Partnerskaber for innovation - Danish Water Forum

danishwaterforum.dk

Partnerskaber for innovation - Danish Water Forum

“PartnerskaberVejen til Grøn Vækst”Innovativ grøn systemeksport ivandsektoren19. juni 2012Miriam Feilberg, DWF


ResearchPlatform – Water• Researchagenda• Lobby• Science/practiceDWFs main activity areasThe Knowledge network:• North-South activities• Development assistance• Sharing knowledgeR - DKR-DIThe membersorganization:• Internationalcooperation• RepresentingDenmark• Export promotion


Fremme af dansk systemeksport:• Ide opstået ved eksport promotion i Indien medmiljøminister, 6 deltagende virksomheder på field trip tilrenseanlæg• Partnerskab for opgradering med 6 deltagende danskevirksomheder med ønske om at etablere etdemonstrationsite for dansk renseteknologi i Indien


Stort rum for forbedring i Indien!Hvad med mange lande?


Kan partnerskaberne spredes?• Behov for samarbejde• Danske virksomheder er små spillere på detglobale marked• Markederne efterspørger systemløsninger• Interesse for at arbejde sammen, også medkonkurrenter• Ansøgning til RTI’s Åbne Midler om InnovativGrøn Systemeksport


ProjektorganiseringProjektgruppeFølgegruppeStyregruppe – lederaf AP’erArbejdsgruppe 1 og 6Koordination og vidensdelingArbejdsgruppe 2Grundvandsforvaltning iKinaGEUSArbejdsgruppe 3Opgradering afspildevandsanlæg iIndienDHIArbejdsgruppe 4Reduktion af Vandspild iIndonesienDHIArbejdsgruppe 5Lokal afledning afregnvandKU-Life


Partnere• Danish WaterForum• DHI• GEUS• Danish WaterServices• COWI• Danfoss• DanWater• Grundfos• Nordisk Wavin• Siemens Turbomachinery• SkyTem• Teknologisk Institut• ViVa, KU Life• 7 Technologies•Vandcenter Syd


Eksempel på en aktivitet:Reduktion af vandspild i byområderi Indonesien• Partnere: DHI, DanWater, Wavin, Grundfos, 7T.• Markedspotentiale: 240 mio. indbyggere, vækst6%, fokus på udbygning af vandforsyning, MDGpå vand og på NRW – omkring 40%.• Eller Vietnam…• Aktiviteter det første år: Fastlægge land/område,tage stilling til yderligere partnere, udvælgedemo-site og lave køreplan for teknisk analyse.


Hvad er udfordringerne?Kan partnerskabsmodellenspredes?Konkreteprojekter?


DWF og partnerskaberJesper G. Dannisøe, DWFDWF faciliterer pt 2 partnerskaber:Partnerskab for spildevand i IndienPartnerskab for slam i IndienBegge støttet økonomisk af Miljøstyrelsen og beggemed meget tæt samarbejde med den danskeambassade i Indien.…..og begge åbne for nye medlemmer!!!!!


Set-up• 6 danske virksomheder (COWI, Danfoss, DHI,Grundfos, Siemens Turbo og vandcenter Syd)• Fælles fremstød i Indien i februar 2009• Fælles tro på en systemløsning på et udvalgt indiskrenseanlæg• Begrænset overlap af kompetencer• Fælles for 4 af de 6: Ikke inde på det offentligemarked i Indien


Partnerskabet• ”Løse forbindelser” og intet bindende papir• Båret af øjeblikkets naivitet og tro på at den danskeløsning ”simpelthen ikke kan slå fejl”• Ledet af en Styregruppe med repræsentation afindustri og rådgivning• Meget tæt samarbejde med MST og ambassade


Lessons learned• Ujævn belastning på partnerne• Industrien allerede etableret i Indien• Rådgivning fra DK• Manglende kendskab til den offentlige sektor• Måske behov for et deltager-gebyr til dækning afydelser, der ikke kan finansieres inden for støtten fraMST.• Gå efter den private sektor (Aftale med Tata/Jusco,måske Larsen & Toubro)


Vil du være med???• Kontakt undertegnede pr mail på:• jda@dhigroup.com• Eller• dwf@danishwaterforum.dk


Workshop: Vejen til partnerskaber for grøn vækstAnke Oberender (aob@dhigroup.com),MSc. Env. Technology, By & Industri, DHISekretariat for innovationspartnerskabetfor genanvendelse af fosfor fra kommunalt spildevand og spildevandsslam19. Juni 2012


FosforpartnerskabetFormålet:• Skabe en ny platform for strategisk samarbejde om reguleringsudvikling, teknologiudvikling ogforretningsudvikling for genvinding og nyttiggørelse af fosfor i spildevand og spildevandsslamVisionen:• Skabe en bæredygtig håndtering af ressourcen spildevand/spildevandsslam og sikre nationaluafhængighed/selvforsyning ved at recirkulere fosfor fra spildevandsslam på en bæredygtig måde• Skabe en regulering, som støtter op omkring selvforsyning og teknologiudvikling for at opnåhøjere effektivitet og minimal træk på primære fosforressourcer• Udvikle danske systemløsninger baseret på danske og udenlandske erfaringer ogudviklingsprojekter


Fosforpartnerskabet - målsætningPartnerskab for fosfor i kommunaltspildevand og spildevandsslam(90 aktører)StyregruppeSekretariatReguleringsudvikling(26 aktører)Markedsudvikling(33 aktører)Teknologiudvikling(38 aktører)Reguleringsudvikling:• belyse og synliggøre de regulatoriske rammer for P-genanvendelse• afdække uhensigtsmæssige overlap på tværs af lovgivningen• skabe en mindre kompleks og mere fleksibel reguleringMarkedsudvikling:• fremme dialog mellem aktørerne på markedet• skabe et overblik over potentielle markeder i relation til• afsætning af teknologi og salg af oparbejdede P-produkter• tiltrækning af spildevand/slam til oparbejdning i DK• at begrænse eksport af værdifulde ressourcer i spildevand og slamTeknologiudvikling• Identificere udviklingsbehov og etablere et innovationskonsortium for udvikling af teknologi tiloptimal P-genanvendelse• aktørerne på området anerkender nødvendigheden af, at der er behov for mere end én teknologiStyregruppe:Miljøstyrelsen,DANVA, Landbrug ogFødevarer, AalborgUniversitet,Videncenter forLandbrug (VFL), DHISekretariat:• DHI• VFL


Fosforpartnerskabet – igangværende arbejdeKapitel 1 - IndledningUdviklingsbehov?TeknologierMarkedetKapitel 6 - ReguleringsudviklingRegulering


Erfaringer med fosforpartnerskabetVores erfaringer:• Det er en udfordring (og kan være vanskeligt) at arbejde sammen med mange forskellige partnere• Især når der ikke er én indledende fælles ide men forskellige interesser i at arbejde sammen• Partnerne deltager for at varetage og sikre deres interesser• Indflydelse på de regulatoriske rammer for P-genanvendelse• Sikre afsætning af deres teknologi/produkter• Sikre videreudvikling af deres teknologiTror vi på, at partnerne i vores partnerskab vil være villige til at indgå i et fælleskab, hvor de på kort sigt skallevere know-how/ kompetencer, men på lang sigt kan vinde mere?• Måske i en mindre kreds• Partnerne skal kunne se, hvad de på lang sigt kan vinde og hvem de f.eks. kan indgå en forretningsmodel med• Der skal være én indledende fælles ide/ fælles interesse, en mere afgrænset problemstillingTror vi på, at de relationer, som er blevet etableret mellem partnerne i projektet, kommer til at ophøre efterprojektets afslutning?• Sandsynligvis ophører samarbejdsrelationerne, hvis der er ingen incitament til fortsat samarbejde er (f.eks.økonomien i det, som der er behov for at drive noget forretningsmæssigt)Kan vores partnerskab bidrage til grøn vækst, levere systemløsninger og skabe vækst for produkter indenformiljøområdet?• Sandsynligvis, hvis der bliver bundet nogle projekter/økonomi op på det


Fosforpartnerskabethttp://fosforpartnerskab.team.dk.dhigroup.com/default.aspx


Innovationspartnerskabfor shredderaffaldLotte Kau Andersen, MiljøstyrelsenJette Bjerre Hansen, DAKOFA


FormålRessourceudnyttelseTeknologiudvikling


Opstart af partnerskab• Sondering af muligheder for etablering af etpartnerskab for shredderaffald – møde afholdt iforåret 2010• Forarbejde igangsat af Miljøstyrelsen (efterår2010)– Muligheder for etabelering af et partnerskab– ”State of the art” for behandling af shredderaffald• Etablering af partnerskab for shredderaffald –opstartsmøde afholdt sept. 2011• Arbejdsgrundlag vedtaget af styregruppe ogparterskabet


Organisering af partnerskabetPartnerskabStyregruppeSekretariatArbejdsgruppe1Arbejdsgruppe2Arbejdsgruppe3


DeltagereShreddervirksomheder HJ. HansenStena Recycling A/SDeponeringsanlæg Reno DjursOdense Renovation A/SKaraNoverenAV MiljøForbrændingsanlæg AmagerforbrændingVestforbrændingMyndighederMiljøstyrelse RoskildeMiljøstyrelsenSKATUniversiteter Århus UniversitetDTU MiljøSyddansk UniversitetAndre Affald DanmarkBiosa DanmarkDansk IndustriDHIFORCE TechnologyGreyLogix DanmarkHCS A/S Transport&SpeditionRenoSam


Aktiviteter1. års aktiviteteri partnerskabetUdviklingsaktivitet 2:TeknologiudviklingUdviklingsaktivitet 1:Regulering og styringUdviklingsaktivitet 3:MarkedsudviklingVidenindhentning, -deling og -formidlingStyring, koordinering og rapporteringPrimært sekretariatsopgaver


Erfaringer – hvad er fungeret godt ipartnerskabet• Interessen har været stor – selv på dette relativtsnævre område• Aktører, der har med shredderaffald at gøre, harværet repræsenteret• Der er skabt en dialogplatform med fællesvidengrundlag• Partnerskabet har vedtaget en fælles vision forressourcerudnyttelse i shredderaffald• Regulering kan samle partnerskabet i et fællesarbejde• Miljøstyrelsens aktive deltagelse har bidragetvæsentligt til at skabe interesse og samle partnerne


Erfaringer – hvad har fungeret mindregodt i forhold til at driveteknologiudvikling• Kun få centrale teknologiaktører på det danskemarked – partnerskabet har manglet potentielleaktører ”udefra” (teknologileverandører)• Manglende fokus på eksportmuligheder og nyemarkedspotentialer• Stor fokus på regulering har fjernetopmærksomheden lidt fra teknologiudviklingen(gælder muligvis kun for dette partnerskab)• Det er ikke lykkedes at engagere universiteterne,der således ikke har spillet en central rolle i forholdtil teknologiudvikling


Største udfordringSom en kinesiske rigmand spurgte i TV-avisen d.14 juni:hvad er 1+1 ?


Det videre arbejde• Mere fokus på innovation og nytænkning(udgangspunktet skal være ingen bånd)• Behov for at få skilt ”fårerne fra bukkene”• Vigtigt at et partnerskab kan agere dynamisk, hvisder opstår behov for f.eks. at inddrage nye aktører• Vigtig med en drivende sekretariatsfunktion• Tid og kontinuitet er vigtige faktorer i forhold tilopbygning af tillidsforhold mellem partnerne• Måske vigtigst af alt: Tid, råd, vilje og rum til atvende tingene på hovedet


Hvad kan vi opnå medpartnerskaber, deres styrkerog svaghederFokus på innovationspartnerskaber i regi af denmiljøteknologiske handlingsplan19. juni 2012Lotte Kau Andersen, Miljøstyrelsen, Miljøteknologi


Indhold• Baggrund/idé• Partnerskaber siden 2007• Tommelfingerregler for partnerskaber• Erfaringer – styrker og svagheder?Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 2


Partnerskaber for innovation- Baggrund/idé• Centralt element i regeringens HP forfremme af miljøinnovation i 2007-2009og 2010-2011.• Formål: Fremme effektive ogkonkurrencedygtige løsninger til DK ogglobale miljøudfordringer – løsemiljøproblemer og skabe vækst• Strategisk samarbejde mellemvirksomheder, vidensinstitutioner,myndigheder og brugereMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 3


Første partnerskaber (2007)- udgangspunkt i DK styrkepositioner‣ Vand‣ Industriel bioteknologi – gyllepartnerskabet‣ Vindenergi – Megavindmøller (ENS)‣ Biobrændstoffer (ENS)‣ Brint/Brændselsceller (ENS)Løbende evaluering => Ny strategiMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 4


Partnerskaber siden 2008- Tommelfingerregler• Fokus - fælles udfordring: Miljøudfordring, ny lovgivning(effektiv implementering), afsætning af løsninger på nye markeder• Timing: Åbent vindue for innovation (ny politisk målsætning,regulering, ændrede priser på materialer, m.v.)• MIM’s rolle: Ikke bare pengekasse! Klar egeninteresse og aktivpartner• Deltagere: Væsentligste interessenter skal inddrages(myndigheder, interesseorganisationer, virksomheder, brugere,videninstitutioner med specialviden)• Strategisk rolle for indsats: Sikre implementering af politiskemålsætninger, strategier, regulering, m.v. + bidrag til annonceringMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 5


Partnerskaber siden 2008- 11 aktive partnerskaberHovedgrupper:• Udvikling af samspil mellem regulering, teknologi ogmarked• Fokuseret internationalt miljøteknologisamarbejde(eksportfremme)Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 6


Partnerskaber for innovation- aktive partnerskaberSamspil mellem regulering, teknologi ogmarkedRenere Skibsfart (luftforurening)BallastvandShredderaffaldGenanvendelse af fosfor i spildevand ogspildevandsslamFokuseret internationaltmiljøteknologisamarbejde(eksportfremme)Grundvand i Shandong Provinsen i KinaSpildevand i Chongqing provinsen i KinaMiljøteknologi til vandsektoren i IndienSlamhåndtering i IndienLokal håndtering af regnvandBREF for store fyringsanlæg (pilot)(Offentlig efterspørgsel og nymiljøteknologi)Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 7


Partnerskaber siden 2008- MIM’s rolle• Initiativtager• Aktiv deltager (rammer for innovation)• Finansierer: typisk < 500.000 kr.til sekretariat og andet• (Midler til teknologiudvikling indenforområder udpeget af partnerskabet)Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 8


Partnerskaber for innovation- typisk organiseringMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 9


Partnerskaber for innovation- typiske aktiviteter1. Bidrag til miljøregulering, målsætninger, m.v.2. Udvikling af innovationsstrategier3. Videnopbygning (teknologisk stade, kompetencer, barriererfor innovation, markedsmuligheder, m.v.)4. Udarbejdelse af informationsmateriale (f.eks. tilvirksomheder, der påvirkes af kommende miljøregler)5. Afholdelse af seminarer, konferencer, eksportfremstødMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 10


Andre typer partnerskaber(MST)Grønne finansieringspartnerskaber:- StøjpartnerskaberGrønne efterspørgselspartnerskaber:- Partnerskab for offentlige grønne indkøb- Forum for bæredygtige indkøb- Partnerskab for innovationsfremmendeoffentlige investeringerMiljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 11


Erfaringer med partnerskaberEvaluering af den miljøteknologiske indsats (herunder partnerskaber) gennemføres lige nu!Men set fra vores vinkel…….‣ Ikke kun en model – afhænger af formål, deltagere, m.v.‣ ”Brændende platform” - fælles udfordring!‣ Økonomisk incitament (på sigt)‣ Kilde til ny viden (godt overblik over kompetencer, lovgivning, teknologiudvikling,forskning/udvikling m.v. inden for et område)‣ Koordineret input til udvikling af lovgivning og politiske målsætninger for konkreteområder‣ Samarbejde om teknologiudvikling/nye forretningsmuligheder – svært!‣ Vigtigt med en sekretariatsfunktion som både er fagligt stærk og er god facilitator!‣ Målrette innovationsaktiviteter: pege på udviklingsbehov i forbindelse med annoncerunder‣ Virker som nyttig samarbejdsform i forhold til at åbne døre for virksomhederne påvækstmakeder.‣ Kræver engagement og kommitment!Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 12

More magazines by this user
Similar magazines