Årsberetning 2005/2006 - Den Danske Maritime Fond

dendanskemaritimefond.dk
  • No tags were found...

Årsberetning 2005/2006 - Den Danske Maritime Fond

Årsberetning 2005/2006


Amaliegade 33 B1256 København KTelefon: 77 40 16 11Telefax: 33 11 62 10www.dendanskemaritimefond.dkHjemhørende i KøbenhavnsKommune.Baggrund og fundatsDen Danske Maritime Fond blevstiftet den 13. juli 2005 i forbindelsemed Folketingets lov om omdannelseaf Danmarks Skibskreditfondtil aktieselskabet DanmarksSkibskredit A/S.Fondens grund kapital udgøres af10% af aktiekapitalen i DanmarksSkibskredit A/S, og afkastet herafudgør fondens indtægter.Ifølge fundatsen er Fondens formålfølgende:”Fondens formål er at yde økonomiskstøtte til initiativer og tiltag,der kan tjene til at udvikle ogfremme dansk skibsfart og/ellerdansk værftsindustri.”Der er ikke opstillet nærmere kriterierfor, hvilke typer aktiviteterFonden ønsker at støtte, men bestyrelsen ser meget gerne ansøgningerom aktiviteter, der er innovative,fremadrettede og gerneforretnings orienterede. Altså projektersom udvikler kompetencerneog konkurrenceevnen i den danskemaritime sektor.Bestyrelsen ser også gerne, at enstørre del af uddelingerne fremovertilfalder virksomhedsrelaterede aktiviteter,for også heri gennem atstyrke branchens vækst.


BestyrelseFonden ledes af en bestyrelse beståendeaf 6 medlemmer, der ud -peges for 2 år ad gangen. DanmarksRederiforening udpeger 2 medlemmer,heriblandt bestyrelsens formand,Danske Maritime udpegerligeledes 2 medlemmer, heriblandtnæstformanden, og BilfærgernesRederiforening, Rederiforeningenfor mindre Skibe samt Rederiforeningenaf 1895 udpeger i fællesskab1 medlem. Endelig udpegerøkonomi- og erhvervsministeren1 medlem, der i modsætning tilde øvrige bestyrelsesmedlemmerudpeges for en periode på 5 år.Bestyrelsesmedlemmer i periodenhar været følgende:Formand:Direktør Knud Pontoppidan,A.P. Møller-Mærsk A/SNæstformand:Direktør Thorkil H. Christensen,Dansk MaritimeDirektør Jørgen Hammer Hansen,SøfartsstyrelsenSkibsreder Bjørn Clausen,Corral Line ApSSekretariatslederMichael Wengel-Nielsen,Rederiforeningen for Mindre Skibeog Bilfærgernes Rederiforening(fratrådt 31.12.2005)Skibsreder Finn Poulsen, J. PoulsenShipping A/S (tiltrådt 01.01.2006)Direktør Peter Tang-Jensen,Odense Stålskibsværft A/S(fratrådt 15.09.2006)Civilingeniør Kjell M. Harr,Odense Stålskibsværft A/S(tiltrådt 16.09.2006)Administration:Civilingeniør Erik Bastiansen,administratorOm at ansøgeFondens bestyrelse mødes ca. 4gange om året, hvor de indkomneansøgninger behandles.Der kan løbende indsendes ansøgningerom støtte. På Fondens hjemmesidekan ses en indsendelsesfristfor ansøgninger, der vil blive behandletpå det førstkommendebestyrelsesmøde.På hjemmesiden kan man ogsåhente en vejledning til udarbejdelsenaf en ansøgning, samt se enoversigt over Fondens uddelingertil dato.Fondens administration står tildisposition med råd og vejledning,og vil muligvis på eget initiativbede en ansøger om yderligere oplysningerefter modtagelse af ansøgningen.


“Stabelafløbning !”Velkommen til den første årsberetning2005/06 fra Den Danske Maritime Fond.Fonden er stiftet for at udvikle ogfremme dansk skibsfart og værftsindustri.Dette sker ved at støtte forskning,udvikling og undervisning samt andreinitiativer med maritimt fokus.“…at udvikle og fremmedansk skibsfart og værftsindustri”Fondens første uddelinger blev foretagetaf Økonomi- og ErhvervsministerBendt Bendtsen, ved en festligholdelse iFolketingets fællessal i forbindelse medDen maritime uge 2006.Her i årsberetningen sættes der fokuspå 7 af de i alt 26 projekter, som Fondenstøtter med godt 40 mio. kr. Allestøttede projekter er kort omtalt sidst iårsberetningen.På indersiden af omslaget omtales Fonden,formålet, baggrunden, økonomienog bestyrelsen samt ansøgningsproceduren.Fondens årsrapport kan hentespå www.dendanskemaritimefond.dk


En kemisk oliepind…Kort fortalt:Lænsevand er spildevand fra et skib.Der er internationalt fastsat en øvregrænse for, hvor store mængder olierester,der må være i lænsevand, ogen metode til at fastslå den præciseoliemængde er stærkt savnet.Den danske virksomhed ODM ApS ernu i gang med et projekt, som består afto dele: Dels etablering af en mønsterdatabaseover olietyper i lænsevand ogdels udvikling af et nyt og mere præcistog pålideligt måleinstrument til on-linebestemmelse af mængden af olieresteri vand.Fakta:> Database og system til måling afmængden af olierester og -typeri lænsevand> ODM ApSSkelstedet 5, 2950 VedbækNavnet betyder Oil Discharge MonitorKontakt Ole Olsen, 45 66 20 19.Baggrunden:At måle mængden af olierester i vand erikke nemt. Traditionelle systemer målerlysets spredning i lænsevandet – oliespreder lyset anderledes end vand.Men luftbobler og partikler har også indflydelsepå lysets spredning, og selv omder kompenseres for disse svagheder,har systemerne store unøjagtigheder.Løsningen:Løsningen i dette tilfælde hedder nogetså kort som fluorescensspektroskopi, somgiver et præcist billede af selve olieindholdeti lænsevandet. ODM har skabt endatabase over forskellige olietyper – deresfingeraftryk, så at sige. Ved at bearbejdede kemiske profiler matematisk får manen slags fællesnævner for de forskelligeolietyper, og kan dermed præcist målemængden af olie i vandet. Metodenhedder kemometri, og bruges også i andrebrancher til kvalitetskontrol. Databasen eretableret, bl.a. takket være et godt samarbejdemed danske rederier, og næste skridter udviklingen af selve måleinstrumentettil en hurtigt, pålideligt og on-line-baseretmåling af mængden af olierester i lænsevandet.Perspektiverne:Den maritime industri er underlagt enrække skrappe, internationale krav fra FNsorganisation IMO for at forhindre forureningaf havene. Det gælder således ogsåfor mængden af olie i lænsevand. Kunmeget få olieindholdsmålere er godkendt,og selv disse nye målere måler ikke nøjagtigt,har det vist sig.Et system, som både er hurtigt, pålideligtog meget præcist, gør det nemmere atbestemme både den præcise mængde afolie og selve olietyperne i lænsevandet ogdermed både, om det er lovligt at udlede,og hvor en eventuel type lænsevand kanstamme fra. En danskudviklet, nøjagtigmetode betyder derfor både en bedrebeskyttelse af miljøet, en besparelse forrederierne og et stort erhvervsmæssigtpotentiale.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 1“En god nyhedtil verdenshavene …”Ole OlsenODM ApsEn personlig vinkel:Ole Olsen er kemiker og arbejder medrensning af spildevand i maritime sammenhænge.Alle skibe opsamler vand isåkaldte lænsetanke, og foran dissetanke sidder forskellige former for filtre,som skal rense olien fra vandet, ogen monitor, som skal måle olieindholdeti spildevandet. Men ofte virkermonitoren ikke korrekt, og hvis det ertilfældet, er filterets arbejde spildt.Problemet er så, at skibene enten ulovligtudleder vand, som er forurenet,eller går i havn og betaler i dyre dommefor at komme af med spildevand,som er så rent, at det kunne være lænseti rum sø.Store skibe producerer typisk mellem60 – 80 m 3 spildevand på en måned,hver måned, året rundt og år efter år.Og der er rigtigt mange skibe på verdenshavene.Så et system, som hurtigtog korrekt kan fortælle, hvor megetolie der er i lænsevandet, har stor betydningfor både miljøet og økonomien.”Der er et stort behov for at kendesandheden, ” siger Ole Olsen. ”Havmiljøethar heldigvis fået stor internationalbevågenhed, og der er strammet væsentligtop fra FNs side med indførslen afstrengere krav og strenge straffe. Derforer både myndighederne og rederiernemeget interesseret i at kende sandhedenomkring oliemængden i lænsevandet.””Udfordringen for os har været at fådet til at virke præcist og hurtigt, medminimal vedligeholdelse og uden kalibrering,og så skal det være til at betale.Og det er vi godt på vej til at nå.Vi kender til teknikken med flourescensfra andre sammenhænge, og har heldigviset stærkt netværk af specialister påområdet, så det ser lovende ud”,fortælle Ole Olsen, som med tilskuddetfra Den Danske Maritime Fond og kapitaltilførselfra en ekstern investor ergodt på vej med en god nyhed tilverdenshavene – og rederierne.“Både miljøet og rederiernekan have stor gavn af enpræcis måling…”“Vi kender teknologien fraandre områder, og her serdet ud til at virke perfekt…”


Dansk Centerfor Maritim Teknologi…Kort fortalt:Dansk Center for Maritim Teknologi ernavnet på et af de projekter, som harmodtaget betydelig støtte fra Den DanskeMaritime Fond. Bag det nye centerstår Force Technology i samarbejde medInstitut for Mekanik, Energi og Konstruktion(MEK) på Danmarks TekniskeUniversitet (DTU).Det nye center skal både styrke udvikling,forskning og innovation inden formaritim teknologi, profilere Det blåDanmark og endelig tiltrække flereunge til det maritime erhverv. Centretfokuserer i første omgang på projekterinden for effektive skibsoperationer,sikker transport og miljørigtig drift.Fakta:> Oprettelse af Dansk Center forMaritim Teknologi (DCMT).> Samarbejde mellem Force Technologyog MEK på DTUForce, Hjortkærsvej 99, 2800 LyngbyKontakt Thomas Eefsen, 72 15 77 00> Mere info: www.force.dk, www.dtu.dkog www.teknologiportalen.dkBaggrunden:Danmarks position som førende søfartsnationskal sikres og udbygges. Det kræverbl.a., at den maritime teknologiske forskningskal styrkes, og at de kommende generationeraf fagfolk skal opfatte denmaritime industri som et attrak tivt arbejdsområde.Løsningen:Force Technology og MEK, DTU har hverfor sig meget stor ekspertise inden formaritim teknologi. Med Dansk Center forMaritim Teknologi vil begge parter gennemet formelt samarbejde sikre, at al tilgængeligviden kommer industrien tilgode. Styrkelsen af den maritime forskningog udvikling i det nye center skal primærtske gennem forskningsprojekterinden for miljø, sikkerhed og effektiviseringaf skibsdriften.Projekterne skal dels øge kompetenceudviklingenpå de udvalgte områder, ogdels profilere den maritime industri. Forskningsområderneer valgt i tæt dialog medDet blå Danmark.Perspektiverne:Det går ufatteligt godt for dansk skibsfart,godt for udstyrsproducenterne ogknapt så godt for værfterne. Den positiveudvikling skal gerne øges og den negativevendes. Et af midlerne til det er at byggebro mellem gode forskningsmiljøer og erhvervslivet,og profilere initiativet overforbåde forskningsmiljøet, erhvervslivet ogikke mindst uddannelsesinstitutionerne.En af de store opgaver er nemlig at skabeinteresse blandt kommende ingeniører forden maritime branche – en stor opgave,fordi man er i stærk konkurrence medhøjtprofilerede brancher som IT, bioteknologiog vindteknologi.Heldigvis nyder både Force Technology ogMEK, DTU stor respekt nationalt og internationalt,og samtidig er der stor politisk fokuspå initiativet, så der er god grobund for atskabe mere vækst i den maritime sektor.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 2“Vi skal være et fyrtårn …”Thomas Eefsen og Kjeld Roar JensenDansk Center for Maritim TeknologiEn personlig vinkel:Idéen med at bygge bro mellem denteoretiske forskning og det mere praktiskorienterede erhvervsliv er ikke ny.Både MEK, DTU og Force Technologyhar længe ønsket et øget samarbejdefor at støtte de succes’er, som erhvervslivog forskningsmiljø sammen opnår.“Det er ingen hemmelighed, at trodsfremdriften i skibsfarten har der væretlidt stille omkring værfterne. Der harværet masser af udvikling på underleverandørniveau,men den maritimebranche er desværre ikke førstevalg, nårman taler med de unge ingeniører om,hvad de skal vælge. Vi mangler ganskeenkelt kvalificerede folk. Og det er josynd, for når man går lidt i dybden,dækker erhvervet faktisk en meget bredvifte af fagområder.”Sådan siger Thomas Eefsen, som sammenmed Kjeld Roar Jensen varetagerprogramledelsen i Dansk Center forMaritim Teknologi.DCMT faciliterer projekter i et tæt samarbejdemellem forskere og erhvervsfolk,og ifølge Thomas Eefsen er en afderes fornemste opgaver at kommercialisereden viden, som bringes ind icenteret.“Force har gode traditioner for at byggebro mellem forskning og det praktiskeliv. Vi ser meget på, hvordan en givenviden kan afsættes, skabe vækst og udnytteskommercielt. Den erfaring tagervi med ind i de projekter, som bliverden bærende del af DCMTs virke. Foryderligere at styrke det aspekt har viogså etableret et Advisory Board medbl.a. flere topfolk fra erhvervslivet– en slags professionel bestyrelse, somleverer sparring og konstruktiv kritik.”Foreløbigt er der søsat en halv snes projekterog flere er på bedding. Udover atvære meget resultatorienterede, skal projekterneogså fungere som fyrtårne i forholdtil de studerende og nyuddannedeingeniører, siger Thomas Eefsen.“Dansk skibsfart er medhelt fremme, og vi vil gernebringe det endnu længere…”“Med centret kan vi bådeskabe vækst og tiltrækkeflere gode kræfter...”


Oliekvalitet?- få svaret med det samme…Kort fortalt:Skibsmotorer drives af såkaldt bunkerolie,som skal opfylde både motorspecifikationerog myndighedskrav.Olien analyseres ved at sende flaskeprøvermed kurér til et laboratorium påland, og det tager tid. VirksomhedenNanoNord udvikler et værktøj, somanalyserer bunkerolien for alle relevanteparametre under selve bunkeringen.Man får svaret omgående og kan dermedundgå at laste en olie, som ikkeopfylder kravene fra køber eller myndigheder.Fakta:> Udvikling af realtime instrument tilkvalitetsmåling af bunkerolie> NanoNordSkjernvej 4A, 9220 AalborgKontakt Finn Sørensen ellerCarsten Tilm, 96 34 15 90> Læs mere på www.nanonord.dkBaggrunden:Moderne skibe drives med det, som er tilbage,når olieraffinaderierne har udvundetbenzin, diesel, petroleum, smøreolie ogandre produkter fra råolien. Bunkerolieer sidste led i destillations-processen ogvarierer meget i kvalitet. Dårlig bunkeroliemedfører risiko for maskinnedbrud og kanforurene for meget. Desuden er traditionellemålemetoder langsomme og ikkesærlig detaljerede.Løsningen:NanoNord har udviklet et laboratorium tilbrug på selve skibet under lastningen afbåde bunkerolie og smøreolie. Laboratorietkobles på selve røret og udtager prøver,som analyseres på en række områder somf.eks. densitet, viskositet, vandindhold,indhold af slidmetaller og indhold af naturligestoffer, herunder svovl. Laboratorietanvender en række metoder, som hverfor sig er kendte – herunder også fra firmaetseget speciale – nanoteknologien -men ikke før er anvendt i sammenhæng.Resultatet er en rapport, som i realtime –dvs. under processen – fortæller, om produktetlever op til købers krav og sælgersoplysninger. Som en udløber af arbejdetmed laboratoriet arbejdes på yderligere atforfine analysen ved hjælp af såkaldteNMR-målinger, hvor man måler ned påkernemagnetisk niveau – altså helt ned ide atomare bestanddele.Perspektiverne:Der er øget fokus på drift- og miljøhensyn iden maritime verden og det gælder ogsåbunkerolien, som er en af de aller størsteomkostninger ved driften af skibe. 70 % foret skib på 50.000 bt! Både for rederierne ogfor samfundet er der betydelige fordele vedet værktøj, som hurtigt giver et komplet billedeaf et olieprodukt. Det gør det nemmereat overholde de stadig strengere miljøkrav,og nemmere at stille større krav til producenterneom at levere en bestemt kvalitet.Det gør det også nemt at undgå spildtid ogomlastning. Sidst, men ikke mindst bliverdet muligt at optimere driften på skibeneog derved opnå en bedre brændstoføkonomi,færre nedbrud og mindre slidtage.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 3“Den sidste olieskal også gerne være god …”Finn Sørensen og Carsten TilmNanoNordEn personlig vinkel:NanoNords løsning er baseret på enomgående analyse og en omgåenderapportering på en lang række para metrei en form, så man med det sammekan se, om olien lever op til motorspecifikationer,myndighedskrav ogleverandøroplysninger.Raffinaderierne bliver nemlig dygtigeretil at udvinde rene produkter af råolienog dermed ender restproduktet – bunkerolien– alt andet lige med endnuflere affaldsstoffer, som kan skade bådemiljø, motor og tanksystem. Ved dettraditionelle prøvesystem er skibet oftesejlet og måske begyndt at bruge afolien, før svaret kommer.“Man kan sige, at vi har sat en rækkekendte processer og målemetoder ind iet nyt koncept, og samlet det i et mobiltlaboratorium på størrelse med et køleskab.Der udtages ganske enkelt et sampleaf olien, som analyseres på forskelligvis. Vi bruger f.eks. bådevakuumdestillation og x-ray-floure -scens-måling, som jo er en proces pånanoteknologisk niveau.De relevante data rapporteres omgåendepå en måde, så man med det sammekan sige ok eller stop. Systemet kanudtage prøverne løbende, så man heletiden ved, om kvaliteten lever op tilkravene,” fortæller Carsten Tilm,som er direktør for NanoNord.Selv om det støttede projekt udvikles tilden maritime industri, er mulighedernefaktisk langt større, fortæller CarstenTilm: “Ja, vi satser på det maritimemarked som nr. 1, fordi gevinsterne herer så store for brugerne, men også påandre markeder kan man have gavn afden hurtige og præcise måling – f.eks.i vindmølleindustrien, hvor gearenebruger store mængder gearolie…”“Med de høje oliepriser ogden øgede fokus på driftoptimeringog miljøhensyner et hurtigt, korrekt svarom oliekvalitet en positivløsning…”“Med dette koncept kanvi give et hurtigt, korrektsvar, som er til at forstå..!”


Stå til søs - eller til lands…Kort fortalt:Dansk skibsfart er inde i en historiskstor vækst. Det kræver tilgang af kvalificeredeunge mennesker til hele detmaritime erhverv og derfor har rederiforeningernepå erhvervets vegne søsaten flerårig rekrutteringskampagne forhele ’Det blå Danmark’.Kampagnetiltaget er historisk, ideterhvervet for første gang går samletomkring en rekrutteringskampagne forhele det samlede, maritime erhverv.Fakta:> Rekutteringskampagne forDet blå Danmark> Danmarks Rederiforening,Amaliegade 33, 1256 Kbh. KKontakt: Michael P. Elwert,33 11 40 88> Mere info: www.worldcareers.dkBaggrunden:Der er rift om dygtige unge mennesker idagens Danmark. Der er vækst overalt ogmange brancher byder sig til med spændendemuligheder og faglige udfordringer,og der bruges mange midler på at tiltrækkeansøgere til både jobs og uddannelser.Skibsfarten, offshorebranchen ogden maritime industri oplever en historiskstor vækst, og erhvervet mangler ganskeenkelt flere kvalificerede folk, der kanunderstøtte den kraftige vækst.Løsningen:Erhvervet har iværksat kampagnen WorldCareers, som både skal profilere Det blåDanmark, fortælle om de mange vidt forskelligemuligheder, og dermed tiltrækkekvalificerede unge til erhvervets mangejob og uddannelser. Kampagnen inddragerkreative kommunikationsmidler som bl.a.hjemmeside, annoncer og presseomtale,deltagelse på uddannelsesmesser og enbredere information om de store muligheder, sektoren egentlig rummer. Kampagnenretter sig både mod skoleelever,gymnasier, tekniske skoler, studievejledereog forældregruppen for at øge kendskabsgradentil Det blå Danmark og de mangeudfordringer i hele sektoren.Perspektiverne:”Danmark skal være Europas førende søfartsnation”,sagde økonomi- og erhvervsministerenBendt Bendtsen i foråret 2006.Grundlaget er til stede: De danske rederierflytter 10 % af verdenshandelen og er istærk ekspansion. Også på offshore-områdetog i hele den maritime industri, påværfterne og hos udstyrsproducenternegår det fornemt. Hvis strategien skal opfyldesog hvis erhvervet skal kunne bevareden positive fremdrift og yderligere styrkeunderleverandørsiden, er det bydendenødvendigt at udbrede kendskabet til detmaritime erhverv, mulighederne for job oguddannelse for dermed at øge antallet afkvalificerede ansøgere til erhvervets uddannelser.Lykkes det, er der til gengældstore muligheder for, at Danmark kan udviklesig til Europas førende søfartsnation.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 4“Kursen er sat …”Michael ElwertDanmarks RederiforeningEn personlig vinkel:Michael P. Elwert er vant til at stå ispidsen. Som tidligere HR-chef og kaptajnkender han betydningen af at udstikkeen kurs og følge den til målet.Derfor er der fin logik i at sætte Elwerti spidsen for den flerårige rekrutteringskampagnefor Det Blå Danmark.”Kampagnen skal mere end bare holdeskruen i vandet, den skal optimeredriften af det maritime erhverv. Vi er ikamp om de små årgange, og der brugesrigtigt mange midler fra konkurrerendebrancher. Så hvor vi før i tiden brugteobjektiv information, er vi nu ude iprofessionel markedsføring med livsstilssignaler,og vi er inde og kommunikereallerede fra folkeskolen. Heldigvisviser vores undersøgelser også, at deunge tager deres fremtid alvorligt, og atvores type uddannelser er attraktive fordem; det maritime erhverv tilbydernemlig både individuelle, selvstændigeog perspektivrige uddannelser.”En stor del af opgaven har været atlevere en samlet, effektiv profilering afhele erhvervet og bredden i erhvervet iet meget konkurrencepræget mediebillede.Tidligere indsatser har fokuseretpå specifikke uddannelser, men med desmå årgange og den høje beskæftigelseer kravene stærkt skærpet.”Vi har en strategi om at synliggørekarrieremulighederne, herunder karriereskiftfra sø til land, og skabe ensamlet platform og profil for at fåflere kvalificerede ansøgere”, sigerMichael P. Elwert.”Vi skal være troværdige og tilbyde helepakken; både kammeratskab, klassiskedyder og karrieremuligheder, og etspændende og interessant arbejde medbåde faglige og personlige udfordringer.Det er målet, og vi er godt på vej.”“De unge har ikke fravalgtos. De kender os blot ikke.Deri ligger potentialet...”“Vi lægger lige så megetvægt på at signalere hvemde kan blive som hvad dekan blive…”


Olielækage-detektorKort fortalt:Automatiske, velfungerende og pålideligesystemer til detektering og slukningaf brand er i høj kurs i den maritimebranche.Torben Jørgensen har i sit firma Tomatecudviklet en ny og mere effektiv detektor,som kan spore olie lækager i maskinrum.Med støtten fra Den DanskeMaritime Fond er der udtaget patentog anlægget er stået til søs på EstelleMærsk, som sammen med sine søster -skibe Emma Mærsk, Eleonora Mærsk ogEvelyn Mærsk er verdens største con -tainerskib på 11.000 TEU og fire af denyeste skibe til A.P. Møller-Mærsk A/Sfra Lindøværftet.Fakta:> Olielækage-detektor> Opfundet og patenteret af:Torben JørgensenTomatecVesterlundvej 9, 2730 Herlev> Mere info: www.tomatec.dkBaggrunden:Traditionelle detektorer baseres som oftestpå samme princip som et skumringsrelæ,som via en fotocelle måler ændringer ilysmængden. Metoden rummer en rækkeulemper, og er ikke altid pålidelig. På baggrundaf kundeforespørgsler afsøgte TorbenJørgensen markedet efter bedre løsninger– dog uden succes.Løsningen:Med en baggrund som maskinmester ogmed stor erfaring i reparation af skibsmaterielhar Torben Jørgensen nu udvikleten detektor, som løser behovet bedre endde traditionelle løsninger.Olielækagedetektoren er baseret på kendteteknikker i nye sammenhænge - en kombinationaf flere forskellige målemetoder,som dækker et større spektrum. Hervedkan alle former for lækage spores hur tigtog der kan afgives alarm, før utæthedenudvikler sig til maskinfejl, tilsvining ellerworst case; en brand eller en eksplosion.Perspektiverne:Søulykkesrapporterne for de seneste årherhjemme afslører, at lækager i olierørhar været medvirkende årsag til brand påflere skibe. Heldigvis har der ikke væretalvorlig personskade i nogle af disse tilfælde,men de økonomiske konsekvenserhar naturligvis været betragtelige. Herudoverer der naturligvis et sikkerhedsmæssigtog tryghedsmæssigt aspekt, som ikkekan overvurderes.En danskproduceret og patenteret detektor,som virker bedre end de eksisterendepå markedet i dag, vil kunne forebygge ogreducere brandriscisi på både danske ogudenlandske skibe.Perspektiverne er interessante, både iforhold til at etablere en produktion, og iforhold til den forøgede sikkerhed ombordpå skibe.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 5“En bedre løsning …”Torben JørgensenTomatecEn personlig vinkel:Gennem en årrække har Torben Jørgensenbeskæftiget sig med reparation afskibsmateriel og er jævnligt blevetmødt med forespørgsler på detektorer,som var mere pålidelige eller virkedebedre end de eksisterende på markedet.En grundig research afslørede, at markedetvar præget af en række traditionelleprodukter, baseret på en relativenkel teknologi, som er kendt fra andresammenhænge.Efterhånden tegnede der sig et billedeaf et stort behov uden en optimal løsning.Torben Jørgensen klarlagde nude forskellige former for riscisi og derespektive karakteristika. På dennebaggrund har han således nu udvikleten bredspektret detektor, som netop nutestes på et af verdens største containerskibe.”Ja, idéen er jo opstået lidt på baggrundaf de høje olietryk, man kørermed nu om dage, især på de storeskibe, så det er da ideelt, at jeg har fåetmulighed for at installere et testanlægpå A.P. Møller-Mærsks nye containerskibEstelle Mærsk”.Torben Jørgensen er jævnligt i kontaktmed folkene ombord og følger forløbetnøje hjemmefra. Det ser positivt ud, ogTorben Jørgensen er glad for de tilbagemeldinger,han har fået fra branchen:”Det er et stort skulderklap at kommemed noget, man tror kan være en godidé, og så få både positiv feedback,støtte fra Den Danske Maritime Fondog ikke mindst ok fra branchen, somhar været meget villig til at lade miginstallere anlægget på flere skibe”.Torben Jørgensen står nu med nyeudfordringer omkring design, produktionog et eventuelt verdenspatent -og med et produkt, som kan forebyggeskibsbrande, redde liv og skabe størresikkerhed til søs.“Det er et stort skulderklap,når branchen synes,det er en god idé…”“Min research tegnedeet billede af et stort behovuden en optimal løsning…”


Det glatte lag…Kort fortalt:Skibsskrog skal være glatte. Så sejlerde hurtigere, bruger mindre brændstofog holder længere. Desværre synes enrække af havets organismer ikke detsamme. De sætter sig nemlig fast påskibets skrog under vandlinien. Så enoverfladebehandling, som forhindrerbegroning af skibsskrog, er i høj kurs.Traditionelle løsninger er effektive, menbaseret på tungmetaller, som udskilles ihavvandet og forurener kraftigt.Nu er der imidlertid godt nyt for miljøetog skrogene med en bundmaling, hvorenzymer hindrer begroning.Fakta:> Giftfri bundmaling til skibe> BioLocus A/SAgern Allé 3, 2970 Hørsholm,tel +45 35 55 09 59Kontakt Knud Allermann,45 16 98 52> Mere info: www.biolocus.comBaggrunden:Mange af de stoffer, som har været brugti bundmalinger, er giftige og uegnede tilbrug i miljøet, og forbydes derfor, nårIMOs AFS-konvention (Anti FoulingSystems) træder i kraft. Derfor skal derudvikles nye giftfri overfladebehandlinger,som både løser problemet med begroningog samtidig skåner miljøet for skadeligepåvirkninger. Også offshore og f.eks. dambrugkan have glæde af teknologien.Løsningen:Delfiner er glatte væsener, som glider elegantgennem vandet og svømmer op til 50km/t. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi delfinenshud er fuldstændig glat. Delfinenudskiller nemlig en enzymbaseret slim,som gør, at andre organismer ikke kansætte sig fast på huden. Enzymerne opløserden lim, som alger, muslinger o.l.bruger til at hæfte sig fast på en overflade,og skader således ikke selve algeneller muslingen. Fordelen ved dette principer bl.a., at enzymerne virker flere gange,og når de endelig opløses, bliver de til kuldioxidog vand. Denne type enzymer harBiolocus gjort brug af i en ny type bundmalingtil skibe.Perspektiverne:Begroning er dyrt. Det koster mange milliarderkroner om året i ekstra brændstof,mindsker manøvredygtigheden m.m.Derudover bruges der mange ressourcerpå at tage skibe på land og manuelt fjernebegroninger. Midlet mod begroninger ertraditionelt bundmalinger med en rækkegiftstoffer, som er effektive, men som ogsåophober sig i havets organismer lige framuslinger og op gennem fødekæden tilfisk, sæler og hvaler og dermed videre tilmennesker.En effektiv bundmaling uden giftstofferkan dermed både spare miljøet for betydeligeskadelige påvirkninger og den maritimeverden for store omkostninger til ekstrabrændstof og fjernelse af begroninger.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2005/2006 > Tema 6“Naturens egen løsning …”Knud AllermannBioLocus A/SEn personlig vinkel:Knud Allermann er mikrobiolog meduniversitetsbaggrund og selvstændigiværksætter, og har stor erfaring medat kombinere vidensteknologi med dekommercielle aspekter i en række biotek-virksomheder.Et lovende områdeer udviklingen af den giftfri bundmalingtil skibe, og med støtten fraDen Danske Maritime Fond forsøgerBio Locus nu at videreudvikle enzymteknologientil at kunne anvendes til atfor hin dre begroning på store, kommerciellefartøjer.”Vi har jo allerede et konkurrencedygtigtprodukt til lystbåde, og voresprimære udfordring lige nu er få bundmalingentil at holde på den type skibe,som sejler på langfart og med høj hastighed.Enzymernes indlejring og fastholdelsei coatingen er en vanskeligproces at udvikle, når enzymerne samtidigskal virke enten 2 1 /2 eller 5 år,som er det typiske dokningsinterval.”Idéen stammer oprindeligt fra mikrobiologenIb Schneider, som tog denmed fra sin tid hos Novo, og projektetforegår nu i et samarbejde mellem Bio-Locus, et privat laboratorium og laboratorierpå Københavns Universitet,RUC og DTU, og man er nu i gang meden række tests.”Vi kører nogle parallelle forløb, hvorvi dels arbejder med enzymerne i envandbaseret coating, dels i en opløsningsmiddelbaseretcoating. Begge løsningerrummer både fordele og ulemper,og vi tester forskellige steder, bl.a. påhavnerundfartens både og på en racertrimaranfor at få resultater fra noglerealistiske miljøer med stor slidtage.”Der er store forventninger til den anvendteenzymteknologi, fordi man påsigt også kan udvikle såkaldte smartcoatings til plastoverflader og f.eks.også hindre begroning på net i fiskefarme.“Hvordan undgår delfinerog andre hvaler at blivetilgroet med alger, rurer ogandre lignende organismer?De udskiller enzymer!”“Når man både kan skånemiljøet og spare milliarder,er det en god idé…”


Forsikring & Pension samt Danmarks RederiforeningDet overvejes at søge etableret fælles nordiskestandardkaskoforsikringsvilkår, der tænkes baseretpå de norske vilkår. Fonden støtter idenne forbindelse en analyse af, hvilke ændringerdette vil medføre i Danmark og den forsikringsmæssigebetydning af sådanne ændringer.Maritime Organization (IMO). Det er imidlertidsvært at måle koncentrationen af olieresterpræcist. Med støtte fra Fonden udvikler ODMen helt ny måleteknologi baseret på fluorescensspektroskopi,der løbende vil kunne måleolieindholdet i vand med meget større præcision,end man kan i dag.Se også tema 1.Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM)ved Syddansk Universitet (SDU)FMM afholder i juni 2007 det 9. symposium ommaritim sundhed i regi af den internationaleorganisation IMHA, International MaritimeHealth Association. Fonden støtter dette arrangementbl.a. med henblik på øget deltagelseaf foredragsholdere fra udviklingslande,specielt Filippinerne.FORCE Technology og SvitzerWijsmullerFORCE Technology er blandt de førende i verdenvedrørende matematisk modellering tilskibssimulatorer. De har bl.a. i samarbejde medSvitzerWijsmuller udviklet en avanceret simulatorfor slæbebådsoperationer.Fonden støtter en videreudvikling af detteværktøj på området ”skib-til-skib interaktion”,for at øge simulatorens kvalitet, idet en optimaltudført slæbebådsoperation i det virkeligeliv vil spare omkostninger og øge sikkerheden.Maritime Training and Education CentreFrederikshavn – MARTECSkoleskibet Danmark er et vartegn for danskemaritime traditioner, samt det første møde foren række unge mennesker med moderne skibsfart.Dette møde vil i fremtiden i højere gradend tidligere betone informationsteknologiensbetydning for nutidens skibsfart gennem enstor uddeling fra Fonden til renovering afbanjerne, herunder anskaffelse af moderne ITbaseretundervisningsudstyr. Se også tema 7.NanoNord A/SInstitut for Maritim Forskning, SDU og Innovationog Europas Maritime UdviklingscenterI december 2006 afholdtes Den blå Konferenceved Syddansk Universitet i Esbjerg med hovedtemaet:”Maritim forskning og innovation –hvor er vi på vej hen, samt globaliserings- oginternationaliseringsprocessen – hvad er udfordringen”.Den årlige Weilbachpris uddeltes forførste gang som anerkendelse for et ypperligtmaritim forskningsprojekt. Modtageren varPeter Hersom Caspersen , som modtog den forsit projektarbejdet ved SIMAC med titlen ”Indeklimai Lastskibe”.Påfyldning af dieselolie, eller bunkring i fagsproget,til et skibs motorer er en indviklet sag,hvor der udtages stikprøver til efterfølgendelaboratorieanalyse og opbevaring ombord, forat køber kan sikre sig og dokumentere over formyndighederne, at olien opfylder hans specifikationerog lovens krav. NanoNord, der er enudviklingsvirksomhed inden for nanoteknologi,udvikler et apparat, der kan måle alle relevanteparametre mens bunkringen foregår, hvilketsparer tid og omkostninger, specielt hvis denleverede vare ikke opfylder de stillede krav frakøbers side. Fonden har ydet et bidrag til denneudvikling. Se også tema 3.Søfartens ArbejdsmiljørådSøfartens Arbejdsmiljøråd virker som bedriftssundhedstjenestefor den danske handelsflådeaf skibe fra 20 bruttotons og derover. Organisationenafholdt i august 2006 en stor og vellykketkonference om maritim sikkerhed,sundhed og miljø med over 250 deltagere,som Fonden støttede.ODM ApSUdledning af spildevand, eller lænsevand i fagsproget,fra skibe må kun ske, såfremt indholdetaf urenheder, specielt olierester, liggerunder visse grænseværdier fastlagt af FNs organisationpå søfartsområdet, International


Liste over samtligeuddelinger i 2005/06(fortsat)Søfartsskolernes RektorkollegiumSøfartsskolerne er gået sammen om et pilotprojekt,der skal etablere en platform for formidlingaf internationale praktikpladser i demari time uddannelser, således at professionspraktikperiodenog/eller bachelorprojektetkan foregå i udlandet.Fonden støtter pilotprojektets etablering afkontakter og samarbejdsaftaler.Søfartsstyrelse og Danmarks Tekniske HøjskoleSøfartsstyrelsen, DTU og softwareproducentenGateHouse indgår i et stort nordisk forskningsprojektomkring sejladssikkerhed benævnt BalticSea Safety, eller BaSSy. Sideløbende hermedvil man i samarbejde med Farvandsvæsenet ogen konsulent analysere en praktisk problemstilling,men henblik på at teste alternative risikomodellerog dermed teste de frembragteforskningsresultater. Fonden støtter projektetsdanske deltagelse.Søfartsstyrelsen og FORCE TechnologySkibes bemanding fastlægges traditionelt efteren på forhånd fastlagt skala ud fra et skibsstørrelse, type og fartområdet. Et andet ognyere princip er målbaseret bemandingsfastsættelse,hvor der foretages en konkret vurderingaf bemandingsbehovet for det enkelte skib.Fonden støtter første fase i et udviklingsprojekt,hvis endelige målsætning er at udvikleen avanceret numerisk og visuel model, der kanassistere den målbaserede bemandingsfastsættelsegennem objektive beregningsresultaterog illustration/visualisering af besætningensarbejdsbelastning.Århus Kommune v/VisitAarhus Events,Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) ogSøfartens FremmeÅrhus skal i juli 2007 være vært for Tall Ships’Race 07, der over en firdags periode forventesat tiltrække omkring 1 million besøgende.Fonden er medsponsor for arrangementet, samtfor 10 unge ”trainees” ud af 200, der får denenestående oplevelse at sejle med de store sejlskibefra Århus til Kotka. Disse trainees skalførst deltage i et mini- søsikkerhedskursus, derarrangeres af EMUC, Søfartens Fremme og søfartsskolerne,og som afvikles på søfartsskoleni Frederikshavn (MARTEC), Svendborg Søfartsskole,Nyborg Søfartsskole og Kogtved Søfartsskole.I Århus Havn opsættes et udstillingstelti tæt kontakt til Skoleskibet Danmark og GeorgStage, og der planlægges afholdt flere arrangementer.Århus MaskinmesterskoleIgangsættelsen af den nye maskinmesteruddannelsepå bachelorniveau, et samarbejde med Ingeniørskoleni Århus og en sammenlægning afde to institutioners maskintekniske laboratoriumhar betydet et farvel til Århus Maskinmesterskoles60 år gamle dieselmotor. Fonden harstøttet anskaffelsen af en ny motor.Andre uddelingerDen Danske Maritime Fond har uddelt stipendiertil studerende til studieophold i udlandetpå henholdsvis Nordisk Institutt for Sjørett iOslo og CIMAC, International Council onCombustion Engines i Frankfurt.TOMATEC v/ Torben JørgensenTorben Jørgensen har som maskinmester singang i skibes maskinrum. Dette har givet hamideen til en metode til detektering af dampe afdiesel- eller hydraulikolie, og et apparat tilalarmering af besætningen, inden en begyndendelækage udvikler sig til et større uheld.Prototyper bliver p.t. testet på danske skibe iinternational fart. Fonden støtter patenteringenaf denne opfindelse. Se også tema 5.


Øverst fra venstre: Torben Jørgensen, Michael Elwert, Knud Allermann og Knud PontoppidanNederst fra venstre: Bendt Bendtsen, Pia E. Voss, Preben Terndrup Pedersen, Birgitte Louise Sølgaard og Stig SandMaritim Uge i marts 2006:Ugen fra den 27. marts til den 2. april2006 blev i en række europæiske landemarkeret som Den europæiske Skibsværftsuge.I Danmark besluttede CO-Industri, Danske Maritime og DanmarksRederiforening at gå sammen om enafholdelse af Maritim Uge i sammeperiode. Der blev afholdt åbent-husarrangementer på maritime virksom -heder, uddannelsessteder, forskningsinstitutionermed mere rundt omkringi landet.Desuden afholdtes en halvdagskonferencepå Christiansborg, hvor der varindlæg om forskning og udvikling vedPeter Sunn Pedersen, MAN B&W Diesel,om søfart og globalisering ved TorbenJanholt, Danmarks Rederiforening, ogom initiativet LeaderSHIP 2015 vedGwenole Cozigon, fra EU's Generaldirektoratfor erhverv.Den Danske Maritime Fond benyttededenne lejlighed til at annoncere de førsteuddelinger fra Fonden. ØkonomiogErhvervsminister Bendt Bendtsenindledte, og tog udgangspunkt iErhvervsministeriets nyligt offentliggjortehandlingsplan ”Danmark somEuropas førende søfartsnation”.Bendt Bendtsen fremlagde således påen meget engageret måde regeringensplaner for, hvorledes den gennem enmålrettet indsats på en række indsats -om råder, vil nå målet som Europasførende søfartsnation. Den DanskeMaritime Fond blev nævnt som enaf aktørerne i denne proces.Fondens formand, direktør KnudPontoppidan begrundede herefter beslutningernei Fondens bestyrelse omuddeling af midler til et udvalg af støttemodtagere,og Bendt Bendtsen overraktede fremmødte repræsentanteret diplom og en boggave.Modtagerne ved overrækkelsen var:> BioLocusKnud Allermann, direktør> Birgitte Louise Sølgaard, cand. jur.> Danmarks RederiforeningPia E. Voss, underdirektørMichael Elwert, chefkonsulent> Danmarks Tekniske UniversitetPreben Terndrup Pedersen, professor,afdelingsleder> Force TechnologyStig Sand, vicedirektør> TomatecTorben Jørgensen, direktør


Om driften i 2005 og 2006I regnskabsperioden modtog Fondeni alt 94 ansøgninger, hvoraf 26 blevimødekommet med en samlet ud -deling på omkring kr. 40,2 mio.17 an søgninger var fortsat underbe hand ling ved årsskiftet, mens dere sterende 51 ansøgninger er blevetafvist eller afsluttet af anden grund.Hovedparten, dvs. ca. 75%, af deimødekomne ansøgninger har etalmennyttigt formål, med hovedvægtenpå områderne forskning,teknologiudvikling, undervisning ogrekruttering. De resterende ca. 25%af uddelingerne med virksomhedsrelateredeformål omfatter primærtteknologi- og produktudvikling iprivate virksomheder. Opgjort påbasis af de totale uddelinger på40,2 mio. kr. udgør andelen henholdsvis82% og 18%.Forskning og teknologiudviklingtegner sig for godt en tredjedel afuddelingsbudgettet, og en væsentligdel heraf er afsat til opbygningenaf Dansk Center for MaritimTeknologi. Dette center er etableretog drives i et samarbejde mellemafdelingen for Mekanik, Energi ogKonstruktioner (”MEK”) på DanmarksTekniske Universitet og ForceTechnology i Hjortekær.Undervisningsinstitutioner og aktivitetervedrørende rekruttering til”Det blå Danmark” tegner sig foromkring en tredjedel af de uddeltemidler. Blandt undervisningsinstitutionernehar flere søfarts- og maskinmesterskolermodtaget støtte,bl.a. til indkøb af undervisningsudstyrog til Skoleskibet Danmark.Rekrutteringsaktiviteter støttes afFonden gennem flere uddelinger,men primært gennem det store projekt”World Careers”, der varetagesaf Danmarks Rederiforening påvegne af hele Det blå Danmark.Industrivirksomheder, der er leverandørertil rederierne og værft -erne, tegner sig for ca. 14% af deuddelte midler. Der er her primærttale om udvikling af ny teknologiog udvikling af nye produkter, somFonden skønner, har en rimelig mulighedfor at kunne udvikle sig tilforretningsmæssige succeshistorier.Lykkes dette, får Fonden sin uddelingretur, således at midlerne kankomme fremtidige projekter til gode.Fonden ser gerne, at en større delaf dens uddelinger fremover tilfaldervirksomhedsrelaterede aktiviteter,for også herigennem at styrkeden danske maritime sektors innovationog konkurrenceevne.Område:Alle ansøgningeri procenter:Uddelinger i procenteraf antal:Antal % Antal %Forskning og teknologiudvikling: (12) 13% (5) 19%Undervisning og rekruttering: (36) 38% (10) 38%Rederier: (4) 4% (2) 8%Værfter: (1) 1% (0) 0%Udstyrsproducenter, havne, m.m.: (13) 14% (5) 19%Organisationer: (8) 9% (2) 8%Myndigheder: (2) 2% (2) 8%Andet: (18) 19% (0) 0%Sum: (94) 100% (26) 100%


Rederier og værfter optræder (end -nu) kun i mindre omfang som direktestøttemodtagere. De er selvfølgeligindirekte støttemodtagerevia de ovennævnte andre grupperaf støttemodtagere, og er ligeledesi flere tilfælde direkte projektdeltagereinden for forskning og teknologiudvikling.Desuden stillerrederierne sig velvilligt til rådighedved afprøvning af prototyper, vedforsøg og til tests, hvilket er af afgørendebetydning for projekternesgennemførelse. Dette gælder f.eks.projekter omkring udvikling afskibssimulatorer, samt i stort setalle industrielle udviklingsprojekter.Om årsrapporten 2005/06Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovensamt Fondens fundats. Fonden hari det første regnskabsår (13. juli2005 til 31. december 2006) modtagetaktieudbytte på t.kr. 42.840og har haft andre finansielle indtægterpå t.kr. 706.Fondens overskud udgør efter skatt.kr. 41.851, hvoraf der i 2006 eruddelt i alt t.kr. 40.218 til fondensformål, og henført t.kr. 1.633 til uddelingsreserven.Der er afholdt personaleomkostningerpå t.kr. 902, eksterne omkostningerpå t.kr. 783, og endeligfinansielle udgifter på t.kr. 10.Skat af årets resultat er kr. 0.Regnskabstallene fremgår afnedenstående tabel, og den fuldstændigeårsrapport kan rekvireresfra administrationen eller hentespå Fondens hjemmeside påwww.dendanskemaritimefond.dk.For gruppen ”myndigheder” gælder,at den i dag primært optræder somindirekte støttemodtager som partneri forsknings- og udviklingsprojekter,f.eks. vedrørende fastsættelseaf skibes bemanding og vedrørendesejladssikkerhed.Uddelinger af kr.i procenter:Antal %(15,4) 38%(13,8) 34%(0,6) 1%(0,0) 0%(5,6) 14%(1,1) 3%(3,7) 9%(0,0) 0%(40,2) 100%ResultatopgørelseDen Danske Maritime Fond:Udbytte af andre kapitalandeleAndre eksterne omkostningerPersonaleomkostningerResultat før andre finansielle posterAndre finansielle indtægterFinansielle udgifterResultet før skatSkat af årets resultatÅrets resultat2005/06(t. kr.)42.840-783-90241.155706-1041.851041.851Anvendes således:UddelingerTil uddelingsreserve40.2181.63341.851


aogj.dk | 11475

More magazines by this user
Similar magazines