962 LØVE HERREDFig. 4. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1979. - Exterior seen from the south-east.triumfmurens gavltrekant samt hele vestgavlener bevaret.Ændringer og tilføjelser. I senromansk tid, antagelig1200’rnes første del, er lysforholdeneblevet ændret, idet i hvert fald sydsidens vestrevindue erstattedes af en betydelig større lysåbning- et forhold, som også kendes fra andre afamtets kirker, eksempelvis Søndersted ogKundby (s.401 og 624). Vinduet, der blændedesved hvælvslagningen, står delvis synligt fraskibets og våbenhusets lofter. Bredden andragerindvendig ca. 120 cm, mens den udvendigfornemmes snævrere. Den ca. 40 cm brede lysning,som nu er tilmuret, er sat af rejste sten.Såvel den ydre åbnings stik af let kiledannedeteglsten som de smige sider dækkes af et lagpuds, der omhyggeligt er lappet sammen medden oprindelige vægbehandling.I tiden ca. 1350-1450, men ikke samtidig, harkor og skib fået hvælv. Korets er ældst og hvilerpå vægpiller med smalt, kantet kragbånd.De spidse skjoldbuer er helstens og ribbernehalvstens; sydkappens vestre svikkel er ommuret.Skibets to hvælvfag har vægpiller, der udenvederlagsmarkering bærer helstens brede,spidsbuede skjold- og gjordbuer. Ribberne erhalvstens, og der er lette overribber mellem depuklede kapper. I vestre svikkel af vestfagetssydkappe spores en tilmuret lem.Et spidsbuet †vindue, hvis stik anes over skibetssydvindue, kan være indsat i forbindelsemed skibets hvælvning. Hverken i kor ellerskib har hvælvslagningen medført egentlig forhøjelseaf murkronerne, der blot udstyredesmed en falsgesims. Skibets gesims, der nubedst iagttages fra nordkapellets loft, har totrinvis udkragede binderskifter (det øvre nufjernet) over rulskifte. Falsgesimsen synes athave stået blank, fremhævet af regelmæssigvekslen mellem røde og sortbrændte sten.Også vestgavlens forhøjelse med munkesten
<strong>REERSLEV</strong> <strong>KIRKE</strong> 963stammer antagelig fra hvælvslagningen. Framellemstokværket i det nuværende tårn ses, atden forhøjede gavl har haft glatte kamme (muligvisbrudt af tinder) og i gavltrekantens topen beskeden blændingsdekoration, bestående affire små trappeformede blændinger, kronet afen i bunden pudset cirkelblænding. Parallellertil såvel den karakteristiske tekniske behandlingaf gavlkammene som til blændingsdekorationenkendes i andre af amtets kirker. 17Korudvidelsen er formentlig gennemført itiden ca. 1450-1500. Materialet er munkesten imunkeskifte, 18 suppleret med marksten fra dennedrevne korgavl. De genanvendte materialerer hovedsagelig benyttet i nedre halvdel af dennye gavl (fig. 5), hvortil de oprindelige hjørnekvadreer udflyttet. Fra sakristiloftet ses, atmurene inden tilbygningens opførelse stoddækket af et tyndt, nu næsten nedvadsket hvidtelag.Flankemurene har dobbeltfalsgesims iforlængelse af det gamle kors. Gavlens lillespidsbuede vindue, som nu er tilmuret i lysningen,sidder udvendig i spidsbuet spejl, indvendigi fladbuet blænding. Taggavlen smykkes afen særpræget komposition, som er nært beslægtetmed blændingerne på tårnet i Havrebjerg(Løve hrd.). Fodlinjen markeres af en rækketrappeformede blændinger. Udsmykningenskerne er to koblede fladbuede blændinger,som indrammes af tre cirkelblændinger, og etknækket, forsænket bånd. I de to fladbuedeblændinger er to rektangulære åbninger, der pågavlens inderside mod loftsrummet indrammesaf blændinger med trappeformet afdækning.De ni kamtakker stammer fra restaureringen1860. Indtil denne fornyelse (jfr. fig.6) havdegavlen glatte kamme og toptinde; men det kanikke udelukkes, at der oprindelig har væretkamtakker som i Havrebjerg. - Hvælvslagningeni det indre er samtidig, men af hensyn tilhvælvet i det gamle kor opført på vægpiller,der uden vederlagsmarkering bærer spidse, helstensskjoldbuer; ribberne er halvstens.Sydsidens høje våbenhus (med styrtrumsloft)er forhøjet endnu i middelalderen. 19 Materialeter munkesten i munkeskifte over en syld afmarksten, heriblandt adskillige kvaderhugne.Fig. 5. Korets gavl (s. 963). NE fot. 1979. - Chancelgable.Forhøjelsen giver sig til kende gennem etspring i murværket udvendig på østre flankemur,ca. 2,2 m over brolægningen. Endvidereanes tilmurede blændinger i gavlen umiddelbartover døren. Den forhøjede tilbygningsflankemure krones af indbyrdes afvigende trappefrisermed vandret forsænket bånd, der videreføressom markering af taggavlens fodlinje.Herover syv høj blændinger, af hvilke den midterstemuligvis har bevaret sin vandrette afdækning,mens de øvrige er gået tabt ved reparationaf gavlkammene. I det indre brydes væggeneaf fladbuede spareblændinger, hvis lavstammedeproportioner i det nuværende rumer yderligere indicum for ombygningen. Vedhovedrestaureringen 1860 fik våbenhusets gavlnye kamtakker; der indmuredes en høj, spidsbuetdør, og i flankemurene åbnedes spidsbuedevinduer med afsprossede støbejernsrammer.Tårnet er af munkesten i munkeskifte overmarkstenssyld. Genanvendte marksten fra ski-