Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

1 Indledning 3 man foretage rejsen vågen, kræver det en særlig konstitution. F.eks. synes katabasis-fænomenet særlig knyttet til hero-beskrivelserne, da det ofte er sådanne halvt guddommelige personer, der berettes om i myterne. Men også guder som f.eks. Kore–Persephone optræder. Den første dødelige til at gøre værket efter er Orpheus i sin søgen efter Eurydike. Der opstår særlige kulter, hvor almindelige mennesker kan gennemleve en rituel død og således få del i den udødelighed, som ellers kun har været heroer og andre delvist guddommelige beskåret (jvf. p. 92). En sådan er f.eks. de eleusinske mysterier. Man lader sig indvie (mue‹sqai) som myste (mÚsthj) af en lærer, en mystagog (mustagwgÒj). 6 Katabasis-tematikken synes på denne måde at have mange facetter. Reminiscenser ses endog i græsk kultur i dag, hvor betegnelsen /Adhj anvendes i den græsk- ortodokse kirkes liturgiske tekster for underverdenen eller helvede. 7 Undersøger man folketroen nærmere, f.eks. i form af folkesange, viser det sig, at sådanne rejser mellem de levendes og dødes rige optræder. Underverdenens hersker hedder i disse sange Charos og beskrives som mørk, frygtelig og uhyre magtfuld (jvf. p. 67). 1.1.3 METODE OG METODISKE PROBLEMER Denne undersøgelse er centreret omkring katabasis-fænomenet både i Kore–Persephone-myten, som den fremstilles i Demeter-hymnen, og i den tilknyttede kult, de eleusinske mysterier. Katabasis-fænomenets plads og funktion tolkes og diskuteres, og de for undersøgelsen relevante metodiske problemer overvejes. Trods det store materiale såvel i græsk kultur som på verdensplan vil kun meget få ikke-græske paralleller blive draget, og disse vil endda kun blive antydet. I en undersøgelse som denne kan en kombination af filologi og religionsvidenskab forventes at give en stærk metodisk enhed, fordi tekstnærhed på denne måde parres med overordnet teori, der er tilpasset studiet af teksters religiøse indhold. Den primære synsvinkel og basis er historisk– filologisk med fokus på kildebehandlingen, og i forbindelse hermed inddrages religionsvidenskabelige modeller. At metoden på denne måde er en kombination af to forskningsfelter, har resulteret i en indledning, som kan virke lang, men jeg har skønnet, at det var nødvendigt, dels fordi det ved fagkombinationer er særlig vigtigt at indkredse det metodiske felt og definere de anvendte termer, 6 Jvf. afsnit 1.3.3 for en behandling af disse tekniske termer. 7 Jvf. Oxford Greek-English Learner's Dictionary, Oxford 1988. printet ud fra www.chresteria.dk
1 Indledning 4 herunder, i denne forbindelse, især begrebet katabasis, dels pga. emnets store bredde, der kræver en indkredsning. 8 Kore–Persephone, Demeters unge datter, røves bort fra sin moder til ægteskab med Hades. Hun bortføres til underverdenen, de dødes rige. Bryllup og død synes således tæt forbundet, og undersøgelsen vil være centreret omkring diskussion om initiation og religiøs oplevelse. Hertil kommer forholdet mellem mytens katabasis og de eleusinske mysterier. Helt konkret betyder disse overvejelser følgende for projektet: I analysen og fortolkningen af Kore–Persephones katabasis i Demeter-hymnen vil nøgleord og centrale passager blive fremhævet med henblik på en beskrivelse af katabasis-fænomenet ud fra en sproglig (filologisk) basis. I denne forbindelse vil religionsvidenskabelige teorier om initiation og initiationsritualers struktur, herunder rituel død og rejsen til dødsriget, blive inddraget til yderligere belysning. Fordi myte og kult anskues som tæt sammenhængende størrelser, er det relevant at undersøge, om mytens katabasis-billede også stemmer overens med kultsiden, de eleusinske mysterier. Grundlaget herfor er den sproglige forudgående analyse. Der er i denne undersøgelse to hovedpunkter at tage hensyn til: 1) Katabasens centrale plads i myten indikerer, at fænomenet også har været centralt i mysterierne. Spørgsmålet er i så fald, hvordan en sådan katabasis kan være indgået i ritualet. 2) Deler kulten mytens fokus på kønsmysterier (jvf. afsnit 1.3.3 for en definition af denne term), og hvordan stemmer mytens beskrivelse af en kvindeinitiation overens med kultens optagelse af initiander af begge køn? Ud fra undersøgelsen af disse spørgsmål, hvor konklusionerne fra fortolkningen af myten i Demeter-hymnen vil blive anvendt, vil en konklusion blive draget. Der fremsættes dermed som led i undersøgelsen en teori om udviklingen af de eleusinske mysterier og deres kerneindhold. Denne diskussion og vurdering er nødvendig pga. undersøgelsens påstand om katabasis-fænomenets centrale placering også i kulten. Det er ikke hensigten med denne undersøgelse at gennemgå de enkelte eleusinske riter (jvf. dog appendiks 2 for en liste over formodede kultiske elementer i Demeter-hymnen), herunder deres indhold og rækkefølge, men derimod det bagvedliggende religiøse idé-indhold, der karakteriserer mysterierne. 9 Man vil ikke hele vejen igennem undersøgelsen kunne forvente en direkte forbindelse mellem data og teori, da problemstillingen om oprindelig i forhold til senere kult er relevant. Det skyldes for 8 Hertil kommer, at dateringsdiskussionen, selv om den er at betegne som en sidediskussion, er relevant for at illustrere kildegrundlagets usikkerhed på trods af den gængse forsknings godkendelse, hvilket er en metodisk vigtig pointe. Man kan argumentere for, at den hører hjemme i selve undersøgelsen, men den er blevet placeret i indledningen, fordi diskussionen på samme tid er relevant for vurderingen af Demeter-hymnen som kilde. 9 Mange forskere er af den opfattelse, at hymnen (såvel som arkæologiske kilder i form af vasemalerier) ikke berører de dybere riter i mysterierne pga. mysteriernes påbud om hemmeligholdelse, jvf. f.eks. Mylonas (1961) pp. 227-29 og Richardson (1974) p. 26. Alligevel antages det i denne undersøgelse, at man ud fra myten og enkelte andre kilder kan sige noget om mysteriernes inderste kerne, da myte og kult er tæt forbundne. Selv om teksten skulle udelade omtale af specifikke hemmelige riter i initiationsritualet, kan den godt anvendes til generelt at beskrive initiationens idé-indhold. printet ud fra www.chresteria.dk
Page 1 and 2: En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4: 2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5: 1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 9 and 10: 1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12: 1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14: 1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16: 1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18: 1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20: 1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22: 1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24: 1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26: 1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28: 1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30: 1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 57 and 58:
2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110:
generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112:
APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114:
Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116:
Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118:
Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120:
Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?