Lokalplan 09-041. Vesterbro, Aalborg Midtby - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk
  • No tags were found...

Lokalplan 09-041. Vesterbro, Aalborg Midtby - Aalborg Kommune

LOKALPLAN 09-041VESTERBROAALBORG MIDTBYAALBORG KOMMUNETEKNISK FORVALTNINGOKTOBER 2006


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyDannebrogsgadeGammel StrandvejBorgergadeKorsgadeStrandvejenToldbodgadeLIMFJORDENVesterbroVed StrandenSlotspladsenAnders Borks VejHasserisgadeReberbansgadeHasserisgadeUrbansgadeStengadeVingårdsgadeJernbanegadeAlgadeBispensgadeØsterågadeAlgadeAalborghus SlotNytorvAlmen KirkegårdVesterbroPrinsensgadeFrederikskildevejDanmarksgadeBoulevardenKong Christians AlleAnsgarkirkenKildeparkenLokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000. Luftfoto optaget 2003.JyllandsgadeLokalplanens baggrund og formålVesterbro er en af Aalborg Midtbys mest markantegader - et vigtigt historisk og byarkitektonisk element.Samtidig er Vesterbro en hovedindfaldsvej,som forløber tværs gennem byen og sammen medLimfjordsbroen forbinder Aalborg med Nørresundby.Den er skabt ved et gadegennembrud i1930'erne i forbindelse med opførelsen af Limfjordsbroen,og hører til blandt Skandinaviens finestefunkisgaderum.På trods af Vesterbros potentiale fremstår den nogetnedslidt og forsømt. De seneste årtier efterladertydelige spor af hårdhændede renoveringer og uheldigskiltning, som er med til at sløre gadens karakter.I Kommuneplanens hovedstruktur er Vesterbro udpegetsom et "aktuelt indsatsområde". Der er satfokus på arkitekturen, og den bevarende lokalplanOktober 2006 7


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby"Enighedslund", Vesterbro 1-15 ; flotte bygningsdetaljerog et fint samspil mellem lette glaskarnapper ogmurede brystninger.Lokalplanområdet starter ved "Enighedslund" fra1938, der med sit lette og elegante bygningsudtrykanslår gadens høje arkitektoniske niveau. Herfrastiger Vesterbro op til plateauet over viadukten,hvor funkishusene med vandrette bånd i brune oggule tegl, nærmest danner et cirkelslag.Fra plateauet over viadukten falder Vesterbro modfjorden. Vejens svagt buede forløb understreges afden mørke randbebyggelses vandrette linjer.Ved Bispensgade mødes Vesterbrobebyggelsen ogmiddelalderbyens bindingsværkshus i en spændingsfyldtkontrast. Pladsen er bygget op over et vippetrektangel, hvor de tre af hjørnebygningernes facaderudgør siderne i den imaginære figur. Den fjerdebygning, der skulle have færdiggjort pladsens geometriblev aldrig opført, og bindingsværkshusetfortæller således også historien om en brik, der ikkefaldt på plads.Endnu et bygningsværk bør fremhæves: Vesterbro82-88. En helstøbt funkisbygning, der med vandrettebånd i facaden, den tilbagetrukne grønne tagetageog de få udkragede altaner står i gadebilledetmed et enkelt og stærkt udtryk.Lokalplanområdet støder op til Bispensgades udmundingi Vesterbro - et spændingsfuldt brud mellemmiddelalderbyens bindingsværkshus og 1930'ernesmodernisme.Fra Cimbrertyren, ved den næsten rektangulæreplads, stiger Vesterbro mod Limfjordsbroen. Dehøje bygninger følger stigningen for så at dreje nedlangs Toldbodgade og Gammel Strandvej. Vesterbrosfunkisforløb slutter ved Brolandingen påAalborgsiden. Herfra er der til gengæld et flot kigmod Nørresundby og den markante funkisbygning"Brogården".Lokalplanområdets omgivelserLokalplanområdet strækker sig som en nord-sydgåendeakse gennem den tætte by og forbinder indfaldsvejenHobrovej med Limfjordsbroen.Mod syd grænser lokalplanområdet op til den grønnebyport ved Ansgarkirken og Kildeparken, der formidlerovergangen mellem den tætte by og forstadsbebyggelselangs Hobrovej. Mod nord bøjer lokalplanområdetsfunkisbebyggelse af og danner enmassiv byfront som kontrast til broen og Limfjordensåbne rum. Mod øst grænser Vesterbro op tilAalborgs centrale og pulserende midtbyområde medbanegård og aktive handelsgader. Mod vest liggerbycentrets udkant med sygehuset og store boligkvarterer.10 Oktober 2006


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtbyjf. afsnittet om kommuneplanen s. 13. Der gøres dogopmærksom på, at der i lokalplanen fastlæggesbyggefelter, der kan hindre en maksimal udnyttelseaf de tilladte bruttoetagemeter.Bevaringsværdige bygningerAalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreretbygninger, der er opført før 1940. Registreringenfremgår bl.a. af Kommuneatlas AalborgSyd og SAVE-registeret. I forbindelse med udarbejdelsenaf lokalplanen er der foretaget en revurderingaf områdets bygninger i ovennævnte bevaringsregister.Den endelige oversigt over de bevaringsværdigebygninger er vist på kortet side 14 og påBilag 3.KommuneplanenI Aalborg kommunes hovedstruktur, under temaet"Arkitektur", er Vesterbro udpeget som et aktueltindsatsområde. Det er ønsket at byrummet i detsudformning og facadebearbejdning tilføres kvaliteter,der tilgodeser intentionen om et kvalitetsfyldt,stedsspecifikt byrum med varierede funktionsmuligheder.Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanensrammer for Aalborg Midtby. En revision af Aalborgog Nørresundby Midtby er igangsat og en nykommuneplan for området forventes endeligt vedtageti ultimo 2006. Ved denne revision vil rammernefor området blive opdateret og justeret ioverensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagti den nye hovedstruktur.De nuværende kommuneplanrammer er ikke i overensstemmelsemed hovedstrukturens retningslinjerog lokalplanens bestemmelser om detailhandel.Lokalplanens endelige vedtagelse vil derfor værebetinget af kommuneplanens endelige vedtagelse.StrandvejenKastetvejns AlleReberbansgadeHasserisgadeVesterbroGammel StrandvejBorgergadeKorsgadeUrbansgadeStengadeKildeparkenJernbanegadePrinsensgadeVingårdsgadeLimfjordsbroenToldbodgadeBispensgadeAlgadeDanmarksgadeBoulevardenVed StrandenJohn F Kennedys PladJyByfornyelseI 1998 indledte Aalborg Kommune byfornyelse iden indre vestby afgrænset af Vesterbro, Strandvejen,Reberbansgade og jernbanen, hvor der skulleLokalplangrænseDetailhandelsområdeAfgrænsning af detailhandelsområder jf. kommuneplanenshovedstruktur.Oktober 2006 13


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyStrandvejenHasserisgadeVesterbroØstre AlleVesterbroBorgergadeReberbansgadeGammel StrandvejKorsgadeUrbansgadeStengadeLokalplangrænseVendelbogadeFrederikskildevejKildeparkenVesterbroJernbanegadePrinsensgadeBygning med høj bevaringsværdi 1-3BoulevardenLimfjordsbroenBispensgadeVingårdsgadeToldbodgadeAlgadeBygning med middel bevaringsværdi 4-6Bygning med lav bevaringsværdi 7-9Ved StrandenJohn F. KennedysPladsBevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet,jf. Kommuneatlas Aalborg Syd og senere SAVE-registrering.gennemføres friarealforbedringer i 6 af karéerne. Enaf disse er karéen, som afgrænses af Vesterbro,Vendelbogade, Borgergade og Gammel Strandvej.Her blev friarealforbedringerne afsluttet i 2003.Herudover er der tidligere gennemført sanering afkaréen Vesterbro, Vendelbogade, Borgergade ogKorsgade, som både omfattede gårdarealer og bygningerne.LokalplanerNærværende lokalplan ophæver og erstatter lokalplan09-006, Borgergade, Vesterbro, Korsgade,Vendelbogade - Saneringsplan nr. 6, 09-033,Holbergsgade, Vesterbro og Urbansgade, Vestbyen-Øst, 09-043 Karré 10 Vesterbro/Borgergade/Vendelbogade/Gl. Strandvej, Indre Vestby, 10-011,Etageanvendelse m.m., 10-050, Bolig- og erhvervsområdeved Frederikskildevej, Aalborg Midtby og10-056, Området ml. Vesterbro, Strandvejen,Østerågade og Bispensgade, Aalborg Midtby, for såvidt angår den del af lokalplanerne, der er omfattetaf lokalplan 09-041's område.Kollektiv trafikVesterbro er en central gade for den kollektivetrafik. På strækningen mellem broen og Borgergadekører alle busser der skal passere Limfjorden - ca.1.600 om dagen. Borgergade krydser her Vesterbromed ca. 300 busser i døgnet. Mellem Borgergade ogVingårdsgade kører alle regionale ruter, der skalover broen, samt nogle bybusser, i alt ca. 1.100 pr.døgn. Ved Korsgade ligger et af de mest benyttedestoppesteder for de regionale busser med ca. 10.000kunder om dagen. Mellem Vingårdsgade ogPrinsensgade/Hasserisgade kører regionale bussersamt et par bybusser, ialt ca. 700 pr. døgn. MellemHasserisgade og Østre Alle kører kun linie 15, ialtca. 120 afgange.FortidsminderVed påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder,der medfører udgravning i lokalplanområdet, kanbygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejdeskal udføres, i henhold til Museumslovens § 2514 Oktober 2006


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtbyanmode Aalborg Historiske Museum om at tagestilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentligefortidsminder. Museet skal herpå inden for en fristpå 4 uger komme med en udtalelse, der i det givnetilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.Udgiften hertil skal afholdes af bygherren,eller den, for hvis regning jordarbejdet skaludføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 2.MiljøforholdOpvarmningBebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlægefter Aalborg Kommunes anvisning.GrundvandLokalplanområdet ligger i et område med begrænsededrikkevandsinteresser.KloakeringLokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunesspildevandsplan. Området er fælleskloakeret,og spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Underkraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden.JordforureningInden for lokalplanområdet er der arealer, som erkortlagt efter reglerne i jordforureningsloven (lovnr. 370 af 2. juni 1999). Endvidere er der grunde,hvorpå der er eller har været muligt forurenendeaktiviteter, men hvor der endnu ikke er taget stillingtil kortlægning.For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning afjord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes tilkommunalbestyrelsen senest 4 uger før jordflytningenfinder sted.Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt arealanvendes eller ønskes anvendt til bolig, børneinstitution,offentlig legeplads, rekreativt område, almenttilgængeligt område eller institution skal ejereller bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse,før man påbegynder bygge- og anlægsarbejdet.Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdekonstateres tegn på jordforurening, skal arbejdetstandses og kommunens tekniske forvaltning underrettes.Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættesvilkår for det videre arbejde. Der henvises tilmiljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens§ 71.RenovationRenovation - etageejendommeVed etageejendomme vurderes, om der er så storeaffaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøerpå grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containereeller, hvor det er praktisk muligt og økonomiskforsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiskeløsninger er mindre synlige og støjgenerneer mindre.Ved større boligkomplekser kan der med fordeletableres plads til central opsamling af eksempelvisstorskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald.De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevaresaflåst, dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser.Fordelen ved denne løsning er, at der opnåsbedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og merefleksibilitet for beboerne.Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes,om der skal etableres underjordiske affaldssystemersåsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner,som indgår i kildesorteringen.Ved etablering af skakte skal der tages højde forpligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for atetablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper.Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernesarbejdsmiljø.Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk ellerpå tlf. 9931 4955.Renovation - erhvervVed erhvervsejendomme bør der udlægges arealertil opsamling af affald, så det sikres, at der er pladsOktober 2006 15


RedegørelseLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtbytil en rationel affaldssortering og opbevaring. Afhensyn til fremkommeligheden i området skal kørevejefor renovationsbiler og vendepladser indrettesefter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ forDagrenovation".Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejenemellem afhentningssted og renovationsbilerne leveop til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ forDagrenovation". Hvor der er behov, for at opsamlingenaf affald skal ske i storcontainere, skal der tageshensyn til, at containeren skal kunne tømmes af enlastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren.Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt afbutikstypen, tages højde for og afsættes plads til, atkunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvisflasker, malingsrester og lign.Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk ellerpå tlf. 9931 4955.TrafikstøjI forbindelse med ombygning og nybyggeri skalbebyggelsen udformes således, at Miljøministerietstil enhver tid vejledende grænseværdier for indendørsstøjniveauer overholdes. Grænseværdiernefremgår af Bilag C, side 41.Støj (og vibrationer) fra jernbanerI forbindelse med ombygning og nybyggeri skalbebyggelsen udformes således, at Miljøministerietstil enhver tid vejledende grænseværdier for vibrationerog indendørs støjniveauer overholdes. Grænseværdiernefremgår af Bilag C, side 42.Miljøvurdering af virksomhederNår Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i etområde, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering.Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor megetden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne medbl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A.Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovligeerhvervsudøvelse for områdets eksisterendevirksomheder.Lov om miljøvurderingAalborg Kommune har foretaget en screening ihenhold til "Lov om miljøvurdering af planer ogprogrammer" (lov nr. 316 af 5.5.2004) og vurderet,at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om,at der skal foretages en miljøvurdering.Tilladelser eller dispensationer fra andremyndighederPolitiet:Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelsetil udførelse af vejanlæg m.m., der kan havevæsentlig betydning for færdslens sikkerhed ogafvikling (se Færdselslovens § 100).ServitutterEjere og bygherrer må selv sikre sig overblik overtinglyste servitutter, der har betydning for bygge- oganlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, atikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derforbør relevante forsyningsselskaber høres, indenjordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig omelkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger,fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.Kommunen kan være behjælpelig med atoplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker detpågældende område.16 Oktober 2006


deAnmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 2000PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbynDannebrogsgadeBorgergadeGammel StrandvejVendelbogadeToldbodgadeStrandvejenLIMFJORDENAnnebergvejReberbansgadeKorsgadeHolbergsgadeVesterbroKattesundetVed StrandenSlotspladsenUrbansgadeBispensgadeAalborghus SlotSct. Jørgens GadeAlgadeAnders Borks VejStengadeVingårdsgadeAlgadeNytorvHasserisgadeKirkegårdsgadeJernbanegadeMølleåAlmen KirkegårdVesterbroFrederikskildevejDanmarksgadePrinsensgadeBoulevardenSaueKong Christians AlleVesterbroKildeparkenJohn F. Kennedys PladsJyllandsgadeLokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000.IndledningLokalplanens bestemmelser er bindende og tinglysespå de ejendomme, der omfattes af lokalplanen.Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrerelokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv eraltså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikkebindende.Oktober 2006 17


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby1. FormålLokalplanens formål er at sikre1.1 at bebyggelsens arkitektoniske kvalitet bevaresog styrkes,1.2 at der i respekt for det historiske miljø fortsatkan ske ændring og udvikling i områdetshandelsliv,1.3 at bygninger med høj eller middel bevaringsværdi,som vist på Bilag 3, ved ombygningerog facaderenoveringer søges tilbageført til detoprindelige materialevalg og udseende*,* såfremt bygninger vist på Bilag 2 med mulighedfor ekstra etager ombygges i så høj engrad, at der reelt er tale om en helt ny bebyggelse,skal bestemmelserne i pkt 6. om bebyggelsensudseende følges.1.4 at ændringer og fornyelser af facader og tag,skilte, markiser, belysning m.m. tilpasses bygningensoprindelige arkitektur samt gadens/gårdens/pladsens arkitektoniske helhed, ogudføres i en høj kvalitet, og1.5 at ny bebyggelse inden for området søgestilpasset den eksisterende facaderække og tilførergaden/gården/pladsen kvalitet og oplevelse.2. Område og zonestatus2.1 MatrikeloversigtLokalplanens område er vist på Bilag 1.Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre:Aalborg Bygrunde2 x, 2 y, 2 z, ejerlejlighed 1-10, 2 æ, ejerlejlighed 1-5 og 7-19, 2 ø, 2 aa, 2 ad, ejerlejlighed 1-20, 2 af,ejerlejlighed 1-13, 2 ag, 2 ah, 2 ak, 2 ai, ejerlejlighed1-11, 3 ac, 3 am, 3 d, 3 s, 4 a, ejerlejlighed 1-13, 4 c,ejerlejlighed 1-11, 4 d, 14 c, 17 a, ejerlejlighed 1-16,25 b, 25 c, 38 b, ejerlejlighed 1-20, 38 d, 40, 46 b,54 b, 54 c, 54 d, 56 c, 56 e, 73 f, ejerlejlighed 1-3,73 g, 75, 80, 81, ejerlejlighed 1-4, 82, 95 a, ejerlejlighed1-12, 95 c, ejerlejlighed 1-11, 95 d, ejerlejlighed1-10, 101, 110 a, 110 c, 110 d, 141, 302 a,317 a, ejerlejlighed 1-11, 327 b, ejerlejlighed 1-31,331 a, 332, ejerlejlighed 1-18, 337, ejerlejlighed 1-32, 338, ejerlejlighed 1-9 og 11-13, 339 a, ejerlejlighed1-17, 340 b, 341 a, 341 b, ejerlejlighed 1, 4 og6, 342, ejerlejlighed 1-2, 343 b, ejerlejlighed 1-15,344 c, 344 f, 344 h, ejerlejlighed 1-26, 344 i, ejerlejlighed1-11, 344 k, ejerlejlighed 1-11, 345 b, ejerlejlighed1-9 og 11-19, 345 c, 345 d, 345 e, 345 f,348 a, ejerlejlighed 1-14, 348 e, ejerlejlighed 1-3,350 i, 350 o, 350 p, ejerlejlighed 1-12, 350 r, 353 b,354 a, 354 k, ejerlejlighed 1-19, 354 l, 355, 356 b,ejerlejlighed 1-24, 364 a, ejerlejlighed 1-20, 368 c,ejerlejlighed 1-3, 370 a, ejerlejlighed 1-6 og 8-13,371 a, 1355 a, ejerlejlighed 1-11, 1355 b, 1356 b,1356 c, 1356 d, 1356 e, ejerlejlighed 1-10, del af1410f, 1416, del af offentligt vejareal „go“ Vesterbro,del af offentligt vejareal „n“ Vesterbro,samt alle parceller, der efter den 22.06.2005 udstykkesfra de nævnte ejendomme inden for lokalplanensområde.2.2 Opdeling i delområderLokalplanområdet er opdelt i delområderne A, B1,B2, C og D, som vist på Bilag 1 og 2.2.3 ZoneforholdLokalplanområdet er i byzone.3. ArealanvendelseEksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte somhidtil. Det er først når en anvendelse ændres, atlokalplanens nedenstående bestemmelser træder ikraft.18 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby3.1 Anvendelse, delområde AKælder/Stueetage og 1. sal:• Boliger (etageboliger) (1) (2)• Butikker (3)• Butikker med værksted (3)• Hotel/restaurant (4) (5)• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Undervisning• Rekreative formål• Tekniske anlæg (7)Øvrige etager:• Boliger (etageboliger) (2)• Hotel (5)Baghuse:• Boliger (2) (8)• Butikker (3)• Butikker med værksted (3)• Hotel/restaurant (5)• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Fritidsformål• Undervisning• Institutioner• Engroshandel• Tekniske anlæg (7)3.2 Anvendelse, delområde B1 og B2Kælder/Stueetage:• Boliger (etageboliger) (2) (8)• Butikker (3)• Butikker med værksted (3)• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Undervisning• Rekreative formål• Tekniske anlæg (7)Øvrige etager:• Boliger (etageboliger) (2)3.3 Anvendelse, delområde C• Hotel/restaurant• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Undervisning• Rekreative formål• Tekniske anlæg (7)3.4 Anvendelse, delområde D• Boliger (etageboliger) (2) (8)• Butikker (3) *• Butikker med værksted (3)*• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)*• Kontorer*• Service*• Kulturelle formål*• Undervisning*• Rekreative formål• Tekniske anlæg (7)* Kun i stueetagen langs Vesterbro(1) Kun på 1.sal.(2) Ved opdeling af eksisterende lejligheder må derikke etableres boliger på under 100 m 2 .(3) Inden for det på Bilag 2 afgrænsede detailhandelsområde,på den østlige side af Vesterbro, må der pr.ejendom indrettes butik/butikker med et samlet maks.bruttoetageareal på 1.500 m 2 pr. udvalgsvarebutikog et samlet maks. bruttoetageareal på 3.000 m 2 pr.dagligvarebutik. Inden for det på Bilag 2 afgrænsededetailhandelsområde, på den vestlige side afVesterbro, må der pr. ejendom indrettes butik/butikkermed et samlet maks. bruttoetageareal på 500 m 2pr. udvalgsvarebutik og et samlet maks. bruttoetagearealpå 2.000 m 2 pr. dagligvarebutik. Uden fordet afgrænsede område må der pr. ejendom indrettesOktober 2006 19


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtbybutik/butikker med et samlet maks. bruttoetagearealpå 250 m 2 pr. butik, for dagligvarer dog op til 1000m 2 under forudsætning af en afklaring af deoplandsmæssige, planmæssige, miljømæssige, trafikaleog arkitektoniske forhold. For etablering afbutikker inden for hele lokalplanens område forudsættesendvidere, at der er rummelighed hertil ihenhold til detailhandelsplanen, og at der errummelighed inden for de på Bilag 2 viste byggefelter.Butikker kan etableres inden for ejendommensmatrikelskel. Butikker kan strække sig over kælder,stueetage og 1. sal, under forudsætningen af, atbutikken indrettes, således at facadens oprindeligeudformning bevares. Ved anvendelse til butikker på1.sal forudsættes herudover, at det er i sammenhængmed samme butik i stueetagen, at der er åben forbindelsemellem de to etager, og at adgangen til 1. salalene sker fra terræn.Butikker opdeles normalt i to hovedgrupper:1. Dagligvarer, som fx fødevarer og rengøringsartikler,aviser, blade, tobak, blomster m.m..2. Udvalgsvarer, som fx tekstil og beklædning, hårdehvidevarer, møbler, ure, foto, radio, bøger og andrevarer, der købes sjældnere end dagligvarer.(4) Der må ikke indrettes hotelværelser i stue- ogkælderetagen i forhuse langs gaden.(5) Hotel/restaurant kan kun indrettes på andre etagerend stueetagen, når denne også er indrettet tilformålet.(6) Der må ikke indrettes dyreklinikker i områdetpga. risikoen for eventuelle miljøgener.(7) Der kan opføres transformerstationer og andretekniske anlæg primært til områdets forsyning, nårdisse udformes og placeres under hensyntagen tilbebyggelsens og friarealers karakter.(8) Ingen boliger i kælderen.4. UdstykningIngen bestemmelser.5. Bebyggelsens placering og omfangLokalplanen omfatter et udbygget område i midtbyen.Nedenstående bestemmelser skal sikre, at detbymæssige miljø i området fastholdes og strukturenbevares.5.1 ByggefelterDe på Bilag 2 viste byggefelter viser bebyggelsensmaksimale udstrækning på grunden. Bebyggelseskal orientere sig mod den gade eller plads denstøder op til og placere sig med facaden i byggefeltetsafgrænsning mod gade/plads. Undtaget herforer baghuse. Mindre slip og porte kan tillades,såfremt karakteren af sluttet bebyggelse langs Vesterbroikke ændres.5.2 EtageantalBebyggelse skal fastholdes med eksisterende højdeog etageantal. Undtaget herfor er ejendommen VedStranden 8-10, hjørneejendommen Vesterbro 52/Algade 67, hjørneejendommen Vesterbro 85-87/Jens Bangs Gade 2, ejendommen Ladegårdsgade 2og ejendommen Vingårdsgade 25a, hvor der, somvist på Bilag 2, gives mulighed for at bygge ekstraetager på. Byrådet kan forlange, at det på bilagetviste etageantal er minimum. Højdegrænsen gælderikke ventilationsskorstene, tårne, spir/søjler og mindrebygningsdele.Den overvejende del af lokalplanens ejendommefastholder deres nuværende etageantal - enten fordide etagemæssigt er tilpasset de omgivende bygninger,eller fordi de som enkeltbygninger harbevaringsværdi. På ejendommene vist på modståendeside gives der byggemulighed i form af ekstraetage/r med henblik på at styrke gadebillederneshelhed. Disse er markeret med * samt angivelse afsamlet etageantal på Bilag 2.20 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby5.3 PorteDe på Bilag 2 viste portgennemgange skal opretholdes.Etageantal tælles fra ejendommens stueetage påden gade, hvortil ejendommen har hovedadresse.5.4 AdgangHver enkelt butik og opgang skal have adgang fragaden eller fra port. Undtaget herfor er baghuse.Oktober 2006 21


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyFigur 1. Ny bebyggelse skal placeres i eksisterendegadelinje og med en husdybde, der tilpasser sig nabobebyggelsen.Figur 4. Vinduer og døre og andre huller i facaden skal iform og størrelse være i overensstemmelse med detkarakteristiske for gaden.Figur 2. Karakteristiske facadelinjer skal videreføres.Figur 5. Den typiske taghældning skal videreføres.Figur 3. Enkelthusenes proportioner og facadeudtrykskal bidrage til en god facaderytme.Figur 6. Hjørner markeres i tråd med områdets arkitektoniskekarakter.22 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby6. Bebyggelsens udseendeBestemmelsens formål er at sikre, at områdetskarakteristiska ikke går tabt gennem nybyggeri ogændringer af den eksisterende bebyggelse.Såfremt en ejendom skal have foretaget ændringerjf. nedenstående, vil Teknisk Forvaltning være behjælpeligmed råd og vejledning.6.1 Bevaringsværdige bygningerEnhver ændring af bygningens ydre fremtrædenkræver tilladelse. En tilbageførsel til bygningensoprindelige udtryk vil dog ikke stride mod lokalplanensnedenstående bygningsbevarende bestemmelser.For bygninger angivet med bevaringsværdi på Bilag3 gælder, at der uden dispensation kan foretagesbygningsændringer, der tilbagefører bygningen tildens oprindelige udtryk. Bortset herfra må nedrivning,ændring af bygningens ydre fremtræden, udskiftningaf tag, døre, vinduer mv. kun ske, nårkommunen har meddelt dispensation hertil.Opnås der tilladelse til at foretage ændringer i detbygningsmæssige ydre, skal lokalplanens efterfølgendebestemmelser i afsnit 6 om bebyggelsensudseende følges.Bestemmelsen er begrundet i lokalplanens bevaringsformål.Der kan fastsættes betingelser i forbindelsemed en tilladelse. En tilladelse kan indeholdeen dispensation, som kan kræve forudgåendeorientering af naboer mv. jf. planlovens § 20. Etafslag på en tilladelse kan eventuelt indebære, atkommunen må overtage ejendommen jf. planlovens§ 49.Ønskes en bygning tilbageført til et tidligere udseendevil gamle billeder, tegninger og opmålingereventuelt kunne danne grundlag herfor.Teknisk Forvaltning er i besiddelse af en stor del afde gamle facadetegninger af områdets bygninger.Tegningerne kan ses, og kopi kan erhverves, vedhenvendelse til Teknisk Forvaltnings Kundecenter.I øvrigt findes der en stor samling af gamle fotos fraområdet på lokalhistorisk arkiv.6.2 Generelle bestemmelserOmbygning samt facadeændring/renovering skalske under hensyntagen til den enkelte bygningsoprindelige arkitektur.Nye bygningers højde, dybde, proportioneringer,detaljeringsgrad, facadelinjer og -rytme m.m. skaltilpasses den omkringliggende bebyggelse, såledesat der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet.Se i øvrigt de principielle figurer 1-6 på side 22.6.3 FacaderFacader skal fremstå som en konstruktiv helhed frasokkel til tag.Facadens oprindelige vandrette og lodrette opdelingskal bevares og søges genskabt ved ændringer affacaden.Oprindelige murpiller mellem døre og vinduer måikke fjernes eller sløres, og de skal ved ombygningsøges genetableret.Facadens oprindelige udtryk og overflade skal bevares/genskabes*.Dvs. at bebyggelse, eller deleheraf, der fremstår i blank murværk, ikke må males,pudses, berappes, filtses eller vandskures, dækkesaf facadebeklædning, klinker eller lign.* De tilbagetrukne tagetager skal fremstå med entenvandrette eller lodrette stående false og med kobberbeklædningeller alternativt med en beklædning afandet metal. Såfremt der anvendes andet metal endkobber, skal det ved maling eller lignende fremståsom irret kobber, svarende til udtrykket på en langrække af gadens eksisterende bygninger.Oktober 2006 23


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyEn stor del af de tilbagetrukne tagetager er i dagudført med en beklædning af enten kobber ellermalet metal. Uanset materialet er de "grønne tagetager"et væsentligt karaktertræk, som det bl.a. ses affotoet s. 25.Karaktergivende facadematerialer, -elementer og-detaljer skal bevares og vedligeholdes.Gitre og lignende tyverisikring skal monteres på denindvendige side af vinduer og døre.??Ved etablering af forretningsfacader i stueetagenkan hele stueetagen skille sig ud fra resten af facadenved afvigende farve, materiale eller overfladebehandling.Forretningsfacader må ikke etableres henover opgangeog porte, ligesom de ikke må føres ubrudt påtværs af grænsen mellem to selvstændige bygningereller på tværs af en bygnings hovedopdeling.Eksempel på funkisbebyggelsens enkel og stærke virkemidler- stofligheden i materialevalget, de buede altanersformidling/markering af hjørnet, hjørnevinduerne og derunde vinduer.6.4 Tage, tårne o.l.Tagformer skal tilpasses de eksisterende bygningersoprindelige tagformer.Ny tagbeklædning skal vælges i overensstemmelsemed bygningens oprindelige udtryk samt gadenskarakter. For tage med en hældning større end 20 oskal tagbeklædningen være rød vingetegl med enmaks. glans på 20 eller skifer. For tage med enmindre hældning end 20 o skal anvendes kobbereller lignende glatte metalplader eller tagpap.Til baghuse, udhuse og mindre bygningsdele kananvendes andre tagmaterialer, såfremt de opfylderbetingelserne i pkt. 6.2.Vesterbro 47 "i kikkerten". Fra bogen "Funkis, det nordjyskegennembrud" af Claus M. Smidt og Erik Iversen.Foto af Jan Slot-Carlsen.Tage må ikke udføres med tagmaterialer, der erreflekterende, som fx glaseret tegl, medmindre bygherrenkan dokumentere, at bygningens tag oprindeligter udført i nævnte materiale.Tagrender og nedløb skal udføres i zink eller kob-24 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyVesterbro 4-12 er et eksempel på en funkisbebyggelseudført med tagbeklædning af rødt tegl.De tilbagetrukne tagetager med grøn facadebeklædninger et væsentligt karaktertræk ved en stor del af funkisbebyggelsenlangs Vesterbro, og udtrykket skal bevares.Bygninger med denne tagform har typisk tagpapsom tagbeklædning.ber. Nedløb skal placeres hensigtsmæssigt i forholdtil facaden som helhed, således at vandrette springpå facaden undgås.Vigtige bygningselementer som fx tårne skal bevareseller genetableres i samme materialer og medsamme detaljeringsgrad som oprindeligt.6.5 Vinduer og døreOprindelige ældre vinduer og døre bør så vidtmuligt bevares og repareres. Udformningen er medtil at give en bygning karakter og danner i samspilmed den øvrige facade bygningens udtryk.Udskiftning af vinduer skal ske i overensstemmelsemed den oprindelige arkitektur i materialevalg, udformningog placering.I funkisbebyggelse skal vinduer således fremståmed spinkle rammer og karme med lodret opsprosning,evt. med trækruder. Rammer og karmeskal være i materialer som træ, stål eller jern, eller enkombination heraf, og i farveholdningen hvid elleri Vesterbros grønne eller brune nuancer. Eksisterendecirkulære vinduer skal bevares eller udskiftesmed kopier.Bestemmelsen skal hindre, at der anvendes materialersom plast eller at vinduerne får en opdeling elleropsprosning, der ikke passer til arkitekturen.Vinduer i øvrigt skal udføres i træ med spinklesprosser og males med en dækkende hvid maling,med mindre bygningens arkitektur kræver nogetandet og vinduesisætningen i øvrigt opfylder bestemmelsernei pkt. 6.2 Generelle bestemmelser.Døre til opgange skal udføres i træ eller i en kombinationaf glas og træ, samt med en detaljeringsgrad,der er i overensstemmelse med den enkelte bygningsoprindelige arkitektur og gadens udtryk somhelhed.Tilklæbning eller blænding af vinduer og døre måikke finde sted.Oktober 2006 25


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyFlere vinduesfabrikanter laver specielle tagvinduertil bevaringsværdige bygninger, som umiddelbartopfylder kravene til størrelse og udseende.Kvistenes sider skal beklædes med zink eller kobber.I øvrigt henvises til pkt. 6.5 vedr. vinduernes materialevalg.6.7 Skorstene og brandkammeSkorstene og brandkamme skal bevares. Renoveringog genetablering skal ske i overensstemmelsemed oprindelig udformning og materialevalg.Nye skorstene skal placeres i kippen. De skal udføresmed traditionel sokkel og krone og have sammeoverflade som resten af huset.Eksempel på altan med bæreskinne mod gården (fragårdsiden af Danmarksgade 75).Evt. butiks- og restaurationsvinduer/døre i husetsstueetage skal udformes under hensyntagen til bygningensarkitektur, og således at bygningen kanopfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag.Butiks- og restaurationsvinduer/døre skal fremstå iglas og træ eller metal, der er malet med dækkendemaling.6.6 Frontispicer, kviste og tagvinduerEksisterende frontispicer skal bevares.Kviste* og tagvinduer skal placeres harmonisk itagfladen og tilpasses husets arkitektur og oprindeligekonstruktion. Den samlede længde af kviste ogtagvinduer på en ejendom skal være mindre end 1/3 af tagfladens samlede længde. Evt. kviste må kunetableres i nederste tagetage.* Placering af kviste forudsætter overensstemmelsemed husets oprindelige arkitektur.6.8 TagterrasserTagterrasser må alene etableres til gårdsiden og skalindbygges i taget.6.9 AltanerGadesiden: Altaner mod gadesiden skal bevares.Genskabelse og renovering skal ske i overensstemmelsemed den oprindelige udformning.Gårdsiden: Nye altaner skal etableres under hensyntagentil bygningen og gårdmiljøet som helhed. Nyealtaner skal opsættes efter husets linjer og væreselvbærende evt. med bæreskinne, men uden forbindendesøjler. Eventuelle trækbånd skal indbygges/skjules i værnet. Altaner må max. være 1,30 m dybe.Der må ikke etableres altangange. Altanernes udformningskal facadevis være ens, og må i størrelseog antal ikke gives et altangangslignende indtryk.Ved etablering af nye altaner skal det altid vurderes,om der skabes skygge og indbliksgener for underboog nabolejligheder.6.10 Porte, gitre og lågerOprindelige porte, gitre og låger bør så vidt muligtbevares og repareres.26 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyNye porte, gitre og låger skal udføres, så de passer tilbygningen i materialer, udformning og farver. Deskal udføres i overensstemmelse med den oprindeligeudformning i træ eller metal.6.11 Baldakiner, markiser og lign.Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage oglignende på facaden.Markiser skal være foldbare med stofdug og tilpassesbygningens arkitektur. Markiser må kun opsættesover butiksvinduer og -døre. Markiser skal endvideretilpasses vinduesopdelingen og må ikke opsættesnærmere bygningsskel end de yderste vinduer,døre eller porthuller i facaden. Markiser måikke anbringes højere end underkant af den vandrettefacademæssige afgrænsning mellem stueetageog 1.sal.Markiser er konstruktioner, som kræver forudgåendebyggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelsesendes til Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune.Ved markiser ud over vejareal (fortove og gågadermv.) vurderer kommunen ved ansøgningen, hvorlangt markisen må udrulles, og hvor højt den skalplaceres af trafikale hensyn.6.12 FarverVed valg af farver til facaden må den helhed, sombygningen skal indgå i, vurderes. Den enkelte bygningi facaderækken må godt skille sig ud, men ikkepå en så iøjnefaldende måde, at helheden i gadeellergårdbilledet går tabt. Det er omvendt ikkenødvendigvis en fordel, at en hel gadestrækningbliver domineret af en bestemt farve.Det er også vigtigt at tage stilling til, om bygningensarkitektur bedst understreges af en lys farve, somgiver facaden en let karakter, eller om en farve medmere fylde passer bedst til huset.En overfladebehandling bør vælges, så murværketkan ånde.Farver skal afstemmes efter gade- eller gårdbilledet.Der skal tages udgangspunkt i traditionen for denpågældende bygnings stilart.Kontrastfarver må bruges til at fremhæve detaljer.Ændringer af facadefarver skal godkendes efterafsat farveprøve.Laserende malinger og marmorering må ikke anvendespå facader.6.13 FacadeskilteEn god forretningsfacade skal både kunne sælge ogvære en smuk del af gadebilledet. Et flot udstillingsvinduei et smukt hus taler for sig selv. Alle skilte skaltilpasses, så de bliver en del af helheden og må ikkedominere andre dele af gadebilledet. Skilte kanmales på facaden, opsættes med enkelte bogstavereller etableres på butiksruden.Ny skiltning må ikke placeres ovenpå eksisterendefacadebeklædning.Skilte må ikke føres på tværs af en ejendoms hovedopdeling,ligesom de ikke må føres på tværs af skelmellem to ejendomme, selv om forretningen harlokaler i begge ejendomme.Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter,og de skal placeres således, at de sammenmed bygningens facade skaber en god balance.Skiltning på 1. sal og derover skal begrænses til småbogstaver malet/klæbet indvendigt på ruden ellerskilte placeret bag ruden.Facadeskiltet må ikke dække hele facaden. Der skalefterlades passende luft omkring facadeskiltet, såman kan se, at de sidder på en mur, og at huset harkontakt med jorden.Skiltning må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljersom søjler, gesimser, ornamentik o.l.Oktober 2006 27


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyDer må ikke opsættes lyskasser på facaderne. Belysningaf skilte skal integreres i skiltene*.* Skilte udført i bøjet neon vil understrege Vesterbrosstorbykarakter og kan opfattes som den højesteintegration af lys i et skilt.Laserlys må ikke opsættes.Massiv og dominerende tilklæbning eller total afblændingaf forretningsvinduer må ikke finde sted.Udhængsskilte skal placeres sådan, at de harmonerermed det samlede facadeudtryk.Udhængsskilte skal placeres inden for forretningensegen del af facaden og inden for den naturligeafgrænsning af stueetagen, og aldrig højere endunderkanten af vinduerne i 1. sal.Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forretning.Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kander opsættes ét udhængsskilt til hver gade.Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m 2 .Udhængsskilte er konstruktioner, som kræver forudgåendebyggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelsesendes til Teknisk Forvaltning, AalborgKommune. Ved udhængsskilte ud over vejareal (fortoveog gågader mv.) vurderer kommunen ved ansøgningen,hvor langt udhængsskiltet må rækkefrem, og hvor højt det skal placeres af trafikalehensyn.6.14 Lysskilte over 1. salI særlige tilfælde (med henvisning til pkt. 15.4) kander gives tilladelse til lysskilte over 1. sal, evt. påtage, forudsat at disse placeres under hensyntagen tilden enkelte bygning samt til gadebilledet som helhed.Lysskiltene på Vesterbro er med til at give storbykarakter.6.15 Antenner og parabolerAntenner og paraboler må ikke opsættes på tag ogfacader orienteret mod gader og pladser.6.16 VentilationsanlægVentilationsanlæg skal så vidt muligt føres inde ibygningen. Alternativt skal de placeres på steder,hvor de ikke ses fra gaden. Selve ventilationsafkastetmå ikke føres på bygningens gadefacade samt påtaget mod gaden.6.17 UdeserveringI sommerhalvåret rykkes der ud på gader og pladser.Gadeudstyret må ikke dominere gadebilledet ogskal respektere bygningernes facader. Der henvisestil de til enhver tid gældende vejledninger og regulativer.28 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby7. Ubebyggede arealer7.1 OpholdsarealerOpholdsarealer i gårdrum og baggårde skal bevares.Ubebyggede arealer, der ikke skal anvendes til godkendtparkering, skal anvendes til opholdsarealer.Opholdsarealer skal prioriteres frem for parkeringspladser.7.2 Belægning og befæstelse mv.Ubebyggede arealer skal ved beplantning og befæstelseo.l. gives et ordentligt udseende.7.3 TerrænreguleringTerrænregulering må ikke finde sted.7.4 Bevaringsværdig beplantningDe på Bilag 3 viste bevaringsværdige træer skalbevares, herunder ved vedligeholdelse og genplantning.Såfremt et træ bliver sygt og tillades fældet, er detsandsynligt, at der kræves plantet et nyt på sammested. I tilfælde af at et træ er blevet for gammelt oger ved at gå ud eller er i risiko for at vælte, kan ejerenog kommunens afdeling for Park og Natur aftale,hvad der skal ske med træet.8. Veje, portadgange og passager samtparkering8.1 VejadgangVejadgangen til lokalplanområdet sker fra de eksisterendeveje.8.2 Portadgange og passagerEksisterende portadgange/passager vist på Bilag 2må ikke ikke sløjfes eller tilmures.8.3 ParkeringVed ændret anvendelse, udvidelse eller nybyggeriinden for området skal der etableres parkering ihenhold til den til enhver tid gældende P-norm, seBilag F.Supplerende parkering som udløses af ændret anvendelse,ombygning eller tilbygning skal, såfremtder ikke kan etableres tilstrækkelig parkering påegen grund (og hvor krav til opholdsarealer er opfyldt),afhjælpes ved indbetaling til kommunensparkeringsfond.Der må ikke etableres parkeringskældre inden forområdet.9. Tekniske anlæg9.1 OpvarmningNy bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning.9.2 LedningsanlægEl-ledninger, TV-kabler mv. skal fremføres underterræn. Der må ikke etableres individuelle udvendigeantenneanlæg.Der må ikke fremføres eller opsættes installationer,TV-kabler eller nogen form for antenner mv. synligepå bebyggelsens gadefacader og facader mod andreoffentlige arealer.9.3 AffaldVed projektering skal der reserveres de nødvendigearealer til sortering, opbevaring og transport af affaldi overensstemmelse med Renovationsvæsenetsregulativer.10. Miljø10.1 Miljøklassificering af virksomhederInden for lokalplanens område må der kun etableresvirksomheder inden for miljøklasserne 1-2 (se BilagA).Oktober 2006 29


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyDe nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstandebruges som vejledende grundlag ved lokaliseringaf virksomheder.10.2 Støj fra trafikVed ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelseskal det sikres, at det indendørs støjniveauikke overstiger Miljøministeriets til enhver tid gældendegrænseværdier.De gældende regler er angivet i Bilag C, side 41.10.3 Støj og vibrationer fra jernbanenVed ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelseskal det sikres, at vibrationerne og detindendørs støjniveau ikke overstiger Miljøministerietstil enhver tid gældende grænseværdier.De gældende regler er angivet i Bilag C, side 42.10.4 RestauranterRestauranter skal følge den til enhver tid gældendekommunale forskrift for restaurationsdrift i AalborgKommune.10.5 FunderingFunderingsarbejder ved nybyggeri og ombygningerskal ske på baggrund af en geoteknisk undersøgelse.Der kan af bygningsmyndigheden blive forlangtfunderingsmetode med pressede eller borede pæle,ligesom der kan blive forlangt redegørelse på funderingsarbejdetsforventede påvirkninger på miljøet.10.6 GrundvandssænkningDer må ikke foretages permanent grundvandssænkninginden for området, men der kan tillades indbyggetdræn til maksimering af grundvandsstandenomkring kældre og fundamenter.Nødvendige midlertidige grundvandssænkninger iforbindelse med byggearbejder vil kunne tillades i etvist omfang, såfremt der ikke er risiko for skader påomkringliggende bygninger.10.7 Kortlagte grundeInden for lokalplanområdet kan der være ejendomme,som er kortlagt efter jordforureningsloven(Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer).Opdaterede oplysninger kan fås hos Kort- ogMatrikelstyrelsen.11. GrundejerforeningIngen bestemmelser.12. Betingelser for, at ny bebyggelse måtages i brug12.1 FjernvarmeNy bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsener tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlægefter kommunens anvisning, jf. punkt 9.1.12.2 FællesanlægNy bebyggelse må ikke tages i brug, før der eretableret parkeringspladser, beplantning, adgangsogopholdsarealer m.m.12.3 StøjAalborg Kommune kan forlange at ny og ændretbebyggelse ikke må tages i brug, før det ved målingerog beregninger er dokumenteret, at vibrationsogstøjniveauet ikke overstiger de i pkt. 10.2 og 10.3fastsatte grænseværdier.13. Lokalplan og byplanvedtægt13.1 Ophævelse af lokalplanerFølgende lokalplaner ophæves med vedtagelsen afnærværende lokalplan inden for det område, der eromfattet af lokalplan 09-041:10-011, Etageanvendelse m.m.,10-050, Bolig- og erhvervsområde ved Frederikskildevej,Aalborg Midtby,10-056, Området ml. Vesterbro, Strandvejen,30 Oktober 2006


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyØsterågade og Bispensgade, Aalborg Midtby,09-006, Borgergade, Vesterbro, Korsgade, Vendelbogade.Saneringsplan nr. 6,09-043, Karré 10, Vesterbro/Borgergade/Vendelbogade/GammelStrandvej, Indre Vestby og09-033, Holbergsgade, Vesterbro og Urbansgade,Vestbyen-Øst.Ingen byplanvedtægter.14. ServitutterDer ophæves ingen servitutter.15. RetsvirkningerLokalplanen15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligtbekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet afplanen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes ioverensstemmelse med planen.strid med planens principper, kan kun etableres vedudarbejdelse af en ny lokalplan.15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen,kan byrådet ekspropriere.15.8Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål,ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kanejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunenovertager den.15.9Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring afbebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommenpå en økonomisk rimelig måde, kan hanunder visse omstændigheder kræve, at kommunenovertager den.15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme ilokalplanområdet kan fortsætte som hidtil.15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv.,som er indeholdt i planen, skal etableres.15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er istrid med planens principper.15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berørenaboer, skal der foretages en naboorientering, førdispensationen kan gives.15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er iOktober 2006 31


PlanbestemmelserLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby32 Oktober 2006


TinglysningLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyOktober 2006 33


Lokalplan 09-041, Vesterbro, Aalborg Midtby, er ophævet for det område, der er omfattet aflokalplan 1-3-104, Butik, boliger, erhverv mv. Vesterbro/Korsgade, Aalborg Midtby, offentligtbekendtgjort den 19. oktober 2009.Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den 19. oktober 2009


Erhvervskategorier: Bilag ALokalplan 09-041Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstandeVesterbro, Aalborg MidtbyVirksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvorklasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7den mest miljøbelastende.Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og såledeskan integreres med boliger.Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunneindplaceres i områder, hvor der også findes boliger.Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i mindre grad, og som børplaceres i erhvervs- eller industriområder evt. irandzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse.Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som ernoget belastende for omgivelserne, og derfor somhovedregel bør placeres i industriområder.Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som erret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeresi industriområder.Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som ermeget belastende for omgivelserne, og derfor skalplaceres i større industriområder, så den ønskedeafstand i forhold til forureningsfølsomme naboerkan opnås.Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som ersærligt belastende for omgivelserne, og derfor somhovedregel skal placeres i områder, indrettet tilsærligt miljøbelastende virksomhed (normaltkommuneplanens M-områder).Herudover findes der en række virksomheder oganlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvorafstanden til boligområder skal være større end 500meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonetproduktion, større skibsværfter, flyvepladser,skydebaner, motorsportsbaner og lignende.Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomhedertil en anden miljøklassificering, end angiveti skemaet "Erhvervskategorier" på de følgendesider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsendeforanstaltninger udover det, der ernormalt i forhold til gængse forureningsbegrænsendeproduktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificeringaccepteres, dvs. en kortere nødvendig afstandi forhold til forureningsfølsomme formål som fxboliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificereen virksomhed højere end forudsat, hvisvirksomheden forurener udover, hvad der er normaltfor den pågældende virksomhedstype.Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skaloverholdes. Men hvis afstanden tillades kortere endden, der fremgår af skemaet på de følgende sider, mådet ske ud fra en konkret vurdering af den enkeltevirksomheds forureningsbelastning på både kort oglangt sigt.Oktober 2006 35


Bilag A: ErhvervskategorierLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyAnvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse BemærkningerBoliger Etageboliger 1-2Butikker Dagligvarebutik 1-3Lavprisvarehus 1-4Supermarked 1-3Udvalgsvarebutik 1-3Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3Møbelpolstrer o.l. 1-3Pottemager o.l. 1-3Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3Skomager, skrædder o.l. 1-3Urmager o.l. 1-3Hotel/restaurant Bar 1-3Diskotek 1-3Hotel 1-3Restauration o.l. 1-3Klinikker Kiropraktor 1Læge, tandlæge o.l. 1Terapi 1Kontorer Administration 1Advokat, revisor o.l. 1Arkitekt, ingeniør o.l. 1Datarådgivning 1Service Bedemand o.l. 1Ejendommægler o.l. 1Frisør o.l. 1-3Pengeinstitut 1Post- og telegrafvæsen 1Rejse-, turist- , billetbureau o.l. 1Små vaskerier 2-3Solcenter 1-2Kulturelle formål Bibliotek 1-3Biograf 1-3Kirke/menighedshus 1-3Kulturformidling o.l. 1-3Medborgerhus 1-3Museum/udstilling/galleri 1-3Musiklokale 1-3Teater 1-3Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5Klub/forening 1-536 Oktober 2006


Erhvervskategorier: Bilag ALokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyAnvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse BemærkningerSport 1-5Undervisning Forskning 1-3Gymnasium 1-3Højere uddannelse 1-3Kursus/konference 1-3Skole 1-3Institutioner Børneinstitution 1-3Døgncenter/forsorg 1-2Kollegie 1-2Ungdoms/ældrebolig 1-2Ældreinstitution 1-2Rekreative formålGrønne områderParkerTorve, pladser o.l.Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggeneBeskyttelsesrumkan indpasses på en harmoniskP-pladser 1-3 måde.Pumpestation o.l. 1-4 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2Transformere (små)og en højde på max. 3 m kanaltid etableres.Engroshandel o.l. Engroshandel 2-6Lagervirksomhed 2-6Oktober 2006 37


Støj fra erhverv: Bilag BLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyVejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning.Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggendeområder.ArealanvendelseDet ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00Lørdag Lørdag (Maksimalværdier07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten erSøn- og helligdage anført i parantes)07.00 - 22.00Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder)Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbnermulighed for støjniveau på 70 dB(A)Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55)Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55)Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55)Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særligstøjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50)Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreativeområder og særlige naturområder 40 35 35 (50)Øvrige rekreative områderKolonihaveområderDet åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer)Se bemærkninger nedenforSe bemærkninger nedenforSe bemærkninger nedenforDer henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder.Øvrige rekreative områderOmråder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder tilkortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsætteshøjere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes"Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelseaf vejledende støjgrænser foretages der en konkretvurdering for hvert enkelt område.Oktober 2006 39


Støj fra trafik: Bilag CLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyStøj fra vejtrafikStøjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighedog andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøjanvendes en gennemsnitsværdi af støjens variationi et døgn.Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken værepå mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de55 dB(A), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger.Eksisterende og planlagte vejeArealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendestil støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger degrænseværdier, der er angivet i Skema 1.Nye veje og varige trafikomlægningerVed anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, somgiver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauersøges overholdt på arealer udlagt til støjfølsommeformål:Nuværende udendørsvejtrafikstøjniveau:Fremtidigt udendørsvejtrafikstøjniveau:under 55 dB(A)maks. 55 dB(A)55 - 65 dB(A) maks. 65 dB(A)over 65 dB(A)maks. nuværende niveauAnvendelse Udendørs Indendørsstøjniveau støjniveauRekreative områder i detåbne land:- sommerhusområder 50 dB(A) 30 dB(A)- grønne områder ogcampingpladser50 dB(A)Rekreative områder i/nærbyområder:- bydelsparker, kolonihaver,nyttehaver og turistcampingpladser55 dB(A)Boligområder:- boligbebyggelse 55 dB(A) 30 dB(A)- daginstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A)- opholdsarealer 55 dB(A)Offentlige formål- hospitaler 55 dB(A) 30 dB(A)- uddannelsesinstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A)Liberale erhverv mv.- hoteller 60 dB(A) 30 dB(A)- kontorer mv. 60 dB(A) 35 dB(A)Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj.Særlige regler for midtbyenFor at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelsekan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer medstøjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt- det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsommeformål,- antallet af støjramte boliger søges minimeret,- mindst en facade er belastet med mindre end 55 dB(A) ogsove- og opholdsrum orienteres mod denne facade,- de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55dB(A).Anvendelse Udendørs Indendørsstøjniveau støjniveauRekreative områder i/nærbyområder:- nyttehaver og turistcampingpladser65 dB(A)Boligområder:- boligbebyggelse 65 dB(A) 30 dB(A)- daginstitutioner mv. 65 dB(A) 35 dB(A)Liberale erhverv mv.- hoteller 70 dB(A) 30 dB(A)- kontorer mv. 70 dB(A) 35 dB(A)Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen.Oktober 2006 41


Bilag C: Støj fra trafikLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyStøj og vibrationer fra jernbanerArealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendestil nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikkenoverstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtetaccelerationsniveau).Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdesfor at undgå vibrationer i husene og for at opnå etpassende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene erberegnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer:- syd for Aalborg Banegård 90 m- nord for Aalborg Banegård 50 mAfstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger forde enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden sydog nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd forer højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauetkan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstandpå 50 m.Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved atopføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Vedønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det vedmålinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauetpå 75 dB kan forventes overholdt.Anvendelse Udendørs Indendørsstøjniveau støjniveauRekreative områder i detåbne land:- sommerhusområder 55 dB(A) 30 dB(A)- campingpladser 55 dB(A)Rekreative områder i/nærbyområder:- bydelsparker, kolonihaver,nyttehaver og turistcampingpladser60 dB(A)Boligområder:- boligbebyggelse 60 dB(A) 30 dB(A)- daginstitutioner mv. 60 dB(A) 35 dB(A)- opholdsarealer 60 dB(A)Offentlige formål- hospitaler 60 dB(A) 30 dB(A)- uddannelsesinstitutioner mv. 60 dB(A) 35 dB(A)Liberale erhverv mv.- hoteller 65 dB(A) 30 dB(A)- kontorer mv. 65 dB(A) 35 dB(A)Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner.Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal denævnte minimumsafstande dog altid overholdes.*) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, dader ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til delokale forskelle.Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterendeVed anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skalmulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes.VejledningerFor uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de tilenhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj,pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområderNr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbanerNr. 5/1994 Støj fra flyvepladser42 Oktober 2006


Parkeringsnormer: Bilag FLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg MidtbyPPå den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgendevejledende P-normer:BEBYGGELSENS ART P-NORMER: • Vestbyen P-NORMER: • Den øvrige del af• Aalborg midtbykommunen• Ø-gadekvarteret• Nørresundby midtbyBoligbyggeri:Boliger½ P-plads pr. boligFritliggende enfamiliehuseRækkehuse, dobbelthuse og lign.Etagehuse2 P-pladser pr. hus1½ P-plads pr. hus/lejlighed.P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg1½ P-plads pr. boligUngdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenhederPlejehjem, ældreboliger m.v.Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det dealmindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads forhver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster.Erhvervsbyggeri:Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal(excl. garageareal)Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladserHoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelserRestaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladserSupermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samtudvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigtØvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2Andre erhvervsejendomme:Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder.Blandet bolig og erhverv:Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner.Andet byggeri:Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladserIdrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen mårummerumme (dog mindst 20 pladser)Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladserSygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etagearealSkoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 årDaginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladserSåfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladserunder hensyntagen til den konkrete anvendelse.Oktober 2006 43


6,00m6,50m3,00mvand502ay926o"dv"390f390h142773h14910135fDanmarksgadeØsterågade631507281a345kLimfjordenAalborg StationDCAB1B21410fVesterbroStrandvejenAlgadeDanmarksgadeHasserisgadeÅgadeBoulevardenVesteråKorsgadeBorgergadeReberbansgadeØsterågadeRantzausgadePrinsensgadeBispensgadeChristiansgadeJernbanegadeVingårdsgadeKattesundetAdelgadeValdemarsgadeVed StrandenPoul Paghs GadeUrbansgadeMølleåSvendsgadeDalgasgadeBadehusvejHolbergsgadeSankt Jørgens GadeVendelbogadeMøllegadeGammeltorvGravensgadeLouisegadeSankelmarksgadeToldbodgadeJomfru Ane GadeCortesgydeSteen Blichers GadeGammel StrandvejGråbrødregadeRosenlundsgadeRoldgadeBudolfi PladsMaren Turis GadeFrederikskildevejKnudsgadeLille KongensgadeBrandstrupsgadeKirkegårdsgadeHjelmerstaldÅgades PassageVægterstienTiendeladenSkipper Clements GadeLadegårdsgadeLatinergydenGrønnegangenJomfru Anes GårdRosenlunds PassageStrandstienC.W. Obels PladsEgholmsgadeJens Bangs GadeKlosterjordetDoktorens GydeKrogenSynagogegadeEuropa PladsSchellerups GangChristiansgadeAlgadeBadehusvejVed StrandenLouisegadeAlgadeJohn F. Kennedys PladsPrinsensgadeVesterbroVesterbroMaren Turis GadeStengadeBudolfi PladsStrandvejenÅgade159"cc""n""fk"12461410g1263a"du""dn"77"dr""go"1359a346h"bu"546a481a"em"29b"gx"498l341a1410f"cd"979259a1a"bb"481b310a"bf"401a"ac""af""dt"975b"al"914p"av"1262a2ao914b176"an""gg""dy""d""el"3472v974a352a38b"ba""aa""dp""æ"346f"ad""x"1423"hx"1359c344f975a"dq"2q538d1262b"hn"344e346k978d"be"1409b2r"ei""hs"35a"eh"20561l"dx"3d1410b950"ab""am""fr"7391359l"ah""eq"307a356b"ax"344c"bd""au""l""hb"2ar1359p"es"499a"gc"1409a"bp"975c949345h"gi""eo"390i283501æ225545a345f337538"ds"346i2221411"do"502n285"ay"227a"et"503di1c1027c13827a"ep""ea"372"ht"537181a502b763299b751264c1322"bq"46b73a"ak""hp""er"83"ar""hq""ed"339a"br"348e746c324a1347a389a23731b185110a25626819169"bx"357c3551027a22166f253208a"hc"207353b1501263b64d402423i978b202d401b27e61i1085a"hr"914gb3t 1359g25c32a1262d194a103184a"ae"1359d357e348a768801542x357a342503db914du501a500e317a1578256c531359e64z14564u286"fm"153625a344h"en"2ab227b1t338260348g"ee"952a202a92191a220336a129a158364a269501p31a64y61s2l66a1h628a558a1264p1359h498ad66d3f1921ac1264o978a3g210619931d61m3h3p1y26a503cr"ha"985501ø308a61u1q2s34c501l481f3ø1ap727a66i331a87354k501aa13964o505500a501o503at1264e501n73f1al2k387354l61x2o503cg264254302a6121r16225b66h1684232u1359n4c61z800h101942164x"hd"745a334d503bu64e131717a66g419a3ah2z"ef"354c255503dc1260133a66m332627a3v9862p1n498x66e64t61a1e1002540a468a9561af4d171502m54b34b2e931a61v2f498an748a61b521891021a350b325733743a64b208b"ao"354b713ac29c327b"aq"1ae64v989800l2af"dæ"501ad914dl2y501e2aa498i996502l61r732a344i49502co160419d38456e64n1017926c293a33561q1025931b499c1v926u345e2133aa983b503bb3ab1410c1ai193422b6556g1007354d64l502a14364s68a502i498c54c1am2ag6367c61y502aø1u1318925e480a1356b351a867662ad1ag102361g49661n501v98166l390b61o983e345c345b1016502g1902c1020187624141532321829a64i2142æ2d345d47861p498m2ø10181d64a502h492f1085b"he"1252926g503ay14b350i498h276140b1264n501af953341b957c141931c379939972m429b471c365501r2ah2891355b503au914dg1ab294a988"bn"1æ6219834e502ax431c508a1315261a61æ61d4a10067671ø344k400d982b15264k479b2al977a1264m21229b957f1065"bh"503bl3ag61c10112ai503am390l503ba990334c498p991498s183b914em95a502au400a8164ai343b186a914dv1005503ea433b501t503aq914dx132a34f371a73g21115964af3s110d432d503cø173b54d501m3am428b749a503ax502d44952b10013u1024498o93b1356a1aa100435c370a172a503ev992926f173a502aæ987"o"432c200163"dz"925c503bæ61k503aø503bk1026350k503eu64h503cv490c419b419c350r67b498af800m64ah3k984c354a2aæ64ae498q2ak1015501q502r1319481d64ad503cx995503eq174c1301ao201a926k334a1419503ap135102245502bb503da503dæ914dæ"ec"748b155a281b503es438c479a914c"as"984b926l998502y926a498ae503cm503cy10671x14c503bd308b110c914dz503ep11502t1356d1ad69a957e67a317c740a503dl390a469b914ek914ei982a174b64g957g914eb3ak95c1355a951204a1012914ea502ce1003350e502x70502an486b1341356c350a926t503cc498y503bt503em503cl926m1066613a490d1316503dz952c502al350d926b503bø2am503fn503cf926n498ø498ab914dø278957d340b131502s977b498a754224a800k95d502aq926e"s"728317b740b914dt194d350p503ck 498d503as503dm1256503dø73035g137502o503cq503cz914ef30464aa731502ao503bi502at196738a503cb321b252503be502q1s181b1421013383c800n501d502am498z503bm503dr914ds751503bg999455a368c498k426b498t503cæ326b502ø502av502ac1000c503bq502ap503co503av1ak48457b914ad101461h502as503bc503ds13d166295502bc752503bh753502ai502cm503cp1359t983d502ak1356e503ar502ba35b498æ503ek64ø498u546e503ao914ed174a994a1000b503aæ174d777503dt144272503bx502ag502ab502ah275279101064m1070a477a503cs350o457a1385498am280983c503ci274a502v497503bz148502u1021b1068a3881009502az501u271b35d77854e277188b136455b61ø64r503ct156a502cn64f7371408273b503bn1070b"az"132635e502aa64ak194c7361416"aæ"274b1364502bd1l558c"gr"1347b"gq"502be1069a501ah1414a1m1414b994b973b14262an129b350g64ab36a310b1at983a34d64q914gd3801069c1au800q501ac738b546f503cu1335208c1ah2ay545d546b745c1418Aalborg BygrundeAalborg MarkjorderNørresundby BygrundeAalborg Kommune • Teknisk Forvaltning •24.08.2006SignaturLokalplangrænseDelområdegrænseEjerlavsgrænseVesterbro, Aalborg MidtbyMatrikelkort: Bilag 1Lokalplan 09-041Mål 1:3000 i A3-format0 10050 mxxxxxxxxxx


StrandvejenOversigtskortLokalplan 09-041Vesterbro, Aalborg Midtby09-041avnepromenadeFjordmarkenLimfjordsbroenDannebrogsgadeBorgergadeGammel StrandvejVendelbogadeToldbodgadeStrandvejenLIMFJORDENAnnebergvejReberbansgadeKorsgadeHolbergsgadeVesterbroKattesundetVed StrandenSlotspladsenUrbansgadeBispensgadeAalborghus SlotSct. Jørgens GadeAlgadeAnders Borks VejStengadeVingårdsgadeAlgadeNytorvHasserisgadeKirkegårdsgadeJernbanegadeMølleåAlmen KirkegårdVesterbroFrederikskildevejDanmarksgadePrinsensgadeBoulevardenSaueKong Christians AlleMølleparkenMål 1:8.000VesterbroKildeparkenJohn F. Kennedys PladsJyllandsgadeHammarskjølds Gade28.4.2005 LokalplanskabelonAalborg Kommune

More magazines by this user
Similar magazines