Metode og fagligt indhold i KLM med udblik - Emu

emu.dk

Metode og fagligt indhold i KLM med udblik - Emu

Titel: Metode og fagligt indhold i KLM med udblik til

det pædagogiske fagområde

Forfatter : Britt Due Tiemensma, Læreruddannelsen, Campus Roskilde, UCSJ.

Indhold:

Introduktion.................................... ..............................................................s. i-iii

Uge opgave 39 .............................. .............................................................s. iv-vi

Det hellige - hvad taler de om? ................................................................. .s. 1-19

Introduktion

KLM har været et videns- og dannelsesfag i læreruddannelsen, som en del studerende og

underviserne har stået uforstående overfor på grund af fagets utydelige forbindelse til

folkeskolen. Samarbejdet i den nye læreruddannelse mellem KLM og det pædagogiske

fagområde giver imidlertid både mulighed for at udvikle en kernefaglighed i KLM og

samtidig komme ud af isolationen og indgå i en styrkelse af læreruddannelsen

I det følgende vil jeg præsentere et udkast til et undervisningsmateriale, der illustrere,

hvordan KLM både kan dyrke kernefaglighed og samtidig række hånden ud til det

pædagogiske fagområde med henblik på i fællesskab at styrke den studerende faglighed i

forhold til skolens opgaver.

Intentionen med undervisningsmaterialet “Det hellige - hvad taler de om?” er at arbejde

med flere udfordringer samtidig. Den studerende trænes for det første i at benytte et

undersøgelsesdesign, som kan anvendes i forskellige sammenhænge i skolen. Det

anvendte design kan tilpasses konkrete og lokale forhold, og det kan benyttes i mange fag

og i tværfagligt samarbejde.

Undervisningsmaterialet sætter dernæst fokus på et kernefagligt emne, nemlig det hellige,

og der lægges op til en undersøgelse ud fra flere genrer og traditioner. De forskellige

optiker kan bidrage til at udvikle den studerendes blik for betydningen af egen forforståelse

for valget af optiker i undervisningen. Materialets 7 trin har ikke en egentlig rød tråd, men

inviterer derimod den studerende til at undersøge emnet med afsæt i forskellige

udtryksformer. Den studerende arbejder altså både med fagfaglige viden- og

færdighedsområder, populærkultur, og samtidig kan der arbejdes på at etablere

forbindelse til læringsteori og kognitionsforskning.

Endelig er formålet at udvikle gode arbejdsvaner. Gode vaner er ikke uvæsentlige, når

indholdet er kompliceret og fremmedartet.

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! i


Undervisningsmaterialet vil således flere ting på en gang, nemlig både at give den

studerende en mulighed for at fordybe sig i et fagligt emne og for at gøre det på en

systematisk og undersøgende måde. Materialet lægger op til, at den studerende

undersøger sammenhænge mellem metode, læringsteorier og et faglige indhold, og

herigennem skabes forbindelse til det pædagogiske fagområde. Selvfølgelig er der

altid en fare for, at den studerende opfatter opgaverne som forvirende, når flere mål

konkurrerer om opmærksomhed.

Religionsfænomenologi

Men det særlige ved lærerprofessionen er jo evnen til at jonglere med viden om

et bestemt fagligt indhold på den mest effektive måde i forhold til målgruppen. En lærer

er altid igang med at tilrettelægge et indhold, så det bliver tilgængelig og ikke blot et

uoverskueligt bjerg af viden, og samtidig formår læreren at reflektere over den valgte

fremgangsmåde, og tænke i alternative løsninger og deres konsekvenser. Processen er

kompliceret og må understøttes af faglig viden, kontekstforståelse og pædagogisk viden.

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ii


Erfaringer

Erfaringerne med anvendelse af undervisningsmaterialet på læreruddannelsen i Campus

Roskilde har vist, at de studerende er glade for et selvinstruerende materiale med en

skriftlig afleveringsopgave. Læreren er til stede, og kan bidrage undervejs.

Der kan opstå forvirring, hvis den studerende har en forventning om at finde en ganske

bestemt type progression i materialet. Hvis den studerende følger “trin for trin vejen”, og

der opstår en faktisk oplevelse af fravær af progression, ja så opleves opgaverne som

ganske irriterende og usammenhængende. Det er derfor vigtigt for arbejdet, at de

studerende er indforståede med, at de arbejder med forskellige former for viden. En

fagfaglig viden, æstetiske udtryk og viden, som indsamles via personlige kontakter på de

sociale medie kan ikke umiddelbart sammenlignes, men må opfattes som forskellige

diskurser, der efterhånden danner en indsigt i et vanskeligt tilgængeligt emne. Som lærer i

folkeskolen er det nødvendigt, at kunne tydeliggøre pointer på mange forskellige måder,

hvilket kræver fortrolighed med forskellige udtryksformer.

Flere studerende mente, at det var useriøst at inddrage sociale medier, og forholdet

mellem de forskellige udtryksformer må diskuteres med henblik på at blive fortrolig med,

hvordan de bidrager til et helhedsindtryk, der gradvist er blevet udkrystalliseres. Netop

viden udtrykt forskellige genrer er her en vigtig pointe i forhold til et emne, der er så

uhåndgribeligt som det hellige.

.


Ugeopgaven

Den studerende præsenteres for undervisningsmaterialet “Det hellige-­‐ hvad taler de

om?”gennem nedenstående ugeopgave, som sætter materialet ind i en lokal og konkret

kontekst. Ugeopgaven er en igangsætter, der er med til at skabe overblik over forventninger

og forventninger.

Religion og kultur uge 39

Det hellige som essens eller konstruktion

I KLM har vi arbejdet med at gennemskue de valg, som en forsker og en underviser træffer, når de

indsamler og præsenterer viden. Det har været meget tydeligt, at opfaAelserne af religion i Danmark

aBænger af de kategorier, som er bragt i spil. Phil Zuckerman kom frem Fl, at Danmark var et af de mest

sekulariserede samfund i verden, og Ina Rosen havnede et helt andet sted ved at spørge ud fra nogle andre

kategorier.

Kategorierne, som forskerne og underviserne anvender, kan sæAes i forbindelse med to grundliggende

forskellige måder at forholde sig Fl viden på, og det er disse 2 antagelser, som vi har fokus på i denne uge.

� Mål: At kunne vurdere forudsætninger for antagelser om det hellige

� Fokus: OpfaAelse af det hellige som konstrukFon eller essens i et metodisk perspekFv.

� Kompetence: Kunne analysere sig frem Fl en forståelse af forskellen på opfaAelserne af det hellige

som essens eller konstrukFon.

� Forberedelse:

1) Peter la Cour: Længslen ePer Paradis. I: Peter la Cour m.fl.:

Det religiøse -­‐ Peter la Cour peterlacour.dk/index-­‐filer/RELIGION.%20Eksistensbog.doc

2) Allan Poulsen, 2010: Findes religionerne, i: Esben Andersen: Religion og Kultur, Forlaget

SysFme, s. 274-­‐278 (kompendium)

3) BriA Due Tiemensma: Det hellige. Hvad taler de om? Arbejdspapir uge 39 på Fronter

� Aflevering:

• Afleveringen af gruppeopgaven ePer undervisningen. Opgaven skal have et omfang på ca. 5800

anslag m. mellemrum og besvarelsen skal være forsynet med:

o en klar opdeling af hvert spørgsmål,

o en forside, med ugenr., gruppenummer/navn, navne og studienumre på de

medlemmer, som har deltaget i opgavebesvarelsen i denne uge. Filnavn:

grnavn.uge39.doc.,antal anslag m. mellemrum.

o Trin 5 fremlægges uge 40

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! iv


Indledning:

Begreberne essens og konstruktion

Ordene essens og konstrukFon bruges ikke så oPe i dagligsproget, og derfor kan det være nyhgt med en

begrebsailaring i forhold Fl en indkredsning af det hellige. Vi har sFPet bekendtskab med disse i

forståelsen af kulturbegrebet og de konsekvenser den essensielle og konstrukFvisFske kulturopfaAelse har

for vores forståelse af den religiøse fortælling og af begrebet idenFtet.

Den første gruppe er essensialisterne, dvs., mennesker, der søger og finder mening, antager at viden bygger

på noget, der kan indholdsbestemmes og helst objekFvt. De søger en bagvedliggende ide eller plan for

verden. Sandheden ligger derude et sted og venter på at blive afdækket, biologerne gør det på deres måde

og fysikerne på deres, osv. .

Gruppen med essensialister kan opdeles i to forskellige Flgange Fl det, der findes. PosiFvisterne, altså

mennesker med en lidt gammeldags naturvidenskabelig Flgang, mener at sandheden skal findes og kunne

måles og vejes i en eller anden forstand for at være en dokumenteret sandhed. Andre er mere forsigFge

med kategoriseringen af naturens fænomener.

En anden gruppe mener, at ikke alle sandheder kan afdækkes på et naturvidenskabeligt grundlag, men

kræver en relaFon Fl en andens sfære, som ligger udenfor de naturvidenskabelige principper. Gruppen

benyAer religionernes sprog.

Socialkonstruk


Jeres besvarelse skal altså både indeholde svar på konkrete spørgsmål og en opsummering af de

diskussioner, som opstår undervejs. Måske kan fremgangsmåden virke lidt forvirrende. Men giv ikke op-­‐

Rig


!

model

Det Hellige- hvad taler de om?

Det HELLIGE

Hvad taler de om?

BriFDueTiemensma

bdt@ucsj.dk


! ! ! ! Værktøjskasse!

Opdragelse i hjemmene og skolen bygger på forskellige værdier og menneskesyn, og derfor opfaAer vi

verden forskelligt. I en klasse er det lærerens opgave at understøAe projekter, der kan medvirke Fl at

udvikle respekt og forståelse for forskellighederne.

I denne uge fokuserer vi på elever, som tror på noget metafysisk, det hellige eller en religiøse dimension.

Begreberne bruges oPe lidt Flfældigt om noget, som er vanskeligt at kategorisere, fordi det antages at

Flhøre en anden sfære. Nogle børn og voksne tror, de er mere end en krop, og at der er kræPer udenfor

den enkelte, som de kan få del i. I denne uge vil vi prøve at undersøge, hvad mennesker forholder sig Fl, når

de henviser Fl det hellige. Hvordan kan læreren forstå deres forudsætninger, og komme dem i møde?

Modellen, som anvendes Fl at undersøge, hvad mennesker taler om, når de taler om det hellige, er

gengivet på forsiden, og den kan også bruges Fl andre emner i skolen. Modellen er udviklet i et europæisk

undervisernetværk, som UCSJ deltager i. Modellen har syv trin og hvert eneste trin er et trin gennem

læringsprocesser, der er understøAet af forskningsbaseret viden. På arbejdsgruppens hjemmeside kan du

læse mere om projektet og finde materialer, eksempler med best pracFce. www.to-gather.org.

De syv trin i læreprocessen

Første trin er sanseåbning for at sikre et akFvt afsæt. Hvad ved den studerende/eleven allerede, og hvordan

kan han eller hun relatere denne viden Fl emnet?

I andet trin undersøger den studerende/eleven den eksisterende viden om emnet. Det kan ske ved hjæp af

forskellige intelligensformer. Modellen bygger på Howard Gardners forskning i menneskets

intelligensformer, dvs på en opfaAelse af, at menneskets har anlæg indenfor forskellige områder, det

sproglige, logisk-­‐ matemaFsk , rumlig, musik, bevægelse, social, selvindsigt, natur, og at disse anlæg bruges

Fl at undersøge et emne. Viden om emnet ( det hellige) er nødvendig for at komme videre Fl de næste trin.

Trin 1 og 2 integreres i trin 3, der beskæPiger sig med virkeligheden. Faglig viden og virkeligheden skal

berige hinanden. Viden i undervisningen bruges Fl at løse et problem, hvilket umiddelbart gør

læreprocessen mere meningsfuld. Den studerende/ eleven laver research i sin egen virkelighed.

Trin 4 fokuserer på kommunikaFon med andre på holdet, skolen og den omgivende verden om emnet.

Sociale medier er også vigFge, når man vil søge udenfor sin egen lille verden.

I trin 5 og 6 fremsFlles et product, der præsenteres for andre. I trin 7 dannes en syntese ud fra de første 6

trin, og syntesen integreres og bliver en del af en livslanglæreproces. Formålet med den tydelige markering

i trin er at få en læreproces, hvor den studerende/ eleven ved, hvor i processen han eller hun er. Læreren

kan derfor også bedre Flbyde den reAe vejledning.

Undersøgelsesmodellens 7 trin er alle opbygget omkring begreberne Ftel, mål og hvordan gør jeg?

Titel Mål Hvordan gør jeg?

Arbejdsformens målgruppe er elever og studerende i aldersgruppen 12-­‐25 år 1


! ! ! ! ! Trin 1: Om at åbne sine sanser

! ! ! !

Æstetik skaber sanser

Marx og Madonna tog fejl, vi lever ikke i en materiel verden, men i en æsteFsk. Ifølge Howard Gardner lærer

studerende/elever på forskellige måder ved at bruge deres forskellige intelligenser.

Uddannelsesforskeren Mary Helen Immordino-­‐Yang har undersøgt betydningen af følelser for læring. Følelser er

vigFge for læreprocessen. Første trin handler derfor om at åbne sanserne og skabe en akFv Flgang Fl

læreprocessen.( Teorierne møder du senere i uddannelsen, se også links sidst i materialet)

Mål

-­‐ Kunne bruge musik Fl at skabe en stemning, som åbner for andre livssyn og evt. for det sublime, dvs noget

ophøjet, en følelse af noget som er større end en selv, det forførende, en anden sfære.

Hvordan gør jeg?

Nogle erfaringer

Vi bruger forskellig slag musik Fl at åbne sanserne, f.ex. Jokeren, John Lenon eller Fauré.

Lyt til:

1. Jokeren-­‐bøn fra en player hAp://www.youtube.com/watch?v=SqtCpJWTZKs26

2. Imagine af John Lenon hAp://www.youtube.com/watch?v=feFNVH508us

3. Gabriel Faure: Requiem hAp://www.youtube.com/watch?v=u3-­‐UtDpFReo

4. Din egen musik?

Måske har du brug for en anden type musik Fl at skabe en stemning, der åbner op for fornemmelsen af det

sublime, af noget som næppe kan udtrykkes med ord, hvor begreber som mysFsk eller magisk ikke er

dækkende. Hvilken musik vækker din fornemmelse af noget sublimt? Måske har du været på en musikfesFval,

hvor musikken har skabt en særlig stemning. I første trin er det stemningen, der åbner sanserne, som du skal

fokusere på.

LiFeratur

Prøv evt. om liAeratur kan være et alternaFv Fl musik for dig. Læs H.C. Andersen: Klokken. Eventyret handler

om at søge det sublime, og om hvordan de fleste mennesker bliver træAe, hvis det er for besværligt . ( Du kan

google “HC Andersen og Klokken”)

Forhåbentlig har de æstetiske udtryk skabt en åbning i dit sind og nysgerrighed. 2

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !


! ! ! ! ! ! Trin 2: Indsamle viden

! ! ! !

Viden

Viden er en forudsætning for kreaFvitet, og følelser en forudsætning for viden.

Indsamling af generel basal viden om forFdens og nuFdens opfaAelser af det hellige ved hjælp af

ordbøger, sport, ikoner, psykologiske teorier. Hvor peger den nyeste viden hen?

Mål

-­‐ få viden om emnet ud fra forskellige perspekFver, musik, billeder samt psykologiske teorier Fl at

indkredse, hvordan mennesker opfaAer det hellige. Hvordan er forbindelsen mellem hellighed og

sikkerhed?

-­‐ tænke systemaFsk om emnet

-­‐ bruge forskellige intelligensformer, dvs arbejde med musik, fagliAeratur, skønliAeratur

Hvordan gør jeg?

Der findes mange forskellige opfaAelser af det hellige i et sekulariseret samfund, og derfor forsøger vi at

indkredse begrebet ud fra 4 forskellige synsvinkler, sport og det hellige, ikoner i hjemmene, ord i sproget

samt psykologiske teorier.

Mennesker lærer på forskellige måder, og der vil være genrer i deAe materiale om det hellige, som ikke

appellere Fl dig. Læs hurFgt Trin 2 igennem, og gå i dybden med mindst 2 af opgaverne, når du kommer

Fl gruppearbejdet.

1. Hvad skriver ordbøger om det hellige? ”Hellig er et centralt teologisk og kul1sk begreb. Det betegner

det, der udmærker den guddommelige sfære og/ eller Gud selv 1l forskel fra den normale menneskelige

sfære”. (I: Gads danske Bibelleksikon)

Det hellige er altså noget som hører Fl i forbindelse med det guddommelige, og umiddelbart er det

adskilt fra mennesket, men mennesket har alligevel adgang gennem ritualer, altså nogle særlige

handlemønstre, som bruges Fl at etablere forbindelsen Fl den anden sfære .

Hvordan taler mennesker om det hellige? Her kommer en række ord, hvor hellig indgå: helligsted, hellig

krig, de sidste dages hellige, helligdag, bankhelligdag, hellig ko, helligt sprog, helligtekst, intet er helligt,

hellig mand, hellig kvinde, helliggørelse, helligdom, hellig almindelige kirke, hellig ånd, hellig tre konger,

ikke spille hellig,hellig gral, helligfred.

a. Hvad betyder ordene?

b. Lav en quis, og kom herigennem Fl at kende ordene bedre 3


1) Hvad er Hellig Tre Konger?

1 Tre danske middelalderkonger

X Figur i et tysk computerspil

2 Helligdag der afsluAer julen

2) Hvad betyder….

b) Lav en facitliste der har 12 spørgsmål, 12 rigFge svar og 24 forkerte

c) Byt med et andet hold. Hvem får flest rigFge?

Lav en foreløbig opsummering af hvad I ved om begreber, hvor hellig indgår.

2

4


2. Sport og det hellige

Mål: At prøve at forstå hvordan det

hellige/ magiske indgår i sport

Ronaldo ved Europamesterskaberne 2004, Spanien-­‐Grækenland

Hvordan gør jeg?

Diskoshasteren fra Mylon ca 450 fvt.

Indenfor fodbold har nogle studerende/elever erfaringer med vigFge ritualer før en kamp. En

fodboldspiller skal have en bestemt type sokker på, holdet siger et helt bestemt råb inden kampen

eller noget andet, som skal udføres korrekt, hvis kampen skal gå godt. Mennesker tager varsler, og de

søger sikkerhed i noget, som egentlig ikke kan forsvarers med fornuPen. Diskuter hvad der er på spil,

når sportsfolk rækker ud eYer det magiske eller det hellige. Hvad er det for en sikkerhed de søger?

Sammenhængen mellem sport og det hellige blev også dyrket i det anFkke Grækenland, og vigFgst

var legene på Olympia bjerget, hvor tusindvis af mænd mødtes hvert yerde år på det afsides liggende

bjerg. Stedet var en blanding af helligdom, kunstmesse, og sportsplads. De anFkke olympiske leje blev

afviklet som et festspil Fl gudernes ære og en festlig sammenkomst for græske mænd, der udøvede

sport. Deltagerne brugte halvdelen af Fden på religiøse processioner, synge hymner og at brænde

røgelse og ofring af op Fl 100 okser. Anden del gik med sportsudøvelse indenfor forskellige discipliner,

og vigFgst var femkampen. Formålet var at få del i gudernes særlige kraP. Læs arFklen Thyge C. Bro:

Vinderen fik en krans-­‐ taberen blev ofret. I: hAp://poliFken.dk/debat/kroniker/ECE1699157/

vinderen-­‐fik-­‐en-­‐krans-­‐-­‐taberne-­‐blev-­‐ofret/

Diskuter opfaAelsen af relaFonen mellem den enkelte sportsudøver og det hellige i anFkken og

nuFden?

5


3. Ikonen, tradi:on og det hellige

Målet er at prøve at forstå ikonen som kommunikationsform

I Nordeuropa har forståelsen af det hellige oPest været knyAet Fl protestanFsk kristendom, og relaFonen

mellem Gud og mennesket forstås som noget, der tager afsæt i Bibelen. Fortællingerne om livets skabelse

og undergang giver nogle mennesker en forståelse for Flværelsen grundvilkår. MarFn Luther har været

forbilledet siden renæssancen. Han søgte sikkerhed i livet og døden og fandt en nådig Gud, der Flgav en

synder, uden at han/hun skulle gøre sig fortjent Fl nåden. Bibelens ord betød for Luther vished om Guds

indgriben i den menneskelige sfære. Han oplevede en direkte relaFon Fl Gud gennem ordet. Denne form for

kristendom blev særlig for Nordeuropa, men kristendommen opfaAes forskelligt, og i det følgende reAes

blikket mod den ortodokse kirke.

Ikoner og sikkerhed

Ortodokse kristne i Østeuropa og Sydeuropa tror også på Bibelens budskaber, men de forholder sig desuden

Fl den kirkelige tradiFon, dvs Fl generaFonernes fortløbende bestræbelser på at kommunikere med det

guddommelige. Billedet eller ikonen samler menneskets kommunikaFon med den guddommelige

dimension, og en ikon er derfor lige så vigFge som Bibelen. Ikonen er et symbol på det hellige, som en sfære

mennesker kan kommunikere med.

Ikonforsker Anne-­‐MeAe Gravgaard skriver:

Maleratalier på Athos

”For mange år siden studerende jeg byzan1nske ikoner ved Ècole Prarique des Hautes Ètudes på Sorbonne i

Paris. En af mine medstuderende var græker og særdeles indsigtsfuld, når det gjaldt ikoner og deres

kvaliteter. Senere besøgte jeg hende i Athen, hvor hun netop var blevet giW. Hun viste mig en ny og meget

kulørt ikon. Jeg troede, at vi skulle more os sammen over den. Men hendes – normalt ganske kri1ske-­‐ øjne

var fyldt af tårer. Det var hendes bryllupsikon, som faderen, en 1dligere græsk minister, havde fået malet 1l

brudeparret i munkerepublikken Arhos. For hende var denne ikons betydning hinsides æste1k. Denne

oplevelse blev skelsæZende for min forståelse af ikoner: En 1ng er en ikon på et museum i en videnskabelig,

æste1sk og historisk sammenhæng, en helt anden er en ikon, der bruges 1l bøn og medita1on i hjem og

kirke” ( Anne-­‐MeAe Gravgaard: Ikoner-­‐ikonografi og kanoner. I:.Hjort: s. 207)

Citatet understreger, at det er muligt for et menneske at opfatte et billede af Guds Moder på

forskellige måder afhængigt af den sammenhæng, som han eller hun ser billedet i. Hvis der er

brug for hjælp, er ikonen en forbindelseslinje til en anden sfære, og hvis forskeren er på arbejde er

ikonen et symbol, der kan fortolkes ud fra en historisk kontekst. Mennesker kan vælge at gå ud og

ind af disse to forståelsesrammer. Grundliggende er der tale om, at det samme menneske både

forholder sig til verden som troende på en religiøse kraft, og tror på sig selv og sin intellektuelle

dømmekraft, uden at der opstår en konflikt mellem privatpersonen og forskeren. For nogle

mennesker er dette muligt, og på andre virker det selvmodsigende og derfor meningsløst.


Ikonens historie og funk


Moderne ikoner

Målet er at få en fornemmelse for

forskellen på en konstruktivistisk

tilgang til det hellige og en forestilling

om en bagvedliggende orden,

Andy Warhols billede henviser på en

gang 9l den ophøjede ikonstatus og

9l en ubærlig pris for en kultstatus

Billedet stammer fra et bogomslag. På Museum of Modern Art, New York hænger

originalen og i linket findes en introduktion til billedet.

http://www.khanacademy.org/humanities/art-history/art-history-1960---age-of-postcolonialism/v/warhol--gold-marilyn-monroe--1962

Hvad gør jeg/vi?

Diskuter forskellen på en moderne og en traditionel ikon?

Hvordan kan forskellen på en moderne og traditionel ikon diskuteres?

Diskussion kan tage afsæt i følgende påstand: Den russiske hjemmeikon åbner til en

anden sfære i tilværelsen og giver den trætte troende nye kræfter. Andy Warhols billede af

et af samtidens ikoner henviser derimod på en gang til det uopnåelige og til prisen for

kultstatus, men der indgår ikke en anden sfære. De to livssyn udspringer af to

grundliggende forskellige opfattelser af tilværelse grundvilkår, der har rødder i det

traditionelle og i moderniteten. Den russiske ikon henviser til en bagved liggende essens,

og Andy Warhol til en forestilling om, at mennesket konstruerer sin egen virkelighed.

a) Forklar hvorfor det giver mening at bruge ordet ikon om Warhols billede b) Kender I

andre eksempler på moderne og traditionelle ikoner og diskuterer? Hvordan kan de

fortolkes?!

!

! ! ! ! ! ! ! ! ! !

9! Delkonklusion. ! ! At indsamle ! ! og vurdere ! viden ! kræver ! en! disciplineret ! Flgang ! Fl ! stoffet, !

! især når ! der bruges ! flere ! faglige ! discipliner ! ! som her ! musik, ! kunst, ! historie. ! De forskellige ! !

! discipliner ! fungerer ! ! nemlig! ud fra faglige ! tradiFoner, ! ! der! kræver! specifik! indsigt. ! !

Hvis du er kommet igennem... Godt !!

!

!

8


4. Psykologi og det hellige

Mål: At forstå et psykologisk bidrag til kategorisering

af det hellige

“At konstruere mening eller at finde mening

Den eksisten1elle psykologi beskæWiger sig indgående med de processer, der foregår hos den enkelte, når

1lværelsens større perspek1ver sæZes på dagsordenen. Livet er hverken længere eller bygget på andre

vilkår, end det nu engang er -­‐ og hvad er det så egentlig, vi gerne vil her på jorden? Er man på vej derhen,

hvor man gerne vil, eller bruger man 1den og energien på noget helt andet?

Alle eksisten1elle tænkere er enige om betydningen af sådanne spørgsmål. Der har 1l gengæld dannet sig to

større grupper inden for eksisten1el tænkning, når det drejer sig om de svar, der kan gives på spørgsmålene.

Man kan kalde grupperne for henholdsvis de meningskonstruerende og de meningssøgende.”

Peter la Cour, m.fl.(red): “Livstemaer i et eksistenspsykoligisk perspekFv” (2006)

Tilværelsens større perspekFver handler i følge Peter la Cour grundliggende om to Flværelsensspørgsmål. Er

der forudgivet mening, som kan søges eller findes, eller er mening noget, som den enkelte selv lægger ind i

sin Flværelse for at få den Fl at fungere. I citatet kaldes de to Flværelsesforståelser for

• En meningskonstruerende Flgang

• En meningssøgende Flgang

Det meningskonstruerende menneske antager at Flværelsen grundlinngende er uden mening, og derfor

kan mennesket principielt frit vælge de værdier og mål, som Flværelsen leves ePer. Mennesket kan altså

vælge at koncentrere sig om det nære liv i familien, dø som martyr, kæmpe for miljøet, eller hvad der nu

kommer på tale. Alt er i princippet lige godt, og der findes ikke en bagvedliggenden orden, som anvendes Fl

at finde retningen og mening i Flværelsen.

Mennesket er dog underlagt en række biologisk beFngede vilkår, der influerer på dets valgmuligheder.

“Verdensbilledet hos de meningskonstruerende tænkere kan basalt formuleries som et “boZom up”;

nedefra-­‐og-­‐op. Virkeligheden har mange niveauer-­‐ alle med egne regler, og de kan s1lles i række: nederst i

denne verden findes atomerne, så molekylerne, så cellerne, så vævene, organerne, organsammenspillet,

personer, osv. og øverst oppe ligger så enten det biologiske liv som sådan, hvilket “rig1ge” darwinister vil

hævde... eller også ligger den menneskelige bevidstheds frihed øverst, som de meningskonstruerende

eksistenstænkere mener. Det højeste, den menneskelige bevidsthed kan nå, er at formulere et livsmål -­‐ en

mening med livet.” (Peter la Cour, m.fl.(red): “Livstemaer i et eksistenspsykoligisk perspekFv” (2006))

Verdensbilledet hos det meningskonstruerende menneske understøAes af biologi og psykologi. DeAe

menneske har kort sagt et livssyn, der bygger på forskning og på evidens, og vurderet ud fra denne

synsvinkel er det hellige og det religiøse noget, som menneskets selv konstruerer. Hvis billedet nedenfor

Fllægges en mysFsk stemning, så kommer tydningen fra fortolkeren, og ikke fra landskabet ved Bregentved.

! !

9


!

Det meningssøgende menneske

tror, at livet har en mening,

og at den kan søges og måske findes.

Livets mening kan dog ikke

formuleres som en evig gyldig

lære, hvor rig9g og forkert er

forudbestemt

Det meningssøgende menneske antager, at livet har en menig, en essens. Med andre ord noget er forud,

som mennesket kan søge, og måske finde. Denne trang Fl at søge mening er ikke lige stærk hos alle

mennesker -­‐ nogle mennesker er jo også mere musikalske end andre. Men musik og mening er Flgængelige

for den interesserede i et et eller andet omfang, og religiøst orienterede mennesker kan vælge forskellige

strategier for at orientere sig mod en anden sfære.

Forskellige


Opgave: Mennesker har forskellige tilgange til det religiøse/ hellige. Hvordan kommer de tre

forskellige kategorier, kognitive, praksis, betydning, frem i de tre forskellige musikindslag? Prøv at

lyt til musikken med de tre kategorier i tankerne, og forklar hvordan musikken udtrykker noget

forskelligt.

Kritik af Peter la Cour. Ikke alle mener, at mennesker med en naturvidenskabelig tilgang er

konstruktivister. Nogle hævder tværtimod, at den naturvidenskabelige tilgang også søger efter en

essens, noget, som er givet forud. I min indledning til denne uge bygger jeg på antagelsen, at både

religiøse og naturvidenskaben søger efter en sandhed, der er.

Delkonklusion: Hvad ved du nu om menneskers måde at forholde sig til det

hellige på? Det er vigtigt, at prøve af skabe en syntese, af det du har lært, for at

kunne tage det med til hverdagens problemer i skolen

! ! ! ! ! 11


!

Trin 3: Om at løse problemer

Problemerløsning

Det er afgørende for læring, at problemløsningen har med det virkelige liv at gøre.

Viden skal bruges Fl at løse problemer. og oPe kommer den reAe løsning ved at vi

sammensFller forskellige typer viden, f.ex. faglig viden, samtaler med kolleger og netværk, en

lille episode i bussen og... . Det er evnen Fl at forstå, hvordan Fngene influerer på hinanden,

undersøge det komplekse problem systemaFsk, og derePer skabe en syntese , som giver en

nyt blik på problemsFlingen. Fremgangsmåde skaber de bedste løsninger.

S

12


Mål:

-­‐ at lave undesøgelser

-­‐ prakFsere problemløsning der forholder sig Fl

dilemmaer

-­‐ tænke på tværs af faglige discipliner

Hvad gør jeg/vi?

1.Lærerens dilemma, en indkredsning:

Som kommende lærere kan I se frem Fl at møde elever og forældre med meget forskellige opfaAelser

af livsværdier, og hvordan kan en lærer træne sig selv i at prøve at forstå mennesker, som tænker helt

anderledes og lever med meget forskellige verdensbilleder? Der kan være elever i jeres klasser, som

lever i to sfærer, og der vil være noget, som er helligt for dem. En lærer kan i den situaFon opleve et

dilemma mellem den sekulariserede skole og behovet for rummelighed i forhold Fl elever som

forholder sig Fl to sfærer i Flværelsen. Hvad med ateisten i klassen? Hvordan når eleverne frem Fl at

respektere hinanden?

Dilemmaet kan anskues mere konkret. Når børnene øver rollespil i skolen Fl juleafslutningen i kirken,

bliver de konfronteret med symboler, der henviser Fl noget helligt, og er det foreneligt med kravet om

at rumme alle elever i en sekulariseret skole?

http://www.youtube.com/watch?v=6twuLfpVFZg

I kirken møder eleverne religion som praksis, eller det som psykologen omtalte som “doing”, dvs en

religiøsitet, der kommer fra sociale nomer og omgangsformer. En gruppe elever får en scene, og de

bliver bedt om at udtrykke det ekstraordinære. Det er en vigFg erfaring at prøve at optræde i et rum,

der har så meget Xfaktor som et kirkerum. Skal eleverne udelukkes fra denne oplevelse?

Opgave:

• Hvordan kan læreren forholde sig Fl deAe dilemma?

• Hvordan argumenterer en lærer for sine beslutninger, så de bliver gennemskuelige for elever og

forældre og ikke blot opfaAes som et udtryk for personlige holdninger.

13


! ! ! ! ! ! Trin 4: Kommunikation

Titel: Kommunikation

Der er mange måder at opfatte kommunikation, men grundliggende er kommunikation, at

nogen vil formidle noget, og at modtageren af budskabet forstår dette ud fra egne

forudsætninger. Modtageren er altså med som med til at skabe af betydning. Kommunikation

er kompliceret, og den enkelte må arbejde på at forstå, hvordan den anden vil opfatte det

kommunikerede

Målet er at prøve at komme udenfor ens egen boble og

skabe et relationer udenfor den sædvanlige boblen, hvor man

ved at man bliver forstået. Hvordan opfatter andre det hellige?

! ! ! ! ! 14

!


Hvad skal vi/jeg gøre?

Moderne mennesker lever i forskellige bobler, og kontakten er oPest med dem, som

ligner en selv, det giver tryghed, og det er leAere at kommunikere.

Opgaven i trin 4 er at komme ud af boblen og kommunikere med 5 personer fra hele

verden, som tænker anderledes end I. Der skal helst være forskel på alder, køn

beskæPigelse, bopæl, civilstand. Hvad snakker de andre om, hvis de snakker om det

hellige? Kan skolebørn i religiøse ritualer i skoleFden?

Brug de sociale medier eller spørg en person i bussen, og kommunikerer med en, som du

f.ex. har spiller med på neAet.

Hvordan kan I inddrage jeres informanter i præsentaFonen? ... næste trin

15


! ! ! ! ! ! ! ! Trin 5: Kreativitet

! ! ! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! ! ! 16


! ! ! ! ! ! !

! Titel:! KreaFvitet

Kreativitet opfaAes oPe som noget, der handler om at skabe nyt, noget brugbart eller værdifuldt. I deAe

projekt understøAes den kreaFve proces af de 4 første trin, men det er ikke let at sæAe ord på kreaFvitet

eller at beskrive, hvordan den kreaFve proces opstår. Hvad er motoren, hvad er det egenlig, der gør, at

mennesker forlader et tankemønster og opfinder et nyt, der er brugbart og relevant? InspiraFon, viden og

erfaring er vigFge ingredienser, og så er det hårdt arbejde. Men hvordan bliver deAe konkret?

Målet er at lave et produkt, der præsenterer jeres undersøgelse af, hvordan

I har forstået, hvad mennesker taler om, når de taler om det hellige.

Produktkrav:

10 min præsentation eller en elektronisk collage

Ord må ikke være det eneste udtryksmiddel, der skal også indgå æstetiske

udtryk, såsom, lyd, farve, billede, tegn, symboler.

! ! ! ! ! 17


! ! ! ! ! ! ! ! Trin 6: Præsentation

Den samarbejdende studerende/ medborger/ elev

præsenterer og deler sine produkter. Det er vigtigt at bruge

forskellige sider af sig selv, og derfor anvendes forskellige

udtryksformer, musik, billede, lyd, lugt i præsentationen.

Hvad er en god præsentation i forhold til udredningen af det

hellige og de mennesker, der kommunikeres med?

Målet er at dele noget, der er vanskeligt at forstå.

At få levet en syntese af det, som der er arbejdet med i

undersøgelsen af det hellige. Hvad er vigtigste at tage med for

udvikle tollerence overfor den andens værdier?

! ! ! ! 18


! ! ! ! ! ! ! ! Trin 7: Reflection og integration

Du/I er nået hele vejen rundt.

Et fænomen, det hellige, som er vanskeligt at forholde sig til, har været belyst med

forskellige diskurser, der hver især har haft en særlig nuance.

Hvad skal med i bagage? Noget om konstruktion og essens? Eller? Hvad vil du

integrere i dit virkelighedsbillede fra de 6 trin?

Supplerende oplysninger om de pædagogiske teorier, som ligger til grund for modellen

Howard Gardner fortæller om sine teorier

http://www.youtube.com/watch?v=ZRUN1F4rWAE

http://www.google.dk/books?

hl=da&lr=lang_en&id=2vhMA42Piv0C&oi=fnd&pg=PA85&dq=mary+helen+Immordino-

Yang+and+cross+disciplinary&ots=YEfYWf2d_d&sig=whDfQerJWxus44LscFBtG8z3iA&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false

! ! ! ! 19

More magazines by this user
Similar magazines