Nyudlærte - Den jydske Haandværkerskole
Nyudlærte - Den jydske Haandværkerskole
Nyudlærte - Den jydske Haandværkerskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DjH<br />
Indhold<br />
Siden sidst 2<br />
<strong>Den</strong> gode erhvervsskole 4<br />
Nyt internetdomæne 7<br />
VE-udstyr på DjH 8<br />
Udstyrspakken på DjH 9<br />
Samarbejde og snak<br />
– så løses opgaverne hurtigere 11<br />
Energimessen 2012 12<br />
To kolleger 16<br />
Tværfagligt samarbejde<br />
giver muligheder på alle niveauer 17<br />
EUX-elever vil tværfagligt samarbejde 19<br />
EUX i virksomhedspraktik 19<br />
Seniorklubben på Fur 20<br />
Kunst til Mary blev til på DjH 21<br />
Første hold plastspecialister er i mål 22<br />
Hver tredje bliver plastspecialist 23<br />
LC på DjH 24<br />
<strong>Nyudlærte</strong> 26<br />
Navne Nyt 34<br />
DEN jyDSKE HaaNDVærKErSKoLE<br />
Redaktion:<br />
Henrik Øelund (ansvarlig)<br />
Anne Hansen Aamand<br />
Det<br />
magasin<br />
Layout:<br />
Anne Hansen Aamand<br />
Input: aha@djhhadsten.dk<br />
DjHPUNKT er<br />
<strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong>s<br />
elektroniske magasin.<br />
Du kan navigere i det ved hjælp af indholdsfortegnelsen.<br />
På de enkelte sider er<br />
der en knap i øverste venstre hjørne, som<br />
kan hjælpe dig tilbage til forsiden, eller<br />
du kan bladre i dokumentet på de to trekantede<br />
knapper i nederste højre hjørne.<br />
Slår du indholdsfortegnelsen til i venstre<br />
side af din Adobe reader, er den<br />
åben hele tiden uanset hvilken side i<br />
DjHPUNKT, du befinder dig på.<br />
God læsefornøjelse!
Siden sidst<br />
<strong>Den</strong>ne gang omhandler Siden sidst lidt utraditionelt kun ét emne,<br />
selv om der er gang i rigtig mange spændende tiltag. Men emnet<br />
her har en så væsentlig betydning for DjH, at det fortjener en særlig<br />
opmærksomhed ved at stå alene i fokus.<br />
Processen<br />
Siden september 2011, hvor DjH’s bestyrelse på strategiseminar lagde grunden til<br />
DjH2016, er der blevet arbejdet på et delprojekt, der omhandler en mere konkret<br />
beskrivelse af, hvad det er DjH står for. Da arbejdet med Ny Nordisk Skole på det tidspunkt<br />
så småt var ved at tage form, blev det også besluttet at formen godt måtte<br />
tangere dogmekonceptet, i form af en ”erklæring”, som det er kendt fra både film-<br />
og madverdenen.<br />
Processen er forløbet over 8 måneder - september / april - for at sikre en holdbar og<br />
handlingsorienteret substans, der bygger på vore 3 kerneværdier: Engagement –<br />
Stolthed – Samarbejde.<br />
I maj/juni var fokus på, hvorledes formen kunne understøtte indholdet, samtidig<br />
med den tangerer dogme-/erklæringsudformningen.<br />
Det var naturligt at tage udgangspunkt i udviklingen af den mest bæredygtige<br />
erklæring, der endnu er set i historien; nemlig erklæringer om menneskets rettigheder.<br />
Der går en klar rød tråd gennem udviklingen af:<br />
X Kyros rullen – 539 f.v.t.<br />
X Magna Charta – 1215<br />
X Bill of Rights – 1689<br />
X USAs uafhængighedserklæring – 1776<br />
X Borgernes rettigheder – 1789<br />
Fortsættes<br />
Af Henrik Øelund<br />
Kyros rullen – 539 f.v.t.<br />
<strong>Den</strong> persiske konge Kyros befriede jøderne af deres fangeskab i Babylon. Han satte slaver fri og<br />
erklærede at alle mennesker havde ligestilling i hans rige, uanset religion, køn, etnisk baggrund,<br />
sprog eller anden kulturel forskellighed. Erklæringen skrev han på en cylinder af ler, og den anses<br />
for at være verdens første nedskrevne erklæring om menneskerettigheder.<br />
I sin form er teksten fortællende, og mere beregnet på eftertiden end på fastholdelse af vedtagne<br />
beslutninger. <strong>Den</strong>ne form er også populær i Romertiden, hvor både Cæsar og Augustus flittigt<br />
anvendte samme fremgangsmåde. Helt op til vor tid er det indforstået, at indhold er møntet på<br />
de formulerende parter.<br />
Dele af teksten findes indgraveret over indgangen til FN's hovedkvarter.<br />
Magna Charta – 1215<br />
En række engelske frihedsbreve, som begrænser magten for engelske monarker. Kongemagten<br />
manglede penge til bl. a. korstogene, og måtte derfor give indrømmelser til primært adel.<br />
Teksten nærmer sig en juridisk form, hvor man i bløde vendinger sætter ord på det kompromis<br />
man er enige om – dog med plads til fortolkninger. Sammenhængen er ikke forklaret.<br />
Bill of rights – 1689<br />
Bill of Rights (lov over rettigheder) er en række rettigheder nedskrevet i England i 1689. Igen er<br />
baggrunden ændringer i samfundsstrukturen, der kræver justeringer i rettighedsopfattelsen.<br />
<strong>Den</strong> juridiske form er klarere og skarpere i fht. fortolkninger, men stadig uden den samlende kontekst.<br />
De enkelte punkter er typisk reaktioner på foregåede overgreb, og kan derfor være vanskelige<br />
at forstå kun få år efter, hvis man ikke kender de oprindelige begivenheder.<br />
USas uafhængighedserklæring – 1776<br />
13 nordamerikanske kolonier gjorde oprør mod den engelske kolonimagt. Oprørerne skrev<br />
uafhængighedserklæringen, hvori de betragter sig som fri og uafhængige stater. Som væsentlig<br />
bestanddel indeholdt uafhængighedserklæringen som indledning en erklæring om<br />
menneskerettighederne.<br />
For første gang ser man en tekst, der medtager vision og mål, indeholder reaktion og aktion, og<br />
erklæringen anses for at være skelsættende.<br />
Borgernes rettigheder – 1789<br />
Erklæringen om borgernes rettigheder blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august<br />
1789 i forbindelse med opgøret mod kongemagt og adel.<br />
I sin form en meget detaljeret lovtekst, hvor de enkelte paragraffer er reaktion på fortiden.<br />
Teksten er ikke sat ind i en større sammenhæng.<br />
Verdenserklæringen – 1948<br />
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.<br />
Verdenserklæringen bygger på FNs charter fra 1945.<br />
I sin form medtager den alle tidligere erklæringers styrker. Er både overordnet målorienteret og<br />
samtidig detaljeret og operationel. Indeholder paragraffer som både er reaktioner (på f. eks.<br />
30'erne og 40'ernes historie samt aktion i forhold til en kommende fremtid (f. eks. koloniafvikling).<br />
Samtidig gør den i sin form op med undtagelsesmulighederne i forhold til hvornår og hvem den<br />
gælder for.
X Verdenserklæringen – 1948<br />
Hvor Verdenserklæringen er en essens af de samlede erfaringer på godt og ondt med denne type erklæringer. Selv<br />
med mere end 60 år på bagen i en turbulent verden holder formen i Verdenserklæringen stadig, og er derfor anvendt<br />
som skabelon for DjH’s erklæring om den gode erhvervsskole!<br />
Som det også fremgår af tidslinjen, er der i diverse EUX-fora blevet arbejdet med en konkretisering af principper for<br />
vores håndtering af EUX. Der foreligger derfor også principper og udmøntning af disse på DjH-EUX, der tager afsæt<br />
i den overordnede erklæring.<br />
Vi står i dag med en tydeliggørelse af, hvad det er vi vil, og hvordan vi udmønter det. Det vil komme os til gode i det<br />
daglige arbejde, samtidig med at det kan anvendes i udviklingen af DjH, herunder i arbejdet med Ny Nordisk Skole.<br />
September 2011<br />
31. december 2011 Maj 2012 September 2012<br />
Bestyrelsesseminar<br />
Præsentation i områderne<br />
Opsamling af kerneelementer<br />
Bearbejdning i bl.a. EUX-fora Fastlæggelse af form<br />
Vedtaget i bestyrelsen<br />
Siden sidst fortsættes på næste side<br />
Åbent Hus<br />
på DjH 2013<br />
Lørdag den 2 februar kl. 10.00 - 15.00<br />
Vi rejser igen i uddannelsernes univers og fylder bagagen med<br />
nyttige uddannelsestips. Det bliver en dag med arbejdende<br />
værksteder, konkurrencer og spændende underholdning.<br />
Udgangspunktet er det gode værtsskab og alle er velkomne, så<br />
snak allerede nu om det ude i byen.<br />
Information i alle afdelinger december/januar.
Erklæring om DEN GODE ERHVERVSSKOLE<br />
Da det danske samfund bygger på velfærd via vækst, og det er essentielt at erhvervsskolerne yder et optimalt bidrag til dette, både i form<br />
af individuel kompetenceudvikling og via generel vidensdeling, hvor innovation, iværksætteri og produktion er symbiotiske elementer<br />
grundlæggende for fremtidig vækst og velfærd, og<br />
da kompetenceudvikling tager udgangspunkt og afsæt i det hele menneske, og erhvervsskolernes fokus derfor også bør være det enkelte<br />
menneske, hvor det tilstræbes at gøre det yderste for, at individet når sit mål og udnytter sit potentiale til gavn for den enkelte og samfundet,<br />
har vi udarbejdet denne ”Erklæring om den gode erhvervsskole”, som et fælles mål for alle på <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong>, med det formål<br />
at alle stedse gennem tanke, handling og adfærd anerkender, overholder og fremmer respekten for disse principper.<br />
X <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong>s værdier genkendes i alt vi foretager os – ENGAGEMENT – STOLTHED – SAMARBEJDE,<br />
Overordnet gælder:<br />
X DjH’s kulturelle værdier er synlige i hverdagen, hvor et holistisk menneskesyn medfører, at døgnet opfattes som en helhed,<br />
der ikke er faseopdelt, og hvor udfordring, læring, og socialisering sker, når det giver mening, hvorved der skabes et<br />
unikt læringsmiljø, der værdsættes,<br />
X Nærvær, tillid og respekt overfor individet skaber læringslyst og motivation, og medvirker til fastholdelse og gennemførelse af et<br />
uddannelsesforløb, Derfor er respekt for individet og faget, herunder et højt niveau i fysiske rammer og udstyr, en hjørnesten<br />
i al læringsaktivitet og øvrig adfærd,<br />
X Mulighed for at udvise kreativitet, selvstændighed og innovation er altid til stede, da pædagogik, fysiske rammer og udstyr animerer og<br />
bidrager til, at den enkelte ønsker at udnytte sit talent maksimalt,<br />
X Vi forventer, at vore elever kan gennemføre vore uddannelser på normeret tid, ønsker at blive udfordret fagligt og personligt, er motiverede<br />
og påtager sig et ansvar, for efterfølgende at være attraktive på arbejdsmarkedet,<br />
X Løbende samspil med virksomhederne er obligatorisk, herunder virksomhedskontakt når lærlinge er på skoleforløb. DjH er, i kraft af sin<br />
position som formidler og uddannelsesinstitution, basen, hvor virksomheder naturligt mødes om nyeste teknologiske viden på markedet.<br />
DjH er, på tværs af udbudte uddannelser, aktiv i udviklings- og formidlingsprojekter sammen med virksomheder<br />
og andre organisationer,<br />
X Samarbejdet med grundskole, produktionsskole, den frie fagskole, højskole og gymnasieskole er væsentligt, hvorfor DjH altid er positivt<br />
indstillet overfor tiltag, der kan sikre en god uddannelsesovergang eller fastholdelse af elever i uddannelsessystemet.<br />
Fortsættes
Hvilket medfører:<br />
1. Der er fri adgang til lokaler og udstyr – teori og praktik – 24 timer<br />
i døgnet, da det er en forudsætning for optimale og frie rammer for<br />
læring, kreativitet og innovation.<br />
2. Der udbydes aktiviteter af både faglig og fritidsmæssig karakter i tiden efter<br />
15.30, da døgnet opfattes som værende en helhed uden begrænsende rammer<br />
for tidspunkt for læring og udvikling.<br />
3. Specialer, spor og linjer gennemføres i ren form, hvor samarbejde<br />
med øvrige specialer, spor og linjer er bestemt af pædagogiske<br />
overvejelser i temaer og projekter.<br />
4. Der ydes fuld lærerdækning i det berammede antal uger, og i antal timer pr.<br />
uge, herunder kompenseres der for aflyst undervisning.<br />
5. Learning Center med lektie- og studievejleder og tutorer* er åbent alle<br />
dage efter normal undervisningstid.<br />
6. Personlig og faglig udvikling er i fokus, og derfor skal eleven udfordres i<br />
begge felter. Det at være virksom i flere arenaer, som 24-timersskolen giver<br />
mulighed for, ses som et nøglepunkt i forhold til elevens personlige og<br />
faglige udvikling. 24-timersskolen og Learning-/Viden Center ses som et<br />
aktivt stimulerende og udfordrende miljø, hvor grænserne mellem skole<br />
og fritidsaktiviteter overlapper hinanden til glæde for både den stærke og<br />
svage elev. Alle bidrager derfor til, at disse elementer anvendes og udvikles.<br />
7. Stolthed og respekt for sit fag er grundlæggende for opnåelse af et højt<br />
kvalitetsniveau. De håndværksmæssige traditioner og muligheder er<br />
derfor centrale i vore uddannelser, hvor et højt kvalitetsniveau med maksimal<br />
læring, hvor den enkelte udfordres på sit niveau, er den røde tråd<br />
gennem uddannelsen.<br />
*En tutor er elev på skolen, på en af de ældste årgange, der med lethed genkender spørgsmål og problemstillinger fordi han eller hun for nylig har været igennem det samme<br />
uddannelsestrin. En tutor spiller en væsentlig rolle i forbindelse med erfaringsudveksling, vejledning og relationer og venskaber på tværs både vandret og lodret.<br />
Se både tekst og EUX-principper på hjemmesiden<br />
Fortsættes
Hvilket medfører:<br />
Fortsat<br />
8. Selvstændighed og kreativitet skaber nysgerrighed, læringslyst og forpligtelse.<br />
For at stimulere selvstændighed og kreativitet skal der være en indholdsmæssig<br />
klarhed. Derved åbnes mulighed for selvstændige og kreative<br />
løsninger gennem en faglig prioritering af til-/fravalg.<br />
9. Indflydelse og optimal koordinering er grundlæggende elementer, så samarbejde<br />
i form af elevmøder, fællesmøder og lærermøder er obligatoriske.<br />
10. Det er et fælles ansvar at skabe et læringsfremmende arbejdsklima, der<br />
stimulerer lysten til den faglige og almene dannelse, hvor eleverne føler sig<br />
trygge og animerede til at yde det optimale.<br />
11. Arbejdsglæde er en forudsætning for kreativitet og innovation, hvilket<br />
kræver et fysisk og mentalt overskud. Derfor er sundhed, kost, motion og<br />
livsstil væsentlige elementer for succes.<br />
12. Innovativ pædagogisk praksis, der tilgodeser en mangfoldighed af<br />
læringsmetoder, er gældende i al undervisning.<br />
13. Der arbejdes med begrebet ”Ægte læringstid”, hvor tiden bruges på aktiviteter,<br />
der er læringsmæssigt relevante. Derfor har vi et miljø, hvor også<br />
almindelig adfærd understøtter dette.<br />
14. Potentiale og rammer udnyttes for at fastholde et højt kvalitetsniveau.<br />
Derigennem sikres intelligent træning, refleksion og individuelle hensyn.<br />
Der skal være krav, aktiviteter, materialer og udstyr tilpasset elevernes forskelighed,<br />
så alle får udfordringer på et passende niveau. Uanset niveau skal<br />
eleven kunne se værdien i at anstrenge sig.<br />
15. Det fremmer elevernes læring og ansvarlighed, at der er synlige og forståelige<br />
krav og forventninger. Det skal være muligt at leve op til kravene,<br />
og eleverne skal undervejs have feedback, så de kan målrette deres indsats.<br />
Dette fremmes også ved en bevidst og åben planlægning, der udnytter værdien<br />
af samarbejdende adfærd for at tage hånd om individuelle styrker og<br />
svagheder.<br />
16. Arbejdsudvikling og innovation sker gennem udvikling og afprøvning<br />
af nye ideer. <strong>Den</strong> pædagogiske praksis, og rammerne omkring denne,<br />
skal understøtte de innovative processer, herunder sikre et tæt<br />
virksomhedssamarbejde.<br />
17. Tematiseret undervisning skaber koncentration i læringsbilledet, og hjælper<br />
derved eleven med at fokusere. Derfor er det essentielt, at al undervisning<br />
afspejler og relaterer sig til det tema, der arbejdes med. Indlevelse og rummelighed<br />
er vigtig både i en social og faglig kontekst, udtrykt gennem<br />
tolerance og innovation. Tematiseret undervisning, indlevelse og rummelighed<br />
sikres gennem løbende evalueringsprocesser.
Nyt internet-domæne<br />
til DjH: djhhadsten.dk<br />
Gennem mere end 15 år har <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong>s hjemmeside ligget på internet-adressen<br />
www.hadstents.dk. Nu har skolen købt det nye navn www.djhhadsten.dk , og fremover bruger<br />
skolen den adresse.<br />
Nye mailadresser<br />
Alle medarbejdere på DjH får nye mailadresser. Hidtil har alle haft<br />
adresser som xxx@hadstents.dk (hvor xxx er medarbejderens initialer<br />
på skolen).<br />
Efter ændringen er nye adresser: xxx@djhhadsten.dk .<br />
Ud over E-mail anvender mange deres mailadresse til brugernavn<br />
og login på forskellige internetsteder. Det kan f.eks. være indkøbsportaler<br />
og sociale fællesskaber som Facebook. Om man ønsker<br />
at rette sit brugernavn til den nye mailadresse sådanne steder, er<br />
op til den enkelte medarbejder.<br />
Der er udarbejdet skabelon til opsætning af signatur i Outlook, så<br />
de nye internetadresser fremgår.<br />
Hjemmesideadresse og mailadresser fremgår af meget trykt materiale,<br />
så der skal i de kommende måneder konsekvensrettes et utal<br />
af steder. Tilsvarende vil de gamle informationer også skulle rettes<br />
mange steder på internettet, hvor der henvises til skolen.<br />
De gamle mail-adresser vil fortsat virke, så man ikke mister mails<br />
fra afsendere, der bruger de gamle adresser. Ligeledes vil skolens<br />
hjemmeside også kunne findes på den gamle domæne-adresse<br />
indtil videre.<br />
Af Klaus Warming
Af Hanne Bisgaard Hansen<br />
<strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong> har modtaget 680.000 kr. til indkøb af ekstra udstyr indenfor energiområdet. Giveren er UHT-fonden, Udviklingsfonden for<br />
Håndværkere og Teknikere bestående af Kommunernes Landsforening, Danske regioner og en række håndværkerorganisationer som repræsentanter for personalegrupper.<br />
Her i blandt Dansk El-Forbund og Dansk Metal.<br />
Med midlerne fra UHT bliver der lige nu indkøbt nye små VEanlæg<br />
(VE = vedvarende energi), som skal bruges i undervisningsforløb<br />
i vedvarende energi.<br />
<strong>Den</strong> færdige udstyrspakke kommer til at tælle 11 brugbare<br />
anlæg i drift sammen med andre udstyrselementer, som skal<br />
anvendes direkte i undervisningen. Ved rent fysisk at have alle<br />
anlægstyper har man mulighed for visuelt at se hvordan anlægget<br />
fungerer, og man har mulighed for at lave økonomiske<br />
driftsberegninger på baggrund reelle data fra monteret<br />
måleudstyr og dataloggere. Herved bliver efterfølgende beregninger<br />
af anlæggenes rentabilitet også mere realistiske.<br />
Der arbejdes for øjeblikket på højtryk med at få de nye kursuspakke<br />
klar til januar 2013, hvert anlæg dokumenteres<br />
ned i mindste detalje, og der laves undervisningsplaner<br />
for hvordan og hvornår de enkelte anlæg kan benyttes i<br />
undervisningssammenhænge.<br />
VE-udstyr på DjH<br />
Enkelte projekter er allerede ved at være færdige og klar til<br />
brug. Michael Øelund står for indkøb, dokumentation, opbygning<br />
med videre. Hvert projekt har sit eget Gantt diagram.<br />
Man kan se mere om de enkelte projekter ved indgangen til<br />
tømrerafdelingen og Videncenter Energi, hvor der er ophængt<br />
beskrivelse, fotos og tidsplan.<br />
Fortsættes
1. Solcelleanlæg<br />
Fire solcelleanlæg af samme størrelse, men med forskellige vilkår<br />
vil blive monteret med individuelle invertere, så målingerne kan<br />
udføres simultant. Udstyret skal påvise effekten af forskellige<br />
monteringsforhold.<br />
2. Jordvarmeanlæg (vertikalt)<br />
Der findes i dag en række forskellige typer varmepumper som alle har<br />
fordele og ulemper. Derfor kræver en beslutning om at investere i en<br />
varmepumpe en stor viden om varmepumper. Det vil være muligt at<br />
demonstrere, hvorledes forskellige driftsformer og varmeafgiversystemer<br />
har indflydelse på varmepumpens effektfaktor (forholdet mellem<br />
afgivet effekt og tilført effekt).<br />
3. Luftsolfanger kombineret med jordkøling<br />
Behovet for ventilation er til stadighed stigende i takt med at bygninger<br />
bliver tættere og der er øget fokus på CO2 og indeklima.<br />
Samtidig er en traditionel mekanisk ventilation meget dyr i drift og<br />
vedligehold på grund af varmetab om vinteren og køling om sommeren.<br />
Her er luftsolfanger kombineret med jordkøling et spændende<br />
alternativ.<br />
4. Solfanger m/vakuumrør<br />
Vakuumrør med 3-lags absorber giver en betydelig større virkningsgrad<br />
end traditionelle solfangere, helt op til 40 procent højere ydelse.<br />
Derfor er solfangeranlæg med vakuumrør på vej frem som regel<br />
tilsluttet et eksisterende varmeanlæg f.eks. træpillefyr eller brændefyr.<br />
5. Solfangeranlæg til taget<br />
DjH har et solfangeranlæg i funktion, men der er behov for måleudstyr<br />
og datalogger, så det kan vises hvor stor effekt anlægget har set i<br />
forhold til el-baseret solenergi.<br />
6. Hybrid solfageranlæg til taget<br />
En vand og luftsolfanger opvarmer ca. 120 m3 luft i timen op til 20-<br />
30 grader alt efter solindfald. Ud over den friske, varme luft, yder et<br />
anlæg 100 – 200 liter varmt vand på gode solskinsdage. Størstedelen<br />
af sommeren er der ikke behov for at varme luften op, hvilket giver<br />
et overskud til varmt brugsvand. På den måde udnyttes solfangeren<br />
optimalt hele året.<br />
7. Energifanger (åben solfanger)<br />
En energifanger er en åben solfanger, uden glasdæklag, der udnytter<br />
varmen både fra luft, sol, regn m.m. En varmepumpes bedste drifttemperatur<br />
(på den kolde side) er 10-15 grader, og derfor er netop en<br />
energifanger det mest egnede at sætte foran en varmepumpe.<br />
Fortsættes<br />
Energifanger<br />
Solfanger<br />
Solfanger m.<br />
vacuumrør<br />
Isolering 50mm<br />
Udstyrspakken på DjH<br />
er opdelt i 13 projekter<br />
Varmelager under isolering - i jord<br />
NB: Frem til brugsvandssiden af<br />
varmtvandsbeholderne, monteres<br />
enhederne efter fabrikanternes<br />
forskrifter mht. komponenter, fittings,<br />
pumper og styring.<br />
Ekspansion<br />
Pumpe<br />
ca. 40 cm<br />
MOE<br />
23-11-2012
Termofotografi af tømreafdelingens indgang mod Randersvej<br />
8. Luft/vand varmepumpe (demonstationsopbygning)<br />
Modellen skal bruges til, på en overskuelig måde, at vise kursisterne hvilke hovedkomponenter<br />
en varmepumpe består af. Ligeledes skal modellen kunne optage<br />
varme fra udeluften og afgive den til et lille radiatoranlæg, så kursisterne kan se og<br />
føle processen i sin mest enkle udførelse. Der vil være mulighed for at lave mindre<br />
manuelle justeringer på varmepumpen, så konsekvenser ved fejljustering og optimering<br />
kan anskueliggøres.<br />
9. Tæthedsprøvning af bygninger<br />
Udstyret, der består af flere dele, kan dokumentere om en bygning overholdeler<br />
kravene i Bygningsreglementet og den gældende EN standard. Fra 1. april 2006<br />
er der fastsat grænser for, hvor utæt et byggeri må være for at overholde reglerne<br />
i Bygningsreglementet. Hvis testen viser, at byggeriet ikke overholder kravene i<br />
bygningsreglementet, kan der i samme forbindelse udføres en termofotografering,<br />
der så typisk viser, hvor utæthederne findes. Der indkøbes både stor og lille<br />
blæser, så udstyret også kan anvendes til test på de små huse tømrerne fremstiller i<br />
værkstederne.<br />
10. Termografikameraer<br />
Termograferingsudstyr anvendes til påvisning af utætheder i f.eks. bygningers klimaskal<br />
og til fejlfinding i isolering (kulde og varmebroer). Termograferingsudstyret<br />
anvendes ligeledes i forbindelse med dokumentation af behov for energioptimering<br />
og energirenovering af bygninger.<br />
11. LED-belysning<br />
Her er der primært tale om forskelligt måleudstyr, der skal anvendes til påvisning<br />
af energibesparelser ved anvendelse af LED kontra energi-”sparepærer” og øvrige<br />
traditionelle lyskilder, herunder måling af farve og styrke. Måleudstyret skal desuden<br />
anskueliggøre energibesparelser ved anvendelse af forskellige lysstyringer (f.eks.<br />
dagslysstyring).<br />
12. Husstandsvindmølle<br />
En 3Kw husstandsvindmølle skal anvendes primært til lydtests, indtil en mere permanent<br />
opstilling aftales og godkendes af myndighederne.<br />
13. Energibank<br />
Dj h får sin egen bank, i form af et energilager, hvor overskydende energi opmagasineres,<br />
når der er overkapacitet i forskellige anlæg. Her bliver der på sigt mulighed for<br />
at måle effektiviteten i et sådant lager.
Samarbejde og snak<br />
– så løses opgaverne<br />
hurtigere<br />
DjH er tovholder på Skills stafet konkurrencerne for 9. klasserne i<br />
Favrskov Kommune. De indledende konkurrencer blev afviklet ude<br />
på de enkelte skoler.<br />
Af Anne Hansen Aamand<br />
Grundskole stafetten i Favrskov kommune<br />
DjH var i efteråret tovholder for grundskole Skills stafetten for<br />
9. klasser i Favrskov Kommune. Stafetten køres sideløbende<br />
med DM i Skills. Semifinalen i kommunen løb af stabelen i<br />
forbindelse med Energimesse på DjH og finalen afvikles ved<br />
DM i Skills i Århus til januar 2013, hvor unge håndværkere dyster<br />
om at blive Danmarksmester inden for deres fag.<br />
9. klasse eleverne har i små hold på tre elever, to piger og en dreng eller to<br />
drenge og en pige, kæmpet mod hinanden i små opgaver som DjH har haft<br />
med ud på skolerne.<br />
Opgaverne kan være at samle et tastatur, en forlængerledning, et puslespil,<br />
stable krus i pyramideform, afbalancere en vippe med træklodser eller<br />
samle kobberrør efter en tegning.<br />
Opgaverne bliver kørt på tid, og det hurtigste hold vinder konkurrencen på<br />
de enkelte skoler. Vinderholdene fra kommunens skoler gik videre til semifinalen<br />
på DjH den 29. oktober. (Omtalt i anden historie. Red.)<br />
Grundskole Skills stafetten for 9. klasser afvikles over hele landet, hvor en<br />
erhvervsskole i hver kommune er valgt som tovholder.<br />
Konkurrencen er udover dysten, der er sjov, også en øjenåbner for eleverne,<br />
der efter 9. klasse står for at skulle vælge ungdomsuddannelse.<br />
Ved DM i Skills kan de opleve, hvad der gemmer sig bag de enkelte<br />
erhvervsuddannelser.<br />
Ulstrup skole, det er mandag morgen. Eleverne i<br />
9. b dukker op lidt efter lidt. Ved ringetid mangler<br />
én. Mange spørger efter ham, og lige før konkurrencen<br />
begynder, er han der. Eleverne bliver hurtigt<br />
delt op i grupper – to drenge og en pige eller<br />
to piger og en dreng i hver. Der mukkes lidt over<br />
gruppedelingen, men ingen mener det særligt alvorligt,<br />
for alle i klassen kan arbejde sammen med<br />
alle. De har nemlig trænet. 9. klasse på Ulstrup<br />
skole har lige været til teambuilding, så de er klar.<br />
De kender vigtigheden af samarbejde og af at snakke<br />
sammen om opgaverne, mens de løser dem.<br />
Eleverne fanger hurtigt princippet for løsning af<br />
opgaverne, og at de selv skal stoppe uret. En kasse<br />
med kobberrør og et billede står på bordet. Nu<br />
gælder det. Se på billedet og samle rørene. Enkelt,<br />
men måske alligevel ikke. Rørene er ikke lige lange,<br />
og de skal sidde bestemte steder før opgaven er<br />
løst.<br />
Der er to opgaver i hvert heat. Næste gang er det<br />
vippen: En lille vippe af træ med en plade i hver<br />
ende og en bunke klodser der skaber balancen.<br />
Små ryk frem og tilbage med klodserne ind til<br />
vippen balancerer. Bedst som den er der, snyder<br />
den og vipper ned til den ene side. Det lykkedes<br />
endelig, og en vinder bliver fundet.<br />
Natasja Rasmussen fra 9. b synes det har været<br />
nogle spændende timer.<br />
”Vi arbejdede fint sammen, selv om der var lidt<br />
tidspres. Derfor var det også nemt at komme til at<br />
lave noget forkert. Tingene skulle vende rigtigt og<br />
passe sammen, de små detaljer talte og det skulle<br />
gå hurtigt,” siger hun.<br />
God modvægt til teori<br />
Jacob Wridt er klassens fysik-, kemi- og<br />
engelsklærer.<br />
”Det er en god aktivitet. Det praktiske er god<br />
modvægt til det teoretiske, som der er meget af i<br />
9. klasse. Der er mange skriftlige afleveringerne, så<br />
eleverne næsten bliver skoletrætte før eksamen. At<br />
lege tingene ind er et godt alternativ ind imellem”,<br />
siger han. Kommer et hold fra 9.b hele vejen til<br />
finalen, håber han, hele klassen kan komme med<br />
ind og bakke op.<br />
Efter formiddagspausen gælder det 9.a. De skal<br />
gennem de samme opgaver, for at vinderen for<br />
Ulstrup skole kan findes. De er kvikke og klarer sig<br />
godt, og de bliver tydeligvis lidt ærgerlige, da de<br />
hører, at et af holdene fra 9.b var hurtigere, og går<br />
videre til semifinalen.<br />
Laura Petersen, Lasse Gammelgaard og Emil Skov<br />
har dannet hold. De er enige om at skolekonkurrencen<br />
har været sjov.<br />
”Det vækker et konkurrencegen,” siger de.
Viceborgmesteren åbnede messen<br />
Viceborgmester Michael Tersbøl, Favrskov<br />
Kommune åbnede Energimessen 2012. I sin<br />
åbningstale sagde han blandt andet:<br />
’Jeg håber, at messen kan inspirere os til at<br />
finde nye måder til at spare på energien.<br />
Måske kan der for nogle ligefrem gå sport<br />
i at finde kilowatt-timer, der kan spares og<br />
dermed også kroner og ører, der kan bruges<br />
til sjovere ting end el- og varmeregninger’.<br />
Michael Tersbøl fortalte at Favrskov Kommune<br />
selv er i gang med at spare på energien.<br />
’Ved årets slutning har vi sparet, hvad der svarer<br />
til 450 boligers årlige forbrug af el og varme’, sagde<br />
han.<br />
Videre præsenterede han ’Energi Forum Favrskov’- en ny<br />
hjemmeside, der på dagen blev skudt i gang: ’Det er en kommunikationskanal<br />
for alle energiprojekter i Favrskov Kommune –<br />
for private og for virksomheder’.<br />
Portalen er blevet til i et samarbejde mellem Favrskov Kommune,<br />
Favrskov Erhvervsråd og <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong>.<br />
Energimessen 2012<br />
Af Anne Hansen Aamand<br />
Clever gør det let at lade elbilen<br />
Uden for hovedindgangen til energimessen<br />
holdt en elbil parkeret på gæste p-pladsen, når<br />
den ikke lige var ude at køre, og det var den<br />
meget. 15 – 20 messegæster greb chancen for<br />
en lydløs prøvetur i den eldrevne Nissan Leaf,<br />
som Henrik Gordon fra Clever medbragte.<br />
Clever leverer opladningsbokse til private og<br />
til virksomheder, så elbilen nemt kan lades<br />
op hjemme i indkørslen eller garagen. Clever<br />
står også bag det ladenetværk til elbiler der<br />
med lynets hast breder sig i landet. I øjeblikket<br />
er der 30 offentlige ladestationer, inden årets<br />
udgang vil antallet være fordoblet. Det tager 6-8<br />
timer at lade elbilen fuldt op, så kan den køre 150<br />
km. En offentlig ladestation er dog en hurtiglader.<br />
På bare ½ time er bilen ladet 80%. Det rækker til 100<br />
– 120 km.<br />
Der er ca. 1.200 elbiler i drift Danmark fordelt over hele<br />
landet. Kommuner og virksomheder er de største brugere,<br />
men elbilen arbejder sig støt og roligt ind på det private<br />
marked.<br />
Fortsættes
Elcykler sætter skub i pedalerne<br />
Jan Petersen alias Pedal Pedersen havde taget fire<br />
elcykler med til messen. De var populære. Flere fik en<br />
prøvetur, og to ønskede at købe hver en elcykel. Jan<br />
oplever en stigende interesse for elcykler i Danmark,<br />
men vi slås med en fordom. I Danmark skal man<br />
nærmest ’fejle noget’ før det er ok at køre på elcykel. I<br />
Holland er hver tredje cykel en elcykel. Men der er en<br />
opblødning undervejs. Det er ikke kun pensionister,<br />
der køber elcykler, Jan har også solgt cykler til personer<br />
under 40.<br />
En elcykel er et fint alternativ til bilen, når det gælder<br />
transportmidlet til arbejde eller en tur til købmanden<br />
for at handle. ’Vi skal se på det med grønne øjne’, siger<br />
Jan Petersen.<br />
Solceller for borgere og håndværkere<br />
Kurt Jørgensen fra EWS var på energimesse for at<br />
fortælle borgere og håndværkere om solceller. EWS<br />
er nordens største grossist inden for solceller, og i<br />
Tyskland, hvor de har domicil, er der langt flere solceller<br />
end i Danmark. Der er gennemsnittet 2½ solpanel<br />
pr. indbygger - i Danmark er der 12,5 indbygger pr.<br />
solpanel.<br />
Der blev tilbudt to foredrag om solceller på energimessen,<br />
og Kurt Jørgensen oplevede stor interesse og<br />
spørgelyst fra både håndværkere og borgere.<br />
Hold øje med produktionen – også når du er i byen<br />
Anders Rolann fra Evikali præsenterede Evishine appen på messen.<br />
Evishine gør det let at følge med på smartphone, så man hele tiden<br />
ved, hvordan det går med solcelleanlægget hjemme. Der kommer også<br />
besked om uforudsete hændelser. Det er både muligt at se her og nu<br />
situationen og historik. Anders Rolann oplever en stigende interesse<br />
fra både private og forhandlere. Han er glad for, at han tog på messen.<br />
Udover interessen fra de besøgende er netværket med de andre<br />
udstillere vigtig, og han kommer gerne igen.<br />
Anders Rolann oplyser, der er installeret 180 Evishine på 4 måneder.<br />
På billedet ses Anders Rolann, til venstre, sammen med Kurt Jørgensen<br />
fra EWS.<br />
Fortsættes
9. kl. skolestafet<br />
Taktikken lægges<br />
I VIP-rummet er Sara Laigaard, Andrea Ahle og Simon Agerbo fra Haldum-Hinnerupskolen<br />
ved at lægge taktik. De deltager i semifinale i skolestafetten for 9. klasser i Favrskov<br />
Kommune. Deres mål er selvfølgelig at vinde, men også at slå Præstemarksskolen, som de<br />
ser som deres værste konkurrenter. De kender hinanden fra fritidsaktiviteter, og så går der<br />
ekstra meget konkurrence i det.<br />
Det var med nogen skepsis de tre teenagere mødte op til konkurrencen en tidlig lørdag<br />
morgen, men skepsis blev vendt. De kan let blive enige om, at dagen er en ret sjov oplevelse:<br />
Konkurrencerne er spændende, udfordrende og ikke for svære, arrangementet er godt,<br />
og maden er god, gratis og i rigelige mængder.<br />
Sara, Andrea og Simon fortæller, at de, ved at deltage i konkurrencen, har fået et andet syn<br />
på erhvervsuddannelse. Selvom de alle tre skal på gymnasiet, har de fået øjnene op for, at<br />
der er andre spændende muligheder for uddannelse.<br />
Og vinderen blev – 9. b fra Præstemarksskolen i Søften<br />
Agnete Sterndorff Møller, Kasper H. Rasmussen og Andreas Schou fra 9.b,<br />
Præstemarksskolen kæmpede sig til en 1. plads i skolestafetten for 9. klasser i Favrskov<br />
Kommune. De går nu videre til landskonkurrencens finale, der afvikles i forbindelse med<br />
DM i SKILLS i NRGI Park i Aarhus den 24. – 26. januar 2012. Skolestafetfinalen er den 25.<br />
januar.<br />
Hele vejen gennem konkurrencen blev holdet godt støttet af deres engagerede lærer<br />
Trine Poulsen, og glæden var lige stor hos alle fire, da vinderen blev udråbt. Stort tillykke til<br />
holdet fra Præstemarksskolen.<br />
Tak til alle de deltagende hold. De gjorde det rigtigt godt.
DjH til<br />
Marselisløb<br />
94 par DjHfødder,<br />
blandt<br />
tusindevis andre,<br />
trampede, løb<br />
og travede sig<br />
gennem Marselis weekenden den 1. og 2. september.<br />
De blev godt suppleret af en gruppe<br />
heppere, og i fællesskab nød alle vejret, akti-<br />
viteten og det altid hyggelige samvær i teltet.<br />
Selvom alle naturligvis går mere op i oplevelsen<br />
end i den opnåede tid, blev den alligevel<br />
sammenlignet og drøftet under spisningen.<br />
Alle gjorde deres bedste, og for de, der måske<br />
ikke er helt tilfredse, er der mulighed for at<br />
træne til næste år med DjH-løbeklubben.
To kolleger<br />
Boris<br />
Boris Wøldike, 34 år, blev ansat i it-afdelingen i marts 2012. Han begyndte dog langt<br />
tidligere at arbejde på DjH. Gennem 5½ års ansættelse hos ELCON Kommunikation<br />
har han haft skolen som kunde, så han kender netværket som sin egen bukselomme.<br />
Han var også, allerede før sin ansættelse, involveret i arbejdet omkring videoovervågning<br />
og antenneanlæg. Hans job i dag består af det, han allerede kendte plus<br />
kontakt med elever og medarbejdere, når de har brug for support. Boris vedligeholder<br />
sammen med de øvrige it-medarbejdere skolens netværk og servere, og videreudvikler<br />
netværket, så det altid er fremtidssikret.<br />
Boris er uddannet kommunikations- og sikringstekniker på Vejle tekniske skole i<br />
2002. Han er udlært hos BBC-installation i Århus. Derudover har han en Cisco certificering<br />
med i bagagen.(Anerkendt certificering inden for datanetværk).<br />
Boris bor i Grenå sammen med Camilla, og han tager hver dag toget til Hadsten. I<br />
Grenå er han ved at bygge sit hus om. Han står selv for det<br />
meste af håndværkerarbejdet undtagen murerarbejdet.<br />
Byggeriet har stået på, siden de købte huset i 2006<br />
og omfatter 1. sal og en ny skalmur. Boris glæder<br />
sig over, at det snart er færdigt. Husets ’børneflok’<br />
består af collien Maggie, der dyrker agility<br />
sammen med Camilla, og katten Franceska -<br />
prinsessen i familien.<br />
Både Boris og Camilla er tidligere konkurrencesvømmere,<br />
og Boris har undervist både børn og<br />
voksne i svømning. I dag er han livredder i weekenderne<br />
i Hornslet svømmehal. På spørgsmålet<br />
om han vil undervise igen, svarer Boris, at så skal<br />
det være voksne, for de stiller flere spørgsmål.<br />
Underforstået, de vil vide, hvorfor de skal gøre det, som<br />
læreren siger. For et par år siden stod der også rugby på<br />
programmet, men byggeriet tager meget tid, så den<br />
begrænsede fritid bruges nu på computerspil. Også<br />
en interesse som Boris og Camilla deler.<br />
Af Anne Hansen Aamand<br />
Boris og jens er begge nye kolleger på DjH, begyndt i løbet af 2012.<br />
jens elsker at lave mad og dyrker tennis i fritiden. Boris er forhenværende<br />
konkurrencesvømmer, og bruger det meste af fritiden på at<br />
bygge om.<br />
Jens<br />
Siden 1. januar 2012 har Jens Blach Petersen, 60 år, arbejdet i køleafddelingen. Jens<br />
er uddannet maskinmester og klejnsmed. Han har arbejdet inden for den svære<br />
stålindustri med produktion af skibe og kraner. Han har været montør på højspændingsnettet,<br />
og han har arbejdet på folkeskoler i Thy som støttelærer. Jens’ seneste job<br />
inden DjH, var som underviser i værkstedsfag på en skole for socialt belastede børn.<br />
I køleafdelingen underviser han på efteruddannelse og grundforløbet. Han har altid<br />
interesseret sig for køleteknik, og han føler sig godt tilpas på DjH.<br />
Jens kommer fra Thy, og har netop fået en lejlighed i Århus, hvor hans søn Luis<br />
på 20 år også bor. Luis’ mor er fra Venezuela, hvor Jens i perioder har opholdt sig<br />
og haft arbejde. I dag taler han flydende spansk, som han bruger på årlige rejser<br />
til Sydamerika eller Spanien. Spanien betragter han som sit andet hjemland. Han<br />
arbejdede for år tilbage på et skibsprojekt i landet. Det<br />
gav ham et netværk af gode venner, som han i dag<br />
nyder at besøge.<br />
Fisk er Jens’ livret. Han kan godt lide at lave<br />
mad, og fiskeretter står øverst. En specialitet<br />
er råmarineret torsk. Det er vigtigt at torsken<br />
er helt frisk, næsten lige hevet op af havet<br />
pointerer Jens. Det fås ikke i Århus. De torsk,<br />
Jens har råmarineret, har han selv fanget fra<br />
sin vesterhavspram i Thy. Der går meget tid<br />
med forberedelse og med at ordne garn, og er<br />
garnet først sat, skal man hurtigt være klar til at<br />
hente det ind i tilfælde af dårligt vejr. Med bopæl<br />
i Aarhus må fiskeriet hvile.<br />
Interessen for madlavning deler Jens med sine<br />
kølekolleger, så det er ikke usædvanligt, at der<br />
byttes opskrifter over frokostbordet.<br />
I Aarhus bruger Jens fritiden på at spille<br />
fodbold og tennis. Fodboldspillet betegner<br />
han som uformelt, hvorimod<br />
tennisinteressen flere gange om<br />
ugen plejes i klubben Aarhus Lawn<br />
Tennis Selskab.
At EUX skiller sig ud fra eud er blandt andet markeret med uddannelsens<br />
opbygning, hvor en undervisningsdag modsat på eud består af moduler på<br />
to lektioner. Modulerne skifter mellem praktiske og teoretiske fag, så der er<br />
samspil mellem fagene.<br />
’Det har været en overraskende proces at skulle omstille sig til de korte<br />
moduler’, siger Michael Sørensen, der underviser EUX-elektrikerne. ’Der er slet<br />
ikke tid til den samme form for nærvær og repetition, som man er vant til fra<br />
eud’en, og især i værkstedstimerne er det bare lige på dagens emne.’<br />
Selvom undervisergruppen er af den overbevisning, at målene er tæt på at<br />
være nået, er der små justeringer hen ad vejen. Der er især enighed om, at det<br />
tværfaglige samarbejde skal prioriteres, udbygges og formaliseres.<br />
’Det er så fedt at arbejde sammen med tømrerne. Det giver mulighed for at<br />
skabe nogle virkeligt gode og spændende projekter, ‘ siger Michael Sørensen.<br />
’Det har været en øjenåbner at komme over på den anden side af gaden, ‘<br />
fortsætter Henrik Dalsgaard, uddannelsesleder i tømrerafdelingen.<br />
’Det ligner meget det virkelige liv. Vi ser, at vores fag hænger sammen med<br />
andre fag, og at dér også er problemer at løse, ‘ supplerer Agner Nielsen, inspektør<br />
i elafdelingen.<br />
Faglighed mødes i målehytte<br />
EUX eleverne har mødt hinandens faglighed i et projekt, der kaldes<br />
’målehytte’.<br />
Af Anne Hansen Aamand<br />
Tværfagligt samarbejde giver<br />
muligheder på alle niveauer<br />
EUX på <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong> har siden august været en<br />
realitet, hvor 20 EUX-elektriker og 12 EUX-tømrere er godt i gang<br />
med uddannelsen. Forud er gået mere end et år med planlægning,<br />
ønsker og visioner for uddannelsen, der både rummer den kendte<br />
erhvervsuddannelse (eud), og på samme tid skiller sig markant ud<br />
fra den. To ledere og to undervisere fra de involverede afdelinger<br />
har fået sig en snak om, hvordan de første måneder er forløbet. De<br />
prioriterer samarbejde højt.<br />
’Tømrerne bygger en lille hytte med tæt dampspærre og isolering. Elektrikerne laver, ud fra tegninger af<br />
hytten, alle installationer, ‘ fortæller underviser Chris Klitte Thomasen, tømrerafdelingen.<br />
Hytten testes med ’blower door testen’ – en test der afslører utætheder i byggeriet, så man kan se, om det<br />
lever op til de krav, der i Bygningsreglementet stilles til alt nybyggeri. Resultatet viser om både tømrere og<br />
elektrikerne har gjort deres arbejde ordentligt. For at afsløre eventuelle mangler i byggeriet bliver termografiapparatet<br />
også taget i brug. Hver elev skal efter testen udarbejde en rapport, hvor de inkluderer<br />
måleresultaterne.<br />
Projektet har været godt. Men i erkendelse af, at der er næsten dobbelt så mange EUX-elektrikere som<br />
-tømrere, og at det tager længere tid at bygge hytterne end at lave installationerne, skal det gennemtænkes<br />
før næste års elever kommer. Et vigtigt parameter for succes er, at tage højde for antallet af elever på de<br />
to uddannelsesretninger.<br />
Fortsættes
Michael Sørensen afslører at han har vist projektet til en<br />
gruppe el kolleger, der underviser på eud. De blev straks<br />
interesseret i at arbejde på en lignende tværfaglig måde.<br />
Oplevelsestur styrker det videre forløb<br />
I begyndelsen af oktober var EUX-eleverne på en fælles<br />
oplevelsestur over to dage. Én dag med samarbejdsøvelser<br />
på Karpenhøj på Djurland og én med kultur i Aarhus.<br />
’Da først eleverne havde sundet sig lidt over, at det ikke var<br />
en typisk ’rustur’ de skulle på, og omstillet sig til at være aktive<br />
gik det rigtigt godt, ’ fortæller Michael Sørensen.<br />
’Der var planlagt en række samarbejdsopgaver som for<br />
eksempel stable mælkekasser og stå på dem, samarbejde<br />
om at løfte en klods med en kran, ’Da Vinci Broen’ og at rejse<br />
en flagstang i fællesskab, ’ siger Chris Klitte. ’Det var gode<br />
øvelser, hvor de arbejdede på blandede hold, og de arbejdede<br />
godt sammen. ’<br />
Hjemme på DjH ventede endnu en samarbejdsøvelse om<br />
at bygge en propkanon og bagefter konkurrere mod hinanden.<br />
Alle gik løs på opgaven med krum hals, før der var<br />
dømt ’rustur’ og hygge på DjH om aftenen.<br />
Kultur i Aarhus blev oplevet ved besøg i <strong>Den</strong> gamle by og<br />
på kunstmuseet AROS, hvor AROS scorede flest point.<br />
’Omviserne på den guidede tur var kønne unge piger, der<br />
forstod at fortælle om kunstneren og kunsten på en fængende<br />
måde. De var gode til at inddrage eleverne ved at<br />
stille spørgsmål som for eksempel: Hvad synes I det dér<br />
ligner?’ forklarer Michael Sørensen.<br />
’I løbet af de to dage kom vi til at kende hinanden på en anden<br />
måde, og underviserne lærte EUX-elever fra den anden<br />
faglinie at kende. Det er godt for det videre forløb, ‘ siger<br />
Chris Klitte Thomasen.<br />
Set i bakspejlet er alle enige om, at turen skal ligge tidligere<br />
i forløbet. Det giver hurtigere relationer til tværfagligheden,<br />
og man får mere glæde af hinanden.<br />
Eleverne forventer krav<br />
Da eleverne begyndte på EUX, var det tydeligt, at flere før<br />
start har gjort sig tanker om, hvad de gik ind til. Eleverne<br />
er ikke overraskede over, de krav der bliver stillet til dem i<br />
undervisningen og ind imellem, hvis bølgerne går for højt,<br />
minder de hinanden om, at de faktisk er i gang med et EUX<br />
forløb.<br />
2/3 af eleverne bor på skolen, og en del af dem, der bor<br />
hjemme, er gode til at bruge skolen efter skoletid. Især<br />
blandt EUX tømrerne er der en gruppe, der bruger træningscentret<br />
og gerne gør brug af 24-timersskolens åbne<br />
værkstedsdøre sammen med boende elever. Og Michael<br />
Sørensen kan fortælle, at flere EUX-elektrikere på skift<br />
opsøger ham for at få hjælp til opgaver, når han er lektievejleder<br />
i LC torsdag aften.
Anne Hansen Aamand<br />
EUX-elever vil tværfagligt<br />
samarbejde<br />
Morten Steen Bæk andersen, EUX elektriker, og rasmus Smidt, EUXtømrer,<br />
er meget bevidste om deres uddannelsesvalg. De ser det<br />
som en stor fordel, at det er muligt at arbejde sammen på tværs af<br />
faggrænser i de forskellige projekter på uddannelsen.<br />
Morten og Rasmus er tydelige i udmeldingen, når de forklarer, hvorfor de valgte<br />
EUX. De kan blive ingeniører på kortest mulige tid samtidig med, at de har den<br />
håndværksmæssige baggrund i orden. Uddannelsens opbygning, fagenes kombination<br />
og samarbejdet på tværs mellem fagene tiltaler dem.<br />
’Vi har arbejdet på et fællesprojekt omkring en målehytte, men vi var der ikke<br />
på samme tid. Det kunne vi godt tænke os at være’, fortæller de. EUX-tømrerne<br />
byggede hytten og EUX-elektrikerne sørgede for de elektriske installationer.<br />
’Havde vi været der samtidig, kunne vi planlægge sammen og tage hensyn til<br />
hinanden i arbejdet’, fortsætter de, og håber det bliver muligt i de kommende<br />
projekter på EUX.<br />
Fordelene ved samarbejdet og forventningen til, hvad det kan bringe, slår også<br />
igennem, når Morten og Rasmus fortæller om oplevelsesturen, der skal ryste eleverne<br />
fra de to fagretninger sammen.<br />
’Det var godt at være sammen i grupper på tværs af fagene. Det bedste var propkanonkonkurrencen<br />
på DjH om aftenen’, er de enige om.<br />
’Vi var kun tre i grupperne, så ingen kunne gemme sig lidt i baggrunden. Der var to<br />
elektrikere og en tømrer i hver gruppe. Det var et godt arrangement’ siger Morten.<br />
Og Rasmus supplerer: 'Konkurrencegenet blev vækket’. Sådanne aftener vil de<br />
gerne have nogle flere af.<br />
EUX i virksomhedspraktik<br />
I uge 41 var EUX-eleverne i virksomhedspraktik. For dem, der allerede har en læreplads,<br />
var det en oplagt mulighed for at lære virksomheden lidt bedre at kende.<br />
Dem der endnu ingen har, har netværket og fået vigtige kontakter. Samtidig gav<br />
det virksomhederne et indblik i, hvad EUX er for noget.<br />
Eleverne havde hovedansvaret for selv at finde praktikpladsen og Rasmus Smidt, EUX tømrer, henvendte<br />
sig til Cawobyg i Hejsager ved Haderslev, hvor han kommer fra. De kendte ikke i forvejen noget<br />
til EUX, så Rasmus havde en folder med til dem, da han mødte den første dag. Praktikperioden<br />
er vigtig i forhold til EUX forløbet, og Rasmus blev tilknyttet en svend på byggepladsen.<br />
’Jeg var med til at sætte gips og isolering op’, fortæller Rasmus, der er glad for at kunne hjælpe, så<br />
enden på projektet kom nærmere. ’Til december, vil jeg ud og snakke med virksomheden igen. Og<br />
så håber jeg at få en læreplads der’, siger han.<br />
Morten Steen Bæk Andersen, EUX elektriker, har allerede en praktikpladsaftale i hus. Han skal i lære<br />
hos Grundfoss, Bjerringbro, der er meget positiv over for EUX-uddannelsen.<br />
’Da jeg mødte, var der lagt en plan for ugen. Hver dag fulgte jeg en ny medarbejder rundt i virksomheden.<br />
Det var meget lærerigt’, siger Morten.<br />
DjH på besøg i virksomhederne<br />
Per Zeidler og Simon Mikkelsen, undervisere i tømrerafdelingen, besøgte i praktikugen de tømrervirksomheder,<br />
der havde EUX-elever i praktik. Det er en praksis tømrerafdelingen almindeligvis<br />
bruger i forhold til grundforløbseleverne på eud, og inddrager nu også EUX eleverne i den. De har<br />
erfaring med, at mestrene er glade for at få besøg af skolen. Der er mulighed for en god snak om<br />
skolen og for at få eventuelle spørgsmål besvaret. Ofte er det medvirkende til, at virksomhederne<br />
tager praktikanten ind som lærling. Tømrerafdelingen havde foreslået eleverne at blive i virksomhederne<br />
en uge ekstra (efterårsferien). For flere elever var praktikken<br />
så god en oplevelse, at de valgte at bruge deres ferie i<br />
praktikvirksomheden.
Seniorklubben på Fur<br />
<strong>Den</strong> 28. august drog seniorklubben af sted med bus til Fur med afgang fra DjH. 39 deltog i<br />
turen, og DjH-punkt har modtaget en beretning:<br />
”Turen startede i regnvejr, men det gjorde ikke noget, for vi var i tørvejr. Kort før Skive standsede<br />
vi på en herlig rasteplads med udsigt ud over vandet for at få formiddagskaffe med<br />
smurte rundstykker leveret af DjH's køkken – herligt. Vi fik også en ”Lille en” til. Her var der<br />
heldigvis blevet opholdsvejr.<br />
Turen fortsatte til færgen til Fur. <strong>Den</strong> sejlads varer under 10 minutter, så ingen blev<br />
søsyg. Pa kajen tog Joan og Per Rylev imod, de skulle være vores guider på turen. De er begge<br />
tidligere hadstenborgere, og Joan har arbejdet på DjH. De har boet på Fur i 15 år.<br />
Da vi havde hilst på dem, fortsatte turen til Fur Museum. En geolog informerede kort om, hvad<br />
vi kunne se på museet. Det var meget spændende at se alle disse fossiler, der er blevet fundet,<br />
som er over mange tusinde ar gamle.<br />
Efter museumsbesøget gik turen til Fur Strand Hotel,<br />
hvor vi fik en lækker frokost. Ved to-tiden stødte Joan<br />
og Per Rylev til igen, de steg på bussen sammen med<br />
os andre, og Per fortalte om øen på den guidede rundtur.<br />
Han var en god fortæller. Vi gjorde et stop for at se,<br />
om vi kunne finde fossiler, tror nu ikke, der blev fundet<br />
noget, der kunne vare danefæ eller -kræ.<br />
Færgen sejlede os tilbage til fastlandet, og vi stoppede ved Breum Landevejskro, hvor vi fik<br />
kaffe med lagkage og småkager. En af lagkagerne måtte dog ud i køkkenet igen, idet de havde<br />
glemt at tage papiret af bundene imellem lagene. Vi fik en ny lagkage, og alle var glade.<br />
Ved halvsyvtiden landede vi i Hadsten igen. Tak til Tage Bajlum, som var arrangør og tovholder,<br />
for en rigtig god tur.”<br />
Molerskrænt Fur, foto: Mik Andersen
Anne Hansen Aamand<br />
Kunst til Mary blev til på DjH<br />
<strong>Den</strong> skæve billedskole har i et par uger været aktive i DjH’s kolde tømrerhal. Til hverdag huserer den<br />
på kommunens forskellige skoler, men en akut opstået situation op til 150 års byjubilæet fik billedkunstner<br />
og lærer Susan Tiainen, der er en af kræfterne bag billedskolen, til at tænke i nye baner.<br />
”De tunge betonklodser kunne på ingen måde komme ind<br />
på nogen af skolerne, så jeg måtte finde ud af, hvor der<br />
var store lokaler og ringede til DjH, hvor vi heldigvis kunne<br />
være”, fortæller hun.<br />
Sammen med billedhugger Jan Agerbo har hun stået for<br />
undervisningen i forbindelse med fem skulpturblokke, der<br />
skulle afsløres på Sunds Plads i Hadsten, da kronprinseparret<br />
kom på besøg i anledningen af Hadsten og Hinnerups<br />
150 år jubilæum.<br />
De fem betonblokke er dekoreret med mosaik, der illustrerer<br />
byen, hvor jernbanen er et gennemgående motiv.<br />
Der er mange fantasifulde og flotte huse, og på en side er<br />
Sct. Pauls kirken afbilledet.<br />
De 35 børn i alderen<br />
7 – 12 år, der har deltaget<br />
i projektet, har med<br />
iver kastet sig over de<br />
forskellige opgaver. De<br />
har tegnet sjove huse på<br />
papir, og motiverne er<br />
overført på plader, hvor<br />
mosaikken lægges op,<br />
før den bliver monteret<br />
på betonblokkene.<br />
”Nogle børn har hakket fliser i stykker til mosaikker, mens<br />
andre har lagt dem op på pladerne. Det har til tider været<br />
hektisk, og de mest engagerede børn er blevet her til<br />
20.30 tiden de dage, hvor der har været mest tryk på”, siger<br />
Susan Tianen.<br />
Projektet har været muligt i de uvante rammer, fordi der<br />
har været stor forældreopbakning til både tranport og<br />
leverance af mad.<br />
”Vi er glade for at vi kunne være her på DjH. Alle har været<br />
så søde og hjælpsomme”, sige Susan Tianen.<br />
Torsdag aften havde Jan Agerbo og Susan Tianen endnu<br />
nogle ting at klare, selvom det meste af natten til torsdag<br />
blev taget i brug. Men forventningen og glæden ved projektet<br />
overskyggede søvnmangelen, som der måtte tages<br />
vare på efter lørdag.<br />
Kronprinsesse Mary afslørerede kunstværket lørdag den 8.<br />
september, hvor der var lagt et halvanden time langt program<br />
for kronprinseparrets besøg i Hadsten. Fire børn fra<br />
<strong>Den</strong> Skæve Billedskole bistod hende, mens de resterende<br />
børn bakkede op fra sidelinien.
Verdens 12 første plastspecialister har nu færdiggjort deres uddannelse. Både fra elever, skole, og virksomheder har der været stor tilfredshed med udbyttet.<br />
Hos DBI Plastics ser de uddannelsen som et helt centralt element i at styrke innovationen i virksomheden.<br />
12-taller til tre ud af 12 elever. Det var det fornemme resultat, da det første hold plastspecialister<br />
fra <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong> stod med deres eksamensbevis i hånden. De høje<br />
karakterer er det synlige bevis på en uddannelse, hvor det faglige niveau fra dag et har været<br />
sat højt. Det kan <strong>Den</strong>nis Sørensen skrive under på. Han arbejder til daglig i DBI Plastics, og har<br />
været en del af det første hold specialister:<br />
'Det er næsten overvældende hvor meget viden, jeg har fået på det år, der er gået. Der er<br />
blevet stillet store krav og lærerne har virkelig forventet noget af os. Og det vi jo så åbenbart<br />
kunne leve op til, for de har været godt tilfredse med os,' siger han.<br />
Tilfreds virksomhed<br />
Også blandt de deltagende virksomheder har der været tilfredshed:<br />
'Dybest set så er det jo fordi, vi går efter at bringe vores kompetence- og vidensniveau op<br />
overalt i virksomheden. I det konkrete tilfælde med <strong>Den</strong>nis, så får vi i virkeligheden en ny<br />
medarbejder med nye kompetencer, som vi kan give projektlederansvar og mulighed for at<br />
strukturere og analysere vores produktion. Det glæder vi os rigtig meget til at komme i gang<br />
med.'<br />
Det fortæller produktionschef i DBI Plastics Claus Christensen om baggrunden for, at de sendte<br />
<strong>Den</strong>nis Sørensen af sted på uddannelsen. Adm. direktør i virksomheden Hans Henningsen<br />
supplerer:<br />
'Det vi særligt har fokus på hos os lige nu er innovation ude på gulvet og helt nede ved maskinerne.<br />
Vi har erfaring for at, der kommer langt bedre resultater ud af det, hvis innovationsprocessen<br />
foregår via dem, der er der i dagligdagen.'<br />
Han uddyber:<br />
'Lige så snart du får motiveret den lidt mere kreative side af hjernen hos din medarbejder i<br />
produktionen, så er der ingen grænser for hvor meget, der kan komme ud af det. Det har vi<br />
set i de sidste år, når vi arbejdet med LEAN og løbende forbedringer Og nu kommer vi så til<br />
det næste niveau. Her flyver de stegte duer ikke længere bare ind munden af sig selv. Nu skal<br />
vi skridtet dybere, og det kræver lidt mere viden og konkrete værktøjer til fx at lave data og<br />
analyse. Her kan plastspecialistuddannelsen helt oplagt hjælpe os.'<br />
Eksamensprojekt bliver anvendt i praksis<br />
I sit eksamenprojekt har <strong>Den</strong>nis Sørensen udarbejdet en grundig analyse af virksomhedens<br />
forskellige opstillingstider. <strong>Den</strong> analyse kommer nu til at indgå i DBI Plastics fremadrettede<br />
arbejde med at optimere produktionen. Produktionschef Claus Christensen siger:<br />
Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien<br />
Første hold plastspecialister er i mål<br />
'Det er tit, at sådan nogen projekter på en uddannelse bare bliver lagt i skuffen efterfølgende,<br />
men sådan har det ikke været med det <strong>Den</strong>nis har lavet på plastspecialistuddannelsen. '<br />
'Projektet viser jo også meget konkret, hvordan vi kan bruge <strong>Den</strong>nis’ nye uddannelse i praksis.<br />
Han har nu fået nogle kompetencer til at hjælpe os med at gøre det hele lidt smartere og<br />
hurtigere. '<br />
<strong>Den</strong>nis Sørensen glæder sig til at komme i gang:<br />
'Vi har seks forskellige opstillingstyper her hos DBI. Jeg kan på basis af min analyse nu gå ind<br />
og se på alle de forskellige dele af dem og vurdere, hvor der måske er et forbedringspotentiale.<br />
Det bliver rigtig spændende at komme i gang med.'
Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien<br />
Hver tredje plastmager<br />
bliver plastspecialist<br />
19 nye elever er netop startet på plastspecialistuddannelsens andet hold. Seks af dem blev<br />
færdige som plastmagere sidste år, og det svarer til, at hver tredje af de nyuddannede svende<br />
går videre som plastspecialister. Det er god nyhed for branchen, mener de på <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong><br />
<strong>Haandværkerskole</strong>.<br />
For mange plastmagere vil uddannelsen til plastspecialist fremover blive en naturlig 1-årig forlængelse af<br />
deres skoletid. Seks ud af de 19 nye plastspecialistelever kommer således med et helt nyt svendebrev fra plastmageruddannelsen<br />
i hånden. De seks udgør en tredjedel af sidste års færdiguddannede. Uddannelsesleder for<br />
plastafdelingen på <strong>Den</strong> <strong>jydske</strong> <strong>Haandværkerskole</strong> i Hadsten Allan B. Rasmussen mener, at det er godt nyt for<br />
branchen:<br />
'Det er klart, at overbygningen til plastspecialist ikke kan være en uddannelse for alle, men jeg tror det er meget<br />
godt ramt i forhold til branchens behov, hvis vi kan fortsætte med, at ca. hver tredje plastmager tager plastspecialistdelen<br />
med. '<br />
Han uddyber:<br />
'De kvalifikationer, som en plastspecialist får, matcher de krav, som branchen i stigende grad stiller til deres medarbejdere.<br />
Det handler bl.a. om, at de skal være klædt på til det løbende arbejde med at optimere produktionen<br />
og både være i stand til at identificere problemet og komme med et bud på, hvordan det skal løses.'<br />
Små og mellemstore virksomheder går forrest<br />
På det nye hold plastspecialister er der en del gengangere blandt de deltagende virksomheder. Det ser Allan<br />
B. Rasmussen som et udtryk for, at dem, der var med sidste år, har været tilfredse med udbyttet. Han hæfter sig<br />
også ved, at det særligt er de små og mellemstore virksomheder, der viser interesse for uddannelsen:<br />
'Vi vil jo gerne have fat i de større virksomheder også, men lige nu kan vi konstatere, at det forholdsmæssigt er<br />
de små og mellemstore virksomheder, der sender elever af sted. Det kan være fordi, det er lettere for en mindre<br />
virksomhed at give en konkret person mere ansvar i produktionen og gøre vedkommende til et naturligt bindeled<br />
mellem produktion, udvikling og administration. I en større virksomhed kan det måske være sværere at finde<br />
en plads til plastspecialisten mellem de mange forskellige afdelinger,' siger Allan B. Rasmussen.<br />
Jul på DjH<br />
Rengøringsafdelingen sørger igen i år for at julestemningen<br />
indfinder sig på DjH med deres smukke dekorationer.<br />
De opfordrer til, at alle er opmærksomme på lysene, og<br />
husker at puste ud, når de forlader lokalet.
Skolehjem<br />
LC på DjH<br />
Indkvartering,<br />
orienteringsløb<br />
og<br />
pandekager<br />
Af Frank Gotfredsen<br />
Så fik startet på 4. kvartal, og mærker vintertiden nærmer sig. Det er knapt lyst, når vi møder, og<br />
ikke længe efter vi har stoppet undervisningen går solen ned. Både havemøbler og uret er stillet<br />
tilbage.<br />
På skolehjemmet har det været et lidt hektisk 3. kvartal, dejligt. Vi har brugt næsten alle senge,<br />
og i en periode flere end vi har. Årsagen til det er, at vores EUD grundforløbsindtag i august var<br />
rigtig stort på både plast og køl, og normalt på el og tømrer. Der ud over startede vi også EUX<br />
uddannelsen på både tømrer- og ellinjen, hvor også mange skulle bo hos os.<br />
Alt i alt et stort grunforløbsindtag i august. Derudover har vi haft erhvervsrettet påbygning på<br />
tømreruddannelsen, og det har for nogle forlænget opholdet lidt. Der er også afviklet mange<br />
hovedforløb i dette kvartal i alle afdelinger. Specielt har der været stor søgning til plastspecialisterne,<br />
hvor vi startede hold nr. 2, med en snes elever, og hvor hovedparten skulle bo på skolehjemmet.<br />
Alt i alt betød det, at vi har været nødsaget til at leje lidt værelser på Højskolen i en<br />
periode.<br />
På kursistsiden har der ikke været behov for indkvartering på Thor bygningen i 3. kvartal, hvilket<br />
er helt normalt. Typisk er der lidt mindre aktivitet på efteruddannelsen i sommer halvåret, hvor<br />
der er travlt og højsæson for arbejde. Men allerede nu kan vi mærke en stigning i aktiviteten, og<br />
der er igen efterspørgsel på værelser i Thor bygningen.<br />
Søndag d. 29. juli havde vi indkvartering af vores grundforløbselever fra kl. 14.00. Da klokken<br />
blev 16.00, sendte vi forældrene hjem, og startede grillerne op ved poolen. Køkkenet havde<br />
forberedt en grillmenu, så eleverne selv kunne grille steaks og pølser, dertil var der kartoffelsalat,<br />
hjemmebagt brød og salatbar. Efter maven var blevet fyldt og snakken begyndte at flyde blandt<br />
eleverne, havde vi arrangeret et by-orienteringsløb med 16 poster fordelt ud over byen. Posterne<br />
var placeret de steder, hvor eleverne på et tidspunkt får behov for at vide hvor er, lige fra lægehuset<br />
og til pølsevognen.<br />
Efter gå eller løbeturen blev der serveret pandekager med is i bistroen med efterfølgende socialt<br />
samvær.<br />
Fortsættes på næste side
LC<br />
Praktik i udlandet, kondomer og<br />
I anden skoleuge afholdt vi en sundhedsdag i samarbejde med Sundhedscentret i Favrskov<br />
Kommune. Der var fokus på en sund sjæl i en sund krop. Kost og motion er vigtigt også med<br />
henblik på styrkelse af musklerne for at imødegå arbejdsskader på sigt. Rygning og alkohol<br />
blev også taget op med henblik på at reducere brugen af disse nydelsesmidler, der kan give<br />
skader på eller i kroppen både på kort og længere sigt. <strong>Den</strong>ne aktivitet gentog vi 14 dage<br />
senere hvor vores EUX-elever startede deres uddannelse, og der kunne vi invitere de elever,<br />
der ikke bor på skolehjemmet, til at deltage i opstartsfasen.<br />
Ellers har der været fokus på udendørsaktiviteter siden sommerferien, hvor det kan være<br />
svært at få eleverne til at deltage i indendørsaktiviter når der er lyst længe. Fortrinsvis boldspil<br />
på multibanen og de grønne baner, men dog kan vi altid lokke til storskærm i caféen, når<br />
der er topbold i fjernsynet. Vi har haft infoaften omkring PIU (praktik i udlandet), hvor flere<br />
elever viser interesse for at komme på et udenlandsophold i forbindelse med deres uddannelse,<br />
som er med til at udvide deres globale horisont.<br />
poolwrestling<br />
Vi har deltaget i en landsdækkende kampagne om kønssygdomme, med det formål at mindske<br />
udbredelsen af sexuelt overførte sygdomme ved at benytte kondom. Kampagnen er styret<br />
fra Sundhedsstyrelsen, som leverer materialer til ophængning og udlevering til eleverne.<br />
3. kvartals elevfest blev vi nødt til at dele over to aftner på grund af det store antal elever.<br />
Først holdt vi fest for vores hovedforløb med vanlig fin aftenspisning, hvor der er dug på<br />
bordene og pyntet ekstra op. Køkkenet tilbereder en attraktiv grillmenu, vores bager har<br />
været i gang med hjemmebagt brød, og salatbaren er fyldt til bristepunktet. Før middagen<br />
har vi afviklet DjH mesterskab indenfor poolwrestling med indledende runder, semifinale og<br />
finaler, og der er pokaler til vinderne. Det hele gør vi igen ugen efter, hvor det er alle vores<br />
grundforløbselever, der deltager. <strong>Den</strong>ne gang har vi også inviteret de elever, der ikke bor på<br />
skolen, det kunne vi får plads til ved at holde to fester.
Henning Neidel Andersen, Stenberg, Nørre Nebel A/S<br />
Mads Andersen, ANDELSSELSKABET HURUP ELVÆRK<br />
Morten Strandby Christensen, Elektriker Løsningen ApS<br />
Anders Dålfogt, Michael Wulff A/S<br />
Jannik Wind Gotthardsen<br />
Daniel Højrup Hansen, Strøm Hansen A/S<br />
Jacob Widding Klingenberg Hansen, Frifelt EL A/S<br />
Michael Wind Hansen, O. Fonnesbæk A/S<br />
Daniel Brøsted Justesen, Grundfos A/S<br />
Mathias Hove Larsen, Brdr. W. Hansen A/S<br />
Jesper Lund, Esbjerg El & Hvidevare Service ApS<br />
Christian Stenberg Madsen, El-Installationsfirmaet Peter Eriksen. Farsø A/S<br />
Jim Lund Nielsen, El-Firmaet Aars v/ Kurt Jensen<br />
Christian Nissen, Ernst El ApS<br />
Kasper Ottosen, B. Schrøder A/S<br />
Kenneth Holst Pedersen, BP Electric A/S<br />
Mathias Munkholm Pedersen, Jes Velsø ApS<br />
Mario Sebastian Johannes Sønderstrup, I & J Andersens El v/ J S Andersen<br />
Kristian Ørum, Lillegården El A/S<br />
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren<br />
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Elektrikere med specialet installationsteknik<br />
Juni 2012
Thomas Tougaard Andreasen, Kjærgaard A/S<br />
Rasmus Thestrup Frederiksen, Danish Crown A/S<br />
Anders Graversen, Arla Foods Amba Christiansfeld Mejericenter<br />
Jesper Thoning Hansen, Nørremarkens El-Service ApS<br />
Simon Rosendahl Hansen, Arne Hald A/S<br />
Jon Hoffmann, YIT A/S<br />
Anders Krogh Jensen, Arla Foods Amba Hobro Mejericenter<br />
Christian Jensen, Hanstholm El-Teknik I/S<br />
Bjørn Koch, YIT A/S<br />
Jakob Larsen, Kjærgaard A/S<br />
Anders Klauber Lassesen, A/S Vagn O. Elektronik. Kolding<br />
Jonas Rann Lund, IT-El ApS<br />
Claus Thorø Nielsen, El-Pro A/S<br />
Karsten Matzen Nissen, Hydro Aluminium Tønder A/S<br />
Rasmus Boll Pedersen, Morsø Industri Automatic ApS<br />
Frederik Krogsdal Trust, V.S. Automatic A/S<br />
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren<br />
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Elektrikere med specialet styring- og reguleringsteknik<br />
Juni 2012
Andreas Byskov Bille, Dans El V/ Dan Laugesen<br />
Simon Lind Bliksted, Vorupør El Service v/ Tonny Sørensen<br />
Thomas Løvbjerg Frandsen, Hornsyld EL ApS<br />
Michael Houtved Jepsen, Olesen & Jensen A/S<br />
Anders Ladefoged Lampon Lampon, Kemp & Lauritzen A/S -Risskov<br />
Nikolaj Halkjær Lindbjerg, Lillegården El A/S<br />
Jens Christian Bruun Madsen, Hurup El-Service ApS<br />
Martin Schnuchel Mogensen, Autoriseret El-installatør P. Bindzus A/S<br />
Alexander Nielsen, Rafn El ApS<br />
Martin Thor Nielsen, Rokkedal El A/S<br />
Sune Kjeldgaard Pihl, Sjørring El-Service A/S<br />
Lars Velling Rønne Præst, EL:CON Grenå A/S<br />
Anders Brokær Rasmussen, Henning Mortensen Silkeborg A/S<br />
Jesper Brøgger Rasmussen, Spot Installation Jylland ApS<br />
Emil Engholm Sørensen, El Team 4300 A/S<br />
Holger Weihrauch, El:con Hadsten A/S<br />
Christian Slot Winkel, T & W. El-Service ApS<br />
Modtaget Fagets medalje. Opnået karakteren<br />
12 i både den teoretiske og praktiske prøve.<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Elektrikere med specialet installationssteknik<br />
September 2012
Erik Clausen, Høgholm A/S<br />
Tom Weihe Schirakow, Elektrikeren Sønderborg A/S<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Elmontører<br />
September 2012
Mads Susgaard Andersen, Ringkøbing Bygningssnedkeri A/S<br />
Lasse Max Køpke Bjerring, Aalsrode Tømrerfirma A/S<br />
Thomas Sander Christensen, Mågevejens Murer og Tømrer A/S<br />
Mathias Skov Dall, Teddy Rønaa A/S<br />
Jon Eide Foldøy, Klitte og Jensen ApS<br />
Kim Grandt, Hvorslev Byggefirma A/S<br />
Thomas Graabæk Jensen, Gerner Petersen ApS<br />
Patrick Hellemann Konrad, Tømrerfirmaet Henrik Hedeager<br />
Mathias Bust Kristensen, NC Entreprise A/S<br />
Brian Kallesøe Bested Laursen, Murer/Tømrer Firmaet Jbl I/S<br />
Nicolai Lindgaard Møller, Byggefirma Erik Jensen – Jan Jensen A/S<br />
Morten Pedersen, Grenaa Murer- og Tømrerforretning A/S<br />
Jesper Hedegård Andersen , ApS Ejner Olesen’s Eftf.<br />
Anders Raabjerg Christensen, NK Jensen Byg ApS<br />
Emil Søren Bay de Klauman, Tømrerfirmaet Holm & Svendsen I/S<br />
Daniel Krucov Detlef, Lassen Byg ApS<br />
Steffen Grann¸Tømrerfirmaet Thorkil Brouer A/S<br />
Michael Helbo,Tømrermester Svend Erik Sørensen A/S<br />
Rasmus Martin Jensen, Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS<br />
Stefan Bech Jensen, Jydsk Tagteknik A/S<br />
Mark Mikkelsen, Gjellerupvej Maskinsnedkeri<br />
Kristoffer Bregendahl Nielsen, Aalsrode Tømrerfirma A/S<br />
Thomas Olesen, Tømrermester Klaus Jepsen ApS<br />
Kasper Binder Pedersen, Tømrerfirmaet Alex Pedersen ApS<br />
Bjarne Petersen, Risskov Tømrer- og Snedkerforretning A/S<br />
Thomas Bjørn Sørensen, Klitte og Jensen ApS<br />
Jeppe Løgtved Vittrup, Nordjysk Sommerhus Service<br />
Bestået med bronze<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Tømrere<br />
September 2012
Kenneth Allermann, Sp Moulding A/S Stoholm Afdeling<br />
Henry Andersen, Totax - Plastic A/S<br />
Daniel Johannes Dalsgaard, RK Plast A/S<br />
Peter Høgedal, Ulstrup Plast A/S<br />
Dorte Jensen, Nordisk Wavin A/S<br />
Troels Jensen, Oticon A/S<br />
Johnny Kristensen, Plus Pack A/S<br />
Kim Aagaard Kristensen, Lego System A/S<br />
Martin Keller Melby, HBN-Teknik A/S<br />
Mads Damsgaard Pedersen, Schneider Electric Danmark A/S<br />
<strong>Den</strong>nis Tim Sørensen, Dbi Plastic A/S<br />
Martin Kulmsee Sørensen, AVK GUMMI A/S<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Plastspecialister<br />
August 2012
Niels Krogh Nielsen, Cava Plastics<br />
Mikkel Gude Kring Christensen, Lego<br />
Dan Heldgaard Laursen, Billund Plast<br />
Diana Buhelt, Expo-Net<br />
Niels Langkjær Andersen, Fiberline<br />
Simon Drachmann Krogager, Ammeraal Beltech Modular<br />
Michael Dürr Mikkelsen, Wavin<br />
Christian Chemnitz Lyngaa, Grundfos<br />
Jonas Tinglef Jensen, Sky-Light<br />
Rudi Virenfeldt Larsen, Salling Plast<br />
Kasper Dahl Hansen, Bogense Plast<br />
Mads Pedersen Iversen, MP Plast<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Plastmagere<br />
Juni 2012
Martin Lykke Andersen, Gk Køl ApS , Dan Bloch, Færch Køle- Fryseteknik ApS<br />
Martin Doktor, Carrier Refrigeration <strong>Den</strong>mark A/S<br />
Daniel Døssing, Esben Køleservice A/S<br />
Kenneth Duelund Frosch, Industri-Montage Vest A/S<br />
Jack Løjstrup Grønkjær, Nordkøl ApS<br />
Steffen Hansen, PVN Køleteknik A/S<br />
Andru Emil Jensen, Færøerne<br />
Rasmus Aslak Jensen, KB Køleteknik ApS<br />
Jesper Kongstrøm, Frigortek Cooling Systems ApS<br />
Daniel Skak Kristensen, Sa-Al Køleteknik ApS<br />
Casper Olsen, Rex Køleinventar A/S<br />
Nichlas Amdisen Pedersen, Kølemadsen A/S<br />
Christian Noe Poulsen, Johnson Controls <strong>Den</strong>mark ApS<br />
Lasse Ellemand Skovhave, Kurt Riishøj Vvs-Køl-Frys & Industrimontage<br />
Leon Boysen Sørensen, KH ONESTOP A/S<br />
Mathias Høj Voss, Super Køl A/S<br />
Dan Bloch, Færch Køle. Fryseteknik ApS<br />
Bestået med bronze<br />
<strong>Nyudlærte</strong><br />
Køleteknikere<br />
Juni 2012
NavNe<br />
Nyt<br />
Runde dage<br />
60 år<br />
Eigil Sandvad, elafdelingen, den 9. december<br />
Ib Mohr, plastafdelingen, den 14. december<br />
Jubilæum<br />
25 år<br />
Jens Sørensen, køleafdelingen, den 1. december 2012.<br />
Ole Bønlykke, elafdelingen, den 11. januar 2013<br />
TILLYKKE!<br />
Velkommen til<br />
Simon Mikkelsen, tømrerafdelingen den 30. juli<br />
Karina Bindesbøl Brask Hansen, administrationen den 15. august<br />
Peter Høgedal, plastafdelingen den1. september<br />
Lonny Lund Holst Krægpøth, administratinene den 1. september<br />
Susanne Hjort, rengøringsafdelingen den 6. november<br />
Carsten Chlemensen, køleafdelingen den 1. december