REERSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

962 LØVE HERREDFig. 4. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1979. - Exterior seen from the south-east.triumfmurens gavltrekant samt hele vestgavlener bevaret.Ændringer og tilføjelser. I senromansk tid, antagelig1200’rnes første del, er lysforholdeneblevet ændret, idet i hvert fald sydsidens vestrevindue erstattedes af en betydelig større lysåbning- et forhold, som også kendes fra andre afamtets kirker, eksempelvis Søndersted ogKundby (s.401 og 624). Vinduet, der blændedesved hvælvslagningen, står delvis synligt fraskibets og våbenhusets lofter. Bredden andragerindvendig ca. 120 cm, mens den udvendigfornemmes snævrere. Den ca. 40 cm brede lysning,som nu er tilmuret, er sat af rejste sten.Såvel den ydre åbnings stik af let kiledannedeteglsten som de smige sider dækkes af et lagpuds, der omhyggeligt er lappet sammen medden oprindelige vægbehandling.I tiden ca. 1350-1450, men ikke samtidig, harkor og skib fået hvælv. Korets er ældst og hvilerpå vægpiller med smalt, kantet kragbånd.De spidse skjoldbuer er helstens og ribbernehalvstens; sydkappens vestre svikkel er ommuret.Skibets to hvælvfag har vægpiller, der udenvederlagsmarkering bærer helstens brede,spidsbuede skjold- og gjordbuer. Ribberne erhalvstens, og der er lette overribber mellem depuklede kapper. I vestre svikkel af vestfagetssydkappe spores en tilmuret lem.Et spidsbuet †vindue, hvis stik anes over skibetssydvindue, kan være indsat i forbindelsemed skibets hvælvning. Hverken i kor ellerskib har hvælvslagningen medført egentlig forhøjelseaf murkronerne, der blot udstyredesmed en falsgesims. Skibets gesims, der nubedst iagttages fra nordkapellets loft, har totrinvis udkragede binderskifter (det øvre nufjernet) over rulskifte. Falsgesimsen synes athave stået blank, fremhævet af regelmæssigvekslen mellem røde og sortbrændte sten.Også vestgavlens forhøjelse med munkesten