REERSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

danmarkskirker.natmus.dk
  • No tags were found...

REERSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. NE fot. 1979. - Exterior seen from the north-east.REERSLEV KIRKELØVE HERREDKirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1Et mageskifte med Sorø kloster, som stadfæstedes afRoskildebispen Henrik o. 24. april 1362, siges at væresket med kirkeværgernes og alle sogneboeres viljeog samtykke. 2 1496 kendes en sognepræst, JepLaurenssøn. 3 1567 havde sognet 40 tiendeydere, 4 ogendnu o. 1666 ansås patronatsretten for kongelig. 530. sept. 1673 fik rentemester Henrik Müller skødepå patronatsretten, 6 og kirken lå herefter under Kattrup,indtil gården 1704 gik ud af familiens eje. 7 Hereftertilhørte kirketienden kongen, 8 indtil den vedauktion 1710 købtes af Vedbygaards ejer, oberstløjtnantFrantz Fr. Aug. Barner. 9 Kirken lå herefter underVedbygaard frem til 1.jan. 1915, da den overgiktil selveje. Ved kgl. resolution af 2.juni 1980 udskiltesannekset Ruds Vedby (Løve hrd.), og sognet udgørnu sammen med Buerup et selvstændigt pastorat.Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant påen sydover svagt skrånende højning, der dogmod øst og sydøst falder brat mod en tidligeremølledam og å. Kirkegården har bevaret gamlegrænser, idet en assistenskirkegàrd er anlagt 1873sydvest for kirken. 10 62*


960 LØVE HERREDKirkegårdens hegn og indgange. Vestmuren erformentlig senmiddelalderlig, af munkesten imunkeskifte og med indvendigt savskifte forovenunder den udadvendte afdækning. Sydvesthjørneter ligeledes af store teglsten, mensavner vestsidens øvrige karakteristika. Detstammer sandsynligvis fra 1665-66, 11 da 20 favne(ca. 38 m) ringmur nyopførtes, mens restenrenoveredes og tækkedes med tagtegl. 12 Denvestlige del af sydmuren indtil gavlen af dentidligere skole er nu dækket af cementpuds. Deøvrige mure er alle nyere, antagelig fra årtierneo. 1900: Således er størstedelen af nordmurenopført af små gule sten over kløvstenssokkel;den står hvidtet som de gamle mure i modsætningtil murstrækningerne omkring kirkegårdensøstlige del, der er af blanke kløvsten. Dennemur, som kan stå i forbindelse med en reguleringaf kirkegården 1911, 13 befæster det bratfaldende terræn og er således udvendig i øst ogsydøst af betragtelig højde, men indvendig næstenjorddækket. Samtlige mure har afdækningaf vingetegl. - Kirkegårdens sydvestre hjørnemarkeres af to gamle elmetræer. - Annekskirkegårdenhegnes af blanke kløvstensmure, afdækketmed saddeltage af røde mursten.Hovedindgangen i vest er en portal, muret afstore sten og formentlig opført i 16- eller1700’rne. 15 Både køreporten, der markerer sigmed en bred kamtinde, og fodgængerlågenmod nord er kurvehanksbuede. Portalen stårhvidkalket, afdækket med indadvendte vingeteglog lukket af grønmalede trætremmefløje. Ikirkegårdens yngste mur er der mod nord enlåge, lukket af trætremmefløje. Før murenesfornyelse havde kirkegården Måger mod nordog syd, tidligst nævnt 1664. 11 - Indgangen tilannekskirkegården er en port i nord, som lukkesaf tremmefløje, ophængt i piller af gulemursten. 16På annekskirkegården opførtes 1896 et ligkapel.12, Det afløstes 1971 af en bygning på pladsenmellem den gamle og den nye kirkegård.Denne bygning, som foruden kapel rummertoiletter og redskabsrum, er af gule mursten medrøde vingetegl som tagbeklædning. Det gamlekapel benyttes nu som materialrum. Det brolagtefortov omkring kirken er omlagt ved kirkensseneste restaurering 1971.Kirken består af kor og skib, antagelig opførti 1100’rne. Hertil er i senmiddelalderen føjet enrække tilbygninger: korforlængelse, tårn ogved syddøren et våbenhus, som er forhøjetendnu i middelalderen. Sakristiet ved det for­Fig. 2. Plan. 1:300. Målt af MB 1966, tegnet af Marianne Nielsen 1983. Signaturforklaring s. 9. - Ground-plan.Key on p. 9.


REERSLEV KIRKE 961Fig. 3. Indre, set mod øst. NE fot. 1979. - Interior seen to the east.længede kors nordside stammer fra 1500’rnesførste halvdel, mens det store kapel på skibetsnordside snarest er opført i århundredets andenhalvdel eller i 1600’rne. Orienteringen er omtrentsolret.Den oprindelige stenkirke er bygget af rå ogkløvet marksten i uregelmæssige støbeskiftermellem hjørnekvadre. Oprindelig murbehandlinger blottet sporadisk på skibets nordmur ogiagttages ydermere fra lofterne over kapel ogvåbenhus samt på overvæggene: Den udkvælledefugemørtel er efterglattet og forsynet meden skødesløs kvaderridsning, inden murene dækkedesaf pudslag, som indvendig især påtriumfvæggen fremtræder glittet. Herover adskilligehvidtelag, hvoraf de yngste set franordsidens tilbygninger har en let rødlig farve.Skibets oprindelige murhøjde er 5 m, målt vedsydøsthjørnet.Syddøren er bevaret på oprindelig plads,men formentlig helt opslugt af en fladbuet åbningfra 1860. Den tilmurede norddør står somen niche med smigede vanger under et vinduefra 1860. Af oprindelige vinduer findes et enkelt,i skibets nordre flankemur, umiddelbartøst for døren. Det er blændet, senest vedhvælvslagningen, og kun toppen af den indreåbning er nu synlig fra loftsrummet.Indre. Den runde, relativt brede korbue erommuret mod syd, hvor buen har overgribendestik. Vederlaget markeres af kragbånd (230cm over skibets gulv), der i nord står med huletskråkantprofil, mens det i syd er forhugget;begge er videreført på vestvæggen. - Dele af


962 LØVE HERREDFig. 4. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1979. - Exterior seen from the south-east.triumfmurens gavltrekant samt hele vestgavlener bevaret.Ændringer og tilføjelser. I senromansk tid, antagelig1200’rnes første del, er lysforholdeneblevet ændret, idet i hvert fald sydsidens vestrevindue erstattedes af en betydelig større lysåbning- et forhold, som også kendes fra andre afamtets kirker, eksempelvis Søndersted ogKundby (s.401 og 624). Vinduet, der blændedesved hvælvslagningen, står delvis synligt fraskibets og våbenhusets lofter. Bredden andragerindvendig ca. 120 cm, mens den udvendigfornemmes snævrere. Den ca. 40 cm brede lysning,som nu er tilmuret, er sat af rejste sten.Såvel den ydre åbnings stik af let kiledannedeteglsten som de smige sider dækkes af et lagpuds, der omhyggeligt er lappet sammen medden oprindelige vægbehandling.I tiden ca. 1350-1450, men ikke samtidig, harkor og skib fået hvælv. Korets er ældst og hvilerpå vægpiller med smalt, kantet kragbånd.De spidse skjoldbuer er helstens og ribbernehalvstens; sydkappens vestre svikkel er ommuret.Skibets to hvælvfag har vægpiller, der udenvederlagsmarkering bærer helstens brede,spidsbuede skjold- og gjordbuer. Ribberne erhalvstens, og der er lette overribber mellem depuklede kapper. I vestre svikkel af vestfagetssydkappe spores en tilmuret lem.Et spidsbuet †vindue, hvis stik anes over skibetssydvindue, kan være indsat i forbindelsemed skibets hvælvning. Hverken i kor ellerskib har hvælvslagningen medført egentlig forhøjelseaf murkronerne, der blot udstyredesmed en falsgesims. Skibets gesims, der nubedst iagttages fra nordkapellets loft, har totrinvis udkragede binderskifter (det øvre nufjernet) over rulskifte. Falsgesimsen synes athave stået blank, fremhævet af regelmæssigvekslen mellem røde og sortbrændte sten.Også vestgavlens forhøjelse med munkesten


REERSLEV KIRKE 963stammer antagelig fra hvælvslagningen. Framellemstokværket i det nuværende tårn ses, atden forhøjede gavl har haft glatte kamme (muligvisbrudt af tinder) og i gavltrekantens topen beskeden blændingsdekoration, bestående affire små trappeformede blændinger, kronet afen i bunden pudset cirkelblænding. Parallellertil såvel den karakteristiske tekniske behandlingaf gavlkammene som til blændingsdekorationenkendes i andre af amtets kirker. 17Korudvidelsen er formentlig gennemført itiden ca. 1450-1500. Materialet er munkesten imunkeskifte, 18 suppleret med marksten fra dennedrevne korgavl. De genanvendte materialerer hovedsagelig benyttet i nedre halvdel af dennye gavl (fig. 5), hvortil de oprindelige hjørnekvadreer udflyttet. Fra sakristiloftet ses, atmurene inden tilbygningens opførelse stoddækket af et tyndt, nu næsten nedvadsket hvidtelag.Flankemurene har dobbeltfalsgesims iforlængelse af det gamle kors. Gavlens lillespidsbuede vindue, som nu er tilmuret i lysningen,sidder udvendig i spidsbuet spejl, indvendigi fladbuet blænding. Taggavlen smykkes afen særpræget komposition, som er nært beslægtetmed blændingerne på tårnet i Havrebjerg(Løve hrd.). Fodlinjen markeres af en rækketrappeformede blændinger. Udsmykningenskerne er to koblede fladbuede blændinger,som indrammes af tre cirkelblændinger, og etknækket, forsænket bånd. I de to fladbuedeblændinger er to rektangulære åbninger, der pågavlens inderside mod loftsrummet indrammesaf blændinger med trappeformet afdækning.De ni kamtakker stammer fra restaureringen1860. Indtil denne fornyelse (jfr. fig.6) havdegavlen glatte kamme og toptinde; men det kanikke udelukkes, at der oprindelig har væretkamtakker som i Havrebjerg. - Hvælvslagningeni det indre er samtidig, men af hensyn tilhvælvet i det gamle kor opført på vægpiller,der uden vederlagsmarkering bærer spidse, helstensskjoldbuer; ribberne er halvstens.Sydsidens høje våbenhus (med styrtrumsloft)er forhøjet endnu i middelalderen. 19 Materialeter munkesten i munkeskifte over en syld afmarksten, heriblandt adskillige kvaderhugne.Fig. 5. Korets gavl (s. 963). NE fot. 1979. - Chancelgable.Forhøjelsen giver sig til kende gennem etspring i murværket udvendig på østre flankemur,ca. 2,2 m over brolægningen. Endvidereanes tilmurede blændinger i gavlen umiddelbartover døren. Den forhøjede tilbygningsflankemure krones af indbyrdes afvigende trappefrisermed vandret forsænket bånd, der videreføressom markering af taggavlens fodlinje.Herover syv høj blændinger, af hvilke den midterstemuligvis har bevaret sin vandrette afdækning,mens de øvrige er gået tabt ved reparationaf gavlkammene. I det indre brydes væggeneaf fladbuede spareblændinger, hvis lavstammedeproportioner i det nuværende rumer yderligere indicum for ombygningen. Vedhovedrestaureringen 1860 fik våbenhusets gavlnye kamtakker; der indmuredes en høj, spidsbuetdør, og i flankemurene åbnedes spidsbuedevinduer med afsprossede støbejernsrammer.Tårnet er af munkesten i munkeskifte overmarkstenssyld. Genanvendte marksten fra ski-


964 LØVE HERREDbets vestgavl ses som bælter udvendig i murværketsnedre dele. En spidsbuet arkade medfals til begge sider forbinder skib og tårnrum.Sidstnævnte overdækkes af samtidigt hvælv,hvilende på forlæg, undtagen mod skibets gavl,hvor en spidsbuet, halvstens skjoldbue er opmuret;ribberne er kvartstens, og der er letteoverribber med trinkamme. Rummets væggebrydes af dybe, spidsbuede spareblændinger.Sydsidens trappehus har halvtag; men er iøvrigt udvendig ommuret 1876. 20 Den fladbuede,falsede underdør giver adgang til en muretspindel med loft af fladbuede binderstik; fladbuetoverdør. En fladbuet, udvendig falsetglug i syd, som belyser mellemstokværket, ermuligvis oprindelig. Klokkestokværket har tilalle fire verdenshjørner to tætsiddende, fladbuedeglamhuller, der såvel ud- som indvendigindfattes af fladbuet blænding. Flankemurenesgesims og blændingerne på de øst-vestvendtetaggavle er hovedsagelig ombygget i nyere tid,formentlig ved restaureringen 1860, da de fiken form svarende til de ligeledes fornyedeblændingsgavle på kirketårnet i Ruds Vedby(Løve hrd.). Østgavlens udseende før restaureringenkendes gennem en tegning fra 1854(fig. 6), da gavlene stod med glatte kamme ogen enkelt kamtak bevaret. Tegningen godtgørdesuden, at fodlinjens savskifte (men ikkeskjoldblændingerne) 21 og højblændingerens antal— syv - er oprindeligt, et forhold, som iøvrigt bekræftes af det udvendige murværk ivest, hvor de oprindelige partier tydeligt adskillersig fra ombygningens små gule sten.Sakristiet på korets nordside er den yngste afkirkens middelalderlige tilbygninger. Det eropført af munkesten i munkeskifte over markstenssyld.Flankemurene krones af falsgesims,og den glatte taggavl har fem kamtakker. I østog mod nord havde sakristiet 1854 små fladbuedevinduer (jfr. fig.6). Østsidens, hvoraf ansatsentil buestikket endnu anes, afløstes vedrestaureringen 1860 af det nuværende spidsbuede,og 1887 13 opslugtes nordvinduet helt af enfladbuet præstedør. Det indre har fladt, gipsetloft og forbindelse med koret gennem en rektangulærdøråbning, antagelig fra 1860.Kapellet ved skibets nordside kan være opførtså tidligt som 1561, da kirken ifølge en bygningstavlefra 1860 (jfr. nedenfor) restaureredes.Den kan dog meget vel være yngre, svarendetil de udvidelser af skibet - »korsarme« —som synes mere almindelige i 1600’rne. 22 1 758 23stod fonten i kapellet, der tillige rummede åbenbegravelse (jfr. †gravminder). Senere må tilbygningenvære helt overgivet til begravelsessted,indtil man ved restaureringen 1860 24 inddrogdet såkaldte »præsternes kapel« til menigheden.Materialet er store sten, lagt i krydsskifteover fremspringende markstenssyld. Lejefugerneer omhyggelig indtrykket forneden,hvorved murfladerne fornemmes opbygget aftætte vandrette bælter. Flankemurenes gesimsbestår af savskifte mellem glatte, let udkragedeskifter. Savskiftets fremspringende tænder ermodvendte fra midten. Den glatte taggavl kronesaf syv brede kamtakker. Oprindelig havdekapellet brede, kurvehanksbuede vinduer til alletre sider (jfr. i øvrigt fig.6). Endnu ses buestikkeneover flankemurenes spidsbuede vinduerfra 1860, hvorimod nordvinduet står tilmuretsom en svagt forsænket blænding bådeud- og indvendig. Det indre har fladt, gipsetloft og forbindes med skibet gennem en bredFig. 6. Ydre, set fra nordøst. Tegning af BurmanBecker, dateret 26.juli 1854 klokken 4 morgen. -Exterior seen from the north-east. Drawing by BurmanBecker, dated 26th July 1854 4 a.m.


REERSLEV KIRKE 965Fig. 7. Indre, set modvest. NE fot. 1979. - Interiorseen to the west.arkade, hvis stejle, spidsbuede stik stammer frarestaureringen 1860.Eftermiddelalderlige ændringer og istandsættelser.En bygningsindskrift (sandstenstavle med fordybedecifre) på skibets sydvæg over døren meddelerfølgende: »Restaureret 1561 - 1860 -1971«. Sidstnævnte årstal er sekundært tilføjetog tavlen formentlig opsat 1860. Herudovermeddeler skriftlige kilder, at kirken ved midtenaf 1700’rne »var sat i smuk stand«, at den 1814 25gennemgik en hovedistandsættelse og atter1831 26 var under reparation. Spor efter ældre,men næppe primær vinduesåbning omkringkorets østligste vindue i syd kan stamme fra enaf disse eftermidddelalderlige istandsættelser.Kirkens ydre tilstand ved midten af 1800’rneillustreres af Burman Beckers tegning fra 1854(fig. 6) få år inden den gennemgribende restaurering1860. Ifølge skriftlige kilder fik kirken da ialt »10 støbte jernvinduer«, 27 dvs. de spidsbuede,udvendigt falsede vinduer med støbejernsrammer,som findes i samtlige afsnit. Endvidere»nye døre«, formentlig våbenhusets ogskibets samt åbningen mellem kor og sakristi.Endelig siges det, at sakristi, kapel og våbenhusudstyredes med gipsede lofter. Den udvendigeistandsættelse med kamtakkede gavle på kor,skib, våbenhus og tårn omtales ikke, men måhave været led i kirkens fornyelse.Tårnet synes dog fortsat at have krævet i-standsættelser. Således repareredes trappehuset1876, 20 og to år senere tales om behovet for nyskalmuring af sydsiden. 1906 13 var tårnet underkastet»omfattende reparation«.Tagværker. Skibets tagværk er formentligmiddelalderligt, af eg, og udformet som enDanmarks Kirker, Holbæk amt 63


966 LØVE HERREDdragerstol med dobbelt lag hanebånd og spærstivere,der er kæmmet ned over spærskoen.Korets tagværk er vidtgående fornyet; dog erspærstivere og -sko samt enkelte hanebåndmed udstemning til krydsbånd bevaret fra ældretagstol af eg. Tårnets tagværk er af eg ogformentlig oprindeligt. Det har dobbelt lag hanebånd,krydsbånd og spærstivere kæmmetned over spærfoden. De øvrige tilbygningerhar nyere fyrretræstagværker.Kirken står i dag hvidkalket ude og inde medtage af røde vingetegl fra 1977-78. Gulvene eroveralt fornyet ved seneste hovedistandsættelse1971; dog har man i koret, som er hævet totrin, bibeholdt en belægning af store ottekantedegulstensfliser, vekslende med små kvadratiskerøde (fra 1860?). I sakristiet ligger gulstenpå fladen i mønstermuring. Skib, kapel, tårnog våbenhus har gule kvadratiske fliser, vekslendemed kantstillede gulsten i åbningerne. Istolestaderne er der ludbehandlede fyrretræsgulve.Opvarmning. 1878 20 fik kirken ovn, men atter1883 28 ønskedes en kakkelovn anbragt. 1923-24 13 installeredes varmeværk med underjordiskkedelrum på kirkegården mellem sakristi ogkapel. Kedelrummet udvidedes 1953, og 1963ændredes selve anlægget (fra damp til varmtvand). Ved den sidste restaurering fornyedesvarmeanlægget: nyt kedelrum indrettedes i ligkapellet,og det eksisterende kedel- og brændselsrumopfyldtes.†Kalkmalerier. 1) Romanske? På triumfvæggensglittede puds ses blå og okker farvespor.2) Senmiddelalderlige indvielseskors, omgivetaf symmetrisk bladornamentik, er afdækketved flere lejligheder, bl.a. 1961 i tårnrummet. 29INVENTAROversigt. Fra middelalderen er kun bevaret den romanskegranitfont. I alterbordsforsidens skæringerindgår årstallet 1562, som også fandtes på en forsvundendegnestol. På altertavlen sås tidligere årstallet1625, og prædikestolen er fra 1629, hvorimod1700’rnes inventar er fjernet; det gælder et herskabspulpiturfra o. 1725, et andet pulpitur i vest fra 1727og en præsterækketavle fra 1738. Af præsteindberetningen1758 fremgår, at alt inventar da var forsynetmed bibelcitater, antagelig malede. En restaurering1860 resulterede i følgende fornyelser: altertavlemaleri,alterskranke, dåbsfad, stole, som 1970 erstattedesaf de nuværende, og omstøbning af kirkensmindste klokke. Den største, fra 1657, måtte omstøbes1915.Alterbordet, der skjules af en fyrretræskasse, synesat være muret af tegl og hvidtet, hvilketstemmer med ældre udsagn, hvorefter derskulle være en fordybning (helgengrav?) imidten. 30Alterbordsforsiden (fig. 12), med reliefskåretårstal 1562, består af to brede, vandrette fyrreplanker,ca. 85x175 cm, med en usædvanligtformet udsmykning, 31 der oprindelig har virketsom en slags kassetteværk. I den glatte flade erved fladsnit skåret blad- og blomstermotiver ivinkelformede felter omkring to kvadratiskemidtfelter med blomst og hoved (sml. †degnestol).I malingen ses spor af påsatte lister, somdels har indrammet skæringerne, dels dannetlodrette felter i midten og ved siderne. Forovenindskrift med fordybede versaler i to linjer:»V(erbvm) d(omini) m(anet) i(n) e(ternvm) gifal(l)e vntersat(t)e oc den gantske menighed iverden din velsignelse«. Forsiden står med enrødbrun farve delvis malet på ældre, måske oprindeligmaling og med en sort bund i fladsnitsfelterne,som fremtræder ustafferede. - På siderneyngre, glatte paneler.Alterklæde, nyt, af rødt fløjl med latinsk korsaf guldgalon. †Alterklæder. Inventariet 1647 32opfører et grønt alterklæde, og 1758 23 stod derifølge præsteindberetningen »1709« på klædet.Altertavle (fig. 8), tidligere med malet årstal1625. Et lidt yngre maleri (fig. 11) i storfeltetafløstes 1860 af det nuværende.Tavlen har den for tiden almindelige arkitektoniskeopbygning 33 bestående af postament,storstykke og tvedelt topstykke. På forsiden afde to postamentfremspring ses løvemaske(mod nord) og halvfigur med volutter i stedetfor arme og frugtbundt forneden (mod syd)(fig. 10b-c). Til siderne vinger med fladskåretrankeslyng og fuglehoved foroven.


REERSLEV KIRKE 967Fig. 8. Altertavle fra 1625 med maleri fra 1860 af C. A. Kølle (s. 966). NE fot. 1979. - Altar-piece from 1625 withpainting from 1860 by C. A. Kølle.Storstykket hviler på karnisformet bjælke,der på undersiden har fladsnit, hvori indgårrovfuglehoveder og bladværk omkring rosetog under storstykkets søjler brydes af knægtemed masker (fig. 9a). Mellem denne bjælke ogpostamentet er indskudt en glat frise. Storstykketsjoniske søjler har forskelligt udformedeprydbælter med rankeslyng og et af dem fuglehovederover englehoved (fig. 10a). Sidefelternesforsænkede arkader har omløbende rammemed æggestav; over glat frise sidder trekantgavl.Storvingerne svarer til postamentets.63*


968 LØVE HERREDFig. 9a-c. a. Altertavledetalje. Maske på bøjle under en af storstykkets søjler, sml. fig. 8 (s. 967). b-c. Prædikestolsdetaljer.b. Løvemaske på postamentet. c. Englehoved på en af gesimsens bøjler, sml. fig. 21 (s. 973). NEfot. 1979. - a. Altar-piece detail. Mask on console under one of the columns of the main panel (cf. fig. 8). b-c. Pulpitdetails (cf. fig. 21). b. Lion’s mask on pedestal. c. Cherub on one of the corbels of the cornice.Fig. 10a-c. Altertavledetaljer, sml. fig. 8. NE fot. 1979. a. Prydbælte på storstykkets søjle (s. 967). b-c. Maskeog fantasivæsen på postamentfremspringene (s.966f.) — Altar-piece details (cf. fig. 8). a. Ornamental band oncolumn in the main panel. b-c. Mask and creature on pedestal projections.Gesimsen har glat frise og kronliste med pærestavover tandsnit; på midten og over søjlernesidder bøjler med henholdsvis maske, diademhovederog yderst englehoveder. Topstykketsfirkantede, glatte felter flankeres af søjler meddiamantbossesmykket prydbælte og til sidernevinger med stor frugtklase og foroven fuglehovedsom på de andre vinger. Gesimsfrisen brydesaf tre småkonsoller, hvorover gennembrudtpærestav. Topstykke formet som stordobbeltvolut omkring lille midtspir; to tilsvarende,lidt større står på hjørnerne. I opbygningsvarer tavlen til Drøsselbjergs (Løve hrd.) ligeledesfra 1625, og skæringernes karakter harvæsentlige lighedspunkter.Siden 1898 står tavlen renset for alle farver,


REERSLEV KIRKE 969jfr. malet indskrift bagpå: »Rest: 1898«. I friserneer nymalede, forgyldte versalindskrifter påsort bund, i postamentet citat fra Joh. 15,5, istorstykket fra Matt. 6,10 og i gesimsfrisen fraJoh. 6,48. 1758 var citaterne hentet fra Joh. 3,16og Rom. 4,25 »derhos 1625«. 23 Endnu 1902 læstes:»16..«. I storstykkets midtfelt indsattes1860 et maleri, 96x86 cm, olie på lærred, afC. A. Kølle, forestillende Kristus i Getsemane.24 Den knælende Kristus ses i profil på helmørk baggrund, iklædt rød kjortel.Det *maleri (fig. 11), som udtoges af storfeltet1860, er formentlig tavlens oprindelige. Deter et signeret arbejde af den polskfødte malerBartholomæus Paproczsky, der fra 1637 til sindød 1660 var bosat i Køge. 34 Beklageligvis erdateringen ikke bevaret. Det stærkt ruineredebillede forestiller Kristus på korset flankeret afMaria og Johannes. Det måler 105x91 cm oger udført på kridtgrund på eg. Farverne er hovedsageliggrålige med lidt grønt, okker ogcinnober samt en lys rødbrun farve på korstræet.Under korsets fod signeret med sorte versaler:»Bar. Papr(oc)zky me fecit an[no 16]..«.Maleriet med dets samtidige ramme hang 1902 isakristiet. 1967 hentedes det fra kirkeloftet til Nationalmuseet,hvor det er deponeret (inv. nr. D67/1967).†Apostelstatuer. 1902 35 tillodes det at opstillegipsoriginalerne til to apostelstatuer udført afFig. 11. *Altertavlemaleri fra o. 1650-60, signeret afBartholomæus Paproczsky. Kristus på korset flankeretaf Maria og Johannes, mens Maria Magdaleneknæler ved korsets fod (s. 969). Nu i NM2. LL fot.1983. - *Painting of the Crucifixion, formerly part of thealtar-piece.Fig. 12. Alterbordsforside med reliefskåret årstal1562 (s. 966). NE fot. 1979. - Altar frontal with thedate 1562 carved in relief.


970 LØVE HERREDbilledhugger (Rasmus) Bøgebjerg til S. Thomaskirke på Frederiksberg. 36 1903 stod de påbagvæggen af kirkens siderum (nordkapellet), 13hvorfra de 1969 fjernedes.Altersølv, bestående af kalk, disk og oblatæskeantagelig udført af Johan Kongsbach i1770’erne (jfr. nedenfor). Kalken (fig. 13), er 25cm høj. Foden har endnu den svajknækkedeform, mens knoppen midtdeles af riflet bortmed krydslagte bånd; den flankeres af indknebneskaftled. Bægeret har graveret linje undermundingsranden. På foden graveret antikva:»Reerslev Kircke 1773«. Glat disk, 15,5 cm itvm., med smal fane. Oblatæske formet som enoval sukkerdåse på fire fødder (sml. f.eks. Frydendalsfra 1776, s. 857, fig. 10). På låget graveretindskrift som kalkens.Stemplerne sidder alle under genstandenesbund; kalkens og oblatæskens (fig. 15) er identiske:mestermærke IK over 1777 (Bøje 550,dog med afvigende årstal), guardeinmærke forChristopher Fabritius, Københavnsmærke(17)72 og månedsmærke tvillingerne. Kalkensmesterstempel er slået to gange lidt skævt oveni hinanden, og årstallets sidste cifre er ulæselige,mens oblatæskens tydeligt viser »1777«,hvilket er bemærkelsesværdigt, da der hellerikke synes at være tvivl om, at bymærket er fra1772. 37 Disken har som vanligt (på grund afdens ringe vægt) kun mestermærke, hvis årstaler meget utydeligt.Siden sognet 1980 udskiltes som selvstændigt,har præsten benyttet sygesættet fra Buerupkirke.†Altersølv. Præsteindberetningen 1755 oplyser,at kalk og disk var skænket af præsten OlufLauritzen og »nu dog næsten ubrugelige af ælde«.38 På kalkens fod læstes følgende indskrift,hvoraf i virkeligheden kun fremgår, at sættetvar anskaffet på Oluf Lauritzens tid: 39 »Hr.Oluf Lauritzen Sogne Præst til Reersløf, PederKnudsen og Mads Olufsen, Kircke=Værgere,de lod giøre denne Kalck og Disk A(nn)o1592«. 23 - Inventariet 1647 opregner forudenovennævnte kalk en tinflaske på to potter og enlille sølvflaske på 13 lod. 32Alterkander. 1) (Fig. 14), 1842, af engelsk stentøj,nygotisk, med maske på hanken. Underbunden mærket: »Registered. March 17th1842. By Charles Meigh. Hanley« (fig. 16). 40 22cm høj. Synes at have haft låg.2) Fra 1882, efterligner kalkens stil. Underbunden fire stempler: mestermærke for (PeterLouis) Clement (Bøje s. 149), Københavnsmærke(18)82, guardeinmærke for SimonGroth og et lille rektangulært mærke med årstallet1882. I træskrin foret med lilla fløjl ogstemplet: »Clement Store Kongensgade 13Kiøbenhavn«.Alterstager (fig. 17), tilsyneladende samlet afdele fra forskellig tid, ca. 33 cm høje. Hvælvetfodskål hvorpå tre afsæt er markeret, cylinderformetskaft delt på midten af en vulst. Dyblyseskål med skarpere profiler end fodens ogformentlig yngre end den. Løs lysepig af træ tilat sætte ned i det i øvrigt hule skaft. - Syvarmetstage, såkaldt Nyropstage, fra bronzestøber L.Rasmussen, skænket 1915 på det vilkår, at detidligere brugte uskønne lyseholdere ikke merekom til anvendelse. 13†Alterbog. 1830 anførte synet, at en ny alterbogburde anskaffes og forsynes med sølvziraternefra den gamle. 25†Røgelsekar. Inventariet 1647 opfører et røgelsekartil at hente ild i, når lysene skaltændes. 32Alterskranke, fra 1860 (jfr. Hallenslevs fra1864 og Ruds Vedbys fra 1859), med drejedebalustre af træ, femsidet. Lysegrå med mørkegråhåndliste.Font (fig. 18), romansk, af granit, tvm. 77cm, nuværende højde 79 cm. Monolit. Kummensmykkes af otte fladbuede arkader indrammetaf rundstave i lavt relief, med en spærformettrekant i bunden af hver arkade. En niende,smallere, uden indramning, synes at indeholdeen menneskefigur (sml. Skellebjerg ogSolbjerg, Løve hrd.). 41 Den synlige del af fodener keglestubformet. Ved overgangen til detglatte skaft findes en stor tovstav. Om †indskrift,se †fontelåg eller -himmel. 1758 stodfonten i nordkapellet, 23 hvorfra den 1860 flyttedestil tårnrummet, ved indgangen, 24 og 1943til nuværende plads i skibets nordøsthjørne.


Fig. 13-17. 13. Alterkalk med indskrift: »ReerslevKirke 1773« (s. 970). NE fot. 1979. 14. Alterkandeudført af Charles Meigh 1842 (s. 970). NE fot. 1979.15-16. Stempler. NE fot. 1979. 15. Under oblatæsken.Guardeinmærke for Christopher Fabritius,Københavnsmærke og mestermærke antagelig forJohan Kongsbach samt nederst månedsmærke tvillingerne(s. 970). 16. Under alterkanden stempel forCharles Meigh 1842 (s. 970). 17. Alterstage, antageligsamlet af dele fra forskellig tid (s. 970). NE fot.1979. - 13. Altar chalice with engraving dated 1773. 14.Altar wine jug made by Charles Meigh 1842. 15. Markson the bottom of the wafer box. 16. Mark on the bottom ofthe wine jug. 17. Altar candlestick, probably assembledfrom parts of different date.REERSLEV KIRKE 971


972 LØVE HERREDFig. 18. Romansk font af granit. (s.970). NE fot,1979. - Romanesque font of granite.Dåbsfade. 1) 1860, af messing, tvm. 79 cm,glat. Under bunden er påloddet en messingplade,hvorpå graveret skriveskrift: »Rerslev Kirke1860«. 2) 1900’rne, af messing, tvm. 25,5cm, glat. I det store fad i fonten. †Dåbsfad.1647 32 nævnes i inventariet et messingbækkentil fonten.†Fontelåg eller -himmel? Ifølge præsteindberetningen1758 var fonten forsynet med indskriftfra Mark. 10,15. 23 Der må formentlig menesfontelåg eller -himmel, jfr. Ruds Vedby, hvorder ligeledes var bibel citat på »kronen«, somhang over fonten. 23*Korbuekrucifiks (fig. 19), fra 1400-50, nuuden hoved og arme. 23 Korstræet er 158 cmhøjt, figuren 103; 42 den er skåret i to lodretsammendyvlede planker med stærkt gabendefuger langs begge sider og svagt hulet i ryggen.Hovedet er tilsyneladende fjernet ved savning iforreste planke, resten er brækket af, armeneligeledes. Figuren har vunde i højre side og tydeligmarkering af mellemgulvet. Lændeklædetligger stramt med regelmæssige folder og snipved Kristi højre hofte. Skarptryggede skinnebenog store, overlagte fødder (tæerne på venstrefod mangler). Korstræet har firkantfelterfor enderne; af de reliefskårne evangelistsymbolerer kun Markusløven (delvis) bevaret,sømmet fast (fig. 20). Langs kanterne sidder påsømmedelister med nu afhugget snitværk.Figuren har lys rødlig hudfarve med blodstænkomkring vunde og føddernes naglehul.Lændeklædet er hvidt, korstræet brunt. Derunderer konstateret tre farvelag på kridtgrund. 431758 oplyste præsten, at der »under krucifikset«,hvormed må menes på en †korbuebjælkeeller et †korgitters gesimsfrise, stod citat fra Joh.1,29. 231967 fundet på kirkens loft i snavset og dårligstand. Efter konservering deponeret i Nationalmuseet(inv. nr. D67/1967).Prædikestol (fig. 21), med reliefskåret årstal1629, samtidig himmel og opgang fra 1971.Kurven har fire fag med fremstillinger af evangelisterneadskilt af dydehermer, som bortsetfra attributterne er ganske ens både med hensyntil dydernes udseende og skafternes dekoration.Evangelisterne sidder under arkader med glatbueslag og englehoveder i sviklerne; pilastrenehar enkelt volutkapitæl over tandsnit og volutterpå skafterne. Nederst i feltet englehoved.Rækkefølgen er: Mattæus, Johannes, Markus(fig. 22) og Lukas. Felterne indrammes af profillister.De kvindelige hermer holder: opslåetbog (?), sværd, hvis klinge er brækket af (Retfærd),kors (Troen), anker i højre hånd og fugl ivenstre (Håbet) og brudt søjle (Styrke). Hovedernemed det store, næsten stiliserede hår,som når skuldrene, flankeres af udtrukne volutter.På skafterne ses klæde og frugtbundt ophængti snor endende i kvast. På skafternes siderflig af klæde og forneden en slags blade,som kan minde om skæringerne på storfelternespilasterskafter. Alt er skåret i højt relief imodsætning til postamentets fladsnit, der lignerdekorationen på altertavlens karnisformedebjælke under storstykket. Heri indgår initialerne»LO« for præsten Lauritz Olufsen (jfr. †præ-


REERSLEV KIRKE 973sterækketavle) og årstallet »1629«. Endelig erder senere i et tredje felt indskåret: »KHS 1688«for pastor Knud Hansen. På hjørnerne løvemasker(fig. 9b). Gesimsen har glat frise afbrudt afbøjler med diademhoved og et enkelt englehoved(fig. 9c). Under kronlisten er der tandsnitog pærestav.Himlen har seks sider, hvoraf den ene er længereend resten; under de fem frie hænger udsavetliste afbrudt af englehoveder på hjørnerne.Over de tre midterste sider sidder kartoucheformedetopstykker, det midterste med kronetC4; imellem dem spir. Undersiden har seks felteromkring midtfelt hvori roset.Stolen står renset for farver, kun friserne harindskrifter med forgyldte versaler: »Salige ereFig. 19. *Korbuekrucifiks fra 1400-50, nu i NM2(s. 972). NM fot. - *Chancel arch crucifix.Fig. 20. Markusløven. Evangelistsymbol på korstræ,sml. fig. 19 (s. 972). NM fot. - Lion of St. Mark.Evangelist emblem on cross.de ... Luc: II: V: 28« og på himlen: »Saa ser til,huorledis I hører ordet Marc 4. v. 24«. 1758 såscitater fra Mark. 4,24 og Luk. 11,28. I skibetssydøsthjørne. 23Stolestaderne fra 1970 er grøngrå med brunligerygstød. De afløste et sæt åbne, egemalede†bænke fra 1860, 24 som 1926 maledes i overensstemmelsemed altertavlen. 13En †skriftestol forfærdigedes 1664; hertil indkøbtes24 fyrredeller og to 10-alen træer. 11 1758læstes på dansk citat fra Ps. 51,19 og Joh. 20,23på stolen. 23†Degnestol, med årstallet 1562 på den ene gavlunder et udskåret (engle)hoved, på den andenkvinde set i profil. Pulten havde indskåret »ES1605« og »P. I. Harboe«, den førstnævnte gavl»Jorgen Clemensen 1667«. Stolen synes at havemindet om degnestolen fra 1573 i Kundby(s. 647). 1758 sås citat fra Ps. 34,1, vel i en gesimsfrise.23 Beskrevet i udateret optegnelse. -To †kirkesangerstole øst for korbuen fjernedes1904. 13†Herskabsstol. 1903 ønskedes det nye orgelanbragt i herskabsstolen lige over for prædikestolen(sml. f.eks. Nørre Jernløse og Frydendal,s. 102 og 861) og anden stoleplads anvist isamme stolestaderække. Året efter var herskabspulpituret(-stolen) flyttet til den angivneplads. 13Et †herskabspulpitur stod 1758 midt i kirken, 23over fruentimmerstolene. Det tilhørte Vedby-


974 LØVE HERREDFig. 21. Prædikestol med reliefskåret årstal 1629(s. 972). NE fot. 1979. - Pulpit with the date 1629carved in relief.gaards ejere, oberstløjtnant C. F. A. Barner giftmed Lene Kirstine Grubbe, som efter hans død1712 giftede sig med jægermester C. F. vonBarnewitz, †1736. Deres våbener var malede påstolen. 44†Kiste. Inventariet 1647 32 opregner en »halvkiste«af eg til forvaring af messeklæder.To pengebøsser, fra 1800’rne, af messing,klokkeformede.Dørfløjene er alle af nyere dato og svarer ifarveholdning til stolestaderne. Mellem våbenhusog kirken er en fløjdør fra ½860 24 med fyldinger.Indgangsdøren, der ligeledes er en fløjdør,har flammering på ydersiden. Døren tilsakristiet er fra 1900’rne.†Pulpitur, med malet indskrift: »Pinxit annodomini 1727 Hans Bille«; desuden var der treskriftsteder, som citerede Davids salmer: 119vers 33-34, 27 vers 1 og 92 vers 14-16. 45 Pårækværket (gesimsfrisen?) læstes citat fra 1.Pet. 1 v. 19. Mellem skib og tårnrum.Orgel, bygget 1971 af I. Starup & Søn, København.Orgel af standardtype: ét manualmed fire stemmer, indbygget i svellekasse medfoldedøre. I tårnrummet. *Orgel, bygget 1891af Fr. Nielsen, Århus, til Struer kirke (Ringkøbingamt). Opstillet i Reerslev kirke 1925 afTh. Frobenius & Co. 13 Ét manual med seksstemmer: Bordun 16’, Principal 8’, Gedakt 8’,Viola di gamba 8’, Octav 4’, Fløjte 4’. Mekaniskaktion, sløj fe vindlade. I privateje. 46 †Harmonier:1) »Orgelharmonium« af fransk fabrikat,leveret 1860 af Horneman & Erslev, København,skænket af Lund til Vedbygaard. 47 Ikirkesangerstolen. 13 2) Leveret 1903 af Petersen& Steenstrup, København. 48 På herskabsstolenstidligere plads over for prædikestolen, op tilkorbuen. 13Salmenummertavle, fra o. 1900, oprindelig tilat skrive med kridt på, senere ændret til numreaf metal. Lysegrå.Præsterækketavle, fra o. 1900, af træ, i fladrundbuet,profilleret ramme. Præsternes navnemed lyse versaler på sort bund. 1902 i nordkapellet,nu på tårnets nordvæg. En †præsterækketavleover sakristidøren var opsat 1738 af MatthiasHermand Læssøe, 36 år gammel, som dahavde været præst i fem år. 49 På tavlen var afmalet:»Præster til Reeslövs Menighed sidenReformationen A(nn)o 1517 Christoffer Hansön,†1542, Hans Nielsøn, †1562, Olluf Lauritsøn,†1591, Lauritz Ollufsøn, †1631, DanielBartholomeisøn, †1652, Anders Jørgensøn,†1661, Knud Hansøn, †1726, provst MathiasHerman Lessøe, †1764«. 11 Endnu 1858 50 sadstenen med præsternes navne »over indgangentil sakristiet«, d.e. på korets nordvæg.To lysekroner, skænket 1921 og 1966, barokform.I skibet. Desuden lampetter fra o. 1969.En †lysearm til tre lys anskaffedes 1904 og opsattesved prædikestolen. 13Hatteknager, 18-1900’rne, af træ, drejede, i torækker. På våbenhusets øst-, syd- og vestvæg.


REERSLEV KIRKE 975Fig. 22. Prædikestolsfelt med evangelisten Markus flankeret af dydehermer repræsenterende Troen og Håbet,sml. fig. 21 (s. 972). NE fot. 1979. — Pulpit panel with St. Mark flanked by the terms of virtue: Faith and Hope.2) (Fig. 23) støbt 1657 af Jørgen Hansen, Kalundborg.Klokker. 1) »Omstøbt af Gamst & Lunds Efterf(ølger)redes en klokke på 3 skippd. 2 lispd. 51 Folby. 52 På slagringen tre halvt udslidte lister.Kiøbenhavn 1860«, ifølge versalindredesskrift om halsen under liljefrise. Tvm. 59 cm.Ophængt i slyngebom.2) Omstøbt 1915 hos B. Løw & Søn somkopi af †klokke nr. 2. Tvm. 100 cm. Om halsenindskrift identisk med den gamle klokkes, påslagkanten: »Janvar 1915 lod Vedbygaards EierTvm. 98,5 cm. Om halsen indskriftmed versaler: »Wi skvlle iche alle sofve men viskvl(l)e voge vdi en Hast vdi it Øyeblicksklle(!) vi forandris, thi Basonnis Lyd skvlle lydeoc de døde skvle opsta vdforkrenckelig (1Kor. 15,51-52) anno mdclvii in janvaro. DenTid Hvgo Lvtzo var Lensmand paa Ander-Sjællands Biskop Dr. theol. Peder Madsens skovf Slodt, Sognepræst H(r.) Daniel Krop,Enke Charlotte f(ødt) Storck denne Klokkeomstøbe for at forskiønne dens Klang ved ReersløvKirkes Overgagn (!) til Selveie. Støbt afB.Løw & Søn København«. Ophængt i slyngebom.†Klokker. 1) Ved klokkeskatten 1528 afleve­Olvf Pedersøn oc Peder lensøn Kiercke verge,Iørgen Hansen Klockstøber i Calingborrig«. 23Indskriftens tre linjer flankeredes af palmetteborter,en fjerde, delvis udslettet linje stod undernederste bort, der ligesom de primitivebogstaver og skilletegn genfindes på klokken i


REERSLEV KIRKE 977KILDER OG HENVISNINGERLA. Ars-Løve hrdr.s provsti. Synsprot. 1862-96. -Kgl. bygningsinspektorater. Inspektorat A.75. 1869.Journalsager. - Godsarkiver. Vedby gård gods. Kirkerneog skolerne vedr. 1641-1893. - Ved embedet.Synsprot. 1881-1943. - Se i øvrigt arkivalier forHolbæk amt i almindelighed s. 50.NM2. Præsteindberetning 1809 til Oldsagskommissionen.- Indberetninger ved F. Uldall (klokker),C. M. Smidt 1902 (bygning), J. Olrik 1902 (inventar),ukendt herkomst (indskrifter på inventar),M. Mackeprang 1914 (klokke) og 1935 (bygning),E.Moltke 1935 (gravsten), Verner Thomsen 1967(konservering af krucifiks), Mogens Larsen 1971 (alterbordog altermaleri), Ingegerd Marxen 1976 (altermaleri),Hugo Johannsen og Niels Jørgen Poulsen1979 (bygning), Marie-Louise Jørgensen og BirgitteSkov 1979 (inventar og gravminder). - Bygningsbeskrivelseved Hugo Johannsen, inventar og gravminderved Marie-Louise Jørgensen. Redaktionenafsluttet juni 1983.Tegninger. NM2. Skitse af alterbordsforside ogdegnestolsgavle samt 6 gnidebilleder af alterbordsforsidensudskæringer. - Tegning af alterbordsforsideved J. Olrik 1902. - Tegning af font vedC. M. Smidt 1902. - Tegning til indretning af brændselsrumved A. Lautrup-Larsen 1952. - Plan, snit ogfacader ved Harald Plum og Henrik Iversen. - Planved M. Brahde 1966. - Kunstakademiets Bibliotek.Skitser af kirkegårdsmonumenter ved Hans I. Holm1899 (lommebog M, s. 63-64).1 Roskildebispens jordebog s. 163.2 DiplDan. 3. rk. VI, nr. 171.3 Repert. 1496, 31.jan.4 Landebogen s. 120.5 RA. DaKanc. A28. 1630-1702. Fortegnelse og div.dok. vedr. kirker og sognekald.6 Kronens Skøder II, 398 og 402.7 Uagtet at gårdens nye ejer ansøgte om at beholderettighederne, udgik der 24. okt. 1704 kgl. befalingom, at kirken skulle stilles til auktion, jfr. RA. Rtk.resolutioner. 5.jan. 1705 (nr. 15801).8 RA. Rtk. Sjællands stifts renteskriverkontor:2243.281. 1700, 1702, 1705. Specifikation over konge-og kirketiender.9 Højestbydende ved auktion 8. okt. 1710 var oberstløjtnantBarner (RA. Rtk. Arkivalier vedr. særligehverv: 2215.38. 1710-11. Kommissionsakter vedr.auktion over en del af kongens beholdne kirker), der1711 fik skøde på kirken, jfr. RA. Rtk. Resolution21. april (nr. 20590).10 Den nye kirkegård anlagdes på jord, som til delshørte til præstegården, jfr. opmåling over landsbyensnordøstlige del med kirken og dens nærmesteFig. 24. Gravsten nr. 1 over Anders Jensen, †1731(s. 976). Poul Nørlund fot. 1922. — Tombstone no. i toAnders Jensen †1731.omgivelser. LA. Vedbygård gods. Kirkerne og skolernevedr. 1641-1893.11 RA. Rtk. 1661-72. Kalundborg og Sæbygård amterkirkergsk.12 I rgsk. opgøres materialeforbruget til 9000 murstenog 1600 tagsten, jfr. note 11.13 Ved embedet. Synsprot. 1881-1943.14 1926 ønskedes den nye murs cementafdækningfjernet og afløst af vingesten, hvilket synes sket inden1929, jfr. note 13.15 Sml. eksempelvis portalen i Skamstrup fra 1670(s. 810 og fig. 1).


978 LØVE HERREDFig. 25. †Kirkegårdsmonumenter. Skitse, tegnet afHans I. Holm 1899 (s. 976). Kunstakademiets Bibliotek.- †Churchyard monuments.16 1886 ønskedes annekskirkegårdens port fornyet,jfr. note 13.17 Gavlens velbevarede nordkam afdækkes af et skifte(løbere og bindere), som bindes ind i gavltrekantensmurværk med løbere, der står vinkelret på detskråt løbende afdækningsskifte og stikker en anelseop over dettes overside. Tilsvarende teknik kendesfra den forhøjede vestgavl i Viskinge (Skippingehrd.). I Viskinge brydes de skrå kamme af enkeltetinder. Tilsvarende kan Reerslev-gavlen have haft,omend de i så fald skjules af hvidtningen. - Eksemplerpå beslægtede blændingskompositioner findes påvåbenhusgavle i Søndersted (s. 402), Solbjerg (Løvehrd.) og Hørve (Ods hrd.).18 Fra sakristiets loft bemærkes i forlængelsens nordmuret polsk skifte af kantrejste munkesten.19 Eksempler på forhøjede våbenhuse: Haraldsted,Sørbymagle (DK. Sorø s. 445, 828).20 LA. Bispearkivet 1862-79. Kirkesyn.21 Skjoldblændingerne med Rud-våben på kirketårnenei Reerslev og Ruds Vedby anses af Mackeprangfor senmiddelalderlige, jfr. ÅrbOldkHist. 1914,s. 173.22 Sml. udbygningerne i Ganløse fra 1632-34 (DK.Frborg. s. 2454) eller i Kundby fra 1670 (s. 628).23 LA. Bispearkivet. 1758-59. Hist. efterretn. tilHofmFund.24 LA. Vedbygård gods. Kirkerne og skolerne vedr.1641-1893.25 LA. Holbæk amts provsti. 1808-23. Synsforretn.26 LA. Ars-Løve hrdr.s provsti. 1831-61. Synsforretningsprot.27 Der er i alt 11 støbejerns vinduer. Enten er talletrevideret under arbejdets gang, eller også er det ellevtevindue først kommet til ved et senere indgreb.28 LA. Stiftsøvrighedsarkivet. 1820-1900. Kommunekopibøger.29 I sin meddelelse til Nationalmuseet, dateret12. sept. 1961, beskriver pastor Løgstrup fundet itårnrummet som »et vievandskors« og »primitivekruseduller«. Denne beskrivelse er ikke uforeneligmed fem tegninger af indvielseskors, udaterede ogusignerede, som skal stamme fra Reerslev ellerannekskirken Ruds Vedby og være gjort i forbindelsemed en »herredsrejse«, 1902?. Et fotografi i NM2(Henrik Græbe 1971?) viser formentlig et afindvielseskorsene, afdækket under kirkens senesterestaurering.30 Sml. indb. 1902. 1860 blev et dokument vedr. kirkensrestaurering nedlagt i alterbordet, jfr. note 24.31 Udsmykningens form er usædvanlig på en alterbordsforside,men motiver og teknik kendes framange stolegavle og f.eks. fra en dørfløj i Høm,sml. Grandløse †degnestol s. 215.32 LA. Løve hrd.s provsti. 1647-1785. Herredsbog.33 Samme skema er brugt f.eks. i den gruppe altertavler,der er tilskrevet Anders Nielsen Hatts værkstedi Roskilde, se Grandløse, Tuse m.fl. (s. 210,604).34 Jfr. Victor Hermansen: Borgmester Enevold RasmussenBrochmand og hans malerisamling i Køge, iFra Københavns amt, 1951, s.90f.35 RA. Kultusmin. 1. Dep. 1848-1916. Journalsager.36 R.B. var født på Reerslev Mark, voksede op somvogterdreng og støttedes senere af grev Moltke påNørager. Kom i lære hos Bissen, jfr. Weilbach:KunstLeks.37 Om stempling, se foruden Bøje også SigurdSchoubye: Om dansk sølvforfalskning, i Arv og Eje1963, s. 13-54, især s. 20-22.


REERSLEV KIRKE 97938 NM2. Håndskriftsaml. Indb. vedr. Sjælland tilThurah og Hoffman 1755 og 1773. I—II.39 Jfr. også Sven Rask: Lensmand og kirker i Nordsjælland1604-12, i NMArb. 1982, s. 118-30.40 Ifølge Geoffrey A. Godder: Encyclopaedia of BritishPottery and Porcelain Marks, London 1964, bærerde fleste af C. M.s arbejder hans fulde navn, oftesom her med dato.41 Jfr. Mackeprang: Døbefonte s. 83f.42 Sml. Magleby (DK. Præstø s. 377, fig. 7) og Gimlinge(DK. Sorø s. 854, fig. 11).43 Af det underste farvelag var kun bevaret minimalerester. Derover var anlagt en kridtgrund hvorpårødlig hudfarve, grøn lasur på sølv på lændeklædetog grågrønt på korstræet. De påsømmede kantlisterhavde sort farve. Og lige under den nuværende stafferingvar hudfarven lys gullig med røde og grønnestænk som blomster på kroppen. Lændeklædet varlysegråt, korset brunt med påmalet mørkegrøn planteornamentikafsluttet ved hvert af korsendefelternemed svulmende blomster i hvid, gulgrøn og rød farve.Løven havde rester af rød farve.44 Vedbygaards ejere havde også stol i annekskirkenRuds Vedby, men den var forsynet med apostelmalerier.45 Jfr. note 23 og indb. 1902.46 Meddelelse fra lærer Palle Jochumsen, Vilsbæk.Fotografi og yderligere oplysninger findes i Orgelregistranten.47 Jfr. note 24. Erik Skov: Historien om et orgel, iNMArb. 1973, s. 126f. Reerslev kirke var en af deførste danske kirker, der fik opstillet et harmonium.48 Petersen & Steenstrup: Harmoniumsfortegnelse.1915.49 LA. Bispearkivet. Løve hrd. 1690-1820. Se ogsånote 38 og 23.50 KglBibl. NyKglSaml. 2246. Fr. Algreen Ussing:Gravskrifter osv. 1-2. 1856-64.51 RA. Rgsk. ældre end 1559: Fortegnelse over indkrævedeklokker.52 DK. Århus s. 1840 med fig. 18 og 23. Desuden harJ.H. bl.a. støbt de †klokker nr. 3 og 4 i Skamstrups. 841 f. med fig. 35.53 Jfr. NM2. Håndskriftsaml. J. H. Larsen: Bidrag tiltopografisk beskrivelse 1848. Ved kirkens restaurering1860 indtoges det såkaldte præsternes kapel tilbrug for menigheden (note 24), jfr. bygningsbeskrivelsen.54 Suppleret efter note 50 og indb. 1902.Fig. 26. Landsbyplan 1783. - Village map 1783.

More magazines by this user
Similar magazines