Griishauge, Andreas: Møllernes tid i Klim - Thisted Museum
Griishauge, Andreas: Møllernes tid i Klim - Thisted Museum
Griishauge, Andreas: Møllernes tid i Klim - Thisted Museum
- No tags were found...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
sognepræst Kofoed stod på den ene side. Møllerenssag blev ført af lærer Bech der havde været skriverhos amtmand Faye i mange år. Men mølleren tabtesagen, skønt han havde givet degnen både mad ogdrikke - vist ikke mindst af det sidste - i de tre år,striden varede. Da sønnen Peder <strong>Andreas</strong> Pedersenovertog møllen, betalte han 1300 kr. til enkesædetfor at få rent skøde. Og han drev møllen til sin dødi 1938. Hans søn, Chr. Pedersen lod møllen nedrivei 1946.I ovennævnte strid om mølle rne omkring 1850forsøgte Chr. Olesen (Pedersens) broder, Chr.Vestergård Pedersen, forgæves at få lov til at brugeen gammel mølleskyld til at anlægge en vindmølleved siden af ”Tinglaugård”, som han da ejede.Mølleskylden stammede fra en da nedlagtvandmølle - kaldet ”Tienlaug Mølle”. Denne mølleer nævnt helt tilbage til midt i 1500-tallet og hørtedengang og også senere under ”Ågård”. Den lå lidtvest for, hvor vejen mellem Gøttrup og <strong>Klim</strong> nupasserer ”Sløfkanalen”. Denne kanal, som joengang var et naturligt vandløb, slog et knæk modvest lige efter denne bro. Nu var der jo ikke detstore fald på vandløbet, men med etdæmningssystem kunne man stemme vandet op, sådet kunne drive vandmøllen, når der ellers var vandnok. Dette kunne være et problem i tørke<strong>tid</strong>en.Møllen var en såkaldt underfaldsmølle, hvorvandet løb under møllehjulet og ikke over som vedde fleste vandmøller. Det sidste var ganske vidstmere effektivt, men krævede større fald og dermedmere opstemning, end det her var muligt. Thi nårvandet blev opstemmet, blev de mangelavtliggende marker i Odde oversvømmet. Derformåtte møllen kun bruges om vinteren og omforåret.Alligevel bevirkede dette dæmningssystem -især når det ikke blev holdt ved lige, at vandet vedheftige regnskyl om sommeren ikke kunne kommehurtigt nok væk. De omliggende marker blevunder<strong>tid</strong>en oversvømmet og avlen ødelagt, hvadder naturligt nok gav anledning til en delstridigheder. Således førte Jørgen Navl til”Oddegård” i 1653 i denne anledning proces vedHannæs Ting mod herremanden til ”Ågård”, der joejede vandmøllen. Møllen var i brug indtil omkringår 1800. Der hørte lidt jord til møllen, hvorfor denderefter blev drevet som et husmandssted, derendnu omkring århundredskiftet lå her. Møllen bleval<strong>tid</strong> henregnet til <strong>Klim</strong> sogn i modsætning til”Tienlauggård”, der i <strong>tid</strong>ens løb skiftevis blevnævnt som liggende i <strong>Klim</strong> og Gøttrup sogn.KILDER:Præsteindberet ninger - Ålborghus lens regnskaber - Hannæsbirks tingbøger -1688-matriklen samt dens forarbejder, diverseskøder og panteprotokoller samt skift eprotokoller - matrikelkortog andre kort . ”Dansk e Møller” - Thorup-<strong>Klim</strong>'s gamlesogneprotokoller. Møller P. A. Pedersen's erindringer fortalt tilFjerritslev Avis i 1934.