Censor ved faglige prøver i erhvervsuddannelserne - Ministeriet for ...

Censor vedfaglige prøver ierhvervsuddannelserneGod praksis ved bedømmelse– råd til censorer ved prøverDel af Undervisningsministerietshåndbogsserie nr. 5 – 2008

erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 766 af 26. juni2007), og som ligeledes trådte i kraft 1. august 2007.Hvor står reglerne?Som censor skal man kende de regler, der gælder fornetop den prøve, man medvirker ved. Når det handlerom prøver i erhvervsuddannelserne, kan de relevanteregler være fastlagt i op til flere regelsæt fra Undervisningsministerieti form af bekendtgørelser, af fagligeudvalg og af skolerne.Reglerne fremgår af bekendtgørelsen for den enkelteerhvervsuddannelse, som prøven vedrører. Genereltgælder Bekendtgørelse om prøver og eksamen i deerhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 766 af 27/62007) og Bekendtgørelsen om karakterskala og andenbedømmelse (BEK nr. 262 af 20/03 2007).ReglerLov om erhvervsuddannelseBekendtgørelse om erhvervsuddannelserBekendtgørelse om prøver og eksamenBekendtgørelse om 7-trins-skalaUddannelsesbekendtgørelseUddannelsesordningLokal undervisningsplan, herunderbedømmelsesplanEksamensreglementCensorvejledningUndervisningsministerietXXXXX8

Netop når det gælder de afsluttende prøver i erhvervsuddannelsernei form af svendeprøver, er reglerne fastsati Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jævnførBEK nr. 1518 af 13/12 2007, § 36.For den enkelte uddannelse er reglerne fastsat af det respektivefaglige udvalg, for eksempel i bekendtgørelsenom uddannelsen, i uddannelsesordningen og eventuelti en vejledning for censorer/skuemestre.Ligeledes skal man som censor være opmærksom på, atder ved censur gælder forvaltningslovens bestemmelserom habilitet og tavshedspligt (Bekendtgørelse om prøverog eksamen, § 23, 4).Desuden skal man som censor orientere sig i skolenslokale undervisningsplan og eksamensreglement.Erhvervs-skoleFagligt udvalgXXXX9

2. Censors opgaver vedprøvenCensors opgave i forbindelse med prøver fremgår afeksamensbekendtgørelsen, kapitel 6.Som censor skal man fra den skole, der afholder prøven,modtage følgende:• Skolens lokale undervisningsplan eventuelt somlink til planen på skolens hjemmeside.• Skolens eksamensreglement eventuelt som link tilreglementet på skolens hjemmeside.• Praktiske anvisninger (tid, sted, lokale osv.).• Oplysninger om det fag og niveau, eleverne skaleksamineres på.• De opgaver, der skal eksamineres ud fra.• Eventuelle elevprodukter (produkter, portfolioerosv.).Før prøvenSom censor skal man være med til at sikre, at eleven,eksaminator og skolen følger gældende bestemmelser.Censor skal derfor have overblik over relevantebekendtgørelser, regler mv. og på forhånd have sat sigind i dem. Det er også vigtigt, at man som censor harsamling på og overblik over sine papirer og eventuellenotater, så man hurtigt kan finde frem til relevanteoplysninger, når det er nødvendigt.Målbeskrivelserne: De mål, som eleven skal bedømmesud fra, er beskrevet i bekendtgørelsen for uddannelsen/faget. Det hører derfor med til censors opgave at sætte11

sig ind i disse mål. I dag beskrives målene anderledesend for blot få år siden. Nu beskriver målene kompetencer,det vil sige, hvad eleverne skal kunne gøre.Det hører også med, at man kan aflæse, hvilket niveaumålene relaterer sig til. For område- og specialefaggælder det specielle, at målniveauerne er fastsat ved trepræstationsstandarder: begynder, rutine og avanceret.Det er censors opgave at være fortrolig med det niveau,der gælder for en bestemt prøve. Grundfagene harderes egne niveauer fra niveau F til niveau C, der erdet højeste niveau, der er beskrevet i erhvervsuddannelserne.Eksaminationsgrundlaget: Før prøven skal censor vurdereeksaminationsgrundlaget, det vil sige, om de stilledeopgaver er hensigtsmæssige og passende i forhold til demål, som eleverne skal vurderes på:• Gør prøven det muligt at vurdere, i hvilket omfangeleverne opfylder relevante mål?• Er niveauet rimeligt i forhold til målene?• Dækker opgaver/spørgsmålene kompetencemålene?• Har spørgsmålene en passende bredde?• Indeholder prøven eventuelt krav, som ikke errelevante, eller som er uvæsentlige i forhold tilmålene?• Er opgaverne formuleret klart og umisforståeligt?• Er opgaverne rimelige set i forhold til den tid, derer afsat?Det hører med til censors rolle at foretage dennevurdering før prøven og drøfte eventuelle mangler og12

målopfyldelse. Det kan man selvfølgelig ikke formulerehelt præcist, da mange faktorer spiller ind ved bedømmelsenaf en elevpræstation, men kriterierne kanfungere som en rettesnor. De er en slags pejlemærker,som gør det nemmere for eksaminator og censor at talesamme sprog, når bedømmelsen af en elevpræstationskal omsættes til en karakter.Bedømmelseskriterier kan være beskrevet centralt i envejledning, men det er ikke det normale.Elevprodukter: Censor bør inden prøven være opmærksompå, at der ved nogle prøver kan indgå et produkti form af en rapport, portfolio eller lignende i eksaminationsgrundlaget.Censors opgave er ikke – medmindre det fremgår af reglerne – at foretage en særskiltbedømmelse på forhånd af disse, men at orientere sigi og forholde sig til materialet, så det kan indgå i eksaminationenog den efterfølgende bedømmelse.I nogle uddannelser benytter man multiple-choice-testsom en del af prøven. For denne type test skal censorvære opmærksom på, at der kun bør være ét korrektsvar på de stillede spørgsmål, og at spørgsmålene skalvære formuleret klart og tydeligt, så de ikke kan misforstås,og så de kan besvares entydigt.Hjælpemidler: I forbindelse med prøver og eksamenerskal man som censor være opmærksom på, at elevernesom hovedregel må benytte alle hjælpemidler (eksamensbekendtgørelsen,§ 4, § 15), og i givet fald hvilkeder må benyttes, samt at der kan være særlige vilkår fornogle elever (eksamensbekendtgørelsen, § 18).14

Eksamensplan mv.: Forud for prøven skal censor modtageen plan fra den eksamensafholdende skole medoplysninger om prøven (eksamensbekendtgørelsen,§ 22, § 4). Det er praktiske forhold vedrørende prøvensom: hvor og hvornår prøven afholdes, eksaminandernesnavne samt start- og sluttidspunktet forprøven. Ligeledes skal skolen fremsende eller henvisetil den lokale undervisningsplan, herunder skolensbedømmelsesplan, og til skolens eksamensreglement.Disse materialer skal kunne findes på skolens hjemmeside.Hvor og hvornår: Til den praktiske del af forberedelsenhører, at censor sætter sig ind i, hvor prøven foregår, oghvordan man kommer dertil. En censor kommer ikkefor sent!Under prøvenVed prøvens start er der nogle regler, som censor skalvære opmærksom på og medvirke til at sikre bliverrespekteret.Prøven er offentlig: Alle mundtlige og praktiske besvarelserved eksamen er principielt offentlige (eksamensbekendtgørelsen,§ 13). Det betyder, at interesseredehar mulighed for at overvære eksamen. Dog kan dervære forhold, der taler for, at man ikke kan det, foreksempel om der er plads til tilhørere. Muligheden forat overvære prøven gælder kun selve eksaminationen– ikke voteringen, hvor censor og eksaminator drøfterbedømmelsen af elevens præstation.Til spørgsmålet om offentlighed hører også, at eleven15

år efter prøven, så de kan anvendes i forbindelse medeventuelle klager eller censorindberetninger.Uregelmæssigheder: Hvis censor får mistanke om, atelever har fået uretmæssig hjælp til besvarelse eller udførelseaf opgaver eller benytter hjælpemidler, der ikkeer tilladt, skal censor indberette det til skolen, og skolenskal eventuelt bortvise eleven (eksamensbekendtgørelsen,§ 19).Efter prøvenVotering og karakterfastsættelseNår eleven har forladt prøvelokalet, kan voteringenbegynde. Hensigten er at få etableret enighed omden karakter, eleven skal have. Afklaringen skal ske iforhold til de relevante mål, idet den samlede bedømmelseaf elevens præstation skal være baseret på envurdering, der både omfatter præstationens styrker ogsvagheder.Kan der ikke opnås enighed, er reglen, at censor ogeksaminator hver giver en karakter, hvorefter den endeligekarakter er gennemsnittet af de to karakterer,afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvisgennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, erden endelige karakter nærmeste højere karakter, hviscensor har givet den højeste karakter, og ellers dennærmeste lavere karakter (Bekendtgørelse om karakterskalaog anden bedømmelse, § 14).Karakterliste: Censor skal have en kopi af den underskrevnekarakterliste (elever og karakterer) med sig, nårcensor forlader skolen ved prøvens afslutning.18

Censorindberetning: Hvis der er væsentlig principieluenighed mellem eksaminator og censor om spørgsmåli forbindelse med bedømmelsen, eller hvis censor bliveropmærksom på mangler i prøven set i forhold tilde mål og krav, der er fastlagt i bekendtgørelser (eksamensbekendtgørelsen,§ 25,1 og 2), skal dette indgå ien censorindberetning (eksamensbekendtgørelsen, §26) til skolen. Skolen skal efterfølgende sende indberetningenvidere til Undervisningsministeriet, hvis deter under ministeriets regelsæt, prøven finder sted.Klagesag: Elever har mulighed for at klage (eksamensbekendtgørelsen,§ 42-43, 46) over en prøve. Elevenkan klage over prøvegrundlaget, prøveforløbet ellerbedømmelsen. Dette skal ske inden 14 dage efter prøven.Elevklagen sendes til den skole, hvor prøven harfundet sted, idet skolen herefter indhenter udtalelserfra censor og eksaminator. På baggrund heraf beslutterskolen, om elevens klage afvises, hvilket kun kan ske,når censor og eksaminator er enige, eller om elevenskal tilbydes en ombedømmelse eller en omprøve.Tilbydes eleven ombedømmelse, kan det ikke resulterei en lavere karakter, hvilket er tilfældet ved en omprøve(eksamensbekendtgørelsen, § 48).CensorberetningVed enkelte prøver kan der blive tale om, at ministerietanmoder om, at censorerne indsender en beretning,hvor man som censor oplyser om gode og mindre godeforhold i forbindelse med den afholdte prøve, såledesat andre (skolen, ministeriet, fagligt udvalg) har mulighedfor at kvalitetsudvikle prøveformer og prøvernesgennemførelse (eksamensbekendtgørelsen, § 29).19

3. God skik ved prøverog eksaminerGod skik handler om den adfærd, der ikke direktefremgår i regler og paragraffer, men som er de “uofficielle”regler eller normer for hensigtsmæssig og anstændigadfærd.Information og tvivlsspørgsmålNår man bliver udpeget som censor, vil man modtageforskellige papirer, der på den ene eller anden mådebeskriver den begivenhed, hvor man skal fungere somcensor. Der kan for eksempel være tale om eksamensplanog om opgaver og spørgsmål, jævnfør ovenfor.Det er god skik, at censor modtager informationenom prøver mv. i så god tid inden prøven, at censorhar rimelige vilkår for at sætte sig ind i materialet (Bekendtgørelseom prøver og eksamen, § 4).Opstår der tvivlsspørgsmål, og er der uklarheder, børcensor få dem afklaret inden prøven. Det er hverkenhensigtsmæssigt eller rimeligt at skulle drøfte uklarhedereller pege på fejl og mangler, få minutter førprøven skal gå i gang. Det vil bidrage unødigt til enstresset atmosfære, der risikerer at påvirke samarbejdetmellem censor og eksaminator i negativ retning.Det hører derfor med til forberedelsen før prøven, atman som censor ringer eller skriver til eksaminatorom spørgsmål af denne art, således at afklaringen er påplads før eksamensdagen. Det kan også være hensigts-20

udstyr er til rådighed for eleverne i prøvesituationen.Censor og eksaminator kan endvidere drøfte og afstemmede roller, de har under prøven/eksamen, foreksempel med hensyn til, hvornår det er passende, atcensor blander sig i en mundtlig eksamination medsupplerende spørgsmål. Det handler om at respekterede roller, man har i situationen.Prøve-/eksamensopstillingI forhold til selve eksamenssituationen med placeringenaf henholdsvis elev, eksaminator og censor kanforskellige opstillinger være hensigtsmæssige afhængigaf prøvens art og de fysiske rammer. Grundlæggendehandler opstillingen om at sikre en god kommunikation.Opmærksomheden bør derfor rettes mod, at deter eksaminator, der skal eksaminere. Derfor bør elev ogeksaminator placeres over for hinanden, mens censorsplacering vil være på “sidelinjen”.Kommunikation med eksaminatorKommunikationen mellem eksaminator og censor børførst og fremmest dreje sig om sagen, det vil sige ombedømmelse af elevens præstation. Det sker for “lukkededøre”, idet votering ikke er offentligt, og aleneeksaminator og censor kan deltage.I forbindelse med gennemførelse af prøven kan dervære kommunikation mellem eksaminator og censorom det, eleven siger eller gør. I den offentlige del afprøven gælder det for censor om ikke at falde ud af sinrolle, men at holde sig til sagen og signalere seriøsitetgennem sprogbrug og kropssprog.22

Afklarende spørgsmål: Hvis man som censor fornemmer,at eleven ikke forstår eksaminators spørgsmål, børcensor forsøge at præcisere spørgsmålet, så eksaminandenforstår, hvad der bliver spurgt om. Som censor skalman være opmærksom på, at eksaminator ikke stillerfor svære spørgsmål i forhold til det, der skal bedømmes,og at eleven ikke bliver stillet til regnskab forforhold, der ligger uden for målet. Censor kan ligeledesgribe ind, hvis man fornemmer et “modsætningsforhold”mellem eksaminator og eleven. Uenighederbør drøftes uden for eksaminandens hørevidde ellergemmes til voteringsfasen.Voteringen: Det er god skik, at censor indleder dennedrøftelse med at fremhæve styrker og svagheder vedelevens præstation. At bedømme en præstation er ikkeen enkel sag, så det er vigtigt, at censor og eksaminatorhver især udtrykker sig kort og klart om deres indtryk,vurderinger og begrundelser og samtidig er lydhøreover for hinanden. Under voteringen er det hensigtsmæssigt,at censor kan støtte sig til notaterne fra prøveforløbet.Begrundelse for karakteren: Når karakteren er fastsat,kan det være en god idé, at censor og eksaminator kortdrøfter, hvilken begrundelse eleven skal have for sinkarakter. Det er god skik at give karakteren en begrundelsemed på vejen, selv om det ikke er et krav i reglerne.Hvad er der blevet lagt vægt på i bedømmelsen?Hvad var styrker og svagheder? Der er kun kort tid tilat meddele og begrunde en karakter, så det er vigtigt atgøre det kort og præcist og at være enige om, hvad der23

Eleven har et retskrav på at kunne klage over prøven,og begrundelsen for bedømmelsen bør ikke give elevenunødig “skyts” til denne handling.Når prøven er overståetSom afslutning på prøven tager man afsked med eksaminator,evaluerer dagen og sørger for, at karakterlistener korrekt udfyldt, underskrevet og afleveret. Censorfår selv få en kopi af karakterlisten.26

Dette arbejdshæfte er en del af en internetpublikation,som også indeholder en filmsekvens.Internetpublikationen kan vejledecensorer og skuemestre ved faglige prøver ierhvervsuddannelserne.Arbejdshæftet indeholder både gode råd oghenvisninger til de relevante regler for prøverog bedømmelser.Filmsekvensen er på cirka ni minutter ogmed tre censorer fra forskellige brancher, deri korte klip fortæller om deres syn på det atvære censor.Materialet kan anvendes som oplæg til diskussioner,temamøder og lignende møderlokalt på den enkelte skole og på seminarer,kurser og konferencer i de erhvervsfagligeuddannelser og på andre uddannelsesområder.