsesaktivitet må anses for etminimum.Den nuværende måde råvareindkøbeneadministreres på giver den enkelte anstalt60

en rimelig grad af indflydelse på valg afmaterialer efter specifikation og kvalitetsnormer,hvilket giver et godt kvalitetsniveaufor det færdige produkt. Det kanpå råvareområdet ikke anbefales at indgåi større fælles indkøbsordninger, selvomder derved kan opnås nogle rabatter, idetdet både forbrugsmæssigt og styringsmæssigtgør arbejdet besværligt og stift.Der peges på enkelte forhold, hvor mindrematerialebesparelser kan opnåes, f.eks.ved at ændre brugen af massivt egetræsamt ved ændring af f.eks. plastikskufferne,der anvendes i visse kassemøbler. Detbemærkes i den forbindelse, at værkmestreneikke har umiddelbar indflydelsepå disse forhold, idet materialekravene erfastlagt i arbejdsbeskrivelserne fra møbelarkitektensside.Produktionens kvalitet er meget fin,når man tager den varierende arbejdskrafti betragtning. De indsattes beskæftigelsesperiodevarierer meget med mangekortidsbeskæftigede med deraf følgendeindvirkning på værkstedets arbejdsrytme.Enhver virksomhed ser helst en stabilarbejdskraft over en længere periode,men for kriminalforsorgens værkstedergælder, at man tit får en ny mand ind næstenhver uge, og at den gennemsnitligebeskæftigelsesperiode kun er på 3 - 6 måneder.Dette giver ingen mulighed for eneffektiv produktion og dermed topkvalitet.Inden for lakeringsområdet kunnedet for enkelte produkters vedkommendeønskes, at der skete en yderligere instruktion/kontrol,således at det færdige produktvil fremstå som en kvalitetsvare afhøjere standard.Den nuværende prisfastsættelse samtkalkulationsmetode anses som en rimeligmåde/metode at prisfastsætte på. Prisernesvarer meget pænt til det, der findes påmarkedet i tilsvarende kvaliteter.Værkstedsindretningen ved statsfængsleti Horsens er absolut den bedste af debesete produktionslokaler, idet dog lakrummethar en underkapacitet i forholdtil produktionsstørrelsen. Det er desudenuhensigtsmæssigt, at færdigvarelageret erplaceret i kælderen.Vedrørende værkstedet ved statsfængsleti Ringe anføres, at lokalerne ikke ersærligt hensigtsmæssigt indrettet, når dettages i betragtning, at lokalerne er så nye,som det er tilfældet. Der findes to bastanteskillevægge, som giver en del spildpladstil gangareal, og endvidere bevirker skillerummene,at maskinerne ikke kan opstillesrationelt. Det er ligeledes her upraktiskmed et færdigvarelager i kælderen.Dette kunne afhjælpes ved en bedre sikringaf gården udenfor.Bygningerne ved statsfængslet i Sdr.Omme er af ældre dato og ikke særligtidssvarende. Især maskinværkstedet harfor lidt plads, og det vil være hensigtsmæssigtmed en tilbygning, hvis man stadigvil opretholde en effektiv produktion.For såvel statsfængslet ved Sdr. Ommesom for statsfængslet i Ringe gælder det,at der gennemsnitlig er flere beskæftigedepr. kvadratmeter end i tilsvarende privatevirksomheder.Det anvendte akkordsystem synes atvære en god måde at aflønne på, idet dethar en vis motiverende faktor til at højneeffektiviteten. Akkordsystemerne svarer imange tilfælde til det, der findes i denprivate sektor med undtagelse af den specielleordning ved statsfængslet i Ringe.Snedkeriernes omsætningsstørrelse erbetydelig lavere end i den private sektormed et tilsvarende antal beskæftigede tiltrods for, at lønomkostningerne er betydeligtlavere end i den private sektor, hvor61

lønomkostningen er 30% af omsætningen.Vareforbruget synes derimod at værestørre end i den private sektor, hvor den erpå ca. 30% af omsætningen, medens denhos kriminalforsorgen er ca. 50%.Ved statsfængslet i Sdr. Omme udføresen del special opgaver, som er ret tidkrævendefor værkmestrene, hvilket ikke kanundgå at få indflydelse på omsætningenog omsætningshastigheden.Der sker en rimelig fordeling på detordremæssige område, hvor der udvisesen god beholdning, som giver sig udtryk ijævn beskæftigelse på anstalterne. Efterdet oplyste havde statens sparebestræbelserdog svækket efterspørgslen, hvilketkunne resultere i bortfald af ordrer, såledesat de indsatte vil blive henvist til mindrekvalificeret arbejde.Generelt må det siges, at uddannelsenaf de indsatte er rimelig og svarer megetpænt til, hvad der foregår i det private erhvervsliv,hvis de indsatte betegnes somspecialarbejdere. Det pointeres dog, at deindsattes »ansættelses-periode« generelter for kort.På produktudviklingsområdet sker deren vis udvikling ude på de enkelte værksteder,men et yderligere samspil mellemarkitekter og producenter kunne være ønskeligt.Det kunne fra kundens side væreønskeligt, at boligministeriets arkitekterbåde i form og design ville udvikle en nySKM-serie, der tager nogle af de nye udfordringerop, f.eks. møbler til fremtidenskontorer. Det eneste område hvor der varsket ændringer var med plastskuffer, indsatseog bakker, der kvalitetsmæssigt ikkekan måle sig med det tidligere udførte.Det må således konstateres, at produktudviklingener resulteret i et ringere produkt.Den fremtidige udvikling og beskæftigelseinden for faget er meget positiv, idetden private sektor har en stadig stigningpå eksportområdet. Med hensyn til optagelsenaf nye produktionsområder foreslåesen henvendelse til brugerne med oplysningom de produktionsmuligheder,der forefindes. Dette kunne være med tilat give en supplerende produktion og dermeden bedre rentabilitet for værkstederne,især hvis opgaverne ikke er for fagligtkrævende.Endvidere henvises der til, at værkstederneinden for områder som spånplader/møbelpladerog skuffer, bakker ogindsatse formentlig med fordel kunne optageen egenproduktion fremfor at indkøbefærdige produkter. En sådan produktionkunne samtidig være valutabesparende.Smede- og maskinværksted.Der er hovedsageligt tale om beskæftigelseaf mennesker, som aldrig eller kunsporadisk har været i en egentlig beskæftigelsessituation.Det sociale arbejde er derfor en væsentligfaktor i bestræbelserne for at motiverede indsatte for en tilpasning til samfundetsalmindelige tilværelse og beskæftigelsesforhold.Værkstederne samt maskinparken ogudstyret er acceptabelt og giver tilfredsstillendemuligheder for at forberede deindsattes genindtræden i erhvervslivet.Man får indtryk af en god faglig kompetenceog en meget entusiastisk indstillinghos den daglige værkstedsledere.Omgangsformen mellem værkstedsledelsenog de indsatte forekommer at væregod - og forholdene taget i betragtning - irimelig god overensstemmelse med omgangsformenpå en privat arbejdsplads.De indsattes motivation for arbejdetforekommer rimelig god.62

Det er indtrykket, at arbejdspligt hosnogle indsatte udløser en negativ motivation.Det overvejes, om »arbejdspligt« børændres til en »ret til beskæftigelse«, somden indsatte selv skal søge om at få opfyldt,således at det vil være attraktivt atfå et job.Arbejdsforhold og aflønning kunne iforbindelse hermed tilrettelægges således,at det - som i erhvervslivet - ikke bloter attraktivt, men også er forbundet medkrav om indsats, kunnen og viden at få ogbevare en ansættelse og måske opnå enfremgang.I forbindelse hermed kunne det ogsåovervejes, om de indsatte i større omfangkan inddrages i tilrettelægningen af arbejdeti de enkelte beskæftigelsesområder.Det er vigtigt, at sådanne samarbejdsforholdfastlægges efter de retningslinier,der anvendes af erhvervslivets parter.Bevillingsspørgsmål og hurtigt skiftendekrav til standardprodukters udformninggør det vanskeligt for værkstederneat sikre en glidende produktion ved oparbejdelseaf lagervarer med det resultat, atder ofte kan opstå perioder med manglendebeskæftigelse.Det anbefales, at der bliver udformetretningslinier for afsætning af serieproduktertil statslige og kommunale aftagere,som giver mulighed for produktion tillager.En sådan beslutning vil sikre en merestabil beskæftigelse på fængselsværkstederne.Netop i dette miljø vil stop for produktionenog deraf følgende lediggang haveen negativ virkning.Værkstedet ved statsfængslet i Vridsløselilleforekommer velegnet og veldrevet.Produktionen er imidlertid begrænsettil nogle få produkter, og der bør udfoldesbestræbelser for gennem kontakt medstatslige, kommunale og private virksomhederat tilvejebringe ordrer på varierendearbejdsopgaver, som værkstedernesmaskinelle og udstyrsmæssige potentielgiver mulighed for.På statsfængslet Møgelkær er det lykkedesat skabe kontakt til lokale privateerhvervsvirksomheder, således at værkstedethar en rimelig alsidig og avanceretproduktion.Tilrettelægningen og gennemførelsenaf arbejdet med den erhvervsmæssige optræningaf de indsatte forekommer seriøsog tilfredsstillende.Grafiske fag.Trykkeriet på anstalten ved Herstedvestervirkede i sin opbygning velfungerende.En udvidelse af værkstedets areal medplads til råvarelager samt færdigvarer(halvfabrikata), der skal til videreforarbejdningi bogbinderi eller kuvertmageri,ville være formålstjenlig.Arbejdstilrettelæggelsen synes at fungeretilfredsstillende, og værkstedets udstyrmå vurderes som velegnet. Det børovervejes, at en kommende udskiftning afRotaprint offsetmaskinen skal omfatteen mere robust maskintype under hensyntagentil de meget store oplag. Kvalitetenaf de forelagte arbejdsopgaver må underde givne forudsætninger betragtes somtilfredsstillende. Det faglige udvalg forbogtrykfaget har godkendt, at værkstedet,under særlige betingelser, kan godkendessom uddannelsessted for 1 tryktekniker-lærlingeller 1 typoteknikerlærlïngad gangen.63

Bogbinderiværkstedet virkede rodet,hvilket nok i rogen grad skyldtes pladsmangel,idet antallet af maskiner varuhensigtsmæsigt stort på et så lille gulvareal.Dette bør absolut udvides, for at arbejdsforholdenekan blive tilfredsstillende.Tilrettelæggelsen af produktionen virkedemindre tilfredsstillende. Som tilfældetvar i anstaltens øvrige grafiske virksomheder,må der også, trods modsætningsforholdmellem indsatte ogpersonale, kunne etableres et bedre arbejdsklimatil gavn for alle parter.Bogbinderiets tekniske udstyr findes atvære dækkende sammenholdt med ordresammensætningenog de beskæftigedeskendskab til området.Kuvertværkstedet lider af pladsmangel,men produktionsforholdene synesvelfungerende, ligesom produktionen måbetegnes som velegnet til beskæftigelse afde indsatte.Det tekniske udstyr var tilfredsstillendesammenholdt med produktionens karakterog de beskæftigedes kendskab til arbejdsområdet.Besigtigelsesudvalget finder, at en integrationmellem de 3 grafiske værkstedervil være fremmende for et rationelt produktionsforløb.I den forbindelse vil udvalgetanbefale, at der til de foreståendearbejdsopgaver anskaffes en programskæremaskinetil løsning af opgaver fraalle 3 afdelinger.En integration til en samlet grafisk afdelingville efter udvalgets opfattelse endvidereindebære, at værkmestrene på enrække områder kunne aflaste hinanden.Det vil endelig sikre, at de beskæftigedefik en bedre forståelse af produktionsgangeni den grafiske branche og måskevirke til en bedre motivation af de beskæftigede.Ved de grafiske fag ved statsfængslet iNyborg virkede trykkeriet velfungerendemed en rationel opstilling af det tekniskeudstyr, der er velegnet til anstaltens produktion.Man finder ikke, at der vil værebehov for nyinvesteringer inden for dennærmeste fremtid.Bogbinderiet er ligeledes velfungerendeog med en rationel opstilling af det tekniskeudstyr. Produktionen virker veltilrettelagtunder hensyntagen til de beskæftigedeskendskab til branchen. Dogbør kvaliteten i forbindelse med fremstillingafbind øges.De grafiske afdelingers gode værkstedsforholdskæmmes af nedsivendevand fra utæt tag. Dette bør repareressnarest muligt, dels af hensyn til luftfugtighedenved papirarbejde, men også afhensyn til maskinpark og produkter.Det er udvalgets opfattelse, at det bedsteproduktionsforløb opnås ved en opbygning,hvor de grafiske værksteder befindersig under samme tag. Dette indebærerbl.a., at fælles udstyr såsom skæremaskinerkan udnyttes af alle grafiskeafdelinger, ligesom omkostningerne hervedopvejes ved en rationel udnyttelse afkapaciteten.Hvad angår produktudviklingen finderman, at den civile grafiske brancheshøje kvalitetsniveau, service, uddannelsesniveauo.s.v. ikke kan imødekommes afkriminalforsorgens trykkerier, hvorfordisse trykkeriers produktioner skønnes atbefinde sig på et niveau, der er i overensstemmelsemed de indsattes kvalifikationer,og derfor ikke kan øges væsentligt.Vaskeri.Produktionen kan helt naturligt ikkesidestilles med et almindeligt privatejet64

vaskeri, men betjeningen af maskinparkenog produktionens tilrettelæggelsesom helhed betragtet vil absolut kunnesætte de indsatte i stand til at tage arbejdeinden for vaskeribranchen på et seneretidspunkt.Det er ønskeligt, at man er opmærksompå, at maskinparken bliver udskifteti takt med tiden og den teknologiske udvikling,ellers vil det ikke give de indsatteen reel indsigt i branchen.Maskinparken ved statsfængslet påKragskovhede må siges at være god, medensproduktiviteten er noget tilbage i særdeleshedved rullen. Effektiviteten i vaskerieter præget af store udskiftningerblandt de indsatte, idet der for at fastholdeen bemanding på 8 indsatte årligt skalsluses ca. 100 indsatte igennnem arbejdspladsen.På statsfængslet ved Horserød var enudskiftning af flere vaskemaskiner ønskeligt,hvilket også kunne bedre på desærdeles trange pladsforhold.Der påpegedes det hensigtsmæssige i,at de respektive ledere kommer ud og serandre vaskerier, såvel inden for den privatesom den offentlige sektor, for dervedbedre at kunne følge med udviklingeninden for branchen og for at se de forskelligetyper af nye maskiner.Beklæd n ingsindustri.Sammensætningen af maskinparkenpå statsfængslet i Vridsløselille er god ogvelegnet til den produktion, der findersted, medens størstedelen af maskinparkenpå statsfængslet ved Horserød erudtjent og ikke egnet til den foreliggendeproduktion og arbejdstræning.Produktionstilrettelægningen og produktionenbliver gennemført efter bådeenkeltstyks- og opdelingsprincippet ogendelig af operatørens evner og rutiner.Princippet er en god og naturlig produktionsform.Produktionskvaliteten var absolut pænved statsfængslet i Vridsløselille, medensden var under middelstandard på statsfængsletved Horserød.Vedrørende prisfastsættelsen og kalkulationssytemetkan det kun anbefales atfortsætte med den nuværende tilbudsform.Værkstedslokalet ved statsfængslet iVridsløselille er i god stand og med godorden, ligesom maskinopstillingen er godog pladsen mellem maskinerne tilfredstillende.Derimod finder man værkstedet påstatsfængslet ved Horserød utilfredsstillendepå næsten alle områder og anbefaleren fuldstændig ændring af lokalerne,maskinopstillingen og arbejdspladsforholdenesamt udskiftning af forældet materielog anskaffelse af fornødne hjælpeanordningertil maskinerne. Det er relativtmindre investeringer, der er tale omfor at få en mere rationel produktion ogen højere kvalitet.På grund af de afvigende beskæftigelsesforholdmellem det private erhvervog kriminalforsorgen inden for beklædningsområdetsamt beklædningsindustriensimportforhold finder man det ikkemuligt at fremsætte betragtninger om akkordforhold,omsætningsstørrelse samtudviklings- og beskæftigelsesmulighederog nye produktionsområder.Sadelmagen.Maskinparkens stand må betegnes somgod og sammensætningen tilfredsstillende.Produktionstilrettelægningen og produktionengennemføres efter opdelingsprincippet,hvilket er i overensstemmelse65

med de produktionssystemer, som i daganvendes de fleste steder.Kvaliteten af produktionen var absolutpæn.Da det er forholdsvis enkle produkter,der produceres, må det formodes, at produktionengennemføres med en lav spildprocent.Ved prisfastsættelse af nye produkterkalkulerer man sig frem til en kostpris forderefter at sammenligne og eventuelt justereegen pris med markedsprisen på detprivate marked. En tilbudsform, som detkun kan anbefales at fortsætte med.Værkstedslokalernes indretning ergod, og udstyret er i rimelig god stand.Når hele arbejdsstyrken (opgivet til20-23) er beskæftiget i produktionslokalet,vurderes lokalet til at være for lille tilformålet.En sammenligning mellem akkordfastsættelseni kriminalforsorgen og tilsvarendeproduktionsområder i den privatesektor er ikke gennemførlig.De indsatte påpegede direkte, at manfandt incitamentet for lille. Effektivitetenpå værkstedet udgør ca. 25%, og skaldenne søges øget, må det formodes, at detkun kan ske via et akkordsystem, der giverstørre indtjeningsmuligheder for operatørerne.Uddannnelseskrav til de beskæftigede itilsvarende værksteder i den private sektorfindes stort set ikke, da det i overvejendeudstrækning er ufaglært arbejdskraft,der benyttes.Umiddelbart ser man ikke de store mulighederi nye produktionsområder, mendet er derimod mere nærliggende at påpegede afsætningsmuligheder, der findesinden for stat og kommune, da ca. 60% afden nuværende kapacitet alene afsættestil Post- og Telegrafvæsenet.Væveri.Maskinparken er tydelig forældet ogkan på ingen måde sammenlignes med,hvad der findes på det private arbejdsmarked.Som arbejdstræning og beskæftigelsesterapikan det kun være en fordel,at væve m.v. er tilpas enkle og arbejdskrævendefor de indsatte, ligesom robusthedenaf maskinerne må være en fordel.Arbejdsledelsen foregår på fuld forsvarligmåde med hensyn til både det fagligeog økonomiske. Selve tilrettelæggelsenaf arbejdet er betydeligt hæmmet af,at man kun leverer efter ordrer og såledesikke kan arbejde i egen rytme og evt. læggepå lager.Produktionen synes at være af en finkvalitet, når man tager i betragtning, at deindsatte som regel er forholdsvis kort tidpå værkstedet.Prisfastsættelsen for de fremstilledevarer synes at blive foretaget efter rimeligeforhold. Så længe man benytter stateuse-princippet,må man lægge mere vægtpå den betydning, de varierende værkstedstyperhar for de indsatte, end på deegentlige konkurrenceforhold.Allerede i 1957 blev det påpeget, atværkstedslokalerne ikke var helt tilfredsstillende,og der er mangler set ud fra etarbejdsmiljømæssigt synspunkt. Mankunne her gøre en del for at mindske støjogstøvproblemer betydeligt.Akkordfastsættelserne under kriminalforsorgenkan ikke sammenlignes meddet private arbejdsmarked, hvor aflønningsformennæsten udelukkende beståraf dyrtidstilla^g + ren akkord.Den økonomiske udvikling fra 1983 til1984 er helt katastrofal. Der må strakssættes ind på 2 væsentlige punkter, nemligvareforbruget ned og priserne op. Antalletaf beskæftigede ligger nogenlunde66

fast og er ikke en udgift, der belaster regnskabetvæsentligt, selvom antallet ligger3-4 gange højere, end man ville beskæftigei et tilsvarende væveri i den private sektor.Såfremt Post- og Telegrafvæsenet forsatskal bruge de nuværende postsække,er der i dette en god basisproduktion. Detsynes at være en klog disposition at starteen nyproduktion af frottestoffer, idet deri dag ikke findes noget frottevæveri i Danmark.Mulighederne for nye produktionsområdersynes ikke umiddelbart indlysende.En af mulighederne ville være at gå ind ifremstillingen af tekniske væv som f.eks.bærevæv til møbelindustrien. Varen importeres,idet danske væverier på dettefelt ikke er konkurrencedygtige, men detkræver anskaffelse af skytteløse vævesamt en krydsspolemaskine.67

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER.Bilag 3Den 8. oktober 1985Notat om institutionsbesøg i Danmark.I. Indledning.Arbejdsgruppen vedrørende arbejdsdriftenbesøgte den 7. og 8. marts 1985institutioner, der drives i medfør af bistandslovens§ 91. Herudover besøgtearbejdsgruppen Kofoeds Skole, hvisværkstedskursus drives i medfør af bistandslovens§ 105.Besøgene var arrangeret af Københavnskommune, social- og sundhedsforvaltningen,der ligeledes ved institutionsafdelingenvar behjælpelig under afviklingaf besøgene.Den 27. februar 1985 besøgte arbejdsgruppenendvidere Træningsskolen forunge arbejdsledige.Bistandsloven fastsætter følgende reglervedrørende revalideringsinstitutionerm.v.:§ 91 Amtsrådet skal sørge for, atinvaliderede og andre erhvervshæmmedehar mulighed for optagelsepå institutioner til erhvervsmæssigoptræning og uddannelsesamt arbejdsprøvningog omskoling. Amtsrådet skalendvidere sørge for, at personer,der af fysiske eller psykiske årsagerm.v. ikke er i stand til at fastholdeeller opnå normal beskæftigelsei det almindelige erhvervsliv,har mulighed forbeskæftigelse på beskyttedevirksomheder og lign. eller vedandre erhvervsmæssige foranstaltninger.stk 2 Revalideringsinstitutioner ogbeskyttede virksomheder m.v.kan oprettes og drives af en ellerflere amtskommuner, kommunereller som selvejende institutioner,med hvilke amtsrådetindgår overenskomst. I overenskomstenfastsættes bestemmelseom institutionens ledelse ogdrift, der ikke må påføre andrevirksomheder ubillig konkurrence.§ 92 Amtsrådet skal påse, at planerfor oprettelse eller ændring afrevalideringsinstitutioner og beskyttedevirksomheder m.v. er ioverensstemmelse med retningslinier,der er udarbejdet af socialministeren.§ 93 Amtsrådet fører tilsyn med revalideringsinstitutionerog beskyttedevirksomheder i amtskommunen.§ 94 Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutionerog beskyttedevirksomheder m.v.træffes af amtskommunenssocial- og sundhedsudvalg efterindstilling fra det sociale udvalgi pågældendes opholdskommune.Beslutning om optagelse påbeskyttede virksomheder m.v.,69

som alene er beregnet for personermed bopæl i en bestemtkommune, træffes dog af det socialeudvalg i vedkommendekommune.§ 95 Amtsrådet fastsætter efter retningslinierudarbejdet af socialministerenregler om beregningog udbetaling af arbejdsvederlagsamt befordring m.v. underbeskæftigelse på revalideringsinstitutionerog beskyttede virksomhederm.v.Ved socialministeriets cirkulære af 18.marts 1976 om bistandslovens bestemmelserom institutionerne under amtskommunerneer området nærmere beskreveti pkt. 53-86.II. Revalideringsinstitutionerne.Følgende institutioner blev besøgt:Revalideringsvirksomheden Sønderbro,Erhvervsoptræningsvækstedet og A/SInerfa.A. Sønderbro.Institutionen er normeret til 125 klienter,heraf 118 til revalidenter, 7 beskyttedepladser og herudover 5 individuelt beskyttedearbejdspladser.Klienterne, der er socialt belastede, oftemed forudgående misbrugsproblemer,oppebærer under opholdet bistandshjælpi medfør af lovens § 42.Den gennemsnitlige opholdstid er ca. 4måneder.Institutionens tilbud består af:Kørsels- og transportafdeling, der kanhjælpe med erhvervelse af kørekort ogoptræne i almindeligt chaufførarbejde.Snedkeri, med hånd- og maskinsnedkeri.Kantinearbejde i institutionens kantineGartneri med fuldautomatiske drivhuse,hvor der dyrkes potteplanter samt etfrilandsgartneri.El-montage, herunder lodde- og klippearbejdersamt andet montagearbejde.Reparations- og maskinafdeling, herundersvejsning samt cykelværksted.Trykkeri og bogbinderi.Kontortest/- optræning opdelt i 2 afdelingertil henholdsvis maskinskrivning/korrespondanceog bogholderi/talbehandling.Almen undervisning, hvor en klientsskolekundskaber vurderes, enten somforudsætning for at starte en uddannelsei et erhverv eller som forudsætning for videreundervisning. Undervisningen, derforegår holdvis, men tager individuellehensyn, tilrettelægges i moduler å 8 ugerpå ca. 5 timer dagligt med hovedvægt påde fag, der er obligatoriske ved folkeskolensafgangsprøve, især dansk og regning,men er under omlægning til også at rummemere arbejds (-markeds) orienteretundervisning. Undervisning kombineresmed og efterfølges af arbejdstræning,f.eks. i kontorafdelingen.Udskrivning uden gennemført revalideringskyldes hyppigst overførsel til andetrevalideringstilbud, eller at klientenbedømmes til ikke at kunne revalideres ogindstilles dl førtidspension.Efter afsluttet ophold på institutionengår klienterne ofte videre til uddannelsepå specialarbejderskole. Institutionenhar et godt samarbejde med disse, såledesat de lange ventetider søges undgået.Produktionen består af nicheopgaverfor såvel private som offentlige.Institutionens udgifter er i 1985 budgetterettil 8.651.200 kr., indtægterne1.778.000, således at nettoudgifter udgør6.873.200 kr.70

Pladsprisen pr. dag udgør 200 kr.B. Er h vervsoptræn ingsværkstedet.Institutionens klienter (36 pladser) erintelligensmæssigt svagere udrustede unge,dels fra den bedste ende af den tidligereåndssvageforsorgs klientel, dels ungefra hjælpeklasser i normalsystemet.Opholdet varer 1 år incl. ferier og efterfølgesaf en praktikperiode på 6 månederi typisk en mindre erhvervsvirksomhed.Kurset er opbygget af 3 moduler påhenholdsvis 18, 18 og 9 ugers varighed.Værkstedet er opdelt i en lodde/svejseafdeling,en træafdeling og en file/drejeafdeling.Klienterne opholder sig i hver af afdelingernei 6 uger i modul I og II. Indlæringener knyttet til udførelse af mindre, foruddefinerede arbejdsopgaver, som elevernelærer såvel den teoretiske baggrundfor at udføre som den praktiske udførselaf.På modul III udføres en individuelvalgt opgave i hver af afdelingerne, somplanlægges og udføres i løbet af 3 uger.Herudover undervises i såvel færdighedstræning,arbejdsbeskyttelse, ferielov,syge- og dagpengeloven, arbejdsretten,LO og DA, ansættelses- og ansøgningsforholdm.v. Der aflægges endvidereforskellige institutionsbesøg.Værkstedet skaffer selv praktikpladserved et intensivt opsøgende arbejde.Klienterne oppebærer under opholdethjælp i medfør af bistandslovens § 42.Mange af klienterne fortsætter efterpraktikperioden hos den pågældende arbejdsgiver,evt. med løntilskud.Klienternes produkter afsættes ikke.Værkstedets driftsudgifter er i 1985budgetteret til 1.505.100 kr., indtægternetil 5.000 kr.Pladsprisen pr. dag er 128 kr.C. A/SInerfa.Institutionen var på besøgstidspunktetunder omstrukturering og bygningsmæssigudvidelse.Institutionen vil komme til at råde over61 optræningspladser og 13 beskyttedepladser.Klienterne har typisk været ude af erhvervi mange år og har desuden massivesociale problemer. De fleste klienter erufaglærte, men gruppen af faglærte ervoksende, hvilket også gælder Reva, Sønderbro.Målet er at gøre klienterne fuldt arbejdsdygtigei almindelige erhvervsvirksomheder.Indsatsen bestod indtil omstruktureringenalene i arbejdstræning, enten imontageværksted eller metalfabrik undervejledning af faguddannede.Tilbuddet udvides nu med ansættelseaf en socialrådgiver, en faglærer og psykolog,således at opholdet skal inddelesmed gruppeterapi og testning. Først herefterskal klienter, såfremt udfaldet indicererdette, ind i produktionen til egentligarbejdstræning, muligvis via et produktionsforberedendekursus. Arbejdstræningenskal fortsat foregå ved udførelse afproduktivt, rigtigt arbejde.Institutionen forventer endvidere at fåforbedret udslusningsfasen, dels ved at fåtilladelse til at udføre egentlig arbejdsformidling,dels ved etablering af en opfølgningsperiodepå 3 måneder efter udskrivning.Den typiske opholdstid i institutionener ca.7- 12 måneder.Under den indledende fase med testningog gruppeterapi og under opholdet idet produktionsforberedende kursus,skal klienterne oppebære hjælp i medføraf bistandslovens § 42. Herefter oppebæ-71

es mindstelønnen indenfor metal (ca. 48kr.) samt et till,eg op til i alt kr. 61 i timenefter en individuel arbejdsmeritvurdering.Uagtet der udbetales timeløn, er alt arbejdeakkordsat efter foretagne tidsstudierog institutionen kan løbende evaluerearbejdspræstationerne.Institutionen producerer som underleverandørtil ca. 10 større private kunder,heraf flere udenlandske.Priserne fastsættes med udgangspunkti reglen om, at der ikke må skabes ubilligkonkurrence og relaterer sig ikke til omkostningerne.Underskuddet dækkes afKøbenhavns Kommune.Driftsudgifterne er i 1985 budgetterettil 12.153.000 kr., indtægterne til6.510.000 kr. således at nettoudgiften udgør5.643.000 kr.Pladsprisen pr. dag udgør 276 kr.///. Kofoeds Skole.Udover ovennævnte revalideringsinsitutionerbesøgte arbejdsgruppen KofoedsSkole, en selvejende institution, dersom hovedregel sorterer under socialstyrelsen.Undtaget er skolens værkstedskursus,der indtil 1984 var en revalideringsforanstaltning,men da blev overført somen foranstaltning i medfør af bistandslovens§ 105 med 75 °Io statstilskud.Skolens grundtanke var oprindeligthjælp til selvhjælp, og denne målsætninghar man de senere år sat i centrumigen i bogstavelig forstand.Skolen tilbyder stadig et gratis bad ogtøj. Mad skal der imidlertid betales forenten kontant eller ved hjælp af Kofoedpenge,som kan tjenes i et dertil oprettetproduktionsværksted, hvor der max. kantjenes et beløb svarende til 18 kr. om dagen.Det er hensigten at udvide betalingsprincippettil andre ydelser.Målsætningen er at få klienterne gjort istand til at klare sig selv igen, om ikkeøkonomisk så socialt.Klienterne er kun i begrænset omfanget traditionelt forsorgsklientel. Den overvejendedel er mennesker, der er kommeti eksistentiel nød uden nogen umiddelbareressourcer - familiemæssigt eller på andenmåde - til at komme igang igen.Klientellet har de senere år væretstærkt stigende, hovedsagelig p.g.a. enstigning i de danske klienter.Skolen råder over en bred vifte af tilbudomfattende alkoholklinik med sovepladserog krav om dagbeskæftigelse, lægekonsultation,tandlægeklinik, socialrådgivning,retshjælp, en serviceafdelingmed garderobe og postservice, bad, vaskeri,opholdsrum og tøjdepot, en praktisk-tekniskforvaltning, der forestår cafeteriakøkkenetog rengøring, produktionsværksted,en undervisningsafdelingspændende fra specialundervisning tilhøjskolekurser og endelig værkstedskurset,der råder over en kørselsafdeling,smede-, snedkeri- og malerværksted, aktivitetsværkstedsamt et nyetableret mekaniskværksted.Der produceres stort set kun til institutionenseget behov.Kurset, der råder over 50 pladser, er i1985 budgetteret til en driftsudgift på5.026.100, indtægt til 310.000 kr. d.v.s. ennettoudgift på 4.716.100 kr.IV. Møde med institutionsafdelingen.Institutionsbesøgene blev afrundet medet møde med Københavns kommunes institutionsafdeling.Hovedindtrykkene heraf var, at institutionsrevalideringmå antages at blive afaftagende betydning, dels fordi revalideringssagernei et vist omfang diagnostice-72

es på et tidligere tidspunkt end førhen,således at individuel revalidering er mulig,dels fordi samfundet grundet den storearbejdsløshed er mindre revalideringsindstilletend tidligere. Som symptomerblev nævnt loven om social pensionog det på det pågældende tidspunkt fremsatteforslag til ændring af lov om beskæftigelsestilbudtil langtidsledige.V. Træningsskolen for ungearbejdsledige.1. Træningsskolen, der hidtil havde væreten afdeling af Kofoeds Skole, fik vedAkt 239 3/4 1974 godkendt en statslig tilskudsordningunder arbejdsministerietsvarende til den, der gælder for de selvejendespecialarbejderskoler. Statstilskuddetudgør i dag 100 °7o af nettoudgifternei henhold til § 16 i lov nr. 194 af 8.maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelseaf specialarbejder m.fl. og omskoling.Efter en 5-årig forsøgsperiode blev skoleni 1979 definitivt udskilt fra KofoedSkole og etableret som selvejende institution,hvilket blev godkendt af arbejdsministereti 1982.2. 1 spidsen for skolen står et repræsentantskabpå 24 personer, hvoraf 6 udpegesaf Kofoeds Skole, 2 af Københavns kommune,1 af Frederiksberg kommune, 1 afDragør kommune, 2 af Københavnsamtskommune, 2 af Direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne,2 af Arbejdsformidlingen,1 af Direktoratet forkriminalforsorgen, 1 af Herlevskolen, 3af LO og 3 af DA.Et skoleudvalg på 7, hvoraf 6 vælges afrepræsentantskabet og 1 udpeges af Direktoratetfor arbejdsmarkedsuddannelserne,har ansvar for den daglige ledelseaf skolen. Forstanderen, der ansættes afskoleudvalget med samtykke fra repræsentantskabet,forestår den daglige virksomhed.Administrativt sorterer skolen underDirektoratet for arbejdsmarkedsuddannelser,der godkender budget og regnskab,nye aktiviteter m.v. Ny- og genskaffelseraf materiel og inventar samt vedligeholdelseheraf til en værdi af over 6.000kr. skal godkendes af direktoratet.Større vedligeholdelsesarbejder måkun iværksættes efter tilsvarende godkendelse.3. Skolens driftsbudget var i 1984 på8.957.000 kr. til udgifter og 1.815.000 kr.i indtægter (heraf 1.690.000 kr. i salgaf producerede ydelser), nettoudgift7.142.000 kr. Anlægsbudgettet var på388.000 kr.4. Skolen har til formål gennem en flerhedaf tilbud at iværksætte erhvervsforberedendeoptræning og uddannelse fortrinsvisfor unge arbejdsledige mellem 18og 25 år med særlige tilpasningsproblemer(vedtægtens § 2). Klientellet er unge,der som følge af en social fejludviklingstår i den situation, at de ikke kan modtagearbejdstræning og uddannelse i normalemiljøer. Normeringen er på 50, d.v.s.ca. 45 i praksis.Den altovervejende del af klientellet erstofmisbrugere, kriminelt- og institutionsprægede.En del af klientellet udstationeresfra fængslerne forud for en løsladelse,fortrinsvis fra Herstedvester, Ringeog Nyborg.Klienternes gennemsnitlige opholdstidpå skolen er 11 måneder. I løbet af de første2 måneder sker der gennemsnitlig 3bortvisninger, jfr. nedenfor.5. Skolens pædagogiske holdning er baseretpå konsekvenspædagogik, d.v.s., atmennesket er et tænkende socialt individ,der har frihed til at vælge, og som er an-73

svarlig for de trufne valg, (som er det, detgør).Basis er i øvrigt nej til misbrug, kriminalitetog voldelig adfærd. Det gøres forudog i forbindelse med klienternes optagelseklienterne lysende klart, at en overtrædelseaf én af disse grundholdningervil medføre, at eleven bortvises (bortvisersig selv) i en nærmere aftalt periode varierendefra 8-21 dage. Bortvisningen er såledesikke definitiv, da der tages afstand frahandlingen og ikke mennesket.I øvrigt forsøger skolen at erstatte elevernesnegative misbrug/kriminelle identitetmed en positiv, handlingsrettet identitetgennem arbejds- og undervisningstilbudi fællesskab.6. Skolens personalenormering er på 14mod tidligere 26. Personalet deltager påskift i aftenvagten (1).Personalesamarbejdet er tæt, der holdesdaglige personalemøder, hvorvedman sikrer, at der trækkes på den sammehammel. Personalet er ved en særlig aftalealle indplaceret på det samme løntrin.Personalet har pligt til at deltage ikurser i 3 uger om året efter fastansættelse,og må selv udarbejde forslag til en kursusplan.7. Arbejdsmæssigt har man et landbrugpå 320 tønder land, kvægdrift i løsstald,jern- og metal-, snedkeri- og bilværksted,bygge- og anlæg og køkken.Arbejdet skal være af kontruktiv karakterog ikke beskæftigelsesarbejde (derproduceres aldrig til lager og kun til detoffentlige) og indeholde så mange elementer,at der kan opbygges en undervisningssituation.Eleverne undervises dagligt af faglærerne(værkmestrene) i skolen.Herudover finder der hver uge en merehøjskolepræget undervisning sted bl.a.for at give eleverne andre samtaleemnerend misbrug, kriminalitet o.s.v.Eleverne aflønnes med 350 kr. pr. uge+ et tillæg på 175 kr., såfremt de er tilstedei arbejdstiden. Der tages ikke hensyntil kvalifikationer. 525 kr. svarer til densociale bistandsydelse, klienterne kunneoppebære. Indtægterne er efter aftalemed statsskattedirektoratet skattefri. Arbejdstidener 40 timer om ugen -f- middagspause.Der startes 6.30 om morgenenog 7.30 om vinteren, også i skolen.Salgsindtægterne skal dække eleverneskollektive og individuelle forbrug. Salgspriserneudregnes efter sædvanlige priskuranter.Eleverne kan afskediges og må da henvendesig til den stedlige »arbejdsformidling,«der helst skal give 2 arbejdstilbud.Arbejdsløshed tolereres, men ikkefor længe. En arbejdsløs oppebærer 90 °7oaf 350 kr.8. Elevernes indflydelse er formaliseret iarbejdsrådet, hvortil hver arbejdsgruppevælger 2 hver uge. Der kan ske genvalg.Arbejdsrådet er i de fleste situationerkun rådgivende.Arbejdsrådet kan nedsætte udvalg,bl.a. findes et filmudvalg, der vælger denugentlige film. Arbejdsrådet har kun ønsketén fremvisning om ugen. Film censureresikke af personalet, men er genstandfor efterfølgende kritik og diskussion.Eleverne har oprettet en elevfond,hvortil 10-20 % af lønnen indbetales, ogsom driver butik og vaskeri. Et evt. overskudtilbageføres elevfonden.VI. Konklusioner.Værkstedsproduktions- og maskinmæssigtgjorde revalideringsinstitutionerneindtryk af at ligge på niveau medkriminalforsorgen. Som særlig bemærkelsesværdigtskal omtales kontortest74

optræningen på Sønderbro, som virkedebåde hjælpemiddel- og ambitionsmæssigtavanceret og effektiv. Etablering af etsådant kursus kunne overvejes f.eks. påskolen i statsfængslet ved Horserød.Imod taler måske beskæftigelsesudsigterneindenfor kontorområdet.Den integrerede undervisnings/arbejdssituationpå Træningsskolen gjordeindtryk af at fungere godt og kunne ogburde overføres til nogle af kriminalforsorgensanstalter med henblik på dentungere del af klientellet, der er kommettil kort i traditionelle undervisnings- ogbeskæftigelsesmæssige forløb.Herudover kunne erhvervstræningsværkstedetsintegration af undervisningog håndværksmæssig kunnen mane til eftertankei relation til den helt tunge del afkriminalforsorgens klientel med henblikpå en målrettet beskæftigelsesmæssig afprøvningog optræning fremfor den nuværenderet ørkesløse terapi- eller montagemæssigebeskæftigelse.I relation til spørgsmålet om løn/underholdshjælpkan det konkluderes, athovedreglen var bistandshjælp, i medføraf bistandslovens § 42 ( d.v.s. at ydelsenfastsættes efter principperne i § 37 omforbigående kontanthjælp - uden anvendelseaf tidsbegrænsningen på 9 månederi bistandslovens § 37 stk. 4) eller et niveausvarende til bistandshjælp bortset fra Inerfa,hvor klientellet på den anden side eraf en sådan karakter, at man som målsætningkan arbejde med udslusning til detalmindelige arbejdsmarked.75

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 4Den 8. oktober 1985Notatom de svenske forsøg med markedsmæssig løntil de indsatte samt MAIK-komitéens forslag.1. Principielle synspunkterbag forsøgsvirksomheden.Den principielle grundbetragtning gårud på, at samfundets reaktion over fordem, der er idømt frihedsstraf, så vidtmuligt skal begrænses til selve frihedsberøvelsen.De indsatte har samme ret tilsamfundets støtte og service som andreborgere, for så vidt det ikke er uforeneligtmed anstaltsanbringelsen. Utilsigtede ogunødvendige følger af fængselsstraffenbør derfor forhindres, og straffen skal udformespå en måde, der støder mindstmuligt an mod f.eks. socialpolitiske, arbejdsmarkedspolitiskeog boligpolitiskebetragtninger.Fængselsstraf medfører ofte voksendeøkonomiske problemer for de indsatte,der i almindelighed har betydelig gældved frigivelsen, både til offentlige og privatekreditorer. Hertil kommer, at frihedsstraffenberøver de indsatte mulighedernefor selv at løse eller begrænse disseproblemer ved at skaffe sig indkomst tilbetaling af gæld. Indførelse af markedsmæssigløn og de dermed følgende bedreindtjeningsmuligheder har bl.a. til formålat begrænse disse skadevirkninger af frihedsberøvelsen.Arbejde og uddannelse er de anstaltsaktiviteter,som mest ligner det civile liv.De indsatte bør derfor have mulighed forat arbejde og uddanne sig under forhold,der ligner dem, der gælder for alle andre.En efterlevelse af disse principper tjenerikke blot til at normalisere anstaltstilværelsen,men vil også gøre det lettere forde indsatte at indpasse sig i arbejdslivetpå det åbne arbejdsmarked efter strafafsoningen.2. Anstalter og indsattei forsøgene med markedsmæssig løn.Det første forsøg blev iværksat i 1972på den åbne riksanstalt i Tillberga i nærhedenaf Vesterås. Anstalten har 100 pladser,og arbejdsdriften omfatter præfabrikationaf træhuse, metalværksted, skovarbejdeog økonomiarbejde.Med henblik på at konstatere, om systemetkan fungere i en lukket anstalt med etbetydeligt mere belastet klientel, blev detandet forsøg iværksat i 1975 på den lukkederiksanstalt i Skogome i nærheden afGöteborg. Den har 102 pladser, og arbejdsdriftenomfatter vaskeri, systue ogøkonomiarbejde.Riksanstalterne modtager fortrinsvispersoner, der er idømt fængsel i mindst etår. Der er imidlertid gjort visse undta-77

gelser herfra i de 2 forsøgsanstalter.Det tredie fcrsøg blev iværksat i 1982på den åbne lokalanstalt Vångdalen inærheden af Uppsala med det formål atundersøge, om markedsmæssig løn kanfungere i anstalter, hvor klientellet fortrinsviser korttidsstraffede.Forsøget blev påbegyndt på foranledningaf og i samarbejde med MAIKkomiteen,der i 1979 blev nedsat af densvenske regering med henblik på at udarbejdeen redegørelse for forudsætningernefor at udvide systemet med markedsmæssigløn til indsatte i kriminalanstalterneog at foreslå løsninger påspørgsmål, som har sammenhæng medarbejdspenge såsom skattepligt, socialeforsikringsordninger m.m.MAIK-komiteen bestod af fire svenskerigsdagsmænd. Blandt disse var den tidligereLO-formand Gunnar Nilsson formand.Det fremgik af komitéens kommissorium(div. 1979: 104), at den som led i sineovervejelser i samarbejde med densvenske kriminalvårdsstyrelse kunne anmodeom iværksættelse af yderligere forsøgsvirksomhed.Der er i hver af de tre anstalter registreretoplysninger om ca. 200 personer somgrundlag for MAIK-komiteens vurderinger.Da forsøgsordningerne imidlertid løbervidere, er det efterhånden et større antal,der har arbejdet i anstalterne for markedsmæssigløn. De tre anstalter tegnersig for ca. 5 °/o af den samlede anstaltskapaciteti Sverige.Der er visse forskelle mellem forsøgenei de 2 riksanstalter og forsøget i lokalanstalten.I de to riksanstalter skal indsatte, derønsker at deltage i forsøgene med markedsmæssigløn, ansøge om at blive optaget,hvilket i praksis indebærer en vis sorteringaf klientellet. Herudover gælderder mere liberale udgangsregler for deindsatte. I Vångdalen placeres og afsonerindsatte, der er omfattet af forsøget, eftersædvanlige regler.I riksanstalterne er lønnen fastsat til ennettoløn, (1982/83 17,40 kr. i timen),mens den markedsmæssige løn i Vångdalener skattepligtig og ATP-begrundende.Endvidere har man i Vångdalen valgt atinddrage den fri kriminalforsorg i arbejdetmed budgetplanlægning for den indsatte.I øvrigt er der stor lighed mellem forsøgene.Klientellets nærmere beskaffenhed på de 3 forsøgsanstalter fremgår af nedenståendeoversigt.Tillberga Skogome VångdalenAlder (21-29) (°7o)Alder (-20) (°7o)Svensk statsborger (°7o)Gift (T og S:samboende)(°7o)Ingen børn under 18 år (%)Student el. erhvervsudd.(%)Tidl. ubetinget straf (%)Dom på over 1 år (%)Dom indtil 4 md.(S:6 md.)(%)Nettotid i anstalten over 6 md. (%)4648550435450302017504703046446618162511062386119705220404768316484734575278

Narkotikamisbrug (%) 5Spiritusmisbrug (%) 344264264Den første kolonne vedrørende Tillbergaangår de indsatte, der blev løsladt fra Tillberga,benådede eller flyttet til pension(143). Den anden kolonne omhandler deindsatte, der blev forflyttet (50), i 75 % aftilfældene på grund af udgangsmisbrug(udgangsmulighed hver anden uge). Misbrugsprocentensom helhed var 2,3 °/omod 6,2 % på landsbasis for åbne anstalter.6 °/o forflyttedes efter ansøgning.Tillbergapopulationen ses at afvigevæsentligt fra Skogomepopulationen istort set alle henseender, og i visse henseender,f.eks. uddannelsesniveau, mereend forskellen åben/lukket anstalt kanbegrunde.En sammenligning mellem de, der blevgodkendt optaget i forsøget på Tillbergaog de, der fik afslag, viser endvidere, atden godkendte gruppe var mindre belastedei social- og økonomisk henseende.Tillberga klientellet er således særdelesudvalgt.Der foreligger ikke tilgængelige datai undersøgelsesrapporterne, der belyserSkogomepopulationens sammenlignelighedmed klientellet i andre lukkede riksanstalter.Da de indsatte i Vångdalen som nævntplaceres efter sædvanlige regler og udenansøgning, må klientellet her antages atvære typisk for en åben lokalanstalt. 2personer blev i forsøgsperioden forflyttetpå grund af problemer med budgetplanlægningenfor de pågældende.MAIK-komitéen afgav betænkning inovember 1984. Da komitéens redegørelseog forslag især knytter sig tilVångdalsforsøget, redegøres der nærmerefor dette i det følgende.3. Vångdalen.Vångdalen er en åben lokalanstalt med36 pladser, heraf 6 til kvinder. Arbejdsdriftenomfatter et metalværksted (10),træ- og monteringsværksted (10), skovarbejde(10) og økonomiarbejde (6). Skovarbejdeblev etableret på anstalten i forbindelsemed forsøgets iværksættelse,idet man lagde vægt på, at der i forsøgsperiodenskulle være meningsfyldt arbejdetil alle. De indsattes gennemsnitligeopholdstid i anstalten er 2 måneder.4. Den markedsmæssige løn.Forudsætningen for at blive beskæftigettil markedsmæssig løn er, at man errask, arbejdsduelig og villig til at samarbejdemed anstaltspersonalet om en økonomiskplanlægning med sigte på at forbedresin økonomiske situation.Den markedsmæssige løn betales forfærdiggjort, besigtiget og godkendt arbejde.Det bemærkes i denne forbindelse,at anstaltsopholdet kan indledes med enintroduktions- og oplæringstid på højsttre uger.Grundlaget for den markedsmæssigeløn i de tre anstalter er lønforholdene i destatsejede værksteder for beskyttet arbejdeunder A.B. Statsföretag. Det drejer sigom 200 virksomheder, der beskæftigerca. 20.000 personer med henblik på optræningtil at indtræde på det normalearbejdsmarked. I praksis forbliver de flestedog i de beskyttede værksteder, derbetragtes som et led i den svenske arbejdsmarkedspolitik.Lønningerne iværkstederne fastsættes ved kollektiveoverenskomster mellem A.B. Statsföretagog vedkommende faglige organisationer.79

Der er tale om et normallønsystem medsyv løngrupper. Den laveste løn var i1982/83 30 sv. kr. i timen, og lønspredningenlå mellem 5.673 sv. kr. og 7.233 sv. kr.om måneden for en 35 timers arbejdsuge.Lønordningen er overført til de tre anstalterpå den måde, at førnævnte mindsteløner fastsat som maximal timelønssats.Den faktiske gennemsnitlige løn vedVångdalen var i 1983 27,30 sv. kr. i timen,og den gennemsnitlige månedlige indtjeningvar 3.500 sv. kr. De indsatte indplaceresi lønsystemet efter indsats og arbejdsevne,hvilket skal forstås på den måde,at reduceret arbejdevne kun i begrænsetomfang kommer den indsatte til skade,hvis hans arbejdsflid er god.Selv om den markedsmæssige løn tagerudgangspunkt i lønforholdene i de beskyttedeværksteder, er der således væsentligforskel i den måde, lønsystemetpraktiseres på. Formentlig skal man herisøge forklaringen på, at der ikke tales omegentlig markedsløn til indsatte, men omsåkaldt markedsmæssig løn.Den markedsmæssige løn i Vångdalener skattepligtig. Det overvejende antal afde indsatte ved arbejdsdriften har tidløn,der bestemmes individuelt, og som pr. juli1983 maximalt udgjorde 32 kr. i timen.Angående akkordløn udfærdiger kriminalvårdsstyrelsenpriskuranter, der skalvære tilgængelige for de indsatte. Der ersærlige løntillæg for overarbejde og forubekvem arbejdstid, menlig 16 kr. henholdsvis10 kr. i timen på almindeligehverdage og 32 kr. henholdsvis 12 kr. i timenpå lørdage, søndage og helligdage.Tillægget for ubekvem arbejdstid kan ikkekombineres med tillæg for overarbejde.Der er særlig godtgørelse for transportmellem anstalt og arbejdssted, hvistransporten varer mere end 10 minutter,nemlig 16 kr. på timebasis. Ved tilfældigdriftsafbrydelse på mindst 30 minuttererstattes lønnen med en godtgørelse, derfor den enkelte er 10 % lavere end hansgennemsnitsløn.For særlig anordnet virksomhed i arbejdstiden,d.v.s. mødevirksomhed ogfremstilling i visse forbindelser, ydes engodtgørelse svarende til den pågældendesgennemsnitlige arbejdsindtægt. I tilfældeaf læge- og tandlægebesøg ydes engodtgørelse på 20 kr. i timen.De indsatte omfattes ikke af den almindeligesygedagpengeordning, men modtagerved sygdom et beløb af anstalten,der står i forhold til de pågældendes normalearbejdsindtægt efter en skala, dergår fra 100 kr. til 220 kr. om dagen i 5 dageom ugen. Der udbetales ikke godtgørelsefor 1. sygedag, og udbetaling forudsætterforudgående beskæftigelse i mindst 14dage med sammenlagt mindst 60 timersarbejdstid.I tilfælde af arbejdsløshed (mangel påarbejde i anstalten) får den indsatte 130kr. om dagen i 5 dage om ugen.Den gennemsnitlige månedsløn i forsøgsperiodenudgjorde 3.500 sv. kr., derblev anvendt som følger:Kr. pr. mdr. %af lønBruttoløn 3.500 100Heraf til:Skat 1.050 30Betaling for kost 700 20Kontant udbetal. 700 20»Budgetmidler« 1.050 30De indsatte skal betale skat efter de almindeligeregler, d.v.s. løbende forskudsskatog årsvis restskat/overskydende skat.De indsatte skal betale 40 kr. daglig forkost i anstalten. Derimod skal der ikke betalesfor logi. Det anses endvidere for80

mest naturligt, at anstalten betaler for sådanneting som lægeudgifter, fritidsbeskæftigelse,TV, aviser og lignende, såledesat kosten i praksis er den eneste naturalieydelse,de indsatte betaler for.Den kontant udbetalte del af lønnen erfastsat til 20 % af bruttolønnen og er fastsatsåledes, at beløbet svarer nogenlundetil det beløb, der i andre anstalter udbetalessom arbejdspenge.Man har i forsøgene lagt vægt på, at deindsatte har nogenlunde lige mange pengetil rådighed i det daglige, så der ikke opstårstore forskelle i deres levevilkår underanstaltsopholdet.Der er som nævnt tale om gennemsnitstal,idet der ifølge sagens natur er forskelpå, hvad de indsatte tjener under markedsmæssigløn. Denne forskel viser sigisær på posten »budgetmidler«, der i gennemsnitandrager 30 °/o af de indsattesindtjening. Der er i øvrigt også stor forskelpå de indsattes behov for budgetmidlertil gældsafdrag m.v.5. Budgetplanlægning.For at deltage i forsøget med markedsmæssigløn må de indsatte være indforståetmed at samarbejde med anstaltspersonaletom kortlægning og planlægningaf deres økonomiske forhold. Det skerved, at den indsatte, der senere skal løsladesmed tilsyn, sammen med en forsorgsmedarbejderfra den fri kriminalforsorgog ellers sammen med en i anstalten ansatkontorfunktionær, udarbejder en budgetplan,som anstaltsledelsen skal godkende,og som er indrettet efter den enkelteindsattes situation, herunder især hansfamiliemæssige forpligtelser og hansgældsforhold.Budgetplanlægningen er et af de vigtigsteelementer i projektet »markedsrnæssigløn«.Planlægningen indledes med en kortlægningaf den indsattes gæld på grundlagaf hans egne oplysninger suppleretmed oplysninger fra anden side. Kronofogdenhar adgang til et dataregister medoplysning om alle offentlige tilgodehavender.Han kan endvidere manuelt findeoplysninger om private fordringer, forhvilke der er begæret udlæg. Hos de socialemyndigheder kan indhentes andre oplysninger,bl.a. om skyldige underholdsbidrag.I mange, måske de fleste tilfælde, erden indsattes gæld så stor, at det ikke errealistisk at forvente den tilbagebetaltfuldt og helt. Vångdalen er som nævnt enanstalt for korttidsindsatte. Det undersøgesderfor i forbindelse med budgetplanlægningen,om der kan opnås eftergivelse,nedsættelse eller på anden mådeen realistisk afdragsordning. Når kreditorerneunderrettes om, at den indsatteforetager budgetplanlægning i samarbejdemed anstalten, kan der undertiden opnåsforståelse for hans situation, særligthos offentlige kreditorer, men undertidenogså hos private.Vejledende prioritering af budgetmid-81

lernes anvendelse er følgende: Først afsættesmidler til løsladelsen. Dernæst afsættesmidler til løbende husleje underfrihedsberøvelsen og til families underhold.I denne forbindelse undersøgerman ved henvendelse til de sociale myndigheder,om der kan opnås huslejefritagelseeller -nedsættelse og bistand til familie.Næste led i prioriteringen omfattersådan gæld, for hvilken der normalt kanforetages tilbageholdelse i løn (inførselbaraskulder), d.v.s. underholdsbidrag,skatter, visse almindelige afgifter samtbøder. Der kan ikke ske tilbageholdelse ide indsattes løn i anstalten, men det harbetydning at indkredse den gæld, som efterfrigivelsen ville kunne inddrives. Dernæstkommer skadeserstatning til skadelidtei forbindelse med den begivenhed,der har foranlediget fængselsstraffen.Man tilstræber i det mindste nogen afbetaling.Æresgæld bør ikke betales.I forsøgsperioden blev der af i alt 175indsatte afsat 362.104 kr. til budgetplanerne,gennemsnitlig pr. indsat 2.069 kr.Budgetmidlerne blev brugt som følger:1.2.3.4.5.6.7.8.9.FormålTil løsladelsenHuslejeFamiliens underholdHuslejegældUnderholdsgældBøder og p-afgift.Sagsomkostninger og lignendeErstatningAndetI alt149.326 kr.67.391 kr.8.180 kr.9.975 kr.4.980 kr.9.402 kr.13.013 kr.23.517 kr.54.500 kr.Gennemsnit853 kr.1.375 kr.1.022 kr.1.247 kr.1.245 kr.348 kr.765 kr.1.120 kr.924 kr.adl:33 indsatte havde ingen forpligtelser ellergæld og kunne afsætte alle budgetmidlernetil løsladelsen.ad 2 og 3:Det fremgår ikke, hvor mange der harfået bistandshjælp til disse formål, såledesat budgetmidlerne har kunnet anvendestil andre formål, men dette oplyses athave været hyppigt forekommende.ad 8:Erstatningerne har som oftest vedrørtden aktuelle dom.ad 9:De oftest forekommende gældsposterhar her vedrørt el- og telefonregninger,vægtafgift, studielån, fagforeningskontingent,afbetalingsgæld og banklån.6. Omkostningsvurdering.Arbejdsmoralen blev bedre i forsøgsperioden.Værkmestrene vurderede, at deindsatte udførte bedre arbejde og var merepåpasselige med at passe tider. Sygefraværetblev halveret. Anstaltsklimaet forbedredesi det hele. Der var færre disciplinæreproblemer.Det har af forskellige årsager ikke væretmuligt at måle eventuelle produktivitetsstigninger,og det har ej heller været etmål med forsøget, at produktivitetenskulle øges. MAIK-komitéen tror ikke,at markedsmæssig løn til de indsatte vilmedføre nogen større (»påtaglig«) stigningi produktiviteten.Samfundsøkonomisk viste forsøgetfølgende vedrørende i alt 1.236.000 kr.,82

der udbetaltes i markedsmæssig løn ellersygepenge i forsøgsperioden fra den 29.november 1982 til den 27. november 1983:Kontant udbetalt til de indsatteTilbagebetalt til staten:SkatBøder og lignendeKost i anstaltFormindsket udgift for stat og kommune:LøsladelsespengeLøbende huslejeTøjUnderhold til familieAfdrag på privat gæld for:HuslejeUnderholdsbidragSkadeserstatningAnden gældSamlet bruttolønKroner358.00022.000276.000149.00067.00017.0008.00010.0005.00024.00054.000Kroner246.000656.000241.00093.0001.236.000Af de udbetalte penge returnerede således53 °/o til statskassen (656.000 kr.).Yderligere 39 °/o vedrører udgifter, somstat eller kommune alternativt med storsandsynlighed ville have betalt (487.000kr.).8 °Io af bruttolønningerne er blevet anvendttil betaling af privatretlig gæld(93.000 kr.).I opgørelsen over udgifterne er der ikketaget hensyn til udgifterne til ansættelseaf en yderligere kontorfunktionær på anstaltensom konsekvens af forsøget ellertil konsekvenserne af de indsattes inddragelseunder ATP-ordningen.Man har i forbindelse med forsøget afståetfra at undersøge de samfundsøkonomiskekonsekvenser i bred forstand,herunder forsøgets eventuelle virkningpå recidivet på grund af problemernemed at drage videnskabeligt baseredeslutninger.En recidivundersøgelse i forbindelsemed Tillbergaforsøget, hvor sammenligningsfaktorenalene var antal tidligere anstaltsanbringelser,viste statistisk signifikantforbedring indtil 9 måneders forløb,hvorefter forskelle forsvandt. Der var kunforskel for indsatte, der ikke var førstegangsafsonere.7. De impliceredes vurdering af forsøget.Anstalts/edelsen har som tidligerenævnt en gunstig vurdering af ordningensvirkning på de indsattes arbejdsmoral.De passer arbejdstiden bedre, og sygefraværeter dalet. Der har i metalværkstedetværet problemer med at få arbejdettil at slå til. Anstaltsklimaet er i det heleblevet bedre. De indsatte har fået størreselvtillid, og der er færre disciplinærproblemer.Budgetplanlægningen giverde indsatte en vigtig social træning somfølge af, at de på normal måde skal betale83

for ophold (kosten), betale skatter og afdragepå gæld. For det flertal af de indsatte,som var i anstalten i mindre end to måneder,er budgetmidlerne dog alene anvendttil betaling af løbende husleje og tilopsparing til løsladelsen. Samarbejdetmed den fri kriminalforsorg er blevet bedre.Den frie kriminalforsorg fremhæver, atfordelen ved markedsmæssig løn er større,jo længere frihedsstraf, der er tale om.Det er vanskeligt at følge budgetplanlægningenop i tilsynsperioden efter frigivelsen.Dels fordi rapporteringen af resultaterneaf budgetplanlægningen ikke er godnok, dels og særligt fordi de løsladte pågrund af arbejdsløshed eller af andregrunde har lavere indtægter og større udgifterend under anstaltsopholdet. Bedresamarbejde fremhæves også her.De lokale skattemyndigheder, der underforsøget har haft en kontaktmand tilVångdalen, udtrykker tilfredshed medforsøgsordningen.Det samme gør kronofogden, der ligeledeshar haft en fast kontaktmand. Budgetplanlægningener fra hans synspunktet bedre system end udpantning og løntilbageholdelse,fordi man kan tage den socialefaktor i betragtning. Kronofogdenbliver altid underrettet om indsatte, deroppebærer markedsmæssig løn.De sociale myndigheders holdning er,at markedsmæssig løn skal betragtes somarbejdsindkomst og efter de almindeligeregler modregnes i de sociale ydelser, derellers ville blive udbetalt til den indsatteog hans familie. Såfremt det ud fra rehabiliteringssynspunkterfindes begrundet,at budgetmidler anvendes til andre formålend løbende udgifter (f.eks. huslejeog families underhold), kan socialhjælpblive udbetalt til dækning af disse, hedderdet dog.Interviews med de indsatte i Vångdalenefterlader et gunstigt indtryk. Der synesgennemgående at være tilfredshed medarbejdsma^ssig placering og arbejdsmiljøsamt med forholdet til arbejdskamerater,arbejdsledere og øvrige personale. De flestemente dog ikke, at de efter løsladelsenhavde haft nytte af arbejdserfaringernefra Vångdalen. Halvdelen fandt lønfastsættelsenretfærdig, og de fleste var tilfredsemed budgetplanlægningen. Detgjalt især indsatte, der tidligere havde væreti fængsel uden budgetordning. Det vardog kun de færreste, der magtede at fortsættebudgetplanlægningen efter løsladelsen.Kriminalforsorgens regionale ledelse iUppsala (under de regionale kriminalvårdsdirektørersorterer lokalanstalter,arresthuse, den fri forsorg og transportcentraler)mener, at forsøget med markedsmæssigløn har fungeret godt ogkunne indføres på alle anstalter. Er detteaf økonomiske grunde ikke muligt, børlukkede lokalanstalter prioriteres højereend åbne, således at man giver mulighedenfor en højere løn til de med det størstebehov herfor og ikke de, der i forvejen ersocialt og økonomisk tilpassede.8. MAIK-komitéens forslag.På grundlag af erfaringerne fra forsøgsanstalterneog det øvrige tilgrundliggendemateriale, konkluderer MAIKkomitéenfølgende:I Arbejdspligt.Komitéen anbefaler, at arbejdspligtenopretholdes.Det anføres, at »arbejde har en vigtigfunktion under anstalsopholdet sommiddel mod pacifisering, men måskeS4

fremfor alt som træning til livet uden foranstalten. Som kriminalvårdberetningen(SOU 1972: 64) fremhævede, turde dentotale tvangssituation være det afgørendefor den indsatte.«En følge af arbejdspligten er, at denindsatte ikke anses som arbejdstager i civilretligforstand.Komitéen har gennemdrøftet forskelligemuligheder for at konstruere et aftalelignendeforhold mellem kriminalforsorgenog den indsatte, men har nået denkonklusion, at det er nytteløst at tale omaftaleforhold i et tvangssystem, som frihedsstrafnødvendigvis indebærer.Komitéen mener, at det i stedet udtrykkeligtved lov må fastslås, i hvilket omfanganstaltsarbejde bør sidestilles med erhvervsarbejde.II. Arbejdsmiljøloven.Indsatte er efter gældende svensk lovomfattet af lovens regler bortset fra reglerneom samarbejde mellem arbejdsgiverog arbejdstager. I forarbejderne til lovenforudsættes, at særlige samarbejdsreglerskulle udfærdiges vedrørende indsatte, ogdette er sket i 1980 (FAK 1980: 29).Komitéen foreslår ingen ændringer.III. Arbejdstid m.m.Arbejdstidsloven er så vidt muligt overførti et styrelsescirkulære (KVVFS 1984:1).Da anstaltsarbejde udføres, så længeder afsones, er der ikke behov for ansættelsesbeskyttelse.Kommissionen mener, at de indsattebør sikres feriepenge, (men ikke ferie pågrund af de særlige regler om udgang,flugtrisici og sikkerhedsaspekter), hvilketskulle kunne gennemføres administrativtmed støtte i gældende lov.IV. Markedsmæssig løn.Komitéen foreslår markedsmæssig lønindført for produktions- og økonomiarbejde.Af hensyn til de forskelligheder,der eksisterer mellem anstalterne, til atmange indsatte ikke er egnede til at varetageet arbejde inden for arbejdsdriftensamt til de øgede omkostninger, systemetindebærer, foreslås en etapevis udbygning,således at yderligere erfaring kanindhentes undervejs.Den markedsmæssige løn bør tilpassesden kollektivaftale, der regulerer lønningernefor arbejde i beskyttede værksteder,da de to arbejdsområder har mange lighedspunkter.Komitéen afstår imidlertid fra i sitændringsforslag til »Lag i kriminalvård ianstalt« nærmere at definere udtrykket»markedsmæssig løn«, da dette må beropå en regeringsafgørelse.Det foreslås endvidere, at godtgørelsefor arbejde skal bestemmes under hensyntagentil den indsattes arbejdsindsatsog arbejdsformåen, hvis der ikke ergrundlag for andet. Arbejdspræstationisoleret betragtet foreslås herved forladtsom norm.V. Budgetplanlægning/retsforfølgning.Komitéen finder, at kombinationenmarkedsmæssig løn/obligatorisk gældsplanlægningi samarbejde med anstaltspersonale/denfri forsorg har været et væsentligtmiddel til at forbedre de indsattesøkonomiske og sociale forhold inden løsladelsen.Gennem den indledende kortlægningtvinges den indsatte til at få overblik oversin situation, ligesom han lærer at opstilleet budget og overholde et sådant. I forbindelsemed kortlægningen og planlægningenkommer den indsatte aktivt i forbin-

delse med myndighederne uden for anstalten,hvilket har været et værdifuldt ledi normaliseringsbestræbelserne.Komitéen foreslår derfor obligatoriskindividuel budgetplanlægning indførtsammen med markedsmæssig løn.Budgetplanen bør godkendes af anstaltsledelsen,efter at kronofogden harværet hørt, da man er af den opfattelse, atkriminalforsorgen bør have den afgørendeindflydelse på budgetplanlæningen,for at målsætningen kan ske fyldest.Budgetmidlerne skal udgøres af det beløb,der er tilbage, når den indsatte kontanthar fået udbetalt 20-30 % af bruttolønnen,svarende til arbejdspengebeløbeti anstalter uden markedsmæssig løn, harbetalt skat samt betalt kost. Komitéen findersåledes ikke, at der bør ske ændringeri det disponible beløb i anstalten.Komitéen erkender, at obligatorisk budgetplanlægninger en tvangsforanstaltning,der ikke er i overensstemmelse medprincippet om, at indsatte så vidt muligtskal have samme retsstilling som borgernei øvrigt.Komitéen anser imidlertid systemet forværdifuldt i sig selv, og anfører herudover,at alternativet kunne være, at der åbnesfor retsforfølgning (løntilbageholdelse).En sådan adgang betragter komitéenimidlertid for en dårligere løsning medmere begrænsede muligheder for at tagesocialt afbalancerede hensyn.Komitéen foreslår derfor forbudet modløntilbageholdelse opretholdt og tydeliggjort.Kriminalforsorgens adgang til at modregneerstatningskrav for indsattes forsætligeskadegørende handlinger foreslåsopretholdt uændret.VI. Godtgørelse for naturalieydelser.Komitéen anser det for udelukket, at deindsatte skal betale for logi, da dette er ennødvendig følge af frihedsberøvelsen, ogsådanne bør de indsatte ikke betale for.I øvrigt finder man ikke, at der bør betalesfor andet end kosten modsat et tidligereforslag fremsat af kriminalvårdsstyrelsen.VII. Skatte- og pensionsforhold.Komitéen anbefaler, at den markedsmæssigeløn beskattes som i Vångdalsforsøget,bl.a. fordi den skattepligtigeindtægt er beregningsgrundlag for detsvenske ATP-system.Det oplyses, at administrationsudgifternevedrørende skatteindbetalingernehar været begrænsede i Vångdalen.Det foreslås endvidere, at den markedsmæssigeløn skal være ATP-begrundende,således at indtægten ligestilles med erhvervsindtægter.VIII. Arbejdsløshedsunderstøttelse m.m.I gældende svensk ret bortses der fra enafsoningsperiode ved bedømmelsen af,om en indsat har ret til dagpenge ved ledighed.Anstaltsarbejde kan ikke medregnesved afgørelse af, om arbejdskravet eropfyldt (5 måneder i løbet af de sidste 12måneder før ledighedens indtræden).Med henblik på at højne værdien af anstaltsarbejde,at forbedre de indsattesøkonomiske situation ved løsladelsen og iøvrigt ud fra normaliseringstanken foreslåsdet, at anstaltsarbejde i denne henseendesidestilles med andet arbejde.Der foreslås indført udtrykkelig lovhjemmeltil at sidestille markedsmæssigløn med anden arbejdsløn i relation til betalingaf sociale afgifter, således at anstalterneskal betale disse afgifter på linie86

med andre arbejdsgivere.Komitéen foreslår endvidere, at de indsatteikke som følge af et fængselsopholdskal tabe rettigheder i henhold til sygedagpengeordningen(et særligt svenskproblem).IX. Godtgørelsefor deltagelse i undervisning.Det lå uden for komitéens kommissoriumat foreslå godtgørelsen for deltagelse iundervisning forhøjet til et markedsmæssigtniveau, hvilket det anføres heller ikkeville være i overensstemmelse med de muligheder,der er til rådighed i det civilesamfund.Indsatte, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser(AMU) på frigång, modtagerdog uddannelsesstøtte efter de almindeligeregler på samme måde som ikkeindsatte.Bidraget er skattepligtigt ogATP-begrundende. Der trækkes af bidraget25 kr. om dagen, svarende til det beløb,indsatte på frigangsarbejde betalerfor kost. Komitéen foreslår, at denne ordningogså skal gælde for indsatte, der deltageri arbejdsmarkedsuddannelser i anstalt(3 anstalter i alt). Til gengæld skaldisse indsatte inddrages under den obligatoriskebudgetplanlægning.Indsatte, der deltager i undervisning pågrundskolens mellemstade (grund-vux) ianstalt, oppebærer 13 kr. i timen i højst 15timer om ugen af skolestyrelsen i denkommune, der har anordnet undervisningen.Såfremt der deltages på frigång samtidigmed arbejde på frigång, oppebæres38 kr. i timen som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Anstaltsarbejde ansessåledes ikke for arbejde, der kan begrundeden højere sats. Indtægten er skattepligtig.Komitéen foreslår ikke ændringer heri.Deltagelse i anden undervisning i anstaltgodtgøres under gældende reglermed 5 kr. i timen.Komitéen foreslår i realiteten ingenændringer heri, idet en ligestilling på dettepunkt med samfundet i øvrigt i vid udstrækningkun indebærer lånemuligheder,og man finder ikke, at de indsatte børbelastes med mere gæld.X. Spørgsmålet om medbestemmelse.MAIK-komitéen anbefaler som førnævnt opretholdelse af arbejdspligt ogarbejdsret for de indsatte. Det er et standpunkt,der principielt har vidtrækkendefølger, idet de indsatte som konsekvensikke er arbejdstagere i civilretlig forstand.Forholdet til anstaltsledelsen er ikke etforhold mellem arbejdsgiver og ansat. Deindsatte kan ikke være part i kollektive aftaler.De falder dermed uden for det arbejdsretligesystem og har ikke adgang tilmedbestemmelse.»Sådanne spørgsmål på kriminalforsorgensområde, som reguleres ved forskrift,ved beslutning af bevilgende organereller ved overenskomst vedrørende ansattekan således ikke blive genstand forbeslutning ved forhandlinger, i hvilke deindsatte deltager«, hedder det i komitéensindstilling.Komitéen peger imidlertid på, at manvia samrådsorganer, hvori de indsatte errepræsenteret, kan sikre, at deres synspunkterkommer til de besluttende instanserskundskab. Der findes anstaltsråd,afdelingsråd og arbejdsråd ved anstalterne,hvor indsatte og personale er ligestærkt repræsenteret, og hvor en repræsentantfor anstaltsledelsen er formand.Komitéen antager, at de indsattes interessefor at deltage aktivt i samrådsorga-87

ners virksomhed vil forstærkes ved indførelseaf markedsmæssig løn og peger herisær på betydningen af nævnene forarbejdsmarkeds- og faglige spørgsmål(»N AFF«), der findes ved så godt som alleanstalter. De består af repræsentanterfor personalet og den frie kriminalforsorgsamt indsatte. Endvidere er den stedligearbejdsformidling og arbejdsmarkedetshovedorganisationer repræsenteret i nævnet,for hvilket anstaltens leder er formand.På landsplan findes et centraltN AFF, der skal følge og inspirere de lokalenævns virksomhed og tage stilling tilspørgsmål, som de lokale nævn rejser.MAIK-komitéen anser disse nævn for debedst egnede organer, når det gælder deindsattes muligheder for at få en vis medindflydelsepå spørgsmål, som vedrøreranstaltsarbejdet. Det gælder bl.a. i forbindelsemed metoder til lønfastsættelseog løndifferentiering m.v., som er naturligespørgsmål for NAFF-nævnene at beskæftigesig med, og hvorved LO's og arbejdsgivernesrepræsentanter får mulighedfor at meddele sine synspunkter.»Dette bør medføre, at lønforholdenenærmer sig til, hvad der gælder ude i samfundet«.NAFF er således et kontaktorganmellem kriminalforsorgen og arbejdsmarkedet.Nævnene skal behandlespørgsmål vedrørende de indsattes arbejdeog uddannelse og kan foreslå ændringog komplettering af uddannelsen og arbejdeti pågældende anstalt. Nævnenebehandler endvidere de indsattes forholdunder frigång. Nævnene skal i det hele tagetvirke for, at de indsatte får den nødvendigebistand i faglige spørgsmål. Endeligpeges der på, at nævnene har en opgavei henseende til at stimulere offentlighedensinteresse for anstaltens og deindsattes problemer.Vedrørende det under II nævnte spørgsmålom indsattes indflydelse på arbejdsmiljøspørgsmålhar kriminalvårdsstyrelsenbestemt, at de indsatte har adgang tilat vælge et »ombud«, som repræsentererdem i spørgsmål om arbejdsmiljø, og somanstaltsorganer med opgave på disse områderskal samråde med. Tilsvarende skalde indsatte have mulighed for at fremførederes synspunkter på sådanne spørgsmålsom fremstillingsmetoder, rationaliseringer,produktudvikling m.v.XI. Omkostningerneved indførelse af markedsmæssig løn.Komitéen foreslår forsøgene gjort permanentemed skattepligt som i Vångdalen.I første omgang foreslås yderligere14 af i alt 70 anstalter inddraget undermarkedslønsystemet. Udgiften hertil anslåstil ca. 24 mio. kr. brutto, hvoraf 11mio. kr. vedrører sociale afgifter.XII. Dissens.Et af MAIK-komitéens medlemmerfinder, at komitéen har løst den del af opgaven,der består i at påpege tekniske løsningerpå indpasningen af et system medmarkedsmæssig løn til skattesystemet,pensionssystemet m.m.For så vidt angår omkostningerne forbundetmed at gennemføre markedsmæssigløn, finder medlemmet, at komitéenhar beregnet disse, så vidt det lader sig gørepå det foreliggende grundlag.Den dissentierende er imidlertid skeptiskover for flertallets formodning om, atde direkte omkostninger stort set opvejesaf skatteindtægter, bødebetaling, besparelseri bistandshjælp m.m. Det anføres,at klientudviklingen siden kriminalforsorgsreformeni 1974 har udviklet sig påen måde, som ikke kunne forudses. For-

andringerne skyldes dels stofproblemer,dels differentiering af straffetiderne. Enstor del af de indsatte er så psykisk, medicinskog socialt belastede, at de kun delviskan passe et arbejde i anstalten.Straffetidsdifferentieringen indebærer,at en gruppe indsatte har meget langestraffe og en meget stor gruppe straffe pånogle måneder eller mindre.For langtidsstraffede er markedsmæssigløn en god og måske endog nødvendigløsning. Jo kortere straffen er, jo mereomkostningskrævende bliver imidlertidforslaget, for at nærme sig det meningsløseved de helt korte straffe.Som følge af det anførte er det økonomiskeresultat for et fuldt udbygget systemusikkert, og systemets positive egenskaberi forhold til klientudviklingen ogstraffetiderne ikke entydigt klarlagt.Udbygningen af systemet bør derforske med stor forsigtighed, således at derfor hvert skridt foretages en revaluering.Det anføres endvidere, at da komitéensom følge af et generelt regeringsdirektivikke bør foreslå omkostningsforøgendereformer, og da komitéens forslag indebærermerudgifter, omend af begrænsetomfang, bør forslaget ses som en tekniskmulig model, såfremt statsmagten ønskerat prioritere en sådan reform frem for andre.89

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTE I KRIMINALFORSORGENSINSTITUTIONERBilag 5Den 8. oktober 1985.Notatom udvalgets studierejse til Sverige.I. Indledning.Fra den 9. til den 11. april 1985 foretogudvalgets formand, sekretariat samt enrepræsentant fra hver af de i udvalget repræsenteredepersonaleorganisationer enstudietur til Sverige med det formål delsat øge kendskabet til det svenske anstaltssystemi almindelighed, dels ved besøg påde tre svenske anstalter, der på forsøgsbasishar indført markedstilpasset/markedsmæssigløn, at tilføje et førstehåndsindtryktil MAIK - kommittéens rapportom markedsmæssig løn til de indsatte i desvenske anstalter.Turen indledtes med drøftelser med densvenske kriminalvårdsstyrelse i Norrköbingoverdirektør Marianne Håkonson,og justiedepartementet i Stochkholm vedbl.a. departementsråd Jan Vilgeus og sekretærenfor MAIK-kom-mittéen OveHorned.Anstaltsbesøgene omfattede den åbnelokalanstalt for mænd og kvinder Vångdaleni nærheden af Uppsala (markedsmæssigløn), den åbne riksanstalt formænd Tillberga ved Västerås (markedstilpassetløn), den lukkede riksanstalt forstærkt belastede kvindelige narkomanerHinseberg ved Frövi, den åbne lokalanstaltfor mænd og kvinder Båtshagen vedFrövi, den lukkede lokalanstalt for mændog kvinder Borås ved Borås og den lukkederiksanstalt for mænd Skogome vedGöteborg (markedstilpasset løn).Under anstaltsbesøgene blev arbejdsdriften,afdelinger og fritidslokaliteterbesigtiget, og der var herudover drøftelsemed anstaltsledelsen, personale og enkelte(tilfældige) indsatte. I Vångdalen ogBåtshagen deltog også regionschefen idrøftelserne.Delegationen blev under hele besøgetledsaget af burochef Jörgen Johanson ogburochef Per Kolliander fra kriminalvårdsstyrelsen.2. Det svenske anstaltssystemi hovedtræk.Anstaltssystemmet omfatter ca. 25 riksanstaltermed i alt ca. 1800 pladser, herafca. 1400 pladser i lukkede anstalter og resteni åbne. Der tilstræbes en belægningsprocentpå 85.2.1.I riksanstalter placeres indsatte, der eridømt fængsel i over 1 år. Herudoverkommer, selvom straffen er kortere, indsatte,der har et særligt behandlingsbehoveller som ikke kan placeres på lokalanstaltaf sikkerhedsmæssige eller pladsmæssigegrunde. Der findes desuden et par åbne91

iksanstalter til spritbilister med kortestraffe (1-2 måneder), som det ikke ernødvendigt at ofre særlige ressourcer på.Riksanstalterne er i øvrigt specialiserede,ledes af en direktør og sorterer administrativtdirekte under kriminalvårdsstyrelsen.2.2.Udover riksanstalterne findes ca. 65 lokalanstalteraf varierende størrelse (fra 20til 60 pladser) med i alt ca. 2.100 pladser.Også lokalanstalterne er opdelt i lukkedeog åbne anstalter.På lokala-nstalt anbringes indsatte, derer idømt fængsel på under et år. Også indsattemed domme på over et år vil normaltblive overført til lokalanstalt i den sidstedel af afsoningstiden for at forberede løsladelsen.En af lokalanstalterne Gruvberget iNordsverige, fungerer som en højskole-/feriekoloni for indsatte, hvor også dissesfamilier kan bo på ophold, der strækkersig over 7 dage.Siden 1979 har man bygget 14 nye lokalanstalter,herunder Borås, hver på ca.42 pladser.Hensigten var i løbet af 15 år at byggeca. 1000 nye lokalanstaltspladser til erstatningfor forældede eller uhensigtsmæssigtbeliggende lokalanstalter.Med indvielsen af lokalanstalten i Nyköbingi april 1985 er udbygningen imidlertidgået i stå. Udgiften til en lokalanstaltpå 42 pladser udgør i dagens priserca. 50 mill. SV. kr.Lokalanstalterne ledes af en styresmanog sorterer administrativt under en af de13 svenske regionschefer.2.3.Fængsel kan idømmes fra 14 dagetil 10 år, dog i ganske særlige tilfælde optil 16 år.Herudover kan der idømmes livsvarigtfængsel.I 1982 blev der indsat 13.798 personermed fængselsstraf. Heraf var 66 °/o idømthøjst 3 måneders fængsel, 25 % højst 1års fængsel og 9 % over 1 års fængsel.Hovedforbrydelsen var spirituskørselfor 25 °/o, berigelses kriminalitet (-H bedrageri)for 22 °/o, vold for 14 °7o, narkotikakriminalitetfor 8 °/o.Gennernsnitsbelægningen var i 1983/84 på 3.260 mod 3.600 i 1982/83. Detkraftige fald skyldes en ændring af prøveløsladelsesreglernei 1983, hvorefter prøveløsladelsegennemgående sker efter udståelseaf 1/2 tid. Den svenske kriminalforsorgskal som følge heraf reducere kapacitetenmed 200 pladser.2.4.Frigång kan finde sted fra lokalanstaltog i særlige tilfælde fra riksanstalt.Lokalanstalternes beskæftigelsesapparater dimensioneret til, at 25 °7o af de indsatteforudsættes at være på frigång.Denne forudsætning har med stigende arbejdsløshedikke altid været opfyldt.Historisk set er frigång til arbejde udgangspunktet,men i det seneste tiår er frigangsandelentil uddannelse, herunderfaglig uddannelse, stigende.På anstalter, hvor frigång forekommer,skal der være en ansat, der forestår ordningen,fortrinsvis blandt arbejdslederne,men i stigende grad er også tilsynspersonaletbenyttet.2.5.Værkstedsarbejde beskæftiger ca. 30% af de indsatte. Værkstederne variererstørrelsesmæssigt fra beskæftigelse af92

8-10 indsatte og indtil ca. 70 indsatte.Dominerende er maskinværksteder,forskellige slags smederier, vaskerier,papirvare- og monteringsværksteder.Maskinparken er sammenlignelig medden tilsvarende i beskyttede værksteder.Herudover beskæftiges ca. 15 °/o medskov- og jordbrug. Kriminalvården ejerstort set ikke selv skov, men arbejder forskovej er foreninger m.m. Jordbrug findesi 13 anstalter.Bygningsarbejde i form af om- og nybyggeriforekommer kun i begrænset omfang.Økonomiarbejde beskæftiger ca. 10 °/oaf de indsatte. Beskæftigelse med madlavninger under afvikling.Arbejdsprøvning forekommer dels påfrigång på arbejdsmarkedsinstituttet(AMI), dels på en afdeling på en lukketriksanstalt, fortrinsvis beregnet til det ungeklientel.Arbejdstræning forekommer på 9 anstalterog anvendes fortrinsvis i forbindelsemed alkohol- og narkotikaskadede,som er svagt præsterende og motiverede,og som derfor ikke kan placeres i egentligearbejdspladser umiddelbart.Arbejdsterapier findes ved et par anstalteri forbindelse med afdelinger for fysiskeller psykisk syge.2.6.Ansvaret for den faglige uddannelse erplaceret i arbejdsmarknadstyrelsen ogskolöverstyrelsen. Anstalterne stiller kunlokaler og elever til disposition. Maskiner,værktøj, undervisningsmateriale oglærere tilvejebringes af det nærmeste centerfor arbejdsmarkedsuddannelse(AMU). AMU-filialer findes på 3 anstalter.2.7.Specialundervisning, opfriskningskurser(grund VUX) varetages af den kommunalevoksenuddannelse (KOMVUX),d.v.s. grundliggende undervisning i læsning,skrivning og matematik, der modsvarerundervisning på højst 6. klassetrini grundskolen. Undervisningen foregåraltid på deltid.Herudover undervises der på grundskolens7. - 9. klassetrin og gymnasieniveau.Der gives endvidere kurser af forskelligart såsom introduktions- og løsladelseskurser,socialfærdighedstræning, alkoholkurserm.m.y s z.o.Af de en given uge til disposition værendearbejdstimer i anstalterne, anvendesca. 80 °/o i beskæftigelsen i vid forstand,herunder ca. 46 °/o i arbejdsdriften,ca. 10 % i uddannelse, ca. 16,5 % i økonomiarbejdeog ca. 5 °/o i frigång.Sygdom udgør 7,3 °/o af timerne og arbejdsvægring0,7 %.2.9.Weekendudgang kan, såfremt straffener under 2 år på åbne anstalter, gives engang om måneden efter udståelse af 2 månederaf straffen, på lukkede anstalter engang hveranden måned efter udståelse af6 måneder af straffen. Såfremt straffen erover 2 år, skal 1/3 af tiden afsones, førv/eekendudgang kan bevilges.2.10.Besøg tillades, medmindre der er sikkerhedsmæssigebetænkeligheder, ellerbesøget kan modvirke den indsattes tilpasningtil samfundet eller i øvrigt væretil skade for ham eller andre.93

Besøgende til indsatte i lukket riksanstaltskal i fon ejen have deres forhold undersøgt,medmindre det er åbenbartunødvendigt.Andre besøgende skal forundersøges,såfremt sikkerhedshensyn kræver det.Anstalterne har til dette formål direkteadgang til politiets register.2.11.Fritid i fællesskab strækker sig på lukkedeanstalter i praksis kun til kl. 19.30,på hvilket tidspunkt de indsatte på lukkederiksanstalter låses inde på cellerne, pålukkede lokalanstaler på afdelingen.2.12.Diciplinærstraf består enten af en advarseleller strafforlængelse, højst 10 dageog sammenlagt højst 45 dage. Strafcelleer afskaffet.Enrumsanbringelse af ordens- og sikkerhedsmæssigegrunde kan finde sted.3. Besøgte anstalteruden markedsmæssig løn.3.1.Hinseberg er som før nævnt en lukketriksanstalt med ca. 80 pladser for hårdtbelastede kvindelige misbrugere. Belæggetvar på besøgstidspunktet på ca. 50.Efter at have været igennem store problemermed narkotika på anstalten i70erne, oplyser anstalten nu at være stoffri,ligesom den skulle have en i forhold tilklientellets belastningsgrad ganske betragteligsucces med sit behandlingsprogram,der er baseret på tæt kontrol (hyppigeurinprøver), kontrol med og eventuelforbud mod uønskede besøgende, alleindsatte i arbejde, eventuel arbejdstræningog udstrakt benyttelse af KOMVUX(50 % af de indsatte), alle syge på sygeafdeling,daglig motion, et udbygget fritidsprogrammed udstrakt benyttelse af udflugtertil opbyggelse af sunde fritidsinteresser,udstationeringer før løsladelse og iøvrigt ved anvendelse af konsekvenspædagogikvia et enigt personale.Beskæftigelsen på anstalten udgøres afet vaskeri, et hønseri, fåreavl, økonomiarbejdeog et arbejdstræningsværksted.Sidstnævnte var i særlig grad årsagentil udvalgets besøg på anstalten.Indsatte, der funktionsmæssigt er forsvage til at placeres i anstaltens øvrige beskæftigelsesmuligheder,gennemgår i arbejdstræningeni hold på 6 et kursus påmindst 5 og højst 10 uger. Kurset er byggetop omkring specifikke opgaver af varierendesværhedsgrad i syning, sløjd, ernæringslære,madlavning m.m. og tillempesi øvrigt individuelt. Til grund for hver opgaveer der udarbejdet en skriftlig instruktion,således at kursistens læse ogforståelsesevne også tilses. Grundtanken iog udformningen af kurset har mange lighedspunktermed erhvervsoptræningsværkstedetpå Amager, som udvalget ligeledeshar besøgt.3.2.Båtshagen er en åben lokalanstalt forbegge køn opdelt i 2 afdelinger på hver 15pladser, hvoraf den ene er beliggende kunfå hundrede meter fra Hinseberg og denanden er placeret i Ørebro i en tidligerehotelpension.I Ørebro afdelingen, der primært er enfrigangsinstitution, er man fra 1983 begyndtat give et 4 ugers kursus for kvindeligeindsatte (spritbilister) om alkohol ogdets skadevirkninger m.m. i erkendelseaf, at disse indsatte ofte har et uerkendtog ubehandlet spiritusproblem. Hensigtener bl.a. at skaffe denne kategori af ind-94

satte, der som oftest er uden kontakt medsociale myndigheder i øvrigt, kontaktmed frivillige organisationer såsom Lænkenog AA, hvilket i øvrigt kun lykkes ibegrænset omfang, da de nævnte organisationerfortrinsvis er udbredt i de storebyer.3.3.Den lukkede lokalanstalt i Borås erbygget i 1982 til 2 kvindelige og 40 mandligeindsatte, sidstnævnte fordelt på 2 etagerhver med 4 afdelinger å 5 pladser. Enaf disse afdelinger på 5 pladser er nu varigtoptaget af kvinder.Anstalten er i øvrigt trods størrelsenudbygget med imponerende faciliteter bådei relation til arbejdsdrift/undervisningog fritidsanvendelse.Anstalten disponerer over et stort snedkerimed plads til 15 indsatte samt et montageværksted.Skolen er placeret i umiddelbar tilknytningtil værkstederne og her undervisesdagligt i alt ca. 14 indsatte på deltid.Herudover er 2 indsatte beskæftigetmed udendørs anlæg, et skovhold beskæftigeret varierende antal, kun 4 indsattevar for tiden på frigång.Hver etage er udstyret med et fællesrum,vaskeri og telefon, underafdelingerneer udstyret med et fælles køkken/opholdsrum,hvor morgenmaden tilberedesog indtages. Måltider i øvrigt indtages i enfælles kantine for indsatte og ansatte. Anstaltener endvidere forsynet med ensportshal og et motionsrum.4. Anstalter medmarkedstilpassetAmæssig løn.I det der i øvrigt henvises til det tidligereudarbejdede notat om de svenske forsøg,skal der her kun bemærkes de observationer,der giver anledning til korrektionerog tilføjelser.IntroduktonsVoplæringslønnen på anstalterneer ikke den sædvanlige tidløn,men man begynder på Tillberga og Skogomemed 12 kr/t og på Vångdalen med25 kr./t.Arbejsindsatsen på Tillberga er de senereår faldet fra 38 timer om ugen til32-33 timer i gennemsnit. Derimod er afbrydelserstort set ikke-eksisterende påSkogome. På Vångdalen arbejdes der igennemsnit 30 ud af ugens 40 arbejdstimer.Forsøgene er baseret på så vidt muligtat undgå, at budgetmidlerne anvendes tilydelser, som normalt betales af de socialemyndigheder, d.v.s. underhold til familieog huslejeudgifter.Hovedvægten ligger på gældssanering,herunder huslejegæld. Her er reglen påTillberga, at halvdelen af budgetmidlernereserveres til gæld til det offentlige og restentil anden gæld.De indsatte skal dog af budgetmidlerneforud for gældssanering selv betale tøj ogudgifter i forbindelse med orlov, ligesomder på Tillberga de første 4 uger afsættesmindst 100 kr. om ugen med henblik påløsladelsen. På Skogome afsættes derkonsekvent 100 kr. om ugen til nævnteformål.Såfremt den indsatte overføres til andenanstalt, kan han forlange opsparedepenge udbetalt, også »løsladelsespenge«.På Skogome overføres 3/4 af de indsattetil lokalanstalt og pengene smuldrer oftevæk inden løsladelsen.Der er f.s.v.a. riksanstalt-forsøgene nogenusikkerhed med hensyn til, om tiltrækningskraftenved forsøgene i højeregrad er de mere liberale udgangsreglerend lønspørgsmålet. Begge anstalter har i95

øvrigt belægsproblemer som de øvrigeriksanstalter.Beløbet til fri disposition i anstaltenforøges ikke i forhold til andre anstalter,ofte tværtom.I Vångdalen, hvor forsøgs filosofienvar normalitet, er man efter afslutningenaf MAIK-kommittén forsøg, begyndt atvisitere til anstalten ud fra en vurdering afgældssaneringsbehov.NAFF blev bedømt yderst forskelligtpå de forskellige anstalter. Der var dog envis enighed om, at systemmet har sin berettigelsefor lokalanstalterne, hvorimodhensigtsmæssigheden ikke fandtes indlysendefor riksanstalterne.5. Vurdering af de svenskeforsøgsordninger.Fra flere sider blev værdien af, at denindsatte tvinges til at få overblik over sinøkonomi (som ofte ikke er så katastrofalsom antaget) fremhævet.Herudover tvinges den indsatte til at tagekontakt med forskellige myndigheder,hvilket i sig selv er positivt. Myndighederneviser sig endvidere ofte at være mereforhandlingsvenlige end den indsatte forventede.En vis gældssanering lykkes det at fågennemført. Betydningen af at fastholdeen bopæl ved at få afviklet huslejegældblev særligt fremhævet.Herudover synes systemets værdi tvivlsom.Kun de færreste er i stand til at fortsættegældsafviklingen efter løsladelsen.Den indsatte lærer ikke umiddelbart atadministrere en indtægt.Lønnen anvendes til givne formål udenvalgmuligheder - bortset fra i et vist omfangvalg af hvilken gæld, der betales.Den manglende pædagogiske effekt synesda også at fremgå af det under punkt4 nævnte om »smuldreeffekten« efteroverførsel til lokalanstalt.Produktiviteten stiger ikke nævneværdigt.MAIK-kommittéen tror ikke herpå,og det var ej heller den danske delagationsindtryk, at arbejdstempoet afviger fradansk fængselsniveau - bortset fra Skogome,hvor tempoet blev sat af maskinerne.Administrativt synes et lønsystem medhovedvægt på budgetplanlægning oggældssanering at være en dyr løsning.Selv på Vångdalen har det været nødvendigtat ansætte yderligere en halvtids kontormedarbejder.Med faldende afsonningstidervokser den administrative byrdeog effekten af gældssaneringen falder.96

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 6Den 5. november 1985Bilag vedrørende indsattes gæld.I maj 1985 blev der foretaget en stikprøveundersøgelsevedrørende indsattesgældsforhold.I undersøgelsen deltog 3 lukkede og 3åbne anstalter, nemlig:Anstalten ved Herstedvester,Statsfængslet i Nyborg ogStatsfængslet VridsløselillesamtStatsfængslet ved Horserød,Statsfængslet på Kragskovhede ogStatsfængslet ved Sdr. Omme.Hver anstalt blev bedt om at give oplysningervedrørende 15 indsattes gældsforhold.Der indkom oplysninger vedrørendei alt 85 indsatte. Stikprøven omfattersåledes godt 5 °/o af det samlede antal indsattei anstalterne, arresthuse og Københavnsfængsler ikke medregnet.En samlet gæld på 21.889.177,00 kr. erfordelt efter gældsstørrelser som følger:Gældens størrelseingen \ gæld0 - 10.000 kr.10 - 25.000 kr.25 - 50.000 kr.50 - 75.000 kr.75 - 100.000 kr.100 - 250.000 kr.250 - 500.000 kr.500 - 1.000.000 kr.over 1.000.000 kr.Antal indsatte259147628527Gennemsnitlig gæld1.000 kr.361533157151.86097

Gælden fordelte sig på gældsarter som følger:BørnebidragTilbagebetalingspligtig bistandSkatToldStudielånBøderSagsomkostningerAnden offentlig gældKredit- og afbetalingskøbBanklånErstatningerPrivat gæld i øvrigt%7,71,43,53,21,45,313,16,11,59,436,311,1100,01.000 kr.1.6763177586913141.1682.8741.3393172.0537.9542.42721.889Den gennemsnitlige gæld pr. indsat vari lukkede anstalter 271.000 kr. og i de åbneanstalter 228.000 kr.Det skal bemærkes, at der utvivlsommangler adskillige gældsposter i opgørelsen,idet ikke alle indsatte har overblikover sin gæld. Om de 85 indsatte, der indgiki stikprøven, har der kunnet redegøresfor 318 gældsposter, altså gennemsnitligt4 gældsposter pr. indsat.Det skal også bemærkes, at gældenvokser under anstaltsopholdet dels pågrund af rentetilskrivning dels på grundaf fortsat gældssættelse, f. eks. i form afløbende børnebidrag, og tilbagebetalingspligtigbistandshjælp til renter og afdragpå prioritetsgæld.98

Bilag 7Foreløbig redegørelse og indstillingvedrørende de indsattes vederlagfor arbejde og beskæftigelseAfgivet af det af justitsministeren den 4.oktober 1982 nedsatte udvalg vedrørendebeskæftigelsen af de indsatte i kriminalforsorgen.Juli 1983

Indholdsfortegnelse.1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG OPGAVER. 1032. UDVALGETS VURDERINGER OG KONKLUSIONER. 1042.1. Hovedresultatet af udvalgets hidtidige overvejelser. 1042.2. Udviklingen i de indsattes realløn. 1052.3. Arbejdsdriftens produktivitet. 1062.4. Mulige årsager til ringe produktivitet. 1062.5. Specifike problemer omkring arbejdspengeordningen. 1072.5.1. Store forskelle i de indsattes indtjening og arbejdspenge. 1072.5.2. Problemerne omkring en egentlig lønudjævning. 1082.5.3. Spørgsmålet om at anvende kvalifikationstillæggenetil lønudjævning. 1092.5.4. Spørgsmålet om at regulere akkordlønniveauetmed henblik på lønudjævning. 1092.5.5. Spørgsmålet om at inddrage løsladelsesbeløbetmed henblik på lønudjævning. 1102.5.6. Spørgsmålet om at konvertere gratisydelsermed henblik på at forhøje arbejdspengene. 1102.6. Forbedring af de indsattes økonomiske vilkår under udgang. 1102.6.1. Anvendelse af løsladelsespenge under udgang. 1102.6.2. Hjælp efter bistandsloventil indsattes familier under udgang. 1112.6.3. Modregning af kostpenge under udgang. 1122.6.4. Forbedring af den gældende billettilskudsordning. 1122.6.5. Andre behov affødt af udviklingen. 1122.7. Resumé af forslag,der kan gennemføres uden yderligere principielle overvejelser. 1133. ARBEJDSPENGEORDNINGEN I HOVEDTRÆK 1143.1. Formålet med at udbetale arbejdspenge til de indsatte. 1143.2. Arbejdspengeordningens opbygning. 1143.3. Dispositionsretten over arbejdspengene. 1143.4. Særligt om dyrtidsreguleringen af arbejdspengene. 1154. DE INDSATTES FORBRUG. 1154.1. Gældende regler og praksis. 1154.2. Ændringer i de indsattes forhold, der kan have påvirket forbruget. 118side101

4.3. Forbrug i forbindelse med løsladelsen. 1194.4. De indsattes selvhjulpethed. 1205. ARBEJDSPENGENES UDVIKLING. 1205.1. Udviklingen i de indsattes arbejdspenge. 1205.2. Prisudviklingen. 1225.3. De indsattes »årsindkomster«. 1236. ARBEJDSPENGENE I RELATION TIL DRIFTSREGNSKABETFOR DE INDSATTES BESKÆFTIGELSE. 1247. UDDRAG AF ARBEJDSPENGEUNDERSØGELSEN. 1258. FINANSIELLE PROBLEMER VEDRØRENDE EN EVENTUELFORHØJELSE AF ARBEJDSPENGENE PÅ KORT SIGT. 1268.1. Forhøjelse af og omdisponeringinden for de gældende arbejdspengebevillinger. 1278.2. Konvertering af gratisydelser. 127BilagTabel 1. Udviklingen i arbejdspengesatsernei perioden juli 1973 - april 1983. 128Tabel 2. Arbejdspengesatserne pr. juli 1962. 129Tabel 3. Det samlede driftsregnskab vedr. værkstedsdrift, landbrugog gartneri - finansåret 1981. 130Definitioner af driftsregnskabets nøgletal. 131Tabel 4. De indsatte procentvis fordelt efter den gennemsnitlige dagindkomsti kr. og institution. 132Bilag 1. Arbejdspengeundersøgelsen. 133Bilag A. Definitioner af beskæftigelsesområder. 145102

1. UDVALGETS NEDSÆTTELSEOG ARBEJDSOPGAVERVed skrivelse af 14. oktober 1982 nedsattejustitsministeriet et udvalg vedrørendebeskæftigelsen af de indsatte i kriminalforsorgen.Til medlemmer af udvalget blev udpeget:Formand:Fhv. minister og medlem af folketinget,Lauge Dahlgaard.Medlemmer:For arbejdsministeriet: Fuldmægtig OleB. Larsen.For ministeriet for kulturelle anliggender:Fuldmægtig Vibeke Jacobsen.For undervisningsministeriet: UndervisningsinspektørBent Berg-Nielsen.For Dansk Arbejdsgiverforening: FuldmægtigNiels Jørgen Hansen.For Landsorganisationen i Danmark:Konsulent Jan Kaare Pedersen.For Dansk Fængselsforbund: ForbundsformandSøren Andersen, værkmesterMogens Glade.For foreningen af fængselsinspektører ogvicefængselsinspektører: FængselsinspektørErik Andersen, fængselsinspektørOle Hansen.For Kriminalforsorgsforeningen: FængselsforvalterFrede Clausen, fængselslærerSøren Bie.For justitsministeriets departement: KonsulentMichael Christiansen.For direktoratet for kriminalforsorgen:Fængselsinspektør Erik Kjærgaard,fængselsinspektør William Rentzmann,kontorchef Arne Ougaard, hovedbogholderA. Haugaard-Nielsen, undervisningskonsulentHenning Jørgensen, vicefængselsinspektørJørgen Balder, fuldmægtigBodil Philip, afdelingsleder Ejv.Andersen, undervisningsleder ThorkildLarsen.De fire sidstnævte medlemmer virkerendvidere som sekretariat for udvalget.Fuldmægtig Vibeke Jacobsen er den25. maj 1983 afløst af fuldmægtig OleWildt Pedersen. Det er samtidig bestemt,at kulturministeriets repræsentant fremtidigalene fungerer som tilforordnet udvalgetsarbejde vedrørende undervisning,uddannelse og fritidsvirksomhed.Udvalget fik til opgave at udarbejde enredegørelse for beskæftigelsen ved arbejde,undervisning og uddannelse samt i fritidenaf indsatte m.v. i kriminalforsorgensinstitutioner. På grundlag af redegørelsenskal udvalget overveje, hvorvidt der børske ændringer i indholdet og organisationenaf beskæftigelsen samt fremkommemed de forslag, som udvalgets overvejelserog vurderinger måtte give anledningtil.Kommissoriet fremhæver bl.a., at udvalgetskal overveje, om der er behov forat revidere gældende regler og praksisvedrørende de indsattes vederlag for arbejdeog undervisning. Udvalget er anmodetom at behandle dette spørgsmålforlods og snarest afgive indstilling herom.Under en drøftelse med ledelsen afdirektoratet for kriminalforsorgen, er detaftalt, at en forlodsindstilling om arbejdspengespørgsmåletsøges udarbejdetog afgivet i foråret 1983.På udvalgets første møde blev det besluttetat nedsætte et antal arbejdsgruppermed henblik på at tilvejebringe og bearbejdemateriale, som skulle indgå i udvalgetsarbejde. En af arbejdsgrupperneblev anmodet om at overveje spørgsmålet103

om behovet for at revidere gældende reglerog praksis vedrørende arbejdspenge.Til denne arbejdsgruppe blev udpeget:Afdelingsleder Ejv. Andersen,forbundsformand Søren Andersen,vicefængselsinspektør Jørgen Balder,fængselsinspektør Ole Hansen,undervisningskonsulent Henning Jørgensen,hovedbogholder A. Haugaard-Nielsen,kontorchef Arne Ougaard ogfuldmægtig Bodil Philip.Fhv. minister Lauge Dahlgaard harendvidere deltaget i arbejdsgruppens afsluttendedrøftelser.Arbejdsgruppen, som har afholdt 7møder, har gennemført en undersøgelseaf udbetalte arbejdspenge til samtligeindsatte i uge 4 i 1983.Udvalget har på 2 møder drøftet indstillingenfra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppensindstilling er lagt til grund fordenne foreløbige redegørelse og indstilling.2. UDVALGETS VURDERINGEROG KONKLUSIONER.2.1. Hovedresultat af udvalgets hidtigeovervejelser.I nærværende kapitel redegøres for udvalgetsforeløbige indstilling vedrørendearbejdspengeordningen. I de følgende afsnitbeskrives en række bestemmelser ogfaktiske forhold i relation til arbejdspengene,som ligger til grund for udvalgets foreløbige indstilling.Det har fra første færd stået udvalgetklart, at der er nøje sammenhæng mellemspørgsmålene vedrørende arbejdspengeog de øvrige emner, som kommissorietomfatter, herunder især arbejdsdriftenstilrettelæggelse. Denne opfattelse er blevetyderligere bestyrket under overvejelserneomkring udvalgsarbejdets tilrettelæggelse.Hovedresultatet af udvalgets overvejelserer derfor blevet, at man har måttet afståfra på nuværende tidspunkt at stilleforslag om principielle eller i øvrigt væsentligeændringer i ordningen vedrørendede indsattes vederlag for arbejde ogundervisning. Udvalgets foreløbige indstillinghar således karakter af en beskrivelseaf problematikken omkring vederlagsordningen,idet endelige vurderingerog forslag må afvente en række undersøgelserog analyser særligt vedrørende deindsatte (»klientundersøgelsen«) og vedrørendeen række administrative, organisatoriskeog lignende forhold i relation tilkriminalforsorgens arbejdsdrift (»institutionsundersøgelsen«).Udvalget har dog fundet det påkrævet,at der snarest sker en forbedring af de indsattesøkonomiske vilkår under udgang.Som led i den almindelige kriminalpolitiskeudvikling er antallet af udgange underafsoning blevet væsentligt udvidet i løbetaf 1970'erne. Man har imidlertid ikke hidtilfuldt ud draget konsekvenserne af detforhold, at behovet for rede penge er størreudenfor end indenfor fængslerne.Da den tilsigtede resocialiserende virkningaf adgangen til udgang kan hæmmesaf en alt for skrabet økonomi, stiller udvalgetnogle forslag til forbedringer, bl.a.ved at åbne adgang for de indsatte til i begrænsetomfang at kunne hæve af de såkaldteløsladelsespenge under udgang.Det er forslag, som for det første ikke griberind i strukturen af ordningen for arbejdsvederlag,og som for det andet haren særdeles beskeden økonomisk rækkeviddefor kriminalforsorgen, nemlig104

mindre end en Vi mio. kr. årligt ud af etbudget, som for kriminalforsorgen somhelhed andrager 747 mio. kr. i 1983.2.2. Udviklingen i de indsattes realløn.I kapitel 3 er der givet en beskrivelse afarbejdspengeordningen, dens formål ognærmere udformning. I kapitel 4 er redegjortfor de indsattes aktuelle forbrug,hovedsagligt på grundlag af arbejdspengene.I kapitel 5 er redegjort for udviklingeni arbejdspengenes realværdi gennemen årrække, og i kapitel 6 er arbejdspengenevurderet som omkostning for arbejdsdriften.Arbejdspengene har to hovedformål.De skal muliggøre et rimeligt forbrug forde indsatte under og i tilknytning tilfængselsopholdet, og de skal tilskynde tilen god indsats i arbejdsdriften.I nærværende afsnit 2.2. foretages envurdering af, om den gennem en årrækkestedfundne udvikling i arbejdspengenesrealværdi for de indsatte kan begrunde enforhøjelse. I følgende afsnit 2.3. vurdererman, om der ud fra en vurdering af arbejdspengenesom vederlag for udført arbejde,altså som omkostning for arbejdsdriften,er baggrund for en forhøjelse.Normaltimelønnen udgjorde i 1962 ianstalterne 0,52 kr. og i arresthusene incl.Københavns fængsler 0,35 kr. Disse satserer løbende blevet pristalsreguleret indtil1.4. 1967 på grundlag af et særligt»fangepristal« udarbejdet af DanmarksStatistik og siden på grundlag af det almindeligereguleringspristal.I perioden 1967 til 1973 blev arbejdspengeneforhøjet med 0,30 kr. pr. dag forhvert 8 points udsving i pristallet. Fra1973 forhøjedes arbejdspengene med 3%for hver 3 points stigning i pristallet. I lighedmed det civile samfund suspenderedesdenne ordning i efteråret 1982. I april1983 indførtes en reguleringsordninggældende for 1983 og 1984, hvorefter arbejdspengesatsernehalvårligt forhøjesmed 2%.Siden 1962 er der sket en reallønsforbedringi perioden 1970-1974, hvor normaltimelønnenblev forhøjet med ca.100% og i 1978, hvor der blev foretaget enforhøjelse med 0,28 kr. Endvidere er arbejdstidennedsat fra 45 timer til 40 timerugentlig, og der er i forbindelse hermedindført 5 dages arbejdsuge. Normaltimelønnenudgør p.t. 3,62 kr.I foråret 1982 gennemførte direktoratetrned hjælp af Danmarks Statistik en undersøgelseaf, om prisudviklingen siden1978 inden for de varekategorier, der indgåri de indsattes særlige forbrugsmønster,havde udhulet arbejdspengenes realværdi.Undersøgelsen viste, at arbejdspengenevar steget med 28,0%, mens prisstigningenvar 26,7%.En sammenligning mellem udviklingeni niveauet for de indsattes arbejdsvederlagpå den ene side og ufaglærtemandlige arbejderes disponible reallønpå den anden side viser, at der har væreten parallel udvikling, når man sammenlignerforholdene ultimo 1973 med forholdenei 1982.Udvalget finder herefter, at udviklingeni arbejdspengenes realværdi ud fraisoleret betragtning ikke giver baggrundfor en ekstraordinær forhøjelse af arbejdspengenepå nuværende tidspunkt.Det skal tilføjes, at udvalgets vurderingerer baseret på udviklingen frem til efteråret1982, da udvalget blev nedsat.Som nævnt reguleres arbejdspengene i1983 og 1984 med 2% halvårligt i lighedmed lønreguleringen på det almindelige105

arbejdsmarked, og der ydes - i lighed meddet private arbejdsmarked - ikke kompensationfor afgiftsforhøjelser. Da en væsentligdel af det forbrug, arbejdspengenebruges til, er afgiftsbelagte varer, spillerafgiftsændringer en ret betydelig rolle forde indsatte. Afgiftsforhøjelserne i december1982 svarer således i de indsattes forbrugsmønstertil en timelønsforhøjelsepå 0,23 kr.2.3. Arbejdsdriftens produktivitet.Timesatser for de indsattes indtjeninghar undertiden givet anledning til overvejelserom, hvorvidt man i realiteten benytterden arbejdspligt, der påhviler deindsatte efter straffeloven, til at underbetaledem. Det skal til sammenligning anføres,at timefortjenesten på det almindeligearbejdsmarked ligger omkring 10gange så højt som for de indsattes arbejdspenge.I den anledning har udvalget foretagetde i kapitel 6 nærmere beskrevne sammenstillingervedrørende det økonomiskeresultat af arbejdsdriften, arbejdstimeforbrugeti forbindelse hermed og timeindtjeningen.Det fremgår heraf, at det tiltrods for at der kalkuleres med timelønningerpå omkring 10% af de på det almindeligearbejdsmarked gældende, aleneer landbrugsdriften, der giver et mindreoverskud. Værkstedsdriften og gartneriernegiver underskud og har haft etgennem de seneste år stadigt dårligereøkonomisk resultat.Udvalget finder herefter, at arbejdsdriftensøkonomiske resultat og de senereårs udvikling heri ud fra en isoleret betragtningikke giver baggrund for en ekstraordinærforhøjelse af arbejdspengenepå nuværende tidspunkt.2.4. Mulige årsager til den ringe produktivitet.Årsagerne til arbejdsdriftens dårligeøkonomiske resultat, ikke mindst gennemde senere år, må søges i en kombination afen række faktorer. Blandt disse faktorerkan nævnes:2.4.1. Som nævnt bl.a. i betænkning nr.272/1960 vedrørende beskæftigelsen ikriminalanstalterne har arbejdskraften ianstalterne og arresthusene i et vist omfangfysiske og psykiske handicap, dermedfører, at arbejdsevnen og -viljenblandt de indsatte er mere uensartet endpå normale civile arbejdspladser. Bl.a.har et relativt højt antal indsatte narkotikaproblemer,der påvirker deres arbejdsmæssigestabilitet og effektivitet i uheldigretning. Endvidere har de senere års ændringeraf straffelovgivningen formentligmedført, at det mindst belastede klientelblandt lovovertrædere i højere grad endtidligere idømmes kortvarige frihedsstraffeeller betingede straffe, således atde ikke kommer til at præge fængselsklientelletog fængselsmiljøet i samme omfangsom tidligere.Udvalget agter at iværksætte en »klientundersøgelse«vedrørende de indsattei kriminalforsorgens institutioner. Undersøgelsenskal bl.a. belyse de indsattesalmindelige baggrund, herunder kriminalitet,social-, familie- og arbejdsmæssigbaggrund,, adfærdsmønster i fængslerne,samspil i forhold til medfanger og personale,aktiviteter i forbindelse med arbejdsdriftog undervisning samt problemeri forbindelse med frigång, løsladelseog udslusning til det normale samfund.Undersøgelsen skal således tilvejebringeen række oplysninger til belysning af demange forhold og problemer, som det er106

pålagt udvalget at gøre rede for.2.4.2. Udvalget skal dernæst pege på, atarbejdsdriften - og især værkstedsdriften- nok halter en del bagefter det civile samfundmed hensyn til hensigtmæssig udrustningmed maskiner og arbejdsredskaber.Dette spørgsmål vil blive gjort til genstandfor en mere konkret vurdering, ligesompersonalets uddannelses- og efteruddannelsesmæssigeforløb vil blive dragetind i overvejelserne.2.4.3. Fra flere sider - bl.a. fra repræsentanterfor indsatte - er der fremhævet enrække administrative og organisatoriskeforhold, som efter deres mening forårsageren svækkelse af effektiviteten i kriminalforsorgensarbejdsdrift. Der er bl.a.peget på, at de indsatte skal møde til samtaleraf forskellig art i arbejdstiden, at derses gennem fingre med en dårlig arbejdsindsats,at der forekommer mangel på arbejdsmaterialer,hvorfor man er tilbøjeligtil at »strække arbejdet« for at havenoget at bestille og få tiden til at gå med,at priserne på de fremstillede varer er forlave, og at de indsattes interesse i en effektivindsats svækkes af den lave lønning.Udvalget agter at iværksætte en »institutionsundersøgelse«til belysning af deadministrative, organisatoriske og andrelignende forhold af kriminalforsorgensarbejdsdrift. I undersøgelsen vil udvalgetinddrage de anførte forhold.2.4.4. Underudvalget tillægger det betydning,at arbejdspengeordningen udformespå en sådan måde, at den tilskynderde indsatte til en god arbejdsindsats. Dennuværende udformning af ordningen erbeskrevet i kapitel 3. Det fremgår, at denhar lighed med lønsystemer i det civilesamfund med mulighed for akkordindtjening,tildeling af kvalikationstillæg,overtidsbetaling, ulempetillæg og lignende.Imidlertid anvendes der betydelig laveretimeløns- og akkordsatser m.v.Spørgsmålet om arbejdspengeordningensindflydelse på arbejdsår if tens produktivitetm.v. vil indgå i udvalgets fortsattearbejde.2.5. Specifikke problemer omkring arbejdspengeordningen.2.5.1. Store forskelle i de indsattes indtjeningaf arbejdspenge.Den af udvalget foretagne arbejdspengeundersøgelsesom er omtalt i afsnit 7,og som bringes som bilag til nærværenderedegørelse, viser bl.a. stor uensartethed ide indsattes indtjening. Dette forhold hargivet udvalget anledning til yderligereovervejelser.De samlede ydelser, som de indsattemodtager i form af kost, logi, visse andrenaturalieydelser, løsladelsesbeløb m.v. ogarbejdspenge, ligger stort set mellem37.000 kr. og 45.000 kr. på årsbasis. Beløbeter baseret på en ansat værdi for kostog logi på 75 kr. pr. døgn og er naturligvisstærkt følsomt over for vurderinger vedrørendedet realistiske i denne værdiansættelse.Til yderligere sammenligningskal anføres, at varig bistandsydelse fortiden udgør godt 36.000 kr. årligt og erubeskattet i lighed med arbejdspengene.Det angivne spillerum, 37.-45.000 kr.,kan siges at være relativt beskedent. Spillerummetfor så vidt angår specielt arbejdspengeneer ganske betydeligt, idetdet ligger mellem 7.000 kr. og 15.000 kr.årligt. Da arbejdspengene i almindeligheder de inddsattes eneste indtjening iform af rede penge, er der betydelig forskeli omfanget af de indsattes forbrug af107

varer, som arbejdspengene kan bruges til,bl.a. og især ved indkøb i fængslernes butikker.Det er et forhold, der erfaringsmæssigtkan have ugunstige virkningerpå fængselsmiljøet, bl.a. af ordens- ogsikkerhedsmæssig art.Til nærmere belysning af forholdeneskal man fremdrage følgende oplysningerfra arbejdsundersøgelsen. Undersøgelsenomfatter kun de indsatte, der modtog arbejdspengei undersøgelsesugen. Det vilsige ca. 55% af de indsatte i Københavnsfængsler og arresthusene og 94% i anstalterne.De øvrige modtog ikke arbejdspenge.I anstalterne havde 40% af de indsatteder modtog arbejdspenge, gennemsnitligen indtjening svarende til normaltimelønnen,det vil sige ca. 30 kr. om dagen. 15%havde en indtjening på under 28 kr. De resterende45% af de indsatte have akkordløneller timeløn med kvalifikationstillæg,og derved en gennemsnitlig indtjeningpå 45 kr. om dagen.Disse gennemsnitstal dækker imidlertidover betydelig større variationer i denindividuelle indtjening. Her spredte variationernesig fra godt 20 kr. til en del over60 kr. om dagen. I Københavns fængslerog arresthusene havde 25% af de indsatteendog under 25 kr. om dagen.Disse betydelige variationer har bl.a.sammenhæng med forskelle i de enkelteindsattes arbejdsindsats, men også medselve udformningen af de gældende reglervedrørende arbejdspenge, herundernavnlig, at kvalifikationstillægget udgørnæsten 50% af normaltimelønnen, og atden gennemsnitlige akkordløn ligger betydelighøjere i forhold til normaltimelønnenend oprindelig forudsat. Hertilkommer, at undersøgelsen viser en betydeliguensartethed med hensyn til såvelfordelingen af kvalifikationstillæggeneanstalterne imellem som de enkelte anstaltersadministration af ordningen.De store forskelle i de indsattes indtjeningaf arbejdspenge sammenholdt medden uensartede administration, der kangive de indsatte indtryk af vilkårlighed,kan som nævnt virke demoraliserende påfængselsmiljøet. Udvalget finder derfor,at det i længden ikke er holdbart med såstore forskelle i indtjening af arbejdspenge.Kriminalforsorgens repræsentanter iudvalget har tilkendegivet, at man vil tageanledning i de stedfundne overvejelser iudvalget til at foretage en administrativjustering af den gældende kvalifikationstillægsorclningmed sigte på en større ensartethedi administrationen af den. I forbindelsemed justeringen vil der kunne tilvejebringesmidler, der muliggør en lønforhøjelsepå 20 øre pr. time. Lønforhøjelsenforudsættes ikke at få afsmittendevirkning for akkordlønninger og tillægsbelagtelønområder, herunder kvalifikationstillægget,der således reduceres med0,20 kr.2.5.2. Problemerne omkring en egentliglønudjævning.Den nævnte lønforhøjelse på 0,20 kr. itimen uden afsmittende virkning på akkordog tillægsbelagte lønområder indebæreren meget begrænset og utilstrækkeligtendens i retning af lønudjævning.Udvalget har derfor overvejet mulighedernefor allerede i nærværende forlodsindstillingat stille forslag til en mere omfattendelønudjævning.Det skal i den forbindelse bemærkes, atudvalget tillægger det betydning, at arbejdspengeordningenudformes på en sådanmåde, at den tilskynder til en god ar-108

ejdsindsats. Dette synspunkt betyder, atder også efter en eventuel lønudjævningbør være individuelle lønforskelle afhængigaf de enkeltes arbejdsindsats. Disselønforskelle behøver imidlertid næppe atvære så store som nu, og de bør frem foralt ikke have »tilfældig« sammenhængmed, hvem der tildeles kvalifikationstillæg,og hvem der får mulighed for akkordarbejde.Der er således tale om en kompliceretproblemstilling, som ikke kan siges at væretilstrækkelig belyst på nuværende tidspunkt.Udvalget har derfor ikke fundetdet forsvarligt allerede nu at stille forslagtil en mere omfattende reform af ordningenvedrørende arbejdsvederlag.Nogle af de spørgsmål, der rejser sigved overvejelser om lønudjævning, skaldog omtales nedenfor, idet det drejer sigom problemer, som vil indgå i udvalgetsfortsatte arbejde.2.5.3. Spørgsmålet om at anvende kvalifikationstillæggenetil lønudjævning.Ifølge arbejdspengeundersøgelsen eranstalterne tildelt kvalifikationstillæg,der som nævnt udgør ca. 50% af normaltimelønnen.Eventuel ophævelse af kvalifikationstillægsordningenog anvendelseaf det derved frigjorte beløb til en generellønforhøjelse vil kunne begrunde enforhøjelse på ca. 0,50 kr. pr. time af normallønsniveauetfor de indsatte i anstalterne.Da en eventuel forhøjelse også vilfå betydning for lønniveauet i arresthuseneog i Københavns fængsler, som ikke eromfattet af kvalifikationstillægsordningen,vil det generelle normaltimelønsniveauimidlertid kun kunne hæves med ca.0,30 kr. pr. time. Samtidig hermed vil ca.400 ud af ca. 1700, nemlig de indsatte derhidtil har modtaget kvalifikationstillæg,dog få nedsat arbejdspengeindtjeningenmed godt 25%.Udvalget finder ikke, at man kan anbefale,at de nuværende indehavere af kvalifikationstillægskal gå ned i løn. Man harderfor overvejet at tilføre arbejdspengeordningenflere midler i form af hel ellerdelvis frigivelse af løsladelsesbeløbet.Udvalget har imidlertid ikke kunnet anbefalefrigivelse af løsladelsesbeløbet tildette formål, jfr. i øvrigt afsnit 2.5.5.Udvalget finder endvidere, at en fuldstændigophævelse af kvalifikationstillægsordningenvil være forbundet medproblemer for den daglige drift af anstalterneog anstalternes produktionsapparat.Baggrunden herfor er bl.a., at kvalifikationstillægtildeles indsatte, som er beskæftigetenten ved arbejde, som ernødvendig for anstalternes daglige drift(økonomiarbejde), eller ved produktionsarbejde,hvor akkordindtjening er forbundetmed sikkerhedsmæssige risici oglignende eller i øvrigt ikke lader sig praktisere.Endelig er det anført, at anstalternekan tænkes at reagere på kvalifikationstillæggenesbortfald ved at indføre akkordpå områder, som man ikke hidtil har ansetfor egnede til akkordsættelse.I sammenhæng hermed finder udvalget,at det må tages i betragtning, at detfortsatte arbejde med problemerne omkringarbejdsdrift, økonomidrift og undervisningkan vise, at der er behov for atkunne variere aflønningen på områder,hvor akkord ikke er mulig.2.5.4. Spørgsmålet om at regulere akkordlønniveauetmed henblik på lønudjævning.Ifølge arbejdspengeundersøgelsen erca. 350 indsatte i anstalterne akkordaf-109

lønnede med en gennemsnitlig dagindtjeningpå ca. 45 kr. Som omtalt i kapitel 3 erdet meningen, at akkordniveauet skalfastsættes således, at betalingen for en tilfredsstillendearbejdspræstation svarer tilden indtjening, der kan opnåes ved normaltimeløn for arbejde af samme karakter.Afgrunde som udvalget på nuværendetidspunkt ikke har haft mulighed for atundersøge nøjere, ligger akkordindtjeningenimidlertid væsentlig over detteniveau.En eventuel tilpasning af det gennemsnitligeakkordniveau til timelønsniveauetville kunne begrunde en forhøjelse afdet gennemsnitlige timelønsniveau medca. 0,30 kr. pr. time.En sådan tilpasning vil imidlertid indebærestyringsmæssige problemer, som påkort sigt ikke lader sig løse, bl.a. fordi derikke foreligger mere indgående analyserog vurderinger af akkordlønningens betydningfor arbejdsdriftens produktivitet.Udvalget må derfor afstå fra på nuværendetidspunkt at foreslå indgreb i akkordlønordningen,som i øvrigt ville rejsekomplicerede overgangsproblemer.2.5.5. Spørgsmålet om at inddrage løsladelsesbeløbetmed henblik på lønudjævning.Indsatte, som er beskæftiget ved kriminalforsorgensforanstaltning, »opsparer«ca. 7 kr. pr. opholdsdag til brug forunderholds- og etableringsudgifter vedløsladelsen. Inddragelse af dette beløbville muliggøre en forhøjelse af arbejdspengeniveauetmed ca. 0,80 kr. pr. time.Af en arbejdsgruppe vedrørende revisionaf anordninger m.v. blev det i 1971foreslået, at ordningen med løsladelsesbeløbblev ophævet. Forslaget blev ikketaget til følge, men det vil være naturligt,at nærværende udvalg tager spørgsmåletop til fornyet behandling. Overvejelsernebør imidlertid ske i forbindelse med enbredere vurdering af problemerne omkringudslusning af de indsatte til det almindeligesamfund.Udvalget finder derfor, at det er for tidligtat aktualisere spørgsmålet om en merevidtgående ændring af løsladelsesbeløbsordningen.Derimod foreslår man,jfr. nedenfor, en mere begrænset ændring,der tager sigte på at åbne mulighedfor, at de indsatte kan anvende en del afløsladelsesbeløbet til dækning af udgifteri forbindelse med udgang.2.5.6. Spørgsmålet om at konvertere gratisydelsermed henblik på at forhøje arbejdspengene.Udvalget har overvejet, i hvilket omfangdet er muligt at konvertere forskellige»gratisydelser« såsom kost, beklædning,toiletartikler o.s.v. med henblik påat forhøje arbejdspengene. Såfremt en sådankonvertering skal have en mere marginalbetydning, må den efter et umiddelbartskøn nødvendigvis omfatte konverteringaf »kost« til kostpenge ogetablering af muligheder for, at de indsatteselv kan indkøbe og tilberede kost.Gennemførelsen af en sådan konverteringindebærer en række videregåendekonsekvenser af bl.a. personalemæssigart, som udvalget endnu ikke har haftmulighed for at overveje.2.6. Forbedring af de indsattes økonomiskevilkår under udgang.2.6.1. Anvendelse af løsladelsespenge underudgang.I kapitel 4 er der gjort rede for de indsattesforbrug og ændringer i de indsattesforhold, der kan påvirke forbruget i bred110

forstand. Der er bl.a. peget på, at antalletaf udgange med overnatning er blevet væsentligudvidet i løbet af 1970'erne, oguden at der samtidig er sket en forbedringaf de indsattes muligheder for at afholdede øgede udgifter, der har været en følgeaf denne udvikling.Efter det for udvalget oplyste forekommerdet, at indsatte af økonomiske grundemå afstå fra at benytte en tilladelse tiludgang, fordi behovet for rede penge erstørre uden for anstalterne. Dette indicerer,at økonomiske bekymringer i forbindelsemed udgang kan være betydelige ogsåfor indsatte, der alligevel benytter udgangsmulighederne.Derved kan denresocialiserende betydning, der tilstræbesmed udgangsordningen blive hæmmet.Udvalget finder det i øvrigt principieltuheldigt, såfremt indsatte afgrunde, somde i hovedsagen er uden indflydelse på, erafskåret fra at anvende de lempelser i afsoningsvilkårene,som der er truffet beslutningom, og som de derfor også børkunne gøre brug af.Som nærmere omtalt i kapitel 3 og 4opsparer domfældte et løsladelsesbeløb,der forudsættes anvendt til underhold,indskud i lejlighed, indkøb af arbejdstøjog lignende udgifter, der er hensigtmæssigei forbindelse med den indsattes genindpasningi det civile samfund efter løsladelsen.Et af de væsentligste hensyn derligger til grund for udgangsordningen er,at den indsatte skal kunne bevare kontaktenmed familien med henblik på at fremmemulighederne for genindpasning i detcivile samfund. Det er således i vidt omfangde samme hensyn, som ligger tilgrund for henholdsvis løsladelsespengeordningenog udgangsordningen.På denne baggrund vil det være naturligt,om løsladelsesbeløbet i et vist omfangkunne anvendes i forbindelse medudgang. Udvalget foreslår derfor, at deråbnes mulighed for, at indsatte der har tilladelsetil udgang med overnatning af løsladelsesbeløbetud over 500 kr. kan få udbetaltop til 75 kr. pr. udgang til dækningaf udgifter til underhold (kost og lommepenge),under rejse frem og tilbage til udgangsadressenog i øvrigt til udgifter, derikke er omfattet i reglerne i bistandsloven,jfr. nedenfor.Det bemærkes, at efter nugældendepraksis med hensyn til udgang vil indsattehave opsparet et løsladelsesbeløb på godt500 kr. inden første mulighed for udgangmed overnatning. Herefter vil de beløb,der efter forslaget løbende vil kunne anvendesaf løsladelsesbeløbet under udgang,normalt svare til ca. halvdelen afden løbende »optjening« af løsladelsesmidler.Da det er formålet med forslaget at forbedrede indsattes økonomiske vilkår underudgang, er det en afgørende forudsætningfor forslaget, at det frigivne løsladelsesbeløbikke modregnes i den hjælptil underhold under udgang, som den indsattesfamilie kan ydes efter bistandsloven,jfr. nedenfor.2.6.2. Hjælp efter bistandsloven til indsattesfamilier under udgang.I henhold til bistandsloven kan der ydeset beløb på for tiden 70 kr. pr. døgn til denindsattes familie under den indsattes besøgi hjemmet i forbindelse med udgang.Det er en forudsætning herfor, at den indsattesfamilie i forvejen modtager hjælpefter bistandsloven, eller at familiens indtægtligger på et tilsvarende niveau. Efterdet for udvalget oplyste, yder ikke allekommuner denne hjælp, ligesom kendskabetblandt potentielle modtagere af111

hjælpen er utilstrækkelig. Udvalget skalderfor foreslå, at fængslerne orientererden indsatte og den indsattes familie vedhver udgang om den nævnte hjælpemulighedved anvendelse af et blanketsystem,der også indebærer praktiske lettelserved ansøgning til bistandskontorerneom den omhandlende hjælp.2.6.3. Modregning af kostpenge underudgang.Principielt skal indsatte betale for detoffentliges udgifter til underhold, forplejningog hjemsendelse, for tiden 75 kr.pr. påbegyndt døgn. I praksis bliver kravetom betaling af det nævnte beløb for såvidt angår fængselsdømte i almindelighedafskrevet som uerholdeligt. Indsatte,der har tilladelse til frigång til lønnet arbejdeuden for anstalten, får dog modregnetdet nævnte beløb i lønnen. Endvidereinddrages beløbet hos et mindre antal andrefængselsdømte, hos hvem betalingsevnenligeledes er til stede. Ved beregningaf beløbet fradrages et beløb, for tiden 30kr. for hvert døgn den indsatte har væretfraværende fra institutionen på grund afudgang eller lignende og derfor ikke modtagerkost i fængslet. Det nævnte fradraggives dog ikke for de første 3 døgns fravær.Der gives således fx. ikke fradrag i tilfældeaf »week-end udgang«.Udvalget foreslår, at den nævnte adgangtil at nedsætte opholdsudgifter m.v.som følge af fravær udvides til at omfattefravær i 1 døgn og derover. Det bemærkes,at kun ganske få indsatte vil blive berørtaf forslaget.2.6.4. Forbedring af den gældende billettilskudsordning.Anstalternes geografiske beliggenhedindebærer, at et forholdsvis stort antalindsatte, navnlig fra det storkøbenhavnskeområde, ikke kan anstaltsplaceres ioverensstemmelse med det såkaldte nærhedspricip,hvorefter indsatte, bl.a. underhensyn til mulighederne for besøg og udgang,så vidt muligt søges placeret i en anstalti nærheden af deres bopæl. Somnævnt i kapitel 4 er der indført en rabatogtilskudsordning for rejser med DSBm.v., der indebærer, at indsatte maksimaltskal betale 60 kr. pr. rejse uanset rejselængden.Dette beløb, der svarer til ca.2 daglønninger for en indsat, forekommerefter udvalgets opfattelse urimeligthøjt. Hertil kommer, at rejsetilskudsordningeni praksis virker skævt,.idet indsatte,der ikke er anbragt i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, i modsætning tilindsatte for hvem dette er opfyldt, typiskmå betale maksimumsbeløbet på 60 kr.pr. rejse.Med henblik på at mindske de indsattesrejseudgifter i forbindelse med udgangsamt at rette op på den nævnte skævhedforeslår udvalget principalt, at der gennemføresen ordning, hvorefter der ydestilskud til dækning af hele rejseudgiften.Subsidiært foreslår man, at der ydes tilskudtil dækning af den del af udgiften,der overstiger 25 kr., hvilket beløb omtrentligtsvarer til en dobbeltrejse indenfor HT-området.Gennemførelse af det principale forslaganslås at ville medføre en merudgiftpå ca. 300.000 kr. årligt og merudgiftenved gennemførelse af det subsidiære forslagca. 2OO.OOO kr.2.6.5. Andre behov affødt af udviklingen.Foruden den ovenfor anførte udvidelsei antallet af udgange redegøres der i kapitel4 for en række andre ændringer i deindsattes forhold, der må antages at112

have påvirket deres behov. Som led i denalmindelige kriminalpolitiske udviklinger der inden for de seneste 10-15 år gennemførten række ordninger m.v., der iøkonomisk henseende har været til såvelgunst som ugunst for de indsatte. Der ersåledes indført gunstigere ordninger vedrørendetilskud til tandbehandling og rejseudgifter.På den anden side er der sketen betydelig udvidelse i antallet af besøg.Pligten til at gå i anstaltens tøj er ophævet.Fritids- og fællesskabsmulighederne,adgangen til at supplere kostforplejningensamt til at medbringe egne effekter erudvidet.Udvalget finder, at adskellige af disseændringer må antages at have påvirket deindsattes behov i opadgående retning.Det er dog ikke muligt på det foreliggendegrundlag mere eksakt at angive, i hvilketomfang, endsige hvorledes det fordelersig på grupper af de indsatte. Dissespørgsmål vil blive søgt belyst nærmere iovennævnte »klientundersøgelse«.2.7. Resumé af forslag, der kan gennemføresuden yderligere principielle overvejelser.I det foregående har udvalget redegjortfor de overvejelser, det har været muligt atanstille på nuværende tidspunkt omkringarbejdspengene.Der er bl.a. beskrevet en række problemermed relation til arbejdspengeordningensstruktur. Udvalget har ikke ment atkunne gøre disse spørgsmål til genstandfor en endelig vurdering, før det kan skepå grundlag af undersøgelser og analyseri forbindelse med de øvrige opgaver, derer pålagt udvalget med hensyn til arbejdsdrift,undervisning og fritidsanvendelseni fængslerne.Udvalget har imidlertid fundet det påkrævet,at de indsattes økonomi lettesspecielt under udgang, og stiller medhenblik herpå følgende forslag, der vilkunne gennemføres uden yderligere principielleovervejelser.1. Det foreslås, at indsatte, der har tilladelsetil udgang med overnatning, afdet »opsparede« løsladelsesbeløb udover 500 kr. kan få udbetalt op til 75 kr.pr. udgang. Det er en forudsætning, atdet således frigivne løsladelsesbeløbikke modregnes i den hjælp til underholdunder udgang, som den indsattesfamilie kan ydes efter bistandsloven.Forslaget er omtalt under punkt 2.6.1.2. Det foreslåes, at de indsatte og deresfamilier ved anvendelse af et blanketsystemved hver udgang bliver informeretom støttemulighed i henhold tilbistandsloven. Forslaget er omtalt underpunkt 2.6.2.3. Det foreslåes, at indsatte, af hvilkeder afkræves betaling for underhold,forplejning og hjemsendelse, indrømmeset fradrag heri på 30 kr. for hvertdøgn, han eller hun har været fraværendefra institutionen på grund af udgangeller lignende. Forslaget er omtaltunder punkt 2.6.3.4. Det foreslåes principielt, at der i forbindelsemed udgang ydes de indsattetilskud til dækning af hjemrejseudgiften,subsidiært til dækning af udgifterud over 25 kr. Forslaget er omtalt underpunkt 2.6.4.5. Herudover foreslåes, at der i forbindelsemed en justering af kvalifikationstillægsordningenmed sigte på attilvejebringe større ensartethed i ordningensadministration bliver tilvejebragtmidler til en generel forhøjelse afarbejdspengene med 0,20 kr. pr. time.Der henvises til afsnit 2.5.1.113

3. ARBEJDSPENGEORDNINGENI HOVEDTRÆK.3.1. Formålet med at udbetale arbejdspengetil de indsatte.I betænkning nr. 272/1960 vedrørendebeskæftigelsen i kriminalanstalterne erdet bl.a. anført, at det bør tilstræbes, atarbejdspengeordningen indeholder denfornødne stimulans til flid og omhu vedarbejde, at den fremmer den indsattesselvhjulpethed, og at arbejdspenge har enrimelig størrelse. Om anvendelse af arbejdspengeneer det bl.a. anført, at deindsatte kan anvende en del af arbejdspengene(købeevne) til tobak og andre nydelsesmidleri mådeholdent omfang, tilporto, husflidsmaterialer, toiletartiklerog lign. Den resterende del af arbejdspengenekan de indsatte anvende under afsoningsopholdettil forsorgsformål og, nårdisse formål er tilgodeset, til hjælp til pårørendeog til anskaffelse af genstande,der kan være til længerevarende gavn ognytte for den indsatte samt til opsparingtil brug ved løsladelsen. Som eksemplerpå anvendelsesmuligheder er nævnt beklædning,kontingent til fagforeninger oglign. Disse anvendelser gør det i et vistomfang muligt for de indsatte selv at klarederes forpligtelser og skaber dervedgrundlag for en appel til deres vilje tilselvhjulpethed.Det må antages, at de nævnte principperfortsat er gældende for den nuværendearbejdspengeordning.3.2. Arbejdspengeordningens opbygning.Arbejdspengeordningen er bygget opsom et almindeligt lønsystem, der omfattertimeløn, akkordløn samt diverse formerfor tillæg. Som supplement hertil erder til indsatte, der er fraværende fra beskæftigelsepå grund af sygdom, etablereten dagpengeordning.Akkordsatsen skal fastsættes således,at betalingen for en i enhver henseende tilfredsstillendearbejdspræstation svarer tilden indtjening, der kan opnås ved normaltimeløn for arbejde af samme karakter.For særligt kvalificeret arbejde, der eraflønnet ved timeløn, kan der ydes et kvalifikationstillægInden for et af direktoratet for kriminalforsorgenfastsat maksimalt antal kvalifikationstillæg,der samtidig kan ydes -for tiden 454 - træffer anstalterne afgørelseom, hvor mange kvalifikationstillægder afhængig af arbejdets art og omfangkan ydes til de indsatte. Forudsætningenfor at udbetale kvalifikationstillæg er, atarbejdet ikke kan akkordsættes, at denindsatte har de fornødne arbejdsmæssigekvalifikationer, at tillægget er betinget afdet arbejde, der er grundlaget for ydelsen(tillægget kan derfor ikke »medtages«ved arbejdsskift), at kvalifikationstillæggetikke må benyttes til forhøjelse af timeløntil indsatte, der alene udviser stadig oggod flid, men som ikke er i besiddelse afsærlige kvalifikationer til det pågældendearbejde, samt endelig at den indsatteikke er anbragt i modtagelsesafdeling.Der har været og er fortsat (jfr. afsnit 7)i praksis visse problemer med hensyn tiladministrationen af såvel akkordsatsersom tildeling af kvalifikationstillæg.3.3. Dispositionsretten over arbejdspengene.Blandt andet med det formål at sikre, atarbejdspengene anvendes til dækning afde forudsatte behov, samt i et vist omfangogså af sikkerhedsmæssige grunde, er derfastsat forskellige begrænsninger i de indsattesrådighed over arbejdspengene.Fra 1962 til 1973 var arbejdspengenedelt i tre konti: konto 1 »løsladelsesmid-114

ler«, konto 2 »forsorgsmidler« og konto 3»købeevne«, senest i forholdet 20 - 20 -60. »Købeevnen« blev udbetalt til denindsattes fri disposition. »Forsorgsmid-1erne« kunne den indsatte imidlertid kunråde over med anstaltens tilladelse.»Løsladelsesbeløbet« blev opsparet tilløsladelsen, og i forbindelse hermed blevder truffet bestemmelse om, hvorvidt denindsatte skulle have beløbet udbetalt til frirådighed, eller om det helt eller delvistskulle forvaltes for ham af tilsynsmyndigheden.11973 gennemførtes den nuværende arbejdspengeordning,ifølge hvilken denindsatte har fri rådighed over såvel »købeevnen«som »forsorgsmidlerne«. Den nuværendeordning indebærer således en todelingaf arbejdspengene. »Løsladelsespengene«udbetales fortsat ved løsladelsenog beregnes - i modsætning til tidligere- nu på grundlag af antal opholdsdagei stedet for en andel af arbejdspengene.Der er fortsat hjemmel til i forbindelsemed eventuel prøveløsladelse at fastsættevilkår om forvaltning af løsladelsesbeløbet.Efter praksis udbetales dette beløbsom alt overvejende hovedregel til denindsattes fri disposition.Den ændrede beregningsmetode af løsladelsesbeløbethar ikke ændret det relativeforhold mellem dette beløb og de arbejdspenge,som under anstaltsopholdetudbetales til den indsattes disposition. Deudbetalte løsladelsespenge udgør såledesfortsat ca. 20% af den samlede arbejdspengeudbetalingtil de indsatte.3.4. Særligt om dyrtidsregulering af arbejdspengene.Arbejdspengene blev indtil 1. april1967 reguleret efter et særligt »fangepristal«udarbejdet af Danmarks Statistik.»Fangepristallet« blev beregnet på grundlagaf de varer, som de indsatte efter de dagældende regler kunne købe under anstaltsopholdet.Reguleringen fandt sted,når »fangepristallet« udløste en stigningsvarende til 30 øre pr. arbejdsdag for deindsatte i anstalterne.Fra den 1. april 1967 til den 1. april 1973blev arbejdspengene reguleret med 30 ørepr. dag for hver 8 points udsving i det almindeligereguleringspristal.Regulering fandt sted pr. 1. april og 1.oktober på grundlag af reguleringspristalletfor henholdsvis januar og juli mdr.Fra den 1. april 1973 blev arbejdspengenesgrundsats forhøjet med 3% for hver 3points stigning i det almindelige reguleringspristal.Reguleringen blev foretagetpr. 1. april og 1. oktober på grundlag afreguleringspristallet for henholdsvis januarog juli kvartaler.Sidstnævnte reguleringsordning vargældende indtil 31. marts 1983, hvor denblev suspenderet ved lov nr. 10 af 16. oktober1982 om suspension af dyrtidsreguleringenaf arbejdstageres løn. I henholdhertil reguleres arbejdspengene fra den 1.april 1983 at regne med 2% halvårlig af degældende arbejdspengesatser pr. 1. oktober1982. Den nævnte reguleringsordningvil være gældende i 1983 og 1984.4. DE INDSATTES FORBRUG.4.1. Gældende regler og praksis.Principielt skal indsatte betale for detoffentliges udgifter til underhold, forplejningog hjemsendelse, for tiden 75 kr.pr. påbegyndt døgn. I praksis bliver kravetom betaling af det nævnte beløb for såvidt angår fængselsdømte i almindelighedafskrevet som uerholdeligt. Indsatte,der har tilladelse til frigång til lønnet ar-115

ejde uden for anstalten, får dog modregnetdet nævnte beløb i lønnen. Endvidereindkræves beløbet hos et mindre antal andrefængselsdømte, hos hvem betalingsevnenligeledes er til stede. Ved beregningaf beløbet fradrages et beløb på for tiden30 kr. for hvert døgn den indsatte har væretfraværende fra institutionen på grundaf udgang eller lignende. Det nævnte fradraggives dog ikke for de første 3 døgnsfravær. Der gives således fx. ikke fradragi tilfælde af »weekendudgang«.Arbejdstøj og undertøj m.v. udleveresvederlagsfrit ved indsættelsen. Såfremtden indsatte ønsker det, kan der endvidereudleveres visse former for fritidstøj,fodtøj og anden beklædning. Der er mulighedfor regelmæssigt at få udskiftetden udleverede beklædning.Tidligere havde de indsatte pligt til underanstaltsopholdet at anvende det tøj,som blev udleveret af anstalten. Imidlertidfik de indsatte i begyndelsen af 1970'erne som led i normaliseringen af dendaglige tilværelse adgang til at anvendeprivat beklædning navnlig i fritiden. Flertalletaf de indsatte benytter sig nu af dennemulighed. De indsatte kan vederlagsfritfå deres private beklædning vasket pået af kriminalforsorgens centralvaskerier.Endvidere kan de få yderbeklædningenrenset og repareret ved anstaltens foranstaltning.Udgifter til større reparationer,omsyning, kemisk rensning og lign. samtvask af tøj, der skønnes uegnet til institutionsvask,må den indsatte dog selv afholde.De indsattes celler/opholdsrum er forsynetmed seng med madras m.v., bord,stol, skab, askebæger og rumbelysning.Endvidere er der mulighed for i et vistomfang at udstyre opholdsrummene medyderligere inventar m.v. Der udleveres sengelinned,diverse toiletartikler, håndklæder,barbergrej, sæbe m.v.De indsatte får gratis lægehjælp incl.medicin. Endvidere ydes der tilskud tiltandbehandling efter gunstigere reglerend i det civile samfund. Således er akuttandbehandling gratis, mens anden supplerendetandbehandling skal betales afden indsatte med højst 1/6 af den samledeudgift. Der er gratis periodiske tandeftersynfor indsatte med opholdstider på 3måneder og derover samt indsatte i Københavnsfængsler og - i det omfang arresthuslægenanbefaler det - arresthusene.Anstalten afholder udgifterne til anskaffelseaf lægeordineret brilleglas i almindeligudførelse samt yder tilskud tilbrillestel efter regler, svarende til sikringsstyrelsensregler for børn under 16 år, detvil sige efter gunstigere regler end i det civilesamfund.Anstalten afholder nødvendige udgifteri forbindelse med gennemførelsen af etuddannelsesforløb. Såfremt uddannelsenfinder sted uden for anstalten i forbindelsemed en udgangsordning, er det dog enforudsætning, at udgifterne ikke kandækkes på anden vis, eller at det vil væresærligt belastende for den indsatte selv atafholde disse. De indsatte har ikke mulighedfor under anstaltsopholdet at modtageuddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesfond,ligesom de normalt heller ikkekan modtage uddannelseshjælp efterbistandsloven. Undtagelsesvis ydes derhjælp efter bistandsloven til gennemførelseaf uddannelser, der har væsentlig betydningfor den indsattes mulighed for atopnå beskæftigelse efter løsladelsen, fx.hjælp til erhvervelse af kørekort.Brevpapir og konvolutter udleveres gratis.Porto må den indsatte som hovedregel116

selv betale.Til brug i de indsattes fællesopholdsrumindkøbes dagligt de almindeligstedagblade, hvorimod ugeblade og lign. måkøbes af den indsatte selv. I nogle anstalterer der i de indsattes celler/stuer installeretcentralt radioanlæg med mulighedfor at aflytte Danmarks Radios programmer.Anstalter uden centralt radioanlægudlåner i et vist omfang radioer til indsatte.I øvrigt har de indsatte adgang til atmedbringe egen radio. I de indsattes fællesopholdsstuerer der af anstalten stilletsort/hvid TV til rådighed.Licens for radio og TV betales af anstalten.I hovedparten af anstalterne harde indsatte indgået fælles lejemål affarve-fjernsyn hos lokale radioforhandlere.I de lukkede anstalter, hvor de indsattelåses inde på cellen om natten, er der mulighedfor at optage TV programmer påvideo, således at de indsatte efterfølgendekan se TV programmer, som er vist efterafmønstringen. I arresthusene og på Københavnsfængsler kan de indsatte leje radioog TV.Hovedparten af anstalterne og arresthuseneer tilknyttet den almindelige folkebiblioteksordning,således at de indsattehar mulighed for frit at låne bøger.I de åbne anstalter er der opstilletmønttelefoner, som de indsatte for egenregning kan benytte.De indsatte skal, som tidligere nævnt,selv betale nydelsesmidler som tobak,kaffe, kager, chokolade, frugt, alkoholfriedrikkevarer og lign. Endvidere har deindsatte i et vist omfang mulighed for eftereget ønske og for egen regning at supplerekostforplejningen.Udgifter til fritidsvirksomhed, husflidsmaterialerog lign. må de indsatteselv betale.Udgifter i forbindelse med udgang fraanstalten skal de indsatte som hovedregelselv afholde.Det drejer sig især om rejseudgifter -herunder udgifter til forplejning underrejsen - udgifter til forplejning i hjemmet,udgifter til diverse småfornødenheder iforbindelse med udgangen, fx. udgifter tilen biograftur, til overværelse af en sportskamp,til en mindre gave til pårørende oglign.For så vidt angår rejseudgifter ydes der18% rabat på billetter til togrejser medDSB m.v. og således, at den indsatte skalbetale højst 60 kr. af billetprisen.Visse kommuner navnlig i hovedstadsområdetog i de større provinsbyer yderdog et beløb på for tiden 70 kr. pr. døgn tilden indsattes familie i forbindelse medden indsattes besøg i hjemmet under udgang.Det er en forudsætning herfor, atden indsattes familie i forvejen modtagerhjælp efter bistandsloven, eller at familiensindtægt ligger på et tilsvarende niveau.Som udgangspunkt for beregning afbeløbet er anvendt 1/30 af underholdstakstenfor en enlig.De indsatte er under anstaltsopholdetsom hovedregel afskåret fra at modtagehjælp efter den sociale lovgivning bortsetfra hjælp, som er af betydning for denindsattes tilværelse efter løsladelsen. Såledeser der mulighed for at få dækket fasteudgifter til fx. fagforeningskontingent,betaling for opbevaring af bohaveog afdrag på afbetalingskontrakter vedrørendesædvanligt indbo efter bistandsloven.Endvidere kan der efter denne lov ydeshjælp til betaling af beklædning, der somled i den indsattes resocialisering skal benyttesuden for institutioner.Den indsatte er normalt fritaget for be-117

taling af arbejdsløshedskasse under afsoningen.Endelig kan der efter bistandslovenydes hjælp til familien, når en person erafskåret fra sine sædvanlige indtjeningsmulighederpå grund af ophold i en af kriminalforsorgensinstitutioner.I det omfang de indsatte selv skal afholdeudgifter til forbrug, kan de anvendeindtjente arbejdspenge eller medbragteeller tilsendte penge. Indsatte, der udstårfængsel i afsoningsanstalt, kan dog ikkeanvende medbragte og tilsendte penge tilkøb af nydelsesmidler (fx. tobaksvarer,kaffe, konfekture, alkoholfrie drikkevarer,frugt og enkelte forplejningsvarer, derikke kræver tilberedning). Baggrundenherfor er ligheds-, sikkerheds-, ordenssamtbeskæftigelsesmæssige hensyn.4.2. Ændringer i de indsattes forhold, derkan have påvirket forbruget.I 1975 blev kostforplejningsordningenrevideret, hvilket bl.a. medførte, at vissemindre populære retter blev udskiftet, ogantallet af pålægssorter blev forøget. Ligeledesi 1970 'erne blev de indsattes adgangtil at supplere den almindelige kostforplejningmed frugt og enkelte forplejningsvarer,der ikke kræver tilberedning,udvidet. I praksis har de indsatte nu mulighedfor i anstaltsbutikkerne at købekonserves, æg, pandekagemel og lign.,som kan tilberedes på tekøkkener i belægningsafdelingerne.Før 1970 havde de indsatte pligt til i såvelarbejdstiden som i fritiden at gå i dettøj, som blev stillet til rådighed af anstalten.I begyndelsen af 1970'erne fik de indsatteadgang til navnlig i fritiden at anvendeprivat beklædning. Samtidig blev derindført mulighed for, at de indsattes privatebeklædning gratis kan vaskes i kriminalforsorgenscentralvaskerier.I begyndelsen af 1970'erne blev antalletaf udgange med henblik på besøg hos bestemtepersoner, det vil sige udgange medovernatning, væsentlig udvidet. Såledesblev der i 1972 givet ca. 3500 af sådanneudgangstilladelser årligt, hvor antallet nuer godt 10.000 årligt.Det gennemsnitlige daglige belæg i anstalternevar ca. 1800 i 1972 og ca. 1660 i1982. Også antallet af korte udgangeuden overnatning er øget i den nævnte periode.Som tidligere nævnt skal de indsattesom hovedregel selv afholde udgifter iforbindelse med udgang. Således udbetalesder fx. ikke kompensation for den forplejning,som de indsatte ellers ville havefået under anstaltsopholdet. Dog er der,som nævnt ovenfor, mulighed for at få tilskudtil dækning afrejseudgifter, ligesomder efter bistandsloven i visse tilfælde kanydes et beløb til den indsattes familie, tildækning af de ekstra udgifter som dennehar til underhold i forbindelse med denindsattes besøg i hjemmet under udgang.Med hensyn til rejsetilskudsordningenbemærkes, at den virker diskriminerendefor det relativt store antal indsatte, der ikkekan anstaltsplaceres i overensstemmelsemed det såkaldte nærhedsprincip,hvorefter indsatte under hensyn til mulighedernefor besøg og udgang så vidt muligtbør anbringes i en anstalt i nærhedenaf bopælen. Denne gruppe af indsatte måtypisk betale maksimumbeløbet, ifølgerejsetilskudsordningen - for tiden 60 kr.,det vil sige svarende til 2 daglønninger - imodsætning til indsatte i næranstalt, deri almindelighed kan nøjes med at betale etmindre beløb.Med hensyn til hjælpemuligheden ihenhold til bistandsloven bemærkes, at118

det efter det for udvalget oplyste er begrænset,i hvilket omfang der ydes hjælpefter denne bestemmelse, dels fordi ikkealle kommuner yder hjælp efter bestemmelsen,dels fordi kendskabet til bestemmelsenblandt indsatte og familierne tilindsatte ikke er tilstrækkeligt.I begyndelsen af 1970'erne er der gennemførten principiel ligestilling mellemundervisning og beskæftigelse inden forarbejdsdrift og økonomivæsen. Herefterbetragtes skolen som et »værksted« i lighedmed anstaltens øvrige arbejdspladser.Denne ligestilling har været medvirkendeårsag til, at andelen af indsatte,som deltager i undervisningsvirksomhed,gennem de seneste år har været stigendeog nu udgør ca. 20% af de indsatte, somer beskæftiget ved kriminalforsorgensforanstaltning. De indsatte, som deltageri undervisning, har efter de gældende reglerikke mulighed for at modtage kvalifikations-eller andre lignende tillæg, såledesat de alene aflønnes efter normal timelønsats.Som følge heraf må det antages,at andelen af indsatte, som alene oppebærernormal timeløn, er steget.I 1978 blev der gennemført gunstigereregler for de indsattes adgang til tandbehandlingog tandeftersyn. Den indsattesandel af udgiften til supplerende tandbehandlingblev således nedsat fra 1/3 til1/6 af den samlede udgift.I 1967/68 og 1972 blev de indsattes arbejdstidtrinvis nedsat fra 45 til 40 timerugentlig med en deraf følgende udvidelseaf fritiden.I de åbne anstalter er de indsattes mulighedfor fællesskab i fritiden yderligereudvidet, idet afmønstringen og indelukningeni cellerne om aftenen i løbet af1970'erne er afskaffet. Herefter bliver aleneyderdørene låst.I de lukkede anstalter har de indsatte iløbet af 1970'erne tilsvarende fået størreadgang til at opholde sig i hinandens celleri fritiden inden afmønstringen.Det må antages, at denne udvidelse afde indsattes fællesskab i fritiden medførerforøgede udgifter til fx. hobbyrekvisitter,nydelsesmidler og lign.Ligeledes i begyndelsen af 1970'erne erder gennemført en række lempelser i besøgsreglerne,som har muliggjort en væsentligudvidelse af adgangen til at modtagebesøg.De besøgende skal som altovervejendehovedregel selv afholde udgifterne i forbindelsemed besøgene. Imidlertid er dermulighed for, at anstalten i ganske særligetilfælde kan yde tilskud til de besøgendesrejse.Der foreligger ikke en landsdækkendeundersøgelse af, hvorledes de indsattesforbrug i gennemsnit fordeler sig på deenkelte poster. Imidlertid blev der i 1977 istatsfængslet i Vridsløselille gennemførten undersøgelse af de indsattes forbrug afindtjente arbejdspenge.Af undersøgelsen fremgår at ca. 80%af arbejdspengene er anvendt til indkøbaf nydelsesmidler m.v., ca. 10% er anvendti forbindelse med udgang, mens deresterende ca. 10% er anvendt til at dækkeudgifter til tandbehandling, beklædning,privatgæld og lign.4.3. Forbrug i forbindelse med løsladelsen.Som nævnt i afsnit 3 optjener den indsatte,der udstår fængsel, under opholdetet løsladelsesbeløb, der bl.a. skal anvendestil diverse etableringsudgifter ved løsladelsen.Der vil typisk være tale om udgiftertil underhold den første tid efterløsladelsen, til indskud i lejlighed, indkøb119

af arbejdstøj og lign.Indsatte, der udstår hæfte, og varetægtsarrestanterer ikke omfattet af denneordning. Såfremt en indsat, der udstårfængsel, har været varetægtsfængsletumiddelbart forud for overførslen tilfuldbyrdelsesanstalt eller datoen for fuldbyrdelsesordre,medregnes i beregning afløsladelsesbeløbet dog tillige opholdsdagei varetægtsfængsel (arresthus) fra dettidspunkt, hvor der er forløbet 3 mdr. fravaretægtsfængslingen. .Hvis den indsatte ikke ved hjælp af løsladelsesbeløbeteller på anden måde kanklare udgifterne til etablering m.v. efterløsladelsen, kan der ydes hjælp efter bistandslovgivningen.Såfremt den indsattehar fået udbetalt et større løsladelsesbeløb,er det praksis, at socialforvaltningenbetinger sig, at en væsentlig del af beløbetanvendes til etablering, underhold m.v.,inden der kan blive tale om udbetaling afbistandshjælp. Såfremt der er tale om løsladelsesbeløbfra ca. 200 kr. op til 500 kr.,har det hidtil været praksis, at socialforvaltningenikke tager hensyn til beløbetved overvejelserne om, hvorvidt der skalydes bistandshjælp. Af indberetningerfra tjenestestederne fremgår dog, at flereog flere kommuner som følge af den almeneøkonomiske stramning modregnerdet fulde løsladelsesbeløb i eventuel bistandshjælp.Det fremgår af en undersøgelse, somudvalget har gennemført, at der normaltikke udbetales hjemsendelsespenge til klienter,som har haft ophold i sociale døgninstitutionerm.v. Disse klienter er normalthenvist til hjælp i medfør af bistandsloven.4.4. De indsattes selvhjulpet hed.Det fremgår af de foregående afsnit, aten forholdsvis lille del af de indsattes forbrugi bred forstand betales ved hjælp afindtjente arbejdspenge. Den væsentligstedel af forbruget betales af det offentlige,enten ved naturalydelser eller ved økonomisktilskud.En lille del af forbruget, som ikke kanopgøres nærmere, betales af den indsatteeller den indsattes familie ved hjælp afmedbragte eller tilsendte penge. Det kansåledes konstateres, at graden af selvhjulpethedikke er særlig stor.Som nævnt i afsnit 3 er det i betænkningnr. 272/1960 vedrørende beskæftigelseni kiriminalanstalterne bl.a. anført,at det bør tilstræbes at fremme de indsattesselvhjulpethed. Udvalget, der som udgangspunkter enig i det anførte, harimidlertid ikke haft mulighed for at vurderespørgsmålet nærmere, herunder forat foretage sammenlignende undersøgelserinden for de andre institutionsområder.Spørgsmålet om de indsattes selvhjulpethedm.v. vil indgå i udvalgets fortsatteovervejelser.5. ARBEJDSPENGENES UDVIKLING5.1. Udviklingen i de indsattes arbejdspenge.På baggrund af overvejelserne i betænkningnr. 272/1960 vedrørende beskæftigelseni kriminalanstalterne blevarbejdspengesatsen til de indsatte i afsoningsanstalternefra juli 1962 fastsat til3,90 kr. pr. arbejdsdag. Normalarbejdstidenvar 45 timer ugentlig fordelt på ugens6 første dage. Afhængig af den indsattesflid var der mulighed for at forhøje arbejdspengenetil 4,50 kr. pr. arbejdsdag,henholdsvis nedsætte dem til 3,30 pr. arbejdsdag.I arresthusene og på Københavnsfængsler blev arbejdspengesatsenfastsat 1/3 lavere (normalsats 2,60 kr. pr.120

arbejdsdag).Normalsatsen for de indsatte i afsoningsanstalternesvarede herefter til en timelønpå 0,52 kr. pr. arbejdstime, mensden i arresthusene og på Københavnsfængsler udgjorde 0,35 kr. pr. arbejdstime.Ligeledes på baggrund af overvejelsernei betænkning nr. 272/1960 blev arbejdeti arbejdsdriften i videst muligt omfangakkordsat. Akkordsatsen, der blevcentralt administreret, blev fastsat således,at en fuld tilfredsstillende arbejdsindsatsblev honoreret med et beløb, dersvarede til ovennævnte normale arbejdspengesats.De nævnte arbejdspengesatser blevdyrtidsreguleret første gang i maj 1965,således at normalsatsen blev forhøjet til0,56 kr. pr. arbejdstime. I 1967 blev derforetaget 2 reguleringer. Samtidig blev arbejdstidennedsat til 44 timer ugentlig. Ioktober 1968 blev arbejdstiden nedsatyderligere til 42 Vi time ugentlig samtidigmed, at der blev gennemført en dyrtidsregulering.Normalsatsen udgjorde herefter0,72 kr. pr. arbejdstime.Under hensyn til, at arbejdspengeniveauetud fra en samlet vurdering ikke varfulgt med udviklingen, gennemførtes påfinansloven for finansåret 1971/72, somled i en 4-årig plan om fordobling af arbejdspengeniveauet,en forhøjelse af satsernemed 50%, og i finansåret 1972/73med yderligere 20%. Normaltimelønsatsenudgjorde fra april 1972 herefter 1,45kr. og 0,96 kr. pr. arbejdstime i henholdvisafsoningsanstalterne og arresthusene(incl. Københavns fængsler).Fra juli 1973 blev der som tidligerenævnt gennemført en omlægning af arbejdspengesystemet.Omlægningen betødikke en egentlig forhøjelse af det samledearbejdspengeniveau, men en ændretfordeling af de beløb, som de indsattehenholdsvis frit kunne disponere over underopholdet og skulle opspare til løsladelsen.Før juli 1973 kunne de indsatte iafsoningsanstalterne som nævnt frit anvende60% af arbejdspengene. 20% kunnekun anvendes til nærmere angivne formålunder anstaltsopholdet, mens de resterende20% blev hensat til løsladelsen.Omlægningen af arbejdspengesystemetindebar, at den del af arbejdspengene, derskulle anvendes til særlige formål underanstaltsopholdet, blev tillagt den almindeligekøbeevne, således at den indsatteselv var ansvarlig for dispositionerne overarbejdspengene. Det hidtidige opsparingsbeløbtil løsladelsen, hvis størrelsehavde været afhængig af den indsattes arbejdsindsats,blev konverteret til et fastløsladelsesbeløb, der blev beregnet pr. opholdsdag.Omlægningen indebar endvidere, atsamtlige indsatte i kriminalforsorgens institutionssystemblev aflønnet efter etensartet aflønningssystem.Som nævnt udgjorde de indsattes købeevneog forsorgsmidler inden juli 1973henholdsvis 60% og 20% af arbejdspengesatsen.Da normalpengesatsen udgjorde1,45 kr. pr. arbejdstime, var de indsatteskøbeevne og forsorgsmidler såledeshenholdsvis 0,87 kr. og 0,29 kr. pr. arbejdstime,eller i alt 1,16 kr. pr. arbejdstime,som i større eller mindre omfang fritkunne benyttes under anstaltsopholdet.Efter juli 1973 udgjorde den omregnedearbejdspengesats, der nu kun indeholdtden indsattes disponible købekraft, 1,20kr. pr. time. Løsladelsesbeløbet blev fastsattil 2,62 kr. pr. opholdsdag.Den tidligere omtalte planlagte fordoblingaf arbejdspengesatserne blev afslut-! 21

tet i april 1974, hvorefter normalarbejdspengesatsenudgjorde 1,45 kr. pr. arbejdstime.Arbejdspengesatserne er herefter dyrtidsregulereti overensstemmelse med udviklingeni det lønregulerende pristal.I efteråret 1977 blev det konstateret, atdyrtidsreguleringen set over en kortereperiode ikke havde givet dækning for dereelle prisstigninger på de varekategorier,der har særlig vægt i de indsattes forbrugsmønster.På baggrund af en undersøgelsei statsfængslet i Vridsløselille afdette forbrugsmønster beregnede DanmarksStatistik et efterslæb i arbejdspengeudviklingen.På baggrund heraf blevarbejdspengene i april 1978 ekstraordinærtforhøjet med 0,28 kr. pr. arbejdstime,således at arbejdspengesatsen fra dettetidspunkt incl. dyrtidsregulering blevfastsat til 2,50 kr. pr. arbejdstime.Arbejdspengesatsen udgør efter de senestereguleringer pr. april 1983 3,62 kr.pr. arbejdstime.Det kan herefter konstateres, at normalarbejdspengesatsenfra juli 1973 tilapril 1983 er steget fra 1,20 kr. pr. time til3,62 kr. pr. time, svarende til en stigningpå 201,7%.Udviklingen i arbejdspengene siden1973 er gengivet i tabel 1 på side 128.Endvidere fremgår arbejdspengesatsernepr. juli 1962 - omregnet til timelønefter de nugældende regler - af tabel 2 påside 129.5.2. Prisudviklingen.Der foreligger ikke generelle opgørelserover, hvorledes de indsatte forbruger indtjentearbejdspenge under anstaltsopholdet.Imidlertid blev der i november 1977gennemført en sådan undersøgelse i statsfængsleti Vridsløselille. Undersøgelsenomfattede de indsattes forbrug af arbejdspengei perioden 1. - 30. november1977. Det fremgår af undersøgelsen, atforbruget fordelte sig således:Tobaksvarer 30,7 %Kaffe, kakao og the 15,0 %Fødevarer 18,0 %Chokoladevarer 3,8 %Hobbyvarer 1,5 %Øvrige varer 11,4 %Løbende afdragsordninger 3,9 %Udgang 9,2 %Andre udgifter 6,5 %I alt 100,0 %De løbende afdragsordninger omfattertandbehandling, bøder, opsparing, erstatningerm.v., mens andre udgifter omfatterudgifter i forbindelse med besøg,hjemsendte penge til familie samt diverseandre udgifter. Ca. 80% af arbejdspengeneblev i undersøgelsesperioden såledesanvendt til forbrugsvarer og nydelsesmidler,ca. 10% i forbindelse med udgang,mens de resterende ca. 10% blev anvendttil andre formål.Materialet blev som nævnt i afsnit 5.1.anvendt som grundlag for beregningerover prisudviklingen i slutningen af1970'erne. Materialet var dog forindenkorrigeret for de mere specielle poster underløbende afdragsordninger, udgang ogandre udgifter, idet der ikke kunne sættesindex-tal for prisudviklingen på disse specielleudgiftsposter.Materialet, der blev bearbejdet af DanmarksStatistik og anvendt som grundlagfor den sa^rlige arbejdspengeforhøjelse iapril 1978, er ved senere undersøgelseranvendt som indikator for, om dyrtidsreguleringenaf de indsattes arbejdspengestår i rimelig forhold til den faktiske forbrugerprisstigning.På baggrund af så-122

danne beregninger kan det konstateres, atforbrugerpriserne for de varekategorier,som indgår i den nævnte forbrugsundersøgelse,i perioden fra april 1978 til juli1982 er steget med 26,7%, mens arbejdspengenei samme periode er steget med28,0%. Forbrugerprisindexet , der er benytteti beregningerne, indeholder såvelindirekte afgifter som momsafgifter.I perioden fra juli 1973 til marts 1983 erforbrugerpristallet steget med 165,8%,mens det lønregulerende pristal er stegetmed 144,0%. Som nævnt i afsnit 5.1. erarbejdspengeniveauet i samme periodesteget med 201,7%.5.3. De indsattes »årsindkomster«.Som nævnt i afsnit 4.1. skal indsatte,som har modtaget endelig dom, som endel af omkostningerne ved straffesagenbetale for det offentliges udgifter til underhold,forplejning og hjemsendelse.Taksten herfor udgør for tiden 75,00 kr.pr. påbegyndt døgn. I praksis bliver kravetom betaling af det omtalte beløbnavnlig for så vidt angår fængselsdømtenormalt afskrevet som uerholdeligt. Somfølge heraf modtager den overvejende delaf de indsatte i kriminalforsorgens institutionerkost og logi gratis.Efter gældende regler skal normalelønindkomster indkomstbeskattes. Imidlertider de indsattes arbejdspenge efterpraksis, som er godkendt af skattedepartementet,fritaget for indkomstbeskatning.Herefter kan de indsattes »normalårsindkomst«opgøres således:Kost og logi: 75 kr.x365Normaltimeløn: 3,62 kr.x2080Løsladelsespenge: 7,08 kr.x365I alt27.375 kr.7.530 kr.2.584 kr.37.489 kr.»Årsindkomsten« for indsatte, somoppebærer normal timeløn med kvalifikationstillæg,udgør efter samme beregningsmåde41.066 kr. For indsatte med fx.en dagløn på 60 kr. udgør »årsindkomsten«45.559 kr. Hovedparten af de indsattei afsoningsanstalterne har en gennemsnitligdagløn på mellem 28 kr. og 60kr.Til sammenligning kan anføres, at varigbistandshjælp for tiden udgør 3.044kr. pr. måned eller 36.528 kr. pr. år. Varigbistandshjælp indkomstbeskattes hellerikke. Personer, som modtager varig bistandshjælp,har ikke pligt til som modydelseat præstere arbejde eller andet imodsætning til indsatte, der udstår fængselsstraf,som i medfør af straffeloven harpligt til at udføre det arbejde, som pålæggesdem.Bistandsklienter har endvidere fri adgangtil at anvende modtaget bistandshjælpi modsætning til de indsatte, derpålægges en tvangsopsparing på ca. 25%af de samlede arbejdspenge med henblikpå løsladelsen (løsladelsesbeløbet).De indsattes adgang til at modtage naturalydelser(jfr. bl.a. afsnit 4) er formentligstørre end bistandsklienternes, nårbortses fra bolig, hvor der kan ydes bistandsklienteryderligere hjælp, hvis dehar særlig store boligudgifter.Ovennævnte variation i de indsattes beregnede»årsindkomster« ligger inden forca. 15%. I det civile samfund er variationerneformentlig noget større.Variationen i de indsattes arbejdspenge(det disponible »lommepengebeløb«) erfølgende:Normalsats pr. år7.530 kr.Normal timesats med kvalifikationstillæg pr. år 11.107 kr.Dagløn 60 kr.15.60 kr.123

Sættes normaltimeårsindkomsten til100, bliver de to andre satser henholdsvis148 og 207. Der er således en betydelig variationi det disponible »lommepengebeløb«.Som nævnt i afsnit 5.2. anvendes formentligop til ca. 80% af »lommepengebeløbet«til kortvarige forbrugsvarer somtobak, kaffe, suppleringskost m.v. Derforeligger ikke materiale, som umiddelbartgiver oplysninger om størrelsen afdet tilsvarende forbrug i det civile samfund.6. ARBEJDSPENGENES RELATIONTIL DRIFTSREGNSKABET FOR DEINDSATTES BESKÆFTIGELSE.I betænkning nr. 272/1960 vedrørendebeskæftigelsen i kriminalanstalterne erdet bl.a. angivet, at de indsattes produktivitetpå daværende tidspunkt var påmellem 1/3 og 1/4 af den frie arbejders.Bl.a. på denne baggrund mente man atburde afvise en væsentlig forhøjelse af arbejdspengeniveauetsom for tiden uigennemførlig.Værdien af de varer, der produceres ikriminalforsorgens anstalter og arresthusemed salg for øje, udgjorde i finansåret1981 ca. 54.3. mill, kroner. Udgifterne iforbindelse hermed var incl. forrentningog afskrivning ca. 55,9 mill, kroner. Nettoresultatetvar således et underskud påca. 1,6 mill, kroner. Til produktionen blevanvendt ca. 1,2 mill, arbejdstimer, præsteretaf de indsatte.I de anførte udgifter er indeholdt arbejdspengeudgiftertil de indsatte på ca.5,4 mill, kroner, således at de indsatte opnåedeen gennemsnitlig arbejdstimefortjenestepå ca. 4,55 kr. Værdien af de varer,der blev produceret, var ca. 45,35 kr.pr. arbejdstime. Denne produktivitet liggervæsentlig under produktiviteten i detcivile samfund.Kriminalforsorgen fastsættter salgsprisernefor de fremstillede produkter pågrundlag af aftale med aftagerne. Detprincipielle grundlag for prisfastsættelsener, at leveringspriserne følger niveauetfor tilsvarende varer fremstillet i det privateerhvervsliv. Udgangspunktet forprisfastsættelsen er for værkstedsdriftenfor- og efterkalkulation af de enkelte produkteromfattende råvareudgifter og arbejdspengesamt andele af fællesudgifter.Jordbrugsproduktionen omsættes gennemmejerier, slagterier, salgsforeningerm.v., hvorfor prisfastsættelsen sker pågrundlag af notering og auktion.Udgifterne ved produktion opdeles ivariable omkostninger, der omfatter udgiftertil råvarer, arbejdspenge, anskaffelserog vedligeholdelse af maskinersamt andre driftsudgifter, der har sammenhængmed produktionsstørrelsen.Den anden del er de faste omkostninger,som omfatter personaleløn (værkmestre),bygningsomkostninger samt forrentningog afskrivning, hvilket er omkostninger,der er uafhængig af produktionsstørrelsen.De variable omkostninger udgjorde ca.76% af produktionsværdien fordelt medca. 49% til råvarer, ca. 10% til arbejdspenge,ca. 6% til anskaffelser og vedligeholdelsesamt ca. 11% til andre driftsudgifter.De faste omkostninger udgjorde ca.27% af produktionsværdien fordelt medca. 22% til personaleløn (værkmestre),ca. 1% til bygningsomkostninger og ca.4% til forrentning og afskrivning.De udgifter, der afholdes, har alle relationtil produktionen af de pågældendevarer og er således ikke belastet med om-124

kostninger, der har relation til fængsletsdrift i øvrigt. Fx omfatter råvareudgifternesåledes indkøb af råvarer i egentlig forstandtil værkstedsproduktionen samtindkøb af gødning, sprøjtemidler, korn,frø, foderstoffer og besætning til kvægholdog svinehold. Arbejdspengeudgifterneomfatter de penge, der er udbetalt tilde indsatte, der er beskæftiget ved produktionsafsnittet,dog således, at sygedagpengeog løsladelsesbeløbene ikke belasterregnskabet.De faste omkostninger belastes overvejendeaf personalelønninger, som er etfaktortal for den del af værkmester- ogadministrationspersonalet, der er tilknyttetproduktionsafsnittet. Faktortallet ersåledes søgt friholdt for de udgifter, der erbetinget af de særlige fængselsmæssigeforhold, herunder opsyns- og sikkerhedsopgaver,og for administrationspersonaletdet forhold, at der ligeledes varetagesandre opgaver i forbindelse med fængslernesdrift i øvrigt.Af tabel 3 fremgår det samlede driftsregnskabvedrørende værkstedsdrift,landbrug og gartneri for finansåret 1981.7. UDDRAG AF ARBEJDSPENGE-UNDERSØGELSEN,Med henblik på at få tilvejebragt aktuelleoplysninger vedrørende administrationenog udbetalingen af arbejdspenge tilindsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgensforanstaltning, har udvalgetladet foretage en undersøgelse af samtligelønsedler til indsatte i uge 4 i 1983. (i detfølgende benævnt »arbejdspengeundersøgelsen«).Det tilvejebragte materiale er bearbejdetved hjælp af EDB.Det gennemsnitlige daglige belæg i undersøgelsesugenudgjorde ca. 3.100. Ca.75% heraf modtog løn eller dagpenge.Ca. 6% af de indsatte i anstalterne modtoghverken løn eller dagpenge. Det drejersig i det væsentlige om indsatte beskæftigetved selv forskaffet arbejde og arbejdsvægrendeindsatte. I arresthusene og Københavnsfængsler modtog knap halvdelenaf de indsatte hverken løn eller dagpenge.Den væsentligste årsag hertil er, atindsatte i arresthusene og Københavnsfængsler i hovedsagen er varetægtsarrestanter,som ikke har arbejdspligt.I undersøgelsesugen var lønsatserne(beregnet på grundlag af en 8 timers arbejdsdag)for tidlønnede indsatte somfølger:Dagpengesats21,23 kr.Nedsat timeløn23,60 kr.Normal timeløn28,40 kr.Normal timelønmed kvalifikationstillæg 41,92 kr.Normal timeløn med ulempetillægog 50% overtidstillæg(kun lørdag og søndag) 68,52 kr.Normal timeløn med kvalifikationstillæg,ulempetillægog 50% overtidsbetaling(kun lørdag og søndag) 88,80 kr.De to sidstnævnte lønsatser forudsætter,at den indsatte forud for lørdagsøndaghar opfyldt arbejdstidsnormen på40 timer ugentlig.Ifølge undersøgelsen udgjorde dengennemsnitlige faktiske dagindkomst ca.37 kr. i anstalterne og ca. 32 kr. i Københavnsfængsler og arresthusene.Ca. 78% af de indsatte var tidlønnede,ca. 13% akkordlønnede, og ca. 9% varbåde tid- og akkordlønnede.Den gennemsnitlige dagløn var ca. 35kr. for tidlønnede, ca. 48 kr. for akkordlønnedeog ca. 44 kr. for indsatte, som var125

åde tid- og akkordlønnede.I Københavns fængsler og arresthusenehavde ca. 40% af de indsatte en dagindkomstpå 22 kr. eller derunder. Baggrundenherfor er formentlig en kombinationaf manglende arbejdspligt og enstor andel akkordlønnede indsatte. I anstalternelå den hyppigste dagindkomstpå mellem 28 og 32 kr., hvilket er lidt overnomaltimelønsniveauet.Både i anstalter og arresthuse (incl. Københavnsfængsler) er der en betydeliglønspredning.I anstalterne varierer hovedparten afdagindkomsterne fra ca. 28 til ca. 60 kr. IKøbenhavns fængsler og arresthusene franogle få kroner til 60-70 kr. om dagen.De højeste lønninger ligger generelt iproduktionsfagene, som har en stor andelaf akkordlønnede. Niveauet ligger nogetlavere på arbejdsområder, der er nødvendigefor anstalternes drift (bygningsvedligeholdelse,forplejning, gangmænd m.v.).Indsatte der er under uddannelse, samtindsatte som er på timeløn uden kvalifikationstillægeller andre tillæg (navnligindsatte i anstalternes økonomidrift) aflønnesmed ca. 30 kr. om dagen. Lavesteindtjening har indsatte på dagpenge (syge)og indsatte, der er anbragt i modtagelsesafdeling.Enkelte indsatte har mulighed for athæve den gennemsnitlige dagindkomstved at arbejde 6 eller 7 dage om ugen. Dettegælder især gangmænd samt indsattebeskæftiget ved forplejning, landbrug oggartneri.Der er i alt 454 kvalifikationstillæg tilfordeling mellem anstalterne. I undersøgelsesugenfik 391 indsatte i anstalternekvalifikationstillæg. Dette svarer til ca.41% af de timelønnede indsatte og til ca.23% af samtlige indsatte.Antallet af kvalifikationstillæg variereranstalterne imellem. Således udbetalesder ikke kvalifikationstillæg i statsfængsletMøgelkær, mens ca. 83% af detidlønnede indsatte i statsfængslet i Nyborgfår udbetalt kvalifikationstillæg.Kvalifikationstillæggenes fordeling påde enkelte beskæftigelsesområder variereranstalterne imellem. Således modtagersamtlige gangmænd i visse anstalterkvalifikationstillæg, mens der i andre anstalterikke udbetales kvalifikationstillægtil gangmændene. Undersøgelsesmaterialetgør det ikke muligt at konstatere, omgangmændenes arbejdsopgaver er desamme i samtlige anstalter. Materialet viserimidlertid, at tildeling af kvalifikationstillægikke administreres ensartet anstalterneimellem.Den gennemsnitlige dagindkomst variererfra ca. 28 kr. i statsfængslet Møgelkærtil ca. 48 kr. i statsfængslet i Ringe.Forskellene de enkelte anstalter imellemberor ud over administrationen af kvalifikationstillæggenepå stor variation i andelenaf akkordlønnede. Således er ingenindsatte i statsfængslet Møgelkær akkordlønnede,mens godt 50% af de indsattei statsfængslet i Ringe er aflønnet efteret akkordlønslignende system.8. DE FINANCIELLE PROBLEMERVEDRØRENDE EN EVENTUELFORHØJELSE AF ARBEJDSPENGENE PÅ KORT SIGT.Principielt kan en eventuel forhøjelseaf arbejdspengene ske ved en forhøjelseaf bevillingsrammerne, ved omdisponeringinden for de gældende bevillingsrammereller ved en kombination af de nævntefremgangsmåder.126

8.1. Forhøjelse af og omdisponering indenfor de gældende arbejdspengebevillinger.Kriminalforsorgens samlede budgetfor finansåret 1983 udgør ca. 750 mill,kroner. Heraf udgør ca. 70% personalelønninger.I finansåret 1983 er der opført et beløbpå ca. 26,9 mill, kroner til løsladelses- ogarbejdspenge. Løsladelsespengene udgørCa. 18% heraf. En eventuel forhøjelse afnormaltimelønsatsen på fx. 10 øre i timenvil medføre forøgede arbejdspengeudgifterpå ca. 2,8%. Dette svarer til en merudgiftpå ca. 0,8 mill, kroner årligt.Som nævnt udgør løsladelsespengeneca. 18% af den samlede arbejdspengebevilling.Dette svarer til, at der er en bevillingtil løsladelsespenge på knap 5,0 mill,kroner årligt.I afsnit 3 er der gjort rede for, at løsladelsespengeneprincipielt må betragtessom en del af arbejdspengeindtjeningen.Beløbet forudsættes at dække opholdsogetableringsudgifter m.v. i forbindelsemed løsladelsen. Ved overvejelse om udbetalingaf eventuel bistandshjælp til løsladtetager socialforvaltningen i et ikkeubetydeligt omfang hensyn til størrelsenaf det ved løsladelsen udbetalte løsladelsesbeløb.Udvalget har af tidsmæssige grunde ikkekunnet tilvejebringe fornødne oplysningertil en grundig vurdering af sammenhængenmellem løsladelsesbeløbetog den indsattes situation umiddelbartefter løsladelsen. Spørgsmålet vil imidlertidindgå i udvalgets fortsatte overvejelser.delser.Udvalget har ladet foretage en opgørelseover kriminalforsorgens udgifter til anskaffelseaf toiletartikler (sæbe, kamme,børster, barbersager m.v.), vask og reparationaf privat beklædning samt udleveringaf beklædning omfattende undertøj,fritidstøj, sko og sportstøj.Udgifterne hertil har i de sidste finansårvære ca. 1,7 mill, kroner årligt. Heraf erca. 0,7 mill, kroner årligt anvendt til toiletartikler,ca. 0,2 mill, kroner til vask ogreparation af privat beklædning, mensca. 0,8 mill, kroner årligt er anvendt til beklædning.Dette svarer til, at der pr. fangedager anvendt ca. 0,59 kr. til toiletartikler,0,41 kr. til undertøj, 0,47 kr. til vaskog reparation, fritidstøj, skotøj, sportstøjm.v.Som ligeledes nævnt i afsnit 4 modtagerlangt hovedparten af de indsatte kostengratis. En eksakt opgørelse over udgiftenhertil er ikke mulig at tilvejebringe.Gennemsnitsudgiften anslås dog til atvære ca. 30 kr. pr. dag pr. indsat. Dette beløbdækker udelukkende udgifter til ingredienser.Udvalget har overvejet, i hvilket omfangdet er muligt at konvertere disse»gratis-ydelser« med henblik på at forhøjearbejdspengene. Gennemførelse afen sådan konvertering vil imidlertid indebæreen lang række praktiske, administrative,bygningsmæssige, personalemæssigeog lignende konsekvenser, somudvalget ikke har haft den fornødne tid tilat overveje nærmere. Spørgsmålet vil indgåi udvalgets fortsatte overvejelser.8.2. Konvertering af gratis-ydelser.I afsnit 4 er der gjort rede for, i hvilketomfang de indsatte modtager naturaly-127

Tabel 1.Udviklingen i arbejdspengesatserne i perioden juli 1973 - april 1983Reguleringsdato2.07.731.10.731.04.7430.09.742.12.7431.03.7529.09.7529.03.7627.09.7628.03.7726.09.7727.03.782.10.782.04.791.10.7931.03.8029.09.8030.03.8128.09.8129.03.8227.09.8228.03.83Normaltimelønkr.1,201,261,451,551,621,731,801,911,962,012,122,502,562,622,742,862,953,033,203,373,553,62Nedsattimelønkr.1,001,051,201,281,351,441,501,591,631,681,772,082,132,182,282,382,452,522,672,812,953,01Kvalifikationstillægkr.0,570,600,690,730,780,830,870,920,940,971,021,201,221,251,311,361,401,441,521,601,691,72Ulempetillægkr.0,730,770,890,951,001,061,101,171,201,231,291,521,561,601,671,741,791,841,952,052,162,20Søgnehelligdagstillægkr.7,507,919,029,669,7010,3410,7911,4211,7412,0912,7215,0015,3515,7116,4217,1217,6318,1519,1720,2021,2321,65Dagpengekr.7,507,919,029,669,7010,3410,7911,4211,7412,0912,7215,0015,3515,7116,4217,1217,6318,1519,1720,2021,2321,65Løsladelsesbeløb(pr. opholdsdag)kr.2,622,762,973,183.183.393,543,753,853,964,164,905,025,135,375,605,775,946,276,616,947,08128

Tabell 2Arbejdspengesatserne pr. juli 1962 - omregnet til timesatser fra arbejdsugepå 6 dage lig med 45 timer.Afson ingsanstalterne:HerafArbejdspengesatskr. pr. timeKøbeevnekr. pr. time.Forsorgsmidlerkr. pr. time.Løsladelsesmidlerkr. pr. timeNormal timelønForhøjet timeløn IForhøjet timeløn IINedsat timeløn INedsat timeløn IIKvalifikationstillæg IKvalifikationstillæg IIUlempetillægDagpenge pr. dag0,520,560,600,480,440,080,160,153,000,180,190,200,160,150,030,060,051,000,170,190,200,160,150,030,050,051,000,170,180,200,160,140,020,050,051,00Arresthuse og Københavns Fængsler:Normal timeløn0,350,180,17Nedsat timeløn I0,320,160,16Nedsat timeløn IIKvalifikationstillæg I0,290,080,150,040,140,04Kvalifikationstillæg IIUlempetillæg0,160,100,080,050,080,05Dagpenge pr. dag2,001,001,00129

Tabel 3.Det samlede driftsregnskab vedrørende værkstedsdrift, landbrug og gartneri - finansåret 1981VærkstedsdriftenLandbrugetGartnerietTotal1. OmsætningVariable omkostninger:Materialer til produktionArbejdspengeAnskaffelser og vedligeholdelseaf maskinerAndre driftsudgifter37.853.06620.551.5333.960.3581.711.0773.735.97513.237.8755.391.2571.047.0241.185.544939.3403.165.051542.423437.996227.0711.263.40154.255.99226.485.2135.445.3783.123.6925.938.7162. Variable omkostninger i alt29.958.9438.563.1652.470.89140.992.9993. Dækningsbidrag (1 - 2)7.894.1234.674.710694.16013.262.993Faste omkostninger:PersonalelønBygningsomkostninger8.238.723379.1462.159.728249.9251.509.56943.56311.908.020672.634luiiciiuiing \jg aisis.ii viiing,1 AOC\ A^Hl.tO7.tL /"7AA Air»/UU.U17yY.JL.K3*> TO« TT>L..L,O\J. / IL,4. Faste omkostninger i alt10.107.2963.109.6721.644.45814.861.4265. Variable og faste omkostningeri alt (2 + 4)40.066.23911.672.8374.115.34955.854.4256. Nettoresultat (3 - 4)H- 2.213.1731.565.038- 950.298+ 1.598.433Dækningsgrad %Nulpunkt kr.Sikkerhedsmargin %2148.129.981+ 27358.884.77733227.474.809-1362461.922.608-14Arbejdstimer884.429199.793112.1521.196.374

Definationer af driftregnskabets nøgletalVed opstilling af arbejdsdriftens driftsregnskaber anvendt terminologien fra bidragsmetoden,hvorefter udgifterne opdelesi variable og faste omkostninger.Ved faste omkostninger forstås: Lønninger,vedligeholdelse af bygninger,driftsudgifter vedrørende ejendomme oglokaler, husleje og forpagtning samt størremaskinanskaffelser og ved variableomkostninger: Råvareudgifter, betalingfor produktion m. v., arbejdspenge, betalingfor tjenesteydelser, materialer til forbrug,transport, øvrige maskinanskaffelsersamt drift og vedligeholdelse af materiel.Forskellen mellem omsætning og devariable omkostninger betegnes somdækningsbidraget, der er den del af omsætningen,der er til rådighed til dækningaf de faste omkostninger og nettofortjenesten.Ved beregning af forholdet mellemregnskabets udgiftsposter og omsætningkan tilvejebringes 3 nøgletal:Dækningsgraden, der er den procentdel,som dækningsbidraget udgør af omsætningenog er således udtryk for, hvorstor en del af omsætningen der er til rådighedtil dækning af de faste omkostninger.Nulpunktet, der viser den omsætningsstørrelse,hvorved dækningsbidraget kandække periodens faste omkostninger.Sikkerhedsmarginen, der er udtryk for,hvor mange procent omsætningen kanfalde, før virksomheden begynder at givetab eller hvor stor en del af omsætningen,der er overskudsgivende.131

Tabel 4.De indsatte procentvis fordeltefter den gennemsnitlige dagsindkomst i kr. og institution.Gnstl. dagindkomsti kr.1 -2021 -2223-2526-2728-3233-4041-4344-5152-6061-7071 -8081 -9091-100101-999Anstalter0,14,53,33,838,614,611,210,08,22,60,90,90,10,25,67,138,625,820,81,80,3Kbh.sfængsler21,417,76,71,816,812,28,96,41,24,00,60,30,31,539,18,516,821,111,60,91,8Arresthusene26,115,13,62,419,311,73,26,23,23,32,11,42,4100 100 10041,26,019,314,912,73,52,4Dagløn i kr. beregnetpå grundlag af gældendearb.pengesatser i uge 4 i 1983.dagpengesats 21,33under normal timelønnormal timeløn 28,40N.T. + kval.tillæg 41,92N.T. + ul.till. 50% 68,52N.T. + kv.t. + ul.t. 5O«7o88,8ONote: N. T. = normaltimelønul.till. = ulempetillægkv.t. = kvalifikationstillæg132

Arbej dspengeundersøgelsenBilag 1Formålet med arbej dspengeundersøgelsener at belyse de indsattes løn i de enkeltebeskæftigelsesområder og i de enkelteanstalter samt arresthusene.1. Population.Arbej dspengeundersøgelsen omfattersamtlige indsatte i kriminalforsorgens anstalterog arresthuse, der har modtagetløn/dagpenge i uge 4 i 1983.I uge 4 i 1983 modtog 2.672 indsatte lønincl. dagpenge for 12.654 arbejds- og sygedage.Heraf faldt 11.924 dage på hverdagenemandag til fredag, svarende til etgennemsnitligt dagligt belæg på ca. 2.400personer. Der foreligger ikke oplysningerom det samlede antal indsatte i undersøgelsesugen,under hensyn til tilgang og afgangi ugens løb, men der blev i uge 4 i1983 afsonet 21.897 dage, hvoraf 15.639dage blev afsonet i perioden mandag -fredag (incl. varetægtsdage), svarende tilet gennemsnitligt dagligt belæg på ca.3.100 personer.Tabel 1Antal fangedage på hverdage (mandag - fredag) i uge 4 i 1983fordelt på antal dage der udbetales løn/dagpenge for, og dage der ikkeudbetales løn/dagpenge for opdelt på anstalter, KF og arresthusene.AnstalterneKFArresthuseneI altAntalfangedage85602684439515639Dage medløn/dagpenge80061392253611924Dageudenløn/dagpenge554130218593715Dage medløn/dagpenge94515876Dage udenløn/dagpenge— %6494224I alt100100100100Af tabel 1 fremgår, at der i anstalternei alt blev udbetalt løn for 94% af dagene,i Københavns fængsler for 51% og i arresthusenefor 58%. Det vil sige, at der ianstalterne, Københavns fængsler og i arresthuseneikke blev udbetalt løn for henholdsvis6%, 49% og 42% af dagene. Ianstalterne omfatter denne gruppe indsattemed eget arbejde i eller uden for anstalten,indsatte der ikke ønsker at arbejdem.v. For Københavns fængsler og i arresthuseneomfatter gruppen, der ikkemodtager løn, formentlig hovedsageligvaretægtsfængslede, der ikke har arbejdspligt.Det er således knap halvdelen af detgennemsnitlige daglige belæg i Københavnsfængsler og arresthusene, der ikkemodtager løn fra kriminalforsorgen,hvorimod det er en relativ lille gruppe ianstalterne.133

2. Metode .Undersøgelsen er gennemført på grundlagaf de indsattes lønsedler. For hver arbejdsplads,en indsat har været beskæftigetpå, udfyldes der en lønseddel. Det vilsige, har en indsat været beskæftiget påflere arbejdspladser i løbet af en uge entenpå grund af arbejdsskift, eller fordiden indsatte har fritidsarbejde om afteneneller på lørdag - søndage, udfyldesder en lønseddel for hvert sted.Via en edb-mæssig bearbejdning er alleoplysninger vedrørende en enkelt personblevet samlet.Lønsedlerne indeholder ikke i alle tilfældeoplysninger om antal timer, der harværet arbejdet den enkelte dag. Den udbetalteløn pr. dag omfatter således i princippeten arbejdsdag på fra 1 til 24 timer.De fleste arbejdsdage er normalt på 8 timer.De manglende muligheder for at registrerearbejdstimer pr. dag har medført,at der i materialet findes ekstremt lavedaglønninger.Der er ikke korrigeret for løn udbetalt iundersøgelsesugen for arbejde udført pået tidligere tidspunkt. Dette medfører, atder i materialet findes enkelte indsatte,der har fået udbetalt et meget højt beløb iden undersøgte uge.3. Den gennemsnitlige dagindkomst.I uge 4 i 1983 var en dagløn for timelønnedepå normalsats 28,40 kr., for timelønnedepå nedsat timeløn 23,60 kr. og dagpengesatsenpå 21,35 kr. Nedsat timeløngives til indsatte med ekstraordinær lavarbejdsindsats. Dagpenge udbetales tilsyge. For ubekvem arbejdstid i tiden kl.22.00 - 6.00 samt lørdage og søndage udbetales2,16 kr. pr. time, og overarbejdstillæggetudgjorde 50%.Den gennemsnitlige dagindkomst erberegnet på grundlag af det antal dage,der er udbetalt løn for og det udbetaltebeløb. Det vil sige, at der i disse beregningerikke er taget højde for arbejdsdagenslængde, fritidsarbejde og om arbejdstidener ubekvem eller ligger på lørdag -søndage.134

Tabel 2Gennemsnitlig dagsindkomst i kr. udbetalt til de indsatte i kriminalforsorgensanstalter, KF og arresthusene absolut og procentvis - (kumuleret) fordelt.Gennemsnitligdagindkomst i kr.1 -2021 -2223-2526-2728-3233-4041 -4344-5152-6061 -7071 -8081 -9091 -100101 -9991 -999Gennemsnitligdaglig indk. i kr.Anstalterne KF Arresthuseneantal1776576565824919017014044161524170337705822655402921413211532732* excl. 11 uoplyste.Tabel 2 viser fordelingen af den gennemsnitligedagindkomst i kr. i henholdsvisanstalterne, Københavns fængslerog arresthusene. 97% af de indsatte ianstalterne har en gennemsnitlig dagligindkomst på 21 - 70 kr.1659523151227420392021139-15631*32Anstalterne KF Arresthusenekum. %1,05,58,812,651,369,977,087,095,297,898,899,699,8100,0100,021,439,145,847,664,476,685,591,993,197,197,798,098,399,8100,026,141,244,847,266,678,381,587,690,894,196,297,697,6100,0100,0I Københavns fængsler har 97% engennemsnitlig dagindkomst på 70 kr. ellerderunder imod 94% i arresthusene.135

Dagindkomsterne i Københavns fængslerog arresthusene ligger generelt lavereend i anstalterne med ca. 40% på under23 kr. mod 6% i anstalterne.Den hyppigste indkomst i Københavnsfængsler og arresthusene er 20 - 22 kr. og28 - 32 kr. i anstalterne. Den gennemsnitligedagindkomst udgjorde 37 kr. i anstalterneog 32 kr. i Københavns fængslerog arresthusene, jfr. figur 1 og 2.4. Den gennemsnitlige dagindkomst i deenkelte beskæftigelsesområder.Til belysning af den gennemsnitligedagindkomst i de enkelte beskæftigelsesområderer der foretaget en undersøgelseaf de indsatte, der har været beskæftigeti samme beskæftigelsesområde i hele undersøgelsesugen,og som har fået løn for5 dage. 96 indsatte i anstalterne, 8 i Københavnsfængsler og 4 i arresthusenehar fået dagpenge for 1 eller 2 sygedage.Denne gruppe er indregnet, som om devar beskæftiget ved deres hovedbeskæftigelsei hele ugen og kommer derved til attrække lønnen en smule ned. En oversigtover beskæftigelsesområderne fremgåraf bilag A.136

Tabel 3Den gennemsnitlige dagindkomst i kr. for indsatte i kriminalforsorgens anstalter(excl. KF.), der ikke har skiftet beskæftigelse i undersøgelsesugen, og som harhaft 5 dages arbejdsuge ordnet efter lønnens størrelse.1. Blindeskrift2. Beklædningsindustri3. Bibliotek4. Grafiske fag5. Projektarbejder6. Smedien7. Væveri8. Snedkeri9. Børstenbinderi10. Vaskeri11. Sadelmageri12. Skovbrug13. Rengøringshold14. Depot/lager15. Gartneri16. Småfag17. Landbrug18. Bygningsvæsen19. Forplejning20. Gangmand21. Dagskole22. Kursus23. Modtagelsen24. SygedusørI altAntal33374393615785348413283352331383048215635431011I tabel 3 er den gennemsnitlige dagindkomsti anstalterne (excl. Københavnsfængsler) beregnet på grundlag af en5-dages arbejdsuge og ordnet efter dagindkomstensstørrelse.Dagindkomsten varierer fra 21 kr.til 54kr. Ca. 50% har en indkomst på 38 kr. ellerderover, og ca. 50% ligger mellem 21kr. og 37 kr. De højeste lønninger liggergenerelt i produktionsfagene og de lavereGennemsnitligindkomst i kr.54504848484645444343434241414039383737333029292137Antali%0,33,30,74,30,93,61,57,70,53,40,84,10,32,83,35,13,313,63,04,721,36,25,20,3100,0Antalkum. °/o0,33,64,38,69,513,114,622,322,826,227,031,131,434,237,542,645,959,562,567,288,594,799,9100,2100,0i de fag, der er nødvendige for anstalternesdrift som forplejning, gangmændm.v. Bortset fra syge og indsatte placeret imodtagelsesafdeling er indsatte, der går idagskole eller deltager i et kursus, klartlavest lønnede med ca. 30 kr. om dagen.Der er foretaget en tilsvarende analyse iKøbenhavns fængsler og arresthusene. Iarresthusene er 88% af lønmodtagernebeskæftiget ved småfag. Den gennem-137

snitlige daglige indtjening var 33 kr. fordenne gruppe.I Københavns fængsler er det størstebeskæftigelsesområde inden for den undersøgtegruppe skolen med 44% af deindsatte. Denne gruppe tjente henholdsvis29 kr. pr. dag i dagskolen og 18 kr. pr.dag på kursus. 31% var beskæftiget i småfagmed en gennemsnitlig dagindkomstpå 33 kr.I undersøgelsesugen havde 1.264 indsattei anstalterne ud af 1.703 ingen beskæftigelsesskiftog løn for 5 dage ellerderover. Ud af de 1.264 indsatte fik 1.011(80%) kun løn for 5 dage. 73 indsatte(7%) fik løn for 6 dage og 180 (14%) fikløn for 7 dage. De indsatte der arbejdermere end 5 dage er især beskæftiget vedforplejningen, som gangmænd, i gartnerietog ved landbrug.I tabel 4 er der foretaget en særlig undersøgelseaf disse grupper. Blandt indsattemed 6 dages arbejdsuge udgjorde deundersøgte grupper 71% og blandt gruppenmed 7 dages arbejdsuge 82%.Tabel 4Den gennemsnitlige dagindkomst i kriminalforsorgen for indsatte i anstalterne(excl. kl.), der ikke har haft beskæftigelsesskift, og som har haft mindst 5 dagesarbejdsuge fordelt på udvalgte beskæftigelsesområder.Indsatte beskæftiget ved forplejningenhæver deres gennemsnitlige løri pr. dagfra 37 kr. til 44 kr. ved at arbejde lørdagsøndag.Gangmændene fra 33 kr. til 40 kr.og indsatte beskæftiget i landbruget fra38 kr. til 45 kr. Ifølge opgørelsen falderlønnen i gartneriet fra 40 kr. til 39 kr. Dettekan skyldes, at der ikke er arbejdet 8 timerlørdag-søndag.På baggrund af ovenstående må detkonkluderes, at disse grupper på trods aflørdag- søndagsarbejde ikke formår athæve deres gennemsnitlige dagindkomstmeget over middel. Når disse grupper alligevelofte fremhæves som højtlønnede,skyldes det, at den udbetalte ugeløn bliverhøj på grund af en ekstraordinær lang arbejdsuge.138

5. Baggrunden for de konstaterede lønforskelle.Til vurdering af indtjeningsmulighederneinden for de enkelte beskæftigelsesområderer den gennemsnitlige daglønindtjent på grundlag af en 5 dages arbejdsugeinden for samme beskæftigelsesområdeopgjort, jfr. tabel 3. Tabellenviser, at den gennemsnitlige dagløn vednormal arbejdsindsats varierer fra 21 kr.til 54 kr.De indsatte får deres løn udbetalt somtimeløn, akkordløn eller en kombination.Derudover har en gruppe af de timelønnedemulighed for at få tildelt et kvalifikationstillæg.I undersøgelsesugen udgjorde den normaletimeløn 3,55 kr. og kvalifikationstillægget1,69 kr. Det vil sige, at daglønnenfor timelønnede udgjorde 28,40 kr. og41.92 kr. for timelønnede med kvalifikationstillæg.Tabel 5.Antal indsatte i kriminalforsorgens anstalter (excl. KF) fordelt absolut ogprocentvis på timelønnede, akkordlønnede og time- og akkordlønnedesamt den gennemsnitligedagindkomst i hvert enkelt område.TimelønnedeAkkordlønnedeTime- og akkordlønnedeI altAntal1335223145170378139100Gnsntl. dagindk. kr.35484437I tabel 5 er den gennemsnitlige dagløninden for de enkelte lønformer opgjort.Det bemærkes, at den gennemsnitligedagløn varierer fra 35 kr. for de timelønnedetil 48 kr. for de akkordlønnede.Daglønnen er beregnet på grundlag afsamtlige indsatte, det vil sige, at lønnenforuden kvalifikationstillæg indeholdertillæg for ubekvem arbejdstid (ulempetillæg)og overarbejdstillæg.139

Tabel 6.Antal indsatte i kriminalforsorgens anstalter (excl. KF) fordelt på beskæftigelsesområder,lønform absolut og procentvis, den gennemsnitlige dagindkomstved beskæftigelse i en 5-dages arbejdsuge samt udbetalte kvalifikationstillæg.TimelønAkkordTimelønI altTimelønAkkordTimelønFor 5Kvalifi-++dagekations-akkordakkordgennem-tillægsnitligdagindk.ModtagelseSygedusørBibliotekBygningsvæsenDepot/lagerForplejningGangmandRengøringDagskoleKursusSmedienSmåfagSnedkeriGrafiske fagVæveriBeklædningSadelmageriProjektarbejdeBørstenbinderiBlindeskriftVaskeriGartneriLandbrugSkovbrugI alt12077121763510016118251722917452221717---5484351335---8--2-1-1543642812913-21982622331-9314---12254122148-71174-18145123781219338101167182527256851136216401010733666865917039899100919299961001001005220403513431070---82985978— % —---4--1---2751574575231030-6753122101321-5812---2129419133580-10033476-319— kr. -2921483741373341302946394448455043484354434038423722893244842411-1049181214-1--205615391140

I tabel 6 er den gennemsnitlige daglønberegnet på grundlag af en 5-dages arbejdsdugeopgjort på de enkelte beskæftigelsesområderog sammenholdt med indtjeningsformen.De timelønnedes gennemsnitlige dagindtjeningafhænger af den andel af kvalifikationstillæg,der er tildelt det enkelteområde.Konkluderende kan det nævnes, at forskellenei daglønnen dels skyldes, at deakkordlønnede ligger noget højere end detimelønnede, og at andelen af kvalifikationstillægikke syntes ligeligt fordelt mellemde enkelte beskæftigelsesområder.Denne gruppe udgør en relativ storgruppe og har ikke mulighed for kvalifikationstillæg.6. Den gennemsnitlige dagløn i de enkelteanstalter.Til belysning af indtjeningsmulighedernei de enkelte anstalter, Københavnsfængsler og arresthusene er den gennemsnitligedagløn beregnet for hver enkeltanstalt samt i arresthusene og opdelt efterlønform.Tabel 7.Den gennemsnitlige dagindkomstfordelt på anstalter og arresthusene og på lønform.VridsløselilleHorsensNyborgSøbysøgårdSdr. OmmeHorserødMøgelkærKragskovhedeNr. SnedeRenbækKærshovedgårdRingeHerstedvesterKFArresthuseneTimelønAntal116100133681471781002076762642864202219Gnsntl.dagindk.ikr.373936363930282832353543332727AkkordAntal17331112118-26918-353487301Gnsntl.dagindk.ikr.574963344240-444456-52434033Timelønnedeog akkordlønnedeAntal392483316-2534-6143899Gnsntl.dagindk.ikr.444464363835-502848-47283640Antal1721571527217121210025879846469112327619l altGnsntl.dagindk.ikr.414239363931283233403548353232TimelønH- dagskoleog kursusAntal69687143134121871905360511747130188Gnsntl.dagindk.ikr.364243404031282833353740363134141

Den gennemsnitlige dagløn varierer fra28 kr. i Møgelkær til 48 kr. i statsfængsleti Ringe. Generelt ligger daglønnen højerei de lukkede anstalter end i de åbne.Blandt de lukkede anstalter er den gennemsnitligedagløn lavest i Herstedvestermed 35 kr. og højest i Ringe med 48 kr.Daglønnen i Nyborg, Horsens og Vridsløselilleligger nogenlunde ens med henholdsvis39 kr., 42 kr. og 41 kr.Den gennemsnitlige dagløn i de åbneanstalter varierer betydeligt med 28 kr. iMøgelkær og 40 kr. i Renbæk. Den gennemsnitligedagløn i Københavns fængslerog arresthusene lå på 32 kr.Som tidligere nævnt er den gennemsnitligedagløn for de akkordlønnede nogethøjere end de timelønnede. Dette fårindflydelse på den samlede dagløn, da anvendelseaf akkord varierer betydeligt anstalterneimellem. I anstalterne Møgelkærog Kærshovedgård anvendes akkordikke, hvorimod ca. 60% af de indsattei Ringe betegnes som akkordlønnede.Det bemærkes, at denne anstalt har etsærligt aflønningssystem, der afviger frakriminalforsorgens arbejdspengesystem iøvrigt.Den gennemsnitlige dagløn for de timelønnedevarierer fra 28 kr. i Møgelkærog Kragskovhede til 43 kr. i Ringe og 39kr. i Horsens.Til nærmere vurdering af de timelønnedesdagløn er der korrigeret for indsattei dagskole og kursister. Disse to grupperfår fast normal timeløn på 28 kr. og harikke mulighed for kvalifikationstillæg.Den gennemsnitlige daglige løn for timelønnedebortset fra indsatte i dagskoleog kursister varierer fra 28 kr. til 43 kr.Daglønnen for timelønnede bortset fraskolefolk ændres kun lidt i de fleste anstalterbortset fra Nyborg, hvor lønnenstiger fra 36 kr. til 43 kr. og dermed bliverden højeste dagløn for denne gruppe.I statsfængslet i Vridsløselille udgjordeden gennemsnitlige dagløn for skolefolk36 kr., hvilket nok skyldes ekstra arbejdeuden for skoleområdet.En forklaring på variationen i daglønnenfor de timelønnede findes delvis i tildelingenaf kvalifikationstillæg.142

Tabel 8.Antal timelønnede (incl. delvis timelønnede) med mulighed for kvalifikationstillægog antal kvalifikationstillæg fordelt på kriminalforsorgens anstalter og arresthuseneVridsløselilleHorsensNyborgSøbysøgårdSdr. OmmeHorserødMøgelkærKragskovhedeNr. SnedeRenbækKærshovedgårdRingeHerstedvesterKFArresthuseneI altTimeløn536261431249676116435343936902421147Timeløn+ akkord392483316-2414-6143099271I alt928669461271127614044594315501203411420Kvalifikations-Kvalifikations-tillæg483857286419-41202423-294122454tillæg i % aftimel.H- akkord524483615017-29454153-5834632I tabel 8 er indsatte med kvalifikationstillægsat i procent af samtlige timelønnedeincl. timelønnede der desuden får udbetalten del af deres løn som akkord. Anstaltermed procentvis få kvalifikationstillægligger lønmæssigt lavt, og anstaltermed mange kvalifikationstillæg liggerhøjt.Andelen af kvalifikationstillæg variererbetydeligt. Anstalterne Møgelkær ogRinge benytter ikke kvalifikationstillæg,og i statsfængslet i Nyborg har 83% af detimelønnede kvalifikationstillæg.8. Lønniveau for timelønnede i samme erhverv.Til belysning af lønniveauet i de enkelteinstitutioner inden for samme beskæftigelsesområdeer der foretaget en særliganalyse af timelønnede beskæftiget vedensartede erhverv.143

Tabel 9.Den gennemsnitlige dagindkomst i kr. for timelønnede i udvalgtebeskæftigelsesområder fordelt på kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.VridsløselilleHorsensNyborgSøbysøgårdSdr. OmmeHorserødMøgelkærKragskovhedeNr. SnedeRenbækKærshovedgårdRingeHerstedvesterKFArresthuseneGangmandAnta Gnsntldagindk.ki19 348 6018 518 385 3619 3811 3236 317 288 358 32- -14 4829 3179 32GartneriAntal-3-81769-92-----Analysen omfatter 5 erhverv, hvis arbejdsindholdtilnærmelsesvis er ens, oghvor talmaterialet har en vis størrelse.Inden for alle erhverv er der betydeligelønforskelle. I de lukkede anstalter får engangmand gennemsnitlig pr. dag 34 kr. iVridsløselille, 60 kr. i Horsens og 51 kr. iNyborg. I Nyborg får samtlige gangmændkvalifikationstillæg, hvorimod ingeni Vridsløselille får det. Ï Horsens får 3ud af 8 kvalifikationstillæg. Den høje løni Horsens skyldes, at en enkelt indsat gennemsnitlighar fået udbetalt 155 kr. pr.dag. Uddrages denne enkelte indsatte afmaterialet, har de resterende 7 gennemsnitligfået ca. 46 kr. Lønnen i de åbne anstaltervarierer fra 28 kr. pr. dag i Nr. Snedetil 38 kr. på Søbysøgård og i Sdr. Omme.Gnsntldagindk.kr-45-28363028-3939-----LandbrugAntal Gnsntldagindk.ki-10-926--8-1714-----34-4444--40-4340----SkovbrugAntal Gnsntldagindk.kr----4-912-10----5----28-2938-28---25ForplejningAntal Gnsntldagindk.kr10 5012 437 586 458 5516 34- -28 396 333 364 51- -- -19 344 34Indsatte beskæftiget ved forplejninghar en gennemsnitlig dagløn, der variererfra 33 kr. i Nr. Snede til 58 kr. i Nyborg.Ca. halvdelen af alle indsatte i dette erhvervhar kvalifikationstillæg.I Vridsløselille, Horsens, Søbysøgårdog Sdr. Omme har alle eller næsten allekvalifikationstillæg. I Nr. Snede har ingenaf deres 6 timelønnede ved forplejningenkvalifikationstillæg. De øvrige anstalter,der har beskæftigede ved forplejningen,har tildelt nogle af stillingernetillæg.9. Sammendrag.Undersøgelsen omfatter i alt 2.672 personerindsat i Kriminalforsorgens anstalterog arresthuse. Det gennemsnitligedaglige belæg i undersøgelsesugen ud-144

gjorde ca. 3.100 personer, hvoraf ca. 2.400fordelt med 94% af de indsatte i anstalterneog henholdsvis 51% og 58% i Københavnsfængsler og arresthusene modtogløn.Den gennemsnitlige dagindkomst udgjorde37 kr. i anstalterne, 32 kr. i Københavnsfængsler og 32 kr. i arresthusene.Dagindkomsterne ligger generelt lavere iKøbenhavns fængsler og arresthuseneend i anstalterne. Ca. 40% i Københavnsfængsler og arresthusene har en gennemsnitligdagindkomst på under 23 kr.mod 6% i anstalterne.Den gennemsnitlige dagindkomst i deenkelte beskæftigelsesområder varierer ianstalterne fra 21 kr. til 54 kr.Ca. 50% af de indsatte der har en5-dages arbejdsuge har en indkomst på 38kr. eller derover, og ca. 50% ligger mellem21 kr. og 37 kr.De højeste lønninger udbetales til indsattebeskæftiget i produktionsfagene.Bortset fra syge og indsatte i modtagelsesafdelingener navnlig indsatte tilknyttetskolen og den del af de indsatte vedøkonomiarbejde, som ikke har kvalifikationstillæg,lavest aflønnet.En stor andel af de indsatte, der er beskæftigetsom gangmænd, ved forplejningeneller i landbruget, har 6-7 dagesarbejdsuge. Herved har de mulighed forat hæve deres gennemsnitlige dagløn medca. 10 kr.Den gennemsnitlige dagløn for timelønnedeer 35 kr. og for akkordlønnede 48kr. Dagindkomsten for timelønnede afhængeraf den andel af kvalifikationstillæg,der er tildelt det enkelte område ogmulighederne for lørdag-søndagsarbejde.Den gennemsnitlige dagløn varierer fra28 kr. i Møgelkær til 48 kr. i Ringe. Daglønnenligger generelt højere i de lukkedeanstalter end i de åbne.Daglønnen for de timelønnede erstærkt afhængig af, hvor mange kvalifikationstillægder er tildelt.Andelen af kvalifikationstillæg-variererbetydeligt med ingen i anstalterneMøgelkær og Ringe og 57 svarende til83% af samtlige timelønnede i Nyborg.Bilag A. Definationer af beskæftigelsesområder.1 Ikke i arbejde11 Modtagelse m.v.12 Sygedusør20 Økonomi:21 Bibliotek og skole22 Bygningsvæsen23 Depot/Lager24 Forplejningorlov - retsmøde - modtagelsen.video.parkhold - murer - tømrer - maler - transporthold- hold 8 - haven - VVS - indv. byg.jordhold - ØK smedien - chauffør - bilvaskopvarmning.Linneddepot/lager.145

25 Gangmand26 Rengøringshold30 Undervisning:31 Dagskole32 Kursus40 Værkstedsdrift:41 Smedien42 Småfag43 Snedkeri44 Grafiske fag45 Væveri46 Beklædningsindustrien47 Sadelmageri48 Projektarbejde49 Børstenbinderi50 Blindeskrift51 Vaskeri60 Jordbrug:61 Gartneri62 Landbrug63 Skovbrug99 Uoplyst:hjælpegangmandalm.eksportskole - seminarium - Holbjergskolen- selvbeskæftigelse - selvstudie - spec, skole -terapi - værkstedsskole.maskinværksted - pladeværksted - svejsecentral.bl.f. - akkord arb. - postsække - montage -opslagstavler - pallearb. - klemmer - montering.sprøjteriet - møbelfab.konv. - papirfaget - bogtrykkeri - sætteri -bogb.skærestue - syning,fredning - sygehusloft - båd.arbejdshold 1arbejdshold 3 og 4.146

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 8Primo 1985Undervisningsaktiviteter i anstalterne - forår 1985I følgende redegørelse indgår høringssvarvedrørende forespørgsel fra beskæftigelsesudvalgetaf 18.3.1985 om anstalternesundervisningsaktiviteter.Høringssvarene er sammenfattet i etskema, der vedlægges som bilag. Svareneer i nogle tilfælde søgt uddybet gennemtelefon, idet svarene er yderst forskelligemed hensyn til detaljer og enkeltheder.Kombinerede arbejds- og uddannelsesprojekter:En enkelt anstalt har gennemført et sådantprojekt og flere har projekter underovervejelse. Det vides, at KF ligeledes hargennemført et projekt. Det drejer sig i alletilfælde om projekter, hvor man antager/harantaget, at de medvirkende indsattehar haft en særlig interesse i, at projektetgennemføres: Indretning af skolelokaler,etablering af minigolfbane,renovering af sportsplads m.v.De pågældende projekter har alle været/vilvære af begrænset varighed og ergennemført af ad-hoc-grupper. Man kansåledes konkludere, at der i kriminalforsorgensanstalter ingen erfaring findesvedrørende projektarbejde med kombineretundervisning og arbejde af meget langvarighed og med henblik på konstant beskæftigelse.Skal der etableres projekteraf permanent varighed som alternativ tilarbejdsdrift, må der således opsøges erfaringuden for kriminalforsorgens system.Undervisningsaktiviteter:I det følgende er fagene i de indsendtetimeplaner opdelt i kategorier, og der erudarbejdet en oversigt over, hvilken vægtde forskellige kategorier har, udtrykt iprocent af den samlede undervisningstid:HF-undervisning ca. 62 timer/u = 5,5 %Anden prøveforberende undervisning - 274 - = 24,5 %Elementær undervisning uden prøver - 317 - = 28,0 %Specialundervisning dansk, regning m.v - 270 - = 24,0 %Orienteringsfag - 120 - = 11,0 °7oSport o. lign - 42 - = 4,0 %Kreative fag - 31 - = 3,0 %I alt pr. uge 1116 timer =100,0%I specialundervisning er her medregnet dansk for udlændinge.147

Det ses, at prøveforberedende undervisning(9. og 10. kl.), elementærundervisninguden prøver (dansk, regning, engelskm.v. i dagskole) og specialundervisninger vægtet næsten ens, når man ser påden samlede undervisningsindsats i alleanstalter. Men der er meget store forskellefra anstalt til anstalt. Tager man f.eks.Møgelkær ud, som definerer al undervisningsom specialundervisning, vil procentenfor specialundervisning falde fra24 °/o til 18 %. En række åbne anstalterhar ikke prøveforberedende undervisning,og nogle har ikke elementærundervisninguden prøver (dagskole).Orienteringsfag (samfundslære m.v.)optræder på de fleste anstalters skemaer,Art undervisningHF-undervisning9. og 10. klDagskoleSpecialundervisningSelvstudiumLærlingeI altDet vil ses at antal elever nogenlundesvarer til den tid, der bruges på dem i hverenkelt kategori (HF 6:5,5, anden prøveforberedendeundervisning 26:24,5, specialundervisning25:24). Men det må udtrykkeligtbetones, at en forøgelse af indsatsenf.eks. til specialundervisning ikkevæsentligt vil forøge antallet af fuldtidsbeskæftigedei anstalterne, idet de 86 eleverkun er til undervisning i få timer hveruge og resten af tiden er på en almindeligarbejdsplads.Kombinationsmuligheder:Fleksibiliteten og valgmulighedernefor den indsatte øges betydeligt, hvis hanmen ikke med lige stor vægt. Sport findeskun på halvdelen af anstalterne og kun 4anstalter har kreative fag på programmet,i alt kun 3

Spredning i standpunkt på undervisningshold:Spredningen i standpunkt vurderes tilat være betydeligt i en del prøveforberedendefag, men spredningen er på den andenside næppe væsentligt større end i tilsvarendeundervisning i samfundet. Antageligtindebærer den hyppige tilgang ogafgang af elever i utide samt den kortekursustid (4-5 måneder i forhold til 8 månederudenfor) en større stress-faktor forunderviserne.Selvstudium:Der synes at herske en generel skepsismed hensyn til nytten og udbyttet af selvstudium.To anstalter har indrettet særligefaciliteter for selvstuderende, hvilketbringer totaltallet af selvstuderende op på11 % af alle elever. Tages disse to anstalterud, ville tallet være nede på 14 indsatte eller4 %.Særlige skoleformer:2 anstalter adskiller sig i nogen grad frade øvrige med hensyn til integrationen afundervisningen i anstaltslivet:Møgelkær: Anstalten har kun deltidsundervisningog kun specialundervisning.Alle indsatte harsåledes en arbejdsplads. Detdrejer sig om 18 indsatte i 61undervisningstimer pr. uge.Ringe: Anstalten underviser 2 skoleholdi hele arbejdstiden, dvs.40 timer pr. uge, hvor andreanstalter normalt har 28-30timer pr. uge.Generel vurdering:Det helt generelle indtryk af de indsendtetimeplaner er, at anstaltskolerne iret ringe grad har været i stand til eller interessereti at eksperimentere og skabe alternativeundervisningsformer. Dettetræder klart frem både i den måde, undervisningener organiseret på (fag- og lærerskifteefter 2 timer, i nogle tilfælde efterhver time) og i de valgfag, som forekommer,samt de midler, som anvendes.Dene situation kan antageligt føres tilbagetil en række vanskeligheder, som anstaltskolernehar haft i de forløbne 10-15år:- skolerne har kæmpet for at bliveaccepteret som en almindelig stabilarbejdsplads og har derfor forsøgtat komme til at ligne »almindeligeskoler« mest muligt.- elevernes manglende stabilitet harmedført bestandig udskiftning, ogen traditionel og ret fast struktur,der er velkendt af alle, har antageligtværet anset som en nødvendig,stabiliserende faktor.- sikkerhedsmæssige forhold, anstaltslivetsregiditet og begrænsederessourcer, samt hensynet til lærernesarbejdsforhold og arbejdstidsaftalehar fremmet en traditioneludformning af skolehverdagen.Terapi:To anstalter, der begge har/har haft enpsykiatrisk baggrund har en terapiafdeling.Disse to afdelinger er dog meget forskellige.Det ene sted arbejdes 20 timer, ogdet andet sted 40 timer pr. uge. Begrebetdækker i realiteten mest »sysselsættelse«ved lettere, hobbypræget arbejde. Derforekommer ikke strukturerede optræningsprogrammer.Erhversuddannelse:I lukkede anstalter findes nogle få mulighederfor at fortsætte og evt. afslutte149

lærlingeforhold, og i nogle tilfælde kanlærlingeforhold påbegyndes, men underalle omstændigheder kræver arrangementet,at den indsatte kan få frigång tilundervisning på teknisk skole. I nogleganske få tilfælde har anstalter selv undervisti forskolefag (5 ugers skole), såden indsatte har kunnet gå videre medAntal lukkede anstalter med lærlingemuligheder/faktiskeantal lærlingepraktik på anstalten.I åbne anstalter, og ganske særligt i detidligere ungdomsfængsler, er mulighedernebedre, idet frigång normalt kan givestil formålet.Følgende opstilling viser muligheder ilukket og åbent fængsel og det faktiskeantal lærlinge i de to sektorer:Antal åbne anstalter med lærlingemuligheder/faktiskeantal lærlingesat i relief, når man betænker, at de indsattei lukkede fængsler har længere afsoningstidog dermed tidsmæssigt bedremuligheder for at fuldføre en lærlingeuddannelseend i åbne fængsler. Den manglendemulighed for at give den teoretiskeundervisning i anstalterne må være en afgrundene til, at de eksisterende mulighederer dårligt udnyttet i lukkede fængsler.Specialarbejderkurser:Specialarbejderkurser findes kun på 1lukket (kurser inden for metalområdet)og 1 åben anstalt (kurser indenfor landtransportsamt køreskole). De åbne anstalterbenytter i en vis udstrækning specialarbejderskolerne(frigång), men de luk-Sommerhøjskole/ferieordning:En enkelt anstalt har en seperat ferieordningfor langtidsindsatte, nemlig 2 x1 uge med et ikke-krævende tilbudsprogram.Halvdelen af anstalterne har etsærligt sommerprogram (»Sommerhøjskole«)af 4-7 ugers varighed med et emneorienteretevt. projektorienteret programmed et alternativt evt. kreativt indhold.Formålet med »sommerhøjskole«er at skabe variation i skolehverdagen i enperiode, hvor der i øvrigt er uro på grundaf elevskift og læreres ferie. Sommerhøjskolerneer normalt placeret fra ca. 20.-6.tilca. 1.-8.150

Skema overAnstalternesundervisningsaktivitetforår 1985

• * •Anstalternes undervisningsaktivitetARB.-UNDERVISNING. PROJEKTERgennemført (art)planlagt (art)ANTAL UNDERVISN. HOLDdagskole (timetal/antal elever)9. klasse - /10. klasse - /HF-klasse - /UNDERVISNINGSTIMER I ALTheraf prøvefagelementære fag u. prøveorienteringsfagsport el.lign.kreative fagSPEC.UNDERVIS. DELTID: timer/eleverkombinationsmulighedrtimeopdelt skema2-timers blokkehelt uden timeopdelingselvstudium, antalTERAPIAFDELINGarbejdstid pr. ugeantal indsatteERHVERSUDDANNELSE (lærlinge)murer (ja-nej/aktuelt antal)tømrersnedker -maskinarb. -smedmalerkokspec.arb kurser (art)ANTAL INDSATTE I DELTIDSUNDERV.»SOMMERHØJSKOLE« (antal uger)FERIEORDNING- forår 1985.HorsensSportsplads430/930/730/8Studieh. 30/813244 + 15*20+15*1010612/6Dagsk.9.-10.kl.3 holdStudiehold1 +studiehold+4010nejnejja/Onejnejnejnej-=-672x1*studieholdVridsleselille3Narkoafd.25/628/1228/13109482800528/139.-10.kl.2 hold3ja/Onejnejja/Oja/lnejnej-=-132x2Nyborg-s-668/20*96/27176888812810Østre: 12/69/10HF+Spec, underv.63Østre afd.4012nejnejnejja/Oja/OnejnejSvejsekursusØstre: 67*dækker2 spec.undervisn.hold+ 1 udlændingeholdheldagsskoleHerstedvester+4*20/5 2 + 16/6'8. kl. 20/366020/330/50016/1-6:-•4-+3+206nejnejnejnejnejja/Onej6-=--r*kun formiddagsunderv.2 dansk'narkoRinge244/744/998442861010/34-2 og 3 timernejja/OnejnejnejnejTruck førei3-inej-r--r-152

153

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 9Primo 1985Notat vedrørende anstalternes ressourcer til undervisningog fritidsbeskæftigelse af de indsatte.Beskæftigelsesudvalget har ved udsendelseaf spørgeskemaer i juni måned 1984fået besvaret en række spørgsmål fra anstalternevedrørende anstalternes ressourcertil undervisning og fritidsbeskæftigelseaf de indsatte.Den nuværende situation på de enkelteanstalter synes i høj grad bestemt af historiskeforhold. Selvom de lukkede anstalterhar langt flere elever i daglig undervisningend de åbne anstalter, i hvert fald nårman ser væk fra frigangsfolk, så har delukkede anstalter tilsyneladende ikke isamme omfang fået udbygget lokaleforholdenetilsvarende. Med hensyn til afdelingernesindretning er det typisk, at forholdenepå afdelingerne er ret enkle oguden mange faciliteter på de åbne anstalter,mens man i de senere år på de lukkedeanstalter har udbygget afdelingerne medmange nye ting. Der kan anføres følgendeom de enkelte områder:1. De lukkede anstalter er - bortset fraNyborg - svært stillet med hensyntil lokaler til almindelig undervisning,især Vridsløselille har megetlidt plads i forhold til elevtallet,mens åbne anstalter generelt er rimeligttilgodeset i forhold til detfaktiske elevantal.2. Omfanget af faciliteter til erhversmæssigundervisning er meget begrænsedei kriminalforsorgens anstalter.Faktisk har kun Kragskovhede(køreskole) og Nyborg (kurserindenfor jernindustrien) sådannefaciliteter. Muligheder for praktiskoplæring indenfor anstaltssystemetbegrænses således til nogle retfå værkstedsområder, der dog ikkefremgår af undersøgelsen.3. Husflidsmulighederne i de indsattesfritid synes ret begrænsede i deåbne anstalter, og bedst tilgodeset ide lukkede anstalter, hvoraf Horsens,delvis på grundlag af faciliteter,der er tilstede i terapiområdet,har de bedste og mest varierede faciliteter.4. Alle anstalter har en sportssal påover 100 m 2 , men kapaciteten vedsportsudøvelse på lukkede anstalterer meget lille. Kun statsfængsleti Ringe har virkelig gode og tidssvarendeforhold i en særlig sportshal.5. Undervisningspersonalets kontorforholder meget forskellige fra anstalttil anstalt, tilsyneladende varierendefra 0 kontorer på en anstalttil 9 kontorer på en anden anstalt.Færrest har man på de små åbneanstalter, hvor dog skolens personaleer ret fåtalligt, men man får detindtryk, at det er meget forskelligt,hvad de enkelte anstaltsskoler harevnet at tilkæmpe sig af kontorerog lagerplads, der ligeledes på desmå anstalter er yderst begrænset.155

6. Anstalternes biblioteker er af megetvarierende størrelser lokalemæssigt(19 m 2 til 169 m 2 ). Bogbestandenvarierer fra 1.500 til 15.000bind. Der er ligeledes stor forskelpå den professionalitet, som bibliotekernedrives med. Alt i alt synesde lukkede anstalter at være bedststillede.7. Anstaltsskolernes samlede areal ernæppe et helt godt udtryk for dedaglige forhold. I Nyborgs ogKragskovhedes samt Ringes tal indgårhenholdsvis et stort maskinværksted,en køreskole og ensportshal. Især lukkede anstalterhar vanskelige udvidelsesforholdfor anstaltsskolerne, og både Vridsløselilleog Horsens synes at haveret snævre rammer.8. De ydre sportsfaciliteter er megetforskellige i åbne og lukkede anstalter.Af åbne anstalter mangler kunHorserød en fodboldbane, mensflere andre har to. Lukkede anstalterhar mindre fodboldbaner, somregel med græsbelægning, mensHorsens har en meget lille fodboldbanemed asfaltbelægning. Håndboldbanerfindes ikke overalt og ikkei lukkede anstalter bortset fraNyborg. De fleste anstalter savneranlæg til Volley-ball, tennis, atletik,løb og de færreste anstalter råderover rekreative faciliteter, som mulighedfor badning, fiskeri eller lignende.Sådanne muligheder må pååbne anstalter tilvejebringes vedfællesture pr. bus.9. Med hensyn til afdelingernes indretningsybes det generelle billedeat være, at de åbne anstalter har defærreste faciliteter. Faktisk findeskun små køkkener og opholdsstuer,og enkelte steder billard ellerbordtennis, mens de indsattes celler(stuer) til gengæld er større på deåbne anstalter. På de lukkede anstalterer der på selve afdelingerneflere faciliteter: Større opholdsrum,større køkkener, videostik påafdelingerne og de fleste steder påcellerne. Til gengæld er cellestørrelsenlille, enkelte steder særdeles lille.Der synes i øvrigt mange stederat være gjort et stort stykke arbejdeigennem de senere år med at renovereafdelingerne.10. Med hensyn til skolernes øvrige faciliteter(musikinstrumenter, klassesæt,skrivemaskiner, undervisningsudstyrm.v.) er de lukkede anstalterklart bedst udrustet, mensde åbne anstalters behov og mulighederer meget mere begrænsede.Generelt set viser undersøgelsen, atforholdene på anstalternes skoler er nogetuensartede, ret traditionsbundne ogbeskedne. Det er naturligvis ikke muligtpå dette grundlag at vurdere anstaltsskolernesundervisning eller fritidstilbud.Der synes ikke nogen steder at forefindesfaciliteter til alternative beskæftigelsesmulighedersom f.eks. reparationsværkstedfor mekanikentusiaster eller dataudstyrtil undervisning eller lignende.Ordens- og sikkerhedsmæssige hensynsamt stærkt begrænsede bevillinger ogvanskelige ydre forhold har sikkert bidragettil at holde anstaltsskolerne inden forrelativt velkendte rammer.158

UDVALGET VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENAF DE INDSATTEI KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERBilag 10Uddrag af budgetvejledning 1985 fra finansministeriet59.2.Indtægtsdækket virksomhed59.2.11. Hjemmel til at udføre indtægtsdækketvirksomhed opnås på bevillingslov.For indtægtsdækket virksomhedgælder som udgangspunkt de sammebudget- og bevillingsregler som for andrestatslige aktiviteter - dog med denedenfor beskrevne undtagelser. Vedindtægtsdækket virksomhed kan derløbende afholdes udgifter svarende tilaktivitetsniveauet og de disponibleindtægter. Endvidere kan overskud ogunderskud i et finansår overføres til henholdsvisforbrug eller udligning i et senerefinansår.Der kan dog ikke overføresunderskud i to på hinanden følgendefinansår.59.2.12. Hjemmel til at udføre indtægtsdækketvirksomhed kan søges forstatsinstitutioner samt for selvejendeinstitutioner, der modtager statsligtdriftstilskud på halvdelen eller mere afdriftsudgifterne, når følgende betingelserer opfyldt:1. Der må ikke for kredsen af aftagerebestå en pligt til at aftage de pågældendevarer eller tjenesteydelser.2. Aftagerne skal have mulighed foralternativt valg af leverandør.3. Institutionen skal kunne adskilleden produktion af varer eller tjenesteydelser,der søges udført medindtægtsdækning, fra institutionensøvrige opgaver.59.2.13. Den indtægtsdækkede virksomhedhenhører under institutionensansvarlige ledelse.59.2.14. Indtægtsdækket virksomhedbudgetteres på særskilt hovedkonto. Pådriftssiden oprettes hovedkontoen såvidt muligt umiddelbart efter hovedkontoenfor den ordinære virksomhed.For flere institutioner inden for sammeministerområde, hvor der kun periodiskkan forventes udført indtægtsdækketvirksomhed, kan der oprettesen fælles hovedkonto for den indtægtsdækkedevirksomhed. På anlægssidensamles indtægtsdækket virksomhed pået fælles underafsnit 19 under afsnit 20for det enkelte ministerområde. Betegnelsen"indtægtsdækket virksomhed"skal fremgå af navnet på den pågældendehovedkonto.Denne budgetteringsmåde anvendesogså for indtægtsdækket virksomhed,der udføres af tilskudsmodtagendeselvejende institutioner. Eventuelleforhold, der følger af den selvejendeinstitutions særlige status, anføresi Anm. II.159

59.2.15.1 forhold til rammestyringen erindtægtsdækket virksomhed stillet anderledesend almindelig virksomhedved statsinstitutioner. Indtægtsdækketvirksomhed er således ikke omfattet afbudgetteringsrammer, personaleloft ereller lønsumsrammer, men alene af totalrammer.Der skal i stedet følges særligeregler for prisfastsættelsen for varerog tjenesteydelser fra indtægtsdækketvirksomhed. Endvidere styres dergennem en bestemmelse om, at derikke kan overføres underskud i to påhinanden følgende finansår.59.2.16. Prisen på den enkelte vare ellertjenesteydelse under indtægtsdækketvirksomhed fastsættes således, at derikke sker konkurrenceforvridning overfor private eller offentlige konkurrenter,og således at de langsigtede gennemsnitsomkostningerdækkes. Vedfastsættelsen af prisen skal der opnåsdækning for de direkte produktionsomkostningersom f.eks. løn inkl. pensionsbidragog andre løndele samtover- og merarbejde, rejse-udgifter,materialer og specielt anskaffet apparatur.Endvidere fastsættes der et overheadtillægsvarende til produktionensandel af fællesudgifter til ledelse, administration,husleje, udstyr, udviklingsomkostningerm.v. Overheadtillæggetskal tillige sikre, at prisen kommertil at afspejle omkostningsniveaueti den pågældende branche.Overheadtillægget beregnes som.etprocentuelt tillæg til de medgående direktelønudgifter inkl. alle løndelesamt over- og merarbejdsbetaling.Normalt vil tillægget være på mellem100 og 200 pct. for den enkelte produktion.59.2.17. I gennemsnit skal den indtægtsdækkedevirksomhed udvise etoverheadtillæg på mellem 100 og 200pct. for den samlede aktivitet. Dissegrænser kan fraviges ved særskilt bevillingsmæssighjemmel, hvis det pågrundlag af en priskalkulation efter almindeligedriftsøkonomiske principperdokumenteres, at de i pkt. 59.2.16.anførte principper overholdes ved etandet procenttillæg.59.2.18. Institutionen kan disponereover 4 A af det indtjente overheadtillæg.59.2.19.1 tilfælde, hvor der produceresvarer eller tjenesteydelser efter ordre,kan der højst ydes kredit med betalingeni 12 mdr. fra produktionens påbegyndelse.Såfremt produktionen ikkeer afsluttet i løbet af 12 mdr., må derudskrives delfaktura på den gennemførtedel af produktionen.59.2.20. På hovedkontoen for den indtægtsdækkedevirksomhed kan der tilligeoptages indtægter og udgifter vedrørendeaktiviteter, der finansieres afgaver og royalties eller af tilskud frafonde eller organisationer. Sådanneaktiviteter er undtaget fra reglerne omprisfastsættelse og overheadberegning.59.2.21. Der kan i forbindelse med denindtægtsdækkede virksomhed oppebæresdriftsindtægter og afholdesdriftsudgifter, anlægsudgifter og udgiftertil ejendomskøb. Der kan ikke erhvervesfinansielle aktiver. Eventuellerenteindtægter og -udgifter optages påsædvanlig måde under § 3. Rentekonto.160

59.2.22. Indtægter og udgifter ved denindtægtsdækkede virksomhed budgetteresi F-årets løbende pris- og lønniveau.59.2.23. På finanslovforslaget budgetteresudgifterne under den indtægtsdækkedevirksomhed på grundlag afdels de forventede direkte produktionsudgifter,dels den forventede anvendelseaf overheadtillæg til disposition.De forventede indtægter budgetterespå sædvanlig måde, idet dog den'/s af overheadtillægget, som institutionenikke kan disponere over, konterespå særskilt løbenr. 01 på den relevanteindtægtskonto.I Anm. 11 til finanslovforslaget redegøresfor de indtægtsdækkede aktivitetersart, forventede omfang og afgrænsningover for institutionens øvrigeopgaver. Forventet gennemsnitligoverheadpct. angives tillige med budgetteretoverheadbeløb. Det budgetteredepersonaleforbrug ved den indtægtsdækkedevirksomhed angives.59.2.24. Ved indtægtsdækket virksomhedkan der løbende afholdes udgiftersvarende til aktivitetsniveauet og dedisponible indtægter.Under driftsudgiftsbevillingen gælderingen begrænsning i adgangen til atoverføre fra øvrig drift til lønudgifter.Overskud og underskud i et finansårvedrørende indtægtsdækket virksomhedkan overføres til henholdsvis forbrugeller udligning i næste finansår.Der kan dog ikke overføres underskud ito på hinanden følgende finansår. Såfremtder konstateres underskud i to påhinanden følgende finansår, skal detpågældende ministerium umiddelbartbringe den indtægtsdækkede virksomhedtil ophør. Til en eventuel videreførelseaf den indtægtsdækkede virksomhedefter en gennemført rekonstruktionkræves ny hjemmel.59.2.25. Indtægtsdækket virksomheder omfattet af statens selvforsikringsordning.Da forsikring inden for kontraktsforholdikke er omfattet af selvforsikringsordningen,må der i dissetilfælde tegnes de sædvanlige forsikringerfor de pågældende kontraktsforhold.59.2.26. På forslag til tillægsbevillingslovjusteres udgifts- og indtægtsbevillingernefor den indtægtsdækkedevirksomhed i overensstemmelse medde seneste forventninger til årets resultat.Der er adgang til at regulere overførteoverskud og underskud med enprocent, der svarer til de generelle prisstigningerfra medio det foregående finansårtil medio bevillingsåret. Reguleringsprocentenfastsættes af finansministerieti forbindelse med indkaldelseaf bidrag til forslag til tillægsbevillingslov.I Anm. II til hovedkontoen for denindtægtsdækkede virksomhed oplysesårets forventede aktivitet, gennemsnitligeoverheadpct., overheadtillæg ogpersonaleforbrug samt resultat, derkan overføres til næste år.Institutionen kan opgøre det forventederesultat, der kan overføres tilnæsteår, på følgende måde :161

Forventede indtægter ialt-4- ikke-disponibel '/s af overheadtillæg-^ forventede udgifter (inkl. anlæg) ialt+ overskud fra forrige år eller-r underskud fra forrige år4- opregning af overskud eller-f- opregning af underskud+ diverse TB-bevillinger (f.eks. udløstaf statensselvforsikring.)= Forventet resultat at overføre til næsteår.59.2.27. På grundlag af det afsluttederegnskab for et finansår skal årets endeligeresultat for den indtægtsdækkedevirksomhed opgøres med den ipkt. 59.2.26. anførte beregningsmåde.Det således opgjorte resultat kan overførestil næste finansår.59.2.28. Til indtægtsdækket virksomhedmå der kun ansættes personale i etsådant omfang og på sådanne vilkår, atudgifterne hertil vil kunne dækkes afindtægterne ved virksomheden. I detomfang det skønnes nødvendigt for atsikre dette, skal ansættelserne væretids- eller opgavebegrænsede.Tjenestemænd eller tjenestemandslignendepersonale ansat ved institutionensordinære virksomhed kan udførearbejde ved den indtægtsdækkedevirksomhed. I sådanne tilfælde konteresde pågældendes løn på hovedkontoenfor den indtægtsdækkede virksomhed.Der kan i disse tilfælde ansætteserstatningspersonale ved den ordinærevirksomhed i overensstemmelsemed reglerne for personale ansat direktetil den indtægtsdækkede virksomhed.Løn til erstatningspersonalekonteres under den pågældende institutionsordinære virksomhed.Der kan ikke ansættes tjenestemændeller tjenestemandslignendepersonale med ret til rådighedsløn/ventepenge eller aktuel pension vedevt. afskedigelse direkte til den indtægtsdækkedevirksomhed.Det personale, der antages direktetil den indtægtsdækkede virksomhed,ansættes på de for staten almindeligtgældende vilkår for den pågældendepersonalekategori. Af ansættelsesbrevenefor personale, der er ansat direktetil indtægtsdækket virksomhed ellersom erstatningspersonale ved den ordinærevirksomhed, skal det udtrykkeligtfremgå, at de pågældende er ansati forbindelse med sådan virksomhed,og at de som følge heraf ikke er omfattetaf finansministeriets cirkulære af28. september 1983 om genbeskæftigelsestilbudtil ledigtblivende ikke-tjenestemandsansatpersonale i staten.162