100 års Jubilæumsskrift. - Horslunde realskole

Horslunde Realskole100 års jubilæum1895-1995Horslunde Realskole 1995

Forældrene betyder meget for skolen, og fordi forældreneer sd forskellige, som de er, kan og skal skolen ikke være enfirkantet skole - en skole, som lever efter nogle meget fasteregler og traditioner. Skolen skal være rund og levende,men der må gerne være en antydning af nogle hjørner, forskolen har også nogle gode traditioner, som vi skal holdefast i.I dag er der som sagt omkring 120 elever på skolen frabørnehaveklasse til lO.klasse. Dette elevtal giver klassermed 10-15 elever, altså forholdsvis små klasser.Små klasser er et stort aktiv for Horslunde Realskole. Ifolkeskolen er der klasser med op til 28 elever, og der skalikke meget fantasi til at forestille sig, hvor svært det måvære for læreren at tage hensyn til den enkelte elev - somder jo ellers er fokuseret på i den nye folkeskolelov. Nej, undervisningener betydelig lettere og bedre i en klasse medkun omkring 15 elever- læreren har tid til den enkelte elev.I en lille klasse kan man heller ikke gemme sig - alle eleverneer nødt til at tage del i undervisningen og det socialeliv i klassen - der er ingen, som bliver glemt.Hvis vi på Horslunde Realskole fremover kan have klassestørrelserpå 15 højst 20 elever, har vi en stor fordel fremfor folkeskolen - og vi har en velfungerende skole med ensund økonomi. Nu er det jo svært at forudsige, hvordan detvil gå fremover med økonomien, da den til dels er bestemtaf politikerne, men hvis tilskudsreglerne fortsætter som idag, vil skolen have en sund økonomi.Så er der lærerne, ja, så er der lærerne. Horslunde Realskolehar nogle gode og engagerede lærere - de bedste derfindes på Lolland - og det skal de også være, for de har megetbetydning for skolen. Uden gode lærere ville skolen fåsvært ved at få et tilstrækkeligt elevgrundlag.Skolen trækker også hårdt på lærerne - men det er nødvendigt-fordi de er så betydningsfulde. Lærergerningen påen privat skole kræver ekstra engagement. Hvis man skalsige det på en kommerciel måde: Det er i højgrad lærerne,der skal sælge skolen - sælge varen - være med til attrække kunder i butikken -for i modsætning tilfolkesko-2len kommer eleverne ikke afsig selv. Nu er det ikke kunlærerne, som skal sælge skolen, informere om skolens fortræffeligheder- vi skal alle med tilknytning til skolen tagedel i dette arbejde.Som rosinen i pølseenden har vi bestyreren - Bruno.Bruno er jo mindst ligeså vigtig som lærerne, og jeg synes,at Bruno repræsenterer skolen på bedste vis og gør et godtarbejde for skolen. I aften er han tillige med kommet i detfine tøj - han har det ellers bedst i et par lærredsbukser ogen kortærmet skjorte - uden slips.Så alt i alt vil jeg slutte med at konstatere, at HorslundeRealskole lever i bedste velgående og også i dag har megetat byde på. Så jeg tror, at skolen vil eksistere i mindst 100år endnu med den opbakning, skolen får fra alle sider.Til slut synes jeg, at vi alle skal rejse os og råbe hurra 10gange - en gang for hvert ti-år. Horslunde Realskole længeleve!!!!!!!!!!Skolens formand Jesper Thomassen i snak med skolebestyrer Bruno Jensenved Jubilæumsfestligheden 2. september 1995 i Reventlowparken

SKOLEBESTYRER BRUNO JENSENS TALEUnder jubilæumsmiddagen i ridehuset den 2. september 1995Talen handlede om en ganske almindelig skoledag påHorslunde Realskole:Klokken 7.15 dukker pedellen, Folmer Pedersen op, hankommer ind på skolen fra Møllevænget. Diverse døre påskolen skal låses op, og der ligger måske et eller andet igården der skal fejes op. Omtrent samtidig dukker AnetteChristensen op, hun skal over i skolefritidsordningen, hunnår dog lige en lille snak med Folmer. De fleste børn dukkerop imellem kl. 7.15 og 7.30.Klokken nærmer sig 7.45, og en del lærere samt de lidtældre elever har indfundet sig. 7.45 ringer klokken for dagensførste lektion begynder fortrinsvis for 5. - lO.klasserne,samt et par børn der får specialundervisning. Efter l.lektioner der et lille frikvarter, og nu har også de yngste eleverindfundet sig i skolebilledet.Kl. 8.35 ringer klokken for tredie gang, denne gang gælderdet morgensangen. Alle mødes hver dag til morgensangi hallen. Der synges en børnesang eller salme eller lign., Fadervorbedes i kor og der gives diverse beskeder, oftest fraskolebestyrer og lærerne men ind imellem fra eleverne,mælkeboden, elevrådet m.v., der udleveres et buskort, deratter virker o.lign. Om fredagen hædres desuden ugens fødselarer,der skal op på trappen, og der råbes hurra så detkan høres langt væk, to korte og et langt.Umiddelbart efter morgensangen går alle til deres respektiveklasser, dagens anden og tredie lektion, der kun afbrydesaf et kort 5 minutters frikvarter, er begyndt.Kl. 10.15 ringer klokken og markerer start på spisefrikvarteret.Kl. 10.25 er de fleste færdige med madpakken, ognu går turen ud i skolegården eller græsarealerne: fodbold,basket, diverse former for tik, død bold, leg på legestativerneog i perioder sjippes og løbes på rulleskøjter m.m.Anette og Camilla hygger sig medcomputer, 1994Men kl. 10.45 ringes attertil undervisning og efterendnu to lektioner får de første elever fri kl. 12.25, de flestedog først kl. 13.25 og valgfagene strækker sig flere dagetil 14.20 og en enkelt dag til kl. 15.05.Efterhånden som børnene får fri går de atter over iS.F.O, (der har åben til kl. 16.30), tager hjem eller går opi lokale H hvor computerne står. Lokale H er blandt mangeelever et meget populært opholdssted om eftermiddagen,der spilles på og eller arbejdes med computerne (stile skriveso.lign.)mens andre tager sig et slag kort. Ligenuerdetmagic kortene det går ud over.Når skolebestyreren tager hjem fra skolen engang mellem14.30 og 17.00 må han oftest bede nogle elever pakkesammen, de sidder stadig på »deres kære skole« og leger.

spiller kort eller arbejder med computerne. Det må væredejligt, at børnene i den udstrækning det er tilfældet viser,at det er rart/hyggeligt af være på skolen.Ved 16.30 tiden når de sidste børn er taget/hentet hjemfra skolefritidsordningen forlader Anette atter skolen, ogførst nu bemærkes en lille arbejdsom rengøringsassistent(Lotte) der skynder sig med det sidste så også hun og hendesyngste datter kan komme hjem til resten af familien.Drengene viser deres flottetræningstøj, som de selv harsyet, 19924

DE PRIVATE REALSKOLERSHISTORIEFor at forstå baggrunden for oprettelsen af de private realskoleri Danmark, herunder Horslunde Realskole, må vi gået stykke tilbage i tiden.Latinskoler og RytterskolerIndtil midten af 1700 tallet var de eneste skoler, mankendte, de lærde latinskoler, og det var fortrinsvis kommendepræster, der frekventerede dem, og i sagens naturvar det kun en meget lille procentdel af Danmarks børn ogunge.I sandhedens interesse skal dog lige nævnes Rytterskolerne,som Frederik d. IV oprettede på sine godser i henholdtil forordning af 1721. Fra 1721 til 1727 byggede han240 skoler. Disse skoler var solide, grundmurede bygninger,og ifølge instruksen var religionsundervisning det vigtigstefag. Skrivning og regning var frivillige fag, hvor forældrenemåtte betale materialerne.Ideen til disse skoler fik Fr. d. IV fra den store kirkeligebevægelse, pietismen, som kom hertil fra Tyskland. Disseskoler fik dog ikke den betydning, man havde håbet, og detskyldtes først og fremmest, at det var svært at skaffelærere, fordi lønnen var for dårlig.Kongen havde håbet, at andre godsejere ville følge hanseksempel. Dette var også tilfældet, idet flere fremsynedegodsejere, heriblandt grev Reventlow på Christianssædeog Pederstrup, oprettede skoler. Disse skoler var dog fortsatalmueskoler med hovedvægten lagt på kristendomsundervisning.Dertil læsning af tekster med et fagligt indholdfra geografi, historie og biologi. Desuden blev dersom noget nyt undervist i agerdyrkning og havedyrkning.Ideen var god og rigtig, men det kneb med at få folk til atforstå det, og børnenes arbejdskraft var der god brug forderhjemme. Disse skoler blev derfor ikke den store succes.De første private realskolerI slutningen af 1700 tallet udsendte kongen en forordning,der havde til hensigt at begrænse forbruget af luksusvarerfra udlandet Samtidig opfordrede han sine undersåtter til atvise sparsommelighed og tarvelighed. Han ville på dennemåde også tilgodese den begyndende danske industri.Nogle fremsynede mennesker tog denne opfordring opog dannede i 1785 et selskab, »Selskabet for Borgerdyd«.En af paragrafferne handlede om børnene og medlemmernesforpligtigelse til »at opdrage og uddanne deres børnved undervisning«. Således blev disse tanker udmøntet i etkonkret forslag til at oprette en skole.Imidlertid var der stor uenighed om forslaget, og resultatetblev, at en gruppe skilte sig ud og dannede Selskabetfor Efterslægten. Dette selskab arbejdede hurtigt, og alleredei 1787 dannedes en af de første realskoler i Danmark,nemlig Efterslægtselskabets Skole. Senere samme år komBorgerdydsskolen.Målsætningen for disse skoler var en forening af realfagmed lærd undervisning. Fagkredsen omfattede dansk,geografi, historie, skrivning, regning, matematik, fysik, naturhistorie,tegning og sprog. Dertil kristendomskundskab.Desuden var der nogle fag, som i dag henhører tilhandelsskolerne, såsom varekundskab, fabriks- og manufakturvæsen.

Disse to skoler regnes i dag for at være de første privaterealskoler, idet det er første gang, man hører om reale fag.Begge skoler eksisterer den dag i dag, men er nu gymnasieskoler.Den første folkeskolelovI 1789 nedsattes »Kommissionen til de danske Skolersbedre Indretning«. Denne kommission arbejdede i 25 år,og i 1814 kom så resultatet af dens arbejde, nemlig Anordningenom Almueskolevæsnet i Kjøbstederne og påLandet.I denne første folkeskolelov dukker ordet realskole opfor første gang i officiel sammenhæng. Om Kjøbstedsskoleri Almindelighed står der i stk. 2: »I de folkerige ogstørre Kjøbsteder, hvor et tilstrækkeligt Antal drengebørnfindes, hvis forældre have Evne og Villie til at bidragetil at borgerlige Realskoler der i Stederne kunne beståeskal sådanne skoler tillige oprettes«.De fag, der omtales, er stort set de fag, vi kender i dag,og var anordningens intentioner blevet efterlevet overalt,havde der nok ikke i dag været det store antal private realskoler,som der faktisk er. Men udviklingen gik langsomtNogle steder blev der oprettet reallinjer i tilknytning tilden lærde skole. Andre steder dukkede der realskoler op,men det var ret tilfældigt og kun i de større byer. Dette gavgod plads til det private initiativ.Eksamen indføres og de private realskolersopståenDen bedre stillede del af borgerstanden ønskede nemligen uddannelse for de drenge og piger, som ikke kunne optagesi den lærde skole. Derfor dukker der en række institutterop, men ulempen var, at der ikke var en fælles6målsætning samt en kompetencegivende prøve. Først dader omkring 1860 kom en bekendtgørelse om at tage Afgangseksamenaf højere Grad og Realeksamen af lavereGrad, også kaldet Den store og lille Præmilinæreksamen,kom der gang i oprettelsen af Forberedelsesskoler (til latinskolen)og egentlige realskoler. Forberedelsesskolerneblev senere omdannet til realskoler.11880 blev de to eksaminer afløst af Almindelig Forberedelseseksamen,som blev meget populær, fordi den gavadgang til en lang række jobs i samfundet, som ikkekrævede en akademisk uddannelse. I årene omkringårhundredeskiftet kan man tale om en næsten eksplosionsagtigudvikling af private realskoler, ikke mindst i provinsen.11883 var der 9 byskoler, ingen landskoler og ingenpigeskoler. I år 1900 var tallene 32 byskoler, 19 landskolerog 19 pigeskoler, ialt 70.Grunden til den overvældende interesse for undervisningog skoler sammenlignet med 1700 tallets mere ellermindre heldige forsøg på at få noget undervisning i gang,skyldtes også den udvikling, der var i gang i Danmark:Enevældens afskaffelse og Grundlovens vedtagelse i 1849,Grundtvig og højskoletanken, fremtrædende pædagogersom Kristen Kold og ikke mindst, at man var godt på vejind i et industrisamfund. Tiden var blevet en anden, og1800 tallet kaldes således for oplysningens århundrede.Mellemskole og realeksamen indføresI 1903 blev der vedtaget en ny lov Almueskoleloven af24.april 1903, hvorved mellemskolen og realeksamen indføres.Dette var samtidig en opfordring til kommunerneom at give et tilbud om 10 års skolegang til alle i en offentligskole. Den Alm. forb.eksamen blev bibeholdt påRealskolen frem til 1940, idet den var utrolig populær.Nu kunne man frygte, at det var slut med at oprette privaterealskoler og at de, der allerede havde set dagens lys,måtte lukke. Men sådan gik det heldigvis ikke. I de fleste

BevisAlmindelig Forberedelseseksameafedt den J*. ,^£*~-~rf /?/?1 Købstad \i Ar ^y^L^.yI Sogn eller Herred )har i Eksamensterminen j$U,'-J~Ul9 -J¥ som Blev i ^n^.'.a, K?uu+J***-««'herved Vidnesbyrd om, at y^tJt^V erj Besiddelse af en saadan almindelig Skoledannelse, som er Formaalet. for den højereEealundervisning.... ^^^^r^Bevis for almindelig Forie.eksamenkøbstæder blev der dog i de næste årtier oprettet mellemog realskoler, ofte centraliseret på en enkelt af kommunensskoler, men generelt må man sige, at der gik mangeår, før den offentlige skole levede op til sine forpligtigelser.Man havde jo mange steder en privat realskole, og bådestaten og kommunerne stillede midler til rådighed tilskolepengenedsættelse eller friplads, således at mangebørn fik mulighed for at få en mellemskoleeksamen elleren realeksamen. Samtidig var det i 30'erne dårlige tidermed stor arbejdsløshed med den efterfølgende 2.verdenskrig.Gratis undervisning til alle børnTi skal helt frem til loven af 1958, før kommunerne ændredederes skolepolitik. Loven afskaffede mellemskolenog den etårige realklasse. Nu fik man et 7 årigt grundskoleforløbog derefter 3 realklasser afsluttende med realeksamen.Parallelt med disse 3 realklasser indførtes 3 år formindre boglige elever, som kunne afsluttes med en frivilligprøve. Dette var det skolemæssige i loven, men et centraltpunkt var, at det nu blev pålagt kommunerne ved lovat give tilbud til alle børn om et 10 årigt skoleforløb i en offentligskole.Mange steder i landkommunerne byggede man storecentralskoler med moderne faglokaler til bl.a. sløjd ogskolekøkkenundervisning. At man var i stand til detteskyldtes de gode konjunkturer, der var i 60'erne. Meddisse tiltag kom de private skoler i alvorlig krise. Nukunne alle børn i Danmark for første gang få en skolegangog eksamen/prøve på en offentlig skole, så hvorfor betalefor noget, man kunne få gratis. De private realskoler bleven konkurrent til de offentlige skoler. Noget måtte gøres,og der blev tænkt mange tanker og gjort et stort stykke arbejdefor at overleve, men alligevel forsvandt der i tiåret1960 - 70 ca. 50 private realskoler. I byerne mistede manmange elever, fordi en stor del af landbefolkningens elevernu havde mulighed for at få en videregående skolegang ideres hjemkommune.For at klare sig igennem krisen oprettede man de steder,hvor det ikke allerede var sket, en grundskole med 1.- 7.klasse og indførte som noget nyt også en børnehaveklasse,hvilket gav grundlag for ny tilgang til skolen.For nogen skolers vedkommende blev det en redning,at en skolebestyrer i sin tid havde startet en kostafdeling itilknytning til en realskole eller en regulær kostskole.Disse elever kunne være bør n af udenlandsdanskere ellerskuespillere, som havde svært ved at være sammen medderes børn i fritiden.Horslunde Realskole havde en sådan kostafdeling i Pe-7

derstrup. I 1979 valgte bestyrelsen at sælge kostafdelingenfra. I dag er der som bekendt en efterskole.Den private realskole i ny rolleEfter at loven af 1958 blev gennemført, var de private realskoler,som allerede nævnt, udelukkende et alternativ tilden offentlige skole, og det medførte så at sige en identitetskrise.Det var nødvendigt at markere sig med et pædagogiskgrundsyn, som kunne overbevise folk om, at deskulle vælge privatskolen fremfor den gratis folkeskole,og man forsøgte sig rundt omkring med god forældrekontakt,tryghed og omsorg for den enkelte elev, forudenselvfølgelig det, der havde været kendetegnende for deprivate realskoler i mange år, nemlig god, solid, faglig viden,men uanset, hvad man fandt på for at fastholde eleverne,var der samtidig med 1958 lovens indførelse sketen kraftig reducering af statstilskuddet til de private skoler,idet driftstilskuddet faldt helt væk, og denne lovændringhar helt givet været en medvirkende årsag til, at defør omtalte 50 skoler ikke klarede skærene.Tilskudsreglerne fra staten er et helt kapitel for sig, somdet vil føre for vidt at komme nærmere ind på her, menkort kan det siges, at statens bestemmelser omkring tilskuder den altafgørende faktor for de private skolers eksistens.Med jævne mellemrum sker der ændringer, somskolernes bestyrelser må forholde sig til, hvilket af og tilskaber nogle problemer, men er vel samtidig også medvirkendetil, at der sker nytænkning og dermed en videreudvikling, og det er nok ikke så dårligtRealeksamen afskaffesLoven af 1958 kom kun til at virke i 17 år. I slutningen af60'erne kom studenteroprøret med krav om større selvbestemmelsei uddannelserne, og det førte frem til at realeksamenblev afskaffet og afløst af statskontrolleredeprøver, hvor man ikke kunne dumpe, som man kunne til8eksamen. Samtidig blev undervisningspligten udvidet til 9år.Eleverne fik hermed mulighed for selv at sammensættederes skoleuddannelse ved at vælge grundkursus/udvidetkursus i de forskellige fag, samtidig med, at der varmulighed for valgfag i de praktiske og kreative fag.Med denne lov var realskolernes oprindelige grundlagfjernet, men endnu engang var man i stand til at klare ændringerneog tage de nye udfordringer op. I stedet forelevtilbagegang, oplevede mange realskoler i slutningenaf 70'erne og i starten af 80'erne en meget stor tilgang afelever, som ikke havde været set længe.Der er sikkert flere forklaringer på denne succes. Idisse år afprøvedes en masse nye pædagogiske ideer, somsammen med den nye lov, gjorde mange forældre usikre.Endvidere rasede indoktrineringsdebatten, hvor lærereblev beskyldt for at indoktrinere eleverne politisk og religiøst,hvilket gjorde lærerne ængstelige og måske medvirkedetil, at de gik i den anden grøft og blev holdningsløse.1 det spørgsmål fandt privatskolen sin styrke. Mankunne stå frem og fortælle åbent, hvilken holdning, skolenstod for.NutidenHer i 90'erne er der igen problemer for realskolerne, somkæmper med en anstrengt økonomi. Som alle andre stederhar staten også foretaget besparelser i tilskuddene,men som det er fremgået af denne beretning, er det jo ikkeførste gang, man er i den situation, så jeg ser fortrøstningsfuldtpå fremtiden, også m.h.L Horslunde Realskole,som den l.september 1995 fejrer sin 100 års fødselsdag.Jeg tror, at de fleste beslutningstagere er af den opfattelse,at det er værdifuldt at have et alternativ til den offentligeskole, og jeg håber, at det fortsat må være tilfældet.De private realskoler har overlevet i mange år og hardermed vist, at de har en eksistensberettigelse.Bodil Clausen

HORSLUNDE REALSKOLE1895 - 1995En skole fødesFor et hundrede år siden var der røre blandt folk i sogneneher på Nordlolland. Folkeskolen var kommet godti gang over hele øen, og her på egnen gik det rigtig godt,eftersom greve C.D.F. Reventlow med sine skoler og seminarieti Vesterborg havde skabt et særdeles godtgrundlag for visioner om undervisning og uddannelse.En kreds af mennesker følte, man boede i et tomrum,der burde udfyldes, når talen drejede sig om undervisning,der rakte ud over de krav, folkeskolen gav mulighedfor på landet. Det var før Kragenæsbanens tid, så detvar besværligt at komme til Nakskov eller Maribo for atgå i skole, og det var ikke så lige en sag for almindeligemennesker at skaffe midler til kost, logi og skolepenge ibyen, ligesom det var sin sag at overlade sit barn til sigselv uden hjemmets tryghed, opbakning og indflydelse.Pastor Lund fra Utterslev og lærer Hansen, Vindebykom i forbindelse med forvalter Albert Quist fra saftstationeni Horslunde, og dette lille selvbestaltede udvalgfornemmede, så snart de begyndte at tale om deres tanker,at der var mange, som mente, man burde gøre nogetved det Det gjorde man så ved at udvide udvalget medbagermester Schwartz fra Horslunde, kendt på egnensom en driftig mand, den nytilkomne læge K.L. Knudsenog postmester V. Eyben.Udvalget satte sig i forbindelse med forskellige realskolerrundt om i landet for at finde ud af, hvordan manhavde fået dem oprettet, deres formål og økonomi.Næste skridt var at finde en skolemand, der var villig tilat påtage sig at begynde et skolearbejde fra første spædebegyndelse. Rygterne spredte sig blandt skolefolk, ogforskellige var interesserede, men man valgte cand.mag.Kelter-Wesenberg fra Odense, som havde rødder i detlollandske, så det kunne ikke være bedre.Det næste problem man skulle klare var økonomien.Man enedes om at indbyde til at tegne aktier for at rejseden nødvendige kapital. En aktie skulle koste kr. 50, ogman stilede efter kr. 5.000 i aktiekapital og indbød til etmøde i Horslunde forsamlingshus, nu "Møllers Strik"den 5.maj for "kvinder og mænd, der måtte interesseresig for skolesagen". Der kom mange, og den kommendeskolebestyrer var også til stede og redegjorde for sineideer for den kommende skole.Aktietegningen gik langt over forventning. Mannåede en aktiekapital på kr. 6.750 foruden at grev Reventlow,Pederstrup, skænkede kr. 100 til formålet Nuvar grundlaget i orden, og man havde en realistisk forventningom at kunne starte med 30-50 elever.Den 30.maj afholdt man den ordinære stiftende generalforsamlingi forsamlingshuset med et godt fremmøde.Her vedtog man vedtægterne og valgte den første bestyrelse,som bestod af:Albert Quist (formand), stationsforv. for saftstationenHansen, lærer i VindebyR. Clausen, proprietær t. KnudstrupSchwartz, bagermester i HorslundeChristensen, mejeriejer i TvedeRevisorer blev:Bloch, lærer i UtterslevV. Eyben, postmester i Horslunde Som det med altydelighed ses, havde man valgt nogle af9

I. z.5is■ i.7.(A-f!*, /-tji^rt^aL-t-s*-**~JolM.A./iAA/?h11.S/l^ #L--- *- . PtU^Jfy, -

i>Piy ly luv/fri/1Hfol /tot-7f /f'Y ltj~4 / årfi.■rt/J /jffr i I I i I I V TEfsåffm r■jfrm mi- viXffs 'rit.rjn T XIt wjfj~ i Z Xzæ: H'u"'mfts- ZÆ TE T ETrw".-/r:'ifsz sr M:/Z u JE T" 71i"i,') TEi'r..■fff■nrT KTiyr ir pnffsV Tew wins: at;»M2E IT 7*1/ /^KpcJi Jr fs.fflr ÆM m■i-n£*r r MTfx V. -7 ? ?JfS-Æ 77T ur Jr??f.pr % M zr~'» "■J?s-&r ir l£x T.TE T J7 .lj/r,.ifr Tit. ix$/r iflJE TEnjt* ZE "V i?r .yf TE jr V J 7flskønne ydre vi store drenge sværmede i al stilhed. Jeghar ikke indtryk af, at vi var nogen stor skare, der i frikvarterernesamledes i skolegården og ikke flere end, atvi til morgensang kunne rummes i et almindeligt klasseværelse.Skolegården var kun lille og lå i hvert fald den førstevinter hen i et ubeskriveligt ælte. Gymnastiksal fandtesikke, så når det fag skulle dyrkes, marcherede vi underbestyrerens kommando hen i forsamlingshuset, hvor dervar hundekoldt om vinteren. Imellem selve skolegårdenog bestyrerens have lå en lille halvtagsbygning, hvor defå, der kom kørende til skole, kunne anbringe hest ogkøretøj.Det var jo længe før bilernes tid og cykler kun en storsjældenhed. Fra Vindeby var vi 5 elever, hvoraf den enevar ridende, mens forældrene til os fire havde anskaffeten lille ponyvogn og en islænderhest, og ved sidstnævn-som en smuk og kultiveret engelsk dame, der nok havdelidt svært ved at finde sig til rette i landsbymiljøet i Horslunde.Hun var jo ikke som de andre; men hun fik enkraftig støtte i nabokonen, der var gift med den anseteslagtermester og kreaturhandler Borella.Hr. Wesenbergs nærmeste medarbejder var løjtnant,cand.phil. V. Jensen, i omtale "kandidaten" og i tiltale "hr.kandidat Jensen". Han underviste i regning, matematikog naturfag.Religionsundervisningen tog pastor Møller, Horslunde,sig af. Han udmærkede sig ved at kunne uddele enualmindelig kraftig lussing, som der gik frasagn om et pargenerationer efter hans tid. Snart efter ansattes endnu enlærer, Nielsen, da elevtallet var begyndt at stige.En af eleverne på første hold fortæller: Desuden var deren purung lærerinde ved navn frk. Knudsen, for hvis1. elevholdtes hjælp kom vi så frem og tilbage. Disse morgenkøreturetil skolen kunne jo være lidt ubehagelige om vinterne. Man11

måtte jo afsted, før det blev lyst, og hundekoldt kunne detjo være. En gang imellem måtte man hoppe af vognen oggå eller løbe lidt ved siden af for at få lidt varme i kroppen.Der var ingen fare for, at vognen skulle køre fra os. Denlille islænder bevægede sig kun i skridtgang eller højstluntetrav. Undertiden - når der var noget i vejen med køretøjet- måtte vi dog gå, hvad forøvrigt ingen beklagede sigover.Nogle spilopper lavede vi vel af og til på disse køreture,og det kunne give en fortjent overhaling. Således huskerjeg en meget vred mand i Utterslev, som påstod, at vi joghans høns væk, når de var på vejen og skolevognen passerede.Han lovede os al landsens ulykker i den anledning.Da det som nævnt var før bilernes tid, skulle mandenshøns jo da også have lov at være i fred på en offentlig vej.Som regel nåede vi først skolen i sidste øjeblik, og sågjaldt det om at få spændt fra i en fart og komme ind tilmorgensangen, der altid lededes af bestyreren.Vi havde så godt som ikke noget samkvem med vorelærere uden for undervisningstiden. Det eneste, jeg husker i den retning er, at lærer Jensen, "kandidaten", engang imellem samlede os til fodboldspil søndag formiddag. Dette nu så berømmede spil var dengang først i sinopkomst, men interesserede naturligvis os drenge, og jeghar adskillige gange spadseret den mil fra Vindeby til Horslunde,spillet fodbold et par timer og så spadseret hjemigen. Chr. Schlander. Elev 1895 - 97De gamle protokoller og bevarede breve og dokumentervidner om, at skolen havde svære vanskeligheder atovervinde.Bestyreren og formanden skulle i fællesskab skabe enstruktur for skolens liv. Det forløb bestemt ikke udenstorme. Formanden, saftstationsforstander Albert Quist,var en meget myndig herre, der ikke tålte andre synspunkter,endsige modsigelse, på saftstationen. Dennevane førte han med sig; men en skole er noget ganskeandet, og selv om den skal drives økonomisk forsvarligt,12tåler den ikke i alle forhold sammenligning med en erhvervsvirksomhed.Ved et bestyrelsesmøde den 14. marts 1897 gik bølgernemeget højt. Årsagen var nogle kritiske breve frapastor Lund, Utterslev. Han mente ikke, at tilsynet meden elev, der boede privat i byen og spiste hos skolebestyrerenvar tilstrækkeligt og desuden, at tonen var for frimellem skolebestyreren og de ugifte lærere, der var påkost i bestyrerhjemmet. Dette resulterede i et brev tilvelærværdigheden fra en ung lærer Nielsen. Det varikke heldigt. Det var jo en præst, læreren havde kritiseret,og ved det næste bestyrelsesmøde den 20. september1897 krævede formanden, at lærer Nielsen blev fyret.Da bestyreren ikke var enig, udtalte formanden påbestyrelsens vegne en kraftig misbilligelse af bestyrerenfor hans ledelse af skolen og tilsyn med elever og læreresamt af, at skolebestyreren uden for skoletiden havdeundervist et par elever, der havde lidt svært ved noglefag. Formanden krævede en redegørelse af bestyreren,og skolen foreslås annonceret til salg, således at detfremover blev en ejer, der drev skolen for egen regning.Skolen blev annonceret til salg; men ved en efterfølgendegeneralforsamling den 24. oktober 1898 med etstort fremmøde var der stærk modstand mod bestyrelsensforslag, og dr. KL. Knudsen valgtes til bestyrelseni stedet for forstander Quist og blev ved det konstituerendemøde valgt til formand. Dr. Knudsen indledte sitarbejde for skolen med at få vedtægterne revideret, oghermed blev stridsspørgsmålene stilfærdigt bragt ud afverden.Hele denne historie viser Kelter-Wesenbergs formatsom skolemand. Det nemmeste havde været at tage sitgode tøj og gå. Så havde det været slut med en privatskole i Horslunde, og man havde nok kunnet forstå ham.I stedet valgte han at arbejde fortsat for den ide, egnensbefolkning havde valgt ham til at virke for. Tiden efterhar fuldt ud vist, at han gjorde det rigtige.Skolen fik ikke eksamensret før 1899, så de første af-

gangselever måtte rejse til København og aflægge eksamenfor en kommission på universitetet. Det var absolutbarske vilkår at byde de unge. Rejsen alene tog en dag.Indkvartering blandt vildfremmede og eksamination afmennesker, man ikke kendte, sammen.med en eksamensfeber,der var uundgåelig under de forhold, så detvar en stor fordel, da de første 6 elever kunne komme tildet grønne bord under hjemlige vante omgivelser.Skolen gik nu ind i en rolig arbejdsperiode, og elevtallet steg jævnt. Der blev indrettet nogle spartanske værelser oven på klasselokalerne, hvor enkelte kostelever,som havde lang hjem, f.eks. øerne, kunne bo. En af demhar senere skrevet: "Vi ældre elever husker hr. Wesenberg som en dygtig lærer, der måske til tider kunne virkelidt streng; men altid retfærdig og uden at gøre forskel.Selv om jeg nok kunne mærke, hvor skoen trykkede,havde jeg to lykkelige og gode år i det Wesenbergskehjem. Fru Wesenberg stammede fra England, og det varsikkert ikke let for hende at komme ind til fremmede forhold; men hun var som en god moder for os og ville osdet bedste". L Bonke. Elev 1895 - 98Kelter-Wesenberg var kendt for, at når han lagde lorgnetternepå bordet og pustede en særlig stor røgsky udfra den langpibe, som han sjældent var foruden, var dernoget, man særligt skulle lægge mærke til.Hans videnskabelige interesse fik efterhånden overtaget,og i 1908 tog han sin afsked og erhvervede sig magistergradeni engelsk og endte som en kendt og skattetseminarielærer i Hjørring.Det kunne han gøre med bevidstheden om, at han efterlodHorslunde Realskole i god gænge.Skolenl908 -1920Bestyrelsens opgave blev nu at finde en ny skolebestyrer,der kunne udfylde pladsen efter Kelter-Wesenberg.Det er et lotteri at finde den rette leder. Der var ansøgerenok; men dr. Knudsen rådførte sig med professor Rønning,og valget faldt på lærer, cand.phil. C. Lambek, selvom han først kunne tiltræde den 15.november.Det var en vanskelig periode. Den nye gymnastiksal,den største uden for byerne i hele amtet, havde kostet kr.5.000 og belastede fortsat økonomien. Dr. Knudsenhavde ganske vist fået den lyse idé, at fru Egebjerg,Horslunde, kunne drive en pogeskole i tilknytning til realskolen,en slags børnehaveklasse med egentlig skoleforberedelse,så det kunne stimulere elevtallet.I 1908 beviste skolen også første gang sin styrke i etsamarbejde mellem bestyrelse og lærere i perioden fraskoleårets start og til 15. november, hvor den nye bestyrertiltrådte. Det betød en stor ekstra arbejdsindsats forisær lærerinderne frk. Nielsen og frk. Bjørn med dendaglige administration, men også lærer Hansen påtogsig mange ekstra timer, så dr. Knudsen foranledigede atlærerinderne fik udbetalt hver kr. 40 udover deres løn tiljul og lærer Hansen kr. 20. Et betydeligt beløb i 1908.Protokollen og gamle breve fra de år fortæller om arbejdetog større og mindre hændelser. Elever, der bor påskolen, skal betale kr. 5 om måneden i perioden november-aprilog kr. 4 for maj-oktober. Brændselsbidraget var4-6 kr. efter værelsets størrelse, og der var ikke tale omtilbagebetaling, selv om vinteren blev mild. I 1910 giverskoleballet kr. 78,19 i overskud. Det er måske det bal, enpige skriver om:Og skoleballerne, som man glædede sig til uger i forvejen.Man mødte balklædt - og drengene havde hvidehandsker på. Hvor var man betaget og spændt, når musikkenspillede op og bestyrer Wesenberg i "kjole oghvidt" åbnede ballet. Særlig det allerførste skolebal, somjeg var med til, står for mig i en særlig eventyrglans. Minhvide molskjole, som mor selv havde syet og sikkertikke kostet mange kroner; men jeg følte mig som en prinsesse,da jeg kom til den oplyste balsal. Ja, hvor var derfest over sådan en balaften, og hun fortsætter:13

Realskolen blev indbudt til at deltage i et skolegymnastikstævnei Nykøbing F. Det blev en meget fornøjeligtur, og hvor var vi stolte, da vi dagen derpå læste i avisen,at drengeholdet med lærer Hansen var det næstbedste afde deltagende hold, og om pigerne stod der at læse: "Detualmindelig smukke pigehold fra Horslunde spilledekurvebold". Ingeborg Husum f. Egebjerg. Elev 1905 -101912 er et begivenhedsrigt år. Kragenæsbanen bygges,og skolen må afgive jord til den ind mod posthuset.Samtidig blev det dog lettere for mange at komme iskole, når de kunne komme med toget Ved et bestyrelsesmødedrøftede man forslag til køreplanen. Vedsamme møde drøftede man også en klage over, at enhest, der i skoletiden var opstaldet i den ejendom, hvornu Horslunde El har til huse, ikke kan undgå hønsemøgi sit foder, fordi ejerens høns vil dele krybben med hesten.Der var også en skriftlig henstilling fra pastor Fensmarkom, at kapellan Ulmer overtager religionsundervisningeni 4.-5.klasse og Fensmark selv i 6.- 7.klasse.Henstillingen var et led i det korstog, der havde ført til,at Nøbbet kirke blev bygget i stedet for det forsamlingshusNøbbetfolkene havde tanker om, og forsamlingshusetændrede status til missionshus, så både gymnastikforeningenog sangforeningen måtte leje sig ind på realskolen.Pastor Fensmark var en aktiv missionspræst og endygtig og interesseret landmand, der tog ivrigt del idriften af præstegården, så han holdt en kapellan for atnå det hele. Bestyrelsen svarede, at man så aldeles ingengrund til at fratage læreren hans timer i 4.- 5.klasse. Derimod kunne pastor Fensmark få 6.- 7. klasse,der alligevel skulle forberedes til konfirmationen; mendet var under den ganske bestemte forudsætning, ateleverne ikke blev belastet med hjemmearbejde ellerblev udsat for en ensidig påvirkning. Dette accepteredepræsten. 14Det blev ikke noget vellykket arrangement. PastorFensmark var ikke pædagog, og klassens kreativitetkendte som følge heraf nærmest ingen grænser, så den6. januar 1913 måtte man holde et forældremøde, hvorbestyrelsen og pastor Fensmark deltog. Der udspandtsig en heftig debat mellem præsten og forældrene, ogdet endte med, at hans undervisning blev indstillet.Næste punkt var genopretning af disciplinen i 6.- 7.klasse, og til sidst henstillede en gruppe forældre, at eleverneikke fik så mange lommepenge. Der var adskillige,som daglig brugte helt op til 5 øre i madam Frederiksensrekvisit- og slikbutik, der havde til huse, hvor der nu erbank.Skolebillede fra 1914Herefter skete der tre nyansættelser til erstatning forlærere, der søgte væk. Det var dyrt. 1. verdenskrig truede,og frk. Julie Møller måtte have kr. 780 i årsløn.Lærer H.H. Hyllemose fik kr. 950, men han var jo også enmand, og cand.polyt. Hansen-Damsager kr. 1.080 +1/3 afskolens eventuelle overskud, og så skulle han holdeopsyn i alle frikvartererne.1914 brød krigen ud, og selv om Danmark undgikkrigsdeltagelse, mærkede man med det samme dyrtid

og vareknaphed. Frk. Møller fik kr. 30 mere i løn, ogDamsager en ny kakkelovn og kr. 60 til brændsel, somhan dog selv skulle have ulejlighed med at købe. LærerHyllemose blev indkaldt, og som vikar ansattes lærerR.S.H. Sigvard, der måtte forpligte sig til at blive, til Hyllemosekunne genindtræde i sin stilling. Lærer Sigvardkom senere til Vesterborg og huskes stadig af mange foret langt livs indsats her.Økonomisk var krigen et ragnarok. De første år, førder indførtes rationering og priskontrol, var det umuligtat styre. Det gældende liberale system spillede totalt fallit.Småfolk led nød og fastansatte kom i knibe, og noglefå tjente styrtende. Bestyrelsesmøderne vidner om godvilje til at klare problemerne også for lærerne, så vidtøkonomien rakte, og trods alle vanskeligheder gik skoledagen sin gang.Nyligt afdøde Ingemann Feltsen f.1906 fortæller følgende:Jeg kørte i skole med jumbe ude fra Husmandsvejensammen med tre andre drenge til Horslunde. Den enemåtte ikke køre med for sin far, der mente, han havdegodt af at gå i skole. Han kunne jo bare følge banelinienfra Utterslev til Horslunde; men så snart vi var ude afsynsvidde, kørte han da med.Hesten blev opstaldet, hvor nu Horslunde El har tilhuse. Der var ikke plads i skolens stald og vognskur. Engang var vi lidt uheldige, vognstangen røg ind gennemsoveværelsesvinduet, så far måtte betale for skaden; menellers gik det godt nok med at køre med heste.I den tid, jeg gik på realskolen, skulle jeg kun passeskolen. Andre børn måtte hjælpe i stald og mark med atfå arbejdet gjort. Vi havde gode lærere og mange lektier.Især var lærer Nielsen god til at stikke en lussing. Endreng fik engang en, så han lå ude i skolegården. Jegkom fra Kastager skole, hvor der nu er forsamlingshus,og hvor vi gik i skole hver anden dag. På realskolen vardet hver dag fra kl. 8 til 2-3 om eftermiddagen. Det var enstor forandring. Man kunne dumpe og måtte gå om, menjeg kan ikke huske, at det skete for nogen. Der blev undervisti både engelsk, tysk og fransk, og vi havde egnensflotteste gymnastiksal, og så var der kakkelovne iklasserne, hvor der blev fyret med cinders.Jeg var meget glad for at gå på skolen; men det varmåske også fordi, jeg fik en skolekæreste. Det var altsåkun noget med at holde lidt i hånden i de tider. Jeg sluttedeskolen med sammenlagt 28 points. Det var megetflot.Skolen under krigens slagskyggeKrigen rasede, og det var nødvendigt for bestyrelsen atforhøje skolepengene med en hel krone om måneden forat skaffe lærerne en løn, så de bare nogenlunde kunneklare dagen og vejen. Dyrtidsregulering og den slags varendnu ikke opfundet, så det var virkelig brydsomme år.Der skulle også skaffes midler til at holde skolen i nogenlundegod stand, så gymnastiklæreren fik lov at bestilleen ny madras hos sadelmager Birkedal-Helvig, menden måtte ikke koste over 30 kroner, og malermester Ørvad,nu maler Bjarne Knudsens ejendom, fik antaget ettilbud om at male alle skolens lokaler, også salen, for kr.362. Det blev også nødvendigt at ansætte en ung lærer,Hollesen, inden krigen endelig sluttede i 1918. Alle åndedelettede op. Nu kunne man sikkert snart vende tilbagetil »de gode gamle dage«.Det skete ikke. Tiden lader sig ikke skrue tilbage. Allelagre var tømte i Europa, og de varer, vi havde oplagredei Danmark, havde man enten ikke brug for eller råd til atkøbe, og det virkede ind på hele det danske samfund,også i Horslunde. Bestyrelsen kæmpede for at få tingenetil at hænge sammen, og protokollen fortæller, at da maskinbyggerBlands meldte sine tvillinger, Svend og AageBlands til skolen, sørgede man for at få Blands som revisorog ved første lejlighed ind i bestyrelsen, da han var15

Ellen Kirsten, Margrethe Knudsen, Peter Aage Larsen, Svend Peter Weilmann, Ellen Nielsine Skotte, Johan Theodor Hvalsøe Carstensen, Knud ViggoRasmussen, Marie Louise Sørensen, Svend Marins Thomsen, Charles Timand Rasmussen, Christian Larsen Hansen, Hans Æudvig Thomsen, Christian HolgerRudolfkendt som yderst kyndig på det praktisk økonomiskeområde. Ved samme bestyrelsesmøde fortæller protokollenogså, at skolebestyreren har haft en meget alvorligsamtale med lærer Nielsen om, at han fremtidig måafholde sig fra at praktisere sine formidable lussinger.Fhv. auto- og maskinforhandler Aage Blands, Horslunde,fortæller:»Min tvillingebror og jeg blev indmeldt på realskolen.Det var ikke noget, vore forældre havde snakket om medos. Det brugte man ikke dengang. Det var en stor skuffelsefor lærer Hamre, som var en betydelig lærer vedskolen i Horslunde. Vi kendte ham meget godt, for farvar med i skolekommisionen, og vi kom en del sammenmed både lærer Hamre og pastor Fensmark.Vi sad bagved Ingemann Feltsen og lærer Nordlunds16søn fra Kastager. De to var altid i et vældigt humør, somsmittede af på os andre. (Her havde en lærer bedt C.Lambek om at tale et alvorsord med de to muntresvende. Da bestyreren ikke kunne få nogen eksemplerpå uartighed hos læreren, afslog han, da han ikke brødsig om at ødelægge godt humør).Det stemmer udmærket med Aage Blands's karakteristikaf skolebestyreren. Lambek var regulær, gjorde aldrigforskel på nogen. Der var ikke noget med at »rettebager for smed« på hans skole. Skete det, at en eller andenled af mereværd p.g.a. hjemlig baggrund eller andet,kunne Lambek let sætte ham på plads og spørge, hvadhan i grunden havde udrettet i denne verden, som kunneberettige til denne selvopfattelse. Jo Lambek var et absolutretlinet menneske, retsstatsmand og inkarneret ung-

•karl. Han spiste sin varme middag hver dag hos »tanteSigne«, der boede i Nøddebo ved siden af manufakturhandlerHother Killendahl.11919 kom »den spanske syge« også til Horslunde, oglærer Hollesen, der boede hos tømrer Andersen (dethvide hus på hjørnet ved Stationsvej) blev også ramt.Han var forlovet med dr. Knudsens datter, og blev flyttethjem i lægeboligen; men han døde som mange andre afsygdommen, der var en ondartet influenza, som gik overi lungebetændelse. Da lærer Hollesen døde, blev hansårsløn udbetalt til dødsboetMin bror og jeg var glade for skolen. Min bror lever ibedste velgående i Detroit. Han kom heldigt igennem 4års verdenskrig, selv om han var betænkelig nær ved etjapansk selvmordsfly. Aage Blands. Elev 1919 -1923I 1920 forbedredes tilskudsordningen for de privateskoler, så nu kunne man skabe de forhold, man havde arbejdetfor under hele krigen. Lønnen steg faktisk med 35procentBestyreren fik kr. 4.200 + lejlighed og kr. 400 tilbrændsel.Frk. Møller kr. 2.600 + kr. 25 pr. måned til husleje.Hr. Rasmussen kr. 3.200 + varme og kr. 100 årligt tilhusleje.Hr. Nielsen kr. 2.600 + varme og kr. 280 årligt til husleje.Hr. Petersen kr. 2.500 + varme og kr. 280 årligt til husleje.Den 1.september fejrede man skolens 25 års jubilæum.Eleverne fik fri kl. 10. Festen kunne ikke fejres påskolen, da man manglede et køkken; men mange tidligerelærere og elever besøgte skolen, i hvis indgang, eleverog lærere havde rejst en æresport med flag og guirlander.Kl. 18 holdt man middag på Horslunde kro. Særligtindbudte var seminarielærer, mag.art. Kelter-Wesenbergog overlærer i Stege, cand.phil. V. Jensen medfruer. Flere tidligere og alle skolens nuværende læreresamt formændene for Horslunde-Nordlunde og Vesterborgsogneråd med fruer. Der var ialt 143 deltagere vedmiddagen med taler, sange og god stemning. Kl. 21.30hævede man bordet, og da salen var ryddet, begyndtedansen, hvortil også alle skolens elever var indbudt ogdeltog i stort tal.Protokollen meddeler, at der herskede den glædeligstestemning. Gamle minder fra fortidens skoledage drogesfrem, og dansen gik livligt til kl. 2 om natten, hvor detvar tid at bryde op.Resten af skolebestyrer Lambeks tid som leder af skolenvidner om en rolig og stabil periode. Opgaverne løsesi den rækkefølge, de dukker op. Elektriciteten kommerogså til Horslunde. Befolkningen går sammen om atbygge et jævnstrømselektricitetsværk på andelsbasis påen ledig grund ved kirken. Kommunen vil lægge elektricitetind i sine bygninger. Det samme med kirken ogpræstegården, og ved et bestyrelsesmøde den 15.oktober1924 besluttes det at skolen skal være andelshaver ielværket og indlægge lys i klasserne, salen og de to lejligheder,skolen råder over.Skolebestyrer Lambek meddeler sin opsigelse. Han viludnytte sin store viden om den georgistisk-liberale samfundsfilosofiog hellige sig sit forfatterskab, som blevsærdeles velunderbygget og let læst; men som desværreikke vandt den folkelige udbredelse, det kunnefortjene; men for bestyrelsen gjaldt det nu om at finde enny leder til skolen.Kriseår 1925 -1940Dr. Knudsen og bestyrelsen indledte forhandlinger medlederen af Børkop realskole, H.N.E. Dam, som var fraSvaneke på Bornholm. Dam havde oprindelig bestemt,at han ville være ingeniør, men blev så tiltrukket af gerningenmed mennesker, at han endte med at blive lærer17

og underviste ved forskellige kurser og skoler, indenhan i 1913 blev bestyrer i Børkop. Bestyrelsens interessefor at få Dam hertil ses af, at man bevilgede kr. 30 så hankunne få sine rejseudgifter fra Fredericia refunderetDet var således en erfaren skolemand, der tog over, oggodt for det. Hele hans tid som leder af skolen varpræget af krise på krise af forskellig art. Ved generalforsamlingeni 1928 nægtede formanden at lade sig genvælgeefter 30 år på posten. Han havde givet besked igod tid; men dr. Knudsen var i den grad blevet en institutionved skolen, at ingen forestillede sig det kunnevære anderledes, selv om han længe ikke havde haftskolesøgende børn.Dr. Knudsens efterfølger blev den unge, meget dyg-tige, iltre og dynamiske dyrlæge Svend Jakobsen, valgtden 27.oktober 1928 ved det konstituerende møde. Dendemokratiske proces i en bestyrelse er ofte langsom.Ideer må podes ind, vokse og modne, og der kan ofte gåen rum tid, før resultaterne begynder at vise sig, hvis dethele ikke simpelthen kvæles i snak, så der må begyndesforfra på en anden måde. Nogen folkevalgte synes jo atmene at være valgt til at bremse alt nyt.Dette forhold stemte aldeles ikke med dyrlæge Jakobsenstemperament, og den 4.maj 1929 mødte formandenop på skolen og meddelte en kraftig opsang til såvellærere, som bestyrer og elever, og han krævede mereenergi i undervisningen og arbejdet.Man har let ved at forestille sig stemningen på skolenØverst fra venstre: Skolebestyrer Dam, Edel Jensen, Ellen Plough, Grethe Blume, Lars Knudsen.Nederst fra Venstre: Asger Olsen, Poul Nielsen, Ejner Friis, Sven Rudolph, Evald Hansen, Oluf Jørgensen, Emil Heinve18

og i bestyrelsen efter dette, og den 13.juli meddelte formandeni en skrivelse til bestyrelsen, at han dags dato betragtedesig som udtrådt af bestyrelsen og ikke agtede atdeltage i flere møder.Den 8.august melder protokollen, at man har antagetlærer Jørgen Stevns som vikar blandt 120 ansøgere. Lønkr. 2.800 + kr. 20 månedligt til husleje, lys og varme. Åretefter blev Stevns fast lærer, og det blev nærmest et livsvarigtansættelsesforhold fra 1929 som lærer. Senere, daskolen voksede, viceinspektør til han nåede de 70 og ophørtemed at undervise, men fortsatte som skolens kassererog regnskabsfører til han nåede de 80.Krakket i Wall-street og verdenskrisens dønninger i30'erne nåede også vore egne. Denne periode er en langberetning om dalende tilskud, skolepengenedsættelser,eller eftergivelser, lønnedsættelser, indskrænketrengøring, udskydelser af reparationer og nedsat varmebudgetMennesker, der havde siddet godt i det på deresstore gårde, forsvandt pludselig til andre egne, hvor demåtte ud at svinge dræningsspaden eller ernære sig somsmågrisehandlere eller, hvad der måtte falde for af arbejde.Orkester 1931: Lærer Sørensen, Erik Hansen, Johannes Blans, HenningDam, Erikjuchumsen, Svend Pedersen, Knud Pedersen, KajRenner, SvendPedersenSkolebestyreren gik selv rundt og fyrede sparsomt ikakkelovnene for at brændslet kunne vare vinteren ud.Man har let ved at se situationen for elever, der har stridtSkolebillede 1930-3119

sig kilometer frem ad markveje mørke efterårsmorgenergennemblødt til skindet for at tilbringe dagen i en koldskolestue, før turen gik tilbage samme vej. Langt fra allehavde cykler, der var ikke råd, og heller ikke til at benyttetoget eller rutebilen for dem, der havde den mulighed.Referaterne vidner om hvilke kvaler, besparelser ognedskæringer har voldt bestyrelsen og skolebestyreren;men formanden, bagermester Olaf Jensen, Horslunde,og skolebestyreren fik sammen med lærerne, skolenbragt igennem krisen, og da købmand Steen, Horslundei 1938 påtog sig ansvaret for bestyrelsesarbejdet kunneman ane lys forude. Elevtallet begyndte at stige, folkhavde lidt flere penge og optimismen steg. Desværreanede man også, at en ny krig truede.De hårde år tærede på skolebestyrerens helbred. Hanhavde ikke på grund af tiderne kunnet føre ret mange visionerud i virkeligheden. I januar 1940 blev Dam alvorligtsyg. Lærer Ravn blev konstitueret som leder, mensman søgte en afløser for skolebestyrer Dam, der døde fåmåneder efter. Alle, der kendte skolebestyreren, havdeundt ham en blidere skæbne. Foruden hans og fruensforhold til børnene, fik de også grundlagt det nære ogpersonlige forhold, der bestod mellem leder, bestyrelseog lærere til langt op i 70'erne og hvoraf, der endnu sporesbeskedne rester ved festlige lejligheder.Mod lysere tider 1940 -1972Som ny leder antog man skolebestyrer, cand.mag. SvendAage Hirshals, der kom fra Elise Schmiths Realskole iÅrhus, og hermed indledtes en ny epoke i skolens udvikling.Krigen rasede, og det var under de forhold selvfølgeligikke let at drive skolen; men trods krig og besættelsevar forholdene ikke så umulige som under l.verdenskrig.Skolen blev lagt om, og mellemskolen med en real-20Realskolen ca. 1950klasse blev indført, og stadig flere elever kom til, så mannåede op over 100. Nu fik man det glædelige problem atskulle skaffe plads, og i 1941 kunne man indvie en ny tilbygning,samtidig med at skolen blev omdannet til enselvejende institution, hvis bestyrelse vælges af forældrene.11942 blev dyrlæge J.M. Jensen, Bønnet, formand, ogdet blev indledningen til en lang og frugtbar periode forskolen. Dyrlæge Jensen klarede ved siden af sin omfattendepraksis i Vesterborg en række andre tillidshverv;men han nærede en levende interesse for skolen, og hanbevarede den siden. Dyrlæge Jensen døde den 20.juni iår (1995), 98 årgammel.l.september 1945 fejrede skolen 50 års jubilæum. Dendag sluttede skolegangen kl. 10, og eleverne fik lagkageog sodavand, inden der kl. 11 var frokost på Horslundekro for indbudte og gratulanter. Om aftenen holdt manfest på Harmonien i Nakskov. Reventlowparken, somman ellers var begyndt at bruge til skolens fester kunneikke anvendes, da den stadig husede tyske flygtninge.Der var 125 deltagere til festen. Det var endnu så korttid efter krigens ophør, at det var næsten umuligt atkomme, hvis man boede ret langt borte. Færgerne varindstillede undtagen på Storebælt, bilerne opklodsede

og kun beskeden og upræcis toggang; men det blev alligevelen smuk og højtidelig fest, hvor skolesangen, somHirshals havde skrevet til lejligheden, blev sunget førstegang. Den har siden hørt med blandt skolens mest værdifuldetraditioner.Elevtallet voksede fortsat, og dermed også antallet aflærere. Da Hirshals fik mulighed for at erhverve det stateligegodsinspektørkompleks fra Pederstrup i 1947, opnåedehan bestyrelsens tilslutning til at oprette en kostskolefor drenge og selv flytte dertil. Familien Stevnskunne så flytte ind i bestyrerboligen og overtage tilsynetmed skolen.Kostskolen i PederstrupI alle årene indtil Else og Jørgen Stevns flyttede over i»Klokkely« på den anden side af gaden, var deres hjem etcentrum for trivselen på skolen. Utallige børn fandt gennemårene vej til fru Stevns's køkkendør, hvis de havdefået en skramme eller bare for en lille snak og en smagsprøveaf hendes uforlignelige bagværk. På samme mådefandt lærerne vej ind til en fortrolig snak, hvis der var etproblem under opsejling (Stevns var den første tillidsrepræsentant), men oftest til et hyggeligt glas af et eller andetfra Stevns's giftblanderskab, eller apotek, hvis manikke var helt på toppen.Else og Jørgen Stevns var uforlignelige, når det gjaldtom at inddrage de nye lærere i flokken, så de kom til atføle, at de »hørte til«. Nævnes bør også vintermorgener,hvor himmel og jord stod i et, og børn og lærere kom tilen skole, hvor sneen var ryddet til side, så man kunne færdesi gården. Det var fru Stevns, der havde været oppe timerfør og klaret, hvad andre burde have tænkt på.Dyrlæge Jakobsen, der var blevet lærer på skolen ogikke just blidere med årene under livets hårde tilskikkelser,udtrykte en gang sin opfattelse af fru Stevns som følger:»Fin dame! Nobel karakter.« Af de mange fyndige bemærkninger,Jakobsen afleverede gennem årene, erdenne en af de mest rammende.De fleste kostelever kom nu til at bo på kostskolen, ogdet betød også flere nye lærere. Nogen blev kun i kort tid,mens andre blev indfanget af skolens ånd, trivedes og fiket rigt liv på Horslunde Realskole.Skolebestyrer Hirshals var et inspirerende og musiskmenneske, der foruden faglige bøger og artikler har skreveten del digte og sange. Hjemmet på kostskolen var naturligvispræget af varme og gæstfrihed. Unge lærerekunne ikke undgå at få et stort udbytte af de samtaler, derudspandt sig ved aftenkaffen sammen med Lis og SAHirshals. Der var aldrig tale om ligegyldig tomgangssnak,og det præg, Hirshalsfamilien satte på skolen, kan fornemmesendnu.1957 blev dr. KA Kristensen formand for skolen, og iden periode udvikledes og virkeliggjordes en række nybygningerog tilbygninger, som bragte skolen på højdemed de krav, tiden stillede. I den periode kom foruden enrække nye klasselokaler og bygninger, ny fysiksal, skolekøkkenog sløjdsal, så skolen kunne nu møde de udfordringer,som fulgte med skolereformen i 1958.21

Den lille tabel - og alt det andetGanske vist var Horslunde Realskole først og fremmestden skemalagte hverdag med dens overhøring, indlæringog gentagelser. Men erindringens mange uautoriseredeglimt fortæller også om en anden indlæring ogerfaringsdannelse, som ikke afsluttedes med eksamen,men hvis mangfoldige lærdom alligevel sidder så fastsom den lille tabel.På række og geledLærerne 1955: Georg Søndergård, P. Østergård, Sv. Jacobsen john Larsen, J.Stevns, Agnes Jacobsen, M. Dam, Sven Hershals og Jens Nielsen1968 kom den første børnehaveklasse, som fulgtes afen fuldstændig udbygning til tiende klasse.1962 kom en kostafdeling på Stationsvejen til, så de piger,der var indlogeret privat, f.eks. på Haugård kunne bonærmere skolen. De første ledere på pigeafdelingen blevEdith og P. Hehnel, der drev den fast og myndigt indtilden i 1968 blev overtaget af Conny og H. Bitsch Johansen,som fortsatte driften efter en anden pædagogisk opfattelsetil 1973, hvor bygningen blev solgt til kommunen.Man får et lille indblik i livet og miljøet omkring skolenved at læse følgende, skrevet af Finn Hirshals til jubilæumsskriftet.22Kort inden der blev ringet med klokken, der hang undersit eget lille tag ved indgangsdøren, passerede skinnebussenfra Kragenæs skolegården. Over hækken til banenkunne man i togets vinduer se eleverne fra Fejø, fraKragenæs og BirketDet varede ikke længe, før de havde tilbagelagt turenfra stationen forbi købmand Møgelmose ved jernbaneoverskæringenog drejede ind ad indgangen med HorslundeRealskoles bomærke i udskåret og lakeret eg.I skolegården stillede vi op klassevis på to rækker, efterat klokken havde lydt. Når der var faldet helt ro overrækkerne, en proces der blev fremmet af gårdvagtensskarpe og lynsnare overvågning, blev man sendt klassevistil dagens første time - de roligste klasser først, og vede sidste!I klasseværelset gentog den lille øvelse i disciplin ogrespekt for skolen sig, idet vi rejste os og stod stille vedvore pulte, når lærdommens repræsentant indtog katederetoppe på forhøjningen. Herfra havde han (og det varen han!) et så godt overblik over rækkerne, at det hosnogle lærere var forbundet med en ikke smertefri risikoat hengive sig til undergravende virksomhed eller illegalprivat aktivitet.Her sad vi så to og to, dreng ved dreng og pige vedpige ved de arrede pulte med skrå, hængslede låg, med

fast bænk og med taskerne hængende på sidestykkernesknager. Pultenes overflader, som var dekoreret medhenfarne slægters initialer, med hjerter og andre udtrykfor vågnende længsler, var talende vidnesbyrd om, at disciplinenkun havde mådelig succes.Vejen til lærdomHvem var vi så i sådan en klasse? Der var som sagt dem,der kom med toget. De kunne have en hel rejse bag sig:En cykeltur tværs over Fejø, turen med færgen og sidentoget fra Kragenæs. Der var selvfølgelig også dem fraHorslunde og nærmeste omegn, som dårligt nok behøvedeen cykel eller overtøj. Mange havde røde kinderefter en solid cykeltur fra steder som Utterslev, Nøbbet,Magletving eller Nordlunde. Men der var også den dejlige,sorthårede Bodil, der kom cyklende helt nede fra enlille gård ved kanten af Rosningen. (Jeg ved det, for mereend en gang mente jeg tilfældigvis at have uopsætteligeforretninger på netop de kanter, skønt turen var lang ogsej, ikke mindst tilbageturen med uforrettet sag.)Og der var proprietærsønnen nede fra Lindet, som omvinteren kom kørende i hestevogn eller kane med stearinlysi lygterne og en kørepose af skind til holde varmeni. Først kom lyden af Prins' hovslag nærmere og nærmere,så lygternes to gule øjne i mørket og til sidst lugtenaf varmen fra den dampende hest, hvor jeg stod ogventede. Medens vi andre var i skole, var Prins så opstaldetnede på kroen med sin mulepose. Men forår og efterårcyklede min kammerat den lange vej, tit efter at haveværet i marken og harve, eller hvad faderen nu mente,der skulle ordnes inden skoletid. - Der kunne være langvej til lærdom!Tager man os nede fra Kostskolen i Pederstrup med,bliver oplandet og forskellen i erfaring helt uregerlig.Der var ham fra Færøerne, som bragte noget af øerneoppe i Nordatlanten med sig, der var københavnerbør-nene, som kunne have et overdådigt ordforråd, der bestemtikke var egnet for voksne ører - for slet ikke at taleom den viden, som ordene dækkede. Der var også ham,som fik megen prestige ved (at hævde) at være født iBrasilien, og som havde været så langt ude på det storehav, at han kunne se Amerika som en lille prik i horisonten!Jo, Horslunde Realskole havde et stort opland, menelevernes vidt forskellige baggrund gav vist ikke negativespændinger i klassen, men derimod spændende perspektiverpå tilværelsen, som var forskellige fra dem undervisningenbibragte.ShowpædagogikMen det hændte også, at undervisningen løftede sig udover indlæring af færdigheder og formidling af viden vedat åbne vinduer til en anderledes verden, så vi fik lagt nogettil den indre vækst.Således opførte lærer Larsen ene mand HostrupsGenboerne for os, så Løjtnant von Buddinge, kobbersmedemesterenog de andre figurer levende foran os -naragtige, brave, listige og rørende. Og Larsen VAR allepersonerne, ikke blot ved at lægge stemmen om, menogså ved hurtigt benarbejde, så han var et andet sted irummet og med en anden mimik, når replikken skiftede.Aldrig har Jerusalems skomager været mere krumryggeteller talt med en kosteligere accent.Det fascinerende ved denne oplevelse lå vist ikke førstog fremmest i Hostrups komedie men nok så meget ilærerens engagement, hans glæde ved teksten og ved atformidle den. Givetvis har vores medleven, for vi var vedat tabe både næse og mund, stimuleret til at give vonBuddinge lige en tand til.23

Grisehyl og flyverhelteEt andet, ganske tankevækkende perspektiv på tilværelsen- og aftensmaden - fik vi helt uden pædagogisk beregning,når skolens nabo, slagter Rasmussen aflivedegrise, så deres hylen, der gik til marv og ben, akkompagneredereligionstimen, så man kunne tro, at det varfortabte sjæle i skærsilden. Derimod var det makaberkomik, når de døende svin overdøvede lærerens violinog sang med på:du danske sprog du er min moders stemme,så sødt velsignet du mit hjerte når.Et dramatisk univers åbnede sig ligeledes for os, nårdyrlæge Jacobsen, efter at dagens stof var gennemtygget,tændte endnu en blå North State og hev røgen islanger op i næsen, så to gullige spor var aftegnet i overskæggetEt stykke tid efter kom røgen ud af munden imere diffus form, når han lagde stemme til ikke blot voresmen vist også hans egen flyverhelt, Biggles, hvis heltemodigeog dumdristige gerninger var så talrige sombøgerne i serien.Jo, vi fik utvetydigt at vide, hvordan mænd var, når devar rigtige mænd, og i dyrlægens version, som bjergtogos fuldstændigt, talte de på en let snerrende, hårdkogtfacon, som vi drenge øvede os en del på, når vi fløj hjemtil vores eftermiddagste i vores spitfires, mens det formeligdryssede med rygende stuka'er og messerschmidt'erpå roemarkerne langs vejen.Udvikling eller afviklingSådan kan man lægge brikker i hukommelsens puslespil,og måske skal der ikke så mange til, før kontureri billedet træder frem. Men når jeg ser tilbage på minskoletid i 50'erne, slår det mig også, at den periode var afslutningenpå en nogenlunde intakt livsform i et sindigtlandbosamfund med lange afstande og nøjsom levevis.24Folks fornødenheder blev dækket hvor de boede, og enby som Horslunde kunne imødekomme det meste. Udoverkirken, kroen, alderdomshjemmet, jordemoderenog hele to skoler foruden elektricitetsværk var der biograf,tandlæge, læge, to slagtere, fire købmænd, bryggeri,bager, gartner, boghandler, urmager, manufakturhandlere,flere banker og frisørerne ikke at forglemme.Hertil kom naturligvis alle håndværkerne.Men der gik ikke særlig mange år, fra den lille Ferguson dukkede op på markerne, til Prins og de andre heste forsvandt fra billedet, til vejsvingene blev rettet ud, såbilerne og vi kunne komme hurtigere og hurtigere fremeller væk - og butikkerne visnede og lukkede. listenover forandringerne er lang og uafsluttet og danner tilsammen en dybtgående ændring af livsbetingelsernedér, hvor Horslunde Realskole gennem 100 år har haft encentral placering som institution i et samfund og en uvurderlig betydning for os, der gik igennem den på voresvej. Finn Hirshals, elev 1954 -1961Jeg gik på Horslunde Realskole i tresserne. Det var daman stadigvæk cyklede i skole hele året rundt, uansetvejr og vind, og hvor man kunne få sig et par fridagep.g.a. snestorm og lukkede veje. Det var også dengangdrenge og piger havde gymnastik hver for sig, og derfrahar jeg en lille episode.Vi piger opdagede en dag, at drengene havde boret ethul i døren ind til omklædningsrummet og gymnastiksalen.Drengene havde megen morskab med at kiggeigennem hullet, især når vi skulle i brusebad. En dagblev det os for meget, og bedst som de stod og kiggedegennem hullet, åbnede vi døren, snuppede en af drengeneog bar ham rundt i lokalet Nogle vimsede henforan ham med et håndklæde svøbt omkring sig, andrevar ved at dø af grin. Nu havde han jo chancen til at se siggodt omkring, men hvad gjorde han nu, han stirrede kunpå Margit (vores gymnastiklærer) og bad til, at hunkunne hjælpe ham ud af løvens gab.

Hullet i døren blev tætnet med tyggegummi, og dersad det resten af min tid på Horslunde Realskole.Kirsten Holst 1962 -19631965 -1972I 1965 overtog Margit og Folmer Pedersen driften afdrengekostskolen i Pederstrup, og i deres tid voksededen betydeligt. Der var et stort behov for den skole, ogFolmer Pedersen med nogle drenge på kostskolen, 1978drengene trivedes stort. Yderligere kom i 1970 en afdelingfor piger i Tvede oprettet af Ingerlise og HermannThomsen, der drev den til 1977, hvor de flyttede til en lignendeskole i Jylland.Elevtallet var efterhånden i nærheden af 300 inden folkeskolereformenbegyndte at gøre sig gældende. Centralskoleni Horslunde blev udbygget fuldt ud og fik efterkommunalreformen navnet, Ravnsborgskolen. Mangeelever fulgte naturligt med klassen fra den afleverendeskole til Ravnsborgskolen, og det medførte selvfølgeligen nedgang i elevtallet. Ydermere var det ikke de visefædres opfattelse i byrådet, at det var ønskeligt med toeksamensskoler i Horslunde. Det betydes bestyrelsen iet brev, at den bør tage situationen op til overvejelse. Detgjorde bestyrelsen også. Det var nemlig ikke udelukkendenegativt, hvad der skete. Nu måtte hjemmenetræffe et valg mellem den offentlige eller private skole,hvor man oven i købet skulle betale forskellen mellemdriftstilskuddet og de faktiske udgifter i skolepenge. Detgjorde bestemt ikke motivationen hos forældre og elevermindre. Engagementet styrkedes i de år.I 1971 blev skolebestyrer Hirshals alvorligt syg ogmåtte opgive sin skolegerning, så Stevns blev konstitueretsom leder indtil 1972, hvor man antog lærer HenningRomme til at lede skolen. Med SA Hirshals's afgang varen epoke slut. Det samme skete nogenlunde samtidigved realskolerne i resten af landet. S A Hirshals repræsenteredesidste generation af en række markante skolefolkog personligheder, der ragede op som søjler i detkulturelle og pædagogiske landskab. For dem var deresgerning et kald, og ingen har blot tilnærmelsesvis væreti stand til at løfte arven efter dem. 60'erne og 70'ernes nivelleringaf former og normer har på mange måder virketsom en befrielse fra en spændetrøje; men det medførtesamtidig en beklagelig mangel på situationsfornemmelse.Den besad de ægte gamle skolefolk i alle forhold,og de erhvervede derved en naturlig pondus, manmå søge forgæves efter nu.Skolens liv 1972 -198711972 kom Henning Romme til skolen som ny bestyrer.Han viste sig med det samme som et meget dynamiskmenneske. Han og ikke mindst Bente Romme udførte etstort og meget energisk arbejde for skolen de næste 8 år,25

inden de flyttede til Frederikssund Realskole. Bestyrelsenhavde valgt rigtigt. Bente og Henning Romme var demennesker, skolen havde brug for. Mennesker der villeog kunne tage nye initiativer.Romme havde mange gode ideer. Alle var med på, atnu skulle der ske nytænkning. Allerede i 1970 havde etpar lærere luftet ideen om en forældreforening, og vedet møde i en helt anden sammenhæng nævnede FolmerPedersen det overfor nu afdøde Kristen Jakobsen, Jyderodsgård.Det viste sig, at han og driftsleder Arne Henningsen,Nordlunde, havde talt om det samme, og åretefter var forældreforeningen en realitet med Kristen Jakobsensom den første formand. Denne forening har sidengjort et umådeligt arbejde for skolen og bakketlærerne op, hvor det var muligt.KA Kristensen ønskede ikke mere at fortsætte somformand. Det var lige ved at være som i sin tid med dr.Knudsen. Man kunne ikke tænke sig, at andre kunnesidde i den stol; men godsejer Hans W. Nielsen, Pederstrupovertog posten og gjorde et stort arbejde. Det varsvære år, selv om udviklingen var vendt, og i perioder varformanden næsten daglig på skolen for at følge udviklingen.Der kom igen liv i skolen, og det lod sig gøre ved etnært samarbejde mellem bestyrer og bestyrelse, forældreforeningog lærere. Der blev pædagogisk nytænkning.Skolekomedierne blev genoplivet. Pædagogiskehjælpemidler anskaffet, emneuger gennemført som nogetnyt og endelig udgivet et skoleblad, Hørerøret, somoverlever endnu trods alle anslag. Lejrskoler blev genindførtog ekskursioner til understregning af de emner,man havde fat i lige nu. Enkelte skumlere mumlede i krogenenoget om, at sådan noget hørte ikke hjemme på enrealskole; men det var der kun få, der lyttede efter.Sommerafslutningerne i Reventlowparken blev genoptageti nogle år takket være forældreforeningen, derlagde et stort arbejde og meget knofedt i Ridehuset; menarrangementerne var vellykkede. Da gulvet i Ridehusetblev ødelagt, måtte afslutningen forlægges til Ravnsborghallen;men da var tilslutningen også stor nok til, at detkunne lade sig gøre.Man kan bedst belyse skolen i hverdag og fest ved atlæse det brev, Lisbeth har skrevet:Lørdag den 2. september holdt skolen »Åbent Hus« for gamle elever og andreinteresserede. På billedet ses således skolens »grand old man« dr. KAKristensen,mangeårig formand i en periode, hvor skolen kom i stærk ekspansionRomme fik hurtigt gjort skolen synlig på egnen igen,og samtidig begyndte tilgangen af elever at blive bedre.Der bredte sig en vis forståelse for behovet for et alternativtundervisningstilbud. 26Erindringer om min skoletid på KorslundeRealskole i årene 1970 -1980Bemærkningerne er skrevet ned i den tidsmæssigerækkefølge, som jeg mener er korrekt, men uden nogenegentlig sammenhæng - blot som tingene faldt mig indved at tænke tilbage på min skoletid.Jeg startede i børnehaveklassen. Nogle havde tidligeregået i børnehave - privat, men det var ikke alminde-

ligt. Mange var altid blevet passet hjemme. Det jeg huskerbedst fra denne klasse er, at der var et rigtigt dukketeater,hvor aktørerne kunne sidde bag en skærm.Da vi kom i første klasse, var vi ikke så mange elever.Vores klasseværelse lå bag fysiklokalet, og vi skullenogle gange igennem der, selvom der var time. Vi syntes,at de elever, der havde fysik, var meget større end osselv, hvilket sikkert ikke var tilfældet.Skolen fik i nogle af de første skoleår ny skolebestyrer.Den tidligere leder - Hirshals blev skiftet ud med en yngreHr. Romme, hvilket også hurtigt medførte nye»skikke«. Der blev malet »båse« i skolegården, hvorhver klasse havde sin egen firkant, hvor eleverne tog opstillingnår ringeklokken havde lydt for endt frikvarter.Herefter hentede læreren klassen til time.Der blev indført emne-uger, hvor eleverne blev delt ihold på tværs af klasserne. Der var et overordnet emne,hvorefter man kunne vælge sig på forskellige hold. Efteren uges arbejde med emnet var der udstilling, hvor forældrem.v. kunne komme og se, hvad ugen var blevetbrugt til.I 3. og 4.klasse lavede vi skuespil. Dem fra 3. havdemindre roller, men i 4. fik man så nogle større. Vi lavedeselv masker og til dels kulisserne. Vi øvede meget, ogdet var nogle vældig sjove timer. Så vidt jeg husker, vardet vores skolebestyrer, der lavede manuskripterne. Tilforestillingerne var vi naturligvis meget nervøse ogbange for ikke at kunne huske replikkerne, men det giksom regel meget godt.I de første skoleår kørte vi - fra landet - med Funchsskolebusser. Vi havde stor respekt for gi. Funch, idet vi(små rollinger) syntes, han var noget bister. Så var detbedre med hustruen, som vi kunne drille lidt. Vi havdedog hørt, at der lå et spanskrør under sædet, hvilketsatte en dæmper på os. Jeg har aldrig set eller hørt, dethar været fremme, men det tæmmede os i hvert fald.Senere fik skolen sin egen bus, et grønt »rugbrød«.Forældrene skulle skiftes til at køre bussen. Det var vistLisbeth på lejrskole på Bornholm, 1997 (stående bagest)ikke den nyeste model, den virkede noget »skrammelagtig«,og det var ikke altid den kørte helt til tiden. Senerefik man en noget bedre bus med en fast chauffør,men på det tidspunkt var jeg desværre blevet for stor tilat køre med bus.I gymnastiktimerne var både drenge og piger samlet.Det betød ikke så meget i de små klasser, men efterhåndensom vi blev større, var dette ikke lige sagen. Dervar kun et omklædningsrum - drengene var ligeglade,men pigerne var ikke meget for at klæde om sammenmed drengene. Der var lavet et lille rum bag selve omklædningsrummetsom pigerne kunne benytte. Der varogså kun et baderum, så vi måtte skiftes til at bade - såvar det naturligvis altid sjovt at kigge ved døren - undtagenfor dem det gik ud over. Senere klædte pigerne omi klasselokalet.27

Fra timerne i gymnastik husker jeg særlig, derædselstimer hvor klassen skulle løbe »Horslunderundt«. Det var ikke specielt morsomt for dem, som ikkevar så gode til det. Det hele blev målt på tid, og var manikke specielt god til at løbe eller udholdende, var disse timeren ren rædsel.Det var bedre, da vi fik timer i Ravnsborg-hallen oggymnastiksalen. Der var større mulighed for at lavesjove ting.En årligt tilbagevendende »begivenhed« var eftersynaf cykler og knallerter, hvor en fra politiet kom og eftersådisse. Det havde en vis præventiv virkning, hvilket velogså var meningen. Hvis køretøjet var i orden, fik vi etmærke sat på, hvis ikke, fik vi en seddel, hvor manglernevar noteret, og det var i sig selv en straf.I boligen, hvor hr. og fru Stevns boede, blev der lavetbørnehave. Dette var ikke godt for os rollinger, idet vi yndedeat løbe hen til fru Stevns, når vi havde fri. Hunhavde altid kager eller bolsjer, som vi blev budt på.Skolen fik sit eget sangkor. Det blev sammensat af eleverfra stort set alle klasser og med stort set alle sangstemmer.Sangkorets første optræden var på HorslundePlejehjem, hvor en ny fløj blev taget i brug. Vi fik flottebluser med skolens kendetegn på maven. Vi var ude endel steder og det var vældig sjovt. Der blev indspillet etkassettebånd med julemelodier, om det egentlig solgtetil andet end familien, kan jeg ikke huske. Koret var påsang-weekend i Viborg, hvor vi var sammen med et andetskolekor. Senere var dette kor hos os, hvilket varnogle hyggelige weekender.Som en af de mere sørgelige ting husker jeg, at manhavde besluttet at lukke kostskolen i Pederstrup. Det varen sørgelig meddelelse, som berørte os alle meget. Vikunne godt lide at komme på kostskolen, idet der altidvar liv og en masse mennesker samlet.Som noget af det sidste, jeg husker, er, at skolen fik etflot legestativ på legepladsen. Samtidig blev der såetgræs bag skolekøkkenet og indrettet en fodboldbane.28Alle elever blev sendt ud og samle sten. Jeg husker, at vistillede op på en lang række og gik på tværs af banen.Lisbeth Pedersen, Bønnedvej 8, TorrigDet var også i Rommes tid, kostskolerne blev afvikledeog solgt. Det medførte en kraftig debat, der både burdeog kunne være undgået; men bestyrelsen og Rommehavde ret på et punkt. Der blæste på det tidspunkt fra politiskhold en strid vind mod alt, hvad der var privat idette land. Begreber som idealisme blev fejet til side. Altskulle socialiseres eller nedlægges i de år. Kostskolele-En kvik klasse 1978/79deren, Torsten Johannesen, nu Odense friskole, førtemange og seje forhandlinger; men enten socialisering ellernedlægning. Det var lige så hovedløst i de år som nu,hvor alt med vold og magt skal privatiseres, enten det eregnet til det eller ej.Enden blev, at der kom en efterskole i Pederstrup.Den kunne udmærket have været i realskolens regi;men Horslunde Realskole antog efterhånden karakter afen ganske almindelig privatskole. Der blev udvej for etbyggeri, så der blev plads til en god børnehaveklasse ogen børnehave; men med kostelevernes forsvinden forsvandtselvfølgelig nogle problemer, men også noglespændende og usædvanlige elever, der uden at blinkegav sig i kast med usædvanlige opgaver og projekter og

gennemførte dem på en måde, som sjældent er set siden.For lærerne er det en fornøjelse at se de samme nu placeresig i væsentlige positioner kulturelt og socialt. Dethar altså ikke været forgæves alt sammen. At det ogsåfor nogen af lærerne er som at få besøg af deres voksnebørn, når de gamle elever ind imellem dukker op medderes familie, er en glæde oven i alle de andre.Da Romme flyttede til Frederikssund, efterlod han enskole i god drift med engagerede elever, forældre oglærere. Viceinspektør ved Lyngby private Realskole,Thorkild Madsen, overtog Rommes post, mens fru KirstenMadsen fik Bente Rommes plads.I den lid Thorkild Madsen var leder af skolen, fortsattesden fremgangslinie, der var indledt i Rommes tid ognåede hvad elever og pædagogik angår sit foreløbigehøjdepunkt i 1985, hvor skolen også fejrede sit 90 års jubilæummed store festligheder på skolen og i Reventlowparken.Ved den lejlighed blev der også udgivet et jubilæumsskrift,der blev efterspurgt vidt og bredt. Helt fraTrondhjem kom der en forespørgsel om et eksemplar fraet skolehistorisk arkiv.Det må fremhæves, at i denne periode, hvor ThorkildMadsen var bestyrer og Knud Boysen, Haugård, formandfor bestyrelsen, fungerede demokratiet på skolenfuldstændig perfekt i alle led mellem elever, lærere, bestyrelseog forældreforening. Gad vide, hvor mange skoler,der har oplevet den situation.Hvordan eleverne oplevede skolen, kan læses i nedenstående:Minder fra vores skoletid på Horslunde RealskoleNår vi i dag tænker tilbage på tiden på Horslunde Realskole,er det som at åbne et fotoalbum. Glimt af erindringerom mange gode oplevelser genopstår og flyver gennemtankerne.Vi tænker på morgensangen med oplæsningen af FaderVor, opstilling i rækker i skolegården før timerne,skolebussen, filmfremvisningerne i F, idrætsdagen påsportspladsen og fru Jønck i børnehaveklassen.Vi husker også fysiktimerne under billedet af Ørsted,skolepatruljen under Skadhedes ledelse, historietimer-Thorkild Madsen får overrakt gave af Rikke Broegård og Lars Rytter ved afslutningsfesteni Rewentlovparken, 1987ne med Bitsch, juleafslutningen i Horslunde Kirke, Larsen,der læste juleevangeliet til juleafslutningen i gymnastiksalen,hvor Folmer altid var julemand og ikke atforglemme den traditionsrige afslutningsfest i ridehuseti Reventlowparken med fanemarch, lancier, fakkeloptogog bål.Det var de særlige traditioner og atmosfæren, dergjorde Horslunde Realskole til noget særligt og adskilteden fra andre skoler. Sådan var det dengang, og sådan vilvi altid huske Horslunde Realskole.Stud.jur. Jeppe Torp Madsen (1980 -1988)Markedsøkonom, stud.polyt. Lars Rytter (1976 -1987)29

Horslunde Realskole 1987-1995Boysen blev fanget af det politiske, og formandspostenblev overtaget af Mogens Bloch, Nøbbølle, og samtidiglod Thorkild og Kirsten Madsen, der administrede skolenmed overlegen dygtighed, sig indfange af det privateerhvervsliv og forlod skolen. Det blev et savn, sikkertogså for Thorkild Madsen. Det, at være skolemand, eren livsstil, og det private erhvervsliv blev nok kun en bekræftelseaf dette. Thorkild Madsen overtog efter korttid en af vore store, ansete realskoler i Odense og komefter lærerudsagn til at betyde en tiltrængt fornyelseder.Samtidig med at skolen fik Holger Bøttger som leder i1987, slog én af de kraftigste sparerunder, der er gennemførti nyere tid, igennem. Det måtte bestyrelsen, dernu havde dr. Lisbeth Errebo-Knudsen som formand, forholdesig til. Holger Bøttger var et stort, visionært ogvarmt menneske, som var meget afholdt; men den hårdevirkelighed slog alle visioner i stykker, og i november1988 blev Torben Jensen konstitueret som leder.Sammen med bestyrelsen, ikke mindst formanden,der i perioder daglig kom på skolen, gennemførte TorbenJensen i samarbejde med ansatte og lærere alt detubehagelige, der skulle gøres, hvis skolen ikke skullelukke straks.Det gav nogen turbulens. Alle kunne indse nødvendighedenaf, hvad der blev gjort; men enkelte kunne bestemtikke forstå, at det også gjaldt for deres område;men det lykkedes Torben Jensen at overleve på sin Uriaspost,og skolen viste endnu engang sin styrke i detsamarbejde mellem bestyrelse, lærere og forældreforening,der bragte skolen frelst igennem til 1989, hvor viceinspektørJacob Andersen fra Vejle overtog lederposten.Det blev svære år. Den ene nedskæring fulgte efterden anden, elevtallet dalede, og man måtte skride til afskedigelseaf tre lærere, hvoraf den ene dog senere ervendt tilbage. Efter tre år havde Jacob Andersen fået nok30Børn i skolegården, 1995og forlod skolen efter en bredside til den undrende forsamlingved skoleafslutningen i 1992 for at blive kørelæreri Nakskov.På det tidspunkt havde Steffen Holst, Vindebygård,overtaget formandsposten, og bestyrelsen blev i løbet afkort tid enige med Bruno Jensen, der havde været lærerpå skolen siden 1988 om at overtage bestyrerposten, ogdermed kom skolen igen ind i en rolig og stabil periode.Skal man i anledning af 100 års jubilæet forsøge at seen smule frem, er det iøjnefaldende, at vi er et godtstykke inde i det, der benævnes informationssamfundet.Teknokrater og informationsteknologiens reklamefolker godt på vej med et fremstød, der skal overbevise»fremsynede« politikere og skolefolk om, at skolerneskal have stærkt øgede bevillinger til anskaffelse af informationsteknologi.Hvis vi prøver at tænke på det held samme branchehavde for et par år siden med at overbevise folk om mo-

iltelefonens fordele, og hvor mange, der hoppede påvognen uden egentlig at have brug for sådan én, kan detvære på sin plads at gøre opmærksom på, at informationssamfundeter et samfund, hvor oplysninger er tilgængeligefor alle når som helst. Allerede nu vælter detind over os med informationer.Det, der må være skolens opgave, er ikke at gøre dekommende unge til informationssamfundets slaver. Skolensopgave er at give de unge en uddannelsesmæssigog menneskelig ballast, så de kan forholde sig kritiskeover for den stigende strøm af information om alt muligt.Altså lære at vælge fra.Den samme opgave har hjemmet. Børn og unge fra »ethjem med klaver« vil uvægerligt have bedre mulighederfor at vælge fra, hvor de børn, der kommer fra hjem,hvor man ikke er opmærksomme og hopper på den medde mange TV-kanaler og EDB-spillene meget vel kanende som fremtidens moderne analfabeter.Det må ikke i al travlheden med at tilegne sig den kommendetids enorme tekniske muligheder, glemmes atudvikle børnenes og de unges intellekt sammen med detfølelsesmæssige og sociale. Altså udvikle hele mennesker.Kun derved vil de få mulighed for at bidrage til atgøre samfundet bedre og derved selv få et godt liv.H. Bitsch JohansenConny og Bitsch Johansen ved jubilæumsmiddagen 1. september 1995t31

SVEND HIRSHALS OG HORSLUNDE REALSKOLEFra den tid, da Svend Hirshals var skolebestyrer på HorslundeRealskole, er der i dag tre lærere på Realskolen:Margit Pedersen, Conny Bitsch Johansen og Peter Skadhede.Fire er gået på pension: Else Stevns, vores skolesfremragende håndarbejdslærerinde, Folmer Pedersen,Henri Bitsch Johansen og jeg, Niels Vejen Larsen, som erblevet bedt om et indlæg til minde om Svend Hirshals ianledning af Horslunde Realskoles 100-års jubilæum.Fælles for os lærere er, at mødet med Svend Hirshalskom til at betyde ansættelse på en gammel, hæderkronetrealskole, Horslunde Realskole, og for de fire af osmange års samarbejde med Svend Hirshals, ikke alenepå Realskolen, men også på Kostskolen i Pederstrup,hvis elever var elever på Realskolen. Da Svend Hirshalsmed familie flyttede i privatbolig nær Kostskolen, ansattehan Margit og Folmer Pedersen som dagligt lederparmed bolig på Kostskolen, og det var ham en storglæde, at de så helhjertet og dygtigt bestred arbejdetdér, både det administrative og arbejdet for drengenes veog vel.I påskeferiedagene i 1956 besøgte jeg efter aftaleSvend Hirshals, fiskeskippersønnen fra Frederikshavn,som med sin skoleembedseksamen fra Københavns Universitetnetop valgte at blive den private realskolesmand, og ikke gymnasiets, hvad hans embedseksamen,cand.mag. i dansk og engelsk, jo ellers berettigede hamtil. Vi skulle tale om min ansættelse.Det var dejligt at tale med Svend Hirshals, rolig og tillidvækkende,som han var. Her erfarede jeg noget omham, som altid senere skulle vise sig at være karakteristiskfor ham: han gav udtryk for den taknemmelighed,han følte over for sine medarbejdere på Realskolen. I sintid blev Svend Hirshals modtaget som ny skoleleder afJørgen og Else Stevns, der kom til Realskolen før ham.Svend Hirshals fremhævede Jørgen Stevns som en uvurderligstøtte for ham og beundrede ham for hans rige begavelse,hans skarpsindighed og intelligens.Det at være taknemmelig, bestræbte Svend Hirshalssig bevidst for. Hos ham stak taknemmeligheden dybt ipersonligheden. Den var begrundet i den kendsgerning,at mennesket som skabning er absolut afhængig af altdet skabte og af de givne livsbetingelser. Ikke på én gang

som her i sammendrag, men jævnligt i samvær med os,hans medarbejdere, kom Svend Hirshals ind på, attaknemmelighed er hjertets svar på gaver, der ikke erskabt af os. (S.H. sagde: Jeg skriver og siger altid»taknemmelighed« og ikke »taknemlighed«, selvom detogså er rigtigt; for der er tale om at »nemme«.) Taknemmelighedener en forudsætning for at leve på en sand ogvirkelighedsnær måde. Forvalte det skabte det kan vi,snart på en god, snart på en forkastelig måde, men skabe,det kan vi ikke, ikke »sætte det mindste blad på ennælde«. Indser vi ikke det, er vi ikke i pagt med virkeligheden.Den helt nære, skabte virkelighed er det dagligebrød. Hjemmet og vore kære, de nære venner, den danskeog den kristne arv i hjem, skole og folk samt arbejdeog godt helbred er skabte eller foreliggende gaver. Ligenetop i og med disse gaver lever vi vort liv, vor tilværelse.Her har vi vores store mulighed for at være trofaste i detsmå. Ringeagter vi den opgave, udebliver glædens »huldeengel« (Blicher). Livskedsomheden, blasertheden, det atman til tider knap nok gider at glæde sig over noget, indfindersig. Det er det, englænderne benævner »spleen«.Viser man ligegyldighed overfor de gaver, der dannergrundlaget for vores eksistens, viser man jo ikke den ærefrygtfor livet, som Albert Schweitzer talte om, ærefrygtenfor livsnødvendige gaver, ville Svend Hirshals gernehave med. I kristelig forstand er tro også gave, hjertetssvar på det ord, der er noget helt andet end os selv og vorteget Når ordet fremelsker tro, er tro jo gave, fremelskettillid. Tro på eller tillid til et menneske er på samme mådegave, fordi han eller hun ved sit væsen, sin væremåde oghandlemåde har givet os den gave. Men når man selv fårgaver af sine medmennesker, så må man også yde dem,sine elever, sine kære, sin skyldighed. Og så føjede pædagogentil: altså det, man skylder dem, og det er ikke sålidt.Kort efter, at jeg var blevet ansat ved Horslunde Realskole,en lykke for mig og mine, kørte Svend Hirshals migi folkevognsrugbrødet en tur i Realskolens omegn for atvise mig noget af »det smilende Lolland, så frodig som få«.»Den tur, vi kører her«, siger han, »holder jeg så meget afat køre helt alene juleaftensdag, når vi er kommet hjem frakirke, og det er blevet mørkt Ingen savner mig den lillehalve time. Vi holder altid jul i Pederstrup, og vi er altidmange. Det siger mig så meget at se lysene i hjemmeneher omkring på de stille veje netop juleaften. Det oplevesanderledes end på en almindelig mørk aften med lys fravinduerne. Mange af hjemmene er vores elevers hjem.Derinde i hjemmene glæder de sig til højtiden, og der harman gjort alt for at glæde hinanden juleaften«.2 - 3 år efter min ansættelse har vi fået den nye bygningmed store rummelige klasselokaler for enden af gymnastiksalen.Endelig fik Svend Hirshals der sit eget lukaf.Nu bliver der installeret centralvarme på hele skolen,også på Kostskolen. Herefter ser man ikke mere SvendHirshals sidde på en skammel ved huggeblokken for atkløve brænde sammen med drengene; men man ser hamstadigvæk på sit og drengenes kære hobbyværksted, derer propfuldt af drenge, som han i en kæde af hyggeligevinteraftener får lært at lave de nydeligste smykker af moseeg,ibenholt og palisander, alle med indlagt sølv. Så erder selvfølgelig telefon til Hirshals midt i det hele, og hanmå gå den tunge gang over til hovedbygningen. Drengenearbejder videre med julegaven til mor.Svend Hirshals har jo gennem årene ved sin drift afKostskolen øget det smukke antal af egnselever. Hans bestræbelsemed Kostskolen var et give Realskolen etstørre elevgrundlag, så den hurtigere kunne blive udbyggettil en fuldt moderne skole i overensstemmelse med lovenskrav; men når en mand som Svend Hirshals påtogsig at modtage elever på Pederstrups tidligere forvalterboligog godskontor, så var det ham også en hjertesag, atalt dér skulle gøres så godt for kosteleverne som muligt.Sammen med ham skulle der daglig være en vagthavendelærer til at tage sig af dem. Han gik helt og fuldt op i drengenestilværelse på Kostskolen.I begyndelsen af 1960'erne vejrer Svend Hirshals med-33

Drengene på hobbyværkstedet på Pederstrup kostskole, ca. 1970bør for Realskolen. Han sætter storsejlet. Sammen medkutterens egen motorkraft øger det jo farten; man kommerhurtigere til fiskepladsen, og skuden ligger merestabilt i søerne. Han lader nettet gå. Det bliver denstørste dræt i Realskolens historie: børnehave, børnehaveklasse,en skolegård mere, afgrænset af de umådeligtvigtige bygninger med moderne fysiksal, klasseværelser,sløjdlokale, lægeværelse og skolekøkken. Dethar nok hjulpet godt, at Svend Hirshals og hans bestyrelsesformand,dr. KA Kristensen, viste sig i undervisningsministerieti egne personer.Realskolen har altid været forudsætning for Kostskolen.Uden Realskolen ingen kostskole. De drenge, - ogsenere piger - der gik her, følte dengang og føler i dag Realskolensom deres skole, ligesom de andre elever på egnengjorde det. De søde piger, som vi havde på Realsko-34len fra Ditte og Peter Hehnels, Conny og Henri Bitsch Johansensog Hermann Thomsens pigekostskoler i Horslundeog Tvede, følte og føler på samme måde. Gamlekostelever kommer lige så trofast til årsafslutning og i andreanledninger som de øvrige gamle elever, fordi Realskolenvar deres skole, deres undervisningssted, hvorde fandt oplevelser, kammeratskab og venner, og Kostskolenvar deres hjem med alt, hvad det indebar.Svend Hirshals og Jørgen Stevns var to dygtige, videndeog intelligente skolemænd. Det var Realskolensto næste skolebestyrere, Henning Romme (1972 - 80) ogThorkild Madsen (1980 - 87) samt Kostskolens leder,Torsten Johannessen, også. Unge, som de var, var de fastepersonligheder, der vidste noget, kunne noget ogville noget. Desværre måtte vi alt for hurtigt af med TorstenJohannessen, da Odense Friskole havde udset sigham som leder.I Henning Rommes tid fik vi en skøn afslutning på demange års byggeri, teatersalen, til daglig ved en skydevægopdelt i en klasse og børnehaveklassen. ThorkildMadsen gjorde en stor indsats for vedligeholdelse, mensandelig ikke mindst, når det gjaldt, at man fik et venligtog tiltalende indtryk af skolens bygninger og klasser, ogdet faldt godt i tråd med hans egen venlige og friskecharme over for os alle. Hvad der også i højeste grad betødnoget for skolens ansigt indadtil som udadtil, var detsmukke arbejde, der blev udført af Bente Romme og KirstenMadsen på kontoret. Det var en omvæltning. I daghar Realskolen en dygtig og meget afholdt skolebestyreri Bruno Jensen. Alle gode ønsker skal følge ham.Hvad betød Svend Hirshals' taknemmelige livsholdningfor vores skole og for hans omgivelser? Den betød,at han dag for dag var og viste sig så glad for skolensfremgang, at det smittede af på stemningen på skolen.Han var glad og oplivet som sejlsportsmanden, der harfået en frisk kuling og nok skal vide at benytte sig af den.Sin glæde og veloplagthed tog han med sig i klasserne,hvor den lødige undervisning byggede på hans kund-

skaber og hans dygtighed som pædagog, og derfor varhan agtet og afholdt af alle sine elever.Når vi lærere sad og talte med Svend Hirshals, gav hansig helt hen i at høre på os, lytte, og da var han »rolig somen stor mark«. (Martin AH.) Han havde tid. Man kunnemærke på ham, at han tænkte: »Det er rigtigt«. Allelærere, enkeltvis eller samlet, kunne få en dagligdags ellerogså en grundig og vægtig drøftelse af skole, af fag,pædagogik og metodik med Svend Hirshals. Alle i hansdagligdag betød noget for ham. Han bemærkede de forskelligesindsats og havde tusinde gange rakt sin store,gode bjørnelab ud til lærere og elever for at sige tak fornoget, vi havde gjortDet, man kan kalde menneskers venlighedstale i dagligdagen,gode ord i det korte møde, det mestrede SvendHirshals. Han hørte vældig godt efter, hvad der blev sagtom elever ved lærermøder. Han havde sans for, hvem derkunne trænge til at føle tillid til det hele. Hos dem, hanhavde haft ord med, ville ansigtet ikke af med smilet ligemed det samme, og mon ikke det i gamle dage er gåetmine kolleger på Realskolen og Kostskolen ligesom mig:Man sidder derhjemme og hviler lidt, og så siger de andretil én: »Du sidder og smiler. Hvad smiler du ad?« Manbliver først lidt flov ved at blive taget i det; men så går mantil bekendelse: »Jo, det var jo da Hirshals!« Og så kommerder noget, og ikke sjældent om hans pudsigheder. Skønter det, at man derhjemme er glad efter en arbejdsdag,fordi man i det nære samarbejde har med et lykkeligtmenneske at gøre. Morgenmand var Svend Hirshals. Hangik glad og taknemmelig til sin spændende og oplevelsesrigeskoledag, oplevelsesrig, fordi han satte alt ind på,at den skulle blive det for ham og hans elever.Midt i skoleårets travlhed har elever og lærere påHorslunde Realskole gennem årene holdt skolejul medhinanden. Den fest står for mig som uforglemmelig. Detgør også den anden store fællesskabets fest sidste dag førsommerferien: Horslunde Realskoles årsafslutning og dimissionsfesti Reventlowparken. Og lige netop her pådette sted vil jeg gerne i mindet om de to skønne begivenhederi skoleåret og i mindet om vores gode skolebestyrerSvend Hirshals sige, at jeg er så inderlig glad for athave været og være med i den »flok, der følges ad«, ogjeg vil gerne ønske min og mange, mange andres kære100 år gamle skole, Horslunde Realskole, hjerteligt tillykkemed jubilæet, og jeg gør det med ønsket om altgodt for den, dens elever og forældre, dens lærere, densbestyrelse og dens unge skolebestyrer Bruno Jensen.Et skib har sit dybgående eller sin dybgang; det er betegnelsenfor afstanden fra vandoverfladen til det nedersteaf kølen. Det må af dybgående, som Svend Hirshals'personlighed havde, hans menneskelige og faglige ballast,har gjort sit til at holde skolens skude på ret køl; fornok har Svend Hirshals oplevet at have medbør, men hanhar også prøvet, at »stormene går, og brændingen slår påkysten med djærveste kno«. (Aakjær). Da var det godt, atHorslunde Realskole, dens elever, deres forældre, denslærere og deres familier havde ham, den festlige, farverigeSvend Hirshals, så frodig og frejdig i sindet som få.Niels Vejen Larsen.Niels Vejen Larsen35

SKOLESANGMel.: Menuetten af »Elverhøj«Vi er en flok, der følges ad, formålet er det samme, en brogetflok, men altid glad, som gørhver den til skamme, der tror,at storm en uvejrsdag ostrætte hjem kan sende, for deter os en hjertesag at nå tilvejens ende.I skolen har en lov vi lært, somvi os lægger efter, når bogensslid os falder svært: Det gælderalle kræfter at sætte ind på det,som har værdi, hvor andetglipper, og holde viljens klingeklar, så hånden ikke slipper.Og skilles end vor glade hær,når skolens porte stænges, davil vor tanke søge nær dengamle plet og længes, og mangtet minde leve vil. Her føler vi oshjemme, for her blev mangt etvenskab til, som ej vil gå iglemme.Vi bærer Danmark enigt frempå skuldre unge, stærke,vort gamle land, vort barndomshjem,og fylkes om dit mærke,som fædre bar i sol og regnog blandt kanoners torden.Nu vajer korsets hvide tegnog lyser fred i Norden.Sv. Hirshals.36

FORÆLDRERÅDETAlt ændrer sig i takt med udviklingen. Således også denforældreforening, der er omtalt andetssteds.Oprindelig fungerede den som en ganske almindeligforening med det formål at bakke skolens arbejde op påbedst mulig måde og rejse penge til legeplads, filmapparat,arrangementer o.m.m.; men først og fremmest for atskabe sammenhold mellem hjem og skole.Formålet har ikke ændret sig; men for at få det bredestmulige grundlag er navnet og strukturen ændret,og ordet bestyrelse erstattet af det gode gamle ord »råd«.Forældrerådet består af en repræsentant for hverklasse valgt på et forældremøde for en treårig periode.Desuden er der en repræsentant for lærerne samt skolebestyreren,og ved det første møde i kalenderåret, konstituererrådet sig.Blandt opgaverne kan nævnes planlægning og afviklingaf skolefesten i Reventlowparken, hvor både forældrerepræsentanter,elever og lærere må gøre det praktiskearbejde for at få arrangementet op at stå, sommerudflugten,reparation af legeplads m.m.Et af formålene er også at tjene nogle penge ved for-Forældreforeningen har travlt med at lægge fliser foran skolen 1995Forældreforeningen brugte en weekend på atsom flittigt bliver brugt både af små og storedenne flotte rutchebane,37

skellige arrangementer. Disse penge bruges så til indkøbaf forskellige ting: printer, kaffemaskine, stereoanlæg,tilskud til elevarrangementer, svævebane o.s.v. Listenkunne gøres lang; men altsammen noget, der hjælpermed til at øge trivselen på skolen.Tidligere formand, Jens Langhoff, udtrykte det i Hørerøretsåledes: »Mange bække små gør en stor å, netopnår du har givet en krone eller to for en kop kaffe, øl,vand eller en kuvert. Det har gjort det muligt for os atyde denne støtte til skolen til gavn for vore børn«.I årenes løb er mange engagerede forældre gennemderes arbejde i forældrerådet gledet videre ind i skolensbestyrelse. Det har på den måde virket som en »rekrutskole«,der har udviklet særdeles kompetente bestyrelsesmedlemmer.Nuværende formand er Tove Hagen, der er gået til opgavenmed stort engagement, ikke mindst i forbindelsemed jubilæumsarrangementerne.Forældrerådet har ikke jubilæum; men det er alligevelpå sin plads at ønske, at det fortsat må arbejde godt ogvære den uvurderlige støtte, det har været hidtil for skolenslærere i deres arbejde, for trivselen og miljøet på vorskole.Skolebestyrere1940-19721972 -19801980-19871987-19881988-19891989 -19921992-Lærere på skolen over 30 år:Jørgen Stevns, lærer PeterSkadhede, lærer Svend Hirshals,skolebestyrer Niels Vejen Larsen,lærer Peder Østergård, lærerLærere ansat på skolen:Svend HirshalsHenning RommeThorkild MadsenHolger BøttgerTorben Jensen konstitueret)Jakob AndersenBruno Jensen49 år 1929 -197836 år 1959-32 år 1940-197230 år 1956-198630 år 1948 -197838Fru M.MJ. Dam, lærerindeJ.M.J Stevns, lærerFrk. E. Juhlert, lærerindeSvend Hirshals, skolebestyrerJ. Valentin Jørgensen, lærerindeFru Ellen Jørgensen, lærerindeFru Agnes Jacobsen, lærerindeChr. MarcusenKnud HarderPeder ØstergårdJens A. NielsenSvend Jacobsen, dyrlægeHenry SmidtFrk. Kønig Nissen1927-19551929-19781935 -19551940-19721944-19481944-19481944-19571948-?1948-?1948-19781949 -19561951 -19631954-?1955-?

Georg Søndergård 1955-1963 Ydde Andersen 1977 -1984Fru Donsby 1956-1957 Carsten Hessum Hansen 1977 -1980H.E. Hansen 1956-1961 Gyrithe Freiesleben 1977-1995Niels Vejen Larsen 1956-1986 Poul Hansen 1978-1985Eplov 1957-1960 Torben Jensen 1979-Herluf W.Albertsen 1957-1968 Kirsten Sejr Larsen 1979-Peter Skadhede 1959- Hanne Hessum 1979 -1986Thomas Jacobsen 1960-1961 Laila Rasmussen 1979-1989Folmer Pedersen 1961 -1989 Thorkild Madsen 1980-1987Margit Pedersen 1961-1965 Kirsten Madsen 1980-1987Henri Bitsch Johansen 1961 -1964 Lars Stryg 1980-1992Peter Hehnel 1962 -1968 Anne Kristjansen 1981-Edith Hehnel 1962 -1968 John Kjeld Christensen 1982-1986Svend Rytter 1964-1981 Tom Alex Nielsen 1982-1986A.V. Pedersen 1965 -1968 Bodil Brandt Jacobsen 1983-1989Agnete Pedersen 1965-1968 Conni Mortensen 1983 -1985Kirsten Thomsen 1966-1968 Nina Hartmann 1984-1986Ellen Rytter 1968-1972 Bent Nielsen 1984-1988Arne Hansen 1968 -1970 Carl Madsen 1985-1987Herman Thomsen 1968-1974 Lisbeth Weimann 1985-1987Henri Bitsch Johansen 1968-1991 Hanne Kruse 1986-1991ConnyJohansen 1968- Henriette Pedersen 1986-1987Aase Skåning 1969-1972 Holger Bøttger 1987-1988Preben Plenborg 1970-1979 Bente Bøttger 1987-1989Henning Romme 1972-1980 Hans Løkke Larsen 1987-1989Bente Romme 1972-1980 Vibeke Nielsen 1987-1989Birthe Jønck 1972 -1988 Ruth Thomassen 1988-Ole Pedersen 1973 -1975 Bruno Jensen 1988-Kirsten Pedersen 1973-1975 Christian Bruun 1988-1989Inga Kallesøe 1973-1978 Merete Holck Rasmussen 1989-Torsten Johannessen 1973-1976 Jakob Andersen 1989-1992Bente Nielsen 1973-1974 Birgitte Bertelsen 1989-1991Marie Jacobsen 1975-1979 Grethe Haar 1989 -1993Jens Lysholt Hansen 1976-Lår) Peter Warnar 1992 -1993Louis Sejer Jensen 1976-1979 Inger Wierød 1992-1993Inga Iindeløv 1976-1979 Henriette Pedersen 1993 -1994Marianne Svane Møller 1976-1979 Toni Horn Olsen 1993 -1994Ane Munk Petersen 1976-1977 Anette Krøyer Jensen 1993-39

Hanne Kruse 1994- Skolesekretærer 1895-1995Carsten Hasfelt 1994 -Ann Hummelmose 1994- Bente Romme 1972-1980Ann Pedersen 1994-1996 Kirsten Madsen 1980-1987Laila Moefelt 1995- Jytte Knak 1987-1990Jimmi Andersen 1995 - Agnete Jørgensen 1990 -1993Marianne Fausing 1993 -Efterhånden voksede administrationen, så den ikkemere kunne klares i et frikvarter eller af skolebestyrerneefter skoletid. Skolebestyreren måtte have et kontor ogfra 1972 også en sekretær for ikke at køre fast i arbejdet.ELEVERNES JUBILÆUMSAKTIVITETERI anledning af skolens 100 års jubilæum har eleverne fraforåret været i sving med mange forskellige aktiviteter,der skulle give en fornemmelse af, hvordan livet harændret sig fra skolen begyndte og til vor egen tid.Hele skolen overværede et foredrag af marskandiserPeter Nielsen, som havde medbragt adskillige gamle»husholdningsmaskiner«, som man først skulle forsøgeat gætte funktionen af, før de blev demonstreret. Desudenblev der vist noget af datidens håndbroderede undertøj,inden det blev sendt rundt, så man ved at tage ogføle på det kunne fornemme den tids gedigne kvalitet.Derefter blev alle elever + lærere delt i hold, somskulle arbejde med:Markarbejde (pløjning, såning og høst).Vævning, kartning og syning.Træarbejde.Pileflet af hegn.Storvask.40Lerkrukker.Ølbrygning og gammeldags mad.PressedækningNogle elever fra de store klasser havde fået til opgave atlave en avis. Der blev gået grundigt til værks, og resultatetblev hele to aviser, HR Tidende og HR Nyt.HR Tidende indeholdt de gamle nyheder fra dengangskolen blev til. Man havde søgt ihærdigt i egnsarkivet ogandre steder og fundet stof, der først skulle tydes og derefterindskrives.Til det sidstnævnte havde man dog taget nutidens teknologitil hjælp.

Arne skriver avisHer ses uldværkstedet, hvor der skulle kartes uld med håndkraftog man forsøgte at spinde med en ten. Desuden blev der fremstilletdukker.

Emil skyller vasketøjetDer bliver lavet jydepotter og smørkrukker

Billeder fra jubilæumsdagenPå skolens fødselsdag 1. september havde både nogle af eleverne og lærerneklædt sig i gamle dragter.Dagen startede med morgensang og Fadervor omkring flagstangen.

Alle skolens elever, gæster og lærere deltog i optog med landbetjenten og skolens kor i spidsenUndervejs blev der gjort holdt ved Ældrecentret, hvor »Menuetten af Elverhøj« blev danset af en flok af skolens piger44

- Og så gik det løs med fortæringen af kæmpelagkagen, hvor alle måtte spisealt det de kunneLærere, elever og gæster ved formiddagens festligheder

Bodil Clausen, Niels V. Larsen og Conny Bitsch ved receptionen 1/9 1995Hellejens, Arne og Line serverer drikkevarer for gæsterne46

Rie, kokken fra Skovridergården, Heidi og Camilla hjælper med serveringenDe ældste elever var blevet bedt om at bistå ved serveringen,hvilket de klarede med bravourOm aftenen var der fest i Ridehuset i Reventlowparkenfor en talrig skare indbudte gæster med tilknytning tilskolen. Det blev en virkelig hyggelig aften med en godmenu fra Skovridergården, taler, opvisning af »Menuettenaf Elverhøj«, dans og festfyrværkeriSeren Berthelsen havde fundet singamle kostskolejakke frem i dagensanledning

Lis Hirshals og Else StevnsBente og Henning Romme i samtale medskolens tidligere formand Lisbeth Errebo-Knudsen