Fortællinger om prostitution - Reden København

servicestyrelsen.dk
  • No tags were found...

Fortællinger om prostitution - Reden København

Lise BarlachFortællinger om prostitutionEn sociologisk analyse af tre selvbiografierArbejdspapir


© VFC Socialt Udsatte 2004Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseLise BarlachFortællinger om prostitutionEn sociologisk analyse af tre selvbiografierArbejdspapir1. udgaveKun elektronisk version(Print on demand)Arbejdspapiret kan downloades fra www.vfcudsatte.dkeller rekvireres ved henvendelse til:VFC Socialt UdsatteSuhmsgade 31125 København KTlf. 33 17 09 00Fax 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkCVR/SE: 2718 10 07Centrets arbejdspapirer er skriftlige arbejder, som institutionen ønsker at stille til rådighed for offentligheden i enmindre ressourcekrævende form end institutionens rapporter. Arbejdspapirer er ikke omfattet af centrets sædvanligeprocedurer for tryk, redigering og offentliggørelse.VFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet.Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper. Centret skaldesuden bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver ogkonkrete løsningsforslag.Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelsemed bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver, faglig vejledning og undervisning.. Vi løser opgaver i hele detoffentlige system, særligt for statslige, amtslige og kommunale myndigheder, samt for private og frivilligeorganisationer. Vi arbejder både med rekvirerede opgaver og efter aftale med Socialministeriet.Læs mere på www.vfcudsatte.dk


1Prostitutionsliv.............................................................................................................................3"…det har sine omkostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker på kroppen, ogdet giver ar på sjælen...”...........................................................................................................3Indledning ...................................................................................................................................3Prostituerede kvinders egne fortællinger...............................................................................3Kvinderne bag selvbiografierne...............................................................................................4Analysens fokus og baggrundsmateriale...............................................................................4Selvbiografier som analysemateriale .....................................................................................6Narrativ biografimetode ............................................................................................................8Cases...........................................................................................................................................9Fortolkning ................................................................................................................................11Kvindernes forskellige prostitutionsformer...........................................................................12Fokus på tidligere prostituerede kvinder..............................................................................12Handlekraftige kvinder – ikke ofre ........................................................................................13Introduktion af de tre forfattere ..............................................................................................14Erindringer fra barndom og opvækst ..................................................................................15Jackie.........................................................................................................................................15Susanne ....................................................................................................................................17Nikki ...........................................................................................................................................21Baggrund for prostitutionsdebut ............................................................................................23Prostitutionsdebut og ”karriere”...........................................................................................25Jackie.........................................................................................................................................26Susanne ....................................................................................................................................26Nikki ...........................................................................................................................................27Fra debut til ”karriere” .............................................................................................................27Før og efter debut....................................................................................................................30Prostitutionsmiljø......................................................................................................................32Et tolerant miljø på godt og ondt ...........................................................................................32Normer og socialisering inden for prostitutionslivet ...........................................................35Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidler ..................................................................38Risiko for vold og voldtægt.....................................................................................................40Udbrændthed og prostitutionsafhængighed........................................................................42Pengeafhængighed...........................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Kompensatorisk forbrug .........................................................................................................46Professionsideologier..............................................................................................................49Grænser flyttes.........................................................................................................................51Distanceringer ..........................................................................................................................54Prostitutionsliv og privatliv ....................................................................................................56Prostitutionslivet og privatlivet – magt og afmagt...............................................................56Dobbeltmoral og lav prestige.................................................................................................61Selvmordsforsøg......................................................................................................................62Sociale følger – dobbeltidentitet eller prostitutionsidentitet ..............................................63Psykiske følger – følelser og parforhold...............................................................................65Seksuelle følger – seksualitet i privatlivet............................................................................68Barrierer for at stoppe prostitution ......................................................................................69Prostitutionspauser..................................................................................................................70Kriser og tilbagefald.................................................................................................................71Prostitutionserfaringer og manglende alternativer .............................................................73Barrierer ....................................................................................................................................74Hjælp kræver gensidig tillid....................................................................................................76Prostitutionsophør ...................................................................................................................77Livet efter prostitution .............................................................................................................78


2En fortid, der ikke kan slettes.................................................................................................78Reproduktion eller brud med familien...................................................................................82Konklusion ................................................................................................................................83Litteraturliste ..............................................................................................................................87


3Prostitutionsliv“…det har sine omkostninger at sælge sin krop. Det sætter mærker påkroppen, og det giver ar på sjælen...”IndledningDenne rapport er udarbejdet af cand.scient.soc. Lise Barlach for Formidlings- ogVidenscenter for Socialt Udsatte, Tema: Prostitution i 2003. Hensigten medrapporten er at opdatere og nuancere den allerede eksisterende viden omprostitution ved at give stemme til kvinder, der selv tidligere har været prostituerede.Rapporten er skrevet i overensstemmelse med forfatterens holdning om atprostitution er et socialt problem, som medfører skader og omkostninger for deprostituerede, og i overensstemmelse med Videns - og Formidlingscentrets virke.Centrets tema om prostitution har bl. a. til formål at forebygge udbredelsen afprostitution, afbøde skadevirkninger og støtte kvinder og mænd i prostitution samthjælpe til prostitutionsophør samt at indsamle og formidle viden om prostitution.Prostituerede kvinders egne fortællingerRapporten handler om danske forhold med hovedvægt på at belyse, hvordan tretidligere prostituerede kvinder med egne ord beskriver deres oplevelser afprostituering, forklaringer på deres prostituering og livet i prostitution. Analysencentrerer sig om at belyse disse prostituerede kvinders opvækstvilkår,prostitutionsdebut, prostitutionsliv samt de barrierer, der er for at komme ud afprostitutionen. Rapporten tager udgangspunkt i tre selvbiografiske fortællinger,nemlig: ”Købt og betalt – mit liv som prostitueret” (1998) Jackie Siwens, ”Hustler. Mintid som luksusprostitueret” (2000) Nikki, samt ”Jeg søgte trøst og kærlighed” (2003),Susanne Rasmussen 1 . Disse tre selvbiografier er valgt, idet de udgør de nyesteskildringer, der på skrivetidspunktet fandtes om prostitution og prostitutionslivetfortalt af kvinder, der tidligere har været i prostitution i Danmark.


4Kvinderne bag selvbiografierneSammenlignet med ordinært interviewmateriale har udvælgelsen af kvinderne herværet begrænset til, hvem der har skrevet en bog om sine oplevelser. Dette giveranledning til at problematisere, hvilke kvinder der fortæller, og hvorfor de ønsker atfortælle om deres liv i prostitution. Det vil ikke være alle beskåret at have kræfterne,lysten, endsige at få idéen til at fortælle om prostitution. Kvinderne har en eller andenform for energi, der gør, de har skrevet bøgerne; måske fordi de har et budskab, deønsker at videregive til omverdenen, måske fordi de ønsker at forklare sig tilomverdenen. Jackies og Susannes bøger, der er dedikeret til deres børn, kan væreforklaringer blandt andet til deres børn, som de måske søger tilgivelse fra. Nikki ogJackie, som står frem med deres fulde identitet, har et budskab til omverdenen ogkæmper på sin vis samme sag: De har et ønske om at hjælpe andre prostitueredeved at videregive deres erfaringer. På trods af, at de begge ser prostitution som etsamfundsskabt og socialt problem, ender de dog i hver deres boldgade. Hvor Jackiehar kæmpet for prostitutionens lovliggørelse og erhvervsmæssige status, mener Nikkiat prostitution er uacceptabelt, er et produkt af ulige økonomiske ressourcer og etsymptom på et skævt og uacceptabelt magtforhold kvinder og mænd imellem. Detkunne tænkes, at kvinder, der ønsker at fortælle deres historie, enten havde fortrudtderes liv i prostitution eller ønskede at ophøje prostitution til noget glamourøst. Såentydigt er materialet dog ikke, og der er ingen af kvinderne, der fortæller glamourøstom deres liv i prostitution. Fortællingerne er alle nuancerede beretninger, deromfatter godt og ondt om livet i prostitution.Kendetegnende for de tre kvinder er dog, at alle tre er ophørt med prostitution. Dettekan antyde, at det fortrinsvis er kvinder, der er kommet ud af prostitution, som udtalersig om og beskriver deres tid eller liv i prostituion. De tre selvbiografier dannertilsammen et nuanceret materiale, der giver mulighed for et større indblik i livet somprostitueret samt om de følger, et sådan liv kan medføre.Analysens fokus og baggrundsmaterialeHensigten med rapporten er at høre prostitueredes egne beskrivelser af deresoplevelser, og analysen centreres derfor om citater fra de selvbiografiske bøger.Formålet er at belyse kvindernes opvækstvilkår, baggrund for og prostitutionsdebut,prostitutionslivet samt fysiske og psykiske følger heraf, ophør og barrierer herfor samt


5livet efter prostitution. Nogle af temaerne i analysen har derfor været givet påforhånd. Analysen er desuden foretaget i det perspektiv at belyse de eventuelleproblematikker, der opstår i forbindelse med prostitution.Undervejs i analysen inddrages citater fra kvinder, der er blevet interviewet iforbindelse med videnskabelige undersøgelser om prostitution. Disse undersøgelserdanner tillige baggrund for analysen af de tre selvbiografier.De Interviewundersøgelser, som selvbiografierne perspektiveres i forhold til oghvorfra citater er inddraget, er Daphnecentrets undersøgelse fra 1992:”Prostitutionsdebut”, Daphnecentrets undersøgelse fra 1994: ”Daphne-Syndromet.Om følger af et liv i prostitution” samt sociolog Claus Lautrups undersøgelse fra2000: ”Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelseom prostitutionens fastholdende faktorer” 2 . I disse undersøgelser er det forskelligekvinder, der bliver interviewet, og det er kvinder, der på interviewtidspunktet er ellerhar været i prostitution.I de selvbiografiske bøger er det oplagt at følge den enkelte kvindes livshistorie ogbeskrivelser af sine oplevelser. Det er således blevet valgt at tydeliggøre kvindernesegne beskrivelser ved at se på ambivalenser og selvmodsigelser, hvilkesammenhænge de selv fortæller om samt positive og negative beskrivelser af deresoplevelser. Kvindernes beskrivelser af deres oplevelser og liv på, sættes ligeledes iperspektiv på to måder: den ene er, at deres beskrivelser tematiseres, d.v.s, at deoplevelser og beskrivelser, der opstår på tværs af de tre selvbiografier tydeliggøresved at opdele disse i temaer. Den anden måde er, at tematiseringer såvel somkvindernes livshistorier perspektiveres på baggrund af allerede foreliggende videnom prostituerede kvinders oplevelser. Konkret er dette gjort ved at belyse kvindernesfortællinger på grundlag af de ovennævnte undersøgelser. Den foreliggende videndanner således en ramme, som kvindernes fortællinger perspektiveres i. Med andreord har analysen to centrale omdrejningspunkter. Den ene er at belyse kvinderneslivshistorier og den anden at perspektivere disse livshistorier, dels i forhold tilgennemgående temaer på tværs af de tre livshistorier, dels i forhold til dissegennemgående temaer på baggrund af foreliggende viden om prostitution ogprostitutionsliv.De tre kvinders baggrund for at betynde i prostitution er opsummeret som tre cases,der præsenteres først i rapporten. Dernæst er tematiseringer og gennemgående


6mønstre perspektiveret på tværs af selvbiografierne og i forhold til den foreliggendeviden.De udsagn, der foreligger i interviewundersøgelserne, er tematiserede fremfor atpræsentere den enkelte informants oplevelser og liv. Dette er gjort for at fremhævede mønstre, der fremtræder inden for de prostituerede eller tidligere prostitueredekvinders beskrivelser, og som viser sig at gå på tværs af de interviewedesbeskrivelser og oplevelser. Ved at tematisere analysen tydeliggøres karakteristiskemønstre for disse kvinders prostitutionsliv og karakteristiske måder, de beskriverderes oplevelser på. Disse kendetegner prostitutionen på trods af, at de enkelteinformanter har forskellige oplevelser, tilbyder forskellige former for seksuelle ydelserog selvsagt har forskellige baggrunde og deres egen unikke livshistorie.Selvbiografier som analysematerialeSelvbiografier er selvsagt retrospektive fortællinger, hvor kvinderne,fortæller omderes deres oplevelser og erfaringer efter, at disse er gennemlevet. Fortællingerneer reflekterede og er ustyrede fortællinger, i modsætning til for eksempel interviews,hvor en interviewer har været med til at styre valget af emner. I selvbiografierne erdet kvindernes egne valg af, hvad der fortælles, og hvad der er udeladt. At kvinderneselv har forfattet bøgerne betyder, at de har haft mulighed for at revidere det skrevnei modsætning til, hvis det var en spontan fortælling.Disse forhold giver ophav til problematikken om, hvilken virkelighed, det er, der kanses i fortællingerne. At det er retrospektive fortællinger kan betyde, at kvinderneerindrer på en anden måde, end de ville have gjort, hvis fortællingerne handlede omaktuelle oplevelser. Der er tale om oplevelser, som er bevidsthedsmæssigtbearbejdede samt udvalgt og redigeret af kvinderne. Denne problematik erimødegået ved at anlægge videnskabsteoretiske synsvinkler og analysemetoder,som netop er velegnede til at belyse og analysere fænomener ud fra et perspektiv,der fokuserer på meningsforståelse og subjektive beretninger.Analysen er foretaget ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk synsvinkel, hvorjder er søgt efter forståelse, meningssammenhænge, subjektive udlægninger ogsammenkædninger samt kvindernes bevidsthedsmæssige beskrivelser og forståelseraf deres situation og livsverden. Der indgår i analyseprocesen et fænomenologisk


7perspektiv, hvor der tillige er søgt efter at forstå og tydeliggøre de væsenstræk iprostitution ved at gå ind i fænomenet og forstå det på dets egne præmisser og udfra fænomenets logikker.Metodisk er analysen kombineret mellem den realistiske / dokumenterende metodeog den narrative metode. Den realistiske metode er anvendt på det biografiskemateriale som dokument over tidligere hændelser, og den narrative metode eranvendt til at analysere teksterne som meningsskabende konstruktioner. Ud fra denrealistiske metode vil det fremgå, at der i kvindernes opvækst og baggrund har væretnogle faktorer, som minder om hinanden, og som har været medvirkende årsager tilat prostitution er opstået som en valgmulighed for dem. For eksempel viser der sigparallelle fortællinger om seksuelle overgreb i barndommen og om vold og enalkoholiseret familiebaggund. I Jackies og Susannes fortællinger er der tillige tale omsvigt, om at være vokset op med bedsteforældre som forældre, om manglendetilknytning til arbejdsmarkedet, om fattigdom og om at skulle klare sig selv og kunneforsørge sine børn. Ud fra den realistiske metode er der søgt efter de faktuellebegivenheder og oplysninger i kvindernes fortællinger, som for eksempel hvor gamlekvinderne er på det tispunkt hvor de debuterer i prostitution OBS, eller hvor deprostituerer sig, etc.Den narrative metode er i modsætning til den realistiske metode velegnet til atanalysere, hvordan kvindernes bevidsthedsmæssige bearbejdninger konstrueressom meningsskabende fortællinger. Med denne metode fokuseres på, hvordankvinderne fortæller om deres forskellige oplevelser, hvordan de selv kæderhændelser sammen og hvilken betydning, de tillægger disse oplevelser oghændelser. Ud fra denne analyse viser det sig, at kvindernes prostitutionsdebutopstår som en række af begivenheder, som et led i kæden i den enkelte kvindeslivsforløb.I analyseprocessen er det en kombination og en vekselvirkning af disse to metoder –disse forskellige blik på materialet - der til sammen giver den foreliggende analyse.Da den realistiske metode umiddelbart er mere åbenlys og lettere at efterprøve – hertages kvindernes ord for givet, og der ligger mindre tolkning af kvindernesberetninger – skal dennes anvendelse ikke beskrives nærmere her. Da narrativ


8biografimetode kan anvendes på mange forskellige måder, uddybes den anvendtemetode.Narrativ biografimetodeAnalyseprocessen er ledet af selvbiografierne, hvilket vil sige af kvindernes egneudlægninger og sammenkædninger af temaer, dels af de temaer, der på forhånd varudvalgte som interessante. Derved har nogle temaer været givet på forhånd, mensandre er opstået undervejs i analyseprocessen.Ud fra den narrative metode er der set på, hvilke temaer, der sætter erindringsspor ikvindernes fortællinger, der er set efter hvilke langtidsholdbare spor kvindernesprostitutionsliv har sat. ”Spor er noget der sættes, og spor er noget, der medsansernes hjælp, kan opspores” 3 . Det vil sige. At der er søgt efter ”[...] de spor(mærker, aftryk, prægninger i form af oplevelser og erfaring) [...]” 4 , somprostitutionslivet har sat. Sporbegrebet er inspireret af Ricouer, der fremhæver, at detsærlige og originale ved spor netop er sammenknytningen af to tidsregistre. Sporeteller mærket af tidligere hændelser eksisterer, netop som et spor som nogen ellernoget har efterladt, men konteksten, mennesker, øjebliksfølelser eller handlinger,findes ikke længere. Et spor har et dobbelt tilhørsforhold til fortid og nutid og ernoget nærværende, der gælder for det fraværende 5 . Kvindernes erindringer omderes liv i prostitution er ”[...] et produkt af sammenføjninger af fortid og nutid.Erindringerne er både en genskabelse / en rekonstruktion af det, som sketedengang, men også en nyskabelse eller konstruktion, hvor der indgår elementer franuet og fra det liv, som er levet siden tiden [...]” 6 . På den måde har selvbiografierneikke status som værende objektive sandheder, ligesom det ikke er muligt ud fraselvbiografierne at vide, hvad der ”virkelig” er sket i kvindernes liv. Fortællingerne harsnarere status af at være subjektive og sandfærdige beretninger.Den narrative biografimetode lægger dermed op til at søge efter spor og mønstre,som kan bidrage til en større forståelse af prostitutionslivet, og er en metode somisær er velegnet til at fokusere på oplevelsesperspektivet og på at give kvindernestemme.Inspireret af Kim Rasmussen og Søren Smidt 7 er der skelnet mellem, hvorvidt etminde er et episodisk minde, eller om det er et generaliseret minde. Et episodiskminde er ét konkret eksempel. Jackie fortæller: ”Men jeg husker stadig tydeligt den


9dag i oktober 1962, hvor jeg for første gang gik på gaden [...] Jeg trippede ned adOehlenschlægersgade med kurs mod Halmtorvet, iført mine nye stiletter, mens jegøvede mig i at vrikke frækt med røven. 18 år var jeg. Og på vej ud på flisen for førstegang” 8 . Et generaliseret minde er et minde om det kvinderne gjorde hver dag elleralmindeligvis gjorde flere gange i en periode. Jackie fortæller: ”Når vi piger på gadenfrøs, varmede vi lårene på de nærliggende værtshuse, steder der var forbeholdtludere og lommetyve og så naturligvis alfonserne, de prangende karle, der sad ograflede, mens deres piger trak i ”strassen”, som vi kaldte vores arbejdsplads” 9 . Udover at skelne mellem hvorvidt et minde er et episodisk eller et generaliseret minde,er der i analyseprocessen skelnet mellem, hvorvidt temaerne i kvindernesfortællinger udgør et enkelt eksempel, repræsenterer et mønster (flere eksempler),repræsenterer en tendens (mange eksempler), eller om temaet synes at være etkonstituerende træk ved prostitutionslivet. På den måde kan de tre selvbiografierfortælle om prostitutionsdebut, prostitutionslivet og vejen ud af prostitution: ”[...] nårsporene efter mange forskellige temaer hos den enkelte kædes sammen medtilsvarende temaer fra [...andre kvinders prostitutionserindringer, red.], da førersammenkædningen af individuelle spor til muligheden for at se bestemte mønstre ogtendenser i materialet. Og dermed også til muligheden for at lokalisere mønstre ogtendenser i erfaringerne fra [...prostitutionslivet, red.]” 10 . De tre selvbiografier er ud fradenne metode ikke kun tre unikke livshistorier, men kan som nævnt også fortællenoget om livet før, i og efter prostitution generelt.CasesDe tre kvinders fortællinger om deres liv og tid i prostitution kan anskues som trecases på fænomenet kvinder i prostitution. De kan ikke udsige noget omrepræsentativitet eller om, på hvilken måde disse fortællinger adskiller sig fra andre.Men de kan fortælle noget om, hvordan disse tre kvinder har oplevet livet iprostitution, om kvindernes erfaringer og om, hvordan de selv kæder oplevelser ogmeninger sammen. Casehistoriens force er netop, at ”[...] den blotlægger detsubjektive perspektiv i genstanden, det perspektiv som sammenfatter aktørensfølelse, tanke og handling [...] Den blotlægger og gør brug af [...kvindernes, red.]forståelse og selvforståelse” 11 .De tre selvbiografier udgør tilsammen et intensivt casestudie 12 . Skøntanalysematerialet kun drejer sig om tre kvinders fortællinger om deres liv i


10prostitution, er der i selvbiografierne så mange eksempler, oplevelser ogbeskrivelser. at denne specifikke viden fra disse tre kvinder kan udsige nogetgenerelt om fænomenet og om livet i prostitution.I analysen er der søgt efter mening og meningssammenhænge i den enkelte biografisåvel som i biografierne samlet. Der er udvalgt nogle temaer som overordnede ogandre som underordnede og søgt efter omdrejningspunkter og pointer. Dele affortællingerne er valgt som væsentlige og andet som uvæsentligt. ”En case-historieer en bestemt abstraktion. Abstraktionen er en proces, hvor en del af materialettrækkes ud som væsentligt og relevant, andet lægges på hylden som irrelevant elleroptræder som baggrund for det, som er relevant. Det er en proces, som opdager ogtrækker bestemte mønstre, bestemte logikker ud af en mere eller mindre kaotiskmængde data. Eller som forstår den mening, som [...kvinderne, red.] giver udtryk for iet andet lys, og dvs. ser et bestemt andet mønster” 13 .Analysen er en bestemt organisering af kvindernes fortællinger, der både serkvindernes forståelse af deres liv i prostitution og som ser ud over den konkretefortælling. At kvindernes historier bliver sammenlignet og blikket rettes efterbestemte omdrejningspunkter i deres fortællinger, og at de ses i lyset af den matrice,den teoretiske og empiriske viden om prostitution udgør, og at disse ses som udtrykfor beskrivelser af kvinders liv ud fra en større kontekst betyder, at analysenbibringer andet og mere end det, kvinderne selv fortæller. ”Case-historien er […] enteoretisk båret organisering af et empirisk materiale, og den bestemte organisering,som forskeren udarbejder, giver en indsigt i det beskrevne, som overgår den manumiddelbart får ved blot at færdes i, deltage i, eller se på det beskrevne. Denteoretiske og begrebslige indsigt, som forskeren har på forhånd, former […] denmåde, som det empiriske materiale bliver endeligt organiseret på. Case-historiengiver en beskrivelse, som giver noget andet og mere end en blot og bar beskrivendehistorie. Den giver en historie med en pointe eller med et omdrejningspunkt” 14 .Tolkningen af kvindernes fortællinger kan være overensstemmende med deres egnetolkninger og meningssammenhænge, men kan også være uoverensstemmende.Når Susanne for eksempel fortæller: ”Men jobbet som intimmassøse gav mig tro påmig selv. Her var noget, jeg var rigtig god til, noget som mænd beundrede. Jeg fikselvtillid og selvrespekt” 15 , kan det ses i den sammenhæng, at hun har været fysisk


11og psykisk nedbrudt i et 5-årigt voldeligt og angstfyldt ægteskab, at hun ikke har haftet for hende meningsfuldt arbejde tidligere, og at det kun er gennem prostitution, hunføler, hun bliver komplimenteret, værdsat og er i stand til at tjene sine egne penge.Denne for hende positive betydning bliver i dette lys en negativ beretning om enkvinde, der ikke føler sig bedre værd end at prostitution er det, der kan give hendeselvværd og at det er et ”arbejde” der, sammenlignet med tidligere fabriksarbejde ogarbejdet som hjemmegående husmor for en voldelig og alkoholiseret ægtemand,giver mening for hende i hverdagen.FortolkningAnalysen er en tolkning og fortolkning af kvindernes fortællinger, hvilket den ogsåskal være. Når man søger efter temaer i kvindernes fortællinger og ser, hvilketemaer, der har overordnet eller underordnet status i forhold til hinanden, bliverfortællingerne konstrueret i en ny og større sammenhæng, der går ud over denenkelte kvindes subjektive fortælling. Denne sammenhæng er større, fordi en andenkan betragte kvindernes liv udefra. Deres fortællinger betragtes i lyset af denforeliggende teoretiske og empiriske viden, også fordi der søges efter de temaer, dergår på tværs af de tre selvbiografier. Analysen udelukker dermed ikke, at der kanvære andre måder at fortolke fortællingerne på.Forfatterens teoretiske og empiriske viden om fænomenet, samt det faktum at hunselv lever som kvinde i samme samfund som de tre forfattere, udgør til sammenhendes forforståelse 16 om prostitution. Denne rapports forfatter har læst omprostitution og om undersøgelser af fænomenet, har fulgt debatter i forskelligemedier og ved, hvordan det er at leve som kvinde i samme kultur som forfatterne.Viden om at prostitution blandt andet har negative følger, som opstår i elleraccentueres under prostituering, har gjort det vigtigt at holde blikket åbent for muligepositive værdier, som kvinderne også tillægger prostitutionen - for at søge at forståfænomenet fuldtud. Netop ved at inddrage forforståelsen af prostitution har detværet et eksplicit fokus i analysen at tematisere eventuelle positive oplevelser, somkvinderne beskriver.Skønt analysen er en fortolkning, er den ikke en arbitrær eller vilkårlig fortolkning afmaterialet. Fortolkningen er begrænset af, og organiseret om, hvad kvinderne selvfortæller. Den er begrænset af, hvad der kvalificeret og logisk kan tolkes ud af


12kvindernes beretninger, hvilke og hvordan logikker og meninger kan skabes ud afkvindernes fortællinger. Det vil ikke være muligt logisk at argumentere for en hvilkensom helst tolkning af fortællingerne. Én tolkning kunne være, at kvindernesprostitutionsliv er betinget af og centreret omkring den altafgørende økonomiskefaktor. Et anden tolkning kunne være, at kvinderne på grund af svigt og incest ibarndommen, ”vælger” vejen ind i prostitution. Men på baggrund af kvindernesfortællinger vil det ikke være muligt at hævde, at prostitutionen er uproblematisk fordem eller at de ”vælger” prostitution velvidende om, hvilke omkostningerprostitueringen har for dem.Kvindernes forskellige prostitutionsformerDer skelnes mellem forskellige former for prostitution, da prostitutionsmiljøet varierer iforhold til om det er gadeprostitution, massageklinik, escort, barprostitution eller omprostitutionen foregår hjemmefra. Inden for prostitutionsmiljøet er der hierarkiskeopdelinger mellem de forskellige prostitutionsformer, som fortrinsvis er baseret på,hvor meget, der kan tjenes ved de forskellige prostitutionsformer.I rapporten indgår udsagn fra undersøgelser med interviewede prostituerede kvinder,som på interviewtidspunktet har arbejdet eller arbejder inden for alle de ovennævnteprostitutionsformer.Det, der kendetegner kvindernes fortællinger i selvbiografierne, er at de har arbejdetinden for flere forskellige former for prostitution. Udfra dette materiale tegner der sigsåledes ikke en entydig ”karriere” eller prostitutionsform for den enkelte, snarere erdet typisk, at kvinderne veksler mellem forskellige former. De tre kvinder, somanalysen centreres om, har været i prostitution i forskellige tidsperioder. Jackiedebuterer i 1962 og er indtil ca. 1997 i prostitution. Susanne debuterer ca. i starten af1970´erne og er i prostitution frem til 1995. Nikki debuterer som 28-årig i 1997 og er iprostitution til 1999. Prostitutionsmiljøet kan dermed være forskelligt alt efter hvilkenperiode, kvinderne er i miljøet på. Rapporten belyser ikke de enkelteprostitutionsformer eller prostitutionsmiljøets forskellige tidsperioder enkeltvis,derimod indgår der beskrivelser og oplevelser fra de tre kvinders fortællinger omderes forskellige prostitutionsformer og om miljøet her indenfor.Fokus på tidligere prostituerede kvinderRapporten omhandler prostituerede eller tidligere prostituerede kvinder, dels fordihovedparten af prostituerede er kvinder, der har mandlige kunder, dels fordi der


13foreligger mest materiale om prostituerede kvinder. Analysens centrale fokus er detre tidligere prostituerede kvinder, der har forfattet de tre selvbiografier. Kvinderne frainterviewundersøgelserne er på interviewtidspunktet enten i prostitution eller ertidligere prostituerede og disse udsagn fra interviewundersøgelserne inddrages sombaggrund for de tværgående temaer i analysen.Begrebet prostitution defineres i denne rapport som: ”...en transaktion med mindst tohandlende parter, der henholdsvis køber og sælger seksuelle ydelser. Handlenforegår i en kort afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelle tjeneste skerumiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres” 17 . Jeg vil i rapportenanvende ordet ”prostitutionom selve fænomenet og om væsenstræk herfor og ordet”prostituering” om den handling som kvinden foretager for at betone, at det ikke er etvæsenstræk ved kvinden selv. Ordet ”prostitueret” anvender jeg om kvinder, der er iprostitution.Fra Daphnecentrets undersøgelse om prostitutionsdebut er der næppe tvivl om, atdet er nogle forskellige processer, der foregår for unge kvinder og mænd, derbegynder at prostituere sig. Processerne er forskellige, fordi der er biologisk forskelpå mænd og kvinder og på disses kønsdrift, og fordi mænd og kvinder tillæggesforskellige roller, forventninger og normer - drenge og piger opdrages forskelligt – detvil sige, der er forskel på det socialt konstruerede køn.På trods af, at der formentlig er paralleller og tilsvarende forhold, der gør siggældende for prostituerede mænd, kan de mønstre og oplevelser, der viser sig atvære karakteristiske for kvindernes beskrivelser, ikke overføres direkte ellergeneraliseres i forholdet til prostituerede mænd.Handlekraftige kvinder – ikke ofreKvinderne i selvbiografierne beskriver sig selv som selvstændige mennesker, der kanklare sig selv. I disse tre fortællinger fremstår kvinderne ikke, og betragter ikke sigselv som ofre og ser enddog heller ikke prostitutionen som det væsentligste problemi deres liv. De betragter snarere sig selv som selvstændige kvinder, der viaprostitution opnår en vis form for magt gennem selve prostitutionsydelsen såvel somved at kunne tjene deres egne penge. I de tre fortællinger tegner der sig et billede afnogle særdeles handlekraftige og selvstændige kvinder, der ikke lader sig knække,men tager hånd om egen situation ved at prostituere sig.


14Et problem der ligger i at kvinderne ”klarer sig selv” er, hvordan det bliver muligt athjælpe prostituerede? Velmente tiltag over for kvinderne kan af dem selv opfattessom en stillen dem til skue, som en indgriben i deres liv, eller som en stempling afdem – som ”påstande” om, at de har et problem eller ikke er ”gode nok”.En anden problematik er, at ”bedrevidende” mennesker, der som forsker eller påanden måde beskæftiger sig med prostitutionsfænomenet og prostituerede kvindersliv, og som hævder, at en sådan tilværelse ikke er et værdigt liv for noget menneske.Hvordan kan en udenforstående tillade sig at hævde noget sådant, hvis kvindernefremhæver, at de selv har valgt at prostituere sig? Den ene problematik, der vilfremgå af rapporten er, ud fra hvilke muligheder kvinderne har ”valgt” prostitution, oghvilke opvækstvilkår kvinderne har haft. Den anden problematik, der vil blivetematiseret i rapporten, er de omkostninger prostitution har for kvinderne.Omkostninger og en pris, der er alt for høj at betale, og som kvinderne før deresdebut er uvidende om.Introduktion af de tre forfattereDe tre selvbiografiier er vidt forskellige og handler om tre kvinders personligeberetninger om deres liv i prostitution. Samtidig er det slående, at mange af deresoplevelser og beskrivelser er meget ens. Jackie Siwens er måske den mest kendtetidligere prostituerede i Danmark. Hun har i flere perioder kæmpet de prostitueredekvinders sag, har interviewet politikere på Christiansborg om lovgivning ogdobbeltmoral, var initiativtager til et fagblad for prostituerede, ”Vi står sammen” 18 .Hun har i det hele taget været unik på den måde, at hun offentligt har stillet sig fremog fortalt om sig selv og sit liv i prostitution. Dette er usædvanligt, da prostitueredeeller tidligere prostituerede sjældent træderoffentligt frem og fortæller om deres liv.Susanne Rasmussens bog, ”Jeg søgte trøst og kærlighed” 19 , er skrevet underpseudonym, og hun gør opmærksom på, at alle navne i fortællingen er ændrede afhensyn til familien og involverede. Alt andet i bogen er autentisk, hvilket fotografiernei bogen vidner om. Susanne er tidligere prostitueret, er 53 år og bor i Odense påbogens udgivelsestidspunkt (2003).”Hustler. Min tid som luksusprostitueret” er, som Susannes bog, skrevet underpseudonym, Nikki. Hendes fortælling adskiller sig fra de to andre kvinders


15beretninger, idet hun ikke fortæller om sin opvækst og barndom,. Hun debuterer som”luksusprostitueret” på ”deltid” og hun er ”kun” i prostitution i 2 år, hvor Jackie ogSusanne er i prostitution i henholdsvis 35 og 18 år. Nikki er på bogensudgivelsestidspunkt (2000) 32 år og har et almindeligt arbejde. Siden bogensudgivelse er Nikki trådt frem med sin fulde identitet, Charlotte-Odile Poulsen, og hargivet interviews og holdt foredrag om prostitution i forskellige sammenhænge ogmedier.I alle tre fortællinger har kvinderne dækket over deres kunder. Kunder, der muligviskunne være genkendelige i deres fortællinger, har fået andre navne og historierne ermuligvis slørede, så det ikke kan afsløres, hvem kunderne har været. Som de selvfortæller, er kunderne alle typer mænd fra alle lag i samfundet. Heri indgår ogsåkendte og offentlige mænd, som for eksempel politikere eller andre, som kvindernegenkender fra fjernsynet, ligesom der også er en del ”pæne” mænd - gifte mænd,familiefædre og mænd i gode stillinger. Kvinderne udviser en utrolig loyalitet,kvinderne over for deres tidligere kunder, og det kan antyde en moral eller norminden for prostitution; selv hvor kvinderne ikke længere ernærer sig ved prostitution,afsløres kunderne ikke.Erindringer fra barndom og opvækstJackieJackie er vokset op sammen med sine bedsteforældre (mormor og morfar), som hunbetragtede som og kaldte for sin mor og far, sammen med bedsteforældrenes børn ien lille fiskerby i Nordjylland. Hun beskriver sin barndom som tryg, rar og lykkelig ogfortæller, at hun fik en ”...streng, men kærlig opdragelse” 20 . Hendes bedsteforældretilhørte Indre Mission, og Jackie gik i mange år i søndagsskole og sang i byens lillekirkekor. Jackie fortæller, at hun foretrak drengenes lege, ”...gadekampe, fodbold ogkapsejlads på havnen” 21 , skønt hun altid havde syntes, ”...at de fleste hankøn varnogle værre tøsedrenge” 22 . Hun voksede op i den tro, at hendes bedsteforældre varhendes rigtige forældre, og at hendes biologiske mor, Eva, var en fjern søster – ogfamiliens sorte får - fra København. Da hun var omkring 13-14 år døede beggehendes (bedste-)forældre med et års mellemrum, og på (bedste-)moderens dødslejefortalte hun Jackie, at hendes søster var hendes biologiske mor. På dette tidspunktfaldt Jackies verden sammen. Da det på sygehuset gik op for hende, at hendes(bedste-)mor, skulle dø, begyndte hun at skrige vildt: ”Til sidst lukkede jeg helt af og


16forsvandt ind i glemslens tåge. Intet fra de følgende dage husker jeg noget om, ogved begravelsen var det som om jeg vaklede rundt i et absurdt mareridt, jeg ikkekunne vågne fra. Måske er jeg slet ikke vågnet endnu? [...] Da min far døde, gik derkoks i min sjæl. Jeg havde endnu ikke fattet, at min mor var død, før jeg også skullebære på sorgen over min far. Det holdt jeg ikke til. Lægerne talte om at give mig enchokbehandling. Hvorfor jeg ikke fik det, aner jeg ikke, men en eller anden form forbehandling kunne måske have hjulpet mig til at klare mine forældres død bedre. Minbarndom endte brat [...]” 23 . Jackies (bedste-)far havde inden sin død advaret hendeimod at tage med Eva til København og fortalt at, ”Hun og hendes mand er nogetrakkerpak” 24 . Men på trods af Jackies protester, tog Eva hende med sig hjem, ogJackie fortæller: ”Min rejse mod helvedet var begyndt” 25 .Inden sin (bedste-)faders død havde Jackie på hans foranledning taget 8.klasse påefterskole og fået fine karakterer. Hun beskriver sig selv som lidt af en læsehest, oghun ville egentligt gerne have læst videre. Hun reflekterer over, at det havde væretbedre for hende at komme på børnehjem end at komme med sin biologiske mor tilKøbenhavn. Hendes (bedste-)fader havde fortalt, at hans familie ville tage sig afhende efter hans død – men det ønskede de ikke. Jackie boede herefter sammenmed sin mor, Eva, og stedfaderen, Børge. Både Eva og Børge drak voldsomt, ogstedfaderen bankede Eva. Børge lavede ingenting, mens Eva arbejdede i etrengøringsjob for at tjene penge til manden. ”Vores hjem lavede han om til etværtshus, hvor det myldrede med drukkenbolte, den ene mere sjofel og savlendeend den anden. At se Eva krybe for Børge som et slået dyr, der fik tæsk, når detpassede ham, gjorde mig så edderspændt rasende” 26 . Jackie mistede respekten forog kærligheden til sin mor, der ikke kunne sige fra, forsvare sig, endsige trøste Jackieeller drage omsorg for hende. Som 15-årig fik Jackie arbejde på en fabrik og måtteaflevere lønnen til Eva og Børge, som drak pengene op.Den første kæreste i Jackies liv, var en 15 år ældre mand, som hun dog hurtigt blevtræt af. Hun blev derefter som 15-årig gravid med en jævnaldrende dreng ved etuheld, og hun ville have barnet, skønt Eva forsøgte at tvinge hende til at få abort, ogselvom drengen og hans familie ikke ville have noget med det at gøre. Herefterstartede et kaotisk liv for Jackie, i hendes forsøg på at klare sig selv. Hun kom påbørnehjem i Valby, fødte alene på Rigshospitalet og fik en ”...smuk og velskabtdatter” 27 . For at komme væk fra børnehjemmet, fik hun plads i huset hos en familie i


17Hellerup og drømte om sit eget familieliv. Hun ønskede at slippe væk fra ”slaveriet” 28i Hellerup og tog til Silkeborg med sin datter, hvor hun midlertidigt kunne bo hos enfætter. Det lykkedes hende ikke at finde arbejde eller bolig her, da hun blev betragtetsom en ”tøjte” 29 . En knapt 17-årig med en ”uægte datter” 30 . Endelig søgte hun hjælpfra bistandskontoret og hendes datter kom på børnehjem. Jackie fandt et værelse ogfik arbejde som stuepige på Missionshotellet. Efter et halvt år savnede hun sin datterog ønskede ikke, hun skulle vokse op på børnehjem. Jackie tog datteren med sigtilbage til Eva – hun vidste ikke, hvor hun ellers kunne bo. Da Børge i en branderterklærede, at han ville skilles fra Eva og giftes med Jackie, blev det for meget forJackie. Hun ville nu finde en mand, der kunne forsørge hende; den eneste mulighed,hun kunne se, der var for hende. Hun mødte sin første mand, Poul, en 28-årigchauffør, på et værtshus. Dagen før brylluppet havde han slået Jackie første gang.Efter tre måneder blev hun og datteren smidt på gaden, og en kusine fandt etpensionat til hende på Østerbro. Det var på dette tidspunkt, Jackie fik idéen om atprostituere sig.SusanneSusanne beskriver sig selv som et uønsket barn, et barn, der skulle have været enabort. Hun blev født udenfor ægteskab i 1950, og hverken hendes biologiske moreller faderen, som var gift i forvejen og havde to børn, ønskede at have noget medhende at gøre. Hendes mor flyttede fra Odense til København sammen med enmand, Susanne beskriver som en tyran og alkoholiker, der ikke kunne fordragehende.Susanne indleder sin fortælling med spørgsmålet om, hvorfor hun blev født - et forhende tilbagevendende spørgsmål. Hun siger, hun er vokset op med tryghed ogkærlighed, men at følelsen af svigt altid har været der. Ligesom Jackie voksede ogsåSusanne op hos sine bedsteforældre (mormor og morfar), der boede i Odense, ogsom hun betragtede som sin mor og far. Deres fem børn, Susannes onkler og tanter,betragtede Susanne som sine søskende og sig selv som lillesøster. Hendesbiologiske mor opfattede hun, ligesom Jackie, som en fjern søster, hun ikke havdenogen egentlig kontakt med. (Bedste-)forældrene var fattige og boede i enfaldefærdig to-værelses lejlighed. ”Jeg var den stille og pæne pige. Vi var mangemennesker sammen i den store familie og ejendommen, men egentlig talte vi aldrigrigtig sammen. Vi gik en masse mennesker rundt op ad hinanden, men vi gik


18samtidig rundt hver for sig” 31 . Susanne blev drillet af de andre børn, fordi hun havdegamle forældre og gik i alt for pænt tøj, nylonkjoler, strutskørter og hvide strømper,og fordi hun ikke kunne give dyre gaver til fødselsdage. Var der problemer med deandre børn, sagde (bedste-)moderen, at hun selv måtte klare det og give dem nogenpå hovedet. Hun kom tit op at slås med de andre børn, også fordi hun tog sine(bedste-)forældre i forsvar. Susanne holdt sig meget for sig selv og drømte sig ind isine egne fantasiverdener. Hun blev forkælet af (bedste-)faderen, som viste sinefølelser over for hende, og som var lidt af en ”sprællemand” 32 . (Bedste-)moderenbeskriver hun som meget viljestærk og skrap, og hun var den, der skældte ud – ogsåpå (bedste-)faderen. Der blev ikke talt om følelser eller personlige ting, og Susannefortæller, hun ikke kunne betro sig til (bedste-)moderen.Susanne kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne bo hos sin biologiske mor, og fikførst sidenhen at vide af en af sine større brødre (en onkel), at moderen af læger vardiagnosticeret som grænsende til debil 33 . Hun beskriver de få gange, hun var på ferieeller på besøg hos sin mor og ”manden”, som moderen kaldte hendes stedfader, ogsom moderen indordnede sig fuldstændig under. Hun fortæller om sig selv, at hunvar tidligt udviklet. ”Det blev sværere for mig at komme over til mor. ”Manden” havdenogle brødre, der begyndte at interessere sig for mig seksuelt – jeg var ikke engangblevet tolv år på det tidspunkt. Jeg afviste deres tilnærmelser, men jeg kunne mærke,at det ikke gjorde deres holdning over for mig venligere” 34 .Susanne fortæller, at en af hendes brødre (en onkel) lokkede hende med ud påtoilettet, hvor hun skulle tage tøjet af, mens han sad og fumlede med hånden mellembenene. Hun forstod det ikke, var endnu ikke begyndt i skolen, og broderen sagde,hun ikke skulle fortælle det til nogen. ”Jeg syntes, det var noget underligt noget, menjeg kunne lide min bror, så jeg gjorde det uden at protestere” 35 . Hun havde mareridt,som hun fortalte sin (bedste-)far om. Han tog hende alvorligt og beroligede hende.Hun følte sig altid tryg ved ham, og han rørte hende aldrig. Skønt Børneværnethavde bestemt, at Susanne skulle sove i sin egen seng, sov hun hos en af sinebrødre (onkler) når sengen gik i stykker. Hun begyndte sidenhen at erindre, hvad derskete i disse tilfælde: ”Jeg mærkede ligesom en pølse mellem benene. Det var noget,der ikke skulle være der. Jeg vågnede op om morgenen og var klistret mellembenene, hvilket jeg fortalte til mor. ”Åh, hold op med sådan noget snak”, sagde hun.”Gå hen og vask dig.” Jeg var vel mellem fire og seks år og min bror var ti år ældre.


19Det skete mange gange, men jeg gjorde ikke modstand, for jeg kunne godt lide ham.Jeg følte mig egentlig tryg i hans selskab. Men jeg kunne ikke lide klisteret påbenene og holdt op med at kravle over til ham. Jeg vågnede alligevel ofte ved, at hanlå mærkelig uroligt op ad mig. Han gjorde sådan set ikke noget, men jeg blev barevåd, og jeg skulle ud og vaske mig” 36 . Susanne fortæller, at hun oplevede, hendesbrødre (onkler) beskyttede hende over for andre, forkælede hende med gaver oghjalp hende med lektierne.I 7.-8. klasse begyndte hun at interesse sig meget for drenge, vandt respekt i skolenog gik sammen med de førende piger i klassen. Hun blev glad for en dreng, Martin,som hun var kæreste med i tre år. Da de begge var 15 år, gik de i seng medhinanden, en oplevelse, hun beskriver som dejlig, sød og uskyldig. Martins mor hørtenoget og forbød dem at ses.Som 15-årig blev Susanne voldtaget til sin ældste brors (onkels) bryllup af en afbrudens brødre. Da hun råbte op i protest, og fordi hun var bange, sagde hun, at hunkun én gang havde prøvet at have sex før. Brudens bror truede hende med atfortælle om det, og derfor fortalte Susanne ikke nogen om voldtægten. Hendes otteår ældre søster (tante) fandt hende og havde en fornemmelse af, hvad der var sket.Hun sagde, at Susanne skulle vaske sig, og at hun måtte deltage i brylluppet – forikke at ødelægge det hele for familien. Derefter lå Susanne i sengen i flere dage, oghun forsøgte at springe ud af vinduet. Hendes søster (tante) forhindrede dette.Susanne fortæller endelig sin (bedste-) mor, at hun havde været i seng med endreng. (Bedste-)moderen reagerede med at kalde hende for en mær og en luder ogtruede hende med at sende hende på opdragelsesanstalt. I en uge var der kold luftimellem dem. Derefter begyndte Susanne at gå i seng med mange drenge, noglegange med flere forskellige på samme dag. Hun fortæller, at hun egentlig ikke védhvorfor. Måske ville hun se, om også hun kunne få noget ud af sex, selvom det ikkevar fordi, hun havde fået mere lyst. ”Jeg kørte på mænd, det var vist det, der tiltrakmig. Nogle kunne få mig med i seng, andre kunne ikke. Men det var mig, derbestemte. Hele vejen igennem var det mig, der var jægeren” 37.Susanne gik ud af skolen efter 9. klasse og kom i huset i et par år som ung pige.Derefter gik hun på dekoratørskolen, hvilket hun var meget begejstret for. Hun var nuvenner med forskellige slæng på værtshuse og gik sammen med en klike af mænd


20med motorcykler. Hun brugte en del af sin tid på at drikke og feste, blandt andet påbyens værtshuse, og hun fik status som en af de frække piger, fordi hun gik i sengmed mange af mændene og havde mange kærester. Denne status gav respekt,fortæller hun. Som 17-årig havde hun sin første S/M–oplevelse sammen med en afrockerne i kliken, hvor hun blev slået, og det var en oplevelse, som hun ikke varforberedt på. Hun var chokeret over oplevelsen lang tid efter og beskriver den sombåde skræmmende og intens.Hun havde været forelsket mange gange og forelskede sig som 19-årig i Ali, som varfra Tyrkiet. Denne forelskelse beskriver hun som speciel. De flyttede sammen ogSusanne blev gravid. Ali måtte tilbage til Tyrkiet for at være soldat i to å,r og Susannefødte imens sønnen Martin. Susanne fik efter dekoratørskolen arbejde på en fabrik,men sluttede med arbejdet, da hun fik konstateret vorter i underlivet. På trods af atAlis bror passede på hende og tog sig af hende, mens Ali var væk, følte Susanne sigensom og begyndte efterhånden også at kede sig. Det endte med hun giftede sigmed en anden mand, Carl, som var alkoholmisbruger. Susanne havde to rimeliggode år med Carl; men han forandrede sig og begyndte at true og ydmyge hende.Hun var hjemmegående husmor, han arbejdede en tid på et skibsværft, de varrelativt fattige og hun blev efterhånden bange for ham: ”Jeg blev mere og mere utrygi vores forhold. Han gjorde mig bange og jeg græd tit” 38 .Susanne blev gravid igen og vågnede en nat med en voldsom styrtblødning. Carlnægtede først at hjælpe hende, men gjorde det modvilligt. Susanne blev indlagt, Carlskulle den efterfølgende dag behandles for en kønssygdom, han havde fået, menshan sejlede. Susanne måtte ligge ned under hele graviditeten og var på hospitalet enstor del af tiden. Carl var der kun sjældent, og når han kom på besøg, var han fuld.Fødslen var besværlig, og der var komplikationer. Pigen var skindød ved fødslen,men blev genoplivet og skulle ligge i kuvøse i et par måneder. Susanne fik enfødselspsykose. Tilbage i hjemmet udviklede hun angstneuroser. Maria, deres datter,skreg meget, Carl kunne ikke hjælpe og skældte ud på Susanne, der blev trist og surog klagede sig over at have det dårligt. Carl drak mere og mere og blev mereondskabsfuld.I en periode gik Susanne til psykiater. Udover at true Susanne, begyndte Carl nuogså at slå hende. Susanne endte med at være i det voldelige og angstfyldte


21ægteskab i 5 år. Undervejs blev hun gode venner med Carls halvbror, Carsten, somflyttede ind hos hende, og hun blev skilt fra Carl. Carsten var renovationsarbejder,men sagde op på Susannes foranledning, da arbejdet havde den ulempe, at de drakmeget. Han var arbejdsløs i nogle år, og de manglede penge. Susanne så efterarbejde i avisen, og fik øje på en annonce som telefondame, som hun svarede på.På det tidspunkt begyndte hun i prostitution på en massageklinik.NikkiNikki fortæller ikke om sin barndom og opvækst. Der er derfor ikke meget, der viser,hvordan hendes familiebaggrund og opvækst har været. Men hendes tanker om ogbeskrivelser af livet forud for prostitution antyder dog, hvorfor prostitution bliver etmuligt valg for hende. Nikki fortæller om og reflekterer over sine tanker og følelser iforhold til kærlighed og til mænd. Hun havde valgt ikke at knytte sig følelsesmæssigttil mænd, for ikke at blive skuffet og for at undgå ulykkelig kærlighed. En oplevelse,hun havde haft flere gange. ”Men der havde også været et par stykker, som nåedelængere ind – dem jeg blev fascinerede af, og som siden hen knuste mit hjerte. Formig var det med kærlighed en smertefuld følelse. Jeg tror faktisk slet ikke jeg føltekærlighed, for bare mindet om kærligheden, som var engang for så mange år tilbage,var afskrækkende nok til, at jeg ikke turde lade mig selv føle den igen” 39 . Igennemhendes fortælling er der mindre sympati for mænd, end der er i Jackies og Susannesfortællinger.Nikki fortæller som Susanne, at hun kunne lide at være jægeren, at være den, der eraktiv i forførelsessituationer, og at hun havde et behov for at være den dominerendepart. ”Men jeg var drevet af min trang til altid at have overtaget i forhold til mænd. Detvar vigtigt for mig aldrig at blive scoret, men altid være den, der scorede dem. Aldrigvise følelser, men sende dem ud ad døren, inden de faldt i søvn. Og aldrig bede omderes telefonnummer. Sejren ville altid være fuldendt, hvis de ville ses igen” 40 .Ligesom Susanne havde Nikki været sammen med en del mænd før sinprostitutionsdebut. Hun havde inden sin debut taget stærk følelsesmæssig afstandfra mænd. Dette, hendes behov for at dominere mænd og for at være den aktiveforfører, resulterede i mange elskere: ”Jeg var umættelig i mit behov for at følesuverænitet og i min søgen efter en elsker, som ville kunne trænge gennem minefacader [...] Nogle så jeg igen – et par gange, og så måtte jeg afslutte den relation.Jeg kunne aldrig sove med nogen, det var for sårbart. Det at sove sammen er så


22meget mere intimt end at have sex. Med tiden begyndte jeg på det, hvis jeg var såtræt af fuldskab, at jeg var ligeglad” 41 .Der er glimt af mandehad og -foragt i Nikkis fortælling. En sløret erindring om incestfortælles om en pige, hun omtaler i tredie person. Den handler om hende selv, skønthun i beretningen siger ”hun” om pigen og ikke ”jeg”. Hun var omkring 5-6 år, og detvar hendes far, der gentagne gange misbrugte hende. ”Hun elskede sin far, hun varogså bange for ham, men når han var glad og ikke slog moren og broren, så elskedehun ham. Han slog aldrig hende. Hun var hans prinsesse – hans ”kleinchen” […] Nårhan lægger sin store hånd over hendes mund for at ingen skal høre hendes gråd, trorhun at hun skal kvæles. Faren havde ingen grænser. Han havde ingen grænse for,hvor gal han kunne blive, hvor voldsomt han ville slå, hvor jaloux han blev, hvormeget han ville drikke, hvor mange kvinder han ville nedlægge, hvordan han villehave sex med sin lille pige, hvor megen magt han ville opnå. Derfor kunne han hellerikke se, at pigen havde en grænse. Der var ingen måde, han ikke kunne have sexmed hende på – alt det, han kunne gøre med en kvinde, gjorde han med hende. Dervar intet sted på hendes krop, som han ikke trængte ind i. Der var ritualer ogremedier til at stille hans lyst. Til gengæld var han generøs med ting, han købtegaver til hende, som hun tog imod” 42 .Nikkis erindring om incest og om hendes voldelige og dominerende far er i hendesberetning de oplevelser, der ligger til grund for hendes tidlige had til mænd og for denfølelsesmæssige frakobling, der er i hendes seksualitet. ”Mit had til mænd havde altidfulgt mig. Jeg tænkte først over det som voksen – barnet har så meget med sig, sombare er naturligt, uanset hvor unaturligt det i virkeligheden er” 43 . Nikki havde, somSusanne og Jackie, den samme tendens til at konkurrere med drenge og til at legederes lege. Og samtidig fortæller hun, som Jackie og Susanne, at hun var opdragettil at være ”en pæn pige”, som gjorde det, der blev forventet af hende. Denneforventning omfatter, at hun havde sex med mænd, hvis det var det, de ønskede.”Som pige konkurrerede jeg med drengene – løb om kap, kæmpede om karakterer –og kæmpede for at være fri for at have sex med dem. Jeg syntes de var latterlige ideres jagt efter at udforske sexlivet. Jeg holdt mig fri, indtil jeg var seksten år. Såmåtte jeg lægge mig ned for en fyr, som jeg var forelsket i. Jeg vidste jo godt, at detforventedes af mig, og jeg var en pæn pige, som gjorde, hvad der blev forventet, og


23smilte til [...] Nå, jeg betragtede ham bare som endnu en dum fyr i mit liv, én irækken” 44 .Nikki var sidenhen optaget af S/M – sort sex - og havde en fast elsker i en tid, hvorhun afprøvede dette og fandt, at hun var meget tiltrukket af det. Det var hende, dervar sadisten, den der slog. ”I den sorte sex oplevede jeg at kunne føle kærlighed.Samtidig vidste jeg et sted inde i mig selv, at det var forkert at skulle finde såekstreme rammer for at kunne give plads til min egen sårbarhed og ømhed. Jeg varpå ingen måde stærk nok til at kunne give mig hen til et andet menneske, menaggressionerne sled fortsat i mig. At få tilfredsstillet min trang til at lege med sort sexuden at skulle tage det følelsesmæssige ansvar i forhold til en anden person – detvar vigtigt for mig” 45 . Forholdet til elskeren ophørte, da Nikki ikke var i stand til atbinde sig. ”Men jeg kunne ikke rumme det ansvar, der fulgte med – at skulle have enkærestelignende relation til ham. Hvordan skulle jeg kunne adskille følelser fra densex vi havde, som var så stærk og intens” 46 . Nikki viser igen, hvordan hun var bangefor at forpligte sig, bange for at indgå i et intimt og følelsesmæssigt forhold. Det varvigtigt for hende, at hun evnede at adskille sine følelser fra sex.I den periode, hvor Nikki eksperimenterede med S/M sex, havde hun en nærveninde, Tine, som hun betragtede som sin store kærlighed. De havde kendthinanden i to år og var veninder og elskere. Men også hende holdt Nikki fra livet medet, som hun siger, hav af mandlige elskere. Tine fortalte en dag Nikki i storfortrolighed, at hun var prostitueret. Nikki blev chokeret og tænkte derefter over det.Hun var bange for at miste Tine, hvis hun forsøgte at overtale hende til at slutte. Istedet besluttede hun sig for, at hun ville prostituere sig sammen med Tine for atvære med hende i det. De lavede en venindepagt, som gik ud på, at de prostitueredesig sammen. Da det for Nikki i forvejen var nødvendigt at koble følelser fra sex, og dahun interesserede sig for S/M, reflekterer hun: ”Så professionel sort sex var oplagt” 47 .Tine indtroducerede Nikki på den klinik, hun selv var på.Baggrund for prostitutionsdebutDer er ikke enkeltstående årsager til, at kvinderne søger prostitution. Kvindernesberetninger taler næsten for sig selv. Prostitutionsdebuten opstår som enmangfoldighed af komplekse forhold, som bygger på barndomsoplevelser,opvækstvilkår og familiebaggrunde, og som tilsammen er med til at tegne den


24livshorisont, som er tilgængelig for kvinderne. Kvindernes beretninger indikerer,hvordan de reproducerer de psykologiske og sociale mønstre, der eksisterede ideres opvækst i deres egne voksenliv.I alle de tre selvbiografier er der incest og overgreb. For Jackies vedkommende erdet sket på et senere tidspunkt end for de to andre kvinder, da hun var omkring 13-15 år og bor hos sin mor og stedfader. Jackie fortæller: ”Som om alt dette ikke varnok, kastede Børge sig ud i også at destruere mit liv. Han forgreb sig seksuelt påmig, og Eva lukkede sine øjne for det, der foregik lige for næsen af hende. Mens hunlavede morgenkaffe i køkkenet, måtte jeg hver morgen finde mig i at blive gramset påaf en stedfar, der stank af sved og gammel sprut [...] I stedet for at glæde mig over,at jeg var blevet en attraktiv ung kvinde, opdagede jeg, at min kvindelighed kunnevære et våben. Med det skulle jeg nok få mændene ned med nakken, hævne mig påalle de dumme svin som Børge og behandle dem, som han havde behandlet mig ogEva. Gud fri mig vel, hvor var jeg naiv. Den eneste jeg virkelig fik ned med nakkenvar mig selv!” 48 .Fra interviewundersøgelserne fortæller flere, at de som børn har været udsat forovergreb og incest og nogle fortæller, at dette har været værre end at prostituere sig.Vold og incest i barndommen kan være medvirkende faktorer til, at kvinderneprostituerer sig. Nolge af de interviewede kvinder i Daphnerapporten fortæller: ”Jeghar haft en hård barndom. Min baggrund har så at sige været adgangskortet tilprostitutionen, - en barndom med en voldelig stedfar og en svag mor” 49 .”Jeg har brugfor psykologhjælp p.g.a. gammel angst, fordi jeg har været udsat for incest. Min farudnyttede mig seksuelt” 50 . I disse tilfælde er skaden allerede sket; men samtidig erdet en skade, som accentueres i ”beskæftigelsen” som prostitueret. Incest ogovergreb kan være en af årsagerne til, at vejen ind i prostitution ikke er lang, samtidiger overgreb og mandehad skader, der kan opstå som følge af prostitutionslivet.Sammenhængen mellem incest og prostitution er dog ikke entydig, idet incest kanforekomme uden at offeret ender i prostitution.Ønsket om at få hævn og magt over mænd gennem seksualitet optræder i alle trekvinders beretninger. Oplevelserne af incest og overgreb kan være grunden til dette.I det kvinderne fortæller, er der meget, der peger på, at overgrebene har været engrundlæggende og medvirkende årsag til prostitutionen. Kvinderne reproducerer det


25mønster, de har lært. De føler, at de bliver elsket og værdsat ved at lægge krop tilmænds seksuelle behov.Det er samtidigt væsentligt at se på, ud fra hvilke muligheder og livsbetingelser denenkelte kvinde ”vælger” at prostituere sig. I Jackies og Susannes beretnlinger er dettydeligt, at deres forsørgerrolle er en væsentlig grund til prostitutionen samtidig medderes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fraværet af alternativeindtjeningsmuligheder og relativ fattigdom. De er begge vokset op uden at kendederes biologiske far, og begge oplevede fraværet af en mor, som ikke kunne og ikkemagtede, at drage omsorg for dem. Dette har de oplevet som et grundlæggendesvigt i deres barndom og opvækst, hvor de har følt sig uelskede eller uønskede, oghvor de har manglet eller søgt efter deres familiemæssige tilhørsforhold. For alle trekvinder gælder, at de oplever voksne rollemodeller med voldelig adfærd,alkoholmisbrug og overgreb. Jackies og Susannes foræller, at de samtidig manglervoksne, som de kan betro sig til. Alle kvinderne beretter om, at disse mønstre blivergentaget i deres voksenliv. Jackie og Susanne kommer selv ind i forhold medvoldelige og alkoholiserede mænd. Nikkis beskrivelser viser ydeligt, hvordan hun førsin prostitutionsdebut har koblet sine følelser fra seksualiteten, en skade hunformentlig bærer med sig på grund af incestoplevelserne i sin barndom. I løbet afhendes fortælling er hendes lave selvværd et grundlæggende element for hendes”valg” af prostitution. Hun fortæller om sine følelser af ikke at være bedre værd, samtom sin higen efter at opnå kærlighed. Disse selvopfattelser afspejles tillige i glimt iJackies og Susannes beretninger.På den måde er der i kvindernes opvækstvilkår og barndomsoplevelser noglemønstre, som reproduceres, og kvindernes beretninger viser samtidig, hvordanprostitution opstår som en mulighed, der er negativt begrundet og er begrundet imodsætningsforholdet til det, som er værre: prostitutionen begrundes medmanglende selvværd, fraværet af alternative muligheder, i forholdet til f. eks.fabriksarbejde virker prostititution som en bedre løsning. Kvinden føler sig ikke bedreværd eller hun kan ikke opnå kærlighed, elller at prostitution i modsætning til at værehjemmegående hustru for en voldelig og alkoholiseret ægtemand opleves som enmeningsfyldt ”beskæftigelse”.Prostitutionsdebut og -karriere


26JackieJackie debuterer som 18-årig i gadeprostitution på Vesterbro i 1962 og hun beskriversig selv som en naiv pige fra bøhlandet, der ikke aner, hvor meget hun skal forlangeeller hvad hun skal gøre. Hun fortæller, at det ikke var svært for hende at fortsættesom gadeprostitueret efter den første kunde. ”Jeg faldt hurtigt ind i arbejdsgangen påHalmtorvet” 51.Hendes prostitutionsliv er derefter lige så kaotisk som hendes privatliv. Fra gaden påVesterbro, prostituerer hun sig siden i Pisserenden, da dette skulle være et bedremiljø med flere penge. Siden arbejder hun på forskellige massageklinikker og starterflere gange selv massageklinikker; hun arbejder som stripper, medvirker i enpornofilm og er i escort. Hun fortæller, hvordan det hovedsageligt er af kunderne, hunlærer ”faget”. Efter et langt liv i prostitution, reflekterer Jackie: ”Prostitution er etsocialt problem, ingen tvivl om det. Mit eget liv er et godt eksempel. Selv begyndtejeg som prostitueret, fordi jeg ikke kunne finde andre måder at forsørge mit barn på.Ingen fortalte mig nogensinde om omkostningerne. Jeg har siden mødt andre enligemødre, der ikke kunne få bistandshjælpen til at række, og som valgte prostitution forat forbedre deres økonomi. Ingen af dem havde forestillet sig, hvilken pris de kom tilat betale for at få flere husholdningspenge. Og er man først vant til at have pengemellem hænderne, er det svært at vende tilbage til fattigdommen” 52 .SusanneSusanne debuterer som prostitueret uden at ane, hvad hun gør. Hun går hen på denadresse, hvor der annonceres efter en telefondame, og inden hun går hjem densamme dag, har hun betjent ca. 10 kunder og tjent omkring 2.000,- kr. Hun debutereri begyndelsen af 1970´erne og er ca. 27 år. Efter Susanne har betjent den førstekunde, fortæller hun, at kunne hun gøre det med én, kunne hun vel også gøre detmed flere. Susanne og hendes kæreste Casten har meget få penge, og Susanne hargæld fra sit første ægteskab med Carl. Med de mange penge, hun nu kan tjene,bliver det først og fremmest pengene, der får hende til at fortsætte i prostitutionen. ”Vifik hurtigt klaret vores økonomiske problemer derhjemme. Vi havde haft en del gæld[...] .Nu blev alting med økonomien meget lettere” 53.Susanne debuterer på en massageklinik og begynder senere på en anden og lidtmere eksklusiv klinik i det indre Odense, hvor hun kan tjene flere penge, og hvor hun


27også begynder at køre escort. Derefter bliver hun ansvarlig for og prostitueret i enluksusklinik med badeværelser, sauna, swimmingpool og en stor have. Hun ersidenhen med til at indrette en klinik i Odense centrum, et sted hun kun ”arbejder” ikort tid. Derefter er hun på forskellige massageklinikker.NikkiNikki debuterer med S/M sex – sort sex - hvor det er hende, der er sadisten, den derslår. I starten sælger hun ikke andre seksuelle ydelser, ingen samleje eller andenberøring. Hun debuterer på samme massageklinik som hendes veninde, Tine, er på,slutningen af 1980´erne / starten af 1990´erne. Senere kører hun escort og er til sidsti et ”hus” – et eksklusivt bordel.Nikki: ”Jeg opgav drømmen om at jeg kunne forene mig med en mand, lige for lå såat sælge min krop. Det gav gode penge, rigtig gode penge endda” 54 . Hun beskriversin første escort, hvor hun skal have samleje med kunden. Chaufføren, som kørerhende, er også hendes sikkerhed, en beskytter, hvis noget skulle gå galt. Hun er, imodsætning til Susanne, helt bevidst om sin beslutning om at prostituere sig. Hun ernervøs og er lige ved at fortryde. Da hun har fået pengene af kunden, 1.800,- kr. førsamlejet, stopper nervøsiteten: ”[...] ikke noget problem, jeg får mine penge. Alt kørersom det skal [...] Det er jo bare sex, tænker jeg, det er der intet ukendt i [...] En timeefter er jeg ude ad døren – penge på lommen, turen går tilbage til byen” 55 . Nikkifortæller om sine følelser inden sin debut: ”For mig var det ikke så meget en følelseaf at miste uskyld. Jeg har aldrig haft en uskyld. Eller det ligger så mange år tilbage,at det er før min erindring startede” 56 .Nikki anvender det engelske slangudtryk, ”hustler” (som betyder luder) fremfor ordet,prostitueret og anvender ordet i betydningen at prostituere sig (at hustle betyder attrække), ligesom hun omtaler prostitutionsmiljøet som ”hustlermiljøet”. Efter at Nikkihar prostitueret sig, reflekterer hun på et tidspunkt over dét at begynde i prostitution:”[…] følelsen af værdighed eksisterer ikke i én, når man vælger hustlerjobbet.Hvornår den har eksisteret, er individuelt. Men havde den været der, inden mantænkte på at starte, var man aldrig begyndt” 57 .Fra debut til karriere


28I alle tre kvinders beretninger er der en detaljeret beskrivelse af deresprostitutionsdebut. Der indgår direkte tale og detaljerede beskrivelser af rum,påklædning samt af de mennesker, de er sammen med (kunde og / eller dereskolleger). I alle tre tilfælde er der tale om et minde om en helt konkret oplevelse.Kvinderne beskriver deres nervøsitet før mødet med den første kunde. I ingen afkvindernes beskrivelser knyttes der noget grænseoverskridende til selve denseksuelle ydelse. De intime og personlige følelser, der almindeligvis er forbundetmed sex er påfaldende fraværende i kvindernes fortællinger. Det forhold, atkvinderne har seksuel omgang med en fremmed mand, kunden, på hans præmisser,uden at kvinderne selv opnår nogen seksuel nydelse, tematiseres heller ikke.I Jackies og Susannes beskrivelser af deres debut, fortæller de deres naivitet overfor hva de skal foretage sig, og i det hele taget over for hvad prostitution indebærer.Alle tre kvinder fortæller detaljeret om, at det er det mere tekniske ved deres debut,der optager dem og som gør dem usikre eller nervøse,. eksempelvis hvor meget dekan tage for en ydelse, om de får pengene, eller hvad de forskellige ydelser går udpå. Jackie og Susanne er begge næsten undskyldende over for kunderne, og sigerbl. a., at kunden var så sød at forklare mig, hvordan jeg skulle gøre, eller hvordan detskulle foregå. De fortæller, hvordan kunderne, på trods af deres manglende erfaring,”finder sig i” betjeningen og betaler pengene, skønt de ikke har styr på, hvordan deskal gøre. Nikki fortæller, at hun er på nippet til at fortryde på vej ud til kunden. Hunbliver kørt af en chauffør, hun også føler antyder en seksuel objektliggørelse afhende, som om hun er én af dem, man kan have sex med, når man vil. Hendesnervøsitet går på, hvorvidt hun vil få pengene af kunden. Efter hun har fået pengene,fortæller hun, forsvinder hendes nervøsitet. Straks efter har har ydet sit, er det depenge hun har tjent, hun fokuserer på.Den detaljerede beskrivelse samt det, at alle tre fortællinger har en beskrivelse afden første prostitutionsoplevelse, indikerer, at denne første gang er signifikant, og atdet er et tema, der sætter spor i oplevelsen af prostitutionslivet. På den mådeindikerer fortællingerne, at den første gang er en grænseoverskridende handling. Dade intime, personlige og følelsesmæssige oplevelser er fraværende i kvindernesbeskrivelser, antydes det samtidig, at kvinderne allerede første gang må distanceresig for at kunne betjene en kunde. En distancering fra det personlige, intime ogfølelsesmæssige til ydelsen af sex. I alle tre beretninger, fokuserer kvinderne straks


29efter på de penge, de har tjent. Pengene bliver omdrejningspunktet, snarere end dengrænseoverskridende oplevelse.Det beskrives, at effter den første gang føler kvinderne sig lettede elller føler, at detvar nemt. Det er ikke noget problem at fortsætte med at sælge seksuelle ydelser tilflere kunder. Den første gang er grænseoverskridende, derefter er kvinderne i gangmed prostitutionen. Disse kvinders beretninger viser, at der ikke er langt fra debut tilen ”karriere” inden for prostitution.På sin vis peger de beskrivelserne af de fraværende følelser i retning af, at det isærer oplevelser og forhold før kvindernes debut, som er væsentlige for, at kvinderneprostituerer sig, sammen med det forhold, alle tre kvinder peger på, nemlig at de ikkeved prostitutionsdebuten er klare over, hvor store omkostninger, der er forbundetmed prostitutionen. Skønt den første gang er et konkret skridt, en irreversibelhandling, der er grænseoverskridende, hvor kvinderne én gang for penge betjeneren mand seksuelt, peger kvindernes beretninger på, at prostitution er en glidendeproces, hvor det først med tiden viser sig at blive selve prostitutionen, der bliverfysisk og psykisk belastende.For alle tre er deres kærester vidende om, hvad der foregår. Jackie præsentereridéen for sin daværende mand, som giver udtryk for, at han glæder sig til at få deekstra luksusting, de kan købe, når hun begynder at tjene penge. Susanne fortællersin daværende kæreste om sine oplevelser, efter at hun den første dag har været på”arbejde” – et job, som hun troede, gik ud på, at passe telefon. De enes herefter om,at det er en fin idé, så længe børnene er små. Susanne regner med, at hunprostituerer sig for en kortere periode for at klare familiens gæld og økonomiskebelastede situation. Nikki indgår, som nævnt, en pagt med sin bedste veninde Tineom at prostituere sig sammen med hende. Hvorvidt de på dette tidspunkt erkærester, fremgår ikke af hendes fortælling. I Nikkis fortælling er pengene ikke denvæsentligste årsag til hendes prostitutionsdebut, og dette anskueliggør på sin vispengenes betydning i endnu højere grad. Allerede efter den første kunde bliverindtjeningen – også for hende - en væsentlig begrundelse for, at hun fortsætter iprostitution.Nikkis eksempel kan med andre ord vise, at pengeafhængighedenfanger kvinderne med det samme. Pengene kan være et nødvendigt fokus forkvinderne, da det forhold at de lægger krop til intime, seksuelle ydelser er kan være


30vanskeligt at erkende. Nikki fortæller om, hvordan hun i hele prostitutionsforløbet målyve over for kunder, vennekreds, lyve inden for branchen og især må lyve over forsig selv: ”Man lyver over for sig selv. Man har styr på alt, hvad der foregår. Eller detsiger man, at man har. Man undlader at tale om, hvad der virkelig rører sig i én, ogdet eksisterer derved ikke. Man lyver om sin værdighed og ideen om, at penge kankøbe værdighed” 58 .Kvindernes prostitutionsdebut beskrives som en nem og hurtig indgang til at tjenepenge; en indgang der ikke kræver nogen træning, uddannelsespapirer eller formelleansættelsesforhold. De er i gang allerede efter den første kunde og fokuserer meddet samme på de penge, de kan tjene. Prostitutionen kan i værste fald ende med atblive kvindernes eneste mulige overlevelsesstrategi, hvor det ikke længere er muligtfor dem at holde op. På den måde er der en sammenhæng mellemprostitutionsdebut og livslange overlevelsesstrategier, og der er en tendens til, at deropstår en form for afhængighed af prostitutionen, især på grund af mangel på penge,på grund af manglende uddannelse, eller på grund af kriser i den enkelte kvindes liv.Det er derfor vigtigt at belyse de barrierer, der er for at slutte prostitutionen.Før og efter prostitutionsdebutenProstitution er almindeligvis omgærdet af megen hemmeligholdelse og mystik.Resultatet af dette kan medføre en uvidenhed om prostitution i befolkning ialmindelighed, men også for den kvinde, der overvejer muligheden for ellernødvendigheden af at prostituere sig. Denne uvidenhed om, hvad prostitutionegentligt indebærer for de involverede kan betyde, at prostitution af nogle forbindesmed glamourøse forestillinger om smukke, feterede kvinder, der via deres udseendeog krop har magt og selvbestemmelse, og som lever i sus og dus. Et sådant billedepræsenteres ofte i pornografien og i romantiserende erotisk litteratur. Denneforestilling omfatter tillige selve prostitutionen, idet et væsentligt element i fænomenetnetop er de illusioner, som kønshandelen baseres på, for eksempel illusioner om, atden prostituerede kvinde nyder den seksuelle aktivitet lige så meget som kunden,eller at hver enkelt kunde er ”noget særligt” for den prostituerede.I prostitutionen og for den enkelte prostituerede er det væsentligt, at sådanneillusioner opretholdes på trods af, at kvinderne fortæller om chokerende ellerangstvækkende oplevelser og om et belastende prostitutionsmiljø. Det væsentlige


31her er ikke at adskille de positive og negative beskrivelser, men derimod at belyse,hvordan kvinderne selv beskriver disse modsatrettede tendenser, og hvordan dehåndterer en virkelighed, der omfatter at holde en glamourøs facade, samtidig medat kvinderne oplever eventuelle krænkelser.Jackie og Nikki, der begge tager en beslutning om at prostituere sig, reflekterer overderes forestillinger om prostitution, før de debuterede. Deres udsagn viser deresglamourøse forestillinger om prostitution, som er et udtryk for deres uvidenhed.Jackie fortæller: ”Jeg var sikker på, at livet som luder var brolagt med nemme penge,smykker, champagne, galante herrer og glamour. Jeg knoklede i årevis – men fandtingen af delene 59 ”. Nikki beskriver sine tidlige fantasier: ”Jeg tror jeg var atten-nittenår, da jeg første gang tænkte på at blive luksusluder. Det var det eneste ord, jegkendte for det dengang. Jeg havde en romantisk forestilling om, at det var etluksuriøst liv, med en masse penge, tid – og mystik. Nok som når andre pigerdrømmer om at blive fotomodel. Bare med den forskel, at luderen arbejder i mørket,væk fra offentligheden [...] Der er masser af tid, masser af muligheder – og masser afmagt” 60 .Susanne har ikke som Jackie og Nikki fantaseret om prostitution som en muligindtægtskilde inden sin debut. Da hun ankommer på massageklinikken den førstedag, er hun overbevist om, at hun skal passe telefon. Hun fortæller, at hun ikkeforstår, hvad der foregår og ikke ved, hvad det handler om. Hun gør, somindehaveren beder hende om, åbner døren for forskellige mænd, når det ringer på ogfølger dem hen til et forhæng. Hun siger til indehaveren, at hun ikke er god til sprog.Indehaveren beder hende om at tage sig af en af mændene, og Susanne fortællerom sin naivitet, skønt det efterhånden er gået op for hende, at det handler om sex.”Manden forklarede, at det ikke drejede sig om sprog. Jeg var virkelig naiv, men hanvar nødt til at forklare mig, hvad tingene betød. For eksempel at tysk betød spanking.Hvad det præcist gik ud på, var jeg også usikker på, og det var for øvrigt det, hanskulle have [...] Jeg var nødt til at sige til manden, at jeg ikke kunne finde ud af at slåham. Han tog det pænt, men prøvede at instruere mig i, hvordan jeg skulle gøre [...]Manden var forstående og syntes vist, at jeg var sød, selvom han måtte klare en delaf det selv” 61 .


32Susannes fortælling afspejler, som Jackies og Nikkis, hendes uvidenhed om, hvadprostitution indebærer. Den afspejler samtidig hendes autoritetstro, og hun siger ikkefra over for arbejdet, men betjener første dag mekanisk mellem 10 og 20 mænd. Hunfortæller ikke, at det var mærkelig at betjene så mange mænd seksuelt, men derimodom, at hun syntes, det var mærkeligt, at hun ikke skulle kysse mændene, og at detsmagte sært at sutte på et kondom. Hendes første møde med prostitution efterladeret indtryk af en ekstrem loyalitet over for hendes ”arbejdsgiver” og af et stort ønskeom at tilfredsstille andre – i dette tilfælde kunderne og indehaveren - uden tanke påsig selv, sin krop og sine følelser.ProstitutionsmiljøetEt tolerant miljø på godt og ondtProstitutionsmiljøet beskrives som et tolerant miljø. Kvinderne bliver umiddelbartaccepteret af de andre prostituerede, idet de træder ind af døren på enmassageklinik. Der kan være en god tone på klinikkerne, og en form forsammenhold. Her behøver kvinderne ikke at forklare sig, og de behøver ikke atfortælle om deres privatliv eller fortid. Kvinderne i prostitutionsmiljøet står sammen,og der er glimt af sjove og gode oplevelser kvinderne imellem. I modsætning hertilstår det ”almindelige” samfund, det øvrige samfund med dets normer og logik.Jackie fortæller: ”At være sammen med mennesker uden for mit eget miljø er jeg ikkegod til. Vi har ikke noget til fælles. I prostitutionsmiljøet derimod, blandt mine egne,føler jeg mig tryg og hjemme. Her forstår jeg jargonen og kan være mig selv” 62 . IJackies beretning skinner det igennem, at hun identificerer sig medprostitutionsmiljøet. Sammenholdet i miljøet kan til dels være baseret på miljøetsmodsætningsforhold til det øvrige samfund. Det, at prostitutionsmiljøet er etmarginaliseret miljø i forholdet til det øvrige samfund, kan give ophav til et fællesskabog sammenhold, der centreres om og baseres på modmagt i forhold til det øvrigesamfund, dets autoriteter og normer.På trods af den rå tone på værtshusene føler Jackie sig hurtigt hjemme her ogoplever et sammenhold og kammeratskab. ”Ifølge paragrafferne var vi allesammen etbundt kriminelle udskud, men det betød kun, at vi rykkede sammen og passede påhinanden. Vi havde et kammeratskab, jeg aldrig har fundet andre steder […] Det erher [værtshusene red.], vi henter trøst, kammeratskab, varme og sprut […] der gik


33ikke lang tid, så kendte jeg gud og hvermand de to steder. En underlig blandetlandhandel var vi, ludere, lommetyve, trækkerdrenge, plattenslagere, alkoholikere ogfolk, der bare ville ind og have en lille en på vej hjem fra arbejde [...] Når vi ludere ogtrækkerdrenge var fulde sammen, gav vi den hele armen og havde det skideskægt,livet blev til en leg uden problemer og vi følte os som verdensmestre i at hive pengeud af kundernes lommer. Vi bildte også hinanden ind, at vi bedre kunne spille påcharmen, når vi var fulde, hvad der selvfølgelig var en lodret løgn, men noget skullevi jo finde på som undskyldning for vores druk” 63.Susanne fortæller om en episode på den anden massageklinik, hun er på, hvor hunsmider en kunde ud, fordi han taler nedladende til hende og klinikindehaveren, somogså betjener kunder. ”Jeg var lidt lamslået over mig selv, for godt nok havde jegnæsten et venindeforhold til indehaveren, men jeg vidste jo ikke, om hun så på ham[kunden red.] på samme måde som mig. Da stodderen var ude af døren, knækkedevi begge sammen af grin” 64 . Kammeratskabet og sammenholdet, som kvindernefortæller om, kan være centreret om at stå sammen over for kunder, der erubehagelige eller om den særlige humor, der kan opstå, når illusionerne iprostitutionen brister over for en kunde. Eksempelvis som Nikki fortæller, da en af deprostituerede kvinder, efter at have betjent en kunde, kommer til at gå ud til sammekunde og byde ham velkommen igen. Hun kunne ikke genkende kunden, og deandre kvinder på klinikken bryder ud i grin. Nikki fortæller om sammenholdet på denførste massageklinik, hun er på: ”Vi havde det sjovt sammen på klinikken – der varmegen tid, hvor der intet var at lave, som vi så fordrev med tv og snak om kunder ogden slags. Miljøet var nyt for mig, jeg kom i kontakt med mennesker, som jeg ellersaldrig ville omgås” 65 . Nikki og hendes veninde Tine arbejder på samme klinik, ogdeler deres oplevelser, positive og negative. ”Jeg lavede en masse sjov, når viarbejdede sammen – det var måden, hvorpå vi kunne kapere alt det absurde vihavde gang i” 66 . Det fremgår af Nikkis beretning, at humoren gør, at kvinderne kanholde prostitutionen ud , og som de kan holde konsekvenserne af prostitution påafstand med. Hun fortæller om, hvordan kvindernes særlige forhold til mænd – og tilkunder – er et af de emner, som de sammen griner af. ”Vi grinede meget admændene, det var også vores redskab. Vi lavede konkurrencer om, hvem der kunnestønne mest højlydt, lave de vildeste fakede orgasmer, men selvfølgelig altid på enmåde, så kunden ikke opfattede det. I vores pauser kunne vi sidde og fålatterkramper over alle de tåbeligheder, vi kunne udsætte gæsterne for” 67 .


34Susanne fortæller om det prostitutionsmiljø, hun er i i Odense, og som harforbindelser med alfonser blandt andet fra rockermiljøet. Hun mener, at hun harklaret sig, fordi hun kender tonen og forstår at begå sig i miljøet. ”Jeg kunne klaremig på gaden, fordi jeg talte samme sprog. Når man skal snakke med alfonser, skalman demonstrere, at man er vant til at klare sig her, og at man ikke føler sig bedreend dem. Når det skal være, kan jeg altid snakke frit uden at være bange for noget.Jeg tror, det har været en betingelse for at jeg kunne klare at være massøse i såmange år” 68.Via prostitutionen og i prostitutionsmiljøet, som kvinderne har til fælles, er der etsammenhold mellem kvinderne. Dette sammenhold og kammeratskab kan dogforsvinde ved ophør med prostitution, da det netop er skabt på grundlag afprostitutionen og af prostitutionsmiljøets normer og værdisæt. Det er iprostitutionsmiljøet kvinderne føler sig forstået og ikke behøver forklare sig. Nikkifortæller om de kvinder, hun møder på en af de klinikker, hun er på, og om hvaddisse kvinder har til fælles. ”Vi var en broget forsamling og alligevel så ens. Der varpå en måde en enorm styrke og på en anden måde en enorm skrøbelighed i os. Titsnakkede vi om, hvorfor vi arbejdede, hvornår vi ville holde op. Vi vidste alle, at viville stoppe en dag, for ”det er kun for en tid, det her” [...] Men vi havde jo det tilfælles, at vi kneppede med mænd for penge. Vores foragt for dem var fælles, og vibrugte hinanden til at opretholde illusionen om at det var o.k. at arbejde på dennemåde. Vores foragt for mændene var også et redskab hertil. Ved at være demoverlegne var vi gode nok 69 . I pauserne på en klinik, fortæller Nikki, hvad kvindernesnakker om og om hvilke oplevelser, de alle har haft med mænd. ”Her blev udveksleterfaringer om overgreb enten fra barndommen eller som voksen. Eller under arbejdetsom prostitueret. Vi talte om kærester eller mænd, vi havde haft affærer med –mænd, som alle havde det til fælles, at de ikke havde været troværdige ellerrespektfulde over for os. Vi talte om hadet, om smertende underliv, migræner og visnakkede om drømme” 70.Sammenholdet og det ”tolerante miljø” inden for prostitution – at kvinderneumiddelbart føler sig accepteret, uden at behøve at forklare sig - kan udgøre enbarriere mod at ophøre i prostitution.


35Normer og socialisering inden for prostitutionslivetKvindernes beretninger viser nogle af de normer, der hersker inden forprostitutionsmiljøet. Det er sæt uskrevne moralkodeks og regler, der ikkenødvendigvis videregives verbalt, som kvinderne ved eksisterer i miljøet og hurtigttilegner sig. Normerne er retningslinjer for, hvordan man gebærder sig, regler forhvad man gør og ikke gør. Der kan være sanktionsformer tilknyttet de, og overholdesde ikke, kan man blive udstødt af miljøet, ”blacklistet” af klinikejere og andreprostituerede, eller blive fyret. Nikki udtrykker det således: ”Inden for branchen er deren masse, der er anderledes end i andre menneskers verden. Måske er det, fordihele værdigrundlaget og normsættet er anderledes” 71 .Omvendt kan der være prestige knyttet til normerne., Der kan være høj prestige i atvære god til at begå sig inden for de gældende normer. Dermed er disse også udtrykfor nogle af de underliggende værdisæt, som viser sig i miljøet. Kvinderne oplæresførst og fremmest af kunderne, eller man kunne sige, at der ikke foregår nogenegentlig oplæring. De finder hver især selv frem til, hvordan de må tackle en kunde,og hvordan de betjener kunder med forskellige seksuelle ydelser. Fordi prostitutioner så intimt og personligt, foregår selve aktiviteterne typisk på to-mandshånd. Påtrods af manglende oplæring, lærer kvinderne om miljøets normer fra de andrekvinder, der er i prostitution. For eksempel lærer de noget om, hvilke seksuelleydelser, der sælges, og hvilke priser man kan tage for forskellige ydelser. ”Oplæring”foregår hovedsageligt som konkret praksis, - ”learning by doing”. Der er ingen langeforklaringer eller teknik, der først skal læres. Kvinderne kan gå lige ind i prostitutionmed tre korte læresætninger: ”Få altid pengene først”, ”vend aldrig ryggen til enkunde”, ”brug altid kondom og glidecreme.”Priserne på de forskellige seksuelle ydelser er afhængig af efterspørgsel og udbud,men også af, hvad kvinderne i prostitution finder er grænseoverskridende. Jo meregrænseoverskridende, jo højere er prisen. En moral er, at man ikke underbydereksisterende priser. Selvom priserne også er afhængige af prostitutionsformen,(escort kan f. eks. være dyrere end andre former), er det en norm, at man ikkesælger for billigt og at man bruger kondom, for ikke at underbyde eller udkonkurrereandre prostituerede. Pengene på massageklinikker skal deles efter de givneregler påden enkelteklinik, og det er umoralsk at snyde og lægge penge fra til sig selv.


36Nikki fortæller om nogle af de normer, der er i prostitutionsmiljøet. ”Naturligvis er derikke mange, der går rundt og skilter med deres ludervirksomhed. Men ligesom i såmange andre miljøer er der også i ludermiljøet en helt klar hierarkisk opdeling. Defleste mennesker synes måske, at det er mere acceptabelt at være stripper endluder. Men ikke i hustlermiljøet. At være stripper er simpelthen for tåbeligt, idet duderved udstiller dig selv offentligt. Som hustler kan du gemme dig væk og har kun enmeget diskret kontaktflade. Men det er så også af betydning hvilken slags luder duer. Lavest rangerer naturligvis gadepigerne, nej, egentlig er udenlandske piger somthai eller polakker endnu længere nede. Dette skyldes, at de udkonkurrerer dedanske piger med lavere priser. Der har altid hersket normer for hvor meget deforskellige ydelser skulle koste, alt efter i hvilket lag af branchen du befandt dig. Menda du har din værdi i kraft af, hvor mange penge du laver, har du også en størreværdi ved at være luksushustler [...] For at kunne komme til de bedre steder skalpigen have et godt udseende samt være stoffri. En pige på stoffer kan ikke holdedistancen særlig længe – det vil blive afsløret og hun ryger ud. For at kunne forlangeen højere pris for den samme vare må du også levere en god kvalitet – det er klart” 72.Da Jackie efter gadeprostitution åbner sin første massageklinik, hvor hun arbejdersammen med Anette, fortæller hun, hvordan kunderne spørger om flere specielleydelser og om hvordan hun og Anette lader kunderne forklare sig, hvordan de skalgøre: ”Vi besluttede at virke selvsikre og seje, uanset hvad kunden bad om. Vi lod osaldrig mærke med, når vi blev rystede og chokerede. Hvad vi faktisk ret ofte blev.Men jeg kom hurtigt efter det. Snart blev jeg en endnu mere erfaren pige, selvom jegallerede havde været i faget i mange år. Men der er forskel på at trække i ”strassen”,hvor det er begrænset, hvad man kan tilbyde, og at arbejde på en massageklinik,hvor alle former for seksuelle ydelser kan lade sig gøre. Men jeg var i stand til atomstille mig og blev hurtigt en af de barske piger i branchen” 73 .Især Jackie og Susanne fortæller, at de er stolte over at kunne klare sig i et barskmiljø. Dette giver dem respekt, status og anerkendelse. Jackie fortæller om, at hunbliver en af de ”seje” og ”barske piger”. Anerkendelsen handler om at kunne klare sigi et barsk miljø og i det hele taget om, at kvinderne ikke siger fra, beklager sig ellerbeder om hjælp. Der stilles ikke spørgsmål ved, hvad det er, kvinderne skal klare. Påtrods af at de bliver rystede eller chokerede, lader de sig ud ad til ikke mærke meddette. Dette peger på en fælles norm om, at kvinderne ikke skal anse sig selv som


37bedre, finere eller sartere end de andre prostituerede, og at de vel nok kan klaremosten, når de andre kvinder kan. Denne normviser sig i udsagn som f. eks. ”…duhar vel prøvet det her før” eller i udsagn om, at ”...når de andre kunne, kunne jeg velogså”.Jackie bliver på sin vis socialiseret ind i prostitutionsmiljøet. Hun er 18 år, da hundebuterer, og de voksne rollemodeller, hun fortæller om, er på det tidspunkt hendesbiologiske mor, som hun foragter for at være svag og for at blive udnyttet afstedfaderen, som er voldelig, alkoholiseret, og som forgriber sig på Jackie. Hunsøger tilflugt på værtshuse og falder hurtigt til her og i gadeprostitutionsmiljøet. Skønthun flere gange tager afstand fra seksuelle ydelser, bliver chokeret eller rystet,lægger hun vægt på at være barsk, at kunne klare det hårde miljø og på, at kunneklare sig selv. Jackie ender med at være i prostitution i 35 år kun afbrudt af noglepauser. Som hun fortæller i starten af sin historie bliver hendes prostitutionsnavn,Jackie, efterhånden til hendes egentlige navn: ”På min dåbsattest står der også mitoprindelige navn, Kirsten. Men Kirsten eksisterer ikke mere og jeg forbinder ikkelængere det navn med mig selv. Da jeg begyndte at arbejde som prostitueret,forsvandt Kirsten og jeg kaldte mig i stedet Jackie. I dag er jeg Jackie” 74 . Hendestidlige prostitution og socialisering ind i miljøet kan være medvirkende til, at hunidentificerer sig med prostitutionsmiljøet, at hendes identitet forankres i prostitutionen- hun er Jackie - og med at hun forbliver i prostituion så længe.Nikki 28 år da hun debuterer. I kraft af sit ordinære arbejde, har hun hele tiden et benuden for miljøet. Det er tydeligt, at prostitutionsmiljøet med dets særlige normer ogværdisæt er anderledes for hende, Hun fortæller om det med større distance, og somen person, der i starten får et indblik i en helt anden verden. Skønt den drager hendeog er med til at fastholde hende i prostitutionen i længere tid, end hun umiddelbarthavde forventet, bliver det måske netop denne dobbeltidentitet, der bliver hendesredning. Hun er ”kun” i prostitution i 2 år. Skønt pengene også for hende er envæsentlig fastholdende faktor, er hun dog ikke fuldstændig afhængig af denneindtægt. Samtidig er der intet, der i hendes beretning, som tyder på, at hun har børn,hun skal forsørge, da hun starter.Susanne glider ind i prostitutionsmiljøet, og er ret naiv, da hun starter. I forhold til demiljøer, værtshuse og rockerklubber, hun tidligere har været i, er nogle af normerne i


38prostitutionsmiljøet parallelle. Susanne fortæller, hvordan hun inden sinprostitutionsdebut er en af de få piger, der kunne klare sig i en længere periode irockermiljøet, hvor hun havde status af at være ”fræk pige” og fik respekt. Dette eren norm, der minder prostitutionsmiljøets. Hun opnår her en tilsvarende status,respekt og anderkendelse gennem sex, som hun har opnået i de tidligere miljøer,hun har færdedes i. Hun fortæller detaljeret om, hvordan kvinderne skal gebærde sigpå de ”finere” klinikker, hvor de skal lære at være høflige over for kunderne og atklæde sig mere eksklusivt i ”fine” kjoler. Som i Jackies fortælling fremstår de”eksklusive” prostitutionsformer som mere fremmedartede for Jackie og Susanne,end de gør for Nikki. Dette afsåekæer de forskellige klassetilhør, kvinderne har.Klassetilhøret kan medvirke til at betinge, hvordan kvinderne klarer sig i samfundet.Mennesker med ressourcestærke baggrunde klarer sig generelt bedre endmennesker med ressourcesvage familiebaggrunde. Det er muligt, at Nikki har enressourcestærk baggrund og opvækst, der på trods af svigt og overgreb ermedvirkende til, at hun kommer hurtigere ud af prostitution end Jackie og Susanne.Miljøets forbindelse til kriminalitet og rusmidlerProstitutionsmiljøet kan have nære forbindelser til kriminalitet, vold, psykopater ogrusmidler, som for eksempel narkotika og alkolhol. Susanne beretter om den førsteklinik, hun er på: ”Indehaverne af klinikken var en tidligere mesterbokser og hanskone, der tog sig af tingene i forkontoret. De røg en del hash [...]” 75 . Hun fortæller om,hvordan miljøet i Odense ændrer sig i slutningen af firserne og i begyndelsen afhalvfemserne, hvor miljøet bliver hårdere. Flere og flere klinikker ejes af rockere, ogprostitutionsmiljøet får større sammenhæng med kriminelle aktiviteter, handel mednarkotika og muligvis drab. Susanne arbejder en tid på en klinik som ejes af Odensesstørste alfons, en ”[...] gennemført usympatisk fyr [...] kendt i hele Odensesunderverden [...] og som alle var bange for, men som ikke desto mindre var temmeligparanoid.” 76 . Susanne og hendes vennekreds og prostitutionsmiljøet har forbindelsemed rockermiljøet og med byens ”hotte” 77 natklubber. I den periode kører en afhendes veninder og prostitutionskolleger galt i bil og bliver dræbt, efter hun var blevetalkoholiker, havde røget en del hash og blev slået af alfonsen, som hun var kærestemed. To andre af Susannes venner, Richard og Jørgen, bliver myrdet, og der er endel rygter om narkotikahandel og gældsinddrivelse i miljøet. Susanne er sikker på, atmordet på Richard er et lejemord, og Jørgen bliver stukket ned i en port i Odensecentrum. Susanne fortæller, at hun stadig har mange forbindelser til miljøet 78 .


39Hendes beskrivelser af det prostitutionsmiljø, hun er i, antyder at hun, som Jackiesocialiseres ind i denne verden – eller underverden, som hun kalder den – og athendes sociale relationer består af mennesker her. Dette kan indikere, hvorforSusanne er i prostitution længe (i 18 år) ligsom Jackie. Hun omtaler miljøet som et,hun er bekendt med og ikke som en ”helt ny verden”, som Nikki gør.Nikki fortæller om den første massageklinik, hun er på: ”På et tidspunkt blev klinikkensolgt til to fyre med en noget gråzonet baggrund. Pludselig kom pusherverdenen ind i”vores” lille verden på klinikken. Også det blev jeg fascineret af. Ikke fordi jeg togstoffer – men hele måden de her fyre tænkte og levede på. Det kom bag på mig, hvorkolde og ligegyldige de var over for andre mennesker – hvordan alt handlede ompenge, om at have magt og være en frygtet person” 79.Prostitutionsmiljøet er nær sammenhængende med, hvilken prostitutionsformkvinden er i. I gademiljøet er kvinderne mindst beskyttede, og miljøet påmassageklinikker kan være hårdere end f. eks. escort, da kvinderne påmassageklinikker kan have eller kan føle sig presset til at tage mange kunder på envagt og / eller tage for mange vagter. Escort kan på den anden side indebære, at denprostituerede går på restaurant, arrangementer eller rejser med kunder, hvor det somen del af ydelsen forventes, at hun deltager i middage med drinks. Skønt kvinderne,for at beskytte sig selv, forsøger at adskille alkohol eller andre bedøvelsesmidler fraprostitutionsarbejdet, er der i Jackies fortælling passager, der viser, at der ogsådrikkes i forbindelse med ”arbejdet”. Jackie er i en periode så belastet i sit liv og i sinprostituion, at hun drikker hver dag. Hun går med til at indspille to pornofilm, hvorafden ene handler om urinsex. Under optagelserne skal hun tisse ned i munden på enmandlig medspiller. Indspilningen må de imidertid opgive, da Jackie efterhånden erblevet ”hamrende beruset” 80 .I selvbiografierne og i interviewundersøgelserne er der næppe nogen tvivl om, atprostitutionsmiljøet kan være barskt , og at livet som prostitueret er hårdt. Der er enuadskillelig sammenhæng mellem skadevirkninger og prostitutionsmiljøet. Nogleprostituerer sig, fordi de i forvejen er stofafhængige, mens nogle efterhånden bliverstofafhængige, fordi de bedøver sig for at kunne klare prostitutionen. En kvinde i eninterviewundersøgelse siger: ”Jeg kan ikke klare at have en kunde uden at være lidtpåvirket. Jeg har prøvet. Men det går bare ikke. Jeg kan ikke klare det!” 81 . Skønt


40adskillelsen mellem rusmidler og prostitution søges opretholdt af kvinderne –hovedsageligt af sikkerhedsmæssige grunde – viser beretningerne om miljøet, atrisikoen for at blive misbruger er stor. Karakteristisk for prostitution er, at der dels kanvære let adgang til rusmidler, dels at prostitution med tiden kan medføre et misbrugsom en art skjold over for den fysisk og psykisk belastende ”beskæftigelse”.Jackie fortæller, hvordan hun som 18-årig lærer at drikke på de værtshuse, som varkvindernes tilholdssted, når de havde pauser fra prostitutionen på gaden. ”For enuerfaren 18-årig pige fra bøhlandet, var det et skrapt miljø at slå sig ned i. Men jegvar ikke bange af mig, og jeg kunne godt li´ den rå tone [...] Vi drak tæt, men kendteintet til stoffer [...] Det var på Kiki, jeg for alvor lærte at drikke. Mig, der ellers aldrighavde kunnet få så meget som en øl ned, og som var vokset op i et hjem, hvor deraldrig blev drukket, nu sad jeg på Kiki og drak mig skidefuld hver dag” 82.Nikki fortæller om en escortkunde, hun betjener med særdeles hård masochisme, ogom hvordan han forventer, hun indtager kokain sammen med ham som en del afydelsen. Hun er forberedt på dette, da telefondamen på klinikken har fortalt hendeom det. Skønt det ærgrer kunden, er hun i stand til at sige fra over for kokainen og istand til at fastholde dette i den periode, hun betjener kunden. I stedet drikker hunhvidvin sammen med ham, når hun er der.Sammenhængen mellem prostitutionsmiljøet, hhv. alkohol og rusmidler kan have atgøre med, at kvinderne debuterer på forskellige tidspunkter. Jackie debuterer, somnævnt, i gadeprostitution i 1960´erne og begynder på dette tidspunkt at holde til påværtshuse. Kvinderne fortællier om forskelle på de forskellige prostitutionsformer, ogat alkohol og andre rusmidler f. eks.l ikke må indtages under ”arbejdet” på de mereeksklusive klinikker.. Det er muligt, at der i prostitutionsmiljøer i dag ikke indgåralkohol i samme grad, som i de miljøer, Jackie beskriver.Risiko for vold og voldtægtMiljøets forbindelse med vold, overgreb og anden kriminalitet hænger især sammenmed kunderne og med det dobbeltliv, der er forbundet med prostitution. Har enkvinde været udsat for trusler fra en kunde eller voldtægt, er det typisk, hunkonkluderer, hun må beskytte sig selv bedre, være mere på vagt eller medbringe enform for afværgevåben. Sådanne trusler, overfald eller for eksempel


41grænseoverskridelser fra kunder, der forsøger at påtvinge sig ydelser, der ikke påforhånd er aftalt, kommer sjældent uden for prostititutionsmiljøet. Dette accepteres afkvinderne som en del af miljøet. På massageklinikker kan kvinderne advarehinanden om sådanne kunder og, , de har, som Susanne beretter, ét stedregnskaber med koder, der viser, hvem der kan være farlige og i det hele taget,beskriver kunderne. En escortbesøg til en psykopatisk kunde i hans hjem kan væresærdeles risiko- og angstfuld for kvinderne, men anses igen som en del afprostitutionen.Susanne fortæller om sin tid på den anden massageklinik, hun er på. ”En mereubehagelig type var en ung fyr, der viste sig kun at være tretten år. Han så betydeligældre ud, men jeg oplevede flere gange, at han virkede truende og voldelig. Hanoverfaldt min kollega på vagten og gjorde os i det hele taget temmelig utrygge [...]For at kunne klare den slags tilfælde havde vi foruden alarmer altid to store hunde iklinikken. Uvisheden omkring hvilke ubehagelige typer, der kunne dukke op, var derkonstant, og man fulgte altid nogle bestemte forholdsregler for at undgå, at nogetkunne gå galt. Man vendte aldrig ryggen til en kunde, og under bondage lod vi pigeros aldrig binde. Det kunne være farligt, hvis manden skulle vise sig at være psykopat[…] Der lå selvfølgelig altid en vis risiko indbygget i situationen, hvis det viste sig, atfyren var psykopat” 83 .Jackie fortæller om gademiljøet omkring Pisserenden, som hun opsøger efter, at hunhar været på Halmtorvet. En kunde havde fortalt hende, at det er muligt at tjene flerepenge her. ”Pigerne i Pisserenden var mænd for at klare sig selv, skal jeg love for.Alligevel ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at angsten for at løbe ind i en psykopat ikke lådybt i os alle sammen. Det skete jo, at en kollega blev voldtaget eller overfaldet – iværste fald myrdet. Når det skete, løb angsten langs husmurene i alle gader, og vigik ud i natten med alle sanser i højeste beredskab. At holde op med at arbejde endikke overvejede vi. Derimod fulgte vi intenst med i politiets jagt på gerningsmandenog åndede lettede op, når han blev fanget. Så levede vi ubekymret videre og glemtealt om farlige mænd, lige indtil en eller anden idiot slog til igen” 84 .Nikkis veninde, Tine, er ude for en ubehagelig oplevelse: ”[…] som satte tingene iperspektiv for os – det kunne jo faktisk gå galt. Vi kunne risikere at en psykopat lagdesin vej forbi os. Jeg følte mig nu ret tryg, for jeg havde jo min kunder bundet solidt op.Ikke desto mindre begyndte jeg at tage en tåregas med mig” 85 .


42Udbrændthed og prostitutionsafhængighedI selvbiografierne er der flere beretninger om udbrændthed, som viser sig påforskellige måder. Prostitution viser sig derved at være en særdeles fysisk og psykiskbelastende og stressene måde at tjene penge. Kvinderne må bedøve sig, mere endde selv mener er almindeligt for dem, for at kunne klare jobbet. Eller de er ikke istand til at levere hele den illusion, som prostitutionen fordrer, hvilket kunderne kanmærke. De bliver nogle gange presset af klinikejeren til at tage for mange vagter,eller ser sig nødsaget til at tage for mange kunder for at kunne tjene tilstrækkeligt;de trænger til at holde pause - eller forretningen taber kunder og køres i sænk pågrund af udbrændthed.Efter halvanden måned på en massageklinik besvimer Susanne og får to ketoganeraf en af de andre piger. Hun lader sig presse til at blive på arbejde, indtil hendes vagter ovre, på trods af smerter. Da en læge undersøger hende, bliver hun kørt direktepå hospitalet i ambulance og får at vide, at hun bør opereres i underlivet forsammenvoksninger i livmoderen, og at hun bør holde sig i ro. Susanne prøver pådette tidspunkt at bakke ud af prostitutionen, men lader sig presse til at fortsætte afklinikejerne. Samtidig føler hun, at hun får mere selvtillid af arbejdet, fordi klinikejerneog de andre piger har respekt for hende, og fordi nogle kunder ringer og spørgerspecielt efter hende. ”Nogle sagde, de savnede mig. Det var dejligt, at nogensavnede en” 86 . Susanne har på det tidspunkt en 15-20 kunder på en 6-timers vagt.Senere arbejder hun på en lidt mere eksklusiv massageklinik, men må sygemeldesig i 3 måneder på grund af smerter i underlivet. ”På nogle måder havde jeg det godtmed arbejdet, fordi det gav mig selvværd. På andre måder var det hårdt. Især fordide mange samlejer, jeg var begyndt at give, gav mig smerter. Klinikkens indehaverville gerne have mig tilbage, fordi jeg var populær blandt kunderne” 87 .Der er grænser for, hvor meget den enkelte kan klare, og for hvordan hun kan klaredet. Jackie fortæller, hvordan hun på et tidspunkt er blevet alkoholiker, og at hunsupplerer alkoholen med hash. Det er efter hendes voldelige eksmand Bongos dødog efter endnu et voldeligt tre-måneders ægteskab. Da hun er for påvirket underaktiviteterne på den massageklinik, hun har startet, er der en kunde, der snyderhende og får kondomet af. Hun bliver gravid og må vælge abort, skønt hun er megetimod det. Hun er på flere måder udbrændt i sit arbejde. ”Over for kunderne begyndte


43jeg at blive direkte ondskabsfuld. Den går jo ikke i det lange løb. Fra at have enblomstrende forretning, gik det stærkt ned ad bakke. Værre var, at jeg igen begyndteat drikke sherry til kaffen, og gå rundt med en kylling i tasken. Til sidst krævede detefterhånden store mængder spiritus, før jeg kunne tage mig sammen til at gå påarbejde. Det endte med, at jeg støt og roligt kørte min forretning nedenom og hjem.Mutter her var blevet alkoholiker” 88 .Susanne fortæller om, hvordan hun flere gange er tæt på at brænde ihjel i sit hjem,fordi hun ryger i sengen, fordi hun på grund af prostitutionen i en periode må bedøvesig med nervemedicin. ”Ind i mellem dagens mange job var det oplagt lige at tændeen smøg. Det hjalp med at dulme nerverne, og det var rart, når man havde så mangesmå pauser. Jeg har derfor gennem mange år røget fyrre-halvtreds cigaretter omdagen [...] Jeg tog nervemedicin i den periode, fordi jobbet gik mig på, og medicinenhavde gjort mig døsig” 89.Samtidig sidder kvinderne ofte disse advarsler fra deres krop og sjæl overhørig ogfortsætter med flere kunder eller i længere tid, end de selv føler, de skulle have gjort.Presset fra prostitutionsmiljøet opleves på denne måde som særligt stort, og i nogletilfælde kan man tale om en form for prostitutionsafhængighed, der ikke kunforbindes med indtægterne. Denne afhængighed kan medvirke til, at kvindenfortstætter prostitution på trods af, at hun har en fornemmelse af, at hun burdestoppe eller af, at den ødelægger hende fysisk og psykisk. Nikki fortæller om,hvordan hun selv og hendes veninde Tine, har det med prostitutionen: ”Inde bagvores pagt og bag den sjov, vi lavede for at håndtere det vi foretog os, vidste vi godt,at vi var tæt på en destruktion. At det ikke i evighed kunne blive ved med at gå godt[…] Vi snakkede tit om, at det kun var for en periode – højst et halvt år. Alligevelarbejdede vi nogle år, afbrudt af små pauser” 90 .Nikki er mindre afhængig af pengene end Jackie og Susanne, og hun har enmulighed for at vælge prostitutionen fra i kraft af sit arbejde. For hende er det bådepengene, som gør, at hun fortsætter i længere tid, end hun havde forestillet sig, ogselve miljøet, som er anderledes og en verden for sig selv for hende. Nikki fortæller:”Miljøet med mennesketyper, jeg aldrig før havde være i kontakt med, drog migvoldsomt. Min nysgerrighed førte mig, jeg skulle opleve dette her, uanset hvor absurdjeg samtidig kunne synes det var [...] På trods af at ingen af os [Nikki og hendes


44veninde Tine, red.] tog stoffer eller havde økonomiske vanskeligheder, var vi dragetaf pengene. Men lige så meget af absurditeten. Man bliver ganske langsomtafhængig af det hele, og derved kan man ikke få sig selv til at stoppe” 91 . Skønt Nikki”kun” er i prostitution i 2 år, er det længe nok til, at også hun oplever udbrændthed,selvlede og et voksende had til mænd. ”Fælles for de piger, jeg har mødt i branchen– mig selv inklusive – var, at vi alle havde en uendelig mangel på selvværd. Uansetvores facader – og med tiden voldsomme lede ved mændene – fik vi også megetbekræftelse. Vi blev overdænget med komplimenter, og et eller andet sted voksedevi ved at være fysisk attraktive samt være lige præcis dét på lagnet, som de flestemænd drømmer om. Men igen. Det er en kortvarig og dyrt købt selvværdsfølelse.Leden vokser gradvis og viser sig tydeligere og tydeligere. Man fastholder sig selv ien illusion om, at man kun var god nok som luder, når man ikke kunne relatere tilmænd i sit privatliv længere. Det var en nedadgående spiral” 92 . Nikki fortæller om,hvordan hun med tiden bliver mere og mere udbrændt af prostitutionen, og omhvordan hun derved allerede er kommet alt for langt ind i de selvdestruktive mønstre.I modsætning til Jackie og Susanne oplever Nikki hendes voksende vrede over formænd, en reaktion, der muligvis er meget sund, hendes barndomsoplevelser taget ibetragtning. ” ”En skide luder, det er hvad jeg er, ikke en skid andet.” [...] Jeg føltemig så værdiløs, som stod jeg med tomme hænder og intet sted at gå hen. Jeg varingenting, kunne ingenting, bare et skidt menneske, med en evne til at narre mig selvog andre til at tro, jeg var noget. Min selvlede kunne i dag ikke længere ignoreres [...]Nu kunne det kun gå nedad, og det gjorde det. Jeg var så led ved det hele, at minkrop smertede på mange måder og bare fortalte mig, at det var forkert at arbejde.Jeg begyndte at fantasere om at skade mænd temmelig fatalt. Jeg forestillede mig,hvordan jeg sparkede tænderne ud på dem, prikkede deres øjne ud med mine fingre,lossede dem i skridtet, sparkede dem i ryggen – jeg ville have, at de skulle bløde,føle smerte som jeg smertede. Jeg hadede så voldsomt og så inderligt, og jeg gavdem hele skylden. Mænd var endelig blevet min største fjende, og de skulle på ingenmåde røre mig [...] Særlig når jeg var fuld, var det svært at styre” 93 .Afhængighed af pengeProstitution kan, som i Susannes og i Nikkis tilfælde, starte som en midlertidigbeskæftigelse. Men samtidig fortæller kvinderne om, hvordan pengene hurtigt bliveren nødvendighed for dem. Typisk optræder nødvendigheden af at tjene penge, somforklaringen på, at de overskrider deres egne grænser, at deudsætter sig for fysisk


45ubehag, at de vender tilbage til prostitution, hvor de ville holde op, eller at defortsættet med alt for mange kunder på trods af følelsen af udbrændthed.Jackie fortæller efter allerede den første kunde: ”Men jeg kan stadig huske detvidunderlige sug, det gav i min mave, da min hånd lukkede sig om de første penge,jeg tjente som prostitueret. Det var år og dage siden, jeg havde rørt ved enhundredemand. Jeg følte mig rig og syntes jeg var kommet nemt til formuen. Lystentil, at de første penge skulle blive til mange flere, greb mig omgående og vildedrømme fløj igennem mit hoved. Nu var der ingen grænser for, hvad jeg kunne købe.Jeg følte mig som en verdensmester. Uden tanke for hvor meget lort dette liv medårene ville føre med sig. Jeg skulle senere lære, at det ikke var så nemt at komme udaf som det var at komme ind i prostitution [...] Da jeg første gang fik menstruation,spurgte jeg de andre piger, hvad de gjorde, når den tid kom. Så afhængig afpengene var jeg allerede blevet, at panikken greb mig. ”Vi har sgu ikke råd til enuges ferie om måneden. Og det har du heller ikke. Bare gør som os. Stik en O.B. op,det mærker kunden ikke”. Det kan godt være, kunden ikke kunne mærke noget, mendet kunne jeg med sådan en raket i underlivet, der fløj længere og længere op, nårfyren stødte til under samlejet. Jeg kunne godt have valgt at holde fri i de dage, mendet var jeg for stolt til. Når de andre piger kunne holde det ud, kunne jeg også. Ingenskulle grine ad mig eller kalde mig en pivskid” 94.Jackie begrunder sin overskridelse af sine egne grænser og manglendeopmærksomhed på sin krop med nødvendigheden af at kunne tjene penge. ”Ingenkunde har nogensinde fået lov til at stikke sine fingre op i mit underliv. En renpraktisk foranstaltning. Mange mænd har ikke rene negle, og jeg skulle ikke nydenoget af at få mit underliv ødelagt af infektioner og sygdomme. Jeg havde fire børn,der skulle forsørges, så der var ikke råd til at tage chancer” 95 . Dette kan ses som etudtryk for en ekstrem høj ”arbejdsmoral” og et behov for penge, så hun kan forsørgesine børn. Omvendt ser hun intet behov for at tage hensyn til sin egen krop. Den erikke i sig selv - som en menneskekrop per se - bevaringsværdi, og har ingen værdi isig selv. Kroppen er et middel til at tjene penge, og kun i denne henseende sesnødvendigheden af at passe på den.På et tidspunkt har Jackie sit ”[...] livs største moralske tømmermænd” 96 over for sinebørn, og fordi hun har valgt de materielle goder, fremfor fattigdom og nærvær over for


46børnene. Hun spekulerer over ”[...] over hvad fanden det var for et liv, jeg bød migselv og mine unger. Hvorfor i alverden havde jeg ikke bare droppet det luderjob, givetmine børn havregryn og ladet dem gå i slidt tøj, beholdt det faldefærdige hjem, sagtnej til biografture og lommepenge og så ellers koncentreret mine kræfter om at givebørnene en ordentlig opvækst. For materielle goders skyld havde jeg ladet mine børnvokse op med en mor, der var prostitueret og en far, der var alkoholiker. Jeg var helttil rotterne” 97 . Skønt Jackie på det tidspunkt reflekterer over sin afhængighed afpenge og sin prostitution, søger hun derfter arbejde som stripdanser, hvor kvinderneefter showet tager kunder med op på ”bolleværelserne” 98 . Jackie begynder nu at tagestesolider sammen med alkohol og fortæller, at hun er fuld hver dag på jobbet. ”Ikkealene var jeg blevet afhængig af sprut og piller, jeg var også afhængig af noget ligeså farligt: penge. Derfor mosede jeg fortsat på med jobbet, selvom jeg slet ikkekunne holde til alt det, jeg fyldte mig med. Men fattig ville jeg bare ikke være [...]Derhjemme sad mine børn i et pænt hjem og ventede på mor. Jo, jeg havde skamfået råd til at købe fine møbler og dyre kjoler, men hvad hjalp det ungerne, når deresmor kom dinglende beruset og skæv hjem hver aften” 99 .Susanne fortæller om den 3-måneders pause, hun må tage på grund af smerter iunderlivet. I den periode får hun bistandshjælp samtidig med prostitutionen.”Psykologisk set var det også svært at veksle mellem ikke at have råd til noget somhelst og så pludselig nærmest svømme i penge og så tilbage igen. Jobbet gav mig tiltider en rigtig høj indtægt. På gode dage tjente jeg vel 6.000-8.000 kroner, så jegkunne købe masser af dyre ting, for slet ikke at tale om de utrolig mange gaver jegfik. Diamantøreringe, mærkevaretøj, parfume, kosmetik, gryder og pander og mangeandre ting” 100.Pengene er en væsentlig grund til, at kvinderne fanges ind i og fortsætter medprostitution. Nikki fortæller: ”Jeg tjente gode penge – det var så fedt bare at havepenge hele tiden. Man kunne altid lave nogle flere, når forbruget var gået lidt højt. Pået tidspunkt mistede jeg overblikket og blev afhængig af pengene. Jeg brugte mange,rigtig mange. Jeg købte, hvad jeg havde lyst til, tøvede aldrig. Mærkeligt at ingenundrede sig over det” 101 .Kompensatorisk forbrug


47Af kvindernes beretninger fremgår, at de prostituerer sig for at tjene penge, og at de iperioder opnår høje indtægter. Samtidig viser det sig, at pengene bliver brugt, lige såhurtigt som de tjenes. Der bliver ikke sparet op eller lagt til side. Kvinderne kan endemed at komme ud af prostitutionen lige så fattige, som de var, da de startede.Susanne beretter om sin debut: ”Men for mig betød penge nu ikke så meget. Derskulle bare være til mad på bordet. Det betød til gengæld også, at jeg havde let vedat give penge ud. En dag fandt Carsten og jeg to Van Gill-jakkesæt og tre lækrejakker i Magasin, så dem købte vi uden at tænke særligt over det. Vi anskaffede ogsåkostbare ting til hjemmet” 102 .Jackie har på et tidspunkt en gift elsker, Klomsi, som foreslår, at hun skal sparepenge sammen fra prositutionen på massageklinikken til sin alderdom. Jackie er pådet tidspunkt midt i tredieverne. ”Det var nemmere sagt end gjort. Jeg var slet ikkehverken moden eller rolig nok i mit sind til at spekulere i de baner. Og så var der joiøvrigt 100 år til jeg blev gammel. På det tidspunkt havde jeg mere travlt med atkomme gennem livet end spare op til alderdommen. I dag kunne det jo ha´ væretmeget rart, hvis jeg havde fulgt hans fornuftige råd” 103.Det fjerde sted, Nikki arbejder, er på et luksusbordel, hvor indtjeningen er høj.”Modsat escorten, hvor jeg lavede cirka tyve tusind om måneden, lavede jeg hertredive til fyrre tusind. Den mest indbringende måned gav mig tres tusind kroner.Penge mistede fuldstændig deres værdi, jeg brugte og brugte bare, for jeg kunnealtid lave flere. Og de penge, jeg hentede hjem, blev brugt til at dække over, at detfaktisk ikke var så let og ukompliceret længere” 104 . Nikki fortæller om, hvordanpengene og forbruget bliver en erstatning for hende, et dække over, at det ikke er sånemt og ukompliceret at være i prostitutionen, og hendes forbrug bliver enkompensation for den kærlighed, hun ikke føler, hun kan opnå. ”Pengene fik jeg ibytte for mangelen på kærlighed i mit liv” 105 . Det umættelige forbrug bliver til etkompensatorisk forbrug. ”Ingen af os piger ville kunne indrømme, at vi ikke følte osværdifulde som mennesker – jeg ved ikke, hvordan det skulle have været muligt atsige det. Følelsen kunne måske godt leve i os og i ukontrollable glimt blotte sig forén. Men sige det højt og derved vedstå sig denne sandhed, det gjorde vi ikke. Istedet brugte vi pengene til at dække over følelsen. Som et gnavende sår mansætter et plaster over, så man er fri for at se på det. Og vi målte værdi i hvor meget vitjente” 106 . Afhængigheden af penge, som kvinderne indfanges i, forstærkes af


48behovet for et kompensatorisk forbrug, et behov der med tiden i prostitutionforstærkes. Afhængigheden af penge bliver således en uendelig selvforstærkendespiral, hvor det kompensatorisk forbrug vokser i takt med, at kvinderne må distanceresig fra de seksuelle ydelser og hvor forbruget på den anden side nødvendiggør, at defortsat prostituerer sig. Når Nikki ser tilbage på sin tid som prostitueret, forekommerhele perioden uvirkeligt for hende. Det eneste, der beviseligt fastholder denne tid, erhendes regnskaber over, hvor meget hun engang tjente. ”Jeg begyndte på ettidspunkt at føre regnskab for at finde ud af, hvad jeg brugte mine penge på. Jegforstod ikke, hvordan tredive til tres tusind kroner kunne forsvinde på en måned. Jegforstår det egentlig stadig ikke. Min regnskabsbog indeholder bare tal, der fastholdervirkeligheden” 107 .


49ProfessionsideologierEt af de normsæt, der eksisterer i prostitionen, er at være ”en god luder”. Der erprestige i at kunne tjene mange penge, og i at kunne få kunderne til at komme igen.At kunne overtale en kunde, være i stand til at se, hvad han vil have, være god tilteknik og til at forstille sig over for kunden, omtales som udtryk for at en kvinde kansin metiér – på linje med at være god til et arbejde. Når prostitutionen italesættes,fremstilles beskrivelserne ofte som handlinger, kvinderne er gode til, som det at havelært sig at være professionel. Beskrivelserne fremstilles inden for faglige idealer, hvorkvinderne er stolte af at kunne mestre deres profession eller stolte at at kunneopretholde deres grænser.Prestigen er nært beslægtet med materielle goder. Jackie fortæller om gademiljøetpå Vesterbro. ”Også for luderne på gaden var der prestige i at bære så meget guldsom muligt. Så kunne man se, at her var en pige, der kunne trække nogle pengehjem og det gav respekt” 108 . Da normerme om prestige forbindes med at have lærtsig nogle bestemte teknikker og med en materiel værdisættelse, og da dette udgørdefinitionen på at være professionel, kan disse normer kaldes forprofessionsideologier. Disse anvendes af kvinderne som begrundelse for at være iprostitution. De er af kvinderne forbundet med deres selvopfattelser, som foreksempel med at ”...det at være god til noget er bedre end ingenting”, og deforbindes med selvopfattelser som selvtillid og selvværd. Samtidig forbindes de meden ydre anerkendelse fra andre prostituerede i prostitutionsmiljøet, hvor opfyldelsenaf professionsideologierne betyder, at kvinderne vinder prestige og respekt i andresøjne.Nikkis kalder disse professionsideologier for ”luderlogik” 109 . Nikki hører en dag påmassageklinikken én af de andre kvinder sige, at hun ikke har råd til at stoppeprostitutionen, for så mister hun sin Mercedes. Nikki resonerer: ”Og det var så logisksom noget, at det at kneppe en masse idiotiske mænd var en nem måde atopretholde den form for levestandard, som hun mente at kunne forlange. For i bundog grund var hun jo uden værdi, hvorimod en Mercedes var et accepteret symbol påøkonomisk værdi i alle samfundslag. Jeg ved ikke, om bilen købte hende værdighed,eller om hun tabte sin værdighed for at kunne være økonomisk i stand til at købebilen” 110 .


50Udsagn i interviewundersøgelser fra andre prostituerede kvinder viser, hvordankvinderne beskriver de seksuelle ydelser, de giver, med en faglig stolthed, somudtryk for at være professionel. ”Ja, ja! Der er jo ikke nogen som mig, der kan lavebrændemærker, der er ingen som mig, der kan sy i dem, når de skal have syetforhuden sammen, eller de skal have syet knapper i” 111 .”Jeg laver noget jeg er godtil. Jeg laver noget jeg har lavet i lang tid. Men ja, jeg er god til at arbejde med sex.Jeg er god til at skulle beskrive det og gøre det på en interessant måde, så folksynes det er spændende” 112 .”Jeg er god til det. Jeg kan kigge en kunde ud på flerekilometers afstand” 113 .”Jeg vil sige, jeg er en dygtig luder. Hvis man kan snakke sigfra det hele, hvis man kan klare det på 5 minutter, og kunden er tilfreds og kommerigen, så er man blevet professionel. Så er man ved at være udlært i sit fag, - og deter spændende hver gang, om han siger ja, og så se hvor hurtigt man kan ordne ham.Det er faktisk spændende og tilfredsstillende” 114 .Nikki omtaler professionsideologierne med distance. ”At være en god luder. Hvortomt det end kan lyde, så var der meget prestige i det. Én ting var at være luder, nå,ja, det var jo ikke så attraktivt set udefra. Men hvis man så var en god luder, så varman jo god til noget, man var noget. Man var mere end ingenting. Og definitionen afen god luder ville så være at kunne tilfredsstille kunderne godt, så de kom igen. Atkunne en masse god teknik og forstille sig – ja, så var du god. Andet handlede detikke om – kun teknik og evnen til at forstille sig” 115 .Susanne fortæller, hvordan hun oplever at få mere selvtillid af prostitutionen, fordihun vinder respekt fra de andre prostituerede kvinder, er efterspurgt af kunder og afandre klinikejere. ”Jeg tror nok, at jeg igennem arbejdet havde fået status som enperson, man respekterede rundt omkring i branchen. Man kunne stole på mig.Branchen var så lille, at den slags hurtigt blev kendt af alle, og jeg har aldrig haftbehov for at søge job. Jeg blev altid spurgt, om jeg havde lyst til at arbejde deforskellige steder” 116.I prostitutionsmiljøet er det en væsentlig professionsideologi at legitimereprostitutionen med at være en god luder. Det er en ideologi, som er knyttet tilideologien om at kunne tjene mange penge og til at kunne fremvise materiellestatussymboler, som symbol på værdi og prestige. Samtidig er det en væsentlig


51professionsideologi at hævde, at man som prostitueret er i stand til at kunneopretholde sine grænser. Dette går igen i alle tre beretninger og fremhæves afkvinderne som en yderst vigtig betingelse for at kunne klare sig i prostitutionen. Kankvinderne ikke det, er der ifølge dem selv, risiko for at de bliver for psykisk belastedeaf prostitutionen og bukker under. Ideologien om at kunne opretholde sine grænserstår dog i modsætning til at være en god luder og om at kunne tjene mange penge.Kvinderne kan tabe kunder på at opretholde deres grænser, og dette viser sig også ialle tre beretninger, at de grænser, kvinderne umiddelbart har fra begyndelsen, ofteoverskrides med tiden eller overskrides i pressede situationer.Professionsideologierne forbundet med at være en god luder og om at begrundeprostitution med penge, hvadenten der er tale om en nødvendighed eller om ekstrastatussymboler, som pengene kan skaffe kvinderne, er væsentlige, fordi demedvirker til at indfange, fastholde og trække kvinderne tilbage i prostitution. Debliver en væsentlig del af kvindernes overlevelsesstrategi, og de bliver væsentligebegrundelser for at fortsætte med prostitution. Professionsideologierne er dermedcentrale, ikke blot i forhold til prostitutionsdebut, men også - og især - som barriererfor at komme ud af prostitution.Grænser flyttesDer er tendens til, at kvindernes grænser flytter sig i løbet af tiden i prostitution.Overskridelse af grænser og grænser, der flyttes, beskrives af kvinderne både iforhold til deres prostitutionsdebut og i forhold til at være stolte af at kunne deresmetiér. Beskrivelserne viser, at kvinderne både i starten og i løbet af deres ”karriere”overskrider personlige, intime grænser og samtidig, at de tematiserergrænseoverskridelserne med ”faglig stolthed” – som handlinger, de har måttet lære.En kvinde i en af interviewundersøgelserne siger: ”Jeg kan godt holde minegrænser...Før i tiden ville jeg ikke smide BH´en, men det har jeg måttet lære. I startenvar det meget vanskeligt” 117 . Kvindernes gennemgående udsagn om, at de kanholde på deres grænser, viser sig snarere at være et udtryk for enprofessionsideologi. Dette kommer til udtryk i, at kvinderne vender tilbage til emnet ideres beretninger samt i, at alle tre kvinder hævder, at de har opretholdt og kanopretholde deres grænser, og at alle betoner, hvor vigtigt dette er. Samtidig fremgårdet hos alle tre, at de nogle gange har indladt sig på at give seksuelle ydelser, de isærlig grad ikke brød sig om. Grænserne flytter sig med tiden, og kan være afhænge


52af, hvor presset situationen er, og afhænge af den prostitueredes aktuelle behov forpengene, og afhænge af udbud og efterspørgse. Mindre efterspørgsel og størreudbud kan betyde, at grænserne ”må” rykkes. Er der stor efterspørgsel efterbestemte seksuelle ydelser, kan grænser ligeledes rykkes med hensyn til, hvilkeydelser, kvinderne indlader sig på, eller i forhold til de ydelser, der giver flest penge.At kvindernes grænser rykker sig, viser sig også i, hvilke grænser, de opretholder, oghvilke de ”lærer” at overskride. Jackie fortæller: ”Som massagepige er jeg blevetopfordret til at gøre ting, jeg ikke har brudt mig om. Men der er sandelig også ting, jeghar nægtet at være med til [...] Som prostitueret er det utrolig vigtigt, at man aldrig,aldrig nogensinde lader en kunde træde over sine grænser. Hvor de går, bestemmerden prostituerede – og ikke kunden” 118 . ”Jeg kan stadig huske, da jeg første gangskulle slå en kunde. Han bad om at få en endefuld og lagde sig på maven. Jeg sattemig på hans lår, mens jeg med hånden klappede ham nogle ordentlige nogle ibagen. Han nød det, men jeg sad og græd. Siden har jeg vænnet mig til at slå etandet menneske, når det indgår i de seksuelle lege [...] en vil overhældes medflydende stearin, en vil piskes så ballerne bliver stribede af blod, andre skal stikkesmed nåle i forhud og brystvorter og så er der dem, som vil sparkes og spyttes på ogbagefter bruges som fodskammel. Måske skal de i halsbånd og trækkes rundt på allefire som hunde. Eller brændes på krop og kønsorganer med cigaretter, mens andreigen finder stort behag i at få snøret kønsdelene godt og grundigt sammen” 119 . Hunfortæller videre om de grænser, hun altid har opretholdt, nemlig om ikke at kyssekunderne. ”Og så den sidste ting, jeg aldrig nogensinde har tilladt en kunde: at kyssemig. For nogle kan det måske virke uforståeligt, at jeg ikke vil kysse, men det er altsånoget jeg konsekvent har håndhævet. Jeg skal ikke bytte mundvand med enfremmed mand. Gjorde jeg det, ville jeg føle, at jeg overtrådte en grænse og mistedemin selvrespekt” 120 .Da Nikki debuterer med hård S/M, er hun sikker på, at hun aldrig vil sælge samlejesom en ydelse. Efter to måneder, hvor hun giver S/M på massageklinik og i escort,tager hun på sin første tur, hvor hun skal betjene en kunde med samleje. ”Det erførste gang, jeg lægger mig på lagnet. For bare to måneder siden svor jeg, at jegaldrig ville lægge mig” 121 . Nikki fortæller om en speciel kunde, som hun betjener medhård sadisme i et par måneder i escort: ”Så skar jeg i ham med barberbladet ellerstak stoppenåle gennem hans brystvorter. Det skulle være dybt nok til at han fik


53ar...og som han ville have det, sådan fik han det [...] Det skræmte mig at besøgeham, samtidig med at jeg fik lov til at udleve mine aggressioner [...] Det krævedesamtidig mange af mine kræfter at opretholde min distance til ham. Jeg var opdragettil at være en flink pige, der imødekom de krav, folk stillede til mig. At væreherskerinde var derfor en fuldstændig kontrast. Det var nemt nok i forhold til dekunder, man havde i kort tid – sværere var det med ham, da jeg så ham så ofte. Ogfordi han var så manipulerende” 122 . Kunden fortæller på et tidspunkt Nikki om,hvordan han gerne vil dø som 60-årig (han er 54 år gammel), at han har planlagt dethele og at han gerne vil tortureres ihjel af hende. For dette ville hun få et fastmånedligt beløb, indtil han bliver 60, arve hans formue og få udbetalt hanslivsforsikring. Dette skræmmer Nikki. ”Det var sidste gang, jeg besøgte ham. Det varogså ved at være min sidste leg med S/M. Jeg havde fundet min grænse og følte enkolossal væmmelse ved legen nu. Jeg kan stadig undre mig over det, der skete. Jegblev bange, rigtig bange, jeg følte han prøvede at narre mig ind i noget, jeg slet ikkeville kunne overskue” 123 .I starten på massageklinikken giver Susanne ikke dansk (samleje) på grund afsmerter i underlivet fra en nylig overstået operation. Efterhånden lader hun sigovertale af kunderne og af, at hun kan tjene flere penge. ”På jobbet begyndtekunderne at presse mig for at have samleje. Det var jeg bekymret for, fordi jeg vidste,det kunne gøre ondt […] Jeg gav alligevel efter for presset og begyndte at givedansk, og det betød selvfølgelig også, at jeg kunne tjene endnu flere penge” 124 .Susanne arbejder sidenhen på en massageklinik, ejet af Odenses største alfons,Jens. ”Jens´ klinik var til tider et barsk sted at arbejde. Der kom en del kunder medtemmelig specielle ønsker. Jeg husker en, der ville mishandles på den særlige facon,at jeg skulle gå på hele hans krop i sko med sylespidse stilethæle. Jeg havde ikkemegen lyst til det, og det er for øvrigt også svært, fordi man kan selvfølgelig ikkeholde balancen […] Jeg var ikke tryg, mens jeg arbejdede hos Jens” 125 .Det gennemgående udtryk om ”at kunne holde på sine grænser” viser sig som nævntat være udtryk for en professionsideologi, som på den ene side skal viseomverdenen, at kvinderne kan styre prostitutionen og har kontrol over situationen, ogsom på den anden side vinder dem en vis respekt inden for prostitutionsmiljøet. Somideologien – eller myten - om at kunne opretholde sine grænser fremstilles af Jackie,kan en kvinde, der ikke kan opretholde sine grænser ikke distancere sig og vil med


54tiden blive alkoholiseret. ”Desværre har jeg set piger, der ikke overholdt denne regelnummer et i faget. Hver gang var mønsteret det samme. For at holde sig selv udbegynder pigen at drikke. Til sidst kan hun ikke arbejde uden at være fuld og tilallersidst kan hun ikke arbejde, fordi hun er for fuld. Det gælder om at styre uden omden fælde. Derfor har mit råd til de prostituerede piger da også altid lydt: Bestemselv, hvad I vil være med til og tillad aldrig noget menneske at overskride jeresgrænser” 126 . I denne fremstilling gælder dette for andre prostituerede, men ikke forhende selv.Den eneste gennemgående grænse, der opretholdes, er kvinderne ikke vil kyssekunderne, og den antyder den distancering – de mekanismer – kvinderne måanvende, for at distancere sig fra visse seksuelle ydelser, til kunderne og til deresegen krop.DistanceringDer hersker mange myter om prostitution og prostituerede, blandt andet fordiprostitutionsforholdet baseres på den illusion, at den prostituerede nyder ydekserne,fordi hun må foregive dette, for at kunne servicere kunderne. Skønt nogleprostituerede kvinder hævder, at de selv får tilfredsstillet deres seksuelle behov, erder tendens til, at kvindelige prostituerede afviser en sådan behovstilfredsstillelse.Skønt kvinderne kan have enkeltstående oplevelser med kunder, som de fortæller, atde nyder, er der ikke meget, som peger på, at dette kan generaliseres. Om denførste kunde, Nikki yder samleje til, fortæller hun: ”Kunden er yderst tilfreds. Han fårlov til at kaste sig over min krop og bliver bekræftet i at være rigtig macho, da jeglaver den første fakede orgasme i mit liv” 127 . Nikki reflekterer over det at væreprostitueret: ”Jeg tror ikke på at der er nogen lykkelige ludere, som nyder seksuelkontakt med mange fremmede mænd uanset disses alder, udseende, hygiejne,væsen – og behov” 128 .I interviewundersøgelserne siger andre kvinder: ”Jeg holder stadig mine grænser,men jeg mister også kunder på det. Jeg kan simpelthen ikke klare, hvis kunden siger,det er vigtigt for ham, at kvinden også får noget ud af det. Så må jeg sige ”nej”. Jeger ved at brække mig” 129 .”Jeg bruger altid gummi. Jeg synes det er så ulækkert uden– at gå rundt med en fremmed mands sæd oppe i sig, bvadr!” 130 .”Jeg synes,


55kunderne de knepper sig selv inde i det kondom. Jeg har faktisk ikke så meget meddet at gøre, ha, ha!” 131 .Disse udsagn tydeliggør, at kvinderne ikke prostituerer sig af lyst. Det er således ikkekun en seksuel ydelse, kvinderne sælger, de skal samtidig levere den illusion, at deselv nyder det seksuelle forhold på trods af, at de kan synes, det er ulækkert.Susanne fortæller, hvordan hun i starten er bekymret over at skulle have samlejesom en ydelse på grund af de smerter, hun kan få af det. ”Mænd er forskellige afstørrelse, og det er ikke alle, der er gode til at tage hensyn. Nogle banker bare løs,så man næsten bliver ødelagt. Lige så svært kan det være med store fede mændmed små tissemænd, som man skulle ase og mase med for at få op at stå [...] det varnu ikke altid udelukkende idyl. Jeg skal ikke diskriminere, men jeg må indrømme, atjeg skulle vænne mig til at betjene kunder med forskellige typer handicaps. Jeg ermåske lidt sart, men det støder mig også, når en kunde ikke havde en pløk imunden” 132 .Da Jackie prostituerer sig i Pisserenden, fortæller hun, hvordan hun betjenerkunderne i en opgang, og om at det ikke var muligt at blive vasket. ”At arbejde medskindhandsker på var for mig en måde at undgå nærkontakt med kunden. Jeg kunneikke fordrage at få sæd på hænderne, når jeg gav svensk, altså spillede pik påkunden, og bagefter ikke kunne blive vasket. Vi havde jo ikke vand, kun papir at tørrehænderne med. Så jeg gjorde det til mit speciale, at spille den af med sorte handskerpå. At kunden gad finde sig i det, fatter jeg ikke” 133 .I udsagnene om at være god til sex, beskrives typisk aktive handlinger, færdighederog ydelser og sjældent selve det forhold, at den prostituerede i en begrænset tid,stiller sin krop til disposition, sælger selve kroppen og giver en kunde råderet overden. Det intime og personlige forhold, som almindeligvis forbindes med nærhed ogfølelser, er påfaldende fraværende i beskrivelserne. Der tales ikke om penetrering,om nær kropslig kontakt, berøring af bryster, penis osv. Nogle gange er de seksuelleydelser omskrevet til slang, at ”…ordne ham” . Dette kan være fordi ydelserne, detseksuelle, foregår mere mekanisk for kvinderne. Det mekaniske kan havesammenhæng med de tilbagetrækningsstrategier og den distancering, somprostituerede må mestre for at kunne sælge seksuelle ydelser. Den grænse, som alle


56tre kvinder opretholder med ikke at kysse mændene, er en nødvendigtilbagetrækingsstrategi. Kvinderne distancerer sig ved at adskille hoved og kropunder de seksuelle ydelser og ved, at følelser og sex afkobles. En kvinde fortæller ien af interviewundersøgelserne, hvordan hun adskiller hele kroppen fra sig selv iprostitution: ”Jeg er totalt ligeglad med min krop. Det er næsten som om, det ikke ermin” 134 .Susanne fortæller: ”Folk fik det, de betalte for. De fik varen, men ikke mig.Jeg brød aldrig princippet om ikke at kysse kunderne. De rigtige kys reserverede jegtil mine børn eller min kæreste” 135 . Da Nikki begynder i prostitution i et escortbureaufor anden gang, hvor hun tilbyder samleje, peger hun samtidig på, at hun har sinegrænser: ”Naturligvis havde jeg mine grænser. Der var ingen kys, og ingen græsk[analsex, red.]” 136 . Hun fortæller, hvordan hun var i stand til at sælge denne ydelse,om hvordan hun kobler sig selv – og sine følelser – fra de ydelser, hun giver. ”Detfaldt mig let at lægge mig ned [give samleje, red.]. Jeg havde en utrolig evne til atkoble mit følelsesliv fra i situationen og kun opfange det fysiske nærvær. Derforkunne jeg uden problemer servicere ældre mænd, kraftige mænd, grimme mænd også videre. De dumme mænd – det var sværere. Heldigvis var de fleste af kundernenu o.k. De, der ikke har så mange penge, er egentlig også dem, der behandler énmest respektfuldt” 137 .Prostitutionsliv og privatlivProstitutionslivet og privatlivet – magt og afmagtI kvindernes fortællinger er der en skarp adskillelse mellem privatliv ogprostitutionsliv, som beskrives som et arbejdsliv. Prostitution beskrives som et liv,kvinderne kan håndtere. De fortæller for eksempel om farlige situationer medpotentielt voldelige eller psykopatiske kunder, som de er i stand til at mestre og omgrænser, de er i stand til at sætte og opretholde. Jackies og Susannes skildringer afderes privatliv er i modsætning hertil kendetegnet ved grænseoverskridelser,voldelige forhold, alkoholisering, nervesammenbrud m.m.Jackie mener, at hun har været heldig, idet hun altid har undgået vold iprostitutionen. Til gengæld har der været meget vold og alkoholmisbrug i hendesprivatliv. ”Har jeg undgået voldelige mænd i mit arbejde, er jeg til gengæld løbet lige iarmene på dem i mit private liv” 138 . Jackie er gift 13 gange, af praktiske grunde ogikke af kærlighed, påpeger hun. Jackie fortæller om sin første mand, Poul, som huner gift med i 3 måneder. ”Poul gik virkelig op i sin rolle som alfons. Det meste af


57dagen tilbragte han på værtshusene, hvor han drak mine penge op – derhjemme fikhan mest tiden til at gå med at tæve løs på mig. Når jeg mødte på arbejde med blåøjne og buler i hovedet, stak pigerne til mig og kom med fantasifulde forslag til,hvordan de kunne hjælpe Poul ud af mit liv. Først når jeg havde druknet mine sorgeri sprut, kunne jeg se det morsomme i deres forslag. Flere gange forsøgte jeg atslippe fri af ham. Jeg gemte mine egne penge og drømte om en dag at kunne flygtemed Pia [hendes datter, red.], men hver gang lurede han mig, tog minespareskillinger og straffede mig med bank og blå mærker” 139 . Jackie bliver taget afsædelighedspolitiet og får en tvungen underlivsundersøgelse, som viser, at hun ersmittet med gonorré af Poul. Hun bliver dømt til at bo på et hjem for unge kvinder,indtil hun finder et arbejde og et værelse, og Poul kommer i fængsel i 3 måneder foralfonseri. Herefter søger Jackie om skilsmisse og møder sin anden mand, Bongo,som hun er gift med i to omgange i 13 år og som hun hurtigt får tre sønner med. ”Jegkalder dem mine 13 helvedes år [...] man skulle tro, at jeg var blevet klogere efter mitførste ægteskab. Men næh nej. Poul var det rene barnemad i forhold til dencharmerende psykopat, Bongo [...] Med årene steg hans alkoholforbrug til en flaskesprut om dagen og arbejde det gad han ikke. Herregud, han havde jo også fået sigen kone, der kunne slæbe grunkerne hjem” 140 .Susanne udtrykker den magt, hun oplever, hun har via sex og dermed også viaprostitutionen, meget tydeligt: ”Sex kan også være et middel til at opnå respekt oganerkendelse. En gang imellem kan vi næsten gå hen og glemme det, men sex harjo temmelig meget med kærlighed at gøre [...] På den ene side har der i mit sind altidværet en konstant stræben efter kærlighed og anerkendelse hos andre mennesker.På den anden side har jeg været tiltrukket af at dominere andre [...] Jeg har bådeslavinden og herskerinden i mig, men herskerinden har nok været den stærkeste i enstor del af min tilværelse. Når jeg er sammen med andre mennesker, er jeg ikke dendominerende type, men jeg opdagede tidligt, at jeg havde et talent til at bestemmeover mænd. Jeg har haft skæbnesvangre og smertelige forhold til mænd, som jegbestemt ikke kunne udøve magt over. Men når det drejede sig om sex, kunne jegnæsten altid dominere og spille rollen som jægeren der bestemte, hvem der skullenedlægges. Jeg ville lyve, hvis jeg hævdede, at jeg ikke nød det eller at jeg ikkebenyttede mig af det” 141 .


58Nikki fortæller om starten af sin tid i prostitution, hvordan hun føler sig værdi- ogmagtfuld og føler, at hun kan klare situationen. ”Jeg kunne godt lide mit hemmeligearbejde, da jeg startede. Det var spændende. Jeg kunne godt lide at leve idobbeltidentiteten. Jeg følte mig ovenpå. Det gav mig et kick at undersøge denverden. Og jeg følte en stolthed over at kunne få penge for sex. På dette tidspunkthavde jeg ikke samleje eller anden indtrængning på mig – ikke engang oralsex. Jegfølte mig værdifuld – følte, jeg havde magt over situationen” 142 .Sidenhen giver Nikkiogså andre seksuelle ydelser. Hun fortæller med lettere sarkasme om, hvordan hunoplever en magt, der bunder i hendes had til mænd, og en stolthed, når mænd kiggerefter hende på gaden og hun har tasken fyldt med penge. ”[...] - jeg havde vundetden endelige kamp over de forhadte mænd. Min sejr bestod i, at de ikke længerekunne få mig seksuelt uden at skulle betale mig for det. Årh, hvor det frydede mig –det gjorde min position suveræn – jeg var så værdifuld for dem, at de ville have sexmed mig. O.k., det skulle de være velkomne til, men stadig kun på mine betingelser.Og til mine betingelser hørte nu også betaling. Jeg kunne se deres sultne blikke glideover mine ben, min røv, mit ansigt – ”Ja, det er er sgu dyrere, end hvad du har råd til,svin.” Om det så var en flot fyr var tanken om, at han skulle betale mig for sex såsuveræn - jeg var suveræn” 143 .Skønt kvindernes beretningerr er opdelt i prostitutionsliv og privatliv, er der samtidigmange eksempler på, at adskillelsen af privatliv og prostitutionsliv ikke opretholdes.For eksempel bliver kunder til kærester, kærester bliver involveret i prostitutionsliveteller lever af kvindens indtægter, kærester bliver for jaloux på prostitutionslivet, ogforholdet går i stykker, eller der er problemer med at møde en kæreste, som kanacceptere kvindens prostitutionsliv eller fortid.Der er større sammenhæng mellem prostitutions- og privatliv end den adskillelse,som især Jackies beretning lægger op til. Sociale, psykiske og seksuelle problemerkan næppe adskilles i privat- og prostitutionsliv. Bliver en kvinde psykisk belastet affor eksempel problemer i privatlivet, har det betydning for hendes prostitution,fremgår det i beretningerne. Omvendt har prostitutionslivet også betydning forprivatlivet. På trods af, at kvinderne beskriver de to sfærer som adskilte, eroplevelserne fra prostitutionslivet der stadig, når de har fri. Problemer med jalousi ogvold i forholdet til kærester er gennemgående i Jackies og Susannes beretnininger,ligesom problemer med at binde sig, eller være afhængige af en kæreste er det for


59alle tre. Alle mænd kan potentielt betragtes som kunder eller alfonser, og den magt,kvinderne oplever, de anvender over mænd i seksuelle ydelser i prostitutionslivet,kan også anvendes i privatlivet. Der indgår vold i kvindernes beretninger. De har allegivet S/M i prostitutionslivet, og det er dem, der slår. I Jackies og Susannes privatliver der også vold. Jackie bliver slået af sine første to mænd, og Susanne bliver slåetaf sin første mand. Sidenhen er Jackie og Susanne selv aktive voldsudøvere i deresprivate forhold, hvor de slår eller angriber deres kærester. Jackie fortæller om et afsine mange voldelige og vilde ægteskaber. ”Under et af vores forrygende skænderierknaldede jeg en messinglysestage ned i hovedet på ham og var nær blevet morder.Henrik måtte sys med 17 sting, og da han forskrækket kiggede på mig og sagde ”Erdu klar over, at du kunne ha´ slået mig ihjel,” tænkte jeg, at nu var det forhold blevetfor vildt. Vi blev skilt efter et års ægteskab” 144 .Susanne fortæller om en 17-18 årig pige, Pernille, som flygter fra sit voldelige hjem,hvor faderen er alkoholiker og misbruger børnene seksuelt. Susanne, som da er ca.35 år og Pernille bliver veninder og elskere med Susanne som forføreren og den, derdominerer. ”Jeg var den dominerende, hun var den, der skulle oplæres” 145 . Pernillekommer efterhånden ud i gadeprostitution. En aften har Susanne og Pernille været ibyen, og de ender i et skænderi, da de kommer hjem. Susanne fortæller: ”Jegmistede kontrollen over mig selv. Jeg reagerede med at sparke hende i hovedet [...]Normalt talte vi ikke sammen om, hvordan vores forhold egentlig var. Og vi talte sletikke sådan til hinanden. Fra begyndelsen havde vi haft et helt særligt venskab, af enslags jeg ikke havde med nogen anden. Men undervejs blev jeg ængstelig for at fåhende for tæt på. Vi legede med noget sadomasochistisk i vores forhold, hvor hunbad om at blive domineret og styret. Blodet og snotten løb ud i ansigtet på Pernille.Hun fortsatte med at hulke, at hun elskede mig. Jeg kunne ikke styre mig længere.Jeg tog hendes ansigt og dunkede det ned i gulvet. Pludselig løb vi rundt om sengen.Hun fortsatte med sine kærlighedserklæringer, jeg greb hende igen og slog hendeshoved flere gange i gulvet. Pludselig opdagede jeg, hvordan hun så ud. Øjnenebegyndte at hæve, hendes læber var flækket. Det blødte fra øjenbrynene. Vi måttebegge af sted med ambulance. På hospitalet brækkede jeg mig, det var min reaktionpå alt det, der var sket” 146 .Lignende voldelige episoder indgår i Nikkis beretning, hvor hun inden sin debut fårafløb for sine aggressioner ved hård sadisme i et forhold, hun i en periode har til en


60mand. ”Jeg fik lov at prøve en masse fantasier af på ham, og han tog faktisk alt, hvadjeg bød ham. Jeg var voldsom, tog ikke hensyn og var ligeglad med teknikker. Jegrasede af på hans krop, og jeg tændte så meget på det [...] For mig at se skulleslaven have råt for usødet” 147 .


61Dobbeltmoral og lav prestigeKvinderne fortæller, at de oplever, at mennesker uden for miljøet ser ned på dem,fordømmer dem om om den dobbeltmoral, der hersker over for prostituerede.Prostitution er ikke kun omgærdet af glamour, men også af hemmeligholdelse oguvidenhed, og prostitution har i samfundets øjne ingen høj prestige. Både kunder ogmennesker uden for prostitutionsmiljøet kan på samme tid mene, at prostitution eracceptabelt og på den anden side mene, at prostituerede lider skade, og at det ikkekan være en ønskværdig ”beskæftigelse”. På den ene side accepteres prostitution,og der er mange kunder, på den anden side er prostitution ikke ”rigtigt” accepteret isamfundet. Kvinderne oplever dette som en dobbeltmoral, som nedladenhed ogfordømmelse. I deres beretninger afspejles denne dobbeltmoral nogle gange ikundernes holdning til dem. De beskriver, hvordan nogle kunder kan værenedladende eller synes, at det er synd for kvinderne, at de prostituerer sig, samtidigmed at de køber seksuelle ydelser af dem. Jackie fortæller: ” ”Du er alt for sød enpige til at trække.” Til at begynde med blev jeg genert, når kunderne sagde sådan tilmig. Men det savl blev jeg hurtigt træt af at høre på. Endnu mere irriterende var det,at kunden i virkeligheden aldrig mente en disse med de kønne ord. Jeg tror,kunderne fyrede alt det øregas af, fordi de håbede, at de så fik mere tid og ægte kysog kram” 148 .Jackies kommer med et udsagn, der viser hendes vrede over for mennesker, der vilhjælpe prostituerede, eller som synes, det er synd for hende. Hun fortæller, athendes første kunde, som lærer hende, hvad hun skal gøre, hvordan det skal foregåog hvor meget hun kan tage i betaling, efter den seksuelle ydelse siger til hende:”Hvorfor sådan en pæn og sød pige som jeg dog havde valgt sådan et job. Om jegnu havde tænkt mig godt om? og videre i den dur [...] Han var den første, derprædikede de ord, jeg altid fik kvalme af at høre [...]” 149 . Jackie har over for kundenindrømmet, at det er hendes første gang.Efter livet i prostitution fortæller Susanne om sine erfaringer og sit medlemsskab afPinsekirken. ”Jeg har mødt megen fordømmelse over for det, jeg har gjort i mit liv [...]Når man er åben over for andre, bliver man også sårbar. Jeg bryder mig ikke om atskjule noget, og jeg er meget dårlig til at lyve. Da jeg kom ind i den kristnemenighed, lagde jeg ikke skjul på min baggrund. Jeg mødte forståelse og fællesskab


62hos nogle, men også fordømmelse og hykleri. Nogle få mennesker var ægte og desvigtede ikke” 150 .Nikki fortæller om den dobbeltmoral, der er på hoteller, hvor det er kutyme, at denprostituerede betaler portieren for at få lov til at besøge en kunde. På flere hotellerbliver de prostituerede set ned på, men bliver samtidig accepteret, når de betalerpenge til – eller bestikker – ansatte. Penge som den prostituerede lægger krop til attjene. ”Det er alment kendt inden for branchen, at man skal bestikke portieren medhundrede eller to hundrede kroner for at få lov til at besøge deres gæster [...] Jeghavde den indstilling, at et hotel ikke var finere end de gæster, det levede af. Så hvisdets gæsters moral kunne rumme at betale for sex, hvorfor skulle hotellet så foregiveat besidde en attitude, der ikke var i overensstemmelse med virkeligheden? Jegtænkte, at jeg fandeme ikke ville betale for at en dobbeltmoralsk dårligt betalt portierskulle se den anden vej med let selvtilfreds mine, mens han bare sad og så tv [...]Der var ingen, der nedsættende skulle stemple mig som luder – jeg bar min stolthedoverbevisende [...]” 151 .SelvmordsforsøgPå trods af at Jackie og Susanne fortæller, at de har oplevet, at de magterprostitutionen, har de begge forsøgt at begå selvmord flere gange. I disse tilfælde erdet ikke kun deres privatliv, de ikke magter og som er medvirkende til, at de opleverfortvivlelse, angst, depression eller nervesvækkelse, men også prostitutionen, somde hader og som de ikke længere kan holde ud. Jackie kommer på et tidspunkt langtud i misbrug af alkolhol og stesolider, og hun har dårlig samvittighed over for sinebørn. Hun arbejder på en stripbar som stripper og som prostitueret. Det er her, hunførste gang, forsøger at begå selvmord. ”Efterhånden var det indlysende, også formig selv, at jeg havde brug for hjælp. Men søge læge og lægge kortene på bordetkunne jeg ikke tage mig sammen til. Jeg trak det så langt ud, at jeg en dag ikke merekunne leve med den evige dårlige samvittighed over for børnene. Jeg åd en ordentligdosis piller og skar pulsårerne over” 152 . Efter Jackies første selvmordsforsøg bliverhun fundet og kørt på hospitalet og kommer derefter på afvænning. Hun ophørermed prostitutionen på stripperbaren og begynder i stedet på en lidt mere eksklusivmassageklinik. Fordelen her var, siger hun, at kvinderne ikke drak, og Jackie bliverselv afholdende for en tid. På denne klinik arbejder hun i otte måneder og får i den tidlidt mere styr på sit hjemmeliv og sin økonomi. Jackie fortæller, hendes 13 hårde år


63med ægtemanden, Bongo, er årsag til, at hun flere gange forsøger at begåselvmord. Samtidig er hendes prostitution i perioder blevet meningsløs. ”Jeg skregefter forståelse og hjælp, men hvem skreg jeg til? Hvem krævede jeg forståelse fra?Mit liv syntes meningsløst. Det samme gjorde mit arbejde. Men både pengepungenog bankbogen var tom, så jeg måtte i gang igen” 153 .Susanne har følt sig svigtet af sin biologiske mor og fik nogle store psykiske ar af atvære gift i 5 år med en voldelig mand. Under dette ægteskab og inden hendesprostitutionsdebut, forsøger hun første gang at begå selvmord. Hun fortæller, at hunsiden har forsøgt at begå selvmord flere gange, nogle gange som et råb om hjælp.”Hvorfor blev jeg svigtet? Hvorfor ville mor ikke have mig, og hvorfor har jeg ikkekunnet få et almindeligt liv med en mand, jeg elsker og som elsker mig?[...] Nårdepressionen havde sit tag i mig, tænkte jeg selvfølgelig altid på mine børn, som jegfølte ansvar for. Men nogle gange blev min depression så kraftig, at jeg syntes, at devar bedre tjent med at få et liv uden mig. Jeg følte ikke, at jeg var til nytte for dem.Tværtimod [...] Nogle gange var det et skrig om hjælp. Andre gange var jeg oprigtigtoptændt af et ønske om at dø” 154 . Susanne fortæller om en af de gange, hunforsøger at begå selvmord: ”Tankerne kom væltende i hovedet på mig. Jeg kunneikke holde mit arbejde ud. Mænd havde svigtet mig. Mine børn havde ikke brug formig. Børnene havde før set, at jeg havde forsøgt at skære mig. De var vel omkring titolvår på det tidspunkt” 155 . Nogle år efter forsøger hun igen: ”Børnene var blevetstørre. Ensomheden var blevet en plage. Jeg følte mig ensom, også når jeg varsammen med andre mennesker. Jeg følte ikke, at nogen elskede mig. Folk sagdemåske, at de holdt af mig. Men jeg var alligevel alene. Jeg kunne ikke se andet endmin egen fortvivlelse. Der var ikke noget tilbage at leve for 156 .Nikki fortæller i modsætning til de to andre ikke om selvmordsforsøg.Sociale følger – dobbeltidentitet eller prostitutionsidentitetNikki lever et socialt dobbeltliv, hvor hendes prostitutionsakitiviteter hemmeligholdes.At leve et dobbeltliv medfører løgne og nogle gange tab af nære relationer. Dette kanmedføre social isolation fra den ”øvrige verden”, fra mennesker uden forprostitutionsmiljøet. Hvis kvinderne fortæller om deres prostitution kan det betyde, atde mister nære venner og relationer.


64For de tre kvinder er det deres skiftende kærester, som er deres venner, og som véd,de prostituerer sig. Nogle gange nævnes kunderne som deres venner og de kvinder,de er sammen med i prostitutionen.Susanne er prostitueret i et års tid, før hun fortæller sin familie og venner det. Indtilda har hun levet med løgne over for dem. ”Det var meget besværligt. Jeg fik det rigtigdårligt over at skulle finde på løgnehistorier [...] Sådan prøvede jeg at leve med løgnog fordrejelser i et års tid. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, men valgteat fortælle sandheden” 157 . Da hun fortæller om det, vælger hun at fortælle detpositive og undgår bevidst at fortælle om det negative ved prostitution. ”Jeg fortalteom de pæne ting på en positiv måde [...] Jeg nævnte, hvilke forskellige slagsoplevelser, jeg kunne komme ud for og om kammeratskabet på klinikken. Alt i altlagde jeg vægt på at give et positivt billede af miljøet. Jeg betonede, at jeg havdeforetaget et valg [...]” 158 .Susanne fortæller sine børn, at hun er prostitueret, da de på et tidspunkt selvspørger. Også Jackies børn véd, hvad hun laver. Nikki er den eneste af de tre, derlever et dobbeltliv i prostitutionen. Hun fortæller om en af sine få, nære, mandligevenner: ”Han var en dejlig ven. Han var meget smuk og gled så tæt ind på mig,måske lidt for hurtigt. Vi havde sex et par gange, det var fint, meget fint. Han forstodmig, uden at jeg skulle forklare mig. Da jeg begyndte at arbejde, ophørte kontakten.Han kunne ikke holde ud, at jeg solgte mig selv” 159 . Udover veninden Tine, er derikke andre i Nikkis liv, der ved, hun prostituerer sig, mens hun er i prostitutionen. Hunlever et dobbeltliv i de to år. ”Jeg havde samtidig et godt borgerligt job, en skærendekontrast til min hemmelighed. Der var mange løgne, rigtig mange. Det undrede mig,hvor let det var – i hvert fald i starten – med løgnene. Så blev jeg også fanget af dem– jeg blev bange for, at løgnene ikke ville holde længere. Bange for en konfrontationpå gaden med en kunde” 160 . På gaden tør hun ikke se på mænd; de kunne haveværet kunder. Hun fortæller, at kunderne altid kunne huske hende, selvom hun ikkeselv kan genkende eller erindre dem. Solbriller bliver en nødvendig del af hendespåklædning.På den ene side kan et dobbeltliv medføre mange løgne og angst for at blive opdagetsom prostitueret. Dette kan betyde, at ellers nære venner skubbes væk, da de jo ikkekan deltage i eller være medvidende om en stor del af den prostitueredes verden.


65Det er vanskeligt at have et ben inde i miljøet og et udenfor, da dette medfører endobbeltidentitet. For Nikki og Susanne viser det sig, at de begge mister nogle afderes sociale relationer, da de fortæller om prostitutionen. I Jackies beretning er derflere eksempler på, at hendes forskellige ægtemænd ikke altid accepterer hendesprostitution; flere bliver meget jaloux, og nogle af dem ønsker, hun skal holde op. Dahun ikke vil det på deres foranledning, må ægtemanden acceptere det – eller deresægteskab må ophøre.Der er en tendens til, at de tre kvinder og kvinderne i undersøgelserne enten må leveet dobbeltliv eller, at de med tiden ”bliver nødt til” at leve åbent med deresprostitution. At den prostituerede fortæller om sin prostitution, at alle hun kender, védhun prostituerer sig, eller at hun udelukkende lever af prostitution kan på den andenside indebære, at de fastholdende faktorer i prostitutionen bliver stærkere. Kvindenssociale relationer kan med tiden komme til udelukkende bestå af mennesker, der selvbefinder sig i prostitutionsmiljøet eller som af forskellige grunde accepterer, at hunprostituerer sig. Undervejs kan hun have mistet de relationer, som ikke kanacceptere prostitutionen. I prostitutionsmiljøet viser blandt andet de omtalteprofessionsideologier, at fortsat prostitution ofte begrundes med behovet forindtægterne, med at kvinden er god til noget etc., og begrundelserne bekræftes påtrods af tegn på fysisk og psykisk udbrændthed. Hvis en prostitueret kvinde kunindgår i sociale relationer, som accepterer at hun prostituerer sig, kan det betyde, athun ved prostitutionsophør skal begynde forfra, ikke kun i henseende et arbejdsliv,men også med at opbygge sociale netværk og relationer. Derfor kan den socialeaccept af at leve åbent som prostitueret blive en fastholdende faktorer i forhold tilprostitution.Psykiske følger – følelser og parforholdDe psykiske og følelsesmæssige skader, kvindernes fortæller om, kan være opståetsom følge af incest og overgreb. Men skaderne forstærkes af prostitutionen og følgerkvinderne efter de er ophørt i prostitution. De psykiske og følelsesmæssige skader ermange og alvorlige. Prostitutionslivet indebærer for nogle, at de over tid ikke længereer i stand til at knytte nære følelser til andre mennesker. Der er tendens til atprostituerede har frakoblet seksualitet og følelser for at kunne prostituere sig, og medtiden kan det blive vanskeligere og vanskeligere eller umuligt at forbinde sex medfølelser. Disse problemer er gennemgående for kvinderne.


66Susanne fortæller: ”Den lykkelige luder – findes hun? Jeg tror det ikke. Jobbet medat sælge sex kan man holde af, fordi man er fortryllet af de mange penge, det førermed sig, og det fører også til gode stunder med andre mennesker. Man kan måskeikke lide at indrømme det og man siger til sig selv, at man bare lige gør det i enkortere periode af ens liv. Men det har sine omkostninger at sælge sin krop. Detsætter mærker på kroppen, og det giver ar på sjælen” 161 .Der kan opstå et had til mænd og mistillid til andre, følelser som cementeres aflængerevarende prostitution. Problemerne med mistillid og med at knytte nære båndtil andre er gennemgående, og disse problemer kan igen medføre ensomhed ogfølelser af isolation. Det kan også, som Nikki beskriver det, betyde at hun er ved atmiste sig selv. ”Men efter nogen tid blev det sværere og sværere for mig at holde fasti mig selv. Følelsen af at mine grænser blev overskredet voksede i mig, og det blevsværere at skjule. Vreden og hadet mod mænd blev stærkere end nogensinde før,mens jeg arbejdede her [...] Det var utrolig vigtigt at holde en kæmpe distance –samtidig med at de [kunderne, red.] krøb ind i mig, satte sig i mig og fik mig til atkrympe mig” 162 .Kvinderne kan have svært ved at erkende, at prostitutionen har medført skader, mender er en stærk tendens til, at de ikke er i stand til at knytte og fastholde nærerelationer til en kæreste eller mand. Jackie fortæller: ”I mit eget private liv har detværet småt med kærligheden. Om det skyldes, at jeg har levet som prostitueret, ellerdet måske hænger sammen med, at jeg altid har været så forbandet bange for atbinde mig og ikke kan fordrage, når en mand bliver afhængig af mig, ved jeg ikke”163 .Sådanne beskrivelser går igen hos de interviewede kvinder i undersøgelserne:”Jeger så bange for at blive afhængig af nogen – jeg vil ikke være afhængig af nogen.Den eneste måde jeg kan føle mig stærk på, er hvis jeg ved, at kæresten er heltderude, hvor han er bange for mig. Det er rigtigt besværligt, fordi jeg også hele tidensætter nogle situationer op, som bliver så problematiske, at der kommer ballade udaf det, og så bliver han bange for at miste mig. Man konstruerer nogle situationer,som er pisse hårde for et forhold” 164 .”Jeg bliver kvalt, hvis der er en mand, der skalhave adresse hos mig, da er jeg for selvstændig. Men det jeg ikke kan have hos en


67mand, det er, når de skal holde mig i hånden og holde om mig, og fortælle mig at deelsker mig...Jeg tror aldrig, at jeg får et helt normalt afklaret forhold til en mand”165 .”Jeg er heller ikke fysisk længere, som jeg var før. Jeg går ikke længere rundt oggiver folk et knus og er enormt tæt på nogen. Der går lang tid, før folk kommervirkelig fysisk tæt på mig” 166.En kvinde svarer på spørgsmålene om en mand i sit private liv og om håbet på atfinde en kæreste: ”Nej, de hænger mig langt ud af halsen...Nej, det tror jeg sgu ikkepå! Nej, det vil jeg ikke, for som jeg siger, hvis det ringer på døren, så ved jeg ikke,om det er den ene eller den anden kunde, der kommer. Og jeg kan ikke have nogetordentligt normalt sexliv mere, det havde jeg førhen. Men jeg higer efter tryghed endag eller to, og så må de godt pille hjem igen. Nej, jeg synes det er en rimelig højpris, at jeg ikke kan blive forelsket. Det synes jeg er en høj pris” 167 .Kvinderne har koblet seksualitet fra følelser som en nødvendig distanceringer for atkunne være i prostitution. De har svært ved at ”leve op til” nærhed, intimitet,forpligtelse og ansvar i kæresterelationer, og vanskeligt ved følelsesmæssigt athåndtere den form for intimitet, som kærlighed fordrer.Andre udsagn fra interviewundersøgelserne viser samme tendens: ”Ens følelserbliver amputeret, og man bliver hård. Man bliver meget hård. Man kan også blive lidtsær. Jeg er også blevet lidt sær, i hvert fald når det gælder mit private sexliv” 168 . ”Desiger man sælger sin krop. Men det er løgn, man sælger også sin sjæl” 169 .”Noglegange kan jeg bare ikke klare det. Så er jeg ved at brække mig, og hader kunderneog føler mig beskidt helt ind under huden. – Så gælder det om at holde en pause!”170 .”Man er bange for at blive misbrugt i et forhold. Ikke så meget seksuelt. Men maner sårbar, og man skærer mænd over én kam. Så du vælger ikke at danne nyebekendtskaber” 171 .”Det er svært at give sig hen. Du isolerer dine følelser og det er svært at indgå i etparforhold. Du føler mistillid til mænd. Tvivlen får altid overtaget, og du vil have nogetfor noget” 172.Nikki fortæller, hvordan hendes selvbillede bliver forvrænget via prostitutionen. Det eret selvbillede, hun tager med sig, når hun har fri og ser mænd på gaden kigge efterhende. Billedet af sig selv som et sexobjekt og at alle mænd som potentielle kunder,


68bærer hun med sig, og dette selvbillede bliver til en identitet: ”Det er en megetforvrænget og selvspejlende identitet at skulle forstille sig, at skulle være et kunstigtbillede i kød og blod. Éns selvbillede bliver forvrænget og krukket, fordi man kunspejles i liderlige blikke, der klæber til éns røv og éns bryster, og fordi man betalesmange penge for kun at være en illusion” 173 .Skønt Jackie og Susanne beretter om forelskelser, er det typisk kortvarigeforelskelser eller forelskelser i gifte mænd. Det kan virke som om, kvinderne evner atfå disse følelser, men netop kun i situationer, hvor forholdet på forhånd er umuligt. Påden måde minder det om ulykkelig kærlighed eller distancerede følelser – omkærlighed på afstand. Den fulde forpligtelse er typisk fraværende.Seksuelle følger – seksualitet i privatlivetSeksuelle følger af prostitutionen kan være helt konkrete fysiske problemer somseksuelt overførbare sygdomme eller overbelastning af underlivet med smerter tilfølge. Seksuelle følger kan, ligesom de psykiske og følelsemæssige, opstå underprostitution og kan være skader, der forstærkes af prostitutionen eller som følgerkvinderne efter prostitutionen. Konkret fortæller kvinderne, at det mens deprostituerer sig, kan være svært at kombinere dete med seksualitet påhjemmefronten. Jackie fortæller: ”Seksuelt var vores korte ægteskab heller ingensucces. Når jeg kom hjem efter at 10-20 mænd havde gennembollet mig, havde jegligesom mistet lysten” 174 .Nikki fortæller: ”Det var også kun i starten, da jeg lige var begyndt at arbejde, at jeggad have sex i mit privatliv. Siden hen lukkede jeg af, og mænd skulle bare holde sigvæk. Jeg nød mine penge, og havde kun økonomisk kontakt til mænd. På nær et parmandlige venner, som jeg ikke havde sex med 175 .I interviewundersøgelserne fortæller andre prostituerede kvinder:”Jeg tror ikke, mankan have en kæreste og være prostitueret samtidig. På et tidspunkt var jeg sammenmed en fyr. Jeg følte mig iskold og mekanisk” 176 .”Det er en svær balancegang atarbejde som prostitueret og så have privat sex med kæresten. Det er et stort arbejdeat få sin egen seksualitet i gang på hjemmefronten. – Og det bliver sværere medårene” 177 .”Man får ødelagt sit seksualliv. Jeg har valgt ikke at have en mand, fordiægteskabet jo let bliver ligesom at have en kunde – bare uden penge!” 178 .


69Selv om de seksuelle skadevirkninger er gennemgående, fortæller kvinderne også iglimt om, hvordan de kan have enkeltstående nydelsesbetonede seksuelleoplevelser, mens de er prostituerede. Det, der kendetegner disse oplevelser er dog,at de ligesom de nære følelsesmæssige relationer er enkeltstående eller kortvarige.Både Jackie og Susanne har på et tidspunkt en ung elsker, som de oplevernydelsesbetonet sex med. For Susannes vedkommende er det en enkelt nat og forJackie en kortvarig periode. Kvinderne er ikke i stand til at binde sig i etlængerevarende forhold til deres elsker.Nikki fortæller om den tid, hvor hun arbejder på et luksusbordel. ”Det var i denneperiode jeg begyndte at afholde mig helt fra mænd i mit privatliv. Jeg kunne slet ikkehave noget forhold til dem, og det var fuldstændig umuligt at gå i byen og score. Jeghadede sex [...] Selvom jeg aldrig blev seksuelt tilfredsstillet, var al den varesex sådominerende i mit liv, at jeg bare trak mig væk. Mine aggressioner mod mænd varogså blevet sværere at skjule” 179 . Nikki begynder på et tidspunkt at få fysiske smerterved samleje. ”Men kroppen begyndte at sige fra – det gjorde ondt at have sex, mitunderliv udstødte dem. Hvor jeg før kunne være sammen med fem-seks kunder, førdet begyndte at gøre ondt, ville alene den første kunde nu gøre mig ondt” 180 . Depsykiske og seksuelle skader hænger sammen, Nikkis krop siger fra, mens hunpsykisk forsøger at fortrænge det: ”Hvad jeg ikke kunne mobilisere af sandhed i mitsind, fortalte min krop mig ved smerte. Jeg begyndte at forstå, at jeg måtte stoppe, atder var en stor, meget stor, bagside ved mit bijob” 181.De fysiske seksuelle skader som en følge af prostitution kan få store konsekvenserfor kvinderne. Susanne fortæller om, hvordan hendes underliv blev meget belastet.”Selvom jeg var blevet advaret mod at blive gravid igen, ville jeg gerne have et ellerto børn mere. Fra de unge år var det min drøm at få fire børn. Gennem årene har jeghaft tre ufrivillige aborter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med mit arbejde.Gennem mine atten år som intimmassøse har jeg næsten konstant døjet med stressog underlivsproblemer, og selvom jeg forsøgte at skåne mig selv for den hårdestebelastning, ved jeg godt, at det til tider har været hårdt” 182 .Barrierer for at slutte med prostitution


70PauserI de tre selvbiografier ophører kvinderne flere gange med prostitution. Det sker efteren krise eller ubehagelig oplevelse i prostitutionen eller i privatlivet. Eller det sker, nårkvinderne forelsker sig. Ophøret med prostitutionen viser sig dog gentagne gangekun at blive til en pause. Kvinderne er efter pauserne tilbage i prostitutionen igen.Efter at have været gift for sjette gang med en mand, der dør af et urent fix stof,forelsker Jackie sig i en gift mand, Klomsi, fra sædelighedspolitiet, som hun betjenerførste dag, han kommer på klinikken. De er elskere, venner og kærester i to år.Jackie accepterer stiltiende, at han er gift, og at han nok ikke vil lade sig skille.Klomsi på sin side må acceptere Jackies prostitution og det, at hun gifter sig forsyvende gang, proforma. Da Klomsi kører galt en tåget aften på vej hjem fra Jackieog bliver dræbt, bliver hun meget ked af det. Hun køber herefter en modeforretning.Den arbejder hun med en tid, men mangler erfaring for at kunne få den til at løberundt. Da hun mangler kapital til at købe et nyt varelager, vender hun tilbage påmassageklinikken - i første omgang kun på deltid. I en tid arbejder hun medforretningen om formiddagen og på sin massageklinik resten af dagen. Hunansætter en pige til at passe sine børn. ”Efterhånden havde jeg fået opbygget entrofast kundekreds, så der var god gang i biksen. Min modeforretning derimodinteresserede mig ikke længere. Efter 10 måneder som butiksejer, hentede jeg endag alt tøjet og lagde det ud til salg på værtshusene og så var den butik lukket” 183 .Som 34-årig møder Susanne en 19-årig mand, Muhammed, som hun forelsker sig iefter kort tid. Hun bor på det tidspunkt sammen med den unge pige Pernille, som hunogså har haft et forhold til. Susannes og Pernilles forhold ophører tilsyneladende,efter at Susanne har slået Pernille. Hvad der videre sker i deres forhold fremgår ikke.Susanne og Muhammed åbner sammen en tøjbutik i Odense, og Susanne håber, atarbejdet i butikken kan blive en vej ud af prostitutionen for hende. De arbejder hårdtmed butikken i nogle år, men ender med at måtte lukke den, formentlig fordi den ikkeløber rundt: ”...tiderne var ikke lette...” 184 , fortæller Susanne. Hvorvidt hun stadig erpå en massageklinik, mens hun har butikken, fremgår ikke. Efter at butikken erlukket, er hun dog på massageklinik igen og kæresten ved det. Deres forhold erkompliceret, de vil gerne gifte sig og ønsker at få børn, men 3 graviditeter ender medufrivillig abort, hvilket belaster forholdet. ”Det var svært for os begge. Det er også enaf grundene til, at det ikke gik mellem os. Det var ikke let for mig at acceptere, at


71komplikationerne ved min foregående fødsel og også det jeg havde udsat min kropfor gennem årene, havde gjort det umuligt for mig at få flere børn” 185 . Muhammedrejser flere gange tilbage til sit hjemland for at besøge sin familie, som er imod hansforhold til Susanne. Under én af rejserne opdager en af hans venner, hvad Susannelever af. Hun bliver bange for, at han vil fortælle det til Muhammeds familie, og for atundgå det går hun i seng med ham. Hun fortæller, at det også er en slags hævn overMuhammed, som hun ikke kan komme i kontakt med, mens han er væk. Muhammedbliver såret og vred over hendes utroskab. Han kan ikke tilgive hende og deresforhold slutter. Susanne oplever ikke det bryllup, hun drømte om.Nikki slutter prostitutionen efter hun har haft en oplevelse med en kunde, somskræmmer hende, da han foreslår, at hun skal torturere ham til døde. Samtidig ermiljøet på den massageklinik, hun er på, blevet hårdere, da klinikken er blevetovertaget af to unge fyre, som også sælger narkotika. Stemningen bliver hård ogkvinderne bliver presset. Fyrene taler om at importere thaipiger. Nikki hører i radioenom en større razzia, hvor der bliver fundet store mængder penge på klinikken, oghun vil derfor slutte på den klinik. Hun starter dog kort tid efter igen i et nystartetescortbureau, hvor hun mener, hun kan tjene rigtigt godt. Inden hun begynder igengør hun sig følgende tanker: ”Dagene gik med at tænke, at jeg savnede mithemmelige liv – det var den dér afhængighed, der havde fat i mig. Jeg mente, jeglige så godt kunne få nogle penge ud af at være sammen med mænd, når de nu ikkekunne give mig noget andet. Når jeg kunne score i byen, kunne jeg lige så godt fåpenge for det. Det var det samme princip” 186 . Efter endnu en ubehagelig oplevelsepå en escortbesøg på et hotel, skifter Nikki igen arbejdsplads og begynder – efter enkort pause - på et luksusbordel.Kriser og tilbagefaldJackies fortæller, hvordan hun flere gange forsøger at komme ud af prostitutionen oghvordan kriser i hendes private liv gør, at hun vender tilbage i prostitutionen igen.Hun påpeger: ”Jeg har gjort mange forsøg på at slippe ud af prostitutionen. Men somjeg før har sagt, så var det nemmere at komme ind end ud” 187 . Hun fortæller, athendes voldelige og alkoholiserede mand, Bongo, flere gange er årsag til, at hunvender tilbage i prostitutionen, samt også at hun må forsørge sine fire børn. Bongodrikker hendes penge op og tømmer på et tidspunkt bankbogen. Det er hårdt forJackie og børnene at leve med Bongo, som altid er involveret i kriminalitet. Jackie


72fortæller, at Bongo engang på et år havde været afhentet af politiet 100 gange. Efteren trafikulykke, hvor Jackie brækker begge arme og det ene ben, vender hun tilbagetil prostitutionen – med benet i gips. Iflg. Jackies beretning er det på grund afægteskabet med Bongo, hun bliver nervesvækket, og at hun til tider er ”letteresindssyg” 188 . ”Mine børn blev naturligvis påvirket af en opvækst med en far og mor,der levede et så broget liv. De så jo, hvordan Kongens Foged gang på gang hentedederes hjem, deres far drak og deres mor trak. Nok ikke det bedste miljø at vokse op i[...] Hærdet, træt og syg ikke bare oven på ulykken, men også efter mange årsnervekrig, sejrede min fornuft, og jeg blev skilt [...] Til sidst havde Bongo gjort mig såkulret, at jeg i perioder var lettere sindssyg” 189 . Jackie reflerekterer på dette tidspunkt:”Måske ville alt have set anderledes ud for dem og os som famile, hvis jeg på dettidspunkt havde valgt at lægge mit liv helt om” 190 . Da hun søger om skilsmisse, truerBongo hende flere gange, og først da han som 38-årig dør af hjertestop, får Jackieog hendes børn fred fra ham. Det lykkes hende flere gange at komme ud afprostitution. For eksempel arbejder hun i nogle år med fagbladet ”Vi står sammen”,hvor hendes idé er at sine erfaringer fra prosititutionen for derigennem at hjælpeandre prostituerede. Hun får megen opmærksomhed og positiv respons fra bådeprostituerede, politikere og presse og ender med, på opfordring, at stille op tilkommunalvalget i Københavns Kommune for Kærlighedspartiet. Ifølge hende selvmå hun stoppe denne karrierebane, på grund af private sorger. Dette sker muligvis,da hendes sjette ægtemand, Bjarne, som er narkoman, dør af et urent fix. For Jackiebetyder dette, at hun vender tilbage i prostitutionen.Jackie fortæller, at hun på et tidspunkt er blevet alkoliker. Hun får den idé, at hun villæse til gymnastiklærer, da det vil optage hende så meget, at hun kan holde op medat drikke, og da det kan være en vej ud af prostitutionen for hende. Hun begynder på9. klasse om aftenen og fortsætter i prostitution om dagen – så hun kan tjene tilstudierne. I 3 måneder går det godt, og hun formår at lægge alkoholen fra sig.Imidlertid bliver hun syg, og det viser sig, at hun har en sjælden bakterie i øjnene.Hun skal have penicillin og gå med solbriller i 3-6 måneder. Hun opgiver derforskolen og vender tilbage i prostitution på fuld tid. ”Kunderne fandt sig i at jeg bolledemed solbriller på, men i det halve år, hvor jeg praktisk taget intet kunne se, var detumuligt for mig at passe skolen. Jeg opgav og faldt tilbage i mit gamle job påfuldtid” 191 .


73Som 42-årig gør Jackie endnu et forsøg på at komme ud af prostitutionen. Hun søgeret ufaglært arbejde på et plejehjem og får arbejde som ferieafløser. Dette job er hunmeget glad for og hun føler, at hun bliver værdsat af de ældre på plejehjemmet. ”Alden kærlighed, der var inden i mig, men som jeg aldrig kunne finde afløb for, denkastede jeg nu på de gamle mennesker. Sammen med de ældre følte jeg pludseligen ro og sjælefred, jeg ikke havde kunnet finde andre steder. Det var en fantastiskdejlig oplevelse. Endelig var jeg noget værd, jeg fandt ind til mig selv og kunnemærke at glæden ved livet kom tilbage til mig” 192 . Hun fejrer både juleaften og sinfødselsdag på plejehjemmet, og efter knap 2 år spørger forstanderen, om hun kunnetænke sig at læse til sygehjælper og blive fastansat på plejehjemmet. Jackie springerud i det og begynder denne gang forfra med 10. klasse på aftenskole og arbejder omdagen på plejehjemmet. Undervejs i hendes uddannelse har hun flere og flereproblemer med sin yngste søn, som er kriminel. Jackie er konstant med ham påpolitistationen afhøringer eller for at bringe ham hjem. På et tidspunkt har politiet 33kriminelle forhold på ham. Han kommer til Grækenland til en plejefamilie, men stikkeraf tilbage til Danmark. Jackie fortæller, at det er problemerne med sønnen, som gør,at hun opgiver sin uddannelse og sit arbejde. ”Til sidst hang mine nerver i laser afden knægt. At være bekymret for ham og samtidig passe både skolen og arbejdet påplejehjemmet var mere end jeg kunne gabe over. Skolen droppede jeg, og påplejehjemmet sagde jeg op med den ærlige begrundelse, at jeg ikke mere magtedejobbet” 193 .Kriser i forbindelse med prostitution, som udbrændthed, en ubehagelig oplevelsemed en potentielt voldelig kunde, eller at miljøet på en klinik bliver hårdere i form afpres på kvinderne fra ndehaverne, kan medføre, at kvinderne ønsker at slutte. I defleste tilfælde bliver kvindernes strategi dog i stedet, at de medbringer etbeskyttelsesvåben (for eksempel tåregas), skifter til en anden klinik eller skifter fra enprostitutionsform til en anden, som for eksempel fra hotelescort til en massageklinik.Prostitutionserfaringer og manglende alternativerFor flere kvinder er ikke kun deres debut u prostitution en overlevelsesstrategi, menprostitution kan med tiden ende med at blive den eneste mulige overlevelsesstrategi,der samtidig i forbindelse med længerevarende prostitution bliver yderligerecementeret. Kvinderne vil gerne holde op og stopper også i perioder. Men hvis deropstår en krise, økonomisk eller personligt, som når kæresten forlader dem, vender


74de tilbage i prostitution. På denne måde kan en midlertidig prostitution ende med atblive en livslang overlevelsestrategi, hvor prostitution er det, kvinderne kan, og det dekender og en aktivitet, som ikke kræver referencer eller formelle uddannelseskrav.Der er ingen tvivl om, at kvinderne har mange kompetencer og erfaringer fraprostitutionen. Disse er blot ikke kompetencer, der kan bygges på i ordinærestillinger.Jackie fortæller for eksempel: ”Som prostitueret skal du være menneskekender,socialrådgiver, seksualvejleder og psykolog. Du skal have sans for at spille de rigtigeroller de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter. Men allervigtigst, du skal kunnetale med kunderne og lynhurtigt sætte dig ind i deres ønsker og behov” 194 .Kvinderne kan formentlig ikke fortælle en potentiel arbejdsgiver, at de tidligere harprostitueret sig. Deres kompetencer skal så at sige omdefineres eller oversættes, forat være anvendelige i ordinære jobs. Modsætningvis er deres erfaringer umiddelbartanvendelige i prostitutionsmiljøet, og prostitution bliver deror den ”erhvervs-”horisont,kvinderne får.I Susannes og Jackies tilfælde er det tilsyneladende fraværet af alternativemuligheder, der gør, at de fortsætter med prostitution. Jackie fortæller, at hun ikkevéd, hvad hun ellers kan og vil. ”Men hvor ville jeg egentlig hen? Hvad var det, jegsøgte efter og hvad ville jeg bruge mit liv til? Jeg kunne ikke finde ro med nogen ellernoget. Når jeg stillede mig selv spørgsmålet ”Hvad forventer du af livet – og hvad erformålet?” kunne jeg ikke finde svaret. I stedet forsatte jeg ud ad samme spor meddruk, prostitution, sygdom, sorger og nye ægtemænd” 195 .Både for Jackie og Susanne viser deres prostitutionsophør – og tilbagefald – at demangler alternativer i forhold til ordinært arbejde. Når de for eksempel ikke lykkesmed at bestyre en forretning, falder de tilbage i prostitutionen.BarriererDer viser sig nogle gennemgående barrierer for at ophøre med prostitution, hvorafnogle udtrykkes som en ambivalens hos kvinderne. En gennemgående ambivalens,som kvinderne beretter om, er, at de adskillige gange søger at komme ud afprostitutionen og for eksempel leve et ”almindeligt” liv. Skønt de tre kvinder flere


75steder giver udtryk for dette ønske, har de ofte forklaringer, som gør, at de ikke ligepå det aktuelle tidspunkt kan eller vil holde op.Ambivalens optræder også i forhold til selve aktiviteterne som prostitueret.Prostitutionslivet beskrives både som en nem og selvvalgt aktivitet, hvor der er rarekunder, spændende og sjove oplevelser og samtidig som en aktivitet, hvor kvinderneofte bliver udbrændte, hader arbejdet og ikke kan holde kunderne ud. Skønt Jackiegiver udtryk for, at prostitution bør få erhvervsmæssig status, beskriver hun samtidiget hårdt miljø med flere angstvækkende oplevelser. Det fortælles som nævnt glimtvis,hvordan hun bliver alkoholiker, tager nervemedicin eller bedøver sig med hash, oghvordan hun op til flere gange forsøger at begå selvmord. Ambivalenserne kanhænge sammen med manglende erkendelse eller med, at det er for hårdt at erkendekonsekvenserne. Eller de kan have at gøre med den følelsesmæssige frakobling, derogså viser sig hos kvinderne, og som måske også sker i andre forhold.Det tolerante prostitutionsmiljø beskrives som en grund til at fortsætte i prostitution. Imiljøet behøver kvinderne ikke forklare sig, de kan føle sig forstået af andre, som er isamme situation som de selv. Skønt kvinderne måske kun har det til fælles, at deprostituerer sig og / eller at de har oplevet overgreb og svigt, kan de føle, at de har etfælles tilhør til prostitutionsmiljøet.I perioder, hvor kvinderne er særdeles udbrændte, er det ofteprofessionsideologierne bliver begrundelsen for deres fortsatte prostitution.Professionsideologierne udgør som nævnt nogle af barrierererne for at komme ud afprostitutionen. Nødvendigheden af at tjene pengene er en af de væsentligebegrundelser for at fortsætte i prostitutionen. At indtægterne er nødvendigebegrundes af Jackie og Susanne med deres forsørgerrolle; de er nødt til at tjenepenge for at kunne forsørge deres børn. Men også i Nikkis fortælling er indtægen envæsentlig begrundelse, fordi hun i det mindste kan føle sig værdifuld i kraft afindtjeningen, og fordi mænd alligevel ikke kan give hende noget. Iprofessionsideologierne udtrykkes ofte modsætningen til de manglende alternativereller der gives en negativ begrundelse for at fortsætte. Som for eksempelnødvendigheden af at tjene penge, eller at ”man” ellers ikke er noget. Indægterne ervia professionsideologierne knyttet til kvindernes selvværdsfølelse og til deres følelseaf, at de via prostitutionen er gode til noget. Ideologierne er bygget op som


76modsætninger til ikke at føle sig som noget, ikke at føle sig værdsat, at føle sig somen fiasko, at have svigtet sine børn, eller ikke at kunne opnå kærlighed. Kriser ikvindernes liv er medvirkende til, at de fortsætter i prostitution snarere end at slutte.Det kræver overskud, ressourcer samt alternativer til et andet og bedre liv at kommeud af prostitution.Hjælp kræver gensidig tillidInd imellem viser Jackie og Susanne vrede eller bebrejdelser over for det offentligesystem, rådgivende organisationer, sagsbehandlere, læger eller psykologer, som demener, de burde have haft hjælp fra, eller burde have fået en anden hjælp ogforståelse fra, end den, de blev tilbudt. Susanne fortæller: ”Når jeg har været dybtfortvivlet over mit liv og mine tab, har jeg sommetider søgt trøst og rådgivning. Dethar været hos en præst, et krisecenter eller lignende. En gang var jeg påselvmordets rand og ringede til Nikolaj-tjenesten. Jeg forklarede min situation og minfortvivlelse [...] Hun kaldte mig ”pervers” og havde ikke skyggen af lyst til at forståmig. En anden gang ringede jeg til Neuroseforeningen [...] De sendte en frivilligmedarbejder ud for at snakke med mig [...] Når fortvivlelsen virkelig plagede mig ogjeg kontaktede krisecentre, Nikolaj-tjenesten eller Neuroseforeningen har jeg egentligaldrig oplevet, at jeg fik en reel hjælp. Ikke en gang i form af en fortrolig samtale” 196 .Efter Jackies forsøg på at komme ud af prostitutionen gennem sit arbejde på etplejehjem, gør hun endnu et forsøg. Denne gang spørger hun kommunen om hjælptil en uddannelse som lægeeksamineret kosmetolog og får den bevilget. Hungennemfører uddannelsen og får gode resultater. Bagefter kan hun ikke findearbejde, og hun får den idé, at hun vil starte sin egen forretning. Hun fortæller, atkommunen siger nej til et lån på 8.000 kr. til indretning af en klinik. ”Kommunenhavde postet tusindvis af kroner i min uddannelse, nu nægtede de at hjælpe mig detsidste stykke på vej [...] Jeg blev ærlig talt temmelig paf og tabte helt gejsten.Pludselig var det som om, socialrådgiveren i virkeligheden slet ikke troede på, jegmagtede at skifte kurs. Jeg fik den fornemmelse, at hun kun havde bevilget mig enuddannelse, fordi hun ville se, om en prostituteret virkelig kunne holde til at læse.Som tak for indsatsen blev jeg tilbudt en førtidspension” 197 .I Jackies beretning er der udsagn om, at det er et problem, at samfundet –”almindelige mennesker” eller ”pæne borgere”- ser ned på kvinder, der prostituerer


77sig. At kvinderne lægger vægt på at være selvstændige betyder også, at de ikkesøger hjælp i tilfælde, hvor de muligvis kunne være blevet hjulpet. Kendetegnende ibåde Jackies og Susannes beretninger er også, at de, når de for eksempel er påhospitalet, altid ønsker at blive udskrevet før tiden og før lægerne anbefaler. Måskekan dette tolkes, som at de nærer mistillid til autoriteter generelt, hvor læger,psykologer eller sagsbehandlere kan opfattes som autoritære repræsentanter for etuigennemskueligt ”system”?Jackie kommer på et tidspunkt så langt ud i alkoholisme, at hun i en periode arbejdersom prostitueret fra en lejlighed, hun har lejet i Istedgade og lever og sover på”bumsebænken” 198 når hun har fri. ”Hvis ikke jeg sanseløs af druk faldt om påbumsebænken, slæbte jeg alkoholikere med hjem i lejligheden, der efterhåndenlignede et herberg for subsistensløse. Vores fællesskab handlede kun om, hvordan vifik skaffet penge til smøger og sprut. Om morgenen talte vi vores småpenge sammenog som regel rakte de lige til en flaske ”petroleum”, som vi kaldte supermarkedetsbilligste hvidvin. Rystende gik flasken fra mund til mund, hvorefter vi aftalte, hvem derskulle hente ambassadehjælpen, som vi kaldte vores bistandshjælp” 199 . ”Det blevikke til meget bolleri på den klinik. Jeg var uoplagt og ikke engageret i jobbet, og detkunne kunderne mærke. Jeg fik lige lavet til huslejen, mad og sprut, dermedfærdig” 200 . Jackie fortæller, at hun her møder en psykopat, som hun bliver kærestermed, men da han viser hende en pistol, han ejer og siger, han bruger, beslutter hunsig for at komme væk. Hun tager til Greve, hvor hun lejer et hus, som hun bruger tilmassageklinik. Om aftenen drikker hun på byens værtshuse. Efter nogle månederbliver hun syg og opdager, at hun bløder efter samlejet med en kunde. ”I førsteomgang slog jeg det hen, men da det gentog sig med den næste og den næste ogden næste kunde, blev jeg skrækslagen og forestillede mig straks, det måtte skyldesen kræftknude. Mit underliv, min forretning var ødelagt. Jeg begyndte at forberedemin begravelse. Til lægen turde jeg ikke gå. Jeg ville ikke ha´ sandheden” 201 . Jackiebliver først undersøgt, da hendes ældste søn får konstateret tuberkulose, og det visersig, at hun også er blevet smittet. Selv mener hun, at en af hendes ægtemænd, Per,har været smittebæreren.ProstitutionsophørPositive oplevelser i kvindernes privatliv, som for eksempel at de møder en mand ogbliver forelskede, kan som nævnt være en katalysator for, at de ønsker at slutte, og


78gør et forsøg på at komme ud af prostitutionen. For Nikki bliver en forelskelsemedvirkende til, at hun kommer endeligt ud af prostitutionen. Hun er i den periodemeget udbrændt af prostitutionen og er begyndt at væmmes mere og mere overden: Hendes had til mænd vokser, hun føler selvlede, mindreværd og vrede. På trodsaf dette bliver hun bliver forelsket i en mand. Iflg. hende selv bliver dette hendesmulighed for endelig at komme ud af prostitutionen. Da hun siger op på bordellet, harhun dårlig samvittighed over for ”Husets ejer” 202 . ”Jeg følte, at jeg svigtede, at jegikke var god nok, når jeg nu ikke længere kunne skubbe det hele væk i dulmendeselvbedrag og knitrende pengesedler. Hun sagde til mig: ”Men Nikki – du er jo denfødte luder. Jeg troede altid, du havde det så godt med det.” Jeg smilede sarkastisk,da hun sagde det og jeg indså, hvor gennemført mine facader havde været. Vi tog osen god snak om, hvordan det at arbejde kunne sætte nogle dybe spor, og at der varen tid for at hustle og en tid for at stoppe” 203 . Det lykkes for Nikki at komme endeligtud af prostitution på dette tidspunkt.Jackie og Susanne har flere ophør, men vender som nævnt tilbage til prostitutiongentagne gange. Jackie er ca. 53 år, da hun ophører med prostitution, og Susanneer 45 år, da hun slutter efter 18 år. Susanne fortæller ikke, hvad der får hende til atholde op.Efter at Jackie har været indlagt sammen med sin søn og er blevet behandlet fortuberkulose, prostituerer hun sig formentlig i endnu 3 år. Det fremgår ikke, hvad derfår hende til endeligt at ophøre, udover at hun efterhånden har været i prostitution imange år. ”Det var mange år siden, jeg som 18-årig var startet på Halmtorvet, så jegfølte, jeg godt kunne tillade mig at takke af og trække mig tilbage. Måske kunne jegendnu nå at få noget positivt ud af tilværelsen. Af en kunde lånte jeg en sum pengeog dem skød jeg ind som udbetaling på et lille sommerhus på landet, hvor jegrykkede ind for at finde fred sammen med mine hunde og katte” 204 .Livet efter prostitutionEn fortid der ikke kan slettesDer vil altid være en tråd tilbage til prostitutionen, og et langt liv i prostitution danneren fortid, der ikke kan slettes eller glemmes. Det er ikke muligt for kvinderne atfortrænge eller helt at fralægge sig de oplevelser de har haft i prostitutionen, og debærer følgerne med sig i deres videre liv. Skønt Nikki ”kun” er i prostitution i 2 år,


79fortæller hun også om, hvordan dette har påvirket hende og har sat sig spor, hunaldrig kan glemme.Jackie, der som nævnt med flere pauser har været i prostitution i 35 år, fortæller: ”Enovergang troede jeg for alvor, at jeg kunne lægge prostitutionsmiljøet helt bag mig.Lade min fortid forsvinde bag en lukket dør og starte på en frisk blandt ”almindelige”mennesker. Den går bare ikke, har jeg indset. Man hverken kan eller skal fornægtesin fortid. Den vil altid følge mig og være en del af mit liv – også i fremtiden” 205 .Kvinderne fortæller, hvordan de lærer at leve med de ar, de har fået. Alligevelfortæller de alle tre, at de ikke har fortrudt deres tid eller liv i prostitution. Jackiefremhæver, at hun nok ikke valgte den nemmeste måde at leve på. På bogensudgivelsestidspunkt (1998) lever hun meget spartansk og uden nogen form forluksus, alene med sine hunde og katte. Hun fortæller, at hun nyder sin ensomhed. ”Idag er jeg langt fra det liv, jeg levede engang. Men jeg undværer gerne allematerielle goder. Vand må jeg selv hente udenfor, mit toilet må jeg selv tømme,gasflaskerne skal skiftes ud, jeg er blevet en flittig gæst i genbrugsbutikkerne, ingendyre kjoler, ingen make up, ingen sus og dus” 206 .”Som jeg nu sidder her og kigger mig selv over skulderen, bliver jeg helt forpustet.Jeg har været gift 13 gange, men aldrig elsket en eneste af mine ægtemænd. Jeg fikfire børn, som jeg godt nok elskede, men som jeg ikke formåede at give en trygopvækst […] Både mine børn og jeg har betalt en høj pris for mit turbulente liv […]Jeg har prøvet at drukne mine sorger i spiritus og flere gange forsøgt at tage miteget liv […] Alligevel ser jeg ikke tilbage på mit liv med bitterhed, men glæder migover, at jeg trods alt stadig lever” 207 . Når Jackie tænker tilbage på sit liv, fortællerhun, at hun valgte at leve livet hårdt, og at hun aldrig skånede sig selv. ”Måske harjeg bevidst opsøgt alle de ubehageligheder, jeg overhovedet kunne opdrive, fordi jeginderst inde ønskede at straffe mig selv. Måske har jeg været bange for lykken. Jegkunne jo risikere at miste den igen” 208 .Susanne stiller sig selv spørgsmål om livet i prostitution: ”Var jeg naiv, når jeg troede,at arbejdet som intimmassøse ikke havde store omkostninger? Jeg syntes undervejs,at det var spændende og betydningsfuldt for mange mennesker, men var ikke i standtil at indse, at det sled på sjælen og nerverne. Var jeg naiv, når jeg forærede såmange ting væk, dengang jeg tjente gode penge?” 209


80.Den mistillid, kvinderne kan opleve over for andre mennesker og de problemer, dehar med at forpligte sig, være afhængige af, eller have nære relationer, kan de stadigbære med sig i livet efter prostitutionen. Susanne fortæller: ”I dag forsøger jeg atundgå falske venner, som blot vil udnytte mig. Jeg vil hellere lukke min dør og haveen mindre kreds af venner og familie, som jeg kan stole på. På den måde er jeg fri ogmin frihed betyder meget for mig. Jeg er også kommet i bedre balance med mig selvog min tilværelse. Selvom jeg stadigvæk indimellem har mine mørke stunder” 210 .Når kvinderne husker tilbage, har de haft så mange kunder, at de kun husker enkelteepisoder eller enkelte særlige kunder – for eksempel kunder, de har været forelskedei, eller som de har været specielt bange for. Nikki fortæller, hvordan hun kun huskertiden i fragmenter. ”Der har været så mange kunder, der er gået mange pengeigennem mine hænder i den tid, kun enkelte episoder står tilbage i min erindring –fragmenter. Samtidig med at jeg har arbejdet, har jeg også glemt, hvem jeg har haftseksuelle affærer med – det hele er forsvundet i sorte huller – jeg har vel tænkt pånoget andet, vil jeg tro” 211 . Det er først lang tid efter hendes tid som prostitueret, athun igen tør se på mænd på gaden. En eftervirkning af hendes dobbeltliv iprostitution og med et almindeligt arbejde, hvor hun er bange for at blive genkendt afkunderne.Susanne fortæller, at hun er udbrændt fysisk og psykisk efter ophøret medprostitutionen, og at hun ikke var i stand til at tage et almindeligt arbejde. ”I åreneefter jeg var holdt op med at arbejde, fik jeg det dårligt, og jeg har kæmpet meget forat få styr på mit liv og finde ro i tilværelsen. Jeg er på vej, men det mørke dukker open gang imellem [...] Jeg var ude af stand til at tage et almindeligt arbejde, efter jegstoppede på klinikken. Helbredet svigtede, og jeg blev en sag i det offentlige system.Men man får ikke bare hjælp uden videre, selvom man kan fremvise nok så mangeerklæringer på sin helbredstilstand. Jeg kæmper derfor stadigvæk for at få tilkendtinvalidepension på det niveau, som jeg og mange andre mener jeg er berettigettil” 212 .Nikki fortæller om de psykiske ar, hun har, efter prostitutionen, at det er en utroligvanskelig tid for hende at tænke tilbage på og vansekligt at forstå, hvordan hunkunne gøre det. ”Men jeg gjorde det, og jeg betalte den største pris. Min krop kan


81huske hænder og fremmede kroppe, der spænder sved over min hud som etspindelvæv. Selvom jeg badede så mange gange i løbet af en dag, var det, som omjeg stadig kunne lugte kundernes deodorant eller sperm” 213 . Skønt hun nu er klarover, hvilke konsekvenser prostitutionen har haft for hende, kan tanken om atprostituere sig igen stadig strejfe hende. Det forskrækker hende, at hun kan tænkesådan, og hun sammenligner det med en afhængighed af et misbrug, der bunder iselvdestruktion. Samtidig siger hun, hun dog ved, at hun ikke kan gøre det igen. ”Jeger ked af, at jeg skulle gøre mig selv så meget ondt, før jeg kunne forstå, hvad jegforstår nu. Man siger i branchen : ”Én gang luder, altid luder.” Det er en afsandhederne i den verden, fordi det er det, der sker, man vender tilbage igen ogigen. Et forbandet drug, et forbandet misbrug næret af egen selvdestruktion” 214 .Tankerne om at vende tilbage til prostitution kan komme på dage, hvor hun føler, huner mislykket og ikke føler sig elsket. ”De dage, hvor jeg føler, jeg mislykkes med atgøre det, jeg virkelig drømmer om – den barnlige drøm om kærlighed” 215 . Nikki sluttethelt i prostitution, men den har sat sig spor i hende, som hun må lære at leve med. ”Idag er jeg stadig meget mistroisk og vogter min ryg. Faren for at blive misbrugt,udnyttet, ligger der altid. Jeg har stadig svært ved at have sex. Jeg kan stadig lugtesæden og sveden, det er stadig svært at give med kærlighed. Det bliver let til et offeri forhold til hans behov – ikke en følelse af en lyst til at give. Blot et krav om, at jegsom kvinde skal give pornosex. Kærlighed og sex kan ikke forenes – det er adskilt.Jeg vil gerne opleve, at sex og kærlighed kan kombineres, at jeg kan føle migværdsat under akten, at jeg ikke skal leve op til en bunke forestillinger. Jeg vil gerneopleve, at jeg er god nok som den, jeg er, ingen facader, blot nærhed [...] Fortidenlever stadig i mine drømme. Aldrig som gode drømme. Og når jeg går på gaden, serjeg ikke mænd i øjnene, jeg vil ikke have, at nogen skal genkende mig som Nikki” 216 .


82Reproduktion af mønstre eller brud med familienSusanne har stadig kontakt med sin søn, som på bogens udgivelsestidspunkt (2003)er omkring 30 år. De har et fortroligt forhold, fortæller hun. Men hun har på da mistetkontakten med sin ca. 30-årige datter. Susanne fortæller, at hendes datter bebrejderhende for at have svigtet, da datteren var barn.Jackie fortæller flere gange, at hun har dårlig samvittighed over for sine fire børn. Ilivet efter prostitutionen har hun mistet tre af sine børn. Hendes første barn, datterenPia, og hendes mellemste søn har begge afbrudt kontakten med hende. De harbegge fået en god uddannelse og arbejder i den sociale sektor. De har hver to børn,som Jackie ikke kender. Hun fortæller, at hendes datter altid har foragtet hendesarbejde. Den ældste søn, Sonny, blev dræbt i et internt rockeropgør (1992). Tilbageer hendes yngste søn, som i hele sit liv har været inde og ude af behandlingshjem ogfængsler. Han er på bogens udgivelsestidspunkt narkoman og kriminel, fortællerJackie. Det er kun ham, hun har kontakt med, og hun er evigt bange for også atmiste ham.Jackies og Susannes beretninger viser, at familiemønstrene reproduceres – eller atbørnene må bryde med familien og med den sociale arv for at lægge afstand tilderes mødres liv i prostitution. For Jackie og Susanne er det subjektivt set (set ud fraderes synsvinkel) børnene, der er vigtigst for dem. De vil ikke svigte deres børn,sådan som de selv blev svigtet, og det er ofte forsørgelsen af børnene, de anvendersom begrundelse for prostitutionen. De drømmer begge om egen kernefamilie ogønsker, at kunne give deres børn en tryg opvækst eller forkæle dem med materiellegoder. Men objektivt set (set ude fra) magter de ikke at tage sig af børnene fordi deselv har det dålilgtt, er nedbrudte, nervesvækkede eller lever i voldelige forhold medalkoholiserede mænd. Deres egen barndom og opvækst reproduceres deres egetfamiliemønster med svigt, alkoholmisbrug og voldelige voksne som rollemodeller forderes børn.Susanne fortæller ikke, hvordan det er gået hendes to børn, men Jackie peger på, atdet er lykkedes de to af hendes fire børn at bryde med den sociale arv. Dette betyderdog samtidig, at de tilsyneladende har måttet bryde med og lægge afstand til Jackieog til hendes liv.


83Skønt ingen af de tre kvinder fortæller, at de har fortrudt deres liv, er prostitutionsandsynligvis ikke det, som kvinderne ville ønske for deres egne børn. Dettetydeligggøres af Jackie, som er stolt af og glad for, at hendes datter ikke – som sinmor – er endt i prostitution. Til andres spørgsmål om, hvad hendes børn laver, sigerhun: ”De kunne såmænd ligså godt ha´ spurgt ligeud om det, de i virkelighedengerne ville vide ”Er din datter også prostitueret?” Til det har jeg heldigvis kunnetsvare med et stort og rungende ”NEJ” ” 217 .SammenfatningDebut i prostitution er resultat af komplekse forhold, som spiller sammen. Kvindernesopvækstvilkår og barndom reproduceres før og på deres vej ind i prostitutionen. Dehar alle oplevet voldelige mænd og seksuel misbrug og overgreb i deres tidligebarndom og ungdom, og har haft voksne rollemodeller med alkoholmisbrug. Der er ialle tre beretninger glimt af mandehad, mistillid til mænd og ønsker om at hævne sigpå mænd før kvinderne debuterer i prostitution. Dette ønske resulterer i og udlevesved, at deres seksualitet anvendes som et magtmiddel over for mænd og som enstrategi, der i øjeblikke kan opleves som en reel form for magt. Kvindernes strategi tilat opnå hævn og magt over mænd bliver dog med tiden et tydeliggjort og forstærketselvdestruktivt mønster, hvor de lider skade, fysisk, psykisk og følelsemæssigt, oghvor de ender i misbrug og håbløshed. Kvindernes baggrund med oplevelser af svigt,vold, alkoholmisbrug og incest eller overgreb,er nogle af de forhold, der influerer på,at de debuterer i prostitution.For Jackies og Susannes vedkommende er der samtidig kravet om at kunne forsørgederes børn. Deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, relative fattigdom samtmanglende alternativer medvirker til, at de trækkes ind i prostitution.Den første gang/kunde viser sig at være bemærkelsesværdig, fordi kvinderneoverskrider en irreversibel grænse ved at få penge for en seksuel ydelse. Når deførst har overskredet denne grænse med en kunde, kan de gøre det igen og medmange kunder. Kvinderne fanges hurtigt i denne ”mulighed” for at kunne tjene penge,og afhængighed af penge bliver én af de væsentlige faktorer, som fastholder dem iprostituetion. Kvinderne trækkes hurtigt længere og længere ind i prostitutionen.


84Kvindernes beskrivelser og deres oplevelser viser, at prostitutionsmiljøet er et hårdt.Prostitutionsmiljøet og prostitutionen medfører for alle tre kvinder stor angst og risicifor vold og voldtægt samt for andre grænseoverskridende oplevelser. Selvomkvinderne opretholder en ideologi om, at de kan, og at det er vigtigt at opretholdesine grænser, overskrider de i løbet af deres ”karriere” flere grænser, end deumiddelbart ønskede. Opretholdelsen af grænser er i modstrid med prostitution perse, idet de er i modstrid med at betjene og tjene penge på sekseulle ydelser og atservicere kunderne. Ydelserne er bestemt og betinget af kundernes ønsker og behovog af udbud og efterspørgsel.I miljøet er især professionsideologierne medvirkende til at fastholde kvinderne iprostitution på trods af fysisk og psykisk udbrændthed og andre skader. Den”prostitutionsafhængighed”, som kvinderne drages ind i, er forbundet medafhængigheden af penge, kompensatorisk forbrug og gæld. Kvinderne bliverafhængige af de ”lettjente” penge og af det forbrug og de statussymboler, der kankøbes for pengene. Der bliver ikke sparet op eller investeret til dårligere tider.Prostitutionsmiljøet og sammenholdet blandt kvinderne i prostitutionen er nogle af debegrundelser, kvinderne bruger for at fortsætte i prostitution. Den særlige karakter,prostitution har som et marginaliseret miljø, der af udenforstående kan betragtes meddobbeltmoralske eller ureflekterede holdninger, betyder, at kvinderne kan mistesociale relationer uden for miljøet ,og at de ved prostitutionsophør skal begyndeforfra både i henseende til at opnå arbejde og til at opbygge sociale relationer. Desociale relationer i prostitutionsmiljøet kan være i modsætning til relationer uden formiljøet og kan blive endnu en fastholdende faktor i prostitution.Både Susanne og Nikki fortæller, at de troede, prostitution var en midlertidigbeskæftigelse. Samtidig fremhæver alle tre kvinder, at de var uvidende omprostitutionens grænseoverskridelser, fysiske og psykiske følger og om denafhængighed, de hurtigt oplever. Prostitutionen ender for alle tre med at blive enlængerevarende ”beskæftigelse”, som med tiden skader dem mere, end den gavnerdem. For Jackie og Susanne er deres debut i prostitution en overlevelsesstrategi, derdog med tiden cementeres som den eneste mulige overlevelsesstrategi. Nårkvinderne er kommet langt ind i prostitutionen bliver presset så stort, at de i periodermå bedøve sig med nervemedicin og / eller alkohol for at holde prostitutionen ud.


85Kriser i kvindernes prostitutions- eller privatliv kan såvel medføre forsøg på atophøre som tilbagefald i prostitutionen. Kvinders beretninger tyder på, at etsuccesfuldt prostitutionsophør fordrer, at kvinden har et ønske om at holde op, foreksempel fordi hun er fysisk og psykisk udbrændt, men også at det kræver enoplevelse af succes, feks. en forelskelse og mulig kæresterelation, før hun forsøgerat slutte. Samtidig kræver et ophør dog, at kvinden har et reelt alternaltiv tilprostitution. De kriser, kvinderne beskriver, deres oplevelser af lavt selvværd eller afat være en fiasko, medvirker snarere til, at kvinderne falder tilbage i prostitution somen form for bekræftelse på, at de ikke er bedre værd, end de fører til, at kvindernesuccesfuldt ophører med prostitution. Jackie og Susanne beretter, at når de opleverøkonomiske vanskeligheder eller en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet ikkelykkes, vender de tilbage i prostitutionen. Kriser og ringe selvværdsfølelse,manglende alternativer, herunder alternative succesoplevelser og fraværet afordinær tilknytning til arbejdsmarkedet udgør dermed barrierer for prostitutionsophør.Følgerne af kvindernes prostitution bærer de med sig efter ophøret. Mistillid til andremennesker, problemer med at indgå i nære relationer, forpligte sig eller væreafhængige af andre er følelsesmæssige problemer, som kvinderne bærerpå. BådeJackie og Susanne har i deres liv i prostitution været så fysisk udsatte, at de ogsåefterfølgende har fysiske følger af prostitutionen. Begge er nervesvækkede,Susannes underliv er ødelagt og hun er i det hele taget så nedbrudt, at hun påbogens udgivelsestidspunkt søger om højeste førtidspension OBS. Jackie ertilsyneladende blevet alkoholiker som en følge af sit fysiske og psykiske hårdtbelastede liv.For Jackie og Susanne indebærer både deres belastede og voldsomme prostitutionsogprivatliv, at de mister kontakten med deres børn og børnebørn. Subjektivt set erdet vigtigste for dem at give deres børn en tryg opvækst og ikke at svigte dem, somde selv blev svigtet. Men deres egne opvækstvilkår og livsbetingelser præger deresvoksenliv i en sådan grad, at de objektivt set ikke i deres eget hårdt belastedevoksenliv kan magte at give børnene en sådan opvækst. Sociale og psykiskemønstre reproduceres, og deres egne børn oplever svigt, vold og alkoholmisbrug ogoplever, at deres mødre flere gange forsøger at begå selvmord.


86Af alle tre kvinders beretninger fremgår, at de positive, sjove eller spændendeoplevelser i prostitution, og de mange penge, som de i perioder har kunnet tjene, harhaft store omkostninger for dem. Det er omkostninger, som kvinderne ikke kanglemme eller komme ud over, men som de må lære at leve med i tiden efterprostitutionen. Omkostninger, som de fleste vil se som alt for høj pris.


LitteraturlisteDaphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag.87Daphnecentret 1994: Daphne-Syndromet Om følger af et liv i prostitution. Esbjerg:Sydjysk Universitetscenter.Fog, Jette 1994: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitativeforskningsinterview. København: Akademisk ForlagGilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring isamfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.Henriksen, Susanne van Deurs og Springborg, Susanne, 1988: Prostitutionsliv.København: Gyldendal.Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.København: Hans Reitzels Forlag A/S.Lautrup, Claus 2000: Jeg gør det jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologiskundersøgelse om prostitutionens fastholdende faktorer. Speciale i Sociologi,Københavns Universitet, Sociologisk Institut.Nikki 2000: Hustler. Min tid som luksusprostitueret. København: Rosinante.Nørgaard, Erik, 1975: Nogen kalder os glædespiger. Thaning & Appel.Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema:Biografiforskning: Institutionsanalyse og biografisk metode, s. 71-83.Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed. Hun blev svigtet tit, mensex gav magt og respekt. Hellerup: Documentas.Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv som prostitueret. Viborg: L & R Fakta.


881 Siwens, Jackie 1998: Købt og betalt – mit liv som prostitueret. Viborg: L & R Fakta. Nikki 2000: Hustler. Mintid som luksusprostitueret. København: Rosinante. Rasmussen, Susanne 2003: Jeg søgte trøst og kærlighed.Hellerup: Documentas.2 Daphnecentret 1992: Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk forlag. Daphnecentret 1994: Daphne-Syndromet Om følger af et liv i prostitution. Esbjerg: Sydjysk Universitetscenter. Lautrup, Claus 2000: Jeg gørdet jo kun engang imellem...En kvalitativ sociologisk undersøgelse om prostitutionens fastholdende faktorer.Speciale i Sociologi, Københavns Universitet, Sociologisk Institut.3 Rasmussen, Kim og Smidt, Søren i Dansk Sociologi 3/12 2001, Tema: Biografiforskning: Institutionsanalyseog biografisk metode, s. 77.4 Ibid.5 Ibid.6 Ibid., s. 79.7 Ibid., s. 71- 84.8 Siwens, op.cit., s. 6-7.9 Ibid., s. 9.10 Rasmussen og Smidt, op.cit. s. 73.11 Fog, Jette 1994: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. København:Akademisk Forlag, s. 175.12 Kvale, Steiner 1997: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: HansReitzels Forlag A/S, s. 107-109.13 Ibid., s. 182.14 Ibid., s. 175.15 Rasmussen, op.cit., s. 89.16 Gilje, Nils & Grimen, Harald 1993: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger. Innføring i samfunnsvitenskapenesvitenskapsfilosofi. Universitetsforlaget AS 1993.17 Lauptrup, op.cit. s. 6.18 Siwens, op.cit., s. 69.19 Rasmussen, 2003, op.cit.20 Siwens, op.cit., s. 17.21 Ibid.22 Ibid.23 Ibid., s. 18-19.24 Ibid., s. 19.25 Ibid.26 Ibid., s. 32.27 Ibid., s. 36.28 Ibid., s. 37.29 Ibid., s. 38.30 Ibid.31 Rasmussen, op.cit., s. 12.32 Ibid., s. 13.33 Ibid., s. 17.34 Ibid, s. 18.35 Ibid., s. 19.36 Rasmussen, op.cit., s. 19-20.37 Ibid., s. 24.38 Ibid., s. 48.39 Nikki, op.cit., s. 11.40 Ibid., s. 10.41 Ibid., s. 11, 10.42 Ibid., s. 61.62.43 Ibid., s. 25.44 Ibid.45 Ibid., s. 31.46 Ibid., s. 30-31.47 Ibid., s. 31.48 Siwens, op.cit., s. 33-34.49 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 16.50 Ibid., s. 17.51 Ibid., s. 9.52 Ibid., s. 67-68.53 Rasmussen, op.cit., s. 67.


8954 Nikki, op.cit., s. 10.55 Ibid., s. 13.56 Ibid., s. 24.57 Ibid., s. 37.58 Ibid., s. 94.59 Siwens, op.cit., s. 40.60 Nikki, op.cit., s. 18-19.61 Rasmussen, op.cit. s. 63-64.62 Siwens, op.cit., s. 6.63 Ibid., s. 10, 12-13.64 Rasmussen, op.cit., s. 90.65 Nikki, op.cit., s. 45.66 Ibid., s. 49.67 Ibid., s. 98-99.68 Rasmussen, op.cit., s. 125.69 Nikki, op.cit., s. 97.70 Ibid., s. 100.71 Nikki, op.cit., s. 38.72 Ibid., s. 40-41.73 Siwens, op.cit., s. 50.74 Ibid., s. 16.75 Ibid., s. 66.76 Ibid., s. 110-111.77 Ibid., s. 115.78 Ibid., s. 113.79 Nikki, op.cit., s. 48-49.80 Siwens, op.cit. s. 57.81 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 27.82 Siwens, op.cit., s. 10, 12-13.83 Rasmussen, op.cit., s. 84-85.84 Siwens, op.cit., s. 11.85 Nikki, op.cit., s. 49.86 Rasmussen, op.cit., s. 68-69.87 Ibid., s. 91.88 Siwens, op.cit., s. 55.89 Rasmussen, op.cit., s. 142.90 Nikki, op.cit., s. 49.91 Ibid, s. 48-49.92 Ibid., s. 100-101.93 Ibid., s. 102-103.94 Siwens, op.cit., s. 8, 10.95 Ibid., s. 25.96 Ibid., s. 54.97 Ibid., s. 55.98 Ibid., s. 56.99 Ibid., s. 57, 56.100 Rasmussen, op.cit., s. 91.101 Nikki, op.cit., s. 19-20.102 Rasmussen, op.cit., s. 67.103 Siwens, op.cit., s. 86-87.104 Nikki, op.cit., s. 90-91.105 Ibid, s. 11.106 Ibid., s. 38-39.107 Ibid., s. 105.108 Ibid., s. 9.109 Nikki, op.cit., s. 36.110 Ibid., s. 37.111 Lautrup, op.cit., s. 71.112 Ibid.113 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 25.114 Ibid.115 Nikki, op.cit., s. 39.


90116 Rasmussen, op.cit., s. 102-103.117 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 21.118 Siwens, op.cit., s. 25-26.119 Ibid., s. 24-25.120 Ibid., s.26.121 Nikki, op.cit., s. 9.122 Ibid., s. 54-55.123 Ibid., s. 56-57.124 Rasmussen, op.cit. s. 68.125 Ibid., s. 111.126 Siwens, s. 26.127 Nikki, op.cit., s. 13.128 Ibid., s. 19.129 Daphnecentret 1994, op.cit., s. 19.130 Ibid., s. 30.131 Ibid., s. 35.132 Rasmussen, op.cit., s. 68, 72.133 Siwens, op.cit., s. 13.134 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 35.135 Rasmussen, op.cit., s. 103.136 Nikki, op.cit., s. 64.137 Ibid., s. 66.138 Siwens, op.cit., s. 12.139 Ibid., s. 42-43.140 Ibid., s. 43.141 Rasmussen, op.cit., s. 6-7.142 Nikki, op.cit., s. 48.143 Ibid., s. 38.144 Siwens, op.cit., s. 68.145 Rasmussen, op.cit., s. 122.146 Ibid., s. 130-131.147 Nikki, op.cit., s. 30.148 Siwens, op.cit., s. 15.149 Ibid., s. 9.150 Rasmussen, op.cit., s. 155- 156.151 Nikki, op.cit., s. 73.152 Siwens, op.cit., s. 57.153 Ibid., s. 49.154 Rasmussen, op.cit., s. 138-139.155 Ibid., s.139.156 Ibid., s. 140.157 Ibid., s. 78.158 Ibid., s. 80-81.159 Nikki, op.cit., s. 21-22.160 Ibid., s. 22.161 Rasmussen, op.cit., s. 7.162 Nikki, op.cit., s. 91.163 Siwens, op.cit., s. 64.164 Lautrup, op.cit., s. 80.165 Ibid.166 Ibid.167 Ibid., s. 93.168 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 37.169 Ibid.170 Ibid., s. 37-38.171 Ibid., s. 40.172 Ibid.173 Nikki, op.cit., s. 39.174 Siwens, op.cit., s. 54.175 Nikki, op.cit., s. 18.176 Daphnecentret, 1994, op.cit., s. 39.177 Ibid., s. 40.


91178 Ibid.179 Nikki, op.cit., s. 91-92.180 Ibid., s. 108.181 Ibid.182 Rasmussen, op.cit., s. 120.183 Ibid., s. 93.184 Rasmussen, op.cit., s. 152.185 Ibid., s. 153.186 Nikki, op.cit., s. 63.187 Siwens, op.cit., s. 88.188 Siwens, op.cit., s. 47, 48.189 Ibid., s. 46, 47, 48.190 Ibid., s. 48.191 Ibid., s. 99-100.192 Ibid., s. 102.193 Ibid., s. 104.194 Ibid., s. 21.195 Ibid., s. 100-101.196 Rasmussen, op.cit., s. 121.197 Siwens, op.cit., s. 105-106.198 Ibid., s. 119.199 Ibid., s. 119-120.200 Ibid., s. 119.201 Ibid., s. 122.202 Ibid., s. 104.203 Ibid.204 Ibid., s. 125.205 Ibid., s. 5-6.206 Ibid., s. 5.207 Ibid., s. 6.208 Ibid., s. 19.209 Rasmussen, op.cit. s. 155.210 Ibid., s. 144.211 Nikki, op.cit,. s. 18.212 Rasmussen, op.cit., s. 155-156.213 Nikki, op.cit., s. 106.214 Ibid., s. 109.215 Ibid.216 Ibid,. s. 110-111.217 Siwens, op.cit., s. 58.

More magazines by this user
Similar magazines