Rum til at være - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk
  • No tags were found...

Rum til at være - Socialstyrelsen

Rum til at væreDilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrug


Copyright: VFC Socialt Udsatte 2005Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseDitte EhrenreichRum til at være – dilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrugISBN 87-91509-26-21. udgave, 1. oplagTrykt i 1.000 eksemplarerSproglig bearbejdelse: Karen Rostrup BöyesenLayout: Aakjærs a/s, VejleTryk: GrafikkonsulentenPris: GratisPublikationen kan bestilles på www.vfcudsatte.dk eller ved henvendelse til:VFC Socialt UdsatteSuhmsgade 31125 København KTlf. 33 17 09 00Fax. 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkCVR/SE: 2718 10 07Det er også muligt at downloade publikationen i pdf-format på www.vfcudsatte.dkVFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet.Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialtudsatte grupper. Centret skal desuden bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoderog medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og konkrete løsningsforslag.Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydeskonsulentbistand i forbindelse med bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver, fagligvejledning og undervisning. Vi løser opgaver i hele det offentlige system, særligt forstatslige, amtslige og kommunale myndigheder, samt for private og frivillige organisationer.Vi arbejder både med rekvirerede opgaver og efter aftale med Socialministeriet.Læs mere på www.vfcudsatte.dk.Hæftet er del af en serie om forholdene i det sociale arbejde for alkoholmisbrugere ogderes pårørende. I serien er tidligere udgivet• Børn i familier med alkoholmisbrug – kortlægning af de eksisterende tilbud (april, 2005)


Rum til at væreDilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrug


IndholdForord ...............................................................................................................................................................7Begrebet ’omsorg’ ...........................................................................................................................................8Omsorgens bestanddele .............................................................................................................................8Omsorg på væresteder ...............................................................................................................................9Dynamisk metodeforståelse .........................................................................................................................12Måden at forholde sig på .........................................................................................................................14Måden at handle på .................................................................................................................................16Dilemmaer i omsorgsarbejdet .......................................................................................................................18Rumme eller udvikle .................................................................................................................................18Faglig personlighed ..................................................................................................................................21Alkohol på værestedet .............................................................................................................................22Dokumentation .........................................................................................................................................24Helhedsorientering – enegang ................................................................................................................27Litteratur .........................................................................................................................................................29


ForordLandets væresteder arbejder løbende med kvalitetsudvikling af omsorgsmetoder. Det er en udvikling somVidens- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC Socialt Udsatte) gerne vil understøtte ved at bidragetil diskussionen om nogle af de fremtrædende dilemmaer i værestedets arbejde. Vi har i denne sammenhængfokuseret på værestedsbrugere med et alkoholmisbrug.Syv ledere og medarbejdere fra forskellige væresteder har derfor været samlet til en række møder i2004/2005. På møderne er udvalgte temaer i omsorgen for målgruppen blevet diskuteret, og dilemmaernei denne type omsorg er trådt tydeligere frem. Deltagernes faglige engagement, og deres fokus på at leve sigind i brugernes situation, har smittet af på diskussionerne hvor meget forskellige erfaringer er blevet udveksletflittigt. Resultatet af diskussionerne er samlet i dette hæfte der dog indledes med en mere genereldiskussion om omsorgsarbejdets karakter.Tid er en meget værdifuld ressource på værestederne. Vi ved at det har været svært at finde tid til møder ogarbejdsopgaver i en travl hverdag hvor brugerne altid må komme i første række. Vi vil gerne benytte lejlighedentil at sige tak til gruppen for alligevel at have taget sig denne tid:• Peter Falkencrone, brobygningsmedarbejder, Ballerup Kommune• Connie Hartz, afdelingsleder, Ballerup Kommune• Jørgen Hansen, værestedsleder, København• Jens Hassel, brobygningsmedarbejder, Brøndby Kommune• Annette Larsen, pædagog natcaféen/Aktivitetscentret, Københavns Kommune• Signe Schandorff, pædagog Aktivitetscentret, Københavns Kommune• Thorkil Vestergaard-Hansen, værestedsleder, KøbenhavnErfaringsopsamlingen tager udgangspunkt i eksisterende teorier om omsorg og forundersøgelser på forskelligeomsorgstilbud. Teoriernes eventuelle anvendelighed i praksis drøftes på baggrund af den faglige netværksgruppesdiskussioner. Materialet er samlet af VFC Socialt Udsatte. Netværksgruppen kan derfor ikkestilles til ansvar for indholdet i hæftet.Alkoholmisbrug (definition)I den følgende tekst tages der udgangspunkt i WHO’s definition af misbrug. Verdenssundhedsorganisationendefinerer at ’brug’ bliver til ’misbrug’ når forbruget har fået et sådant omfang og sker på en sådan mådeat det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omverden.7


Begrebet ’omsorg’Almindelig medmenneskelig omsorg kan defineres som dét at tage sig af et andet menneske. Det er omsorgat engagere sig i et andet menneskes velbefindende ud fra en oprigtig interesse i dette menneskesve og vel. ’Omsorg’ er defineret på mange forskellige måder i den faglige litteratur, men ingen stederperspektiveret i forhold til værestedsbrugere med et alkoholmisbrug. Også i den faglige netværksgruppeblev en definition af begrebet ’omsorg’ for denne målgruppe efterspurgt.Søger man et nærmere signalement af hvad begrebet ’omsorg’ dækker over, finder man primært beskrivelserder tager udgangspunkt i arbejdet med børn, ældre og syge (fx Diderichsen & Thyssen, 1991;Halse, 2001; Kermenoglou & Sørensen, 2000; Nord Hansen, 2003; og Martinsen, 1998). Denne litteraturdanner udgangspunkt for den følgende beskrivelse af omsorg – her indkredset til værestedsbrugere medet alkoholmisbrug.Omsorgens bestanddeleHvis man er medarbejder på et værested, volder en beskrivelse af den fysiske omsorg ikke mange problemer:Det kan være at sørge for ly for vind og vejr, at give et medmenneske en kop kaffe, et måltid varmmad eller et sted at hvile sig. Sværere er det at sætte ord på hvad der sker i relationerne bruger/medarbejderog bruger/bruger. Og mest diffust er det at beskrive omsorgens rolle i forbindelse med at givebrugeren mulighedfor at forandre noget i sin tilværelse, eller forlige sig bedre med den, uden at stilleegentlige kravom forandring.Målet med omsorg er velfærd, det vil i denne sammenhæng sige et ønske om at brugeren er bedre stilletefter kontakten med værestedet end før. Velfærd beskrives ofte ved hjælp af tre dimensioner (Allardt,1975):• At have. Primære og fysiske grundbehov: næring, væske, varme, luft og elementær tryghed.• At elske. Sekundære og sociale behov: menneskelige relationer.• At være. Tertiære behov for selvrealisering: anerkendelse og udfoldelse af selvet, fx via kunst og kultur.De primære behov skal være opfyldt før der skabes mulighed for at opfylde de sekundære, ligesom desekundære skal være opfyldt før man kan begynde at efterkomme de tertiære behov for anerkendelse ogselvrealisering (Maslow, 1970).8


Omsorg på værestederPå samme måde er der tre uadskillelige aspekter af omsorg der kan vægtes forskelligt i forskellige situationer.Selvom der kan være afvigelser, vil brugeren typisk først have behov for fysisk omsorg, dernæsten social omsorg (relationel) og først da åbnes brugerens øjne for udvikling og forandring, bl.a. via udfordringeri de nye sammenhænge den pågældende indgår i på værestedet (rum til at være) – som i denførnævnte velfærdsteori. I omsorgens tredje fase yder medarbejderen sin støtte ved at tage udgangspunkti den enkelte bruger – nogle skal have fred i en periode, andre skal udfordres.FYSISKOMSORGRELATIONELOMSORGRUM TIL ATVÆREModellen ovenfor er resultatet af at kombinere velfærdsteorierne med teorier om omsorg (Halse, 2001) ogbegrebet ’mulighedsrum’ (Jensen, 2004) – for at komme den relevante målgruppe nærmere. Denne nyemodel viser værestedets typer af omsorg. Omsorg der sammensættes forskelligt alt efter brugerens mestpresserende behov. Det er medarbejderens sans for timing og indlevelse i brugerens situation der afgørhvilken omsorgstype der skal sættes ind med. Typerne beskrives nærmere i det følgende.Fysisk omsorgOmsorg for brugere med et alkoholmisbrug på væresteder sidestilles typisk med en tilfredsstillelse afde fysiske behov: at komme i tørvejr eller at få en kop kaffe og lidt mad. Nogle steder må man drikke øl,andre steder er alkoholfri. Enkelte steder tilbyder et bad, en madras at hvile sig på eller at få vasket tøj.”Det er godt I sørger for at de får noget at spise,” er en typisk bemærkning værestederne hører. Brugernesbehov for fysisk omsorg er tydeligt og enkelt at beskrive. Det er et kerneområde for værestederne – nemtat forklare og vise frem, både til brugere og politikere. Lokaler, faciliteter og aktiviteter kan beskriveskonkret. Mængden af kaffe der drikkes og mad der spises, kan gøres op i tal der taler for sig selv.9


RO, MAD OG VARME”De fleste kommer på vores værested fordi de har hørt om det – at man kan få kaffe og varme, mad og hvile. Vispørger dem ikke ud. Vi lader dem være i fred til de har fået styr på sproget – er blevet trygge nok til at prøve atformulere sig over for os medarbejdere. Indtil da har de tit kontakt med andre af brugerne.”Relationel omsorgEn mindre synlig omsorg er de relationer der opstår når brugerne kommer for at få deres fysiske behovdækket. En væsentlig pointe ved værestederne er den mulighed de giver, for at der kan skabes relationer– mellem brugere og medarbejdere såvel som brugerne imellem. Alle mennesker har brug for fællesskabog for at tilhøre et netværk af sociale relationer hvor man synes om og tager sig af hinanden. Relationelomsorg handler om at modtage kærlighed, som venlighed og varme, men det handler i lige så høj gradom selv at få lov til at vise andre omtanke, at synes om dem og måske endda give udtryk for det.SMÅ SKRIDT”Nogle brugere vil i starten helst ikke have kontakt med medarbejderen. De kommer fordi de har hørt om stedet,hørt at de kan komme indendørs og sove, få en kop kaffe, tage et bad, måske få noget tørt tøj. Så må man bareblive ved. Det kan godt være man bliver afvist … så må man prøve igen en anden dag.Man kan mærke at kontakten er ved at være der når de selv begynder at fortælle. Hvis de trækker sig eller lukker i,er man gået for hurtigt frem. Man kan godt ’købe dem lidt’ ved at give gratis kaffe – for at komme i kontakt meddem.”Når en bruger begynder at komme i et værested, dannes der ofte nye relationer til de andre brugere. Denye relationer har både styrker og svagheder: Styrken er den positive kontakt til andre der er så vigtig foralle mennesker, en kontakt der måske medfører at de også ses uden for værestedet og bekymrer sig omhinanden, fx hvis én har været længe væk. Svagheden ved værestedets relationer er at de andre brugereofte har tilsvarende problemer, og dermed ikke har overskud til at magte en bæredygtig relation. Hvis10


værestedet tillader alkohol, kan det få den særlige funktion at blive et legalt rum for at drikke i fællesskabmed personer man kender i forvejen.Relationel omsorg ydes også i kontakten mellem medarbejder og bruger – en kontakt det kan tage lang tidat opbygge og som vil dreje sig om fysiske behov indtil en tillid er opbygget. Metoden er ’den langsommesamtale’ beskrevet på side 17. At tilliden er etableret, konstateres for eksempel ved at brugeren begynderat fortælle om sig selv eller henvender sig til medarbejderen med et konkret problem. I denne tillidsrelationskabes et rum for omsorg, en omsorg der kan gå videre end den fysiske og relationelle omsorg.Rum til at væreRum til at være’ er inspireret af omsorgsteorier om arbejdet med børn hvor stimulering ses som en vigtigdel af omsorgen for barnet. Der skabes et rum hvor udvikling, forandring og forsoning med sig selv gøresmulig. Det skal understreges at der tænkes på rum for udvikling, ikke krav om udvikling. Frem for kunat tilbyde værestedsbrugere med et alkoholmisbrug skadesreduktion, kan man med ’rum til at være’ understregeat man ikke har opgivet at hjælpe brugeren med at få øje på nye muligheder. Samtidig må manikke stille krav der udstøder de svageste.STØTTE TIL FORANDRING”Til den bruger der er kommet i natcaféen flere gange – og som man har oplevet både ædru og fuld – kan mangodt sige ”Du er sådan en flink fyr når du er ædru”. Altså, fortælle at man oplever ham som en helt anden personnår han er ædru og måske motivere ham for at søge behandling eller trappe lidt ned. Han skal da vide hvordan drikkerietødelægger forholdet til de andre brugere – og måske kan medføre at han ikke kan komme hos os mere.”I KFUM’s sociale caféer kaldes denne slags omsorg ’mulighedsrum’. Der tales om en udviklingsprocesder rummer kimen til både at kunne se problemerne, livsomstændighederne og sig selv i øjnene, mensamtidig erkende at det kan være anderledes (Jensen, 2004). I familieterapeutisk sammenhæng beskrivestre typiske grunde til at mennesker forandrer sig (Minuchin, 1976):• At vi udfordres i vores opfattelse af virkeligheden• At vi får alternative muligheder der synes rimelige for os• At der opstår nye selvforstærkende relationer når først vi har gennemprøvet alternative transaktionsmønstre11


værestederne søger medarbejderne at skabe støttende rammer for disse processer så brugerne givesmulighed for at forandre sig. Til tilbuddet om ’rum til at være’ knytter sig imidlertid et væsentligt dilemmaimellem ikke at ville stille krav og samtidig støtte en forandring, jf. side 18-21.Dynamisk metodeforståelsePå værestederne arbejder man ud fra en dynamisk metodeforståelse hvor metoden afhænger af de enkeltebrugeres behov der ofte er meget forskellige og sammensatte. Arbejdet med brugeren kan ikke beskrivesplanmæssigt, men tager afsæt i mødet med brugeren og i den pågældendes oplevelser når medarbejderog bruger skal samarbejde om at udforske og kvalificere brugerens muligheder (Andersen, 1999). Deprofessionelle kompetencer kan i denne sammenhæng beskrives som et dobbeltbegreb med to kvaliteter(Kermenoglou, 2000 og Diderichsen, 1991):• En måde at forholde sig på• En måde at handle påMetoderne i en dynamisk omsorgsydelse handler dermed ikke alene om handlinger, men også om deprincipper der ligger bag, dvs. de overordnede værdier medarbejderen tager afsæt i når konkrete arbejdsopgaverog problemer skal løses. Handlingernes rækkefølge er ikke afgørende idet metoderne varierer iforhold til situation, bruger og medarbejder. Dynamisk metodeforståelse fordrer et samspil mellem brugerenog den professionelle og sigter mod at støtte brugeren i at være aktør i sit eget liv.Derfor kan man ikke give egentlige anvisninger på hvordan man skal handle i en bestemt situation meden bestemt type bruger. I virkelighedens verden har man som regel heller ikke mulighed for først attænke og siden at handle, men må i den konkrete situation tænke og handle på én gang i mødet med brugeren.Der er altså tale om en dobbeltproces i den udførte handling.Modellen beskriver dobbeltprocessen i mødet mellem den professionelle og brugeren. Den professionellehar sine tillærte teorier, et personligt sæt af værdier og et menneskesyn der farver tilgangen til arbejdet,med ind i mødet. Oplever han eller hun brugeren som modspiller, egoistisk og uansvarlig, vil det føre tillav motivation eller direkte modstand hos brugeren. Hvis brugeren derimod ses som en ligeværdig medspiller,interesseret i at få et godt liv og fuldt kompetent med den rigtige støtte, vil det føre til samarbejde12


PROFESSIONELBRUGERAbstrakt niveau(Teori om fx omsorg)Teoretisk fundamentOplevelse af problemerog bekymringerMødet med brugerenPersonligt niveau(Værdier, menneskesyn)Spontan praksisKrav, ønsker og håbKontekst:Værestedet som organisationKontekst:Brugerens livsverdenDen dynamiske metodeforståelse (Andersen, 1999)– tilpasset omsorgsmetoder på værestedermed brugeren, fx via empowerment (McGregor, 1960). Hertil kommer at den professionelle typisk harhøstet praktiske erfaringer og har reflekteret over den daglige praksis. Alle disse forhold udgør den professionellesfundament. På det organisatoriske plan tager medarbejderen afsæt i det konkrete værested ogde mål, traditioner og værdier der er særlige for stedet.Brugeren derimod, går mere enkelt ind i mødet – med sin egen oplevelse af sine egne problemer og bekymringersåvel som med krav, ønsker og håb for sin livssituation. Alt sammen elementer hvis udgangspunkter privat og personligt.I praksis er det at forholde sigog det at handle integreret i én proces. Alligevel vil de to kvaliteter blivebeskrevet hver for sig i det følgende for at gøre det muligt at analysere dem i relation til de metoder derbruges i omsorgsarbejdet.13


Måden at forholde sig påIdeelt indgår følgende aspekter i den måde medarbejderen forholder sig i mødet med brugeren (Kermenoglou,2000):• Nærhed i situationen og respekt for brugeren• Accept og indlevelse i hvad brugeren forstår• Anerkendelse af brugeren som et kompetent menneske med intentioner og en vilje til at leve sit eget liv• En etisk forståelse af arbejdet, dets ansvar, solidaritet mv.• Viden om sig selv og brugeren og bevidsthed om magtrelationen og hvordan den skal forvaltesPå det konkrete værested kan disse aspekter udmøntes i et værdigrundlag der beskriver hvordan manskal forholde sig til brugerne. Det vigtige er ikke om det er skrevet ned, men at det står klart for bådemedarbejdere og brugere.På det fælles grundlag kan man derefter løbende arbejde med hvordan den enkelte medarbejder skal forholdesig til brugerne. I den forbindelse vil det være en fordel at man på det enkelte værested diskutererde mange dilemmaer i at arbejde med omsorg, bl.a. dem der er nævnt i afsnittet ’Dilemmaer i omsorgsarbejdet’.Det daglige arbejde på værestedet stiller store krav til medarbejderne. De færdes blandt mennesker somofte bærer på mange samtidige problemer og stor lidelse. Brugernes hverdag er præget af uforudsigelighedog ustabilitet og indimellem har de en truende og provokerende adfærd. Deres hverdag smitter af på medarbejderneder hyppigt bringes i komplekse situationer hvor de ikke desto mindre må handle hurtigt ogkontant. Ofte vil situationerne repræsentere et eller flere dilemmaer, dvs. at der ikke er én ideel løsning.Bagefter kan der opstå tvivl om hvorvidt man handlede rigtigt, hurtigt nok, i overensstemmelse med stedetsog egne værdier og normer, eller om man måske overreagerede. Man kan have brug for at diskutereom man skal gøre noget andet næste gang i en lignende situation. Det afføder et stort behov for fagligrefleksion og supervision. På nogle væresteder arbejder medarbejderne alene, andre steder er der flere tilstede ad gangen. Det giver store forskelle i mulighederne for hvordan man rent praktisk kan komme tilat reflektere. Er der ikke mulighed for supervision, kan den faglige refleksion ske som selvrefleksion – enindre dialog – eller i forskellige netværk med andre i tilsvarende stillinger. Her er en professionel dagboget nyttigt redskab. Arbejdet på værestederne indebærer i udpræget grad at man bringer sin personlighedi spil i det professionelle arbejde. Refleksion kan modvirke udbrændthed. Derfor er det vigtigt at refleksiongøres mulig.14


MODEL FOR REFLEKSIONHandleberedskabSituationRutinehandlingIkke-rutinehandlingFormålsovervejelseTænkningRefleksionKritisk refleksionErfaringAnalogiTeoriSamme handlingNy handlingNyvurderet handlingUdvidet handleberedskab(Fra Wahlgren, 2002)15


I en akut situation på værestedet gives der forskellige muligheder for refleksion, afhængigt af den konkretesammenhæng. I modellen ovenfor skelnes der imellem om situationen kalder på en rutinehandling,er ny for medarbejderen eller giver mulighed for at tænke før der handles. De tre situationer starterforskellige læringsprocesser der alle fører til et udvidet handleberedskab:Rutinehandling – handlinger der gentages, konsolideres og finjusteres løbende og dermed udvider handleberedskabet.I den kontaktskabende fase bruges ofte velkendte handlinger til langsomt at bygge en tillidsfuldkontakt op. Medarbejderen serverer kaffe, viser genkendelse ved gentagne besøg og står til rådighed– skiftevis vedholdende og tilbageholdende.Ikke-rutinehandling – prompte reaktioner på mere eller mindre uventede hændelser, fx truende adfærd.Der kræves hurtig refleksion over mulige scenarier ved forskellige handlinger. Medarbejderens refleksionforegår i situationen, men også bagefter hvor der sammenlignes med egne og andres erfaringer, og hvorder eventuelt inddrages teori til at perspektivere situationen.Kritisk refleksion – faglige, metodeudviklende overvejelser, udløst af den konkrete situation. Overvejelsernevil ofte omfatte værestedets dilemmaer, fx om alkohol er tilladt: Hvad kunne man opnå ved et forbud/entilladelse og er det det bedste middel til at nå det man vil (jf. også næste kapitel).Der foregår læring i alle tre typer handling. Refleksionen udløser mest læring hvis den kobles på erfaring(egen eller andres) eller på systematisk viden (teori). Den kritiske refleksion indebærer overvejelser overformålet med handlingen – overblik i et større perspektiv. Opnår man det man gerne vil med den mådeman forholder sig på? Fører det man gør til det ønskede – set i en større sammenhæng?Måden at handle påI handlemåden indgår også forskellige aspekter. Når medarbejderen møder brugeren kan mulighedernefor eksempel være (Kermenoglou, 2000):• At give brugeren noget eller være noget/nogen for ham• At gøre noget for brugeren, fx ledsage, anvise muligheder eller nye veje eller bare være til stede/til rådighedfor brugeren• At kompensere for noget brugeren har oplevet, respektere og vise interesse, måske deltage i aktivitetervalgt af brugeren• At lytte og tolke16


Det er i værestedets dagligdag at omsorgsmetoderne kommer i spil. Det kan handle om helt konkrete tilbud,fx tilbud om varm mad, rent tøj, tørvejr eller måske aktiviteter og ture ud af huset. Eller om at væretil stede eller til rådighed, enten ved at holde en medarbejder ’fri’ til at træde til, tage en samtale ellerbare stå til rådighed, eller ved at gøre medarbejderen tilgængelig på andre måder, fx i en fysisk base medfaste åbningstider, i gadebilledet eller via mobiltelefon. Sådanne løsninger kan være nødvendige, fx ibrugerstyrede væresteder der ikke har en medarbejder fysisk til stede hele tiden. Her må medarbejderenforsøge at organisere sit arbejde så den pågældende kan være til stede hvor tingene sker.At være til stede handler ikke kun om fysisk tilstedeværelse, men også om at være lydhør. Det er positivtat opleve sig genkendt og husket – at få en følelse af at være enestående – en individuel person. Denneform for nærvær har særligt gode vilkår på væresteder der har kontakt til brugerne over længere tid. Herer tid en væsentlig ressource i det metodiske arbejde. Den faglige netværksgruppe fremhævede især ’denlangsomme samtale’ som en metode der er væsentlig og særlig for værestederne.DEN LANGSOMME SAMTALE”Det handler om at tage tiden, holde den i rummet og være nærværende. Det er kunsten at være langsom i detkorte møde.” Sådan siger filosoffen Kari Martinsen der har beskæftiget sig indgående med begrebet omsorg.Den langsomme samtale handler om at alt ikke kan nås på en gang, i én samtale, tirsdag kl. 9:30-10:30. Den langsommesamtale mellem bruger og medarbejder kan forløbe over dage, uger, måneder. Den er nærværende og ikkeresultatorienteret i første omgang. Den indeholder smalltalk og dybere samtale og kan bevæge sig mellem de to– alt efter brugerens situation.De hurtige kundskaber, fx at udarbejde handleplaner, søge løsninger på konkrete problemer og i det hele tagetfokusere på resultater, er selvfølgelig vigtige. Men Martinsen peger på at de har en tendens til at presse de langsommereerfaringskundskaber: ”Man hverken ser, hører eller lugter hvis man er for hurtig”.Omsorg handler om skøn. For at skønne må man have sig selv med som person i forhold til brugeren, i forhold tilhele rummet og i forhold til sin faglighed. Værestederne giver et særligt rum for den langsomme samtale – et uniktrum. Her er tid og nærvær – man behøver ikke at handle her og nu. I den langsomme samtale kan man sammen nåfrem til hvor det er brugeren står, hvor han eller hun gerne vil hen og hvad der skal til for at nå frem.(Lindskov 2003)17


Den langsomme samtale giver mulighed for at vise vedholdenhed på en respektfuld og tilbageholdendemåde. Respekten kan komme til udtryk ved at noget holdes tilbage for at noget andet vigtigt kan få mulighedfor at træde frem.At være til stede på en tilbageholdende måde er ikke ensbetydende med passivitet, men betyder at manviser langsigtet, fremadrettet interesse. For eksempel kan man lave aftaler med brugerne om hvordan degerne vil have at medarbejderne agerer hvis de ikke har set brugeren i en periode af aftalt varighed.At anvise nye veje eller muligheder kan være en helt konkret hjælp til at navigere i det offentlige system.Men ’veje’ kan også beskrive brugerens handlemønstre, dvs. at medarbejderen hjælper brugeren til at opdageandre måder at handle på. I denne forbindelse er det vigtigt samtidig at holde fast i den måde manforholder sig på, at huske indlevelsen og anerkendelsen så man ikke kommer til at overtage brugerensliv.De to kvaliteter ved det professionelle omsorgsarbejde – at forholde sig og at handle – er relevant for detdaglige arbejde på værestedet. For det første kan kvaliteterne medvirke til at beskrive hvordan omsorgenkonkret kommer til udtryk gennem forskellige metoder. For det andet kan fokus på kvaliteterne styrkeden fortsatte udvikling af omsorgsmetoderne.Omsorgsmetoderne, og hvordan man som værested og medarbejder forholder sig og handler, spiller sammenmed omsorgsbegrebets tre aspekter: fysisk omsorg, relationel omsorg og rum til at være. Hvordandet konkret kan komme til udtryk er søgt vist i eksemplet på næste side.Dilemmaer i omsorgsarbejdetDilemmaer kendetegnes af at der ikke er en ’rigtig’ løsning. Tværtimod vil man i et dilemma ofte skullevælge mellem to utilstrækkelige alternativer. Derfor er det vigtigt for den daglige praksis regelmæssigt atreflektere over dilemmafyldte situationer, enten via supervision eller faglig refleksion. I det følgende gennemgåsnogle af værestedets typiske dilemmaer.Rumme eller udvikleHvor fokuseret skal man være på forandring? Nogle gange er den rette omsorg blot at rumme brugeren oggive plads til at være. I andre tilfælde er det den bedste form for omsorg at hjælpe brugeren med at sættemål og så småt begynde at indfri eventuelle ambitioner om et bedre liv. På den ene side vil man gerne18


KONKRET SITUATIONTANKE OG HANDLINGEn bruger kommer til værestedet i tydeligt beruset tilstand,aggressiv over for brugere og personale. Det er sket før, deter typisk for ham at være aggressiv i kontakten med andre.Mange år i det hårde gademiljø har ført til at han har tilegnetsig en aggressiv facon der signalerer til andre at de skalpasse på for ’Her kommer én der kan svare for sig, og kangive problemer hvis det er dét der skal til’.Men situationen udvikler sig anderledes end den plejerfordi medarbejderen møder brugeren med en anden indsatsend den forventede adfærdsregulering (fx kraftig irettesættelseeller karantæne).Ud fra sit kendskab til brugeren vælger medarbejderenat møde ham med en positiv attitude. Medarbejderen vedat brugeren er glad for musik og giver ham derfor en CD ihånden (som gave) med beskeden ”Det var da hyggeligereat høre noget god musik i stedet for at høre på dit dårligehumør”.Det ændrer fuldstændigt situationen. Brugeren skiftersindsstemning og virker nærmest rørt over at få en gave.Medarbejderen får signaleret til brugeren at han er velkommen,at han er en person til hvem man gerne vil giveen gave. Brugeren oplever sig accepteret og kan lægge sinaggressive gadefacon væk.Fordi medarbejderen kender brugeren og ved hvor hansressourcer er, har medarbejderen god mulighed for at mødeham på en konstruktiv måde. Dette indgående kendskabkræver god tid til udveksling af information og viden mellemmedarbejderne.På værestedet forholder man sig på en måde der fokusererpå brugernes ressourcer. Den opnåede viden brugestil at se situationer og handlemuligheder i et positivt lys.Medarbejderen forholder sig på en respektfuld ogindlevende måde. Han er bevidst om magtrelationen ogønsker at undgå at eksponere den (fx ved at give karantæne).Ud fra sit forhåndskendskab til brugeren lever medarbejderensig ind i brugerens handlingsmønstre og gennemen konkret måde at handle på (han giver brugerenen CD), som her er en form for afledning, giver han brugerenmulighed for at agere anderledes end han plejer.Både i måden at forholde sig på og i sin handlingarbejder medarbejderen i alle tre aspekter af omsorgsmodellen:• At brugeren overhovedet bliver lukket ind i påvirkettilstand, og tilmed får en CD, er udtryk for fysiskomsorg.• At brugeren ses og behandles som et individueltmenneske med en personlighed man husker og imødekommer,er udtryk for relationel omsorg.• At brugeren kommer til at opleve at han kan handleanderledes end han plejer og at det er til glæde forbåde ham selv og de andre i værestedet, er udtrykfor at medarbejderen giver ham rum til at være.19


yde omsorg uden at stille krav – for at rumme så bredt som muligt og ikke afskære nogen. På den andenside vil man gerne understøtte brugerne i at ændre visse adfærdsmønstre og livsbetingelser. Men ønskeralle brugere en forandring? Og hvordan understøtter man en udvikling uden at sætte dagsordenen forbrugeren?I processen må man gøre sig sin egen stilling klar: Drejer noget af behovet for udvikling hos brugernesig om ens egne (faglige) ambitioner, eller er det udelukkende brugerens ønsker og behov der er i fokus?Rent omsorgsarbejde kan godt få én til at savne udfordringer på længere sigt, særligt hvis man har enuddannelse eller en teoretisk viden man brænder for at prøve af. Måske kender man til muligheder somman føler sig overbevist om at brugeren kan have glæde af. Alligevel behøver det ikke at være det rigtigei den konkrete situation at stille krav til brugeren, heller ikke ved at blotlægge sit engagement. Det er fagligrefleksion og kontakten med brugeren der skal belyse den enkelte brugers behov.Per Revstedt, som beskæftiger sig med motivationsarbejde blandt de allermest udsatte, bygger sit arbejdepå et positivt menneskesyn: Ingen er håbløs. Det indebærer at menneskets inderste natur ses som ’konstruktiv,målrettet, social og aktiv’, dvs. at uanset hvor destruktiv, passiv, isoleret og planløs en brugerumiddelbart kan synes, så findes der andre muligheder bag facaden. Alle rummer et ønske om forandring(Revstedt, 1995). Men det er vigtigt at forandringsprocesser ikke forceres. Det udløser sjældent devigtige succeser – små eller store. Måske nærmere tværtimod. Forandringer foregår bedst i dialog medbrugeren, hvor medarbejderens rolle bliver at understøtte det konstruktive, målrettede, sociale og aktivesom findes i alle mennesker.URØRLIGHEDSZONE”Urørlighedszonen har noget at gøre med respekten for den andens grænser og med en faglighed der tager hensyntil disse grænser. Åbenhed er nærhed og sårbarhed i forhold til den anden.”(Martinsen, 1994 – inspireret af Løgstrup)Urørlighedszonen er knyttet til menneskets integritet. Enhver har krav på at have et indre rum helt for sig selv. Overskriderman grænsen for det personlige rum, krænker man mennesket. Men hensynet til urørlighedszonen må stå i’venlig vekselvirkning’ med åbenhed – der heller ikke kan stå alene. Hensynet til urørligheden skal hindre det invaderendeovergreb, mens åbenheden skal mindske den regelbundethed der kan resultere i omsorgssvigt.(Austgard 2002)20


Hvis omsorgen sigter mod udvikling, kan det støde brugeren væk fordi forventningerne er for svære athåndtere. På værestederne arbejdes der ofte meget varsomt med udvikling. Udvikling sker i dialog medog i respekt for brugeren. Værestederne magter som regel kunsten at stimulere ved at understøtte fremfor at forlange. Denne del af tilbuddet er ganske enestående.I psykologien arbejdes der med ’klientcentreret rådgivning’. Metoden samler sig om møder mellem psykologog bruger, møder præget af respekt og empati. De ses som en nødvendig og tilstrækkelig forudsætningfor forandringer hos brugeren. Forudsætningen for at støtte en bruger i at arbejde med forandringerer at brugeren oplever sig respekteret og accepteret i sin aktuelle væren og gøren. Ved klientcentreretrådgivning danner brugerens egne tanker, erfaringer og følelser udgangspunkt for samtalerne. Det holderfokus på brugerens egen opfattelse af sig selv og sine problemer. Den professionelles ambitionsniveau måholdes i ave så brugerens kan vokse frem.FORMYNDERI ELLER UNDLADELSESSYND?”Omsorg befinder sig et sted mellem formynderi og undladelsessynd”. I visse situationer må man formulere krav påandres vegne da der ellers bliver tale om omsorgssvigt. Omvendt er der tale om formynderi når man overtager denandens situation.(Martinsen. I: Lindskov, 2005)Faglig personlighedKontakten med værestedets brugere kræver ofte at medarbejderen bringer sin personlighed i spil i sitprofessionelle arbejde. I disse tilfælde må medarbejderen kunne skelne mellem sin professionelle ogprivate personlighed. Private følelser i en professionel sammenhæng er føleri (ifølge Martinsen). Det betyderat interessen og opmærksomheden ikke er vendt mod brugeren, men indad i medarbejderens egnefølelser.Som modsætning til de private følelser står den personorienterede professionalisme der indebærer atden professionelle præsenterer sig som en person med følelser. Det er personlige følelser – rettet modbrugeren – der indbefatter teoretisk indsigt, faglig erfaring, fantasi og kreativitet. Den personlige professionalismegør medarbejderen åben for indtryk fra brugeren så brugeren kan træde frem i medarbejderensbevidsthed (Martinsen, 2001).Begynder brugeren at se medarbejderen som en privat ven, bør alarmklokkerne ringe. Det vil være et21


Dermed får dette valg også indflydelse på hvordan værestedet opleves og fungerer. Tilbud der ikke tilladeralkohol, har som regel større variation i målgruppens sammensætning. Den vil ofte rumme bådealkoholikere, stof-/blandingsmisbrugere og sindslidende. Væresteder der tillader alkohol, besøges derimodoftest af brugere der enten kun drikker alkohol eller har et blandingsmisbrug der involverer alkohol.Målgruppens sammensætning har stor betydning for værestedets metoder og indsats.Fysisk omsorg – udviklende omsorgVælger man at et værested skal være alkoholfrit, kan det have mange gode effekter. Kun skal man ikkeforvente at forbuddet mod at drikke på stedet nedbringer brugernes alkoholforbrug. Men det kan medvirketil at værestedet bliver nemmere attil at fungere – og dermed til at man kan komme til at ydeanden omsorg end den rent fysiske. Mange væresteder har små fysiske rammer, og berusede eller drikkendebrugere opfører sig ofte højrøstet og aggressivt. Små lokaler kan dårligt rumme en sådan adfærd,bl.a. fordi der sjældent vil være plads til at skærme de øvrige brugere.Omvendt skal man være klar over, at brugere med et omfattende alkoholmisbrug kan vælge at holde sigvæk. Dermed kan hele fundamentet for at yde omsorg til en gruppe der har stort behov, mangle. Her kanværesteder hvor det er tilladt at drikke, yde dén fundamentale accept af brugernes alkoholproblem der eren forudsætning for i det hele taget at kunne yde omsorg.Hensyn til omverdenen – hensyn til brugerneMuligheden for at få økonomisk støtte og et godt forhold til naboer og lokalmiljø vil ofte være større hvisman kan sige at alkohol ikke tillades på værestedet. Negative naboer kan true værestedets eksistens. Detkan være et af argumenterne for at forbyde alkohol. På den anden side vil nogle brugere opleve forbuddetsom en manglende accept – at man som bruger med et alkoholmisbrug ikke kan drikke på værestedet.De brugere vil så søge andre steder hen, ofte til det offentlige rum, fx byens torve og parker.De væresteder hvor alkohol er tilladt, begrunder typisk dette valg med at brugerne ikke kommer i de alkoholfriværesteder, men i stedet vælger at opholde sig på offentlige pladser, til gene for det øvrige byliv.Væresteder hvor man kan drikke, hævdes af nogle at være oprettet primært for de øvrige borgeres skyld,men kan samtidig få stor positiv betydning for brugerne med deres tilbud om omsorg. De kommer indenfori tørvejr samtidig med at stedet danner rammer for sociale relationer. Desuden kan et sådant værestedmedvirke til at brugerne får en mere positiv kontakt til kommunen via stedets medarbejdere – ligesom påde væresteder der ikke tillader alkohol.Samlende kan det siges at begge typer af væresteder – med og uden alkohol – bør være tilgængelige, isærfor de potentielle brugere af værestedstilbud.23


DokumentationKravene til dokumentation på det socialfaglige område er vokset. Det gælder også for værestederne deroplever et stigende krav til at de kan dokumentere deres daglige arbejde. Men kravet om dokumentationkommer også indefra, som et fagligt ønske om kvalitetsudvikling der bygger på en ambition om hele tidenat kunne tilpasse sig brugernes situation bedst muligt.Der forestår et stort arbejde med at tilpasse dokumentationsredskaber så de bliver brugbare i værestedernespraktiske hverdag. Især skal der balanceres mellem formålet med dokumentationen og de omkostningerden kan medføre, fx ved at nogle brugere bliver væk fordi de ikke længere opfatter værestedetsom et frirum. Dokumentation kan ses som et værktøj til at udvikle kvaliteten af den vedvarende omsorg,men der er mange overvejelser forbundet med at værestederne indsamler og bruger dokumentation:Eksistensgrundlag eller ressourceforbrugSynlighed og dokumentation skal vise omverdenen at omsorgsarbejdet betyder noget og kommer brugernetil gavn. Det kan for eksempel dreje sig om bevilgende myndigheders krav om at få dokumentation forhvem der bruger værestedet og hvad de får ud af det. Så er dokumentationen vigtig for stedets eksistens.Men systematisk dokumentation kræver tid – en ressource medarbejderne ofte foretrækker at bruge pådirekte omsorg. Så kommer dokumentationsarbejdet til at stå i vejen for ambitionen om at yde brugerneden optimale omsorg. Værestederne varetager dataindsamlingen forskelligt, bl.a. fordi de er opbygget ogbemandet på forskellige måder. Man kan fx føre grundig statistik én gang om måneden eller tælle hovedertre gange om dagen. Medarbejderne kan notere hvad de ved om brugerne eller blot spørge sig fremefter behov. Det enkelte værested må nøje afveje de lokale behov for dokumentation i forhold til hvadder er muligt i den konkrete hverdag.Skriftlighed og anonymitetMan må kende brugergruppens udvikling for at yde den bedst mulige støtte. Også i forhold til den enkeltebruger har medarbejderne behov for at samle viden så de kan tilpasse omsorgen individuelt. Mennogle ser registrering og skriftlige aftaler som uforeneligt med værestedsarbejdet ud fra en bekymring forom registrering og skriftlighed vil holde brugerne på afstand fordi det overskrider deres grænser. Anonymiteter en meget væsentlig del af værestedstilbuddet. En anden hindring kan ligge hos medarbejderneder ofte er udvalgt fordi de er ildsjæle med store menneskelige kvaliteter, fx evnen til at være til stede inuet i særlig grad. Men derfor er det jo ikke sikkert at de brænder for systemer og skriftlighed, evner dertværtimod kræver at man kan sætte sig på afstand.24


Bagudrettet eller fremadrettet dokumentationBagudrettet dokumentation kan bruges til at vurdere og justere arbejdsmetoderne og vise om man harnået sin målgruppe. Den kan afdække brugernes problemer så man, med afsæt i virkeligheden, kan sætteind hvor problemet er størst. Dokumentationen kan også være fremadrettet – et arbejdsredskab til at fastholdeaftaler, visioner og planer udarbejdet sammen med brugeren.Et eksempel på fremadrettet dokumentation er når værestedet aftaler med en bruger at man ringer hvisman ikke har hørt noget til ham eller hende i længere tid eller at man vil følge op på noget man har taltom. Sådanne aftaler, evt. skriftlige, kan blive et værdifuldt værktøj i arbejdet med den enkelte bruger.Enkelte steder indgår man detaljerede aftaler om hvordan brugerne forventer at deltage i aktiviteter, tidsplanerfor deres fremmøde og planer for hvordan medarbejderne skal handle hvis brugeren ikke kommersom aftalt.Kvalitativ dokumentation eller kvantitative dataSkal dokumentationen bruges til at redegøre for besøgstal, brugerprofiler og brugen af værestedet er denkvantitativ, fx en besøgsstatistik, hvor brugernes profil og anvendelse af værestedet beskrives i tal ogkontante oplysninger (se eksempel på næste side). Skal det derimod beskrives hvad brugerne får ud af atværeværestedet eller lignende, er dokumentationen kvalitativ.Meget af omsorgsarbejdet kan ikke gøres op i tal, fx er det måske ikke den konkrete aktivitet der gør enforskel, men måden den introduceres på, hvor og hvornår den gennemføres og hvem der står for den. Hervil kvalitative dokumentationsværktøjer være mest velegnede. De vil også være de bedste at bruge i omsorgsarbejdetfor en konkret bruger – gerne i samarbejde med brugeren. Her kan man beskrive forløbet oggengive brugerens egne ord omkring brugen af værestedet, bl.a. for at afklare om der er balance imellemværestedets ydelser og de forventninger brugeren mødte op med. Oplysninger der kan bruges til at løftebrugernes oplevelse af kvaliteten.Af etiske hensyn er det vigtigt at understrege anonymiteten og at vise åbenhed over for brugerne omhvorfor og hvad der føres statistik over.25


KVALITATIV DOKUMENTATION – EKSEMPLER PÅ MÅL OG METODER• Som styringsredskab:· Medarbejderes beskrivelse af en almindelig arbejdsdag· Professionel dagbog i en periode· Årsrapport og årsplan• Som kvalificering af indsatsen over for den enkelte bruger:· Beskrivelse af brugerforløb· Brugernes fortællinger om hvad de får ud af at komme i værestedetKVANTITATIV DOKUMENTATION – EKSEMPEL PÅ BESØGSSTATISTIK• Antal besøgende (forskellige tidspunkter/dage/årstider o.lign.)• Køn og alder• Brugernes problemer:· Alkoholmisbrug· Narkotikamisbrug· Blandingsmisbrug· Psykisk sygdom· Psykisk sygdom og misbrug· Andet:___________• Etnisk baggrund• Hvor lang tid har brugeren benyttet værestedet• Brugerens forsørgelsesgrundlag, civilstand og familiemæssige situation (kontakt med børn?)• Har brugeren været/er brugeren i misbrugsbehandling?• Hvilken form for hjælp eller støtte søger brugeren ved første henvendelse? Hvilken hjælp eller støttesøges med tiden?• Aktivitetsprofil: Hvilken hjælp/støtte/aktiviteter tilbydes?· Brug af caféen· Frivilligt arbejde i caféen· Aktiviteter ud af huset· Rådgivning• Hjemmebesøg og ledsagelse26


Helhedsorientering – enegangVæresteder kan ikke alene yde brugere med et alkoholmisbrug den helhedsorienterede omsorg de harbrug for. Men helhed i indsatsen fordrer samarbejde, og samarbejde kræver tid og vilje. Til gengæld harsamarbejde meget langsigtede perspektiver. Selvom det sociale arbejde for udsatte grupper i de senere årgentagne gange er blevet kritiseret for manglende tværgående samarbejde (jf. fx Høgsbro, 2003 og Ebsen,2003), arbejdes der i mange sammenhænge på at udvikle samarbejdsrelationer.Det er umagen værd at fokusere på de positive udviklingsaspekter i denne fortsatte kvalitetsudviklingfor at afgøre hvilke aspekter der skal satses på. Især fire typer samarbejde kan forbedre indsatsen over formålgruppen:• Fagligt samarbejde i forhold til det generelle indsatsområde• Fagligt samarbejde i forhold til den enkelte bruger• Kontakter der kvalificerer værestedet (fx ved at nedbryde fordomme)• Faglige netværk (fx mellem faggrupper i det udførende led eller værestederne imellem)For at forbedre samarbejdet må man kunne identificere det der kendetegner en god samarbejdsrelation.Det kan være vekselvirkningen mellem at samarbejde om generelle faglige emner og sideløbende hermedom enkelte brugere. Eller det kan være at deltage i lokale netværk – både socialfaglige og mere generelle– så man får kontakt med forskellige fagpersoner, fx gadeplansarbejdere fra private såvel som offentligetilbud, der kan have afgørende positiv afsmitning på værestedet. Ofte mangler både private og offentligetilbud indsigt i hvad ’de andre’ kan og gør. Ved at etablere et samarbejde, kan man medvirke til at skabeindsigt og kvalificere værestedets arbejde med målgruppen, bl.a. fordi kendskab til brugernes øvrige tilbudbliver del af værestedets viden. En anden fordel er det faktum at det bliver lettere at tage kontakt tilsamarbejdspartnerne – i konkrete tilfælde omkring den enkelte bruger – når man kender fagpersonernefra andre sammenhænge.27


ASPEKTER VED GODE SAMARBEJDSRELATIONER• Der skabes helhed og sammenhæng i den samlede, generelle indsats såvel som i indsatsen for den enkelte bruger• Fælles mål eller anerkendelse af hinandens mål øger udbyttet• Gensidig viden samarbejdsparterne imellem mindsker fordomme og gør det nemmere at vejlede brugeren• Der er synergieffekt i at kontakten foregår både på institutionsniveau og på det personlige niveau• Jævnlige møder gør det nemmere at tage aktuelle problemstillinger opHvis der ikke er et samarbejde på det generelle niveau, vil det typisk have en negativ indflydelse påsamarbejdet omkring den enkelte bruger. I det konkrete tilfælde, hvor fx en medarbejder fra et værestedmøder op på socialforvaltningen som bisidder for en bruger, kan det betyde at man hver gang skal starteforfra med at forklare hvad det er for et sted man kommer fra, og hvad det er for et stykke arbejde derudføres på værestedet.Målet med at udvikle samarbejdsrelationer er at løfte det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde så derbliver tale om en egentlig kompetence der går på tværs af fag og sektorer. Det stiller store krav til medarbejdernesfaglighed. Og det kræver fuld bevidsthed om rækkevidden og begrænsningerne i ens egettilbud og tilsvarende om de andre tilbud for målgruppen: Hvad er vi/de bedst til og hvad er vi/de ikke sågode til?Lyst og evne til at samarbejde vil, sammen med viden og bevidsthed om egne og andres tilbud, kvalificereevnen hos alle parter til at varetage brugerens tarv og sørge for at brugeren gelejdes gennem de forskelligetilbud på den mest hensigtsmæssige måde. Måske kan man endda benævne samarbejdet ’indirekteomsorg’ og betragte det som et fjerde aspekt af omsorgsmodellen på side 9. I dén svage situation brugernei målgruppen som regel befinder sig, er dét at tage kontakt med andre en meget stor mundfuld. Det ersvært for den professionelle at gå i dialog med andre professionelle – men langt, langt sværere er det forbrugeren at gøre det selv.28


LitteraturDenne liste omfatter dels den litteratur der er anvendt ved udarbejdelsen af hæftet, dels anden relevantlitteratur.Allardt, Erik: Att Ha – Att Älske – Att Vare – om välfärd i Norden. Argos. 1975.Andersen, John: Børn og familier med særlige behov – metoder i specialdagtilbud. Socialministeriet.1999.Austgard, Kitt: Omsorgsfilosofi i praksis – at tænke med Kari Martinsen i sygeplejen. Akademisk Forlag.2002.Bøgh, Poul: Mangfoldighedens café. Socialt Udviklingscenter, 2002.Diderichesen, A. & S. Thyssen: Omsorg og udvikling for de 2-6 årige. 2. bd. Danmarks Pædagogiske Institut.1991.Ebsen, Frank m.fl.: Hænger det sammen? – HMS-Undersøgelsen. AKF. 2003.Halse, John Aasted: Bristet barndom. Pædagogisk Psykologisk Forlag. 2001.Hansen, Finn Kenneth: Idékatalog. Væresteder for socialt udstødte. Socialministeriet. 1997.Hansen, Finn Kenneth: Væresteder for socialt udstødte. CASA og SUS. 1996.Høgsbro, Kjeld m.fl.: Brugerne, de professionelle og forvaltningen – HMS-Undersøgelsen. AKF. 2003.Jensen, Bernhard og Birger Perlt: Man kan altid komme igen – om omsorg og omsorgsudøvelse i frivilligtsocialt arbejde. SUS. 2004.Järvinen, Margaret m.fl. (red.): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag.2002.Järvinen, Margaretha: Det dårlige selskab – misbrug, behandling, omsorg. Forlaget Socpol 1998.Kermenoglou, Bente Hansen og Ditte Sørensen: Omsorg og magt – i det professionelle arbejde med mennesker,der har brug for særlig støtte. Dafolo Forlag. 2000.Lindskov, Anders: Kunsten at være langsom i det korte møde. I: Asterisk, nr. 12. Danmarks PædagogiskeUniversitet. 2003.Lund, Linda E.: Huset – mennesker der har været nede at vende. Herning. 2002.Martinsen, Kari: Fra Marx til Løgstrup – om etik og sanselighed i sygeplejen. København. 1994.Martinsen, Kari: Fænomenologi og omsorg. Gad. 1998.Martinsen, Kari: Øjet og kaldet. København. 2001.Maslow, Abraham H.: Motivation and personality. 2. udg. Harper & Row. 1970.29


McGregor, D.: The Human Side of Enterprise. McGraw-Hill. 1960.Minuchin, Salvador: Familjer i terapi – Wahlström og Widstrand. Stockholm. 1976.Nord Hansen, Marianne: Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet – et kvalitetsudviklingsperspektiv.Århus. 2003.Revstedt, Per: Ingen er håbløs. Motivationsarbejde i teori og praksis. Hans Reitzel. 1995.Sørensen, Ove (red.): De udstødte og frontfolket - fællesrapport. Aalborg. Brobyggerselskabet De Udstødte.2000.Wahlgren, Bjarne m.fl.: Refleksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur.2002.30


Der bliver til stadighed arbejdet med kvalitetsudvikling af omsorgsmetoder på landets væresteder. Dettehæfte er en del af disse bestræbelser. Her er målet at give medarbejderne på værestederne, og de ledereog politikere der træffer beslutninger om deres rammer, teoretisk viden om de bagvedliggende mekanismeri ’omsorg’ – suppleret med beskrivelser af en række af de dilemmaer der farver hverdagen på detenkelte værested.Værestedsbrugere med et alkoholmisbrug er målgruppen for den omsorg der beskrives her. Det er en målgruppemed mangefacetterede problemer, en målgruppe der kaster medarbejderne ud på dybt vand i enkonkret hverdag hvor der må tages stilling til dilemmaer som:• Skal man kun støtte brugeren eller kan/skal man kræve forandringer?• Hvad er en personlig tilgang og hvad er privat?• Skal alkohol tillades på værestedet?• Hvordan skal kravene til dokumentation håndteres?• Samarbejde – tidssluger eller nødvendighed?Her bringes ingen forslag til ’rigtige’ løsninger – det kan udelukkende afgøres lokalt hvad der er det rigtigefor det enkelte værested, men her mindes om hvilke overvejelser der kan medvirke til at træffe den bedstebeslutning i den konkrete situation.Hæftet er nummer to i en serie på i alt fem udgivelser der fokuserer på socialt arbejde omkring alkoholmisbrugereog deres pårørende. Det første hæfte udkom i april 2005: Børn i familier med alkoholmisbrug– kortlægning af de eksisterende tilbud.VFC Socialt UdsatteSuhmsgade 31125 København Ktlf. 33 17 09 00fax 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkwww.vfcudsatte.dk

More magazines by this user
Similar magazines