à rsrapport 2002 - Videncenter for Allergi

StatusforVidencenter for Allergi- over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter2002Indhold:1. Indledning om Videncentret2. Overvågning- National database for kontaktallergi- Teledermatologi- Forskningsprojekter- Kromallergi og læderprodukter- Allergi over for tekstilfarver- Allergi over for konserveringsmidler- Allergi, parfumestoffer og slimhindesymptomer- Effekter af kombineret udsættelse for allergen og irritant- Genom- Allergi og hårfarver- Børn og allergi- Information af patienter om kontaktallergi- Kontaktallergi som prædiktor for cancerrisiko- Planteallergi og kosmetik- Parfumeallergi og eksem3. Formidling- Møder/ekspertråd- Videnskabelige publikationer- Andre publikationer/rapporter- Foredrag/Postere4. Uddannelse5. Fondsbevillinger6. Centrets kontaktflader og samarbejdspartnere7. Oversigt over medarbejdere og tilknyttede personer i 20021

1. Indledning om VidencentretVidencenter for Allergi er etableret af Miljøstyrelsensom led i en styrket indsats over forkemiske stoffer specielt med henblik på atforebygge allergi.Centret er dannet af Dermatologisk afd. ogLungemedicinsk afdeling, Amtssygehuset iGentofte sammen med Dermatologisk afd.,Odense Universitetshospital. Centret har tilhuse på Amtssygehuset i Gentofte og er foreløbigetableret for en 4-årig periode. Centretblev officielt indviet den 18. oktober 2001.Centeret har til opgave at forebygge allergiover for kemiske stoffer i forbrugerprodukterved:Overvågning af allergiforekomstenForskning i allergiInformation om allergiTil at løse denne opgave er der en daglig leder,6 ph.d.-studerende med forskellig akademiskbaggrund samt en IT-medarbejder ogen sekretær. Herudover lægger en række professorerog lektorer ved Københavns og SyddanskUniversitet arbejdskraft i centret somforskningsledere.Centret har mange samarbejds- og kontaktflader.Der er således et tæt samarbejde medpatient- og forbrugerorganisationer, videnskabeligeinstitutter inden for kemi, molekylærbiologi, epidemiologi, arbejdsmedicin ogpædagogik samt et netværk af praktiserendespeciallæger og forskellige specialafdelingerpå universitetshospitaler. Centret har en styregruppe,der består af repræsentanter for detilknyttede afdelinger og Miljø- og Sundhedsstyrelsen.Medlemmer af styregruppen er repræsentereti Videnskabelige komiteer underEU-kommissionen og er således med til atforme aktuel lovgivning inden for relevanteområder.Centrets er det første af sin art i Danmark oger etableret i tæt kontakt med de enheder ihospitalsvæsnet, hvor personer med allergisksygdom behandles. Det er tanken, at man hervedsikrer den optimale forskning og vidensformidling,idet der går kortest mulig tid frany viden opstår til den er formidlet til industriog administrative myndigheder, som skaludmønte forskningen i praksis evt. som regelsæteller anbefalinger.2. OvervågningNational database for allergiDer er etableret et nationalt overvågningssystemfor kontaktallergi. Dette vil give data tilat følge forekomsten af allergi, samt eventuelleeffekter af forebyggelse. Herudover giversystemet mulighed for løbende kvalitetssikringog udvikling. Der er etableret et samarbejdemed primærsektoren om databasen.Således har de praktiserende speciallæger, derer medlem af Den Danske KontaktdermatitisGruppe, tilsluttet sig netværket. Data somrapporteres fra speciallægepraksis vil i højregrad reflektere allergimønstret i befolkningenend data fra hospitalsafdelinger. Derimod vildata fra hospitalsafdelingerne vise tyngden afproblemerne.Data-indsamlingen er begyndt 1. oktober2002. Det ventes at databasen vil omfatte datafor mindst 3.000 personer med kontaktallergiårligt. Sundhedsstyrelsen er repræsenteret istyregruppen for databasen, som også skaludvikles til at omfatte indikatorer for kvalitetenaf allergi-behandlingen i sundhedsvæsnet.Dermatologisk afd., Amtssygehuset i Gentoftehar tilsluttet sig et europæiske overvågningssystemstøttet af EU-kommissionen ogbidrager derved direkte til overvågning ogforebyggelse på europæisk plan.Dermatologisk afd. Odense Universitetshospitalstår for overvågning af forekomsten af2

sjældne allergier via det oprettede allergenbankregister.Allergenbanken indeholder teststoffertil testning af personer med sjældentforekommende allergier og forsyner ca. 50speciallæger med teststoffer på anmodning.De første data fra det nationale overvågningssystemkan ses på videncentrets hjemmesidefra begyndelsen af år 2003(www.videncenterforallergi.dk).Det er intentionen at borgere, patienter ogandre interesserede kan søge information omallergi på hjemmesiden. Ligeledes vil der væreoplysninger af relevans for praktiserendelæger og speciallæger og den industri, som vilproducere produkter med mindst mulig allergipotentiale.Samarbejdspartnere: Den Danske KontaktdermatitisGruppe, Sundhedsstyrelsen, ITfunktionenKøbenhavns Amt og Odense Universitetshospital.National database for kontaktallergi eretableret med henblik på overvågning afallergiforekomsten i Danmark.Der er dannet et netværk af praktiserendespeciallæger i dermatologi, som rapportererallergi-data til databasen, sammenmed hudafdelingen på Amtssygehuset iGentofte og Odense Universitetshospital.Følgende hudklinikker deltager:Aalborg (Speciallæge Niels Veien)Bagsværd (Speciallæge N.H. Nielsen)Herning (Speciallæge Knud Kaaber)Horsens (Speciallæge Lars Halkier)Rødovre (Speciallæge Chr. Avnstorp)Vejle (Speciallæge Jens Thormann)TeledermatologiTeledermatologi er en teknik, der er etableretmed henblik på afklaring af omfanget af problemermed forbrugerprodukter, der ses afpraktiserende læger. Herudover giver det enønsket tættere kontakt til den primære sundhedssektor(praktiserende læger). Ordningenomfatter 10 praktiserende læger i KøbenhavnsAmt, der kan tage digitale billeder af de hudpatienterde ser og via e-mail få en vurderingaf en speciallæge i hudsygdomme på Amtssygehuseti Gentofte. Der er i 2002 vurderet ca.300 patienter på denne måde. Ordningen harværet meget populær blandt patienter og depraktiserende læger, idet den sikrer en hurtigdiagnose og behandling for patienterne. Defærreste tilfælde har været relateret til forbrugerprodukter.Ordningen er under evalueringog resultaterne offentliggøres i 2003. Selveordningen fortsætter uden for regi af Videncentret.Samarbejdspartnere: Praktiserende læger iKøbenhavns Amt.3. ProjekterDer er etableret en række forskningsprojekteri regi af Videncentret, hvoraf de 6 er i form afph.d.-studier i samarbejde med andre institutioner.Flere projekter er helt eller delvist eksterntfinansieret. Projekterne omhandler enevaluering af forskellige eksponeringers betydningfor kontaktallergi i relation til forbrugerprodukter.Herudover drejer projekternesig om at forbedre de diagnostiske mulighederaf allergi og om optimal information til personermed allergi. Resultaterne anvendes påforskellig måde i forebyggelsen.Kromallergi og læderprodukterKromallergi kan opstå ved udsættelse forkromgarvet læder, hvor et overskud af kromkan frigives til huden. Kromgarvet læder ermere holdbart end ikke garvet læder og anvendestil forbrugerprodukter som urremme,sko og handsker. En undersøgelse fra Miljøstyrelsenviser at krom frigøres fra 35% afforbruger-læderprodukter.Der er etableret et ph.d.- projekt, som har tilformål at bestemme tærskelværdier for allergiskeksem som følge af kromatfrigivelse fralæder. Projektet er godkendt af KøbenhavnsUniversitet. Der er udarbejdet en oversigtsar-3

tikel vedrørende de kvantitative aspekter vedkromallergi og udsættelse for læder og der erindledt et samarbejde med tyske hudlægeromkring kromallergi og håndeksem, mensVidencentret i sine kommende projekter(2003) vil se på kromallergi og fodeksem(sko). Der er planlagt en række eksperimentellestudier, der vil kortlægge hvilke koncentrationeraf forskellig kromforbindelser somer acceptable for allergikere.I studiet indgår en kortlægning af genopreguleringhos krom-allergiske patienter i forholdtil ikke allergiske patienter. Denne viden kanbruges til blandt andet forbedret diagnostik(se under Genom ).Samarbejdspartnere: Teknologisk Institut,Arbejdsmiljø Instituttet, Force Instituttet, tyskehudlæger (Hudafd. Dortmund), PanumInst. C.Krom kan give allergi. Tidligere var kromallergiet hyppigt problem blandt cementarbejdere.Dette problem er reduceretved lovgivning om kromindhold i cement.Krom anvendes i garvningsprocessen aflæder og 80% af alt læder er kromgarvet.Allergi kan opstå, hvis krom frigøres fralæder og specielt kvinder har kromallergiproblemer på grund af lædersko.Videncentret har igangsat et projekt, derskal kortlægge hvilke mængder af krom,der kan være i læder uden allergi opstårog dermed forebygge allergi.Allergi overfor tekstilfarverI et internationalt samarbejde testes en rækketekstilfarvestoffer for deres allergifremkaldendeevne. Studiet ledes af italienske hudlæger,da man Italien har en høj forekomst aftekstilfarvestof-allergi. Den højere forekomsti Italien beror blandt andet på det varmere ogfugtige klima som gør at tekstilfarver nemmereafgives til huden. I studiet kortlægges hyppighedenaf allergi over for en række hyppigtanvendte tekstil- farvestoffer i Europa.Der er til dato testet ca.1000 patienter for allergioverfor udvalgte tekstilfarver i Videncentretsregi. Resultaterne vil blive afrapportereti 2003.Samarbejdspartnere: European EnvironmentalContact Dermatitis Research Group.Kontaktallergi overfor konserveringsmidler- MethyldibromoglutaronitrilMethyldibromoglutaronitril er et konserveringsmiddelsom har været tilladt til brug ikosmetiske produkter siden starten af1980 erne i en koncentration på 0,1%. Siden1990 har man set et stigende antal tilfældemed kontakteksem overfor kosmetiske produktertilsat dette konserveringsmiddel. Antalletaf tilfælde og sværhedsgraden af de kliniskeproblemer er accelereret de sidste år.Den Europæiske Gruppe, European EnvironmentalContact Dermatitis Research Group(EECDRG) har offentliggjort data omfattendetestning af 80.000 europæiske patienter forallergi over for konserveringsmidler, herundermethyldibromoglutaronitril. Fra en meget lavforekomst er frekvensen af kontaktallergi overfor methyldibromoglutaronitril steget til 3,5%i 2002, mens de øvrige konserveringsmidler,herunder Kathon CG, de formaldehydfrigivendestoffer samt parabener har holdt sig pået konstant niveau. I den forbindelse er deroffentliggjort en leder skrevet af Torkil Mennéfra Videncentret og Jan Wahlberg fra KarolinskaInstituttet, på vegne af EnvironmentalContact Dermatitis Research Group, hvorder gøres rede for at risikovurderingen afmethyldibromoglutaronitril har slået fejl. Ilederen anbefales en revurdering af risikoenfor allergi over for dette stof.På den baggrund har den VidenskabeligeKomité for Kosmetiske produkter, der er rådgiverefor EU-kommissionen, anbefalet at4

methyldibromoglutaronitril ikke anvendes ikosmetiske produkter der er i varig kontaktmed huden som fx lotions, indtil der er datatil at fastslå hvordan stoffet anvendes meresikkert. Derimod finder Komiteen at methyldibromoglutaronitrilfortsat kan anvendes ikoncentrationer op til 0.1% i kosmetiske produkterder vaskes af huden som fx shampooog flydende sæbe. Det vides ikke om EUkommissionenvil følge den videnskabeligekomites anbefalinger.Videncentret deltager i og har igangsat nationaleog internationale projekter der skal bidragemed data til en ny risikovurdering forstoffet, samt sikre at diagnosen stilles på enoptimal måde for alle.Fastlæggelse af den optimale koncentrationtil diagnostisk lappetestDer er etableret et klinisk studie fra 1.1.2002.Der testes i hele Europa med 4 koncentrationeraf methyldibromoglutaronitril for at demonstrereden optimale diagnostiske testkoncentration.Endvidere udføres der på de sammepatienter use-test med en testcreme og etkontrolprodukt, hvor den aktive creme indeholder0,03% (300 ppm) methyldibromoglutaronitril.Data fra denne undersøgelse viser, at der er etklart dosis respons når det gælder lappeprøvetestningen.Dette giver anledning til at anbefaletestning med 0.5% samt 0.3% methyldibromoglutaronitriltil diagnostiske formål.Der var en betydelig andel som reageredemed allergiske eksem ved almindelig anvendelseaf hudcreme konserveret med 300 ppmmethyldibromoglutaronitril, hvilket er i detnuværende tilladte område.Samarbejdspartnere: European EnvironmentalContact Dermatitis Research Group,Hudklinikken Malmø.Cases og produktanalyseI Videncenterets regi er der undersøgt 400personer i foråret 2002 for allergi over formethyldibromoglutaronitril. Heraf er deridentificeret ca. 25 patienter som reageret medallergi overfor methyldibromoglutaronitril.Mere end halvdelen af disse har haft sværeeksemer med blæreformet håndeksem, ansigtseksem,eksem i hårbunden og tendens tiluniversel spredning. Hos patienterne har mankunnet identificere produkter indeholdendeallergenet. Patienterne er blevet helbredt efterophør med eksponeringen.Danmarks Miljø Undersøgelser (S. Rastogi)har foretaget kemiske analyser på de produkter,som har været årsag til allergisk eksemhos patienterne. Det drejer sig om cremer,shampoo og flydende håndsæbe. Der er påvistfra 80 og op til 400 ppm methyldibromoglutaronitril,dvs. indenfor den nuværende tilladtegrænse. I tre tilfælde er der påvist methyldibromoglutaronitriluden det har været anførtpå indholdsdeklarationen. Disse overtrædelseer indberettet til Kemikalieinspektionen.Samarbejdspartnere: DMU.Dosis-respons undersøgelser og tærskelværdierVidencenteret har på Dermatologisk afd.,Odense Universitetshospital, etableret etPh.d.-studium ved Syddansk Universitet. Detvedrører dosis-respons fænomenerne formethyldibromoglutaronitril og no-effectlevels. Ph.d.-studiet er en overbygning på detstudium, der allerede pågår i European EnvironmentalContact Dermatitis ResearchGroup, således at dette er et supplement hvorder kræves en mere intensiv patientundersøgelseend i det europæiske studie.Der er gennemført et projekt som viser at flydendesæbe med indhold op til den tilladtegrænse på 0.1% methyldibromoglutaronitrilfor produkter der vaskes af huden, kan udøseeksem hos op til 1/3 af personer med allergi.Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på0.1% er diskutabel hvad angår flydende håndsæbe,idet den udsættelse som har været anvendti studiet, er langt mindre end det ofte vilvære tilfældet i hverdagen.Samarbejdspartnere: DMU, HudklinikkenMalmø.5

Methyldibromoglutaronitril er et konserveringsmiddel,der anvendes i kosmetiktil at forhindre vækst af mikroorganismeri produkterne. Det har været tilladti kosmetik siden begyndelsen af1980 erne i en koncentration op til 0.1%Den nuværende brug af konserveringsmidletgiver anledning til et stort og stigendeantal allergiske kontakteksemer,som har en betydelig sværhedsgrad.I Videncentrets regi er der udført kontrolleredeeksponeringsforsøg samt produktanalyser,der viser at patienterneseksemer forårsages af methyldibromoglutaronitrili koncentrationer tilladt ihenhold til Kosmetikdirektivet, dvs. under0.1%. De produkter, som har givetanledning til allergisk eksem, er specielthudcremer med et indhold af methyldibromoglutaronitrilfra 150- 400 ppm.I Videncentret er der igangsat forsøg tilbelysning af risikoen ved brug af methyldibromoglutaronitrili sæbeproduktersamt yderligere forsøg med henblik på atforetage en revideret risikovurdering,der inddrager, hvilke koncentrationersom tåles af allergikere.Nyt allergifremkaldende konserveringsmiddelI Videncentrets regi på Odense Universitetshospitaler der identificeret et nyt allergifremkaldendekonserveringsmiddel (2-bromo-4 -hydroxyacetophenonoe), dette bruges i papirfremstilling.KombinationseffekterStudiet vedrører effekten af samtidig udsættelsefor flere allergener/irritanter på provokationaf allergisk eksem. Dette er et studie, dersimulerer den komplekse men realistiske udsættelsefor flere stoffer samtidig med enseller forskellige toksikologiske egenskaber.Projektet gennemføres som et ph.d.-studiumved Københavns Universitet. Sigtet med projekteter at bidrage til en øget forebyggelseved blandt andet at kortlægge behovet foranvendelse af sikkerhedsfaktorer ved fastsættelseaf grænseværdier for allergifremkaldendestoffer.Det første projekt er under gennemførelse oghar til formål at fastlægge ændringer i effektnivaeuer,når personer med allergi over for etkonserveringsmiddel udsættes for dette i forbindelsemed sæbestof, som i shampoo, sæbeog rengøringsmidler. Resultaterne vil væreklar i første halvdel af 2003Samarbejdspartnere: DMU.Lungesymptomer forårsaget af forbrugerprodukter- Allergi, parfumestoffer og slimhindesymptomerProjektet gennemføres som et ph.d.-studiumved Københavns Universitet. Det har til formålat undersøge forekomsten af selvrapporteredeslimhindesymptomer relateret til udsættelsefor parfumestoffer i befolkningen, ogbeskrive sammenhænge mellem disse symptomerog sygdommene astma, høfeber og allergisamt andre helbredsmæssige forhold.Derudover er det projektets formål gennemeksperimentelle studier, at undersøge mekanismerfor slimhindesymptomer relateret tilparfumestoffer og beskrive sammenhængeimellem disse symptomer og kontaktallergiover for parfume.Der er etableret et samarbejde med Center forSygdomsforebyggelse, KAS Glostrup og gennemførten spørgeskemaundersøgelse blandt1200 borgere i Glostrup, som tidligere harfået foretaget en allergitestning. Spørgeskmaundersøgelsener afsluttet og 82% af de adspurgtehar deltaget. De første resultater viserat mange rapporterer om gener fra øjne, næseog nedre luftveje ved udsættelse for parfume.Analyser vil afsløre om der er særlige symp-6

tommønstre og om der er en sammenhæng tilallergi i øvrigt.Samarbejdspartnere: Allergiklinikken, RH,Center for Sygdomsforebyggelse Glostrup,Referencelaboratoriet, RH.GenomProjektet har til formål at undersøge om vissegener specielt er associeret til evnen til at udvikleallergisk kontakteksem og er opregulerethos patienter med kontaktallergi som er kroniskeksponerede.Der er gennemført en pilotundersøgelseblandt patienter med nikkelallergi og kontroller(i alt 4). Fra disse personer er der udtagetblodprøver, som er testet før og efter provokationmed nikkel under cellekultur omstændigheder.Ved hjælp af gene array teknikker testesfor opregulering af i alt 8.000 gener. Enrække tekniske startproblemer er overvundet.Der er ved gentagne undersøgelser af de udvalgtepersoner fundet opregulering af 2-4væsentlige gener hos allergikere, men specieltefter stimulation af allergikernes mononuklæreceller in vitro med nikkel sammenholdtmed kontroller. På baggrund af de påvistemulige target gener er der foretaget målrettetlitteratursøgning i databaser og herved påvist,at der indenfor det sidste år er udført 2 studiervedrørende allergi (dinitrochlorobenzen oghusstøvmide som allergen) og mulig genopregulering.Det drejer sig om dyreeksperimentellestudier. Det interessante er at det gen, derer kraftigst opreguleret i det humane pilotstudium,er genfundet i de dyreeksperimentellestudier.I et kommende studie vil der blive gennemførtyderligere kontroller for at validere fundene.Der er skrevet en videnskabelig artikel overde påviste opregulerede gener. Trods det begrænsedemateriale har det stor originalitetsværdi.Perspektiverne i fundene er:Anvendelse af genetiske sygdomsmarkørersom markører for risiko.Udvikling af nye diagnostiske metoder.Associationer mellem kontaktallergi ogkronisk allergen eksponering fører til opreguleringaf visse gener, hvilket kan havebetydning for risiko for andre sygdomme,enten positiv eller negativ, f.eks. cancersygdommeog autoimmun-sygdomme.Samarbejdspartnere: Inst. C, Panum Instituttet.Allergi overfor hårfarverVidencentret har i samarbejde med Forbrugerrådetgennemført en undersøgelse vedrørendebivirkninger ved hårfarveprodukter. Undersøgelsenvedrører borgere som har responderetpå en annonce fra Forbrugerrådet om bivirkningeropstået efter hårfarvning. Mere end 80borgere henvendte sig. Videncentret har bidragetmed en dermatologisk vurdering af deoplysninger der var om hver enkelt sag. I 55af tilfældene fandt man at symptomerne medovervejende sandsynlighed skyldtes hårfarvning.På trods af at der var tale om meget alvorligesygdomsbilleder, var kun et mindretalset af en hudlæge og færre allergitestet. Detkonkluderes på baggrund af undersøgelsen athårfarver kan give meget alvorlige allergiskebivirkninger, at vores viden om forekomstenaf allergi overfor hårfarver er mangelfuld ogat data fra hudlæger ikke kan anvendes til atestimere forekomsten. I dette perspektiv erder igangsat intensiverede undersøgelser afproblemstillingerne omkring hårfarver ogallergi med henblik på kortlægning og forebyggelse.Samarbejdspartnere: Forbrugerrådet, DanmarksMiljø Undersøgelser, Statens Institutfor Folkesundhed.TatoveringerSemipermanente tatoveringer, såkaldtehenna-tatoveringer kan indeholde nogen af desamme stærkt allergifremkaldende stoffer7

som hårfarver. De kan således give allergi ogvære årsag til at man efterfølgende får sværeallergiske reaktioner på hårfarve.Samarbejdspartnere: DMU, Speciallægepraksis.Hårfarver kan give meget alvorligeallergiske bivirkninger. I et studie iVidencentrets regi identificeredes viaannoncering 55 personer med alvorligebivirkninger over for hårfarve. Defærreste var blevet set af en hudlæge.Dette studie viser at viden om forekomstenaf allergi overfor hårfarver ermangelfuld og at data fra hudlægerikke kan anvendes til at estimere forekomsten.I dette perspektiv er derigangsat intensiverede undersøgelseraf problemstillinger omkring hårfarverog allergi med henblik på kortlægningog forebyggelse.Semi-permanente tatoveringer kanindeholde nogle af de samme stærktallergifremkaldende stoffer som er ihårfarver og kan give allergi.Børn og allergi.- Nox og carbonylerNox og carbonyler er afgasnings- og forbrændingsprodukter,der kan forekomme i indeklimaet.Sammenhæng mellem udsættelsen ihjemmet for Nox og carbonyler og udviklingaf atopisk dermatitis hos småbørn studeres ien fødselskohorte.Studiet foregår som et ph.d.-studium på pæd.afd. RH/Amtssygehuset i Gentofte som led iCOPSAC-projektet. Dataindsamlingen er igang. Der er tilknyttet en stud.med., der somled i et scholar-stipendiat har analyseret datafor de første 100 børn. Egentlig publicering afresultater afventer hele studiets afslutningmed inkludering af 400 børn af højrisikomødre. Dataindsamlingen afsluttes medio2003.Samarbejdspartnere: Pædiatrisk afd.RH/Amtssygehuset i Gentofte.Informationsprojekt- hvorfor gør de ikke bare som vi siger ?Nogle patienter med allergisk kontakteksemfølger ikke de anvisninger, informationer ogråd de får af læger/sygeplejersker om hvordande skal tage deres medicin eller ændre dereslevevis, for at undgå at blive udsat for de allergifremkaldendestoffer. Det kan have somkonsekvens at patienterne lever med kroniskeeksemproblemer.Dette projekt sigter mod at afdække årsager tilat patienterne med allergi over for parfumestoffereller konserveringsmidler i forbrugerprodukterikke alle følger anvisningerne. Deranvendes kvalitative interviews. Forståelsefor patienternes bevæggrunde er vigtig for atkunne informere optimalt og derved forebyggenye udbrud af allergi.Studiet er gennemført som speciale i cand.mag. uddannelsen for en sygeplejerske. Detafsluttes med en rapport, som offentliggøres istarten af 2003.Samarbejdspartnere: Institut for filosofi,retorik og pædagogik. Københavns Universitet.Information af patienter med allergi er enhjørnesten i forebyggelse af nye udbrud afallergisk eksem. Et projekt i Videncentretsregi har vist, at patienter kun med stor vanskelighedkan læse indholdsdeklarationerpå forbrugerprodukter på grund af de langekemiske navne, der anvendes. De har såledessvært ved at følge, de anvisninger somskal forebygge deres sygdom.8

Kontaktallergi som prædiktor for cancerrisikoi relation til socioøkonomiske og demografiskeforhold samt forebyggelse.Københavns Amt som modelProjektet er etableret i et samarbejde mellemSundhedsstyrelsen: Center for Forebyggelse,Kontor for Sundhedsstatistik og Videncenterfor Allergi.I projektet foretages analyser, som vil koblehistoriske data for allergiforekomsten i KøbenhavnsAmt ,med demografi, socioøkonomiskeforhold, sygelighed og geografi.Projektet vil udover at karakterisere hvem derfår allergi også give anledning til at beskriveom den ændring i immunsystemet som kontaktallergier udtryk for, medfører en ændret(øget eller nedsat) risiko for andre sygdommerelateret til immunsystemet som fx gigt ogcancer. Det er tanken at det i projektet etableredeanalysemiljø vil kunne appliceres på datafra den kliniske database og give en løbende,landsdækkende beskrivelse af kontaktallergiog heraf følgende konsekvenser, samt dannegrundlag for en national model der vil kunneanvendes på andre områder.Samarbejdspartnere: Sundhedsstyrelsen,Center for sygdomsforebyggelse og Sundhedsstatistik.Planteallergi og kosmetikDer er udarbejdet en oversigtsartikel overemnet i regi af Dermatologisk afd. OdenseUniversitetshospital. Den konkluderer, at risikoenfor allergisk eksem ved brug af planteholdigkosmetik stort set er ukendt. Der er igangsat studier til yderligere at belyse emnet.Parfumeallergi og eksemNye allergifremkaldende parfumestofferI et internationalt forskningssamarbejde mellemklinisk arbejdende dermatologiske afdelingerog kemisk/analytiske forskningsenheder,er det lykkedes at identificere to nye parfumeallergener:chloratranol/atranol. Disse erindholdstoffer i naturekstraktet oak moss absolute,der forårsager allergiske reaktioner hos¼ af parfumeallergiske personer. Chloratranol/atranoler formentlig blandt de mest potenteallergener nogensinde identificeret. Etstudie til fastlæggelse af grænseværdier fordet ene af stofferne er igangsat og en metodetil påvisning af stofferne i parfumer er underudvikling.Studiet er delvist finansieret af EUkommissionenunder det 5. rammeprogramfor biomedicinsk forskning.- Ny diagnostisk metode for parfumeallergiEn ny diagnostisk test er under udvikling.Den indeholder en række parfumestoffer, somi et tidligere europæisk studie har vist at giveallergi. De første undersøgelser tyder på atden nye test vil påvise allergi hos ca. 1/3 flereparfumeallergikere, der ellers ikke ville fåstillet diagnosen..- Håndeksem og parfumeEn screenings-serie for parfumeallergenerrelevant for håndeksem er afprøvet på 650patienter med håndeksem. Hos 10% af personermed kronisk håndeksem kunne der påvisesen allergi over for parfumestoffer der anvendesi forbrugerprodukter, som fx rengøringsmidler.Eksperimentelle studier medhåndeksponering af parfumeallergiske patienterog effekt af kombineret udsættelse for sæbestof(SLS) og parfumeallergen er i gang.Studiet er eksternt finansieret via EUkommissionenog Aage Bangs Fond .Samarbejdspartnere for alle studierne:EU-forskningsgruppe for parfumeallergi.Parfumestoffer er en af de hyppigste årsagertil kontaktallergi og har vist stigendetendens. I et internationalt samarbejdemellem kemikere og hudlæger er det lykkedes,at identificere to hidtil ukendte allergifremkaldendeparfumestoffer. Dissefindes i et naturparfume-ekstra der giverallergiske reaktioner hos ca. ¼ af parfumeallergiskepatienter. Dette giver mulighedfor at forebygge parfumeallergi ved atfjerne eller begrænse tilstedeværelsen afdisse allergifremkaldende stoffer i naturparfume.9

3. FormidlingMøder/ekspertråd- Nationalt15 undervisningsseminarer har væretafholdt i videncentret med interne ogeksterne undervisereInformations og vidensudvekslingsmødemellemKemikaliekontorets forbrugersektionog Videncenteret for Allergi, den 3.april 2002Borgermøde i regi af Økologisk råd,vedr. kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Oplægsholder: Jeanne Duus,den 29. maj 2002.Besøg i Videncentret og undervisningaf kommende speciallæger i dermatologi,den 6. september 2002.- InternationaltAd hoc ekspert møde under EUkommissionenvedrørende grænseværdierfor sensibiliserende stoffer iforhold til Kemikalielovgivningen.ISPRA. Italien.Deltagere: Jeanne Duus (april 2002)Klaus Andersen (april og november2002).Den Videnskabelige Komité forKosmetiske produkter under EUKommissionen:. Medlem Klaus Andersen.CEN. Suresh Rastogi, Danmarks Miljøundersøgelser,deltager på vegne afVidencentret i Ekspertgruppen underCen bt/wg 132 til etablering af metodertil analyse af parfumeallergener ikosmetik.ESSCA. Møde med Prof. WolfangUter, Erlangen, Tyskland vedrørendeEuropean Surveillance System forContact Allergy.Videnskabelige publikationer- Publicerede arbejder1. Agner T, Johansen JD, Overgaard L,Vølund Å, Basketter D, Menné TCombined effects of irritants and allergens.An experimental study of simultaneousapplication of irritant andallergen in previously sensitised individuals.Contact Dermatitis 2002:47:21-262. Menné T, Wahlberg JE. Risk assessmentfailures of chemicals commonlyused in consumer products.Contact Dermatitis 2002; 46:189-903. Avnstorp C, Rastogi S, Menné T.Acute fingertip dermatitis to a temporarytatoo and quantitative chemicalanalysis of the product. ContactDermatitis 2002: 47:119-1204. Paulsen E. Contact sensitisation fromcompositae containing herbal remediesand cosmetics. Contact Dermatitis2002: 47:189-1985. Hansen MB, Rydin S, Menné T, JohansenJD. Quantitative aspects ofcontact allergy to chromium salts andexposure to chrome tanned leather.Contact Dermatitis 2002: 47:127-1346. Søsted H, Agner T, Andersen KE,Menné T. 55 cases of allergic reactionsto hair dye. A descriptive consumercomplaint based study. ContactDermatitis 2002:47:299-303.10

- Arbejder antaget til publikation1. Jensen CD, Andersen KE. Allergiccontact dermatitis from a paper millslimicide containing 2-Bromo-4'-ydroxyacetophenone. Contact Dermatitis20032. Heydorn S, Menné T, Johansen JD.Fragrance allergy and hand eczema.- A review. Contact Dermatitis 20033. Rastogi SC, Menné T, Johansen JD.Has the composition of fine fragranceschanged? Contact Dermatitis20034. Johansen JD. Fragrance Allergy aclinical review. Am J of ClinicalDermatology 2003Andre publikationerJohansen JD. Allergi overfor kemiskestoffer kan forebygges. Kronik, MiljøDanmark, maj 2002 årgang 16 nr. 4.Johansen JD. Videncenter for Allergioverfor kemiske stoffer iforbrugerprodukter. Miljø og Sundhed,formidlingsblad nr. 18, april 2002.Videncenter for Allergi informerer. Fastspalte i Astma-Allergi bladet. Udkommerhver 2. måned.Nyhedsbrev til medlemmerne af DanskDermatologisk Selskab vedrørende stigningi allergi overfor methyldibromoglutaronitrilmed anvisninger/anbefalinger tiltestning af patienter.RapporterOsval II ved Københavns Universitet.Rikke Hinge: NOx, cabonylforbindelser,luftfugtighed og passiv rygning relaterettil udvikling af atopisk dermatitis 2002.Videnskabelige foredrag/postereAgner T. Combined effects of irritants andAllergens . American Contact DermatitisSociety 13 th Annual Meeting, New Orleans,februar 2002.Agner T, Johansen JD, Overgaard L, VølundA, Basketter D, Menné T. Combined effectsof irritants and allergens. 6 th Congress of theEuropean Society of Contact Dermatitis.Rom, Italien, 14. 16. juni 2002Agner T, Menné, T. TeledermatologyPossibilities and Limitations. 11 th Congressof the European Academy of Dermatologyand Venerology, Prag, oktober 2002 .Elberling J. Luftvejssymptomer relateret tilparfume og parfumerede produkter.Foredragskonkurrence. Staff meeting, Amtssygehuseti Gentofte, 5. december 2002.Hansen MB, Jensen CS, Menné T,Olsen J. Antigen elicited early generesponse in T-cells isolated from nickel allergicpatients. Experimental Contact DermatitisResearch Group (ECDRG), Cleveland, Ohio,september 2002Hansen MB, Menné T, Johansen JD. Krom ilæderprodukter. Symposium i samarbejdemed Miljøstyrelsen. Videncenter for Allergi,Amtssygehuset i Gentofte, 3. april 2002.Hansen MB, Rydin S, Johansen Duus J,Menné T. Allergic contact dermatitis andchrome tanned leather products. 6 th Congressof the European Society of Contact Dermatitis.Rom, Italien, 14. - 16. Juni 200211

Heydorn S, Johansen JD, Andersen KE,Basketter D, Bruze M, Karlberg AT, White I,Menné T. Identification of fragrances relevantto hand eczema. 6 th Congress of the EuropeanSociety of Contact Dermatitis. Rom, Italien,14. - 16. juni 2002Jensen CD. Methyldibromoglutaronitril.Symposium i samarbejde med Miljøstyrelsen,Videncenter for Allergi, Amtssygehuset iGentofte, 3. april 2002Jensen CD. Kontaktallergi over for methyldibromoglutaronitril.Dansk DermatologiskSelskabs årsmøde, Odense Universitetshospital,3. maj 2002.Jensen CD. Allergic contact dermatitis from apaper mill slimicide containing 2-Bromo-4'-ydroxyacetophenone. Møde for praktiserendedermatologer. Dermatologisk afd., OdenseUniversitets Hospital, 30.oktober 2002.Jensen CD. Phd.-projekt: Allergi over forkonserveringsmidlet methyldibromoglutaronitril.Forskningens Dag afholdt af DetSundhedsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet, Odense Universitets Hospital,7.november 2002.Johansen Duus J. Fragrance allergy: An overviewof an increasing problem. 6 th Congressof the European Society of Contact Dermatitis.Rom, Italien, 14-16 juni. 2002Johansen Duus J. Fragrance contact allergy.Evaluation and control. St. John s Oration.100 anniversary meeting of the London dermatologists.Tate gallery, 3. oktober 2002Lauritzen MB. Klinisk Database Hvem,Hvad, Hvor og hvordan. Temadag, DermatologiskAfd. K. Amtssygehuset i Gentofte 29.november 2002.Noisen E. Hvorfor gør de ikke bare sådan somvi siger? om metoder til at studere patientersstrategier i forbindelse med kontakteksemover for kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Sygeplejesymposium, Amtssygehuset i Gentofte,oktober 2002.Noisen E. Hvorfor gør de ikke bare sådanSom vi siger?" fremlæggelse af enkelteresultater af et studie af patienters strategier iforbindelse med kontakteksem over forkemiske stoffer i forbrugerprodukter. Temadag,Dermatologisk afd., Amtssygehuset iGentofte, november 2002.Svedman C, Bruze M, Andersen KE, JohansenDuus J, Frosch P, Goossens A, LepoittevinJP, Menné T, Rastogi S, White I. Quantitativeaspects of contact allergy to hydroxycitronellalin deodorants. 6 th Congress of theEuropean Society of Contact Dermatitis.Rom, Italien, 14. 16. Juni 2002Zachariae C, Johansen Duus J, Menné T,McNamee P; Methyldibromoglutaronitril -The clinical experience. Contact Dermatitis2002. American Contact Dermatitis Society.Cleveland, Ohio, 20. - 21.september 2002Undervisning afholdt af medarbejdereElberling J. Kursus i Immunologi/praktiskeøvelser Type I allergi og priktestning . For5. semester medicinstuderende vedKøbenhavns Universitet, 21. oktober 2002.Laboratorium for kliniske færdigheder, RigshospitaletElberling J. ph.d-projektet:Luftvejssymptomer relateret til parfume ogparfumerede produkter.Lungemedicinsk afd. Y., Amtsygehuset iGentofte, 28. november 2002.Hansen MB. Kromgarvet læder og allergiskkontakt allergi oversigt over emnet. Undervisningved ph.d-møde for forskere ved Dermatologiskafdeling og Videncentret for Allergi,Amtssygehuset i Gentofte, 8. maj 200212

Johansen Duus J. Info om det nye Videncenterfor Allergi samt status og udvikling i parfumeallergi.Møde i Scancos, 27. november2002.Jensen CD. Allergi over for konserveringsmidletmethyldibromoglutaronitril. Ph.d.-foredrag, Videncenter for Allergi, GentofteAmtssygehus, 13.november 2002 .Lauritzen MB. Klinisk database forkontaktallergi. Ph.d.-foredrag, Videncenterfor Allergi, Amtssygehuset i Gentofte, 4. september2002.Noisen E. Hvorfor gør de ikke bare sådansom vi siger? fremlæggelse af teoretiske ogmetodiske overvejelser i studiet af patientersstrategier i forbindelse med kontakteksemover for kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Ph.d.-foredrag, Videncenter for Allergi, GentofteAmtssygehus, december2002.Søsted H. Bivirkninger overfor hårfarver -cases fra befolkningen. Undervisnings- ogPh.d.-møde. 2002 Videncenter for Allergi,Amtssygehuset i Gentofte, 22. maj 2002.Søsted H. A-kursus for kommendespeciallæger i dermatologi: Kontakteksem ogarbejdsdermatologi, PPD allergi og hårfarver.Videncenter for Allergi, Amtssygehuset iGentofte 6. september 2002.Søsted H. Hair dyes and contact allergy - aPh.d. research program. Undervisnings- ogph.d.-møde, Videncenter for Allergi, Amtssygehuseti Gentofte, 20. november 2002.Deltagelse i kongresser/symposierElberling J. SMF / CML Scientific MeetingRisk Assessment of Particulate Pollution inAmbient Air and Indoor Air. 6. december2002. Panum Instituttet. KøbenhavnHansen MB. The second Bi-annual Symposiumon Array Technology in Research andDiagnostics. Aarhus Universitets Hospital,Skejby, Danmark 25.-26. oktober 2002.Kynemund L. Dansk Dermatologisk Selskabsårsmøde. Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital,22.-23. november 2002.Jensen CD. European Research Group onExperimental Contact Dermatitis Strasbourg,Frankrig, 18. -20. januar 2002.Jensen CD. 6 th Congress of the European Societyof Contact Dermatitis. 14.-16. juni 2002.Rom, Italien..Søsted H. 6 th Congress European Society ofContact Dermatitis, Rom, Italien. Den 14. -16.juni 2002.4. Uddannelsesaktiviteter- Ph.d studerendeVidencentret uddanner forskere til stillinger isundhedsvæsnet, styrelser og ministerier samtindustrien. Der er aktuelt i 6 ph.d studerendeog en specialestuderende (cand. mag) ansatvia Centret.- KursusdeltagelseElberling J.Occupational Skin and Airways Allergies,Exposure, Risk Assessment and Prevention.Hotel Frederiksdal, 19. april 2002.Ph.d.-kursus: Basic Statistics for Health Researchers.Kursusnr. 2002-4-3. v/professorLene Theil Skovgaard. Panum Instituttet,København, forår 2002.Ph.d.-kursus: Epidemiology. Kursusnr.:2002-8-2 ekstra v/professor Per Kragh Andersen.Panum instituttet, København, 3. oktober17. december 2002.13

Hansen MB.Ph.d.-kursus. Klinisk Forskningsmetode. BispebjergHospital, 18.-20. november 2002.Jensen CD.How to write a successful grant application.Dansk Patologisk Selskab. 30-31. august2002. Panum InstituttetBiostatistik. Sundhedsvidenskabelige Fakultet.Efteråret 2002. Syddansk Universitet.Johansen Duus J.Medicinsk sociologi. Københavns Universitetv. Bjørn Holstein. Januar 2002.Organisations Teori og Sundhedsøkonomi.Syddansk Universitet v. Dorte Gyrd-Hansen.Forår 2002Forvaltnings og Sundhedsret. Århus. Efteråret2002GS!åben grundkursus (Patient/journal systemet).Intern Undervisning, 11. juni 2002.Amtssygehuset i Gentofte.Etb 2. Ballerup Handelsskole,23.-25. september2002.PowerPoint - videregående. Intern undervisning,Amtssygehuset i Gentofte, 5. november2002.Etb 3 Word 2000. Niels Brock , 9. -11.december 20025. FondsbevillingerVidencentret har modtaget 400.000 kr fraHofbundtmager Aage Bangs Fond og 25.000kr. fra Professor Niels Hjorths Fond til Ph.dprojekter.Kynemund L.Introduktion til Dermascan@, Cortex Technology,14. oktober 2002. ÅlborgKlinisk forskningsmetode. 18.-20. november2002. Bispebjerg HospitalPraktisk dermatologi, 7. - 8. november 2002.GlaxoSmithWelcome.Lauritzen MB.Ph.d.-kursus: Basic Statistics for Health Researchers.Kursusnr. 2002-4-3. v/professorLene Theil Skovgaard. Panum Instituttet. KøbenhavnsUniversitet.Databaseadministration(Access) via fjernundervisning. Forår 2002Lyngby Handelsskole.Schweitz S.NILS Self Service (Amtets indkøbssystem).Intern undervisning, 11. marts 2002, Amtssygehuseti Gentofte.14

6. Videncentrets kontaktflader og samarbejdspartnere (2002)VidencenterDermatologisk afd. KAS GentofteDermatologisk afd. OUHLungemedicinsk afd. KAS GentofteForskningNationalt:Allergiklinikken, RHIntern Medicinsk Klinik, FHPædiatrisk ad. RHDanmarks MiljøundersøgelserBiokemisk Inst. C, PanumTeknologisk InstitutForce InstituttetReference laboratoriet, RHCenter for SygdomsforebyggelseDen Danske Kontaktdermatitis gr.Praktiserende læger, KBH amtArbejdsmiljøinstituttetInst. for Filosofi, Kbh. UniversitetI Internationalt:Miljødermatologisk afd. Malmö Univ. hosp.Dermatologisk afd. Dortmund Univ. Hosp.Dermato-kemisk afd., ULP, StrasbourgEuropean Environmental CD Research GroupMiljøstyrelsenSundhedsstyrelsenVidenudvekslingSamarbejdeUdviklingForbrugerrådetAstma-Allergi ForbundetDen Videnskabelige Komité for Kosmetik, EU (SCCNFP)European Chemicals Bureau, EU Kommissionen15

7. Videncentrets medarbejderstab og tilknyttede personer (december 2002)Funktion Medarbejder Lønnet viaCentretDaglig leder Jeanne Duus XSekretær Susanne Schweitz XIT-medarbejder Martin Laurtizen XPh.d-studerende (Kromprojekt) Malene Barré Hansen XPh.d-studerende (Konserveringsmidler) OUH Charlotte Devantier XPh.d.-studerende (luftvejsprojekt) Jesper Elberling XPh.d.-studerende (kombinationseffekter) Line Kynemund Pedersen XPh.d.-studerende (hårfarver) Heidi Søsted XPh.d.-studerende (parfume/håndeksem) Siri HeydornEksterne forskningsmidlerForskningsmedarbejder (børn og allergi)/RH Liselotte Brydensholt XForskningsmedarbejder (informationsprojekt) Eline Noiesen XOSVAL II stud med. (Børn og indeklima)Stipendiat, stud med. (Kombinationseffekter)Forskningsmedarbejder (sygdomsmønstre)Forskningsmedarbejdere(sygdomsmønstre)Administrativ chef, styregruppe og forskningslederStyregruppe og forskningslederStyregruppe og forskningslederStyregruppe og forskningslederForskningslederForskningslederForskningslederForskningslederRikke HingePia HaslundLone MortensenEva TiedemannSusanna KarvinenProf. Torkil MennéOverl. Tove AgnerProf. Asger DirksenProf. Klaus AndersenAfdelingslæge Evy PaulsenOverl. Holger MosbechLektor Lone SkovLektor Jørgen OlsenX16