Dialogen 3 - Astra Tech

dentsplyih.com
  • No tags were found...

Dialogen 3 - Astra Tech

DIALOGENTemaLoFric Dialogen Nr. 3 Juni 2001AfføringsproblemerSelvkateterisering giverlivskvalitetLoFric ® Hydro-Kit TM tilrejsebrugPå rejse med 1600 LoFric ®i Australien og Vietnam


LEDERAf og til får jeg forespørgsler om Astra Tech somfirma. Det kan være spørgsmål som "FremstillerAstra Tech andet end katetre ?" Mit svar er Ja -Astra Tech A/S er et datterselskab af den svenske/engelskemedicinalkoncern AstraZeneca. Vibeskæftiger os med salg og markedsføring af produkterinden for områderne : kirurgi, anæstesi,røntgen, dental og urologi. Vi er 25 medarbejdereansat i Astra Tech i Danmark.Jeg vil gerne præsentere de medarbejdere, derbeskæftiger sig med urologien.I vor Kundeservice har vi følgende :Kiss Jensen Wivi Elvius Lau Pallesgaard Peter WeirupKundeservice Receptionist Kundeservice- og Kundeservice-KoordinatorLogistikmedarbjder medarbejderKundeservice står for ordremodtagelse, fakturering,kunde reklamationer og produktinformation.Der er daglig åbent fra 08.00 - 16.00.Michael ThorbekAdm. direktørMichael Thorbek har været administrerende direktørfor Astra Tech A/S siden 1993 og er den person,der varetager vores interesser udadtil og som tegnerfirmaets profil samtidig med, at han lægger deoverordnede strategier for firmaets fremtidigeudvikling.Lene KruseChefredaktør:Lene KruseRedaktionssekretær:Anne TextorLayout og produktion:Machholm AS Grafik & ItRedaktion:Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 TaastrupTel: 4371 3377 Fax: 4371 7865www.astratech.dk2LoFric ® LinienI sidste nummer af LoFric DIALOGEN omtalte jegvor direkte telefonlinieLoFric Linien 4371 5444- som flittigt bliver brugt af både hospitaler ogbrugere. Jeg bør også nævne, at mange brugere idag får leveret deres LoFric katetre via en af voressamarbejdspartnere - en grossist. Disse grossistervaretager både salg og service omkring LoFrickateteret, men da de har et meget bredt produktsortimentinden for sygeplejeartikler, er deikke i besiddelse af helt den samme specialvidenvedrørende LoFric kateteret som her hos AstraTech. Så selv om man modtager sine katetre fra engrossist, er man naturligvis altid meget velkommentil at bruge Astra Tech for at få yderligereinformation og service.Vi har i dag et netværk af grossister, der varetagersalg og information af vores LoFric katetre. Dissegrossister er i princippet landsdækkende, og detvil typisk være den enkelte kommune, der vælgerat indgå et samarbejde med grossisten.Astra Tech har bl. a. følgende grossister, der varetagervort LoFric salg :Danpleje A/SP.O. Pedersensvej 29 Århus 8610 9109Inge-Lise Sørensen ApSBadevej 2 Helsingør 4921 0044Karen Blok SpecialcenterGammel Havn 1 Vejle 7584 0022Kirudan A/SNyholms Allé 30 Rødovre 3637 9100Kirstine HardamMåbjerg Skolevej 46 Holstebro 9742 3233KjærulffØrkebyvej 6 Otterup 6482 1535Man kan ind imellem få behov for lidt ekstra hjælpog vejledning, og så er du naturligvis meget velkommentil at kontakte en af vores special-konsulenter.Dette er en service, som flere har benyttetsig af, og som har været til gensidig inspiration - såtøv derfor ikke med at kontakte en af vore special-konsulentereller undertegnede, da det er gennemkontakten med dig - som bruger - vi henterinspiration og erfaring. Se venligst bagsiden foryderligere information.Lene KruseDen moderne teknologi gør det muligt at kommunikerepå anden vis, så nu kan du også kontakteos via Internettet på www.lofricdialogen.dk- Her fortæller vi kort om RIK-terapien, LoFrickateteret og viser, hvem du kan komme i dialogmed. Som en ekstra service overfor dig, har vioprettet en brevkasse, hvor du har mulighed forat give ris og ros eller få besvaret dine spørgsmålomkring LoFric kateteret, kateterisering etc.


LoFric ® -æsken som magasinEn af vore LoFric brugere - "Skagboen" - er kommetmed følgende gode idé til opbevaring af LoFric katetre :De fleste brugere opbevarer LoFric katetrene på badeværelset.På billedet ses, hvorledes der er lavet huller iLoFric æsken, så den kan hænge på væggen i et sæthåndklædekroge.Her er katetrene lette at komme til. Det eneste problemer, at der reklameres ret tydeligt med vandladningsproblemet,hvorfor brugeren foreslår, at Astra Tech fremstilleret magasin i et holdbart materiale, let at rengøreog med en topklap, som er nem at åbne og lukke.Dette er en rigtig god idé,men da de enkelte brugeresbehov er forskellige, er detikke noget, jeg kan love, vikan fremkomme med ligeher og nu.Jeg har imidlertid været entur i IKEA for at se på opbevaringsbeholdere- og herfandt jeg flere løsningsmodeller,som kan anskaffesfor en billig penge.Kreativitet !!Det at brugeLoFric kan føre tillidt af hvert, hvilketvi i Astra Techendnu engang erblevet gjort bekendtmed.Genbrug- Ja ! men ikke afLoFric katetrene,men af emballagen!For nogen tidsiden fik vi et lille brev med en meget fin ogdekorativ collage fra 80-årige Richard Bach,som syntes, vi skulle se, hvad han også kunnebruge "LoFric" til.Richard Bach har gennem sit lange liv haft lidtgangbesvær efter en hjerneoperation som 24-årig. Dette har dog ikke forhindret ham i atdrive selvstændig virksomhed i mere end 28 år.For 10 - 11 år siden fik han vandladningsbe-svær efter et fald. Som løsning på dette problemblev han tilbudt et fast kateter, hvilkethan og hustruen dog ikke var interesseret i.Det var først ved overflytning til et andethospital, at der blev tilbudt en anden behandling,nemlig RIK ! Dette var en meget mereacceptabel løsning, og han har nu kateteriseretsig selv i godt 10 år.Richard Bach har de senere år, efter afvikling afvirksomheden, fået mere tid til at dyrke sinekreative sider, hvilket blandt andet betyder, athan maler og fremstiller forskellige former forcollager. Det er dejligt at opleve, hvordan etkreativt menneske kan lade sig inspirere af sineomgivelser og ved genbrug af vor LoFricemballage opnå så smukt et resultat.På Astra Techs vegne vil jeg gerne have lov tilat takke for dette lille kunstværk. Personligthar jeg dagligt glæde af collagen, da den pynterpå mit kontor.Tusind tak!Lene KruseTranebærsaftJørgen Kvist Kristensen, overlæge, dr.med.Urologisk Klinik D, RigshospitaletI LoFric Dialogen nr. 2 fra december 2000 var der et indlægom tranebærsaft til forebyggelse og behandling afblærebetændelse. Indlægget refererer helt korrekt, atdet er bevist, at ældre kvinder får færre blærebetændelser,hvis de drikker tranebærsaft, men det er uafklaret,om andre med tilbøjelighed til blærebetændelse kanhave glæde af tranebærsaft.Det er således også uafklaret, om patienter, der tømmerblæren med kateter, kan have gavn af tranebærsaft til forebyggelseeller behandling af blærebetændelse. Imidlertidkan der være grund til at gøre opmærksom på, at en tilbøjelighedtil blærebetændelse har en helt forskelligbaggrund hos ældre kvinder og hos patienter,der tømmer blæren med kateter. Der er iøvrigt også mange forskellige grunde til, at detkan være nødvendigt at tømme blæren med kateter,og der kan være situationer, hvor det er vigtigtmed en speciel antibiotisk behandling og måskemed opfølgende undersøgelser.Hvis man tømmer blæren med kateter, kan derderfor være god grund til først at drøfte med sinlæge, om det er rimeligt at forsøge med tranebærsaft tilforebyggelse eller behandling af blærebetændelse.3


Orientering om undersøgelser og behandlingsmulighederved afføringsproblemerBirgitte Kvitzau, sygeplejerskeEle Pontoppidan, sygeplejerskeAnalfysiologisk Laboratorium, Aarhus AmtssygehusAnalfysiologisk Laboratorium er en enhed under kirurgiskgastroenterologisk afdeling L, Aarhus Amtssygehus,med speciel interesse for patienter med afføringsproblemer.Den blev oprettet i 1991 af professor, overlæge,dr. med. Søren Laurberg, én sygeplejerske og én sekretær,og der var dengang behov for at foretage undersøgelserca. én dag hver anden uge.Siden da er patientantallet steget voldsomt, og der er idag tilknyttet fire læger, af hvilke den daglige leder eroverlæge, dr. med. Steen Buntzen, samt tre deltidsansattesygeplejersker. Der foretages undersøgelser todage om ugen og behandlinger gennemsnitligt firedage om ugen.Patienterne henvises overvejende fra Jylland – hvis patientenikke er fra Aarhus Amt, skal henvisningen ske viadet lokale sygehus.Til Analfysiologisk Laboratorium henvises patienter medproblemer i form af for eksempel• inkontinens (problemer med at holde på luft ellerafføring)• obstipation (forstoppelse)• besværet defækation (problemer med tømningenaf tarmen)• smerter eller kramper i endetarm eller ved anus• patienter med analcancer(kræft ved endetarmsåbningen)Det er en forudsætning, at det forinden er afkræftet, atårsagen til problemerne er tarmsygdomme som eksempelvissvulster eller betændelse. Dette kan afklares ved enrøntgen- eller kikkertundersøgelse (coloscopi) af tarmen.Når patienten kommer til undersøgelse på AnalfysiologiskLaboratorium, forsøges årsagen til problemerne atlokaliseres. Denne kunne for eksempel være• skader efter en fødsel• komplikationer til neurologiske lidelser for eksempeli form af ændret følsomhed i analområde ellerendetarm eller ved ændret peristaltik (bevægelsesmønster)i tarmen• operationskomplikationer – for eksempel efterabscesser (bylder), fistler ("gange" fra et organ til etandet) eller hæmorroider• aldersbetinget svækkelse• dårlig koordinering af lukkemuskulatur og pres vedforsøg på at komme af med afføringDet er dog ikke altid muligt at finde årsagen til patientensproblemer, og man må da sætte en behandling i gang forat fjerne symptomerne uden at kende grunden til dem.4Undersøgelserne forsøges foretaget i løbet af én dag,specielt hvis patienten kommer langvejs fra. Der er enserie undersøgelser, der kan foretages – hvilke, der eraktuelle hos den enkelte patient, tages der stilling tilindividuelt i forbindelse med den indledende samtale.Undersøgelserne tager 1/2 – 1 1/2 time og er ikke specieltubehagelige – nogenlunde som ved en undersøgelsemed en finger i endetarmen. For de fleste er det psykiskeubehag ved at blive undersøgt i den region - somstadig er meget tabubelagt – det værste.Undersøgelserne kan bestå i• samtale med en læge, der er specialist på området• analundersøgelse foretaget af samme læge, der vilse og føle, om der er noget unormalt i analområdeteller endetarmen• ultralydsscanning af lukkemusklerne med henblikpå for eksempel at finde skader på disse• testning af nerverne til området• trykmåling for at finde styrken af lukkemusklerne• testning af følsomheden og rummeligheden afendetarmen• testning af refleksen, der styrer den indre lukkemuskel• testning af samspillet med lukkemusklerne vedforsøg på at komme af med afføringen• kontrol af om der er prolaps (fremfald) af endetarmeller tarmslimhinde• ano- og/rectoscopi (kikkertundersøgelse af endetarmen)• defæcografi, en røntgenundersøgelse, hvor patientensiddende på en bækkenstol skal presse kontrastud, mens der laves en video-røntgenundersøgelse afdette• colontransittid, også en røntgenundersøgelse, derskal vise hvor lang tarmpassagetiden er. Patientenindtager en eller flere kapsler med plastikmarkørerog efter et bestemt tidsrum kontrolleres, hvor langtmarkørerne er nået. Kontrolrøntgen vil blive foretagetpå hjemsygehuset og sendt til Aarhus Amtssygehus.Man må ikke forvente at få konklusionen på undersøgelsernesamme dag, som man har været til undersøgelse.Denne bliver først lavet, når der er svar på alleundersøgelser, hvorefter der også gives et behandlingsforslag,hvis et sådant findes. Er man ikke fra AarhusAmt, fås svaret via det henvisende sygehus.BehandlingsmulighederSom tidligere nævnt er det ikke altid muligt at findeårsagen til patientens tarmproblemer. Men uanset omdenne kendes eller ej, er der ofte muligheder for at forbedrepatientens situation – og helst helt fjerne symptomerne.Til dette findes der en stribe behandlingsmuligheder,som langt de fleste patienter selv kanadministrere.Vi sammenligner ofte disse med en trappestige, hvorder for hvert trin opad kræves en større og større indsatsaf såvel patient som behandlingssystem. Det gælderderfor om at finde det "laveste trin", hvor patientensynes, behandlingen er tilfredsstillende og samtidigmindst belastende. Vi begynder derfor hellere "for lavt"og arbejder os op af trappestigen end omvendt.


To sygeplejersker med kompetence på området vejlederog støtter patienterne trin for trin i tæt samarbejde medvore læger.Behandlingen kan for eksempel bestå i :Forklaring på patientens symptomerDet er ikke usædvanligt, at patienten henvises forinkontinens for afføring, men det reelle problem visersig ofte at være forstoppelse.Et eksempel kan være patienter med ryglidelser, hvornerveforsyningen, der styrer en større eller mindre delaf tarmen, kan være ødelagt. De kommer ofte til undersøgelsepga. inkontinens, men hvor det reelle problemviser sig at være forstoppelse. At de er "utætte", erresultatet af, at tarmen er fuldstændig fyldt medafføring, så det kun er det "tynde", der kan passere.Der er ligeledes en del patienter, der bedre kan levemed deres gener, når de får forståelse for, hvorfor dehar problemer f.eks. kvinder, der får konstateret skaderpå lukkemusklen efter en fødsel.Regulering af kost og væskeindtagelseTarmen skal have noget at arbejde med fordelt pådagen. Derfor er det vigtigt med tre lødige hovedmåltidersamt tilstrækkelig væske. Hvis man ikke drikkernok, bliver afføringen hård og tør og får dermed sværtved at passere gennem tarmen.Patienter, der selvkateteriserer sig pga. urinvejsproblemer,kan fristes til at nedsætte væskeindtagelsen for atblive fri for at tømme blæren så ofte. Dette kan i stedetresultere i forstoppelse. Derfor er det ofte i samarbejdemed urologerne, vi aftaler, hvor meget det er fornuftigtfor den enkelte at drikke. Hvis man ikke får tilstrækkeligtmed fibre i kosten, kan det være nødvendigt med etfibertilskud. I forbindelse med dette vil der ofte være enøget luftproduktion i begyndelsen, og hvis lukkemusklenikke fungerer optimalt, kan dette være ret generende.Det er dog oftest, at luftgenerne mindskes efternogle uger.MotionMotion virker befordrende på tarmfunktionen. Dettemedfører også, at overdreven motionering kan bevirkeøget tarmfunktion, og hvis lukkemusklen ikke er perfekt,kan det betyde inkontinens. Dette er dog kun etproblem for et fåtal af vore patienter.Hvis man er i stand til at gå ture, er dette som regel nok,men er man gangbesværet eller kørestols-bruger, skalder tænkes mere alternativt – og det kan være umuligtat finde en løsning på dette problem.Tarmregulerende midlerNår vi rådgiver patienterne om afføringsmidler, har desom regel selv megen erfaring.Det er vor politik, ikke at ændre på mere end een tingad gangen, så man kan se resultaterne - eller de manglende.Som hovedregel kan siges, er der er to forskellige virkningsmekanismer.Nogen virker peristaltikfremmende dvs. de øgerbevægelsen i tarmen, mens andre virker ved at bindevand i tarmen og dermed "blødgøre" afføringen.5Hvis problemet er manglende tømning af endetarmen,eller hvis patienterne "har svært ved" at blive tømt helt- kan det ofte hjælpe med en stikpille, kaldet suppositorium.Dette er en forholdsvis simpel og ikke tidskrævendebehandling, som patienterne selv kan klare at administrere.Ofte er behandling med stikpiller ikke sufficient, hvoreftervi oplærer patienterne i at bruge klyx. Det er vorerfaring, at hvis klyxet gives lidt "højere oppe", eller derer problemer med lukkemusklen, har det større effekt,hvis der bruges en form for specialsonde.For nogle af vore patienter kan disse forholdsvis lettebehandlinger hjælpe dem i hverdagen, men hvis det ernødvendigt, findes der både stoppende medicin oganalpropper, som kan være et godt supplement.Bio feedback træningVed hjælp af et træningsapparat, der kan lånes medhjem, træner man i at bruge sine lukkemuskler mereeffektivt. Det kan enten være i form af styrketræning afen svag lukkemuskel, eller træning i at bruge sine musklermere funktionelt, hvis man har problemer i samspilletmellem muskler og pres ved forsøg på at komme afmed afføring.LavementbehandlingDen sidste behandling, vi kan tilbyde i vort regi indenoperation, er lavementbehandling.En meget effektiv måde at tømme tarmen på er vedskylning med almindeligt postevand. En plastikbeholderfyldes med ca. 1 liter lunkent vand, hvorefter man indføreret specielt kateter i endetarmen.Da det foregår siddende på toilettet, og da mange af vorepatienter har en dårlig funktion af deres lukkemuskel, erdet nødvendigt at bruge et kateter, der er forsynet med enballon "som lukker", således at vandet løber op i tarmenog ikke ud i toilettet, hvor det ingen gavn gør. Når alt vandeter løbet ind over ca. 5 min., fjernes kateteret, og vandsamt afføring vil komme i løbet af de næste ca. 15 min.Når vi introducerer patienter til denne behandling, skerdet over tre dage, enten på vort patienthotel ellerambulant. Dette er for at vejlede patienten i den rettevandmængde eller mængde luft, der skal i ballonen, forat vandet ikke løber ved siden af.Herefter er det op til patienten selv at eksperimenterehjemme med, hvor meget vand og hvor meget luft der ernødvendigt for at få den ønskede effekt af behandlingen.De næste uger er patienten i kontakt med vor afdelingfor ændringer, der kan optimere behandlingen, ogfremover vil der være mulighed for enten besøg ellertelefonkontakt med afdelingen.HjælpemidlerHvis der er behov for varige hjælpemidler i forbindelsemed f.eks. lavementbehandling, er det vore sygeplejersker,der laver ansøgningen til kommunen, hvorefterpatienterne får besked herfra, hvordan de skal forholdesig, med henblik på indkøb.Det samme gælder, hvis der er behov for katetre elleranalpropper.OperationerHvis det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende


løsning med de råd og vejledninger, vi i dag har til vorrådighed, er næste skridt en samtale med vore læger,med henblik på, evt. operation.Dette vil afhænge af patientens problemer og de muligheder,der vil være for den enkelte.Heldigvis er der nu kommet mere fokus på disse problemer,hvilket medfører, at der også er en bred vifte afoperationer, der kan tilbydes den enkelte.Hvis der er en defekt i selve lukkemusklen, kan den ofterepareres. Hvis problemet er enten forstoppelse ellerinkontinens f.eks. ved rygmarvsskader, har vi gode erfaringermed at lave en åbning ved blindtarmstedet ogderigennem lære patienterne selv at skylle deres tarmtom.Man kan også på enkelte sygehuse lave en ny lukkemuskelenten med en anden muskel eller en indopereret"kunstig" lukkemuskel. Ved visse defekter er det ogsåblevet muligt at ilægge elektroder og derigennem stimulereden dårlige muskel. Sidst, men ikke mindst, kandet være en meget god løsning med en stomi.At blive kontinent for afføring vil højne livskvaliteten,og hvilken af disse løsninger, der er den bedste for denenkelte, vil være en afgørelse mellem vore læger ogden enkelte patient.Vor indstilling til disse problemer er, som tidligerenævnt, at vi altid forsøger med de små ting først.Selvkateterisere uden problemer ... Mit navn er Joan Hallberg. Jeg er en kvinde på 45år, som kom til skade og blev paraplegiker som30-årig. Et af de klassiske eksempler - en spritbilistkørte mig ned, og jeg fik knust mine ben -det var, hvad man umiddelbart troede; så når deigen var helede, kom jeg til at gå igen, derforblev jeg sendt direkte hjem fra sygehuset i en"midlertidig" kørestol.Det skulle dog komme til at vise sig, at slagetogså havde ødelagt noget i min ryg/lænd, så jegkom aldrig til at gå mere, men jeg lærte at klaremig, hvilket jo også var pine nødvendigt, når enfamilie med 4 børn skal fungere - ikke mindst -da den ene af mine børn var svært handicappet- en hjemmeboende pige på 12 år.Der kom efterfølgende til at gå mange år, hvorhverdagen "blot" var ændret til, at jeg ikke kunnegå; men jeg lærte at klare tingene fra enkørestol - blev vant til at "slås" for de hjælpemidlerog muligheder, der var for mig. Jeg fortsattemed at arbejde (som sekretær på en klinik),indtil jeg led så meget af konstante urinvejsinfektioner,at man foreslog, at jeg stoppede medat arbejde samt lærte at tømme blæren helt medet kateter. Det viste sig, at jeg havde en stor slapblære, som jeg i 11-12 år havde tømt så godt sommuligt ved hjælp af lidt "bank" og "tryk" påblæren.På Skejby lærte jeg at selvkateterisere uden problemer- skulle på grund af økonomi bruge etPVC kateter med gel, hvis jeg ikke havde nogleproblemer med det !!! Det med gel holdt jeg nuhurtigt op med, det er noget fedtet stads, og detklistrer fingrene.Trods arbejdsstop og RIK havde jeg fortsat mangeinfektioner og fik konstant som profylakse 3 forskelligetyper antibiotika på skift. Dette er nublevet meget bedre, efter at jeg fik kendskab tilog er begyndt at bruge LoFric Plus, som er etcoated kateter og meget mere glat og skånsomtog samtidig endda også skånsomt for naturen -det er nemlig PVC frit !Jeg har gennem alle årene dog stadig væretaktiv på forskellige fronter, bl.a. været med til atstarte HUSK - en lokalforening: Handicappedeunder Skanderborg Kommune, hvilket har væretmeget spændende. En af de sjove og interessanteting, der er kommet ud af det, er f.eks., at vide sidste 3 år har haft "besøg" af en flok arkitektstuderende,som skal lære noget om handicappedesforhold i samfundet - adgangsforhold ogmuligheder for at færdes hvor alle andre færdes !De kommer fra Århus til Skanderborg med tog i"lånte" kørestole og færdes så rundt i byen endags tid. De prøver "virkelig" på egen krop,hvordan det er, og det er noget, der gør indtryk,og som de husker !I Efteråret 1999 kom jeg i besiddelse af et tidsskriftfor paraplegi-skadede, og jeg meldte migind i Paraplegikerkredsen. Det har betydet, at jegpludselig fik informationer og tilbud direkte indad døren. Bl.a. læste jeg om Astra Tech's tilbudom service og nyhedsinformation, hvilket harværet meget positivt for mig, idet jeg derigennemhar fået viden om det nyeste inden forudvikling af katetre - nemlig et nyt miljøvenligtkateter - LoFric Plus, som ud over at være megetskånsomt mod miljøet også er meget skånsomtfor urinrøret. Jeg prøvede det og erfarede, at detvar meget behageligt - lidt rigelig glat i starten,men det vænnede jeg mig hurtigt til. Jeg søgtekommunen og fik ændret bevillingen til LoFricPlus, hvilket har medført, at jeg nu ikke længerelider af konstante urinvejsinfektioner og derforikke er i konstant antibiotika behandling.Endnu en nyhed for mig var at få kendskab tilderes "rejse- og gå i byen kateter" - nemligLoFric Hydro-Kit, hvilket er meget tiltalende,når man rejser og i øvrigt kommer ud til mangeforskellige toiletforhold - ikke alle lige lette atklare fra en kørestol.Jeg har nu prøvet dem, og kommunen har udvidetmin bevilling, så jeg kan bruge dem i særligetilfælde - på rejser og når jeg skal i byen, hvorjeg ikke kender forholdene (eller gør det, og vedat de er umulige).6


Afføringsinkontinens hos børnNiels Qvist, overlæge, dr.med.Kirurgisk afd. A, Odense UniversitetshospitalSanne Djursfeldt, sygeplejerskeCenter Teddy (Center for behandling af børn med svære afføringsforstyrrelser)Patienthotellet, Odense UniversitetshospitalForstoppelse er den hyppigste årsagHvor mærkeligt det end kan lyde, er svær forstoppelseden hyppigste årsag til afføringsinkontinens hos børn!Ved en svær forstoppelse sker der en ophobning af hårdeafføringsknolde i endetarmen og det nederste stykkeaf tyktarmen. Tyktarmens normale funktion medoptagelse af væske fra afføringen sættes efterhåndenud af kraft og den tynde afføring, der kommer fra tyndtarmen,vil nu passere forbi disse knolde i en jævnstrøm. Resultatet er en konstant udsivning af tyndafføring gennem endetarmsåbningen, som barnet ikkekan mærke eller holde tilbage. Tilstanden kaldes ogsåsterkoral diaré.Inkontinensen kan også vise sig som kraftige "streger" iunderbukserne, der må skiftes flere gange om dagen,eller pludselig afgang af en stor portion afføring udenat barnet kan mærke det. Det sidste kaldes også enkoprese.Dette kan dog også være betinget af en rækkeandre sygdomme i patientens tarm eller nervesystemeller være psykisk betinget.Hvordan er symptomerne på forstoppelse?Afføringshyppigheden kan ikke anvendes til at afgøre ombarnet er forstoppet. Den varierer meget fra barn til barn.Afføring hvert 3.-4. døgn kan være helt normalt. De mestalmindelige symptomer på forstoppelse er mavesmerter,almen utilpashed og manglende appetit. Afføringen kanvære fast og knoldet og undertiden smertefuld. Typisk erogså, at afføringen er stærkt ildelugtende.Hvordan undersøger man for forstoppelse?Den simpleste undersøgelse er et røntgenbillede afmaveregionen. Det giver et indtryk af, hvor megetafføring der står i tyktarmen, og om tarmen eventuelter udspilet som følge af forstoppelsen. Mere avancereter undersøgelser af transporthastigheden i tyktarmenenten med radioaktive sporstoffer eller med små røntgenfasteplastik markører, som indtages i kapselform.Er afføringsmidler vanedannende eller skadelige fortarmen?En kronisk og svær forstoppelse er meget mere skadeligfor tarmen end afføringsmidler. De bevirker ikke endoven tarm, men efter længere tids anvendelse kan detundertiden være nødvendigt at øge dosis en lille smule.Det vigtigste er, at afføringsmidlet gives i en tilstrækkeligmængde. Hos de fleste børn med sværere forstoppelsemå der anvendes kraftigere midler. Laktulose har somregel her ingen synderlig effekt, og det kan være skadeligtfor tænderne. Laxoberal er et kraftigt virkendeafføringsmiddel, der er let at dosere. Det fås som dråberkanblandes i alle drikkevarer og har ingen smag. Doseringenafhænger af effekten. Når den rette dosis er fundet,fortsættes behandlingen i 4-6 måneder, hvorefterman kan forsøge en forsigtig udtrapning. På den mådevil de fleste være ude af behandlingen i løbet af 1-2 år.Kan forstoppelsen være tegn på alvorlig sygdom i tarmenLangt de fleste tilfælde er "banale" forstoppelser, hvisårsag, der ikke rigtig er nogen fornuftig forklaring på.Ved meget svær forstoppelse bør barnet undersøges for"Hirschsprungs" sygdom. Ved denne sygdom manglerder nerveceller i det nederste stykke af tarmen. Resultateter en "lammelse" af tarmen, der forhindrer dennaturlige passage af afføring. Diagnosen kan stilles vedvævsprøve fra endetarmen. Behandlingen er operationmed fjernelse af det syge stykke tarm.Afføringsinkontinens som følgeaf sygdommeMedfødte misdannelserEfter operation for manglende endetarm (anal atresi) fåren del af patienterne problemer med at kunne holde påafføringen afhængig af omfanget af misdannelsen.Rygmarvsbrok er en hyppig årsag til afføringsproblemerdet være sig såvel problemer med at komme af medafføringen som problemer med at kunne holde påafføringen eller en kombination af begge problemer.Problemerne er meget individuelle og kræver derforindividuelle løsninger.Senfølger til operationer og andre sygdommeAfføringsinkontinens kan også være et problem hos debørn, der er opereret for Hirschsprungs sygdom. Efteroperationer for misdannelser eller svulster i bækkenetog ryggen. Endelig kan en række medfødte eller erhvervedesygdomme i nervesystemet være en årsag.Behandlingen af afføringsinkontinensGenereltBehandlingen er meget individuel og kræver et godtsamarbejde mellem behandler, forældre og patient.Ofte er det nødvendigt at prøve sig frem, hvilket krævertålmodighed og udholdenhed fra alle parter. På denmåde kan man næsten altid finde en god løsning påproblemet. Princippet i behandlingen er, at man altidstarter ud med de simpleste løsninger.Klystere eller vandlavementerI første omgang kan man forsøge dagligt at give etafføringsmiddel op i endetarmen (klyx). Dette giver enhurtig og effektiv tømning af endetarmen. I mange7


tilfælde vil det være tilstrækkeligt til at opnå et acceptabeltniveau for renlighed. Behandlingen skader ikketarmen, men nogle børn føler for kraftigt ubehag vedmetoden.Med et vandlavement opnår man en tømning af såvelendetarm som det meste af tyktarmen. Eftersom detvarer ca. 1 døgn for afføringen at passere gennem tyktarmentil endetarmen, vil der kunne opnås fuldstændigrenlighed op til 24 timer. Metoden kræver en individueltilpasning, det gælder både mængden af vand der skalbruges, og hvorvidt der skal tilsættes salt eller afføringsmiddeltil vandet. En afprøvning af de forskellige katetre,hvormed vandet kan indgives, er også nødvendig.Har kosten nogen betydning ?Kosten har en stor betydning for tarmfunktionen.Kostregulation vil i mange tilfælde kunne regulereafføringen i gunstig retning med hensyn til en øget konsistensog mindre luftudvikling. Generelt tilrådes enkost med reduceret fiberindhold, dvs. hvidt brød ogfærre grøntsager. Detaljeret kostvejledning er en specialopgave,der kræver individuelle løsninger.Supplement med stoppende medicin kan være enløsning i visse tilfælde, men kun efter specialist vejledning.Skylning af tyktarmen gennem kunstige åbninger(ACE-procedure)Skylning af tarmen gennem kunstige åbninger kanvære en god løsning hos ældre børn fra 6-7 års alderenBørnene opnår en støre uafhængighed og kanlettere selv klare behandlingen.Den mest almindelige måde er at føre blindtarmenud som en kunstig åbning (appendikostomi). Detkræver kun en lille operation, eventuelt kan det klaresmed en kikkertoperation. Appendikostomien sessom en 2-3 mm stor "rød" prik på maven. Gennemdenne åbning kan der føres et tyndt kateter ind ityktarmen, og afføringen kan skylles ud. Procedurenvarer typisk 20-30 minutter, medens barnet sidder påtoilettet.Hvis barnet af en eller anden grund har fået fjernetblindtarmen, kan der laves en ny blindtarm af etstykke af tyndtarmen. Det er en noget større operation,men slutresultatet er det samme som vedappendikostomien. En anden løsning er at indoperereen lille "knapsonde", der går fra huden og ind ityktarmen.Ved skylning af tyktarmen igennem en af disseåbninger er der gode chancer for, at patienten bliverrenlig og kan føre et helt normalt liv.Figuren viser skylning gennem en appendikostomiKunstige lukkemuskler eller anal-propperKunstige lukkemuskler af en eller anden form er erfaringsmæssigen dårlig løsning hos børn, der er inkontinentesom følge af medfødte misdannelser eller andresygdomme i nervesystemet. Forklaringen er, at problemerneer meget komplekse og skyldes ikke blot en "slaplukkemuskel" men også forstyrrelser i tyktarmens ogendetarmens motorik. I værste fald kan operationernemedføre komplikationer, der kan forværre tilstanden.Mange patienter har prøvet forskellige typer af anal-propper,men erfaringerne har overvejende været negative.Forklaringen er den samme som ved kunstig lukkemuskel.Betingelser for et godt resultatBetingelserne for et godt resultat i behandlingen er etnøje samarbejde mellem kirurger, børnelæger og specialuddannedesygeplejersker. Det er meget vigtigt, atrammerne for oplæring af forældre og børn i de forskelligeprocedurer er helt i orden. Det være sig ro,plads og faciliteter til uhindret at kunne øve sig i metoderne.Mulighed for hurtig og effektiv kontakt tilbehandlere er også afgørende.KolostomiNår alt andet svigter, kan det være en god løsning meden stomi, og der er også nogle der vælger det som denførste løsning.8


Bedre livskvalitet, større frihed..For mig kom LoFric til at betydebedre livskvalitet, større frihedog mere tid til andet end det atskulle på toilettet !!!Hvordan det ???Jeg blev som 20-årig tetraplegiker ved en trafikulykke– brud på 6. halshvirvel. Det betyder, atjeg er lam i benene, og at jeg kun kan brugemine arme og hænder til enkelte "greb", idet erikke er nogen fingerfunktion.har jeg konstrueret en benholder: noget fra enkrykkestok, nogle bøjede elektriske rør og etspejl med klips (se foto). Nu er jeg også i stand tilat kateterisere mig selv i sengen om natten, dermedhar natteroen indfundet sig i vort lille hjem– ingen larmende kran til at løfte mig fra sengenned i stolen og retur igen. Herligt !Jeg får nu også medicin, som jeg sprøjter op iblæren, der dæmper mine blærespasmer. Nu erjeg ikke længere inkontinent mellem tømningerne,og bleen er væk. Selvkateteriseringen harbetydet en stor ændring i min livskvalitet.Det er ikke kun store ændringer, der kan påvirkelivskvaliteten…. 5 cm er såmænd nok ! Hvordandet – jo jeg læste i et tidligere nummer afLoFric Dialogen, at man nu kunne få kvindekatetrei en kort udgave – 15 cm – og det var barelykken for mig. De er meget lettere at håndtereog at kateterisere sig med.Jo lettere og mere nemt tingene går, jo mereoverskud får man til andre interessante oplevelser– altså endnu mere livskvalitet !Med venlig hilsenKirsten NielsenEfter genoptræning på Paraplegifunktionen iViborg i begyndelsen af 80’erne, kom jeg hjemog skulle klare mig selv mest muligt.De næste 10 år led jeg meget af spasmer i blære;det betød inkontinens og et stort forbrug af bleer.For godt 10 år siden blev jeg ved et kontrolbesøgpå Paraplegifunktionen tilbudt RIK somløsning på mit vandladningsproblem. Det varjeg i første omgang betænkelig ved, men detskulle alligevel prøves ! Med min ringe håndfingerfunktionvar det ikke let at lære, men hvorvar det bare skønt, da det først var lært. Det atRIKKE har betydet, at jeg nu er helt selvhjulpeni dagtimerne. Jeg kateteriserer siddende i kørestolen,og jeg bruger tøj, der er velegnet til dette.For en kvinde kan det være vanskeligt at findeurinrøret siddende i en kørestol, specielt hvisman skal bruge spejl og benene spasmer. DerforGemmeleg..."Jeg gik hele dagen, fra stuegang kl. 10.00 tilkl. 22.00 om aftenen. Jeg henholdsvis gemtemig for den sygeplejerske, der skulle lære migat lægge kateter og henholdsvis sneg mig udpå toilettet. (En kørestol kan være meget lydløs).Klokken 22 "fangede" hun mig dog, oghvad skete der ?Det tog ca. 2 minutter, så havde jeg selv lagtkateteret - fuldstændigt smertefrit !!!TAK for et godt produkt !!!PB9


På rejse med 1600 katetre iAustralien og VietnamSom yngre rejste vi meget. Vi fandt jobs somufaglærte, tjente penge, pakkede rygsækken ogtog ud for at opleve fremmede og spændendesteder.Da vi så senere fik faste jobs efter endt uddannelse,tre børn, hus med videre var det for en stundlangt væk - drømmen om det frie liv. Især da vihavde fået Kathrine med rygmarvsbrok og mangedaglige kateterisationer.de tre måneder var gået på en bedre måde.Vietnam er til gengæld helt anderledes. Her havdevi udelukkende valgt at rejse med LoFricHydro-Kit, så vi vidste, at det var rent vand. Vibetalte mange penge i told for at få katetrene påAstra's kontor i Saigon, men produkterne varukendte i Vietnam, hvorfor der skulle betalestold.Men langsomt - da økonomien begyndte at tilladedet igen, børnene var blevet 10 (Mathias),Kathrine (8) og Josefine (5) - vendte drømmentilbage. Men samtidig også spørgsmålet om detoverhovedet kunne lade sig gøre at rejse væk ilængere tid med Kathrine. Nu er Kathrine enmeget stærk og selvhjulpen pige, så vi begyndteat undersøge, hvorledes vi kunne få sendt katetretil Australien. Kommunen ville ikke betale, dadet jo ikke var en merudgift som sådan. Kirudanville heller ikke, så derfor var det bare dejligt, atAstra Tech villebetale transportudgifternebåde tilAustralien og seneretil Vietnam.I Australien købte vien gammel FordFalcon Stationcar,havde købt et telthjemmefra og dettevar vort hjem i tremåneder. Vi hentedeuden problemerkatetrene hos Astra Tech lidt uden for Sydney.Katetrene lå i bilen og fyldte godt op. Vi kørtemange kilometer, og når det var tissetid (hver 2.time) stoppede vi midt ude i ørkenen, slog fordørog bagdør op, så disse dannede privatliv, og såtissede Kathrine på jorden med kateter.Vand havde vi altid rigeligt med af, lige så af vådservietterog så kan man sagtens klare sig, skøntman tisser lidt anderledes. Vi vænnede os helt tilkun at bruge købt rent vand, da vi efter et pargrimme blærebetændelser, fandt ud af, at de ikkealle steder renser vandet. Der er rigtig gode campingpladseri Australien, hvor vi altid bad om at fålov til at benytte handicaptoiletterne til tarmtømning.Vi måtte besøge et par hospitaler i forbindelsemed vor rejse i Australien (vedrørende Kathrine),men set i bakspejlet skulle vi også lige lære hendeat kende under fremmede himmelstrøg.Australien er et nemt land at rejse i og absolutanbefalelsesværdigt ! Vi kunne ikke ønske os, at10Vi var 1 1/2 måned i Vietnam, og i starten vartasken med katetre meget meget tung. Vi rejsteen del med bus, og vietnameserne var flinke til athjælpe os ind og ud af hoteller med alle vore rygsækkeog tasker. (I en anden taske var der jo bindog bleer).Her skulle vi så bede chaufføren om at holdestop, når Kathrine skulle tisse, og ofte var derlangt til toilettet, og i private huse var der ofteblot et rum med et cementgulv og et lille hulovre i hjørnet, hvor vi så skulle se at ramme.Belysningen var sparsom, så det var en storudfordring at rejse i Vietnam; men når vi først varindlogeret på et hotel, gik det fint. Men at rejsei Asien var klart mere besværligt end at rejse iAustralien.Vi vil gerne af sted igen, og vi tror på, at det skerigen - men denne rejse har givet os så meget også mange gode minder, som vi kan leve længepå .Ved siden af håber vi som forældre, at vi harværet med til at vise Kathrine, at hun, trods sinehandicaps - skal tænke i muligheder i stedet forbegrænsninger.Jan, Gitte, Mathias, Kathrine og Josefine


Paraplegiker Harald BengtsenMit navn er Harald Bengtsen, jeg er 70 år og paraplegikerpå 12. år.Mit uheld var nogle få sekunders uopmærksomhed,da jeg dengang arbejdede som "kraftledningsarbejder"- var i gang med at fælde et storttræ og ved et uheld kom i klemme mellemarbejdsbil og et "vildfarent" træ.dag i dag kan mærke, når jeg trænger til at tømmeblæren. Samtidig opnåede jeg den næstenallerstørste gevinst, nemlig at jeg nu også er tørmellem kateteriseringerne - også om natten !ParaplegikerHaraldBengtsenEfter det var jeg mildest talt "helt knust" - mangebrækkede ribben og knogler i bækken ogben. Det medførte bl.a., at det med blære- ogtarmfunktionerne ikke var noget, jeg længerehavde kontrol over, så personalet på sygehusettog over og tømte blæren med et kateter.Efter mange genvordigheder og måneder varønsket om at komme hjem på weekend megetstort, MEN ! det krævede jo, at jeg selv kunneeller en anden ville kateterisere. Den anden,som straks trådte til, var min kone, som jo på sinvis også havde været igennem meget på grundaf vores pludselige og totalt anderledes fremtidsudsigter.Men hun lærte det, og vi klarededet sammen.Det blev efterhånden tid til udskrivelse. Da jegkom hjem, havde jeg lært at tømme blæren medet kateter, hvilket jeg gjorde to gange dagligtog derimellem brugte uridom - dette dog meden del hudproblemer og våde bukser til følge.På et tidspunkt blev det besluttet, at jeg skulleprøve at kateterisere 7-8 gange dagligt, som hvisjeg normalt gik på toilettet. Efter en periode pået par år, hvor jeg havde udøvet denne rytme,var følelsen af vandladningstrang stille og roligtblevet mere og mere markant, sådan at jeg denJeg har altid været interesseret i udvikling ogderfor også været villig til at prøve nye produkter,når der har været sådanne muligheder - deter meget værd at få information om disse tiltagog vide, at man måske kan hjælpe andre. Til detteformål fungerer Astra Techs nyhedsinformationrigtig godt. For mit vedkommende - når jegrejser og i øvrigt tit er ude er LoFric Hydro-Kit'enet rigtig godt hjælpemiddel, f.eks. på mine flyrejserkan jeg ikke som handicappet i kørestolkomme på toilettet - her kommer så stewardessenmed et lille tæppe som afskærmning, og såklarer vi kateteriseringen på pladsen uden problemereller besvær.Kan du lade vandet -eller kan du lade være ?Ved du at LoFric® katetereter gennemtestet• Stor brugererfaring• Anvendt i mere end 18 år• Nemt og smertefrit• Videnskabeligt undersøgt11A company in theAstraZeneca GroupAstra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup, Tel: 4371 3377, Fax 4371 7865, www.astratech.dk


Hvis du har brug for direkte kontakt til enaf vore special-konsulenter, er distrikternefordelt således:Jette VilstrupAnsvarlig for: Københavnsog Frederiksberg Kommuner,Roskilde, Vestsjællandsog Bornholms Amter.Mobil: 2968 7916E-mail: jette.vilstrup@astratech.comAnne-Mette LangeAnsvarlig for: Københavns,Frederiksborg ogStorstrøms Amter.Mobil: 2968 7902E-mail: anne-mette.lange@astratech.comMarianne MalmquistMariann Vang ChristensenAnsvarlig for: Fyns,Sønderjyllands og VejleAmter.Mobil: 2968 7909E-mail: marianne.malmquist@astratech.comAnsvarlig for: Ringkøbing,Århus, Viborg ogNordjyllands Amter.Mobil: 2968 7908E-mail: mariann.v.christensen.@astratech.commachholm.dk 2001A company in theAstraZeneca GroupAstra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup, Tel: 4371 3377www.astratech.dk

More magazines by this user
Similar magazines