Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

cfk.rm.dk
  • No tags were found...

Hvordan har du det? - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

RAPPORT NR. 3 • NOVEMBER 2003Hvordanhar du det?Kost,motionog fedme


Hvordan har du det?Hvordan har du det? er en undersøgelse af trivsel,sundhed og sygdom blandt voksne iÅrhus amt gennemført i 2001. Resultaterne fraundersøgelsen offentliggøres i en række rapportermed udvalgte temaer. Denne form ervalgt for at give modtagerne mulighed forbedre at kunne orientere sig i det store talmaterialeog koncentrere sig om det enkelte tema.Formålet med rapporterne er at styrke det lokalevidensgrundlag for det sundhedsfremmendeog forebyggende arbejde i Århus Amt.Rapporterne vil indgå i de politiske, administrativeog faglige overvejelser om prioriteringerog valg af indsatser. Resultaterne er, hvordet er muligt og relevant, beskrevet med regionaleforskelle til brug for arbejdet i sundhedsplanarbejdetsområdestyregrupper.Følgende rapporter er udkommet eller planlagt:1. Rygevaner og rygeophør (sept. 2002)2. Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed(juli 2003)3. Kost, motion og fedme (nov. 2003)4. Sociale netværk og sundhed5. Helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet6. AlkoholvanerLIV, Århus Amts blad om sundhedsfremmeog forebyggelse, udgiver sideløbende med temanumre,som yderligere belyser rapporternesindhold fra andre synsvinkler. Kost, motionog fedme er den tredje rapport der udgivesfra undersøgelsen.Undersøgelsen bygger på en tilfældigt udvalgtstikprøve blandt Århus amts voksne befolkning.Der er udsendt spørgeskemaer til5221 personer, hvoraf 76 pct har returneretskemaet i udfyldt stand. Aldersmæssigt erdeltagerne afgrænset til personer mellem 25og 74 år. Personer fra etniske minoriteter erudeladt, da sproglige og kulturelle forholdkan vanskeliggøre en korrekt udfyldelse afspørgeskemaet.Ved udformningen af spørgeskemaet medvirkedeen arbejdsgruppe bestående af følgendepersoner: Embedslæge Anne Filskov, Embedslægeinstitutionenfor Århus Amt, lektorSvend Sabroe, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin,Århus Universitet, forskningsleder,administrerende overlæge Per Fink,Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser,Århus Universitet og Århus Kommunehospital.Endvidere fra Afdelingen for Folkesundhed:Ledende sundhedskonsulent KirstenVinther-Jensen, amtssocialoverlæge ClausVinther Nielsen, datamanager Bodil Waldstrømog sundhedskonsulent Finn BreinholtLarsen.Data er indsamlet og analyseret i Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen for Folkesundhed,med sundhedskonsulent Finn BreinholtLarsen som hovedansvarlig for undersøgelsen.Ved bearbejdning af data er benyttet statistikprogrammerneSPSS og Stata.


... fortsatFEDME I ÅRHUS AMT ............................. 43Sociale forskelle ....................................... 44Geografiske forskelle .............................. 45Kostvaner .................................................. 45Motionsvaner ........................................... 46Arbejds- og funktionsevne ..................... 47Selvvurderet helbredog langvarig sygdom .............................. 48Sammenfatning og diskussion .............. 48Referencer ................................................. 50KAPITEL 4 Udfordringer i detforebyggende arbejde .................................. 51KOST ......................................................... 51Sociale forhold ......................................... 51Geografi ..................................................... 52Livsstil og madkultur ............................. 52Måltider og socialt samvær .................... 52MOTION ................................................... 53Sociale forhold ......................................... 53Geografi ..................................................... 54Helbred og livsstil ................................... 54FEDME ...................................................... 54Sociale forhold ......................................... 54Geografi ..................................................... 54Helbred og livsstil ................................... 54SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS .............. 55Levekårsressourcer og kost,motion og fedme ...................................... 56


Indledning3Der er kommet øget fokus på ernæring, fysiskaktivitet og overvægt. Baggrunden er dels enstigende erkendelse af, at sund kost og fysiskaktivitet spiller en vigtig rolle for folkesundheden.Men især den alarmerende udvikling iovervægt og fedme, der har fundet sted i Danmarksåvel som globalt. I foråret 2003 udsendteSundhedsstyrelsen to publikationer, der understregerden betydning, som de nationalesundhedsmyndigheder tillægger området:Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandlingog Oplæg til national handlingsplan modsvær overvægt (1, 2).Århus Amt etablerede i oktober 2001 en praksisdiætistordning.Syv autoriserede kliniskediætister vejleder patienter, som er henvist frade praktiserende læger i amtet, om kost. Patienterneer enten svært overvægtige eller haren unormal fordeling af fedtstof i blodet (dyslipidæmi)(3).Mange undersøgelser tyder imidlertid på, atsvær overvægt er en kronisk tilstand, der kræverlivslang behandling. Derfor er det vigtigt,at der også sættes ind med forebyggelse, såproblemet om muligt tages i opløbet.I Århus Amt er der en strategiplan under udarbejdelsemed overskriften Krop, mad og bevægelse.Formålet med planen er at fremmesunde kost- og motionsvaner og forebygge udviklingenaf fedme blandt børn og voksne iØstjylland.Århus Amts befolkningsundersøgelse Hvordanhar du det? indeholder en række oplysningerom kostvaner, motion og fedme blandt denvoksne befolkning i amtet. Disse oplysningervil indgå i arbejdet med strategiplanen og iden praktiske tilrettelæggelse af kommendeindsatser på området.Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af kostmønstrei Århus amt. Der fokuseres især påudbredelsen af usunde kostmønstre i forskelligedele af befolkningen: i sociale grupper, i lokalområderog blandt personer med forskelliglivsstil og madkultur.Kapitel 2 handler om motionsvaner blandtamtets voksne. Der skelnes imellem fysisk aktiveog fysisk passive. Udbredelsen af fysiskinaktivitet beskrives som i foregående kapitelud fra sociale, geografiske og adfærdsmæssigeaspekter.Kapitel 3 handler om fedme og moderat overvægt.I kapitlet beskrives såvel forekomst afovervægt i forskellige lag af befolkningen ogsammenhængen mellem fedme og helbred, fysiskfunktionsevne og livsstil.Kapitel 4 sammenfatter undersøgelsens hovedresultater.På baggrund heraf peges der på enrække aktuelle udfordringer i det forebyggendeog sundhedsfremmende arbejde.Læsevejledning: Kapitlerne 1, 2 og 3 indeholder hver to dele: en del med baggrundsoplysningerom kapitlets emne og en del, hvor undersøgelsens resultater fremlægges. Hvis manførst og fremmest ønsker at orientere sig i undersøgelsens resultater, kan man gå direkte tilanden del af kapitlerne. Der findes endvidere en sammenfatning og diskussion af resultaternei slutningen af hvert kapitel. Hvis man først og fremmest er interesseret i at læse om deudfordringer, som den sundhedsfremmende og forebyggende indsats står overfor i forholdtil kost, motion og fedme, kan man gå direkte til kapitel 4, som ligeledes indeholder en sammenfatningaf hele undersøgelsens resultater.


4Referencer1. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse ogbehandling. København: Sundhedsstyrelsen,Center for Forebyggelse, 2003.2. Oplæg til national handlingsplan mod sværovervægt. Forslag til løsninger og perspektiver.København: Sundhedsstyrelsen, Centerfor Forebyggelse, 2003.3. Praksisdiætistordningen i Århus Amt.Århus: Århus Amt, Praksisenheden 2003.


Kost5Kosten har stor betydning forvores sundhed, trivsel og risikoenfor udvikling af sygdomme.Siden 1989 har der iDanmark været en officiel ernæringspolitikmed specifikkemål for at forbedre befolkningenskostvaner. Med RegeringensFolkesundhedsprogram1999-2008, der kom i 1999,blev ernæringspolitikken endvidereen del af den overordnedestrategi for at fremmefolkesundheden. Det er videreførti Sund hele livet - de nationalemål og strategier for folkesundheden2002-10, som afløstefolkesundhedsprogrammeti 2002. Det nationalesundhedspolitiske mål forkostområdet er, at antallet afdanskere, der spiser sundt,skal øges markant, og at sundekostvaner skal være en naturligdel af hverdagen.AnbefalingerDansk ernæringspolitik byggerpå de nordiske næringsstofanbefalinger,som er videnskabeligtbegrundede retningslinjerfor indholdet afnæringsstoffer i sund kost,der med nogle års mellemrumrevideres og opdaterespå baggrund af den nyeste ernæringsfagligeviden (1). Ifølgede gældende nordiske anbefalingerbør:• fedt ikke overstige 30 pct afenergiindtaget• mættet fedt og transfedtsyrerhøjst udgøre 10 pct afenergiindtaget• kulhydrater udgøre 55-60pct af energiindtaget• protein udgøre 10-15 pct afenergiindtaget• indtaget af kostfibre forvoksne være 25-30 gram pr.dag• indtaget af raffineret sukkerbegrænses• indtaget af salt højst være 5gram pr. dag• alkohol højst udgøre 5 pctaf energiindtagetI Danmark er de nordiske anbefalingerudmøntet i syvkostråd, som en praktisk vejledningtil borgerne i, hvordanman spiser sundt (2).I 1998 supplerede Fødevaredirektoratetde syv kostråd meden anbefaling om, at voksneog børn over 10 år bør spise600 gram frugt og grønt omdagen, mens børn på 4-10 årbør spise 400 gram (3). Detanbefales endvidere, at raskevoksne spiser 200-300 gramfisk om ugen og veksler mellemfede og magre fiskearter(4), og at personer med iskæmiskhjertesygdom (blodpropi hjertet, hjertekrampe) spiser300 gram fisk om ugen (5).Danskernes kostvanerDen danske befolknings kostvanerafviger en del fra denanbefalede kost. Kostundersøgelserviser, at voksne danskereskost i gennemsnit indeholderfor meget fedt - ogisær for meget mættet fedt frasmør/margarine, fede mælkeprodukterog fedt kød - mensindholdet af frugt og grøntsager,kornprodukter og fisk tilgengæld er for lavt i forholdtil anbefalingerne (6-10).De nuværende kostvaner erresultatet af en historisk udvikling.I de sidste 50 år er kostensandel af kulhydrater ogkostfibre faldet, mens andelenaf protein er steget. I en langperiode steg kostens andel affedt også (11). Det samlede resultataf denne udvikling harDE SYV KOSTRÅD• Spis meget brød og gryn• Spis frugt og mange grøntsager• Spis kartofler, ris eller pasta hver dag• Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags• Vælg mælkeprodukter med lavt fedtindhold• Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold• Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og saltKilde: Forbrugerstyrelsen, 1995BAGGRUNDKAPITEL 1


6været en forringet ernæringsmæssigsammensætning afkosten. De landsdækkendekostundersøgelser, der er gennemførti 1985, 1995 og2000/01 1 , viser imidlertid, atder i de senere år er sket enpositiv udvikling i befolkningenskostvaner (6-10):Det samlede energiindtag. Detsamlede daglige energiindtager faldet fra 11,3 MJ i 1985 til10,2 MJ i 1995 og 9,3 MJ i 2000/01. Det har dog ikke været noktil at forhindre en vækst i forekomstenaf fedme i samme periode(jvnf. kapitel 3).Fedt. Fedtets andel af energiindtageter faldet fra 43 pct i1985 til 37 pct i 1995 og 33 pcti 2000/01. Det er en reduktionmed mere end en femtedelover en kort årrække. En stordel af faldet i fedtindtagetskyldes et nedsat indtag afsmør og margarine og et skiftfra fede til magre mejeriprodukter.Fedtindtaget liggerdog stadig over de anbefalede30 pct af det samlede energiindtag,og specielt er indtagetaf mættet fedt og transfedtsyrerfor højt.Kulhydrater. Kulhydraternesandel af energiindtaget er stegetfra 40 pct i 1985 til 44 pct i1995 og 48 pct i 2000/01. Andelenligger dog stadig underde anbefalede 55-60 pct.Frugt og grøntsager. Indtaget afgrøntsager er øget både hosbørn og voksne. Indtaget affrugt er også øget især hosvoksne. Fra 1995 til 2000/01er de voksnes gennemsnitligeindtag af frugt og grønt øgetmed 100 gram fra 279 gram til379 gram, mens stigningenhar været noget mindreblandt børn.Det øgede grøntsagsindtagser ud til primært at skyldes,at der bliver spist flere salatgrøntsagerog dermed vandholdigegrøntsager. Det er ønskeligt,at der også bliverspist flere grove grøntsagersom kål og rodfrugter, fordide har et stort indhold afkostfibre. Det samlede indtagaf frugt og grøntsager liggerstadig et godt stykke underde anbefalede 600 gram pr.dag. I 1995 var der kun 4 pctaf de voksne, der spiste 600gram frugt og grøntsager omdagen. I 2000/01 var det 11pct (hvis man ikke medregnerjuice var det henholdsvis 2pct og 8 pct).På andre områder er udviklingeni kostvanerne imidlertidgået i den forkerte retning:Sukker. Der er sket en kraftigvækst i børns indtag af sodavandog andre sukkerholdigedrikke (en stigning på 35 pctfra 1995 til 2000/01).Fast food. Indtaget af fast foodsom burgere, pommes frittesog pizza er øget kraftigt fra1995 til 2000/01 (med 45 pctblandt børn og 20 pct blandtvoksne). Fast food indeholdergennemgående for meget fedtog for få kostfibre og vitaminer,og noget fast food har ethøjt indhold af transfedtsyrer.En sammenligning af udviklingeni kostvaner i Danmarkog Sverige siden 1960’erne baseretpå data fra forsyningsstatistikkenviser, at Danmarkhar en større forsyning affedtstoffer og kød og en mindreforsyning af frugt og bærsamt fisk (12). Disse forskellemedvirker til, at fedtenergiprocenteni den danske koster højere end i den svenske.Undersøgelsens forfatterekonkluderer, at kostvanerne iSverige er sundere end i Danmark,og at disse forskellekan have bidraget til, at svenskernesmiddellevetid er højereend danskernes.ForebyggelsespotentialeEt områdes forebyggelsespotentialeer den mindre sygelighedog dødelighed, der kanopnås ved at reducere ellerfjerne specifikke risikofaktoreri befolkningen. Der er ingentvivl om, at dårlig ernæringøger risikoen for enlang række lidelser, og at derderfor er et betydeligt forebyggelsespotentialei en forbedringaf befolkningenskostvaner.Sammenhængen mellem kostog helbred er imidlertid uhyrekompleks. Selv om der idag er en stor og hastigt voksendeviden på området, erder mange spørgsmål, der erubesvarede. Det er derforvanskeligt at sætte tal på desundhedsmæssige effekter afkostændringer. Antallet af fødeemnerer stort og mange afkostens bestanddele optræderofte sammen, så det kan væresvært at isolere effekten af enenkelt bestanddel. Endvidereviser virkningen af en bestemttype kost sig måske først eftermange år, hvilket gør detsvært at lave kontrolleredeforsøg med kostændringer.Man har især forsøgt at vurdereforebyggelsespotentialetved kostændringer i forholdtil de to store sygdomsgrupper,kræft og hjertekarsygdomme.Der er i de senere årfremkommet undersøgelser afhøj kvalitet om sammenhængenmellem kost og iskæmiskhjertesygdom, der viser, at1 For 2000/01 er der tale om foreløbige data, der kun omfatter en del af den samlede undersøgelsespopulation, og tallene måderfor tages med forbehold.


der er et betydeligt potentialefor forebyggelse af iskæmiskhjertesygdom gennem kostændringer.Med hensyn tilkræft er dokumentationensvagere, fordi de sammenhænge,der er påvist i et stortantal befolkningsundersøgelser,endnu ikke har kunnet eftervisesi kontrollerede forsøg.Den foreliggende forskningtyder dog på, at der også er etbetydligt forebyggelsespotentialepå dette område. I Dennationale Kræftplan anslås detpå baggrund af amerikansketal, at mindst 20 pct og måskebetydeligt mere af de danskekræfttilfælde kan forebyggesgennem ændrede kostvaner(13).Iskæmisk hjertesygdom. Ernæringsrådetforetog i 2000en vurdering af kostens betydningfor dødeligheden afiskæmisk hjertesygdom iDanmark (14). Formålet var atberegne den mulige reduktioni antallet af dødsfald af iskæmiskhjertesygdom, hvis helebefolkningen efterlevede visseminimumsstandarder forsund kost. Udgangspunktetfor beregningerne var undersøgelsenaf befolkningenskostvaner i 1995 (8, 9). Vurderingengav følgende resultat:• Frugt og grønt. Hvis alle indtagermindst 300 gram frugtog grønt pr. dag, vil antalletaf hjertedødsfald reduceresmed 10-15 pct, hvilket svarertil forebyggelse af 1100-1650 dødsfald pr. år.• Fisk. Hvis alle personer ihøjrisiko for at udvikleiskæmisk hjertesygdom indtager50 gram fisk om dageneller mere, vil det reducereantallet af hjertedødsfaldi denne gruppe med15-30 pct, hvilket svarer tilforebyggelse af 1200-2400dødsfald pr. år. Højrisikogruppenbestår af de 20 pctaf befolkningen, der har endødelighed af iskæmiskhjertesygdom på mere end5-10 promille.• Totalfedt. Hvis hele befolkningenspiser en kost meden fedtenergiprocent på 30pct eller mindre, vil det reducereantallet af hjertedødsfaldmed mellem 5 pctog 15 pct, hvilket svarer tilforebyggelse af 550-1650dødsfald pr. år.• Mættet fedt. Hvis hele befolkningenspiser en kost,hvor mættet fedt udgør 10pct eller mindre af energiindtaget,vil antallet af hjertedødsfaldreduceres med15-30 pct, hvilket svarer tilforebyggelse af 1650-3300dødsfald pr. år.• Alkohol. Hvis personer, derikke drikker alkohol, i stedetfår et let til moderat forbrug,vil det reducere hjertedødsfaldenemed 2 pctsvarende til forebyggelse af200 dødsfald årligt.Det skal understreges, at reduktioneni dødelighed vedændringer i de enkeltekostkomponenter ikke kanlægges sammen, eftersom derofte er en stor samvariationmellem indtagelse af forskelligekostkomponenter. Et højtindtag af fedt vil f.eks. oftevære forbundet med et lavtindtag af frugt og grønt. Forfatterneslår til lyd for, at mani fremtidige undersøgelserfokuserer på kostmønstre fremfor enkeltkomponenter i kosten.Undersøgelsen giverimidlertid et fingerpeg om, atder kan opnås en betydeligreduktion i hjertesygelighedog -dødelighed som følge afkostændringer i befolkningen.Kræft og hjertekarsygdomme.I forbindelse med 6 om dagenkampagnenhar Kræftens Bekæmpelseladet udarbejde enanalyse af konsekvenserne afet større indtag af frugt oggrønt i den danske befolkning(15). Der er fokuseret på denforebyggende virkning i forholdtil kræft og hjertekarsygdomme.Det nævnes, at frugtog grønt muligvis også forebyggersygdomme som fedme,sukkersyge, grå stær, demens,kronisk bronkitis, medfødtrygmarvsbrok og udposningerpå tyktarmen, menat der endnu ikke kan sættestal på effekten (16). På baggrundaf de opstillede forudsætningerer de sundhedsmæssigekonsekvenser veddagligt at spise 500 gram frugtog grønt beregnet til at være:• Danskerne vil i gennemsnitleve 1,5 år længere.• Antallet af nye kræfttilfældevil falde med 22 pct svarendetil ca. 4800 færre kræfttilfældehvert år.• Antallet, som dør af en hjertekarsygdom,vil falde med17 pct svarende til 3000færre dødsfald hvert år.• Udgifterne til sundhedsvæsenetvil stige med 7 kr. pr.indbygger om året(merudgiften ved behandlingaf en større ældrebefolkningminus besparelserved behandling af færrekræfttilfælde blandt yngremennesker).Beregningerne bygger på enhollandsk forskergruppesvurdering ud fra et stort antalundersøgelser af, hvor megetet øget indtag af frugt oggrønt mindsker risikoen forkræft og hjertekarsygdomme(17). Det skal understreges, atberegninger af denne type erbehæftet med betydelig usikkerhed.Nationale initiativerpå kostområdetDe centrale myndigheder hargennem landsdækkende oplysningskampagnersøgt at7KAPITEL 1 BAGGRUND


8påvirke kostvanerne i befolkningen,så de i højere gradsvarede til de nordiske anbefalinger.Der har både værettale om oplysning i massemediernemed hele befolkningensom målgruppe, støtte til nøglepersonerder arbejder medernæring lokalt og samarbejdemed fødevarebranchen.I perioden 1991-96 prioriteredesindsatsen for at nedbringeforbruget af fedt med kampagnersom Mindre fedt, tak!,Skraaab brødet, Sovs eller smovs,Let nok og Let sovsen, Jensen!Når kampagnerne drejede sigom sovs og brug af smør ogmargarine på brødet, skyldesdet, at den første landsdækkendekostundersøgelse viste,at danskernes store fedtindtagfor en stor del stammede frafedtstoffer, der blev tilsat undermadlavningen eller smurtpå brødet. Kampagnernesbudskaber tog udgangspunkti gængs dansk madkultur ogforeslog mindre, praktiskeændringer, der kunne gennemføres,uden at man behøvedeat lave sine spisevanergrundlæggende om.I årene efter 1995 flyttedes fokuslidt, idet der blev lagtvægt på, at befolkningen øgedeindtaget af mad med mangekulhydrater, og i de senereår er det især frugt og grønt,som kampagnerne koncentrerersig om. I 1998 lanceredeskampagnen 6 om dagen - spismere frugt og grønt med detformål at få udbredt kendskabettil anbefalingen om at spise600 gram frugt og grøntom dagen. I begyndelsen af2001 blev 6 om dagen samarbejdetetableret som et forpligtendesamarbejde mellem enrække centrale myndigheder,sundhedsorganisationer ogfrugt- og grøntbranchen meddet formål at fremme indtagetaf frugt og grønt.Sundhedsstyrelsen iværksattei slutningen af 1990’erne enindsats i forhold til børn underoverskriften Børn, mad ogmåltider. Formålet var at fremmesunde måltidsvaner i skolerog institutioner. Områdeter siden overgået til Fødevaredirektoratet,der i 2003 udgavidékataloget Mad- og måltidspolitiki skoler – hvorfor oghvordan i samarbejde medKræftens Bekæmpelse. Fødevaredirektoratethar endvidereoprettet et rejsehold, derhjælper skoler og institutionermed at forbedre eller etableremadordninger.Det er ikke muligt præcist atfastslå, hvor stor en del af ændringernei befolkningenskostvaner i tidsrummet fra1991 til nu, der skyldes delandsdækkende oplysningskampagner,og hvor megetder skyldes andre påvirkninger.Det er imidlertid sandsynligt,at kampagnerne i væsentliggrad har medvirket til,at befolkningens forbrug affedtstof på brød er blevet reduceret,at brugen af magremejeriprodukter har vundetfrem, at befolkningens samledefedtindtag er reduceret, ogat indtaget af frugt og grønter øget væsentligt i de senereår (18). Det har altså væretmuligt gennem centrale oplysningskampagnerat ændrepå befolkningens kostvaner.Det er imidlertid klart, at oplysningskampagnerom sundkost ikke kan stå alene. Et højtoplysningsniveau med hensyntil betydningen af sundkost er blot en af flere forudsætningerfor at fremme sundekostvaner i befolkningen.De daglige omgivelser, sommennesker lever og arbejder i,spiller en væsentlig rolle formulighederne og tilskyndelsentil at spise sundt. Ikkemindst i lyset af det aktuellefokus på forekomsten af fedmeer der brug for interventionerpå flere niveauer. ISund hele livet peges der på, atantallet af danskere, der spisersundt, skal øges gennem:• Oplysning, motivation ogrådgivning om sunde kostvaner.• Større tilgængelighed afsund mad og gode rammerfor måltider på skoler, uddannelsesinstitutioner,arbejdspladser,i den offentligeforplejning m.v.• Regulering og initiativer,der fremmer sunde kostvaner.• En særlig indsats i forholdtil ældre og syge.I den nationale strategi indgårsåledes både oplysning, regelstyring,øget tilgængelighedog målrettede initiativerfor at fremme sunde kostvaner.Det amtslige og kommunaleniveau spiller i den sammenhængen vigtig rolle, somde politisk-administrative ogfaglige instanser, der er tættestpå borgerne.


Kostvaner i Århus amtI Hvordan har du det? indgårder syv spørgsmål om mad ogmåltider. Der er ikke tale omnogen detaljeret afdækning afsvarpersonernes kostvaner,men svarene gør det muligt attegne et groft billede af denvoksne befolknings kostvaneri Østjylland. I det følgendebeskrives østjydernes kostvanerud fra tre vinkler:• Sunde og usunde kostmønstre• Madkultur og kostmønstre• Måltider og socialt samværDe spørgsmål, der søges besvaret,er følgende: Hvor udbredteer henholdsvis sundeog usunde kostmønstre i befolkningen?Hvilke forskelleer der i kostmønstre, når befolkningenopdeles efter køn,alder, bosted, uddannelsem.v.? Er der en sammenhængmellem madkultur og sundeog usunde kostmønstre?Hvem er det, der fortrinsvisspiser traditionel dansk mad?Hvor udbredt er det at spiseFigur 1.1To ekstreme kostmønstreSundt kostmønster+færdigretter til frokost og aftensmad?Hvor mange indtagerderes aftensmåltid sammenmed andre?Sunde og usundekostmønstreSund kost er kendetegnet vedbåde at leve op til de ernæringsmæssigekrav for kostensenkelte komponenter ogfor kostens sammensætningsom helhed. Der har i de senereår været en stigende interessefor den sundhedsmæssigebetydning af bestemtekostmønstre, jvnf. tesen om atmiddelhavskost kan forebyggehjertekarsygdomme og visseformer for kræft. I det følgendefokuseres der på kostmønstrefrem for enkelte kostkomponenter.Der vil blive anvendttre indikatorer for etsundt kostmønster:• Et stort, dagligt forbrug affrugt og grønt• Fisk indgår hyppigt i kosten• Der bruges ikke eller sjældentfedtstof på brødetFrugt og grøntEt stort, dagligt forbrug af frugt og grøntUd fra de tre indikatorer kanman beskrive to ekstremekostmønstre (figur 1.1). Detene kostmønster er kendetegnetved et stort dagligt forbrugaf frugt og grønt, at derhyppigt spises fisk, og at deraldrig eller sjældent brugesfedtstof på brødet. Det andetkostmønster er kendetegnetved et lille dagligt forbrug affrugt og grønt, at der sjældenteller aldrig spises fisk, og atder bruges fedtstof på brødethver gang eller hyppigt. De tokostmønstre betegnes herhenholdsvis et sundt kostmønsterog et usundt kostmønster.Mellem de to yderpunkterer der en række kostmønstre,der i større ellermindre grad opfylder de trekriterier for sund kost.Det er altid problematisk attegne et forenklet billede afbefolkningens kompleksekostvaner. Det skal derfor understreges,at personer, der udfra denne definition har etsundt kostmønster, i andreUsundt kostmønster÷9KOSTVANER I ÅRHUS AMT+FiskFisk indgår hyppigt i kostenFedtstof÷ +Brug af fedtstof på brødet÷KAPITEL 1


10henseender kan have usundekostvaner, f.eks. et for stortdagligt energiindtag eller etstort forbrug af sukker, menspersoner med et usundt kostmønsterpå nogle områderkan have sundere spisevanerend personer med et sundtkostmønster.Definitionerog spørgsmålSunde kostvaner med hensyn tilfrugt og grønt er her defineretved, at man spiser frugt oggrønt hver dag, og at manmindst et par gange om ugenspiser 600 gram frugt oggrønt eller mere på en dag.Det daglige forbrug af frugtog grønt er belyst ud fraspørgsmålene: Hvor tit spiserdu frugt og grøntsager (både råog kogte - kartofler ikke medregnet)?og Hvor tit spiser du 600gram frugt og grøntsager ellermere på en dag (både rå og kogte- medregn ikke kartofler)? Beggespørgsmål har seks svaralternativer,der går fra hver dag tilaldrig/meget sjældent.Sunde kostvaner med hensyn tilfisk er her defineret ved, atman spiser fisk til middag engang om ugen eller oftere.Der kan være personer, somspiser meget fiskepålæg, mensom sjældent spiser fisk tilmiddag. De landsdækkendekostundersøgelser viser imidlertid,at ca. halvdelen af indtagetaf fisk sker i forbindelsemed det varme måltid, og atder er en høj grad af samvariationmellem indtaget af fisksom hovedmåltid og som fiskepålæg(9, 19). Det ugentligeforbrug af fisk er belyst udfra spørgsmålet Hvor tit spiserdu fisk til middag til dagens varmemåltid? med de sammesvaralternativer som vedfrugt- og grøntspørgsmålene.Sunde kostvaner med hensyn tilbrug af fedtstof på brødet er herdefineret ved, at man aldrig/meget sjældent eller højst engang imellem bruger fedtstofpå brødet. Brug af fedtstof påbrødet er valgt som et tilnærmetmål for kostens indholdaf fedtstof, dels fordi delandsdækkende kostundersøgelserdokumenterer, at det isig selv udgør en væsentligkilde til fedt i kosten, og fordibrug/ikke brug af fedtstof påbrødet antages at afspejle vanermed hensyn til indtag affedt i kosten generelt.En analyse fra Ernæringsrådetviser, at der er en sammenhængmellem det at undladefedtstof på brødet og brug afmager mælk frem for fedmælk. Undersøgelsen viser også,at de der undlader at brugefedtstof på brødet, har et størreforbrug af frugt, salat/råkost,“andre varme grøntsager”, fisksom hovedmåltid, ris og pastaog et mindre forbrug af kødsom hovedmåltid, kartofler oghvedebrød, hvilket indicerer,at denne del af befolkningengenerelt har sundere kostvanerend dem, der bruger fedtstofpå brødet (20).Brug af fedtstof på brødet erbelyst ud fra spørgsmåletHvor ofte bruger du smør ellermargarine på brødet? med femsvaralternativer, der går fraaltid til aldrig/meget sjældent.ResultaterCirka halvdelen af befolkningenspiser frugt og grøntsagerhver dag, og ni ud af ti gørdet mindst en gang om ugen(tabel 1.1). I gennemsnit spiserden voksne befolkningfrugt og grønt 5,3 dage omugen.Der er imidlertid kun 7 pct afbefolkningen, der efter deresegen vurdering spiser mindst600 gram frugt og grønt hverdag. 22 pct gør det næstenhver dag, mens 23 pct gør detet par gange om ugen. Der er16 pct der aldrig eller megetsjældent spiser en dagsrationpå 600 gram frugt og grønt. Igennemsnit bliver der spist600 gram frugt og grønt 2,5dage om ugen.8 pct spiser fisk et par gangeom ugen eller mere til dagensvarme måltid og 31 pct gørdet en gang om ugen. 17 pctspiser aldrig eller meget sjældentfisk til middag. I gennemsnitbliver der spist fisk tilmiddag 0,76 dage om ugen.24 pct bruger aldrig eller sjældentfedtstof på brødet. Halvdelenbruger altid eller for detmeste fedststof på brødet.TAL FRA DE LANDSDÆKKENDE KOSTUNDERSØGELSER 2000/01• 8 pct af den voksne befolkning spiser mindst 600 gram frugt og grønt hverdag, når indtaget af juice ikke medregnes (10).• 15 pct spiser fisk til middag et par gange om ugen eller mere, og 30 pct gørdet en gang om ugen. 20 pct spiser aldrig fisk til middag (19).• 25 pct bruger ikke fedtstof på brødet (20).Kilder: Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet, 2002


Tabel 1.1Indtag af frugt og grønt, fisk til middag og fedtstof på brødet• Hvor tit spiser du frugt og grøntsager(både rå og kogte - medregn ikke kartofler)?PctHver dag 47Næsten hver dag 29Et par gange om ugen 15En gang om ugen 4Mindre end én gang om ugen 4Aldrig/meget sjældent 110011Antal dage pr. uge i gennemsnit 5.3N = 3954• Hvor tit spiser du 600 g frugt og grøntsager eller mere på en dag(både rå og kogte - medregn ikke kartofler)?PctHver dag 7Næsten hver dag 22Et par gange om ugen 23En gang om ugen 11Mindre end én gang om ugen 21Aldrig/meget sjældent 16100Antal dage pr. uge i gennemsnit 2.5N = 3942• Hvor tit spiser du fisk til middag til dagens varme måltid?PctHver dag 0.3Næsten hver dag 0.7Et par gange om ugen 7En gang om ugen 31Mindre end én gang om ugen 45Aldrig/meget sjældent 17100Antal gange pr. uge i gennemsnit 0.76N = 3957• Hvor ofte bruger du smør eller margarine på brødet?PctAltid 33For det meste 17Ca. halvdelen af gangene 9En gang imellem 18Aldrig/meget sjældent 24N = 3958 100KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


12De tre kriterier for et sundtkostmønster opfyldes hver forsig af mellem tre og fire ud afti (tabel 1.2). Færrest opfylderkriteriet om et stort dagligtforbrug af frugt og grønt,mens flest opfylder kriterietom aldrig eller sjældent atbruge fedtstof på brødet.Tabel 1.2Andel der opfylder de tre anvendte kriterier for et sundt kostmønsterPct• Spiser frugt og grønt hver dag og 600 gram frugt og grønt 35mindst et par gange om ugen• Spiser fisk til middag til dagens varme måltid en gang om 38ugen eller oftere• Bruger fedtstof på brødet aldrig/sjældent eller en gang imellem 41Der er imidlertid kun én ud afti, der opfylder samtlige trekriterier for sund kost (figur1.2). Tre ud af ti opfylder ingenaf kriterierne. Størstedelenaf befolkningen placerersig et sted imellem de to ekstremekostmønstre. Godt entredjedel opfylder to og enfjerdedel tre af kriterierne.Sociale forskelleTabel 1.3 viser sammenhængenmellem kostmønster ogen række sociale kendetegn,mens tabel 1.4 viser den andel,der opfylder hvert af detre kriterier for sund kost i deenkelte undergrupper.Figur 1.2Andel der opfylder 0-3 af de anvendte kriterierfor et sundt kostmønster%4030201000UsundtkostmønsterN = 393629361252103SundtkostmønsterKøn. Der er flere kvinder endmænd, der spiser sundt. Tregange så mange kvinder endmænd opfylder alle tre kriterierfor et sundt kostmønster(14 pct mod 5 pct), halvandengang så mange kvinder opfylderto af kriterierne (30 pctmod 20 pct). Næsten fire udaf ti mænd opfylder ingen afde tre kriterier mod godt enfemtedel af kvinderne. Betydeligtflere kvinder endmænd spiser dagligt storemængder frugt og grønt. Flerekvinder end mænd undladerat bruge fedtstof på brødet.Der er derimod ikke forskelmed hensyn til, hvor titman spiser fisk til middag.Alder. Der er en høj grad afsammenhæng mellem sundespisevaner og alder. Ungesspisevaner er gennemgåendemindre sunde end ældres. Detsundeste kostmønster finderman hos de 55-64-årige. Ungespiser især langt sjældnerefisk til middag end ældre. 25pct af de 25-34-årige spiserfisk til middag en gang omugen mod 60 pct af de 65-74-årige. Der er endvidere lidtfærre unge end ældre, der haret højt, dagligt forbrug affrugt og grønt.Uddannelse. Personer med ethøjt uddannelsesniveau (=mellemlang og lang bogliguddannelse) spiser gennemgåendesundere end personermed et middel og lavt uddannelsesniveau(= faglærte ogufaglærte). De bogligt uddannedespiser mere frugt oggrønt, og især er der færre,der bruger fedtstof på brødet,mens der ikke er forskel påandelen på højeste og lavesteuddannelsesniveau, der spiserfisk til middag mindst engang om ugen.Samlivsforhold. Der er flereblandt personer med en fastsamlever end blandt gifte ogenlige, der ikke opfylder detre kriterier for sund kost. Gifteog enlige spiser gennemgåendemere frugt og grøntog får oftere fisk til middag,mens der ikke er nogen forskelmed hensyn til brug affedtstof på brødet.Bor sammen med børn under 16år. Personer, der bor sammenmed børn under 16 år, opfylderlidt færre af kriterierne foret sundt kostmønster, endpersoner, der ikke bor sammenmed børn. Der spisesmindre fisk til middag i børnefamilierneog lidt flere brugerfedtstof på brødet.


Tabel 1.3Sammenhængen mellem kostmønster og en række sociale kendetegn 2Opfyldte kriterier for et sundt kostmønster Gennem-Total0 1 2 3 snitAntal13PctKønMænd 37 39 20 5 100 * 0.92 1870Kvinder 22 34 30 14 100 1.35 2066p < 0.000 gamma 0.34 p < 0.000Alder25-34 år 34 38 22 5 100 * 0.97 96035-44 år 33 36 22 9 100 * 1.07 91045-54 år 28 34 26 12 100 1.22 90655-64 år 23 35 29 13 100 1.31 74465-74 år 21 42 29 9 100 1.25 416p < 0.000 gamma 0.14 p = 0.003UddannelsesniveauLavt 31 38 23 8 100 * 1.08 773Middel 32 36 24 8 100 * 1.08 2171Højt 22 34 29 14 100 1.35 987p < 0.000 gamma 0.13 p < 0.000SamlivsforholdGift 27 36 27 10 100 1.20 2349Fast samlever 37 35 20 9 100 * 1.01 708Alene 28 40 23 10 100 1.15 841p < 0.000 p < 0.000Bor med børn under 16 årNej 27 37 26 11 100 1.20 2574Ja 33 36 24 8 100 * 1.05 1346p < 0.000 gamma -0.12 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den højeste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.Geografiske forskelleTabel 1.5 viser kostmønsteret iforskellige dele af Århus amtsamt i byer med mindst 1000indbyggere, landsbyer og pålandet. Tabel 1.6 viser den andel,der opfylder hvert af detre kriterier for sund kost i deenkelte undergrupper.Lokalområde. Århus amt er heropdelt i fem lokalområder,der omfatter følgende kommuner:• MidtÅrhus, Hinnerup, Hørning• SydSkanderborg, Odder, Samsø• VestSilkeborg, Them, Ry, Gjern,Hammel, Galten• NordRanders, Purhus, Langå,Hadsten, Rosenholm, Sønderhald,Rougsø, Nørhald,Mariager• ØstGrenå, Nørre Djurs, Midtdjurs,Rønde, EbeltoftMidt er det område, hvor befolkningenhar de sundestekostvaner. Der er flere i Midt,der spiser fisk til middag ogundlader fedtstof på brødet,end i de øvrige lokalområder.Det er dog kun i Nord, at detgennemsnitlige antal indikatorerfor et sundt kostmønsterer signifikant lavere end iMidt. Nord er i det dårligstplacerede af de fem områderbåde med hensyn til indtag affrugt og grønt samt fisk tilmiddag.2 Her og i de følgende tabeller er der benyttet χ 2 -test ved test af sammenhængen mellem kategoriale/ordinale variable, mensder er brugt variansanalyse ved sammenligning af gennemsnittet for flere undergrupper på én gang og t-test med Bonferronikorrektionved parvise sammenligninger mellem en referencegruppe og de øvrige undergrupper ved en variabel. Styrken afsammenhængen mellem to ordinale variable eller en ordinal og dikotom variabel er beskrevet ved hjælp af gamma, der kanvariere mellem -1 og 1.KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


14By/landsby/land. Kostvanerneer lidt bedre i byer end i landsbyerog på landet. Der er isærflere i byerne, der undlader atbruge fedtstof på brødet.Forskelle i forhold tilhelbred og sundhedsadfærdTabel 1.7 viser sammenhængenmellem kostmønster, helbredog sundhedsadfærd. Tabel1.8 viser den andel, deropfylder hvert af de tre kriterierfor sund kost i de enkelteundergrupper.Langvarig sygdom. Personermed en langvarig sygdomspiser lidt sundere, end personeruden langvarig sygdom.Det gælder både med hensyntil frugt og grønt, fisk til middagog brug af fedtstof påbrødet. Forskellen mellem deto grupper er dog ikke stor.Selvvurderet helbred. Der er ikkenogen statistisk signifikantforskel i kostmønster mellempersoner med et godt selvvurderethelbred og personer, dervurderer deres helbred sommindre end godt.Tabel 1.4Andel der opfylder kriterierne for hver af de tre indikatorerfor sund kost+ Frugtog grønt+ Fisk- Fedtstofpå brødPctKønMænd 23 38 32Kvinder 47 39 50Alder25-34 år 31 25 4335-44 år 34 33 4045-54 år 39 38 4555-64 år 39 49 4365-74 år 34 60 33UddannelsesniveauLavt 32 41 35Middel 32 36 40Højt 44 41 50SamlivsforholdGift 38 40 41Fast samlever 29 30 42Alene 33 40 42Bor med børn under 16 årNej 35 41 43Ja 35 32 38Tabel 1.5Sammenhængen mellem kostmønster og geografiske forholdOpfyldte kriterier for et sundt kostmønster Gennem-Total0 1 2 3 snitAntalPctLokalområdeMidt 26 36 26 11 100 1.23 1790Syd 32 33 28 7 100 1.09 274Vest 30 36 24 10 100 1.14 617Nord 34 37 23 6 100 * 1.01 848Øst 30 37 23 10 100 1.12 407p < 0.000 p < 0.000By/landsby/landBy 29 36 25 10 100 1.17 2831Landsby 30 40 24 6 100 * 1.06 564Land 35 34 22 10 100 1.06 418p = 0.04 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den højeste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.


Body Mass Index. Det sammegælder, når man sammenlignerpersoner, der ikke er overvægtige(BMI < 25), med moderatovervægtige (BMI 25-29,9) og svært overvægtige(BMI 30 ≥).Rygevaner. Til gengæld er deren markant forskel mellemrygere og ikke-rygere medhensyn til kostmønster. Tidligererygere er den gruppe,der har de sundeste kostvaner,mens storrygere - personerder ryger 15 cigaretter ellermere pr. dag - har dedårligste kostvaner.Tabel 1.6Andel der opfylder kriterierne for hver af de tre indikatorerfor sund kost+ Frugtog grønt+ Fisk- Fedtstofpå brødPctLokalområdeMidt 36 42 45Syd 36 35 38Vest 36 37 41Nord 32 32 37Øst 39 38 36By/landsby/landBy 36 38 44Landsby 33 36 36Land 34 37 3515Tabel 1.7Sammenhængen mellem kostmønster og helbred og sundhedsadfærdOpfyldte kriterier for et sundt kostmønster Gennem-Total0 1 2 3 snitPctLangvarig sygdomNej 31 36 24 9 100 * 1.10 2396Ja 25 38 26 11 100 1.22 1456p = 0.001 gamma 0.10 p < 0.000Selvvurderet helbredGodt 29 36 26 10 100 1.16 2972Ikke godt 31 38 23 9 100 1.10 949p = 0.257 gamma -0.05 p = 0.073Body Mass Index< 25 30 35 25 10 100 1.15 214325-29.9 28 38 24 9 100 1.14 129330 ≥ 29 35 27 9 100 1.16 445p = 0.704 gamma 0.003 p = 0.967Rygevaner - cigaretter pr. dag15 eller flere 43 36 16 4 100 * 0.81 8521-14 28 39 25 8 100 * 1.14 507Tidligere ryger 24 34 30 12 100 1.30 935Aldrig ryger 26 37 27 11 100 1.22 1547p < 0.000 gamma 0.17 p < 0.000Fysisk aktivitetAktiv 25 36 27 13 100 1.28 1951Inaktiv 35 37 22 6 100 * 0.99 1816p < 0.000 gamma -0.22 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den højeste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.AntalKAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


16Tabel1.8Andel der opfylder kriterierne for hver af de tre indikatorerfor sund kostTre gange så mange tidligererygere som storrygere opfylderalle tre kriterier for sundekostvaner (henholdsvis 12 pctog 4 pct). 43 pct af storrygerneopfylder ingen af de trekriterier for sund kost mod 26pct af de tidligere rygere. Enfjerdedel af storrygerne brugersjældent eller aldrig fedtstofpå brødet mod halvdelenaf de tidligere rygere. To ud afti af storrygerne spiser dagligtstore mængder af frugt oggrønt mod fire ud af ti blandtde tidligere rygere. De moderaterygere - personer der ryger1-14 cigaretter pr. dag -har ligeledes dårligere kostvanerend de tidligere rygere,men forskellen er betydeligtmindre. Kostvanerne hos personer,der aldrig har røget,adskiller sig ikke væsentligtfra de tidligere rygeres.+ Frugtog grønt+ Fisk- Fedtstofpå brødPctLangvarig sygdomNej 34 36 40Ja 37 42 44Selvvurderet helbredGodt 36 38 42Ikke godt 32 40 39Body Mass Index< 25 38 38 3925-29.9 32 40 4330 ≥ 33 35 48Rygevaner - cigaretter pr. dag15 eller flere 21 35 261-14 36 39 39Tidligere ryger 40 41 50Aldrig ryger 39 37 46Fysisk aktivitetAktiv 41 40 47Inaktiv 29 35 35Fysisk aktivitet. Personer, derer fysisk aktive, spiser gennemgåendesundere end personer,der er fysisk inaktive(se kapitel 2 for en definitionaf fysisk aktive/inaktive).Dobbelt så mange af de fysiskaktive opfylder alle tre kriterierfor sund kost (13 pct mod 6pct). Flere af de fysisk aktivehar et stort dagligt indtag affrugt og grønt, spiser fisk tilmiddag mindst en gang omugen og bruger ikke ellersjældent fedtstof på brødet.Madkultur ogkostmønsterDansk madkultur er underforandring. Vores spisevanerer i de senere år især blevetpåvirket af sydeuropæisk, orientalskog nordamerikanskmadkultur. Selv om de landsdækkendekostundersøgelserviser, at traditionelle danskeretter som hakkebøf og frikadellerstadig er de populæresteretter, er pastaretter, pizza,forårsruller og burgere blevethverdagskost i mange familier.Desuden har industrieltfremstillede retter i betydeliggrad vundet indpas på bekostningaf retter, der fremstillesfra grunden af uforarbejdederåvarer. Mange menneskerspiser færdigretter til en del afderes hovedmåltider, til frokosti kantinen på deresarbejdsplads, færdigretter somde køber med hjem fra pizzeriaeller supermarkedets frysedisk,eller mad som de får leverettil døren (f.eks. gennemkommunale madordninger).Rent ernæringsmæssigt er derbåde plusser og minusser veddenne udvikling.Spørgsmålet Hvor tit spiser dutraditionel dansk mad som f.eks.medisterpølse med sovs og kartoflereller frikadeller til dagens varmemåltid? belyser befolkningensvaner med hensyn tiltraditionel dansk middagsmad.Traditionel dansk middagsmadhar ry for at værefor fed og indeholde for fågrøntsager. Det har derfor interesseat undersøge, om personer,der fortrinsvis spisertraditionelle danske middagsrettertil dagens varme måltid,generelt spiser mindre sundtend den del af befolkningen,der spiser mindre traditionelt.Bruger de oftere fedtstof påbrødet, og spiser de mindrefrugt, grønt og fisk?Spørgsmålet Hvor mange dage ide sidste syv dage har du spistfærdigretter til frokost eller aftensmad?belyser endvidere, hvorudbredt det er at spise færdigrettertil et af dagens hovedmåltider.Også her undersøgesdet, om personer, der ofte spiserfærdigretter, spiser mindresundt end personer, der sjældenteller aldrig gør det.


Tabel 1.9Spørgsmål vedrørende madkultur• Hvor tit spiser du traditionel dansk mad som f.eks. medisterpølsemed sovs og kartofler eller frikadeller til dagens varme måltid?PctHver dag 7Næsten hver dag 17Et par gange om ugen 26En gang om ugen 15Mindre end én gang om ugen 20Aldrig/meget sjældent 15100Antal gange pr. uge i gennemsnit 3 2.3N = 3952• Hvor mange gange i de sidste 7 dage har du spist færdigrettertil frokost eller aftensmad?Pct0 gange 571-3 gange 284 eller flere gange 15100Antal gange pr. uge i gennemsnit 2.9N = 3909ResultaterTo tredjedele af befolkningenspiser traditionel dansk middagsmadmindst en gang omugen (tabel 1.9). En fjerdedelgør det tit - 7 pct hver dag, 17pct næsten hver dag. Kun 15pct spiser aldrig eller sjældentTabel 1.10Sammenhængen mellem kostmønster og helbred og sundhedsadfærdtraditionel dansk middagsmad.Størstedelen af befolkningenspiser altså jævnligtretter med kød, sovs og kartoflertil middagsmad, mende fleste gør det ikke hverdag. I gennemsnit bliver derspist traditionel dansk middagsmad2,3 gange om ugen 3 .Det bør i den forbindelsenævnes, at der ikke indgårpersoner af fremmed etniskherkomst i undersøgelsen.Flere end fire ud af ti havdespist færdigretter til frokosteller aftensmad i de foregåendesyv dage. De fleste havdegjort det mellem en og tregange, mens 15 pct havdegjort det fire gange eller mere.I gennemsnit blev der spistfærdigretter 2,9 gange pr. uge.Personer, der overvejende spisertraditionel dansk mad tildagens varme måltid, spisergennemgående mindre sundtend personer, der aldrig ellerkun sjældent spiser traditioneldansk middagsmad (tabel1.10). Det, der adskiller de toOpfyldte kriterier for et sundt kostmønster Gennem-Total0 1 2 3 snitPctSpiser traditionel dansk mad til dagens varme måltidHver dag/næsten hver dag 40 37 18 4 100 * 0.86 9561-2 gange om ugen 30 38 24 8 100 * 1.10 1612Sjældnere/aldrig 20 34 30 15 100 1.41 1363p < 0.000 gamma 0.28 p < 0.000Færdigretter til frokost eller middag inden for de seneste syv dage0 gange 26 35 27 11 100 1.24 22191-3 gange 33 38 22 7 100 * 1.03 10804+ gange 35 38 21 7 100 * 0.99 592p < 0.000 gamma -0.16 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den højeste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.3 Det ugentlige gennemsnit er beregnet ved at tildele svarkategorierne følgende værdier: Aldrig/meget sjældent = 0. Mindreend én gang om ugen = 0.5. En gang om ugen = 1. Et par gange om ugen = 2.5. Næsten hver dag = 5.5. Hver dag = 7.Antal17KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


18Tabel 1.11Andel der opfylder kriterierne for hver af de tre indikatorerfor sund kost+ Frugtog grønt+ Fisk- Fedtstofpå brødPctSpiser traditionel dansk mad til dagens varme måltidHver dag/næsten hver dag 24 37 251-2 gange om ugen 33 39 38Sjældnere/aldrig 46 38 57Færdigretter til frokost eller middag inden for de seneste 7 dage0 gange 40 42 431-3 gange 31 31 414+ gange 24 37 38grupper, er indtaget af frugtog grønt og brug af fedtstofpå brødet, mens der ikke erforskel med hensyn til fisk.Tabel 1.12Sammenhængen mellem hyppigheden af traditionel dansk mad til dagens varme måltidog en række sociale kendetegnDen samme tendens gør siggældende med hensyn til færdigretter,men ikke nær så udpræget.Blandt personer, derhar spist færdigretter mindstfire gange i de foregående syvdage, er det godt en tredjedel,der ikke opfylder nogen af deopstillede kriterier for etsundt kostmønster, mod enfjerdedel blandt dem, der ikkehar spist færdigretter. Her erdet først og fremmest indta-Hver dag/ 1-2 gange Sjældnere/Gennem-Totalnæsten hv. dag om ugen aldrig snit 3AntalPctKønMænd 29 43 28 100 * 2.63 1876Kvinder 20 39 40 100 2.07 2076p < 0.000 gamma 0.22 p < 0.000Alder25-34 år 11 41 48 100 1.53 96035-44 år 18 48 33 100 * 2.09 91145-54 år 24 39 37 100 * 2.26 91155-64 år 34 38 28 100 * 2.92 74465-74 år 50 35 15 100 * 3.84 426p < 0.000 gamma -0.30 p < 0.000UddannelsesniveauLavt 43 35 22 100 * 3.38 782Middel 26 43 31 100 * 2.44 2175Højt 7 41 52 100 1.29 989p < 0.000 gamma 0.41 p < 0.000SamlivsforholdGift 27 43 30 100 * 2.56 2355Fast samlever 19 41 40 100 1.94 710Alene 21 36 43 100 2.05 846p < 0.000 p < 0.000Bor med børn under 16 årNej 28 36 36 100 * 2.46 2589Ja 18 51 32 100 2.09 1345p < 0.000 gamma 0.05 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den laveste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.


get af frugt og grønt, der adskillerde to grupper.Når man kombinerer de tospørgsmål, finder man dedårligste kostvaner hos depersoner, der fortrinsvis spisertraditionel dansk mad tilmiddagsmad og ofte spiserfærdigretter. 34 pct i dennegruppe opfylder ingen af detre kriterier for sund kost,mens kun 3 pct opfyldersamtlige kriterier. Blandt personer,der sjældent eller aldrigspiser traditionel dansk madog som ikke har spist færdigretteri de foregående syv dage,er der 16 pct, som ikke opfyldernogen af kriterierne,mens 20 pct opfylder dem alle.Det gennemsnitlige antalkriterier, der er opfyldt for deto grupper, er henholdsvis0,89 og 1,57.Tabel 1.12 og 1.13 viser sammenhængenmellem en rækkesociale kendetegn, og hvor ofteman spiser traditioneldansk middagsmad samthvor mange gange, man harspist færdigretter til frokosteller middag de seneste syvdage.Køn. Mænd spiser oftere traditioneldansk mad end kvinder,og de spiser oftere færdigretter.Alder. Ældre spiser oftere traditioneldansk mad end yngre.Blandt de 25-34-årige stårdet kun på menuen hverdag/næsten hver dag hoshver tiende, mens det hos de65-74-årige er halvdelen, derspiser traditionel dansk middagsmadhver dag/næstenhver dag. Med færdigretterses det omvendte mønster,idet seks ud af ti blandt deyngste havde spist færdigret-19Tabel 1.13Sammenhængen mellem antallet af færdigretter til frokost eller middag inden for de seneste syv dageog en række sociale kendetegn0 1-3 4+Gennem-Totalgange gange gange snitPctKønMænd 54 27 19 100 * 3.15 1721Kvinder 59 28 12 100 2.75 1910p < 0.000 gamma -0.12 p < 0.000Alder25-34 år 38 42 21 100 * 3.53 89535-44 år 49 33 17 100 * 3.14 84045-54 år 62 25 13 100 * 2.77 84555-64 år 75 16 9 100 2.48 68665-74 år 77 10 13 100 2.28 365p < 0.000 gamma -0.30 p < 0.000UddannelsesniveauLavt 68 18 15 100 2.58 678Middel 56 29 15 100 * 2.96 2016Højt 52 33 16 100 * 3.15 931p < 0.000 gamma 0.14 p < 0.000SamlivsforholdGift 65 24 11 100 2.68 2198Fast samlever 45 37 18 100 * 3.25 647Alene 45 32 23 100 * 3.42 754p < 0.000 p < 0.000Bor med børn under 16 årNej 60 25 15 100 2.92 2365Ja 52 33 15 100 2.99 1253p < 0.000 gamma 0.11 p = 0.19* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den laveste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.AntalKAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


20ter inden for de seneste syvdage mod under en fjerdedelblandt de ældste. Tallene antyderet stærkt generationsmæssigtskred i kostvanerne.Uddannelsesniveau. Der er betydeligeuddannelsesmæssigeforskelle i madkultur. Kunsyv pct blandt personer påhøjeste uddannelsesniveau (=mellemlang og lang bogliguddannelse) spiser traditioneldansk mad til middag hverdag/næsten hver dag mod 26pct på mellemste uddannelsesniveau(= faglærte) og 43pct på laveste uddannelsesniveau(= ufaglærte). Til gengældstiger andelen, der spiserfærdigretter til frokost elleraftensmad med uddannelsesniveauet.Samlivsforhold. Gifte spisergennemgående mere traditioneltend personer, der har enfast samlever eller er alene.Til gengæld spiser de to sidstegrupper, som man kunne forvente,oftere færdigretter endde gifte.Bor sammen med børn under 16år. Personer, der bor sammenmed børn under 16 år, spiserlidt sjældnere traditioneldansk mad, mens der er ensvag tendens til, at personer ibørnefamilier spiser lidt flerefærdigretter (forskellen i gennemsniter ikke statistisk signifikant).Måltider ogsocialt samværMad er ikke bare en kilde tilernæring. At spise sammen eren vigtig del af det at levesammen og er i sig selv envigtig trivselsfaktor. Muligvisbidrager det også til bedrekostvaner. En sociologisk undersøgelsefra Glasgow af spisevanernehos nyetableredepar viste, at især mændeneoplevede, at de havde forbedretderes kostvaner, fordi deresmåltider blev mere regelmæssige,kosten mere “afbalanceret”og indtaget afgrøntsager større (21).Samvær i forbindelse medmåltider er i nærværende undersøgelsebelyst gennemspørgsmålet Hvor tit spiser dudin aftensmad sammen med andre?med seks svaralternativer,der går fra hver dag til aldrig/meget sjældent. I det følgendebeskrives sammenhængenmellem, hvor hyppigt manspiser aftensmad med andreog alder, samlivsforhold, genereltrivsel og oplevelsen afat være uønsket alene.ResultaterLangt de fleste indtager hovedpartenaf deres aftensmåltidersammen med andre. Otteud af ti spiser aftensmadsammen med andre hver dageller næsten hver dag (tabel1.15). Kun 8 pct gør det mindreend en gang om ugen,sjældent eller aldrig. I gennemsnitspiser man aftensmadsammen med andre 5,7af ugens syv dage.Tabel 1.16 viser sammenhængenmellem, hvor tit man spiseraftensmad sammen medandre og alder, samlivsforhold,trivsel og oplevelsen afat være uønsket alene.Tabel 1.15Måltider og socialt samværAlder. Der er lidt færre ungeog ældre end midaldrende,der spiser aftensmad sammenmed andre. Forskellen mellemaldersgrupperne er imidlertidikke stor.Samlivsforhold. Der er en tætsammenhæng mellem samlivsforholdog det at spise aftensmadsammen med andre.Næsten alle gifte og samlevendeindtager de fleste afderes aftensmåltider sammenmed andre, mens det kun erknap en tredjedel af de enlige,der gør det.Trivsel. En forholdsvis stor delaf de personer, der vurdererderes trivsel og livskvalitetsom nogenlunde eller dårlig,spiser sjældent eller aldrig aftensmadsammen med andre.Uønsket alene. Fire ud af ti, derofte er uønsket alene, spisersjældent eller aldrig aftensmadsammen med andre.Resultaterne understregermåltidets sociale dimension.At være enlig, at have endårlig trivsel og livskvalitetog at føle sig uønsket alene erfor mange også forbundetmed, at man spiser sit aftensmåltidalene.• Hvor tit spiser du din aftensmad sammen med andre?PctHver dag 64Næsten hver dag 18Et par gange om ugen 7En gang om ugen 4Mindre end én gang om ugen 5Aldrig/meget sjældent 3100Antal dage pr. uge i gennemsnit 5.7N = 3909


Tabel 1.16Sammenhængen mellem hvor tit man spiser aftensmad sammen med andre og alder,samlivsforhold og trivselHver dag/ 1-2 gange Sjældnere/Gennem-Totalnæsten hv. dag om ugen aldrig snit 3Antal21PctAlder25-34 år 78 15 7 100 * 5.46 96435-44 år 88 8 4 100 6.05 91345-54 år 84 9 7 100 * 5.74 91155-64 år 82 9 9 100 * 5.73 74465-74 år 71 12 17 100 * 5.08 424p < 0.000 gamma 0.07 p < 0.000SamlivsforholdGift 97 2 0.6 100 6.61 2359Fast samlever 92 7 1.4 100 * 6.18 711Alene 31 36 33 100 * 2.73 847p < 0.000 p < 0.000Selvvurderet trivsel og livskvalitetVirkelig god 87 8 4 100 6.15 873God 83 10 6 100 * 5.77 2254Nogenlunde 70 16 14 100 * 4.98 682Dårlig 63 11 26 100 * 4.37 126p < 0.000 gamma 0.35 p < 0.000Uønsket aleneOfte 37 20 43 100 * 2.80 154En gang imellem 63 20 17 100 * 4.58 631Sjældent 78 15 7 100 * 5.42 1094Nej 93 5 3 100 6.36 2035p < 0.000 gamma -0.61 p < 0.000* angiver at undergruppens gennemsnitsværdi er signifikant mindre (p < 0.05) end referenceværdien, der er den højeste gennemsnitsværdiindenfor hver variabel. Referenceværdien er markeret med fed.Sammenfatning ogdiskussionSunde og usunde kostmønstre.Der er i et stort antal undersøgelserpåvist en sammenhængmellem kostens indholdaf frugt og grønt, fisk, fedtstofog forekomsten af bl.a. hjertekarsygdommeog visse formerfor kræft. I de landsdækkendekostkampagner er derisær lagt vægt på, at madenbør være fedtfattig, at flerumættedefedtsyrer (plante- ogfiskeolier) bør foretrækkesfrem for animalsk fedt (fedtfra kød og mælk), og at manbør spise meget frugt oggrønt (600 gram om dagen)og anden fiberrig kost.I undersøgelsen er der brugttre indikatorer for et sundtkostmønster: 1. Et stort dagligtforbrug af frugt og grønt.2. Fisk indgår hyppigt i kosten.3. Der bruges ikke ellersjældent fedtstof på brødet.De tre indikatorer belysernogle vigtige sider af kostmønsteret,mens andre somforbruget af sukker og detsamlede energiindtag pr. dagikke indgår i undersøgelsen.På baggrund af de tre indikatorerkan der tegnes et groftbillede af udbredelsen af sundeog usunde kostmønstre iden østjyske befolkning. Forden voksne befolkning somhelhed gælder det, at følgendeandel opfylder hvert af detre kriterier, således som de erdefinerede i undersøgelsen:• 35 pct spiser frugt og grønthver dag og 600 gram frugtog grønt mindst et par gangeom ugen• 38 pct spiser fisk til middagtil dagens varme måltid engang om ugen eller oftere• 41 pct bruger aldrig/sjældenteller kun en gang imellemfedtstof på brødetDet er imidlertid kun få, derlever op til alle tre kriterierfor sund kost:KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


22• 10 pct lever op til alle kriterier• 25 pct lever op til to af kriterierne• 36 pct lever op til et af kriterierne• 29 pct lever ikke op til nogenaf kriterierneDer er således vide mulighederfor forbedringer i kostenhos den voksne befolkning iÅrhus amt.Undersøgelsen viser også, atder er betydelige forskelle ikostvaner i befolkningen bådemed hensyn til sociale forhold,geografi, helbred, livsstilog madkultur. I figur 1.3 er deforskellige variable, der harværet inddraget i analysen idet foregående, ordnet eftergraden af sammenhæng medkostmønsteret. Ud fra et forebyggelsesperspektivhar detsærlig interesse at vide, hvilkevariable der især er forbundetmed et usundt kostmønster.Der er derfor fokuseret på deundergrupper, hvor andelenaf personer, der ikke opfyldernogen af de tre kriterier forsund kost, er størst.Der skelnes i figur 1.3 mellemfølgende grader af sammenhæng:En stærk sammenhæng hvorandelen med et usundt kostmønsterer mindst 1,5 gangeså stor i en eller flere undergruppersammenlignet medundergruppen med den lavesteandel (RR≥1.50).En moderat til svag sammenhænghvor andelen med etusundt kostmønster er mindreend 1,5 gange større i undergruppenmed den største andel,men større end den statistiskeusikkerhed (RR


Ingen sammenhæng hvor forskellenmellem undergruppernesandel med et usundtkostmønster er så lille, at denkan skyldes statistiske tilfældigheder(RR n.s.).I skemaet er de undergrupper,der har den største andel medet usundt kostmønster, fremhævet.I det foregående er sammenhængenmellem kostmønsterog de enkelte variable analyserethver for sig. De forskelligevariable indgår imidlertid iet kompliceret samspil. Bliversammenhængen mellem alderog kostmønster f.eks. svagere,når man tager højde for forskellei uddannelsesniveaumellem unge og ældre? Vedhjælp af en multivariat analyseer det undersøgt, om sammenhængenmellem kostmønsterog de enkelte variablepåvirkes, når de øvrigevariable inddrages i analysen.4Sociale forhold. Der er enstærk sammenhæng mellemforekomsten af et usundtkostmønster og køn og alder.Der er en moderat sammenhængi forhold til uddannelsesniveauog samlivsforholdog en svag sammenhæng iforhold til, om man bor sammenmed børn under 16 år ellerej.• Køn. Flere mænd end kvinderhar et usundt kostmønster.Især er der en større andelaf mændene, der ikke haret stort dagligt forbrug affrugt og grønt, og færre derikke eller sjældent brugerfedtstof på brødet.• Alder. Flere unge end ældrehar et usundt kostmønster.Der er flest i den yngste tiårsgruppe(25-34 år), der ikkeopfylder nogen af de tre kriterierfor sund kost. Herefterfølger de 35-44-årige og de 45-54-årige. Unge og midaldrendespiser især mindre fisk tilmiddag end ældre.• Uddannelsesniveau. Der er enhøjere andel af personer medet lavt og middel uddannelsesniveau(= ufaglærte og faglærte),der ikke opfylder nogenaf de tre kriterier for sundkost, end gruppen med et højtuddannelsesniveau. Personermed en boglig uddannelsespiser mere frugt og grønt, ogisær er der færre der brugerfedtstof på brødet.• Samlivsforhold. Flere personermed en fast samlever haret usundt kostmønster endgifte og enlige. De spiser isærmindre frugt og grønt og fårsjældnere fisk til aftensmad.• Bor sammen med børn under16 år. Der er lidt flere af depersoner, der bor i en børnefamilie,der har et usundtkostmønster, end personer,der ikke bor sammen medbørn under 16 år. Der spisesmindre fisk til middag i børnefamilierneog lidt flere brugerfedtstof på brødet.Multivariat analyseI den multivariate analyseer sammenhængen mellemkøn og kostmønster uændret,mens sammenhængenmed alder yderligere styrkes.Sammenhængen meduddannelsesniveau er tilgengæld betydeligt svagere.Det skyldes først og fremmest,at en større andel pålaveste og mellemste uddannelsesniveauryger, erfysisk inaktive og spisertraditionel dansk mad endpersoner på højeste uddannelsesniveau- faktorer deralle hænger sammen meden forøget forekomst afusunde kostvaner. Derforsvækkes sammenhængenmellem uddannelsesniveauog kostmønster, når dissefaktorer inddrages i analysen.Uddannelsesniveau erdog fortsat en selvstændigfaktor i forhold til kostmønsteret.Sammenhængen medsamlivsforhold svækkes ligeledes,men er stadig statistisksignifikant. Der erimidlertid ikke længere nogenforskel på forekomstenaf usunde kostvaner mellempersoner, der bor sammenmed børn under 16 år, ogdem der ikke gør det.Geografi. Der er en moderatsammenhæng mellem forekomstenaf et usundt kostmønsterog lokalområde. Derer ikke forskel på andelenmed et usundt kostmønster ibyer, landsbyer og på landet.• Lokalområde. Der er fleremed et usundt kostmønster iden nordlige del af Århus amt(Randers og omliggende kommuner)og færrest i den midterstedel (Århus-området).Især bliver der spist mindrefrugt og grønt samt fisk tilmiddag i Nord. De øvrige lokalområderhar også en nogethøjere forekomst af usundekostvaner end Århus-området.• By/landsby/land. Kostmønstereter som helhed lidt sunderei byer end i landsbyer ogpå landet, men når man specifiktsammenligner andelen,der ikke opfylder nogen af detre kriterier for sund kost, erder ingen forskel.4 Der er lavet en logistisk regressionsanalyse med forekomst/ikke forekomst af et usundt kostmønster som den afhængige variabel,og de 14 variable, der indgår i de bivariate analyser, som de uafhængige variable..23KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


24Multivariat analyseI den multivariate analysesvækkes sammenhængenmellem kostmønster og lokalområde.Det er kun iNord, at der er en statistisksignifikant højere andelmed et usundt kostmønster.Helbred og livsstil. Der er enstærk sammenhæng mellemforekomsten af et usundtkostmønster og rygevaner ogen moderat sammenhæng iforhold til fysisk aktivitet oglangvarig sygdom. Der er ingensammenhæng mellem etusundt kostmønster og selvvurderethelbred og BodyMass Index.• Rygevaner. Mange storrygerehar et usundt kostmønster.Væsentligt færre storrygereend ikke-rygere har et stortdagligt forbrug af frugt oggrønt, og væsentligt færreundlader at bruge fedtstof påbrødet.• Fysisk aktivitet. Flere fysiskinaktive end fysisk aktive haret usundt kostmønster. De fysiskaktive spiser mere frugtog grønt, får oftere fisk tilmiddag og undlader oftere atbruge fedtstof på brødet.• Langvarig sygdom. Blandtpersoner uden en langvarigsygdom er der en lidt størreandel med et usundt kostmønsterend blandt personer,der har en langvarig sygdom.• Selvvurderet helbred. Ingensammenhæng.• Body Mass Index. Ingen sammenhæng.Multivariat analyseDen multivariate analyseændrer ikke væsentligt påde beskrevne sammenhænge.Sammenhængen mellemkostmønster og rygevanersvækkes noget, men er stadigstærk. Sammenhængenmellem Body Mass Index ogandelen med et usundtkostmønster er nu signifikant,men forholdsvis svag.Der er paradoksalt nok enstørre andel med et usundtkostmønster blandt personer,der ikke er overvægtige(BMI < 25), end hos moderatovervægtige (BMI 25-29,9).Madkultur. Der er en stærksammenhæng mellem forekomstenaf et usundt kostmønster,og hvor hyppigtman spiser traditionel danskmad til dagens varme måltid.Der er en moderat sammenhængi forhold til, hvor ofteman spiser færdigretter til frokostog middag.• Traditionel dansk mad til middagsmad.En større andel af depersoner, der overvejende spisertraditionel dansk mad tilmiddag, har et usundt kostmønsterend dem, der sjældenteller aldrig gør det. Langtfærre har et stort indtag affrugt og grønt, og langt færreundlader at bruge fedtstof påbrødet i den første gruppe endi den anden gruppe.• Færdigretter til frokost og middag.En større andel blandtdem, der ofte spiser færdigretter,har et usundt kostmønster,sammenholdt medpersoner, der ikke gør det.Det er først og fremmest indtagetaf frugt og grønt, deradskiller de to grupper.Multivariat analyseDen multivariate analyseændrer ikke nævneværdigtved disse sammenhænge.Tolkning. Kostmønsteret påvirkesaf både sociale, geografiskeog helbredsmæssigeforhold samt af livsstil ogmadkultur. Man kan antage,at der bag disse faktorer liggeren mere generel faktor,en orientering mod sund levevis,som er en kombinationaf interesse for, viden om ogpraktiske færdigheder i at levesundt. Der er stor forskel på,hvor meget mennesker gårop i at leve sundt.Kvinder er mere orienteredemod sund levevis end mænd- måske fordi de er mere optagetaf deres børns og familiessundhed. Bogligt uddannedeer mere orienteredemod sund levevis end faglærteog ufaglærte - måskefordi de har lettere ved at afkodede forskellige sundhedsbudskaberog omsættedem i praksis. Ældre og sygeer mere orienterede modsund levevis - måske fordide er mere bekymrede forderes helbred end unge ograske.Hvor optaget den enkelte eraf sund levevis hænger såledessammen med vedkommendeslevevilkår. Knaphedpå tid kan være en begrænsendefaktor hos f.eks. børnefamilieri forhold til det atspise sundt. Det samme kanreklamer i børne-TV forprodukter med et højt indholdaf animalsk fedt eller“tomme kalorier”. Det er ligeledesmere besværligt atsammensætte en sund ogvarieret kost, når husholdningsbudgetteter stramt,fordi der er færre valgmuligheder.Den større eller mindregrad af orientering modsund levevis kommer til


udtryk i sundhedsadfærdenhos den enkelte. Derfor serman en tendens til, at såvelsunde som usunde vaneroptræder i “klumper”:Røgfrihed, fysisk aktivitetog sunde kostvaner følgesofte ad. Ligesom rygning,fysisk inaktivitet og usundekostvaner.Der er uden tvivl også andreforhold end den størreeller mindre orientering iretning af sund levevis, derpåvirker kostmønsteret. Atunge spiser betydeligt mindrefisk end ældre, kannæppe alene forklares med,at ældre er mere optaget afderes helbred. Det er snarereen følge af de generelleændringer i madvaner, derer sket hos de yngre generationer.Madkultur og kostmønster.Indsatsen for at fremme bedrekostvaner i befolkningen måtil enhver tid tage udgangspunkti den madkultur, derfindes i befolkningen. Udgangspunktetfor 1990’erneslandsdækkende oplysningskampagnervar det traditionelledanske køkken. Hvordanhar du det? viser, at der stadiger en stor del af befolkningen,der fortrinsvis spiser traditioneldansk mad. Men også atder er mange, der ikke gørdet. Hos mange udgøres endel af dagens måltider ligeledesaf færdigretter.• Køn. Mænd spiser ofte traditioneldansk middagsmadog spiser oftere færdigrettertil frokost eller middag.• Alder. Ældre spiser væsentligtoftere traditionel danskmiddagsmad end unge, somtil gengæld oftere spiser færdigretter.• Uddannelsesniveau. Personerpå højeste uddannelsesniveauspiser langt sjældnere traditioneldansk middagsmadend personer på mellemste oglaveste uddannelsesniveau.Til gengæld spiser de højt uddannedeoftere færdigretter.• Samlivsforhold. Gifte spiseroftere traditionel dansk madend personer med en fastsamlever og enlige. Til gengældspiser de sjældnere færdigretterend de to andregrupper.• Bor med børn under 16 år.Personer der ikke bor sammenmed børn under 16 årspiser oftere traditionel danskmiddagsmad end personer ibørnefamilier. Der er kun lilleforskel på de to gruppers forbrugaf færdigvarer.De bedste kostvaner finderman blandt personer, dersjældent eller aldrig spisertraditionel dansk mad ellerfærdige frokost- og middagsretter.Det er samtidig dennegruppe, der via TV og tryktemedier bliver rigeligst forsynetmed inspiration til madlavningen.“Trendy madlavning”med et internationalttilsnit har gennemgående etmindre indhold af animalskfedt og et større indhold afgrøntsager, fisk og planteolieend traditionel dansk mad.Det understreger, at der fortsater brug for ernæringsoplysningtil den del af befolkningen,der spiser mere traditionelt.Det er vigtigt fortsatat arbejde for at mindskemængden af fedt og øgemængden af grøntsager i dettraditionelle danske køkken.Der er endvidere brug for atfremme sunde kostvaner hospersoner, der ofte spiserfærdigretter. Her drejer detsig om at fremme udviklingenaf kompetente forbrugere,som er i stand til at sammensætteen sund kost ud fra færdigretter.Dette kan yderligereunderstøttes gennem bedreregler for deklarering af fødevarer,kvalitetsmærkning afsunde fødevarer og en indsatsfor sundere mad i kantiner oginstitutionskøkkener. Både offentligemyndigheder og fødevarebranchener centraleaktører i denne sammenhæng.Der synes ligeledes at værebehov for en indsats, der tilskynderunge og familier medbørn til at spise en varieretkost, herunder at spise merefisk.Måltider og socialt samvær.Der er ikke noget, der tyderpå, at det fælles aftensmåltider på retur i de østjyske familier.Gifte og samlevende spiserlangt de fleste af deres aftensmåltidersammen medandre. Enlige derimod indtageri gennemsnit under halvdelenaf deres aftensmåltidersammen med andre. Menneskermed dårlig selvvurderettrivsel og personer, som ofteføler sig uønsket alene, spiserogså ofte deres aftensmåltidalene. Det understreger, atfællesspisning kan være et relevantled i en sundhedsfremmendeindsats blandt personermed svagt socialt netværkog dårlig trivsel.25KAPITEL 1 KOSTVANER I ÅRHUS AMT


26Referencer1. Nordiske Näringsrekommendationer1996. Publ. 28.København: Nordisk Ministerråd,1996.2. Forbrugerstyrelsen. De syvkostråd. København: Forbrugerstyrelsen,1995.3. Trolle E, Fagt S, Ovesen Leds. Frugt og grøntsager, anbefalingerfor indtagelse. Publ.nr. 244. København: Veterinær-og Fødevaredirektoratet,1998.4. Berg T, Würtzen G. Fisk somlevnedsmiddel vurderet ud fraet helhedssyn. København:Levnedsmiddelstyrelsen,1987.5. Stender S, Astrup AV, DyerbergJ, Færgeman O, GodtfredsenJ, Lind EM, MarckmannP, Viggers L. Kostensbetydning for patientermed iskæmisk hjertesygdom.Ugeskrift for Læger1996; 158: 6885-91.6. Haraldsdóttir J, Holm L,Jensen JH, Møller A. Danskerneskostvaner 1985. 1.Hovedresultater. Publ. nr.136. København: Levnedsmiddelstyrelsen,1986.7. Haraldsdóttir J, Holm L,Jensen JH, Møller A. Danskerneskostvaner 1985. 2.Hvem spiser hvad? Publ. nr.154. København: Levnedsmiddelstyrelsen,1987.8. Andersen NL, Fagt S, GrothMV, Hartkopp HB, MøllerA, Ovesen L et al. Danskerneskostvaner 1995. Hovedresultater.Publ. nr. 235.København: Levnedsmiddelstyrelsen,1996.9. Fagt S, Groth MV, AndersenNL. Danskernes kostvaner1995. Mad og måltider. FødevareRapport2000:06.København: Fødevaredirektoratet,2000.10. Danskernes kostvaner 2000-2001. Udviklingen i danskerneskost - forbrug, indkøb ogvaner. FødevareRapport2002: 10. København: Fødevaredirektoratet,2002.11. Fagt S, Trolle E. Forsyningenaf fødevarer 1955-1999. Udviklingeni danskernes kost -forbrug, indkøb og vaner.Søborg: Fødevaredirektoratet,2001.12. Groth MV, Fagt S. Udviklingeni kostvaner i Danmarkog Sverige siden 1960’erne.Ugeskrift for Læger 2001; 163:425-429.13. National kræftplan. Status ogforslag til initiativer i relationtil kræftbehandlingen. København:Sundhedsstyrelsen,2000.14. Osler M, Godtfredsen J,Grønbæk M, Marckmann P,Overvad OK. En kvantitativvurdering af kostens betydningfor dødeligheden afhjertesygdomme i Danmark.Ugeskrift for Læger2000; 162: 4921-4925.15. Gundgaard J, Nielsen JN,Olsen J, Sørensen J. Vurderingaf de sundhedsøkonomiskekonsekvenser ved et øgetindtag af frugt og grøntsager.Teknisk rapport. Center forAnvendt Sundhedstjenesteforskningog Teknologivurdering,Syddansk Universitet,2002.16. 6 om dagen: sundhedsmæssigeog sundhedsøkonomiske konsekvenser.Kræftens Bekæmpelse,Syddansk Universitetog Fødevaredirektoratet,2002.17. Veer PV, Jansen MCJF,Klerk M, Kok FJ. Fruits andVegetables in the Preventionof Cancer and CardiovascularDisease. Public Healthand Nutrition 2000;3(1): 103-7.18. Holm L, Dynesen AW,Astrup AV, Haraldsdóttir J.De store ernæringskampagnervirker faktisk! Ugeskriftfor Læger 2002; 164: 649-651.19. Haraldsdóttir J, Astrup A,Dynesen AW, Holm L. Befolkningensfødevareforbrug i2001- sammenlignet med 1995og 1998. København: Ernæringsrådet,2002.20. Haraldsdóttir J, Dynesen A.Vis mig dit brød - og jegved, hvad du spiser!Ernæringsrådets nyhedsbrev2002; 3: 2-3.21. Kemmer D, Anderson AS,Marshall DW. Living togetherand eating together:changes in food choice andeating habits during thetransition from single tomarried/cohabitating. TheSociological Review, 1998; (1):48-72.


Motion27For lidt og for meget fordærveralt. Hårdt legemligt arbejdehar gennem generationerført til fysisk nedslidning istore dele af befolkningen.Men i dag er det alvorligstesundhedsproblem manglenpå fysisk aktivitet. Fysisk inaktivitetudgør en væsentligrisiko for at udvikle en rækkealvorlige sygdomme, først ogfremmest kredsløbssygdommeog type 2-diabetes (1, 2).Fysisk inaktivitet fremskynderendvidere den aldersbetingedesvækkelse af musklernemed funktionstab ogmanglende selvhjulpethed tilfølge. Fremme af befolkningensfysiske aktivitet er derforet vigtigt middel til at forbedrefolkesundheden. Bevægelsei form af leg, sportog motionsaktiviteter skabersamtidig glæde og trivsel idagligdagen.Fysisk aktivitet er et forholdsvisnyt område i dansk sundhedspolitik.Der har fra bådecentral og lokal side væretmange tiltag for at motiveretil mere fysisk aktivitet, mender er ikke formuleret enegentlig national motionspolitik.Med Regeringens Folkesundhedsprogram1999-2008blev det et sundhedspolitiskmål, at øge andelen af fysiskaktive i befolkningen. Detskulle ske gennem oplysningog gennem lettere adgang tilfysisk udfoldelse. Indsatsen iforhold til børn og unge blevfor at sikre gode vaner tidligti livet prioriteret højt. I Sundhele livet - de nationale mål ogstrategier for folkesundheden2002-10 er målet, at antallet affysisk aktive øges markant,og at fysisk aktivitet skal væreen naturlig del af hverdagen.Hvor meget motionskal der til?Opfattelsen af hvor meget oghvilken slags motion, der skaltil, har ændret sig gennem tiden.Under 1970’ernes og1980’ernes kondi-bølge vardet fremherskende synspunktblandt motionseksperter, atden forebyggende effekt vedfysisk træning hovedsageligtlå i en forbedring af konditionen.Det blev underbyggetmed resultater fra nogle af deepidemiologiske undersøgelser,der forelå på det tidspunkt.Konditionsforbedringopnås lettest gennem træningved høj intensitet, og tidligeanbefalinger fra bl.a. AmericanCollege of Sports Medicine lødpå, at man skulle dyrke motionved høj intensitet i 15-60minutter ad gangen i 3-5 dageom ugen, f.eks. jogging ogaerobic (3).I løbet af 1990’erne blev detimidlertid dokumenteret, atogså træning ved lav og moderatintensitet mindsker risikoenfor at udvikle kredsløbssygdommeog type 2-diabetes.De nyeste undersøgelser tyderpå, at selv moderat fysisk aktivitetmedfører længere levetidend fysisk inaktivitet (4). Deter baggrunden for de officiellemotionsanbefalinger, hvor derfokuseres på betydningen aflet og moderat motion.Kondi-bølgen har uden tvivlfået mange mennesker til atøge deres motionsaktivitet,men der er også mange, derikke føler sig tiltrukket af hårdmotion, måske fordi de synes,at det er ubehageligt, forkrævende at indpasse i dagligdagen,eller fordi de synes, atde ikke magter det rent helbredsmæssigt.Forestillingenom, at “der skal sved på panden,for at det virker”, at motioner noget, man skal klædeom til osv. har fået en delmennesker til på forhånd atopgive at lave motion. Andreer begyndt at motionere entenpå egen hånd eller i en idrætsforening,men er holdt op igenefter en periode.En gennemgang af 127 interventionsstudierviser, at letmotion giver en større samletstigning i den fysiske aktivitetend moderat eller hård motion,fordi personer med enstillesiddende livsstil er mindretilbøjelige til at følge demere krævende aktiviteter (5).Skader i forbindelse med intensivemotionsformer er endviderepåvist som en vigtiggrund til, at en del stoppermed at motionere (6). Et kontrolleretforsøg med gangmotionmed voksne, der til dagligvar fysisk inaktive, viste,at ud af de fire kombinationermed moderat/høj frekvens af motionog moderat/hård motionvar det kombinationen medhøj frekvens og moderat motion,der gav den største samledemotionsmængde, fordideltagerne i denne gruppe ihøjere grad end i de tre øvrigegrupper fulgte træningsprogrammet(3).AnbefalingerI Danmark, ligesom i det øvrigeEU og i USA, anbefalersundhedsmyndighederne, atKAPITEL 2 BAGGRUND


28voksne som minimum får 3-4timers moderat motion omugen (f.eks. rask gang ellercykling) jævnt fordelt med 30minutter om dagen alle ugensdage. Virkningen kan opnåsgennem flere mindre aktivitetsperioderpå 5-10 minutter (1).Det anbefales, at børn og ungeer fysisk aktive en time omdagen. Aktiviteten bør væreaf mindst moderat intensitet.To gange ugentligt bør dedesuden lave mere intensiveaktiviteter, som f.eks. løb,spring og hop.Det skal understreges, at derer tale om minimumsanbefalinger,der bygger på denvidenskabelige dokumentation,der eksisterer i dag. Derfindes ikke noget korrekt svarpå spørgsmålet “Hvor megetfysisk aktivitet er nok?” (7)Træning ved højere intensitetog af længere varighed øgerden forebyggende effekt, mender er udbredt enighed blandteksperter om, at den størstereduktion af risikofaktorerneindtræder ved en minimaltforøget fysisk aktivitet for denhelt eller næsten inaktive person.Enhver fysisk aktivitet erbedre end ingen aktivitet, nårdet drejer sig om forebyggelseaf en række livsstilsbetingedesygdomme.Det er ligeledes vigtigt, at værefysisk aktiv hver dag. Detskyldes, at den positive virkningaf fysisk aktivitet på enrække stofskifteprocesser ikkeer “langstidsholdbar”, menaftager i løbet af nogle timer.At korte aktivitetsperioderogså tæller med i det samledemotionsregnskab, støttes afundersøgelser, der viser enpositiv effekt af aktivitetersom at gå på trapper, at slågræs og at gå op ad bakke.F.eks. har rask gang på trapperaf en varighed på blot tominutter vist sig at øge blodetsindhold af “det gode kolesterol”(HDL kolesterol) hosunge, utrænede kvinder (8).DanskernesmotionsvanerDe væsentligste kilder til motioner arbejde, transport, husarbejdeog fritidsaktiviteter.Siden midten af 1950’erne harflere danskere fået stillesiddendearbejde. Samtidig harbilen overtaget en stor del afden transport, der før foregiktil fods og på cykel, og en delaf husarbejdet er blevet mekaniseret.Der er derfor sket enreduktion i den motion, dertidligere var “indbygget” iudførelsen af de daglige rutineri og uden for hjemmet.I Sund hele livet skønnes det,at 20-30 pct er så fysisk inaktive,at det indebærer ensundhedsrisiko. I Sundhedsstyrelsenshåndbog om fysiskaktivitet anslås det, at 30-40pct i 40-50 års alderen har sålave kondital, at de har enmarkant øget risiko for sygelighedog død (2).Arbejde. I løbet af de sidste 50år er andelen af arbejdsstyrken,der er beskæftiget i erhverv,der traditionelt erpræget af hårdt fysisk arbejdesom landbrug, fiskeri, industriog bygge- og anlægsvirksomhedreduceret fra 60 pctMOTIONSANBEFALINGERVoksne• Alle voksne bør dagligt være fysisk aktive i 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Eteksempel på moderat intensitet er moderat gang som forøger åndedrættet, men ikke mere end manstadig kan samtale. De 30 minutters daglige fysiske aktiviter kan akkumuleres gennem flere seancer af5-10 minutters varighed udført ved dagligdags aktiviteter.• Folk, som p.t. er inaktive eller minimalt aktive, bør gradvist forøge aktiviteten med nogle minutter omdagen, indtil målet på 30 minutter er nået for at mindske risikoen for skader ved pludselig intensitetsforøgelse.• De, som allerede opfylder ovennævnte minimumsanbefalinger, kan opnå yderligere præventiv effektved at blive endnu mere aktive eller øge intensiteten. Imidlertid ses den største forskel i sygdomsratermellem de inaktive og de moderat aktive.Børn og unge• Primær anbefaling: Alle børn og unge bør være fysisk aktive af mindst moderat intensitet i en time omdagen. Børn og unge, som i øjeblikket er fysisk aktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet ien halv time om dagen.• Sekundær anbefaling: Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke,bevægelighed og knoglesundhed.Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2001


til 27 pct, og samtidig er dersket en væsentlig mekaniseringaf arbejdet inden for disseerhverv (9).De landsdækkende sundhedssygelighedsundersøgelserfraStatens Institut for Folkesundhedviser, at andelen af beskæftigedemed stillesiddendearbejde er øget fra 33 pct i1987 til 37 pct i 2000 (10). Enundersøgelse af udviklingen istillesiddende arbejde fra 1985til 1995 viser, at der i denneperiode især er sket en kraftigstigning i andelen af mændmed stillesiddende arbejde.Særlig stor har stigningenværet blandt unge mænd (11).Fritidsaktiviteter. Mens der ersket en betydelig reduktion iden fysiske aktivitet i forbindelsemed arbejde, transportog husarbejde, er der til gengældlangt flere, der dyrkermotion i fritiden. Socialforskningsinstituttetsfritidsundersøgelserviser, at der siden1964 er sket en kraftig stigningi de midaldrende og ældresdeltagelse i sport og motionsaktiviteter.Det er ikke længerekun børn og unge, der dyrkersport og motion. I de ældstealdersgrupper er deltagelsennæsten 20-doblet, og hos demidaldrende er deltagelsen 5-15-doblet. I 1964 dyrkede 15pct af befolkningen på 16 år ogderover sport og motion, mensdet i 1998 var 51 pct. Der harsamtidig været en kraftig stigningi andelen, der dyrker motionuden for idrætsforeningerne(12).Frem til 1975 var det idrættersom gymnastik, fodbold, badminton,svømning og håndbold,der var de mest populæreidrætsaktiviteter. Fra1975 til 1993 begyndte nye aktivitetsformerat komme til,og i 1993 var jogging, aerobicog styrketræning således nåetop blandt de ti mest populære.Samtidig oplevede flereaf de klassiske idrætsgrenefremgang såsom svømning,badminton, fodbold, sejlsport,golf og dans (12).Tendensen med fremgang forde nye idrætter er fortsat siden1993, og i 1998 angav entredjedel af den voksne befolkning,at den dyrkede entenjogging, aerobic, styrketræning,kampsport eller yoga/afspænding.Holdidrætterdyrkes nu som før hovedsageligtaf unge og yngre voksne,mens individuelle idrætterdyrkes af ældre (12).Samtidig med at der dyrkesmotion som aldrig før, er detsandsynligt, at fritiden somhelhed er blevet mere prægetaf stillesidende aktivitetersom TV-kiggeri og brug afcomputer. Antallet af timerder tilbringes foran TV hargennem en årrække været stigendefor både børn og voksneog antallet af hjemmecomputereer steget næsten eksplosivt(9).Udviklingen i den samlede fysiskeaktivitet. Det er vanskeligtat opgøre udviklingen iden samlede fysiske aktivitet ibefolkningen. I Glostrupundersøgelsenhar man konstrueretet indeks over det samledeaktivitetsforbrug i arbejdeog fritid og analyseret udviklingenfra 1964 til 1991.Mændenes indeks for fysiskaktivitet faldt med 1,6 pct pr.år, mens kvindernes steg med1,7 pct. Det var især gruppermed høj uddannelse, som forbedredederes motionsvaner(13).ForebyggelsespotentialeDen foreliggende forskningtyder på, at øget fysisk aktiviteti befolkningen kan reducere(1, 2):• Den samlede dødelighed.• Forekomsten af kredsløbssygdommeog type 2-diabetes.• Forekomsten af en rækkeandre sygdomme somknogleskørhed, depression,visse former for kræft oghjerneblødning/blodprop ihjernen.• Funktionstab, faldrisiko ogforekomsten af hoftebrudhos ældre.• Forekomsten af fedme.Sundhedsstyrelsen peger endviderei sin håndbog om fysiskaktivitet på, at motion udover at forebygge ogharvist sig som et effektivt middeltil behandling og genoptræningi forbindelse med enlang række sygdomme (2).I tre store danske epidemiologiskeundersøgelser har manfulgt godt 30.000 mænd ogkvinder i hovedstadsområdeti gennemsnitlig 14,5 år (14).Deltagerne blev inddelt i firegrupper i forhold til deres fysiskeaktivitet på arbejde, tilog fra arbejde i form af cyklingog i fritiden. Gruppe 1var de fysisk inaktive, oggruppe 4 var de mest aktive.Undersøgelsen viste følgendesammenhæng mellem fysiskaktivitet og dødelighed:• Den relative risiko for dødvar reduceret betydeligt iaktivitetgrupperne 2 til 4 iforhold til gruppen af inaktive.• Cykling til arbejde reducerededødeligheden medyderligere 40 pct.• En yderligere reduktion afdødeligheden sås blandtaktive sportsudøveresammenlignet med personer,der ikke dyrkede sport.29KAPITEL 2 BAGGRUND


30Nationale initiativer påmotionsområdetSom nævnt er fysisk aktivitetet forholdsvis nyt område idansk sundhedspolitik. Aftidligere nationale initiativerkan nævnes Forebyggelsesrådetsindsats Motion styrker livet- fire timer om ugen, derblev lanceret i 1989, og somåret efter blev til en vandreudstilling,der i en revideretudgave fortsat benyttes pågymnasier og seminarier.Som led i Regeringens Folkesundhedsprogramblev Forumfor Motion oprettet i 1999. Dethar til formål at bidrage til atøge antallet af fysisk aktive iDanmark og sikre, at fysiskaktivitet i højere grad bliveren integreret del af både dencentrale og lokale forebyggelse.Det er et sagkyndigt, uafhængigtforum under Indenrigs-og Sundhedsministeriet,som dels har en rådgivenderolle over for indenrigs- ogsundhedsministeren, dels endebatterende og igangsættenderolle i forhold til konkreteinitiativer på motionsområdet.Hovedparten af den offentligestøtte i Danmark til fremme afbefolkningens fysiske aktivitetgår til den organiseredeidræt. Den centrale støtte givestil idrættens hovedorganisationersom bloktilskud, detvil sige uden særlige anvisningerfra politikernes sideom midlernes anvendelse. I1998 lancerede regeringenIdrætspolitisk idéprogram 1999-2002, der skulle anvise nyeveje for idrætsudfoldelsen ogskabe kontakt til grupper,som traditionelt ikke benyttertilbuddene i det organiseredeidrætsliv (indvandrere, ældreog handicappede). Idéprogrammetblev finansieret aftipsmidlerne med 20 millionerårligt og støttede en rækkeutraditionelle motionsaktivitet.Programmet blev nedlagti 2002 i forbindelse med regeringenssanering af råd, nævnog puljer.For at styrke brugen af fysiskaktivitet i forebyggelse og behandlinginden for sundhedssektorenudgav Sundhedsstyrelseni 2003 Fysisk aktivitet -en håndbog om forebyggelse ogbehandling (2).De fysisk inaktiveSet i et forebyggelsesperspektiver det især interessant, atden største sundhedsmæssigeeffekt af motion indtræderved en lille øgning i den fysiskeaktivitet hos personer, derer fysisk inaktive. Der liggeren stor sundhedsmæssig gevinsti at få den inaktive delaf befolkningen til blot atvære moderat fysisk aktiv.Den ændrede opfattelse af,hvad der skal til for at opnåen forebyggende effekt gennemmotion, åbner samtidignye muligheder i det forebyggendearbejde i forhold til dendel af befolkningen, der ikkeføler sig tiltrukket af ellermagter at dyrke sport. Dagligmotion af let til moderat intensitetog af kort varighedkan nemmere integreres ihverdagens gøremål end“omklædningsmotion”.En fremtidig strategi til fremmeaf den fysiske aktivitet ibefolkningen må derfor tageudgangspunkt i følgende elementer:1. Identifikation af gruppermed mange fysisk inaktive.2. Forslag til aktiviteter sominvolverer personer medringe fysisk aktivitet.3. Forslag til hvordan manbedst sikrer, at den fysiskeaktivitet bliver en integreretdel af hverdagen.


Motionsvaneri Århus amt31I Hvordan har du det? indgårder fem spørgsmål vedrørendemotion. Det er præciseretoverfor svarpersonerne, hvadder lægges i ordet motion:“Ved motion menes her alleaktiviteter, hvor du får rørtdine muskler, bruger dinekræfter og bliver forpustet.Der tænkes altså ikke kun påmotion i forbindelse medidræt og lignende.” Der erstillet separate spørgsmålvedrørende motion på arbejde,motion til og fra arbejde(cykling, gang m.m.) og motioni fritiden. Der er spurgt til,om man dyrker idræt, ellerom man deltager i andre aktiviteteri fritiden, som givermotion. Svarpersonerne erendvidere blevet bedt om atangive, hvor mange timersmotion de får i alt ved de forskelligeaktiviteter i løbet afen uge.Fysisk aktive og inaktiveFor at få et samlet mål for fysiskaktivitet er svarpersonerneefterfølgende opdelt i fysiskaktive og fysisk inaktive.Opdelingen kombinerer oplysningerneom motion på arbejde,til og fra arbejde, i fritidenog i alt i løbet af en uge(se boks). Der er ikke tale omen standardiseret metode, daen sådan ikke findes. I enoversigtsartikel om brug afspørgeskemaer til undersøgelseaf fysisk aktivitet konkluderesdet, at pålidelighedenaf de spørgsmål, der anvendes,er ringe til trods for,at man har anvendt spørgeskemaertil at beskrive fysiskaktivitet i over 40 år (14). Forfatterneefterlyser en internationalstandard på området.ResultaterGodt halvdelen (52 pct) afden voksne befolkning er fysiskaktiv ud fra de opstilledekriterier (figur 2.1). Der er enmeget tæt sammenhæng mellemfysisk aktivitet og deltagelsei sport og motionsaktiviteteri fritiden (gamma 0,96).86 pct af de aktive dyrkersport eller motionsaktiviteter ifritiden, mens kun 11 pct afde inaktive gør det (og i givetfald mindre end to timer omugen). Der er således megetfå, der er klassificeret som fysiskaktive alene i kraft af denmotion, de får på arbejde ellertil og fra arbejde. Over halvdelenaf dem, der får megetFigur 2.1Andel der er henholdsvis fysisk aktive og fysisk inaktive%6050403020100PERSONER REGNES SOM FYSISK AKTIVE- hvis de:• får meget motion på arbejdeN = 3790ELLER• får mere end 4 timers motion til og fra arbejde om ugenELLER• får en del motion på arbejde og 2-4 timers motion til og fra arbejdeom ugenELLER• dyrker idræt eller regelmæssigt deltager i andre motionsgivendeaktiviteter i fritidenUNDER FORUDSÆTNING AF• at de ikke sammenlagt får mindre end to timers motion omugen52Fysisk aktive48Fysisk inaktiveKAPITEL 2 MOTIONSVANER I ÅRHUS AMT


32motion på arbejde eller til ogfra arbejde, dyrker også idræteller anden motion i fritiden.Motion på arbejde. Blandt debeskæftigede er der 15 pct,der får meget motion, og 31pct der får en del motion påarbejde, mens resten kun fårlidt eller ingen motion (tabel2.1). En fjerdedel af de 25-74-årige har ikke arbejde. Nårdisse regnes med, er det kuncirka hver tiende, der får megetmotion, og en fjerdedelder får en del motion i forbindelsemed arbejde. Der er flereældre end yngre, der fårmotion på arbejde (ikke vist itabellen). Andelen, der fårmeget motion på arbejde, ersåledes kun halv så stor i denyngste som i den ældste del afarbejdsstyrken, nemlig 12 pctmod 24 pct. Man må derforforvente, at der fremover vilvære endnu færre, der får motioni forbindelse med deresarbejde.Motion til og fra arbejde. Der erforholdsvis få, der får motiontil og fra arbejde (tabel 2.1).Seks ud af ti af de erhvervsaktivefår som regel ingen motiontil og fra arbejde. Kun fireprocent får mindst fire timersmotion om ugen til og fra arbejde,og otte procent mellemto og fire timer om ugen. Regnerman dem med, der ikkehar arbejde, er det knap hvertiende, der får mindst to timersmotion om ugen i forbindelsemed transport til ogfra arbejde.Tabel 2.2 viser andelen af deerhvervsaktive, der får mindstto timers motion om ugen tilog fra arbejde i forskellige deleaf befolkningen. Flere kvinderend mænd får mindst totimers motion om ugen til ogfra arbejde. Det samme gælderde bogligt uddannede iforhold til personer med enfaglig uddannelse og ufaglærte,personer uden bil i husstandeni forhold til personerder har bil, byboere i forholdtil folk, der bor i en landsbyeller et landområde. Der er ligeledesvæsentligt flere personeri Midt (Århus, Hinnerup,Hørning), der får mindst to timersmotion til og fra arbejdeom ugen, end i resten af amtet.Den fysiske aktivitet i fritiden erbelyst ved spørgsmålet Hvadpasser bedst som beskrivelse pådin fysiske aktivitet i fritiden?efterfulgt af en beskrivelse affire aktivitetsniveauer (tabel2.1). Tre procent placerer sigselv på det højeste aktivitetsniveau(hård træning, konkurrenceidræt),29 pct på detnæsthøjeste (motionsidræt ellerfysisk krævende arbejde ihus og have), 56 pct på detnæstlaveste niveau (gang,cykling og anden let motionnogle timer om ugen), mens13 pct placerer sig på det lavesteaktivitetsniveau (stillesiddendefritidsaktiviteter).49 pct dyrker idræt eller deltageri andre aktiviteter i fritiden,der giver motion (tabel2.1).Den samlede mængde motion omugen. 36 pct får mere end firetimers motion om ugen, 42pct får mellem to og fire timer,og 22 pct får mindre endto timers motion om ugen (tabel2.1).20 TILFÆLDIGT UDVALGTE SVARPERSONER, DER FÅR HENHOLDSVIS MEGET MOTIONOG INGEN MOTION PÅ ARBEJDEFår meget motion på arbejde:- Social- og sundhedsmedhjælper på et plejehjem- Murermester- Standsemaskineoperatør- Instruktør i træningscenter på en fysioterapiklinik- Postomdeler/kontorpakmester ved Post Danmark- Pædagog i skovbørnehave- Selvstændig VVS-installatør- Entreprenør/brolægger- Gaffeltruckmontør- Gårdejer med malkekvægFår ingen motion på arbejde:- Passer kontoret på et autoværksted- Overlærer på 80% tid i folkeskolen- Medhjælpende ægtefælle, regnskab m.v.- Direktør i revisionsfirma- Laborant på mejeri- Frisørmester- Sekretariatsleder/direktionssekretær- Kørselsleder- Bladtegner på avis- Teknisk chef


Tabel 2.1Motion på arbejde, til og fra arbejde og i fritiden• Hvor meget motion får du på arbejde?I arbejde AllePctMeget motion 15 11En del motion 31 24Lidt motion 32 24Ingen motion 22 16Har ikke arbejde - 25100 100N = 2963 N = 3929• Hvor meget motion får du til og fraarbejde i løbet af en uge?I arbejde AllePctMere end 4 timer om ugen 4 32-4 timer om ugen 8 61-2 timer om ugen 13 10Op til 1 time om ugen 17 13Får som regel ingen motion 58 44Har ikke arbejde - 24100 100N = 2953 N = 3882• Hvad passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktiviteti fritiden det sidste år?Pct- Jeg træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt 3regelmæssigt og flere gange om ugen- Jeg dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde 29eller andet krævende husarbejde nogle timer om ugen- Jeg spadserer, cykler eller får anden lettere motion i nogle 56timer om ugen (f.eks. søndagsture, lettere havearbejdesamt motion i forbindelse med husarbejde)- Jeg får kun lidt eller næsten ingen motion i fritiden 13100N = 3932• Dyrker du nogen form for idræt eller deltager i andreaktiviteter, der giver motion?PctJa 49Nej 51100N = 3905• Hvor meget motion får du alt i alt i løbet af en uge?PctMere end 4 timers motion om ugen 362-4 timers motion om ugen 42Mindre end to timers motion om ugen 22100N = 3896Tabel 2.2Andel af de erhvervsaktive derfår 2 timers motion eller mere pr.uge til og fra arbejdePctAlle 12KønMand 9Kvinde 15UddannelsesniveauLavt 10Middel 10Højt 16Bil i husstandenJa 9Nej 27By/landsby/landBy 14Landsby 6Landområde 6LokalområdeMidt 17Syd 6Vest 7Nord 7Øst 733KAPITEL 2 MOTIONSVANER I ÅRHUS AMT


34Sociale forskelleTabel 2.3 viser sammenhængenmellem fysisk inaktivitetog en række sociale variable.I første kolonne er angivetsammenhængen mellem fysiskinaktivitet og de enkeltevariable hver for sig. I andenkolonne er der justeret for deøvrige variable i tabellen vedhjælp af en multivariat analyse.Køn. Der er ingen forskel mellemandelen af fysisk inaktivemænd og kvinder. Det gælderogså efter, at der er justeretfor de øvrige variable.Alder. Som man kan forvente,stiger andelen af fysisk inaktivemed alderen. Mere bemærkelsesværdigter det, at der iden yngste aldersgruppe er 42pct fysisk inaktive. Efter justeringfor de øvrige variable reduceresisær andelen af fysiskinaktive blandt den ældste aldersgruppe.Den højere andelaf fysisk inaktive i den ældstealdersgruppe forklares delvistaf, at uddannelsesniveauether er lavere end i de øvrigealdersgrupper, og at kun enmindre del af dem fortsat er iarbejde.Uddannelsesniveau. Der er enmarkant sammenhæng mellemuddannelsesniveau og fysiskinaktivitet. Jo lavere uddannelsesniveau,jo større erandelen af fysisk inaktive.Forskellen reduceres ikke, nårder justeres for alder og deøvrige variable i tabellen.Tabel 2.3Sammenhængen mellem fysisk inaktivitet og en række socialekendetegnFysisk inaktiveUjusteret Justeret 1 AntalPctKønMænd 49 49 1809Kvinder 48 47 1981p = 0.474 gamma -0.02Alder25-34 år 42 43 95435-44 år * 50 * 49 89545-54 år * 47 * 50 89555-64 år * 51 * 49 69665-74 år * 61 * 52 350p < 0.000 gamma 0.13UddannelsesniveauLavt * 57 * 55 695Middel * 50 * 50 2108Højt 39 41 985p < 0.000 gamma -0.21I arbejdeJa 45 45 2915Nej * 60 * 59 875p < 0.000 gamma 0.30SamlivsforholdGift * 49 48 2265ast samlever 44 47 698Alene * 50 50 792p = 0.054 gamma -0.01Bor med børn under 16 årNej 48 52 2444Ja 49 * 59 1335p = 0.65 gamma 0.02* angiver at undergruppens andel er signifikant større (p < 0.05) endreferenceværdien, der her er den laveste andel indenfor hver variabel.Referenceværdien er markeret med fed.1 Der er justeret for køn, alder, uddannelsesniveau, i arbejde, samlivsforhold og bormed børn under 16 år ved hjælp af logistisk regression.En nærmere analyse viser, atder også blandt de yngste aldersgrupperer en større andelaf fysisk inaktive blandtpersoner på laveste uddannelsesniveau.Forskellen i fysiskaktivitet mellem uddannelsesniveauerneøges imidlertid,når man bevæger sig opad ialdersgrupperne. Det skyldes,at andelen af fysisk aktiveblandt de højtuddannedestort set ikke ændrer sig medalderen, mens andelen af fysiskaktive daler med alderenblandt personer på såvel lavestesom mellemste uddannelsesniveau.I arbejde. Der er betydeligtfærre, der er fysisk inaktiveblandt personer, der er i arbejde,end blandt personer derikke er i arbejde. Heller ikkedenne forskel forsvinder, nårder justeres for alder og deøvrige variable i tabellen.


Samlivsforhold. Der er flere fysiskinaktive blandt personer,der er gift, og personer, der eralene, sammenholdt med personer,der har en fast samlever.Forskellen forsvinder, nårder justeres for de øvrige variable.Forskellen skyldes førstog fremmest, at der er en storovervægt af unge blandt personermed en fast samlever.Bor med børn under 16 år. Derer ikke forskel i andelen af fysiskinaktive i forhold til omman bor i en børnefamilie ellerej. Efter justering for deøvrige variable i tabellen, erder imidlertid flere fysisk inaktivei børnefamilier. En forklaringkan være, at børnefamiliersdagligdag gennemgåendeer mere presset sammenlignetmed andre i sammealdersgruppe, og at detderfor kan være vanskeligereat få tid til at motionere.Geografiske forskelleDet fremgår af tabel 2.4 atMidt (Århus, Hinnerup ogHørning) er det lokalområde,der har den laveste andel affysisk inaktive i Århus amt,mens Nord (Randers og de otteomliggende kommuner),har den højeste andel af fysiskinaktive. Forskellen reduceresen smule, når der justeres forde variable, der indgår i tabel2.3 og 2.4.Der er lidt flere fysisk inaktivei landsbyer end i by og påland. Forskellen forbliveruændret, når der justeres forvariablene i tabel 2.3 og 2.4.Tabel 2.4Sammenhængen mellem fysisk inaktivitet og geografiske forholdFysisk inaktiveUjusteret Justeret 1 AntalPctLokalområdeMidt 45 47 1738Syd 49 48 264Vest 48 47 592Nord * 54 * 52 808Øst 49 45 388p = 0.002By/landsby/landBy 47 47 2745Landsby * 53 * 52 546Land 49 47 396p = 0.039* angiver at undergruppens andel er signifikant større (p < 0.05) end referenceværdien,der her er den laveste andel indenfor hver variabel. Referenceværdiener markeret med fed.1 Der er justeret for lokalområde, by/landsby/land, køn, alder, uddannelsesniveau, iarbejde, samlivsforhold og bor med børn under 16 år ved hjælp af logistisk regression.35KAPITEL 2 MOTIONSVANER I ÅRHUS AMT


36Forskelle i forhold tilhelbredsforhold ogsundhedsadfærdTabel 2.5 viser, at der er en betydeligsammenhæng mellemhelbred og fysisk inaktivitet.Der er således væsentligt flerefysisk inaktive blandt personer,der:• føler sig hæmmet af langvarigsygdom• har et nogenlunde/dårligtselvvurderet helbred• er begrænset med hensyntil at gå på trapper• har følt sig nedtrykt ogdeprimeret i de seneste 14dage• er overvægtige eller sværtovervægtigeend blandt personer, der ikkedøjer med disse helbredsproblemer.Forskellene reduceresikke, når der justeres for enrække sociale baggrundsvariable.Der er ligeledes en markantsammenhæng mellem såvelrygevaner som kostvaner ogfysisk inaktivitet. Der er flerefysisk inaktive blandt rygereend blandt ikke-rygere. Der eren endnu større forskel i aktivitetsniveaumellem personermed et usundt og et sundtkostmønster. 57 pct af de personer,der har et usundt kostmønster,er fysisk inaktive,mod 29 pct blandt personermed et sundt kostmønster.Tabel 2.5Sammenhængen mellem fysisk inaktivitet og helbred og sundhedsadfærdFysisk inaktiveUjusteret Justeret 1 AntalPctHæmmet af langvarig sygdomIngen sygdom 46 46 2350Ikke hæmmet trods sygdom 48 47 241En smule hæmmet * 50 49 691Meget hæmmet * 62 * 58 364p < 0.000 gamma 0.15Selvvurderet helbredVirkelig godt/godt 44 45 2893Nogenlunde/dårligt * 62 * 59 886p < 0.000 gamma 0.36Funktionsbegrænsning - gang på trapperMeget begrænset * 69 * 65 177Lidt begrænset * 64 * 61 737Slet ikke begrænset 43 44 2864p < 0.000 gamma -0.40Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig seneste 14 dageNej 45 45 2831Lidt generet * 55 * 55 747Meget generet * 62 * 61 126p < 0.000 gamma 0.21Body Mass Index< 25 44 45 207225-29.9 * 50 * 49 123830 ≥ * 62 * 60 425p < 0.000 gamma 0.19Rygevaner - cigaretter pr. dag15 eller flere * 59 * 58 8161-14 * 53 * 53 491Tidligere ryger * 46 * 45 893Aldrig ryger 42 43 1517p < 0.000 gamma -0.21Opfyldte kriterier for sundt kostmønster0 * 57 * 57 11131 * 49 * 49 13692 * 44 * 43 9323 29 29 353p < 0.000 gamma -0.23* angiver at undergruppens andel er signifikant større (p < 0.05) end referenceværdien,der her er den laveste andel indenfor hver variabel. Referenceværdiener markeret med fed.1 Der er justeret for køn, alder, uddannelsesniveau, i arbejde, samlivsforhold og bormed børn under 16 år ved hjælp af logistisk regression.


Sammenfatning ogdiskussionOpfattelsen af hvor meget oghvilken slags motion, der skaltil for at opnå en forebyggendevirkning, har ændret sig ide senere år. Under 1970’ernesog 1980’ernes kondi-bølgevar opfattelsen blandt motionseksperter,at motionenskulle være intensiv. I løbet af1990’erne blev det imidlertiddokumenteret, at også træningved lav og moderat intensitetmindsker risikoen forat udvikle forskellige livsstilssygdomme.Sundhedsstyrelsen anbefalerat voksne som minimum fåren halv times moderat motionhver dag. Det betones, at regelmæssigmotion er vigtigereend motion af høj intensitet.Børn bør have mindst en timesmotion om dagen, og togange om ugen bør de lavemere intensive aktiviteter.Den største sundhedsmæssigeeffekt opnås ved en lille øgningaf den fysiske aktivitethos personer, der er fysisk inaktive.Det er derfor vigtigt atbelyse, hvilke dele af befolkningen,der især er fysisk inaktive.Ser man på motion i forbindelsemed arbejde, til og fraarbejde og i fritiden under étviser Hvordan har du det?, athalvdelen af den voksne befolkningi Århus amt er fysiskinaktive ud fra de anvendtekriterier. Der er derfor et stortspillerum for at øge den fysiskeaktivitet i befolkningen.En forholdsvis lille del af befolkningenfår motion på arbejdeeller til og fra arbejde.Langt flere dyrker idræt elleranden form for motion i fritiden.• Halvdelen af den voksnebefolkning kan betegnessom fysisk inaktiv• Halvdelen dyrker idræt ellerlaver andre former formotion i fritiden• Over halvdelen af de erhvervsaktivefår kun lidt elleringen motion på arbejde• Hver tiende får meget motionog en fjerdedel får en delmotion i forbindelse medarbejde• Færre unge end ældreblandt de erhvervsaktive fårmotion på arbejde• Seks ud af ti får ingen motiontil og fra arbejde• Knap hver tiende får to timersmotion eller mere omugen til og fra arbejdeSociale forskelle. Der er flerefysisk inaktive blandt de ældreend blandt de yngre. Selvi den yngste aldersgruppe erder imidlertid 42 pct fysisk inaktive.Den højere andel af fysiskinaktive i den ældste aldersgruppeforklares delvistaf, at uddannelsesniveauether er lavere end i de øvrigealdersgrupper, og at kun enmindre del af dem fortsat er iarbejde.Jo lavere uddannelsesniveau,jo større er andelen af fysiskinaktive. Forskellen er størst ide ældste aldersgrupper.Blandt de højtuddannede ændrerandelen af fysisk aktivesig stort set ikke med alderen,mens andelen af fysisk aktivedaler med alderen blandt personerpå laveste og mellemsteuddannelsesniveau.Der er flere fysisk inaktiveblandt personer i arbejde, endblandt personer, der ikke er iarbejde. Det gælder også efterat der er justeret for alder ogandre sociale faktorer.Der er ingen forskel på andelenaf fysisk inaktive blandtmænd og kvinder. Der erfærre fysisk inaktive blandtpersoner, der er samlevende,end blandt gifte og enlige.Denne forskel forsvinder, nårder justeres for alder og andresociale faktorer.Tolkning. Mange ældre medfaglærte og ufaglærte job(mellemste og laveste uddannelsesniveau)har væretvant til at få meget motion iforbindelse med deres arbejde.Denne gruppe har derforikke i samme udstrækningsom personer med enmellemlang og lang bogliguddannelse (højeste uddannelsesniveau)følt et behovfor at motionere i fritiden.De har måske også mangletoverskud til at dyrke motion,fordi de har været fysisktrætte efter arbejde og haftsmerter i ryggen eller andredele af bevægeapparatet.Der er derfor færre blandtde faglærte og ufaglærte,som har indarbejdet fastevaner med hensyn til motioni fritiden. De bogligt uddannedehar derimod ihøjere grad vænnet sig til atdyrke motion i fritiden. Detkan forklare, at flere af debogligt uddannede fortsater fysisk aktive op i årene,mens den fysiske aktivitetdaler markant hos faglærteog ufaglærte, når de forladerarbejdsmarkedet.Geografi. De geografiske forskellei fysisk aktivitet er små.Der er færrest fysisk inaktive iÅrhus-området (Århus, Hinnerupog Hørning) og flest fysiskinaktive i den nordligedel af Århus amt (Randers ogde otte omliggende kommuner).Der er lidt flere fysisk inaktivei landsbyer end i by oglandområder.37KAPITEL 2 MOTIONSVANER I ÅRHUS AMT


38Helbred og livsstil. Der er enbetydelig sammenhæng mellemhelbred og fysisk inaktivitet.Der er flere fysisk inaktiveblandt personer medlangvarig sygdom og dårligtselvvurderet helbred. Der eren stor andel af fysisk inaktiveblandt gangbesværede,men også blandt personermed psykiske symptomer.Gruppen af overvægtige og iendnu højere grad sværtovervægtige har ligeledes enstørre andel af fysisk inaktive.Der er ligeledes flere fysiskinaktive blandt rygere endblandt ikke-rygere og blandtpersoner med et usundt kostmønsterend blandt personermed et sundt kostmønster.Figur 2.2Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sociale forhold, geografi, helbred og livsstilSammenhæng med fysisk aktivitetstærk moderat til svag ingenUndergrupper med størst andel af fysisk inaktivitet er fremhævet• Sociale forhold Alder KønÆldre(Ingen forskel)Uddannelsesniveau Bor med børn underLavt16 årMiddel(Ingen forskel)I arbejdeNejSamlivsforholdGiftAlene• GeografiLokalområdeNordBy/landsby/landLandsby• Helbred og livsstil Gang på trapper Hæmmet af langvarig sygdomMeget begrænset Meget hæmmetLidt begrænsetEn smule hæmmetLangvarig sygdomSelvvurderet helbredNogenlunde/dårligtNedtryktMeget generetLidt generetBody Mass IndexSvær overvægtOvervægtKostmønsterRygevanerUsundt kostmønster StorrygerModerat rygerRelativ Risiko RR≥1.50 RR


Referencer1. Fysisk aktivitet og sundhed.København: Sundhedsstyrelsen,2001.2. Fysisk aktivitet - håndbogom forebyggelse og behandling.København: Sundhedsstyrelsen,Center forForebyggelse, 2003.3. Perri M et al. Adherenceto exercise prescriptions:effects of prescribing moderateversus higher levelsof intensity andfrequency. Health Psychology2002; 21(5): 452-458.4. Lee IM, Paffenbarger RS.Associations of light, moderate,and vigorous intensityphysical activitywith longevity. AmericanJournal of Epidemiology2000; 151: 293-299.5. Dishman RK, BuckworthJ. Increasing physicalactivity: a quantitativesynthesis. Medicine andScience in Sports and Exercise1996; 38: 706-719.6. Dishman RK, BuckworthJ. Adherence to physicalactivity. In Morgan WP(ed.), Physical activity andmental health (pp. 63-80).Philadelphia: Taylor &Francis, 1997.7. Kjær M, Andersen LB,Hansen ILK. Fysisk aktivitet:hvilket minimumer tilstrækkeligt i etsundhedsmæssigt perspektiv?Ugeskrift forLæger 2000; 162: 2164-2168.8. Boreham CAG, WallaceWFM, Nevill A. Trainingeffects of accumulateddaily stair-climbing exercisein previously sedentaryyoung women. PreventiveMedicine 2000; 30:277-81.9. Den danske fedmeepidemi.Oplæg til en forebyggelsesstrategi.Købehavn:Ernæringsrådet, 2003.10. Kjøller M, RasmussenNK (red.). Sundhed og sygelighedi Danmark & udviklingensiden 1987.København: Statens Institutfor Folkesundhed,2002.11. Matthiessen J, AndersenNL, Ovesen LF. Betydningenaf kost og fysiskaktivitet for fedmeudviklingeni Danmark fra1985 til 1995. Ugeskrift forLæger 2001; 163: 2941-2945.12. Larsen K. Idrætsdeltagelseog idrætsforbrug i Danmark.Århus: Klim, 2003.13. Schroll M. Forebyggelseaf hjerte-kar-sygdomme -erfaringer fra Glostrupundersøgelserne.Rapportfra konsensus-konference4.-6. marts 1996. DanskSygehus Institut 1996:59-69.14. Shepard RJ. Limits to themeasurement of habitualphysical activity by questionnaires.British Journalof Sports and Medicine2003; 37: 197-206.39KAPITEL 2 MOTIONSVANER I ÅRHUS AMT


40 FedmeGlobalt overstiger antallet afovervægtige nu antallet af undervægtige.WHO karakterisererden stigende forekomstaf svær overvægt som et af devæsentligste kommende globalefolkesundhedsproblemer(1). I Danmark er det et sundhedspolitiskmål, at stigningeni antallet af svært overvægtigeskal stoppes. Måletindgik i Regeringens Folkesundhedsprogram1999-2008 og ergentaget i Sund hele livet - denationale mål og strategier forfolkesundheden 2002-10.Fedme somsundhedsproblemFedme defineres som en tilstand,hvor mængden af fedt ikroppen er forøget i en grad,så det har konsekvenser forhelbredet. Den nøjagtigemængde eller andel af kropsfedt,som medfører negativehelbredskonsekvenser, kendesikke (2).Det mest anvendte mål forovervægt og fedme er BodyMass Index, der beregnes udfra kropsvægt og højde (seboks). WHO betegner et BMIpå 25 eller mere som overvægtog et BMI på 30 ellermere som svær overvægt/fedme (3).Dødeligheden er kun let øgethos personer med overvægt,mens dødeligheden er dobbeltså stor hos personer medsvær overvægt/fedme. Ensvaghed ved BMI er, at det ikkekan skelne mellem fedt- ogmuskelmasse. Bugfedme, derforekommer hyppigst hosmænd, udgør en særlig risiko.Der er tale om bugfedme, nårtaljemål divideret med hoftemåler større end 0,85 forkvinder og større end 1,0 formænd (15).De fire mest almindelige helbredsproblemeri forbindelsemed fedme er (4):• Hjertesygdomme• Type 2-diabetes• Forhøjet blodtryk• SlidgigtFedme forøger ligeledes risikoenfor forskellige former forkræft bl.a. tyktarmskræft,brystkræft og livmoderkræft.Hertil kommer de psykiskeog sociale følger af fedme iform af lavt selvværd og negativereaktioner fra omgivelser,samt sociale konsekvensersom f.eks. arbejdsløshed ogførtidspension.En svensk undersøgelse viser,at midaldrende mænd medsvær overvægt har en øget risikofor førtidspension (6). Endansk undersøgelse viser, atovervægtige kvinder har flerekomplicerede fødselsforløbend normalvægtige (5).Det anslås, at 5-8 pct af detdanske sundhedsbudget nugår til fedmens følgesygdomme(hjertekarsygdomme, sukkersyge,pensioner m.v.) (2).Overvægt og fedmei DanmarkI Oplæg til national handlingsplanmod svær overvægt anslåsBODY MASS INDEXBMI = kropsvægt i kilo divideret med højden i anden målt i meter - kg/(højde i meter) 2Der bruges følgende kriterier for inddeling i undervægt, overvægt og fedme:BMI (kg/m 2 )Risiko for følgesygdommeUndervægt under 18,5Normalvægt 18,5-24,9 -Overvægt 25 og derover let øgetSvær overvægt/fedme30 og derover- klasse 1 30-34,9 moderat øget- klasse 2 35-39,9 meget øget- klasse 3 (ekstrem overvægt) 40 og derover voldsomt øget


det, at 30-40 pct af den voksnebefolkning er overvægtige.Det drejer sig om mere end1,3 millioner danskere.10-13 pct er svært overvægtige,hvilket svarer til mindst400.000 personer (7). Ernæringsrådetvurderer, at der aleneblandt de 30-60-årige er350.000 personer, der lider afegentlig fedme (8).Forekomsten af overvægt iDanmark er steget inden forde seneste årtier. Fra sessionsundersøgelservides, at forekomstenaf fedme blandt ungemænd er forøget cirka 30gange gennem de sidste 40 år.Siden 1987 er der i den voksnebefolkning sket en stigningi forekomsten på 75 pct.Stigningen har især fundetsted i de yngste aldersgrupperog hos personer med lav uddannelse.Også blandt børn erder sket en foruroligende stigningi overvægt i de senere år.I 1997 var 7-10 pct af børnenei 8.-9. klasse overvægtige. Cirka4 pct var svært overvægtige,hvilket er en tredobling iperioden 1972-1997. Udviklingeni Danmark afspejler englobal trend, som ifølge WHOindebærer, at 60-70 pct af alleeuropæere vil være overvægtigei 2030, hvis udviklingenfortsætter som hidtil (8).Hvorfor stiger antalletaf overvægtige?Fedme udvikler sig gennemvægtstigning, der sædvanligvisforegår gradvist overmange år. Indtager man mereenergi, end man forbrænder,ophobes der fedt i kroppensdepoter. Der er tale om etsamspil mellem arv, ernæringog motion. Den præcise mekanismeved udvikling af fedmeer endnu ikke klarlagt.Muligvis er der hos noglemennesker en øget tendens tilat optage og holde på fedtet,således at udvikling af fedmeikke blot er et spørgsmål om“at spise for meget og motionerefor lidt” (9).Fedmeforskerne har i de senereår været optaget af det fænomen,der kaldes det amerikanskeparadoks: det forhold atfedtindholdet i kosten tilsyneladendefalder, samtidig medat antallet af overvægtige stiger.Fænomenet blev førstegang iagttaget i USA, men harnu også vist sig i Danmark. Ennærliggende forklaring på paradokseter, at den fysiske aktivitetog dermed energibehoveti befolkningen er faldet endnuhurtigere end faldet i det samledeenergiindtag. Det kanimidlertid ikke udelukkes, atder også er andre forhold, derspiller ind. F.eks. kan der væregrupper i befolkningen, somhar haft et stigende indtag affedt på trods af, at fedtprocenteni kosten som helhed harværet faldende (10).ForebyggelsespotentialeEn analyse af data fra detkendte Framingham Heart Studyfra 1948 til 1990 viser, atpersoner med svær overvægt(BMI≥30) som 40-årige i gennemsnitlevede 6-7 år kortereend normalvægtige (11). Overvægtige(BMI 25-29,9) som ikkerøg levede tre år kortereend normalvægtige. Sværtovervægtige rygere levede 13-14 år kortere end normalvægtigeikke-rygere. Det viser enreduktion i livslængde vedfedme, der stort set svarer tilden, der kendes fra rygning.En anden undersøgelse, derbygger på en række amerikanskebefolkningsundersøgelser,viser en reduktion ilivslængde, der svinger fra 0-1 år for 40-årige overvægtigeaf begge køn (BMI 25-29,9) til13 år for 20-årige mænd medsærdeles svær overvægt(BMI≥45) (12).Grunde til atforebygge fedmeI klaringsrapporten Fedme iDanmark opregnes en rækkegrunde til, at man bør satse påforebyggelse af fedme fremfor behandling, når fedmenførst er fuldt udviklet (2):• Fedme udvikles over tid,og når den først er udvikleter den svær at behandle.• En række undersøgelser harvist, at behandling af fedmeikke giver tilfredsstillenderesultater på langt sigt.• De helbredsmæssige konsekvenser,der er forbundetmed fedme, skyldes akkumuleretfysisk og metaboliskstress på grund af langtids overvægt, som måskeikke ændres ved vægttab.• Andelen af befolkningen,som er overvægtige ellerfede, er nu så stor i mangevestlige lande, at der ikkeer tilstrækkelige ressourcertil at kunne tilbyde alle behandling.Det er dog stadig relevant atarbejde med forebyggelse iforhold til svært overvægtige.Mange af de sundhedsproblemerder relaterer sig til fedmesom forhøjet blodtryk, unormalfordeling af fedtstof i blodet(dyslipidæmi) og nedsatinsulinfølsomhed, kan påvirkesgennem motion udenvægttab (13). Flere undersøgelsertyder på, at fysisk aktivitethar en beskyttende effektuanset BMI. Det gælder iforhold til dødsfald på grundaf hjertesygdom og udviklingaf type 2-diabetes (14).Nationale initiativeri forhold til fedmeErfaringerne med at forebyggefedme i større befolkningsgrupperer endnu begrænse-41KAPITEL 3 BAGGRUND


42de. Der er meget sparsom dokumentationfor langsigtet effektaf intervention til forebyggelseaf fedme som sådan.Interventionsprogrammer rettetmod reduktion af risikofaktorerfor hjertekarsygdommeviser, at det er muligtat mindske øgningen af sværovervægt i en befolkning.Men resultaterne tyder ogsåpå, at det er væsentligt sværereat forebygge fedme end atsænke kolesteroltal og begrænserygning (7).Ernæringsrådet nedsatte i2000 en arbejdsgruppe medhenblik på at beskrive udviklingeni fedme i Danmark ogkomme med oplæg til en forebyggelsesindsats.Arbejdetmundede ud i rapporten Dendanske fedmeepidemi. Oplæg tilen forebyggelsesindsats (8). Arbejdsgruppenkonkluderer, aten ren ernæringsmæssig tilgangtil problemet ikke er tilstrækkelig.I rapporten foreslåsdet, at man både arbejderfor at fremme en sund, energifattigkost i befolkningen ogat øge den fysiske aktivitet.Arbejdsgruppen peger på, atdet især er vigtigt at lave enforebyggende indsats i forholdtil børn og unge og deresfamilier og henviser til interventionsundersøgelser,der tyderpå, at en reduktion af TVogvideoforbruget kan væremed til at forebygge overvægtblandt børn og unge.Sundhedsstyrelsen tog i 2001initiativ til at udarbejde ennational handlingsplan for forebyggelseog behandling afsvær overvægt (7). Ernæringsrådetsrapport udgør den fagligedokumentation for handlingsplanen.Det overordnede mål i handlingsplanener:• at forebygge, at flere personerfår et BMI på 30 ellermere• at reducere vægten blandtpersoner med et BMI på 30eller mereDelmål er:• at forebygge overvægt hosnormalvægtige• at forebygge vægtstigninghos personer med overvægt(BMI≥25) og/eller stabiliserevægten hos personer, derhar gennemført vægttab• at forebygge følgesygdommetil overvægt• at fremme vægttab hos personermed svær overvægteller overvægstrelateredetilstandeDet anbefales, at der sættesind på tre niveauer: Det privateniveau - den enkelte, familienog hjemmet samt de nærmesteomgivelser. Fællesskaberne- de hverdagssammenhængevi indgår i uden forhjemmet f.eks. skoler, arbejdspladser,fritidsorganisationer,erhvervslivet. Det offentlige niveau- stat, amter, kommuner.Indsatsen bør omfatte bådekost og fysisk aktivitet. Derpræsenteres i alt 66 konkreteanbefalinger i planen.


Fedme iÅrhus amt43Forekomsten af fedme belysesher ved hjælp af Body MassIndex. Beregningen af BMI erforetaget ud fra svarpersonernesegen opgivelse af højdeog vægt. Erfaringsmæssigt erder en tendens til, at svarpersonerunderdriver deres egenvægt (7), og man må derforanse den beregnede forekomstaf fedme som et minimumstal.Hvordan har du det? viser, at33 pct af den voksne befolkningi Århus amt er moderatovervægtige (BMI 25-25,9). 11pct er så overvægtige, at derer tale om fedme (BMI≥30),hvilket svarer til mindst50.000 personer (figur 3.1).Den mere detaljerede fordelingpå vægtkategorier fremgåraf tabel 3.1.Figur 3.1Forekomst af moderat overvægt og fedme%6050403020100N = 390555BMI


44Sociale forskelleFedme forekommer stort setlige hyppigt hos mænd ogkvinder (tabel 3.2). Moderatovervægt er til gengæld langthyppigere hos mænd endkvinder. Andelen af sværtovervægtige stiger lidt medalderen, mens der er betydeligtflere moderat overvægtigeblandt midaldrende og ældreend blandt unge.Der er en markant sammenhængmellem fedme og uddannelsesniveau.Dobbelt såmange på laveste uddannelsesniveau(= ufaglærte) og 75pct flere på mellemste uddannelsesniveau(= faglærte)er svært overvægtige i forholdtil personer på det højesteuddannelsesniveau (=mellemlang eller lang bogliguddannelse). Der er også flerepå laveste og mellemsteuddannelsesniveau, der ermoderat overvægtige.Ser man på de yngste deltagerei undersøgelsen, de 25-34-årige, er forskellen endnustørre (ikke vist i tabellen).Her er der tre gange så mangepå laveste uddannelsesniveau,der er svært overvægtige,sammenholdt med dethøjeste uddannelsesniveau.Det er formentlig udtryk for,at andelen af svært overvægtigeøges blandt de lavest uddannede,efterhånden somuddannelsesniveauet genereltstiger i befolkningen. Fedmebliver i stigende grad en helbredsbelastningog et stigma,som er forbundet med lav socialstatus.Tabel 3.2Sammenhængen mellem BMI og en række sociale kendetegnBody Mass Index


Tabel 3.3Sammenhængen mellem BMI og geografiske forholdBody Mass Index


46MotionsvanerDet fremgik af kapitel 2, atseks ud af ti af de svært overvægtigeer fysisk inaktive efterde kriterier for fysisk aktivitet,der er anvendt. Sammenholdthermed er halvdelenaf de moderat overvægtigeog fire ud af ti af de normalvægtigefysisk inaktive(tabel 3.4).Den større andel af fysisk inaktiveblandt de svært overvægtigeskyldes kun i ringegrad forskelle i motion på arbejdeog til og fra arbejde.Derimod er der betydeligtfærre svært overvægtige, derdyrker motion i fritiden, endpersoner med moderat overvægtog normalvægtige. Hverfemte af de svært overvægtigehar fortrinsvis stillesiddendefritidssysler, hvilket erdobbelt så mange som blandtde normalvægtige.Tabel 3.4Sammenhængen mellem BMI og motionsvanerBody Mass Index


Arbejds- ogfunktionsevneFysisk inaktivitet kan bådevære årsag til og en følge afsvær overvægt. Når først fedmeer udviklet, kan det i sigselv være en væsentlig hindringfor at passe et arbejdeeller lave motion i fritiden.Tabel 3.5 sammenfatter enrække oplysninger om selvvurderetarbejds- og funktionsevne.Hver ottende af de sværtovervægtige vurderer, at deresarbejdsevne er meget nedsat,hvilket er dobbelt så mangesom blandt de normalvægtige.Der er også en betydeligstørre andel, der føler, at deresarbejdsevne er en del elleren smule nedsat.Hver fjerde af de svært overvægtigevurderer, at de harsvært ved at udføre krævendeaktiviteter så som at løbe, løftetunge ting og deltage i anstrengendesport. Det er mereend to en halv gange så mangesom blandt de normalvægtige,og knap dobbelt så mangesom blandt de moderatovervægtige. Der er ligeledesflere svært overvægtige, derføler sig begrænset i udførelsenaf lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsugeeller cykle.Tre gange så mange overvægtigesom normalvægtige harsvært ved at gå flere etager opad trapper. Gener i form afåndedrætsbesvær og forpustetheder langt hyppigerehos svært overvægtige endnormalvægtige.Tabel 3.5Sammenhængen mellem BMI og selvvurderet arbejdsogfunktionsevneBody Mass Index


48Selvvurderet helbredog langvarig sygdom16 pct blandt de svært overvægtigeføler sig meget hæmmetaf langvarig sygdom og29 pct føler sig en smulehæmmet. De tilsvarende talfor de normalvægtige er 9 pctog 16 pct. Der er ligeledesdobbelt så mange af de sværtovervægtige end blandt denormalvægtige, der vurderer,at deres helbred er mindreend godt. Forskellen mellemde moderat overvægtige ognormalvægtige er ringe.Sammenfatning ogdiskussionFedme udgør et stigendesundhedsproblem i Danmarkog på globalt plan. 10-13 pctaf den danske befolkning ernu svært overvægtige. Detanslås, at 5-8 pct af det danskesundhedsbudget går tilbehandling af fedmens følgesygdomme(hjertekarsygdomme,sukkersyge, pensionerm.v.).Tabel 3.6Sammenhængen mellem BMI og selvvurderet helbredog langvarig sygdom• personer med et lavt ogmiddel uddannelsesniveau• personer uden for arbejdsmarkedet• enlige og især enker/enkemændog personer, der altidhar været alene• personer i lejeboligBody Mass Index


esultat af voldsom overspisning.Et lille dagligt overskudpå energibalancen gennem enårrække er nok til at udviklefedme.Der er til gengæld en tætsammenhæng mellem fedmeog fysisk inaktivitet. Langtfærre af de svært overvægtigeend resten af befolkningendyrker motion i fritiden.Hver ottende af de sværtovervægtige vurderer, at deresarbejdsevne er stærkt nedsat.Hver fjerde har svært vedat udføre krævende fysiskeaktiviteter så som at løbe, løftetunge ting og deltage i anstrengendesport. Mange harproblemer med at gå på trapperog døjer med åndedrætsbesværog forpustethed.Langt flere af de svært overvægtigeer hæmmet af langvarigsygdom, og fire ud af tioplever, at deres helbred ernogenlunde/dårligt, hvilketer dobbelt så mange somblandt de normalvægtige.Tolkning. Det må antages, atfysisk inaktivitet er en medvirkendeårsag til, at mereend hver tiende voksne harudviklet fedme. Når fedmenførst er udviklet, udgør denimidlertid i sig selv en væsentlighindring for at leveet fysisk aktivt liv. Kronisksygdom og fysiske funktionsbegræsningerforhindrermange stærkt overvægtige iat udføre manuelt arbejdeeller i at deltage i motionsaktiviteter.49Figur 3.2Sammenhængen mellem fedme og sociale forhold, geografi, helbred og livsstilSammenhæng med fedmestærk moderat til svag ingenUndergrupper med størst andel af fedme er fremhævet• Sociale forhold Uddannelsesniveau Alder KønLavt Midaldrende (Ingen forskel)MiddelÆldreI arbejdeSamlivsforholdNejAleneSamlivsforholdBoligforholdAldrig giftLejeboligEnke/enkemand• Geografi Lokalområde By/landsby/landNordLandsbyØst• Helbred og livsstil Hæmmet af langvarig Kostmønstersygdom(Ingen forskel)En smule hæmmetMeget hæmmetSelvvurderet helbredNogenlunde/dårligtFysisk aktivitetFysisk inaktiveRelativ Risiko RR≥1.50 RR


50Referencer1. Obesity. Preventing andmanaging the global epidemic.Report of a WHO consultationon obesity. WHOTechnical Report Series,No. 894, 2000.2. Svendsen OL, HeitmannBL, Mikkelsen KL, RabenA, Ryttig KR, SørensenTIA et al. Fedme i Danmark:En rapport fra Dansk"Task Force on Obesity"under Dansk Selskab forAdipositasforskning. Ugeskriftfor Læger 2001; 163:Supplement 8.3. Nysum K, Mølgård C,Michaelsen KF, HutchingsB, Andersen E.Body mass index. Ugeskriftfor Læger 2002; 164:5773-5777.4. Tackling Obesity in England.Report by Comptrollerand Auditor General.London: NationalAudit Office 2001.5. Valentin TD, SørensenJA, Andreasen EE. Overvægtigekvinder har flerekomplicerede fødselsforløb.Ugeskrift for Læger2003; 165: 1027-1030.6. Månsson NO, Merlo J.The relation betweenself-rated health, socioeconomicstatus, bodymass index and disabilitypension among middle-agedmen. EuropeanJournal of Epidemiology2001; 17: 65-69.7. Oplæg til national handlingsplanmod svær overvægt.Forslag til løsningerog perspektiver. København:Sundhedsstyrelsen,Center for Forebyggelse,2003.8. Den danske fedmeepidemi.Oplæg til en forebyggelsesstrategi.Købehavn: Ernæringsrådet,2003.9. Sørensen TIA. Fedmensenkle paradigme. Ugeskriftfor Læger 2001; 163:2903.10. Astrup AV, MarckmannP. Går vi mod federe tider?Ugeskrift for Læger1998; 160: 7606-7609.11. Peeters A, Barendregt JJ,Willeken F, MackenbachJP, Mamum AA, Nonneux.Obesity in adulthoodand its consequencesfor life expectancy: a lifetableanalysis. Annals ofInternal Medicine 2002;138: 24-32.12. Fontaine KR, Redden RT,Wang C, Westfall AO, AllisonDB. Years of lifelost due to obesity. NewEngland Journal of Medicine2003; 289: 187-193.13. Fysisk aktivitet og sundhed.København: Sundhedsstyrelsen,2001.14. Fysisk aktivitet - håndbogom forebyggelse og behandling.København: Sundhedsstyrelsen,Center forForebyggelse, 2003.15. Asp NG, Björntorp P,Britton M, Carlsson P,Kjellström T, Marcus C,Nerbrand C et al. Fetma -problem och åtgärder.Stockholm: Statens beredningför medicinskutvärdering, 2002.16. Richelsen B. Fedme, kostog fysisk aktivitet. Ugeskriftfor Læger 2001; 163:2904.


Udfordringer i detforebyggende arbejde51Dårlige kostvaner, fysisk inaktivitetog fedme udgør hverisær væsentlige risikofaktorerfor udvikling af en række alvorligesygdomme. Der ersamtidig tale om indbyrdesforbundne faktorer: Dårligekostvaner og fysisk inaktivitetkan føre til udvikling af fedme.Fedme hæmmer omvendtbevægelsesevnen og fremmerdermed fysisk inaktivitet. Epidemiologiskeundersøgelsertyder på, at fedme fører til engennemsnitlig levetidsforkortelseaf samme størrelsesordensom rygning. I de vestligelande har den hastigevækst i forekomsten af fedmenu antaget karakter af en fedmeepidemi.Den kan på længeresigt true nogle af de sundhedsmæssigelandvindinger,der er nået gennem de senesteårtier, f.eks. nedgangen i hjertesygelighedog -dødelighed.Det kræver en målrettet indsatsat sikre sunde kostvanerog fysisk aktivitet i et samfund,hvor forsyningen medfødevarer er rigelig, og hvordet fysiske arbejde er reducerettil et minimum. Den enkeltehar selv et ansvar for sinekost- og motionsvaner. Detkan imidlertid være sværtsom forbruger at manøvrereigennem det store udbud afsukker- og fedtholdige produkter,der tilbydes i ethvertsupermarked, og nå frem tilkassekøen med en indkøbsvogn,hvis indhold lever optil anbefalingerne i Forbrugerstyrelsenssyv kostråd. Detkan ligeledes være vanskeligtfor familier med en pressethverdag at få indpasset enhalv times motion i det dagligeprogram, eller for syge ogbevægelseshæmmede at kommetil at motionere overhovedet.Det er derfor nødvendigt meden indsats på flere niveauer.Centrale myndigheder, amterog kommuner har et ansvarfor at fremme sunde kost- ogmotionsvaner i befolkningen.Men det er samtidig vigtigt atfødevarebranchen, idrætslivet,arbejdspladser, skoler ogde institutioner, der tager sigaf syge og ældre, også er med.Hvis man skal fremme sundekost- og motionsvaner og forebyggefedme, handler detbåde om at oplyse, motivereog skabe bedre mulighederfor den enkelte, så det bliverlettere at træffe sunde valg idagligdagen.I de foregående kapitler erder tegnet et billede af denvoksne befolknings kost- ogmotionsvaner i Århus amt.Endvidere er forekomsten affedme og moderat overvægtbeskrevet. På baggrund herafskal der peges på en rækkeaktuelle udfordringer i det forebyggendeog sundhedsfremmendearbejde.KostDer er i undersøgelsen brugttre indikatorer for et sundtkostmønster: 1. Et stort dagligtforbrug af frugt og grønt.2. Fisk indgår hyppigt i kosten.3. Der bruges ikke ellersjældent fedtstof på brødet.Et kostmønster, der lever optil alle tre kriterier, betegnes iundersøgelsen som et sundtkostmønster, mens et kostmønster,der ikke lever op tilnogen af de tre kriterier, betegnessom et usundt kostmønster.Det skal understreges,at der er tale om et forenkletbillede af befolkningenskomplekse kostvaner.Undersøgelsen viser, at• 35 pct spiser frugt og grønthver dag og 600 gram frugtog grønt mindst et par gangeom ugen• 38 pct spiser fisk til middagtil dagens varme måltid engang om ugen eller oftere• 41 pct bruger aldrig/sjældenteller kun en gang imellemfedtstof på brødetUd fra de opstillede kriterierer der:• 10 pct som har et sundtkostmønster• 29 pct som har et usundtkostmønsterResten af befolkningen har etkostmønster, der ligger imellemde to yderpunkter.Sociale forholdFlere mænd end kvinderhar et usundt kostmønster.Der er især flere mænd, derikke har et stort dagligt forbrugaf frugt og grønt, ogfærre der ikke eller sjældentbruger fedtstof på brødet.Flere unge end ældre har etusundt kostmønster. Unge ogmidaldrende spiser navnligtmindre fisk til middag endældre, men også mindre frugtog grønt.Flere uden eller med enkort uddannelse (ufaglærte ogfaglærte) end personer medKAPITEL 4 UDFORDRINGER


52en mellemlang eller lang bogliguddannelse opfylder ikkenogen af de tre kriterier forsund kost. Personer med enboglig uddannelse spiser merefrugt og grønt, og især erder færre der bruger fedtstofpå brødet.Flere med en fast samleverhar et usundt kostmønsterend gifte og enlige. De spiserisær mindre frugt og grønt ogfår sjældnere fisk til aftensmad.GeografiDer er flere med et usundtkostmønster i den nordligedel af Århus amt (Randers ogde otte omliggende kommuner)og færrest i den midterstedel (Århus, Hørning, Hinnerup).Der spises navnligmindre frugt og grønt samtfisk til middag i Nord. Der erogså en noget højere forekomstaf usunde kostvaner ide øvrige lokalområder i forholdtil Århus-området.Livsstil og madkulturMange storrygere har etusundt kostmønster. Væsentligtfærre storrygere end ikkerygerehar et stort dagligt forbrugaf frugt og grønt, og væsentligtfærre undlader at brugefedtstof på brødet.Flere fysisk inaktive end fysiskaktive har et usundt kostmønster.De fysisk aktive spisermere frugt og grønt, fåroftere fisk til middag og undladeroftere at bruge fedtstofpå brødet.Flere af de, der overvejendespiser traditionel dansk madtil middag, har et usundt kostmønsterend dem, der sjældenteller aldrig gør det. Langtfærre har et stort indtag affrugt og grønt, og langt færreundlader at bruge fedtstof påbrødet i den første gruppe endi den anden gruppe.Flere af de, der ofte spiserfærdigretter, har et usundtkostmønster, sammenholdtmed personer, der ikke gørdet. Det er først og fremmestindtaget af frugt og grønt, deradskiller de to grupper.De dårligste kostvaner finderman hos personer, der bådefortrinsvis spiser traditioneldansk mad og ofte spiserfærdigretter. De bedste kostvanerfinder man blandt personer,der sjældent eller aldrigspiser traditionel dansk madeller færdige frokost- og middagsretter.Måltider ogsocialt samværDer er ikke noget, der tyderpå, at det fælles aftensmåltider på retur i de østjyske familier.Udfordringer på kostområdetHvordan har du det? viser, at der er behov for at fremme sunde kostvaner i befolkningen ialmindelighed. Der er dog et særligt behov i forhold til følgende grupper:• Mænd• Unge• Ufaglærte og faglærteVed tilrettelæggelse af en indsats i forhold til udvalgte målgrupper, bør man være opmærksompå, at man hyppigere finder et usundt kostmønster hos:• Storrygere• Fysisk inaktive• Personer der fortrinsvis spiser traditionel dansk mad• Personer der ofte spiser færdigretter til frokost og middagMan bør ligeledes være opmærksom på, at der er geografiske forskelle i kostvanerne. Derer flest med et sundt kostmønster i Midt (Århus, Hørning, Hinnerup) og færrest i Nord(Randers med de otte omliggende kommuner).Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at fællesspisning kan være et relevant ledi en sundhedsfremmende indsats blandt personer med et svagt socialt netværk og dårligtrivsel.


Mennesker som trives dårligt,og som ofte føler sig uønsketalene, spiser imidlertidofte deres aftensmåltid alene.MOTIONDer skelnes i undersøgelsenmellem fysisk aktive og fysiskinaktive. Opdelingen byggerpå den samlede mængde motioni forbindelse med arbejde,transport og i fritiden.Hvordan har du det? viser, at• Halvdelen af den voksnebefolkning kan betegnessom fysisk inaktivDen væsentligste kilde til motioner motion i fritiden:• Halvdelen dyrker idræt ellerlaver andre former formotion i fritidenDer er derimod forholdsvisfå, der får motion på arbejde:• Over halvdelen af de erhvervsaktivefår kun lidt elleringen motion på arbejde• Hver tiende får meget motionog en fjerdedel får endel motion i forbindelsemed arbejde• Færre unge end ældreblandt de erhvervsaktivefår motion på arbejdeDer er heller ikke mange, derfår motion til og fra arbejde:• Seks ud af ti får ingen motiontil og fra arbejde• Knap hver tiende får to timersmotion eller mere omugen til og fra arbejdeSociale forholdDer er ingen forskel på andelenaf fysisk inaktive blandtmænd og kvinder.Der er flere fysisk inaktiveblandt de ældre end blandt deyngre. Selv i den yngste aldersgruppeer der imidlertid42 pct fysisk inaktive.Jo lavere uddannelsesniveau,jo større er andelen affysisk inaktive. Forskellen erstørst i de ældste aldersgrupper.Blandt de højtuddannedeændrer andelen af fysisk aktivesig stort set ikke med alderen,mens andelen af fysiskaktive daler med alderenblandt personer uden og meden kort uddannelse.53Udfordringer på motionsområdetHvordan har du det? viser, at der er behov for at fremme den fysiske aktivitet hos den halvdelaf befolkningen, der er fysisk inaktive. Der er dog et særligt behov i forhold til følgendegrupper:• Unge der er fysisk inaktive• Ufaglærte og faglærte - især i de ældre aldersgrupper• Personer uden for arbejdsmarkedetDer er en væsentlig udfordring i at integrere motion i de daglige gøremål, herunder at:• fremme brug af cykel til og fra arbejde• fremme mulighederne for at få motion i arbejdstidenVed tilrettelæggelse af en indsats i forhold til udvalgte målgrupper, bør man være opmærksompå, at der er en større andel af fysisk inaktive blandt:• Rygere• Personer med et usundt kostmønsterDer er et særligt behov for at fremme den fysiske aktivitet hos personer med helbredsproblemerog fysiske funktionsbegrænsninger:• Kronisk syge der føler sig meget hæmmet af deres sygdom• Gangbesværede• Personer med psykiske symptomer• Moderat og svært overvægtigeKAPITEL 4 UDFORDRINGER


54Der er flere fysisk inaktiveblandt personer i arbejde, endblandt personer, der ikke er iarbejde. Det gælder også, efterjustering for alder og andresociale faktorer.GeografiDe geografiske forskellemed hensyn til fysisk aktiviteter små. Der er færrest fysiskinaktive i Århus-området(Århus, Hinnerup ogHørning) og flest fysisk inaktivei den nordlige del af Århusamt (Randers og de otteomliggende kommuner). Derer lidt flere fysisk inaktive ilandsbyer end i byer og landområder.Helbred og livsstilDer er mange fysisk inaktiveblandt personer med langvarigsygdom og dårligt selvvurderethelbred. Der er mangefysisk inaktive blandtgangbesværede, men ogsåblandt personer med psykiskesymptomer. Blandt overvægtigeog i endnu højere gradblandt svært overvægtige erder ligeledes en større andelaf fysisk inaktive.Der er flere fysisk inaktiveblandt rygere end blandt ikke-rygereog blandt personermed et usundt kostmønsterend blandt personer med etsundt kostmønster.FEDMEFedme er ifølge WHO lig medet Body Mass Index på 30 ellermere, mens moderat overvægter lig med et BMI påmellem 25 og 29,9.Hvordan har du det? viser, atder blandt den voksne befolkningi Århus amt er:• 11 pct svært overvægtige• 33 pct moderat overvægtigeMindst 50.000 personer iÅrhus amt lider af fedme,mens 160.000 er moderatovervægtige.Sociale forholdFedme forekommer ligehyppigt hos mænd og kvinder,mens der er betydeligtflere moderat overvægtigemænd.Der er lidt flere svært overvægtigeblandt ældre endblandt yngre, mens andelenmed moderat overvægt øgesbetydeligt med alderen.Der er en større hyppighedaf fedme blandt personeruden eller med en kort uddannelse.Der er en større hyppighedaf fedme blandt personeruden for arbejdsmarkedet.Der er en større hyppighedaf fedme blandt enlige ogisær enker/enkemænd ogpersoner, der altid har væretalene.Der er en større hyppighedaf fedme blandt personer i lejebolig.GeografiGeografisk forekommerfedme hyppigst i den nordligeog østlige del af amtet(Randers og de otte omliggendekommuner samt de femkommuner på Djursland).Helbred og livsstilLangt færre af de sværtovervægtige end resten af befolkningendyrker motion ifritiden.Hver ottende af de sværtovervægtige vurderer, at deresarbejdsevne er stærkt nedsat.Hver fjerde har svært vedat udføre krævende fysiskeaktiviteter så som at løbe, løftetunge ting og deltage i an-Udfordringer i forhold til fedmeHvordan har du det? viser, at der er et generelt behov for at forebygge udviklingen af fedme.Der er et særligt behov for en indsats i forhold til:• Midaldrende mænd med moderat overvægt• Ufaglærte og faglærte• Personer uden for arbejdsmarkedet• Enker/enkemænd og personer, der altid har været alene• Sociale boligområder• Den nordlige og østlige del af amtet (Randers og de otte omliggende kommuner samtde fem kommuner på Djursland)Der er en væsentlig udfordring i at fremme fysisk aktivitet blandt stærkt overvægtige.


Tabel 4.1Sammenhængen mellem kost, motion, moderat overvægt og fedmeUsundt Fysisk Moderat Fedmekostmønster inaktivitet overvægt55Usundt kostmønster - 57 pct 33 pct 11 pctFysisk inaktivitet 35 pct - 35 pct 15 pctModerat overvægt 28 pct 50 pct - -Fedme 29 pct 62 pct - -strengende sport. Mange harproblemer med at gå på trapperog døjer med åndedrætsbesværog forpustethed.Langt flere af de sværtovervægtige er hæmmet aflangvarig sygdom, og fire udaf ti oplever, at deres helbreder nogenlunde/dårligt, hvilketer dobbelt så mange somblandt de normalvægtige.SAMMENHÆNGPÅ TVÆRSDer er et betydeligt sammenfaldimellem personer, der haret usundt kostmønster, der erfysisk inaktive og som er moderateller svært overvægtige.Som det fremgår af tabel 4.1er sammenfaldet imidlertidlangt fra totalt. F.eks. er der 57pct blandt personer med etusundt kostmønster, der erfysisk inaktive, 33 der er moderatovervægtige, og 11 pctder er svært overvægtige.KAPITEL 4 UDFORDRINGER


56Levekårsressourcer ogkost, motion og fedmeDer fokuseres i disse år i stigendegrad på individetsressourcer i det praktiskearbejde med socialt udsattegrupper. I rapport nr. 2 fraHvordan har du det? introduceredeset nyt mål for socialposition: Index for levekårsressourcer.Index for levekårsressourcerbeskriver påen enkelt måde fordelingeni befolkningen af eftertragtederessourcer, som f.eks.uddannelse, arbejde, fastejendom og nære familiemæssigebånd, som den enkeltekan bruge til at tilfredsstillesine behov med.For en nærmere beskrivelseaf indexet se Selvvurderethelbred og ulighed i sundhed.Figur 4.1Andel med et usundt kostmønster - justeret for køn og alder%403020100Figur 4.2Andel der er fysisk inaktive - justeret for køn og alder%706050403020100660Få58150252347446Levekårsressourcer543640Figur 4.3Andel der er svært overvægtige (BMI ≥30) - justeret for køn og alder%2520151050250Få220Få33116131215229314329411431Levekårsressourcer10Levekårsressourcer552267623Indeksværdi7-8MangeIndeksværdi7-8Mange8Nedenstående grafer visersammenhængen mellem levekårsressourcerog forekomstenaf et usundt kostmønster,fysisk inaktivitetog fedme. Der er ingen sammenhængmellem levekårsressourcerog forekomstenaf et usundt kostmønster.Der er derimod en markantsammenhæng mellem levekårsressourcerog fysisk inaktivitet.66 pct med færrestressourcer er fysisk inaktivemod 40 pct blandt dem medflest ressourcer. Sammenhængenimellem levekårsressourcerog fedme er endnumere udtalt. 22 pct medfærrest ressourcer lider affedme mod 8 pct blandtdem med flest. Der er justeretfor køn og alder i analysen.Indeksværdi7-8Mange


Illustration Hanne Ravn HermansenHvordan har du det? er en undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdomblandt voksne i Århus amt gennemført i 2001. Knap 4000 personer mellem25 og 74 år deltog i undersøgelsen. Dette er den tredje rapport fraHvordan har du det? Den handler om kostvaner, motion og fedme. Formåletmed rapporten er at styrke det lokale vidensgrundlag til brug for prioriteringog tilrettelæggelse af indsatsen for sundere kost- og motionsvanerog forebyggelse af fedme. Resultaterne vil indgå i udarbejdelsen af ÅrhusAmts strategi Krop, mad og bevægelse. Rapporten viser bl.a.:• at tre ud af ti har et usundt kostmønster• at halvdelen af befolkningen er fysisk inaktiv• at hver tredje er moderat overvægtig• at mere end hver tiende lider af fedme• at flere uden eller med en kort uddannelse er fysisk inaktive og overvægtigeend de bogligt uddannedeDer er planlagt endnu tre rapporter fra Hvordan har du det? med følgendetemaer: • Sociale netværk og sundhed • Helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet• Alkoholvaner. Rapporterne publiceres i løbet af 2004.SundhedsfremmeenhedenAfdelingen for Folkesundhed

More magazines by this user
Similar magazines